Rummelighed, trivsel og multimedieskat - Danmarks Lærerforening ...

odenselaererforening.dk

Rummelighed, trivsel og multimedieskat - Danmarks Lærerforening ...

Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December 2009

Politikerløfter:

Rummelighed,

trivsel og multimedieskat


2

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Valget efter

Kommunalvalget er overstået.

Der er skiftet de pladser, som resultatet

betingede. Sammensætningen i Byrådet, men

også i Børn- og Ungeudvalget, er fremover en

anden end de sidste fire år.

Det er nu tid til, at politikerne kommer ned

fra lygtepælene og tager arbejdstøjet på.

Og der er såmænd nok at se til!

Tillad et lille positivt tilbageblik på beslutninger,

som de odenseanske politikere vedtog

inden valget, måske nok under indtryk af en

tæt dialog med lærerforeningen.

Men anyway:

Der blev afsat penge ved seneste budgetvedtagelse,

så skolerne kan give det vejledende

timetal på alle niveauer.

Det er faktisk imponerende, når man ser

landet rundt og konstaterer, at sådan er det

langt fra alle steder - hvor skammeligt det

end kan lyde. Her i byen er det et flot tiltag,

der peger frem mod et højt ambitionsniveau

for skolerne. Der skal blot lige holdes fast,

også når der næste gang skal vedtages kommunalt

budget, for at komme helt i mål med

timetallet.

At de ekstra penge, som hermed sendes ud

til skolerne, skal gå til undervisning, burde

det næsten ikke være nødvendigt at sige. Men

det var det altså – og det sagde politikerne da

også. Ikke til nyt tag, ikke til mere administration

– men til undervisning. Godt gået!

Den noget forkætrede model for, hvordan

skolerne får tildelt penge til den almindelige

undervisning, besluttede politikerne at

ændre.

Næste år får hver skole en lønsum, der svarer

til den faktiske undervisningsudgift for

at kunne opfylde timetallet. Det lyder måske

selvfølgeligt, men sådan har det altså ikke

været. Odense Lærerforening har løbende

bidt sig i haserne på den gamle budgetmodel,

som på flere punkter var kritisabel. Forventningen

er nu, at en ny model vil være

F

mere gennemskuelig og retfærdig – og pege

fremad.

Endelig besluttede politikerne at følge op

på den store rummelighedsundersøgelse fra

foråret. Ganske vist kun med 3 mio. kroner

og kun i det kommende budgetår – men som

det kan læses inde i bladet, var der den 12.

november fuldstændigt enige løfter om, at der

følger flere penge med fremover.

Så kan der måske blive plads til, at parterne

bag undersøgelsen kan sætte sig sammen

og aftale, hvordan der bedst muligt følges op

på anbefalingerne. Lige nu rækker de 3 mio.

kroner ikke til så meget; og undervisningsassistenter

er der vel egentlig forsøg med

allerede? Hvorfor ikke satse noget mere på

lærerstuderende eller på tolærerordninger,

som er et stort ønske?

Så meget til politiker-ros.

Men da det ikke sker ret tit, så…

Nu skal et nyt byråd til at træffe nogle valg.

Ambitionsniveauet for folkeskolen har været

højt i valgkampen. Man har endda hørt en

borgmester sige, at hver en krone, der kunne

skrabes sammen fremover, skulle bruges på

at forbedre folkeskolen!

Okay, nu er han ikke længere borgmester,

men dog i spidsen for et af de store partier i

byrådssalen. Det forpligter også.

Og det nuværende byrådsflertal har heller

ikke ligget på den lade side op til 17. november.

Både fra SF og Socialdemokraterne har

løfterne om at gøre noget positivt ved folkeskolen

stået højt oppe på listen.

Det forpligter endnu mere, for nu skal der

vises, at agten matcher magten. Det er valg

efter valget.

Vi skal nok hjælpe med at holde øje!

Forsidefoto:

Fra Odense Lærerforenings debatmøde med politikerne

den 12. november på Provstegårdskolen.

fl.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Kommunalvalget 2010:

Efter valget

Odense Lærerforenings

kampagne ”Alle børn skal

udfordres – sæt X ved folkeskolen”

kørte op til valgdagen

den 17. november på

busser, flyers, i avisannoncer

og på et politikermøde.

Den slags er naturligvis en

satsning – og er det umagen

værd?

AF FLEMMING ANDERSEN

- Jeg glæder mig over, at det lykkedes

for os at få sat stærk fokus på folkeskolen

i valgkampen, siger Odense Lærerforenings

formand, Anne-Mette Kæseler

Jensen.

