Miljøredegørelse 1998-2002

Nørrekobbel 7 

6400 Sønderborg 

Tlf. 73 42 27 00 

Fax 73 42 27 01 

e-mail: 

asa-is@asa-is.dk 

www.asa-is.dk

I/S Alssund Affald Miljøredegørelse August 2003 

1 Forord 

I/S Alssund Affald, i daglig tale kaldet ASA, er et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv 

kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. ASA 

blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i 2000 og ønsker med denne miljøredegørelse at 

opnå diplom for systematisk miljøarbejde. Denne miljøredegørelse er ASA’s første. Redegørelsen 

er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab 

samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. 

Formålet med miljøredegørelsen er, via kortlægning af virksomhedens samlede forbrug af energi 

og råstoffer, affaldsmængder og udledninger, at minimere forbrug og udledning, og dermed 

mindske ASA’s påvirkninger på miljøet. 

Detaljeret kortlægning af samtlige containerpladser og deponi er i Bilag til miljøredegørelse”. 

- 1 -


2 Ledelsens beretning 

År 2002 har været præget af planlægning og strategier for at få gennemført en omlægning af 

containerpladserne i ASA. Der har været kigget på serviceniveau, afstande og optimal placering af 

containerpladser i mere generelle struktur-diskussioner. Resultatet deraf blev, at der skal bygges 

en ny stor moderne plads i Glansager. Containerpladsen skal have faciliteter og store belagte 

områder til kompostering og nedknusning af genbrugsprodukter. Dette medfører lukning af 3 

mindre, ikke tidssvarende containerpladser samt Spang containerplads, som nødvendigvis skulle 

erstattes, da kommunen ønskede arealet tilbageført. 

Det er bestyrelsens overbevisning, at en ny og moderne containerplads kombineret med en 

modernisering af de resterende containerpladser i området er en nødvendighed for at kunne give 

kunderne den bedst mulige service, samt sikre, at genbrugsprocenterne ikke vil gå tilbage og 

derved bringe området i fare for ikke at kunne opfylde kravene fra regeringens affaldsplan (”Affald 

21”). 

2.1 Containerpladserne 

ASA’s bestyrelse ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider. Igen i år 2002 er 

mængderne steget på vore pladser. Containerpladsernes mange muligheder for kildesortering, gør 

det muligt at minimere mængderne af affald til forbrænding, deponi eller ukontrollerede 

bortskaffelser. Dermed har kommunerne lettere ved at leve op til de høje danske miljøkrav. 

Hvad angår driften af containerpladserne har 2002 været et godt år. Der er ikke rapporteret om 

problemer. Økonomien er god og stabil, og serviceniveauet er højt. 

2.2 Skodsbøl Deponianlæg 

EU har vedtaget et direktiv, der kræver ny godkendelse af eksisterende deponier. Kriterierne er 

særdeles restriktive, og hvis ASA ikke kan leve op til disse krav senest til år 2009, skal Skodsbøl 

Deponianlæg nedlægges. 

Der er derfor sat et udredningsarbejde i gang for at kunne bruge pladsen i mange år fremover. I 

henhold til reglerne i EU, er der udarbejdet en driftsinstruks og en masterplan, og der blev i juni 

2002 fremsendt en overgangsplan til godkendelse i Sønderjyllands Amt. 

Arbejdet vil givet vis munde ud i øgede driftsomkostninger samt forholdsvis store investeringer. 

- 2 -


På Skodsbøl Deponianlæg blev der i 2002 igangsat et projekt til indvinding og udnyttelse af de 

gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. I de senere år er der ikke 

kommet organisk affald af betydning for gasproduktionen på Skodsbøl Deponianlæg, men fra 

tidligere år ligger der store ressourcer af gasproducerende affald i deponiet. Gasanlægget blev 

indviet 6. juni 2003. 

Der laves forsøg med rensning af perkolat til et mindre forurenet produkt . Det forventes, at 

belastningen af de kommunale renseanlæg herved reduceres. I bedste fald vil resultaterne vise, at 

perkolatet kan renses så rent, at vandet efterfølgende kan udledes i den nærmeste bæk. Der er 

opstillet et pilotanlæg, der i øvrigt udnytter gasanlæggets overskudsvarme. 

2.3 Opsamling af data 

El- og vandforbrug ses ved måleraflæsning. Entreprenørmaskiner tanker på eget nr. i tankanlæg, 

som opsamler forbrug på hver maskine over ønsket tidsrum. 

Mængdedata er trukket ud af ASA’s edb-baserede vejestatistik. 

Ved udarbejdelse af denne miljøredegørelse er der fundet uoverensstemmelser i 

opgørelsesmetoderne for mængderne i forhold til det grønne regnskab i de tidligere år. Fra 2002 

og fremover er dette rettet til. 

2.4 Information 

For at fremme forståelsen for korrekt affaldshåndtering og dermed overholde de opstillede 

målsætninger er der, som i foregående år, udsendt en kalender til alle borgere i Alssund 

kommunerne. Kalenderen indeholder dels oplysninger om, hvordan borgerne kan bortskaffe 

forskellige typer affald og dels orientering om nye aktiviteter for at genanvende en større del af 

affaldet. 

På ASA’ webside www.asa-is.dk gives der en mere omfattende information til både erhvervsliv, 

myndigheder og private. Hjemmesiden blev i juli 2003 væsentligt forbedret med hensyn til indhold og 

brugervenlighed. 

Derudover deltager ASA i det Sønderjyske Affaldssamarbejde omkring fælles information, 

kampagner og lignende, som skal give en bedre dækning. 

Med denne redegørelse er det formålet at samle miljødata og kortlægning, således at det samme 

dokument kan anvendes til 3 indberetningsformål: 

- Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland 

- Grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

- Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Sønderjyllands Amt 

Ikke alle detaljer til årsrapporten for deponiet er klarlagt i denne 1. udgave, da Amtets godkendelse 

af indsendt overgangsplan endnu ikke er modtaget. 

Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer på miljøforbedringer er 

fortløbende, og ledelsen vil fremover være knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i 

styregruppen for miljøarbejdet. 

Medarbejderne har hidtil kun været involveret i kortlægningen af miljødata, men vil fremover blive 

inddraget i processen omkring miljøarbejdet og miljøforbedringer ved information gennem 

personalemøder og interne meddelelser. 

- 3 -


2.5 Miljøforhold 

ASA indsender hvert år et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele 

perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab fra ASA. De væsentligste ressourcer til 

drift er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), diesel (til diverse entreprenørmaskiner) og rent jord til 

afdækning på deponiet (afdækningsjord). Endelig har ASA et forbrug af diesel i forbindelse med 

transport af affald fra de enkelte containerpladser. Den væsentligste forureningskilde på 

komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. 

På Skodsbøl Deponianlæg, er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank og sendes 

til rensning via pumpeværker til Broager og Sønderborg renseanlæg. Det nyetablerede gasanlæg 

vil spare klimaet for drivhusgasser og samtidig give energi til reduktion af forbruget af fossile 

brændstoffer. 

ASA forbeholder sig ret til at kontrollere miljøforhold af indsamlet materiale. 

Der er ikke brugt ekstern revisor ved udarbejdelse af denne miljøredegørelse. 

Næste miljøredegørelse skal afleveres august 2005. 

2.6 Arbejdsmiljø 

Der vil ikke i denne miljøredegørelse blive inddraget arbejdsmiljø og politik for arbejdsmiljø. Det er 

hensigten at ASA inddrager arbejdsmiljøet ved næste udgave. Ved arbejdstilsynet er ASA placeret 

i niveau 2 efter tilpasset tilsyn. 

______________________________ 

Jørn Rørbæk 

Adm. Direktør 

- 4 -


3 Indledende oplysninger 

3.1 Stamoplysninger 

Følgende stamoplysninger er fælles for alle aktiviteter under ASA: 

Ansvarlig ledelse: I/S Alssund Affald 

Kontaktperson: Souschef Jette Bøjskov 

CVR-nummer: 97-57-89-58 

Tilsynsmyndighed: Sønderjyllands Amt 

Moderselskab: I/S Alssund Affald, Nørrekobbel 7, 6400 Sønderborg 

Regnskabsperiode: 1. jan. – 31. dec. 

Historie: ASA er et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, 

Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. ASA blev etableret den 1. januar 

1991. 

ASA's øverste myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen vælges af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne 

i de respektive kommuner. Valgperioden følger den kommunale valgperiode. 

ASA-opgaver 

ASA skal varetage følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald 

på vegne af kommunerne: 

• koordinering og administration af affaldsområdet 

• drift af containerpladser 

• drift af Skodsbøl Deponi 

• optimering af affaldsstrømme 

• som medejer af Sønderborg Kraftvarmeværk at formidle brændbart affald 

• som medejer af Sønderborg Kraftvarmeværk at deltage i bestyrelsen for værket 

Selskabets forretningsgange bygger på kortlægning for at sikre den mest hensigtsmæssige 

opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste områder. 

• Indsamling af affald fra private og erhverv via containerpladser 

• Særskilt indsamling og kontrol af farligt affald herunder batterier og lysstofrør 

• Genbrug af egnede fraktioner 

• Forbedring af strømmen af affald til forbrænding 

• Kompostering af have- og grenaffald 

• Minimering af deponerbart affald 

Der bor tilsammen ca. 76.000 personer, fordelt på ca. 33.500 husstande. Hertil kommer ca. 1.950 

sommerhuse og ca. 8.900 virksomheder. 

Stamoplysninger for de enkelte containerpladser mv. er i ”Bilag til miljøredegørelse”. 

4 Miljøpolitik 

ASA har som medlem af RenoSam tilsluttet sig Miljøcharter 2000, hvis målsætning går ud på at 

forbedre kvaliteten i affaldsbehandlingen. 

