Bilag 1.pdf - Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil
Gladsaxe kommune
2006
Udarbejdet af
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan og Udvikling,
Region Hovedstaden
Januar 2007

Indholdsfortegnelse
Indledning............................................................................................................................................ 3
Resumé ................................................................................................................................................ 4
1. Basis for sundhedsprofilen .............................................................................................................. 5
2. Socio-demografiske forhold ............................................................................................................ 6
2.1. Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet ....................................................... 6
2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position,
boligforhold ..................................................................................................................................... 7
3. Levevilkår........................................................................................................................................ 9
3.1 Ydre miljø.................................................................................................................................. 9
3.2. Arbejdsmiljø........................................................................................................................... 10
3.3. Socialt netværk og fritidsaktiviteter ....................................................................................... 13
3.4. Fritidsaktiviteter ..................................................................................................................... 13
4. Livsstil ........................................................................................................................................... 15
4.1. Rygning .................................................................................................................................. 15
4.2. Alkohol ................................................................................................................................... 21
4.3. Kost......................................................................................................................................... 24
4.4 Fysisk aktivitet......................................................................................................................... 26
4.5. Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost)..................................... 29
4.6. Egen læge og anbefalinger om livsstil.................................................................................... 30
5. Generelt helbred og trivsel ............................................................................................................ 32
5.1. Selvvurderet helbred............................................................................................................... 32
5.2. Fysisk og mental sundhed....................................................................................................... 34
5.3. Kondition................................................................................................................................ 35
5.4. Symptomer ............................................................................................................................. 35
5.5. Stress og afslapning................................................................................................................ 37
5.6. Konklusion ............................................................................................................................. 38
6. Biologiske mål............................................................................................................................... 39
6.1. Vægt ....................................................................................................................................... 39
6.2. Blodtryk.................................................................................................................................. 40
6.3. Kolesterol ............................................................................................................................... 42
6.4. Konklusion ............................................................................................................................. 43
7. Kroniske sygdomme...................................................................................................................... 44
7.1. Hjertesygdom ......................................................................................................................... 44
7.2. Apopleksi................................................................................................................................ 45
7.3. Sukkersyge (diabetes)............................................................................................................. 47
7.4. Kroniske lungesygdomme ...................................................................................................... 49
7.5. Kræft....................................................................................................................................... 51
7.6. Muskel-skelet sygdomme....................................................................................................... 52
7.7. Osteoporose ............................................................................................................................ 53
7.8. En eller flere kroniske sygdomme.......................................................................................... 55
7.9. Psykiske sygdomme ............................................................................................................... 55
7.10. Konklusion ........................................................................................................................... 57
Udarbejdet af: Centerleder Torben Jørgensen, seniorforsker Charlotte Glümer, specialkonsulent
Helle Hilding-Nørkjær og statistiker Anne Helms Andreasen
2

Indledning
Sundhedsprofilen omhandler borgernes sociale forhold, levevilkår, livsstil, fysisk og
psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Gentagne sundhedsprofiler
kan benyttes som et planlægningsværktøj og som et monitorerings- og styringsredskab
for den enkelte kommune.
Takket være den viden, der i dag findes om årsager til kroniske sygdomme, vil en sundhedsprofil
ikke alene vise kommunens aktuelle tilstand, men også afdække mulige indsatsområder,
som vil kunne forbedre sundhedstilstanden og sikre, at den opvoksende
generation får en bedre sundhed. De seneste års omfattende forskning inden for årsager
til kroniske sygdomme har ført til nedenstående (forsimplede) forklaringsmodel. Figuren
skal læses fra venstre mod højre.
Grundlæggende
faktorer
Gener
Køn
Alder
Personlighed
Opvækst
Uddannelse
Sociale
faktorer
Civilstand
Erhverv
Boligforhold
Social klasse
Indtægt
Livsstils-
faktorer
Rygning
Kost
Alkohol
Fysisk
aktivitet
Levevilkår
Ydre miljø
Arbejdsmiljø
Socialt netværk/fritidsaktiviteter
Biologiske
mål
Blodtryk
Kolesterol
Vægt (BMI)
Helbreds-
faktorer
Selvvurderet
helbred
Trivsel
Fysisk form
(kondition)
Symptomer
Stress
Figuren viser muligheder for kortsigtede og langsigtede forebyggelsesstrategier. Såfremt
der iværksættes en effektiv forebyggende indsats over for livsstil, vil der på kort
sigt kunne registreres en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål, mens der på
lang sigt vil kunne forventes en reduktion i andelen med kronisk sygdom. Figuren viser
også vigtigheden i at vurdere, hvordan de sociale faktorer påvirker livsstilen, og hvilke
ændringer der kan foretages inden for de givne sociale rammer for at optimere en hensigtsmæssig
livsstil.
Forebyggelsesstrategier
Forebyggelsesstrategier har til hensigt at ændre borgerens adfærd, så borgeren vælger en
hensigtsmæssig livsstil. Strategierne deles traditionelt op i
• Informationsstrategi (massekampagner), hvor borgeren informeres om den rette
livsstil.
• Højrisikostrategi, hvor borgere modtager individuel vejledning med henblik på
en forbedring af deres livsstil.
• Miljøstrategi, hvor der gennem reguleringer, tilbud og forbud skabes rammer, så
det bliver nemmere for borgeren at træffe de rigtige livsstilsvalg.
Informationsstrategien og miljøstrategien er som regel de mindst omkostningstunge.
Ofte vil det være hensigtsmæssigt at benytte en kombination af ovenstående strategier
Kroniske
sygdomme
3

Resumé
Sundhedsprofilen for Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre
for samtlige 61.735 personer, som boede i Gladsaxe Kommune 1. januar 2006.
Gladsaxe sammenlignes med hele Regionen (Region Hovedstaden) og placeres i en
rangfølge blandt de 38 kommuner/bydele i Regionen, hvor Københavns kommune er
delt ind i 10 bydele. Desuden benyttes data fra en spørgeskemaundersøgelse, som er
sendt til et repræsentativt udsnit på 2.000 25-79-årige, hvoraf 1134 (56.7 %) svarede.
Tilsvarende spørgeskemaundersøgelser gennemføres p.t. for andre kommuner.
Socialt ligger Gladsaxe kommune som gennemsnittet af resten af Region Hovedstaden.
En stor andel bor i egen bolig, og bruttoindtægten ligger som gennemsnittet af Region
Hovedstaden. Andelen af etniske minoriteter er sammenlignelig med Regionen som
helhed.
Gladsaxe har den samme forekomst af rygere som i landet som helhed. Flertallet af rygere
vil gerne holde op, og mange vil gerne have hjælp til det. Borgerne giver desuden
udtryk for, at der er en restriktiv rygepolitik i kommunen. Desuden synes de fleste borgere,
at rygning skal være helt forbudt eller kun tilladt i enkelte områder i offentlige
institutioner. En del af borgerne i Gladsaxe har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, og
mange af de, som har det, ønsker at nedsætte forbruget. En del borgere lever op til anbefalingerne
om sund kost, men der er mange, som ønsker at forbedre deres kostvaner. En
stor andel af borgerne er fysisk inaktive, men har et ønske om at blive mere fysisk aktive.
Borgerne peger på en række forbedringer i kommunen, som kunne bidrage til at øge
den fysiske aktivitet. Samlet set er der stor viden om sund livsstil og et stort ønske om at
forbedre livsstilen, men kun 15 % af kvinderne og 10 % af mændene lever op til alle
rekommandationer om sund livsstil fra de centrale sundhedsmyndigheder.
Det generelle helbred omfatter selvvurderet helbred, fysisk og mental sundhed, fysisk
form, stress og generelle symptomer. Der findes endnu ikke sammenlignelige tal fra
Region Hovedstaden, men der er en klar sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil
og dårligt selvvurderet helbred. Mange har smerter eller ubehag fra bevægeapparatet
samt symptomer som træthed, uro og søvnbesvær. Disse symptomer hænger sammen
med graden af stress og uhensigtsmæssig livsstil. Resultaterne viser således, at ændringer
af borgernes livsstil har potentiale til at forbedre det generelle helbred.
En stor andel af borgerne i Gladsaxe er enten overvægtig eller svært overvægtig. Dette
er et generelt problem i hele landet. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar over problemet
og er interesseret i ændringer. En stor af andel af borgerne er i behandling for
forhøjet blodtryk og højt kolesterol. Livsstilsændringer vil føre til en reduktion i antallet
af personer med overvægt, højt blodtryk og højt kolesterol, men på kort sigt er det vigtigt,
at sundhedsvæsenet sikrer optimal medicinsk behandling af personer med for højt
blodtryk og kolesterol.
Borgerne i Gladsaxe har samme forekomst af kroniske sygdomme sammenlignet med
borgerne i Region Hovedstaden. Dog er der en tendens til lidt flere KOL og kræfttilfælde
samt psykoser i Gladsaxe sammenlignet med Region Hovedstaden.
4

