En dag i Randers Nordby - Tverskov Kommunikation & Udvikling

En dag i Randers Nordby
- onsdag den 31. august 2005

Redaktion:
Tina Knudsen Jensen og Suzan Tugcu
Arbejdsgruppe:
Anne-Mie D. Green, Tina Knudsen Jensen, Hanne
Schaumburg Sørensen, Merete Tonnesen og Suzan Tugcu
Fotos:
Annelene Petersen
Layout og tryk:
Henrik Møgeltoft Rasmussen
Hornslet Bogtrykkeri A/S
ISBN:
87-88732-27-4
Oplag:
8.800 stk.
November, 2005
Kulturhistorisk Museum Randers
Randers Lokalhistoriske Arkiv
Videnscenter for Integration – Randers
Fakta i publikationen bygger på tal fra Danmarks
Statistik, 2000, og statistik fra Randers Kommune
En dag i Randers Nordby er udgivet med støtte fra
BG-Fonden og Nordbyprojektets fritids- og kulturpulje.
Bogen omdeles til 8.230 husstande i Nordbyen.
Introduktion
Onsdag den 31. august 2005 blev de cirka 16.000 beboere
i Randers Nordby opfordret til at skrive om deres dag. Omkring
200 mennesker tog udfordringen op og fortalte om deres
dagligdag. Det er spændende læsning, som vidner om, at
det er en stor mangfoldighed af mennesker, der bor, arbejder
eller går i skole i bydelen. Opfordringen kom, via plakater,
foldere, avisartikler, sms’er og radioindslag på fem sprog, fra
Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Lokalhistoriske
Arkiv og Videnscenter for Integration – Randers. Samtlige
dagbogsbidrag er nu arkiveret i Randers Lokalhistoriske Arkiv.
At indsamle og udgive dagbøger fra Nordbyen i Randers
handler både om at arbejde med kontrasten mellem bydelens
dårlige image og beboernes egen store tilfredshed med bydelen
og at få dokumenteret og nedskrevet bydelens historie,
som det er meget svært at finde noget om i museumsmagasiner
og arkiver.
I denne bog præsenteres et udvalg på 23 af dagbøgerne i
deres helhed sammen med fire tegninger udført af skolebørn.
Bogens fotografier er optaget i bydelen på dagbogsdagen og
ledsages af fakta om Nordbyen samt citater og uddrag fra
yderligere 20 dagbøger. Tilsammen fortæller de et stykke af
Nordbyens historie.
At vælge blandt de mange gode bidrag har været svært. Vi
har valgt dagbøger, som er spændende og beskrivende. Men vi
har i udvælgelsen også taget højde for, at dagbøgerne med alle
deres forskelligheder fortæller en samlet historie om en helt
almindelig hverdag blandt almindelige mennesker i en almindelig
bydel. Selvom vi igennem udvalget af dagbøger har søgt
at få repræsenteret bredden blandt beboerne, er udvalget af
dagbøger ikke repræsentativt for bydelen som helhed.
Dagbogsskribenterne er mellem seks og 79 år gamle. Et
flertal af dem er kvinder. De repræsenterer mange forskellige
erhvervsgrupper som for eksempel sekretærer, fabriksarbejdere,
social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, lærere,
skoleelever og pædagoger. Der er såvel privat som offentligt
ansatte. Nogle er ledige, andre er nye på arbejdsmarkedet, og
der er efterlønnere og pensionister. Der er bidrag fra folk med
ophav i såvel Danmark som Sri Lanka og Tyrkiet.
Dagbøgerne er trykt uredigerede og i deres fulde udstrækning.
For læsevenlighedens skyld har vi dog nogle steder
rettet stavefejl og tilføjet punktummer. Alle bidrag er anonymiserede,
og alle personer har givet deres samtykke til, at
dagbøgerne publiceres.
Billederne i bogen er optaget i lokalmiljøet, i private hjem,
i virksomheder, i foreninger, i institutioner og på offentlige
forsamlingssteder. Mange af billederne fanger folk i hverdagssituationer,
og billedserien kan i sig selv ses som en fotografisk
dagbog, der er taget for at vise et øjebliksbillede fra Nordbyen
den 31. august 2005. I bogen er der altså ikke en direkte sammenhæng
mellem dagbøger og fotos.
En stor tak skal lyde til alle de mennesker, der har skrevet
og indsendt en dagbog. Gennem indsamling af dagbøger og
med udgivelse af denne bog, håber vi at give beboere mulighed
for at skrive og læse om sig selv. Det er håbet, at læsning
af dagbøgerne kan være med til at vise Nordbyens mangfoldighed
gennem adgangen til andre menneskers tanker, beretninger
og forestillinger.

© Randers Kommune
FAKTA:
Der er 16.348
indbyggere
i Nordbyen,
hvilket svarer
til 26% af
befolkningen
i Randers
Kommune som
helhed
Områdets historie FAKTA: Statistisk minder Nordbyen om Randers
Kommune som helhed. Randers Nordby har dog
For 4000 år siden bosatte de første mennesker sig i området,
hvor Nordbyen i dag ligger. Under atletikstadion på Langvang
fi ndes nogle af de ældste spor af bebyggelse. Arkæologer
har fundet både gravhøje, hustomter og gårdanlæg fra bronzealder,
jernalder og vikingetid.
Ved Randers Ydervang og Mariagervej er således fundet
rester af to gravhøje fra omkring år 1000. I den ene grav var
en rig kvinde begravet iført fornemt tøj af silke og pelsværk.
Med sig i døden havde hun fået et fornemt udstyr bestående
af kniv, saks, slibesten, håndten, glas, bronzekar og træskrin.
Frem til reformationen i 1536 var jordene ejet af klostrene
i området, men i 1554 fi k Randers Købstad ret til området.
I 1743 fi k byen fuld ejendomsret for 243 rigsdaler. Jordene
fungerede dels som græsningsareal for byens kvæg dels som
jordlodder, der blev dyrket af byens embedsmænd, som en
del af deres løn. Opdyrkning af området skete fra begyndelsen
af 1600-tallet, men først omkring 1860 begyndte man at
bebygge arealet.
Mod slutningen af 1800-tallet var presset fra den hastigt
voksende skare af faglærte og ufaglærte arbejdere, så stort
at behovet for nye boliger var enormt. Arbejderne kom til
Randers for at arbejde i byens nye industrivirksomheder.
Byggeforeninger og haveselskaber dukkede op nord for bykernen
og skabte nye behov for forsyninger af vand og el.
Således opførte man i 1905 et vandtårn med kraftige pumpemaskiner
på Hobrovej og i 1906 et elværk på Mariagervej.
Ligesom forsyningsvæsenet var i kraftig vækst, voksede også
behovet for mere plads til begravelsesvæsenet. Derfor blev
Nordre Kirkegård anlagt fra 1917-1919.
Byggeriet i Randers gik ikke i stå under 2. Verdenskrig.
Kasernen ved Mariagervej blev bygget fra 1940 til 1941,
en højere andel af beboere med andet statsbor-
gerskab end dansk. 1226 personer i Nordbyen
har andet statsborgerskab end dansk, hvilket
svarer til en andel på 8%; dobbelt så højt som i
hele kommunen. De fire største etniske grupper
i Nordbyen er fra Danmark, Bosnien Herzego-
vina, Tyrkiet og Somalia
og samtidig blev fi re store almennyttige boligforeninger
grundlagt. De byggede blandt andet på Energivej, Ymersvej,
Asavænget og Glarbjergvej. På grund af krigen fi k alle lejligheder
dog ikke moderne bekvemmeligheder som badeværelser
og centralvarme.
Fra midten af 1950’erne fj ernede man slumbebyggelsen
i Randers midtby, og man realiserede planerne om at bygge
moderne boliger til 3-4000 randrusianere. På den tidligere
ungskueplads mellem Nørrebrogade, Hadsundvej, Glarbjergvej
og Nordre Kirkegård opførte man en ny bydel med
skole og bibliotek. De mange nye boliger skabte endnu engang
behov for en forøget kapacitet af vandforsyningen, og
byen opførte i 1952 det nye vandtårn på Hadsundvej.
I 1968 stod den allernyeste bebyggelse færdig, da den første
blok i Jennumparken var klar til indfl ytning. 126 supermoderne
lejligheder indeholdende spisekøkken med elkomfur,
køleskab, dybfryser og fuldautomatisk vaskemaskine.
Gennem årene er store villakvarterer skudt op i Nordbyen
og fra 1988-1990 foregik en tiltrængt renovering af Jennumparkens
boligblokke, der alle fi k en udvendig beklædning
med vinterhaver, der skjuler den grå beton. Ringboulevarden
blev indviet i oktober 1998.
5

Kære Dagbog
Det er i dag d. 31. august og jeg er som mange andre her i
Nordbyen opfordret til at skrive om netop den dag.
Jeg er en senioraktiv kvinde på 58 år. For godt 1 år siden
mistede jeg min mand gennem 37 år – pludselig og uden
varsel. Vi var begge taget på arbejde, jeg som sygeplejerske og
ham som ”kulmand” på Energi Randers. Det var en søndag
– uden hans kul ingen varme i Randers. – nu er han her ikke
mere – derfor er jeg så aktiv – stilheden gør så ondt.
Jeg har et livsbekræftende arbejde i at være børnesygeple-
Morgen på Nordre Kirkegård
jerske. At hjælpe børn og forældre i mange forskellige situationer
og vidt forskellige problematikker. Det har jeg snart
været i 40 år. Mon der er nogen der vil belønne mig for det
en dag.
Mit speciale er astma og allergi og lige netop i dag skal jeg
have astmaskole – der vil være 5-6 børn (og deres forældre)
mellem 6 og 9 år der venter mig i eftermiddag. Så jeg skal
først møde kl. 12. på byens udsigtsplads nr. 1. nemlig Randers
Centralsygehus øverste plan med udsigt ud over fjorden,
havnen og byen. Jeg arbejder lige der 1-2 gange ugentlig.
Der er aldrig 2 dage der er ens, hverken i udsigt eller arbejde
– årstiden er fantastisk.
I dag stod jeg op kl. 7. Dagen skulle udnyttes. Det ser
ud som det bliver en dejlig sensommerdag vejrmæssig. Min
morgenmad stod på øllebrød med skummetmælk og tyk
”humpel” ost og bagefter kaffe. Øv det er jo onsdag så avisen
kommer jo ikke før i eftermiddag. Amtsavisen er både tynd
og dyr men undvære den kan jeg ikke. Nu har jeg haft den
i snart 40 år.
Før jeg starter dagens arbejde skal jeg lige på kirkegården.
Det er jeg hver dag nogle dage 2 gange for at huske og tænde
lys. Det giver lidt ro helt inde.
Jeg vil udnytte vejret og et par timer til at klippe min tjørnehæk.
Nu er det den tid og den er også blevet lang i toppen
igen. Det plejer at være min mands arbejde – alt det jeg må
lære. Det har jeg aldrig tænkt på.
Det blev en god dag på astmaskolen. 5 ivrige børn: 3
drenge og 2 piger, der sugede til sig. Pludselig fandt de ud af,
at de ikke var alene om at have astma.
Hurtig hjem kl. 18.00 og lige omkring kirkegården igen.
Jeg glemte at fortælle, at det er Nordre Kirkegård og der
ligger min far og bror også. I formiddags var jeg også på deres
gravsted. Jeg vidste at der var blevet klippet hæk der og det
var gjort elendigt i år. Så jeg havde min lille kantklipper med
og måtte rette af hele vejen rundt.
Da jeg kom hjem var min yngste søn i gang med at male
træværk på mit hus. Det var dejligt – han var lige netop færdig.
Så medens han tog et nap med hækklipperen lavede jeg
bøf med løg, spejlet æg og kartofler. Bagefter fik vi æblegrød
med mælk.
Aftenen gik med at se TV-avisen som jeg havde optaget
på videooptager. Jeg fik min aftenfrugt næsten galt i halsen,
da jeg hørte, at benzinen var steget med 58 øre til 10,68 kr.
Godt jeg har min cykel og kort vej til arbejde.
Det var den dag.
Kvinde, 58 år
Kvinde, 18 år
”Det var sådan en rigtig dårlig dag. Jeg kunne mærke det med det samme,
da jeg vågnede. En dårlig dag med sorte skyer næsten helt ned på gaden.
Der er tusind år til næste lørdag, dynen vejer tusind kilo. Sådan en
morgen skal man blive liggende i sin seng, opfinde en ny sygdom, mærke
lidt medfølelse, og sove en dag til. Så går det over. Så bliver det meget
bedre. Jeg blev ikke liggende.”
6 7

Kvinde, 44 år
”Jeg har altid boet
i Nordbyen - så for
mig er denne bydel
simpelthen Randers
og gaden, hvor vi
nu bor, ligger meget
centralt og vi har
sågar nærbutikker,
hvilket bestemt ikke
er en forudsætning
mere, hvor flere og
flere butikker samler
sig i store indkøbscentre”
Præsten i Skt.
Andreas Kirke
onsdag formiddag
Jeg er en pige på 11 år. Jeg bor i Nordbyen. Vi er ikke
bare en lille familie vi er nemlig en stor familie som der
består af syv mennesker.
Min far og mor er skilt. Min far er 35 år gammel og arbejder
på Randers Sygehus og er portør. Han har en kæreste
på 35 år som har 2 børn, mine to lille søskende er 5 og 10 år
gamle. Jeg går på Nørrevangsskolen i 5.b. Mine bedste fag
er bibliotek og sløjd og svømning.
Det tøj jeg har på i dag er en kort ærmet bluse og et par
lyse blå bukser men de er ikke helt lyse bukser. Vi bor i en
4 værelses lejlighed. Jeg har ikke mit eget værelse. Jeg deler
værelse med min stedbror på 2 år. Det er ikke altid lige
sjovt. For når vi skal i seng så larmer han.
Derfor har vi lavet det sådan at han bliver lagt først i
seng.
Vores værelse består af 3 reoler et stort legetøjskøkken og
en køjeseng, og to bure. Burene de er ikke så store det er
nemlig kun dværg hamster en dreng og en pige.
Min Dag d 31/8-05
Kære Dagbog.
Jeg blev vækket af min stedbror så så jeg lidt fjernsyn
jeg fik havregrød, så tog jeg tøj på og så cyklede jeg i skole.
Jeg går på Nørrevangsskolen. Min dag i skolen: Jeg kom i
skole kl 7.45 så vi havde 25 min. at snakke i. Kl 8.10 ringer
det ind. De første to timer var sløjd vi skulle have en
kuglepen med så tog vi blækket fra kuglepennen vi skulle
nemlig lave trækuglepenne det var sjovt så skulle vi holde
frikvarter det var sjovt. Vi legede vandkrig da vi skulle have
time igen havde vi dansk og så havde vi engelsk og så havde
vi spise frikvarter. Derefter dansede vi og så havde vi sidste
Mand, 72 år
”Klokken er ni onsdag morgen den 31. august da jeg vågner. Et
sted høres en radio skratte, et andet sted bliver der spillet klaver,
et tredje sted høres den hvinende lyd af et bor i beton. En ny dag
”truer”. Det er et dejligt sensommervejr 23 grader. Derfor er jeg
klædt i lyse lærredsbukser, T-shirt og bare fødder i sandalerne”
8 9

time. Det var dansk. Da vi havde fri tog jeg med en veninde
hjem så spiste vi og så rullede vi ned på det sted der
kaldes Bygger’n der mødtes vi med to af veninderne og så
rullede vi rundt og da to af veninderne skulle hjem aftalte
den sidste veninde og jeg at vi skulle spise sammen og så fik
vi burger.
Og så kom vores tre veninder og så kørte vi i KFUM
Klub der skulle vi ud og bade men vi havde ikke badetøj
med så kørte vi hurtigt hjem efter badetøj og så badede
vi da klokken blev 20,30 kørte en veninde og jeg hjem og
tog lidt og spise og så blev klokken 21,30 og så sagde vi
– Godnat og Sov godt
Pige, 11 år
FAKTA: I Nordbyen ligger tre folkeskoler: Ny-
vangsskolen, Nørrevangsskolen og Østervangs-
skolen samt en friskole: Den Kristne Friskole.
I skoleåret 2004-2005 er 16% af de 363
elever på Nyvangsskolen tosprogede, på Nør-
revangsskolen er 22% af skolens 284 elever
tosprogede og på Østervangsskolen er 9% af
skolens 369 elever tosprogede
Eftermiddagshygge på Bygger’n, som er et åbent fritidstilbud for børn og unge under 18 år
10 11

I 1.a. på Nørrevangsskolen
Jeg står op om morgenen kl. 7. Jeg tager tøj på og laver
madpakke. Jeg begynder på arbejde kl. 7.30 og kommer
hjem igen kl. 12.30. Jeg kom direkte hjem fra arbejde, fordi
jeg ventede gæster. De skulle komme fra en anden by. Jeg
har også ryddet lidt op. Efter gæster har jeg vasket tøj.
Jeg vasker tøj nede i vores vaskekælder. Jeg hentede mit
barnebarn fra børnehaven.
Min svigerdatter er kommet hjem fra skolen og vi har
lavet aftensmad sammen. Efter aftensmaden har vi ryddet
op igen og gik en tur alle sammen.
Jeg er kommet hjem kl. 7 og lå i sofaen og har set fjernsyn.
Kvinde, 51 år
FAKTA: Enkelte kvarterer og bebyggelser i Nord-
byen adskiller sig statistisk fra det øvrige område
ved at have større arbejdsløshed, større andel
enlige med børn, flere unge under 17 år, flere
på overførselsindkomster og en større andel af
indvandrere og deres efterkommere
12 13

