s. 6 - Svendborg kommune

2
Udgivet af:
Svendborg Kommune
Rådhuset, Ramsherred 5
Bladet fås på lydbånd og cd.
Ring 6223 3020
Kan også ses på
www.svendborg.dk
Vælg kommuneservice,
kultur og fritid, ældreaktiviteter
Redaktion
Birgit Pedersen (ansvarsh.)
Tlf. 6223 3020
birgit.pedersen@svendborg.dk
Birgit Jensen
Tove Tang Thomsen
Hans Jørn Hansen
Margit Lolk
Britta Koch
Marianne Mølsted
Lise Nedergård
Forside
Margit Lolk med en gruppe førtidspensionister.
Næste nummer udkommer
Uge 34 2008
+ ugeavisen 1. onsdag i maj
Sidste frist for indlæg:
1. juni 2008
Oplag
12.300
Lay-out
Tegnestuen1.dk
post@tegnestuen1.dk
Forsidefoto
D3-Reklame a/s
Tryk
FJ- TRYK
Grønnemosevej 13
5700 Svendborg
Tlf. 6221 3721
Annoncer
D3-Reklame a/s
Tlf. 6254 1708
post@d3-reklame.dk
Trykt på
RePrint genbrugspapir
Impulser 1/08
s. 8
Projekt for
førtidspensionister
Kære læser . . . . . . . . . . . s. 3
Samvirket . . . . . . . . . . . . . . . s. 3
Græshopper. . . . . . . . . . s. 4
Er du trist og har du.. . . . s. 6
Projekt for førtidspens . s. 8
Skydning for ældre ... . . . s. 11
Hjælp til indkøb . . . . . . s. 11
s. 6
Er du trist
og har du sorg i sinde
Indholdsfortegnelse
s. 16
Le Klint
Det sker . . . . . . . . . . . . . s. 12
Hjælpende hænder . . . . s. 14
Le Klint . . . . . . . . . . . . . . . s. 16
Én er for lille og... . . . . . . s. 18
Næsten at løfte jern . . . s. 21
Ældrerådet . . . . . . . . . . . s. 22
Hvem tager sig af hvad s. 23

Kære læser
Atter i år
med et flot program
Hver især kan vi meget
- sammen kan vi mere
AF BIRGIT PEDERSEN
Dene artikels overskrift valgte min
kollega Birthe Bergmann og jeg
som udgangspunkt og udfordring i
forbindelse med kommunesammenlægningen.
Derfor har vi i
vores arbejde haft særlig fokus på
at etablere nye samarbejdsrelationer
på tværs. Både i forhold
til os som konsulenter, men i lige
så høj grad ved at iværksætte aktiviteter
og arrangementer, der kan
tjene som udgangspunkt for nye
møder mellem ældre og på tværs
af foreninger og gamle kommunegrænser.
Det fungerer, og vi glæder
os over de mange tegn, der viser,
at vi er på rette vej.
Det har været en fornøjelse at arbejde
sammen med mange nye
foreninger og enkeltpersoner og
dejligt at opleve den store interesse
og opbakning nye initiativer har
fået. Der har været en spændvidde
fra Mads Hansen arrangementer
Samvirket
Onsdag den 30. april kl. 14.00 i SG- Hallen
Det store årlige arrangement for ældre i Svendborg Kommune og
Ørbækområdet
Søren Dahl kendt fra radioens ”Cafe´ Hack” og ”De Nattergale”
Efter kaffen
Kirsten Kirsten Siggaard Siggaard og Dario Dario Campeotto. Campeotto. Musik Musik Henrik Henrik Krogsgaard Krogsgaard
Pris: 100 kr incl. kaffe, te og kringle
Billetter kan købes efter 15. februar hos de lokale pensionistforeninger,
ældreklubber og Ældre Sagen, seniorklubber samt på
aktivcentre/plejehjem.
Salg af evt. restbilletter foregår:
Tirsdag den 15. april kl. 10 – 12 i Skallen,
på Egebjerggården kl. 13.30 – 14.30
Onsdag den 16. april kl. 10.30 – 11.30 i Gudme Dagcenter,
på Rosengården Ørbæk kl. 13.30 – 14.30
Oplysninger kan fås på tlf. 6225 1591
til samarbejde med kroketforeninger
i Hesselager og Brændeskov,
til etablering af eksempelvis edb i
Gudme.
”Hjælpende Hænder”, som vi startede
for godt et år siden, er nu ved
at have slået rod. Vi er oppe på mere
end 25 frivillige hjælpere, der hjælper
andre ældre, med små opgaver,
de ikke længere selv kan klare –
og stadig flere benytter sig af dette
tilbud. Vi er nu nået så langt, at
Hjælpende Hænder fremover styres
suverænt af en gruppe frivillige
koordinatorer.
I dette blad kan du også læse om et
forsøgsprojekt for førtidspensionister,
der har haft stor værdi for deltagerne,
og hvor evalueringen klart viser, at
der er behov for sådanne tilbud
fremover.
Du kan læse artikler af mere oplysende
karakter for eksempel omkring
hørehandicap og ældre med over/
undervægtsproblemer, og der er et
portræt af Le Klint lampens mor.
Vi vil fortsat i 2008 have fokus på
at arbejde mest muligt på tværs,
både i forhold til foreninger, borgere
og kolleger i andre sektorer.
Det er sjovt, udviklende og giver
resultater. Et af de nye tiltag er
blandt andet start af ældreidræt i
form af stolemotion i Gudme og
etablering af styrketræning i både
Gudme og Egebjerg.
Vi glæder os til at fortsætte den
gode udvikling
Godt nytår
Birgit Pedersen
ældrekonsulent
Impulsers annoncering i Ugeavisen
er blevet godt modtaget. Så derfor:
Hold øje med Ugeavisen første
onsdag i maj
– så er der igen Nyt fra Impulser
Impulser 1/08 3

Græshopper
– er de ikke udryddet???
AF BRITTA KOCH
OG MARIANNE MØLSTED
En pinlig bemærkning – pinlig fordi
den afslører, at den, der kom til at
sige det højt, hører dårligt.
Ja – det sker med alderen, faktisk
vil vi alle blive helt døve, hvis vi
lever længe nok.
Og vi lever jo meget længere end
vore forfædre – det er jo herligt –
men derfor dukker der også flere
skavanker frem, bl.a. med vores
hørelse, hvor høre-hår-cellerne nedbrydes,
og med vores syn, hvor briller
ikke kan hjælpe på forkalkning.
Den viden fik vi ved at deltage i
”døv-blind-bleven” konferencen
2007.
Men nogle af os bliver tidligere
tunghøre end andre – det kan måske
skyldes arbejdsskade eller arvelighed
– og det er jo ingen skam –
det er bare så sørgeligt, for livet
bliver jo mere gråt, når musvittens
sang bliver væk og børnebørns glade
snakken bliver til utydelig mumlen.
Allerede ved 60 års-alderen er lyden
af græshoppernes sang kun noget,
vi husker fra de unge år.
Miljø – arbejde, rygning – og arv af
gener – diabetes og kredsløbssygdomme
betyder noget for, hvornår
vi mærker et høretab. Halvdelen af
ALLE ældre – det er altså os over
60!!! har nedsat hørelse. Så når en
familiefest gør en bims i hovedet,
er det på tide at gøre noget.
4
Impulser 1/08
Allerede fra 60 års alderen bliver
hørelsen dårligere, men der er hjælp at få
Hjælpemidler i skuffen
Men i vore dage kan der gøres rigtig
meget for at afhjælpe dette handicap.
Tidligere tiders store klodser,
der fik ens ører til at stritte, er afløst
af små smarte smykkelignende
apparater eller en lille diskret
”klump” direkte i øregangen.
Danmark er et af de lande, der er
længst fremme med at forske i høreapparater.
Der vil altid være et
hjælpemiddel, som lige bestemt vil
gavne dig. Alligevel ender en del
af disse hjælpemidler som ”skuffeapparater”.
Tit fordi modtageren
har fået hjælp så sent, at tilvænning
er blevet så besværligt og ”det er
jeg for gammel til at finde ud af”
lyder det så opgivende. Ja – det
havde jo været lettere at lære at
bruge, hvis hjælpen var startet, inden
personen var kommet så langt væk
fra normalhørelsen. Jo tidligere
man får hjælp, jo bedre vænner
man sig til hjælpemidlerne, så de
kommer til at virke optimalt.
”Skuffeapparater” viderefører kun
en isolation, som vil blive stigende
i årene fremover.
En del hørehæmmede støtter sig til
mundaflæsning – det fremmer jo
også forståelsen. Men nogle af os
får også synsproblemer. Måske kan
det ikke bare afhjælpes med briller.
Faktisk ender 15.000 af os med at
have begge handicap, når vi er over
80, og så bliver livet virkelig fattigt.
Dobbelt handicap
bliver tredobbelt
Hvis både syns- og hørehandicap
optræder samtidigt, er man mere
end dobbelt handicappet. Man er
blevet døv-blind. To tab af evner,
der forstærker hinanden, så regnestykket
bliver 1 +1 = 3, altså et tredobbelt
tab. Det siger noget om det
kæmpe-handicap, der er erhvervet.
Det gælder hver 20. over 80; altså
fem procent - men kun en fjerdedel
af mennesker med disse handicap
er registreret. Hvordan mon
resten har det? Er de blevet helt
isoleret og sygeliggjort?
Døv-blind-blevne får problemer
med dagligdagens kommunikation,
med information og færden i hverdagen.
Det giver isolation og nedsat
livskvalitet. Det øger deres risiko
for fald-gang-ulykker, de bliver
nervøse og rører sig derfor mindre,
hvorved knogleskørhed, hjerteproblemer
og gigt bliver tydeligere.
Der findes intet tal i Danmark på,
hvor mange i 60’erne, der lider af
disse to alvorlige tab.
Symptomerne kommer snigende
lige så stille og kan derfor være
vanskelige at opdage. Mange er
ikke selv opmærksomme på, hvad
der er ved at ske. Derfor bør man
reagere, hvis man opdager ændret
adfærd hos venner og bekendte.