- Vores kampagne har blandt andet

givet en ganske fin pressedækning på

nogle af de emner, som optager lærerne

i Odense.

Hun fortsætter:

- Men det er et spil på mange strenge,

og vores kampagne er kun én af dem.

Den er på en måde et svirp med halen

i et langt forløb med både formelle og

uformelle politiske kontakter. Vi har

holdt mange møder med politikere og

med partier, og vi har rettet en række

henvendelser til Børn- og Ungeudvalget

og til Byrådet i årets løb. Alt sammen

for at få folkeskolen sat højt på dagsordenen

og ofte i samarbejde med Skole

og Samfund, så forældrevinklen og

har været med.

På bundlinien står de konkrete resultater:

Der kommer penge til det vejledende

timetal, og der kommer en opfølgning

på rummelighedsundersøgelsen. Medarbejdernes

trivsel bliver et element

i skoleledernes resultatkontrakter. Og

andre ting er - måske - på vej…

Om kampagnen:

- Det er vores opfattelse, at politikerne

har lyttet, konstaterer formanden.

- Vi har efter kampagnen været inde og

vurdere på de forskellige elementer, og

vi har da bud på noget, der kan gøres

anderledes næste gang. For eksempel

er formen med de store, traditionelle

valgmøder måske ikke længere den

mest optimale. Her har vi drøftet at

gøre det på en mere spændende måde

om fire år, siger Anne-Mette Jensen.

Hun vurderer, at foreningen også sender

nogle signaler til politikerne ved

at sætte ressourcer bag ønsket om få

positiv fokus på folkeskolen:

- Vi gør det, fordi vi er engagerede i

området, og det tror jeg, politikerne

respekterer os for.

Om valgets udfald:

- Som formand forholder jeg mig ikke

til, hvordan det nye Byråd er sat sammen.

Vi er en partipolitisk neutral organisation,

og mit udgangspunkt er, at jeg

taler med alle, også politikere, hvis og

når folkeskolen er på dagsordenen. Det

skal man simpelthen gøre, hvis man vil

opnå forbedringer, fastslår Anne-Mette

K. Jensen.

Dorte Fals fra DR1 var panelvært ved politikermødet 12. november.

Her sammen med Anne-Mette K. Jensen (til venstre)

3


4

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Individualisering

og klasseundervisning

AF NIELS MUNKHOLM RASMUSSEN

Lærer ved Rosengårdskolen, medlem

af styrelsen i Odense Lærerforening og

hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening

I Norge og Sverige er der en diskussion

om undervisningens tilrettelæggelse

og elevernes adfærd.

Den norske forsker Anne Kostøl siger,

at der er entydige undersøgelsesresultater.

Et fællestræk ved skoler

med mange adfærdsproblemer

er, at de organiserer undervisningen

i aldersblandede eller niveaudelte

grupper, at de har meget individuel

differentiering og individuelle elevplaner

etc. Den måde, man organiserer

undervisningen på, skaber utryghed,

der bliver mere uro, eleverne vandrer

rundt og de har en ringe grad af koncentration.

Hun siger også, at det, som kendetegner

skoler med få adfærdsproblemer,

er, at de har meget traditionel klasseundervisning.

Undervisningen kommer

hurtigt i gang, er præget af ro

og god struktur. Der er meget fælles

undervisning, hvor læreren forklarer

begreber som alle kan forstå, læreren

tydeliggør det vigtige i undervisningsstoffet,

har blik for at rose eleverne og

opbygger deres selvtillid. Hun observerede

også at skoler, der lægger vægt

på traditionel undervisning med en

tydelig klasseledelse, har et mindst

lige så godt individuelt fokus, som

skoler med undervisningsformer, der

lægger vægt på mere individuelle

undervisningsformer.

Venlig magtudøvelse

I Sverige skriver socialantropologen

Åsa Bartholdsson i en afhandling

med titlen ”Den venlige magtudøvelse”,

at skolen selv skaber sine utilpassede

elever. Der lægges for meget

vægt på omsorg for eleverne, og der

fokuseres for meget på elevernes individuelle

selvværd, ansvar for egen

læring og det at lære dem at styre sig

selv gennem selvevaluering. Alt for

meget ansvar overlades til eleverne.

Det betyder, at skolen udskiller flere

og flere elever, som ikke trives med

løse rammer. De bliver utilpassede

med sociale, adfærdsmæssige eller

psykiske problemer.

En dansk forsker Kristine Kousholt

mener, at elevplanerne er et led i

”ansvar for egen læring”-tænkningen.

