Analyse og rapport om erhvervsforhold i Grønland, juni 2009 ... - Cowi

Arctic Business Network
Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutit
pillugit misissuinerit
nalunaarusiarlu
Juni 2009
Analyse og rapport vedrørende
erhvervsforhold i Grønland
Udarbejdet med støtte fra

Dokumentnr. 1
Version c
Udgivelsesdato 19. juni 2009
Udarbejdet POS, BEKT, SHP
Kontrolleret SQA
Godkendt POS
Side 3 af 98
Arctic Business Network
Analyse og rapport
vedrørende erhvervsforhold i
Grønland
Rapport
Juni 2009
COWI A/S
Cimbrergaarden
Thulebakken 34
9000 Aalborg
Telefon 99 36 77 00
Telefax 99 36 77 01
www.cowi.dk

Side 4 af 98
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 6
1.1 Vurderingskriterier 7
1.2 Læsevejledning 8
2 Resumé, konklusion og perspektiver 10
2.1 Det økonomiske råderum 11
2.2 Perspektivrige områder 12
2.3 Anbefalinger 14
3 Den økonomiske og strukturelle udvikling i
Grønland 17
3.1 Drivkræfterne i Grønlands økonomi 17
3.2 Scenarier for den økonomiske udvikling 18
3.3 Effekter på samlet indkomst og beskæftigelse 22
3.4 Branchepåvirkning af råstofscenarier 25
3.5 Tidsperspektivet 28
3.6 Konklusion 32
4 Samfundsstrukturer 34
4.1 Kommunalreform/strukturreform 34
4.2 Arbejdsstyrke og uddannelsesforhold 35
4.3 Erhvervsstruktur 42
5 Byggeaktivitet i Grønland 45
5.1 Den aktuelle situation i byggesektoren i Grønland 45
5.2 Fremtidigt boligbehov 47
5.3 Forventninger til byggeaktivitet i Grønland de
kommende år 48
5.4 Markedsanalyse 50
6 Infrastruktur i Grønland 53
6.1 Den aktuelle situation på infrastrukturområdet 53

Side 5 af 98
6.2 Behovet for nye løsninger i den grønlandske
infrastruktur 56
6.3 Vurdering af potentielle projekter 58
6.4 Markedsmuligheder inden for grønlandsk
infrastruktur 63
6.5 Markedsanalyse 64
7 Råstofudvinding i Grønland 67
7.1 Udviklingsbetingelser for råstofsektoren 67
7.2 Den aktuelle situation på råstofområdet 68
7.3 Vurdering af potentielle råstofprojekter 72
7.4 Markedsmuligheder inden for råstofområdet 76
7.5 Markedsanalyse 80
8 Fiskeri- og fødevaresektoren 84
8.1 Den aktuelle situation i det grønlandske fiskeri 84
8.2 Nye strukturer i fiskeriet 86
8.3 Fiskeindustriens struktur 86
8.4 Udviklingsperspektiver for fiskeri og
fiskeriindustrien 87
8.5 Fremtid for den øvrige fødevaresektor? 88
8.6 Samarbejdsmuligheder inden for fiskeri og
fiskeindustri 89
9 Øvrige sektorer 90
9.1 Turisme i Grønland 90
9.2 Miljø og affaldshåndtering 92
Bilagsfortegnelse
Kildeliste
Interviews
Arctic Business Network - medlemmer

Side 6 af 98
1 Indledning
De erhvervsmæssige relationer mellem Nordjylland og Grønland er især båret
af, at Aalborg Havn i mange år har været basis for afskibning af varer til
Grønland. De stærke relationer har igennem årene udviklet sig til et markedsområde
for en lang række nordjyske virksomheder, især inden for transport
og logistik, engroshandel, finansiering og rådgivning af forskellig art
samt levering af industrielle komponenter.
Arctic Business Network 1 arbejder med at fremme det kommercielle samarbejde
mellem Nordjylland og Grønland og netværket ønsker nu at sætte
yderligere fokus på virksomhedssamarbejdet ved at få udarbejdet en markedsanalyse
af de kommercielle potentialer.
Arctic Business Network, i samarbejde med Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen,
har anmodet COWI om at gennemføre en analyse af potentialerne
i et øget fremtidigt samarbejde mellem virksomheder i Nordjylland og
virksomheder, kommuner, institutioner og Hjemmestyret i Grønland.
Formålet med undersøgelsen er at analysere og synliggøre de generelle potentialer
for kommercielle samarbejdsrelationer mellem grønlandske og
nordjyske virksomheder og pege på konkrete markedspotentialer inden for
en række udvalgte brancher og sektorer.
Målet med undersøgelsen er, at der kan udpeges samarbejdsmuligheder mellem
Grønland og Nordjylland, baseret på en beskrivelse og analyse af følgende
områder:
• Den generelle samfundsudvikling i Grønland (økonomi, befolkning,
arbejdsmarked),
• Udvikling i erhvervssektorer, med særlig fokus på boligsektoren, infrastrukturen,
råstof og råstofudvinding, fiskeri, fødevareerhverv og
andre/nye erhverv
• Den grønlandske uddannelsessektor og arbejdskraftbehov
1 Arctic Business Network har tidligere heddet Virksomhedsnetværk Grønland-
Nordjylland, VNGN.

Side 7 af 98
• Nationale og internationale konkurrenceforhold.
Målet med analysen er, at resultaterne kan anvendes som styringsværktøj for
virksomhedsnetværkets aktiviteter i fremtiden - både for netværket i fællesskab
og for de enkelte aktører i netværket.
1.1 Vurderingskriterier
Arctic Business Network har udvalgt en række nøglesektorer til analysen.
For at kunne vurdere, hvilke af disse sektorer i det grønlandske samfund der
har et særligt potentiale i en nordjysk-grønlandsk sammenhæng, vil der på
områderne Infrastruktur, Råstofsektoren og bygge/bolig- sektoren blive anvendt
en analysemodel for vurdering af forretningspotentiale.
Michael Porters "Five Forces"
Som en metode til udvikling af kriterier, kan man vælge at tage udgangspunkt
i Michael Porters "Five Forces" -teori om adgangen til et marked.
De fem kræfter om markedskonkurrence kan være med til at bestemme om
markedet er realistisk at komme ind på eller agere i. Teorien er relevant som
pejlemærke og vil derfor blive brugt som inspiration til vurderingen.
Elementerne er 2 :
• Adgangen til markedet: Er det muligt/realistisk at komme ind på
det pågældende marked? Er omkostningerne overkommelige eller
det modsatte? Er kunderne motiverede for at skifte leverandør?
• Substituerende eller komplementerende varer: Findes der alternative
varer/ydelser, som reducerer efterspørgslen efter et givent
produkt/en given ydelse?
• Leverandørernes markedsmagt: Hvor mange kæmper om markedet?
Vil leverandørerne let kunne erstattes af andre?
• Købernes markedsmagt: Som leverandørernes position: kan køberne
benytte sig af, at der er kamp om markedet, eller evt. erstatte
leverandørerne med andre?
• Intern rivalisering: Hvor stor er konkurrencen om det pågældende
marked mellem virksomhederne på markedet.
2 Michael Porters teori for at karakterisere konkurrencevilkår er udviklet i flere bøger i
1980'erne og 1990'eren. Ovenstående beskrivelse er COWI's oversættelse af modellen
og den vil blive brugt som inspiration i analysen.

Side 8 af 98
Figur 1-1: Michael Porters Five Forces model.
Anvendelse af analysen vil være baseret på, at der kan defineres et marked
inden for det pågældende område. Modellen kan derfor ikke anvendes i forhold
til alle sektorer.
Markedets størrelse?
Foruden ovennævnte kriterier i Five Forces modellen, bør en selvstændig
vurdering af markedets størrelse indgå som kriterium. Ønsker og behov for
udvikling af det grønlandske samfund er store og overgår formentlig hvad
der kan realiseres inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed.
Desuden udgør en vurdering af råstofsektoren en selvstændig udfordring.
Der er meget store forretnings- og beskæftigelsesmæssige potentialer i råstofudvinding,
men der også meget store usikkerheder om realiseringen af
disse projekter, idet de pågældende råvarepriser varierer voldsomt.
Det vil derfor indgå som vurderingskriterium, hvorvidt det er sandsynligt at
de pågældende projekter realiseres eller de pågældende markeder udvikler
sig, som behovet umiddelbart er formuleret.
1.2 Læsevejledning
Analysen indeholder - foruden denne indledning og baggrund - følgende
kapitler:
Kapitel 2 indeholder resumé, konklusion og anbefalinger
Kapitel 3 indeholder en analyse af Grønlands samfundsøkonomi, herunder
en gennemgang af fem scenarier for den grønlandske økonomi, baseret
på forskellige mulige trends i erhvervsudviklingen. Analysen giver hermed
indikationer på, hvordan det økonomiske råderum kan forventes at være,
under forskellige forhold.
Kapitel 4 er et baggrundskapitel, som beskriver den grønlandske kommunalreform,
erhvervsstruktur, uddannelsessektor og arbejdsmarked

Side 9 af 98
Kapitel 5 analyserer den grønlandske byggeaktivitet, med særlig fokus på
boligbyggeri
Kapitel 6 analyserer infrastruktur i Grønland, med særlig vægt på havne og
lufthavne og mulige projekter i denne sektor
Kapitel 7 analyserer råstofsektoren og de potentielle erhvervsmuligheder
der findes i sektoren
Kapitel 8 gennemgår udvikling i den grønlandske fiskerisektor
Kapitel 9 gennemgår udviklingen i grønlandsk turisme og inden for miljøsektoren.
I kapitel 5, 6 og 7 anvendes Michael Porters 'Five Forces' analysemodel for
konkurrence på de pågældende markeder.

Side 10 af 98
2 Resumé, konklusion og perspektiver
Det grønlandske samfund gennemgår i disse år en betydelig omstilling, som
har betydning for udvikling i den økonomiske aktivitet, Grønland som marked
og som land med en stigende grad af selvstændighed.
De faktorer, som især sætter rammerne for udviklingen i Grønland lige nu er
følgende:
• Selvstyre. Den 25. november 2008 sagde den grønlandske befolkning
ja til at arbejde videre med indførelse af selvstyre i Grønland.
Det vil betyde, at Grønland over tid vil overtage ansvaret for en lang
række samfundsområder. Selvstyre betyder også at bloktilskuddet
fra Danmark opretholdes, men reduceres med halvdelen af indtægterne
fra råstofområdet
• Fra fiskeri til råstoffer. Der sker i disse år en stor omstilling i grønlandsk
erhvervsliv. Fiskeriet og fiskeindustrien er under pres og sektorens
økonomiske betydning reduceres. De senere år har der til
gengæld været stor fokus på råstofudvinding i Grønland og de økonomiske
og erhvervsudviklingsmæssige potentialer i denne sektor.
Der er store forventninger til, at råstofområdet kan mere end opveje
effekten af tabte indtægter fra fiskeri, men der er også stor usikkerhed
om, hvor mange projekter der reelt vil blive udløst de kommende
år
• Kommunalreform. I Grønland er man ved at implementere en
kommunalreform, som betyder overgang fra 18 kommuner til dannelsen
af 4 storkommuner. Reformen er trådt i kraft fra januar 2009,
men processen om den praktiske sammenlægning er fortsat i gang og
den administrative ledelse er ikke alle steder helt på plads. Reformen
understreger en igangværende tendens til øget centralisering i Grønland,
blandt andet båret af øget bosætning i de større byer. På den
anden side vil kommunerne får ansvaret for flere samfundsområder.
Alle disse faktorer er igangværende og medvirker til at skabe usikkerhed for
den konkrete udvikling i landet de kommende år, herunder hvordan Grønland
kan udvikle sig som marked og samhandelspartner for nordjyske virksomheder.

Side 11 af 98
2.1 Det økonomiske råderum
Denne analyse udpeger en lang række udviklingsområder inden for infrastruktur,
boligsektoren, faciliteter til råstofsektoren, miljøforhold mv., som
kræver betydelige investeringer de kommende år.
Vækst via udvikling af råstofsektoren er nødvendig
COWI har gennemført en analyse af fem mulige scenarier for den økonomiske
udvikling i Grønland. Analysen viser, at skal der være råderum for at
gennemføre investeringer i havne, lufthavne/flyvepladser og boliger ud over
det nuværende niveau, så er man afhængig af en økonomisk vækst, for eksempel
ved at der iværksættes et eller flere store råstofprojekter eller aluminiumsværket
opføres.
De seneste år er der årligt der tabt knap 200 job i fiskerisektoren. Der er ikke
umiddelbart tegn på at dette jobtab vil mindskes. Hvis ikke dette jobtab erstattes
af en vækst på andre områder, primært via råstofsektoren, så står
Grønland over for en økonomisk nedgang. Der vil være tale om en strukturel
nedgang, idet det ikke er konjunkturerne der betyder modvind, men der tabes
job, som ikke kan forventes at komme igen i samme sektor.
Hidtil er jobtab i fiskesektoren blevet erstattet af en rolig vækst i mineralindustrien,
vækst i bygge- og anlægssektoren, turisme og offentlig service. På
længere sigt skal der ske vækst i nye sektorer, som kan skabe eksportindtægter
og skatteprovenu til Grønland, for at landet kan investere i infrastruktur
og trafik, boliger, miljø mv. samt i offentlig service.
Figuren nedenfor illustrerer de fem scenarier, opgjort på bruttonationalindkomst.
Figur 3-1 Effekt på disponibel BNI
Basisscenarie
Strukturnedgang i fiskeriet
Minescenariet
Aluminiumsscenariet
Olie og gas scenariet
-1000 -500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000
1
Årlig indkomsteffekt i mio. kr

Side 12 af 98
2.2 Perspektivrige områder
Den økonomiske udvikling i Grønland er afgørende for, i hvilket omfang
man i Grønland kan gennemføre de samfundsinvesteringer, som er ønsket.
Beskrivelsen af 'perspektivrige områder' er derfor udtryk for sektorer, der
kan forventes at udvikle sig under de rette økonomiske betingelser. Dette er
uddybet nærmere i analysens kapitel 3.
Det skal naturligvis bemærkes, at der - foruden de områder som er anført
nedenfor - er mange private og offentlige udviklings- og driftsområder, som
løbende efterspørger ydelser. Det betyder, at det også er vigtigt at være opmærksom
på forretningsmuligheder inden for almindelige driftsområder i
det grønlandske samfund.
Dronning Ingrids Hospital gennemgår for tiden en større ombygning og på
uddannelsesområdet er der ligeledes stor aktivitet for at udvide kapaciteten.
Der er således de seneste år brugt store beløb på udvidelse af Bygge- og anlægsskolen
og Entreprenør og bjergværksskolen i Sisimiut. Ifølge Grønlands
Finanslov for 2009 er der desuden afsat 100 mio. kr. hver år de kommende
tre år til renovering, ombygninger og udvidelser af kommunale skoler i
Grønland.
Fra Nordjylland har man desuden erfaring med at levere udstyr og diverse
forbrugsvarer til sygehusdriften i Grønland.
2.2.1 Råstofområdet
En vækst i råstofsektoren vil åbne for mange projektmuligheder.
På mineralområdet vil operatørerne efterspørge en lang række ydelser i henholdsvis
opbygningsfasen og driftsfasen. I opbygningsfasen vil der være der
være opgaver inden for bygge- og anlæg (bygninger, veje, havneanlæg, evt.
airstrips mv.), jordarbejde, lokal transport, vedligeholdelse af materiel, service,
catering mv.
I en driftsfase vil opgaverne især være grave- og sprængningsopgaver, lokal
og ekstern transport (sejlads), vedligehold af udstyr, service, catering mv.
De forskellige mineralprojekter har meget forskellig geografisk placering.
Nogle få projekter er så fjernt placerede, at der ikke nødvendigvis vil ske
adgang via Grønland. Leverancer til denne type projekter kan derfor også
ske direkte fra Europa eller Nordamerika.
Adgangen til markedet for leverancer til mineralindustrien etableres i høj
grad via to årlige fagmesser for mineralindustrien, nemlig PDAC-messen i
Toronto og AMEBC-messen i Vancouver.
Etablering af et aluminiumsværk ved Maniitsoq vil i etableringsfasen givet
betyde en del opgavemuligheder, som svarer til mineområdet, men hertil
kommer etablering af ca. 450 boliger. Etableringen af to store vandkraftvær-

Side 13 af 98
ker og selve aluminiumssmelteren er to meget store opgaver. Opgavemulighederne
i disse delprojekter er dog ikke analyseret nærmere.
På olie- og gasområdet vil samarbejdsmuligheder især basere sig på forsyning
med varer og visse typer materiel via en off shore basehavn.
2.2.2 Bolig- og byggesektoren
Markedet for byggeri i Grønland er efterhånden godt etableret, idet der de
seneste 5-6 år er sket en kraftig stigning i byggeaktiviteten.
Der er dog efterhånden etableret en betydelig byggesektor i Grønland, som
kan løse mange opgaver selv. For udefrakommende aktører vil opgavemulighederne
typisk være som partnere i større projekter, som ikke kan løses af
lokale selskaber eller byggeopgaver i tilknytning til råstofsektoren, hvor der
kan forventes efterspørgsel efter ydelser, som ikke kan løftes af lokale leverandører.
2.2.3 Infrastruktur
I det omfang der er skabes økonomisk råderum, kan der forventes iværksat
1-2 havneprojekter og 1-2 udvidelsesprojekter for lufthavne og flyvepladser
og på længere sigt yderligere udvidelser af flyvepladser, som kan modtage
næste generations regionale fly.
Opgavemulighederne for udefrakommende aktører vil især være inden for
foranalyser, projektering, entreprenørarbejder mv. Desuden er der stigende
interesse for at etablere driftsselskaber via eksempelvis OPP-løsninger mellem
Hjemmestyret, kommune og private aktører, for at kunne finansiere og
drive fremtidige anlægsprojekter på både havne og lufthavnsområdet.
2.2.4 Øvrige sektorer
Foruden de ovenstående sektorer, så vurderes udviklingen af den grønlandske
turisme og indsats over for miljøproblemer at være områder som har potentiale
for udvikling.
Turisme
Turismen i Grønland har gennem flere år haft en positiv udvikling, målt på
både antal overnatninger på hoteller og andre overnatningsformer og i antallet
af udlændinge, som kommer til landet. Turisme i Grønland henvender sig
til forskellige delmarkeder, men regnes under alle omstændigheder som et
forholdsvist eksklusivt nicheprodukt. Turister tiltrækkes af den storslåede
natur og autentiske oplevelser.
Af særlig produkter kan nævnes krydstogtturismen, som er interessant, fordi
markedet har vist stor vækst, turisterne har et relativt højt døgnforbrug og
fordi krydstogtgæster ofte opholder sig mange dage i landet. Desuden bety-

Side 14 af 98
der krydstogtturismen lokale forretningsmuligheder med forsyning til skibene
og i forbindelse med oplevelsesmuligheder i land.
Erhvervsturisme relateret til effekterne af klimaproblemer er desuden i stigning,
idet Grønland regnes som et meget illustrativt eksempel på globale
klimapåvirkninger. Mange tilrejsende toppolitikere, journalister og forskere
medfører betydelig offentlig medieeksponering.
Mulighederne for nordjyske forretningsmuligheder inden for grønlandsk turisme
kan ligge i samarbejde om krydstogtturisme og udvikling af erhvervsturisme
og forskerrejser.
Miljø- og affaldshåndtering
I Grønland er der stigende opmærksomhed på miljøspørgsmål og især på
forsvarlig affaldshåndtering. Problemet vedrører både håndtering og bortskaffelse
af lokalt affald og oprydning efter amerikanske baser i Grønland.
Oprydningen efter militærbaserne er efter alt at dømme et dansk ansvar.
I Grønland forventer man at implementere en handlingsplan for fremtidig
håndtering af affald. Planen fokuserer på oprydning i eksisterende problemer
med henkastet affald og ikke-sikrede dumpe og på at udvikle et system for
affaldshåndtering, som er baseret på genindvinding og sikker bortskaffelse
ved enten lokal forbrænding eller forarbejdning uden for Grønland (bl.a.
skrot og miljøfarligt affald).
På affaldsområdet er der potentielle samarbejdsmuligheder, især inden for
oprydning i miljøfarligt affald, som kræver særlige erfaringer og udstyr.
Desuden vil der kunne være behov udvikling af koncepter for sammenhængende
løsninger til indsamling, sortering og eventuel videreforsendelse af
affaldsfraktioner.
2.3 Anbefalinger
Kommunalreform, planer for selvstyre og erhvervsmæssig omstilling betyder,
at det grønlandske samfund er i et vadested. Der tegner sig derfor flere
forskellige scenarier for udviklingen i det grønlandske samfund, samfundsøkonomi,
erhvervsudvikling og dermed erhvervsmæssige samarbejdsmuligheder.
2.3.1 Synlighed på det grønlandske marked
Tilstedeværelse på det grønlandske marked er i stigende grad en væsentlig
faktor. I Grønland er der politisk fokus på at udvikle et lokalt erhvervsliv og
samarbejde via langvarige, gensidigt forpligtende relationer. Det må derfor
forventes at tilstedeværelse og synlighed på markedet i stigende i omfang
bliver en reel forudsætning for at lave forretning.

Side 15 af 98
På markeder med stor konkurrence kan det derfor anbefales, at nordjyske
aktører etablerer sig lokalt, enten via egen tilstedeværelse eller via samarbejde
med grønlandske virksomheder.
Det netværk, som tilbydes via samarbejdsrelationer som Arctic Business
Network, er en god og effektiv måde at opnå synlighed på og vise, at man
har interesse i langvarige relationer med Grønland.
2.3.2 Fokus på mineral- og olie- og gassektoren
Udviklingen inden for mineralindustrien og på længere sigt inden for olie-
og gasområdet bør følges nøje.
De store mineprojekter samt etableringen af aluminiumsprojektet vil betyde
efterspørgsel efter en lang række eksterne ydelser. Det må forudses, at mange
ydelser vil kræve så stor kapacitet, at få nordjyske virksomheder vil kunne
løfte opgaverne, endsige have en konkurrencefordel. Det kan derfor være
nødvendigt at etablere konsortier, for at kunne løfte opgaver inden for materielleverancer,
reparation af udstyr, anlægsopgaver inden for infrastruktur til
mineprojekterne mv.
Konsortier kan indgås med både nordjyske partnere eller med store danske
eller internationale entreprenørselskaber, som er aktive på dette marked.
Nordjyske aktører, som for alvor ønsker at være aktive inden for råstofområdet,
bør overveje at deltage i de to mineralindustrimesser i Canada, som
finder sted hvert år. Af ressourcemæssige årsager bør deltagelsen 'times', så
man deltager i tilknytning til, at der gives indvindingstilladelser til nøgleprojekter.
Det bør desuden overvejes at koordinere deltagelsen i disse messer i
Arctic Business Network, dels for at synliggøre fælles kompetencer og fælles
kapacitet, dels for at gøre deltagelsen økonomisk overkommelig.
2.3.3 Langsigtede partnerskaber
Samarbejde mellem Grønland og Nordjylland hviler på langvarige relationer
og netop relationernes varighed af er et af Nordjyllands største aktiver i forhold
til Grønland. Det kan derfor anbefales, at satsningen på langvarigt samarbejde
med det grønlandske samfund og erhvervsliv fastholdes og udbygges.
I forbindelse med undersøgelsen er der peget på to problemstillinger, som er
aktuelle for det grønlandske erhvervsliv, og som Arctic Business Network
bør overveje at adressere. Det drejer sig om muligheden for generationsskifte
i små- og mellemstore grønlandske virksomheder og medarbejderudveksling/praktikaftaler
for både private og offentlige arbejdspladser.
Generationsskifte
Generationsskifte og virksomhedsoverdragelse er en udfordring i Grønland,
dels fordi der ikke er tradition for det og dels er der ikke er tradition for op-

Side 16 af 98
sparing, som kan være en forudsætning for at for at overtage en virksomhed.
Konsekvenser er, at både viden, kundegrundlag og til dels produktionsapparat
risikerer at gå tabt. Det bør overvejes, hvordan Arctic Business Network
kan understøtte generationsskifteprocesser, for eksempel via formidling af
strategisk samarbejde med mellem grønlandske og nordjyske virksomheder.
Praktik og medarbejderudveksling
Både offentlige og private virksomheder i Grønland tilkendegiver et behov
for medarbejderudvikling via praktikophold i for eksempel Danmark. Mange
grønlandske arbejdspladser er små og giver derfor begrænsede muligheder
for intern jobrotation eller at lære nye funktioner internt på arbejdspladsen.
Det bør undersøges, hvorvidt Arctic Business Network kan understøtte udveksling
medarbejdere, både elever/lærlinge i praktikaftaler og andre medarbejdergrupper.
Medarbejderudveksling kan være en effektiv måde at opbygge
og fastholde gode relationer på.

