1601-7137 - Domstol.dk

domstol.dk

1601-7137 - Domstol.dk

Magasin for Danmarks Domstole

Side 14:

Kend din ret, 9.b

# 13

MAR

2013

På en folkeskole i Dragør er en 9. klasse i gang med et forløb om retssystemet, og her bruger de domstolenes

online undervisningsside ’Kend din ret’. Det giver anledning til mange overvejelser og spørgsmål, men bedst af

alt: mere viden.

3 Brugerne i fokus 10 En mere end ret god sommer 12 Nyt intranet skal sikre videndeling

20 Flere konfl ikter kan løses uden for retslokalet 24 JFS-siden 25 Kort Nyt


2 RETTEN RUNDT # 13 | LEDER

TILLID GENNEM KENDSKAB OG

TIDSSVARENDE KOMMUNIKATION

Danmarks Domstole har europæisk rekord i tillid. Det skal fastholdes

ved at fortælle om domstolenes arbejde og rolle – og det på en

forståelig og nutidig måde.

Tilbage i december 2012 kunne Justitsministeriets

Forskningskontor på

baggrund af en europæisk undersøgelse

fortælle, at danskerne mere end nogen

andre har tillid til deres domstole.

Det er et resultat, vi kan være stolte

af. Befolkningens tillid til, at vi i domstolene

kan træffe korrekte afgørelser,

ikke tager imod bestikkelse, behandler

borgere respektfuldt og ikke ligger under

for politisk pres, er altafgørende i vores

daglige arbejde og udvikling. Det er en

tillid, som domstolene aldrig må tage for

givet, men altid skal gøre sig fortjent til.

Det skal vi gøre ved, at domstolene

arbejder tidssvarende og professionelt

for ret og retfærdighed ved at træffe

rigtige afgørelser i rette tid – afgørelser,

som er velbegrundede og til at forstå.

INDHOLD

Brugerne i fokus.......................................................................................... 3-9

Udbytterigt samarbejde om ny vejledning ........................................... 4

Dommere evaluerer anklagere ............................................................. 5-6

Fogedretter inviterer til dialog .............................................................. 7-9

En mere end ret god sommer ....................................................................10-11

Nyt intranet skal sikre videndeling .......................................................... 12-13

Kend din ret, 9.B ................................................................................................14-19

Flere konfl ikter kan løses uden for retslokalet..................................20-23

JFS-siden ........................................................................................................24

Kort Nyt ...........................................................................................................25

Derfor er netop også disse eksakte linjer

den overordnede vision i det nye mål- og

værdisæt, som domstolene lancerede 1.

oktober 2012.

Vi skal sikre, at borgerne har kendskab

til vores rolle og opgaver. Vi skal

blive bedre til at fortælle om arbejdet ved

retterne, om afgørelser og baggrunden

for dem, om medarbejderne ved retterne,

om systemets opbygning og om principperne

bag dette.

Et af initiativerne, der skal sikre dette,

er undervisningssiden kenddinret.dk, som

vi lancerede i efteråret 2012. Siden er

målrettet folkeskolernes ældste klasser

og er baseret på trinmålene i samfundsfag

på netop dette niveau. Her kan man

gennem videoer, animationer og tekst

blandt andet lære mere om, hvad man

Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer medio juni 2013.

Forsiden: Asger Bastrup fra 9.B, Dragør Skole Syd

Foto: Kristian Brasen, Søren Svendsen.

Illustration side 21: Solveig Agerbak

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

laver i retten, hvad det vil sige at anke,

og hvorfor magtens tredeling er vigtig.

’Kend din ret’ skal være med til at sikre, at

tilliden fra befolkningen fortsat er høj, og

at kendskabet til domstolene eksisterer

allerede i en tidlig alder. Og så lever siden

op til et overordnet mål fra de nye mål og

værdier; nemlig tidssvarende kommunikation.

’Kend din ret’, og hvordan en 9. klasse

opfatter domstolene, kan du læse mere

om i dette nummer af Retten Rundt. Her

kan du også læse om forskellige initiativer,

der har vores brugere i fokus – netop

for at sikre videndeling, effektive arbejdsgange

og gensidig forståelse for roller og

arbejdsopgaver.

I næste nummer kan du blandt andet

læse om Danmarks Domstoles deltagelse

i Folkemødet 2013, som ligeledes er et

tiltag, der står for åbenhed og forhåbentlig

sikrer kendskab og tillid.

God fornøjelse.

Charlotte Münter, direktør

Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter

Redaktør: Louise Hagemann

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i

Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150


Side 4 / Udbytterigt samarbejde

om ny vejledning

BRUGERNE I FOKUS | RETTEN RUNDT # 13 3

BRUGERNE

I FOKUS

Domstolenes nye mål og værdier, deriblandt

ensartethed og korte sagsbehandlingstider, har ført

til en række initiativer og projekter. Flere af disse

har inspireret til deltagelse af domstolenes brugere

for at nå til de bedste løsninger.

På de næste sider ser vi nærmere på et samarbejde

mellem advokater og domstole om en

vejledning i behandling af civile sager, en feedbackordning

mellem dommere og anklagere og gåhjem-møder

for brugerne på fogedretsområdet.

Side 7 / Fogedretter inviterer til

dialog

Side 5 / Dommere evaluerer

anklagerne


4 RETTEN RUNDT # 13 | UDBYTTERIGT SAMARBEJDE OM NY VEJLEDNING

UDBYTTERIGT SAMARBEJDE

OM NY VEJLEDNING

Dommerforeningen har samarbejdet med Advokatrådet om en ny vejledning, som

skal sikre en mere ensartet behandling af civile sager. Det har styrket forholdet

mellem domstole og advokater.

Af presseansvarlig Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

Hvem bærer ansvaret for de ofte alt for lange sagsbehandlingstider

i civile sager? Det har i fl ere år været en vedvarende

diskussion mellem domstole og advokater. Kritisk medieomtale

af sagsbehandlingstiden i en konkret civil sag fi k i efteråret 2011

konfl ikten til at blusse op og resulterede i, at man blev enige om

at mødes og forsøge at fi nde fælles fodslag.

”Forudsætningen for succes er naturligvis, at

parterne følger vejledningen.

Domstolene forventer, at advokaterne har sat sig

ind i den enkelte sag og vil fremme den, og ligeledes

kan man som advokat forvente, at domstolene

gør deres til at få sagen til at glide.”

Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening

Det har ifølge både Den Danske Dommerforenings formand

Mikael Sjöberg og Pernille Backhausen fra Advokatrådet resulteret

i et frugtbart samarbejde, som nu blandt andet munder ud i

en fælles vejledning om behandlingen af civile retssager i byretten.

Den første af sin art, idet byretterne ikke tidligere har haft en

fælles vejledning for advokater i civile retssager.

”Danmarks Domstole har en målsætning om ensartethed,

og herudover er vejledningen et skridt på vejen i forhold til effektivisering,

samtidig med at vi ikke slækker på vores høje krav

om kvalitet. Det handler også om service over for vores største

brugergruppe, advokaterne, som vi har fået et rigtigt godt samarbejde

med,” fortæller Mikael Sjöberg.

Mange udfordringer løst

Den opfattelse deler man i Advokatrådet:

”De seneste års omvæltninger med nye strukturer, nye

bygninger og så videre har måske i virkeligheden betydet, at vi

lidt har glemt at tale sammen både lokalt og mere overordnet.

Så bare det, at debatten kom i gang, er blevet rigtigt positivt

modtaget på advokatsiden og har løst mange udfordringer,” lyder

det fra Pernille Backhausen.

Hun og andre repræsentanter for Advokatrådet var sidste år

med Dommerforeningen rundt på områdemøder med byretsdommerne

i hele landet. Det affødte en lang liste med forslag, som

siden blev overdraget til det af regeringen nedsatte udvalg, der

skal se på effektivisering af den civile retspleje. Og så affødte det

idéen om en fælles vejledning i stil med landsretternes fra 2007.

Alle dommere har medvirket

Efter nytår sendte en arbejdsgruppe bestående af ti byretsdommere,

tre landsdommere og Bedste Praksis-konsulent Merete

Schlüter et udkast i høring hos samtlige byretsdommere samt

til Advokatrådet og til Danske Advokater, som har bidraget med

input til vejledningen.

”Vi har taget dommernes kritikpunkter til os, eksempelvis at

parterne for ofte ikke når at tale sammen inden retsmødet, og vil

gerne luge ud i eventuelle uhensigtsmæssigheder. Samtidig ser

vi frem til en højere grad af ensretning i byretternes håndtering

af civile sager,” siger Pernille Backhausen.

Den færdige vejledning ventes klar i foråret og indeholder

blandt andet en beskrivelse af sagsbehandlingsskridt fra før

sagens anlæg til og med dens hovedforhandling.

”Forudsætningen for succes er naturligvis, at parterne følger

vejledningen. Domstolene forventer, at advokaterne har sat sig

ind i den enkelte sag og vil fremme den, og ligeledes kan man

som advokat forvente, at domstolene gør deres til at få sagen til

at glide,” fastslår Mikael Sjöberg.

ADVOKATER OG DOMSTOLE

Foruden den nye vejledning samarbejder domstole og

advokater lige nu blandt andet i udvalget om mere effektiv

behandling af civile sager og udvalget om skiftesagsbehandlingen,

ligesom der generelt er fokus på en god

og konstruktiv dialog.

Desuden samarbejder mange retter og advokater på lokalt

niveau om arbejdsgange og forventningsafstemning.


