Feature nr. 27 november 2010 DK.pdf - Cowi

NyhedsmagasiN fra COWi Om 

iNgeNiørtekNik, miljø Og samfuNdsøkONOmi. 

NOvember 2010 Nr. 27 

Gode byer er 

som gode fester 

Arkitekt Jan Gehl vil give 

byen tilbage til menneskene

ekSPertS 

eN dag i eN COWi- 

Hverdag 

NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM 

INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. 

NOVEMBER 2010 NR. 27 

Gode byer er 

som gode fester 

Arkitekt Jan Gehl vil give 

byen tilbage til menneskene 

Arkitekt Jan Gehl er ophavsmand 

til sammenligningen 

mellem byen og festen. 

Foto: Das Büro 

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, 

miljø og samfundsøkonomi fra COWI. 

Feature udkommer på dansk og engelsk. 

Magasinet bliver distribueret til kunder, 

samarbejdspartnere og medarbejdere. 

Redaktion 

Bo Øksnebjerg ansv.h., boog@cowi.dk 

Christina Tækker, redaktør, cht@cowi.dk 

Henrik Larsen, hkln@cowi.dk 

Anja Fabech Jensen, afj@cowi.dk 

Design og layout 

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk 

Helle Martini, hmar@cowi.dk 

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk 

Marianne Rom, mrom@cowi.dk 

Mette Schou, msux@cowi.dk 

Redaktionen sluttet den 21. oktober 2010 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse 

Oplag 11.000, 

tryk Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. 

ISSN 1903-8895 

Udgiver: COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk, www.cowi.com 

COWI er en førende nordeuropæisk 

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med 

ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi 

over hele verden under hensyn til miljø 

og samfund. COWI er førende på sit felt, 

fordi vores 6.000 medarbejdere hver 

især er det på deres. 

Det klimavenlige hus 

Bag om historien 

Æstetik, indretning og energirigtige 

løsninger går op i en 

højere enhed for familien 

Bojsen, der har bygget et hus 

i energiklasse 1 

Et af COWIs fly, en Piper Chieftain, er rullet frem på den 

lille runway inden take off til ære for fotografen, der skyder 

billeder til reportagen fra Roskilde Lufthavn. Læs hele 

artiklen på side 36. Foto: Das Büro 

20 

Charlotte Hybschmann Jacobsen 

er specialist i designsystemet 

SmartPlant, der er udviklet til at 

designe højteknologiske skibe. 

Nu bruger hun systemet inden 

for olie og gas 

34

tørvejordens 

4 det gOde Byliv Skal leveS til fOdS 

Arkitekt Jan Gehl og Mette Mogensen er stort set enige om, 

hvordan man skaber det gode byliv. 

10 tættere På glOBal aftale Om kvikSølv 

16 få klima- Og SParefif På mOBileN 

18 fugleNe får de våde eNge tilBage 

To nye naturgenopretningsprojekter er med til at opfylde Danmarks 

forpligtigelser til international naturbeskyttelse. 

25 udvikliNg af iNtelligeNte eNergiSyStemer 

kræver tæt dialOg 

26 fremtideNS eNergiSyStem 

I en ikke så fjern fremtid vil forbrugere af el og varme også blive 

producenter og levere strøm, varme og køling til et ’intelligent’ 

energisystem. 

30 lille Bil giver StOre fOrBedriNger På 

CykelStierNe 

Nøjagtige målinger af ujævnheder skal sikre bedre forhold 

for cyklister. 

33 Ny metOde Skal fOrudSige OverSvømmelSer 

i vaNdløB Og åer 

36 vi flyver kuN, Når SOleN SkiNNer 

Vejr, vagtplaner og værkstedsreparationer indgår i en kompliceret 

planlægning, når cowis fly skal på vingerne. 

På jagt efter 

CO2 

Studentermedhjælpere fra 

COWI har gennemført 9.000 

håndboringer, der skal afsløre 

CO2-udslip fra dansk landbrugsjord 

12 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 3

4 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 

Arkitekt Jan Gehl er en pioner i 

arbejdet med at erobre alverdens byer tilbage til 

menneskene. Fotos: Das Büro

Arkitekt Jan Gehl og arkitekt 

i cowi Mette Mogensen er 

enige om, hvordan man skaber 

det gode byliv. Stort set. For 

ifølge Jan Gehl er bilisternes 

dage i byerne snart talte, mens 

Mette Mogensen mener, at 

biler og byliv hører sammen 

Af Eva Isager 

Den gode by kan ligesom en god fest 

få folk til at blive lidt længere. Tænk 

på Venedig, New York eller på havnefronten 

i Oslo. Her kan man bevæge 

sig langsomt af sted, mens man 

intenst oplever livet omkring sig. 

Virkeligheden er bare, at mange af 

verdens byer de seneste 50 år har 

mistet deres liv. De er proppet til 

med biler og højhuse på store græsplæner. 

Gaderne og pladserne er 

væk, og menneskene har mistet 

deres mødesteder. 

Arkitekt Jan Gehl er ophavsmand 

til sammenligningen mellem byen 

og festen og en pioner i arbejdet 

med at erobre alverdens byer tilbage 

til menneskene. Ingen anden har 

haft samme indflydelse på denne 

omlægning. Femoghalvfems procent 

af opgaverne i hans tegnestue i 

København foregår i udlandet, og 

blandt de seneste opgaver er rådgiv- 

ning om, hvad der skaber godt byliv 

i New York, Mexico City, Guangzhou 

i Kina, Muscat og Melbourne 

i Australien. Ofte er forbilledet 

København, hvor Gehl begyndte 

at undersøge bylivet allerede i 

1960’erne. 

Jan Gehl har netop udgivet bogen 

’Byer for mennesker’, som også 

snart foreligger på engelsk og kinesisk. 

Her beskriver han, hvordan 

man skaber menneskevenlige byer. 

Feature har bedt Jan Gehl og 

arkitekt og udviklingschef i cowi, 

Mette Mogensen, sætte ord på, hvad 

der giver godt byliv, og hvilke barrierer 

der er for byer på menneskenes 

betingelser. 

det langsomme liv 

Jan Gehl (JG): „Den gode by har et 

samspil mellem form og liv, det vil 

sige mellem rammerne og menne- 

Kartoffelrækkerne i København har alt, 

hvad der skal til for at gøre et sted godt 

at bo, mener arkitekt Jan Gehl. 

Det gode byliv 

er i øjenhøjde 

skets aktiviteter, men over hele verden 

har arkitekter i stigende grad 

haft fokus på formen. De udformer 

mærkelige bygninger som for 

eksempel ligner parfumeflasker og 

glemmer at tænke i helheden. Livet 

i byerne udvikles naturligt, når man 

kan sidde, gå eller cykle og opleve 

det, der foregår lige omkring en, 

for eksempel ved at kigge på andre 

mennesker eller på spændende 

facader. Men vi skal inviteres til det 

langsomme tempo.“ 

Mette Mogensen (MM): „Opgaven 

ligger også i at få skabt sociale, 

økonomiske og miljømæssigt bæredygtige 

vilkår for at kunne realisere 

de kreative tanker om byen. Og så 

er det ærgerligt, at der ikke er flere 

arkitekter, som tegner boligkvarterer, 

hvor de rent faktisk gerne selv vil bo.“ 

JG: „Ja, for de bor i Kartoffelrækkerne, 

som har alt, hvad der skal til 


„Det er ærgerligt, at der ikke 

er flere arkitekter, som tegner 

boligkvarterer, hvor de rent 

faktisk gerne selv vil bo“ 

Mette Mogensen, arkitekt og udviklingschef, COWI 


for at gøre et sted godt at bo. Men 

når de skal tegne for andre, går det 

ofte galt. Arkitektskolerne under- 

viser heller ikke meget i, hvad der 

giver trivsel i byerne. Det har været 

vigtigt for mig at blive ved at holde 

fast i sagen, for i mange år har ingen 

andre taget sig af den.“ 

MM: „Kommunerne er nødt til 

i højere grad at trække både developere 

og brugere, f.eks. borgere og detailhandel, 

tidligt ind i forløbet, så 

man sikrer, at der er behov for de syv 

etager eller den lille butik, og at der 

er nogen, der vil betale for det. Hvis 

man vil have liv i stueetagerne med 

små butikker og cafeer, må kommune 

og developer se på lejeniveauet, 

så den type lejere overhovedet kan 

være med.“ 

JG: „Før man udviklede havnekvarteret 

Aker Brygge i Oslo, tænkte 

man først i havneliv og derefter i 

bygninger, og resultatet er, at 30.000 

mennesker hver sommerdag besøger 

bydelen. I Københavns Havn gjorde 

man det modsatte, og i det hele taget 

er developerne i Danmark usædvanligt 

lidt dygtige i forhold til en række 

interessante nye bebyggelses- 

eksempler i Norge, Tyskland og 

Holland. Københavns bedste nye 

bebyggelse ligger i øvrigt på havnen 

i Malmø. Det gælder mange steder 

i verden, at man anlægger byer og 

bydele, som tager sig flot ud fra luften, 

men er håbløse i øjenhøjde. 

Menneskets sanser er udviklet til 

at opleve byen, når vi bevæger os til 

fods med fem kilometer i timen. 

Derfor er jeg fortaler for en særlig 

omhyggelig behandling af stue- 

etagerne. Hvis høje huslejer kvæler 

liv og variation i stueetagerne, må 

huslejerne sættes ned her og hæves 

på de øvrige etager. Omvendt kan 

godt byliv give mulighed for højere 

huslejer, som får investorer med på

at omlægge byer. Da Broadway i 

New York blev lukket for trafik flere 

steder, og folk opholdt sig længere 

der, steg huslejerne 75 procent.“ 

Bilerne er på vej ud af byen 

De to arkitekter er enige om, at biltrafik 

kan forhindre det gode byliv, 

så hvad stiller man op med bilerne? 

