“Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var” - Accu-Chek

accu.chek.dk

“Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var” - Accu-Chek

Nr. 1: 2011 | Bladet for alle, der interesserer sig for diabetes

Tema

Pumpe-børn

får mere frihed

Medicin

Egenkontrol giver

mere viden til

patienten

Livet med

diabetes

Rejs ud i verden –

også med diabetes

DBU’s kommunikationschef Lars Berendt

“Jeg vidste ikke, hvad

sukkersyge var”


Leder Af Mia Fuglsang Holm Foto iStock

Aktuelt

Indhold Kære læsere

6

Aktuelt

3-4 Nyheder

Tema: Insulinpumpen

6 Pumpe-børn får mere frihed

8 Diabetessygeplejerske:

“Man kan næsten glemme sygdommen?”

Fokus

9 Diabetes – en global sygdom

Medicin

10 Skema kan forbedre din blodsukkerregulering

Interview

12 Lars Berendt: Take off med insulin i bagagen

Klumme

12 Rejser du også med våben?

Mad og drikke

16 Opskrift på krydderkage

Kære ACCU-CHEK® Klubmedlem

Vi er meget interesserede i at høre, hvad du synes om

Accu-Chek® KlubNyt. Hvis du har ris, ros eller forslag til

forbedringer af bladet, er du altid velkommen til at kontakte

os. Du kan fange os på telefon 36 39 99 54 eller e-mail

dk.accuchek@roche.com

12

16

Først og fremmest tusind tak for alle de henvendelser vi har modtaget

fra jer læsere, der har været fyldt med gode historier, ideer til

emner, temaer, tips, opskrifter og ikke mindst interviews. Bliv endelig

ved med det, for på den måde kan I være med til at sætte jeres præg

på bladet.

Netop på baggrund af alle disse opfordringer har vi i denne

udgave valgt at sætte fokus på børn og insulinpumper. Vi bringer

fra Regionshospitalet i Randers en pumpe-reportage, hvor vi følger

11-årige Johan Hornbæk Thomsen (type 1 diabetes) der for første

gang skal have en insulinpumpe på. Johan har valgt insulinpumpesystemet

Accu-Chek Combo og vi er med til den indledende

undervisning, hvor diabetessygeplejerske Betina Skipper og Product

Specialist fra Roche Bente Nielsen står for undervisningen. Læs hele

reportagen på side 6-7.

Henriette Q. Eriksen beretter også, i interviewet på side 8, om de

erfaringer hun har gjort sig med børn og insulinpumper, og hendes

konklusion er ikke til at tage fejl af: børnene oplever en større frihed.

Mød også DBU’s kommunikationschef Lars Berendt der beretter

om kunsten at kombinere et hektisk arbejdsliv og rejsekalender,

med håndteringen af diabetes. Som diabetiker er planlægning alfa

omega, og med over 100 flyrejser om året er Lars Berendt en mester

i at håndtere dette. Læs det spændende interview og få nogle gode

tips til rejsen. Deltag også i konkurrencen om et styks eksklusiv

landsholdstrøje på www.accu-chek.dk og bestil samtidig din Accu-

Chek Rejseguide helt gratis.

Hold også øje med eventkalenderen på side 4 i bladet og på

www.accu-chek.dk, som altid byder dette år på mange spændende

arrangementer, bl.a. JDRF Walkfestival, landsindsamlingen til fordel

for børn og unge arrangeret af Diabetesforeningen og meget mere.

Rigtig god læselyst.

Krestina Flyger,

produktchef hos Roche

Ansvarshavende redaktør: Krestina Flyger

Udgives af: Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre,

telefon 36 39 99 54, telefax 36 39 98 61, www.accu-chek.com, dk.accuchek@roche.com

Omslagsfoto: Das Büro Forsidemodel: Lars Berendt

Tekst, Produktion, Layout & Tryk: Aller Client Publishing

Fokus på D-vitamin

I den nye D-vitaminanbefaling fra Sundhedsstyrelsen

slås det fast, at der ikke er

behov for rutinemæssigt at måle diabetikere

for D-vitamin-mangel, da der ikke er

dokumentation for, at tilskud af D-vitamin

har en positiv effekt på sygdommen. Sundhedsstyrelsen

anbefaler, at det kun er børn

op til to år og ældre over 70, år der får et

dagligt tilskud af D-vitamin.

