(Master of Music) tonespace - Danmarks Akkrediteringsinstitution

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Att: Rektor Axel Momme
Sendt pr. e-mail:
amo@smks.dk
info@smks.dk
Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae
(Master of Music) tonespace
Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet
anmodning om akkreditering af uddannelsen til cand. musicae (Master of Music)
tonespace ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Uddannelsen er
akkrediteret positivt. 1
Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for
uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er
truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA).
Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2
Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen
kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har
akkrediteret uddannelsen positivt. 3
Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune
Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov
for yderligere information.
Med venlig hilsen
Søren Barlebo Rasmussen
Formand
Akkrediteringsrådet
1 jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af
videregående uddannelser under Kulturministeriet.
2 jf. § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og § 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.
3 jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.
Akkrediteringsrådet
17. september 2012
ACE Denmark –
Akkrediteringsinstitutionen
Studiestræde 5
1455 København K
Telefon 3392 6900
Telefax 3392 6901
E-post
acedenmark@acedenmark.dk
Netsted www.acedenmark.dk
CVR-nr. 3060 3907
Sagsbehandler
Jesper Schmidt
Telefon 72318810
E-post jsch@acedenmark.dk
Ref.-nr. Dokument nr.
12/101196
Side 1/2

Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport
ACE Denmark –
Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/2

Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddan-
nelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område
Indstilling til Akkrediteringsrådet
August 2012
Sagsnummer: 2011-463
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT

Bacheloruddannelsen i musik (BMus),
tonespace, og uddannelsen til cand
musicae (Master of Music), tonespace,
ved Syddansk Musikkonservatorium &
Skuespillerskole
© 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationen er kun udgivet i elektronisk
form på: www.eva.dk

Indhold
1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4
2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6
3 Indledning 8
4 Oplysninger om uddannelserne 12
4.1 Uddannelsesinstitutionen 12
4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13
5 Vurdering af de enkelte kriterier 17

1 Indstilling for bacheloruddannelsen
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført
en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, ved Syddansk
Musikkonservatorium & Skuespillerskole.
EVA indstiller uddannelsen til:
Positiv akkreditering
EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet
samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede
vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering
af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen
har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne.
Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens
indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er
muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer
og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er
i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden,
at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og uddannelsens dimittender er med til at sikre, at uddannelsen
opnår viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens videngrundlag,
som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er
dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig
er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har
gode kompetencer og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde,
fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges
til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen.
Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud:
Opfyldte kriterier
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om:
• Relevans (kriterium 1)
• Beskæftigelse (kriterium 2)
• Kvalifikationsramme (kriterium 3)
• Opbygning og indhold (kriterium 4)
• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)
• Bedømmelsesformer (kriterium 6)
• Internationalisering (kriterium 7)
• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)
• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)
• Undervisere (kriterium 10)
• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)
• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
4

• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).
Rapportens indhold
I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de
enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og
den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
5

2 Indstilling for kandidatuddannelsen
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført
en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand musicae (Master of Music), tonespace, ved
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole.
EVA indstiller uddannelsen til:
Positiv akkreditering
EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og
kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede
vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering
af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen
har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne.
Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens
indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er
muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer
og censorudtalelser vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er
i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag,
som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i
forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske
miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer
og kvalifikationer. Uddannelsen gennemfører tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer
i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at
indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen.
Ekspertpanelet har dog også identificeret enkelte problemer på uddannelsen. Disse vedrører uddannelsens
kontakt til dens dimittender og uddannelsens indhold. Ekspertpanelet vurderer, at
uddannelsen har en mangelfuld kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad
uformelle kanaler, som fx når undervisere og dimittender arbejder sammen, eller når dimittenderne
benytter konservatoriets faciliteter. Herudover har uddannelsen planer om at gennemføre
en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet
vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen
får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen
er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er gennemført, og en gentagelse
hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet
vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld.
Ekspertpanelet vurderer videre, at uddannelsen har problemer med dele af indholdet i uddannelsen.
Uddannelsen har en hensigtsmæssig opbygning, og elementernes samspil understøtter en
faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at der ikke er en fuldt
tilfredsstillende sammenhæng mellem fagenes læringsmål og indholdet i uddannelsen på den
ene side og uddannelsens mål for læringsudbytte på den anden side. Det gælder fx læringsmåle-
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
6

ne for faget visuel formidling II, som mangler mål og indhold, der kan sikre, at de studerende kan
opnå viden, der er baseret på ”førende forskning inden for relevante områder”.
Det er ekspertpanelets vurdering, at problemerne med dimittendkontakten og uddannelsens
indhold ikke er så store, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen.
Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at indhente viden,
som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til
viden om uddannelsens relevans. Den ikke fuldt tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmål
og indhold og mål for læringsudbytte er alvorlig, men ekspertpanelet har hæftet sig ved, at
uddannelsen stadig er i gang med at implementere mål for læringsudbytte, da målene er blevet
revideret på et sent tidspunkt i akkrediteringsprocessen, og arbejdet med at sikre sammenhæng
mellem læringsmål og mål for læringsudbytte derfor ikke er tilendebragt. På denne baggrund
indstiller ekspertpanelet uddannelsen til positiv akkreditering.
Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud:
Opfyldte kriterier
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om:
• Beskæftigelse (kriterium 2)
• Kvalifikationsramme (kriterium 3)
• Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5)
• Bedømmelsesformer (kriterium 6)
• Internationalisering (kriterium 7)
• Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8)
• Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9)
• Undervisere (kriterium 10)
• Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11)
• Optagelse og gennemførelse (kriterium 12)
• Resultat og målopfyldelse (kriterium 13).
Delvist opfyldte kriterier
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om:
• Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle
kanaler, og fordi uddannelsen har problemer med at opretholde en løbende formaliseret
kontakt til sine dimittender.
• Opbygning og indhold (kriterium 4), fordi der ikke er en tilfredsstillende sammenhæng mellem
læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte,
og fordi en del af indholdet og vægtningen af elementerne på uddannelsen ikke er hensigtsmæssig
set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte.
Rapportens indhold
I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de
enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og
den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
7

3 Indledning
Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurderinger af den
eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus), tonespace, og den eksisterende uddannelse til
cand musicae (Master of Music), tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole.
Rapportens formål i akkrediteringsprocessen
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering,
betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se
sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette.
Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet
beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning
for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet.
Den faglige vurdering
En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op
til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget
ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets
akkrediteringsbekendtgørelse.
EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne.
Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder
(se afsnittet om organisering nedenfor).
Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale.
Det består for det første af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskoles
skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne.
Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag,
institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For
det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen.
Organisering
EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne,
mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op
til kriterierne for kvalitet og relevans.
Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har:
• Fagspecifik viden og erfaring
• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring
• Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv
• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
8

Se www.eva.dk for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer.
Medlemmerne af ekspertpanelet er:
• Ivar Frounberg, organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i komposition
fra The State University of New York. Professor i komposition på Norges musikkhøgskole.
Tidligere docent i komposition, elektroakustisk musik og computerbrug ved Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium. Har komponeret til både orkestre, ensembler og solister inden
for både kammermusik og det elektroakustiske område. Er forfatter til artikler om bl.a.
lydkunst og computermusik. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som tidligere
medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik, tidligere formand for
Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) og tidligere medlem af Dansk Komponist Forening.
• Niels Marthinsen, komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen som pianist,
diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori og musikhistorie. Arbejder freelance
som komponist og har komponeret både operaer, symfonier, orkesterværker, solokoncerter
og kammeroperaer. Tidligere huskomponist i Aarhus Symfoniorkester og tidligere underviser
på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og
Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) i
en række forskellige fag, bl.a. komposition, instrumentation og hørelære. Har erfaring med
udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Komponist Forening og i
pladeselskabet Dacapo, tidligere medlem af Statens Musikråd, tidligere generalsekretær for
Nordisk Komponistråd og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk
Musik.
• Nina Agerskov, bachelor i musikvidenskab (praktisk linje) med tilvalg i samfundsfag fra Københavns
Universitet, studerende på den gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen i musikvidenskab
samme sted. Studenterstudievejleder i musikvidenskab med indgående kendskab
til såvel de strukturelle og formelle rammer for som de sociale aspekter af studielivet og et tæt
samarbejde med administration og ledelse. Har deltaget i faglige og pædagogiske diskussioner
om studiets regler og rammer med studerende, undervisere, administration og ledelse.
Har desuden praktisk erfaring med musikpædagogiske problemstillinger inden for klaver, korledelse
og rytmisk sammenspil.
• Jens Lysdal, musiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arbejder freelance som
sanger, guitarist, komponist og producer. Tidligere underviser i bl.a. sammenspil og vokalproduktion
ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet cd’er i eget navn og sammen med
andre kunstnere og har komponeret musik til en lang række tv-serier og spillefilm. Har erfaring
med løbende koncertvirksomhed og som arrangør for bl.a. DR UnderholdningsOrkestret,
Kaya Brüel, Ulla Henningsen og Kurt Ravn. Har desuden erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde,
bl.a. som næstformand for Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og tidligere
medlem af forretningsudvalget for Dansk Kunstnerråd.
Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller
flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt
med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten
offentliggøres.
Evalueringskonsulent Lluis Armangué fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for
akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar,
bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger
af eksisterende uddannelser.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
9

Metode og proces
En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og
på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En
akkrediteringsvurdering omfatter derfor:
• Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag)
• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel
• Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA
• Offentliggørelse af en rapport.
EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og
tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger
på baggrund af.
Processen er forløbet sådan:
• Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven.
• Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for,
hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af
EVA’s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk.
• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet.
• Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen.
• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger.
Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet.
• Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til
rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen.
• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig
offentliggjort rapporten på www.eva.dk.
Det siger bekendtgørelsen
Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om
akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der:
§ 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte
videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår
af bilag 1.
§ 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling
til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering.
For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille
uddannelsen til betinget positiv akkreditering.
Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering,
når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet
i bilag 1, samlet set er opfyldt.
Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering,
når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet,
som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for
en periode på op til 12 måneder, jf. § 13, stk. 1.
§ 10. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og
træffer afgørelse om akkreditering efter § 1.
§ 11. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter
kapitel 3.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
10

