Pollen - Astma-Allergi Forbundet

Pollen- & Sporemålinger i Danmark 

Sæsonen 2007 

Janne Sommer, Astma-Allergi Forbundet 

Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut 

December 2007

Forord 

I årsrapporten beskriver vi, hvordan målinger af luftens indhold af pollen og sporer 

rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres i Danmark. Forløbet af sæsonen 

2007 beskrives detaljeret for de vigtigste allergene pollengrupper og 

skimmelsvampeslægter. 

Pollensæsonen 2007 har været lang med rekordtidlig start for både træer og græs 

med pollenmængder, som både afspejler det rekordlune vintervejr og det våde 

sommervejr. Der har stort set været pollen i luften hver dag fra midt januar frem til 

slutningen af september. 

Desuden toppede alle pollentyper meget tidligere end normalt og birk toppede 

rekordtidligt. Året bød på totale pollenmængder lidt over det normale men ingen 

rekorder. Dog havde græs rekordhøje tal på enkelte dage i juni. 

Svampesporerne har haft en stille sæson med samlet sporemængde under det 

normale. 

Vi håber, at denne rapport opfylder både dansk- og engelsksprogede læseres ønske 

om viden omkring pollen- og sporeregistreringen i Danmark. 

Sluttelig vil Astma-Allergi Forbundet gerne rette en stor tak til Tuborgfondet, der i 

forbindelse med deres 75 års jubilæum støttede pollentællingerne med 211.352 kr. til 

indkøb af nyt mikroskop, nye pollenfælder, it-udstyr og andet teknisk udstyr. Dette 

udstyr har været i fuld drift gennem pollensæson 2007. 

Janne Sommer 

Cand. scient. i biologi 

Astma-Allergi Forbundet 

Preface in English 

Alix Rasmussen 

Cand. scient. 

Forsknings- og Udviklingsafdelingen 

Danmarks Meteorologiske Institut 

This year report describes the pollen and spore season 2007 in Denmark. The report 

is written in Danish with a summary in English and an English text for figures and 

tables. 

Forsidefoto: Blomstrende sort bambus (Sinarundinaria nitida (Mitford.) Nakai.) Linda 

Nielsen, Astma-Allergi Forbundet. 

2

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse ................................................................................................. 3 

1. Indledning ............................................................................................................. 4 

2. Metodik.................................................................................................................. 5 

2.1 Målestationer.................................................................................................................5 

2.2 Målemetode ...................................................................................................................5 

3. Offentliggørelse .................................................................................................... 7 

3.1 Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau .........................................................7 

3.2. Offentliggørelse på Internettet....................................................................................8 

4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet .................................................. 9 

4.1 Forskning.......................................................................................................................9 

4.3 Informationsmateriale.................................................................................................10 

4.4 Rådgivning ..................................................................................................................10 

5. Analyse af pollensæsonen 2007 ....................................................................... 11 

5.1. Sæsonen 2007 - resumé............................................................................................13 

5.2. Summery of the pollen season 2007........................................................................15 

5.3. El (Alnus) ....................................................................................................................17 

5.4. Hassel (Corylus).........................................................................................................20 

5.5. Elm (Ulmus) ................................................................................................................23 

5.6. Birk (Betula)................................................................................................................26 

5.7. Græs (Poaceae)..........................................................................................................29 

5.8. Bynke (Artemisia) ......................................................................................................32 

6. Analyse af svampesporesæsonen 2007........................................................... 35 

6.1 Alternaria .....................................................................................................................36 

6.2 Cladosporium..............................................................................................................37 

7. Referencer........................................................................................................... 38 

Bilag 1. Oversigt – glattede pollenkurver for København og Viborg, sæsonen 

2007 ......................................................................................................................... 40 

Bilag 2. Medier hvor Dagens Pollental offentliggøres......................................... 42 

Bilag 3. Nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler 

pollensæsonen: ...................................................................................................... 43 

Bilag 4. Pollentyper i Astma-Allergi Forbundets pollenregistrering. ................. 44 

3

1. Indledning 

I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer 

startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet 

(AAF). Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI i udkanten af 

København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg sygehus til. Det første ”Dagens 

Pollental” blev offentliggjort i radio og presse i 1979. 

Der er i årenes løb foretaget pollenmålinger flere steder. Således blev der indsamlet 

data fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden 1979 – 1983 og i Odense 

fra 1981 til 1991. Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Roskilde, 

Skrydstrup, Haderslev, Thorshavn og Nuuk. 

I år blev der i samarbejde mellem AAF, DMI og DMU gennemført en målekampagne 

for birkepollen i Storkøbenhavn og foreløbige resultater blev præsenteret ved 11. 

Nordisk Aerobiologisk Symposium (NAF11) i Trondheim, Norge, 1-3. september, 

2007, jf. afsnit 4.1 

I dag er der to målestationer; København og Viborg, som leverer data til Dagens 

Pollental og Dagens Pollenvarsling. Årsagen er, at daglig indsamling og registrering 

samt transport af præparater kræver store resurser med det udstyr og teknik, som 

findes i dag. 

De anvendte metoder til indsamling og registrering er internationale, videnskabelige 

anerkendte standardmetoder, og er de samme, som flertallet af aerobiologiske 

pollenprojekter i Europa anvender. I forbindelse med Internettets udbredelse i midten 

af 90’erne er det samarbejde, der er på tværs af landegrænserne blevet yderligere 

styrket. 

I dag indsender 35 europæiske, baltiske og nordiske lande løbende pollendata til en 

central database EAN - European Aerollergen Network i Østrig. Dette samarbejde er 

et meget nyttigt værktøj for forskning inden for Aerobiologi og allergisk rhinitis. EAN 

databasen danner endvidere grundlag for Internet portalen www.polleninfo.org, hvor 

alle borgere kan finde informationer om pollental og pollensæson for de 35 

bidragende lande. Astma-Allergi Forbundet deltager i dette samarbejde. 

Allergi i Danmark 

Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en 

undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, 

angiver ca. 10 % af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft 

høfeber, allergisk snue på bestemte årstider, mens tilsvarende tal lå på 6,4 % i 1987 

(Keiding, 1997). I en anden undersøgelse for København er der vist en signifikant 

stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i 

forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på 

pollenudløst høfeber steget fra 16,9 % i 1989 til 24,8 % i 1997. Således menes op 

mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen (Linneberg et al., 

2000a; Linneberg et al., 2000b). 

Pollentallet – en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og 

forskning 

Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer 

har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi 

over for skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen 

forskning omkring allergi, astma og aerobiologi. 

4

Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler 

Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og 

skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens 

Pollental og Dagens Svampesporeniveau i en lang række medier, på tekst-tv og 

Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige Pollenprognoser 

samt Dagens Pollenvarsel, som angiver det forventede antal pollen i det kommende 

døgn. De daglige meldinger er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje 

pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som fx justering af medicinsk 

behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. 

2. Metodik 

2.1 Målestationer 

I dag er der to målestationer; København og Viborg (se Tabel 1), som leverer data til 

Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. 

Station Placering Koordinater Terrænhøjde 

København DMI 

Viborg 

Regionshospitalet 

Viborg 

55°43Ń 

12°34É 

56°27Ń 

9°24É 

5 

Højde 

over 

jordniveau 

(m) 

Opsamlingstidsrum 

8 15 13-13 

32 21 9-9 

- Tabel 1. Data for målestationer, hvor de rutinemæssige målinger foretages. 

(Geographical location and elevation of the Burkard air sampler at the two sampling sites; 

Copenhagen and Viborg used for the Daily Pollen Number and the Daily Pollen Forecast). 

2.2 Målemetode 

I det danske pollenmålenetværk anvendes pollenfælder af Hirst typen: Burkard 7days 

Volumetric Spore Trap (Hirst, 1952). De kontinuerte målestationer er placeret 

på henholdsvis taget af DMI og på taget af Regionshospitalet Viborg. Burkard 

pollenfælden har enten mulighed for at indsamle på en strimmel monteret på en 

tromle eller direkte på et objektglas, som sidder i en slæde. Begge dele styres af et 

lille urværk i fælden, som sikre at tromle eller glas bevæger sig 2 mm i timen, hvilket 

er 48 mm pr. døgn. Pollenfælden suger luft ind der svare til 10 l/min gennem en ca. 2 

cm sprække. 

Strimlen er et stykke gennemsigtigt melinex tape som sidder på en tromle, der 

bruges ved indsamling over 24 timer (1-7 døgn). Strimlen eller selve objektglasset 

smøres med silikone så partikler, der suges ind over det eksponerede område i 

pollenfælden, kan sætte sig fast. 

Pollenfælden tømmes præcist samme tid hver dag – eller hver 7 dag. Indsamlingerne 

indlejres med gelatine, hvor der er tilsat et farvestof – safranin eller fusidin. Safranin 

eller fusidin farver cellulose, lignin og pollinin i cellevæggen. Der er tidligere brugt 

medierne Pavatol og Gelvatol i stedet for medierne Silikone og Gelatine, som 

benyttes i dag.