DOMMERE

EVALUERER

ANKLAGERNE

”Det var nemt at gå til. Det var ikke så

vanskeligt og uvant at give anklagerne

feedback, som jeg nok havde forventet.

Og for mig fungerede det fi nt at lave evalueringerne

efter retsdagens afslutning.”

Sådan sammenfatter Jeanette Andersen,

dommer ved Retten i Hjørring, sin oplevelse

af det pilotprojekt, som hun – sammen

med 36 andre udnævnte dommere

ved retterne i Hjørring, Aalborg, Holbæk

og Roskilde – medvirkede til i november

sidste år.

DOMMERE EVALUERER ANKLAGERNE | RETTEN RUNDT # 13 5

Fire byretter medvirkede, da anklagemyndigheden i november havde pilottest på et projekt,

hvor kvaliteten af anklagernes retsarbejde skal øges gennem feedback fra dommerne.

Af freelancejournalist Morten Bruun

Det er Rigsadvokaten, der står bag

projektet. Målet er at øge kvaliteten af

anklagemyndighedens retsarbejde gennem

feedback fra dommerne på samme

måde, som når der i domstolene laves

brugerundersøgelser og følges op med

tiltag. I pilottesten nåede de involverede

dommere at evaluere anklagerne i 190

straffesager med bevisførelse.

Interne kurser

Værktøjet var et elektronisk afkrydsnings-

skema, som blev udformet, efter at både

anklagere, forsvarere og dommere var

blevet hørt og havde bidraget med input.

Med skemaet har dommerne vurderet

anklagernes retsarbejde ud fra en række

spørgsmål om blandt andet afhøringsteknik,

objektivitet og neutral optræden i

retten. Derudover var der mulighed for at

tilføje individuelle kommentarer.

Resultatet af pilottesten viser, at anklagerne

generelt scorede højt. Men i

eksempelvis Nordjyllands Politi afslørede


6 RETTEN RUNDT # 13 | DOMMERE EVALUERER ANKLAGERNE

dommernes feedback, at anklagerne

kunne forbedre deres procedure en kende.

Det har fået Søren Gade, chefanklager

ved Nordjyllands Politi, til at overveje

interne kurser.

”Det matcher fi nt tanken bag feedbackarbejdet.

Det er vores ønske, at Rigsadvo-

katen og de enkelte chefanklagere – via

dommernes vurderinger – får inspiration

til at udvikle medarbejdernes kompetencer,”

siger Camilla Andersson Kragh,

kvalitetsprojektleder hos Rigsadvokaten.

Ingen tidsrøver

I Holbæk peger retspræsident Anette

Codam på, at bedre anklagere gavner alle

rettens parter. Og hun noterer, at dommerne

i Holbæk blev overraskede over,

hvor enkelt det var at gå til feedbackopgaven:

”De havde på forhånd spekuleret på, om

dette projekt var endnu en tidsrøver, men

”De havde på forhånd spekuleret på, om dette projekt var endnu

en tidsrøver, men de oplevede, at det ikke tog lang tid at udfylde

det elektroniske skema. Det er let tilgængeligt og med relevante

spørgsmål.”

Anette Codam, præsident ved Retten i Holbæk

de oplevede, at det ikke tog lang tid at

udfylde det elektroniske skema. Det er let

tilgængeligt og med relevante spørgsmål,”

siger Anette Codam og tilføjer:

”I vores evaluering har vi anført, at anklagerne

gjorde sig en tand mere umage

i pilotperioden. Måske lidt mere end til

daglig. De var forberedte og havde gjort

”Vi skal blandt andet være

sikre på, at dette feedbackarbejde

ikke bringer dommerne

tættere på anklagerne

end på forsvarerne.”

sig gode overvejelser omkring, hvordan

sagen skulle forløbe. Vi oplevede altså, at

kvaliteten blev øget. Og efterfølgende har

vi ikke registreret, at de er ’faldet af på

den’ igen. Så det er fi nt, hvis der allerede

nu er sat en ny standard.”

Videre udbredelse overvejes

På baggrund af erfaringerne fra pilotforsøget

bliver det nu overvejet i dialog

mellem blandt andre Rigsadvokaten,

Dommerforeningen, retspræsidenterne og

forsvarsadvokaterne, om – og i givet fald

hvordan – evalueringen skal udbredes til

resten af retterne.

”Vi skal blandt andet være sikre på, at

dette feedbackarbejde ikke bringer dommerne

tættere på anklagerne end på

forsvarerne,” siger Christian Lundblad, der

er retspræsident i Aalborg – og i øvrigt beskriver

sine egne erfaringer fra pilottesten

som ’rigtig gode’.

”Jeg synes, det forløb upåklageligt,” siger

han om ordningen.


FOGEDRETTER

INVITERER TIL

DIALOG

Over hele landet holder fogedretter gå-hjem-møder for at udveksle erfaringer med deres brugere.

I Brøndby troppede 225 deltagere den 23. januar 2013 op for selv at blive klogere og for at

gøre retterne klogere.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

”Brugerne i fokus. Det er dét, det handler om.”

Ordene tilhører fogedretschef ved Retten i Glostrup Julie

Slott og falder i anledningen af et gå-hjem-møde den 23. januar

2013 på Brøndby Stadion under overskriften ”Det gode fogedmøde”.

Mødet i Michael Laudrups Lounge på Brøndby Stadion med

intet mindre end 225 deltagere er arrangeret af fogedcheferne

fra retterne i Glostrup, København, Helsingør, Lyngby, Hillerød,

Frederiksberg og Bornholm i samarbejde med Bedste Praksiskonsulent

Merete Schlüter, og lignende møder fi nder sted over

hele landet i årets første to måneder.

”Ugen før tilmeldingsfristen var der 15 tilmeldte, og jeg

tænkte ’hold op, en fi asko’, men så dagen før væltede det ind

med tilmeldinger,” fortæller Julie Slott og forklarer, at de mange

interesserede gjorde det nødvendigt at fl ytte mødet til større

lokaler, end retterne selv kunne præstere.

Nye værdier giver nye initiativer

Domstolene har i løbet af det sidste år formuleret et nyt sæt mål

og værdier, og det har blandt andet givet anledning til gå-hjemmødet,

hvor ’åbenhed og lydhørhed’, ’hurtigere sagsbehandlingstider’

og ’mere ensartethed i opgaveløsningen’ især er i fokus.

”Formålet med møderne er at få lavet en forventningsafstemning

og at opnå en større forståelse for, hvor udfordringerne

ligger set med de andres øjne,” forklarer Julie Slott.

Især spørgsmålet om ensartethed er meget aktuelt i forbindelse

med fogedsagsområdet, fortæller Trine Nørhede, fogedretschef

ved Retten i Hillerød:

”Det er almindeligt kendt, at mange af de store inkassofi

rmaer ligger inde med fortegnelser over fogedretters eller

juristers forskellige krav for ikke at opleve at få sagen retur. Hvis

domstolene på længere sigt skal opretholde den høje troværdighed,

er vi nødt til at sikre en mere ensartet opgaveløsning, så der

ikke er forskel på, hvor en sag indbringes.”

FOGEDRETTER INVITERER TIL DIALOG | RETTEN RUNDT # 13 7

Lavpraktik og fremtid

De godt 200 advokater, sekretærer, studerende og andre deltagere

er stimlet sammen på deres pladser i loungen, klar til at

tage hul på debat, erfaringsudveksling og forventningsafstemning.

Programmet har fi re punkter: den gode rekvisition, berammelse

af og indkaldelse til telefonmøder og almindelige møder,

afvikling af møder og fremstillinger.

”Hvis domstolene på længere sigt skal opretholde

den høje troværdighed, er vi nødt til at sikre en

mere ensartet opgaveløsning, så der ikke er forskel

på, hvor en sag indbringes.”

Trine Nørhede, fogedretschef ved Retten i Hillerød

Efter et oplæg fra fogedretscheferne med ønsker til deres

brugeres gøren og laden, udvikler mødet sig hurtigt til netop det,

der er meningen: en god debat og udveksling af udfordringer

og erfaringer. En snak om telefonpraksis tager fart – hvad sker

der, hvis ingen tager telefonen i et berammet telefonmøde?

Debatten runder den digitale fremtid, fremtidige forkyndelser og

kommunikation over mail. Og så tilbage til detaljerne: Hvor skal

telefonnummeret stå – er det på sagen, rekvisitionen eller følgebrevet?

Og derefter igen til et spørgsmål om fl ere CVR-numre i

brevhovedet, hvilket ender i en opgave til medarbejderen fra Alm.

Brand, der bragte emnet på bane:

”Find ud af, hvordan vi kan undgå det problem. Så tjekker vi

det og tester det. Du har nu fået en opgave,” konstaterer Julie

Slott med et stort smil.

Undervejs er der også plads til et oplæg fra advokat Karsten

N. Müller fra Danske INKASSOadvokater om de praktiske og


Lykke Asmussen (t.v.), stud.jur hos BvHD, er

kommet til gå-hjem-mødet for at blive klogere

på retningslinjer og procedurer i samarbejdet

med fogedretterne.

Arbejdsgruppen med repræsentanter fra de syv retter

har arbejdet på at få den helt rigtige dagsorden og

dialog på gå-hjem-mødet. Her er det fra venstre Tine

Hammershøj Madsen fra fogedretten på Frederiksberg,

Christina Munck Fog fra fogedretten i Helsingør og

Julie Slott fra fogedretten i Glostrup.