HVIS:
• Nogen ikke mere har lyst til sammenkomster
• Nogen ikke mere færdes på egen hånd
• Nogen ikke mere læser, løser kryds-ord, strikker, syr
eller spiller kort
• Nogen skruer højt op for radio/TV
• Nogen klager over at andre mumler
Det opfattes måske som en del af alderdommen, men
der KAN gøres noget. Der er hjælp at hente, for også
på dette område har videnskaben vundet frem. MEN
– søg hjælp i tide, så hjælpen kan udnyttes.
Døv-blinde- konsulenter
I hele landet findes der uddannede døv-blinde-konsulenter,
som er eksperter i at afhjælpe disse handicap.
De kan sørge for støtte, hjælpemidler, undervisning m.v.
Men jo tidligere man får disse tilbud, jo mere fornøjelse
får man af dem. De vil forbedre ens livskvalitet, bryde
en isolation og give et højere aktivitetsniveau.
En af hjælpeforanstaltningerne kan være en kontaktperson
til den døv-blinde – en, der kan åbne et brev
og læse det højt, for ikke at tale om den daglige avis,
gå med på indkøb, følge til frisør, læge og lignende.
Sådan en hjælper vælges af personen selv.
Problemer er jo til for at løses – men – de skal anerkendes
først – så bemærk dine medmennesker – se, hvordan
de trives. Måske trænger de til hjælp, så de kan få et
rigere liv.
Vi ønsker jo alle at have hovedrollen i eget liv så
længe som muligt.
Hvis du genkender de omtalte sansetab fra artiklen,
er du velkommen til at rette henvendelse til konsulenterne
for de forebyggende hjemmebesøg
for mere oplysning på tlf. nr. 6223 4030.
Du kan også rette direkte henvendelse til en døvblindekonsulent
hos Center for døve på tlf nr. 6311 9800.
Vi arbejder på at lave et arrangement om høreproblemer
– hold øje med Ugeavisen første onsdag i maj
måned 2008
FÅ MEST UD AF LIVET...
SUPER
TILBUD
FÅ HØRELSEN
IGEN MED ET
HØREAPPARAT!
”For en uge siden kunne
Charlotte ikke følge med i
samtalen.”
RING OG BESTIL TID NU
til en gratis høreundersøgelse,
så er du
sikret en hurtig behandling.
LIGE NU
GRATIS DISKRET HØREAPPARAT*
* For det offentlige tilskud på 5.830,- pr. høreapparat.
TILSKUDSREGLER
Fra den første januar 2008 er det offentlige tilskud
på 5.830 kr. pr. høreapparat. Tilskuddet gives til alle
over 18 år uanset indkomst.
Sygeforsikring »danmark« giver tilskud til køb af
høreapparater på en privat høreklinik, hvis du er
berettiget til offentligt tilskud. Tilskuddet er for
gruppe 1 og 2 på 1.000 kr. pr. høreapparat.
For gruppe 5 er tilskuddet på 500 kr. pr. apparat.
www.dkhc.dk
CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18
ESBJERG, Strandbygade 15-17
FÅBORG, Herregårdscentret 104
HADERSLEV, Storegade 33
HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7
HOLBÆK, Smedelundsgade 43
HORSENS, Allégade 2
KØBENHAVN, Esplanaden 24
MIDDELFART, Jernbanegade 75
NYBORG, Nørrevoldgade 33
ODENSE, Nørregade 71
ODENSE, Rosengårdcentret
SVENDBORG, Vestergade 153
SØNDERBORG, Perlegade 1
VIBORG, Gravene 28
ÅLBORG, Maren Turis Gade 5
ÅRHUS, Valdemarsgade 32
RING OG BESTIL TID PÅ 70 230 560
Impulser 1/08 5

Er du trist
og har du sorg i sinde
– så tag med mig ned til Lundeborg
AF LISE NEERGÅRD
Mange historier begynder sådan,
men dette er ikke kun historie.
Lundeborg har for mange hundrede
år siden været et meget betrag-
Det gamle pakhus
6
Impulser 1/08
Lundeborg blev skabt som udskibningshavn
men er nu en kendt idyllisk perle
teligt handelsområde. Det fortæller
de store arkæologiske fund, der
senere er gjort. Der er fundet både
smykker, nåle, halsringe, de 102
guldgubber, vedhæng med ornamentik
kaldet brakteater m. m. Og
så de mange mønter, der fortæller,
hvilket århundrede disse genstande
er fra via de forskellige prægninger
af konger og kejsere.
Midt på en linje fra vandet mod øst
og til Gudbjerglund mod vest ligger
Broholm ved Gudme. Det første er
bygget i tolvhundrede-tallet. Det
Broholm, vi kender er fra sektstenhundrede-tallet.
Den lille ø Vresen
i Storebælt har tilhørt godset fra år
1767.
Fra 1839 til 1883 ejede N. F. S.
Sehested godset Broholm og havde
jordtilliggender fra flere gårde og
huse ved Klintholm, Vormark, Hesselager
over Gudme til Vejstrup og
Lundeborg. Mange steder som vi
ikke kender i dag. N. F. S. Sehested
var en meget fremsynet mand, der
ikke fandt sig i alt. Han havde store
idéer og mange af dem blev udført.
Han var datidens store arkæolog
mere end han var landmand. Det
vidner den store flintesamling, samt
det guldfund af Broholmsskatten
fra 1833 om. Fundet blev gjort på
Broholm Mark nær Lundeborg. Alt
blev dengang anbragt i det ottekantede
hus ved Broholm, og der kan
det stadig betragtes sammen med
en kopi af Guldfundene.

N.F.S. Sehested
Anlagde en by ved vandet
Han blev imidlertid træt af at køre
korn fra sine mange gårde enten til
Svendborg eller til Nyborg, så N. F. S.
Sehested fik en ide og en stor drøm
gik i opfyldelse ved at anlægge en
hel by ved vandet. Lundeborg var
dengang kun et par fiskerhuse og
et kørespor, der snoede sig langs
stranden. Der blev anlagt en afskibningshavn
og bygget det store pakhus,
dels som købmandsgård dels
til opbevaring af korn. Der blev
bygget manufakturhus, farveri, kalkbrændrei,
rebslageri, et gæstgiveri,
en pavillon, et bådebyggeri, en
tobaksfabrik m. m. Der blev blandt
andet opført arbejderhuse i et område,
der kom til at hedde Momleby.
Det siges, at navnet er affødt af, at
folk talte et meget uforståeligt sprog.
Krigen i 1864 sendte mange krigsinvalider
hjem, derfor blev langhuset
Stiftelsen opført for at give
plads til pleje af disse mennesker,
samtidig med at de mange enker
fik et sted at være.
Men N. F. S. Sehested ønskede en
direkte vej fra Broholm til Lundeborg,
og den nuværende Stenmurervej
fik sin oprindelse, og vejen langs
vidtstrakte marker og gennem
skoven er der stadig. Vejen er smal
til nutidens bilkørsel, men den er
også et skønt levn fra en svunden
tid.
Kun en fiskerkutter tilbage
Meget er forandret gennem årene.
Af de 25 – 30 fiskerfartøjer, der i
mange år tog ud og fiskede fra
Lundeborg og kom tilbage med
friske fisk til salg på havnen, er der
kun en tilbage.
Der har været færgefart til Lohals
på Langeland, men den blev indstillet
i tresserne. Senere blev der
om sommeren sejlads med en fiskerkutter,
der blev indrettet til at medtage
cykler.
I den ene ende af pakhuset er der
nu turist-info. Ovenpå er der
udstilling.
Momleby
Er du trist og har du sorg i sinde
Færgeindvielse ca. 1931
De tre campingpladser trækker
mange turister om sommeren. Der
er opstået flere restauranter, og der
er anlagt en lystbådehavn med plads
til ca. 90 lystsejlere. Sejlklubben
har et flot klubhus, og klubben gør
et stort arbejde blandt andet for
ungdommen.
Lundeborg er udbygget meget gennem
årene, og er blevet en mere
”bred” by med mange tilflyttere,
men stadig med et dejligt fiskerliv.
Var det mon ikke det N. F. S. Sehested
ønskede for sit Lundeborg.
Impulser 1/08 7

