Nr. 1 - Kajakklubben Strømmen

39. Årgang marts 2009 nr. 1
Formand og Redaktør
Mogens K. Hansen
Sønder Allé 66, 5500 Middelfart
Tlf. 2349 0852
strib@hansen.mail.dk
Å
Næstformand
Christian Alnor
Færøvej 5, 5500 Middelfart
Tlf. 6595 8141
ca@middelfart-gym.dk
Kassererer/Instruktørudvalg
Hanne Laigaard
Rødkjærsvej 12, 7000 Fredericia
Tlf. 7594 4136
Kris.laigaard@mail.dk
Husforvalter/bådpladser
Kurt M. Hansen
Randkløve Allé 92, st., 2770 Kastrup
Tlf. 3250 0753
Ungdommen
Tine Trane
Drosselvej 17, 5500 Middelfart
Tlf. 2634 3438
tinetrane@profibermail.dk
Gert Møller
Slugten 28, 5500 Middelfart
Tlf. 6440 6979
gert.moller@middelfart.dk
Havkajak
René Eriksen
Æblevænget 8, 5500 Middelfart
Tlf.
re-consult@mail.stofanet.dk
www.kajakklubbenstrommen.dk
1
Formandens klumme
Generalforsamling 7. februar
2009
Beretning:
Hjertelig velkommen til alle fremmødte,
der i dag har valgt at vise
klubben en særlig opmærksomhed.
Velkommen til Jubilæumsåret
2009. Den 3. december fylder
Strømmen 75 år. Velkommen til
den ny bådhal, der nu står færdig.
For ét år siden besluttede
generalforsamlingen at der skulle
bygges. Og der blev bygget. Den
4. februar 2009 var en repræsentant
fra Byg og Plan til stede, og
gav os ibrugningstilladelse.
2008 vær endnu et år præget af
stor aktivitet. Strømmen er en
klub der ofte har flere aktiviteter
afviklet på samme dag.
Der har været udvist et stort
sammenhold, det er et dejligt
sted at komme og det har været
realiseret at vi mødes hele året
rundt. Vi begyndte i 2006 med
vinterens klubaftener og har haft
disse uafbrudt siden. Kun afbrudt
af helligdage. 3 vintersæsoner og
to somre….Det er bare gået godt.
Onsdagsholdets utrættelige indsats
er årsag til denne succes.
Der er roet 59361 kilometer i
sæsonen, hvilket betyder at jeg,
statistisk set har roet ca. 258 km.
Vi har rekorder i klublivet, og i
deltagelsen i aktiviteterne. Mange
nye medlemmer viser klubben
stor interesse og giver en hånd i

afviklingen af de mange aktiviteter.
Vi er midt et udviklende samarbejde med søsportsklubberne i Middelfart
kommune: Føns søsportsklub, Roklubben Lillebælt, Strib Ro og
Kajakklub og Middelfart roklub. Her er klubberne i gang med at genetablere
Lillebælts Blå Bånd for inriggere og kajakker.
Samarbejdet med Dansk Kano og Kajak Forbund omkring ’projekt
klubvækst’, har bevirket at vi nu opsøges som samarbejdspartnere i
forbindelse med afvikling af aktiviteter her. Projekt klubvækst, der
startede i 2007, havde blandt andet det mål at vi i april 2009 skulle
være 200 medlemmer. Et mål vi opfyldte allerede for 1 år siden.
Bestyrelsen har afholdt 10 bestyrelsesmøder og 1 medlemsmøde.
Strømmen nyder positiv bevågenhed og rygtet vil vide at vi er et godt
sted at være medlem. Formanden for Børn- Unge og Fritid, Søren Illum
Nielsen, der var spadefører ved 1. spadestik i foråret, havde en
hilsen med fra byrådet på grund af det gode initiativ omkring aktivitetsdagen
for mennesker med handicap.
Strømmen har ry for at ville samarbejde. Vi vil på denne konto få meget
goodwill til gavn for klubben. Vi samarbejder med søsportsklubberne
i Middelfart, Dansk Kano og Kajakforbund, 12 idrætsforeninger,
sundhed indefra, gymnasiet, Sea Challenge Fyn, ½ maraton,
machtracecenteret og Middelfart kommune.
Der er indkøbt 1 toerkajak, to kapkajakker til ungdommen, 2
coastrunnere, 1 escape, og 1 havkajak.
Der er i efteråret bestilt nye kajakker, således at de kan komme i
brug allerede ved sæsonstart.
Ungdom:
Der har været en stor tilgang af unge. De unge har fået gode tilbud
gennem hele året. Et kæmpe flot arbejde er blevet udøvet af ungdomstrænerne.
I vinterhalvåret har de unge hver lørdag deltaget i
kajakpolo og flere gange haft boldaktiviteter m.m. i gymnasiets hal.
Der har været konkurrencetræning for 3 unge, som også har deltaget
i arrangement i Vejle kraftcenter.
Klubben har nu både ungdomsinstruktører og undomstræner. De yder
et stort flot og tidskrævende arbejde, som vi håber, vil fortsætte i den
nye sæson.
De unge instruktører har skrevet kontrakt med Strømmen, at de mod
at sikre kontinuerlig instruktion og træning oppebærer kontigentfrihed
i perioden.
Havkajak:
Interessen for at ro havkajak er stigende. 2 gange ugentligt har der
været roaktivitet. Der deltages i større træf rundt om i landet. Menor-
2

