Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt - Anholt.dk

anholt.dk

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt - Anholt.dk

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune

Nordbjerg, Vesterklit og

Sønderbjerg Anholt

Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening

Juni 2008

Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● dn@dn.dk ● www.dn.dk

1


Dato: 27. juni 2008

Arkivnummer: 2687-107785

Sagsbehandler: Christina Steenbeck, tlf. 39 17 40 46, cst@dn.dk

Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del

Retten i Århus

Vester Allé 10

8000 Århus C

Forslag til fredning af Nordbjerg, Vesterklit og

Sønderbjerg Anholt

Indholdsfortegnelse:

1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af området side 4

2. Fredningsforslagets afgrænsning side 8

3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold side 9

4. Forslag til fredningsbestemmelser side 11

Bilagsfortegnelse:

Bilag 1: Areal- og lodsejerliste

Bilag 2: Budgetoverslag

Bilag 3a: By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til budgetoverslaget

Bilag 3b: Norddjurs Kommunes bemærkninger til budgetoverslaget

Bilag 4: International naturbeskyttelse

Bilag 5: Redegørelse for eksisterende fredninger

Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500 og oversigtskort i 1:20.000

Kortbilag 2: Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 mv.

2


Der ligger en Ø i Kattegat,

Den ligger saa ganske alene.

Og den er da kun en lille Klat,

En Bunke af Sand og af Stene

Ukendt

3


1. Baggrunden for forslaget og beskrivelse af fredningsområdet

Indledning

Med forslaget til fredning af området omkring Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg ønsker

Danmarks Naturfredningsforening at sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og

naturmæssige kvaliteter, at muliggøre en forbedring af disse kvaliteter gennem naturpleje og

at sikre offentlighedens adgang. Forslaget omhandler 166,59 ha, hvoraf de 153 ha tidligere er

fredet.

Fredningsforslaget er en modernisering af to eksisterende fredninger, nemlig Nordbjerg- og

Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960).

Her ud over foreslås skrænten mellem havnen og Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for

havnen også fredet, fordi der er stor kommunal interesse for at bebygge skrænten bag

havnen. Området tilhørte oprindeligt staten, og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et

kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 en lokalplan, der tillod byggeri af

ferieboliger op ad skrænten bag havnen – et område, der ellers er stort set uberørt, og som i

dag ligger hen som en skovklædt skrænt og et smukt skue, når man kommer sejlende til øen.

DN klagede over lokalplanen, og Naturklagenævnet besluttede, at ferieboligerne ikke måtte

bygges. Dette tolkede kommunen dog således, at de i stedet frit kunne disponere over arealet

til erhvervsbyggeri i to etager, en bebyggelsesprocent 50 og mulighed for bolig til ansatte,

bestyrere og ejere. En retlig klage fra Naturfredningsforeningen medførte, atNaturklagenævnet

for nyligt har besluttet at området helt skal udtages af lokalplanen. Imidlertid er den forreste –

meget markante – klitrække stadig lokalplanlagt disse vilkår. Danmarks

Naturfredningsforenings ønsker med dette fredningsforslag at sikre hele skrænten mellem

havnen og Nordbjerg, således at den fortsat kan bevare sit relativt uforstyrrede præg. Byggeri

selv i forreste klitrække vil virke meget forstyrrende, fordi især den forreste klitrække er så

høj. Derfor strækker fredningsforslaget sig helt ned til havnen og omfatter også den forreste

klitrække.

Formålet med at revidere 1972-fredningen af Nordbjerg- og Vesterklit er at fjerne den

mulighed for hotelbyggeri, der er i den nuværende kendelse. Der bør ikke placeres et hotel i et

fredet og i øvrigt landskabeligt værdifuldt område. Et hotel Anholt bør i overensstemmelse

med Regionplan 2005 placeres i tilknytning til Anholt Havn eller Anholt By.

Formålet med at revidere

Sønderbjergfredningen er dels at fjerne

den mulighed for byggeri af

sommerhuse plateauet, der er i den

nuværende kendelse, dels af skabe

grundlag for naturpleje Sønderbjerg,

da dette ikke findes i 1960-fredningen.