I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i 

Viborg foretages kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af 

personale på Regionssygehus Viborg. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til 

København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres af Astma- 

Allergi Forbundets pollentæller. 

Identifikation og optælling 

Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode 

i lysmikroskop ved 640 gange forstørrelse (Käpyla & Penttinen, 1981). Optælling af 

pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver 

anden time gennem måleperioden. De pollen og svampespore, der tælles, er kun en 

stikprøve af det totale antal, som er fanget i pollenfælden. Det talte antal må derfor 

korrigeres for at give den præcise koncentration af pollen/svamposporer pr. 

kubikmeter luft. For at kompensere for mikroskopets forstørrelse anvendes om 

nødvendigt en beregnet korrektionsfaktor. Det optalte areal på Astma-Allergi 

Forbundets nye mikroskop svarer til 9,75 % af den samlede prøve. Det samlede 

antal målte pollen svarer til antallet af pollen i 1,44 m 3 luft. Derfor anvendes der en 

korrektionsfaktor for det nye mikroskop. Korrektionsfaktor er beregnet efter BAF 

(1995). For det ”gamle” mikroskop gælder, at det optalte areal svarer til ca. 8 % af 

strimlen, således, at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 

m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. For dette mikroskop bruges ikke 

omregningsfaktor. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt 

på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra 

Cladosporium omregnes ligeledes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved 

hjælp af en omregningsfaktor. 

Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma- 

Allergi Forbundet. I sæsonen 2007 er dette arbejde foretaget af biolog Janne 

Sommer (ansvarlig) og biologistuderende: Steen Frank og Henriette Petersen, Ditte 

Gammeltoft, Katrine Witt, Marianne Stemann Andersen og Stine Petersen. 

I målingerne registreres 23 forskellige pollengrupper. De senere år er platan blevet et 

mere almindeligt vej- og bytræ i Danmark, og vi ser en del platanpollen i vores 

pollenregistrering for København og Viborg. Derfor har vi i år besluttet at starte 

registrering af pollen fra platan. For København registreres endvidere to 

skimmelsvampeslægter, jf. bilag 4. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, 

andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes 

referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer; pollenatlas, 

elektronisk bestemmelsesnøgle m.m. Pollen- og sporedata indtastes løbende i en 

database. Fra databasen på DMI udtrækkes dagligt data til opdatering af 

pollenoversigterne på DMI’s hjemmeside samt til Astma-Allergi Forbundets database. 

Måleperiode 

I København foretages opsamlingen af prøver næsten hele året. I sæsonen 

registreres pollen og eventuelle skimmelsvampesporer dagligt, mens der i 

vinterhalvåret kun tælles en gang om ugen. Opstart af pollenmålingerne blev 

igangsat 5. december 2006 pga. den meget milde vinter og forventninger om tidlig 

start for hasselpollen. Derfor er pollentællingen for sæsonen 2007 foretaget fra 1. 

januar til 2. november, mens sporetællingen foregik fra 17. maj til 2. november. 

I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten 

af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling 

herefter foretages dagligt indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo 

6

august. Siden pollensæsonen 2005 er det lykkedes Regionshospitalet Viborg, at 

skaffe midler til tømning og forsendelse af præparater i weekender og på helligdage. 

Det betyder, at den vestlige del af Danmark får Dagens Pollental og Dagens 

Pollenvarsling alle ugens dage. Den daglige opsamling og registrering ophører ved 

slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. Opsamling i september 

foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer 

for stationen i Viborg. I 2007 blev der for Viborg talt pollen fra den 25. januar til den 2. 

oktober. 

Tabel 5 side 11 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige 

meldinger til offentligheden i sæsonen 2007. 

3. Offentliggørelse 

3.1 Pollental, pollenvarsel og svampesporeniveau 

Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for 

de seks mest allergirelevante pollengrupper: hassel, el, elm, birk, græs og bynke. 

Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt 

indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13.00 den ene dag til kl. 13.00 

den næste dag, og for Viborg fra kl. 09.00 til kl. 09.00 den efterfølgende dag. 

Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige “pollenvarsler”, som beskriver den 

forventede mængde pollen i luften for det kommende døgn. Dagens Pollenvarsling 

udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med Dagens Pollental og 

Dagens Svampesporeniveau. Sidstnævnte angiver luftens målte indhold af sporer fra 

Alternaria og Cladosporium. Dagens Pollenvarsel udarbejdes af den vagthavende 

pollentæller fra Astma-Allergi Forbundet i samarbejde med den vagthavende 

meteorolog fra DMI. Dagens Pollenvarsel er baseret på den varslede vejrudsigt, det 

aktuelle døgntal for pollen og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem 

årene som fremgår af pollenkalenderen. Der varsles i tre niveauer, jf. tabel 2. 

Pollenslægt Få Moderat Mange 

Birk under 30 30-100 over 100 

Græs og bynke under 10 10-50 over 50 

Tabel 2. Niveauer som anvendes ved Dagens pollenvarsling. 

(Classification of pollen concentrations used for daily pollen forecast). 

Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 

3 andelen af korrekte varsler for 2007. Da Dagens Pollenvarsel er det forventede 

antal pollen det kommende døgn fra 00-24, følger det den varslede vejrudsigt for det 

kommende døgn. Derfor kan Dagens Pollenvarsel ikke sammenlignes med Dagens 

Pollental, der løber fra 13.00 til 13.00 den følgende dag, men med pollenmængden 

fra 00-24 for det følgende døgn. 

Station Birk Græs Bynke 

København 70 % 78 % 83 % 

Viborg 78 % 79 % 83 % 

Tabel 3. Andelen af korrekte pollenvarslinger for 2007. 

(Correct pollen forecast rate 2007). 

7

Målinger af luftens indhold af sporer fra skimmelsvampe foretages i svampenes 

hovedsæson fra omkring 1. maj til 1. november. Resultaterne offentliggøres for 

skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen “Dagens 

Svampesporeniveau”. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj 

afhængig af den aktuelle koncentration, jf. tabel 4. 

Svampeslægt Lav Middel Høj 

Alternaria 0-19 20-99 over 100 

Cladosporium 0-1999 2000-5999 over 6000 

Tabel 4. Niveauer som anvendes ved offentliggørelsen af Dagens Svampesporeniveau. 

(Classification of fungal spore count used for the daily publication). 

Dagens pollental, Dagens Pollenvarsling og Svampesporeniveau udsendes dagligt i 

sæsonen til pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Forbundets 

og DMI’s hjemmeside. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi 

Forbundets Rådgivning, Regionshospitalet Viborg, Rigshospitalets Allergiklinik, 

lederen af pollenregistreringen i Norge og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. 

Ugentlige oversigter, såkaldte ugeskemaer, for samtlige pollengrupper udsendes 

hver tirsdag i sæsonen. I sæsonen 2007 blev ugeskemaer med døgnregistreringer 

fra 00-24 bl.a. sendt til.: Regionshospitalet Viborg, Rigshospitalet, Palynologiska 

laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og Astma-Allergi Forbundets 

Rådgivning samt allergiklinikker og enkelte speciallæger og dyrlæger. 

3.2. Offentliggørelse på Internettet 

De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere 

steder på Internettet. På Astma-Allergi Forbundets hjemmeside, www.astmaallergi.dk 

og DMI’s hjemmeside, www.dmi.dk bliver Dagens Pollental, Dagens 

Pollenvarsling og Dagens svampesporeniveau offentliggjort. Astma-Allergi Forbundet 

tilbyder også en gratis e-mailservice, hvor man dagligt modtager Dagens Pollental og 

Pollenvarsling samt gode råd om allergi. I løbet af 2007 var knap 5000 personer 

tilmeldt denne service. 

Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut udarbejder på 

forsøgsbasis 48 timers pollenprognoser for birk, græs og bynke for hele landet. 

Pollenprognosen formidles på www.pollenprognoser.dk via farvede Danmarkskort, 

der visuelt beskriver den forventede mængde birke-, græs- eller bynkepollen to døgn 

frem (Sommer & Rasmussen, 2006). Internetsiden med pollenprognoserne havde i 

perioden 22. november 2005 til 31. oktober 2006 349.203 besøgende/viste sider, 

heraf 117.843 unikke besøg = IP adresser. Det er en markant øgning siden 

premieren i juni 2005. 

Derudover bidrager Astma-Allergi med data og info til portalen www.polleninfo.org. 

Her kan man indhente informationer om sæson og nuværende situation for pollen og 

svampesporer i en række lande i Europa. 

