Her kan du læse nyhedsblad nr. 3. juli 2009 - CS fonde

csfonde.dk

Her kan du læse nyhedsblad nr. 3. juli 2009 - CS fonde

NR. 3

JULI

2009

18. ÅRGANG


2

Kære

medlem

Bestyrelsen for

Pensionsfonden:

Udpeget af FMN

Claus Uttrup, formand

Lene Larsen

Valgt af repræsentantskabet

Jesper Korsgaard Hansen,

næstformand

Peter W. Christensen

Bjarne Kehr

Ulrik Mosekjær

Det danske aktiemarked steg i andet

kvartal med ca. 27%, og for første

halvår blev stigningen derfor i alt ca.

17%, da aktierne faldt første kvartal.

For udenlandske aktier var stigningen

ca. 14% i andet kvartal og for første

halvår i alt blev stigningen til i alt ca.

6 %, begge dele opgjort i danske kr.

Blandt markedsdeltagerne er der stor

usikkerhed om, hvorvidt vi har set

bunden på aktiemarkedet eller der

blot er tale om en korrektion ovenpå

de kraftige fald, som vi oplevede i

februar og marts måned. Der er

meget fokus på, når økonomiske råd

og eksperter udtaler sig om den fremtidige

vækst eller mangel herpå.

Reaktionen på disse nyheder og informationer

sker prompte, og er nok

mere voldsom end det er set hidtil.

Markedet er nervøst – som man siger.

Det er de vilkår, man som aktiebesidder

må affinde sig med i øjeblikket.

Vi har desværre ikke en krystalkugle,

der kan give os et vink om, hvad

fremtiden bringer.

Eksperterne er som sædvanligt uenige,

hvad der ikke kan undre. Fondens

filosofi er, at på sigt opnås et merafkast

ved indvestering i aktier, og man

må så tåle de formueudsving på kort

sigt, som det giver at investere i aktier.

Fondens afkast på danske aktier var

for første halvår et afkast på godt 19

% og på udenlandske et afkast,

opgjort i danske kr., på ca. 7%.

Den korte rente er fortsat med at falde

til ca. 1,5% og de lange renter har

stort set ligget på samme niveau hen

over året og liggger nu på godt 5%.

Opgørelse over fondenes resultater og

formuesammensætning bringes inde i

bladet.

Så blev forårets skattepakke endelig

vedtaget og vi bringer i hovedpunkter,

Med venlig hilsen

Claus Uttrup

Formand

Udgiver: CS-FONDE Trommesalen 3, 1. · 1614 Kbh V. · Tlf. 33 85 41 41

Produktion: Cebra 2 ApS · Toftebæksvej 60A · 2800 Lyngby · Tlf. 45 93 93 33

hvordan dette berører indkomst -og

pensionsforhold i artiklen ”Skattereform

generelt”. Af denne artikel

fremgår, at det er sidste år, hvor der

intet loft er på arbejdsgiver-administrerede

pensionsordninger, og hvor

man kan spare op til 59% i skat, hvis

man indbetaler. Du bør derfor måske

overveje yderligere indbetaling i år. I

artiklerne ”Skal du spare mere op -

nu?” og ”Frivillig indbetaling af

Pensionsbidrag” finder du råd om

disse forhold.

Af artiklen ”skattereform generelt”

fremgår det, at mellemskatten bortfalder

i 2010. Det betyder så at du

kun spare ca. 37% i skat når du indbetaler

på kapitalpensions ordninger og

skal betale 40% i skat når du skal

have dem udbetalt, læs artikel ”Er

indskud næste år Ebberød Bank?”

Næste nummer af nyhedsbladet bliver

udsendt medio oktober måned 2009.


Formuens

sammensætning:

Almen investeringsafdeling 01.01.2009 30.06.2009

Obligationer + kontant 49,3% 44,3%

Indeksobligationer 13,8% 13,6%

Danske aktier 16,9% 18,9%

Udenlandske aktier 15,5% 18,7%

Ejendomme 4,5% 4,5%

I alt 100% 100%

Kortfristet afdeling 01.01.2009 30.06.2009

Kontanter 1,5% 49,4%

Obligationer 98,5% 50,6%

I alt 100% 100%

Opsparingsafdelingen

Resultat for perioden 1.1.-30.06.2009 2,4% eller 4,7% p.a.

