SygehuS himmerland - Region Nordjylland

rn.dk

SygehuS himmerland - Region Nordjylland

nr. 3 oktober 2009 3. årgang

leaderShip og teambuilding

klædt på til ledelSe

regionale udfordringer:

krisen kradser i

nordjylland, men...

SygehuS himmerland

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

SygehuS himmerland oktober 2009


ny chefsygeplejerske

Den 1. september 2009 blev Helle Overgaard

ansat som chefsygeplejerske i Sygehus Himmerland.

Hun er 47 år og kommer fra en stilling som

ledende oversygeplejerske ved ortopædkirurgien

i Sygehus Sønderjylland. Helle glæder sig til at

komme rundt i husene og hilse på personalet.

4-5

kontorchef i administrationen

Tina Vangsgaard har ingen formel lederuddannelse,

men fungerer som leder på baggrund af

sin erfaring, fornuft og personlighed.

For at udvikle sine evner som leder valgte

hun at tage et kursus i Leadership.

6-7

Souschef i køkkenet

Jette Kolding er omsorgsfuld, men hvis der

bliver slækket på kvalitet og service, kan hun let

komme op i det røde felt. Gennem Leadership er

Jette blevet mere bevidst om sin egen rolle og om,

hvor vigtigt det er at anerkende medarbejderne.

8

hjerter i farsø

Med forskerpenge på lommen og forskud på

arv har overlæge Henning Hoby Andersen i

samarbejde med dygtige sygeplejersker og

sekretærer opbygget et effektivt og velfungerende

dagafsnit i Farsø, hvor hjertepatienter

bliver udredet og behandlet.

16-17

rehabiliteringsteamet

Tina Kaas Jensen, Ester Tomassen og Helle

Ranch udgør rehabiliteringsteamet, som kører

ud i kommunerne og vejleder sundhedspersonalet

i at håndtere borgere, der, som følge

af en apopleksi, skal have hjælp til at klare

dagligdagen i eget hjem.

18-19

SygehuS himmerland oktober 2009

indSigt & udSyn

oktober 2009

Leder 3

Jeg glæder mig til at komme rundt i husene

og hilse på personalet 4-5

Tema: Leadership og teambuilding – Klædt på til ledelse

Brug din personlighed som ledelsesværktøj 6-7

Hun er færdig med rollen som barnepige 8

Han øver sig i at sige tingene ligeud 9

Den gode leder er teambuilder 10-11

Når registrering af utilsigtede hændelser

(UTH) skaber værdi 12

Min fantastiske tur til Finland 13

Billedreportage:

OL i Års rystede medarbejderne sammen 14-15

Kardiologien er mit hjertebarn 16-17

De arbejder på tværs af sektorer 18-19

Opslagstavle 20

Rejste og nyansatte 21

Rundt i regionen:

Krisen kradser – men den gavner også 22-23

Politikerbesøg på Sødisbakke 24-25

Nyt for de fleste 26-27

Tillykke med fødselsdagen M3 28


Sygehusdirektør Christen Lyhne

indSigt & udSyn – magasin for Sygehus himmerland

Redaktion:

Sygehusdirektør Christen Lyhne (ansv.),

Chefterapeut Helle Kooij,

Afdelingssygeplejerske

Karina Mark Kristensen,

Sygeplejerske Ninna Hammer,

Fuldmægtig Tom Pedersen,

leder

SygehuSplanen

giver rammerne

I efterårsnummeret af Indsigt & Udsyn sætter vi ansigt på vores nye chefsygeplejerske,

Helle Overgaard, der glæder sig til at komme ud i husene og hilse

på alle. Desuden bringer vi temaet ”Leadership og teambuilding – Klædt

på til ledelse”, hvor du møder tre ledere, som åbenhjertigt fortæller om kurset

i Leadership, hvad de har lært, og hvordan de bruger sig selv og deres personlighed

som ledelsesværktøj i hverdagen. Sygehuspræsten runder temaet

af med et skarpsindigt perspektiv på lederen som teambuilder, hvis fornemmeste

opgave er at skabe begejstring, inspirere og bygge hold op.

Sygehusplanen

I flere år har Sygehus Himmerlands fremtid været til debat i forbindelse

med sygehusplanlægningen. Først drejede debatten sig om, hvorvidt der

skulle være én eller to sygehusmatrikler. Da det var på plads, kom spørgsmålet

om fordeling af funktioner mellem Farsø og Hobro og mellem sygehusene

i regionen.

Det lå fast i foråret, at Sygehus Himmerland fortsat skal bestå af to sygehusmatrikler,

idet et flertal i Regionsrådet indgik forlig om sygehusplanen.

Helt kort fastlægger sygehusplanen – som blev vedtaget i Regionsrådet den

23. september – at Sygehus Himmerland i Farsø, på det medicinske område,

fortrinsvis skal have planlagte funktioner. Desuden planlægger man at oprette

en regional kronikerfunktion og en palliativ funktion. Desuden skal

der etableres et modtageafsnit til akutte medicinske og kirurgiske funktioner

i Hobro. Modtageafsnittet i Hobro skal have fokus på hurtig diagnostik

og behandling. Det har til formål at øge behandlingskvaliteten og samtidig

nedbringe liggetiden for medicinske og kirurgiske patienter. Når modtageafsnittet

er etableret – forventeligt i slutningen af 2010 eller begyndelsen

af 2011 – omlægges modtagelsen af akutte medicinske patienter i Farsø til

at omfatte kendte patienter, eksempelvis kronikere samt overflytninger fra

modtageafsnittet i Hobro i dagtimerne.

Nu står vi så med en plan, der fastlægger fordelingen af funktionerne mellem

sygehusene i regionen og på Sygehus Himmerland. Arbejdet med at føre planen

ud i livet omfatter bl.a. ombygninger, omstruktureringer og nye måder

at arbejde på, hvilket vil involvere og påvirke alle sygehusets medarbejdere og

ledere samt vores samarbejdspartnere. Løsningen af opgaven skal indpasses

med de mange andre opgaver, vi tager fat på i dette efterår i Region Nordjylland.

Det drejer sig bl.a. om EPJ, implementering af Den Danske Kvalitetsmodel,

styrkelse af den palliative behandling, herunder etablering af stillestuer i

Farsø, samt den tidligere nævnte kronikerfunktion i Farsø.

Kommunikation Lone Rodbjerg Pedersen,

Analyse og planlægning

Martin Trier Lund (redaktør)

Grafisk Design: SHRPA

Layout: Prinfo Aalborg

Økonomien i 2010

Region Nordjyllands budget for 2010 blev vedtaget den 23. september

2009. Regionerne er trængt økonomisk. Derfor har Region Nordjylland

også måttet kigge indad for at finde midler, der kan frigøres bl.a. en rammebesparelse

på 1 % på alle sygehuse. Samlet set skal aktiviteten stige med

3,5 % næste år. De to procent kommer ved at optimere driften på sundhedsområdet,

mens 1,5 % meraktivitet er finansieret af økonomiaftalen

med regeringen i foråret. Økonomiaftalen med regeringen gav regionen

131 mio. kr. mere til sygehusdrift, og desuden har regionen fundet besparelser

på 60 mio. kr. via rammebesparelserne.

Udvidelserne indebærer bl.a.:

at overbelægning på medicinske afdelinger mindskes bl.a. ved, at der

tages hul på etableringen af fælles akutmodtagelser i Vendsyssel, Thy-

Mors og Aalborg – 20 mio. kr.

at der etableres palliative senge/stillestuer på sygehusene – 5 mio. kr.

De besparelser der, ud over rammebesparelserne, gennemføres sker bl.a.

ved at nedbringe vikarforbruget og erstatte det med flere faste jobs og

gennem øget opgaveglidning og optimering af arbejdsprocesser. Endvidere

satser regionen på en grønnere profil med en række energibesparende

foranstaltninger.

I budgetforliget er der afsat 43 mio. kr. til forbedringer på sundhedsområdet.

Blandt andet vil social- og sundhedsassistentelever kunne oppebære

voksenelevløn. Der afsættes også 8,5 mio. kr. til at forbedre rekrutteringen

af speciallæger, og endelig vil regionen fastansætte mere personale

frem for at bruge vikarer.

Sygehusplanen, regionens budget 2010 og de øvrige aktiviteter er en stor

udfordring for Sygehus Himmerland. Fra sygehusledelsen har vi fokus på

dels at tilrettelægge arbejdet, så det sker under hensyn til den store aktivitet

i sygehuset, dels på at sikre et højt informationsniveau og inddragelse

af ledere og medarbejdere i alle relevante sammenhænge. Jeg ser frem til,

at alle vil deltage i dialogen og arbejdet med at bringe vores sygehus sikkert

igennem omstruktureringerne.

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 750

Deadline for næste nr.:

30. Oktober 2009

www.sygehushimmerland.rn.dk

541 687

Svanemærket tryksag

SygehuS himmerland oktober 2009


4

indSigt & udSyn

portræt af ny chefsygeplejerske

Jeg glæder mig til at komme rundt

i huSene og hilSe på perSonalet

helle overgaard er Sygehus himmerlands nye chefsygeplejerske. hun er 47 år og kommer

fra en stilling som ledende oversygeplejerske ved ortopædkirurgien i Sygehus Sønderjylland.

helle bor på et nedlagt landbrug – nær haderslev – med sin mand karsten. Sammen har de

mette på 21 år, som læser i københavn, og Jakob på 19 år, der vil aftjene sin værnepligt, når

studenterhuen er i hus. turen til himmerland er lang, og helle har derfor luftet tanken om

at flytte til nordjylland, når Jakob flyver fra reden, og hun er faldet godt til i sit nye job.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

hvordan har medarbejderne

taget imod dig?

Jeg har fået en særdeles positiv modtagelse.

Medarbejderne er indstillet på at

samarbejde, og de virker alle stolte af deres

arbejdsplads – både i Farsø og Hobro.

Man kan mærke, at de er glade for deres

arbejdsplads, og at de vil det bedste for patienterne.

Og alle har sagt, at jeg bare skal

spørge løs. Det er dejligt betryggende at

blive mødt sådan.

hvorfor søgte du stillingen

som chefsygeplejerske?

Jeg har taget en masteruddannelse, som

jeg blev færdig med sidste år. Når man har

færdiggjort en uddannelse og har været det

samme sted i mange år, får man jo lyst til

at komme ud og prøve noget nyt og gøre en

forskel et andet sted. Faktisk kiggede jeg på

tre forskellige stillinger som oversygeplejerske,

men indholdet i stillingerne var alt

sammen noget, jeg havde prøvet før. Pludselig

falder jeg over et jobopslag som chefsygeplejerske

på et mindre sygehus med en

flad struktur, hvor der bliver lagt vægt på

medarbejderkontakt, akkreditering, trivsel

og et godt samarbejde med kommunerne.

”Spændende, det er lige mig,” tænkte jeg

straks. Desuden kan jeg godt lide at have

indflydelse og være med til at bestemme.

Det eneste problem var, at stillingen lå langt

væk fra min bopæl, men familien bakkede

mig op, så jeg søgte stillingen og fik den.

Og nu sidder jeg her. Det var altså det spæn-

SygehuS himmerland oktober 2009

Jeg vil helst være den ligeværdige, der kommer ud og snakker med folk. Det er ikke mig at være en

kransekagefigur, men det tror jeg nu heller ikke, man er som chefsygeplejerske i Sygehus Himmerland,

siger Helle Overgaard, med et smil på læben.


dende indhold, der gjorde, at jeg søgte jobbet

og ikke en ambition om, at jeg absolut ville

være chefsygeplejerske. Jeg vil helst være den

ligeværdige, der kommer ud og snakker med

folk. Det er ikke mig at være en kransekagefigur,

men det tror jeg nu heller ikke, man

er som chefsygeplejerske i Sygehus Himmerland.

