Hent bladet som PDF - LAP

LAP

medlemsblad

Sommer | nr.2 | årgang 11

LAP ER ET MAGASIN UDGIVET AF LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE

Finde modet til at turde tage ansvar for eget liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Kreativitetens virkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Benzodiazepin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Mød mig i mørket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Alternativ støttebehandling til mennesker med psykiske problemer . . . . . . . 10

Landsmøde 09 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Hjertelig velkommen til LAP´s Landsmøde 2009 i Svendborg . . . . . . . . . . . . . 14

LAP prisen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Pristale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

HANDLINGSPROGRAM for LAP 2009 - 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

10 ÅRS JUBILÆUM MED POMP OG PRAGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Der var engang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Mere i pension når du bliver gammel - også for førtidspensionister . . . . . . . 24

Ny sekretariatschef i LAP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Uddannelse og arbejde – erfaringer og holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Møde i mørket artikel 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

LAP og ny FN’s konvention. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Nyt fra RAP Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra FAP Viborg Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Søges: Oplysninger om dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Sct. Hans Løbene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

VISO – også for mennesker med psykisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

Digte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Krogs krog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Liste over kommunale grundforeninger i LAP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Regionale grundforeninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Liste over kollektive medlemmer i LAP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

indhold

MEDLEMSBLADET LAP • WWW.LAP.DK

1

lAP

medlemsblad

sommer | nr.2 | årgang 11

Medlemsbladet lAP er medlemsblad for:

LAP - Landsforeningen Af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

Adresse:

Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49,

5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11

redigeres af arbejdsgruppe,

ansvarshavende overfor presseloven:

Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51

Korrektur:

Karl Bach Jensen

trykt hos:

npc tryk a/s, Næstved

layout:

npc tryk a/s, Næstved

teknisk ansvarlig:

Hanne Wiingaard

oplag:

5.000 eksemplarer

Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

LAP’s holdninger.

Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:

lap@lap.dk. Deadline til næste nr. er: 15. august

2009.

Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt

ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk

Arbejdsgruppe for dette blad er:

Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,

Inger-Liss Christoffersen, Michael Krogh og

Hanne Wiingaard

Forsidefoto:

Hanne Wiingaard

leder AF: hAnne WiingAArd og steen MoestrUP, FU, MedleM AF lAndsledelsen

Finde mode

tage ansvar for

Behandlingen i psykiatrien tager stadig afsæt i, at patienterne er patienter,

der skal tage deres medicin og hvis ikke, så må der tvang til.

Det er i hvert fald, hvad der nu senest er lækket af oplysninger fra

sundhedsministeriet, og som får opbakning hos en del læger. Lægerne

er primært uddannet i medicin, og deres efteruddannelse er i høj grad

præget af medicinalindustrien.

Lægerne lærer ikke om empowerment og recovery, som er brugerbevægelsernes

nøgleord. Endda nøgleord, som man ønsker erstattet af

nye begreber. Især recovery er jo lidt misvisende, idet ”re” sætter fokus

på at blive, som man var, hvorimod det handler om at fi nde en vej, hvor

man trives og udvikler sig, samtidig med at man får taget ansvar for

eget liv, hvor støtten efterhånden minimeres, og hvor det drejer sig

om borgeren, som ikke længere er patient, men højest benytter lægen

som en slags rådgiver.

Det kan godt være, at borgeren fortsat er afhængig af et eller fl ere

forskellige medicinpræparater for at kunne fungere. Nu er det imidlertid

borgeren, som forstår, hvordan disse virker og i hvilket omfang, de er

nødvendige. Tillid vises ikke lægerne ved at overdrage andre ansvaret

for vores liv, men ved at få forståelse og indsigt i, hvordan deres vidunder

piller virker.

Når mange vælger medicinen fra, er det jo nok fordi, den ikke virker så

vidunderligt, som det antydes i medierne.

Det er meget sjældent, at medierne beskæftiger sig med, hvor mange

bivirkninger, der er ved medicinen. Og hvordan medicinen ofte forhindrer

menneskers naturlige følelser og lyster i at komme i funktion.

Samt forhindrer folk i både at uddanne sig og arbejde, fordi medicinen

simpelthen tager energien og initiativet fra folk.

Medicin bruges ofte ukritisk både af lægen og patienten i starten af et

forløb, hvor folk kommer i krise over dagliglivets mange genvordigheder.

t til at turde

eget liv

I stedet for allerede der at sætte ind med

terapi og ændringer i den daglige livsførelse.

Disse valg er betinget af såvel privatøkonomiske

som statsfi nansielle interesser.

Og som regel fordi man ikke tænker

langsigtede løsninger, men i første omgang

sætter ind med de letteste og billigste løsninger.

Vi må konstatere, at medicinen har så

mange uønskede bivirkninger, at folk ofte

lever op til 25 år kortere end gennemsnittet.

LAP har besluttet at gennemføre en

kampagne i efteråret, hvor vi sætter hvide

kors op ved psykiatriske afdelinger, for at

symbolisere de mange medicinrelaterede

dødsfald i psykiatrien.

En af de hindringer, som vi mener psykiatrien

lægger for sig selv, er de mange skift

af psykiater igennem et sygdomsforløb.

Det handler om, at systemet simpelthen

må fi nde en anden måde, at sikre ekspertisen

gennem hele behandlingsforløbet.

Det er uansvarligt, når patienter som er

bosiddende på et socialpsykiatrisk bo-tilbud

oplever, at de gang på gang bliver indlagt,

fordi den psykiater, der er tilknyttet

bo-tilbuddet, ønsker en behandling eller

et medicinskift, som kun kan gennemføres

på en psykiatrisk afdeling. På den psykiatriske

afdeling er der måske nok en større

ekspertise, men deres vurdering bygger

på en relativt kortvarig observation af grundlag, at behandlingen trækkes i lang-

patienten, og de vælger deres behandling

helt uafhængigt af, hvad bo-tilbuddets

drag.

psykiater vurderer. Hermed bliver der tale Man kan stille sig selv det spørgsmål, om

om to uafhængige og ukoordinerede be- be- det at lægernes forskning og efteruddanhandlingsforløb.nelse

primært fi nansieres af medicinalin-

dustrien, har som resultat at patienterne

Ekspertise i sig selv er nytteløs. Det er fastholdes i behandlingen. Dette er jo mest

først, når eksperten har gjort sig den

ulejlighed, at sætte sig ind i grundlaget for

givtigt for medicinalindustrien.

indlæggelse, at ekspertens viden virkelig I mange år har LAP og andre organisationer

får betydning for patientens helbred. arbejdet for at påvirke behandlingspsykia-

trien til at arbejde med andre metoder end

For For den enkelte handler det om, at få af- af- de medicinske. For at øge interessen for

dækket de årsagskæder, som har betyd- betyd- betyddisse, opfordrer vi nu pårørende og efter-

ning for forløbet. Ofte er det sådan, at ladte til at lægge sag an mod lægerne. Vi

en afdækning af årsagskæder blot giver har p.t. et enkelt tilfælde, hvor de eftersom

resultat, at et nyt sæt årsagskæder ladte har fået politiets accept af, at an-

afdækkes, og disse igen giver et nyt rere- re- klage den behandlende læge for uagtsomt

sultat, som igen giver nogle nye årsags- årsags- årsags- manddrab. I et andet tilfælde anklages læ-

kæder. På et tidspunkt vil man ofte vende gerne for at være årsag til, at en patient er

tilbage til nogle årsagskæder, som ligner

udgangspunktet. Den såkaldte ringteori.

endt i medicinsk koma.

Og hermed har man fået afdækket kernen Det er vores ønske at få fl ere sager på borbori problemet.

det og ført til dom. Nu hvor vi i år fylder 10

år, må tiden være moden til dette. Det er

Det handler i virkeligheden ofte i psykia- faktisk vores jubilæumsnummer, du sidder

trien om at bryde disse årsagskæder. Det med i hånden, og onsdag d. 16. september

gør man ved en indgående forståelse af har beskæftigelsesminister Inger Støjberg

dem. Helst også et indgående kendskab til, givet tilsagn om at møde frem på sekreta-

hvordan man bryder disse hos den enkelte. riatet og bistå os med både at indvie vores

Dette opnår eksperterne ikke på få dage nye sekretariat og fejre vores 10 års jubi-

på en hospitalsafdeling. Ofte afstedkomlæum sammen med vores medlemmer og

mer deres behandlinger på et mangelfuldt samarbejdsparter.

medlemsbladet lap • www.lap.dk 3

4

AF: lilliAn rAnK

Kreativitetens virkning

Selve det at være kreativ – er at turde

være sig selv. Ved hjælp af kreativiteten,

hjælper man sig selv ind i dybden af sig

selv.

Hvilket er der, man lærer ens egen styrke/

svaghed at kende, man bliver bedre til at

takle de hverdags- og livsproblemer, man

har, og derigennem kan man få større indre

styrke, ro og balance.

Ofte kan det føles svært, at sætte ord på

sit indre, eller det kan gøre for ondt. Andre

gange kan ord være for ”fattige” til at

kunne rumme de store følelser, man har.

En stor hjælp kan være at udtrykke sig

kreativt bl.a. igennem billedkunst, digtning

og musik/musiktekster. At projicere

sig selv ud på lærredet, papiret og i musikken,

for at hjælpe sig selv. At hjælpe

”det uden for sig selv”, er som at skulle

hjælpe ”en anden”, det gør det ofte lettere

at få større forståelse – menneskeforståelse

– af sig selv. Men også det at

forløse og kreere, kan ofte ”fl ytte” smerten

– til glæden.

medlemsbladet lap • www.lap.dk

En god ting ved at skrive/skrive dagbog,

kan også være det at kunne gå tilbage i

fortiden og ”huske”, at man før er kommet

igennem en krise/kriser, hvis man føler,

at alt er ”sort”, og at man er ”kapslet

ind” i problemer og livssmerter. Ud over

det gode ved at kunne føre en dialog med

sig selv på papiret, kan man få ”lagt” nogle

af alle ens tanker på papiret i stedet for

at skulle rende rundt med alle tankerne

i et stort ”tankemylder” i hovedet. Give

sig selv lidt ”ferie” fra alle tankerne, ved

at vide at de er skrevet ned i dagbogen…

Så kære venner – brug jer selv konstruktivt,

som healer, behandler i jeres eget liv.

Selvfølgelig er det altid godt at få støtte

eller at kunne give andre støtte, men

HUSK!: Du er selv den største ekspert i

dit eget liv, den som ved bedst, hvad der

er godt for dig – i livet. Derudover beriges

andres liv med din kunst – som du

kan dele ud af…

Mange gode ”kunstner”

HiLsner og god fornøJeLse

Selve livet er en kunst at takle


6

AF: rinA Pedersen

Benzodiaz

Jeg har i et par år, interesseret mig for

arbejdet med patienter i benzodiazepin

aftrapning, de vanskeligheder disse patienter

har, og hvilke krav der stilles til det

plejepersonale, der arbejder med at hjælpe

dem.

Jeg har sat mig ind i de grundlæggende

principper for aftrapning og behandling af

disse patienter, men ønsker her at lægge

vægt på plejen, da det er den jeg beskæftiger

mig med i det daglige arbejde.

Vi er alle i besiddelse af en større eller

mindre autoritetstro, hvilket gør at lægens

støtte og opbakning er af meget stor psykologisk

betydning for patienten.

Det gælder om hele tiden at få patienten til

at føle sig forstået og støttet. Patienterne

har gang på gang brug for at vide, at vi

forstår, hvor svært og smertefuldt det er

for dem, men at vi tror på, at de kan klare

det. De har brug for at vide, at vi tror, de

er interesserede i at komme ud af deres

afhængighed, men at vi også forstår, de

kan have lyst til at opgive det hele, når abstinenserne

bliver for store. Det er i denne


periode utrolig vigtigt at yde støtte og opbakning

til patienten, da det er en meget

svær tid, vi må hele tiden forsikre denne

om at vi vil hjælpe og støtte ham/hende.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at

de fl este patienter i denne periode har et

meget lavt selvværd, at vi kan hjælpe til

med at øge det ved at være opmærksomme

på ikke at stille større krav til patienten,

end vedkommende kan magte. Små

sejre er af meget stor betydning, da det

kan være med til at øge patientens tro på

sig selv.

Der kan i hele forløbet være meget store

humørsvingninger hos patienten. Daglige

op- og nedture, som kan skifte meget

hurtigt.

Det er vigtigt, vi som plejepersonale bliver

ved med at bevare troen på, at vi kan

hjælpe patienten.

Vi skal kunne rumme patientens frustrationer

og stærke udsving, uden selv at blive

frustrerede, og vi må være villige til at bearbejde

eventuelle egne problemer med

patienten i den øvrige personalegruppe,

hvilket kræver stor tillid og åbenhed, og

godt kendskab til egne stærke og svage

sider.

Disse patienter har en evne til at få personalet

til enten at involvere sig for meget

eller for lidt, dette er vigtigt at være opmærksom

på, da ingen af delene er til gavn

for patienten, og kun slider personalet ned.

Det er et stort og meget følelsesmæssigt

belastende arbejde at hjælpe disse patienter.

Det kræver stor interesse, tålmodighed,

indlevelsesevne og rummelighed. Der

kræves ligeledes stor kollegial opbakning,

da det tit er stærke følelser, der arbejdes

med, følelser der for mange patienter har

været bedøvet af medicin i adskillige år,

men nu dukker op til overfl aden igen.

Disse patienter kan have brug for støtte i

lang tid, men det er en stor glæde og tilfredsstillelse

at se disse mennesker blomstre

op. At se dem begynde at interessere

sig for sig selv og livet omkring dem, er

den største glæde, vi som plejepersonale

kan opnå.

epin

det er ogsÅ en stØrre glÆde At

ArBeJde Med MennesKer, der KAn

tÆnKe og FØle, FreMFor At give

deM en Pille, At BedØve sig Med.

det KrÆver selvFØlgelig Mere

AF os soM PleJePersonAle, Men

giver ogsÅ stØrre tilFredsstillelse

i det dAglige ArBeJde.


AF inger-liss christoFFersen - Foto hAnne WiingAArd

Mød mig i m

nu er lyset tændt igen for Michael Falch

8 medlemsbladet lap • www.lap.dk

ørket

Ved LAP´s Landsmøde og 10-års jubilæum i

slutningen af maj havde medlemmerne den

store glæde og fornøjelse at møde Michael

Falch ”live” – og hvilket møde!

Da Michael Falch ankom om eftermiddagen

den 22. maj på Hotel Svendborg, fi k Michael

Krog og jeg lejlighed til at tage en lille snak

med ham om hans liv og musikken.Det var

nu livet, vi blev meget interesserede i at høre

nærmere om - og det forløb ganske uden

besvær - for en hudløs ærlig Falch fortalte

om, hvordan han har haft ondt i livet igennem

mange år – men nu er kommet ud på

den anden side i sin egen form for recovery.

”Barndommens trængsler er endelig

et overstået kapitel.”