MM: „Planlæggerne skal tænke 

bilerne ind i nye bydele. Bilerne er 

en del af vores byliv, og hvis jeg skal 

skynde mig på arbejde, tager jeg 

bilen. Byer er ikke kun rammer 

om kaffedrikning og fritid, men 

er steder, som man skal til og fra 

og igennem.“ 

JG: „Jeg er ikke imod biler, men 

for mennesker, men Mettes tid som 

bilist er ved at rinde ud. Det er ikke 

længere muligt at betjene alverdens 

byer med biler, for der er hverken 

plads eller energi til dem, og i de 

næste 20 år vil trafikmængden falde, 

fordi vi får bedre kollektiv 

transport og træng- 

selsafgifter. Desuden er 

flere af verdens storbyer, 

deriblandt New York, 

Melbourne og Sydney, 

ved at anlægge cykelnetværk 

efter københavnsk 

forbillede. 

Den gode by giver oplevelser og er 

sund og bæredygtig, og cykling bidrager 

til det hele. Også i den tredje 

verden er man begyndt at anlægge 

cykelstier samtidig med, at den kollektive 

transport forbedres. Det 

gælder blandt andet for Bogotá i 

„Den gode by har et samspil 

mellem form og liv, det 

vil sige mellem rammerne og 

menneskets aktiviteter“ 

Jan Gehl, arkitekt 

De to arkitekter, Mette Mogensen 

og Jan Gehl, er enige om, at biltrafik 

står i vejen for det gode byliv. 


Colombia. De hurtigt voksende byer 

i den tredje verden er verdens største 

problem, men en byplanlægning, 

som tager hensyn til menneskene, 

for eksempel ved at anlægge fortove, 

cykelstier og en velfungerende offentlig 

transport, kan hjælpe de fattige i 

hverdagen.“ 

MM: „Udfordringerne i den tredje 

verden er selvfølgelig i en anden skala 

end i den vestlige verden, og landenes 

miljømæssige problemer er med til at 

undergrave en god byudvikling. Men 

i Danmark har vi stadig uløste problemer, 

for eksempel med de nye 

bydele i forstæderne.“ 

JG: „I Danmark er vi svage med 

nybyggeri, men generelt er der en 

Jan Gehl vil gerne inspirere 

resten af verden med tankerne om en mere 

menneskeorienteret byplanlægning. 


positiv udvikling i gang, og jeg vil 

gerne inspirere resten af verden med 

tankerne om en mere menneske- 

orienteret byplanlægning. Jeg vil 

have developere og myndigheder til 

at forstå, at mennesker i byerne skal 

behandles med indføling og omsorg, 

og at det er bedre at stille bænke op 

end at bygge 12-etagers højhuse og 

håbe, at menneskene kommer ned.“ 

@ mette 

Planlæggere skal tænke 

mogensen, arkitekt og 

udviklingschef, mtmo@cowi.dk 

www.gehlarchitects.dk 

www.byudvikling.wordpress.com 

Oslo 

På Karl Johan i Oslo er der et rigt 

caféliv og langsom færden, og 

cafégæster og gående har frit 

udsyn til hinanden. 

lyon 

Gader og pladser skal helst byde 

alle aldersklasser på oplevelser. 

Drengen bliver draget af springvandet 

på Place des Terreaux i 

Lyon i Frankrig. 

Byliv 

bilerne ind i nye bydele, mener Mette Mogensen.der vi

New york 

I 2009 blev Broadway i New York 

lukket for trafik flere steder, og det 

har givet helt nye muligheder for 

det gode, langsomme byliv. 

Paris 

Spændende stueetager er 

med til at forme den gode by 

i øjenhøjde. Billedet er fra en 

gade i det centrale Paris. 

rker Internationalt 

Oslo 

I havnekvarteret Aker Brygge 

i Oslo blev antallet af bænke 

for nogle år siden fordoblet, 

og resultatet er en tilsvarende 

fordobling af antallet af folk, 

der sidder i området. 

Singapore 

Singapore har tæt trafik og 

mange skyskrabere, men smalle 

gågader som denne giver indbyggere 

og turister åndehuller 

og oplevelser. 

New york City 

Løse stole giver komfortable og 

fleksible opholdsrum i Bryant Park 

i New York. Brugerne kan frit flytte 

rundt på stolene. 

Brighton 

New Road i den engelske by 

Brighton er blevet omlagt fra 

almindelig trafikgade til fodgængerprioriteret 

gade. Nu kører bilerne 

på fodgængernes betingelser, 

og gaden bruges til mange flere 

aktiviteter. 

rom 

Hvis stueetagerne er rige på 

variationer og detaljer, bliver 

byturene fulde af oplevelser. 

Her får forbipasserende et kig 

ind til aktiviteterne i et pizzeria 

i en af Roms smalle gader. 

Fotos: Gehl Architects 

nyhedsmagasin fra cowi • 9

Foto: Polfoto 

I 2013 skal der indgås en 

global aftale om at begrænse 

udledningen af kviksølv 

Tættere på global aftale 

kviksølv skader hjernen 

og nervesystemet 

Kviksølv selv i små mængder skader hjernen 

og nervesystemet især hos fostre. Undersøgelser 

i USA har vist, at ca. otte procent 

kvinder har en koncentration af kviksølv i 

blodet, der potentielt ville kunne skade deres 

ufødte børn. Den alvorligste kilde til kviksølvforgiftning 

er fisk og andre fødevarer med tilknytning 

til vandmiljøet. Men man kan også 

optage kviksølv gennem f.eks. amalgamfyldninger 

i tænderne. 

Kilde: Miljøstyrelsen 


om kviksølv 

Af Kathrine Schmeichel 

Tres år efter at verden oplevede sin 

første masseforgiftning med kviksølv, 

hvor en hel generation af børn i Minamata 

i Japan blev født med lammelser og 

skader i nervesystemet, er vi på vej 

mod at få en global aftale om at 

begrænse det giftige grundstof. 

Forureningen i Minamata blev ophobet 

i fisk, der senere blev spist af lokalbefolkningen. 

Selv om de rystende fotos af forkrøblede 

og hjerneskadede børn gik verden 

rundt i slutningen af 1960’erne, var det så sent som i 2003, at 

den første sten blev lagt til en global aftale om begrænsning af den 

farlige miljøgift. Bag den fælles erkendelse lå en FN-rapport, som cowi 

var hovedkraften bag, og som overordnet gav et billede af, hvilken rolle 

kviksølv spiller i samfundet. 

Ifølge kviksølvspecialist i cowi Jakob Maag – der har været med til at 

udarbejde rapporten – er verdens lande i FN-regi siden 2003 mødtes 

hvert andet år for at fortsætte diskussionen om, hvad landene i fællesskab 

kan gøre for at begrænse udslippet af kviksølv. 

I juni 2010 blev det første møde i Intergovernmental Negotiating 

Committee (INC1), der sigter mod at indgå en bindende global aftale i 

2013, afholdt i Stockholm med Nordisk Ministerråd som vært. 

„Danmark og Norden er blandt de lande, der er nået længst med at 

udfase kviksølv. Alene i Danmark har vi inden for de sidste 20-30 år 

nedbragt det årlige forbrug af kviksølv fra 16 ton til under to tons, samtidig 

med at det samlede danske udslip af kviksølv til naturen er faldet 

til mindre end en tredjedel. Men resten af EU og de fleste vestlige 

lande er også kommet langt på området,“ siger Jakob Maag, som ser 

lyst på fremtiden: 

„Der er gode chancer for, at den langvarige forhandlingsproces vil 

bære frugt i form af en global aftale om kviksølv i 2013.“ 

@ Jakob 

maag, kviksølvspecialist, 

jam@cowi.dk

Billede: the reframing initiative 

En mental pause i en hektisk hverdag 

I midten af august blev metrostationen på Kgs. Nytorv i 

København omdannet til en rolig oase med blødt lys og 

lyde, mens borgerne kunne nyde fem videoer med balletdans 

direkte på de rå betonvægge. Ideen bag kunstværket 

var at udnytte den fysiske pause på vej ned ad 

rulletrappen, så det blev en mental pause. Bag projektet 

stod Urban Forest med kunstnerne Cecilie Waagner 

Falkenstrøm og Patrick Coard i spidsen. cowis lysgrup- 

pe har ydet teknisk rådgivning i forbindelse med lys 

og video. Urban Forest er det første i rækken af kunstprojekter, 

der efter planen skal opføres i London, Paris, 

New York og Shanghai. 

@ Nikolaj 

Birkelund Pedersen, 

lysdesigner, nbpe@cowi.dk 

www.cowi.dk/kunst 


9.000 boringer 

afslører 

CO2- 

udslip 

Atmosfæren bliver hvert år 

belastet af store mængder CO2 

fra landbrugsjord. Det sker, når 

organisk materiale i tørvejorder 

bliver omsat, og CO2 afgasser

North 

Sea 

Germany 

Skagerrak 

Danmark 

Gudenåen 

1 2 3 

Af Henrik Olsen 

Kattegat 

København 

Baltic 

Sea 

En snerrende lyd vokser i styrke, mens den terræn- 

gående, firehjulede motorcykel zigzagger sig vej langs 

åen mellem forbløffede, rødbrogede kvier. MC-rytteren 

standser motoren, tager den sorte og alt for varme 

styrthjelm af og orienterer sig i landskabet. 

