MD Indh.ALLE sider - Miljøministeriet

mim.dk

MD Indh.ALLE sider - Miljøministeriet

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 05.04

DET NY MAGASIN OM NATUR OG MILJØ

8: Vi skal tilpasse os

nye vejrudsigter

12: Odderen generobrer

Danmark

32: Katastrofer til søs

skal forebygges

6: Jeg ville

nødig være

miljøminister


❙ Miljø ❙ Danmark ❙

MiljøDanmark

Nummer 5 · Oktober 2004

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer 6 gange om året

Abonnement 68 kr. om året

Oplag: 18.000

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

Redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

Forsidefoto: Mikkel Østergaard

ISSN 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark på bagsiden

Abonnementsændringer:

Henvendelse til Schultz

Information tlf. 43 63 23 00.

❙ SKRIV ET INDLÆG ❙

2 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

MiljøDanmarks

hjemmeside

På MiljøDanmarks hjemmeside

kan du finde en oversigt over

alle artikler i det nyeste nummer

samt en guide til yderligere oplysninger.

På hjemmesiden finder du også

et arkiv over gamle numre og

alle gamle artikler i 2004 i fuld

længde.

I quiz’en kan du vinde et årsabonnement

på MiljøDanmark.

Se mere på www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

6:

Klimaets store puslespil

TV-avisens vejrmand fortæller om

sit syn på vejrudsigter og klima.

Både i Danmark og Grønland lyder

det nu, at vi skal tilpasse os

klimaændringerne. Og imens

blæser en ny engelsk organisation

for verdensledere til kamp

for en indsats udenom regeringerne.

MiljøDanmark viser nogle

af brikkerne i det stormfyldte

puslespil om fremtidens klima .

12:

Odderen vender tilbage

I 1980 var den danske odder akut

udrydningstruet. Nu er odderen i

gang med at indtage hele Jylland.

De danske vandløb er blevet

mere oddervenlige, vådområder

er genskabt, og fiskerne har sat

stopriste i deres net. Stadig bliver

mange dog dræbt i trafikken.

Skriv til

Miljødanmark

Har du en mening om nogle af de emner, der omtales i Miljø-

Danmark? Eller sidder du inde med viden om et emne, som

du mener har interesse for andre læsere af MiljøDanmark?

Så skriv et indlæg til MiljøDanmarks hjemmeside.

Redaktionen vil annoncere udpluk af de skrevne indlæg i det

trykte magasin. Her bringes redaktionens korte sammendrag

af de tre første indlæg, som vi har fået.

Læs indlæggene i fuld længde på www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark.

Send dit indlæg til redaktør Søren Jensen, soj@mim.dk.


22:

Otte eksempler på

Blomst-varer

Den 18. oktober starter en uges

europæisk kampagne for miljømærket

Blomsten i syv EU-lande.

MiljøDanmark viser eksempler på

otte varer, du let møder i den

daglige handel - og viser dig

genvejen til at se lister over

samtlige Blomst-mærkede produkter.

EU's østudvidelse

og miljøet

Af sekretariatsleder Christian Ege

Jørgensen, Det Økologiske Råd

–”Hvordan vil udvidelsen påvirke EU's miljøpolitik?

Man kunne frygte, at det vil sænke tempoet

i miljøpolitikken kraftigt, idet de nye

lande vil have så store vanskeligheder med at

leve op til de eksisterende regler, at de vil

modsætte sig nye og strammere regler. Dermed

kunne de alliere sig med de af de oprindelige

medlemslande, som er mest tilbageholdende

over for miljømæssige fremskridt.

På den anden side har flere af de nye lande

besluttet relativt ambitiøse miljøprogrammer.

Generelt er der mere velbevaret natur i de

nye medlemslande, og man kan håbe, at de

vil kunne se en fordel i at beskytte denne natur.

Hvad betyder afviklingen af den bilaterale

miljøbistand fra Danmark og andre lande? Og

hvilken rolle spiller NGO'erne i processen?”

Disse spørgsmål forsøger Christian Ege Jørgensen

at besvare i sit indlæg, hvor han

blandt andet gennemgår de miljøforbedringer,

som Tjekkiet allerede nu har gennemført.

26:

Direktør i udskældt branche

– Det er lobbyarbejde som alt

andet lobbyarbejde, siger Kim

Michael Christensen, direktør i

Brancheforeningen for Sæbe,

Parfume og Teknisk/Kemiske

artikler. Efter 12 år i Miljøministeriets

tjeneste håndterer han

nu – på den anden side af bordet

– et velsmurt brancheberedskab.

Fremtiden:

Mennesker eller svinegylle?

Af Jan Irhøj fra Haslev

32:

Elektroniske søkort

forebygger ulykker

Norske eksperter vurderer, at 40

procent af alle grundstødninger

til søs kan undgås. Hele den danske

flåde har fået elektroniske

søkort, og Kort- og Matrikelstyrelsen

vil nu overbevise det ganske

søfolk om, at elektronikken er

vejen frem. Også 22 nye danske

nødområder skal være med til at

forebygge miljøkatastrofer til søs.

Jan Irhøj føler, at han selv og hans naboer er

blevet tromlet af loven om ”Gylletanke i det

åbne land”, efter at en svineproducent har

fået lov til at anlægge en 1940 tons gylletank

på en mark langt fra produktionsstedet –

trods naboernes gentagne protester. Han

skriver bl.a.:

• Grundet overproduktion og dermed kæmpe

gylleproblemer eksporterer svineproducenter

nu på helt uacceptable vilkår deres affaldsproblemer

til naboer og borgerne omkring

deres produktionsenheder.

• Miljøet – både det visuelle og lugtmæssige

forringes kraftigt.

• Vore boliger bliver med et slag et ringere

steder at være.

• Værditabet? Hvem skal vi rette henvendelse

til om det? Og hvad med de fine visioner

om at befolke landområderne – etablere

nye boliger, friste nye tilflyttere og skatteborgere,

arbejdspladser, netværk, udvikling

m.v.?

Hvad vejer tungest? 1940 tons svinegylle –

eller menneskemiljø?” spørger Jan Irhøj i sit

indlæg.

Indhold ❙

40:

Ny jagtsæson i gang

Jagten er startet med nye og

skærpede jagttider for agerhøns

og harer. Danske jægere er blevet

bedre til at ramme plet, men

dårligere til at indberette hvad de

rammer. Og så er bestanden af

jægere under forandring. Flere

kvinder går på jagt, og MiljøDanmark

har været på tur med Team

Tøs.

Tjek kvaliteten af

dit drikkevand – på nettet

Af Søren Bagger, landinspektør,

Nordjyllands Amt

”Hvordan går det med vandkvaliteten på

vandværkerne? Hvis det handler om et vandværk

i Nordjyllands Amt, kan man se det på

internettet, hvor resultaterne af mere end

38.000 vandprøver er tilgængelige.”

”Hjemmesiden har oplysninger om de ca.

420 vandværker i amtet, der alle får analyseret

vandprøver flere gange om året. Oplysningerne

er arrangeret i overskuelige diagrammer

og regneark, så man let kan gennemskue

de mange data. For de meget nysgerrige

er der også mulighed for at eksportere

data til f.eks. et regneark, hvor der kan laves

yderligere bearbejdning.”

Søren Bagger har skrevet sit indlæg som

opfølgning på MiljøDanmarks artikel i augustnummeret

”Tjek lige min geologi”.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

3


FOTO: JAKOB DALL

❙ NY MILJØMINISTER ❙ AF SØREN JENSEN ❙

Connie er nummer 13

Statistikken om rækken af miljøministre siden ministeriets oprettelse i 1971

fortæller bl.a., at mændene stadig fører 11-2 i ligestillingskampen, og at to år

såmænd er det mest normale gennemsnit for en miljøministers holdbarhed.

I august blev Connie Hedegaard ny

miljøminister. Hvis hun skulle være

overtroisk, er det nok bedst, at hun glemmer

den statistik, som fortæller, at hun

er nummer 13 i rækken af miljøministre

siden oprettelsen af Ministeriet for Forureningsbekæmpelse

i 1971.

Hvis hun virkelig er meget overtroisk

og vil distancere sig fra tallet 13, kan

13. Connie Hedegaard

(Konservative):

2. august 2004

4 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

12. Hans Chr. Schmidt

(Venstre):

nov. 2001-2. aug. 2004

hun forsøge at hævde, at hun faktisk er

nummer 14 i rækken, fordi socialdemokraten

Helge Nielsen har haft posten i to

omgange – først i blot to måneder i 1973

og siden i to år fra 1975-1977.

Der har altså været 14 ministre i rækken,

men kun 13 forskellige personer i

den varme stol.

Ret beset kan hun måske bedre finde

trøst i andre dele af statistikken. Selv

hvis hendes ministerperiode skulle

stoppe om et år, når regeringen senest i

efteråret 2005 skal udskrive valg, vil hun

således se forgængere, som har siddet

kortere tid på miljøministerposten.

I 1970’erne var fx Svend Jakobsen (S)

miljøminister i blot én måned, og

måske kan Connie Hedegaard også

Danmarks 13 miljøministre 1971 – 2004

11. Svend Auken

(Socialdemokratiet):

25. jan. 1993-27. nov. 2001

10. Per Stig Møller

(Konservative):

18. dec. 1990-25. jan. 1993

2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988

9. Lone Dybkjær

(Radikale Venstre):

3. juni 1988-18. dec. 1990


overhale Holger Hansen (V), som holdt i

14 måneder.

Connie Hedegaard er den anden kvindelige

miljøminister i rækken, og hun

kan dermed reducere lidt i ligestillingskampen.

Der er dog lang vej igen. Mændene

fører stadig – nu med 11-2.

Ser vi på partistatistikken i ministerrækken,

er Socialdemokraternes syv ministerposter

nu ved at blive indhentet af

andre partifarver. Connie Hedegaard er

således den anden konservative minister,

og flankeret af to venstrefolk, en kristelig

og en radikal, fører Socialdemokratiet nu

kun ministerstatistikken med 7-6 i forhold

til landets øvrige partier.

Og hvis så man tænker på social-

8. Christian Christensen

(Kristeligt Folkeparti):

10. sep. 1982-3. juni 1988

demokraten Svend Jakobsens sølle

måned på posten – ja, så står det jo nærmest

uafgjort.

Målt i antal år har Socialdemokratiet

siddet på posten i lidt under 19 år, mens

de andre partier tilsammen har lidt

under 15 år på posten.

Ellers siger statistikken i øvrigt, at

kun to miljøministre rent faktisk har

holdt deres post i mere end tre år.

Yderligere oplysninger om ministerstatistikken

– kontakt Miljøministeriets personaleblad

Megafonen, tlf. 33 92 76 42.

6. Ivar Nørgaard

(Socialdemokratiet):

30. aug. 1978-28. feb. 1980

4. Svend Jakobsen

(Socialdemokratiet):

26. jan. 1977-26. feb. 1977

3. Holger Hansen

(Venstre):

19. dec. 1973-13. feb. 1975

1. Jens Kampmann

(Socialdemokratiet):

5. okt. 1971–27. okt. 1973

1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 1974 1973 1972 1971

7. Erik Holst

(Socialdemokratiet):

28. feb. 1980-10. sep. 1982

5. Niels Matthiasen

(Socialdemokratiet):

26. feb. 1977-30. aug. 1978

2. Helge Nielsen

(Socialdemokratiet):

27. okt. 1973-19. dec. 1973

samt 13. feb. 1975-26. jan. 1977

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

5


Vi husker forkert om de

gode gamle dage

Sådan siger TV-avisens vejr-mand Søren Jacobsen i en samtale om vejrudsigter og

klima og om hans syn på diskussionerne om de globale klimaændringer. Hvordan

kan man forudsige, at klimaet bliver varmere de næste 100 år, når meteorologerne

end ikke kan forudsige, om det regner i næste uge. Vi har spurgt ham, selvom han

understreger, at han ikke er ekspert på klimaområdet.

6 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004


❙ INTERVIEW ❙ AF SØREN JENSEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

I meteorologer var gennem en udskældt

juli måned. Nogle skulle jo have

skylden for, at det regnede i skoleferien.

Men hvad var det egentlig, der

gik galt for jer?

Ustadigt sommervejr er noget af det sværeste

at forudsige, og her drillede juli os. Ofte

var prognoserne forkerte på tredje eller fjerdedagen.

Når vejret er så ustadigt, er usikkerhederne

større, jo flere dage vi ser frem i

vores faste 5 døgns prognoser. Hvis vejret

derimod er mere stabilt, kan vi faktisk forudsige

vejret 8 dage frem med ret stor sikkerhed.

Så, ja, det kunne være en overvejelse

værd, om vi skulle gøre disse sikkerheder

og usikkerheder mere synlige for befolkningen.

I har nogle gange svært ved at forudsige,

hvordan vejret bliver om 5 dage.

Hvor langt kan I overhovedet se frem,

og hvordan kan det give mening at

snakke om globale klimaændringer

mange år frem i tiden?

Det er som at sammenligne æbler og bananer.

Arbejdet med vejrudsigter kigger på atmosfæren

her og nu, og det siger intet om

de globale klimaændringer. Det er et særligt

forskningsområde. For vejrudsigterne, som

vi kender dem fra dagligdagen, snakker vi

om begrebet ”atmosfærens forudsigelsesgrænse”,

og her er der enighed om, at den

maksimalt er mellem 10 og 30 dage. I en

sådan tidshorisont kan vi fagligt sige noget

om vejrudsigterne på et lokalt og regionalt

plan. Men jo flere år jeg har været i faget, jo

mere nærmer jeg mig de 10 dage som vores

maksimale grænse.

Du er vel god til at bruge din viden om

vejret, når du fx skal planlægge havefester

og ferier?

Mine 3 ugers sommerferie holdt jeg i starten

af juli, hvor det regnede. Selvfølgelig skulle

vi planlægge ferien som alle andre lang tid i

forvejen, men mit svar er alligevel – nej. Jeg

kigger selvfølgelig nogle gange lidt ekstra i

prognoserne længere frem, men jeg er jo

samtidig så meget fagekspert, at jeg kender

grænserne for, hvad man kan bruge det til.

TV fortæller om sne i Mellemøsten,

oversvømmelser i Østeuropa og hedebølger

i Grækenland. Kan vi bruge nyheder

om sådanne vejrhændelser

rundt omkring i verden til at sige noget

om de globale klimaændringer?

Hvis nu vi i Danmark har hedebølge i 4 uger,

begynder både journalister og borgere typisk

at spørge mig, om det er den globale

opvarmning, der slår igennem. Jeg svarer altid

med stor forsigtighed. Det atmosfæriske

klima bevæger sig i bølger. Hvis der er hedebølge

ét sted, er der typisk koldt ét andet

sted. Fx er der typisk koldt i Danmark,

når der er varmt i Vestgrønland. Enkelte

vejrhændelser kan ikke kobles direkte til

snakke om globale klimaændringer. Alle enkelte

vejrhændelser kan forklares som helt

naturlige.

Jeg tror, mange husker isvintrene fra

deres barndom og tænker, at det da

må være et tegn på klimaændringer,

at den tid er slut. Eller er det fordi de

korte øjeblikke med store snebunker i

børnehøjde fylder så meget i vores hukommelse?

Det meste af tiden husker vi simpelthen

forkert om den gang i de gode gamle dage.

Fx havde vi århundredets sommer i 1947 –

men hvor mange husker den i dag? Vores

eget liv og vores egen tidshorisont på fx

30-50 år er for kort. Alt det vi oplever selv,

kan vi ikke konkludere noget ud fra.

Hvad mener du om drivhuseffekten og

de globale klimaændringer og de

stormfulde diskussioner om, hvad

mennesket er skyld i?

Det kan måles, at temperaturen er steget

med lidt under en grad på jordkloden de

sidste 100 år, så ja – temperaturen stiger,

og drivhuseffekten er et faktum. Det, der

diskuteres, er hvor meget der skyldes menneskets

udledning af CO2, og hvor meget

der skyldes andre forhold. Jeg mener selv, at

menneskets udledninger har betydning,

men om påvirkningen udgør 20 procent eller

80 procent – det ved jeg ikke.

Hvad ville du gøre ved det dilemma,

hvis du var politiker?

Jeg ville meget nødig være miljøminister. FNs

klimascenarier opererer med mulige globale

temperaturstigninger på mellem 1,5 og 5

grader. 1,5 grader vil efter min opfattelse

næppe være dramatisk, men det vil 5 grader

være. Det vil føre til store og uforudsigelige

ændringer i økosystemerne. Og i kroner og

ører vil det være ufattelig dyrt. Så jeg forstår

godt, hvis miljøproblemerne giver politikerne

grå hår i hovedet. Det er uhyggeligt

svært det her.

Jeg forstår godt, når Bjørn Lomborg vil sætte

tal på problemerne og regne i, hvad det koster

at gøre forskellige klimaindsatser. Det

er også noget, der selvfølgelig efterspørges

som grundlag for de politiske beslutninger.

Problemet er, om der overhovedet med mening

kan sættes tal på klimaeffekterne. Hvis

fx en fiskeart ved 1 grads temperaturstigning

vandrer ud af Nordsøen, og en anden

fiskeart vandrer ind, hvad sker der så, og

hvad betydning har det for fiskeriet og for

samfundsøkonomien? Kan vi overhovedet

svare på det spørgsmål?

Hvad er din egen personlige mening

om, hvad vi skal gøre ved klimaændringerne?

Vi skal tænke os rigtig godt om. Og så skal

vi se, om vi kan komme væk fra de fossile

brændstoffer og skabe en ny energiforsyning

fra brint og andre alternative energikilder.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

7


❙ KLIMATILPASNING ❙ AF HANNA SIGGA MADSLUND OG SØREN JENSEN ❙

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut bliver det

både varmere og vådere i Danmark i de næste 100

år. En forudsigelse, der bygger på den internatio-

nale klimaforskning i bl.a. FN’s Klimapanel. Derfor

opfordrer Miljøstyrelsen nu til at overveje, hvordan

der kan tages højde for nye klimaforhold, når vi fx

planlægger nye større byggeprojekter.

Vi skal tilpasse os nye vejrudsigter

Med enkle midler kan vi i Danmark

undgå ubehagelige overraskelser, unødige

skader og store omkostninger, hvis

vi tænker os om, når vi sætter større nye

projekter og vedligeholdelsesarbejder i

gang.

Sådan siger Miljøstyrelsens nye pjece

”Tilpasning til fremtidens klima”, som

udkom i september.

Budskabet er, at vi er nødt til at forholde

os til den brede internationale kon-

Danmark skal have en tilpasningsstrategi

8 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

sensus om, at klimaændringerne er på vej

– også selvom der er delte meninger om, i

hvilket omfang de globale klimaforandringer

er menneskeskabte eller ej, og

hvad vi kan gøre for at forhindre dem.

Mange af konsekvenserne af klimaændringerne

er åbenbart negative – fx de

mulige vandstandsstigninger – ligesom

selve usikkerhederne omkring ekstreme

vejrfænomener. Men der er også positive

konsekvenser. Et lunere klima vil de fle-

I august lancerede miljøminister Connie Hedegaard, at der skal udarbejdes en

samlet strategi med anbefalinger til borgere og samfund om, hvordan Danmark

bedst kan forberede sig på klimaændringerne.

