You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
LAP
medlemsblad
Sommer | nr.2 | årgang 11
LAP ER ET MAGASIN UDGIVET AF LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE
Finde modet til at turde tage ansvar for eget liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Kreativitetens virkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Benzodiazepin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Mød mig i mørket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Alternativ støttebehandling til mennesker med psykiske problemer . . . . . . . 10
Landsmøde 09 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Hjertelig velkommen til LAP´s Landsmøde 2009 i Svendborg . . . . . . . . . . . . . 14
LAP prisen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Pristale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
HANDLINGSPROGRAM for LAP 2009 - 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
10 ÅRS JUBILÆUM MED POMP OG PRAGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Der var engang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Mere i pension når du bliver gammel - også for førtidspensionister . . . . . . . 24
Ny sekretariatschef i LAP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Uddannelse og arbejde – erfaringer og holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Møde i mørket artikel 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
LAP og ny FN’s konvention. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30
Nyt fra RAP Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nyt fra FAP Viborg Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Søges: Oplysninger om dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Sct. Hans Løbene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
VISO – også for mennesker med psykisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
Digte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Krogs krog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Liste over kommunale grundforeninger i LAP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Regionale grundforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Liste over kollektive medlemmer i LAP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
indhold
MEDLEMSBLADET LAP • WWW.LAP.DK
1
lAP
medlemsblad
sommer | nr.2 | årgang 11
Medlemsbladet lAP er medlemsblad for:
LAP - Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere
Adresse:
Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49,
5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11
redigeres af arbejdsgruppe,
ansvarshavende overfor presseloven:
Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51
Korrektur:
Karl Bach Jensen
trykt hos:
npc tryk a/s, Næstved
layout:
npc tryk a/s, Næstved
teknisk ansvarlig:
Hanne Wiingaard
oplag:
5.000 eksemplarer
Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
LAP’s holdninger.
Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:
lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 15. august
2009.
Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt
ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk
Arbejdsgruppe for dette blad er:
Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,
Inger-Liss Christoffersen, Michael Krogh og
Hanne Wiingaard
Forsidefoto:
Hanne Wiingaard
leder AF: hAnne WiingAArd og steen MoestrUP, FU, MedleM AF lAndsledelsen
Finde mode
tage ansvar for
Behandlingen i psykiatrien tager stadig afsæt i, at patienterne er patienter,
der skal tage deres medicin og hvis ikke, så må der tvang til.
Det er i hvert fald, hvad der nu senest er lækket af oplysninger fra
sundhedsministeriet, og som får opbakning hos en del læger. Lægerne
er primært uddannet i medicin, og deres efteruddannelse er i høj grad
præget af medicinalindustrien.
Lægerne lærer ikke om empowerment og recovery, som er brugerbevægelsernes
nøgleord. Endda nøgleord, som man ønsker erstattet af
nye begreber. Især recovery er jo lidt misvisende, idet ”re” sætter fokus
på at blive, som man var, hvorimod det handler om at fi nde en vej, hvor
man trives og udvikler sig, samtidig med at man får taget ansvar for
eget liv, hvor støtten efterhånden minimeres, og hvor det drejer sig
om borgeren, som ikke længere er patient, men højest benytter lægen
som en slags rådgiver.
Det kan godt være, at borgeren fortsat er afhængig af et eller fl ere
forskellige medicinpræparater for at kunne fungere. Nu er det imidlertid
borgeren, som forstår, hvordan disse virker og i hvilket omfang, de er
nødvendige. Tillid vises ikke lægerne ved at overdrage andre ansvaret
for vores liv, men ved at få forståelse og indsigt i, hvordan deres vidunder
piller virker.
Når mange vælger medicinen fra, er det jo nok fordi, den ikke virker så
vidunderligt, som det antydes i medierne.
Det er meget sjældent, at medierne beskæftiger sig med, hvor mange
bivirkninger, der er ved medicinen. Og hvordan medicinen ofte forhindrer
menneskers naturlige følelser og lyster i at komme i funktion.
Samt forhindrer folk i både at uddanne sig og arbejde, fordi medicinen
simpelthen tager energien og initiativet fra folk.
Medicin bruges ofte ukritisk både af lægen og patienten i starten af et
forløb, hvor folk kommer i krise over dagliglivets mange genvordigheder.
t til at turde
eget liv
I stedet for allerede der at sætte ind med
terapi og ændringer i den daglige livsførelse.
Disse valg er betinget af såvel privatøkonomiske
som statsfi nansielle interesser.
Og som regel fordi man ikke tænker
langsigtede løsninger, men i første omgang
sætter ind med de letteste og billigste løsninger.
Vi må konstatere, at medicinen har så
mange uønskede bivirkninger, at folk ofte
lever op til 25 år kortere end gennemsnittet.
LAP har besluttet at gennemføre en
kampagne i efteråret, hvor vi sætter hvide
kors op ved psykiatriske afdelinger, for at
symbolisere de mange medicinrelaterede
dødsfald i psykiatrien.
En af de hindringer, som vi mener psykiatrien
lægger for sig selv, er de mange skift
af psykiater igennem et sygdomsforløb.
Det handler om, at systemet simpelthen
må fi nde en anden måde, at sikre ekspertisen
gennem hele behandlingsforløbet.
Det er uansvarligt, når patienter som er
bosiddende på et socialpsykiatrisk bo-tilbud
oplever, at de gang på gang bliver indlagt,
fordi den psykiater, der er tilknyttet
bo-tilbuddet, ønsker en behandling eller
et medicinskift, som kun kan gennemføres
på en psykiatrisk afdeling. På den psykiatriske
afdeling er der måske nok en større
ekspertise, men deres vurdering bygger
på en relativt kortvarig observation af grundlag, at behandlingen trækkes i lang-
patienten, og de vælger deres behandling
helt uafhængigt af, hvad bo-tilbuddets
drag.
psykiater vurderer. Hermed bliver der tale Man kan stille sig selv det spørgsmål, om
om to uafhængige og ukoordinerede be- be- det at lægernes forskning og efteruddanhandlingsforløb.nelse
primært fi nansieres af medicinalin-
dustrien, har som resultat at patienterne
Ekspertise i sig selv er nytteløs. Det er fastholdes i behandlingen. Dette er jo mest
først, når eksperten har gjort sig den
ulejlighed, at sætte sig ind i grundlaget for
givtigt for medicinalindustrien.
indlæggelse, at ekspertens viden virkelig I mange år har LAP og andre organisationer
får betydning for patientens helbred. arbejdet for at påvirke behandlingspsykia-
trien til at arbejde med andre metoder end
For For den enkelte handler det om, at få af- af- de medicinske. For at øge interessen for
dækket de årsagskæder, som har betyd- betyd- betyddisse, opfordrer vi nu pårørende og efter-
ning for forløbet. Ofte er det sådan, at ladte til at lægge sag an mod lægerne. Vi
en afdækning af årsagskæder blot giver har p.t. et enkelt tilfælde, hvor de eftersom
resultat, at et nyt sæt årsagskæder ladte har fået politiets accept af, at an-
afdækkes, og disse igen giver et nyt re- re- re- klage den behandlende læge for uagtsomt
sultat, som igen giver nogle nye årsags- årsags- årsags- manddrab. I et andet tilfælde anklages læ-
kæder. På et tidspunkt vil man ofte vende gerne for at være årsag til, at en patient er
tilbage til nogle årsagskæder, som ligner
udgangspunktet. Den såkaldte ringteori.
endt i medicinsk koma.
Og hermed har man fået afdækket kernen Det er vores ønske at få fl ere sager på borbori problemet.
det og ført til dom. Nu hvor vi i år fylder 10
år, må tiden være moden til dette. Det er
Det handler i virkeligheden ofte i psykia- faktisk vores jubilæumsnummer, du sidder
trien om at bryde disse årsagskæder. Det med i hånden, og onsdag d. 16. september
gør man ved en indgående forståelse af har beskæftigelsesminister Inger Støjberg
dem. Helst også et indgående kendskab til, givet tilsagn om at møde frem på sekreta-
hvordan man bryder disse hos den enkelte. riatet og bistå os med både at indvie vores
Dette opnår eksperterne ikke på få dage nye sekretariat og fejre vores 10 års jubi-
på en hospitalsafdeling. Ofte afstedkomlæum sammen med vores medlemmer og
mer deres behandlinger på et mangelfuldt samarbejdsparter.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 3
4
AF: lilliAn rAnK
Kreativitetens virkning
Selve det at være kreativ – er at turde
være sig selv. Ved hjælp af kreativiteten,
hjælper man sig selv ind i dybden af sig
selv.
Hvilket er der, man lærer ens egen styrke/
svaghed at kende, man bliver bedre til at
takle de hverdags- og livsproblemer, man
har, og derigennem kan man få større indre
styrke, ro og balance.
Ofte kan det føles svært, at sætte ord på
sit indre, eller det kan gøre for ondt. Andre
gange kan ord være for ”fattige” til at
kunne rumme de store følelser, man har.
En stor hjælp kan være at udtrykke sig
kreativt bl.a. igennem billedkunst, digtning
og musik/musiktekster. At projicere
sig selv ud på lærredet, papiret og i musikken,
for at hjælpe sig selv. At hjælpe
”det uden for sig selv”, er som at skulle
hjælpe ”en anden”, det gør det ofte lettere
at få større forståelse – menneskeforståelse
– af sig selv. Men også det at
forløse og kreere, kan ofte ”fl ytte” smerten
– til glæden.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
En god ting ved at skrive/skrive dagbog,
kan også være det at kunne gå tilbage i
fortiden og ”huske”, at man før er kommet
igennem en krise/kriser, hvis man føler,
at alt er ”sort”, og at man er ”kapslet
ind” i problemer og livssmerter. Ud over
det gode ved at kunne føre en dialog med
sig selv på papiret, kan man få ”lagt” nogle
af alle ens tanker på papiret i stedet for
at skulle rende rundt med alle tankerne
i et stort ”tankemylder” i hovedet. Give
sig selv lidt ”ferie” fra alle tankerne, ved
at vide at de er skrevet ned i dagbogen…
Så kære venner – brug jer selv konstruktivt,
som healer, behandler i jeres eget liv.
Selvfølgelig er det altid godt at få støtte
eller at kunne give andre støtte, men
HUSK!: Du er selv den største ekspert i
dit eget liv, den som ved bedst, hvad der
er godt for dig – i livet. Derudover beriges
andres liv med din kunst – som du
kan dele ud af…
Mange gode ”kunstner”
HiLsner og god fornøJeLse
Selve livet er en kunst at takle
medlemsbladet lap • www.lap.dk 5
6
AF: rinA Pedersen
Benzodiaz
Jeg har i et par år, interesseret mig for
arbejdet med patienter i benzodiazepin
aftrapning, de vanskeligheder disse patienter
har, og hvilke krav der stilles til det
plejepersonale, der arbejder med at hjælpe
dem.
Jeg har sat mig ind i de grundlæggende
principper for aftrapning og behandling af
disse patienter, men ønsker her at lægge
vægt på plejen, da det er den jeg beskæftiger
mig med i det daglige arbejde.
Vi er alle i besiddelse af en større eller
mindre autoritetstro, hvilket gør at lægens
støtte og opbakning er af meget stor psykologisk
betydning for patienten.
Det gælder om hele tiden at få patienten til
at føle sig forstået og støttet. Patienterne
har gang på gang brug for at vide, at vi
forstår, hvor svært og smertefuldt det er
for dem, men at vi tror på, at de kan klare
det. De har brug for at vide, at vi tror, de
er interesserede i at komme ud af deres
afhængighed, men at vi også forstår, de
kan have lyst til at opgive det hele, når abstinenserne
bliver for store. Det er i denne
medlemsbladet lap • www.lap.dk
periode utrolig vigtigt at yde støtte og opbakning
til patienten, da det er en meget
svær tid, vi må hele tiden forsikre denne
om at vi vil hjælpe og støtte ham/hende.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at
de fl este patienter i denne periode har et
meget lavt selvværd, at vi kan hjælpe til
med at øge det ved at være opmærksomme
på ikke at stille større krav til patienten,
end vedkommende kan magte. Små
sejre er af meget stor betydning, da det
kan være med til at øge patientens tro på
sig selv.
Der kan i hele forløbet være meget store
humørsvingninger hos patienten. Daglige
op- og nedture, som kan skifte meget
hurtigt.
Det er vigtigt, vi som plejepersonale bliver
ved med at bevare troen på, at vi kan
hjælpe patienten.
Vi skal kunne rumme patientens frustrationer
og stærke udsving, uden selv at blive
frustrerede, og vi må være villige til at bearbejde
eventuelle egne problemer med
patienten i den øvrige personalegruppe,
hvilket kræver stor tillid og åbenhed, og
godt kendskab til egne stærke og svage
sider.
Disse patienter har en evne til at få personalet
til enten at involvere sig for meget
eller for lidt, dette er vigtigt at være opmærksom
på, da ingen af delene er til gavn
for patienten, og kun slider personalet ned.
Det er et stort og meget følelsesmæssigt
belastende arbejde at hjælpe disse patienter.
Det kræver stor interesse, tålmodighed,
indlevelsesevne og rummelighed. Der
kræves ligeledes stor kollegial opbakning,
da det tit er stærke følelser, der arbejdes
med, følelser der for mange patienter har
været bedøvet af medicin i adskillige år,
men nu dukker op til overfl aden igen.
Disse patienter kan have brug for støtte i
lang tid, men det er en stor glæde og tilfredsstillelse
at se disse mennesker blomstre
op. At se dem begynde at interessere
sig for sig selv og livet omkring dem, er
den største glæde, vi som plejepersonale
kan opnå.
epin
det er ogsÅ en stØrre glÆde At
ArBeJde Med MennesKer, der KAn
tÆnKe og FØle, FreMFor At give
deM en Pille, At BedØve sig Med.
det KrÆver selvFØlgelig Mere
AF os soM PleJePersonAle, Men
giver ogsÅ stØrre tilFredsstillelse
i det dAglige ArBeJde.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 7
AF inger-liss christoFFersen - Foto hAnne WiingAArd
Mød mig i m
nu er lyset tændt igen for Michael Falch
8 medlemsbladet lap • www.lap.dk
ørket
Ved LAP´s Landsmøde og 10-års jubilæum i
slutningen af maj havde medlemmerne den
store glæde og fornøjelse at møde Michael
Falch ”live” – og hvilket møde!
Da Michael Falch ankom om eftermiddagen
den 22. maj på Hotel Svendborg, fi k Michael
Krog og jeg lejlighed til at tage en lille snak
med ham om hans liv og musikken.Det var
nu livet, vi blev meget interesserede i at høre
nærmere om - og det forløb ganske uden
besvær - for en hudløs ærlig Falch fortalte
om, hvordan han har haft ondt i livet igennem
mange år – men nu er kommet ud på
den anden side i sin egen form for recovery.
”Barndommens trængsler er endelig
et overstået kapitel.”
Mange har vidst, at der var problemer med
at drikke alkohol og tage piller for at klare
præstationspresset, som ofte kan være en
del af kunstneres problematik. ”Det er ikke
halleluja alt sammen” – som Michael Falch
siger, her hvor vi sidder i det store mødelokale
og hans lydmand er ved at stille det
store tabernakel op til aftenens koncert.
