Kommunikation - LAK 4-07.pdf - HK

hk.dk

Kommunikation - LAK 4-07.pdf - HK

KoMMuniKaTøRenS

Vide VeRden

kommunal

kommunikation

med kvalitet

Ked dig med god samvittighed – det er sundt • Sluk telefonen, slap af og vind respekt • Kreativitet i

kommunikationsmålingen • MT Summit: Verdens største maskinoversættelseskonference • Hvilken rolle spiller du

i gruppen? • Raffinér din kommunikation • Find lyset i vintermånederne • Tag med på forårets spændende kurser

l a n d s f o r e n i n g e n f o r k o m m u n i k a t i o n

deceMbeR 2007


leder

›Hvad er der egentlig i vejen med en ganske almindelig

arbejdsdag fra kl. 8.00-16.00, fristes man til at spørge. For

ikke alt er jo karriere.

Alt for mange danskere oplever stress, der sætter uhyggelige

spor i både arbejds- og privatliv. Et problem, der stiger i takt

med, at vores arbejdsopgaver bliver mere komplekse og kravet

om fleksibilitet større. Og så længe trenden dikterer, at vi skal

være ”på” 24 timer i døgnet, kan vi glemme alt om balance.

» »» {20 {20 20 20

Det er ikke kun den enkeltes ansvar at få det hele til at gå

op i en højere enhed. Det er også samfundets. Derfor kræver

det både en samfundsændring og en holdningsændring i virksomhederne

at ændre på situationen. Og fagbevægelsen har

allerede meldt ud, at indsatsen mod stress bør tænkes ind i

debatten om fremtidens velfærd.

» »» {10 {10 10 10

» {00 00

Men nu er samfundet jo en stor kolos at bugsere rundt med. Så

ansvarshavende redaktør:

kit jespersen

bladet udkommer:

fire gange årligt

deadline til næste nummer:

28. januar 2008

næste nummer udkommer:

1. marts 2008

tid til at

stoppe op

» »» {50 {{50 50 50

» »» {40 {{40 40 40

» »» }10 }10 10 10

» »» }20 }}20 20 20

» »» }30 }}30 30 30

kommunikation udgives af:

landsforeningen for

kommunikation

produktion og tekst:

kommunikationsbureauet

reflekt

design og layout:

viva

visuel kommunikation

i første omgang går vejen til ændringer gennem dig selv, ved at

du sætter dit eget liv i perspektiv og foretager de nødvendige

til- og fravalg. Spørgsmål som ”hvad kan jeg?”, ”hvad vil jeg?”

og ”hvad tror jeg på?” kan måske hjælpe dig til at stoppe op

og ændre kurs.

For vi er jo ikke kun vores arbejde. Vi er hele mennesker.

forsidefoto:

gitte sofie hansen

tryk:

pe offset, varde

oplag:

9.000

bidrag til bladet:

mailes til lak@hk.dk

kit jespersen

formand for landsforeningen

for kommunikation

lak:

Weidekampsgade 8

0900 københavn c

tlf.: 33 30 43 43

fax: 33 30 44 99

e-mail: lak@hk.dk

sekretariatsmedarbejdere:

christoffer marckmann:

44cma@hk.dk

malene b. friborg: 44mbf@hk.dk

indhold

4 send dine fordomme i skammekrogen

i gentofte kommune kender de alt til professionel

kommunikation

6 tema: slap nu lige lidt af

- kloge mennesker keder sig aldrig, siger man.

det burde de!

- den seneste trend: tidsoverskud giver prestige

10 lige i øjet - eller helt ude i skoven?

mål din kommunikationsindsats, og få svaret

12 maskinoversættelse for øvede

lak tog til mt summit Xi

14 finjustér dit budskab

skru på de rette knapper alt efter situationen

16 kender du studietypen?

gruppearbejdet går lettere, når i ved, hvilken rolle i

hver især spiller

18 jeg hverken kan, vil, gider eller orker!

har du symptomer på en vinterdepression, er der

lys forude

19 nyt kursuskatalog

brug vinter- og forårsmånederne på at opdatere

dine faglige kompetencer

24 letbenet snik-snak

klummeskribenten har det svært til receptioner

2 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 3

4

8

10

12

14

18


artikelserie

TopTuneT

kommunikaTion på rådhuseT

kommunikationsafdelingen i gentofte kommune gennemhuller alle fordomme om, at

offentlige arbejdspladser er støvede og langhårede. her er strategi, mediesynergi og

brugertilfredshed en selvfølgelig del af en travl hverdag Tekst: louise Tuborgh Foto: gitte Sofie Hansen

Kommunikations besøg hos kommunikationsafdelingen

i Gentofte

Kommune starter med en rundvisning.

Og vi bemærker straks, at en

række skriveborde står ubemandede, på

trods af det er uden for feriesæsonen.

- Ja, jeg ved ikke, hvor folk er henne,

for det går jeg ikke og holder øje med.

Men jeg er sikker på, de laver noget

fornuftigt, fastslår kommunikationschef

Mie Gudmundsson roligt. Og net-

4 kommunikation | december 2007

kommunikatørens vide verden

op de tomme kontorstole symboliserer

ganske rammende ledelsesstilen

og arbejdsrammerne i kommunikationsafdelingen.

aFVeKSlende aRbejdSopgaVeR

- Jeg kunne aldrig drømme om at blande

mig i mine ansattes arbejdstider. Her er

vi kun interesseret i resultaterne. Alle

medarbejdere har flekstid og mulighed

for nedsat tid, for det er et erklæret mål,

at alle ansatte skal kunne få arbejde og

familie til at hænge sammen, siger Mie

Gudmundsson og fortæller, at arbejdsopgaverne

for kommunikationsfolkene er

lige så afvekslende som arbejdstiderne.

- Vores medarbejdere er blæksprutter,

der arbejder med mange forskellige

ting. De fleste har naturligvis et område,

de primært arbejder med, men ofte

sammensætter vi grupper på tværs

for at udnytte husets kompetencer og

Med en kommunikationsuddannelse på cv’et har du et væld af jobmuligheder. i denne og de næste udgaver af dit fagblad ser vi nærmere på,

hvor forskelligartede kommunikationsbranchens arbejdspladser er. læs med og få inspiration til, hvilken retning din karriere skal tage - eller

bliv bestyrket i, at du allerede er på helt rette hylde.

specialviden bedst muligt, siger hun

og forklarer, at kommunikationsafdelingen

består af en central afdeling på

fem mand og otte decentrale afdelinger

med i alt 15 medarbejdere, der er knyttet

til direktørgrupperne.

Men uanset hvilken afdeling en medarbejder

sidder i, er det langt fra nok at

kende sine målgrupper og at være ferm

ved tastaturet. Rollen som rådgiver er

nemlig også en del af jobbeskrivelsen.

- Derfor skal vores medarbejdere have en

god portion fingerspidsfornemmelse og

medmenneskelighed, for kommunikationsafdelingen

er en sparringspartner for

kommunens ansatte og ikke en kontrolinstans.

Men bortset fra disse egenskaber

har jeg ingen fast opskrift på den perfekte

medarbejder – udover at de kommunikationsmæssige

færdigheder naturligvis

skal være på plads. Gentofte Kommune

er nemlig en kompleks arbejdsplads, og

det skal afspejles i medarbejdersammensætningen.

For eksempel gennem

forskellige uddannelsesbaggrunde, forklarer

kommunikationschefen, der selv

er ved at tage en executive master i Corporate

Communication.

ny STRaTegiSK KoMMuniKaTionSplaTFoRM

I øjeblikket samles medarbejdernes

mange forskellige kræfter især i at

retænke det samlede kommunikationsarbejde

og i at formulere en ny strategisk

kommunikationsplatform.