Ligesom andre miljøministerier i Europa er Miljøministeriet i Danmark øjeblikket

i fuld gang med at overveje mulighederne for at lave en egentlig tilpasningsstrategi

for Danmark. Erfaringerne fra andre lande viser, at det vil tage omkring et år

at udarbejde en national strategi.

Et af de centrale spørgsmål i arbejdet bliver begrænsningens kunst. I princippet

kan der laves en strategi for, hvordan utrolig mange ting i det danske samfund

skal tilpasses. En afgørende udfordring er derfor at få udvalgt, hvilke emner strategien

skal omfatte, og hvilke emner strategien ikke behøver at omfatte.

ste danskere nok holde af, ligesom det

vil sænke varmeforbruget og dermed

Danmarks CO 2-udslip fra varmeproduktionen.

Miljøstyrelsen mener, at det giver god

mening for beslutningstagere i amter,

kommuner, konsulent- og entreprenørfirmaer

mv. at begynde at indtænke de

fremtidige klimaændringer i den langsigtede

planlægning.

En accept af at vi skal forholde os til

klimaændringerne, er ikke det samme

som at give op over for klimaproblemet,

fremgår det af pjecen.

Danmarks indsats mod klimaændringer

fortsætter ad to spor. På den ene side

skal Danmark arbejde med at tilpasse

samfund, miljø og natur til de nye klimaforhold.

På den anden side skal Danmark

fortsætte med at arbejde aktivt via det

internationale klimaarbejde for at begrænse

udslippene af drivhusgasser mest

muligt og dermed forebygge klimaændringerne

så meget som muligt.


Hvad Danmarks Meteorologiske

Institut siger om fremtidens klima

i Danmark frem mod år 2100

Temperaturstigning + 3-5°C

Sommernedbør – 10-25 %

Ekstrem sommernedbør + 10-20 %

Vinternedbør + 20-40 %

Vinternedbør som sne – 70-90 %

Vandstandsstigning + 0,5 m

Stormaktivitet moderat stigning

DMI’s tal viser et såkaldt ”middelscenario”

for Danmark. Tallene fortæller, at vi

kan komme til at opleve en generel opvarmning

på omkring 4 grader celcius i

løbet af 100 år. Opvarmningen vil generelt

være størst om natten. Derved bliver

døgnvariationerne mindre udtalte. Foråret

vil komme tidligere og efteråret senere.

Generelt vil det regne ca. 10-20

procent mere på årsbasis – dog med mindre

nedbør om sommeren, kraftigere

nedbørsepisoder og længere perioder

uden nedbør. Og der er tendens til lidt

større stormaktivitet.

Miljøministeriets Tema-pjece om tilpasning

Pjecen om Danmarks tilpasning til klimaændringer

kan bestilles gratis i Miljøministeriets Frontlinie,

tlf. 70 12 02 11 eller frontlinien@frontlinien.dk

Miljø-Tema

Tilpasning til

fremtidens klima

FOTO: SCANPIX

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

9


❙ KLIMA PÅ GRØNLAND ❙ AF HANNA SIGGA MADSLUND ❙

Fordele for nogle –

ulemper for andre

Den almindelige grønlænder skal i en stort anlagt informationskampagne

i slutningen af november informeres om konsekvenserne af fremtidens

klimaændringer. For det moderne Grønland vil der være flest fordele,

mens taberne er naturen og de mennesker, der lever tættest på den.

– Det vil ikke komme som et chok for befolkningen

i Grønland, men vil naturligvis

skabe stor opmærksomhed, givetvis

også blandet med en vis bekymring. For

i de senere år har mange lokale indbyggere

- specielt folk i både Nord- og Østgrønland

- allerede på deres egen krop

oplevet og berettet om, at forholdene har

ændret sig. I Thule-distriktet i Nord har

man set mindre isdække i kortere tid,

hvilket i høj grad har påvirket den traditionelle

jagt, og der er forlydender om, at

isbjørnene er kommet tættere på bebyggede

områder. Og ligeså i Østgrønland

har man berettet om mindre is.

10 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Sådan siger Marianne Jensen, konstitueret

direktør i Direktoratet for Natur og

Miljø på Grønland, som sammen med

Danmark Miljøundersøgelser står i spidsen

for det informationsprojekt, som skal

informere den brede befolkning i Grønland

om konsekvenserne af fremtidens

klimaændringer.

Marianne Jensen fortsætter:

– For os i direktoratet er det vigtigt at

gå ud med de forskningsresultater, der

nu foreligger i en form og på et sprog,

som den almindelige grønlænder forstår.

Vi ønsker at informere sagligt og troværdigt

og på en måde, der gør den enkelte i

stand til selv at tage stilling. Det faglige

grundlag for informationskampagnen indikerer

jo, at der at tale om temmelig radikale

ændringer for hele det grønlandske

samfund. Ændringerne gælder alt

fra fangst, fødegrundlag og miljø til trafik

og byggeri – og det er klart, at det er nødvendigt,

at både politikere og befolkningen

får del i den viden.

Ændringerne giver både

fordele og ulemper

Informationskampagnen på Grønland er

baseret på en stor videnskabelig rapport

om de sandsynlige konsekvenser af de

FOTO: SCANPIX


klimatiske ændringer i Arktis, og den

vil blive offentliggjort i en populær udgave

omkring den 24. november. Den

videnskabelige rapport er udarbejdet af

over 100 internationale eksperter, og resultaterne

peger på, at Arktis i løbet af

de næste 100 år vil gennemgå større og

hurtigere forandringer end noget andet

sted på kloden.

Overraskende nok er det dog ikke kun

negative konsekvenser, der er tale om.

– Det moderne Grønland, som er ca.

80 procent af befolkningen, vil overvejende

få fordele af klimaforandringerne

bl.a. i form af nemmere samfærdsel og

bedre fiskeri. Derimod vil de traditionelle

fangersamfund i primært Nordgrønland

og andre små inuit-samfund i

Arktis – en kultur som i forvejen er

trængt – få flere problemer. Og desuden

vil der blive meget store problemer for

dyre- og plantelivet, som er knyttet til

den højarktiske zone, da det risikerer

helt at forsvinde.

Sådan siger Hans Meltofte, seniorrådgiver,

Dr. scient. ved Danmarks Miljøundersøgelser

og projektleder for det

kommende informationsprojekt på

Grønland samt medforfatter til afsnittet

om Grønland i Danmarks Tredje Nationalrapport

under Klimakonventionen.

Først og fremmest vil klimaændringerne

få konsekvenser for det kommercielle

fiskeri på Grønland. I følge Hans

Meltofte er det rapportens vurdering, at

der vil ske en omstilling af fiskeriet fra

primært rejer, krabber og hellefisk til

overvejende torsk, men at forandringerne

alt i alt vil føre til bedre fiskerimuligheder.

Omstillingen vil skulle ske

over så lang en årrække, at det vil være

muligt at følge med vil – blot man forbereder

sig i god tid.

Kampagnen arrangeres i samarbejde mellem

Danmarks Miljøundersøgelser, Det

Grønlandske Hjemmestyre og Dansk Polarcenter

og foregår med støtte fra Dancea

- Miljøstyrelsens Miljøstøtteprogram

til Arktisk. Pengene vil gå til TV-udsendelse

til Grønlands fjernsyn, et informationshæfte,

der lægges gratis frem på offentlige

steder, to hjemmesider, avisartikler,

debataftener i Grønland og Danmark

samt en vandreudstilling, som skal rundt

på museérne i Grønland.

❙ KLIMAÆNDRINGER ❙ AF HANNA SIGGA MADSLUND ❙

Vi må udenom regeringerne

15.000 US-dollars – så meget koster det at blive medlem af 'The Climate

Group' – en ny engelsk organisation, der vil samle verdens ledende

firmaer, stater og byer om at bekæmpe drivhuseffekten.

Klimaforandringerne foregår her og nu –

ikke engang i fremtiden. Og derfor har

der været en voksende frustration, fordi

der ikke skete nok. Det er motivationen

bag etableringen af den nye klimagruppe,

forklarer Steve Howard, direktør for The

Climate Group – en nystiftet organisation,

der har vakt opsigt ved bl.a. at få

Tony Blair til at promovere gruppen.

Steve Howard, der har en fortid i

Greenpeace, fortsætter:

– Officielt er det regeringerne, der

tager sig af klimaproblemet, men ude i

samfundet har der manglet et sted at gå

hen for alle dem, der ønskede at gøre noget

– og det har vi udnyttet ved så at sige

at ”skubbe til de åbne døre”. Vi er gået

direkte til virksomhedsledere og andre

topfolk rundt omkring, og responsen har

været ganske overvældende.

Steve Howard tøver ikke med at drage

en sammenligning:

– Det er ændringer på linie med en industriel

revolution, som samfundet skal

gennemgå for at forebygge fremtidige klimaforandringer.

Heldigvis er der enorme

uudnyttede muligheder, og det vil mange

virksomheder gerne være med til ved at

koble sig på et netværk som vores.

Steve Howard fremhæver energieffektiviseringer,

energibesparelser, fornyelig

og vedvarende energikilder samt hybridbiler

og nye brændstoffer som nogle af

løsningerne, og han konkluderer:

– Målet for 'The Climate Group' er at

lukke debatten om, hvorvidt klimaforandringer

er en realitet eller ej, og om hvorvidt

det kan betale sig at gøre noget eller

ej. Og desuden vil vi dokumentere, at det

er muligt at gøre langt mere, end det de

officielle planer lægger op til.

Ingen danske medlemmer

Så vidt MiljøDanmark erfarer, er der

endnu ingen danske medlemmer af The

Climate Group. Lars Larsens JYSK koncern

har dog vist interesse for gruppen

og deltog i lanceringen af The Climate

Group i London den 27. april i år.

– Vi er ikke medlemmer endnu, men

overvejer det positivt. Lige nu er vi i dialog

med The Climate Group om særlige

aktiviteter for detailvirksomheder, siger

Kim Nøhr Skibsted, kommunikationschef

hos JYSK:

– Vores mål med samarbejdet er at få

Climate Group til at hjælpe os med at

skære ned i vores CO 2-udslip – og også

at kunne påvirke vore kunder til at gøre

det. Det er ikke filantropi – det er nemlig

godt for virksomhedens økonomi at

hjælpe miljøet – det hører med til at

være en moderne virksomhed.

Medlemsskab koster 90.000 kroner

The Climate Group er en koalition af verdens

ledere – hvad enten det er personer,

firmaer, byer eller stater. Det koster 15.000

US-dollars at blive medlem. Man skal vise,

at man virkelig gør noget, man skal underskrive

dokumentet 'The Climate Group Principles'

samt indgå i en eller flere arbejdsgrupper

for at være med, siger Michael

McGuire, Head of Membership og giver eksempler

på nogle, der enten allerede er

medlemmer eller på vej til at blive det:

· Firmaer: BP, Swiss Re, Time Warner,

Deutsche Bank, Dresdnor

Bank, DuPont, Interface,

Johnson & Johnson, JYSK,

Kingfisher, Norske Canada,

Sainsbury, Shell, Timberland,

Visteon

· Regeringer: Canadisk, Svensk, Tysk og UK

· Byer: New York, Toronto, Tuscany,

London, Manitoba og Mel-

bourne samt staten Californien

· NGO'er: WWF, The Climate Trust, Care

International, BITC, British

Council

Få mere at vide: www.theclimategroup.org

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

11


12 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004


❙ ODDEREN ❙ AF NANNA TECKEMEIER ❙

Odderen

generobrer Danmark

Efter at have være truet med total udslettelse er

odderen igen ved at få fodfæste i Danmark. Et

samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser,

Skov- og Naturstyrelsen og landets amter har over

en kort årrække genetableret den danske odder-

bestand i en sådan grad, at den er rykket fra

”akut truet” til ”sårbar” på den danske rødliste

over sjældne og truede arter. Odderen er dobbelt

så udbredt som for otte år siden, og den er godt

på vej til at indtage hele Jylland.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

13


❙ ODDEREN ❙ AF NANNA TECKEMEIER ❙

De danske vandløb er blevet mere oddervenlige, vådområder er genskabt og fiskerne har sat stopriste i de-

res net. Langt de fleste oddere bliver i dag dræbt, fordi de vandrer op på vejene og bliver kørt over. Derfor

håber forskerne, at der bliver etableret flere faunapassager, så dødstallet ikke vokser i takt med bestanden.

Se dig for din odder!

– Vi var ikke overraskede over, at det gik

frem, men at vi var så godt i gang, havde

vi ikke regnet med.

Tilfredsheden er til at spore hos Bjarne

Søgaard fra Afdeling for Vildtbiologi ved

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU.

Sammen med kollegaen Aksel Bo Madsen

står han bag det faglige oplæg til den

forvaltningsplan, der har vendt odderens

tilbagegang til fremgang.

Fra at være isoleret i Nordvestjylland

har den spredt sig til det meste af Jylland

og er genfundet på Sjælland. Undersøgelser

af trafikdræbte oddere, der blev

indleveret til DMU, har vist, at odderne

generelt er sunde og har et lavt indhold

af miljøgifte i kroppen.

14 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Kan ikke tælles

De to biologer har desuden været ansvarlige

for den overvågning, som med al tydelighed

bekræfter, at odderen er tilbage

i den danske natur. Der er dog ikke tal

på, præcis hvor mange oddere der er i

Danmark.

– Odderen er et meget sky dyr, så det

nytter ikke noget at prøve at tælle dem i

gængs forstand. Du kunne gå ud hver aften

i en måned uden at se en eneste, siger

Bjarne Søgaard.

I stedet for at prøve at optælle odderne,

så registrerer forskerne, hvor udbredt

odderen er. Danmark er blevet inddelt

i et net af kvadrater på ti gange ti kilometer.

Biologerne i hvert amt undersøger

kvadraterne efter en bestemt metode,

og hvis de finder sikre spor efter

odder – ekskrementer eller fodspor, så

bliver kvadratet registreret som positivt.

Det giver en god indikator for odderbestandens

udbredelse og udvikling. I 1996

var der spor fra odder på 132 ud af 475

kvadrater – i 2004 var det 253. Altså

næsten en fordobling i løbet af otte år.

Stakkels Otto

Hvis man var barn i firserne, kan man

måske huske Flemming Quist Møllers

lille figur Snuden og hans ven odderen

Otto. Otto bliver på et tidspunkt frygtelig

syg af at spise en forurenet fisk og bade i

giftigt spildevand. Det var i firserne det

stod rigtig klart, hvor truet odderen faktisk

var.

En undersøgelse i 1980 viste en drastisk

tilbagegang. Antallet af oddere blev


Oddere i Københavns havnebassin

Naturgenopretning i stor skala har givet odderen

en solid platform at udvikle sig fra. Indtil

videre er odderen gået udenom de større byer,

men det er kun et spørgsmål om tid, forudser

Bjarne Søgaard.

Han mener, at når de bedste ynglepladser er

taget, så vil odderne blive tvunget ind på de

mindre optimale – for eksempel dem der er

tæt på mennesker.

-Hvis leveforholdene er der, så vil odderen

også tilpasse sig, så den har en højere tolerance

over for mennesker. Så sent som i

1940'erne kunne man se oddere helt inde i

Københavns havn forklarer Bjarne Søgaard.

Hvis udviklingen holder, så kan odderen i løbet

af de næste 10 – 20 år sprede sig til Fyn, hvor

der i dag ikke er spor efter oddere. Den lille

bestand, der findes i Nordvestsjælland, vil med

tiden også kunne sprede sig.

Odderens fremgang betyder dog ikke, at der

er carte blanche til at overlade den til sig selv

og sin skæbne. Bjarne Søgaard så gerne, at

antallet af trafikdræbte oddere blev reduceret.

Det er nemlig steget, efterhånden som odderen

har spredt sig til områder, hvor der ikke er

etableret mange faunapassager.

– Det går den rigtige vej, men vi skal ikke

slække på planen nu. Som udviklingen er nu,

er der ikke de store trusler mod odderen –

men det er vigtigt, at vi holder den udvikling,

siger han.

anslået til cirka 200 dyr, sandsynligvis det

laveste nogensinde. Det på trods af, at odderen

blev totalfredet i 1967 og ikke længere

måtte jages.

Som det fremgik af den pædagogiske

Snuden-historie, var det mennesket og det

moderne samfund, der var skurken. Stigende

velstand bragte flere biler på vejene

og dermed flere oddere, der omkom i trafikken.

Gammeldags åleruser af naturmaterialer

blev erstattet med moderne nylon-ruser,

som odderne ikke havde en chance for at

bide sig ud af, så mange oddere druknede.

Sidst, men ikke mindst, blev mange af

odderens levesteder gjort ubeboelige. Store

vådområder var op igennem det 20. århundrede

blevet drænet, og åer var rettet ud, så

det var sværere for odderen at finde fisk og

gemmesteder.

Her findes odderen

1996

2004

Kortene viser odderens forekomst og udbredelse i

Danmark. Hver cirkel repræsenterer kvadrater på

10 x 10 km, som er undersøgt ved nationale overvågninger

i Danmark i 1996 og 2004. I kvadrater med udfyldte

cirkler blev der fundet spor efter odder, og i

kvadrater med åbne cirkler blev der ikke fundet spor.

I kvadrater med grå cirkler blev der fundet spor ved

supplerende undersøgelser i 1996 og 2004.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

15


❙ ODDEREN ❙ AF NANNA TECKEMEIER ❙

Redningsplanen kom i 1996

I 1984 søsatte WWF Verdensnaturfonden og Dyrenes Beskyttelse

”Projekt Odder”. Det satte fokus på den truede odder

og dens levesteder, og naturgenopretning af vådområder

som for eksempel Skjern Å begyndte at tage form. Tal fra

starten af halvfemserne viser en begyndende fremgang i odderbestanden.

Men det var først, da Danmarks Miljøundersøgelser og

Skov- og Naturstyrelsen i 1996 udarbejdede ”Forvaltningsplan

for odder (Lutra lutra) i Danmark”, at beskyttelsen af odderen

blev sat i system i offentligt regi.

Særlige vådområder blev udpeget som levesteder og

spredningskorridorer. Her skulle odderne have ekstra gode

vilkår, så de selv på naturlig vis kunne sprede sig i hele landet.

På den måde kom der sammenhæng i amternes måde at

vedligeholde deres vådområder på.

På en mindre skala systematiserede forskerne bekæmpelsen

af de to vigtigste dødsårsager blandt odderne: Rusedrukning

og trafikdrab.

Stopristene i fiskeruser blev lovpligtige. Stopristen forhindrer

odderne i at svømme ind i de farlige ruser. Som konsekvens

bliver der ikke længere indleveret rusedruknede oddere

til DMU.

Den største fare for odderen i dag er dens manglende forståelse

for færdselsreglerne. Hvis en vej krydser en å, så vil

odderen uvægerligt vandre op på vejen under sin aftentur

langs bredden. En farlig vane, der hvert år koster mindst 40-

50 oddere livet.

– Man kan jo spørge sig selv, hvorfor odderen ikke bare

svømmer under broen. Det er ikke, fordi den ikke kan – det

er fordi den ikke vil. Hvis den ikke kan komme tørskoet frem

uden at krydse en vej – så krydser den vejen, forklarer Bjarne

Søgaard. Ligesom en hund vil odderen markere sit territorium,

og derfor er det vigtigt, at den kan færdes hele vejen

langs brinken og efterlade sit visitkort.

