Marts - Herolden

heroldisterne.dk

Marts - Herolden

”Ars Ultima.” Svenske musikere.

Brian ”Gamle” demonstrere skydevåben.

36

1

Borgmester Bjarne Kristiansen som ridder


Udgivet af:

Vennekredsen

Bornholms Middelaldercenter

Stangevej 1.

3760 Gudhjem.

Tlf. 56 49 83 19

Info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

Redaktion:

Redaktør:

Vibeke Tungelund 56 48 13 17

Bjørn Ørding-Thomsen 56 47 01 12

Layout:

Ole Boyer Pedersen 56 49 81 41

Ansvarshavende:

Niels Erik Rasmusen 56 49 83 19

Indlæg til Herolden:

herolden@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Herolden udkommer 4 gange om året.

1/3, 1/6, 1/9 og 1/12

Deadline den 15. i måneden før

udgivelsen.

Oplag ca. 350

Bjørn

2

Indhold

3 Sidste nyt fra Centret

7 Middelaldercentrets holdning

til myterne omkring tempelridderne

8 Tempelriddere

15 Slaget om Stormandsgården

16 Korstog og musik

19 Miniaturesværd fra Sortemuld

20 Snørede dragter i middelalderen

24 Kort om middelalderen

26 Skalks tidstavle

28 Restaurering af kalkmalerierne

i Østerlars Kirke

30 Aktivitetskalender

32 Dramalavet

34 Hildegardlavet

35 Glimt fra centrets første 10 år

Ny i redaktionen

Vi siger hjertelig velkommen i redaktionen

til Bjørn Ørding-Thomsen.

Bjørn vil primært være at finde på den

journalistiske side. Allerede i dette

nummer af Herolden har han leveret en

artikel og ikke mindst stået bag andre.

Glimt fra centrets første 10 år

Broen ved indgangen før byggeriet af Stormandsgården

Elisabeth også kendt som ”Rævepelsen” er

en gudsbenådet historiefortæller

Teatertruppen ”Angeli cum silete”opførte Laurentius

35

Markedsfolk på Middelaldermarkedet

ved Hammershus i 1998

Niller og John Hart giver et nummer.

Ole Fassel var Støtteforeninens formand

i starten.


Hildegard - lavet i januar 2006

Af Bjørn Ørding-Thomsen

Tempelridderne

Den 12. januar så vi nærmere på tempelridderne,

mysterierne omkring dem

og især en mulig forbindelse til rundkirkerne.

Det lykkedes ikke at finde noget i historiebøgerne,

der kunne underbygge

teorierne om, at tempelridderne (eller

sværdridderne) har haft noget med de

bornholmske rundkirker at gøre.

Det Syvende Segl

Den 26. januar så vi film hos Britta.

Det var en af Bergmans bedste film,

hvor han viser tidens gru under pesten

sammen med en række utroligt

smukke billeder med gøglerne, en

grotesk humor omkring smeden og

hans løbske kone og ikke mindst et

meget skeptiske syn på kirkens

magt – fremsagt af Bergmans alter

ego, væbneren Jöns.

34

Derimod er der mange historiske

kendsgerninger, der taler mod disse

teorier. F.eks. etablerede tempelriderne

sig først i det nordlige Europa (Polen

og Tyskland) midt i 1200-tallet; desuden

var boglig lærdom ikke værdsat

hos dem - det taler mod byggeri i strenge

mønstre.

Væbner Jöns’ monolog

Ti år sad vi i det hellige land og lod

slanger bide os, insekter stikke os,

vilddyr bide os, hedninge slagte os,

vin forgifte os, piger give os lus, lus

æde os, feber fortære os og alt det i

Guds navn ……..

Jeg siger dig, at vores korstog var så

dumt, at kun en sand idealist kunne

have fundet på det.

Sidste nyt fra Centret

Af Niller

BMC er gået i et samarbejde med bl.a.

Destination Bornholm om et projekt

kaldet ”Tempelridderne”. Der er desuden

nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a.

tæller direktør Carsten Holm Nielsen

og oplevelsesøkonomi-konsulent Flemming

Madsen. Det er Flemming og

Carsten , der fik ideen til projektet.

Det store projekt strækker sig helt frem

til 2008/2009, - og det vil være umuligt

at skaffe alle de fornødne penge her og

nu, - derfor er der fra Destinationens

og BMC´s side søgt penge til at gennemføre

et udviklings- og pilotprojekt.

Projektet skal udnytte den positive opmærksomhed,

som filmen ”Tempelriddernes

Skat” har skabt og vil skabe

omkring Bornholm i resten af Danmark,

især rettet mod en ung målgruppe

(11-18-årige) samt børnefamilier.

Opmærksomhed og interesse skal udnyttes

til at skabe vækst i form af en

øget familie-turisme på øen.

Baggrunden for projektet er en

voksende interesse for genren

Der er en voksende interesse for fantasi-genren

i disse år, såvel den historisk

baserede som den rent fiktionsprægede.

Det kommer blandt andet til udtryk i

rollespil, som samler store skarer af

unge i skovene. Endvidere i bøger og

film som "Harry Potter", ”Ringenes

Herre", "Da Vinci Mysteriet", "Den

Sidste Tempelridder" og den svenske

forfatter, Jan Guillou"s berømte trilogi

om tempelridderen Arn.

3

Historie og historier blander sig omkring

tempelridderne og det er ikke

tilfældigt, at netop Bornholm er valgt

som skueplads for den nye danske

film. Den bornholmske forfatter Erling

Haagensen har med bøgerne bl.a.

”Bornholms Mysterium” og ”Tempelherrernes

Skat” givet næring til

myten om tempelridderne på Bornholm.

Filmen er baseret på den tese,

at rundkirkerne er en byggeform, som

anvendtes af tempelriddere.

Projektet bygger på specifikke

eksempler

Vi bygger projektet på sammenligning

med to succesfulde eksempler,

som har ledt til vækst for destinationerne:

Arn-turisme

Bøgerne om tempelridderen Arn har

ledt til skabelsen af en egentlig ”Arn-

Turisme” i og omkring klostret i Arnhem

ved byen Skara i Midtsverige.

Turister valfarter i store tal til stedet

for at opleve bogen i virkelighedens

verden. Turistforeningen, museum og

kirke har udviklet rollespil, hvor publikum

mødes af pestramte tiggere,

musikanter og gøglere på vejen op til

kirken. Man kan få rundvisning, der

slutter med korsridder-dans i krypten

og endelig kan man på klostret spise

”medeltids-menu”.

Bornholms Middelaldercentrer vil

være den perfekte ramme om en levendegørelse

af myterne. Hammershus,

Opalsøen og rundkirkerne er


landt de lokaliteter/seværdigheder,

som vises i filmen og dermed vækker

den nysgerrighed, som vil drive turismen.

Skattejagt på Sørlandet

Med udgangspunkt i fantasifiguren

”Kaptajn Sabeltann”, som er filmatiseret

som børnefilm i Norge med stor

succes, har dyreparken i Kristiansand

igennem en årrække opbygget aktiviteter

for parkens gæster omkring figuren.

Der er teaterforestillinger hver dag og

aktiviteter, hvor børn og unge kan lave

sværd, hatte med videre. I 2004 samledes

turisterhvervet i en kampagne, som

blev markedsført i hele Norge –”tag på

skattejagt i Sørlandet og find Kaptajn

Sabeltanns guldmønter”.

Kampagnen blev støttet af regionerne

med et større million-beløb og blev en

stor succes. Mere end 3.500 familier

registrerede sig på nettet som skattejægere.

Der blev fundet et stort antal

guldmønter, som var udlagt på skatteposter.

Projekt Tempelridderne

Vi ønsker at kombinere udstilling og

skattejagten som i et bornholmsk fremstød,

der skal skabe en øget trafik til

øen og sikre, at netop Bornholm bliver

stedet, når det gælder disse former for

turisme.

1. Tempelridder-aktivitet og udstilling

på middelaldercentret.

Det er vigtigt, at den besøgende kan

finde flere og saglige oplysninger om

tempelridderne, dels som orden og dels

med hensyn til tilknytningen til Bornholm.

På middelaldercentret etableres

derfor en udstilling om korstogene,

4

herunder blandt andet tempelridderne.

Der vil desuden blive etableret en

mindre udstilling om filmen ”Tempelriddernes

Skat”.

Endvidere aktiverende tilbud for børn

og unge. Mødeaktiviteter, som levendegør

myterne, skal desuden være en

del af udbudet.

2. Markedsføringsaktiviteter.

Tempelridderne er allerede fyldigt

omtalt i Destination Bornholms 2006katalog.

Vi ønsker, at alle besøgende

til øen, i terminalerne på havnene og i

lufthavnen møder en tempelridder i

form af en papfigur og en tag-selv-

folder, som introducerer de muligheder,

der er på øen for at dyrke interessen

og blive underholdt af tempelridderne.

På Velkomstcentret formidles skattekort

og udvidet materiale, ligesom

Destination Bornholm opretter websider

på www.bornholm.info med

oplevelsesmuligheder (herunder skattejagt,

billeder og historier). På sigt

kan en loyalitetsklub ”Tempelridderordenen

på Bornholm” tænkes at indgå.

3. Skattejagt på hele øen.

Opalsøen, Hammershus, rundkirkerne

er alle lokaliteter, som i kraft af filmen

bliver kendt. Det er således projektets

ide, at deltagere kan købe en

særlig billet (skattekort), hvor deltagerne

(familien) via et skattekort bliver

guidet rundt på øen og således

eksponeret for de lokaliteter og seværdigheder,

som er med til at give

oplevelsen et pædagogisk fundament.

Med andre ord: familien oplever, lærer

og socialiserer samtidig.

Lærke Hult Jensen, der sidste år var

den ulykkelige tyvetøs, som fik hugget

hånden af, glæder sig igen i år til at

genoptage succesen: ”Sidste år var bare

fantastisk, og jeg glæder mig allerede

til årets marked. Vi har alle haft det så

godt, da vi sidst var der, og fået rigtig

mange gode venner. Derfor bliver det

ekstra sjovt i år, hvor vi igen mødes

med dem, vi kender. Jeg håber, at jeg

igen i år bliver udsat for en masse sjov

og ballade, og kan næsten ikke vente,

til det bliver sommer” griner hun.