GenTofTe kommune

• har 69.000 borgere

• er landets 18. største kommune

• har cirka 550 ansatte på rådhuset,

hvoraf 20 er kommunikationsmed-

arbejdere

- Det er en åben bottom-up proces,

hvor både borgere og medarbejdere

bliver inddraget. Eksempelvis har vi

lavet en stor brugerundersøgelse af

vores borgerblad, og vi tager borgernes

feedback meget alvorligt, pointerer

Mie Gudmundsson og tilføjer, at fornyelsesprojektet

også omfatter at skabe

bedre synergi mellem afdelingens

medier, så budskaberne kommer mest

effektivt ud til borgerne.

- Borgerne er jo årsagen til, at vi har

et arbejde at stå op til, og derfor forsøger

vi altid at være på forkant med

deres behov. For eksempel er vi ved at

søsætte det digitale projekt ”Genvej”,

der samler kommunale informationer

og services på borgerens personlige

hjemmeside. Så myten om, at offentlige

arbejdspladser ikke er fremme i

skoene, kan jeg i hvert fald skyde ned,

smiler kommunikationschefen.

kommunikaTionskanaler

Kommunikationsafdelingen i gentofte

Kommune kommunikerer med borgerne

gennem:

• Kommunens hjemmeside,

gentofte.dk

• borgerbladet ”gentofte lige nu”,

der udkommer 11 gange om året

• informationsfoldere og pjecer, der

ofte laves decentralt. når kommunikationen

har kampagnekarakter,

er den centrale afdeling sparringspartner.

Kommunens interne kommunikation

foregår gennem:

• personalebladet ”indblik”, der

udkommer seks gange om året

• det elektroniske ledermagasin

”ledernyt”, der udkommer cirka

hver 14. dag

• intranettet


tema

sTå af

roTTeræseT

føler du dig til tider fanget i en ond

cirkel, hvor den ene dag tager den anden

uden pause? så er du ikke alene. mange er

nemlig så vant til at mangle tid på jobbet,

at kortvarig kedsomhed giver os fornemmelsen

af utilstrækkelighed. men faktisk

er det nu ved at blive trendy

at trække stikket ud og

geare helt ned

6 kommunikation | december 2007

ked diG –

det er nødvendigt

bugnende indbakker og bristefærdige to-do-lister er allemandseje, og vi er lige så afhængige

af nye og spændende arbejdsopgaver, som sukkerjunkies er af cola. men kreative tanker og

komplekse opgaver kræver, at din hjerne keder sig Tekst: louise Tuborgh Foto: gitte Sofie Hansen

›Netsurfing, lange kaffepauser og

højlydt bladren i de samme gamle

papirbunker. Sådan får en del

af den danske arbejdsstyrke dagen til

at gå for at skjule, at de faktisk har tid

til overs. Og fænomenet er nu så velkendt,

at det har fået navnet boreout.

Boreout betyder det modsatte af den

engelske betegnelse for udbrændthed

burnout og kan resultere i manglende

energi, lavt selvværd og i værste fald

depressioner.

Ifølge forskning i stress og arbejdspsykologi

er nældens rod, at vi har en misforstået

opfattelse af kedsomhed, som

vi faktisk burde opfatte som en gave.

- Vores uddannelsessystem og arbejdskultur

har avlet en hær af intellektuelle

adrenalinjunkier, der er afhængige af

det ’kick’, de får af at være travle og lettere

stressede. Og når hjernen én gang

har oplevet suset, vil du hurtigt kede

dig, uanset hvor spændende dit job

er. For ”mere vil have mere”, forklarer

lektor i arbejdspsykologi fra Center for

arbejds- og organisationspsykologi på

Aalborg Universitet Einar Baldursson.

- I gamle dage kedede vi os, fordi vi var

understimulerede, men i dag er problemet

snarere, at vi er overstimulerede,

mener han.

KReaTiViTeT KRæVeR KedSoMHed

Problemet med de hektiske arbejdsdage

er, at du har svært ved at koncentrere

dig, tage komplekse beslutninger og tilegne

dig ny viden, når du er stresset.

- Tomgang og kedsomhed er en nødvendig

forudsætning for kreativitet, selvom

det kan føles som et ulideligt tidsspilde

at lave ingenting. Nogle opgaver kan

umuligt hastes igennem, men kræver

tid og langsommelige overvejelser, og

derfor er det en skam, at vi er tilbøjelige

til primært at hylde de medarbejdere,

der løber projektet over målstregen,

frem for også at rose de mange seje

vandbærere, siger Einar Baldursson,

som derfor råder virksomheder til at

tage et kritisk kig på arbejdskulturen.

- Det er svært for den enkelte at gøre

noget ved problemet, men ledelsen

bør identificere nogle opgaveområder,

som medarbejderne kan tænke over og

udvikle i mindre travle perioder. Og så

skal ledelsen sætte et godt eksempel og

vise og anerkende, at fordybelse er lige

så godt som hurtige resultater, fastslår

lektoren.

Kan VæRe SKadeligT

Men selvom kedsomhed altså faktisk

er en luksus, vi alle burde unde os selv,

kan kedsomheden have store konsekvenser.

- Du bliver langt fra syg af at kede dig,

men oplever du manglende respekt for

dine kompetencer, og at dine kvalifikationer

bliver tilsidesat, kan du blive

både syg og deprimeret, og derfor skal

du søge væk, hvis du i mere end en

måned føler dig overflødig og ubrugelig.

Ellers risikerer dit lave selvværd at

blive en selvopfyldende profeti, og jo

længere tid der går, jo sværere bliver

det at sælge dig selv til en jobsamtale,

pointerer Einar Baldursson, som dog

også mener, at det er i arbejdsgiver-

nes bedste interesse at udnytte deres

ansattes evner.

- Psyken er som en bankrådgiver. Jo

mere spændende du synes, dit arbejde

er, jo større villighed viser din indre

bankrådgiver til at investere i foretagendet.

Synes du omvendt, at dit job

er dybt godnat, lukker bankrådgiveren

ned for alle dine konti, og så betaler din

chef en høj pris for at have dig siddende,

pointerer Einar Baldursson.

Cirkus sTress oG jaG

HK ved, at mange medlemmer har en

hektisk hverdag, hvor det kan være

svært at finde balancen. derfor har de

lavet hjemmesiden cirkus Stress og jag,

hvor du kan få gode råd og teste din egen

balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Se mere på http://hk02.dk/cirkus/.

kommunikation | december 2007 7


tema

sTå af

roTTeræseT

den nye Trend: træk stikket ud

i mange år har ny teknologi og travlhed været sikre statussymboler. men i dag sætter

trendsætteren i stedet autosvaret til og tager på forlænget weekend – uden telefon

›Efterlader du mobiltelefonen

derhjemme, når du mødes med

vennerne, kan du bryste dig med

at være trendy. Tikkende deadlines og

et utal af kommunikationskanaler har

skabt en modtendens, hvor it og penge

må vige førstepladsen for det nye statussymbol:

overskud af tid.

- De sidste 10-20 år har handlet om

teknologi og travlhed. Det var tjekket

at have den sidste nye mobiltelefon,

fordi den signalerede hvor travl og

efterspurgt, du var. Men i dag bliver

vi oversvømmet af elektronik, og selv

børn er på nettet og har mobiltelefon.