Vi står ved et af Danmarks smukkeste vandløb, 

Gudenåen, i det østlige Jylland, og lærken har igen 

overtaget lydscenen, mens køerne nysgerrigt nærmer 

sig det knaldrøde køretøj. 

Men det er nu ikke lærkesangen eller udsigten over 

ådalen, der har lokket Kristoffer ud på landet. Han og 

25 andre studentermedhjælpere fra cowi har brugt 

sommerferien på at indsamle jordprøver fra 9.000 

håndboringer, som de har foretaget i vådområder fordelt 

over hele Danmark. 

Boringerne, som udføres for Aarhus Universitet, skal 

afsløre, hvor meget kulstof der er ophobet i vådområdernes 

tørv, og hvor store mængder CO2 der afgasser fra 

tørvejorderne. 

Det er nemlig ikke kun bilernes udstødning og kulkraftværkernes 

skorstene, som presser atmosfærens 

CO2-indhold i vejret og bidrager til den globale opvarmning. 

De danske tørvejorder afgasser i omegnen af 

1 million tons CO2 hvert eneste år, eller hvad der svarer 

Studentermedhjælper Kristoffer Nielsen 

indsamler jordprøver med håndbor. 

Analyser af prøverne hjælper med 

at vurdere CO2-udslip fra landbrugsjorden. 

Fotos: Niels Åge Skovbo 

Sweden 

1 Boreudstyret er pakket sammen på en ATV, 

som forcerer det ujævne terræn. 

2 Jordprøven bliver trukket ud af det hule bor. 

3 Jordprøven kommer ud som en perfekt borekerne. 

til fem procent af CO2-udledningen fra den danske 

elproduktion. Kortlægningen vil afsløre præcist hvor 

meget. 

Hvor meget CO2, jorden afgasser, afhænger både af 

dens indhold af kulstof i form af organisk materiale og 

af den måde, jorden bliver dyrket på. Derfor har forskere 

fra Aarhus Universitet igangsat dettte projekt, hvor 

tørvejordernes indhold af kulstof kortlægges på landbrugsarealer 

over hele Danmark. Når forskerne sammenholder 

kulstofindhold og dyrkningspraksis, kan de 

sætte præcise tal på CO2-afgasningen og anvise muligheder 

for at reducere CO2-udledningen ved en eventuel 

ændring af dyrkningspraksis. 

kartofler skader klimaet 

„En effekt af denne kortlægning kan for eksempel blive, 

at man holder op med at dyrke kartofler på tørvejord,“ 

forklarer forskningsleder Mogens H. Greve fra Aarhus 

Universitet. 

„Man har nemlig en meget dyb jordbearbejdning i 

forbindelse med kartofler, og man jordbearbejder flere 

gange. Først pløjer man jorden og lægger kartoflerne, 

så hypper man, og når man tager kartoflerne op, så får 

jorden en omgang til,“ uddyber forskningslederen. 


4 Med GPS måler man borepositionen. 

5 Jordprøvens bestanddele, kalkindhold og som 

her PH-værdi bliver vurderet på stedet, inden prøven 

bliver indsendt til laboratoriet, der måler det organiske 

indhold. 

6 En gul pind markerer borelokaliteten, så stedet 

kan genfindes. 

4 5 6 

Når tørvejorden på den måde bliver rodet op til stor 

dybde, kommer der store mængder ilt ned til tørven. 

Ilten omsætter det organiske materiale til CO2, som 

gasser af til atmosfæren og bidrager til den globale 

opvarmning. Hvis man i stedet går over til græs- eller 

korndyrkning, vil man få en klimagevinst. 

Danmark bruger resultaterne i CO2-regnskabet, der 

skal vise, om vi lever op til forpligtelserne i Kyoto-aftalen. 

Danmark skal i 2012 reducere udledningen med 21 procent 

i forhold til 1990. Kortlægningen vil formentlig 

afdække, at vi er tættere på målet, end vi troede. 

tre boringer mere 

Kristoffer pakker boregrejet sammen og banker en lille 

gul pind i jorden til markering af borestedet. Den snerrende 

motorlyd overdøver for en kort stund lærkesangen, 

inden den tungt læssede motorcykel forsvinder ud i horisonten. 

Kristoffer har stadig tre boringer tilbage på eftermiddagens 

program. 

@ kerim 

@ mogens 

martinez, sektionsleder, 

kemr@cowi.dk 

H. greve, forsknings- 

leder, aarhus universitet, 

mogensh.greve@djf.au.dk 

www.djfgeo.dk/sinks 


Når tørvejord bliver pløjet, trænger 

ilt (O2) dybt ned i jorden og omdanner 

det organiske materiale til 

CO2. Illustration: COWI

CO2-udledningen fra 

markerne er overvurderet 

Der er langt mindre tørv i dansk 

landbrugsjord – og dermed også mindre 

afgasning af CO2 – end hidtil antaget 

Af Henrik Olsen 

Nitusinde håndboringer udført af cowis feltfolk skal 

afsløre, hvor meget CO2 der afgasser fra tørveholdige 

landbrugsjorder, når det organiske materiale bliver 

omsat. Men allerede inden de sidste boringer er i hus, 

kan forskere fra Aarhus Universitet konstatere, at der 

er godt nyt for klimaet. 

„Det viser sig nu, at op mod 40 procent af de arealer, 

vi troede var tørvejord, faktisk ikke består af tørv,“ fortæller 

forskningsleder Mogens H. Greve fra Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet på Aarhus Universitet. 

Det betyder, at forskerne hidtil har overvurderet 

CO2-afgasningen fra de danske landbrugsjorder og dermed 

klimabelastningen fra dansk landbrug. Tørvejord 

står nemlig for langt den største del af CO2-udledningen 

fra de danske marker på grund af iltningen af tørvens 

kulstofindhold. 

afbrændingsforbud gavner klima og dansk økonomi 

De foreløbige analyser af landbrugsjorden viser også en 

klimapositiv effekt af det danske stop for halmafbrænding 

på markerne, som blev indført i slutningen af 

1980’erne. Derfor er halmen lige siden blevet pløjet ned 

i jorden efter høst, og halmens kulstofindhold er blevet 

sendt i depot i jordlagene i stedet for at blive brændt af 

som CO2. 

Flere af borelokaliteterne er identiske med de steder, 

som blev undersøgt før afbrændingsforbuddet. Med 

de nye boreprøver kan forskerne nu dokumentere, 

at der rent faktisk er sket en forøgelse af kulstoffet i 

jordlagene. 

„Det betyder, at vi ikke skal købe så mange CO2kvoter 

for at leve op til Kyoto-aftalen,“ forklarer 

Mogens H. Greve. 

Danmark er nemlig nødt til at opkøbe CO2-kvoter 

i udlandet, hvis ikke vi reducerer CO2-udledningen 

med mindst 21 procent i forhold til 1990. Med de nye 

boredata er Danmark kommet et lille skridt nærmere 

Kyoto-målet. 

@ kerim 

@ mogens 

martinez, sektionsleder, 

kemr@cowi.dk 

H. greve, forsknings- 

leder, aarhus universitet, 

mogensh.greve@djf.au.dk 

Der bruges håndbor til at indsamle jordprøver. 

Foto: Niels Åge Skovbo 


Klima- og sparefif 

på mobilen 



En ny mobil- og internetbaseret 

CO2 Guide kan inspirere virksomheders 

medarbejdere til en 

grønnere og billigere hverdag 

Sig godnat til de elektriske apparater ved at slukke på 

kontakten, og spar tusindvis af kroner. Tag eget indkøbsnet 

med ud at handle, og spar 500 kroner om året ved at 

fravælge plastikposer. Drik øl i stedet for vin, som koster 

fire gange så meget CO2 at fremstille. 

Det er nogle af de råd og fif, man kan få på den nye 

mobil- og internettjeneste – CO2 Guide – som cowi har 

været med til at udvikle sammen 

med firmaet Mobile Identity, 

der bl.a. står bag mobiltelefon- 

tjenesten Mobile Fitness. 

Projektleder Henrik Sand, 

cowi, siger om produktet: 

„CO2 Guide består af en hjemmeside 

og en applikation 

med quizzer, nyheder, videoer, 

shopping-guides og en 

CO2-beregner, som man 

også kan downloade til 

sin mobiltelefon. 

Foto: Mobile Identity 

Målgruppen er i første omgang offentlige og private virksomheder, 

der ønsker at inddrage deres medarbejdere i 

implementeringen af virksomhedens klimastrategi ved 

at gøre klimaindsatsen jordnær og nærværende i hverdagen.“ 

CO2 Guiden er netop en udløber af cowis egen klimastrategi. 

„CO2 Guiden er resultatet af et ønske om at være med 

til at inspirere den enkelte cowi-medarbejder til en mere 

klimavenlig adfærd. Det er dog helt frivilligt, om de vil 

bruge CO2 Guiden, men jeg tror, at mange bliver grebet 

af, hvor let det er at gøre en positiv forskel for både 

klimaet og husholdningsbudgettet,“ siger Henrik Sand 

og tilføjer: 

„Ved at afprøve CO2 Guiden på cowis egne medarbejdere, 

høster vi gode erfaringer, så vi løbende kan forbedre 

produktet. CO2 Guiden understøttes mest optimalt med 

den viden, cowi har om, hvordan virksomheder kan 

arbejde konkret med klimaforebyggelse og -tilpasning.“ 

@ Henrik 

Sand, projektleder, 

hesa@cowi.dk 

www.co2-guide.dk

Modelbillede: Arkitektfirmaet C.F. Møller 

Aalborg får innovativ stibro i glasfiber 

En helt ny slags stibro er på tegnebrættet i Aalborg, 

hvor fodgængere, cyklister og handicappede får mulighed 

for at skyde genvej over Limfjorden. ’Kulturbroen’, 

der efter planen skal hægtes uden på den eksisterende 

jernbanebro fra Aalborg til Nørresundby, bliver udført i 

fiberkomposit, der udvendigt består af glasfiberplader 

med en kerne i polyester. Materialet har på en gang høj 

styrke, er let og korrosionsbestandigt. 

cowi, som rådgiver Aalborg Kommune, er i gang med at 

udføre projekteringen af stibroen efter et udbud, som 

cowi vandt i maj 2010. 

