Z/81
Z/81
Z/81
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LEDER.<br />
Et begreb vi ustandseligt benytter,<br />
ser på tryk i bøger og blade<br />
og som ovenikøbet anvendes meget i<br />
D0F, er begrebet Natur. Men har vi<br />
gjort os nogie overvejelser om betydn'i<br />
ngen af dette ord?<br />
Mange vil sikkert straks begynde<br />
at tænke på skov, strandeng og<br />
de associationer det fører med sig.<br />
Andre vi l hårdnakket påstå, at v'i<br />
i kke længere har natur i Danmark '<br />
da vi overal t har sat vore kui tur<br />
præg. Andre igen vil mene, at selv<br />
Gjel lerups afskyeli ge betonklodser<br />
er natur.<br />
Men disse og lignende associationer<br />
er kun beskri velser af naturen<br />
som vi ser den og ikke hvad der beti<br />
nger den. Naturen er et stort an-<br />
tal påvirkninger der ti I enhver tid<br />
vil være i indbyrdes ligevægt og som<br />
har været tilstede lige siden tidernes<br />
morgen. Netop fordi der er ta I e<br />
om en ligevægt, der ikke har ændret<br />
sig mærkbart over kortere penioder,<br />
er det idag mul'igt at se og føle mineralerne,<br />
jorden, vandet, planterne,<br />
fiskene, fuglene, ja selv mennesket,<br />
At vi er tilstede her På jorden<br />
skyldes ene og alene påvirkningernes<br />
ti I stedeværel se og 1 i gevægtens<br />
udvikling i tiden. Det vi idag kalder<br />
for evol uti on.<br />
Vi udgør kun en 1il1e og ubetyde-<br />
Iig de1 af påvirkningerne, men aliigevel<br />
er vores betydning enorm, da<br />
vi indtil dags dato er de mest intel<br />
I i gente væsner jorden har opfostret.<br />
Mennesket af idag føler sig, netop<br />
pga. denne særsti 1 1 i ng, mere ophøjet<br />
og betydningsfuld end.naturen.<br />
Vi har ti I lagt os en antropocentrisk<br />
livsholdning - en holdning der kun<br />
bevirker, at vor nære tilknytning<br />
ti I naturen forpl umres.<br />
Dette forhold afspeiler sig da også<br />
i den måde vi behandler naturen<br />
på. Vi driver rovdrift på mineraler,<br />
træ, jord etc. Landbruget intensiverer<br />
sine opdyrkningsmetoder, som<br />
tilretteiægges på "ikke iigevæ9t".<br />
Vandområder inddæmmes. Kemikalieforbruget<br />
sti ger. Al t sammen kun for at<br />
få del i den større 1ykke, som vi<br />
påstår penge kan gi ve os: og som kun<br />
bevi rker, at I i gevægten fors kydes i<br />
en sådan grad, at naturen, og dermed<br />
mennesket uoryddes. Menneskeheden er<br />
blevet økofascistisk,<br />
Vores destrukti ve akti vi tet er<br />
endda nået så 1 angt, som ti I fri ti den.<br />
Fugle oE dyr bortskydes, fordi<br />
det af nÅ nå iådt Fr VOres urinstinkt.<br />
Sludder og vrøv1. Ikke et urinstinkt,<br />
når den drives under de nuværende be-<br />
tingelser. Fugle udslettes ved udlæggelse<br />
af gift. En afskrækkende<br />
tanke, men i kke desto mi ndre en rea-<br />
I itet. Hønseæg med indhold af døde-<br />
,1 i ge gi fte, sel v for mennesket -<br />
ihvi I ket paradoks - udlægges i vore<br />
moser. Gi fte, udlagt for at den "modornoff<br />
ipaør kan f araaa c it ianirrdbytte,<br />
af f.eks. Fasanen - en art<br />
der uden menneskets eksistens højst<br />
'sandsynligt ikke v'ille have haft sin<br />
:berettigelse i Danmark.<br />
Jamen er vi i kke en del af naturen<br />
og er vores akti vi tet i kke naturen<br />
'selv? Jol en kendsgerning. Men hvis<br />
'vi - de intelligente - ikke kan leive<br />
side om side med naturen, og lade<br />
vore påvirkninger være i overensstemhrelse<br />
med naturens ligevægt, er vi<br />
så de intelligente væsner vi praler<br />
med at være? Hvornår begynder vi at<br />
ppfatte naturen som vores navl estreng,<br />
og ikke som et lager af resourcer,<br />
$er kun er ti I stede, for at vi skal<br />
Idnytte det?. Forhåbentl i9t snart,<br />
linden det bliver forsent.<br />
I reo.<br />
3