Den nye D-vitaminanbefaling kommer

efter at udgifterne til D-vitaminanalyser

fra praktiserende læger er tidoblet på blot

fem år. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes

den voldsomme stigning, at der i medierne

har været stor fokus på D-vitaminmangel.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tid til handling

På blot én generation er antallet af diabetikere syvdoblet

fra 30 millioner i 1985 til over 230 millioner

diabetikere på verdensplan i dag. Tallet forventes at

stige til 350 millioner på mindre end 20 år, hvis ikke

der bliver gjort noget.

Kilde: WHO

Mange flere diabetikere

Antallet af danskere, der har diabetes, er steget med over 150.000 personer gennem de

sidste 13 år, så der i dag er omkring 271.000 danskere med diabetes. Det fremgår af en ny

opgørelse fra Det Nationale Diabetesregister.

Noget af stigningen skyldes, at behandlingen af diabetikere er blevet bedre, og dermed

lever diabetikere længere. Desuden er lægerne blevet bedre til at diagnosticere diabetespatienterne

tidligere i sygdomsforløbet, med andre ord, så opdages diabetes tidligere hos den

enkelte patient end for år tilbage.

Flere diabetikere

på Grønland

Antallet af personer, der får konstateret

diabetes på Grønland, er i kraftig

stigning.

En undersøgelse lavet tilbage i 1962

viste, at under 0,1 procent af den grønlandske

befolkning havde diabetes. Det

tal er nu oppe på omkring 10 procent,

og alt tyder på at tallet fortsætter med

at stige voldsomt. Det er stort set kun

type 2 diabetes, der konstateres på

Grønland.

Kilde: Ugeskrift for læger

Pas på dine fødder

Op til 10 procent af personer, der lider

af diabetes, udvikler i løbet af deres liv

diabetiske fodsår.

Det er derfor vigtigt, at man som

diabetiker forebygger fodsår ved

regelmæssigt at få fødderne undersøgt

hos en statsautoriseret fodterapeut,

på et diabetesambulatorium eller i et

diabetescenter.

KlubNyt 3


Aktuelt Livet med diabetes

Stor forskel

på kommunerne

Der er meget stor forskel på, hvor mange borgere, der har

diabetes i de enkelte kommuner. Der er fl est diabetikere i de

kommuner, der har mange ældre, og hvor indbyggerne har et

lavt uddannelsesniveau. De to kommuner, der har fl est diabetikere,

er Langeland Kommune og Norddjurs Kommune. Her

er der mellem 81 og 85 diabetikere pr. 1000 indbyggere. De

to kommuner med færrest diabetikere er Allerød Kommune

og Københavns Kommune med omkring 35 diabetikere pr.

1000 indbyggere. Generelt kan man sige, at de kommuner, der

har fl est diabetikere, ligger på Syd- og Vestsjælland, Fyn og i

Sydjylland. Mens Midt- og Nordjylland har forholdsvis få diabetikere,

dog med Norddjurs Kommune som en undtagelse.

Drømmen om

rampelyset

Diabetes er ingen grund til ikke at forfølge drømmen om en karriere

i rampelyset. Adskillige kendte fra underholdningsindustrien

har diabetes. Af danskere kan nævnes: tv-fænomenet bonderøven

(Frank Erichsen), modehandler Birger Christensen, skuespiller

Ditte Gråbøl og stand-up-komikeren Michael ’MC’ Christiansen. Af

udenlandske kendisser med diabetes er sangeren Elvis Presley, Mick

Fleetwood fra gruppen Fleetwood Mac, skuespilleren Halle Berry og

tv-show værten Larry King.

Sæt kryds i

kalenderen

Gå for en god sag

JDRF Walk 2011 – København

Søndag 15. maj kan du gå for en god sag, når

JDRF Fonden endnu engang afholder JDRF

Walk. Gåturen er i år på ca. 4 kilometer, og går fra

Tøjhusmuseet omkring Christiansborg og retur til

museet.

