ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

scleroseforeningen.dk

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN DECEMBER 2012 ...

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN

DECEMBER 2012-JANUAR 2013

TEMA: FYSISK TRÆNING OG SCLEROSE. SIdE 18

Næsehornet fra Danmark, Jens Holst, finder styrken i kørestolsrugby

PRISEN PÅ SCLEROSE: 108.584 KRONER OM ÅRET. SIdE 6

Forskere har sat en samfundsøkonomisk pris på, hvad sclerose koster pr. person

PÅ REJSE MEd SCLEROSEFORENINGEN. SIdE 28

Tre spændende rejsetilbud – vil du med?


Leder

Af Christian L. Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen

GEARET TIL

fremtiden

Scleroseforeningen er gearet til fremtiden. På et kon ‑

struktivt og positivt delegeretmøde den 17. og 18. no‑

vember fik vi på en række punkter sat yderligere gang

i udviklingen af vores forening.

Efter grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe, som

gennem et år har evalueret foreningens struktur, vedtog

vi en række vedtægtsændringer.

Blandt de væsentligste ændringer er:

• Udvidelse af formandskabet, så formanden assisteres

af to næstformænd i stedet for én

• Fornyelse af foreningens ungdomsarbejde.

Med to næstformand vil vi gerne øge indsatsen og kom‑

petencerne fra den frivillige ledelse. Det gælder såvel det

organisatoriske arbejde, den politiske indsats og vores

arbejde i danske og internationale paraplyorganisationer.

Behovet for, at vi med stor kompetence og indsigt

kan slås for vores sag, er større end nogensinde.

Vi oplever for eksempel, at vores samfund ikke

ønsker at afsætte flere ressourcer, selv om antallet af

mennesker med sclerose øges markant. Tværtimod

skærer kommunerne ned med hård hånd, førtidspension

og fleksjobordning forringes for mennesker med handicap,

og ventelisterne til sclerosehospitalerne vokser.

I Scleroseforeningen vil vi ikke acceptere en sådan

udvikling. Vi vil ikke sænke niveauet på vores patientstøtte

til den enkelte, selv om der bliver flere medlemmer med

sclerose. Og når vi – som det nu sker – konstaterer, at

flere børn får sclerose, vil vi ikke undlade at sætte fokus på

hjælp og støtte til børn med sclerose og deres pårørende.

Sådanne udfordringer kræver en stor og kompetent

indsats både af den valgte og den ansatte ledelse. Derfor

var det en god beslutning at udvide formandskabet til to

næstformænd, så flere opgaver kan løses med størst

mulig indsigt i sclerosearbejdet og vores organisation.

Med opdelingen i en organisatorisk og en politisk

næstformand signaleres også klart, at vi ønsker endnu

2

bedre sammenhæng mellem organisationens forskellige

led lige fra hovedbestyrelse til lokalafdeling.

Der er også fint perspektiv i at ændre vort

ungdomsarbejde. Vi får et ungepanel, hvor de unge kan

deltage i forhold til deres interesser og den tid, de kan

afse til det. Vi kan på den måde åbent og fleksibelt tilbyde

aktiviteter og involvering på de unges egne præmisser.

Med vedtægtsændringen fastholder vi de unges plads i

organisationen. Samtidig tager vi dog højde for, at unge i

dag involverer sig på anden vis end gennem de traditionelle

foreningsformer – og at de kommunikerer på nye måder.

Gennem arbejdet med at kigge vores struktur efter i

sømmene er der også sat fokus på de mange medlemmer

af foreningen, der støtter vores arbejde, men som ikke er

aktive i vores lokalafdelinger. Det er en stor og vigtig gruppe,

som foreningen gerne vil i dialog med, når det gælder

ønsker til de ting, foreningen arbejder med.

Det hører også med til de nye udfordringer, for‑

eningen nu er klar til at tage fat på.


4 KORT NYT

6 SCLEROSE KOSTER dYRT

Der burde lægges langt flere ressourcer i forskning af sclerose, mener forskere

8 ÅRSMØdER

11 NYHEdER

Kort nyt

12 SCLEROSEFORENINGENS NYE LEdELSE

18 TEMA FYSISK TRÆNING OG SCLEROSE

Ni sider med eksperter, ideer og mennesker

28 SCLEROSEFORENINGENS REJSETILBUd 2013

36 JULESTØTTELOGO 2012

Indhold

Redaktion og ekspedition Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby.

Telefon 3646 3646 Telefax 3646 3677 Gironummer 300 04 27 E-mail info@scleroseforeningen.dk

Hjemmeside www.scleroseforeningen.dk Chat Kodeord til chatten er »sclerose«.

Redaktion Mette Bryde Lind (ansv.), mli@scleroseforeningen.dk, Peter Palitzsch Christensen,

pch@scleroseforeningen.dk (red.), Erik Jensen, eje@scleroseforeningen.dk, Gitte Rudbeck,

gru@scleroseforeningen.dk, Lotte Bach Hansen, lha@scleroseforeningen.dk, Kitt Kragelund,

kkr@scleroseforeningen.dk E-mail til redaktionen red@scleroseforeningen.dk

Layout og grafisk produktion Datagraf Oplag 55.000 Tryk Stibo Graphic, Miljøcertificeret efter ISO 14001.

MagaSinet Næste nummer udkommer medio februar 2013. Forside Søren Østerlund.

Annoncesalg Preben Schlichting, tlf. 3678 3378 / 2562 8460. Deadline for annoncer i næste blad: 15. januar 2013.

Scleroseforeningen Scleroseforeningen er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for

indsamlede midler. Foreningen har ca. 60.000 medlemmer og bidragydere samt omkring 1.000 frivillige.

Protektor Hendes Majestæt Dronningen. Medlemskab af Scleroseforeningen Personligt medlemskab 265 kr.

årligt. Familiemedlemskab 400 kr. årligt. Hovedbestyrelse Formand Christian L. Bardenfleth, tlf. 3948 8263,

e‑mail: chb@zacco.dk. Politisk næstformand Jette Bay og Organisatorisk næstformand Jens Holst

Direktør Mette Bryde Lind. Sclerosehospital Ry, tlf.8689 1011, ry@sclerosehospital.dk, og Haslev,

tlf. 5631 2060, haslev@sclerosehospital.dk Direktør Brita Løvendahl Dronningens Ferieby

Leder Birgitte Kragelund, tlf. 8758 3650, e‑mail post@dronningensferieby.dk

3


Kort Nyt

4

SCLEROSEFORENINGEN

HOLDER LUKKET MELLEM

JUL OG NyTåR, MEN…

Socialrådgiverne har en telefonvagt mellem jul og nytår

Får du et akut socialt problem mellem jul og nytår, kan du bruge vores

vagtordning.

Uanset hvor i landet du bor, vil der være mulighed for, i akutte

situationer, at kontakte en socialrådgiver. Du kan ringe:

Torsdag d. 27. december kl. 10 – 12, Janni Jensen på tlf. 29 60 66 89

Fredag d. 28. december kl. 10 – 12, Suzanne Bæk Holland på tlf. 97 37 21 18.

Scleroselinjen

Har du behov for at tale med enten mennesker med sclerose eller

pårørende, der selv kender det at leve med sclerose, kan du ringe på 70 20

36 46 alle dage mellem kl. 17 – 20, undtagen juleaften og nytårsaften.

Julevagtordning vedrørende netrådgivningen

Du kan 24 timer i døgnet skrive til os, og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Nogle af rådgiverne holder dog fri mellem jul og nytår, medens andre har

mulighed for at svare ind imellem.

Netrådgivningen

Findes på www.scleroseforeningen.dk under hjælp og rådgivning.

Scleroseforeningen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

På gensyn d. 2. januar 2013

FULD VALUTA FOR PENGENE

Udnyt dit skattefradrag

Du kan trække bidrag til foreninger

fra på din selvangivelse op til

14.500 kr. SKAT betinger sig, at det

er foreningerne, der indberetter

beløbene. Scleroseforeningen indbe‑

retter automatisk de bidrag, som vi

har modtaget fra dig i år.

Hvad skal du gøre

Hvis du de sidste par år har fået

fradrag eller aktivt har frabedt

dig denne mulighed, skal du intet

foretage dig. Hvis du ikke tidligere

har fået fradrag for din gave til

Scleroseforeningen, skal du sikre

dig, at vi har dit CPR‑nummer.

Ring til os på 36 46 36 46. Du kan

også selv registrere det på

www.scleroseforeningen.dk

Klik på »For medlemmer og fri‑

villige« øverst til højre og derefter

»Log ind på min profil«.

Brug dit medlemsnummer, som du

finder i adressefeltet på den post, du

modtager fra foreningen. På »Min

profil« kan du også se, hvor meget

du har indbetalt i årets løb.

Sidste frist for indbetaling

Det er kun bidrag, der er registreret

hos Scleroseforeningen til og med

den 31.12, der bliver indberettet.

Da der ikke er mange bankdage

mellem jul og nytår i år, bør du

indbetale senest torsdag den

94 børn og

88 voksne på

efterårsferie

i Feriebyen

Dronningens Ferieby i Grenå var

rammerne om en efterårsferie

for familier med sclerose i uge

42, hvor fællesskab, forståelse og

hygge var i højsæde. 94 børn og

88 voksne var tilmeldt arrange‑

mentet. Det planlagte program

bød på mange forskellige tilbud

og ture. Der blev talt livligt ved

kaffebordet torsdag eftermiddag,

hvor syv familier var samlet.

»Generelt har pro gram‑

met det helt perfekte indhold

af mange forskellige aktiviteter,

men det bedste er, at man kan

deltage i det omfang, man har lyst

til,« fortæller Jannik fra Horsens,

der var en af deltagerne.

20.12., hvis du vil være sikker på,

at bidraget bliver registreret.

Skatteregler

Fradraget på 14.500 kr. gælder

for hver person i husstanden, og

bidragene kan inden for denne

ramme fordeles til flere foreninger.

Der er ikke noget krav om, hvordan

gaverne skal indbetales. Månedlige

bidrag er også fradragsberettigede.

Kontingent kan ikke indberettes

som en gave. Læs mere på SKAT.dk,

søg på »Gaver til foreninger«.

Kontingenttakster for 2013

Personligt medlemskab 265 kr.

Familiemedlemskab 400 kr.


For første gang er det nu lykkedes danske forskere at

sætte en helt konkret pris på, hvad en sclerosepatient

egentlig koster rent samfundsøkonomisk på årsbasis,

nemlig 108.584 kroner.

Beløbet indeholder både såkaldte direkte og

indirekte omkostninger og udgifter. Direkte omkostninger

er de sundhedsrelaterede omkostninger. Altså omkost‑

ninger relateret til diagnostik, behandling og opfølgning

af patienterne og omkostninger som for eksempel kiro‑

praktik og fysioterapi. De indirekte udgifter er relateret til

tab af arbejdsmarkedsindkomst, det vil sige, at man ikke

kan opretholde sin arbejdsevne og derved udløser udgifter

til pension og overførselsindkomster.

»Begge dele vejer tungt ved sclerose. De direkte

omkostninger er store, fordi de immunmodulerende

behandlinger er dyre. Men den virkelig tunge post er de

indirekte omkostninger, fordi sygdommen for langt de

flestes vedkommende rammer i de erhvervsaktive år,«

siger Poul Jennum, professor i neurologi på Glostrup

Hospital. Han har lavet den sundhedsøkonomiske analyse i

samarbejde med sine kolleger Jette Frederiksen, professor

i synsnervebetændelse og sclerose, Benedikte Wanscher,

ph.d. i sclerose samt sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra

Dansk Sygehus Institut.

En af de dyreste sygdomme

Undersøgelsen, der er en af de mest præcise og unikke

af sin slags nogensinde, har kunnet lade sig gøre at lave,

fordi vi i Danmark har en lang række registre. Det betyder,

at forskerne har kunnet sammenkøre en masse oplys‑

ninger og sammenligne udfaldet med en kontrolgruppe

6

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Sclerose

koster dyrt

der burde lægges langt flere ressourcer i forskning af sclerose og på

kvalitetsudvikling af patientbehandling. det mener forskere, der har

undersøgt, hvad det egentlig koster at være sclerosepatient

af baggrundsbefolkningen. Forskerne har sammenholdt

omkostninger og udgifter for 10.849 sclerosepatienter

fra årene 1998‑2006 med 43.396 kontrolpersoner fra

baggrundsbefolkningen, der blev matchet på køn, alder og

social profil. Det viste sig, at en kontrolperson på årsbasis

koster samfundet 8.664 kroner. Altså 99.920 kroner mindre

om året.