Projekt for førtidspensionister
giver større livskvalitet
AF MARGIT LOLK OG BIRGIT PEDERSEN.
Det har været vigtigt for os at få
deltagernes vurdering af det, vi har
sat i gang for fortsat at kunne udvikle
aktiviteter til førtidspensionister
ud fra deres behov og ønsker.
Derfor har vi bedt alle deltagerne
besvare et spørgeskema (anonymt)
om deres udbytte af at være
med.
Endvidere bad vi tre af deltagerne
fortælle Impulser om deres oplevelser:
Gitte Mathiasen, Stenstrup
Gitte er frisør
og blev førtidspensionist
i 2004. Hun
har i mange
år haft skulder
og nakkeproblemer,
en
skavank, som
de fleste i fri-
Gitte Mathiasen
8
Impulser 1/08
sørbranchen
kender til,
men da Gitte
for 16 år siden blev selvstændig frisør
blev det værre og værre. Gitte
var meget perfektionistisk, hun arbejdede
altid – også når hun havde
fri, så kørte hun ud til beboerne på
plejehjemmene. På hjemmefronten
havde hun også nok at se til som
medhjælpende landmandskone med
to små børn. Ikke nok med det, så
var de også i gang med en større
Siden september har godt 30 førtidspensionister deltaget i to nye aktivitetstilbud
for førtidspensionister. Dels et undervisningstilbud, hvor deltagerne
blev præsenteret for forskellige ”værktøjer” til at håndtere en dagligdag og
et liv som førtidspensionist, og dels en ugentligt åbent hus dag med
aktiviteter og samvær. Margit Lolk har stået for begge tilbudene.
ombygning, som Gitte også deltog
i. Man kan vist godt sige, at hun på
det tidspunkt ”brændte sit lys i
begge ender”. Helbredet
havde det ikke godt, nu
havde hun også fået
migræne, ondt i lænden
og i benene.
Hun forsøgte med
fysioterapi, men
intet hjalp. Efter en
scanning viste det
sig, at hun havde
pådraget sig en diskosprolaps,
som stadig er
ubehandlet på grund af risiko
for stivhed i leddet ved operation.
Der fulgte nu en fysisk og psykisk
nedtur. Hun havde fået et fleksjob
i egen salon, men måtte opgive.
Har lært at leve med at være
førtidspensionist
Gitte søgte pension og fik den.
Hun fortæller, at det i nuet var en
stor lettelse, men at det hurtigt blev
til kaos. ”Jeg var jo stadig ung, jeg
elskede mit job og levede for at
være frisør. Dagene gik med lidt
arbejde og hvile, jeg havde intet
overskud og ingen glæde ved livet
og spørgsmålene kørte hele tiden i
hovedet på mig: Hvad skal jeg bruge
mit liv til? Hvordan finder jeg mig
selv? Jeg følte det nedværdigende
at være førtidspensionist, og blev
jeg spurgt om, hvad jeg lavede, så
Helbredet havde
det ikke godt, nu havde
hun også fået migræne,
ondt i lænden og i
benene.
var jeg frisør og ikke førtidspensionist.
Jeg havde det på alle måder
dårligt og begyndte at sætte
regler op for mig selv –
jeg ville vise, at jeg
kunne. Og så kom
Svendborg Kommunes
tilbud ”Luk
døren op for nye
muligheder” i
Impulser. Det lød
som noget for mig,
men jeg husker
tydeligt den første
gang, hvor jeg tænkte:
Hvad gør jeg her? Min tvivl
blev dog hurtigt gjort til skamme,
og jeg følte mig hjemme. Her er en
fantastisk god stemning, vi er alle i
”samme båd”, men det bedste er,
at jeg har fået ”tømt harddisken”.
Jeg har fået masser af energi og
overskud og lært at leve med mit
liv, som førtidspensionist, og jeg
glæder mig hver gang, jeg skal til
den ugentlige undervisning, slutter
Gitte.
Lene Lund, Svendborg
Det er ca. 20 år siden, Lene, i forbindelse
med sit arbejde som rengøringsassistent
på Håndværker
Skolen i Ollerup, var så uheldig at
glide i vand, der var spildt på gulvet.
Hun pådrog sig en diskosprolaps,
som hun gik med i 2 år, hvor hun
gennemgik en masse behandlinger

for at undgå operation, men uden
resultat. Ulykken blev af en eller
anden grund aldrig anmeldt som
en arbejdsulykke. Lægerne mente
dengang Lene var for ung til at
søge pension og efter deres mening,
var hun heller ikke syg nok. Lene
kom efter den første operation i
arbejdsprøvning på Grønnemose
Værkstederne, derefter blev det
Det værste var den psykiske nedtur
Lene fik, efter et afslag i 1987, tilkendt mellemste pension
i 1992. Der var mange smerter. Men det værste var
den psykiske nedtur. Jeg følte alle talte om mig; at jeg
nassede på samfundet. Jeg var bange for at gå uden
for en dør, og for at undgå yderligere spørgsmål, løj
jeg mig mere rask, end jeg i virkeligheden var, men
jeg havde det ganske forfærdeligt og lukkede mig mere
og mere inde i mig selv. I forbindelse med en venindes
død fik hun en angst, som resulterede i mange anfald.
Det er nu et år siden Lene tilmeldte sig kommunens
pilotprojekt. Da hun så det i Impulser tænkte hun:
”Dét kan da ikke blive et nederlag”. Lene fortæller, at
det er det bedste, hun har gjort for sig selv. ”Det har
ikke fjernet mine fysiske skavanker, men jeg har fået
”værktøjer” til, hvordan jeg kan give slip på alt det
(fortiden), som alligevel ikke kan ændres. Jeg er sluppet
af med min angst, og det er ikke længere mine
tanker om, hvad andre tænker om mig og mine fysiske
skavanker, der styrer mit liv. Jeg ved nu, det er mit liv,
det drejer sig om og dermed også mit ansvar, at det jeg
gør, også er det bedste for mig, for som Margit Lolk
siger, når du er glad, bliver dine omgivelser det også
– det smitter!
Og sidst men ikke mindst har Lene fået så meget
gåpåmod, at hun for første gang i sit liv har stået på
de ”skrå brædder”, som aktør hos Tved Dilettanterne.
Henning Slot Rasmussen, Svendborg
Henning er uddannet smed - og maskinarbejder,
men har arbejdet som rejsemontør,
sidst på Grønland, hvor han var
ansat i 12 år. Han har fået mellemste
førtidspension siden 2003 på foranledning
af lægen - Henning havde
ikke selv det nødvendige overskud til
at søge. Det hele begyndte med en
banal operation for kravebensbrud i
1998 med 2 efterfølgende re-operatio-
ner, da kravebenet var groet forkert
sammen. Derefter fulgte store
smerter i hoften (der var taget
materiale til kravebenet fra hoften)
og nedsat blodtryk i benet.
Han har fået allergi på grund af
indsprøjtet kontrastvæske i forbindelse
med undersøgelse. Han
har fået en by-pass operation, er
opereret for brok, og så har han
fået konstateret diabetes.. Man
må sige, at det der i 1998 bare
skulle være en operation for et
Lene Lund
til seks år i en beskyttet kontorstilling
(fire timer dagligt) på
Vester Skerninge Skole.
Henning Slot
Rasmussen
Hun levede i et smertehelvede. Fik en masse behand- skulderbrud har udviklet sig til et sandt helvede for
linger og blev opereret fire gange i alt, men har stadig en Henning, som på mange måder har følt sig magtesløs
prolaps i nakken. Lene har haft engelsk syge, som barn,
hvilket kan være medvirkende til de svage knogler.
og frustreret overfor behandlersystemet.
Det bedste er de kinesiske øvelser
Hvorfor meldte du dig til kommunens tilbud? ”Det
gjorde jeg først og fremmest fordi der ikke rigtig fandtes
nogen tilbud for førtidspensionister, og så havde jeg
måske her en chance for at få vendt mit billede af systemet
fra brok til noget positivt”, fortæller Henning.
Jeg er utrolig glad for at deltage på holdet i Skallen.
Der er en god stemning, og selv om jeg på holdet er
eneste ”hane i kurven”, så er det givende at være sammen
med ligestillede. Det som for mig har været det
bedste ved at deltage, er de kinesiske øvelser (Qigong),
vi får hver gang. De er effektive, men samtidig skånsomme,
fordi de som Margit (Lolk) siger, tager udgangspunkt
i kroppens naturlige funktioner.
Henning opfordrer hermed alle førtidspensionister:
”Kom nu ud af busken – det er aldrig for sent, at få
mere energi og overskud i hverdagen – og så er det
hyggeligt!”
jeg løj mig mere rask,
end jeg i virkeligheden
var, men jeg havde det
ganske forfærdeligt
Margit Lolk om sig selv:
Jeg har så langt, jeg husker tilbage, altid interesseret
mig for andres ve og vel, specielt
de ressource svage i samfundet,
måske fordi jeg selv, som skilsmissebarn
i 50’erne, hørte til på
det nederste trin af den sociale
rangstige.
Jeg var alene med min mor, som
arbejdede hårdt for at ”holde
skindet på næsen” og derfor
ikke havde over-
skud til, at give mig
den kærlighed, hun
inderst inde gerne
Margit Lolk
ville og som er grundpillen i et barns
opvækst. Det betød, at jeg fra 7 års
alderen var overladt til mit eget selskab,
når min mor var på arbejde, som
ledvogterske med skiftende arbejdstider.
Jeg opbyggede min egen lille ”fantasi-
Impulser 1/08 9