Side 17 af 98
3 Den økonomiske og strukturelle
udvikling i Grønland
Dette kapitel beskriver en række grundlæggende udviklingstræk for der
grønlandske samfund, som en basis den øvrige analyse af samarbejdspotentialet
mellem nordjyske virksomheder og det grønlandske samfund.
3.1 Drivkræfterne i Grønlands økonomi
Grønlands økonomi er i dag især båret af den offentlige servicesektor, fiskeri
og fiskeindustri, bygge- og anlægssektoren og handel med varer og tjenesteydelser,
og knap 30 % af den økonomiske aktivitet er finansieret af den
danske stat i form af bloktilskud og tilskud til offentlige serviceaktiviteter.
Udsigten til globalt stigende priser på mineraler og fossile brændstoffer på
længere sigt har sat fornyet fokus på mulighederne for at udnytte Grønlands
naturressourcer.
Tabel 3-1 Investeringsprojekter indenfor råstoføkonomien 3
Omfang (2006) Investering i mio. kr. Tidshorisont
Miner
Malmbjerget Molybdæn 5.500
Sorte Engel Zink og Bly 200
Kringlerne Nakaalaag Eudialyt 1.000
2009-2013
2009-2013
2009-2013
Aluminium
Anlæg af to vandkraftværker 2010-2014
Anlæg af aluminiumssmelter 2012-2014
Drift af to vandkraftværker 2015
Drift af aluminiumssmelter 20.000 2015
Olie og gas
Efterforskning af 1-10 felter pr. felt 1.500 2009-2019
Udbygning af 1-10 felter pr. felt 3.000 2020-2022
Drift af 1-10 felter pr. felt 2023-2053
3 Kilde: "Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv", Grønlands Hjemmestyre
2008, opdateret med aktuelle oplysninger fra Hjemmestyrets Råstofdirektorat.

Side 18 af 98
Dette har udmøntet sig i undersøgelsen af en række investeringsprojekter
indenfor minedrift, aluminiumssmeltning og olie- og gasefterforskning og
udvinding. Tabel 3-1 viser en oversigt over projekter, hvor der er sat tal på
anslået investering og tidshorisont.
Sammenholdes tabellens tal for investeringsomfang og beskæftigelsespotentiale
med Grønlands disponible nationalindkomst (BNI) på godt 14 mia. kr.,
står det klart, at den økonomiske rækkevidde af projekterne er meget stor.
Realisering af investeringsprojekterne vil derfor gøre råstofsektoren til den
nye drivkraft i Grønlands økonomi.
I de følgende afsnit belyses effekterne af projekterne for Grønlands økonomi
og marked som helhed og på brancheniveau.
3.2 Scenarier for den økonomiske udvikling
Med det formål at tage højde for variationsmulighederne belyses effekterne i
form af en række scenarier.
Hvert scenarie er udtryk for en udviklingsretning - dvs. et muligt forløb for
den fremtidige grønlandske økonomi. Scenarierne er udvalgt af COWI og
skal tjene som eksempel på den på virkning, økonomiske forandringer kan
have på det grønlandske samfund og samfundets handlemuligheder.
De råstofprojekter, der indgår i scenarierne har en forskellig tidshorisont på
grund af især forskelle i efterforsknings- og udbygningstiden, der varierer
betydeligt alt afhængigt af, hvilken sektor man ser på.
For yderligere at tage højde for scenariernes forskellige tidshorisont, indgår
der som supplement til sektorperspektivet et tidsperspektiv i analysen.
3.2.1 Beregningsmodellen
De økonomiske effekter i scenarierne er beregnet efter flg. model:
• De primære effekter på samlet indkomst, omsætning og beskæftigelse
er beregnet på grundlag af data for 2001-2006 for nationalregnskab
og erhvervsstruktur fra Grønlands Statistik
• Branchefordelingen af de primære effekter er beregnet på grundlag
af data for 2001-2006 for nationalregnskab, udenrigshandel og erhvervsstruktur
fra Grønlands Statistik samt undersøgelserne af jobfordelingen
ved råstofprojekter i "Tilpasning af arbejdsstyrken til
nye væksterhverv" fra Grønlands Hjemmestyre 2008
• Den samlede effekt på indkomst og beskæftigelse er summen af de
primære effekter og de afledede effekter, som de primære effekter
skaber i økonomien som helhed

Side 19 af 98
• Den samlede effekt på indkomst og beskæftigelse i Grønland er beregnet
via et sæt multiplikatorer, der er estimerede på grundlag af
data for 2001-2006 for nationalregnskabet fra Grønlands Statistik.
Et særligt karaktertræk for den grønlandske økonomi er, at effekten
på den samlede økonomi af stigninger i indkomst og beskæftigelse i
en enkelt branche (multiplikatoren) er forholdsvis stor, sammenlignet
med f.eks. Danmark.
Dette skyldes især de statslige tilskuds store vægt i den grønlandske
økonomi og de deraf følgende lave skatte- og importkvoter.
• Alle effekter er beregnede i faste 2006 priser og viser derfor realvæksten
• I overensstemmelse med analysens formål at afdække de grundlæggende
udviklingstræk, er resultaterne ikke korrigeret for konjunkturudsving.
3.2.2 De 5 scenarier
Analysen opstiller 5 scenarier, som udgør de rammer, Grønlands økonomi
kan udvikle sig under de kommende mange år:
1. Basisscenariet
2. Strukturel nedgang i fiskeriet
3. Mineralscenariet (2015 scenarie)
4. Aluminiumsscenariet (2020)
5. Olie og gas scenariet (2030)
Scenariemodellen anvendes for at belyse spændvidden i den mulige fremtidige
økonomiske udvikling i Grønland, der jo i dagens natur ikke kan forudsiges
eksakt, men er afhængige af en række økonomiske usikkerhedsfaktorer,
som det grønlandske samfund ikke selv har afgørende indflydelse.
Det er vigtigt at understrege, at scenarierne for vækst er baseret på de aktuelt
foreliggende oplysninger. De enkelte projekter, deres størrelse og tidsperspektiv
udvikler sig løbende, hvilket betyder en indbygget usikkerhed i scenarierne.
Scenarierne betegner hver især en mulig udviklingsretning baseret på:
• Aktuelle udviklingstendenser i den grønlandske økonomi - basisscenariet
og fiskeriscenariet

Side 20 af 98
• Identificerede potentielle vækstområder i fremtidsperspektiv - de tre
råstofscenarier
Scenariernes indhold og forudsætninger er kort beskrevet nedenfor.
Basisscenariet
Basisscenariet betegner et fremtidigt forløb, hvor Grønlands økonomi vokser
i samme tempo som nu.
Hovedforudsætningerne er samlet i boxen nedenfor.
Basisscenariet
Grønlands økonomi vokser på længere sigt med de nuværende reale
vækstrater for nationalindkomst og beskæftigelse på henholdsvis 1,5 pct.
og 1,2 pct. pr. år
Råstofprojekterne realiseres kun i et meget begrænset omfang, der ikke
påvirker økonomiens udviklingsretning
Påvirkningen af den eksisterende erhvervsstruktur er neutral
Strukturel nedgang i fiskeriet
Fiskerisektoren spiller en stor rolle i Grønlands økonomi. Sektoren omfatter
fiskefartøjer, forarbejdning og engroshandel med forarbejdet og uforarbejdet
fisk. I 2006 tegnede sektoren sig som helhed for 12 % af den samlede beskæftigelse
og 9 % af den samlede omsætning i Grønland. Eksporten udgjorde
godt 2 mia. kr. svarende til 87 % af Grønlands samlede eksport.
Fiskerisektoren er imidlertid presset på tre fronter af en kombination af
strukturrationalisering, outsourcing af aktiviteterne i erhvervets største virksomhed
Royal Greenland og reduktion af fangstkvoterne på rejer, torsk og
hellefisk.
Dette pres har resulteret i, at der i perioden 2001-2006 i gennemsnit er nedlagt
190 stillinger i sektoren om året, heraf 120 hos Royal Greenland. I de
kommende år er der udsigt til, at presset på sektoren forøges.
Ikke mindst loftet over rejekvoten medfører, at det ikke vil være muligt at
kompensere for nedgangen i kvoterne for andre arter med øget rejefiskeri,
som det er sket i perioden 2001-2006. Der er således risiko for et egentligt
tab af eksport og dermed indkomst. Strukturel nedgang i fiskerisektoren er
derfor et muligt scenarie for den fremtidige økonomiske udvikling.
Hovedforudsætningerne fremgår af boxen nedenfor.
Strukturel nedgang i fiskeriet
Væksten i Grønlands økonomi i henhold til basisscenariet reduceres med
effekterne af en strukturel nedgang i fiskeriet.
Nedgangen medfører, at der mistes 190 stillinger årligt i fiskerisektoren.
Hver stilling repræsenterer en reduktion i eksportindtægten på 570.000 kr.
Faldet i eksportindtægt kompenseres ikke via udbytte fra udenlandske aktiviteter
eller investeringer i ny teknologi, der overvejende importeres

Side 21 af 98
Minescenariet - Aluminiumsscenariet - Olie og gas scenariet
De tre øvrige scenarier knytter sig til de forskellige dele af råstofsektoren,
som hvert af investeringsprojekterne tilhører. Forudsætningerne fremgår af
boxene 4 .
Da alle tre scenarier vil beslaglægge meget arbejdskraft, er scenariet med
strukturel nedgang i fiskeriet inkorporeret som fast bestanddel, da fiskeriscenariet
netop vil frigøre betydelige arbejdskraftressourcer
Minescenariet - 2015 scenarie
Realisering af alle tre mineprojekter jf. tabel 3-1
1500 nye job i minesektoren og dens servicefunktioner
Strukturel nedgang i fiskeriet
Aluminiumsscenariet - 2020 scenarie
Realisering af Alcoa Aluminiumsprojektet
1910 nye job i aluminiumssektoren og dens servicefunktioner samt forsyningssektoren
Strukturel nedgang i fiskeriet
Olie og gas scenariet - 2030 scenarie
Realisering af 1 olie/gas projekt
585 nye job i olie og gassektorens servicefunktioner
Nettodriftsindtægt til Selvstyret på 1,5 mia. kr. pr. år 5
Strukturel nedgang i fiskeriet
På grund af investeringsprojekternes forskellige tidshorisont vil de tre råstofscenarier
have virkning i henholdsvis 2015, 2020 og 2030.
Som det ses, ligger scenarierne tidsmæssigt i forlængelse af hinanden.
Hvis man kombinerer scenarierne kan man derfor yderligere få tidsperspektivet
frem og dermed få et billede af projekternes samlede økonomiske potentiale
over en 20 årig periode.
Dette er gjort i afsnit 3.5 som afslutning og perspektivering af den økonomiske
analyse.
Først ser vi imidlertid i afsnit 3.3 på størrelsen af det samlede ekstra økonomiske
råderum i form af indkomst og beskæftigelse, som hvert af de 5 scenarier
kan forventes at medføre.
Derefter beskrives i afsnit 3.4, hvordan den ekstra indkomst og beskæftigelse
kan forventes at fordele sig på brancher.
4 De konkrete projektmuligheder på råstofområdet er beskrevet i analysens kapitel 7.
5 Kilde: "Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv", Grønlands Hjemmestyre
2008

Side 22 af 98
3.3 Effekter på samlet indkomst og beskæftigelse
Figurerne i dette afsnit viser, hvilken virkning hvert af scenarierne har på
den samlede indkomst og beskæftigelse.
Indkomsten er målt ved den disponible BNI og beskæftigelsen målt som
fuldtidsbeskæftigede i Grønland.
Figurerne 3-1- og 3-2 viser således størrelsen af det økonomiske råderum,
som skabes via de investeringer, der indgår i scenarierne.
Figur 3-1 Effekt på disponibel BNI
Basisscenarie
Strukturnedgang i fiskeriet
Minescenariet
Aluminiumsscenariet
Olie og gas scenariet
-1000 -500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000
1
Årlig indkomsteffekt i mio. kr
I basisscenariet vokser det økonomiske råderum i form af indkomst og beskæftigelse
kun langsomt i forhold til i dag.
Fiskeriscenariet vil derimod isoleret set medføre en tilbagegang i indkomst
og beskæftigelse.
Virkningen på nationalindkomsten af de tre råstofscenarier (modregnet effekten
af strukturel nedgang i fiskeriet) vil derimod være en årlig stigning
på:
• 2,2 mia. kr. fra olie- og gas
• 1,7 mia. kr. fra aluminium
• 1,5 mia. kr. fra minedrift
Figur 3-2 viser scenariernes potentielle beskæftigelsesvirkning.

Side 23 af 98
Figur 3-2 Effekt på beskæftigelsen
Basisscenarie
Strukturnedgang i fiskeriet
Minescenariet
Aluminiumsscenariet
Olie og gas scenariet
-1000 -500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000
1
Årlig jobeffekt
Virkningen på den samlede beskæftigelse i Grønland af de tre råstofscenarier
(modregnet effekten af strukturel nedgang i fiskeriet) vil være en årlig
stigning på:
• 800 job for olie- og gas
• 4200 job for aluminium
• 3200 job for minedrift
Den markant mindre beskæftigelseseffekt for olie og gas scenariet skyldes, at
anlæg og drift af olie og gas felter primært varetages af internationale virksomheder
med egne teams. I modsætning til de to andre scenarier, involverer
dette relativt lille produktion og anlægsaktivitet på land.
Årsagen til olie- og gasscenariets større indkomsteffekt er, at der udover indkomsteffekten
fra flere arbejdspladser også må forventes at tilfalde Hjemmestyret
betydelige skatteindtægter.
Der er modregnet for den aftrapning af statens bloktilskud, som råstofindtægter
i form af f.eks. kulbrinteskatter vil udløse i medfør af Selvstyreaftalen.
Modellen er vist i figur 3-3.

Side 24 af 98
Figur 3-3 Selvstyreaftalens model for aftrapning af bloktilskud
mio. kr
8000
7500
7000
6500
6000
5500
5000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 7500 8000
mio. kr
Bloktilskud og råstofindtægt netto Nettobloktilskud Olieindtægt 1,5 mio. kr.
Efter aftalen kan et kommende Selvstyre uden modregning beholde de første
75 mio. kr. pr. år i råstofindtægter, mens indtægt over denne beløbsgrænse,
modregnes med 50 % i bloktilskuddet.
Som vist på figuren betyder det eksempelvist, at et kommende Selvstyres
samlede olieindtægt og bloktilskud ved en olieindtægt på 1,5 mia. kr. vil være
på 4,227 mia. kr., fordi bloktilskuddet er reduceret med 713 mio. kr. fra
3,440 mia. kr. til 2,727 mio. kr.. Selvstyrets nettoindtægt på olieindtægten på
1,5 mia. kr. er derfor efter modregning af reduktionen i bloktilskud 787 mio.
kr.
Selvstyreaftalens økonomiske model fastfryser samtidig Statens bloktilskud
til Grønland på et realt niveau på 3,44 mia. kr.. Efter aftalen vil bloktilskuddet
således alene blive pristalsreguleret.
3.3.1 Scenariernes krav til det grønlandske samfund
Mens indkomsteffekten for det grønlandske samfund ved minedrift og aluminiumssmeltning
skabes af en stor beskæftigelseseffekt, løftes indkomsten
ved olie- og gas produktion primært af skatteindtægter.
For de tre råstofscenarier såvel enkeltvist som i kombination gælder, at der i
forhold til Grønlands økonomi er tale om meget store stigning i efterspørgslen
efter arbejdskraft.
Men en ledighed på godt 2.000 personer (2007), kan den grønlandske arbejdsstyrke
således ikke i dag "levere" det antal job, som aluminium og minedrift
potentielt kan skabe.

Side 25 af 98
Det udækkede arbejdskraftbehov skal derfor fremskaffes via tilkaldt arbejdskraft
eller ved omskoling af beskæftigede i andre brancher eller kombinationer
heraf.
Under alle omstændigheder vil realisering af de store potentielle gevinster,
som råstofscenarierne stiller i udsigt, kræve en massiv uddannelsesindsats
og opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke.
Sammenholdes dette med Basisscenariet og scenariet Strukturel nedgang i
fiskeriet, der begge er baserede på den nuværende økonomiske struktur, får
man indtryk af spændvidden i de økonomiske fremtidsudsigter for Grønland.
Hvor råstofscenarierne alle giver løfter om et betydeligt niveauløft i nationalindkomst
og beskæftigelse på det grønlandske marked, vil den samlede
effekt af de to andre scenarier være økonomisk stagnation.
3.4 Branchepåvirkning af råstofscenarier
Som det fremgik af det foregående afsnit er det de tre råstofscenarier, som
kan skabe større økonomisk råderum i den grønlandske økonomi.
Fiskeriscenariet vil derimod isoleret set indskrænke råderummet.
Brancheanalysen er derfor koncentreret om de tre råstofscenarier og fiskeriscenariet,
da brancheeffekten af basisscenariet er status quo i forhold til den
nuværende erhvervsstruktur.
I dette afsnit vises fordelingen af tilvæksten i indkomst, lønsum og beskæftigelse
på hovedbrancher under de tre råstofscenarier.
Indkomsten er her målt ved omsætningen i den pågældende branche, der på
brancheniveau bedst dækker det samme, som den disponible BNI på nationalt
niveau.
Beskæftigelsen er målt som fuldtidsbeskæftigede i Grønland.
Endelig er lønsummen udtryk for den del af omsætningen, der som lønindkomst
tilfalder de beskæftigede i den pågældende branche i Grønland.
Branchefordelingen viser, hvilken efterspørgsel de fire scenarier skaber på
forskellige dele af det grønlandske marked og dermed, hvordan de umiddelbart
påvirker erhvervsstrukturen i Grønland.
3.4.1 Fiskeriscenariet
Figur 3-4 viser branchefordelingen af fiskeriscenariet.
Som det fremgår af figuren vil den primære jobnedgang og tabet af omsætning
i fiskeriet og fiskeindustrien forplante sig til den øvrige økonomi.

Side 26 af 98
Figur 3-4 Fiskeriscenariets brancheeffekter
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
Fiskerisektor
Bygge og anlæg
-200 -150 -100 -50 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800
Jobs
Lønsum mio. kr
Omsætning mio. kr
Udover fiskerisektoren selv vil de største negative effekter mærkes af de
handels og serviceerhverv, som betjener fiskerisektoren og dens medarbejdere.
3.4.2 Minedrift
Figur 3-5 viser branchefordelingen af minescenariets primære effekter
Figur 3-5 Minescenariets brancheeffekter
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
Råstofudvinding
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800
Jobs
Lønsum mio. kr
Omsætning mio. kr
Råstofudvinding er ikke overraskende den branche, hvor der i dette scenarie
skabes størst efterspørgsel, men også hotel og restaurationsbranchen, handel
og transport vil mærke øget efterspørgsel.

Side 27 af 98
3.4.3 Aluminiumssmeltning
Figur 3-6 viser branchefordeling af aluminiumsscenariets primære effekter.
Figur 3-6 Aluminiumsscenariets brancheeffekter
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
Industri
Bygge og anlæg
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800
Jobs
Lønsum mio. kr
Omsætning mio. kr
Industri inkl. forsyningsvirksomheder er på grund af det store produktionsindhold
i aktiviteten den branche, hvor der i dette scenarie skabes størst efterspørgsel,
men også bygge og anlæg, hotel og restaurationsbranchen, handel
og transport vil mærke øget efterspørgsel.
3.4.4 Olie og Gas
Figur 3-7 viser branchefordeling af olie og gas scenariets primære effekter.
I dette scenarie skabes efterspørgslen alene i serviceerhvervene hotel og restaurant,
handel og transport som følge af etableringen og produktionens
isolerede og specialiserede karakter jf. ovenfor.

Side 28 af 98
Figur 3-7 Olie og gas scenariets brancheeffekter
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800
Jobs
Lønsum mio. kr
Omsætning mio. kr
3.4.5 Samlet effekt: Større uddannelsessektor og
servicesektor?
Branchefordelingerne viser kun de primære effekter på omsætning, beskæftigelse
og lønsum. Resten af den samlede effekt består af afledede effekter,
der påvirker erhvervsstrukturen bredt.
Da der imidlertid er tale om meget store primære effekter, må det formodes,
at der kan blive tale om mere betydelige forskydninger i erhvervsstrukturen.
De afledede effekters branchefordeling kan derfor ikke beregnes på det nuværende
vidensgrundlag.
Analysen af de samlede effekter på indkomst og beskæftigelse indikerede
dog et kraftigt behov for øget uddannelse og opkvalificering, hvilket kunne
indikere, at der vil være behov for at den grønlandske uddannelsessektor
skal vokse markant, hvis råstofscenarierne og her i især indenfor minedrift
og aluminium realiseres.
Omvendt ser det ud for fiskerisektoren, der vurderes til at svækkes betydeligt
som økonomisk drivkraft. Branchefordelingen af de primære effekter
peger endvidere på, at servicesektoren med brancher som hotel og restaurant,
transport og handel vil mærke øget efterspørgsel og fylde mere i erhvervsstrukturen.
3.5 Tidsperspektivet
Ses effekterne af de tre råstofscenarier på det samlede marked i et
tidsperspektiv, får man dels et billede af, hvornår de forskellige effekter sætter
ind på markedet, dels et overblik over de samlede effekter ved realisering
af mere end ét af scenarierne.

Side 29 af 98
Tilsvarende giver tidsperspektivet i forhold til branchefordelingen et overblik
over, hvornår de forskellige brancher kan forventes at mærke efterspørgselseffekterne
og den samlede effekt for den pågældende branche ved
realisering af mere end ét af scenarierne.
Figurerne nedenfor viser effekterne for det samlede marked og de berørte
brancher over tid. Tidsperspektivet er valgt i overensstemmelse med investeringshorisonten
for råstofscenariernes investeringsprojekter.
3.5.1 Påvirkningen af det samlede marked over tid
Figurerne i dette afsnit viser påvirkningen af det samlede marked over tid
mht. indkomst og beskæftigelse.
Indkomsten er målt ved den disponible BNI og beskæftigelsen målt som
fuldtidsbeskæftigede i Grønland.
Figur 3-8 Indkomsteffekt over tid.
Mio. kr.
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2015 2020 2030
Olie og Gas
Aluminium
Minedrift

Side 30 af 98
Figur 3-9 Beskæftigelseseffekt over tid
Job
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2015 2020 2030
Olie og Gas
Aluminium
Minedrift
Som det fremgår af figurerne indebærer de tre scenarier, at beskæftigelseseffekterne
især kan forventes frem til 2020, hvorimod 40 % af den samlede
indkomsteffekt først opnås i 2030, når olie og gas vil give skatteindtægter.
3.5.2 Påvirkningen af brancher over tid
Figurerne i dette afsnit viser påvirkningen af brancherne over tid mht. omsætning
og beskæftigelse. Indkomsten er her målt ved omsætningen i den
pågældende branche, der på brancheniveau bedst dækker det samme, som
den disponible BNI på nationalt niveau. Beskæftigelsen målt som fuldtidsbeskæftigede
i Grønland.
Figur 3-10 Omsætningseffekt over tid
Mio. kr.
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2015 2020 2030
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
Industri
Bygge og anlæg
Råstofudvinding

Side 31 af 98
Figur 3-11 Beskæftigelseseffekt over tid
Jobs
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2015 2020 2030
Handel og service i alt
Transport
Hotel- og restauration
Industri
Bygge og anlæg
Råstofudvinding
Det fremgår af figurerne, at den mulige vækst i omsætning og beskæftigelse
indenfor råstofudvinding, industri og bygge og anlæg især kan forventes at
indtræffe frem til 2020, mens efterspørgselsforøgelsen i servicesektorerne
først for alvor kan sætte ind fra dette tidspunkt.
3.5.3 Arbejdskraft- og kompetencebehov
Et økonomisk løft, som præsenteres i de tre vækstscenarier, vil betyde en
markant stigning i efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft.
Grønland har for tiden en ledighed på ca. 2.200 personer, svarende til 5,7 % 6
og med et jobtab i de fiskerirelaterede sektorer på ca. 200 personer om året,
er der i Grønland principielt en relativt stor arbejdskraftreserve.
Udfordringen ved en økonomisk vækst vil være at sikre tilstrækkelig både
faglig og geografisk mobilitet på det grønlandske arbejdsmarked. En stor del
af den arbejdskraft, som frigøres fra de fiskerirelaterede erhverv, må forventes
at være kortuddannet og i mange tilfælde bosiddende langt fra alternative
jobmuligheder og uddannelsestilbud.
Der ligger derfor en stor opgave i at omstille den grønlandske arbejdsstyrke
til de fremtidige væksterhverv, hvis ikke det grønlandske arbejdsmarked
skal ende i en meget presset situation 7 .
6 Gennemsnit, 2007.
7 Hjemmestyret udarbejdede i 2008 Rapport om tilpasning af arbejdsstyrken til nye
væksterhverv med netop dette tema.