caturen der fordrede at man kunne ro havkajak, bevirkede at flere
medlemmer måtte gennem instruktionsforløb i havkajak. Interessen
for at ro havkajak kan også ses på de personer der henvender sig om
medlemskab. Mange ønsker at ro havkajak.
Instruktion i ny form:
2008 var året hvor ventelisten blev afskaffet, og hvor kommende
medlemmer kunne vælge sig ind på hold, som havde differentierede
tilbud, både tidsmæssigt og i forhold til roerfaring. Det blev ligeledes
muligt at ro udenfor holdene, således at man kan ro med frigivet roer
og siden aflægge prøver overfor instruktør.
Instruktionen var som sædvanlig professionelt tilrettelagt og flot afviklet.
Glade og tilfredse nye roere gennemførte klubbens kajakskole.
Instruktørerne arbejder nu på at samordne reglerne for frigivelse til
hav og tur kajak. Når du bliver frigivet til havkajak og ønsker at ro
turkajak, hvad skal der så til af instruktion før frigivelse og visa versa.
Konkurrence:
Strømmens navn er set og hørt over hele landet, gennem deltagelsen
i forskellige løb. Løb, hvor der er rigtig mange flotte placeringer og 1.
pladser. Der har været deltagelse i Tour de Gudenå, Thurø rundt, Paradisløbet,
Vendelboløbet, Sorø maraton, Åbne jyske mesterskaber.
Vores egen Le man og klubmesterskaberne og handicapløb. Og som
noget helt nyt har vi fået Tough Testing Teens.
Mange af Strømmens medlemmer deltog i årets ½ maraton, ligesom
mange deltog som hjælpere.
Bredden:
Der har været afholdt klubture, spontane som planlagte. Pølseturen til
Føns, tur til Gudsø vig og spontane ture. Der er lige nu 1 medlem der
har meldt sig til et turudvalg. Flere udvalgsmedlemmer søges.
Handicapløb:
Handicapløbet 2008 havde stor deltagelse. Der var samlet 375 til
start. I 2005 var der til sammenligning 183 til start og i 2007 295 til
start.
Rekorden for en enkelt start var 32 og der var 64 til den efterfølgende
grillaften. Grillaftenerne har haft stor tilstrømning og der har i lighed
med sidste år været ca. dobbelt så mange til spisningen som til roningen.
Det har bare været hammerhyggeligt.
Aktivitetsdag for mennesker med handicap:
Der har igen i 2008 været afholdt aktivitetsdag for mennesker med
3