Nej, Michael Falch har prøvet depressionens
mørke krog og ikke anet, hvordan han skulle
komme ud af den. Det blev til selvmedicinering
med alkohol og Rohypnol gennem en
del år - for hvad ved man om depression og
psykiatri, når man ikke er sindslidende eller
har været indlagt. ”Skuespilleriet” skulle til
for at få selvværdet til at se ud af noget”.
Styrken kommer bagefter fra det onde og
triste, man har været igennem.
At låne sig til selvværd, mod, misbrug af
ydre renommé og image i 1980-90´erne
blev rutine, da der rigtig var pres på turnekoncerterne.
M. Falch mener, der ligger
noget genetisk i familien med psykisk sårbarhed
og misbrug - så sangen og musikken
blev for ham terapi mod angsten. I 2006
udkom ”Ud af mørket” - en bog om og med
Michael Falch skrevet af Torben Bille. Mange
af Falch´s sange handler simpelthen om angsten
– hvor han har forsøgt at synge sig ud
af denne pinefulde tilstand.
Det har været en speciel oplevelse at møde
Falch´en her ´en face´ – mage til ærligt og
troværdigt menneske skal der ledes længe
efter – og hvis man troede at en musiker,
skuespiller og kunstner ikke er menneskelig,
kan vi kun sige – her er et menneske, som
vi i LAP kan identifi cere os med. Det fi k vi
at mærke, da vi kl. 21.00 samme aften efter
festbanketten fi k Michael Falch på scenen
med sin guitar og mundharmonika. Kun han
– helt alene – fyldte salen med et fantastisk
musikscenarie så gribende, at alle de over
hundrede gæster gentagne gange måtte
op af stolene for at klappe. Budskabet gik
rent ind – Falch gik ind i alle os som lyttede
og så – muligvis var det en af hans bedste
performances - for det var så ægte, at man
ikke kunne undgå at blive følelsesmæssig
berørt af denne mands ord, stemme og lyd.
Det var en oplevelse af karat – jeg vil tage
den med mig langt ind i fremtiden.
Michael Falch er kommet for at blive – og
nu tifold stærkere og bedre rustet i en alder
af 52 år – et meget spændende menneske,
som fremover kan give os mange gode ord
med på vejen.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
9
10
AF inger-liss christoFFersen, rePortAge - Foto: inger liss
Alternativ støttebehandling til menneske
Initiativtageren til Foreningen ”Sindsro” satser på at få
mange psykiatriske klienter i fremtiden, grunden hertil
er, at han kan tilbyde en alternativ behandling, som vil
kunne hjælpe folk videre i en recovery proces.
Man kan på klinikken i Linnésgade få en
gratis ”Sindsro”- behandling af det kyndige
behandlerteam, som er uddannet af Steen
Kofoed til at anvende den særlige Sindsro
behandling! Der er oprettet en støtteforening
på Facebook, hvor allerede mange har
meldt sig til.
Healer/clairvoyant - Sindsro-behandler
Steen Kofoed, har igennem tyve år fulgt
sit kald som ”hjælper” for mennesker med
brug for at fi nde roen i sig selv. På sin klinik
Avalon i København har han en hel stab af
medarbejdere - hver med deres speciale –
således at alle behandlingsformer kan tages
i brug efter individuelt behov.
Det nyeste tiltag gælder mennesker med
psykiske lidelser, som tilbydes en behandlingsform,
han kalder Sindsro. Denne behandling
skal ikke forveksles med healerbehandling,
som er meget mere indgribende
og derfor ikke egnet for psykiske lidelser.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
Sindsro-behandlingen er udviklet og baseret
på at bruge andre redskaber end den
gængse healer anvender.
Steen Kofoed mener, der er en meget
stor målgruppe, som vil kunne få gavn af
denne model, både som støtte til medicinsk
behandling og som enkeltbehandling.
En almindelig behandling, der foregår hos
praktiserende psykiater eller på en psykiatrisk
afdeling, bruger i vid udstrækning
kun medicin og mangler den personlige og
tætte kontakt til patienten/klienten, som
er så vigtig for at personen kan komme sig.
Sindsro-behandlingen tager ikke sigte på en
egentlig eller direkte helbredelse af en psykisk
sygdom, men på en støttebehandling,
der vil virke meget gunstig for helbredet, og
som kan få psyken til at reagere positivt, så
den enkelte patient kan komme meget langt
i sin recovery.
Det er et spændende tiltag, der her er tale
om, og netop fordi ”Sindsro” behandlingen
er alternativ – intensiv og støttende – vil
det være noget, som mange kan få god
nytte af. Noget andet er, at behovet for at
bruge andre metoder til at komme videre
med sin sygdom vil være noget fl ere og fl ere
søger indfriet. Her er ikke tale om pinsebevægelsens
djævleuddrivelser, eller at man
tager medicinen fra folk, men simpelthen en
dybdepleje af psyken, hvor klienten kun skal
tage imod og ikke involveres i voldsomme
ændringer af psykisk karakter.
rigmor fik en gratis behandling på klinikken
LAP-bladets reporter tog Rigmor fra LAP-
HNV med til en behandling på klinikken i København.
Når man kommer ind i de smukke
lokaler, er man straks klar over, at her er
fred og en særlig ro i alt. Man starter med at
tage overtøj og sko af – de tykke blå tæpper
indbyder også til roen, og der hviskes
kun sagte, selv i køkkenet hvor Rigmor og
jeg sætter os og drikker et glas postevand,
med psykiske problemer
inden vi går ind i behandlerlokalet. Herinde
er alle farver enten hvide eller blå – selv
tæpper og puder på briksene er blå. Der er
fi re brikse i rummet, som er adskilt af rustikke
udskårne skærmbrætter, hvor der allerede
er to andre i gang med behandlingen.
Rigmor har inden hun lægger sig på briksen
udfyldt et skema på en skala fra 0-10 med
forskellige spørgsmål, bl.a. om hvordan hendes
tilstand pt. er, og om hun har en psykisk
sygdom. Det er besvaret med, at Rigmor er
noget stresset, og at hun lider af bi-polær
sygdom med mange depressive anfald.
På briksen bliver hun pakket i tæpper, som
føles trygt. Den kvindelige behandler lægger
sine hænder bag Rigmors hoved, og
Hypotalamuskirtlen får også et let tryk.
Der bliver nu trykket let på panden, mens
behandleren sidder med lukkede øjne og
lader hænderne gøre deres arbejde i dyb
koncentration. Stilhed – ro – jeg bemærker,
at rummet er meget japansk inspireret med
skærmbrætter af træ som eneste adskillelse
mellem de øvrige klienter på briksene.
En kæmpe krystalsten i et hjørne, de hvide
vægge og de tykke blå gulvtæpper indbyder
til denne ophøjede ro. Nu holder kvinden en
hånd på Rigmors skulder, mens hun selv står
op, og der arbejdes videre med berøring ned
ad kroppen. Igennem de to tykke tæpper,
som dækker Rigmor, trænger budskabet
ind og ned i klienten, som ser ud til at være
i en drømmetilstand af total afslappethed.
Nu venter Sindsrobehandleren på at Rigmor
vågner og kommer tilbage til virkeligheden.
Så taler de lidt og sagte sammen – og om
lidt er det hele forbi.
rigmors egen oplevelse af
behandling med sindsro
”Jeg var lidt stresset da vi ankom til Avalon,
men bare det at komme ind i lejligheden,
hvor al samtale foregik hviskende, var beroligende.
Skemaet blev udfyldt, og jeg lå på
skala 7. Jeg fortalte også, at jeg igennem 16
år har lidt af sygdommen ”bi-polær affektiv
lidelse” med gentagne tilbagevendende
depressioner.
Selve behandlingen blev indledt med en
kort samtale med terapeuten, som fortalte
lidt mere om, hvad det gik ud på. Jeg fi k
at vide, at jeg blot skulle tage imod, og at
lyde og samtale i rummet ikke havde noget
med mig at gøre – kort sagt skulle jeg
slappe af. Det var en rar oplevelse at være
”i gode hænder” og at blive berørt på en
kærlig måde. Jeg oplevede det som nærvær
og omsorg.
Alt i alt var det en dejlig og behagelig oplevelse,
hvor jeg følte mig taknemmelig over
at modtage denne ”gave”. Efter de ca. 20
minutters behandling følte jeg mig tydelig
afslappet, og den stress, jeg kom med, var
væk.”
medlemsbladet lap • www.lap.dk 11
12
landsmøde 09
Foto: hAnne lØvig, torBen Petersen og hAnne WiingAArd
medlemsbladet lap • www.lap.dk
LAP’s landsledelse
Camilla Madsen, Christian Martin,
Hanne Wiingaard, Inger-Liss Christoffersen,
Katrine Woel, Lisa Juul Küttner-Eriksen,
Lise Jul Pedersen, Marianne Mogensen,
Michael P. Krog, Nils H. Andersen,
Paul B. Nielsen, Steen Moestrup og
Ulla Asmussen
supp. Inge Jensen og Jan Stig Andersen
medlemsbladet lap • www.lap.dk 13
14
AF MichAel P. Krog
hjertelig velkommen
til lAP´s landsmøde 2009 i svendborg
vi er i lAP i det tiende år!
Men det skal ikke tages bogstaveligt!
Det går ikke på tavshed – nærmest
tværtimod. LAP´s formål er nemlig at
være stemme for nuværende og tidligere
psykiatribrugere. Men selvom vi er
et lille land, kræver det en temmelig stor
stemme at blive hørt!
Heldigvis er en stemme en mangeartet
demokratisk størrelse. Nogle gange skal
man tale pænt og i et roligt stemmeleje
– andre gange skal man råbe højt for at
blive hørt.
Og selvom man nogle gange råber rigtigt
højt - bliver man alligevel ikke hørt. Nogle
gange synger man som solist - andre gange
synger man i kor – det sidste er der rig
lejlighed for i LAP.
en stemme kan dog også bruges til andet
– bl.a. på at stemme!
Vi skal senere stemme om en lang række
forslag i Landsmødeprogrammet. På lørdag
stemmer vi på en række kandidater,
som stiller op til Landsledelsen!
Og den 7. juni stemmer vi på en række
politikere, som stiller op til Europaparlamentet!
medlemsbladet lap • www.lap.dk
Politik er ikke noget, der foregår ”ude i
samfundet”. Det er noget, der fungerer
hver dag ved at lytte til hinanden – også
- eller måske især på dem, man er uenige
med. Politik er alt for vigtigt til at overlades
til politikerne!
Derfor blev LAP skabt med et motto: Intet
om os – uden os!
Det er et vigtigt budskab – og nogenlunde
nemt at huske. Ellers kan man blot
snuppe en orange kuglepen, hvor det meget
tydeligt står!
Det er vigtigt, at vi bruger vores stemme
mere og mere – højere og højere - bedre
og bedre. Og alle kan synge med! I et
blandet kor… Heldigvis synger hver fugl
med sit næb…
LAP blev offi cielt stiftet for 10 år siden
på kursusstedet Christiansminde – her i
Svendborg. Vi vender altså næsten tilbage
til gerningsstedet!
Jeg har vist været med til samtlige landsmøder
i de 10 år. Og så er det endda nærmere
11 år – for året inden stiftelsen, havde
vi et større møde på LO-Skolen i Helsingør.
Da blev der dannet en initiativgruppe
– som for friskhedens skyld hed
initi´vgruppen – det signalerede i tidens
ånd, at vi ikke var etablerede. Den var jeg
med i og har været med siden. Sammenfattende
kan jeg sige, at det har været en
blandet fornøjelse. Men dog en fornøjelse
– hvis man også har lidt trang til frustration
og machocisme.
Det har i al fald krævet tålmodighed og en
masse møder rundt om i landet!
Til gengæld har jeg set det meste af Danmark
– steder jeg aldrig ville være kommet.
Der har også været utallige møder i
Odense på sekretariatet – først på Klingenberg
15 ved siden af H. C. Andersens
barndomshjem og stormagasinet Magasin.
Siden er vi fl yttet til større lokaler på Store
Glasvej – som vist desværre ikke har særlig
relation til H. C. Andersen – til gengæld
er vi næsten nabo til TV2.
det er svært at tage enkelte
ting ud af Mindebogen
Jeg husker dog særligt en demonstration på
Christiansborg Slotsplads. Den handlede om
modstanden mod ambulant tvang!
Vi havde ikke mediernes bevågenhed den
dag. Det kan jeg undtagelsesvis og til nød
forstå!
Den dag kom nemlig årets første og største
snestorm – samtidig med at Krigen i
Irak brød ud. Danmark var i krig. Så det
var svært på fl ere måder…
Alligevel var vi en pæn fl ok mennesker,
som ventede i snestormen. Vi var en del
sjællændere og enkelte tidligere ministre,
som ventede. Vi ventede på en temmelig
forsinket bus fra Jylland og Fyn - fuld af
psykiatribrugere med fl ag og faner. Bussen
havde svært ved at komme gennem
Danmark. Efter at have udsat programmet
fl ere gange, gik talerne i gang – og
så kom bussen. LAP-folk vrimlede ud for
at høre de sidste af talerne for derefter
at slutte deres korte besøg i Hovedstaden
og tage hjem igen. Men det var trods
alt en succes – for fl ertallet vippede og
lovforslaget om ambulant tvang, som
blev lidt pænere formuleret som tvun-
gen opfølgning, blev taget af bordet. Jeg
har siden hørt, at sundhedsministeren var
temmelig sur den dag.
Og helt er det desværre ikke forsvundet
– for det spøger stadig rundt blandt især
visse Venstrefolk.
Men det jeg mest husker – når jeg mindes
– er de mange forskellige og enestående
mennesker, jeg har mødt. Jeg har det ligesom
Trine fra tegneserien Radiserne: Jeg
elsker mennesker! Det er kun folk, jeg ikke
kan fordrage!
For et menneske er et menneske, du har
mødt, mens folk er nogle, man ser i forbifarten
og i fl ertal. Jeg har mødt så mange
dejlige mennesker gennem årene i LAP!
En hel del er her desværre ikke mere –
endda en del som var yngre end jeg. Dem
tænker jeg tit på – og møder dem i andre
mennesker. Når arbejdet i LAP har været
for træls og surt - er der især en lille
håndfuld mennesker, jeg tænker på. Mennesker
som bukkede under for presset og
deres skæbner. Så retter jeg mig op – og
tænker, at det er for, dem at arbejdet skal
fortsættes!
medlemsbladet lap • www.lap.dk 15
16
Livet er svært – men for mig er alternativet
i al fald lige nu - værre. Et jubilæum
er et passende tidspunkt for både at se
tilbage og frem!