Hendes forskning viser, at det, der

bliver evalueret, ikke er elevernes faglighed,

men i høj grad elevens evne til

at evaluere sig selv. Og her kommer

mange fagligt svage elever virkelig til

kort.

Ejerskabet er ramponeret

Her i landet har der snart i ti år

været et stort politisk pres på folkeskolen.

Dagsordenen har budt på

både mere individualisering og øget

kontrol. Det være sig centrale krav til

elevplaner, nationale test og flere fag

med afgangsprøver. I kommunerne

har politikere og forvaltninger bl.a.

presset på for større rummelighed.

Derudover har forlag reklameret for

amerikanske undervisningsformer

som læringsstile mv.

Systemet har med et Jürgen Habermas-udtryk

”koloniseret” skolernes

livsverden, hvor mange lærere har

oplevet, at ejerskab, medindflydelse,

selvbestemmelse og fællesskabsfølelse

er blevet slemt ramponeret.

I folkeskolen er vi, trods det ydre pres

og inden for de ressourcer som stilles

til rådighed, nået langt med brug af

varierede undervisningsmetoder. De

omfatter bl.a. emnearbejder, projektarbejder,

værkstedsarbejde sammen

med brug af computere og med en vis

vægt på inddragelse af praktiske og

musiske aktiviteter.

Men at skubbe klassen og klasseundervisningen

ud af skolen vil være

en stor fejltagelse. Fagligt, socialt og

som bærere af demokrati er klassen

uovertruffen. Pædagogisk set er klassen

det sted, hvor eleverne i tryghed

kan udveksle erfaringer om, hvad de

har lært sig og hvordan de har lært

det. I det samarbejde kan såvel de

fagligt stærke som de fagligt svage

elever profitere. Denne mulighed for

at eleverne lærer af hinanden, er en

uvurderlig gevinst ved klassen.

To hovedtyper

Jeg synes, at vi med de norske og

svenske erfaringer i baghovedet skal

være opmærksomme på, at der i alle

klasser findes mindst to hovedtyper

af elever.

Der er elever, der fungerer som fisk i

vandet med individuelle projekter og

stor frihed til selv at vælge og strukturere

deres arbejde. Men der er og

elever, som har behov for klare og

entydige retningslinjer, faste strukturer

og hyppig feedback fra lærerne.

Trods normale evner trives de dårligt

i ustrukturerede situationer, hvor de

selv skal finde ud af, hvad de skal

lave, selv skaffe sig materialer og selv

sætte sig mål.

Over for begge hovedtyper af elever

vil det fremme god undervisning, at

lærerne får plads til at fremstå som

tydelige, men også venlige, faglige og

sociale autoriteter. Det er den professionelle

lærer, som kan skabe et

udviklende læringsmiljø og et positivt

undervisningsmiljø for alle de elever,

der kan have glæde af den fælles

undervisning.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Kanonforedrag:

Gå gladere!

hjem

AF FLEMMING ANDERSEN

Kim Nielsen, lærer,

Dalumskolen:

- Mit humør er sådan set altid godt, synes

jeg. Men da jeg har hørt fra andre, at

Freddy Meyer er temmelig morsom, forventer

jeg at blive en lille smule gladere i

dag sammen med mine kolleger.

Et fint initiativ af OLF!

Tine Steendorph, TR, lærer,

Humlehaveskolen:

- Jeg er i rigtig godt humør, for det er

fredag og jeg har fri fra arbejde (smiler).

Jeg har hørt Freddy Meyer før, og han er

kanongod. Godt arrangement med dagen i

dag, og som TR er det fint at kunne mødes

med sine nye kolleger på denne måde.

Med langt over 300 tilhørere var

der fulde huse og latter af fuld hals,

da Odense Lærerforening bød på fri

fredagsbar og stand-up-foredrag af

erhvervspsykologen Freddy Meyer en

fredag eftermiddag.

Freddy Meyer gav særdeles humoristiske

bud på, hvordan man kan gå gladere

hjem fra arbejde, end da man kom.

Og nok er det sjovt at høre. Meget

sjovt, endda. Men der er også noget

bag humoren.

Lisbet Kirkegaard,

tale/hørelærer, PPR:

- PPR er en god arbejdsplads, så mit

humør er såmænd fint nok. Men det er et

god arrangement med god mulighed for

også at møde andre end kollegerne, som

jeg er her sammen med.

5


6

Politikere i paneldebat før valget:

Så som så med løfterne…

Med fem dage tilbage inden

de kommunale valgkrydser

skulle sættes, kunne man

måske have forventet flere

klare, konkrete løfter fra

politikerne ved paneldebatten

om skolepolitik.