Fonden har i år valgt temaet ’behandling der

betaler sig’, og overlæge Birthe Olsen og overlæge

Kirsten Nørgaard vil indlede turen med at præsentere

de samfundsøkonomiske fordele ved

forbedrede behandlingsmetoder.

JDRF Fonden forventer at omkring 1000

personer vil deltage i JDRF Walk 2011 og dermed

markere et skridt for en bedre diabetesbehandling.

Ligesom sidste år har du mulighed for at tilmelde

dig Accu-Chek holdet og gå turen sammen med

andre Accu-Chek Klubmedlemmer ganske gratis,

se mere her: www.accu-chek.dk

Støt børn med diabetes

Diabetesforeningen arrangerer igen i år en

landsindsamling til fordel for børn og unge med

diabetes. Landsindsamlingen foregår den 29.maj

2011, og pengene går blandt andet til rådgivning

for børn, unge og deres familier, der har et stort

behov for løbende støtte, uddannelse og rådgivning.

Man kan melde sig som indsamler og læse

mere på Diabetesforeningens hjemmeside:

www.diabetes.dk

Mød en diabetes-professor

Sidste år åbnede verdens største forskningscenter

for type 2 diabetes på Odense Universitetshospital.

Centeret hedder ’Dansk Center for Strategisk

Forskning i type 2 diabetes’ (DD2), og den 12.

maj 2011 kan man høre et foredrag ved centerets

bestyrelsesformand professor Henning Beck-Nielsen.

Det foregår i Skive, hvor professoren blandt

andet vil fortælle om behandlingen af både type 1

og type 2 diabetes samt fortælle nyt om fremtidens

behandlingsformer og stamcelleforskning.

Foredraget er arrangeret af Skive Lokalforening

under Diabetesforeningen.

God rejse

med diabetes

Der er ingen grund til at lade en kronisk sygdom hindre

gode rejseoplevelser – bare husk de vigtige forberedelser.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto iStock

H. C. Andersen opdagede det for 150

år siden: “at rejse er at leve”. Uanset om

man er til storbyferie og cafe latte, alper

og vandrestøvler eller varme og hvide

sandstrande, så er rejselivet et frirum, vi

alle har brug for.

At rejse som diabetiker kræver dog

lidt mere forberedelse, så start med at

planlægge i god tid, og noget af det, der

kan tage længst tid, er at få rejseforsikringen

på plads.

“En diabetiker kan sagtens få en

rejseforsikring. Men det er vigtigt, at man

fortæller, hvad man lider af, og man må

aldrig tilbageholde oplysninger,” siger

konsulent Riccardo Krogh Pescatori ved

Forsikringsoplysningen ved ’Forsikring

og Pension’, der er forsikringsselskabernes

og de tværgående pensionskassers

brancheorganisation.

Når man skal starte med rejseforsikringen

i god tid skyldes det, at man kan

opleve at skulle indhente yderligere dokumentation

fra sin praktiserende læge.

Det gælder for alle rejsende, at en

rejseforsikring som udgangspunkt kun

dækker sygdom, der opstår på stedet,

det vil sige ikke en sygdom, der handler

om en igangværende sygdom som for

eksempel diabetes. Dog dækker forsik-

ringen, altid ved akut opstået sygdom,

forværring eller tilskadekomst.

Ifølge Riccardo Krogh Pescatori skal

man være meget opmærksom på, at man

skal være inde i stabil god fase med hensyn

til sin sygdom. Det betyder, at man i

to måneder op til rejsens begyndelse ikke

må have været i kontakt med sin praktiserende

læge for at modtage behandling.

Der må heller ikke være sket ændringer i

medicineringen, og der må ikke forelægge

planer om yderligere undersøgelse, behandling

eller hospitalsindlæggelse. Hvis

man ikke kan opfylde disse krav, er det

dog fortsat muligt at få en rejseforsikring,

dog vil forsikringsselskabet kræve ekstra

dokumentation i form af forhåndstilsagn.