Viktoria Skou er også en af deltagerne

fra sidste år: ”Det bliver helt sikkert

noget specielt i år, det er jeg sikker på!

I år er vi nok mere klar end nogensinde,

og det bliver bare fedt. Vi er allerede

i gang med en masse ideer, så vi får

travlt inden markedet”, griner hun.

Dramaeleverne har selv valgt at tage af

sted som en hel gruppe i år. De skal for

første gang lave mad på markedet, og

det er noget af en udfordring, som Viktoria

glæder sig til: ”Det bliver fedt at

skulle lave sin egen mad, og vi er allerede

i gang med at finde ud af, hvad vi

skal have at spise”, smiler hun.

”Vi deler os ind i madgrupper, så vi

alle kommer til at lave mad mindst 1-2

gange i løbet af markedet. Men det er

da bare hyggeligt. Vi har også fået en

hjælpende hånd fra vores dramalærers

mor, Lone Olsen, som gerne vil komme

og hjælpe os med indkøb og alt det

der”, fortæller Viktoria Skou.

33

Ud over planlægning af mad, rejse og

aktiviteter skal pigerne også lave systue

hjemme i Gentofte.

Mange af eleverne blev så glade for

dragterne sidste år, at de selv vil eje

deres egen dragt. Derfor bliver systuen

indtaget et par gange i løbet af vinteren,

så der kan blive syet og nusset om de

mange detaljer.

Dramalærer Christina Hobel er meget

positiv indstillet overfor hendes elevers

entusiasme.

”De har været helt fantastiske og fuldstændig

opsatte på at komme med igen

i år. Sidste år havde vi en del små problemer,

så i år skulle vi gerne have lært

af vores fejl og komme tilbage i stor

stil. Der har været utrolig mange henvendelser

fra folk udefra, som gerne vil

med på årets marked og gøre det helt

specielt. Det er så skønt at møde en

masse unge mennesker, der er så glade

for at spille drama og gerne vil give en

ekstra hånd med i forberedelserne. Jeg

havde ellers besluttet mig for, at jeg i år

ville lade dem tage af sted som frivillige,

men de er nu gode til at vække entusiasmen

i mig, så jeg måtte jo alligevel

give mig og få dem med som Terentius

gruppen”, fortæller hun.

Så der er ikke meget andet at sige end

god vind fra København af. Vi glæder

os til at gøre Middelaldermarkedet

2006 til endnu et specielt og hyggeligt

marked. På gensyn til sommer.


Kort nyt fra Dramalavet

Af Steen Paldan

Dramalavet har mange spændende opgaver

i 2006, som skal systematiseres i

løbet af foråret.

Med alle højtider og et marked, der er

udvidet til 12 dage, er der behov for

planlægning (koordinering og indstudering

af optræden), så det hele går op i

en højere enhed og publikum får seriøse

oplevelser med hjem.

I år vil man opbygge rettergang, slaget

og ridderdyst med mere professionalisme

end hidtil set. Desværre kan Rasmus

Jansgård ikke deltage i år, men

Tine Arnoldi har lovet ikke blot at fortsætte

sit arbejde fra 2005, men også at

tilrette optrinene og ikke mindst at træne

os således, at vi er klar, når dørene

slås op for publikum.

En hilsen fra fastlandet!

Gentofte Ungdomsskole summer endnu

engang af forberedelser til årets middelaldermarked

2006. I øjeblikket øver

18 entusiastiske elever til årets teater-

stykke, som foregår på Gentofte Ungdomsskole.

Stykket er skrevet af deres

dramalærer, Christina Hobel, og handler

om kvinders kamp i en fantasiverden.

Det handler om håb, drømme og

kamp for retfærdighed, et must for alle

de glade elever, der hver mandag aften

møder op til kamp.

I øjeblikket er de 18 elever ved at lære

at slås med sværd. En udfordring vores

32

Alle med interesse i drama er velkomne

til at lægge billet ind på de mange roller,

der bliver – ikke kun til markedet

men også i forbindelse med de øvrige

højtidsmarkeringer som eksempelvis,

når Kong Vinter skal drives af by m.m.

Send en mail til dramalavet@bmcvennekreds.dk

eller tilmeld dig NY-

HEDSMAIL på bornholmsmiddelaldercenter.dk,

så får du nyt, efterhånden

som planlægningen skrider fremad. Er

du ikke medlem af Vennekredsen, kan

indmelding ske via hjemmesiden bmcvennekreds.dk

eller direkte fra adressen:

www.bmc-vennekreds.d k/

Formularer/Indmeldelse.htm

Spørgsmål til dramalavet, ring endelig

til:Steen Paldan tlf. 5695 4995

Dramalavet Terentius Gentofte

Af Christina Hobel

kære Ridder Martin og hans trofaste

følgesvend, Kristian Tang, tager med et

stort smil.

Eleverne træner ikke kun til deres teaterstykke,

som snart skal opføres, men

også til årets markedsdage.

Sidste år blev markedet bombarderet

med de friske piger, som var alle vegne,

og som stjal med arme og ben. Der

røg dog også et par hænder og nogle

tunger ved denne lejlighed! I år vender

de igen tilbage til endnu en gang tæsk,

voldtægt og afskårne lemmer. Til stor

glæde for alle.

Under de rette betingelser kan projektets

skattejagt involvere virksomheder

på Bornholm i form af sponsorgaver

(poster) etc.

Arbejdsgruppe og forankring

En arbejdsgruppe har udviklet konceptet

som led i det af kommunen igangsatte

projekt: ”Bornholm i Kultur- og

Oplevelsesøkonomien”.

Festspil og rollespil

I den langsigtede plan indgår også et

stort opsat festspil med op til 50 hel-

og halvprofessionelle skuespillere.

Festspillet kan i bedste tilfælde opføres

i 2008, - i øvrigt samme år hvor filmen

bliver vist i TV2, landet over.

Der er i 2007 planer om at lave en stor

rollespilsevent byggende på myterne

om tempelridderne. En sådan rollespilsfestival

vil kunne trække hen imod

3000 rollespillere - og vil kunne tiltrække

unge rollespilsinteresserede fra

nær og fjern.

En indstilling om udviklingsmuligheder

i form af et årligt festspil og rollespil

og udvidelse af aktiviteterne vil

indgå i projektets rapportering til kommunen

Hvorfor med i et sådant projekt?

Der er forskellige spørgsmål der melder

sig vedr. Middelaldercentrets engagement

i tempelridderprojektet hvorfor

jeg nedenfor skal forsøge at svare på

nogle af dem:

Hvorfor er BMC med i projektet?

Middelaldercentret er gået med i projektet

for at undgå, at hele Bornholm

kunne blive gjort til grin i det ganske

land. Middelaldercentrets vigtigste op-

5

gave i dette projekt bliver netop at

sørge for at informere øens turister

om de faktiske forhold omkring tempelridderne

(De er jo virkelige nok, -

men har sandsynligvis bare aldrig sat

deres ben på Bornholm). Dette vil vi

gøre ved at lave en seriøs udstilling

(med hjælp fra bl.a. grafiker m.m.

Martin Stoltze, historiker Kurt Villads

Jensen og Esrum Kloster) som primært

fortæller om korstogene, - og

herunder også om tempelridderne og

deres gøremål.

Bliver der en udstilling om Erling

Haagensens teorier?

Hvis der kommer til at stå noget om

Erling Haagensens teorier, vil det være

at finde under en lille opstilling

om filmen "Tempelriddernes Skat".

Er det fornuftigt at satse langsigtet

på en børnefilm?

Det er nok ikke på laaangt sigt, man

skal satse oplevelsesøkonomien på en

børnefilm, - men i 3 - 4 år vil der nok

være særdeles gode muligheder for at

følge op på filmen. I Sverige har

"Arneffekten" holdt sig indtil i

dag....... den har været lidt nedadgående,

men er nu på vej op igen. Der er

tjent astronomiske beløb på "Arn" og

der er blevet skabt mange nye arbejdspladser.

Folk er tilsyneladende

enormt interesserede i historierne, -

også selvom de godt selv ved, at det

langt hen ad vejen handler om romaner

og fiktion, - de synes alligevel

det er sjovt at komme og se de virkelige

historiske lokaliteter, som bøgerne

bygger på. Og det er netop

ved disse besøg, at det er vigtigt at

fiktionen stopper.... det er her, vi

som de seriøse formidlere må sige:


"Det er OK at lege sig ind i historien,

men nu skal I høre, hvordan det rigtigt

hænger sammen".

Laver I en skattejagt om tempelriddere

på Bornholm….

Og er det fornuftigt?

Skattejagten er en videreførelse af filmens

tema, - altså en leg forældrene og

børnene imellem. Dvs. at det er romanen/filmen

som familien har set i biografen

eller i TV2 (2008), som man

følger op på i skattejagten, - og herigennem

stifter bekendtskab med den

virkelige historie on location. Familieeventyret

slutter i Middelaldercentrets

nye udstilling.

Kan de unge rollespilsfolk holde

eventyr og historie adskilt?

Rollespilseventen i 2007 giver jo sig

selv. Rollespilsfolkene leger videre i

deres univers, hvor der allerede figurerer

alfer, trolde, tempelriddere og andre

eventyrfigurer side om side. De unge

ved 100%, hvad de har med at gøre, -

og vil på baggrund af deres historiske

interesse kunne nyde godt af udstillingen

på BMC, og få suppleret deres historiske

viden.

Hvordan med festspillet?

Festspil i 2008 eller 2009 kan i princippet

komme til at handle om hvad-somhelst,

- her vil tiden vise om tempelridderideen

kan bæres igennem.

Det er særligt ideen om et stort anlagt

friluftsspil på et højt kunstnerisk niveau,

der interesserer os. Dette projekt

vil i øvrigt blive meget dyrt, hvis det

skal gennemføres som beskrevet i rapporten:

”Bornholms oplevelsesøkonomi”

(Flemming Madsen). Altså med

deltagelse af 10-15 professionelle

6

skuespillere kombineret med 20-30

halvproffessionelle. Men friluftsspillet

vil i løbet af projektperioden blive

grundigt beskrevet, ligesom der vil blive

udarbejdet et egentligt budget for

spillene.

