s. 6 - Svendborg kommune

svendborg.dk

s. 6 - Svendborg kommune

2

Udgivet af:

Svendborg Kommune

Rådhuset, Ramsherred 5

Bladet fås på lydbånd og cd.

Ring 6223 3020

Kan også ses på

www.svendborg.dk

Vælg kommuneservice,

kultur og fritid, ældreaktiviteter

Redaktion

Birgit Pedersen (ansvarsh.)

Tlf. 6223 3020

birgit.pedersen@svendborg.dk

Birgit Jensen

Tove Tang Thomsen

Hans Jørn Hansen

Margit Lolk

Britta Koch

Marianne Mølsted

Lise Nedergård

Forside

Margit Lolk med en gruppe førtidspensionister.

Næste nummer udkommer

Uge 34 2008

+ ugeavisen 1. onsdag i maj

Sidste frist for indlæg:

1. juni 2008

Oplag

12.300

Lay-out

Tegnestuen1.dk

post@tegnestuen1.dk

Forsidefoto

D3-Reklame a/s

Tryk

FJ- TRYK

Grønnemosevej 13

5700 Svendborg

Tlf. 6221 3721

Annoncer

D3-Reklame a/s

Tlf. 6254 1708

post@d3-reklame.dk

Trykt på

RePrint genbrugspapir

Impulser 1/08

s. 8

Projekt for

førtidspensionister

Kære læser . . . . . . . . . . . s. 3

Samvirket . . . . . . . . . . . . . . . s. 3

Græshopper. . . . . . . . . . s. 4

Er du trist og har du.. . . . s. 6

Projekt for førtidspens . s. 8

Skydning for ældre ... . . . s. 11

Hjælp til indkøb . . . . . . s. 11

s. 6

Er du trist

og har du sorg i sinde

Indholdsfortegnelse

s. 16

Le Klint

Det sker . . . . . . . . . . . . . s. 12

Hjælpende hænder . . . . s. 14

Le Klint . . . . . . . . . . . . . . . s. 16

Én er for lille og... . . . . . . s. 18

Næsten at løfte jern . . . s. 21

Ældrerådet . . . . . . . . . . . s. 22

Hvem tager sig af hvad s. 23


Kære læser

Atter i år

med et flot program

Hver især kan vi meget

- sammen kan vi mere

AF BIRGIT PEDERSEN

Dene artikels overskrift valgte min

kollega Birthe Bergmann og jeg

som udgangspunkt og udfordring i

forbindelse med kommunesammenlægningen.

Derfor har vi i

vores arbejde haft særlig fokus på

at etablere nye samarbejdsrelationer

på tværs. Både i forhold

til os som konsulenter, men i lige

så høj grad ved at iværksætte aktiviteter

og arrangementer, der kan

tjene som udgangspunkt for nye

møder mellem ældre og på tværs

af foreninger og gamle kommunegrænser.

Det fungerer, og vi glæder

os over de mange tegn, der viser,

at vi er på rette vej.

Det har været en fornøjelse at arbejde

sammen med mange nye

foreninger og enkeltpersoner og

dejligt at opleve den store interesse

og opbakning nye initiativer har

fået. Der har været en spændvidde

fra Mads Hansen arrangementer

Samvirket

Onsdag den 30. april kl. 14.00 i SG- Hallen

Det store årlige arrangement for ældre i Svendborg Kommune og

Ørbækområdet

Søren Dahl kendt fra radioens ”Cafe´ Hack” og ”De Nattergale”

Efter kaffen

Kirsten Kirsten Siggaard Siggaard og Dario Dario Campeotto. Campeotto. Musik Musik Henrik Henrik Krogsgaard Krogsgaard

Pris: 100 kr incl. kaffe, te og kringle

Billetter kan købes efter 15. februar hos de lokale pensionistforeninger,

ældreklubber og Ældre Sagen, seniorklubber samt på

aktivcentre/plejehjem.

Salg af evt. restbilletter foregår:

Tirsdag den 15. april kl. 10 – 12 i Skallen,

på Egebjerggården kl. 13.30 – 14.30

Onsdag den 16. april kl. 10.30 – 11.30 i Gudme Dagcenter,

på Rosengården Ørbæk kl. 13.30 – 14.30

Oplysninger kan fås på tlf. 6225 1591

til samarbejde med kroketforeninger

i Hesselager og Brændeskov,

til etablering af eksempelvis edb i

Gudme.

”Hjælpende Hænder”, som vi startede

for godt et år siden, er nu ved

at have slået rod. Vi er oppe på mere

end 25 frivillige hjælpere, der hjælper

andre ældre, med små opgaver,

de ikke længere selv kan klare –

og stadig flere benytter sig af dette

tilbud. Vi er nu nået så langt, at

Hjælpende Hænder fremover styres

suverænt af en gruppe frivillige

koordinatorer.

I dette blad kan du også læse om et

forsøgsprojekt for førtidspensionister,

der har haft stor værdi for deltagerne,

og hvor evalueringen klart viser, at

der er behov for sådanne tilbud

fremover.

Du kan læse artikler af mere oplysende

karakter for eksempel omkring

hørehandicap og ældre med over/

undervægtsproblemer, og der er et

portræt af Le Klint lampens mor.

Vi vil fortsat i 2008 have fokus på

at arbejde mest muligt på tværs,

både i forhold til foreninger, borgere

og kolleger i andre sektorer.

Det er sjovt, udviklende og giver

resultater. Et af de nye tiltag er

blandt andet start af ældreidræt i

form af stolemotion i Gudme og

etablering af styrketræning i både

Gudme og Egebjerg.

Vi glæder os til at fortsætte den

gode udvikling

Godt nytår

Birgit Pedersen

ældrekonsulent

Impulsers annoncering i Ugeavisen

er blevet godt modtaget. Så derfor:

Hold øje med Ugeavisen første

onsdag i maj

– så er der igen Nyt fra Impulser

Impulser 1/08 3


Græshopper

– er de ikke udryddet???

AF BRITTA KOCH

OG MARIANNE MØLSTED

En pinlig bemærkning – pinlig fordi

den afslører, at den, der kom til at

sige det højt, hører dårligt.

Ja – det sker med alderen, faktisk

vil vi alle blive helt døve, hvis vi

lever længe nok.

Og vi lever jo meget længere end

vore forfædre – det er jo herligt –

men derfor dukker der også flere

skavanker frem, bl.a. med vores

hørelse, hvor høre-hår-cellerne nedbrydes,

og med vores syn, hvor briller

ikke kan hjælpe på forkalkning.

Den viden fik vi ved at deltage i

”døv-blind-bleven” konferencen

2007.

Men nogle af os bliver tidligere

tunghøre end andre – det kan måske

skyldes arbejdsskade eller arvelighed

– og det er jo ingen skam –

det er bare så sørgeligt, for livet

bliver jo mere gråt, når musvittens

sang bliver væk og børnebørns glade

snakken bliver til utydelig mumlen.

Allerede ved 60 års-alderen er lyden

af græshoppernes sang kun noget,

vi husker fra de unge år.

Miljø – arbejde, rygning – og arv af

gener – diabetes og kredsløbssygdomme

betyder noget for, hvornår

vi mærker et høretab. Halvdelen af

ALLE ældre – det er altså os over

60!!! har nedsat hørelse. Så når en

familiefest gør en bims i hovedet,

er det på tide at gøre noget.

4

Impulser 1/08

Allerede fra 60 års alderen bliver

hørelsen dårligere, men der er hjælp at få

Hjælpemidler i skuffen

Men i vore dage kan der gøres rigtig

meget for at afhjælpe dette handicap.

Tidligere tiders store klodser,

der fik ens ører til at stritte, er afløst

af små smarte smykkelignende

apparater eller en lille diskret

”klump” direkte i øregangen.

Danmark er et af de lande, der er

længst fremme med at forske i høreapparater.

Der vil altid være et

hjælpemiddel, som lige bestemt vil

gavne dig. Alligevel ender en del

af disse hjælpemidler som ”skuffeapparater”.

Tit fordi modtageren

har fået hjælp så sent, at tilvænning

er blevet så besværligt og ”det er

jeg for gammel til at finde ud af”

lyder det så opgivende. Ja – det

havde jo været lettere at lære at

bruge, hvis hjælpen var startet, inden

personen var kommet så langt væk

fra normalhørelsen. Jo tidligere

man får hjælp, jo bedre vænner

man sig til hjælpemidlerne, så de

kommer til at virke optimalt.

”Skuffeapparater” viderefører kun

en isolation, som vil blive stigende

i årene fremover.

En del hørehæmmede støtter sig til

mundaflæsning – det fremmer jo

også forståelsen. Men nogle af os

får også synsproblemer. Måske kan

det ikke bare afhjælpes med briller.

Faktisk ender 15.000 af os med at

have begge handicap, når vi er over

80, og så bliver livet virkelig fattigt.