Vi skal ikke tro, at vi kan hvile på falmede
laurbær - eller har fundet formlen på den
dybe tallerken. Vi skal tro på os selv – men
også være gode til at modtage ny inspiration
udefra. Her ved jubilæet er en af
nyhederne en ny sekretariatschef, som
bliver ansat 1. juni. Hun hedder Tanja Bruhn
Jensen og kommer i morgen, fredag her
på landsmødet. Jeg har hæftet mig ved,
at hun er tidligere konkurrencesvømmer
- og at en del af hendes forrige stillingsbetegnelse
var ”inspirator”. Hun har vist
endda også uddannet sig i konstruktiv
konfl iktmægling…
Det har der af og til været brug for de
sidste 10 år…
Vi uddeler også for første gang en LAP-
Pris - for at støtte og opmuntre mennesker
og fagfolk, som har gjort et ekstra-
medlemsbladet lap • www.lap.dk
ordinært og særligt prisværdigt arbejde.
Et arbejde eller en indsats som kan skabe
forståelse og bedre forhold for psykiatribrugerne
i Danmark.
Den seneste tid har vi desværre været
ramt af sygdom på sekretariatet!
Derfor må vi her på landsmødet også
undvære Birgitte Vistofte - og Karl Bach.
Karl kommer dog fredag aften til festen –
i øvrigt sammen med sin søn, som står for
musikken. Mette Hansen fra sekretariatet
har således haft ekstraordinært travlt –
og det skal hun takkes for at have klaret!
Til slut vender jeg tilbage til H. C. Andersen.
Han sagde: Lykken er at glemme sig
selv i andre…
Det håber jeg sker for jer i løbet af de
næste par dage…
Eller i fremtiden, når I melder jer på banen
for LAP. H. C. Andersen stod som barn i
Odense og så ind igennem tremmerne til
Dåregården, hvor hans bedstefar havde
endt sine dage som sindssyg. Hvad man
end kan sige om dagens psykiatri, så er
der trods alt ingen sammenligning til dengang,
hvor man helt bogstaveligt gik for
”lud og koldt vand”. Synet inde i gården
gjorde, at H. C. Andersen hele livet igennem
var rædselsslagen for at blive sindssyg.
Som jeg før har fortalt, havde H. C.
Andersen også en psykisk lidelse – dengang
kaldet ”tvivlesyge”. Nu hedder den
mere teknokratisk OCD.
han havde mange tvangstanker
F.eks. havde han en seddel ved siden af sin
seng, hvorpå der stod: Jeg er kun skindød.
Dvs. altså kun tilsyneladende død. Han
sov nemlig så tungt, at han var bange for
at blive begravet levende. Han har også
skrevet digtet: Jeg har en Angest.
I vore dage er der en anden kunstner, som
har samme diagnose. Som også er kendt
og berømt over hele verden!
han er lige nu til Filmfestival i cannes
Hans navn er Lars von Trier. Hans helt nye
fi lm ”Antichrist”, skrev han under en stor
depression for 2 år siden. Han kæmper
som mange andre en daglig kamp mod
sine tanker, sin angst og sin lidelse. Jeg vil
gerne til slut opfordre alle til at gøre deres
til - at vi får et rigtig godt landsmøde!
Hvis I er i tvivl om noget skal opfattes
positivt eller negativt. Så tro det bedste…
Glasset er ikke halvt tomt – det er halvt
fyldt!
Det er ikke kun infl uenza der smitter!
Venlighed smitter også!
Det er svært at være menneske, men
prøv alligevel…
Jeg vil ønske alle et rigtigt godt landsmøde!
Nyd den gode mad – nyd de gode
mennesker og skab den gode stemning!
Hjertelig velkommen!
medlemsbladet lap • www.lap.dk 17
18
AF MichAel P. Krog - Foto JAn stig Andersen
lAP prisen!
Et af højdepunkterne på Landsmødet var
den første uddeling af en ny pris indstiftet
af LAP i anledning af 10-årsjubilæet.
Et af højdepunkterne på Landsmødet var sit 10-års jubilæum i Svendborg.
Den blev efter frokosten fredag den 22.
maj givet til journalist Lars Teilmann fra
Nordjyske Medier.
Lars Teilmann har i ikke mindre end 38 artikler
i Nordjyske Tidende skrevet og portrætteret
psykiatrien i dagens Danmark.
Det skete under temaet: Dødsfald i Psykiatrien,
hvor han også interviewede og
portrætterede to af LAP´s medlemmer i
Nordjylland.
LAP-Prisen skal gives som en særlig påskønnelse
og anerkendelse, samtidig med
at den skal inspirere til at fortsætte et godt
arbejde.
Prisen består af en glasskål i LAP´s farvenuance
fra Glasblæseriet i Svendborg.
Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne.
Skålens navn er ”Svendborg Skålen”, som
symbolsk står for at LAP blev stiftet og har
medlemsbladet lap • www.lap.dk
”Dødsfald i psykiatrien” er en lang, stædig
og grundig artikelserie, som kommer hele
temaet rundt og bruger de fl este journalistiske
virkemidler som nyhedsartikler,
interviews, undersøgelser, reportager og
fortællende journalistik.
Lars Teilmann har taget et særligt og ikke
synderligt populært emne under den allergrundigste
journalistiske lup: Hvorfor
dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere,
mens de er under medicinsk behandling?
Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud
over de efterladte, der interesserer sig for,
hvorfor de dør?
For eksempel den 42-årige Mike Kent
Lynge Andersen fra Nørresundby, som
embedslægen mente nok var død af en
blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag
efter al sandsynlighed var et alt for
højt medicinforbrug.
Lars Teilmann viser både i artiklerne en
meget stor fi nfølelse og respekt for at
beskytte det følsomme og private, men
samtidig komme knivskarpt og så tæt som
muligt ind på den konkrete historie.
Mange kilder er bange eller forudindtagede
over for journalister, og det kan forhindre
at mange gode historier og kommentarer
kommer frem.
Det kræver mod fra begge sider at være
så ærlig, som artiklerne giver udtryk for.
Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær
tillid og givet en stor tryghed for de involverede.
Men det har til gengæld også resulteret i
en enestående artikelserie, som også har
ændret den politiske virkelighed.
Et konkret udslag er, at sundhedsminister
Jakob Axel Nielsen på baggrund af artiklerne
har besluttet at alle uventede dødsfald
fremover skal obduceres. Ældre dødsfald
skal også undersøges.
Prisen i form af ”Svendborg Skålen”
overrækkes af en af de portrætterede - Lillian Rank.
Samtidig skal tilsynet med psykiateres
udskrivning af medicin skærpes.
Artikelserien har været med til at skabe
viden og forståelse for, hvordan virkeligheden
er for psykiatribrugere i dagens
Danmark.
Artikelserien har sørget for, at psykiatrien
bliver sat på dagsordenen.
Det er vejen frem for at skabe varige
og virkelige forbedringer for fremtidens
psykiatribrugere.
LAP håber at jubilæet bliver, endnu et
vendepunkt – gerne en milepæl - for
at LAP bliver langt mere synlig!
Vi skal sætte dagsordenen for information,
viden og forståelse for psykiatribrugernes
- og dermed konsekvenseksperternes
sag.
Pristale
LAP har - som det har været nævnt
enkelte gange her på landsmødet - i år
10-årsjubilæum!
I den anledning har vi besluttet at indstifte
en pris, som påskønnelse for særligt godt
gjort arbejde og for at støtte og opmuntre
til at fortsætte!
LAP-Prisen 2009 går til journalist Lars Teilmann
fra Nordjyske Medier. Prisen består
af en glasskål i LAP´s farvenuance fra
Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt
af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn
er ”Svendborg Skålen”, som symbol på at
LAP blev stiftet og har sit 10-årsjubilæum
i Svendborg.
LAP-Prisen 2009 gives i særdeleshed
for artikelserien ”Dødsfald i psykiatrien”,
som blev offentliggjort i Nordjyske Medier
gennem godt et års tid. ”Dødsfald i
psykiatrien” er en lang, stædig og grundig
artikelserie på ikke mindre end 38 artikler,
som kommer hele temaet rundt og bruger
de fl este journalistiske virkemidler som
nyhedsartikler, interviews, undersøgelser,
reportager og fortællende journalistik.
Lars Teilmann har taget et særligt og
ikke synderligt populært emne under den
allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor
dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere,
mens de er under medicinsk behandling?
Og hvorfor er der tilsyneladende ingen
ud over de efterladte, der interesserer
sig for, hvorfor de dør?
For eksempel den 42-årige skizofrene
Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby,
som embedslægen mente nok var
død af en blodforgiftning. Men hvor den
reelle dødsårsag efter al sandsynlighed
var et alt for højt medicinforbrug. 2 af artiklerne
handler om medlemmer fra vore
egne rækker nemlig fra LAP Nordjylland.
De er baseret på interviews med Hanne
Christensen og Lillian Rank. Begge artik-
ler er meget hudløse og fi ne portrætter.
Lars Teilmann viser både over for de interviewede
og i artiklerne en meget stor
fi nfølelse og respekt for at beskytte det
følsomme og private, men samtidig komme
knivskarpt og så tæt som muligt ind
på den konkrete historie. Mange kilder er
bange eller forudindtagede overfor journalister,
og det kan forhindre, at mange
gode historier og kommentarer kommer
frem. Det kræver mod fra begge sider at
være så ærlig, som artiklerne giver udtryk
for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær
tillid og givet en stor tryghed for
de involverede. Men det har til gengæld
også resulteret i en enestående artikelserie,
som også har ændret den politiske
virkelighed.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har
på baggrund af artiklerne besluttet at alle
uventede dødsfald skal obduceres fremover.
Ældre dødsfald skal også undersøges.
Samtidig skal tilsynet med psykiateres
udskrivning af medicin skærpes. Det
er et fl ot stykke journalistisk arbejde du
har gjort, som har været med til at skabe
viden og forståelse for, hvordan virkeligheden
er for psykiatribrugere i dagens
Danmark. Artikelserien har sørget for, at
psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det
er vejen frem for at skabe varige og virkelige
forbedringer for fremtidens psykiatribrugere.
Vi håber at jubilæet bliver endnu
et vendepunkt – gerne en milepæl - for
at LAP bliver langt mere synlig!
Vi skal sætte dagsordenen for information,
viden og forståelse for psykiatribrugernes
- og dermed konsekvenseksperternes
sag. Vi håber med Prisen at give dig
inspiration til at gå videre – du har i al fald
givet os inspiration til at gå videre!
Tillykke med Prisen – først får du en
plaqette!
medlemsbladet lap • www.lap.dk 19
20
hAndlingsProgrAM for lAP
i det kommende år vil landsledelse, medlemmer og
ansatte især arbejde med at indfri følgende mål:
1. Organisation, samarbejde og sammenhæng
2. Flere og mere aktive medlemmer
3. LAP mere synlig
4. Påvirke lovgivning og praksis
Mål og delmål:
1. organisation, samarbejde og sammenhæng
Vi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i
organisationen for at opfylde LAP’s formål ved at:
· gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationen
· skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger,
individuelle og kollektive medlemmer
· øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af
grundforeninger og netværksgrupper
· udvikle rammer hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere
indbyrdes kan udveksle erfaringer og afprøve nye samværsformer
og selvhjælpsinitiativer
· sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse,
forståelse og solidaritet
· arbejde for at Empowerment får en plads i LAP´s vedtægter
og/eller principprogram
· alle LAP´s møder gøres åbne, så alle medlemmer har en mulighed
for deltagelse, dog uden tale- og stemmeret. Dato for
møderne offentliggøres i LAP´s blad og på hjemmesiden
· strategiplanen omdøbes til en aktivitetsplan og gøres mere brugervenlig.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
2. Flere og mere aktive medlemmer
Vi vil højne aktivitetsniveauet i foreningen og øge antallet af individuelle
medlemmer til mindst 1000 og antallet af kollektive
medlemmer til mindst 100 ved at:
· være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere
færdes
· gennemføre en medlemshvervekonkurrence
· udgive et internt nyhedsbrev til aktive medlemmer minimum
hver anden måned
· udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupper
· sikre de nødvendige økonomiske og organisatoriske ressourcer
til grundforeninger og netværksgrupper.
3. lAP mere synlig
Vi vil gøre LAP som brugerorganisation kendt i den brede offentlighed
og blandt mulige medlemmer ved at:
· udvikle et netværk af erfaringseksperter, udbygge, forankre og
koordinere LAP’s mediekontakter
· søge at ændre det medie skabte billede, der sætter lighedstegn
mellem psykisk sygdom og kriminalitet
· Korskampagne, arbejdsgruppen skal tydeliggøre at kampagnen
skal handle om medicinrelateret dødsfald
· markere foreningens 10 års jubilæum.
2009 - 2010
4. Påvirke lovgivning og praksis
Vi vil søge at påvirke lovgivning og praksis i retning
af LAP’s formål og principper ved at:
· være synlige som aktør overfor politikere, embedsmænd,
praktikere og mulige samarbejdsparter,
samt hvor man er i foreningen at påvirke
kommune, regioner og stat
· højne informationsniveauet og formidlingen internt
i organisationen om egne initiativer og resultater
på lovgivnings- og praksisområder
· afdække, inddrage og udvikle foreningens ressourcer
lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejde
og udvikling af praksis
· forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og
principiel interesse og betydning for foreningens
medlemmer
· igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede
tiltag og projekter
· arbejde konkret med medlemmernes forsikringsmæssige
interesser
· arbejde for at samtlige medier i Danmark indfører
etiske retningslinjer for hvordan billeder af
psykosocialt handicappede bliver retvisende
· lave research om Term-modellen med henblik
på at afklare LAP´s holdning til denne samt videre
formidle dette til medlemmerne.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 21
22
AF hAnne lØvig
10 Års JUBilÆUM Med PoMP og PrAgt
LAP fejrede sit flotte 10 års jubilæum på Hotel Svendborg
i dagene 21.-23. maj
På en dejlig majdag indkvarterede, mere
end 100 LAP medlemmer på Hotel Svendborg.
Her skulle vores landsmøde fi nde
sted - og hermed også ti års jubilæet for
LAPs' tilblivelse. Her var fra starten en god
stemning alle medlemmer imellem, og vi
havde da også de smukkeste rammer og
betingelser på Hotel Svendborg. Landsmødet
startede med landsledelsens beretning,
som blev enstemmigt vedtaget. Senere
blev regnskab og budget vedtaget med
et overvældende fl ertal, en enkelt stemte
imod og en håndfuld undlod at stemme.
Der var mange gode debatter på landsmødet.
Blandt andet om tvang, medicinrelateret
overvægt og lidt fra det internationale.
Vi vedtog også at igangsætte en landsdækkende
kampagne imod medicinrelaterede
dødsfald.
ros til dirigenterne
Som vi har været heldige med de sidste
par år, var Pernille Jensen og Benny Lihme
igen dirigenter (fi ndes de mon bedre i Danmark?)
Hold da op hvor de kan styre en fl ok
talelystne, som bare har så meget på hjerte.
Hvor er vi berigede, at vi har dem, som
kan komme og styre og dirigere et godt
landsmøde. Pernille Jensen skar fl ere gange
igennem og sagde: ”Det her er lige til en
arbejdsgruppe, det er simpelthen så spændende,
så det er I nødt til at gå videre med”.
eksklusionsparagraf
Sidste års landsmøde var en eksklusionsparagraf
til afstemning på landsmødet, som
er den højeste beslutningsmyndighed. Her
skulle 2/3 stemme ja til eksklusionsparagraffen,
for at den kunne blive vedtaget.