Kun tre blev det til – og det

ene var endda et ikke-løfte!

AF FLEMMING ANDERSEN

Lad os gøre det let at nå frem til det

konkrete: Løfterne.

Der kommer flere penge end de allerede

afsatte 3 mio. kroner til at følge

op på rummelighedsundersøgelsen.

Når der fremover skrives resultatkontrakter

for de odenseanske skoleledere,

vil der i kontakten indgå en

forbedring af trivslen på skolen – hvis

trivselsundersøgelsen blandt personalet

har peget på ømme punkter.

Og så løftet, der med bestemthed ikke

blev givet:

Politikerne vil ikke kompensere for

multimedieskatten, som fra nytår bliver

lagt på lærernes arbejdsredskab,

den bærbare computer.

Alle ønsker en fantastisk

folkeskole

- Vi ønsker jo alle en fantastisk folkeskole,

sagde Stina Willumsen fra SF:

- Ægte rummelighed kræver investeringer,

og i SF peger vi på tolærerordning

i 1. – 3. klasse, vel vidende, at

det koster mange penge. Men det er

altså vores ambition – og den synes

jeg, det er okay at have.

Det fik hun en hel del hug for.

- Urealistisk, utopisk, lød det fra

blandt andre Venstres Jane Jegind og

Konservatives Mai Henriksen.

De to talte varmt for at flytte socialrådgiverne

ud på skolerne, så der

blev dialog i stedet for underretning,

når der konstateres problemer med

eleverne.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti

efterlyste mere disciplin i skolerne og

ville gerne belønne skolerne for bedre

resultater.

Jesper Kinch-Jensen (S) foretrak en

bred palet af muligheder for at styrke

rummeligheden:

- Undervisningsassistenter er gode til

noget, lærere til noget andet. Det er

mere komplekst end som så, mente

han.

Anna Rytter fra Enhedslisten ville

gerne lægge midlerne ud på skolerne,

hvor lærere og ledere så kunne finde

de rette løsninger.

Og Susanne Ursula Larsen, Radikale,

ville sådan set godt være med til at

give en ventetidsgaranti på specialpædagogiske

tilbud:


- Men det kræver, at strukturen kan

følge med. Blandt andet kan man så

ikke nøjes med at visitere én gang

om året.

Ventetid på ny budgetmodel

Der blev også spurgt til en ændring

af den nuværende budgetmodel for

specialundervisning, hvor skolerne

skal af med penge, såfremt en elev

sendes fra skolen til et andet undervisningstilbud.

- Hvis den ikke virker, skal den

ændres, lød det kontant fra Anna

Rytter, mens Stina Willumsen konstaterede,

at så mange børn som

muligt skal rummes i skolen - og det

skal der være penge nok til.

Jesper Kinch, Mai Henriksen og Jane

Jegind ville godt lige afvente en evaluering

af modellen, før de tog stilling.

- Modellen som sådan har ikke ændret

på noget. Der er de samme penge som

før, bemærkede Jane Jegind.

Alex Ahrendtsen påpegede, at en

uforholdsvis stor del af pengene til

specialundervisning blev brugt i de

”indvandrertunge dele af byen”.

Tolærertimer med i paletten

Tilbage til tolærertimerne.

Dem var der flere i salen, som spurgte

ind til.

Men Stina Willumsen var, som nævnt,

den eneste, der ville love det som en

fast ordning.

Hos de øvrige indgik de som et element

i en bred palet af muligheder,

som bl.a. også omfattede undervisningsassistenter,

nye undervisningsmetoder

og -midler.

- Vi synes ikke om tolærertimer som

en fast ordning. Der skal i stedet

være de lærere i klassen, som der er

brug for, sagde Anna Rytter.

Følger der penge med?

- Vil I sørge for, at der følger penge

med, når der sættes nye tiltag i gang?

Som det er nu, skal skolerne nemlig

selv være med til at finansiere, hver

gang I eller forvaltningen finder på

noget nyt, lød det fra salen.

Det ville Mai Henriksen godt kigge på,

mens både Susanne Larsen og Anna

Rytter undrede sig over, at en stor del

af de penge, der hvert år afsættes til

skolerne, forbliver i forvaltningen og

altså ikke kommer ud på skolerne.

Lad os slutte med pengespørgsmålet:

- Vi bruger over 1 mia. kroner om året

på skoler. Der kommer ikke flere – vi

skal i stedet blive bedre til at fordele

de penge, vi har.

Kommentar fra Jane Jegind, skolerådmand.

Dorte Fals fra DR1 styrede panel og

tilhørere igennem aftenen.