verden” for at ”overleve”, men er i dag overbevist om,
at dét, sammen med et medfødt positivt livssyn, en
fysisk- og psykisk styrke har været medvirkende til, at
jeg, på trods af modstand og mange udfordringer,
aldrig har mistet håbet og troen på, at kunne medvirke
til at øge livskvaliteten for andre mennesker ved at
finde nye og mere enkle ”veje” til sundhed og velvære.
10
Impulser 1/08
Jeg har siden 1970 undervist alle aldersgrupper fra 0 -
100 år i bevægelse/ afspænding/idræt. Arbejdet som
sundhedsformidler, kursusleder, foredragsholder og
rejseleder.
Jeg har deltaget i mange kurser i ind- og udland og
derved fået viden og erfaring i, hvordan kroppen fungerer
såvel fysisk, psykisk som socialt. Mit motto er
”Vil du tænde, må du brænde” – og det gør jeg
Undervisning:
Har du fået lyst til at prøve Margits undervisning er du meget velkommen. Det foregår:
Mandage kl. 10.00 – 12.00 i Skallen, Møllergade 99, Svendborg. Start 14. januar
Onsdage kl. 09.00 – 11.30 i Bagergade 67D, Svendborg. Start 16. januar
Pris 200 kr.
Der er tilmelding til undervisningen til ældrekonsulent Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020
eller Margit Lolk på tlf. 6223 3017/ 3054 1373
Torsdagsaktiviteter i ”Ryttergården”.
Vi fortsætter succesen med åbent hus for alle førtidspensionister. Dagens program, er du selv med til at
påvirke, men det kan for eksempel være foredrag, udflugter, motion, undervisning, hygge og meget andet,
afhængigt af blandt andet dit behov og dine ønsker.
Torsdage kl. 10.00 – 14.00 i ”Ryttergården”, Ryttervej 68, Svendborg. Start 17. jan. 2008
Pris: 10 kr. pr. gang
Kom, når du har tid og lyst – medbring madpakke og dit gode humør. Ingen tilmelding.
Det viste spørgeskemaundersøgelsen
30 personer har fået udleveret spørgeskemaet, og alle har udfyldt det. Derudover har fem personer deltaget,
men ikke været der i forbindelse med udlevering af skemaet.
Deltagerne er blevet bedt om at vurdere den værdi aktiviteterne har haft for deres:
Uforandret
Bedre
Meget bedre
Fysiske velbefindende:
29 har svaret på dette spørgsmål 3 19 7
Psykisk funktion
og velbefindende:
29 har svaret på dette spørgsmål 4 20 5
Betydning for dit sociale liv:
30 har svaret på dette spørgsmål 2 26 2
Betydning for
din generelle livskvalitet:
27 har svaret på dette spørgsmål 2 17 8
Til nærmere belysning af ovenstående bad vi deltagerne
sætte kryds ved forskellige udsagn som gav mening for
dem (så som: jeg føler mig altid velkommen, jeg er blevet
bedre til at acceptere, at jeg er førtidspensionist og mange
andre spørgsmål). Besvarelserne taler deres tydelige sprog:
Deltagerne har haft et stort personligt udbytte af at deltage,
og de tilkendegiver et stort behov/ ønske om at den
type tilbud eksisterer fremover. Langt de fleste, der har
deltaget, har fået det bedre, både fysisk og psykisk, og
føler, det har forbedret deres sociale liv og livskvalitet.
Vi gav også deltagerne mulighed for at komme med
kommentarer og ønsker til fremtiden:
Her har mange udtrykt glæden ved at få mulighed for at
mødes med andre førtidspensionister.
Førtidspensionisternes ønsker til fremtiden handler om
alt lige fra vandreture, virksomhedsbesøg, edb, kunst,
kulturoplevelser, blomsterbinding og selvhjælpsgrupper
til mere plads til aktiviteter.
Alle, der er interesserede kan få udleveret resultatet af
spørgeskemaundersøgelsen ved at ringe til os på
tlf. 6223 3020 eller 6223 3017

Skydning for ældre
blev en succes!
- nu bliver det et fast tilbud
hver tirsdag kl. 14.00 i SG-hallen
AF LARS KRUMHOLT
I oktober blev der gennemført et
forsøgsprojekt i samarbejde mellem
Ældreidrætten og Svendborg
Skyttekreds. Kort fortalt gik det ud
på, at pensionister i Svendborg
kommune gratis kunne prøve skydning
fem tirsdage i Svendborg
Skyttekreds på banerne i SG-hallen.
Resultatet er blevet en pæn succes
Der var 28 ældre, der tog imod tilbuddet.
De besøgte skydebanerne i
alt over 70 gange og skød ca. 3.200
patroner med gevær og pistol. Ca.
halvdelen af deltagerne var kvinder
– et resultat, der overraskede mange,
men ikke trænerne i Svendborg
skyttekreds. Skydning er en sport,
der stiller store krav til koncentrationsevne,
nogle krav til muskelkoordination,
men ingen større krav til
fysik, når man som
ældre skyder med fast
anlæg. Kvinder har lige
så stor glæde af at træne
koncentrationsevnen gennem
skydning, som mænd har.
Endnu mere succesfuldt er det, at 8
– 10 af deltagerne er fortsat med at
skyde som medlemmer af Svendborg
Skyttekreds. Det har betydet,
at der er oprettet en ny træningstid
for ”VETERAN-SKYTTER”
tirsdag kl. 14.00 i SG-hallen.
Har du lyst til at prøve at skyde, så
er der også plads til dig. Du skal blot
møde frem tirsdag kl. 14, så er der
instruktør til stede, der vil lære dig,
hvordan man omgås gevær og
pistol.
Hjælp til indkøb af dagligvarer
Hvis man ikke selv er i stand til at købe ind, kan man søge om hjælp til det.
Det gør man ved at kontakte visitatorafdelingen på
tlf. 6223 3990 mellem kl. 9-13.
Visitatorerne vurderer behovet, og hvis man bevilges hjælp, kommer indkøb
af dagligvarer til at fungere på følgende måde:
Hvis man selv er i stand til at bestille varerne, bestiller man selv de varer
man ønsker, hos en af de forretninger, der er med i ordningen (man får
tilsendt en liste).
Hvis man ikke selv er i stand til at bestille varerne kan hjemmehjælperen
hjælpe med det.
Der bringes varer ud en gang om ugen.
Hjælpen er gratis.
Visitatorafdelingen
Den første gang er gratis. Hvis du
vil prøve et par gange til, så er du
velkommen: så koster det kun
patronerne (15-20 kr.). Hvis du bliver
grebet af det kan du fortsætte som
medlem af Svendborg Skyttekreds,
med et årligt kontingent 400 kr. For
den pris kan du komme så tit du vil,
også til træningstimerne om aftenen
på 15 meter banen om vinteren og
på udendørsanlægget i Rødskebølle
bag kraftvarmeværket om sommeren.
Vil du have nærmere oplysninger,
kan du kontakte Lars Krumholt,
tlf. 6221 7242
Impulser 1/08 11

12
Impulser 1/08
Det sker i Svendborg
Birgit Pedersen,
Ældrekonsulent
Træffes de fleste
dage på
tlf 6223 3020
Birthe Bergmann:
Ældreidrætsleder
Træffes på
tlf. 6223 3019
birgit.pedersen@svendborg.dk birthe.bergmann@svendborg.dk
Arrangementer
Lundeborg før og nu
Tirsdag d. 15. april 2008 klokken 14.30 - 17.00 i Aktivhuset i Lundeborg
Vi har kontor på Rådhuset,
Ramsherred 5,
Kultur og Fritidsafd.
2. sal. Indgang C
Kom og deltag i en spændende eftermiddag og hør om Lundeborg før og nu.
Helge Knudsen, Lundeborg vil fortælle om at være barn og ung i Lundeborg og nu pensionist.
Elise Gade vil fortælle om Lundeborg Kro, kropigerne og fiskerne.
Karen Margrethe Vilhelmsen vil fortælle om det at komme på
skoleudflugt til Lundeborg og om Lundeborg som mål for
en badetur eller søndagsudflugt.
Lærer Arne Plough, Gudme vil komme med sin
harmonika og spille til forskellige viser og sange
fra Lundeborg.
Arrangør: Ældrerådet i Svendborg
Kommune i samarbejde med ældrekonsulenten
Der vil være en pause med kaffe
og kage
Pris 25,00 kr.
Tilmelding til ældrekonsulenten
på tlf. 6223 3020 senest
den 1. april 2008.