@ Jan 

Find, projektleder, jaf@cowi.dk 


Henne 

Danmark 

Bogense 

Sverige 

To nye naturgenopretningsvådprojekter 

er med til at opfylde 

Danmarks forpligtelser til 

international naturbeskyttelse 

Danmark 

får sine 

områder 

tilbage 

18 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

Foto: Scanpix 

Natura 2000-direktiverne 

I EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter 

beskyttet via Natura 2000-direktiverne. I hele EU er der 

udpeget Natura 2000-områder og alene i Danmark 261 

habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. 

Natura 2000-direktiverne betyder desuden en streng 

beskyttelse af en række dyre- og plantearter. For eksempel 

er flere ret almindeligt udbredte danske dyrearter omfattet 

af disse bestemmelser – det gælder blandt andet alle arter 

af flagermus, spidssnudet frø, stor vandsalamander og 

markfirben. 

Kilde: COWI 

Af Christina Tækker 

Trækfuglene kan glæde sig til at få et nyt sted at hvile 

benene på deres trækrute ned langs den jyske vestkyst. 

Danmarks engang næststørste sø, Fiilsø ved Henne i 

Vestjylland, bliver nemlig genskabt med enge, rørsumpe 

og græsmarker rundt om. Også Nordfyn får et vådområde 

tilbage, når man fjerner nogle diger ved Bogense 

for at genskabe et unikt naturområde til glæde for vadefuglene. 

Sammen med naturgenopretningen af Lille Vild- 

mose medvirker projekterne til, at Danmark opfylder 

sine internationale forpligtelser til at beskytte naturen. 

Områderne ligger nemlig i Natura 2000-områder, der 

er internationale naturbeskyttelsesområder udpeget 

efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. 

Bag de tre projekter står den private fond Aage V. 

Jensen Naturfond, der arbejder for at bevare, beskytte, 

udvikle og synliggøre danske naturværdier. cowi er 

projektleder på alle opgaverne. 

Kysterne skal sikres mod klimaforandringer 

„De kommende naturplaner vil sætte fokus på Danmarks 

forpligtelser til at beskytte og forbedre naturområder 

af international betydning. Det er derfor 

meget glædeligt, at det ikke kun er staten, men også 

private lodsejere og fonde, som tager initiativ til den 

nødvendige naturgenopretning,“ siger Niels Riis, der er 

seniorprojektleder i cowi. 

Han peger på, at projektet på Nordfyn indebærer, at 

øhavet ud for Gyldensteen ved Bogense genopstår, når 

det inddæmmede land bliver oversvømmet. Samtidig er 

det en styrkelse af naturtyper, som ville komme under 

kraftigt pres fremover som følge af klimaforandringer. 

Projektet er det første store såkaldte uddigningsprojekt 

i Danmark, hvor man på grund af den stigende havvandstand 

fjerner digerne for at genskabe lavvandede 

fjordområder og strandenge. 

„Vi er nødt til at overveje, hvordan vi vil sikre kysterne 

mod de kommende klimaforandringer. Når havene 

stiger, forsvinder det lave vand og strandengene foran 

digerne. Det giver mindre plads til blandt andet vadefuglene,“ 

siger Niels Riis. 

@ Niels 

Riis, seniorprojektleder, 

nsr@cowi.dk 

www.cowi.dk/natura2000 



Rundt om huset er der anlagt en 120 m 2 stor træterrasse. Græsset, som blev sået 

i august, har givet pote i form af en hurtig spiring. I haven er der gjort plads til et bed 

til krydderurter, køkkenhave, nydebænk og et havebassin. Fotos: Niels Åge Skovbo 

Drømmehuset 

Æstetik, indretning og energirigtige løsninger 

skulle gå op i en højere enhed i familien 

Bojsens nybyggede hus i energiklasse 1. Selv 

om projektet tog dobbelt så lang tid som forventet, 

gik familiens drøm i opfyldelse 

„Huset er måske endda blevet bedre end forventet,“ 

siger Dorte Bojsen, mens hun sidder i det åbne køkken 

en regnfuld eftermiddag i september. Sammen med sin 

mand, Henrik Bojsen, har hun været med til at bygge 

deres drømmebolig på en højtliggende grund i Elsted 

12 kilometer uden for Århus. 

Udefra er det ikke umiddelbart til at se, at det er et 

hus i energiklasse 1. Men tyk isolering, lavenergivinduer, 

et boligventilationsanlæg og jordvarme er blandt nogle 

af de afgørende elementer for, at huset kommer op i 

energiklasse 1. 

I skuret er der installeret et elstik, hvor den kommende 

elbil skal oplades, og taget hælder mod syd, 

så der med tiden kan monteres solpaneler. Desuden signalerer 

de mørke eternitplader af fibercement på husets 

facade og den runde form på loftet i overetagen, at der 

ikke er tale om et helt almindeligt hus.

En forpligtelse til at vise vejen 

Det har ikke været uden problemer at opføre boligen. Kunsten 

var nemlig at bygge et hjem, som både var interessant 

og smukt at se på, og som samtidig levede op til fremtidens 

energikrav. Resultatet blev, at byggeprocessen tog dobbelt så 

lang tid, som familien havde regnet med. 

„Beslutningen om at bygge nyt inspirerede os til at arbejde 

med ideen om et hus, der både er smukt og harmonisk, og 

som belaster miljøet mindre. Jeg kan godt lide tanken om, at 

vi selv har gjort en indsats for at begrænse klimaproblemerne, 

og samtidigt har det været sjovt at se, hvor langt vi har kunnet 

strække den,“ siger projektleder i cowi Henrik Bojsen. 

Med en baggrund som grøn guide i Århus Kommune og 

specialist i digital borgerkommunikation inden for fysisk 

planlægning er det en drøm for Henrik Bojsen at få mulighed 

for at udleve sine grønne idealer. Han mødte sin hustru på 

Vallekilde Højskole, hvor der med hans egne ord var en sund 

interesse for vedvarende energi og økologi. 

Allerede for 20 år siden begyndte familien at bygge energirigtige 

løsninger, da de installerede en solfanger og senere 

jordvarme i deres gamle hus. Så det var naturligt for Bojsen at 

bygge det nye hus med energirigtige løsninger. Familien indrømmer 

dog, at det var svært at få den rigtige fornemmelse af 

huset, mens det endnu var på tegnebrættet. 

„Jeg havde mine betænkeligheder, når arkitekten gerne 

ville rykke rundt på vores ideer. Jeg var bekymret for, om vi 

ville blive stegt om sommeren med de store vinduer, der går 

fra gulv til loft. Men det gjorde vi ikke, selv om der var 32 

grader udenfor i sommer. Og så frygtede jeg, at det blev for 

kirkeagtigt at sidde her i køkkenet med seks meter til loftet. 

Men det føler jeg ikke. Nu mangler vi blot at sætte vores egne 

spor,“ siger Henrik Bojsen. 

Billigere i drift end ventet 

Med certifikatet energiklasse 1 skulle huset bruge halvt så 

meget energi til opvarmning og varmt vand, som hvis det var 

bygget efter normen i det gældende bygningsreglement 

BR08. Men familien er kommet endnu længere ned i energiforbrug, 

fordi huset er mere tæt end forudsat. 

„Jeg kan se, at huset er billigere i drift end forventet. 

Brugsvandet har ikke rykket meget på elmåleren her i sommer. 

Husets tæthed betyder, at der ikke er træk, og at vi aldrig 

går rundt og fryser. Her midt i september er der stadig ikke 

tændt for varmen i huset,“ fortæller Henrik Bojsen. 

Under hele byggeprocessen har alle interesserede kunnet 

følge hans overvejelser og bekymringer på bloggen ’Klimahus’. 

For klimaet er en alvorlig sag, mener Henrik Bojsen: 

„cowi er en væsentlig spiller på klimaområdet i forhold 

til stat, kommuner og virksomheder, men det kan være svært 

at gennemskue, hvad man kan gøre i privaten for at skåne 

klimaet. Med min blog har jeg vist, hvordan man kan gå foran 

og udføre et byggeprojekt, der er konkret, hverdagsagtigt og 

gennemskueligt.“ 


Bojsen, projektleder, 

hebo@cowi.dk 

byudvikling.wordpress.com 

1 

2 

Helt privat 

Hvad sagde venner og familie til jeres byggeprojekt? 

„Er I ikke snart færdige?“ 

Ville I gøre det igen, hvis I vidste, hvad det indebar? 

„Tidsforskydningen på et halvt år har været besværlig. Vi ville nok 

tage nogle andre forholdsregler. Men vi ville gøre det igen og lade 

COWI-kolleger styre byggeprocessen.“ 

Har I snydt med løsninger, der ikke er klimavenlige? 

„Vi har sat lys i vandhanen i køkkenet, selv om det er noget svineri. 

Og så er der gulvvarme i garagen, der også er fuldt isoleret. 

Terrassen på 120 kvadratmeter var strengt taget heller ikke 

nødvendig.“ 

Hvilken energiløsning er I mest glade for? 

