Europa-Parlamentets forhandlinger

44
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
tiltrådt EU ved de seneste udvidelser, skal fritages for at betale visse afgifter, som kunne
pålægge disse økonomier urimeligt store byrder.
Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det Europæiske Råd er i øjeblikket særlig optaget
af EU's økonomiske og finansielle situation. Den globale finanskrise har ramt de europæiske
lande, borgere og virksomheder ekstremt hårdt. Da arbejdsløshedssituationen i Europa
forventes at blive forværret yderligere, skal der gøres en løbende indsats for at skabe
dynamiske arbejdsmarkedspolitikker. Kommissionen forudser en samlet ledighedsprocent
på 10,25 % i de 27 medlemsstater. Rådet og Kommissionen skal fortsætte deres indsats
for at udvikle genoprettelsesstrategier i samarbejde med Parlamentet og medlemsstaterne
ved at gennemføre den europæiske økonomiske genopretningsplan.
Der skal i forbindelse med fastsættelsen af frister for regeringernes afvikling af deres
krisestrategier tages hensyn til den enkelte medlemsstats specifikke situation og indsats. I
Rumæniens tilfælde skal aftalerne med EU og Den Internationale Valutafond efter planen
dække 2009 og 2010. Enhver afbrydelse af denne finansielle støtte vil derfor gribe
forstyrrende ind i det kriseprogram, som Rumænien har iværksat. Det er beklageligt, at
den ustabilitet, der er opstået som følge af blokeringen af det parlamentariske flertal i
Rumænien (PSD (det Socialdemokratiske parti) + PC (det Konservative parti), PNL (det
Nationalliberale parti) og UDMR (Demokratisk Forening af Ungarere i Rumænien)), sår
tvivl om modtagelsen af tredje rate fra IMF.
Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Efter forhandlingerne på Det Europæiske Råd
den 29. og 30. oktober og den tjekkiske forfatningsdomstols afgørelse af 3. november
undertegnede Tjekkiets præsident, Václav Klaus, Lissabontraktaten.
Traktaten vil nu kunne træde i kraft og forsyne institutionerne med en højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og en fast formand for Rådet, som vælges for to og
et halvt år. Den nye Kommissions sammensætning er ligesom valget af de personer, der
skal varetage posterne som fast formand for Rådet og højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender, helt afgørende.
Valget af den faste formand for Rådet er afgørende, eftersom han eller hun vil repræsentere
EU i to og et halvt år. I en globaliseringstid med magtkampe mellem kontinenterne har
valget af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender desuden ualmindelig stor
strategisk betydning.
Den 19. november afholdes et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, hvor
udnævnelserne skal drøftes. Vi befinder os ved et vendepunkt i europæisk historie. De valg,
som stats- og regeringscheferne træffer, vil vise, hvad det er for et Europa, de ønsker i
fremtiden. De skal derfor være ambitiøse, for Europa skal være dynamisk, proaktivt, effektivt
og politisk, hvis vi fortsat ønsker at skabe fremskridt.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over, at EU's stats- og
regeringschefer på Det Europæiske Råd i sidste måned viste tydelig vilje til at gå forrest i
kampen mod klimaændringer.
De europæiske ledere har erkendt, at de samlede omkostninger til afhjælpning og tilpasning
i udviklingslandene i 2020 kan løbe op i 100 mia. EUR årligt. EU har styrket sin
forhandlingssituation ved at nå til enighed om den finansiering, der er påkrævet for at
hjælpe udviklingslandene og i særdeleshed de fattigste lande. Det bekymrer mig imidlertid,
at der ikke er truffet nogen klar beslutning vedrørende EU's bidrag og den enkelte
medlemsstats andel af den samlede byrde under hensyntagen til det enkelte lands evne til
11-11-2009