1. Basis for sundhedsprofilen
Basis for sundhedsprofilen er oplysninger fra en række centrale registre suppleret med
en spørgeskemaundersøgelse. Data er samlet i en database i Danmarks Statistik, hvor
oplysninger for den enkelte borger kobles ved hjælp af CPR-nummer, hvorefter CPRnummeret
kryptograferes. Den enkelte borger kan således ikke identificeres af de forskere,
der forestår analyserne til sundhedsprofilen. Ligeledes vil borgerne være anonyme
i relation til ansatte i kommunen.
Data fra centrale registre og spørgeskemaer supplerer hinanden. Fordelen ved de centrale
registeroplysningerne er, at de dækker alle borgere bosat i kommunen. Ulempen er, at
de fleste registeroplysninger kun er opdateret til 2004. Imidlertid vil dette ikke få betydning
for fortolkning af resultaterne, idet der ikke sker de store ændringer i andelen med
kroniske sygdomme over så kort en periode (fra 2004 til 2006). Fordelen ved en spørgeskemaundersøgelse
er, at den giver oplysninger om de forhold, som ikke findes i de
centrale registre. Ulempen er, at en del borgere har adressebeskyttelse mod forskerhenvendelser
(som en kommunal sundhedsprofil vil høre under) og derfor aldrig vil blive
udvalgt til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere er det en ulempe, at ikke
alle svarer på spørgeskemaet. Ved hjælp af oplysninger fra de centrale registre er det
imidlertid muligt at analysere forskellen på de, som vælger at besvare spørgeskemaet,
og de, som ikke gør det. I alt besvarede 56,7 % spørgeskemaet, hvilket er et tilfredsstillende
resultat. Besvarelsen var højere for kvinder (62 %) end for mænd (51%), og besvarelsesprocenten
steg med stigende alder for mænd, fra 46 % blandt de 25-40-årige til
66 % blandt de 66-79-årige. Besvarelsen var generelt højst blandt etnisk danskere. Besvarelsesprocenten
stiger med stigende indkomst og er højest for de samlevende (med
eller uden børn) og lavest blandt enlige mødre med børn. Tilstedeværelsen af kronisk
sygdom synes generelt ikke at påvirke besvarelsen, dog er besvarelsen lavere blandt
personer med diabetes end blandt personer uden diabetes.
Oplysninger fra centrale registre benyttes til at sammenligne Gladsaxe med Region Hovedstaden.
Desuden vises Gladsaxes placering, hvad angår hyppighed af kroniske sygdomme
og medicinforbrug, i forhold til de øvrige 37 storkommuner/bydele i Region
Hovedstaden. Da der endnu ikke er gennemført spørgeskemaundersøgelser i alle de øvrige
kommuner, vil det ikke være muligt at foretage en tilsvarende sammenligning af
data fra spørgeskemaet. I det omfang, det er muligt, benyttes landsdækkede data fra
andre undersøgelser.
Ved sammenligningerne mellem kommuner/bydele justeres for forskelle i alder, som er
den enkeltparameter, som er tættest forbundet med kronisk sygdom. De ujusterede tal
giver et indtryk af, hvor stort eller lille problemet er i kommunen, mens de aldersjusterede
tal giver et indtryk af forskellene i andelen af kroniske sygdomme, når der tages
højde for aldersforskelle. Ved justeringen benyttes statistiske tests (logistisk regressionsanalyse).
Resultaterne af disse tests vises i form af odds ratio (OR) med 95 % sikkerhedsgrænser.
Når OR er over 1, er der tale om en øget hyppighed af det, der måles
(fx betyder en OR på 1,30, at der er ca. 30 % større hyppighed af en bestemt sygdom i
den pågældende kommune). Omvendt – når OR er mindre end 1 – er der tale om en
nedsat hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 0,50 en halvering af hyppigheden
af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Sikkerhedsgrænserne benyttes
til at vise, om afvigelsen er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis de to sikkerhedsgrænser
ligger på samme side af 1.
5

2. Socio-demografiske forhold
I dette kapitel beskrives en række sociale og demografiske forhold for borgerne i Gladsaxe
Kommune sammenholdt med kommunerne i Region Hovedstaden.
2.1. Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet
Aldersfordelingen i Gladsaxe Kommune ligner aldersfordelingen i Region Hovedstaden.
Der er generelt lidt flere samlevende i Gladsaxe i aldersgruppen 18-40 år end i Region
Hovedstaden (figur 2.1.1)
Figur 2.1.1. Samlivsstatus for borgere over 18 år i Gladsaxe Kommune sammenholdt
med alle borgerne i Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Tabel 2.1.1. Fordeling af borgere med oprindelse i Danmark, vestlige lande og ikkevestlige
lande i Gladsaxe Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden.
Herkomst
Gladsaxe Kommune Region Hovedstaden
% (n) %
Kvinder Mænd Kvinder Mænd
Danmark 89.0 (27417) 88.4 (25543) 87.5 87.2
Vestlige lande 3.3 (1015) 2.8 (812) 3.5 3.1
Ikke-vestlige lande 7.7 (2377) 8.8 (2535) 9.0 9.7
Total 51.6 (30809) 48.4 (28890) 51.3 48.7
2036 personer i Gladsaxe Kommune mangler oplysninger om etnisk herkomst.
6

Figur 2.1.2. Andel af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune
sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden.
Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk i Gladsaxe Kommune sv.t
gennemsnittet i hele Region Hovedstaden (tabel 2.1.1). Det er primært andelen af borgere
med oprindelse i ikke-vestlige lande, som er lavere i Gladsaxe Kommune, hvilket
også fremgår af figur 2.1.2. De største etniske minoriteter er pakistanere (1.4 %) og tyrkere
(1.0 %), dernæst kommer ex-jugoslavere (0.9) og iranere (0.7). De øvrige etniske
minoriteter udgør hver især under 0,5 %.
2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position,
boligforhold
I Gladsaxe kommune er andelen af personer som er udenfor arbejdsstyrken identisk med
hele Region Hovedstaden. Bruttoindkomsten i Gladsaxe kommune er sammenlignelig
med Region Hovedstaden. Borgere fra ikke-vestlige lande har den laveste bruttoindkomst.
Figur 2.2.1. Selvvurderet social position i samfundet. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
7

Omkring 30 % af kvinderne og ca. 45 % af mændene i Gladsaxe vurderer, at de har en
høj social position i samfundet. Denne andel falder med alderen. Omkring 90 % vurderer,
at deres sociale position er enten middel eller høj (figur 2.2.1).
I alt bor 52 % i lejet bolig, hvilket svarer til resten af Region Hovedstaden (53 %). I
aldersklassen 25-40 år er der en lavere andel, som bor i lejet bolig, sammenholdt med
Region Hovedstaden, hvorimod flere i aldersklassen 56-80 år bor i lejet bolig i Gladsaxe
end Region Hovedstaden.
8

3. Levevilkår
I dette kapitel beskrives en række faktorer, som vedrører de omgivelser, borgerne lever i, samt borgernes
sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundet. Det er forhold, som dels kan påvirke borgernes
livsstil og derigennem deres helbred, men som også kan have en selvstændig indflydelse på
borgernes helbred.
3.1 Ydre miljø
Omkring 1/4 af borgerne i Gladsaxe Kommune er generet af trafikstøj. Lidt flere kvinder end mænd
føler dig generet (figur 3.1.1.). Lidt over 10 % er generet af støj fra naboen, mens knap 10 %
er generet af fugt og andre indeklimaproblemer - flest i de yngste aldersgrupper. Støj fra naboen,
fugt og andre indeklimaproblemer er mest udbredt i lejeboliger.
Figur 3.1.1. Andel, som er generet af trafikstøj. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
9

3.2. Arbejdsmiljø
Figur 3.2.1. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på alder og
køn.
Kvinder Mænd
Figur 3.2.2. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider fysisk. Fordelt på social
position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
10

Figur 3.2.3. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på alder
og køn.
Kvinder Mænd
Figur 3.2.4. Andel, der i høj eller meget høj grad føler, at arbejdet slider psykisk. Fordelt på social
position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
Godt 10 % af de erhvervsaktive borgere finder, at arbejdet slider fysisk. Kvinderne i alderen 41-55
år og mændene i alderen 56-65 år er de mest udsatte aldersgrupper (figur 3.2.1). Tilsvarende finder
omkring 10 % af de erhvervsaktive borgere, at arbejdet slider psykisk, bortset fra kvinder i aldersgruppen
56-65 år, her er der knap 30 %, der føler, at arbejdet slider psykisk (figur 3.2.3).
Der er en tydelig social gradient, idet borgere fra den laveste sociale klasse langt hyppigere angiver,
at arbejdet slider fysisk (figur 3.2.2) end borgere fra de højere sociale klasser. Den samme sociale
gradient ses med hensyn til psykisk slid fra arbejdet hos kvinder, men knap så udtalt hos mænd (figur
3.2.4).
11