8

4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 

4.1 Forskning 

Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningsmæssige 

sammenhænge. Årets publikationer med deltagelse fra Astma-Allergi Forbundet og 

DMI: 

- Skjøth C. A., Sommer J., Brandt, J, Hvidberg M., Geels C., Hansen K. M.,Hertel 

O., Frohn L. & Christensen J.: Storkøbenhavn (2007): En væsentlig kilde til 

birkepollen? miljø og sundhed: 13. årgang, nr. 34, september. Kan hentes på: 

http://www.smf.dk/blad/index.html 

- Skjøth, C. A., Sommer, J., Stach, A., Smith, M., and Brandt, J. (2007): The long 

range transport of birch (Betula) pollen from Poland and Germany causes 

significant preseason concentrations in Denmark: Clinical and Experimental 

Allergy, 37, 1204-1212. kan hentes på: http://www.blackwellsynergy.com/toc/cea/37/8. 

Se Bilag 3. for yderligere pollenrelaterede projekter og publikationer. 

Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut deltager i 

internationale kongresser, hvor den seneste forskning præsenteres og erfaringer 

udveksles. I år har Janne Sommer og Alix Rasmussen deltaget med præsentationer 

på 11. Nordisk Aerobiologisk Symposium (NAF11) i Trondheim, Norge, 1-3. 

september. 

Orale præsentationer: 

- Ambelas Skjøth, C., Sommer, J. and Rasmussen, A.: A birch pollen 

measurement campaign in Greater Copenhagen. 

- Rasmussen, A., Mahura, A., Baklanov, A. and Sommer, J.: The Danish 

Operational Pollen Forecasting System. 

- Sommer, J.: Pollen Network and Information in Denmark. 

På NAF11 blev Janne Sommer endvidere valgt som præsident for Nordisk 

Aerobiologisk Forening. Samtidig blev Danmarks udnævnt som vært for næste 

symposium NAF12 i 2009. 

Pollenmålinger og ny teknologi 

Der arbejdes forskellige steder med at udvikle automatiserede pollenmålinger 

baseret på IT-teknologi og mere avanceret teknik. Astma-Allergi Forbundet og DMI 

har store forventninger til den fremtidige pollenmåling og registrering, idet der 

formentlig i løbet af de kommende år vil ske forandringer og forbedringer. 

Vores ønske er, at kunne udgive pollendata og pollenvarsling/prognoser langt mere 

lokalt end tilfældet er i dag. Det kræver dog en bedre kortlægning af den særdeles 

store variation i pollenbelastningen landet over. Denne kortlægning påtænker DMI, 

DMU og Astma-Allergi Forbundet at gøre på forsøgsbasis gennem skiftende 

målekampagner en til to pollensæsoner forskellige steder i landet. Det vil kunne 

medføre et væsentligt kvalitetsløft at kunne udarbejde lokale prognoser, fx for hver 

ny region eller storkommune. 

9

Astma-Allergi Forbundet, DMI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er ved at 

etablere et samarbejde om at udvikle en dynamisk, atmosfærisk transportmodel for 

landsdækkende pollenprognoser. 

4.3 Informationsmateriale 

Astma-Allergi Forbundet udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for 

mennesker med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber 

og pollen- & svampesporemåling kan nævnes pjecerne “Dagens pollental og 

Pollenvarsling”, ”Høfeber i øjnene” og ”Har du høfeber?” Dertil kommer diverse 

artikler i medlemsbladet: AstmaAllergi samt på www.astma-allergi.dk. Pjecerne kan 

hentes gratis som pdf-fil på www.astma-allergi.dk eller bestilles hos Astma-Allergi 

Forbundet via telefon 43 43 59 11 eller Internettet. 

4.4 Rådgivning 

Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Forbundet varetager telefonisk og skriftlig 

rådgivning inden for astma og allergi. 

Astma-Allergi Forbundets biolog, der er ansvarlig for pollenprojektet, har udover 

arbejdet med pollentællingerne aktiviteter i relation til Astma-Allergi Forbundets 

Rådgivning og vidensformidling. Astma-Allergi Forbundets Rådgivning fungerer både 

som telefonrådgivning og som netbaseret rådgivning for alle borgere herunder også 

fagpersoner. Biologens relaterede funktioner er bl.a. faglig sparringspartner for 

Rådgivningen, ekstern undervisning og foredrag om pollen, pollenkilder og måling af 

pollen. Endvidere deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om allergi 

og pollen både på www.astma-allergi.dk og til trykte medier samt til kampagner med 

fokus på pollenallergi. 

En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål 

vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål 

omkring pollensæson og andre pollenkilder i forbindelse med rejser til udlandet. De 

senere år har Astma-Allergi Forbundets Rådgivning fået et stigende antal 

henvendelser fra fx have- og landskabsarkitekter, der ønsker information om 

beplantning, som giver færrest mulige problemer for personer med allergi. 

10

5. Analyse af pollensæsonen 2007 

Perioderne for måling, optælling og offentliggørelse i sæsonen 2007 for 

målestationerne København og Viborg fremgår af Tabel 5. 

Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse 

Station Pollen Sporer 

DMI 

København 

Regionshospital 

Viborg 

11 

Dagens 

Pollental 

1/1 – 2/11 1/1-2/11 17/5 – 2/11 11/1- 

21/9 

25/2-2/10* 

25/2- 

2/10 

Foretages 

ikke 

10/4- 

29/8 

Pollen- 

Varsling 

Dagens 

Svampeniveau 

3/4-29/8 31/5-21/9 

10/4- 

29/8 

Foretages ikke 

Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og 

svampesporeniveau i 2007. *Tekniske problemer omkring 9 gange i løbet af sæsonen pga. 

menneskelige eller tekniske fejl eller ødelagte præparater under transport fra Viborg. 

(Start and end dates of sampling and publication of pollen and spores 2007). 

Ved udarbejdelse af figurerne af sæsonforløbet (fx Figur 5) for de enkelte pollentyper 

er der anvendt døgntal (00-24) for henholdsvis København og Viborg. 

Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på figurerne, er tegnet på baggrund 

af data fra målestationen i København for perioden 1984 til 2001. Den 

gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af 

kurven. Normaler i tabellerne angiver, hvor stor den totale mængde af pollen 

gennemsnitlig er over en sæson. 

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af 

data for de to målestationer København og Viborg. Dette skyldes flere faktorer: 

- Data for Viborg er af kortere årrække end for København. 

- Der tælles ikke svampesporer for Viborg. 

- Tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København, se 

Tabel 5. 

- Der er ikke udarbejdet nogen pollenkalender baseret på data for Viborg. 

- Data for Viborg er mindre kontinuert end data for København, hvilket primært 

skyldes, at præparaterne fra Viborg bliver beskadiget under transporteren fra 

Viborg til København. 

- Der har generelt været flere tekniske udfald i Viborg end i København. 

Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis 

data for Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København. 

Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor 2,5 %, 

50 % og 97,5 % af det totale antal pollen er målt (Goldberg et al, 1988). Disse 

parametre er vist for København og Viborg i Tabel 6 og tabel 7.

København Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

El 842 5. februar 12. marts 10. april 

Hassel 366 10. januar 5. februar 22. marts 

Elm 149 17. marts 28. marts 10. april 

Birk 4631 14. april 17. april 6. maj 

Græs 2692 22. maj 12. juni 5. september 

Bynke 597 15. juli 4. august 3. september 

Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning 

for København 2007. 

(Total pollen count with dates for 2.5, 50 and 97.5 percentiles of total count, Copenhagen, 

2007). 

Viborg Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

El 493 21. februar 13. marts 24. april 

Hassel 84 30. januar 10. marts 29. marts 

Elm 33 24. marts 30. marts 27. april 

Birk 2417 15. april 28. april 8. maj 

Græs 3831 30. maj 11. juni 21. august 

Bynke 495 14. juli 7. august 29. august 

Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning 

for Viborg 2007. 

(Total pollen count with dates for 2.5, 50 and 97.5 percentiles of total count, Viborg, 2007). 

12

5.1. Sæsonen 2007 - resumé 

Rekord start for pollensæsonen 2007 

Astma-Allergi Forbundet registrerede de første pollen lige omkring nytår og udsendte 

årets første Dagens Pollental den 11. januar 2007. Det var den tidligste start i de 28 

år, Dagens Pollental har eksisteret og over en måned tidligere end normalt. Årsagen 

var det rekordvarme og milde vintervejr, der fik specielt hassel men også el til at 

blomstre. 

Hassel, el og elm 

Det har været en langstrakt sæson med pollen i luften stort set hver dag hele januar, 

februar og marts måned. Mængderne af pollen fra hassel, el og elm har været 

moderate til få med kun enkelte dage med høje tal. 

Der var flest pollen fra el i marts, og hovedsæson for el faldt derfor inden for 

pollenkalenderen. Hassel derimod sendte en del pollen ud i luften både i februar og 

marts og havde således to hovedsæsoner. En før forventet i forhold til 

pollenkalenderen og en sammenfaldende med pollenkalenderen. Modsat sæsonen 

2006 var 2007 en meget stille sæson for elm, der pga. det lune vejr havde 

hovedsæson allerede i marts mod normalt april. 