Som diabetiker kan man altså sagtens få

en rejseforsikring, blot man forbereder sig

på, at det kan tage tid at få den oprettet.

Pak med omhu

Når forsikring, rejsebilletter og hotel er

klar og rejsedagen nærmer sig, så er det

en god ide at gennemgå den mængde

medicin, man har liggende. Måske skal

der hentes ekstra forsyninger på apoteket,

for det anbefales at medbringe dobbelt

så meget medicin, som man regner

med at skulle bruge.

Husk sygesikringskortene

Det gule – i 2008 blev der ændret i det gule sygesikringskorts dækningsområde. Det

betyder, at man ved akut sygdom ikke længere får dækket hjemtransporten af det

offentlige, og samtidig blev det geografi ske dækningsområde indskrænket.

Det blå – EU-sygesikringskortet, også kaldet det blå sygesikringskort, dækker ved

kronisk sygdom i alle EU-lande, og skal derfor medbringes på alle rejser indenfor EU.

Kortet bestilles gennem Borgerservice.

Bestil rejseguide

Du kan få fl ere gode rejseråd i

Accu-Chek’s rejseguide ’Bad bare

videre... Rejs uden bekymring’.

Den kan bestilles via

www.accu-chek.dk eller på

telefonnummer 36 39 99 54

Når kuff erten skal pakkes så vær

omhyggelig med insulinen, da den kan

nedbrydes ved forkert opbevaring. Insulin

tåler ikke temperaturer over 37 grader

eller frost grader, som der for eksempel

kan forekomme i et fl ys lastrum. Under

alle omstændigheder må man ikke bruge

insulin, som har ændret udseende.

Ved rejser gennem fl ere tidszoner skal

man være særlig opmærksom på sin insulinindtagelse,

da det vil kræve en justering

af insulinmængden. En tommelfi ngerregel

siger, at man skal øge sit insulinindtag

ved rejser mod vest (dagen bliver længere),

og man skal reducere sit insulinindtag

ved rejser mod øst (dagen bliver kortere).

Under alle omstændigheder er det en

rigtig god ide at måle blodsukkeret ekstra

mange gange de første dage på ferien, så

man undgår hypoglykæmi.

Når så man er fremme ved sit rejsemål

er sidste gode råd, at huske at nyde

ferien. Afslapning og forkælelse har alle

brug for.

4 KlubNyt KlubNyt 5

Gratis

Begrænset

oplag


Tema Pumpe-reportage

Med en lille nål i maven

En dag med saltvand, pumpe og en lille nål i maven. Sådan introduceres

diabetesfamilier til et nyt liv med insulinpumpe.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Poul Madsen

DET STORE OVALE BORD midt i

lokalet er fyldt med små tekniske apparater,

brochurer, ampuller, slanger,

batterier, teststrimler og computere. Det

kunne ligne et forsøgslokale, men det

hele skal faktisk gøre livet lidt nemmere

for to diabetesbørn på syv og elleve år.

Vi er på børneambulatoriet på Regionshospitalet

Randers, og denne morgen

kommer to familier for at få fem timers

undervisning i brugen af insulinpumpen

Accu-Chek Combo, der består af en insulinpumpe,

og et blodsukkerapparat der

kan styre pumpen.

Anne og Henrik Hornbæk Thomsen

har deres 11-årige søn Johan Hornbæk

Thomsen med, for han er gammel nok til,

når rutinen er kommet, selv at styre pumpen

og blodsukkerapparatet.

Begge forældrepar er tydelig spændte

og lidt overraskede over det store set up

med maskiner og tilhørende remedier,

men 11-årige Johan Hornbæk Thomsen

sætter sig straks ned og kan næsten ikke

holde fingrene fra det lille apparat, der

ikke er meget større end en mobiltelefon.

Intro til pumpen

Dagens undervisere er Bente Nielsen,

Produkt Specialist fra Roche Diagnostics,

og diabetessygeplejerske Betina Skipper.

De er begge klar over, at med introduktionen

til insulinpumpen følger en masse

spørgsmål og usikkerhed fra familierne.

Men de tager sig god tid, og Johan Hornbæk

Thomsens far er fortrøstningsfuld.