Figur 3.2.5. Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 3.2.6. Andel, der i høj eller meget høj grad er tilfreds med arbejdet. Fordelt på social position
(under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
60-70 % af borgerne er i høj eller meget høj grad tilfredse med arbejdet (figur 3.2.5). Også her er
der en tydelig social gradient, mest udtalt blandt mændene, idet kun 20 % af mændene fra den laveste
sociale klasse er tilfredse med deres arbejde mod 90 % af borgerne i den højeste sociale klasse
(figur 3.2.6).
På en skala fra 0-100 over oplevet konflikt mellem arbejde og familieliv er den gennemsnitlige
værdi for borgerne i Gladsaxe ca. 35 svarende til, at borgerne generelt oplever et moderat niveau af
konflikt mellem arbejde og familieliv.
12

3.3. Socialt netværk og fritidsaktiviteter
Figur 3.3.1. Hyppighed af kontakt til familie, venner eller kolleger. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Langt hovedparten af både kvinder og mænd har kontakt til familie, venner eller kolleger flere dage
hver uge. Knap 10 % af mændene i alderen 41-65 år angiver dog kun at have kontakt 1-3 gange pr.
måned eller sjældnere, mens det tilsvarende tal for kvinder er omkring 4 % (figur 3.3.1).
Langt de fleste borgere har mulighed for hjælp i hverdagen, og kun få oplever at have jævnlige problemer
med venner, familie, naboer og kolleger.
3.4. Fritidsaktiviteter
Figur 3.4.1. Fritidsaktiviteter (sport, synge i kor, bowling, bankospil o.lign.). Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
13

Hovedparten af borgerne er aktive i deres fritid med sport, korsang el.lign.(figur 3.4.1). Omkring
halvdelen af både mænd og kvinder dyrker én af disse aktiviteter mindst én gang om ugen.
Figur 3.4.2. Samfundsengagement . Fordelt på alder og køn
.
Kvinder Mænd
Omkring 20-35 % af mændene og 20-25 % af kvinderne er mindst én gang om måneden aktive i
lokalsamfundet f.eks. i bestyrelser i institutioner eller med frivilligt arbejde som træner, spejderleder
o.a.
Ca. 30 % af kvinderne og 15 % af mændene tager en uddannelse mindst 2-3 gange om måneden i
deres fritid.
Godt halvdelen af borgerne angiver, at de mindst én gang om måneden går i biografen, i teateret, til
koncert eller overværer sportsarrangementer.
.
14

4. Livsstil
De klassiske livsstilsfaktorer omfatter rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost.
4.1. Rygning
Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, som giver anledning til flest kroniske sygdomme, og
som er direkte årsag til flest dødsfald. Det er beregnet, at der hvert år dør ca. 14.000 danskere pga.
rygning. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets program ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier
for folkesundheden 2002-10” er målet at reducere antallet af rygere markant; dels gennem
rygestop, dels gennem begrænsning af antal nye rygere. Røgfrie miljøer skal udbredes.
Forekomsten af rygere har været jævnt faldende blandt mænd siden 50’erne og blandt kvinder siden
70’erne. Faldet blandt storrygere starter dog først i begyndelsen af 90’erne. Danmark hører fortsat
til et af de lande i den vestlige verden med flest rygere – specielt blandt kvinder. Samtidig er Danmark
det land i den vestlige verden med den mest lempelige rygepolitik. Således blev det først i juli
2004 forbudt at sælge tobaksvarer til børn under 16 år, og det er fortsat ikke lykkedes at få indført
samme rygerestriktioner i sundhedsvæsenet, offentlige bygninger, arbejdspladser og teatre og biografer,
som i de lande vi normalt sammenligner os med.
I Gladsaxe er forekomsten af daglig-rygere 23 % (22 % for kvinder og 23 % for mænd). De seneste
tal fra Sundhedsstyrelsen angiver, at andelen af rygere i den voksne befolkning er nede på 25 %. Da
de borgere, der ikke svarer på spørgeskemaet (både i Gladsaxe og landsdækkende undersøgelser),
kommer fra de lavere sociale statuslag, vil den reelle andel af rygere være højere end 23 % henholdsvis
25 %.
Der er på landsplan sket et fald i forekomsten af selvrapporterede daglig-rygere i gennem de seneste
par årtier. Faldet skal tages med er vist forbehold, idet der i takt med, at det bliver mindre og mindre
socialt acceptabelt at ryge, formentlig sker en underrapportering i andelen af rygere. Dette understreges
af, at mængden af solgte cigaretter i Danmark er steget siden 1995.
Andelen af daglig-rygere blandt mænd Gladsaxe er omkring 25 % for mændene i aldersgruppen 41-
79 år, men er kun 16 % blandt de yngste mænd (25- 40 år). Blandt kvinderne er der flest dagligrygere
i aldersgrupperne 41-55-årige og 66-79-årige. (figur 4.1.1). Andelen af aldrig-rygere falder
med alderen hos begge køn. Blandt de yngste kvinder har 50 % aldrig røget, mens den tilsvarende
andel er 54 % af de yngste mænd. Kun 22 % af de ældste mænd har aldrig røget. Da rygedebut efter
25-40-års alderen er sjælden, må det forventes, at den høje andel af aldrig-rygere vil holde sig stabil,
når de yngre generationer bliver ældre.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 15

Figur 4.1.1. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på
alder og køn.
Kvinder Mænd
Der er en tydelig social gradient i andelen af daglig-rygere og aldrig-rygere blandt mænd. Ca. 35 %
er rygere i den laveste sociale klasse imod 5 % i den højeste sociale klasse. Der er ca. 70 % aldrigrygere
i den højeste sociale klasse sammenlignet med 30 % i den laveste sociale klasse. Blandt
kvinderne ses også en social gradient. Hvad angår aldrig-rygere, ses den største forskel imellem den
laveste sociale klasse og de andre sociale klasser, således er der 20 % aldrig-rygere i den laveste
sociale klasse sammenlignet med 45 % i de andre klasser. Forekomsten af daglig-rygere er højest i
den laveste sociale klasse (40 %) og lavest i den næsthøjeste sociale klasse (14 %) (figur 4.1.2).
Figur 4.1.2. Andel af daglig-rygere, lejlighedsvis-rygere, tidligere rygere og aldrig-rygere. Fordelt på
social position (under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 16

Karakteristik af rygere
I den efterfølgende karakteristik af rygere betragtes daglig-rygere og lejlighedsvis-rygere under et.
Figur 4.1.3. Andel af storrygere (mindst 15 gram tobak om dagen). Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Man ved, at de personer, som er mest fysisk afhængig af rygning, har sværest ved at holde op. Det
drejer sig om stor-rygere (15 cigaretter eller mere om dagen); personer, som skal have den første
cigaret kort tid efter de vågner; samt personer, som startede med at ryge i en ung alder. Omtrent 50
% af både mandlige og kvindelige rygere kan karakteriseres som storrygere (figur 4.1.3), hvilket
også svarer til den andel, der tager den første cigaret inden for 30 minutter, fra de vågner om morgenen.
Blandt mændene startede ca. halvdelen med at ryge, inden de var 16 år. I aldersgrupperne
25-55 år startede ca. 40 % af kvinderne, inden de var 16 år. Blandt de ældre havde kun 8 % rygedebut,
inden de var 16 år.
Omkring 15 % af de kvindelige rygere og omkring 10 % af de mandlige angiver at supplere rygningen
med nikotinprodukter i situationer, hvor det ikke er tilladt eller muligt at ryge. Hele 26 % af de
56-65-årige kvindelige rygere angiver, at de lejlighedsvist anvender nikotinprodukter.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 17

Figur 4.1.4. Tidligere rygestopforsøg. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Langt de fleste rygere har forsøgt at holde op (figur 4.1.4), og mere end en fjerdedel har forsøgt 3
eller flere gange. Det er 3/4 af kvinderne og 2/3 af mændene, som ønsker at holde op med at ryge.
Der er færrest blandt de ældre mænd, der ønsker at holde op. Knap halvdelen ønsker hjælp til deres
rygeophør.
Ud fra befolkningstallet i Gladsaxe og andelen, som angiver at ryge, kan det skønnes, at der er knap
9.000 rygere i alderen 25-79 år i Gladsaxe. Af disse ønsker godt 6.000 at holde op med at ryge, og
godt 3000 ønsker hjælp dertil. Hvis ca. halvdelen af de, der ønsker hjælp til rygeophør, sagde ja til
et kommunalt tilbud, ville det kræve ansættelse af en 1½ rygestopinstruktør i et år for at gennemføre
rygestopkurserne 1 .
Tidligere rygere
Risikoen for at genoptage rygning er mindre jo længere tid, der er gået siden rygestoppet. Varighed
af rygeophør er vist i figur 4.1.5.
1 Antallet af rygestopinstruktører, der er behov for er beregnet ud fra rygestopkursus konceptet, som
er udviklet af STOP/Kræftens bekæmpelse.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 18