Trine Nørhede, fogedretschef ved Retten i Hillerød, er en af

bagmændene bag gå-hjem-mødet, og hun er tilfreds med

dagens forløb.

etiske udfordringer for navnlig hans egne foreningsmedlemmer

ved de såkaldte halve telefonmøder.

Overvejelser, indrømmelser, hårdknuder, indspark, erkendelser,

opfordringer, idéer og forslag – både fra retterne og fra

brugerne.

Sådan fortsætter udvekslingen af synspunkter fra hver sin

side af bordet, indtil mødet slutter, og deltagere og arrangører

kan vende hjem med ny brugbar viden.

Vigtigste arbejde ligger forude

Mødet synes at have været en succes.

”Jeg synes, at mødet gik rigtig godt. Efter mødet lavede fogedcheferne

en samlet evaluering, hvor der var bred enighed om,

at det havde været et rigtig godt møde med gode udvekslinger

af udfordringer. Men det er ikke bare gjort med dette møde. Det

store arbejde ligger jo nu forude. Det er afgørende, at vi arbejder

videre med meget af det, som blev drøftet under mødet. Vi skal

også følge op over for mødedeltagerne, og de skal kunne konstatere,

at fogedretterne faktisk har taget ting til efterretning,”

konstaterer Julie Slott.

Også mødedeltagerne var godt tilfredse. 133 udfyldte efterfølgende

et evalueringsskema, og her er responsen overvejende

positiv. 130 tilkendegav, at de ville deltage i et lignende møde en

anden gang.

Lykke Asmussen, som er stud.jur. hos BvHD, er en af de

nysgerrige deltagere på mødet. Hun er kommet til mødet, netop

fordi hun oplever stor vilkårlighed i arbejdet med fogedretter.

”Jeg oplever meget forskellige procedurer ved retterne,

synes jeg. For eksempel afviser nogle fogedretter konsekvent i

visse sager, hvis advokaten er på ferie. Det har vi ikke en chance

for at vide, så jeg vil gerne høre, hvordan den fælles holdning til

dette er. Det er klart lettere, hvis vi har nogle faste retningslinjer,”

fortæller Lykke Asmussen.

FOGEDRETTERNE INVITERER TIL DIALOG | RETTEN RUNDT # 13 9

De 225 deltagere skal alle have mulighed for at komme til orde, hvis dialogen skal fungere. Derfor agerer Julie Slott mikrofonholder.

Hun forventer en dialog omkring udfordringer og procedurer

– en dialog, der går begge veje.

”Fogederne skal blive opmærksomme på de små ting, der betyder

noget for os, og omvendt. Man skal kunne mærke dialogen,

der får hverdagen til at fl yde lettere.”

”Dialogmøder og lignende kontakt til de professionelle

brugere er med til at nedbryde opfattelsen

af domstolene som utilnærmelige og gammeldags,

når der bliver sat ansigter på, og begge

parter viser vilje til at gå i dialog.”

Trine Nørhede, fogedretschef ved Retten i Hillerød

Lavthængende frugter og store planer

På Brøndby Stadion er mere end 200 mennesker blevet klogere,

og det er nu tid til at arbejde med de ting, der er kommet frem.

Mindre justeringer og tilpasning af arbejdsgange kan ske med

det samme. Men samtidig vil erfaringerne fra hele landets møder

blive samlet og omsat til en større koordineret indsats.

Det stopper dog ikke her. Fogedretscheferne er enige: Det

bliver ikke sidste gang, de holder møder med deres brugere.

”Dialogmøder og lignende kontakt til de professionelle

brugere er med til at nedbryde opfattelsen af domstolene som

utilnærmelige og gammeldags, når der bliver sat ansigter på, og

begge parter viser vilje til at gå i dialog. Inddrager man brugerne,

får man også en fantastisk mulighed for at udveksle oplysninger

om arbejdsgange og fi nde frem til nemmere og mere effektive

måder at ekspedere de sager, som domstolene er sat i verden for

at løse,” konkluderer Trine Nørhede.


10 RETTEN RUNDT # 13 | EN MERE END RET GOD SOMMER

EN MERE END

RET GOD SOMMER

– BERETNING FRA EN SOMMERFULDMÆGTIG

VED VESTRE LANDSRET

Stud. jur. Mette Lykke har tilbragt en måned ved Vestre Landsret som

sommerfuldmægtig. En måned, der satte teorien i relief og bød på mange

spændende oplevelser.

Af stud. jur. Mette Lykke

I foråret 2012 søgte jeg stillingen som sommerfuldmægtig

ved Vestre Landsret i Viborg, og efter megen fi ngerkrydsning

fi k jeg heldigvis en positiv tilkendegivelse. Under

ansættelsen i august fi k jeg bekræftet det, jeg allerede

ved samtalen fi k indtryk af: Vestre Landsret er en arbejdsplads

med et helt særligt miljø, der er præget af umådeligt

dygtige og imødekommende landsdommere, retsassessorer

og dommerfuldmægtige samt et stort og kompetent

hold af administrativt personale. De formår at interagere

med respekt for de procedurer, traditioner og regelrette

arbejdsopgaver, landsrettens eksistens og arbejde selvsagt

er funderet på.

Min motivation for at tilbringe en sommer i landsretten

var et ønske om at stifte nærmere bekendtskab med

dommergerningen, se indersiden af domstolsarbejdet og

at få et førstehåndsindtryk af toinstansprincippets virke i

det danske retssystem. Domstolene er om nogen primus

motor og en hjørnesten for samfundet i sin helhed og

jurastudiet i særdeleshed, og derfor følte jeg, at min uddannelse

ville være ufuldkommen uden ansættelsen.

Argumentationen er afgørende

Gennem mine studieår ved Københavns Universitet har

mine undervisere ved afl evering og løsning af diverse opgaver

understreget, at det ikke er resultatet, men argumentationen,

der er afgørende. Der er selvfølgelig en hel del om

snakken, når man som jurastuderende skal lære at forstå

og jonglere med begreber som jus, faktum og subsumption.

I den virkelige (domstols)verden er argumentationen

i form af parternes påstande, anbringender og beviser

ligeledes altafgørende for dommens udfald. Resultatet er

dog også vigtigt isoleret set, for det er dommernes votum,

parterne skal rette sig efter, og som rører ved samfundets

retsfølelse, retsbevidsthed og retsforståelse.

Jura i praksis

I landsretten overværede jeg både straffesager og civile

sager og fi k på forhånd mulighed for at sætte mig ind i

sagernes hidtidige hændelsesforløb, så det var lettere at

følge med under rettens behandling. Efter at have læst

mange domme på jurastudiet var det interessant at se,

hvordan dommerne kommer frem til det egentlige resultat

og den egentlige ”pris” for en forseelse. Skal man have en

ubetinget frakendelse af kørekortet på grund af spirituskørsel,

selv om man ikke kørte ret langt og egentlig bare

skulle gøre en ven en tjeneste? Ja, det skal man, også selv

om det kan betyde, at man mister sit arbejde. Hvad skal

det koste, hvis man drikker lidt for meget og under en bytur

kaster en pose nødder i hovedet på en anden, eller hvad

hvis man giver en lussing, slår en knytnæve eller nikker

en skalle? Det viste sig, at netop gradueringen af tilfælde,

tidligere praksis, stedet, hvor det er foregået, og de øvrige

omstændigheder alle er med til at tegne et billede af

hændelsen, og hvad den skal takseres til. I en lidt anden

boldgade var en civil sag om mangler ved en chihuahua,

hvilket blot viste mig, at en landsdommer bliver præsenteret

for lidt af hvert og egentlig bliver ekspert på ganske

mange områder gennem sit arbejdsliv.


Stud. jur. Mette Lykke er begejstret for sit ophold som sommerfuldmægtig ved

Vestre Landsret.

Til eksamen hos landsdommerne

Foruden den mundtlige behandling brugte jeg megen tid på

at hjælpe til med den skriftlige behandling på kæremålsafdelingen.

Jeg fi k virkelig bekræftet, at domstolsverdenen

har sit helt eget sprog, og at der er en meget stærk

tradition for formidling og formulering. Mine arbejdsopgaver

bestod i at udarbejde notater og at skrive udkast til

kendelser og domme. Det var meget givende at få lov til at

arbejde alene og samtidig have mulighed for at sparre med

dommerfuldmægtigene om problemstillinger og praktiske

arbejdstraditioner. Jeg fi k tilmed lov til at forberede et kæremål

og fremlægge det for to landsdommere, som var jeg

allerede dommerfuldmægtig. Det var enormt nervepirrende

og lidt eksamensagtigt, men den grønne dug manglede,

og landsdommerne var ikke nær så frygtindgydende, som

lærer og censor kan vise sig at være. De var tværtimod interesserede

i mine betragtninger, at drøfte argumenter og

praksis og i øjenhøjde at give mig en forståelse for proces,

problematikker og retorik.

Stor forskel på byret og landsret

I løbet af min måned som sommerfuldmægtig så jeg

landsdommere og dommerfuldmægtige over skuldrene

– formelt iført sorte kapper i retssalene, men også i voteringsværelset

og til mere uformelle drøftelser på deres

kontorer. Med mit spæde kendskab til byretterne var det

spændende at se, hvordan samspillet mellem dommerne

er, og at erfare, hvordan arbejdsopgaverne er fordelt mellem

retsformanden og anden- og tredjedommeren samt

interaktionen med domsmænd. Jeg fi k også stiftet praktisk

EN MERE END RET GOD SOMMER | RETTEN RUNDT # 13 11

bekendtskab med begreber som lukkede døre, gentagelsestilfælde,

forvandlingsstraf, småsagsbehandling, bevisvurdering

og vidneafhøring samt forsvarerens rolle over

for anklagemyndigheden og sagsøger over for sagsøgte.