Jeg stod op kl. 7.15, gik i bad og spiste derefter morgenmad:
En knækbrød med ost. Midt på formiddagen gik
jeg over i Møllehuset, som hører ind under centret Møllevang.
Der var jeg cirka en halv time, hvorefter vi var to, som
fulgtes ad ned til Parkcaféen på Husarvej, hvor vi spiste stegt
flæsk med persillesovs. Det smagte som sædvanligt dejligt,
- og tænk så giver vi kun 20 kr. og får endda en dejlig kop
kaffe med for samme pris. Ja, der går vi ofte ned og spiser.
Der er dejlig mad og altid søde mennesker at tale med.
Efter cirka 1 1 /2 time gik vi atter op på Møllehuset, hvor
der altid om onsdagen er cirka 10 – 12 damer og et par
mænd. Der sidder vi så og strikker og snakker, og i dag købte
vi – som vi plejer – kaffe med brød af et sødt personale. I
dag faldt snakken på hvor meget der er sket heroppe siden
for eksempel da min familie og mig flyttede til Infanterivej
i 1963, da var der kun marker og gårde med kreaturer og
nogle kolonihaver, hvor der i dag er både Ringvej, Plejecenter
og en masse beboelser. Ja, meget er sket i alle de år.
Dengang var der også en fungerende kaserne og Soldaterhjemmet,
hvor der i dag er rockerborg.
Ja, men vi havde som sædvanlig en hyggelig eftermiddag
til kl.15.30, hvor jeg gik hjem. Da jeg har været enke i 16
år, var der ingen at fortælle om hvordan dagen var gået da
jeg kom hjem, men så er der jo altid fjernsynet, som man
kan hygge sig med. Mine fem børn bor udenbys, så dem ser
jeg jo ikke så tit, men kan dog tale med dem i telefonen.
Ja, det var hvad, der foregik for mig den 31/8-2005.
Nu hvor jeg snart fylder 74 år, er det da dejligt at man
stadig kan komme ud blandt andre mennesker.
Kvinde, 73 år
Generation, alder og køn er ikke overraskende
bestemmende for hvilke ting, der skrives i en dagbog
Kære dagbog
Du kender os ikke endnu, men her kommer lidt om mig
og mine piger.
Jeg er 37 år, mor til to piger. En på 13 og en på 7 snart
8 år. Vi bor på femte år i rækkehus i Nordbyen. Her har vi
det godt, vi har en lille have, og vi bor tæt på både skole,
”fritter” og indkøbsmuligheder. Vi har ikke bil, men cykler
og ”busser” den meget.
I dag er en helt speciel dag....... en dato som er skelsættende
på mange måder, og som har sat punktum for et år,
hvor jeg har levet alene, og mine børn på børnehjemmet
Glarbjerghus. – De kommer hjem i dag!
Min dag startede kl. 8,30 (Ja, jeg sov lidt længe, for jeg har
været så spændt på i dag, at jeg kom lidt sent i seng i går).
Lavede kaffe som jeg plejer, nød den første kop og en
smøg. Hurtig morgenmad og toilette. Kl. 10,00 skulle jeg
møde i fogedretten. Kl. 10,30 var det overstået. Erklæret
insolvent! En lettelse ja, jeg følte jeg fløj derfra.
Jeg har altid sat en ære i at betale enhver sit, men i det år
der er gået har det bare ikke været muligt, og det var så det
jeg fik rettens ord for i dag. Derfor var jeg glad. Glad for
det var overstået. Glad for min nye fornemmelse af, at mit
behov for mad, kommer før licenskontorets behov for mine
penge. Så hårdt er linjerne trukket op i øjeblikket, men der
kommer snart en tid hvor der er råd til både mad og licens,
og så er jeg den første til at invitere Licens-Lars indenfor,
forudsat han ikke tager brødet ud af munden på mig.
Kl. 10,50 var jeg hjemme igen og puslede lidt med pigernes
værelser, nymalede og rengjorte, så det er lækkert at
flytte ind i.
Kl. 11,30 var jeg på Glarbjerghus til frokost og vi havde
det rigtigt hyggeligt.
Efter frokost pakkede jeg og min store pige hendes ting,
og fik dem kørt hjem på en sækkevogn, venligst udlånt af
Glarbjerghus. Det medførte en del fnis og latter, men hjem
kom vi da.
Bagefter var der kaffe i haven på børnehjemmet, og en
meget givende samtale med en af stedets fremragende voksne
som gennem deres arbejde gør en indsats for vores børn,
når vi selv, af en eller anden grund, ikke kan selv. Men det
er mere end det. Jeg mener....hvis det kun er for at tjene
penge, så tror jeg godt jeg kunne finde en nemmere måde
at tjene dem (og flere af dem) end ved at passe børn. De har
store og gode hjerter. Og Nej, de er ikke af guld, de er af
kød og blod. Heldigvis.
Sidst på eftermiddagen pakkede jeg den mindste piges
tøj. Hendes ting pakkede vi den anden aften for hun kunne
ikke vente. Op på sækkevognen og så af sted.
Det hele blev sat af i gangen, for vi skulle tilbage til børnehjemmet
og spise afskedsmiddag. Boller i karry og pandekager
med is til dessert. Herligt.
Vi tog afsked med blandede følelser. Her var disse herlige
mennesker som har set os i alle tænkelige situationer. Når
vi har grædt både af savn og af gensynsglæde. Når jeg har
raset over en ”uduelig” sagsbehandler, og et stift og uforståeligt
system, så har de for mig været ”De Schweiziske
Alper” – neutral grund. Jeg har aldrig opfattet dem som en
del af systemet, selv om de er det som offentlig institution.
Mine børns refugium, hvordan skulle jeg kunne se dem
som ”fjenden”?
Jeg har kun mødt forståelse og medmenneskelighed i
den svære tid hvor jeg var syg. Og den svære situation det
er, når man gerne vil tage sig af børnene, men bare ikke
KAN. Så kan man sige: ”Man kan hvad man vil, hvor der
er vilje er der vej” o.s.v. Men kan Jason Watt rejse sig og gå
bare fordi han gerne vil?
14 15

De har ladet mig være mor i det omfang jeg magtede, og
det er heldigvis kun gået den rigtige vej, og er blevet mere
og mere, og nu altså full time.
Endelig hjemme! Den store pige ”plantede” sig foran
computeren (fra omkring århundrede-skiftet) og den lille
skulle ud og sondere terrænet. Hun så åbenbart på nabolaget
med nye øjne. Selv om det er det samme nabolag som
for sidste weekend siden, så var det alligevel nødvendigt at
komme ud i alle hjørnerne, og fortælle til alle, at nu var hun
altså kommet hjem til mor.
Nu er det så blevet sengetid for hende, og vi skal op og
læse historie. Troldepus! Hva’ ellers?
Den store kommer hjem kl. 22.00. hun besluttede alligevel
at smutte ned på ”Bygger’n”. Udenfor syns- og rækkevidde
for enhver voksen, som kunne tænkes at ville hende
noget. Jo alting er som det plejer at være. En helt almindelig
speciel dag. En dag fuld af lettelse, forventning, spænding
og kærlighed.
Fuld af mod på i morgen, som er den 1’ste (og også den
første i resten.......).
Kvinde, 37 år
Jeg vågner ved en yderst irriterende polyfonisk melodi,
der går lige ind i øret og videre lige direkte ind i hjernen.
Sådan føles det. Min første tanke denne dag: Hvorfor er han
så længe om at få åbnet øjnene og slukket den mobil?
Jeg er 18 år, jeg er en pige og jeg ligger og sover i min 18årige
kærestes seng.
Min anden tanke denne dag: Hvorfor skal jeg op i stedet
for at ligge og putte i en varm favn?
Fordi det kun er onsdag og jeg skal op og i skole. Jeg tænder
for fjernsynet, klokken er nemlig 7.03 på clockradioen
og jeg vil gerne se vejret. De har nemlig lovet rigtig godt
sommervejr i dag selvom det er den sidste reelle ”sommerdag”
månedsmæssigt.
Sol over hele landet og op til 23 grader, super. Bagefter
kommer nyhederne. Orkanen Katrina har hærget USA’s
sydøstkyst især New Orleans. ”80 people are dead, propably
more will be found”. Den anden store nyhed er at DSB’s
toge er meget forsinket mellem Århus og København.
Vi får taget os sammen til at stå op. Jeg tager ”leggings”
og cowboynederdel på forneden, lyseblå halterneck-top foroven.
Går på badeværelset, renser hud, bruger solskinspudder
og mascara. Klasker noget af kærestens voks i mit hår så
det ser lidt uglet og ”brugt” ud. Nu er klokken kvart i, vi skal
gå ned til en ven nu. Han kører os op til skolerne. Vi skilles.
Han går ind på Handelsskolen, jeg på Statsskolen. Kommer
10 minutter for sent til 3.a’s første time, men jeg har religion
og dermed min sjoveste lærer. J.Lo er altid frisk. Vi har
om eskimoerne. Frikvarter på 8 minutter, lige tid nok til at
komme hen i nr. 11 for at få engelsk med KP. Vi diskuterer
en Raymond Carver novelle vi har læst, They’re not your
husband er titlen. Den er god. Nu har vi stort frikvarter. Jeg
går ned i kantinen sammen med mine veninder. Håber på
at finde en af pigerne fra 3.b. I går var jeg nemlig ”involve-
ret” i et uheld. Eller rettere, jeg hjalp hende der kom ud for
uheldet. Hun blev tacklet hårdt i en af skolefodboldkampene
i går, og jeg sad ved hende i lang tid og trøstede hende og
holdt is på hendes knæ der blev ved med at hæve. Hun var
meget bange og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.
Heldigvis kom hendes mor efter 50 minutter. De tog på skadestuen,
men jeg har endnu ikke hørt fra hende skønt jeg
har prøvet at ringe. Stakkels hende, tænker på hende. Ingen
af dem fra hendes klasse har desværre hørt noget. Næste time
er idræt-teori. Vi arbejder i grupper og får lov til at sidde ude
i vores store flotte skolegård i det dejlige solskin. Dobbelttimen
går hurtigt. Jeg fjoller rundt med to drengevenner og
pjatter lidt. Film og TV-holdet prøver at lave en seriøs dokumentar
om problemet ved at unge under 18 kommer ind på
diskotekerne. De interviewer forskellige elever der også laver
gruppearbejde. Nu er der stort frikvarter igen. Jeg låner 18
kr. af min gode veninde fra klassen til en sandwich fra kantinen.
Selve sandwichen er svær at få fat i: I de store frikvarterer
er der tonsvis af mennesker ude ved kantinen. Men må
møve sig frem mens man siger ”3.g’er(!), gør plads!”. Endelig
får jeg den. Mistænker stærkt sandwichen for at være smurt
dagen før for den er helt blød og smattet inden i. Dårlig stil
Kantina!
Sidst i frikvarteret siger min veninde fra 3.b at pigen med
knæet skal opereres og være indlagt i en hel uge. Hendes
knæskal er rykket og flækket og led- og korsbånd er røget.
Jeg bliver trist indeni, og håber at hun snart vil besvare mine
sms’er. Vil meget gerne snakke med hende og fortælle hende
hvor ked jeg er over det der er sket med hende.
Nu ringer det ind. Jeg skal ha samfundsfag på højt niveau.
Vi har om EU og skal også have gruppearbejde i det fag.
Én af pigerne har taget kage med. Vi har nemlig kageordning
i bl.a. samfundsfag og det er læreren helt med på. Efter
16 17

timen kommer det som jeg har glædet mig til hele dagen:
Fodboldkampen. Det ringer ud 14.50 og første kamp bliver
fløjtet i gang kl. 15.05 ca. Vi skal først spille anden kamp.
Den første kamp er imellem 3.y og 1.x. Smølferne klarer det
faktisk okay. Dommeren er imod dem, sådan er det at være
smølf. Jeg sidder og ser kampen sammen med to piger fra
min klasse. Vi laver lidt lektier samtidig med vi småsnakker
og ser kampen. Det er hyggeligt at sidde der i solskinnet og
slappe af. Man mærker stressen dampe af og mærker bare
solen bage på ryggen. Nu er klokken 15.40 så vi beslutter os
for at gå ind og klæde om. Jeg har lidt sommerfugle i maven.
Det er jo første kamp og jeg ved min klasse forventer at jeg
scorer mål. Jeg spiller nemlig fodbold til daglig i Randers
Freja/RFC og har gjort det i 7 år. Da én af pigerne og jeg har
klædt om går vi op til banen igen. Lidt efter lidt begynder
klassen at dukke op og vi begynder at varme lidt op. En pige
synes at alle pigerne skal lave rottehaler lige som hende, men
det gider vi ikke. Det ser for åndsvagt ud. Jeg samler holdet
sammen med læreren og vi fortæller folk hvilken plads de
skal spille. De er klar alle sammen. Vi får hjælp af to drenge
fra parallelklassen. Uden dem kan vi ikke stille hold. Så går
kampen i gang og jeg må vise hvad jeg duer til.
Første mål scoret af mig. Så står der 2-0 for ”pigemål”
gælder dobbelt. God fordel for mig. Jeg scorer 2 mål mere og
det er en super kamp. Vi vinder 6-2, alle tiders. Så er vi rigtig
glade for de andre år har vi ikke haft den store succes. Der er
en der tager holdbillede af os for mindets skyld.
Jeg kan ikke nå at klæde om så jeg tager bare mine ting
og går ned mod bussen. Jeg skal ta’ 11’eren nede fra Sjællandsgade
det er nemlig den eneste bybus der kører helt ud
til Tånum hvor jeg bor.
Jeg ringer efter min mor da jeg kommer til Tånum for
orker ikke at gå hjem efter kampen. Har slået mit knæ, det
gør i hvert fald ondt når jeg går. Da vi kommer hjem er min
far og lillebror på vej ud af huset. De skal til Hadsund op til
min Onkel og skyde lerduer. Derfor er det kun tøserne der
er hjemme: Min mor, min lillesøster og jeg. Jeg skynder mig
i bad og går derefter ned og spiser med dem. Vi får spagetti
og kødsovs. Nationalret hjemme hos os. Min mor skal op
og male vores ”tårn” på huset efter maden. Jeg skal læse lektier.
En norsk bog i dansk der hedder ”Naiv.Super”. Meget
speciel bog, men faktisk meget god. Da jeg har læst de 40
sider vi har for kommer jeg til at læse lidt videre. Min søster
kommer og spørger om jeg vil hjælpe hende med at åbne en
Bratz-glimmer til hendes Bratz-sminkehoved. Jeg har nemlig
bedt hende om at lege med sig selv indtil jeg er færdig med
lektierne. Da jeg ikke gider læse mere tænder jeg computeren.
Jeg logger på MSN messenger og snakker med et par venner,
tjekker mine mails osv. Så beslutter jeg mig for at skrive dagbog
for i dag fordi jeg falder over brochuren der opfordrer til
det. Jeg går i gang. Da jeg har skrevet noget tid går jeg lige
ned for at se hvad min mor laver nede i stuen. Hun ligger og
ser TV på vores nye 42” fladskærms tv. Hun ser nyhederne
som lige er startet. Hovednyheden er at 1000 mennesker i
Irak har trampet sig selv ihjel under en demonstration eller
noget i den retning. Der var 100.000 mennesker samlet og
pludselig begyndte rygtet om en selvmordsbomber at flyve
gennem mængden. Så gik de i panik og rendte hen over en
bro der styrtede sammen. Tragisk. Den anden store nyhed
var at der nu er over hundrede der er døde pga. orkanen og
det den har ført med sig ovre i USA. New Orleans er meget
hårdt ramt og man frygter at der i alt er tusinder der er døde.
Skræmmende. Den sidste nyhed er at DSB’s toge stadig er
forsinkede. Jeg tænker stakkels direktør. Han er med i alle
nyhedsudsendelser hvad enten det er radio eller TV.
Kvinde, 18 år
18 19

Jeg er 6 år. Jeg har ikke oplevet noget og derfor har jeg
tegnet et hus. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen
Pige, 6 år
Vækkeuret kimede klokken lidt over fem, som sædvanligt
– som sædvanligt i hvert fald fire dage om ugen. Om
fredagen møder vi klokken halv seks, og så står jeg naturligvis
op en halv time før. Brusebad, morgenmad. Ingen deodorant.
Det er forbudt. Armbåndsur og fingerring er også
forbudt. Jeg arbejder på Margarinefabrikken Blume på Mariagervej.
En solid skive rugbrød med tykke skiver kødpølse indpakket
i et stykke smørrebrødspapir, to nektariner samt en
ret moden banan, alt sammen i en gennemsigtig plasticpose
– sådan så min madpakke ud den dag. Og sådan plejer den
såmænd at se ud: Lidt frugt, lidt brød, lidt kød... jævnligt
suppleret med noget råt grønt: Tomat, agurk, radiser eller
lignende.
Jeg tog bilen – det plejer jeg ikke. Men det blev lidt sent
her til morgen. Natholdet hilste med løftede hænder – en af
dem kaldte mig ”banankonge”. Med et smil på læben. Han
måtte råbe for at overdøve larmen fra maskinerne. Der blev
kørt kasser med vegetabilsk olie og flasker med oliemargarine.
Og ved ”Rullen” blev der produceret rullemargarine
nummer 16. Det er margarine, der skal ’rulles’ ind i dejen
– til wienerbrød, tarteletter og birkes og sådanne sager. Hurtig
omklædning, hårnet, hvide træsko, desinficerede hænder.
Stempelur.
Vi har ret travlt i denne periode. Fabrikken summer af liv.
Det er vi alle sammen glade for, men vi er også lidt bekymrede...
Når vi det hele? Til tiden? Forsømmer vi noget? Jeg kan
tydeligt fornemme på mine kollegaer, at der er mere travlhed
på fabrikken end der plejer at være på denne tid af året.
Første arbejdsopgave er at videreføre natholdets arbejde
ved ”Rullen”. Maskinen må have kørt ret stabilt natten
igennem. De har fået lavet meget. Min arbejdskollega ved
”Rullen” – i dag – er født i Bosnien. De sproglige barrierer
betyder, at vi begge er meget opmærksomme på, at vigtige
beskeder bliver sagt med tydelig øjenkontakt. Vi modtager
den ’rå’ margarine fra blanderiet. I store kar. Stort set alt er
gjort i rustfri stål. Margarinen bliver vippet ud på et bånd,
der fører der op i en højde på over to meter. Herfra falder
margarinen ned i en tragt og ført gennem ”Rullen”. – Et mekanisk
maskinværk på alder med mig. Jeg er 47 år – og både
”Rullen” og jeg fungerer så udmærket på ungdommelig vis.
”Rullen” suger luften ud af margarinen og pakker den i
store 5-kilos pakker. Vi kontrollerer vægten, datostemplingen,
vandindholdet – og til dels også indholdet. For urenheder.
Vi sender simpelthen margarinen gennem en metaldetektor.
Det er lidt genialt, synes jeg.
Pause. Når vi går til pause, skifter vi fodtøj. Til sorte træsko.
I pauserne bliver vi enten afløst eller, alt afhængigt af
travlheden, lukker vi ned for maskinen. Vi bevæger os ned i
kælderen, hvor vi har et personalerum. Her er kaffe og lyst
brød til fri afbenyttelse. Slikautomat. Og naturligvis forskellige
margarinetyper i køleskabet – hvor jeg naturligvis også
har anbragt min rugbrødsmad med kødpølse. Hér er også en
mikrobølgeovn. Til dem, der ønsker varm mad i pausen.
Pauserne er på 10-15 minutter. Af og til kan vi strække
en af pauserne, men de er generelt ikke lange. Til gengæld
holder vi sådanne pauser hver halvanden time. Samtalerne i
personalerummet er effektive... Jeg ved ikke hvilket ord jeg
ellers skulle anvende. Men – samtalerne er faktisk effektive.
Kompakte. Uden unødvendig fyld. Det holder jeg utroligt
meget af. Samtalerne er her-og-nu-samtaler. Lynhurtigt til
sagens kerne. Der er ikke tid til at fortælle om hele dagen i
går med familiebesøg og børnefødselsdag og hvad der ellers
kunne være hændt.
En af mine kollegaer har fornyeligt malet vinduer. Det
nævner han. Som en indledning. Og lynhurtigt formulerer
20 21