§ 12. Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs
opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt
med hensyn til:
1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af
uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og
2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans
og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
11

4 Oplysninger om uddannelserne
4.1 Uddannelsesinstitutionen
Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace på denne
adresse:
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole i Esbjerg
Kirkegade 61
6700 Esbjerg
Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen
Tonespace-uddannelsen udbydes på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (SMKS)
Esbjerg.
SMKS er en statsinstitution under Kulturministeriet og har i henhold til lov om videregående
kunstneriske uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1245 af 11.12.20091 og bekendtgørelse nr.
1371 af 16.12.20092 til opgave:
”…. at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog
samt til anden beskæftigelse inden for musik.”
og
” … at uddanne skuespillere”
SMKS er resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium
og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar 2010.
SMKS har arbejdet målrettet hen imod at formulere såvel en vision som en flerårig strategi for
den fusionerede institution ud fra en analyse af det kunstneriske og økonomiske landskab, institutionen
skriver sig ind i.
Visionen lyder:
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole vil - nationalt som internationalt - være kendetegnet
ved den højeste faglige kvalitet gennem et bredt udbud af kunstneriske og pædagogiske
uddannelser i et inspirerende og nyskabende forsknings- og udviklingsmiljø.
I tæt samarbejde med regionens øvrige markante kulturinstitutioner vil Syddansk Musikkonservatorium
& Skuespillerskole udgøre et kunstnerisk kraftcenter, der kan løfte og udvikle regionens
rige kulturliv yderligere.
Institutionens hovedopgaver i forhold til konservatorieuddannelserne er på et kunstnerisk og
videnskabeligt grundlag at tilbyde uddannelse inden for klassisk, rytmisk, elektronisk og folkemusik
(musikpædagoger og musikere/sangere). Konservatoriet uddanner bachelorer, kandidater og
solister og tilbyder herudover efter og videreuddannelse. Institutionen er normeret til 259 musikstuderende
og 32 skuespilelever.
Hovedopgaven i relation til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kunstnerisk og almen kulturel
virksomhed er at medvirke til at udvikle et højt niveau for dansk scenekunst og musikliv, en
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
12

levende musikkultur regionalt, nationalt og internationalt gennem fx udøvende kunstnerisk virksomhed,
koncert- og scenekunstvirksomhed samt pædagogisk virksomhed.
Før fusionen var de enkelte institutioner så små, at et egentligt forskningsmiljø var vanskeligt at
etablere. Der har gennem årene fundet enkelte egentlige forskningsaktiviteter sted, men det har
især været udviklingsvirksomhed, herunder kunstnerisk og ikke mindst pædagogisk virksomhed,
der har haft størst bevågenhed.
Ved etablering af SMKS har institutionen fået mere end fordoblet studentertallet og antallet af
tilknyttede undervisere. Derved er der opstået nye og spændende muligheder for såvel forsknings-
og udviklingsvirksomhed af en mere grundlæggende og banebrydende karakter.
Uddannelserne organiseres gennem studiekoordinatorer, tilknyttet de enkelte uddannelsesretninger.
Vicerektor har det overordnede ansvar for uddannelserne efter bemyndigelse fra rektor.
Endvidere sker organiseringen gennem ét skoleråd og 3 studienævn – et for hvert geografisk
uddannelsessted.
Den daglige ledelse varetages af ledergruppen, bestående af rektor, vicerektor, administrationschef
og leder af skuespillerskolen. Endvidere er der tilknyttet et aftagerpanel til skolen. Aftagerpanelet
afholder ca. 3. møder årligt med ledelsen, og aftagerpanelets formand deltager jævnligt i
skoleråds- og ledermøder.
SMKS har i 2011 indgået en rammeaftale med Kulturministeriet.
4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen
For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens
egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse.
Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil
På den elektroniske projektuddannelse Tonespace ved SMKS udgør computeren den studerendes
hovedinstrument. På denne baggrund har uddannelsen til formål at give den studerende kvalifikationer
til kreativ, skabende virksomhed med en personlig kunstnerisk og formidlingsmæssig
profil indenfor elektronisk musik- og lydproduktion.
Tonespace handler ikke blot om at skabe og spille elektronisk musik og lydkunst med computeren
og musikteknologien som redskab men også om at sætte musikken og computeren ind i en
ramme, der rækker ud over musikken selv. Det handler om formidling af, med og om musik.
Tonespace-uddannelsen er således en hybrid, som kombinerer musik- og projektuddannelse og
tilbyder sig til de nye blandingsformer indenfor kunst, kultur- og medieverdenen, som etableres i
disse år. Det vil sige, at de studerende dels arbejder med projekter, som tager udgangspunkt i
deres egen musik eller formidling af andres musik, men frem for alt også lærer at bruge musikken
til at formidle budskaber udover musikken i sig selv.
Hovedfaget ‟elektronisk musikprojekt‟ støttes i løbet af studiet af en række æstetiske og tekniske
fag som projektdesign, musikteknologi og visuel formidling, ligesom der indgår pædagogiske fag.
Denne kombinerede undervisning i elektronisk musik og projektrealisering er unik for Tonespaceuddannelsen
og har til formål at give den studerende mulighed for at skabe sin egen plads på
arbejdsmarkedet efter endt studium.
Det er kendetegnende for Tonespace, at uddannelsen i sine fag er i stand til at rumme både de
konceptuelt stærke, men teknologisk svage – og de teknologisk stærke, men konceptuelt svage.
Begge grupper har potentialer, som kan udvikles gennem uddannelsen. Det gør Tonespace til et
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
13

unikt uddannelsestilbud i Danmark, der rækker ud over konservatoriets traditionelle virke ved at
kombinere en kunstnerisk uddannelse med project management og entrepreneurship.
SMKS ser det som et væsentligt mål, at uddannelserne bidrager til færdige kandidaters muligheder
for at opnå beskæftigelse, og med Tonespace er der etableret en uddannelse, der sigter bredere
og utraditionelt i forhold til arbejdsmarkedet ved at give kandidaterne kompetencer til at
skabe deres egen arbejdsvirkelighed.
Hvor længe uddannelserne har eksisteret
Uddannelsen Tonespace blev oprettet i 2005. Frem til 1. januar 2010 var Tonespace en uddannelse
på Vestjysk Musikkonservatorium; efter fusionen af Vestjysk Musikkonservatorium, Det
Fynske Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater har uddannelsen været en
del af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole.
Uddannelsernes struktur
Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse med mulighed for en toårig
kandidatoverbygning.
Uddannelsernes centrale fagområder
Bacheloruddannelsens centrale fagområder:
• Hovedfag (faget Elektronisk musikprojekt)
• Projektfag (fagene Projektdesign, Interaktiv formidling, Visuel formidling)
• Æstetiske og tekniske fag (fagene Lydhistorie, Akustisk bevidstgørelse, Musikteknologi, 3D
lyd)
• Brobygningsfag / Pædagogiske fag (fagene Almen musikformidling, Integration, Æstetikum)
• Praktik / Pædagogiske fag (faget Undervisningspraktik)
Kandidatuddannelsens centrale fagområder:
• Hovedfag (faget Kandidatprojekt)
• Projektfag (fagene Projektdesign II, Interaktiv formidling II, Visuel formidling II)
• Brobygningsfag / pædagogiske fag (faget Almen musikformidling II)
Antal studerende ved bacheloruddannelsen
Antal indskrevne studerende aktuelt: 11
Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag
År Antal ansøgere Antal optagne studerende
2009 2 2
2010 9 5
2011 8 4
Antal studerende ved kandidatuddannelsen
Antal indskrevne studerende aktuelt: 3
Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag
År Antal ansøgere Antal optagne studerende
2009 2 2
2010 1 1
2011 1 1
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
14

Antal undervisere ved uddannelserne
Antal undervisere og årsværk
Antal undervisere 9
Antal årsværk 1,7
Pr. 1. januar 2012 er der på Tonespace 1 fastansat underviser og 8 timelærere. Det relativt lave
antal årsværk skyldes, at Tonespace-uddannelsen i udstrakt grad gør brug af ad hoc undervisere
til kortere projektforløb.
Øvrige oplysninger
Som nævnt er SMKS resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk
Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar
2010. Institutionen har gennem de seneste to år arbejdet frem mod en realisering af den politisk
fastlagte målsætning for fusionen. Påbegyndt harmonisering af studieordninger, fælles administration
af optagelsesprøver og eksamensafvikling, administrativ samordning og fælles personalepolitik
er blot nogle af områderne, hvor implementering af væsentlige ændringer som følge af
fusionen finder sted.
Integrationen mellem Tonespace, musikuddannelserne og scenekunstuddannelsen er en anden
væsentlig institutionel ændring. De respektive uddannelser har endnu ikke undergået egentlige
ændringer som følge af integrationen, men i institutionens vision og i rammeaftalen mellem
SMKS og Kulturministeriet er målsætningen om en egentlig integration mellem de to kunstarter
på det uddannelsesmæssige område ekspliciteret – ikke som erstatning for men som supplement
til de eksisterende uddannelser.
Vicerektor for SMKS pr. 1. januar 2010 fratrådte sin stilling 1. december 2010. Ny vicerektor
tiltrådte 1. april 2011.
Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte
Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt
gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende
mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra
musikkonservatoriet 26. april 2012.
Viden og forståelse
• Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og musikteknologiske metoder samt
forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet.
• Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og formidlingsmæssige metoder, samt indenfor
særlige fagområder relevant teori.
Færdigheder
• Kan anvende kunstneriske og formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og
interaktive -, visuelle udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse
indenfor fagområdet.
• Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktisk teknologiske og teoretiske problemstillinger
samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller.
• Kan formidle kunstneriske udtryk og musikteknologiske problemstillinger til både fagfæller og
ikke-specialister.
Kompetencer
• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
15

• Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor
musikelektroniske og -teknologiske områder.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte
Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt
gælder for kandidatuddannelsen Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende
mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra
musikkonservatoriet 26. april 2012.
Viden og forståelse
• Har viden inden for det musikteknologiske fagområde, som på udvalgte områder er baseret
på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende
forskning inden for relevante fagområder.
• Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer
og musikteknologiske problemstillinger.
Færdigheder
• Mestrer kunstneriske formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og interaktive-,
visuelle udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse
indenfor fagområdet.
• Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske og praktisk teknologiske metoder og
redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller.
• Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikteknologiske faglige problemstillinger
med både fagfæller og ikke-specialister.
Kompetencer
• Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter
nye løsningsmodeller eller udtryk.
• Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor musikelektroniske
og -teknologiske områder og påtage sig professionelt ansvar.
• Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
16

5 Vurdering af de enkelte kriterier
Kriterium 1: Relevans
”Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og
dimittender.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til
viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans.
Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og
dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden
anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er delvist opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Samlet set – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere,
der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, og at uddannelserne gennem kontakten
med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans.
Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens
dimittender, men da der ikke er en løbende kontakt med dimittenderne fra kandidatuddannelsen,
vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen.
Uddybning – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at begge uddannelser har kontakt med et felt af aftagere, som er
dækkende for uddannelsernes beskæftigelsesområde. Uddannelsen i tonespace retter sig primært
mod følgende beskæftigelsesområder: undervisning, formidlingsaktiviteter, lydkunst og
funktionelt lyddesign. Mens undervisning og formidlingsaktiviteter hører til på et relativt velorganiseret
arbejdsmarked, hører lydkunst og funktionelt lyddesign til et arbejdsmarked, hvor
beskæftigelse findes igennem projekter og freelanceaktiviteter.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
17

Uddannelserne har et kontaktnetværk med primært kulturinstitutioner, museer m.m., som er
aftagere på det heterogene arbejdsmarked og inden for freelance musikervirke. Derudover har
de fleste undervisere på uddannelsen i tonespace, ved siden af deres ansættelse på konservatoriet,
beskæftigelse på dette arbejdsmarked. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen
og med underviserne, at undervisernes netværk er en central faktor med hensyn til at
sikre kontakt til aftagerne på dette arbejdsmarked. Institutionen nævner i sin redegørelse som
eksempler et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen ved navn Lyd som formidling og et tæt samarbejde
med Vadehavsfestivalen.
På det relativt velorganiserede arbejdsmarked (undervisning i elektronisk musik på højskoler,
efterskoler, musikskoler og konservatorier) nævner konservatoriet i redegørelsen, at kontakten
opretholdes via praktikaftaler og medlemskab af repræsentantskabet for de regionale musikalske
grundkurser (MGK, en forskole for konservatorieuddannelsen). Dertil kommer et årligt fællesmøde
mellem rektorerne fra de fire konservatorier og lederne af de syv musikskolecentre, der
udbyder MGK.
Derudover har konservatoriet kontakt med aftagerne gennem et aftagerpanel, som dækker alle
konservatoriets uddannelser. Aftagerpanelet mødes ca. tre gange årligt med rektor, vicerektor,
administrationschefen og lederen af Skuespillerskolen og drøfter uddannelserne i forhold til
samfundets og kulturlivets behov. Formanden for aftagerpanelet deltager desuden jævnligt i
skoleråds- og ledermøder. Aftagerpanelet har syv medlemmer, som repræsenterer aftagere
inden for områderne: udøvende musik, tv-projektledelse, sangskrivning og instruktion.
Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens
dimittender. Det sker gennem den daglige kontakt til bachelordimittender, der er fortsat
på kandidatuddannelsen, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelsen.
Herigennem kan uddannelsen indhente viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte
relevans. Ekspertpanelet vurderer derimod, at den aktuelt eksisterende kontakt til dimittender
fra kandidatuddannelsen ikke er tilstrækkelig til at sikre en løbende og systematisk indhentning
af viden, som uddannelserne kan bruge til at sikre deres fortsatte relevans, hvorfor kriteriet kun
delvist er opfyldt for kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at kontakten med kandidatuddannelsens
dimittender er uformel og opretholdes af studiekoordinatorerne. Under besøget
fremgik det af interviewet med ledelsen og underviserne, at kontakten med studiekoordinatorerne
giver en god indsigt i dimittendernes arbejdserfaringer og jobmuligheder. Derudover
kan tidligere studerende bruge konservatoriets faciliteter, fx instrumentarium og koncertsale.
Dimittender inviteres også til workshopper, den årlige Tonespace-festival samt andre aktiviteter
og projekter, som organiseres i samarbejde mellem konservatoriet og tidligere studerende. Derudover
har konservatoriet oprettet sociale medier som en integreret del af institutionens hjemmeside
med det formål at sikre kontakt med dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at disse forskellige
uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen opnår viden
fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Der findes ingen sikring
af, at tiltagene drejer sig om at få dimittendernes input om uddannelsen.
Konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012 i samarbejde
med de øvrige konservatorier. Undersøgelsen har til formål at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold,
kvalifikationer, holdninger til konservatoriet samt behov for efter- og videreuddannelse
og skal gentages hvert femte år. Da undersøgelsen ikke er gennemført endnu, har
ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet
bemærker i øvrigt, at planerne om at gentage undersøgelsen hvert femte år ikke er tilstrækkelige,
når kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne, til at uddannelsen
kan sikre sig input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens
relevans. Ekspertpanelet anerkender konservatoriets forklaringer under institutionsbesøget om,
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
18

at et femårligt interval sikrer en tilstrækkelig volumen af dimittender, men vurderer, at de femårlige
undersøgelser ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt
møde med alle eller et systematisk udvalgt udsnit af dimittender, som vil kunne give tilbagemelding
på, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende
arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelse, undervisere og aftagere under
institutionsbesøg og følgende bilag:
• Bilag 4: Rammeaftale mellem Kulturministeriet og SMKS for perioden 2011-2014
• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace
• Bilag 8: Højskoler – Elektronisk musik
• Bilag 9: Ingstrup Efterskole – Elektronisk musik
• Bilag 10: Musikskoler – Elektronisk musik
• Bilag 11: Esbjerg Kulturskole - Tonespace MGK
• Bilag 12: Lyd fra Arktis
• Bilag 13: Starling Magic
• Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere
• Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen
• Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen – Tematimer
• Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst
• Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20
• Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer
• Bilag 20: Årshjul for MUR
• Bilag 21: Efter- og videreuddannelsesforum – Forretningsorden
• Bilag 22: Aftagerpanel - Bekendtgørelse nr. 1243
• Bilag 23: Aftagerpanelets sammensætning
• Bilag 24: Beskæftigelsesrapport 2011
• Bilag 25: Referat fra planlægningsmøde vedr. dimittendundersøgelse 2012
• Bilag 26: Omverdensanalyse
• Bilag 27: Dagsorden til fællesmøde mellem konservatorierektorer og MGK ledere
• Bilag 28: Facts om lørdagsskoler og talentkonkurrencer
• Bilag 29: Referat af samarbejdsmøde mellem Fyns 11. musikskole og Syddansk
Musikkonservatorium Odense
• Bilag 30: Efteruddannelseskatalog 2011
• Bilag 31: Aftagerpanel - Referat 09-03-10
• Bilag 32: Aftagerpanel - Referat 30-08-10
• Bilag 33: Aftagerpanel - Referat 18-01-11
• Bilag 34: Aftagerpanel - Referat 28-04-11
• Bilag 35: Aftagerpanel - Referat 12-09-11
• Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand
• Bilag 37: Eksempel på et eksamensbudget for en kandidat ved SMKS.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
19

Kriterium 2: Beskæftigelse
”a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller
finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse.
b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning
og markedsføring af uddannelsen over for aftagere.”
Uddybning
Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner
sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen
har givet dem.
Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens
relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig
sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor
indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at
beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder,
som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle
konjunkturer i samfundet.
Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring
til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord
fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang
med videreuddannelse. Siden oprettelsen af uddannelsen i 2006 er seks bachelorer dimitteret fra
uddannelsen i perioden 2008 til 2012. Af de seks dimittender er fire fortsat med at videreuddanne
sig på kandidatuddannelsen. Konservatoriet har ringet til de øvrige dimittender, og det har vist
sig, at en af bachelorerne har både deltidsansættelse og projektansættelser, som tilsammen giver
beskæftigelse på fuld tid. Den anden bachelors beskæftigelsessituation kendes ikke.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens dimittender på kandidatuddannelsen er i beskæftigelse
i tilstrækkeligt omfang. Siden oprettelsen af uddannelsen er tre kandidater dimitteret fra uddannelsen
i perioden 2008 til 2012. Konservatoriet har indhentet viden om beskæftigelsessituationen
for dimittender, og det har vist sig, at én dimittend har fastansættelse, og at to dimittender er
ansat i projektansættelser kombineret med selvstændig virksomhed, hvilket tilsammen giver be-
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
20