Figur 4.1.5. Varighed af rygeophør. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
I aldersgruppen fra 25-40 år er en forholdsvis stor andel holdt op med at ryge inden for de seneste
tre år, hvilket angiver en forøget risiko for tilbagefald i denne gruppe.
I alle aldersgrupper er der rygere, som er ophørt med at ryge inden for de seneste tre år. Det betyder,
at det fortsat er muligt at opnå rygestop selv blandt de midaldrende og ældre.
Nikotinsubstitution benyttes af 2-4 % af de kvindelige eksrygere i alle aldersgrupper. Blandt mændene
i aldersgruppen 25-55 år bruger omkring 10 % nikotin substitution sammenlignet med kun
2 % af de ældre mænd.
Passiv rygning og rygepolitik
Passiv rygning er en dokumenteret risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme som hjertekarsygdom
og lungesygdom. En nylig publiceret hvidbog om passiv rygning opdaterer denne dokumentation.
I regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 erklæres det, at Danmark skal gøres
røgfrit for ikke-rygere, herunder børn.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 19

Figur 4.1.6. Dagligt antal timers ophold i røgfyldte rum. Både rygere og ikke-rygere. Fordelt på alder
og køn.
Kvinder Mænd
Omkring 30 % af kvinderne og 35 % af mændene opholder sig dagligt mindst ½ time i røgfyldte
rum. Der er en tendens til, at de ældre opholder sig længere tid i røgfyldte rum end de yngre (figur
4.1.6). Blandt ikke-rygerne er det omkring 20 %, som dagligt opholder sig mindst ½ time i røgfyldte
rum, dog hele 30 % blandt de mandlige ikke-rygere i alderen 56-65 år.
Figur 4.1.7. Rygepolitik på arbejdspladsen. Alle under 66 år. Fordelt på køn. Søjlerne viser henholdsvis
samtlige i arbejde, alle offentligt ansatte og alle offentligt ansatte som arbejder i bopælskommunen.
Kvinder Mænd
Omkring halvdelen af borgerne (50 % af kvinderne og 45 % af mændene) angiver, at de opholder
sig på arbejdspladser, hvor det enten er totalt forbudt, eller hvor der kun må ryges udendørs (figur
4.1.7). Andelen er lidt større, når det drejer sig om offentligt ansatte. Der er en tendens til, at mændene
angiver lempeligere rygepolitik på arbejdspladsen end kvinderne.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 20

Figur 4.1.8. Borgernes holdning til rygepolitik forskellige steder.
Figur 4.1.8 afspejler borgernes holdninger til rygepolitik forskellige steder. Når det drejer sig om
vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, sportshaller, tog, hospitaler og offentlige kontorer mener langt
den overvejende del af befolkningen, at rygning helt skal forbydes. Derimod mener mange, at arbejdspladsen
generelt bør have mulighed for rygning i enkelte områder. Det samme gælder for
værtshuse og restauranter, hvor omkring 10 % mener, at rygning bør være tilladt overalt. En meget
lille andel af borgerne går ind for, at rygning må være tilladt overalt.
Konklusion om rygning
Forekomsten af daglig-rygere i Gladsaxe er identisk med landet som helhed. Størstedelen af rygerne
vil gerne holde op, og de fleste vil gerne have hjælp til rygeophør. En del borgere udsættes fortsat
for passiv rygning på deres arbejdspladser. Den generelle holdning blandt borgerne er, at rygning
bør være totalt forbudt i en række offentlige rum. Når rygning skal være tilladt, skal det ske i afgrænsede
områder. Sundhedsprofilen giver således basis for en restriktiv rygepolitik koblet sammen
med et tilbud om rygestopkurser.
4.2. Alkohol
Det er beregnet, at mere end 500.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens grænser (højst 14
genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd), 200.000 er alkoholafhængige og knap
3.000 dør hvert år af alkoholrelateret sygdom. De sundhedspolitiske mål er, at ”Antallet af storforbrugere
af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes, og alkoholforbruget
blandt børn skal fjernes”.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 21

Figur 4.2.1. Ugentligt forbrug af alkohol i henhold til Sundhedsstyrelsens grænser
(14/21genstande). Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 4.2.2. Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på alder og
køn.
Kvinder Mænd
*I følge CAGE-klassifikationen har en person et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, hvis vedkommende har svaret ’ja’ til
mindst to af følgende spørgsmål: ”at de burde nedsætte deres alkoholforbrug”, ”nogen har ’brokket’ sig over, at de
drikker for meget”, ”følt sig skidt tilpas eller skamfulde pga. alkoholvaner”, ”jævnligt taget en genstand som det første
om morgenen for at berolige nerverne”, ”drikker alkohol uden for måltiderne på hverdage”; eller ’ja’ til én af de
nævnte spørgsmål samt indtager alkohol fire eller flere dage om ugen.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 22

Figur 4.2.3. Andelen af personer med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug*. Fordelt på social position
(under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
Drikkemønsteret er forskelligt mellem mænd og kvinder og mellem unge og ældre. Ældre indtager
mere alkohol end yngre, og mænd indtager mere end kvinder. I alt 14 % af kvinderne og 18 % af
mændene angiver at drikke over Sundhedsstyrelsens grænser (figur 4.2.1). Til sammenligning angiver
4 % af kvinderne og 7 % af mændene i Region Midtjylland, at de drikker over Sundhedsstyrelsens
grænser. Andelen, der angiver, at de mindst én gang om ugen drikker mere end 5 genstande på
samme dag, falder med alderen for kvinderne, men stiger med alderen for mændene. 11 % af kvinderne
og 25 % af mændene har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug ifølge CAGE-klassifikationen
(figur 4.2.2). I Region Midtjylland har 8 % af kvinderne og 23 % af mændene et uhensigtsmæssigt
alkohol forbrug. Andelen med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug falder med faldende social klasse
blandt mænd. For begge køn stiger det dog i den højeste sociale gruppe.
De fleste af borgerne i Gladsaxe vurderer deres alkoholvaner som fornuftige eller særdeles fornuftige,
men omkring 10 % vurderer dog, at deres alkoholvaner er lidt eller meget ufornuftige.
Overordnet set ønsker borgerne ikke at ændre alkoholvaner, men blandt de, der har et uhensigtsmæssigt
alkoholforbrug, ønsker godt 30 % af de 25-55-årige kvinder at nedsætte deres alkoholforbrug.
Blandt mændene ønsker 35 % af de 41-55-årige at sænke forbruget (figur 4.2.4.).
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 23

Figur 4.2.4. Andel, som ønsker at nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere med et uhensigtsmæssigt
alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Konklusion om alkohol
En ikke ubetydelig del af borgerne i Gladsaxe har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Forbruget er
størst blandt mændene, primært de ældre, men også blandt kvinderne ses et væsentligt alkoholforbrug.
En god del af borgerne med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug ønsker dog at nedsætte forbruget.
4.3. Kost
Uhensigtsmæssig kost er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme som type 2 diabetes
og hjertekarsygdom. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at ”antallet af danskere, der spiser
sundt, skal øges markant, og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen”. Motions- og
ernæringsrådet har lanceret syv kostråd vedrørende indtagelse af fedt (der skal spares på fedtet –
specielt fra mejeriprodukter og kød), fisk (bør spises flere gange om ugen) og frugt og grønt (der
bør indtages 6 portioner svarende til 600 gram om dagen). Med udgangspunkt i disse kostråd inddeles
personerne efter, om de nogenlunde lever op til gældende råd (sund kost), om de slet ikke lever
op til dem (usund kost), eller om de lever op til nogle, men ikke alle (middel kost).
Der er flere kvinder (knap 35 %) end mænd (knap 20 %) med sunde kostvaner (figur 4.3.1). Det
gælder også for hver enkelt af kostrådene. Eksempelvis spiser ca. 20 % af mændene ikke frugt og
grønt dagligt, mens det samme kun er tilfældet for under 8 % af kvinderne. Overordnet set er der
ikke forskel på andelen af sunde eller usunde kostvaner i de forskellige aldersgrupper. Men betragtes
de enkelte kostråd hver for sig, har alderen en lille betydning, idet der eksempelvis er flere
blandt de ældre end blandt de yngre, der hyppigt spiser fisk.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 24

Figur 4.3.1. Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på alder og
køn.
Kvinder Mænd
Figur 4.3.2. Andel af befolkningen med usunde, middel og sunde kostvaner. Fordelt på social position
(under middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
For både mænd og kvinder ses en social gradient, idet andelen med usunde kostvaner stiger, og andelen
med sunde kostvaner falder med faldende social position (figur 4.3.2) – dog mest udtalt hos
kvinder.
Omkring 55 % af kvinderne og 45 % af mændene betragter deres kostvaner som sunde eller meget
sunde. Størstedelen af borgerne vil gerne spise mere sundt. Det er primært de yngste aldersgrupper,
der ønsker at spise mere sundt. (figur 4.3.3).
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 25