Løsningen hedder faunapassager. Nogle steder er det en

bred banket eller stensætning under broen, hvilket er det optimale.

Andre steder er det bare sveller, der flyder på pontoner

under broen.

– Vi registrerer, om der er bestemte steder, især langs spredningskorridorerne,

hvor vi får mange trafikdræbte oddere ind.

Her etablerer de ansvarlige myndigheder så forhåbentlig en

passage, og så kommer der ikke flere døde oddere ind derfra.

De kan altså godt finde ud af at bruge passagen, siger

Bjarne Søgaard.

I dag er Vejmyndighederne forpligtede til at etablere faunapassager

ved større anlægsarbejder, og der er efterhånden

over 100 rundt omkring i Danmark.

Læs mere om odderen på www.dmu.dk/oplev+miljøet

16 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Hvis en odder ikke kan komme tørskoet frem uden at krydse en

vej, så vil den krydse vejen og risikere livet. Her er der lavet en

passage, så den kan færdes langs brinken og efterlade sit visitkort

ligesom en hund.

Hvordan kan jeg få en odder at se i naturen?

Er man opsat på at se en odder i naturen, så skal man være bevæbnet

med mere end almindeligt held og tålmodighed, for odderen

undgår så vidt muligt mennesker.

Find en sø, å eller vandløb, der ligger væk fra bebyggelse og menneskelige

forstyrrelser. Der skal være vegetation langs bredden, som

odderen kan gemme sig i. Kig efter slæbespor (hvor odderen glider

ned og op af vandet), poteaftryk eller grålige ekskrementer i bunker

på synlige steder som græstuer og trærødder. Sæt dig i nærheden af

disse steder i skumringstimerne omkring aften eller daggry. Er du

tålmodig og musestille, kan du være heldig at se odderen – men

man kan godt sidde på sin stol flere nætter i træk uden at få et

glimt af dyret.


Odderne har fået et rekrationshjem

AQUA i Silkeborg har en plejestation, hvor skadede eller forældreløse oddere bringes

til hægterne, før de sættes ud i naturen igen som en del af forvaltningsplanen for odderen.

I dag er Aqua det eneste sted i Danmark, hvor man kan se odderen i fangenskab.

Cirka et par gange om året ruller en falckbil

ind på odderplejestationen ved AQUA

Ferskvands Akvarium i Silkeborg. Med

sig har falckfolkene en forkommen odder,

der er fundet et sted i Danmark.

Tit er det unger, hvis mor er blevet

dræbt eller har forladt dem, men det kan

også være et dyr, som er sygt, eller som

er blevet kvæstet i trafikken. Det var meget

naturligt, at det var os der fik opgaven,

fordi vi var de eneste i Danmark,

der havde praktisk erfaring med at passe

oddere i fangenskab. Det er vi i øvrigt

stadig, siger Henrik Jacobsen. Han er biolog

og har ansvaret for odderplejestationen,

som han var med til at etablere i

1995, to år efter AQUA åbnede.

Ud over de vilde oddere har AQUA

to oddere i fangenskab, som de har haft

siden 1993 og som bliver vist frem for

publikum. Fordi de i øvrigt engelske

oddere er født i fangenskab, kan de ikke

sættes ud blandt vilde, danske oddere.

Til gengæld giver de en mulighed for at

se odderen tæt på – noget, som meget

vanskeligt lader sig gøre i naturen.

– Lige for øjeblikket har vi faktisk fire

oddere, for vores par har fået to unger

den 29. juli. Vi regner med, at ungerne er

store nok til at blive vist frem omkring

efterårsferien, siger Henrik Jacobsen.

Odderplejestationen er derimod lukket

for besøgende. De vilde oddere skal have

så lidt kontakt med mennesker som muligt.

Når de er kommet til hægterne, skal

de nemlig slippes fri i naturen igen, og

så må de ikke være blevet for tamme.

– Vi sætter odderne ud i randområder,

hvor der ikke er så mange oddere. Her

kan de relativt let få etableret et territorium,

uden at skulle slås for det. Men de

kan stadig komme i kontakt med andre,

vilde oddere, siger Henrik Jacobsen. På

den måde får den danske odderbestand

også en hjælpende hånd, når det gælder

spredning og udveksling af arveanlæg.

AQUA ligger på Vejlsøvej nær Silkeborg.

Der er åbent hver dag fra 10-16 (om sommeren

10-18), weekend og helligdage

10-17.

Læs mere på www.ferskvandscentret.dk

Odderen biologisk set

Odderen betegnes

som Danekræ

Det betyder, at hvis man finder en

død odder, så må man ikke beholde

den, for eksempel for at få

den udstoppet. Odderen er også

beskyttet af Washingtonkonventionen,

så man må ikke tage syge oddere

i pleje eller holde dem indespærret

uden en særlig tilladelse.

Finder man en syg eller død odder,

skal man kontakte vildtkonsulenten

i sit lokale statsskovdistrikt.

• Den europæiske odder, Lutra lutra, er op til 1,3 meter lang,

og vejer mellem 6 og 13 kilo (hunnen er noget mindre end hannen.)

• Pelsen er brun, ofte med lys ”hagesmæk”. Odderen er tilpasset et liv i vand med

svømmehud mellem tæerne, ører og næsebor der kan lukkes og en vandskyende pels.

Den klarer sig lige godt i såvel ferskvand som saltvand.

• Odderen er et rovdyr, og lever hovedsageligt af mindre fisk, ål og padder.

Kosten varierer, alt efter hvor odderen lever.

• Den føder 2-3 unger, og kan blive drægtig hele året.

Flest føder dog om sommeren, hvor føden er lettest at få fat i.

• I Danmark er odderen mest aktiv i skumringen og nattetimerne, for at undgå for

mange forstyrrelser fra mennesker. I øde områder kan den godt være aktiv om dagen.

• I fangenskab kan oddere blive 10-12 år. I naturen normalt kun det halve, dvs. 5-7 år.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

17


N A T I O N A L P A R K E R ❙ AF CARSTEN ENGEDAL

Safari på nordvestjysk

Selv om programmet lyder som en regulær rekrut-tur, har

deltagerne på den første safari i undersøgelsesprojektet

Nationalpark Thy evalueret oplevelsen positivt.

Stegte rågebryster, grubestegte dyrekøller,

træklatring og hjemmelavede bivuakker under

åben himmel.

Sådan lyder svarene på, hvilke oplevelser

der havde gjort størst indtryk i løbet af de

to døgn, hvor 12 deltagere sammen med to

naturvejledere skulle afprøve et nyt safarikoncept

som led i arbejdet med at undersøge

mulighederne for at oprette Thy Nationalpark.

– Generelt fik turen en flot evaluering af

deltagerne. Men endnu vigtigere var det, at

vi også fik en række konkrete forslag til den

fortsatte udvikling af konceptet fra deltagerne.

For eksemepel målretter vi sandsynligvis

tilbuddet til forskellige grupper som

for eksempel skoleklasser, der gerne vil

have mere action, eller børnefamilier, som

gerne vil nøjes med en enkelt overnatning,

siger naturvejleder Kim Christensen.

Gennem to døgn blev deltagerne dels in-

18 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

troduceret til nationalparkens mange forskellige

naturtyper og dels til friluftslivet

mange fornøjelser.

– Det foregik i robåde, på islandske heste,

cykler og kanoer, og var rimelig fysisk

udfordrende. Ikke mindst fordi vi havde

valgt at invitere 12 deltagere med stor

spredning i alder og friluftserfaring, siger

Kim Christensen.

I gennemsnit vurderede deltagerne, at

de ville være parat til at betale 1.500 kroner

for oplevelserne, hvilket lige akkurat

kan hænge sammen ifølge Kim Christensen.

Så alt tyder på, at safarierne bliver en

fast del af parkens tilbud i 2005, hvis Thy

får sin nationalpark

Der arbejdes på højtryk i

pilotprojekterne

Den 1. juli 2005 vil der blive indleveret syv

rapporter om resultatet af de undersøgelser,

som lige nu kører på højtryk i de syv pilotprojekter,

der undersøger mulighederne for at

oprette nationalparker syv steder i Danmark.

- Undersøgelserne handler dels om at give en

status for friluftslivet, erhvervsmulighederne,

kulturhistorien og naturen i de syv naturområder.

Herudover skal man, i dialog med områdets

beboere, komme med forslag til styrkelse

af naturen, friluftslivet og de kulturhistoriske

værdier, siger forstfuldmægtig Jakob

Harrekilde Jensen.

Endemålet med undersøgelserne er at indsamle

erfaringer om, hvordan nationalparkerne

bedst forankres gennem et lokalt engagement,

og hvordan muligheder for at styrke

naturen bedst afbalanceres med erhverv og

friluftsliv.

De syv pilotprojekter foregår henholdsvis i

Lille Vildmose, Læsø, Mols Bjerge, Møn, Kongernes

Nordsjælland, Thy og Vadehavet.


❙ MILJØØKONOMI ❙ AF HANNA SIGGA MADSLUND ❙

Dyrt at forurene luften i

København

Det er langt billigere at lukke forure-

ning ud i luften over Roskilde end over

hovedstaden. Det viser resultaterne fra

et nyt miljøøkonomisk værktøj, som

forskere ved Danmarks Miljøunder-

søgelser, DMU, er ved at færdiggøre.

De nye resultater findes i en rapport,

som udgives i starten af oktober.

Resultaterne viser, at sundhedsskaderne

ved at lukke et kg partikler ud over

København er i størrelsesordenen 2.000

kroner, mens det derimod kun koster ca.

140 kroner at lukke den samme mængde

partikler ud over Roskilde. Pointen er,

at omkostningen ved at forurene luften i

høj grad afhænger af det sted, hvorfra

forureningen spredes – om få eller mange

mennesker bliver berørt.

– Det nye miljøøkonomiske værktøj

skal bruges til at beregne de samfundsøkonomiske

omkostninger ved luftforurening.

Resultaterne kan bruges af politikere

og beslutningstagere til at vurdere

den økonomiske effekt af indgreb mod

luftforureningen. Her er luftforureningen

fra bl.a. biler, flytrafik og brændeovne i

søgelyset.

Sådan forklarer forskningsprofessor

Mikael Skou Andersen, DMU, som er

daglig leder af det miljøøkonomiske projekt,

og han fortsætter:

– For at beregne skadesomkostningerne

har DMU taget udgangspunkt i anerkendte

tal fra sundhedsområdet. Talrige

undersøgelser fra ind- og udland har

vist en sammenhæng mellem luftforurening

og øget sygdom og dødelighed. For

eksempel har vi medregnet, at der er en

lille overdødelighed pga. blandt andet

lungekræft, når luftforureningen stiger.

Vi har bare ikke før haft styr på, hvad

denne overdødelighed koster i kroner og

øre. Det har vi nu mulighed for at sætte

tal på. I vores analyse bruger vi bl.a. beregningspriser

for tab af såkaldte 'statistiske

liv', som er på ca. 9 millioner kroner,

hvilket er de officielle tal fra EU.

Mikael Skou Andersen konkluderer:

– Alt i alt er der tale om en lang række

sundhedseffekter, som følge af luftforureningen,

der medfører omkostninger for

samfundet – både direkte i form af flere

sygedage og hospitalsindlæggelser og et

højere forbrug af medicin samt i form af

indirekte omkostninger såsom tab af

velfærd.

DMU's beregninger sker på modelværktøjet

'ECOSENSE', som er udviklet

under en serie EU-forskningsprojekter i

løbet af 1990'erne. DMU har tilpasset

modellen til danske forhold. Da den viden

man har om sammenhængen mellem

luftforurening og sundhed hele tiden

udbygges, vurderer eksperter i diverse

EU- og WHO-komiteer løbende det

beregningsgrundlag, som ECOSENSE

Luksusliner ved Københavns Havn

Når fx en luksusliner lægger til i Københavns

havn, lægger turisterne flere penge i

butikkerne. Samtidigt sender luksuslineren

store mængder urenset røg ud over byen.

Her kan DMU's miljøøkonomiske model

bruges til at finde ud af, hvad det koster

byen, at indbyggerne påføres sundhedsskader

via den urensede røg. Modellen kan

også beregne, hvad den eventuelle gevinst

er ved at bede luksuslineren lægge til lidt

længere fra centrum. DMU medregner både

lokal og regional spredning af luftforureningen.

bygger på. I de kommende år vil bl.a. beregninger

på spredningen af forureningen

blive forbedret, så man kan sætte tal

på helt stedspecifikke forureningsskader

til brug for fx den kommunale planlægning.

Modellen håndteres i et tæt samarbejde

mellem DMU's Afdeling for Atmosfærisk

Miljø og DMU's miljøøkonomer.

Rapporten ”Sundhedseffekter af luftforurening

– beregningspriser, DMU

Faglig Rapport.” kan hentes på DMU's

hjemmeside www.dmu.dk

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

19


❙ BLOMST-KAMPAGNE ❙ AF MORTEN HAAHR ❙

20 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Otte eksempler på

Blomst-produkter

Kig efter Blomsten, hvis du vil være sikker på, at

få et produkt, der skåner miljøet mest muligt.

Blomsten kommer på flere og flere forskellige

produkter, som kan købes over hele landet. En europæisk

kampagne skal i midten af oktober gøre varerne synlige

for danske forbrugere. Her er otte eksempler på blomst-

mærkede varer.


T-shirts fra Noa Noa

De to t-shirts koster 249 kroner

til voksne og 199 kroner

til børn. Du kan købe dem i

alle Noa Noa-butikker og andre

udvalgte tøjbutikker. Ring

36 99 30 00 og få oplyst

nærmeste forhandler.

Lavenergipære fra Coop

Lavenergipæren fås i tre

styrker: 7, 9 og 11 watt, som

svarer til 40, 50 og 60 watt i

en standardpære. Den koster

39,95 kroner, og du kan købe

den i Quickly, SuperBrugsen

og DagligBrugsen over hele

landet.

Friends baby- og børnetøj

Natheldragt i stribet lyserød

eller lyseblå bomuld til babyer

fra 0–1 1 ⁄2 år. 100 procent bomuld.

Pris: 79,95 kroner. Friends

er baby- og børnetøj fra Coop

og forhandles i Kvickly, Kvickly

xtra og udvalgte Superbrugser.

Maling fra Beck &

Jørgensen

Hvid lofts- og vægmaling med

forskellig glans. 10 liter B&J 5

koster ca. 600 kroner og

kan købes hos Skala farvehandler

over hele landet.

Tjek nærmeste forhandler på

www.skala.dk

Babytøj fra JOHA

Trøje og bukser i 100 procent

bomuld. Hver del koster

120 kroner. JOHA's Blomstmærkede

børnetøj kan

købes i butikker med børnetøj

over hele landet. Ring

97 14 17 22 og få oplyst nærmeste

forhandler.

Bundgaard børnesko

Sandaler og almindelige sko.

Begge fås i størrelse 22-36 og

vejledende pris er 499 kroner.

Du kan købe Bundgaard børnesko

over hele landet. Find

nærmeste forhandler på

www.bundgaard.dk eller ring

til 75 14 22 44.

Du kan se en liste

over alle Blomst-

Sengelinned fra Södahl

Silhouette er 100 procent

bomuldssatin og koster

ca. 500 kroner. Tjek den

nærmeste forhandler på

www.soedahl.dk eller ring

på 97 18 06 66.

Grøn Linie til rengøring

mærkede produkter

på markedet og

læse mere om

mærket og

miljøkravene på

www.ecolabel.dk

Grøn linie er miljøvenlige rengøringsog

opvaskemidler, vaskepulver, toiletpapir

og køkkenruller fra Dansk Supermarked.

De fleste produkter i Grøn

Linie er mærket med Blomsten og kan

købes i alle Bilka- og Føtex-butikker.

I Netto hedder den tilsvarende produktserie

Netop.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

PRODUKTFOTOS: OLE CHRISTIANSEN STORT FOTO: SCANPIX

21


❙ BLOMST-KAMPAGNE ❙ AF MORTEN HAAHR ❙

Forbrugerne skal møde

Blomsten i daglighandlen

Danske forbrugere skal møde EU's miljømærke

Blomsten, når de er ude og købe ind i ugen fra den

18.-24. oktober. Det er målet i den første europæiske

informationskampagne for Blomsten nogensinde.

Butikker over hele landet vil gøre opmærksom på

de Blomstmærkede varer med boder og skilte, brochurer,

balloner og konkurrencer.

Ca. 1.000 butikker forventes at deltage i kampagnen.

Fra Dansk Supermarkeds tre kæder – Føtex,

Bilka og Netto til Kvickly, Superbrugsen, Dagligbrugsen

og Lokalbrugsen fra Coop Danmark. Jysk

Sengetøjslager, BabySam og malingforhandleren

Beckers vil også gøre en ekstra indsats for deres

Blomstmærkede varer i kampagneugen.

Hos Coop Danmark og FDB bliver både de medlemsvalgte

i butiksrådene og ansatte i butikkerne involveret

i kampagnen. Der bliver opstillet boder i

butikkerne, hvor de medlemsvalgte går i dialog med

kunderne og promoverer de Blomstmærkede varer

med sloganet ”Forskellen kan mærkes”. Kampagnen

Hvad betyder Blomst-mærket?

Et Blomstmærket produkt skal opfylde en række krav til

miljøbelastning og kvalitet, som gælder for hele produktet

– fra det bliver produceret, til det smides ud. Kravene bliver

løbende skærpet på baggrund af ny viden og teknologi.

Miljømærkesekretariatet tildeler licenser til virksomhederne

og holder styr på, at produkterne overholder miljøkravene.

Blomsten betyder også færre skadelige kemikalier

i produkterne. En undersøgelse, som BEUC, sammenslutningen

af europæiske forbrugerorganisationer, har udarbejdet

i foråret 2004 viser, at de kemikaliekrav, der stilles

til Blomstmærkede produkter, er langt skrappere end de

krav, der stilles i EU's lovgivning.

22 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

EU's officielle miljømærke Blomsten bliver synlig

i gadebilledet og butikkerne, når den europæiske

Blomst-uge løber af stablen fra 18.-24. oktober.

i butikkerne bakkes op af en annoncekampagne på

udendørs plakatsøjler i de fem største byer. Budskabet

er, at ”Blomsten gør det nemt at vælge grønt” .

Miljø- og forbrugerorganisationerne er også med i

Blomst-ugen. Forbrugerrådet og Informationscentret

for Miljø og Sundhed vil bruge den københavnske

Kulturnat den 8. oktober til at varme op til kampagnen,

og i selve kampagneugen arrangerer de en udstilling

med tøj, tekstiler og andre Blomstmærkede

produkter i Fiolstræde i København.

Danmarks Naturfredningsforening og FDB's

Skolekontakt har inviteret alle danske skolebørn i

5.-7. klasse til at deltage i en landsdækkende konkurrence

om en Flower Award. Eleverne skal arbejde

med miljømærkerne og miljøvenlig produktion

og blandt andet designe en t-shirt.