Periodens resultat

1.1. - 30.06.2009

7,5% eller 15,1% p.a.

Under forudsætning af

uændret formue, renteog

kursniveau,vil resultatet

for år 2009 blive 8,3% p.a.

Periodens resultat

1.1. - 30.06.2009

3,5% eller 7,1% p.a.

3


4

Skal du spare

mere op - nu?

I år skal du kraftigt overveje, om det

ikke er en god idé, at indbetale frivilligt

på en ratepension.

Hvorfor skal du netop i år overveje

det? Årsagen er simpel, nemlig den

nyligt vedtagne skattereform.

Skatteforliget har to væsentlige elementer.

Regeringen har ønsket, at få

folk til at arbejde mere, og derfor nedsættes

skatten på den sidst tjente

krone fra næste år for folk, der ligger

over topskattegrænsen. Samtidig rykkes

grænsen op, både i 2010 og 2011,

for, hvornår der skal betales topskat..

Fra 2011 vil der være væsentlig færre,

der betaler højeste marginalskat, og

den højeste marginalskat vil være

lavere end i dag.

Ca. 40 % af de heltidsbeskæftigede

lønmodtagere betaler i dag topskat, og

har du gode tillæg, er der en vis chance

for, at du betaler topskat. På din

forskudsopgørelse for 2009 kan du se,

om du betaler topskat. Det efterfølgende

er kun relevant, hvis du betaler

topskat. Kun topskatteydere skal overveje

at indbetale ekstra på ratepension.

Hvis du indbetaler 10.000 kr. i år,

betaler skattevæsenet ca. 5.900 kr. af


Skattereform

generelt

pengene. Det meste af besparelsen

kommer her og nu, resten kommer

retur i forbindelse med din slutopgørelse

næste år. Hvis du indbetaler

10.000 kr. næste år, vil skattevæsenet

som følge af skattereformen derimod

kun betale ca. 5.150 kr. Sagt med

andre ord. Ved indbetaling i år, betaler

du selv 4.100 kr. Ved indbetaling

næste år, betaler du selv 4.850 kr. Så

skal der indbetales, er det nu.

Nu skal du ikke tro, at indbetaling er

den rene gavebod. Det er ikke sådan,

at du får 5.900 kr. forærende af skattevæsenet,

hvis du indbetaler. Når du,

som pensionist, får udbetalt pengene,

bliver de beskattet som skattepligtig

indkomst. Hvad du kommer til at

Vi har nu fået en skattereform. Den

begynder at træde i kraft næste år,

men indfases over en længere periode.

Den indebærer bl.a.:

• Nedsættelse af højeste marginalskat

(efter arbejdsmarkedsbidrag)

fra ca. 59 % til ca. 51,5 %.

• Forhøjelse af indkomstgrænsen,

hvorefter der skal betales topskat,

med godt 50.000 kr.

• En langsom nedtrapning af skattebesparelsen

ved store renteudgifter

fra ca. 33 % til ca. 25 %.

• Loft over indbetalinger med fradrag

på ratepensioner på 100.000

kr.

betale i skat af pengene til den tid, er

ikke helt let at sige. Det kommer an

på, hvor meget du har i pension til den

tid, hvor mange år der er til du får dem

udbetalt, og endelig kommer det til at

afhænge af, hvad folketinget vedtager

med hensyn til en ”udligningsskat” på

høje pensioner. Og ingen kan vide,

hvad folketinget finder på af ny regler.

Men, det er dog et rimeligt gæt, at det

absolut værste scenario er, at du også

kommer til at betale 59 % ved hævning.

Det bedste scenario er, at du

slipper med 38 % skat. Og så er der

også en betydelig chance for, at satsen

bliver 40-45 %. Hvis vi skal foretage

et totalt uforpligtende gæt, så er det

mest sandsynlige nok de 40-45 %.