Mange har vidst, at der var problemer med

at drikke alkohol og tage piller for at klare

præstationspresset, som ofte kan være en

del af kunstneres problematik. ”Det er ikke

halleluja alt sammen” – som Michael Falch

siger, her hvor vi sidder i det store mødelokale

og hans lydmand er ved at stille det

store tabernakel op til aftenens koncert.

Nej, Michael Falch har prøvet depressionens

mørke krog og ikke anet, hvordan han skulle

komme ud af den. Det blev til selvmedicinering

med alkohol og Rohypnol gennem en

del år - for hvad ved man om depression og

psykiatri, når man ikke er sindslidende eller

har været indlagt. ”Skuespilleriet” skulle til

for at få selvværdet til at se ud af noget”.

Styrken kommer bagefter fra det onde og

triste, man har været igennem.

At låne sig til selvværd, mod, misbrug af

ydre renommé og image i 1980-90érne

blev rutine, da der rigtig var pres på turnekoncerterne.

M. Falch mener, der ligger

noget genetisk i familien med psykisk sårbarhed

og misbrug - så sangen og musikken

blev for ham terapi mod angsten. I 2006

udkom ”Ud af mørket” - en bog om og med

Michael Falch skrevet af Torben Bille. Mange

af Falch´s sange handler simpelthen om angsten

– hvor han har forsøgt at synge sig ud

af denne pinefulde tilstand.

Det har været en speciel oplevelse at møde

Falchén her én face´ – mage til ærligt og

troværdigt menneske skal der ledes længe

efter – og hvis man troede at en musiker,

skuespiller og kunstner ikke er menneskelig,

kan vi kun sige – her er et menneske, som

vi i LAP kan identifi cere os med. Det fi k vi

at mærke, da vi kl. 21.00 samme aften efter

festbanketten fi k Michael Falch på scenen

med sin guitar og mundharmonika. Kun han

– helt alene – fyldte salen med et fantastisk

musikscenarie så gribende, at alle de over

hundrede gæster gentagne gange måtte

op af stolene for at klappe. Budskabet gik

rent ind – Falch gik ind i alle os som lyttede

og så – muligvis var det en af hans bedste

performances - for det var så ægte, at man

ikke kunne undgå at blive følelsesmæssig

berørt af denne mands ord, stemme og lyd.

Det var en oplevelse af karat – jeg vil tage

den med mig langt ind i fremtiden.

Michael Falch er kommet for at blive – og

nu tifold stærkere og bedre rustet i en alder

af 52 år – et meget spændende menneske,

som fremover kan give os mange gode ord

med på vejen.


9

10

AF inger-liss christoFFersen, rePortAge - Foto: inger liss

Alternativ støttebehandling til menneske

Initiativtageren til Foreningen ”Sindsro” satser på at få

mange psykiatriske klienter i fremtiden, grunden hertil

er, at han kan tilbyde en alternativ behandling, som vil

kunne hjælpe folk videre i en recovery proces.

Man kan på klinikken i Linnésgade få en

gratis ”Sindsro”- behandling af det kyndige

behandlerteam, som er uddannet af Steen

Kofoed til at anvende den særlige Sindsro

behandling! Der er oprettet en støtteforening

på Facebook, hvor allerede mange har

meldt sig til.

Healer/clairvoyant - Sindsro-behandler

Steen Kofoed, har igennem tyve år fulgt

sit kald som ”hjælper” for mennesker med

brug for at fi nde roen i sig selv. På sin klinik

Avalon i København har han en hel stab af

medarbejdere - hver med deres speciale –

således at alle behandlingsformer kan tages

i brug efter individuelt behov.

Det nyeste tiltag gælder mennesker med

psykiske lidelser, som tilbydes en behandlingsform,

han kalder Sindsro. Denne behandling

skal ikke forveksles med healerbehandling,

som er meget mere indgribende

og derfor ikke egnet for psykiske lidelser.


Sindsro-behandlingen er udviklet og baseret

på at bruge andre redskaber end den

gængse healer anvender.

Steen Kofoed mener, der er en meget

stor målgruppe, som vil kunne få gavn af

denne model, både som støtte til medicinsk

behandling og som enkeltbehandling.

En almindelig behandling, der foregår hos

praktiserende psykiater eller på en psykiatrisk

afdeling, bruger i vid udstrækning

kun medicin og mangler den personlige og

tætte kontakt til patienten/klienten, som

er så vigtig for at personen kan komme sig.

Sindsro-behandlingen tager ikke sigte på en

egentlig eller direkte helbredelse af en psykisk

sygdom, men på en støttebehandling,

der vil virke meget gunstig for helbredet, og

som kan få psyken til at reagere positivt, så

den enkelte patient kan komme meget langt

i sin recovery.

Det er et spændende tiltag, der her er tale

om, og netop fordi ”Sindsro” behandlingen

er alternativ – intensiv og støttende – vil

det være noget, som mange kan få god

nytte af. Noget andet er, at behovet for at

bruge andre metoder til at komme videre

med sin sygdom vil være noget fl ere og fl ere

søger indfriet. Her er ikke tale om pinsebevægelsens

djævleuddrivelser, eller at man

tager medicinen fra folk, men simpelthen en

dybdepleje af psyken, hvor klienten kun skal

tage imod og ikke involveres i voldsomme

ændringer af psykisk karakter.

rigmor fik en gratis behandling på klinikken

LAP-bladets reporter tog Rigmor fra LAP-

HNV med til en behandling på klinikken i København.

Når man kommer ind i de smukke

lokaler, er man straks klar over, at her er

fred og en særlig ro i alt. Man starter med at

tage overtøj og sko af – de tykke blå tæpper

indbyder også til roen, og der hviskes

kun sagte, selv i køkkenet hvor Rigmor og

jeg sætter os og drikker et glas postevand,

med psykiske problemer

inden vi går ind i behandlerlokalet. Herinde

er alle farver enten hvide eller blå – selv

tæpper og puder på briksene er blå. Der er

fi re brikse i rummet, som er adskilt af rustikke

udskårne skærmbrætter, hvor der allerede

er to andre i gang med behandlingen.

Rigmor har inden hun lægger sig på briksen

udfyldt et skema på en skala fra 0-10 med

forskellige spørgsmål, bl.a. om hvordan hendes

tilstand pt. er, og om hun har en psykisk

sygdom. Det er besvaret med, at Rigmor er

noget stresset, og at hun lider af bi-polær

sygdom med mange depressive anfald.

På briksen bliver hun pakket i tæpper, som

føles trygt. Den kvindelige behandler lægger

sine hænder bag Rigmors hoved, og

Hypotalamuskirtlen får også et let tryk.

Der bliver nu trykket let på panden, mens

behandleren sidder med lukkede øjne og

lader hænderne gøre deres arbejde i dyb

koncentration. Stilhed – ro – jeg bemærker,

at rummet er meget japansk inspireret med

skærmbrætter af træ som eneste adskillelse

mellem de øvrige klienter på briksene.

En kæmpe krystalsten i et hjørne, de hvide

vægge og de tykke blå gulvtæpper indbyder

til denne ophøjede ro. Nu holder kvinden en

hånd på Rigmors skulder, mens hun selv står

op, og der arbejdes videre med berøring ned

ad kroppen. Igennem de to tykke tæpper,

som dækker Rigmor, trænger budskabet

ind og ned i klienten, som ser ud til at være

i en drømmetilstand af total afslappethed.

Nu venter Sindsrobehandleren på at Rigmor

vågner og kommer tilbage til virkeligheden.

Så taler de lidt og sagte sammen – og om

lidt er det hele forbi.

rigmors egen oplevelse af

behandling med sindsro

”Jeg var lidt stresset da vi ankom til Avalon,

men bare det at komme ind i lejligheden,

hvor al samtale foregik hviskende, var beroligende.

Skemaet blev udfyldt, og jeg lå på

skala 7. Jeg fortalte også, at jeg igennem 16

år har lidt af sygdommen ”bi-polær affektiv

lidelse” med gentagne tilbagevendende

depressioner.

Selve behandlingen blev indledt med en

kort samtale med terapeuten, som fortalte

lidt mere om, hvad det gik ud på. Jeg fi k

at vide, at jeg blot skulle tage imod, og at

lyde og samtale i rummet ikke havde noget

med mig at gøre – kort sagt skulle jeg

slappe af. Det var en rar oplevelse at være

”i gode hænder” og at blive berørt på en

kærlig måde. Jeg oplevede det som nærvær

og omsorg.

Alt i alt var det en dejlig og behagelig oplevelse,

hvor jeg følte mig taknemmelig over

at modtage denne ”gave”. Efter de ca. 20

minutters behandling følte jeg mig tydelig

afslappet, og den stress, jeg kom med, var

væk.”


12

landsmøde 09

Foto: hAnne lØvig, torBen Petersen og hAnne WiingAArd


LAP’s landsledelse

Camilla Madsen, Christian Martin,

Hanne Wiingaard, Inger-Liss Christoffersen,

Katrine Woel, Lisa Juul Küttner-Eriksen,

Lise Jul Pedersen, Marianne Mogensen,

Michael P. Krog, Nils H. Andersen,

Paul B. Nielsen, Steen Moestrup og

Ulla Asmussen

supp. Inge Jensen og Jan Stig Andersen


14

AF MichAel P. Krog

hjertelig velkommen

til lAP´s landsmøde 2009 i svendborg

vi er i lAP i det tiende år!

Men det skal ikke tages bogstaveligt!

Det går ikke på tavshed – nærmest

tværtimod. LAP´s formål er nemlig at

være stemme for nuværende og tidligere

psykiatribrugere. Men selvom vi er

et lille land, kræver det en temmelig stor

stemme at blive hørt!

Heldigvis er en stemme en mangeartet

demokratisk størrelse. Nogle gange skal

man tale pænt og i et roligt stemmeleje

– andre gange skal man råbe højt for at

blive hørt.

Og selvom man nogle gange råber rigtigt

højt - bliver man alligevel ikke hørt. Nogle

gange synger man som solist - andre gange

synger man i kor – det sidste er der rig

lejlighed for i LAP.

en stemme kan dog også bruges til andet

– bl.a. på at stemme!

Vi skal senere stemme om en lang række

forslag i Landsmødeprogrammet. På lørdag

stemmer vi på en række kandidater,

som stiller op til Landsledelsen!

Og den 7. juni stemmer vi på en række

politikere, som stiller op til Europaparlamentet!


Politik er ikke noget, der foregår ”ude i

samfundet”. Det er noget, der fungerer

hver dag ved at lytte til hinanden – også

- eller måske især på dem, man er uenige

med. Politik er alt for vigtigt til at overlades

til politikerne!

Derfor blev LAP skabt med et motto: Intet

om os – uden os!

Det er et vigtigt budskab – og nogenlunde

nemt at huske. Ellers kan man blot

snuppe en orange kuglepen, hvor det meget

tydeligt står!

Det er vigtigt, at vi bruger vores stemme

mere og mere – højere og højere - bedre

og bedre. Og alle kan synge med! I et

blandet kor… Heldigvis synger hver fugl

med sit næb…

LAP blev offi cielt stiftet for 10 år siden

på kursusstedet Christiansminde – her i

Svendborg. Vi vender altså næsten tilbage

til gerningsstedet!

Jeg har vist været med til samtlige landsmøder

i de 10 år. Og så er det endda nærmere

11 år – for året inden stiftelsen, havde

vi et større møde på LO-Skolen i Helsingør.

Da blev der dannet en initiativgruppe

– som for friskhedens skyld hed

initi´vgruppen – det signalerede i tidens

ånd, at vi ikke var etablerede. Den var jeg

med i og har været med siden. Sammenfattende

kan jeg sige, at det har været en

blandet fornøjelse. Men dog en fornøjelse

– hvis man også har lidt trang til frustration

og machocisme.

Det har i al fald krævet tålmodighed og en

masse møder rundt om i landet!

Til gengæld har jeg set det meste af Danmark

– steder jeg aldrig ville være kommet.

Der har også været utallige møder i

Odense på sekretariatet – først på Klingenberg

15 ved siden af H. C. Andersens

barndomshjem og stormagasinet Magasin.

Siden er vi fl yttet til større lokaler på Store

Glasvej – som vist desværre ikke har særlig

relation til H. C. Andersen – til gengæld

er vi næsten nabo til TV2.

det er svært at tage enkelte

ting ud af Mindebogen

Jeg husker dog særligt en demonstration på

Christiansborg Slotsplads. Den handlede om

modstanden mod ambulant tvang!

Vi havde ikke mediernes bevågenhed den

dag. Det kan jeg undtagelsesvis og til nød

forstå!

Den dag kom nemlig årets første og største

snestorm – samtidig med at Krigen i

Irak brød ud. Danmark var i krig. Så det

var svært på fl ere måder…

Alligevel var vi en pæn fl ok mennesker,

som ventede i snestormen. Vi var en del

sjællændere og enkelte tidligere ministre,

som ventede. Vi ventede på en temmelig

forsinket bus fra Jylland og Fyn - fuld af

psykiatribrugere med fl ag og faner. Bussen

havde svært ved at komme gennem

Danmark. Efter at have udsat programmet

fl ere gange, gik talerne i gang – og

så kom bussen. LAP-folk vrimlede ud for

at høre de sidste af talerne for derefter

at slutte deres korte besøg i Hovedstaden

og tage hjem igen. Men det var trods

alt en succes – for fl ertallet vippede og

lovforslaget om ambulant tvang, som

blev lidt pænere formuleret som tvun-

gen opfølgning, blev taget af bordet. Jeg

har siden hørt, at sundhedsministeren var

temmelig sur den dag.

Og helt er det desværre ikke forsvundet

– for det spøger stadig rundt blandt især

visse Venstrefolk.

Men det jeg mest husker – når jeg mindes

– er de mange forskellige og enestående

mennesker, jeg har mødt. Jeg har det ligesom

Trine fra tegneserien Radiserne: Jeg

elsker mennesker! Det er kun folk, jeg ikke

kan fordrage!

For et menneske er et menneske, du har

mødt, mens folk er nogle, man ser i forbifarten

og i fl ertal. Jeg har mødt så mange

dejlige mennesker gennem årene i LAP!

En hel del er her desværre ikke mere –

endda en del som var yngre end jeg. Dem

tænker jeg tit på – og møder dem i andre

mennesker. Når arbejdet i LAP har været

for træls og surt - er der især en lille

håndfuld mennesker, jeg tænker på. Mennesker

som bukkede under for presset og

deres skæbner. Så retter jeg mig op – og

tænker, at det er for, dem at arbejdet skal

fortsættes!


16

Livet er svært – men for mig er alternativet

i al fald lige nu - værre. Et jubilæum

er et passende tidspunkt for både at se

tilbage og frem!

