SygehuS himmerland - Region Nordjylland

rn.dk

SygehuS himmerland - Region Nordjylland

at lytte. Det er nemlig vigtigt, at borgeren

eller de pårørende får mulighed for at sætte

ord på deres oplevelser, følelser og håb for

fremtiden. Desuden er det vigtigt at have

øje for den enkelte borgers mål, ønsker og

behov. Når det gælder rehabilitering, er det

nemlig afgørende at inddrage de pårørende,

for hvis de pårørende bryder sammen

under presset, mister den apopleksiramte

sine vigtigste støtter.

- De pårørende er ofte i krise, for det er en

stor omvæltning, når ens nærmeste har

været udsat for en apopleksi og måske har

forandret sig. Derfor er vi som regel to af

sted. Den ene af os går sammen med kommunens

personale og borgeren, hvor det

handler om praktiske ting fx brugen af

badeværelse, soveværelse, køkken osv. Den

anden stikker fingeren i jorden og tager

en snak med hustruen eller manden om,

hvordan det går, og om der er noget, vi kan

hjælpe med, forklarer Tina.

Vi arbejder som rollemodeller ude i borgerens

hjem sammen med det kommunale

sundhedspersonale. Derfor skal vi være

vores rolle og faglighed yderst bevidst.

ESTER TOMASSEN

Hvis der er behov for det, kan rehabiliteringsteamet

aflaste borgeren og de pårørende

ved at tage kontakt til socialrådgiver

eller den kommunale visitator – der har

nøglen til pengekassen – når det gælder

bevillinger til hjælpemidler og ydelser i

hjemmet.

fakta

Verdenssundhedsorganisationen

WHO har defineret apopleksi som

en tilstand med hurtig udvikling

af tegn på skade i hjernen med en

varighed på mere end 24 timer. Apopleksi

er den hyppigste årsag til kronisk

invaliditet i Danmark og i andre

industrialiserede lande. I Danmark

er antallet af apopleksier ca. 10.000

pr. år. Dette svarer til, at 2 ud af

1000 danskere rammes årligt.

- Vi har ingen kompetence ude i kommunerne,

men vi oplever, at de er meget lydhøre,

når vi har argumenterne i orden.

Borgeren og de pårørende kan drage fordel

af, at vi kender sagsgangen og bl.a. ved,

hvordan man får fat i en talepædagog. Så

rigtig meget af vores tid går med at koordinere,

dvs. hvem kan man få fat i, hvem gør

det, og hvor ligger den ansøgning henne.

Så i nogle sager omkring en borger, får vi

en meget central placering, siger Ester.

mange borgere bliver

overdosseret med hjælp

Rehabilitering lykkes kun, hvis borgeren

er motiveret for at komme ud af sengen,

få tøj på og bevæge sig rundt. Hjemmet er

en tryg ramme, for borgeren ved, hvor badeværelset

er, håndklædet hænger, tandbørsten

står og kammen ligger. Desuden

er den snurrende lyd fra kaffemaskinen,

tanken om at komme op at sidde i sin

egen lænestol, drikke kaffe og læse dagens

avis alt sammen med til at pirre sanserne

og motivere borgeren til at komme ud af

fjerene. Når det gælder om at motivere

og aktivere, er det vigtigt, at sundhedspersonalet

kender borgerens ressourcer

og mål og ved, hvad han eller hun selv

kan. Hvis personalet mangler denne viden,

resulterer det ofte i, at hjælpen bliver

overdosseret:

- Hvis borgeren ikke siger: ”Det kan jeg godt

selv”, men i stedet tænker: ”jeg er lidt træt i

dag, og det er da rart, at hjemmehjælperen

gør det for mig”, så går udviklingen i stå,

forklarer Tina. Helle nikker og supplerer:

”Jeg tror, at vi er rigtig mange i vores fag,

som har et stort omsorgsgen, der gør, at vi

let kommer til at tage over. Det er uheldigt,

for der er større værdighed i selv at kunne gå

i bad og få hjælp til mindst muligt.”

Hvis borgeren ikke bruger sig selv mest

muligt i eget hjem, kan det hurtigt gå tilbage.

I værste fald kan det ende med en

genindlæggelse, og at borgeren mister de

funktioner, som han eller hun har brugt

lang tid på at genoptræne under sit ophold

på M3. Dette er både en menneskelig tragedie

og spild af sundhedsvæsenets tid og

penge. Som et led i at løfte plejepersonalets

rehabiliteringskompetence og bevare

borgerens funktionsniveau arbejder rehabiliteringsteamet

tæt sammen med den

enkelte hjælper, der kommer i hjemmet.

indSigt & udSyn

rehabiliteringsteamet

tina kaaS JenSen

Uddannet fysioterapeut i 1995.

Har bl.a. været ansat i Hadsten- og

Randers Kommune samt ved Hammel

Neurocenter.

eSter tomaSSen

Uddannet ergoterapeut i 1986.

Har bl.a. været ansat ved apopleksiafsnittet

på Randers Sygehus,

behandlingscenteret østerskoven

i Hobro, Thisted Sygehus, Lemvig

Kommune og har arbejdet 2 år i

Schweiz.

helle ranch

Uddannet social- og sundhedsassistent

i 2000. Har arbejdet i hjemmeplejen

ved Hadsund Kommune

og som social- og sundhedsassistent

i Terndrup.

kurSer og

hJemmebeSøg

I forbindelse med ”Projekt Rehabilitering

og apopleksi” er der blevet

afholdt flere kurser af fem dages

varighed. På kurserne er det kommunale

sundhedspersonale bl.a.

blevet undervist i kommunikation,

håndtering af kriser og forståelse

af, hvad apopleksi er. Senere har

teamet gennemført flere hundreder

hjemmerehabiliteringsbesøg hos

borgere fra Mariagerfjord Kommune,

Rebild Kommune og Vesthimmerlands

Kommune.

19

- Vi arbejder som rollemodeller ude i borgerens

hjem sammen med det kommunale

sundhedspersonale. Derfor skal vi være

vores rolle og faglighed yderst bevidst,

slutter Ester.

SygehuS himmerland oktober 2009

More magazines by this user
Similar magazines