„LED-spots betyder meget for energiforbruget. Men også tæt- 

heden i huset. Vi står op om morgenen og opvarmer huset med 

vores kroppe. Det er sejt. Luftanlægget cirkulerer varmen i hele 

huset – også selv om der er højt til loftet.“

3 

4 

1 Lys i vandhanen er en løsning, der ikke er klimavenlig. 

Her bor 

Dorte Frank Bojsen, 48 år, it-koordinator i Faverskov Kommune. Henrik Bojsen, 47 år, 

projektleder i COWI, Kristine Bjørg Frank Bojsen, 10 år og Astrid Frank Bojsen, 14 år, 

der ikke var hjemme, da billedet blev taget. Huset er på 200 kvadratmeter fordelt på to 

etager. Grunden er på 851 kvadratmeter. 

2 Teknikskabet skulle gemmes væk i garagen, mente arkitekten. Men ingeniøren sagde, 

at det skulle stå centralt i gangen og tæt på tapstederne i køkkenet og de to badeværelser, 

så man på under ti sekunder kunne få varmt vand uden at bruge en cirkulationspumpe. Det 

betyder meget for energiregnskabet. Fra teknikskabet kan Henrik Bojsen styre boligventilationen 

og jordvarmen. 

3 De seks meter høje vinduer i køkken/alrum er et hit. At have vinduer med udsigt til 

himlen er et stort plus, mener familien. Vinduesglasset er i tre lag, rammerne er af træ og 

plastik, og glasset er tonet for at begrænse overophedning fra den bagende sommersol. 

4 Trappe, gulv og køkkenbord er lavet af det trælignende materiale bambus. De stavlimede 

bambusplanker er hårdere end eg, men er med deres varme farver med til at give en 

hjemlig atmosfære. Bambus har det økologiske perspektiv, at det vokser hurtigt. Til gengæld 

skal det transporteres hjem fra Kina. 

4

5 

6 

5 Fra stuen er der udsigt over Skødshoved. Der er skabt en god siddeplads i vinduet, 

da murene er 42 centimeter brede, hvoraf 35 centimeter består af isolering. 

Et grundigt arbejde med dampspærren betyder desuden, at det er et meget tæt 

hus. 

6 Familien opholder sig mest i kernen af huset, som er samtalekøkkenet. 

Lyddæmpende gipsplader på væggene giver en rund lyd og er med til at gøre huset 

hyggeligt. Lyden er god nok til, at Henrik Bojsen kan spille koncert med sine venner. 


Udvikling af intelligente 

energisystemer 

kræver tæt dialog 

Kommunikationen med 

borgere og virksomheder er en 

vigtig forudsætning for 

udviklingen af intelligente 

energisystemer, siger klimachefen 

i Århus Kommune 

Af Katrine Schmeichel 

„Vi kommer ikke uden om at udvikle 

intelligente energisystemer, hvis vi 

vil gøre os uafhængige af fossile 

brændstoffer. Men information 

og koordinering er lige så vigtige 

elementer som teknologi.“ 

Det siger klimachef i Århus 

Kommune Jan Nielsen, der står i 

spidsen for et projekt, der skal gøre 

kommunen CO2-neutral i 2030. Efter 

planen skal varmeforsyningen – der 

udgør 60 procent af energiforbruget 

for de 300.000 indbyggere – dog være 

tæt på CO2-neutral allerede i 2015. 

„Vi vil gerne være det bindeled, der 

får alle aktører i dialog lige fra vindmøllefabrikanter, 

energiselskaber, 

komponent- og softwareproducenter 

til den enkelte forbruger. Derfor har 

vi allieret os med cowi for at få klarlagt, 

hvilke elementer der findes, og 

hvordan de kan tale sammen,“ siger 

Jan Nielsen. 

Et af de større skridt 

mod klimaneutralitet 

er en kampagne i 

efteråret 2010, der 

henvender sig til 

private husejere. 

„Århus Kommune 

stiller gratis et itværktøj 

til rådighed, 

der kan give husejerne et digitalt billede 

af deres hus. På baggrund heraf 

får de en handlingsplan med forslag 

til, hvordan de kan energioptimere 

på en rentabel måde – både på kort 

og på langt sigt. For at sikre at 

planerne kan realiseres, indgår vi i 

dialog med banker og håndværkere, 

så de efterfølgende er i stand til at 

servicere husejerne.“ 

For Jan Nielsen er Århus' klima- 

vision et vækst- og erhvervsprojekt: 

„Der er en stor værdimæssig 

gevinst at hente for alle: Århus 

Kommune får skabt erhvervsvækst, 

kunderne får el-besparelser, virksomhederne 

får indtægter, viden- 

institutionerne får ny viden, og 

energiselskaberne får hjælp til at 

opfylde de lovmæssige krav om 

energibesparelser.“ 

@ Jan 

@ Anne 

Nielsen, klimachef, 

jni@aarhus.dk 

Mette R. von Benzon, 

forretningschef, anb@cowi.dk 

Århus CO2-neutral i 2030 

www.co2030.dk 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 25 

Århus arbejder mod at 

blive CO2-neutral inden 

2030. Foto: Polfoto

Sådan får vi et intelligent 

og bæredygtigt energisystem 



Intelligente energisystemer, som tillader forbrugerne 

at sende energi ud i forsyningsnettet, vil lette 

overgangen fra fossile til bæredygtige energikilder, 

siger energiekspert i cowi, Jens Ole Hansen 

I en ikke så fjern fremtid vil forbrugere 

af el og varme også blive producenter 

og dermed levere strøm, 

varme og køling til et ’intelligent’ 

energisystem. 

Med fokus på vedvarende energi 

som sol, vind og biomasse vil dette 

system sørge for, at boliger, erhvervsbygninger 

og elbiler indgår i samspil 

med kraft-varme-værker, vindmølleparker 

og fjernvarmeanlæg, 

sådan at alle enheder er med til at 

producere energi, og at energien 

leveres, hvor der er brug for den, 

uden at noget går til spilde. 

Zoomer man ind på en bolig, betyder 

samspillet med det intelligente 

energisystem, at man kan vælge, 

at vaske- og opvaskemaskinen går i 

gang, når der er overskud af el i nettet 

– typisk om natten, hvor prisen 

også er lavest. Tørretumbleren indgår 

i samspil med fjernvarmesystemet, 

og solcellerne på taget 

producerer el til eget forbrug eller 

til elnettet. Nattens overskudsstrøm 

lader elbilen op og leverer eventuelt 

el tilbage, hvis det intelligente energisystem 

skulle afkode et behov. 

Selv om der er et stykke vej endnu, 

mener en af cowis energieksperter, 

afdelingschef Jens Ole Hansen, 

at intelligente energisystemer 

er den eneste måde, hvorpå vi både 

kan anvende mere vedvarende 

energi og gøre os uafhængige af kul 

og olie. 

„Som det er i dag, har vi en masse 

’dumme’ systemer for el, køling og 

varme, der ikke kan tale sammen, 

hvorfor det er nødvendigt, at vi får 

dem integreret. Det er især vigtigt 

med hensyn til at udnytte vedvarende 

energi som vind og sol, der i 

deres natur er uregelmæssige energileverandører. 

I Danmark, der samlet 

set får mere end en fjerdedel af sin 

strømproduktion fra vedvarende 

energi, er overskudsproduktion- 

en af og til så høj, at vi for 

ingen penge leverer strøm til 

elnettet i Tyskland. Så vi har 

snart ikke mulighed for at 

anvende mere vedvarende 

energi, medmindre vi får 

gjort systemet interaktivt, så 

energien decentralt kan flyde 

i begge retninger 

mellem forbruger 

og producenter 

og 

ikke som nu kun en vej: fra en central 

elproducent til forbrugeren.“ 

Klima- og energiminister Lykke 

Friis bakker op om udviklingen af 

intelligente energisystemer og har i 

forbindelse med offentliggørelsen 

af rapporten ’Smart grids i 

Danmark’ sagt, at „smart grid 

(det intelligente elsystem, red.) 

er et middel til at blive uafhængig 

af fossile brændsler uden at 

sætte forsyningssikkerheden 

over styr.“

Smart energi er endnu kun i sin vorden 

Photo: FotoCD 

På verdensplan findes der endnu kun få projekter med intelligente 

energisystemer. 

Energinet.dk har i samarbejde med Syd Energi Net iværksat 

Celleprojektet i Syd- og Sønderjylland, som er et af verdens første 

demonstrationsprojekter inden for smart grid, der ved hjælp af 

en intelligent celleregulator skal få fem kraft-varme-værker og 

50 vindmøller på i alt 75 MW til at spille sammen, 

EcoGrid.eu er et samarbejde mellem Energinet.dk og 13 

europæiske partnere, der i marts 2010 har ansøgt EU om 

100 millioner kroner til at gennemføre et smart grid-projekt på 

Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere end 50 

procent vedvarende energi. 

Ifølge danske forskere og eksperter inden for energi har 

Danmark et forspring i udviklingen af intelligente energisystemer, 

da energiforsyningen netop består af mange decentrale kraftvarme-værker 

og varmeanlæg, der forsynes af energi fra både 

vind, biomasse og konventionelle brændsler. 

Kilder: www.energinet.dk, www.sustainablecities.dk 

Brug vedvarende 

energi 

Ud over at gøre 

os uafhængige af 

fossile brændstoffer 

mener Jens Ole 

Hansen, at indførelsen 

af intelligente energisystemer 

er en forudsætning 

for at imødegå de 

globale klimaforandringer. 

„Hvis vi vil undgå, at den 

globale opvarmning stiger mere 

end to grader inden udgangen af 

dette århundrede, skal vi hurtigst 

muligt i gang med at bruge en større 

andel vedvarende energi. Og hvis 

hvert land blot skal kunne dække 

20-30 procent af sit energiforbrug 

med vedvarende energi, skal alle 

elnet i hele verden bygges om.“ 

Selv om de praktiske eksempler 

endnu er få, er der i øjeblikket et 

globalt fokus på intelligente energi- 

systemer, som mange ifølge Jens Ole 

Hansen fejlagtigt kalder for ’smart 

grids‘. 