Hvor lang tid vil der gå, inden man

mærker effekten af pilotprojektet?

At realisere projektet som beskrevet i

pilotprojektet (udstilling og skattejagten),

vil allerede i denne sæson komme

til at betyde rigtig meget økonomi for

både BMC og Bornholm. Jeg vil tro, at

BMC vil opleve det største besøgstal til

dato, - og i dag hvor børnene er medbestemmende

om, hvilken feriedestination

der vælges, -er der ikke nogen tvivl

om, at familieturisterne (familieturismen

på Bornholm er stærkt faldende)

vil kunne fastholdes, eller i bedste

fald øges.

Investeringen kommer mange gange

igen ... allerede i 2006. Så det er i mine

øjne en rigtig god investering.

Som sammenligning kan jeg fortælle,

at Skandinavisk Dyrepark på Djursland

netop har investeret i 4 isbjørne og anlæg

til i alt 12 mill. kr. Hertil kommer

markedsføringen af bjørnene, der beløber

sig til 1,2 mill. kr. Man regner med,

at investeringen giver overskud allerede

i 2007. Det er da tankevækkende.

Alene filmen "Tempelriddernes Skat"

er de 1,2 mill. kr. værd i markedsføring.

(Og med et smil på læben: "der er

vist heller ikke historisk belæg for isbjørne

på Djursland"). Men man kan

selvfølgelig altid diskutere, om det er

rigtigt at udnytte pr-værdien i en sådan

film. Men hvorfor ikke... når blot vi

sørger for at holde begge ben solidt

plantet på jorden.

Torsdag 13. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes

Fredag 14. Plantelavets arbejdsdag 15-18

Tirsdag 18. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars kl. 15-17.

Torsdag 20. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes

Fredag 21. Plantelavets arbejdsdag 15-18

Tirsdag 25. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars kl. 15-17.

Torsdag 27. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes.

Fredag 28. Plantelavets arbejdsdag 15-18

Maj

1. - 5. SOMMER I BY" kl. 10-16 temauge for skoler

Majstang pyntes, optog, musik mm.

Se program på centrets hjemmeside.

Torsdag 4. Medlemsaften kl. 19-22. Bryggerlav og buelav møder.

Fredag 5. Plantelavets arbejdsdag 10-16

Torsdag 11. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes kl. 19-22.

Fredag 12. Plantelavetsarbejdsdag 10-16

Lør/søn 13.- 14. Ekskursion til klosterhave, planlægning er i gang

Torsdag 18. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes kl. 19-22.

Fredag 19. Plantelavets arbejdsdag 10-16

Søndag 21. SØNDAGSÅBENT kl. 10-16

Gratis entré for besøgende. Sponsor Bornholms Brand,

alle lav inviteres til aktiviteter.

Torsdag 25. Medlemsaften kl. 19-22.Buelavet mødes kl. 19-22.

Fredag 26. Plantelavets arbejdsdag 10-16

Juni

Torsdag 1. Medlemsaften kl. 19-22. Bryggerlav og buelav møder

Torsdag 8. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes kl. 19-22.

Torsdag 15. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes, kl. 19-22.

Torsdag 22. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes kl. 19-22.

Fredag 23. MIDSOMMERFEST kl. 10-16

Pyntning af majstang, kloge koner, helligkilde, urteture mm.

Alle lav inviteres til aktiviteter. Se centrets hjemmeside.

Mandag 26. Temadag "Helse og tro" kl. 10-17

Tirsdag 27. Temadag "Børnedag" kl. 10-17

Onsdag 28. Temadag "Krudt og kjoler" kl. 10-17

Torsdag 29. Temadag "Børnedag" kl. 10-17

Torsdag 29. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes, kl. 19-22.

Fredag 30 Temadag "Fra jord til bord" kl. 10-17

Husk lavssøndage: 2. + 30. juli

6. + 13. August

Lavene sørger for aktiviteter på pladsen. Markedsboder er velkomne.

31


Aktivitetskalender

for marts, april, maj og juni 2006

Marts

Torsdag 2. Medlemsaften kl. 19-22. Bryggerlav og buelav mødes kl. 19-22.

4.– 5. KURSUSWEEKEND kl. 10-16

4.+ 5. Skrædderlavet mødes, broderi ved Lene Steenbuch kl. 10-16

4.+ 5. Dramalavet mødes 13-16. Planlægning af sæsonens optrin.

Tirsdag 7. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars kl. 15-17

Torsdag 9. Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes,

Hildegardlavet mødes: ”Sygdomsopfattelse og helbredelse – fra

naturreligion via kirke og feltskærer til universitet, ved Thomas kl. 19

Tirsdag 14. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars kl. 15-17

Torsdag 16 Medlemsaften kl. 19-22 Buelavet mødes,

Sankt Dortheas plantelavet mødes kl. 15-18

Søndag 19. LAVSSØNDAG kl. 10-16

På disse søndage planlægges sommerens nye tiltag for BMV:

"Lavssøndage", hvor lavene arrangerer søndagsåbent på centret

Tirsdag 21. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars kl. 15-17

Onsdag 22. Milelavet mødes på Værfeldtsgård, kl 19-22

Torsdag 23. Medlemsaften kl. 19-22, Buelavet mødes, kl. 19-22

Lørdag 25. Hildegardlavet. Tur til munkene i Olsker – munk i en moderne verden

Tirsdag 28. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars, kl. 15-17.

Torsdag 30 Medlemsaften kl. 19-22. Buelavet mødes, kl. 19-22.

April

1. + 2. KURSUSWEEKEND, kl. 10-16 se under NYT.

1. + 2.. Skrædderlavet mødes, broderi ved Lene Steenbuch kl. 10-16.

Mandag 3. Plantelavet anlægger en læge- & krydderurtehave ved

Stormandsgården, kl. 15-18

Tirsdag 4. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars, kl. 15-17.

Torsdag 6. Medlemsaften kl. 19-22. Bryggerlavet mødes, Buelavet mødes.

Fredag 7. Plantelavets arbejdsdag 15-18

Lørdag 8. Høstning af pil til procession

Tirsdag 11. Gøglerlavet træner på Friskolen Østerlars, kl. 15-17.

PÅSKE 13.-17. kl. 11-16.

Skærtorsdag er sæsonens åbningsdag med palmesøndagsprocession"

og "nikålssuppe". Alle lav inviteres til aktiviteter,

og der er mulighed for salg af middelaldervarer.

Se program på centrets hjemmeside.

30

Middelaldercentrets holdning til

myterne omkring tempelridderne

Filmen “Tempelriddernes Skat” har

skabt stor interesse for tempelridderne

og deres mulige tilstedeværelse på

Bornholm. Denne interesse for middelalderen

giver Middelaldercentret god

mulighed for at informere bredt om

middelalderen med udgangspunkt i

tempelridderne.

Derfor vil vi lave en række arrangementer

om korstog og tempelriddere og

deres tid – startende med en udstilling i

vores nye lokaler på Rågelundsgård.

Herudover er vi med til at arrangere en

skattejagt for turister, hvor man kommer

øen rundt og skal løse opgaver undervejs.

Med hensyn til alle myterne omkring

tempelridderne er vi mere tilbageholdende.

Rent historisk er der intet, der

tyder på, at der har været tempelriddere

på Bornholm, og at de har været involveret

i placeringen af de bornholmske

kirker. Der er derfor heller ikke grund

7

til at tro, at der ligger en tempelridderskat

her på øen. Beviser er der

imidlertid ikke – hverken for eller

imod teorierne. Bevisligt er det til

gengæld, at tempelridderne siden deres

egen tid har været omgærdet af

mystik, og at der er mange veje at gå,

når man kaster sit blik på de kilder,

der ikke er til at få øje på. Man kan

komme godt i vej, og man kan komme

på afveje. Det er betingelserne.

Hvad vi tydeligt kan få øje på, er

tempelriddere som hårdtslående elitesoldater

uden boglig interesse – og

uden den, er det svært at forestille sig

kirkebyggeri i strengt geometriske

mønstre. Vi lytter, men har ladet os

gribe af de historiske og håndterlige

kilder, der findes om tempelriddere,

korstog, rundkirker og tankerne bag.

Og vi følger i hælene på de, om ikke

mystiske, så udfordrende spørgsmål

om rundkirkernes forskellige funktioner

og mulige anvendelse - måske

som lagerplads og opsamlingssted for

korstogshærene på linje med andre

befæstede kirker og borge op langs

Østersøen?

Dette ikon bruger vi her

og i fremtidige numre af

Herolden til at vise, at

her kommer en artikel

om tempelriddere.


Da Bornholm tydeligvis står i tempelriddernes

tegn i år, er vi på middelaldercentret

ved at samle baggrundsviden

om emnet. Hvad ved vi faktisk om

tempelriddere? Hvad er fakta? Fremlægningen

her er baseret på dansk korstogsforskning

suppleret med engelske

undersøgelser.

Tempelridderne blev gerne afbilledet med

to riddere på een hest som symbol på påholdenhed

og fattigdom (Helen Nicholson,

s. 30):

Hvem er tempelridderne?

Tempelridderne, også kaldet tempelherrer,

fungerede som pavens elitetropper.

Ordenen blev oprindelig oprettet

for at beskytte pilgrimme i kongeriget

Jerusalem, men kom også hurtigt i

frontlinjen i Europa – dvs. på den Iberiske

Halvø (Spanien) mod muslimer og

Tempelriddere

Af Lene Halskov Hansen.

8

i det østlige Europa mod andre vantro

(ikke-katolske kristne og ikke-kristne).

Ordenen fik efterhånden til huse i de

fleste vesteuropæiske lande, hvor de

samlede ind til ridderne i frontlinjerne,

og hvor de også påtog sig væsentlige

financielle opgaver såsom udlån af

penge og varetagelse af den franske

konges skatkammer.

Tempelridderen var ikke korsfarer. Han

var, i princippet, bundet til sin orden

for livstid – modsat korsfareren, der

aflagde et løfte til paven om at drage på

korstog i en afgrænset periode.

Tempelherreordenen var en international,

religiøs ridderorden, hvor brødrene

(og søstrene) afgav munkeløfte om

cølibat, fattigdom og lydighed, men

som i modsætning til de almindelige

munkeordener havde den primære opgave

at kæmpe militært. At forene

munkens og krigerens livsformer, som

det skete med oprettelsen af ridderordener

i 1100-tallet, var noget af en nyskabelse.