Figur 4.3.3. Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt. Alle. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Konklusion om kost
Der er et vist potentiale i at forbedre kostvanerne i Gladsaxe – specielt blandt mænd uanset socialgruppe
og blandt de lavere sociale grupper hos kvinder. Undersøgelsen viser, at borgerne er klar
over, at deres kost kan være sundere, og at der specielt blandt de unge er stor interesse for at ændre
vanerne.
4.4 Fysisk aktivitet
Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for fedme og kroniske sygdomme som type 2
diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Regeringens sundhedspolitiske mål er, at ”Antallet
af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen”.
Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at alle voksne bør være fysisk aktive med moderat intensitet
mindst 30 minutter om dagen - helst alle ugens dage. De 30 minutter kan akkumuleres gennem flere
seancer af 5-10 minutter. Børn bør være fysisk aktive mindst en time om dagen. Fysisk aktivitet
identificeres ofte med organiseret motion. Imidlertid er fysisk aktivitet ”enhver bevægelse af kroppen
fremkaldt af skeletmuskulaturen og forbundet med øget energiforbrug”. Dette betyder, at en
lang række daglige gøremål kan karakteriseres som fysisk aktivitet, hvilket samtidig betyder, at
fysisk aktivitet kan lægges ind i hverdagen, hvor det passer den enkelte.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 26

Figur 4.4.1. Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 4.4.2. Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på social position (under
middel, middel, høj, meget høj) og køn.
Kvinder Mænd
Flere ældre end yngre angiver at være moderat til kraftig fysisk aktive i fritiden (figur 4.4.1). Omkring
50 % af kvinderne og 40 % mændene bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat
til kraftig fysisk aktivitet. Blandt mændene stiger andelen af fysisk aktive med stigende social position,
mens kvinderne i den højeste sociale position er mindre fysisk aktive end kvinderne i de øvrige
sociale grupper (figur 4.4.2). I Region Midtjylland angiver 35 % af befolkningen, at de er aktive
mere end 30 minutter om dagen. Der er ingen forskel blandt mænd og kvinder.
En stor del af befolkningen bruger flere timer på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter dagligt.
Det er mere udtalt for de ældre aldersgrupper (56-79 år) end for de unge, men selv blandt de yngste
bruger 20 % over 3 timer dagligt på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 27

Omkring 25-30 % af borgerne angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner - flere blandt
de yngre end blandt de ældre – flere blandt kvinder end mænd. En stor del af borgerne – primært fra
de yngre aldersgrupper - ønsker at blive mere fysisk aktive (figur 4.4.3). Ser man kun på borgere,
som selv angiver at have mindre gode eller dårlige motionsvaner, ønsker ca. 95 % af kvinderne at
blive mere fysisk aktive. Det samme gælder for omkring 80 % af mændene, flest blandt de yngre.
Figur 4.4.3. Andelen, som ønsker at være mere fysisk aktiv. Alle. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Hvad kan gøre borgerne mere fysisk aktive?
Omkring 40 % af de 25-40-årige angiver, at en forbedring af idræts- og sportsfaciliteter vil gøre
dem mere fysisk aktive (figur 4.4.4). De ældre aldersgrupper efterlyser tryggere rammer omkring
færdsel på cykelstier, gangstier etc. for at blive mere fysisk aktive (figur 4.4.5). Omkring 30-35 %
af borgerne er enige i, at de ud over ovennævnte tiltag ville blive mere fysisk aktive, hvis der enten
skete en udbygning af gang- og cykelstier, skabtes flere grønne områder, og der blev arrangeret
forskellige friluftsaktiviteter for borgerne.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 28

Figur 4.4.4. Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis idræts- og sportsfaciliteter
forbedres. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 4.4.5. Andelen, som angiver, at de vil blive mere fysisk aktive, hvis der skabes tryggere
rammer omkring færdsel på cykel- og gangstier Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Konklusion om fysisk aktivitet
En stor andel af borgerne i Gladsaxe er fysisk inaktiv. Imidlertid hersker der ønske om at være mere
fysisk aktiv, og borgerne peger på en række forhold, som ville kunne gøre dem mere fysisk aktive,
f.eks. udbygning af sportsfaciliteter og etablering af tryggere rammer for færdsel på cykel- og gangstier.
4.5. Anbefalinger om livsstil (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost)
De centrale sundhedsmyndigheders anbefalinger vedrørende rygning, alkohol, fysisk aktivitet og
kost er kendt af en stor del af befolkningen. I figur 4.5.1 vurderes det, hvor stor en andel af borgerne
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 29

i Gladsaxe, der opfylder alle anbefalingerne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne,
være fysisk aktiv mere end en halv time om dagen og spise sund kost. Det ses, at ca. 15 % af
kvinderne og kun 10 % af mændene opfylder alle disse livsstilsanbefalinger. Dette viser, at individuel
rådgivning af alle borgere med en livsstil, som ikke svarer til de officielle anbefalinger, vil
være en meget stor opgave. Derfor vil det være rationelt at fokusere på nogle strukturelle ændringer
i kommunen med henblik på at ændre dette livsstilsbillede.
Figur 4.5.1. Den kumulerede andel af befolkningen, som opfylder rekommandationerne om ikke at
ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mindst ½ time om dagen og spise
sund kost. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
4.6. Egen læge og anbefalinger om livsstil
Egen læge ser langt hovedparten af sine patienter mindst én gang om året. Der er således et stort
potentiale for at tale livsstil med risikopatienter. Ifølge borgerne gøres dette kun i moderat omfang.
Omkring 20 - 40 % af de 25-79-årige rygere angiver, at deres egen læge inden for de seneste 12
måneder har rådet dem til at holde op med at ryge (figur 4.6.1). Andelen er højest hos de ældste
kvinder (66-79 år) og midaldrende mænd (56-65 år). Blandt de personer, som dyrker mindre end ½
times motion om dagen, angiver ca. 10 % af kvinderne og ca. 15 % af mændene, at de inden for de
sidste 12 måneder er blevet anbefalet at dyrke mere motion af egen læge. Specielt hvad angår rygning,
er det kendt, at selv en kort samtale med egen læge påvirker patienterne i gunstig retning. Der
er således et stort potentiale i, at de praktiserende læger i Gladsaxe optrapper rådgivningen om sund
livsstil.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 30

Figur 4.6.1. Andel af rygere, som angiver, at lægen inden for de sidste 12 måneder har rådet dem
til at holde op med at ryge. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 31

5. Generelt helbred og trivsel
5.1. Selvvurderet helbred
Det selvvurderede helbred er et internationalt udviklet globalt mål for borgerens velbefindende. Det
er dokumenteret, at dårligt selvvurderet helbred er en risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme
uafhængigt af social status og livsstil.
Figur 5.1.1. Selvvurderet helbred. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Generelt angiver kun en mindre del af borgerne i Gladsaxe at have et mindre godt eller dårligt helbred.
De fleste mener, at de har det godt. Der er ikke den store forskel i selvvurderet helbred mellem
mænd og kvinder. Andelen af borgere, der siger, de har et fremragende og vældig godt helbred
falder med alderen for begge køn (figur 5.1.1).
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 32

Figur 5.1.2. Selvvurderet helbred. Fordelt på social position (under middel, middel, høj, meget høj)
og køn.
Kvinder Mænd
Der er en markant social gradient i selvvurderet helbred for begge køn (figur 5.1.2). I de laveste
sociale klasser er det kun omkring 12 % af kvinderne og 29 % af mændene, der angiver at have et
vældig godt til fremragende helbred, mens den tilsvarende andel blandt de højere sociale klasser er
på knap 70 % for mænd og lidt lavere for kvinder. Hele 20 % af kvinderne og 25 % af mændene i
den laveste sociale klasse angiver at have det dårligt. Det skal bemærkes, at en større andel af kvinderne
i den højeste sociale klasse angiver at have det dårligt sammenlignet med kvinderne i social
grupperne middel og høj. Der er dog meget få personer i denne kategori.
Livsstilsfaktorer forbundet med selvvurderet helbred.
Blandt de, der ryger dagligt, har færre et vældig godt eller fremragende helbred sammenlignet med
de, der aldrig har røget.
Der er desuden færre med usunde kostvaner, som angiver at have et vældig godt eller fremragende
selvvurderet helbred sammenlignet med de, der har sunde kostvaner. Der er ikke fundet en sammenhæng
mellem uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller fysisk aktivitetsniveau i fritiden og selvvurderet
helbred.
Endelig stiger andelen med vældig godt eller fremragende helbred med faldende BMI (Body Mass
Index, som er vægt/(højde) 2 ) indtil BMI på 20, hvorunder andelen falder igen. For borgere med
BMI under 20, er andelen med mindre godt eller dårligt helbred også forholdsvis stor. Det skyldes
sandsynligvis, at en del af borgerne har lavt BMI på grund af sygdom.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 33