„Smart grids dækker kun elnettet, 

mens intelligente energisystemer 

også omfatter varme og køling.“ 

hjem og bæredygtige energikoncepter 

i både bygninger og bydele. “ 

COWI vil være limen i smart grid 

Energipolitik, teknologi, og løsninger 

til, hvordan man kan lagre el, er 

vigtige komponenter i udviklingen 

af intelligente energisystemer. 

„Vores vision er at være limen i 

udviklingen af intelligente energisystemer. 

Vores rolle som rådgivningsvirksomhed 

er jo netop at få 

ting til at spille sammen, så de virker 

optimalt – lige fra strategi og 

projektledelse til implementering 

af energiplaner og udvikling af 

energikoncepter. Kombineret med 

vores spidskompetencer inden for 

energisystemer, fjernvarme, vind, 

biomasse og affaldsforbrænding har 

vi derfor en konkurrencefordel, som, 

vi forventer, vil placere os blandt 

nogle af de førende både i Danmark 

og internationalt,“ siger Jens Ole 

Hansen og tilføjer: 

„Mange af de projekter, vi er 

involveret i, handler netop om intelligente 

energisystemer. Det gælder 

alle vores vindmølleprojekter, 

demonstrationsprojekter med 

mikrokraft-varme-anlæg i private 

„Vi skal finde ud af, hvordan 

vi kan lave et system, hvor alle 

kan smide energi ind og ud, 

uden at vi låser os fast på én 

teknologi“ 

Den gode opskrift 

„Da det er vigtigt for os at etablere 

demonstrationsprojekter, hvor vi 

kan få afprøvet og udviklet forskellige 

teknologier, er vi i dialog med 

potentielle partnere 

fra kommuner, 

energiselskaber, 

forskningsinstitutioner 

og produktionsvirksomheder. 

Lige nu 

arbejder vi konkret 

på at få realiseret 

et projekt med intelligente 

energisystemer i en større dansk 

kommune.“ 

Som svar på, hvad den gode opskrift 

for fremtidens energiforsyning 

er, siger Jens Ole Hansen: 

„Vi skal finde ud af, hvordan vi 

kan lave et system, hvor alle kan 

smide energi ind og ud, uden at vi 

låser os fast på en teknologi.“ 

@ Jens 

Ole Hansen, afdelingschef, 

jha@cowi.dk 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 27 

Afdelingschef i COWI, 

Jens Ole Hansen. 

Foto: Morten Larsen

Fremtidens 

intelligente 

energisystem 

I fremtiden bliver fjernkøling, 

fjernvarme og elnet integreret i ét 

intelligent net. Det intelligente net 

skal styre strømmen af forsyninger, 

så energi, der i dag går til spilde, 

bliver brugt eller lagret til 

senere brug 

Store kraft-varme-værker 

Med tiden vil de fleste elproducerende kraftværker 

blive omdannet til kraft-varme-værker, der bruger 

overskudsvarmen til fjernvarme og -køling. Kraftvarme-værkerne 

leverer el og energi produceret på 

kul, olie, naturgas, biomasse eller affald. 

Decentrale varme- 

og kraft-varme-anlæg 

Decentrale varmeanlæg skifter fra fossile brændsler 

til biomasse og affald, som er mere miljøvenligt og 

økonomisk fordelagtigt. De små varme- og kraftvarme-anlæg 

leverer varme eller energi produceret 

på kul, olie, naturgas, biomasse eller affald. 

Boliger 

Boliger producerer strøm fra egne solceller, brændselsceller 

og vindmøller samt varme fra solpaneler. Overskudsvarme 

og -køling føres ud i det intelligente energisystem. 

Vaskemaskiner og lignende kører om natten, 

hvor der nu til dags er overskudsproduktion af strøm. 

El- og hybridbilen bliver også ladet op om natten. 


El og varme fra solen 

Solceller og solvarmeanlæg leverer strøm og 

varme til både lokale forbrugere og til det 

intelligente energisystem. I fremtiden bliver 

solenergien udnyttet på både små, decentrale 

anlæg og på lidt større anlæg. 

Illustration: Allan Højen

Smarte sensorer 

Det intelligente energinet kræver avancerede 

sensorer, der skal håndtere tovejskommunikation 

mellem forbrugerne og nettet samt 

måle strømmen af energi både til og fra de 

private hjem. I fremtiden vil boligernes solcelle- 

og vindmølleanlæg også kunne levere 

overskudsstrøm til nettet. 

Transport 

Det intelligente energisystem bliver samkørt med 

den offentlige transport med blandt andet eldrevne 

tog, biler og busser. Den offentlige transport vil 

kunne levere overskudsenergi til nettet fra brændselsceller 

og lagre energi. 

Vindmøller 

Vindmøllekapaciteten til havs og 

på land vokser hastigt. Men da 

strømmen af energi fra vinden 

varierer, skal det intelligente net 

kunne forsyne forbrugerne med 

andre former for energi, når vinden 

ikke blæser, eller gemme den når 

der er overskud. 

Kontorbygninger 

Kontorbygninger leverer overskudsstrøm 

fra egne solceller og vindmøller 

samt varme eller køling fra afbrænding 

af affald. Fremover vil kontorer 

levere overskudsvarme til nettet, når 

der ikke er brug for den på kontoret, 

for eksempel om natten. 

Industri 

Industrien leverer overskudstrøm fra egne 

solceller og vindmøller, varme eller køling 

fra procesvand, overskudsproduktion af 

varme/køling samt affald som brændsel. 

Det intelligente energisystem kan sikre, 

at overskudsenergien fra især industriens 

processer udnyttes. 


Der bliver lagt mærke til den 1,55 

meter brede bil, når den kører på 

cykelstierne for at registrerer bump, 

huller og skævheder. Fotos: Stig 

Stasig 

Lille bil 

giver 


Nøjagtige målinger 

af ujævnheder på 

cykelstier skal sikre 

bedre forhold for 

cyklister. Målet er 

at få godkendt en 

national standard for 

cykelstier i Danmark 


„Er den ikke taget for tidligt fra sin mor?,“ spurgte 

drengen, da han så bilen rulle forbi hans skole. Den 

lille Mercedes Smart er vant til at få mange kommentarer 

fra cyklister, bilister og forbipasserende, 

når den kører på de smalle cykelstier. Enkelte 

cyklister sparker til den og slår knytnæverne i taget, 

fordi den spærrer på cykelstien, mens nogle biler 

følger efter den, fordi de tror, at de kan skyde genvej 

gennem trafikken. 

I virkeligheden er den 1,55 meter brede bil på arbejde. 

Udstyret med lasermålere, blinkende gult lys, GPS og 

digitalt kamera registrerer den bump, huller, skævheder 

og millimetersmå ujævnheder på cykelstierne. Målingerne 

skal være med til at sikre bedre forhold for cyklisterne. 

„Der eksisterer intet krav i vejreglerne om, hvor jævn 

en cykelsti skal være. Med kortlægningen får kommunerne 

et redskab til at afgøre, hvor de bruger pengene 

mest fordelagtigt på drift og vedligehold af cykelstierne,“ 

siger projektleder i cowi Brian Henriksen. 

Træt af at køre på ujævne sten 

Sammen med Dynatest, der producerer udstyr til 

vejtekniske målinger, har Brian Henriksen udviklet 

måleteknikken og udstyret til bilen. Ideen fik han, 

da han kørte på cykel på den samme ujævne stenbelægning 

til og fra sit tidligere arbejde mellem 

Søborg og Glostrup. Til sidst blev han så irriteret 

over belægningen, at han besluttede sig for at finde 

en metode, der kunne måle cykelstiernes jævnhed 

på en objektiv måde. 

store forbedringer på cy

kelstierne 

Da cyklister mærker belægningens tilstand på en helt 

anden måde end bilister, kunne han ikke bruge den 

metode, man traditionelt bruger til registrering af jævnheden 

på vejene, International Roughness Index (IRI). 

Efter en række forsøg i 2004 fandt Brian Henriksen og 

Dynatest-teamet frem til en metode, der på basis af en 

målt længdeprofil kan beregne et jævnhedsindeks for 

cyklister. Indekset kom til at hedde BPI – Bicycle 

Profile Index. 

Måleudstyret er oprindeligt udviklet til det amerikanske 

marked, hvor det primært bliver brugt af entreprenører 

til at kontrollere, hvor jævne de nyanlagte 

asfalt- og betonveje er, inden de bliver afleveret til bygherren. 

Ved de første forsøg brugte cowi og Dynatest 

det amerikanske vejmåleudstyr, der var installeret i en 

almindelig åben golfbil. Men da de havde brug for en 

bil, der kunne køre i al slags vejr, faldt valget på den 

mindste bil på markedet. 

Cykelstier får høj prioritet 

Det første projekt blev udført i 2005 i Odense Kommune, 

der markedsførte sig som Danmarks cykelby 

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 31 

Nøjagtige målinger af 

ujævnheder på cykelstier 

skal sikre bedre 

forhold for cyklister.

Brian Henriksen har sammen 

med Dynatest udviklet måleteknikken 

og udstyret til den 

lille bil Mercedes Smart, der 

måler bump på cykelstier. 

og ønskede at prøve noget nyt. Resultatet blev præsenteret 

på det efterfølgende Vejforum, hvor fagfolk 

fra vejsektoren modtog ideen meget positivt. Siden 

har cowi og Dynatest udført målinger af komforten 

på cykelstier i Århus, Roskilde, Høje Taastrup, Odense, 

Stockholm og Gøteborg. Senest har cowi udført 

målinger på Albertslund Kommunes cykelstier, der 

bliver en del af hovedstadens kommende cykelpendlerrute. 