Så vil du skille dig ud fra mængden,

må du altså gøre noget andet. For

eksempel ved at være mindre tilgængelig,

fortæller fremtidsforsker Anne-

Marie Dahl fra virksomheden Futuria

og forklarer, at det både signalerer

overskud og eksklusivitet, når du er

svær at få fat i.

- Det handler ikke om at slukke helt,

8 kommunikation | december 2007

men trækker du indimellem stikket

ud, viser du, at du har styr på din tid og

dine prioriteter. I arbejdssammenhænge

signalerer du på den måde, at du er

så betydningsfuld, at dine kontakter

nok skal vende tilbage. Og i privatlivet

fortæller det, at du er dækket ind med

gode venskaber, men også, at det kun

er en udvalgt skare, som kan komme i

kontakt med dig, uddyber hun.

STReSS Kan SeS på bundlinjen

Den nye avantgarde, tidsejerne, gør op

med et turbosamfund i højt gear ved

at dyrke de ting, der tager lang tid at

lave. De sætter tænderne i langtidshævet

brød og skyller ganen i øl, som

har gæret i ugevis. Også wellnessbølgen

er et tegn på, at vi savner ro

og mulighed for at komme helt ned i

tempo.

Og trenden er meget mere end blot

en modedille. Ifølge Anne-Marie Dahl

kommer tidsejerskab også til at præge

Tekst: Kathrine Storm Foto: gitte Sofie Hansen

fremtidens arbejdspladser. Allerede nu

er stress nemlig begyndt at få økonomiske

konsekvenser for virksomhederne.

- Det kan ses på bundlinjen, når medarbejdere

bliver syge af stress, og det er et

stigende problem for virksomhederne.

I fremtiden bliver det mere legitimt

at tænke i alternativ personalepleje

for eksempel ved at indrette stillerum

og teknologifri zoner, forudser fremtidsforskeren

og tilføjer, at det i øvrigt

hænger tæt sammen med, at virksomhederne

skriver innovative og kreative

kompetencer højt på ønskelisten

til deres medarbejdere.

- I dag frygter mange af

os at ryge ud af arbejdsmarkedet,

hvis vi holder

en pause i arbejdslivet. Men

i fremtiden vil det blive mere

almindeligt at hellige sig sine

fritidsinteresserer, fordi virksomhederne

ved, at det er med

til at opdyrke de gode ideer,

spår Anne-Marie Dahl.

Vil du blive bedre til at skrive

og kommunikere?

Forårets seminarer

Breve og e-mails

Den gode brugermanual

Før værdierne ud i livet med

en klar sprogpolitik

Grammatik og sprogrigtighed

Gør andres tekster bedre

Jobannoncens ABC

Korrekturlæsning

Måling af skriftlig

kommunikation

Notater og referater

Når virksomheder blogger

Præsentationstræning

Rapportskrivning

Retorik på arbejde – styrk din

personlige gennemslagskraft

Retskrivning for viderekomne

Skriv klart, forståeligt og

korrekt

Tegnsætning og sprogrigtighed

Brush up your written English

Engelsk tegnsætning og

sprogrigtighed

Engelsk-dansk oversættelse

– fælder og hjælpemidler

Engelske årsrapporter og

regnskaber

Get rid of your Danglish

Gør andres engelske tekster

bedre

Skriv til nettet

Webredaktør i verdensklasse

Danske seminarer ®

Sprog

Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, 3150 Hellebæk

Tlf. 3888 0912, info@sprogseminar.dk, www.sprogseminar.dk

Vores hjemmeside er opdateret med det

nye forårsprogram, som er fyldt med lærerige

danske og engelske sprogsemi narer.

Udvalget er bredt og varieret – og vi har

som altid håndplukket Danmarks dygtigste

og bedste kræfter til at lære fra sig.

Det trykte seminarprogram udsender vi i

begyndelsen af januar. Hvis du ikke plejer

at få det, kan du bestille det via vores

hjemmeside

www.sprogseminar.dk

Danske Sprogseminarer ® blev stiftet i 1995 og holder sprogseminarer

på højt fagligt niveau. Vi henvender os til alle de virksomheder

der prioriterer sproglig efter uddannelse af deres ansatte. Målgruppen

er især de med arbejdere der ønsker at blive bedre til skriftlig

kommunikation, men seminarerne er åbne for alle sprogligt

interesserede. Vi tilbyder desuden interne sprogseminarer i alle de

emner vi underviser i på vores seminarer. Kontakt os for en samtale

om at få skræddersyet et undervisningsforløb.


måling

›Engang blev virksomheder primært

ledet af handelsuddannede

herrer, der sjældent havde

andet end hånlatter tilovers for bløde

discipliner som kommunikation og

personaleledelse. De dage er heldigvis

ovre, og langt de fleste topledere har

erkendt, at kommunikation er et lige

så vigtigt parameter i virksomhedens

forretningsstrategi som dens viden om

målgrupper og konkurrenter.

» »» {20 {{20 20 20

» »» {10 {{10 10 10

» {00 00

Mål din

KoMMuniKaTion

» »» {50 {{50 50 50

» »» {40 {{40 40 40

» »» }10 }}10 10 10

» »» }20 }}20 20 20

» »» }30 }}30 30 30

det lyder måske tørt, men faktisk kræver kommunikationsmålinger

masser af kreativitet. og målinger er nødvendige,

hvis effekten af dit arbejde skal dokumenteres

Tekst louise Tuborgh illustration: jaribo/ViVa

- Der, hvor det helt store ryk sker lige

nu, er inden for intern kommunikation.

Først fik erhvervslivet øjnene op for,

at pressen er en vigtig interessent, så

kom turen til kunder og borgere, og nu

er virksomhederne begyndt at forstå,

at medarbejderne er vigtige – både de

nuværende og de potentielle, fortæller

forfatter og kommunikationsrådgiver

Anne Katrine Lund.

- Men vil du for alvor overbevise din

chef om, at dit kommunikationsarbejde

gør en forskel, skal du måle effekten

af dine kommunikationsaktiviteter,

understreger hun.

TænK KReaTiVT

Målinger lugter af tørre tal og støvede

statistikker, men hvis du tror, at den

kreative del af kommunikationsprocessen

stopper ved evalueringen, tager

du fejl. At måle kommunikation kræver

nemlig evne til at tænke nyt og anderledes.

- Det er lettest at måle på de områder,

der allerede har målemetoder, men

ofte får du mest ud af at videreudvikle

de eksisterende metoder, så de passer

præcis til dit formål. Brug eksempelvis

tid på at undersøge, hvilke mennesker

du får mest ud af at spørge – er det kunder,

medarbejdere eller måske en blanding

– og tænk gerne tværfagligt. Måske

er marketingafdelingen i gang med en

undersøgelse, hvor du kan snige nogle

spørgsmål ind, siger kommunikationsrådgiveren

og understreger, at det dog

også ind imellem er klogt at tøjle de

10 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 11

Gode råd

• Tænk kreativt – hvad håber du på,

målingen giver dig, og hvad kan

den inspirere til?

• definer målingens formål

• udvikl videre på eksisterende

målemetoder

• gør dig klart, hvad et tilfredsstillende

svar er, inden du går i gang

• Fortæl altid de medvirkende om

dine resultater. ellers gider de ikke

være med en anden gang

skal du måle kommunikaTion,

kan du bruGe

• Spørgeskemaer

• interviews

• Fokusgrupper

• deltagerobservation

kreative tanker. Det gælder nemlig om

at tale samme sprog som dem, du skal

overbevise om, at kommunikation er

virkningsfuldt – og hvis din modtager

føler sig mest fortrolig med balanced

scorecards, er det fornuftigt at nedtone

din forkærlighed for altomfavnende

kulturanalyser.

langSigTede eValueRingeR

Under alle omstændigheder er det en

god ide at inkludere kvalitative metoder

i dit målearbejde, for kvantitative

resultater giver sjældent et entydigt

svar.