Læs mere om aktiviteterne i Blomst-ugen på

www.ecolabel.dk, www.floweraward.dk, www.fbr.dk og

www.miljoeogsundhed.dk

Forbrugerrådet udgiver

guide om Blomsten

Forbrugerrådet har i samarbejde med den

europæiske forbrugerorganisation, BEUC, udgivet

en lille guide, som gør det nemt at

finde vej til de Blomstmærkede produkter.

Pjecen ”EU's miljømærke Blomsten – en let

anvendelig vejledning til sikrere produkter

for forbrugerne” er gratis. Du kan bestille

den hos Forbrugerrådet på

www.forbrugerraadet.dk

eller tlf. 77 41 77 41.


Syv EU-lande er gået sammen

Foruden Danmark, som er initiativtager til kampagnen, sætter seks

andre EU-lande også fokus på Blomsten i kampagneugen. Målet er

at øge forbrugernes kendskab til Blomsten og antallet af blomst-

mærkede produkter i butikkerne. Budgettet er på knap 24 millioner

kroner, hvor halvdelen kommer fra deltagerlandene og halvdelen fra

EU. Her er eksempler på, hvad der sker:

• I SVERIGE engagerer organisationen "Ungdomens Miljöriksdag" sit netværk af

30.000 skoleelever i et projekt, hvor de skal forsøge at BLOMST-mærke deres

egen skole. De skal undervise yngre elever i miljømærkning og deltage i en konkurrence

om en rejse til rejsekoncernen MyTravels blomstmærkede hoteller på

Rhodos.

• I ØSTRIG har Miljøministeriet og Sundhedsministeriet lavet en quiz, hvor østrigske

skoleklasser skal konkurrere om at svare rigtigt på 500 spørgsmål om

miljø og miljømærkning. Vinderen udvælges i Blomstugen.

• I BELGIEN satser man på en annoncekampagne i radio, magasiner og blade, så

de genkender mærket på varerne i butikkerne.

• I HOLLAND bliver der en særlig Blomst-hjemmeside i kampagneugen, som især

satser på at nå ud til kvinderne med bannerannoncer på hjemmesider og søgemaskiner

med mange kvindelige besøgende.

• I FRANKRIG vil fire store detailhandelskæder, Monoprix, Leroy Merlin, Cora og

Leclerc sætte fokus på deres Blomst-mærkede produkter med skilte og brochurer.

• I ITALIEN laver en græsrodsorganisation dukketeater for børn som supplement

til butiksaktiviteter i COOP Italia.

Danmark er på 3. pladsen med

40 Blomst-licenser

Deltagerlandene har sat præcise mål

for, hvor mange nye licenser, der skal

oprettes i kampagneperioden. Ved udgangen

af august havde 33 danske

virksomheder licens til at sætte Blomsten

på deres produkter, og Miljømærkesekretariatet

forventer, at tallet vil

være tæt på 40, inden Blomst-ugen

starter. Frankrig og Italien har flest licenser,

mens Danmark ligger på tredjepladsen.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

23


Omkring 100.000 fattige guldgravere i den tredje verden lukker hvert år

mange tusinde tons af det farlige tungmetal ud i miljøet. Geolog Peter Appel

hjælper guldgraverne med at undgå skader på miljø og helbred. Tre vandrør

er den simple løsning.

Fattige guldgravere bruger

tonsvis af kviksølv

For mange af verdens absolut fattigste

mennesker, er guldgraveri en sidste udvej.

De slår sig på small scale mining –

den mest primitive form for minedrift,

som ofte foregår ved at hugge malm ud af

klipperne og skille guldet fra ved hjælp

af kviksølv. Men i takt med at guldfeberen

breder sig blandt verdens fattigste,

tager kviksølvforureningen til. For guldgraverne

omgås det giftige stof uden hensyn

til sundhed eller miljø. Derfor har

Verdensbanken de seneste år sat en

række projekter i gang for at komme problemet

til livs.

Geolog Peter Appel fra GEUS, som er

ekspert i minedrift, arbejder som konsu-

24 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

lent for Verdensbanken. De sidste par år

har han været i både Tanzania, Laos, Kirgisistan

og Mongoliet for at finde frem til

guldgraverne og undervise dem i, hvordan

de kan udvinde guldet uden at ødelægge

miljøet og deres eget helbred. Paradoksalt

nok er løsningen hverken dyr

eller indviklet: Ved hjælp af en såkaldt

retort, der er sat sammen af tre stykker

vandrør, kan kviksølvet nemlig genbruges.

– Mange af guldgraverne er ikke engang

klare over, at kviksølvet er giftigt.

Jeg har set dem sidde og røre rundt i det

med hænderne, fortæller Peter Appel,

som viser guldgraverne, hvordan de

nemt kan genbruge kviksølvet og forbedre

sikkerheden i de tunneler, de hugger

i klippen.

For at nå ud til de primitive udgravninger,

må Peter Appel ofte rejse gennem

uvejsomme bjergegne. Guldgraverne er

ikke altid lige lette at komme i kontakt

med – de er vant til at blive forfulgt af

soldater og politi. Men når det går op for

dem, at geologen og hans tolk er kommet

for at hjælpe dem, er der ingen ende på

taknemmeligheden.

I Kirgisistan mødte jeg 5-6 guldgravere,

som stod i elv og vaskede guld. Det

var efterår og tæt snevejr – de havde hul

i gummistøvlerne og boede i en klippe-


❙ GULDGRAVERI ❙ AF ANNE TORTZEN FOTO: PETER APPEL ❙

En gruppe small scale miners fra Tanzania

er ved at opløse guld i kviksølv.

Man kan se kviksølvperlerne i vaskespanden.

Bemærk at guldgraverne sidder med

fødderne i vand, hvori der kan være en

masse kviksølv.

hule. De fandt et par små klumper guld,

mens jeg var der og insisterede på at forære

det til mig i taknemmelighed over, at

jeg var kommet helt fra Danmark for at

hjælpe dem. Da blev jeg meget rørt, fortæller

Peter Appel.

En pragmatisk tilgang

Mange lande forbyder small scale mining,

og ofte lukker myndighederne

øjnene for, at det foregår. Derfor består en

del af geologens arbejde også i at skabe

forståelse hos myndighederne for, at der

må gøres noget ved problemet.

– I Mongoliet er det forbudt at anvende

kviksølv. Derfor måtte vi til at begynde

med ikke undervise i brugen af

det. Men efterhånden har vi fået overbevist

beslutningstagerne om, at det er en

fordel med en pragmatisk tilgang: Man

kan ikke forhindre small scale mining –

og så kan man lige så godt hjælpe guldgraverne

med at arbejde uden fare for

sundheden og miljøet, fortæller Peter

Appel, som også laver kurser for læger

og embedsmænd i de pågældende lande.

Et sort marked for kviksølv

Men hvordan kan det gå til, at guldgraverne

tilsyneladende har så let adgang til

et yderst giftigt stof, der er forbudt overalt

i verden? Svaret er: Smugling og sortbørshandel.

Ofte køber guldgraverne

kviksølvet af de mellemhandlere, som

også aftager deres guld. Hvor de store

mængder af tungmetallet kommer fra,

kan man kun gætte på.

Peter Appel peger på, at der i øjeblikket

er 30.000 tons kviksølv til overs i EU.

Det stammer fra produktionen af chloralkali,

som er ved at blive omlagt til

mere miljøvenlige metoder. I takt med, at

det giftige stof bliver udfaset i Vesteuropa,

dukker store mængder op i verdens

fattigste lande, hvor det spredes i miljøet

og ødelægger helbredet hos tusindvis af

mennesker.

Et gram kviksølv

pr. gram guld

Guldgraverne bruger en flere

hundrede år gammel metode

til at udvinde guldet. Det finkornede

guld opløses i kvikvsølv.

Denne opløsning, som

kaldes en amalgam, varmes op,

som oftest over et bål. Derved

fordamper kviksølvet, mens

guldet bliver liggende tilbage.

For hvert gram guld, der udvindes

på denne måde, udledes 1-

2 gram kviksølv i miljøet.

En udvej for de fattigste

Op mod 100 millioner mennesker

i verden er afhængige af

small scale mining. Langt de

fleste graver efter guld, men

også ædelsten og tin er eftertragtede.

Small scale mining er

udbredt i 30 lande verden over,

og fænomenet breder sig i takt

med stigende guldpriser og

fattigdomsproblemer. Guldgraveriet

foregår især i Latinamerika,

Sydøstasien og Afrika,

men de sidste år har det bredt

sig – bl.a. til nogle af de tidligere

sovjet republikker. I

mange lande deltager børn i

guldudvindingen – og det er

ofte dem, der arbejder med

kviksølvet, mens mændene står

for grave- og hakkearbejdet.

Mongoliet hårdt ramt af

kviksølvforurening

Flere steder i verden er floder og søer ødelagt af

kviksølv fra minedrift.

Kviksølv er et tungmetal, som er meget skadeligt

for både miljø og mennesker. Stoffet forgår

aldrig, men hober sig op i miljøet og i vævet

hos mennesker og dyr, hvor det kan medføre

kræft, aborter og misdannelser og påvirke nervesystemet,

så man får tunnelsyn og koncentrationsbesvær.

Ifølge Peter Appel er Boroo floden i det nordlige

Mongoliet et eksempel på, hvordan kviksølv

fra en gammel kinesisk mine i området er løbet

ud i floden i så store mængder, at nogle af de

lokale gør en god forretning ved at vaske kviksølv

ud af floden og sælge det videre til guldgraverne.

Forureningen har bredt sig ca. 40 km ned

ad floden, og hvis den ikke standses snarest, vil

den brede sig til Bajkal søen, som er en af verdens

reneste søer og et vigtigt naturbeskyttelsesområde.

Kviksølvet med opløst guld lægges ind i den

brede del til venstre. Her opvarmes det

over bål, og det lange rør stikkes ned i en

kop vand, hvor kviksølvet så opsamles.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

25


❙ PORTRÆT ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY ❙

26 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004


Vi er så uendeligt

lidt uenige

Kim Michael Christiansen står i spidsen for en af de mest

udskældte brancher i miljøsammenhæng. Hver gang debatten

drejer sig om rengøringsmidler, vaskepulver, kosmetik eller

parfume, så er det ham, der stiller op til offentlig spanking på

industriens vegne. Han sammenligner sit direktørjob i branche-

foreningen, SPT, med maratonløb. Der er megen modgang

undervejs, og kort før målstregen synes anstrengelserne for-

gæves. Men når producenter, myndigheder og NGO'ere skaber

en fælles løsning gennem dialog, så er det besværet værd.

Husker du sagen om de sundhedsskadelige filtre i

solcremen? Den er der jo hver gang forår varsler

sommer, tænker du sikkert. Jo, men der var særligt

én sommer, hvor solcreme-føljetonen udviklede sig

dramatisk.

– Det var i april 2001, og butikkernes hylder med

solcreme stod gabende tomme fordi en schweizisk

undersøgelse havde påvist, at solfiltret 4-MBC

kunne forstyrre hormonbalancen i kroppen. Det er

jo krise for min branche, når solen kan komme bragende

når som helst, forklarer Kim Michael Christiansen.

Han husker det, som om det var i går. Særligt på

grund af to ting. Dels var cremerne tilbage på hylderne

efter en uge. Dels stod han som direktør for

Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/

kemiske artikler, SPT, midt i endnu en mediestorm,

der kulminerede under en direkte transmitteret tvdebat.

– Jeg stod overfor daværende direktør for Miljøstyrelsen

Steen Gade, og den dag fik jeg leveret

budskaberne præcist, som det skulle gøres. Sådan

rigtig – YES!

Kim udstøder sit ”yes” som et kontrolleret sejrsbrøl,

og lader samtidig forstå, at det er dage som den

i tv-byen, der gør, at han føler sig værdig til sin titel

og løn.

”De har da stået og spurgt sig selv:

Hvad fanden er han ude på?”

Der er ikke brug for solcreme denne morgen i Kongens

Lyngby. Men selvom skyerne hænger tungt på

himlen, så skjuler de ikke, at brancheforeningen

SPT har valgt at placere sit hovedkvarter i den mere

eksklusive del af Danmark.

Der er imidlertid ikke megen pomp og pragt over

SPTs to-etagers domicil på Høstvej. Fem fuldtidsan-

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

27


❙ PORTRÆT ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY ❙

satte og et standard kontormiljø udgør hovedingredienserne i

lokalerne. Det eneste, der springer i øjnene er en række farvestrålende

oliemalerier.

– Vi er her ikke for at vække opsigt. Når det kommer til

stykket, er jeg jo bare en kedelig embedsmand i jakkesæt,

konstaterer direktøren og skænker sig en kop kaffe og tilsætter

pulverfløde.

Rollen som embedsmand er ham velkendt. Han havde

12 års tjeneste i Miljøministeriet med i bagagen, da han blev

headhuntet til direktørstolen i SPT.

– Det var spændende at flytte over på den anden side af

skrivebordet. I starten var det svært at etablere samarbejdet

med Miljøstyrelsen, og det er forståeligt nok. De har da stået

og spurgt sig selv: ”Hvad fanden er han ude på?”.

Kims professionalisme fornægter sig ikke, da han straks

fortryder udtalelsen om sin gamle arbejdsplads med ordene:

– Men det synes jeg ikke, du skal fokusere på i det her

interwiev. Vi har et glimrende samarbejde med Miljøstyrelsen

i dag.

”Det er lobbyarbejde som alt andet lobbyarbejde”

Sæbe-, parfume- og rengøringsmiddel-industrien henter kun

1,5 procent af sin EU-omsætning indenfor Danmarks grænser.

Samtidig er Danmark et af de steder i verden, hvor multinationale

koncerner som L'oréal og Proctor & Gamble møder mest

kritisk modstand. Set i det lys er det nærliggende at forstille

sig den danske SPT-direktør som en lus mellem to negle, men

det mener han ikke er tilfældet.

– Jeg oplever ingen interessekonflikt. Fakta er, at Danmark

ofte fungerer som ”learning lab” i international sammenhæng.

Vores internationale samarbejdspartnere vil gerne holdes

opdateret på debatten i Danmark. For på et senere tidspunkt

dukker de samme sager op i andre lande.

Kim tilbringer således megen tid i Bruxelles, hvor han repræsenterer

hele Norden og Baltikum som bestyrelsesmedlem

i kosmetikbranchens europæiske organisation COLIPA.

28 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

– Det er lobbyarbejde som alt andet lobbyarbejde. Vi må jo

sande, at Christiansborgs initiativer på vores områder er

stærkt begrænsede for lovgivningen ligger hovedsageligt i EU.

Derfor prioriterer jeg arbejdet i COLIPA højt.

”I mellemtiden sætter vi det sorte og orange kors

på, som styrelsen gerne vil have, at vi gør.”

Det internationale fokus ændrer dog ikke ved, at Kim tit konfronteres

med vanskelige sager på den hjemlige danske arena.

Og der er nok af eksempler på SPT's velsmurte beredskab.

Seneste er fra maj i år. Her bad Miljøstyrelsen, med EUs kemikalielovgivning

i hånden, vaskepulver-producenterne deklarere,

at vaskemidler kan give hud- og øjenirritation. Som

modtræk bestilte Kim en redegørelse over antallet af vaskepulver-relaterede

skader.

– Redegørelsen er tom, for der er ikke rapporteret et eneste

tilfælde. Men nu kører sagen ved landsretten, hvilket i øvrigt

sker helt uden dramatik. I mellemtiden sætter vi det sorte og

orange kors på, som styrelsen gerne vil have, at vi gør.

Forrige sag handlede om Forbrugerrådets offentliggørelse af

nogle billeder af folk, som havde fået udslet efter at have farvet

hår. Dengang valgte SPT den forsonende stil.

– Ét tilfælde af allergi er i princippet ét tilfælde for meget.

Og sådan nogle tilfælde er naturligvis ikke til gavn for branchen.

Men husk proportionerne igen! Der foretages årligt mellem

8 og 10 millioner hårfarvninger i Danmark. Efterfølgende

rapporteres der om 250 tilfælde af allergi. Men det er os, der

har taget initiativ til at indkalde parterne til en snak om,

hvordan vi deklarerer risikoen bedre.

”Dyreforsøg er dårlig omtale for os, og det er vi

ikke interesseret i”

Selvom SPT, myndighederne og interesseorganisationerne

har forskellige motiver for at samarbejde, så mener Kim, det

er meget lidt, der skiller parterne.


– Vi er så uendeligt lidt uenige. Jeg oplever faktisk ikke, at

myndighederne – hverken i EU eller Miljøstyrelsen – vil noget

andet end os.

Kim peger på tidsperspektivet som den væsentligste barriere

mellem parterne. Han synes eksempelvis, det er urimeligt,

når EU kræver, at kosmetikbranchens dyreforsøg skal

være ophørt inden 2009.

– Dyreforsøg er dårlig omtale for os, og det er vi ikke interesseret

i. Branchen arbejder som besat på at udvikle alternativer.

Men herefter vil det tage adskille år at få de nye testmetoder

godkendt i EU- og OECD-regi.

Selvom emnet dyreforsøg kan bringe følelserne uden på

tøjet hos de fleste mennesker, så besidder Kim også på dette

punkt en gennemkontrolleret professionalisme. Det venlige

smil brister ikke engang, da han siger:

– Jeg bliver sur over proportionsforvrængningen i den problemstilling.

Det er kun 0,3 procent af alle dyreforsøg i Europa,

der er relateret til kosmetik-industrien. De resterende

99,7 procent kan bare fortsætte efter 2009.

”Jeg kunne aldrig drømme om at spare 1,25 på at

købe en liter mælk, der ikke er økologisk”

Selvom Kim repræsenterer en branche med et blakket ry i

miljøsammenhæng, så fornægter 12 år i Miljøministeriet sig

ikke på hjemmefronten.

– Selvfølgelig betyder miljø noget i min familie, men det er

i bund og grund behov, der afgør det ugentlige stor-indkøb,

som jeg i øvrigt står for. Hvis der står noget på hylderne i supermarkedet,

jeg synes er for krads, så har jeg bare ikke behov

for det. Men det er min opfattelse, at der ikke står noget på

hylderne, som er for krads. Gjorde der det, så var lovgivningen

forkert.

Kims indkøb er så vidt muligt økologiske, men der er

grænser.

– Jeg kunne aldrig drømme om at spare 1,25 på at købe en

liter mælk, der ikke er økologisk. Men jeg ville heller aldrig

Uddrag af Kim Michael Christiansens blå bog

1988 Cand.merc. fra Handelshøjskolen i København

1988-90 Miljøministeriets departement

1990-92 Planstyrelsen

1992-94 Miljøstyrelsen

1994-97 Miljøattache på EU-repræsentationen i Bruxelles

1997-00 Direktør, Det europæiske temacenter for affald

2000- Direktør, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og

Teknisk/kemiske artikler (SPT)

betale 75 kroner for en 900 grams kylling, bare fordi den er

økologisk. Det rører mig derimod ikke at betale det samme for

en bornholmsk unghane, selvom den ikke er økologisk.

Kim fortrækker at have sin familie boende tæt på arbejdspladsen.

Da han i tre år var ansat som miljøattache på EU-repræsentationen,

flyttede familien med til Bruxelles. I dag bor

han og fruen Elisabeth, med deres tre døtre i et parcelhus tre

minutters gang fra SPT.