Vi skal ikke tro, at vi kan hvile på falmede

laurbær - eller har fundet formlen på den

dybe tallerken. Vi skal tro på os selv – men

også være gode til at modtage ny inspiration

udefra. Her ved jubilæet er en af

nyhederne en ny sekretariatschef, som

bliver ansat 1. juni. Hun hedder Tanja Bruhn

Jensen og kommer i morgen, fredag her

på landsmødet. Jeg har hæftet mig ved,

at hun er tidligere konkurrencesvømmer

- og at en del af hendes forrige stillingsbetegnelse

var ”inspirator”. Hun har vist

endda også uddannet sig i konstruktiv

konfl iktmægling…

Det har der af og til været brug for de

sidste 10 år…

Vi uddeler også for første gang en LAP-

Pris - for at støtte og opmuntre mennesker

og fagfolk, som har gjort et ekstra-


ordinært og særligt prisværdigt arbejde.

Et arbejde eller en indsats som kan skabe

forståelse og bedre forhold for psykiatribrugerne

i Danmark.

Den seneste tid har vi desværre været

ramt af sygdom på sekretariatet!

Derfor må vi her på landsmødet også

undvære Birgitte Vistofte - og Karl Bach.

Karl kommer dog fredag aften til festen –

i øvrigt sammen med sin søn, som står for

musikken. Mette Hansen fra sekretariatet

har således haft ekstraordinært travlt –

og det skal hun takkes for at have klaret!

Til slut vender jeg tilbage til H. C. Andersen.

Han sagde: Lykken er at glemme sig

selv i andre…

Det håber jeg sker for jer i løbet af de

næste par dage…

Eller i fremtiden, når I melder jer på banen

for LAP. H. C. Andersen stod som barn i

Odense og så ind igennem tremmerne til

Dåregården, hvor hans bedstefar havde

endt sine dage som sindssyg. Hvad man

end kan sige om dagens psykiatri, så er

der trods alt ingen sammenligning til dengang,

hvor man helt bogstaveligt gik for

”lud og koldt vand”. Synet inde i gården

gjorde, at H. C. Andersen hele livet igennem

var rædselsslagen for at blive sindssyg.

Som jeg før har fortalt, havde H. C.

Andersen også en psykisk lidelse – dengang

kaldet ”tvivlesyge”. Nu hedder den

mere teknokratisk OCD.

han havde mange tvangstanker

F.eks. havde han en seddel ved siden af sin

seng, hvorpå der stod: Jeg er kun skindød.

Dvs. altså kun tilsyneladende død. Han

sov nemlig så tungt, at han var bange for

at blive begravet levende. Han har også

skrevet digtet: Jeg har en Angest.

I vore dage er der en anden kunstner, som

har samme diagnose. Som også er kendt

og berømt over hele verden!

han er lige nu til Filmfestival i cannes

Hans navn er Lars von Trier. Hans helt nye

fi lm ”Antichrist”, skrev han under en stor

depression for 2 år siden. Han kæmper

som mange andre en daglig kamp mod

sine tanker, sin angst og sin lidelse. Jeg vil

gerne til slut opfordre alle til at gøre deres

til - at vi får et rigtig godt landsmøde!

Hvis I er i tvivl om noget skal opfattes

positivt eller negativt. Så tro det bedste…

Glasset er ikke halvt tomt – det er halvt

fyldt!

Det er ikke kun infl uenza der smitter!

Venlighed smitter også!

Det er svært at være menneske, men

prøv alligevel…

Jeg vil ønske alle et rigtigt godt landsmøde!

Nyd den gode mad – nyd de gode

mennesker og skab den gode stemning!

Hjertelig velkommen!


18

AF MichAel P. Krog - Foto JAn stig Andersen

lAP prisen!

Et af højdepunkterne på Landsmødet var

den første uddeling af en ny pris indstiftet

af LAP i anledning af 10-årsjubilæet.

Et af højdepunkterne på Landsmødet var sit 10-års jubilæum i Svendborg.

Den blev efter frokosten fredag den 22.

maj givet til journalist Lars Teilmann fra

Nordjyske Medier.

Lars Teilmann har i ikke mindre end 38 artikler

i Nordjyske Tidende skrevet og portrætteret

psykiatrien i dagens Danmark.

Det skete under temaet: Dødsfald i Psykiatrien,

hvor han også interviewede og

portrætterede to af LAP´s medlemmer i

Nordjylland.

LAP-Prisen skal gives som en særlig påskønnelse

og anerkendelse, samtidig med

at den skal inspirere til at fortsætte et godt

arbejde.

Prisen består af en glasskål i LAP´s farvenuance

fra Glasblæseriet i Svendborg.

Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne.

Skålens navn er ”Svendborg Skålen”, som

symbolsk står for at LAP blev stiftet og har


”Dødsfald i psykiatrien” er en lang, stædig

og grundig artikelserie, som kommer hele

temaet rundt og bruger de fl este journalistiske

virkemidler som nyhedsartikler,

interviews, undersøgelser, reportager og

fortællende journalistik.

Lars Teilmann har taget et særligt og ikke

synderligt populært emne under den allergrundigste

journalistiske lup: Hvorfor

dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere,

mens de er under medicinsk behandling?

Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud

over de efterladte, der interesserer sig for,

hvorfor de dør?

For eksempel den 42-årige Mike Kent

Lynge Andersen fra Nørresundby, som

embedslægen mente nok var død af en

blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag

efter al sandsynlighed var et alt for

højt medicinforbrug.

Lars Teilmann viser både i artiklerne en

meget stor fi nfølelse og respekt for at

beskytte det følsomme og private, men

samtidig komme knivskarpt og så tæt som

muligt ind på den konkrete historie.

Mange kilder er bange eller forudindtagede

over for journalister, og det kan forhindre

at mange gode historier og kommentarer

kommer frem.

Det kræver mod fra begge sider at være

så ærlig, som artiklerne giver udtryk for.

Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær

tillid og givet en stor tryghed for de involverede.

Men det har til gengæld også resulteret i

en enestående artikelserie, som også har

ændret den politiske virkelighed.

Et konkret udslag er, at sundhedsminister

Jakob Axel Nielsen på baggrund af artiklerne

har besluttet at alle uventede dødsfald

fremover skal obduceres. Ældre dødsfald

skal også undersøges.

Prisen i form af ”Svendborg Skålen”

overrækkes af en af de portrætterede - Lillian Rank.

Samtidig skal tilsynet med psykiateres

udskrivning af medicin skærpes.

Artikelserien har været med til at skabe

viden og forståelse for, hvordan virkeligheden

er for psykiatribrugere i dagens

Danmark.

Artikelserien har sørget for, at psykiatrien

bliver sat på dagsordenen.

Det er vejen frem for at skabe varige

og virkelige forbedringer for fremtidens

psykiatribrugere.

LAP håber at jubilæet bliver, endnu et

vendepunkt – gerne en milepæl - for

at LAP bliver langt mere synlig!

Vi skal sætte dagsordenen for information,

viden og forståelse for psykiatribrugernes

- og dermed konsekvenseksperternes

sag.

Pristale

LAP har - som det har været nævnt

enkelte gange her på landsmødet - i år

10-årsjubilæum!

I den anledning har vi besluttet at indstifte

en pris, som påskønnelse for særligt godt

gjort arbejde og for at støtte og opmuntre

til at fortsætte!

LAP-Prisen 2009 går til journalist Lars Teilmann

fra Nordjyske Medier. Prisen består

af en glasskål i LAP´s farvenuance fra

Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt

af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn

er ”Svendborg Skålen”, som symbol på at

LAP blev stiftet og har sit 10-årsjubilæum

i Svendborg.

LAP-Prisen 2009 gives i særdeleshed

for artikelserien ”Dødsfald i psykiatrien”,

som blev offentliggjort i Nordjyske Medier

gennem godt et års tid. ”Dødsfald i

psykiatrien” er en lang, stædig og grundig

artikelserie på ikke mindre end 38 artikler,

som kommer hele temaet rundt og bruger

de fl este journalistiske virkemidler som

nyhedsartikler, interviews, undersøgelser,

reportager og fortællende journalistik.

Lars Teilmann har taget et særligt og

ikke synderligt populært emne under den

allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor

dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere,

mens de er under medicinsk behandling?

Og hvorfor er der tilsyneladende ingen

ud over de efterladte, der interesserer

sig for, hvorfor de dør?

For eksempel den 42-årige skizofrene

Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby,

som embedslægen mente nok var

død af en blodforgiftning. Men hvor den

reelle dødsårsag efter al sandsynlighed

var et alt for højt medicinforbrug. 2 af artiklerne

handler om medlemmer fra vore

egne rækker nemlig fra LAP Nordjylland.

De er baseret på interviews med Hanne

Christensen og Lillian Rank. Begge artik-

ler er meget hudløse og fi ne portrætter.

Lars Teilmann viser både over for de interviewede

og i artiklerne en meget stor

fi nfølelse og respekt for at beskytte det

følsomme og private, men samtidig komme

knivskarpt og så tæt som muligt ind

på den konkrete historie. Mange kilder er

bange eller forudindtagede overfor journalister,

og det kan forhindre, at mange

gode historier og kommentarer kommer

frem. Det kræver mod fra begge sider at

være så ærlig, som artiklerne giver udtryk

for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær

tillid og givet en stor tryghed for

de involverede. Men det har til gengæld

også resulteret i en enestående artikelserie,

som også har ændret den politiske

virkelighed.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har

på baggrund af artiklerne besluttet at alle

uventede dødsfald skal obduceres fremover.

Ældre dødsfald skal også undersøges.

Samtidig skal tilsynet med psykiateres

udskrivning af medicin skærpes. Det

er et fl ot stykke journalistisk arbejde du

har gjort, som har været med til at skabe

viden og forståelse for, hvordan virkeligheden

er for psykiatribrugere i dagens

Danmark. Artikelserien har sørget for, at

psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det

er vejen frem for at skabe varige og virkelige

forbedringer for fremtidens psykiatribrugere.

Vi håber at jubilæet bliver endnu

et vendepunkt – gerne en milepæl - for

at LAP bliver langt mere synlig!

Vi skal sætte dagsordenen for information,

viden og forståelse for psykiatribrugernes

- og dermed konsekvenseksperternes

sag. Vi håber med Prisen at give dig

inspiration til at gå videre – du har i al fald

givet os inspiration til at gå videre!

Tillykke med Prisen – først får du en

plaqette!


20

hAndlingsProgrAM for lAP

i det kommende år vil landsledelse, medlemmer og

ansatte især arbejde med at indfri følgende mål:

1. Organisation, samarbejde og sammenhæng

2. Flere og mere aktive medlemmer

3. LAP mere synlig

4. Påvirke lovgivning og praksis

Mål og delmål:

1. organisation, samarbejde og sammenhæng

Vi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i

organisationen for at opfylde LAP’s formål ved at:

· gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationen

· skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger,

individuelle og kollektive medlemmer

· øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af

grundforeninger og netværksgrupper

· udvikle rammer hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere

indbyrdes kan udveksle erfaringer og afprøve nye samværsformer

og selvhjælpsinitiativer

· sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse,

forståelse og solidaritet

· arbejde for at Empowerment får en plads i LAP´s vedtægter

og/eller principprogram

· alle LAP´s møder gøres åbne, så alle medlemmer har en mulighed

for deltagelse, dog uden tale- og stemmeret. Dato for

møderne offentliggøres i LAP´s blad og på hjemmesiden

· strategiplanen omdøbes til en aktivitetsplan og gøres mere brugervenlig.


2. Flere og mere aktive medlemmer

Vi vil højne aktivitetsniveauet i foreningen og øge antallet af individuelle

medlemmer til mindst 1000 og antallet af kollektive

medlemmer til mindst 100 ved at:

· være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere

færdes

· gennemføre en medlemshvervekonkurrence

· udgive et internt nyhedsbrev til aktive medlemmer minimum

hver anden måned

· udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupper

· sikre de nødvendige økonomiske og organisatoriske ressourcer

til grundforeninger og netværksgrupper.

3. lAP mere synlig

Vi vil gøre LAP som brugerorganisation kendt i den brede offentlighed

og blandt mulige medlemmer ved at:

· udvikle et netværk af erfaringseksperter, udbygge, forankre og

koordinere LAP’s mediekontakter

· søge at ændre det medie skabte billede, der sætter lighedstegn

mellem psykisk sygdom og kriminalitet

· Korskampagne, arbejdsgruppen skal tydeliggøre at kampagnen

skal handle om medicinrelateret dødsfald

· markere foreningens 10 års jubilæum.

2009 - 2010

4. Påvirke lovgivning og praksis

Vi vil søge at påvirke lovgivning og praksis i retning

af LAP’s formål og principper ved at:

· være synlige som aktør overfor politikere, embedsmænd,

praktikere og mulige samarbejdsparter,

samt hvor man er i foreningen at påvirke

kommune, regioner og stat

· højne informationsniveauet og formidlingen internt

i organisationen om egne initiativer og resultater

på lovgivnings- og praksisområder

· afdække, inddrage og udvikle foreningens ressourcer

lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejde

og udvikling af praksis

· forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og

principiel interesse og betydning for foreningens

medlemmer

· igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede

tiltag og projekter

· arbejde konkret med medlemmernes forsikringsmæssige

interesser

· arbejde for at samtlige medier i Danmark indfører

etiske retningslinjer for hvordan billeder af

psykosocialt handicappede bliver retvisende

· lave research om Term-modellen med henblik

på at afklare LAP´s holdning til denne samt videre

formidle dette til medlemmerne.


22

AF hAnne lØvig

10 Års JUBilÆUM Med PoMP og PrAgt

LAP fejrede sit flotte 10 års jubilæum på Hotel Svendborg

i dagene 21.-23. maj

På en dejlig majdag indkvarterede, mere

end 100 LAP medlemmer på Hotel Svendborg.

Her skulle vores landsmøde fi nde

sted - og hermed også ti års jubilæet for

LAPs' tilblivelse. Her var fra starten en god

stemning alle medlemmer imellem, og vi

havde da også de smukkeste rammer og

betingelser på Hotel Svendborg. Landsmødet

startede med landsledelsens beretning,

som blev enstemmigt vedtaget. Senere

blev regnskab og budget vedtaget med

et overvældende fl ertal, en enkelt stemte

imod og en håndfuld undlod at stemme.

Der var mange gode debatter på landsmødet.

Blandt andet om tvang, medicinrelateret

overvægt og lidt fra det internationale.

Vi vedtog også at igangsætte en landsdækkende

kampagne imod medicinrelaterede

dødsfald.

ros til dirigenterne

Som vi har været heldige med de sidste

par år, var Pernille Jensen og Benny Lihme

igen dirigenter (fi ndes de mon bedre i Danmark?)

Hold da op hvor de kan styre en fl ok

talelystne, som bare har så meget på hjerte.

Hvor er vi berigede, at vi har dem, som

kan komme og styre og dirigere et godt

landsmøde. Pernille Jensen skar fl ere gange

igennem og sagde: ”Det her er lige til en

arbejdsgruppe, det er simpelthen så spændende,

så det er I nødt til at gå videre med”.

eksklusionsparagraf

Sidste års landsmøde var en eksklusionsparagraf

til afstemning på landsmødet, som

er den højeste beslutningsmyndighed. Her

skulle 2/3 stemme ja til eksklusionsparagraffen,

for at den kunne blive vedtaget.