han sit problem: En velvoksen splint i fingeren. Han havde
opsøgt sin læge dagen før, dog uden held. ”Hvad fanden gør
jeg? Jeg kan ikke få den ud!” Vi studerede hans finger. ”Brug
handsker.”
Problemet var sgu ret alvorligt. En betændt finger dur
simpelthen ikke inden for fødevarebranchen. Efterfølgende
var vi alle sammen meget opmærksomme på vores unge vens
lidelser. Op ad dagen kom den ud, flisen altså, cirka halvanden
centimeter lang var den. En vældig træstamme. ”Nøj!
Hvor gjorde det godt!” udbrød han. ”Hold da op! Det var
bedre end sex.”
En anden af mine kollegaer har knas i parforholdet. Både
han og konen har begge været igennem en skilsmisse tidligere...
Pausen er kort. I løbet af få sekunder ridser han situationen
op. Han bevæger sig lynhurtigt ind i vovede og dybt
ærlige vurderinger af, hvad der er gået galt. De ikke-fælles
børn står i centrum.
Anden opgave: Flaskelinien, oliemargarine. Her skal være
køligt. Ellers dannes der rim på plastflaskerne. Og så kan
etiketterne ikke limes på.
Tredje arbejdsopgave handlede om kasserne med vegetabilsk
olie. Maskinerne kørte ganske fornuftigt den dag. Det
er dybt kedeligt, hvis de går i stykker.
Stempelur. Ingen overarbejde i dag. Brusebad – denne
gang med deodorant. Hurtigt hjem.
Jeg havde pokkers travlt. Jeg kogte ris. Til i aften, tænkte
jeg. Jeg smurte en madpakke (til mig selv: tre stykker gode
tykke rugbrød. Kødpølse, ægte sønderjysk spegepølse, leverpostej
og ost.) Det skulle gå hurtigt. Risene blev ok. Køleboksen
blev pakket. Klokken halv tre kunne jeg høre et snert
dyt ude fra gaden. Min ’kone’ og jeg er separeret. Vi er flyttet
hver til sit. Og vi har to børn. Fælles forældremyndighed.
I dag har jeg sammen med min eks-kone og datter været
en tur i Århus. Derhjemme sad min søn og spillede computerspil.
Turen tilbage til Randers... Vi befinder os ved Ikea-rundkørslen
og klokken er allerede over halv seks. Vores datter
har en aftale med sin bedste veninde samt et par bekendte
klokken halv syv.
De har aftalt at tage i biografen for at se ”Drabet.” Hun
glæder sig meget.
”Vi når det nok,” sagde jeg - derfor havde jeg kogt risene
allerede, da jeg var kommet hjem fra arbejdet. Og jeg mente
helt bestemt, at jeg havde en rest mørbrad stegt som vildt i
fryseren. Og til alt held havde jeg netop købt en mikrobølgeovn
- I kan alle sammen spise aftensmad hos mig. Jeg tror
lige at jeg har noget i fryseren.
Jeg stod af bilen lige ud for Netto på Energivej, hvor jeg
hurtigt kunne købe mælk og andre fornødenheder. Herfra
tog jeg benene på nakken og spurtede hjem, varmede risene
op, fandt tomat, sorte oliven, agurk, løg samt fetaost frem
til en salat. Men hvor pokker var den rest svinemørbrad dog
blevet af? Den lå i kummefryseren nede i kælderen.
Min eks-kone og vores datter tog hjem - hvor vores datter
altså skulle klæde om og lægge lidt make up på sine pigekinder.
Det gik rimeligt hurtigt at få madresterne tøet op. Sådan
en mikrobølgeovn er nu slet ikke at foragte. Men vi fik lidt
sent aftensmad. Min eks-kone lånte atter bilen for at køre
vores datter ned til biografen. Jeg vaskede hurtigt op og henvendte
mig derefter lidt nysgerrigt til vores søn - for at spørge
mere ind til, hvordan hans dag havde været. Vores søn havde
haft engelsk, matematik, natur og teknik samt dansk. Han
klarer sig egentlig rigtig godt i skolen. I især matematik samt
natur og teknik. Og han klarer sig glimrende i engelsk, hvilket
kunne ligne noget i retningen af drengens yndlingsfag.
Det bedste han ved er dog de alt, alt for korte frikvarterer.
Han elsker at spille fodbold med kammeraterne. Efter skolen
faldt han hen til fjernsynskiggeri og computerspil. Lektierne
lå lidt hen i det uvisse.
Vi fandt ud af, at han skulle have lavet engelsk- og matematikopgaver.
Han ville begynde med engelsk, fordi, som
han sagde: ”Det er sjovere end matematik.” Det var opgaver,
der handlede om forskellige dyr på en gård. Ental og flertal.
Cat, dog, sheep, hen... skulle indsættes i sætninger på engelsk.
I matematik har vores søn absolut kun et problem:
Han skriver ikke mellem-udregninger ned i hæftet. Det er
i hvert fald meget sjældent. Han nøjes med at skrive den
vigtigste udregning samt resultatet. Han holder sig konstant
på et ”udmærket” i matematik.
Men - med en bemærkning om, at han altså skal lære at
stille regneopgaverne rigtigt op. Og han skriver jo heller ikke
alt for pænt. I syvende klasse, næste år, da går den ikke mere,
mener en matematiklærer. Og farmand er faktisk enig.
Klokken lidt over ni kørte jeg min eks-kone og vores søn
hjem. Vores datter ville tage bussen hjem efter biografturen,
men hun ringede omkring tyve minutter over ni. Hun skulle
vente en halv time på bussen. Med mindre jeg ville hente
hende på rutebilstationen. Og så blev det så dagens sidste
tur - og dog. Da jeg havde hentet vores datter tog vi forbi en
tankstation for at få tanket op. Priserne skulle stige med over
50 øre den næstfølgende dag.
Jeg sad herefter lidt og hang over computeren - tænkte
over dagen i morgen. Vi skulle skrive dagbog på netcafeen...
vi tre ’børn’, mens min eks-kone ville tage til forældremøde
på vores søns skole.
Jeg slukkede lyset omkring midnatstid.
Mand, 47 år
22 23

Jeg var 2 år, da mine forældre flyttede ind på Nordostvej.
Dengang syntes jeg, det var langt ude, men nemt til Byen.
Jeg gik i Skole i Markedsgade, og der gik man til Tandlæge
og fik vaccineret for Kopper derefter kom jeg på ren Pigeskole
Hadsundvejens Skole. Den blev på et tidspunkt taget
fra os af Tyskerne til brug for flygtninge.
Jeg mister min far 1942 vi var 5 Søskende, så var der
noget der hed bespisning på Fabersvejen Skole, der gik vi så
og fik gratis mad efter Skoletid.
Blev konfirmeret, først forberedelsen til det gik jeg på
Mariagervej i Tabor menighedshus jeg måtte også have 3
præster til det da Præsterne gik under jorden som det hed.
Som 18-årig kom jeg på de gamles hjem i Søren Møllers
Gade og arbejde. Gift i 1952. Skulle have en lejlighed, men
så måtte man gifte sig inden en Måned ellers kunde man
ingen lejlighed få. Så i 1964 flyttede vi ind på Nørrebrogade,
det er så det sted jeg kalder Nordbyen i dag, hvor jeg er glad
for at være.
Da vi flyttede ind i 1964 var der her på Glentevej forretninger
Slagter – Frisør – Mælkeudsalg – Damefrisør – Kiosk
– Købmand. Nu er der en Kiosk og foreningslokaler.
Jeg har oplevet, at Børnehaven Glentevej, Kirken og Skolen
blev bygget.
Der hvor kirken er, var jeg tit henne og sidde på en bænk
om sommeren med de gamle Mennesker der havde en Have,
nærmest et lille stykke Jord men hyggeligt var det.
Skolen fik jo også sin Plads, men vi kaldte det jo Marken.
Vi har haft mange fodboldkampe der over. Vi havde mange
gode timer der, også da Cirkus kom, men det bedste var jo
også når der var Dyrskue.
Som Nordby i Dag så mange år efter syntes jeg det er et
dejligt sted at bo for jeg har været hjemmegående altid i mit
gifte liv og det er 53 år jeg har haft her i Nordbyen.
Skolen har jeg så brugt til Gymnastik og gået over og set
Håndbold.
Jeg vil godt nok tilføje at vi er blevet mange Nationalite-
ter her og de er ikke alle lige nemme og komme i kontakt
med, men vi må håbe for dem der skal leve videre her efter
mig må få det lidt bedre med det. Jeg tror altid det vil fungere
fint for Nordbyen.
Jeg bor selv i Boligforeningen 1940 og der har vi arrangeret
i vores gård med borde og bænke løse stole hvis man har
lyst til at sidde for sig selv vi går ned med frokost – Kaffe –
Snitter – en aften kan man være 25 personer og det går bare
fra Mund til Mund. Vi har det virkeligt dejligt med det.
Børnehaven – Dagplejen kommer og låner vores legeplads
den har også nogle dejlige farver vi prøver og værne
om det vi har. Så jeg syntes jeg er meget privilegeret på mine
gamle dage.
Min mand er firs år så han hygger sig også her i vores gård
i Nordbyen. Vi håber der er andre der tager over i den ånd vi
har været heldig og have.
Jeg er en af dem der er meget naturlig af sind syntes jeg
er lidt sporty spiser sundt som vi skal dejlige naboer gennem
mange år haft Kolonihave i 34 år i Bjergby parken, cyklede
derud og min Mand på knallert så motion har vi fået. Nu
sidder vi her på vores lukkede altan 80 – 75 år og nyder bare
tiden.
Vi har haft 2 sønner men de gik på hver sin Skole Nyvangsskolen
og Markedsgades Skole – den ene er 46 år i dag
dengang havde de også et kort til Bussen jeg husker når han
skulle fra Skole stod han på ved gamle Kro. Han er også
konfirmeret i Andreas Kirken på Hadsundvej.
Dagen i dag Onsdag d 31. august er kommet godt i gang
jeg har været ude at handle og hjem og spise en sund frokost.
Så er jeg i gården om eftermiddagen tager Kaffe og engangskrus
med ned og vi strækker det til en småkage til kaffen
går en tur på Kirkegården og vander.
Til aften går ikke til ro før ved 23-tiden.
24 25
Kvinde, 76 år
Kvinde, 42 år
”Jeg er meget glad for at bo i Nordbyen. Min moster flyttede
hertil og da jeg selv skulle flytte her til byen valgte jeg det sted
jeg kendte. Her er fredeligt og det er tæt på grønne områder.
Der er ikke langt til det militære øvelsesterræn. Jeg bruger
naturen flittigt, går en tur næsten hver dag. Jeg bor alene,
hvilket jeg stortrives med.”

Jeg er født 1955 i Randers, jeg er en aktiv mand på 51
år, ryger ikke, og har et fornuftig forhold til alkohol - er
skilt, har været gift i 10 år og har en dejlig søn på 21 år og
bor i en ejerlejlighed i Nordbyen, er fra 11 årsalderen opvokset
på Ægirsvej og har stadig min daglige gang i Nordbyen.
Jeg har arbejde hos Entreprenør ”Erik G. Hansen” som
arbejdsmand og arbejder i min fritid som frivillig i en computerforening,
her kommer en masse herlige unge og børn,
her får jeg en masse udfordringer og positive oplevelser.
Min onsdag : Vækkeuret ringer kl. 05.30, jeg står op
- tager arbejdstøjet på og sætter kaffe over - laver 2 skiver
grovbrød med ost og et glas mælk, medens jeg spiser hører
jeg nyheder i radioen kl. 06.00, pakker min rygsæk med
kaffekande madpakke og 1 1 /2 liter koldt vand, bliver hentet
af min makker kl. 06.30.
Vi starter på Rebslagervej med at fylde sand i et hul ved
et fjernvarmeskab som vi har flyttet dagen før, vi holder
formiddagspause (drikker vand og en kop kaffe og spiser
en halv rugbrød med hamburgerryg og en halv med leverpostej)
herefter kører vi til Spurvevej hvor vi skulle flytte
en stophane som stod inde på privat grund, vi graver hul
omkring den gamle stophane, og graver et nyt hul til den
nye hane, selve flytningen af hanerne ordner en anden, som
er ansat ved ”Energi Randers”, kl. 11.30 til 12.00 holder vi
middag og jeg spiser igen et sæt rugbrødder - drikker kaffe
og vand, det er dejlig sommer vejr - 23 grader varmt og
solskin, når vi alligevel var ved at grave ville husejeren gerne
have skiftet stikledningen helt ind i huset, vi valgte at skyde
et hul fra huset og ud til skel, med ”muldvarpen” som er en
luftdrevet hammer, vi blev færdige til fyraften kl. 15.30
Jeg tog direkte fra arbejde over i computerforeningen,
skyndte mig hjem for at lukke op for varmemåleraflæsning
(foretages af et firma 1 gang årligt), det er den samme mand
der i de 15 år jeg har boet der, som læser målerne af, vi snakker
lidt om hans tidligere job som postbud, og at han nu er
på efterløn og har måleaflæser jobbet som et fritidsjob, han
er færdig med aflæsningen kl. 17.30.
Jeg går i bad, skifter tøj og laver aftensmad (kogt laks
med kogte grøntsager og kartofler samt hvid sovs lavet af
grøntsagsvandet).
Onsdag er en af mine 3 ugentlige fri aftener og bliver
brugt til at slappe af med lidt tv, ugens andre aftener bruger
jeg i foreningen.
Kl. 23.00 går jeg i seng, endnu en dejlig dag er ovre.
Mand, 51 år
Fontænen i Jennumparken er et fristed med cafe og kreativt værksted, der ofte trækker ofte fulde huse
Kvinde, 35 år
”Endelig når jeg hjem, som så mange gange før undrer jeg mig over hvor
stille her er i ”mit” område. Så mange mennesker boende på så forholdsvis
lille areal, så lidt larm.. hvor er alle henne? Jeg si’r god morgen til
viceværten, jeg nærer stor beundring for hans arbejde. Aldrig et stykke
affald, aldrig et glat fortov om vinteren, altid står de til vores service
med at holde området pænt og rent.”
26 27

Jeg er 6 år. Jeg har lavet en tegning fra da jeg var i
Knuthenborg Safaripark, hvor jeg kørte mellem tigrene.
En af dem lå på lur. Nogle løb efter hinanden.
Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen
Dreng, 6 år
Nyvangsskolen få minutter før det ringer ud til frikvarter
28 29

Dette er en matematikers syn på verden, som den fremstod
onsdag d. 31. august 2005. Der lægges vægt på, at
dagbogen skiller sig ud fra den typiske. Da dagbogsskriveren
er udpræget analytiker/logiker, vil stilen i større grad
præges af et matematisk sprog. Hvis fremstillingerne nogle
steder alligevel har et humanistisk udseende påpeges det, at
der ligger skarpe analytiske vurderinger bag, og skriverens
matematiske stolthed vil benægte en relation til noget nedskrevet
tekst, der udelukkende henvender sig til den højre
hjernehalvdel.
Da dette er en dagbog forventes det nok, at jeg fortæller
lidt om min dag, men hvis den læses lige nu for at lære noget
om mit liv, tror jeg hellere, jeg vil fortælle noget om mig
selv, i stedet for at beskrive min dag ned i detaljer.
Jeg er en dansk, mandlig, attenårig, tredjeårsstuderende
på den matematiske linie på Randers Statsskole. Mit forløb
på gymnasiet karakteriseres af en meget matematisk tilgang
til fagene. Dette har medført, at jeg har lagt stor vægt på de
naturvidenskabelige fag som matematik og fysik, men også
et fag som filosofi har faldet i min smag.
Der er forskellige måder
at arbejde med begrebet
”tid” på. Nu er jeg matematiker,
så jeg er bekendt med
diverse naturvidenskabelige
regnemetoder på tid. I fysik
lærer vi at beregne tiden på
begivenheder, der foregår i
en, to og tre dimensioner og
senere i fire, men bemærk at
vi her taler om tidsintervaller.
Det er utroligt let at
definere et tidsrum, tag for
Klokken Emne
06:50 Vågnede
06:55 Stod op
07:15 Spiste morgenmad
08:00 Dansk
09:03 Fysik
10:25 Kemi
12:50 Matematikprøve
15:40 Svømmede
18:56 Lavede aftensmad
19:49 Spiste aftensmad
22:10 Gik i seng
Humørkurve 0
eksempel et sekund: Sekundet er defineret som tiden for
-2
0 1 2 Humørkurve 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
9.192.631.770 svingninger af 10den
elektromagnetiske stråling
der svarer til overgangen 8mellem
de to hyperfinstruk-
10
8
6
-4
tur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom.
6
Men hvis man vil have svar på, hvad selve tiden er skal
4
2
0
-6
-8
man enten op på et utroligt højt 4 fysik-niveau eller over i filosofien.
I filosofi besvares spørgsmål 2 uvidenskabeligt intuitivt.
Om man får et fornuftigt svar,
0
skal en matematiker og en
humanist ikke diskutere. I fysik lærer 0 1man 2noget 3 om 4 verde- 5 6
-2
nen og i filosofi noget om sig selv. Vi tager et udsagn som ”på
7 8 9
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
-2
-4 -10
-6
-8
-10
tid
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Int e gra le t a f hum ørk urv e n
D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n
Int e gra le t a f hum ørk urv e n
tid
D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n
swahili har de ikke noget ord -4 for sekund; når der ikke sker
10
8
6
10
8
6
4
noget, siger de, at tiden er gået -6i
stå,” og så ser vi, hvad vi kan
lære af det. Mit problem er, at jeg lider af horror vacui, ang-
-8
sten for det tomme rum. Løsningen er som altid, at udfylde
tomrummene. Dette bringer -10 mig over i min filosofi. Jeg vil
helst udnytte onsdag den 31. august så godt som muligt.
4
10
2
2
0
0
8
-2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
-2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
-4
-4
-6 6
-6
-8
-8
-10 4
-10
t i d
t i d
2
0
-2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
-4
-6
tid -8
-10
10
8
6
4
2
0
-2 0
-4
-6
-8
-10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Nu ville jeg ikke være ordentligt matematisk, hvis jeg
ikke førte dette tilbage i matematikken. Så her er min ana-
t i d
t i d
Int e gra le t a f hum ørk urv e n
lytiske metode til at anskue værdien af sin tilværelse: Over
D if f e re ns k v o t ie nt e n a f hum ørk urv e n
10
et tidsrum skal integralet til lykkeværdien som en funktion
10
8
6
af tiden være så højt som muligt, og den momentane lykke-
4
2
følelse afhænger af, hvor høj værdien af differenskvotienten
0
-2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
til samme er. Beskrevet grafisk går det ud på, at jeg skriver
-4
-6
hovedelementerne for min dag op og giver dem en værdi
-8
-10
efter, hvor glad jeg er. I Skemaet har jeg lavet en kort liste
t i d
over, hvad jeg lavede onsdag d. 31., og i Excel har jeg har jeg
8
6
4
2
0
-2 0
-4
-6
-8
-10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
t i d
givet dem en værdi og lavet en graf for de 24 timer i inter-
og spiste 3 portioner cornflakes og havregryn. Efterhånden
vallet ±10. Derefter har jeg lavet grafen for den integrerede
som jeg vågnede op, kom jeg til bevidsthed om, hvor kede-
og den differentierede funktion. Man kan aflæse dagens forlig
en dag jeg kunne se frem til, og mit humør var faldende.
løb af graferne og punktbeskrivelserne.
Generelt er dagene for tiden ret kedelige. Jeg tror, det kan
Da jeg vågnede, var jeg ved godt humør, fordi jeg havde
betale sig, hvis jeg fik gang i nogle nye ting til afveksling for
sovet ordentligt ud. Jeg stod op og gik i bad og satte mig
disse kedelige, rutineprægede dage.
ud i køkkenet med en ny bog ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”,
Vi havde en kedelig dansktime. Det lykkedes os at for-
i
d
r
æ
v
30 31
i
d
r
æ
v
i
d
r
æ
v
4
2