5.2. Fysisk og mental sundhed
SF12 er en internationalt velafprøvet test til måling af sundheden i befolkningen i forskellige dimensioner.
I denne sundhedsprofil benyttes dimensionerne fysisk og mental sundhed. Skalaen er
arbitrær og går fra 0-100, hvor 100 repræsenterer det bedste helbred.
Figur 5.2.1. Variationen i mental sundhed fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 5.2.2. Variation i fysisk sundhed fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
I henhold til skalaen har borgerne i Gladsaxe en middelgod sundhed, både psykisk og fysisk. Generelt
ses en svag forbedring i den psykiske sundhed med alderen, mens der sker en svag forværring af
den fysiske sundhed med alderen. Der er ingen forskel mellem kønnene (figur 5.2.1 og figur 5.2.2).
Både den psykiske og den fysiske sundhed øges svagt med stigende social klasse.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 34

5.3. Kondition
Kondition (fysisk form) er et mål for individets fysiske formåen. Konditionen måles ved hjælp af en
cykeltest, hvilket er ressourcekrævende. Undersøgelser har vist, at en persons selvvurderede fysiske
form stemmer godt overens med et objektivt mål kondition. En god kondition beskytter mod udvikling
af kroniske sygdomme.
Der er lidt flere mænd (omkring 50 %) end kvinder (godt 40 %), der vurderer at have god eller virkelig
god fysisk form. Der er ligeledes lidt flere kvinder end mænd, der vurderer, at de er i dårlig
fysisk form. Der ses derimod ikke nogen markant aldersforskel hverken for mænd eller for kvinder.
Figur 5.3.1. Selvvurderet fysisk form. Fordelt på alder og køn
Kvinder Mænd
5.4. Symptomer
Dette afsnit viser symptomer og gener, som borgerne angiver at have haft inden for de seneste 14
dage. Der er tale om mange forskellige symptomer, som dels skyldes banale sygdomme, og som
dels er et udtryk for generelt dårligt velbefindende.
De mest hyppige symptomer er træthed, smerter fra bevægeapparatet og hovedpine, og vurderes
alle symptomer under et, er det kun ganske få procent af borgerne, der ikke har haft et symptom i
løbet af de seneste 14 dage. Specielt er der en meget høj forekomst af symptomer fra bevægeapparatet
(figur 5.4.1) og lettere psykiske symptomer som træthed, søvnløshed m.m. (5.4.2).
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 35

Figur 5.4.1. Forekomst af meget generende og lidt generende symptomer fra bevægeapparatet
(ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre). Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 5.4.2. Forekomst af meget generende og lidt generende lettere psykiske symptomer*. Fordelt
på alder og køn.
Kvinder Mænd
*: ”Træthed”, ”Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig”, ”Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst”, ”Søvnløshed eller søvnbesvær”
Der er markant flere af borgerne fra de lave sociale klasser, som er meget generet af symptomer
sammenlignet med borgerne fra de højere sociale klasser.
Der er flere, som er meget generet af symptomer blandt rygere sammenlignet med de, der aldrig har
røget samt blandt de, der har usunde kostvaner sammenlignet med de, der har middelsunde eller
sunde kostvaner. Der er derimod ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau
og forekomst af symptomer.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 36

5.5. Stress og afslapning
Kronisk stress er en risikofaktor for bl.a. hjertekarsygdom og forringet mentalt helbred. Figur 5.5.1
angiver, hvor ofte borgerne indenfor den seneste måned angiver at føle sig nervøs eller stresset.
Figur 5.5.1. Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på
alder og køn
Kvinder Mænd
Der er flere yngre end ældre og flere kvinder end mænd, der inden for den sidste måned ofte eller
meget ofte føler sig nervøse eller stressede. I aldersgruppen fra 25-55 år er det ca. 20 % af kvinderne
og ca. 10 % af mændene, som ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede (figur 5.5.1).
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 37

Figur 5.5.2. Hyppighed af oplevet nervøsitet og stress inden for den seneste måned. Fordelt på
social position og køn.
Kvinder Mænd
Der er en social gradient i hvor ofte, borgerne angiver at have følt sig nervøs og stresset. Andelen er
størst blandt borgere i den laveste sociale gruppe (figur 5.5.2).
Desuden er der flere rygere sammenlignet med aldrig-rygere, der angiver, at de meget ofte har følt
sig nervøs og stresset. For kvinderne se også en sammenhæng mellem kostvaner og stressniveau,
idet der er flere med usunde kostvaner, der meget ofte har følt sig nervøse og stressede sammenlignet
med de, der har sunde kostvaner. Denne sammenhæng ses ikke for mændene.
Blandt borgerne i Gladsaxe er der ikke nogen kønsforskel i hvor meget tid, der bliver brugt på afslapning.
De ældre bruger mere tid på at slappe af end de yngre. I aldersgruppen 25-55 år bruger
kun godt 40 % mere end en time om dagen på afslapning.
5.6. Konklusion
De fleste borgere i Gladsaxe angiver at have et godt helbred. Andelen, der angiver at have et mindre
godt eller dårligt helbred, er størst i de lavere sociale klasser og blandt de ældre. Der ses ligeledes
en sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og dårligt selvvurderet helbred.
På trods af at mange angiver at have et godt helbred, er en meget stor andel af borgerne generet af
symptomer, primært fra bevægeapparatet samt lette psykiske symptomer. Symptomer hænger til
dels sammen med uhensigtsmæssig livsstil. En betydelig del af især de kvindelige borgere under 55
år angiver, at de ofte er stressede. Det er i overensstemmelse med, at størstedelen i denne aldersgruppe
bruger under 1 time om dagen på at slappe af.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 38

6. Biologiske mål
Biologiske mål dækker over en lang række faktorer. I denne sundhedsprofil omtales vægt, blodtryk
og kolesterol, som alle er klassiske risikofaktorer for kroniske sygdomme. Normalt vil det være
nødvendigt at undersøge den enkelte borger for at få et korrekt billede, hvilket er en uforholdsmæssig
dyr løsning i udarbejdelse af en sundhedsprofil. I herværende afsnit benyttes data fra spørgeskemaundersøgelser
og registre.
6.1. Vægt
Overvægt udregnes som en relativ vægt, idet forholdet mellem vægt og højde udregnes i form af et
Body Mass Index (BMI=kg/m 2 ). Personer med BMI under 20 er undervægtige, mens personer med
BMI på 25-30 er overvægtige og over 30 er svært overvægtige.
Figur 6.1.1. Andel af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. Fordelt på
alder og køn.
Kvinder Mænd
Ca. 40 % af kvinderne og ca. 55 % af mændene er enten overvægtige eller svært overvægtige (figur
6.1.1). Til sammenligning kan det nævnes, at 49 % af befolkningen i Region Midtjylland er overvægtige
eller svært overvægtige. Der er en tendens til, at de ældre aldersgrupper har en større andel
af svær overvægt end de yngre aldersgrupper. Det er tidligere vist, at overvægtige personer enten
underrapporterer deres vægt eller overrapporterer deres højde. Hvis dette også er tilfældet i denne
sundhedsprofil, er andelen af overvægtige og svært overvægtige endnu større. Der er en social gradient,
idet 48 % af kvinderne i den laveste sociale gruppe er overvægtige eller meget overvægtige
imod 32 % blandt kvinderne i den højeste sociale gruppe. Samme tendens gør sig gældende for
mænd. Ligeledes ses der en sammenhæng mellem overvægt og kost blandt mænd, idet andelen af
overvægtige og svært overvægtige er betydeligt lavere blandt de mænd, som har en sund kost. Derimod
er der flere overvægtige og svært overvægtige kvinder, som er fysisk inaktive.
Ca. halvdelen af borgerne synes, at deres vægt er for høj, men det er kun ca. 15 % blandt kvinder og
10 % blandt mænd, som finder den alt for høj. Blandt personer, som vurderer deres vægt som lidt
eller alt for høj, ønsker stort set alle vægttab. Hos personer med et BMI over 25 er mellem 10-30 %
blevet rådet til at tabe sig af egen læge inden for de seneste 12 måneder.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 39

Vægt blandt skolebørn
I Gladsaxe Kommune er der gennemført en vægtundersøgelse af 1., 5. og 9. klasser i perioden
2004-2006. Man fandt generelt en høj forekomst af overvægt i skolerne i Gladsaxe. I skoleåret
2005/2006 var der blandt indskolingsbørnene 18 % af børnene, der var let til moderat overvægtige
og svært overvægtige. På mellemtrinet var det tilsvarende tal 29 %, og i udskolingen fandt man at
23 % var overvægtige eller svært overvægtige. Der er en tendens til, at drenge har en større forekomst
af overvægt og svær overvægt end piger. Denne forskel bliver mere markant i de store klasser.
I Gladsaxe er 7 % af pigerne undervægtige sammenlignet med 3.1% blandt drenge.
6.2. Blodtryk
Højt blodtryk er én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Det høje
blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme
i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen (apopleksi). Sammen
med rygning er højt blodtryk de to vigtigste risikofaktorer for apopleksi.
Figur 6.2.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden
1995-2004. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 40