Poul Jennum har også undersøgt andre neurolo‑

giske sygdomme og kan konstatere, at sclerose er en af de

dyreste.

»Sygdomme, der rammer sent i livet som

Parkinson og demens, medfører på trods af deres alvor

mindre tab af erhvervsevne i forhold til sclerose. Ved

sclerose ser vi mange tabte arbejdsår, og det er derfor

en af de dyreste hjernesygdomme per patient, vi kender,«

siger Poul Jennum.

En sygdom som kræft kan meget vel også ramme i

de erhvervsaktive år. Men her påvirkes man som regel i en

periode og kommer oftest tilbage på arbejdsmarkedet. Det

sker ikke ved sclerose.

Berøres tidligt

Mennesker med sclerose berøres faktisk allerede otte år

før de reelt står med diagnosen.

»Mange går og småskranter inden. De har

uspecifikke symptomer som svimmelhed og træthed,

som påvirker deres arbejdsevne. Den typiske patient er

en kvinde i 30‑40 års alderen som måske i stedet for at

arbejde 37 timer går på nedsat tid. Børnene bruges som

dække, men i virkeligheden er det fordi, mor ikke kan klare

det,« forklarer Jette Frederiksen.


Det koster dyrt for familien, for den dag kvinden

så overgår i et fleksjob, beregnes det ud fra en nedsat

arbejdstid i stedet for ud fra en fuld arbejdsuge.

Udover sclerose har forskerne også undersøgt

omkostningerne for personer med synsnervebetændelse.

Det er interessant, fordi tyve procent af alle sclerosepatienter

starter med at få synsnervebetændelse. Og den sygdoms‑

gruppe var også berørt allerede otte år før deres diagnose.

»Det underbygger, at sclerosepatienter berøres i de

allertidligste stadier,« konkluderer Jette Frederiksen.

Større fokus på sclerose

Resultaterne af undersøgelsen betyder, at der burdes

kanaliseres langt flere offentlige penge til sclerose, mener

forskerne.

»Der er et kæmpe videnshul omkring byrden af

neurologiske sygdomme. Vi har nu dokumenteret, at de er

rystende dyre, og sclerose er en af de dyreste. Det betyder

noget samfundsøkonomisk. Derfor er vi nødt til at sætte

mere fokus på det,« siger Poul Jennum.

Mange dygtige forskere sidder og bruger meget tid

og dermed penge på at indhente penge fra forsknings‑

fonde og forskellige andre steder. Med varierende held.

»Når vi kigger på den om kostning, der er ved

sygdommen og sammenholder den med den økonomi,

der afsættes indenfor området til forskning og forebyg‑

gelse, så er der en meget stor skævvridning. Set ud fra

den samfundsøkonomiske byrde, så er sclerose jo fuldt ud

»konkurrencedygtig« med hjertesygdomme og kræftsyg‑

domme, som der er et helt andet fokus på,« siger Jette

Frederiksen.Hos Scleroseforeningen byder direktør Mette

Bryde Lind tanken om mere forskning og mere fokus

velkommen.

108.584

kRoNER ER DEN RENt

sAMfUNDsøkoNoMiskE PRis

På EN sClERosEPAtiENt

På åRsBAsis

»Denne undersøgelse er meget relevant i en tid,

hvor de samfundsøkonomiske ressourcer er til politisk

debat. Den dokumenterer, hvor vigtigt det er, at der

forskes i sclerose, og at der er fokus på området.

Undersøgelsen er et lille hjørne af det socio‑

økonomiske felt, og den viser, at det er helt centralt, at

mennesker med sclerose sikres den rette behandling

og hjælp til for eksempel at blive længere på arbejdsmar‑

kedet, fordi det er en sygdom, der rammer tidligt i livet,

og fordi den er kronisk og progredierende,« siger hun.

Tema om kost

skaber debat

Det seneste nummer af MagaSinet fokuserede på

kost. Og det har skabt debat. Debatten lever videre på

www.scleroseforeningen.dk/kost

Her skriver forfatter Anne-Kirsten Brønserud

blandt andet:

» Det er glædeligt, at Scleroseforeningens

medlemsblad Magasinet nu har opfanget og

reageret på medlemmernes voksende interesse

for kost ved at bringe en artikelserie om

»Kost & MS«. Dog føler jeg mig forpligtet til at

kommentere nogle enkelte punkter. Læserne

mødes først af denne overskrift: »Ingen videnskabelige

beviser for kostens effekt«.«

og læge Gunda R. Jensen skriver blandt andet:

» Skal jeg smide mine uldsokker ud, fordi det

ikke er videnskabeligt bevist, at de varmer?

Så kan jeg købe nogle nye sokker, hvor det

er videnskabeligt bevist, at kunststoffibrene

varmer og samtidig er det videnskabeligt bevist,

at materialet ånder – næsten så godt som ægte

uld, der er helt uvidenskabelig.«

Og sundhedsudvalget i Scleroseforeningen skriver

med på debatten.

Du kan også skrive med på debatten.

Find debatindlæg og skriv med her:

www.scleroseforeningen.dk/kost


årSmøder 2013

HOVEDSTADEN:

Nordsjælland Vest

Torsdag d. 7/2‑2013 kl. 18‑21

Elværket, Ved Kirken 6,

3600 Frederikssund

Nordsjælland Øst

Torsdag d. 21/2‑2013 kl. 18

Lindehuset, Jernbanegade

28 b, 3480 Fredensborg

Frederiksberg & København

Torsdag d. 24/1‑2013 kl. 18‑21

Cafeen i Scleroseforeningen

Mosedalvej 15, 2500 Valby

Storkøbenhavn Nord

Tirsdag d. 29/1‑2013

kl. 18.30 – 21.00

Administrationscentret i Birkerød

Stationsvej 36, 3460 Birkerød

Storkøbenhavn Syd

Torsdag d.21/3‑2013 kl. 19

Kulturhuset Brønden lokale 3 .

Brøndby Strand Centrum 60,

2660 Brøndby strand.

(Indkørsel fra Brøndbyvester

Boulevard)

Storkøbenhavn Vest

Onsdag d. 6/2‑2013 kl. 19 – 21

Taastrup Kulturcenter, Poppel

Alle 12, 2630 Taastrup

Dragør & Tårnby

Mandag d. 18/3‑2013 kl. 18‑21

Skelgårdskirken, Sindingvej 9,

2770 Kastrup. (Parkering og

indgang ved Vestamager Centret)

Bornholm

Tirsdag d. 19/3‑2013 kl. 18‑21

Aakirkeby Hallerne,

3720 Aakirkeby

SjæLLAND:

Holbæk, Kalundborg og

Odsherred – Nyt navn pr. 1/1-13

Nordvestsjælland.

Tirsdag d. 5 februar kl. 18.00

Vig Forsamlingshus,

Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig

Ringsted og Lejre

Onsdag d. 6 februar kl. 17.00

Ringsted Kongrescenter,

Nørretorv 22, 4100 Ringsted

Guldborgsund og Lolland

Tirsdag d. 19 februar kl. 19

Bangs Have Centret, Bangs Have

Parken 11, 4930 Maribo

8

Faxe og Stevns

Torsdag d. 21 februar kl. 18

Plejecenter Stevnshøj, Stevns‑

højvej 50, 4660 St. Heddinge

Greve og Solrød

Torsdag d. 7 marts kl. 18

Greve Borgerhus, Greveager 9,

2670 Greve

Køge og Roskilde

Mandag d. 11 marts kl. 19

Frivilligcenter Roskildes møde‑

lokaler på Frederiksborgvej 2,

4000 Roskilde.

Næstved og Vordingborg

Tirsdag d. 21 marts kl. 16.30

Birkebjergcenteret, Birkebjerg

Allé 9, 4700 Næstved.

Slagelse og Sorø

Tirsdag d. 5 marts kl. 19 – 21.15

Slagelse bibliotek,

Stenstuegade 3, 4220 Slagelse

NORDjyLLAND:

Aalborg-jammerbugt

28.2. kl. 18.00

Trekanten, Sebbersundvej 2,

Aalborg øst

Himmerland

21.2. kl. 19.00

Aars aktivitetscenter,

Bymidten 15, Aars

Thisted-Mors

7.3. kl. 17.30

Hotel Vildsund Strand, ved

stranden 2, Thisted

Frederikshavn – Læsø

25.3. kl. 19.30

Dagcenteret Ingeborgvej,

Frederikshavn

Hjørring-Brønderslev

5.3. kl. 18.00

Idrætscenter Vendsyssel,

Stadionvej 17, 9760 Vrå.

MiDTjyLLAND:

Favrskov Kommune

Tirsdag d. 19. februar

kl. 18.30 – 20.30

Favrskov sundhedscenter (den

store sal) Hovvej 76, 8370 Hadsten

Hedensted Kommune

Tirsdag d. 19. marts kl. 18.00

Barrit kulturhus

Kirkebro 4 A, 7150 Barrit

VÆR OPMÆRKSOM PÅ:

– flere lokalafdelinger tilbyder spisning, men kun hvis man tilmelder sig

– flere steder er der foredrag m.m. udover den obligatoriske dagsorden

Herning Kommune

Torsdag d. 7. marts kl. 18.00

Hammerum Hallen

Palle Fløesvej 28, Hammerum

7400 Herning

Holstebro, Lemvig og Struer

kommuner

Onsdag d. 27. februar

kl. 18.00 – 21.30

Laden, Brogårdsvej 4,

7500 Holstebro

Horsens Kommune

Torsdag d. 28. februar kl.18.30

Sønderbro kulturhus,

Kulturcafeen, Lindvigsvej 4,

8700 Horsens

ikast- Brande Kommune

Onsdag d. 20. februar kl. 18.00

Frisenborgcentret

Frisenborgparken 26, Ikast

Norddjurs og Syddjurs

kommuner

Tirsdag d. 19. marts kl. 18.00

Dronningens ferieby

Kystvejen, 8500 Grenå

Odder og Samsø Kommuner

Tirsdag d. 12. marts kl. 19.00

Cafeen på ålykkecentret

ålykkecentret 5, 8300 Odder

Randers Kommune

Torsdag d. 21. marts kl. 17.30

Hos Annemarie, Messingvej 74,

8940 Randers sv.

Ringkøbing - Skjern Kommune

Torsdag d. 21. februar kl. 18.00

Medborgerhuset i Ringkøbing

Brogårdsvej 2, Ringkøbing

Silkeborg Kommune

Onsdag d. 13. marts kl. 18.30

Rosengårdscentret

Tulipanvej 12, 8600 Silkeborg

Skanderborg Kommune

Skive og Viborg kommuner

Torsdag d. 14. marts kl. 19.00

Aktivitetscentret, Ny Skivehus

Odgårdsvej 15A, 7800 Skive

Viborg kommune

Tirsdag d. 26. februar kl. 18.30

Regionshospitalet Viborg

Lokale 21, Heibergs Alle 4

8800 Viborg

Århus Kommune

Tirsdag d. 5. marts

kl. 18.00 – 21.00

SyDDANMARK:

Vejle

5. februar kl. 18.00

Mølholm Sognehus, Niels

Skousvej 13 A, 7100 Vejle

Sønderborg

19. februar kl. 18.30

Knøs Gård, Vestervej 1‑3,

6470 Sydals

Fredericia og Kolding

21. februar kl. 18.00

Munkesdam, Tøndervej 102,

6000 Kolding

Sydfyn

25. februar kl. 18.00

Multihuset, Gl. Skårupvej 3,

5700 Svendborg

Sønderjylland

27. februar kl. 18.00

Møllemærsk, Møllemærsk 24,

6200 Aabenraa

Vestfyn

5. marts kl. 18.30

Ældrecenter Fænøsund,

Vestre Hougvej 70

5500 Middelfart

Varde

6. marts kl. 18.00

Frivillighuset Varde,

Storegade 25, 6800 Varde

Nordfyn

12. marts kl. 18.30

Bolbro Ældrecenter,

Stadionvej 50, 5200 Odense

Midtfyn

13. marts kl. 18.00

Tingager Ældrecenter,

Østre Ringvej 7‑9, 5750 Ringe

Vejen

18. marts kl. 18.00

Esbjerg og Fanø

20. marts kl. 18.00

Esbjerg hovedbibliotek

Storm P salen, Nørregade 19

6700 Esbjerg

Billund

20. marts kl. 19.00

Lindegården, Lindevej 1,

7190 Billund

KIG PÅ DEN LOKALE

HJEMMESIDE ELLER KONTAKT

FORMANDEN FOR YDERLIGERE

INFORMATION OG TILMELDING


Forsker og udvikler

behandlinger til

Multipel Sclerose

www.genzyme.dk 9

Nordic 49.08.12 DK


For dig som

lever med

MS-magasinet henvender sig til dig, der har MS eller

har nogen med MS i din omgangskreds.