“Det er jo intet sammenlignet med første

gang, man kommer ind i systemet og

står med et sygt barn. Der er man helt

uforberedt. Vi har på fornemmelsen, at

det kommer til at gå nemt med Johan.

Han har den fordel, at han er så gammel,

at han selv kan styre det. Nu måler han

sig selv og regner også selv ud, hvad han

skal have. Men der er selvfølgelig lige det

med at huske målingerne, dem skal han af

og til mindes om,” siger Henrik Hornbæk

Thomsen.

En “normal” insulinpumpe består kun

af en pumpe, men Accu-Chek Combo har

et helt unikt system, der består af insulinpumpe

samt et blodsukkerapparat der

styrer pumpen, ligesom en fjernbetjening.

Pumpen forsyner brugeren med insulin

døgnet rundt, og er så lille at den kan

ligge i en lomme eller sidder fast i et bælte.

Fra pumpen går der en tynd slange op til

maven, hvor insulinen føres ind i huden

Undervisningen er en uundværlig

del af introduktionen til brugen af

insulinpumpen.

Insulinpumpe

Insulinpumpen blev første gang taget

i brug i 1970’erne, men kom først til

Danmark i 1980’erne.

Behovet for insulin falder med op til

20 procent, når man får insulinpumpe.

Både fordi der næsten intet spild

af insulin er i selve pumpe-systemet,

og fordi insulinen kan doseres langt

mere præcist.

Insulinpumper tilbydes kun til diabetikere

med type 1 diabetes.

Find mere information på

www.netdoktor.dk

KIlde: www.diabetes.dk

gennem en lille nål. Hele døgnet rundt

fører pumpen gennem slangen små doser

insulin ind i kroppen. Ved måltider kan

man så tilføre ekstra insulin ved hjælp af

en knap på blodsukkerapparatet, der via

Bluetooth sender besked til pumpen. Det

giver en høj grad af diskretion, idet man

ikke skal hive pumpen op af lommen.

En nål i maven

Efter en teknisk gennemgang af pumpen

er det blevet tid til at montere nålen med

slangen i maveskindet. Underviser Bente

Nielsen hiver op i sin trøje, placerer et

lille indskydningsapparat på maven og

udløser knappen. Der lyder et klik og nålen

sidder i maven. Så er det familiernes

tur til at prøve. Johan Hornbæk Thomsen

vil gerne, men helst i et andet rum sammen

med mor.

Johan Hornbæk Thomsen kommer tilbage

med mor, og de har begge fået en nål

i maven uden problemer.

Undervisningen i brugen af insulinpumpe

kan variere og hospitalerne kan

have forskellige måder at gøre det på. Men

hos Regions Hospitalet i Randers, foregår

det således at familierne får pumpen med

hjem i 14 dage. Ikke med insulin i, men

med saltvand i. Så har de mulighed for at

lege med pumpen og finde ud af, hvordan

den virker. Uden at det går ud over den

daglige insulinbehandling.

Rundt om bordet sidder de nu alle med

11-årige Johan Hornbæk

Thomsen er nu gammel nok

til selv at styre pumpen og

blodsukkerapparatet.

de små ampuller med saltvand. Pumpen

skal fyldes, som var det insulin. Johan

Hornbæk Thomsen sidder længe koncentreret

og kæmper med luftbobler i den

lille saltvandsampul, mens sygeplejerske

Betina Skipper følger ham med øjnene og

smiler.

Modsat de voksne, som lytter koncentreret

og prøver sig forsigtigt frem, så kaster

den 11-årige sig ud i alle forhindringerne

uden tøven.

“Børnene imponerer gang på gang, de

trykker bare og prøver sig frem,” konsta-

“Begge forældrepar er tydelig spændte og lidt

overraskede over det store set up med maskiner

og tilhørende remedier, men 11-årige Johan

sætter sig straks ned og kan næsten ikke

holde fingrene fra det lille apparat.”

terer Bente Nielsen.

Med nålen i maven og den første nysgerrighed

stillet sidder Johan Hornbæk

Thomsen nu og hænger ved bordet. Kinderne

er røde og blikket er blevet ufokuseret.