handicap. Desværre kom der ikke mange fra målgruppen, men det
gode samarbejde med de deltagende foreninger og deres engagement
bar dagen igennem.
Aktivitetsdagens formål er, at give mennesker med handicap indblik i
de forskellige klubbers liv og give mulighed for at afprøve den enkelte
forenings tilbud. Desuden tages der sigte på at inkludere mennesker
med handicap i det eksisterende foreningsliv.
2 medlemmer har i 2008 roet med handicappet pige.
Der vil i 2009 igen tages initiativ til aktivitetsdag.
Reparationshold:
Reparationsholdet har fungeret sædvanligt fint. Klubbens kajakker
bliver flittigt brugt og kræver meget vedligehold. Medlemmer der er
brugere af klubbens kajakker opfordres til at sikre at behandlingen af
kajakkerne sker på forsvarlig vis. At der ikke ros op strand eller så
tæt på land at bunden berøres, at der ikke ros ind i broen m.m.
Naturens dag:
En ny aktivitet. Foreninger og aktiviteter i naturen og Middelfart kommune
er indgået i et samarbejde om at afvikle Naturens dag. Dagen
blev afviklet den 2. søndag i september i hele kommunen og blev
overvejende en succes. Der kom ca. 40 interesserede til Strømmen og
fik en snak om kajakroning og nogle fik en tur i kajakken.
Rengøring:
Rengøringsholdet har igen gennem året, sørget for at der er rent og
indbydende at komme i klubben. Der har været nogen udskiftning på
holdet, som supplerer sig selv.
Generelt:
Der har været rigtig mange gode, glade og positive medlemmer, som
har ydet en kæmpe indsats ved alle klubbens aktiviteter. Jeg synes vi
skal give en stor hånd til disse medlemmer, uden hvis indsats klublivet
ville være øde. En kæmpestor tak til disse medlemmer.
_____________________________________
Bestyrelsens planer for den kommende sæson:
Vi vil fastholde vore faste traditionelle aktiviteter. Vi ønsker igen i år
at vise særlig bevågenhed til ungdomsarbejdet og konkurrenceroningen.
Vi ønsker at uddanne unge ledere. Bredden er velfunderet og
fungerer fint og mange af klubbens aktiviteter er lagt her og vil fortsat
blive lagt her.
4

Vi ønsker at styrke og fastholde forholdet til vore samarbejdspartnere.
Dette er til stor gavn for klubben.
Vi skal nu til at falde på plads med vores ny bådhal. Der skal etableres
kajakvugger og der skal lægges fliser. Til foråret skal hallen males.
Vi skal til at gøre os tanker om brugen af klubhuset. Der skal nedsættes
et husudvalg, som skal arbejde med alle mulige forslag til eventuelle
forandringer og udnyttelse af huset.
Vi ønsker at der laves energibesparende foranstaltninger i klubben. Vi
vil udarbejde forslag til dette. Vi kan på denne måde være med til at
skabe en grøn vækstkommune, nedsætte udledningen af CO2 og nedsætte
udgifterne. Der skal omgrupperes i vores elskab, så vi ikke længere
får de mange sikringer der springer.
Vi vil arbejde på at tiltrække sponsorer, blandt andet gennem tilbud
om events.
Hæder:
Egon Dyg pokalen gik til Per Mayntzhusen for hans store engagement
i klubben og indsats som webmaster.
Kilometerplatten gik ligeledes til Per Mayntzhusen. Han har roet 3119
kilometer i sæsonen.
Langtursstatuetterne gik til Tina Blåbjerg og Bent Bøgh Pedersen, som
hver har roet 3 ture over 50 kilometer.
Det nye medlem der har roet længst i sæsonen blev Anne Johansen,
der fik roet 570 km.
Tillykke til dem alle!
5

Gennemgang af kajakker
Kajakreparationsudvalget har nu gennemgået alle klubbens kajakker.
Der er heldigvis ikke fundet store alvorlige problemer. Men der er dog
nogle ting, som vi gerne vil oplyse om:
Flere af kajakkerne er ikke tørret af indvendig i skottet efter brug –
nogle havde flere liter vand i skottet, da vi åbnede dem. Vil I
ikke fremover tænke på at få åbnet dækslerne og få tørret vandet
bort. Dækslerne skal ikke skrues på igen efter brug– lad i
stedet dækslerne ligge løs i bunden af kajakken, så skottet kan
tørre.
Adskillige af kajakkerne har fået hakker/slag foran. Det bærer
præg af, at nogle roer helt op på land i dem, eller tæt ind til
bredden på lavt vand. Kajakkens overfladebelægning er meget
følsom overfor sten og sand. I stedet bør man lægge til med siden
til stranden, så der er lige meget vand under hele kajakken,
når man kravler ind/ud af den.
Ligeledes er der flere kajakker, der har fået slag på siden. Det kunne
godt være jernrørene ved klubbens bådebro, der er skyld i
dette. Igen – tænk lige på at sætte dem forsigtigt i/løfte dem
forsigtigt op.
Det var såmænd det hele. – Hvis alle følger ovenstående får vi det
meget lettere i reparationsudvalget ☺
Med venlig hilsen
Kajakreparationsudvalget
6

