Forsikring 7-2012 (PDF-udgave) - DFL

dfl.dk

Forsikring 7-2012 (PDF-udgave) - DFL

Personlighed

skaber karriere

Specialist, leder, taksator, elev:

Vi ser på job og karriere

Trivselsledelse

Fokus på den hele medarbejder side 22

Glædelig jul

til alle

Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet,

men pudser bestemt ikke glorien.

Læs lederen side 3 og julehilsenen side 16

JulesJov

vi har lidt

godter og gode råd

side 16-17

Støj

Støjproblemer i

storrumskontorer

2 elever

om karrieren


INDHOLD

Tema: job og karriere

Der er rigtig mange muligheder for en god karriere i forsikringsbranchen,

hvad enten du er til ledelse, fordybelse, salg eller service.

Læs temaet side 4 – 19

Trivsel virker

i PFA har ledelsen sat fokus på

trivsel, og det er godt for alle. ikke

mindst har det reduceret sygefraværet

– side 22-23

2 | Forsikring nr. 7 2012

julesjov

Læs formandskabets julehilsen,

prøv kræfter med

julequizzen og find de fem

fejl i julekalenderbilledet –

midtersiderne

Temasider – job & karriere

invester i medarbejderne 4

Personlighed skaber karriere 6

Lederjobbet: kast dig ud i det 9

karriere: Barn ingen hindring 10

klogere på arbejdsopgaverne og sig selv 12

Er du for dygtig? 13

En dag med en taksator 14

Finanselever på rette hylde 18

Øvrige arTikler

i anledning af julen har landsformand

Mette Bergmann og

næstformand Lone Clausen

fået klædelige glorier – men

rene engle, bliver de aldrig…

december 2012

Nr. 7 - December 2012

Forsikring

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

Personlighed

skaber karriere

Specialist, leder, taksator, elev:

Vi ser på job og karriere

Trivselsledelse

Fokus på den hele medarbejder side 22

Glædelig jul

til alle

Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet,

men pudser bestemt ikke glorien.

Læs lederen side 3 og julehilsenen side 18

Støj

Støjproblemer i

storrumskontorer

2 elever

om karrieren

Vi tror på den danske model 20

Langtidsledige skal genvinde gejsten 21

Trivsel virker: PFA har fokus på den hele

medarbejder 22

infosider

Arbejdsmiljø: støj 25

DFL Ungdom: Fredagsbar og stand-up 26

Job- og karriererådgivning i FTF-A 27

Du får snart et nyt medlemskort

Er du ok? – stor kampagne for

27

overenskomster 28

nyt fra personaleforeningerne 30-31

sjov til pausen 31

”synes godt om” DFL på facebook Bagsiden

JULESJOV

vi har lidt godter

gode råd

side 18-19

&


Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.

Produktion: Horisont gruppen a/s.

forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.

Forsikring udkommer 8 gange om året.

oplag: 9.700. issn 1904-4836.

sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k

Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27

E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk

næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk

sekretariatschef: søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

Vi pudser ikke glorien!

At ”pudse glorien” handler ifølge ordbogen om

at være skinhellig, og hvis der er noget man

ikke kan sige om os her i DFL, så er det at vi er

skinhellige. Vi tror ikke, at vi hverken har løst eller

har løsningen på udfordringerne i de selskaber,

hvor vi organiserer medarbejderne. Vi tror heller

ikke, at alt er lysegrønt i branchen, og at vi nu

kan læne os tilbage og slappe af frem til næste

overenskomst i 2014.

Tværtimod, så er vi altid i arbejdstøjet – og det

har slet ikke plads til glorier!

For der er store udfordringer i hele finanssektoren,

som løbende tilpasser organisationerne og

skærer i omkostningerne. Det omfatter desværre

også afskedigelser og væsentlige ændringer af

jobs til trods for, at forsikringsverdenen er mindre

hårdt ramt end andre.

i DFL kan vi ikke afhjælpe samfundskrisen, men

vi kan vise ansvarlighed omkring krav, der kan øge

selskaberne omkostninger og dermed bringe jobs

i fare. Det gjorde vi ved seneste overenskomstforhandling,

men derfor er det os fortsat magtpåliggende

at forsvare medlemmernes realløn – men

endnu vigtigere at sikre deres tryghed.

Tryghed handler i høj grad om jobsikkerhed og

man er ikke tryg, hvis man føler at man sidder for

enden af planken og er blandt de næste, der skal

hoppe ud.

Planken ligger der allerede i nogle selskaber, for

der er løbende områder som nedlægges, konsolideres

og outsources. samtidig er der gang i en

omfattende digitalisering og automatisering, som

vil afskaffe mange manuelle job.

skal du sikre din værdi som medarbejder, så skal

du rette dig op i stolen, tage initiativ, stille krav og

stå klar til at være en del af forandringen.

Du skal kigge kritisk på dine personlige kompetencer

og overveje, hvordan du kan udbygge

og forbedre dem. savner du indblik i eller rutine

omkring brugen af computere, office programmer

og sociale medier, så tag et nærmere kig på

onlineskolen, som DFL tilbyder dig ganske gratis

fra februar 2013. Er det andre kompetencer du

mangler, så har overenskomsten retningslinjer for,

hvad din arbejdsgiver skal tilbyde.

Hvis du har brug for inspiration, så tag en snak

med personaleforeningen i dit selskab. De har indblik

i hvad vej selskabet udvikler sig, og kan uden

tvivl rådgive dig.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

LeDer

redaktionen består af følgende medlemmer:

lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.

søren m. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent

lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL.

Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.

suzanne foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg

og HB-medlem.

lotte kronholm sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i gjensidige personaleforening og

HB-medlem.

kim faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i nordea Liv

og Pension.

skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk

redaktionen af Forsikring nr. 7 – 2012

er afsluttet den 5. december 2012

Vi vil mere

www.dfl.dk | 3


Tema Job & karriere

invester i medarbejde

det lønner sig

Dygtige og kompetente medarbejdere er nøglen til udvikling - både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Muligheden for

et udviklende og godt arbejde er, sammen med det at levere kvalitet i arbejdet, en vigtig motivationsfaktor for medarbejderne i forsikringssektoren.

Lone Clausen, næstformand i DFL.

4 | Forsikring nr. 7 2012

Af Lone Clausen, næstformand for DFL

bog om ”Den Danske Model”

set fra en medarbejders stol, så er arbejdet for

de ansatte i danske forsikringsselskaber både

udfordrende og udviklende, og mulighederne

for videre udvikling og karriere er mange. Men

det kræver, at den enkelte medarbejder er

bevidst om at fastholde sin værdi for selskabet

ved hele tiden at tilegne sig nye kompetencer.

Forsikringsbranchen er en fantastisk branche

at være i og fortjener ikke det til tider lidt

støvede image, som nogle mener at den har.

En generel misforståelse af, hvordan det er at

være ansat i forsikring er, at det er kedeligt og

udelukkende noget med paragrafrytteri og

”det med småt” – det som gør, at forsikringsselskaber

skraber folks penge ind og er svære

at få til at dække udgifterne, når skaden sker.

men sådan er det ikke!

Der er rigtig gode muligheder for at gøre

karriere i et dansk forsikringsselskab, hvad

enten du måtte ønske at blive leder, specialist,

projektmedarbejder, underviser eller en af de

Bogen "Den danske model" fortæller historien om Danmarks særlige aftalemodel

på arbejdsmarkedet, som tager sin begyndelse helt tilbage ved septemberforliget

i 1899. Men kan den danske model overleve i en tid, hvor flere lønmodtagere

vælger ikke at organisere sig, hvor regler fra EU, ulovlig udenlandsk arbejdskraft og social

dumpning måske truer med at ødelægge vores overenskomstforhold.

Bogen "Den Danske Model" går bag om Vejlegård-sagen og sætter fokus på, at der fra politisk side er et

ønske om at styre mere af arbejdsmarkedspolitikken. og bogen sætter fokus på trepartsforhandlinger, og

om de med sammenbruddet definitivt har fået dødsstødet. i bogen "Den Danske Model" medvirker blandt

andre Bente sorgenfrey, FTF, Jørn neergaard Larsen, DA, Hanne Lykke Jespersen, Prosa, Mogens Lykketoft

og Christine Antorini. Bogen er støttet af FTF. Bogen koster 199 kr., men kan også fås som e-bog og koster

da 150 kr. Begge versioner kan bestilles via saxo.com

mange andre interessante funktioner. Eller du

kan vælge at udvikle dig i takt med jobbene i

afdelinger som police, skade, salg, liv og pension

samt stabsafdelinger, som alle omfatter

mange forskellige funktioner og kompetencer.

Forsikringsbranchen er i hastig udvikling,

tjener gode penge på forsikringsdriften og har

en meget sund forretningsmodel. Det er en

forretningsmodel, hvor pengene opkræves hos

kunderne inden de igen skal udbetales ved

skader. Dette er stik modsat bankverdenen,

hvor man låner ud og så (måske) får tilbagebetalt

med renter. Forretningsmodellen i forsikring

gør kort og godt selskaberne til nogle af

de mest robuste finansielle virksomheder, og

det giver en god mavefornemmelse som ansat.

løbende tilpasning

Der er ikke som i mange andre brancher sket

et paradigmeskift i forsikring, men i selskaberne

har der løbende været tilpasninger og

ændringer i processer, strukturer og organisation

– og så har vi i forsikring naturligvis heller

ikke været forskånet for krisens kradser.

Sygefravær kan ikke lægges

til grund for bonus

DFL har vundet en vigtig voldgiftssag, der understreger over

for arbejdsgiverne, at sygefravær ikke må lægges til grund

for lokale aftaler om bonusberegninger. sygefravær er lovligt

forfald og den enkelte medarbejder er ikke herre over, om

vedkommende bliver syg.

"Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er

uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings

sygefravær til grund for en bonusberegning," udtaler landsformand

Mette Bergmann.


ne,

Forsikringsbranchen har

fokus på at indføre ny

teknologi, outsource dele

af driften, som f.eks. itopgaver,

og på at indføre stadig

mere digitalisering – altså selvbetjening

– så kunderne et langt stykke af vejen

kan betjene sig selv, købe produkter

via nettet, anmelde

skader og modtage deres

erstatninger. Alt sammen via

nettet. Det er en udvikling,

som ingen kan dæmme op for, for

brugen af selvbetjening og automatisering

vil kun stige i de kommende år.

det er (også) dit ansvar

Hvis udviklingen på din arbejdsplads stiller

krav om nye færdigheder, som du ikke har, så

må du tilegne dig dem. Du skal som medarbejder

selv være parat til at rykke, stille krav

og være fleksibel og forandringsparat. Men

naturligvis har arbejdsgiver også et stort ansvar

for at få medarbejderne ”vendt” i tide, og give

Jobs er bedre end dagpenge

dem de nødvendige

kompetencer via uddannelse – det, som vil

sætte dem i stand til at løfte morgendagens

arbejdsopgaver.

selskaberne skal være med til at fremme

medarbejdernes kvalitet og muligheder for at

anvende egne kompetencer, og for at opnå

reel indflydelse på og adgang til relevant

kompetenceudvikling. og så skal der afsættes

tid og ressourcer på arbejdspladsen til uddannelse.

Det står faktisk i overenskomsten – og

det skal bare ske.

regeringen har lavet en aftale med arbejdsgiverne om at skabe 12.500 ”akutjobs” til de personer, som

falder ud af dagpengesystemet fra nytår. Arbejdsgiverne får en bonus på 25.000 kr. pr. job, som skal være

på normale løn- og ansættelsesvilkår.

DFL finder det positivt, at der dermed skabes 12.500 rigtige jobs, og ved at få et ”akutjob” vil den ledige

samtidig genoptjene ret til at være i dagpengesystemet, hvis vedkommende senere igen bliver ledig.

samtidig håber vi på, at vores arbejdsgiverorganisation, FA, og selskaberne i branchen ser positivt på forslaget

og støtter opgaven, så de udfaldstruede forsikringsfolk kan komme tilbage i arbejde – og forhåbentlig

vise deres værdi i en sådan grad, at de også forbliver i arbejde.

Dagpengesystemet bør uden tvivl gentænkes og tilpasses, ikke mindst reglerne om supplerende dagpenge

og optjening af dagpengeret, således at ledige ikke nødsages til at afvise kortere ansættelser af frygt

for at miste deres forsørgelse.