- 5 -


ASA har forpligtiget sig til at: 

• Mindske miljøbelastningen fra stoffer i affaldet 

• Bidrage til øget udnyttelse af ressourcerne i affaldet 

• Stabilisere udviklingen af den samlede affaldsmængde 

ASA vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre 

affaldshåndtering. 

• På containerpladserne mødes kunderne med god vejledning, personlig betjening samt et 

godt informationsniveau. 

• Erhvervskunderne tilbydes rådgivning med henblik på indførelse af hensigtsmæssig 

håndtering af deres affaldsstrømme. 

ASA vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genbrugsmuligheder for flere affaldstyper, under 

forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt – herunder: 

• Sikre at genbrugsmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis 

• Sikre at der ikke kommer genbrugsegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponi 

• Sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genbrugsegnet affald eller deponiaffald. 

Ved etablering af nye arbejdsprocesser i ASA’s regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved 

tilrettelæggelse af arbejde og indretning af arbejdsplads. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet 

på eksisterende arbejdspladser. 

Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. 

Det skal være naturligt for ASA’s ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i 

det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 

5 Vurderingskriterier 

For valg og prioritering af opgaver i handlingsplan gælder følgende kriterier. 

1. Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og 

indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet. 

2. Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske 

besparelser. 

3. Miljøhensyn. 

Der kan være andre bindinger fra eks. overgangsplaner mv. som har indflydelse på valg og 

prioritering af opgaver. 

6 Miljømål 

• Sikre bedre miljødata – opnåelse af et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige projekter 

• Reducere forbrug af el med 5% relativt i forhold til den håndterede mængde affald. 

• Bedre affaldssortering på containerpladserne (mindre fejlsortering og renere fraktioner) 

- 6 -


7 Miljøpræstation for ASA 

7.1 Modtaget affald 

ASA driver 11 containerpladser, hvor der modtages genbrugelige fraktioner, forbrændingsegnet 

affald, deponerbart affald samt affald til specialbehandling, herunder farligt affald. 

En af containerpladserne, Nørrekobbel, er specielt påtænkt erhverv. Her modtages flere specielle 

fraktioner, som hidtil udelukkende er modtaget fra erhverv: papir til makulering, vinduer med og 

uden rammer. 

Mængder (t) 

35000 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 

Genbrug 

Forbrænding 

Deponi 

Specialbehandling 

Dagrenovation Alssund 

Figur 1 viser de samlede mængder, modtaget på ASA’s containerpladser i årene 1998 – 2002. Til 

sammenligning er vist udviklingen i dagrenovation for samme periode. 

Genbrugsmængderne udviser store stigninger i det seneste år. Det skyldes i hovedtræk at 

haveaffald ikke er indvejet før 2002 og der er stadig usikkerhed forbundet med registrering heraf. I 

2001 blev der indvejet store mængder af bygningsaffald til nedknusning. Detaljer i forbindelse 

hermed fremgår af kortlægningen i ”Bilag til miljøredegørelse”. 

- 7 -


Modtaget affald til genbrug 

glas 

aviser 

makuleret papir 

pap 

jern/metal 

haveaffald 

bygningsaffald 

planglas 

autoruder 

plastfolie 

plastmøbler 

gips 

tæpper 

bøger 

kabelskrot 

tøj 

Figur 2 viser fordeling af samlet mængde modtaget affald til genbrug i 2002 på alle ASA’s 

containerpladser. 

Affald til specialbehandling 

miljøfarligt affald 

olie 

elektronik 

kølemøbler 

vinduer med rammer 

blyakkumulatorer 

plastmaling 

lysstofrør 

Figur 3 viser fordeling af den samlede mængde affald modtaget til specialbehandling i 2002. 

- 8 -


I 1981 blev ASA’s deponi i Skodsbøl etableret. Der er siden også blevet indrettet en containerplads 

og et komposteringsanlæg. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Kraftvarmeværket, 

drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet 

i dag. 

Affald til deponi 

Forurenet jord 

Asbest ikke støvende 

Slagge og aske 

Grus fra gadefejning 

Affald fra gl. lossepladser 

Slam og filterjord 

Øvrigt deponiaffald 

Affald fra containerplads 

Figur 4 viser fordelingen af affaldsfraktioner modtaget til deponi på Skodsbøl Deponi i 2002 

Siden der i 2000 blev etableret en erhvervscontainerplads på Nørrekobbel, er der også givet 

mulighed for at erhverv kan aflevere affald på alle øvrige containerpladser i ASA. De samlede 

mængder affald fra erhverv stammer primært fra affald til genbrug. Erhvervsaffald til forbrænding 

og deponi køres ofte direkte til modtageanlæggene og er således ikke med i ASA’s 

affaldsmængder. 

Mængde (t) 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 


Figur 5 viser affald modtaget fra erhverv. 

Genbrug 

Forbrænding 

Deponi 


Erhvervs andel udgjorde i 2002 11% af den samlede mængde affald mod 32% i 2001. Det er især 

bygningsaffald, der kommer fra erhverv. I 2002 blev 42 % af bygningsaffaldet leveret af 

erhvervskunder. 

- 9 -


7.2 Forbrug 

Elforbrug 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Figur 6 viser samlet forbrug af el og vand på ASA containerpladser og deponi. 

Brændstof (m 3 ) 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Vandforbrug 


El (MWh) 

Vand (m3) 

Brændstof 

Figur 7 viser samlet forbrug af brændstof på ASA containerpladser og deponi til håndtering af affald, 

kompost og andet. 

7.3 Transport 

Transport af affald internt i ASA regi, mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor 

miljøbelastning. 

Det har været vanskeligt at fremskaffe oplysninger om dette, idet ASA har skiftet entreprenør pr. 1. 

januar 2003. Udfra oplysninger om forbrug af diesel fra vognmanden, der transporterer 

størstedelen af de indsamlede affaldsmængder fra containerpladser til modtagesteder, er 

brændstofforbrug til affaldstransport skønnet til 109.000 l diesel i 2002. Emission fra dette forbrug 

indgår i den samlede emission fra ASA’s aktiviteter. 

- 10 -


7.4 Kompost 

Ved komposteringsprocessen nedknuses have- og grenaffaldet og henlægges i miler. Her ligger 

det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at 

sikre ensartet formuldning. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke nedbrudte 

grenstykker fjernes. 

Kompost afsættes i 3 kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost 

iblandet sand. 

Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav pr. 1998. 

Mængde sigtet kompost 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 

0 


4,00 

3,50 

3,00 

2,50 

2,00 

1,50 

1,00 

0,50 

0,00 

Brændstof/sigtet kompost 

Sigtet (t) 

brændstof/sigtet 

kompost (l/t) 

Figur 8 viser samlede mængder af sigtet kompost og nøgletal for brændstofforbrug. 

I perioder har en del af komposteringsarbejdet været udført af entreprenør. Brændstofforbrug i 

forbindelse hermed er ikke oplyst af denne. 

7.5 Emission 

Der er beregnet samlet emission af CO2, SO2 og NOX for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, 

gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Data for forbrug af el, gas brændstof og fjernvarme 

- 11 -


findes for hele den viste periode. På grund af skift af entreprenør til transport af affald bort fra 

containerpladserne er der kun medtaget emission fra transport for 2002. Data for persontransport 

er kun fremskaffet for årene 2001 og 2002. 

Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Grønt Netværk Sønderjylland. Ved beregning af 

emission fra elforbrug er anvendt Eltra´s varedeklarationer for de respektive år. 

CO2 (t) 

300 

250 

200 

150 

100 

- 

50 


El forbrug 

Brændstof 

Gas 

Fjernvarme 

Affaldstransport 

Person transport 

Figur 9 viser de enkelte kilders bidrag til CO2 emission. For år 2002 er den totale emission af CO2 578 

t. 

SO 2 (t) 

0,160 

0,140 

0,120 

0,100 

0,080 

0,060 

0,040 

0,020 

0,000 


El forbrug 

Brændstof 

Fjernvarme 



Figur 10 viser de enkelte kilders bidrag til emission af SO2 For år 2002 er den samlede emission af 

SO2 179 kg. 

- 12 -


NO x 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 


El forbrug 

Brændstof 

Gas 

Fjernvarme 



Figur 11 viser bidraget fra de enkelte kilder af emission af NOX. I 2002 er den samlede emission af 

NOX 2,85 t. 

Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO2 og 

NOX. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO2 . 

7.5.1 Eget produceret affald 

Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. 

Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. 

Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt. 

Farligt affald som fedt- og olieblanding fra olieudskiller afhentes af SMOK. Alle olie- og 

benzinudskillere efterses én gang om året af SMOK. Tømning foretages efter behov. Der er i 2002 

i alt afhentet 5530 kg fedt- og olieblanding samt 40 kg affald fra sandfang. 

7.6 Krav til leverandører 

Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i de respektive kommuners regulativer 

for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører til at leve op til kravene om sortering og 

håndtering af affald. 

Som et fælles kommunalt interessentselskab er ASA underlagt forpligtelse via KL til at foretage 

flest mulige ”grønne indkøb”. Udfra en helhedsbetragtning indgår bl.a. pris, kvalitet, miljøhensyn, 

service, betalingsvilkår, leveringsbetingelser og sikkerhed i uprioriteret rækkefølge. Generelt 

lægges vægt på at indkøbe materiel, der er minimalt ressourceforbrugende (forbrug af el, vand og 

andet) og så lidt affaldsfrembringende som muligt. 

Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om 

energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre. 