Det gik ret hurtigt op for mig – selvom jeg havde været

igennem kursusfaget civilproces på min kandidatuddannelse

– at der er stor forskel på den faktiske og praktiske

1. instans-behandling i byretten og 2. instans-behandling i

landsretten. Jeg skulle vænne mig til, at landsretten ikke

på samme måde som byretterne foretager en fuldstændig

sagsbehandling. Det virkede for mig umiddelbart vanskeligt

at sidde som landsdommer og omgøre en kollegas

afgørelse fra byretten eller sende den tilbage til fornyet

behandling, da det vel svarer til at sige ”det er en ommer”.

Men når banen er kridtet op, og alle kender spillets regler,

er det jo netop den sikringsmekanisme, der gennemsyrer

toinstansprincippet og sikrer de rigtige afgørelser.

Anbefaler alle at være sommerfuldmægtig

Efter min – desværre kun en måned lange – ansættelse

står jeg tilbage meget klogere, og jeg kan kun anbefale

alle, der har mulighed for det, at søge en stilling som sommerfuldmægtig.

Det teoretiske fra studiet blev sat i relief,

og oven i købet fi k jeg en masse oplevelser, som jeg er glad

for, jeg ikke skal være foruden. En af dagene var jeg med

til det første spadestik til den nye landsret, og jeg går nu

og drømmer om, at jeg en dag kan træde ind ad døren som

ansat, når den står opført.


12 RETTEN RUNDT # 13 | NYT INTRANET SKAL SIKRE VIDENDELING

NYT INTRANET SKAL

SIKRE VIDENDELING

Videndeling på tværs af retterne og en struktur, der tager udgangspunkt

i opgaverne. Det er rammen for Danmarks Domstoles nye intranet, som

lanceres i efteråret. Og så skal der også være en smule plads til det sociale.

Af kommunikationsmedarbejder Kristine Racina, Domstolsstyrelsen

Et værksted med brugbare værktøjer

frem for et kælderrum fyldt med stålreoler

og tusindvis af arkivmapper. Det

er visionen for domstolenes nye intranet,

som i efteråret ser dagens lys. Intranettet

skal nemlig udvikles fra at være en

simpel nyhedsportal og et dokumentarkiv

til at være en kommunikationsplatform,

der letter medarbejdernes arbejdsdag og

fremmer videndelingen på kryds og tværs

af domstolene.

Det er Flemming Schønnemann, retspræsident

ved Retten i Lyngby, begejstret for:

”Ved Retten i Lyngby har vi et slogan:

’Vi kan noget hver for sig, og sammen

kan vi mere.’ Og det nye intranet går jo

netop ud på, at vi nu vil dele vores viden

med hinanden meget mere systematisk.

På den måde vil vi sikre, at viden er mere

aktuel, og fl ere kan få glæde af den.”

Flemming Schønnemann er heller

ikke et sekund i tvivl om, at videndelingen

vil bidrage til mere ensartethed i opgaveløsningen

og kortere sagsbehandlingstider,

i god tråd med domstolenes mål for

2013- 2018:

”Når alle tager udgangspunkt i for

eksempel den samme vejledning for civile

sager, fremmer det ens forståelse af

sagsbehandlingen. Og når alle kan hente

viden hurtigere og nemmere, sikrer det

fremdrift i sagerne.”

Brugerinvolvering batter

Tanken om et intranet, hvor retterne

deler informationer på tværs, har længe

været undervejs. Og nu er man klar til at

hoppe ud i det. Det er blevet tydeligt på

baggrund af blandt andet workshops for

retternes repræsentanter i domstolenes

kommunikationsnetværk og projektgruppen.

Udgangspunktet er altså åbenhed

24%

af alle ansatte ved Danmarks Domstole

svarede på spørgeskemaet om, hvad de

fem vigtigste krav til det nye intranet er.

om informationerne. Dog vil der stadig

eksistere plads til lukkede projektrum og

fortrolige dokumenter som for eksempel

interne nyhedsbreve og referater fra

samarbejdsudvalgene.

Idéen bakkes op af både retspræsidenterne,

projektets styregruppe og

”Det nye intranet går jo netop ud på, at vi nu vil dele vores viden

med hinanden meget mere systematisk. På den måde vil vi sikre,

at viden er mere aktuel, og fl ere kan få glæde af den.”

Flemming Schønnemann, præsident ved Retten i Lyngby

domstolenes medarbejdere generelt.

450 medarbejdere havde nemlig udpeget

videndelingen som et af de ti vigtigste behov

for det nye intranet i en kort spørgeskemaundersøgelse,

der blev gennemført

på intranettet i januar 2013.

Brugerinvolvering er ifølge Marianne

Linde, webmaster i Domstolsstyrelsen og

projektleder på intranetprojektet, altafgørende

for udviklingen af et godt intranet:

”For mig som projektleder er brugernes

input guld værd. Vi vil jo gerne

lancere et intranet, som understøtter

medarbejdernes dagligdag. Derfor bruger

vi løbende alt det input, vi hidtil har fået.”


Samtidig er Marianne Linde godt klar

over, at alle vil komme til at hugge en hæl

og klippe en tå:

”Det handler om at fi nde det bedste

kompromis. Til gengæld vinder vi forhåbentlig

en del synergi, inspiration og

effektivitet ved at have en fælles platform

for alle ansatte ved Danmarks Domstole.”

Ønskelisten er lang

Bedre søgefunktion står allerøverst på

ønskelisterne i alle fora. Derudover har

brugerne i spørgeskemaundersøgelsen

peget på en nyhedsoversigt, en god

telefonbog, oversigt over ledige stillinger

og information af juridisk karakter som et

absolut must på det nye intranet. Input fra

kommunikationsnetværket tilføjer også

tidssvarende design og en mere logisk og

brugerorienteret struktur og navigation til

listen over ønsker og krav.

”Når vi skal dele så mange informationer

med hinanden, er det altafgørende,

at vi nemt kan fi nde det, vi søger, og at

vi nemt kan fi nde hinanden – både ude i

retterne og i Domstolsstyrelsen – så vi

nemmere kan få hjælp og vejledning på

tværs,” forklarer Lisa Andersson, specialfuldmægtig

ved Retten i Hillerød, som

både deltager i nogle af workshoppene for

kommunikationsnetværket og er en del

af projektgruppen. Hun ser frem til den

dag, hvor intranettet vil erstatte forgæves

telefonopkald, et hav af e-mails og bunker

af papirkopier:

”Vi vil gerne lære af hinanden. Men

det skal vi kunne gøre på en mere smart

måde end i dag.”

Plads til mindre offi ciel kommunikation

med kollegerne er også efterspurgt.

Brugerne vil beholde opslagstavlen,

men længes efter en funktionalitet, der

understøtter en mere spontan videndeling

end i dag. Det skal være nemt at spørge

én eller alle 2.500 ansatte ved Danmarks

Domstole på én gang, om der er nogen, der

ligger inde med den viden, man søger efter.

Ligesom pakkerne under juletræet

ikke altid svarer helt til vores lange

ønskeliste, kan alle brugernes ønsker ikke

opfyldes i første omgang. Derfor er målet

at skabe et stærkt fundament, som der

kan bygges videre på de næste år.

Succesen afhænger af hver enkelt

Det nye intranet kan blive til noget rigtig

godt – men det stik modsatte er der også

risiko for. Alt afhænger af hver eneste

brugers engagement i det. For det kræver

en regelmæssig opdatering af egen profi l

og al information, hvis det nye intranet

ikke skal sande til med uoverskuelige

mængder af forældet information. Og så

skal man turde stikke snuden frem og

dele den viden, man sidder med. Hvad

enten det er en lokal vejledning til sagsbehandlingen,

en beskrivelse af bedste

praksis på et konkret område eller blot en

god linksamling.

Al begyndelse er svær

Et gammelt ordsprog siger, at al begyn-

NYT INTRANET SKAL SIKRE VIDENDELING | RETTEN RUNDT # 13 13

delse er svær. Et nyt fælles intranet for

2.500 medarbejdere er desværre ikke

nogen undtagelse. Som bruger skal man

både vænne sig til, at det hele ser anderledes

ud, og at man skal fi nde tingene på

intranettet på nye måder. Projektleder

Marianne Linde er forberedt på, at der det

første halve år efter lanceringen vil være

behov for justeringer:

”Wow-effekten vil sikkert forsvinde i

løbet af det første halve år. Og brugerne

vil begynde at fokusere på de detaljer,

der irriterer dem. Det er helt normalt. De

sidste småfejl og justeringer kan man ikke

opdage på workshops eller i brugertest.

De dukker først op, når medarbejderne

for alvor går i gang med at bruge den nye

platform.”