Det var ikke tilfældet sidste år. Og så kunne

denne beslutning tages op til afstemning

året efter (altså i år). Her ville halvdelen

af stemmerne være nok efter vedtægterne.

Da det skete ved håndsoprækning,

vurderede dirigenterne, at der var (stort)


fl ertal, men et medlem ønskede skriftlig

afstemning. Da et andet kvikt medlem lige

havde læst vedtægterne grundigt igennem

og sagde, der skulle være mindst 10, der

ønskede skriftlig afstemning, blev der afstemning

om dette ved håndsoprækning.

Der var mere end 10 (det er bare demokrati,

som Erik Olsen fra FAP København sagde til

mig i pausen, da de talte stemmer op). Den

skriftlige afstemning endte ud i, at eksklusionsparagraffen

blev vedtaget - altså at det

er muligt at ekskludere et medlem i yderste

konsekvens.

nyindstiftet lAP-pris

Journalist Lars Teilmann fra Nordjyske

Tidende skulle have vores LAP- pris. Han

skulle have den for at have skrevet en hel

- (nærmest) serie om dødelighed omkring

medicin - og især bivirkninger og medicincoctails

(alt for mange præparater sammen).

Lars Teilmann kom og modtog prisen

fredag. Michael Krog talte først og berettede

om, hvorfor vi var glade for at overrække

Lars Teilmann prisen. Og bagefter

talte prismodtageren, i lang tid om, hvordan

han først havde set et foto af en pige

- Louises' gravsten, hvorpå der havde stået:

”Medicinen tog mit liv” og senere fandt ud

af, at hendes mor havde lovet hende, at

det skulle der stå på stenen. Det var meget

stærkt, da han talte, og der var ’dødstille'

i salen imens - meget symbolsk... Man

ville kunne have hørt en knappenål falde til

jorden, og tæpperne var 3 cm tykke (!!!)

Meget bevægende. Lars Teilmann sagde til

sidst, at han mente det havde været vigtige

10 år for - og især med - LAP, men at

han troede de næste 10 år ville blive endnu

mere vigtige. 'Tiden er klog,' som Holger fra

Roskilde sagde til mig aftenen før i en anden

sammenhæng. Det passer vist også meget

godt ind her. Journalisten fi k overrakt en fl ot

Svendborgskål udført af glaskunstner Bente

Sonne fra Glasblæseriet i Svendborg, hvor

det første stiftende møde også fandt sted.

Festmiddag

Senere om fredagen var der festmiddag.

Karl Bach Jensen (konsulent i LAP - og en

af de allerførste igangsættere til LAP) havde

haft lidt meget om ørerne, så han havde ikke

været til selve landsmødet, men han kom

heldigvis og deltog i festmiddagen, hvor

hans søn Tor så også var DJ senere og spillede

op til dans. Men inden Tor spillede op til

dans og festmiddagen var fortæret, havde

vi allesammen den fornøjelse at være i selskab

med Michael Falch, som spillede og

underholdt, og det var på den dejligste og

mest nærværende måde, hvor han på ærlig

og 'lige - over'- vis fortalte os, at han også

selv havde haft det rigtig, rigtig svært. Som

den helt store overraskelse kom en RIGTIG

pølsevogn ind på selve hotellet, og det var

så natmad. Hold da helt op.

vitser

Om lørdagen var det PÅ den igen. Og her

kan Benny Lihme holde os rigtig vågne,

når han fortæller om sin barndom i en eller

anden provinsby (var det Køge?) Dengang

kunne man åbenbart komme gratis i biffen,

hvis man gik baglæns ind, for så troede de

man var på vej ud (!!!)

På gensyn

Undervejs var der workshops og mini-konferencer.

Hyggesnak og en masse socialt

samvær på tværs af de forskellige landsdele.

Den nye landsledelse blev valgt som

noget af det sidste lørdag, inden vi skulle

sige farvel til hinanden og Hotel Svendborg.

Der var mange der stillede op, og der blev

valgt en landsledelse med en god blanding

af de unge nye kræfter og nogle af de mere

garvede inden for LAP.

Vejret var lige fra strålende sol til småkøligt,

- og et enkelt tordenskrald eller to blev det

også til. Nok sådan nogenlunde som situationen

står med mange af de store ting i LAP.

Men mere SOLSKIN ville jo altid være godt.....

der var engang

Der var engang - sådan hedder det i eventyr,

Og når man taler om tid der har været.

Der var engang – nogle mennesker der blev trætte

af konstant at være kasteløse kastebolde

for andres nedladenhed, uforståenhed og angst.

Derfor satte de sig sammen og talte dybt og længe -

lad os lave vores helt eget patchwork tæppe

føje LAP til LAP i en stor og broget fl ok,

for vi er ikke spor unaturlige, bare fi nurlige

Mange kampe er kæmpet, mange skal kæmpes endnu

på vejen fra – Dem og os – til du og du og du og du -

til dagen hvor alle bare er mennesker af lige værd.

Selv om nogle danser livets dans med slinger i valsen,

mange fordomme gror alt for frodigt i Danmarks jord.

Derfor er der stadigt brug for gartnere og lugekoner

for gennem ti år blev nogle LAPper slidte og faldt af,

nogle forlod helt denne jord, til dem disse ord

I er ikke glemte, der er nogle der husker jer.

I kommende tiår skulle vores tæppe gerne dække

fra kyst til kyst med tusind brogede smukke LAPper.

Om tyve år bør alle vide at normalitet er et fi kseringsbælte,

der hæmmer og dræber mangfoldighedens blomstring.

For sindet har fl ere facetter end psykiatrien fatter.

For den du ser spejlet er menneske, før end diagnose

i en verden af skæve, frie, fantasifulde mennesker

der nyder hinandens ideer i kærlig tolerance

og for længst har begravet normaliteten i en ukendt grav.

Tænk – ja prøv den tanke, at om tyve år er LAP blevet overfl ødig

og psykiatrien en krølle på historieskrivningen.

Se det ville være et virkeligt eventyr!

Bo steen Jensen

JUBilÆUMs digt


23

Mere i pension

når du bliver gammel - også for førtidspensionister

Hvis man er på førtidspension, kan man lave en pensionsopsparing.

Man indbetaler selv 1/3, som er ca. 250 kr. om måneden, og staten

giver de sidste 2/3, så man har en opsparing på næsten 800 kr.

om måneden. På den måde vil overgangen til folkepension ikke

blive helt så svær. Beløbet bliver trukket over pensionen. Man


kan ringe til pensionskontoret der, hvor man nu bor, og tale med

egen sagsbehandler om det. Her er de behjælpelige med at ordne

det praktiske.

Hanne Løvig

nY seKretAriAtscheF i lAP

Kære alle

Den 1. juni startede jeg offi cielt som

sekretariatschef i LAP. Jeg var dog så

heldig at få en invitation til at deltage

i LAP´s Landsmøde. Det var en god

oplevelse, og det var rigtig dejligt at

se og møde så mange engagerede

medlemmer i foreningen.

Jeg har tidligere arbejdet i det

private erhvervsliv, i en mindre

og i en større kommune. Nu

glæder jeg mig til at kunne være

med til at understøtte det frivillige

initiativ og håber at rigtig

mange af foreningens medlemmer

vil bruge sekretariatet.

LAP har en vigtig sag at arbejde for,

nemlig at sætte fokus på nuværende

og tidligere psykiatribrugeres egne interesser,

og jeg er stolt og glad for, at

jeg må være med.

Mange HiLsner

tanJa B. Jensen

sekretariatsCHef

”intet oM os uden os”

indmeldelses blanket

NAVN:

JA a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og

ønsker medlemskab af LAP [100 kr. årligt]

JA a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab

af LAP for vores forening/værested/institution

m.v. [kontakt sekretariatet]

JA a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement

på Medlemsbladet LAP [125 kr. årligt]

JA a Vi ønsker abonnement på Medlemsbladet LAP til

vores institution/forening [250 kr. årligt]

JA a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt

JA a Kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt

ADRESSE:

POSTNR. & BY:

REGION:

EVT. TLF:

EVT. EMAIL:

JUridisK BistAnd

indMeLdeLse kan også foregå på WWW.Lap.dk

til lAP’s

MedleMMer

Skriv til vores

jurist Erik Olsen

på jurist@lap.dk

eller ring på

tlf. 70 27 11 85

Tirsdag kl. 9-12

Torsdag kl. 12-16

samt kl. 19-21

AF eriK olsen, JUridisK KonsUlent For lAP

Uddannelse og arbejde – erfaringer og

På LAPs landsmøde i Svendborg blev der,

som en del af det samlede program, holdt

en minikonference om de erfaringer og

holdninger medlemmerne har til uddannelse

og arbejde. Lise Jul Pedersen fra

landsledelsen var den, der på sin velkendte

levende og engagerede måde, havde påtaget

sig opgaven som ordstyrer.

En række medlemmer havde meldt sig som

oplægsholdere og fortalte indledningsvis

i nogle korte indlæg om deres egne personlige

erfaringer med - som nuværende

eller tidligere psykiatribruger - at benytte

uddannelsessystemet eller opnå ansættelse

på arbejdsmarkedet.

Der blev berettet om meget forskellige

forløb og erfaringer i en lang rejse gennem

sygdom, medicin, uddannelse og job,

på et ikke altid lige venligt arbejdsmarked.

Det omfattede både start på såvel mere

korte udannelser som på universitetsuddannelser.

Job-spektret rakte tilsvarende

bredt. For nogles vedkommende var der

tale om gentagne skift mellem sygdom og

uddannelse og arbejde, der fl ere gange var

blevet genoptaget.

Der var f.eks. et tilfælde, hvor et medlem

i en moden alder havde bevæget sig fra

førtidspension gennem uddannelse frem

til fuldtidsarbejde på normale vilkår.

En anden havde prøvet med mindre held.

Her var oplevelsen nærmest, at arbejdspladsen

mere blev en del af problemet end

en del af løsningen i forsøget på at vende

tilbage til arbejdsmarkedet. Det var yderligere

et problem, at kommunen tydeligvis

ikke prioriterede at hjælpe førtidspensionister

tilbage til arbejdet. Tværtimod følte

man sig parkeret og passiviseret og det var

meget op ad bakke, hvor man selv måtte

forsøge at kæmpe sig igennem.

De personlige indlæg blev fulgt op af en

yderligere erfaringsudveksling mellem

deltagerne i konferencen. Der udkrystalliserede

sig her nogle centrale budskaber.

LAP

Landsforeningen Af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49

+++ 9059 +++

5000 Odense C.

Følg med på www.lap.dk deltag i debatten!

Det er vigtigt at undgå den professionelle

offerrolle – ofte støttet af behandlersystemet.

Selvstigmatisering, ved at præsentere

sig ved sin sygdom, er ofte en

fælde, man falder i.

Nøgleord var anerkendelse, respekt og

værdighed og optræden med åbenhed,

ærlighed, autenticitet og ansvarlighed.

Vigtige skridt på vejen er også at holde

fokus på, hvad man kan – ikke hvad man

fejler. Men samtidigt have den nødvendige

selv- og sygdomsindsigt til at kunne være

ærlige over for en arbejdsgiver om, hvad

sygdommen betyder. Man må være bevidst

om både sine stærke og svage sider.

Det kan være godt at få en klar diagnose,

så man kender præmisserne for sine jobmuligheder

– men det kan også blive en

sovepude. Det er vigtigt ikke at se sig selv

som permanent syg, men anlægge en recoverytankegang.

I sidste ende er det kun

en selv, der kan gøre én rask.

Sendes

ufrankeret.

Porto er

betalt

holdninger

Det blev fremhævet, at uddannelse og arbejde

kan være helt forskellige ting. Under

uddannelsen er man ofte mere frit stillet

og er ikke i samme grad tvunget til at forholde

sig til andre. På arbejdspladsen kan

det også være andre ting, der tæller end

faglig kunnen. Her betyder det også meget,

hvad andre tænker, og hvordan man

optræder.

Det kan være svært at lære, hvordan man

gebærder sig på arbejdspladsen, når man

skal i gang igen. Løsningen kan her være

kurser, der specifikt forbereder den enkelte

på dette område. Deltagelse i frivilligt arbejde

kan dog også være en af de måder,

man kan styrke sin sociale kompetence på.

De vilkår, man møder, opleves meget forskellige

fra arbejdsplads til arbejdsplads,

men det blev paradoksalt nok fremhævet,

at sundhedssektoren ofte var den mest

fordomsfulde og vanskelige at arbejde i.

Der var ikke noget entydigt svar på, hvor

meget uddannelse og arbejde betyder for

alle.

Uddannelse og arbejde er det, der for nogen

giver den afgørende identitet, men

andre fandt, at pensionen giver en frihed

og tryghed, som de lever godt med. Det

helt afgørende er at finde noget, der giver

livet værdi.

Selv om de oplevelser og holdninger, der

kom frem var meget forskelligartede, var

det dog den fremherskende opfattelse, at

der var vigtigt, at den enkelte fik mulighed

for selv at finde sin egen vej til en meningsfuld

tilværelse.


28

XXX AF MichAel Krog - Foto hAnne WiingAArd

Møde i mørket

Fredag aften kl. 21.00 trådte en sortklædt

mand ind på scenen i festlokalet på Hotel

Svendborg.

LAP havde 10-årsjubilæum og Landsmøde

og det skulle fejres på passende manér.

Det blev det med sangeren og sangskriveren

Michael Falch, som sad med sin tre

guitarer alene på en scene.

Mic hael Falch er 52 år og har længe været

en af hovedkræfterne på den danske

musikscene.

Men han også har markeret sig i resten af

kulturmiljøet. Han er musiker, men har haft

afstikkere som skuespiller i fl ere fi lm, især


markant som den navnløse journalist i to

fi lmatiseringer af Dan Turéll´s kriminalserie

om skyggesiden af Vesterbro. Han har også

spillet far til en pige, som får en hest på

trods af, at de bor på fjerde sal.

Michael Falch skriver ikke blot sange, men

også journalistik. Først i de for længst hedengangne

tidsskrifter MM, Levende Billeder

og Staccato. Det sidste husker jeg

især, fordi han var redaktør af Staccato i

begyndelsen af 80érne. Staccato havde

en større artikel og et portræt af den amerikanske

rocklegende og trubadur Bruce

Springsteen og bad derfor også Michael

Falch om at fortælle om sit møde med sit

store idol og forbillede.

Det journalistiske har Michael Falch udvidet

til et helt forfatterskab. Han har skrevet

fl ere selvbiografi ske bøger, og for 3 år

siden skrev Torben Bille desuden bogen ”Ud

af mørket” om ham.

En ting er at Michael Falch er klædt i sort,

men i hans univers går et bestemt ord igen:

Mørke.

En af fi lmene hed ”Mord i Mørket” og en

af hans kendteste sange er ”Mød mig i

mørket”.