Det var ikke tilfældet sidste år. Og så kunne
denne beslutning tages op til afstemning
året efter (altså i år). Her ville halvdelen
af stemmerne være nok efter vedtægterne.
Da det skete ved håndsoprækning,
vurderede dirigenterne, at der var (stort)
medlemsbladet lap • www.lap.dk
fl ertal, men et medlem ønskede skriftlig
afstemning. Da et andet kvikt medlem lige
havde læst vedtægterne grundigt igennem
og sagde, der skulle være mindst 10, der
ønskede skriftlig afstemning, blev der afstemning
om dette ved håndsoprækning.
Der var mere end 10 (det er bare demokrati,
som Erik Olsen fra FAP København sagde til
mig i pausen, da de talte stemmer op). Den
skriftlige afstemning endte ud i, at eksklusionsparagraffen
blev vedtaget - altså at det
er muligt at ekskludere et medlem i yderste
konsekvens.
nyindstiftet lAP-pris
Journalist Lars Teilmann fra Nordjyske
Tidende skulle have vores LAP- pris. Han
skulle have den for at have skrevet en hel
- (nærmest) serie om dødelighed omkring
medicin - og især bivirkninger og medicincoctails
(alt for mange præparater sammen).
Lars Teilmann kom og modtog prisen
fredag. Michael Krog talte først og berettede
om, hvorfor vi var glade for at overrække
Lars Teilmann prisen. Og bagefter
talte prismodtageren, i lang tid om, hvordan
han først havde set et foto af en pige
- Louises' gravsten, hvorpå der havde stået:
”Medicinen tog mit liv” og senere fandt ud
af, at hendes mor havde lovet hende, at
det skulle der stå på stenen. Det var meget
stærkt, da han talte, og der var ’dødstille'
i salen imens - meget symbolsk... Man
ville kunne have hørt en knappenål falde til
jorden, og tæpperne var 3 cm tykke (!!!)
Meget bevægende. Lars Teilmann sagde til
sidst, at han mente det havde været vigtige
10 år for - og især med - LAP, men at
han troede de næste 10 år ville blive endnu
mere vigtige. 'Tiden er klog,' som Holger fra
Roskilde sagde til mig aftenen før i en anden
sammenhæng. Det passer vist også meget
godt ind her. Journalisten fi k overrakt en fl ot
Svendborgskål udført af glaskunstner Bente
Sonne fra Glasblæseriet i Svendborg, hvor
det første stiftende møde også fandt sted.
Festmiddag
Senere om fredagen var der festmiddag.
Karl Bach Jensen (konsulent i LAP - og en
af de allerførste igangsættere til LAP) havde
haft lidt meget om ørerne, så han havde ikke
været til selve landsmødet, men han kom
heldigvis og deltog i festmiddagen, hvor
hans søn Tor så også var DJ senere og spillede
op til dans. Men inden Tor spillede op til
dans og festmiddagen var fortæret, havde
vi allesammen den fornøjelse at være i selskab
med Michael Falch, som spillede og
underholdt, og det var på den dejligste og
mest nærværende måde, hvor han på ærlig
og 'lige - over'- vis fortalte os, at han også
selv havde haft det rigtig, rigtig svært. Som
den helt store overraskelse kom en RIGTIG
pølsevogn ind på selve hotellet, og det var
så natmad. Hold da helt op.
vitser
Om lørdagen var det PÅ den igen. Og her
kan Benny Lihme holde os rigtig vågne,
når han fortæller om sin barndom i en eller
anden provinsby (var det Køge?) Dengang
kunne man åbenbart komme gratis i biffen,
hvis man gik baglæns ind, for så troede de
man var på vej ud (!!!)
På gensyn
Undervejs var der workshops og mini-konferencer.
Hyggesnak og en masse socialt
samvær på tværs af de forskellige landsdele.
Den nye landsledelse blev valgt som
noget af det sidste lørdag, inden vi skulle
sige farvel til hinanden og Hotel Svendborg.
Der var mange der stillede op, og der blev
valgt en landsledelse med en god blanding
af de unge nye kræfter og nogle af de mere
garvede inden for LAP.
Vejret var lige fra strålende sol til småkøligt,
- og et enkelt tordenskrald eller to blev det
også til. Nok sådan nogenlunde som situationen
står med mange af de store ting i LAP.
Men mere SOLSKIN ville jo altid være godt.....
der var engang
Der var engang - sådan hedder det i eventyr,
Og når man taler om tid der har været.
Der var engang – nogle mennesker der blev trætte
af konstant at være kasteløse kastebolde
for andres nedladenhed, uforståenhed og angst.
Derfor satte de sig sammen og talte dybt og længe -
lad os lave vores helt eget patchwork tæppe
føje LAP til LAP i en stor og broget fl ok,
for vi er ikke spor unaturlige, bare fi nurlige
Mange kampe er kæmpet, mange skal kæmpes endnu
på vejen fra – Dem og os – til du og du og du og du -
til dagen hvor alle bare er mennesker af lige værd.
Selv om nogle danser livets dans med slinger i valsen,
mange fordomme gror alt for frodigt i Danmarks jord.
Derfor er der stadigt brug for gartnere og lugekoner
for gennem ti år blev nogle LAPper slidte og faldt af,
nogle forlod helt denne jord, til dem disse ord
I er ikke glemte, der er nogle der husker jer.
I kommende tiår skulle vores tæppe gerne dække
fra kyst til kyst med tusind brogede smukke LAPper.
Om tyve år bør alle vide at normalitet er et fi kseringsbælte,
der hæmmer og dræber mangfoldighedens blomstring.
For sindet har fl ere facetter end psykiatrien fatter.
For den du ser spejlet er menneske, før end diagnose
i en verden af skæve, frie, fantasifulde mennesker
der nyder hinandens ideer i kærlig tolerance
og for længst har begravet normaliteten i en ukendt grav.
Tænk – ja prøv den tanke, at om tyve år er LAP blevet overfl ødig
og psykiatrien en krølle på historieskrivningen.
Se det ville være et virkeligt eventyr!
Bo steen Jensen
JUBilÆUMs digt
medlemsbladet lap • www.lap.dk
23
Mere i pension
når du bliver gammel - også for førtidspensionister
Hvis man er på førtidspension, kan man lave en pensionsopsparing.
Man indbetaler selv 1/3, som er ca. 250 kr. om måneden, og staten
giver de sidste 2/3, så man har en opsparing på næsten 800 kr.
om måneden. På den måde vil overgangen til folkepension ikke
blive helt så svær. Beløbet bliver trukket over pensionen. Man
24 medlemsbladet lap • www.lap.dk
kan ringe til pensionskontoret der, hvor man nu bor, og tale med
egen sagsbehandler om det. Her er de behjælpelige med at ordne
det praktiske.
Hanne Løvig
nY seKretAriAtscheF i lAP
Kære alle
Den 1. juni startede jeg offi cielt som
sekretariatschef i LAP. Jeg var dog så
heldig at få en invitation til at deltage
i LAP´s Landsmøde. Det var en god
oplevelse, og det var rigtig dejligt at
se og møde så mange engagerede
medlemmer i foreningen.
Jeg har tidligere arbejdet i det
private erhvervsliv, i en mindre
og i en større kommune. Nu
glæder jeg mig til at kunne være
med til at understøtte det frivillige
initiativ og håber at rigtig
mange af foreningens medlemmer
vil bruge sekretariatet.
LAP har en vigtig sag at arbejde for,
nemlig at sætte fokus på nuværende
og tidligere psykiatribrugeres egne interesser,
og jeg er stolt og glad for, at
jeg må være med.
Mange HiLsner
tanJa B. Jensen
sekretariatsCHef
”intet oM os uden os”
indmeldelses blanket
NAVN:
JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og
ønsker medlemskab af LAP [100 kr. årligt]
JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab
af LAP for vores forening/værested/institution
m.v. [kontakt sekretariatet]
JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement
på Medlemsbladet LAP [125 kr. årligt]
JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAP til
vores institution/forening [250 kr. årligt]
JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt
JA a Kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt
ADRESSE:
POSTNR. & BY:
REGION:
EVT. TLF:
EVT. EMAIL:
JUridisK BistAnd
indMeLdeLse kan også foregå på WWW.Lap.dk
til lAP’s
MedleMMer
Skriv til vores
jurist Erik Olsen
på jurist@lap.dk
eller ring på
tlf. 70 27 11 85
Tirsdag kl. 9-12
Torsdag kl. 12-16
samt kl. 19-21
AF eriK olsen, JUridisK KonsUlent For lAP
Uddannelse og arbejde – erfaringer og
På LAPs landsmøde i Svendborg blev der,
som en del af det samlede program, holdt
en minikonference om de erfaringer og
holdninger medlemmerne har til uddannelse
og arbejde. Lise Jul Pedersen fra
landsledelsen var den, der på sin velkendte
levende og engagerede måde, havde påtaget
sig opgaven som ordstyrer.
En række medlemmer havde meldt sig som
oplægsholdere og fortalte indledningsvis
i nogle korte indlæg om deres egne personlige
erfaringer med - som nuværende
eller tidligere psykiatribruger - at benytte
uddannelsessystemet eller opnå ansættelse
på arbejdsmarkedet.
Der blev berettet om meget forskellige
forløb og erfaringer i en lang rejse gennem
sygdom, medicin, uddannelse og job,
på et ikke altid lige venligt arbejdsmarked.
Det omfattede både start på såvel mere
korte udannelser som på universitetsuddannelser.
Job-spektret rakte tilsvarende
bredt. For nogles vedkommende var der
tale om gentagne skift mellem sygdom og
uddannelse og arbejde, der fl ere gange var
blevet genoptaget.
Der var f.eks. et tilfælde, hvor et medlem
i en moden alder havde bevæget sig fra
førtidspension gennem uddannelse frem
til fuldtidsarbejde på normale vilkår.
En anden havde prøvet med mindre held.
Her var oplevelsen nærmest, at arbejdspladsen
mere blev en del af problemet end
en del af løsningen i forsøget på at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Det var yderligere
et problem, at kommunen tydeligvis
ikke prioriterede at hjælpe førtidspensionister
tilbage til arbejdet. Tværtimod følte
man sig parkeret og passiviseret og det var
meget op ad bakke, hvor man selv måtte
forsøge at kæmpe sig igennem.
De personlige indlæg blev fulgt op af en
yderligere erfaringsudveksling mellem
deltagerne i konferencen. Der udkrystalliserede
sig her nogle centrale budskaber.
LAP
Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
+++ 9059 +++
5000 Odense C.
Følg med på www.lap.dk deltag i debatten!
Det er vigtigt at undgå den professionelle
offerrolle – ofte støttet af behandlersystemet.
Selvstigmatisering, ved at præsentere
sig ved sin sygdom, er ofte en
fælde, man falder i.
Nøgleord var anerkendelse, respekt og
værdighed og optræden med åbenhed,
ærlighed, autenticitet og ansvarlighed.
Vigtige skridt på vejen er også at holde
fokus på, hvad man kan – ikke hvad man
fejler. Men samtidigt have den nødvendige
selv- og sygdomsindsigt til at kunne være
ærlige over for en arbejdsgiver om, hvad
sygdommen betyder. Man må være bevidst
om både sine stærke og svage sider.
Det kan være godt at få en klar diagnose,
så man kender præmisserne for sine jobmuligheder
– men det kan også blive en
sovepude. Det er vigtigt ikke at se sig selv
som permanent syg, men anlægge en recoverytankegang.
I sidste ende er det kun
en selv, der kan gøre én rask.
Sendes
ufrankeret.
Porto er
betalt
holdninger
Det blev fremhævet, at uddannelse og arbejde
kan være helt forskellige ting. Under
uddannelsen er man ofte mere frit stillet
og er ikke i samme grad tvunget til at forholde
sig til andre. På arbejdspladsen kan
det også være andre ting, der tæller end
faglig kunnen. Her betyder det også meget,
hvad andre tænker, og hvordan man
optræder.
Det kan være svært at lære, hvordan man
gebærder sig på arbejdspladsen, når man
skal i gang igen. Løsningen kan her være
kurser, der specifikt forbereder den enkelte
på dette område. Deltagelse i frivilligt arbejde
kan dog også være en af de måder,
man kan styrke sin sociale kompetence på.
De vilkår, man møder, opleves meget forskellige
fra arbejdsplads til arbejdsplads,
men det blev paradoksalt nok fremhævet,
at sundhedssektoren ofte var den mest
fordomsfulde og vanskelige at arbejde i.
Der var ikke noget entydigt svar på, hvor
meget uddannelse og arbejde betyder for
alle.
Uddannelse og arbejde er det, der for nogen
giver den afgørende identitet, men
andre fandt, at pensionen giver en frihed
og tryghed, som de lever godt med. Det
helt afgørende er at finde noget, der giver
livet værdi.
Selv om de oplevelser og holdninger, der
kom frem var meget forskelligartede, var
det dog den fremherskende opfattelse, at
der var vigtigt, at den enkelte fik mulighed
for selv at finde sin egen vej til en meningsfuld
tilværelse.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 27
28
XXX AF MichAel Krog - Foto hAnne WiingAArd
Møde i mørket
Fredag aften kl. 21.00 trådte en sortklædt
mand ind på scenen i festlokalet på Hotel
Svendborg.
LAP havde 10-årsjubilæum og Landsmøde
og det skulle fejres på passende manér.
Det blev det med sangeren og sangskriveren
Michael Falch, som sad med sin tre
guitarer alene på en scene.
Mic hael Falch er 52 år og har længe været
en af hovedkræfterne på den danske
musikscene.
Men han også har markeret sig i resten af
kulturmiljøet. Han er musiker, men har haft
afstikkere som skuespiller i fl ere fi lm, især
medlemsbladet lap • www.lap.dk
markant som den navnløse journalist i to
fi lmatiseringer af Dan Turéll´s kriminalserie
om skyggesiden af Vesterbro. Han har også
spillet far til en pige, som får en hest på
trods af, at de bor på fjerde sal.
Michael Falch skriver ikke blot sange, men
også journalistik. Først i de for længst hedengangne
tidsskrifter MM, Levende Billeder
og Staccato. Det sidste husker jeg
især, fordi han var redaktør af Staccato i
begyndelsen af 80´erne. Staccato havde
en større artikel og et portræt af den amerikanske
rocklegende og trubadur Bruce
Springsteen og bad derfor også Michael
Falch om at fortælle om sit møde med sit
store idol og forbillede.
Det journalistiske har Michael Falch udvidet
til et helt forfatterskab. Han har skrevet
fl ere selvbiografi ske bøger, og for 3 år
siden skrev Torben Bille desuden bogen ”Ud
af mørket” om ham.
En ting er at Michael Falch er klædt i sort,
men i hans univers går et bestemt ord igen:
Mørke.
En af fi lmene hed ”Mord i Mørket” og en
af hans kendteste sange er ”Mød mig i
mørket”.