Dobbelt handicap

bliver tredobbelt

Hvis både syns- og hørehandicap

optræder samtidigt, er man mere

end dobbelt handicappet. Man er

blevet døv-blind. To tab af evner,

der forstærker hinanden, så regnestykket

bliver 1 +1 = 3, altså et tredobbelt

tab. Det siger noget om det

kæmpe-handicap, der er erhvervet.

Det gælder hver 20. over 80; altså

fem procent - men kun en fjerdedel

af mennesker med disse handicap

er registreret. Hvordan mon

resten har det? Er de blevet helt

isoleret og sygeliggjort?

Døv-blind-blevne får problemer

med dagligdagens kommunikation,

med information og færden i hverdagen.

Det giver isolation og nedsat

livskvalitet. Det øger deres risiko

for fald-gang-ulykker, de bliver

nervøse og rører sig derfor mindre,

hvorved knogleskørhed, hjerteproblemer

og gigt bliver tydeligere.

Der findes intet tal i Danmark på,

hvor mange i 60’erne, der lider af

disse to alvorlige tab.

Symptomerne kommer snigende

lige så stille og kan derfor være

vanskelige at opdage. Mange er

ikke selv opmærksomme på, hvad

der er ved at ske. Derfor bør man

reagere, hvis man opdager ændret

adfærd hos venner og bekendte.


HVIS:

• Nogen ikke mere har lyst til sammenkomster

• Nogen ikke mere færdes på egen hånd

• Nogen ikke mere læser, løser kryds-ord, strikker, syr

eller spiller kort

• Nogen skruer højt op for radio/TV

• Nogen klager over at andre mumler

Det opfattes måske som en del af alderdommen, men

der KAN gøres noget. Der er hjælp at hente, for også

på dette område har videnskaben vundet frem. MEN

– søg hjælp i tide, så hjælpen kan udnyttes.

Døv-blinde- konsulenter

I hele landet findes der uddannede døv-blinde-konsulenter,

som er eksperter i at afhjælpe disse handicap.

De kan sørge for støtte, hjælpemidler, undervisning m.v.

Men jo tidligere man får disse tilbud, jo mere fornøjelse

får man af dem. De vil forbedre ens livskvalitet, bryde

en isolation og give et højere aktivitetsniveau.

En af hjælpeforanstaltningerne kan være en kontaktperson

til den døv-blinde – en, der kan åbne et brev

og læse det højt, for ikke at tale om den daglige avis,

gå med på indkøb, følge til frisør, læge og lignende.

Sådan en hjælper vælges af personen selv.

Problemer er jo til for at løses – men – de skal anerkendes

først – så bemærk dine medmennesker – se, hvordan

de trives. Måske trænger de til hjælp, så de kan få et

rigere liv.

Vi ønsker jo alle at have hovedrollen i eget liv så

længe som muligt.

Hvis du genkender de omtalte sansetab fra artiklen,

er du velkommen til at rette henvendelse til konsulenterne

for de forebyggende hjemmebesøg

for mere oplysning på tlf. nr. 6223 4030.

Du kan også rette direkte henvendelse til en døvblindekonsulent

hos Center for døve på tlf nr. 6311 9800.

Vi arbejder på at lave et arrangement om høreproblemer

– hold øje med Ugeavisen første onsdag i maj

måned 2008

FÅ MEST UD AF LIVET...

SUPER

TILBUD

FÅ HØRELSEN

IGEN MED ET

HØREAPPARAT!

”For en uge siden kunne

Charlotte ikke følge med i

samtalen.”

RING OG BESTIL TID NU

til en gratis høreundersøgelse,

så er du

sikret en hurtig behandling.

LIGE NU

GRATIS DISKRET HØREAPPARAT*

* For det offentlige tilskud på 5.830,- pr. høreapparat.

TILSKUDSREGLER

Fra den første januar 2008 er det offentlige tilskud

på 5.830 kr. pr. høreapparat. Tilskuddet gives til alle

over 18 år uanset indkomst.

Sygeforsikring »danmark« giver tilskud til køb af

høreapparater på en privat høreklinik, hvis du er

berettiget til offentligt tilskud. Tilskuddet er for

gruppe 1 og 2 på 1.000 kr. pr. høreapparat.

For gruppe 5 er tilskuddet på 500 kr. pr. apparat.

www.dkhc.dk

CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18

ESBJERG, Strandbygade 15-17

FÅBORG, Herregårdscentret 104

HADERSLEV, Storegade 33

HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7

HOLBÆK, Smedelundsgade 43

HORSENS, Allégade 2

KØBENHAVN, Esplanaden 24

MIDDELFART, Jernbanegade 75

NYBORG, Nørrevoldgade 33

ODENSE, Nørregade 71

ODENSE, Rosengårdcentret

SVENDBORG, Vestergade 153

SØNDERBORG, Perlegade 1

VIBORG, Gravene 28

ÅLBORG, Maren Turis Gade 5

ÅRHUS, Valdemarsgade 32

RING OG BESTIL TID PÅ 70 230 560

Impulser 1/08 5


Er du trist

og har du sorg i sinde

– så tag med mig ned til Lundeborg

AF LISE NEERGÅRD

Mange historier begynder sådan,

men dette er ikke kun historie.

Lundeborg har for mange hundrede

år siden været et meget betrag-

Det gamle pakhus

6

Impulser 1/08

Lundeborg blev skabt som udskibningshavn

men er nu en kendt idyllisk perle

teligt handelsområde. Det fortæller

de store arkæologiske fund, der

senere er gjort. Der er fundet både

smykker, nåle, halsringe, de 102

guldgubber, vedhæng med ornamentik

kaldet brakteater m. m. Og

så de mange mønter, der fortæller,

hvilket århundrede disse genstande

er fra via de forskellige prægninger

af konger og kejsere.

Midt på en linje fra vandet mod øst

og til Gudbjerglund mod vest ligger

Broholm ved Gudme. Det første er

bygget i tolvhundrede-tallet. Det

Broholm, vi kender er fra sektstenhundrede-tallet.

Den lille ø Vresen

i Storebælt har tilhørt godset fra år

1767.

Fra 1839 til 1883 ejede N. F. S.

Sehested godset Broholm og havde

jordtilliggender fra flere gårde og

huse ved Klintholm, Vormark, Hesselager

over Gudme til Vejstrup og

Lundeborg. Mange steder som vi

ikke kender i dag. N. F. S. Sehested

var en meget fremsynet mand, der

ikke fandt sig i alt. Han havde store

idéer og mange af dem blev udført.

Han var datidens store arkæolog

mere end han var landmand. Det

vidner den store flintesamling, samt

det guldfund af Broholmsskatten

fra 1833 om. Fundet blev gjort på

Broholm Mark nær Lundeborg. Alt

blev dengang anbragt i det ottekantede

hus ved Broholm, og der kan

det stadig betragtes sammen med

en kopi af Guldfundene.


N.F.S. Sehested

Anlagde en by ved vandet

Han blev imidlertid træt af at køre

korn fra sine mange gårde enten til

Svendborg eller til Nyborg, så N. F. S.

Sehested fik en ide og en stor drøm

gik i opfyldelse ved at anlægge en

hel by ved vandet. Lundeborg var

dengang kun et par fiskerhuse og

et kørespor, der snoede sig langs

stranden. Der blev anlagt en afskibningshavn

og bygget det store pakhus,

dels som købmandsgård dels

til opbevaring af korn. Der blev

bygget manufakturhus, farveri, kalkbrændrei,

rebslageri, et gæstgiveri,

en pavillon, et bådebyggeri, en

tobaksfabrik m. m. Der blev blandt

andet opført arbejderhuse i et område,

der kom til at hedde Momleby.

Det siges, at navnet er affødt af, at

folk talte et meget uforståeligt sprog.

Krigen i 1864 sendte mange krigsinvalider

hjem, derfor blev langhuset

Stiftelsen opført for at give

plads til pleje af disse mennesker,

samtidig med at de mange enker

fik et sted at være.

Men N. F. S. Sehested ønskede en

direkte vej fra Broholm til Lundeborg,

og den nuværende Stenmurervej

fik sin oprindelse, og vejen langs

vidtstrakte marker og gennem

skoven er der stadig. Vejen er smal

til nutidens bilkørsel, men den er

også et skønt levn fra en svunden

tid.

Kun en fiskerkutter tilbage

Meget er forandret gennem årene.

Af de 25 – 30 fiskerfartøjer, der i

mange år tog ud og fiskede fra

Lundeborg og kom tilbage med

friske fisk til salg på havnen, er der

kun en tilbage.

Der har været færgefart til Lohals

på Langeland, men den blev indstillet

i tresserne. Senere blev der

om sommeren sejlads med en fiskerkutter,

der blev indrettet til at medtage

cykler.

I den ene ende af pakhuset er der

nu turist-info. Ovenpå er der

udstilling.

Momleby

Er du trist og har du sorg i sinde

Færgeindvielse ca. 1931

De tre campingpladser trækker

mange turister om sommeren. Der

er opstået flere restauranter, og der

er anlagt en lystbådehavn med plads

til ca. 90 lystsejlere. Sejlklubben

har et flot klubhus, og klubben gør

et stort arbejde blandt andet for

ungdommen.