7


8

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Auschwitz-dagen 2010

AF SKOLEKONSULENT KARSTEN HENNINGSEN

Skoletjenesten om Odenses historie 1940 – 45 står igen

i 2010 for Auschwitz-dagen i Odense.

Formålet med Auschwitz-dagen er at mindes det 20.

århundredes folkedrab samt diskutere de etiske og

politiske udfordringer som folkedrab og politiske massedrab

stiller os overfor.

Rekvirer en gratis gæstelærer om

emnet ”Folkemord”:

Vi tilbyder i januar måned frem til Auschwitz-dagen,

den 27. januar, gratis gæstelærere om årets tema.

Temaet for Auschwitz-dagen 2010 er ”Farlige forestillinger”:

Hvordan skabes fjendebilleder og myter, der

kan mobilisere mennesker til at begå utænkelige for-

Annonce:

Odense Svømmeklub søger løbende svømmetrænere.

mmmetrænere.

Du har samarbejdsvilje og elsker at tage e

en udfordring op med et smil på læben.

Vi sørger for nødvendig uddannelse.

Du kan se mere om vores klub på:

www.odensesk.dk

Send et par ord om dig selv til:

kontor@odensesk.dk

eller med post til:

Odense Svømmeklub, Stadionvej 50 A, 5200 00 Odense VV.

V.

brydelser? Og hvem har ansvaret for at forhindre, at

forestillinger bliver farlige?

Interesserede skoler / lærere i Odense kommune kan

allerede nu booke en dato til en gæstelærer hos Ejler

Steen Rasmussen, tlf.: 24 88 56 74 eller

mailto: esr@odense.dk.

Bookningerne vil blive håndteret efter ”først til mølle –

princippet.”

Der er gratis adgang for alle borgere til Rådhusets

Festsal onsdag den 27. januar kl. 19, hvor Georg

Metz holder oplæg om årets tema garneret af musik

fra Odense Musikskole.

Adgangskort ved henvendelse på tlf. 65 51 51 30

eller mailto: hkh@odense.dk.

Filmklubben i Cafebiografen

Fra 1. januar 2010 gælder det nuværende medlemskort

ikke længere!

Vil du se film, fx lørdag den 9. januar, så bemærk:

Fortsat medlemskab af Odense Lærerforenings Film-

klub kræver et fornyet medlemskort, men er stadig

gratis.

Kontakt din TR, hvis du er ansat på en skole. Hvis ikke,

kan du ringe til Ulla Krusaa på tlf. 6612 6890.

Svømmetrænere søges øg


Debat:

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Heldagsskole - en succes?

Forsøget med heldagsskole

i Vollsmose er nu blevet

permanent.

Tredje og sidste statusrapport

er netop færdig.

Men er heldagsskolen en

succes?

AF CHARLOTTE HOLM

MEDLEM AF STYRELSEN I

ODENSE LÆRERFORENING

Rapportens sammenfatning

Set i et internt organisatorisk perspektiv,

dvs. undervisere og ledelse,

kan heldagsskoleforsøget betragtes

som en succes, fordi det har bidraget

til skolernes interne fagligt/pædagogiske

udvikling. En del forældre - og

også nogle børn - anlægger et andet

perspektiv på heldagsskoleforsøget,

nemlig at forsøget ses i samfundsmæssigt

perspektiv som en særlig

foranstaltning i relation til etniske

minoriteter.

Lars Holm konkluderer: ”På baggrund

heraf synes en del af forældrene at

føle sig som objekter for et uddan-

nelsesmæssigt initiativ, der krænker

deres integritet. Set i dette perspektiv

kan det ikke udelukkes, at etableringen

af heldagsskoler bidrager til

en skærpelse af samfundsmæssige

modsætninger mellem minoritet og

majoritet, fordi forældre ikke føler, at

deres sociale, kulturelle og sproglige

kapital i tilstrækkelig grad værdsæt-

tes og imødekommes af skolen. Det

betyder at eleverne placeres i krydsfeltet

mellem disse perspektiver”.

Lars Holm afslutter rapporten med

at stille spørgsmålstegn ved, om man

kunne nå det samme mål på andre

måder end gennem en udvidet skoletid

og åbner for en drøftelse af, hvordan

heldagsskolen skal indholdsudfyldes

og af hvem.

Hvad kunne med fordel

ændres?

Det er klart, at elevernes krydsfelt

mellem skole og hjem må minimeres.

Det kunne bl.a. være at integrere

modersmålsundervisning i heldagsskolerne.