Først og størst er musikken…
Den spillede også hovedrollen på fredagens
festaften. Michael Falch er overbevisende
veloplagt og spøger med, at det her er virkelig
showbizz med så stærke lamper. Han
prøver fl ere gange med missende øjne at
se aftenens publikum. Til sidst spørger han
ud i forsamlingen: ”Hvordan ser I ud?
Svaret kommer fra en kvinde på første
række: ”Vi ser sindssygt godt ud!”
Stort smil – stemningen er lagt.
Michael Falch fortæller, at dette er første
job i hans nye alene-tour.
Han synger sine sange om tilgivelsen, der
står for enden af vreden, og om hvordan
han har erkendt, at tilværelsen er hans
eget ansvar.
Meget af hans liv har udgangspunkt i Vesterbro,
således også en sang om Vesterbros
Torv og den splittelse, vi alle kender.
På torvet ligger en kirke og ved siden af
Budda Bar. Hvad skal man vælge? ”Jeg går
i glæde og sorg over Vesterbro Torv.” Og
ender i den fortrøstningsfulde sætning:
”Du har lige så mange chancer, som der er
dage tilbage”.
Michael Falch har mange poetiske billeder i
sit repertoire – også et om en drengs store
fødselsdagsønske: ”Kære Vorherre – jeg
bli´r 11 den fjerde”. Ønsket er en fodboldtrøje
med tallet 11 på ryggen, vistnok fordi
det i sin tid var Ulrich Le Fevres nummer.
Tidligere på dagen var der lyd- og teknikprøve,
hvor det opdages at et mikrofonstativ
mangler. Kan vi tage et kørende
interview? Selvfølgelig og derfor foregår
noget af snakken i hans – sorte – gearvogn
i øsende regn på vejen hjem til hans
landsbyidyl af et hus på Tåsinge i udkanten
af Svendborg. Her har han boet godt et år.
Et sted som også giver sange – og ro…
Det har givet ham frihed – også frihed for
fristelser. Og ro har Michael Falck brug for.
Han har – som han selv udtrykker det –
været selvmedicinerende i mange år. Alt
for mange år.
Nu har han været ”clean” og ikke rørt en
dråbe spiritus eller røget en cigaret i 7 år.
Han kender også til psykiatrisk skadestue
på Gentofte Amtssygehus. Problemerne
startede med en opvækst i en dysfunktionel
familie, men han måtte erkende, at
det ikke var nogen undskyldning for ikke
at klare problemerne selv.
Michael Falch fortæller, at han er stolt over
at kunne bruges i LAP-sammenhæng, med
et publikum som virkelig slås med deres
sind og tager deres kampe med livet. Efter
hans breakdown har det givet ham mening
at turde skrive mere om sit eget liv og de
skyggesider, der har gjort ham til det menneske,
han er i dag.
Han siger selv, at hans sange altid har
handlet om mennesker, der ikke har det
umiddelbart nemt med at være menneske.
Med hensyn til øl og spiritus, så er han
aldrig gået efter smagen men virkningen.
Det har været selvmedicinering for at kunne
være en anden end den, han var – og
for at kunne stå på scenen. Piller og alt det
andet lort har stået bag ham – også i hans
ægteskab. Han havde overladt magten til
giftstofferne for at slippe for at lære sig
selv at kende. Det krævede nemlig mod.
Derfor var han også svag i ægteskabet.
Nu går han i stedet til sine ugentlige møder
og har sine morgenseancer med at meditere.
Han forbereder sig og mediterer også
1½ time inden hver koncert.
Jeg forsøger mig med et optimistisk
spørgsmål, om han har det ligesom maleren
Jørgen Nash, at ”det er aldrig for sent
at få en lykkelig barndom?” – ”Ikke ligefrem,
men jeg kan da godt have det som
en hundelort, at jo mere der bliver rodet
rundt i den, jo mere lugter den…”
- Du har fået det bedre som menneske
og sangskriver ved at turde skrive mørke
sange om dit eget liv og eksistentielle problemer.
Men hvordan er det så gået kommercielt?
- Ja, det er modsat. Det er noget af det
mindst kommercielle. Men jeg er aldrig
bange for at dø af sult. Sårbarhed har været
et tema, siden jeg var dreng. Jeg tror
nok vi har en sjæl. Min sårbarhed har været
ekstrem. Jeg har haft store selvværdsproblemer.
Det er ikke så godt, når man skal
ind på en scene. Så er det ”man” må låne
til sit mod gennem spiritus og alt det der…
Så er man i sit ydre, når man stiver sig selv
af.
Det store spørgsmål for Michael Falch har
været: - Hvordan skulle jeg turde gå ind på
en scene? Hvordan skulle jeg kunne blive
menneske på en anden måde?
- Efter hver turné var jeg på afvænning.
Jeg havde rigtig dårligt selvværd. Ægteskabet
brasede sammen. Jeg var på et nulpunkt.
Scenen var ikke en styrkelse, men
det at se sig selv i øjnene var.
At min opdagelse af, at alle mine problemer
kommer af frygt, ikke skyldes en ”terapeut”,
men ”en lang terapeutisk proces”.
Men jeg har lagt barndommen bag mig og
haft fl ere år i positiv fremdrift. Her på Tåsinge
har jeg det godt – og der er mange
sange på vej. Der er et nyt album på vej…
Festaftenen blev en Falch-aften og var noget
nyt på et Landsmøde. Mange mente, at
det gerne måtte gentages. Måske man ligefrem
skulle anskaffe sig et kollektivt Falchabonnement?
På den anden siden mente
fl ere, at det ville være svært at få de mange
diagnoser med, som ville være til stede.
Men Michael udviste så stor imødekommenhed
og velvilje, at det ikke er umuligt…
medlemsbladet lap • www.lap.dk
29
30
AF:KArl BAch Jensen, UdviKlingsKonsUlent
lAP’s
bemærkninger
til velfærdsministeriets Forslag til Folketingsbeslutning
om danmarks ratifikation af
Fn’s konvention om rettigheder for personer
med handicap
Vi kan i store træk tilslutte os de af Danske
Handicaporganisationer fremsendte
bemærkninger, men ønsker med denne
henvendelse at uddybe en række emner
af særlig betydning for det psykosociale
handicapområde.
Danmarks ratifikation: Vi er ikke enige med
ministeriet i, at der i Danmark allerede findes
relevant lovgivning med henblik på at
indfri konventionens bestemmelser. Vi
mener, at eksisterende lovgivning på en
række områder bør kigges nærmere efter
i sømmene, og at der på nogle områder
er brug for helt nye love, for at Danmark
kan siges at leve op til konventionen, både
hvad angår borgerlige og politiske rettigheder
såvel som sociale, økonomiske og
kulturelle rettigheder.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
Formål (art. 1)
Det bør ved ratifikationen udtrykkeligt
fremgå, at personer med psykosocialt
handicap, dvs. personer der er eller har
været ramt af en psykisk lidelse er fuldt ud
omfattet af konventionens bestemmelser,
dette fordi den danske stat indtil nu kun i
begrænset omfang har inkluderet denne
personkreds i den førte handicappolitik,
såvel hvad angår diverse lovgivning som
udmøntningen heraf i praksis.
generelle principper (art. 3)
En række af de i artiklen fremhævede principper
opleves ofte ikke at være gældende,
når man er eller har været ramt af en psykisk
lidelse, fx den personlige autonomi,
herunder friheden til at træffe egne valg,
ikke-diskrimination, fuld inklusion i sam-
fundslivet og respekt for forskellighed og
lige muligheder.
generelle forpligtelser (art. 4)
I artiklens afsnit 3 står der, at staten indgående
skal rådføre sig med og aktivt involvere
personer med handicap gennem
de organisationer, som repræsenterer dem.
Som medlem af WNUSP – verdensnetværket
af psykiatribrugere og – overlevere
har vi i LAP fulgt med og deltaget i
hele processen med udarbejdelse og vedtagelse
af konventionen. Det undrer os, at
vi ikke på forhånd var medtaget i ministeriets
høringsliste, idet vi tidligere har afgivet
høringssvar og desuden har informeret
internationalt kontor om, at vi indtil videre
er udelukket fra optagelse i Danske Handi
caporganisationer, da man i forvejen har en
medlemsorganisation på sindslidende området.
Dette på trods af, at vi er den eneste
egentlige landsdækkende af-organisation
på det psykosociale handicap-område, repræsenterende
mere end 3.500 nuværende
og tidligere psykiatribrugere.
Vi skal derfor opfordre ministeriet til, at LAP
fremover medtages ved diverse høringer og
direkte bliver involveret i ratifikations- og
implementeringsarbejdet.
lighed og ikke-diskrimination (art. 5)
Netop personer med psykosocialt handicap
udsættes for omfattende diskrimination
og mangel på rimelig tilpasning på stort
set alle sektorområder. Der er brug for
en særlig understregning af, at en sådan
diskrimination ikke kan opretholdes, ligesom
der bør arbejdes systematisk med at
afklare, hvad rimelig tilpasning kan bestå
i, når og hvis man er ramt af et psykosocialt
handicap. Staten kunne netop her gå
i spidsen ved at ophæve diskriminerende
bestemmelser i diverse lovgivning over for
personer med psykiske lidelser/psykosocialt
handicap.
Børn med handicap (art. 7)
Det er en udbredt praksis her i landet, at
børn og unge med psykiske vanskeligheder
ikke kan få den fornødne hjælp, støtte
og psykosociale behandling med mindre
deres vanskeligheder er blevet diagnosticeret
og i mange tilfælde bøjet sig for
krav om psykofarmakologisk behandling.
For at indfri konventionens bestemmelser
bør der ske en kraftig udbygning af det
kommunale beredskab på det psykosociale
område, således at barnets tarv vejer tungere
end skolers, institutioners og forældres
manglende accept af forskellighed
og anderledeshed som et grundlæggende
menneskeligt vilkår.
Bevidstgørelse (art. 8)
Der er foretaget en række samfundsvidenskabelige
undersøgelser, der bekræfter, at
personer med psykosocialt handicap rangerer
lavt i den almindelige befolknings øjne,
og at holdningerne er forankret i stereotypier
og fordomme. Det bør derfor indgå som
en væsentlig del af statens arbejde med at
ratificere og implementere konventionen,
at der i samarbejde med LAP og andre interesseorganisationer
arbejdes systematisk
med et folkeoplysende og bevidstgørende
arbejde på dette område.
tilgængelighed (art. 9)
Begrebet forbindes oftest med personer
med fysiske og/eller sansemæssige
handicap, men også på det psykosociale
område bør der arbejdes med at øge tilgængeligheden.
F.eks. har mange personer
med angstprægede lidelser svært ved at
opholde sig i moderne ”gennemsigtigt”
byggeri og ved at benytte offentlige
transportmidler, ligesom der blandt personer
med psykosocialt handicap er relativt
mange, der har vanskeligheder med at
benytte moderne informations teknologi
sammenlignet med resten af befolkningen.
retten til livet (art. 10)
Som det har været dokumentet i dagspressen
det seneste års tid (især Nordjyske
medier) er der et stort antal ”uforklarlige”
dødsfald blandt personer med psykosocialt
handicap i psykofarmakologisk behandling,
især blandt psykiatribrugere, der under
tvang eller frivilligt er ordineret neuroleptika,
såkaldt antipsykotisk medicin. Ligeledes
må der formodes at være en endog meget
høj risiko for, at der blandt den ældre del
af befolkningen sker et større antal dødsfald
grundet mange ældres vanskeligheder
med at nedbryde indholdstoffet i de såkaldte
”lykkepiller”. Der har indtil nu været
meget lidt bevågenhed fra sundhedsmyndighedernes
side om denne problematik,
hvilket kun kan opfattes som manglende
respekt for livet, når det gælder personer
med psykosocialt handicap, kombineret
med en alt for stor negativ indflydelse fra
lægemiddelindustriens side, når det gælder
udvikling og tilgængelighed af ikke psykofarmakologiske
behandlingsformer.
Ligeledes ønsker vi på det kraftigste at
advare imod en uheldig tendens i den medicinske
forskning til, at fokusere ensidigt
på genernes betydning for udvikling af
psykiske lidelser med en risiko for, at det
på lidt længere sigt vil blive legitimt at udføre
fosterdrab på ufødte, der menes at
repræsentere en uønsket, men naturlig
mangfoldighed i menneskets biologi.
lighed for loven (art. 12)
Vi mener ikke, man fra ministeriets side
fuldt ud har forstået rækkevidden af bestemmelserne
om fuld rets- og handleevne
uanset handicap. Netop forståelsen
og rækkevidden af bestemmelserne i artikel
12 vil være hovedemne for det første
medlemsbladet lap • www.lap.dk 31
seminar, der her til efteråret afholdes for
den i henhold til art. 34 og efterfølgende
artikler valgte komite. Der er allerede i
regi af IDA (International Disability Alliance)
foretaget en uddybende beskrivelse
af, hvordan princippet om støttet
beslutningstagen fremover bør afløse
diverse lovgivning om umyndiggørelse og
værgemål. I LAP mener vi ikke, at nugældende
værgemålslovgivning kan opretholdes.
Ligeledes mener vi, at en umiddelbar
konsekvens af bestemmelserne i art. 12 vil
være, at det af LAP udviklede dokument,
Psykiatrisk Testamente, gives retsgyldig
virkning, når og hvis personer, der formodes
at være i en situation, hvor psykiatrilovens
betingelser om frihedsberøvelse og
tvangsbehandling kan tages i anvendelse,
har udfyldt et sådant dokument.
Frihedsrettigheder (art. 14, 15, 16 og 17)
Vi stiller os i LAP stærkt tvivlende over for,
at det på lidt længere sigt vil være muligt
at opretholde nugældende diskriminerende
lovgivning om tvang i psykiatrien
og bestemmelser i Straffelovens §§ 16,
69 og 70 om ”straffrihed” og idømmelse
af langvarige behandlingsdomme. Straffelovsbestemmelserne
opfylder ikke det
almindelige proportionalitetsprincip, men
anvendes ofte på grund af manglende indsigt,
dårlig uddannelse blandt og ligefrem
provokationer og overgreb begået af offentligt
ansatte i det psykiatriske behandlingssystem.
32 medlemsbladet lap • www.lap.dk
Vi mener, der bør pågå et nærmere undersøgelses-
og udredningsarbejde, hvad
angår lovgivning og praksis på området, og
vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed
i et sådant undersøgelses- og udredningsarbejde.
ret til et selvstændigt liv og til inklusion (art. 19)
Med afviklingen af de gamle statshospitaler
tog man fra statens side et stort
skridt henimod inklusion af borgere med
psykosocialt handicap i det almindelige
samfund. Der er under samlebetegnelsen
”socialpsykiatri” blevet skabt en lang række
gode og inkluderende tiltag for borgere
med alvorlige psykiske lidelser, men en
del af de socialpsykiatriske boformer og
dagtilbud har ikke fulgt med tiden og lever
ikke op til ånden i Lov om social Service om
ret til et så selvstændigt og selvhjulpent liv
som muligt. Der bør derfor også på dette
område foregå et undersøgelses- og udredningsarbejde
om, hvordan sådanne tilbud
kan moderniseres eller afl øses af mere
tidssvarende tilbud, hvor den enkeltes ret
til at leve i tidssvarende fysiske rammer og
med adgang til selv at defi nere og vælge
relevant hjælp og behandling respekteres.