De hårde vækstbetingelser gjorde det

generelt vanskeligt for buske og træer

at trives Anholt, men med

sommerhusenes indtog i sidste halvdel

af det 20. århundrede blev der plantet

bjergfyr grundene. Den trivedes og

spredte sig så meget, at den i dag er

særdeles dominerende i

bakkelandskabet Sønderbjerg. Det

åbne og vidtstrakte hedelandskab med

den storslåede udsigt, som er ét at

Anholts særkender, og som en gang var

en del af oplevelsen Sønderbjerg

er i

dag stærkt tilvokset og mange steder ved at forsvinde. Danmarks Naturfredningsforening

ønsker med dette fredningsforslag at sikre hedelandskabet

og udsigten fra plateauet.

Sønderbjerg set fra nord. Billedet er tegnet af A. Friis i 1924.

4


Formålet med fredningsforslaget er endvidere at etablere en ny stiforbindelse mellem

Havnebakken og Vesterklit, hvor der i dag ikke er en forbindelse. Slutteligt ønsker foreningen

med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb, der ligger privat grund og som

i dag ikke er sikret.

Vesterstrand med Sønderbjerg i baggrunden.

Landskabsformer

Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt

kuplede bakker i vest dækker et areal ca. 3 km 2 . De bærer præg af at være eroderet af

vind og hav, og omkring Nord- og Sønderbjerg afgrænses de af stejle skrænter, der ser ud

som om, de det nærmeste stiger lodret op af havet.

Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er

velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man

følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst

mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker 39 m, 32

m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra

Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke

skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder

for pragtfulde udsyn over landskaberne.

Geologi

Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så

tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse.

Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige

hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial

strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der

oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt

var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med

den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun

bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den

senere landhævning. Der er i dag et par § 3 registrerede moser og søer tilbage i det område,

hvor fjorden lå.

5


Områderne inden for fredningsforslaget

Nordbjerg

Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og

Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante

forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af

trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr.

Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er

stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe selve

plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset

fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg § 3

registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten.

Sønderbjerg

Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve

Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte

morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den

smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er § 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod

af Sønderbjerg ligger en § 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og

lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget Sønderbjerg. Disse træer har

vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med

sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående

naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres.

Vesterklit

Landskabeligt set adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at

bakkerne ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er § 3 registreret som hede, og

en mindre del af arealet inden for fredningsforslaget er § 3 registreret overdrev. Der løber en

trampesti tæt ved skrænten.

Sønderbjerg anno 2007 – stærkt tilgroet af fyrretræer.

International naturbeskyttelse

En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget

lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat- og

fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for

en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse Anholt.

6


Offentlighedens adgang

Oven for skrænten Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra 1972.

På den vestvendte kyst løber en trampesti oven for skrænten. Denne sti starter ca. 150 m

nord for Vesterklit og fortsætter omkring Sønderbjerg. Dette stiforløb foreslås permanent

sikret.

Der er i dag ingen sti oven for stranden strækningen fra Havnebakken til den ovennævnte

trampesti. Derfor foreslås etableret en trampesti strækningen fra udsigtsbænken toppen

af havnebakken til nedgangen til stranden fra Vesterstrandsvej. Her forbindes den med en

eksisterende sti, der fortsætter videre mod syd. Der vil med etableringen af denne sti være en

ubrudt trampesti oven for skrænten langs hele vestkysten. Forslaget til den nye sti er

indtegnet kortbilag 1. Det bemærkes, at den kortet viste beliggenhed af stien er

omtrentlig.

Forbuddet mod færdsel Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at

sikre ro til ynglende fugle.

Naturpleje

Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg- og Vesterklitfredningen, og der foreligger

en konkret aftale om kommunal naturpleje Nordbjerg. Den går ud , at der én gang om

året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er

endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes

opretholdt med dette fredningsforslag.

Der er ikke i 1960-fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed

foreslås ændret.

Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen

Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve

terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt

hjemmehørende bevoksning skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for

naturpleje, hvis den bliver for tæt.

Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er

§ 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden

for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med forekomst af ene. I delområde

Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige værdier

særlig vægt.

Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet

skovfyr eller østrigsk fyr omkring ejendommene beliggende matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b

Anholt By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn.

Inden for Sønderbjergs delområde B skal arealet omkring Kringhøj samt monumentet for

forliste Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne

skal fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt

hjemmehørende plantearter. I delområde Sønderbjerg B bør de rekreative og landskabelige

værdier tillægges særlig vægt.

Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem

naturplejen lægges særlig vægt bekæmpelse af invasive arter.

Turisme og rekreation

Anholt er i dag et populært feriemål, der i løbet af den korte og stærkt koncentrerede

turistsæson besøges af ca. 25.000 mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen

med målrettet naturpleje, give den aktive turist og lokalbefolkningen nye muligheder for natur-

og landskabsoplevelser.

7


2. Fredningsforslagets afgrænsning

Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag 1.

Udsigten fra Nordbjerg mod Flakket.

8


3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold

Regionplan

Hele området inden for fredningsforslaget – bortset fra skrænten bag havnen - er i Regionplan

2005 udlagt som A-målsat naturområde. Målsætningen for naturområderne er gradueret fra A

til C med A som den højest prioriterede, og den skal ses som et udtryk for, i hvilken

udstrækning myndigheden vil være indstillet at tillade en ændring af naturarealets

naturtilstand. Det betyder, at der i disse særligt værdifulde A-målsatte naturområder normalt

kun vil blive givet tilladelse til indgreb, der understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes

arealet.

Af Regionplan 2005 fremgår det endvidere, at hele området inden for fredningsforslaget er

udpeget som særligt landskabeligt interesseområde. I sådanne områder skal inddragelse af

arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås. Hensynet til landskabet

skal i disse områder tillægges særlig stor vægt.

Hele Anholt er i Regionplan 2005 udpeget som særligt geologisk interesseområde. Det betyder,

at landskabsformer og blottede profiler mv., som særligt tydeligt afspejler landskabets

opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af

særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. I sådanne

områder skal byggeri, anlægsarbejder, beplantning mv., der kan sløre landskabets

dannelsesformer så vidt muligt undgås.

I Regionplan 2005’s afsnit om Ferie og Fritid fremgår det, at der i tilknytning til Anholt

Havn/Anholt By kan opføres et hotel eller lignende med indtil 100 sengepladser.

Kommuneplan

I kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune fremgår det, at der ikke er planer om nye

aktiviteter i det åbne land indenfor planperioden.

Af kommuneplanen fremgår det, at der er udlagt tre sommerhusområder, hvoraf område 8.S.3

ligger inden for 1960-fredningens Sønderbjerg delområde C (der pga. sammenlægning af

delområder bliver til delområde B – se nærmere s. 14). Bebyggelsesprocenten må her ikke

overstige 10, og etageantallet er 1. Den maksimale bygningshøjde er 5 m.

Af kommuneplanen fremgår det endvidere, at byrådet vil planlægge for muligheden for et

eventuelt nyt hotel, ferieby eller lignende, som muliggør en udvidelse af turistsæsonen.

Nordenden af Vesterstrand med havnen i baggrunden.

9


Lokalplaner

Lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By blev vedtaget i 1981. En del af

matriklerne i lokalplanen ligger inden for Sønderbjergfredningen. Af lokalplanen fremgår

retningslinjerne for byggeri inden for det fredede areal.

Lokalplan nr. 158 for Anholt Havn blev vedtaget i 2003. Anholt Havn tilhørte oprindeligt staten,

og er nu ejet af Grenaa Havn A/S, der er et kommunalt aktieselskab.

Lokalplanen gik bl.a. ud at tilvejebringe det planmæssige grundlag for byggeri af 8

ferieboliger lidt oppe ad skrænten bag havnen matr. nr. 56 a Anholt By, Anholt. Lokalplanen

blev for ferieboligernes del klaget af Danmarks Naturfredningsforening. Naturklagenævnet

gav foreningen medhold, idet de udtalte, at lokalplanen måtte ophæves som ugyldig for dette

områdes vedkommende.

I den reviderede lokalplan 158 for Anholt Havn (sep. 2006) inddrog den daværende Grenaa

Kommune - i stedet for helt at udtage det område, der var planlagt til ferieboliger – arealet i

det område, der er lokalplanlagt som erhvervsområde med en bebyggelsesprocent max. 50,

byggeri i op til 2 etager og mulighed for indretning af boliger til indehaver, bestyrer og

personale. Den reviderede lokalplan blev ikke sendt i fornyet offentlig høring. Danmarks

Naturfredningsforening sendte derfor en retlig klage til Naturklagenævnet, som foreningen

primo 2008 fik medhold i. Naturklagenævnet bestemte, at arealet omkring Gennem Landet

(tidligere Toldhusvej) skal tages helt ud af lokalplanen.