Heldagsskolernes udvidede

skoletid har gjort det vanskeligere

at placere den supplerende sprog-

undervisning om eftermiddagen – og

har derigennem skabt et øget pres på

indholdsudfyldelsen af weekenden for

mange af de forældre, der prioriterer

en udvikling af deres børns flersprogethed

højt.

Omkring 80 % af eleverne går, ud

over de 40 ugentlige lektioner, yderligere

i etniske skoler eller koranskoler,

som eleverne selv kalder dem. For de

flestes vedkommende er der tale om

4-6 timer fordelt over lørdag og søndag,

men for nogles vedkommende

er der tale om 2-4 timers daglig

undervisning ud over heldagsskolen,

således at der bliver tale om helt op til

10-12 timers undervisning de fleste

af ugens dage. Det er bestemt ikke

hensigtsmæssigt!

Hvis byrådet tør genindføre modersmålsundervisningen

som en del af

heldagsskolen, så ville samarbejdet

med forældrene blive kvalificeret og

forbedret - de ville føle en større værdsættelse

af deres sociale, kulturelle og

sproglige kapital. Det er et faktum, at

vi forskelsbehandler borgernes ret til

at modtage modersmålsundervisning.

P.t. har kun EØS borgere har ret til

modersmålsundervisning. Det er med

til at hindre den optimale integration

af visse etniske grupper.

Koranskolerne er ikke med til at fremme

den måde vi driver undervisning

på. Det er med til at gøre krydsfeltet

endnu større. Desuden begrunder

talsmanden for den nyeste arabiske

friskole (AL-Salam-Skolen) skolens

oprettelse med manglende modersmålsundervisning

i folkeskolen.

Besparelser

Under hele heldagsskoleforsøget er

der foretaget meget uhensigtsmæssige

besparelser. Det er naivt at tro,

at søsætningen af et stort projekt, der

jo koster flere penge qua det udvidede

timetal, vil bevare kvaliteten - når

man så samtidigt skærer ned på

DSA-timerne!

Lars Holm har tidligere i 2. status-

9

➤ ➤ ➤


➤ ➤ ➤

10

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

rapport påpeget, at man ikke bare

kan sætte lighedstegn mellem lang

skoledag og stort udbytte, og han

konkluderer, at elevernes meget forskelligartede

sproglige forudsætninger

gør det vanskeligt at etablere en

målrettet og fokuseret andetsprogsundervisning

i klassen. For at give en

målrettet andetsprogsundervisning,

skal muligheden for undervisning i

mindre grupper være til stede.

Det er fælles for de 3 Vollsmoseskoler,

at man alt for tydeligt, især i år,

har kunnet mærke nedskæringerne.

Eksempelvis har jeg i min 2. klasse

5 DSA-timer ud af 40 ugentlige lektioner!

Det er useriøst, hvis man vil nå de

langsigtede mål, nemlig at 100 % af

en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Lærerne skabte succesen

Der er for mig ingen tvivl om, at det er

lærernes engagement, der har været

medvirkende til, at forsøget er blevet

gennemført, så kommunen i kvali-

Til pensionisterne

Program for foråret 2010

Tirsdag den 26. januar:

Månedsmøde på Skt. Klemensskolen kl.15-17

Indholdet af mødet er endnu ikke helt afklaret. Det

bekendtgøres i Folkeskolen nr. 1 der udkommer

den 14. januar. Husk tilmelding.

Tirsdag den 16. februar:

Månedsmøde på Skt. Klemensskolen kl. 15-17

Læg mærke til datoen!

Mødet er flyttet til 16. febr. p.g.a. vinterferie i uge 8.

Pastor emeritus Johannes Esbech holder foredrag

om Storm P. Husk tilmelding.

Tirsdag den 23. marts:

Månedsmøde på Skt. Klemensskolen kl. 15-17

Læg mærke til datoen!

Mødedatoen er flyttet p.g.a. påskeugen.

tetsrapporten betragter forsøget som

en succes. Men det har ikke været

omkostningsfrit for personalet. De

forskudte mødetider er ikke med til

at fremme fællesskabet på arbejdspladsen

både i afdelingen og i skolen

som helhed. Det har også betydet at

indskolingsafdelingen er blevet en

skole i skolen.

Hvis man vil fastholde de gode lærerkræfter,

er det nødvendigt ikke at forringe

vores arbejdsvilkår.

Udvidelse - nyt forsøg

Som sagt er intentionerne at heldagsskolen

skal udvides til at omfatte

mellemtrinnet.

Det er en god ide, men:

Denne indsats koster penge - nye

penge vel at mærke, når man udvider

skoledagen. Man må indse, at man

ikke kan lave ”besparelses-snigeren”,

når forsøget er afsluttet og forankret.