Ytrings-og meningsfrihed (art. 21)
Det er ikke ualmindeligt at personer med
såkaldt ”overlødige ideer” knægtes i deres
ytrings- og meningsfrihed og frivilligt eller
under tvang sættes i psykiatrisk behandling
af offentligt ansat og lønnet personale,
som af ateistiske eller andre ”underlødige”
grunde ikke forstår og respekterer anderledes
tilgange til, hvordan verden er
skruet sammen, eller som direkte ønsker
at undertrykke personer med selvstændige
religiøse ideer, f.eks. såkaldt ”gudsbevidsthed”.
respekt for privatlivet (art. 22)
Såvel psykiatrilovens bestemmelser om
udskrivningsplaner som de for nyligt indarbejdede
bestemmelser i Straffeloven
om offentlige myndigheders og private
leverandørers ret til at udveksle personfølsomme
oplysninger i forbindelse med
PSP - (politi, sociale myndigheder, politi)
samarbejde, er efter LAP’s opfattelse i strid
med artiklens bestemmelser.
respekt for hjemmet og familien (art. 23)
Vi oplever i LAP, at der, hvad angår retten
til at stifte familie, i for stort omfang sker
tvangsfjernelser af børn blandt personer
med psykosocialt handicap uden at nødvendige
støtteforanstaltninger er blevet
tilbudt og afprøvet.
Uddannelse (art. 24)
Både hvad angår ungdomsuddannelser,
erhvervsuddannelser og videregående
uddannelse er der indtil nu i alt for ringe
grad blevet arbejdet med at oplyse om, afprøve
og udvikle den specialpædagogiske
støtte (SPS). Der er brug for at udvikle og
oplyse om mulighederne, blandt andet kan
vi henvise til gode og virksomme tilgange
på Århus Universitet, ligesom der er bl.a.
er gode erfaringer med at udvikle området
i Canada.
Der er ligeledes brug for at udvikle og oplyse
om muligheder for at få handicaptillæg
til SU og for en opblødning af de meget
fi rkantede kriterier for at opnå handicaptillæg,
når og hvis man er ramt af en psykisk
lidelse.
sundhed (art. 25)
Artiklens bestemmelser om at sundhedsydelser
skal gives efter princippet om
fuldt informeret samtykke opleves ikke
at være indfriet pt., når det gælder medicinsk
psykiatrisk behandling, dels oplyses
der sjældent fyldestgørende om mulige
bi- og skadevirkninger ved brug af ECT
og diverse psykofarmaka, dels udøves en
del af behandlingen under direkte eller indirekte
tvang.
En række undersøgelser har i øvrigt dokumenteret,
at mange psykiatribrugere
ikke oplever at have den samme adgang
til diverse sundhedsydelser som andre borgere
her i landet, inklusiv tilgængelighed
til sundhedsydelser uden for almindelige
åbningstider.
habilitering og rehabilitering (art. 26)
Der gøres pt meget - dog ikke nok - for
at fremme den psykosociale rehabilitering
og mulighed for at komme sig, når man
har udviklet en alvorlig psykisk lidelse. Der
bliver imidlertid efter LAP’s opfattelse
arbejdet alt for lidt med habiliterings- og
forebyggelsesdimensionen på det psykosociale
indsatsområde.
Arbejde og beskæftigelse (art. 27)
Alt for mange personer med psykosocialt
handicap oplever at være ekskluderet fra
det almindelige arbejdsmarked. Der bør
iværksættes et undersøgelses- og udredningsarbejde
om, hvorledes rimelig tilpasning,
kompenserende ydelser og personlig
assistance kan udvikles på det psykosociale
handicapområde. Vi har i LAP allerede påbegyndt
et sådant arbejde og står gerne
til rådighed med vores ekspertise.
tilstrækkelig levefod og
social tryghed (art. 28)
Førtidspensionister i vores medlemskreds
oplever at blive straffet økonomisk, hvis de
vælger at blive gift eller samboende. Der
bør kigges nærmere på, hvordan reglerne
på området kan opblødes, ligesom der er
et økonomisk efterslæb på hele lønoverførsels-området
sammenlignet med den
almindelige løn- og prisudvikling.
Vi vil i øvrigt stærkt opfordre til at Danske
Handicaporganisationers forslag om en ny
rehabiliteringsydelse tages med i overvejelserne
i forbindelse med ratifi kation og
implementering af konventionen. For LAP
er det overordentlig vigtigt, at en sådan rehabiliteringsydelse
både kan anvendes, når
personer på kontanthjælp og på dagpenge
ønsker og gives mulighed for rehabilitering.
Vi vil tage afstand fra en evt. ordning, hvor
rehabiliteringsydelsen betinges af, at man
lader sig påtvinge en bestemt form for
behandling, sådan som det allerede sker
på sygedagpengeområdet, hvor personer
med psykosocialt handicap ofte pålægges
psykofarmakologisk behandling uden at
blive tilbudt psykologisk og/eller psykosocial
behandling.
Med venLig HiLsen på vegne af
Lap – Landsforeningen af nuvÆrende og
tidLigere psYkiatriBrugere.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 33
nyt fra rAP Midtjylland
Regionsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
i Region Midtjylland (RAP Midtjylland) har nu afholdt sin første
ordinære generalforsamling. Det skete i april 2009. Tidligere har
der været afholdt stiftende generalforsamling i 2006 og en ekstraordinær
generalforsamling i 2008. Derfor havde bestyrelsen
valgt, at alle bestyrelsesmedlemmerne skulle på valg ved denne
ordinære generalforsamling. Fire ud af de fem hidtidige bestyrelsesmedlemmer
ønskede genvalg, og da der var to nye kandidater
til bestyrelsen, blev der kampvalg om de fem pladser.
efter at bestyrelsen har konstitueret sig, ser den således ud:
Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg.
Næstformand: Else Holm fra Ikast.
Kasserer: Werner Leervad fra Herning.
Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg.
Bestyrelsesmedlem: Hans-Jørgen Troelsen fra Herning.
1. suppleant: Tom Jul Pedersen fra Skødstrup.
2. suppleant: Thomas Jeppesen fra Randers.
Revisor: Klaus Bergstrøm fra Samsø.
nyt fra FAP viborg Amt
Foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Viborg
Amt (FAP Viborg Amt) afholdt ordinær generalforsamling i februar
2009. Ved den foregående ordinære generalforsamling i februar
2008 blev der valgt en bestyrelse på seks personer (dels nyvalg
og dels genvalg). Fire af disse ønskede at træde ud af bestyrelsen
i forbindelse med dette års generalforsamling, medens to
bestyrelsesmedlemmer var villige til at fortsætte. De var derfor
ikke sat på valg i år. Det var kun muligt at fi nde én ny kandidat til
bestyrelsen, men heldigvis siger foreningens vedtægter blot, at
der skal være en bestyrelse på mindst tre personer.
efter konstitueringen ser bestyrelsen således ud:
Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg (på valg i 2010).
Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg (på valg i 2010).
Bestyrelsesmedlem: Torben G. Nielsen fra Skive (på valg i 2011).
Der er ingen suppleanter.
Revisor: Jakob Nielsen fra Højslev (genvalg; revisoren vælges for
et år ad gangen).
Med en så lille bestyrelse kunne man måske tro, at aktivitetsniveauet
i foreningen vil blive lavere i det kommende år, men den nye bestyrelse
har høje ambitioner, og den forventer at arrangere følgende
(stedet er normalt De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1 i Viborg):
Åbne bestyrelsesmøder hver måned undtaget juli og december, som
34 medlemsbladet lap • www.lap.dk
I bestyrelsen har vi drøftet planer om, at afholde en række offentlige
medlemsmøder fordelt ud over det meste af regionen.
Disse møder skal i givet fald være både for medlemmer og for
ikke-medlemmer (forhåbentligt kommende medlemmer). Desuden
arbejder vi med planer om, to eller tre fester eller weekends
og om en eller fl ere udfl ugter for medlemmerne. Vi er dog endnu
ikke nået til nogen beslutninger – med en enkelt undtagelse: Vi
har forholdsvis konkrete planer om en udfl ugt. Vi regner med at
lave en udfl ugt lørdag d. 26. september 2009, og at den skal gå
til et sted i Århus eller omegn.
af Jan stig andersen, viBorg
regel den fjerde torsdag i måneden. Møderne starter sædvanligvis
kl. 14.30 og varer til kl. 17.00 eller kl. 17.30. At bestyrelsesmøderne
er åbne, betyder at alle foreningens medlemmer har adgang til at
overvære møderne.
Hyggeaften med spisning hver måned undtaget juli, som regel den
anden torsdag i måneden. Disse starter kl. 18.00 og varer så længe,
som det er hyggeligt. Her kan man spise med for blot 20 kr. pr. person,
og det inkluderer endda kaffe eller te. Drikkevarer kan købes til
rimelige priser. Af hensyn til indkøb og madlavning er det nødvendigt
at tilmelde sig til spisningen, og fristen er som regel dagen før, og
tilmelding kan ske på tlf. 40 53 96 47.
Et eller fl ere aftenarrangementer med foredrag, fi lm el. lign. Sådanne
arrangementer kommer til at foregå i vinterhalvåret 2009-2010, og
de vil blive annonceret på forskellig vis, og hvis tiden tillader det,
også her i LAP-bladet.
Desuden vil vi markedsføre foreningen og forsøge at hverve medlemmer
ved at stille op med informationsmateriale til bl.a. følgende
arrangementer: Psykiatriens Søndersøløb, Psykiatriens Musikfestival
og de ”Frivilliges Markedsdage”, som arrangeres af De Frivilliges Hus
i Viborg.
af Jan stig andersen, viBorg
til alle lAP medlemmer i
Region Syddanmark
Indbydelse til konference om Laplandsmodellen
i Region Syddanmark.
Det vil glæde LAP region Syddanmark, at se medlemmer af LAP i regionen til
laplandskonference den 23. september 2009 kl. 10-16.
hos PsykInfo, Staldgaardsgade 10, 7100 Vejle.
Konferencen er åben for alle interesserede i regionen, og der er plads til ca. 100 deltagere.
Både brugere og personale inviteres
Af øvrige inviterede er der medlemmer af folketingets §71 tilsyn og psykiatriudvalget i Region Syddanmark
samt kommunale politikere. Tilsagn om at deltage er indkommet fra alle tre politiske niveauer.
Herudover inviteres Odsherreds kommune samt Svendborg psykiatrisk Sygehus som oplægsholdere udover LAP selv.
Programmet vil indeholde oplæg, workshop samt paneldebat om mulighederne for indførelse af
Laplandsmodellen (åben dialog model) i Region Syddanmark.
Målet for dagen vil være oplysende, og hvordan vi rent praktisk kæder de 3 politiske niveauer sammen i
et fælles projekt, til fordel for den enkelte psykiatribruger.
Der ydes rejsegodtgørelse til LAP´s medlemmer i Region Syddanmark.
LAP Region Syddanmark er vært ved spisning og kaffe.
Med venlig LAP Hilsen
Kaj Larsen Allermand
Forretningsudvalget i LAP Region Syddanmark
tilmelding til psykinfo på tlf. 75 72 40 90
36
AF JAn stig Andersen
søges: oplysninger
medlemsbladet lap • www.lap.dk
om dødsfald pga.
psykofarmaka
LAP’s landsledelse har nedsat en ad hoc-gruppe, der skal planlægge
en landsdækkende aktion, som skal henlede befolkningens
opmærksomhed på de mange dødsfald, der forekommer
i psykiatrien i forbindelse med anvendelsen af psykofarmaka.
Aktionen er inspireret af den aktion med opsætning af hvide
kors, som LAP Roskilde lavede med samme formål på Sindets
Dag (d. 10/10) i 2008 efter en idé af Lena Mogensen. Derfor
kaldes denne ad hoc-gruppe for Hvide kors-aktionsgruppen.
Gruppen har netop (medio maj 2009) afholdt sit første møde,
og planlægningen er derfor på et tidligt stadie med mange
åbne spørgsmål. Der er dog en ting, som gruppen allerede
er blevet enige om: Vi vil lave en grundig research, der gør
det muligt at sætte menneskelige ansigter på de tragedier,
som disse dødsfald er. Det vil vi gøre ved at samle dokumentation/information
om et mindre antal (5-15) dødsfald, der
skyldes eller må formodes at skyldes (overdreven) brug af
psykofarmaka.
Derfor anmoder vi de af LAP’s medlemmer, der kender en
sådan historie – enten ved personligt kendskab eller ved omtale
i lokale medier – om at henvende sig til gruppen med
oplysninger om dette. Vi vil helst finde tilfælde fra hele landet,
således at alle kommer til at høre en historie fra deres eget
område. Som minimum ønsker vi at finde en historie fra hver
af landets fem regioner.
Dødsfaldene skal være så nye som muligt og helst ikke over
to år gamle. Vi er mest interesseret i historier om personer,
der var i tyverne eller trediverne, da de døde. Vi vil gerne have
et fotografi af den afdøde, og derudover ønsker vi at kende:
· Afdødes fulde navn (min. for- og efternavn; altså ikke kun
fornavn eller pseudonym).
· Afdødes fødselsdato eller alder.
· Afdødes dødsdato.
· Afdødes historie og medicinforbrug (vi skal helst tale med
en pårørende el. lign.).
· Nøjagtige omstændigheder ved dødsfaldet (gerne en kopi
af dødsattesten).
· Gerne en pårørende, der vil stå frem.
Hvis du, kære læser, kan hjælpe os på sporet af en af disse historier,
vil det være en stor hjælp for gruppen i dens forberedelser
til aktionen. Hvis du kun har enkelte oplysninger, vil vi også gerne
høre fra dig. Henvendelse kan ske til Paul Bjergager Nielsen på
e-mail: paul@lap.dk eller tlf. 23 65 44 03 og til Jan Stig Andersen
på tlf. 40 53 96 47 (eller på e-mail via LAP på lap@lap.dk).
Med venLig HiLsen på vegne af
Hvide kors-aktionsgruppen
medlemsbladet lap • www.lap.dk 37
38
teKst og Foto AF JAn stig Andersen
sct. hans løbene
LAP stiller hold til Sct. Hans Løbene i
Roskilde tirsdag d. 25. august 2009
Sct. Hans Løbene er løb på distancerne 2
km, 5 km og 10 km, som afholdes på og
ved Psykiatrisk Center Sct. Hans (heraf
navnet på løbene) i Roskilde. Løbene har
været afholdt hvert år siden 1994, og man
nærmer sig efterhånden 2.000 deltagere,
som kommer fra hele landet.
LAP inviterer sine medlemmer til at deltage
på LAP´s hold i disse løb. Ordet ”løb”
skal forstås bredt. Det er tilladt at gå – i
afslappet og mageligt tempo – hele eller
dele af den distance, som man har valgt.