Tempelherrerne boede ikke i klostre

men på deres borge i frontlinjen, og i

små huse og store “kommandørafdelinger”

rundt om i Europa.

Tempelherreordenen eksisterede i omkring

200 år. Den blev etableret i 1120

(nogle nævner 1118), godkendt af paven

i 1129 og opløst igen i 1312 efter

kritik af ordenens rigdom (dog en overdreven

kritik), af dens åbenlyse rivalisering

med andre ordener og af dens

brutale omvendelsesmetoder.

Tempelherrerne fik stor magt og har af

eftertiden været omgærdet med meget

Kalkmaleriet, der er fra slutningen af

1300-tallet, løber hele vejen rundt om

midterpillen, der er hul og rummer

dåbskapellet. Billederne gengiver

hovedpunkter i Jesu liv, begyndende

med ærkeenglen Gabriels forkyndelse

til Maria. Felt nr. 6 til venstre er der

tvivl om hvad indeholder. Man har

oprindelig tolket det som en scene fra

barnemordet i Bethlehem, men i nyere

tid er man begyndt at tolke det som

fortællingen om et mirakel, der skete

under Maria og Josef's flugt til

Egypten. Der kom de en morgen forbi

en mand og en kvinde, der såede korn.

Underet sker, at kornet vokser op og

bliver modent samme dag, og folkene

går i gang med høsten. Da Herodes

soldater kommer til stedet, spørger de

høstfolkene, om de har set nogen

passere, og de kan fortælle, at siden

kornet var spiret frem, havde der ikke

været nogen. Soldaterne vendte så om,

og Maria og Josef undslap. Historien er

også afbilledet i Dädesjø kirke i

Småland i en serie billeder fra ca.1275.

29

De næste 6 felter er desværre ikke til at

se, da billedet her var så dårligt, at man

ikke havde mulighed for at genskabe

det ved fremdragningen i 1889. Derefter

følger korsfæstelsen, nedtagningen

af korset, opstandelsen af graven,

og et næsten ødelagt himmelfartsbillede.

Til slut en storslået dommedagsfremstilling

med øverst en række af

kirkens hellige så som Peter og jomfru

Maria. I midten sidder den dømmende

Kristus på en regnbue med ordets

sværd ud fra sin mund og omgærdet af

sol og måne. Til venstre går de frelste

ind i saligheden, og til højre de dømte i

fangelænker, bevogtet af 3 smådjævle,

ind i Helvedes gab, hvor de modtages

af en ondt grinende Fanden, der viser

sin skabede bag frem.

Kalkmaleriet er omtalt som et af de

anseligste fra 1300 tallet, hvad man så

kan lægge i det. Er det det vigtigste

eller bare det største? Jeg ved det ikke,

men det er da godt, at der bliver passet

på det.


Restaurering af kalkmalerierne i

Østerlars Kirke

Af Ole Boyer Pedersen

Lørdag den 4. februar var mange interesserede

mødt frem til en fremvisning

af restaureringsarbejdets udførelse. Der

var en forklaring af problemerne med

kalkmaleriet, og hvad der er blevet

udført og nu mangler sin færdiggørelse.

Det er især fordi pudsen,

billedet er malet på, sidder løs, at det

var nødvendigt at gøre noget nu.

Alternativet var, at større eller mindre

dele af billedet faldt ned.

Arbejdet, der bliver udført af

Nationalmuseets konservatorer, Ida

Haslund og Karen Henningsen,

startede i oktober 2005 og vil koste 1

million kr., som er fremskaffet ved

hjælp fra fonde og midler, som

menigheden selv må punge ud med.

28

Billedet, der er blevet renset af og

omhyggeligt fæstnet imod underlaget,

vil ikke blive egentligt opmalet, så det

lidt blege udseende, der skyldes tidens

tand, vil ikke blive stort anderledes,

end man kender det. Det er stort set

kun jordfarverne, der er nogenlunde

kraftigt bevaret. Der blev diskuteret en

kopiering til akvarel, med forsøg på at

ramme det oprindelige billedes farver,

og konservatoren var da meget

interesseret, og mente, at det var

muligt, men den slags koster mange

penge, og det er der ikke råd til i denne

omgang.

Det er sandsynligvis 3. gang, billedet

er blevet restaureret, sidste gang i

1960, og man må påregne at det skal

gentages om ca. 50 til 60 år.

mystik. Hvorfor fik de så stor magt?

Gemte de på en viden, som den etablerede

kirke for alt i verden ville holde

skjult? En viden som nogen stadig kender

til og søger at beskytte? Den slags

gætterier overlader vi til andre, og forholder

os til, at der ikke findes nogen

kilder, der klart forbinder tempelriddere

med Danmark. Ridderne har været i

mange af de andre europæiske lande og

kan i princippet også have været omkring

Danmark, men det vides ikke.

Etableringen af tempelridderordenen

Tempelridderordenen var den første

militære orden inden for den katolske

kirke. Desværre er ordenens eget arkiv

gået tabt, så vi har ikke deres egen udlægning

af ordenens historie. Samtidens

kilder er hverken enige om, hvordan

eller hvorfor ordenen opstod, eller

hvad dens primære formål var, – om de

primært skulle beskytte pilgrimme eller

primært skulle beskytte de landområder,

der var erobret fra muslimerne.

Den almindelige opfattelse i dag er, at

ordenen opstod på initiativ af en gruppe

riddere, der enten var på korstog eller

på en fredelig pilgrimsfærd til Det Hellige

Land og dér så, at landet havde

brug for krigere. Den gængse opfattelse

er også, at ordenens primære formål

var at beskytte pilgrimme i Det Hellige

Land. Kilder taler om ni riddere der

drog af sted, og som ni år senere blev

godkendt af paven som en ridderorden.

Ordenens opbygning, formål

og opgaver

Tempelherreordenen var en international

religiøs ridderorden – en munkeorden

med cølibat, fattigdom og lydig-

9

hed, men også med den opgave at

kæmpe militært. I modsætning til andre

munkeordener var tempelherrerne ikke

boglige og optaget af åndelige spekulationer.

De boede heller ikke i klostre,

og det er da heller ikke alle historikere,

der kalder ordenen for en munkeorden.

Tempelridderne var først og fremmest

krigere. Kirken betragtede krig som et

legalt middel til udryddelse af “det onde”

(hedninge, kættere o. lign.) og betragtede

derfor ikke tempelridderen

som manddræber, men som “ondtdræber”.

Tempelherreordenen blev oprettet for

at beskytte de kristne pilgrimme i kongeriget

Jerusalem. Til dette formål fik

de hovedkvarter på Tempelpladsen i

Jerusalem – i Al-Aqsa moskeen, som

tempelherrerne kaldte “Salomons tempel”

uden hensyn til at murene til dette

tempel for længst var forsvundet.

“Salomons tempel”: Muslimerne byggede

Al-Aqsa moskeen i Jerusalem i slutningen

af 700-tallet på ruinerne af “Salomons tempel”

fra 900-tallet f.Kr. Jerusalem er af stor

betydning både for jøder, kristne og muslimer.

For de kristne er Jerusalem den by,

som kong David erobrede, og hvor hans

søn Salomon byggede et stort tempel,

“Salomons tempel”, til den eneste Gud. For

muslimerne er tempelbjerget det sted hvor

profeten Muhammed steg til himmels. For

jøderne indbefatter det bjerget, hvor Abraham

ville ofre sin søn Isak, men blev forhindret

da Gud sendte ham en vædder i stedet.

Ordenen spredte sig hurtigt til de fleste

vesteuropæiske lande, som samlede

penge ind for at støtte brødrene. Her

boede de i almindelige små ubefæstede

huse og store “kommandørafdelinger”

med små kapeller og enorme lader. Ordenen

var i besiddelse af store landområder

og drev et omfattende landbrug.

Fortsættes næste side.


I “frontlinjen” byggede de borge – dvs.

i Det Hellige Land, i korsfarerstaterne,

på den spanske halvø og også i dele af

det østlige Europa op til det nordlige

Polen og Tyskland.

Med borgene som udgangspunkt var

deres funktioner både beskyttelse af

pilgrimme, forsvar, angreb, deltagelse i

større kongelige militærkampagner,

militærrådgivning og tilflugtssted for

allierede:

♦ Militært skulle borgene kunne modstå

muslimske angrebshære.

♦ Fra borgene udgik “raids” mod

muslimsk territorium, ejendom og

mennesker. Ikke nødvendigvis for

at erobre land, men for at tage dyr,

mennesker og andet bytte, der kunne

omsættes i værdier – f.eks. løsesummer.

Borgen i Gaza var eksempelvis

direkte indrettet til raids mod

byen Ascalon og karavanerne hertil.

♦ Ridderne eskorterede pilgrimme

langs pilgrimsruten til Jerusalem og

til Jordan, så pilgrimmene kunne

bade i den hellige flod.

♦ Ridderne kunne spille en militær

rolle i større kongelige militærkampagner,

og fungerede i realiteten

som en kongelig lensherre-milits.

♦ De kunne give militærrådgivning.

♦ Borgene kunne fungere som tilflugtssted

for allierede, der flygtede

fra muslimske hære.

Korsfarerstater: stater, der blev oprettet

som følge af korstogene i højmiddelalderen,

eksempelvis kongeriget Jerusalem. Overalt

i korsfarerstaterne udgjorde korsfarerne og

deres efterkommere et mindretal. Deres

magt var i høj grad baseret på vældige

borganlæg, som hører til de stærkeste fæstningsværker

fra middelalderen, eksempelvis

Marienburg i Preussen.

10

Tempelridderne kom hurtigt til at spille

en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne,

og de fik stor selvstændighed

i forhold til konger og fyrster: De holdt

flere af de vigtigste borge i korsfarerstaterne,

de organiserede pengeoverførsler

og lånte penge ud, og fra midten

af 1200-tallet administrerede de den

franske konges skatkammer.