Bestil et gratis MS Magasin på

www.multipelsklerose.dk

På www.multipelsklerose.dk fi nder du mange informationer og

fakta om MS, reportager om andre mennesker med MS samt

interview med MS specialister. Du kan også stille et spørgsmål

til MS eksperten og følge bloggernes hverdag på MS-Bloggen.

Nr 2 | 2012

FORSKNING OG BEHANDLING

Myter og fakta

om at følge sin behandling

FAKTA OM MS

Hvorfor tager det

tid at stille en diagnose?

www.multipelsklerose.dk

Eventyr på

elknallert for

at mindske

fordomme

Pia-Nina skaber positiv

opmærksomhed

Hvilke rettigheder har jeg?

Spørgsmål og svar om ens

rettigheder som MS-patient

Flexbrace

Effektiv hjælp ved dropfod

En lille flexibel ankel og dropfodsskinne, til daglig brug

®

Flexbrace ® fremstilles i forskellige materialer, alt

efter dit individuelle behov. Nyhed: Vi bruger nu et

nyt superlet og stærkt materiale Ortodexin ®

Du kan afprøve den patenterede Flexbrace ® skinne

og sammenligne den med andre skinner uden

forpligtelse. Flexbrace ® skinnen fremstilles ud fra en

afstøbning af din fod, der gør at skinnen får en unik

pasform og funktion.

Det unikke ved Flexbrace ® :

Den er meget fleksibel og støtter din gang naturligt

Den styrer og løfter din fod i ankelledet, på en

biomekanisk korrekt måde

Skinnen er en meget lille dropfodsskinne, hvilket

gør at du i de fleste tilfælde, kan bruge de fleste

standard skotyper.

Flexbrace ® fremstilles også til decideret

bade- og strandskinne.

Flexbrace ® er meget velegnet til børn med

dropfod, den pascificerer ikke ankelledet.

Vi kommer rundt i hele Danmark, hjemmebesøg

efter aftale.

Se udsendelsen fra ”Lægens bord“

på www.flexbrace.dk

Motivation sætter livet i bevægelse

Hvad er motivation, og hvordan

kan man øge den?

side 6 side 22

Efter serviceloven kan der søges tilskud til dropfodskinner.

Der bevilges normalt tilskud til dropfodsskinner

fra kommunerne.

Du er velkommen til at kontakte os i dag,

for at afprøve "et lille mirakel"

Flexbrace ® Danmark

Amagerfælledvej 56 A · 2300 København S · Tlf: 46 32 15 61 · Fax:46 32 15 71

Mobil: 31 22 86 94 · Info@flexbrace.dk

www.flexbrace.dk

For dig som lever med sklerose

Other-DEN-30092


Læs alle historierne på scleroseforeningen.dk

dansk støttet forskning giver håb for patienter med

progressiv sclerose

Der er endnu en gang positivt nyt til

patienter med progressiv sclerose.

Professor Lars Fugger fra Oxford

Universitet har set gode resultater

med et allerede kendt lægemiddel.

Forskningen har blandt andet været

støttet af Scleroseforeningens 25

øre‑kampagne.

Patienter med progressiv

sclerose har længe været en overset

EU-parlamentet støtter sclerosesagen

Nye brochurer fra Scleroseforeningen

Scleroseforeningen har lavet om på sine brochurer.

Formatet er nyt, billederne er nye og teksten er ny.

De to første brochurer er: »Sclerose kort fortalt«

og »Tæt på et menneske med

sclerose«

De kan bestilles på

scleroseforeningen.dk/

pjecer

Nyheder til dig

– hver dag!

gruppe, men interessen for feltet

er begyndt at vokse, at flere og flere

positive forskningsresultater på

området tikker ind. Denne gang er det

den danske professor Lars Fugger,

der leder en international forsker‑

gruppe på Oxford Universitet, der kan

rapportere nyheder på området.

Læs hele historien på

scleroseforeningen.dk/fugger

Et flertal af Europa‑parlamentarikerne har vedtaget en erklæring, som

opfordrer EU's medlemslande til at øge samarbejdet om scleroseforskning,

et internationalt sclerose‑register og lige behandling for alle europæiske

sclerosepatienter.

Læs hele historien på scleroseforeningen.dk/eu

20 nyheder hver måned. Besøg scleroseforeningen.dk

På Scleroseforeningens hjemmeside

kan du læse ca. 20 nyheder hver eneste

måned. fik du læst de her?

»Mange tak, Anders Matthesen«

Da Jesper Mosbæk som 28‑årig

fik diagnosen sclerose, sank han

ned i selvmedlidenhed, bitterhed og

depression. Et stand‑up show med

Anders Matthesen i 2003 ændrede

hans syn på tilværelsen, han fik ryddet

op og prioriteret i livet. I oktober var

Jesper tilbage som publikum – denne

gang ved Anders Matthesens nye

show, hvor han fik lov at møde Anders

Matthesen efter showet.

Læs hele historien på

scleroseforeningen.dk/matthesen

11


nye

Scleroseforeningens

ledelse

Scleroseforeningen har fået to

næstformænd. Efter at have ændret

foreningens vedtægter valgte de dele‑

gerede Jette Bay til politisk næst‑

formand, mens Jens Holst valgtes

til organisatorisk næstformand. Det

skete ved foreningens delegeretfor‑

samling i Grenaa 17. og 18. november.

De to nye næstformænd afløser Ulla

Wæber, som hidtil har været eneste

næstformand. Hun ønskede ikke at

genopstille.

Vedtægtsændringerne skete

på baggrund af et omfattende arbejde

med at evaluere foreningens struktur

og organisation. En anden ændring

betød, at de delegerede skulle vælge

formænd til de faste udvalg. Tidligere

har udvalgene selv konstitueret sig.

Udvalgsformændene er nu Susanne

D. Nyegaard, Sundhedspolitisk

udvalg, Tharben Hansen, Info‑ og

PR‑udvalget, Jacob Monies, Social‑

og handicappolitisk udvalg, Jan

Deebmann, Netværksudvalget, og

Finn Sellebjerg, Forskningsudvalget.

Ud over formandskabet med

den genvalgte Christian L. Barden‑

fleth og de to nye næstformænd,

består Hovedbestyrelsen

herefter af de fem

udvalgsformænd,

Rene Guldbrand, som

repræsenterer de unge

i ATTAK, samt fem

regionsrepræsentanter,

nemlig Eva Brokholm,

12

for anden gang uddeltes

også foreningens frivi lig -

pris, som gik til Me te

Cadovius, Havdrup

delegeretmøde i Scleroseforeningen betyder

en række ændringer i orga nisationen

Region Syddanmark, Eddie Sørensen,

Region Midt, Poul‑Erik Mogensen,

Region Nord, Irene Jensen, Region

Sjælland, og Hans Oliver Højgaard,

Region Hovedstaden.

Prisuddeling til de frivillige

Ved delegeretmødet i Dronningens

Ferieby blev tre lokalafdelinger

hædret for gode initiativer i det lokale

arbejde. Der var en check på 10.000

kroner samt en stor buket blomster

til de tre formænd.

Eva Brokholm, formand for

Kolding‑Fredericia, og Else Harboe,

Brønderslev‑Hjørring, fik begge

initiativprisen med hjem til deres

lokalafdelinger som en påskønnelse

for det store arbejde, der udføres for

at skabe spændende arrangementer

i afdelingen. Laila Rohde Mortensen,

formand for lokalafdelingen Fredens ‑

borg, Gribskov, Helsingør og Hillerød,

fik initiativprisen for at have skabt

lokalt samarbejde med den kreds af

mennesker, som til sommer arran‑

gerer cykelturen Helsingør‑Paris. I

kraft af samarbejdet vil overskuddet

tilfalde Scleroseforeningen. Ideen

er at gøre cykelarrangementet til et

årligt tilbagevendende arrangement,

men med forskellige målbyer.

For anden gang uddeltes

også foreningens frivilligpris, som

gik til Mette Cadovius, Havdrup.

de nye udvalg

De delegerede i Grenaa brugte

stemmesedlerne flittigt. Der var

kampvalg til tre af de faste udvalg.

Udvalgene består af fire medlemmer,

som vælges på delegeretmødet.

De fire foreslår herefter ekstra

medlemmer, der hensigtsmæssigt

Je te Bay er ny politisk næstformand,

og er Jens Holst ny

organisatorisk næstformand

kan supplere udvalget og som Hoved‑

bestyrelsen godkender.

Valgene til de fire udvalg

endte således

Sundhedspolitisk udvalg:

Susanne D. Nyegaard (formand),

Malene Kappen Krüger, Silja Harboe

og Bente Fogh.

Social- og handicappolitisk udvalg:

Jacob Monies (formand), Poul‑Erik

Mogensen, Lisbeth Hansen og Vivi

Bjørnmose.

Netværksudvalget:

Jan Deebmann (formand), Gitte

Drejer, Elsebeth Holm Pedersen

og Eddie Sørensen.

info- og PR-udvalget:

Tharben Hansen (formand), Katrine

Waldorff, Angela Brink og Nina D.

Nyegaard.


Teva har udviklet ”Min MS” App til smartphones. ”Min MS” kan hjælpe dig

til at få styr på dine daglige injektioner. Du kan få udleveret information om

”Min MS” samt adgangskode hos din MS-sygeplejerske på din lokale klinik.

live

your

life

TEVA DENMARK A/S

PARALLELVEJ 12 2800 KGS. LYNGBY

TELEFON: 44 98 55 11

MAIL: neuroscience.denmark@tevapharm.dk

13


Ferie uden forhindringer…

Dronningens Ferieby’s 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af

Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet så det letter

opholdet for hele familien. Feriehusene danner de perfekte rammer for

ferien med mange aktivitetsmuligheder for børn og voksne. I bor tæt

på skov og by – lige ved en af Danmarks bedste badestrande og i et

charmerende område med masser af oplevelser og aktivitetstilbud.

For børn og voksne

Lør-lør uge 27-32

Ferieuger for familier, hvor børn og voksne holder aktiv ferie med seje

aktiviteter i den attraktive natur.

Temaer: Med krop og sjæl i højsædet (uge 27 og 32). Fokus på strand

og vand (uge 28 og 30). I eventyret og fantasiens verden (uge 29 og 31).

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 6.769,- / 3.385,-*

Påskeferie

23. - 30. marts

En hyggelig uge krydret med leg, skæg og ballade, med både traditionelle

påskeaktiviteter og nye spændende indslag. For børnefamilier eller

bedsteforældre med børnebørn.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 3.780,- / 1.890,-*

Kontakt os

Ring på telefon 87 58 36 50 efter udførlige

programmer for de enkelte perioder eller se mere på

www.dronningensferieby.dk

Priser 2013

Sæson Periode 1. nat Flg. døgn Ugeferie

For voksne

“Sommerhøjskole” uge 25

Ydersæson: Uge 1-12+14-17+41+43-52 Kr. 985,- Kr. 330,- Kr. 2.870,- / 1.435,-*

Lavsæson: Uge 13+18-21+39-40+42 Kr. 985,- Kr. 470,- Kr. 3.780,- / 1.890,-*

Mellemsæson: Uge 22-26+34-38 Kr. 985,- Kr. 740,- Kr. 5.390,- / 2.695,-*

Højsæson: Uge 27-33 - - Kr. 6.769,- / 3.385,-*

Ugeferie

året rundt – lørdag til lørdag.

Pris fra kr. 2.870,- / 1.435,-*

Miniferie

i ydersæsonen – mandag til torsdag eller

torsdag til søndag. Pris kr. 1.512,- / 756,-*

Kunst, bondeliv og møller! Med smukke Djursland som base supplerer og

udfordrer vi hinandens viden ved besøg og foredrag. Derudover holder vi

traditionerne i hævd, bl.a. med vores store sunde morgenbord, solskins øl

på badebroen og hyggemiddag med gode vine.

Pris pr. hus pr. uge op til 5 personer kr. 5.390,- / 2.695,-*

*) 1/2 pris for medlemmer som har sclerose

Medlemmer af Scleroseforeningen, som har MS, kan få et legat til

uge- og miniferieophold i Feriebyen.