Løbene arrangeres af Foreningen Idræt i
Psykiatrien, og det er en god anledning til
at få motion og frisk luft, samtidigt med at
man hygger sig med gamle og nye venner.
Desuden er det en mulighed for at reklamere
lidt for LAP.
Vi håber nemlig, at alle deltagerne på LAP´s
hold vil løbe (eller gå) iført LAP-trøjer (dog
ingen tvang – heller ikke her!). Deltagere
på LAP´s hold får en gratis LAP-trøje, så
medlemsbladet lap • www.lap.dk
længe lager haves. Man bedes derfor oplyse
ønsket størrelse ved tilmeldingen (se
mere nedenfor) eller skrive 0 (nul), hvis
man allerede har en LAP-trøje, eller hvis
man vælger at løbe i en anden trøje.
Tilmelding til LAP´s hold og betaling af deltagergebyr
skal ske til LAP´s sekretariat,
som skal have tilmeldingen i hænde senest
onsdag d. 12. august 2009 med morgenposten.
Tilmelding (nærmere oplysninger
nedenfor) kan ske pr. brev, pr. e-mail eller
pr. telefon (i sekretariatets åbningstid).
Deltagergebyret, som man selv skal betale,
er 100 kr. (plus muligvis et gebyr på 12 kr.)
ved tilmelding inden ovennævnte frist.
LAP´s sekretariat opkræver beløbet hos
deltagerne. Ved en senere tilmelding er
prisen 150 kr.
Prisen inkluderer elektronisk tidtagning.
Derudover får alle deltagere en løbetrøje
med Sct. Hans Løbenes logo og årstal (på
LAPs hold får man altså TO trøjer ved at
deltage) og en pose med bl.a. mad og
drikke. Der er præmier til de tre hurtigste
(blandt psykiatribrugerne) af hvert køn på
hver distance. Desuden er der lodtrækning
om diverse præmier/gaver blandt alle
deltagere.
Man skal selv sørge for transport til og
fra Roskilde, men LAP´s medlemmer kan
få refunderet transportudgifter efter de
sædvanlige regler. Hvis man er tilknyttet
et værested el. lign, som også stiller
et hold og arrangerer transport til løbet,
kan man prøve at spørge dem, om man
kan deltage i deres fællestransport uden
at løbe på deres hold (husk i så fald at gøre
opmærksom på, at man så kun vil betale
for transporten).
Jan Stig Andersen fra Viborg er holdleder
for LAP’s hold. Han kan kontaktes på tlf. 40
53 96 47, både før løbet og på selve dagen,
hvis man har yderligere spørgsmål.
sted:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde.
Program:
Kl. 10.40 Fælles opvarmning.
Kl. 11.00 Løbet startes. (Normalt afvikles
2 km-løbet først, hvorefter 5
km-løbet og 10 km-løbet startes på
én gang en halv time senere, således at
man kan deltage i både 2 km-løbet og i
et af de andre løb – det er der faktisk
nogle, der gør!)
Der er mulighed for bad og omklædning
nær start- og målområdet.
Internet: http://www.scthanslob.dk/
Ikke-psykiatribrugere, som f.eks. pårørende
eller personale, kan deltage i
løbet som hjælpeløbere, men de kan
ikke vinde præmierne til de hurtigste
løbere. Hvis der tilmeldes sådanne
hjælpeløbere til LAP´s hold, skal det
oplyses (skriv ”P” efter navnet).
ved tilmelding skal flg. oplyses
(for hver deltager):
Distance (2, 5 eller 10 km).
Fornavn.
Evt. mellemnavn.
Efternavn.
Adresse.
Postnr. og by.
Køn og fødselsdato (det sidste kan dog
udelades).
”B” for (nuværende og tidligere) brugere
eller ”P” for pårørende/personale
(alle ikke-psykiatribrugere).
Trøje-str. for LAP-trøje (L, XL, XXL eller
0 hvis trøje ikke ønskes/behøves).
Trøje-str. for Sct. Hans Løbene-trøje.
lAP-medlem vandt sUnd BY løbet - igen
Beslutningen om, at LAP stiller hold til diverse motionsløb for psykiatribrugere, blev
desværre truffet så sent, at det ikke var muligt at stille et LAP-hold til SUND BY Løbet,
som fandt sted i Fælledparken i København tirsdag d. 5. maj 2009. Alligevel deltog
nogle LAP-medlemmer i løbet. Den mest markante af disse må siges at være Tom Jul
Pedersen, som vandt løbet på 2,5 km (man kan vælge mellem 2,5 og 5 km). Tom er sikkert
for beskeden til at fortælle, hvor mange gange han har vundet dette løb, men det
kan dog røbes her, at han også vandt på samme distance i 2008. Trods regnbyger, der
varede længere end pauserne imellem dem, havde omkring 550 løbere, stavgængere og
kørestolsbrugere en god dag i Fælledparken.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 39
40
AF Jens dAvid KoFoed Mogensen, FAglig leder i viso
viso – også for mennesker med
Kan VISO rådgive mennesker med psykisk sygdom
og deres pårørende? Skal man have en helt speciel
lidelse for at søge om rådgivning hos VISO?
Servicestyrelsen, som VISO er en del af, forsøger her
at give svar på nogle centrale spørgsmål, der er blevet
rejst om VISO i relation til LAP og dens medlemmer.
VISO(Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation)
er et landsdækkende
tilbud, der dækker hele det sociale område
i Danmark. Vores opgave er at støtte kommuner
og borgere i de mest komplekse sager
på socialområdet. Det handler om situationer,
hvor du som borger eller kommune
oplever at have særligt behov for støtte og
rådgivning til at komme videre.
Et konkret eksempel på en sag, hvor VISO
har ydet rådgivning, handler om en pårørende,
der, med samtykke, henvender sig
om en søster, der har en svær psykisk lidelse.
Søsteren er samtidig ude i et misbrug,
som gør, at hun ikke betaler sine faste udgifter
og derfor kan risikere at blive smidt
ud af sin bolig. Hun vil ikke have noget med
psykiatrien at gøre, og broderen aner ikke,
hvordan han skal hjælpe sin søster.
I nogle tilfælde vil en snak med VISOs konsulenter
være nok til, at borgeren eller den
pårørende kan komme videre med sine
spørgsmål og problemer. Andre gange skal
en eller fl ere af de specialister VISO har tilknyttet
inddrages i et længere forløb. De
specialister VISO samarbejder med er fagfolk,
som er udvalgt, fordi de har en særlig
viden på det sociale område. Dette gælder
også på udsatteområdet, hvor VISO har en
bred vifte af specialister inden for psykia-
medlemsbladet lap • www.lap.dk
tri, misbrug, hjemløshed, spiseforstyrrelser,
incest m.v.
Kontakt til viso
Størstedelen af den rådgivning, du har
brug for, kan du få hos din kommune. VISO
træder til, når der er brug for supplerende
ekspertise, som ikke fi ndes i kommunen.
Man kan skrive, maile eller ringe til VISO,
og når du henvender dig, kommer du i
kontakt med en af VISOs faglige konsulenter.
Sammen med konsulenten kan du
få afklaret, om du eller din pårørende er
i en situation, som VISO kan gå ind i. Hvis
det er tilfældet, vil den faglige konsulent
hjælpe dig videre. Ofte vil det være en
god ide, at du som pårørende, nuværende
eller tidligere psykiatribruger kontakter
VISO i samarbejde med den kommune,
som tager sig af din eller din pårørendes
sag. Det giver nogle fl ere muligheder, fordi
kommunen kan bede VISO om hjælp til en
egentlig udredning, som er en redegørelse,
der samler alle relevante aspekter i sagen.
helt speciel?
Da alle menneskers situation er unik, kan
man ikke sige præcist, hvornår et menneskes
livssituation er en sag for VISO.
Men der er typisk tale om forhold, hvor
der er fl ere forskellige problemer på spil
på samme tid.
Når VISO får en henvendelse inden for det
psykiatriske område, er det ikke lægelige
diagnoser eller specielle lidelser, der afgør
om man kan få hjælp. Det er udelukkende
den eller de funktionsnedsættelser, der
optræder som følge af den psykiske sygdom,
der bliver lagt vægt på. Den hjælp,
der kommer fra VISO, kan være en rådgivning
fra en af VISOs faglige konsulenter
om, hvordan man takler den konkrete
situation, man er i. Andre gange kan VISO
hjælpe dig videre til en specialist, som har
særlige kompetencer på det område, som
netop er relevant for din eller din pårørendes
situation.
VISOs rådgivning kan hjælpe dig til at få en
bedre forståelse af de specielle problemstillinger,
der kendetegner din eller din pårørendes
sociale situation. Hos VISO kan du
også få redskaber til bedre at kunne håndtere
problemstillingerne. I VISO håber vi, at
vi fortsat kan have en god dialog i relation
til hele psykiatri- og udsatteområdet. Det
gælder både i forhold til de professionelle,
som arbejder med området, og de mennesker
som lever med en psykisk sygdom.
psykisk sygdom
FAKtA
hvad er viso?
VISO står for ”Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation”
og tilbyder gratis,
landsdækkende specialrådgivning til borgere,
kommuner, institutioner og tilbud på social- og
specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise
ikke fi ndes i kommunen.
viso dækker følgende områder:
Børn, unge og voksne med handicap
Udsatte børn, unge og voksne
Specialundervisning og specialpædagogisk bistand
til børn, unge og voksne.
Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO
viden inden for specialrådgivningsområdet. VISO
hjælper med den menneskelige og pædagogiske
indsats, men fx ikke med juridiske spørgsmål eller
vurdering af kommunale beslutninger.
hvem er viso?
VISO består af et netværk af specialister fra ca.
140 enheder rundt i landet og en central enhed
i Odense.
netværket af specialister kan hjælpe med:
Pædagogisk rådgivning i hjem eller specialtilbud
Rådgivning af fagpersoner
At undersøge og afdække en problemstilling.
Når du ringer, skriver eller mailer til VISO, kommer
du i kontakt med en af de ca. 20 faglige konsulenter
i den centrale enhed i Odense. De er primært
socialrådgivere, psykologer og pædagoger med
særlige kompetencer. Den centrale enhed har
overblik over og videreformidler kontakten til
netværket af specialister.
sådan kontakter du viso
Ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten
har åbent mandag, onsdag og torsdag kl.
9.00-15.30 samt fredag kl. 9.00 -15.00. Du kan
også læse mere om VISO på www.servicestyrelsen.dk/viso
medlemsbladet lap • www.lap.dk 41
42
digte
vi lever i en tid
Vi lever i en tid, hvor magten kommer fra toppen i et udpræget formyndersamfund, der på mange måder er dobbeltmoralsk.
Selv passiv rygning vækker anskrig, selv om det ikke er dokumenteret farligt som det stigende alkoholforbrug,
der ikke sættes sanktioner ind imod.
Det er nu et stort problem blandt andet i Irland, at der ikke må ryges på barer, så drikkeriet antager umådelige højder.
Skal vi ikke være her alle sammen under gensidig hensyntagen.
Eller skal vi sætte endnu dybere skel og polarisering mellem frelste og syndige samfundsborgere i en tid,
hvor vi har brug for at holde endnu mere sammen.
Eller skal vi puste ild til græsrodsbevægelser, der som tidligere skabte nye normer, hvor vi alle kunne være.
Fredsbevægelsen var med til at standse koldkrigen.
Galebevægelsen gjorde op med den tyrkertro, at samfundets snævre normalitetsbegreb var holdbar.
Hvornår bliver græsrodsbevægelserne atter slagkraftige?
knud kappeLgaard
inderst inde
Dine øjne
Kloge, som en ugle
har set
tør opleve
alt
inderst inde
Et indre spejl
Skærer
Til benet
på dig selv
lugten er
ulidelig
Du ser
død og undergang
på gaden
hvor folk vandrer
Intetanende om
Faren
Skyld i
Verdens forseelser
Hvor er glæden
beruselsen
Var du forelsket en gang
Så kom tilbage, jeg vil
holde om dig
af MaiBritt sørensen
medlemsbladet lap • www.lap.dk
tAKneMlighed
Kristus, jeg takker dig,
du fulgte mig i mørkets dybder,
så jeg nu kan se din vej
i lysets rene krypter,
Nu ser jeg altid en stjerne,
den lyser for os alle
fra fjerne mælkeveje,
hører jeg dig kalde.
Ind i mit hjertes indre,
der lever i taknemlighed,
fordi du løste op
for sindets hemmelighed.
knud
ForÅr
Vandet sitrer
I min slappe krop
Langsomt at vågne
Erantis og vintergækker
Strækker sig
Mod
Den døsige sol
Forårets
Sagte sprøde spil
Min efterhånden
Stærkere sjæl
Ler ad stemmerne
Jeg ved, hvilken af dem
Der er mig
Nu springer bøgen ud
I smerte krænger
Sine blade ud
Det blev for varmt
For hurtigt
Rolig nu
Skru blusset ned
Jeg sidder i toppen
Af et træ
Skuer horisonterne
Bliver klog
På mig selv
Uden ydmyghed
Ingen skam
MaiBritt sørensen
BogAnMeldelse
”Følelsesmæssig intelligens i coaching”
Af Bo Steen Jensen
Der er dukket en spændende og på mange
måder kontroversiel bog op på dansk, i
dette forår. Nemlig af forfattertrioen Steve
Neale, Lisa Spencer - Arnell og Liz Wilson.
Allerede her vil jeg udtrykke min ros til
oversætteren Else Warberg for det fornemme
fl ydende klare dansk, der bærer
hendes oversættelse.
Bogen er på mange måder kontroversiel i
sit budskab. Men kontroversiel på en positiv
måde, idet den inddrager det i coaching
ofte oversete element, der hedder
den coachedes følelsesaspekter.
Netop bogens påpegning af forskellen i det
limbiske systems 100-sporede motorvej
i hjernen i modsætning til den rationelle
hjernes cykelsti, er meget væsentlig at få
frem i lyset.
Ikke mindst netop nu, hvor Rehabiliteringsbegrebet
er kommet op i forbindelse med
psykosocial træning af psykiatribrugere.
Derfor burde denne bog være obligatorisk
for alle, der arbejder med såvel rehabilitering
som kognitiv terapi.
Bogen er også primært skrevet til fagfolk
og behandlere, men grundet dens opbygning
kan den også være en stor inspirationskilde
til et selvarbejde med livskvalitetsomlægninger.
Netop bogens respekt for og forståelse af
vanens følelsestryghed, giver redskaber
til at forstå, hvorfor megen kognitiv og
rehabiliterende træning ikke medfører de
menneskelige kvantespring, der forventes.
Med nederlagsoplevelse som resultat.
Som repræsentant for psykiatribrugerne
kan jeg kun takke Børsens Forlag for formidlingen
af denne bog på dansk. Og håbe
at så mange som muligt gør sig bekendt
med dens teorier og metodik.
Børsens Forlag
ISBN: 9788776643324
304 sider.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 43
44
Krogs Krog AF MichAel P. Krog
LAP-Bladet har denne gang meget handlet
om jubilæet og Landsmødet i Svendborg.