- 13 -


8 Handlingsplan 

Indsatsområde Miljø- 

Handling Ansvarlig Forventet 

/arbejdsmiljømål 

afsluttet 

Energiforbrug Reduktion af Fokus på elforbrug ved CB Iværksat inden 

elforbrug med 5% pr. månedlig registrering af 

Okt. 2003 

t modtaget affald elforbrug på de enkelte 

Løbende 

containerpladser 

projekt 

Effektivisering af 

natsænkning i 

mandskabsrum 

PJH Okt. 2003 

Opnå overblik over Registrere 

CB/LL Løbende 

brændstofforbrug/ brændstofforbrug på 

projekt 

bedre miljødata aktiviteter 

Affaldssortering Bedre sortering på Jævnlige 

LN Løbende 

containerpladser personalemøder 

projekt 

Bedre information til LN Løbende 

medarbejderne 

projekt 

Miljødata Bedre miljødata Benytte vejesystem til CB Løbende 

haveaffald 

projekt 

Registrering af fraktioner LN Iværksat inden 

i forbindelse med 

affaldsbehandling 

(kølemøbler, batterier 

mv.) 

1.1.04 

Arbejdsmiljø Synliggøre 

Integrere arbejdsmiljø i Styregruppen August 2005 

arbejdsmiljø næste miljøredegørelse for 

miljøarbejdet. 

Reducere sygefravær Indføre systematik for Sikkerheds- August 2005 

håndtering af sygefravær udvalg 

- 14 -

I/S Alssund Affald Bilag til Miljøredegørelse 

1. Datakilder ................................................................................................ 2 

2. Skodsbøl Deponi..................................................................................... 2 

2.1. Stamoplysninger for Skodsbøl Deponi ......................................................................... 3 

2.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi.................................................................................... 4 

2.3. Anlægsopgaver ............................................................................................................. 12 

2.4. Bygningsaffald til nedknusning................................................................................... 13 

2.5. Kompost.........................................................................................................................13 

2.6. Mellemdeponi for brændbart affald ............................................................................. 14 

3. ASA’s containerpladser fælles ............................................................ 15 

3.1. Modtaget affald.............................................................................................................. 15 

3.2. Forbrug........................................................................................................................... 17 

3.3. Transport........................................................................................................................ 18 

3.4. Affald .............................................................................................................................. 18 

3.5. Driftsuheld .....................................................................................................................18 

3.6. Gener og klager............................................................................................................. 18 

4. ASA’s containerpladser enkeltvis....................................................... 19 

4.1. Nørrekobbel Containerplads ........................................................................................ 19 

4.2. Hørtoftvej Containerplads ............................................................................................ 22 

4.3. Spang Containerplads .................................................................................................. 25 

4.4. Skodsbøl containerplads.............................................................................................. 28 

4.5. Sundeved Containerplads ............................................................................................ 30 

4.6. Gråsten Containerplads................................................................................................ 32 

4.7. Skovby Containerplads ................................................................................................ 35 

4.8. Ertebjerg......................................................................................................................... 38 

4.9. Augustenborg................................................................................................................ 41 

4.10. Guderup Containerplads .......................................................................................... 44 

4.11. Vesterlund Containerplads....................................................................................... 46 

- 1 -

Bilag til Miljøredegørelse I/S Alssund Affald 

1. Datakilder 

Generelt vedrørende fremskaffelse af data for mængder og forbrug på ASA aktiviteter kan oplyses 

at 

Data Kilde 

Affaldsmængder ASA vejesystem 

Elforbrug Aflæsning / faktura 

Vandforbrug Aflæsning / faktura 

Dieselforbrug Faktura 

Farligt affald SMOK 

Transport Vognmand 

Affald fra private kunder bliver ikke vejet ved modtagelse på de enkelte containerpladser. Først når 

affaldet forlader en containerplads, bliver det vejet. 

For haveaffald, der afleveres på en containerplads, hvor der også sker kompostering, vil der 

således ikke foretages en vejning af haveaffald før kompostering. Haveaffald, der skal køres fra en 

containerplads til komposteringsplads, bliver vejet ved modtagelse på komposteringsanlægget. 

2. Skodsbøl Deponi 

På ASA’s anlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: 

• drift af deponi 

• udførelse af anlægsarbejder 

• neddeling af bygningsaffald 

• oplagring af nedknust bygningsaffald 

• kompostering af have/grenaffald 

• mellemdeponering af brændbart affald 

• drift af containerplads 

I det følgende behandles de enkelte aktiviteter hver for sig. Fælles oplysninger er beskrevet til 

sidst. 

- 2 -


Skodsbøl deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. 

2. etape 1. etape 

OMRÅDE C 

3. etape 

Sø 

2. etape 

OMRÅDE D 

Deponiafsnit 4 



OMRÅDE A 

1. etape 

NYT OMRÅDE 

OMRÅDE B 


Figur 1: Oversigtskort viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi. 

Nybølnorvej 

Område A/deponiafsnit 1, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret. 

Område A/deponiafsnit 3, her er der indrettet containerplads. 

Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald. 

Område B/deponiafsnit 4, her foregår kompostering af haveaffald. 

Område C er under anlæggelse. 

Område C.1 anvendes til kompostering. 

Område D henligger til fremtidig udnyttelse. 

2.1. Stamoplysninger for Skodsbøl Deponi 

Virksomhedens navn: Skodsbøl Deponi 

Virksomhedens adresse: Nybølnorvej 26, 6310 Broager 

P-nummer: 1.008.991.517 

Branchebetegnelse: 90.02.20 Drift af affaldsbehandlingsanlæg 

Listepunkt: 

K3a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som 

har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert 

affald. (i) (a) 

K5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer og 

containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med 

mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8 m 3 . 

K7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller 

derover bortset fra husdyrgødning. 

Hovedaktivitet: Drift af deponeringsanlæg 

Væsentlige biaktiviteter: drift af containerplads, mellemdeponi for brandbart affald, kompostering 

af haveaffald og neddeling af bygningsaffald. 

- 3 -


Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: 

Dato 

Vedrørende 

27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af 

spildevand 

3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart 

affald i plansilo. 

6. august Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 

1990 

8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads 

26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, 

komposteringsplads samt område for bygningsaffald 

12. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger. 

24. marts 

1997 

Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt 

asfalt. 

30. okt. 2000 Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 

Til erstatning af miljøgodkendelse er der for tiden igangværende aktiviteter med hensyn til 

udarbejdelse af overgangsplan, - afventer godkendelse hos amtet. 

Risiko: Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 

Antal ansatte: 

Deponi: 3 

Containerplads 6 

Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Skodsbøl Deponi’s væsentligste 

ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af 

ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste 

miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til 

spildevand. 

Der modtages mindre mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private 

og erhvervsmæssige kunder på containerpladsen. 

Emission af CO2, SO2 og NOx til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport. 

Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. 

Herfra via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som endelig recipient 

eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. 

Historie: Skodsbøl Deponi er etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden 

udvidet til også at omfatte en containerplads, lager og nedbrydning af bygningsaffald og asfalt, 

kompostering af haveaffald og mellemdeponi af brændbart affald i perioder med revision på SKVV. 

2.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi 

Der skal for deponiet udarbejdes en årsrapport jf. BEK nr. 650 af 29/06/2001 Bekendtgørelse om 

deponeringsanlæg. Alle forhold, der skal redegøres for, er indarbejdet i det efterfølgende afsnit af 

miljøredegørelsen. 

- 4 -


2.2.1. Affald modtaget til deponi 

Alt affald til deponi aflæsses i samme afsnit. Affaldet bliver ikke opdelt i inert, mineralsk eller 

blandet affald. 

De seneste 5 år er der deponeret følgende mængder affald: 


Affald modtaget til deponi i alt (t) 8759 7492 8338 7599 6988 

(kilde: ASA vejesystem) Affald, der er fraført deponianlægget, er fratrukket modtagne mængder. 

Udviklingen i de samlede affaldsmængder modtaget til deponi viser en faldende tendens. Bortset 

fra 2000, hvor stigningen skyldes oprydning efter orkanen i december 1999. 

Der modtages en række forskellige typer af affald til deponi. Fordeling heraf fremgår af figur 2. 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

150 0 

10 0 0 

500 


0 

Slam og filterjord 2 3 51 14 4 3 12 17 9 53 6 18 

Slagge og aske 435 178 201 60 84 

Grus f ra gadef ejning 746 971 947 973 206 



Dagrenovation 272 0 99 0 0 

Aff ald f ra containerplads 2373 2788 3185 3172 3296 

Øvrigt deponiaffald 2522 2107 2689 2441 2336 

Forurenet jord 60 5 0 0 5 

Figur 2: Fordeling af typer af affald til deponering på Skodsbøl Deponi 

431 

57 


Slam og filterjord 

Slagge og aske 

Grus f ra gadef ejning 


Dagrenovation 

Aff ald f ra containerplads 

Øvrigt deponiaffald 

Forurenet jord 

Mængde af affald fra containerpladserne er svagt stigende, derimod er mængden af slam og 

filterjord stærkt faldende. Filterjord bliver i dag sendt til bioforgasning. 

Mængden af grus fra gadefejning er faldet meget fra 2001 til 2002. Det skyldes, at kommunerne 

har udviklet rensningsmuligheder og dermed fået andre modtageanlæg til gruset. 

Den deponerede mængde af slagge og aske er svagt faldende. 

- 5 -


Mængden af dagrenovation, der deponeres er stærkt reduceret. Dagrenovation deponeres ikke i 

dag. 

Der modtages meget små mængder af forurenet jord til deponering. 

Mængden af øvrigt deponiaffald falder. 

Egenskaber ved modtaget affald til deponi: 

Der er ikke foretaget udvaskningstest på modtaget affald, idet der endnu ikke er fastlagt 

procedurer og omfang herfor. 

2.2.2. Afviste læs 

Der har været afvist flere læs affald, men der har ikke været en systematisk registrering heraf. 

2.2.3. Opfyldningstakt og restvolumen 

Område Deponiafsnit 

Etape 

Areal Skønnet restvolumen Skønnet 

m 2 m 3 opfyldningstidspunkt 

A 1 17.200 1.000 Primo 2002 

A 2 4.900 44.000 Medio 2006 

A 3 7.400 81.000 Medio 2022 

B 4 7.000 63.000 Medio 2013 

C 20.000 300.000 Medio 2055 

D (ekskl. sø) 13.500 Ikke anslået - 

Tabel Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit pr. 31. dec. 2001. 