Birk 

Sæsonen for birk startede også tidligere end normalt. I København steg mængderne 

af pollen i luften fra ca. den 10. april og toppede i dagene 10-19. april, hvilket er 2-3 

uger tidligere end normalt. Enkelte dage sidst i april havde også mange birkepollen, 

hvoraf en del muligvis er kommet nordfra med vinden. 

I år fik vi samlet set lidt færre pollen fra birk end ventet og specielt for Viborg var det 

en stille birkepollensæson. 

Græs 

Sæsonen for græs startede også usædvanligt tidligt i år – ca. 1½ måned før vanlig 

pga. pollen fra blomstrende sort bambus. Så en del danskere med allergi overfor 

græspollen har haft gang i kleenex og medicin siden påske. 

Maj måned var både varm, solrig og med en del nedbør. Derfor var der potentiale for 

en sæson med mange græspollen, idet varme i maj giver flere græspollen i 

sæsonen. Mængden af græspollen steg fra omkring den 22. maj, hvilket var næsten 

to uger tidligere end normalt. Hovedsæsonen for græs toppede i ugerne fra den 1.- 

15. juni, hvor vejret var utrolig varm og solrigt. 

Fredag d. 8. juni blev der således målt rekordstort antal græspollen i Viborg: 342 

græspollen, hvilket er det højeste Dagens Pollental for græs målt nogensinde både i 

København og Viborg. 

På grund af en regnfuld sommer fra midten af juni har Dagens Pollental for græs 

været lavt til moderat i en lang periode. Til trods herfor er årets samlede mængde 

pollen fra græs langt over gennemsnittet for en normalsæson. 

Bynke 

Det første Dagens Pollental for bynke blev udsendt den 9. juli, hvilket var ca. en uge 

tidligere end normalt. Pollenmængderne for bynke har været meget tæt på det 

forventede i en normal sæson med flest pollen i august. Trods det våde sommervejr 

13

nåede vi alligevel tæt på en rekord for bynke. Det skete den 7. august, hvor et par 

dage med sol og varme gav 53 bynkepollen for Viborg og 35 for København. 

Alternaria og Cladosporium 

Sæsonen for sporer fra Alternaria og Cladosporium startede med årets første 

Dagens Svampesporeniveau den 31. maj. Sæsonen for Cladosporium har mest budt 

på dage med lave til moderater niveauer. Alternaria har haft to toppe en midt i juli og 

en i starten af august, der har dog ikke været mange dage med høje niveauer. Den 

samlede mængde af sporer ligger under normalen. 

Ambrosia – Bynke-ambrosie 

Slægten Ambrosia er en sydeuropæisk slægtning til bynken. Første gang, der blev 

observeret mange pollen fra Ambrosia i Danmark, var i København i 1999. I år er der 

fundet pollen i august og september med højeste registrering i København den 21.9 

på 24 Ambrosia-pollen. Arten bynke-ambrosie er i fremgang i Danmark og ved at få 

fodfæste. I Danmark har det tidligere været for koldt, men med det mildere vejr, kan 

planten nu også udvikle spiredygtigte frø her. Planten er på Skov & Naturstyrelsens 

liste over invasive arter. Planten blomstrer i september-oktober, og det kan derfor 

ikke udelukkes, at disse planter bidrager med pollen i Danmark. 

Ambrosia gror ligesom bynken langs veje og togbaner, på byggetomter, agerjord og 

brakmarker samt i haver. I Danmark findes bynke-ambrosie typisk i haver og på 

steder, hvor der har været fodret fugle med solsikkekerner. De er nemlig ofte 

forurenet med frø af bynke-ambrosie. Når planten først er kommet ind i haven, 

spreder den sig let herfra, fordi de tornede frø hænger fast i tøj og dyrepels. 

Planten har ligesom bynken små uanseelige blomster, og en enkelt plante kan 

producere millioner af pollen. Bynke-ambrosie er en af de mest allergifremkaldende 

planter, vi kender. Dens pollen er i den værste kategori lige som birkepollen. Udover 

at være nært beslægtet med bynke krydsreagerer et major allergen fra bynkeambrosie 

med et major allergen fra eng-rottehale (Taramarcaz et al., 2005). Desuden 

giver plantens saft nældefeber. 

Ambrosia stammer fra Nordamerika og er ved et uheld kommet til Europa. I 

Centraleuropa har den længe været et alvorligt problem, og i lande som Frankrig, 

Schweiz og Tyskland er man nu alvorligt bekymrede og kører kampagner for at få 

befolkningen til at rive planten op. I Tyskland er bekæmpelse af bynke-ambrosie 

også en del af den overordnede plan mod allergi. Forskere mener, at ambrosia er 

skyld i halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever, der hvor planten gror i 

Centraleuropa. 

Naturfredningsforeningen og Astma-Allergi Forbundet er derfor i år gået sammen i 

oplysningskampagne med opfordringen: Riv bynke-ambrosie op og brænd den. 

14

5.2. Summery of the pollen season 2007 

Earliest start of pollen season 

The pollen season started very early this year in Denmark. The first daily pollen count 

“Dagens Pollental” was relished to the public Thursday, 11 of January. This was a 

month before an average season stated by the pollen calendar and it has never been 

this early before in 28 years of monitoring. 

Autumn 2006 were unusually warm in Denmark. As a result of the high winter 

temperatures especially hazel started to flower just after Christmas and in beginning 

of January came pollen from alder. In general al trees and grass started flowering 

and peaked very early and for birch it was extremely early. Total amount of pollen 

were above normal for all pollen types, accept birch and below normal for the spores 

of Cladosporium and Alternaria. 

Hazel, alder and elm 

The pollen season of hazel (Corylus) and alder (Alnus) began extreme early and was 

long with registrations of pollen almost every day in January, February and March. 

The total amount from hazel, alder and elm has been moderate to few with only a few 

days with high counts. 

Most pollen from alder was registrated in March and main season was therefore 

within the range stated by the pollen calendar. Hazel had two main seasons one 

before and one within the main season stated by the pollen calendar. 

The pollen season of elm started a week before normal, but was very quiet with low 

to moderate counts within a fortnight. 

Birch 

The pollen season of birch (Betula) began very early and peaked extremely early. 

Peak season was 10.-19th of April almost three weeks before normal. Total amount 

of pollen were below normal but not far from expected. 

Counts were high in the last two weeks of April for both stations, but highest numbers 

were recorded in Copenhagen. Count did not exceed 1000 pollen/m3 like last year. 

Grass 

The first grass pollen (Poacea) was seen at the beginning of april. The early start 

was due to flowering of Sinarundinaria nitida (fountain bamboo). The “ordinary” grass 

pollen season start and peak was very early in mid June with high amounts of pollen. 

Pollen counts in the first fortnight of June were between 200-400 pollen/m3 for Viborg 

and 100 200 pollen/m3 for Copenhagen. 

When season peaked in mid June due to warm and sonny weather the numbers of 

grass pollen registered were close to the total for a whole season. From mid June 

weather changed and a lot of rain in July and August daily count were low to 

moderate rest of the season. For both stations the total number of pollen is above 

average with most pollen in June. 

15

Mugwort 

The start of mugwort (Artemisia) pollen season was close to the start date stated by 

the pollen calendar. The total amount of pollen was close to normal. Daily amount of 

mugwort pollen were low to moderate due to rainy weather. A few warm days in start 

of august gave a small peak at the 7-8th of August. 

Cladosporium and Alternaria 

Continual registration of the spores Cladosporium and Alternaria was initiated 17th of 

May. The amount of spores in the air through 2007 was very low compared to an 

average season. Alternaria had two peaks; one in mid July and one in beginning of 

August with days of concentrations above 100 spores/m3 air. 

The season of Cladosporium was very quiet with only one day with concentrations 

above 6000 spores/m3 air. 

Ragweed 

Especially in August pollen from ragweed (Ambrosia) were registered both in 

Copenhagen and in Viborg. All though Ambrosia plants are registered in Denmark 

and are on the list of potential threats to the natural flora, most ragweed pollen 

probably originated from long-distance transport from East- and Central Europe. 

The plants in Denmark are originally spreading via ragweed seeds imported with 

seeds for birds, and then the plants are spreading from the gardens into the natural 

environment. Botanists now conclude that ragweed is able to produce virile seed in 

Denmark. This year Asthma-Allergy Association and The Danish Society for Nature 

Conservation have had an information campaign to inform the public about ragweed 

and how to react upon this potential threat. 

16

5.3. El (Alnus) 

Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to 

pollengrupper er som ofte sammenfaldende. 

Elleslægten (Alnus) tilhører birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig 

repræsenteret i Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte 

pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og 

parker, specielt grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). 

Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives 

til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med 

birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve symptomer på 

høfeber eller astma før den egentlige birkepollensæson. Sæsonen for pollen fra el 

strækker sig normalt fra slutningen af februar måned til starten af april. 

De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre 

har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om 

vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom 

eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 

fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene 1978-2007. 