Jeg glæder mig til at komme rundt i

husene og hilse på personalet.

hvad er dine stærke og svage sider?

Mine stærke sider er, at jeg har nemt ved at

samarbejde og komme i kontakt med folk.

På min gamle arbejdsplads fik jeg at vide, at

jeg havde et godt kendskab til mine medarbejdere.

Jeg interesserer mig for mine medarbejdere

og spørger ind til dem. Når jeg

møder nye mennesker, vil jeg gerne lære lidt

om deres baggrund og tage hensyn til den.

Jeg er en arbejdsom person og er hurtig til

at sætte mig ind i tingene. Og så er jeg positiv.

Mine svage sider er, at jeg nogle gange vil

det hele. Jeg kan have svært ved at afgrænse

mig. Jeg deltager i rigtig mange møder, og

jeg vil gerne have alt med, men jeg kan jo

ikke sætte mig ind i alt. Jeg synes, at det kan

være svært at sige til sig selv: ”Du kan ikke

nå det hele, Helle, og sådan er det bare.” En

anden af mine svage sider er, at jeg engang

imellem kommer til at arbejde for meget,

men heldigvis er min familie god til at sige:

”Nu slapper du lige af.”

havde du hørt om Sygehus

himmerland, før du søgte stillingen?

Jeg har tidligere været i Hobro for at se EPJ

(elektronisk patientjournal), da de medicinske

afdelinger har været langt fremme

med at bruge systemet. Det var sidst i halvfemserne,

men alligevel husker jeg det som

en positiv oplevelse. Inden for ortopædkirurgien

har mange af mine tidligere kolleger

arbejdet i Farsø, og de har kun fortalt

positive historier om stedet.

hvad er dit første indtryk af

Sygehus himmerland?

Det virker som om, at her er et godt arbejdsmiljø

og en høj grad af trivsel. Jeg

synes, det er spændende, at vi har en arbejdsmiljøterapeut,

og jeg kan forstå, at

sygefraværet er faldet. Kulturen er, at man

er glad for sit arbejdssted både i Farsø og

Hobro. I Farsø oplevede jeg nogle gode fysiske

rammer, og i Hobro er bygningerne

blevet renoveret. Når det gælder apparatur,

er Himmerland også godt med.

Kan du nævne tre ting i Sygehus

himmerland, som vi bør være stolte af?

Umiddelbart mener jeg – efter tre dage –

at det er arbejdsmiljø, trivsel, forebyggelse

i forhold til de kroniske sygdomme og

KRAM-faktorerne samt at alle patienter

skal have en forebyggelsessamtale. Jeg synes

også, at Sygehus Himmerland er godt

på vej, når det gælder akkreditering. Der er

blevet lavet et kæmpe forarbejde inden for

kvalitetsområdet. Jeg har endnu ikke været

rigtig ude på sengeafdelingerne – kun

fået en rundvisning – men det virker som

nogle dygtige og positive medarbejdere.

Jeg har endnu ikke et indtryk af kvaliteten

af plejen og behandlingen, men nu kommer

der snart en LUP (Landsdækkende

undersøgelse af patienttilfredshed), så må

vi se, hvordan vi scorer, men vi plejer vist

at ligge højt.

hvilken forskel vil du gøre

for Sygehus himmerland?

Jeg tror ikke, at jeg selv gør en forskel. Jeg

tror derimod, at jeg gør en forskel sammen

med andre. Det er altid et samarbejde, man

sidder ikke selv på en stol og gør en masse,

det gør man sammen med andre. Jeg tror,

at jeg sammen med jer kan være med til at

gøre en forskel. Det er mit håb, at jeg kan

sætte mit præg på noget og give jer noget

af den viden og erfaring, jeg sidder inde

med fra mit tidligere arbejde. Når det gælder

Den Danske Kvalitetsmodel, har jeg jo

været igennem akkrediteringsprocessen to

gange tidligere i forhold til den engelske

model. Så jeg håber, at jeg – med min erfaring

og ballast i rygsækken – kan afbøde

noget af den usikkerhed, der er omkring

det at blive akkrediteret. Kvalitet er noget,

der skal implementeres, så det bliver en del

af dagligdagen, og det er ikke så slemt.

hvad brænder du for fagligt?

Jeg brænder for alle de ting, der gør en forskel

i forhold til patienterne. Det er utrolig

vigtigt at have for øje, at det er dem, vi

er her for, og at det er her, vi skal gøre en

forskel.

hvilke visioner har du på vegne

af Sygehus himmerland?

Min vision er, at Sygehus Himmerland

kommer på landkortet, men det synes jeg

egentlig allerede vi er. Mange af vores initiativer

er så gode, at de sagtens kan profileres

endnu mere også uden for regionens

indSigt & udSyn

portræt af ny chefsygeplejerske

grænser. Og så er det selvfølgelig vigtigt,

at Sygehus Himmerland bliver kendt for

at tilbyde patienterne den bedste behandling.

hvilke fordele og ulemper er

der ved at være et lille sygehus?

Når det handler om at indføre noget nyt

som fx Den Danske Kvalitetsmodel og EPJ,

er det en fordel at være et lille sygehus. En

af ulemperne er manglen på ressourcer, når

det gælder kommunikation og om at profilere

sygehuset. For det er svært at få råd til

at ansætte de rette folk til at løfte opgaven.

Som et mindre sygehus bliver vi derfor nødt

til at trække på mandskabet inde i regionshuset.

Og det er ikke altid hensigtsmæssigt,

for man bliver hurtigere accepteret ude i

afdelingerne, hvis man er ansat i sygehuset,

og personalet kender en i forvejen. Fordelen

ved et mindre sygehus er også, at vi lærer

hinanden at kende, hilser godmorgen og på

den måde viser hinanden respekt.

hvilke udfordringer ser du i at lede et

sygehus, som er fordelt på to matrikler?

Det kan være svært at tale om en fælles

kultur, når man bor på to fysisk adskilte

matrikler. Jeg har heldigvis den fordel, at

jeg kommer udefra, så jeg tænker ikke i

matrikler, men i et samlet Sygehus Himmerland.

Selvom man ikke har en fælles

kultur, kan man jo godt samarbejde og

respektere hinanden, det bliver man nødt

til. Det er godt at lave fællesarrangementer

som fx OL, hvor det handler om at lære

hinanden at kende. Når folk kender hinanden,

øger det muligheden for et positivt

samarbejde.

der er altså plads til, at hver

matrikel har sin egen kultur?

Hver matrikel og hver afdeling har sin

egen kultur, det kan vi ikke lave om på –

og det fungerer sikkert rigtig godt. Men

jeg håber, at alle ser sig selv som en del af et

fælles sygehus, hvor vi samarbejder og gør

tingene ens på et overordnet plan. Farsø

og Hobro er to forskellige huse at komme

i, og det har sin charme – bare samarbejdet

fungerer og vi sammen kæmper for et

Sygehus Himmerland. Politikerne har jo

bestemt, at der skal være et Sygehus i både

Farsø og Hobro, og det skal vi være glade

for, de kunne jo have valgt noget andet.

Så det handler om, at begge sygehuse skal

fungere optimalt.

SygehuS himmerland oktober 2009

5


6

indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på til ledelse

brug din perSonlighed

Som ledelSeSværktøJ

Jeg har ingen formel leder uddannelse, men fungerer som leder på baggrund min erfaring,

fornuft og personlighed. da jeg gerne vil vide mere om, hvordan min personlighed påvirker

min måde at lede på, og hvordan jeg kan udvikle mine kundskaber som leder, valgte jeg at

tage et kursus i leadership.

Af Tina Vangsgaard,

kontorchef/konstitueret vicedirektør

Brug din personlighed som ledelsesværktøj!

Er der andre måder, kan man spørge sig

selv? Svaret kunne ifølge Sygehus Himmerlands

trivselskonsulent Karen Simonsen

være, at selvom man hverken kan eller skal

lægge sin personlighed på hylden, når man

bliver leder, så er der nok noget i vores personlige

ledelsesstil, som vi endelig skal blive

ved med, noget vi med fordel kan begynde

på, og noget vi sagtens kan holde op med.

Det lyder måske let, men det er det selvfølgelig

langt fra. Det er også derfor, at Region

Nordjylland gennem De Bedste Arbejdspladser

har sat fokus på udvikling og uddannelse

af regionens ledere. Dels med det

nye ledelsesgrundlag, der angiver en ramme

for den adfærd, Region Nordjylland forventer

af deres ledere og dels med udbud af en

række lederudviklingskurser.

Et af disse tiltag er kurset Leadership. Begrebet

leadership omfatter i korte træk personaleledelsen

i modsætning til begrebet

’management’, der omfatter driften. Det at

få tid til personaleledelse i en hverdag, der er

mere end fyldt op af drift – det er blot en af

mange ledelsesmæssige udfordringer – men

det er en af de udfordringer, der er helt nødvendig

at få løst.

Regionens leadershipkursus indebærer, at

man som leder skal arbejde med sig selv, sin

udvikling og sine adfærds- og tankemønstre.

Tanken bag kurset er, at ledelse i høj

SygehuS himmerland oktober 2009

grad er en social og interaktiv proces mellem

mennesker, og derfor er det vigtigt, at

man ser sig selv i relation til sine medarbejdere

og ledelseskollegaer.

mine egne tanker om kurset i leadership

Jeg læste en artikel om Mads Øvlisen, der

blev citeret for at sige: ”At være leder er noget

af det mest personlige, man kan beskæftige

sig med” – og jeg giver ham fuldstændig ret.

Det er ikke nok som leder at have en stor

træfsikkerhed i forhold til managementdelen

– det har man jo i princippet endnu

dygtigere medarbejdere til. Der hvor vi som

ledere skal gøre den egentlige forskel – det

er i leadership – altså vores evne til at få det

bedste frem i vores medarbejdere, så de trives,

og de bedste resultater opnås.

Mine præferencer er helt klare –

jeg er meget udadvendt og foretrækker

struktur, logik, handling, holdninger,

processer og at der er øje på bolden.

Det jeg har størst vanskelighed ved

er jo så det modsatte – eksempelvis

når følelserne tager overhånd, uden

det har noget med arbejdet eller opgaven

at gøre, forhold der bliver ved med

at køre i ring, uden at der sker noget samt

møder, hvor ingen har en konstruktiv

mening om noget.

Jeg har ikke nogen formel lederuddannelse.

Jeg har fungeret som leder på baggrund af

min erfaring med egne ledere, sund fornuft

og i særdeleshed min personlighed – og det

er da gået meget fornuftigt, hvis jeg selv skal

sige det. Men jeg kunne godt tænke mig at

blive mere bevidst om, hvordan min per-

sonlighed indvirker på min måde at lede på

samt, hvordan jeg kunne udvikle mine lederkundskaber.

Og det var, hvad jeg fik mulighed

for på regionens leadershipkursus.

Ved at være ærlig, åben og sætte mig selv i

spil, fik jeg – i kursusgruppen på omkring

20 ledere fra forskellige institutioner og afdelinger

i Region Nordjylland – et indblik i,

hvorfor jeg synes nogle ledelsesmæssige situationer

er mere vanskelige end andre. Det

gjorde jeg bl.a. ved tidligt i kursusforløbet at

få kortlagt mine præferencer.

formålet med

leaderShip:

At understøtte lederne i at bruge

deres personlighed som ledelsesværktøj

At kvalificere lederne inden for

ledelsesteori med særligt fokus

på ledelsesroller, motivation og

personaleledelse.

At præsentere og træne i praktiske

metoder fx organisationsanalyse

& coaching

At skabe fælles sprog om ledelse i

Region Nordjylland

At skabe fælles retning for ledere

blandt ledere i Region Nordjylland


indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på loren til ledelse ipsum 7

Tina Vangsgaard er kontorchef ved Administrationen, hvor hun holder styr på sygehusets finanser og tyve medarbejdere fordelt på to matrikler. I Juni

2009 trådte hun ind i Sygehusledelsen som konstitueret vicedirektør.

