SygehuS himmerland - Region Nordjylland

rn.dk

SygehuS himmerland - Region Nordjylland

indSigt & udSyn

hope 2009 13

min fantaStiSke tur til finland

Fra maj til juni var jeg fem uger i Finland

via hOPe’s udvekslingsprogram. På turen

mødte jeg nogle fantastiske mennesker

– ledere i sundhedsvæsnet fra en række

forskellige europæiske lande – som jeg

udvekslede erfaringer med. Samtidig fik

jeg tid og ro til at reflektere over min egen

rolle som leder.

Af Birgitte Petersen,

servicechef

Når man har været samme sted og i samme

funktion i mange år, er det sundt at

stoppe op, pudse brillerne og rette blikket

ud i den store verden. Så da jeg fik tilbudt

en tur til Finland via HOPE’s udvekslingsprogram,

sagde jeg straks ja.

Min finske vært hed ORTON Invalid Foundation

og er en nonprofitorganisation, der

blev stiftet med det formål at skaffe operationer,

proteser, genoptræning og uddannelse

til soldater, som blev invaliderede under

Vinterkrigen mod russerne i 1939. I dag

har ORTON omkring tusinde ansatte, og

specialet er avanceret ortopædkirurgi, rehabilitering

og specialundervisning. Krigsinvaliderne

er ved at være væk, og i dag tages

der hånd om mange patientkategorier lige

fra folk, der skal have genoptrænet ryggen

til dværge, der skal lære at bruge deres krop

på en bestemt måde.

Jeg var vildt imponeret over, at der er genoptræning

fra morgen til aften alle ugens

syv dage med alt, hvad hjertet kan begære

fra bueskydning til stavgang. De havde

også en flot og velfungerende svømmehal

med varmtvandsbassiner samt en række

veludstyrede træningsrum. Jeg var også

imponeret over skolen og deres indsats

for at få de unge mennesker i gang igen.

Det kunne handle om sent udviklede eller

unge misbrugere med både fysiske og sociale

handicaps.

Jeg har virkelig nydt mine uger i Finland.

Det er et smukt land, og alle har været

venlige, gæstfrie og dygtige til at dele deres

viden med mig. Jeg fortalte mine finske

kolleger om det danske sundhedssystem,

Fra venstre: David (England), Davia (Letland), Cathrine (Frankrig), Amparo (Spanien), Birgitte

(Danmark), Irene (Estland), Graca (Portugal), Birgit (Østrig), Michelle (Malta).

så der er blevet sammenlignet en hel del.

Desuden mødte jeg interessante og dejlige

mennesker fra hele Europa, der, ligesom

jeg selv, deltog i udvekslingsprogrammet.

De fortalte stolt om deres egne sundhedssystemer,

men samtidig var de meget lydhøre

over for andre systemer. Om aftenen

og i weekenderne var der tid til at hygge sig

og udforske landet som turist.

fakta

Sidst men ikke mindst har jeg haft tid til

at reflektere over min egen rolle som leder,

hvilket ellers er svært at finde tid til i en

travl hverdag, hvor man løber fra Herodes

til Pilatus. Selvom det er lang tid at være

væk fra sit job og sin familie, kan jeg kun

anbefale andre at deltage i udvekslingsprogrammet,

for det giver utrolig meget

både fagligt, kulturelt og socialt.

HOPE (European Hospital and Healthcare Federation) er en europæisk sammenslutning,

som blev oprettet i 1966. HOPE arbejder på at forbedre borgernes

sundhed og skabe en ensartet høj standard for hospitalsbehandling i EU.

Ligeledes arbejder HOPE på at fremme effektiviteten og driften i sundhedssystemerne.

En af HOPE’s vigtigste opgaver er at fremme udvekslingen af kundskaber

inden for EU gennem et udvekslingsprogram for sundhedsprofessionelle. Hvert år

deltager cirka 200 sundhedsprofessionelle – fordelt på 100 sygehuse – i programmet,

som varer 4½ uge og er rettet mod hospitals- og sundhedspersonale med

overordnet ansvar inden for det kliniske eller administrative område. Deltagerne

skal have mindst tre års erfaring og kunne tale et sprog, der accepteres af værtslandet.

Du kan læse mere om HOPE og udveksling på: www.hope.be

SygehuS himmerland oktober 2009

More magazines by this user
Similar magazines