• Ændring af det seneste hævningstidspunkt

for kapitalpensioner

til 15 år efter efterlønsalderen

– dvs. 75 – 77 år

Det er specielt indkomster over ca.

400.000 kr., der får en væsentlig

skattelettelse. Dels bliver grænsen

for, hvornår der overhovedet skal

betales topskat, sat op, dels bliver

højeste marginalskat nedsat, som

følge af at den såkaldte ”mellemskat”

fjernes. Nogle personer med høje

indkomster vil til gengæld blive ramt

af de andre elementer i skattereformen.

I dag medfører 100 kr. i renteudgifter

Sagt med andre ord. Indbetaler du

10.000 kr. på ratepension, så koster

det dig 4.100 kr., og du får – udover

renter – 5.500-6.000 kr. udbetalt efter

skat.

Så hvis du betaler topskat og ikke har

meget dyre lån, så indbetal så meget

på ratepension, at du kommer ned

omkring topskattegrænsen. Det sker

lettest ved en såkaldt arbejdsgiveraftale,

hvor du aftaler, at arbejdsgiveren

de sidste måneder af 2009 indbetaler

en stor del af din løn (eller for den

sags skyld hele din løn) på en ratepension.

Men det er vigtigt at du kun indbetaler

penge på din ratepension, som

du ellers ville have betalt topskat af.

en skattebesparelse på 33 kr (rentefradragsretten).

For enlige med nettorenteudgifter

over 50.000 kr. (og par

med nettorenteudgifter over 100.000

kr.), vil der over en 8-årig periode ske

nedtrapning af skattebesparelsen af

renter ud over disse grænser fra 33 %

til 25 %. Så dyre ejerboliger bliver

lidt dyrere at sidde i. Der er i hvert

fald to begrundelser for denne regel.

Den ene er, at man ikke ønsker skattemæssigt,

at opmuntre til meget

stort boligforbrug. Den anden er, at

man gerne vil mindske trafikken

med, at folk optager lån i deres bolig

for at indbetale på pensionsordning.

Derudover indføres der et loft over,

5


6

hvor meget der kan indbetales på

ratepension, på 100.000 kr. Årsagen

til dette loft er, at mange mennesker

med høje indkomster indbetaler

meget store beløb på specielt ratepensionsordninger.

Opsparing på

pensionsordninger er i dag skattemæssigt

begunstiget, fordi afkastet af

de indbetalte penge kun beskattes

med 15 %, hvor f.eks. afkastet af fri

midler beskattes med alt imellem 28

% og 59 %. Når man har ønsket at

begunstige pensionsopsparing, er det

selvfølgelig fordi man gerne vil

opmuntre, at folk sparer så meget op,

at de ikke skal have store offentlige

ydelser. Men hvis folk indbetaler

flere millioner kr. om året på deres

ratepension, måske oven i købet for

lånte midler, er det vanskeligt at se

behov for skattemæssigt at begunstige

den trafik.

Så i år er sidste chance for at foretage

virkeligt store ratepensionsindbetalinger.

Alt i alt er skattereformen nok specielt

til fordel for dem med højere indkomster,

men samtidig er der således

indført forskellige elementer, der

mindsker glæden hos i hvert fald

nogen af dem med højere indkomster,

nemlig dem med dyre boliger og

store lånefinansierede pensionsopsparinger.


Kapitalpension:

Er indskud

næste år

Ebberød Bank?

Frivillig

indbetaling af

Pensionsbidrag:

I år er der groft sagt to klare fordele

ved at indbetale på en kapitalpension,

hvis man har fri midler, man ikke har

brug for foreløbig.

Den ene er, at skatten af afkast på det

løbende afkast af pensionsformue er

lav, kun 15 %. Har du renteindtægter

privat, beskattes de med mellem 33

% og 59 %, afhængig af dine forhold.

Så formuen vokser meget hurtigere,

når den står i en pensionsordning,

end når den ejes i form af frie midler.

Den anden er, at du får en skattebesparelse

på ca. 45 %, når du indbetaler

på en kapitalpension, mens du

kun skal betale 40 % i skat, når du

hæver dem, hvis du vel at mærke er

fyldt 60 år, når du hæver pengene. Så

der er folk, der indbetaler 10.000 kr

den ene dag og hæver dem dagen

efter. Hvis de indskyder 10.000 kr.