Først og størst er musikken…

Den spillede også hovedrollen på fredagens

festaften. Michael Falch er overbevisende

veloplagt og spøger med, at det her er virkelig

showbizz med så stærke lamper. Han

prøver fl ere gange med missende øjne at

se aftenens publikum. Til sidst spørger han

ud i forsamlingen: ”Hvordan ser I ud?

Svaret kommer fra en kvinde på første

række: ”Vi ser sindssygt godt ud!”

Stort smil – stemningen er lagt.

Michael Falch fortæller, at dette er første

job i hans nye alene-tour.

Han synger sine sange om tilgivelsen, der

står for enden af vreden, og om hvordan

han har erkendt, at tilværelsen er hans

eget ansvar.

Meget af hans liv har udgangspunkt i Vesterbro,

således også en sang om Vesterbros

Torv og den splittelse, vi alle kender.

På torvet ligger en kirke og ved siden af

Budda Bar. Hvad skal man vælge? ”Jeg går

i glæde og sorg over Vesterbro Torv.” Og

ender i den fortrøstningsfulde sætning:

”Du har lige så mange chancer, som der er

dage tilbage”.

Michael Falch har mange poetiske billeder i

sit repertoire – også et om en drengs store

fødselsdagsønske: ”Kære Vorherre – jeg

bli´r 11 den fjerde”. Ønsket er en fodboldtrøje

med tallet 11 på ryggen, vistnok fordi

det i sin tid var Ulrich Le Fevres nummer.

Tidligere på dagen var der lyd- og teknikprøve,

hvor det opdages at et mikrofonstativ

mangler. Kan vi tage et kørende

interview? Selvfølgelig og derfor foregår

noget af snakken i hans – sorte – gearvogn

i øsende regn på vejen hjem til hans

landsbyidyl af et hus på Tåsinge i udkanten

af Svendborg. Her har han boet godt et år.

Et sted som også giver sange – og ro…

Det har givet ham frihed – også frihed for

fristelser. Og ro har Michael Falck brug for.

Han har – som han selv udtrykker det –

været selvmedicinerende i mange år. Alt

for mange år.

Nu har han været ”clean” og ikke rørt en

dråbe spiritus eller røget en cigaret i 7 år.

Han kender også til psykiatrisk skadestue

på Gentofte Amtssygehus. Problemerne

startede med en opvækst i en dysfunktionel

familie, men han måtte erkende, at

det ikke var nogen undskyldning for ikke

at klare problemerne selv.

Michael Falch fortæller, at han er stolt over

at kunne bruges i LAP-sammenhæng, med

et publikum som virkelig slås med deres

sind og tager deres kampe med livet. Efter

hans breakdown har det givet ham mening

at turde skrive mere om sit eget liv og de

skyggesider, der har gjort ham til det menneske,

han er i dag.

Han siger selv, at hans sange altid har

handlet om mennesker, der ikke har det

umiddelbart nemt med at være menneske.

Med hensyn til øl og spiritus, så er han

aldrig gået efter smagen men virkningen.

Det har været selvmedicinering for at kunne

være en anden end den, han var – og

for at kunne stå på scenen. Piller og alt det

andet lort har stået bag ham – også i hans

ægteskab. Han havde overladt magten til

giftstofferne for at slippe for at lære sig

selv at kende. Det krævede nemlig mod.

Derfor var han også svag i ægteskabet.

Nu går han i stedet til sine ugentlige møder

og har sine morgenseancer med at meditere.

Han forbereder sig og mediterer også

1½ time inden hver koncert.

Jeg forsøger mig med et optimistisk

spørgsmål, om han har det ligesom maleren

Jørgen Nash, at ”det er aldrig for sent

at få en lykkelig barndom?” – ”Ikke ligefrem,

men jeg kan da godt have det som

en hundelort, at jo mere der bliver rodet

rundt i den, jo mere lugter den…”

- Du har fået det bedre som menneske

og sangskriver ved at turde skrive mørke

sange om dit eget liv og eksistentielle problemer.

Men hvordan er det så gået kommercielt?

- Ja, det er modsat. Det er noget af det

mindst kommercielle. Men jeg er aldrig

bange for at dø af sult. Sårbarhed har været

et tema, siden jeg var dreng. Jeg tror

nok vi har en sjæl. Min sårbarhed har været

ekstrem. Jeg har haft store selvværdsproblemer.

Det er ikke så godt, når man skal

ind på en scene. Så er det ”man” må låne

til sit mod gennem spiritus og alt det der…

Så er man i sit ydre, når man stiver sig selv

af.

Det store spørgsmål for Michael Falch har

været: - Hvordan skulle jeg turde gå ind på

en scene? Hvordan skulle jeg kunne blive

menneske på en anden måde?

- Efter hver turné var jeg på afvænning.

Jeg havde rigtig dårligt selvværd. Ægteskabet

brasede sammen. Jeg var på et nulpunkt.

Scenen var ikke en styrkelse, men

det at se sig selv i øjnene var.

At min opdagelse af, at alle mine problemer

kommer af frygt, ikke skyldes en ”terapeut”,

men ”en lang terapeutisk proces”.

Men jeg har lagt barndommen bag mig og

haft fl ere år i positiv fremdrift. Her på Tåsinge

har jeg det godt – og der er mange

sange på vej. Der er et nyt album på vej…

Festaftenen blev en Falch-aften og var noget

nyt på et Landsmøde. Mange mente, at

det gerne måtte gentages. Måske man ligefrem

skulle anskaffe sig et kollektivt Falchabonnement?

På den anden siden mente

fl ere, at det ville være svært at få de mange

diagnoser med, som ville være til stede.

Men Michael udviste så stor imødekommenhed

og velvilje, at det ikke er umuligt…


29

30

AF:KArl BAch Jensen, UdviKlingsKonsUlent

lAP’s

bemærkninger

til velfærdsministeriets Forslag til Folketingsbeslutning

om danmarks ratifikation af

Fn’s konvention om rettigheder for personer

med handicap

Vi kan i store træk tilslutte os de af Danske

Handicaporganisationer fremsendte

bemærkninger, men ønsker med denne

henvendelse at uddybe en række emner

af særlig betydning for det psykosociale

handicapområde.

Danmarks ratifikation: Vi er ikke enige med

ministeriet i, at der i Danmark allerede findes

relevant lovgivning med henblik på at

indfri konventionens bestemmelser. Vi

mener, at eksisterende lovgivning på en

række områder bør kigges nærmere efter

i sømmene, og at der på nogle områder

er brug for helt nye love, for at Danmark

kan siges at leve op til konventionen, både

hvad angår borgerlige og politiske rettigheder

såvel som sociale, økonomiske og

kulturelle rettigheder.


Formål (art. 1)

Det bør ved ratifikationen udtrykkeligt

fremgå, at personer med psykosocialt

handicap, dvs. personer der er eller har

været ramt af en psykisk lidelse er fuldt ud

omfattet af konventionens bestemmelser,

dette fordi den danske stat indtil nu kun i

begrænset omfang har inkluderet denne

personkreds i den førte handicappolitik,

såvel hvad angår diverse lovgivning som

udmøntningen heraf i praksis.

generelle principper (art. 3)

En række af de i artiklen fremhævede principper

opleves ofte ikke at være gældende,

når man er eller har været ramt af en psykisk

lidelse, fx den personlige autonomi,

herunder friheden til at træffe egne valg,

ikke-diskrimination, fuld inklusion i sam-

fundslivet og respekt for forskellighed og

lige muligheder.

generelle forpligtelser (art. 4)

I artiklens afsnit 3 står der, at staten indgående

skal rådføre sig med og aktivt involvere

personer med handicap gennem

de organisationer, som repræsenterer dem.

Som medlem af WNUSP – verdensnetværket

af psykiatribrugere og – overlevere

har vi i LAP fulgt med og deltaget i

hele processen med udarbejdelse og vedtagelse

af konventionen. Det undrer os, at

vi ikke på forhånd var medtaget i ministeriets

høringsliste, idet vi tidligere har afgivet

høringssvar og desuden har informeret

internationalt kontor om, at vi indtil videre

er udelukket fra optagelse i Danske Handi

caporganisationer, da man i forvejen har en

medlemsorganisation på sindslidende området.

Dette på trods af, at vi er den eneste

egentlige landsdækkende af-organisation

på det psykosociale handicap-område, repræsenterende

mere end 3.500 nuværende

og tidligere psykiatribrugere.

Vi skal derfor opfordre ministeriet til, at LAP

fremover medtages ved diverse høringer og

direkte bliver involveret i ratifikations- og

implementeringsarbejdet.

lighed og ikke-diskrimination (art. 5)

Netop personer med psykosocialt handicap

udsættes for omfattende diskrimination

og mangel på rimelig tilpasning på stort

set alle sektorområder. Der er brug for

en særlig understregning af, at en sådan

diskrimination ikke kan opretholdes, ligesom

der bør arbejdes systematisk med at

afklare, hvad rimelig tilpasning kan bestå

i, når og hvis man er ramt af et psykosocialt

handicap. Staten kunne netop her gå

i spidsen ved at ophæve diskriminerende

bestemmelser i diverse lovgivning over for

personer med psykiske lidelser/psykosocialt

handicap.

Børn med handicap (art. 7)

Det er en udbredt praksis her i landet, at

børn og unge med psykiske vanskeligheder

ikke kan få den fornødne hjælp, støtte

og psykosociale behandling med mindre

deres vanskeligheder er blevet diagnosticeret

og i mange tilfælde bøjet sig for

krav om psykofarmakologisk behandling.

For at indfri konventionens bestemmelser

bør der ske en kraftig udbygning af det

kommunale beredskab på det psykosociale

område, således at barnets tarv vejer tungere

end skolers, institutioners og forældres

manglende accept af forskellighed

og anderledeshed som et grundlæggende

menneskeligt vilkår.

Bevidstgørelse (art. 8)

Der er foretaget en række samfundsvidenskabelige

undersøgelser, der bekræfter, at

personer med psykosocialt handicap rangerer

lavt i den almindelige befolknings øjne,

og at holdningerne er forankret i stereotypier

og fordomme. Det bør derfor indgå som

en væsentlig del af statens arbejde med at

ratificere og implementere konventionen,

at der i samarbejde med LAP og andre interesseorganisationer

arbejdes systematisk

med et folkeoplysende og bevidstgørende

arbejde på dette område.

tilgængelighed (art. 9)

Begrebet forbindes oftest med personer

med fysiske og/eller sansemæssige

handicap, men også på det psykosociale

område bør der arbejdes med at øge tilgængeligheden.

F.eks. har mange personer

med angstprægede lidelser svært ved at

opholde sig i moderne ”gennemsigtigt”

byggeri og ved at benytte offentlige

transportmidler, ligesom der blandt personer

med psykosocialt handicap er relativt

mange, der har vanskeligheder med at

benytte moderne informations teknologi

sammenlignet med resten af befolkningen.

retten til livet (art. 10)

Som det har været dokumentet i dagspressen

det seneste års tid (især Nordjyske

medier) er der et stort antal ”uforklarlige”

dødsfald blandt personer med psykosocialt

handicap i psykofarmakologisk behandling,

især blandt psykiatribrugere, der under

tvang eller frivilligt er ordineret neuroleptika,

såkaldt antipsykotisk medicin. Ligeledes

må der formodes at være en endog meget

høj risiko for, at der blandt den ældre del

af befolkningen sker et større antal dødsfald

grundet mange ældres vanskeligheder

med at nedbryde indholdstoffet i de såkaldte

”lykkepiller”. Der har indtil nu været

meget lidt bevågenhed fra sundhedsmyndighedernes

side om denne problematik,

hvilket kun kan opfattes som manglende

respekt for livet, når det gælder personer

med psykosocialt handicap, kombineret

med en alt for stor negativ indflydelse fra

lægemiddelindustriens side, når det gælder

udvikling og tilgængelighed af ikke psykofarmakologiske

behandlingsformer.

Ligeledes ønsker vi på det kraftigste at

advare imod en uheldig tendens i den medicinske

forskning til, at fokusere ensidigt

på genernes betydning for udvikling af

psykiske lidelser med en risiko for, at det

på lidt længere sigt vil blive legitimt at udføre

fosterdrab på ufødte, der menes at

repræsentere en uønsket, men naturlig

mangfoldighed i menneskets biologi.

lighed for loven (art. 12)

Vi mener ikke, man fra ministeriets side

fuldt ud har forstået rækkevidden af bestemmelserne

om fuld rets- og handleevne

uanset handicap. Netop forståelsen

og rækkevidden af bestemmelserne i artikel

12 vil være hovedemne for det første


seminar, der her til efteråret afholdes for

den i henhold til art. 34 og efterfølgende

artikler valgte komite. Der er allerede i

regi af IDA (International Disability Alliance)

foretaget en uddybende beskrivelse

af, hvordan princippet om støttet

beslutningstagen fremover bør afløse

diverse lovgivning om umyndiggørelse og

værgemål. I LAP mener vi ikke, at nugældende

værgemålslovgivning kan opretholdes.

Ligeledes mener vi, at en umiddelbar

konsekvens af bestemmelserne i art. 12 vil

være, at det af LAP udviklede dokument,

Psykiatrisk Testamente, gives retsgyldig

virkning, når og hvis personer, der formodes

at være i en situation, hvor psykiatrilovens

betingelser om frihedsberøvelse og

tvangsbehandling kan tages i anvendelse,

har udfyldt et sådant dokument.

Frihedsrettigheder (art. 14, 15, 16 og 17)

Vi stiller os i LAP stærkt tvivlende over for,

at det på lidt længere sigt vil være muligt

at opretholde nugældende diskriminerende

lovgivning om tvang i psykiatrien

og bestemmelser i Straffelovens §§ 16,

69 og 70 om ”straffrihed” og idømmelse

af langvarige behandlingsdomme. Straffelovsbestemmelserne

opfylder ikke det

almindelige proportionalitetsprincip, men

anvendes ofte på grund af manglende indsigt,

dårlig uddannelse blandt og ligefrem

provokationer og overgreb begået af offentligt

ansatte i det psykiatriske behandlingssystem.


Vi mener, der bør pågå et nærmere undersøgelses-

og udredningsarbejde, hvad

angår lovgivning og praksis på området, og

vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed

i et sådant undersøgelses- og udredningsarbejde.

ret til et selvstændigt liv og til inklusion (art. 19)

Med afviklingen af de gamle statshospitaler

tog man fra statens side et stort

skridt henimod inklusion af borgere med

psykosocialt handicap i det almindelige

samfund. Der er under samlebetegnelsen

”socialpsykiatri” blevet skabt en lang række

gode og inkluderende tiltag for borgere

med alvorlige psykiske lidelser, men en

del af de socialpsykiatriske boformer og

dagtilbud har ikke fulgt med tiden og lever

ikke op til ånden i Lov om social Service om

ret til et så selvstændigt og selvhjulpent liv

som muligt. Der bør derfor også på dette

område foregå et undersøgelses- og udredningsarbejde

om, hvordan sådanne tilbud

kan moderniseres eller afl øses af mere

tidssvarende tilbud, hvor den enkeltes ret

til at leve i tidssvarende fysiske rammer og

med adgang til selv at defi nere og vælge

relevant hjælp og behandling respekteres.