Side 32 af 98
Ved en kraftig stigning i arbejdskraftefterspørgslen er et af scenarierne, at
kvalificeret arbejdskraft vil blive tiltrukket fra øvrige offentlige og private
arbejdspladser. Man kan således frygte, at relativt vellønnede jobs i råstofrelaterede
erhverv vil "suge" kvalificeret arbejdskraft fra andre sektorer.
3.6 Konklusion
Udviklingen i den grønlandske samfundsøkonomi udgør rammebetingelserne
for erhvervsmulighederne i de enkelte brancher.
I de foregående afsnit er der givet et bud på, hvordan disse rammebetingelser
i form nationalindkomst og beskæftigelse ser ud på samfundsøkonomisk
niveau i Grønland afhængigt af, hvilket scenarie udviklingen i den næste 20
års periode følger.
Herudover er det vist, hvordan de samfundsøkonomiske rammebetingelser
afhængigt af scenarie påvirker omsætning, lønsum og beskæftigelse i de enkelte
brancher.
Hovedkonklusionerne af analysen af samfundsøkonomiske rammebetingelser
og brancheøkonomi er:
• En fortsættelse af den aktuelle økonomiske udvikling i Grønland i form
af basisscenariet og fiskeriscenariet indebærer økonomisk stagnation og
fare for en direkte tilbagegang.
I det stagnationsperspektiv, som de to scenarier tilsammen tegner, mister
Grønland betydelige eksportindtægter og vil samtidig være underlagt det
økonomiske loft for Statens bloktilskud i medfør af den indgåede Selvstyreaftale.
De erhvervsmæssige udviklingsmuligheder vil derfor være stærkt begrænsede
i dette perspektiv.
• Fremtidig socio-økonomisk og erhvervsmæssig vækst i Grønland er derimod
afhængig af, at der kommer yderligere gang i råstofsektoren som
vist ved tre råstofscenarier - minedrift, aluminium og olie & gas - i analysen
Hvert scenarie har kræfter til at løfte nationalindkomsten og beskæftigelsen
med 10-15 % og dermed samlet 30-45 % i forhold til det aktuelle niveau
- selv med de forsigtige forudsætninger, der er gjort i denne analyse.
Råstofsektoren vil samtidig kunne fremskaffe de eksportindtægter og det
offentlige skatteprovenu, der skal til for at kunne finansiere nødvendige
udbygninger af den fysiske infrastruktur i form af f.eks. veje, havne, boliger
og offentlige institutioner og den massive investering i uddannelse,
der skal til at for at kunne realisere råstofscenariernes vækstpotentiale.

Side 33 af 98
Analysen af effekterne på den grønlandske erhvervsstruktur viser, at
væksten i omsætning, lønsum og beskæftigelse udover den primære råstofudvinding
og forsyningssektoren især vil ske i serviceerhverv som
handel, forretningsservice, transport og hotel og catering og dermed
sektorer, hvis dominans i erhvervsstrukturen sammen med den offentlige
servicesektor netop kendetegner en moderne økonomi.
Realisering af de store potentielle gevinster, som råstofscenarierne stiller
i udsigt, kræver en massiv uddannelsesindsats og opkvalificering af den
grønlandske arbejdsstyrke.

Side 34 af 98
4 Samfundsstrukturer
I dette kapitel beskrives en række strukturelle forhold, som udgør en stor del
af baggrunden for udviklingen i det grønlandske samfund. Beskrivelsen omfatter
den netop gennemførte kommunalreform, arbejdsmarked og uddannelsesaktivitet.
4.1 Kommunalreform/strukturreform
Ultimo 2006 påbegyndte Grønland en strukturreformsproces. Fra 1. januar
2009 er 18 kommuner lagt sammen til 4 storkommuner; Qaasuitsup Kommunia,
Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq.
Figur 4-1: Kort over Grønlands nye storkommuner
Kilde: www.kanukoka.gl; dk.nanoq.gl
I nedenstående tabel er de forskellige kommunesammenlægninger, det samlede
befolkningstal for de nye kommuner og kommunernes største byer oplistet.

Side 35 af 98
Tabel 4-1: De fire nye storkommuner 8
Nye Kommuner
Qaasuitsup
Kommunia
Qeqqata Kommunia
Kommuneqarfik
Sermersooq
Kommune Kujalleq
Sammenlagte kommuner
Kangaatsiaq, Aasiaat,
Qasigiannguit, Ilulissat,
Qeqertarsuaq,
Uummannaq, Upernavik,
Qaanaaq
Befolkningstal per
01.08.08
Største
by
17.867 Ilulissat
Maniitsoq, Sisimiut 9.627 Sisimiut
Ivittuut, Paamiut, Nuuk,
Ammassalik, Ittoqqortoormiit
Nanortalik, Narsaq,
Qaqortoq
20.998 Nuuk
4.2 Arbejdsstyrke og uddannelsesforhold
7.755 Qaqortoq
Den grønlandske arbejdsstyrke står over for betydelige udfordringer i disse
år. Hjemmestyret peger på en række fremtidige nøgleproblemstillinger, som
kan have betydning for mulighederne for erhvervsmæssig udvikling og økonomisk
vækst i fremtiden 9 .
Med baggrund i data fra 2006, fremhæves de mest betydningsfulde problemstillinger:
• Nettoudvandring fra Grønland på 644 personer, hvilket er den største
i de seneste ti år. Det vil sige at potentialet for at opretholde arbejdsstyrken
mindskes
• 2.506 tilkaldte i arbejdsstyrken, hvilket svarer til ca. 6,5 % af befolkningen
mellem 15 - 62 år
• Ca. 5-700 årsværk, der arbejdede i landet, men boede i udlandet,
herunder bl.a. folk i bygge- og anlægsbranchen samt udenlandske
arbejdere i mineralsektoren
8 Udover de ovenfor oplistede befolkningstal skal tillægges 215 personer, som bor uden
for den kommunale inddeling (Kilde: www.kanukoka.gl).
9 Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv. Grønlands Hjemmestyre. 2008.

Side 36 af 98
• Ca. 40 pct. af folk med a-indkomst havde på årsbasis en indtægt under
S.I.K.’s minimumsløn 10
• Der kan konstateres mangel på kvalificeret arbejdskraft i en række
sektorer
• Omkring halvdelen af de beskæftigede er beskæftiget i det offentlige.
Herudover er mange ansat i offentligt ejede forsyningsvirksomheder
• Et stort antal ledige er ikke registreret ledige, hvilket gør det vanskeligt
at synliggøre den ledige arbejdskraft.
I det følgende afsnit vil uddannelsesforhold og ledighed i Grønland bliver
kort skitseret.
4.2.1 Mangel på arbejdskraft i en række sektorer
Mangel på arbejdskraft kan virke som en bremse for erhvervsudviklingen i
Grønland. GA - Grønlands Arbejdsgiverforening har i 2008 undersøgt rekrutteringssituationen
og konkluderer at der er en umiddelbar mangel på arbejdskraft
svarende til mellem 800 og 1.000 medarbejdere med en faglært
eller videregående uddannelse på det private arbejdsmarked. Dertil kommer
yderligere en mangel på over 100 ufaglærte med erfaring.
De største rekrutteringsproblemer findes inden for
• Service og Transport,
• Fiskeri og Eksporterhverv,
• Handel,
• Produktion,
• Hotel, Restaurant og Turisme og
• Bygge og Anlægssektoren.
Bygge og Anlægssektoren alene mangler over 500 medarbejdere, hvoraf
tømrere udgør det største problem. Geografisk set er det særligt i de store
byer, at der er mangel på arbejdskraft.
Indenfor det offentlige er der blandt andet en mangel på cirka 400 folkeskolelærer,
300 pædagoger og flere hundrede indenfor Hjemmestyret, kommunerne
og sundhedsvæsenet.
10 Mindstelønnen er ca. 85 kr. pr. time.

Side 37 af 98
I alt skønner Grønlands Arbejdsgiverforening, at der mangler over 2.000
medarbejdere inden for offentlige og private erhverv.
4.2.2 Ledighed
Ledigheden i Grønland lå på 2.804 i 1998, hvorefter det fald til 2.211 i 2000,
for derefter at stige igen indtil 2.822 i 2003, og endeligt falde frem til 2.199 i
2007. Opgjort i procent var ca. 5,7 % ledige i 2007, når den potentielle arbejdsstyrke
opgøres som alle bosiddende i Grønland mellem 15 og 62 år.
Figur 4-2: Samlet ledighed i Grønland i perioden 1998-2007
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Kilde: www.stat.gl
Samlet ledighed i Grønland 1998-2007
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Ses der på udviklingen i ledighed opdelt efter de nye storkommuner, viser
det sig, at særligt Kommuneqarfik Semersooq har oplevet markante udsving
i ledigheden. Denne kommune samtidig er den eneste, som har oplevet en
vækst i ledigheden i perioden 2006 til 2007.
Bemærk, at figuren er baseret på antallet af ledige og man kan derfor ikke
sammenholde tallene i kommunerne. Tallene skal sammenholdes med den
potentielle arbejdsstyrke i de enkelte kommuner; Qaasuitsup Kommunia
(11.927), Kommuneqarfik Sermersooq (14.682), Qeqqata Kommunia
(6.579) og Kommune Kujalleq (5.260).

Side 38 af 98
Figur 4-3: Ledighed i de fire storkommuner i perioden 1998-2007
1000
900
800
700
600
500
400
300
Kilde: stat.gl
Ledighed fordelt på de 4 nye kommuner i 1998-2007
(aggregeret)
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Qaasuitsup Kommunia
Qeqqata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommune Kujalleq
4.2.3 Uddannelsesforhold
Uddannelsesaktiviteten i Grønland viser relativt store udsving, men den
samlede uddannelsesaktivitet for videregående uddannelser ligger på mellem
ca. 400 og 550 forløb på årsbasis 11 , hvoraf de faglige uddannelser udgør mere
end halvdelen. Det er også blandt de faglige grunduddannelser at der er
stort udsving i uddannelsesaktiviteten. Der er dog er sket en mindre vækst
indenfor de videregående uddannelser siden 2000.
Figur 4-4: Antal fuldførte uddannelser i perioden 2000 -2007
600
500
400
300
200
100
0
Kilde:stat.gl
Fuldførte uddannelser 2000-2007
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
I alt
Faglige grunduddannelser i
alt
Mellemuddannelser i alt
Videregående uddannelser i
alt
Øvrige Uddannelser i alt
11 Der er tale om antal uddannelsesforløb og ikke antal personer, idet hver studerende kan påbe-
gynde mere end et uddannelsesforløb.

Side 39 af 98
Ser man nærmere på de faglige grunduddannelser viser det sig, at det særligt
er variationen i antal fuldførte uddannelser indenfor handel og kontor, der
forårsager udsvinget.
Figur 4-5: Antal fuldførte grunduddannelser i perioden 2000-2007
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Fuldførte faglige grunduddannelser 2000-2007
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Kilde: www.stat.gl
Faglige grunduddannelser i
alt
Jern & Metal
Bygge & Anlæg
Handel & Kontor
Levnedsmiddel
Søfart & Fiskeri/Fiskeindustri
Landbrug mv.
Social & Sundhed
Grafiske fag
Servicefag
I betragtning af den mangel på arbejdskraft som er konstateret på byggeri-
og anlægsområdet, er det bemærkelsesværdigt, at uddannelsesaktiviteten er
så lav som mellem 19 og 40 i perioden 2000-2007. Det antal nyuddannede
er slet ikke tilstrækkelig til at dække manglen på arbejdskraft indenfor dette
erhverv, som jf. Grønlands Arbejdsgiverforening lå på 520 faglærte i 2007.
Et andet område med mangel på uddannet arbejdskraft, er inden for både
social-, sundheds- og undervisningsområdet. Som vist i figuren nedenfor, er
der sket kraftige udsving i uddannelsesaktiviteten på social- og sundhedsområdet
og inden for læreruddannelsen.

Side 40 af 98
Figur 4-6: Antal fuldførte uddannelser indenfor social-, undervisnings- og sundhedsområdet
i perioden 2000-2007.
140
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: stat.gl
Antal fuldførte uddannelser indenfor social-, undervisnings- og
sundhedsområdet
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Læreruddannelse
Sociale uddannelser
Sundhedsuddannelser
Social & Sundhed
Pædagogiske uddannelser
Uddannelsesinstitutioner
Uddannelseskapacitet er et vigtigt tema i Grønland i disse år og der er fokus
på at udvide kapaciteten på flere områder. I nedenstående skematiske oversigt
er grønlandske uddannelsesinstitutioner præsenteret.
Tabel 4-2: Faglige - og videregående uddannelser i Grønland
Uddannelsesinstitution Bemærkninger
Ilisimatusarfik - University of Greenland i
Nuuk
De professionsrettede og forskningsbaserede
bacheloruddannelser (3½-4 år)*:
Folkeskolelæreruddannelse Socialrådgiveruddannelse
Sygeplejeuddannelse
Journalistuddannelse
De akademiske bachelor- og kandidatuddannelser.
En akademisk bachelor- og kandidatuddannelse
indenfor Administration
En akademisk bachelor- og kandidatuddannelse
indenfor Kultur- og Samfundsforhold,
En akademisk bachelor- og kandidatuddannelse
indenfor Grønlandsk Sprog, Litteratur
og Medier,
En akademisk bacheloruddannelse i teologi

Side 41 af 98
Socialpædagogiske seminarium (SPS) i
Ilulissat
Pædagogiske overbygningsuddannelser
Efter-/videreuddannelsemuligheder for personer,
som i forvejen har en pædagogisk
uddannelsesbaggrund, eksempelvis som
lærer, socialpædagog mv. Uddannelserne
udbydes på 3 niveauer:
En 1-årig diplomuddannelse på 60 ECTSpoints,
som giver adgang til næste trin:
En 1-årig masteruddannelse på 60 ECTSpoints,
som giver adgang til næste trin:
En 2-årig kandidatuddannelse på 120
ECTS-points.
På Institut for Uddannelsesvidenskabs
De professionsrettede og forskningsbaserede
bacheloruddannelser (3½-4 år)*
Socialpædagoguddannelse
Sprogskolen, Sisimiut De professionsrettede og forskningsbaserede
bacheloruddannelser (3½-4 år)*
Tolke- og oversættelsesuddannelse
Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut Lang videregående uddannelse - Arktisk
Ingeniør
Sanaartornermik Ilinniarfik - Bygge & Anlægsskolen,
Sisimiut/ (Nuuk)
Levnedsmiddelskolen INUILI, Narsaq** -
Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern- og Metalskolen,
Nuuk
- inkl. Htx/Teknisk Gymnasium, mine og
entreprenørskolen.
Ofte kombineret med skoleophold på den
regionale erhvervsskole
Fanger- fiskeruddannelse, Uummannaq Ny skole er under opbygning og forventes
at stå færdig til brug i efteråret 2009.
Alisakanik Tunisassiornermik Illiniarfik
(ATI)- brancheskole for fiskeri, Maniitsoq
Kunstskolen, Nuuk -
Andre uddannelser:
- v. Grønlands lufhthavnsvæsen I Nuuk
- v. Grønlands politi
- v. Air Grenland og Mittarfeqarfiit
* Disse uddannelser er ved at erstatte tilsvarende uddannelser på et lavere fagligt niveau, som er
ved at færdiggøre deres igangværende elever. Det drejer sig om: Læreruddannelse ved Ilinniarfis-
suaq, socialpædagogisk seminarium i Ilulissat, sygeplejerskeuddannelse ved P.I. i Nuuk, tolke- og
oversætteruddannelse ved OP i Sisimiut, socialrådgiveruddannelse i Nuuk og journalistuddannel-
se ved T.I. i Nuuk.
** Noget af skoletiden foregår i Danmark
*** Oversigten omfatter kun uddannelser, som er placeret i Grønland.
-
-
-

Side 42 af 98
Tabel 4-3: Gymnasiale uddannelser i Grønland
Uddannelsesinstutition Bemærkninger
GU-Aasiaat, Almen gymnasium -
GU-Nuuk, Almen gymnasium -
GU-Qaqortoq, Almen gymnasium -
Niuernermik Ilinniarfik, Grønlands Handelskole,
Nuuk
Niuernermik Ilinniarfik, Grønlands Handelsskole,
Qaqortoq
4.3 Erhvervsstruktur
Inkl HHX - Akademiøkonom med forskellige
specialer
Inkl HHX - Serviceøkonom
De fem største erhverv i Grønland baseret på antal årsværk er per 2006: 1)
offentlig administration, forsvar og socialforsikring, 2) Handel og reparationsvirksomhed,
3) Bygge- og anlægsvirksomhed, 4) Transportvirksomhed
og 5) Fiskeri.

af 98
Table 4-1: Det samlede antal beskæftigede (årsværk) per hovedbranche (for lønmodtagere med en arbejdsindkomst på over 40.000 kr.)
Hovedbranche (Beskæftigelses i årsværk) 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Alle hovedbrancher 25262 26253 26770 27801 27765 28457 27621 28118 28715 29473
Landbrug, jagt og skovbrug 11 11 14 17 19 16 13 14 16 14
Fiskeri 1164 1095 1160 1294 1509 1486 1436 1281 1404 1442
Råstofudvinding .. .. 3 3 5 8 18 72 139 160
Industri 909 974 1074 1112 1076 1108 920 857 866 924
El-, gas-, varme- og vandforsyning 413 484 509 480 483 490 470 464 445 420
Bygge- og anlægsvirksomhed 2408 2483 2526 2483 2560 2611 2697 2876 2864 2904
Handel og reparationsvirksomhed 3582 3369 3548 3924 3413 3508 4654 4860 4775 5003
Hotel- og restaurationsvirksomhed 717 752 770 865 879 848 814 830 881 859
Transportvirksomhed 2249 2515 2399 2470 2491 2467 2319 2464 2503 2582
Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed 171 156 128 130 114 149 153 157 161 166
Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. 948 1082 1229 1311 1244 1253 1266 1272 1169 1281
Offentlig administration, forsvar og socialforsikring 11605 12217 12361 13097 13376 13949 12279 12360 12888 13064
Undervisning 77 74 51 46 45 44 46 51 44 50
Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv. 40 35 32 34 34 37 41 50 57 86
Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter 491 480 480 494 483 478 493 506 501 515
Internationale organisationer mv. .. .. .. .. .. .. .. .. 0 ..
Uoplyst 477 526 486 39 35 5 2 4 3 3
Kilde: stat.gl

