Pollen % Pollen % Pollen % 50 40 30 20 10 0 50 40 30 20 10 0 50 40 30 20 10 0 Fraxinus Quercus Fraxinus Quercus Fraxinus Quercus Pollendata fra søer på øerne Tilia Ulmus Alnus Betula Corylus Poaceae Cyperaceae Salix Calluna Pollendata fra søer i Jylland Tilia Ulmus Alnus Betula Corylus Poaceae Cyperaceae Salix Calluna Pollendata fra små <strong>og</strong> store moser Tilia Ulmus Alnus Betula Corylus Poaceae Cyperaceae Salix Calluna Figur 2: Oversigt over pollendata for 11 udvalgte typer Avnsø Gundsømagle sø Store Gribø Arreskov Sø Gudme Sø Tåstrup sø Bundsø Kragsø Navnsø Store Økssø Skånsø Solsø Fuglsø mose Holmegårds mose Grevindens mose Glyceriahullet , Næsbyholm Suserup skov 19
Variation i træpollenandel Den simpleste måde at prøve at få et indtryk af landskabets åbenhed er ved at se på andelen af henholdsvis træpollen <strong>og</strong> urtepollen i diagrammerne. Som det ses af figur 3, varierer træpollenandelen på de 17 lokaliteter fra 84,4 % til 98,7 %. Det skal d<strong>og</strong> bemærkes, at for Fuglsø <strong>og</strong> Holmegårds moser er pollen, der anses for hovedsagelig at stamme fra selve mosen, udeladt. Det inkluderer bl.a. lyng <strong>og</strong> halvgræsser, <strong>og</strong> betyder at træpollenandelen i disse diagrammer bliver overvurderet. Den højeste træpollenandel i en sø er 98,0 % i Avnsø. Træpollenprocent 20 100 95 90 85 80 75 Kragsø Store Økssø Navnsø Skaansø Solsø Bundsø Figur 3: Den gennemsnitlige andel træpollen i Atlantisk tid på de 17 lokaliteter. Tåstrup sø Gudme Sø Arreskov Sø Som det fremgår, ligger træpollenandelen for alle lokaliteter langt over de 60 % som Mitchell (2005) foresl<strong>og</strong> som grænse for, hvornår der var tale om lukket skov. Men, som beskrevet i indledningen, kan man ikke umiddelbart gå ud fra, at sammenhængen mellem åbenhed <strong>og</strong> træpollenandel var den samme i et Atlantisk landskab som i vore dages Central- <strong>og</strong> Sydeuropa. Der er en række problemer ved blot at se på andelen af træpollen som mål for landskabets åbenhed (Sugita et al., 1999). Blandt andet fordi det meste af informationen i pollendata ikke nyttiggøres. Sammenligninger af pollendiagrammer med velkendte moderne eller historiske landskaber har vist, at man får stærkt misvisende resultater ved blot at se på træpollenandelen (Sugita et al., 1999; Nielsen, 2004; Broström et al, 2004). Under forudsætning af, at den regionale pollenregn var den samme, kan variationerne fra lokalitet til lokalitet i samme tidsperiode indenfor en region, d<strong>og</strong> give os et fingerpeg om, hvorvidt vegetationen omkring visse lokaliteter var mere åben end omkring andre. Der er en tendens til, at andelen af træpollen er lavere på lokaliteterne i Jylland end på øerne. Det kan enten betyde, at oplandet til de enkelte lokaliteter havde en større andel af lysåbne områder, eller at trædækket i den jyske region som helhed var lavere. Eller eventuelt begge dele. Den højere grad af åbenhed kunne tænkes at skyldes, at populationen af store græsædende dyr var større i Jylland, hvor der kunne ske løbende indvandring fra kontinentet, således at populationerne ikke uddøde pga. tilfældige svingninger som man ofte ser på øer. Vi ved at uroksen sandsynligvis forsvandt fra Sjælland for mellem 7000 <strong>og</strong> 8000 år siden (Aaris-Sørensen, 2000), dvs. i løbet af Atlantisk tid. Der er d<strong>og</strong> ikke n<strong>og</strong>en klar tendens til at træpollenandelen i de sjællandske Gundsømagle sø Avnsø Store Gribsø Suserup skov Grevindens mose Glyceria-hullet Fuglsø mose Holmegard