Havkajak nyt
Af Rene Eriksen
Vinteren er stadig over os, men der er heldigvis stadig nogle seje
hunde og huninder som stadig trodser elementerne og vover sig ud i
det kolde vand.
For mit eget vedkommene er det kun blevet til meget få ture, da det
er kajakbyggeriet som står øverst på listen. Vi bygger nede på Middelfart
skibsværft hver søndag og vi har da ved flere lejligheder fået
besøg af ’’søndagsholdet’’ som lige roede forbi for at se vidunderet og
få en kop kaffe.
Men det er da blevet til få ture og nogle gode dage i Erritsø svømmehal,
med rul og leg.
7

Om tre uger går det løs på vintertræffet, et træf for havkajakroer i
Odder svømmehal, hvor 7 havkajakroer fra Strømmen deltager. Rigtig
sjovt, men også hårdt, to hele dage i svømmehal giver ømme skuldre,
men også rig mulighed for at teste sine egenskaber og få lært nyt.
Foråret bringer også en masse nyt, ikke mindst har vi fået opgraderet
vores havkajakker med nogle nye spændende typer, ikke mindst vil
de sidste to havkajakker forhåbentlig mane fordommen til jorden at
havkajakker er store langsomme skrumler, så hermed en opfordring
til alle turroere/kaproere som har lyst til at prøve noget anderledes, til
8

at kontakte os og få en tur i enten den nye Point 65 XP, eller den nye
lette legekajak Tahe Greenlander.
For roere som vil lidt mere (havkajak teknik), kan denne side anbefales
KayakPaddling.net .
Så skal vi også som noget nyt til at instruere/frigive nybegynder, alle
turroer er selvfølgelig velkommen, og efter foredraget fra Menorca
folkene burde interessen da være vakt, følg med på hjemmesiden.
Håber at se en masse roer til foråret og må vi alle få nogle gode ture
som det nye turudvalg får arrangeret.
Langtursnåle
Af Martin Kristensen
Som opfølgning på artiklen i decembernummeret 2007 omkring langtursnåle,
vil jeg her gøre en kort status.
Langtursnål i sølv: Steen Andersen og jeg selv
Eskimonål: René Eriksen og Kurt Jensen
Der er sikkert flere medlemmer der er indehaver af en nål, men da
der ikke op igennem klubbens historie er ført liste over disse personer,
kendes antallet ikke. Jeg kan derfor kun opfordre til, at de alle
medlemmer tilkendegiver at de er indehaver af en nål. Dette kan
nemmest ske via klubbens hjemmeside på adressen:
www.kajakklubbenstrommen.dk/formmail langtur.htm
For en beskrivelse af hvilke krav der stilles for at få en langturs– eller
eskimonål, henvises til klubbens hjemmeside på adressen:
www.kajakklubbenstrommen.dk/naale.htm eller til decembernummeret
af Sildenyt fra 2007.
9