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
De fleste erhverv har oplevet vækst i perioden, men særligt den øgede beskæftigelse
indenfor Råstofudvinding kan fremhæves. desuden er der sket et fald i
kategorien uoplyst, hvilket kan være baggrund for noget af stigningen i de øvrige
erhverv.
4.3.1 Vækstvirksomheder
Set man på de virksomheder i Grønland, som i Grønland betegnes som væksterhverv
12 , så falder ca. 165 virksomheder inde for denne kategori.
Den branche som skiller sig ud med størst vækst er bygge- og anlægsbranchen,
som udgør 54 af de 165 vækstvirksomheder, men også hotel- og restauration,
fiskeri og detailhandel markerer sig som vækstvirksomheder.
116 virksomheder af de 165 virksomheder er relativt små, med en lønsum på
mellem på mellem én og fem millioner kroner (2006 tal).
Gruppen af store virksomheder omfatter 32 virksomheder med en lønsum på
mere end 20 millioner kroner. Disse er indenfor fiskeri og fiskeindustri, entreprenører
og forsyningsvirksomheder. Gruppen omfatter kun 2,1 pct. af virksomhederne,
men har 57,5 pct. af lønsumsudbetalingen.
12 Vækstvirksomheder defineres her således: Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre
år. Den samlede vækst i udbetaling af løn skal de seneste tre år have været mindst 15 pct. i
gennemsnit pr. år. Virksomheden skal have mindst 1 million kroner i lønudbetaling i det
seneste år.
Side 44 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
5 Byggeaktivitet i Grønland
I dette afsnit beskrives og analyseres den aktuelle og forventede fremtidige
byggeaktivitet i Grønland. Det vil sige hvilke udviklingstendenser der er afgørende
for byggeaktivitet aktuelt og hvilke der kan forventes de kommende år,
samt de usikkerheder der er omkring den fremtidige udvikling.
Fremtidig aktivitet i den grønlandske byggesektor vil afhænge af en række faktorer,
som geografisk bosætningsmønster, udvikling i boligbehov, finansieringsmuligheder
på det offentlige og private boligmarked. Dertil kommer udviklingen
inden for erhvervsbyggeri mv. Analysen vil koncentrere sig om boligsektoren,
som er den mest velbelyste. En del af det forventede erhvervsbyggeri
er indeholdt i de projekter, som forventes inden for råstofområdet.
5.1 Den aktuelle situation i byggesektoren i Grønland
Der er de senere år gennemført en betydelig byggeaktivitet i Grønland. Ser man
på udviklingen i boligbestanden i Grønland, er der sket en stigning i antallet af
boliger fra 20.375 i 2000 til 22.075 boliger i 2007 i Grønland.
Der er tale om en vækst på 8,3 procent over perioden, eller lidt over 200 boliger
pr. år 13 . Ser man på den geografiske fordeling af boligudbygningen, så er det
tydeligt, at den største udbygning også sker i de områder med den største befolkning.
• Nuuk tegner sig for en vækst på 16,5 procent, eller 847 boliger i perioden
• Ilulissat tegner sig for 9,5 procent, svarende til 154 boliger
• Sisimiut tegner sig for 8,4 procent, svarende til 159 boliger.
Disse tre byområder er samtidig de tre største boligområder i Grønland. Der
sker altså en koncentration af boligbyggeriet på disse byer - hvilket svarer godt
til den udvikling der er i bosætningen i Grønland i disse år. Det skal dog også
bemærkes, at Maniitsoq, som opgjort på boliger er den 4. største by, i perioden
har haft en udvikling på kun 2,7 procent.
13 Grønlands Statistik. Opgørelsen er foretaget i forhold til den gamle kommuneinddeling.
Side 45 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Udviklingen i boligsektoren er udtryk for to overordnede tendenser.
• For det første sker der en koncentration af bosætningen i de større byer,
• for det andet sker der en øgning i boligstandarden, målt på antallet af
beboere pr. bolig.
5.1.1 Udviklingen på boligmarkedet
Hjemmestyret og kommunerne har i mange år været de dominerende aktører på
det grønlandske boligmarked. I 2007 ejede Hjemmestyret 7.900 boliger, heraf
7.700 i byerne. I alt er to tredjedele de grønlandske boliger ejet af Hjemmestyret
eller kommunerne. Der sker dog i disse år en vækst i antallet af private boliger,
især via den såkaldte 10/40/50 ordning.
Offentligt udlejningsbyggeri
Hjemmestyrets rolle på det grønlandske boligmarked forventes at blive reduceret,
bl.a. fordi Hjemmestyret siden 1992 ikke længere har opført udlejningsboliger.
Den rolle er overtaget af kommunerne, men den overordnede strategi er,
at det offentlige ikke skal drive boligselskaber.
Fra offentlig side gøres der nu bestræbelser på, at lejere i offentligt ejede boliger
kan overtage boligerne og blive ejere, men det er dog kun sket i mindre omfang
hidtil.
Selvbygger/medbyggerhuse
En stor del af de private enfamiliehuse er igennem mange år blevet opført som
såkaldte selvbyggerhuse også kaldet medbyggerhuse, hvor kommende husejere
med offentlig støtte kan købe et nøglefærdigt byggesæt til et nyt hus. Støtten til
huset er indkomstafhængig. Ordningen administreres af boligselskabet INI og
det er INI som indkøber byggesættene. Husene anvendes især i mindre byer og
bygder.
10/40/50 ordningen
Den mest almindelige finansieringsform i forbindelse med boligbyggeri er den
såkaldte 10/40/50 ordning 14 , hvor bygherren selv finansierer 10 procent af anlægsudgifterne,
Hjemmestyret og kommunerne kan yde et lån på op til 40 procent
(rente- og afdragsfrit i de første 15 år) og de sidste 50 procent kan tilvejebringes
via realkreditlån. Der er dog en grænse for beregningsgrundlaget af de
40 procent offentlige lån, idet det kun gælder det første 105 m2 og maks.
13.500 kr. pr. m2.
Andelsboliger
Private andelsboliger er boliger som opføres med offentlig støtte på 1/3 fra
kommunen, 1/3 fra Hjemmestyret i form af rente- og afdragsfrie lån og de resterende
midler skal indskydes via de enkelte beboere og via andelsboligfor-
14 Ordningen kaldes også 20/20/60, idet kommunen og Hjemmestyret finansierer hver 20 %
og bygherren selv finansierer de resterende 60 % via lån eller opsparing.
Side 46 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
eningens låntagning. Også i denne ordning er der via beregningsgrundlaget en
grænse for det antal m2 og de opførelsesudgifter, som kan fås offentlige lån til.
Som man kan se på ovenstående gennemgang, så, indgår der i praksis offentlige
finansiering eller lån i alle de boligtyper, der opføres i Grønland.
Ser man på udviklingen i de enkelte boligformer, så er den størst vækst på boligområdet
især sker inden for private boliger, dvs. familieboliger, opført efter
10/40/50 ordningen. I tabellen neden for fremgår de finansieringstilsagn der er
givet til forskellige boligformer i perioden 2004 til 2007. Bemærk at antallet af
tilsagn er større end udviklingen i boligbestanden, hvilket dækker over at der
også nedlægges boliger, samt at ikke alle tilsagn udnyttes.
Tabel 5-1: Udvikling i finansieringstilsagn til boliger, opdelt på boligtyper.
Kommunale udlejningsboliger
2004 2005 2006 2007
31 81 47 66
"Selvbyggersæt" 91 42 70 54
10/40/50 ordningen
90 141 201 411
Andelsboliger 77 58 24 38
I alt 289 322 342 569
Kilde: Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi. 2008
5.2 Fremtidigt boligbehov
Den hidtidige udvikling i det grønlandske boligmarked har de senest år været
præget af følgende forhold:
• Stigende boligstandard. Den gennemsnitlige boligstørrelse stiger og antallet
af beboere pr. bolig falder
• Koncentration af bosætningen. De tre største byer i Grønland har en
vækst i boligbestanden som er meget højere end landsgennemsnittet
• Antallet af ejerboliger stiger. Langt de fleste nye boliger bygges nu som
ejerboliger, men med en vis offentlig medfinansiering via favorable lån.
Alt tyder på, at denne tendens fortsætter de kommende år, og at der vil være et
betydeligt pres på at udvikle den grønlandske boligstandard og forsætte udviklingen
i boligbyggeriet i især de store byer i Grønland.
Moderniseringsbehov og nye boligformer
Dernæst vil der også de kommende år kunne forudses et behov for at renovere
en stor del af den eksisterende boligmasse, især offentligt ejede boliger, som er
opført i 1960'erne og 1970'erne er i dag ofte nedslidte og utidssvarende. I Nuuk
Side 47 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
vælger man i visse tilfælde at rive ældre udlejningsejendomme ned og opføre
nye boliger med salg for øje. Det vil sige at det offentlige påtager sig en rolle
som "developer", for at sætte gang i boligsektoren.
Der vil de kommende år kunne forudses en betydelig stigning i behovet for ældreboliger.
Det faldende antal beboere pr. bolig dækker blandt andet over, at
ældre - i modsætning til tidligere - i stigende omfang bor i egen bolig. Desuden
vil der være et behov for at modernisere en del af boligmassen i mindre byer og
bygder, som er i meget dårlig stand.
Boliger til medarbejdere i mineindustri og olie- gasindustri mv.
En kraftig stigning i råstofaktiviteten og olie- og gasefterforskning og eventuel
udvinding kan også betyde følgevirkninger for boligbehovet, både til udenlandske
medarbejdere, men også til grønlandske medarbejdere som enten permanent
eller midlertidigt vælger at bosætte sig i nærheden af de nye arbejdspladser.
En helt særlig rolle vil anlæggelsen af et aluminiumssmelteværk kunne forventes
at få. På nuværende tidspunkt forventes værket at betyde behov for op mod
450 boliger i Maniitsoq. Maniitsoq har hidtil ikke haft så markant vækst i boligmassen,
men Alcoa-værket vil kunne rykke afgørende ved dette.
Figur 5-1: Boligtilgangen fordelt på de 4 nye kommuner 1997 - 2006.
350
300
250
200
150
100
50
0
Boligtilgangen fordelt på de 4 nye kommuner i 1997-2006
(aggregeret)
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Kilde: Grønlands Statistik
Side 48 af 98 .
I alt
Qaasuitsup Kommunia
Qeqqata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommune Kujalleq
5.3 Forventninger til byggeaktivitet i Grønland de
kommende år
De fire største byer i Grønland udlægger for tiden alle sammen store områder til
nyt boligbyggeri, nye centerfunktioner (detailhandel, offentlig service mv.),
som der forventes behov for, som følge af den stigende centralisering af er-

