Fynsprojektet - baggrundsrapport - Svendborg kommune

• Defi nitionen af vækst er en til dels subjektiv betragtning.
• De to perioder, der sammenlignes - 2007-2011 og
2012-2015 - dækker henholdsvis fi re og fem år,
hvilket komplicerer sammenligningen af tallene.
• Tallene i perioden 2007-2011 beskriver allerede
afholdte anlægsinvesteringer, mens tallene i perioden
2012-2015 er budgetterede, hvorfor disse
kan ændres inden 2015, særligt set i lyset af den
politiske udmelding om at sætte skub i de offentlige
investeringer.
• Ved sammenligning mellem de to tidsperioder skal
der tages højde for, at der er forskelligt økonomisk
udgangspunt for den kommunale budgetlægning for
perioderne. Tallene i 2012-2015 kan således meget
vel være præget af den generelle økonomiske
afmatning, herunder afmatningen på boligmarkedet,
der bl.a. kan indebære, at det er mindre attraktivt for
kommunerne at byggemodne i denne periode.
• Det er meget forskelligt, hvorledes der budgetteres
i de forskellige kommuner i forhold til overslagsårene,
hvilket betyder, at nogle kommuner kan være
vægtet for lavt i perioden 2012-2015. Herved kan
det samlede beløb for anlægsinvesteringer i overslagsårene
være relativt for lavt.
3. Oversigt over vækstgivende anlægsinvesteringer
I dette afsnit beskrives udviklingen i vækstgivende anlægsinvesteringer
for to forskellige perioder - 2007-2011
og 2012-2015 - opdelt på syv forskellige indsatsområder
og deres underområder (afsnit 3.1). De syv indsatsområder
er tilsvarende de indsatsområder, som indgår i
Delanalyse D om kommunernes planstrategier.
Dernæst beskrives sammenhængen mellem de enkelte
kommuners planstrategi og vækstgivende anlægsinvesteringer
(afsnit 3.2).
I ovenstående to beregninger er de regionale anlægsinvesteringer
indregnet for de kommuner, som de
vedrører. Tilsvarende er ikke gældende for de statslige
46
investeringer, hvilket dels skyldes, at fl ere statslige investeringer
dækker fl ere kommuner, dels at det statslige
datagrundlag er usikkert. De statslige investeringer, som
opfylder rammebetingelserne er listet i afsnit 3.3.
Slutteligt beskrives kort de forventede større (> 100 mio.
kr.) anlægsinvesteringer i perioden fra 2016 og frem
(afsnit 3.4).
3.1 Vækstgivende anlægsinvesteringer
fra 2007 til 2015
Som det fremgår af Tabel 1 nedenfor, er der i perioden
2007-2011 investeret ca. 2,5 mia. kr. i vækstgivende
anlægsprojekter, svarende til en gennemsnitlig årlig
anlægsinvestering på 500 mio. kr. Over 60 % af disse
vækstgivende anlægsinvesteringer er foretaget inden
for indsatsområdet Bosætning/Byudvikling. Derudover
er der investeret 10-12 % i områderne Sundhed og Infrastruktur
og 7 % i hvert af områderne Erhverv/Innovation
og Uddannelse. Det skal bemærkes, at der til gengæld
investeres en del driftsmidler i disse sidstnævnte
områder, ligesom der kan være selvejende institutioner
mv. (ikke medtaget i beregningerne), der kan investere
inden for områderne.
I perioden fra 2012-2015 er der budgetteret vækstgivende
anlægsinvesteringer på ca. 1.750 mio. kr., svarende
til en årlig investering på ca. 440 mio. kr. Indsatsområdet
Bosætning/Byudvikling forventes fortsat at dække
over 60 % af den samlede investeringssum, men der er
en forskydning blandt nogle af de andre områder. Der er
en markant fremgang i andelen af anlægsinvesteringer,
der går til Infrastruktur, mens der er budgetteret relativt
færre investeringer inden for områderne Erhverv/ Innovation,
Uddannelse og Sundhed.
I Tabel 2 på næste side er tallene fra Tabel 1 opdelt i
underområder.
I det største område - Bosætning/Byudvikling - er det
tydeligt at se, at anlægsinvesteringer fordelt på under-
Indsatsområde 2007-2011 2012-2015 Total
Bosætning / Byudvikling 1.544 1.129 2.674
Erhverv / Innovation 185 30 215
Infrastruktur 253 364 617
Natur / Friluft 37 18 54
Uddannelse 177 99 276
Sundhed 288 114 402
Detailhandel 6 0 6
Total 2.490 1.754 4.244
Tabel 1: Oversigt over vækstgivende anlægsinvesteringer (i mio. kr.) Note: Tallene er opgjort som summen af de løbende priser