Munk og kriger

At forene munkens og krigerens livsformer,

som det skete med oprettelsen

af ridderordener i 1100-tallet, var noget

af en nyskabelse. Grundlæggelsen af

Tempelherreordenen i 1120 kaldte allerede

dengang på en forklaring. Nogle

syntes det var en god ide, andre var

bekymrede. Ordenens grundlægger bad

derfor sin slægtning, abbeden Bernhard

af Clairvaux, om at skrive en ordensregel

for tempelherrerne, hvilket han

gjorde omkring 1128. Samtidig forfattede

Bernhard et skrift til deres pris:

“Et skrift til Templets stridsmænd – en

lovprisning af det nye ridderskab”, som

både er et forsvarsskrift for den nyskabelse,

tempelherrerne var, og et skrift

til opbyggelse for medlemmerne (Lind,

s. 253):

Bernhard fra Clairvaux, 1090-1153,

fransk cistercienserabbed. Central skikkelse

i sin europæiske samtids kirkelige og religiøse

liv og i Cistercienserordenens eksplosive

udbredelse. Gennem sit forfatterskab,

der litterært afspejler 1100-tallets kulturelle

fornyelse, står han for eftertiden tillige

som en hovedrepræsentant for den kristne

mystik.

sopotamien. Kobberet er temmelig

blødt, så økser og knive slides og sløves

hurtigt. Man kender også metallet

tin, men det er for sprødt og knækker

og smuldrer let. Det nye, som vil gå

som en fornyelsens storm over landene,

er metallet bronze.

Man mener, at opdagelsen er sket på

de ægæiske øer, hvor de to metaller

tin og kobber findes sammen. Nyheden

er, at blande de to metaller i et

Hvornår den er påbegyndt Det ved vi

ikke med sikkerhed. Sandsynligvis for

snese af år siden! I dag er den fuldendt

og står som det stolteste minde, nogen

Farao har beæret med sit navn.

Dette er i korthed historien om den store

Cheops-pyramide ved Gizeh i

Ægypten. To lignende pyramider knejser

lige i nærheden, i alt ligger der i

omegnen af Memphis henved 70.

Op mod 100.000 slaver har samtidigt

arbejdet på pyramiderne. Nogle af de

27

nøje forhold, så fremkommer metallet

bronze, som har kobberets sejhed og

tins styrke.

Ægypterne får deres kobber fra minerne

i Sinai, men de har ikke tin. Man

venter, at den nye opdagelse af bronzen

vil starte et verdensomspændende kapløb

for at få fat på tin. Det vil sandsynligvis

føre til rejser og søtogter i langt

større stil, end man hidtil har drømt

om.

Verdens største pyramide bygget. År 2450 f. Kr.

store stenblokke, hvoraf pyramiden er

bygget, vejer 1600 tons, er blevet trukket

hundreder af kilometer på slæder og

skinner. Det fortælles, at det tog 2000

mand to år at bringe en enkelt sten fra

det sted, hvor den blev hugget, frem til

pyramiden.

Med større pragt er ingen anden jordisk

hersker gravlagt. Hver side i pyramidens

kvadratiske grundplan er 230 meter

lang. Pyramidens højde er 146 meter,

og den indeholder mere end 2½

million kubikmeter materiale.

De uautoriserede VERDENSNYHEDER er baseret på Palle Lauring m.fl.

”Verdens Nyheder” Lademans Forlag 1969


Gengivet med venlig tilladelse fra tidsskriftet Skalk©

26

Bernhard forklarer i sit skrift, at tempelherrernes

virke var en stadig kamp

mod det onde på to fronter, både den

indre i Kristi efterfølgelse og den ydre

med sværdet i hånden i kamp for Gud.

På denne måde brugte tempelridderen

både åndens og kødets våben, og dette

måtte være endnu bedre end at kæmpe

mod det onde på de velkendte måder,

enten som ridder eller som munk. Samtidig

var riddermunken dobbelt beskyttet

med både troens panser og stålets

rustning. Bernhard fremhævede det

især som et gode, at disse Kristi riddere

ikke løb den samme risiko som de almindelige,

verdslige riddere, der både

tabte deres jordiske liv og den evige

salighed, når de kæmpede og slog ihjel

på grund af forfængelighed og grådighed.

De nye riddere var derimod sikre

på at vinde det evige liv, fordi deres liv

var indrettet som munkens med bøn og

askese, og fordi de kæmpede for Kristus.

Bernhard var helt på linje med

middelalderens tanker om den retfærdige

krig, når han her fremhævede, at det

afgørende var den rette intention og

den gode sag: Hvis ridderen slog ihjel

for at forsvare Kristus og de kristne, så

var det ikke at regne for almindeligt

mord: “Hvis han dræber en, der gør

ondt, er han ikke manddræber

(homocida), men, om jeg så må sige, en

ondt-dræber (malicida).” (Lind, s. 253-

254).

“For så vidt var der ikke megen forskel

på en ordensridder og en hvilken som

helst anden ordensbroder i et kloster

eller ordenshus. Alle var de bundet af

deres evige løfter i en livslang tjeneste

for Gud og næsten, realiseret gennem

det fællesskab som de nu een gang havde

tilsluttet sig. Munken levede i forbønnens

tjeneste, hvor målet var at

11

knægte den personlige synd ved at tjene

næsten og Kristus i ham. Ordensridderen

kæmpede ikke blot en indre

kamp mod synden og ondskaben men

også en ydre fysisk kamp mod kirkens

og Kristi fjender. Ordensridderen kunne

kun gennemføre denne indre og ydre

kamp mod synden og ondskaben, hvis

han gav afkald på den verden, han var

vokset op i – ja gav afkald på sig selv

og i eet og alt underkastede sig sin ordens

strenge regler...” (Lind, s. 253).

Ordenens medlemmer

Ordenens regler siger, at hverken kvinder

eller børn kunne optages. Alligevel

optog man kvinder som medlemmer af

ordenen – ligesom også andre ordener

gjorde. En afgørende grund var den

rigdom, indflydelse, støtte fra familien

m.m., som kvinderne kunne bringe

med sig.

De kunne optages som “fulde medlemmer”

af ordenen på linje med ridderne,

“sergenterne”/medhjælperene/opvarterne,

der alle afgav munkeløftet om

fattigdom, kyskhed og lydighed. Søstrenes

opgave var at bede. Ordenen

havde selvsagt præster, og den havde

“associerede medlemmer”, der ikke

afgav munkeløftet. Blandt ordenens

medlemmer var der smede, stenhuggere,

tømrere og andre håndværkere, bønder

der tog sig af jorden og dyrene m.fl.

I dagligdagen var tempelridderne, der

boede rundt om i Europa, velrespekterede

religiøse mænd, landejere,

“bankmænd”, bønder, handlende, fåreavlere

m.m.

Fortsættes næste side….


Hvor og hvordan boede

tempelridderne?

Som allerede nævnt boede de i borge i

frontlinjen mod muslimerne i Det Hellige

Land og i Spanien, og i frontlinjen

mod ikke-katolske kristne og ikkekristne

i det østlige Europa – i Kroatien,

Bøhmen og Polen. De holdt også

befæstede huse og borge i områder,

hvor der manglede en stærk centralmagt,

der kunne opretholde lov og orden

som i Sydfrankrig og Irland.

Derudover var de spredt rundt i Europa

i små huse, store ”kommandørafdelinger”

med små kapeller og enorme

lader. Helt op i det nordlige Polen og

Tyskland havde de ejendomme.

Tempelridderhusene havde til opgave

at samle rigdom og forsyninger til krigen

i øst og alle ressourcer blev koncentreret

her. Derfor kom tempelridderhusene

heller aldrig på højde med de

store klostre i størrelse eller rigdom.

Fra Helen Nicholsen, s. 125:

12

Hvordan så tempelridderne

ud?

Ridderne havde skæg, ankellange mørke

tunikaer og hvide mantler med et

rødt kors på venstre side samt en mørk

hat på hovedet. Korset på mantlen var

syet på. Deres fane og skjold var sort/

hvid – se billedet ved artiklens start.

Riddernes opvartere var klædt i sort.

Hvid symboliserer renhed. Det røde

kors på hvid bund symboliserer martyrium.

Opløsning af ordenen

I slutningen af 1200-tallet opstod der

kritik af ordenens rigdom, af deres

åbenlyse rivalisering med andre ordener

og af deres brutale omvendelsespraksis.

Kritikken af deres rigdom var

dog stærkt overdrevet.

Som følge af kritikken blev de franske

tempelriddere i 1307 arresteret uden

farverig, lys og dynamisk. Med arkæolog

Niels-Knud Liebgotts ord var middelalderen,

som alle andre tidsaldre,

præget af stille udvikling og voldsomme

omvæltninger. Her blev grundlaget

skabt for det Europa vi kender i dag

med bankvæsen, universiteter, bjergværksdrift,

navigation, kanoner, kirker,

teglsten, vindmøller, pengeøkonomi,

lusekamme, bøger og papir og meget

mere. Også her blev de stater grundlagt,

som har fået så stor betydning i

Europas historie.

Med den stille udvikling og de store

omvæltninger skete der meget fra middelalderens

start til dens slutning både

samfundsmæssigt, religiøst og kulturelt

og materielt. Man skelner da også for

Danmarks vedkommende mellem højmiddelalderen

fra 1050-1350 og senmiddelalderen

fra 1350-1536. Men

grænserne er ikke skarpe, og der er

År 3000 f. Kr.

Et enestående metal –

BRONZE – er opfundet.

Stenøksens dage er talte. De store metallande

vogter omhyggeligt hemmeligheden.

Verdensomspændende kapløb

efter tin.

I dag er horn og ben gammeldags, verden

står foran uanede muligheder, og

det nye vil ændre vort liv og vor dagligdag,

vore krige og hele verdens

fremtid. Menneskets nye opdagelse –

metallerne – vil revolutionere vort liv.

Det er vort største skridt fremad, siden

25

mange andre årstal, man kunne nævne,

som afgørende for en ny udvikling.

På Bornholms Middelaldercenter har

vi valgt at beskæftige os med perioden

1300-1450.

Litteratur

Her er fem grundbøger om middelalderen,

som vi kan anbefale:

Liebgott, Niels-Knud: Danmark i middelalderen.

København 1998.

Ingesman, Per m.fl. (red.): Middelalderens

Danmark. København 1999.