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
hverv og bosætning. I Grønland anvendes ikke egentlige prognoser for boligudbygning
i den kommunale planlægning, så forventninger til udbygningstakten
er ikke beskrevet.
Vurderingen af den forventede byggeaktivitet er derfor baseret på interviews,
kombineret med analyser fra blandt andet Det Rådgivende Udvalg vedrørende
Grønlands økonomi (DRUG).
5.3.1 Geografisk fordeling af udviklingen
Udvikling i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut
Den nuværende tendens til boligudbygning i de fire største byer i Grønland forventes
at fortsætte. Langt den største udbygning kan forventes at finde sted i
Nuuk, hvor stigende koncentration af erhvervsliv og offentlig service helt naturligt
vil tiltrække bosætning og dermed et boligbehov. Aktuelt tales om et behov
på ca. 100 boliger om året i Nuuk.
Ilulissat og Sisimiut vil også kunne opleve en betydelig byggeaktivitet på boligområdet.
I en by som Maniitsoq vil eventuel etablering af Alcoa-værket kunne
betyde en kraftig udbygning af byen, ude over den almindelige udbygning.
For alle byer gælder det, at ændringer i infrastrukturen, for eksempel ændring
af beflyvning/lufthavnsstrukturer og forbedret eller forringet besejling af byer
på lang sigt får betydning for disse byers befolkningsudvikling og dermed for
boligbehovet.
Behov for bedre standard i småbyer og bygder
I stort set alle andre byer i Grønland kan forventes en meget begrænset boligudbygning,
men der vil dog være en vis byggeaktivitet knyttet til fornyelse af
den gamle (og nedslidte) boligbestand i mindre byer og bygder.
5.3.2 Boligtyper
Stigende antal ejerboliger - men hvor længe?
Traditionen for ejerboliger er ret ny i Grønland, men sektoren er i vækst og forventes
også at stå for hovedparten af tilvæksten i boliger de kommende år. Flere
aktører i Grønland peger dog på, at manglende tradition for privat opsparing
er en barriere for endnu større udvikling af den private boligsektor.
Ejere af privatboliger er i dag primært de relativt velstillede borgere med "gode,
faste lønninger". Hvis ikke udviklingen i antallet af ejerboliger inden for relativt
få år skal flade ud, så kræver det mulighed og tradition for opsparing til
egen bolig for en større gruppe borgere, end i dag. Man kan derfor ikke nødvendigvis
regne med at antallet af ejerboliger vil fortsætte med at stige i samme
tempo.
De nye private boliger i dag opføres typisk som enten enfamiliehuse, dobbelthuse
eller som lejligheder i punkthuse med 20-30 boliger i hver.
Side 49 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
5.3.3 Aktørerne på boligmarkedet fremover
Hjemmestyret og kommunernes engagement på det grønlandske boligmarked
er en stor økonomisk belastning for den offentlige grønlandske økonomi. Alene
til nybyggeri var der i 2008 afsat 220 millioner kr. til boliger inden for offentligt
udlejningsbyggeri, medfinansiering af andelsboliger eller lånetilskud til
10/40/50 ordningen. Dertil kommer udgifter vedligehold af de offentlige boliger.
Dette udgiftspres er en vigtig årsag til, at man ønsker at fremme et privat boligmarked
i Grønland fremover. Selvom Hjemmestyret indskyder store beløb i
de private boliger via rente- og afdragsfrie lån, så er den offentlige udgift pr.
bolig betydeligt lavere end ved rent offentlige boliger.
Udviklingen i det private lejlighedsbyggeri er betinget af, at der er aktører som
vil agere som developere, det vil sige vil opføre ejendomme med henblik på
videresalg. Disse aktører er ikke i særlig stort omfang tilstede i Grønland i dag,
hvorfor Hjemmestyret i nogle tilfælde i stedet påtager sig rollen. I Nuuk opføres
eksempelvis i disse år godt 200 lejligheder som punkthuse, med Hjemmesyret
som bygherre, men med henblik på salg.
En sådan indsats kan også i fremtiden være nødvendig for at skubbe til det private
boligmarked, og på den måde reducere det offentliges rolle på boligmarkedet.
5.4 Markedsanalyse
Ved anvendelsen af Five Forces-modellen, analyseres de nordjyske virksomheders
markedsmuligheder inden for byggesektoren i Grønland.
Købernes
markedsmagt
Leverandørernes
markedsmagt
Konkurrenternes
rivalisering om markedet
inden for en branche
Adgangen til
markedet
Substituerende eller
komplementerende
ydelser
Analysen gennemføres ud fra en vurdering af den aktuelle situation og på fem
års sigt.
Adgangen til markedet
På kort sigt:
Tilsvarende entreprenørområdet, er der store omkostninger forbundet med at etablere sig
udefra som leverandør på byggebranchen i Grønland. Disse etableringsomkostninger er
klart en barriere for aktører, som ikke er tilstede i dag.
Det offentlige er fortsat en dominerende faktor på det grønlandske boligmarked og marke-
Side 50 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
det reguleres via offentlige udbud, hvilket gør det vanskeligt for mindre og nyetablerede at
komme ind på markedet.
Adgangen til markedet er derfor til en vis grad betinget af lokal tilstedeværelse.
Enkelte meget store byggeopgaver kræver fortsat udefrakommende kapacitet, for at løse
opgaverne. Mangel på kvalificeret grønlandsk arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen vil i
praksis betyde fortsat efterspørgsel efter eksterne leverandører.
På længere sigt:
Betingelserne for adgang til markedet forventes ikke at ændre sig væsentligt i den kommende
årrække.
Eventuel øget kapacitet i den grønlandske bygge- og anlægsbranche vil dog øge tendensen
til at vælge lokale virksomheder til byggeopgaver.
Substituerende eller komplementerende ydelser
På kort sigt:
Det må vurderes at der er ingen reelle muligheder for at erstatte behovet for opførelse af
boliger med andre løsninger til de ændrede bosætningsmønstre.
På længere sigt:
Denne situation forventes ikke at ændre sig på længere sigt.
Leverandørernes markedsmagt
På kort sigt:
Der er forsat få aktører med stor kapacitet på det grønlandske marked for byggeri og de
nuværende leverandører på markedet sjældent behøver at frygte helt nye aktører. På kort
sigt giver der leverandørerne en stor markedsmagt.
Boligsektoren er desuden præget af lokale og danske standarder for boliger, som gør det
vanskeligt for eksempelvis nordamerikanske entreprenører at komme ind på markedet.
Erfaring/referencer betyder meget, hvilket betyder at de nuværende aktører på markedet vil
have en fordel.
På længere sigt:
Såfremt der er kapacitet på arbejdsmarkedet, kan der på længere sigt blive flere lokale
entreprenører, som kan fortrænge eksempelvis danske udbydere.
Der er en usikkerhed om boligmarkedets størrelse, dvs. hvor mange boliger der reelt vil
blive bygget de kommende år, hvilket giver usikkerhed for eksterne leverandører.
Købernes markedsmagt
På kort sigt:
Også på boligområdet begrænses Hjemmestyrets markedsmagt af, at der på nuværende
tidspunkt er få leverandører at vælge imellem. Et politisk ønske om at købe lokalt forstærker
dette.
Som en stor aktør på boligområdet har Hjemmestyrets en stor koncentration af indkøb i
byggesektoren. Hvis Hjemmestyret ønskede det, kunne man aktivt søge nye leverandører,
ved at give køb på ønsket om købe lokalt.
På længere sigt:
På længere sigt vil et stigende antal opgaver på bygge- og anlægsområdet kunne tiltrække
flere leverandører og dermed muligheden for at køberen kan skifte leverandører.
Side 51 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Rivalisering om markedet
På kort sigt:
På nuværende tidspunkt er markedet for boligbyggeri i Grønland relativt lille, idet der bygges
få hundrede boliger, spredt på flere byer. Set fra udefrakommende leverandører vil
markedet synes lille. Det betyder at markedet er præget af få aktører og dermed begrænset
konkurrence.
På nuværende tidspunkt vurderes det at der er begrænset rivalisering om markedet.
På længere sigt:
Der er et stort behov for udvikling af den grønlandske boligsektor, men markedets størrelse,
dvs. byggeaktiviteten på boligmarkedet, vil formentlig ikke øges meget over det nuværende
niveau, medmindre det private boligmarked får bedre betingelser.
Markedet vil derfor i en del år fremover i overvejende grad være præget af de aktører, som
i dag er på byggemarkedet i Grønland. De lokale entreprenørers kapacitetsmangel, dvs.
mangel på lokal arbejdskraft vil betyde, at der også fremover vil være brug for eksterne
aktører på markedet.
5.4.1 Konklusion på markedsanalysen
Det må forventes at der de kommende år fortsat vil blive bygget 400 - 500 nye
boliger i Grønland om året. Finansieringen af det grønlandske boligmarked er
dog en usikkerhedsfaktor, idet en stor del af finansieringen fortsat påhviler
Hjemmestyret og traditionen for privat finansiering er endnu ikke særlig udbredt.
Lokale entreprenørfirmaer oparbejder efterhånden erfaring og ekspertise i at
løse større bygge- og anlægsopgaver og de lokale firmaer har en fordel i at være
til stede i mange byer i Grønland.
Muligheden for at komme ind på det grønlandske marked for byggeri vil især
basere sig på, at der fortsat vil være kapacitetsproblemer på det grønlandske
arbejdsmarked, hvilket betyder behov for at trække på virksomheder og arbejdskraft
udefra.
Markedsmulighederne vil desuden være byggematerialer, specialydelser på for
eksempel installationsområdet samt varetagelse af store entrepriser.
Side 52 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6 Infrastruktur i Grønland
Dette afsnit vedrører en analyse af den aktuelle og forventede fremtidige udbygning
af grønlandsk infrastruktur. Det vil sige hvilke udviklingstendenser der
styrer udbygningen af grønlandsk infrastruktur aktuelt og de kommende år.
Grønland har ikke udarbejdet samlede infrastrukturplaner, dvs. samlede analyser
af transport- og trafikudvikling i landet og tilhørende investeringsplaner.
Der er beskrevet en række ønsker og behov til udviklingsprojekter for havnene
i Grønland og for en fremtidig lufthavnsstruktur 15 , hvor en række konkrete projekter
er beskrevet. Der er desuden udarbejdet beskrivelser og forundersøgelser
af konkrete projekter, men uden at der har været afsat midler til gennemførelse
af projekterne.
Den fysiske infrastruktur i Grønland er primært opbygget i perioden fra 1950
og frem til ca. midten af 1990'erne. I den sidste periode med særlig fokus på
etableringen af containerhavnsfaciliteter og flyvepladser til fastvingede fly,
samt nedtrapning af skibstransportens betydning for især passagertrafikken.
Siden er fokus på investeringer i infrastruktur mindsket, idet andre samfundsområder,
som for eksempel uddannelse, socialområdet påkalder sig stigende
opmærksomhed.
6.1 Den aktuelle situation på infrastrukturområdet
De sidste 40 år har Grønland haft et to-strenget trafiksystem til indenlandsk trafik,
bestående på den ene side af flytrafik, primært mindre Dash 7-fly til korte
start- og landingsbaner samt helikoptertrafik og på den anden side af skibstrafik.
Siden midten af 1990'erne har man arbejdet hen imod et transportsystem,
hvor al væsentlig passagertransport skulle overgå til fastvinget flytrafik, mens
godstransport overvejende skulle foregå via skibstrafikken.
15 Samfundsøkonomiske vurderinger af foreslåede havneudbygninger, 2003, Direktoratet
for Boliger og Infrastruktur og Trafikpolitisk Redegørelse, 2004, Landsstyreområdet for
Boliger, Infrastruktur og Miljø.
Side 53 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6.1.1 Havne og skibstrafik
Havnene udgør en central del af landets infrastruktur, da praktisk taget al godsforsyning
til byer og bygder sker ad søvejen. Havnene betjener tillige fiskeriet
og en væsentlig del af passagertransporten.
Der er havneanlæg i 16 havne, dvs. alle byer, undtaget Qaanaaq, og mindre
havnefaciliteter i omkring 60 bygder, I alt findes ca. 185 anlæg i form af atlantkajer,
fiskerikajer, broer i bygder, pontonanlæg, fortøjningsanlæg, bøjer mm.
Opbygningen af havneanlæg begyndte i 1950´erne og etableringen af containerhavnsfaciliteter
er i vid udstrækning gennemført i løbet 1990´erne.
Skibstrafikken varetages af Royal Arctic Line (RAL), som betjener både større
overordnede havne med containergods og bygder, som kun kan modtage stykgods.
Både havnestrukturen og RAL's skibsflåde afspejler den meget decentrale
trafikstruktur, som opretholdes mellem de grønlandske byer.
Der er desuden en enkelt passagerrute langs vestkysten, som sejler mellem april
og december, samt en lokal passagerrute i Diskobugten.
Det eksisterende besejlingsmønster blev etableret i starten af 1990´erne, samtidigt
med etableringen containeriseringen og oprettelsen af Royal Arctic Line. I
dag kan godstransporten opdeles i følgende tre systemer:
1. Eksport og import af containerbaseret gods udføres af Royal Arctic
Line til containerhavnene Nuuk, Aasiaat og Sisimiut, samt i mindre
omfang til havnene i Quaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Derudover er
der direkte import til Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, samt i mindre
grad Kangerlussuaq
2. De ovennævnte containerterminaler forbinder via feederruter de øvrige
byer på vestkysten mellem Nanortalik i syd og Ilulissat. Desduen
forbinder feederruter byerne internt
3. Desuden er der regionssejlads til en række bygder og til Uummannaq,
Upernavik og Qaanaaq. Regionerne omfatter Qaqortoq, Nuuk/Sisimiut,
Aasiaat, og Tasiilaq.
6.1.2 Lufthavne og flytrafik
Daglig passagertrafik mellem grønlandske byer varetages af et udstrakt lufttrafiksystem.
For at kunne tilbyde passagertrafik til alle bygder og byer har Grønland
i dag et trafiksystem 16 , som bygger på 12 flyvepladser for fastvingede fly,
5 heliporte, som kun betjenes af helikopter og 42 helistops, hvor der kan på- og
afsættes passagerer. Helikoptere betjener især de mindre byer i Sydgrønland og
Nord- og Østgrønland.
16 Grønlands Lufthavnsvæsen, www.GLV.gl.
Side 54 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
De grønlandske lufthavne, heliporte og helistops betjente i 2007 412.000 afrejsende
passagerer, hvoraf de ca. 128.000 rejste fra Kangerlussuaq (31 %),
60.000 fra Nuuk (14,5%), 32.000 fra Narsarsuaq, 28.500 fra Sisimiut, og ca.
13.000 fra både Qaqortoq og Kulusuk.
Herunder er et skematisk overblik over faste lufthavne og landingspladser i
Grønland, med de pågældende pladsers kapacitet.
Kategori Navn Airbus
330
Boeing
757
Dash 8 Dash 7 Helikopter
International Kangerlussuaq Lufthavn X X X X X
International Narsarsuaq Lufthavn X X X X
Regional Aasiaat Lufthavn X X
Regional +
Island
Regional +
Island
Ilussat Lufthavn X X X
Kulusuk Lufthavn X X
Regional Maniitsoq Lufthavn X
Regional Neerlerit Inaat Lufthavn X X
Regional +
Island
Nuuk Lufthavn X X X
Regional Paamiut Lufthavn X
Regional Qaanaaq Lufthavn X X
Regional Qaarsut Lufthavn X X
Regional Sisimiut Lufthavn X
Regional Upernavik Lufthavn X X
Regional Uummannaq X
Regional Alluitsup Paa X
Regional Narsaq X
Regional Nonartalik X
Regional Qaqortoq X
Regional Qasigiannguit X
Regional Qeqertarsuaq X
Regional Tasiilaq X
Regional +
Island
Ittoqqortoormiit X X
Desuden: Pituffik, (Thule Air Base), hvor det med speciel tilladelse er muligt
for civile at benytte lufthavnen.
Side 55 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6.2 Behovet for nye løsninger i den grønlandske
infrastruktur
Udviklingen af den grønlandske infrastruktur er en kompliceret proces, fordi de
geografiske forhold betyder at der er tale om beslutninger, som er dybt afhængige
af hinanden, dvs. at beslutninger vedrørende nogle havneprojekter er afgørende
for gennemførelsen og bæredygtigheden af andre projekter.
I 2003 og 2004 gennemførte Hjemmestyret en foreløbig analyse af behovet for
udvikling af infrastrukturen i Grønland. Der blev peget på fem parametre som
afgørende for vurderingen af behovet for udviklingen af infrastrukturen parametre
- befolkningsstruktur og bosætningspolitik, samfundsfunktioner, investeringer,
erhverv og indkomst.
Analysen har dog ikke betydet at der er afsat midler på den grønlandske finanslov
til gennemførelse af de analyserede behov.
6.2.1 Løsningsbehov til den fremtidige flytrafik
Den grønlandske infrastruktur til luftfart er grundlæggende baseret på en militær
infrastruktur uden tilknytning til større bysamfund, og er dermed ikke nødvendigvis
er den bedste forudsætning for en civil infrastruktur. De to internationale
lufthavne, som også fungerer som knudepunkter i den regionale lufttrafik,
er begge etableret af det amerikanske militær og senere overdraget til Hjemmestyret.
Den øvrige struktur af lufthavne er bygget op om denne hovedstruktur.
Følgende forhold vil være afgørende for den fremtidige udvikling af lufthavnsinfrastrukturen
i fremtiden:
• Den nuværende struktur er meget decentral og omkostningstung og stiller
særlige krav til materiel. Da ikke alle flyvepladser kan beflyves med
fastvingede fly, må Air Greenland opretholde en flyflåde, som ikke kan
udnyttes fuldt fleksibelt.
• I dag er fundamentet for den interne flyvning Air Greenlands op til 30
år gamle fly af Dash 7 typen, som står til udskiftning inden for en 10-15
års periode. Nye fly med samme passagerkapacitet vil kræve længere
landingsbaner. De landingsbaner som netop nu kun er på 799 meter, vil
på lang sigt skulle udvides. På kortere sigt arbejdes med en model, hvor
de mest trafikerede regionale lufthavne udvikles og kommer til at fungere
som mellemlandingslufthavne for de nærliggende mindre lufthavne,
hvorefter Dash 7 flyene i en periode fortsat kan benyttes på de korte,
lokale ruter.
• Den fremtidige flybetjening af Nuuk er fortsat til diskussion. Det vurderes
at op mod 60 % af de passagerer, som lander i Kangerlussuaq, flyver
videre til Nuuk. Derfor er der stigende pres på at udvide kapaciteten
i Nuuk - på lang sigt til en Atlantlufthavn.
Side 56 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
• Hjemmestyret har ikke på nuværende tidspunkt midler til selv at udvikle
lufthavne i betydeligt omfang. En ny lufthavnslov har netop givet
mulighed for at etablere driftsselskaber til lufthavne, hvor Hjemmestyret,
en kommune og private investorer sammen kan eje et selskab, som
driver lufthavnen.
6.2.2 Løsningsbehov til den skibsbaserede transport
Der er ikke foretaget betydelige havneudbygninger i Grønland, siden man i
1990´ernes begyndelse indførte containerbesejlingen. Specielt havnene i Nuuk,
Sisimiut og Uummannaq, samt til dels Ilulissat har siden dengang oplevet markante
stigninger i aktiviteten, hvilket har ført til behov for investeringer og udbygninger.
Hjemmestyret vurderede derfor i 2007 at der i de kommende år er behov for
havneinvesteringer på mellem 400-700 mio. kr 17 .
Følgende forhold vurderes at være afgørende for udviklingen af havnestrukturen
i Grønland de kommende år:
• Kapaciteten i især Nuuk Havn er presset, hvilket medfører håndteringsproblemer
og manglende plads til containere mv., og deraf følgende
øget liggetid for gods
• Beslutninger vedrørende evt. udbygning af andre grønlandske havne,
afventer beslutningen om en udvidelse af havnen i Nuuk. Det betyder,
at stillingtagen til en udvidelse af for eksempel havnen i Sisimiut pt.
ligger stille
• Flere mindre byer som er slutmodtagere af godset, har ikke kapacitet til
at modtage containere, hvilket medfører behov for at omlade gods til
mindre containere eller til stykgods, hvilket betyder ekstraomkostninger
og transporttid
• Betjeningen af de mindste byer og bygder er omkostningskrævende og
uregelmæssig
• Eventuel etablering af et aluminiumssmelteværk i Grønland - formentlig
i Maniitsoq - vil stille krav om en ny havn i tilknytning til værket
• Iværksættelse af olie- eller gasudvinding, som vil stille krav om etablering
af en off shore basehavn, hvis Grønland skal have økonomisk gavn
af kulbrinteaktiviteterne.
17 En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og
Ilulissat. Nuup Kommunea, Ilulissat Kommuneat og Grønlands Hjemmestyre. 2007
Side 57 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6.3 Vurdering af potentielle projekter
På baggrund af andre skriftlige analyser samt interviews med nøglepersoner i
Grønland, er udvalgt en række projekter, som vurderes at være særligt perspektivrige,
ud fra en betragtning om at projekterne har en vis størrelse og en vis
sandsynlighed for realisering.
For hvert af projekterne er desuden, hvis muligt, angivet en vurdering af tidshorisonten.
De samlede vurderinger og konklusioner er foretaget af COWI på
baggrund af de indhentede oplysninger.
Figur 6-1: Placering af fire mulige større infrastrukturprojekter i Grønland
Sisimiut
Ilulissat
Nuuk
Lufthavn
Nuuk
Havn
Sisimiut
Havn
Ilulissat
Lufthavn
6.3.1 Nuuk Havn
Nuuk Havn har gennem mange år oplevet en kraftig stigning i godstrafikken på
havnen. Sammen med et stigende antal trawleranløb betyder det at havnens kapacitet
vurderes som fuldt udnyttet.
Det har været overvejet både at udvide ved den nuværende havns beliggenhed
samt at anlægge en helt ny havn på de såkaldte Admiraløer (Qeqertat) øst for
Side 58 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
den nuværende havn. Analyser viser, at det både samfundsøkonomisk og driftsmæssigt
er mest optimalt at anlægge en ny containerhavn.
I første omgang forventes anlagt et containerareal på ca. 40.000 m2 med ca.
320 meter kaj, med mulighed for forlængelse. Der er fremsat forskellige vurderinger
af anlægsomkostningerne, blandt andet afhængig af den kajlængde man
vælger at anlægge. I 2006 vurderede man anlægsomkostningerne til ca. 290
millioner kroner. I 2009 anslår Departementet for Infrastruktur og Miljø de
samlede anlægsomkostninger inklusive vejtilslutninger og andre følgeudgifter
til ca. 500 millioner kr.
Projektets status
Projektet om udbygning af Nuuk havn er fortsat i forundersøgelsesfasen. Der
forestår en række tekniske undersøgelser og der gennemføres lokalplanlægning
mv. for området. Der foreligger dog ikke nogen tidsplan for projektet.
Finansieringen af projektet vurderes som sikker, idet Aalborg Havn tilbyder at
gå ind i projektet med kapital. Der etableres et aktieselskab med en aktiekapital
på 120 millioner kr. som indskydes af Royal Arctic Line, Aalborg Havn, Sermersooq
kommune og Grønlands Hjemmestyre. Selskabet skal forestå anlæggelse
og drift af havnen fremover.
6.3.2 Sisimiut Havn
Trafikken på Sisimiut Havn har udviklet sig kraftigt de senere år. Væksten er
især sket inden for trawleranløb ligesom der er sket en betydelig udvikling på
krydstogtområdet. Sisimiut er nu Grønlands travleste krydstogtskibsdestination
med mere end 50 anløb i 2007. Sisimiut er desuden blevet en vigtig forsyningshavn
for krydstogtskibene.
Kapaciteten er i dag udnyttet så kraftigt, at man lokalt frygter, at både fiskefartøjer
og krydstogtskibe i stigende omfang vil fravælge at anløbe havnen, fordi
man ikke kan være sikker på, at der er plads til anløb. Sisimiut kommune (nu
Qeqqata kommune) har derfor ønsket en etablering af en ny atlantkaj i forlængelse
af den nuværende fiskerikaj. Nye kajfaciliteter skal give mulighed for, at
to atlantgående skibe skal kunne anløbe samtidig.
Anlægsomkostningerne skønnes af Departementet for Infrastruktur og Miljø og
af kommunen til at være ca. 50 - 60 millioner kroner.
Projektets status
Planerne er løbende blevet drøftet mellem kommunen og Landsstyret. Fra
landsstyret side er holdningen dog den, at en endelig afklaring vedrørende udvidelsen
af Nuuk Havn skal være på plads, for man vil drøfte eventuel udvidelsesplaner
for havnen i Sisimiut.
Greenland Venture A/S og Sisimiut Kommune har i 2008 indgået en aftale om
at undersøge muligheden for at inddrage udenlandske aktører i forbindelse med
udbygning og drift af havnen.
Side 59 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6.3.3 Eventuel oliehavn i Grønland
Såfremt der i farvandet vest fra Grønland påbegyndes egentlig olie- og gasudvinding
fra felter ved de forekomster, som er konstateret, så vil der blive brug
for havnefaciliteter til betjening af offshore virksomhed. En egentlig off shore
basehavn vil skulle skabe plads til oplag af materiel, for eksempel foringer til
oliebrønde, kemikalier, forskellig projektlast i forbindelse med opbygning af
udvindingsplatforme, proviant, diverse reservemateriel mv. Desuden vil der
kræves kajplads til forsyningsskibe og eventuelt miljø- og sikkerhedsberedskab.
Pladskrav - faciliteter mv.
Der vil være tale om en meget pladskrævende aktivitet. Til sammenligning beslaglægger
offshore aktiviteterne i Esbjerg Havn minimum 30.000 m2 areal på
Esbjerg havn og et oplagsområde uden for havnen på 15.000 - 20.000 m2. I Esbjerg
har olie- og gasselskaberne ca. 800 meter kaj til rådighed. Arealer og kaj
må forventes at være reserveret fuldt ud til offshore aktiviteter. Som offshorehavn
er Esbjerg i en driftsfase og har ca. 3 - 4 skibsanløb om dagen. I en opbygningsfase
må forventes et højere aktivitetsniveau og yderligere pladskrav.
Man kan ikke nødvendigvis sammenligne aktivitetsniveauet mellem Esbjerg
Havn og en basehavn i Grønland, men det er dog klart, at etablering af offshore
basehavnsfaciliteter stiller meget store pladskrav og vil kræve en omfattende
investering i opbygningen af havnen.
Den plads, som off shore aktiviteterne pt. anvender i Esbjerg svarer i areal til en
kommende containerhavn på Admiraløerne i Nuuk.
Placeringskrav
Placeringen af en offshore basehavn i Grønland er ikke afklaret, ligesom en
tidshorisont er ukendt. Følgende forhold vurderes at være afgørende for en placering:
Sejlafstand til oliefelterne, tilstrækkelige baglandsarealer, en supplerende
infrastruktur, dvs. mulighed for let besætningsudskiftning, lokale forsyningsmuligheder,
kompetente lokale reparations- og servicevirksomheder mv.
6.3.4 Øvrige havneprojekter
Nedenstående havneudbygningsprojekter er udvalgt ud fra det kriterium, at
Hjemmestyret finder projekterne relevante, uden at en gennemførelse dog er
afklaret. I udgangspunktet er de fleste projekter dog lagt midlertidigt i bero,
indtil der er kommet politisk og økonomisk afklaring på udviklingen af Nuuk
Havn. Det skal desuden bemærkes, at landsstyret ikke har afsat midler til nogle
af disse projekter på finanslov eller i budgetoverslagsår.
Ilulissat
I 2006 besluttede Landsstyret at der snarest skal ske en udbygning af havnen i
Ilulissat, specielt med henblik på at forbedre forholdene for turismeerhvervene.
For at kunne aflaste det stærkt belastede inderbassin, er landsstyret og kommunen
enige om en plan om etablering af en kaj mellem den nuværende turistkaj
og beddingsområdet.
Side 60 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Uummannaq
Landsstyret besluttede i 2006 at opprioritere den overbelastede Uummannaq
Havn. Det planlægges at sikre havnen ved hjælp af læmoler, til en estimeret
pris på 10 mio. kr.
Desuden arbejdes med en udvidelsesplan af containerarealet, den samlede prioritering
af havnen vil herefter løbe op i 20 mio. kr.
Qaqortoq
Mens godstransporten i Narsaq er faldende, er godstransporten i Qaqortoq havn
i stigning. Der er derfor ønsker om etablering af en atlanthavn i Qaqortoq. Den
nye havn skal i givet fald placeres uden for det eksisterende havneområde. Anlægget
er estimeret til omkring 75 mio. kr.
Saattut og Innaarsuit
Anløbsbroerne i Saattut og Innaarsuit er foreslået udvidet for hhv. 3 mio. kr. og
5 mio. kr. Begge steder vurderes den nuværende kapacitet utilstrækkelig. Desuden
problematiseres den manglende kapacitet yderligere af, at KNI Pilersuisoq
har overtaget bygdesejladsen, med indchartrede skiber der er større end de nuværende.
Alluitsup Paa
Efter genåbning og udvidelse af fiskefabrikken i Alluitsup Paa er der opstået
behov for udvidelse af havnens kapacitet til gods- og passagertransport. Specielt
ses der behov for kapacitet til den stigende containertrafik, samt mulighed
for anløb af større trawlere. Anlægsplanerne er estimeret til ca. 6 mio. kr.
6.3.5 Nuuk lufthavn
Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), er Grønlands største internationale lufthavn
og internationale flyrejsende til Nuuk skal alle gennem Kangerlussuaq.
Der har derfor gennem flere år været drøftelser om at udvide lufthaven i Nuuk,
således at lufthavnen vil kunne modtage langdistancefly svarende de benyttede
Airbus fly. Denne udvidelse vil betyde, at lufthavene ville kunne modtage fly
direkte fra eksempelvis Danmark.
I dag har Nuuk Lufthavn en enkelt asfaltbane på 950 meter, der kan benyttes af
de regionale Dash 7 fly.
En rapport udgivet i 2007 18 , udarbejdet af kommuner og Hjemmestyre i fællesskab,
anbefaler at Nuuk Lufthavn udvides, så den får landingsbanekapacitet
som en international lufthavn. Rapporten anbefaler en udvidelse til 2.200 meter,
hvilket vil betyde at man kan modtage alle de flytyper som i dag flyver til Kangerlussuaq.
18 En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavnsløsninger for Nuuk og
ilussat, arbejdsgruppen om udvidelse af Ilulissat og Nuuk Lufthavn og Havn nedsat af
Nuup Kommunes, Ilulissat kommuneat og Grønlands Hjemmestyre. Nuuk - april 2007.
Side 61 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Denne udvidelse vil kunne lade sig gøre på den nuværende placering, men vil
dog kræver omfattende anlægsarbejder. I rapporten fra 2007 blev denne udvidelse
anslået til at koste ca. 670 millioner kr. En noget mindre udvidelse til
1.200 meter er anslået til ca. 150 millioner kr.
En fremtidssikring af lufthavnen, dvs. mulighed for yderligere at udvide landingsbanen,
vil ikke være mulig på den nuværende placering og vil kræve en
fuldstændig nyanlæggelse på en placering, hvor adgangen mellem by og lufthavn
vil kræve enten færgeforbindelse eller anlæggelse af en tunnel. Der vil så
være tale om anlægsudgifter på mere end 2 milliarder kr.
Projektets status
Realiseringen af en udvidelse af Nuuk lufthavn hænger sammen med Kangerlussuaq's
fortsatte status som internationale lufthavn. En ændring af forholdet
mellem lufthaven i Nuuk og Kangerlussuaq vil få betydning for hele lufthavnsstrukturen
i Grønland.
Desuden er der ikke klarhed over finansieringen af en udvidet eller helt ny lufthavn.
Hjemmestyret har hidtil ikke afsat midler til udvidelse af lufthavnen. Projektet
vil derfor givetvis kræve ekstern medfinansiering.
Der er ikke tidsplaner for udvidelsen af lufthavnen, men det vurderes som sikkert
at der på længere sigt vil ske en udvidelse af lufthavnskapaciteten i Nuuk,
eventuelt i etaper.
6.3.6 Ny landingsbane i Ilulissat
Den kraftige udvikling i Ilulissat-området betyder, at der er behov for en udvidelse
af den nuværende landingsbane på 845 meter. Efter en udvidelse kan landingsbanen
være på enten 1.200 meter, eller der kan anlægges en ny landingsbane
på 1.800 meter umiddelbart nord for den nuværende.
De to løsninger vil henholdsvis betyde mulighed for beflyvning fra Island med
større Dash 8 fly eller beflyvning direkte fra udlandet med for eksempel Boeing
757 maskiner og dermed fly med eksempelvis fragtkapacitet til fersk fisk.
En udvidelse til 1.200 meter vurderes af arbejdsgruppen i ovenstående rapport
at beløbe sig til 56 millioner kr. En ny landingsbane på 1.800 meter vurderes at
koste ca. 670 millioner kr.
Projektets status
Bortset fra foreløbige vurderinger af placeringsmuligheder og overslag over
anlægsomkostninger foreligger der ikke tidsplaner for udvidelsen af landingsbanen.
Der er dog så stor opmærksomhed på behovet i Ilulissat, at det regnes
for sikkert at i alt fald en del af projektet vil blive realiseret inden for en årrække.
Side 62 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
6.3.7 Vejprojekt mellem Kangerlussuaq og Sisimiut og andre
vejprojekter
For at mindske omkostninger til transport mellem Kangerlussuaq lufthavn og
vestkysten, har der gennem flere år været drøftelser om anlæggelse af en kørevej
mellem Kangerlussuaq Lufthavn og Sisimiut. En vej på denne strækning vil
både skabe billigere trafikforbindelse for turister, som ønsker at besøge både
kysten og Indlandsisen ved Kangerlussuaq og skabe en alternativ transportmulighed
for gods fra Sisimiut området. En vejforbindelse vurderes desuden af
kunne skabe grundlag for yderligere bosætning og byudvikling af området omkring
Kangerlussuaq.
Vejen vil være ca. 170 kilometer lang og vejrforhold og belastning med smeltevand
mv. betyder, at vejen skal anlægges, så genopbygning og vedligeholdelse
er billig. Anlægsomkostninger er estimeret til 250 mio. kr. og samlet 490 mio.
kr. for tilslutninger mv.
Foruden dette projekt, er beskrevet planer om udvikling af vejforbindelser mellem
de tæt beliggende byer - Qaqortoq, Narsaq og Narsarsuaq - i Sydgrønland.
Der er beskrevet flere projekter, som anslås at have omkostninger på mellem
ca. 250 millioner og 500 millioner kr.
Projekternes status
Vejprojekterne er beskrevet i en række rapporter og artikler, men projekterne
må dog vurderes fortsat at være på idéniveau.
6.4 Markedsmuligheder inden for grønlandsk
infrastruktur
Behov og ønsker til udbygningen af infrastrukturen i Grønland er store - og formentlig
meget større end den grønlandske økonomi giver rum for. Hjemmestyret
har da også kun afsat begrænsede midler til de nævnte projekter. Behovet
for fornyelsen af infrastruktur udspringer af ændrede bosætningsmønstre (større
centralisering og dermed ændrede transportbehov), større krav til effektiv
transport - både med hensyn til hastighed, transportmængder og krav fra befolkning
og samfund om øget mobilitet.
Hjemmestyrets begrænsede finansieringsmuligheder gør imidlertid, at der er
stigende behov for nye løsninger til finansiering af anlæg og drift i fremtiden.
Man ser derfor i stigende grad at kommuner og Hjemmestyret søger eksterne
samarbejdsparter til store anlægsprojekter.
Markedsmuligheden inden for infrastruktur vil primært være på to områder:
• Anlægsarbejder i forbindelse med havne og lufthavne samt tilhørende
vejanlæg mv. Der vil blive efterspurgt ydelser inden for ingeniørteknik
og miljø (forundersøgelser og projektering mv.) samt entreprenørydelser
på havnekonstruktioner, belægninger, jordarbejde, bortsprængning
af klipper mv.
Side 63 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
I forbindelse med store projekter vil der desuden være et marked for
støttefunktioner, f.eks. transport, forsyning med og reparation af materiel
mv.
• Det må desuden forventes, at der i stigende omfang vil være et marked
for at indgå i selskaber til anlæg og drift af store infrastrukturanlæg,
dvs. lufthaven og havne. Hjemmestyrets begrænsede økonomiske råderum
betyder, at man i stigende omfang søger nye modeller for anlæg og
drift, som vil involvere eksterne parter med adgang til kapital og med
driftserfaring.
6.5 Markedsanalyse
Ved anvendelsen af Five Forces-modellen, analyseres de nordjyske virksomheders
markedsmuligheder inden for infrastruktur i Grønland.
Købernes
markedsmagt
Leverandørernes
markedsmagt
Konkurrenternes
rivalisering om markedet
inden for en branche
Adgangen til
markedet
Substituerende eller
komplementerende
ydelser
Analysen gennemføres ud fra en vurdering af den aktuelle situation og på fem
års sigt.
Adgangen til markedet
På kort sigt:
På især entreprenørområdet er der store omkostninger forbundet med at etablere sig for
aktører uden for Grønland. Dette vil klart blive betragtet som en barriere for aktører, som
ikke er tilstede i dag.
Markedet reguleres via offentlige udbud, hvilket især gør det vanskeligt for mindre og nyetablerede
at komme ind på markedet.
Der er i Grønland et ønske om at benytte lokale virksomheder og lokal arbejdskraft. Adgangen
til markedet er derfor til en vis grad betinget af lokal tilstedeværelse.
En del af de ydelser, som efterspørges på infrastrukturområdet er meget specialiserede og
der må forventes nemmere adgang for specialiserede ydelser.
På længere sigt:
Betingelserne for adgang til markedet forventes ikke at ændre sig væsentligt i den kommende
årrække.
En markant åbning af markedet for råstofudvinding vil dog give ny adgang for nye virksomheder,
som arbejder med etablering af miner og dermed får en markedsadgang.
Substituerende eller komplementerende ydelser
Side 64 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
På kort sigt:
Det må vurderes at der er få eller ingen reelle muligheder for at erstatte behovet for infrastruktur
med andre løsninger til transportbehovet. Det eneste alternativ er, ikke at gøre noget,
hvilket heller ikke virker realistisk.
På længere sigt:
Denne situation forventes ikke at ændre sig på længere sigt.
Leverandørernes markedsmagt
På kort sigt:
Aktørerne på markedet er få og relativt velkendte. Det betyder, at de nuværende leverandører
på markedet sjældent behøver at frygte helt nye aktører.
Køberne (Hjemmestyret) vil være meget fokuseret på sikker levering og kendt kvalitet i
ydelsen. De vil derfor være tøvende med at skifte leverandør ("vi køber jo ikke toiletpapir").
Erfaring/referencer betyder meget, hvilket betyder at de nuværende aktører på markedet vil
have en fordel.
På længere sigt:
De nuværende leverandørers markedsmagt kan på længere sigt blive truet af et stigende
antal lokale udbydere. Lokale entreprenører opbygger efterhånden kompetencer, som efterspørges.
Der er en usikkerhed om markedets størrelse. Begrænsede økonomiske rammer betyder at
leverandørerne må leve med usikkerhed om deres forretningsgrundlag. Det er en udfordring,
i og med at det er dyrt at komme ind og ud af markedet.
Købernes markedsmagt
På kort sigt:
Køberens (Hjemmestyrets) markedsmagt begrænses af, at der på nuværende tidspunkt er
få leverandører at vælge imellem. Et politisk ønske om at købe lokalt forstærker dette.
Køberne har - i kraft af Hjemmestyrets store rolle på infrastrukturområdet - en stor koncentration
af indkøb i denne sektor. Hvis Hjemmestyret ønskede det, kunne man aktivt søge
nye leverandører, ved at give køb på ønsket om købe lokalt.
På længere sigt:
På længere sigt vil et stigende antal opgaver på infrastrukturområdet kunne tiltrække flere
leverandører og dermed muligheden for at køberen kan skifte leverandører
Hvis det ikke lykkes at tiltrække flere end de nuværende leverandører, f.eks. entreprenørselskaber
mv. som vil byde på opgaver, kan stigende antal opgaver få modsat effekt. Der
vil kunne opstå monopolsituationer og stigende priser.
Rivalisering om markedet
På kort sigt:
På nuværende tidspunkt er markedet for infrastruktur i Grønland relativt lille, set fra udefrakommende
leverandører. Det betyder at markedet er præget af få aktører og dermed begrænset
konkurrence.
På nuværende tidspunkt vurderes det at der er begrænset rivalisering om markedet.
På længere sigt:
Der er et stort markedspotentiale for både anlæg og drift af infrastruktur i Grønland, men
usikre finansieringsforhold kan betyde at konkurrenter vil tøve med træde ind på det grøn-
Side 65 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
landske marked, fordi etableringsomkostningerne vurderes som høje.
Det kan betyde, at et stigende antal lokale aktører bliver aktive og får kapacitet til at levere
til markedet. Stigende aktivitet på råstofområdet vil øge det samlede aktivitetsniveau for
anlægsarbejde og kan dermed tiltrække konkurrerende virksomheder til det grønlandske
marked.
6.5.1 Konklusion på markedsanalysen
Der må forventes en fortsat udvikling af den grønlandske infrastruktur de kommende
år, men udviklingen forventes at være afdæmpet, idet Hjemmestyret ikke
vil kunne finansiere alle ønskede projekter.
Konkret kan forventes 1 - 2 projekter på havneområdet, som vil være af en vis
størrelse. Tilsvarende kan der forventes fortsat udbygning af er mindre antal
flyvepladser og lufthavne. En del af disse projekter vil være nødvendige, for at
en modernisering af den nuværende flyflåde kan gennemføres.
En kraftig udvikling i råstofaktiviteterne vil dog ændre på den forventede aktivitet.
I så fald vil der skulle anlægges flere havnefaciliteter og på længere sigt
vil der være økonomisk råderum til at iværksætte flere aktiviteter.
Markedsmulighederne vil især være inden for foranalyser, miljøanalyser, projektering,
entreprenørarbejder og udvikling driftsselskaber på både havne- og
lufthavnsområdet.
Side 66 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
7 Råstofudvinding i Grønland
Råstofsektoren vurderes af både politikere og erhvervsaktører som den enkeltsektor
der har størst udviklingsmæssigt potentiale i Grønland - både for grønlandske
virksomheder, arbejdskraft mv. og for virksomheder som vil ind på det
grønlandske marked.
For det grønlandske samfund er der store interesser i råstofsektoren igennem
øgede skatteindtægter (indkomst-, selskabs- og udbytteskatter), øget efterspørgsel
efter varer og tjenesteydelser, direkte beskæftigelse samt afledede effekter i
følgeerhvervene.
I dette kapitel analyseres de enkelte dele af råstofsektoren, erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
udviklingsperspektiver, de enkelte projekters usikkerheder mv.
Planerne for etablering af et aluminiumssmelteværk i Grønland (Alcoaprojektet)
indgår også i dette afsnit, idet projektet i vid udstrækning er baseret på en
forventet marked for aluminium og dermed er underlagt investeringsbetingelser,
som svarer til råstofområdet.
7.1 Udviklingsbetingelser for råstofsektoren
Råstofsektoren fungerer under følsomme markedsfaktorer og rummer mulighed
for en voldsom påvirkning af grønlandsk økonomi, erhvervsudvikling mv. Situationen
for de enkelte råstofprojekter udvikler sig dynamisk, idet markedssituationen
for enkelte forekomster ændres løbende og dermed også projekternes
tidshorisont og sandsynlighed for realisering.
Overordnet består usikkerheder og påvirkningsmuligheder især af følgende elementer:
• Verdensmarkedspriserne for både råstoffer og olie og gas varierer meget.
I løbet af 2. halvår 2008 er prisen for råstoffer faldet betydeligt,
hvilket betyder at mange projekter må revurderes, i forhold til hidtidige
forventninger
• Efterforskningsaktivitet kræver megen kapital og finansieres traditionelt
af selskaberne selv (og grundet usikkerheden ikke med lån). I perioder
med færre indtægter vil der derfor være nogle virksomheder, som tvinges
til at reducere deres efterforskningsaktivitet
Side 67 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
• På den anden side betyder det også, at man ved en ny højkonjunktur
med må forvente fornyet fokus på råstofudvinding. Især de store selskaber
arbejder meget langsigtet og lader sig ikke i samme grad påvirke
af konjunkturudsving
• Der er stigende fokus på de mulige påvirkninger af det grønlandske arbejdsmarked.
Der er i dag stor mangel på uddannet arbejdskraft i store
dele af det grønlandske samfund og stigende aktiviteter på råstofområdet
kan sætte yderligere pres på området
• Klimaforandringer formodes at have en positiv effekt på muligheden
for fremtidige råstofefterforskning, både inden for minedrift og olie- og
gasefterforskning og udvinding. Højere temperaturer og dermed længere
feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand og
mindre isdække vil betyde nemmere arbejdsbetingelser.
7.2 Den aktuelle situation på råstofområdet
Råstofområdet i Grønland er præget af betydelig aktivitet i disse år. Det gælder
både efterforsknings- og udvindingsaktivitet på mineralområdet og olie- og gasefterforskning.
Dertil kommer forventningerne til aluminiumssmelteværket,
som virksomheden Alcoa har planer om at etablere i Grønland.
Den økonomiske krise, som satte ind i 2. halvår 2008, har også haft konsekvenser
for aktivitetsniveauet. Projekterne opererer med bestemte verdensmarkedspriser
for de pågældende forekomster, og prisfald kan betyde forsinkelse i et
udvindingsprojekt. Flere projekter revurderes pt. og konsekvensen kan være en
mere forsigtig strategi fra licensejerne, dvs. at man vælger at investere langsommere,
i takt med at forekomsterne reelt viser deres lødighed og forarbejdningsmetoder
viser sig at være økonomisk bæredygtige mv.
På den anden side så kan Råstofdirektoratets konstatere, at det samlede aktivitetsniveau,
opgjort på antallet af efterforskningstilladelser, er højere end nogensinde.
7.2.1 Aktivitet på mineralområdet
Der er på nuværende tidspunkt stor aktivitet på mineralområdet i Grønland og
der er tegn på stigende aktivitet. 2009 er det samlede antal aktive efterforskningstilladelser
ca. 70, hvortil kommer 14, som er på vej. Det er det højeste antal
nogen sinde.
En efterforskningstilladelse giver et selskab forpligtelse til at gennemføre et
minimum af efterforskning og giver selskabet eneret til eventuelle fund. Der
betales en afgift for tilladelsen og afgiften til tilladelsen stiger efter en årrække.
Ser man på egentlige udnyttelsestilladelser, så er der på nuværende tidspunkt
tre tilladelser og en fjerde som forventes givet inden for kort tid.
Side 68 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Den aktuelle status fremgår af tabellerne nedenfor.
Tabel 7-1: Aktive udnyttelsestilladelser, primo 2009
Nalunaq Gold Mine - Guld
• Udnyttelsestilladelse 2003
• Produktionsstart 2004
• Produktion er primo 2009 indstillet og minen ventes solgt
• Beskæftigelse i driftsfasen: 60-100
Minelco A/S - Olivin
• Udnyttelsestilladelse 2005
• Produktionsstart 2005
• Tidshorisont 50-100 år
• Beskæftigelse i driftsfase: 30
Sorte Engel/Uummannaq – Zink & Bly 19
• Lønsomhedsstudie er afleveret marts 2008
• Udnyttelsestilladelse april / maj 2008
• Anlægsfase 2008
• Beskæftigelse i anlægsfasen: varierende – skøn i gennemsnit 50
• Investeringer 200 millioner kr.
• Produktionsstart 2010
• Beskæftigelse i driftsfasen: 85 - 100
Malmbjerget – molybdæn 20
• Lønsomhedsstudie er afleveret
• Ansøgning om udnyttelsestilladelse er indsendt i 2008
• Anlægsfase frem til ca. 2014
Nalunaq - guldminen fungerer på nuværende tidspunkt med meget begrænset
aktivitet, idet minen - med den nuværende udvindingsmetode - ikke er rentabel.
Det væsentligste problem er, at driften har været baseret på at al malm har skullet
transporteres væk til forarbejdning, hvilket betyder meget store transportomkostninger.
En anden driftsform baseret på en delvis forædling ved minen,
vurderes at kunne øge rentabiliteten.
Minen er pt. ved at blive overdraget til anden side.
19
Der er tale om en gammel mine, hvor produktionen forventes genoptaget. Projektet er
under opbygning.
20
Er i godkendelsesfasen og godkendelse forventes meddelt primo 2009, hvorefter dette
bliver Grønlands største mine.
Side 69 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
7.2.2 Olie- og gasudvinding
Der har de senere år været stigende opmærksomhed om muligheden for udvinding
af olie og gas i de grønlandske farvande. Den stigende interesse har været
betinget af den globale efterspørgsel efter olie/gas, geologiske strukturer der
sandsynliggør forekomster og en vejr- og klimamæssig udvikling, der gør eventuel
udvinding praktisk mulig.
Råstofdirektoratet udarbejdede i 2003 en kulbrintestrategi, som indeholdt en
afdækning af muligheder og barrierer for fremtidig olie- og gasefterforskning.
Strategien redegør bl.a. for geologiske forhold, isdækning mm., og gør på den
måde rede for fremtidige efterforskningsmuligheder. I strategien peges bl.a. på,
at områder op til 71°N indeholder interessante områder for kulbrinteefterforskning,
samt at problemerne forårsaget af isforekomster er begrænsede.
Den nye strategi har betydet at store olieselskaber såsom Exxon, Chevron,
Husky, Cairn, EnCana og DONG i årene derefter har søgt om efterforsknings-
og udnyttelseslicenser i de grønlandske farvande og planlægger milliardinvesteringer
i udviklingen af det grønlandske oliepotentiale i de kommende år.
I foråret 2009 er der 13 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie
og gas i havet vest for Grønland, som beskrevet i tabellen nedenfor.
Tabel 7-2: Olietilladelser i havet vest for Grønland, foråret 2008
Olietilladelser i havet ud for Nuuk
Olietilladelser i havet ud for Disko-
Nuussuaq
(Disko Vest)
EnCana, Cairn og Nunaoil A/S (Atammik blokken)
Areal: 4.000 km2
Tidligst produktion om 8 år
EnCana, Cairn og Nunaoil A/S (Lady Franklin
blokken)
Areal: 3.000 km2
Tidligst produktion om 8 år
Cairn Energy og Nunaoil A/S (Blok 1)
Areal: 11.063 km2
Produktion om 10-12 år, men det kan gå hurtigere,
da prøveboringer kan forventes i 2010
eller 2011
Cairn Energy og Nunaoil A/S (Blok 3)
Areal: 11.961 km2
Tidligst produktion om 10-12 år
Chevron, Exxon, DONG og NUNAOIL A/S
(Blok 4)
Areal: 13.957 km2
Produktion om 10-12 år, men det kan gå hurtigere,
da prøveboringer kan forventes i 2011
eller 2012
Side 70 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Olietilladelser i havet ud for Sydvestgrønland
(Åben dør området)
Kilde: Råstofdirektoratet og www.BMP.gl
Husky og NUNAOIL A/S (Blok 5)
Areal: 10.138 km2
Tidligst produktion om 10-12 år
Husky og NUNAOIL A/S (Blok 7)
Areal: 10.929 km2
Tidligst produktion om 10-12 år
Exxon, Husky og NUNAOIL A/S (Blok 6)
Areal: 13.213 km2
Produktion om 10-12 år, men det kan gå hurtigere,
da prøveboringer kan forventes i 2011
eller 2012
PA Resources og NUNAOIL A/S (Blok 8)
Areal: 11.071 km2
Tidligst produktion om 10-12 år
Cairn og Nunaoil A/S (Blok Saqqamiut)
Areal: 10.090 km2
Produktion kan forventes om 10-12 år, eventuelt
tidligere
Cairn og Nunaoil A/S (Blok Kingittoq)
Areal: 12.031 km2.
Produktion kan forventes om 10-12 år, eventuelt
tidligere
Cairn og Nunaoil A/S (Blok Salliitt) 21
Areal: Inkl. nedenstående i alt ca. 20.000 km2
Produktionshorisont ikke kendt
Cairn og Nunaoil A/S (Blok Uummannarsuaq)
Areal:
Produktionshorisont ikke kendt
Hver licens er tildelt en efterforskningstilladelse på 10 år. Råstofdirektoratet
forventer en investering på ca. kr. 1,5 mia. per licens, dvs. i alt 18 - 20 mia. kr. i
perioden. I tilfælde af, at der gøres et kommercielt fund og produktion igangsættes,
vil olielicensen forlænges med 30 år, og investeringerne i én produktionsfacilitet
for ét oliefelt i området vest-sydvest for Disko vurderes at ligge på
ca. 40 mia. kr. 22 .
Efterforskningsaktiviteten har hidtil primært bestået af seismiske undersøgelser
fra fly og skibe og i 2008 har aktiviteten ifølge Råstofdirektoratet været meget
høj. Egentlige efterforskningsboringer kræver en lang planlægningshorisont,
bl.a. fordi der skal chartres boreskibe. Hidtil har stor efterspørgsel på boreskibe
21 Tilladelsen til Blok Salliitt og Blok Uummannarsuaq er givet i 2009
22 Råstofdirektoratet. Erhvervsmuligheder i råstofsektoren, olie og gas, udkast. Januar 2009
Side 71 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
været én af barriererne for efterforskningsboringer, men det forventes nu, at de
første boringer kan iværksættes i 2010.
7.2.3 Aluminiumssmelteværk
Aluminium er et attraktivt metal og på verdensplan stiger efterspørgslen med 3-
4 procent om året 23 . Den stigende efterspørgsel og det faktum at fremstillingen
af aluminium er ekstremt energikrævende, har betydet at aluminiumskoncernen
Alcoa har vist interesse for placeringen af et aluminiumssmelteværk i Grønland.
Placeringen er netop motiveret af muligheden for adgang til vandkraft.
Mange eksisterende værker er baseret på kulkraft og naturgas, hvilket efterhånden
ikke er hverken økonomisk eller miljø/klimamæssigt bæredygtigt.
Et aluminiumsmelteværk i Grønland er dermed ikke et egentligt råstofprojekt,
men en industri, baseret på forarbejdning af råstoffer udefra, baseret på en vedvarende
energikilde, som ellers ikke vil være anvendt.
I maj 2007 blev der indgået en aftale mellem Grønlands Landsstyre og det amerikanske
aluminiumsselskab Alcoa Inc. om et samarbejde om at undersøge mulighederne
for at etablere aluminiumsindustri i Grønland.
Der er tale om et særdeles omfattende projekt, som vil omfatte anlæggelse af to
vandkraftværker på i alt over 650 MW, en aluminiumssmelter, adgangsveje,
havnefacilitet, boliger mv. til arbejdskraft samt forskellig offentlig service.
Anlægsperioden forventes at strække sig over 4 - 5 år og den samlede investering
forventes at beløbe sig til mellem 19 og 23 mia. kr. Der vil i givet fald være
tale om den største enkeltinvestering i Grønland nogensinde.
Beslutningsproces
I 2007 indgik landsstyret en samarbejdsaftale med aluminiumsselskabet Alcoa
om at undersøge mulighederne for at anlægge et aluminiumssmelteværk i Maniitsoq.
I februar 2008 besluttede Landstinget, at en placering af værket ved
Maniitsoq vil være den bedste placering.
Det forventes først at Landstinget træffer en endelig beslutning om projektet i
slutningen af 2009. Såfremt Landstinget vedtager projektet kan anlægsarbejdet
af de 2 vandkraftværker påbegyndes i 2010, mens opførelsen af smelteværket
kan starte i 2012. Efter denne tidsplan forventes det at værket kan påbegynde
produktion i 2015.
7.3 Vurdering af potentielle råstofprojekter
På baggrund af tilgængelige oplysninger fra Råstofdirektoratet, Greenland Development,
selskaber som ejer rettigheder samt interviews med nøglepersoner i
Grønland, er udvalgt en række perspektivrige projekter, som vurderes at være
23 Data ifølge Greenland Development og den internationale konsulentvirksomhed CRU,
som eksperter på metalmarkedet, minedrift mv.
Side 72 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
relevante, ud fra en betragtning om at projekterne har en vis størrelse og en vis
sandsynlighed for realisering.
For hvert af projekterne er desuden, så vidt muligt, angivet en vurdering af
tidshorisonten. Det skal understreges at de samlede vurderinger og konklusioner
er foretaget af COWI, på baggrund af de indhentede oplysninger.
Figur 7-1: Oversigt over aktuelle og potentielle mineralprojekter i Grønland
Evt.
aluminiums
værk
Fiskenæsset -
Rubinforekomst
Nalunaq
Gold Mine -
Guld
Sorte Engel/
Uummannaq
Garnet Lake
- Diamanter
Isua -
jernforekomst
Olivin-minen
Citronen
Fjord Bly og
Zink
Malmbjerget
Kringlerne -
Eudialyt
Kilde: Råstofdirektoratet og www.bmp.gl
7.3.1 Fremtidige mineprojekter
Foruden de modne projekter, findes en lang række andre mineralprojekter på
meget forskellige stadier, dvs. projekter, hvor der er givet efterforskningstilladelser
og hvor efterforskningsprojekterne er på forskelligt niveau.
Jernforekomst ved Isua, Vestgrønland
En jernforekomst er identificeret ca. 140 km nordøst for Nuuk. Der er tale om
én af verdens største uudnyttede jernforekomster, som anslås til at indeholde
955 millioner tons malm med en lødighed på 34%. Jernmalmen vil kunne ud-
Side 73 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
vindes i en åben mine og licensejeren forventer at en produktion kan indledes
med 5 millioner tons pr. år.
Licensen ejes af selskabet London Mining, som forventer at gennemføre lønsomhedsstudier
i 2010. Efterfølgende vil der skulle søges udnyttelsestilladelse.
Der foreligger ingen tidsplan for projektet, men ejeren har foretaget indledende
studier af muligheder for elforsyning, udskibningsmuligheder mv.
Projektet vurderes at have god fremdrift og tegner lovende, men rummer også
udfordringer, bl.a. skal der skaffes adgang over ret lang afstand fra udvindingsområdet
til kysten, hvor der skal anlægges arbejdshavn.
I en driftsfase har Råstofdirektoratet anslået projektet til at skabe 300 - 400 arbejdspladser.
Rubinforekomst ved Fiskenæsset
På Grønlands vestkyst - mellem Paamiut og Nuuk - er fundet en rubinforekomst
af ædelstenskvalitet. I forbindelse med den efterforskning som er gennemført
siden 2004 er der fundet både rubiner og safirer i betydelig størrelse
(individuelle sten på op til 80 gram/400 karat).
Tilladelsen ejes af det canadiske selskab True North Gems, som har investeret
store beløb til efterforskningen og gennemført foreløbige miljøundersøgelser.
Efterforskningsområdet er desuden blevet udvidet undervejs.
Der er endnu ikke gennemført lønsomhedsstudie, men aktivitetsniveauet er højt
og det ventes at de nødvendige undersøgelser snart kan gennemføres og der kan
søges udvindingstilladelse. En produktion kan i teorien iværksættes om 1 - 2 år.
Projektet er anslået til at skabe ca. 40 arbejdspladser en i en driftsfase.
Bly og zinkforekomst ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland
Bly og zinkforekomsten i Nordøstgrønland har været kendt i mange år. Det australske
selskab Ironbark Gold ejer flere efterforskningslicenser i Grønland,
men betegner selv Citronen Fjord som det mest lovende og har gennemført adskillige
prøveboringer i området og forekomsten er derfor godt beskrevet.
Ved eventuel udvinding vil der kræves en vis lokal forarbejdning af malmen.
Der er dog ikke estimat for tidsplan for eventuel udvinding, projektets størrelse
mv.
Diamantforekomster i Vestgrønland
Flere steder i det vestlige Grønland er der fundet diamantforekomster, blandt
andet ved Garnet Lake ved Kangerlussuaq og omkring Diskobugten hvor selskaberne
Hudson Resources og Avanaa Resources er meget aktive i deres efterforskning.
Selskaberne gennemfører også efterforskning i 2009. Projekterne
virker lovende og efterforskningen har givet gode resultater, men der er ikke
tidsplaner for evt. udvinding.
Side 74 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Råstofdirektoratet har forsigtigt skønnet en beskæftigelseseffekt på 400 - 500
arbejdspladser ved Garnet Lake projektet.
Eudialytprojektet Kringlerne (Nakaalaaq)
Det australske firma Rimbal Pty.Ltd. har efterforskningstilladelse på zirkoniumforekomsten
"Kringlerne" som ligger i bunden af fjorden Kangerluarsuk
mellem Narsaq og Qaqortoq. Zirkonium forekommer i mineralet eudialyt, ligesom
der er mulighed for at udvinde en række andre mineraler på basis af forekomsten.
Selskabet har efterforsket siden 2001 og der gennemføres i 2009 miljøundersøgelser
og lønsomhedsstudier, som bliver afgørende for projektet fremtid. Der
kan derefter forventes søgt udvindingstilladelse. Eventuel udvinding vil ske i en
åben mine og knusning af malm ved ske på stedet, inden malmen transporteres
til oparbejdning i nærheden.
I en driftsfase vil projektet kunne beskæftige op til 80 medarbejdere.
Molybdænprojektet Malmbjerget, Østgrønland
Projektet er også omtalt som et aktivt projekt i dette kapitel, idet projektet er på
vej ind i en opbygningsfase. Der er netop tildelt udvindingstilladelse.
Projektet ejes af International Molybdenum, som primært ejes af Quadra Mining
fra Canada. Såfremt projektet iværksættes, vil der efter grønlandske forhold
være tale om et nøgleprojekt, idet der forventes en investering på op til 5,5
milliard kr. over en treårig periode, før projektet kan komme i drift. I anlægsfasen
vil projektet kunne beskæftige ca. 600 medarbejdere og i en driftsfase ca.
500 medarbejdere, jf. Råstofdirektoratets vurdering.
Molybdæn er et strategisk mineral som anvendes i blandt andet stållegeringer.
Denne aktuelle økonomiske krise har betydet et fald i verdensmarkedsprisen til
under den break even pris, som gør projektet rentabelt. På lang sigt vurderes
projektet dog at være lovende.
Tabel 7-3: Modne mineprojekter
Jernprojektet ved Isua - Jern
• Lønsomhedsstudie 2009 / 2010
• Udnyttelsestilladelse 2010 / 2011
• Anlægsfase: endnu ukendt
• Beskæftigelse i anlægsfase: endnu ukendt
• Investeringer: endnu ukendt
• Produktionsstart: endnu ukendt
• Beskæftigelse i driftsfase: 300-400
Garnet Lake – Diamanter
• Lønsomhedsstudie 2009 / 2010
• Udnyttelsestilladelse 2010 / 2011
Fiskenæsset – rubiner
• Lønsomhedsstudie 2009
• Udnyttelsestilladelse 2009
• Produktion 2009/2010
• Beskæftigelse i driftsfasen: 40
Kringlerne (Nakaalaaq) – Eudialyt
• Lønsomhedsstudie forventes juli - august
2008
Side 75 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
• Anlægsfase: endnu ukendt
• Beskæftigelse i anlægsfase: endnu ukendt
• Investeringer: endnu ukendt
• Produktionsstart: 2012
• Beskæftigelse i driftsfase: 500 – behæftet
med betydelig usikkerhed
• Udnyttelsestilladelse september / december
2008
• Anlægsfase 2008 – 2009 - 2010
• Beskæftigelse i anlægsfasen: endnu
ukendt
• Investeringer 225 millioner USD
• Produktionsstart 2010
• Beskæftigelse i driftsfasen: 80
7.4 Markedsmuligheder inden for råstofområdet
Minedrift og olie- og gasudvinding er meget specialiseret arbejde som varetages
af virksomheder med stor erfaring og ekspertise inden for disse områder.
Der er dog mange arbejdsopgaver, som vil blive rekvireret ude fra.
Råstofdirektoratet har beskrevet en række arbejdsopgaver, serviceydelser mv.
som vil udgøre de forventelige erhvervsmæssige muligheder for virksomheder i
forbindelse med minedriftsaktiviteter og olie- og gasaktiviteter 24 . Listerne skal
ikke opfattes som udtømmende, men angiver indikationen for, hvor der er muligheder
for at opnå kontrakter.
Det er karakteristisk for alle påtænkte råstofprojekter, at de vil kræver deres
egen infrastruktur, især i lokale vejanlæg, udskibningsfaciliteter, bygninger til
administration, vedligehold og husning af medarbejdere og i nogle tilfælde en
airstrip. Det vil sige at projekterne i opbygningsfasen vil efterspørge ydelser,
som også efterspørges i infrastruktursektoren.
Muligheder og forudsætninger for brug af lokal arbejdskraft
Hjemmestyret har via råstoflovgivningen besluttet at licenshavere skal ansætte
arbejdskraft fra Grønland eller Danmark, såfremt kvalificeret arbejdskraft er til
rådighed. Licenshaver skal som udgangspunkt benytte sig af grønlandske virksomheder
med mindre disse ikke er teknisk eller økonomisk konkurrencedygtige.
7.4.2 Arbejdsopgaver i de forskellige faser på mineområdet
Neden for er de opgaver, som Råstofdirektoratet har identificeret, listet for minedrift,
opdelt i efterforskningsfasen, anlægsfasen, produktionsfasen og afviklingsfasen.
Tabel 7-4: Aktiviteter i efterforskningsfasen (min. 10 år)
Logistiske opgaver Håndværksmæssige
opgaver
Transport af mandskab,
udstyr og geo-
Serviceydelser Akademisk arbejde
og administration
Entreprenørarbejde Catering Afrapportering inkl.
udarbejdelse af
24 Råstofdirektoratet. Erhvervsmuligheder i råstofsektoren, olie og gas, udkast. Januar 2009.
Side 76 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
logiske prøver inkl.
båd- og helikoptercharter
og containerleje
Opførsel/nedtagning
af lejre
Borearbejde
Sprængningsarbejde
Gravearbejde
Kørsel med større
maskiner
Assistenter
Tabel 7-5: Aktiviteter i anlægsfasen (1-3 år)
Logistiske opgaver Håndværksmæssige
opgaver
Transport af mandskab
og materiel
inkl. båd- og helikoptercharter,containerleje
og skibsfragt
Opsætning/opbygning
af beboelse, telte
og/eller bygninger
Entreprenørarbejde
Opstilling af kommunikationsfaciliteter
Vedligeholdelse af
bygninger, elinstallationer,
veje og maskinpark
mm inkl.
tømrer-, elektriker-,
snedker- og mekanikerarbejde,maskinførere,
dumper-kørsel,
gravearbejde og bore-
og sprængningsarbejde
Overnatning
Varehandel
Beredskab
regnskaber, feltrapporter
og geologiske
rapporter
Udarbejdelse af lønsomhedsstudier
inkl.
miljøstudier, infrastrukturmæssig
planlægning
Laboratoriearbejde
Rådgivning og konsulentydelser,advokat,
revision etc.
Serviceydelser Akademisk arbejde
og administration
Catering
Rengøring
Beredskab i forbindelse
med brand,
ulykker og evakuering
Lagerarbejde
Miljøoprydning
Tabel 7-6: Aktiviteter i produktionsfasen (4-100 år) 25
Logistiske opgaver Håndværksmæssige
opgaver
Transport af mandskab
og materiel
inkl. båd- og helikoptercharter,containerleje
og skibsfragt
Entreprenørarbejde
Tømrer-, elektriker-,
snedker- og mekanikerarbejde
Maskinførere
Afrapportering til
myndighederne
Udarbejdelse af
regnskaber og rapporter
Kontorarbejde og
billetbestilling osv.
Ingeniører
Biologer
Lagerstyring
Uddannelse af arbejdere
Konsulentarbejde
omkring minedrift og
planlægning
Serviceydelser Akademisk arbejde
og administration
Catering
Rengøring
Havnearbejde
Sygeplejerske
Kontorarbejde og
billetbestilling osv.
Ingeniører
Biologer
25 Længden af produktionsfasen vil variere efter forekomstens størrelse, rentabilitet og pris
og efterspørgsel. Guldminen har foreløbigt været i drift i 4-5 år, mens det forventes at Olivinminen
har potentiale til op mod 100 år.
Side 77 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Mineuddannede arbejdere
Maskinoperatør
vedligeholdelse af
bygninger, elinstallationer,
veje og maskinpark
m.m.
Betjening af procesudstyr
Gravearbejde
Bore- og sprængningsarbejde
Tabel 7-7: Aktiviteter i afviklingsfasen (1-3 år)
Logistiske opgaver
Transport af
mandskab og
materiel inkl.
båd- og helikoptercharter
og
skibsfragt
Håndværksmæssige
opgaver
Entreprenørarbejde
Flytning/nedrivning af
lejre
Maskinførere
Nedrivningsarbejde
Sprængningsarbejde
Lagerarbejde
Miljøoprydning
Geologer
Lagerstyring
Uddannelse af arbejdere
Serviceydelser Akademisk arbejde og
administration
Catering
Overnatning
Sygeplejerske
Beredskab i forbindelse
med
brand, ulykker
og evakuering
Miljøoprydning
Afrapportering til myndighederne
Udarbejdelse af regnskaber
og rapporter
Kontorarbejde og billetbestilling
osv.
Lagerstyring
Miljøovervågning
Konsulentydelser/rådgivning
Geografiske forhold betyder, at mineprojekter stiller store krav til logistikkapaciteten
i forhold til både materiel og mandskab.
De nuværende erfaringer viser, at selskaber som gennemfører efterforskning i
høj grad køber ydelser. Det gælder bl.a. grave-, sprængnings- og borearbejde.
Der er således tale om kompetencer, som i vid udstrækning findes i bygge- og
anlægsbranchen og entreprenørbranchen.
7.4.3 Arbejdsopgaver i de forskellige faser i olie- og
gasudvinding
Olieindustrien er et internationalt arbejdsmiljø, hvor der anvendes højtuddannet
arbejdskraft uden hensyntagen til arbejdskraftens oprindelsesland. Råstofdirektoratet
vurderer, at erhvervsmulighederne for blandt andet grønlandske virksomheder
primært vil være i opgaver vedrørende serviceydelser til de internationale
olie- og gasselskaber. Råstofdirektoratet har selv defineret en række erhvervspotentialer,
som vedrører de definerede faser i olie- og gasaktiviteterne:
efterforsknings-, udbygnings/konstruktions-, produktions- og afviklingsfasen i
tabellerne nedenfor.
Side 78 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Tabel 7-8: Aktiviteter i efterforskningsfasen (min. 10 år)
Transport Anlæg Serviceydelser Sikkerhed Administration
Helikopterservice
Flytransport af mandskab
og materiel
Charter af både
Kran- og truckarbejde
Opførsel af lejre
Mandskabsservice
Catering
Havneterminalopgaver
Hotelvirksomhed
Etablering af telekommunikation
Affaldshåndtering
Vandforsyning
Tabel 7-9: Aktiviteter i udbygningsfasen (3-5 år)
Hydrografisk og meteorologiskdataservice
Beredskabstjeneste
Side 79 af 98 .
Myndighedsbehandling
Miljørådgivning
Fiskerilicenskontrol
Transport Anlæg Serviceydelser Sikkerhed Administration
Transport af mandskab
og materiel
Charter af både
Montering af produktionsudstyr
Opførsel af indkvarteringsmuligheder
Mandskabsservice
Catering
Havneydelser
Varehandel
Etablering af telekommunikation
Tabel 7-10: Aktiviteter i produktionsfasen (30-50 år)
Hydrografisk og meteorologiskdataservice
Beredskabstjeneste
Kontrol af sikkerhed,
sundhed, miljø og
kvalitet af produktionsfaciliteter
Myndighedsbehandling
Miljørådgivning
Fiskerilicenskontrol
Kommunikationsvirksomhed
Advokatvirksomhed
Revisionsvirksomhed
Transport Anlæg Serviceydelser Sikkerhed Administration
Sø- og lufttransport til
og fra produktionsfacilitet
Charter af både
Montering af produktionsudstyr
Vedligeholdelse af
elektriske installationer
Måling af produktionsfacilitet
Vedligeholdelse af
hovedgenerator og
turbine
X-mas Tree service
(ventilenhed placeret
på brøntop=
Single anker loading
Kranservice
Vedligeholdelse af
ventiler, kompresso-
Catering
Havneservice
Uddannelse af personel
Forsyning af produktionsfaciliteter
Drift af nærlager
Varehandel
Vask og forsyning af
arbejdstøj
Vagt- og adgangsforhold
Kemikalieforsyning
Gasforsyning
Etablering af tele-
Hydrografisk og meteorologiskdataservice
Beredskabstjeneste
Kontrol af sikkerhed,
sundhed, miljø og
kvalitet af produktionsfaciliteter
Sikkerhedstræning
Offshore sygeplejeservice
Vedligeholdelse af
redningsflåde
Myndighedsbehandling
Miljørådgivning
Fiskerilicenskontrol
Kommunikationsvirksomhed
Advokatvirksomhed
Revisionsvirksomhed