„Cykelstier har ikke tidligere haft særlig høj prioritet 

i kommunerne, men det har ændret sig. I dag 

kører flere og flere på cykel. At cykle øger sundheden 

og giver færre udgifter til hospitalerne – 

så samfundsmæssigt er det en god forretning. 

Derudover vil man gerne kræse lidt om cykelstierne,“ 

siger Brian Henriksen. 

En forårsdag i helvede 

Næste skridt er at få en national godkendelse 

af måleindekset i de danske vejregler. 

Kommer godkendelsen i hus, vil det blandt 

andet betyde, at cowi og Dynatest er bedre 

rustet til at komme ud på det internationale 

marked som blandt andet Holland og Tyskland, 

hvor man også er glade for at cykle. Det vil også 

betyde, at man fremover kan indarbejde krav til 

entreprenørerne om jævnheden af nyanlagte cykelstier. 

Men Brian Henriksen har også et andet ønske: 

„Min drøm er at køre cykelruten Paris–Roubaix i 

målebilen og finde ud af, hvordan cykelrytterne faktisk 

oplever en ’forårsdag i helvede’. 

@ Brian 

Henriksen, projektleder, 

brhe@cowi.dk 

Mercedes Smart LWP 

Mercedes Smart LWP (Light Weight Profiler) kører typisk 20-25 

kilometer i timen på cykelstierne. Bag på bilen sidder to lasermålere, 

der er udviklet til vejindustrien. De måler afstanden til vejbelægningen 

16.000 gange i sekundet. Oven på bilen sidder en GPS, der en gang 

i sekundet registrerer bilens position. Det giver kunderne en elektro- 

nisk registrering af cykelstierne. Alle resultater bliver overført til 

kommunens GIS-system, der dermed får overblik over cykelstiernes 

komforttilstand. 

Inde i bilen gemmer en computer registreringerne per længdeprofil 

for hver 2,5 centimeter. Det giver overblik over, hvor der er 

ujævnheder. Et digitalt kamera i forruden dokumenterer cykelstiens 

tilstand. 


Så meget bumper det på cykelstien 

Ujævnheden på cykelstierne bliver opgjort i et 

indeks, der hedder Bicycle Profile Index (BPI) 

Fotos: COWI/Dynatest 

BPI Indektal 

BPI Indektal 

BPI Indektal 

BPI Indektal 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pulverasfalt belægning 

Betonfliser 

Slebne granitfliser 

Chausséstensbelægning

Foto: Scanpix 

Ny metode skal forudsige 

oversvømmelser 

cowi udvikler en metodik, der vil 

kunne forudsige, hvilke vandløb 

der er truet af oversvømmelse 

Af Henrik Larsen 

Når regnen styrter ned, bliver de danske åer og vandløb 

til en trussel for landmænd, husejere og kommuner, der 

må se kostbare afgrøder, bygninger og veje gå til i vandmasserne. 

cowis afdeling for natur og miljø har derfor sammen 

med By- og Landskabsstyrelsen sat et projekt i gang, der 

inden udgangen af 2010 skal munde ud i en metode til 

forudsigelse af oversvømmelser i et hvilket som helst 

vandløb i Danmark. 

„Klimaforskningen efterlader ingen tvivl om, at vi i det 

kommende århundrede vil få mere regn og stigninger i 

havenes vandstand. Derfor er der et stort behov for værktøjer, 

der hurtigt og sikkert kan forudsige, hvilke strækninger 

af et vilkårligt vandløb der er truet af oversvømmelse,“ 

siger projektleder Henrik Garsdal. 

i vandløb og åer 

Baseret på kendte oplysninger 

Metodikken vil definere, hvilke kriterier der skal være opfyldt, 

før et vandløb eller en del af det kan siges at være 

truet af oversvømmelse. Den er baseret dels på tilgængelige 

vandstands- og vandføringsmålinger, dels på de 

meget nøjagtige digitale højdemodeller, som blandt 

andet findes over Danmark. 

„Metoden bliver så sikker, at den kan erstatte 

modeltunge analyser, som er meget arbejdskrævende 

og ikke nødvendigvis mere sikre. Vi er lige nu i fuld 

gang med at teste metodikken på Storåen ved Holstebro 

og Værebro Å i Nordsjælland,“ siger Henrik Garsdal. 

cowi og By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet 

bidrager hver med halvdelen af omkost- 

ningerne på i alt en lille million kroner. 


Garsdal, projektleder, 

hegl@cowi.dk 


Fortalt til journalist Christina Tækker 

1 dag i en cowi-eksperts liv 

cowi vidste, at der sad en gruppe på 

Lindøværftet, der arbejdede med 

SmartPlant, og som var blevet ledige, 

efter at A.P. Møller-Mærsk besluttede 

at lukke Odense Stålskibsværft, når 

de sidste skibe blev leveret i 2012. 

Samtidig var det databasestyrede 

system også efterspurgt inden for 

olie- og gasverdenen. Da jeg og mine 

11 kolleger, der arbejdede med Smart- 

Plant, fornemmede, at der var interesse 

fra cowi, sendte vi en fælles ansøgning 

til virksomheden. 

Jeg var med til et par møder med 

cowis repræsentanter fra olie-/gasafdelingen, 

hvor vi diskuterede deres 

behov kontra vores viden. Det endte 

med, at cowi hyrede fem af os, der 

kunne sætte systemerne op og køre 

dem videre. 

Jeg husker det ikke som en særlig 

dag for os alle sammen. Det var 

undervejs i en måneds tid. Men det 

var rigtig fedt, da det lykkedes at få 

ansat gruppen. Vi fik den aftale, som 

vi gerne ville. Vi kan stadig passe 

Lindøs systemer, hvis der er brug for 

hjælp. Vi kan blive i Odense, hvor vi 

kommer fra – og så er det rart at blive 

efterspurgt. 

Fordelen ved at blive ansat som en 

hel gruppe er, at vi kender hinanden 

og supplerer hinandens kompetencer. 

Vi sidder stadig sammen og har vores 

fælles humor og hyggelige drillerier. 

Navn: Charlotte Hybschmann Jacobsen 

Alder: 47 år 

Titel: Sektionsleder 

Privat: Gift og mor til Matilde på 14 år, Katrine på 20 år og Christian på 23 år. 

Charlotte Hybschmann Jacobsen er specialist 

i designsystemet SmartPlant. Sammen med fire 

kolleger fra Lindøværftet blev hun ansat i cowi 

efter nyheden om, at værftet skulle lukke 


I dag er cowi den første danske rådgiver, 

der anvender SmartPlant. Der er i 

det hele taget ikke mange i Danmark, 

der kan det, vi kan. Systemet er nemt 

at bruge for kunderne, men hver 

kunde har sine individuelle regler, 

som vi sætter op. Det er opsætningen 

af reglerne, der er rimelig hardcore. 

Konsulentbranchen er ny 

SmartPlant har på Lindø dannet 

grundlag for at designe og bygge et 

skib. Det er databasestyret og understøtter 

muligheden for online-samarbejde 

i 3D globalt med andre projektpartnere. 

Gennem de seneste 12 år 

har vi været med til at udvikle systemet, 

og siden 2005 har vi designet og 

bygget 31 højteknologiske skibe med 

SmartPlant. 

Konsulentbranchen er ny og anderledes, 

fordi jeg skal sælge mig selv 

til en kunde og ikke bare løse en opgave. 

Før havde vi en kunde og var 

vant til, at alt fra design til produktion 

foregik på Lindø. I cowi er man konsulenter 

i udviklingsfasen, og så er 

der andre leverandører, der udfører 

produktionen. Noget af det smarte 

forsvinder, når det gøres på den 

måde, så vi har justeret systemet en 

anelse. 

I dag arbejder vi blandt andet i 

Dubai på et kølevandssystem, der er 

koblet til et naturgasanlæg. Vi vandt 

projektet, fordi vi var de eneste udbydere 

med SmartPlant-ekspertise. 

I Danmark har vi to kunder, Haldor 

Topsøe og F.L. Smidth, der er i gang 

med en stor omlægning af deres produktion. 

Blodprøver på høns 

Selv er jeg er uddannet molekylærbiolog. 

Og som afdelingschefen i 

cowi sagde, var det første gang, at 

han havde haft en til jobsamtale, der 

havde taget blodprøver på høns. Jeg 

har også erfaring fra Amrose, et lille 

firma, der udviklede software til 

svejserobotter. Det blev senere nedlagt, 

og vi var en gruppe, der blev 

ansat på Lindø som en særlig afdeling 

for robotsoftware. 

Jeg har altid syntes, at formidling 

var spændende, samtidig med at jeg 

også godt kan lide at koordinere. På 

Lindøværftet gik jeg i gang med en 

skibsingeniøruddannelse. Men jeg 

skiftede spor til ledelse, da værftet fik 

besked om at skulle lukke. Nu skriver 

jeg på min afsluttende opgave. 

Privat har jeg også mange interessante 

samtaler med min mand, 

der var en af initiativtagerne bag 

firmaet Amrose. Han ved en masse 

om robotter, mens jeg taler om 

SmartPlant. På den måde bliver mit 

arbejde også min hobby. 