Hej alle kajakfolk
Af Bjørn Koefoed
Så er foråret på vej og vi kan begynde at tage kajakkerne med på
længere stræk igen.
For at fejre det tager vi afsted på en overnatningstur i påsken.
Turen går til Haderslev og den kommer til at følge dette program:
• Torsdag den 9. april kl. 1000 starter vi fra Strømmen og ror til
Jylland og sydpå langs kysten. Vi overnatter på en shelterplads
nord for Hejlsminde eller på en campingplads i Hejlsminde.
• Fredag ror vi videre sydpå og går ind i Haderslev fjord. Målet
er at nå helt ind i Haderslev Dam. Enten finder vi en shelterplads
her eller også overnatter vi i Haderslev kajakklub –
mere info følger.
• Lørdag ror vi hjemover igen og vi finder igen en shelterplads til
overnatning.
•
Søndag eftermiddag er vi hjemme ved Strømmen igen.
Turen fra Middelfart til Haderslev er ca. 50 km – altså en samlet turlængde
på ca. 100 km.
Vi melder ud med turen allerede nu, for at man kan få tid til at planlægge
i god tid. Vi er stadig ret tidligt på året, så vejret kan være alt
fra snestorm til 20 grader og sol. Hvis det viser sig, at det bliver helt
håbløst, så aflyser vi, men vi kan jo ikke sige noget, før end et par
dage før turen.
Turen er for alle, der ror kajak og gerne vil med på tur. Den er altså
ikke forbeholdt havkajakker og gæster (frigivne roere) er også meget
velkomne. Vi ror med en fart og under forhold, hvor alle kan være
med. Alle skal dog være opmærksomme på, at næsten uanset vejret,
så skal man på denne årstid have god stuveplads til masser af varmt
tøj og skifte-rotøj. Derudover selvfølgelig telt, vintersovepose eller
evt. 2 soveposer, liggeunderlag, kogegrej med mere. Som udgangspunkt,
skal vi have alt med i kajakkerne inkl. mad og vand til hele turen.
Tilmelding til Bjørn, tlf. 60 29 88 24 eller mail: the.bear@live.dk
10

Partnere søges!
Vi er to friske gutter som gerne vil invitere dig til at deltage i tur udvalget,
som arrangere turer for alle interesserede.
Første udfordring er en fælles tur ved standerhejsningen lørdag den
4. april – så kontakt gerne
Jørgen Henriksen tlf. 26 45 21 08 eller Erik B tlf. 64 79 22 88
Glæder os til at blive tur arrangør sammen med dig!
”Det jeg ikke fik sagt”
En vinterdag i februar drog jeg til min første generalforsamling i klubben trods manglende
søvn og lidt tømmermænd efter en pragtfuld ”efter revyfest”.
Jeg satte mig spændt tilrette og lod mig rive med! De første to timer gik stærkt – blev
vist reddet af lidt kulde i lokalet. Men efter Elses fantastiske hjemmebag gik det galt
for mig. Bestemt ikke fordi emnerne var kedelige – tværtimod – men nok mere på
grund af den manglende søvn.
Pludselig omkring kl. 17.45 – vi startede kl. 14.00 – nævnte Mogens mit navn og noget
med at jeg var den nybegynder som havde roet længst. Lettere fortumlet fik jeg
famlet mig op til Mogens og de to flasker rødvin. Og nu pointen:
Jeg fik slet sagt tak, for det kunne jeg ikke have gjort uden jer (lidt Hollywood agtigt),
men præmien kan jo kun vindes en gang – fik I den ”mine dejlige konkurrenter”.
Tak for dejligt selskab på alle turene lige fra morgen- til udenskærs- til pølse- til
”tøse”- til kaffe turene – alle har givet mig mange oplevelser!
Glæder mig super meget til en masse nye kilometer sammen med jer!
Også tak for hyggeligt samvær hver onsdag.
Fra nybegynderen Anne
Havkajakken & friluftsliv, OBS! Ny adresse: Karetmagervej 19A, 7000
Fredericia. Tlf. 75 95 44 33 .
Pedersen og Madsen a/s 64 41 54 61: Ny annonce i næste nummer af
Sildenyt.
11