TOP 10 OVER

BRUGERNES

ØNSKER

1. Bedre søgefunktion

2. Domstolenes nyheder

3. Telefonbog og medarbejderprofi ler

4. Bedre navigation

5. Presseklip

6. Domstolsstyrelsens ’infoer’

7. Oversigt over ledige stillinger

8. Mulighed for videndeling

9. Lokale nyheder

10. Juridisk information


14 RETTEN RUNDT #13 | KEND DIN RET, 9.B

KEND DIN

RET, 9.B

På en folkeskole i Dragør er en 9. klasse i gang med et forløb om

retssystemet, og her bruger de domstolenes undervisningsmateriale

’Kend din ret’. Det giver anledning til mange overvejelser og

spørgsmål, men bedst af alt: mere viden.


KEND DIN RET, 9.B | RETTEN RUNDT # 13 15

Daniel, Asger, Sarah og Andrea fra 9.B på

Dragør Skole Syd har kastet sig over opgaverne i

domstolenes undervisningsunivers ’Kend din ret’.


16 RETTEN RUNDT #13 | KEND DIN RET, 9.B

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

Der er gang i 9.B. Det er ikke papirfl yvere, der svæver rundt i

lokalet, men YouTube kører på storskærmen, og snakken går

højt. Man kunne så tænke, at den forstummede, når først det

egentlige faglige emne fra pensum kom i tale. Men nej, ikke her.

Vi er på Dragør Skole Syd, hvor Anne-Mette Olesen underviser

9.B i samfundsfag. Lige nu handler det om domstolene

og retssystemet, og omdrejningspunktet er undervisningssiden

kenddinret.dk, som Domstolsstyrelsen udviklede i 2012. På den

frit tilgængelige side lærer elever i 8. og 9. klasse om rettens

arbejde, retssystemet og retsstaten gennem videoer, animationer

og opgaver.

”Jeg manglede en masse fagligt indhold i grundbogen,

hvor der stod meget lidt om retssystemet,

så ’Kend din ret’ har været meget hjælpsomt. Det

er overskueligt at gå til, og så har jeg også selv

kunnet bruge siden til at blive klogere.”

Anne-Mette Olsen, samfundsfagslærer i 9.B

”Jeg manglede en masse fagligt indhold i grundbogen, hvor

der stod meget lidt om retssystemet, så ’Kend din ret’ har været

meget hjælpsomt. Det er overskueligt at gå til, og så har jeg

også selv kunnet bruge siden til at blive klogere, for det er jo et

svært emne,” fortæller Anne-Mette Olesen, der har undervist i

samfundsfag i to år.

Hævntørst eller domstole

I klasselokalet pingponger det frem og tilbage med holdninger,

spørgsmål og overvejelser.

Også et par enkelte klassiske undvigelser fi nder vej til snakken:

”Jeg var der ikke sidste gang.” ”Det virkede altså ikke, da vi skulle

bruge det.” ”Jeg vil gerne sige det, Daniel sagde.”

Men 9.B har godt styr på begreberne fra sidste lektion om

rettens aktører og forskellen på en straffesag og en civil sag.

Debatspørgsmålene, der hører til hver af undersiderne på ’Kend

din ret’, sætter gang i diskussionen, og de 19 elever skiftes til at

komme med meninger om, hvorfor man bør have domstole, og

hvordan verden ville se ud uden.

”Det går da ikke, at alle bare bestemmer selv på baggrund af

hævntørst og jalousi,” siger en af drengene.

”Nej, hvad nu, hvis det var ens værste fjende, man skulle

sidde over for,” tilføjer en pige.

Lidt sværere er det at forholde sig til, om almindelige mennesker

kan dømme andre. I udgangspunktet er de fl este enige:

”Almindelige mennesker kan ikke dømme andre. Man skal

være neutral, og det er dommere uddannede til at være.”

”Men hvad så med juryen – eller altså de der lægdommere,

det er jo også almindelige mennesker?”

”Ja, og dommere kan vel også bare være almindelige mennesker?”

Sætter gang i debatten

Eleverne holder sig ikke tilbage i debatten, og det er godt for

indlæringen.

”Materialet er rigtig godt til at sætte gang i debatten – på den måde

får eleverne også repeteret fl ere begreber. Der er opgaver på mange

niveauer, både svære og lette. For eksempel at sætte eleverne

til at fi nde en sag via research og gennemgå den ud fra de begreber,

de nu kender, fungerer rigtig godt – og så er virkelige sager rigtig

gode til at fange interessen,” forklarer Anne-Mette Olesen.

Anne-Mette runder nu første del af ’Kend din ret’ af og fortsætter

til siden om retssystemet, hvor man kan se opbygningen

af det danske retssystem og følge tre sager rundt i systemet. Justitia,

en animeret version af gudinden for retfærdighed, fortæller

højlydt om, hvad man kan fi nde på siden. Eleverne griner.

”Kan man ikke slukke for hende, hva’?”

”Nej, det må I nok leve med,” smiler Anne-Mette og sender

eleverne ud i grupper for at gennemgå debatspørgsmål og lave

opgaver.

”Måske griner de lidt af Justitia, men det bliver fortalt kort og

præcist, og stoffet er jo tungt, så det handler om, hvordan man

bedst muligt får det ind i hovedet på dem. Og alt, der foregår på

en computer, er i hvert fald mere spændende end mig,” konstaterer

hun.

Jura som rugbrød på ét minut

I grupperne fortsætter snakken og debatten. Daniel, Asger,

Sarah og Andrea, alle 15 år, har fundet sammen i en af grupperne.

De er enige om, at det er et spændende emne, og at siden

fungerer godt.

”Det er godt med animationer og videoer og ja, bare noget at

trykke på – det er i hvert fald sjovere end at læse tekst,” konstaterer

Asger, og Daniel supplerer:

”Det kan godt være, det er sådan lidt børnevenligt, men det

skal det være for sådan nogle som os, for det er jo ret tungt sådan

noget jurasprog ellers. Det skal helst ikke være som at prøve

at spise sig igennem en skive rugbrød på ét minut.”


”Det kan godt være, det er sådan

lidt børnevenligt, men det skal

det være for sådan nogle som os,

for det er jo ret tungt sådan noget

jurasprog ellers. Det skal helst ikke

være som at prøve at spise sig

igennem en skive rugbrød på ét

minut.”

XXXXXXX | RETTEN RUNDT # 13 17


18 RETTEN RUNDT # 13 | KEND DIN RET, 9.B

Eleverne i 9.B på Dragør Skole Syd bruger domstolenes undervisningsunivers ’Kend din ret’ som en del af undervisningen i samfundsfag. Her er det Sebastian, Clara og Nicolaj, der bliver

klogere på, hvordan vores retsvæsen er strikket sammen.

Vigtig viden

De fi re elever på bordebænkearrangementet på gangen snakker

videre. De er enige om, at det er et vigtigt emne at beskæftige sig

med. Man bør vide noget om samfundets moralske grundlag og

forstå domstolenes rolle, men det er også vigtigt at forstå sammenhængen,

hvis man selv kommer i kontakt med domstolene.

Sarah synes også, at det handler om en vis dannelse:

”Man bliver bedt om at forholde sig til så meget hele tiden i dag,

og så er det godt at vide noget om de vigtige ting i samfundet.”

Anne-Mette er enig med eleverne i, at det er et vigtigt område

at blive klogere på.

”Det er enormt vigtigt at forstå sin egen retssikkerhed og

forstå, hvordan samfundet i Danmark er bygget op og hænger

sammen. Ja, og står det jo altså i trinmålene, at vi skal lære

om det, så der er jo nogen, der allerede har afgjort, at det her er

vigtigt, kan man sige, ” konstaterer Anne-Mette.

Kendskab fra serier og fi lm

Eleverne kommer i snakken hurtigt ind på mediernes indfl ydelse

og indrømmer, at de har deres primære viden om retssystemet

fra tv-serier og fi lm.

”Jeg troede, vi havde en jury i Danmark på samme måde som

i USA,” fortæller Andrea og tilføjer:

”Og så er det jo faktisk meget komplekst det her. På TV ser

man mere bare en sal, hvor de står og råber og diskuterer.”

”Man bliver bedt om at forholde sig til så meget

hele tiden i dag, og så er det godt at vide noget

om de vigtige ting i samfundet.”

Sarah Vils Bach Pedersen, 9. B

”Jeg havde altså heller ikke styr på det med byret, landsret

og Højesteret,” tilføjer Asger, og de andre indrømmer, at det stadig

er lidt indviklet. En del af instansprincippet er dog hængt ved,

da pigerne kan konstatere, at de er overraskede over, at ganske –

i deres øjne – små sager også går hele vejen til Højesteret.

Også strafniveauet for økonomisk kriminalitet i forhold til for

eksempel vold og voldtægt er noget, der kan få både denne gruppes

og de andre elevers mund på gled. Lang de fl este er enige

om, at det er en skævvridning, de ikke forstår. Til gengæld mener


Sarah, at hun i opgaven med sammenligningen af Baneløbersagen

og Brønderslevsagen er blevet klogere på forskellen mellem

civile sager og straffesager:

”Jeg synes, det var spændende at sammenligne de to sager,

for i starten synes jeg, det var helt vildt, at den ene skulle have

så mange penge og den anden så få, men så fandt jeg ud af,

at det var helt forskellige sager og forskellige grundlag for at

dømme – og så ændrede jeg faktisk mening.”

Danmark mere demokratiske

Eleverne bekræfter samtykkende, at opfattelsen af det danske

retssystem er positiv. Igen er det sammenligningen med USA,

der umiddelbart falder dem ind:

”Jeg tænker, at Danmark nok er mildere end USA. Vi er mere

demokratiske, og det er godt. Der er mere diskussion, og der bliver

lyttet mere til den tiltalte,” siger eleverne mere eller mindre i

munden på hinanden, og pigerne uddyber:

”Danmark virker mere retfærdige. I USA anklager de også

hinanden for alt muligt underligt – ligesom hende der med katten

og mikroovnen.”