- Vil du eksempelvis vide, hvor populært

dit medarbejderblad er, er det selvfølgelig

meget fint at vide, at medarbejderne

i gennemsnit bruger tredive minutter

på at læse det. Men det giver dig næppe

indblik i, hvad de synes om bladet, om

de forstår budskaberne, eller om bladet

styrker virksomhedens image, forklarer

Anne Katrine Lund, som dog ingen

grund ser til helt at droppe velkendte

sådan målTe sas

sin kommunikaTion

SaS ønskede at forbedre sine svar

på kundeklager. i stedet for at sende

spørgeskemaer ud brugte SaS oplevelsesanalyser,

hvor klagebesvarelserne

blev fulgt til kundens dør,

og reaktionerne registreret. også

medarbejdernes skriveprocesser kom

under luppen.

Resultatet blev en fremadrettet

måling af kvaliteten, der blandt andet

viste, at medarbejderne var i tvivl

om, hvad ledelsen prioriterede kommunikationsmæssigt.

derfor har SaS

lavet en kommunikationshåndbog,

og alle medarbejdere får coaching,

så de holder den nye skrivestil. Friske

målinger viser, at kunderne er

mere tilfredse, og at medarbejderne

behandler sager dobbelt så hurtigt.

Kilde:

Skriv så! af anne Katrine lund

målemetoder så som evalueringsskemaer.

- Den type måleredskab er glimrende til

at give et øjebliksbillede af din indsats

som underviser på et kursus, men det

virkelig interessante er jo at måle, om

kursisterne ændrer adfærd bagefter.

Drejer det sig for eksempel om et skrivekursus,

kan du et år senere bede hver

kursist om at udvælge en nyskreven

tekst og tage en snak om den, opfordrer

kommunikationsrådgiveren og understreger,

at økonomi aldrig bør få dig til

at opgive på forhånd.

- Målinger behøver ikke være dyre. Brug

fantasien, tænk tværfagligt og ansæt

eventuelt en praktikant, der kan hjælpe

dig med dit målearbejde, slutter hun.


mt summit Xi

maskinoversættelse

med internationalt udsyn

i september måned var maskinoversættelseseksperter fra hele verden samlet i

københavn til fire dages topmøde spækket med foredrag, workshops, produktfremvisninger

og socialt samvær Tekst: nathali Selmeczi leth Foto: gitte Sofie Hansen

›Sportsfolk har OL. Litterater har

bogmessen i Frankfurt. Og folk

med interesse i maskinoversættelse

har Machine Translation Summit.

I år blev den store konference for første

gang afholdt i København i et samarbejde

mellem CST, Center for Sprogteknologi

på Københavns Universitet, og CBS,

Handelshøjskolen i København. Og det

gav international stemning på handelshøjskolens

gange, hvor det summede

af alverdens sprog fra deltagerne, der

blandt andet så nærmere på udbuddet

af nye maskinoversættelsesværktøjer.

En af de mere end 300 deltagere var

bestyrelsesmedlem i LAK og formand for

LAK´s tolkeudvalg, Mimoza Corfixen, der

havde sit første møde med MT Summit.

- Det er jo en god mulighed for at følge

med i, hvad der sker på området. Men

det foregår på et meget højt niveau, og

mange af oplæggene er uforståelige

for os almindelige brugere. For selvom

det handler om sprog, er systemerne jo

matematisk opbygget, fortæller hun og

uddyber, at hun dog alligevel fik masser

af ny viden og god inspiration med

hjem.

inTeRnaTionale inpuT

Blandt andet gav konferencen et godt

indblik i, hvad status er på maskinoversættelse

uden for Danmarks grænser.

- Det var utroligt at høre, hvor udbredt

maskinoversættelse er i andre verdensdele.

I Kina og Japan bruger de jo programmerne,

ligesom vi andre bruger

uden for danmark er maskinoversættelse

et mere almindeligt arbejdsredskab, konstaterer

Mimoza corfixen fra laK’s bestyrelse.

Kulturminister brian Mikkelsen åbnede

MT Summit Xi i København.

hvad er mT summiT?

Konferencen Machine Translation

Summit samler hvert tredje år både

forskere, virksomheder og brugere fra

hele verden. Konferencen afholdes på

skift i uSa, asien og europa.

computere. Så der skal virkelig noget

til, før vi kommer op på det niveau,

mener Mimoza Corfixen, der ikke kun

tilbragte konferencen med ørerne slået

ud side om side med de andre deltagere

i auditoriet.

Der var nemlig også rig mulighed for

hyggeligt samvær – blandt andet til

åbningsbanketten, hvor tolkeudvalgsformanden

fik chancen for at tale med

deltagere fra blandt andet USA, England

og Irland.

- Jeg sad sammen med nogle amerikanere,

der havde taget et danskkursus,

inden de kom herover, og det var imponerende

at høre. Så aftenen gik med en

god snak om mange aspekter af sprog

og ikke kun maskinoversættelse. De

udenlandske deltagere var også meget

interesserede i at høre om Danmark,

vores kultur og sprog og den stærke

fagforeningskultur. Og så spurgte de

naturligvis til, hvad LAK er, fortæller

hun og tilføjer, at MT Summit på den

måde også gav god reklame for Danmark.

- Men samtidig fik vi danske deltagere

også god mulighed for at høre om

arbejdsgangene i udlandet, og hvordan

de bruger maskinoversættelsesværktøjer

rundt omkring i verden, siger hun.

lak var Guldsponsor

ved konferenCen,

hvor oGså lak’s formand

kiT jespersen delToG

”MT Summit er jo verdens største

konference for maskinoversættelse,

så jeg synes, det er imponerende

at cST og centrets leder bente

Maegaard har fået arrangementet til

danmark. det meste af konferencen

foregår på forsknings- og forretningsplan,

men laK valgte alligevel at

blive guldsponsor, fordi det er vigtigt

for os som forening at holde os opdaterede

på medlemmernes vegne. For

eksempel ved at holde øje med, hvor

langt udviklingen er nået, hvilke nye

værktøjer, der bliver præsenteret, og

ved at følge med i, om maskinoversættelsen

ser ud til at blive en trussel

mod medlemmernes arbejdsdag, eller

fortsat blot vil være et godt redskab.”

VæRd aT Vide

tekst: benedicte evald abildtrup

dårliG ledelse skaber

personliGe kriser

et belastet arbejdsmiljø skyldes ofte

dårlig ledelse. en ny opgørelse viser, at

der sidste år var 141 HK-medlemmer,

der søgte krisehjælp hos HK – og at

årsagen til kriserne primært var ledelsesrelaterede.

Kriseramte medarbejdere

har svært ved at få anerkendt deres

sag som en arbejdsskade, og derfor skal

der nu mere fokus på dårlig ledelse som

en reel trussel mod det sunde arbejdsmiljø,

mener HK.

maskinoversæTTelse

på neTTeT

Med Microsofts gratis maskinoversættelsesprogram

Windows live Translator

kan du i løbet af et splitsekund få

oversat en tekst eller et website. programmet

har 16 sprogkombinationer,

heriblandt engelsk, spansk, russisk og

japansk, men desværre ikke dansk. den

oversatte tekst eller hjemmeside bliver

vist ved siden af originalen, så du kan

sammenligne dem direkte på skærmen.

prøv selv oversættelsesværktøjet på

translator.live.com.

pas på hjemmearbejdeT

en arbejdsdag hjemme i stuen anses

ofte for at være en attraktiv og fleksibel

mulighed. Men det kan være problematisk

at lade hjemmet fungere som kontorplads,

afslører en ny undersøgelse

lavet af HK Kommunalbladet. den viser

nemlig, at mange HK’ere fortsætter

med hjemmearbejdet længe efter fyraften.