Beregning af volumen af deponeret affald udføres på baggrund af luftfoto. Den bedste kvalitet 

heraf opnås i april måned, hvor der endnu ikke er så mange blade på træerne, luften er klar og 

skyggerne ikke alt for lange. Der er senest fotograferet i april 2002. 

2.2.4. Deponianlæggets topografi 

Der er ikke foretaget vurderinger af om der er sket sætninger i affaldet. Udfra luftfoto vil det i 

forbindelse med beregning af volumen være muligt at vurdere anlæggets topografi for eventuelle 

sætninger. 

2.2.5. Perkolat 

Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når deponiet tilføres væske i form af regnvand 

eller fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det 

deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. 

Der er ikke data for fordampningen. Det er derfor ikke muligt at foretage en nøjere 

kontrolberegning af perkolatmængden. Ifølge masterplanen skal der opstilles en vejrstation senest 

i år 2007. Denne vil i givet fald kunne give nøjagtige data for vejrforholdene. 

Over perkolatafsnit, hvor der er foretaget slutafdækning, forventes det, at mængden af nedbør, der 

når igennem det øverste lag er reduceret til 10%. 

- 6 -


Spildevand fra mandskabsbygning ledes til perkolattanken. Mængden heraf er ubetydelig i forhold 

til den samlede perkolatmængde fra deponiet. 

Perkolatsammensætning. 

Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolatet. Der udtages årligt 4 prøver til videre analyse 

i henhold til gældende spildevandstilladelse. 

Perkolat 1998 1999 2000 2001 

Grænseværdier 

2002(Sdb. 

Komm.) 

N-total [mg/l] 280 120 120 150 240 1000 

Ammonium -N [mg/l] 213 73,25 103 443 182,5 500 

Cadmium [µg/l] 0,5 0,5 1 0,5 0,2 3 

Sulfid [mg/l] 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,2 

Sulfat [mg/l] 193 240 197 380 118 500 

NVOC [mg/l] 63,7 66,3 97,3 127 66,25 500 

AOX [µg/l] 237 155 203 121 124,25 1000 

LAS [µg/l]


Perkolatmængde (m3) 

14000 

9000 

4000 

-1000 

Broager renseanlæg 12306 13825 13484 9860 10288 

Sønderborg 

renseanlæg 


12362 12440 9316 4692 8050 

Nedbør 958 780 634 751 864 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Nedbør (mm) 

Broager renseanlæg 

Sønderborg renseanlæg 

Nedbør 

Figur 3: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Renseanlæg. Årets nedbørsmængde er 

ligeledes anført i figuren. Mængde af perkolat er aflæst. Data for nedbør er hentet hos DMI. 

Totale stofudledninger. 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Tørstof total 161 149 137 80 107 

Chlorid 54 72 62 39 41 

Natrium 39 30 17 26 

Kalium 23 16 9 12 

Sulfat 5 6 4 6 2 

Ammonium -N 5 2 2 6 3 

N-total 7 3 3 2 4 

Calcium 3 2 1 2 

Tørstof total 

Chlorid 

Natrium 

Kalium 

Sulfat 

Ammonium -N 

N-total 

Calcium 

Figur 4: Totale stofudledninger i perkolatet. Udfra den udledte mængde og analyser af perkolatets indhold af 

stoffer, er beregnet den samlede stofudledning for deponiet for udvalgte stoffer. 

De totale stofudledninger er beregnet udfra perkolatmængden gange de respektive måleværdier 

for de enkelte stoffer. For målinger, der ligger under en detektionsgrænse er anvendt denne værdi, 

hvorved der beregnes en maksimal stofudledning for det pågældende stof. 

2.2.6. Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand. 

På deponiet kontrolleres oppumpet grundvand fra boringer for drænvandssænkninger for 

ledningsevne og pH dagligt. En forurening med perkolat vil forøge ledningsevnen. Så længe 

værdien forholder sig stabilt på det nuværende niveau, betragtes det som et udtryk for, at 

- 8 -


deponiets membran fungerer tilfredsstillende. Målingerne viser, at der ikke er sket ændringer i 

ledningsevnen. 

Overfladevand ledes direkte til recipienten, Nybøl Nor. Der udtages årligt 4 repræsentative prøver 

af det udledte overfladevand til analyse for suspenderet stof (max. 80 mg/l), slam (max. 0,5 mg/l) 

og organisk stof (30 mg/l målt som BI5). 

2.2.7. Gasproduktion 

Gassen fra deponiet er tidligere sivet op og har givet anledning til luftforurening med bl.a. metan. I 

2002 blev der etableret et deponigasanlæg. Indvindings- og udnyttelsesretten til gassen er udlejet i 

en 10-års periode til Deponigas ApS, der har anlagt gasindvindingsanlægget. Gassen anvendes til 

el-produktion. Den årlige produktion forventes at blive ca. 350.000 kWh, der sælges til det lokale 

elselskab ESS. Til denne el-produktion skal bruges ca. 400.000 m 3 deponigas med et 

metanindhold på ca. 33%. 

2.2.8. Forbrug deponi 

Til flytning og anden håndtering af den tilførte affaldsmængde anvendes brændstof til drift af 

entreprenørmaskiner. Herudover anvendes jord til afdækning af deponi. 

Mængde (t) 

10.000 

5.000 

- 


Affald til deponi 8.759 7.492 8.338 7.599 6.988 

Afdækningsjord 10.324 7.386 8.455 13.413 12.494 


Afdækningsjord 

Figur 5: Forbrug af afdækningsjord i Skodsbøl Deponi sammenlignet med modtaget affald til deponi. 

Det forholdsvis store forbrug af afdækningsjord de senere år skyldes først og fremmest afslutning 

af deponiafsnit 1 samt anlæg af volde i deponiafsnit 2. 

- 9 -


2.2.9. Brændstof 

Brændstof (l) 

30.000 

20.000 

10.000 

0 


Bygningsaffald 5.156 

Mellemdeponi 505 

Anlæg 15.467 

Deponi 21.145 17.454 18.065 24.118 7.730 

Bygningsaffald 

Mellemdeponi 

Anlæg 

Deponi 

Figur 6: Brændstofforbrug til flytning og håndtering af modtaget affald og afdækningsjord på deponiet. I årene 

1998 – 2001 er der ikke foretaget en fordeling af brændstofforbrug mellem deponiet og de øvrige aktiviteter. 

Afslutning af deponiafsnit 1, voldanlæg til deponiafsnit 2 samt omfattende anlægsarbejder i 

deponiafsnit C har medført en stigning af brændstofforbrug fra 2001. 

2.2.10. El 

El (MWh) 

150 

100 

50 

0 


El 26 138 97 60 42 

Figur 7: Elforbrug på Skodsbøl deponi. 

På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. I 1999 iværksattes et 

projekt med sænkning af grundvandet, så indsivning af grundvand i perkolatet kunne minimeres. 

De efterfølgende år er pumperne justeret ned til det absolut nødvendige. 

- 10 - 

El


2.2.11. Afdækningsjord 

Mængde (t) 

14000 

9000 

4000 

-1000 


Affald til deponi 8759 7492 8338 7599 6988 

Afdækningsjord 10324 7386 8455 13413 12494 

Figur 8: Forbrug af afdækningsjord og modtaget affald til deponi. 


Afdækningsjord 

Siden deponiet blev etableret i 1981 er der til og med 2002 i alt deponeret 558.482 tons affald, 

hvoraf afdækningsjorden udgør 110.121 tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 20 % af den samlede 

deponering. Til sammenligning er der i 2002 brugt 1,8 tons afdækningsjord for hvert ton modtaget 

affald. Det skyldes, at der i forbindelse med slutafdækning af deponiafsnit A er et væsentligt 

forbrug af afdækningsjord, ligesom anlæg af volde omkring afsnit 2 giver et øget forbrug. 

2.2.12. Vand 

Mængde (m 3 ) 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Vand 42 69 102 56 84 

Figur 9: Forbrug af vand på Skodsbøl Deponi. 

Vand 

Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv. 

2.2.13. Indtrufne nødsituationer 

Der har ikke været situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende nødprocedurer eller 

beredskabsplan. 

2.2.14. Driftsuheld 

Den største risiko for driftsuheld på området er ved mellemdeponering af brændbart affald. Der kan 

ske selvantændelse i affaldet som følge af indhold af brandfarligt affald og udvikling af gas, rygning 

i området, gnister fra maskiner, redskaber o.l. Der har ikke siden 1996 været brand i deponiet. Der 

er udarbejdet en beredskabsplan for affald i mellemdeponi. 

En brand i mellemdeponiet vil bidrage væsentligt til belastning af miljøet i form af emission af 

røggas og større udvaskning af stoffer via perkolatet som følge af slukningsarbejdet. Den 

- 11 -


resterende uforbrændte mængde affald skal efterfølgende enten deponeres eller forbrændes trods 

negativ brændværdi, da fugtindholdet vil være meget højt. 

2.2.15. Gener og klager 

Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, 

nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor 

behandles de samlet under et. 

• Støj 

Gældende støjkrav er for hverdage fra 7 – 18 og lørdage 7 – 14 på 55 dB(A), øvrige 45 

dB(A). 

Der er ikke foretaget måling af støj på Skodsbøl Deponi. 

Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes 

ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. 

Der er ikke indkommet klager over støj fra anlægget de seneste 5 år. 

• Lugt og støv 

Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere 

siver op og forurener omgivelserne. 

Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt. 

• Affaldsflugt 

Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles når problemet opstår. Der er 

ikke modtaget klager over affaldsflugt. 

• Skadedyr 

Broager Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. 

Der er ikke anvendt midler til skadedyrsbekæmpelse i 2002. 

2.2.16. Sikkerhedsstillelse 

Der er pr. 31. december 2002 hensat 1 million kr. til sikkerhed for anlægget. Beløbet reguleres 

hvert år med 250.000 kr. til fremtidig drift efter lukning af anlægget. 