Mine præferencer er helt klare – jeg er meget

udadvendt og foretrækker struktur, logik,

handling, holdninger, processer og at der er

øje på bolden. Det jeg har størst vanskelighed

ved er jo så det modsatte – eksempelvis

når følelserne tager overhånd, uden det har

noget med arbejdet eller opgaven at gøre,

forhold der bliver ved med at køre i ring,

uden at der sker noget samt møder, hvor ingen

har en konstruktiv mening om noget.

Det er klart, at når der er situationer på arbejdet,

der ligger tæt op ad mine præferencer,

så er jeg på hjemmebane og stærk. Men

når det så er anderledes – ja, så er jeg knap så

stærk. Men de sidste situationer er jo også

en del af min hverdag, så det er vigtigt, at jeg

som leder er mig det bevidst, så jeg kan blive

bedre til at tackle dem – til fordel for mig

selv, mine medarbejdere og egentlig også øvrige

samarbejdspartnere.

Det at have været på leadershipkursus gør

selvfølgelig ikke, at jeg nu bare kan det hele.

Men jeg har fået en bevidsthed og en række

redskaber, så jeg kan udvikle mig som leder

og har mulighed for at udligne i de situationer,

hvor jeg er svagest. Jeg har kun godt at

sige om kurset og kan varmt anbefale det til

andre ledere.

SygehuS himmerland oktober 2009


8

indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på til ledelse

hun er færdig med rollen

Som barnepige

Jette kolding – souschef i køkkenet – har været på kursus i leadership. gennem kurset har hun

fået større indsigt i egne styrker og svagheder. Som leder er Jette udadvendt og omsorgsfuld,

men hun kan også komme op i det røde felt, især hvis der bliver slækket på kvaliteten og den

service, som køkkenet yder. gennem leadership er Jette blevet bevidst om, at hun nogle gange

kommer til at indtage rollen som barnepige – en rolle som hun arbejder på at slippe ud af.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

Under Leadership blev Jette udsat for en

personlighedstest. Hun blev dog ikke specielt

overrasket over resultatet, da hun

vidste mange af tingene i forvejen. Alligevel

synes hun, det var rart at få sat ord

på, så hun kunne arbejde mere målrettet

på at styrke sine svage sider. Som ledertype

skaber Jette forventninger. Hun er til fis

og ballade, og i den seriøse ende har hun

gode forhandlingsevner, humor og forstår

at skabe en god atmosfære. Når Jette skal

løse en opgave, gør hun sig sjældent en

masse forberedelser. I stedet kaster hun sig

hovedkuls ud i tingene og lærer undervejs,

idet hun stoler på sin evne til at improvisere.

Selvom Jette ikke arbejder struktureret,

sætter hun pris på orden og i særdeleshed

i køkkenet, som er hendes domæne.

Jette brænder for kvalitet og service, og

hvis omverdenen ikke lever op til hendes

høje standarder, kan det – med Jettes egne

ord – bringe hende helt op i det røde felt.

Heldigvis falder hun hurtigt ned igen og er

ikke bleg for at give en undskyldning, hvis

hun har været skrap. Som person er Jette

meget hjælpsom, men hun kan også være

meget styrende. Gennem Leadership er

Jette blevet opmærksom på, at hendes personlighedstræk

gør, at hun let kommer til

at påtage sig rollen som barnepige:

- Hvis en medarbejder spurgte mig om,

hvorfor saucen ikke smagte af så meget,

kunne jeg tidligere finde på at sige: ”Du

SygehuS himmerland oktober 2009

skal putte det og det i.” Nu siger jeg i stedet:

”Nej, du har ret, den smager ikke af så

meget, hvad kan du putte i, for at den kommer

til at smage af noget?” Og så kommer

medarbejderne som regel selv med et forslag,

hvor jeg før gav dem svaret. Nu var

saucen bare et eksempel, det kunne handle

om mange andre ting, fortæller Jette.

I takt med at Jette har fået indsigt i sin

egen rolle, har hun også ændret sin måde

at kommunikere på. Hun har især fokus

på, hvor vigtigt det er at anerkende medarbejdernes

indsats:

- Hvis jeg kommer ud i køkkenet og siger:

”Det her smager godt nok dejligt, hvordan

har du arbejdet for at få det til at smage

så godt?” Så åbner medarbejderne op

og begynder at fortælle. Og så siger jeg:

”Sørg lige for at få skrevet det ned, så vi

kan bruge den opskrift næste gang.” På

den måde giver du medarbejderne en succesoplevelse.

Vi bliver aldrig for gamle til

at få ros og anerkendelse – især ikke fra

vores nærmeste leder – for han eller hun

skal nok fortælle os, når vi har lavet noget

skidt. Gennem Leadership har jeg

fået større bevidsthed om, hvordan mit

kropssprog og måden jeg siger tingene på

påvirker medarbejderne og deres måde at

reagere på, slutter Jette.

Normalt er Jettes dør åben for medarbejderne, men nogle gange giver hun sig selv lov til at lukke den,

når hun har brug for arbejdsro til at planlægge, ordne regnskaber og lave bestillinger.


han øver Sig i at Sige

tingene ligeud

Kent laursen – serviceleder i hobro – har

været på kursus i leadership, hvor han fik

sat ord på sine stærke og svage sider. hans

force er faglighed og evnen til at planlægge

den daglige drift, hvor der er fod på alt fra

indberetning af løn til planlægning af vagter.

Kent er ærlig og nærværende som leder,

men i dialogen med den enkelte medarbejder

vil han gerne være bedre til at sige

tingene ligeud og på en sådan måde, at det

ikke kan misforstås.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

Kent er leder for 40 portører og rengøringsassistenter

i Hobro. Selv er han uddannet

portør – et fag som han holder utrolig meget

af og har haft svært ved at give slip på.

Da han for to år siden indtog rollen som

serviceleder, insisterede han på, at han udover

at lede og fordele arbejdet også ville

deltage i den daglige drift på portørsiden.

Denne dobbeltrolle gav dog problemer, for

når Kent hjalp til i portørgruppen, stod

rengøringsassistenterne pludselig tilbage

uden personlig ledelse. I dag har Kent

trukket sig fra driften og sat alle sejl ind

på at være en synlig og tilgængelig leder for

både portører og rengøringsassistenter.

Som leder for to personalegrupper har Kent

nok at se til, og når hverdagen drøner derudaf,

drukner ledelse let i faglige gøremål.

Kurset i Leadership var således et kærkomment

pusterum, hvor Kent fik tid til at

snakke ledelse med ligesindede. På kurset

fik han sat ord på sine stærke og svage sider

samt de ting, han med fordel kan øve sig i

at gøre anderledes. Kents force er faglighed,

praktisk sans og evnen til at planlægge den

daglige drift. På det personlige plan er han

ærlig og oprigtig, og han er på sin plads, når

medarbejderne har brug for ham.

- Det der driver mig som leder er ønsket om

at gøre tingene anderledes og bedre. Tænk at

være med til at præge hverdagen for medarbejderne,

så de går glade på arbejde og glade

hjem. Jeg er jo ansat til at gøre hverdagen lettere

for mine medarbejdere, siger Kent

Tidligere gav Kent brede rammer til alle, og

det er fint for de medarbejdere, der sætter

pris på handlefrihed og muligheden for at

planlægge egen hverdag. Andre medarbejdere

trives bedst i snævre rammer, hvor de

ikke skal tage stilling til så meget. Gennem

Leadership er Kent blevet mere bevidst om

disse forskelligheder, og han forsøger nu

at lave arbejdsgange, der passer til den enkelte

medarbejder.

Kents største udfordring er at sige tingene

ligeud og på sådan en måde, at budskabet

ikke kan misforstås. Men det er let-

indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på til ledelse 9

Serviceleder Kent Laursen har trukket sig fra den daglige drift for at koncentrerer sig om at være leder

på fuld tid. Når der er tid til det, er han dog ikke bleg for at tage fat eller lufte palleløfteren på depotet.

tere sagt end gjort, især når det drejer sig

om den svære samtale fx en samtale om

almindeligt fravær, sygefravær, fyring og

situationer, hvor han skal ind og påtale en

medarbejder for ikke at gøre det godt nok.

- Det er jo med at få sagt tingene på en ordentlig

måde, så medarbejderen går derfra

med en følelse af, at samtalen var positiv,

selvom budskabet var negativt. I nogle situationer

kan jeg komme til at pakke tingene

ind, hvis jeg skal sige noget svært. Det

er blevet bedre, men jeg kan stadig være

bange for at såre nogen. Jeg holder jo af

mine medarbejdere og bruger mig selv. Det

kan derfor være hårdt, når det ikke kører,

som man gerne vil have det. Så det er meget

på det menneskelige plan, at jeg gerne

vil udvikle mig som leder, slutter Kent.

SygehuS himmerland oktober 2009


10

indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på til ledelse

den gode leder er teambuilder

hvad er god ledelse? Jeg tror ikke, at der findes én formel for det. men alligevel tror jeg, at

der er noget, som må ses som grundlæggende i lederskabet: nemlig at kunne skabe begejstring,

inspirere og bygge hold op – kort sagt: lederen skal først og fremmest være teambuilder.

Af Troels Laursen,

sygehuspræst

teambuilding rummer grundlæggende to

aspekter – et socialt og et åndeligt

Det første angår gode sociale relationer

mellem en gruppe mennesker i forbindelse

med en bestemt opgave. Det andet aspekt

handler om at indgyde gruppen inspiration,

så de enkelte medlemmer tror på deres

evne til at løse opgaven optimalt.

Ofte forbinder vi ordet inspiration med

begrebet kunst, hvor det billedligt udtrykkes

på den måde, at hver kunstart har sin

muse, som inspirerer kunstneren til at

udøve sin kunstart. Men egentlig har begrebet

sit ophav i den religiøse sfære, hvor

det dækker over, at Gud indblæste (af det

latinske inspirare) livsånde i Adam, så han

blev levende og medskabende. Der er derfor

tale om en proces i to dele. Først blev

Adam påvirket af en udefrakommende

kraft, som dernæst bevirkede, at han efterfølgende

selv evnede at udøve en handling,

han tidligere ikke formåede. Begrebet inspiration

rummer altså både noget passivt

og noget aktivt. Op gennem historien har

forestillingen om en udefrakommende

kraft været i aftagende, og mennesket har

siden renæssancen i stigende grad overtaget

pladsen som den udfarende kraft i

de skabende processer. Parallelt hermed

er det blevet en naturlig ledelsesopgave

at arbejde og udvikle sig optimalt. Forud

for indgydelsen af denne inspiration ligger

opgaven med at udvælge og sammensætte

det team, der skal arbejde sammen.

Mange har fra deres liv i sportsklubber, på

SygehuS himmerland oktober 2009

Peter Max-Jakobsens oliemaleri: ”Gulvøvelse 3” (200x200cm, 2001). Peter Max-Jakobsens nyeste

værker kan i øvrigt ses på Museumscenter Aars, fra den 4.11 - 13.12. Og altid på www.petermaxjakobsen.dk

efterskoler og i militæret erfaringer med,

hvor vigtig korpsånden og holdfølelsen er

for udbyttet af et givent samvær. Inden for

holdsport taler man om, at et hold aldrig

kan blive bedre end den dårligste spiller.

Det betyder selvfølgelig også, at der i til-

læg til den sociale udvælgelse skal tænkes

fagligt. De medarbejdere, som deltager i

et team, skal have både sociale og faglige

kompetencer. Faglighed alene er ikke tilstrækkeligt,

hvis man skal indgå i et team.

Der findes mange forskellige teorier til


håndtering af teamdannelse f.eks. Myers-

Brigss og DISC, der identificerer personlighedstyper.