At padle i én side
af Brian Salomonsen
”Hvad er det lige de har gang i? - og hvorfor er
pagajen både bukket og knækket? Er de
enormt ensidige eller bare ude af stand til at koncentrere sig om 2
pagajblade på én gang? Plejer man ikke at knæle hvis man endelig
skal begive sig ud i et kano-lignende fartøj? Og mon ikke det var en
ide at investere i et ror - for det er da til at blive søsyg af at følge den
slalomkurs?”
Ja spørgsmål og nysgerrighed har der været masser af de dage hvor
den sorte solokano og den gule 2´er er blevet luftet. For hvad pokker
er nu dét der skal til at inficere kajakklubben? Ikke nok med at havkajakfolket
efterhånden betragter sig selv som fuldgyldige klubmedlemmer,
nu dukker der gud-hjælpe-mig også kanoer op!
Heldigvis er det ikke min egen skyld, at det er gået som det er gået.
Sidste år ringede Mikkel (ham med Kjelds træ-havkajak) og fortalte at
han stod i Sverige, hos sin kano-guru Pål Krogvold. Pål har roet kano i
en menneskealder og skrevet flere gode bøger om padling, men nu
havde sygdom taget toppen af kræfterne. Og så var det at Mikkel fik
tilbuddet om at købe Pauls solo-racer, en kanotype som ikke ses ofte i
Europa, men som i USA og Canada bruges flittigt til de lange marathon
på floder og søer. Mikkel mente med det samme at båden passede
til mig, og da han lige havde plads på taget var det hele jo ikke så
svært. Øh, næh men øh, hurtigt blev der læst info på nettet og så var
den beslutning taget. Uden at have prøvet kanoen eller for den sags
skyld set og følt på vidunderet var den nu på vej hjem til sin nye
makker.
Det med at ro kano havde vi (Søren, Mikkel og jeg) på det tidspunkt
dyrket gennem et års tid – blandt andet fordi Mikkel efter en kano- og
kajakmesse lidt spontant var kommet til at bestille en containerfuld
canadiske fuldblods tur-kanoer hjem. Disse kanoer havde vi testet og
12

fundet helt fantastiske så selvfølgelig skulle den
sorte racer med hjem fra Sverige.
Forholdet til den sorte sag startede dog lidt anstrengt,
for det var noget af en ny fornemmelse at
sætte sig ned i en tynd, levende kulfiberbalje, med
fodstropper som holdepunkt og kun padlens ene
blad til at sikre fremdrift, retning og støtte. Første
tur forbi Odden føltes som en ufrivillig tur i rutchebane.
Det lange skrog blev sendt rundt i nogle forrygende
strømhvirvler og som hos enhver begynder
blev alle sanser sat i beredskab; hvordan faén
får man lige styr på skuden uden ror og med kun et blad i vandet?
Efterhånden kom trygheden snigende og kombinationen af at kropsstyre
kanoen ved at hænge i fodstropperne og brugen af forskellige
styretag med padlen gav en fantastisk følelse af kontakt med både
båd, kraft og vand. Og samtidig var det tydelig at ryggen og den lidt
dårlige skulder havde godt af den nye lidt højere siddestilling og de
mange skift mellem koncentreret (ensidigt) arbejde i skiftevis højre
og venstre side.
Der er endnu lang vej til fuld udnyttelse af både kano og kraft, men
de dage hvor det virkelig kører, er fornemmelsen fed. Så den kommende
sæson må gerne rumme en række vindstille dage med beherskede
strømforhold og høj sol (hvem ønsker ikke det?). Og hvis nogle
er jer har mod på nye ro-oplevelser så sig til, og ellers smil bare når I
ser en slingrende bagende...det bliver bedre og det er rigtig sjovt.
ps. Mikkel er nu hooked på polynesiske udrigger-kanoer – mere herom
følger.
13

Udspænding efter handicaproning
Af John Schacht
Har du nogensinde prøvet en effektiv udspænding
af musklerne i din krop?
Som et nyt tiltag tilbyder klubben i den ny sæson
udspænding efter hvert handicapløb om onsdagen.
Jeg har meldt mig til at stå for udspændingen og
håber mange vil støtte op om initiativet.
Jeg tror, vi er mange i klubben, som måske lige
strækker lidt ud i en enkelt eller to muskelgrupper
efter endt kajakroning, og som egentlig gerne ville
gøre mere ud af det. Men ”alle de andre går bare
ind og bruser – nåja så gør jeg det samme”.
I år kan de som har lyst samles efter handicaproningen,
og vi vil udspænde de mest relevante muskelgrupper.
Vi ses!
Har udspænding nogen virkning overhovedet?
Mange vil med rette tænke, at det måske ikke længere er nødvendigt
med udspænding efter al det, der er skrevet om udspænding’s manglende
effekt. Så er der overhovedet nogen grund til at spænde ud?
Svaret på dette spørgsmål er, at det afhænger af, hvilken virkning
man ønsker.
De undersøgelser der er skrevet mest om, er dem som viser, at udspænding
ikke virker forebyggende på idrætsskader. Dette er efterhånden
omfattende belyst, og vi må tage dette til efterretning som en
gennemsnitsbetragtning hos en større befolkningsgruppe. Det betyder
på den anden side, at den enkelte person godt kan have områder i
kroppen, hvor udspænding har stor forebyggende effekt på idrætsskader.
Men man kan have mange andre begrundelser for at spænde ud.
Jeg vil i det følgende prøve at beskrive, hvorfor jeg synes, det er relevant
at opfordre klubbens medlemmer til udspænding.
For det første har jeg nu i gennem to år erfaret på egen krop, hvor
forkortet jeg selv bliver i mine muskler af kajakroningen.
Dvs. at hvis jeg ikke gør noget ved det, vil musklerne blot blive
strammere og strammere med årene, og efterhånden kan det blive en
uoverkommelig opgave at løsne op igen.
Men hvad skal udspændingen hjælpe på?
Udspænding øger smidigheden i kroppen. Hvis det bliver gjort rigtigt
og tilpas ofte. Det optimale er 7 gange dagligt a’ 30 sekunder. I prak-
14