Job & karriere

Tema

stram økonomi og demografisk udvikling

peger på, at færre medarbejdere skal løse flere

opgaver, og at ny teknologi ofte ses som en

hurtig løsning af selskabernes ledelse. opgaver

bliver mere komplekse og kræver mere specialiserede

medarbejdere med mere uddannelse

og flere kompetencer.

Derfor er det utroligt vigtigt, at selskaberne

bliver bedre til at planlægge og prioritere

kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

og at vi i DFL hele tiden holder øje med, om

det sker. For vores alles skyld!

Sekretariatet holder lukket

mellem jul og nytår

DFL’s sekretariat holder lukker fra mandag den 24. december

til og med tirsdag den 1. januar.

Har du behov for hjælp, så kontakt din lokale personaleforening

eller ring til DFL’s krisetelefon på 40 64 30 85

www.dfl.dk | 5


Tema Job & karriere

Personlighed

skaber karriere

Dine faglige kvalifikationer danner fundamentet for din

karriere, men din personlighed har stor betydning for,

hvilken retning den tager.

Du kender ham sikkert fra skolen. Den møgirriterende

dreng der sad på første række

med fingeren oppe og altid havde lavet sine

lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad

med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens

milde øjne. så har du allerede nogle af de

bedste egenskaber for at gøre karriere. For

den grundlæggende indsats i din virksomhed

er stadig det, der sætter din karriere i

gang, og det er også vigtigt at blive

set. Det fortæller rikke Terkelsen, der

er Hr-udviklingskonsulent hos Topdanmark

Forsikring.

”gør dit arbejde godt, så skal vi

nok se dig. Det er den tilbagemelding,

jeg får fra mange ledere, når

de fortæller, hvad de kigger efter

hos deres medarbejdere”, siger

hun.

Men det er ikke nok blot at

have fokus på de opgaver, der

ligger på dit skrivebord.

Lederne kigger også på,

om du interesserer

dig for dine omgivelser.

”Vær nysgerrig

for det, der sker

omkring dig. Du skal

ikke bare udfylde din

6 | Forsikring nr. 7 2012

Du kender ham sikkert fra skolen. Den møg-irriterende

dreng der sad på første række med fingeren

oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske

var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og

tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede

nogle af de bedste egenskaber for at gøre

karriere.


plads, men hav interesse for forretningen og

sørg for at få forståelse af den”, siger rikke

Terkelsen.

Men for at ende med kors og bånd og stjerner

på, skal du overveje, hvilken retning du vil

placere fødderne.

"”Der er lige så meget karriere i at

være specialist som i at være leder –

også når det gælder løn”"

Anne Lund

”At gå karrierevejen lyder som om, der kun

er en vej, men det er for statisk at tænke på

den måde. En karriere kan gå mange veje, og

det er vigtigt at få afklaret sine mål og motivation”,

fortæller rikke Terkelsen.

sådan ser Hr-manager Anne Lund fra skandia

det også. Hos dem deler de deres medarbejdere

op i ledere og specialister, når de til

dagligt arbejder med medarbejderudvikling.

”Der er lige så meget karriere i at være

specialist som i at være leder – også når det

gælder løn”, fortæller hun.

så den stille, indadvendte og dygtige

pige på anden række i klassen kan også nå

langt af sin egen karrierevej. Men hun skal

måske fordybe sig i forsikringsparagraffernes

krinkelkroge eller nørde i juridiske spidsfindigheder.

snyd testen og dig selv

næsten alle i forsikringsbranchen bruger

personlighedstests. Både til rekruttering og

udvikling af medarbejderne, og de betyder

meget for, hvilken vej din karriere kommer til

at forløbe.

”Vi kan altid bibringe medarbejderne viden,

men vi kan ikke lave om på personligheden.

Derfor er personligheden utrolig vigtig”, fortæller

Anne Lund.

Center for ledelse leverer personlighedstests

til mange danske firmaer. Virksomhedsrådgiver

Mette Babitzkow Boje fortæller, at de ikke bare

hjælper virksomheden til at placere dig det

rigtige sted, men også dig selv til at få overblik

over dine drivkræfter. Men personlighedstests

er kun støtteværktøjer og skal altid suppleres

med en samtale.

”To ansøgere kan godt have det samme

resultat i en personlighedstest, men forvalte

det på en forskellig måde. Det unikke kan vi

intet sige om”, fortæller Mette Babitzkow Boje.

Det kan selvfølgelig være fristende, at

forsøge at snyde testen, hvis du føler, at du

ikke har den personlighed, som virksomheden

Job & karriere

HR-manager Anne Lund, Skandia

Tema

søger til en stilling højere oppe i hierarkiet. og

det er faktisk muligt ifølge eksperten fra Center

for ledelse.

”Man kan godt påvirke en test, men det

afhænger meget af, hvilken type test det er”,

fortæller Mette Babitzkow Boje.

Det er svært at snyde rekrutteringstests, da

de er konstrueret sådan, at man ikke kan gennemskue

de til- og fravalg man tager i testen.

Dette er vigtigt, fordi man som kandidat ofte

godt ved, hvad virksomheden leder efter fra

jobannoncen. Men sådan er det ikke med udviklingstests.

De er mere gennemsigtige. Man

kan godt gennemskue dem og svare, så det giver

det indtryk, man ønsker. Men samtalen vil

næsten altid afsløre, at du svarer anderledes,

end du er. Det mener Mette Babitzkow Boje

er godt.

”Det gælder om at finde den bedste version

af dig selv. Du kan have et kæmpe potentiale,

som du ellers ikke får brugt”, siger hun.

så hvis det lykkes dig at snyde en personlighedstest,

så kan du måske komme nærmere

dit mål, men det er måske et mål, du slet ikke

får glæde af.

leder eller ekspert

Der er flere karriereveje end at blive leder eller

ekspert, men det er de to mest almindelige.

Mette Babitzkow Boje mener ikke, at der er

www.dfl.dk | 7

»


»

Tema Job & karriere

”To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest,

men forvalte det på en forskellig måde. Det

unikke kan vi intet sige om”, fortæller

Mette Babitzkow Boje.

klar forskel på de personlighedstræk, der kendetegner

de to typer.

”Det drejer sig mere om, hvad der motiver

dig - dine personlige drivkræfter. Hvis du kan

lide at fordybe dig i et emne, peger det i retning

af, at du skal være ekspert, mens du nok

vil trives i lederrollen, hvis du kan lide at tage

beslutninger og have indflydelse”, siger hun.

Der er naturligvis også tests for, hvilke drivkræfter

du har i dig.

Det første karaktertræk som Anne Lund nævner,

da hun bliver spurgt om, hvad en leder

har brug for, er måske lidt overraskende.

”Alle ledere bør have empati”, fortæller hun.

Men ledelse handler også om at motivere og

inspirere medarbejdere. Derfor er menneskelig

indsigt en naturlig ingrediens i lederskab. Men

det gør det naturligvis ikke alene.

”Det er vigtigt, at være et godt forbillede

for sine medarbejdere. Du skal også have

overskud og lyst til at lede andre og bære

fanen frem. Evnen til at kunne kommunikere

og coache er helt sikkert også en egenskab

lederen skal være i besiddelse af”, fortæller

Anne Lund.

relationer bedre end netværk

Din personlighed betyder selvfølgelig også

noget for, om du er god til at knytte relationer

til andre i dit arbejde. Men det er ikke alle

8 | Forsikring nr. 7 2012

Mette Babitzkow Boje, Center for ledelse

relationer, der har lige stor betydning.

”Det er godt at have et stort netværk. Men

kan du skabe tætte relationer, hvor andre

tænker på dig og vil anbefale dig til et job,

så giver det flere muligheder”, fortæller rikke

Terkelsen.

Hun opfordrer også til, at du bruger din

nærmeste leder til at tale med om dine ambitioner.

Fingeren skal ganske enkelt i vejret

som hos drengen på første række. Anne Lund

ser også de nærmeste kolleger som meget

betydende for din karriere.

”Det er absolut vigtigt at have et godt

forhold til sin leder. Men det vigtigste er at

kunne fungere i afdelingen sammen med kollegerne”,

mener hun.

Teamwork og vidensdeling betyder meget de

fleste steder, og derfor betyder et godt forhold

til kollegerne meget for din egen performance.

kan du ikke fungere som en god kollega, så er

der også en sandsynlighed for, at du ikke kan

fungere som chef.

faldgruberne

Der er naturligvis også ting i din personlighed,

som kan ødelægge din karriere. Alle har nok

hørt fortællinger om julefrokoster, der er løbet

af sporet, og ved at de skal undgå at markere

sig uheldigt i sådanne sammenhæng, hvis de

har ambitioner om at kravle op af karrieresti-

gen. Det er dog andre ting, der er de typiske

fejl.

”Du skal være et godt forbillede og en god

ambassadør for virksomheden. Det nytter ikke

noget at skrive dårligt om din arbejdsplads på

sociale medier eller andre steder”, fortæller

Anne Lund.

rikke Terkelsen fra Topdanmark er på samme

linje.

”Det handler om adfærd. opfør dig ordentligt,

omgå dine kolleger i en ordentlig tone og

gør ikke ting, der sender dig ud af firmaet”,

siger hun.

selvom rikke Terkelsen anbefaler, at man taler

med sin chef om sine ambitioner, så mener

hun også, at der kan være problemer med at

overdrive åbenheden.

”Hvis en ansat gennem længere tid fortæller

åbent til kollegerne om, at han søger stillinger

hos andre firmaer, så er det jo et problem”,

fortæller hun.

Loyalitet er altså en egenskab, som virksomhederne

vægter højt.

Med andre ord er det samlede budskab, at

din mor havde ret, da hun sendte dig i skole.

Du skal læse dine lektier, være flittig og være

god ved dine venner.

Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist


Job & karriere

kast dig ud i det

Først fik hun afslag på en intern jobansøgning som leder, men fik

alligevel ledelsens opbakning og ord for, at hun har lederpotentiale – og derfor

tilbuddet om at blive ”ledelsesaspirant”. Det kan man jo ikke sige nej til!

”kast dig ud i det, mærk efter og tænk scenariet

igennem”. sådan lyder rådet fra sara

skytte Eist fra gF Forsikring til andre unge

kvinder, der går rundt med en drøm om at

blive leder. og vel sagtens også de unge

mænd…

drømmen er et lederjob

sara er rigtig glad for sit job i skadeafdelingen

hos gF Forsikring, hvor hun har været de

sidste seks år. Men når hun mærker efter i sig

selv, så er det tanken om at blive leder, hun

har lyst til at arbejde videre med.

”Jeg kan lide det, jeg laver, men jeg vil gerne

have andre arbejdsopgaver. når jeg mærker

efter, så er det lederjobbet med dets udfordringer

med svære samtaler, personalepleje,

budgetter og så videre, der har min interesse”,

siger sara.

Derfor var det også nærliggende for hende

at sende en intern ansøgning, da selskabet i

sommers søgte efter teamledere. Desværre for

sara blev hun ikke teamleder i den omgang,

men fik alligevel noget ud af det. For sammen

med afslaget fik hun rosende ord omkring

hendes arbejde og potentiale, samtidig med

at selskabets skadeafdeling tilbød hende en

proces imod ledervejen.

Processen har til hensigt at sara i løbet af

den kommende tid skal klædes på til at kunne

håndtere et fremtidigt lederjob. Det kommer

til at foregå i form af en personlighedstest og

før-lederkurser samt gennem praktisk erfaring.

Udover dette har selskabet lovet, at de vil

have hende i tankerne, hvis der bliver et ledigt

ledelsesvikariat i selskabet. På den måde kan

hun prøve kræfter med ledelse, inden der

åbner sig mulighed for en permanent lederstilling.

”selv om det er et lille selskab, så har der

naturligvis hen ad vejen været åbninger for

lederjobs”, tilføjer sara.

mand, børn og karriere

”Min mand og jeg deler arbejdet i hjemmet. Vi

taler om tingene og støtter hinanden”, fortæller

sara. På den måde kan de få hverdagen til

at hænge sammen med hus og to små børn

på henholdsvis 2½ år og 4½ år. Hendes mand

er også karrieremenneske, og er netop startet

Tema

som selvstændig. Det er selvfølgelig krævende,

men giver også en god fleksibilitet.