Zonestatus

Hele øen ligger i landzone.

Anholt havn og den bag

ved liggende skrænt, der

er ønskes bevaret

forholdsvis uberørt.

Redegørelse for eksisterende fredninger

Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939,

Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i

tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for

Sønderbjerg. Nordbjerg- og Vesterklitområdet blev fredet i 1972. Der henvises til bilag 5 for en

mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget.

10


4. Forslag til fredningsbestemmelser

Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser:

Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i

delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1.

§ 1 Fredningens formål

- At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter,

herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv

- At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg

- At sikre og styrke offentlighedens adgang

- At sikre og styrke de geologiske kvaliteter

- I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i

delområde A Sønderbjerg

- I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved

Sønderbjerg

- At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som

området er udpeget for

§ 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv.

Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer

umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser.

Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, badehuse, ensilagebeholdere eller

overhovedet anbringes andre faste indretninger.

Om- og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme, herunder opførelse af f.eks.

skur eller garage, skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og

farvevalg.

Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved

bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter.

Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr eller østrigsk bjergfyr.

Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning,

opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af sand,

grus og ral som hidtil til lokal brug øen et nærmere angivet areal, der fremgår af

kortbilag 1.

Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags- og/eller losseplads.

Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes.

Der må ikke plantes invasive arter.

Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse

fra Fredningsnævnet.

Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og

teltslagning må ikke finde sted.

Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der et efter

plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af

fredningen.

Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang.

11


§ 3 Naturpleje

Plejemyndigheden – staten for statsejede arealer og Norddjurs Kommune for de øvrige arealer

– gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid gældende

bekendtgørelse om pleje af fredede arealer.

Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejernes samtykke,

eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre

plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Plejen skal ske de vilkår, der er angivet i

plejeplanen. Hvis lodsejeren selv foretager pleje det fredede areal, fjerner lodsejeren selv

det fældede træ. Hvis plejen gennemføres af plejemyndigheden tilfalder træet ejeren. Ejeren

kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej.

Ved naturpleje skal plejemyndigheden udarbejde en plejeplan, der forhandles med og tilsendes

lodsejerne, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Der skal være givet lodsejerne,

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet lejlighed til at udtale sig om plejeplanen.

Uenighed om planens indhold forelægges Fredningsnævnet til afgørelse.

Forslag til plejeplan skal foreligge senest 1 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen

revideres første gang efter 5 år, herefter hvert tiende år.

I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra

Havnebakken og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Trampestien

er markeret med rødt kortbilag 1 som et omtrentligt forløb. Trampestien skal etableres ved

markering og rydning senest 1 år efter færdiggørelsen af plejeplanen.

Plejeplanen skal sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i

tilknytning til Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg.

Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt

hjemmehørende plante- og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter.

Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter.

Plejeplanen skal respektere og udmønte den kommende bevaringsmålsætning for Natura2000

området.

I delområde A Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er § 3

registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen de øvrige arealer inden for

delområde A skal sikre, at de udvikler sig til hede eller overdrev med forekomst af ene. Plejen

skal endvidre sikre fastholdelsen af udsigtspunkter.

I delområde B ved Sønderbjerg skal plejen sikre, at Kringhøj samt monumentet for forliste

Anholtbeboere (matr. nr. 41 e og 41 f Anholt By, Anholt) bevares status quo. Arealerne skal

fremstå lyngklædt med spredt bevoksning med enebær og andre naturligt hjemmehørende

plantearter.

12


Sønderbjergplateauet set fra nord.

§ 4 Offentlighedens adgang

Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken

og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker

i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i

naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden.

§ 5 Særbestemmelser

I delområde Sønderbjerg B må der til enhver tid være bebygget med ét sommerhus, ét skur

amt én garage. Undtaget herfra er matr. nr. 41 g, 41 n, 41 o, 41 e, 41al, 41 f, 41 an, 47 a

Anholt By, Anholt, der ikke må bebygges, samt matr. nr. 41 am, der må udstykkes til to

lodder, der hver har byggeret til ét sommerhus, ét skur samt én garage. Byggeri skal placeres

inden for det kortbilag 1 angivne delområde B. Byggeri skal følge bestemmelserne i

lokalplan nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By eller senere ændringer af denne

lokalplan samt forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg.