sis er min erfaring, at man effektivt kan øge smidigheden i stramme
muskler væsentligt ved at udspænde 3-4 gange dagligt i en periode
på et par måneder. Derefter skal der vedligeholdende udspænding til
for ikke at blive stram igen. Dvs. ca. en gang om dagen eller hver anden
dag. Eller i praksis hver gang vi har roet kajak – hvis vi hører til
dem som roer regelmæssigt!
Udspænding virker bevidstgørende om hvilke muskler der er stramme,
og hvilke der ikke er. Mange af os bevæger os i vores hverdag
ikke ud i ret mange yderstillinger, og hvis ikke vi checker efter finder
vi måske meget sent ud af, at vi faktisk er blevet ubevægelige i mange
områder af vores krop.
Udspænding virker forbedrende på roteknikken. Vi har lært af klubbens
kompetente instruktører, at vi skal sidde ret op i kajakken og
trække pakajen langt ud til siden for at bruge de store muskelgrupper
i kroppen. Derved forbedrer vi parametre som balance, udholdenhed,
kajakkens fart m.m. Hvis vi er meget stramme i hasemuskler, brystmuskler,
nakkemuskler m.v. kan vi ikke indtage disse stillinger og
gennemføre disse bevægelser.
Udspænding virker med andre ord forbedrende på vores kropsholdning.
Ønsker vi at blive krumbøjede og duknakkede af vores sport eller
har vi stadig lyst til at kunne få armene helt op over hovedet og
råbe ”YES!”, når noget er gået rigtig godt. Vil vi gerne kunne bryste
os over noget vi har gjort godt, eller tør vi ikke her i Jantelovens land
vise os frem med det til følge, at vi gemmer os ned i en sammenfalden
slap eller stram kropsholdning.
Udspænding virker afstressende. Specielt vores nakkemuskler tilhører
området i vores krop, hvor stress hober sig op. Kajakroning virker
forkortende på disse muskler, og udspænding vil virke smidiggørende,
frigørende og afslappende.
15