En udvidelse kræver, at den finansieres

fuldt ud.

Bild ikke jer selv ind at kvaliteten

er lige så god som for 3 år siden. Vi

siger det igen: Integration er ikke løst

med et snuptag, det er et langt sejt

træk og det koster!

Så politisk må man gøre op med sig

selv: Vil man heldagsskolerne eller vil

man dem ikke!

Resume:

I 2006 blev forsøget med heldagsskoler

som uddannelsespolitisk initiativ

igangsat. Forsøget var bestemt til at

løbe over 3 år og foregik på de 3 Vollsmoseskoler.

Forsøget er blevet fulgt af

evaluator Lars Holm, DPU, som netop

er færdig med 3. og sidste statusrapport.

Forsøget med heldagsskoler blev

dog permanentgjort i foråret 2009.

Under forsøget er der foretaget ressourcemæssige

reduktioner.

Der foreligger en ny ansøgning hos

Integrationsministeriet om et treårigt

forsøg med udvidelse af skoletiden på

mellemtrinnet fra 4. - 6. klasse fra kl.

8.00-14.35: ”Heldagsskole med fokus

på børnenes fritidsliv”.

Lorenz Asmussen fortæller om Brødremenigheden

i Christiansfeld. Husk tilmelding.

Tilmelding til:

Ulla Most 6613 7951, e-mail most@galnet.dk

Eller til:

Edmond Pedersen 6590 1374,

e-mail ingeedmond@aarslevnet.dk

- senest fredagen før mødet.

Husk:

Julefrokost på Skt. Klemensskolen tirsdag den

15. december kl. 13-17.

Tilmelding er absolut nødvendig. Der vil blive

opkrævet 100 kr. fra hver deltager til dækning

af en del af udgifterne.

Pensionistudvalget ønsker alle en glædelig jul

og et godt nytår.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 8 · DECEMBER 2009

Vær synlig!

Vær folkeskolens ambassadør!

AF EDMOND PEDERSEN

17.708 pensionister er medlem af

Danmarks Lærerforening (optælling

fra første halvår af 2009).

Vi skal høres såvel i vores lokale

kredse som i hovedstyrelsen og i kongressen.

Der udskrives nu valg til kongressen.

10 delegerede skal vælges fra fraktion

4, pensionisterne.

På et møde i ”Det Forpligtende Kredssamarbejde”

på Fyn i Pensionistforum

er jeg blevet opstillet som kandidat

til kongresdelegeretvalget for de

næste 2 år.

Stemmer du på mig, vil dine stemmer

blive brugt til:

At arbejde for en forbedret

pension:

Som det er nu, bliver gabet mellem

”de aktives” løn og pensionen stadig

større. Derfor må reguleringsprocenten

forhøjes, og så er det derefter

tvingende nødvendigt, at der skabes

en parallel udvikling af løn og pension

ved at midlerne til Ny Løn, ”fryns” m.

m. også medregnes, når pensionen

beregnes. Dette skal opnås, ellers

sakker vi som pensionister langsomt,

men sikkert urimeligt bagud.

At arbejde for at fjerne en

urimelighed gældende for

medlemmer pensioneret før

65/67 år:

Procentfradraget i U65/67-tillægget

skal bortfalde, samtidig med at tillægget

bortfalder ved overgangen til

folkepension.

At arbejde for flere

seniorkurser:

Næsten 18.000 medlemmer af fraktion

4 bidrager med et pænt beløb til

DLF`s regnskab.

Seniorkurserne er blevet udvidet til

5 kurser i lige år. Det første mål må

være at få 5 kurser hvert år.

Om årsmødet:

I den forløbne periode, hvor jeg har

været valgt som kongresdelegeret, har

jeg også deltaget i årsmøderne. De

er af stor betydning for skabelse af

DLF's pensionistpolitik. Udmeldelsen

af SC, statspensionisternes centralforening,

blev efter grundig debat

vedtaget enstemmigt på årsmødet i

2008 og derefter sanktioneret af DLF's

hovedstyrelse. Det betyder, at vi pr.

31. december 2009 ikke længere er

medlem af SC. Derfor modtager vi

ikke SC's blad ”Statspensionisten”

fremover.

Årsmødet er blevet udvidet med 15

repræsentanter til 55. Det betyder, at

hvert af de 11 Forpligtende Kredssamarbejders

Pensionistfora kan vælge 4

repræsentanter i stedet for 2 til kommende

årsmøder. Hertil kommer de

10 kongresdelegerede og vores hovedstyrelsesmedlem

Greta Jørgensen.