Belbin har analyseret rolletyper

i teams, og enneagrammet er vist også

meget udbredte til indkredsning af personlighedstyper.

Men man kunne måske

også gøre brug af de bibelske fortællinger

sammen med en god portion sund fornuft

og menneskekundskab som et grundlag

for teamdannelse og lederskab.

En ting er teamdannelse, noget andet og

vanskeligere er det at indgyde teamet den

rette teamspirit. Her kan man dog komme

langt med god kommunikation omkring

fastlæggelse af opgavens mål, tidsrammer,

budget og øvrige præmisser, men det

giver ikke i sig selv gejst (tysk for ånd!) til

gruppen. Man skal som inspirator (leder)

i overført betydning være for teamet, hvad

en mentor er for den enkelte medarbejder,

nemlig en ”tredje” person, som altid, også

under sit fysiske fravær, er til stede i gruppen

som ”samtalepartner” og ”rådgiver”.

Som sådan kan det i overført betydning

være en ambition at påtage sig Helligåndens

funktion, hvilket man kun kan gøre

ved at tilegne sig og i praksis udleve reglerne

for den mellemmenneskelige grammatik,

sådan som den kan komme til udtryk

i de bibelske beretninger.

helligånden: ikon for teambuilding

Det er Helligåndens bestemmelse at være

ånd. Grundbetydningen af ordet ”ånd”

er ”vind i bevægelse”, men ordet kan også

betyde åndedræt eller dække over selve det

livgivende princip i verden. Det stemmer

fint med de steder i Bibelen, hvor vi støder

på Helligånden. Før Gud gik i gang med

”mennesket er ikke et kar,

der skal fyldes, men en ild,

der skal tændes”

indSigt & udSyn

leadership og teambuilding – klædt på til ledelse 11

PLUTARcH, DøD ÅR 126.E.KR

at skabe verden, fortælles det i Bibelen, at

Guds ånd svævede over vandene. Åndens

funktion møder vi i forbindelse med skabelsen

af Adam/mennesket. Først former

Gud mennesket af jord og vand, og derefter

blæser han livsånde i dets næsebor,

så det bliver et levende væsen. Med denne

fortælling bliver åndens funktion dog

drejet en smule. Netop på grund af åndelighedens

mellemkomst bliver der tale om

noget mere end blot biologisk liv.

Mange har fra deres liv i sportsklubber,

på efterskoler og i militæret erfaringer

med, hvor vigtig korpsånden og

holdfølelsen er for udbyttet af et givent

samvær. Inden for holdsport taler man

om, at et hold aldrig kan blive bedre

end den dårligste spiller.

Og dette ”mere” er netop det, der gør mennesket

til et væsen, som bevidst og ikke bare

instinktivt, som et dyr, interagerer med sine

omgivelser. Ikke blot via sin åndelighed,

men også fysisk via selve åndedrættet, skaber

ånden hele tiden forbindelse mellem

mennesker, fordi vi som sådanne deler den

luft, som ånden er i, med hinanden. Via

åndedrættet er de enkelte mennesker bundet

til den omgivende natur og dermed til

hinanden. Med den danske teolog og filosof

K.E. Løgstrups ord har vi hele tiden en del af

hinandens liv i vores hænder og er dermed

medansvarlige for, om disse liv lykkes eller ej.

På samme måde som menneskers vejrtrækning

filtrerer ilten ud af luften og sender den

rundt i kroppen med blodet, så den holdes i

live, får bevidstheden indgydt ånd gennem

sanserne, så der skabes forbindelser mellem

mennesker. Og det er lige præcis Helligån-

dens funktion. Den skal inspirere mennesket

til udvikling af fællesskaber og gøre den

enkelte inspireret til deltagelse i dette fællesskab

– team – så vedkommende kommer til

at brænde for sagen. Som menneske kan vi

være eller blive inspireret, men vi kan også

være inspirerende i betydningen, at vi smitter

andre med vores engagement og brænder

igennem med vores ideer. Rangfølgen i den

bibelske tankegang er klar. Inspiration er

noget, der kommer til én udefra, og som kan

indoptages i kroppen eller bevidstheden, og

som efterfølgende kan bearbejdes og omsættes

til en udadgående bevægelse til gavn for

de fællesskaber, man er en del af. Med disse

indkredsninger er vi nået til den egentlige

betydning af begrebet inspiration, som på

latin er: ”at indblæse ånd” (på tysk begejstret).

Og dermed er vi ovre i de næste sider af

åndens væsen. Ligesom vind og åndedræt og

i modsætning til både sæd og regn, er ånden

nemlig usynlig. Ånden selv kan man ikke se,

men dens virkning på mennesker er tydelig.

Dette karakteristikum er måske tydeligere,

hvis vi igen kigger på latin, hvor ånd hedder

spiritus. Man kan heller ikke se, at der er spiritus

i vinen, men dens virkning på folk, som

indtager vinen, er tydelig.

Som livgivende princip i åndelig forstand

er Helligånden den, der udvirker den gode

kemi og gejst mellem folk, så de ramte

bliver ildsjæle for en sag og kommer til at

brænde for den. Derefter udvirker den en

gejst, der får de ramte til at svulme over af

begejstring og brænde igennem hos andre,

så de kommer til at fungere optimalt sammen.

Med et andet og nyere og flottere udtryk:

teambuilding. Og skal man tænde, så

må man også selv brænde som leder.

SygehuS himmerland oktober 2009


12

indSigt & udSyn

Spot på uth

når regiStrering af utilSigtede

hændelSer (uth) Skaber værdi

en ganske almindelig morgen på et tilfældigt

hospital i danmark kommer brugen

af SPOt-kort i et andet sygehus personalet

på Solbjerg hospital til gode.

Af Iben Lundager,

kvalitetskoordinator

Det var en torsdag morgen, da Lise kom

ind på arbejdet. Lise arbejder på afdeling

L3 på Solbjerg Hospital. Hun arbejder

som regel altid i dagvagt, og der starter de

morgenerne med at samles med nattevagterne.

Det er blevet en fast tradition, at de

lige snakker om, hvad der er sket i løbet af

natten, inden nattevagten tager hjem, og

dagvagten tager over.

Nattevagten Dorthe fortæller om, hvordan

nattens forløb har været: ”Jeg siger

jer, vi fik lige pludselig travlt. Kl. 2.30

ringede patienten på stue 4, som han jo

havde gjort så mange gange før, på klokken.

Han havde pludselige opkastninger

og kramper. Hans tilstand gik hurtigt fra

slemt til værre. Så det var om at handle

hurtigt”.

Sabrina Potter: ”Læs mere om UTH og SPOTkortet

under patientsikkerhed på Sygehus

Himmerlands hjemmeside.”

SygehuS himmerland oktober 2009

Dorthe fortæller videre: ”Men så huskede

Bente (den anden nattevagt), at hun havde

set i en opgørelse over indregistreringen

af UTH’er (utilsigtede hændelser) på Sygehus

Odderup, at de havde haft en lignende

situation. Der havde den pludselige ændring

i patientens tilstand skyldtes brug

af en forkert medicin, hvilket jo hurtigt

gav mening i forhold til patienten på stue

4. Hun fik derfor hurtigt sporet sig ind på,

hvilken medicin patienten havde fået, og

hvad han skulle have haft. Den indrapporterede

UTH skabte virkelig værdi selv for

et andet sygehus. Og Dorthe kunne derfor

hurtigt få udredt patienten, som klarede

sig og hurtigt fik det bedre.

”Og hvor er det bare smart, dét, som de

har gjort på Sygehus Odderup,” fortsætter

Dorthe. ”De har simpelthen fået fokus på

indrapportering af UTH’erne ved at bruge

SPOT-kortet. Når man så oplever en utilsigtet

hændelse, ja så skriver man det bare på

et SPOT-kort, så samler man i deres egen

bakke, dueslag eller lomme nogle SPOT-kort

og indrapporter det i systemet, når man har

tid. Og så kan alle vi andre også lære af deres

UTH’er eller fejl. Det er sørme smart.”

hvad er en utilSigtet hændelSe?

SPOT på UTH

Stedet

sygehus, afdeling, hvor i afdelingen

Patienten

køn, alder, patienttype etc.

Observation og analyse

hændelsens forløb, konsekvens, årsager, forslag til

hvordan gentagelse undgås

Tidspunkt og dato

hændelsestidspunkt og dato

På morgenmødet blev de derefter enige om,

at de ville snakke med Sygehus Odderup,

for som de sagde: ”Vi kan alle blive bedre

til at lære af vores egne fejl, men også af de

andres.” Nattevagterne takkede af, og en

erfaring rigere kunne Lise og resten af dagholdet

på L3 gå i gang med torsdagen.

En utilsigtet hændelse er her en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten

eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller

mangel på samme.

Formålet er systematisk at skabe opmærksomhed om det, der kan undgås og

forebygge gentagelser. De utilsigtede hændelser, der skal rapporteres, er hændelser,

der forekommer i forbindelse med behandling af patienter i både det offentlige

og det private sygehusvæsen. Systemet er et ikke-sanktionerede system. Der

kan for eksempel ikke udtales kritik eller ske fratagelse af autorisation på baggrund

af de hændelser, der rapporteres.


indSigt & udSyn

hope 2009 13

min fantaStiSke tur til finland

Fra maj til juni var jeg fem uger i Finland

via hOPe’s udvekslingsprogram. På turen

mødte jeg nogle fantastiske mennesker

– ledere i sundhedsvæsnet fra en række

forskellige europæiske lande – som jeg

udvekslede erfaringer med. Samtidig fik

jeg tid og ro til at reflektere over min egen

rolle som leder.

Af Birgitte Petersen,

servicechef

Når man har været samme sted og i samme

funktion i mange år, er det sundt at

stoppe op, pudse brillerne og rette blikket

ud i den store verden. Så da jeg fik tilbudt

en tur til Finland via HOPE’s udvekslingsprogram,

sagde jeg straks ja.

Min finske vært hed ORTON Invalid Foundation

og er en nonprofitorganisation, der

blev stiftet med det formål at skaffe operationer,

proteser, genoptræning og uddannelse

til soldater, som blev invaliderede under

Vinterkrigen mod russerne i 1939. I dag

har ORTON omkring tusinde ansatte, og

specialet er avanceret ortopædkirurgi, rehabilitering

og specialundervisning. Krigsinvaliderne

er ved at være væk, og i dag tages

der hånd om mange patientkategorier lige

fra folk, der skal have genoptrænet ryggen

til dværge, der skal lære at bruge deres krop

på en bestemt måde.

Jeg var vildt imponeret over, at der er genoptræning

fra morgen til aften alle ugens

syv dage med alt, hvad hjertet kan begære

fra bueskydning til stavgang. De havde

også en flot og velfungerende svømmehal

med varmtvandsbassiner samt en række

veludstyrede træningsrum. Jeg var også

imponeret over skolen og deres indsats

for at få de unge mennesker i gang igen.

Det kunne handle om sent udviklede eller

unge misbrugere med både fysiske og sociale

handicaps.

Jeg har virkelig nydt mine uger i Finland.

Det er et smukt land, og alle har været

venlige, gæstfrie og dygtige til at dele deres

viden med mig. Jeg fortalte mine finske

kolleger om det danske sundhedssystem,

Fra venstre: David (England), Davia (Letland), Cathrine (Frankrig), Amparo (Spanien), Birgitte

(Danmark), Irene (Estland), Graca (Portugal), Birgit (Østrig), Michelle (Malta).

så der er blevet sammenlignet en hel del.

Desuden mødte jeg interessante og dejlige

mennesker fra hele Europa, der, ligesom

jeg selv, deltog i udvekslingsprogrammet.