Så med mindre du husker at skelne

skarpt mellem arbejdstid og fritid, er det

bedre at blive på kontoret.

12 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 13


nyT og noTeR

tekst: benedicte evald abildtrup

få sTyr på sproGeT

Må du tit slå fremmedord op, eller glemmer

du, hvor kommaet skal stå? Så er

det måske en ide at besøge sprogportalen

sproget.dk. Her finder du nemlig

både grammatiske regler og informationer

om retskrivning, ligesom du kan lave

sproglige øvelser. du har også mulighed

for at underholde dig med det danske

sprog under punktet ’leg og lær’, hvor

du blandt andet kan gå på opdagelse

i det spændende ordmuseum. besøg

www.sprogportalen.dk.

sundheden med på job

Kaloriefattig kantinemad, lokaler med

håndvægte og løbebånd, frisk frugt

og rygestopskurser. Mange danske

arbejdspladser gør et stort nummer ud

af at holde medarbejderne sunde. en ny

undersøgelse fra HK viser da også, at

mange personalechefer finder det fuldt

acceptabelt, at virksomheder blander

sig og opfordrer medarbejderne til en

sund livsstil – så længe det sker uden

tvang. Flere mener også, at en sund

levevis bør kunne føre til højere løn og

gode bonusordninger.

nyT GraTismaGasin om

iværksæTTeri

går du rundt med en brandgod ide

eller måske et stort ønske om, at din

virksomhed skal vokse? Så er der

masser af inspiration at hente i det

nye gratismagasin VæKST, som er

resultatet af et samarbejde mellem

Væksthus Syddanmark og den lokale

erhvervsservice. bladet indeholder

både interviews med innovative mennesker

fra Region Syddanmark og en

række gode råd og værktøjer. bestil

magasinet på telefon 70 23 55 15 eller

www.startvaekst.dk.

SKRu

op og ned

FoR din

KoMMuniKaTion

der er mange ting i spil, når vi kommunikerer. derfor handler

vellykket kommunikation især om fokus og prioritering, og nu

er der hjælp at hente med et nyt kommunikationsværktøj i

hånden Tekst: Kathrine Storm Foto: gitte Sofie Hansen

›Du sidder ved computeren og skal

skrive en e-mail til en besværlig

kunde. Eller er på vej til et møde

for at rede trådene ud – uden at tabe

ansigt. Opgaven er blevet forsinket,

fordi kunden har været langsom, men

du vil gerne bevare en god relation og

samtidig fremstå kompetent. Så hvad

gør du?

Der er tit så mange ting i spil i en kommunikationssituation,

at det kan være

svært at få dit budskab klart igennem.

Og det er netop udgangspunktet for et

nyt værktøj, der træner dig i, hvad du

kan skrue på i din kommunikation.

- Ofte forsøger vi at få alt for meget

med, og resultatet er dårlig kommunikation

og i værste fald misforståelser.

God kommunikation handler om

at kunne prioritere, og det betyder, at

du ofte skal skrue ned for noget for at

give plads til andet, forklarer Maria B.

Svejstrup, der er direktør i kommunikationshuset

Reflekt, som har udviklet

værktøjet Mixerpulten ® .

- Tankegangen er ganske enkel. Ligesom

på en mikserpult til musik, har du

i enhver kommunikationssituation en

række fadere, du kan skrue op og ned for.

For eksempel relationsfaderen, effektivitets-,

kompetence- eller flirtefaderen.

Det handler altså om at lære, hvordan

du skruer på forskellige fadere i din

kommunikation og ikke om at ændre

din personlighed, understreger hun.

indSTil dine FadeRe

Værktøjet hjælper dig til at vejre en

situation og afstemme forventninger,

men også til at turde ændre kurs.

- Indstil dine fadere, inden du skriver

din mail, holder din præsentation eller

tager en snak med kunden. Det sparer

tid og energi, fordi du mindsker mængden

af misforståelser og brandslukning,

og du opnår mere gennemslagskraft.

Men tag en timeout til at indstille dine

fadere på ny, hvis situationen ændrer

sig. For eksempel hvis du bliver overrasket

med stor kritik på et møde, eller

der pludselig går ild i en e-mail-korrespondance.

Her har du brug for lynhurtigt

at se tingene fra oven, så du kan

indstille dine fadere på ny. Og der kan

Mixerpulten ® hjælpe dig til at få sagt

eller skrevet det rigtige på den rigtige

måde, forklarer Maria B. Svejstrup.

sådan ser mixerpulTen ® ud

Mixerpulten ® er en flipover til skrive-

bordet med kort over de knapper og

fadere, som du har brug for at skrue

op og ned for. Faderne bliver udviklet

specielt til dig og de situationer, du

har brug for. der findes også en lommeudgave

til at putte i tasken eller

lommen.

vidsTe du, aT ...

... Mixerpulten ® består af flere end

200 knapper og fadere, der kan kombineres

i det uendelige? bliv klogere

på det nye kommunikationsværktøj

på www.mixerpulten.dk.

læS MeRe

tekst: benedicte evald abildtrup

pressen –

den fjerde

sTaTsmaGT

i bogen magt og

medier anlægger forfatter

Henrik Merkelsen

en alternativ vinkel

på forholdet mellem presse, magthavere

og borgere. Traditionelt bliver medierne

opfattet som en instans, der forholdsvis

objektivt formidler den offentlige

mening til den enkelte borger. Men ifølge

forfatteren er der snarere tale om, at

pressen i dag selv sætter dagsordenen

og derfor indtager rollen som den fjerde

statsmagt. bogen behandler emner som

pr, spin og journalistik og er interessant

læsning for alle kommunikationsstuderende

og -interesserede.

Henrik Merkelsen

magt og medier – en introduktion

Forlaget Samfundslitteratur, 2007

302 sider / 348 kroner

hånd i hanke

med

arbejdsTiden

få styr på tiden er

bogen til dig, der

gerne vil udnytte din

arbejdstid mere effektivt.

Hvad enten du er selvstændig eller

ansat, giver bogen dig indblik i, hvordan

du bedst strukturerer din arbejdsdag.

blandt forfatterens pointer er, at du bør

fokusere på, om du bruger din tid rigtigt,

i stedet for kun at se på, hvad du faktisk

når i den tid, du har til rådighed. bogen

giver dig en lang række værktøjer, ligesom

du kan teste dit eget tidsforbrug

med de mange øvelser og spørgsmål, du

finder efter hvert kapitel.

Trine Kolding

få styr på tiden – sådan bliver du

mere effektiv

børsens Forlag, 2007

112 sider / 199 kroner

14 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 15


SandRaS HjøRne

kære medsTuderende

Hvordan får vi tid til både lektier, skriftlige

opgaver, arbejde og muligvis lidt

socialt liv i den næste tid, hvor det hele

falder sammen?

Vi er nået til december, og for mange af

os er det netop nu, semestret er mest

kaotisk. og netop nu, man seriøst overvejer,

om arbejdsmængden mon skyldes

en personlig vendetta fra underviserne.