drive hele timen med nogle uproduktive forsøg på at finde
en artikel fra Jyllands-Posten og noget calypsomusik fra et
karneval. I fysiktimen gik det for alvor nedad med humøret.
Det ses både ved, at grafen har den laveste funktionsværdi
og differentialkvotient for hele dagen. Dette hænger sammen
med, at min nye fysiklærer og jeg kører på vidt forskellige
bølgelængder. Jeg mener ikke, hun kan lære mig det,
jeg har lyst til, og jeg har ikke lyst til det, hun lærer mig.
I kemi gik humøret opad med dagens hurtigste stigning,
altså højeste differenskvotient. At den er høj betyder ikke, at
humøret er højt, men det giver en god følelse af fremgang.
Som sædvanligt var humøret højt under matematikprøven,
men lige den dag nåede jeg for første gang ikke alle opgaverne.
Det var meget frustrerende at sidde inde med hele
løsningen til en opgave i hovedet, men ikke have tid til at
skrive den ned. Grunden til tidsmangelen var, at jeg havde
været for langsom til at huske formler og for omhyggelig
med at skrive opgaverne ned.
Mit humør steg igen under de ugentlige tre kilometer i
Kærsmindebadet og nåede sit højdepunkt under tilberedningen
af aftensmaden, der var kylling i grøn karrysuppe.
Grunden til det sidste fald var, at suppen blev kedeligt hvid
i stedet for den lækre farve, man kan se i kogebogen.
Det ses af grafen for integralet, at det har været en overvejende
positiv dag, nemlig ved at arealet af det blå område
er størst over nullinien. Så længe humørkurven ligger over
nul, forøges humørarealet i den positive retning. I det lange
løb skulle gennemsnittet altså helst være et positivt tal, siden
jeg nu ikke har lyst til at oplagre dårlige oplevelser. For
mig er tiden altså noget, der skal udnyttes. Det, der betyder
noget for mig er altså, at jeg selv føler jeg har fået noget ud
af dagen. Jeg vil kalde mig selv for hedonist i den forstand,
at jeg blot gør, hvad jeg kan for at være glad.
Randers Statsskole
ligger i Nordbyen
Mens jeg skriver dette, vækkes mine matematiske urinstinkter
i min venstre hjernehalvdel, der reagerer på svagt
definerede termer som lykke og glæde, det gode og det dårlige,
følelser og sanser. Min matematiske opdragelse og arven
efter Wittgenstein kan ikke kapere dette sprog, der ikke
er karakteriseret af de sort/hvide ekstremer, man kender fra
den rene logik. Jeg krøller dette papir sammen og går min
vej for at læse om Einsteins relativitetsteori.
Mand, 18 år
FAKTA: 32% af indbyggerne i Nordbyen har
modtaget ydelser som for eksempel arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydel-
ser mod 25% i resten af kommunen
Kvinde, 52 år
”Det er en dag fra mit liv. En dag så god
som andre. Men specielt vejret er super godt.
Så man kan nyde den dag endnu mere. Den
følelse, at man har et godt liv er vigtigt. Og
så sker det bare at det foregår i Nordbyen, så
har det også betydning for mig. Det vil sige,
at jeg mener, at jeg kan lide at bo her. Det
er frisk luft og natur, som gør at man føler
sig næsten som ude på landet”
32 33

1. Dav! Jeg er 12 år og er en dreng. Jeg bor i Nordbyen
i Randers, og bor i lejlighed...
I morges, fik jeg en myslibar med lidt Cacao!
Så skulle jeg i skole bagefter, og jeg går på Nørrevangsskolen.
Og det er den bedste skole.
2. Jeg er Tyrker, jeg går med moderne tøj og har brune øjne,
blå cowboybukser, sort T-shirt, halskæde, svedebånd, armbånd,
sort hår, hvide sko, strit hår, og alt andet.
3. Jeg har alene værelse og i det værelse har jeg Computer,
Playstation, Seng, Skuffer, Sofa, Billeder, Cd-afspiller,
båndoptager, Borde, Mobil og stole.
4. Jeg har 4 søskende som er piger en på 13, 14, 18, og 25.
og min Far og Mor, og lille mig på 12.
5. I frikvarterne plejer jeg at spille fodbold, eller at spille
Bordtennis...!
6. Når jeg kommer på Fritidshjem efter skole, går jeg altid
udenfor og cykler lidt, og det meste af tiden, spiller jeg på
computer.
7. Det jeg fik til aftensmad var, Pizza med coca-cola. Det
var godt at få god mad, som man har fået for længe siden.
8. Jeg gik i seng kl. 22.30 så jeg var rigtig træt. Men min
søster på 18 går altid i seng ved 1:00 tiden, sammen med
mine forældre.
9. Jeg elsker min cykel og min computer også min Playstation,
og nogle flere ting som er hemmelige! ☺
10. Jeg blev vækket kl. 07.30. og jeg cykler med cykel i
skole. Jeg blev vækket af min mor fordi jeg er doven.
Kvinde, 40 år
”På vejen hjem smuttede jeg lige forbi min lokale Super
Spar på Gl. Hobrovej. Mælk, svinemørbrad på tilbud,
bagekartofler og en pakke Gajol.
Prisen på 95 oktan var kr. 10,10 på Jet-tanken! Øh! Var
den ikke billigere i morges?”
Dreng, 12 år
Områdecenter Møllevang er et blandt flere områdecentre i Nordbyen
34 35

Mand, 29 år
”I dag har jeg omprioriteret min tid som det
så smukt hedder når man er studerende. I
virkeligheden dækker det over at jeg har pjækket
fra 2 lektioner i geografi, men orkede altså ikke
3 timers samlet transporttid for at få 1 1 ⁄2 times
undervisning. Så må jordens opbygning og
skabelse altså vente til en anden gang.”
Mere end 40 foreninger tilbyder fritidsaktiviteter i området eller i umiddelbar nærhed af bydelen.
Positiv Integrationsforening holder til i lokaler på Glentevej
36 37

Jeg stod op kl. 7.00 og som det første ringede jeg til
min datter, da det er hendes fødselsdag i dag. Efter at have
ønsket hende tillykke, får jeg også lige snakket lidt med mit
barnebarn. Det er ikke ret meget hun kan sige, men det gør
mig nu glad at høre hendes stemme alligevel. Kl. 7.45 kom
min datter med rundstykker, som vi sad og spiste sammen
hvorefter min kone tog på arbejde og lidt efter tog min datter
afsted. Hun skal begynde i praktik hos Randers Kommune
i dag. Derefter sad jeg for mig selv og så lidt tv og
læste i en avis. Kl. 10.15 kom min kone hjem fra arbejdet,
fordi hun havde det dårligt. Kl. 11.00 gik jeg igang med at
lave mad, da det er min datters fødselsdag vil jeg gerne lave
noget specielt som hun kan lide, så jeg valgte at lave ris med
kylling i karrysovs.
Kl. 12.00 spiste vi frokost og derefter ventede jeg på fotografen
fra dagbogsprojektet. Kl. 12.45 kom fotografen.
Hun fik taget mange billeder ude i haven og af vores store
akvarium hvor min datter og jeg var med. Vi fik snakket
lidt sammen og derefter tog hun af sted.
Kl. 14.45 var jeg klar til at tage på arbejdet, en ven og jeg
kørte sammen på arbejdet. Kl. 15.00 hilste min leder og jeg
på hinanden, derefter gik jeg hen og begyndte på arbejdet.
Det har været en hel almindelig arbejdsdag. Kl. 23.00 kom
jeg hjem fra arbejdet, tog mig et brusebad og fik lidt at
spise. Derefter så jeg fjernsyn og gik i seng.
Det var alt hvad jeg lavede 31. august 2005.
Mand, 52 år
Jeg er 6 år. Jeg spiller fodbold i Dronningborg Boldklub.
Jeg har tegnet mig selv, hvor jeg er ved at skyde på
mål. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen.
Dreng, 6 år
38 39

Jeg er en kvinde på 46 år, gift på 17. år. Vi har kendt hinanden
siden skoletiden (1975), og holder stadig sammen.
Vi har fået 3 børn:
En datter på 17 år, som går i 2.g. (sproglig) på Randers
Statsskole. Hun er blandt den sidste årgang, som gennemfører
studentereksamen efter den traditionelle opdeling i
gymnasiet sproglig/matematisk. Det nye i denne ungdomsuddannelse
er baseret på indgange, hvor den enkelte elev
selv kan komponere sit eget skoleforløb.
Hun har gået i dagpleje fra hun var 1⁄2 år gammel frem
til 3 års alderen, hvorefter hun fortsatte i børnehaveklasse
på Rytterskolen i Randers. Om eftermiddagen de første 4 år
i skoletiden gik hun i fritidsordning (SFO). Efter 9. klasse
på Rytterskolen fortsatte hun på privatskole (Randers Realskole)
et enkelt år på kommunikationslinjen, for at styrke
sine IT-færdigheder og kommunikationsevner.
For at tjene til dagen og vejen (lommepenge), arbejder
hun i bageren i Føtex efter skoletid. De unge mennesker i
dag har et stort behov for at følge med tiden og se ud og
gøre som andre jævnaldrende. Og så skader det jo ikke, at
finde ud af, hvad det vil sige at passe et arbejde.
Hvad fremtiden bringer karrieremæssigt, ved hun ikke
endnu, hun ved blot, at det bliver noget med at læse. Hun
går til gymnastik/styrketræning i fritiden og hun har en kæreste
på19 år, som er i lære på teknisk skole som tømrer. De
er næsten sammen hver dag, og de har sovet sammen siden
hun var 16 år.
Vores søn er 14 år gammel, netop konfirmeret, maj
2005, og han er midt i puberteten, hvor han er ved at finde
sig selv. Han har en særdeles veludviklet form for humor.
Han har, ligesom sin storesøster gået i dagpleje, børnehave,
skole og SFO, mens hans mor og far har passet hver deres
fuldtidsjob, hvilket må siges, at være særdeles nødvendigt
(for de fleste) i hvert fald. Der skal i dagens Danmark 2
indtægter til, hvis man ellers har ”almindelige?” ambitioner
om hus, bil, børn, rejser, fritidsinteresser, og jeg ved
ikke hvad? Vi er vist, hvad man kalder en såkaldt almindelig
familie. Han er netop startet i 8. klasse, og er begyndt at
få karakterer. I 7. klasse må det siges mildt, at han var ret
uinteresseret i skolearbejde, men i 8. klasse ser der ud til at
være en bedring på vej, måske fordi hans præstationer bliver
målt via karakterskalaen (13-skalaen). Dette kan måske
motivere ham.
Ellers er han meget sammen med sine kammerater, og
han har også en kæreste på 14 år. Hans fritidsinteresser er
musik, især RAP-musik med kunstnere som L.O.C., Nik
og Jay, Eminem, Jokeren, Niarn osv. Computeren er også
meget brugt. Vores søn skriver, sammen med enkelte kammerater,
tekster til ”beats”. I ungdomsklubben er de ved at
lave et studie med scene, mikrofoner, højttalere osv.
Af fritidsjobs har han luget ukrudt hos en planteskole,
renset sten i murerafdelingen på teknisk skole. Han har
ikke lyst til at gå med aviser, da det giver for få penge i
forhold til anstrengelserne (mener han). Han ser frem til
et job i Føtex, som sin storesøster. Han tjener lommepenge
herhjemme ved at slå græs om sommeren, holdes styr på
sit værelse og fylde og tømme opvaskemaskinen. På værelset
har han TV, DVD, computer og han har som de andre
børn/unge mennesker mobiltelefon., hvilket stadig er relativt
nyt. De unge kan ikke undvære deres SMS, hvilket er
skrivebeskeder sendt til hinanden.
Hans karriereplaner er af gode grunde uvisse, men der
er noget der tyder på lige nu, at han ikke vælger en boglig
uddannelse. Han er en ung mand, som tænker meget over
tingene; så det bliver spændende at følge ham.
Vores yngste datter er 10 år gammel, og jeg fortsæt-
ter hvor jeg slap i afsnittet om hendes storebror. Hun har
netop til sin 10 års fødselsdag fået mobiltelefon, hvilket
efterhånden er et ”must” i hendes årgang. Så må vi forældre
skrotte vores principper om børneopdragelse for en
stund. Børnene kan sidde ved siden af hinanden og sende
SMS’er til hinanden. Det er en måde at ”mobbe” hinanden
på/holde sammen på – bevidst eller ubevidst. Vi må
konstatere, at børnene er i stand til at styre hinanden med
dette ”våben”. En typisk mobilbesked kan være: ”Hvad
laver du?” Børnene må IKKE have mobiltelefonen med
i skole, da dette forstyrrer undervisningen. Omvendt kan
mobiltelefonen også være en sikkerhed, da vi voksne som
regel kan få fat i vores unge mennesker, når de f.eks. har
været i byen.
Hun er, som sine to søskende, opvokset i institutions-
miljøet, dagpleje, børnehave, skole og SFO. Hun er netop
startet i juniorklub, Fiskergården, som er en nedlagt bondegård,
hvor der stadig er dyr, som børnene så er med til at
passe, f.eks. heste, kaniner, geder, katte og grise. Det koster
20 kr. at ”leje” en kanin. Der er meget ude-liv på stedet, og
hver fredag omkring den 1. på måneden er der diskotek,
hvor børnene bl.a. hører børne-melodi-grandprix (MGP).
Hendes altoverskyggende fritidsinteresse er håndbold,
som mange af hendes jævnaldrende skolekammerater. Hun
spiller i Hornbæk (træner 2 gange om ugen) og spiller kampe
i weekenden.
Hun er en meget glad og udadvendt pige, som karrieremæssigt
er vanskelig at spå om. Hun er ALTID glad og
ubekymret. Hendes arbejdsindsats og gå-på-mod er upåklagelig.
Hun står aldrig bagerst i køen.
40 41

Mig og min mand – den 31. august
Sluttelig vil jeg i korte træk fortælle, hvordan min dag,
den 31. august så ud. Min mand startede sin varebil. kl.
7.30 (morgen). Han er sælger/servicetekniker i et skadedyrsbekæmpelsesfirma,
hvor han har arbejdet i 3 år. Han
har ellers arbejdet med intern salg/indkøb tidligere. Jeg er
sekretær på Randers Tekniske Skole, og har været der i 6 år.
Har ellers været ansat hos Tele Danmark (tidl. Jydsk Telefon
A/S) i 20 år. Startede der som assistentaspirant i et monopolt
foretagende, som senere blev privatiseret. Aktier, som
blev solgt til udlandet, massefyringer, organisationsændringer...og
jeg kan blive ved. Det var ikke særligt behageligt.. I
disse år er denne fremgangsmåde desværre sørgelig aktuel,
og noget af årsagen skyldes de høje danske lønninger. Derfor
søgte jeg nyt job i 1999. I dag har jeg et godt job, som
ikke er særlig højt lønnet, ca. 230.000,- årligt (lønnet af
staten), men arbejdsforholdene er ok.
Arbejdsfordelingen hjemme hos os er, at min mand vasker
tøj, holder bilen ajour og holder haven ren. Jeg laver
mad, fejer trægulvet, kører ungerne til sport osv..
I dag skulle jeg have været i blodbanken på Randers
Centralsygehus, men jeg var der i sidste uge, da en af mine
kolleger blev syg pga. forkølelse. Jeg afgav 1⁄2 liter blod, og
alle bloddonorer bliver testet for leverbetændelse og HIV
(aids). Min arbejdsdag startede kl. 8.00. Vi fik rundstykker
m/smør, fordi en kollega blev udlært, og arbejdsdagen
sluttede kl. 15.30. Om aftenen skulle vi i byen for at fejre
kollegaen. Det gjorde vi i midtbyen med buffet (tag-selvbord),
øl, vin og vand og sang og dans til underholdningen.
Da det var en hverdag, var vi forholdsvis tidligt hjemme,
kl. ca. 22.00. Sjov aften med danseundervisning, hvor vi
lærte at danse Mambo.
Øvrige stikord: farmor står på venteliste til en plejebolig,
I Parkcafeen i Jennumparken kan man få sig et frokostmåltid
i godt selskab
TV-avisens hotteste emner er TERROR, Danmarks kvalifikationskampe
til fodbold-VM, indvandrerdebatten, DSBtog-til-tiden
(baneskinnerne er nedslidte), der er mange
boligprogrammer i TV, danskerne har mange penge mellem
hænderne, renten er historisk lav (ca. 3-4%), sensommergrillaftener
på terrassen.
Og jeg kunne blive ved med at skrive........
Kvinde, 46 år
Jeg er en dreng på 12 år og har fødselsdag 28/10.
I min fritid spiller jeg bordtennis, laver lektier og hører
musik.
Jeg bor i Randers Kommune i dyrekvarteret, jeg går i
skole på Randers Kristne Friskole i sjette klasse fordi jeg
begyndte et år senere i skole. Jeg er dansker.
Jeg går til svømning 6 timer om ugen. Jeg vejer 56 kg er
169 cm høj, har brunt hår og blå øjne.
Min familie:
Jeg har en lillebror på 10 år han har lyst hår, høfeber er
et halvt hoved lavere end mig. Min mor er lille tre cm. hø-
Kvinde, 74 år
”Vi var to som fulgtes ad ned
til Parkcafeen på Husarvej,
hvor vi spiste stegt flæsk med
persillesovs. Det smagte som
sædvanligt dejligt – og tænk
så giver vi kun 20 kr. og får
endda en dejlig kop kaffe
med for samme pris. Ja, der
går vi ofte ned og spiser. Der
er dejlig mad og altid søde
mennesker at snakke med.”
jere end min lillebror har blå øjne går med briller men kun
sjældent (ikke læsebriller). Min far har brunt hår, er lidt
mindre end et hoved højere end mig, og har blå øjne. Han
er tv-fotograf og min mor er sygeplejerske.
Min dagbog for onsdag:
Jeg vågnede kl. 6.30 og prøvede at sove videre men 6.40
stod jeg op, jeg tog tøj på og gik ud for at spise morgenmad
i mellemtiden var jeg stødt på min lillebror og min far (min
mor var på arbejde).
Jeg børster tænder (med el-tandbørste), og reder seng.
Så skal jeg have sko på og gå til bussen ”har du redt hår”
42 43

