Lensmandsliv paa Hammershus - Jesper Vang Hansen

men den gode Frue nægtede med sin Ed at have modtaget slige
Penge, paa den Maade kunde han vidne hende alt hendes Gods
fra, og den gode Slotsherre svarede ham, at han hellere vilde
skænke ham ti Daler, end tage en Daler fra ham med Urette.
Fruens Ed var dog mislig, thi da Peder Rasmussen bragte
denne Sag ind for Nørreherreds Ting 16. Jan. 1623, vidste Sinelars
Ridefoged Knud Christensen kun at svare, at Skriveren
havde forsømt at føre den til- Frue Kirsten ydede Pengesum
ind i Regnskabet.
Skarp Paatale af Misligheder ved Kirsten Kaas's Stueting
rejste Bønderne paa Herredstingene i Juni til Oktober 1622.
Tvert imod Maglegaardsforskriften fra 1555 afkrævedes dem
Skriver- og Pantepenge, og deres Arbejdsægter omsattes i alt
for høje Pengeydelser; da Jens Hjort af Persker forgangen Vinter
blev tilsagt til Vandægt paa Hammershus, var han to Dage
paa Vej til Slottet og kunde ikke komme frem for Guds Vejrlig,
saa maatte han udgive for samme Ægt 3 Rdl. og 2 Slettemark,
og toges endda hver af hans Trelinger kun god for 2 Skilling.
Som ham gik det mange; men naar Bønderne skulde tage imod
Penge, galdt disse fuld Værd. Deres K væg købtes ind til Slottet
til Underpris, men vilde de udlægge deres Sommemød med
en tilsvarende Pengesum, sattes Prisen en Tredjedel højere.
Lavrids Kjøller paa Knarregaard førte Ed og Vidner paa, at han
havde maattet udgive syv Skilling i Stedet for den enstige
Skoleskilling til Løn for Rektoren i Rønne Latinskole. Lavrids
Mikkelsen paa Lindholm i Rø havde at yde i Landgilde tolv
Tønder Trækul, men maatte i deres Sted give atten Marks
Penge, det dobbelte af hvad de forhen var satte til. Da Sindars
Svigersøn Jesper Gøye var død, ydede Hans Rasmussen paa
Ladegaard- i Klemmedsker tolv Høns til hans Jordefærd i Rønne,
maatte dog siden i Bogklaringen udrede en halv Kronedaler for
samme Høns. I Høægten maatte Bønderne age tre Læs for tidligere
to, og mangen maatte ligge udenfor Slottet Nat og Dag
i sin strengeste Høst og med stor Nejen og Bukken faa Niels
Ladefoged til at afskrive Ydelsen i deres Jordebogsregnskab.
Selvom deres Arbejdsydelse var fuldt udført, afkrævedes dem
dog i Bogklaringen Penge for den. I Skokketal mødte Bønderne
frem paa Herredstingene med slige vidnefaste Klager.
Værst gik det til paa selve Hammershus med Kornmaalet og
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann
www.vang-hansen.dk
199