Legatet er ikke afhængig af indtægts- og formueforhold og

dækker halvdelen af prisen for et hus på det tidspunkt af året ferien

afholdes. En af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

NB! Feriebylegatet gives indtil legatbevillingens maksimum er nået.

Vent derfor ikke for længe med at bestille din ferie!

Generelt

Dronningens Ferieby · Kystvej

Enkeltovernatninger

8500 Grenaa · Telefon 87 58 36 50

www.dronningensferieby.dk

Priserne er angivet pr. hus op til 5 personer.

Energiforbrug betales efter måler.

Ring og hør nærmere om muligheder for

hjælpemidler, spisning, lokaleleje, specialtilbud

og arrangementer.

i yder-, lav- og mellem sæsonerne er der mulighed

for enkeltover natning/flg. døgn. Pris fra kr. 330,-


UNIKKE tIlbUd

For medlemmer med sclerose og pårørende

FERIEFUNd

dECEMbER - MARtS

5 feriedage for 745,- pr. hus!

Ekstraordinært tilbud til medlemmer med sclerose.

Riv fem dage ud af kalenderen og nyd livet i Dronningens Ferieby

også uden for sæsonen. Der er mange muligheder for en indholdsrig

ferie: Besøg f.eks. Kattegatcentret * ) , Museum Østjylland, Glasmuseet

Ebeltoft, Fregatten Jylland * ) , Graceland Randers eller Aros Aarhus

Kunstmuseum. Hurtig booking tilrådes!

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 745,-**)

Forlæng opholdet til lørdag + kr. 150,-**)

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Prisen er pr. hus op til 5 personer fra mandag til fredag i ugerne 48-

51 + uge 1-12, 2013.

Energiforbrug betales efter måler. Slutrengøring kr. 325,-

* ) Ikke åbent alle uger.

**) Pris efter feriebylegat.

Weekendophold

15. - 17. marts + 27. - 29. sep.

Forkæl jer selv og nyd naturen og hinanden. Kaffe/kage ved

ankomst, 2 retters menu og kaffe fredag aften. Morgenbuffet

lørdag og søndag. 3 retters menu, kaffe og underholdning

lørdag aften.

Pris pr. person v/2 pers. i ét hus kr. 1.575,- / 788,-*

Pris pr. ekstra person i huset kr. 995,- / 498,-*

Ferie uden forhindringer…

Kunstner for en uge

Uge 4, lør-lør 19/1 - 26/1 2013.

Har du lyst til at finde eller udvikle din kreative side – så kom og vær

med her hos os i Dronningens Ferieby. Tag et billede med dig eller få

masser af inspiration her – så ”poparter” vi det i bedste Andy Warhol

stil. Du bliver overrasket over, hvad du kan lave på kort tid.

Pop Art er en retning inden for moderne kunst, som opstod i USA i

50`erne. Meget kendt er Andy Warhol’s portræt af Marilyn Monroe.

Pris pr. hus op til 5 personer kr. 1.435,- **)

inkl. deltagelse i temaprogram for én person

Det med småt: Én af deltagerne på ferieopholdet skal have sclerose.

Merpris pr. ekstra deltager i temaprogram: 995 kr.

Ophold er inkl. hus, undervisning, og nogle måltider, excl. materialer.

**) Pris efter feriebylegat.


16

HJEMMESIDE - ALT OM SCLEROSE

På www.sclerosebehandling.nu finder du information om multipel sclerose, interferonbehandling,

selv-injektion, kost og meget mere.

Du kan søge råd og vejledning om livet med multipel sclerose, ligesom dine nærmeste kan læse om

hvordan sygdommen påvirker din dagligdag.

Klik ind på www.sclerosebehandling.nu

og www.rebismart.dk og få mere at vide

320101 Sclrosebehandling annonce 186x128.indd 1 26-03-2012 14:13:23

Vi er din samarbejdspartner

Revision og rådgivning er vores speciale

Gribskovvej 2 2100 København Ø Tlf. 39 16 76 00

- et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

REVISIONSPARTNERSELSKAB

www.beierholm.dk

Fordi livets udfordringer

klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør

Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag dig

Vi står til rådighed med:

• Støtte, Råd & Vejledning

• Vikardækning

• Løn & Regnskab

• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)

• Formidling og rekruttering af hjælpere

• Døgnåbent ved akut opståede situationer

• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000

Ønsker du et uforpligtende møde

står vi naturligvis altid til rådighed.

PP

Handicapservice ApS

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00


KØB DE SIDSTE

JULEGAVER

ELLER START DIT NYTÅRSFORTSÆT MED EN

NY KOGEBOG

til mennesker med sklerose og

alle andre, der har lyst til at blive

inspireret til en sundere livsstil. Bogen er skrevet af Lisbet og

Kasper. Kasper fik sklerose som 19 årig og en livsstilsomlægning

blev vejen frem.

Over 80 inspirerende opskrifter på hverdagsmad fra supper til

salater. Gennemillustreret med lækre fotos. Bogen indledes med

Lisbet og Kaspers historie og deres råd til at tackle MS på en

appetitlig måde. Lakeret omslag / 148 sider.

Overskuddet fra salget

går til forskning.

Pris: 249 kr.

ekskl. fragt og

ekspedition

Bestil på www.scleroseforeningen.dk/shop

Find også andre julegaver: smykker, brugskunst, bøger, tasker m.m.

Alle ordrer behandles inden for 3-5 dage. Varer købt i december kan byttes frem til d. 15. 01.2013,

eller pengene kan føres retur til køberen. Der udsendes ikke varer fra d. 20.12.2012 til d. 07.01.2013

17


tema

FySISK

TræNINg

og sclerose

På de næste ni sider kan du blive klogere på

konventionel fysisk træning og sclerose. noget

virker for nogen og ikke for andre. mød en masse

mennesker med sclerose og hør, hvad fysisk

træning betyder for dem – og mød endnu

flere på scleroseforeningen.dk

Træning giver styrke

– på flere måder

der var en gang, man mente, det

var dårligt for sclerosepatienter at

træne og dyrke motion, men i dag

er opfattelsen modsat. det er dog

vigtigt at lytte til sin krop og sine

lyster, siger idrætsfysiolog, Ulrik

dalgas

AF LOUISE WENdT JENSEN

18

Læs mere

om fysisk træning og sclerose og

mød flere mennesker med sclerose,

der træner på forskellige måder på:

www.scleroseforeningen.dk/

traening

I mange år frarådede man faktisk mennesker med

sclerose at dyrke konventionel fysisk træning, fordi opfat‑

telsen var, at træning kunne forværre sygdommen. Men i

dag har man den stik modsatte opfattelse.

»Gennem de sidste 15 år er der kommet rigtigt

mange undersøgelser inden for det her felt, og nu ved vi, at

mennesker med sclerose faktisk får det bedre af at træne.

De føler selv, at de bliver mindre trætte efter et stykke

tid, men målinger viser også, at deres styrkeniveau bliver

bedre efter visse former for træning,« siger Ulrik Dalgas,

der er specialiseret i træning for mennesker med sclerose

og idrætsfysiolog på Institut for Folkesundhed på Aarhus

Universitet.

Grunden til, at man tidligere troede, at fysisk

træning kunne være skadeligt, er, at mange kan opleve

symptomforværringer, når de træner, som for eksempel

synsforstyrrelser, balanceproblemer og nedsat styrke.

I dag ved man imidlertid, at den slags symptomfor‑

værrelser er forbigående og ikke skadelige.


»Undersøgelser viser, at symptomforværrelser

forsvinder cirka en halv time efter endt træning. Det er

altså et midlertidigt fænomen, og meget tyder samtidig på,

at symptomforværrelserne aftager, når man har vænnet

sig til at træne, og i takt med at man kommer i bedre form.

Det er altså ikke noget, der på nogen måde er farligt,«

siger Ulrik Dalgas.

Mange fordele

Til gengæld er der mange fordele ved at træne og styrke

sin fysik som sclerosepatient. Det hjælper til at dæmpe

spasticiteten hos mange, styrker gangfunktionen, evnen til

at komme op fra en stol og bestige trapper. Og så er der de

generelle helbredsfordele ved at bedre sin fysik.

»Motion har en positiv effekt på livsstilssygdomme

som diabetes og hjerte/karsygdomme, og det er så

sandelig også interessant for mennesker med sclerose,«

siger Ulrik Dalgas.

Overordnet set mener man altså nu, at fysisk

træning er godt for alle. Men som med alt andet er det

sådan, at træning er mest optimal, hvis den skræddersys

til den enkelte, siger Ulrik Dalgas.

»Man kan sagtens komme til at lave noget træning,

som skader mere, end det gavner. Men langt de fleste kan

lave noget, som vil gavne. I øjeblikket er vi ved at lave en

undersøgelse på Sclerosehospitalet i Ry, hvor vi træner

nogle af de allerhårdest ramte sclerosepatienter for at se,

om de også har glæde af træning. For selv hos den gruppe

tyder det på, at der er et træningspotentiale, der kan

udnyttes,« siger Ulrik Dalgas.

Hans råd er, at man som sclerosepatient allierer

sig med en fysioterapeut, hvis man har svært ved at

komme i gang med at træne og finde den mest optimale

træningsform. Helst en fysioterapeut, der har kendskab til

sclerose. De vil som regel også gerne tage med ned i et

træningscenter, hvis det er den form for træning, man vil i

gang med.

»Instruktører i et fitnesscenter laver generelle

programmer til raske mennesker, men har ikke en

særlig viden om at tilpasse træningen til folk med særlige

problemer,« siger Ulrik Dalgas.

For eksempel har en del mennesker med sclerose

svært ved at komme af med varme og kan blive overop‑

hedede, når de træner. Her vil en fysioterapeut kunne

hjælpe med tips og råd om, hvordan det kan afhjælpes,

og hvilken træningsform, der i så fald er mest optimal.

drop præstationsræset

Ulrik Dalgas understreger, at fysisk træning ikke kun er

noget, der foregår i et motionscenter. Det vigtigste er, at

man finder på noget at lave, som man finder motiverende.

»Hvis man synes, det er sjovere at gå til håndbold

eller tage en tur i skoven, så er det også fint. Det vigtigste

er, at man lever et aktivt liv, og at man ikke afskærer sig

fra at røre sig, fordi man ikke bryder sig om at komme i et

træningscenter, og synes det er dødssygt at styrketræne.

Træning er jo en vane, man helst skal opretholde hele livet,

så man skal synes, det er sjovt at røre sig.«

Derfor er der heller ikke nogen, der siger, at man

behøver dyrke ekstreme sportsgrene eller udfordringer.

»For nogen er det en fantastisk udfordring, og er

man velfungerende, kan man godt sætte sig ambitiøse

mål. Men for langt de fleste – uanset om man har sclerose

eller ej – er det en alt for voldsom belastning med for

eksempel daglige maratonløb, så den kategori af udfor‑

dringer vil jeg som idrætsfysiolog ikke råde nogen til at give

sig i kast med og slet ikke sclerosepatienter,« siger Ulrik

Dalgas.

Pres dig selv

Det betyder dog ikke, at man ikke skal presse sig selv.

For kroppen tilpasser sig træningen, så selvom man

starter stille og roligt, kan man sagtens bygge på og blive

stærkere og stærkere hele tiden.

»Vi har for eksempel haft en kvinde med i en under‑

søgelse, som i årevis havde løftet 50 kilo i en benøvelse.

Næsten hver gang hun trænede, lagde vi en lille smule

ekstra vægt på, og efter tolv uger løftede hun 150 kilo. Så

det kan godt være, at man kun kan holde til at træne i fem

til ti minutter i begyndelsen, men bliver man ved og øger

med få minutter hele tiden, kan man lige pludselig træne i

en halv time. Det kræver dog, at man udfordrer og presser

sig selv lidt hele tiden, uanset hvordan ens niveau er til at

starte med,« siger Ulrik Dalgas, der understreger, at man

under ingen omstændigheder kan træne sig ud af sin

sclerose.

»Men de fleste kan formentligt få et bedre syg ‑

doms forløb og en bedre hverdag. Vi kender ikke rigtigt

langtidseffekterne af træning, men på den korte bane

er der helt klart noget at hente.«

God psykisk effekt

Derfor skal man ikke lade sig slå ud af, at man bliver mere

træt og øm i musklerne til at starte med.

Ulrik Dalgas og hans kolleger oplever gang på gang,

at folk der klager over, hvor stor en belastning træningen

er i starten, og hvor trætte de føler sig, allerede efter et

par uger er så tilvænnede, at de ikke længere oplever øget

træthed i forbindelse med træningen. Tværtimod siger de

så, at de får mere overskud i hverdagen.