Ytrings-og meningsfrihed (art. 21)

Det er ikke ualmindeligt at personer med

såkaldt ”overlødige ideer” knægtes i deres

ytrings- og meningsfrihed og frivilligt eller

under tvang sættes i psykiatrisk behandling

af offentligt ansat og lønnet personale,

som af ateistiske eller andre ”underlødige”

grunde ikke forstår og respekterer anderledes

tilgange til, hvordan verden er

skruet sammen, eller som direkte ønsker

at undertrykke personer med selvstændige

religiøse ideer, f.eks. såkaldt ”gudsbevidsthed”.

respekt for privatlivet (art. 22)

Såvel psykiatrilovens bestemmelser om

udskrivningsplaner som de for nyligt indarbejdede

bestemmelser i Straffeloven

om offentlige myndigheders og private

leverandørers ret til at udveksle personfølsomme

oplysninger i forbindelse med

PSP - (politi, sociale myndigheder, politi)

samarbejde, er efter LAP’s opfattelse i strid

med artiklens bestemmelser.

respekt for hjemmet og familien (art. 23)

Vi oplever i LAP, at der, hvad angår retten

til at stifte familie, i for stort omfang sker

tvangsfjernelser af børn blandt personer

med psykosocialt handicap uden at nødvendige

støtteforanstaltninger er blevet

tilbudt og afprøvet.

Uddannelse (art. 24)

Både hvad angår ungdomsuddannelser,

erhvervsuddannelser og videregående

uddannelse er der indtil nu i alt for ringe

grad blevet arbejdet med at oplyse om, afprøve

og udvikle den specialpædagogiske

støtte (SPS). Der er brug for at udvikle og

oplyse om mulighederne, blandt andet kan

vi henvise til gode og virksomme tilgange

på Århus Universitet, ligesom der er bl.a.

er gode erfaringer med at udvikle området

i Canada.

Der er ligeledes brug for at udvikle og oplyse

om muligheder for at få handicaptillæg

til SU og for en opblødning af de meget

fi rkantede kriterier for at opnå handicaptillæg,

når og hvis man er ramt af en psykisk

lidelse.

sundhed (art. 25)

Artiklens bestemmelser om at sundhedsydelser

skal gives efter princippet om

fuldt informeret samtykke opleves ikke

at være indfriet pt., når det gælder medicinsk

psykiatrisk behandling, dels oplyses

der sjældent fyldestgørende om mulige

bi- og skadevirkninger ved brug af ECT

og diverse psykofarmaka, dels udøves en

del af behandlingen under direkte eller indirekte

tvang.

En række undersøgelser har i øvrigt dokumenteret,

at mange psykiatribrugere

ikke oplever at have den samme adgang

til diverse sundhedsydelser som andre borgere

her i landet, inklusiv tilgængelighed

til sundhedsydelser uden for almindelige

åbningstider.

habilitering og rehabilitering (art. 26)

Der gøres pt meget - dog ikke nok - for

at fremme den psykosociale rehabilitering

og mulighed for at komme sig, når man

har udviklet en alvorlig psykisk lidelse. Der

bliver imidlertid efter LAP’s opfattelse

arbejdet alt for lidt med habiliterings- og

forebyggelsesdimensionen på det psykosociale

indsatsområde.

Arbejde og beskæftigelse (art. 27)

Alt for mange personer med psykosocialt

handicap oplever at være ekskluderet fra

det almindelige arbejdsmarked. Der bør

iværksættes et undersøgelses- og udredningsarbejde

om, hvorledes rimelig tilpasning,

kompenserende ydelser og personlig

assistance kan udvikles på det psykosociale

handicapområde. Vi har i LAP allerede påbegyndt

et sådant arbejde og står gerne

til rådighed med vores ekspertise.

tilstrækkelig levefod og

social tryghed (art. 28)

Førtidspensionister i vores medlemskreds

oplever at blive straffet økonomisk, hvis de

vælger at blive gift eller samboende. Der

bør kigges nærmere på, hvordan reglerne

på området kan opblødes, ligesom der er

et økonomisk efterslæb på hele lønoverførsels-området

sammenlignet med den

almindelige løn- og prisudvikling.

Vi vil i øvrigt stærkt opfordre til at Danske

Handicaporganisationers forslag om en ny

rehabiliteringsydelse tages med i overvejelserne

i forbindelse med ratifi kation og

implementering af konventionen. For LAP

er det overordentlig vigtigt, at en sådan rehabiliteringsydelse

både kan anvendes, når

personer på kontanthjælp og på dagpenge

ønsker og gives mulighed for rehabilitering.

Vi vil tage afstand fra en evt. ordning, hvor

rehabiliteringsydelsen betinges af, at man

lader sig påtvinge en bestemt form for

behandling, sådan som det allerede sker

på sygedagpengeområdet, hvor personer

med psykosocialt handicap ofte pålægges

psykofarmakologisk behandling uden at

blive tilbudt psykologisk og/eller psykosocial

behandling.

Med venLig HiLsen på vegne af

Lap – Landsforeningen af nuvÆrende og

tidLigere psYkiatriBrugere.


nyt fra rAP Midtjylland

Regionsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

i Region Midtjylland (RAP Midtjylland) har nu afholdt sin første

ordinære generalforsamling. Det skete i april 2009. Tidligere har

der været afholdt stiftende generalforsamling i 2006 og en ekstraordinær

generalforsamling i 2008. Derfor havde bestyrelsen

valgt, at alle bestyrelsesmedlemmerne skulle på valg ved denne

ordinære generalforsamling. Fire ud af de fem hidtidige bestyrelsesmedlemmer

ønskede genvalg, og da der var to nye kandidater

til bestyrelsen, blev der kampvalg om de fem pladser.

efter at bestyrelsen har konstitueret sig, ser den således ud:

Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg.

Næstformand: Else Holm fra Ikast.

Kasserer: Werner Leervad fra Herning.

Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg.

Bestyrelsesmedlem: Hans-Jørgen Troelsen fra Herning.

1. suppleant: Tom Jul Pedersen fra Skødstrup.

2. suppleant: Thomas Jeppesen fra Randers.

Revisor: Klaus Bergstrøm fra Samsø.

nyt fra FAP viborg Amt

Foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Viborg

Amt (FAP Viborg Amt) afholdt ordinær generalforsamling i februar

2009. Ved den foregående ordinære generalforsamling i februar

2008 blev der valgt en bestyrelse på seks personer (dels nyvalg

og dels genvalg). Fire af disse ønskede at træde ud af bestyrelsen

i forbindelse med dette års generalforsamling, medens to

bestyrelsesmedlemmer var villige til at fortsætte. De var derfor

ikke sat på valg i år. Det var kun muligt at fi nde én ny kandidat til

bestyrelsen, men heldigvis siger foreningens vedtægter blot, at

der skal være en bestyrelse på mindst tre personer.

efter konstitueringen ser bestyrelsen således ud:

Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg (på valg i 2010).

Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg (på valg i 2010).

Bestyrelsesmedlem: Torben G. Nielsen fra Skive (på valg i 2011).

Der er ingen suppleanter.

Revisor: Jakob Nielsen fra Højslev (genvalg; revisoren vælges for

et år ad gangen).

Med en så lille bestyrelse kunne man måske tro, at aktivitetsniveauet

i foreningen vil blive lavere i det kommende år, men den nye bestyrelse

har høje ambitioner, og den forventer at arrangere følgende

(stedet er normalt De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1 i Viborg):

Åbne bestyrelsesmøder hver måned undtaget juli og december, som


I bestyrelsen har vi drøftet planer om, at afholde en række offentlige

medlemsmøder fordelt ud over det meste af regionen.

Disse møder skal i givet fald være både for medlemmer og for

ikke-medlemmer (forhåbentligt kommende medlemmer). Desuden

arbejder vi med planer om, to eller tre fester eller weekends

og om en eller fl ere udfl ugter for medlemmerne. Vi er dog endnu

ikke nået til nogen beslutninger – med en enkelt undtagelse: Vi

har forholdsvis konkrete planer om en udfl ugt. Vi regner med at

lave en udfl ugt lørdag d. 26. september 2009, og at den skal gå

til et sted i Århus eller omegn.

af Jan stig andersen, viBorg

regel den fjerde torsdag i måneden. Møderne starter sædvanligvis

kl. 14.30 og varer til kl. 17.00 eller kl. 17.30. At bestyrelsesmøderne

er åbne, betyder at alle foreningens medlemmer har adgang til at

overvære møderne.

Hyggeaften med spisning hver måned undtaget juli, som regel den

anden torsdag i måneden. Disse starter kl. 18.00 og varer så længe,

som det er hyggeligt. Her kan man spise med for blot 20 kr. pr. person,

og det inkluderer endda kaffe eller te. Drikkevarer kan købes til

rimelige priser. Af hensyn til indkøb og madlavning er det nødvendigt

at tilmelde sig til spisningen, og fristen er som regel dagen før, og

tilmelding kan ske på tlf. 40 53 96 47.

Et eller fl ere aftenarrangementer med foredrag, fi lm el. lign. Sådanne

arrangementer kommer til at foregå i vinterhalvåret 2009-2010, og

de vil blive annonceret på forskellig vis, og hvis tiden tillader det,

også her i LAP-bladet.

Desuden vil vi markedsføre foreningen og forsøge at hverve medlemmer

ved at stille op med informationsmateriale til bl.a. følgende

arrangementer: Psykiatriens Søndersøløb, Psykiatriens Musikfestival

og de ”Frivilliges Markedsdage”, som arrangeres af De Frivilliges Hus

i Viborg.

af Jan stig andersen, viBorg

til alle lAP medlemmer i

Region Syddanmark

Indbydelse til konference om Laplandsmodellen

i Region Syddanmark.

Det vil glæde LAP region Syddanmark, at se medlemmer af LAP i regionen til

laplandskonference den 23. september 2009 kl. 10-16.

hos PsykInfo, Staldgaardsgade 10, 7100 Vejle.

Konferencen er åben for alle interesserede i regionen, og der er plads til ca. 100 deltagere.

Både brugere og personale inviteres

Af øvrige inviterede er der medlemmer af folketingets §71 tilsyn og psykiatriudvalget i Region Syddanmark

samt kommunale politikere. Tilsagn om at deltage er indkommet fra alle tre politiske niveauer.

Herudover inviteres Odsherreds kommune samt Svendborg psykiatrisk Sygehus som oplægsholdere udover LAP selv.

Programmet vil indeholde oplæg, workshop samt paneldebat om mulighederne for indførelse af

Laplandsmodellen (åben dialog model) i Region Syddanmark.

Målet for dagen vil være oplysende, og hvordan vi rent praktisk kæder de 3 politiske niveauer sammen i

et fælles projekt, til fordel for den enkelte psykiatribruger.

Der ydes rejsegodtgørelse til LAP´s medlemmer i Region Syddanmark.

LAP Region Syddanmark er vært ved spisning og kaffe.

Med venlig LAP Hilsen

Kaj Larsen Allermand

Forretningsudvalget i LAP Region Syddanmark

tilmelding til psykinfo på tlf. 75 72 40 90

36

AF JAn stig Andersen

søges: oplysninger


om dødsfald pga.

psykofarmaka

LAP’s landsledelse har nedsat en ad hoc-gruppe, der skal planlægge

en landsdækkende aktion, som skal henlede befolkningens

opmærksomhed på de mange dødsfald, der forekommer

i psykiatrien i forbindelse med anvendelsen af psykofarmaka.

Aktionen er inspireret af den aktion med opsætning af hvide

kors, som LAP Roskilde lavede med samme formål på Sindets

Dag (d. 10/10) i 2008 efter en idé af Lena Mogensen. Derfor

kaldes denne ad hoc-gruppe for Hvide kors-aktionsgruppen.

Gruppen har netop (medio maj 2009) afholdt sit første møde,

og planlægningen er derfor på et tidligt stadie med mange

åbne spørgsmål. Der er dog en ting, som gruppen allerede

er blevet enige om: Vi vil lave en grundig research, der gør

det muligt at sætte menneskelige ansigter på de tragedier,

som disse dødsfald er. Det vil vi gøre ved at samle dokumentation/information

om et mindre antal (5-15) dødsfald, der

skyldes eller må formodes at skyldes (overdreven) brug af

psykofarmaka.

Derfor anmoder vi de af LAP’s medlemmer, der kender en

sådan historie – enten ved personligt kendskab eller ved omtale

i lokale medier – om at henvende sig til gruppen med

oplysninger om dette. Vi vil helst finde tilfælde fra hele landet,

således at alle kommer til at høre en historie fra deres eget

område. Som minimum ønsker vi at finde en historie fra hver

af landets fem regioner.

Dødsfaldene skal være så nye som muligt og helst ikke over

to år gamle. Vi er mest interesseret i historier om personer,

der var i tyverne eller trediverne, da de døde. Vi vil gerne have

et fotografi af den afdøde, og derudover ønsker vi at kende:

· Afdødes fulde navn (min. for- og efternavn; altså ikke kun

fornavn eller pseudonym).

· Afdødes fødselsdato eller alder.

· Afdødes dødsdato.

· Afdødes historie og medicinforbrug (vi skal helst tale med

en pårørende el. lign.).

· Nøjagtige omstændigheder ved dødsfaldet (gerne en kopi

af dødsattesten).

· Gerne en pårørende, der vil stå frem.

Hvis du, kære læser, kan hjælpe os på sporet af en af disse historier,

vil det være en stor hjælp for gruppen i dens forberedelser

til aktionen. Hvis du kun har enkelte oplysninger, vil vi også gerne

høre fra dig. Henvendelse kan ske til Paul Bjergager Nielsen på

e-mail: paul@lap.dk eller tlf. 23 65 44 03 og til Jan Stig Andersen

på tlf. 40 53 96 47 (eller på e-mail via LAP på lap@lap.dk).

Med venLig HiLsen på vegne af

Hvide kors-aktionsgruppen


38

teKst og Foto AF JAn stig Andersen

sct. hans løbene

LAP stiller hold til Sct. Hans Løbene i

Roskilde tirsdag d. 25. august 2009

Sct. Hans Løbene er løb på distancerne 2

km, 5 km og 10 km, som afholdes på og

ved Psykiatrisk Center Sct. Hans (heraf

navnet på løbene) i Roskilde. Løbene har

været afholdt hvert år siden 1994, og man

nærmer sig efterhånden 2.000 deltagere,

som kommer fra hele landet.

LAP inviterer sine medlemmer til at deltage

på LAP´s hold i disse løb. Ordet ”løb”

skal forstås bredt. Det er tilladt at gå – i

afslappet og mageligt tempo – hele eller

dele af den distance, som man har valgt.

Løbene arrangeres af Foreningen Idræt i

Psykiatrien, og det er en god anledning til

at få motion og frisk luft, samtidigt med at

man hygger sig med gamle og nye venner.