Kommune
14. og 15. januar:
Kunsten at græde i kor
28. og 29. januar:
Becoming Jane
11. og 12. februar:
En mand kommer hjem
25. og 26. februar:
Farvel Bafana
10. og 11. marts:
The Monastery
Nørkeklubben i Egebjerg
Klubben efterlyser garn.
Kontakt formand Sigrid Kjær Larsen på tlf. 6224 1537
Ny forening for førtidspensionister,
langtidssyge samt flex- og skånejobbere
Vi mødes i Multihuset,
Gl. Skårupvej 3, Svendborg 1. og 3. mandag i måneden
fra kl. 15 – 17.30
Kontakt:
Hanne Hørdum på tlf. 6220 6068
Undervisningen foregår på Byskolen, Skolegade 2,
Svendborg: Start i uge 3
Hold:
EDB for absolut nybegyndere
fredage klokken 15 - 18
EDB for let øvede
onsdage kl. 15 -18
Vi starter med lidt genopfriskning af det grundlæggende.
Herefter arbejdes med hjemmesider, mails, netbank
med mere
Vinterens biograftilbud
For pensionister og ældre over 60 år
Vi er klar med fem nye kvalitetsfilm, som vi viser i Scala til pensionistvenlige
priser. Der vises film hver anden uge enten
mandag formiddag kl. 10.15 (store og lille sal) eller
tirsdag eftermiddag kl. 13.30 (store og lille sal).
Vi sælger abonnementskort til filmene (5 film).
Pris: 145 kr. Hver person kan max. købe 4 kort
Betalingsform: Enten kontanter eller check. Du kan hente et program
med en nærmere beskrivelse af filmene i borgerservice og i filialerne.
Hvis du af helbredsmæssige grunde har behov for særlige hensyn, kan du
kontakte ældrekonsulent Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020 inden billetsalget
starter.
Salg af abonnementskort foregår i Scala og dørene åbnes begge dage kl. 9.45
Til mandagsfilm sælges kort onsdag den 9. januarr kl. 10.00
Til tirsdagsfilm sælges kort torsdag den 10. januar kl. 10.00
Blandet
Nye tilbud i EDB for førtidspensionister
Ta’ ud og gem
Nyt tilbud fra Seniorakademiet
Vi vil gerne starte en gruppe for ”rejsemennesker”.
Vi forestiller os et fælles forum, hvor folk, der har
været på lange rejser til fjerne steder, kan dele deres
erfaringer med ligesindede. Dog også således, at de,
der påtænker sådanne rejser, kan deltage og lære af
de erfarne rejsende. Har du lyst til at deltage i sådanne
grupper, er du velkommen til at henvende dig til
Seniorakademiet: Kontortid alle hverdage fra kl.12.00
til 14.00, tlf. 6222 1767
EDB for let øvede
torsdage kl. 15 - 18.
På dette hold undervises i e- mail og i at gå på nettet.
Der arbejdes med tekstbehandling og regneark
Tilmelding
For alle holdene er der tilmelding til ældrekonsulent
Birgit Pedersen på tlf. 6223 3020
Impulser 1/08
13

Inger Lise Nielsen hjælper gerne,
hvor hun kan.
AF BIRGIT JENSEN
Erik Jensen
Ildsjæl- ja, det må være den rette
betegnelse for Erik Jensen, tidl.
navigatør - en af dem, der har
hjælpende hænder.
Erik Jensen læste opfordringen til
at give ”en hånd” i Impulser, og han
var straks parat. Fra han var barn,
har han været vant til at hjælpe med
alle mulige praktiske ting, og han
fik endda indrettet et værksted i sine
forældres kælder og hentede der
mange af de erfaringer, som kommer
ham og mange andre til gode
i dag - blandt andet også i Kirkens
Korshær. Som barn hjalp han tit
ældre damer med småting og fik til
gengæld lov til at læse i deres ugeblade.
Jo, jeg kan hjælpe med forskellige
praktiske ting; men vi må passe på
ikke at gå ”nogen i bedene” - f.eks.
håndværkerne. Nogle opgaver er
sjovere end andre.
Koordinatorerne finder de rette
personer til de enkelte opgaver.
Vi er alle blevet udstyret med IDkort,
så vi kan præsentere os på
rette vis - en slags godkendelse fra
kommunen. Vi må ikke tage penge
14
Impulser 1/08
Hvad nu?
Mit billede faldt ned!
En gruppe frivillige med hånd og hjerte på det rigtige sted,
har sagt ja til at gå ud og give ”en hånd”, hvor der er brug for
det. Impulser har talt med to, der har givet hjælp, og to, der
har modtaget hjælp.
for hjælpen; men hvis der skal bruges
reservedele som søm og skruer
eller andet, så må modtageren af
hjælpen dog selv betale.
Vi bliver altid modtaget med åbne
arme, når vi kommer ud og assisterer,
og der bliver udtrykt glæde
ved, at nogen vil hjælpe. I dag er
det jo sådan, at man ikke lige går
ind til naboen og spørger, om vedkommende
vil give en hånd - og
de voksne børn - de vil sikkert
gerne, men hvor er muligheden,
når de f.eks. bor i den anden ende af
Vores løn er at se glæden ved at
blive hjulpet, udtaler Erik Jensen
landet, og desuden har de jo deres
egne hjem at tage sig af.
Når jeg bliver kontaktet, ringer jeg
hurtigst muligt til den, der beder
om hjælp. Så aftaler vi nærmere
om tid og sted og opgavens art.
Er ordningen kendt?
Det er som om denne ret nye ordning
endnu ikke er blevet rigtig
kendt, for der er stadig en del af
de frivillige hjælpere der ikke har
været i aktion. Så hvis du har brug
for hjælp - så ring og spørg om det
er noget, vi kan eller må hjælpe
med. Vores løn er at se glæden ved
at blive hjulpet.
Jørgen Olsen
Er en ældre gentleman, som har
problemer med hænder og knæ.
Derfor mangler han hjælp til forskelligeting,
bl.a.dem hans afdøde
hustru tog sig af. Jeg blev glad, da
jeg i Impulser så, at der er frivillige,
der vil hjælpe med forskellige ting,
som hjemmehjælperne ikke må tage
sig af. Jeg er imponeret over initiativet
til Hjælpende Hænder - det
er strålende!
Jeg kan godt vaske mine skjorter
selv; men stryge dem, det kan jeg
ikke. Jeg var nok en af de første, der
ringede til en af koordinatorerne
fra Hjælpende Hænder og bad om
hjælp. Hun satte mig i forbindelse
med Inger Lise Nielsen, som er
ekspert i strygning af skjorter og
mange flere ting.
Hun har desuden hjulpet mig med
at få lagt benklæder og gardiner
op, sy knapper i, rydde op i skuffer
og skabe. Jeg nyder at sidde og se,
hvordan strygningen udføres, og
imens fortæller vi hinanden om vores
liv og udveksler erfaringer blandt
andet om madlavning.
I England, hvor jeg har opholdt
mig en del, har de mange frivillige -
men det fungerer på en helt anden
måde.
Selvom de frivillige i Hjælpende
Hænder glade og gerne hjælper os,
der har brug for det, så kan man
godt sidde med en fornemmelse af,