sagde far ”Nåårh nej” sagde jeg ”Gider du hente børsten
lidt hurtigt” min far gik ind fandt den og gav den til mig,
jeg redte hår og gik.
I bussen var der lidt fyldt, der var to der måtte stå op en
af dem var mig. Da vi var halvvejs fik jeg et sæde bagerst i
bussen sammen med mine venner, den ene, en overfregnet
dreng på 13 år der går i syvende klasse og er lige så høj,
som mig, og en anden af mine venner, de er begge to tynde
(ikke magre).
Busturen går som den plejer og kl. 7.45, vi går alle hen
til skolen som består af mindre bygninger tæt på hinanden
derefter et udendørs klasselokale en meter fra byg. 2 og
med hæk 1-2 meter rundtom på de andre sider så et tarzanland
og så en stor bygning som er opholdssted for 4. – 10.
kl. lærer og gym.sal.
Kl. 8.05 var vi fire så vi kunne spille basketball.
Kl. 8.20 ringer det ind de første to timer var dansk, vi
snakkede om interviews og øvede diktat. Så havde vi morgensang
hvor vi hørte om at Jesus både er konge og tjener.
I frikvarteret spillede jeg igen ”basket” med mine klassekammerater
som denne gang var lidt flere. Derefter valgfag
hvor to andre drenge en masse piger og jeg havde valgt tekstil,
et fag hvor vi syer, hækler, strikker og filtrer ting.
Så havde vi spisepause og så skulle jeg ”dukse” og i dag
betød det feje, det tog ti min. Og så tog jeg min taske med
ud og spillede fodbold fordi en af mine venner og klassekammerater
havde glemt basketbolden til tekstil som foregår
i krealokalet. Næste time var krea som foregår i krealok.
Som er i byg 2. I dag lavede vi ik’ krea men animationer
som ikke ville lykkedes. Så skulle vi hjem og skyndte os til
bussen rute 5 der går fra bankohallen. Da jeg var kommet
hjem havde min lillebror gæster, to piger fra sin klasse.
Jeg gik ind for at lave lektier, gik derefter ud (til den)
største af vores hus’ mure og spillede tennis opad den. Så
gik jeg ind for at lave nogle flere lektier. Da min mor kom
hjem spiste vi ”kaffe” sammen og så cyklede jeg til Søndermarksskolen
for at svømmetræne (jeg går på 1. holdet).
Vores træner blev tre kvarter forsinket, træningen handlede
om at vi skal have mål med træningen. Så cyklede jeg hjem
og fik aftensmad som var rugbrødsmadder hvor vi samtidig
hørte musik Michael W. Smith (en kristen kunstner) og
min mor tog til cellegruppe. Så ryddede vi (min far og jeg)
op fra aftensmaden og jeg satte mig ind og skrev dette, det
tog 1 time og 20 min.
Dreng, 12 år
Kvinde, pensionist
”Klokken bliver som regel 16 før jeg er færdig til at gå hjem. Det var
for nogle år tilbage en herlig tur lige ”over marken” som vi sagde, men
efter vi har fået Ringboulevarden er det blevet en mere besværlig tur,
da man skal både op og ned ad mange trapper og det kniber lidt hvis
man er dårligt gående”
Sundhedsplejersken på hjemmebesøg
44 45

På Randers Kaserne ligger Sort Værksted, hvor beboere kan reparere biler og knallerter. Værkstedstilbuddet er organiseret under
Nordbyprojektet og Randers Ungdomsskole
Jeg er født på Gyldenlakvej 1968. Min kone er født i
Storgaarden 1967. Vi blev gift på Rådhuset 1997.
Min kone er 38 år, og arbejder som social- og sundhedshjælper.
Jeg er 37 år, og arbejder på Smurfit Neopac.
Vi har to børn. En datter, som er 13 år. Hun er lige startet
som hjælpeleder i FDF Sct. Andreas Kirke. En søn, som er
11 år. Han går til guitar.
De er begge født i Randers, og går på Nørrevangsskolen.
Min dag starter 30/8 kl. 22.00. Jeg har nemlig natarbejde.
Ca. 21.45 ankommer jeg til Neopac. Cyklen bliver låst,
og lygterne slukket. Efter at have klædt om til kedeldragt,
og sikkerhedstræsko, skal jeg så småt i gang med jobbet. Jeg
kan dog ikke gå helt i gang før kl. 23.00, hvor aftenholdet
går hjem. Jeg går lige ind og siger hej til min makker. Vi gør
rent på hver vores maskine som laver pap. Limen skal fjernes
med vand, børste og spartel. Maskinhallen skal også gøres
rent, så vi blæser af med trykluft.
Kl. 04.00 møder smeden ind, for han skal tjekke at kedlen
kører optimalt, og måske er der lidt, der skal laves ved
maskinerne. Smedene skiftes til tjansen. Kl. 05.00 er det tid
til at komme lim på maskinen, og trække papir igennem. Til
at hjælpe med at starte op, kommer en kollega ca. kl. 05.00,
selvom han faktisk først skal møde 05.30. Det kører lige
som det skal (det kan drille).
Kollegaen får kaffe og en smøg, og ca. kl. 05.40 møder
endnu en kollega ind. Jeg henter rundstykker til ham og
mig, for det giver firmaet hver morgen. Han spørger til min
kones arbejde, og det får vi en snak om. Nu er kl. 06.00, og
jeg kan endelig komme i bad, og cykle hjem. Cyklen sættes
i garagen, og min kones bliver sat ud. Vi snakker sammen
ca. 10 min. Så er hun ude af døren. Efter en gang havregryn,
skal undulaten fodres, og så skal ungerne vækkes.
Vores søn har sat mobilen til at ringe kl. 06.30, så det er
kun vores datter der skal ”gales” op. Hunden får vand og
mad, og følger så med ud i haven, da jeg skal fodre vores 2
høns. De vilde fugle får også lidt mad på det foderbræt sønnen
lavede da han gik til FDF.
Kort tid efter dukker musvitterne op. Måske er det dem
der ynglede her i foråret?
Datteren er allerede stået op, vasket sig og taget linser
på. Hun fodrer kaninen, tager lidt brød til morgenmad, og
går hen til en klassekammerat. De følges ad næsten hver
morgen.
Kl. 07.45 lykkes det endeligt sønnen at finde slukknappen
til fjernsynet. Så smutter han, og jeg fodrer min russiske
landskildpadde, jeg har haft i 22 år. Hundens kurv
bliver sat ud i gangen, og alle døre lukkes, så kan jeg endelig
gå i seng.
Kl. 14.30 vågner jeg, og bliver vasket. Ungerne ser tv, og
min kone får en velfortjent lur.
Efter en franskbrød, og en kop te henter hunden og mig
æg.
Jeg kigger på blomme og pæretræet. Det ser ud til at blive
en god høst. Naturligvis ser jeg også på min favoritplante,
som blomstrer netop nu. Det er en sommerfuglebusk, og i
dag er der 3 arter af sommerfugle på den. Dagpåfugleøje,
Nældens takvinge, samt Sørgekåbe.
Nu er min kone vågnet op, og vi snakker om hvem der
vil med til hundetræning.
Datteren skal til FDF, og sønnen gider ikke.
Vi får en rugbrød, og så henter jeg mine forældres bil.
Den låner vi, fordi det passer dårligt med bussen. Hvalpetræningen
starter kl. 18.00, og hunden er altid glad at komme
derud. Det foregår i Toldbodgade. I dag snuser han som
sædvanligt meget, og træneren og mig er enige om at han er
i puberteten, og der har nok gået en damehund i løbetid. Vi
hilser lige på min kones storebror, som lige er blevet træner
på lydighedshold.
Hans kone og datter er der også, sammen med deres
hund. Den skal have hvalpe om ca. 14 dage, så hun var meget
sky. Datteren var ked af, at hvalpene ikke skulle være på
hendes værelse.
Vi aftalte også at de skulle komme med deres søn på søndag
kl. 09.00 Så skal han, vores søn og mig på fisketur i Harlev.
Put and take, med min fagforening som er 3F grafisk.
Da vi kommer hjem igen får min kone franskbrød og
kaffe. Jeg spiser yoghurt, og senere får vi alle 4 en trøffelkugle.
Madpakken bliver smurt, og de vandrende pinde skal
også fodres. Min datter fortæller at de har lavet noget med
rafter til FDF.
Ca. 21.45 går ungerne i seng. De skiftes til at sove i min
seng, og i nat er det sønnens tur. Kl. 21.30 kysser vi hinanden
godnat, og jeg cykler på arbejde.
Jeg møder som sagt kl. 22.00, men aftenholdet går først
en time senere. Jeg hilser på min makker, som arbejder inde
ved siden af.
Det var de 24 timer i mit liv.
Mand, 37 år
46 47

En arbejdsplads i området
Jeg er en 24-årig fynbo, der rejste til Nordjylland som
20-årig og tog min uddannelse som køkken- og kantineassistent,
der mødte jeg en mand som jeg nu har boet sammen
med i 2 år og hvis søn jeg fødte den 27.07.05.
Jeg hørte et grin efterfulgt af noget ”mmmbla Agyyy”,
jeg gabte, kiggede på klokken: 2.17. Det var tidligt han
plejer først at vågne ved 03-tiden.
Dovent rejste jeg mig og gik over til barnesengen, der lå
min søn med et dejligt smil på og lignede en der synes vi
sku op.
Vi satte os ind i stuen, for ikke at vække far, og da min
søn stille og roligt var i gang med at amme, tænkte jeg tilbage
på tiden uden ham.
Min kæreste og jeg boede i Nordjylland, lidt syd for Ålborg,
vi havde efterhånden været sammen i lidt over et år da
jeg fandt ud af at hans små soldater ikke var helt døde.
Det havde slet ikke været på tale at få børn, faktisk tror
jeg vi begge var imod, men pludselig var det en realitet. Vi
havde svært ved at forholde os til det og diskuterede både
fordele og ulemper, men som ugerne gik og maven voksede
blev det, det mest naturlige i verden at skulle være 3.
Vi boede i en 1 værelses lejlighed, hvilket var udmærket
da det kun var os 2, men ikke særlig ideelt når den lille
kom, så vi søgte med lys og lygte for at finde noget større.
Selv om at der intet arbejde er og flere og flere virksomheder
skærer ned eller flytter produktionen til udlandet, er
det åbenbart attraktivt at bo i Nordjylland, for der var over
et års ventetid hos boligselskaberne, og så lang tid havde vi
ikke så vi søgte nye veje.
Vi meldte os ind i et boligselskab i Randers og 4 uger
senere fik vi et tilbud vi ikke ku’ afslå, da jeg allerede var på
vej mod 7. måned.
15. maj flyttede vi så til Randers.
Egentlig så det hele ud til endelig at lykkedes men hurtigt
gik det op for os, at det at bytte gylle lugten ud med
stanken af bilos, ikke var den bedste løsning.
Der er mennesker all vegne, biler over alt og ikke mindst
larm. Vi kan høre hvilket tv-program overboen ser, naboen
er glad for computer spil hvilket ikke gør nattesøvnen lettere
og så er der en handyman længere oppe der åbenbart
synes der skal hænges hylder op kl. 06 søndag morgen, det
er 3 måneder siden vi flyttede ind og hans boremaskine er
stadig på overarbejde så enten har de 300 hylder i lejligheden
eller også er han ikke en særlig dygtig handyman.
Når alt kommer til alt er det rart at bo i Randers, især
nu når den lille er kommet, alting er lige rundt om hjørnet
og nemt at komme til uden de store transport bekymringer,
men vi egner os ikke til at bo i byen.
Han sov igen så jeg bar ham ind i seng og håbede også
selv at få en time eller to mere.
Kl. 5.10 ringede vækkeuret og min kæreste stod op, han
rettede på sønnens dyne og kom til at vække ham, han kiggede
søvnigt over på mig og sagde UPS og smuttede grinende
ud af soveværelset. Det tog ik’ andet end en halv times
tid at få ham skiftet og puttet igen, men nu var jeg lysvågen
og ku’ li’ så godt stå op.
Jeg nåede da også både at komme i bad, få sendt manden
på arbejde, sat vasketøj over og få en halv kop kaffe inden
han hylede op og var sulten igen. Så fra ca. kl. 8 til 12 kæmpede
jeg så en kamp med at nå at hente vasketøj, trøste den
lille som selvfølgelig mente at det sku være en tude dag, ta’
telefonen de 4 – 5 gange min bror ik’ rigtig forstod at jeg ik’
havde tid til hans kærlighedsproblemer og vande blomster
som jeg vist nok havde glemt den sidste uges tid for de så
ud til at hænge lidt med ørene.
Endelig ved middagstid slappede den lille hysteriske
mand af og vi ku komme en tur ud med barnevognen. Vi
mødte viceværten som var i det snakkesalige hjørne, da han
lige var kommet tilbage efter en tur i Norge og derefter
var meget nysgerrig om hvordan vi to nybagte forældre fik
hverdagen til at hænge sammen.
Vi fortsatte vores tur om på nogle nærliggende fodbold
baner hvor vi normalt kan sidde og slappe af i ro og fred
uden bilstøj og mennesker, men denne dag var der fyldt
op med elever der vist havde idrætsdag, så vi gik hurtigt
videre, vi rundede posthuset og betalte telefonregning, som
endnu engang var højere end ventet, derfra gik turen til
Fakta hvor sønnen som sædvanlig skreg op, da vi nåede kassen
og skulle betale, det gør han hver gang, aldrig i andre
forretninger, kun i Fakta.
Da vi kom hjem var han faldet i søvn og jeg fik lidt velfortjent
middagsmad.
Selv om det er hårdt at blive forældre er det den bedste
ting der er sket i mit liv, bortset fra den dag jeg mødte min
kæreste.
Han er 34 dage gammel i dag og har både været igennem
en forkølelse og en tur på gulvet... Dog ikke med vilje, han
lå 16 dage gammel, og sov på sofaen tæt omsluttet af sin
dyne, og jeg sad ved spisebordet og læste avisen, da telefonen
ringede og jeg gik ud i køkkenet, 10 sek. efter skreg
han op som jeg aldrig havde hørt før og forstod med det
samme noget var galt. Jeg løb ind og der under sofabordet
lå den lille mand, heldigvis var dynen røget med og han
var landet ovenpå, så der skete ingenting, men jeg var tude
færdig resten af dagen. Han havde ik engang ku’ vende sig
på daværende tidspunkt, men på en eller anden måde er det
lykkedes ham alligevel.
Siden da har jeg ikke turdet la’ ham ligge alene nogen
steder.
48 49

Lidt over 16 kom min kæreste hjem og vi fik en ostemad
og talte lidt om hvordan dagen var gået inden han lagde
sig ind og tog en lille lur, mens jeg gjorde klar til aftensmad.
Bedst som jeg havde smeltet margarine og sku til at
svitse grønsagerne vågnede sønnen og ville gerne snakke om
”mmbla og øhblø” hvad det så end betyder, så jeg fik vækket
min kæreste og jeg ku færdiggøre maden mens jeg ku høre
de havde en intelligent samtale inde på stuegulvet.
Da tallerkener kom på bordet begyndte han at tude, ikke
kæresten altså, og jeg fik endnu engang kold mad. Vi er
overbeviste om at han har en indbygget tallerkenalarm, ligegyldigt
hvornår vi spiser. Så snart tallerkener kommer på
bordpladen begynder sirenen og han vil have mad.
Min kæreste tog opvasken mens jeg gav sønnen lidt at
spise, bagefter lå vi alle 3 på gulvet og pjattede, indtil vores
søn blev utålmodig og begyndte at blive hysterisk, da fyldte
jeg hans badekar og fik ham i bad, det beroliger ham altid.
Desværre mente han at jeg skulle bruges som ble da jeg tog
ham op så endnu engang måtte jeg skifte tøj, det gjorde jeg
også i middags da han mente jeg så godt ud med mælkegylp
ned af ryggen.
Vi satte en film på, men nåede ik at se meget før opmærksomheden
igen blev rettet mod sønnen der ville fortælle
os lidt om ”øhblø”.
Ved 21-tiden ringede min far, og han har desværre en
tendens til at snakke i en times tid ligegyldigt hvor mange
gange jeg siger farvel, så kæresten tog sig af at putte vores
søn, men det gik ikke så godt, så da jeg endelig fik min far
til at slutte efter 23 min. måtte jeg så gøre et forsøg.
Da han sov ved 22 tiden satte vi os ind i stuen og talte
lidt om dit og dat indtil jeg var ved at falde i søvn en time
senere, så jeg gik i seng.
Tror nok jeg nåede at lukke øjnene i 5 min. før det startede
forfra med ”mmbla mmbla” overfra barnesengen og
der var en lille mand der var sulten. Da jeg lukkede øjnene
ved midnatstid var kæresten også kommet ind i seng, vi
kyssede hinanden godnat og zzzzzzz.
Kvinde, 24 år
Familien fylder mest i de voksnes beskrivelser af dagen
Kvinde, ca. 18 år
”Endnu en dag er forbi her i den nordlige del af Randers.
En dag der som sædvanlig bestod af skole, arbejde, venner,
kæreste og ikke mindst familien”
50 51