2.2.17. Uddannelse 

Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser, miljøkurser og kemikaliekurser. 

Efter den nye bekendtgørelse (BEK 650 af 29/06/2001) kræves yderligere uddannelse af 

personalet på deponeringsanlægget. Der er endnu ikke etableret et godkendt kursus. Det 

forventes, at der mindst skal 1 person på A-kursus (driftsleder) og 5 personer på B-kursus 

(personale). 

2.3. Anlægsopgaver 

Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder på deponiet. 

- 12 -


2.3.1. Mængder 

Mængde (t) 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

- 


Anlægsjord 1.833 8.320 22.200 12.653 10.846 

Figur 10: Mængde af anlægsjord forbrugt til nye anlægsopgaver. 

Anlægsjord 

2.3.2. Forbrug 

Der er i 2002 skønsmæssigt brugt 15.467 l diesel på håndtering af anlægsjord. 

2.4. Bygningsaffald til nedknusning 

Der modtages beton og uglaseret tegl fra containerpladser og erhverv til nedknusning. Det 

nedknuses til tre størrelser, hvorefter det kan købes til erstatning for sten og grus. 


Bygningsaffald (t) 

6000 

4000 

2000 

0 

Bygningsaffald fraført 884 4222 4162 5065 357 

Bygningsaffald 

modtaget 


4319 4293 4188 5072 1445 

Figur 11: Mængder af bygningsaffald tilført og fraført anlægget. 

Bygningsaffald fraført 

Bygningsaffald modtaget 

Faldet i tilførte mængder af bygningsaffald skyldes, at der er kommet flere godkendte 

modtageanlæg i området. I 1998 blev materialet brugt til etablering af et specialdeponi uden for 

deponiområdet. 


Der er i 2002 skønsmæssigt forbrugt 5156 l diesel i forbindelse med håndtering af 

bygningsaffaldet. Forbruget de foregående år er ikke registreret separat. 

2.5. Kompost 

På deponiet er indrettet plads til kompostering af haveaffald. Ved komposteringsprocessen 

nedknuses det indkomne have- og grenaffald og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, 

hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre ensartet 

formuldning. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke nedbrudte grenstykker 

- 13 -


fjernes. Kompost afsættes i 3 kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er 

finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav pr. 1998. 

2.5.1. Mængder og forbrug 


Sigtet kompost (t) 3.975 8.293 6.841 6.267 6.909 

Brændstof kompostering (l) 11.312 8.940 9.253 5.649 9.798 

2.5.2. Nøgletal for kompostering 

Til produktion af kompost anvendes brændstof ved knusning, sigtning og anden håndtering af 

komposten. 


10.000 

5.000 

0 


Brændstof/sigtet 

kompost (l/t) 


2,85 1,08 1,35 0,90 1,42 

3,00 

2,50 

2,00 

1,50 

1,00 

0,50 

0,00 

Figur 12 Nøgletal for kompostering af haveaffald på Skodsbøl Deponi. 


Sigtet kompost (t) 


kompost (l/t) 

Neddeling og sortering er de mest energiforbrugende delprocesser ved kompostering. Da 

komposteringen kræver lang tid, vil nedknusning, sortering og fraførsel ikke nødvendigvis 

forekomme inden for samme regnskabsår, som den tilførte mængde haveaffald er modtaget af 

anlægget. 

2.6. Mellemdeponi for brændbart affald 

Under revisionsperioden modtager Sønderborg Kraftvarmeværk kun dagrenovation og 

dagrenovationslignende affald. Øvrigt brændbart affald fra Alssund kommunerne køres i 

mellemdeponi på Skodsbøl Deponi. 

- 14 -



Mængde (t) 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 


Modtaget 810 201 728 738 1049 

Modtaget 

Figur 13: Brændbart affald modtaget på mellemdeponi i Skodsbøl Deponi. 

Der fraføres ofte større mængder, end der modtages, fordi affaldet ligger og får regn, hvorved 

affaldet bliver tungere. 


Der skønsmæssigt forbrugt 505 l diesel ved håndtering af brændbart affald på mellemdeponiet. 

3. ASA’s containerpladser fælles 

3.1. Modtaget affald 

Mængder (t) 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

- 


Genbrug 9.640 9.328 9.656 22.156 33.101 

Forbrænding 7.921 7.399 7.394 7.907 7.747 

Deponi 2.231 2.705 2.946 3.212 3.295 

Specialbehandling 357 366 436 566 595 

Dagrenovation 18.937 19.277 19.605 19.599 20.086 

Figur 14: Affald modtaget på containerpladser i I/S Alssund Affald. 

Genbrug 

Forbrænding 

Deponi 


Dagrenovation Alssund 

Til sammenligning er medtaget den samlede mængde dagrenovation indsamlet i Alssundområdet. 

- 15 -


3.1.1. Genbrugsmaterialer 

Mængde (t) 

20000 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 


Figur 15: Modtaget affald til genbrug på containerpladser i I/S Alssund Affald. 

glas 

aviser 


pap 

jern/metal 

haveaffald 


planglas 

autoruder 

plastfolie 

plastmøbler 

gips 

tæpper 

bøger 

kabelskrot 

Fraktion 1998 1999 2000 2001 2002 

glas t 103 124 130 740 655 

aviser t 1.095 1.258 1.382 1.506 1.411 

makuleret papir t 0 0 0 18 18 

pap t 490 538 618 1.391 1.202 

jern/metal t 1.768 1.911 2.159 2.000 2.249 

haveaffald t 1 0 0 3 18.376 

bygningsaffald t 6.045 5.351 5.169 16.218 8.674 

planglas t 0 0 19 19 115 

autoruder t 0 4 10 3 

plastfolie t 0 0 23 26 80 

plastmøbler t 0 0 8 43 35 

gips t 0 0 13 50 113 

tæpper t 0 0 0 2 29 

bøger t 0 0 0 2 4 

kabelskrot t 0 0 0 1 3 

tøj t 138 146 132 128 134 

Affald til genbrug i alt t 9.640 9.328 9.656 22.156 33.101 

Tabel over mængder af de enkelte fraktioner modtaget på ASA’s containerpladser til genbrug. 

- 16 - 

tøj


3.1.2. Affald til specialbehandling 

Mængde (t) 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


olie 0 0 0 39 35 

vinduer med rammer 0 0 11 13 38 

plastmaling 0 0 32 51 60 

elektronik 90 115 143 150 165 

kølemøbler 58 75 75 134 119 

blyakkumulatorer 69 72 87 81 83 

miljøfarligt affald 137 99 85 92 89 

lysstofrør 4 5 4 6 5 

olie 


plastmaling 

elektronik 

kølemøbler 



lysstofrør 

Figur 16: Modtaget affald til specialbehandling på containerpladser i I/S Alssund Affald. 

3.2. Forbrug 

Elforbrug 

300 

200 

100 

0 


El (MWh) 128 229 207 243 171 

Vand (m3) 440 521 525 409 360 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Figur 17: Forbrug af el og vand på containerpladserne i ASA. 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 

Samlet forbrug af brændstof forbrugt til entreprenørmaskiner ved kompostering, håndtering af 

affald på containerpladser og deponeringsanlægget. 


80 

60 

40 

20 

0 


Brændstof 71 62 56 59 62 

Figur 18: Samlet forbrug af brændstof på containerpladser og deponi. 

- 17 - 

Brændstof


3.3. Transport 

Transport af affald til ASA’s containerpladser og deponi fra private og erhverv er ikke noget ASA 

har indflydelse på. Det gælder afstand, transportmiddel, vægt mv. 

Transport af affald internt i ASA regi, mellem pladser og modtageanlæg har ASA indflydelse på. 

Det er vanskelligt at fremskaffe oplysninger om dette, idet ASA har skiftet entreprenør pr. 1. jan. 

2003. Udfra oplysninger om forbrug af diesel fra vognmand, der transporterer størstedelen af de 

indsamlede affaldsmængder fra containerpladser til modtagesteder, er brændstofforbrug til 

affaldstransport skønnet til 109.000 l diesel i 2002. Emission fra dette forbrug indgår i den samlede 

emission fra ASA’s aktiviteter. 

3.4. Affald 

På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand, fedt og 

olieblanding fra olie- og benzinudskiller. 

Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. 

Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt. 

3.4.1. Spildevand 

Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads. 

3.4.2. Fedt og olieblanding fra benzinudskiller 

I 2002 er der afhentet følgende mængder fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskillere på ASA 

containerpladser: 

• Nørrekobbel 100 liter 

• Hørtoftvej 1750 liter 

• Spang 0 liter 

• Skodsbøl 110 liter 

• Gråsten 360 liter 

• Skovby 0 liter 

• Ertebjerg 0 liter 

• Augustenborg 90 liter 

• Guderup 1560 liter 

• Vesterlund 1560 kg slam og 40 kg sand fra sandfang. 

3.5. Driftsuheld 

Der er ikke registreret driftsuheld på containerpladserne i 2002. 

3.6. Gener og klager 

3.6.1. Støj 

Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 – 18 og lørdage 7 – 14 på 55 

dB(A), øvrige 45 dB(A). Der er ikke modtaget klager herfor. 

3.6.2. Støv og lugt 

Der er modtaget en enkelt klage over lugtgener ved Spang Containerplads. Denne blev 

efterkommet ved at indstille kompostering ( vende miler ) ved østenvind. Der er ikke modtaget 

klager over støv eller lugt på nogen af de øvrige containerpladser. 

- 18 -


3.6.3. Skadedyr 

Nørrekobbel Containerplads Der er i 2002 anvendt 1,2 kg rottegift 

Spang Containerplads Der er i 2002 anvendt 2,8 kg rottegift 

Ertebjerg Containerplads Der er i 2002 anvendt 0,8 kg rottegift. 

Vesterlund Containerplads Der er i 2002 anvendt 5 kg Bromadiolon til bekæmpelse af rotter. 