De fortalte stolt om deres egne sundhedssystemer,

men samtidig var de meget lydhøre

over for andre systemer. Om aftenen

og i weekenderne var der tid til at hygge sig

og udforske landet som turist.

fakta

Sidst men ikke mindst har jeg haft tid til

at reflektere over min egen rolle som leder,

hvilket ellers er svært at finde tid til i en

travl hverdag, hvor man løber fra Herodes

til Pilatus. Selvom det er lang tid at være

væk fra sit job og sin familie, kan jeg kun

anbefale andre at deltage i udvekslingsprogrammet,

for det giver utrolig meget

både fagligt, kulturelt og socialt.

HOPE (European Hospital and Healthcare Federation) er en europæisk sammenslutning,

som blev oprettet i 1966. HOPE arbejder på at forbedre borgernes

sundhed og skabe en ensartet høj standard for hospitalsbehandling i EU.

Ligeledes arbejder HOPE på at fremme effektiviteten og driften i sundhedssystemerne.

En af HOPE’s vigtigste opgaver er at fremme udvekslingen af kundskaber

inden for EU gennem et udvekslingsprogram for sundhedsprofessionelle. Hvert år

deltager cirka 200 sundhedsprofessionelle – fordelt på 100 sygehuse – i programmet,

som varer 4½ uge og er rettet mod hospitals- og sundhedspersonale med

overordnet ansvar inden for det kliniske eller administrative område. Deltagerne

skal have mindst tre års erfaring og kunne tale et sprog, der accepteres af værtslandet.

Du kan læse mere om HOPE og udveksling på: www.hope.be

SygehuS himmerland oktober 2009


14

1

2

indSigt & udSyn

Sygehus himmerland ol 2009

SygehuS himmerland oktober 2009

ol i årS

ryStede medarbeJderne

Sammen

den 18. september holdt vi Sygehus himmerland

Ol for andet år i træk. det skete i

idrætscenter Østermarken, Års, hvor personalet

dystede i hockey, petanque og høvdingebold

på tværs af afdelinger og matrikler.

der var kamp til stregen, men det

var smilet, som løb med den endelige sejr.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

Når man hører ordet OL, kommer man

let til at tænke på oppustede åbningsceremonier,

kronprinsens omdiskuterede

medlemskab af IOC og svedige muskelpumpede

kroppe, der kæmper om at blive

nummer 1. Heldigvis har vi en mere afslappet

holdning til kropsudfoldelse i Sygehus

Himmerland. Vi vil gerne vinde, men der

skal også være plads til den gode mavefornemmelse,

som følger af velbrygget kaffe

og jordbærkage, og ikke mindst skal vi grine

og have det sjovt. Og det havde vi under

Sygehus Himmerland OL 2009.

3


1 Der gøres klar til indmarch

2 Mette tænder den olympiske flamme

3 Fællesopvarmning

4 Hockeyholdende trækker lod om, hvem

der skal starte

5 Præmieoverrækkelse til vinderholdet i

petanque

6 Bolden gives op til høvdingebold

7 Tæt løb mellem de to petanque-hold

8 Fællesspisning – kokken Toke holdt

traditionen tro en formanende tale om

ikke at overfylde tallerkenerne: ”Lad nu

være med at lave biksemad, I må gerne

gå flere gange.”

9 Hockey for fuld udblæsning

4

5 6

7 8

9

indSigt & udSyn

Sygehus himmerland ol 2009

15

SygehuS himmerland oktober 2009


16

indSigt & udSyn

hjerter i farsø

kardiologien

er mit hJertebarn

med forskerpenge på lommen og forskud på arv har jeg i samarbejde med

dygtige sygeplejersker og sekretærer opbygget et effektivt og velfungerende

dagafsnit i farsø, hvor vi udreder og behandler hjertepatienter.

Af Henning Hoby Andersen,

overlæge

Jeg kom til Farsø Sygehus i 1994 fra en stilling

som afdelingslæge på Nyremedicinsk

Afdeling i Aalborg. Det var en velfungerende

bred medicinsk afdeling med nogen

vægt på mave-tarmsygdomme. Jeg fik derfor

mulighed for at opbygge kardiologien

efter mine egne tanker. Jeg medbragte selv

en ultralydskanner til hjertet – en såkaldt

ekkokardiograf – som jeg havde fået af et

medicinalfirma og havde brugt på Brovst

Sygehus, hvor jeg var konsulent. Udover to

døgnblodtryksapparater og et utidssvarende

overvågningsudstyr, var der ikke apparatur

til undersøgelse af hjertepatienter.

Da det ikke var muligt at få økonomisk

støtte fra sygehuset og daværende amt,

brugte jeg et trecifret beløb – jeg havde

på en forskningskonto – til indkøb af nyt

overvågningsudstyr samt holterudstyr til

at monitorere hjerterytmen hjemme hos

patienten. At jeg kunne udbygge og modernisere

skyldes især, at en af mine tidligere

patienter, fra min tid i Aalborg, først

SygehuS himmerland oktober 2009

donerede over 300.000 kr. og senere ved

sin død testamenterede ca. 2,4 millioner,

som jeg måtte bruge. Derudover har jeg

være så heldig at modtage flere hundrede

tusinde kroner fra en privat fond i Aars.

Med disse ressourcer er det lykkedes mig

at opbygge et dagafsnit, der er i stand til

at udrede og behandle patienter, hvor der

er mistanke om hjertesygdom og forhøjet

blodtryk. Da nogle hjertepatienter kræver

mere avancerede undersøgelser, har jeg

et meget velfungerende samarbejde med

hjerteafdelingen i Aalborg.

En af fordelene ved et mindre sygehus er,

at vi næsten altid kan få udført røntgenundersøgelser

og ekstra blodprøver, hvis

det er nødvendigt - samme dag - på grund

af afdelingernes fleksibilitet og

positive indstilling.

Eftersom vores Dagafsnit er en del af Medicinsk

Afdeling og fysisk er tilsluttet denne,

kunne vi hurtigt bortrationalisere læger

ved gennemførelse af en arbejdstest. Samtidig

betyder den fysiske placering af Dagafsnittet,

at vi parallelt med stuegang og

forundersøgelser har mulighed for at se am-

bulante og subakutte patienter i de pauser,

der opstår. Vi bestrider altså flere funktioner

samtidigt, og vores dagafsnit er yderst

effektivt. Men det lykkes kun på grund af

de dygtige og selvstændige sygeplejersker og

sekretærer. Da jeg er eneste kardiolog, betyder

det også, at jeg er den eneste lægelige

kontakt til de kardiologiske patienter.

Tidligt startede jeg planlagte forløb for

hjertepatienterne, så de undersøgelser, der

skulle udføres, kunne laves samme dag.

Forløbene bliver planlagt på baggrund af

en henvisning fra patientens praktiserende

læge, hvilket betyder, at vi undertiden

må ændre det planlagte forløb til et andet,

men det gennemføres stadig den samme

dag. Dette betyder, at patienterne enten

kan afsluttes samme dag eller indgå i et

fastlagt behandlings- eller udredningsforløb,

hvilket er til gavn for patienterne, som

slipper for at tage unødigt fri fra arbejde.

Hvis patienterne ikke afsluttes, indgår de

i et videre planlagt forløb. Når det gælder

diagnose relaterede grupper (DRG) – eller

antallet af kroner vi får betalt for undersøgelse

og kontrol – er det en dårlig ide, da vi

ikke får penge for alle de udførte undersø-


indSigt & udSyn

hjerter i farsø

Overlæge Henning Hoby Andersen demonstrerer med stor begejstring ekkokardiografen, der bruges til at lave en form for ultralydsundersøgelse, hvor

hjertets bevægelser og indre strukturer undersøges ved hjælp af lydbølger.

gelser. Økonomisk set ville det være bedre

at se patienterne ved flere lejligheder.

I Medicinsk Dagafsnit er patienterne ikke

i tvivl om, hvem der er deres kontaktperson,

og vi har yderligere den service, at patienterne

kan kontakte os per telefon, hvis

der er noget, de er i tvivl om.

Da jeg mener, at den første kontakt er vigtig,

sender vi et spørgeskema til patienterne

før undersøgelsen, hvor de bedes

besvare forskellige spørgsmål om aktuel

medicin, symptomer, tidligere sygdomme

m.m., så vi i samtalen med patienten kan

fokusere på aktuelle problemer. Disse tiltag

har gjort, at vi næsten altid får positive

tilbagemeldinger fra patienterne, men

også fra deres praktiserende læge.

En af fordelene ved et mindre sygehus er,

at vi næsten altid kan få udført røntgenundersøgelser

og ekstra blodprøver, hvis det er

nødvendigt - samme dag - på grund af afdelingernes

fleksibilitet og positive indstilling.

Man kan vel sige, at vi gennem flere år har

været på forkant med udviklingen, da vi al-

lerede har de forløb, der beskrives i de nye

hjertepakker, bortset fra at vi ikke opfylder

kravet på ventetid.

Ud fra vores erfaring er det vigtigt, at mindre

sygehuse med begrænsede lægeressourcer

anvender personalet så effektivt som

muligt og laver planlagte patientforløb.

Dette kan lettere realiseres i et dagafsnit,

fakta

Hvis den praktiserende læge opdager en hjertemislyd, eller hvis der under hospitalsindlæggelse

opstår mistanke om en hjertesygdom, kan en ekkokardiografi

anvendes. Undersøgelsen anvendes til at afsløre defekter i hjerteklapperne. Ved

en hjertemislyd vil der ofte være tale om en lille og oftest ubetydelig udposning

af fligene på den pågældende klap. Der kan dog også være tale om en betydelig

hævelse eller endelig andre sygdomme, der er årsag til mislyden, og som vil kunne

afsløres ved ekkokardiografi, fx:

Medfødte hjertesygdomme

Unormale bevægelser af hjertemuskulaturen

Svulster i hjertet

Udposninger af hjertevæggen

17

der fysisk hænger sammen med den kliniske

afdeling, fordi lægerne derved kan udføre

flere funktioner samtidig og dermed

øge effektiviteten. Det betyder også, at der

er mulighed for at se subakutte patienter

uden at skulle forlade afdelingen. Endelig

er det vigtigt, at patienterne ser et meget

begrænset personale og opnår den tryghed,

det giver.

SygehuS himmerland oktober 2009


18

indSigt & udSyn

rehabiliteringsteamet

de arbeJder på

tværS af Sektorer

tina kaas Jensen er fysioterapeut, ester tomassen er ergoterapeut, og helle ranch er social- og

sundhedsassistent. Sammen udgør de et stærkt team – rehabiliteringsteamet – som kører ud i

kommunerne og vejleder sundhedspersonalet i at håndtere borgere, der, som følge af en apopleksi,

skal have hjælp til at klare dagligdagen i eget hjem.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

På M3 – Sygehus Himmerlands rehabiliteringsafsnit

– tager personalet imod

apopleksipatienter, dvs. borgere, som har

været udsat for enten en blodprop eller en

blødning i hjernen. Som følge af skader

på hjernen kan apopleksipatienter have

svært ved at klare daglige gøremål som at

komme ud af sengen om morgenen, børste

tænder, komme i bad og gå på toilettet.

Samtidig kan de også miste evnen til at

tale og udtrykke sig. Kvaliteten af den enkelte

apopleksipatients fremtid afhænger

af den tværfaglige rehabiliteringsindsats,

der finder sted på sygehuset og i kommunalt

regi.

den kommunale hjemmepleje

mangler viden om apopleksipatienter

Når det gælder tværfaglig rehabilitering,

råder M3 over en engageret stab af sygeplejersker,

læger, social- og sundhedsassistenter,

ergoterapeuter, fysioterapeuter

og talepædagoger, der alle trækker på

samme hammel. Når apopleksipatienterne

indlægges på M3, bliver der lavet behandlingsplaner

og opstillet individuelle

mål. Den målrettede rehabilitering gør, at

mange apopleksipatienter genvinder tabte

funktioner. Når behandlingen er slut, bliver

patienterne som regel udskrevet til eget

hjem, og så er det kommunens ansvar at

tage hånd om borgeren. I forbindelse med

kommunalreformen 2007 blev ’Projekt

Rehabilitering og apopleksi’ sat i søen.