Selv synes jeg, det hjælper at vide,

at jeg ikke er alene om at synes, at

arbejdspresset er stort.

derfor skriver jeg denne opfordring til

alle jer hårdtarbejdende studerende:

Hold ud! det bliver bedre. For udover

julelandskaber i illum og fem kilo ekstra

på sidebenene, betyder december

heldigvis også, at semestret lakker mod

enden, og at arbejdsbyrden snart bliver

lettere. og når vi når til eksamen i januar,

vil vi sætte stor pris på, at vi alligevel

fik læst teksten og skrevet opgaven.

Som ny studenterudvalgsformand i laK

er det mig, du fremover vil møde i denne

klumme. og jeg kan se lys forude og

satser på at overleve endnu et semester

i Tysk og Kommunikation. Så fat mod!

opbyd de sidste kræfter, så du også får

det bedste ud af dette semester. og tilgiv

dig selv, hvis du trods alt ikke når det hele.

sandra eriksen

ny på formandsposten for laK’s

studenterudvalg

cand.ling.merc.-studerende, København

hvilken

rolle

har du i

læsegruppen?

godt gruppearbejde handler om kemi, men

også om strategi. for kender du dynamikken

mellem dig og dine studiekammerater, får

du meget mere ud af arbejdsgruppen

Tekst: Kathrine Storm Foto: gitte Sofie Hansen

›Du kender sikkert typen, der

altid kommer med nye ideer. Og

hende, der løfter øjenbrynene

skeptisk. Vores forskellige roller gør

gruppearbejdet til lidt af en kabale.

Derfor er det en god investering at lære

din og studiekammeraternes arbejdstype

at kende. Gevinsterne er mindre

vil du vide mere?

Så læs om Supplements kurser på

www.supplement.dk.

spildtid, færre misforståelser og i sidste

ende et bedre produkt.

- Essensen i godt gruppearbejde er en

rigtig personsammensætning i forhold

til opgavens karakter. Der findes intet

samarbejde uden problemer, men ved

at kende gruppedynamikken kan I

undgå at spilde en masse energi, forklarer

Hanne Boutrup, der er seniorkonsulent

hos Supplement og underviser

både studerende, medarbejdere

og ledere i kunsten at samarbejde.

Ifølge Hanne Boutrup er der groft sagt

fire arketyper i gruppearbejdet. Men

du vil kunne genkende flere forskellige

træk hos dig selv, da den rene arketype

kun findes i fiktionen.

produCenTen

du er den mest målrettede af de fire typer. du tænker altid

i fremadrettede løsninger og er fantastisk at have i en

gruppe, fordi du får tingene til at ske. Til gengæld kan du

være meget utålmodig. du vil helst skære udenomssnakken

fra og gå i gang aSap, og du kan mangle forståelse for, at

andre i gruppen har et andet tempo end dig selv. Som studiekammerat

er du effektiv og rigtig god til opgaver, hvor

du skal arbejde analytisk, samle op og tænke et skridt frem.

Som producent er du især en dygtig projektleder, hvis du

også har lidt integrator og administrator i maven.

adminisTraToren

du skaber orden i kaos og holder projektet på ret kurs. Så

snart opgaven er skudt i gang, har du fluks skaffet dig et

overblik og lavet en systematisk køreplan for projektet.

er der et budget at overholde, er du garant for, at i holder

jer inden for rammerne. de gode ideer kommer sjældent

fra administratorerne, som helst følger en plan og bliver

utrygge, når opgaven ændrer kurs. Til gengæld er du rigtigt

god til at vedligeholde andres initiativer, og i studiegruppen

dukker du op velforberedt hver gang.

administratoren er god i fag, hvor detaljen er vigtig.

enTreprenøren

du er projektets katalysator. du får en ny god ide hver

anden time og tager projektet i helt unikke retninger. du

bobler af energi og smitter gruppen med din begejstring,

når gruppearbejdet ind imellem går dødt. Men en studiegruppe,

der kun består af entreprenører, får intet fra hånden,

for der kommer hele tiden en ny ide, som afløser den

forrige. derfor skal entreprenøren helst holdes i snor af en

producent eller administrator.

enhver, der kan stille sig op foran andre og overbevise dem

om sine ideer, har noget entreprenør i sig, men også en god

portion integrator.

inTeGraToren

du har det stærkeste menneskelige fokus af de fire typer.

du er god til at fornemme, hvordan de andre i gruppen har

det og til at indrette opgaverne derefter. du er den ”lim”,

som får gruppearbejdet til at hænge sammen. For eksempel

bager du den kage, der får humøret op. Som studiekammerat

er du nem og omgængelig, men er i for mange integratorer

sammen, sker der alt, alt for lidt – det bliver simpelthen

en tand for hyggeligt.

integratoren brillerer i de udadvendte roller i sociale fag,

eksempelvis som underviser.

16 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 17


vinterglæde foråret 2008

siG farvel

Til TunGe

vinTerTanker

når den sidste juledekoration er pustet ud

og stjernekasterne slukket, lurer lange og

mørke vinterdage. en del danskere rammes

derfor af en vinterdepression, men heldigvis

kan tristheden i mange tilfælde kureres med lys

Tekst: louise Tuborgh Foto: colourbox.com

›Siden oktober er dagene blevet

mærkbart kortere, men udsigten

til juleferie, guf, gaver og

nytårsfestens sjov og champagne kan

være med til at holde vintertungsindet

nogenlunde i skak. Når du vågner 1.

januar, kan det dog blive svært at få øje

på nævneværdige lyspunkter i de kommende

måneder.

- Vinterdepressioner er først og fremmest

kendetegnet ved nedsat energi og

i mindre udstrækning tristhed. De biologiske

ændringer i hjernen, der medfører

den vinterdepressive tilstand, er

dog ukendte, ligesom ingen ved, hvorfor

det oftest er kvinder under 45 år, der

bliver ramt, forklarer overlæge på Rigshospitalets

psykiatriske afdeling Henrik

Dam og tilføjer, at sygdommen, som

navnet mere end antyder, kun ses om

vinteren, nemlig fra oktober til februar.

SoMMeRFeRie oM VinTeRen

Vinterdepressionen adskiller sig dog

også fra andre depressioner ved sine

symptomer.

- Deprimerede mennesker vil almindeligvis

have svært ved at spise og sove,

men er du vinterdeprimeret, vil du derimod

opleve, at din appetit og dit behov

for søvn stiger, forklarer Henrik Dam

og fortæller, at lys er den ene af to kure

mod vintertristheden.

- En daglig gåtur to timer midt på dagen

hjælper, for her er sollyset stærkest. Det

er også en god ide at flytte din sommerferie

til vinterhalvåret og lade turen gå

til mere solbeskinnede dele af kloden,

opfordrer overlægen og beretter, at

antidepressiv medicin er den anden

dokumenterede kur. Dog kun hvis din

vinterdepression er udpræget.

Tilhører du den store gruppe danskere,

der klarer skærene uden medicin, men

dårligt kan holde timelange frokostpauser

og skæve ferier, er der andre

måder at undgå de tunge tanker.

- En lysterapilampe er et veldokumenteret

alternativ til sollys. Du skal bare sørge

for, at lampen er kraftig nok. Det vil

sige, at den rammer dig med 5.000 lux,

når du sidder 75-100 centimeter fra lampen.

Bruger du lampen 1 time hver dag i

fjorten dage, vil du sandsynligvis mærke

positive resultater, lover overlægen og

understreger, at din lampe aldrig må

udsende UV-lys, fordi det skader øjnene.

Han tilråder desuden, at du besøger din

læge, inden du køber en lampe.