Hørtoftvej Containerplads 

Sundeved Containerplads 

Gråsten Containerplads 

Skovby Containerplads 

Augustenborg Containerplads 

Guderup Containerplads 

4. ASA’s containerpladser enkeltvis 

4.1. Nørrekobbel Containerplads 

Der er i 2002 ikke anvendt gift til skadedyrsbekæmpelse på 

disse containerpladser. 

4.1.1. Stamoplysninger for Nørrekobbel Containerplads 

Virksomhedens navn: Nørrekobbel Containerplads 

Virksomhedens adresse: Nørrekobbel 7, 6400 Sønderborg 

P-nummer: 1.003.326.400 

Branchebetegnelse: 90.02.20 Drift af affaldsbehandlingsanlæg 

Listepunkt: 




Hovedaktivitet: Behandling af affald. 

Væsentlige biaktiviteter: modtagelse af affald, makulering af papir, behandling af køleskabe, 

presning af genbrugsmaterialer, sortering af batterier, 


Dato Vedrørende 

28. april 1977 Godkendelse til etablering af modtageplads for kemikalieaffald og 

udvidelse af modtageplads for olieaffald 

28. okt. 1991 Godkendelse til etablering og drift af containerplads 

17.februar 1998 Godkendelse til etablering og drift af kølemøbelbehandling 

7. maj 1999 Afledningstilladelse 

18.maj 1999 Godkendelse til etablering og drift af erhvervscontainerplads 

(retsbeskyttelsesperiode udløber 19. maj 2007) 

Risiko: Nørrekobbel Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 

Antal ansatte: 6 

Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Nørrekobbel Containerplads’s 

væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af transport, energi og vand. 

- 19 -


Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De 

væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft. 


og erhvervsmæssige kunder. 


Spildevand ledes via offentlig kloak, til Sønderborg Renseanlæg med Alssund som endelig 

recipient. 

Historie: Nørrekobbel containerplads er etableret i bygninger, hvor der indtil 1996 var 

forbrændingsanlæg. Allerede i 1977 fungerede stedet som modtageplads for olie- og 

kemikalieaffald. Containerplads blev etableret i 1991 og i 1998 blev anlæg til behandling af 

kølemøbler taget i brug. Siden 2000 har stedet også fungeret som erhvervscontainerplads. 

4.1.2. Modtaget affald 

2000 

1500 

1000 

500 

0 


affald til genbrug 502 525 456 1677 1524 

affald til forbrænding 723 716 623 888 825 

affald til deponi 163 146 35 293 271 

affald til specialbehandling 42 59 82 125 71 

Figur 19: Affald modtaget på Nørrekobbel Containerplads. 


1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


Figur 20: Modtaget affald til genbrug på Nørrekobbel Containerplads. 

- 20 - 

affald til genbrug 

affald til forbrænding 

affald til deponi 

affald til specialbehandling 

glas 

aviser 


pap 

jern/metal 

haveaffald 


planglas 

autoruder 

plastfolie 

plastmøbler 

gips 

tæpper 

bøger 

kabelskrot 

tøj



glas t 142 102 

aviser t 153 164 248 190 144 

makuleret papir t 18 18 

pap t 54 145 30 873 622 

jern/metal t 119 116 93 175 198 

haveaffald t 3 

bygningsaffald t 147 68 15 196 236 

planglas t 19 17 59 

autoruder t 4 10 3 

plastfolie t 11 3 44 

plastmøbler t 1,1 2,0 2,5 

gips t 13 29 36 

tæpper t 2 29 

bøger t 2 4 

kabelskrot t 0,1 1,0 3,5 

tøj t 28 32 20 16 20 

affald til genbrug t 502 525 456 1677 1.524 

Tabel over fraktioner af affald til genbrug modtaget på Nørrekobbel containerplads. 


mængde (t) 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


kølemøbler 11 16 49 0 

elektronik 13 23 25 26 27 


vinduer med rammer 11 13 13 

plastmaling 8 6 7 


olie 5 2 

lysstofrør 0,9 1,5 0,5 1,2 1,7 

Figur 21: Modtaget affald til specialbehandling på Nørrekobbel Containerplads. 

- 21 - 

kølemøbler 

elektronik 



plastmaling 


olie 

lysstofrør



Elforbrug 

60 

40 

20 

0 


El (MWh) 13 10 31 37 51 

Vand (m3) 66 68 65 83 32 

100 

Figur 22: Forbrug af el og vand på Nørrekobbel Containerplads. 

Forbrug (GJ) 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

80 

60 

40 

20 

0 

Vandforbrug 


Fjernvarme 349 210 328 340 415 

Figur 23: Forbrug af fjernvarme på Nørrekobbel Containerplads. 


1,2 

1 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0 


Brændstof 0 0 0 1,035 0,919 

Figur 24: Forbrug af brændstof på Nørrekobbel Containerplads. 

4.2. Hørtoftvej Containerplads 

4.2.1. Stamoplysninger for Hørtoftvej 

Virksomhedens navn: Hørtoftvej Containerplads 

Virksomhedens adresse: Hørtoftvej 10a, 6400 Sønderborg 

P-nummer: 1.009.973.474 

- 22 - 

El (MWh) 

Vand (m3) 

Fjernvarme 

Brændstof


Branchebetegnelse: 90.02.10 Indsamling af affald 

Listepunkt: 




Hovedaktivitet: Modtagelse af affald. 

Væsentlige biaktiviteter: Ingen. 



22.dec 1988 Godkendelse til etablering af miljøstation på matr.nr. 45 Dybbøl. 

Risiko: Hørtoftvej Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Hørtoftvej Containerplads’s 







Spildevand ledes til samletank. Derefter køres det med slamsuger til Sønderborg Renseanlæg 

med Alssund som endelig recipient. 

Historie: Hørtoft Containerplads har ikke undergået væsentlige forandringer siden etableringen i 

1988. 


Mængde (t) 

800 

600 

400 

200 

0 





affald til specialbehandling 9,7 8,4 12,1 14,0 16,3 

Figur 25: Affald modtaget på Hørtoftvej Containerplads. 

- 23 - 




affald til specialbehandling



Mængde (t) 

haveaffald 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


bygningsaffald 163 151 256 243 292 

aviser 77 62 123 72 69 

jern/metal 59 59 67 64 65 

pap 50 17 27 31 35 

tøj 7,4 6,4 6,5 5,6 5,6 

plastfolie 0,9 2,0 2,8 

plastmøbler 1,6 2,0 

Figur 26: Modtaget affald til genbrug på Hørtoftvej Containerplads. 


Mængde (t) 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


miljøfarligt affald 5,1 4,1 3,2 4,3 3,3 

elektronik 2,3 2,0 3,1 3,0 5,0 

blyakkumulatorer 2,1 2,2 2,7 1,5 3,4 

plastmaling 3,1 3,0 3,5 

olie 2,1 1,0 

lysstofrør 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 

260 

haveaffald 


aviser 

jern/metal 

pap 

tøj 

plastfolie 


elektronik 

plastmøbler 


plastmaling 

olie 

lysstofrør 

Figur 27: Modtaget affald til specialbehandling på Hørtoftvej Containerplads. 

- 24 -



Elforbrug 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


El (MWh) 4,3 3,7 3,7 3,7 3,4 

Vand (m3) 39 77 53 35 14 

Figur 28: Forbrug af el og vand på Hørtoftvej Containerplads. 

4.3. Spang Containerplads 

80 

60 

40 

20 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 

4.3.1. Stamoplysninger for Spang 

Virksomhedens navn: Spang Containerplads 

Virksomhedens adresse: Augustenborg Landevej 79a, 6400 Sønderborg 

P-nummer: 1.009.973.423 


Listepunkt: 






Hovedaktivitet: Indsamling af affald 

Væsentlige biaktiviteter: kompostering af haveaffald og neddeling af bygningsaffald. 



21. dec. 1990 Godkendelse til etablering og drift af containerplads. 

18. feb. 1991 Godkendelse til etablering og drift af lager og nedknusningsanlæg for 

genanvendeligt bygningsaffald. 

2. juli 1991 Godkendelse til opførelse af maskingarage. 

17. februar Godkendelse til opbevaring af færdigemballeret olie- og kemikalieaffald i 

1993 

maskingarage. (retsbeskyttet til 21. dec. 1998) 

20. juni 1995 Godkendelse til fortsat drift af komposteringsanlæg for spildevandsslam 

og træflis (restbeskyttelsesperiode ophører 20. juni 2003) 

24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af 

opbrudt asfalt. (ophørt 18 februar 1999) 

15. dec. 1998 Godkendelse af specialdepot for forurenet jord. 

Risiko: Spang Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


- 25 -


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Spang Containerplads’s 







Spildevand ledes via offentlig kloak til Sønderborg Renseanlæg med Alssund som endelig 

recipient. 

Historie: Spang Containerplads er etableret i 1990. Der er i dag endvidere aktiviteter til lager og 

nedknusning af bygningsaffald og kompostering af haveaffald. Sønderborg kommune har, før 

containerpladsen blev etableret, drevet et slamkomposteringsanlæg samt et specialdepot for 

forurenet jord – disse aktiviteter er foregået uden for det område ASA råder over. I perioden 1997- 

1999 har der været lager og nedknusning af opbrudt asfalt. 


Mængde (t) 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

- 


affald til genbrug 1.665 1.672 1.674 7.398 10.057 

affald til forbrænding 1910 1.773 1.903 2.006 1.988 



Figur 29: Affald modtaget på Spang Containerplads. 


7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.0 0 0 

- 


haveaf fald 6.730 

bygningsaffald 887 771 790 6.337 2.231 

aviser 232 281 230 326 350 

jern/met al 354 375 401 385 419 

pap 16 1 2 10 2 13 12 7 12 1 

tøj 31 34 36 35 39 

glas 175 149 

plastfolie 4 6 10 

plastmøbler 7 9 

Figur 30: Modtaget affald til genbrug på Spang Containerplads. 