Roesdahl, Else (red.): Dagligliv i Danmarks

Middelalder. København 1999.

Esmark, Kim og McGuire, Brian Patrick:

Europa -1000-1300, bind 1. Roskilde

1999.

Arvidsson, Håkan og Kruse, Tove Elisabeth:

Europa - 1300-1600, bind 2. Roskilde

1999

Uautoriserede verdensnyheder

Af Vibeke Tungelund

vi for ca. 75.000 år siden lærte at mestre

ilden.

I årtusinder har vi fremstillet økser,

hamre, knive, lansespidser og alt, hvad

vi ellers bruger af flint og ben. Fremstillingen

har været langsommelig og

besværlig, men nu er den tid nær, da

metallerne kan spare sliddet og give os

langt bedre værktøjer og farligere våben.

Det begyndte med, at nogle fandt ud af

at smelte metallet kobber ud af malm.

Kobber bruges i dag i Ægypten og Me-

Fortsættes side 27


Kort om middelalderen

Af Lene Halskov

Et fællestræk for middelalderen over

hele Europa var den katolske kristendom

samt særlige ligheder i mentalitet,

verdensbillede og livsformer.

Man har valgt at sige, at middelalderen

i Danmark begyndte omkring 1050, da

vikingetogterne ophørte, og kristendommen

havde fået rodfæste hos danerne.

Og at den sluttede med reformationen

i 1536, hvor den danske kirke

gik fra at være katolsk til at blive luthersk.

Dermed ikke være sagt, at folks

tænkemåder, spisevaner, ritualer og

meget mere ophørte fra den ene dag til

den anden.

I det sydlige Europa begyndte og sluttede

middelalderen væsentligt tidligere

end i Norden. Den begyndte med romerrigets

fald og kristendommens indførelse

i 400-500 årene og sluttede for

Italiens vedkommende allerede i 1400årene.

Således kommer Europas middelalder

til at strække sig fra omkring

400-1500/1550.

24

Middelalderen er i mange generationer

blev kaldt "mørk" - den mørke

middelalder, den sorte middelalder.

At kalde noget for "middelalderligt"

bruges nedsættende og synonymt

med formørkelse og stilstand. Denne

opfattelse går helt tilbage til de italienske

lærde i 1300-1400-tallet, som

anså den forudgående periode som en

"mellem-alder" - en alder der lå mellem

antikken og dem selv, renæssancen.

Renæssance betyder genfødsel.

De lærde i denne periode mente, at

netop de havde genopdaget antikkens

kunst og lærdom og overså, at deres

forgængere gennem hele middelalderen

nøje havde studeret og afskrevet

de klassiske skrifter, og at der eksempelvis

blev bygget kirker og paladser

ud fra kendskabet til den antikke arkitektur.

Nok kunne middelalderen til tider

være mørk med sine krige, pest, hungersnød

og tortur. Men den var også

Danmark: Europa:

År 1050-1536 ca. år 400-1500/1550

Tidlig middelalder:

ca. 400-1000

Højmiddelalder: Højmiddelalder:

1050-1350 1000-1250

Senmiddelalder: Senmiddelalder:

1350-1536. 1250-1500/1550

varsel og anklaget for kætteri, homoseksualitet

og afgudsdyrkelse. Stormesteren

for ordenen og mere end 500

brødre tilstod. De, der trak tilståelsen

tilbage, blev brændt – 54 brødre i 1310

og stormesteren i 1314.

(Helen Nicholson skriver (s. 12), at de

aldrig blev kendt skyldige for deres anklager,

men at paven alligevel opløste

ordenen).

I 1312 blev ordenen opløst af paven.

En del af ordenens brødre og jord overgik

til Johanitterordenenen, mens der i

Spanien og Portugal blev dannet nye

ordener for de tidligere tempelherrer.

Ordenens fald gav den franske konge

en kortvarig økonomisk og politisk fordel

og førte desuden til en reform af

øvrige ridderordener.

Tempelriddere i Danmark?

Tempelridderne fik til huse i mange af

de vesteuropæiske lande, men vi har

ingen kilder, der fortæller om tempelriddere

i Danmark.

I 1308, året efter de franske tempelrid-

Tempelherrernes nordligste besiddelser mod Danmark (Helen Nicholson, s. 104):

13

dere blev arresteret, anmodede paven

(Clemens 5.) alle konger om at arrestere

tempelriddere. Også den danske konge,

Erik Menved, fik en anmodning.

Brevene blev ikke alene sendt til kongen,

men kopier udgik også til ærkesædet

i Lund med befaling om at lade det

oversætte til folkesprog og offentliggøre

ved oplæsning i alle kirker. Selvfølgelig

var det en standardskrivelse til

hele den vestlige kristenhed, men det er

alligevel mærkeligt, at den skulle være

sendt til Danmark, hvis det havde været

helt tempelherrefrit (Lind, s. 129). Vi

har dog intet kendskab til tempelriddere

i Danmark. Vi ved kun at de nogle få

gange deltog i slag i nærheden af

Østersøen i 1200-tallet, men ikke at de

skulle have opholdt sig permanent i

området. På den anden side er det overraskende,

hvis de ikke har haft fast tilknytning

til Østersøområdet, da de havde

til huse i næsten alle andre lande i

Vesteuropa. Enten er det rigtigt, at de

ikke har været her, eller også ved vi det

tilfældigvis ikke, fordi der er så få kil-


der bevaret.(Villads Jensen, s. 55).

Det er ikke overraskende, at der er

søgt efter tegn på tempelherrer i

Danmark. Blandt andet er bornholmske

rundkirker blevet foreslået som

kopier af tempelherrekirken Tomar i

Portugal. Rundkirker er imidlertid

ikke i sig selv et særligt kendetegn

for tempelherrerne; der blev bygget

adskillige af dem i korstogstiden

over hele Europa, og de kendes også

fra tiden helt tilbage til i hvert fald

800-tallet. Rundkirkerne må generelt

skulle forstås som kopier af gravkirken

i Jerusalem.

Også et enkelt kalkmaleri i Skibet

Kirke nær Jelling er blevet inddraget

i argumentationen for, at tempelherrer

har opholdt sig i Danmark. Maleriet

viser en hest med to ryttere – det

Uautoriserede verdensnyheder

Af Vibeke Tungelund

Dansk dronning død ved

porten til Jerusalem.

År 1103

Dronning Bodil er som sin mand, Erik

Ejegod, også død på pilgrimstogt.

I går døde i det hellige herberg på Oliebjerget

den danske dronning Bodil, der

var kommet hertil som pilgrim helt oppe

fra Danmark. Hun nåede ikke sit

rejsemål, Den hellige gravs kirke, men

døde just som hun nåede frem til byens

porte.

Dronningens pludselige død er så meget

mere tragisk og mærkelig, som hen-

14

vanlige symbol for tempelherrerne.

Billedet er imidlertid vanskeligt at tolke,

måske er den bageste rytter en

kvinde, og så må det være en helt anden

historie. (Lind, s. 129).

Anvendt litteratur

Den Store Danske Encyklopædi 2004:

Ordener, Tempelherrer, Al-Aqsa, Salomon

Kurt Villads Jensen ”Korstog omkring

Østersøen” i Mare Balticum. Nationalmuseet,

København 2002, s. 47-58.

John Lind (m.fl.): Danske korstog –

krig og mission i Østersøen. Høst og

Søn, København 2004, især indledningen

og s. 128-134.

Helen Nicholson: The knights templar

– a new history. Sutton Publishing

2001.

des husbond, kong Erik Ejegod, er død

på samme rejse. Han døde på Cypern

og blev gravlagt der. Mærkelig nok

døde han på sin broder Knuds dødsdag.

Kong Eriks broder blev i 1086 dræbt i

en kirke den 10. juli, og han er siden

blevet erklæret helgen, da der er sket

mirakler ved hans grav.

Det bør nævnes, at Erik Ejegod er den

første kristne konge i Europa, der har

forsøgt at gennemføre en pilgrimsrejse

til Det hellige Land. Det siges, at et

drab, som kongen har begået, var årsagen

til hans beslutning om en pilgrimsfærd,

der nu har ført både ham selv og

hans dronning i døden langt borte fra

deres land.

ved vintertid bar dragten uforet, således

at dragten kunne sidde endnu tættere

til kroppen. Bogen kom til at spille

en ikke uvæsentlig rolle i opdragelsen

af unge piger af adelig og kongelig

byrd, og bogen blev afskrevet i et utal

af kopier i det meste af Europa helt

frem til 1500 – tallet.

Ærmesnøring nævnes også et utal af

gange i de danske folkeviser, disse er

dog sjældent daterbare, og ærmesnøringen

benyttes da også mest som synonym

for forfængelighed. F.eks. omtales

det konsekvent, hvordan de slette personer

havde “deres ærmer snørt” i

modsætning til de positivt skildrede

personer .11 .

I en frierscene fra Ørslev kirke dateret

til midten af 1300-tallet ses en af kvinderne

- den vordende brud - iklædt en

stærkt figursyet dragt med en mængde

krydsede og v-formede sorte aftegninger

langs ærmer og sidesømme. De

samme aftegninger kan ses i fremstillingen

af den unge brud, hvor hun af to

andre adelsjomfruer pyntes til sit bryllup.

Her bærer en af de opvartende

jomfruer en dragt med aftegninger

langs sidesømmen fra ærmegab til midt

på hoften. (Fig. 4-5)

Fig 5

23

Her kan være tale om en stiliseret afbildning

af en snøret dragt. Man ville

næppe fremhæve syningerne, hvis der

var tale om en riet dragt, og placeringen

af aftegningerne langs ærmer og

sidesømme er i høj grad i overensstemmelse

med en praktisk placering af en

eventuel snøring. Hvis dette er tilfældet,

understreger billedet måske netop

den omstændelighed, hvormed særligt

kostbare dragter til særligt fornemme

lejligheder måtte arrangeres på kroppen

for at opnå den eftertragtede pasform

efter tidens modesmag og dragtskik.

1)Geijer, Agnes; Franzén, Anne Marie og Nockert,

Margareta: Drottning Margaretas gyllene Kjortel i

Uppsala domkyrka. Stockholm, 1994, s. 50.

2)Guillaume de Lorris & Jean de Meun. The Romance

of the Rose. Ved Frances Horgan. Oxford & New York,

1994, s. 4.