Jeg er 40 år, jeg er single og har en søn på 17 og en fed
hankat på 8 år.
Jeg bor i en lejet lejlighed i Nordbyen. Jeg er uddannet
social- og sundhedshjælper på 8. år.
Jeg havde set frem til at skulle skrive om en dejlig sommerdag
i min lille daghave, som ligger i Jennumparken. Jeg
havde planlagt en god arbejdsdag, hvor jeg så småt kunne
begynde at gøre min have forårsklar, men omstændighederne
ville at det var andet, langt mindre behageligt, jeg skulle bruge
dagen på. Jeg har fri hver onsdag fra mit arbejde.
Jeg har i mdr.vis døjet en del med mine tænder, det er der
2 grunde til!! Dels tandlægeskræk – dels økonomi. Det er
blevet så pokkers dyrt at gå til tandlæge så de penge har jeg
sparet de sidste 7 – 8 år.
Men min gode veninde var blevet grundigt træt af at høre
på min jammer over mine tænder, så hun ringede til min
egen tandlæge og fik en tid til mig. Han er både rigtig god,
flink og billig. Så første tid var så i mandags hvor der røg en
tand ud. Det var en 40-årig voksen, svedig kvinde, der bævende
af skræk mødte op hos tandlægen. Men det gik godt
alligevel – selvom jeg ikke kunne sige: ”NUL HULLER”.
Næste tid onsdag d 31/8 kl. 9.00.
Jeg tænkte: Nej nej det går ikke der skal jeg skrive dagbog!!
Nå ja, det er jo også en del af hverdagen, så det gør jeg da
bare til en del af dagen.
Da jeg stod op havde jeg allerede køren i min mave, men
jeg kunne lige nå at vaske en maskine tøj, det var jo min
vaskedag i kælderen, inden jeg blev hentet af min søde veninde,
som selvfølgelig kom og hentede mig, for at være sikker
på at jeg nu også kom til tandlæge.
Jeg vækkede min søn, så han kunne vaske færdig til jeg
kom hjem igen. Vi skulle på politigården til afhøring kl.
12.30.
Mere om det senere.
Da vi kom ud til tandlægen, var jeg igen svedig og nervøs,
men de er så søde hos tandlægen, så der er jo ikke fornuftig
grund til den nervøsitet. Hos tandlægen er der en hyggelig
og hjemlig atmosfære. Alm. villa, mor er sekretær, søsteren er
tandplejer og ham selv, tandlægen. Der er kaffe på kanden,
hund i venteværelset og rygning er tilladt. En kæmpefordel
når man nu har tandlægeskræk og ryger!!
Men endnu en gang blev min skræk gjort til skamme, jeg
fik en grundig tandrensning og lavet en rodbehandling uden
Mand, 72 år
”Jeg har boet i Nordbyen i mange år. Jeg har altid været glad for at
bo her. Jeg kører kun ned i centrum når det er nødvendigt. Og når
jeg kommer nord for boulevarderne, føler jeg at jeg er hjemme igen.
Nordbyen har haft et dårligt ry, og har det vel stadig i visse kredse,
men det er efter min mening ganske ufortjent.”
52 53

det gjorde ondt, ja ja selvfølgelig var jeg bedøvet ellers havde
jeg nok aldrig vist mig igen. Men det viste sig at jeg havde en
tandbyld, så jeg kom derfra med en recept på penicillin, og
en ny tid om 14 dage. Men jeg tror at jeg godt tør gå selv om
14 dage. Vi drak en kop kaffe og røg en smøg.
Min veninde og jeg kørte derfra, hen til Vennelyst-bageren
og hente et brød, og hjem til hende på Asser Rigs Vej og
få kaffe, hendes kæreste lå på sofaen, og var syg med influenza.
Vi sad og hyggede med kaffe og brød og snakkede lidt om
den forestående afhøring, og min søn. Han er som sagt 17 år,
og kommet ud på et skråplan. Dårligt selskab med for meget
fest og forskellige stoffer. Jeg har haft det på fornemmelsen
de sidste 2 – 3 mdr. for han har ændret sig en del. Indelukket,
doven og svær at snakke med.
Jeg fortalte dem om at jeg var blevet ringet op lørdag morgen,
d. 28/8 kl. 7 af politiet. Jeg var lige mødt på arbejde.
Han havde været med til at lave et indbrud og var så påvirket
af piller (stesolid) at de ikke kunne afhøre ham. Jeg blev rigtigt
ked af det, og.....
Nå, men jeg blev kørt hjem og min søn sad og ventede en
lille smule nervøs.
Vi gik ned på politigården, hvor en flink betjent tog imod
os. Der var også en sagsbehandler fra kommunen tilstede.
Afhøringen startede, og min søn kunne jo stadig ikke huske
hvad der var sket, men han var blevet forelagt nogle fakta
som han jo ikke så godt kunne løbe fra, så uanset, blev han
nødt til at tilstå, at han havde været med til at lave det indbrud,
der havde også været 2 andre med til det.
Min søn og betjenten talte lidt om det dårlige selskab som
han var kommet i, og om hans misbrug. De fortalt ham også
om, at hvis han ikke brugte denne anholdelse til at stoppe
op og tænke over hvad han gik og lavede, og fik skiftet sin
vennekreds ud – ville de ses igen – mange gange – for det var
virkelig nogle ”skidt” fyre.
Vi snakkede også om konsekvensen af indbruddet bl.a.
strafferammen, de mente at min søn slipper billigt, fordi de
ikke har noget på ham i forvejen. Så måske kan han slippe
med samfundstjeneste eller en betinget dom. Det er jo til at
tage og føle på. Men det faktum at de nu har både DNA,
foto og fingeraftryk og hans papirer er ”plettede” i mange år
frem, det er jo langt værre. Den dag vi var til afhøring tog
Randers Politi en ny dna-test i brug, en ”swaps” som skulle
køres rundt inde i kinden i 10 sek. Og trykkes ned på en
plade. Min søn var den første de prøvede det på!
Da vi gik sagde de til ham, at de ikke håbede de skulle ses
igen. Selvfølgelig med et smil. Han mente heller ikke at det
skulle blive tilfældet.
Vi gik derfra med en mere rolig indstilling til det der var
sket. Betjentene og afhøringen, havde givet et godt indtryk.
Man hører så meget dårligt om politiet, men jeg har fået en
god oplevelse ud af det - trods alt. Da vi gik derfra, gik vi og
snakkede om hvad der nu skulle ske. Min søn vil gerne væk
fra Randers og det miljø han var havnet i. Så vi brugte resten
af dagen på at kontakte personer som kunne hjælpe os med
det, bl.a. kontaktede jeg hans gamle plejefamilie, som har
nogle gode kontakter rundt omkring.
Han ville prøve at ringe lidt rundt til forskellige landbrug,
og evt. også nogle rederier.
Min søn var lidt mut, men temmelig afklaret om at ville
ud af det nu. Starte på en frisk. Og det er jo godt – at han om
ikke andet – har fået det ud af at blive kriminel.
Vi hyggede sammen resten af dagen, vi så en rigtig god
dvd-film med Mads Mikkelsen. Pusher II og spiste grill mad.
Min søn fik kebab mix, og jeg fik en bacon-cheese burger.
Det var dejligt. Det er ikke noget vi ellers bruger penge på,
for det er så dyrt, men vi trængte til lidt hygge og flottede os
på den måde.
Efter aftensmaden cyklede jeg en tur ud og så på min lille
have, som jeg havde svigtet i dag, men jeg må bare lave lidt
ekstra arbejde der de kommende dage, men det var helt rart
lige at sidde der og lytte til fuglenes kvidder i buskene og se
det lille pindsvin der kom og spiste lidt af den kattemad jeg
havde stillet til det. Sad der og nød stilheden, mens solen gik
ned og skumringen satte ind. Lige indtil det lille søde pindsvin,
som vi kalder ”nålepuden” begyndte at smaske højlydt,
da den fik fat i en stor fed snegl nede i salatbeddet.
Så er livet jo dejligt – trods alt.
Jeg er positiv, og tror på at vores liv nok skal komme til
at gå godt.
Kvinde, 40 år
54 55

Jeg er 6 år. Jeg har været ude og gynge med min dukke.
Dukken som hedder Annalise faldt. Der hvor vi gyngede
var der en smuk blomst. vi havde begge to kjoler på. Min
dukke er 5 år. Jeg går i 0. klasse på Nørrevangsskolen
Pige, 6 år
Først lidt om dagen i dag. Det er onsdag den 31. august
2005, årets officielle sidste sommerdag. Vejret er da også fint.
Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Temperaturen
ligger vel på et par og tyve grader. En ganske behagelig dag,
rent vejrmæssigt.
Har lige læst nyheden om, hvordan en tyk hankat i Tyskland
gik fuldkommen amok, mens den begik indbrud i en
eller andens lejlighed. Katten havde flået vinduesskodder itu,
kradset gardiner ned og hærget vinduerne. Politiet fandt fisk
og fiskerester fra et smadret akvarium overalt i lejligheden.
Den tykke kat var ikke glad for at skulle anholdes, så den bed
den ene betjent i tommelfingeren, inden de fik overmandet
den. Ejeren af den tykke hankat kan nu se frem til at skulle
betale erstatning.
Nå, men hvem er jeg? Jo, en mand på 32 år. Jeg bor sammen
med min ægtefælle og vores tre katte i Vangdalen i
Nordbyen, her har vi en toværelses lejlighed. Det er såmænd
en udmærket lejlighed, men min drøm er nu at få et hus på
landet. Jeg synes, her er alt for meget larm, især når børnene
leger lige nedenfor vores vinduer. Jeg er oprindeligt da også
fra landet, men har boet her i Randers de sidste 11 år. De første
fem år i Skelvangen og de sidste seks år her i Vangdalen.
Til daglig går jeg hjemme, jeg har de sidste mange år
kæmpet forgæves mod depression, angst og social fobi, kampen
er nu tabt, så nu venter jeg på, at min førtidspension går
igennem. Det er træls når ens fremtidsdrømme bliver ødelagt
bare fordi, man ikke kan fungere normalt socialt.
Jeg tror nu ikke vores katte kunne finde på, sådan at gå
fuldstændig amok. De er nu så stille og fredelige, bruger det
meste af deres tid på at sove. Det vildeste er vist, når de jagter
hinanden i leg. Eller når den ene af dem leger med et stykke
sammenkrøllet papir, det bedste stykke legetøj der findes,
mærkelig kat.
I dag har jeg ud over de sædvanlige og kedelige huslige
gøremål, såsom tøjvask, opvask og madlavning, været en tur
nede i byen. Set på butikker, været på kommunen og handlet
lidt ind. Og så besøgte vi Lokalhistorisk Arkiv, hvor vi begge
har arbejdet for nogle år siden. En af vores gode venner arbejder
der i øjeblikket, og hun signerede en bog til os, som
hun har været med til at skrive. Jeg håber også, hun snart
kommer for at spille Trivial Pursuit med os igen, det er så
sjovt at spille med hende.
Jeg har for øvrigt også et akvarium. Jeg fandt en død fisk
på bunden i dag, jeg ved ikke rigtig, hvad der er galt, men det
ser ud til, at mine guramier skrumper ind. Måske er de syge,
måske er det vandkvaliteten eller også får de bare for lidt at
spise, men det tror jeg nu ikke.
Kattene kan godt lide at kigge på fiskene, de forsøger at
fange dem igennem glasset, gud hvor er de dumme.
Vi tager ofte på kræmmermarkeder og antikmesser, så da
min mor ringede her til aften og spurgte om jeg vil med til
hestemarked i Hammel på lørdag, sagde jeg selvfølgelig ja.
Her i aften har vi set ’Danmarks klogeste barn’, som havde
premiere på TvDanmark, alt imens vi hyggede os med
lidt lækkert, men da vi skal tabe os, blev det kun til et par
frugter.
Mand, 32 år
56 57

På Randers Kaserne ligger en bokseklub for piger og kvinder. Medlemmerne er mellem 7 og 55 år
Ja, jeg havde jo lovet, at jeg vil være med til at skrive
dagbog...så her er så min dagligdag anno 2005.
Vækkeuret ringede kl. 10.00...jeg hader vækkeure...tænker
jeg hver gang det ringer.....men det kan jo også være
man skal være bedre til at gå tidligt i seng hmhm ja klokken
var da vist 03.00 da jeg lagde mig i sengen. Det første jeg
gør, er som altid at tænde for fjernsynet og se nyhederne på
tv, og se lidt af genudsendelsen af Godmorgen Danmark.
Gider ikke rigtigt stå op, men kl. 10.30 er jeg nød til det, et
hurtigt bad og så af sted på arbejde, morgenmaden springes
over som altid. Kl. 11.00 præcis er jeg på arbejde, der er
kun kommet et barn... hmhm hvorfor er han her nu? ..nå
skal lige ind og sige godmorgen til rengøringsdamen. Giver
hende lige et nap med, samtidig med vi lige får aftalt, hvad
der ellers fremover skal gøres rent hernede.... Må hellere lige
finde ud af, hvorfor den dreng ikke er i skole... jeg bliver
ikke ret klog på ham, så tager lige en kontakt til Nørrevangsskolen,
og i fællesskab får vi afklaret, hvorfor han ikke
er i skole.
Klokken er nu 12.00...skal til at holde møde med lederen
af institutionen og den nye medarbejder der kommer i
dag. Et meget uformelt og hyggeligt møde, hvor vi skal have
afklaret, hvad er det den nye skal lave, og hvad er det for
tiltag vi vil i gang med... ja jeg har jo haft tanker om at lave
en café, her på Bygger’n... så ungerne kan købe mad her 2
gange om ugen...jeg er sgu altid i 2 sind, når jeg tænker på
dette...den evige diskussion er jo, tager vi ansvaret fra forældrene,
når vi laver mad, som ungerne kan købe...er det ikke
deres ansvar at sørge for at de kommer hjem efter skole, og
får noget?...det er sgu skruen uden ende, men jeg må vel
overgive mig...som lederen siger...forældrene tager jo ikke
ansvaret alligevel!! Så hvem bliver taberne...UNGERNE.
Beboerkoordinatoren kommer lige forbi og siger hej..
det er altid hyggeligt, når der kommer nogen af samarbejdspartnerne
forbi☺ ...en hurtig snak går lige på hvor lang tid
han har været det. 7 år, hold da op som tiden flyver af sted...
kommer til at tænke på mig selv. 12 1 /2 år er det blevet til for
mig selv i denne institution. Det er godt nok lang tid...man
må jo være glad for sit arbejde☺.
Lidt senere på dagen kommer den gamle skoleinspektør
fra Nørrevangsskolen forbi og vil lige sige hej. Det er lidt
underligt hver gang jeg ser ham...det er min egen gamle
skoleinspektør fra den gang jeg selv gik i skolen☺.
Telefonen ringer i et væk. Mange ting man lige skal
forholde sig til, alt imens ungerne begynder at komme fra
skole.
Efter middag er der vel en 20-25 unger på pladsen og
især omkring hoppepuden. Sætter mig lidt ved gyngen og
kigger på ungerne...solen skinner det er en dejlig solskinsdag...hvor
er det godt at der findes et sådan sted for ungerne.
De kommer fra videnscenteret og fra lokalhistorisk
arkiv og vil se, hvad der lige sker. Hyggeligt lige at få sagt
hej til dem også.
Nå, men tid til en smøg, og som ryger anno 2005 er vi
jo et jaget folkefærd. Går om bag ved huset og ryger...hver
gang tænker jeg...hmhm det nok godt nok med alt det rygepolitik.
Det ender jo nok med at jeg holder☺. Jeg møder
en af ungerne, spørger kort lige til, hvordan det går? Der
er problemer...han er sgu en rigtig god dreng...men mange
af vores unge er splittet i 2 verdener pga. de 2 kulturer de
kommer fra....men hvor er det dejligt at ungerne bruger os
til at være med til at løse deres problemer eller til bare at
læsse af på...JEG ELSKER SIMPELTHEN DETTE AR-
BEJDE OG ALLE DE HER DEJLIGE UNGER☺.
Et par forældre har slået lejr på bænkene og har taget
kaffe og boller med...hvor hyggeligt, bare der var flere der
58 59

ville gøre det☺ ...sætter mig ved dem, og hygger mig lidt
med dem, endnu en pudsig ting, jeg har gået i parallelklasse
med den ene....ja ved ikke men det dukker op hver gang jeg
ser hende...det er da lidt sjovt☺.
Den ene stue kommer ned oppe fra fritidshjemmet, der
er nu mange på Bygger’n.
Nå, men klokken er ved at være 16.00 vi skal til at lukke
pga. jeg og den nye skal til møde på Underværket...ungerne
brokker sig som sædvanligt, nu hygger de sig lige så godt...
Kl. 17.00 sidder vi i caféen på Underværket og får lige
noget at spise, endnu engang er vi indkaldt til møde omkring
et Ungdomshus i Randers...gik til mødet med håb
om, at ja nu sker det endelig. Der var gang i diskussioner
på mødet, alle er dog indstillet på det er et godt initiativ
arbejdsgruppen er kommet med, og de 17, der var mødt
op, var alle indstillet på at ville støtte op omkring det...
MEN DER ER JO INGEN PENGE AT GØRE MED,
RANDERS KOMMUNE SKAL JO SPARE...så gik jeg fra
mødet med et hmhmh ja det bliver nok aldrig til noget...
Skulle direkte tilbage på arbejde, og skulle være på arbejde
i kvarterklubben...der var mange unger der allerede,
men vejret var også fint...gang i hoppepuden og cykler og
hygge rundt om. En kvinde kommer løbende ind på Bygger’n...ved
du hvor Solgården er?...og da det er en af vores
samarbejdspartnere, ved jeg selvfølgelig det...prøver at forklare
vejen, men hun er stadig i tvivl om vejen, vælger at
tage min bil og køre forrest og hun kan følge efter mig...
kommer til at tænke på reklamen...lidt mere overskud i
hverdagen...Ja, såen er det vel blevet i dagens Danmark....
Man gider ikke gøre noget for andre...men hvis man gerne
vil lave om på verden...så må man starte med sig selv...så jeg
hjælper gerne og tit☺. Kl. 21 var denne arbejdsdag færdig,
tog hjem og lige hilste på mine forældre. Inden jeg tog hjem
for lige at begynde at skrive lidt til dagbogen her...fik en sms
fra den ene af mine støttebørn....bare lige en hilsen. Det er
hyggeligt...den anden havde også lige skrevet en hilsen tidligere
på dagen. Gik på computeren og surfede lidt rundt...
hmhmh...lidt sjovt...fik skrevet lidt mails og ordnet lidt arbejde....kl.
24 gik jeg lige på msm...Mit ene støttebarn var
på, skrev lidt med ham...og fik et online spil...med ham, og
ellers bare hygge chat...klokken 03.30 ja sidder her igen ved
computeren...må heller smutte i seng nu...
Ja, det var så, hvad jeg lavede onsdag d. 31 august 2005...
nupper lige tekst-tv inden jeg lægger mig til at læse lidt...
det har været en travl dag, men det er nok en typisk dag for
mig...er glad for mit arbejde, og hvor er det dejligt livsbekræftende
at arbejde med børn og unge mennesker.
Godnat og sov godt☺.
Mand, 35 år
Personalet, Børnehaven Nordly
”Børnehaven Nordly har 40 børn
i alderen 3 til 6 år. 9 forskellige
nationaliteter: bosniere, tyrkere,
tamiler, filippiner, thailænder,
dansker, somaliere, libanesere og
palæstinensere.”
I Nordre Fælled området findes Bygger’n, hvor der er en rampe til BMX-cykler/skateboards, en stor hoppepude, pc’er,
baner til boldspil og faste medarbejdere
60 61