- 26 - 





haveaf fald 


aviser 

jern/met al 

pap 

tøj 

glas 

plastfolie 

plastmøbler



- 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 


olie 8 5 


elektronik 18 24 31 33 37 

kølemøbler 13 16 5 16 30 



lysstofrør 0,8 0,9 0,7 0,7 0,8 

Figur 31: Modtaget affald til specialbehandling på Spang Containerplads. 


Elforbrug 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


El (MWh) 20,253 17,739 16,8 16,8 17,5 

Vand (m3) 63 56 60 71 114 

Figur 32: Forbrug af el og vand på Spang Containerplads. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Vandforbrug 

olie 

plastmaling 

elektronik 

kølemøbler 



lysstofrør 

El (MWh) 

Vand (m3) 

4.3.6. Kompost 

Mængder og forbrug 



Brændstof (l) 23325 21808 18765 18765 14558 

- 27 -


Nøgletal for kompostering i Spang 


12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 


4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 




kompost (l/t) 

Figur 33: Nøgletal for kompostering på Spang Containerplads. Der er ikke fratrukket brændstof til at håndtere 

bygningsaffald. 

4.4. Skodsbøl containerplads 

Skodsbøl containerplads modtager affald fra private og erhverv. Affaldet sorteres i 4 hovedgrupper: 

genbrug, forbrænding, deponi og specialbehandling. Under hver hovedgruppe kan der forekomme 

flere affaldstyper. 


6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

- 


af f ald t il genbrug 1.939 2.145 2.189 5.830 7.101 

af f ald t il f orbrænding 1137 1199 1115 1.241 1.338 

af f ald t il deponi 365 483 559 552 576 

af f ald t il specialbehandling 58 40 49 63 113 

Figur 34: Affald modtaget på containerpladsen i Skodsbøl. 

- 28 - 

af f ald t il genbrug 

af f ald t il f orbrænding 

af f ald t il deponi 

af f ald t il specialbehandling



5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

- 


haveaf f ald 1 - - 3 3.261 

bygningsaf f ald 1.387 1.494 1.434 5.045 2.881 

jern/ met al 298 311 362 284 395 

aviser 115 137 148 209 180 

pap 23 67 93 99 120 

glas 103 124 130 127 107 

planglas 1 56 

plast f olie 2 3 5 

plast møbler 7 19 5 

gips 21 77 

tøj 12 12 13 18 15 

Figur 35: Modtaget affald til genbrug på containerpladsen i Skodsbøl. 

For jern og andet metal ses for 2001 et fald i indleveret mængde. 


- 

25 

20 

15 

10 

5 




elektronik 11 13 19 16 22 


vinduer med rammer 26 


lysstofrør 0,4 0,4 0,5 0,6 0,7 


kølemøbler 

elektronik 



plastmaling 

lysstofrør 

Figur 36: Modtaget affald til specialbehandling på Containerpladsen i Skodsbøl. 

- 29 - 

haveaf f ald 

bygningsaf f ald 

jern/ met al 

aviser 

pap 

glas 

planglas 

plast f olie 

plast møbler 

gips 

tøj


Antallet af affaldstyper til specialbehandling stiger efterhånden som egnede anlæg til adskillelse og 

oparbejdning af genbrugsegnede materialer opføres. 


Elforbrug 

80 

60 

40 

20 

0 


El (MWh) 26 23 23 75 18 

Vand (m3) 48 69 65 30 30 

Figur 37: Forbrug af el og vand på containerpladsen i Skodsbøl. 

Vandforbruget på containerpladsen følger antallet af personaletimer. 

80 

60 

40 

20 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 


Kompostering af haveaffald er beskrevet under Skodsbøl Deponi under afsnit 2.5. 

4.5. Sundeved Containerplads 

4.5.1. Stamoplysninger for Sundeved 

Virksomhedens navn: Sundeved Containerplads 

Virksomhedens adresse: Kasmosevej 11, 6400 Sønderborg 

P-nummer: 1.009.973.490 


Listepunkt: 




Hovedaktivitet: Indsamling af affald 

Væsentlige biaktiviteter: ingen. 



03. april 

1989 

Godkendelse til etablering og drift af containerplads på Kasmosevej 

samt tilladelse til udledning af overfladevand til kommunevandløb nr. 1a 

Risiko: Sundeved Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Sundeved Containerplads’s 




- 30 -






recipient. 

Historie: Sundeved containerplads har ikke undergået væsentlige ændringer siden etableringen i 

1989 


Mængde (t) 

1.500 

1.000 

500 

- 


affald til genbrug 524 425 577 565 1.231 



affald til 20 19 23 24 27 

Figur 38: Affald modtaget på Sundeved Containerplads. 


600 

500 

400 

300 

200 

100 

- 


haveaffald 590 

glas 27 29 


jern/metal 107 108 135 114 132 

aviser 59 53 76 61 88 

pap 40 14 25 26 31 

tøj 6 6 6 5 5 

plastfolie 0,6 1,0 


Figur 39: Modtaget affald til genbrug på Sundeved Containerplads. 

- 31 - 





haveaffald 

glas 


jern/metal 

aviser 

pap 

tøj 

plastfolie 

plastmøbler



- 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


plastmaling 2 2 

olie 2 2 


elektronik 4 6 6 8 7 



lysstofrør 0,2 0,2 0,2 0,4 0,3 

Figur 40: Modtaget affald til specialbehandling på Sundeved Containerplads. 


Elforbrug 

5,5 

5,0 

4,5 

4,0 


El (MWh) 5,3 4,5 4,5 4,5 4,9 

Vand (m3) 53 54 56 10 8 

Figur 41: Forbrug af el og vand på Sundeved Containerplads. 

4.6. Gråsten Containerplads 

4.6.1. Stamoplysninger for Gråsten 

Virksomhedens navn: Gråsten Containerplads 

Virksomhedens adresse: Ravnsbjergvej 4 A, 6300 Gråsten 

P-nummer: 1.009.973.431 


- 32 - 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Vandforbrug 

plastmaling 

olie 


elektronik 


kølemøbler 

lysstofrør 

El (MWh) 

Vand (m3)


Listepunkt: 




Hovedaktivitet: Modtagelse af affald 

Væsentlige biaktiviteter: Ingen. 



6. aug. 1990 Godkendelse til etablering og drift af container-/haveaffaldsplads samt 

modtageplads for olie- og kemikalieaffald. 

14. juni 1991 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra befæstet areal på 

containerplads. 

Risiko: Gråsten Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Gråsten Containerplads’s 







Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. 

Historie: Gråsten Containerplads er i 1990 etableret ovenpå et specialdepot for 

tungmetalforurenet jord. I perioden 1987 til 1992 var der kompostering af spildevandsslam. 

Kompostering af haveaffald er ophørt i 2002. 


2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

- 


af f ald t il genbrug 844 870 928 1.021 2.143 

af f ald t il f orbrænding 732 618 605 625 572 

af f ald t il deponi 204 253 223 277 282 

af f ald t il specialbehandling 30 38 39 44 51 

Figur 42: Affald modtaget på Gråsten Containerplads. 

- 33 - 

af f ald t il genbrug 

af f ald t il f orbrænding 

af f ald t il deponi 

af f ald t il specialbehandling



1.2 0 0 

1.0 0 0 

800 

600 

400 

200 

- 


haveaff ald 1.12 3 


jern/ metal 158 177 171 14 8 173 

aviser 88 98 89 114 91 

pap 20 21 45 52 52 

tøj 13 14 11 10 13 

glas 57 57 



Figur 43: Modtaget affald til genbrug på Gråsten Containerplads. 


Mængde (t) 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


lysstofrør 0,2 0,1 0,4 0,6 0,3 


elektronik 10 11 12 13 15 




olie 3 4 

Figur 44: Modtaget affald til specialbehandling på Gråsten Containerplads. 

- 34 - 

haveaff ald 


jern/ metal 

aviser 

pap 

tøj 

glas 

lysstofrør 

plastfolie 

plastmøbler 

kølemøbler 

elektronik 



plastmaling 

olie



Elforbrug 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


El (MWh) 5,9 6,2 5,9 5,8 5,7 

Vand (m3) 56 49 48 48 28 

Figur 45: Forbrug af el og vand på Gråsten Containerplads. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 


Mængde og forbrug: 

1998 1999 2000 2001 

Sigtet (t) 919 2.151 2.760 3.229 

Brændstof (l) 3517 3288 1378 1378 

Nøgletal for kompostering 


3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

1998 1999 2000 2001 

4,5 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 


Sigtet 

Figur 46: Nøgletal for kompostering på Gråsten Containerplads i perioden 1998-2001. 


kompost (l/t) 

ASA er ophørt med at kompostere haveaffald på Gråsten Containerplads i 2002. 

4.7. Skovby Containerplads 

4.7.1. Stamoplysninger for Skovby 

Virksomhedens navn: Skovby Containerplads 

Virksomhedens adresse: Skovmosevej 2, 6470 Sydals 

P-nummer: 1.009.973.482 


- 35 -


Listepunkt: 




Hovedaktivitet: Modtagelse af affald. 




15. april 1991 Godkendelse til etablering af container/genbrugsstation på 

Skovmosevej 1 i Sydals 

Risiko: Skovby Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Skovby Containerplads’s 







Spildevand til septiktank med nedsivning. 

Historie: Der er ikke sket væsentlige ændringer i driften siden Skovby Containerplads blev 

etableret i 1991 


1000 

800 

600 

400 

200 

0 






Figur 47: Affald modtaget på Skovby Containerplads. 

- 36 - 







600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 




jern/metal 77 102 116 117 119 

aviser 39 50 15 58 55 

pap 24 10 21 23 25 

tøj 5 5 5 4 4 

glas 17 24 



Figur 48: Modtaget affald til genbrug på Skovby Containerplads. 