”selvom vi må siges at være karrieremennesker,

så er vi også familiemennesker og nyder

at slappe af, tage på ferier og udflugter”, tilføjer

sara. Med to små børn kræver det struktur

og planlægning at få hverdagen til at hænge

sammen – selv med god støtte fra børnenes

bedsteforældre. Med planlægning og god

struktur lykkes det at få det til at fungere godt

med en travl arbejdsdag og samtidig være

mor til to små børn.

følg din drøm

”Ønsker du at blive leder, så følg din drøm,

men gennemtænk også hvad det vil betyde.

kan det overhovedet lade sig gøre i forhold til

din fritid, familie og venner. Jeg er sikker på,

at hvis det er et lederjob, man brænder for,

og har opbakningen til det i både selskab og

på hjemmefronten, så gælder det om, at give

den en skalle – og så skal det nok lykkes”, siger

sara.

Hun nævner et eksempel fra det stillingsopslag,

hun søgte. Her stod med fede bogstaver,

at der kræves ledelseserfaring. sara havde ingen

ledelseserfaring, men nu har hun alligevel

fået muligheden for at få en både personlig og

faglig ballast, der kan føre til lederjobbet.

kontakten til medarbejderne er vigtigst

Hvad fremtiden bringer, kan ingen jo sige,

men kigger sara i krystalkuglen, så har hun

ikke nogen ambitioner om at komme op på

de bonede gulve på direktionsgangen, for den

daglige kontakt til kollegerne betyder meget

for hende.

”i forhold til lederdrømmen er det primære

for mig kontakten til kollegerne omkring

mig”, udtaler sara. På sigt kunne hun måske

godt se sig selv som afdelingschef, hvor man

stadig har den daglige gang blandt kollegerne.

At komme til at sidde i en topstilling, hvor

arbejdet hovedsagelig er administrativt, er ikke

hvad sara stiler efter på dette sted i hendes liv.

Tekst og foto: Trine Zappe

www.dfl.dk | 9


Tema Job & karriere

et barn er ingen

hindring

En baby er ingen hæmsko for karrieren,

men man skal dog planlægge

det nøje, hvis man får lyst til at være

spontan, lyder det fra Helle Juel-Berg.

Vi møder Helle ved kaffemaskinen i nordea Liv

& Pension en eftermiddag i sensommeren. De

sidste solstråler kan nydes gennem ruderne,

men det er dog for koldt til at gå udendørs.

”nå, så du vil gerne have nogle guldkorn til

medlemsbladet”, siger hun smilende.

Helle hedder Juel-Berg til efternavn, og hun

var dårligt nok kommet tilbage fra barsel til

arbejdet i nordea, før hun kunne fortælle

kollegerne at hun havde fået nyt job i Danica

Pension. Helle havde været på barsel i ca. 13

måneder med datteren og synes ikke, at en

baby er en hæmsko for karrieren. Men man

skal dog planlægge det nøje, hvis man skulle

få lyst til at være spontan, siger hun spøgende.

gået nærmere på klingen omkring børn

og karriere indrømmer Helle, at et eller flere

børn nok kan bremse karrieren lidt, men hvis

man ellers selv har fokus på sit mål, så er

udviklingen nærmest uundgåelig. samtidig

kan der være fordele ved at være forældre,

for Helle føler selv at det at have fået et barn

har gjort hende mere effektiv. Der er dog

ingen tvivl om, at et barn også ændrer ens

prioriteter og at barnet trumfer stort set alt i

en forældres liv.

at være fagligt aktiv er et plus

Helle har en fortid som medlem af bestyrelsen

i Personaleforeningen i nordea Liv & Pension,

og dermed også været tillidsrepræsentant.

10 | Forsikring nr. 7 2012

Meget naturligt for hendes unge alder har

hun været meget engageret i forummet DFL

Ungdom.

og hun fik bestemt noget med sig fra sin tid

som tillidsrepræsentant – først og fremmest et

stort netværk blandt både kolleger og fagligt

aktive unge i andre selskaber, primært gennem

møder, seminarer og arrangementer. samtidig

giver rollen som tillidsrepræsentant et godt

fundament omkring hvad der sker i selskabet.

som medlem af DFL Ungdom var Helle

med til at bestemme hvilke krav DFL’s unge

medlemmer ønskede at stille til overenskomstforhandlingerne.

Hun har blandt andet været

med til at sørge for, at man fik pension allerede

som 21 årig – en grænse, der nu er rykket,

så man får pension allerede som 18 årig.

For Helle har det været netværket i DFL,

der var det vigtige. Hun har mødt mange

kolleger fra de andre selskaber. specielt DFL

Ungdoms europæiske arbejde synes hun er

vigtigt, for man skal være på forkant og have

indflydelse, når der sker vigtige ting uden for

Danmark, som også i høj grad kan påvirke os

herhjemme.

Foruden det vigtige internationale arbejde

i de faglige organisationer fandt Helle det

rigtig spændende at være med i arbejdet

omkring DFL Ungdom, herunder at beslutte

og planlægge forskellige arrangementer. De

færdigheder er også noget, der kan bruges

senere i karrieren.

Helle stoppede som tillidsrepræsentant da

hun blev teamleder i nordea, men ser fortsat

væsentlige fordele i at have en tillidsrepræsentant

i afdelingen. Tillidsrepræsentanterne

er der jo for at gavne samarbejdet mellem

selskab og medarbejdere og kolleger imellem,

og er en helt naturlig del af et demokrati.

skift til nyt lederjob

Helle var teamleder for et administrativt område i

nordea Liv & Pensions salgsafdeling, da hun gik

på barsel. Det var hendes daværende leder, der

mente, at hun kunne blive en god teamleder, og

skal man tro Helle, så fik han ret.

På grund af organisationsændringer blev Helles

stilling dog slået sammen med en anden, så da

hun kom tilbage fra barsel var det til et nyt job.

Men da havde Helle allerede fået tilbudt et nyt

job i Danicas backoffice-afdeling i salgsorganisationen,

og det havde hun takket ja til.

Efter 11 år i nordea, med et lederjob

siden 2007, følte Helle at det kunne være

spændende at tage næste skridt i karrieren i

et andet selskab. i Danica skal hun være leder

for en afdeling, der skal optimere processerne

i salgsorganisationen. Men selv om Helle på

denne måde fortsætter sin karriere understreger

hun også, at hun virkelig kommer til at

savne sine gode kollegaer i nordea – og også

selskabet. For Helle er jo vokset op i nordea og

havde sin elevtid her.

Medarbejderne i nordea Liv & Pension er

meget loyale og glade for deres arbejdsplads,

så skift af selskab lå bestemt ikke lige for. Men

så tilbød muligheden sig pludselig, og med en

naturlig nysgerrighed og et stort ønske om at

fortsætte sin karriere i ledelse var beslutningen

klar.

ser sig ikke som karriereperson

Her ved kaffemaskinen vil Helle ikke kalde sig

selv for et karrieremenneske, men det ville ikke


undre hende, hvis hendes familie og kollegaer

ser hende sådan.

Elevuddannelsen passede hende rigtig godt,

da hun aldrig har haft den store appetit på at

gå den boglige vej. Da elevuddannelsen var

afsluttet, har hun efterfølgende taget en række

kurser på Forsikringsakademiet. Hun har ingen

ambitioner om at blive ekspert eller specialist,

men langt større interesse for at få mennesker til

at arbejde godt sammen og finde processer, der

får arbejdet til at glide bedre og mere effektivt.

og så tilbage til det med barnet og karrieren.

Helle nyder godt af en relativt stor familie, der

altid står klar til at hjælpe med børnepasning

og andre praktiske ting. Det er en utrolig fordel,

når tingene pludselig trækker ud på jobbet

eller barnet får det skidt på en hverdag. så

med den hjælp og støtte ender det hele med

at gå op i en højere enhed for Helle Juel-Berg.

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

Job & karriere

Helle jUel-berg

Helle er 31 år og gift med jens

Christian. Hun har været 11 år i

nordea liv & Pension, men har

netop skiftet til danica Pension.

Tema

www.dfl.dk | 11


Tema Job & karriere

Efter et uddannelsesforløb i Topdanmark har deltagerne lært om

redskaber til at tackle forskellige arbejdssituationer, og er samtidig

blevet klogere på sig selv. De er ikke ledere, men specialister og de

besidder en unik viden og erfaring samtidig med, at de arbejder

meget selvstændigt.

kloGere

på arbejdsopgaverne

– og på sig selv

”Jeg føler at Topdanmark vil mig, og at de ønsker,

jeg skal udvikle mig i den faglige rolle, jeg

er i som specialist”, siger rikke Lise Jensen, der

i sommers blev færdig med et specialistforløb

hos Topdanmark.

brug for kompetenceudvikling

”Jeg havde brug for noget personlig såvel

som faglig udvikling. Jeg står mere alene, i og

med at jeg ikke laver det samme som mine

kolleger”, siger rikke. Hun har siden 2010 har

været fagspecialist i sundhedscentret i Topdanmark.

Det er den afdeling, som behandler

kundernes sundhedssikring. Hun bragte derfor

emnet op på den årlige medarbejdersamtale

med sin leder. Forinden havde hun læst om

Topdanmarks interne specialistforløb, og synes

det lød spændende. Lederen var med på idéen

og ville gerne indstille rikke. Desværre var det

for sent, da udvælgelsesprocessen var forbi,

og forløbet netop var startet. Men heldigt

for rikke, så sprang en af deltagerne meget

hurtigt fra, og rikke fik pladsen.

klogere på sig selv

specialistforløbet varer cirka seks måneder,

og gennem forløbet har rikke gennemgået

12 | Forsikring nr. 7 2012

diverse karriere- og personlighedstest. Det har

hun for at få synliggjort de indsatsområder,

som hun skulle arbejde med. Deltagerne

tilbydes også mulighed for at få coaching af en

erhvervspsykolog.

rikke fortæller, at man gennem forløbet

arbejder i grupper á fem til seks personer.

generelt for forløbet er, at man arbejder med

faglige og personlige ting. Herudover arbejder

man hele tiden med den feedback man får.

”Der deltog knap tyve på holdet, og det er

kolleger med vidt forskellige baggrunde fra

hele koncernen. Udover, at det har været et

rigtigt spændende forløb, så har jeg også fået

skabt mig et fantastisk netværk”, siger rikke.

et ben i hver lejr

rikkes kolleger bakkede hende 100 procent

op, men det har i perioder været svært for

dem helt præcist at gennemskue, hvad det var

rikke deltog i. Det har på den anden side også

til tider været svært for rikke at være konkret

omkring forløbet, da det går så meget ind i

det personlige plan, men på den faglige rolle.

”Jeg står med et ben i hver lejr, og det kan

til tider være en udfordring. Jeg er ikke leder,

men omvendt laver jeg heller ikke det samme

Rikke Lise Jensen, Topdanmark

som mine kolleger. Jeg har derfor følt, at det

i perioder har været svært at finde den rette

balance”, fortæller rikke. Hun tilføjer hurtigt;

”Jeg har heldigvis nogle fantastisk kolleger, og

de har været gode til at acceptere den rolle

jeg har”.

behov for tid til fordybelse

gennem specialistforløbet er rikke blevet

bekræftet i, hvilke ting som er vigtige at holde

fast i for at trives og blive i jobbet. gennem en

karriereprofiltest fik rikke en regulær ”eyeopener”.

Testen viste, at det er vigtigt for hende,

at hun har tid til at fordybe sig i opgaverne.

Heldigvis har rikkes leder imødekommet dette,

så hun fremadrettet kan få mere tid til nogle af

arbejdsopgaverne.

”Jeg er meget glad for at have gennemgået

forløbet, og selvom forløbet sluttede i juni måned,

så har jeg stadig mange ting at arbejde

videre på. Men jeg er også typen, hvor der

gerne skal ske noget, for at jeg kan blive ved

med at trives og udvikle mig”, slutter rikke.

Tekst og foto: Trine Zappe


Job & karriere

er du for dygtig?

For lette og monotone arbejdsopgaver kan give dig understress, som kan få dig til at gå fuldstændigt i stå.

Du sidder der igen. kigger uinteresseret ud

af vinduet, selvom der ligger arbejdsopgaver

foran dig. Hånden under hagen holder dit

hoved fra at vælte ned i bordpladen. Du føler,

det er pinligt og er flov over din indstilling til

dit arbejde. Du misser med øjnene og tænker,

at du må være doven eller ikke dygtig nok til

dit arbejde. Men i virkeligheden er du måske

for dygtig og har fået ’understress’.