Her er angivet årlige totale summer og en regressionslinie, der angiver udviklingen 

set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89 i året 

1981. Rekorden blev sat i sæsonen 2004 med i alt 1821 ellepollen. 

Totalt årligt antal 

2000 

1600 

1200 

800 

400 

0 

El 

1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 

år 

Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene 1978-2007 for København. 

(Total pollen count from alder (Alnus) in the years 1978-2007 for Copenhagen). 

17

København - El 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 842 5. februar 12. marts 10. april 

2006 1181 28. marts 6. april 22. april 

normal 712 19. februar 15. marts 10. april 

Antal pr. m 3 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

15 15 15 15 

Januar Februar Marts April 

18 

El, København 

Pollenkalender: 

Døgnværdier 2007: 

5-døgnsværdier 2007: 

Figur 2. Sæsonen for ellepollen for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of alder pollen in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7day 

running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). 

De første pollen fra el blev fundet den 1. januar. Mængderne de følgende uger var 

lave, og den definerede sæsonstart (2,5 %) var godt en måned senere. Sæsonstart 

er dog stadig meget tidlig. Den højeste døgnkoncentration blev målt den 11. marts 

med 96 pollen. Rekorden på 329 pollen er fra 2004. 

Højsæson for el falder inden for den periode pollenkalenderen angiver. Marts var den 

måned, hvor der blev registreret flest ellepollen: 744 pollen. Sæsonen for ellepollen 

sluttede omkring 1. april. 

I sæsonen blev det samlede antal ellepollen over normalen med 842 pollen mod 

normalt 712 pollen i en gennemsnitlig sæson. Højeste Dagens Pollental for el er i år: 

101 pollen den 13. marts. Rekorden er 259 pollen fra 2005.

Viborg - El 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 493 21. februar 13. marts 24. april 


Antal pr. m 3 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

El, Viborg 




15 15 15 15 


Figur 3. Sæsonen for ellepollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of alder pollen in Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


Målingerne for Viborg startede den 25. januar. Det er noget senere end København, 

og det kan ikke udelukkes, at der ligesom i København har været små forekomster af 

ellepollen i Viborg i december og januar. Den definerede sæsonstart (2,5 %) for 

ellepollen i Viborg er godt tre uger senere end for København. Hele sæsonforløbet er 

inden for normalsæsonen defineret af pollenkalenderen og meget lig forløbet i 

København. 

El havde højsæson de to første uger af marts og en lille top igen mod slutningen af 

marts. De fleste ellepollen blev registreret i marts måned: 450 pollen. Den højeste 

døgnkoncentration på 70 ellepollen blev registreret den 12. marts. 

Total mængde af pollen fra el i Viborg er lidt over halvdelen af mængden for 

København. Årets resultat for Viborg på 493 pollen er også en del under normalen 

for København. 

19

5.4. Hassel (Corylus) 

Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende 

hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og 

forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og 

lambertsnød (Corylus maxima). 

Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor 

og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, 

at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt 

sammen med, at hassel vokser som underskov i skyggen af større træer samt, at der 

kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan 

pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn 

eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt 

beskyttet, fx lunt placeret, lokalt afgive pollen tidligere end der registreres 

hasselpollen i målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også 

på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i 

april. 

På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i 

årene 1978-2007. De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, 

hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på 

raklerne. De små pollenkoncentrationer i 2005 og 1981 kan således relateres til 

frostskader. 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

Hassel 

1980 1984 1988 1992 

år 

1996 2000 2004 2008 

Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene 1978-2007 for København. 

(Total pollen count from hazel (Corylus) in the years 1978-2007 for Copenhagen). 

20

København - Hassel 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 366 10. januar 5. februar 22. marts 


normal 141 17. februar 12. marts 10. april 

Antal pr. m 3 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

63 

15 15 15 15 


21 

Hassel, København 




Figur 5. Sæson for hasselpollen for København 2007. 

(Daily number (red bars) of hazel pollen in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7day 


De første hasselpollen blev registeret omkring nytår og den definerede sæsonstart 

10. januar er rekordtidlig. Hvilket skyldes det varme vejr i december og januar. 

Pollensæsonen for hassel havde to hovedsæsoner i år; første faldt i midt januar med 

to mindre toppe og en større top i starten af februar, anden del af hovedsæsonen 

faldt flot inden for normalsæsonen angivet af pollenkalenderen. Årsagen til det bratte 

fald i starten af februar var et omslag til mere vinterligt vejr med en godt 3 ugers 

periode med koldt vejr med temperaturer omkring frysepunktet og til tider sne eller 

snebyger. 

De fleste pollen blev målt i februar og marts måned, hvor sæsonen også sluttede. 

Det højeste døgntal på 63 pollen for hassel blev målt den 3. februar. Rekorden er 

100 hasselpollen fra den 2. april 2006. 

Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev knap tre gange så meget som det 

normale antal: 366 mod normalt 141 pollen. Årstotaler over 300 er kun registreret få 

gange før i 1993, 2002, 2004 og 2006.

Viborg - Hassel 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 84 30. januar 10. marts 29. marts 


Antal pr. m 3 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Hassel, Viborg 




15 15 15 15 


Figur 6. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of hazel pollen in Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


Den definerede sæsonstart (2,5 %) for hassel er 20 dage senere i Viborg end i 

København. Målingerne for Viborg startede den 25. januar, og det kan ikke 

udelukkes, at der ligesom i København har været forekomst af hasselpollen i Viborg i 

december og januar. Sammenlignet med sidste år er der næsten to måneder i forskel 

på start af sæson. I Viborg ses der også to hovedsæsonen, en før normalsæsonen 

og en i slutningen af normalsæsonen. 

Det totale antal hasselpollen for Viborg er væsentlig mindre end for København: 

knapt en fjerdedel af totalen for København. Der blev registreret flest pollen i marts 

måned. 

De daglige mængder var gennem sæsonen ret beskedne, og årets højeste døgntal 

for Viborg blev 9 pollen målt den 12. marts. 

22

5.5. Elm (Ulmus) 

Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for 

slægten er storbladet elm eller skov-elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan 

en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i 

parker og langs veje, især småbladet elm, (U. minor) og skærm-elm (U. laevis). 

Pollensæsonen for elm strækker sig normalt fra midt i marts til slutningen af april. 

Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i 

de samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer 

i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 1990’erne er mange 

elmetræer blevet fældet på grund af elmesyge. Derfor ser vi ikke længere de store 

mængder af elmepollen i pollenregistreringen. 

Der var i 2006 overraskende mange blomstrende elm. Det vides endnu ikke, hvorvidt 

der er tale om anderledes træer, der er resistente overfor elmesygen, eller små 

træer, der overlevede elmesygen i 90érne, og som nu har vokset sig store. I 2007 

var der igen ret få elmepollen. 

De samlede registrerede pollenmængder for København i årene 1977-2007 er vist på 

Figur 7. 


1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Elm 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

år 

Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene 1977-2007 for København. 

(Total pollen count from elm (Ulmus) in the years 1977-2007 for Copenhagen). 

23

København - Elm 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 149 17. marts 28. marts 10. april 

2006 337 11. april 1. maj 11. maj 

Normal 673 24. marts 13. april 26. april 

Antal pr. m 3 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1 15 1 15 1 15 

Marts April Maj 

24 

Elm, København 




Figur 8. Sæsonen for elmepollen for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of elm pollen in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


De første pollen fra elm blev registreret 13. marts. Den definerede sæsonstart (2,5 

%) fire dage senere faldt en uge før normalt med højsæson i slutningen af marts. De 

fleste elmepollen blev også registreret i marts måned. Det højeste døgntal for elm 

blev registreret den 25. marts med 22 pollen. Højeste Dagens Pollental blev målt 

samme dag med 31 pollen. Rekorden er fra 1996 på 705 elmepollen. 

Med undtagelse af sæsonen 2003 og 2006 har totalmængden af pollen hver sæson 

svinget omkring de 100 siden 1996. Så årets totale mængde på 149 elmepollen 

falder inden for det forventede. 

Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da den er 

baseret på målinger fra 1984 til 2001, hvor der indtil 1996 var væsentlige mængder 

af elmepollen hver sæson. På sigt vil normalen skulle justeres markant.

Viborg - Elm 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 33 24. marts 30. marts 27. april 

2006 250 24. april 26. april 5. maj 

Antal pr. m 3 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Elm, Viborg 




1 15 1 15 1 15 


Figur 9. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of elm pollen in Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


De første elmepollen blev registreret i Viborg d. 24. marts, hvilket er 

sammenfaldende med officiel/normal sæsonstart for København. Sæsonen for elm i 

Viborg startede en uge senere end i København, sæsonen havde samme forløb men 

mængden af pollen i Viborg var meget beskeden. De fleste elmepollen blev 

registreret i marts: 22 pollen. 