Lundeborg er udbygget meget gennem

årene, og er blevet en mere

”bred” by med mange tilflyttere,

men stadig med et dejligt fiskerliv.

Var det mon ikke det N. F. S. Sehested

ønskede for sit Lundeborg.

Impulser 1/08 7


Projekt for førtidspensionister

giver større livskvalitet

AF MARGIT LOLK OG BIRGIT PEDERSEN.

Det har været vigtigt for os at få

deltagernes vurdering af det, vi har

sat i gang for fortsat at kunne udvikle

aktiviteter til førtidspensionister

ud fra deres behov og ønsker.

Derfor har vi bedt alle deltagerne

besvare et spørgeskema (anonymt)

om deres udbytte af at være

med.

Endvidere bad vi tre af deltagerne

fortælle Impulser om deres oplevelser:

Gitte Mathiasen, Stenstrup

Gitte er frisør

og blev førtidspensionist

i 2004. Hun

har i mange

år haft skulder

og nakkeproblemer,

en

skavank, som

de fleste i fri-

Gitte Mathiasen

8

Impulser 1/08

sørbranchen

kender til,

men da Gitte

for 16 år siden blev selvstændig frisør

blev det værre og værre. Gitte

var meget perfektionistisk, hun arbejdede

altid – også når hun havde

fri, så kørte hun ud til beboerne på

plejehjemmene. På hjemmefronten

havde hun også nok at se til som

medhjælpende landmandskone med

to små børn. Ikke nok med det, så

var de også i gang med en større

Siden september har godt 30 førtidspensionister deltaget i to nye aktivitetstilbud

for førtidspensionister. Dels et undervisningstilbud, hvor deltagerne

blev præsenteret for forskellige ”værktøjer” til at håndtere en dagligdag og

et liv som førtidspensionist, og dels en ugentligt åbent hus dag med

aktiviteter og samvær. Margit Lolk har stået for begge tilbudene.

ombygning, som Gitte også deltog

i. Man kan vist godt sige, at hun på

det tidspunkt ”brændte sit lys i

begge ender”. Helbredet

havde det ikke godt, nu

havde hun også fået

migræne, ondt i lænden

og i benene.

Hun forsøgte med

fysioterapi, men

intet hjalp. Efter en

scanning viste det

sig, at hun havde

pådraget sig en diskosprolaps,

som stadig er

ubehandlet på grund af risiko

for stivhed i leddet ved operation.

Der fulgte nu en fysisk og psykisk

nedtur. Hun havde fået et fleksjob

i egen salon, men måtte opgive.

Har lært at leve med at være

førtidspensionist

Gitte søgte pension og fik den.

Hun fortæller, at det i nuet var en

stor lettelse, men at det hurtigt blev

til kaos. ”Jeg var jo stadig ung, jeg

elskede mit job og levede for at

være frisør. Dagene gik med lidt

arbejde og hvile, jeg havde intet

overskud og ingen glæde ved livet

og spørgsmålene kørte hele tiden i

hovedet på mig: Hvad skal jeg bruge

mit liv til? Hvordan finder jeg mig

selv? Jeg følte det nedværdigende

at være førtidspensionist, og blev

jeg spurgt om, hvad jeg lavede, så

Helbredet havde

det ikke godt, nu havde

hun også fået migræne,

ondt i lænden og i

benene.

var jeg frisør og ikke førtidspensionist.

Jeg havde det på alle måder

dårligt og begyndte at sætte

regler op for mig selv –

jeg ville vise, at jeg

kunne. Og så kom

Svendborg Kommunes

tilbud ”Luk

døren op for nye

muligheder” i

Impulser. Det lød

som noget for mig,

men jeg husker

tydeligt den første

gang, hvor jeg tænkte:

Hvad gør jeg her? Min tvivl

blev dog hurtigt gjort til skamme,

og jeg følte mig hjemme. Her er en

fantastisk god stemning, vi er alle i

”samme båd”, men det bedste er,

at jeg har fået ”tømt harddisken”.

Jeg har fået masser af energi og

overskud og lært at leve med mit

liv, som førtidspensionist, og jeg

glæder mig hver gang, jeg skal til

den ugentlige undervisning, slutter

Gitte.

Lene Lund, Svendborg

Det er ca. 20 år siden, Lene, i forbindelse

med sit arbejde som rengøringsassistent

på Håndværker

Skolen i Ollerup, var så uheldig at

glide i vand, der var spildt på gulvet.

Hun pådrog sig en diskosprolaps,

som hun gik med i 2 år, hvor hun

gennemgik en masse behandlinger


for at undgå operation, men uden

resultat. Ulykken blev af en eller

anden grund aldrig anmeldt som

en arbejdsulykke. Lægerne mente

dengang Lene var for ung til at

søge pension og efter deres mening,

var hun heller ikke syg nok. Lene

kom efter den første operation i

arbejdsprøvning på Grønnemose

Værkstederne, derefter blev det

Det værste var den psykiske nedtur

Lene fik, efter et afslag i 1987, tilkendt mellemste pension

i 1992. Der var mange smerter. Men det værste var

den psykiske nedtur. Jeg følte alle talte om mig; at jeg

nassede på samfundet. Jeg var bange for at gå uden

for en dør, og for at undgå yderligere spørgsmål, løj

jeg mig mere rask, end jeg i virkeligheden var, men

jeg havde det ganske forfærdeligt og lukkede mig mere

og mere inde i mig selv. I forbindelse med en venindes

død fik hun en angst, som resulterede i mange anfald.

Det er nu et år siden Lene tilmeldte sig kommunens

pilotprojekt. Da hun så det i Impulser tænkte hun:

”Dét kan da ikke blive et nederlag”. Lene fortæller, at

det er det bedste, hun har gjort for sig selv. ”Det har

ikke fjernet mine fysiske skavanker, men jeg har fået

”værktøjer” til, hvordan jeg kan give slip på alt det

(fortiden), som alligevel ikke kan ændres. Jeg er sluppet

af med min angst, og det er ikke længere mine

tanker om, hvad andre tænker om mig og mine fysiske

skavanker, der styrer mit liv. Jeg ved nu, det er mit liv,

det drejer sig om og dermed også mit ansvar, at det jeg

gør, også er det bedste for mig, for som Margit Lolk

siger, når du er glad, bliver dine omgivelser det også

– det smitter!

Og sidst men ikke mindst har Lene fået så meget

gåpåmod, at hun for første gang i sit liv har stået på

de ”skrå brædder”, som aktør hos Tved Dilettanterne.

Henning Slot Rasmussen, Svendborg

Henning er uddannet smed - og maskinarbejder,

men har arbejdet som rejsemontør,

sidst på Grønland, hvor han var

ansat i 12 år. Han har fået mellemste

førtidspension siden 2003 på foranledning

af lægen - Henning havde

ikke selv det nødvendige overskud til

at søge. Det hele begyndte med en

banal operation for kravebensbrud i

1998 med 2 efterfølgende re-operatio-

ner, da kravebenet var groet forkert

sammen. Derefter fulgte store

smerter i hoften (der var taget

materiale til kravebenet fra hoften)

og nedsat blodtryk i benet.

Han har fået allergi på grund af

indsprøjtet kontrastvæske i forbindelse

med undersøgelse. Han

har fået en by-pass operation, er

opereret for brok, og så har han

fået konstateret diabetes.. Man

må sige, at det der i 1998 bare

skulle være en operation for et

Lene Lund

til seks år i en beskyttet kontorstilling

(fire timer dagligt) på

Vester Skerninge Skole.

Henning Slot

Rasmussen

Hun levede i et smertehelvede. Fik en masse behand- skulderbrud har udviklet sig til et sandt helvede for

linger og blev opereret fire gange i alt, men har stadig en Henning, som på mange måder har følt sig magtesløs

prolaps i nakken. Lene har haft engelsk syge, som barn,

hvilket kan være medvirkende til de svage knogler.

og frustreret overfor behandlersystemet.

Det bedste er de kinesiske øvelser

Hvorfor meldte du dig til kommunens tilbud? ”Det

gjorde jeg først og fremmest fordi der ikke rigtig fandtes

nogen tilbud for førtidspensionister, og så havde jeg

måske her en chance for at få vendt mit billede af systemet

fra brok til noget positivt”, fortæller Henning.

Jeg er utrolig glad for at deltage på holdet i Skallen.

Der er en god stemning, og selv om jeg på holdet er

eneste ”hane i kurven”, så er det givende at være sammen

med ligestillede. Det som for mig har været det

bedste ved at deltage, er de kinesiske øvelser (Qigong),

vi får hver gang. De er effektive, men samtidig skånsomme,

fordi de som Margit (Lolk) siger, tager udgangspunkt

i kroppens naturlige funktioner.