Bagsiden er ikke nogen undtagelse – det er
jo ikke hvert år man fylder 10 år!
Jeg blev i sidste øjeblik bedt om at holde
velkomst- og jubilæumstalen, da Karl Bach
måtte melde forfald.
Jeg har flere særheder, som man måske
kunne kalde specialiteter, egenskaber eller
om man vil, evner. En af de vigtigste – eller
måske den livsvigtigste, er at jeg lægger stor
vægt på humor og benytter den, hvor og
når jeg kan. Derfor måtte min tale også som
grundelement indeholde en del humor – ikke
på trods af de alvorlige emner, men netop på
grund af de alvorlige emner.
Ligesom politik er for alvorligt til at overlades
til politikere. Psykiatri er for mig så alvorligt,
at jeg må bruge humor for overhovedet at
holde det ud.
Så er det i øvrigt også et godt råd for at
holde sine lyttere nogenlunde vågne og
modtagelige for budskaberne.
Man kan som journalist skrive til hovedet –
altså hjernen - og til maven – det vil sige
følelserne.
Hvis man dertil bruger humor, kan man være
nogenlunde sikker på at blive hørt, og hvis
der smiles eller grines også nogenlunde
forstået. Med humor bruger man ikke kun
hovedet, men man kommer helt ned i kroppen
og rammer derfor dybere. Det var et
medlemsbladet lap • www.lap.dk
rigtig godt Landsmøde som både startede
og sluttede med humor…
Efter at alle de alvorlige emner var overstået
på den sidste dag, lørdag, og stemmerne til
valget af Landsledelsen var afgivet, blev
der holdt kaffe/ryge og ”hvad man nu ellers
kan finde på” pause. Da man mødtes igen i
landsmødesalen, var stemmerne endnu ikke
talt op og valget dermed ikke afgjort. En af
de fremragende dirigenter – endda overdirigenten
– Pernille Jensen begyndte, for at
trække tiden ud til spændingen blev udløst,
at fortælle psykiatrirelaterede vittigheder.
Det udløste en nærmest pjattet stemning
- der gik regulært stand-up i forsamlingen!
Den ene efter den anden trådte op med
historier og spøgefuldheder, som i overvejende
grad handlede om psykiatrien, dens
brugere og medarbejdere. Det var som man
siger i reklamerne: En helt ny fornemmelse!
Så for første gang i LAP´s historie begyndte
og sluttede Landsmødet officielt med humor
og i smil. Flere landsmødedeltagere udtrykte
et håb om gentagelse og at LAP brugte humoren
mere i vores arbejde. Smilet viste sig
også denne gang at være den korteste vej
mellem mennesker. Ikke nok med det, under
festmiddagen fredag aften holdt den anden,
ligeså fremragende, dirigent Benny Lihme en
inspirerende og improviseret tale, som også
fokuserede på begrebet humor.
Nu har jeg altid ment, at humor er det man
ikke har, når man prøver at definere humor…
Men Benny fortalte bl.a. om de skizofrenes
motto: Vi er flere end I tror!
Benny kom også ind på LAP´s første plakat,
som også blev bragt i den første udgave af
Medlemsbladet. LAP havde officielt fået lov
til at bruge et filmbillede fra ”Gøgereden”,
hvor McMurphy, spillet af Jack Nicholson,
står med et satanisk grin og sprøjter vand
mod behandlerne. Det er en pragtfuld film,
som både har været med til at ændre psykiatri-
og filmhistorien. Mange, måske overvejende
psykiatere, kan ikke fordrage den, fordi
de mener, at den især har givet psykiatrien
et dårligt image og bl.a. gjort det sværere
at rekruttere nye medarbejdere. Gøgereden
havde under alle omstændigheder mange
vanskeligheder med at blive til en film. Den
var temmelig svær at finansiere. Stort set
ingen troede på den, fordi man ikke kan lave
en ”main-stream” film med det emne.
Kirk Douglas havde spillet rollen som
McMurphy på teatret og havde rettighederne
til stykket, men gav dem til sin søn
Michael i den overbevisning, at han fik rollen
igen. Michael Douglas blev producer på
filmen, men mente at hans far var for gammel
til rollen. Far og søn talte ikke sammen
i over 30 år…
Bogens forfatter Ken Kesey mente, at han
fik for lidt for filmrettighederne, men hans
advokat mente sarkastisk, at når filmen blev
en succes og pengene strømmede ind, ville
han nok se den. Den fornærmelse gjorde,
at forfatteren aldrig fik set sin store succes,
inden han døde i 2001.
Kunst og psykiatri. Kunstnere og psykiatri.
Disse tre begreber har gennem kunsthisto-
ien ofte hørt tæt sammen. Indenfor malerkunsten,
kan man blot tænke på Edward
Munch, Van Gogh og mange andre. Salvador
Dali havde det lidt anderledes. Han sagde at:
Forskellen på mig og de sindssyge er, at jeg
er ikke sindssyg.
Mange musikere kæmper med deres psyke,
som Michael Falch fortæller andetsteds
i dette blad. Mange skuespillere har også
psykiske problemer, hvilket man kan læse
om hver uge året rundt. En af mine yndlingsskuespillere
er Kjeld Petersen, som også har
diskuteret begrebet humor sammen med
Dirch Passer i monologen ”Tømmerfl åden”.
De spillede også sammen i folkekomedien
”Vi er alle sammen tossede”, hvor Kjeld Petersen
efter et ”torskegilde” – altså møde
med skattevæsenet, bliver lettere vanvittig
og efter at have kørt ind en fl ok elefanter,
bliver indlagt på ”den lukkede”. Her bliver han
overbevist om af de venlige behandlere, at
elefanter går ikke på gaden i Danmark. Han
skal gentage mantraet: Elefanterne var der
ikke!
Problemet er blot, at han efter udskrivelsen
støder på elefanterne igen. Cirkus Benneweis
var i virkeligheden på sommerturné
på hans hjemegn…
Kjeld Petersen havde privat store depressioner
og psykiske problemer. Han fortæller
i et interview, at ved sit første nervesammenbrud
sad han blot i en stol og sagde:
Kør mig et eller andet sted hen. Kjeld Petersen
fortæller videre: ”Jeg vågnede op i en
hospitalsseng. Det første jeg hørte da jeg
vågnede, tror jeg reddede mit liv. Ude på
gangen gik en dreng og sang: Æh bæh buh
– det er sjovt at være sindssyg. Æh bæh
buh – man kan tidsnok blive rask…”
Osvald Helmuth havde også sin berømte
monolog: ”Det er nerver alt sammen…!
Osvald fortæller, at han har dårlige nerver og
er nabo til sin læge – han er nær ve´ lægen…
Han fortæller at han går til lægen, men på
lægens dør står: Den næste dør. Men det
ville han sgu ikke…
I denne monolog forekommer også et ægtepar,
hvor konen elsker ost og manden drikker.
Vi kender typerne… Han har hang til Hof.
Hun har Høng til Camenbert.
Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det
før det er forbi…
Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer
selv!
kÆrLigst
MiCHaeL
medlemsbladet lap • www.lap.dk 45
46
liste over kommunale grundforeninger i lAP
lAP Århus:
Skovagervej 2, 8240 Risskov, tlf. 7789 2000
info@psykiatribruger.dk
www.psykiatribruger.dk
lAP randers
v/Rene Cadovius og Claus Gamborg Hansen,
Mariagervej 1B, 3.tv., 8900 Randers
tlf. 5187 0177, cg@cg-stratego.dk, www.lapranders.dk
lAP vejle Kommune:
v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle,
tlf. 3051 9018/2620 6716, t@allermand.dk
og Lise Duus, tlf. 2231 0942, liseduus@stofanet.dk
Kontaktperson i svendborg Kommune:
Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg
tlf. 6220 1509
lAP København Frederiksberg:
v/Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V
tlf. 3326 1623, fap@kontor.dk, www.psykiatribrugere.dk
Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15
lAP Københavns omegn:
v/Lars Arredondo, tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk
brevpost sendes til Anders Larsen, Provst Provst Bentzonsvej 71, st.-2, st.-2, 2860
Søborg
lAP roskilde og omegn:
v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde
tlf. 2395 0578, hanneelena@webspeed.dk
FAP Køge og omegn:
v/Birgitte Kongsfort, tlf. 2163 4953
lAP vestsjælland:
v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund
tlf. 2255 1046
lAP Kolding:
v/Bodil Andersen
Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding
tlf. 6065 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com
bodil-andersen-@hotmail.com
medlemsbladet lap • www.lap.dk
lAP horsens Kommune:
v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens
tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk
lAP hovedstaden nord-vest:
v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum
tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk
lAP holbæk-odsherred
v/Tina Hansen, Kastrupvej 30 B, Tuse Næs, 4300 Holbæk
tlf. 5946 5008, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com
FAP viborg Amt:
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647
Kasserer: Frands Wisbech Frydendal, tlf. 9756 3223/5176 8486
www.lap.dk/fapviborg
lAP næstved og omegn:
v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle
tlf. 5550 0151 / 21637314, wiingaard@pc.dk
lAP nordsjælland:
v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød
tlf. 4824 0844, steenmoestrup@post.tele.dk
FAP Midtvest:
v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast
tlf. 9715 1654
lAP silkeborg Kommune:
v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg
tlf. 8681 7929, godthaab@oncable.dk
lAP guldborgsund og omegn:
v/Jytte Rasmussen, Nyvang 13, 4872 Idestrup
tlf. 5414 8823, udstrup.jytte@hotmail.com, www.123hjemmeside.dk\
LAPguldborgsund
egionale grundforeninger
lAP nordjylland:
v/Charlotte Hagerup, Herluf Trolles Gade 1 st. tv., 9000 Ålborg
tlf. 6081 3712, sishadk@hotmail.com
Anne-Marie Christiansen, tlf. 2762 8543
lAP region sjælland:
Midlertidig kontakt:
Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk
Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk
lAP region hovedstaden:
v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby
tlf 2465 4772 og
Lars Bo Bendtsen, Boyesgade 13, 1.tv. 1622 Kbh.V
tlf. 2941 0141
lAP syddanmark:
v/Kaj Larsen, tlf. 2612 0365, kajlarsen40@hotmail.com
Herluf Dalhof, tlf. 7557 7249 og Anker Hansen, tlf. 7545 7458
rAP Midtjylland:
v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647
liste over kollektive medlemmer i lAP
Aktivitetshuset 5700Svendborg
Aktivitetshuset 5000OdenseC
AktivitetshusetSidelinien 2200KøbenhavnN
Aktivitetsteamet 2730Herlev
Banehuset 4450Jyderup
Birkevangen 6740Bramming
Blåkærgård 8800Viborg
BoogNetværkNæstved 4700Næstved
BocentretThorupgården 2200KøbenhavnN
BotilbuddetSkovsbovej 5700Svendborg
Brugerrådetf/Soc.Psyk. 9440Åbybro
JammerbugtkommBUPS–Brugerudviklingsprojektetforpsykisksyge&Sårbare
2820Gentofte
CaféUtopia 7500Holstebro
Dag-ogBotilbuddeneiHinge 8620Kjellerup
DaghusViborg 8800Viborg
DenBlåCafé 7430Ikast
DetHvideHus 2820Gentofte
DetGuleHus/Askovgaarden 2200KøbenhavnN
Dueslaget 4000Roskilde
Forvandlingsværkstedet 2650Hvidovre
FountainHouse,København 2100KøbenhavnØ
Gallohuset 8000ÅrhusC
HusetiOvergade 9800Hjørring
Kastanjehuset 8600Silkeborg
Lyspunktet 4500NykøbingSj
MammaMia 2400KbhNV
MandagsklubbeniVejlbyVest 8240Risskov
MBForeningen 8240Risskov
Muhabet 1800Frederiksberg
NABO-centerAmager 2300KøbenhavnS
Netværkstedet 1871FrederiksbergC
NordfynsPsykiatricenter 5471Søndersø
Nørremarken 8800Viborg
Outsideren 2200KøbenhavnN
Regnbuehuset 2630Taastrup
Rosengården 6900Skjern
SindklubbeniHillerød 3400Hillerød
Sind-Huset 7700Thisted
Skejbyhave 8200ÅrhusN
Skiftesporet 7400Herning
SocialpsykiatrieniBallerup 2740Skovlunde
Socialpsykiatrien,Botilbud 4640Fakse
SocialpsykiatriskCenter 4330Hvalsø
Stoppestedet 5000OdenseC
Støttecentret 6960HvideSande
Støttecentret 6950Ringkøbing
Støttecentret 6900Skjern
Støttecentret 6920Videbæk
Sundbygård 2300KøbenhavnS
Vækststedet 6000Kolding
VærestedetRyttergården 4300Holbæk
VærestedetSolsikken 8520Lystrup
medlemsbladet lap • www.lap.dk 47
48
BogAnMeldelse AF lilliAn rAnK
”Kunstmalerens datter”
af Camille Thellefsen
Svigt og misbrug bag bohemelivets facade
Camille Thellefsens beretning er en rystende
skildring af misrøgt. Moderen og
faderen var kunstnere. Han var landsdelens
kendte kunstner, beundret for sine malerier
af nordjyske landskaber og portrætter,
men bag facaden gemte sig en dagligdag
som bød på vanrøgt og perverst misbrug,
for Camille Thellefsen. Bogen udkom i
2005, da Camille var 37 år.
Camille beskriver sit voksenliv med ægteskab,
barn, skilsmisse, spiseforstyrrelse,
pillemisbrug, selvmordsforsøg, psykologsamtaler
og indlæggelser.
Alt sammen hudløst ærligt. Som Camille
skriver: ”Hvordan laver man om på sig selv
og sit liv?, er det muligt at lægge 37 år bag
sig og starte forfra?” Camille fik bl.a. forandret
sit navn, fra Camilla til Camille, som
et led i hendes personlige recovery, som et
symbol på en ny start. Valgte selv, hvad
hun ville hedde, og hvem hun ville være.
”Camilla er død, længe leve Camille”. Og
Camille lever.
medlemsbladet lap • www.lap.dk
Camille blomstrer op fra dag til dag, føler
sig ikke længere som et fremmed element,
når hun færdes blandt andre, føler sig som
en del af helheden. Hun hviler i sig selv.
Som Camille skriver: ”Måske skal man prøve
at ”skrabe” bunden, for at lære at sætte
pris på de små glæder i livet.”
At have lyst til dagen og livet, noget andre
mennesker tager for givet. Et privilegium
at være glad og acceptere sig selv på godt
og ondt. Nogle dage er bedre end andre,
men det er vel sådan, livet skal være. En
veksling mellem gode og mindre gode perioder.
En barsk fortælling, men bestemt
værd at læse. Både for andre incest- og
misbrugsofre. Men også for fagfolk og
pårørende. En fortælling der sætter spot
på eftervirkningerne af 16 års vanrøgt og
incestmisbrug. God læselyst.
Bogen kan lånes på biblioteket. Kan også
bestilles hjem hos din boghandler eller hos
forlaget.
Forlaget Documentas
Brønlunds Allé 15
DK-2900 Hellerup
www.Documentas.dk