”Personer i arbejde kan opleve understress,

hvis deres opgaver ikke er udfordrende nok,

der ikke stilles nok krav, eller de ikke finder interesse

i deres arbejdsopgaver”, fortæller cand.

pæd. i pædagogisk psykologi Helle Alsted, der

har skrevet en bog, hvor hun tager emnet op.

mangel på energi

Hvis du har understress, så vil du opleve en

mangel på energi, føle dig træt. Du mister

interessen for dine opgaver, så meget simple

opgaver kan synes som store udfordringer. Du

kan føle dig deprimeret og tom, men der er

ikke tale om en egentlig depression, så understress

kan ikke behandles med medicin.

Du skal derimod skabe balance i din hverdag,

så du får mere indhold. Det kan du for

eksempel gøre ved at efteruddanne dig. Det

giver dig både udfordringer og øger dine

chancer for at få et job, der passer bedre til

dig. Det er også en god idé, hvis du ser på dit

arbejde som midlertidigt og fokuserer på de

kompetencer, du trods alt tilegner dig.

”For nogle kan det også hjælpe at bevæge

sig lidt mere under arbejdsdagen. Vi har brug

for at have lidt stresshormoner i kroppen for at

kunne fungere og være i gear. Ved understress

er der ikke rigtig nogen, og det kan afhjælpes

af motion”, fortæller Helle Alsted.

Tal med chefen eller en coach

Men det er kun nogle kortsigtede måder til at

afhjælpe det egentlige problem, at du reelt har

behov for andre opgaver i dit arbejde. så du

Personer i arbejde kan opleve ’understress’, siger Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi

skal forsøge at få et bedre indhold på jobbet.

”Hvis du ikke er i stand til at finde løsninger

selv, kan det være en rigtig god idé at tale

med din chef. og hvis ikke det hjælper, kan

det være godt at tale med en erhvervscoach,

Tema

der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad

du skal gøre i dit arbejdsliv”, siger Helle Alsted.

Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist

www.dfl.dk | 13


Tema Job & karriere

En dag som autotaksator

biler og buler

I Topdanmark anmeldes der årligt omkring 100.000 autoskader, hvoraf ca. 72.000 af dem bliver besigtiget. Det foregår

enten som en fototaksering eller ved en fysisk besigtigelse af en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. I løbet af en dag

besigtiger de alt fra tyverier fra biler til totalskadede motorcykler og landbrugsmaskiner.

Vi har været en dag i marken sammen med

Palle storm, som er en af Topdanmarks 48

autotaksatorer. Palle har været i selskabet siden

1. marts 1998, og inden da var han værkfører

på et autoværksted. Han udfører både fototakseringer

og fysiske takseringer, hvor hans

speciale er motorcykler og biler.

Forsikring har fået lov til at tage med Palle på

en takseringstur, som denne dag startede med

et besøg på Djursland, hvor vi skulle kigge på

en gammel opel kadett.

Palle fortalte, at en typisk dag i marken foregår

på den måde, at sagerne bliver tildelt fra

et centralt sted. om eftermiddagen dagen før

får man næste dags sager.

Totalskadet

Det tog ikke lang tid for Palle at konstatere,

at den gamle opel måtte lade livet – så den

blev erklæret totalskadet. Palle fortalte, at hvis

det er nyere biler, så bliver de gennemgået

14 | Forsikring nr. 7 2012

minutiøst. Det er sådan, at hvis en bil er skadet

med mere end 55 pct. af køretøjets værdi, så

tilbydes kunderne en totalerstatning.

Typiske opgaver i marken er taksering af totalskader

og større skader samt de fysisk meget

små skader. Årsagen til at man kigger på de

meget små skader er netop, at de er så små, at

de ikke kan ses på fototaksering.

Den dag Forsikring var med, var vi blandt

andet ude og se på en sort bil, der havde fået

tjæresprøjt på taget. Det var en lille skade til

ca. 3.000 kroner, men tjæreklatterne kunne

ikke ses på billederne.

Udover en gammel hvid kadett besigtigede

vi også en bil, som havde fået en stor bule efter

en påkørsel, vi så på en totalskadet gammel

Peugeot, en væltet motorcykel og ikke mindst

et tyveri af et navigationsanlæg. skaden efter

tyveriet så ikke umiddelbart så stor ud, men

beløb sig i godt 80.000 kroner.

når Palle besigtiger et køretøj, sker det sam-

men med en mekaniker fra det pågældende

værksted. Palle indtaster med det samme skadens

omfang på en lille bærbar pc, og inden

han skal videre mod den næste besigtigelse,

har værkstedet fået en taksatorrapport.

afvekslende job

Palle er meget tilfreds med at arbejde som

taksator. Han nyder friheden og det at komme

rundt til forskellige arbejdsopgaver. som han

siger, så er der ikke to dage, som er ens. Han

indgår i en turnusordning sammen med andre

kolleger, hvor han laver kontortakseringer i to

måneder, hvorefter han kører i marken i seks

måneder.

Typiske opgaver når han laver kontortaksering

er fotobesigtigelser af mindre skader,

opgørelse af erstatninger på totalforsvundne

køretøjer og opgørelse af tyverier af diverse

autodele.

Palle fortæller, at det er alle typer biler som


forsvinder, og det sker til trods for, der i dag er

startspærrer i alle nyere biler. Han tilføjer dog,

at typisk bryder tyven først ind hos kunden og

stjæler bilnøglerne, da startspærreren trods

alt besværliggør det en del, hvis man ikke har

bilnøglen.

begrænset kontakt

Mange forsikringsansatte har daglig kontakt

med kunderne, men det er lidt anderledes

med en autotaksator. selvom de dagligt besigtiger

skader på kundernes kæreste eje, deres

biler, så foregår kontakten stort set altid med

værkstederne. kunderne har typisk kontakten

med værkstedet, lige så vel som taksatoren har

det. så snart skaden er besigtiget, og der er

lavet en taksatorrapport, så kan værkstedet gå

i gang med at udbedre skaden på kundens bil.

Palle fortæller, at kontakten med kunden

først vil opstå, hvis kunden er utilfreds med

taksatorens opgørelse. Eller i de tilfælde hvor

kundens bil bliver erklæret totalskadet. Her

sker det sjovt nok ofte, at kunden synes, at han

eller hun skal have mere i erstatning for deres

kæreste eje.

Desværre sker det jo også, at der i forbindelse

med færdselsuheld sker alvorlige ulykker,

hvor nogen dør eller bliver hårdt såret. i de

tilfælde plejer Palle at ringe til kunden og præsentere

sig, og lader det så være op til kunden,

om han eller hun vil have gjort skaden op på

deres egen eller de afdødes bil nu eller senere.

nogle kunder vil gerne have det afsluttet

med det samme, mens andre hellere vil vente.

som han siger, så er det selvfølgelig hårdt, når

det er så alvorlige skader, men ellers ser han

bestemt ikke sit job som trist eller deprimerende,

selv om han dagligt har med andres

skader og ulykke at gøre.

svindel og humbug

Forsikring & Pensions hjemmeside kan man

Job & karriere

Autotaksator Palle Storm får kigget på mange køretøjer på en normal arbejdsdag

se, at der i 2010 var 1.331 registrerede sager

omkring svindel indenfor autoskader. Det

udgjorde et beløb på 100 millioner kroner i

tilbageholdte erstatninger.

som Palle siger, så har han naturligvis nogle

sager, hvor der klart er tale om svindel, men

det er ikke mange. Der er dog en del sager,

hvor omstændighederne må undersøges nærmere.

De typiske sager er dér, hvor børnene

har deres egen bil, men forsikringen står i

forældrenes navn. i de tilfælde vil der være tale

om en forholdsmæssig erstatning, også kaldet

for en ’pro rata erstatning’.

Palle runder lige den snak af med at fortælle,

at mekaniske skader jo ikke er dækket af

forsikringen, men at han så i ny og næ ser, at

en kunde bevist kører galt med sin bil for at få

noget ud af forsikringen.

Tekst og foto: Trine Zappe, redaktionen

Tema

www.dfl.dk | 15


Formandskabet ønsker alle en glædelig jul

Så blev det endelig jul igen......også her i DFL – og vores julekort til jer i år,

har vi sat på forsiden af dette nummer af Forsikring. Julekortet i år blev

en hilsen med sjov og ironi. For ingen hverken blandt kolleger, medlemmer,

sekretariatet eller vores familier - ser os vist som engle. Men i julen har man

lov at ønske........og tænk nu hvis...

Så fra os til jer: Glædelig jul og godt nytår - nyd juledagene - på gensyn i

2013.

Mette & Lone

16 | Forsikring nr. 7 2012

Næstformandens

mandelgaveidé

Fra nu og indtil jul kan du,

hver gang du er ude og handle

købe en lille lækker ting i dit supermarked.

Du køber ind og putter i en kurv,

det kan være krydderier, chokolade,

vin, servietter, kogebøger, ris, kager

og meget andet.

På den måde bliver det en

stor mandelgave, men

ikke en stor udgift

på én gang.

Juledrink - for voksne

4 personer - aperitif

1 dl sukker

1 dl vand

1 økologisk appelsin i skiver

4 nelliker

2 stjerneanis

2 kanelstænger

Endvidere:

5 dl friskpresset appelsinjuice

1 dl vodka

1/2 dl Cointreau

masser af isterninger

Kom sukker, vand, appelsinskiver, nelliker, stjerneanis og kanelstænger

i en lille gryde, og lad det koge op. Lad lagen simre i 3-4 minutter,

og køl den helt af i køleskabet.

Bland juice, vodka, Cointreau og krydderlagen, og servér drinken

med masser af is. Pynt med appelsinskiverne fra lagen.

Tips: Krydderlagen kan laves et par dage i forvejen og opbevares i

køleskabet.

Du kan også blande drinken dagen før du skal bruge den, og opbevare

den i køleskabet i en tætsluttende flaske eller lignende. Så er

det bare at tilsætte is, når gæsterne kommer.


” 2 blondiner var i skoven for at lede

efter et juletræ .

Efter et par timer, hvor de havde

frosset godt og grundigt, siger den

ene:

- Nu gider jeg fanneme ikke mere,

jeg tager sgu' det næste træ uanset

om det er pyntet eller ej!!

Har du spist for meget julemad?

Indfør gåture efter måltiderne, tag en

ordentlig sving-om rundt om juletræet, gå

tur i parken eller skoven og indfør familielunteløb

om morgenen. Det giver energi og

er en god afveksling fra de stillesiddende

middage, frokoster og eftermiddage.

Desuden er det

vigtigt at drikke

rigeligt med vand, da

det også kan hjælpe

fordøjelsen på vej.

Find 5 fejl

Svar på Julequizen: 1. C: 1811 / 2. B: Klejnen / 3. B: 1904 / 4. B: Dansk / 5. C: 1866 / 6. A: “som skal elskes”

JuleQuiz

1. Juletræet omtales første gang i nyere tid i Strasbourg i 1605, og

skikken spredte sig over hele Tyskland, og blev via tyske familier i

København spredt til Danmark. Hvornår tændtes det første juletræ i

København?

A: 1702 B: 1799 C: 1811

2. Vi spiser en masse dejlige småkager i julen. Hvilken af de følgende

småkager er ældst?

A: Brunkagen B: Klejnen C: Jødekagen

3. Julemærket til at sætte på breve, og samtidigt støtte et velgørende formål,

er en dansk opfindelse, gjort af postmester ejnar Holbøll i hvilket

år?

A: 1899 B: 1904 C: 1925

4. efter anden eller flæskestegen juleaften skal vi have ris à l´amande til

dessert. Hvilken nationalitet har denne dessert?

A: Fransk B: Dansk C: Belgisk

5. “Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid…” stammer

som bekendt fra “Peters jul”. Hvilket år udkom bogen første gang?

A: 1912 B: 1885 C: 1866

6. Mandlens navn stammer fra det latinske ord amanda, der betyder

A: “Som skal elskes” B: “Som skal spises” C: ”Som skal nydes”

www.dfl.dk | 17


Tema Job & karriere

Finanselever

på rette hylde

Forsikringsselskaberne har i år sammenlagt optaget 106 finanselever. Vi har spurgt to af dem om baggrunden for deres

karrierevalg – og om uddannelsen har levet op til deres forventninger.

Hvis man drømmer om en karriere i forsikringsbranchen,

så skal man ikke blot være dygtig,

men også meget heldig. Branchen optager

nemlig så få elever – blot 106 elever i 2012

at held kommer til at spille en stor rolle.