Nordbyens bibliotekscenter på Nørrevangsskolen er for alle aldersgrupper. Det er dog mest børn og unge, der kommer på biblioteket
Kvinde, 49 år
”Jeg cykler af sted på arbejde en dejlig sensommerdag i slutningen af august, det er allerede
varmt og solen skinner. Vi har ingen bil hjemme hos os og cykler derfor altid eller
tager bussen.”
Jeg er en 79-årig dame, der bor på Nørrebrogade. Jeg
har en god 2 1 /2 værelses lejlighed, den er fra 1957 med et
godt gammelt køkken, altanen der nu er lukket, er det bedste
hele sommeren. Jeg har boet her siden 1998 før den tid har
jeg boet mange andre steder. For øvrigt boede vi fra 1964 –
1968 på Glarbjervej 96, men det var vi ikke glade for, der var
denne tid, rigtig mange børn og unge der ikke vidste hvordan
de skulle opføre sig. Men nu er det vel blevet, det man
kalder sølvbryllupskvarter. Dagen i dag startede kl. 9.30 med
at telefonen ringede, min bil var færdig, den havde været på
værksted for at blive afbalanceret og få sat et rødt stoplys i
bagruden. Det blev godt 600 kr., det meste er arbejdsløn 340
kr. i timen + moms, men det er nu rart jeg er selvkørende.
Bilen er en rød Opel fra 1995, men endnu ganske god til mit
behov. Jeg har den i garage til 120 kr. om måneden. Nu må
jeg med bybus nr. 5 fra Glarbjergvej til Rutebilstationen, der
skifter jeg til nr. 6, for at komme til Tjærbyvej, hvor min mekaniker
bor, det tager mere end en halv time for at komme
dertil, kunne man da bare køre lidt på tværs med bussen, så
tror jeg, jeg ville benytte den lidt mere. Men vejret er dejligt
ca. 23° – 24° jeg har taget cowboybukser på og en let bluse,
men også en jakke, man ved jo aldrig. Da bilen nu er klar
går det hurtigt med at komme ud af Toldbodgade mod Plejehjemmet
Lindevænget, hvor jeg finder en plads på Søren
Møllers Gade. Jeg skal til revy, vi er en lille flok, som øver til
den årlige revy, den skal løbe af stablen midt i november, der
er ikke længe til, men det går nok.
Men først køber jeg min mad, dagens ret er forloren and
og ris a la mande. Det synes jeg nu er lidt for meget, så jeg tager
den lune ret, der består af skinkestænger og kålsalat, den
smager dejligt, der er en 7 – 8 stykker, som altid sidder ved
det samme bord og alle drikker vand til maden, men køber
en kop kaffe ovenpå. Maden koster ca. 34 kr. for to retter og
den lette ret 18 kr. Der er sat plakater op med høstfest den
20. september, det må jeg hellere få bestilt billet til, det er
100 kr. for stegt ål og underholdning.
Nu får vi øvet på revyen og får kaffe igen, vi er færdige
ca. 15.30.
Da jeg er vel hjemme kommer min søn og barnebarn,
de har lovet at flytte min kommode fra soveværelset til min
spisestue, jeg har købt en motionscykel, som gerne skal stå i
mit soveværelse, hvor jeg også har et lille TV, så kan jeg både
motionere og se film. Jeg har en del slidgigt i begge knæ, så
min læge mener det vil være godt for mig.
De bor i Spentrup og er snart væk igen. Mit barnebarn
træner med fodbolddrenge og det skal også passes.
Min søn er desværre arbejdsløs, som så mange andre, han
er lige blevet 54 år. Til gengæld er omtalte barnebarn begyndt
på en læreplads som smed her først i august. Jeg håber
det bliver godt for ham. Jeg har damefrisør her i nærheden,
hende ringer jeg til for at få en tid, så jeg kan blive klippet,
hun tager 100 kr. for det, jeg kan komme tirsdag kl. 9.30.
Jeg glemte at skrive, at jeg var forbi Fakta på Nattergalvej
for at handle lidt ind. Jeg købte Her og Nu til 13 kr., det
62 63

er mest for at få TV-information, dernæst en mini mælk til
5,65, mørkt rugbrød i skiver, som jeg sætter i blød i vand og
koger til øllebrød, det kan jeg godt få lyst til engang imellem.
Dernæst løs frugt til 20 kr. for 10 stk., det blev til æbler
og pærer, så fik jeg et solsikkerugbrød til 11,95 kr., det var
så alt for i dag. Så tager jeg et lille hvil og lukker øjnene en
times tid i en god stol. Tager 2 halve rugbrød med kogt æg
og tomat, husker også purløg, jeg har i urtepotten, drikker
solbærsaft til. Til morgenmad har jeg også fået 2 halve rugbrød
med ost + kaffe. Jeg har fået en ny kaffemaskine til min
fødselsdag en Senseo, den er rigtig dejlig til en eller to kopper
kaffe, jeg er ikke den store kaffedrikker, men den er altså helt
unik for mig. Tak for det kære børn, svigerbørn, børnebørn
og oldebørn.
Så ringer min yngste datter, der bor i Skåde, hun og jeg
har talt om at tage til U.S.A. i efteråret. Hendes yngste datter
er i Boston som au pair-pige, har været det i et 1 /2 år og har
så ca. 1 /2 år tilbage, hun er glad for det, men jeg tror nu hun
er glad for når det er overstået. Hendes mor og far har besøgt
hende, men nu synes de også jeg skal derover.
Jeg har nu været i U.S.A. før med min mand, da han endnu
levede, vi var på familiebesøg i Kansas City, og kørte en
del rundt i flere stater. Derefter har vi også været i Florida,
det var også meget spændende. Nå men nu har min datter
bestilt billetter til hende og mig, vi rejser fra Tirstrup over
Kastrup til Boston her fra den 3. december. Vi skulle så være
hjemme den 14. december. Det er nok blevet vinter, så vi
må overveje hvad tøj vi skal have på. Jeg glæder mig allerede
meget og det gør mit kære yngste barnebarn sikkert også.
Jeg skriver til hende hver uge og taler også tit med hende i
telefon. Jeg har et kort til 100 kr. og det holder længe, det er
50 øre i minuttet, så vi taler en del i 10 minutter eller mere.
Det var så dagen i dag den 31/8.
Kvinde, 79 år
Det er mest drenge, der kommer i Loproc Computerforening
Dreng, 13 år
”Kl. 13.00 så havde jeg fri og så tog jeg bussen hjem. Da jeg kom hjem
lavede jeg lektier og så bagefter gik jeg over på netcaféen og var sammen
med mine venner og så var vi der over. Vi spillede cs = counter-strike og
diablo II og så tog jeg med min kammerat hjem og spiste og vi fik kylling
og pomfritter og efter vi havde spist tog vi op på netcaféen”.
64 65

I Nordre Fælled området er der store rekreative arealer. Blandt andet et atletikstadion, der tiltrækker mange børn og unge
Pige, 17 år
”Jeg tog et bad, og skiftede tøj et par gange, spiste en portion havregryn,
pakkede min taske og ville så børste tænder. Dette blev dagens første
udfordring, da min lillebror valgte at gå i bad med låst dør, så jeg ikke
kunne få fat i min tandbørste. Samtidig var jeg ved at rende ud for tid,
da jeg skulle cykle hjemmefra klokken 7.00 for at nå min bus.”
Dagbog
Hvem er jeg. Jeg er en kvinde på 35 år, jeg er gift og har
2 drenge, en på 1 1 /2 og en på 6 år. Jeg er opvokset lige midt
i Nordbyen har gået på Nørrevangsskolen i 11 år og har
altid været glad for at komme i skole. Barndommen var fuld
af legekammerater og gode oplevelser både i skolen, derhjemme
og gennem 25 år som medlem af en af Nordbyens
foreninger. Jeg tror ikke Nordbyen er så slem som mange
vil gøre den til. Det handler også om uvidenhed, fordomme
og intet er sværere at komme af med end et dårligt ry. I mit
voksenliv har jeg da flere gange hørt, ”har du gået på bølleskolen?”
Der var vist ingen af os, der dengang opfattede
det som en bølleskole. Jeg har på et tidspunkt arbejde som
pædagogmedhjælper i vuggestuen som i dag er en del af
Børnenes hus. Når jeg sammenligner med andre områder
af byen, som jeg har arbejdet i siden, så var der ”flere” børn,
der var socialt dårligt stillet, to-sprogede hvis forældre var
meget dårlige til dansk osv. Da jeg startede på seminariet
i 1985 fandt jeg ud af, at de år i vuggestuen havde lært
mig meget som jeg kunne bruge både i undervisningen og
diskussionerne på seminariet men også i mit arbejde siden
hen. Man lærer mangt og meget, der bliver smidt op i rygsækken,
gode og mindre gode oplevelser men det hele er
med til at gøre os til de mennesker vi nu engang er, forme
os og det har indflydelse på vores væremåde, vores måde
at omgås andre mennesker på. Det er med til at give os et
rigt liv.
Den 31/8-05
Jeg arbejder i en børnehave i Dronningborg og skal i dag
møde kl. 6.30. Jeg står op ca. 5.30 og lister lidt rundt for
ikke at vække resten af familien.(Det bliver dejligt at flytte
til noget større) Jeg cykler på arbejde og denne morgen er
det faktisk koldt selvom de lover det skal blive en varm dag.
Jeg ankommer til børnehaven ca. 6.20, siger godmorgen til
rengøringskone og går i gang med morgensyslerne. Tømmer
opvaskemaskinen, gør rygsækkene klar til dagens tur
osv. De første børn dukker først op omkring kl. 7 i dag, så
der samles vi omkring bordet og spiser morgenmad. Ca.
7.45 går jeg med børnene over på min egen stue. Kl. 9 er
vi 3 mødt ind og drager mod bussen. (Vi er sendt ud af
børnehaven i disse dage, da vi skal have nyt faldunderlag).
Vi skal til 5 års børnefødselsdag hos en af pigerne, der bor
66 67

lidt uden for byen. Det er altid dejligt at komme hjem og
besøge børnene og alle hygger sig inde og ude i det gode
vejr. Ca. 13.30 går turen tilbage til børnehaven, hvor jeg
får fri kl. 14.00.
Jeg henter mine børn i vuggestue og børnehave (der
ligger ved siden af hinanden i Nordbyen). Vi leger, når vi
kommer hjem og når far træder inden for døren ca. 16.30
går jeg i køkkenet. Det er vist mildt sagt hvis jeg siger, at
den lille har ULVETIME mellem 16 og 18, og aftensmaden
kan kun gå for langsomt. I dag er vejret godt og vi
griller faktisk i haven, det tager lige toppen af ulvetimen.
Dernæst skal to børn i bad, den lille skal i seng og der skal
hygges, spilles, leges lidt med den store inden den står på
godnathistorie. Omkring kl. 20.00 er der ro og vi kan gå i
gang med opvask, madpakker, vasketøj eller hvad energien
rækker til. Ved 21-tiden dumper min mand og jeg ned i
sofaen og snakker om det forestående huskøb som fylder en
del i tænketanken for tiden. Vi har i 10 1 /2 år boet sammen
med min farfar, til stor glæde for ham, os og børnene for
ikke at snakke om familien, der ved vi er der, hvis noget
skulle ske. Vi glæder os til mere plads men det er en epoke
der slutter og børnene vil komme til at savne de daglige
besøg i oldefars stue, det lille vink igennem køkkenvinduet,
når vi er i haven. Men der er heldigvis ikke længere end at
cyklen stadig kan finde hen forbi og det er jo ikke alle børn
i dag der har en oldefar, der kan prale af at være 90 år.
Omkring kl. 22.00 går jeg i seng, min mand kommer
sommetider lidt senere men med en lille bølle, der gerne
står op kl. 6 eller før, er det med at tage den søvn man kan
få.
Kvinde, 35 år
Kvinde, 56 år
”Jeg har altid været glad for at bo i Nordbyen. Da vi flyttede ind
på Skelvangsvej i 1972 var der kun bygget 2-3 blokke, købmanden
havde været der i ca. 1 år. Vores nabo flyttede ind i deres hus ca. 1
år før os. ... Her sker måske ikke så meget mere i Nordbyen efter at
kasernen på Mariagervej lukkede”
68 69

Jeg stod op ved 7-tiden, spiste morgenmad mens jeg
hørte Østjyllands Radio og læste Amtsavisen. Det er rart
at få opdateret de seneste begivenheder i landsdelen, inden
dagens dont begynder. Efter at have taget mit daglige brusebad,
tog jeg mit tøj på og gik ud til min bil for at køre på
arbejde. Til min skræk kunne jeg se, at det højre baghjul
var noget fladt. Jeg havde godt bemærket dagen før, at det
var ved at tabe pusten, men jeg havde glemt det igen. Nu
kunne jeg konstatere, at der var for lidt luft i til at køre
helt til Randers. Jeg besluttede mig derfor at køre omkring
den lokale Brugs, der har tankanlæg med luftpumpe. Da
jeg nåede Brugsen, opdagede jeg, at én eller anden idiot
havde klippet spidsen af anordningen på pumpen af, så det
var umuligt at benytte den. Godt at mekanikeren var mødt
(han har værksted lige ved siden af Brugsen). Hurtigt fik jeg
trillet bilen over til hans pumpe, som han beredvilligt stillede
til min disposition.
Sikken en måde at begynde dagen på. Det var ellers sådan
et dejligt solskin.
Der skete ikke noget særligt på vej til JennumParken,
hvor jeg arbejder.
Kort efter at jeg havde lukket mig ind i den kælder, hvor
jeg har kontor, fik jeg tændt for min computer og satte
kaffe over. Der kommer som regel altid én eller anden forbi
kontoret, når min bil er anbragt på parkeringspladsen og
dermed har sladret om min tilstedeværelse. Ganske rigtigt:
kort før klokken halv ni indfandt J sig. J har fundet ud
af, at det i ComputerCafeen er muligt at spille plader over
på cd. Vi har nu i et stykke tid haft en pladespiller koblet
til den pc’er, der står i vort undervisningslokale. J har i de
seneste dage besøgt cafeen for at overspille sin pladesamling
til digitalt medie. Han begynder altid med at drikke en kop
kaffe sammen med os.
Da jeg havde fået tjekket min e-mail, forklarede jeg J, at
han i dag måtte drikke kaffe alene, idet jeg var nødt til at
komme ud med JennumPosten. JennumPosten er et lille
blad, som jeg selv er redaktør for. Det udkommer en gang
om måneden og trykkes i et oplag på 700 eksemplarer. Jeg
plejer selv at dele det ud til afdeling 27, der består af 90
lejligheder. Jeg deler så undervejs også eksemplarer ud til viceværterne,
til børneinstitutionerne (Nordly, Børnenes Hus
og Fritidshjemmet) og til beboerne i de beskyttede boliger
på Garnisonsvej og til plejehjemmet. Det tager mig godt en
halv time. Jeg betragter det som god motion (jeg skal op og
ned ad trapperne i 15 opgange).
Da jeg kom tilbage til ”mine” lokaler, var O i mellemtiden
dukket op. O er vores pc-doktor. Han er frivillig medhjælper
i ComputerCafeen og sørger for, at vore computere
altid kører på bedste vis. O er en flink fyr, der er elsket af
alle vore brugere. Han er altid klar til at give en hjælpende
hånd, hvis nogen står med en nedbrudt computer. Hvad
skulle vi gøre uden ham?
Jeg havde besluttet at dagen skulle bruges til arbejde, så
jeg satte en seddel på døren, at jeg ikke ville forstyrres resten
af formiddagen. Jeg har fået til opgave dels at holde et oplæg
om vore aktiviteter i JennumParken på en boligkonference
i Århus den 9. september – dels skal jeg have forberedt et
styregruppemøde, der skal afholdes den 8. september. Den
sidstnævnte møde skal udelukkende dreje sig om evaluering
af det byudvalgsarbejde, der foregår i vort dejlige boligområde.
Evalueringen skal indgå i en samlet evaluering, som
foretages af et konsulentfirma i Århus (”Niras”). Denne
evaluering er temmelig omfattende, og der står i oplægget,
at jeg som beboerrådgiver skal komme med et oplæg til min
styregruppe. Så jeg havde nok at se til.
På et tidspunkt op ad formiddagen trængte jeg til en
70 71

pause i mit skriveri. Jeg bestemte mig derfor for at tage en
afstikker rundt i området med mit fotografiapparat. Det
var som tidligere fortalt rigtig flot vejr, så det ville være godt
at få nogle skud i kassen. Dels skulle jeg bruge billeder til
vores hjemmeside (www.jennumparken.dk), og dels skulle
jeg bruge et par motiver til mit oplæg på konferencen. Jeg
vidste, at jeg ikke havde fået fotograferet vores petanquebane
og vores tennisbane, så jeg satte kursen i den retning.
Mens jeg var ved at tage billeder, bemærkede jeg, at elektrikerens
bil var parkeret foran beboerhuset. Jeg besluttede
mig for at tage en afstikker for at få snakket med ham. Man
havde nemlig i ParkCafeen tidligere på ugen fortalt mig, at
klokken, der ringer, når der kommer kunder, ikke virkede
rigtigt. Det er vanskeligt for personalet, når de befinder sig
i køkkenet, at høre, når der kommer gæster i cafeen. Det er
lidt uheldigt, idet der har været et par episoder med tyveri i
cafeen. Jeg fandt elektrikeren og bad ham om ved lejlighed
at besøge cafeen og finde en løsning på problemet.
Jeg satte nu kursen mod Lejerbos afdeling 104. Jeg havde
lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig havde fået taget
nogle billeder af afdelingens gule blokke, der ligger ud mod
Hadsundvej. Det blev der rådet bod på. En af afdelingens
viceværter var i færd med at fjerne ukrudt i ét af bedene, så
jeg fik lige tid til en small-talk med ham. Det er altid rart at
holde sig ajour med, hvad der sker i afdelingerne. På vej over
mod Bygger’n, som var mit næste mål, hilste jeg på H og
frue, der kom kørende i deres bil. H er med i bestyrelsen for
afdeling 104, og han er altid god til at ringe og fortælle, når
der sker noget i afdelingen. Han plejer at være i et mægtigt
humør, men i dag så han noget trist ud. Han fortalte mig,
at de var på vej til CE’s begravelse. CE var bl.a. buschauffør
og har tit kørt busser for os her i JennumParken.
Da jeg ankom til Bygger’n sad A, som jeg hilste på for
første gang, idet hun er nyansat medarbejder, og M netop
og var ved at afslutte et møde med G fra fritidshjemmet.
Vi fik en lille snak om Bygger’n, og G fortalte, at M, der
er den daglige leder af Bygger’n havde fri. Jeg spurgte, om
jeg måtte tage nogle billeder af omgivelserne, men da jeg
skulle til at gå i aktion, viste det sig desværre, at mit batteri
i kameraet var opbrugt. Ærgerligt – jeg havde ikke et ekstra
med! Så måtte jeg på den igen torsdag, nå, skidt med det,
de havde lovet godt vejr igen i morgen!
Jeg fulgtes nu med G op ad. Hun skulle videre til et
møde på fritidshjemmet.
Tilbage i ”min” kælder fik jeg lidt mere arbejde fra hånden,
inden jeg kunne spise frokost.
Efter middag kom J, der er formand for Aktivitetforeningen.
Han drak en kop kaffe og tog en stak JennumPosten
med. Han plejer at dele ud i afdeling 51. Jeg mindede ham
om, at han skulle sige til D, der også sidder i foreningens
bestyrelse, at han skulle huske at hente bladene til uddeling
i afdeling 28.
Omkring klokken ét troppede B og J op. De står for Arbejdsskadeforeningen
og skal sammen udgive foreningens
blad. De har bedt mig om hjælp, og jeg har fortalt dem, at
de er velkommen til at deltage på vort computerhold, som
mødes hver onsdag klokken 14.30 til 16.30. De dukker
imidlertid altid op i ret god tid og forventer så, at jeg giver
dem lidt ekstraundervisning. Det har jeg indvilget i. De er
ved at lære at bruge det program, der hedder ”PageMaker”.
Det går også helt godt, og de har som regel en masse spørgsmål,
hvilket jo tyder på, at de er gået hjem og har prøvet at
gøre, som jeg har fortalt. I dag kom vi lidt videre med deres
blad. De havde en stor stak fotografier med, som de gerne
ville have med i bladet. Jeg viste dem derfor, hvordan man
scanner billeder ind og gemmer dem. Til sidst fik vi brændt
Omkring 320 personer spiller banko dagligt i hallen på Agerskellet. Hver dag året rundt - på nær de tre juledage og Nytårsdag. 90% af
bankospillerne er kvinder. De kommer fra 14-15 års alderen og de ældste er omkring 90 år
72 73