Trætheden har meldt sig.

“Det bliver rutine, bare rolig,” siger

Faktaboks:

Accu-Chek Combo systemet kombinerer

et intelligent blodsukkerapparat

med en pålidelig insulinpumpe. Systemet

tilbyder alt, hvad der er nødvendigt

for en nem, hurtig og fuldstændig

diskret diabetesbehandling.

Forbindelse via Bluetooth® trådløs

teknologi – blodsukkerapparatet

fungerer som en fjernbetjening for

insulinpumpen.

Synkroniseret system – interaktiv

tovejskommunikation mellem insulinpumpen

og blodsukkerapparatet.

Indbygget bolusguide, der hjælper

dig med at udregne bolus og opnå

en bedre blodsukkerkontrol.

Elektronisk dagbog – lagrer vigtige

informationer på blodsukkerapparatet.

Information om Accu-Chek Combo kan

findes på www.accu-chek.dk eller ved

at ringe til Accu-Chek kundeservice på

telefon 36 39 99 54.

Bente Nielsen fortrøstningsfuldt til de to

familier.

Johan Hornbæk Thomsen rejser sig, ivrig

efter at komme ud, og hans far er ikke

i tvivl om, at det var rigtigt at sige ja til at

få en pumpe til sønnen.

“Vores forventning går helt klart på at

få en bedre regulering af Johan. Han har

også glædet sig til i dag, men den glæde

er først kommet i de sidste par dage. Det

har været meget fremmed for ham, men

nu er det vist livet. Han synes tydeligvis,

at det er spændende, og han kan da også

se, at visse ting bliver lettere,” siger Henrik

Hornbæk Thomsen.

6 KlubNyt KlubNyt 7


Tema Pumpe-reportage

Diabetessygeplejerske:

Man kan næsten

glemme sygdommen

Diabetessygeplejerske Henriette Q. Eriksen er vant til at sætte insulinpumper på

børn, og hun kan tydeligt mærke, at pumpen betyder meget for børnenes frihed.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Poul Madsen

Hvordan reagerer børn, når de bliver

præsenteret for pumpen første

gang?

Vi har lige sat en pumpe på en 3-årig, og

det er en svær alder, for de forstår ikke

helt, hvad der foregår. Men de accepterer

den meget hurtigt. Der er heller ikke

nogen af børnene, der er kede af at få

Betina Skipper demonstrerer her

Accu-Chek Combo systemet.

målt deres blodsukker, som de jo skal

gøre ofte som pumpebruger. Men de aller

yngste er de sværeste, for de forstår som sagt

ikke hvorfor, de skal have pumpen på. Det

interessante er dog, at der aldrig er nogen af

børnene, der forsøger at rykke pumpen ud.

Jeg havde en dreng på et tidspunkt,

der fik en pumpe på, og da jeg mødte

ham et stykke tid efter, sagde han: “nu

har jeg næsten ikke diabetes mere”.

Hvad kan være det sværeste ved at

gå over til pumpe?

For de ældre børn er det det med, at det

pludselig bliver synligt for alle, man kan

jo ikke helt skjule pumpen. Der er flere

teenagere, der ikke vil have pumpe, med

den begrundelse. Det mærkelige er bare,

at de har ikke noget imod at have en mobiltelefon,

som har samme størrelse som

en pumpe, liggende i den anden lomme.

For de yngste kan det være svært første

gang, de skal have nålen skudt ind i

maven. Men det er en rigtig god ting, at

de får pumpen med hjem i 14 dage, bare

med saltvand i. For det har en stor pædagogisk

effekt. Når de så kommer tilbage

efter to uger, så er de helt klar.

For forældrene kan det sværeste være de

pludselige udsving i blodsukkertallene,

som barnet kan få. Det skal man lige

lære, og det kan være en udfordring, og

en frustrerende overgang.

Hvilken forskel oplever du hos

børn, der går fra pen til pumpe?

De siger alle, at det er blevet nemmere

henne i skolen. De kan diskret styre

insulinen gennem pumpen, og skal ikke

længere sidde og stikke sig i maven.