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
rer og pumper kommunikation
Tabel 7-11: Aktiviteter i afviklingsfasen (2-3 år)
Transport Anlæg Serviceydelser Sikkerhed Administration
Transport af mandskab
og materiel
Charter af både
-
Catering
Havneservice
Varehandel
Kontrol af sikkerhed,
sundhed, miljø og
kvalitet af produktionsfaciliteter
Sikkerhedstræning
Beredskabsservice
Side 80 af 98 .
Myndighedsbehandling
Miljørådgivning
Kommunikationsvirksomhed
7.4.4 Arbejdsopgaver i forbindelse med aluminiumsprojektet
I anlægsfasen vil behovet for arbejdskraft være meget stort. I en kortere periode
forventes projektet at beskæftige ca. 5.500 ansatte til anlæggelse af både vandkraftværk,
aluminiumssmelter og opførelse af bygninger, beboelse mv.
Leveringen af selve smelterværket vurderes at være en opgave som løses af en
specialvirksomhed. Der vil dog være mange eksterne opgaver i forbindelse med
infrastruktur, lokale veje, boliger til de mange nye medarbejdere mv. Desuden
vil der i en driftsfase være mange serviceopgaver, for eksempel vedligeholdelse,
catering, administration mv., hvor en del kan forventes udliciteret via servicekontrakter.
7.5 Markedsanalyse
Ved anvendelsen af Five Forces-modellen, analyseres de nordjyske virksomheders
markedsmuligheder inden for råstofområdet i Grønland.
Købernes
markedsmagt
Leverandørernes
markedsmagt
Konkurrenternes
rivalisering om markedet
inden for en branche
Adgangen til
markedet
Substituerende eller
komplementerende
ydelser
Analysen gennemføres ud fra en vurdering af den aktuelle situation og på længere
sigt.
Adgangen til markedet
På kort sigt:
Den grønlandske mineral- og kulbrintelovgivning siger, at grønlandske virksomheder har en
vis fortrinsret til opgaver i relation til råstofudvinding, for så vidt de er konkurrencedygtige