skæftigelse på fuld tid.
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at både bachelor- og kandidatuddannelsen i tilfredsstillende grad arbejder
med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring
af uddannelserne over for aftagere. Konservatoriet arbejder med at fremme de studerendes
overgang til arbejdsmarkedet gennem en række forskellige aktiviteter:
• Undervisning i projektfag, som foregår på alle årgange på både bachelor- og kandidatuddannelsen,
og hvori der indgår projektstyring/projektledelse, udarbejdelse af CV, udarbejdelse af
pressemeddelelse, udarbejdelse af plakater og anvendelse af elektroniske medier, fx i markedsføring.
• De studerendes projektarbejde, hvor de studerende modtager erhvervsvejledning relateret til
etablering af kontakter og samarbejde med virksomheder og institutioner.
• En mentorlignende relation til underviseren, som videregiver sine erfaringer og kontakter til de
studerende som en integreret del af undervisningen.
• Egentlig erhvervsvejledning: Konservatoriet har en studie- og erhvervsvejleder tilknyttet i
Odense, som de studerende frit kan opsøge, også ud over de faste træffetider. Egentlig erhvervsvejledning
ydes også af de to koordinatorer på uddannelsen.
• Markedsføring af de studerende gennem koncerter, fx den årlige Tonespace-festival, samarbejde
med Kulturarvsstyrelsen og deltagelse i Vadehavsfestivalen både i 2008 og i 2010, og
gennem forskellige medier (pressen i regionen, profilbrochure m.m.).
Specifikt for bacheloruddannelsen gælder det også, at der arbejdes med at støtte overgangen til
arbejdsmarkedet gennem obligatorisk undervisningspraktik og en samtale med erhvervsvejlederen,
som alle studerende på 2. årgang indkaldes til.
Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at de oplever, at de studerende med
uddannelsen får en bred og solid profil, som giver dem mulighed for at tilbyde deres kunnen
både inden for it-verdenen og på det scenekunstneriske område. Det fremgik af interviewet med
de studerende, at de oplever erhvervsvejlednings- og markedsføringstiltagene som relevante.
Indgåelse af samarbejde og fondsansøgning blev fremhævet som fuldt integrerede dele af undervisningen,
som ruster de studerende til beskæftigelse. Undervisningspraktik blev også fremhævet
som et godt tiltag. De studerende oplevede den egentlige erhvervsvejledning som lidt fjern, da
funktionen er placeret i Odense, men de kendte mulighederne for at træffe vejlederen i Esbjerg.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelse, undervisere, studerende og
aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag:
• Bilag 9: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen
• Bilag 13: Starling Magic
• Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere
• Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen – Tematimer
• Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst
• Bilag 18: Kultur for Alle 2009 s.20
• Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer
• Bilag 36: Musikeren er blevet forretningsmand
• Bilag 38: Beskæftigelsesrapport 2011
• Bilag 39: Bekendtgørelse nr. 1245 om de musikfaglige uddannelser ved
musikkonservatorierne og Operaakademiet af 11.12.2009
• Bilag 40: Tonespace – Kandidatstuderende 2011-2012
• Bilag 41: Læseplan for PR & Administration
• Bilag 42: Samfundsfag for musikere
• Bilag 43: Studiesamtaler
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
21

• Bilag 44: Funktionsbeskrivelse for koordinatorer
• Bilag 45: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked 2008
• Bilag 46: MaxMusik – en faglig udviklingsskole med musik
• Bilag 47: Æstetisk krydsfelt – af Inge Merete Kjeldgaard
• Bilag 48: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Odense
• Bilag 49: Koncertkalender SMKS for efteråret 2011 Esbjerg
• Bilag 50: Årsrapport 2009
• Bilag 51: Profilbrochure 2011
• Bilag 52: Nyhedsbrev december 2011.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
22

Kriterium 3: Kvalifikationsramme
”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante
gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser
er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt
er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen,
er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens
mål for læringsudbytte, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående
uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser
er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående
uddannelser i december 2009.
Ekspertpanelet bemærker, at målene for læringsudbytte er formuleret på et overordnet niveau og
dermed ikke giver de studerende eller aftagerne et konkret billede af den viden og de færdigheder
og kompetencer, som dimittender forventes af opnå ved at have færdiggjort netop en uddannelse
i tonespace. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at målene for læringsudbytte
er formuleret i overordnede termer, så der løbende er mulighed for at tilpasse indholdet,
så uddannelsen ikke bliver forældet. Ekspertpanelet anerkender dette argument, men
vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt med beskrivelser af mål for læringsudbytte, der
kan give de studerende et mere præcist billede af, hvad de skal have opnået, når de afslutter
uddannelsen. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets
opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte, og da
konkretiseringer findes i studieordningerne for de enkelte uddannelser.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg
og følgende bilag:
• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace
• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace
• Bilag 53: Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser).
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
23

Kriterium 4: Opbygning og indhold
”Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen
af de enkelte elementer på uddannelsen.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i
forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende,
når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte.
Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i
forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil
understøtter faglig progression for de studerende.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er delvist opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Samlet set – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsens opbygning og vægtning af elementer
understøtter en faglig progression for de studerende. Ekspertpanelet vurderer, at der er
en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte elementer
og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen
af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af bacheloruddannelsens elementer er
hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. På kandidatuddannelsen er
der imidlertid uoverensstemmelse mellem de enkelte elementers læringsmål og kandidatuddannelsens
mål for læringsudbytte, og da opbygningen af kandidatuddannelsen ikke kan sikre, at de
studerene kan nå alle målene for læringsudbytte, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set
kun er delvist opfyldt for kandidatuddannelsen.
Uddybning – gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for
uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer
dette på baggrund af læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer sammenholdt
med de overordnede mål for læringsudbytte.
Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen
af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte.
Bacheloruddannelsen består af fem fagkomplekser, som defineres som en gruppe af fag, der er
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
24

eslægtede i indhold og sigte. Fagene supplerer løbende hinanden både internt i fagkomplekset,
som de indgår i, og fagkomplekserne imellem. Fagkomplekserne er:
• Hovedfag, som består af faget elektronisk musik og bachelorprojektet, og som er det centrale
element i uddannelsen (60 ECTS-point).
• Æstetisk og teknisk fag, som består af fagene lydhistorie, 3-d-lyd, akustisk bevidstgørelse og
musikteknologi. Disse fag giver bl.a. de studerende kunstnerisk baseret viden om praksis, metoder
og teori, som understøtter hovedfaget (52 ECTS-point).
• Projektfag, som består af fagene projektdesign, visuel formidling og interaktiv formidling.
Disse fag har til formål at sikre den projektorienterede tilgang til arbejdet med hovedfaget (24
ECTS-point).
• Brobygning/pædagogik, som består af fagene almen musikformidling, æstetikum og integration.
Disse fag har til formål at sætte hovedfaget i perspektiv ved at spejle det i mere traditionelle
musikfaglige emner eller bredere samfundsmæssige sammenhænge. I disse fag opnår de
studerende viden, som bl.a. knytter sig til det vidensfelt, som er bestemt af uddannelsens mål
for læringsudbytte (20 ECTS-point).
• Praktik, som har til formål at give de studerende indblik i og erfaring med praktisk undervisningspædagogik
på musikskoleniveau (14 ECTS-point).
• Valgfag, som tilbydes på 3. studieår sideløbende med gennemførelsen af bachelorprojektet
(10 ECTS-point).
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens opbygning og vægtningen af elementer understøtter
en faglig progression for de studerende. Af redegørelsen fremgår det, at de to første år giver de
studerende en lydhistorisk bevidsthed som grundlag for studiet, som er med til at udvikle den
enkelte studerendes evner på det musikteknologiske område. På 2. studieår er de studerende
ansvarlige for gennemførelsen af Tonespace-festivalen, og på den måde kobles faget projektdesign
til praksis. Valgfag tilbydes først på 5. og 6. semester, og dette begrundes i redegørelsen
med, at de studerende skal sikres en nødvendig musikteknologisk, lydhistorisk og kunstnerisk
basis, før de begynder at arbejde mere specialiseret i relation til deres egen kunstneriske profilering.
Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de oplever progressionen i
uddannelsen ved i de første semestre at blive præsenteret for en palet af muligheder, som skaber
nysgerrighed og giver dem mulighed for at foretage nogle kvalificerede valg, når de er længere
fremme i studiet.
Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet
har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager højde
for de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold har dog ikke indgået i ekspertpanelets
vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold.
Uddybning – gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer ikke, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene
for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet
vurderer ligeledes ikke, at de enkelte elementers mål er på linje med målene for læringsudbytte
inden for vidensfeltet. Det fremgår af målene for læringsudbytte, at uddannelsen baseres på
”førende forskning inden for relevante områder”. Konservatoriet redegør for, at mål inden for
vidensfeltet er dækket af faget visuel formidling II. Det fremgår imidlertid af studieordningen, at
målet for dette fag er, at de studerende ”mestrer praktisk og æstetisk viden om teatralisering af
musik og koncertform i forbindelse med præsentation af egne værker”. Ekspertpanelet vurderer,
at målet for dette fag adskiller sig for meget væk fra målet om, at de studerende skal opnå viden
om ”førende forskning inden for relevante områder”.
Ekspertpanelet vurderer ikke, at opbygningen, indholdet og vægtningen af elementer på uddannelsen
er hensigtsmæssig set i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet
vurderer ligeledes ikke, at de studerende kan opnå viden baseret på ”førende forskning inden for
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
25

elevante områder” på baggrund af det indhold i uddannelsens elementer, der er beskrevet i
studieordningen.
Kandidatuddannelsen indeholder tre fagkomplekser samt valgfag:
• Hovedfag, hvor de studerende arbejder med et elektronisk musikprojekt og et kandidatprojekt
(50 ECTS-point).
• Projektfag, som består af fagene projektdesign, interaktiv formidling og visuel formidling.
Fagene har til formål at give de studerende specialiserede redskaber til at arbejde med konceptualisering,
komposition og formidling af deres projekter (45 ECTS-point).
• Brobygning/pædagogik, som består af faget almen musikformidling. Faget har til formål at
give vejledning i, hvordan eksamensprojekter formidles og dokumenteres (12 ECTS-point).
• Valgfag (13 ECTS-point).
Konservatoriet redegør for, at faget visuel formidling II skal give de studerende viden baseret på
”førende forskning inden for relevante områder”. Fagets indhold er beskrevet i studieordningen
på følgende måde: ”På kandidatuddannelsen specialiseres undervisningen yderligere i forhold til
de emner, der blev introduceret på bacheloruddannelsen. Der undervises i praktisk produktionsplanlægning
og konceptualisering af en værkpræsentation især ved hjælp af dramaturgiske principper
hentet fra teater og performancetraditionen. Hver studerende arbejder desuden med at
udvikle et værk med en rumlig og visuel dimension.” Ekspertpanelet vurderer ikke, at fagets indhold
i tilstrækkelig grad kan give den studerende viden om ”førende forskning inden for relevante
områder”.
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens opbygning og vægtningen af elementer understøtter
en faglig progression for de studerende. De valgfrie elementer vægter på kandidatuddannelsen
mere i forhold til de obligatoriske elementer, end de gør på bacheloruddannelsen. Dette begrundes
med den faglige progression, som uddannelsen sigter mod, og hvis mål det er at udvikle den
enkelte studerendes særegne kunstneriske, elektroniske musikteknologiske og formidlingsmæssige
profil. Undervisningen på kandidatuddannelsen bidrager til at styrke den studerendes kunstneriske
udviklingsproces såvel som en udviklingsproces, der knytter sig til projektrealisering og komplekse
arbejdssituationer.
Vægtningen af elementerne i uddannelsen kommer til udtryk i fordelingen af ECTS-point. Ekspertpanelet
har fået det indtryk, at fordelingen af ECTS-point ikke i tilstrækkelig grad tager højde
for de studerendes forventede arbejdsindsats. Dette forhold har dog ikke indgået i ekspertpanelets
vurdering af kriteriet, da det ligger uden for kriteriets indhold.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg
og følgende bilag:
• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace
• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace
• Bilag 54: Læringsudbytte BMus Tonespace
• Bilag 55: Læringsudbytte MMus Tonespace.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
26

Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer
”De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.”
Uddybning
Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante
for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte
undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte,
dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i
forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå.
Konservatoriet redegør for, at følgende undervisnings- og arbejdsformer anvendes:
• Soloundervisning
• Holdundervisning
• Workshopforløb
• Projektarbejde
• Praktikforløb.
Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at soloundervisning er den primære undervisningsform
i hovedfaget foruden forløb, som orienterer sig mod den enkelte studerendes produktion.
Holdundervisning anvendes i de musiktekniske fag og æstetiske fag, hvor de studerende giver og
modtager feedback, samt i de fag, hvor der er forelæsninger.
Konservatoriet redegør for koblingen mellem undervisnings- og arbejdsformer og mål for læringsudbytte.
Fx giver projektarbejde de studerende kompetencer til at lede, organisere og strukturere
projekter, færdigheder i at anvende musikfaglige færdigheder i beskæftigelse samt i at
håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdsmæssige sammenhænge.
Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at praktikforløbet giver dem en
god mulighed for at lære at formidle musik på andre niveauer end dem, de er vant til.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i
forhold til uddannelsens indhold og de mål for læringsudbytte, de studerende skal nå.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
27

Konservatoriet redegør for, at følgende undervisnings- og arbejdsformer anvendes:
• Soloundervisning
• Holdundervisning
• Workshopforløb
• Projektarbejde.
Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at soloundervisning er den centrale undervisningsform
på kandidatuddannelsen, men de studerende deltager også i holdundervisning i projektfagene
og i de musikteknologiske fag.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg
og følgende bilag:
• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace
• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
28

Kriterium 6: Bedømmelsesformer
”De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende
har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens
mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et
dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der
svarer til målene for læringsudbytte.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at
belyse, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte.
Det fremgår af redegørelsen, at der anvendes følgende bedømmelses- og evalueringsformer:
• Stopprøve med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en skriftlig
udtalelse
• Afsluttende prøver med intern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en
skriftlig udtalelse
• Afsluttende prøver med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret med en
skriftlig udtalelse
• Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen)
• Logbog.
Hvad angår de fag, der hører under projektfag (projektdesign, interaktiv formidling og visuel
formidling), aflægger de studerende én eksamen i et af de tre fag efter eget valg.
Ud over eksaminer indgår der i uddannelsen andre bedømmelses- og evalueringsformer, fx skal
den studerende aflevere en logbog efter endt praktikforløb.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at
belyse, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte.
Det fremgår af redegørelsen, at der anvendes følgende bedømmelses- og evalueringsformer:
• Afsluttende prøver med ekstern censur og med bedømmelse efter 7-trins-skalaen suppleret
med en skriftlig udtalelse
• Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen).
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
29

Ud over kandidatprojekt skal de studerende aflægge eksamen i to af de tre projektfag (projektdesign,
interaktiv formidling eller visuel formidling).
Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at ekstern censur opleves som et
godt input fra praksis.
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt
dækkende billede af, om de studerende når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet konstaterer
dog, at uddannelserne stadig er i en proces, hvor de nye mål for læringsudbytte skal
implementeres systematisk på uddannelsen og dermed også i grundlaget for bedømmelsen af
den enkelte studerende. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at uddannelsen er bevidst om sin
egen position i denne proces.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 6, interview med ledelse under institutionsbesøg og følgende
bilag:
• Bilag 1: Bekendtgørelse nr. 1245 om de musikfaglige uddannelser ved
musikkonservatorierne og Operaakademiet af 11.12.2009
• Bilag 5: Studieordning for BMus Tonespace
• Bilag 6: Studieordning for MMus Tonespace
• Bilag 56: Bekendtgørelse nr. 1244 om karakterskala og anden bedømmelse ved visse
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet af 11.12.2009
• Bilag 57: Mål for læringsudbytte i forhold til bedømmelses- og evalueringsformer.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
30

Kriterium 7: Internationalisering
”Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens
mål for læringsudbytte.”
Uddybning
Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen.
Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør, for at internationalisering
skal bidrage til, at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme internationalisering
i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte.
Arbejdet med at fremme internationalisering foregår på flere måder. Konservatoriet har bl.a.
indgået en række samarbejdsaftaler med organisationer og universiteter i andre lande. Bl.a. har
konservatoriet aktuelt 24 aktive bilaterale aftaler med europæiske konservatorier og deltager i
Nordplus-netværk og ABAM (The Association of Baltic Academies of Music). Konservatoriet redegør
derudover for en række samarbejdsaftaler, som har specifik relevans for uddannelsen i tonespace,
med følgende institutioner: Klankspeeltuin, Muziekgebouw i Amsterdam (Holland), Ars
Electronica i Linz (Østrig), Zentrum für Kunst und Medientechnologie i Karlsruhe (Tyskland) og
Högskolan för scen och musik ved Göteborg universitet (Sverige).
Konservatoriet redegør for faglige studierejser til udlandet. Der er blevet arrangeret to studierejser
i perioden 2008-2011 for tonespace-studeredende, en til New York og en til Berlin.
I perioden 2011-12 har to undervisere været på udvekslingsophold i udlandet, mens to udenlandske
undervisere har været gæstelærere på uddannelserne. Aktuelt er der en aftale med Göteborg
universitet om undervisermobilitet. Det fremgår af redegørelsen, at der på visse uddannelsesforløb
eller aktiviteter på tonespace-uddannelsen, hvor der kan være tilknyttet en ikkeskandinavisk
gæstelærer, undervises på engelsk.
Det fremgår af redegørelsen, at der endnu ikke er formaliseret mobilitet for de studerendes vedkommende,
men enkelte studerende har været på meritgivende studieophold eller har taget
undervisningsforløb i udlandet uden om de formaliserede udvekslingsnetværk. Under institutionsbesøget
gav ledelsen udtryk for, at det er svært at finde relevante udvekslingsforløb for en
uddannelse med et smalt indhold som tonespace. Det fremgik af interviewet med underviserne,
at undervisernes mobilitet forventes at have en afsmittende effekt på de studerende.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
31

Konservatoriet redegør for, at der er allokeret et halvt årsværk til en international koordinator.
Konservatoriet holder to årlige informationsmøder om mulighederne for at komme på udvekslingsophold,
og der ydes vejledning om ansøgningsproceduren. Konservatoriet har også sat nogle
oplysningsinitiativer i gang, fx publikation af postkort, som har til formål at inspirere de studerende
til at tage på studieophold i udlandet.
Af interviewet med de studerende fremgik det, at de studerende kender mulighederne for studieophold
i udlandet, og at de også kender til konservatoriets initiativer for at fremme internationalisering.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg
og følgende bilag:
• Bilag 12: Lyden fra Arktis
• Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen
• Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer
• Bilag 58: Ledelsesgrundlag SMKS
• Bilag 59: Are you prepared?
• Bilag 60: Welcome – engelsk versionering af www.smks.dk
• Bilag 61: Screen shot fra SMKS’ intranet med oversigt over afbud pga. udlandsrejser
• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på
SMKS
• Bilag 62a: CV for gæsteprofessor Charlie Morrow
• Bilag 63: CV for gæstelærer Staffan Mossenmark
• Bilag 64: Bilaterale Erasmusaftaler
• Bilag 65: SMKS Erasmus University Charter (EUCX)
• Bilag 66: Oversigt over medlemsinstitutioner i Nordplussamarbejdet
• Bilag 67: Internationalisering ved de kunstneriske og kulturelle videregående
uddannelsesinstitutioner
• Bilag 68: ”Postkort” fra udvekslingsstuderende i fagbladet Musikeren
• Bilag 69: Administrationsdokumenter vedr. udveksling
• Bilag 70: Nordic Network for the Integration of Music Informatics, Performance and
Aesthetics
• Bilag 71: Photo essay - meeting for NNIMIPA held at the University of Oslo
• Bilag 72: Konferenceplakat
• Bilag 73: Tonespace in New York.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
32

Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer
”Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens
mål for læringsudbytte.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på, hvordan de
er relevante for realiseringen af læringsudbyttet.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens og kandidatuddannelsernes mål for læringsudbytte
overordnet set stiller de samme krav til fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Ekspertpanelet
vurderer, at konservatoriet råder over fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som
understøtter, at de studerende kan realisere uddannelsernes mål for læringsudbytte.
Konservatorieafdelingen i Esbjerg råder over i alt 27 undervisnings- og øvelokaler, indrettet med
relevant instrumentarium. Koncertfaciliteterne består af koncertsal med plads til over hundrede
tilskuere, en orkestergrav til brug for mindre musikdramatiske produktioner og en rytmisk spillescene.
Derudover kan de studerende anvende eksterne koncertfaciliteter på Husets musikscene
og på Tobakken. Afdelingen råder også over et professionelt lydstudie samt faciliteter til optagelse
af koncerter. Der er computerfaciliteter til rådighed i computerlaboratorier samt adgang til
computere på biblioteket og i fællesrum, ud over trådløst netværk. Konservatorieafdelingen i
Esbjerg råder over et stort udvalg af instrumenter og er certificeret All-Steinway-institution, da
samtlige flygler er Steinway. Koncertsalen har et Marcussen & Søn-orgel med 43 stemmer.
Ud over fælles faciliteter for alle uddannelser på konservatoriet råder uddannelsen i tonespace
over øremærkede faciliteter, fx et undervisningslokale udstyret med den nødvendige teknologi og
øvelokale/værksted. Ekspertpanelet vurderer det som positivt, at det ene lokale er indrettet, så
der kan undervises og produceres i 3-d-lyd.
Under besøget gav de studerende og en underviser udtryk for, at det basale udstyr er til stede på
konservatoriet, men at det kan være nødvendigt at tage nyere udstyr med hjemmefra eller at låne
privat udstyr af hinanden, da udstyret på konservatoriet ikke er af nyeste dato. Ekspertpanelet
bemærker også, at uddannelsen kun i ringe udstrækning har taget højde for behovet for et
værksted, hvor de studerende i forbindelse med deres arbejde kan bygge store installationer.
Ekspertpanelet ønsker at gøre musikkonservatoriet opmærksom på disse forhold, men da de
basale faciliteter og det basale udstyr til realisering af målene for læringsudbytte er til stede, vurderer
ekspertpanelet, at dette er en mindre svaghed, som ikke har afgørende betydning for opfyldelsen
af kriteriet.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
33

Konservatoriets faciliteter i Esbjerg, hvor tonespace-uddannelserne er placeret, er til rådighed for
de studerende hver dag hele året rundt og kan benyttes mellem kl. 7.00 og 2.00. Undervisere og
studerende har via nøglekort adgang til undervisningslokaler, instrumentarium, it-laboratorier
m.v. Det kræver en særlig aftale med administrationen at benytte koncertsalene, og der er retningslinjer
for bookning af øvelokaler.
Ekspertpanelet vurderer, at der er et tilfredsstillende forhold mellem antallet af studerende og de
fysiske faciliteter og materielle ressourcer.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelse, undervisere og studerende under
institutionsbesøg og følgende bilag:
• Bilag 74: Retningslinjer for lokalebooking Odense/Esbjerg
• Bilag 75: Udstyr i undervisningslokale for Tonespace
• Bilag 76: Lokaleoversigt
• Bilag 77: Udstyr i øverum/værksted
• Bilag 78: Fotografier af sale og scene
• Bilag 79: Bibliotekernes samlinger og ydelser i henholdsvis Odense og Esbjerg
• Bilag 80: Tuborgstudiet Esbjerg
• Bilag 81: Oversigt over IT-udstyr for studerende/undervisere
• Bilag 82: Samlet oversigt over instrumentarium på SMKS
• Bilag 83: Certifikat fra Steinway
• Bilag 84: Betingelser for udlån af instrumenter
• Bilag 85: Undervisningsmiljøvurdering 2011.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
34

Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis
og forskning
”a. Uddannelsen er baseret på:
• kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller
• viden fra faglig praksis og/eller
• forskning.
b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,
erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske
kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte.
c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og
anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med
uddannelsens mål for læringsudbytte.
d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er
det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.
e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø,
som hører til uddannelsen, af høj kvalitet.”
Uddybning
Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på, hvordan de tre videnelementer
– kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning – indgår i og vægtes på
uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte
uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer,
uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan de relevante former
for viden tilgår uddannelsen.
Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet,
at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde,
erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske
kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende
viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre, at de
studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer.
Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet,
at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og
anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag
skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger
at sikre, at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer.
Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning
baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten
af det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen.
Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning
baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø,
som hører til uddannelsen.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
35

Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium tager udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i
loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelsen
om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet.
Af loven fremgår det, at musikkonservatorierne skal ”udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed
og (…) på videnskabeligt grundlag (kan) drive forskning inden for deres fagområder.”
Af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelserne ved musikkonservatorierne ”er kunstnerisk
baserede og på særlige områder også forskningsbaserede”. Musikkonservatorierne kan
altså vælge at vægte videnelementerne forskelligt fra uddannelse til uddannelse.
Konservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer sig på
kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis. Ekspertpanelets vurdering vil derfor
tage udgangspunkt heri i vurderingen af kriteriets punkt a, b, c, d og e.
Punkt a: uddannelsens videnelementer – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens videngrundlag lever op til kravene til opgaver og formål
i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at de
enkelte fagelementer hovedsageligt er baseret på viden fra faglig praksis og i mindre grad på
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kandidatuddannelsen vægter dog kunstnerisk udviklingsvirksomhed
højere end bacheloruddannelsen.
Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad redegør for uddannelsernes basering
på faglig praksis og kunstnerisk udviklingsarbejde. Ekspertpanelet vurderer endvidere, at
uddannelserne giver klare eksempler på aktiviteter og samarbejder inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
som bidrager med relevant viden til uddannelserne. Eksempelvis kan nævnes et
samarbejde mellem uddannelserne i tonespace, Innovationsnetværket RoboCluster og PlayAlive
om en prototype på interaktive legepladser til Region Syddanmark. I den forbindelse har bachelor-
og kandidatstuderende udviklet lyddesign og en lydkunstinstallation til en legeplads i Esbjerg.
Ekspertpanelet vurderer, at bl.a. de ovennævnte aktiviteter og samarbejder i tilstrækkelig grad
inddrager undervisere, tilrettelæggere, ledelse og studerende.
Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de studerende i tilstrækkeligt omfang modtager viden om grundprincipperne
for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til
kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer. Ekspertpanelet vurderer det positivt,
at der er fundet midler fra FOKU (forskning, kunstnerisk virksomhed og pædagogisk/kunstnerisk
udviklingsvirksomhed), som inddrages i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt,
at den eksplicitte refleksion over kunstneriske processer på forskellige måder spiller en vigtig
rolle i undervisningen til fordel for de studerende.
Det fremgår af redegørelsen, at de studerendes erfaring med at vurdere og anvende metoder til
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
36

kunstnerisk udviklingsvirksomhed styrkes gennem refleksion over kunstneriske processer i forskellige
fag, gennem undervisningspraktik og gennem overførsel af viden om metoder, der kan bruges
i forbindelse med både almindelig projektudvikling og kunstneriske udviklingsprojekter. Konservatoriet
redegør derudover for, at de studerende har været involveret i flere projekter, som har
karakter af kunstnerisk udviklingsarbejde, fx Lydkunst og teaterkultur – kukkasser, kulisser, korridorer,
Soundmapping the Genes og etableringen af en interaktiv lydkunstinstallation til en legeplads.
Det fremgår af redegørelsen, at disse projekter har givet de studerende erfaring med
grundprincipperne i kunstnerisk udviklingsarbejde samt bidraget til udvikling af deres almene
kunstneriske kompetencer.
Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at den eksplicitte refleksion er en
del af al undervisning. De studerende kunne i denne forbindelse nævne en række aktiviteter og
fag, hvor refleksionen var en del af undervisning og projektarbejde. Derudover fremgik det af
interviewet med underviserne, at den ene underviser har inddraget et FOKU-projekt om lydkunst
til børn i undervisningen.
Punkt c: forskning i undervisning – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Musikkonservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer
sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, men ikke på forskning. Derfor
indgår punkt c ikke i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet bemærker dog, at mål for læringsudbytte
indeholder forskningsbaseret viden inden for relevante dele af fagområdet for bacheloruddannelsen
og førende forskning på relevante fagområder for kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet
undrer sig over, at uddannelsen ikke har valgt at vægte forskning, om end i perifer grad,
som videnelement. Ekspertpanelet understreger, at disse forhold ikke har haft betydning for ekspertpanelets
vurdering af kriteriets opfyldelse, da punkt c ikke indgår i vurderingen af kriteriet.
Punkt d: kunstnerisk miljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens kunstneriske miljø er af høj kvalitet. Ekspertpanelet
vurderer derudover, at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af undervisere, der driver
kunstnerisk udviklingsarbejde.
Det fremgår af redegørelsen, at det kunstneriske miljø sikres igennem undervisernes gode kunstneriske
kompetencer, besøg af gæstelærere, koncertvirksomhed på konservatoriet og udarbejdelse
og udgivelse af publikationer i form af bøger, artikler, cd’er og DVS’er. Konservatoriet redegør
for, at alle undervisere, som underviser på bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace, driver
kunstnerisk udviklingsarbejde. I forbindelse med undervisernes kunstneriske udviklingsarbejde er
der udgivet publikationer og fonografier. Derudover har uddannelserne i de seneste år profiteret
af at have to internationalt anerkendte gæstelærere, ligesom de studerende deltager i masterclasses,
clinics og gæsteforedrag ved anerkendte musikere.
Redegørelsen fremhæver desuden konservatoriets koncertvirksomhed som et element, der sikrer
et fagligt velfunderet kunstnerisk miljø. Redegørelsen nævner ca. 150 koncerter årligt, som de
studerende, gæstelærere, undervisere samt forskellige ensembler holder i konservatoriets koncertsal
og café.
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af undervisere, der driver kunstnerisk
udviklingsarbejde. Der er to koordinatorer for tonespace-uddannelserne, som begge driver kunstnerisk
udviklingsarbejde.
Punkt e: forskningsmiljø – gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Musikkonservatoriet har redegjort for, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tonespace baserer
sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, men ikke på forskning. Derfor
indgår punkt e ikke i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet bemærker dog ud fra musikkonser-
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
37