Henning opfordrer hermed alle førtidspensionister:

”Kom nu ud af busken – det er aldrig for sent, at få

mere energi og overskud i hverdagen – og så er det

hyggeligt!”

jeg løj mig mere rask,

end jeg i virkeligheden

var, men jeg havde det

ganske forfærdeligt

Margit Lolk om sig selv:

Jeg har så langt, jeg husker tilbage, altid interesseret

mig for andres ve og vel, specielt

de ressource svage i samfundet,

måske fordi jeg selv, som skilsmissebarn

i 50’erne, hørte til på

det nederste trin af den sociale

rangstige.

Jeg var alene med min mor, som

arbejdede hårdt for at ”holde

skindet på næsen” og derfor

ikke havde over-

skud til, at give mig

den kærlighed, hun

inderst inde gerne

Margit Lolk

ville og som er grundpillen i et barns

opvækst. Det betød, at jeg fra 7 års

alderen var overladt til mit eget selskab,

når min mor var på arbejde, som

ledvogterske med skiftende arbejdstider.

Jeg opbyggede min egen lille ”fantasi-

Impulser 1/08 9


verden” for at ”overleve”, men er i dag overbevist om,

at dét, sammen med et medfødt positivt livssyn, en

fysisk- og psykisk styrke har været medvirkende til, at

jeg, på trods af modstand og mange udfordringer,

aldrig har mistet håbet og troen på, at kunne medvirke

til at øge livskvaliteten for andre mennesker ved at

finde nye og mere enkle ”veje” til sundhed og velvære.

10

Impulser 1/08

Jeg har siden 1970 undervist alle aldersgrupper fra 0 -

100 år i bevægelse/ afspænding/idræt. Arbejdet som

sundhedsformidler, kursusleder, foredragsholder og

rejseleder.

Jeg har deltaget i mange kurser i ind- og udland og

derved fået viden og erfaring i, hvordan kroppen fungerer

såvel fysisk, psykisk som socialt. Mit motto er

”Vil du tænde, må du brænde” – og det gør jeg

Undervisning:

Har du fået lyst til at prøve Margits undervisning er du meget velkommen. Det foregår:

Mandage kl. 10.00 – 12.00 i Skallen, Møllergade 99, Svendborg. Start 14. januar

Onsdage kl. 09.00 – 11.30 i Bagergade 67D, Svendborg. Start 16. januar

Pris 200 kr.

Der er tilmelding til undervisningen til ældrekonsulent Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020

eller Margit Lolk på tlf. 6223 3017/ 3054 1373

Torsdagsaktiviteter i ”Ryttergården”.

Vi fortsætter succesen med åbent hus for alle førtidspensionister. Dagens program, er du selv med til at

påvirke, men det kan for eksempel være foredrag, udflugter, motion, undervisning, hygge og meget andet,

afhængigt af blandt andet dit behov og dine ønsker.

Torsdage kl. 10.00 – 14.00 i ”Ryttergården”, Ryttervej 68, Svendborg. Start 17. jan. 2008

Pris: 10 kr. pr. gang

Kom, når du har tid og lyst – medbring madpakke og dit gode humør. Ingen tilmelding.

Det viste spørgeskemaundersøgelsen

30 personer har fået udleveret spørgeskemaet, og alle har udfyldt det. Derudover har fem personer deltaget,

men ikke været der i forbindelse med udlevering af skemaet.

Deltagerne er blevet bedt om at vurdere den værdi aktiviteterne har haft for deres:

Uforandret

Bedre

Meget bedre

Fysiske velbefindende:

29 har svaret på dette spørgsmål 3 19 7

Psykisk funktion

og velbefindende:

29 har svaret på dette spørgsmål 4 20 5

Betydning for dit sociale liv:

30 har svaret på dette spørgsmål 2 26 2

Betydning for

din generelle livskvalitet:

27 har svaret på dette spørgsmål 2 17 8

Til nærmere belysning af ovenstående bad vi deltagerne

sætte kryds ved forskellige udsagn som gav mening for

dem (så som: jeg føler mig altid velkommen, jeg er blevet

bedre til at acceptere, at jeg er førtidspensionist og mange

andre spørgsmål). Besvarelserne taler deres tydelige sprog:

Deltagerne har haft et stort personligt udbytte af at deltage,

og de tilkendegiver et stort behov/ ønske om at den

type tilbud eksisterer fremover. Langt de fleste, der har

deltaget, har fået det bedre, både fysisk og psykisk, og

føler, det har forbedret deres sociale liv og livskvalitet.

Vi gav også deltagerne mulighed for at komme med

kommentarer og ønsker til fremtiden:

Her har mange udtrykt glæden ved at få mulighed for at

mødes med andre førtidspensionister.

Førtidspensionisternes ønsker til fremtiden handler om

alt lige fra vandreture, virksomhedsbesøg, edb, kunst,

kulturoplevelser, blomsterbinding og selvhjælpsgrupper

til mere plads til aktiviteter.

Alle, der er interesserede kan få udleveret resultatet af

spørgeskemaundersøgelsen ved at ringe til os på

tlf. 6223 3020 eller 6223 3017


Skydning for ældre

blev en succes!

- nu bliver det et fast tilbud

hver tirsdag kl. 14.00 i SG-hallen

AF LARS KRUMHOLT

I oktober blev der gennemført et

forsøgsprojekt i samarbejde mellem

Ældreidrætten og Svendborg

Skyttekreds. Kort fortalt gik det ud

på, at pensionister i Svendborg

kommune gratis kunne prøve skydning

fem tirsdage i Svendborg

Skyttekreds på banerne i SG-hallen.

Resultatet er blevet en pæn succes

Der var 28 ældre, der tog imod tilbuddet.

De besøgte skydebanerne i

alt over 70 gange og skød ca. 3.200

patroner med gevær og pistol. Ca.

halvdelen af deltagerne var kvinder

– et resultat, der overraskede mange,

men ikke trænerne i Svendborg

skyttekreds. Skydning er en sport,

der stiller store krav til koncentrationsevne,

nogle krav til muskelkoordination,

men ingen større krav til

fysik, når man som

ældre skyder med fast

anlæg. Kvinder har lige

så stor glæde af at træne

koncentrationsevnen gennem

skydning, som mænd har.

Endnu mere succesfuldt er det, at 8

– 10 af deltagerne er fortsat med at

skyde som medlemmer af Svendborg

Skyttekreds. Det har betydet,

at der er oprettet en ny træningstid

for ”VETERAN-SKYTTER”

tirsdag kl. 14.00 i SG-hallen.

Har du lyst til at prøve at skyde, så

er der også plads til dig. Du skal blot

møde frem tirsdag kl. 14, så er der

instruktør til stede, der vil lære dig,

hvordan man omgås gevær og

pistol.

Hjælp til indkøb af dagligvarer

Hvis man ikke selv er i stand til at købe ind, kan man søge om hjælp til det.

Det gør man ved at kontakte visitatorafdelingen på

tlf. 6223 3990 mellem kl. 9-13.

Visitatorerne vurderer behovet, og hvis man bevilges hjælp, kommer indkøb

af dagligvarer til at fungere på følgende måde:

Hvis man selv er i stand til at bestille varerne, bestiller man selv de varer

man ønsker, hos en af de forretninger, der er med i ordningen (man får

tilsendt en liste).

Hvis man ikke selv er i stand til at bestille varerne kan hjemmehjælperen

hjælpe med det.

Der bringes varer ud en gang om ugen.

Hjælpen er gratis.

Visitatorafdelingen

Den første gang er gratis. Hvis du

vil prøve et par gange til, så er du

velkommen: så koster det kun

patronerne (15-20 kr.). Hvis du bliver

grebet af det kan du fortsætte som

medlem af Svendborg Skyttekreds,

med et årligt kontingent 400 kr. For

den pris kan du komme så tit du vil,

også til træningstimerne om aftenen

på 15 meter banen om vinteren og

på udendørsanlægget i Rødskebølle

bag kraftvarmeværket om sommeren.

Vil du have nærmere oplysninger,

kan du kontakte Lars Krumholt,

tlf. 6221 7242

Impulser 1/08 11


12

Impulser 1/08

Det sker i Svendborg

Birgit Pedersen,

Ældrekonsulent

Træffes de fleste

dage på

tlf 6223 3020

Birthe Bergmann:

Ældreidrætsleder

Træffes på

tlf. 6223 3019

birgit.pedersen@svendborg.dk birthe.bergmann@svendborg.dk

Arrangementer

Lundeborg før og nu

Tirsdag d. 15. april 2008 klokken 14.30 - 17.00 i Aktivhuset i Lundeborg

Vi har kontor på Rådhuset,

Ramsherred 5,

Kultur og Fritidsafd.

2. sal. Indgang C

Kom og deltag i en spændende eftermiddag og hør om Lundeborg før og nu.

Helge Knudsen, Lundeborg vil fortælle om at være barn og ung i Lundeborg og nu pensionist.

Elise Gade vil fortælle om Lundeborg Kro, kropigerne og fiskerne.

Karen Margrethe Vilhelmsen vil fortælle om det at komme på

skoleudflugt til Lundeborg og om Lundeborg som mål for

en badetur eller søndagsudflugt.

Lærer Arne Plough, Gudme vil komme med sin

harmonika og spille til forskellige viser og sange

fra Lundeborg.