Byggeriet
16
Byggemøde

Godt og vel færdig
17

En forskrækkelse på en mørk stjerneklar vinteraften med nymåne
Af Bjarne Pedersen
Indrømmet jeg er ikke den mest sociale aktive roer i klubben. Jeg nyder
turene og de udfordringer de kan give kombineret med den nærhed,
der kan opleves i forhold til naturen, som forstærkes når man er
alene. Jeg ror hele året rundt uanset vind og vejr, og tænker ofte på
den fare der ligger i at være alene, men er kommet til den konklusion
at de fleste gange, hvor jeg faktisk er kommet til skade, er det fordi
at jeg har kæmpet mig vej gennem et mørkt og nedlukket klubhus
om aftenen i vinterhalvåret.
Fredag den 27-2 kl. 18.30, ville jeg på vandet, og var småstresset
efter en lang arbejdsuge og sent på den i forhold til mine planer, og
mødte Kjeld som stod under bruseren efter hans afsluttede tur. Han
sagde at ”du når da vist ikke ud før det er mørkt”, og ja sådan blev
det.
Mine ture går ofte rundt om Fænø med en afstikker til Fænø kalv, Gl.
Ålbo, Løverodde, Stenderup hage og det område af Jyllands siden.
Den aften gik jeg nord om Fænø for at tage turen gennem bæltet ned
mod Gl. Ålbo. Jeg sad i mørket og tænkte på, hvordan det mon ville
være at arbejde på en campingplads i bedste fald eje den og leve
med jobbet som en del af ens liv.
På vej rundt om sydsiden af Fænø så jeg noget jeg ikke havde set før
lige der, nemlig et sommerhus! Og der var lys derinde. Normalt er
udendørslamperne tændt på fyret længere hende, men det var ikke
dem der lyste. Underligt så stærkt alting går nu om stunder tænkte
jeg. Isen havde forhindret mig i at komme ud i en uge, så det måtte
være opført inden for to uger, men pludselig ser jeg konturen af et
skib foran mig!
Skibet var så langt oppe på land at,
det agterste af skibet var skjult af
skovkanten. Jeg har haft mange
skræmmende oplevelser i mit liv,
men i dette øjeblik, blev jeg bange.
Bange for at stå alene med en ulykke
i hånden uden et værktøj som
en mobiltelefon. Jeg har givet førstehjælp
til mennesker der klarede
det, og det modsatte, og jeg hader
den situation, hvor man tænker over at, hvis man bare havde gjort
18

tingene anderledes så havde man måske reddet et menneskeliv.
Jeg roede derhen, og så i nymånens skær at, der var aftryk i sandet
efter skibet, som nogen anden havskildpadde der var kravlet på land.
Skibet var set med mine øjne den aften kl. 20. et marinefarøj. Skibet
hed Servus og var hjemmehørende i Fredericia. Udstødningen var
varm, men motoren var stoppet, hvilket bragte lidt ro på mig. Der var
skræmmende stille. Jeg kravlede med besvær ombord, og kunne ikke
se liv ombord, og skibet var aflåst. Men der var lys i instrumenterne.
Var de mon sejlet på land med en aflåst dør eller? Jeg hamrede løs på
overbygningen og råbte om der var nogen ombord, ingen svar. Da jeg
selv har sejlet i en del år tolkede jeg det at Dannebrog var strøget
som om at skibet var blevet forladt. Men havde stadig dårlig samvittighed
ved bare at ro hjem til klubben. Følte ikke at jeg kunne gøre
det anderledes.
Efterfølgende læste jeg om søndagen i nyhederne at, det var en lodsbåd.
Billedet er derfra. Jeg havde ikke kamera med, og havde jeg haft
det havde der ikke været lys nok til at tage billeder af dette usædvanlige
fænomen.
Jeg har som tidlige nævnt sejlet en del, og ved at man skal holde udkig,
som en af de vigtigste søfartsregler. Man skal i vigemanøvre holde
kurs og fart, for at tydeliggøre sine hensigter.
Denne her hændelse vil jeg ikke være dommer over for, men som kajakroer
og cyklist har jeg oplevet mange gange at, jeg er blevet overset.
Godt at vores lokale turbåd Mira ikke var på tur denne dag med
turister Fænø Rundt!
Livet er fyldt med hændelser og tilfældigheder, og oftest går det som
her godt, heldigvis. Men som kajakroer skal vi være opmærksomme
på at vi ikke altid bliver set. Dette er denne hændelse et bevis på.
19

Den ny bådhal står nu færdigbygget!
3. december 2009 kan kajakklubben fejre 75 års jubilæum.
Sensation! Så skete det igen at Jan P. atter roede sine
egne vegne.
Nogle mener har ror for vidt.
Jan: jeg bestemmer selv hvor jeg vil ro. Det har jeg også
fortalt dem.
Dorte S’ kajak er krøbet. Det er nok al det vand, den ikke
tåler.
Kombinationen af varm kvinde og kold kajak kan give
trange pladsforhold.
Hjertesuk: når kloakken er stoppet er det ikke nok at
hænge en seddel op, men meget bedre at rense den. Og
tøm venligst opvaskemaskinen når du ser den er færdig.
Vinterroerne skal også tømme bådene.
Henrik var kold i r.... er set stående med enden op i varmeblæseren
efter tur i polokajak.
Der lægges fliser. Carsten er gået i knæ og skraber bunden.
Der er deadline for næste SildeNyt 20. maj 2009
20