@ Charlotte 

Hybschmann Jacobsen, 

sektionsleder, chja@cowi.com 

Foto: Niels Åge Skovbo

„Der er i det hele taget 

ikke mange i Danmark, 

der kan det, vi kan“ 

Charlotte Hybschmann Jacobsen, sektionsleder

„Vi flyver kun, når 

solen skinner“ 

Fra Roskilde Lufthavn holder Per 

Nørgreen styr på en flåde af fly, der skal 

på vingerne i lande som Norge, Sverige, 

England, Tyskland, Serbien, Litauen og 

Danmark. Vejret, vagtplaner og værkstedsreparationer 

indgår i den kom- 

plicerede planlægning 

Der bliver kigget på høj- og lavtryk, 

inden flyene får lov til at lette. Foto: 

Das Büro 


Atlantic Ocean 

England 

Nordsøen 

Holland 

Belgien 

Frankrig 


Norge 

Danmark 

Schweiz 

Tyskland 

Sverige 

Tjekkiet 

Østrig 

Polen 

Finland 

Letland 

Estland 

Litauen 

Serbien 

Piper PA31-350 Chieftain står parat til take-off på den 

lille rullevej i Roskilde Lufthavn uden for cowis hangar. 

Per Nørgreen er taget ud på lufthavnspladsen for at 

sikre, at flyet er lastet med det korrekte udstyr. Som 

sektionsleder for cowis flyenhed, er det hans job at sørge 

for, at flyene er på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter 

som i ethvert andet flyselskab. Men afgangene 

er ikke styret af præcise afgangstider, og flyene bliver 

ikke fyldt op med ferieglade gæster på vej sydpå. 

I stedet bliver cowis fire fly sendt af sted, når solen 

skinner, der er skyfrit, og skyggerne ikke er for lange. 

Med om bord er blot en pilot og en navigatør, der foretager 

flyvefotograferinger og kortlægningsopgaver med 

professionelle digitale kameraer eller scannere. De særlige 

betingelser for at komme på vingerne stiller nogle 

helt specielle krav til planlægningen af opgaverne, der 

både foregår i Norge, Sverige, England, Tyskland, 

Serbien, Litauen og Danmark på samme tid. 

„Jeg har en prioritering, der hedder vejr og deadline 

på opgaven. Hvis vejret er godt i både England og Dan- 


mark, sender jeg flyene derhen, hvor der er kortest 

deadline,” siger Per Nørgreen. 

Striber på skulderen 

Som ung så han en annonce i lokalavisen, hvor man 

kunne besøge Tirstrup Lufthavn og få et indblik i piloternes 

arbejde. Han tog af sted sammen med en kammerat 

og blev fascineret af striberne på skuldrene af de erfarne 

piloter. Derefter var der kun en vej at gå. Per Nørgreen 

uddannede sig til pilot i Danmark og fløj som 

flyinstruktør i USA i tre år, inden han vendte hjem til 

et taxaflyvningsjob i nogle år og blev ansat i SAS med 

ansvar for flyenes ydeevne. I 2005 fik han jobbet som 

koordinator af cowis flyflåde. 

I dag sidder han i en barak uden for Roskilde Lufthavn 

sammen med resten af cowis flyenhed, der tæller 

11 mand samt syv freelancere. Det er herfra, at Per Nørgreen 

sammen med piloter og navigatører hver dag 

tjekker vejrudsigterne for hele Europa og afgør, om 

flyene bliver sendt af sted. Men vejret er kun en af udfordringerne. 

De sidste to år har cowi blandt andet fløjet i Oman, 

De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Her er et af de 

største problemer at få brændstof til flyene, der typisk 

bruger 100 oktan blyfri flybenzin, som er svært at op- 

støve. Travle lufthavne kan også være en barriere for at 

komme i luften. I London, hvor der er nogle af de mest 

trafikerede lufthavne i Europa, får cowi ofte besked om 

at vente, til det bliver weekend. Flyene flyver nemlig i 

parallelle fotolinjer, over de områder der skal fotograferes 

eller scannes, i en højde, som kan være generende for 

den øvrige trafik. 

„I virkeligheden hører vi slet ikke til i en flybranche, 

der er gearet til at transportere passagerer. Vi hører til i 

geo- og kortlægningsbranchen. De store lufthavne kan 

slet ikke forstå, at vi ikke kan fortælle præcis, hvornår vi 

flyver eller lander. De kan ikke bruge det til noget, at vi 

flyver, når solen skinner,“ siger Per Nørgreen. 

Fly bemandes syv dage om ugen 

En af Per Nørgreens andre store opgaver er at sende 

flyene til eftersyn. Nogle af dem skal forbi værkstedet, 

hver gang de har fløjet 50 timer. Hver anden gang er 

det et 100-timers eftersyn, som er lidt mere omfattende. 

Det betyder en del for planlægningen, da flyene er ude 

af drift i op til fire dage. Når solen endelig skinner, 

flyver piloterne op til ti timer om dagen, så eftersynene 

kan komme hurtigt efter hinanden. Endelig er det også 

en udfordring at lægge vagtplaner. 

„De store lufthavne kan slet ikke forstå, at vi ikke kan 

fortælle præcis, hvornår vi flyver eller lander. De kan ikke 

bruge det til noget, at vi flyver, når solen skinner” 

Foto: COWI 


Her er COWIs fire nye teknikker 

Termoscanning måler varmeudslip fra bygninger. Termografi 

er en målemetode, hvor temperaturforskelle kan ses på et 

infrarødt kamera. På den måde kan man se, hvor der er størst 

varmetab, hvordan man kan forbedre indeklimaet og reducere 

CO2-udslippet. 

Mobile mapping-teknikken er kendt fra Google streetview, 

hvor man registrerer alt fra postkasser til bænke langs stier. 

Mobile mapping foregår fra en bil med et 360° digitalt 

kamera og kan kombineres med flyfotos. 

Skråfotos giver mulighed for at se bygninger med 3D-effekt 

fra alle fire verdenshjørner. Det giver mulighed for at få 

adgang til steder, man ikke kan se fra gadeniveau eller lige 

oppefra. Teknikken bliver blandt andet brugt af ejendomsmæglere, 

så køberne kan se, hvordan lokalområdet ser ud. 

Lidar scannere tager som et slags ekkolod konturer af jordoverfladen. 

På modellerne kan man visuelt hæve vandstanden 

en meter og se, hvor store dele af jorden der bliver oversvømmet. 

Lidar scannere kan betjenes 24 timer i døgnet – 

også selv om det er mørkt. Den nye teknik har gjort det 

muligt at forlænge sæsonen, så cowi flyver hele året.

Sektionsleder Per Nørgreen prioriterer vejr og 

deadline på en opgave, når han planlægger 

kortlægningsopgaver. Foto: Das Büro 

„Vi sender medarbejderne af sted i mange uger ad gangen, 

og efterhånden har alle familier og børn, som de 

også gerne vil se en gang imellem. Men fra marts til oktober, 

der er den primære sæson, skal 

flyene være i luften så meget som 

muligt, så i den periode bliver der 

www.cowi.dk/luftfoto 

ikke taget hensyn til, om det er weekend 

eller helligdag – her bemander 

vi flyene syv dage om ugen,“ 

fortæller Per Nørgreen. 

Fulgt hjem af F16 

Se video fra Roskilde Lufthavn 

Det fascinerende ved hans job er, at 

alle brikker hele tiden skal falde på 

plads, og det kan være rigtig svært nogle gange, fortæller 

Per Nørgreen. Men det er en stor og sjov udfordring. 

Han husker specielt, da et af cowis fly var på vej hjem 

fra England gennem det hollandske og tyske luftrum 

under VM i fodbold i 2006. Piloten blev bedt om at skifte 

frekvens på radioen, men han hørte det ikke. 

Efter begivenhederne 11. september tog tyskerne ingen 

chancer. Da de ikke kunne komme i kontakt med piloten, 

sendte de to F16-fly i luften. Stille og roligt fulgte de 

cowis propelfly ud af tysk luftrum, selv om de havde 

svært ved at flyve så langsomt. 

@ Per 

Nørgreen, sektionsleder, 

pno@cowi.dk 

„Jeg har en prioritering, der hedder vejr og deadline 

på opgaven. Hvis vejret er godt i både England 

og Danmark, sender jeg flyene derhen, hvor der 

er kortest deadline“ 

To af cowis internationale opgaver 

cowi kortlægger Serbien i et stort EU-projekt i forbindelse 

med genopbygningen af landet. Kortlægningen skal være 

med til at inddele landet i matrikler. 

I Sverige er cowi i gang med en landsdækkende laserscanning 

i samarbejde med kortlægningsfirmaet Blom. Med 

scanningen får svenskerne en ny national højdemodel, som 

man blandt andet kan bruge til at opmåle og registrere højspændingsledninger, 

overvåge tilstanden af diger, afvanding 

af ådale, byplanlægning og skovbrugsforvaltning. 


Foto: Scanpix 

Danmarks mest almindelige plante 

Stænglerne er firkantede og ru. Bladene har savtakkede 

kanter. Den kan brænde fingrene, hvis man rører ved 

den, og den vokser over alt i landet. Nu er det også dokumenteret, 

at brændenælden – også kendt som Stor 

Nælde – er den mest almindelige plante i Danmark. Det 

kan biolog Martin Vestergaard fra cowi dokumentere. 

Igennem 15 år har cowis biologer undersøgt tusinder af 

steder i Danmark, når de har udført miljøvurderinger. 

Og brændenælden vokser på dobbelt så mange 

steder som den næsthyppigste. Undersøgelserne viser 

ikke noget om den sjældneste plante, men et bud 

kunne være Knælæbe, der dukker op med 15 års 

mellemrum nogle få steder i landet, for straks at blive 

spist af snegle. 

@ Martin Vestergaard, projektleder, 

mav@cowi.dk

Feature nr. 27 november 2010 DK.pdf - Cowi

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?