Jørgen Olsen er glad for at få
strøget sine skjorter
at man ikke kan være bekendt at
tage imod al den hjælpsomhed uden
at gøre noget til gengæld. Ja, man
kan ligefrem blive flov; Men så kan
jeg sige til mig selv: Kan du gøre
noget for andre?- Og det kan jeg
heldigvis. For eksempel kan jeg
hente lidt varer for nogen, der ikke
selv kan komme ud af huset. Jeg
kan nemlig godt cykle selvom jeg
ikke kan gå ret langt; men man skal
nok have et lille skub for at komme
i gang med at hjælpe.
Også i øvrigt- man skal tænke på
det, man kan- og ikke på det, man
ikke kan - og lære at blive i nuet.
Grethe Leerbæk
er en af dem, der fik hjælp af Erik
Jensen. Hun havde et billede, som
skulle hænges op på væggen.
Egentlig kan jeg godt slå et søm i.
Det har jeg nok først lært, efter jeg
mistede min mand. Det er jo tit
mændene, der ordner den slags.
Her var der imidlertid også brug
for en boremaskine, og det har jeg
ikke. Så ringede jeg til et af de
telefonnumre, som stod i Impulser,
og straks kom hjælpen.
Det var godt med en håndsrækning,
siger Grethe Leerbæk
Foruden at sætte billedet op, hjalp
Erik Jensen mig også med en drilagtig
lampe, og det var jo dejligt.
Jeg hørte om ”Hjælpende Hænder”
hos en veninde, som havde fået
hjælp der fra. Hun har dårlig ryg
og havde svært ved at bøje sig ned.
Derfor skulle hun have flyttet indholdet
af nogle skuffer og skabe
op i en mere bekvem højde. Hun
var meget begejstret for hjælpen
og anbefalede den til mig.
Selv giver Grethe Leerbæk gerne
en hånd til venner og bekendte,
hvis det er noget, hun kan klare.
løvrigt er hun meget aktiv - går til
gymnastik, bowling, minigolf og i
Pensionistklubben; men allerhelst
sidder hun ved computeren, hvor
hun selv kan styre fremstillingen af
fotografier.
Inger Lise Nielsen
Læste en dag i Hjemmet om den
gode ide. Omtalen var vist fra
Nordborg, og da Impulser senere
skrev om at oprette et korps af
”Hjælpende Hænder”syntes Inger
Lise Nielsen så godt om ideen, at
hun straks meldte sig, da der blev
inviteret til orienterende møde i
Tvedhallen.
Inger Lise Nielsen er tidligere
hjemmehjælper og kender derfor
til problemerne i hjemmene. I sin
tid følte hun, at hun måtte stoppe
med sit job, fordi hun ikke måtte
give den ekstra hjælp, der tit var
brug for.
De fleste mennesker vil nødigt bede
andre om hjælp; men siden jeg
begyndte i ”Hjælpende Hænder”,
har jeg kun haft positive oplevelser.
De, der bliver hjulpet, er glade og
taknemlige.
Nogle tror, at de skal være visiterede
til hjemmehjælp for at få hjælp ad
denne vej; men det er ikke tilfældet.
Alle pensionister har mulighed for
at få hjælp.
Vi, der hjælper, kan forskellige ting.
Jeg kan f.eks. stryge tøj, tage gardiner
ned eller hænge dem op, reparere
tøj eller lignende. Jeg har leddegigt
og dårlig ryg og kan derfor
ikke påtage mig tungere opgaver.
Det er dejligt at kunne hjælpe
andre, og man kan klare opgaverne
i sit eget tempo. Tidligere har jeg
både strikket og broderet profes-
Hjælpende hænder
sionelt for bl.a. Eva Rosenstand.
Når koordinatoren har henvendt
sig til mig, ringer jeg selv til dem,
der mangler hjælp og aftaler tid og
sted. De forskellige opgaver giver
et dejligt afbræk i hverdagen.
Der er ca. 25 frivillige hjælpere.
Ordningen er beregnet for pensionister
i eget hjem og er ikke
afhængig af om man er visiteret
til for eksempel hjemmehjælp.
De frivillige hjælpere tilbyder
hjælp til små praktiske opgaver
i hjemmet, som kan klares på
ca. en time, og som ikke hører
under hjemmehjælpen eller
andet autoriseret håndværk.
Hjælpende Hænder samarbejder
med Svendborg kommune
og har også hjælpere i gamle
Egebjerg og Gudme kommuner,
hjælpen er gratis.
Ældrekonsulenten var tovholder
i starten, men projektet
styres nu helt og holdent af
koordinatorerne
Har du brug for Hjælpende
Hænder så ring til en af
koordinatorerne:
Harald Thomsen tlf. 6225 3365
Preben Høyer tlf. 6222 5608
Kirsten Støttrup tlf. 6221 8477
Mogens Græns tlf. 6221 7825
Connie Schleimann-Jensen
tlf. 6221 4103
Impulser 1/08 2/07 15

AF BIRGIT JENSEN
De fleste tænker straks på lampeskærme,
når de hører navnet Le
Klint; men hvor kommer navnet
fra? Impulser fandt ud af, at det er
Le Klint, som bor på Tåsinge, der
har lagt navn til de verdensberømte
krydsplisserede lampeskærme og
besøgte forleden den aldrende dame
på 87 for at få en snak om baggrunden
for firmanavnet. Le Klint
tog gæstfrit imod, og over en kop
the fortalte hun om sin baggrund
16
Impulser 1/08
Le Klint
- navnet bag lampeskærmene
Le Klint med en af sine berømte lampeskærme
og hvordan firmanavnet blev til.
Le Klint fortæller:
Jeg er opvokset i Odense, hvor min
far, Tage Klint, var direktør for De
forenede Automobilfabrikker. Mine
forældre var begge meget strenge,
og jeg var bange for dem. Min far
var diktatorisk, og min mor brød sig
ikke rigtig om børn. Derfor blev det
overdraget til en barnepige at tage
vare på min bror, Sejer, og jeg. Vi fik
nok lidt mere frihed end godt var.
Lampeskærmene
Det var egentlig min farfar, arkitekten
P.V.J. Klint, der foldede den
første skærm beregnet til en lampe
i Grundtvigskirken. Mange år
senere tog min far idéen med foldning
af lampeskærme op og forsøgte
at folde det specielle papir i
de rigtige former. Som 17-årig blev
det så min opgave at folde skærmene.
Jeg var meget autoritetstro og rettede
mig helt efter min far – gjorde
alt for at gøre ham tilpas. En dag
gjaldt det oprettelsen af firmaet,
og han syntes, at mit navn lød godt.
”Skriv lige dit navn her”, sagde han
og rakte mig nogle papirer. Da jeg
ville læse, hvad jeg skulle skrive
under på, blev han meget vred, og
jeg skrev under uden at vide på
hvad, og afgav således mit navn
uden at få noget til gengæld. Det
var i 1943.
Forretningslivet
Da jeg blev lidt ældre syntes far, at
vi skulle etablere en forretning i
København, som jeg skulle lede.
Det blev en etisk smuk butik med
møbler tegnet af min farbror, Kaare
Klint. En dag kom kronprinsesse
Ingrid ind i butikken og bestilte en
loftlampe i overstørrelse. Jeg blev
inviteret til slottet sammen med en
installatør for at sætte den op. Det
var højt oppe og et besværligt arbejde.
Kronprins Frederik stod smilende
og holdt stigen for os.
Bagefter blev jeg inviteret til at
deltage ved eftermiddagens thebord.
Far havde en god ven – den eneste.
Han var meget indsmigrende og
ville gerne overtage ”min” forretning.
Derfor sagde han til far: ”Le

urde tage sig af større opgaver” –
og så blev han og hans kone ledere
af den københavnske butik meget
imod min vilje. Han anbefalede
iøvrigt, at der blev oprettet en
afdeling i Stockholm. Det var under
krigen og derfor svært at rejse til
Sverige, men jeg gik op til justitsminister
Thune Jacobsen og bad
om et visum – og fik det.
Stockholm
I Stockholm mødte jeg Jørn Utzon,
som hængte nogle af lamperne op i
lejligheden. Han havde forbindelse
med ”de rigtige steder” og der blev
lavet en meget flot udstilling af Le
Klint-lamper, som vakte stor opmærksomhed
også i andre lande, bl.a.
var der omtale af dem i både franske
og italienske aviser. Min far var ikke
tilfreds. Han mente, at det var bedre
at satse mere på salg af produkterne.
Jeg følte, at far ville knække mig,
og at jeg ikke duede. Alligevel blev
der åbnet en butik i Stockholm, men
det var uden megen støtte hjemmefra.
Jeg måtte selv igang med at
male lokalerne og indrette dem.
Det blev til mange år i Stockholm.
Først efter min fars død kom jeg
tilbage til Danmark og købte hus
på Tåsinge. Jeg får stadig kun meget
lidt ud af, at de bruger mit navn til
firmaet – under 1000 kr. om måneden.
Meget er hændt mig i de år. Bl.a.
har jeg rejst en del, især i Norden,
men også i Spanien og Grækenland,
hvor jeg har besøgt jævne folk på
ydmyge steder.
Jeg holder meget af at skrive, og
helst sad jeg i min bil ude i skoven
og skrev; men desværre blev
muligheden frataget mig, da jeg
ikke generhvervede mit kørekort.
Det var en stor sorg for mig. Jeg
har skrevet mange artikler, kronikker,
digte og indlæg til Fyns Amts
Avis foruden to bøger:
”Erindringstråde” og ”Mit liv som
Fårehyrde”.
Æblekage fra Filippahuset
Vi lovede deltagerne i Mads Hansen arrangementet at bringe
opskriften på den lækre æblekage de fik serveret. Her er den.
Værsgod og velbekomme
Dej:
150 g blødt smør
200 g sukker
2 tsk vaniljesukker
3 store æg
150 g mel
1 tsk bagepulver
Tandprotese klinikken
Bevarer dit naturlige udseende og din tyggeevne.
Besøg os og gå herfra med et smil
Læs mere på
www.infotand.dk
Fyld:
Fem æbler (ca. 600 g)
1 dl sukker
1 1 /2 tsk stødt kanel
40 g smuttede, hakkede mandler
Endvidere:
1 1 /2 dl tyk abrikosmarmelade
2 spsk. vand
Rør smør med sukker og tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel, bagepulver
og vanilje i dejen og rør godt. Fyldes i smurt form (ca 2 L). Bland kanel
og sukker, skræl æblerne og skær dem i både og vend dem i kanelsukkerblandingen.
Anret dem på dejen og tryk dem let ned i dejen, inden mandlerne
drysses på. Bages ved 175 grader i 40 - 50 min. Bland i mellemtiden
abrikosmarmeladen med lidt vand i en gryde, og giv et let opkog. Gnid
blandingen gennem en sigte. Når kagen har bagt i 40 - 50 min tages den
ud og pensles med abrikosglasuren. Sæt kagen tilbage i ovnen og bag
videre i 5 - 10 min. Serveres lun, gerne med lidt flødeskum
Søndagscafé på Ældrecentret Sygekassens Hjem
HHvveerr ssøønnddaagg ffrraa kkll..1144..0000 --1166..0000
med diverse underholdning, såsom foredrag og musik
Program kan hentes på Sygekassens Hjem.
Alle pensionister er velkomne
Kaffebord: 25 kr.
Ældrecentret Sygekassens Hjem,
Christinedalsvej 20, Svendborg, Bus 208 lige til døren.
Klinisk Tandtekniker ndtekniker nike Joa Joan Dideriksen
Vi fremstiller hel- og delproteser
på eget laboratorium.
Vi reparerer mens du venter.
GRATIS finansiering
Vi hjælper med ansøgning om
off. tilskud 85%.
Vi yder 5 års garanti på
protesearbejde.
NB! Ny adresse Valdemarsgade 40 Svendborg 5700 Tlf. 62 21 09 77
Impulser 1/08 17