Arrangør: Ældrerådet i Svendborg

Kommune i samarbejde med ældrekonsulenten

Der vil være en pause med kaffe

og kage

Pris 25,00 kr.

Tilmelding til ældrekonsulenten

på tlf. 6223 3020 senest

den 1. april 2008.


Kommune

14. og 15. januar:

Kunsten at græde i kor

28. og 29. januar:

Becoming Jane

11. og 12. februar:

En mand kommer hjem

25. og 26. februar:

Farvel Bafana

10. og 11. marts:

The Monastery

Nørkeklubben i Egebjerg

Klubben efterlyser garn.

Kontakt formand Sigrid Kjær Larsen på tlf. 6224 1537

Ny forening for førtidspensionister,

langtidssyge samt flex- og skånejobbere

Vi mødes i Multihuset,

Gl. Skårupvej 3, Svendborg 1. og 3. mandag i måneden

fra kl. 15 – 17.30

Kontakt:

Hanne Hørdum på tlf. 6220 6068

Undervisningen foregår på Byskolen, Skolegade 2,

Svendborg: Start i uge 3

Hold:

EDB for absolut nybegyndere

fredage klokken 15 - 18

EDB for let øvede

onsdage kl. 15 -18

Vi starter med lidt genopfriskning af det grundlæggende.

Herefter arbejdes med hjemmesider, mails, netbank

med mere

Vinterens biograftilbud

For pensionister og ældre over 60 år

Vi er klar med fem nye kvalitetsfilm, som vi viser i Scala til pensionistvenlige

priser. Der vises film hver anden uge enten

mandag formiddag kl. 10.15 (store og lille sal) eller

tirsdag eftermiddag kl. 13.30 (store og lille sal).

Vi sælger abonnementskort til filmene (5 film).

Pris: 145 kr. Hver person kan max. købe 4 kort

Betalingsform: Enten kontanter eller check. Du kan hente et program

med en nærmere beskrivelse af filmene i borgerservice og i filialerne.

Hvis du af helbredsmæssige grunde har behov for særlige hensyn, kan du

kontakte ældrekonsulent Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020 inden billetsalget

starter.

Salg af abonnementskort foregår i Scala og dørene åbnes begge dage kl. 9.45

Til mandagsfilm sælges kort onsdag den 9. januarr kl. 10.00

Til tirsdagsfilm sælges kort torsdag den 10. januar kl. 10.00

Blandet

Nye tilbud i EDB for førtidspensionister

Ta’ ud og gem

Nyt tilbud fra Seniorakademiet

Vi vil gerne starte en gruppe for ”rejsemennesker”.

Vi forestiller os et fælles forum, hvor folk, der har

været på lange rejser til fjerne steder, kan dele deres

erfaringer med ligesindede. Dog også således, at de,

der påtænker sådanne rejser, kan deltage og lære af

de erfarne rejsende. Har du lyst til at deltage i sådanne

grupper, er du velkommen til at henvende dig til

Seniorakademiet: Kontortid alle hverdage fra kl.12.00

til 14.00, tlf. 6222 1767

EDB for let øvede

torsdage kl. 15 - 18.

På dette hold undervises i e- mail og i at gå på nettet.

Der arbejdes med tekstbehandling og regneark

Tilmelding

For alle holdene er der tilmelding til ældrekonsulent

Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020

Impulser 1/08

13


Inger Lise Nielsen hjælper gerne,

hvor hun kan.

AF BIRGIT JENSEN

Erik Jensen

Ildsjæl- ja, det må være den rette

betegnelse for Erik Jensen, tidl.

navigatør - en af dem, der har

hjælpende hænder.

Erik Jensen læste opfordringen til

at give ”en hånd” i Impulser, og han

var straks parat. Fra han var barn,

har han været vant til at hjælpe med

alle mulige praktiske ting, og han

fik endda indrettet et værksted i sine

forældres kælder og hentede der

mange af de erfaringer, som kommer

ham og mange andre til gode

i dag - blandt andet også i Kirkens

Korshær. Som barn hjalp han tit

ældre damer med småting og fik til

gengæld lov til at læse i deres ugeblade.

Jo, jeg kan hjælpe med forskellige

praktiske ting; men vi må passe på

ikke at gå ”nogen i bedene” - f.eks.

håndværkerne. Nogle opgaver er

sjovere end andre.

Koordinatorerne finder de rette

personer til de enkelte opgaver.

Vi er alle blevet udstyret med IDkort,

så vi kan præsentere os på

rette vis - en slags godkendelse fra

kommunen. Vi må ikke tage penge

14

Impulser 1/08

Hvad nu?

Mit billede faldt ned!

En gruppe frivillige med hånd og hjerte på det rigtige sted,

har sagt ja til at gå ud og give ”en hånd”, hvor der er brug for

det. Impulser har talt med to, der har givet hjælp, og to, der

har modtaget hjælp.

for hjælpen; men hvis der skal bruges

reservedele som søm og skruer

eller andet, så må modtageren af

hjælpen dog selv betale.

Vi bliver altid modtaget med åbne

arme, når vi kommer ud og assisterer,

og der bliver udtrykt glæde

ved, at nogen vil hjælpe. I dag er

det jo sådan, at man ikke lige går

ind til naboen og spørger, om vedkommende

vil give en hånd - og

de voksne børn - de vil sikkert

gerne, men hvor er muligheden,

når de f.eks. bor i den anden ende af

Vores løn er at se glæden ved at

blive hjulpet, udtaler Erik Jensen

landet, og desuden har de jo deres

egne hjem at tage sig af.

Når jeg bliver kontaktet, ringer jeg

hurtigst muligt til den, der beder

om hjælp. Så aftaler vi nærmere

om tid og sted og opgavens art.

Er ordningen kendt?

Det er som om denne ret nye ordning

endnu ikke er blevet rigtig

kendt, for der er stadig en del af

de frivillige hjælpere der ikke har

været i aktion. Så hvis du har brug

for hjælp - så ring og spørg om det

er noget, vi kan eller må hjælpe

med. Vores løn er at se glæden ved

at blive hjulpet.

Jørgen Olsen

Er en ældre gentleman, som har

problemer med hænder og knæ.

Derfor mangler han hjælp til forskelligeting,

bl.a.dem hans afdøde

hustru tog sig af. Jeg blev glad, da

jeg i Impulser så, at der er frivillige,

der vil hjælpe med forskellige ting,

som hjemmehjælperne ikke må tage

sig af. Jeg er imponeret over initiativet

til Hjælpende Hænder - det

er strålende!

Jeg kan godt vaske mine skjorter

selv; men stryge dem, det kan jeg

ikke. Jeg var nok en af de første, der

ringede til en af koordinatorerne

fra Hjælpende Hænder og bad om

hjælp. Hun satte mig i forbindelse

med Inger Lise Nielsen, som er

ekspert i strygning af skjorter og

mange flere ting.

Hun har desuden hjulpet mig med

at få lagt benklæder og gardiner

op, sy knapper i, rydde op i skuffer

og skabe. Jeg nyder at sidde og se,

hvordan strygningen udføres, og

imens fortæller vi hinanden om vores

liv og udveksler erfaringer blandt

andet om madlavning.

I England, hvor jeg har opholdt

mig en del, har de mange frivillige -

men det fungerer på en helt anden

måde.

Selvom de frivillige i Hjælpende

Hænder glade og gerne hjælper os,

der har brug for det, så kan man

godt sidde med en fornemmelse af,


Jørgen Olsen er glad for at få

strøget sine skjorter

at man ikke kan være bekendt at

tage imod al den hjælpsomhed uden

at gøre noget til gengæld. Ja, man

kan ligefrem blive flov; Men så kan

jeg sige til mig selv: Kan du gøre

noget for andre?- Og det kan jeg

heldigvis. For eksempel kan jeg

hente lidt varer for nogen, der ikke

selv kan komme ud af huset. Jeg

kan nemlig godt cykle selvom jeg

ikke kan gå ret langt; men man skal

nok have et lille skub for at komme

i gang med at hjælpe.

Også i øvrigt- man skal tænke på

det, man kan- og ikke på det, man

ikke kan - og lære at blive i nuet.

Grethe Leerbæk

er en af dem, der fik hjælp af Erik

Jensen. Hun havde et billede, som

skulle hænges op på væggen.

Egentlig kan jeg godt slå et søm i.

Det har jeg nok først lært, efter jeg

mistede min mand. Det er jo tit

mændene, der ordner den slags.

Her var der imidlertid også brug

for en boremaskine, og det har jeg

ikke. Så ringede jeg til et af de

telefonnumre, som stod i Impulser,

og straks kom hjælpen.

Det var godt med en håndsrækning,

siger Grethe Leerbæk

Foruden at sætte billedet op, hjalp

Erik Jensen mig også med en drilagtig

lampe, og det var jo dejligt.

Jeg hørte om ”Hjælpende Hænder”

hos en veninde, som havde fået

hjælp der fra. Hun har dårlig ryg

og havde svært ved at bøje sig ned.