Figur 6.2.2. Forekomsten af for højt blodtryk blandt borgerne i Gladsaxe Kommune (1995 - 2004)
sammenlignet med de øvrige 37 kommuner/bydele. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
En betydelig andel af borgerne i Gladsaxe har været i forbindelse med sundhedsvæsenet pga. forhøjet
blodtryk, og blandt borgere over 65 år har mere end halvdelen fået konstateret blodtryksforhøjelse.
Borgere i Gladsaxe har den samme forekomst af forhøjet blodtryk som borgerne i Region Hovedstaden
(figur 6.2.1 og 6.2.2). Blandt kvinder ses en tydelig social gradient, idet kvinder med den
laveste indkomst oftere har blodtrykforhøjelse. Denne gradient er ikke tydelig hos mænd.
Borgere i Gladsaxe får ofte målt deres blodtryk hos egen læge. Således angiver knap 3/4 blandt borgerne
over 55 år, at de har fået målt blodtryk inden for det seneste år hos egen læge (figur 6.2.3).
Figur 6.2.3. Andelen, som af egen læge inden for de seneste 12 måneder er blevet undersøgt for
forhøjet blodtryk. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 41

6.3. Kolesterol
Kolesterol hører ligeledes til én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom. Kolesterol
påvirkes af vore kost- og motionsvaner og er kraftigt associeret med overvægt. Højt kolesterol medfører
øget åreforkalkning og dermed hjertekarsygdom.
Figur 6.3.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har indløst recept på medicin mod forhøjet kolesterol i perioden 1995 - 2004. Fordelt på alder
og køn.
Kvinder Mænd
Figur 6.3.2. Andelen, som af egen læge inden for de seneste 12 måneder er blevet undersøgt for
forhøjet kolesterol. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Op til 20 % af mænd over 65 og op til 15 % af kvinder over 65 år får medicinsk behandling mod
højt kolesterol. Borgerne i Gladsaxe får ligeså ofte kolesterolsænkende medicin som borgerne i resten
af Region Hovedstaden.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 42

I den ældste aldersgruppe er godt 2/3 af kvinderne og mændene undersøgt for forhøjet kolesterol
inden for de seneste 12 måneder (figur 6.3.2).
6.4. Konklusion
Borgerne i Gladsaxe har – ligesom det øvrige land – et overvægtsproblem. Borgerne er selv klar
over problemet og ønsker ændringer. Desuden er der en stor andel, som er i behandling for forhøjet
blodtryk og højt kolesterol. Data fra befolkningsundersøgelser tyder imidlertid på, at behandlingen
af personer med for højt blodtryk ikke er optimal, og at en stor andel af befolkningen ligger over de
anbefalede 5,5 mmol/l i kolesterol. Dette giver basis for en intensivering af medicinsk behandling af
for højt blodtryk og kolesterol. Positive livsstilsændringer vil føre til en lavere andel, som er overvægtige,
og en sænkning af blodtryk og kolesterol.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 43

7. Kroniske sygdomme
I dette afsnit beskrives forekomsten af en række kroniske sygdomme med hovedvægten på de otte
folkesygdomme, som omtales i regeringens handleplan ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier
for folkesundheden 2002-2010”. Der benyttes data fra centrale sygdomsregistre i perioden
1995-2004. Det drejer sig enten om sygehuskontakter (indlæggelse eller ambulant) eller indløsning
af recept på medicin mod den pågældende sygdom.
7.1. Hjertesygdom
Forekomsten af hjertesygdom er faldet gennem de sidste mange år, men alligevel er det én af de
hyppigste kroniske sygdomme herhjemme. Sygdomsområdet dækker åreforkalkningssygdomme i
hjertet. Faldet i forekomst i hjertesygdomme er stagneret, og på grund af stigningen i type 2 sukkersyge,
som er en væsentlig risikofaktor til hjertesygdom, er der risiko for, at hjertesygdom vil stige i
årene fremover. Forekomsten af hjertesygdom (figur 7.1.1 og 7.1.2) er beregnet ud fra andelen af
personer, som har haft en sygehuskontakt i perioden 1995-2004 og/eller har indløst recept på hjertemedicin
i 1995-2004.
Figur 7.1.1. Andelen af personer med hjertesygdom fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 44

Figur 7.1.2. Forekomst af hjertesygdom blandt borgerne i Gladsaxe sammenholdt med de øvrige
37 kommuner. Der er justeret for forskelle i alder.
Kvinder Mænd
Ca. 35 % af kvinderne og 37 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme. Dette er generelt lidt
lavere end i Region Hovedstaden som helhed. Når der tages højde for aldersforskelle mellem borgerne
i Gladsaxe og Region Hovedstaden, ses det, at både kvinder og mænd ligger signifikant under
gennemsnittet.
Der ses en social gradient specielt blandt kvinder, hvor kvinder i den laveste indkomstgruppe har en
tre gange så høj forekomst af hjertesygdomme som kvinder i den højeste indkomstgruppe. Forskellen
er ikke så udtalt blandt mænd. Mænd, der bor i lejebolig, har en højere forekomst end mænd,
som bor i ejerbolig. Dette ses ikke blandt kvinder.
7.2. Apopleksi
Apopleksi er en sygdom med alvorlige konsekvenser, idet den bl.a. kan medføre lammelser, talebesvær
og hukommelsessvigt. Sygdomsområdet dækker både blodprop i hjernen og hjerneblødning.
Væsentligste årsager til apopleksi er for højt blodtryk og rygning. Forekomsten af apopleksi (figur
7.2.1 og 7.2.2) er beregnet ud fra andelen af borgere, som har haft kontakt til sygehusene i perioden
1995-2004 med diagnosen apopleksi.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 45

Figur 7.2.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har haft en apopleksi. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 7.2.2. Forekomst af apopleksi blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt med de
øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Blandt mænd i alderen 66-75 år i Gladsaxe er forekomsten af apopleksi lidt højere end i Region
Hovedstaden, men ellers er den generelle tendens, at der ikke er forskel imellem Gladsaxe og Region
Hovedstaden (figur 7.2.1 og figur 7.2.2).
Rygning og hjertekarsygdom
Der er ikke flere rygere blandt patienter med tidligere hjertesygdom og apopleksi, end der er i den
generelle befolkning i Gladsaxe. Da rygning er en risikofaktor til begge sygdomme, tyder det på, at
en del rygere er holdt op efter deres sygdom. Imidlertid anbefales det fra Sundhedsstyrelsen og de
videnskabelige selskaber, at patienter, der har haft blodprop i hjertet eller apopleksi, bør holde op
med at ryge.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 46

7.3. Sukkersyge (diabetes)
Forekomsten af sukkersyge er fordoblet gennem de sidste 25 år. Dette skyldes den øgede forekomst
af overvægt og svær overvægt samt den nedsatte fysiske aktivitet i befolkningen. Foruden at være
en markant risikofaktor for hjertekarsygdom, giver sukkersyge også anledning til nedsat syn, nyresvigt
og dårligt blodomløb i benene, hvilket i yderste tilfælde kan medføre amputation. Type 2 sukkersyge
regnes i dag for en lige så alvorlig sygdom som blodprop i hjertet.
Forekomsten af personer med sukkersyge både type 1 og type 2 beregnes ud fra andelen, som har
været i kontakt med hospitalsvæsenet pga. sukkersyge i perioden 1995-2004 samt andelen, som har
indløst recept på medicin mod sukkersyge i samme periode. I de ældre aldersgrupper er der hovedsageligt
tale om type 2 sukkersyge.
Figur 7.3.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har sukkersyge. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 47

Figur 7.3.2. Forekomst af sukkersyge blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt med de
øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Som det fremgår af figur 7.3.1 og 7.3.2, er der er der ingen forskel på forekomsten af sukkersyge i
Gladsaxe sammenlignet med Region Hovedstaden. Dog har kvinderne i alderen 56-65 år en højere
forekomst af sukkersyge i Gladsaxe sammenlignet med Region Hovedstaden.
Der er en tydelig social gradient, idet personer med lav indkomst har dobbelt så hyppig forekomst
af sukkersyge som personer med høj indkomst.
Ikke alle personer med sukkersyge vil optræde i registrene, da nogle får behandlet deres sukkersyge
ved hjælp af kostomlægning og motion via egen læge. Samtidig er en stor andel af borgerne ikke
klar over, at de har begyndende eller manifest sukkersyge. I figur 7.3.3 ses det, at lidt under halvdelen
af kvinderne i de to ældste aldersgrupper er blevet undersøgt for sukkersyge, mens det gælder
for godt halvdelen af mændene.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 48