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
på pris og kvalitet. Der er derfor en vis "forhåndsbarriere" for adgangen til dette marked.
Det vurderes dog, at der vil være mange opgaver, som ikke kan løses af grønlandske virksomheder,
eller hvor grønlandske virksomheder vil søge samarbejdspartnere for at kunne
byde på opgaver.
Aktørerne i mineralindustrien og olie-gasindustrien er for en stor dels vedkommende ikkegrønlandske
og man vil derfor være afhængige af en lang række støttefunktioner fra lokale
eller internationale underleverandører.
I både opbygningsfaser og driftsfaser på forskellige projekter, vil der blive efterspurgt en
række underleverancer, som kan være specialiserede og hvor der vil være behov for ydelser
som ikke kan leveres fra Grønland, for eksempel vedrørende udstyrsleverancer, vedligehold,
forskellige miljøydelser mv. På disse områder vil der være markedsadgang for danske
virksomheder.
Markedsadgangen til leverancer til råstofsektoren sker i vid udstrækning i særlige fora. I
Canada afholdes to årlige messer, hvor efterforskningsselskaber, operatører, underleverandører
mfl. mødes, præsenterer kompetencer og indgår aftaler.
Det sker på: PDAC-messen i marts i Toronto og AMEBC-messen i januar i Vancouver,
hvoraf PDAC-messen er den største. Det regnes for et "must" at være med dér, hvis man
vil have kontakt til de internationale operatører.
Mange efterspurgte ydelser vil omhandle infrastruktur (havne, veje, airstrips, energiforsyning
mv.), men på enkelte projekter er det uafklaret i hvilket omfang det er Hjemmestyret
eller for eksempel mineoperatører som vil være ansvarlig for anlæggelsen af disse.
Hvis det er Hjemmestyret som er kunde, vil markedsadgang ligne området for infrastruktur.
På længere sigt:
Betingelserne for adgang til dette marked forventes principielt ikke at ændre sig væsentligt i
den kommende årrække. Det må dog forventes, at aktører, som opnår erfaring med markedet
og med internationale operatører vil få nemmere markedsadgang over tid.
Substituerende eller komplementerende ydelser
På kort sigt:
Der er få eller ingen reelle muligheder for at erstatte behovet for leverancer til råstofområdet
med andre løsninger. I det omfang der sker en fortsat udvikling af råstofsektoren, vil der
også være efterspørgsel efter leverandører til sektoren.
På længere sigt:
Denne situation forventes ikke at ændre sig på længere sigt.
Leverandørernes markedsmagt
På kort sigt:
På en række nicheområder (udstyr, lokal transport mv.) er der er få og relativt velkendte
aktører og de nuværende leverandører på disse markeder behøver normalt ikke at frygte
helt nye aktører.
Operatørerne på både mineral og olie- og gasområdet vil fokusere på leveringssikkerhed
og driftssikkerhed og vil derfor normalt ikke være motiverede til at skifte leverandør.
På længere sigt:
Især på infrastrukturløsninger, byggeri, lettere service (catering, forsyning mv.) til råstofområdet
kan der på længere sigt komme flere lokale udbydere, som opbygger den efterspurgte
kompetence og kapacitet.
Der er fortsat usikkerhed om markedets størrelse, dvs. hvor mange projekter der faktisk
kommer i drift. Leverandørerne må derfor leve med usikkerhed om deres forretningsgrund-
Side 81 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
lag, hvilket er en udfordring, i og med at det er dyrt at komme ind og ud af markedet.
Købernes markedsmagt
På kort sigt:
Køberne (operatører på råstofområdet) vil indledningsvist være bundet af, at lokale leverandører
har en fortrinsret.
I det omfang grønlandske leverandører ikke kommer i betragtning, vil markedet være mere
åbent. På mineralområdet er mange projekter beliggende så afsides, at der reelt ikke er
geografiske fordele for lokale entreprenører. Det gælder særligt i opbygningsfasen, hvor
meget materiel vil skulle sejles til mineområdet. Her vil leverancer fra store dele af Europa
og Nordamerika kunne komme ind i billedet.
I en driftsfase vil køberens markedsmagt begrænses af, at der på nuværende tidspunkt er
få leverandører at vælge imellem.
På længere sigt:
På længere sigt vil et stigende antal opgaver på råstofområdet tiltrække flere leverandører
og dermed øge muligheden for at operatørerne kan skifte leverandører - det gælder både
for projekter i etableringsfasen og i driftsfasen.
Rivalisering om markedet
På kort sigt:
Markedet for leverancer til råstofsektoren er pt. lille, men forventes at vokse. Det nuværende
marked er derfor præget af få aktører og dermed begrænset konkurrence.
Der er store krav til leverandørerne om kapacitet og sikre logistikløsninger for at kunne agere
på markedet. For de virksomheder som har kapacitet, må det på nuværende tidspunkt
vurderes, at der er begrænset rivalisering om markedet.
På længere sigt:
Der er et stort potentiale for råstofudvinding i Grønland, men det er fortsat usikkert hvor
mange projekter der bliver realiseret og på hvilket tidspunkt. Usikkerheden kan betyde at
konkurrenter vil tøve med at etablere sig på det grønlandske marked, fordi etableringsomkostningerne
vurderes som høje.
Ved kraftig øget aktivitet på råstofområdet, kan det forventes at et stigende antal lokale
aktører bliver aktive og får kapacitet til at levere til markedet, men ved åbning af flere store
mineprojekter og evt. Alcoa-projektet, vil det største problem være manglende kapacitet til
at etablere og servicere sektoren.
7.5.1 Konklusion på markedsanalysen
På nuværende tidspunkt må markedet for leverancer til råstofsektoren fortsat
regnes som usikkert.
En række af de potentielle mineprojekter vil størrelsesmæssigt ligne den nuværende
mineaktivitet. Det gælder bl.a. Sorte Engel, Nalunaq Guldminen, Kringlerne
og rubinminen ved Fiskenæsset. Udvikling af disse projekter vil betyde en
rolig vækst på markedet for service og leverancer til råstofområdet.
Side 82 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Hvis der inden for for eksempel en femårig tidshorisont sker en realisering af
både Alcoa-værket, Malmbjerget, Jernprojektet ved Isua og etablering af et
olie- eller gasfelt, så vil der være tale om en voldsom forøgelse af markedet. En
sådan udvikling vil betyde et kraftigt kapacitetspres på både kvalificeret arbejdskraft
og leverandørsiden til sektoren og vil derfor åbne for et meget stort
marked.
For projekter i opbygningsfasen, vil markedet især være inden for anlæggelse
af veje, bygninger, havnefaciliteter, transportopgaver levering og servicering af
entreprenørudstyr mv.
I en driftsfase vil de mest oplagte markedsmuligheder være inden for transport,
vedligeholdelse/servicering af materiel, interne serviceopgaver, generelle entreprenøropgaver
mv.
Side 83 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
8 Fiskeri- og fødevaresektoren
Fiskeri og fiskeindustri udgør en hjørnesten i den grønlandske økonomi og
samfundsstruktur. Det afspejles blandt andet i, at eksporten af fiskeprodukter i
2007 udgjorde mere end 80 % af den samlede eksportværdi, men dette et også
udtryk for et fald på næsten 10 % fra 2005.
Rejeproduktion er den helt dominerende eksportvare, men faldende internationale
rejepriser og kraftig reduktion i de tilladte fangstmængder (TAC) 26 har
medvirket til at man har søgt mod andre fiskearter, bl.a. hellefisk. For alle væsentlige
arter gælder dog, at der fiskes mere end fiskebestanden kan nå at vokse,
hvilket fremadrettet får betydning for fangsten.
Fiskeindustrien har gennem flere år været ét af de bærende elementer i erhvervssamarbejdet
mellem Nordjylland og Grønland. Erhvervet er under store
forandringer i disse år, som er betinget af forhold i både fiskeriet, markedet for
fiskeprodukter og kravet til rentabilitet af forarbejdningsfaciliteter.
I dette kapitel beskrives grønlandsk fiskeri og fiskeriindustri, aktuelle udviklingstendenser
og udsigter til fremtiden.
8.1 Den aktuelle situation i det grønlandske fiskeri
Fiskerierhvervet i Grønland er både et lokalt erhverv og livsgrundlag og en professionel
fangstindustri. Erhvervet i Grønland består dels af et meget stort antal
kystnære fangere, hvoraf langt fra alle har deres hovedindkomst fra fiskeriet,
dels af en havgående trawlerflåde, som især Royal Greenland og Polar Seafood
ejer. Desuden har de fleste lokalområder deres indhandlingssteder, som i overvejende
grad er helt eller delvist ejet af Royal Greenland.
Royal Greenland og Polar Seafood er desuden medejere af et stort antal små
fabrikker til forædling og bearbejdning. Desuden har de to virksomheder forædlingsproduktion
i bl.a. Danmark og Polen. De to virksomheder producerer
overvejende til eksportmarkederne, hvorimod virksomheden Arctic Green
Food, med sine 9 stationer i Grønland har valgt at satse på hjemmemarkedet.
26 Reduktionen i TAC'en for rejer har hvert år fra 2007 til og med 2009 været på 10 %.
Side 84 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
8.1.1 Fiskerierhvervet
Fiskeriet har altid været vigtigt i Grønland, men det kommercielle fiskeri har en
relativt kort historie. Branchen, som den ser ud i dag, er hovedsageligt et resultat
af den moderniseringsproces der fandt sted i 1960´erne og 70´erne. Som følge
af den proces har mange bygder og lokalsamfund i dag deres egne små pakkerier
og indsalgssteder, som ofte er drevet af Royal Greenland og Polar Seafood.
En stigende international konkurrence, lave eksportpriser og overkapacitet i den
samlede fiskeriflåde har skærpet den interne konkurrence og betydet øgede krav
til effektivitet og produktivitet, ligesom der i stigende omfang stilles krav om
fleksibilitet i fiskeriflåden og den landbaserede produktion.
Det skønnes, at fiskerierhvervets andel af beskæftigelsen - såvel fangst som bearbejdning
- er halveret siden 1970´erne, en tendens der forventes at fortsætte
med stadig øget produktivitet og mere kapitalintensiv og mindre arbejdsintensiv
produktion til følge.
• I 2004 var der 2.000 årsværk i selve fiskeriet med indkomster over
40.000 kr.
• I 2006 var der 1.442 årsværk med indkomster over 40.000 kr.
• Ca. 4.800 personer havde i 2006 havde fiskeriet som deres primære erhverv,
men kun omkring 30 - 40% af disse havde en indkomst på over
100.000 kr. 27 .
8.1.2 Familie- og industrifiskeri
Fiskeindustrien i Grønland kan inddeles i to delbrancher: kystnært fiskeri og
havfiskeri. Det kystnære fiskeri er kendetegnet ved små kuttere som er ejet og
drevet som familieforetagender. Virksomheden er ofte etableret med offentlige
subsidier.
Baggrunden for at landsstyrets politik på dette område har været et ønske om at
muliggøre kystnært kommercielt fiskeri uden de meget betydelige investeringer,
der er nødvendige ved anvendelse af større fiskefartøjer. Foruden at medvirke
til et mere spredt ejerskab, har dette også tjent til lokal jobskabelse og
jobbevarelse.
Havfiskeriet er baseret på de store trawlere, ofte ejet af Royal Greenland eller
Polar Seafood. De største fungerer som fuldt moderne flydende fabrikker med
industrikapacitet ombord og kapacitet til op imod 100 medarbejdere.
27 Tallene er fra Fiskerikommissionens rapport. Februar 2009 og DRUG 2006 (Det Rådgi-
vende Udvalg for Grønlands Økonomi.
Side 85 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
8.2 Nye strukturer i fiskeriet
Landstyret nedsatte i 2007 en fiskerikommission, med det formål at beskrive en
bæredygtig fremtid for grønlandsk fiskeri. Kommissionen udgav i februar 2009
en rapport med en række anbefalinger til Hjemmestyrets arbejde med en ny fiskerilov,
en lov der forventes færdigbehandlet i 2009 eller 2010. Den nye fiskerilov
lægger op til færre anlæg på land og større enheder i fiskeriet, for derved
at opnå højere rentabilitet. Desuden er det et politisk mål, at gøre fiskeriet selvbærende
sådan, at der frigøres offentlige midler til investering i udvikling af
nye erhverv.
Kommissionen lægger dermed op til en ny kurs for fiskerierhvervets betydning
i grønlandsk økonomi. Der ser ud til at være politisk opbakning til konklusionerne.
Hans Enoksen konstaterede i forbindelse med kommissionens arbejde
ved Landstingets åbningstale at: "Landsstyret er af den opfattelse at fremtiden
for Grønlands fiskeri ligger i øget effektivitet og kvalitetsprodukter."
Fiskerikommissionens anbefalinger går i hovedtræk ud på en to trins model,
hvor første del går ud på en revision af en række kvotebestemmelser, for at sikre
fleksibilitet og rimelig forudsigelighed for fiskerne men også for at sikre en
bæredygtig fiskebestand. Det foreslås blandt andet, at også kystfiskeri fra små
fartøjer skal reguleres. Kommissionen fremfører bl.a., at små bådes fritagelse
fra kvoter, indirekte tiltrækker personer til et erhverv, som kun kan give en beskeden
indtjening, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Trin to i oplæggets anbefaling omhandler omskoling og strukturændringer, der
tager højde for øget arbejdskraftbehov i undervisnings og servicesektoren, samt
de nye væksterhverv som minedrift og turisme.
Ifølge Fiskerikommissionens formand, Christen Sørensen, vil en gennemførelse
af forslaget, føre til højere indkomster for de, der bliver tilbage i fiskeriet og
fiskeindustrien, men også til en nedgang i antallet af beskæftigede i erhvervet.
Det vil specielt få betydning i de områder, hvor fiskeriet er meget arbejdskraftintensivt.
Kommissionens forslag har opbakning fra Royal Greenland og Polar
Seafood.
8.3 Fiskeindustriens struktur
8.3.1 Hovedaktørerne i industrien
Royal Greenland
Den absolut største spiller i den grønlandske fiskeindustri er Royal Greenland,
som har en omsætning på godt 5,1 mia. kr. Selskabet ejes 100% af Hjemmestyret,
men drives på kommercielle vilkår. Royal Greenland har hovedkontor i
Nuuk.
Royal Greenland har gennem mange år været den dominerende virksomhed bag
udviklingen af Grønlands internationalt kommercielle fiskeri og dermed på en
stor del af samfundets struktur. Som offentligt ejet og drevet virksomhed, har
det sociale engagement spillet en afgørende rolle i virksomhedens drift, både
Side 86 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
via lokal forædling og understøttelse af det lokale fiskeri. Det betyder, at Royal
Greenland påtager sig et stort ansvar for at opretholde lokale arbejdspladser i
forarbejdningsindustrien, på trods af en lav rentabilitet.
Selskabet ejer en betydelig flåde af havgående trawlere og desuden 16 forædlingsfabrikker
i Vestgrønland og har desuden fabriksanlæg i Danmark, Norge,
Tyskland og Polen, samt salgskontorer i 12 andre europæiske lande, USA og
Japan. Virksomheder, som er tilknyttet Royal Greenland driver desuden en lang
række mindre virksomheder og fabrikker. F.eks. ejer Royal Greenland sammen
med Polar Seafood selskabet Upernavik Seafood, som ud over en fabrik i
Upernavik repræsenterer mindre fabrikker i 5 bygder.
Polar Seafood A/S
Polar Seafood er den anden store aktør inden for fiskeri og fiskeindustri. Virksomheden
er privat ejet med base i Nuuk. I det sydvestlige Grønland har virksomheden
to fabrikker, foruden en i Esbjerg. Desuden har virksomheden kølelager
og salgskontor i Nordjylland. Virksomheden ejer 10 trawlere til fangst af
koldtvandsrejer. I 2007 omsatte virksomheden for 1,6 mia. kr.
De nyeste tal fra 2004 28 viser at fiskeindustrien inkl. indhandlere, via bearbejdning
af fiskeriets produkter stod for omkring 3.500 årsværk, svarende til næsten
80 pct. af den samlede beskæftigelse inden for fremstillingserhvervene.
8.4 Udviklingsperspektiver for fiskeri og
fiskeriindustrien
Fiskesektoren er kendetegnet ved faldende priser på verdensmarkedet og reduktion
i fangstkvoterne på torsk har gennem nogle år presset indtjeningsmulighederne
på fiskeindustrien.
Færre både og forarbejdningssteder
Både fiskeri og fiskeindustrien i Grønland forventes at stå over for store omvæltninger
de kommende år. Selskaberne øger deres fokus på produktivitet og
fleksibilitet. Udviklingen vil betyde færre enheder inden for både fangst (antal
både) og forarbejdningssteder. Samlet set vil resultatet være en mere central
struktur med færre ansatte. Den grønlandske fiskerikommissions anbefalinger
og de store virksomheders tilslutning til anbefalingerne fortæller at den udvikling,
som har fundet sted over en årrække, må forventes at fortsætte.
Øget værdiskabelse af fiskeressourcerne
I forbindelse med den grønlandske selvstyrekommission, er der gjort flere
overvejelser om at øge værdiskabelsen i den grønlandske fiskeindustri. En af
overvejelserne er at omlægge produktionen fra frosne produkter til ferskvarer,
som kan opnå en højere pris. Salg af ferske produkter vil dog stille store krav til
effektiv logistik, bl.a. i form af luftfragt og faciliteter hertil.
28 Der findes ikke på nuværende tidspunkt nyere officielle beskæftigelsestal for den grøn-
landske fiskeindustri.
Side 87 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Andre overvejelser går på at øge forædlingsgraden af produkterne, det vil sige i
højere grad at lade produkterne forarbejde til færdigvarer. Dette er dog ikke
ukompliceret.
• En forædlingsproces kræver adgang til yderligere arbejdskraft,
• Forædlede produkter vil i højere grad være i konkurrence med produkter,
som er produceret uden for Grønland
Fortsat offentligt ejerskab?
Royal Greenland har med en samlet bruttoomsætning på godt 5 milliarder kroner
en betydelig andel af den grønlandske økonomi. Et væsentligt argument for
det offentlige ejerskab i fiskeindustri og andre virksomheder har været politikernes
mulighed for at gribe ind mod de situationer, hvor markedsmekanismer
truer samfundsøkonomiske interesser.
I forbindelse med Selvstyrekommissionens arbejde, har kommissionen opfordret
til, at man i Grønland tager stilling til den fremtidige status for de offentlige
virksomheder. Der peges på behovet for at sætte fokus på kerneforretning og
rentabilitet og at man på lang sigt overvejer at lade private investorer overtage
virksomhederne, dog med fokus på at sikre selskabernes forankring i den grønlandske
økonomi.
8.5 Fremtid for den øvrige fødevaresektor?
Der er gennem flere år sket en langsom udvikling af en traditionel landbrugsproduktion.
En af drivkræfterne i denne udvikling er forventningen om klimaændringer,
dvs. stigende temperaturer. Nyere beregninger baseret på klimamodeller
for udviklingen i det grønlandske klima peger i retning af, at temperaturen
frem mod 2080 år vil stige med 7-8 grader Celsius på Vestkysten mellem
Sisimiut og Upernavik. På Østkysten ventes højere stigninger.
Grønland har derfor i stigende grad vilkår til at drive landbrug i lighed med den
nordlige del af Skandinavien. I 2008 blev der således høstet 20 tons kartofler og
nu kan der også dyrkes broccoli på øen. Det vurderes dog ikke som sandsynligt,
at Grønland bliver selvforsynende med landbrugsprodukter på kort sigt.
I det sydlige Grønland holdes desuden moskusokser, får og rensdyr og kødet
anses som værdifuldt og eksporteres til forbrugere med interesse for luksusprodukter.
Udnyttelsen af disse produkter sker dog dig stadig under vanskelige forhold.
For at denne type produkter kan få øget økonomisk betydning, vil det eksempelvis
kræve adgang til en lokal forædling af produkterne, det vil sige et
slagteri, pakning, eventuel røgning mv. Der er ikke på nuværende tidspunkt
udsigt til disse faciliteter i Sydgrønland.
Side 88 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
8.6 Samarbejdsmuligheder inden for fiskeri og
fiskeindustri
Udviklingstendensen inden for fiskeri og fiskeindustri er meget klar:
• Fangstmængderne er på retur, blandt andet på grund af styringen via
kvoter og TAC
• Antallet af både mindskes og de store fartøjer vil får endnu større betydning
fremover
• Antallet af lokale fiskeforarbejdningsfaciliteter er faldende
Der må forventes færre enheder inden for både fiskeri og i forarbejdningsindustrien.
På de store havgående fiskerfartøjer foregår en stor del af forarbejdningen
på bådene, mens der er fortsat er pligt til at lande minimum 25% af fangsten
til forarbejdning i land. Hvis en større andel af fiskeriet vil ske fra store
havgående både med egen forarbejdning, så vil grundlaget for lokal forarbejdning
i Grønland mindskes kraftigt.
Handel med og forarbejdning af fisk og fiskeprodukter har gennem mange år
været én af hjørnestenene i relationen mellem Nordjylland og Grønland, men
hele seafood sektoren er i disse år inde i en række kraftige strukturændringer.
Hvorvidt ændringer i det grønlandske fiskerierhverv vil får betydning for den
handel med fisk, som går via Nordjylland og den forarbejdning der finder sted i
Nordjylland, er det ikke muligt at vurdere, men den grønlandske fiskeindustris
fokus på rationalisering og rentabilitet kan betyde større usikkerhed for samarbejdet
fremover.
Ser man på udviklingen fiskeflåden, så vil en flåde bestående af store fartøjer
måske kunne føre til flere samarbejdsmuligheder. Karstensens Skibsværft i
Skagen har siden 2004 ejet Nuuk Værft, som blandt andet servicerer fiskerflåden.
Værftets aktiviteter i Grønland er et eksempel på, at der kan være markedsmuligheder
i servicering af især den havgående fiskerflåde.
Det kan anbefales virksomhedsnetværket at undersøge flere samarbejdsmuligheder
inden for servicering af fiskeflåden.
Side 89 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
9 Øvrige sektorer
Ud over de sektorer, som er gennemgået i de øvrige kapitler, er der en række
sektorer, som bør undersøges for potentiale for fremtidigt samarbejde.
I dette kapitel beskrives disse områder kortfattet, med angivelse af mulige samarbejds-
og forretningsmuligheder. Fælles for disse områder er, at der er tale
om områder med stort udviklingspotentiale, men at det på nuværende tidspunkt
endnu er vanskeligt at definere et marked for aktører fra eksempelvis Nordjylland.
9.1 Turisme i Grønland
Turismen i Grønland oplever i disse år en markant vækst. Ser man på antallet af
overnatninger i Grønland, så er der de seneste år sket en stigning i antallet af
overnattende turister, således at 84.000 gæster foretog i alt ca. 235.000 overnatninger
i 2008. Det samlede antal overnatninger steg med 1 % fra 2007 29 .
Det grønlandske turismemarked er opdelt i fire regioner:
• Region Syd (Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq), som tegner sig for ca. 15
% af overnatningerne
• Region Midt (Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut/Kangerlussuaq), som tegner
sig for ca. 48 % af overnatningerne
• Region Disko (Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq), som
tegner sig for ca. 31 % af overnatningerne
• Region Nord/Øst (Uummannaq, Qaanaaq, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit),
som tegner sig for ca. 6 % af overnatningerne.
Alle regioner, undtaget Disko-området, havde stigning i antal overnatninger i
2008. Til gengæld havde Diskområdet en markant stigning i antal overnatninger
i 2007.
29 Grønlands Statistik, april 2009. Tallene er eksklusive krydstogtovernatninger.
Side 90 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Rejseomkostninger medvirker til, at turisme i Grønland betragtes som en række
delmarkeder, med hver sin profil og som ofte appellerer til forskellige gæster 30 :
• Sydgrønland: Vandring, agroturisme, kulturturisme
• Kangerlussuaq og Sisimiut: Adgang til indlandsisen, outdoor turisme
mv.
• Nuuk (ofte i kombination med ét af de øvrige delmarkeder): Kultur, historie,
events, møder og erhverv
• Ilulissat/Diskoområdet: Storslået natur, slæderejser mv.
• Krydstogtturismen.
Krydstogtturismen
Et af de meget interessante delmarkeder for turisme i disse år er krydstogtturismen.
I 2008 havde Grønland besøg af ca. 29.000 krydstogtpassagerer, som
alle typisk havde mellem en uge og op til 10 dages ophold i Grønland. I 2007
og 2006 var tallet henholdsvis 23.500 og 22.000 passagerer. Udviklingen i
markedet for krydstogt er særligt interessant ved, at krydstogtturismen de senere
år er blevet et selvstændigt produkt. Det betyder at mange flere krydstogter
foregår udelukkende langs Grønlands kyst, og ikke blot er en del af et Nordamerikansk
togt.
Betydningen af denne udvikling er, at en større del passagerudskiftningen sker i
Grønland, hvilket også styrker flytrafikken og hotelovernatninger i Grønland.
Desuden skal krydstogtskibene forsynes i Grønland, hvilket giver øgede forretningsmuligheder
for lokale virksomheder inden for eksempelvis proviantering,
linnedservice, udstyr og vedligehold mv.
Klimaforandringer som generator for turisme
Et andet vigtigt område for turismen i disse år, er konsekvenserne af klimaforandringer.
Grønland er blevet et velbesøgt mål for turister men ikke mindst
journalister, politikere og eksperter, som alle ønsker at betragte direkte konsekvenser
af klodens klimaforandringer, dvs. den vigende isdækning af havet,
øget afsmeltning af indlandsisen mv.
Målt på omsætning er "klimaturisme" et meget lille fænomen, men målt på omtale
er effekten meget stor. Disse års fokus på klimaspørgsmål betyder, at Grønland
får international omtale på en måde, som nærmest ikke er set tidligere.
Det betyder også, Grønland kan få en rolle som egentlig international aktør i
klimaspørgsmål. Afsmeltning af is fra Grønland vil udgøre en global risiko,
men Grønland kan måske også levere dele af løsningerne på problemerne.
30 Efter samtale med Lise Lyck, CBS, Center for Tourism and Culture Management samt
GTE.
Side 91 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Amerikanske forskere gennemfører således i 2009 et mindre forsøg med at
dække dele af en gletscher med kunststof, for at forebygge afsmeltning af isen.
Klimaproblemerne og små (muligvis symbolske) forsøg på forebyggelse eller
løsning af dem, bidrager alt sammen til at skabe en opmærksomhed om Grønland,
som samlet set skaber mere turisme i landet.
9.1.2 Fremtidige forretningsmuligheder
Det bør undersøges, hvorvidt der kan skabes et egentligt samarbejde om krydstogtturismen
i Grønland og Nordjylland. Egentligt kombinerede togter i Danmark/Nordjylland
med Grønland kræver direkte flyforbindelse, og skal der
skabes en direkte samarbejdsmulighed for Nordjylland, så skal der også arbejdes
for en direkte flyforbindelse mellem Nordjylland og Grønland.
Mulighederne for at servicere den grønlandske krydstogtturisme bør undersøges
nærmere. Det stigende antal krydstogtanløb betyder behov for leverancer af
dagligvarer, linned, reparations- og serviceydelser i stort omfang, og nordjyske
virksomheder kan have muligheder på dette området, for eksempel via lokale
partnerskaber.
Klimaspørgsmål giver anledning til turisme, i første omgang primært beslutningstagere,
journalister og eksperter, men på længere i et vist omfang også almindelige
turister. Det kunne undersøges, hvorvidt der er på AAU er nordjyske
forskerkompetencer, som kan synliggøres i forhold til de klimaproblemer, som
afsmeltning af indlandsis mv. medfører. På længere sigt kan det betyde samarbejdsmuligheder
for nordjyske virksomheder, som arbejder inden for forebyggelse
af klimaproblemer mv.
9.2 Miljø og affaldshåndtering
Miljøspørgsmål påkalder sig stigende opmærksomhed i Grønland i disse år.
Nedlæggelsen af militærbaser, mange år med ekspeditioner i fjerntliggende egne
og manglen på sammenhængende systemer til egentlig affaldshåndtering
betyder, at miljøproblemer i forbindelse med blandt andet affaldshåndtering er
blevet et stigende problem.
Affaldsproblemet betragtes som meget stort, og er de senere år er blevet meget
synligt, blandt andet i forbindelse med den fortsatte byudvikling i landet. Flere
steder har man konstateret konkrete miljøproblemer, bl.a. udsivning af miljøskadelige
stoffer fra deponier. Desuden er disse problemer også skadeligt for
Grønlands image som turistland.
Manglende fokus på især affaldshåndtering betyder, at udfordringen er både en
oprydning i eksisterende affaldsproblemer og en fremadrettet indsats.
Side 92 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
9.2.1 Oprydning i eksisterende affaldsproblemer.
Man har i Grønland hidtil primært deponeret affald, og i alle byer og bygder
findes de såkaldte "dumpe", hvor affald er henkastet. Dumpe har i mange tilfælde
været anvendt uden særlig kontrol og man har jævnligt gennemført åbne
afbrændinger af dumpe.
I tillæg til disse problemer er det de senere år blevet tydeligt, at tidligere amerikanske
militærinstallationer rummer mange uløste miljøproblemer, i kraft af
almindeligt affald, skrot og olie- og kemikalieaffald. Aftalerne mellem USA og
Danmark om disse installationer betyder, at amerikanerne ikke påtager sig ansvaret
for oprydningen. Dette ansvar påhviler derfor nu den danske stat. Det
særlige ved disse affaldsproblemer er, at de hidtil har været dårligt beskrevne
og i perioder uden særligt opsyn.
9.2.2 Fremadrettet affaldshåndtering i Grønland
Erkendelsen af, at de nuværende forhold på affaldsområdet er uholdbare, er efterhånden
udbredt. I 2008 fik Hjemmestyret udarbejdet en affaldshandlingsplan
for perioden 2009 - 2012, men med perspektiver helt frem til 2020. Baggrunden
for handlingsplanen er at sætte konkrete mål for, hvilke initiativer der bør tages
de kommende år, for at få etableret en bæredygtig affaldshåndtering og forebygge
yderligere miljøproblemer. Foruden en styrket planlægning og administration
og informationsindsats, peger handlingsplanen på følgende indsatsområder
31 :
Modtagefaciliteter og kildesortering af problemaffald
Der skal sættes mål for en effektiv modtagelse og sortering af miljøfarligt affald,
for eksempel køleskabe og frysere, elektronikskrot, kemikalier, akkumulatorer
mv. Planer er, at gamle lagre skal opryddes senest i 2009, og at der indføres
kildesortering i alle byer i 2009 og i bygder senest i 2012.
Håndtering af deponeringsanlæg og gamle dumpe
I løbet af 2009 skal der laves retningslinier for brug af deponier i Grønland.
Frem til 2012 skal der påbegyndes etablering af kontrollerede deponier. Fra
2011 og frem til 2020 skal gamle dumpe sikres og eventuelt opryddes.
Udvikling af forbrændingsløsninger
Man vil de kommende år lave en strategi for sikker affaldsforbrænding i Grønland.
Målet er at etablere egentlige affaldsforbrændingsanlæg, som kan håndtere
alt forbrændingsegnet affald. Udfordringen er lige nu, at det eksisterende anlæg
i Nuuk ikke har kapacitet nok og at flere anlæg i landet har dårlig
røgrensning og blandt andet udleder dioxin.
Fokus på henkastet / henstillet affald
Lokalt er der mange steder problemer med at affald kastes/stilles i byerne. De
kommende år frem til 2012 skal der derfor gennemføres lokal oprydning i by-
31 Affaldshandlingsplan 2009 – 2012. Hjemmestyret.
Side 93 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
erne, så affaldet fjernes og der skal gennemføres kampagner mod henkastning
affaldet.
Affaldshåndtering fra virksomheder, havne og skibe
Lokal håndtering skrot, kasseret udstyr og materiel, køretøjer, industriaffald
mv. er endnu ikke sat i system. Der er modtagefaciliteter til spildolie i 12 byer i
Grønland. Handlingsplanen siger at der senest i 2012 skal være skrotningsmuligheder
for skibe, biler, snescootere mv. og at håndteringen af allerede henkastet
skrot skal undersøges i perioden.
Affaldsminimering og genanvendelse
Man mangler i dag et overblik over affaldsmængderne i Grønland, dvs. hvilke
affaldstyper der findes (jern/metal, kemikalier, træ, organisk affald mv.) samt
hvordan dette affald i dag håndteres (dump, forbrænding, udskibning). Senest i
2012 skal der være et overblik over affaldsmængderne og en plan for, hvordan
genanvendelse kan øges, så behov for deponi og forbrænding reduceres.
9.2.3 Fremtidige forretningsmuligheder
Den nordjyske affaldshåndteringsvirksomhed Mokana I/S (fælleskommunal
virksomhed, ejet af nordjyske kommuner) har gennem en årrække haft en samarbejdsaftale
med de grønlandske kommuner om indsamling, håndtering og
bortskaffelse af farligt affald, dvs. især olie og kemikalieaffald. Desuden påtager
Mokana sig at bortskaffe jern- og metalskrot til behandling i Danmark.
Mokanas rolle i Grønland betyder, at Nordjylland allerede spiller en rolle på
miljø- og affaldshåndteringsområdet.
Affaldshandlingsplanen for Grønland er ikke udmøntet endnu. Finansiering og
økonomisk ansvar er fortsat til debat i landet, men såfremt handlingsplanen
gennemføres, så kan der forventes udbudt mange opgaver, hvor nordjyske virksomheder
kan spille en rolle.
Oprydningsopgaver
Der vil være mange oprydningsopgaver i forbindelse med praktisk håndtering
af både henkastet affald og oprydning af ikke-sikrede deponier. Mange af disse
opgaver vil kræve teknisk udstyr, entreprenørmateriel og materiel til opbevaring
og transport af affald, som skal sendes til eksempelvis Danmark for oparbejdning.
Ikke mindst oprydningen efter gamle militærinstallationer i Grønland vil blive
en omfattende opgave, som formentlig vil kræve assistance fra eksperter og
virksomheder uden for Grønland. Tidsplaner og omfang af opgaven om oprydning
omkring disse baser er dog endnu ikke afklaret.
Opgradering og modernisering af forbrændingsanlæg
Mange af de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Grønland er dårligt fungerende
eller mangler kapacitet. Der vil de kommende år blive opgaver med
installation af nye forbrændingsanlæg og modernisering af eksisterende anlæg.
Side 94 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Affaldshandlingsplanen peger på, at der frem til 2020 skal investeres ca. 228
millioner kroner i forbrændingsanlæg, for at nå et mål om sikker affaldsbortskaffelse
og mindre deponering.
Modtagelse og håndtering af farligt affald, affaldssortering mv.
Der skal investeres kraftigt i etablering af modtage- og sorteringsfaciliteter for
farligt affald (olie, kemikalier, tungmetaller mv.) i de mindre grønlandske byer.
Desuden skal der etableres modtage- og sorteringsfaciliteter til erhvervsaffald,
skrot mv. Alle disse opgaver vil kræve indretning af sikre modtagestationer,
modtageudstyr, containerløsninger og transportløsninger mv.
Side 95 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Kildeliste
Der er anvendt talrige skriftlige kilder i analysen, hvoraf de vigtigste er følgende:
• DRUG 08, Den økonomiske udvikling i Grønland, Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økonomi. Juni 2008
• DRUG 06, Den økonomiske udvikling i Grønland, Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økonomi. Juni 2006
• Affaldshandlingsplan 2009 – 2012, Høringsforslag, Hjemmestyret.
2008.
• Fiskerikommissionen. Rapport. Hjemmestyret, februar 2009.
• Råstofdirektoratet. Erhvervsmuligheder i råstofsektoren, olie og gas,
udkast. Januar 2009.
• En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavnsløsninger
for Nuuk og Ilulissat. Nuup Kommune, Ilussat kommuneat og
Hjemmestyret. April 2007.
• Samfundsøkonomiske vurderinger af foreslåede havneudbygninger.
Hjemmestyret, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. 2003.
• Trafikpolitisk Redegørelse. Hjemmestyret, Landsstyreområdet for Boliger,
Infrastruktur og Miljø. 2004.
• Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af mangel på arbejdskraft.
Februar 2008
• Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv, Bind 1: Hovedrapport,
Grønlands Hjemmestyre. April 2008
• Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv, Bind 2: Teknisk rapport,
Grønlands Hjemmestyre. April 2008
• De grønlandske kommuners Landsforening, www.kanukoka.gl
• Grønlands Hjemmestyre, www.nanoq.gl
• Grønlands statistik, www.stat.gl
Side 96 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Interviews
Der er gennemført interviews med følgende personer i forbindelse med undersøgelsen.
Professor Chresten Sørensen, Syddansk Universitet
Lektor Lise Lyck, Copenhagen Business School
Direktør Henrik Leth, Grønlands Arbejdsgiverforening
Erhvervskundechef Bjartur Nolsøe, Grønlandsbanken
Direktør Knud Østergaard, Grønlands Revision
Mads Pihl Rasmussen, Qeqqata Kommunia
Afdelingschef Michael Pedersen, Departementet for Infrastruktur
og Miljø, Grønlands Hjemmestyre
Direktør Olafur P. Nielsen, Departementet for Infrastruktur
og Miljø, Grønlands Hjemmestyre
Direktør, Laust Løgstrup, Økonomi, Teknik og miljø, Qeqqata
kommune
Bygningschef Jens Chr. Porsbøl, Nuuk gl. Kommune
Direktør Jørn Skov Nielsen, Råstofdirektoratet
Professor Arne Villumsen, DTU, Center for Arktisk Teknologi
Ingeniør Torben Pauls, Danish Container Supply
Udviklingschef Robert Møller, Royal Greenland
Direktør Thomas Rosenkrands, og udviklingschef Mads
Daniel Skifte Grønlands Turist og Erhvervsråd
Salgschef Søren Clemmensen, Esbjerg Havn
Side 97 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Arctic Business Network - medlemmer
Aalborg Havn A/S, Aalborg
Aalborg Lufthavn, Nørresundby.
AB Kransystem ApS, Aalborg
Arctic Container Operation Aalborg
Arctic Group XL-Byg, Nørresundby
Blue Water Shipping A/S, Aalborg
COWI A/S Aalborg
Danish Container Supply Virkelyst 8, 9400 Nørresundby.
FIH/Erhvervsbank Nytorv 7, 9000 Aalborg.
H.J. Hansen A/S Vulkanvej 13. 9220 Aalborg Ø.
Horsfeldt & Partners ApS Rekruttering og uddannelsesrådgivning, Hirtshals
Hotel Narsarsuaq, Narsarsuaq
Lemvigh Müller A/S, Aalborg
Malik Supply ltd. Aalborg
Mokana, Aalborg
NIRAS A/S, Aalborg
Nørskov Gruppen, Qaqortoq
pbang++, Aalborg
Rambøll A/S, Aalborg
Royal Arctic Line A/S, Aalborg
Sambyg, Qaqortoq
Sanasoq Namminersortoq, Qaqortoq
Stark, Aalborg
System Teknik A/S, Aalborg
Wrist Group Icebunker A/S, Aalborg
Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen
ATI – Fiskeriskolen, Maniitsoq
Side 98 af 98 .