Desuden er det en mulighed for at reklamere

lidt for LAP.

Vi håber nemlig, at alle deltagerne på LAP´s

hold vil løbe (eller gå) iført LAP-trøjer (dog

ingen tvang – heller ikke her!). Deltagere

på LAP´s hold får en gratis LAP-trøje, så


længe lager haves. Man bedes derfor oplyse

ønsket størrelse ved tilmeldingen (se

mere nedenfor) eller skrive 0 (nul), hvis

man allerede har en LAP-trøje, eller hvis

man vælger at løbe i en anden trøje.

Tilmelding til LAP´s hold og betaling af deltagergebyr

skal ske til LAP´s sekretariat,

som skal have tilmeldingen i hænde senest

onsdag d. 12. august 2009 med morgenposten.

Tilmelding (nærmere oplysninger

nedenfor) kan ske pr. brev, pr. e-mail eller

pr. telefon (i sekretariatets åbningstid).

Deltagergebyret, som man selv skal betale,

er 100 kr. (plus muligvis et gebyr på 12 kr.)

ved tilmelding inden ovennævnte frist.

LAP´s sekretariat opkræver beløbet hos

deltagerne. Ved en senere tilmelding er

prisen 150 kr.

Prisen inkluderer elektronisk tidtagning.

Derudover får alle deltagere en løbetrøje

med Sct. Hans Løbenes logo og årstal (på

LAPs hold får man altså TO trøjer ved at

deltage) og en pose med bl.a. mad og

drikke. Der er præmier til de tre hurtigste

(blandt psykiatribrugerne) af hvert køn på

hver distance. Desuden er der lodtrækning

om diverse præmier/gaver blandt alle

deltagere.

Man skal selv sørge for transport til og

fra Roskilde, men LAP´s medlemmer kan

få refunderet transportudgifter efter de

sædvanlige regler. Hvis man er tilknyttet

et værested el. lign, som også stiller

et hold og arrangerer transport til løbet,

kan man prøve at spørge dem, om man

kan deltage i deres fællestransport uden

at løbe på deres hold (husk i så fald at gøre

opmærksom på, at man så kun vil betale

for transporten).

Jan Stig Andersen fra Viborg er holdleder

for LAP’s hold. Han kan kontaktes på tlf. 40

53 96 47, både før løbet og på selve dagen,

hvis man har yderligere spørgsmål.

sted:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde.

Program:

Kl. 10.40 Fælles opvarmning.

Kl. 11.00 Løbet startes. (Normalt afvikles

2 km-løbet først, hvorefter 5

km-løbet og 10 km-løbet startes på

én gang en halv time senere, således at

man kan deltage i både 2 km-løbet og i

et af de andre løb – det er der faktisk

nogle, der gør!)

Der er mulighed for bad og omklædning

nær start- og målområdet.

Internet: http://www.scthanslob.dk/

Ikke-psykiatribrugere, som f.eks. pårørende

eller personale, kan deltage i

løbet som hjælpeløbere, men de kan

ikke vinde præmierne til de hurtigste

løbere. Hvis der tilmeldes sådanne

hjælpeløbere til LAP´s hold, skal det

oplyses (skriv ”P” efter navnet).

ved tilmelding skal flg. oplyses

(for hver deltager):

Distance (2, 5 eller 10 km).

Fornavn.

Evt. mellemnavn.

Efternavn.

Adresse.

Postnr. og by.

Køn og fødselsdato (det sidste kan dog

udelades).

”B” for (nuværende og tidligere) brugere

eller ”P” for pårørende/personale

(alle ikke-psykiatribrugere).

Trøje-str. for LAP-trøje (L, XL, XXL eller

0 hvis trøje ikke ønskes/behøves).

Trøje-str. for Sct. Hans Løbene-trøje.

lAP-medlem vandt sUnd BY løbet - igen

Beslutningen om, at LAP stiller hold til diverse motionsløb for psykiatribrugere, blev

desværre truffet så sent, at det ikke var muligt at stille et LAP-hold til SUND BY Løbet,

som fandt sted i Fælledparken i København tirsdag d. 5. maj 2009. Alligevel deltog

nogle LAP-medlemmer i løbet. Den mest markante af disse må siges at være Tom Jul

Pedersen, som vandt løbet på 2,5 km (man kan vælge mellem 2,5 og 5 km). Tom er sikkert

for beskeden til at fortælle, hvor mange gange han har vundet dette løb, men det

kan dog røbes her, at han også vandt på samme distance i 2008. Trods regnbyger, der

varede længere end pauserne imellem dem, havde omkring 550 løbere, stavgængere og

kørestolsbrugere en god dag i Fælledparken.


40

AF Jens dAvid KoFoed Mogensen, FAglig leder i viso

viso – også for mennesker med

Kan VISO rådgive mennesker med psykisk sygdom

og deres pårørende? Skal man have en helt speciel

lidelse for at søge om rådgivning hos VISO?

Servicestyrelsen, som VISO er en del af, forsøger her

at give svar på nogle centrale spørgsmål, der er blevet

rejst om VISO i relation til LAP og dens medlemmer.

VISO(Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation)

er et landsdækkende

tilbud, der dækker hele det sociale område

i Danmark. Vores opgave er at støtte kommuner

og borgere i de mest komplekse sager

på socialområdet. Det handler om situationer,

hvor du som borger eller kommune

oplever at have særligt behov for støtte og

rådgivning til at komme videre.

Et konkret eksempel på en sag, hvor VISO

har ydet rådgivning, handler om en pårørende,

der, med samtykke, henvender sig

om en søster, der har en svær psykisk lidelse.

Søsteren er samtidig ude i et misbrug,

som gør, at hun ikke betaler sine faste udgifter

og derfor kan risikere at blive smidt

ud af sin bolig. Hun vil ikke have noget med

psykiatrien at gøre, og broderen aner ikke,

hvordan han skal hjælpe sin søster.

I nogle tilfælde vil en snak med VISOs konsulenter

være nok til, at borgeren eller den

pårørende kan komme videre med sine

spørgsmål og problemer. Andre gange skal

en eller fl ere af de specialister VISO har tilknyttet

inddrages i et længere forløb. De

specialister VISO samarbejder med er fagfolk,

som er udvalgt, fordi de har en særlig

viden på det sociale område. Dette gælder

også på udsatteområdet, hvor VISO har en

bred vifte af specialister inden for psykia-


tri, misbrug, hjemløshed, spiseforstyrrelser,

incest m.v.

Kontakt til viso

Størstedelen af den rådgivning, du har

brug for, kan du få hos din kommune. VISO

træder til, når der er brug for supplerende

ekspertise, som ikke fi ndes i kommunen.

Man kan skrive, maile eller ringe til VISO,

og når du henvender dig, kommer du i

kontakt med en af VISOs faglige konsulenter.

Sammen med konsulenten kan du

få afklaret, om du eller din pårørende er

i en situation, som VISO kan gå ind i. Hvis

det er tilfældet, vil den faglige konsulent

hjælpe dig videre. Ofte vil det være en

god ide, at du som pårørende, nuværende

eller tidligere psykiatribruger kontakter

VISO i samarbejde med den kommune,

som tager sig af din eller din pårørendes

sag. Det giver nogle fl ere muligheder, fordi

kommunen kan bede VISO om hjælp til en

egentlig udredning, som er en redegørelse,

der samler alle relevante aspekter i sagen.

helt speciel?

Da alle menneskers situation er unik, kan

man ikke sige præcist, hvornår et menneskes

livssituation er en sag for VISO.

Men der er typisk tale om forhold, hvor

der er fl ere forskellige problemer på spil

på samme tid.

Når VISO får en henvendelse inden for det

psykiatriske område, er det ikke lægelige

diagnoser eller specielle lidelser, der afgør

om man kan få hjælp. Det er udelukkende

den eller de funktionsnedsættelser, der

optræder som følge af den psykiske sygdom,

der bliver lagt vægt på. Den hjælp,

der kommer fra VISO, kan være en rådgivning

fra en af VISOs faglige konsulenter

om, hvordan man takler den konkrete

situation, man er i. Andre gange kan VISO

hjælpe dig videre til en specialist, som har

særlige kompetencer på det område, som

netop er relevant for din eller din pårørendes

situation.

VISOs rådgivning kan hjælpe dig til at få en

bedre forståelse af de specielle problemstillinger,

der kendetegner din eller din pårørendes

sociale situation. Hos VISO kan du

også få redskaber til bedre at kunne håndtere

problemstillingerne. I VISO håber vi, at

vi fortsat kan have en god dialog i relation

til hele psykiatri- og udsatteområdet. Det

gælder både i forhold til de professionelle,

som arbejder med området, og de mennesker

som lever med en psykisk sygdom.

psykisk sygdom

FAKtA

hvad er viso?

VISO står for ”Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation”

og tilbyder gratis,

landsdækkende specialrådgivning til borgere,

kommuner, institutioner og tilbud på social- og

specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise

ikke fi ndes i kommunen.

viso dækker følgende områder:

Børn, unge og voksne med handicap

Udsatte børn, unge og voksne

Specialundervisning og specialpædagogisk bistand

til børn, unge og voksne.

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO

viden inden for specialrådgivningsområdet. VISO

hjælper med den menneskelige og pædagogiske

indsats, men fx ikke med juridiske spørgsmål eller

vurdering af kommunale beslutninger.

hvem er viso?

VISO består af et netværk af specialister fra ca.

140 enheder rundt i landet og en central enhed

i Odense.

netværket af specialister kan hjælpe med:

Pædagogisk rådgivning i hjem eller specialtilbud

Rådgivning af fagpersoner

At undersøge og afdække en problemstilling.

Når du ringer, skriver eller mailer til VISO, kommer

du i kontakt med en af de ca. 20 faglige konsulenter

i den centrale enhed i Odense. De er primært

socialrådgivere, psykologer og pædagoger med

særlige kompetencer. Den centrale enhed har

overblik over og videreformidler kontakten til

netværket af specialister.

sådan kontakter du viso

Ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten

har åbent mandag, onsdag og torsdag kl.

9.00-15.30 samt fredag kl. 9.00 -15.00. Du kan

også læse mere om VISO på www.servicestyrelsen.dk/viso


42

digte

vi lever i en tid

Vi lever i en tid, hvor magten kommer fra toppen i et udpræget formyndersamfund, der på mange måder er dobbeltmoralsk.

Selv passiv rygning vækker anskrig, selv om det ikke er dokumenteret farligt som det stigende alkoholforbrug,

der ikke sættes sanktioner ind imod.

Det er nu et stort problem blandt andet i Irland, at der ikke må ryges på barer, så drikkeriet antager umådelige højder.

Skal vi ikke være her alle sammen under gensidig hensyntagen.

Eller skal vi sætte endnu dybere skel og polarisering mellem frelste og syndige samfundsborgere i en tid,

hvor vi har brug for at holde endnu mere sammen.

Eller skal vi puste ild til græsrodsbevægelser, der som tidligere skabte nye normer, hvor vi alle kunne være.

Fredsbevægelsen var med til at standse koldkrigen.

Galebevægelsen gjorde op med den tyrkertro, at samfundets snævre normalitetsbegreb var holdbar.

Hvornår bliver græsrodsbevægelserne atter slagkraftige?

knud kappeLgaard

inderst inde

Dine øjne

Kloge, som en ugle

har set

tør opleve

alt

inderst inde

Et indre spejl

Skærer

Til benet

på dig selv

lugten er

ulidelig

Du ser

død og undergang

på gaden

hvor folk vandrer

Intetanende om

Faren

Skyld i

Verdens forseelser

Hvor er glæden

beruselsen

Var du forelsket en gang

Så kom tilbage, jeg vil

holde om dig

af MaiBritt sørensen


tAKneMlighed

Kristus, jeg takker dig,

du fulgte mig i mørkets dybder,

så jeg nu kan se din vej

i lysets rene krypter,

Nu ser jeg altid en stjerne,

den lyser for os alle

fra fjerne mælkeveje,

hører jeg dig kalde.

Ind i mit hjertes indre,

der lever i taknemlighed,

fordi du løste op

for sindets hemmelighed.

knud

ForÅr

Vandet sitrer

I min slappe krop

Langsomt at vågne

Erantis og vintergækker

Strækker sig

Mod

Den døsige sol

Forårets

Sagte sprøde spil

Min efterhånden

Stærkere sjæl

Ler ad stemmerne

Jeg ved, hvilken af dem

Der er mig

Nu springer bøgen ud

I smerte krænger

Sine blade ud

Det blev for varmt

For hurtigt

Rolig nu

Skru blusset ned

Jeg sidder i toppen

Af et træ

Skuer horisonterne

Bliver klog

På mig selv

Uden ydmyghed

Ingen skam

MaiBritt sørensen

BogAnMeldelse

”Følelsesmæssig intelligens i coaching”

Af Bo Steen Jensen

Der er dukket en spændende og på mange

måder kontroversiel bog op på dansk, i

dette forår. Nemlig af forfattertrioen Steve

Neale, Lisa Spencer - Arnell og Liz Wilson.

Allerede her vil jeg udtrykke min ros til

oversætteren Else Warberg for det fornemme

fl ydende klare dansk, der bærer

hendes oversættelse.

Bogen er på mange måder kontroversiel i

sit budskab. Men kontroversiel på en positiv

måde, idet den inddrager det i coaching

ofte oversete element, der hedder

den coachedes følelsesaspekter.

Netop bogens påpegning af forskellen i det

limbiske systems 100-sporede motorvej

i hjernen i modsætning til den rationelle

hjernes cykelsti, er meget væsentlig at få

frem i lyset.

Ikke mindst netop nu, hvor Rehabiliteringsbegrebet

er kommet op i forbindelse med

psykosocial træning af psykiatribrugere.

Derfor burde denne bog være obligatorisk

for alle, der arbejder med såvel rehabilitering

som kognitiv terapi.

Bogen er også primært skrevet til fagfolk

og behandlere, men grundet dens opbygning

kan den også være en stor inspirationskilde

til et selvarbejde med livskvalitetsomlægninger.

Netop bogens respekt for og forståelse af

vanens følelsestryghed, giver redskaber

til at forstå, hvorfor megen kognitiv og

rehabiliterende træning ikke medfører de

menneskelige kvantespring, der forventes.

Med nederlagsoplevelse som resultat.

Som repræsentant for psykiatribrugerne

kan jeg kun takke Børsens Forlag for formidlingen

af denne bog på dansk. Og håbe

at så mange som muligt gør sig bekendt

med dens teorier og metodik.

Børsens Forlag

ISBN: 9788776643324

304 sider.


44

Krogs Krog AF MichAel P. Krog

LAP-Bladet har denne gang meget handlet

om jubilæet og Landsmødet i Svendborg.

Bagsiden er ikke nogen undtagelse – det er

jo ikke hvert år man fylder 10 år!

Jeg blev i sidste øjeblik bedt om at holde

velkomst- og jubilæumstalen, da Karl Bach

måtte melde forfald.