vatoriets redegørelse samt institutionsbesøg, at et forskningsmiljø er under opbygning omkring
uddannelserne i tonespace. Ekspertpanelet konstater bl.a., at der er en forskningsproduktion, og
at enkelte undervisere med erfaring med forskningsproduktion og -formidling er med til at tilrettelægge
undervisningen og undervise på uddannelserne. Derudover fremgik det af interviewet
med undervisere under institutionsbesøget, at der arbejdes på at knytte et ph.d.-projekt til tonespace-fagområdet.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med undervisere under institutionsbesøg og
følgende bilag:
• Bilag 13: Starling Magic
• Bilag 14: Tonespace-projekter med eksterne samarbejdspartnere
• Bilag 15: CV for Tonespace-undervisere
• Bilag 16: Kulturarvsstyrelsen – Tematimer
• Bilag 17: Vadehavets lyd som kunst
• Bilag 18: Kultur for Alle, s.20, 2009
• Bilag 19: Tonespace Festivalprogrammer
• Bilag 44: Funktionsbeskrivelse for studiekoordinatorer ved SMKS
• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på SMKS
• Bilag 86: Det Skabende Menneske
• Bilag 87: Lydkunst og teaterkultur – kukkasser, kulisser, korridorer
• Bilag 88: Soundmapping the Genes
• Bilag 89: Robottens Anatomi – Evalueringsrapport
• Bilag 90: Story Symphony
• Bilag 91: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, udredning om vidensgrundlaget på de
videregående kunstnerisk uddannelser, KUM
• Bilag 92: CV for professorer, lektorer, docenter, adjunkter og timelærere
• Bilag 93: Koncertkalendere SMKS Esbjerg 2011/2012
• Bilag 94: Oversigt over udgivelse af publikationer 2008-2012
• Bilag 95: Bekendtgørelse om styrelse af musikkonservatorierne
• Bilag 96: Lydinstallation i vandtårnet.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
38

Kriterium 10: Undervisere
”Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer
og/eller kompetencer, som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem, der tilvejebringer og formidler uddannelsens
videngrundlag og indhold, og dermed på, hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og
kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte.
Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig
og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante
teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område, uddannelsen
retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, hvordan uddannelsen
gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer, at undervisergruppen er ajourført
med den nyeste relevante viden og forskning.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden
og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer.
Til uddannelsen er der knyttet tre fastansatte, heraf en professor og to lektorer. Derudover er der
tilknyttet otte timelærere.
Undervisernes uddannelsesbaggrund er dels konservatorieuddannelser eller andre uddannelser
under Kulturministeriet (fx musikpædagogik, komposition, elektroakustik, interaktivt design), dels
universitetsstudier (fx musikvidenskab, naturfilosofi, italiensk). Alle undervisere har erfaring fra
forskellige praksisområder, fx som musikere, musikanmeldere og artikelskribenter, erhvervsdrivende,
radioværter m.m. Samtlige undervisere har derudover en kunstnerisk profil, som indebærer
koncert-, udstillings- og forfattervirksomhed m.m.
Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen holder sig ajour med den nyeste relevante viden
og forskning. Det fremgår af redegørelsen, at den faglige ajourføring sikres gennem kompetenceudvikling,
som kan bestå af kurser og udviklings- og uddannelsesvirksomhed. Underviserne kan
søge kompetenceudvikling igennem:
• Efteruddannelsespulje
• Efteruddannelseskurser holdt af interne kursusholdere
• Statens Center for Kompetenceudvikling, som konservatoriet ansøger om støtte til større og
længerevarende efteruddannelsesaktiviteter
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
39

• Udvekslingsprogrammer og samarbejdsaftaler (Erasmus, Nordplus, AEC, ANMA, ABAM).
Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at undervisernes pædagogiske kompetencer bl.a.
sikres gennem ansættelsesproceduren, hvor der skal dokumenteres pædagogiske kompetencer
(opnået ved formel pædagogisk uddannelse, gennem mesterlæreprincippet eller gennem anden
erfaring). Ved ansættelse af adjunkter findes der en mentorordning, hvor en erfaren lektor er
med til at sikre adjunkters pædagogiske udvikling og pædagogiske kvalifikationer. Ved ansættelse
af timelærere bedømmer et udvalg ansøgernes faglige og pædagogiske kvalifikationer og
kompetencer, og rektor træffer beslutning om ansættelse.
Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at kompetenceudvikling indgår som et
fast punkt i den årlige MUS-samtale med den enkelte underviser. Det fremgik ligeledes af interviewet
med underviserne, at der er muligheder for kompetenceudvikling for både fastansat personale
og timelærere, og at den eneste udfordring er, at man selv skal være opmærksom på disse
muligheder. Ekspertpanelet bemærker, at formidlingen af muligheder for kompetenceudvikling
skal være systematiseret og let tilgængelig for hele undervisergruppen, for at sikre at alle råder
over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg
og følgende bilag:
• Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen
• Bilag 58: Ledelsesgrundlag SMKS
• Bilag 62: Liste over internationale masterclass-clinics-workshop-koncertaktiviteter på
SMKS
• Bilag 73: Tonespace in New York
• Bilag 92: CV for professorer, lektorer, docenter, adjunkter og timelærere
• Bilag 97: Eksempel på Tonespace kreativ-praktisk optagelsesprøve
• Bilag 98: Medarbejdersamtaler, uddrag af Personalepolitik for SMKS
• Bilag 99: Medarbejderudvikling, uddrag af Personalepolitik for SMKS
• Bilag 100: Fotos af installationer fra Klankspieltuin
• Bilag 101: Ars Electronica Center
• Bilag 102: Bekendtgørelse nr. 1208 om ansættelse af kunstnerisk-videnskabeligt personale
ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
40

Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde
”Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter
og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på, i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten
af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør for at sikre den
bedst mulige kvalitet.
Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for, at uddannelsen bruger
den viden, den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter
og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse, hvordan eksterne og
interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk
sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets kvalitetsarbejde er dækkende, og at de centrale forhold
vedrørende uddannelsens kvalitet er dækket af kvalitetsarbejdet, herunder uddannelsens
relevans, uddannelsens mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse, undervisnings- og
arbejdsformer samt studiemiljø, faciliteter og ressourcer.
Ekspertpanelet vurderer endvidere, at kvalitetsarbejdet foregår løbende og på systematisk vis. Det
fremgår af redegørelsen, at kvalitetsarbejdet følger et fastlagt skema, som tydeliggøres af et årshjul
for de forskellige elementer, som indgår i kvalitetssikringen på konservatoriet. Det overordnede
ansvar for kvalitetssikringssystemet er placeret hos administrationen og ledelsen, mens placering
af ansvaret for implementering af og opfølgning på de forskellige opgaver fremgår af det
fastlagte skema. Studienævnet er et centralt organ i forbindelse med den faglige del af kvalitetsarbejdet
(fx kvalitetssikringen af uddannelsens mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse).
Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter i tilstrækkelig grad inddrages i kvalitetsarbejdet.
Dette sker bl.a. gennem undervisningsevaluering, uddannelsesmiljøvurdering og arbejdspladsvurdering.
Konservatoriet gennemfører løbende undervisningsevaluering, som følger en model i tre faser:
forventningsafstemning mellem underviseren og de studerende i begyndelsen af studieåret, midtvejsevaluering
og slutevaluering. Opfølgning på undervisningsevalueringen foregår ved, at studieadministrationen
i studieårets afslutning udarbejder en samlet rapport om resultaterne af sluteva-
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
41

lueringen. Studienævnet tager i forlængelse heraf beslutning om evt. justeringer på baggrund af
rapporten. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen og underviserne, at modellen
p.t. implementeres som pilotprojekt. Underviserne gav udtryk for, at der har været behov for at
tilpasse slutevalueringen til det faktum, at tonespace er en lille uddannelse, og at evaluering derfor
med fordel kan gennemføres mundtligt. Det fremgik af interviewet med de studerende, at de
i høj grad oplever at blive inddraget, og at der er kort vej fra drøftelser til handling hos underviserne,
når det drejer sig om undervisningsrelaterede emner.
Derudover udarbejder konservatoriet hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering på baggrund
af en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende med det formål at identificere, beskrive og
vurdere evt. problemer og succeser i forhold til undervisningsmiljøet. Administrationen udarbejder
en handlingsplan på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, som tydeliggør, hvad der skal
følges op på, hvornår, og hvem den ansvarlige for opfølgningen er.
Konservatoriet foretager også hvert tredje år en arbejdspladsvurdering for undervisere og teknisk/administrativt
personale på konservatoriet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse
blandt de ansatte. Administrationen udarbejder en handlingsplan på baggrund af resultaterne af
undersøgelsen, som tydeliggør, hvad der skal følges op på. Administrationen følger løbende op
og afrapporterer kvartalsvis til ledelsen.
Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets inddragelse af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet
er tilstrækkelig. Eksterne interessenter inddrages bl.a. gennem de koordinerede aftagerundersøgelser
(hvert andet år) og en dimittendundersøgelse, som gennemføres i 2012 (og herefter
hvert femte år). Derudover inddrages censorvurderinger i form af karakterer og udtalelser samt
aftagerpanelet, som mødes tre gange om året.
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne på tilfredsstillende vis anvender den viden, der indsamles
gennem kvalitetssikringsaktiviteterne, til at forbedre uddannelserne. Fx har resultaterne af den
skriftlige undervisningsmiljøvurdering ført til, at de studerende fra tonespace fremover vil deltage
i PUP-ugerne med et fag inden for musikalsk brobygning med fokus på computeren som instrument.
Et andet eksempel er, at arbejdsmiljøvurderingen har medvirket til, at konservatoriet har
betonet mulighederne for efter- og videreuddannelse, bl.a. i personalepolitikken.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med ledelse, undervisere, studerende og
aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag:
• Bilag 5: Studieordning BMus Tonespace
• Bilag 15: CV for undervisere på Tonespace-uddannelsen
• Bilag 23: Aftagerpanelets sammensætning
• Bilag 25: Referat fra planlægningsmøde vedr. dimittendundersøgelse 2012
• Bilag 31: Aftagerpanel - Referat 09-03-10
• Bilag 32: Aftagerpanel - Referat 30-08-10
• Bilag 33: Aftagerpanel - Referat 18-01-11
• Bilag 34: Aftagerpanel - Referat 28-04-11
• Bilag 35: Aftagerpanel - Referat 12-09-11
• Bilag 45: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked 2008
• Bilag 95: Bekendtgørelse om styrelse af musikkonservatorierne
• Bilag 103: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelserne på de danske
musikkonservatorier
• Bilag 104: Opfølgningsdokument - kvalitetssikrende arbejde på SMKS
• Bilag 105: Procedure for undervisningsmiljøvurdering UMV
• Bilag 106: Bekendtgørelse nr. 1243 om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående
uddannelsesinstitutioner af 11.12.2009
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
42