Af Lene Marie Moritzen, Jeanette Hansen
Kliniske diætister, Sygehus Fyn Svendborg
18
Impulser 1/08
- både under- og overvægt er skadeligt for helbredet,
men gode kostråd kan modvirke begge dele
Både overvægt og undervægt har konsekvenser for
helbredet og for, hvordan man klarer hverdagen.
De fleste ved, at overvægt belaster kroppen. De
færreste ved måske, at hvis man spiser for lidt eller
forkert – risikerer man at musklerne bliver mindre
og man får sværere ved at klare de daglige gøremål.
Alle vegne fra bliver vi bombarderet med, at vi skal
spise sundt, dvs. maden skal have et lavt indhold af
fedt og sukker og et højt indhold af groft brød, kartofler,
frugt og grønt for at undgå, at vægten bliver
for høj. Ældre med god appetit – bør som alle
andre - spise som man anbefaler i ”De 8 kostråd”.
Når man spiser sundt og varieret og er fysisk aktiv i
dagligdagen, er der også plads til at nyde lidt af det
knap så sunde engang imellem – og forsat bevare et
godt helbred.

De 8 kostråd
Spiser du mindre end du plejer
Appetit på mad hænger ofte sammen med appetit på
livet. Mange oplever perioder i livet, hvor lysten til
mad forsvinder. Årsagerne kan være mange, måske
har man været syg i en periode og ikke spist som man
plejer. Det kan starte en negativ spiral med for lidt og
forkert mad, som resulterer i vægttab og tab af muskler.
Som ældre bør man være
EKSTRA opmærksom på vægten
Det er IKKE normalt at tabe i vægt, uden man har
gjort noget for det. Derfor er det vigtigt, at man jævnligt
vejer sig. De første tegn på vægttab kan være, at
tøjet begynder at hænge løst. Det kan tage lang tid at
bremse et vægttab, så det er vigtigt at gribe ind, så
snart vægten begynder at falde. Det er lettere at forhindre
vægttab end at genvinde tabt vægt.
Når ”det usunde” bliver ”det sunde”
Når man ønsker at bremse et vægttab, bør de små
portioner, man kan spise være fulde af energi (kalorier).
Derfor anbefales det at vende ”De 8 kostråd” på
hovedet. Man kan med andre ord sige, at det usunde
bliver det sunde for en periode, indtil man har taget
de kilo på, som man har tabt. Kost til småtspisende
ældre bør især indeholde de fede produkter, og der
bør holdes igen med madvarer, der mætter godt - som
grøntsager, groft brød, kartofler ris og pasta.
De 7 kostråd til ældre med ”lille appetit”
1. Spis lidt brød og gryn.
Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og
pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en
smørklat ovenpå.
2. Spis lidt frugt og grønt hver dag.
Fx i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos,
gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller
tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med
piskefløde.
3. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag.
Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør
eller pasteuriserede æg.
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg.
Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende.
Pynt med mayonnaise eller remoulade.
5. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold
af fedt.
45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige
fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche og
Spis mange små energirige måltider
Når appetitten er lille, bliver man hurtigt mæt. Dvs.
man kan ikke spise ret store portioner af gangen.
Derfor er det en god ide at fordele maden på mange
små energirige (kalorierige) måltider.
Sådan kan måltiderne fordeles over dagen
Morgenmad kl. 8
Formiddagsmåltid kl. 10
Middagsmad kl. 12
Eftermiddagsmåltid kl. 15
Aftensmad kl. 18
Sen aftensmåltid kl. 20
evt. et lille måltid inden sengetid
Ideer til energirige (kalorierige) formiddags-,
eftermiddags- og sen aftensmåltider
Det kan for eksempel være:
Kage (gerne færdigkøbt med lidt flødeskum)
Fromage (gerne færdigkøbt)
Frugtgrød med sødmælk eller piskefløde
Flødeis
Kiks eller franskbrød m/smør og flødeost
Marcipanbrød
Chokolade
Nødder og tørret frugt som rosiner
Henkogt frugt med flødeskum eller vanilleis
Koldskål
flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper
eller oven på anden varm mad.
Spis gerne flødeis og koldskål med fløde. Drik
gerne drikkeyoghurt og kakaomælk af sødmælk.
6. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold.
Lav gerne retter med fars og æg.
Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og
salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest
til de kolde måltider.
7. Brug gerne smør, margarine og olie.
Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt
med dressinger af olie og eddike, cremefraiche,
piskefløde eller mayonnaise – og brug gerne sukker
i mad og drikke. I form af kiks, chokolade,
kager, fromage, budding, is og lignende desserter
samt koldskål og kakao.
Impulser 1/08 19

Energirige drikkevarer
Det er let at drikke sig til ekstra energi (kalorier) og
det tager ikke appetitten fra det næste måltid. For
nogle ældre vil det være nok at udskifte kaffe, te og
vand med energirige drikkevarer for at holde vægten.
Energirige drikkevarer er fx sødmælk, drikkeyoghurt,
kakaomælk, koldskål, juice, maltøl. Man kan købe
færdiglavet energi og proteinrig drik produceret af
Arla i supermarkeder, men man kan også nemt lave
sin egen energi og proteinrig drik.
Opskrift på energi og proteinrig drik
1 dl appelsinjuice eller frugtsaft
2 dl ymer eller fromage frais
5 dl kærnemælk
1 /2 dl piskefløde
3 spsk sukker
Alle ingredienser piskes sammen, drikken opbevares i
køleskab og drikkes indenfor 24 timer.
20
Impulser 1/08
Pjecen ”Lokkemad” indeholder opskrifter på 8
velsmagende energirige drikke.
Bestil pjecen gratis ved
Mejeriforeningen tlf. nr. 87 37 57 00
Har man behov for ekstra meget energi og protein,
bør man henvende sig til lægen og bede om en recept
på specielle industrielt fremstillet ernæringsdrik.
Hvor meget skal man drikke?
med alderen nedsættes ens tørstfornemmelse, man
bør derfor være ekstra opmærksom på at drikke tilstrækkeligt.
Det anbefales ældre over 65 år at drikke
mindst 1,5 l væske om dagen. Alle drikkevarer tæller
med også kaffe og te – dog i moderate mængder.
Vitaminer og mineraler
Følger man ”De 7 kostråd til småtspisende ældre” bør
man hver dag tage et tilskud af en multi vitamin og
mineraltablet, desuden anbefales det ældre over 60 år
at tage et tilskud af D-vitamin.
Får man ikke 1 /2 liter mælkeprodukt og et par skive
ost dagligt bør man også tage to kalktabletter.
Spis sammen med andre
Man kan sagtens spise godt, selvom man er alene.
Men de fleste af os spiser mere, når vi spiser sammen
med andre. Tænk på at gøre lidt ekstra ud af måltidet,
læg fx en dug på bordet, tænd stearinlys, sæt en blomst
på bordet og læg en serviet på tallerkenen.
Det er aldrig for sent at have fokus på sine kostvaner
– uansat alder. På den måde sikre du bedst mulig en
aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dagens gøremål
og forsat nyde livet sammen med andre.