»Derfor gælder det om at komme over den første

forhindring og ikke være bange for at presse sig selv

lidt i starten. Men det er klart, at man kan komme til

at overtræne. Hvis man er fuldstændig ødelagt i to‑tre

dage efter en træning, så har man overgjort det. Det

kan vi alle sammen komme til, og så må man skrue

lidt ned for blusset næste gang,« siger Ulrik Dalgas,

der også fremhæver den psykiske fordel i at træne som

sclerosepatient.

»Træning er en af de ting, hvor man som patient

selv kan gøre noget behandlingsmæssigt, og det gør

mange mennesker godt selv at tage et ansvar for noget,

der gavner en. Den effekt skal man heller ikke under‑

vurdere.«

19


» man burde få hjælp

til et aktivt liv«

At være fysisk aktiv er meget mere end sport og motion. det er

vigtigt socialt, men også mentalt, mener Jens Holst, der selv har

fundet styrken i at kunne sætte sig mål inden for sportens verden

AF KITT KRAGELUNd

»Hvis man tager udgangspunkt i sådan en patient som

mig, så er der rigtig mange, der bekymrer sig om mine

hjælpemidler, om jeg får personlig hjælp, mad og hygiejne.

Men der er ingen, der bekymrer sig om, hvorvidt jeg

kommer i gang med at leve et aktivt liv med idræt. Ingen er

ansvarlige for at hjælpe mig tilbage til en sport eller med at

starte noget op. Det er en stor fejl,« mener Jens Holst.

Han sidder i kørestol på grund af den sclerose,

han fik konstateret i 1998. Han har spillet på det danske

landshold i kørestolsrugby og rejst verden rundt til inter‑

nationale stævner og mesterskaber. Sporten har dog ikke

altid faldet ham naturligt.

»Jeg kan finde på tusind undskyldninger for ikke at

lave det, jeg gør. Og det kan mange andre også. Når man

kommer til at sidde i kørestol, så er sport ikke det første,

man tænker på. Det giver god mening, hvis der er nogle,

der hjælper og skubber, for at man kan få et aktivt liv.

Det er naivt at tro, at alle selv finder overskud og styrke til

det,« siger 42‑årige Holst, der i rugbykredse er kendt som

»Næsehornet fra Danmark«.

Ikke altid en sportsmand

Jens Holst begyndte først at dyrke sport, efter han fik

sclerose. Han fortæller:

»Den eneste sport, jeg dyrkede inden, var Ritter‑

Sport på sofaen. Jeg var mit arbejde, og mit arbejde var

mig. Sådan var det siden 10. klasse, hvor jeg hverken

havde sygedage eller holdt ferie. Da jeg fik sclerose,

styrtede mit liv i grus. Jeg blev virkelig en sortseer, for jeg

kunne ikke arbejde som tidligere.«

Han følte, at han mistede sin identitet, da firma‑

bilen, arbejdstelefonen og visitkortene blev hentet, og

han sad tilbage i indkørslen i en kørestol. I to år var han

indebrændt og negativ, inden han blev opfordret til at

prøve kørestolsrugby. Jens var i stand til at opbygge en ny

træning er ikke nødvendigvis en god

idé for alle sclerosepatienter. Det

mener den svenske læge Birgitta

Brunes, der selv fik en sclerose-

20 diagnose i 1979. siden har hun

identitet ved blandt andet at overføre sine egenskaber fra

arbejdslivet til idrætten.

»Dét, jeg var god til i mit arbejde, kunne jeg bruge i

min idræt. Jeg var vant til at skulle sætte mål og forfølge

dem benhårdt. Jeg fandt ud af, at selvom der var ting, jeg

ikke kunne mere, så kunne jeg noget andet til gengæld.

Skide være med det du ikke kan. Sådan lærte jeg at tænke

blandt andet gennem sporten,« forklarer Jens Holst.

Mindre er ikke nødvendigvis dårligere

»Hvis idrætten er en bølge, så har jeg været på toppen. Det

betyder ikke, at jeg er på vej ned, men at jeg er ved at finde

et andet niveau, der passer til der, hvor jeg er i dag,« siger

Jens Holst, der er på førtidspension og bruger meget tid

på frivilligt arbejde.

Kørestolsrugby har været en stor del af Jens' liv

siden 2002. Og selvom han har bevæget sig fra interna‑

tionalt topniveau til motionssport, så er gnisten langt fra

slukket.

»Det er amerikansk fodbold i en kørestol. Det

er handicapidrættens svar på kampsport. Alt er tilladt

på nær kropskontakt. Man må bruge alt den vold, man

vil med stolen. Det var en ventil til at få luft for alle de

aggressioner, jeg havde. Alle sidder i kørestol, men der er

ikke noget, der er synd for nogen af os. Det er befriende,«

fortæller Jens Holst.

Udover rugby spiller han også kørestolstennis og

dyrker cykling med håndcykel på kørestolen. Selvom

idrætten kan justeres, har han ingen planer om at stoppe:

»Det giver mig meget i form af selvtillid, fysisk

styrke, så jeg ikke falder hen, og mulighed for at forbedre

mig selv hele tiden. Det er lige meget, hvad man gør, bare

man gør noget. Idræt er dét, der holder mig i gang. Der er

ikke noget, der kan få mig til at stoppe med at dyrke sport,

så længe jeg er i stand til det.«

SCLEROSERAMT LÆGE MENER, AT dET KAN VÆRE BEdRE AT HVILE ENd AT TRÆNE

udviklet sin egen behandlingsmetode

af sygdommen, og i dag er hun ikke

mærket af sin sclerose. Behandlingsmetoden

indebærer blandt andet en

filosofi om, at mange sclerosepatienter

har bedre af at hvile end at træne og

dyrke motion.

læs et interview med Birgitta Brunes

på scleroseforeningen.dk/brunes


Hold,

bold og

action

da sclerosen betød

et farvel til fodbold

og håndbold, overtog

kørestolsrugby i Jacob

Lynnerups liv

AF KITT KRAGELUNd FOTO SØREN ØSTERLUNd

»Vågn nu op for helvede, Jacob,« skriger én af de andre på

holdet, lige inden hans kørestol rammer Jacobs kørestol.

Der lyder et brag som ved en større ulykke. Kørestolene

ligner mest af alt bulldozere, der er skabt til at mose

igennem alt. På samme tid er de så velformede, at det ikke

er muligt, at ben eller andre lemmer bliver klemt.

Siden 2004 har Jacob Lynnerup haft problemer

med benene. Han vågnede en morgen og følte summen

i begge ben, og siden da har han gradvist mistet styrken

i dem. Han fik hurtigt diagnosen sclerose. Jacob kan

gå, men kun kortere distancer. I de sidste tre år har han

spillet kørestolsrugby.

De første spillere kører rundt ude på banen. De

varmer op ved at køre frem og tilbage, rundt om kegler og

drible med boldene. Jacob er ved at spænde sig selv fast

i kørestolen. Det foregår med stropper, seler og rigeligt

med gaffa‑tape. Han ligner enhver anden sportsmand

med de hvide adidas‑striber ned langs benene på de sorte

bukser. Hans navn står bag på kørestolen, så der ikke

hersker nogen tvivl.

Boldsport i en stol

»Jeg kan ikke bevæge mig til håndbold og fodbold

længere, og denne her sport er bare lige mig. Der er både

hold, bold og action, og det passer fint, til den jeg er,« siger

36‑årige Jacob Lynnerup.

I hallen ved Viborg er hænderne fedtet ind i harpiks

for at få fuld kontrol over bolden. »Pas på, Jacob! Aflever!

Jeg har ham!« bliver der råbt. Det er holdet »Full Pull«,

der træner. En kørestol med traktordæk og damp pryder

holdtrøjerne. Spillerne er ikke beskyttet af andet end

de specialbyggede kørestole, og der bliver berettet om

tidligere skader.

Jacob Lynnerup dyrker motion på hobbyniveau. Han

Jens Holst, tv. og Jacob Lynnerup i midten med grøn vest

værdsætter både det fysiske og det sociale:

»Det er egentlig bare hyggemotion. Det er med til at

holde mig i gang på mange måder. Det sociale og taktiske

gør det sjovere end at hænge i nogle maskiner i et fitness‑

center. Jeg har altid dyrket sport, og jeg er overbevist

om, at min gangdistance og energi er væsentligt forøget

i forhold til, hvis jeg ikke dyrkede sport.«

Sport er vejen frem

Rugbyholdet »Full Pull« består af 12 personer, der bruger

kørestol af forskellige grunde. Nogle har personlige

hjælpere med, der flittigt sidder og pudser hverdags‑

stolene, smører hjulene eller løbende pumper nye hjul op

til rugbykørestolene. Der er en konstant summen i hallen

af lyden fra kompressoren, der står tændt. Den bliver

afbrudt af bragene, når kørestolene tordner sammen på

banen.

»For nogle år siden havde jeg et voldsomt attak.

Sport og motion har været vigtigt for, at jeg er kommet

tilbage i så god en form som muligt. Derudover betyder

det også velvære og livskvalitet for mig. Det sociale på

vores hold er også væsentlig. Tonen på holdet er rå, men

hjertelig,« forklarer Jacob Lynnerup.

Bulldozerne på banen bevæger sig ubesværet

rundt. Bolden ligger trygt på skødet af Jacob, mens

armene kæmper for at få mere fart i hjulene. Spillerne

har fuld kontrol over bolden og stolen, og kørestolene kan

dreje lynhurtigt og meget skarpt. Rugbykørestolene er

sølvfarvede, fordi malingen er slidt af efter tidligere intense

kampe og sammenstød.

»Denne her sport betyder meget for mig. Det er en

sport, jeg kan være aktiv i. Det er det, jeg kan nu. Det hele

spiller bare ved denne her sport, og jeg vil blive ved med at

spille, så længe jeg kan,« slutter Jacob Lynnerup.

21


Strøm får musklerne i gang igen

et kursus om elektrisk stimulering af musklerne i

forbindelse med styrketræning har givet Arne madsen

et håb om, at han en dag vil få mere styrke i benene og

dermed vil kunne gå længere og mere sikkert

AF KITT KRAGELUNd

»Jeg havde ikke troet, at lidt strøm kunne flytte så meget,«

fortæller 54‑årige Arne Madsen, der har sclerose.

Han oplever, at hans muskulatur i benene bliver

trænet ved hjælp af elektrisk stimulering. Det er en

metode, hvor elektroder sættes på huden. Et apparat

sender strøm ind i nerven, der giver besked videre

til musklen, der trækker sig sammen. Forskellige

programmer giver øget strøm, der medvirker til en

kraftigere muskelsammentrækning.

»Jeg plejer at svømme, for det er den eneste

træningsform, jeg kan. Brugen af strøm på mine muskler

har betydet, at jeg pludselig kan se musklerne i mine lår.

Jeg er også blevet i stand til at lave aktiv træning som

styrketræningsøvelser,« siger Arne Madsen, der har haft

dropfod og svækket muskulatur i benene siden diagnosti‑

ceringen i 1992.

22

Ikke meget brugt

»Elektrisk stimulering af muskler i forhold til mennesker

med sclerose er anvendt meget blandt andet i USA og

England. Desværre er det først inden for de seneste år

begyndt at trænge igennem herhjemme. Denne metode

kan gøre en kæmpe forskel for mange. Det er nemt nok at

sige, at man skal træne, men hvis der ikke er forbindelser

til musklen, kan det være svært og ikke mindst demotive‑

rende,« forklarer fysioterapeut Thomas Nybo.

Han arbejder på Vejlefjord Rehabiliteringscenter

og har i de seneste fire år arbejdet med strøm i forhold til

muskler og neurologiske lidelser. Kurset i november, hvor

Arne Madsen var med, var det første patientrelaterede

kursus over flere dage. På kurset lærte deltagerne om

brugen af elektrisk stimulation af muskler ved styrke‑

træning. Thomas Nybo siger:

366 maraton

på 365 dage

»Selvom jeg har en diagnose, skal det ikke afholde mig fra

at leve livet til fulde og prøve at få opfyldt mine drømme.

Jeg er nysgerrig på, hvordan kroppen og sindet reagerer,

hvis man presser sig selv til det yderste,« fortæller Annette

Fredskov om sit projekt »366 maraton på 365 dage«.