Forsikring har talt med Mathias og Anne,

som var blandt de heldige, der kunne starte

som finanselever i september måned. Det har

de bestemt ikke fortrudt!

et godt fundament for fremtiden

”Da jeg i sin tid blev færdig med handelsgymnasiet

(HHX), ville jeg gerne lave noget indenfor

indkøb, men jeg var ikke helt klar over

hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg startede

derfor på Markedsføringsuddannelsen, da det

er en bred uddannelse med flere fag, som

kunne klæde mig bedre på til et fremtidigt job

som indkøber.

sådan fortæller Mathias Willumsen på 21 år,

der i juni 2012 afsluttede uddannelsen som

markedsføringsøkonom på niels Brock. Efter

sommerferien tog han så hul på sin nye karriere

som finanselev hos gjensidige Forsikring.

”Undervejs i uddannelsesforløbet introducerede

min onkel mig til forsikringsbranchen,

da han arbejder som forsikringsmægler. Jeg

18 | Forsikring nr. 7 2012

har fra mine tidligere uddannelsesforløb haft

en interesse for jura og syntes at forsikringsbranchen

lød spændende, da der her er en

masse betingelser og paragraffer at arbejde

med. Derud over kan jeg godt lide at sælge,

og da jeg indtil videre ikke har den store

erfaring, syntes jeg at en elevplads kunne give

mig et godt fundament til at komme i gang,”

forklarer Mathias om baggrunden for valget af

forsikringsbranchen.

”Mit udgangspunkt nu er, at jeg gerne vil

gå assurandør-vejen, og jeg tænkte at et

elevforløb på sigt kan gøre mig til en bedre

assurandør. som elev kommer jeg rundt i forskellige

afdelinger og prøver både at behandle

skader og tale med kunder. Jeg får også et

godt kendskab til systemer og processer, og

det gør at jeg bliver klædt på hele vejen rundt,

og ikke kun til det at sælge”.

i forhold til sit valg fortæller Mathias videre:

”Jeg fik også at vide fra min onkel, at forsikringsbranchen

er en rigtig god branche at

være ansat i med hensyn til personalevilkår.

Det, at der er gode pensionsforhold, gode forhold

for elever, mulighed for barselsorlov med

videre, syntes jeg også er rigtig vigtigt. Jeg er

allerede nu rigtig glad for mit valg og jeg er

mathias Willumsen og anne mortensen startede begge som finanselever i september

2012. selskabernes optagelse af finanselever er begrænset i disse tider,

selvom forsikringsbranchen faktisk bidrager ganske godt i forhold til finanssektoren

som helhed. Tal fra den finansielle sektor viser nemlig, at mens de danske

pengeinstitutter har taget et rekordlavt antal elever ind i 2012, fortsætter forsikringsselskaberne

med at optage elever, og antallet varierer ikke meget fra år til år.

de 106 elever som er taget ind i år, er nemlig på niveau med året før, og det er

dermed første gang, at forsikringsselskaberne tager flere elever ind end pengeinstitutterne,

som kun har optaget 51 elever i 2012.


»

»

Jeg vil gerne have kundekontakt og sælge, siger

Anne Mortensen, der er finanselev hos Topdanmark

Forsikringsbranchen lød spændende, siger Matthias

Willumsen, finanselev hos Gjensidige Forsikring

sikker på at jeg er havnet på den rette hylde,”

slutter Mathias.

karrierevalg via anbefaling

”Jeg var ansat hos Danske Bank, men talte en

dag med en assurandør, som fortalte mig om

forsikringsbranchen. Det var interessant at

høre fra en i branchen, og det med at sælge,

have kundekontakt og rådgive syntes jeg lød

rigtigt spændende.”

sådan fortæller Anne Mortensen, også 21 år,

der startede som finanselev hos Topdanmark i

september 2012. Med i bagagen har Anne en

eksamen fra Handelsgymnasiet, og har desuden

arbejdet som piccoline i Danske Bank.

”Jeg var efterfølgende til en uddannelsesmesse

og her talte jeg med den elevansvarlige

i Topdanmark, samt et par nuværende elever.

Jeg blev nu endnu mere overbevist om, at det

var en elevplads jeg ville gå efter – og bevidst

om, at det var Topdanmark, jeg gerne ville

arbejde hos, da de har et rigtig godt program

for eleverne.”

Lever jobbet som finanselev så op til Annes

forventninger?

”Ja, det gør det hele bestemt. siden

FORSIKRINGSAKADEMIET SØGER DELTIDSUNDERVISERE

TIL PERSONLIG KOMPETENCEUDVIKLING

Brænder du for at undervise og skabe udviklingsmuligheder for medarbejderne i forsikringsbranchen?

Vi søger deltidsundervisere til at undervise i kommunikation, kundekontakt, konflikthåndtering og forhandling.

DIN PROFIL

• Du har relevant uddannelse inden for kommunikation/formidling, psykologi/pædagogik

• Du har erfaring med at undervise

• Du møder andre mennesker med respekt og rummelighed

• Du er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt

• Du er bevidst om egne styrker og udfordringer

VI TILBYDER

• Et uformelt og dynamisk miljø med engagerede kollegaer

• Mulighed for inspiration og udvikling

• Introduktion og sparring der klæder dig på til underviserrollen

• Aflønning i henhold til deltidslæreroverenskomsten

LÆS MERE OM JOBBET PÅ WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

Job & karriere

september har jeg været igennem et rigtigt

spændende grundprogram, hvor jeg har fået

et indgående kendskab til Topdanmark som

virksomhed, selskabets værdier og så videre.

nu sidder jeg i policeafdelingen her i Viby, og

det er jeg meget glad for. Jeg har gode kolleger,

som altid er klar til at hjælpe, når jeg har

spørgsmål, og det er jeg overbevist om, at jeg

også vil få, når jeg starter i skadeafdelingen til

februar,” slutter Anne.

en gevinst for selskaberne

Mathias og Anne er to af de 106 finanselever,

som fik muligheden for at starte på

elevuddannelsen i år. At dømme efter deres

udmeldinger, så lyder det bestemt som om de

er havnet på rette hylde. Med det forholdsvis

høje aldersgennemsnit, vi har i vores branche,

kan man sagtens forestille sig, at de sammen

med branchens øvrige finanselever også i

fremtiden vil være attraktive og engagerede

medarbejdere i branchen. og dermed også en

god investering for selskaberne.

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

Tema

www.dfl.dk | 19


Vi tror på

den danske

model

De traditionelle fagforeninger har ikke været gode nok til at kommunikere hvordan de er forskellige fra de ’gule’ organisationer

– og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at fastholde ’den danske model’.

En nylig rapport fra Berlingske Plus om forskellene

på traditionelle fagforeninger og ’gule’

organisationer konkluderer, at der godt nok er

forskel på hvad man betaler i kontingent, men

tilsvarende store forskel på, hvad man får for

sine penge. rapporten hævder desuden, at

traditionelle fagforeninger ikke har kommunikeret

tilstrækkelig godt om, hvad forskellene er

og hvad de betyder for medlemmerne.

Men hvad vare ’de gule’ tilbyder, er i virkeligheden

mindre væsentligt, når man ser på

sagen i det store perspektiv. Det er langt mere

væsentligt, hvad discount-organisationerne

kan komme til at betyde for balancen på

arbejdsmarkedet som helhed.

dialog mellem de to parter

Det faglige system i Danmark baserer sig på

et sæt spilleregler og på en proces med dialog

mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

De to parter fastlægger retningslinjerne

for løn, arbejdstid og en mængde andre

forhold og goder.

gennem efterhånden mange år har dette

system, som populært kaldes ’den danske

model’, sikret en unik arbejdsro på det danske

arbejdsmarked. Denne ro har været attraktiv

for både danske og udenlandske virksomheder,

som på trods af et forholdsvis højt

omkostningsniveau i Danmark, har set roen

og trygheden som en god årsag til at lægge

aktiviteterne i Danmark.

Hvis virksomheder frit kan vælge at indgå

20 | Forsikring nr. 7 2012

overenskomst med den organisation – gul eller

ej – som de finder mest attraktiv og billigst, så

vil den danske model smuldre, da reguleringen

af arbejdsmarkedet ikke længere sker i bred

dialog.

Problemstillingen omkring bevarelsen af

den danske model er blevet aktuel efter den

såkaldte ”Vejlegårdssag”. sagen har fået

politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at

fremlægge et lovforslag, som i alvorlig grad vil

underminere den danske model ved at åbne

for at virksomhederne frit kan vælge, hvilken

organisation de måtte ønske at indgå overenskomst

med.

vi tror på den danske model

i DFL tror vi fuldt og fast på den danske model,

som naturligvis har udviklet sig og er blevet

tilpasset skiftende markedsvilkår gennem

årene. i dag er det bestemt ikke en model,

som har til formål at sætte arbejdstagerne op

mod arbejdsgiverne, men snarere at sikre gode

forhandlingsløsninger.

som fagforening er vi fuldt og helt klar over,

at kun med en sund branche – økonomisk

sund – kan vi sikre medarbejderne de rette

lønninger, attraktive arbejdsforhold og

muligheden for en god tilværelse, også når

arbejdslivet er slut.

De gule organisationer har haft succes med

reklamer og discounttilbud, og har i dag ca.

344.400 medlemmer, der dermed står uden

for fællesorganisationerne. Det skal dog siges,

at DFL også har succes, for vi har gennem de

sidste seks år har haft en fremgang på 15 pct.

i medlemstal.

Der ligger et ægte demokrati bag arbejdet i

DFL, hvor det enkelte medlem har let ved at

komme til orde og få indflydelse på overenskomst

og aftaler. Dette demokrati koster også

noget, men sikrer til gengæld, at DFL’s arbejde

og overenskomster rammer dér, hvor det

gavner medlemmerne mest.

vil du selv forhandle?

Der er god grund til at kæmpe for de kollektive

overenskomster, som gennem årene har

sikret lønmodtagere gode og velfungerende

arbejdsforhold. i modsat fald kan vi risikere

at ende med et amerikansk system, hvor alle

sager føres ved domstolene, og den enkelte

lønmodtager selv skal forhandle overenskomst

med arbejdsgiveren.

i DFL står vi som garant for, at dit forhold

tilpasses virksomhedernes aktuelle situation.

Vejen er en positiv dialog med arbejdsgiverne,

snarere end barrikader og slagord.

Hvad vil der ske, hvis danske virksomheder

får deres fulde frihed til at vælge, hvilken type

overenskomst, de ønsker at indgå og med

hvem? De vil naturligvis vælge at indgå den

overenskomst, som giver virksomheden de

bedste vilkår og ikke se tingene i det brede

perspektiv.

Tekst: Lone Clausen, redaktionen


De har sendt ansøgninger i massevis. Den

ene efter den anden efter den tredje. Måske

kommer der et ”tak for ansøgningen, stillingen

er besat til anden side”-svar. Men i

mange tilfælde er der intet svar. overhovedet.

Det er den situation, som langt de fleste

langtidsledige kan nikke genkendende til.

Ansøgningerne stryger af sted, men jobbet

følger ikke med.

For at ændre på den situation skød Finansforbundet

i samarbejde med FTF-A tidligere

på året gang i et projekt for langtidsledige

finansfolk. i efteråret sluttede DFL sig til projektet,

der eksempelvis tilbyder medlemmerne

målrettet jobcoaching blandt andet gennem

a-kassen FTF-A.

”En del har mistet motivationen og har brug

for ny gejst og tro på, at det kan lade sig gøre.

Vi arbejder på at give dem energien tilbage,”

forklarer kate sørensen, der er job- og karriererådgiver

hos FTF-A.

Jobsøgning

motivation

positiv kritik

coaching

langtidsledige

skal genvinde

gejsten

En god håndfuld DFL’ere har foreløbig været med i et projekt for langtidsledige, hvor de får målrettet jobrådgivning fra

en personlig job- og karriererådgiver. De skal have motivationen tilbage.

brug kompetencerne på en ny måde

ofte handler det om, at den ledige opdager,

hvordan kompetencerne kan bruges på en ny

måde og måske i en ny branche.

”Vi hjælper dem til at se nye veje i deres

jobsøgning, og helt konkret opfordrer vi dem

blandt andet til at kontakte virksomhederne –

gribe telefonen og ringe til dem,” siger kate

sørensen.

i langtidsledighedsprojektet får de ledige mulighed

for at få et personligt sammensat forløb

med jobcoaching. Man har sin egen rådgiver,

som man mødes med cirka fire gange. Foruden

FTF-A er også to andre jobrådgivningsvirksomheder

med i projektet, JobEnergy og

Promando. Deltagerne kan selv vælge, hvilken

konsulentvirksomhed de vil rådgives af.