KEND DIN RET, 9.B | RETTEN RUNDT # 13 19

Anne-Mette Olesen underviser i ’Kend din ret’, som er baseret på trinmålene for 8. og 9. klasser og fortæller om retssystemet gennem animationer, fi lm og quiz. Websitet indeholder også

opgaver og debatspørgsmål, der kan sætte gang i elevernes overvejelser om og holdninger til de mange principper og begreber inden for juraens verden.

”Det er nu også godt, vi ikke har maksimumstraffe og dødsstraf

– man skal have en chance mere,” synes Daniel.

Lidt malurt kommer der dog i bægeret, inden eleverne vender

tilbage til klassen for at gennemgå og debattere næste del af

Kend din ret.

”Jeg kan nu godt fi nde ting, man kan gøre bedre i Danmark,”

siger Daniel, og Sarah supplerer:

”Ja, der er da sikkert også uskyldige, der bliver dømt

herhjemme.”

Advokaternes undervisningsmateriale

Advokatsamfundet har udviklet et undervisningsmateriale

om retssystemet til brug i gymnasieskolernes samfundsfag

på c-niveau.

Læs mere om den digitale iBog ”Ret og Rimelighed

– retssystem, retfærdighed og kriminalitet” på

www.advokatsamfundet.dk


20 RETTEN RUNDT #13 | FLERE KONFLIKTER KAN LØSES UDEN FOR RETSLOKALET

VI TAGER TEMPERATUREN

PÅ RETSMÆGLING:

FLERE KONFLIKTER

KAN LØSES UDEN

FOR RETSLOKALET

Tidligere stridende parter, der giver hinanden hånden på en fælles løsning af en konfl ikt, sparer sig

selv for tid, penge og en masse ærgrelser. Der er tilsyneladende kun fordele ved retsmægling.

Alligevel er det endnu kun ganske få sager, der mægles i forhold til potentialet.

Af freelancejournalist Lene Rosenmeier

De er rygende uenige og tåler knap synet af hinanden. Derfor har

de nu valgt at trække konfl ikten gennem retssystemet. Men på

et par timer kan verden se helt anderledes ud, fordi de tog imod

tilbuddet om at forsøge at løse konfl ikten med retsmægling.

Nærmest stik imod alle odds fi nder de på den måde en fælles vej

frem og kan atter se hinanden i øjnene.

Dette var virkeligheden i langt fl ere sager, hvis det stod til

dommer ved Københavns Byret Sanne Bager. Hun er en af byrettens

12 retsmæglere, som nu må konstatere, at der bare ikke

kommer så mange sager til retsmægling, som der er potentiale

til.

”Ud af de cirka 6000 civile sager, vi har ved byretten om året,

går de 110-20 stykker til mægling. Men det burde være mange

fl ere,” mener hun.

Fokus på andet end juraen

Ved en del retter bruges mægling meget i forældreansvarssager.

Men langt de fl este civile sager egner sig ifølge Sanne Bager til

retsmægling. Det er reelt kun i sager om egentlig lovfortolkning,

eller i sager hvor parterne af en eller anden grund skal bruge en

dom, at mægling ikke giver mening.

”Ansættelsesretlige sager er et rigtig godt eksempel på sager,

der er velegnede til mægling, fordi en virksomhed kan have

stor interesse i at få sådanne sager sluttet på en god måde for

alle parter,” forklarer Sanne Bager.

Når en sag anlægges, får parternes konfl ikt automatisk et

juridisk fokus, selvom de i virkeligheden også handler om noget,

som slet ikke kommer på tale i retten.

”Når vi mægler, er det det bagvedliggende, der bliver centralt.

Juraen træder i baggrunden. Rigtig mange sager udspringer

jo af dårlig kommunikation. Og sådanne sager er ofte egnede til

mægling, især hvis parterne skal have en fortsat relation bagefter

eller har brug for at få sluttet af på en god måde,” understreger

Sanne Bager.

Orden på konfl ikten

Hun lader da også dommerkappen blive hængende på knagen,

når hun mægler. Så er det nemlig parterne selv, der skal fi nde

frem til en løsning.

”Min rolle er at skabe en ramme, der gør, at det bliver muligt

for parterne at opnå en forståelse for hinanden, så de kan se tingene

på en anden måde. Jeg skal strukturere processen og give

parterne en oplevelse af, at der bliver bragt orden på den fælles

uoverensstemmelse .”

Mens Sanne Bager ikke tager dommerollen med ind i mæglingslokalet,

kan hun derimod godt bruge nogle af erfaringerne

fra mægling i retssalen:

”Jeg er blevet meget mere opmærksom på den værdi, det

kan have for den enkelte bare at få lov at forklare sig, og at det

for den enkelte ikke kun handler om de ting, der har betydning

i forhold til sagen. Det kan have stor betydning at fortælle sin

version af sagen, også selvom man ikke vinder.”

Der fi ndes mange forskellige måder at gribe retsmægling an på.

Sanne Bager plejer selv at inddele mæglingsprocessen i tre faser:

”Jeg plejer først at give parterne mulighed for at fortælle,

hvordan de hver især ser på uoverensstemmelsen. Dernæst


XXXXXXX | RETTEN RUNDT # 13 21


22 RETTEN RUNDT # 13 | FLERE KONFLIKTER KAN LØSES UDEN FOR RETSLOKALET

bliver processen mere fremadrettet og fokuseret på løsningsmuligheder,

mens sidste fase er den, hvor parterne prøver at

forhandle sig frem til en aftale. Der ligger selvfølgelig en masse

mellemfaser indimellem.”

Som regel kan alt dette klares på bare et par timer eller tre.

Kun få mæglinger trækker ud og varer en hel dag. Og stadig er

der meget lang vej op til de ressourcer, der sættes i gang, når en

konfl ikt ender med en dom i retten.

Indført ved alle retter

Det fremgik af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra 2005, at den

daværende regering ønskede at udbrede brugen af retsmægling

som konfl iktløsningsmiddel til alle landets domstole.

Justitsministeren besluttede at indføre retsmægling som en permanent

ordning ved alle retter undtagen Højesteret i 2008. Det

skete, efter at en fem-årig forsøgsordning ved retterne i Århus,

Roskilde, København og Aalborg samt ved Vestre Landsret havde

affødt positive evalueringer.

Der er i dag på landsplan omkring 90 dommere og 50 advokater,

der har taget den syv dage lange retsmægleruddannelse, som

henholdsvis Domstolsstyrelsen og Advokatsamfundet udbyder.

Mægling er efterhånden ved at være etableret ved alle retter.

”Når vi mægler, er det det bagvedliggende, der

bliver centralt. Juraen træder i baggrunden.

Rigtig mange sager udspringer jo af dårlig kommunikation.”

Sanne Bager, dommer og retsmægler ved Københavns Byret

Kræver meget engagement

Alligevel står den lave andel af retsmæglinger fra Københavns

Byret ikke alene. De seneste opgørelser viser, at ud af 29.225

civile sager, der blev afgjort ved byretterne i første halvår 2012,

blev de 216 afgjort ved retsmægling. I 2010 og 2011 endte lidt

mere end 400 mæglinger om året med en aftale. Hertil skal

naturligvis lægges de sager, der blev forsøgt retsmæglet uden

succes. Erfaringerne fra forsøgsordningen med retsmægling

viste, at godt en tredjedel af de sager, der gik til mægling, ikke

endte med en aftale.

Ifølge en betænkning om retsmægling fra 2006 forventede

man, at der ville komme til at foregå omkring 1.100-1.200 retsmæglinger

om året.

”Det er svært at få retsmæglingsordningen op at køre. Det

forudsætter, at der er nogle meget engagerede retsmæglere for

at holde gang i det. For sagerne kommer ikke bare til retsmægling,

selvom alle får det tilbudt, når de anlægger en sag,” fortæller

Sanne Bager.

En frisk start i landsretten

Efter at have mæglet mange sager ved Københavns Byret siden

2003, mægler Tuk Bagger nu som landsdommer sager i Østre

Landsret. Men selvom man måske kunne tro, at det var anderle-

des at mægle i sager, hvor der allerede ligger en byretsafgørelse,

er det ifølge hende ikke tilfældet.

”Når vi har fået stævningen eller ankestævningen, skriver

vi ud og tilbyder retsmægling i alle civile sager. Og når parterne

først har sagt ja til mægling, er det, som om de starter helt

forfra. I ankesagerne tager vi for eksempel ikke udgangspunkt i

byrettens dom,” forklarer Tuk Bagger.

Landsretten har forsøgt at gøre det særlig attraktivt for både

part og advokat at benytte tilbuddet om retsmægling, forklarer

Tuk Bagger.

”Når vi skal beramme retsmæglinger, kontakter vi advokaterne

og spørger, hvornår de har tid inden for nærmeste fremtid.

Og så fi nder vi en retsmægler, der kan den dag, advokaterne

kan. Det betyder, at vi kan få sagerne på utrolig hurtigt og være

meget fl eksible i forhold til, hvornår parterne kan.”

Sagerne berammes samtidig

Men det er ikke kun ved sagens start, mægling kan komme på

tale i landsretten. Retten overvejer også undervejs i sagerne, om

mægling kunne være en idé. Og hovedforhandling kan sagtens

være berammet sideløbende, så der ikke er noget for parterne at

tabe i retssagprocessen, hvis mæglingen ikke fører til en løsning.