Herved kan flere kredse få direkte

indflydelse på årsmødets beslutninger.

Desuden får gruppen af kongresdelegerede

en bredere mulighed

for at være ”backinggroup” for Greta

Jørgensen, vores eneste hovedstyrelsesmedlem.

Altså en udvidelse af

demokratiet i vores forening.

Ved næste overenskomstfornyelse i

2011 skal vi fremsætte vores krav

gennem DLF til Lærernes Centralorganisation,

LC, som så forhandler

gennem CFU med finansministeriet.

Om Det Forpligtende

Kredssamarbejde:

I Pensionistforum er målet at skabe

muligheder for et større fællesskab

gennem et udvidet samarbejde både

fagligt (pensionistpolitik) og socialt

(foredrag, underholdning, udflugter,

rejser m.m.). Det bliver specielt en fordel

for de mindre kredse, at flere kredse

går sammen om arrangementer.

For at få samarbejdet til at fungere

optimalt er det nødvendigt med en velfungerende

kommunikation til og fra

medlemmerne. Mon ikke internettet til

dette kan blive et brugbart redskab?

Om det lokale kredsarbejde:

Ligestilling mellem ”aktive” og ”aktive

pensionerede” skal mærkes og være

synligt. Derved bliver ”ambassadørerne”

inddraget i de lokale problemers løsninger,

og overgangen fra aktiv til pensionist

bliver let og naturlig. Måske skal

pensionisterne ønske sig en ”observationsplads”

i den lokale styrelse?

Om ambassadørerne:

Vores opgave som ambassadører for

folkeskolen er at tale folkeskolen op,

når nogle forsøger at nedgøre den.

På denne måde får folkeskolen større

åbenhed og dermed et godt image til

glæde og gavn for alle.

Kandidat til kongresdelegeretvalget

i 2010:

Edmond Pedersen

Egevej 17, 5792 Årslev

Formand for fraktion 4, kreds 82

Odense Lærerforening

1. suppleant:

Elisabet Kirk Esmann

Duedalen 8, 5492 Vissenbjerg

2. suppleant:

Ann Jeppesen

Voldstien 3A, 5900 Rudkøbing

11


ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2 , Postboks 1150, 5100 Odense C

ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82

Klaregade 19 2 DLF / A Fyn:

Postboks 1150 Klaregade 7 1

5100 Odense C 5000 Odense C

Tlf. 6612 6890 Tlf. 7010 0018

Fax 6591 8560

Åbningstider:

Mandag-torsdag: 9.00-15.00. Fredag: 9.00-13.00

Formanden træffes efter aftale.

Formand:

Anne-Mette Kæseler Jensen

Åløkkevænget 34

5000 Odense C.

Tlf. 2330 1268

Næstformand:

Gitte Mailand

Fårebjergvej 61

5491 Blommenslyst

Tlf. 6596 7710

Bent Th. Hansen

konsulent

Bo Tryggedsson

konsulent

Flemming Andersen

konsulent

Ulla Krusaa

sekretær

Alice Strøm

sekretær

Stiller du op?

AF FLEMMING ANDERSEN

Den 19. marts 2010 er der generalforsamling

i Odense Lærerforening.

Og der er valg denne gang!

Hvis du vil stille op til valget og

ønsker at præsentere dig forinden,

udkommer LærerBLADET med et

særligt valgnummer inden generalforsamlingen.

Deadline for indlæg til dette nummer

er 13. februar.

I næste nummer af bladet kan du

læse mere om betingelserne.

E-mail: 082@dlf.org

www.odenselaererforening.dk

LærerBLADET

Redaktionen:

Flemming Andersen (ansvh.)

Tlf. 66 12 68 90

E-mail: flandersen@dlf.org

Foto:

Niels Nørgaard

tlf. 65 95 51 26

Indhold i dette nummer:

Leder: Valget efter . . . . . . . . . . . . . . 2

Efter valget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Individualisering og

klasseundervisning . . . . . . . . . . . . . . 4

Kanonforedrag: Gå gladere hjem . . . . 5

Så som så med løfterne . . . . . . . . 6-7

Auschwitz-dagen 2010 . . . . . . . . . . . 8

Filmklubben i Cafebiografen . . . . . . . 8

Heldagsskole - en succes? . . . . 9-10

Til Pensionisterne . . . . . . . . . . . . . .10

Vær synlig!

Vær folkeskolens ambassadør! . . . .11

Redaktionen er afsluttet 23. november. Deadline til næste nummer: 16. januar 2010. Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls HTOdense

B

More magazines by this user
Similar magazines