40‑årige Annette Fredskov fik sclerose i 2009, og

hun mener, at diagnosen fik hende til at tage ansvar for sit

eget liv i forhold til sygdommen. Hun vil løbe en maraton

hver dag i et år. Projektet slutter den 14. juli 2013, hvor

Annette skal løbe to maraton.

»Jeg tror, at det er vores sind, der sætter begræns‑

ninger for kroppen, og jeg vil prøve at bryde de grænser.

Skulle jeg få et attak, mens jeg løber, så ville jeg ikke

tænke, at det var fordi, jeg havde løbet maraton. Derimod

ville jeg mene, at hvis jeg ikke havde løbet, havde jeg

måske fået det for et år siden.«

Læs og se mere om Annette Fredskov på

www.scleroseforeningen.dk/maraton


»Strømmen bevirker, at musklen trækker sig sammen. Ved

forskellige styrketræningsøvelser kan man for eksempel

kæmpe imod denne reaktion, og på den måde træner man

også de modsatte muskler. Hjernen lærer på den måde

at genfinde de muskler, hvor nerven er beskadiget. Vores

erfaring er, at ved elektrisk stimulering af musklerne kan

flere patienter klare mellem 10 og 50 procent mere vægt i

styrketræningsmaskinerne end uden.«

Stor betydning i hverdagen

Arne Madsen er tandlæge, men arbejder på halv tid på

grund af sclerosen. Han kan ikke lave de praktiske ting

i hjemmet, fordi styrken i benene ikke er til det. Arne

Madsen er ikke i tvivl om, hvad han håber, den elektriske

stimulation og styrketræning kan betyde:

»Jeg er overbevist om, at det vil forbedre min styrke

i forhold til min gang. Derudover tror jeg også, at det vil

give mig mere overskud. Samtidig har jeg oplevet, at

spasticiteten i musklerne er aftaget, jeg har ikke så mange

ufrivillige bevægelser, og min gang er blevet lettere.«

Ifølge Thomas Nybo kan elektrisk stimulering

bruges til alle muskelgrupper. Det kan dog være

besværligt med ledninger, elektroder og apparater.

Samtidig kan omkostningerne til udstyr være høje. Efter

Arne Madsen har oplevet den elektriske stimulation på

sine egne muskler i benene, er han ikke i tvivl om, at det er

vejen frem.

»Jeg har arbejdet med mange fysioterapeuter, men

ingen har været så professionelle, som jeg har oplevet det

i forbindelse med dette. Jeg er sikker på, at rigtig mange

ville kunne profitere af at træne på denne måde. Man

bliver utrolig motiveret alene ved at kunne se sine muskler

igen,« mener Arne Madsen.

Læs mere om elstimulation: https://ifess.org/sites/

default/files/ALS.pdf og her http://www.vejlefjord.dk/

Ambulant-behandling-el-stim-4703.aspx

SCLEROSEFORENINGENS SUNdHEdSUdVALG OM FYSISK TRÆNING

Fysisk aktivitet er en del af en sund livsstil. Det er

dokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på

kroniske sygdomme, og det er derfor en vigtig del af den

patientrettede forebyggelse. Desuden kan fysisk træning

øge kondition og styrke og dermed bedre livskvaliteten

hos patienter med multipel sclerose. Fysisk træning

kan give en følelse af velvære, bedre humør og kan gøre,

at hverdagens aktiviteter bliver lettere at klare både for

kroppen og psyken.

• MS‑patienter anbefales at motionere – vær så aktiv som

muligt! Det vigtige er de små bevægelser i dagligdagen:

Hent kaffen i stedet for at få den bragt, gå op ad trappen

osv. Det betyder mere, end du tror!

• Det er vigtigt, at træningen bliver individuelt tilpasset ‑

både i forhold til hvad den enkelte formår, og i forhold

til hvad der motiverer den enkelte. Dette kan gøres ved

hjælp af f.eks. en fysioterapeut.

• Tag evt. højde for temperaturen, hvis du oplever

problemer ved høje/lave temperaturer.

Arne Madsen, tv. og Thomas Nybo, th.

• Som hovedregel er det godt at træne på måder, der

inddrager både kondition, styrke, bevægelighed og

balance.

• Træning behøver ikke være noget, der foregår i et

træningscenter. Det kan også være noget, som man gør

hjemme eller ude i naturen.

To vigtige anbefalinger

1. Sæt ikke ambitionerne for højt, så du bliver skuffet, hvis

du ikke kan klare det. Find ud af, hvad du realistisk kan

overkomme af fysisk aktivitet.

2. Start holdbare vaner: Det kan være svært at

fastholde en god trænings‑/motionsvane.

Find derfor ud af, hvad der motiverer

dig – f.eks. om du bedst kan lide at

dyrke motion på hold eller alene,

og hvilken type motion du trives

bedst med.

23


Træning er en kamp

mod vores egen natur

Har din sofa det også med at overdøve løbeskoene i skabet og den

nagende samvittighed over ikke at få trænet nok, kan du trøste dig

med, at det skyldes, at du er skingrende normal

AF GITTE RUdBECK

I årevis er vi blevet tudet ørene fulde af det: Motion er

vigtigt for vores sundhed, og rigtig mange af os motionerer

for lidt. Men hvorfor er det så svært? Hvorfor har de

mange sundhedskampagner ikke allerede fået os til at

gøre det, eksperterne siger, vi skal gøre? Fordi viden ikke

er nok, lyder svaret fra en af Danmarks mest anerkendte

profiler inden for træningsområdet, Birgitte Nymann. Skal

vi lette rumpetten, skal der mere til. Det er nemlig stik

imod vores natur at bruge energi bare for at bruge energi.

Men hvorfor dikterer vores natur os at bore os ned

i sofaen, når nu det er så dårligt for os? Hvorfor gør vi ikke

instinktivt det, der er godt for os som et hvilket som helst

andet dyr på planeten? Forklaringen ligger ifølge Birgitte

Nymann tusindvis af år tilbage i tiden.

Skabt til at spare på energien

»Vi gør instinktivt det, der VAR godt for os. Vi er skabt med

et overlevelsesvilkår, der hedder: »Jeg skal bruge så lidt

energi som overhovedet muligt«. At spare på energien har

været uhyre vigtigt for menneskets overlevelse, dengang

det var nødt til at bevæge sig for at få mad, for at holde

varmen, for at undslippe farer osv. Selvom vi ikke længere

er urkvinder og urmænd, ligger det stadig i os, at vi skal

bruge så lidt energi som overhovedet muligt. Derfor er det

grundlæggende unaturligt for os at sige til os selv, at vi

skal gå ud og løbe – uden at vi løber efter noget, eller uden

der er nogen efter os. Og derfor vælger vi ikke at bevæge

os, så snart vi kan: Vi tager rulletrappen, vi sætter os, når

vi ser en stol, vi tager bilen for at handle, vi køber ind på

nettet osv.«

det handler om at komme til at kunne lide det

Birgitte Nymann lægger ikke fingre imellem: Det ér en

kamp mod egen natur at komme i form. En kamp, som du

kun kan vinde, hvis du kommer til at kunne lide at træne,

og som du vil tabe, hvis det ikke sker:

»Hvis man vil i god form og blive ved med at være

det, så handler det om at komme til at kunne lide det.

Derfor bør det samtidig gribes an som en mental øvelse,

hvor man for eksempel spørger sig selv: »Hvad skal jeg

bruge mine tanker på, når jeg er ude og løbe eller cykle,

eller når jeg slider i maskinerne i fitnesscentret?« For det

24

ér bare ikke naturligt for kroppen at skulle yde maksimalt,

når der ikke er nogen grund til det.«

Og det bliver ifølge træningseksperten ikke

nemmere af, at vi i dag har en tendens til at fravælge de

discipliner, hvor vi konkurrerer mod hinanden, som er

dem, der fra naturens hånd vil være mest motiverende for

os, fordi de minder mest om at løbe efter et bytte eller fra

en fare.

Danskernes favoritter er i stedet løb, gang, cykling,

svømning og fitness, fordi det er motionsformer, vi kan

dyrke, når vi selv vil, og som vi nemmere kan passe ind i

en travl hverdag.

»Vi vil ikke længere være afhængige af, at der står

et hold og venter på os. Det kræver så bare, at vi finder ud

af med os selv, hvad der skal drive os frem, når der kun er

os selv til det.«

Læs resten af interviewet

med Birgitte Nymann og

få hendes tips til nytårs‑

fortsætter, der funker,

og hendes guide til,

hvordan du finder og

bevarer motivationen

til at træne.

Scleroseforeningen.dk/

nymann


»Jeg trænede meget tidligere. Fordi jeg troede, at jeg

kunne fikse sygdommen med træning. Træning var

noget, jeg kunne handle på for at få det bedre. Måske var

det knap så desperat at have en sygdom, som medicin

ikke virkede på, hvis man selv kunne gøre noget. Derfor

trænede jeg så meget. Og derfor skulle mit forløb på

Sclerosehospitalet handle om fysisk træning,« fortæller

Annette Søndergård.

Træt af træning

Den slanke og tjekkede kvinde på knap 40 år er tidligere

gymnastikinstruktør og en del af en aktiv familie, som

bevæger sig meget. Men måske bevægede Annette sig lidt

for meget, inden hun første gang blev indlagt på Sclerose‑

hospitalet. For den primær progressive sclerose, som hun

havde lidt af i cirka syv år, sled hårdt på hende. Og det

gjorde alt det, hun oksede rundt og forsøgte sig med for at

få det bedre, også.

»Jeg har tævet mig selv sådan, for hvorfor kan alle

andre træne sig til at få det bedre, når jeg ikke kan? Men

det kan jeg altså bare ikke. Jeg er færdig med at bilde mig

selv ind, at jeg godt kunne det og det, hvis bare jeg prøvede

BRITA LØVENdAHL, dIREKTØR PÅ SCLEROSEHOSPITALERNE:

»Vi drøfter hård træning meget på hospita‑

lerne. Der har tidligere været en tendens til,

at alle med sclerose skulle lade være med at

træne og presse sig selv. Derefter skulle alle

pludselig træne hårdt og helt ud til grænsen.

I dag ser vi sådan på det, at det er individuelt.

Det kommer an på, hvem du er. Derfor skal

man som patient passe rigtigt meget på med

træning er godt,

hård træning er bedre.

Og jo mere, jo bedre.

Også når man har sclerose.

Sådan lyder det efterhånden

fra alle sider. men gælder

det for alle?

AF LOTTE SKOU HANSEN FOTO HASSE LYKKE NIELSEN

Hård træning er ikke vejen

frem for Annette

lidt hårdere. Det er en stor erkendelse for mig, at sådan

hænger det ikke sammen. Og den erkendelse har gjort

ondt,« fortæller Annette og forklarer, at det er personalet

på Sclerosehospitalet, som har fået overbevist hende om,

at hård træning ikke virker for hende.

Pauser og energibatterier

I stedet skulle Annette lære om energi‑management,

energibatterier og om pauser, hvil og planlægning.

»Jeg har lært mere på de tre uger, jeg har været

her på Sclerosehospitalet indtil nu, end jeg har i de sidste

syv år med sclerosen. Og det allervigtigste, jeg har lært,

er, at det handler om, at ville – nej, at turde – indrette sin

hverdag efter sclerosen. Inden jeg kom herned, havde

jeg slet ikke overvejet, at mit ophold skulle komme til at

handle om det. Jeg ville jo bare træne.«

Annette er sikker på, at den lektie hun har lært i

Ry om altid at tænke over, om hendes ’energibatteri’ er i

det grønne, gule eller røde felt, virkelig vil få indflydelse på

hendes hverdag. Hvis hun stopper, før hun kommer ud af

det grønne felt, så behøver hun aldrig at nå ned i det røde.

Det kræver bare en erkendelse af, at hun ikke kan alt.

at løbe efter hurtige overskrifter og modeten‑

denser. Samtidig skal man huske, at sclerosen

er en sygdom, som ændrer sig over tid, og

derfor kan det være en god ide at bruge dygtige

fagpersoner som sparringspartnere – fx vores

personale på sclerosehospitalerne. Her vil man

kunne få højtspecialiseret og individuel hjælp til

at dosere sin træning rigtigt.«

25


26

IKKE ALT ER KONVENTIONEL FYSISK TRÆNING

Der er mange afarter af fysisk træning, og dette

tema behandler de mere konventionelle af slagsen.

Hvad blev der af yOGA? yoga bliver mere og

mere udbredt i den vestlige verden, også flere og

flere med sclerose dyrker yoga.