Jeg har flere særheder, som man måske

kunne kalde specialiteter, egenskaber eller

om man vil, evner. En af de vigtigste – eller

måske den livsvigtigste, er at jeg lægger stor

vægt på humor og benytter den, hvor og

når jeg kan. Derfor måtte min tale også som

grundelement indeholde en del humor – ikke

på trods af de alvorlige emner, men netop på

grund af de alvorlige emner.

Ligesom politik er for alvorligt til at overlades

til politikere. Psykiatri er for mig så alvorligt,

at jeg må bruge humor for overhovedet at

holde det ud.

Så er det i øvrigt også et godt råd for at

holde sine lyttere nogenlunde vågne og

modtagelige for budskaberne.

Man kan som journalist skrive til hovedet –

altså hjernen - og til maven – det vil sige

følelserne.

Hvis man dertil bruger humor, kan man være

nogenlunde sikker på at blive hørt, og hvis

der smiles eller grines også nogenlunde

forstået. Med humor bruger man ikke kun

hovedet, men man kommer helt ned i kroppen

og rammer derfor dybere. Det var et


rigtig godt Landsmøde som både startede

og sluttede med humor…

Efter at alle de alvorlige emner var overstået

på den sidste dag, lørdag, og stemmerne til

valget af Landsledelsen var afgivet, blev

der holdt kaffe/ryge og ”hvad man nu ellers

kan finde på” pause. Da man mødtes igen i

landsmødesalen, var stemmerne endnu ikke

talt op og valget dermed ikke afgjort. En af

de fremragende dirigenter – endda overdirigenten

– Pernille Jensen begyndte, for at

trække tiden ud til spændingen blev udløst,

at fortælle psykiatrirelaterede vittigheder.

Det udløste en nærmest pjattet stemning

- der gik regulært stand-up i forsamlingen!

Den ene efter den anden trådte op med

historier og spøgefuldheder, som i overvejende

grad handlede om psykiatrien, dens

brugere og medarbejdere. Det var som man

siger i reklamerne: En helt ny fornemmelse!

Så for første gang i LAP´s historie begyndte

og sluttede Landsmødet officielt med humor

og i smil. Flere landsmødedeltagere udtrykte

et håb om gentagelse og at LAP brugte humoren

mere i vores arbejde. Smilet viste sig

også denne gang at være den korteste vej

mellem mennesker. Ikke nok med det, under

festmiddagen fredag aften holdt den anden,

ligeså fremragende, dirigent Benny Lihme en

inspirerende og improviseret tale, som også

fokuserede på begrebet humor.

Nu har jeg altid ment, at humor er det man

ikke har, når man prøver at definere humor…

Men Benny fortalte bl.a. om de skizofrenes

motto: Vi er flere end I tror!

Benny kom også ind på LAP´s første plakat,

som også blev bragt i den første udgave af

Medlemsbladet. LAP havde officielt fået lov

til at bruge et filmbillede fra ”Gøgereden”,

hvor McMurphy, spillet af Jack Nicholson,

står med et satanisk grin og sprøjter vand

mod behandlerne. Det er en pragtfuld film,

som både har været med til at ændre psykiatri-

og filmhistorien. Mange, måske overvejende

psykiatere, kan ikke fordrage den, fordi

de mener, at den især har givet psykiatrien

et dårligt image og bl.a. gjort det sværere

at rekruttere nye medarbejdere. Gøgereden

havde under alle omstændigheder mange

vanskeligheder med at blive til en film. Den

var temmelig svær at finansiere. Stort set

ingen troede på den, fordi man ikke kan lave

en ”main-stream” film med det emne.

Kirk Douglas havde spillet rollen som

McMurphy på teatret og havde rettighederne

til stykket, men gav dem til sin søn

Michael i den overbevisning, at han fik rollen

igen. Michael Douglas blev producer på

filmen, men mente at hans far var for gammel

til rollen. Far og søn talte ikke sammen

i over 30 år…

Bogens forfatter Ken Kesey mente, at han

fik for lidt for filmrettighederne, men hans

advokat mente sarkastisk, at når filmen blev

en succes og pengene strømmede ind, ville

han nok se den. Den fornærmelse gjorde,

at forfatteren aldrig fik set sin store succes,

inden han døde i 2001.

Kunst og psykiatri. Kunstnere og psykiatri.

Disse tre begreber har gennem kunsthisto-

ien ofte hørt tæt sammen. Indenfor malerkunsten,

kan man blot tænke på Edward

Munch, Van Gogh og mange andre. Salvador

Dali havde det lidt anderledes. Han sagde at:

Forskellen på mig og de sindssyge er, at jeg

er ikke sindssyg.

Mange musikere kæmper med deres psyke,

som Michael Falch fortæller andetsteds

i dette blad. Mange skuespillere har også

psykiske problemer, hvilket man kan læse

om hver uge året rundt. En af mine yndlingsskuespillere

er Kjeld Petersen, som også har

diskuteret begrebet humor sammen med

Dirch Passer i monologen ”Tømmerfl åden”.

De spillede også sammen i folkekomedien

”Vi er alle sammen tossede”, hvor Kjeld Petersen

efter et ”torskegilde” – altså møde

med skattevæsenet, bliver lettere vanvittig

og efter at have kørt ind en fl ok elefanter,

bliver indlagt på ”den lukkede”. Her bliver han

overbevist om af de venlige behandlere, at

elefanter går ikke på gaden i Danmark. Han

skal gentage mantraet: Elefanterne var der

ikke!

Problemet er blot, at han efter udskrivelsen

støder på elefanterne igen. Cirkus Benneweis

var i virkeligheden på sommerturné

på hans hjemegn…

Kjeld Petersen havde privat store depressioner

og psykiske problemer. Han fortæller

i et interview, at ved sit første nervesammenbrud

sad han blot i en stol og sagde:

Kør mig et eller andet sted hen. Kjeld Petersen

fortæller videre: ”Jeg vågnede op i en

hospitalsseng. Det første jeg hørte da jeg

vågnede, tror jeg reddede mit liv. Ude på

gangen gik en dreng og sang: Æh bæh buh

– det er sjovt at være sindssyg. Æh bæh

buh – man kan tidsnok blive rask…”

Osvald Helmuth havde også sin berømte

monolog: ”Det er nerver alt sammen…!

Osvald fortæller, at han har dårlige nerver og

er nabo til sin læge – han er nær ve´ lægen…

Han fortæller at han går til lægen, men på

lægens dør står: Den næste dør. Men det

ville han sgu ikke…

I denne monolog forekommer også et ægtepar,

hvor konen elsker ost og manden drikker.

Vi kender typerne… Han har hang til Hof.

Hun har Høng til Camenbert.

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det

før det er forbi…

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer

selv!

kÆrLigst

MiCHaeL


46

liste over kommunale grundforeninger i lAP

lAP Århus:

Skovagervej 2, 8240 Risskov, tlf. 7789 2000

info@psykiatribruger.dk

www.psykiatribruger.dk

lAP randers

v/Rene Cadovius og Claus Gamborg Hansen,

Mariagervej 1B, 3.tv., 8900 Randers

tlf. 5187 0177, cg@cg-stratego.dk, www.lapranders.dk

lAP vejle Kommune:

v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle,

tlf. 3051 9018/2620 6716, t@allermand.dk

og Lise Duus, tlf. 2231 0942, liseduus@stofanet.dk

Kontaktperson i svendborg Kommune:

Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg

tlf. 6220 1509

lAP København Frederiksberg:

v/Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V

tlf. 3326 1623, fap@kontor.dk, www.psykiatribrugere.dk

Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15

lAP Københavns omegn:

v/Lars Arredondo, tlf. 3956 4802, larsa@tdcadsl.dk

brevpost sendes til Anders Larsen, Provst Provst Bentzonsvej 71, st.-2, st.-2, 2860

Søborg

lAP roskilde og omegn:

v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde

tlf. 2395 0578, hanneelena@webspeed.dk

FAP Køge og omegn:

v/Birgitte Kongsfort, tlf. 2163 4953

lAP vestsjælland:

v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund

tlf. 2255 1046

lAP Kolding:

v/Bodil Andersen

Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding

tlf. 6065 6065 2812, bodil-andersen-@hotmail.com

bodil-andersen-@hotmail.com


lAP horsens Kommune:

v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens

tlf. 7561 4760, erlingjh@stofanet.dk, www.lap-horsens.dk

lAP hovedstaden nord-vest:

v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum

tlf. 2855 2403, schumann@smoerumnet.dk

lAP holbæk-odsherred

v/Tina Hansen, Kastrupvej 30 B, Tuse Næs, 4300 Holbæk

tlf. 5946 5008, Lap.holbaek.odsherred@gmail.com

FAP viborg Amt:

v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647

Kasserer: Frands Wisbech Frydendal, tlf. 9756 3223/5176 8486

www.lap.dk/fapviborg

lAP næstved og omegn:

v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle

tlf. 5550 0151 / 21637314, wiingaard@pc.dk

lAP nordsjælland:

v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød

tlf. 4824 0844, steenmoestrup@post.tele.dk

FAP Midtvest:

v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast

tlf. 9715 1654

lAP silkeborg Kommune:

v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg

tlf. 8681 7929, godthaab@oncable.dk

lAP guldborgsund og omegn:

v/Jytte Rasmussen, Nyvang 13, 4872 Idestrup

tlf. 5414 8823, udstrup.jytte@hotmail.com, www.123hjemmeside.dk\

LAPguldborgsund

egionale grundforeninger

lAP nordjylland:

v/Charlotte Hagerup, Herluf Trolles Gade 1 st. tv., 9000 Ålborg

tlf. 6081 3712, sishadk@hotmail.com

Anne-Marie Christiansen, tlf. 2762 8543

lAP region sjælland:

Midlertidig kontakt:

Alicia Johansen, alicia.j@webspeed.dk

Hanne Wiingaard, wiingaard@pc.dk

lAP region hovedstaden:

v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby

tlf 2465 4772 og

Lars Bo Bendtsen, Boyesgade 13, 1.tv. 1622 Kbh.V

tlf. 2941 0141

lAP syddanmark:

v/Kaj Larsen, tlf. 2612 0365, kajlarsen40@hotmail.com

Herluf Dalhof, tlf. 7557 7249 og Anker Hansen, tlf. 7545 7458

rAP Midtjylland:

v/Jan Stig Andersen, tlf. 4053 9647

liste over kollektive medlemmer i lAP

Aktivitetshuset 5700Svendborg

Aktivitetshuset 5000OdenseC

AktivitetshusetSidelinien 2200KøbenhavnN

Aktivitetsteamet 2730Herlev

Banehuset 4450Jyderup

Birkevangen 6740Bramming

Blåkærgård 8800Viborg

BoogNetværkNæstved 4700Næstved

BocentretThorupgården 2200KøbenhavnN

BotilbuddetSkovsbovej 5700Svendborg

Brugerrådetf/Soc.Psyk. 9440Åbybro

JammerbugtkommBUPS–Brugerudviklingsprojektetforpsykisksyge&Sårbare

2820Gentofte

CaféUtopia 7500Holstebro

Dag-ogBotilbuddeneiHinge 8620Kjellerup

DaghusViborg 8800Viborg

DenBlåCafé 7430Ikast

DetHvideHus 2820Gentofte

DetGuleHus/Askovgaarden 2200KøbenhavnN

Dueslaget 4000Roskilde

Forvandlingsværkstedet 2650Hvidovre

FountainHouse,København 2100KøbenhavnØ

Gallohuset 8000ÅrhusC

HusetiOvergade 9800Hjørring

Kastanjehuset 8600Silkeborg

Lyspunktet 4500NykøbingSj

MammaMia 2400KbhNV

MandagsklubbeniVejlbyVest 8240Risskov

MBForeningen 8240Risskov

Muhabet 1800Frederiksberg

NABO-centerAmager 2300KøbenhavnS

Netværkstedet 1871FrederiksbergC

NordfynsPsykiatricenter 5471Søndersø

Nørremarken 8800Viborg

Outsideren 2200KøbenhavnN

Regnbuehuset 2630Taastrup

Rosengården 6900Skjern

SindklubbeniHillerød 3400Hillerød

Sind-Huset 7700Thisted

Skejbyhave 8200ÅrhusN

Skiftesporet 7400Herning

SocialpsykiatrieniBallerup 2740Skovlunde

Socialpsykiatrien,Botilbud 4640Fakse

SocialpsykiatriskCenter 4330Hvalsø

Stoppestedet 5000OdenseC

Støttecentret 6960HvideSande

Støttecentret 6950Ringkøbing

Støttecentret 6900Skjern

Støttecentret 6920Videbæk

Sundbygård 2300KøbenhavnS

Vækststedet 6000Kolding

VærestedetRyttergården 4300Holbæk

VærestedetSolsikken 8520Lystrup


48

BogAnMeldelse AF lilliAn rAnK

”Kunstmalerens datter”

af Camille Thellefsen

Svigt og misbrug bag bohemelivets facade

Camille Thellefsens beretning er en rystende

skildring af misrøgt. Moderen og

faderen var kunstnere. Han var landsdelens

kendte kunstner, beundret for sine malerier

af nordjyske landskaber og portrætter,

men bag facaden gemte sig en dagligdag

som bød på vanrøgt og perverst misbrug,

for Camille Thellefsen. Bogen udkom i

2005, da Camille var 37 år.

Camille beskriver sit voksenliv med ægteskab,

barn, skilsmisse, spiseforstyrrelse,

pillemisbrug, selvmordsforsøg, psykologsamtaler

og indlæggelser.

Alt sammen hudløst ærligt. Som Camille

skriver: ”Hvordan laver man om på sig selv

og sit liv?, er det muligt at lægge 37 år bag

sig og starte forfra?” Camille fik bl.a. forandret

sit navn, fra Camilla til Camille, som

et led i hendes personlige recovery, som et

symbol på en ny start. Valgte selv, hvad

hun ville hedde, og hvem hun ville være.

”Camilla er død, længe leve Camille”. Og

Camille lever.


Camille blomstrer op fra dag til dag, føler

sig ikke længere som et fremmed element,

når hun færdes blandt andre, føler sig som

en del af helheden. Hun hviler i sig selv.

Som Camille skriver: ”Måske skal man prøve

at ”skrabe” bunden, for at lære at sætte

pris på de små glæder i livet.”

At have lyst til dagen og livet, noget andre

mennesker tager for givet. Et privilegium

at være glad og acceptere sig selv på godt

og ondt. Nogle dage er bedre end andre,

men det er vel sådan, livet skal være. En

veksling mellem gode og mindre gode perioder.

En barsk fortælling, men bestemt

værd at læse. Både for andre incest- og

misbrugsofre. Men også for fagfolk og

pårørende. En fortælling der sætter spot

på eftervirkningerne af 16 års vanrøgt og

incestmisbrug. God læselyst.

Bogen kan lånes på biblioteket. Kan også

bestilles hjem hos din boghandler eller hos

forlaget.

Forlaget Documentas

Brønlunds Allé 15

DK-2900 Hellerup

www.Documentas.dk

Hent bladet som PDF - LAP

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?