På informationsmøderne får deltagerne

indsigt i, hvad de tre konsulentvirksomheder

kan tilbyde dem i et coachforløb. Der deltager

også en arbejdsgiver, der fortæller, hvad

virksomhederne kigger efter i ansøgningerne,

og så er der oplæg fra én, der selv har oplevet

at miste jobbet og skulle starte forfra. Hun

har i dag sit eget konsulentbureau. Derudover

inviteres medlemmerne til at deltage på

temamøder om f.eks. netværk og uopfordrede

ansøgninger.

Uopfordrede ansøgninger virker

Hvordan projektet skal køre fremadrettet, har

DFL endnu ikke taget endelig stilling til. Der er

allerede DFL-medlemmer, som har været med

i jobcoachingen, fortæller kate sørensen.

Hun peger på, at den målrettede rådgivning

er styrken ved projektet, og så er det en fordel

for de ledige at få at vide, at deres indsats for

at søge job har effekt.

”For eksempel er det godt at høre fra en arbejdsgiver,

at uopfordrede ansøgninger faktisk

virker og bliver brugt,” siger kate sørensen.

Tekst: Journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A

www.dfl.dk | 21


Trivsel virker, når ledelsen tager ansvaret:

Hos PFa er den hele

medarbejder i fokus

i PFA har man sat fokus på medarbejdernes

trivsel og erkendt, at god trivsel starter med

god ledelse, der har fokus på og forståelse for

mennesker. Derfor er alle ledere i PFA blevet

tilbudt at gennemgå et kursusforløb om trivselsledelse.

Ledere, som har et højt sygefravær i deres

afdeling, er ligefrem blevet opfordret til at

deltage, men alle har fået tilbuddet. Langt

de fleste har takket ’ja’ og tres ledere forventes

at have taget kurset ved udgangen af

2012. Tyve yderligere skal gennem kurset i

løbet af foråret.

fokus på sygefravær

Tankerne omkring projektet opstod i 2011,

hvor medlemmerne af samarbejdsudvalget

(sU) i PFA nedsatte en arbejdsgruppe, som

havde til formål at komme med forslag til

sundhedsfremmende initiativer i organisationen.

Lars Christoffersen, formand for personaleforeningen

i PFA, bakkede straks op om

forslaget og kom med i arbejdsgruppen.

søren P. Espersen, direktør for ’koncernkommunikation

og Ledelse’ i PFA: ”Formålet

med projektet var blandt andet at hæve ledelseskvaliteten

og styrke relationen mellem

ledere og medarbejdere. og her er fokus på

trivsel og motivation i hverdagen en vigtig

spiller, da disse faktorer er forudsætninger

for blandt andet at få et lavere sygefravær.

Virksomheder med lavt sygefravær er virksomheder

med en høj medarbejdertilfredshed.”

og projektet har givet det ønskede resultat:

Søren P. Espersen, direktør for koncernkommunikation

og ledelse i PFA Pension »

22 | Forsikring nr. 7 2012


”Det er utroligt vigtigt at intentionen er oprigtig. At man som leder virkeligt

bekymrer sig om sine medarbejderes trivsel”. Kim Reinholdt er leder i PFA og

har været på kursus i trivselsledelse, ligesom tres af PFA´s øvrige ledere. Det har

skabt positive forandringer.

Hvad siger personaleforeningen

i Pfa

om trivselsledelse?

"jeg synes trivselsledelse har bidraget

rigtigt godt til arbejdsmiljøet i organisationen.

lederne i Pfa får med relevant

viden og trivselsværktøjer mulighed

for at forebygge forekomsten af

arbejdsrelateret stress. de kan bedre

opdage og håndtere arbejdsrelateret

mistrivsel og stress i tide. og så bliver

de opmærksomme på, hvordan de som

rollemodeller er med til at fremme

eller hæmme trivsel. alt sammen til

gavn for vores medlemmer", siger lars

Christoffersen, formand for personaleforeningen.

Lars Christoffersen er formand for

personaleforeningen i PFA Pension

Hvad er Trivselsledelse?

Trivselsledelse er ikke blot én bestemt ting, men at man fra ledelsens side ser

trivsel som en tilstand, der vedrører både ledernes og medarbejdernes oplevelse

af et tilfredsstillende og motiverende arbejdsmiljø og en generel tilfredshed

med deres arbejdsopgaver og arbejdsfunktion. Trivselsledelse er dermed at

fokusere på og arbejde målrettet med trivsel i erkendelse af, at det er med til

at øge effektivitet og performance hos både ledere og medarbejdere.

i Pfa er projektet kommet i gang i samarbejde med Psykiatrifondens erhvervsrådgivning

og har som formål at opdage og håndtere arbejdsrelateret mistrivsel

og stress i tide, så man kan minimere konsekvenserne. desuden ønsker

man at forebygge forekomsten af arbejdsrelateret stress via relevant viden og

konkrete trivselsværktøjer. endelig at have fokus på, hvorledes lederne som rollemodeller

er med til at fremme eller hæmme trivsel.

»

PFA havde et samlet sygefravær på 13,1 dag

pr. medarbejder i 2008. Det faldt til 7,4 i 2011

og er nu på 7,0.

lederen er rollemodel

”Den grundlæggende intention har været

åben dialog hele vejen rundt. Det bedste man

kan gøre for at nedbringe sygefraværet er at

tale om det. Den nærmeste leder har ansvaret

for at gøre noget, hvis han/hun spotter at en

medarbejder skranter og dermed, forhåbentligt,

tage hånd om det i opløbet”, forklarer

søren P. Espersen.

”En vigtig del af det er også at kigge indad

og overveje, hvordan man er som leder, og

hvilke signaler man sender ud. Lederen er

rollemodel og skal tænke over, hvilket signal

det sender til medarbejderne for eksempel

at sende mails ud kl. 01 om natten. Men det

vigtigste i alt det her er, at lederen er autentisk

omkring det. På trods af at projektet her

handler om trivselsledelse, så har vi ikke dét

som den eneste ledelsesstil her i PFA. Det er op

til den enkelte leder at finde sin egen stil og

få det til at fungere i afdelingen, så medarbejderne

føler sig støttet og motiveret.”

Endnu et formål med projektet var at opbygge

et godt netværk og en god sparring

lederne imellem.

et positivt bidrag til hverdagen

Hvad betyder trivselsledelse i hverdagen?

Anders Zola Hansen er leder for afdelingen

”iT Java og Dot-net kompetencecenter”

synes, at han er blevet bedre til at forstå

medarbejderne og har fået en større værktøjskasse:

”Det har helt klart givet mig nogle

flere værktøjer til at håndtere dialogen med

medarbejderne og til at tage en åben snak

www.dfl.dk | 23

»


BLIV

CERTIFICERET!

24 | Forsikring nr. 7 2012

Se filmen og læs meget mere

om de nye certifikater.

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET

ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00

OG HØR NÆRMERE.

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107

2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6423_FOAK_Certifikater_Annonce_94x240.indd 1 26/11/12 14.36

»

med medarbejderne, hvis de

skranter eller har meget sygefravær.

Jeg syntes, at jeg er blevet

bedre til at afkode på hvilket

niveau medarbejderen skranter.

Jeg kigger også mere tilbage

på gamle situationer og tænker

over, hvordan de kunne have

været løst.”

kim reinholdt er leder i

afdelingen for ”omlægning

Virksomheder” og han beskriver

sin oplevelse sådan: ”For mig

har hele tanken omkring mere

åbenhed helt sikkert bidraget

positivt. Det er blevet meget

synligt for medarbejderne, at

”Jo mere vi som ledere

snakker trivsel med medarbejderne,

jo tættere kommer

vi på medarbejderen.

Og det gør det lettere at

tale om, hvordan det hele

hænger sammen. Hvis der

er noget, som ikke helt harmonerer

i medarbejderens

hverdag, så kan vi tage en

snak om det og finde frem

til, om der er noget vi kan

gøre for at lette hverdagen.

Anders Zola Hansen

ledelsen har fokus på trivsel og at

det er okay at snakke om det. Der

er mange oplagte muligheder i

hverdagen til at tale om det, så

det er bare at få det gjort. Jeg

syntes, at jeg er blevet bedre til at

være opmærksom på, hvad der

skal til for at spotte en kollega,

der ikke har det godt. Det er ikke

så uhåndgribeligt længere. Vi er

ligesom ude over den helt generelle

’hvordan går det?’-snak og

taler nu om, hvad der giver mere

energi i hverdagen. Det gør, at

vi kan bevare det der er godt, og

gøre noget ved det der hænger

lidt”, fortæller kim.

den ”hele” medarbejder

For både kim og Anders er det

væsentligt, at der skabes harmoni

mellem arbejde og privatliv. De

to ting skal hænge sammen, for

at man kan være glad og tilfreds

på jobbet.

”Jo mere vi som ledere snakker

trivsel med medarbejderne, jo

tættere kommer vi på medarbejderen.

og det gør det lettere

at tale om, hvordan det hele

hænger sammen. Hvis der er

noget, som ikke helt harmonerer

i medarbejderens hverdag, så kan

vi tage en snak om det og finde

frem til, om der er noget vi kan

gøre for at lette hverdagen. Vi kan

for eksempel aftale, at en medarbejder

møder kl. 7 om morgenen

og går kl. 15, hvis det passer

bedst med familielivet. og så har

vi fat i noget, der er positivt hele

vejen rundt”, forklarer Anders.

kim understreger, at ”det er

rigtigt vigtigt at se på det hele

menneske. og så er det vigtigt

at medarbejderen ved, at vi som

ledere har en oprigtig intention

om at bekymre os om medarbejderne.

og at de ved, at vi er

parate til at hjælpe dem, hvis der

bliver behov for det.”

det personlige ansvar i spil

Vil søren P. Espersen anbefale andre

organisationer at gøre som i PFA?

”Ja, for der er et kæmpe potentiale.

Vi er jo generelt meget

fokuserede på regler og paragraffer.

Det personlige ansvar skal i

spil, både i forhold til ledere og

medarbejdere. og mens andre

selskaber mere vælger at gå

’kontrolvejen’, så mener jeg, at vi

ligger i den mere liberale ende af

skalaen – og det tror jeg godt kan

svare sig”.

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg,

redaktionen


Støj

Støj er fortsat et stort arbejdsmiljøproblem

i forsikring og pension. I takt

med at flere og flere forsikringsmedarbejdere

arbejder i storrumskontorer

er der i nogle afdelinger en meget

forstyrrende støj.

i november afholdt DFL et arbejdsmiljøseminar,

som satte fokus på et stort problem på

mange arbejdspladser: støj.

støj opfattes meget forskelligt af mennesker,

men inden for arbejdsmiljøarbejdet er det

generelt defineret som ”uønsket lyd”. Uønsket

lyd kan bedst forklares med, at det lydbillede,

der er omkring dig, virker forstyrrende og generende

på dig. i vores branche er lyden sjældent

så høj, at den er skadelig for øret, men

derfor kan den sagtens være så høj, at man har

svært ved at høre andres stemme i telefonen,

og generelt være meget generende.

nedprioriteret

Forskningsmæssigt er støj desværre blevet nedprioriteret

over de kommende år, og den viden

der findes om kombinationen af generende

støj og eventuelle helbredsgener er yderst

begrænset.

søren Peter Lund, forsker på nationalt Forskningscenter

for Arbejdsmiljø fortalte om den

aktuelle forskning på arbejdsmiljøseminaret.

Der er lavet meget få undersøgelser om,

hvorvidt generende støj påvirker stress, og

resultaterne er forbundet med stor usikkerhed.

Det er ikke umiddelbart til at sige, at der er

en direkte forbindelse mellem støj og stress,

men søren Peter Lund satte mere fokus på, at

generende støj, kan virke som en forstærkende

faktor i et stressende arbejdsmiljø, hvor der

måske er stort arbejdspres. Dermed kan

generende støj medvirke til, at arbejdsmiljøet

opleves som mere stressende og dårligere, end

det egentlig er.

lys og luft i ballerup

Topdanmarks bygge- og projektleder Martin

Arildslund Petersen fortalte om selskabets renovering

af hovedsædet i Ballerup. Projekt ”Lys

og Luft” har været gennemført over de seneste

to år, og er netop færdiggjort.

Martin lagde stor vægt på, at man tænker

lyd og støj ind i indretningen af arbejdspladsen,

og fremlagde de overvejelser og tiltag

som ledelse og medarbejdere har været

igennem omkring det at indrette arbejdsområderne

sådan, at støjgener minimeres.