Eller TAi CHi eller Qi GONG, der er kinesiske

træningsformer. Her arbejdes der på at bringe

kroppen og sindet mere i balance og få energien

til at flyde friere i kroppen.

Eller TRE (tension and trauma Releasing

Exercises), der er en metode, hvor man træner

kroppens evne til at vibrere og derved aflade

MØd OGSÅ HAM HER PÅ

SCLEROSEFORENINGEN.dK

Læs vores interview med Danmarks motivator

og inspirator nr. 1, Chris MacDonald. Med en

baggrund inden for træningsfysiologi, ernæring

og sportspsykologi – og som skaber af koncep‑

terne »Strong Body – Strong Mind« og »Sundhed

i Balance« – er Chris blevet forgangsmand for

den sunde og aktive livsstil. Ligesom han flere

år i træk er blevet kåret som årets motivator

og årets underviser i personlig udvikling for

sine seminarer om sund livsstil, motivation og

målsætning. Vi tog en snak med ham om fysisk

træning og sclerose.

Læs interview på

scleroseforeningen.dk/macdonald

Læs mere

om fysisk træning

og sclerose på: www.

scleroseforeningen.dk/

traening

overskydende spænding fra traumer og stress.

scleroseforeningen har blandt inviteret David Berceli,

der har udviklet metoden, til at holde to workshops i

2013 for kørestolsbrugere.

og så er der BiODANZA, der er en form for

danseterapi udviklet af den chilenske antropolog og

psykolog Rolando toro, hvor man arbejder med flow,

livsglæde og at udtrykke følelser.

og så er der MEDiTATiON, og der er

MiNDFULNESS…

det laver Magasinet tema om i 2013

Foto: Anders Hviid


Når livets skjorte bli’r for kort

Vidste du at

en stor del af Scleroseforeningens indtægter

stammer fra arv, som gør det muligt at støtte

forskningen med 12 millioner kroner årligt.

Foreningen er i høj grad afhængig af alle, der via

arv og testamente støtter sclerosesagen.

Den røde tråd

I fremtiden vil vi fortsat være til stede, der hvor

mennesker med sclerose har mest brug for vores

støtte. Du kan blive en del af den røde tråd ved at

støtte gennem dit testamente.

Gaver til Scleroseforeningen er altid afgiftsfrie.

Tag tråden op

Kontakt en advokat eller

din pensionsrådgiver og

undersøg dine muligheder

Tjek www.scleroseforeningen.dk/arv

Hvad mon man er

før man bli’r til

et stjerneskud

et puslespil

en tanketorsk

en gulerod

Man må for fa’en

ha’ været noget

Jeg voksed’ og koksed’

Jeg fandt min plads i solen

I skolen lærte jeg

at skrive De med stort

Og hvad mon der sker

når man skal bort

Når livets skjorte

bli’r for kort

Hvor mon den er

den røde tråd

Man må for fa’en

da bli’ til noget

Uddrag fra ”Den røde tråd”

Shubidua / 1978

27


28

Scleroseforeningens

rejsetilbud 2013

Scleroseforeningens Rejseafdeling har igen for 2013

forsøgt at sammensætte nogle rejsetilbud, som gerne

skulle give dig som medlem muligheden for en god

ferieoplevelse. Rejsegruppens formål er at give vore

medlemmer med sclerose, der ikke ville have mulighed

for at rejse på egen hånd, mulighed for at rejse under

trygge forhold med professionel hjælperstab og til

hoteller, hvor adgangsforholdene er velegnede for

mennesker med handicaps. Der kan forekomme stor

søgning på rejserne, hvorfor man kan risikere, at der

må oprettes ventelister.

Også i 2013 vil det være muligt at medbringe

el‑kørestol på rejserne. (Der vil dog af praktiske

årsager være begrænsning på antallet).

Tilmelding: Tilmeldingsskema kan enten rekvireres

telefonisk på 36 46 36 46, eller ved at sende en email

Scleroseforeningens ferierejser 2013

Rejse

nr. Destination Periode Pension Hotel

Transport

på info@scleroseforeningen.dk. Endelig kan man

via Scleroseforeningens hjemmeside downloade

ansøgningsskemaet og sende det til os.

Læs mere om de øvrige betingelser samt

praktiske oplysninger på vores hjemmeside:

www.scleroseforeningen.dk/ferie. Her kan du også

downloade ansøgningsskema til rejserne.

Bemærk! du skal selv sørge for transport til og

fra lufthavne samt busafgangssted i danmark

Foreningens rejseledere står for feriernes tilrettelæg‑

gelse og afvikling. Har du spørgsmål, kan du derfor

altid rette henvendelse til dem.

OBS! der gives først besked om deltagelse efter

tilmeldingsfristens udløb

Fuengirola Tenerife Rhinen

1 Fuengirola,

Malaga

2 Tenerife

De Kanariske Øer

3 Rhinen

Remagen, Bonn

14. – 21/9‑

2013

3. – 10/9‑

2013

25/8‑1/9 ‑

2013

1/4 Hotel Confortel

Fuengirola

Start-

sted Rejseleder

Fly Kastrup Jan Deebmann

tlf. 21640870

1/4 Hotel Noella Sur Fly Billund Preben Poulsen

tlf. 98158300

1/2 Hotel Haus

Oberwinter

Bus Sjællør st.

via Odense

Erik Lynge

tlf. 61316429

Rejsebureau

Pris

Handi

Tours

Chris

Travel

Bergholdt

Busser

Tilmeldingsfrist

8.080,‑ 1. februar

7.930,‑ 1. februar

7.045,‑ 1. februar


Rejsemål & Hoteller

Fuengirola, Malaga på solkysten

Rejse 1: Afgang fra Kastrup den 14. september 2013

– hjemrejse den 21. september.

På Spaniens solkyst ligger byen Fuengirola, hvorfra der er

mulighed for at opleve danskernes ferieparadis nummer

ét. Ikke langt herfra finder man byer som Sevilla, Cordoba

og Granada, og hele Solkysten er én stor perlerække af

spændende byer med karakteristiske spanske traditioner

og seværdigheder.

Hotellet: Vi bor på det 4‑stjernede Hotel Confortel Fuen‑

girola, som ligger midt på stranden med udsigt til Middel‑

havet. Hotellet er indrettet i moderne stil og har pool med

lift og et dejligt soldæk. På hotellet er der både café og en

hyggelig restaurant, hvor morgenmaden indtages. Restau‑

ranten serverer også typiske, spanske retter, og den er

kendt for sin lækre buffet.

Lejlighederne: Handicapvenlige lejligheder, der er meget

rummelige og indrettet i lyse, venlige farver. Lejlighederne

er udstyret med aircondition, safety boks, TV og telefon. Alle

værelser har terrasse. Badeværelserne er rummelige og

har håndtag og badebænk.

Generelle oplysninger: Vi rejser med Handi Tours og

Norwegian. Flyvetiden er ca. 3 ½ timer, hertil kommer bus‑

transfer fra lufthavnen i Malaga til hotellet – der benyttes

liftbus. Vejret på Solkysten er i september måned behage‑

ligt, og temperaturen ligger i gennemsnit mellem 20 og 28

gr., mens badevandet er omkring de 21 gr.

Prisen for 1 uge er kr. 8.080,- . I prisen er inkluderet:

Fly Kastrup/Malaga og retur, og handicapassistance i

lufthavnen, liftbus mellem lufthavnen i Malaga og hotellet

i Fuengirola på ud‑ og hjemvej, ophold i handicapvenlig lej‑

lighed med morgenmad, rejseforsikring samt udflugt efter

aftale. Tillæg for enkeltværelse: 2.200,‑. Scleroseforeningen

stiller hjælpere til rådighed. Der er ikke på denne flyvning

inkluderet mad om bord. Det vil være muligt at medbringe

el-kørestol, og det vil ligeledes være muligt at leje hjælpemidler

på stedet. Disse skal dog bestilles inden afrejse.

Tilmelding: Senest 1. februar 2013.

Tenerife – Playa de Las Américas.

Rejse 2: Afgang fra Billund den 3. september 2013

– hjemrejse den 10. september.

Tenerife har gennem mange år været øen i Atlanterhavet,

som solhungrende danskere har yndet at rejse på

ferie til. Som en af Kanarieøernes smukkeste og mest

varierede øer er den fra nord til syd meget forskellig både

klimamæssigt og landskabsmæssigt. Det varme, næsten

tropiske klima på den sydlige del af øen giver mulighed for

at holde ferie på Tenerife året rundt.

Hotellet: Vi skal bo på det 4‑stjernede hotel »Noella Sur«,

som er en perfekt kombination af service, forkælelse og

afslapning. Dette kædet sammen med en perfekt belig‑

genhed i hjertet af Playa de Las Américas og med kun få

meter til både butikker og dejlig badestrand, giver vore gæ‑

ster mulighed for en udsøgt ferieoplevelse, uanset om man

er til afslapning eller oplevelser. Til hotellet hører 4 pools,

den største med kørestolsrampe, og der er god plads til at

komme rundt omkring på hotelområdet.

Værelserne: De handicapindrettede værelser er udstyret

med telefon, satellit TV, aircondition, safety boks samt en

dejlig terrasse. Badeværelserne er rummelige, handicap‑

indrettede og udstyret med gribehåndtag.

Generelle oplysninger: Denne tur arrangeres af Chris

Travel og Apollo fra Billund. Flyvetiden er ca. 5 timer, hertil

kommer bustransfer fra lufthavnen til hotellet, som foregår

med liftbus. Vejret på Tenerife i starten af september af

gennemsnitligt 25 gr. og vandet ca. 23 gr. Der er tidsforskel,

så når kl. er 12.00 i Danmark, er den 11.00 på Tenerife.

Prisen for en uge er kr. 7.930,-. I prisen er inkluderet: Fly

Billund/Tenerife og retur, handicapassistance i lufthavnen,

mad om bord på flyet, liftbus lufthavn/hotel, ophold i han‑

dicapvenligt dobbeltværelse, morgenmad, rejseforsikring,

samt en udflugt med dansk guide. Tillæg for enkeltværel‑

se: 1.920 kr. Scleroseforeningen stiller hjælpere til rådig‑

hed. El-kørestol kan medbringes. Der kan endvidere lejes

hjælpemidler på hotellet, disse skal bestilles inden afrejse.

Tilmelding: Senest 1. februar 2013.

29


Rhinen ved Remagen, mellem Bonn og Koblenz

Rejse 3: afgang med bus lørdag den 25. august

– hjemkomst lørdag den 1. september 2013.

Dette års bustur går atter en gang til vores smukke nabo‑

land, Tyskland, nærmere betegnet ved det smukke Rhin‑

land, Remagen lidt syd for Bonn. Vi skal køre med Berg‑

holdt liftbusser, der altid er garant for en god og hyggelig

atmosfære og en erfaren chauffør. Der køres med indlagte

pauser til Hotel Haus Oberwinter, som er et »3‑stjernet

Superior« handicapvenligt hotel lige ned til Rhinen. Der er

frokost med i prisen både ud og hjem.

Hotellet, som har et meget personligt præg over sig, er

særdeles veludstyret med komfortable værelser, der alle

TÆND FOR STØTTEN

hver gang du bruger strøm

30

er nyrestaurerede og udstyret med fladskærms satellit‑TV,

gratis internet og telefon. Hotellet har egen restaurant med

»Rhin‑terrasse«, og overalt er der til gængeligt for køre‑

stolsbrugere. Værelserne er rummelige og indrettede til kø‑

restolsbrugere, badeværelserne har god plads og håndtag

alle vegne. Hotellet ligger i et meget smukt område med

udsigt ud over Rhinen.

Med i prisen er:

• Kørsel i liftbus

• Ophold i delt dobbeltværelse (enkeltværelse kan tilkøbes)

• Halvpension hele vejen (morgen‑ og aftensmad)

• Udflugter i henhold til program, som medsendes, når

tilmeldingerne er på plads. Af udflugter kan bl.a. nævnes:

• Tur til Rüdesheim og Sankt Goarshausen, til den

sagnomspundne Loreley klippe, tur til Koblenz med

Deutsches Eck, hvor de to floder Rhinen og Mosel løber

sammen, og endelig besøg i den smukke by Cochem,

hvor vinmarker, bindingsværkshuse og blomstrende

altankasser næsten tager vejret fra én.

• Gratis afbenyttelse af den indendørs swimmingpool

og sauna.

• Afgang fra Sjællør Station, via Odense og Taulow og ned

over den tyske grænse.

Pris for 7 overnatninger: 7.045,-

Tilmelding senest 1. februar 2013.