• Bilag 107: Aftageranalyse på det udøvende arbejdsmarked 2011
• Bilag 108: MUR - Referat 09-05-2011 vedr. behandlingen af aftagerrapporten
• Bilag 109: Referat_Studienævn Odense 19.1.2012
• Bilag 110: Referat_Studienævn Esbjerg 13.1.2012
• Bilag 111: Referat_Skolerådsmøde 27.1.2012
• Bilag 112: Evalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium – Niras
• Bilag 113: UMV 2011 – Spørgeskema
• Bilag 114: UMV 2011 – Rapport
• Bilag 115: UMV 2011 – Handleplaner pr 20-01-2012 – uddrag
• Bilag 116: APV 2010 – Rapport
• Bilag 117: APV 2010 – Handleplaner pr 20-01-2012 – uddrag
• Bilag 118: Personalepolitik for SMKS – Kompetenceudvikling.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
43

Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse
”a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for
læringsudbytte
b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse.”
Uddybning
Første del af kriteriet sætter fokus på, hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve
eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse, om optagelsesproceduren
er tilrettelagt og gennemført, så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte.
Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser, der minimerer unødigt frafald, og som fremmer
gennemførelse, og på, hvilke resultater indsatsen medfører.
Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald,
fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og indhentelse af viden om årsager
til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse.
Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten, fordi særlige
forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt.
særlige omstændigheder, som medvirker til en høj frafaldsprocent.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en
måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det
særligt positivt, at optagelsesprøven bl.a. indeholder løsning af en gruppeopgave, da uddannelsen
i høj grad baserer sig på praktisk realisering af projektarbejde.
Ansøgningen sker elektronisk via de danske konservatoriers fælles hjemmeside. Ansøgeren skal
indsende:
• En ansøgning
• Et kunstnerisk projekt med computeren som instrument
• En skriftlig redegørelse for projektet samt dokumentation af erfaring med projektrealisering
(tidligere og nuværende projekter samt visioner for fremtiden).
Optagelsesprøven indeholder:
• En kreativ gruppeopgave, som har til formål at give et indtryk af den enkelte ansøgers samarbejdsmønstre.
Censorerne observerer under gruppeopgaven en række dimensioner inden for
følgende egenskaber: lederskab, overblik, samarbejde, handling.
• En individuel samtale med censorerne. Den individuelle samtale er på 30 minutter og tager
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
44

udgangspunkt i forløbet med gruppeopgaven, men omhandler også det indsendte projekt,
ansøgerens kunstneriske visioner, formidlingsaspektet og projekterfaring.
Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at gruppeopgaven giver censorerne
mulighed for at vurdere, hvordan ansøgerne klarer de elementer af uddannelsen, som handler
om at deltage i projekter. Underviserne forklarede også, at det indsendte materiale i højere grad
vurderes ud fra en kreativ synsvinkel end ud fra en teknisk. Det fremgik af interviewet med de
studerende, at de oplever optagelsesproceduren og selve optagelsesprøven som relevant, og at
den giver dem mulighed for at vise et bredt udsnit af deres profil.
Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Der
er kun én studerende, der er faldet fra uddannelsen siden 2005 (en bachelorstuderende på 2. år).
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald og
relevante indsatser, set i forhold til at frafaldsprocenten er lav. Ekspertpanelet bemærker dog, at
uddannelsen skal være opmærksom på at indsamle viden om årsager til frafald, hvis det skulle
stige. Dette er vigtigt for, at uddannelsens indsats for at øge antallet af studerende, der gennemfører,
kan bygge på relevant viden om årsagerne til frafald.
Konservatoriet redegør for, at årsagerne til frafaldet ikke undersøges systematisk, men at årsagen
til frafaldet i hvert tilfælde afdækkes i den tætte kontakt mellem hovedfagslæreren og den studerende.
Konservatoriet redegør for følgende indsatser for at fremme antallet af studerende, der
gennemfører uddannelsen:
• Optagelsesprocedurerne har fokus på at optage studerende, der har potentiale til at gennemføre
uddannelserne.
• Konservatoriet har fokus på at skabe et godt studiemiljø gennem den studerendes tætte kontakt
til hovedfagslæreren og gode sociale relationer mellem de studerende.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en
måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte.
Interne ansøgere, som går på 3. år af bacheloruddannelsen eller har bestået bacheloreksamen
ved konservatoriet, optages uden yderligere prøve, mens eksterne ansøgere skal gennemføre en
optagelsesprøve. For at blive indstillet til prøven skal en ansøger have en relevant bacheloruddannelse
eller have erhvervet sig kompetencer på tilsvarende niveau gennem praktisk erfaring.
Ansøgningen sker elektronisk via de danske konservatoriers fælles hjemmeside. Ansøgeren skal
indsende:
• En ansøgning
• Et kunstnerisk projekt med computeren som instrument
• En skriftlig redegørelse for projektet samt dokumentation af erfaring med projektrealisering
(tidligere og nuværende projekter samt visioner for fremtiden).
Optagelsesprøven indeholder:
• En individuel samtale, som omhandler det indsendte projekt, ansøgerens kunstneriske visioner,
formidlingsaspektet og projekterfaring
• Derudover kan optagelsesprøven bestå af en praktisk-kreativ opgave, som tester ansøgerens
tekniske kunne og erfaring med projektudvikling og -realisering.
Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad, og
fremhæver det som særligt positivt, at der ikke har været frafald på uddannelsen.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
45

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen gennem relevante indsatser fremmer de studerendes
muligheder for at gennemføre uddannelsen. Konservatoriet redegør for følgende indsatser for at
fremme antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen:
• Optagelsesprocedurerne har fokus på at optage studerende, der har potentiale til at gennemføre
uddannelserne.
• Konservatoriet har fokus på at skabe et godt studiemiljø gennem den studerendes tætte kontakt
til hovedfagslæreren og gode sociale relationer mellem de studerende.
Konservatoriet redegør for, at årsagerne til frafaldet ikke undersøges systematisk, men at årsagen
til frafaldet i hvert tilfælde vil blive afdækket i den tætte kontakt mellem hovedfagslæreren og
den studerende. Ekspertpanelet vurderer, at dette er tilstrækkeligt, så længe der ikke er noget
frafald på uddannelsen. Ekspertpanelet bemærker dog, at uddannelsen skal være opmærksom på
at indsamle viden om årsager til frafald, hvis frafaldet skulle stige. Dette er vigtigt for, at uddannelsernes
indsats for at øge antallet af studerende, der gennemfører, kan bygge på relevant viden
om årsagerne til frafald.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med ledelse, undervisere og studerende
under institutionsbesøg og følgende bilag:
• Bilag 5: Studieordning BMus Tonespace
• Bilag 6: Studieordning MMus Tonespace
• Bilag 97: Tonespace kreativ-praktisk optagelsesprøve
• Bilag 119: Observationsskema til optagelsesprøve – Tonespace.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
46

Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse
”De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål
for læringsudbytte.”
Uddybning
Kriteriet sætter fokus på de resultater, som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i
uddannelsen.
Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte
(viden, færdigheder og kompetencer), som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og
uddannelsens mål for læringsudbytte.
Vurdering af bacheloruddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Vurdering af kandidatuddannelsen:
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingerne:
Gælder kun for bacheloruddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse.
Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at det elektroniske musikprojekt (bachelorprojektet) i
perioden 2009-2011 blev bedømt med et karaktergennemsnit på 10. Da det er centrale læringsmål,
der bedømmes ved hovedfagsprøven, vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet
kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilstrækkelig grad.
Gælder kun for kandidatuddannelsen
Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse.
Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at kandidatprojektet i perioden 2009-2011 blev bedømt
med et karaktergennemsnit på 10. Da det er centrale læringsmål, der bedømmes ved hovedfagsprøven,
vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet kan ses som udtryk for, at de
studerende når målene for læringsudbytte i tilstrækkelig grad.
Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen
Ud over karaktererne fremlægger konservatoriet flere eksempler på censorudtalelser om såvel
bachelor- som kandidatuddannelsen, hvoraf det fremgår, at der er overensstemmelse mellem det
læringsudbytte, som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsernes mål
for læringsudbytte. Det fremgår af redegørelsen, at konservatoriet igennem samtale med dimittender
har indhentet vurderinger af, om der er overensstemmelse mellem de forventninger, dimittenderne
oprindelig havde til uddannelsen, og det realiserede udbytte.
Dokumentation:
Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag:
• Bilag 1: Bekendtgørelse nr. 1245 om de musikfaglige uddannelser ved
musikkonservatorierne og Operaakademiet af 11.12.2009
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
47

• Bilag 23: Aftagerpanelets sammensætning
• Bilag 25: Referat fra planlægningsmøde vedr. dimittendundersøgelse 2012
• Bilag 51: Profilbrochure 2011
• Bilag 120: Udtalelser i forbindelse med bacheloreksamen Tonespace
• Bilag 121: Udtalelser i forbindelse med kandidateksamen Tonespace.
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), tonespace, og uddannelsen til cand musicae (Master of Music),
tonespace, ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
48