Derfor skulle hun have flyttet indholdet

af nogle skuffer og skabe

op i en mere bekvem højde. Hun

var meget begejstret for hjælpen

og anbefalede den til mig.

Selv giver Grethe Leerbæk gerne

en hånd til venner og bekendte,

hvis det er noget, hun kan klare.

løvrigt er hun meget aktiv - går til

gymnastik, bowling, minigolf og i

Pensionistklubben; men allerhelst

sidder hun ved computeren, hvor

hun selv kan styre fremstillingen af

fotografier.

Inger Lise Nielsen

Læste en dag i Hjemmet om den

gode ide. Omtalen var vist fra

Nordborg, og da Impulser senere

skrev om at oprette et korps af

”Hjælpende Hænder”syntes Inger

Lise Nielsen så godt om ideen, at

hun straks meldte sig, da der blev

inviteret til orienterende møde i

Tvedhallen.

Inger Lise Nielsen er tidligere

hjemmehjælper og kender derfor

til problemerne i hjemmene. I sin

tid følte hun, at hun måtte stoppe

med sit job, fordi hun ikke måtte

give den ekstra hjælp, der tit var

brug for.

De fleste mennesker vil nødigt bede

andre om hjælp; men siden jeg

begyndte i ”Hjælpende Hænder”,

har jeg kun haft positive oplevelser.

De, der bliver hjulpet, er glade og

taknemlige.

Nogle tror, at de skal være visiterede

til hjemmehjælp for at få hjælp ad

denne vej; men det er ikke tilfældet.

Alle pensionister har mulighed for

at få hjælp.

Vi, der hjælper, kan forskellige ting.

Jeg kan f.eks. stryge tøj, tage gardiner

ned eller hænge dem op, reparere

tøj eller lignende. Jeg har leddegigt

og dårlig ryg og kan derfor

ikke påtage mig tungere opgaver.

Det er dejligt at kunne hjælpe

andre, og man kan klare opgaverne

i sit eget tempo. Tidligere har jeg

både strikket og broderet profes-

Hjælpende hænder

sionelt for bl.a. Eva Rosenstand.

Når koordinatoren har henvendt

sig til mig, ringer jeg selv til dem,

der mangler hjælp og aftaler tid og

sted. De forskellige opgaver giver

et dejligt afbræk i hverdagen.

Der er ca. 25 frivillige hjælpere.

Ordningen er beregnet for pensionister

i eget hjem og er ikke

afhængig af om man er visiteret

til for eksempel hjemmehjælp.

De frivillige hjælpere tilbyder

hjælp til små praktiske opgaver

i hjemmet, som kan klares på

ca. en time, og som ikke hører

under hjemmehjælpen eller

andet autoriseret håndværk.

Hjælpende Hænder samarbejder

med Svendborg kommune

og har også hjælpere i gamle

Egebjerg og Gudme kommuner,

hjælpen er gratis.

Ældrekonsulenten var tovholder

i starten, men projektet

styres nu helt og holdent af

koordinatorerne

Har du brug for Hjælpende

Hænder så ring til en af

koordinatorerne:

Harald Thomsen tlf. 6225 3365

Preben Høyer tlf. 6222 5608

Kirsten Støttrup tlf. 6221 8477

Mogens Græns tlf. 6221 7825

Connie Schleimann-Jensen

tlf. 6221 4103

Impulser 1/08 2/07 15


AF BIRGIT JENSEN

De fleste tænker straks på lampeskærme,

når de hører navnet Le

Klint; men hvor kommer navnet

fra? Impulser fandt ud af, at det er

Le Klint, som bor på Tåsinge, der

har lagt navn til de verdensberømte

krydsplisserede lampeskærme og

besøgte forleden den aldrende dame

på 87 for at få en snak om baggrunden

for firmanavnet. Le Klint

tog gæstfrit imod, og over en kop

the fortalte hun om sin baggrund

16

Impulser 1/08

Le Klint

- navnet bag lampeskærmene

Le Klint med en af sine berømte lampeskærme

og hvordan firmanavnet blev til.

Le Klint fortæller:

Jeg er opvokset i Odense, hvor min

far, Tage Klint, var direktør for De

forenede Automobilfabrikker. Mine

forældre var begge meget strenge,

og jeg var bange for dem. Min far

var diktatorisk, og min mor brød sig

ikke rigtig om børn. Derfor blev det

overdraget til en barnepige at tage

vare på min bror, Sejer, og jeg. Vi fik

nok lidt mere frihed end godt var.

Lampeskærmene

Det var egentlig min farfar, arkitekten

P.V.J. Klint, der foldede den

første skærm beregnet til en lampe

i Grundtvigskirken. Mange år

senere tog min far idéen med foldning

af lampeskærme op og forsøgte

at folde det specielle papir i

de rigtige former. Som 17-årig blev

det så min opgave at folde skærmene.

Jeg var meget autoritetstro og rettede

mig helt efter min far – gjorde

alt for at gøre ham tilpas. En dag

gjaldt det oprettelsen af firmaet,

og han syntes, at mit navn lød godt.

”Skriv lige dit navn her”, sagde han

og rakte mig nogle papirer. Da jeg

ville læse, hvad jeg skulle skrive

under på, blev han meget vred, og

jeg skrev under uden at vide på

hvad, og afgav således mit navn

uden at få noget til gengæld. Det

var i 1943.

Forretningslivet

Da jeg blev lidt ældre syntes far, at

vi skulle etablere en forretning i

København, som jeg skulle lede.

Det blev en etisk smuk butik med

møbler tegnet af min farbror, Kaare

Klint. En dag kom kronprinsesse

Ingrid ind i butikken og bestilte en

loftlampe i overstørrelse. Jeg blev

inviteret til slottet sammen med en

installatør for at sætte den op. Det

var højt oppe og et besværligt arbejde.

Kronprins Frederik stod smilende

og holdt stigen for os.

Bagefter blev jeg inviteret til at

deltage ved eftermiddagens thebord.

Far havde en god ven – den eneste.

Han var meget indsmigrende og

ville gerne overtage ”min” forretning.

Derfor sagde han til far: ”Le


urde tage sig af større opgaver” –

og så blev han og hans kone ledere

af den københavnske butik meget

imod min vilje. Han anbefalede

iøvrigt, at der blev oprettet en

afdeling i Stockholm. Det var under

krigen og derfor svært at rejse til

Sverige, men jeg gik op til justitsminister

Thune Jacobsen og bad

om et visum – og fik det.

Stockholm

I Stockholm mødte jeg Jørn Utzon,

som hængte nogle af lamperne op i

lejligheden. Han havde forbindelse

med ”de rigtige steder” og der blev

lavet en meget flot udstilling af Le

Klint-lamper, som vakte stor opmærksomhed

også i andre lande, bl.a.

var der omtale af dem i både franske

og italienske aviser. Min far var ikke

tilfreds. Han mente, at det var bedre

at satse mere på salg af produkterne.

Jeg følte, at far ville knække mig,

og at jeg ikke duede. Alligevel blev

der åbnet en butik i Stockholm, men

det var uden megen støtte hjemmefra.

Jeg måtte selv igang med at

male lokalerne og indrette dem.

Det blev til mange år i Stockholm.

Først efter min fars død kom jeg

tilbage til Danmark og købte hus

på Tåsinge. Jeg får stadig kun meget

lidt ud af, at de bruger mit navn til

firmaet – under 1000 kr. om måneden.

Meget er hændt mig i de år. Bl.a.

har jeg rejst en del, især i Norden,

men også i Spanien og Grækenland,

hvor jeg har besøgt jævne folk på

ydmyge steder.

Jeg holder meget af at skrive, og

helst sad jeg i min bil ude i skoven

og skrev; men desværre blev

muligheden frataget mig, da jeg

ikke generhvervede mit kørekort.

Det var en stor sorg for mig. Jeg

har skrevet mange artikler, kronikker,

digte og indlæg til Fyns Amts

Avis foruden to bøger:

”Erindringstråde” og ”Mit liv som

Fårehyrde”.

Æblekage fra Filippahuset

Vi lovede deltagerne i Mads Hansen arrangementet at bringe

opskriften på den lækre æblekage de fik serveret. Her er den.

Værsgod og velbekomme

Dej:

150 g blødt smør

200 g sukker

2 tsk vaniljesukker

3 store æg

150 g mel

1 tsk bagepulver

Tandprotese klinikken

Bevarer dit naturlige udseende og din tyggeevne.

Besøg os og gå herfra med et smil

Læs mere på

www.infotand.dk

Fyld:

Fem æbler (ca. 600 g)

1 dl sukker

1 1 /2 tsk stødt kanel

40 g smuttede, hakkede mandler

Endvidere:

1 1 /2 dl tyk abrikosmarmelade

2 spsk. vand

Rør smør med sukker og tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel, bagepulver

og vanilje i dejen og rør godt. Fyldes i smurt form (ca 2 L). Bland kanel

og sukker, skræl æblerne og skær dem i både og vend dem i kanelsukkerblandingen.