Din Arbejdsmarkeds-/tillægspension

i CS Pensionsfond er i opsparingsperionden

at sidestille med en arbejdsgiveradministreret

ratepension.

Hvis du vil spare mere op, kan du

gøre dette på din konto i CS

Pensionsfond.

Du skal være opmærksom på, at belø-

koster det 5500 kr. efter skat. Og når

de hæver dem dagen efter, får de

6000 kr. udbetalt efter skat. 500 kr. er

måske ikke nogen stor gevinst, men

det er bedre end intet. Og da du

arbejdsgiverordninger kan indbetale

50.000 kr.(-bruttoskat udgør det

46.000 kr.) om året, er gevinsten

således omkring 2.300 kr.

Fra næste år ændrer billedet sig. Dér

får du kun en skattebesparelse på ca.

38 % af det indbetalte beløb. Så hvis

du indbetaler 10.000 kr. næste år og

hæver dem dagen efter, så vil den

spøg altså koste dig ca. 200 kr.,

udover besværet.

Betyder det, at det er totalt tåbeligt at

indbetale på kapitalpension fra 2010

og fremefter? Ikke nødvendigvis. Det

vil være dumt at indbetale for at

hæve pengene kort tid efter. Men

bet du måtte ønske at indbetale i

2009, skal kunne indholdes i lønnen

resten af året, hvorfor det er væsentligt

at du allerede nu tager stilling til

hvor og hvor meget, du vil indbetale.

Du kan ikke selv indbetale til CS

Pensionsfond, da det alene er indbetalinger

fra Forsvarministeriet og

hvis du først skal bruge pengene om

en del år, så vil fordelen være, at

pengene vokser hurtigere på en kapitalpension

pga. den lave skat på det

løbende afkast.

Så hvis du hører til de lykkelige, der

ikke har nogen gæld og flere penge

end du har brug for, så kan det også

næste år betale sig at indbetale på en

kapitalpension frem for at have frie

midler selv. Det allerbedste er dog

nok en ratepension, så længe du betaler

topskat.

Men hvis du har penge nok, kan du jo

også blot vælge ikke at spilde tid på,

hvordan du kan vriste den sidste

krone ud af skattevæsenet. Hvis du

har penge nok, så kan du måske

bruge din tid til bedre ting….

Beredskabsstyrelsen, som pensionsfonden

må modtage.

Formular til FPT og Beredskabsstyrelsen

på vores hjemmeside:

www.csfonde.dk/pension/udskriv

dokumenter

7


IDNR: 45041

Frivilligt pensionsbidrag

Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om,

at der udfærdiges overenskomst om

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Cpr. nr.:

Kapitalpension:

❏ 1/12 af lovens til enhver tid fastsatte maksimum (kr. 50.000 i 2009, arbejdsgiverordning) pr. md.

❏ eller kr. _____ pr. md. ❏ engangsbidrag på kr. _________

Arbejdsmarkeds-/Tillægspension(ratepensionsordning): ❏ kr. _____ pr. md. ❏ engangsbidrag på kr. _________

Med virkning fra / 200_

(Frivillig indbetaling – ændring eller ophør til en eksisterende ordning kan du klare ved at anvende formularen fra fondens hjemmeside.

Når du har udfyldt denne skal den sendes direkte Forsvarets Personeltjeneste (FPT)).

Oplysning om lån og information om pensionsordninger:

CS Banken om medlemslån og pensionistkredit

❏ Tjenestemændenes Låneforening

❏ Orientering om CS-Pensionsfond (Kapitalpension –Arbejdsmarkeds-/Tillægspension).

NB Alle ovenstående oplysninger kan også hentes direkte på www.csfonde.dk

CS Fonde, Trommesalen 3,1 • 1614 København V • tlf. 3385 4141 • Fax. 3385 4140

Hjemmeside www.csfonde.dk • email: csfonde@csfonde.dk

3/2009 10300

More magazines by this user
Similar magazines