De daglige mængder nåede ikke over 10 pollen pr. kubikmeter luft. Det højeste 

døgntal for elm blev målt den 30. marts med 5 pollen. Sidste år var det højeste 

døgntal 141 elmepollen. 

25

5.6. Birk (Betula) 

Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer 

hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge 

arter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver, parker m.m. 

Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula 

nigra), papir-birk (Betula papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana). 

Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk 

(Betula verrucosa) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). 

Produktionens størrelse svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man 

mente, at birk har en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der 

året efter dannes store mængder. Dahl & Strandhede (2003) mener dog, at årsag til 

svingninger i pollen mængderne fra sæson til sæson er langt mere komplekse. 

Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i 

de fleste år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes 

langtransport af pollen fra andre lande, hovedsageligt fra Sverige, Tyskland, Polen 

og Baltikum. Et enkelt år er det registreret langtransport af birkepollen fra Norge til 

Danmark. 

De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. De 

årlige mængder for 1977-2007 er angivet på Figur 10 for København. 


24000 

20000 

16000 

12000 

8000 

4000 

0 

Birk 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

år 

Figur 10. Årlige summer af birkepollen i årene 1977-2007 for København. 

(Total pollen count from birch (Betula) in the years 1977-2007 for Copenhagen). 

26

København - Birk 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 


2006 21.394 2. maj 7. maj 14. maj 

normal 5317 20. april 1. maj 20. maj 

Antal pr. m 3 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1 10 20 30 10 20 30 

April Maj 

27 

Birk, København 




Figur 11. Sæsonen for birkepollen for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of birch pollen in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7day 


Birkepollensæson begyndte tidligere end normalsæsonen. Ligeledes toppede 

sæsonen også rekordtidlig. Årets total er absolut ingen rekord, men er ikke langt fra 

normalen. 93 % af årets total mængde birkepollen blev registreret i april. 

Birk havde højsæson i dagene fra 11. april til 2. maj og toppede i d. 16.-17. april. 

Højeste Dagens Pollental blev 1351 pollen den 17. april. Rekord for Dagens Pollental 

blev sat d. 7. maj 2006 med 4381 birkepollen. 

Pollenkoncentrationer, der klassificeres som høj (>100), blev målt 13 dage fra den 

14-30. april. Heraf ingen dage over 1000. Det højeste døgntal på 981 birkepollen 

blev registreret den 17. april.

Viborg - Birk 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 


2006 9696 3. maj 6. maj 11. maj 

Antal pr. m 3 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Birk, Viborg 




1 10 20 30 10 20 30 

April Maj 

Figur 12. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of birch pollen in Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


Sæsonen for Viborg forløb meget lig sæsonen for København. Næsten alle pollen 

blev registreret i april måned, hvilket understeger den korte og rekordtidlige sæson. 

Hovedsæsonen gik fra d. 13. april til d. 3. maj med blot 7 dage med døgntal over 100 

pollen. Det højeste Dagens Pollental var på 444 pollen den 29. april, hvilket er 

markant lavere end sidste års rekord på 2497 pollen d. 7. maj. 

Den totale mængde birkepollenmængde målt i Viborg er lidt over halvdelen af den 

totale mængde for København i år. Det døgn birk toppede med 674 pollen kom 

vinden fra nord. 

Generelt ser vi færre birkepollen i fælden fra Viborg sammenlignet med København. 

Dette skyldes klart forskelligt opland, vegetationsgrundlag og vejrforhold. Til 

eksempel er der en stor kilde i København, nemlig Danmarks eneste birkeskov – 

Pinseskoven og Fasanskoven på Amager. 

28

5.7. Græs (Poaceae) 

Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 100 

græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er 

formodentlig kun omkring 20 arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er 

de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt 

krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på 

ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 1980). Sammenlignet med 

træpollen spredes græspollen betydeligt kortere. Det skyldes dels, at pollenkornene 

fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen fra græs har relativ 

dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for tre meter fra planten. 

Mindre end én procent af alle luftbårne græspollen når mere end én km væk fra 

planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter 

varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), 

mens andre arter, fx hejre, frigør mindre end 1000 pollen pr. blomsterstand (Knox, 

1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i 

slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. 

Den totale mængde græspollen er bl.a. afhængig af vejret i vækstperioden inden 

blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i 

København og vejret i maj viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & 

Rasmussen, 1997). Figur 13 viser de samlede registrerede mængder græspollen i 

årene 1977-2007 for København. Det fremgår, at variationerne for græs er mindre 

end for pollen fra træer. Den største årlige mængde græspollen blev registreret i 

sæsonen 1994 med en årlig total på 3222 pollen, mens den laveste mængde blev 

målt i 1980 med 588 pollen. 


3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

Græs 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

år 

Figur 13. Årlige summer af græspollen i årene 1977-2007 for København. 

(Total pollen count from grass (Poaceae) in the years 1977-2007 for Copenhagen). 

29

København - Græs 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007* 2692 22. maj 12. juni 5. september 

2006 2721 6. juni 24. juni 4. september 

normal 1988 30. maj 26. juni 15. august 

* Data korrigeret for bambus (ca. 75 bambus-pollen, hovedsagelig i april måned) 

Antal pr. m 3 

320 

280 

240 

200 

160 

120 

80 

40 

0 

15 15 15 15 15 

Maj Juni Juli August September 

30 

Græs, København 




Figur 14. Sæsonen for græspollen for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of grass pollen in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7day 


De første græspollen blev registreret usædvanligt tidligt i år – ca. 1½ måned før 

vanlig pga. pollen fra blomstrende sort bambus (Sinarundinaria nitida). Starten på 

den ”rigtige” græspollensæsonen var dog også usædvanlig tidlig med en voldsom 

tidlig kulmination i ugerne fra den 1.-15. juni, hvor vejret var utrolig varm og solrigt. 

Det gav flere dage med døgntal over 100 græspollen pr. kubikmeter luft. Årets 

højeste døgntal på 216 græspollen blev registreret den 12. juni. Årets højeste 

Dagens Pollental blev 202 pollen den 9. juni, hvilket er et stykke fra rekorden på 320 

pollen fra 2004. 

Til og med den 14. juni var der registreret over 1600 græspollen, hvilket er tæt på 

normalen for en hel sæson. De fleste pollen er registreret i juni: 1807. Den 15. juni 

slog vejret om og resten af sommeren var præget af regn, hvilket medførte, at de 

daglige mængder af pollen med få undtagelser forblev lave til moderate, resten af 

sæsonen. Til trods herfor er årets samlede mængde pollen fra græs langt over 

gennemsnittet for en normalsæson.

Viborg - Græs 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007* 3831 30. maj 11. juni 21. august 

2006 2538 11. juni 28. juni 9. september 

* Data korrigeret for bambus (ca. 28 bambus-pollen, hovedsagelig i april måned) 

Antal pr. m 3 

320 

280 

240 

200 

160 

120 

80 

40 

0 

362 

15 15 15 15 15 

Maj Juni Juli August September 

31 

Græs, Viborg 




Figur 15. Sæsonen for græspollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of grass pollen in Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day 


I Viborg blev de første græspollen også registreret I begyndelsen af april pga. 

blomstrende sort bambus. Planten blomstrede også sidste år og vil formentlig 

blomstre igen næste år. 

Ligesom for København var start og forløb for græspollensæsonen i Viborg meget 

tidlig og voldsom. I Viborg var der dog flere dage med døgntal over 100 end i 

København. Samtidig er årets total langt højere end både årets total og normalen for 

København. De fleste pollen blev registreret i juni: 2977 ud af 3831 pollen. 

Fredag d. 8. juni blev målt rekordstort antal græspollen i Viborg: 342 græspollen, 

hvilket er det højeste Dagens Pollental for græs målt nogensinde både i København 

og Viborg. Den tidligere rekord for Viborg er 302 græspollen i 1995. Den tidligere 

rekord for København er 320 græspollen, og den blev opnået i 1999 og tangeret igen 

i 2004. 

Hovedsæsonen afsluttede den 20. juni. Herefter blev der i de daglige målinger kun 

registreret lave til moderate mængder græspollen i Viborg for resten af sæsonen.

5.8. Bynke (Artemisia) 

Slægten bynke (Artemisia sp.) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres 

særskilt i pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i 

modsætning til de mange insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som 

hovedsageligt registreres, stammer fra gråbynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i 

vejkanter, på marker og i skovrydninger. Pollensæsonen for bynke starter midt i juli 

måned og slutter normalt i sidst i august. 

De årlige mængder af bynkepollen varierer ikke så meget som fx pollen fra træer. For 

København er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 562 pollen. 

Gennem årene er det laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson 

henholdsvis 315 og 889 pollen. Af Figur 16 fremgår de samlede årlige mængder 

bynkepollen i årene 1977-2007 for København. 


1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Bynke 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 

år 

Figur 16. Årlige summer af bynkepollen i årene 1977-2007 for København. 

(Total pollen count from mugwort (Artemisia) in the years 1977-2007 for Copenhagen). 