– Jeg holder meget af tiden sammen med familien. Men på

et eller andet plan er jeg altid på arbejde. Mit indre beredskab

er slået til 24 timer i døgnet. Jeg er dog med årene blevet

bedre til at holde fri. Når børnene fortæller, hvad de har oplevet

i skolen, så kommer der ikke noget godt ud af at tænke på

arbejde samtidig.

”Fra 40 kilometer og til mål var alt pludselig

ligegyldigt”

Kim er ikke sundhedsapostel, men han motionerer gerne.

Mens han arbejdede i Bruxelles, besluttede han sig for at fuldføre

et maraton, før han fyldte 40. Og ganske som de andre

mål han sætter sig, nåede han også dette. For fem år siden

fuldførte Kim Michael Christiansen Copenhagen Maraton på

knap 4 timer i en alder af 39 år.

– Jeg har ikke gjort det igen, men jeg har fuldført flere halvmaraton'er

siden. Nu er målet at løbe en af de store – gerne i

New York.

– De første 20-25 kilometer havde jeg ingen problemer.

Men fra 30 og fremefter måtte jeg bide kilometerne i mig en

efter en. Og det var en meget mærkelig følelse fra 40 kilometer

og til mål. Der var alt pludselig ligegyldigt.

Kim mener godt, man kan sammenligne det at løbe maraton,

med at være direktør på lussingernes miljø-holdeplads.

– Du møder megen modstand i løbet af 42 kilometer, og det

gør du også i mit job. Lader du dig slå ud af kurs, så gennemfører

du ingen af delene.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

29


KO RT N YT ❙ AF NANNA TECKEMEIER

ROBOTTER I

ROEMARKEN?

Visioner skal omsættes til handling, når ”Grønt teknologisk

fremsyn” holder konference i Landbrugsrådet

den 25. oktober. Tænketanken, der er omtalt i sidste

nummer af MiljøDanmark, har haft til opgave at udtænke

teknologiske løsninger, der skal gøre fremtidens

landbrug grønnere. Resultatet er en rapport, som bliver

udsendt midt i oktober, og som blandt andet Danmarks

Naturfredningsforening og Dansk Industri skal diskutere

på konferencen. Her vil de blive bedt om at

tage stilling til, hvad de konkret vil gøre for at føre de

grønne initiativer ud i livet.

Læs mere om ”Grønt Teknologisk Fremsyn” på

www.teknologiskfremsyn.dk

GRÆKER SKAL VOGTE

MILJØET I EU

EU's nye miljøkommissær hedder Stavros Dimas, og er,

som navnet antyder, græsk. Stavros Dimas, der har

været aktiv i græsk politik siden 1977, erklærer, at han

ikke ser nogen grund til at sætte tempoet ned med

hensyn til udformning af ny lovgivning på miljøområdet,

selv om nogle lande har problemer med at få lovene

gennemført.

Læs mere om den nye miljøkommissær på hans

hjemmeside http://europa.eu.int/comm/commissioners/

dimas/index_en.html

DANMARK ER

ET DUKSELAND

Danmark er klassens duks når det gælder implementering

af EU's lovgivning på miljøområdet. Det viser en

rapport fra tidligere miljøkommissær Margot Wallström.

Sammen med Sverige topper vi listen, med kun to hængepartier,

hvor direktiver ikke er blevet implementeret

til tiden. Til sammenligning har Frankrig, der er den

største synder på listen, hele 38 overtrædelser på samvittigheden.

Se rapporten og læs mere på Europakommissionens

hjemmeside under

www.europa-kommissionen.dk/eu-politik Klik på Miljø

og se under 27.07:Implementering af EU's miljølovgivning:

Undersøgelse afslører alvorlige mangler.

30 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

NU KAN EMU’EN OGSÅ SIGE MUU

MUU – MiljøUndervisning og -Uddannelse har nu fået sit eget område på

Danmarks undervisningsportal, EMU. Det nye område hedder ”natur og

miljø” og findes på adressen: www.emu.dk/miljoe/

Natur og miljø er inddelt i tre uddannelsesområder, folkeskolen, gymnasieskolen

og erhvervsuddannelserne. Under hver af de tre uddannelsesområder

kan du blandt andet finde:

• Aktuelle nyheder

• Omtaler af projekter og aktiviteter

• Henvisninger til relevant undervisningsmateriale

• Miljølinks fra Fagenes Infoguide

• Forslag til konkrete undervisningsforløb og læringsmoduler

Natur og miljø er skabt i et samarbejde mellem Miljøministeriet og UNI·C,

som driver undervisningsportalen. Det faglige indhold udvikles og vedligeholdes

af en række faglige redaktører i samarbejde med Miljøministeriets Informationscenter

- Frontlinien. Redaktørerne er meget interesserede i at høre

fra dig, hvis du har ideer eller materiale til undervisningsforløb, gode erfaringer,

mv., som du har lyst til at dele med andre. Du finder redaktørernes mailadresser

på EMU’en i bunden af hver områdeside.

Du er velkommen til at kontakte EMU-redaktionen på UNI·C: info@emu.dk,

hvis du vil vide mere om det nye natur og miljø-område på EMU'en.

VANDMILJØETS TILSTAND I DANMARK

Hvert år laver Miljøministeriet en sammenstilling af 70 miljøindkatorer, for

at få et billede af miljøets tilstand i Danmark. En miljø-indikator kan for eksempel

være antallet af sæler i de danske farvande eller prisudviklingen på

transport. Miljøstyrelsen redigerer rapporten på basis af tal fra hele ministeriet,

og i år er temaet ”Vores vand”. Temarapporten viser bl.a., at den

danske spildevandsrensning er bedre end nogensinde, og at vandkvaliteten

i søer, vandløb og fjorde er blevet bedre.

Se hele indikatorsættet på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk Klik på

Tværgående indsats og Bæredygtig udvikling og Natur og Miljø – den

årlige indikatorrapport for miljøets tilstand. Pjecen ”Natur og Miljø 2003 –

Vores Vand” kan bestilles hos Frontlinjen på tlf. 70120211

FOTO: PHOTODISC


HIMMELHØJ ITALIENSK KUNST

11.oktober indvies et stort stykke ”land-art” eller landskabskunst for de

mindste - og alle andre. ”Himmelhøj” ligger på Vestamager og består af

fire forskellige konstruktioner: Et træskib på 55 meters længde med indbyggede

scener og udsigtstårn ”Insektskoven”, som er en labyrint af hundredevis

af træstammer, ”El skov shelteren” - en elleskov, hvor man kan

bygge huler og et smukt ildsted bygget af sten. Det er Skov- og Naturstyrelsen,

der står bag projektet, der er udført af den italienske landskabskunstner

Alfio Bonanno. Idéen er at skabe et sted for de 3-11 årige, hvor

de kan opleve og undersøge naturen, og Skov- og Naturstyrelsen forventer,

at det vil blive flittigt brugt af både institutioner, børn og forældre.

Læs mere på hjemmesiden

http://snsweb/jaegersborg/oplev/naturlegepladser/himmehoj.htm

MALLEMUKKEN SLADRER

OM AFFALDET I NORDSØEN

Mallemukken skal sladre om forurening i Nordsøen. I forbindelse

med projektet ”Save the North Sea” er 60 døde mallemukker

blevet opsamlet i området omkring Skagen. De altædende fugle,

der er i familie med den langt større albatros, kommer ofte til at

sluge affald, der flyder omkring i Nordsøen, i den tro at det er

fisk eller gopler. Undersøgelsen skal give et fingerpeg om forureningssituationen

i Nordsøen. En tidligere undersøgelse af mallemukkerne

viste, at de i gennemsnit flyver rundt med 30 stykker

plastic i mavesækken. Over 20.000 tons affald bliver hvert år

dumpet i Nordsøen.

Læs mere om projektet 'Save the North Sea' på hjemmesiden

www.savethenorthsea.com

FOTO: SKOV OG NATURSTYRELSEN

ULTRAKORT NYT:

Støtte til partikelfiltre Vognmænd, der vil montere partikelfiltre

på deres biler i 2004 og 2005, kan få støtte fra

en pulje på 30 millioner kroner, der er afsat af Miljøministeriet

til dette formål.

Se på www.mim.dk under Nyheder og Pressemeddelelser

Nyt skovråd udpeget Miljøminister Connie Hedegaard har

udpeget et nyt Skovråd. Rådet, som er en uvildig instans,

skal rådgive ministeren i skovbrugsfaglige og skovpolitiske

spørgsmål. Formand for skovrådet er professor Niels Elers

Koch fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

www.skovognatur.dk/Nyheder/08_skovraad.pdf

Ekstra millioner til miljøvenligt jordbrug Fødevarerminister

Hans Chr. Schmidt forlænger aftaler om miljøvenlig drift

af græs- og naturområder samt aftaler om vådområder

med en pulje på i alt 98 millioner

http://www.fvm.dk Se under Nyheder og Pressemeddelelser.

Optimal svampesommer På grund af en lun og varm sensommer,

er forholdene gunstige for indsamling af

svampe dette efterår. Skov- og Naturstyrelsen har udsendt

en guide for begyndere.

Se på hjemmesiden www.skovognatur.dk/svampe/

Iltsvind 2004 Ny bog om iltsvind. Læs om hvordan iltsvind

opstår, og hvad det betyder for havmiljøet. Bogen

"Iltsvind" er den fjerde i serien MiljøBiblioteket.

Den kan købes i boghandlen eller hos Frontlinien.

Eller den kan hentes elektronisk på

http://www.dmu.dk/udgivelser/miljøbiblioteket eller

www.dmu.dk/udgivelser/miljøbiblioteket

Status for 11 energiteknologier Teknologirådet har udarbejdet

et energikatalog over teknologier, der udnytter

energi fra solen, vinden, havets bølger, geotermisk

varme og biobrændsler som et særnummer af nyhedsbrevet

Fra rådet til tinget.

http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p04_energikatalog.

pdf

Ny formand for Blomsten og Svanen Journalist og forfatter

Signe Venneberg er pr. 1. oktober udnævnt som formand

for Miljømærkenævnet.

Læs mere på www.mst.dk under "Produkter og Industri".

Banebrydende miljøvenlige arkitektur Det er temaet, når

International Centre for Creativity, Innovation and Sustainability,

ICIS, og Akademiske Arkitekter holder

arkitekturdage den 4., 12. og 18. november.

Mere information på www.iciscenter.org

Europas miljø Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, skal

hjælpe Europas Miljøagentur med at producere den

næste Europæiske Miljøtilstandsrapport, der udkommer i

sommeren 2005.

Læs mere om miljøagenturet på www.eea.eu.int

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

31


❙ ELEKTRONISKE SØKORT OG SIKKERHED

❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN

❙ FOTOS JAN DAGO

40 procent af

32 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

grundstødninger

i Norge kan undgås


Det er bare en af de store fordele, der kan være ved elektroniske søkort. Det er norske eksperter, der har

vurderet, at 40 procent af alle grundstødninger i norsk fravand vil kunne undgås, hvis alle søens folk skifter

papirsøkortene ud med computerbaserede kort.

Netop nu ligger de elektroniske søkort over de nordiske farvande rent faktisk klar til brug for såvel danske

som udenlandske søfolk – men det er endnu kun et fåtal, der bruger dem. Elektroniske søkort vil også

kunne afværge olieulykker i sårbart farvand som eksempelvis Østersøen.

Helsinki-kommissionen HELCOM foreslog netop elektroniske søkort efter olieulykken med Baltic Carrier

i Grønsund i 2001. Et andet forslag var udnævnelsen af særlige nødområder, som skal bruges til at afværge

miljøkatastofer til søs.

Det har myndighederne i både de nordiske lande samt i Tyskland, England og Frankrig taget til efterretning.

Og i Danmark er man godt i gang med at sætte handling bag HELCOM's forslag.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

33


❙ ELEKTRONISKE SØKORT OG SIKKERHED ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN ❙❙ FOTOS JAN DAGO ❙❙

Ét sekund og vi kender positionen

Søværnet vedtog som nogle af de første i Danmark, at der skulle installeres elektroniske søkort i alle

flådens skibe. Således har minelæggeren Lossen siden januar 2002 sejlet rundt med en 800 megahertz

pentium computer ved siden af de gamle papirkort, der dog stadigvæk holdes opdaterede som back-up.

Alle kender deres pladser, og det er der

god grund til. Chef, navigatør, rorgænger,

udkig, kampinformationsgast og telegrafist.

Hver især hersker de over deres

lille del af broen på minelæggeren Lossen,

som er et af Søværnets skibe, der i

fredstid bruges til overvågning af de danske

farvande og desuden udøver miljøkontrol

med skibe der fx har lækket

olie.

Pladsen er trang og meldinger, der

koordinerer kursen, flyver gennem luften.

Alligevel hersker der en rutineret

fred og ro, der levner plads til duften af

både friskbrygget kaffe og dieselolie.

Vi er på vej ind over Hjelm Dyb få kilometer

fra Djurslands kyst. Afstanden

til bunden er meget varieret i dette farvand

– nogle steder under 6 meter. Det

kræver bevågenhed, når man sejler med

et skib, der stikker fire meter ned under

havoverfladen. Men det er blevet meget

lettere, efter skibet har fået installeret

ECPINS, som er et canadisk produceret

elektronisk søkort.

Sådan et sted som her er ECPINS en

uvurderlig hjælp. Det tager flere minutter

at foretage en manuel pejling og efterfølgende

føre den ind i papirsøkortet.

Hvis du ser på skærmen, så ved du med

det samme, hvor vi er, og hvor dybt der

34 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

er, forklarer kaptajnløjtnant og chef ombord

på Lossen, Brian Hørby.

Premierløjtnant og navigationsofficer

Torben Nielsen illustrerer chefens pointe

ved at starte et stopur og gå ud på dækket

for at pejle to landmærker.

Nu vælger jeg vindmøllen inde ved

kysten, og så pejler jeg også fyret ovre på

Hjelm, forklarer han og udfører arbejdet.

Da han igen står inden døre, finder

han papirkort, passer og parallel-lineal

frem.

– Ja, nu er spørgsmålet så, om det er

den der mølle eller den anden her, tøver

han og nærstuderer kortet.

– Der er allerede gået tre minutter,

konstaterer chefen med et skævt smil og

vender sig mod den 21 tommer store

fladskærm.

Skærmen er i nutid

Der er flere fordele ved det elektroniske

system. En af dem er overskueligheden,

men en ligeså væsentlig ting er, at billedet

på skærmen altid er i nutid.

Når du kigger på et papirkort, så ser du

altid datiden. For pejlingen, som plottes

ind på kortet, viser hvor vi var henne,

da pejlingen blev foretaget. På computerskærmen

ser du, hvor vi er lige nu, og du

kan oveni købet koordinere for hastig-

KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

hed, vejr og strømforhold og få at vide

præcis, hvornår vi er fremme ved det

næste punkt, hvor vi skal skifte kurs, forklarer

Brian Hørby.

Et af de steder, hvor mandskabet på

Lossens bro tydeligst mærker det elektronisk

søkorts fortræffeligheder er, når de

passerer tæt forbi andre skibe.

– Når du har helt styr på dybden, så

kan du også navigere ind, hvor du ikke

turde komme tidligere. Dermed er det

nemmere at gå af vejen for andre skibe.

Hvis vi eksempelvis møder et skib, der

stikker dybere end os, så ved vi, at vi

bare kan søge ind på lidt lavere vand,

hvor han ville støde på grund, hvis han

gjorde det samme.

Vigtigst af alt er dog stadigvæk sømandens

sunde fornuft og ikke mindst hans

øjne.

– En navigatør lærer altid, at det eneste

han kan stole 100 procent på er

øjnene. Man skal kigge ud af vinduerne,

når man sejler skibe, og det har vi fået

meget mere tid og ro til med ECPINSsystemet,

konstaterer Brian Hørby, mens

både næstkommanderende og navigationsofficer

nikker ivrigt.


Mange penge – selv for en skibsreder

Det kræver investeringer at gå over til elektroniske søkort. I starten af oktober går Kort- og

Matrikelstyrelsen ud med et nyt informationsmateriale om kravene til brugen af disse kort.

Bestyrelsesmedlem hos Danske Lodser, Torben

Hansen er vant til at arbejde med både

elektroniske søkort og papirsøkort, og han foretrækker

de elektroniske. Han sejler dagligt

skibe gennem danske farvande fra Skagen til

Gedser og helt ind i Østersøen. Han har gennemlæst

det nye informationsmateriale fra

Kort- og Matrikelstyrelsen og er generelt positiv.

– Investeringen i hard- og software til et

enkelt skib løber nemt op i 250.000 kroner,

og det er et betragteligt beløb – selv for en

stor skibsreder. Men papirkort er også rasende

dyre at holde opdateret, hvilket er et

lovkrav. Informationsmaterialet er informativt

og kan absolut være en hjælp til at træffe valget,

når der skal investeres.

Netop i Østersøen, som i april blev godkendt

som særligt følsomt havområde, er

brugen af officielle elektroniske søkort endnu

begrænset. Og bl.a. derfor udgiver Kort- &

Matrikelstyrelsen (KMS) nu i samarbejde med

styrelsens søsterinstitutioner i henholdsvis

Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig og

England i starten af oktober måned ”Facts

about chart carriage requirements”.

Det er et informationsmateriale, der beskriver

kravene til brugen af elektroniske

søkort. Materialet er rettet mod professionelle

søfolk såsom navigatører, skibsførere og

lodser.

Chefkonsulent Ole Berg fra Kort- og Matrikelstyrelsen

har været med til at udarbejde

materialet, og han er godt tilfreds med resultatet:

– Der findes mange forskellige udbydere af

elektroniske søkort, både offentlige institutioner

og private firmaer. Kvaliteten af de private

firmaers produkter er meget svingende.

Nu bliver det helt klart, at elektroniske søkort

skal være fra offentlige institutioner, for at

blive godkendt som eneste grundlag for navi-

gationen og dermed fuld digital navigation.

De respektive landes søfartsadministrations-myndigheder

– for Danmarks vedkommende

Søfartsstyrelsen – godkender materialet

og forventes at implementere det i deres

daglige virke. Papirsøkort vil dog stadigvæk

være tilladt som grundlag for navigation, og

de skal altid anvendes, hvis der bruges privat

fremstillede digitale søkort.

– Vi kan ikke tvinge søfolkene til at investere

i elektroniske søkort, men med materialet

i hånden kan de i hvert fald træffe et velinformeret

valg, siger Ole Berg.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

35


❙ ELEKTRONISKE SØKORT OG SIKKERHED ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN ❙❙ FOTOS JAN DAGO ❙❙

Nødområder skal

afværge miljøkatastrofer

22 danske havne og havområder blev pr. 1. februar officielt

etableret som nødområder, hvor skibe i nød skal ledes hen,

hvis miljøet er truet. AIS – Det Automatiske

Identifikations System –

Der er to typiske situationer, hvor de nye

nødområder vil blive brugt. Jørgen Magner,

der er kontorchef i Miljøstyrelsens

Vandenhed, skitserer:

– Den ene situation er, når et skib selv

melder til Søværnets Operative Kommando,

at eksempelvis dets ror eller radar

er gået i stykker. Så kan det samtidig

bede om at blive slæbt hen til det nærmeste

nødområde, hvor det kan blive repareret.