Der også drøftet andre muligheder for at

reducere støjen, herunder regler omkring

samtale med kolleger, at sætte mobiltelefonen

på lydløs og lignende.

Tekst: Peter Kirkegaard,

arbejdsmiljøansvarlig i DFL

INfOsIDe

Job- og

karriererådgivning

i FTF-a

”karrierecoachere” kan ikke mindre end

13 job- og karriererådgivere i FTF-A – den

a-kasse, som DFL anbefaler til medlemmerne

– nu kalde sig, efter de med succes

har afsluttet deres uddannelse gennem

Mercuri Urval.

Med uddannelsen af 13 karrierecoachere

styrker a-kassen FTF-A kvaliteten af sin job-

og karriererådgivning. Efter en intensiv

uddannelse er alle FTF-A’s 13 job- og

karriererådgivere nu certificerede som karrierecoachere

gennem Mercuri Urval.

”Vi skal gøre en forskel for vores medlemmer.

Med en certificering sikrer vi, at

FTF-A kan give medlemmerne af a-kassen

en rådgivning af høj og ensartet kvalitet,”

siger Lykke Frese, udviklingschef i FTF-A.

Hun har det overordnede ansvar for FTF-

A’s job- og karriererådgivning.

FTF-A arbejder hele tiden på at forbedre

kvaliteten af job- og karrierådgivningen.

Det hænger sammen med, at FTF-A har et

mål om ikke bare at være en a kasse, der

udbetaler dagpenge og efterløn. FTF-A

skal også være en ”beskæftigelseskasse” –

altså en a-kasse der fokuserer på at få sine

medlemmer i job.

FTF-A tilbyder rådgivning i alle faser af

medlemmernes arbejdsliv. Både hvis de er

ledige, og hvis de er i job, men ønsker at

skifte spor i karrieren.

”Vi skal kunne håndtere mange

forskellige ønsker og behov hos vores

medlemmer. Det er et led i vores strategi

om at være mere end blot en traditionel

a-kasse,” understreger Lykke Frese.

Hun peger på, at FTF-A hele tiden udvikler

nye produkter for at imødekomme de

forskellige behov hos medlemmerne, der

kommer fra mange forskellige faggrupper.

Tekst: journalist Peder Bjerge, FTF-A

www.dfl.dk | 25


INfOsIDe

NyT fra dfl uNgdom

Der er gang i DFl’s unge

Der har været gang i DFL’s unge medlemmer her i efteråret, hvor DFL Ungdom har gennemført to populære arrangementer

– fredagsbar og stand-up.

i løbet af efteråret har DFL Ungdom inviteret

de unge medlemmer i DFL samt en stribe nye

elever til fredagsbar og stand-up arrangement.

At være ’ung’ i DFL betyder, at man højst er

35 år.

kostbar fredagsbar

i oktober måned bød DFL Ungdom velkommen

til de nye elever i branchen med en

fredagsbar på ’kostbar’, som er en bar i

københavns centrum – og det blev klart en af

årets fedeste fredagsbare. Arrangementet var

både hyggeligt og også fagligt, og de unge

DFL-medlemmer er ikke overraskende helt

med på tanken om igen at holde fredagsbar.

Deltagerne var fra forskellige selskaber,

med flest fra Alm. Brand skarpt efterfulgt af

en gruppe feststemte unge medlemmer fra

PFA. også Codan, nordea, sos og Tryg var

repræsenteret.

Fredagsbaren faldt tilfældigvis sammen med

et internationalt møde for fagligt aktive unge

i Europa, så foruden vores egne medlemmer

var der også deltagere fra italien, Portugal

og norge, som fik et godt indblik i, hvordan

danskerne holder fredagsbar.

Aftenen blev brugt til livlig snak om alt

fra finanskrisen til hvilken drink, man bare

måtte prøve næste gang. Det var jo et lukket

DFL-arrangement, så de unge kunne virkelig

networke og snakke med alle tilstedeværende.

i løbet af aftenen blev der uddelt spørgeskemaer

for at teste de unges viden om DFL. De

afslørede, at medlemmerne i det store hele har

overordentlig godt styr på tingene. En enkelt

26 | Forsikring nr. 7 2012

kiksede svaret på, hvem der er formand for

DFL Ungdom – rune sixtus Bruhn - mens alle

havde godt styr på, at Mette Bergmann er

landsformand for DFL.

Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at de glæder sig til næste gang, og

at de også gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra andre selskaber og

ikke automatisk sætter sig sammen med sine egne kolleger.

Tilbagemeldinger fra deltagerne lyder på, at

de glæder sig til næste gang, og at de også

gerne vil blandes, så de kan møde kolleger fra

andre selskaber og ikke automatisk sætter sig

sammen med sine egne kolleger.

stand-up med mere

i november måned inviterede DFL Ungdom til

stand-up arrangement, hvor aftenen startede

med middag på Cafe WannaB i det indre

københavn og fortsatte med stand-up på

Comedy Zoo med Lasse rimmer, Jacob Tingleff

og Jacob Wilson.

som ved tidligere stand-up arrangementer

var der overvældende interesse for at deltage,

og i løbet af kort tid var arrangementet fuldt

booket. Middagen på Cafe WannaB var sjov

og livlig, folk var i rigtig godt humør og helt

klar til at få en morsom aften i Comedy Zoo.

Aftens hovedattraktion var Lasse rimmer.

Alle tre komikere gjorde det dog fantastisk

og bagefter tog en del af deltagerne videre i

byen. rygtet på Facebook vil vide, at der var

gratis velkomstshots på kant Bar, så mon ikke

at dette tiltrak nogle yngre medlemmer?

Det blev endnu en fantastisk ungdomsaften i

selskab med søde og sjove unge medlemmer.


KorT NyT

Her gjorde DFl en forskel

DFL er meget aktiv ude i selskaberne, hvor personaleforeninger

og tillidsrepræsentanter støtter medlemmer ved advarsler, afskedigelser,

organisationsændringer, sygdom, dårligt arbejdsmiljø

og andre situationer, hvor en effektiv lokal indsats kan afhjælpe

problemerne eller sikre vores medlemmer hjælp og støtte til at

komme videre i arbejdslivet.

Juristerne i sekretariatet involveres, når sager kræver faglig rådgivning

eller måtte ende i det fagretslige system.

Her kan du læse om nogle af de sager i personaleforeningerne,

hvor DFL har hjulpet medlemmerne.

opsagt efter to måneder

En person bliver ansat den 1. april, men bliver opsagt igen efter

blot to måneder. Årsagen er, at personen på de blot to måneder

er kaldt til flere samtaler på grund af sin opførsel. Personen stiller

spørgsmålstegn ved alt, har åbenlyst løjet flere gange og gør

generelt tingene som det passer vedkommende.

Det lykkedes DFL’s tillidsrepræsentant at hindre omgående bortvisning

og i stedet sikre at medlemmet blev opsagt med 14 dages

varsel i henhold til Funktionærloven. Herudover blev personen

fritstillet med det samme.

sygdom blev årsag til opsigelse

En medarbejder havde været ansat i fire år, da personen blev

opsagt på grund af sygdom. Personen havde været sygemeldt i

seks måneder, og kunne desværre ikke sige noget om, hvornår

vedkommende forventede at vende tilbage til sit arbejde.

i henhold til Funktionærloven har personen fire måneders

opsigelse, men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhandle

yderligere en måneds løn til medlemmet.

opsagt på grund af kundeklager

Et medlem opsiges i henhold til Funktionærloven med fem måneders

opsigelse. Årsagen til opsigelsen er begrundet i adskillige

kundeklager.

DFL’s tillidsrepræsentant påpegede, at da der ikke forelå nogen

skriftlig advarsel, måtte opsigelsen betragtes som usaglig. Tillidsrepræsentanten

kunne derfor forhandle yderligere to måneders

løn samt restferien hjem til medlemmet.

Nu får du nyt medlemskort

INfOsIDe

Alle DFL-medlemskort udløber den 31. december 2012, og DFL vil i sidste

halvdel af december udsende nye medlemskort. Medlemskortet er en god

måde at vise, at du er medlem, når du skal bruge DFL’s rabatordning. På

medlemskortet er påtrykt dit medlemsnummer, som du bl.a. skal bruge til

at logge dig på hjemmesiden.

De nye medlemskort er ikke i ”kreditkort-plastic” som de gamle, men er

i lamineret karton – et valg, der er taget for at gøre produktion og udsendelse

markant billigere.

Årsmøde i arbejdsmiljøudvalget

Der har været afholdt årsmøde i DFL’s arbejdsmiljøudvalg. Desværre var der

kun repræsentanter fra seks selskaber tilstede ved årsmødet for arbejdsmiljøudvalgets

medlemmer. Men var de få, så fik deltagerne til gengæld en udbytterig

dag, hvor der særligt blev talt om indflydelse og medbestemmelse.

Tidligere på året offentliggjorde FTF en undersøgelse om tillidsrepræsentanters

syn på deres medbestemmelse i selskaberne, under titlen ”Medhør

uden medbestemmelse”. Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne

generelt har større indflydelse på arbejdsmiljøområdet, end deres

tillidsrepræsentant-kollegaer har på deres område. Men der er stadigvæk

mange områder, hvor der kan ske forbedringer i arbejdet med at gøre

arbejdsmiljøet bedre.

i DFL får vi ofte melding om, at arbejdsmiljøudvalgsmøderne i selskaberne

ofte er et nedprioriteret område. ikke sjældent har møderne karakter af, at

deltagerne er dårligt forberedte, møderne bliver aflyst eller måske udsat i

sidste øjeblik, deltagere melder afbud eller undlader helt at møde op.

Derfor skulle deltagerne på årsmødet drøfte strategier og systematik i

arbejdsmiljøudvalgets arbejde, samt kommer med anbefalinger til, hvordan

man bruger denne årlige arbejdsmiljødrøftelse i DFL fremadrettet – også

med fokus på arbejdsmiljørepræsentantens egen læring og kompetenceudvikling.

Endelig fik vi også vendt samarbejdsfladerne med Hr-funktionen i selskaberne.

www.dfl.dk | 27


INfOsIDe

KorT NyT

Tryg presser guldprisen:

Smykker for millioner

ikke mange forestiller sig, at de store forsikringsselskaber køber smykker

og andre ting for mange millioner kroner. Men fakta er, at hvis man for

stjålet sine smykker, så skal selskabet ikke nødvendigvis udbetale et erstatningsbeløb,

men kan i stedet levere et tilsvarende smykke. Disse smykker

indkøbes hos en række underleverandører og i så store mængder, at

selskaberne har mulighed for at opnå rigtig gode priser – lidt for gode,

mener de danske guldsmede, for bl.a. Tryg bruger sit storindkøb til at

presse smykkepriserne meget langt ned.

Trygs arbejde med at hente besparelser på indkøb af erstatningsvarer

skaber utilfredshed hos flere af deres underleverandører. Udmeldingen

fra guldsmedene er, at forsikringsselskabet nu presser på for at få endnu

større rabatter end hidtil.

"Hvis de bliver ved med at presse os, så lukker butikkerne, og så forsvinder

arbejdspladserne," udtaler Trine Thorning, direktør i brancheorganisationen

Danske guldsmede og Urmagere til Berlingske Business.

massive indkøb

Tryg køber massivt ind af smykker, når forsikringskunderne skal have tyverier

erstattet. og det giver så stor indkøbsvolumen, at forsikringsselskabet

kan presse prisen. ifølge Berlingske Business kræver Tryg nu omkring 30

pct. i rabat, hvor den gængse praksis er, at forsikringsselskaber får en

rabat på 15-20 pct.

rabatkrigen er et led i spareplaner, hvor Tryg har fat i alle underleverandører

og renser kraftigt ud blandt dem, mens priserne forhandles ned.

Det er altså ikke kun guldsmedene, der presses, men også bilværksteder,

leverandører af byggematerialer og meget andet. samlet ønsker Tryg

inden 2015 at spare 700 mio. kr. på nye sine indkøbsaftaler.

Flyvende assurandør med begge ben på jorden

Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?

Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for

flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer

til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i

Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk

Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til

torben@simons1.dk, hvor du fortæller om dig selv og

hvorfor du er den rette til at blive en af os.

28 | Forsikring nr. 7 2012

er du ok?

DFL er med i FTF og Lo kampagnen for

”ok” overenskomster.