Jagthytten beliggende matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges.

Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1.

Der kan med Fredningsnævnets godkendelse indhegnes med levende hegn matr. nr. 43 aæ

og 56 e Anholt By, Anholt. Alle andre beboelser inden for fredningsforslaget må hegne med

levende hegn. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter.

Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr.

Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende

campingplads matr. nr. 56 b Anholt By, Anholt. Campingpladsens areal må ikke udvides

13


yderligere. Fredningen er ikke til hinder for, at pladsen flyttes i østlig retning, såfremt kysten

borteroderes så meget, at matriklens areal indskrænkes væsentligt. En ny placering skal

forelægges Fredningsnævnet til godkendelse.

§ 6 Retsvirkning

Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort

forslaget i Statstidende.

§ 7 Dispensation

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte

ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

§ 8 Ophævelse af tidligere fredninger

Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt eller

delvist:

Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg (16. december 1960) matr.nr. 2 a, 9

b, 4 a, 41 ab, 41 ac, 41 y, 41 k, 41 z, 41 r, 41 f, 41 l, 41 e, 41 al, 41 u, 41 aq, 41 er, 41 f, 41

v, 41 c, 41 an, 46 a, 46 b, 47 a, 47 b, 41 ad, 41 q, 41 n, 41 af, 41 o, 41 b, 41 am, 41 g, 41 h,

41 i, 41 ah, 41 ag, 41 d og del af 43 a Anholt By, Anholt.

Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg

(16. december 1960) matr. nr. 41 t og 41 l Anholt By, Anholt.

Delvis ophævelse af fredningen af Nordbjerg- og Vesterklitområder (20. november 1972)

del af matr. nr. 56 a, 56 i, 56 k, 43 a, 43 ar, 43 bø, 5 c, 6 b, 43 as og 43 aq samt hele

matr. nr. 56 b, 43 fi, 43 aæ, 43 dl og 43 dm Anholt By, Anholt.

Kendelsens del II berøres ikke af dette fredningsforslag.

Det tæt tilgroede Sønderbjerg ses her som det bageste bakkedrag. Billedet viser Sønderbjergs nordvendte

skråninger.

14


Bilag 4 International naturbeskyttelse

Habitatbeskyttelse

Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til

beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i

gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte

habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for

de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem

forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne

for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder.

De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets

udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *),

hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.

Direktivet lægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af

dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres

levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes,

graves op eller anden måde ødelægges.

En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og

havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af

fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde.

Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at

sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for.

Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for

fredningsforslaget:

Naturtyper:

* angiver, at naturtypen er prioriteret

2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

2190 / Fugtige klitlavninger

2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.)

2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og

urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere

meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og

grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og

fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det

højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre,

sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke,

bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt,

klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel,

rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm.

kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og

visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg.

Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under

forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt

tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får.

De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som

bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen Anholt blev i perioden 2004-05

vurderet en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst.

Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for

15


en gunstig bevaringsstatus. Omkring Sønderbjerg og Vesterklit blev naturtypen vurderet til at

have tilstandsklasse 3, hvilket er en usikker bevaringsstatus.

Fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver ikke anledning til ændringer i

adgangsforholdene i forhold til situationen i dag. Det gives derimod mulighed for naturpleje

samt mulighed for afgræsning med får, hvilket vil have en gavnlig effekt naturtypen, idet

fastsættelsen af græsningstrykket naturligvis skal ske med henblik pleje af naturtypen.

Danmarks Naturfredningsforening vurderer derfor, at fredningsforslagets forslag til

bestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning områdets bevaringsstatus.

2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske gamle kystklitter. Ofte

er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter er

sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm.

kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og

trind fyrremos.

Den nationale bevaringsstatus for habitattypen er usikker. Naturtypen synes dog at være

relativt stabil under forudsætning af, at afgræsning og rydning for opvækst af træer

opretholdes. Luftbåren ammoniakbelastning kan muligvis have en negativ indvirkning

naturtypen. Naturtilstanden for habitattypen Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som

tilstandsklasse 2, hvilket er gunstig bevaringsstatus.