32

København - Bynke 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 597 15. juli 4. august 3. september 

2006 453 13. juli 31. august 24. september 

Normal 562 17. juli 3. august 22. august 

Antal pr. m 3 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1 15 1 15 1 15 

Juli August September 

33 

Bynke, København 




Figur 17. Sæsonen for bynkepollen for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of mugwort (Artemisia) pollen in Copenhagen, 2007. Pollen 

Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled):pollen/m3; 24-h value). 

Start og forløb af pollensæsonen for bynke var meget nær normalen. De første 

bynkepollen blev registreret den 6. juli, hvilket er meget tæt på den definerede 

sæsonstart (2,5 %) og under en uge tidligere end normalt. 

Total mængde bynkepollen registreret i år er tæt på normalen for København med 

flest pollen i august. Hovedsæsonen er en anelse forskudt i forhold til 

pollenkalenderen med moderate pollen mængder (10-50 pollen) fra 26. juli til 14. 

august. Højeste døgntal på 42 bynkepollen blev registreret den 12. august. Der blev 

således ikke registreret høje koncentrationer over 50 bynkepollen i 2007, hvilket 

heller ikke sker hvert år. 

Trods det våde sommervejr nåede vi dog alligevel tæt på en rekord for Dagens 

Pollental for bynke. Det skete den 7. august, hvor et par dage med sol og varme gav 

35 bynkepollen for København. Rekorden for Dagens Pollental er på 90 bynkepollen 

fra 2004.

Viborg - Bynke 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 495 14. juli 7. august 29. august 

2006 294 7. juli 5. august 31. august 

Antal pr. m 3 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

59 

1 15 1 15 1 15 

Juli August September 

34 

Bynke, Viborg 




Figur 18. Sæsonen for bynkepollen for Viborg i 2007. 

(Daily number (red bars) of mugwort (Artemisia) pollen in Copenhagen, 2007. Pollen 

Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). 

Sæsonen for bynkepollen i Viborg fulgte i store træk sæsonen for København. Dog 

var mængderne lidt mindre. Sammenlignet med 2006 er årets total knap 40 % større 

i år. 

Sæsonen i Viborg varierede i højere grad fra dag til dag en for København. Viborg 

havde flere dage med lave døgnkoncentrationer (

6. Analyse af svampesporesæsonen 2007 

I målingerne for København registreres sporer fra skimmelsvampeslægterne 

Alternaria og Cladosporium, som begge hører til gruppen Fungi Imperfecti 

(Deuteromycetes). Alternaria og Cladosporium anses for at være de mest 

allergifremkaldende svampe i Europa. Svampene lever af at nedbryde organisk 

materiale og vokser fx på planter, nedfaldne blade og i kompostbunker. 

Skimmelsvampenes formering sker ved sporedannelse, hvor sporerne frigøres til 

luften i store mængder. Sporer fra Cladosporium er de svampesporer, som findes i 

størst koncentration i luften. Skimmelsvampesporer er typisk mindre end pollen, dog 

er sporer fra Alternaria en undtagelse. 

Selvom koncentrationen af skimmelsvampesporer i luften er større end pollenkoncentrationen, 

er hyppigheden af inhalationsallergi på grund af skimmelsvampesporer 

normalt meget mindre end på grund af pollen (DÁmato & Spieksma, 

1995). 

Skimmelsvampesporer kan findes i udeluften næsten hele året. Rutinemæssig 

måling og offentliggørelse foretages dog kun i de måneder, hvor sporerne findes i 

udeluften i større antal. Hovedsæsonen - kaldet Sporekalender - for Alternaria og 

Cladosporium fremgår af henholdsvis Figur 19 og Figur 20. Koncentrationen af 

sporer i målingerne er generelt højere i varme somre med favorabel fugtighed og 

lavere i våde, kolde somre. 

Koncentrationen af sporer fra Alternaria og Cladosporium optælles kun 

rutinemæssigt for København. Måle- og offentliggørelsesperiode for sæsonen 2007 

fremgår af Tabel 5. Ved udarbejdelse af figurerne for Alternaria er der anvendt 

døgntal (00-24), mens der for Cladosporium er anvendt værdier, som dækker 

tidsrummet kl. 13-13 på grund af anden optællingsprocedure. 

35

6.1 Alternaria 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 7814 20. juni 3. august 29. august 

2006 10.791 1. juli 9. august 22. september 

Normal 11.196 1. juli 13. august 17. september 

Antal pr. m 3 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

15 1 15 1 15 1 15 

Juni Juli August September 

36 

Alternaria, København 

Svampesporekalender: 



Figur 19. Sæsonen for Alternaria for København i 2007. 

(Daily number (red bars) of Alternaria spores in Copenhagen, 2007. Spore Calendar (green), 

7-day running mean (blue stippled): spores/m3; 24-h value). 

Registrering af Alternaria og Cladosporium blev igangsat den 17. maj. Sæsonen 

havde to toppe: en midt i juli og en fra start august og små 14 dage frem. 

Højeste døgnværdi blev målt den 17. juli med 588 Alternaria-sporer. 

For hele sæsonen blev der målt langt færre sporer end både normalen og sidste år: 

7.814 sporer i år mod 10.781 i 2006. Normalen for Alternaria er i runde tal 11.000 

sporer baseret på data fra 1986-2001. 

Alternaria Maj juni juli august Sept. Total 

Antal sporer pr. måned 52 360 3.203 4.015 171 7.814 

Tabel 9. Månedsoversigt over det samlede antal sporer fra Alternaria i sæsonen 2007. 

(Monthly distribution of spore numbers from Alternaria during the season 2007).

6.2 Cladosporium 

Total 2,5 % 50 % 97,5 % 

2007 220.180 27. maj 18. juni 24. september 

2006 561.833 21. juni 5. august 22. september 

Normal 526.246 30. maj 31. juli 27. september 

Antal pr. m 3 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

15 15 15 15 15 15 

Maj Juni Juli August September Okt. 

37 

Cladosporium, København 

Svampesporekalender: 



Figur 20. Sæsonen for Cladosporium for København i 2007.( Middelværdier (kl. 13-13)). 

(Daily number (red bars) of Cladosporium spores in Copenhagen, 2007. Pollen Calendar 

(green), 7-day running mean (blue stippled): spores/m3; 24-h mean value: 13h-13h). 

Optælling af Cladosporium-sporer blev påbegyndt d. 17. maj. Forløbet og total 

mængde sporer fra Claodosporium er indtil slut juni meget lig gennemsnittet for en 

normal sæson. Herefter stagnerer niveauerne og bliver aldrig over middel niveauer 

(2000-5999) sandsynligvis pga. den regnfulde sommer. Højsæsonen faldt i juli og 

august. 

Der blev målt flest sporer i juni og juli, men hovedsæsonen ligger normalt i juli og 

august med langt større totale mængder sporer pr. måned. Den højeste døgnværdi 

blev målt den 18. juni med 10.622. Dette tal har andre år været over 20.000. 

Årstotal for Cladosporium er i år 216.123 sporer, hvilket er langt under både 

normalen og sidste års total på 561.833 sporer. 

Cladosporium Maj juni juli august Sept. Total 

Antal sporer pr. måned 8287 62.095 78.666 57.739 13.284 220.992 

Tabel 10. Oversigt over det samlede antal sporer fra Cladosporium i sæsonen 2007. 

(Distribution of spore numbers from Cladosporium during the season 2007).

7. Referencer 

BAF, 1995, /Airborne Pollens and Spores: A guide to trapping and counting,/ The 

British Aerobiology Federation, Harpenden, pp 59. 

DÁmato, G., Spieksma, F. Th. M. Aerobiologic and clinical aspects of mould allergy 

in Europe. Allergy 50, 870-877 (1995). 

Dahl, Å. & Strandhede, S. Predicting the intensity of the birch pollen season. 

Aerobiologica 12, 97-106 (1996). 

Dirksen, A. & Østerballe, O. Common components in Pollen extracts. Allergy 35, 

611-616 (1980). 

Emberlin, J., Jaeger, S., Dominguez-Vilches, E., Galan Soldevilla, C., Hodal, L., 

Mandrioli, P., Rantio-Lehtimäki, A., Savage, M., Spieksma, F. Th. Temporal and 

geographical variations in grass pollen seasons in areas of Western Europe: An 

analysis of data from sites of the European Pollen Information System. 6 th . 

International Congress on Aerobiology, Perugia, Itaty, 31 st August – 5 th September, 

Abstract no. 129 (1998). 

Frøsig, A, Rasmussen, A. The new pollen calendar for Denmark (1984-2001). Third 

European Symposium on Aerobiology 30 th August – 4 th September, 2003, Worcester 

UK. Abstract and poster (2003). 

Goldberg C, Buch H, Moseholm L, Weeke ER. Airborne Pollen Records in Denmark, 

1977-1986. Grana; 27:209-17 (1988). 