Du har uden tvivl hørt eller set ”Er du ok?”

kampagnen med den glade grønne ”ok-mand”,

for den har kørt som annoncer i de store landsdækkende

medier, og en lang række fagforeninger støtter op om den

med egne annoncer.

DFL er medlem af hovedorganisationen FTF, der organiserer

450.000 privat og offentligt ansatte, og FTF og Lo er gået

sammen om den store kampagne, der har til formål at sætte

fokus på overenskomsterne og ”den danske model” for regulering

af arbejdsmarkedet. Hovedbudskabet er, at fagforeningerne

og de danske overenskomster er selve fundamentet for,

at det danske arbejdsmarked fungerer så godt som det gør.

Ud over annoncer, så omfatter kampagnen også hjemmesiden

www.erduok.dk, hvor man bl.a. finder en kampagnevideo.

DFL går ikke ud med egne annoncer, men støtter op om

kampagnen gennem omtale af kampagnen og henvisning til

www.erduok.dk på hjemmesiden, på DFL’s facebook-side, i

informationsbreve og nu også her i Forsikring.

robotbaby får unge piger til

at vente med at få børn

12 danske kommuner bruger nu dukker, der græder, spiser og

tisser som levende babyer, til at lære teenagepiger ned til 15 år

om det svære liv som ung mor, hvis det ellers er, hvad de går og

drømmer om. resultatet er, at ni ud af ti piger kommer på andre

tanker. ”Barnet” er en computerstyret babysimulator ved navn

”Daniella”, der skal have mad, ren ble og omsorg som et rigtigt

barn.


KorT NyT

Mindfulness er ingen

mirakelkur

Vi strømmer til kurser i mindfulness, gerne på virksomhedens regning,

for de ses som en måde at afhjælpe stress på. Men snup hellere en gammeldags

’morfar’, mener ekspert, for det virker lige så godt.

Mange store og kendte virksomheder – herunder flere selskaber i forsikringsbranchen

– sender gerne medarbejdere på kurser i mindfulness

med det mål at hindre stress. Mindfulness er en buddhistisk inspireret

meditationsteknik, der skulle øge nærvær og energi, og mindske stress.

Men det er helt forkert at tro, at mindfulness kan løse stressproblemer,

lyder det fra flere eksperter. når selskabernes omstruktureringer og

afskedigelsesrunder skaber trykket og dårligt arbejdsmiljø, så kan problemerne

ikke løses ved at medarbejderne sendes til mindfulness, siger

psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson.

Han mener, at arbejdsgiverne med mindfulness kurserne pålægger

den enkelte medarbejder at løse nogle stressproblemer, der som typisk

er skabt af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne frikender sig selv for opgaven

med at investere i et godt arbejdsmiljø, mener han.

ifølge antropologen karen Lisa salamon er der blandt videnskabelige

forskere inden for både psykologi, hjerneforskning og religionsvidenskab

stor uenighed omkring effekten af meditation.

Det centrale er for hende, at mennesket har brug for pauser. og især

på en moderne arbejdsplads, hvor kravene til den enkelte hele tiden stiger.

i antropologens optik kunne teknikken lige så godt kaldes fokuseret

dagdrømmeri, selvbearbejdede afslapningsmetoder eller en lur.

”Det er langt mere acceptabelt at gå til undervisning i mindfulness end

i, hvordan jeg tager en effektiv ’power nap’ på arbejdet. Måske fordi det

lyder for meget som en gammeldags morfar, og det er ikke så fint som

at dyrke mindfulness,” lyder karen Lisa salamons vurdering.

Der kan være en ganske banal forklaring på, at mindfulness går sin

sejrsgang, for det er jo meget federe at sidde til et middagsselskab eller

på arbejdspladsen og sige, at man har været på mindfulness-kursus frem

for på stresskursus.

INfOsIDe

engagement - erfaring - ekspertise

Sagsbehandler til ulykkesskader

Har du fokus på at give kunderne en professionel, seriøs

og serviceorienteret oplevelse? Vil du gerne bidrage

til den positive vækst i en verdensomspændende

virksomhed?

Vi søger en erfaren sagsbehandler til behandling

af ulykkesskader, som har erfaring med

helbredsvurderinger i dialog med lægekonsulenter.

Du har suppleret din erfaring med en relevant

uddannelse fra Forsikringsakademiet og kan desuden

begå dig på engelsk.

Der er tale om en meget afvekslende stilling,

hvor du vil opleve rig mulighed for at udvide dit

kompetencefelt. Du bliver en del af et engageret

team, som løser afdelingens mange opgaver

effektivt og i en behagelig stemning.

Lyder det interessant for dig?

Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum

på tlf. 33 24 40 80. Læs mere om jobbet på

www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”.

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til

forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser.

Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har

solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering

på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til

sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

løsNiNger

Sudoko løsning fra side 31

....den lette ....den mellem ....og den svære

831 645 972

924 781 365

567 239 184

216 358 749

398 467 521

745 912 836

172 894 653

453 176 298

689 523 417

341 876 259

265 943 781

789 125 346

472 561 893

916 438 527

538 792 614

857 314 962

694 287 135

123 659 478

SUDCL_131

398 416 275

276 985 341

145 723 689

SUDCL_5

951 238 764

463 157 892

827 649 513

614 572 938

782 391 456

539 864 127

SUDCL_134

www.dfl.dk | 29


INfOsIDe

NyT fra persoNaleforeNiNgerNe

Thisted forsikring

genvalg til formanden

onsdag den 31. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling.

Formanden for personaleforeningen, keld

Holst, var på valg og blev gen-valgt. Efter generalforsamlingen

blev der serveret en lækker middag på re-staurant

Bryggen i Thisted.

danica pension

Charlott Due Pihl er konstitueret som formand for personaleforeningen

i Danica Pension efter gitte Jensen, som er

gået på pension. Charlott har hidtil været næstformand og

er desuden valgt ind i selskabsbestyrelsen.

kenneth stricker-nielsen er ny næstformand i personaleforeningen

i Danica Pension

gf forsikring

fest og farver

Fredag den 26. oktober holdte gF Forsikring oktoberfest.

Det blev til et brag af en fest med wienersnitzler

og øl i stride strømme.

Fredag den 14. december er gF igen vært ved en

fest for de ansatte, og denne gang er det den årlige

julefrokost.

Tryg

jubilæer

Hanne koefoed 25 år

Winnie klamer Petersen 25 år

Jeanette Berthold 25 år

Charlotte Theil 25 år

30 | Forsikring nr. 7 2012

fdC

PFDC har holdt efterårsseminar, hvor vi bl.a. havde emner som ok12,

lokalaftaler og timebank på programmet.

Der var et stort fremmøde og mange spørgsmål som gav en god debat.

Vi sluttede med middag, som var grill fra den lokale slagter.

Topdanmark

jubilæer

Birgit sejer Poulsen 40 år

Lene Hansen 25 år

Anne-grethe Christensen 25 år

medlemsarrangement med mikkel beha

Tirsdag den 13. november havde personaleforeningen inviteret til medlems-arrangement

med Mikkel Beha. Det blev et stort tilløbsstykke med 115 til-meldte.

Det var et både sjovt og hyggeligt arrangement, hvor Mikkel fortalte om oplevelser

og erfaringer fra sine mange rejser rundt omkring i verden.

flot kvartaltsregnskab

Topdanmark kom ud med et rigtig flot kvartalsregnskab i midten af novem-ber,

hvor resultatet efter skat de første tre måneder blev til 1.370 mio. kr. Det er

mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år.

goddag og farvel i bestyrelsen

Der har været udskiftning i Personaleforenings bestyrelse, da bestyrelses-medlem

gry Holmgaard har valgt at søge nye græsgange udenfor Topdan-mark. i

stedet indtræder Lisbeth Hejmadi, der de sidste syv år har været til-lidsrepræsentant.

velkommen til 28 nye medlemmer

Personaleforeningen har i perioden 1. oktober til 31. december gennemført

en hvervekampagne. i skrivende stund er det indtil videre blevet til 28 nye

medlemmer. Personaleforeningen har belønnet både det nye medlem som

hververen med et gavekort til Jensens Bøfhus eller nordisk Film. Herudover har

der været en kagemand til den afdeling, hvor det nye medlem arbejder.


NyT fra persoNaleforeNiNgerNe

sønderjysk forsikring

jubilæum

Hanne kjær 25 år

genvalg til formandskabet

Tirsdag den 23. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling,

hvor både formand Christian Jürgensen og

næstformand Lotte schultz var på valg. De blev begge valgt

og fortsætter derfor som henholdsvis formand og næstformand.

sjov Til pauseN

Sudoku ....en let

www.pibfeatures.com131

©

8 1 6 9 7

2 7 8 3 6 5

5 3

2 5 4 9

3

7

1

6

9

7

8

5

8

1

1

9

7

7

2

1

8

6 5

9

4

SUDCL_

Sudoku ....en mellem

www.pibfeatures.com5

©

4 5

2 3

9 3 6

4 7 5 8 3

1

1

5

9

4

9

5

7

6

9

1 3

7

SUDCL_

....og en svær

INfOsIDe

seB

Tr-nisserne er i gavehumør

Mandag den 10. december sørger personaleforeningen for julemusik

og jule-godter, når Tr’erne deler julegaver ud til alle medlemmerne af

personaleforeningen.

Nordea liv & pension

Der er netop gennemført en større fyringsrunde i nordea Liv &

Pension. i den forbindelse har vi desværre sagt farvel til 24 gode

medarbejdere. Vi er i Personaleforeningen absolut ikke enig i ledelsens

beslutninger om, at vi skal være færre medarbejdere.

www.pibfeatures.com134

©

4 1 6 7 5

2 5

7 6

9 5 8 7 4

7

1

3

2 3

8

5

6

9

3

4

www.dfl.dk | 31

SUDCL_


Afsender:

DFL

Applebys Plads 7

1411 københavn k

Ændringer vedr. abonnementet

ring venligst 3312 4242 Magasinpost SMP

Id nr: 42842

Nu kan du

”Synes godt om”

DFL på facebook

Danmarks radio gør det. LEgo gør det. Tivoli gør

det. røde kors gør det. og nu gør DFL det også: Vi

har oprettet en facebook-side, som du kan ”like” –

eller ”synes godt om”, på godt dansk – og dermed

let følge med i, hvad der sker i og omkring DFL. Du

finder DFL’s facebook-side ved at søge på DFL eller

indtaste denne adresse i din browser:

www.facebook.com/dfl.for.dig.i.forsikring

Du vil dog først kunne bruge siden, når du er logget

ind på facebook.

rigtig mange af DFL’s medlemmer er allerede på

facebook, så ved at ”synes godt om” DFL’s side vil

du automatisk få besked på din nyheds-væg, når der

er nyt fra din fagforening. samtidig er du med til at

sende et positivt signal til andre om, at DFL er værd at

holde øje med.

DFL-siden er også stedet, hvor formandskabet i ny

og næ vil lægge opdateringer omkring deres virke for

DFL, og hvor du kan skrive kommentarer, deltage i

pejlinger, se billeder og meget mere.

Det er dog fortsat hjemmesiden på www.dfl.dk du

skal besøge, hvis du har brug for faglig information

fra DFL, vil læse overenskomsten, finde information

om barselsorlov, timebank, medlemskurser, regionale

arrangementer og meget mere.

Men facebook vil fremover være en praktisk genvej

til hjemmesiden.

Fin brug af sociale medier

kun meget få virksomheder har gjort brug af de sociale medier – facebook,

twitter m.fl. – på en måde, som afviger meget fra deres egne hjemmesider. Men

der er undtagelser, hvor en virksomhed er hurtig til at gribe bolden og spille den

tilbage på en sjov måde. og det virker – ikke mindst da web- og tv-selskabet

Yousee modtog en opsigelse fra en kunde, skrevet som var det at slå op med kæresten.

og Yousee fandt tonen og holdt stilen. Det gav bonus i form af mængder

af positiv trafik på deres facebook-side.

Tænk lige over den!

Økonomichefen banker på hos den administrerende direktør

og har brug for at vende et problem omkring næste års

budgetter, der øjensynlig bekymrer ham:

”Hvad vil der ske hvis vi bruger de mange penge, der er

afsat i budgettet til uddannelse af vores medarbejdere, og de så

senere forlader selskabet? Er det ikke rent ud sagt at smide pengene

ud af vinduet?”, spørger han.

”Hvad tror du at der vil ske med selskabet, hvis vi iKKE uddanner disse

medarbejdere – og de så bliver i selskabet?”, svarer direktøren…

More magazines by this user
Similar magazines