Idet fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver mulighed for naturpleje af naturtypen,

er det foreningens vurdering, at forslagene til bestemmelser ikke vil virke områdets

bevaringsstatus i negativ retning.

2190 / Fugtige klitlavninger

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger der rummer mange plantearter. Naturtypen er meget

varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i

klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Fælles for alle undertyperne er,

at afstanden til grundvandet er vigtig for plantevæksten.

Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet. Mulige trusler kan være

grundvandssænkning, eutrofiering, tilgroning og ændret udnyttelse. Naturtilstanden for

habitattypen Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som tilstandsklasse 2, som er gunstig

bevaringsstatus.

Også for denne naturtype er det foreningens vurdering, at forslagene til

fredningsbestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning områdets bevaringsstatus.

2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.)

Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Naturtypen forekommer spredt mindre

arealer. Denne naturtype er kun registreret omkring Sønderbjerg, og er både i Danmark og

europæisk niveau sjælden.

Bevaringsstatus nationalt plan vurderes som gunstig. Naturtilstanden for habitattypen

Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som tilstandsklasse 2, dvs. gunstig bevaringsstatus

(området i Sønderbjergs nordlige ende) og 3, dvs. usikker bevaringsstatus (området i

Sønderbjergs sydøstlige ende). Græsning og rydning virker fremmende for naturtypen, og da

fredningsforslagets forslag til bestemmelser indeholder mulighed for naturpleje, er det

foreningens vurdering, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ indvirkning områdets

bevaringsstatus.

16


Udpegningsgrundlag for habitatområde H42 Anholt og havet nord for

42

Anholt og havet

nord for

1364 Gråsæl (Halichoerus grypus)

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1110

1170 Rev

Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

1210 Enårig vegetation stenede strandvolde

1220 Flerårig vegetation stenede strande

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130

2140

*Stabile kystklitter med urteagtig

vegetation (grå klit og grønsværklit)

*Kystklitter med dværgbuskvegetation

(klithede)

2170 Kystklitter med gråris

2180

Kystklitter med selvsåede bestande af

hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

2250 *Kystklitter med enebær

2320 Indlandsklitter med lyng og revling

2330

Indlandsklitter med åbne græsarealer

med sandskæg og hvene

4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

International fuglebeskyttelse

Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra EFfuglebeskyttelsesområde

nr. F32 - farvandet nord for Anholt, jf. kortbilag 1.

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder

er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange

vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura 2000. Udpegningsgrundlaget

omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres

udbredelsesområde.

Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes havet, ofte tæt

kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er

udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med

habitatområder Natura 2000.

Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal ca. 14.700 km², fordelt med ca.

12.100 km² som marine områder og ca. 2.600 km² land, svarende til ca. 82 % hav og

18 % land.

Arealet land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet hav udgør ca. 11 % af

Danmarks havareal. Ca. 9.200 km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som

habitatområde.

17


Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at

beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at

medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser

om, hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges.

Regler om jagt og vildtfredning fastsættes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning.

Området nord for Anholt har stor betydning for Ederfugle, Fløjls- og Sortænder. I skemaet

nedenfor står der T i feltet ud for arterne. Dette markerer, at det drejer sig om trækfugle, der

opholder sig i området i internationalt betydende antal. F4 betyder, at arten – her drejer det

sig om alle tre arter (Ederfugle, Fløjls- og Sortænder) - er regelmæssigt tilbagevendende og

forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller

mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Endvidere er Sortand og

Fløjlsand markeret med et F7, hvilket betyder, at arten har en relativt lille, men dog væsentlig

forekomst i området, fordi artsforekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske

perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, trækket mod ynglestederne og

lignende.

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F32 farvandet nord for Anholt

SPA 32 Farvandet nord for Anholt

Ederfugl T F4

Sortand T F4,F7

Fløjlsand T F4,F7

Y: Ynglende art.

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten

opfylder ovennævnte betingelser:

• F1: arten er opført Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale

bestand.

• F2: arten er opført Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del

af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal

arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende

antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1%

eller mere af den nationale bestand.

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi

forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt

forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade.

• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand

inden for trækvejen af fuglearten.

• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.

• F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi

forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark.

18


• F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi

forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens

livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, trækket mod ynglestederne og lignende.