Hirst JM. An automatic olumetric spore trap. Ann Appl Biol;39:257-65 (1952). 

Hodal, L., Rasmussen, A. Poster and abstracts nr. P509 & M706. 2 nd European 

Symposium on Aerobiology”, Vienna 5 th -9 th . September (2000). 

Hodal, L., Rasmussen, A. Pollen- og Sporemålinger i Danmark. Sæsonen 1996. 

Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut (1997). 

Käpyla M, Penttinen A. An evaluation of the microscopial counting methods of the 

tape in Hirst-Burkard pollen and spore trap. Grana;20:131-41 (1981). 

Keiding, L. Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark – og udviklingen 1987- 

1994. DIKE (1997). 

Knox, R.B. Pollen and allergy. Studies in biology no. 107, Edward Arnold (Publishers) 

Limited, London (1979). 

Linneberg, A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. The 

prevalence of skin test positive allergic rhinitis in Danish adults: two cross-sectional 

surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. Allergy 55, 767-772 (2000a). 

Linneberg A., Nielsen N.H., Madsen F., Frølund L., Dirksen A., Jørgensen T. 

Increasing prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population: Two 

cross- sectional surveys 8 years apart: The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin 

Immunol 106, 247-52 (2000b) 

Pohl, F. Die Pollenerzeugung der Windblüter. Eine vergleichende Untersuchung mit 

Ausblicken auf den Bestäubungshaushalt tierblütiger Gewächse und die 

pollenanalytische Waldgeschichtsforschung. Beihefte zum Botanischen Centralblatt 

56, 365-470 (1937). 

Porsbjerg, C., Rasmussen, A., Backer, V. Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and 

the importance of meteorological parameters. Aerobiologia 19, 29-37 (2003). 

38

Rasmussen, A. Rekordmange græspollen i sommeren 1999. Vejret 80, 43-46 (1999). 

Rasmussen, A. Birkepollensæsonen i Danmark. Trendanalyser samt modeller for 

sæsonstart, kulminationsdato og sæsonmængde. Vejret 86, 6-16 (2001). 

Rasmussen, A. The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark. 

Aerobiologia 18, 253-265 (2002). 

Sommer, J. and Rasmussen, A.: Pollen- og sporemålinger i Danmark sæsonen 

2006. 1-50. (2006) Kan hentes på: http://hoefeber.astmaallergi.dk/media/filebank/org/pollenrappport-2006_endelig.pdf 

Stanley, R.G. & Linkens, H.K. Pollen: biology, biochemistry, management. Springer- 

Verlag, New York. (1974). 

Taramarcaz p., Lambelet C. Clot B., Keimer C. & Hauser C.: Ragweed (Ambrosia) 

progression and its health risks: will Switzerland resist this invation? SWISS MED 

WKLY: 135-548 (2005). Kan hentes gratis på: 

http://www.smw.ch/docs/pdf200x/2005/37/smw-11201.PDF 

39

Bilag 1. Oversigt – glattede pollenkurver for København og Viborg, 

sæsonen 2007 

København, DMI 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

180 

150 

120 

90 

60 

30 

0 

El 

Pollenkalender: Pollensæsonen 2007: 

1 15 1 15 1 15 1 15 


Elm 

1 15 1 15 1 15 


Græs 

1 15 1 15 1 15 1 15 

Maj Juni Juli August 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

40 

Hassel 

1 15 1 15 1 15 1 15 


Birk 

1 15 1 15 

April Maj 

Bynke 

1 15 1 15 

Juli August 

Figur 21. Oversigt over pollensæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke for 

København 2007. Den viste kurve for årets sæson er midlet over syv dage. (Overview of the 

pollen season for Copenhagen, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day running mean 

(red):pollen/m3; 24-h value).

Viborg 2007: 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

240 

200 

160 

120 

80 

40 

0 

El 

Pollenkalender: Pollensæsonen 2007: 

1 15 1 15 1 15 1 15 


Elm 

1 15 1 15 1 15 


Græs 

1 15 1 15 1 15 1 15 

Maj Juni Juli August 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

Antal pr. m 3 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

36 

30 

24 

18 

12 

6 

0 

41 

Hassel 

1 15 1 15 1 15 1 15 


Birk 

1 15 1 15 

April Maj 

Bynke 

1 15 1 15 

Juli August 

Figur 22. Oversigt over pollensæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke for Viborg 

2007. Den viste kurve for årets sæson er midlet over syv dage. (Overview of the pollen 

season for Viborg, 2007. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (red): pollen/m3; 24-h 

value).

Bilag 2. Medier hvor Dagens Pollental offentliggøres. 

De daglige meldinger fra Astma-Allergi Forbundet og 

DMI offentliggøres bl.a. i: 

Aviser: 

Landets større aviser, bl.a. Berlingske Tidende, BT, Morgenavisen Jyllandsposten, 

Politiken samt en del af gratisaviserne. 

Radio: 

DR, Radioavisen kl.17 

Regionalen DR-Næstved, kl. 18.00 

DR Københavns Radio, kl. 8.30 og 17.30 

Fjernsyn: 

TV 2, Vejret kl. 18.20 

DR 1, Nyheder og vejret, kl. 18.30 

Tekst-TV DR, side 409 

Tekst-TV TV 2, side 411 

Tekst-TV Kanal København, side 418 

Internet: 

Astma-Allergi Forbundet – www.astma-allergi.dk 

DMI – www.dmi.dk 

Tekst-TV fra DR – http://www.dr.dk/ 

Tekst-TV fra TV2 – http://ttv.tv2.dk/ 

Tekst-TV fra TVDanmark – www.tvdanmark.dk 

42

Bilag 3. Nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte 

omhandler pollensæsonen: 

- The new pollen calendar for Denmark (1984-2001) (Frøsig & Rasmussen, 

2003). 

- Airborne pollen in Nuuk, Greenland, and the importance of meteorological 

parameters. (Porsbjerg et al, 2003). 

- The effects of climate change on the birch pollen season in Denmark 

(Rasmussen, 2002). 

- Birkepollensæsonen i Danmark. Trendanalyser samt modeller for sæsonstart, 

kulminationsdato og sæsonmængde (Rasmussen 2001). 

- Trends of the Birch Pollen in Denmark – Poster (Rasmussen & Hodal, 2000). 

- Analysis of Birch Pollen Season in Denmark – Poster (Hodal & Rasmussen, 

2000). 

- Temporal and geographical variations in grass pollen seasons in areas of 

Western Europe: An analysis of data from sites of the European Pollen 

Information System (Emberlin et al, 1998). 

43

Bilag 4. Pollentyper i Astma-Allergi Forbundets pollenregistrering. 

De seks allergirelevante pollen i Danmark er markeret med fed. Taksonomisk orden 

står i parentes. Derudover registreres for målestationen i København svampespore 

fra de to skimmelsvampeslægter Alternaria og Cladosporium. (The groups of pollen 

registered in Denmark. Fungal spores registered are from Alternaria and 

Cladosporium). Allergenitet er angivet fra 1-5, hvor 5 er værst. 

Latinsk Navn Dansk Navn Allergenitet Størrelse 

Alnus (Fagales) El 3 21*25 µm 

Corylus (Fagales) Hassel 3 28*24 µm 

Populus (Salicales) Poppel 2 30 µm 

Ulmus (Urticales) Elm 1 28*33 µm 

Salix (Salicales) Pil 1 18*24 µm 

Platanus 

(Platanaceae) 

Platan 2-3 22 µm 

Betula (Fagales) Birk 5 20 µm 

Fraxinus (Oleales) Ask 3 21*26 µm 

Fagus (Fagales) Bøg 2 30-45 µm 

Pinaceae (Pinales) Fyr/gran ingen 115-140 µm 

Juniperus (Coniferae) Ene/cypres/taks (5 i Middelhavs- 

området) 

44 

35 µm 

Quercus (Fagales) Eg 3 29*32 µm 

Carpinus (Fagales) Avnbøg 2 40 µm 

Rumex (Polygonales) Skræppe 2 22 µm 

Brassicaseae 

(Capparales) 

Plantago 

(Scrophulariales) 

Asteraceae 

(Asterales) 

Sambucus 

(Dipsacales) 

Korsblomstfamilien ingen 28 µm 

Vejbred 3 28 µm 

Kurvblomstfamilien - 

undt. Artemisia og 

Ambrosie 

3 30 µm 

Hyld ingen 19 µm 

Urtica (Urticales) Nælde 1(4:parietaria) 13-15 µm 

Poaceae (Poales) Græsfamilien 4 35*40 µm 

Ambrosia (Asterales) Bynke-ambrosie 5 19 µm 

Chenopodiaceae 

(Caryophyllales) 

Gåsefod 3 18-30 µm 

Artemisia (Asterales) Bynke 4 22 µm 

Uspecificeret Andre pollentyper og 

uidentificerede pollen

Pollen - Astma-Allergi Forbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?