Støt Scleroseforeningen

hver gang du bruger strøm

- du betaler ikke ekstra

Køb

Køb ForeningsEl foreningsel hos Energi Nord

hos

og Energi Scleroseforeningen Nord

får

2 øre pr. kwh du bruger

Se mere og

tilmeld dig på:

så får

Se mere Scleroseforeningen

og tilmeld dig på:

www.foreningsel.dk

2 øre pr. kwh

eller ring du på bruger tlf.nr.: 70 15 16 70

www.foreningsel.dk

eller ring på

tlf.nr.: 70 15 16 70


KLAR TIL FEST??

Skuldertaske

37x30 cm

pris: 725 kr.

EFTERLADER

DU DIN FAMILIE I

GODE RAMMER?

Scleroseforeningens

flettasker designet

af Karina Thorling

Clutch eller kosmetikpung

20x15 cm, pris: 275 kr.

Bestil på scleroseforeningen.dk/shop og støt forskningen

Find også julegaver: smykker, bøger, brugskunst og merchandise

Hvis livet går godt, tænker du måske ikke

over at skrive testamente. Der er dog

mange ting, du skal tage stilling til, hvis

du vil efterlade din familie med de bedste

mulige rammer for fremtiden.

Arver min ægtefælle mig automatisk? Hvad hvis vi ikke

er gift? Hvad med dine og mine børn? Hvad sker der med

forsikringer og pensioner, når jeg dør? Kan andre end min

familie arve mig?

ADVODAN har styr på juraen og hjælper dig med dine

muligheder.

Find din nærmeste advokat på www.advodan.dk eller ring

til os på tlf. 46 14 60 00. Er du medlem af Scleroseforeningen,

får du 10 procent rabat på testamenter.

www.advodan.dk

– et netværk til forskel

31


32

SCLEROSELINJEN

Scleroselinjen er en hotline for mennesker med sclerose og pårørende, der har brug

for nogen at tale med uden for Scleroseforeningens normale åbningstid. Linjen er åben

mandag – fredag, kl. 17:00‑20:00 på tlf. 7020 3646.

LÆGERÅdGIVNING

Har du spørgsmål om din sclerose? Så ring til Scleroseforeningen på tlf. 36 46 36 46

dagligt kl. 8‑16, fredag dog 8‑14. Serviceafdelingen noterer navn og telefonnummer,

hvorefter lægekonsulent Henrik Boye Jensen ringer dig op. Mandage mellem kl. 14.30

– 15.30 og kl. 19.00 – 20.30. Vi er nødt til at få navn og telefonnummer for at kunne ringe

op, men oplysningerne registreres ikke. Henvendelsen kan betragtes som anonym. Du

kan også skrive til lægen på Scleroseforeningens adresse: Mosedalvej 15, 2500 Valby.

SOCIALRÅdGIVERE

Husk, at du kan få fat i Socialrådgivere ved at ringe til Scleroseforeningens hoved‑

nummer 36 46 36 46 i hele åbningstiden. Så vil socialrådgiveren ringe dig op efter

nærmere aftale.

Scleroseforeningens ni socialrådgivere er fordelt over hele landet og på Færøerne.

Socialrådgiverne er fortsat tilknyttet bestemte kommuner i landet. Så du får kontakt til

den socialrådgiver, som er tilknyttet den kommune, du bor i. Når du gerne vil tale med

en socialrådgiver, skal du blot ringe ind til Scleroseforeningens hovednummer 36 46

36 46, så vil du blive ringet op af socialrådgiveren fra dit område på et nærmere oplyst

tidspunkt – oftest inden for få dage. Den enkelte socialrådgiver kan også kontaktes via

e‑mail eller brev. Der kan gå 3 – 4 dage før du får svar på e‑mail eller brev. I forbindelse

med ferieperioder eller sygdom kan der gå længere tid. Du er også velkommen til at

kontakte Scleroseforeningen på telefon 36 46 36 46 for nærmere oplysninger.

Nadia Buchard, ledende socialrådgiver

Telefon: 36 46 36 46

E-mail: nbu@scleroseforeningen.dk

Mariann Susse Knudsen

Dækker: Frederikshavn, Hjørring, Jam ‑

merbugt, Thisted, Brønderslev‑Dronninglund,

Læsø, Aalborg, Vesthimmerland, Morsø,

Rebild, Mariager Fjord, Skive. Tlf. 36 46 36

46. Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑

delse i Scleroseforeningens åbningstid.

E-mail: mkn@scleroseforeningen.dk

Suzanne Bæk Holland

Dækker: Lemvig, Struer, Holstebro,

Herning, Ringkøbing‑Skjern, Varde,

Esbjerg, Haderslev, Tønder, Aabenraa,

Sønderborg. Tlf. 36 46 36 46. Tid til

telefonrådgivning fås ved henvendelse i

Scleroseforeningens åbningstid

E-mail: sho@scleroseforeningen.dk

Mette Mathiasen

Dækker: Viborg, Randers, Norddjurs,

Favrskov, Syddjurs, århus.

Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonrådgivning

fås ved henvendelse i Scleroseforeningens

åbningstid

E-mail: mma@scleroseforeningen.dk

dorrit due

Dækker: Vejen, Kolding, Fredericia,

Middelfart, Bogense, Assens, Odense,

Kerteminde, Faaborg – Midtfyn, Nyborg,

Svendborg, Langeland, Ærø

Tlf. 36 46 36 46

Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑

delse i Scleroseforeningens åbningstid

E-mail: due@scleroseforeningen.dk

Lotte Rørstrøm

Dækker: Odder, Skanderborg, Samsø,

Billund, Ikast‑Brande, Silkeborg, Vejle,

Horsens, Hedensted

Tlf. 36 46 36 46

Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑

delse i Scleroseforeningens åbningstid.

E-mail: lro@scleroseforeningen.dk

Annette Køhler

Dækker: Odsherred, Kalundborg, Holbæk,

Sorø, Slagelse, Næstved, Ringsted, Faxe,

Vordingborg, Guldborgsund, Lolland,

Stevns. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonråd‑

givning fås ved henvendelse i Sclerosefor‑

eningens åbningstid

E-mail: ako@scleroseforeningen.dk

Camilla Beyer-Nielsen

Dækker: Frederikssund, Egedal,

Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Helsingør,

Fredensborg, Allerød, Hørsholm,

Rudersdal, Furesø, Frederiksberg,

København og Bornholm

Tlf. 36 46 36 46, fax 36 46 36 77

Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑

delse i Scleroseforeningens åbningstid.

E-mail: cbe@scleroseforeningen.dk

Janni Jensen

Dækker: Lejre, Roskilde, Solrød, Køge,

Dragør, Tårnby, Greve, Ishøj, Vallensbæk,

Høje‑Taastrup, Albertslund, Glostrup,

Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Ballerup,

Herlev, Gladsaxe, Lyngby‑Taarbæk

Gentofte. Tlf. 36 46 36 46. Tid til telefonråd‑

givning fås ved henvendelse i Sclerosefor‑

eningens åbningstid

E-mail: jje@scleroseforeningen.dk

Joan Vang

Dækker: Færøerne

Tlf. 36 46 36 46, fax: 36 46 36 77

Tid til telefonrådgivning fås ved henven‑

delse i Scleroseforeningens åbningstid

E-mail: jva@scleroseforeningen.dk

Formidler også kontakt til psykologen

PSYKOLOGER

Scleroseforeningens 12 psykologer er

fordelt over hele landet. Vi kan kontaktes

i psykologernes telefontid, der er dagligt

mellem kl. 11‑12 på tlf. 3646 3646. Vi kan også

kontaktes pr. e‑mail eller brev. Vi bestræber

os på at besvare henvendelser pr. e‑mail/

brev i løbet af få dage, i ferieperioder kan der

dog gå længere tid. Psykologerne dækker

bestemte kommuner, men du skal kontakte

psykologerne i sekretariatet i København, som

vil viderehenvise til den psykolog, der dækker

den kommune, du bor i. Er du i tvivl, kan du

altid kontakte Scleroseforeningen på telefon

3646 3646 for nærmere oplysninger.

Bente Østerberg, ledende psykolog

e-mail: bos@scleroseforeningen.dk

Marianne Nabe-Nielsen

e-mail: mnn@scleroseforeningen.dk

Michael Nissen

e-mail: min@scleroseforeningen.dk

dorte Larsen

e-mail: dla@scleroseforeningen.dk

Cathrine Frahm

e-mail: cfr@scleroseforeningen.dk

Helle Gry Pedersen

e-mail: hpe@scleroseforeningen.dk

Ovenstående psykologer dækker alle

kommuner i Region Hovedstaden, nemlig

Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm,

Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg,

Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk‑

Hundested, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød,

Hvidovre, Høje‑Taastrup, Hørsholm, Ishøj,

København, Lyngby‑Taarbæk, Rudersdal,

Rødovre, Tårnby, Vallensbæk. Dækker også i

Region Sjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde,

Solrød samt Bornholm

Yvonne damm Mønsted

Dækker: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Kolding,

Billund, Vejle, Hedensted, Horsens, Fredericia.

Helle Gry Pedersen

Assens, Bogense, Faaborg‑Midtfyn, Kerte‑

minde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense,

Svendborg, Ærø.

Mette Sloth Huus

Tønder, åbenraa, Sønderborg og Haderslev.

Birgit Nilsson

Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg,

Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted,

Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.

Ann Nymark

Brønderslev, Læsø, Dronninglund, Frede‑

rikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariager

fjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland,

Aalborg.

Anna Marie Buur

Faurskov, Norddjurs, Odder, Randers,

Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus,

Samsø.

Karen Nielsen

Herning, Holstebro, Ikast‑Brande, Lemvig,

Ringkøbing‑Skjern, Struer, Skive, Viborg.


www.msinfo.dk

– et nyt website til MS-patienter

og deres pårørende.

Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk

Danmarks største

udvalg af dagligvarer

til discountpriser!

Meget mere discount

33


34

KMA Revision

Karen Andresen – registreret revisor

Medlem af FSR – danske revisorer

Søndergade 18, 8600 silkeborg

Tlf. 86 80 49 66/mail: kma@kmarevison.dk

WEMMELUND ARKITEKTER

MAA DANSKE ARK

ULLERØDVEJ 1

2980 KOKKEDAL

TELEFON 33 11 17 90

www.wemmelund.dk


Kursustilbud til borgere, der er ramt af sclerose

Målet med kurset er at optimere deltagernes funktionsevne.

Den primære målgruppe er borgere, der er nydiagnosticerede

eller har oplevet symptomforværring.

Kurset kan bl.a indeholde:

- Undervisning i relevante emner i relation til sygdommen

- Afdækning af muligheder og begrænsninger

- Erfaringsudveksling/videndeling

- At sætte realistiske mål

- Viden om de kognitive funktioner

- Gymnastik for hjerne og krop

Kurset afholdes både i Viborg og Skive.

Viborg - Rosenstræde 6 - telefon 86 60 03 66

Torsdage kl. 10.40 - 13.50, i perioden uge 2-26, 2013

Skive - Arvikavej 1 - telefon 97 52 13 66

Torsdage kl. 10.40 - 13.50, i perioden uge 2-26, 2013

Undervisningen er gratis. Befordring ydes efter gældende regler.

Tilmelding/henvendelse

Skriftligt eller pr. telefon. CKU fortager herefter visitation.

At bygge handicapbiler

er en tillidssag

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere

dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og

dine behov. Indretningen tilpasses i samråd

med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri

har mange års erfaring og er specialister i opbygning

af handicapbiler. Vi sælger og opbygger

alle bilmærker

Husk at du frit kan vælge din opbygger.

Vi leverer over hele landet.

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156

info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk

BLIVER PENSION MERE

FORSTÅELIG, BARE

FORDI VI BRUGER EN

ROCKSTJERNE?

Nej. Det kræver, at du møder os og

får en kvalificeret anbefaling.

35


Julestøttelogo 2012

Send et julestøttelogo med dine mails og støt Scleroseforeningen

Som noget helt nyt kan du nu støtte Scleroseforeningen ved at købe

et julestøttelogo til dine mails.

I dag sender både private og virksomheder elektroniske julekort

eller julehilsner via mails.

Tanken bag julestøttelogoet er, at man kan bruge sine penge på at

støtte en god sag i stedet for at købe frimærker.

Julestøttelogoet koster 150 kr. for private og 1.500 kr. for virksomheder.

Køb logoet her:

http://scleroseforeningen.dk/jul2012

More magazines by this user
Similar magazines