På pen skal man hele tiden tælle sammen

og regne ud, men når man er på pumpe,

så regner den selv mængden af insulin

ud. Børnene slipper for alle de regnestykker,

for pumpen gør det hele for en. På

den måde fylder sygdommen ikke helt

så meget for dem. Det er svært at måle

på frihed, men der er ingen tvivl om, at

børnene oplever en større frihed.

Hvilke tilbagemeldinger får du

fra børn og forældre, efter de har

brugt pumpen i et stykke tid?

De siger, at hverdagen kører bedre, at det

er blevet nemmere. Selvfølgelig skal man

have kørt en rutine ind med at få målt

blodsukkeret ofte, men de får følelsen af,

at de næsten kan glemme sygdommen.

BØRNEAMBULATORIET

PÅ REGIONSHOSPITALET

RANDERS

Ambulatoriet har 115 diabetesbørn

tilknyttet, heraf er de 60 pumpebrugere.

Afdelingen har 20 børn på

venteliste til insulinpumpe.

På ambulatoriet tilbydes børn mellem

0-7 år, der får konstateret diabetes,

en pumpe fra begyndelsen.

Lige nu er den yngste pumpebruger

på børneambulatoriet en dreng på

10 måneder.

Kilde: Henriette Q. Eriksen

Diabetes –

en global sygdom

Flere og flere mennesker får diabetes – og forskerne ved

stadig ikke hvad der skal til for at bremse udviklingen.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Privat

DET GÅR KUN ÉN VEJ, når det gælder

antallet af diabetestilfælde – og det er op.

“Jeg tror, at den bedste måde at beskrive

diabetessituationen på verdensplan er

ved at sige, at der er ikke noget sted,

hvor sygdommen er stabil eller antallet

af tilfælde falder. Eneste forskel er hvor

hurtigt antallet af nye tilfælde sygdommen

stiger med”.

Det siger Maximilian de Courten, der

er professor ved Institut for International

Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi

på Københavns Universitet.

“Stigningen er mindre i Europa end

mange andre steder, til gengæld er

stigningen af tilfælde høj i udviklingslandene,

for eksempel i Bangladesh,

hvor diabetes ellers generelt har været et

sjældent fænomen”.

Den stigning, der har været i antallet

af diabetikere i Danmark og den vestlige

verden, har traditionelt været tilskrevet

“Sygdommen er ude af kontrol forstået

på den måde, at ingen kan stoppe den,

og ingen ved helt, hvordan vi kan stoppe

den. Men det afhænger selvfølgelig

af, hvem man spørger.”

vores livsstil, med for lidt motion og for

meget og for fed mad. Men helt så enkelt

er det ikke, forklarer professoren.

“Det handler om, at diabetes udløses af

mange forskellige faktorer, og én af dem

er mad, og en anden faktor er manglende

fysisk aktivitet, og begge dele har selvfølgelig

noget at gøre med den ændring,

der har været i vores livsstil. Det er også

derfor, at stigningen i antallet af diabeti-

LANDE MED FLEST

ANTAL DIABETIKERE:

Indien 50,8 millioner

Kina 43,2 millioner

USA 26,8 millioner

Rusland 9,6 millioner

Brasilien 7,6 millioner

De to områder, hvor antallet af diabetikere

stiger hurtigst udregnet i antallet

af procent af befolkningen, er USA og

Mellemøsten.

Kilde: www.idf.com

kere er så stor i for eksempel Kina, hvor

der er kommet en masse nye kontorjob,

og befolkningen er blevet mindre fysisk

aktiv. Men der er også andre faktorer,

der spiller ind. Helt ny forskning viser,

at forurening kan have en betydning, og

man ved også, at lav fødselsvægt betyder

noget for senere udvikling af diabetes.

I krig mod

diabetes

Præsidenten for

International Diabetes

Federation

(IDF) Professor Jean

Claude Mbanya

fra Cameroun har udtalt, at diabetesepidemien

er ude af kontrol, og professor

Maximilian de Courten er ikke uenig i

den beskrivelse.

“Sygdommen er ude af kontrol forstået

på den måde, at ingen ved hvordan,

vi kan stoppe den” siger Maximilian.