Markedsundersøgelse - erhvervssamarbejde mellem Nordjylland og Grønland
Grønlands Hjemmestyre Erhvervsdirektoratet
Greenland Development, København og Nuussuaq
Greenland Mining Service, Qaqortoq
Greenland Sagalands, Qaqortoq
Greenland Venture A/S, Maniitsoq
Grønlands Arbejdsgiverforening, Nuuk
Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Nuuk
Ilulissat Erhvervsråd, Ilulissat
Inuplan A/S, Nuuk
Maniitsoq Erhvervsråd, Maniitsoq
Maniitsoq Fiskeindustrii, Maniitsoq
Maniitsoq Turistkontor, Maniitsoq
Nusuka, Nuuk
Kujalleq Erhvervsråd, Qaqortoq
Rambøl Grønland A/S, Nuuk
Royal Arctic Line Grønland, Nuuk.
Kommunea Sermersooq, Nuuk Erhvervsråd, Nuuk
Sermit, Nuuk
Sermitsiaq, Nuuk
Queqqata Kommune, Sisimiut
Sisimiut Erhvervsråd, Sisimiut
Spar Bank, Nuuk
Associerede medlemmer
Aalborg Industri- & Handelskammer, Aalborg
Det Grønlandske Hus, Aalborg
Karstensens Skibsværft A/S, Skagen
Nord Danmarks EU kontor,
Side 99 af 98 .