Dette som følge af det øgede fokus på den

rehabiliteringsindsats, som kommunerne

fremover skulle tilbyde borgerne. Målet

SygehuS himmerland oktober 2009

Når borgere og sundhedspersonale ude i kommunerne har behov hjælp og vejledning, er rehabiliteringsteamet

– som består af Tina, Ester og Helle – klar til hurtig udrykning i den skinnende hvide Citroën.

med projektet er at udvikle sundhedspersonalets

rehabiliteringskompetence, så de

bliver i stand til at udvikle og bevare den

enkelte borgers funktionsniveau, efter at

denne er blevet udskrevet til eget hjem.

Senere er rehabiliteringsteamet blevet en

permanent del af M3’s daglige drift.

rehabiliteringsteamet rykker ud

Rehabiliteringsteamet består af fysioterapeut

Tina Kaas Jensen, ergoterapeut Ester

Tomassen samt social- og sundhedsassistent

Helle Ranch, som i det følgende fortæller

om deres arbejde:

- I praksis tager vi ud i kommunen for at

følge borgere, der har været indlagt på M3,

og som har nogle videre rehabiliteringsmål.

Det er den enkelte borger og de pårørende,

som får tilbuddet, beretter Tina.

Og borgerne skal faktisk sige ja, hvis de vil

tage del i den kompetenceudvikling, der

skal finde sted hos kommunens personale,

og som, forhåbentlig, i sidste ende kommer

dem selv og andre borgere til gode,

fortsætter Ester.

Et hjemmebesøg tager normalt tre timer,

for Tina, Ester og Helle giver sig god tid til


at lytte. Det er nemlig vigtigt, at borgeren

eller de pårørende får mulighed for at sætte

ord på deres oplevelser, følelser og håb for

fremtiden. Desuden er det vigtigt at have

øje for den enkelte borgers mål, ønsker og

behov. Når det gælder rehabilitering, er det

nemlig afgørende at inddrage de pårørende,

for hvis de pårørende bryder sammen

under presset, mister den apopleksiramte

sine vigtigste støtter.

- De pårørende er ofte i krise, for det er en

stor omvæltning, når ens nærmeste har

været udsat for en apopleksi og måske har

forandret sig. Derfor er vi som regel to af

sted. Den ene af os går sammen med kommunens

personale og borgeren, hvor det

handler om praktiske ting fx brugen af

badeværelse, soveværelse, køkken osv. Den

anden stikker fingeren i jorden og tager

en snak med hustruen eller manden om,

hvordan det går, og om der er noget, vi kan

hjælpe med, forklarer Tina.

Vi arbejder som rollemodeller ude i borgerens

hjem sammen med det kommunale

sundhedspersonale. Derfor skal vi være

vores rolle og faglighed yderst bevidst.

ESTER TOMASSEN

Hvis der er behov for det, kan rehabiliteringsteamet

aflaste borgeren og de pårørende

ved at tage kontakt til socialrådgiver

eller den kommunale visitator – der har

nøglen til pengekassen – når det gælder

bevillinger til hjælpemidler og ydelser i

hjemmet.

fakta

Verdenssundhedsorganisationen

WHO har defineret apopleksi som

en tilstand med hurtig udvikling

af tegn på skade i hjernen med en

varighed på mere end 24 timer. Apopleksi

er den hyppigste årsag til kronisk

invaliditet i Danmark og i andre

industrialiserede lande. I Danmark

er antallet af apopleksier ca. 10.000

pr. år. Dette svarer til, at 2 ud af

1000 danskere rammes årligt.

- Vi har ingen kompetence ude i kommunerne,

men vi oplever, at de er meget lydhøre,

når vi har argumenterne i orden.

Borgeren og de pårørende kan drage fordel

af, at vi kender sagsgangen og bl.a. ved,

hvordan man får fat i en talepædagog. Så

rigtig meget af vores tid går med at koordinere,

dvs. hvem kan man få fat i, hvem gør

det, og hvor ligger den ansøgning henne.

Så i nogle sager omkring en borger, får vi

en meget central placering, siger Ester.

mange borgere bliver

overdosseret med hjælp

Rehabilitering lykkes kun, hvis borgeren

er motiveret for at komme ud af sengen,

få tøj på og bevæge sig rundt. Hjemmet er

en tryg ramme, for borgeren ved, hvor badeværelset

er, håndklædet hænger, tandbørsten

står og kammen ligger. Desuden

er den snurrende lyd fra kaffemaskinen,

tanken om at komme op at sidde i sin

egen lænestol, drikke kaffe og læse dagens

avis alt sammen med til at pirre sanserne

og motivere borgeren til at komme ud af

fjerene. Når det gælder om at motivere

og aktivere, er det vigtigt, at sundhedspersonalet

kender borgerens ressourcer

og mål og ved, hvad han eller hun selv

kan. Hvis personalet mangler denne viden,

resulterer det ofte i, at hjælpen bliver

overdosseret:

- Hvis borgeren ikke siger: ”Det kan jeg godt

selv”, men i stedet tænker: ”jeg er lidt træt i

dag, og det er da rart, at hjemmehjælperen

gør det for mig”, så går udviklingen i stå,

forklarer Tina. Helle nikker og supplerer:

”Jeg tror, at vi er rigtig mange i vores fag,

som har et stort omsorgsgen, der gør, at vi

let kommer til at tage over. Det er uheldigt,

for der er større værdighed i selv at kunne gå

i bad og få hjælp til mindst muligt.”

Hvis borgeren ikke bruger sig selv mest

muligt i eget hjem, kan det hurtigt gå tilbage.

I værste fald kan det ende med en

genindlæggelse, og at borgeren mister de

funktioner, som han eller hun har brugt

lang tid på at genoptræne under sit ophold

på M3. Dette er både en menneskelig tragedie

og spild af sundhedsvæsenets tid og

penge. Som et led i at løfte plejepersonalets

rehabiliteringskompetence og bevare

borgerens funktionsniveau arbejder rehabiliteringsteamet

tæt sammen med den

enkelte hjælper, der kommer i hjemmet.

indSigt & udSyn

rehabiliteringsteamet

tina kaaS JenSen

Uddannet fysioterapeut i 1995.

Har bl.a. været ansat i Hadsten- og

Randers Kommune samt ved Hammel

Neurocenter.

eSter tomaSSen

Uddannet ergoterapeut i 1986.

Har bl.a. været ansat ved apopleksiafsnittet

på Randers Sygehus,

behandlingscenteret østerskoven

i Hobro, Thisted Sygehus, Lemvig

Kommune og har arbejdet 2 år i

Schweiz.

helle ranch

Uddannet social- og sundhedsassistent

i 2000. Har arbejdet i hjemmeplejen

ved Hadsund Kommune

og som social- og sundhedsassistent

i Terndrup.

kurSer og

hJemmebeSøg

I forbindelse med ”Projekt Rehabilitering

og apopleksi” er der blevet

afholdt flere kurser af fem dages

varighed. På kurserne er det kommunale

sundhedspersonale bl.a.

blevet undervist i kommunikation,

håndtering af kriser og forståelse

af, hvad apopleksi er. Senere har

teamet gennemført flere hundreder

hjemmerehabiliteringsbesøg hos

borgere fra Mariagerfjord Kommune,

Rebild Kommune og Vesthimmerlands

Kommune.

19

- Vi arbejder som rollemodeller ude i borgerens

hjem sammen med det kommunale

sundhedspersonale. Derfor skal vi være

vores rolle og faglighed yderst bevidst,

slutter Ester.

SygehuS himmerland oktober 2009


opSlagStavlen

pri på pladSerne -

parat - Start!

lanceringen af Pri-dokumentstyringssystemet

skulle være lige om hjørnet.

dette betyder, at du inden længe

vil opleve, at der dukker et nyt ikon

op – på pc´ens skrivebord – som er et

direkte link til det nye system. Pri er afløseren

for det kliniske vejledningssystem,

som klinikere på sygehusene har været vant

til at bruge. det adskiller sig blandt andet ved,

at det er alle ansatte, der skal anvende Pri.

tematimer om fedmenS

pSykologi – om overSpiSning

tirsdag den 1. december fra 14.00 – 16.30 i

Sygehusets restaurant, hobro.

Kom og hør et oplæg om fedmens psykologi fra terapeut

theresa abegg og tidligere overspiser tilde Clemmesen.

et oplæg både til hjernen og hjertet omhandlende et emne

mange kender til…

tilmeld dig via e-mail: him.kram.

tilmelding.dk

tematimerne er det fjerde og

sidste arrangement i ”afhængighedens

år 2009”

mange hilsner malene Wendtland,

sundhedskoordinator.

Pri

Pri gør det nemt og hurtigt for dig at finde de forskellige

politikker, retningslinjer og instrukser på tværs af regionen og

den enkelte afdeling. med ikonet på skrivebordet er der tale om

en entydig placering, som sikrer, at du altid kan finde de korrekte

og opdaterede dokumenter, som skal lette din arbejdsgang.

du vil inden længe modtage nærmere information om, hvad Pri

yderligere kommer til at betyde for netop dig.

På Sygehus himmerland hjemmeside under: For personale > Kvalitet

> Pri kan du finde flere informationer om det nye system.

på et kontor bliver 5

kannibaler anSat Som

kontoraSSiStenter

Ved tiltrædelsen siger chefen:

- i har nu fast arbejde, i tjener godt og kan

spise i vores kantine - så lad de andre ansatte

være i fred.

Kannibalerne lover, at de ikke vil røre kollegerne.

Efter fire uger kommer chefen igen og siger:

- der mangler en rengøringsassistent. er der

nogle af jer der ved, hvad er der blevet af

hende?

alle kannibalerne ryster på hovedet og sværger,

at de ikke har noget med sagen at gøre.

Da chefen er gået, vender den ene kannibal sig om

mod de andre:

- hvem af jer fjolser har spist rengøringsassistenten?

Den bagerste melder sig med sagte stemme:

- det var mig.

- Store idiot! nu har vi de sidste fire uger spist

afdelingsledere, teamledere og projektledere

uden at nogen har opdaget det og så skulle

du absolut spise rengøringsassistenten!


eJSte og nyanSatte

ansatte i maj 2009

Tatjana Wittorff fysioterapeut Terapiafdelingen

Lasse Kristensen specialarbejder Teknisk Afdeling

Anne Brunsgaard Poulsen assistent Informationen

Jesper Djørup løn og personale Administrationen

Lone Rodbjerg Pedersen kommunikation Administrationen

Mette Sørensen rengøringsass. Serviceafdelingen

Adriana Rusu Sygeplejersker Medicinsk Afdeling

Eske Bruun Bak stud.med. Medicinsk Afdeling

ansatte i juni 2009

Solveig Michelsen lægesekretær Sekretærafdelingen

Iryna Zheltiakova reservelæge Medicinsk Afdeling

Gitte Nygaard Laustsen klinisk diætist Medicinsk Afdeling

Jeong Shim stud.med. Medicinsk Afdeling

rejste i maj 2009

Anja Viegh Jørgensen projektleder Administrationen

Karina Elly Jensen regøringsass. Serviceafdelingen

Hanne Nødskou Garder sygeplejerske Terapiafdelingen

Gorm Erlend Østerlie læge Medicinsk Afdeling

Karen Kim Søndergaard klinisk diætist Medicinsk Amb.

Mikkel Thusgaard læge Medicinsk Afdeling

rejste i juni 2009

Rikke Frank Mathiasen sygeplejerske Medicinsk Afdeling

Anja Grøn Knudsen klinisk diætist Medicinsk Amb.