Beskyttelse efter Ramsarkonventionen

Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Dem har Danmark

et internationalt ansvar for at beskytte, og det gøres bl.a. i Ramsarområder. Ramsarområder

er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes.

De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Arealerne i den nordlige ende af

fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra Ramsarområde nr. R12; Farvandet nord

for Anholt.

Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen

Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i 1971. Formålet er at beskytte vådområder af

international betydning, især som levesteder for vandfugle.

Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 154 lande tilsluttet sig. Globalt er der

nu (marts 2007) i alt udpeget 1.650 Ramsarområder med et areal over 1,49 mio. km².

Danmark har udpeget 27 Ramsarområder, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores

farvande. Der er i alt udpeget 7.400 km² i Danmark, som er fordelt ca. 6.000 km² marine

områder og ca. 1.400 km² land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge

eller andre arealer, der grænser op til vådområderne.

Mange vandfugle nyder godt af beskyttelsen i Ramsarområderne. Hovedparten af de danske

Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Ramsarområderne er ikke

udpeget grundlag af et EF-direktiv sådan som habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, men

grundlag af en international konvention.

Ramsarområder i Danmark

Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande.

Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre

ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af

Vadehavet er med listen. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af

fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura 2000.

Ramsarområderne er ikke udpeget grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og

fuglebeskyttelsesområder; men grundlag af en international konvention. Ramsarområder er

vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De

er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land.

Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international

betydning, især som levesteder for vandfugle.

Ramsarområde R12 farvandet nord for Anholt dækker et areal 11.560 ha, hvoraf de

11.501 ha er marine.

Ramsarkonventionen

Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde

og lavvandede havområder med en vanddybde under 6 meter. Et vådområde er af

international betydning, hvis

• der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle

• der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af

vandfugle

De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er

også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige

fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande.

19


Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet i

1971. Konventionen trådte i kraft i 1975. Danmark tiltrådte den i 1977.

Uddrag af de enkelte landes forpligtelser

Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at udpege mindst et vådområde, som

har international betydning. Desuden skal landet fremme beskyttelsen af de vådområder, der

er udpeget og sikre, at udnyttelsen af områderne sker en økologisk fornuftig og bæredygtig

måde. Landene skal:

• Gennem udformning og gennemførelse af planlægning fremme beskyttelsen af de

vådområder, der er optaget listen. Landene skal desuden arbejde for at sikre

vådområder generelt, at beskytte de økologiske værdier, der er knyttet til områderne

og sikre, at udnyttelsen af områderne sker en økologisk fornuftig og bæredygtig

måde. Dvs. at områdernes øvrige dyr og planter udover fugle også sikres mod

overudnyttelse.

• Etablere naturreservater i vådområder og samarbejde omkring udveksling af

information og uddannelse af personale til forvaltning af områderne.

Samarbejde med andre lande om vådområder og arter i vådområder, som landene er fælles

om.

20


Bilag 5 Redegørelse for eksisterende fredninger

Sønderbjerg

Formålet med 1960-fredningen for Sønderbjerg er at sikre områdets skønhed, beliggenhed og

ejendommelighed, herunder udsigten til og fra Sønderbjerg samt at sikre offentlighedens

adgang til området.

1960-fredningen er inddelt i delområde A, B, C og D, hvor der gælder forskellige

bestemmelser:

I delområde A (skrænterne mod syd og øst) må der ikke bebygges yderligere (der ligger i dag

3 sommerhuse).

I delområde B (plateauet) må den landskabelige linje ikke brydes ved evt. bebyggelse, og som

hovedregel må bygningerne ikke være synlige fra havet eller øens veje. Der må endvidere ikke

udstykkes i mindre lodder end 1 tønde land, og hvert lod må kun bygges et sommerhus og

et udhus.

I delområde C (området øst for Sønderbjerg) gælder en række nøje specificerede

bestemmelser for byggeri, husenes placering, hegning, beplantning mv.

Sønderbjerg set fra sydøst.

I delområde D (Ørkenen) måtte der oprindeligt kun bebygges efter Fredningsnævnets

godkendelse af bebyggelsens placering, farve og udseende. Denne mulighed for bebyggelse

blev imidlertid reguleret med en kendelse (1980) om en supplerende fredning af arealer øst for

Sønderbjerg. 1980-fredning har til formål at bevare områdets ørkenagtige karakter og

indeholder bl.a. et forbud imod bebyggelse, beplantning og opstilling af telte.