Anret dem på dejen og tryk dem let ned i dejen, inden mandlerne

drysses på. Bages ved 175 grader i 40 - 50 min. Bland i mellemtiden

abrikosmarmeladen med lidt vand i en gryde, og giv et let opkog. Gnid

blandingen gennem en sigte. Når kagen har bagt i 40 - 50 min tages den

ud og pensles med abrikosglasuren. Sæt kagen tilbage i ovnen og bag

videre i 5 - 10 min. Serveres lun, gerne med lidt flødeskum

Søndagscafé på Ældrecentret Sygekassens Hjem

HHvveerr ssøønnddaagg ffrraa kkll..1144..0000 --1166..0000

med diverse underholdning, såsom foredrag og musik

Program kan hentes på Sygekassens Hjem.

Alle pensionister er velkomne

Kaffebord: 25 kr.

Ældrecentret Sygekassens Hjem,

Christinedalsvej 20, Svendborg, Bus 208 lige til døren.

Klinisk Tandtekniker ndtekniker nike Joa Joan Dideriksen

Vi fremstiller hel- og delproteser

på eget laboratorium.

Vi reparerer mens du venter.

GRATIS finansiering

Vi hjælper med ansøgning om

off. tilskud 85%.

Vi yder 5 års garanti på

protesearbejde.

NB! Ny adresse Valdemarsgade 40 Svendborg 5700 Tlf. 62 21 09 77

Impulser 1/08 17


Af Lene Marie Moritzen, Jeanette Hansen

Kliniske diætister, Sygehus Fyn Svendborg

18

Impulser 1/08

- både under- og overvægt er skadeligt for helbredet,

men gode kostråd kan modvirke begge dele

Både overvægt og undervægt har konsekvenser for

helbredet og for, hvordan man klarer hverdagen.

De fleste ved, at overvægt belaster kroppen. De

færreste ved måske, at hvis man spiser for lidt eller

forkert – risikerer man at musklerne bliver mindre

og man får sværere ved at klare de daglige gøremål.

Alle vegne fra bliver vi bombarderet med, at vi skal

spise sundt, dvs. maden skal have et lavt indhold af

fedt og sukker og et højt indhold af groft brød, kartofler,

frugt og grønt for at undgå, at vægten bliver

for høj. Ældre med god appetit – bør som alle

andre - spise som man anbefaler i ”De 8 kostråd”.

Når man spiser sundt og varieret og er fysisk aktiv i

dagligdagen, er der også plads til at nyde lidt af det

knap så sunde engang imellem – og forsat bevare et

godt helbred.


De 8 kostråd

Spiser du mindre end du plejer

Appetit på mad hænger ofte sammen med appetit på

livet. Mange oplever perioder i livet, hvor lysten til

mad forsvinder. Årsagerne kan være mange, måske

har man været syg i en periode og ikke spist som man

plejer. Det kan starte en negativ spiral med for lidt og

forkert mad, som resulterer i vægttab og tab af muskler.

Som ældre bør man være

EKSTRA opmærksom på vægten

Det er IKKE normalt at tabe i vægt, uden man har

gjort noget for det. Derfor er det vigtigt, at man jævnligt

vejer sig. De første tegn på vægttab kan være, at

tøjet begynder at hænge løst. Det kan tage lang tid at

bremse et vægttab, så det er vigtigt at gribe ind, så

snart vægten begynder at falde. Det er lettere at forhindre

vægttab end at genvinde tabt vægt.

Når ”det usunde” bliver ”det sunde”

Når man ønsker at bremse et vægttab, bør de små

portioner, man kan spise være fulde af energi (kalorier).

Derfor anbefales det at vende ”De 8 kostråd” på

hovedet. Man kan med andre ord sige, at det usunde

bliver det sunde for en periode, indtil man har taget

de kilo på, som man har tabt. Kost til småtspisende

ældre bør især indeholde de fede produkter, og der

bør holdes igen med madvarer, der mætter godt - som

grøntsager, groft brød, kartofler ris og pasta.

De 7 kostråd til ældre med ”lille appetit”

1. Spis lidt brød og gryn.

Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og

pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en

smørklat ovenpå.

2. Spis lidt frugt og grønt hver dag.

Fx i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos,

gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller

tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med

piskefløde.

3. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag.

Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør

eller pasteuriserede æg.

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg.

Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende.

Pynt med mayonnaise eller remoulade.

5. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold

af fedt.

45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige

fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche og

Spis mange små energirige måltider

Når appetitten er lille, bliver man hurtigt mæt. Dvs.

man kan ikke spise ret store portioner af gangen.

Derfor er det en god ide at fordele maden på mange

små energirige (kalorierige) måltider.

Sådan kan måltiderne fordeles over dagen

Morgenmad kl. 8

Formiddagsmåltid kl. 10

Middagsmad kl. 12

Eftermiddagsmåltid kl. 15

Aftensmad kl. 18

Sen aftensmåltid kl. 20

evt. et lille måltid inden sengetid

Ideer til energirige (kalorierige) formiddags-,

eftermiddags- og sen aftensmåltider

Det kan for eksempel være:

Kage (gerne færdigkøbt med lidt flødeskum)

Fromage (gerne færdigkøbt)

Frugtgrød med sødmælk eller piskefløde

Flødeis

Kiks eller franskbrød m/smør og flødeost

Marcipanbrød

Chokolade

Nødder og tørret frugt som rosiner

Henkogt frugt med flødeskum eller vanilleis

Koldskål

flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper

eller oven på anden varm mad.

Spis gerne flødeis og koldskål med fløde. Drik

gerne drikkeyoghurt og kakaomælk af sødmælk.

6. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold.

Lav gerne retter med fars og æg.

Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og

salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest

til de kolde måltider.

7. Brug gerne smør, margarine og olie.

Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt

med dressinger af olie og eddike, cremefraiche,

piskefløde eller mayonnaise – og brug gerne sukker

i mad og drikke. I form af kiks, chokolade,

kager, fromage, budding, is og lignende desserter

samt koldskål og kakao.

Impulser 1/08 19


Energirige drikkevarer

Det er let at drikke sig til ekstra energi (kalorier) og

det tager ikke appetitten fra det næste måltid. For

nogle ældre vil det være nok at udskifte kaffe, te og

vand med energirige drikkevarer for at holde vægten.

Energirige drikkevarer er fx sødmælk, drikkeyoghurt,

kakaomælk, koldskål, juice, maltøl. Man kan købe

færdiglavet energi og proteinrig drik produceret af

Arla i supermarkeder, men man kan også nemt lave

sin egen energi og proteinrig drik.

Opskrift på energi og proteinrig drik

1 dl appelsinjuice eller frugtsaft

2 dl ymer eller fromage frais

5 dl kærnemælk

1 /2 dl piskefløde

3 spsk sukker

Alle ingredienser piskes sammen, drikken opbevares i

køleskab og drikkes indenfor 24 timer.

20

Impulser 1/08

Pjecen ”Lokkemad” indeholder opskrifter på 8

velsmagende energirige drikke.

Bestil pjecen gratis ved

Mejeriforeningen tlf. nr. 87 37 57 00

Har man behov for ekstra meget energi og protein,

bør man henvende sig til lægen og bede om en recept

på specielle industrielt fremstillet ernæringsdrik.

Hvor meget skal man drikke?

med alderen nedsættes ens tørstfornemmelse, man

bør derfor være ekstra opmærksom på at drikke tilstrækkeligt.

Det anbefales ældre over 65 år at drikke

mindst 1,5 l væske om dagen. Alle drikkevarer tæller

med også kaffe og te – dog i moderate mængder.

Vitaminer og mineraler

Følger man ”De 7 kostråd til småtspisende ældre” bør

man hver dag tage et tilskud af en multi vitamin og

mineraltablet, desuden anbefales det ældre over 60 år

at tage et tilskud af D-vitamin.

Får man ikke 1 /2 liter mælkeprodukt og et par skive

ost dagligt bør man også tage to kalktabletter.

Spis sammen med andre

Man kan sagtens spise godt, selvom man er alene.

Men de fleste af os spiser mere, når vi spiser sammen

med andre. Tænk på at gøre lidt ekstra ud af måltidet,

læg fx en dug på bordet, tænd stearinlys, sæt en blomst

på bordet og læg en serviet på tallerkenen.

Det er aldrig for sent at have fokus på sine kostvaner

– uansat alder. På den måde sikre du bedst mulig en

aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dagens gøremål

og forsat nyde livet sammen med andre.


Næsten at løfte jern

- Anni Føns fra Brudager udvikler sin indre bodybuiler

AF MARIANNE MØLSTED

Hun læste i Impulser om ældregymnastik

i SG hallen og ringede

straks for at melde sig til. – Jo der

kunne hun da godt komme med –

men først til næste år – altså i 08.

Jamen, det var jo HER og NU der

skal gøres noget, protesterede hun.

- Hvad så med selv at træne.