Julie Holdensgaard ergoterapeut Terapiafdelingen

Martin Brandt Clausen fysioterapeut Terapiafdelingen

Jonas Korf Skaarup husassistent Køkken

Kristoffer N. Astono husassistent Køkken

Mette Bisgaard sygeplejerske Medicinsk Afdeling

ansatte i juli 2009

indSigt & udSyn

rejste og nyansatte

Jacob Beltoft Jørgensen specialarbejder Teknisk Afdeling

Ditte Jensen lægesekretær Sekretærafdelingen

Samira Hodzic rengøringsass. Serviceafdelingen

Marianne W. Jensen rengøringsass. Serviceafdelingen

Trine Straaby Hansen sygeplejerske Medicinsk Afdeling

Mette Bisgaard sygeplejerske Medicinsk Afdeling

Inger Poulsen ernæringsassistent Køkken

Maria Kristina Ravn stud.med. Medicinsk Afdeling

rejste i juli 2009

Birgitte Nydam Jensen lægesekretær Sekretærafdelingen

Kirsten Marie Borup sygeplejerske Medicinsk Afdeling

Mai-Britt Rasmussen sygeplejerske Medicinsk Afdeling

Masoumeh Yahyai læge Medicinsk Afdeling

21

SygehuS himmerland oktober 2009


22

indSigt & udSyn

rundt i regionen

kRiSen kRadSeR

Henning Christensen og Regional Udvikling skal både være med til at hjælpe Nordjylland ud af den krisefremprovokerede arbejdsløshed og samtidig tage

højde for fremtidens mangel på hænder, så garderoben kan blive fyldt fremover.

Men i virkeligheden er den aktuelt stigende arbejdsløshed kun et overgangsproblem på vejen

mod det modsatte og mindst lige så ubehagelige scenarie: Mangel på arbejdskraft. Sektorchef

Henning Christensen fra Regional Udvikling giver overblikket over det regionale kriseberedskab.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

- Havde du spurgt mig for et år siden, ville

jeg have sagt, at det aldrig har gået bedre i

Nordjylland – beskæftigelsesmæssigt, indtægtsmæssigt,

uddannelsesmæssigt og også

set i forhold til resten af landet... Men så kom

krisen jo, og den slår ekstra hårdt i Nordjyl-

SygehuS himmerland oktober 2009

land, fordi vi har meget af den traditionelle

produktion samlet hos os. Bygge og anlæg

er den største sektor i Nordjylland – og det

er præcis den branche, der rammes først og

hårdest: Ledighedstallet i Nordjylland er

gået fra 5.000 i juli 2008 til 11.000 i juli i år.

Og det stiger stadig. Så selvom ledigheden

historisk set stadig er lav her i regionen, så

mærker vi i høj grad krisen. Og det gør ondt

lige nu.

Sådan indleder sektorchef Henning Christensen

fra Regional Udvikling – og dermed

er tonen slået an til en snak om finanskrisens

betydning i det nordjyske, og

hvad Region Nordjylland som offentlig

myndighed gør ved det.

For nok er der krise med store personlige

omkostninger for den enkelte. Men i virkeligheden

klemmer den nordjyske sko


samtidig et helt andet sted: Fremtidens

mangel på arbejdskraft. Så ud over at være

bekymret for arbejdsløsheden her og nu,

skal man samtidig fokusere på, hvordan

der bliver hænder nok fremover.

Mere uddannelse

- Alt peger på, at arbejdsløsheden ikke

bliver permanent. På kort sigt vil arbejdsløsheden

stige, men allerede næste år tyder

alle prognoser på, at den vil begynde

at falde igen. Og i det lange perspektiv, så

vil faldet i arbejdsstyrken være større end

stigningen i ledighed. Dermed kommer

vi til at stå i den modsatte situation, hvor

vi faktisk mangler arbejdskraft i Nordjylland,

forklarer Henning Christensen.

Men det ligger trods alt stadig en god bid

ude i fremtiden. Så selvom scenariet er nok

så skræmmende, er det udfordringerne

med stigende arbejdsløshed, der arbejdes

med her og nu – også i Regionshuset.

- Arbejdsløsheden rammer først og fremmest

de unge uden uddannelse, så politisk

er der et stærkt ønske om at sikre de unge

bedre og mere uddannelse – og det gøres

ved at øge optaget på uddannelsesstederne

og mindske frafaldet, lyder det fra sektorchefen.

…Men kRiSen gavneR ogSå

Af kommunikationskonsulent

Rasmus Hougaard, Kommunikation

Den økonomiske krise, der lige nu omfavner

Nordjylland, har også positive konsekvenser.

Det er nemlig blevet meget mere

attraktivt med et ”sikkert” job i det offentlige.

Det mærker de på sygeplejerskeuddannelsen

i Hjørring.

- Vi har helt fyldt op på ”VUC-pakken”,

altså dem, der ikke har de nødvendige kvalifikationer

til at starte på uddannelsen,

men gerne vil opkvalificeres på ét år. Det

Mere kapital

Desuden gør regionen via Vækstfonden en

særlig indsats for at skabe vækstprojekter

i landsdelen. Sammen med bl.a. erhvervsskolerne

i Nordjylland har man søsat et

stort projekt, der skal udvikle et stort antal

nordjyske virksomheder.

- Igen handler det meget om at forbedre

uddannelsesniveauet i virksomhederne, så

de på den måde bliver mere konkurrencedygtige.

Vi regner med, at mere end 20.000

kortuddannede – mange fra bygge- og anlægssektoren

– skal på efteruddannelse,

fortæller Henning Christensen.

Gode ideer kan være med til at skabe nye

arbejdspladser. For at forebygge, at de tabes

på gulvet midt i finanskrisen, hvor

bankerne er blevet mere forsigtige med at

låne penge ud, er Vækstforum med støtte

fra blandt andet Region Nordjylland ved

at etablere en lånefond for mindre virksomheder

og iværksættere.

- Fonden er på 100 mio. kroner, som typisk

bliver lånt ud til perspektivrige udviklingsprojekter

i nordjyske virksomheder

på lempelige vilkår. I alt forventes ca. 100

virksomheder at komme i betragtning til

at låne risikovillig kapital – og at det vil

er typisk personer, der kommer fra andre

erhverv og nu vil sadle om – og når de har

gennemført VUC-forløbet, er de garanteret

optagelse på studiet. Vi oplever også nu, at vi

bliver inviteret ud til de kriseramte firmaer,

f.eks. MAN Diesel og Martin, for at fortælle

deres snart tidligere ansatte, hvilke muligheder

de har for at komme videre hos os, siger

afdelingsleder Lene Iskov Thomsen, der

samtidig noterer sig større søgning fra unge,

som kommer direkte fra gymnasiet.

Den del af udviklingen glæder blandt andre

sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard

fra Sygehus Vendsyssel:

være med til at skabe mellem 500 og 1.000

nye arbejdspladser på sigt, lyder det fra

Henning Christensen.

Mere rådgivning

Sidste ben i den regionale vækstplan er at

støtte landsdelens virksomheder med råd

og vejledning. Noget, der altid vil være

brug for. Men måske mere end ellers i krisetider

som denne.

- Det er et rådgivningsprogram under

Væksthus Nordjylland, som hedder Virksomheder

i Vækst, der nu udvides med 50

procent, så mere end 200 nye virksomheder

kan få konkrete råd og vejledning til

deres drift og vækst fremover.

- Samlet set kan man sige, at vi i samarbejde

med en lang række partnere forsøger

at sætte ind over en bred kam for at styrke

erhvervslivet – og dermed mindske krisen.

På længere sigt vil det hjælpe den nordjyske

region til i endnu højere grad at fremstå

kompetent og attraktiv. Det er nødvendigt,

hvis vi skal bevare og udvikle et

velfungerende erhvervsliv og en veluddannet

arbejdsskare. Det bliver afgørende, når

vi i fremtiden skal til at slås om arbejdskraften,

slutter Henning Christensen.

- Det betyder vores overlevelse, ganske enkelt.

Vi har ikke mangel på arbejdskraft

lige nu, men vi bliver jo alle sammen mere

og mere grå i toppen. Derfor er vi glade for,

at vi for første gang i flere år kan tage alle

vores 70 praktikpladser i brug. Vi rekrutterer

en stor del af vores personale lokalt,

så det er dejligt, at flere har opdaget, hvor

mange døre og muligheder uddannelsen

åbner.

Region Nordjylland investerer desuden 25

mio. i voksenelevløn på SOSA-området – i

håb om også her at tiltrække den nødvendige

arbejdskraft til fremtidens opgaver.

SygehuS himmerland oktober 2009


24

indSigt & udSyn

rundt i regionen

deM, de andRe ikke

Stilhed før stormen. Niels Bonnerup i festsalen på Sødisbakke i et sjældent roligt øjeblik, mens han

venter på regionsrådskandidaterne.

i Mariager ligger et højtspecialiseret botilbud til multihandicappede voksne. en sensommerdag

i september besøgte en række kandidater til regionsrådet Sødisbakke. indsigt & Udsyn fulgte

med før og under besøget.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

15:04 ”Nøgleordene er

specialisering og professionalisering”

Specialkonsulent Niels Bonnerup stiller de

sidste to æblemost på bordet midt i festsalen.

Der er næsten en time til, at det officielle

program med besøg af regionsrådskandidater

på Sødisbakke begynder. Papir,

kuglepenne, drikkevarer og informationer

om Sødisbakke ligger linet op på hvert et

deltagerbord i lokalet – alligevel virker Niels

en smule hektisk.

- Nøgleordene for os i dag er, at vi skal have

formidlet til politikerne, hvad Sødisbakke

er for et sted: Det handler om høj grad af

specialisering og om professionalisering.

Vi er 300 medarbejdere, der tager sig af 110

SygehuS himmerland oktober 2009

borgere her på stedet, så på den ene side

kan vi siges at være dyre i drift, men på den

anden side er Sødisbakke et højtspecialiseret

tilbud, som der ikke findes mange af,

opsummerer han, inden han øjeblikket efter

er ude af døren igen.

15:22 ”Ressourcer er givet godt ud”

Pædagog Jacob Højrup Vendelbo træder

ind ad døren. Øjeblikket efter kommer

Niels Bonnerup ind – denne gang i fuldt

løb og med en stak fotokopier, som bliver

fordelt ved bordene. Så er han væk igen,

men ude på gangen vender han om, kommer

tilbage og åbner et par vinduer for

frisk luft, lukker dem igen og haster videre.

Alene i festsalen funderer Jacob over det

kommende møde med politikerne:

- Jeg vil gerne være med til, at de går herfra

med fornemmelsen af, at de ressourcer, der

Den sidste finpudsning. Viceforstander Flemmin

sidste gang sammen med Niels Bonnerup.

bliver brugt på beboerne på Sødisbakke, er

givet godt ud. Både i forhold til borgerne,

men også i forhold til de ansatte: Vi har

et specielt job, og jeg har brug for både

supervision og erfaringsudveksling i mit

arbejde for ikke at brænde ud, siger han

og forklarer videre, at han sammen med

en anden kollega udelukkende arbejder

med én multihandicappet ung mand med

store sociale udfordringer og tendens til

at reagere voldsomt og fysisk. Derfor er Jacobs

arbejdsdag monoton og forudsigelig

– men afbrudt af eksplosioner af uforudsigelig

og ofte voldsom karakter.

15:46 ”Dem, de andre ikke vil lege med”

Viceforstander Flemming Bach er ankommet.

Sammen med afdelingslederne Susanne

Poulsen og Jørn Rod står han og

småsnakker med Jacob Højrup Vendelbo.

De venter – og i løbet af de næste 10-12 mi-


Må Lege Med

g Bach gennemgår velkomsttalen til politikerne en

nutter begynder dem, som alle venter på,

at indfinde sig: Kandidaterne til det næste

regionsrådsvalg. Ved 16-tiden er det faktisk

kun Niels Bonnerup, vi mangler; han

går rundt ude på arealet for at indfange

de sidste gæster og vise dem ned i salen.