en cd med alle billederne plus en kopi af det bladmateriale,
vi har lavet sammen. Så kan de gå hjem og lave lidt mere til
næste onsdag.
Klokken 14.30 ankom de øvrige elever til onsdagsholdet.
Deltagerne – en 8-12 stykker – mødes hver onsdag til
en uforpligtende computersnak. De har set, hvordan man
bruger Word, Excel, PageMaker, PowerPoint og Photoshop,
og de har fået forevist en del om slægtsforskning på
computeren, og de har set, hvordan man kan lave sin egen
hjemmeside. Vi begynder altid med kaffe og hyggesnak og
går så langsomt over til den egentlige undervisning – hvor
det som regel er mig, der underviser. Det kan dog også være
O eller B (som er en anden af vore frivillige hjælpere i ComputerCafeen)
– eller måske en af deltagerne, der forsøger sig
som pc-lærer. I dag var der ikke så mange elever til stede. En
del af holdet er på en bustur til De baltiske Lande.
Sidste onsdag havde jeg fortalt deltagerne, at jeg tidligere
på måneden havde fotograferet nogle billeder med mit digi-
tale kamera. Disse billeder, som havde været på SD-kortet,
var på mystisk vis forsvundet, og det havde været mig helt
umuligt at finde dem igen. H, som er den på holdet, der
ved mest om fotografering, var dagen efter forrige undervisning
mødt op på mit kontor med et nummer af bladet
”Digital Foto” plus en cd og havde forklaret mig, at der her
var en mulig redning af mine billeder. Jeg havde i weekenden
forsøgt at bruge materialet, og det var virkelig lykkedes
mig at fremtrylle billederne igen. Det kunne jeg nu takke
ham mange gange for!
Klokken 16.30 sluttede undervisningen. Jeg plejer at
spille badminton fra kl. 17, så jeg plejer at slukke og lukke
og så bevæge mig over til Badmintonhallen. I dag skulle
jeg imidlertid ikke spille, da min makker, skulle lave noget
andet. Jeg havde planlagt, at jeg så ville køre hjem, men da
jeg skulle til at lukke ”butikken”, opdagede jeg, at D ikke
havde fået hentet ”sine” blade til uddeling. Jeg forsøgte at
ringe til ham, men han havde slukket sin telefon. Jeg blev
Kvinde, 35 år
”Min mand aer min kind og hvisker til mig ”kl. er 22, du skal til at
gøre dig færdig” – jeg gnider mine øjne, har i det selv samme øjeblik
lidt ondt af mig selv, men ved jo også godt, hvad der driver mig – roen i
familien og selvfølgelig friheden hver anden uge... byen sover snart, min
familie sover og jeg begiver mig ud i natten på min gule cykel til endnu
”en dag” ....”
74 75

Store og små kæmper for sagen på fodboldbanerne bag Randers Kaserne
lidt træt af det, nu skulle jeg selv ud med bladene i afdeling
28. Det er min faste politik, at JennumPosten skal være ude
hos beboerne senest den 1. i hver måned. Nu var der ikke
anden udvej end selv at gå ud med dem. Så jeg tog de 210
eksemplarer i en papkasse og begyndte at vandre på trapperne.
Ret hurtigt – jeg tror allerede det var i opgang nr. tre
– gik bunden ud af kassen og alle bladene lå på jorden. Jeg
bandede inden i.
Undervejs på min tur rundt blev jeg først stoppet af én af
beboerne, der ville rose den sommerfest, der havde været i
JennumParken lørdagen før. Hun kom også med et forslag
til, hvordan vi kunne ændre vort bankospil lidt, så det måske
ikke ville give det underskud, det har givet de seneste
gange. Jeg blev også stoppet af en bosnisk beboer, der bor i
afdeling 51. Han fortalte, at ”mappen” i hans køkken kørte
for fuldt drøn og at han ikke kunne stoppe den og i øvrigt
var bange for, at der ville gå ild i den. Han havde forsøgt at
få fat i afdelingsformanden, men det var ikke lykkedes. Jeg
vidste ikke, hvad jeg skulle råde ham til, især ikke, da jeg
ikke var klar over, hvad ”mappen” i køkkenet var for noget.
Heldigvis dukkede C fra ParkCafeen pludselig op. Hun
havde været ude for at købe ind. C sidder i afdelingsbestyrelsen
i netop afdeling 51, så det var meget heldigt. Vi fik
nu ud af beboeren, at ”mappen” var emhætten, og kunne
nu berolige ham med, at emhætten i afdelingen kører automatisk
i hele afdelingen, og at den skal køre i perioder. Han
åndede lettet op og takkede os.
Lidt efter fik jeg øje på E, der er afdelingsformand i afdeling
51. Han og hans kone J, stod og snakkede med nogle
beboere, der var ude for at nyde det gode vejr. Jeg gik over
til dem og sagde lidt drilsk til E, at han hellere skulle passe
sin formandsjob i stedet for at stå der og snakke. Jeg satte
ham ind i sagen om den bosniske beboer. E fortalte, at han
og J havde været til CE’s begravelse og først var kommet
hjem nu. Der havde været så mange med, at der faktisk ikke
havde været plads til alle.
Cirka en time senere var jeg færdig med at dele bladene
ud. Jeg var godt træt, men nu kunne jeg endelig sætte kursen
hjemad.
Mand, 58 år
Kvinde, 48 år
”Det er i dag bydelen skriver dagbog,
jeg tager mit USB stik med, så kan
jeg skrive dagbogen løbende. Mor
vil ikke skrive, er bange for at hjemmehjælpen
kommer til at læse hvor
utilfreds hun er, opgav at forklare
hende sammenhængen.”
76 77

Jeg er 62 år snart 63 og bor i Randers Nordby i en dejlig
3-værelses lejlighed i et roligt kvarter med gode naboer.
De. 1. januar 2005 gik jeg selvvalgt på efterløn – efter at
have været ansat i Teknisk Landsforbund (faglig organisation)
i 22 år – lige på dato.
Jeg bor alene - blev skilt i 1980 - har 2 voksne børn, en
datter på 39 og en søn 36 år.
Er mormor til en pige på 8 år og farmor til en pige, der
bliver 1 år 25. sept.
Min datter bor alene med sin datter i Randers og min
søn bor sammen sin kone og deres datter i en landsby udenfor
Randers.
Jeg stod op kl. 8 og solen skinner fra en skyfri himmel
– det er rigtig dejlig sensommervejr i disse dage. Sætter en
kogevask i gang, jeg har vaskemaskine i lejlighedens bryggers.
Så går jeg lidt rundt og rydder op. Ser morgentv på
TV2 mens jeg indtager første del af min morgenmad A38
med rugbrødsdrys. Lige nu er det svampetid og derfor vises
der i programmet noget om hvilke svampe, der er spiselige
– altså dem man kan finde i skoven.
Sætter et glas hjemmelavet syltetøj frem til min datter,
som skal have det med hjem, når hun og hendes datter
kommer på besøg i morgen.
Reder seng og lukker alle vinduer i lejligheden op, så
vejret kan nydes fra morgenstunden.
Tager et bad – og tager et par armygrønne stumpebukser
på samt en gammelrosa top uden ærmer. Toppen har en
kant øverst med årets hit - broderi og små perler (broderiet
er lavet med skinnende tråd).
Så er det tid til 2. del af morgenmaden, som består af en
speltbolle (uden smør) med ost og syltetøj. Dertil kaffe med
sukker. Bollen har jeg varmet i miniovnen. Kaffen nydes
mens jeg læser ugens udgave af ”Din Avis”, den er lige kommet
ind ad døren med vanlig præcision kl. 9.15. Løst kryds
og tværsen i avisen – måske bliver den indsendt.
Jeg kan godt lide kryds og tværser og jeg får dem som
regel løst – måske varer det 14 dage inden jeg får løst en
opgave af de lidt sværere, men den bliver liggende til jeg får
det sidste ord sat på.
En god nyhed i DIN AVIS. RGF åbner nu et motionscenter
i Dronningborghallen, hvor kontingentet er rimelig
– næsten 50% billigere end nede i byen, det tror jeg, jeg vil
prøve. Jeg har i år gået nede i Fitness-X nede i midtbyen – et
hyggeligt sted uden for mange ”smarte typer”.
Støvsuger mellemgang og entre. Stuen gemmer jeg til i
morgen, jeg bryder mig ikke om at støvsuge, det er hårdt
Pige, 18 år
”Som ung gør man sig nødvendigvis en masse
tanker om fremtiden, men tit føler jeg, at det er svært at se
ud i denne. Jeg fortaber mig ofte i dagligdagen, hvordan
det gik med min biologiaflevering osv. ” Platangårdens vuggestue
78 79

arbejde. Satte lige en kande vand i køleskabet, der skal jo
lidt væde til hver dag - og lidt ekstra her i varmen – temp.
er nu oppe på 19 grader her kl. 10.45.
Hængt tøj til tørre – jeg er så heldig at have et stort bryggers
i min lejlighed og med vinduet åben, så er det en glimrende
tørreplads. Posten kom med en bekræftelse fra FOF,
på at jeg er optaget på et kursus, der hedder ”Lær skoven at
kende indefra” Starter d. 13 sept. og varer 37 uger.
Lakerer negle i en meget lys grå farve og gjort mig klar
til en cykeltur – både som motion og praktiske gøremål
undervejs – husker en flaske vand.
Cykelturen gik til Banegården for at afhente pladsbilletter
til tur på mandag d. 5. sept. til København. Jeg skal sam-
men med tidligere ansatte i Teknisk Landsforbund (TL) til
sommerfest. Vi er ca. 25 p.t. som alle er fratrådt stillinger i
TL for at gå på efterløn eller pension. Vi skal først på Københavns
bymuseum og høre og se om tiden, da industrien
kom til byen. Derefter er der dømt frokost i Petersens Have
i de små haver i Pile Alle. Jeg overnatter til tirsdag hos en
kollega i Glostrup.
Efter Banegården gik turen til Jaco supermarked på
Mariagervej, hvor jeg købte lidt ind. Derefter FAKTA på
Hadsundvej for at købe den gode økologiske minimælk fra
Thise mejeri.
På vejen hjem mødte jeg en bekendt på Glarbjergvej,
hende har jeg kendt i mange år – faktisk lige siden min dat-
Det er mest de voksne og ældre, som har kommentarer til og overvejelser om hverdagslivet i bydelen
ter startede hos FDF i Skt. Andreas Kirke omkring 1974.
Min bekendte var ansat ved kirken og var altid praktisk
hjælp ved alle arrangementer der. Nu er hun pensionist
et sted i halvfjerdserne. Hun klarer sig fint og er en aktiv
dame, men hun har også en søn omkring 40 år, som hun
tager sig meget af. Sønnen er født med cystisk fibrose og fik
nye lunger for ca. 1 1 /2 - 2 år siden. Hun er træt, men hun
bliver ved – en sød, venlig og meget sej dame.
Hjemme igen efter 2 timers forløb, får lidt frokost. 1 stk.
rugbrød med leverpostej og syltet agurk og 1 stk. med sommersalat
og der til et glas saftevand. Tjekker min indkøbsliste.
Jeg står for et arrangement i den kommende weekend
(fredag/lørdag og søndag). Vi er 13 personer, som var på
vandretur i Skotland i 1995 i 3 uger – og vi har mødtes
3-4 gange om året siden. Ikke alle er med hver gang, men
sammenholdet er der. Nu har vi 10 års jubilæum og har
lejet et sommerhus på Helgenæs, og jeg har fået jobbet med
provianteringen, så der skal et par indkøb til.
Tjekker tekst-tv nyhederne – den værste nyhed er katastrofen
efter orkanen Katrina, som har kostet flere hundrede
mennesker livet i New Orleans i Louisiana, hvor der
er sket digebrud og vandet er fosset ind i den lavtliggende
by, som nu er totalt oversvømmet ligesom Mississippi er det
langs kysten.
Læser derefter Amtsavisen onsdag – denne dag får samtlige
husstande i Randers Kommune avisen gratis. I avisen
læser jeg at et menneske jeg har lidt kendskab til igennem
mit gamle arbejde – er død. Jeg har ikke set noget til ved-
80 81

kommende de sidste 3–4 år, hun er ikke så gammel – vel ca.
55-56 år, det er altid trist, når folk dør i så tidlig en alder.
Spiser et æble.
Har købt et guldbryllupskort for min mor, som er 83 år.
Kortet har jeg skrevet for hende, så hun kun skal skrive sit
navn på kortet. Jeg sender det med posten, så hun har det
i god tid inden hun skal til guldbryllup med sin søster og
svoger d. 10. september.
Jeg hører samtidig nyheder – omkring 1000 pilgrimme
er omkommet i Bagdad – trampet ihjel eller druknet i floden,
da der opstod panik i forbindelse med rygter om selvmordsbombere
blandt folkemassen.
Cykler en lille tur i omegnen og møder en gammel nabos
søn og barnebarn. Vi var naboer på Platanvej i perioden
1981-97. Vi fik lige en lille snak om vores familier. Sønnen
var ude at købe ind for faderen, som ellers er åndsfrisk, men
han går og ser dårligt.
Hilste ved hjemkomsten på en beboer i opgangen ved
siden af. Vi er begge i afdelingsbestyrelsen for en afdeling af
Møllevænget/Storgården – altså her hvor vi bor.
På min cykeltur hen ad Nørrebrogade v/kirkegården observerede
jeg, at der holdt en bil med bagklappen åben. Et
nydeligt midaldrende par var standset og var ved at rengøre
en mindre hund og give den vand. En anden hund var i
et bur i bilen. Og – så var det jeg blev lidt sur, for damen
smed de servietter, hun havde brugt til hunden ud på gaden
– hvem tror hun kommer og samler op???
Jeg plejer at påtale noget sådant – men jeg var ved at
overhale deres bil og skulle passe på trafikken.
Men vi kunne godt bruge nogle flere affaldskurve/spande
og bænke her i Nordbyen, det savner jeg tit.
Bager makronlinser til jubilæet i weekenden. Jeg havde
bagt en gang, men denne portion tog jeg med ned til min
gamle kolleger, som jeg besøgte i går. Jeg var i Århus for at
hente nøglen til sommerhuset hos en kollega. Så nu bager
jeg ca. 24 nye og kommer dem i fryseren.
Lægger endnu en pose m/vand til isterninger i fryseren
– skal bruges senere på ugen.
Jeg har let aftensmad i dag. Jeg laver en gratin med kartofler/blomkål/gulerødder
(rester fra i går) og noget middagsskinke
fra fryseren- dertil lidt tomater og agurk. Let
og nemt i varmen. Drikker et glas rødvin og et glas vand
til maden. Rydder op efter maden – jeg stiller det meste i
opvaskemaskinen – bortset fra et par enkelte ting, som ikke
er så smarte at sætte i maskinen.
Ser TV-avis og regionale nyheder på TV2 Østjylland.
Derefter tjekker jeg min mail. Ingen nye i dag. Samtidig
betaler jeg vinduespudseren via min netbank.
Sendt en SMS til min datter – da jeg lige har hørt i Tvavisen,
at benzinen stiger 58 øre pr. liter i morgen tidlig. Så
kan hun nå at tanke i aften inden hun kører hjem. Hun og
barnebarnet er til et arrangement med elever og forældre fra
klassen nede på Naturskolen og Vorup Enge.
Nu er solen gået ned og blomsterne i altankassen skal nu
have vand og ”nippes”.
I år har jeg spanske margueritter i kasserne. Men jeg går
tilbage til pelargonierne til næste år. I forårsmånederne har
jeg stedmoderblomster og i vintermånederne lyng og/eller
gran.
Jeg har tændt de 4 små lygter, jeg har stående i mine
altankasser, det ser rigtig hyggeligt ud her i skumringen og
nu kan de så brænde resten af aftenen (fyrfad).
Kiggede over på højhuset, der ligger på Falkevej- det ser
jeg over på fra min lejlighed, nu er de snart færdige med
at skifte vinduer – måske i næste uge, men så har der også
været stillads oppe i 2 1 /2 mdr. det bliver godt at få det ned
– det pynter ikke.
Tager kalkunkød ud af fryser, det skal tøes op til i morgen,
hvor det så skal marineres et døgns tid. Det skal bruges
på fredag sammen men en pastasalat.
Tager også nogle fiskefiletter ud, da jeg i morgen får besøg
af min datter og barnebarn. Mit barnebarn henter jeg
i skolen kl. 13 – så tager vi hjem til mig og hygger os og
laver mad sammen til hendes mor kommer fra arbejde ved
17 tiden.
Det har været en stille dag – har overhovedet ikke hørt
eller set mine naboer her i opgangen. Det er normalt rolige
mennesker, men jeg plejer da at se eller høre lidt i dagens
løb – men ikke i dag.
Heller ikke udrykningskøretøjer har jeg hørt i dag – det
kommer der ellers jævnligt ud ad Hadsundvej.
Min datter ringede 21.30 for lige at tjekke vores aftale i
morgen m.h.t. at hente mit barnebarn i skolen i morgen.
– og for at fortælle om turen i aften, det var et meget vellykket
arrangement og med stor opbakning fra forældrene.
Spiser en is i stedet for kaffen i aften. Læser nogle sider
i bogen ”Sne i april” af Rosamunde Pilcher – en af mine
yndlingsforfattere.
Ser en episode af ”New York Blues” på Tv Charlie. En
serie som kan ses løbende og man kan fint springe over
nogle gange og alligevel følge med – det er en amerikansk
politikrimi serie.
Går i seng efter midnat 0.30 – har svært ved at komme i
seng – synes dagen skulle være længere.
Kvinde, 62 år
82 83