Caroline Amalielund plejecenter

ligger nærmest ved dig, der kan du

bruge deres motionsrum, når de

ikke selv bruger det. Men det kræver

jo noget selvdisciplin selv at gå

i gang og måske mest at blive ved

– fik hun at vide – det er ikke alle,

der kan klare det. Men det er gratis

for Svendborgs ældre. Er det ikke

en fantastisk ting.

Anni nikkede til sig selv i spejlet –

Jo, der har været nogle politikere,

der ville give de ældre en chance -

selvfølgelig kunne hun klare det.

Hun fik en aftale med en af plejehjemmets

fysioterapeuter, som

viste hende motionsredskaberne –

en armbøjer, en benstrækker, der

er god for lårmusklerne, romaskinen

giver flad mave, forskellige

cykler, der kunne stilles til at køre

både op og ned ad bakke, ribber,

stepmaskine, endda hula-hop-ringe,

diverse store bolde og så en trampolin,

så man selv kunne få lov at

Anni Føns, som bor i Brudager, følte pludselig hendes krop forfaldt.

Hun havde slet ikke muskler som tidligere. Hvad var det, der var

ved at ske med hende? Og hun havde lige stoppet næsten 50 års

rygning for at få det bedre. Som om det ikke var hårdt nok. Skulle

hun nu også have problemer med at bære brænde ind. Anni er en

sej madamme – så hun besluttede – at der måtte gøres noget.

øve sin balance. Og så et musikanlæg,

så der var noget takt at gøre

øvelserne til. Jo, der var nok at gå i

gang med.

Anni bruger sekvens-træning, som

fysioterapeuten har anbefalet –

varme op på cyklen – så 15 gange

på løftemaskinen (husk ryggen

helt ind på stolen) 20 gange på lårstrækkeren

(stræk ikke knæene

helt) - så tre minutter på romaskinen

(godt uret har så store visere)

og så videre, – og når hun er kommet

det hele igennem så forfra og

en gang til – og det hjælper –

stropperne falder ikke mere ned

og bukseknapperne kan lukkes, og

selv om røghungeren selvfølgelig

plager, så bliver det da hele tiden

mindre, den gør sig bemærket.

Anni holder sit løfte til sig selv - to

gange om ugen – det er ikke lige

lang tid, hun træner hver gang,

men sved på panden kommer der

da. Tit er hun der helt alene, selv

om der på listen nok står 70 navne

på andre trænende – Men måske

er der ikke så mange, der ved, de

har den mulighed.

Anni Føns

igang med dagens motion

Selvtræning

Pensionister har mulighed for

selv at træne i dagcentrenes

træningsrum, efter introduktion

og hvis der er ledige tider.

Hvis det er noget for dig skal

du kontakte De trænende

terapeuter på tlf. 6223 4040

mellem kl. 8 - 9.

Impulser 1/08 21


AF BENT AA.RASMUSSEN

I forbindelse med kommunens budgetlægning for 2008

har det været let at være ældreråd, da der for en gangs

skyld ikke var tale om nedskæringer, men om mærkbare

udvidelser.

Det var i en kort periode på tale at ændre på madordningen,

så der kun kunne fås kølemad. Dette udtalte vi

os imod, og vi tror selvfølgelig på, at dette var medvirkende

til, at det hurtigt blev fjernet igen.

På vores og Ældre Sagens politiske debatmøde sidste

år blev det kraftigt debatteret, hvor mange gange om

ugen, der kunne gives bad på plejehjemmene og i

hjemmeplejen. Dengang kunne der absolut kun være

tale om en gang ugentligt. Nu et år efter er minimum

blevet til to gange ugentligt på begge områder. Med

hensyn til hjemmeplejen betyder det jo også, at de,

der kun er visiteret til bad, får besøg mindst to gange

om ugen, og det er måske næsten ligeså vigtigt for

nogen.

Ekstra tid til omsorg

Af det nye budget fremgår det også, at der er afsat seks

million kr. ekstra til omsorg og nærvær. Omregnet i tid

betyder det, at der kan anvendes 20 min ekstra pr. uge

til alle borgere, der er visiteret til hjemmepleje eller bor

på et plejecenter. Vi er i Ældrerådet overbeviste om, at

dette tiltag vil gøre det mere trygt at være ældre borger

i Svendborg kommune. Vi tror også, at det vil medvirke

til at gøre det mindre stressende at være medarbejder

inden for ældresektoren. I øvrigt håber vi meget på, at

kommunens rekrutterings- og fastholdelsesprogram

vil få succes.

Ældrerådet har for kort tid siden afgivet høringssvar

vedrørende en fastlagt kostpolitik. Der er tale om et

godt stykke arbejde, og det fremgår, at madordningen

fremover skal være valgfri.

I det hele taget finder Ældrerådet, at der er foretaget

mange positive ting på ældreområdet. Ting, der så

absolut er med til at gøre det bedre at være ældre i

Svendborg.

Ældrerådet og Ældre Sagen samarbejder

Det sker ofte, at folk forveksler Ældrerådet med Ældre-

Sagen. Det kan derfor være på sin plads at understrege,

at Ældrerådet er en del af det kommunale system og

dets medlemmer er på valg hvert fjerde år. Alle borgere

over 60 år er valgbare og har valgret til rådet.

22

Impulser 1/08

Ældrerådet

er godt tilfredse med udviklingen

Rådet har høringsret i alle sager, der vedrører de ældre.

Ældre Sagen er en interesseorganisation, som virker

på foreningsbasis og arbejder på landsplan.

Her i kommunen har vi et godt samarbejde mellem

Ældrerådet og Ældre Sagen. Vi har oprettet et kontaktudvalg

bestående af 2 medlemmer fra Ældre Sagen og

to fra Ældrerådet. Udvalgets opgave er at tage emner

op, som vi mener er af vigtighed for vore ældre. Vi har

af-talt at de næste to emner, som vi vil se på, bliver

befordring og genoptræning, Vi har også planer om at

arrangere et borgermøde i lighed med sidste år. Dette

vil I høre nærmere om.

Vi er i Ældrerådet meget glade for samarbejdet og

forventer os meget af det. Det er jo også samme sag,

vi arbejder for.

Ældrerådet

i

Svendborg Kommune

Det kan

Ældrerådet gøre for dig !

En pjece for alle ældre, udgivet af

Ældrerådet i Svendborg Kommune

Ældrerådets folder kan hentes i borgerservice og

bibliotek m.m.



Svendborg Kommunes Hovednummer: 6223 3000

Hvem tager sig af hvad

og hvor skal jeg henvende mig?

Behov Funktion Myndighed. Tlf. nr. Åbningstid

Boligydelse

Pas

Kørekort

Pension

Personlige tillæg

Varmehjælp

Skat

Sygesikring/helbredstillæg

Ejendomsskat

Buskort

Folkeregister

Hjemmebesøg til ældre over

75 år

Genoptræning

Hjælpemidler

Boliger for ældre

Hjemmehjælp

Madservice

Demensrådgivning

Forespørgsler vedr. kørsel:

Læge, speciallæger

Sygehuskørsel

Dagcenter behov

Hjælp til græsslåning, hæk,

beskæring og snerydning

Ældreråd

Ældreidrætsleder

Ældrekonsulent

Borgerservice

* Egebjerg og Gudme:

- generel oplysning

- råd og vejledning

- vejviserfunktion

- skema og

blanketudlevering

Forebyggende hjemmebesøg

Trænende terapeuter

Hjælpemiddelterapeuter

Visitatorer

Demenskoordinator

Generelle spørgsmål vedr. kørsel

til læge, speciallæge

tlf. 6223 3609

Kontakt konsulenterne for

forebyggende hjemmebesøg

Pensionistservice

Formand Bent Rasmussen

Birthe Bergmann

Birgit Pedersen

Borgerservice: 6223 3000

Ramsherred 5, Svendborg

Åben: mandag – onsdag 9 – 15

torsdag 9 – 17.30

fredag 9 – 13

* Egebjerg:

Fåborgvej 53, Vester Skerninge

Bibliotekets åbningstider

* Gudme:

Kirkegade 14, Gudme

Åbningstider som i Svendborg

Tlf. 6223 4030 mellem 8 - 9

Tlf. 6223 4040 mellem 8 - 9

Tlf. 6223 4000 mellem 8 - 9

Tlf. 6223 3990 mellem 9- 15

Tlf. 6223 3975 mellem 9 - 15

Kørsel egen læge

Nærmeste speciallæge

tlf. 6311 2255

Sygehus:

Visitering og kørsel til alle sygehuse i

Region Syddanmark tlf. 6611 2222

Kørselsordning for svært bevægelseshæmmede

(SBH):

Ansøgning:, tlf. 6223 4002,

tlf. 6223 4003 eller tlf. 6223 4004

Bestilling af kørsel: tlf. 6311 2255

Tlf. 6223 4030 (mellem 8-9)

6223 3882 eller 6223 3883

Tlf. 6221 7125/www.aeldreraad.dk/001

Tlf. 6223 3019

Tlf. 6223 3020

Impulser 1/08 23


FJ-TRYK 62 21 37 21 · TEGNESTUEN1.DK

More magazines by this user
Similar magazines