3) Falk, Hjalmar: Altwestnordische Kleiderkunde. Mit

besonderer Berücksichtigung der Terminologie.

Kristiania, 1919, s. 151.

4) Thiel, Erika: Geschichte des Kostüms. Die

Europäische Mode von den Anfängen bis zur

Gegenwart. Berlin, 1963, s. 208.

5) Se C. W. & P. Cunnington: The History of

Underclothes. London, 1951, s. 31-33. Her refereres til

flere litterære værker hvori snøring af særke optræder.

Eisenbart, Liselotte Constanze: Kleiderordnungen der

deutschen Städte zwischen 1350 und 1700. Göttingen,

Berlin, Frankfurt. U.Å., s. 140.

7) Tegnér, Göran: Smyckekonsten – guldsmederna,

smyckebruk, dräktsmycken. Den Gotiska Konsten. Lund,

1996, s. 459- 485 og 528- 530 og Nevinson, J. L.:

Buttons and Buttonholes in the Fourteenth Century.

Costume, The Journal of the Costume Society, number

11, 1977, s. 38-44.

8) PRO. 406/10, Exchequer Q. R. Accounts. I:

Diplomatarium Norvegicum, bd. XIX, s. 840- 859. Oslo,

1912, her s. 854-55.

Oversat fra latin i Revelaciones Sanctae Birgittae:

Revelaciones Lib. VIII: Liber celestes imperatoris ad

reges, kap. 57:1-4, ved Hans Aili, Stockholm, 2002.

Oversat fra fransk i: Enlart, Camille: Manual

d´archéologie francaise, depuis les temps mérovingiens

jusqu`a la renaissance. Tome III: Le costume. Edt.

Auguste Picard. Paris, 1916, s. 90.

Olrik, Hans: Mænds og kvinders klædedragt. I

Ridderliv og korstogskultur, s. 18-27. Kbh. 1924, her s.

21.


moder, præcis som de europæiske forlæg,

og dragter for smalle til at antage,

at sådanne har kunnet trækkes over hovedet.

Dragter af denne type må, hvor

knapper eller hægter ikke har været

benyttet, formodentligt have haft enten

en form for snøret ryg/frontlukning

eller være blevet riet på.

I Danmark er sådanne gengivelser

sjældne, men foruden i Ørslev finder vi

flere afbildninger af dragter med snøret

liv i Højby kirke. Disse kalkmalerier er

dateret til mellem 1386-90. I en afbildning

af en adelsmand fra Højby kirke

ses hans dragt snøret fortil. (fig. 2) En

gengivelse af en ung kvinde fra Skt.

Eligius’ legende viser kvinden iført en

dragt, hvor livet ligeledes er snøret fortil

på samme vis. (Fig. 3)

Fig 3

I fremstillingerne fra Højby er snørerne

placeret på skrå og lader til at være

snøret med blot en enkelt snøretråd. I

det engelske gravmæle i fig. 1 går snørerne

i stedet over kryds og kan være

snøret med to bånd. Formodentligt

kunne dragter snøres på mange forskellige

måder i perioden.

Sammensyning og snøring af dragt

havde den fordel, at dragten derved

kunne tilpasses kroppens kurver og

22

yderligere fremhæve kroppens figur,

denne fremgangsmåde blev dog væsentligt

foragtet af samtidens moralister.

Moden og moralen

Ikke alle var naturligvis glade for nye

moder. Især tidens moralister harmedes

over forfængelighed og moderigtig

dragt. Den svensk-fødte Birgitta af

Vadstena, der senere blev helgenkåret,

skrev karske indvendinger mod de nye

moder i Sverige. F.eks. skrev hun i en

åbenbaring om fine folk fra midten af

1300-tallet:

Fig . 4

“Deres kroppe bør de holde i ærbar

stand, således at de ikke pralende

fremtræder af mere, “større” og

“bedre” end Gud skabte dem, ej heller

“mindre” og “svagere” og “svækkede”

på grund af snøringer, knapper, knuder

og lignende kunstigheder, derimod bør

sådant (dragt) kun være til nytte og

Guds ære 9 .”

I den franske ridder La Tour de

Landrys opdragelsesbog skrevet til opdragelse

af hans døtre fra ca. 1371 omtales

det, at de unge var “indsyet i deres

alt for trange klæder .10 ”. Der nævnes

i samme værk den “uskik” at unge

forfængelige mænd og kvinder selv

Slaget om Stormandsgården og

Rettergangen på markedet 2006

Af Tine Arnoldi

Jeg er blevet bedt om at overtage Rasmus

Jansgaard opgaver ved markedet i

år. Det er besluttet, at ”Slaget om Stormandsgården”

og ”Rettergangen” er de

to optrin der skal foregå i år. Min opgave

er at instruere og lave evt. ændringer,

så det visuelle udtryk bliver så tydeligt

som overhovedet muligt. Vi bruger

de gamle modeller på optrinene og

laver få ændringer. Instruktionen kommer

forhåbentlig til at foregå ved en

øveweekend forud for markedet og så

lige op til markedet. Soldater og deslignende

bliver jo instrueret af deres

”instruktør”, men jeg vil forsøge at holde

det store overblik. De foregående år

har det været bestemte personer, der

har indtaget de enkelte roller, og jeg

samarbejder med dramalavet om at få

besat rollerne. Hvem der har hvilke

kostumer/dragter ved jeg af mange årsager

ikke, men rollerne har været dækket

de andre år, så mon ikke de bliver

det igen i år. Man kunne evt. låne sit

kostume ud, hvis ikke man er villig til

15

at spille figuren ved optrinene og ikke

har lyst/mulighed for at komme over

og øve før markedet.

Min opgave er at få optrinene med

amatører til at fremstå så professionelt

så mulig. Derfor er det altafgørende, at

de aktører, der deltager, alle tager ansvar

og er indstillet på at yde en indsats.

Mødedisciplin er en selvfølge.

Det publikum, der kommer første dag,

har krav på en lige så god markedsdag

med gode optrin, som de gæster der

kommer de sidste dage. Derfor skal alt

være på plads og indstuderet inden

markedet åbner.

Hvis der er nogle der kunne tænke sig

at deltage kan I kontakte dramalavet.

Mødetidspunkter bliver der givet nærmere

besked om, men forvent en eller

to ture til Bornholm inden markedet.

Med ønsket om et godt, lærerigt, hyggeligt

og sjovt forløb


Mødet mellem muslimer og kristne i

middelalderen bestod heldigvis ikke

altid og kun i krig, overfald og brutal

omvendelse til den ene eller den anden

side. Der blev tidligt skabt en kontakt,

som fik stor betydning for den europæiske

kultur på flere fronter. Hvis ikke

araberne havde gjort sig den ulejlighed

at interessere sig for de gamle græske

filosoffer, så var deres uvurderlige

skrifter gået tabt. Omkring år 800 beordrede

Kaliffen 300 lærde at indsamle

de græske skrifter og oversætte dem.

Herfra fik europæerne kendskab til den

antikke filosofi, og skrifterne blev

oversat til latin. Og havde det ikke været

for araberne, havde vi heller ikke

haft en alkymist på vores middelaldercenter.

Korstogene i 1000-1200-tallet

førte til permanente diplomatiske forbindelser,

til et internationalt banksystem

– og kendskabet til alkymi. Igen

var det araberne, der havde sørget for,

at en oldgammel viden om alkymi fra

grækerne og egypterne blev bevaret. På

et ganske andet og mere fornøjeligt

plan lærte europæerne også de mange

eksotiske krydderier at kende, som

kom til at præge “den finere madlavning”

i middelalderen. Og så var der

musikken.

Hver og en som siger, at han ikke finder

glæde i lyd, melodier og musik er

en løgner, skinhellig eller ikke ved sine

fulde fem. Han befinder sig dermed

udenfor kredsen af mennesker og dyr.

Kashf-al-Mahjub (Ling 1983, s. 64).

Korstog og musik

Af Lene Halskov Hansen.

16

Lutten

Det diskuteres, hvor stor indflydelse

den arabiske musikkultur havde på den

europæiske, men indflydelse havde den

på forskellig vis – både på musikteori

og på instrumenter. Eksempelvis fik vi

lutten samt forgængeren for guitaren

fra araberne. Ideen med at spille strengeinstrumenter

med bue kommer også

fra de arabiske lande. Araberne udviklede

en musikteori, der baserede sig på

et filosofisk system efter græsk forbillede.

Eksempelvis forbandt man luttens

fire strenge med de fire temperamenter,

som kendes fra den græske lære om

legemsvæskerne:

1. streng, gul = galle.

2. streng, rød = blod.

3. streng, hvid = flegma.

4. streng, sort = melankoli.

En 5. streng blev tilføjet = sjælen.

Siden kom yderligere flere strenge til.

(Ling 1983, s. 65).

En lille lutspiller nederst i billedet, Brunby

kirke i Lund stift, o. 1500:

Ærmer, der var tilsvarende snævre,

men ikke forsynet med knapper, kan

ligeledes have været snøret på sådan

måde. Egentlige snøreringe synes ikke

at have været kendt før ind i 1400tallet,

men syede snørehuller efter samme

princip som knaphuller kan have

været benyttet i samme omfang som

knaplukning. 7 Adskillige fund af snørehorn,

små kræmmerhusformede spidser,

der gjorde det nemmere at trække

en snøre gennem et snørehul, er gjort

fra senmiddelalderen.

Da den engelsk-fødte prinsesse Philippa

i 1406 blev gift med den nordiske

unions-konge Erik af Pommern, medbragte

hun en mængde kostbare dragter

og dragttilbehør. Vi kender til disse,

fordi hendes bryllupsudstyr blev udførligt

nedtegnet i et inventar.

En post bagest i inventariet optræder

derimod alskens smågenstande, løst og

fast hun medbragte, der tilsyneladende

ikke var værd at nævne for sig selv

blandt de finere ting. Heri optræder f.

eks. 300 hårnåle, snører af silke, hægter,

løse perler, seksten ounces forgyldte

sølvbezanter omtalt som spange (af

spangles = pallietter) samt andre smågenstande

8 De omtalte snører af silke

var formodentligt dragttilbehør, men

om de skulle bruges til at snøre ærmer

eller dragtliv kan vi naturligvis ikke

vide.