Og med bare et par minutters forsinkelse

kan Flemming Bach byde velkommen til

Sødisbakke med ordene:

- Vi er et tilbud til dem, de andre ikke kan

rumme – eller dem, de andre ikke vil lege

med.

Herefter er der rundvisning på det i alt 65

tønder land store område.

16:22 ”De fysiske rammer er vigtige”

Susanne Poulsen viser rundt på Kuben. En

lang gang med køkken, badeværelse, opholdsrum

– og to værelser. Her bor to unge

autister i et miljø, der er helt specielt designet

til dem. F.eks. har den ene af de to en

vane med at urinere overalt, og det stiller

særlige krav til indretningen af hans værelse,

hvis ikke lugtgener og i sidste ende problemer

med råd skal blive for dominerende.

Rundvisning i gang. Afdelingsleder Susanne Poulsen fortæller politikerne om de helt specielle fysiske

rammer på Sødisbakke.

Således har personalet f.eks. ladet tv-apparatet

indbygge i væggen bag en særlig plexiglasskærm

for, at det ikke skal tage skade.

- På den måde kan de fysiske rammer være

meget vigtige for at give vores beboere det

rigtige tilbud – for overhovedet at få deres

hverdag til at hænge sammen, understreger

Susanne Poulsen.

16:58 ”Vi møder, ser og anerkender dem”

Politikerne er nu nået til Bøgely på deres

rundtur. Her tager blandt andet Jørn Rod

imod i en lille gård, der ligger på Sødisbakkes

område. Udenfor går et par husdyr og

nipper af græsset – alt sammen en del af

den meget brede vifte af tilbud, beboerne

på Sødisbakke har. Jørn er i virkeligheden

afdelingsleder på Bakkebo, et specialtilbud

rettet mod domsanbragte. Det er ofte

mennesker med store sociale handicaps,

tit med massive misbrug i deres opvækst,

og de fleste med et skræmmende synderegister

bag sig, fortæller Jørn Rod:

- De har en fortid med massiv vold, måske

voldtægter, brandstiftelse, pædofili…

Og det er typisk mennesker, der hele livet

er blevet mødt med, at folk sætter hårdt

mod hårdt. Det er de blevet eksperter i at

håndtere på deres egen, voldsomme facon.

Derfor møder vi dem helt anderledes her –

med det, vi kalder gentle teaching. Vi møder

dem. Vi ser dem. Og vi anerkender dem.

Hver dag. For det har de brug for. Vi viser

dem en anden vej, forklarer Jørn.

17:33 ”Et helt særligt sted”

Hele det store følge med politikere og ansatte

drager nu videre på deres vandring

mod i første omgang museet på Sødisbakke

og senere en opsamling i kantinen.

Vi fanger Jacob Højrup Vendelbo udenfor,

hvor han står og skutter sig lidt i sin

t-shirt.

- Jeg synes egentlig, at det gik meget godt.

Jeg tror, at politikerne har fået et klart billede

af, hvordan Sødisbakke fungerer, og

hvad det er for borgere, vi har med at gøre.

Sødisbakke er et helt særligt sted…

En lang række sygehuse og institutioner inviterer

op til valget politikere til åbent hus.

SygehuS himmerland oktober 2009


26

indSigt & udSyn

rundt i regionen

nYT FoR de FLeSTe

Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching – – – – – noget noget noget noget noget for for for for for dig? dig? dig? dig? dig?

HR HR HR tilbyder tilbyder tilbyder karrierecoaching karrierecoaching karrierecoaching for for for at at at hjælpe hjælpe hjælpe dig dig dig med med med at at at blive blive blive

afklaret afklaret om om din din karriere. karriere. Det Det kan kan være være et et decideret decideret

afklaringsforløb, hvor du kan komme nærmere, hvilken

karrierevej du vil tage. Eller det kan handle om, at du har

truffet din beslutning, men gerne vil have mulighed

for at blive mere klar til springet.

Vi tager udgangspunkt i PeopleTools personlighedsprofil.

Det Det Det er er er et et et nuanceret nuanceret nuanceret analyseværktøj, analyseværktøj, analyseværktøj, som som som vi vi vi også også også bruger, bruger, bruger,

når når vi vi rekrutterer rekrutterer ledere. ledere. Profilen Profilen kan kan være være et et godt godt

udgangspunkt for en samtale om dine fremtidige udfordringer

og de styrker, som du skal bygge din karriere på.

Du kan læse mere på Pinfo (www.pinfo.rn.dk) under

Uddannelse, Uddannelse, Uddannelse, Kurser Kurser Kurser og og og Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Fokus Fokus Fokus Fokus Fokus på på på på på patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

Regionen har valgt at styrke indsatsen i forhold til patientkommunikationen

ved at ansætte Mia Bisgaard Jensen i en

to-årig projektstilling. Mias opgave bliver at igangsætte og

drive forskellige initiativer, som skal være med til at sikre et

kvalitetsløft og en ensretning af især den skriftlige patientkommunikation

på tværs af sygehusene i regionen.

Mia Mia glæder glæder sig sig med med egne egne ord ord ”helt ”helt vildt” vildt” til at komme komme i gang gang

og forventer, forventer, at den den største største opgave opgave bliver bliver at få lavet lavet nogle nogle

rammer, rammer, så ressourcerne ressourcerne bliver bliver udnyttet udnyttet bedst bedst muligt muligt – både både

de sundhedsfaglige sundhedsfaglige og de kommunikationsfaglige. kommunikationsfaglige. Men Men også også

at tænke tænke den den skriftlige skriftlige patientkommunikation patientkommunikation ind ind i behandbehandlingsforløbet, i nye medier og forskellige målgrupper.

SygehuS himmerland oktober 2009

influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza aa

aa

aa

aa

”Kan jeg blive pålagt at arbejde i en anden

afdeling, hvis der er mange medarbejdere med

infl uenza andre steder i regionen? Eller kan jeg

risikere at få inddraget min planlagte ferie, hvis

mange af mine kollegaer er syge?”

Mange spørgsmål melder sig, når en infl uenza

er på vej. Svarene på de oftest stillede spørgsmål

om Infl uenza A er samlet på en hjemme-

side, side, side, som som som du du du fi fi nder nder nder under under under sygdom sygdom sygdom i i personalepersonalepersonalehåndbogen håndbogen håndbogen håndbogen håndbogen på på på på www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

e-Boks e-Boks

Ca. 2.600 ansatte i Region Nordjylland

er i dag tilmeldt e-Boks og får tilsendt

deres lønsedler digitalt. HR opfordrer til,

at fl ere tilmelder sig e-Boks og får fordelen

af, at lønsedlerne aldrig bliver væk og

samtidig slipper for bunker af papir. Læs

mere om e-Boks og hvordan du tilmelder

dig i Personalehåndbogen (www.personalehaandbog.rn.dk)

under e-Boks.


FÅ SVARENE I DEN NYE FÆLLES PERSONALEHÅNDBOG

HR har udgivet en elektronisk personalehåndbog for alle ansatte i Region Nordjylland.

Den rummer en bred vifte af informationer om personaleforhold, f.eks. løn, barsel, fridage,

kurser og personalepolitikker.

Personalehåndbogen giver samlet, systematisk og lettilgængelig information om HRspørgsmål.

Håndbogen findes både på Pinfo (www.personalehaandbog.rn.dk) og på sektorernes

lokale hjemmesider. Den vil i den kommende tid blive udbygget, så den favner

hele HR-området.

NYE RETNINGSLINJER FOR STILLINGSOPSLAG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Fremover bliver alle stillinger som sygeplejerske, bioanalytiker, social- og sundhedsassistent

og lægesekretær slået op som faste fuldtidsstillinger – uanset om der er tale om vikariater.

De fire fag har tradition som deltidsjobs. Det vil vi gerne ændre på ved at opslå alle stillinger

som fuldtidsstillinger, men selvfølgelig med mulighed for at aftale en lavere arbejdstid,

da fleksibilitet også vejer tungt, når det gælder om at være attraktiv arbejdsplads.

Alle stillinger bliver opslået som faste stillinger for at få nyuddannede og andre medarbejdere

knyttet fast til vores arbejdspladser med det samme og gøre det både sikkert og

attraktivt at søge job i Region Nordjylland.

RASK SNAK

Beskæftigelsesministeriet skyder nu gang i en kampagne, der stiller skarpt på det gavnlige

i at holde tidlige sygefraværssamtaler ved længerevarende sygdom. Det kan nemlig

betale sig – både for den syge og for arbejdspladsen. Formålet er ikke at kontrollere, men

derimod at finde ud af, hvordan den sygemeldte kan komme hurtigt tilbage på jobbet.

I Region Nordjylland bakker vi op om kampagnen, som falder fint i tråd med vores fraværspolitik.

Du kan læse mere om kampagnen på www.rasksnak.dk.

VIDENDELING OM DE BEDSTE ARBEJDSPLADSER

Den 4. november er der videndelingsseminar om De Bedste Arbejdspladser.

Seminaret handler om at sprede resultaterne af De Bedste Arbejdspladser i 2008 og 2009

og inspirere hinanden til at udvikle gode arbejdspladser i Region Nordjylland. Seminaret

veksler mellem oplæg fra sektorerne i plenum og workshops med udvalgte temaer. Der skal

formidles om processer og de foreløbige erfaringer med de projekter, der er undervejs.

Deltagerne er Hovedudvalget, Sektor MED-udvalgene, formænd og næstformænd i

alle lokale MED-udvalg, Uddannelsesrådet og koordinationsgrupperne for De Bedste

Arbejdspladser og rekruttering/fastholdelse af yngre læger og speciallæger.

Ikke alt kan sIges med blomster

- men en samtale om sygefravær kan få dig tilbage

Naturligvis er det dejligt at få blomster fra arbejdet, når du bliver syg. sammen og taler om, hvordan du har det, og om arbejdspladsen kan gøre

Men hvad gør du, når blomsterne er visnet, og sygdommen trækker ud? noget for, at du kan komme tilbage.

Mange offentligt ansatte rammes af lang tids sygdom. Hvert år. Se film og læs mere på www.RaskSnak.dk. Også selv om du ikke selv er syg,

En dag kan det være dig. Men heldigvis kan du i langt de fleste tilfælde er det godt at kende til samtaler om sygefravær, hvis nu en af dine kolleger

komme tilbage på jobbet. Første skridt er, at du og din leder sætter jer skal have blomster en dag.

RaskSnak.dk

Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked

SygehuS himmerland oktober 2009

www.TabulaRasa.biz


tillykke med

fødSelSdagen m3

den 9. september fejrede patienter og personale m3’s 1-års

fødselsdag med fælles aktiviteter, hyggeligt samvær og blødt

brød til kaffen.

Af Martin Trier Lund,

analyse og planlægning

I mange tilfælde er Rehabiliteringsafsnit M3 sidste station

inden endelig udskrivelse. Det betyder, at patienterne – med

støtte og hjælp fra det engagerede personale – bruger store

mængder fysisk og psykisk energi på at træne og genvinde tabte

færdigheder.

I anledning af fødselsdagen fik patienterne sig et velfortjent

pusterum fra den daglige trænings-trummerum, som blev erstattet

af mere løsslupne aktiviteter som kørestolsstafet, frisbee-golf

og vælte dåser med bolde. Under fødselsdagen blev

fokus – for en kort stund – flyttet fra sygdom til glæde. Det var

nemlig tydeligt, at både patienter og personale slappede af og

hyggede sig sammen.

nB: under eftermiddagskaffen fik

m3 af sygehusledelsen overrakt en

check på 3.000 kr. øremærket til en

kunstgenstand, som skal forskønne

afdelingen.

More magazines by this user
Similar magazines