- Træthed og tristhed kan skyldes en

reel depression eller en stofskiftesygdom,

som kun lægen kan udelukke

eller ordinere en rigtig behandling

imod, slutter Henrik Dam.

lysTerapilamper

du kan blandt andet købe lamper

mod vinterdepression:

• hos isenkræmmere

• i Matas-butikker

• på nettet

• på apoteker

så manGe rammes

• 2-3 % er socialt belastede af deres

vinterdepression

• 64-65 % har et eller flere

symptomer på vinterdepression

• 33 % rammes aldrig

Kilde: Henrik dam

TaG med lak på kursus

så er forårets kursuskatalog klar, og de næste sider

er fyldt med inspirerende, tankevækkende og udviklende

kurser og foredrag. alle sammen GraTis for

dig, der er medlem af lak.

er du ikke medlem, koster kurserne 2.300 kroner.

der ydes ingen transportgodtgørelse – hverken for

medlemmer eller ikke-medlemmer.

gRaTiS FoR

MedleMMeR

det er nemt at komme med. alt, du skal gøre, er at bladre

dig gennem de næste sider og finde de kurser, der frister

– og så tilmelde dig på kursusafdelingen@hk.dk, på

telefon 33 30 42 00, via tilmeldingskuponen på side 23

eller på www.lakonline.dk, hvor du også finder mere

praktisk kursusinformation.

18 kommunikation | december 2007 kommunikation | december 2007 19


foråret 2008

landsdækkende kurser

netværkeri/netWorking

FoRMål: Få kortlagt dit netværk og

udviklet din evne til at skabe relationer

indHold: Succes i arbejdslivet er i høj grad

social. de mennesker, du kender, er du villig

til at støtte og hjælpe, ligesom de er villige

til at støtte og hjælpe dig. Men hvem er det

egentlig du kender, og hvordan får du sat

fokus på at skabe relationer, hvis du gerne

vil udvikle dit netværk? det er nogle af de

temaer, vi arbejder med på dette endagskursus.

Vi kommer blandt andet omkring:

netværkskompetence

• Mekanismerne i netværk, udvikling og

pleje af netværk.

• Troværdighed og tillid som omdrejningspunkt.

• afdækning af dine personlige og faglige

netværk.

• Mål for din networking, og hvordan du

kan udfylde huller i dine netværk.

Relationsopbyggende træning

• Social og kommunikativ kompetence i

praksis

• Redskaber til at skabe kontakt

• indgange i samtalen

• Feedback på egen kommunikation

20 kommunikation | december 2007

undeRViSeR: cand.mag. i kommunikation

birgitte Sally, Sally Kommunikation

STed: København

Tid: 12. januar 2008

TilMeldingSFRiST: 14. december 2007

KuRSuSnR.: 0790-08-01

STed: odense

Tid: 2. februar 2008

TilMeldingSFRiST: 4. januar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-05

STed: aalborg

Tid: 5. april 2008

TilMeldingSFRiST: 7. marts 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-13

STed: århus

Tid: 24. maj 2008

TilMeldingSFRiST: 25. april 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-21

pressemeddelelser

og pressekontakt

FoRMål: presseomtale er en troværdig

form for synlighed – og så er den gratis.

Men kontakter du pressen, bør du kende

de synlige og usynlige spilleregler. ellers

kan resultatet udeblive eller blive direkte

negativt.

indHold: du kommer på kurset til at pro-

ducere en pressemeddelelse og målrette

den til et bestemt medie. i processen bliver

du klogere på forskellen mellem markedsføring

og journalistisk stof, de forskellige

mediers valg af historier – og på, hvad man

siger, når man ringer til en redaktion.

dagen forløber som en vekslen mellem

oplæg, viste eksempler og individuel opgaveløsning

på egen pc.

delTageRe: Kurset kræver ingen særlige

forudsætninger. du skal dog på forhånd

udvælge et emne for den pressemeddelelse,

du vil arbejde med på dagen. det kan

være en konkret arbejdsopgave, du sidder

med lige nu, eller et tænkt emne.

undeRViSeR: christina Frost, kommunikationsrådgiver,

FormidlingsKonsulenterne

STed: århus

Tid: 19. januar 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 21. december 2007

KuRSuSnR.: 0790-08-02

STed: odense

Tid: 16. februar 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 18. januar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-06

STed: aalborg

Tid: 8. marts 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 8. februar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-10

STed: København

Tid:12. april 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 14. marts 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-15

præsentationsteknikker

og -værktøjer

evnen til at kunne planlægge og gennemføre

en præsentation kræver ikke nødven-

digvis is i maven og nerver af stål. Men det

kræver derimod træning samt nogle konkrete

værktøjer og viden om, hvordan man

bruger dem.

FoRMål: Kursets formål er at bibringe deltagerne

kendskab til værktøjer i præsentations-

og undervisningsteknik.

der veksles mellem oplæg fra underviser,

diskussioner og øvelser.

indHold:

• præsentation og programgennemgang

• den klassiske kommunikationsmodel i

praksis

• Formål – hvad skal dine tilhørere vide,

kunne og mene?

• at træde i karakter som formidler

• præsentationsteknik – sådan fanger du

interessen

• Forståelsesværktøjer – at tale så du

bliver forstået

• Retorik i praksis

• Hukommelsen – hvordan sikrer du at

dine tilhørere kan huske dit budskab?

• Kropssprog, kort og godt

undeRViSeR: chefkonsulent

line Sander, Supplement

STed: København

Tid: 26. januar 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 28. december 2007

KuRSuSnR.: 0790-08-03

STed: århus

Tid: 1. marts 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 1. februar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-08

STed: odense

Tid: 29. marts 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 29. februar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-12

STed: aalborg

Tid: 17. maj 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 17. april 2008

KuRSuSnuMMeR: 0790-08-19

lær at bruge

sprogteknologi ii

FoRMål: at sætte dig i stand til at bruge

sprogteknologi i forbindelse med oversættelse

og tekstproduktion af din virksomheds

interne og eksterne kommunikation.

MålgRuppe: alle, der beskæftiger sig med

sprog og ønsker at bruge sprogteknologi til

at gøre oversættelses- og skrivearbejdet

hurtigere, bedre, sjovere og billigere.

indHold: du kommer til at arbejde med

især oversættelseshukommelsesprogrammerne

Wordfast og WebWordSystem, terminologiprogrammerne

Wordfast glossary,

WebWordSystems termbase samt

i-term, og endelig alignment-programmet

plusTools.

en oversigt over kursets indhold er:

• Kompetence i brug af oversættelseshukommelsesprogrammetWordfast

• Kompetence i brug af oversættelseshukommelsesprogrammet

WebWord-

System

bestil den nye GraTis lak-kalender

2008 på lak@hk.dk eller 33 30 43 43

• Kompetence i at aligne tekster med

alignment-programmet plusTools

• Viden om principperne for terminologi-

arbejde og -styring

• Kompetence i brug af terminologipro-

grammet glossary

• Kompetence i brug af terminologipro-

grammet WebWordSystems termbase.

MaTeRiale: du får adgang til et helt kur-

suswebsted med links til og litteratur om de

relevante sprogteknologiske programmer,

ligesom du får adgang til øvelser og andet

materiale. du får endvidere udleveret kompendium

med øvelser ved kursusstart.

FoRudSæTningeR HoS delTageRne:

iT-kompetencer på generalistniveau.

Meget gerne kendskab til Wordfast

undeRViSeR: Henrik Køhler Simonsen,

erhvervsforsker, ph.d.