Mængde (t) 

10,0 

9,0 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


olie 2,0 1,2 

plastmaling 0,2 1,0 1,7 

kølemøbler 1 4 7 10 

blyakkumulatorer 3,6 4 5 4 6 


elektronik 0,0 2 5 6 4 

lysstofrør 0,1 0,1 0,3 0,3 0,2 

Figur 49: Modtaget affald til specialbehandling på Skovby Containerplads. 

- 37 - 

olie 

plastmaling 

kølemøbler 

haveaffald 


jern/metal 

aviser 

pap 

tøj 



elektronik 

lysstofrør 

glas 

plastfolie 

plastmøbler



Elforbrug 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 


El (MWh) 3,8 3,8 3,6 3,7 4,9 

Vand (m3) 30 38 35 35 10 

Figur 50: Forbrug af el og vand på Skovby Containerplads. 

4.8. Ertebjerg 

40 

30 

20 

10 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 

4.8.1. Stamoplysninger for Ertebjerg 

Virksomhedens navn: Ertebjerg Containerplads 

Virksomhedens adresse: Ertebjergvej 14, 6470 Sydals 

P-nummer: 1.009.973.415 


Listepunkt: 










15. april 1991 Godkendelse til etablering og drift af genbrugs-/containerplads. 

20. jan. 1992 Godkendelse til nedknusning af bygningsaffald samt til etablering 

samt drift af lager. 

Risiko: Ertebjerg Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Ertebjerg Containerplads’s 







- 38 -


Spildevand ledes til samletank. Derefter køres det med slamsuger til Sønderborg Renseanlæg 

med Alssund som endelig recipient. 


1.500 

1.000 

500 

- 






Figur 51: Affald modtaget på Ertebjerg Containerplads. 


250 

200 

150 

10 0 

- 

50 



jern/ metal 13 8 14 7 18 2 172 170 

aviser 61 75 50 87 77 

pap 40 18 27 32 31 

glas 27 28 

tøj 8 8 9 7 8 



haveaff ald 1.2 17 

Figur 52: Modtaget affald til genbrug på Ertebjerg Containerplads. 

- 39 - 






jern/ metal 

aviser 

pap 

glas 

tøj 

plastmøbler 

plastfolie 

haveaff ald



Mængde (t) 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


lysstofrør 0,3 0,3 0,4 0,3 0,4 





olie 3 5 


Figur 53: Modtaget affald til specialbehandling på Ertebjerg Containerplads. 


Elforbrug 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 


El (MWh) 4,1 4,5 6,3 6,3 4,2 

Vand (m3) 10 9 9 9 8 

Figur 54: Forbrug af el og vand på Ertebjerg Containerplads. 


Mængde og forbrug 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Vandforbrug 

lysstofrør 


elektronik 

kølemøbler 


olie 

plastmaling 

El (MWh) 

Vand (m3) 


Sigtet kompost (t) 1.175 350 516 1.198 662 

Brændstof (l) 3434 3210 1324 1324 1024 

- 40 -


Nøgletal 


1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 


10,0 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 


kompost 



kompost (l/t) 

Figur 55: Nøgletal for kompostering på Ertebjerg Containerplads. Der er ikke fratrukket brændstof til 

håndtering af bygningsaffald 

4.9. Augustenborg 

4.9.1. Stamoplysninger for Augustenborg 

Virksomhedens navn: Augustenborg Containerplads 

Virksomhedens adresse: Langgade 20, 6440 Augustenborg 

P-nummer: 1.009.973.466 


Listepunkt: 








15. april 1991 Godkendelse til etablering af container-/genbrugsstation på 

Langgade 20 i Augustenborg 

Risiko: Augustenborg Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Augustenborg Containerplads’s 



væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX . 

Der modtages mindre mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige eller miljøfarlige stoffer fra private 




recipient. 

- 41 -


Historie: Siden etablering i 1991 er der ikke sket væsentlige ændringer i driften af Augustenborg 

Containerplads. 


Mængde (t) 

1.500 

1.000 

500 

- 






Figur 56: Affald modtaget på Augustenborg Containerplads. 


600 

500 

400 

300 

200 

100 

- 


glas 55 52 



jern/metal 106 110 140 112 132 

aviser 69 104 144 120 102 

tøj 9 8 8 7 5 

pap 25 - 47 41 48 



Figur 57: Modtaget affald til genbrug på Augustenborg Containerplads. 

- 42 - 





glas 

haveaffald 


jern/metal 

aviser 

tøj 

pap 

plastfolie 

plastmøbler



- 

10 

8 

6 

4 

2 


olie 1 2 

plastmaling - 3 5 




lysstofrør 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 

Figur 58: Modtaget affald til specialbehandling på Augustenborg Containerplads. 


Elforbrug 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 


El (MWh) 6,0 5,8 4,8 4,9 4,6 

Vand (m3) 8 8 8 8 10 

Figur 59: Forbrug af el og vand på Augustenborg Containerplads. 

Gasmængde (kg) 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Gas 44 55 77 77 110 

Figur 60: Forbrug af gas på Augustenborg Containerplads. 

- 43 - 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Vandforbrug 

olie 

plastmaling 



elektronik 

lysstofrør 

El (MWh) 

Vand (m3) 

Gas


4.10. Guderup Containerplads 

4.10.1. Stamoplysninger for Guderup 

Virksomhedens navn: Guderup Containerplads 

Virksomhedens adresse: Smedevænget 3, 6430 Nordborg 

P-nummer: 1.009.973.458 


Listepunkt: 








13. aug. 1990 Godkendelse til etablering og drift af containerplads på 

Smedevænget i Guderup. 

Risiko: Guderup containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Guderup Containerplads’s 



væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft . 




Spildevand ledes via offentlig kloak, til Himmark Renseanlæg med Lillebælt som endelig recipient. 

Historie: Der er ikke sket væsentlige ændringer i driften af Guderup Containerplads siden 

etablering i 1990. 


800 

600 

400 

200 

0 






Figur 61: Affald modtaget på Guderup Containerplads. 

- 44 - 







450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

- 

50 



glas 49 41 



jern/metal 131 129 156 151 146 

aviser 81 97 128 112 126 

pap 53 18 28 31 33 

tøj 7 6 6 6 6 


Figur 62: Modtaget affald til genbrug på Guderup Containerplads. 


- 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


olie 2 2 

plast maling 2 3 3 





lysstofrør 0,2 0,4 0,2 0,3 0,2 

Figur 63: Modtaget affald til specialbehandling på Guderup Containerplads. 

- 45 - 

plastmøbler 

glas 

haveaffald 


jern/metal 

aviser 

pap 

tøj 

plastfolie 

olie 

plast maling 


elektronik 

kølemøbler 


lysstofrør



Elforbrug 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 


El (MWh) 6,0 5,2 4,3 4,1 4,3 

Vand (m3) 8 8 8 8 10 

Figur 64: Forbrug af el og vand på Guderup Containerplads. 

4.11. Vesterlund Containerplads 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 

4.11.1. Stamoplysninger for Vesterlund 

Virksomhedens navn: Vesterlund Containerplads 

Virksomhedens adresse: Færgevej 3A, 6430 Nordborg 

P-nummer: 1.008.790.317 


Listepunkt: 










20. okt. 1999 

Godkendelse til etablering og drift af containerplads. 

Godkendelse til fortsat drift af Vesterlund Containerplads, 

komposteringsplads samt oplag og nedknusning af byggeaffald 

Tilladelse til udledning af spildevand 

Retsbeskyttelsesperioden udløber 21.okt 2007 

18. dec. 2001 Godkendelse vedrørende maksimal oplag af bygningsaffald 

(restbeskyttelsesperiode udløber 20. okt. 2007) 

Risiko: Vesterlund Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 


Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold: Vesterlund Containerplads’s 


- 46 -



væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX . 




Spildevand ledes samletank. Derefter køres det med slamsuger til Himmark Renseanlæg med 

Lillebælt som endelig recipient. 

Arealet er i 1992 tinglyst som affaldsdepot. 


6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.0 0 0 

- 


affald til genbrug 1.962 1.822 1.584 3.326 5.603 




Figur 65: Affald modtaget på Vesterlund Containerplads. 


4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.50 0 

1.0 0 0 

500 

- 


haveaff ald 3.595 

bygningsaffald 1.607 1.379 1.043 2.754 1.407 

jern/ metal 221 275 337 276 300 

aviser 12 3 13 6 13 0 158 13 0 

pap - 18 61 57 84 

glas 64 66 

tøj 12 13 12 13 14 



Figur 66: Modtaget affald til genbrug på Vesterlund Containerplads. 

- 47 - 




aff ald t il specialbehandling 

haveaff ald 


jern/ metal 

aviser 

pap 

glas 

tøj 

plastfolie 

plastmøbler



- 

25 

20 

15 

10 

5 



olie 5 5 


elektronik 15 15 17 20 21 




lysstofrør 0,5 0,4 0,2 0,5 0,4 


olie 

plastmaling 

elektronik 

kølemøbler 



lysstofrør 

Figur 67: Modtaget affald til specialbehandling på Vesterlund Containerplads. 


Elforbrug 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 


El (MWh) 7,2 6,2 6,1 20,9 10,7 

Vand (m3) 17 16 16 16 12 

Figur 68: Forbrug af el og vand på Vesterlund Containerplads. 


20 

15 

10 

5 

0 

Vandforbrug 

El (MWh) 

Vand (m3) 


Sigtet kompost (t) 1.790 3.588 6.447 756 4.820 

Brændstof (l) 8061 7537 7209 7209 6994 

- 48 -


Nøgletal for kompostering 

Mængde sigtet 

kompost 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 


12,0 

10,0 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

0,0 

- 49 - 


kompost 



kompost (l/t) 

Figur 69: Nøgletal for kompostering på Vesterlund Containerplads. Der er ikke fratrukket brændstof til 

håndtering af bygningsaffald.

Miljøredegørelse 1998-2002

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?