Tillægskendelsen for matr. nr. 41 l og 41 t har til formål at sikre området status quo, herunder

at det ikke bebygges eller tilplantes.

Der er i 1960-fredningen for Sønderbjerg ingen hjemmel til at udføre naturpleje. Dette

fredningsforslag giver mulighed for at udføre naturpleje inden for det fredede område.

Muligheden for at opretholde skærmende beplantning omkring de eksisterende bebyggelser

oppe plateauet begrænses til at bestå af hjemmehørende løvtræer og skovfyr.

21


1960-fredningen for Sønderbjerg opdeler området i 4 delområder. Disse delområder er i dette

fredningsforslag reduceret til 2. Dette forslag sammenlægger 1960-fredningens delområde A

og B og kalder det A, og 1960-fredningens delområde C bliver følgelig til delområde B.

1960-fredningen for Sønderbjerg er ikke til hinder for byggeri plateauet. En gennemførelse

af dette fredningsforslag vil betyde, at de bestemmelser der i dag gælder for skrænterne mod

syd og øst udvides til også at omfatte plateauet. Det betyder, at der ikke må opføres flere

boliger inden for dette område. Dette fredningsforslag kalder plateauet og skrænterne for

delområde A.

Fredningsbestemmelserne for 1960-fredningens delområde C forenkles, og fredningsforslaget

medfører ingen stramninger i dette nye delområde B. Flere af lodderne er i dag bebygget,

selvom 1960-kendelsen udlagde dem som ubebyggede. Der er i 1960-kendelsen stor forskel

, hvad der må bygges de enkelte matrikler. Med dette forslag muliggøres byggeri af

sommerhus, garage og skur alle allerede bebyggede matrikler inden for området. Til

gengæld fastholdes det i lighed med 1960-kendelsen, at de matrikler, der dengang ikke måtte

bebygges, og som i dag stadig er ubebyggede, fremover heller ikke må bebygges.

1960-fredningen af Sønderbjerg muliggør udplantningen af bl.a. slåen, klitrose og rynket rose

inden for det fredede område. Det foreslås med dette fredningsforslag at indføre et forbud mod

at udplante invasive arter.

1960-fredningen giver endvidere ejerne med husstande og gæster mulighed for i ferierne at

bebo deres lodder under anvendelse af telte. Dette skal ifølge dette forslag kun være tilladt i

haverne.

Nordbjerg- og Vesterklit

Baggrunden for og formålet med 1972-fredningen er især en status quo sikring af området,

dvs. en sikring af områdets naturinteresser. Det betyder, at der er forbud imod bl.a. byggeri,

beplantning (bortset fra nogle få, specificerede arter), terrænregulering og hegning.

Fredningsnævnets kendelse blev imidlertid forelagt Overfredningsnævnet baggrund at en

anke. Det blev anført, at fredningen yderligere ville begrænse mulighederne for

sommerhusbyggeri Anholt, og der blev i den forbindelse redegjort for et projekteret

hotelbyggeri, ”hvis ubetinget bedste placering var ved foden af Nordbjergskrænten”… ”Selve

bebyggelsen skulle placeres et 5 m over vejens niveau værende hjørneplateau ved foden af

Nordbjergskrænten; øst for vejen var regnet med plads til golfbane mv.”. Et flertal af

Overfredningsnævnet medlemmer vedtog efterfølgende, at fredningen af Nordbjerg og

Vesterklit ikke skal være til hinder for, at der opføres et hotel mv., sådan som det er beskrevet

i projektet.

En gennemførelse af dette fredningsforslag vil betyde, at fredningen til forskel fra tidligere vil

være til hinder for byggeri af et hotel mv. En anden ændring er, at det ikke længere skal være

tilladt at plante invasive arter inden for det fredede område.

Fredningsgrænsen for Nordbjerg foreslås udvidet mod vest sådan at skrænten bag havnen og

klitterne umiddelbart syd for havnen også omfattes af fredningen. Det er hensigten med

forslaget, at områdernes tilstand skal opretholdes så uforstyrret som muligt.

22

More magazines by this user
Similar magazines