”Jeg havde en forældremyndighedssag, der skulle hovedforhandles

den 19., hvor jeg havde retsmægling den 18. Og den blev

forligt ved mæglingen, selvom de kunne være gået lige over i

retten med byretsdommen i bagagen,” husker Tuk Bagger.

Afhænger af holdning og videreformidling

Ifølge retsplejeloven skal alle retter i dag gøre parterne opmærksomme

på muligheden for retsmægling. Selvom retterne griber

den opgave an på hver deres måde, er der generelt ikke de store

forskelle.

Retsplejeloven giver desuden adgang til, at retterne sætter

en generel beløbsgrænse op for, om sagerne er egnet til retsmægling

– en mulighed, der også er brugt rundt omkring.

Selvom retsmægling egentlig er et tilbud til parten, er det

som regel advokaten, der får det.

”Vi skriver til advokaten, og det afhænger så af videreformidlingen

derfra og advokatens holdning til retsmægling, om det

OM RETSMÆGLING

Formålet med retsmægling er at nå frem til en aftalt

løsning på en konfl ikt, som opleves som mere tilfredsstillende

af begge parter end den løsning, man kunne

være nået frem til i retten. Løsningen kan i højere grad

tage hensyn til parternes interesser, behov og fremtid,

og parterne har mere indfl ydelse på forløbet. En retsmægler

hjælper parterne til gennem samtale selv at

fi nde frem til en løsning på deres problem.


liver til noget. Det kan både være befordrende og en hindring,”

mener Sanne Bager.

Advokater kan være stopklods

Ved Retten i Horsens er retspræsident Ingrid Thorsboe en af to

uddannede retsmæglere. Hun var tidligere ved Retten i Århus,

da den deltog i forsøgsordningen med retsmægling. Men hvor

hun oplevede stort fokus på mægling i Århus, har der ikke været

mange sager, der er blevet mæglet i Horsens.

Ifølge Ingrid Thorsboe er en del af årsagen, at mange advokater

kun anser visse sagstyper for at egne sig til mægling.

”Jeg har lidt på fornemmelsen, at advokater kan være en

stopklods. I Århus oplevede jeg, at der var en del advokater, der

opfattede retsmægling som en god løsning, og derfor kom de

”Man kunne godt spørge mere ind til, hvad det

er for nogle overvejelser, de gør sig, og hvad den

egentlige grund er til, at de fravælger retsmægling.”

Helle Vibeke Paulsen, Brammer Advokater

med alle mulige typer sager. Men i en by som Horsens er det

kun nogle ganske få advokater, der går ind for mægling, og det

er kun i forældreansvarssagerne. Jeg har for eksempel lige haft

fem af den slags sager, der blev forligt inden for få måneder. De

havde alle den samme advokat, som var rigtig god til at fortælle

klienterne om fordelene ved mægling.”

Ingrid Thorsboe forsøgte ellers sidste år at skabe større opmærksomhed

omkring retsmægling blandt advokaterne i Horsens.

”Jeg havde et møde med alle byens advokater, hvor jeg

opfordrede dem til at henvise nogle fl ere sager til retsmægling.

Men der sker ikke rigtig noget.”

Retten i Horsens har dog oplevet en vis vækst i antallet af

mæglinger på det seneste.

”Vi må konstatere, at det tager tid at løbe det i gang. Men

i løbet af den sidste halvdel af 2012 har vi retsmæglet en del

forældreansvarssager, og rigtig mange af dem er blevet forligt.

Måske skyldes det, at vi har fået en dommer udefra, som er en

meget erfaren retsmægler,” fortæller Ingrid Thorsboe.

Ikke fortrolige med mægling

Helle Vibeke Paulsen er advokat hos Brammer Advokater i

København og involveret i 1-2 retsmæglinger om måneden. Hun

overvejer muligheden for mægling i næsten alle de sager, der

lander på hendes bord, og som primært handler om familie- eller

lejeretlige konfl ikter.

”De fl este klienter siger ja, når jeg foreslår mægling. Men til

gengæld møder jeg modstand fra mange af mine modparters advokater.

De er skeptiske og virker ikke fortrolige med retsmægling.

Og de spørger slet ikke deres klienter, om de er interesseret

i det,” forklarer hun.

Helle Vibeke Paulsen synes dog, at disse advokater måske

slipper lidt for let.

FLERE KONFLIKTER KAN LØSES UDEN FOR RETSLOKALET | RETTEN RUNDT # 13 23

”Man kunne godt spørge mere ind til, hvad det er for nogle

overvejelser, de gør sig, og hvad den egentlige grund er til, at de

fravælger retsmægling.”

Grønne breve

I den afdeling i Københavns Byret, der kaldes 3. sektion, kontakter

man som en forsøgsordning parterne fl ere gange med

tilbuddet om mægling.

”Første tilbud om mægling sender vi ud i forbindelse med

forkyndelsen. Når sagen kommer til sektionen, sender vi så et

brev ud på grønt papir, som beskriver de gode grunde, der er til at

vælge retsmægling. Brevet er formuleret, så advokaten sagtens

kan sende det videre til klienten.”

En af de gode grunde ved Københavns Byret er, at parterne

ligesom i Østre Landsret kan få sagen berammet til hovedforhandling,

selvom de vælger at forsøge retsmægling.

Forsøgsordningen med de grønne breve i Københavns Byret

har kørt siden oktober sidste år, og retten kan i samme periode

konstatere, at der kommer dobbelt så mange sager til retsmægling

fra sektion 3, som der gør fra de andre sektioner.

KONKLUSIONER

FRA FORSØGSORDNINGEN MED RETSMÆGLING

Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet

startede i 2003 en fem-årig forsøgsordning med retsmægling.

64 procent af de sager, der blev mæglet under

forsøgsordningen, endte med en aftale. En stikprøve på

de sager, hvor aftale ikke blev indgået, viste samtidig, at

parterne i 38 procent af disse sager indgik forlig inden

hovedforhandlingen.

Evalueringsrapporten efter forsøget konkluderede, at

retsmægling

• blev opfattet som en mindre stressende måde at løse

konfl ikter på end retssager

• førte til et forbedret indbyrdes forhold parterne imellem

• ofte førte til løsninger, som det ikke ville have været

muligt at opnå ved en domstol

• ofte var en billigere og hurtigere måde at løse konfl ikter

på end en retssag

• indebar, at tiden fra stævning til sagens afslutning ofte

var kortere i sager med retsmægling.


JFS-SIDEN

TRE DAGE HER OG TO DAGE DER

Anne Lise Larsen deler sin tid mellem Retten i Roskilde og Domstolsstyrelsen.

Og det vinder både hun, retten og styrelsen ved.

Selvom Anne Lise Larsen er IT-ansvarlig

ved Retten i Roskilde, står der ikke kun

Retten i Roskilde i Annes kalender, når

hun står op til en ny dag. Siden september

2012 har Anne nemlig arbejdet tre dage

om ugen i Domstolsstyrelsen og brugt

ugens sidste to dage i Retten i Roskilde.

Med Anne på arbejde

Retten Rundt har fået lov at kigge Anne

over skulderen et par dage i styrelsen og

fået hendes ord for, hvad det blandt andet

er, man laver, når man arbejder som en af

retternes repræsentanter i JFS-teamet.

Mandag

8.30: Når jeg møder på arbejde i styrelsen,

starter dagen altid med en kort

status med de kolleger i styrelsen, jeg

arbejder sammen med. Jeg er jo ikke fuld

tid i styrelsen, og derfor er der tit sket en

masse, mens jeg har været væk. I dag har

snakken handlet om prioriteringen af tre

af ugens arbejdsopgaver: brugervejledning

og test og oplæringsmateriale til JFS

Berammelse – Søg og reserver.

9.00: Formiddagen bruger jeg på at færdiggøre

et oplæg til brugervejledning for

JFS Berammelse – Søg og reserver, som

vi har arbejdet med de seneste uger. Jeg

får sparring på opgaven fra projektlederne

og Bedste Praksis, men det er mig, der

skriver, så vejledningen bliver skrevet i

retternes sprog.

11.00: Lige før frokost står den på test

med supportmedarbejderne fra HelpDesk.

Her sidder fem medarbejdere og tester

det nye berammelsessystem. Vi prøvekører

forskellige muligheder i systemet og

ser, hvordan det reagerer, og registrerer,

hvis der er fejl eller problemer.

12.30: Over frokost har jeg en aftale med

Barbara Hoffmann Christiansen, jurist i

JFS-teamet, som har bedt om input til en

række afklaringer i forbindelse med JFS

Modtagelse, oprettelse og afsendelse.

Vi snakker om sagsgangen i retterne i

forbindelse med digital afsendelse.

13.00: Resten af eftermiddagen går

med at få de sidste småting på plads i

brugervejledningen. Den skal sendes til

gennemlæsning hos et par af de øvrige

deltagere fra retterne, som indgår i berammelsesprojektets

arbejdsgruppe.

Tirsdag

8.30: I dag skal jeg deltage på en workshop,

der handler om arbejdsgangene

med JFS, når vi er fuldt digitaliseret. Det

er svært at omstille tankerne til, hvordan

en arbejdsopgave kan udføres, når alt er

digitalt. Men det sætter nogle tanker i gang

om, hvorfor vi gør tingene, som vi gør i dag.