For at opnå et så figursyet og snævert

liv som moden foreskrev fra midten af

1300-tallet, må i det mindste en eller

anden form for hæftesystem have været

i brug. Har dragten haft ryglukning, må

det antages, at man ville vælge snøring.

Snøring kunne lettere hæfte dragten tæt

til kroppen frem for den mere omfattende

rining. Hvis dragten derimod

21

skulle ries på ved brug, ville man næppe

placere åbningen i ryggen, da midtersømmen

i ryggen typisk er lige. En

åbning midt på ville kun blive et smalt

hul, og en åbning af hele rygsømmen

hver gang kjolen skulle bruges, ville

være et større arbejde. Hvis åbningen i

stedet blev placeret i en figursyet dragts

sidesøm, ville kun en mindre åbning

være nødvendig, for at dragten kunne

udvides i tilstrækkelig grad til at kunne

tages over hovedet.

Fig. 2

Gengivelser af snøret dragt

De nye snævre modedragters snit krævede

knapper, snører og hægter i rigt

mål, men mens knapper ofte er afbildet

i samtidens kunst, så er afbildninger af

snører mere sjældne. Dette betyder ikke,

at sådanne ikke var udbredt, men

snarere at man blot undlod at afbilde

sådanne detaljer. Vi må tænke på, at

afbildninger som f.eks. i kalkmalerier

ikke blev fremstillet som modekataloger,

men at malernes hensigt snarere

var at gengive påklædte folk – ikke at

gengive præcise dragtdetaljer. Ikke desto

mindre fremviser billedlige gengivelser

af modedragter dog også i Norden

typisk stærkt figursyede og snævre


Snørede dragter i middelalderen

Af Camilla Luise Dahl

I 1300-tallet blev dragter, der sad tæt

omkring torsoen, indoptaget i fornemme

folks modedragter. Sådanne moder

havde ellers været erstattet af vide, løse

kjortler, der kunne trækkes over hovedet,

men fra midten af 1300-tallet blev

den figurformende og kropsfremhævende

dragt atter moderne blandt overklassen,

sådanne havde ellers ikke været

brugt siden 1100-tallets snørede

dragter. Moden med kropsnære dragter

holdt sig et stykke ind i 1400-tallet,

indtil de snævre dragter blev afløst af

nye moder med folderige, slæbende

dragter. Frontlukning i form af snørehuller

eller knapper var almindeligt

forekommende i den europæiske modedragt.

I et gravmæle over den engelske

Lady Margery Naunton, i Roughan,

Suffolk fra ca. 1400, ses en dragt med

snøret liv fra halsåbning til midt på

hoften. Kjortlen har smalle ærmer, der

når til knoerne, men det kan ikke ses,

om indridsningerne omkring ærmerne

har skullet illustrere knapper eller snøring.

(Fig. 1)

Fig. 1

20

Snøreformer i klædedragten

I skriftkilder finder vi beskrivelser af

måder, dragter kunne snøres på i middelalderen,

det var f.eks. ikke kun i

form af egentlige snørehuller fæstnet

med en lang snøretråd, men dragter

kunne også ries sammen omkring kroppen.

At dragten blev syet sammen om

kroppen ved brug, var ingenlunde ualmindeligt

i 1300-tallet. 1

Denne fremgangsmåde finder vi beskrevet

i en fransk middelalderroman

Romaunt de la Rose, hvor hovedpersonen

i hastværk griber nål og tråd og rier

sine ærmer sammen omkring armen. 2

Samme fremgangsmåde omtales også i

nordiske sagaer fra samme tid .3 Romaunt

de la Rose blev skrevet i begyndelsen

af 1300-tallet, men også senere i

1300-tallet, hvor de snævre kropformende

moder havde holdt sit indtog,

finder vi omtale i skriftkilderne af snørede

dragter. En forordning fra Strassburg

fra 1370 omtaler f.eks. “gebrisen

Röcken” (snørede dragter) i forbindelse

med et forbud af sådanne, formodentligt

i et forsøg på at undgå de ekstremt

kropsnære dragter .4

Også undertøjet kunne til tider være

snøret, med de kraftigt figursyede overdragter,

som sås fra midten af 1300tallet,

var det nødvendigt at også særken

var rimeligt tætsiddende og eventuelt

snøret for- eller bagtil 5. I en midttysk

bylov omtales i 1356 den nymodens

skik at borgerkvinderne snørede deres

særke i livet og om hofterne .6

Dans med glas på hånd

En munter gris spiller lut i Vrå kirke,

Børglum stift, 1513-1523

Jeg er flere gange stødt på ældre, europæiske

kilder, der viser eller beretter

om dans “med glas på hånd”. Her en

kvindelig gøgler eller danser, fra en

“nodebog” fra slutningen af 1100tallet,

St. Martial klosteret i Limoges,

Frankrig (Dahlerup s. 147) :

Se billede øverst i næste spalte.

Fra Samarra i Irak, 836-839, har vi dette

billede af dansende kvinder med flaske og

“glas på ånd” (drikkeskåle)

Ceremonidanse af denne slags findes

stadig i flere arabiske kulturer (Ling, s.

65):

17

Fra Danmark har vi et kalkmaleri fra

Stege kirke på Møn, 1494, som viser et

par, der hver har et glas/drikkeskål i

hånden. De omtales oftest som “en

mand og en kvinde med et bæger i hånden

Står de bare der og er klar til at drikke?

Eller danser de – som Stedelil i balladen

af samme navn: Stedelil danser

smal som en vånd / han havde guldkar

på hånd. Eller som præsterne øjensynligt

gjorde det i 1600-tallet, hvor der fra

biskopperne udgik en forordning i 1638

om, at præsterne skulle “holde sig fra

Dandtzen med Glas på Haanden og

deslige verdslige Usømmeligheder”

(fra danske kirkelove).


En lærer og præst, som kaldte sig Neocorus,

udgav i 1595 Ditmarskens historie.

Heri beretter han om to danse - en

langsom dans udført med stærke gestus

og en springende dans. Til begge former

sang man “episke folkeviser”. De

udførtes således at forsangeren, der

holder et drikkekar i hånden, først synger

nogle vers,og hvert vers gentages

da af forsamlingen. Så var der en, der

trådte frem for at føre dansen, han danser

rundt i stuen, og nu slutter efterhånden

de andre sig til ham i een række,

således at dog fornemme personer beholder

højre hånd fri (Grüner-Nielsen s.

137-38).

Om der er sammenfald mellem dansene

fra Frankrig, Irak og Danmark, om dan-

18

sene er “vandret” fra den ene verdensdel

til den anden, eller om de er opstået

uafhængigt af hinanden er ikke undersøgt

nærmere. Der synes både at være

tale om solodans, en form for parvisdans

og kædedans. Sikkert er det blot,

at “dans med glas på hånd” har været,

og delvis stadig er kendt og brugt i flere

kulturer – og måske kan blive det

igen herhjemme, men ved?

Litteratur

H. Grüner-Nielsen: “Dans i Danmark” i

Nordisk Kultur – Idret ock Lek, 1933 nr 24.

Pil Dahlerup: Dansk Litteratur – middelalder,

verdslig litteratur, bd. 2. Gyldendal

1998.

Jan Ling: Europas musikhistoria – 1730.

Esselte studium 1983.”:

Miniaturesværd fra Sortemuld/syd.

Af Klaus Thorsen

Her i efteråret fandt undertegnede et

lille bronzesværd på lokaliteten Sortemuld/syd.

Data om fundet: Sværdet er

lavet i bronze, det er helt klart håndtaget,

man har fremhævet. Fundet vejer

godt 2 gram, længden er 3 cm.

Disse små efterligninger af våben optræder

i begrænset mængde i detektormaterialet

fra Bornholm. Vi havde i

forvejen en håndfuld fund af denne art,

alle detektorfund. De er alle fundet inden

for de sidste 10 år.

Mulebygård: Et guldbelagt håndtag til

et miniaturesværd. Klingen har været i

jern.

Agerbygård: Et helt miniaturesværd i

bronze. Dette har øsken.

Kannikegærdet: En miniatureøkse i

bronze. Der er fundet nogle helt magen

til i Sigtuna i Sverige. Denne kan dog

godt være tidlig middelalder.

Kællingeby/syd: En miniaturespydspids

i sølv/bronze.

Sortemuld: En mulig lansespids i guld

med ophængsring også i guld. Dette

fund er dog noget sammenklemt, men

ellers helt.

I resten af landet er der heller ikke så

mange fund af denne art, men et af de

steder, hvor de findes, er på Tissø. Og i

Uppåkra er der også fundet nogle. Her

har man fundet en lille fåresaks i bronze.

Så det er ikke kun våben, der er blevet

gengivet i miniudgaver. I Kirkehyllinge

ved Roskilde er der fundet en miniaturehjelm

i sølv. Der kendes også

miniatureskjolde, som er fundet på

19

Foto taget af Bornholms Museum

sjælland. Mange af disse fund er meget

små og kan let overhøres, når man går

med detektor. Man skal nok også vide,

at sådan nogle overhovedet findes, da

et fragmenteret sværd ville være svært

at genkende. Så skal man nok finde

enden med håndtaget.

Da alle de fundne genstande er detektorfund

fra pløjelaget, er en nøjagtig

datering nok lidt usikker. Men hvis

man skal sætte datering på, så må yngre

germanertid/ældre-vikingetid være et

godt bud. Der er på lokaliteten Sortemuld/syd

fundet ting fra begge perioder

bl.a. næbfibler og fra vikingetid arabiske

mønter.

Hvad har de været brugt til? Ja, det er

et godt spørgsmål. Men det må være en

form for amuletter. Da nogle af dem

har øsken, kan de være båret til værn

mod alt ondt. Det kan også være den

lille jernalderdrengs dåbsgave, man

skal jo starte i det små!!

Hvis de på Sortemuld kun har haft så

små sværd til at møde fjenden med, så

kan jeg godt forstå, at der ligger så

mange lanser/spydspidser!!. Nej, spøg

til side. Disse fund er en fundgruppe,

som vil vokse i antal på grund af metaldetektorens

indtog i dansk arkæologi.

More magazines by this user
Similar magazines