29.07.2013 Views

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport ... - Geus

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

diagrammer ændrer sig på dette tidspunkt, men uroksens uddøen har sandsynligvis fundet sted<br />

gradvist via en periode med lav populationsstørrelse. Derudover var der i hele perioden væsentlige<br />

bestande af bl.a. krondyr <strong>og</strong> vildsvin (Aaris-Sørensen, 2000).<br />

Man kan imidlertid heller ikke se bort fra, at jorderne omkring mange af de jyske lokaliteter er mere<br />

sandede <strong>og</strong> næringsfattige end de østdanske, hvilket i sig selv kan føre til mere lysåbne forhold i<br />

skoven (Odgaard, 1994). Taastrup sø <strong>og</strong> Bundsø ligger i Jylland (Bundsø på Als), men øst for den<br />

Østjyske Israndslinje (se figur 1), på jorder der ligner dem på øerne. Disse har ret høje andele af<br />

træpollen. De jyske lokaliteter, som har de laveste træpollenandele, ligger vest for denne linje på<br />

langt mere sandet jordbund. Fuglsø Mose har en høj andel træpollen selvom den ligger på<br />

Norddjursland, som domineres af sandet fattig jord – det skyldes d<strong>og</strong> nok især, at lyng- <strong>og</strong><br />

halvgræspollen ikke er inkluderet i beregningen for Fuglsø Mose, da de ikke er taget med på det<br />

publicerede diagram (Aaby, 1986). Deres bidrag mangler således i andelen af ikke-træpollen. Det<br />

samme gælder for Holmegårds mose.<br />

Af de sjællandske lokaliteter er det kun Store Gribsø, der ligger i et område med let jord. Den har<br />

trods dette en meget høj træpollenandel. Alt i alt er billedet med hensyn til jordbund altså ret br<strong>og</strong>et.<br />

Desværre er der ikke materiale nok til at adskille effekten af jordbund <strong>og</strong> tilstedeværelsen af f.eks.<br />

urokse statistisk. I et fremtidigt projekt kunne man inddrage data fra Sydsverige <strong>og</strong> Nordtyskland i<br />

en sådan analyse.<br />

Metode -simulation af potentiel pollensedimentation<br />

Selvom træpollenandelen måske kan give os et første fingerpeg om, hvorvidt forholdene i n<strong>og</strong>le<br />

egne var mere lysåbne end i andre, kan de ikke umiddelbart tolkes som tal for hvor stor en andel af<br />

landskabet, der var trædækket. Der er, som tidligere nævnt, forskelle mellem forskellige træarter <strong>og</strong><br />

andre plantearter i, hvor meget pollen de producerer. Og det er heller ikke alle pollentyper der<br />

spredes lige effektivt i landskabet. Samtidig er det ikke umiddelbart til at skelne pollen der kommer<br />

fra den lokale vegetation fra pollen der kommer fra større afstande.<br />

Der er i de senere år udviklet modeller, som tager disse faktorer i betragtning, <strong>og</strong> giver os mulighed<br />

for at forudsige, hvordan pollensedimentationen kunne være på en given lokalitet (mose eller sø) i<br />

et givet landskab med en bestemt vegetation (Prentice, 1985; Sugita 1993). Modellen POLLSCAPE<br />

indkorporerer de enkelte arters pollenproduktion samt fysiske modeller for små partiklers transport i<br />

atmosfæren. Ligesom produktionen, varierer pollenkornenes spredning nemlig fra art til art,<br />

afhængig af størrelse, vægt <strong>og</strong> form. Denne artsspecifikke spredningsfunktion kan bruges til at<br />

afstandsvægte vegetationsdata, så de afspejler en pollenprøves ”synsvinkel” af landskabet.<br />

Modellens forudsigelser af pollenspektrenes sammensætning er blevet valideret ved sammenligning<br />

af modellerede <strong>og</strong> observerede pollenspektre i søer i Danmark (Nielsen, 2004) <strong>og</strong> Nordamerika<br />

(Sugita et al, 1997; Davis, 2000).<br />

Men før man kan bruge modellen, skal man kende arternes relative pollenproduktivitet. Den kan<br />

udledes ved hjælp af den såkaldte ERV (Extended R-Value) model (Prentice & Parsons, 1983;<br />

Sugita, 1994). Der antages at være en lineær sammenhæng mellem pollensedimentationen <strong>og</strong><br />

planteforekomsten indenfor pollenkildeområdet, når planteforekomsten vel at mærke<br />

afstandsvægtes efter de enkelte pollentypers spredningsevne. Denne model gør det muligt at<br />

bestemme de forskellige arters pollenproduktivitet ved hjælp af kalibreringsdatasæt af<br />

sammenhørende pollenspektre <strong>og</strong> vegetationssammensætning. Sådanne datasæt er blevet indsamlet<br />

i Sydsverige <strong>og</strong> Danmark, således at der findes estimater af pollenproduktiviteten for en række<br />

nøglearter i regionen, inklusive de almindelige træarter (Sugita et al, 1999; Broström et al 2004;<br />

Nielsen 2004). Det er d<strong>og</strong> kun et begrænset antal urtearter, for hvilke vi kender<br />

pollenproduktiviteten. Det er særlig arter fra åbent landbrugs- eller græsningsland, mens<br />

produktiviteten for skovbundsfloraen ikke er kvantificeret, om end den formodes at være lav<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!