Næsten at løfte jern
- Anni Føns fra Brudager udvikler sin indre bodybuiler
AF MARIANNE MØLSTED
Hun læste i Impulser om ældregymnastik
i SG hallen og ringede
straks for at melde sig til. – Jo der
kunne hun da godt komme med –
men først til næste år – altså i 08.
Jamen, det var jo HER og NU der
skal gøres noget, protesterede hun.
- Hvad så med selv at træne.
Caroline Amalielund plejecenter
ligger nærmest ved dig, der kan du
bruge deres motionsrum, når de
ikke selv bruger det. Men det kræver
jo noget selvdisciplin selv at gå
i gang og måske mest at blive ved
– fik hun at vide – det er ikke alle,
der kan klare det. Men det er gratis
for Svendborgs ældre. Er det ikke
en fantastisk ting.
Anni nikkede til sig selv i spejlet –
Jo, der har været nogle politikere,
der ville give de ældre en chance -
selvfølgelig kunne hun klare det.
Hun fik en aftale med en af plejehjemmets
fysioterapeuter, som
viste hende motionsredskaberne –
en armbøjer, en benstrækker, der
er god for lårmusklerne, romaskinen
giver flad mave, forskellige
cykler, der kunne stilles til at køre
både op og ned ad bakke, ribber,
stepmaskine, endda hula-hop-ringe,
diverse store bolde og så en trampolin,
så man selv kunne få lov at
Anni Føns, som bor i Brudager, følte pludselig hendes krop forfaldt.
Hun havde slet ikke muskler som tidligere. Hvad var det, der var
ved at ske med hende? Og hun havde lige stoppet næsten 50 års
rygning for at få det bedre. Som om det ikke var hårdt nok. Skulle
hun nu også have problemer med at bære brænde ind. Anni er en
sej madamme – så hun besluttede – at der måtte gøres noget.
øve sin balance. Og så et musikanlæg,
så der var noget takt at gøre
øvelserne til. Jo, der var nok at gå i
gang med.
Anni bruger sekvens-træning, som
fysioterapeuten har anbefalet –
varme op på cyklen – så 15 gange
på løftemaskinen (husk ryggen
helt ind på stolen) 20 gange på lårstrækkeren
(stræk ikke knæene
helt) - så tre minutter på romaskinen
(godt uret har så store visere)
og så videre, – og når hun er kommet
det hele igennem så forfra og
en gang til – og det hjælper –
stropperne falder ikke mere ned
og bukseknapperne kan lukkes, og
selv om røghungeren selvfølgelig
plager, så bliver det da hele tiden
mindre, den gør sig bemærket.
Anni holder sit løfte til sig selv - to
gange om ugen – det er ikke lige
lang tid, hun træner hver gang,
men sved på panden kommer der
da. Tit er hun der helt alene, selv
om der på listen nok står 70 navne
på andre trænende – Men måske
er der ikke så mange, der ved, de
har den mulighed.
Anni Føns
igang med dagens motion
Selvtræning
Pensionister har mulighed for
selv at træne i dagcentrenes
træningsrum, efter introduktion
og hvis der er ledige tider.
Hvis det er noget for dig skal
du kontakte De trænende
terapeuter på tlf. 6223 4040
mellem kl. 8 - 9.
Impulser 1/08 21

AF BENT AA.RASMUSSEN
I forbindelse med kommunens budgetlægning for 2008
har det været let at være ældreråd, da der for en gangs
skyld ikke var tale om nedskæringer, men om mærkbare
udvidelser.
Det var i en kort periode på tale at ændre på madordningen,
så der kun kunne fås kølemad. Dette udtalte vi
os imod, og vi tror selvfølgelig på, at dette var medvirkende
til, at det hurtigt blev fjernet igen.
På vores og Ældre Sagens politiske debatmøde sidste
år blev det kraftigt debatteret, hvor mange gange om
ugen, der kunne gives bad på plejehjemmene og i
hjemmeplejen. Dengang kunne der absolut kun være
tale om en gang ugentligt. Nu et år efter er minimum
blevet til to gange ugentligt på begge områder. Med
hensyn til hjemmeplejen betyder det jo også, at de,
der kun er visiteret til bad, får besøg mindst to gange
om ugen, og det er måske næsten ligeså vigtigt for
nogen.
Ekstra tid til omsorg
Af det nye budget fremgår det også, at der er afsat seks
million kr. ekstra til omsorg og nærvær. Omregnet i tid
betyder det, at der kan anvendes 20 min ekstra pr. uge
til alle borgere, der er visiteret til hjemmepleje eller bor
på et plejecenter. Vi er i Ældrerådet overbeviste om, at
dette tiltag vil gøre det mere trygt at være ældre borger
i Svendborg kommune. Vi tror også, at det vil medvirke
til at gøre det mindre stressende at være medarbejder
inden for ældresektoren. I øvrigt håber vi meget på, at
kommunens rekrutterings- og fastholdelsesprogram
vil få succes.
Ældrerådet har for kort tid siden afgivet høringssvar
vedrørende en fastlagt kostpolitik. Der er tale om et
godt stykke arbejde, og det fremgår, at madordningen
fremover skal være valgfri.
I det hele taget finder Ældrerådet, at der er foretaget
mange positive ting på ældreområdet. Ting, der så
absolut er med til at gøre det bedre at være ældre i
Svendborg.
Ældrerådet og Ældre Sagen samarbejder
Det sker ofte, at folk forveksler Ældrerådet med Ældre-
Sagen. Det kan derfor være på sin plads at understrege,
at Ældrerådet er en del af det kommunale system og
dets medlemmer er på valg hvert fjerde år. Alle borgere
over 60 år er valgbare og har valgret til rådet.
22
Impulser 1/08
Ældrerådet
er godt tilfredse med udviklingen
Rådet har høringsret i alle sager, der vedrører de ældre.
Ældre Sagen er en interesseorganisation, som virker
på foreningsbasis og arbejder på landsplan.
Her i kommunen har vi et godt samarbejde mellem
Ældrerådet og Ældre Sagen. Vi har oprettet et kontaktudvalg
bestående af 2 medlemmer fra Ældre Sagen og
to fra Ældrerådet. Udvalgets opgave er at tage emner
op, som vi mener er af vigtighed for vore ældre. Vi har
af-talt at de næste to emner, som vi vil se på, bliver
befordring og genoptræning, Vi har også planer om at
arrangere et borgermøde i lighed med sidste år. Dette
vil I høre nærmere om.
Vi er i Ældrerådet meget glade for samarbejdet og
forventer os meget af det. Det er jo også samme sag,
vi arbejder for.
Ældrerådet
i
Svendborg Kommune
Det kan
Ældrerådet gøre for dig !
En pjece for alle ældre, udgivet af
Ældrerådet i Svendborg Kommune
Ældrerådets folder kan hentes i borgerservice og
bibliotek m.m.

✁
Svendborg Kommunes Hovednummer: 6223 3000
Hvem tager sig af hvad
og hvor skal jeg henvende mig?
Behov Funktion Myndighed. Tlf. nr. Åbningstid
Boligydelse
Pas
Kørekort
Pension
Personlige tillæg
Varmehjælp
Skat
Sygesikring/helbredstillæg
Ejendomsskat
Buskort
Folkeregister
Hjemmebesøg til ældre over
75 år
Genoptræning
Hjælpemidler
Boliger for ældre
Hjemmehjælp
Madservice
Demensrådgivning
Forespørgsler vedr. kørsel:
Læge, speciallæger
Sygehuskørsel
Dagcenter behov
Hjælp til græsslåning, hæk,
beskæring og snerydning
Ældreråd
Ældreidrætsleder
Ældrekonsulent
Borgerservice
* Egebjerg og Gudme:
- generel oplysning
- råd og vejledning
- vejviserfunktion
- skema og
blanketudlevering
Forebyggende hjemmebesøg
Trænende terapeuter
Hjælpemiddelterapeuter
Visitatorer
Demenskoordinator
Generelle spørgsmål vedr. kørsel
til læge, speciallæge
tlf. 6223 3609
Kontakt konsulenterne for
forebyggende hjemmebesøg
Pensionistservice
Formand Bent Rasmussen
Birthe Bergmann
Birgit Pedersen
Borgerservice: 6223 3000
Ramsherred 5, Svendborg
Åben: mandag – onsdag 9 – 15
torsdag 9 – 17.30
fredag 9 – 13
* Egebjerg:
Fåborgvej 53, Vester Skerninge
Bibliotekets åbningstider
* Gudme:
Kirkegade 14, Gudme
Åbningstider som i Svendborg
Tlf. 6223 4030 mellem 8 - 9
Tlf. 6223 4040 mellem 8 - 9
Tlf. 6223 4000 mellem 8 - 9
Tlf. 6223 3990 mellem 9- 15
Tlf. 6223 3975 mellem 9 - 15
Kørsel egen læge
Nærmeste speciallæge
tlf. 6311 2255
Sygehus:
Visitering og kørsel til alle sygehuse i
Region Syddanmark tlf. 6611 2222
Kørselsordning for svært bevægelseshæmmede
(SBH):
Ansøgning:, tlf. 6223 4002,
tlf. 6223 4003 eller tlf. 6223 4004
Bestilling af kørsel: tlf. 6311 2255
Tlf. 6223 4030 (mellem 8-9)
6223 3882 eller 6223 3883
Tlf. 6221 7125/www.aeldreraad.dk/001
Tlf. 6223 3019
Tlf. 6223 3020
Impulser 1/08 23

FJ-TRYK 62 21 37 21 · TEGNESTUEN1.DK