STed: aalborg

Tid: 2. februar 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 4. januar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-04

STed: København

Tid: 1. marts 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 1. februar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-09

kommunikation | december 2007 21


foråret 2008

landsdækkende kurser

STed: odense

Tid: 5. april 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 7. marts 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-13

STed: århus

Tid: 17. maj 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 17. april 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-20

foredrag med

henrik Qvortrup

Kom og oplev to timer i selskab med

Henrik Qvortrup.

i takt med at de politiske forskelle svinder ind,

kommer andre størrelser til at stå centralt.

ikke mindst evnen til at kommunikere. Henrik

Qvortrup tager udgangspunkt i både sit

tidligere job som spinddoktor, men også i sit

nuværende, som chefredaktør på Se & Hør.

STed: København

Tid: 27. februar 2008

TilMeldingSFRiST: 4. februar 2008

KuRSuSnuMMeR: 0790-08-07

STed: aalborg

Tid: 15. april 2008

TilMeldingSFRiST: 25. marts 2008

KuRSuSnuMMeR: 0790-08-16

22 kommunikation | december 2007

foredrag med

karen-marie lillelund

Kom og hør Karen-Marie lillelund fortælle

om kommunikation. det bliver ikke kedeligt!

Karen-Marie lillelund er kendt for at få sine

tilhørere til at more sig så godt, at tårerne

triller, samtidigt med at de får brugbar

viden med hjem, om hvordan vi kommunikerer

med hinanden. på sin helt egen jordbundne

og fantastisk morsomme facon, går

Karen-Marie lillelund lige i hjertet på sine

tilhørere.

Hun er kraftfuld, enestående og topprofessionel,

og så er hun en af danmarks bedste

foredragsholdere, når emnet er kommunikation

og humor - ingen tvivl om det.

Karen-Marie lillelund er kommunikationskonsulent,

bakkesangerinde, forfatter og

medindehaver af potentiale.

STed: århus

Tid: 26. marts 2008

TilMeldingSFRiST: 3. marts 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-11

STed: odense

Tid: 14. maj 2008

TilMeldingSFRiST: 30. april 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-18

projektstyring -

en vigtig brik i effektiv

projektledelse

indHold: Mange medlemmer arbejder i

projekter af forskellig størrelse. projektarbejdet

afføder et behov for, at man både

kan kommunikere internt i projektgruppen

og eksternt – som dialog med projektets

interessenter og som fremlæggelse af

resultater. det stiller ligeledes krav til det

enkelte medlem om at kunne målrette sin

kommunikation og præsentere og formidle

resultater over for en gruppe med en anden

faglighed end ens egen.

Kurset har fokus på kommunikationen

i projektet og henvender sig til alle

laK’ere, der har behov for redskaber til at

kommunikere i projekter, og som ønsker

redskaber til formidling af resultater. Vi

tager udgangspunkt i projektets interessenter

og ser på, hvordan man kommunikerer

og formidler mest hensigtsmæssigt

over for de enkelte interessenter. Vi

berører:

• projekttyper

• introduktion til interessentanalyse

Kommunikationen i projektets livsforløb

• uformel og formel kommunikation i

projektet

Kommunikationsroller

• introduktion til teamsamarbejde

• præsentation og formidling af resultater

• Træning og case-arbejde

Kurset er praksisorienteret og tager udgangspunkt

i hverdagens projektarbejde.

delTageRe: Kurset afholdes i samarbejde

med blandt andet SaM-daTa og dansk

laborantforening.

Tid: 26.-28. marts 2008

STed: christiansminde

TilMeldingSFRiST: 22.februar 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-22

Tid: 28.-30. maj 2008

STed: Klinten

TilMeldingSFRiST: 28. april 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-23

Webjournalistik

for lak’ere

FoRMål: Skriver du nyheder til intranettet,

artikler til firmaets nyhedsbrev eller måske

indlæg på firmabloggen? Så er det først og

fremmest vigtigt, at du har styr på redskaberne

i din journalistiske værktøjskasse –

og at du forstår at bruge den på nettet.

kursusTilmeldinG

Jeg ønsker at deltage i kursusnr.:

CPR-nr./medlemsnr.:

Navn:

Adresse:

Postnummer: By:

Telefon, privat:

Telefon, arbejde:

E-mail:

HK-afdeling:

indHold: dagen går med en blanding af

teori og øvelser, og på kurset kommer vi

blandt andet omkring:

• nettets muligheder og faldgruber

• dine målgrupper – og hvordan du

når dem alle

• ideudvikling og indholdsbestemmelse

• genrer – hvad skal du vælge hvornår?

• Vinkling og prioritering

• artiklens opbygning

• Hvad kendetegner journalistens sprog?

• brugervenlighed – også på tekstniveau

• Hvad kan skærmen, som papiret ikke

kan? og omvendt?

jeg er ikke medlem, men ønsker yderligere information om laK/HK: Sæt kryds

husk, at du også kan tilmelde dig på kursusafdelingen@hk.dk eller 33 30 42 00.

• Hold læseren fanget på netop din

hjemmeside

• brug af grafik og billeder

undeRViSeR: nathali Selmeczi leth,

kommunikationsrådgiver, Reflekt.

STed: århus

Tid: 26. april 2008, kl. 9-16

TilMeldingSFRiST: 28. marts 2008

KuRSuSnR.: 0790-08-17

kursusafdelinGen

Weidekampsgade 8

0900 København c

kommunikation | december 2007 23


Afs.:

ID-Nr. 46371

HK/LAK

Weidekampsgade 8

0900 København C

klumme

kunsTen aT

smaLLTaLke

›Frit oversat betyder smalltalk noget i retning af ”lidt snak med fremmede

mennesker”. Måske er det bare mig, men jeg er markant bedre til ”meget

snak med kendte mennesker”. Altså med mennesker, jeg kender – ikke

berømte mennesker. Over for kendisserne bliver jeg nemlig også enten mundlam

eller siger noget forfærdeligt sludder.

Hver gang jeg skal til et arrangement med nye mennesker, lover jeg mig selv,

at i dag finder jeg smalltalkgaverne frem. I dag vil jeg overskudsagtigt og smilende

netværke mig rundt i lokalet og gennem interesseret sludren skabe nye

kontakter og bekendtskaber. Men hver gang går det lige galt. Jeg går i pendulfart

fra baren eller buffeten til det hjørne, hvor jeg står og snakker med de kendte

mennesker (altså ikke de berømte). Og det er da hyggeligt, bevares, men hvorfor

udnytter jeg ikke chancen for at møde nye mennesker?

Jeg tror, problemet er, at smalltalk-emner ofte er så grueligt tandløse. Jeg vil ikke

være hende den kedelige, der taler om vejret og slagterens underbukser. Men

mon ikke, der er andre, der har det ligesom mig? Og som faktisk ville sætte pris

på et lille ”Hej med dig. Sikke et vejr” for at få samtalen i gang? Så kan de tunge

emner jo altid komme op senere i samtalen. Jeg lover hermed, at næste gang

jeg får chancen, vil jeg med godt humør og oprejst pande sørge for at møde nye

mennesker. I hvert fald noget af tiden …

TeksT: Louise Tuborgh

din lokale hk-afdeling

centrum Sjælland 5667 8000

djursland – Kronjylland 7010 1015

Forbundet 3330 4343

København 3330 2000

Midtvest 3364 3500

nordjylland 9630 4304

nordsjælland 7012 9090

næstved / Slagelse 3664 3720

Midt 3364 3000

Sjælland 3364 1600

Storstrøm 5484 5000

Sydvestjylland 7545 3200

Sydøstjylland 3364 3600

Sønderjylland 7332 6000

Vendsyssel 3364 1800

Viborg-Skive-nykøbing 3364 1200

østjylland 3364 3364

kontorerne er lukket lørdag.

More magazines by this user
Similar magazines