Det andet er, hvis Søværnets Operative

Kommando under sin farvandsovervågning

vurderer, at et skib sejler rundt på

må og få. Så kan skibet om nødvendigt

tvinges og slæbes hen i et nødområde for

at få klarlagt forholdene – også selv om

kaptajnen måske påstår, at han har alt

under kontrol.

I begge ovenstående tilfælde kunne

skibe før i tiden drive rundt på må og få,

og dermed både have mulighed for at

støde på grund og drive ind i andre fartøjer.

Efter nødområdernes etablering per

1. februar i år er disse farer således blevet

reduceret kraftigt.

Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at

lægge sidste hånd på den bekendtgørelse,

der skal præcisere forholdene i og omkring

Danmarks 22 nye nødområder til

søs. Udpegningen af nødområderne i

Danmark er en del af gennemførslen af

EU's overvågningsdirektiv, som blev vedtaget

i 2002.

Meningen er, at alle skibsførere, skal

kende områderne på forhånd, så de per

automatik vælger at sejle en forulykket

båd til det nærmeste nødområde. Overvågningsdirektivet

beskriver blandt

andet, at skibe der sejler ind og ud af

dansk farvand skal afgive oplysninger

om de for eksempel har en miljøfarlig

eller eksplosiv last. Det er, når et sådant

skib kommer i problemer, at nødområderne

kommer i spil.

Under udpegelsen af nødområderne,

36 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

har der været debat i flere af de berørte

lokalområder om risikoen for en lokal

miljøkatastofe, men ifølge Jørgen Magner,

skulle risikoen være forsvindende

lille.

– I langt de fleste tilfælde vil det være

helt udramatisk, når områderne skal bruges,

forsikrer Jørgen Magner og fortsætter:

– Det her handler om at begrænse et

uheld, så det ikke udvikler sig til en katastrofe.

Og her vejer det overordnede

nationale hensyn altså højere end det lokale

og nære. Det er trods alt bedre med

ét forurenet havnebassin end en hel kyst,

der er smurt ind i olie.

Her er de

22 danske

nødområder

• 14 nødområder kan anvendes i de

tilfælde, hvor der er tale om skibe med et

såkaldt højt forureningspotentiale: Havnene

i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm,

Hirtshals, Frederikshavn, Grenå, Kalundborg,

Knudshoved og Rønne samt Lindholm

Terminal, Langelandsbælt, Københavns

Red ankerområde 2, Bøtø Øst og

Ålbæk Bugt.

• 8 nødområder kan anvendes i de tilfælde,

hvor der er tale om skibe med lavt forureningspotentiale:

Pakhusbugt (Anholt),

Tragten (Fredericia), Kalundborg Fjord,

Romsø Syd, Lindeskov Flak, Køge Flak Øst,

Vang Pier og Tejn Bugt.

Skibe med AIS udsender et signal, der

fortæller omverdenen om skibets navn,

position, fart, kurs og lasten. Systemet

er udviklet som navigationshjælp skib til

skib, men med et net af landbaserede

modtagere, kan systemet bruges til at

overvåge skibsfarten.

Alle skibe med en bruttotonage (bruttotonage

er en udregning af rumfanget

af samtlige lukkede rum på et skib) på

300 eller derover har ifølge FN's Internationale

Maritime Organization, IMO,

pligt til at være udstyret med AIS inden

udløbet af 2004.


Østersøen – det bedst sikrede farvand i verden?

Landene omkring Østersøen mødtes i København i Helsinki-kommissionen (HELCOM) kort efter

Baltic Carrier ulykken i 2001. Her blev de enige om følgende initiativer:

• At et landbaseret overvågningssystem kaldet AIS (Automatic Identification System) skal være

etableret, så det dækker hele Østersøen fra juli 2005.

• At alle skibe i området ved udgangen af 2008 skal have installeret anordninger, så deres

færden kan overvåges via AIS.

• At forpligte sig til nye opmålinger af hav og havne efter fælles standarder, ikke mindst for at

højne nøjagtigheden af elektroniske søkort på de mest befærdede strækninger. Det forventes

således, at elektroniske søkort for hele HELCOMs geografiske område ligger klar midt i 2005.

Afdækningen af dansk farvand blev afsluttet allerede i 2000.

• At fra 2015 er tankskibe med enkeltskrog forbudt i hele Østersøen (samt alt farvand EU).

• At etableret nationale HELCOM-hjemmesider med fælles udseende, hvorigennem navigatører

informeres om særlige forhold for sikker sejlads, herunder placeringer af havarerede skibe.

Ovenstående initiativer er beskrevet i den såkaldte København-deklaration, som blev underskrevet

af transport- og miljøministrene fra de 9 HELCOM-lande, der alle har kyster ud mod

Østersøen. Siden har HELCOM arbejdet med at implementere den pakke af forslag, som blev

vedtaget i København, og som skal gøre Østersøen til det mest sikrede farvand i verden.

Oprindeligt sigtede særligt Danmark mod en aftale om lodspligt på alle større skibe, men

dette kunne landene ikke enes om. Der blev dog alligevel tale om en juridisk bindende aftale,

som i dag er en del af den officielle Helsinki-konvention.

Greenpeace: Det er nu vi

skal kæmpe for Østersøen

I april i år blev Østersøen sammen med en

række andre særligt følsomme havområder

principgodkendt af FN som såkaldt PSSA-område

(Particularly Sensitive Sea Area). Greenpeace

var særligt aktive i lobbyarbejdet forud

for godkendelsen, som nu skal fyldes ud med

et sæt særlige spilleregler kaldet Associate

Protective Messures (APM). Greenpeace har i

den sammenhæng blandt andet foreslået et

særligt ”kørekort” til skibe, der vil sejle i Østersøen,

samt den lodspligt, som de ni HELCOMlande

ikke kunne blive enige om i Københavndeklarationen

efter Baltic Carrier-ulykken. Hos

Greenpeace er man positivt indstillet forud for

APM-forhandlingerne.

– Vi er meget tilfredse med, at Østersøen nu er

officielt PSSA-område. Men godkendelsen er

kun en ramme, som intet er værd uden de

APM-krav, der skal fylde den ud. Dem skal vi til

at kæmpe for nu, siger civilingeniør Jakob Hartmann

fra Greenpeace Nordic.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

37


❙ EU’S LIFE-MIDLER ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

LIFE lever

videre

317 millioner euro, dvs,

ca. 2,4 milliarder

kroner – så mange

penge har EU-Kommis-

sionen nu afsat til at

forbedre Europas natur

og miljø i de kom-

mende to år. Med

disse penge kan den

ekstraordinære indsats

overfor store natur- og

miljøprojekter i EU-

landene fortsætte.

Ordningen kaldes LIFE

og har eksisteret siden

1992.

38 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Kvæg skal på græs

i Mols Bjerge

LIFE giver mulighed for den rette pleje af de

overdrev, som måske ellers ville forsvinde.

Førhen lod bønderne køer og får græsse

på de yderste og dårligste jorder, der ikke

kunne dyrkes – de gik med et godt gammelt

udtryk ude på overdrevet. Set fra et

natursynspunkt er overdrev et vigtigt levested

for bestemte planter og smådyr,

som kun trives her. Det er sjældne blomster

med sjove navne som bakkegøgelilje,

klokkeensian, katteskæg og hundeviol.

Og sjældne sommerfugle som sortplettet

blåfugl.

I dag er de gamle overdrev truet i Danmark

og resten af Europa af det moderne

landbrug. Derfor er overdrevene en af de

naturtyper, som EU gerne vil beskytte og

bevare gennem LIFE-Natur-midlerne.

Elleve overdrev beskyttes

Skov- og Naturstyrelsen har netop, i

samarbejde med tre af landets amter, fået

16 millioner kroner fra EU over de næste

fire år til at pleje og beskytte overdrevene

elleve forskellige steder i landet fra

Møns Klint over Svanninge Bakker på

Fyn til Mols Bjerge i Østjylland.

– Overdrevene er truet på to måder.

Dels bliver nogle af de områder, der har

ligget urørte som overdrev, inddraget til

landbrug eller skovbrug. Dels vokser

overdrevene til med buske eller springer

i skov, når de ikke bliver brugt til

græsning, fortæller forstfuldmægtig

Søren Rasmussen fra Fussingø Skovdistrikt,

som er koordinator for overdrevsprojektet.

En kærkommen indsprøjting

Mols Bjerge er et af de elleve områder,

der er med i projektet. Her findes mindre

områder med overdrev, som ligger i isolerede

pletter. Det gør dem særligt

sårbare, og derfor er LIFE-midlerne til


overdrevsprojektet en kærkommen indsprøjtning.

I Mols Bjerge bliver det nu muligt at

skabe større sammenhængende områder

med overdrev ved at rydde nogle plantager

og genskabe områder, der tidligere

har været overdrev. Det gør dem mindre

sårbare.

Samtidig skal overdrevene plejes ved

at selvsåede træer og buske fjernes. Og

det er planen, at der skal dyr ud at

græsse på overdrevene – enten ved aftaler

med lokale landmænd eller ved at

sætte nogle af statens kvæg på overdrev.

– I skovdistrikterne har vi ansvar for

mange forskellige naturtyper, så i den

daglige drift har vi ikke mulighed for at

arbejde så målrettet med en enkelt naturtype.

LIFE-projektet giver mulighed for

en ekstraordinær indsats i et bredere

samarbejde, understreger Søren Rasmussen.

PVC bliver til olie,

salt og mineraler

Dansk affaldsselskab udvikler ny metode til at genanvende PVC,

som løsning på et af Europas vigtigste miljøproblemer.

I Stigsnæs ved Skælskør er håndværkerne

ved at lægge sidste hånd på et helt

nyt anlæg til genanvendelse af PVC-affald

i industriel skala. Affaldsselskabet

RGS98 har fået 28 millioner kroner fra

den tidligere LIFE-Miljø-pulje til det

første anlæg i verden, der genindvinder

PVC gennem en kemisk proces.

Arbejdet med at udvikle en ny metode

til kemisk genanvendelse af PVC-affald

har stået på siden 1998. Og nu er det lykkedes.

Med den nye metode fraspaltes klor

fra PVC'en, så der er tre rester tilbage,

nemlig olie, salt og mineraler, der kan

bruges andre steder i industrien fx som

vejsalt. Anlægget skal genindvinde

PVC-affald i stor skala fra både Norge,

Sverige, Danmark og Tyskland.

Med det nye genindvindingsanlæg er

et af Europas vigtige miljøproblemer på

vej mod en løsning. PVC-affald er vanskeligt

at blive af med, for når man brænder

det, dannes der restprodukter, som

skal deponeres. Derfor er genanvendelse

af PVC-affald et særligt indsatsområde i

europæisk miljøpolitik.

Et vigtigt signal

– Det har stor betydning for os, at EU har

valgt at gå ind og støtte vores projekt

med så stort et beløb, siger direktør Jan

Procida fra RGS90. Ikke blot økonomisk,

men også som politisk signal om, at man

fra EU's side gerne vil støtte nye metoder

til at behandle PVC-affald. Der er jo en

vis risiko ved at investere i noget helt

nyt, understreger direktøren.

LIFE-støtten udløber med udgangen af

2004, og så skal PVC-anlægget klare sig

på markedsvilkår. Det har kapacitet til at

genindvinde 100.000 tons PVC-affald om

året.

Hvad er LIFE

LIFE (The Financial Instrument for the Environment)

er en EU-tilskudsordning, der skal

bidrage til at implementere og udvikle miljøpolitikken

og miljølovgivningen i EU's

medlemslande. Den har eksisteret siden

1992. Tilskud fra LIFE-ordningen kan søges

af alle virksomheder, myndigheder, foreninger

og enkeltpersoner, der har hjemme i et

af EU's medlemslande. EU yder tilskud på

op til 50 procent af udgifterne til det enkelte

miljøprojekt. I de første ti år har over

2.000 projekter fået støtte fra LIFE.

LIFE har fire tilskudsområder, nemlig:

• LIFE-Natur, der giver tilskud til beskyttelse

af naturtyper og dyre- og plantearter.

• LIFE-Miljø, der støtter nye metoder til beskyttelse

af miljøet.

• LIFE-Miljø Preparatory Projects, der skal

skabe grundlag for udvikling af nye miljøaktiviteter

og virkemidler samt ajourføring

af EUs miljølovgivning og –politikker.

• LIFE-Tredjelande, som giver tilskud til teknisk

assistance til en bæredygtig udvikling

i en række lande uden for EU.

Siden 1992 har LIFE støttet 45 forskellige

danske miljøprojekter. Blandt dem Blomstkampagnen,

som løber af stablen i oktober

i år, genetablering af Skjern Å og udvikling

af metoder til at fjerne hormonforstyrrende

stoffer i spildevand.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

39


40 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004


❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Flere og flere kvinder går på

jagt

Den 1. september startede jagtsæsonen

for alvor. Men ikke alt er, som det plejer

at være.

Der rekrutteres nye jægere fra en ældre

aldersgruppe end tidligere, og de kommer

både fra by og land – men det mest op-

sigtsvækkende er dog, at der også kommer

flere og flere kvinder til.

Uanset jægernes alder og køn er spørgs-

målet dog stadig, hvor mange ræve, fasaner,

agerhøns og harer jægerne kan skyde, uden

at det går ud over bestandens størrelse på

længere sigt.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

41


❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Jeg har ikke noget

problem med at skyde

Jagten skal blot foregå ordentligt og forsvarligt.

De mener en af de kvindelige jægere, Birgit Andersen,

som er organiseret i Team Tøs, og som startede jagtsæso-

nen med en god duejagt en tidlig søndag morgen i septem-

ber i en Nordsjællands skov.

– Egentlig er det ikke særligt kvindeligt

at dræbe, siger Birgit Andersen.

Ordene står i skærende kontrast til den

situation, vi står i på denne smukke, disede

september-morgen, da samtlige ti

jægere er kvinder.

Birgit Andersen har sammen med Merete

Brunander taget opstilling i et skjul,

hvorfra de håber at kunne skyde nogle af

de ringduer, som er uforsigtige nok til at

flyve forbi i en afstand på under 20-30

meter af skjulet.

– Duerne flyver temmelig højt i dag, og

derfor har vi ikke løsnet et skud endnu.

Men så snakker og hygger vi lidt i stedet,

siger Birgit Andersen, som har haft jagttegn

i mere end ti år.

Det har Merete Brunander ikke. Hun

er nyjæger, hvilket vil sige, at hun netop

har løst jagttegn og lige har startet sin

første sæson som jæger.

– Derfor er vi to jægere sammen i dag.

Hos os er det almindeligt, at nyjægere

bliver parret med en mere erfaren jæger,

for der er selvfølgelig en masse gode fif

og uskrevne regler, som man ikke lærer,

når man tager jagttegn. Så dem drøfter vi

hen ad vejen, som det nu falder naturligt,

siger Birgit Andersen.

Pludselig bliver det hele afbrudt af en

lavtgående due, som fortsætter sin kurs

mod skjulet, og Merete Brunander får lejlighed

til at løsne dagens første skud.

Duen ændrer dog kun forskrækket sin

kurs uden at være ramt.

– Det var en skam. Men man kan jo

ikke ramme hver gang, siger Birgit Andersen.

Rundt omkring på de øvrige stand-

42 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

pladser bliver der nu også løsnet skud

jævnligt. Tågen er lettet, og jagten er for

alvor ved at komme i gang efter en stille

start. Og der er tydeligvis ingen kære

mor, når først chancen for at skyde en

due byder sig.

– Jeg tror, at grunden til, at folk bliver

så overraskede over, at vi er så mange

kvindelige jægere, ganske enkelt er den,

at det traditionelt har været manden, der

var jægeren. Han skaffede føden til hjemmet,

hvad enten det var i form af vildt eller

i form af penge. Og den opfattelse af

kønsrollerne ligger stadig dybt i mange

mennesker, siger Birgit Andersen.

I dag er der knap 7.000 kvinder i Danmark,

der løser jagttegn, og det tal har

været kraftigt stigende gennem de sidste

10-15 år.

– De fleste danske kvinder tjener jo

selv deres egne penge i dag, så er det da

kun naturligt, at vi også i vores fritid begynder

at gå ind på mændenes domæne,

siger Birgit Andersen.

– Der er mange grunde til, at jeg går på

jagt. Det giver mig nogle fantastiske naturoplevelser,

som jeg ikke ville få, hvis

jeg bare gik en tur i skoven en søndag eftermiddag.

I dag er vi for eksempel startet

klokken halv seks om morgenen. Derfor

har vi oplevet en smuk solopgang. Og

i det hele taget kommer vi ud i naturen

året rundt, siger Birgit Andersen.

En anden grund er selve det sportslige

element, der er ved jagten.

– Jamen der er ingen tvivl om, at det er

utrolig spændende og fængende, når en

due kommer på skudhold. Men så længe

det bliver gjort ordentligt og forsvarligt,

har jeg ikke noget problem med at skyde

dyrene. Bestandene har godt af at blive

reguleret for at forhindre sygdomme og

ubalance mellem rov- og byttedyr. Og jeg

har det da klart bedre med, at de dyr jeg

spiser har haft et godt liv i naturen, fremfor

dyr der har levet et kort og ufrit liv i

fangeskab, siger Birgit Andersen.

Kammeratskabet spiller naturligvis

også en stor rolle, og som medlem af

Team Tøs, der er en gruppe under Hagested-Gislinge

Jagtforening, har Birgit Andersen

både oplevet positive og negative

reaktioner på hendes store glæde for at

gå på jagt.

– Der findes mellem 8 og 10 andre

Team Tøs grupper spredt over hele landet,

og typisk er det ofte ældre mandlige

jægere, som ikke synes at kvinder har

noget at gøre med en riffel i hånden,

mens de yngre ofte sætter stor pris på

den kolorit, det giver et jagtselskab, at

begge køn er repræsenteret. Og blandt

ikke-jægere er nysgerrighed egentlig den

mest almindelige reaktion, siger Birgit

Andersen.

Klokken 11 om formiddagen slutter

jagten. De ti jægere mødes på gårdspladsen,

hvor dagens værtinde, Janne Boldt

Petersen, gør status over jagten, blandt

andet ved at uddele 20 kroners bøder for

overtrædelser af enhver art. For eksempel

falder der såvel bøder for at tale for

meget på standpladsen som for at

glemme sit jagttegn i bilen.

Vildtparaden består kun af to duer,

men det er ikke noget mål for, hvorvidt

jagten har været en succes eller ej.

– Nej, det eneste problem er, at vi har


ugt 38 skud på at nedlægge to duer,

hvilket er klart for meget. Men der er

trods alt en overvægt af nye jægere i selskabet,

og vi har haft en dejlig dag, selv

om vi ikke fik skudt ret mange duer, siger

Lene Skovgaard, der har været med

at til at oprette Team Tøs i Hagested-Gislinge

Jagtforening.

Hvis dagens lave udbytte ikke vækker

den store bekymring hos de ti kvinder, så

er der ingen tvivl om, hvad der er den

største negative fællesnævner ved at gå

på jagt; nemlig risikoen for anskydninger.