12.00: Hver fjortende dag er der obligatorisk

frokostmøde for hele styrelsen.

Jeg deltager sammen med resten af

JFS-teamet og taler også med et par

af teamets andre kollegaer. I dag er der

et oplæg, der handler om udviklingen i

sagerne på de forskellige fagområder ved

retterne i 2012. Det er rart at opleve, at

styrelsens personale har baggrundsviden

om retternes forhold.

Onsdag

8.30: En række timer er i dag sat af til at

optage små videosekvenser med introduktion

og vejledning til JFS Berammelse

– Søg og reserver. Det er hårdt arbejde

at være i rampelyset, og mange ting skal

siges igen og igen, før det sidder i skabet.

Kl. 14: Dagen slutter med et møde, hvor

der gøres status på ugens arbejdsopgaver

og nogle af de nye, der er kommet til. Det

har været en god uge, og jeg er glad for at

være en del af arbejdet med JFS.

Kom og vær med

Det er planen, at Anne Lise Larsen er

udlånt i hele 2013. Hun er med til at give

Domstolsstyrelsen et ekstra sæt hænder,

friske øjne og aktuel viden ude fra retterne,

og samtidig bliver Anne og Retten i

Roskilde klogere på JFS og implementeringsprocesserne.

”Jeg vil anbefale andre at blive

udlånt. Tal med chefen om, om det er

en mulighed at dele tiden mellem retten

og Domstolsstyrelsen. Du lærer meget

og får rigtig meget tilbage, men det er

samtidig også vigtigt og nødvendigt at få

vores, altså retternes, viden ind til Domstolsstyrelsen,

så det resultat, vi kommer

til at sidde med i sidste ende, bliver bedst

muligt,” lyder Annes opfordring.


KORT NYT

Redaktionen modtager gerne forslag til emner, som du

mener bør omtales under “Kort nyt”.

Alle idéer er velkomne – naturligvis også idéer til større

emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus

på i en kommende udgave af magasinet.

Til næste udgave er deadline for idéer 25. april 2013.

Du kan sende idéer til redaktør Louise Hagemann på

lge@domstolsstyrelsen.dk.

ANKLAGEMYNDIGHEDEN

HAR FÅET NY STRUKTUR

I januar indførte anklagemyndigheden ny struktur. De seks regionale

statsadvokaturer er lagt sammen til to, som får hovedsæde i henholdsvis

København og Viborg.

”Sammenlægningen betyder, at vi kan udvikle to juridiske kraftcentre,”

udtaler Jan Reckendorff, chef for statsadvokaturen i Viborg, på

www.anklagemyndigheden.dk.

Arbejdet i retten er stadig kerneydelsen for de to statsadvokaturer.

Den afgørende forskel bliver, at de nye og store statsadvokaturer kan

fokusere endnu mere på arbejdet med at føre tilsyn med og dele viden i

politikredsene.

”Målet er ikke, at vi skal føre tilsyn for at fi nde fejl. Vi skal føre tilsyn

for at skabe løsninger, så kvaliteten og effektiviteten i anklagemyndigheden

bliver endnu bedre. Vi får nu større indsigt i, hvordan de enkelte

kredse arbejder, og det er så op til os at sprede den viden og inspirere

kredsene til at bruge de gode idéer, der skaber øget effektivitet og kvalitet,”

siger Jan Reckendorff.

Medarbejderne i statsadvokatur Viborg har boet under samme tag,

allerede fra strukturændringen trådte i kraft, mens de i København

venter på en renovering, før de kan fl ytte sammen. Det forventes at ske

i løbet af året.

NYE REGLER OM

FORKYNDELSE

Folketinget vedtog i slutningen af november

2012 nye regler om blandt andet forenklet

digital forkyndelse og telefonforkyndelse.

Reglerne om telefonforkyndelse vil blandt

andet gøre det muligt at forkynde dokumenter

ved at give telefonisk meddelelse til den,

dokumentet skal forkyndes for. Forinden eller

efterfølgende vil myndigheden kunne sende

meddelelsen til den pågældende, for eksempel

med almindelig post.

Reglerne om forenklet digital forkyndelse

vil gøre det muligt at sende dokumenter, der

skal forkyndes, til en persons digitale postkasse,

hvorefter dokumentet vil være forkyndt, hvis

personen åbner dokumentet.

Reglerne om telefonforkyndelse træder i

kraft den 1. juli 2013 samtidig med en række

andre ændringer af forkyndelsesreglerne, mens

justitsministeren bestemmer, hvornår reglerne

om forenklet digital forkyndelse skal træde i

kraft.


26 RETTEN RUNDT # 13 | KORT NYT

DANSKERNE STOLER

PÅ DOMSTOLENE

Den danske befolkning sender domstolene til

tops, når det gælder tillid.

I december 2012 konkluderede Justitsministeriets Forskningskontor

på baggrund af en stor europæisk undersøgelse

blandt 25 europæiske lande, at danskerne mere end nogen

andre har tillid til deres domstole.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse,

European Social Survey (ESS), der i 2010 blev gennemført i

25 europæiske lande. Undersøgelsen baserer sig på befolkningens

vurdering og omfatter 48.488 personer, hvoraf 1.576

er danskere.

Udover spørgsmålet om tillid ligger Danmark også i top,

når det gælder vurderingen af domstolenes arbejde, evnen

til at træffe korrekte afgørelser og at behandle folk med

respekt.

Kun på et enkelt parameter er Danmark bundskraber;

nemlig, når det gælder udbredelsen af bestikkelse i

domstolene.

NYT LOVFORSLAG:

KARANTÆNE TIL

KONKURSRYTTERE

Justitsministeren har den 30. januar 2013 fremsat et lovforslag, der vil

gøre det muligt at idømme konkursryttere karantæne.

Reglerne vil betyde, at en person, som har taget del i ledelsen af en

konkursramt virksomhed, og som på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse

er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed,

fremover kan få forbud mod at drive visse former for ny erhvervsvirksomhed

i en årrække.

Reglerne forventes at træde i kraft inden udgangen af 2013.

”KONGENS

FOGED” VINDER

ROBERT-PRIS

I januar kom danskerne med domstolene på

arbejde, da dokumentarfi lmen ”Kongens foged”

blev vist på TV2 i bedste sendetid. Nu har fi lmen,

som er instrueret af Phie Ambo, vundet en Robert

i kategorien ”Årets dokumentarfi lm”.

”Kongens foged” følger Else Skyum fra

fogedretten i Glostrup, som hver uge tager ud til

helt almindelige danskere for enten at inddrive

gæld eller for at sætte dem ud af deres bolig.

Dokumentaren åbner dermed dørene for domstolenes

– for mange ofte ukendte – verden.

Ønsker man at låne fi lmen til undervisningsbrug

eller lignende, kan man kontakte kommunikationschef

i Domstolsstyrelsen Mette Dyrby

Kloch.


DOMSTOL.DK ER NOMINERET

TIL BEDST PÅ NETTET

Domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk, blev

i januar nomineret til Bedst på Nettets pris 2012 i

kategorien ’Staten og regioner’.

Danmarks Domstoles hjemmeside kan bryste sig af en nominering

til Bedst på Nettet-prisen. Bedst på Nettet er Digitaliseringsstyrelsens

årlige måling af kvaliteten af den offentlige, digitale

betjening af borgere og virksomheder.

Hjemmesiderne, der har deltaget i målingen, er både

vurderet af brugere og har gennemgået et ”webtjek”. Det ender

i en samlet score og et antal ”netkroner”. Domstolene scorer

KORT NYT | RETTEN RUNDT # 13 27

samlet cirka 68 point mod omkring 85 point i top og 30 point i

bund. Det udløser fi re ud af fem såkaldte netkroner og en fornem

femteplads i kategorien ”Stat og regioner” – og en 19. plads i den

samlede resultatoversigt.

206 offentlige myndigheders hjemmesider er blevet målt, vejet

og vurderet. Brugervenlighed og it-tilgængelighed har været

i fokus i Bedst på Nettets afgørelse, og især kravene til sidstnævnte

blev i 2012 skærpet.

Vinderne blev udpeget af et dommerpanel til en konference

den 27. februar 2013, og i kategorien ’Staten og regioner’ løb

Arbejdsmarkedsstyrelsen med sejren.

KORTERE SAGSBEHANDLINGSTIDER I 2012

Sagsbehandlingstiden ved landets byretter faldt i 2012, og der er iværksat

en række initiativer til at effektivisere sagsbehandlingen og nedbringe

sagsbehandlingstiderne yderligere.

De danske byretter afsluttede 777.974 sager i 2012, og det

var godt 35.000 fl ere, end de modtog.

Antallet af modtagne sager steg kraftigt efter domstolsreformen

i 2007 og under fi nanskrisen, men har siden

2010 været faldende. Samtidig er det lykkedes byretterne at

nedbringe sagsbunkerne, og det samlede antal verserende

sager er faldet med godt 40 procent, siden bunkerne var

størst i 2009.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne

er på næsten alle områder blevet kortere fra 2011 til 2012.

Ud over et generelt fokus på effektivisering af domstolenes

sagsbehandling er der i 2012 blandt andet nedsat en

arbejdsgruppe, som skal se nærmere på den civile retspleje.

Ligeledes vil domstolene intensivere samarbejdet med

professionelle brugere som for eksempel advokater.


28 RETTEN RUNDT # 13 | LEDER

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

More magazines by this user
Similar magazines