Figur 7.3.3. Andelen, som er blevet undersøgt af læge for sukkersyge indenfor de sidste 12 måneder.
Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Livsstil og sukkersyge
Blandt patienter med sukkersyge ses der samme forekomst af rygere og samme andel, som er fysisk
inaktive, som i befolkningen i Gladsaxe som helhed. Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber
anbefaler, at personer med sukkersyge ophører med at ryge og bliver mere fysisk aktive.
7.4. Kroniske lungesygdomme
Kroniske lungesygdomme omfatter de to store folkesygdomme astma og KOL (kronisk obstruktiv
lungesygdom). Mens årsagerne til astma stadig er uafklarede, skyldes langt hovedparten af KOL-
tilfældene rygning. Forekomsten (figur 7.4.1 og 7.4.2) af personer med kronisk lungesygdom beregnes
ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser
eller personer, som har indløst recept på medicin mod kroniske lungesygdomme i perioden 1995-
2004.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 49

Figur 7.4.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden
med kroniske lungesygdomme. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 7.4.2. Forekomst af kroniske lungesygdomme blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt
med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Gladsaxe Kommune har lidt flere personer med kroniske lungesygdomme sammenlignet med Region
Hovedstaden. Dette gælder for alle aldersgrupper. Når der justeres for forskelle i aldersfordelingen,
ses der signifikant flere tilfælde af kroniske lungesygdomme i Gladsaxe Kommune, dette er
mest udtalt blandt mænd.
Der er en klar tendens til, at borgere med lavere indkomst har højere forekomst af kroniske lungesygdomme
end borgere med høj indkomst – mest udtalt hos mænd.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 50

Rygning og kronisk lungesygdom
Blandt patienter med kroniske lungesygdomme er der fortsat ligeså mange, som ryger, som blandt
raske personer. Da rygning er en meget væsentlig risikofaktor til KOL og samtidig forværrer tilstanden,
er der her et potentiale for målrettet forebyggelse. Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige
selskaber anbefaler, at alle patienter med KOL ophører med at ryge.
7.5. Kræft
Mange af de hyppige kræftformer er forårsaget af uhensigtsmæssig livsstil som rygning, overforbrug
af alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost. Imidlertid findes der en række andre – endnu uafklarede
– årsager til kræftsygdomme. Forekomsten (figur 7.5.1 og 7.5.2) beregnes ud fra andelen,
som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser.
Figur 7.5.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har haft eller har kræft. Fordelt på alder og køn..
Kvinder Mænd
Figur 7.5.2. Forekomst af kræft blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt med de øvrige
37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 51

Blandt både mænd og kvinder er der en klar tendens til flere kræfttilfælde i Gladsaxe Kommune
sammenlignet med Region Hovedstaden. Når der justeres for aldersforskelle, er der fortsat en signifikant
forskel i forekomsten af kræft i Gladsaxe Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden.
Der er ingen forskel på rygerelaterede kræftformer imellem Gladsaxe og Region Hovedstaden,
samtidig er der ikke forskel på forekomsten af brystkræft i Gladsaxe og Region Hovedstaden. Der
er en tendens til, at der er flere kvinder over 65 år, som har kræft i tyk- eller endetarmen sammenlignet
med Region Hovedstaden. Dette ses ikke blandt mændene, de har derimod en øget forekomst
af blærehalskirtel kræft (prostatakræft) – især blandt de ældste borgere (+75 år).
Livsstil og Kræft
Blandt mænd med kræft er der flere, der har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, spiser usundt og
ryger sammenlignet med mænd uden kræft. Denne sammenhæng med livsstil ses ikke for kvinderne.
7.6. Muskel-skelet sygdomme
Disse omfatter slidgigt, leddegigt, rygsygdomme og sygdomme i knæ- og hofteled. Nogle af sygdommene
kan henføres til uhensigtsmæssige belastninger og fysisk inaktivitet. Forekomsten (figur
7.6.1 og 7.6.2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende
diagnoser i perioden 1995-2004.
Figur 7.6.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden
med muskel-skelet sygdomme. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 52

Figur 7.6.2. Forekomst af muskel-skelet sygdomme blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt
med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Muskel-skelet sygdomme er lidt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd og hyppigere blandt
ældre sammenlignet med yngre. Der er en tendens til en lavere forekomst blandt borgerne i Gladsaxe
Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 7.6.1). Dette bekræftes af de aldersjusterede
tal (figur 7.6.2), som viser, at Gladsaxe ligger signifikant lavere end gennemsnittet af kommunerne
i Region Hovedstaden.
7.7. Osteoporose
Osteoporose omfatter foruden diagnosen knogleskørhed også klassiske knogleskørhedsbrud som
hoftebrud, brud på rygsøjlen og brud af håndled og skulder. Rygning og fysisk inaktivitet er forbundet
med sygdommen. Forekomsten i figur 7.7.1 og figur 7.7.2 omfatter personer, som har været
i kontakt med hospitalsvæsenet i perioden 1995-2004 pga. ovennævnte sygdomme.
Figur 7.7.1. Andelen af personer fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden,
som har eller har haft osteoporose. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 53

Figur 7.7.2. Forekomst af osteoporose blandt borgerne i Gladsaxe Kommune sammenholdt med
de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Osteoporose er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd, og der sker en stigning med alderen –
tydeligst hos kvinder. For begge køn er der en klar tendens til færre med osteoporose i Gladsaxe
Kommune (figur 7.7.1) sammenlignet med Region Hovedstaden. Dette bekræftes af de aldersjusterede
tal, som viser signifikant færre tilfælde af osteoporose blandt mænd og kvinder i Gladsaxe
sammenlignet med de øvrige kommuner (figur 7.7.2).
Der ses en social gradient i forekomsten af osteoporose. Både blandt kvinder og mænd har personer
med den laveste indkomst dobbelt så høj forekomst af osteporose i forhold til dem i den højeste
indtægtsgruppe.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 54

7.8. En eller flere kroniske sygdomme
I dette afsnit samles alle de ovennævnte kroniske sygdomme under et.
Figur 7.8.1. Andel med én eller flere kroniske sygdomme i henholdsvis Gladsaxe Kommune og
Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Der er en stigende andel af personer med to eller flere kroniske sygdomme med alderen. Der ses
ikke nogen særlig stor kønsforskel, og andelen med en eller to kroniske sygdomme er den samme
blandt borgerne i Gladsaxe som borgerne i Region Hovedstaden.
7.9. Psykiske sygdomme
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har endnu ikke modtaget data fra det centrale psykiatriregister,
hvad angår hospitalskontakter for psykiske sygdomme. Imidlertid findes data fra Lægemiddelregisteret,
hvilket til en vis grad afspejler forekomsten af psykiske sygdomme i befolkningen.
Forekomsten omhandler personer, som har indløst en recept på medicin mod enten depression
eller psykoser i perioden 1995-2004.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 55

Figur 7.9.1. Andelen af personer, som har indløst recept på antidepressiv medicin i henholdsvis
Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 7.9.2. Indløsning af recepter på antidepressiv medicin blandt borgerne i Gladsaxe Kommune
sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
I figur 7.9.1 og figur 7.9.2 ses det, at antallet af personer, der har indløst recept mod depressioner, er
identisk med resten af Region Hovedstaden. Der er en klar social skævhed, idet borgere i de laveste
indkomstgrupper hyppigere indløser recept på antidepressiv medicin end borgere i de højere sociale
grupper.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 56

Figur 7.9.3. Andelen af personer, som har indløst recept på antipsykotisk medicin i henholdsvis
Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd
Figur 7.9.4. Indløsning af recepter på antipsykotisk medicin blandt borgerne i Gladsaxe Kommune
sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder.
Kvinder Mænd
Flere borgere i Gladsaxe Kommune har indløst recept på anti-psykotisk medicin sammenlignet med
borgere i Region Hovedstaden. Dette fremgår også tydeligt af de aldersjusterede fordelinger (figur
7.9.4), hvor Gladsaxe Kommune ligger signifikant højere end gennemsnittet af kommunerne. Der er
en tydelig social skævvridning, idet borgere med lav indkomst fire gange så hyppigt har indløst recept
på anti-psykotisk medicin sammenlignet med borgere i de højere indkomstgrupper.
7.10. Konklusion
Borgerne i Gladsaxe Kommune har generelt lidt færre tilfælde af hjerte-, og muskelsygdomme samt
osteoporose sammenlignet med Region Hovedstaden, der ses til gengæld en øget forekomst af
KOL, kræft, og psykoser, hvorimod der ikke er nogen forskel imellem Gladsaxe Kommune og Re-
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 57

gion Hovedstaden, hvad angår sygdommene apopleksi, diabetes, depressioner samt antallet af flere
kroniske sygdomme.
Gladsaxe sundhedsprofil 2007 58