– Mit værste mareridt blev faktisk til

virkelighed for tre år siden, da jeg

hjemme på vores egen jagt kom til at

anskyde en rå . Jeg ramte forbenet, og vi

kunne ikke finde den ved hjælp af en

specialtrænet schweiss-hund. Jeg var

simpelthen så ulykkelig, selv om flere er-

farne jægere forsikrede mig, at den godt

kunne klare sig med kun tre ben, siger

Lene Skovgaard.

Profetien viste sig at være rigtig, for

næste sommer så Lene Skovgaard råen

med to lam.

– Det var simpelthen helt vidunderligt

at se, at den havde klaret sig gennem

vinteren og tilmed havde opfostret to

lam, selv om den trak på det ene ben. Og

da det lykkedes mig, at skyde råen en af

årets sidste jagtdage, var det en enorm

lettelse. For nu skulle den ikke kæmpe

sig gennem endnu en vinter på tre ben

på grund af min anskydning, siger Lene

Skovgaard, som bliver så berørt af historien,

at hun mod sin vilje klemmer en

tåre.

Og så kan man jo spørge sig selv, hvor

mange mandlige jægere, der mon ville

gøre det, hvis det samme skete for dem.

Nye jægere er

blevet ældre

I dag er den gennemsnitlige

førstegangsløser af jagttegn

et sted mellem 30 og 40 år

gammel, hvor de førhen var

meget yngre, eftersom det

typisk var en familietradition,

hvor sønnen fik sit jagttegn

så snart, det var muligt, så

han kunne komme på jagt

med sin far, siger vildtkonsulent

Sandor Hestbæk Markus

fra Skov- og Naturstyrelsen.

Nu kommer jægerne også

fra de store byer, og er en

langt mere broget skare med

hensyn til alder og køn, hvorfor

de ”ung-jæger-jagter”

som enkelte af statsskovdistrikterne

begyndte at afholde

i 1996 for nye jægere

nu har ændret navn til

”nyjægerjagter”.

– På nyjægerjagterne prøver

mange nye jagttegnsløsere

selskabsjagt for første gang,

og dagen indeholder derfor

både instruktion og praktisk

jagt. I dag har samtlige statsskovdistrikter

sådanne arrangementer,

siger Sandor Hestbæk

Markus.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

43


❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Jagt truer sjældent dyrene

I Danmark har agerhønen og haren været i tilbagegang i

mange år på grund intensiveringen af landbruget. Til

gengæld er det uklart, hvor stort et problem jagten udgør

Bæredygtig jagt. Disse to ord i sammenhæng

skurrer i ørerne på mange mennesker.

For hvordan skulle det kunne lade

sig gøre at tage ud i naturen og skyde fasaner,

ænder eller ræve på en bæredygtig

måde?

Ikke desto mindre diskuteres begrebet

jævnligt af jægere, grønne interesse-organisationer

og fagfolk, som alle er enige

om, at det giver mening at tale om, at jagt

kan foregå på en bæredygtig måde.

Vildtbestanden anskues ganske enkelt

som en fornybar ressource.

– I praksis vil bæredygtig jagt sige, at

jagten ikke i markant grad må påvirke

vildtbestandenes størrelse. Men det er

klart, at det er et begreb, som diskuteres

flittigt, siger seniorforsker Thomas

Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Normalt nøjes eksperterne imidlertid

med at forsøge at følge udviklingen i den

samlede bestand af hver art. Er en bestand

i vedvarende tilbagegang, er der

grund til se nærmere på jagtens mulige

bidrag til tilbagegangen.

– I Danmark er jagten på de fleste jagtbare

arter vurderet til at være bæredygtig,

fordi bestandene ikke går tilbage. For

enkelte arter som hare og agerhøne, er

det uvist om jagten med rimelighed kan

siges at være bæredygtig. Bestanden af

begge arter har nemlig været kraftigt fal-

44 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

dende gennem de sidste 40 år. Tilbagegangene

skyldes først og fremmest, at de

to arters levesteder er forsvundet i takt

med, at det danske landbrug er blevet

mere og mere intensivt.

– Det er vanskeligt at sige, hvordan bestandene

af hare og agerhøne ville se ud,

hvis de ikke blev udsat for jagt overhovedet.

Blev arterne friholdt fra jagt, er det

sandsynligt, at bestandene i nogle lokalområder

ville vokse sig større. For at

sikre eller ophjælpe lokale bestande har

man på en række danske øer og i flere

landområder indført endnu kortere jagttider

eller fredninger af de to arter. Ydermere

har man fra og med jagtsæsonen

2004-2005 indskrænket jagttiden for hare

og agerhøne over hele landet – så det nu

er to måneder for hare og halvanden

måned for agerhøne.

Imidlertid er der også en del fuglearter,

hvor de danske myndigheder kun har

lille indflydelse på jagten. Trækfugle jages

for eksempel overalt i Europa, hvorfor

de danske jagtregler ikke har den

store indflydelse på det samlede jagtpres.

– Jagt på enkeltbekkasiner, en fugl som

findes i moser og sumpe, er uhyre populær

blandt en gruppe af jægere i Frankrig,

og de nedlægger 65.000 stykker om

året. Til sammenligning bliver der i gennemsnit

skudt 2.500 i Danmark. Allige-

vel har vi i Danmark valgt at totalfrede

arten, sådan at det ikke som vanligt er

tilladt at jage den her i efteråret, siger

Thomas Bregnballe.

Ifølge nogle opgørelser anslås det, at

der i alt findes en halv million enkeltbekkasiner

i Europa, så det er oplagt, at

den danske fredning spiller en meget

lille rolle i forhold til, hvorvidt jagten på

enkeltbekkasin samlet set er bæredygtig.

– Vores eneste reelle mulighed for at

justere jagttrykket på enkeltbekassinen

på internationialt niveau ligger i at

påvirke franskmændene gennem EU.

Men som tingene er i dag, er jagtregler i

høj grad et nationalt anliggende for det

enkelte medlemsland, hvilket betyder at

trækfuglene generelt er vanskeligere at

beskytte end standvildt som agerhøne,

hare, ræv og hjortevildt, siger Thomas

Bregnballe.


Jægerne er blevet for

dårlige til at indberette

– Det er et stort problem, at indberetningen

af jagtudbyttet er faldet fra cirka 80 procent

til knap 60 procent for jægerne siden år

2001, fordi det er et af de vigtigste bidrag til

opgørelsen af de samlede vildtbestande i

Danmark overhovedet, siger fuldmægtig Jarl

Krausing fra Skov- og Naturstyrelsens jagtkontor.

Den vigtigste årsag til det store fald i indberetningerne

er sandsynligvis, at der i 2001

blev indført en ny ordning, således at indberetning

af vildtudbyttet ikke mere er koblet

sammen med indbetalingen af jagttegn. Det

har også spillet ind, at jægere fra 2001 har

kunne indberette vildtudbytte via internettet,

hvilket rent teknisk ikke har fungeret optimalt.

– Derfor har vi nu nedsat en arbejdsgruppe,

der skal vurdere, hvordan vi kan få

indberetningerne op på det tidligere høje niveau

igen. Og vi kigger på en hel række mulige

løsningsmodeller som for eksempel at

hindre folk i at løse jagttegn, hvis de ikke har

indberettet det forrige års jagtudbytte, siger

Jarl Krausing. Arbejdsgruppen består af repræsentanter

fra Skov- og Naturstyrelsen,

Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks

Jægerforbund og Maersk Data, som administrerer

selve jagttegnssystemet

Markant færre

anskydninger

– Det var en af de bedste dage i mit organisationsliv

overhovedet, da vi kunne offentliggøre,

at det siden 1997 er lykkedes

at reducere antallet af anskudte ræve og

gæs i Danmark med op imod 75 procent,

siger formanden for Danmarks Jægerforbund

Kristian Raunkjær.

Helt præcist viste rapporten fra Danmarks

Miljøundersøgelser, at 11 procent af

de undersøgte ræve havde hagl i kroppen,

og det samme gjaldt unge gæs. Til sammenligning

var det i 1999 hele 25 procent

af rævene, som havde hagl i kroppen, og

25 procent af førsteårs-gæssene i 1996.

– Det viser, at vores kampagne har

båret frugt. Vi har udviklet et system, hvor

folk får en advarsel i form af et gult kort,

hvis de ikke overholder reglerne om skudafstand,

som er den væsentligste årsag til

anskydninger, siger Kristian Raunkjær. Og

overholder man ikke det gule kort, kan

man få et rødt kort, som betyder, at man

ikke mere er velkomment i et jagtområde.

Jagttegns-indtægter

finansierer reservater

Hvert år indbringer salget af jagttegn omkring

82 millioner kroner i Danmark. Langt

over halvdelen af disse midler anvendes til

sikring af vildtets levesteder, reservater,

forskning og overvågningsprojekter. I jagtsæsonen

2002-2003 var der 157.000, som

løste jagttegn i Danmark, hvoraf de 94.000

nedlagde mindst ét stykke vildt. Resten fik

enten ikke nedlagt vildt, eller de kom ikke

afsted på jagt. Danmarks Jægerforbund har

omkring 94.000 medlemmer.

Danske erfaringer

udnyttes i Malawi

Hvert år bliver der nedlagt 1,2 million vandfugle

i vådområder omkring Lake Chilwa i

Malawi. Og ifølge eksperterne bliver

grænsen for bæredygtig jagt og fangst hermed

overskredet godt og grundigt, selv om

Lake Chilwa er udpeget som Ramsar-område.

– Derfor har vi i Danmarks Jægerforbund

takket ja til at gå ind i et projekt for at dele

vores gode erfaringer med lokal jagtforvaltning

i vådområder, siger vildforvaltningschef

i Danmarks Jægerforbund Niels Kanstrup

Konkret handler det om de erfaringer, der

blev gjort i arbejdet med brugerrådene omkring

de danske EU-fuglebeskyttelsesområder.

– Selv om der hverken er en naturbeskyttelsesforening

eller et ornitologforbund i

området omkring Lake Chilwa, så er det

uhyre vigtigt at få involveret alle brugere af

vådområderne og søen, hvis det skal lykkes

at nå frem til en bæredygtig udnyttelse af

søens enorme ressourcer, som er en af de

mest produktive i hele Afrika, siger Niels

Kanstrup.

Projektet foregår i to faser, hvoraf det

første afsluttes i 2007.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

45


❙ VEJSTØJ ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙

Støjen på

messe

En støjmesse den 22. oktober skal

give konkrete anvisninger til, hvordan

man nedbringer støjen i de alt for

mange støjplagede danske boliger.

I Danmark er der ikke færre end 700.000 støjplagede

boliger, hvilket vil sige at vejstøjen overstiger 55 decibel.

Heraf er de 150.000 boliger stærkt støjbelastede

af over 65 decibel, hvilket svarer til støjniveauet

fra en trafikeret bygade.

Af den grund indbyder Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet

til en Støjmesse for alle, der interesserer

sig for problemer med vejstøj.

– Målet med støjmessen er at give amter, kommuner

og borgergrupper inspiration til, hvordan de helt

konkret kan reducere problemerne med støj. Vi har

derfor valgt at holde en messe, hvor de besøgende

kan gå i direkte dialog med eksperter og politikere,

fremfor en almindelig konference med en række oplægsholdere,

siger cand. techn. soc. Katrine Hartmann-Petersen

fra Miljøstyrelsen.

Imidlertid er der en undtagelse eftersom Støjmessen

indledes med introduktioner til regeringens

vejstøjstrategi og EU's støjdirektiv ved Trafikminister

Flemming Hansen og Miljøminister Connie

Hedegaard.

– På den måde får vi kridtet banen op med hensyn

til hvilke forpligtigelser, der reelt ligger i EU's

støjdirektiv, som er trådt i kraft i juli i år. Men vi får

selvfølgelig også præsenteret regeringens vejstøjstrategi,

som blev offentliggjort i november 2003, siger

Katrine Hartmann-Petersen.

De syv stande på Støjmessen er hovedsageligt rettet

mod at sætte vejstøj på den lokale dagsorden og

skal inspirere til, at der bliver sat gang i flere konkrete

støjbekæmpende projekter rundt omkring i

landet. En stand fokuserer desuden på finansieringen

af støjreducerende projekter

– Det handler for eksempel om at hente inspiration

i de konkrete erfaringer man har gjort sig i

Århus med tilskud til særligt støjreducerende vinduer,

og med støjsvag asfalt som man for eksempel

har brugt på Øster Søgade i det indre København,

siger Katrine Hartmann-Petersen.

Det koster 450 kroner at deltage i Støjmessen og tilmelding

foregår på email-adressen jacob@aion.dk

eller telefon 26 84 66 44.

46 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Regeringens vejstøjstrategi fra 2003

1. Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe

støjkravene til køretøjer og dæk styrkes.

2. Forbrugerne oplyses om muligheden for at skifte til mindre støjende dæk.

3. Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med besluttede og

planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil

bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje.

4. Muligheden for at skifte til vinduer med både støjreducerende og

energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende

aktiviteter for energieffektive vinduer.

5. I takt med, at dokumentationen for støjreducerende vejbelægninger

foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige

typer støjreducerende vejbelægninger.

6. I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på

statsvejene vurderes det om der økonomisk og teknisk er grundlag

for at anvende støjreducerende vejbelægninger.

7. Vejledningen om vejstøj i boligområder opdateres både set i lyset

af vej-støjstrategien og EU-direktivet om støj.

8. Kommuner og amter gøres opmærksomme på, at færdselsloven

giver politiet mulighed for at fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger

på strækninger med mange støjbelastede boliger.

9. Vejstøjstrategiens virkemiddel-katalog formidles til kommuner og amter.

10. Hvert femte år justeres strategien i forhold til den hidtidige indsats og

EU's støjdirektiv.

MiljøDanmark bragte i nr. 2/ 2003 en række artikler om vejstøj med titlen

”Måske vænner vi os ikke bare til det”. Se MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/MiljøDanmark Klik på 'Artikler fra gamle numre'.


❙ UDGIVELSER FRA MILJØMINISTERIET ❙

Danmarks Miljøundersøgelser

www.dmu.dk/udgivelser

Velfærdsøkonomiske forvridningsomkostninger

ved finansiering af offentlige

projekter*

Rapporten handler om inddragelse af skatteforvridningstab

i projektvurderinger.

Faglig rapport 496

Air Quality Monitoring Program, Annual

Summary 2003*

Rapporten præsenterer resultaterne fra overvågningsprogrammet

for luftkvalitet i danske byer for

2003.

Faglig rapport nr. 497

Analyse af forhøjet NO2-niveau i København

og prognose for 2010*

Rapporten præsenterer resultaterne af en analyse af

kilderne til luftforureningen med NO2 på H.C. Andersens

Boulevard samt konsekvenserne af den trafikmæssige

og teknologiske udvikling, der kan forventes

frem til 2010.

Faglig rapport nr. 498

Anvendelse af Vandrammedirektivet

for danske vandløb*

Rapporten giver forslag til, hvordan begreber som

reference, typologi og økologiske tilstandsklasser

kan tolkes og anvendes for danske vandløb i forbindelse

med implementeringen af Vandrammedirektivet.

Faglig rapport nr. 499

EUDANA – EUtrofiering af DAnsk NAtur –

vidensbehov, modeller og perspektiver*

Rapporten beskriver udviklingen og afprøvning af et

modelsystem, der gør det muligt at vurdere risikoen

for tab af følsomme arter på konkrete naturarealer

som følge af tilførsler af luftbårne kvælstof.

Faglig rapport nr. 501

Samfundsøkonomiske analyser af

ammoniakbufferzoner

I rapporten analyseres de samlede konsekvenser af

at udlægge bufferzoner omkring særligt sårbare naturområder,

som påvirkes af ammoniakbelastning.

Faglig rapport nr. 502

Luftforurening fra trafik, industri og

landbrug i Frederiksborg Amt*

Rapporten er rekvireret af Frederiksborg Amt og repræsenterer

en indledende vurdering af luftkvaliteten

i amtet baseret på eksisterende data og viden.

Skal skabe grundlag for en vurdering af behov for og

prioritering af en mere målrettet kortlægning, samt

udarbejdelse af målsætninger for luftkvaliteten og

udpegning af særlige indsatsområder.

Faglig rapport nr. 503

Denmark's National Inventory Report –

Submitted under the United Nations

Framework Convention on Climate

Change, 1990-2002*

Rapporten indeholder informationer om Danmarks

opgørelser af emissioner for årene 1990 til 2002.

Arbejdsrapport nr. 196

Iltsvind

Bogens formål er især at

beskrive årsagerne til at

iltsvind opstår samt de

følgevirkninger iltsvind

har på selve havmiljøet –

kort sagt at komme hele

vejen rundt om begrebet

iltsvind. Bogen er den

fjerde udgivelse i den

populærfaglige serie MiljøBiblioteket.

DMU 2004

128 s. – 138 kr.

Iltsvind i de danske farvande i september

2004

Her kan man læse om de aktuelle iltforhold i de danske

farvande, samt i svenske og tyske farvande.

www.dmu.dk

Atlas over grønlandske havområder og

fjorde som er særligt følsomme over

for oliespild

DMU har udviklet atlas over grønlandske havområder

og fjorde, som er særligt følsomme over for oliespild.

Atlasset gør det muligt for olieselskaber og

Grønlands Hjemmestyre at forberede indsatsen

bedst muligt i tilfælde af et oliespild, således at naturen

og miljøet vil tage mindst muligt skade. Atlasset

er også anvendeligt for lokale myndigheder og

andre der har brug for at vide mere om naturen og

miljøet langs Vestgrønland. 2 CD'ere "West Greenland"

og "South Greenland" kan købes i Netboghandlen

for 400 kr. stk.

DMU 2004

Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet

2002 i de indre danske farvande

Rapporten beskriver resultaterne af en undersøgelse

af genindvandringen af bunddyr til de havområder,

der blev ramt af iltsvind i2002, samt følger op på

tidligere undersøgelser af skadernes omfang.

www.dmu.dk

Faglig rapport nr. 506

Tøndermarskens ynglefugle 2003

Rapporten gør status over udviklingen i fuglebestandene

i Tøndermarsken og beskriver de foreløbige resultater

af MVJ-ordninger i "de ydre kroge"

Arbejdsrapport fra DMU nr. 198

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Skov og Natur i tal 2004

Denne publikation har til formål at stille let tilgængeligt

statistisk materiale

om de danske skove og

natur til rådighed for interesserede.

Materialet

fokuserer på Skov- og

Naturstyrelsens myndighedsopgaver

som driftsopgaver.

SNS 2004

32 s. – gratis

Sådan finder og

bestiller du

publikationer:

Netboghandlen: www.frontlinien.dk

eller kontakt:

Frontlinien

Rentemestervej 8

2400 København NV

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: frontlinien@frontlinien.dk

Nye udgivelser – få dem med en e-mail.

Tilmelding:

www.dmu.dk under “Nyheder”

www.imv.dk under “Nyheder”

* Publikationen findes kun elektronisk

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

47


❙ UDGIVELSER

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Veje til sundere trafik

Læs om danskernes

trafikmønstre og

hvad de betyder for

vores sundhed og

miljø. Pjecen behandler

emner som støj.

Luftforurening, ulykker

og motion. Du

kan også finde eksempler på, hvordan målrettet byog

trafikplanlægning kan skabe rammerne for sundere

trafik.

Miljø-Tema 26/2004

26 s. – gratis

Når vi sætter pris på miljøet.

Miljøøkonomi i praksis

Hvad er en miljøgevinst

værd? Hvordan

"sætter man pris på"

miljøet? Hvordan reducerer

Danmark CO2

-udslippet omkostningseffektivt?

Hvor

meget falder støjramte

grunde i værdi? Kan det betale sig at restaurere

et vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, miljøøkonomi

beskæftiger sig med. I hæftet her finder

du konkrete eksempler på, hvordan miljøøkonomiske

analyser har dannet grundlag for nye initiativer og

politiske beslutninger

Miljø-Tema 27/2004

24 s. – gratis

Tilpasning til fremtidens klima

Det globale klima varmer

op. Den gennemsnitlige

globlae temperatur

er steget omkring

0,6 grader i løbet

af det 20. århundrede.

Med klimaforandringerne

vil risiko

for ekstreme vejrsituationer også vokse herhjemme.

Vi må indstille os på, at det danske klima er ved at

ændre sig. Ved at tænke klimaændringer ind i planlægningen

allerede nu, kan Danmark med enkler

midler undgå ubehagelige overraskelser, unødige

skader og store omkostninger.

Miljø-Tema 28

40 s. – gratis

48 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Reduceret omkostninger i forbindelse

med analyse af pesticider i små vandforsyninger*

En undersøgelse af ca. 600 private brønde og boringer

i 4 amter viste, at der i mere end 50% af disse

vandforsyninger var pesticidrester.

Miljøprojekt nr. 921

Barrierer for genanvendelse af slam*

Sikkerheden for afsætningen af slam og landbrugsprodukter

er vigtige barrierer for genanvendelse af

slam.

Miljøprojekt nr. 927

Emballageforsyningen i Danmark 2002*

Mængden af ny emballage, som findes på det danske

marked i 2002, er opgjort til 1. million tons. Det

svarer til et årligt emballageforbrug på 186 kg/indbygger.

Miljøprojekt nr. 930

Sammenligning af energiforbrug til køling

i supermarkeder*

I projektet er der foretaget en sammenligning af

energiforbruget til køling i to supermarkeder baseret

på HFC alene og to supermarkeder, hvor køleanlægget

er et såkaldt kaskadeanlæg baseret på hhv.

HFC i køledelen og CO2 i frostdelen.

Miljøprojekt nr. 931

Central sortering af dagrenovation*

Projektet afprøver i fuldskala mulighederne for at

sortere dagrenovation i forskellige fraktioner, herunder

organisk dagrenovation til genanvendelse i biogasanlæg

og metal til genanvendelse.

Miljøprojekt nr. 932

Hurtigmetoder til screening for coliforme

bakterier og E.coli i drikkevand*

Formålet var at afprøve og validere udvalgte hurtigmetoders

egnethed i kvalitativ påvisning af coliforme

bakterier og E.coli i drikkevand.

Miljøprojekt nr. 934

Survey of Dioxin Emission from

PCP-treated Wood*

Der er analyseret for dioxin i konstruktions træ imprægneret

med PCP fra danske parcelhuse fra 1960-

72.

Miljøprojekt nr. 940

Evaluation of health hazards by exposure

to BAM (2,6 Dichlorobenzamide) and

risk characterisation of drinking water

exposure*

BAM er et kemisk nedbrydningsprodukt af nogle

ukrudtsmidler (herbicider), der tidligere har været

anvendt, men som nu er forbudte. Der er i de senere

år stigende omfang fundet drikkevandsboringer

forurenet med BAM.

Miljøprojekt nr. 943

Fremtidens remote-anlæg i

supermarkeder*

Rapporten har til formål at hjælpe anlægsbyggere og

-ejere af køleanlæg i supermarkeder med at vælge

den bedste løsning baseret på naturlige kølemidler,

herunder både driftssikkerhed, energi og miljø, ersonsikkerhed

samt eventuelle barrierer i lovgivningen.

Miljøprojekt nr. 945

Comparisons of energy consumption for

refigeration in supermarkets*

I projektet er der foretaget sen sammenligning af

energiforbruget til køling i to supermarkeder baseret

på HFC alene og to supermarkeder, hvor køleanlægget

er et såkaldt kaskadeanlæg baseret på hhv.

HFC i køledele og CO2 i frostdelen.

Miljøprojekt nr. 951

Effektlisten 2004*

Effektlisten danner udgangspunkt for Listen over

uønskede stoffer. Effektlisten betår af ca. 6400 stoffer,

som er udvalgt efter fastsatte kriterier.

Orientering nr. 7/2004

Listen over uønskede stoffer 2004*

Listen er en signalliste og en vejledning til producenter,

produktudviklere, indkøbere etc..

Findes også på engelsk som Orientering nr.12/2004:

List of Undesirable substances 2004.

Orientering nr. 8/2004

Basisanalyse del 1*

Vejledningen uddyber bestemmelserne i Bekendtgørelse

nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af

vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning

af vandressourcer.

Vejledning nr. 2/2004

Calibration of Models Describing

Pesticide Fate and Transport in Lillebæk

and Odder Bæk Catchment*

Pesticidtransport og nedbrydning er modelleret i to

små danske oplande på henholdsvis sand og moræneler.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 62

Scenarios and Model Describing Fate and

Transporat of pesticides in Surface Water

for Danish Conditions*

Rapporten beskriver scenarier til vurdering af pesti-


cidforekomst i overfladevand, opstillet for områder

med henholdsvis moræneler og sandjord i Danmark.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 63

Technical Documentation of PestSurf,

a Model describing Fate and Transport of

Pesticides in Surface Water for Danish

Conditions*

PestSurf er et værktøj, der har til formål at udføre

pesticidsimuleringer til vurdering af plantebeskyttelsesmidlers

forventede påvirkning af nærliggende

overfladevand.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 64

Adskillelse af effekter af herbicider og

kvælstof på vegetation og leddyr i hegn

og græslandsvegetation*

Økologiske hegn har langt flere plantearter endkonventionelle.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 87

Hormonforstyrrende effekter af

kombinationer af pesticider*

Hvad sker der, når vi mennesker udsættes for en

cocktail af hormonforstyrrende pesticider gennem

kosten?

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 88

Pesticiders påvirkning af planter og

vandmiljøet*

Påvirker ukrudtsmidler i vandmiljøet væksten af

vandplanter og alger?

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 89

Hudpenetration af pesticider*

Udsættelse for bekæmpelsesmidler ved arbejde i

gartneri eller landbrug sker primært gennem huden.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 90

Miljøstyrelsen – Miljøredegørelse 1.1.-

31.12.2003 - verificeret*

Redegørelsen indeholder en afrapportering af Miljøstyrelsens

interne miljøindsats i 2003.

MST 2004

Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse

www.geus.dk

Det hvide guld og det ægte guld –

minedrift og råstoffer i Grønlands

20. århundrede

Bogen fortæller historien om Grønlands råstoffer i

det 20. århundrede. Den er udformet som en 100-

års råstofkalender,

der præsenterer hvert

års markante råstofgeologiskebegivenheder.

GEUS 2004

64 s. – 160 kr.

Mineral resources of the Precambrian

shield of central West Greenland (66∞to

70∞15'N). Part 4. Mapping of kimberlitic

rocks in West Greenland using airbaorne

hyperspectral data*

Rapporten er fjerde del af en sammenfatning og

vurdering af tilgængelige geodata fra Vestgrønlands

grundfjeld.

Rapport nr. 45/2004

En vurdering af de geokemiske forhold i

de grønlandske byers vandressourceoplande

og deres indflydelse på kvaliteten

af råvandet – revideret*

Rapporten beskriver kvaliteten af vandressourcen i

de grønlandske byer.

Rapport 58/2004

Geologi for samfundet –

GEUS's årsberetning 2003

Publikationen indeholder

små beretninger, der fokuserer

på aktiviteter og

resultater, som er af

umiddelbar samfundsmæssig

relevans.

GEUS 2004

Publikationskatalog 2003

Oversigt over GEUS’ produktion i 2003 med 612

referencer.

www.geus.dk

Miljøministeriet

Natur og Miljø 2003 – udvalgte

indikatorer.

Tema: Vores vand.

Temahæftet beskriver udviklingen

i vandets tilstand

ved hjælp af 21 udvalgte

indikatorer. Hæftet

favner hele vandets kredsløb

og sætter blandt andet

fokus på grundvan-

dressourcen; iltsvind i fjorde og have; genetablering

af søer og vandløb; olieforurening samt spildevandsrensning.

Miljøministeriet 2004

35 s. – gratis

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Søkort – Nye udgaver og ajourført optryk

udkommet

August 2004:

Ny udgave af kort 100 – Kattegat. Tidligere udgave

er annulleret.

September 2004:

Ny udgave af kort 158 – Snævringen og Kolding

Fjord. Tidligere udgave er annulleret.

Ajourført optryk af kort 131 – Sundet N-lige del.

Søkort distribueres af Schultz Information

www.schultz.dk/soekort

Aktuel information om de danske havne

og broer

På www.danskehavnelods.dk findes informationer

om danske lystbådehavne og erhvervshavne samt

om vej- og jernbanebroer. Informationerne opdateres

ugentligt.

Pressemeddelelser fra

Miljøministeriet

• Nye medlemmer til IMV´’s bestyrelse. 21. september

2004.

• Signe Wenneberg ny formand for Miljømærkenævnet.

14. september 2004

• Danmark lever op til EU's krav om genanvendelse

af plastemballage. 8. september 2004

• 30 millioner til renere trafik. 30. august 2004

• Vi er blevet bedre til at passe på vores vand. 27.

august 2004

• Miljøminister udpeger medlemmer til nyt Skovråd.

27. august 2004

• Finanslov 2005: Nye initiativer på miljøområdet.

26. august 2004

• Danmark skal sikres mod klimaændringer. 25. august

2004

• Miljøministeren om affaldssektoren. 18. august

2004

• EU støtter stort naturforvaltningsprojekt. 2. august

2004

• EU's kemikaliepolitik gavner Danmark. 28. juli 2004

• Klimaprojekt sparer miljøet for knapt 4. mio. tons

CO2 . 27. juli 2004

Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst på

www.mim.dk

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

49


❙ UDGIVELSER

❙ Miljø ❙ Danmark ❙

Sæt kryds:

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.

Pris 68 kr. incl. moms for seks numre.

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt på 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. incl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Information A/S,

som står for salg mv. af MiljøDanmark.

Navn:

Lovstof

• Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen. Bkg.

nr. 509 af 26. maj 2004

• Bekendtgørelse om færdsel m.v. Farum Sø. Bkg. nr.

510 af 26. maj 2004

• Bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og

personale beskæftiget på disponeringsanlæg. Bkg.

nr. 612 af 22. juni 2004

• Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og

udarbejdelse af handlingsplaner (Støjbekendtgørelsen).

Bkg. nr. 766 af 7. juli 2004

• Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster,

opgørelse af påvirkninger og kortlægning

af vandressourcer. Bkg. nr. 811 af 15. juli 2004

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage

m.v. Bkg. nr. 813 af 19. juli 2004

• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage

m.v. Bkg. nr. 815 af 20. juli 2004

• Bekendtgørelse om ændring af bilag 2, liste A, i lov

om kemiske stoffer og produkter. Bkg. nr. 824 af

23. juli 2004

Stilling:

Firma/Inst.:

Adresse:

Postnr. og by:

50 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

Nye regler fra EU

Skibe

Om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

725/2004 af 31. marts 2004

Ikke-vejgående maskiner

Om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger

om emission af forurenende luftarter og

partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile

ikke-vejgående maskiner.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/26/EF af 21. april 2004

Miljøskader

Om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse af afhjælpning

af miljøskader.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004

Autoreparationslakering

Om begrænsning af emissioner af flygtige organiske

forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler

i visse malinger og lakker samt produkter til

Bestil abonnement

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Frontlinien

Rentemestervej 8

+++ 3226 +++

2400 København NV

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

autoreparationslakering og om ændring af direktiv

1999/13/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/42/EF af 21. april 2004

Plantebeskyttelsesmidler

Om overgangsforanstaltninger for så vidt angår fortsat

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder

visse aktive stoffer, efter de nye medlemsstaters

tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Kommissionens forordning (EF) nr. 771/2004 af 23.

april 2004

Kemikalier

Om vedtagelse af Fællesskabets importbeslutninger

for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003.

Kommissionens afgørelse af 26. april 2004

Farlige kemikalier

Om ændring af bilag 1 til Europa-Parlamentes og Rådets

forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import

af farlige kemikalier.

Kommissionens forordning (EF) nr. 775/2004 af

26. april 2004

Abonnement kan bestilles

ved at indsende kuponen.

Du kan også sende en mail til

frontlinien@frontlinien.dk

eller ring på 70 12 02 11.

Se også www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

• Miljøstyrelsen

• Skov- og Naturstyrelsen

• Kort & Matrikelstyrelsen

• Danmarks Miljøundersøgelser

• Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse


MiljøDanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

MiljøDanmark bringer nyheder, reportager,

interviews og baggrundsartikler om natur

og miljø. MiljøDanmark dækker emner fra:

● Miljøstyrelsen

● Skov- og Naturstyrelsen

● Kort & Matrikelstyrelsen

● Danmarks Miljøundersøgelser

● Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse

MiljøDanmark udkommer 6 gange om året

den 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august,

1. oktober og 1. december.

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter

aftale. Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

På MiljøDanmarks website bringes bl.a.

guides til yderligere oplysninger om de

artikler, der er bragt i MiljøDanmark samt

oversigt over tidligere bragte artikler.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Departementschef Lars Hindkjær

● Redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

● Redaktør Søren Jensen, tlf. 33 92 76 95,

soj@mim.dk

● Redaktionssekretær

Hanna Sigga Madslund, tlf. 33 92 74 57,

hsm@mim.dk

● Journalistpraktikant Nanna Teckemeier,

tlf. 33 92 76 38, xnte@mim.dk

● Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,

tlf. 72 30 70 42, mma@frontlinien.dk

● Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

● Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20

75, jens@rumfang.dk og fotograf

Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

● Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertificeret

(ISO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Per Meilstrup, Miljøstyrelsen; Lotte Barfod,

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; Jens Christian

Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser;

Henrik Højmark Thomsen, Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelse;

Kasper Westphal Pedersen,

Miljøministeriets Departement.

Redaktion afsluttet den 21. september

2004

Nye regler fra EU

Vilde dyr og planter

Om ændring af forordning (EF) nr. 349/2003 om suspension

af indførsel i Fællesskabet af enheder af

visse arter af vilde dyr og planter.

Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2004 af

26. april 2004

Profoxydim

Om medlemstaternes forlængelse af midlertidige

godkendelser af det nye aktive stof profoxydim.

Kommissionens beslutning af 26. april 2004 (meddelt

under nummer k(2004)1512)

Mefluidid

Om afvisning af at optage mefluidid i bilag I til Rådets

direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af

godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder

dette stof.

Kommissionens beslutning af 26. april 2004 (meddelt

under nummer K(2004)1513)

Mepanipyrim

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage

mepanipyrim som aktivt stof.

Kommissionens direktiv 2004/62/EF af 26. april

2004

Ethaboxam

Om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er

fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på

eventuel optagelse af ethaboxam i bilag I til Rådets

direktiv 91/414/EØF, er komplet.

Kommissionens beslutning af 26. april 2004 (meddelt

under nummer K(2004)1526)

Frister

Om ændring af Kommissionens direktiv 2003/79/EF

for så vidt angår frister.

Kommissionens direktiv 2004/63/EF af 26. april

2004

Vilde dyr og planter

Om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om

beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af

handelen hermed.

Kommissionens forordning (EF) nr. 834/2004 af

28. april 2004

Aktive stoffer

Om tilpasning af forordning (EF) nr. 2076/2002 og

beslutning 2002/928/EF, 2004/129/EF, 2004/247/EF

og 2004/248/EF som følge af Tjekkiets, Estlands, Cy-

perns, Letlands, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens

og Slovakiets tiltrædelse, for så vidt angår fortsat

anvendelse af visse aktive stoffer, er ikke er optaget

i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

Kommissionens forordning (EF) nr. 835/2004 af

28. april 2004

Aktivt stof

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage

Pseudomonas chlororaphis som aktivt stof.

Kommissionens direktiv 2004/71/EF af 28. april

2004

Luftkvalitet

Om udarbejdelse af et spørgeskema med henblik på

den årlige rapportering om vurdering af luftkvaliteten

i henhold til Rådets direktiv 96/62/EF og 1999/30/EF

og i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv

2000/69/EF og 2002/3/EF.

Kommissionens beslutning af 29. april 2004 (meddelt

under nummer K(2004)1714)

Farlige stoffer

Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2004/73/EF

af 29. april 2004 om 29. tilpasning til den tekniske

udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse

af lovgivning om klassificering, emballering og

etikettering af farlige stoffer.

Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29. april

2004

Risikovurdering

Om resultaterne af risikovurdering og strategier for

risikobegrænsning for stofferne acetonitril, acrylamid,

acrylonitril, acrylsyre, butadien, hydrogenfluorid,

hydrogenperoxid, methacrylsyre, methylmethacrylat,

toulen og trichlorbenzen.

Kommissionens henstilling af 29. april (meddelt

under nummer K(2004)1446)

Miljøgifte

Om persistente organiske miljøgifte og om ændring

af direktiv 79/117/EØF.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

850/2004

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere

information klik ind på

http://www.europa.eu.int/eur-lex/da/index.html.

Her er der bl.a. mulighed for at se de sidste tre

måneders udgaver af EF-tidende, hvor ovennævnte

regler offentliggøres. Der er også gode

søgemuligheder.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

51


Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

ID-nr. 42296

BESTIL ABONNEMENT

I nr. 4 2004 kunne du bl.a. læse om:

• Når kemikalier og dufte isolerer dig

• Muslingebrug mod iltsvind

• Københavns ræve er noget for sig

• 10.000 flagermus får formidlingscenter

• Copenhagen Consensus 2004

• 7 skarpe til Bjørn Lomborg

I nr. 3 2004 kunne du bl.a. læse om:

• Danmarks jord skælver flere gange om året

• Metro og opera sikret mod oversvømmelser

• Jeg er faktisk ret god til at producere grise

• Thy - Danmarks ødemark

• Skift fortorv hvis forureningen er høj

• Lydbølger kan forudsige skred på Møns Klint

6 blade for

kun 68 kroner

Maskinel Magasinpost

Bestil abonnement på MiljøDanmark ved at:

• kontakte frontlinien@frontlinien.dk

• ringe på tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen på side 50 i bladet.

6 blade - 68 kr. Få MiljøDanmark sendt direkte til din postadresse

6 gange om året

30 blade - 650 kr. Til skoler eller til firmaer og organisationer

tilbyder MiljøDanmark et sæt på 30 eksemplarer af hvert nummer

6 gange om året for kun 650 kr.

Når du bestiller abonnement får du gratis tilsendt de seneste

2 numre af MiljøDanmark.

Natur og miljø debatteres flittigt – og ofte stormfuldt. MiljøDanmark følger op, går bagom og går i dybden.

MiljøDanmark bringer nyheder, reportager, portrætter og baggrundsartikler om natur og miljø i Danmark.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

52

More magazines by this user
Similar magazines