Diabetes er ligeledes en meget dyr

sygdom for verdenssamfundet, og det

er også en meget bekostelig sygdom for

8 KlubNyt KlubNyt 9

Fokus

de enkeltpersoner, der rammes, og deres

familier. Derfor ser man også flere og

flere diskussioner, som går på hvordan vi

i fremtiden betaler for den byrde, det er”.

Der er dog ifølge Maximilian de

Courten en stigende anerkendelse af at

kroniske sygdomme, som for eksempel

diabetes, kan udvikle sig til et omfattende

globalt problem. Ikke kun som et sundhedsmæssigt

problem, men også som et

økonomisk problem, og det har fået FN

til at indkalde til et topmøde i september

2011 under emnet kroniske sygdomme.

Professor Maximilian de Courten kan

ikke umiddelbart fremhæve et land,

som et godt eksempel på hvordan man

håndterer og begrænser udbredelsen af

diabetes, og det viser meget godt, hvor

svært det reelt er, at standse sygdommens

udbredelse.

Han fortæller, at der har været perioder,

hvor man har registreret fald i antallet

af diabetesudbrud, som for eksempel

under 2. Verdenskrig eller i det lille

ø-rige Nauru i Stillehavet. Her kollapsede

økonomien fuldstændig, og resultatet var

mangel på mad. Men som Maximilian de

Courten påpeger, så er hverken krig eller

økonomisk kollaps brugbare redskaber i

kampen mod diabetes.

Maximillian de

Courten er professor

ved Institut for

International Sundhed,

Immunologi og Mikrobiologi

på Københavns

Universitet.


Medicin

Skema kan forbedre din

blodsukkerregulering

Et simpelt skema giver diabetespatienter en hjælp til øget egenomsorg. Den erfaring

har en diabetessygeplejerske, efter hun har arbejdet med intensiv egenkontrol.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Privat

En sund livsstil kan være et svært begreb –

ikke mindst i praksis. Diabetessygeplejerske

Anne Dorthe Muurholm har i sin undervisning

af diabetespatienter brugt et skema, der

har gjort den sunde livsstil mere visuel for

diabetikerne. Og det har været eff ektivt.

“Mange vil gerne have noget konkret at

forholde sig til, når de skal arbejde med sund

livsstil, og derfor var det her en øjenåbner,”

siger Anne Dorthe Muurholm.

Hun har brugt papirredskabet Accu-

Chek 360° View blodsukkeranalysesystem.

Det er et skema, som man skal udfylde hen

over tre dage, og via oplysninger om blandt

andet måltidsstørrelser og aktivitetsniveau

sammenholdt med målinger af blodsukkeret

viser det, hvor eventuelle større eller mindre

udsving ligger hen over dagen.

Diabetessygeplejersken brugte papirredskabet

for første gang denne vinter på

et hold diabetikere. Hun underviser på diabetesskolen

på Sygehus Himmerland, og på

holdet var der syv elever i alderen 40-55 år,

alle med relativ nyopdaget type 2 diabetes.

“Jeg spurgte, om de ville være med for

det kræver mange målinger og registreringer

at udfylde skemaet. Jeg tvivlede lidt

på, om de ville måle så mange blodsukkerværdier,

men de var helt med på det,

og jeg kunne se som ugen gik, at de blev

“ Det blev til meget snak om livsstil. Jeg kunne for

eksempel høre, at mange syntes, at deres aktivitetsniveau

var højt, men når vi gik i detaljer, så virkeligheden

noget anderledes ud.”

Anne Dorthe Muurholm

Diabetessygeplejerske Anne Dorthe

Muurholm er ansat på Sygehus Himmerland

i Farsø. Hun har arbejdet med

diabetespatienter i otte år, og er også

KRAM-rådgiver. KRAM står for kostrøg-alkohol-motion.

mere og mere ivrige. De kunne jo pludselig

se, hvad der skete, når de indtog et

måltid. Det blev tydeligt, hvordan det påvirkede

deres blodsukker, så det er et rigtig

godt pædagogisk redskab,” siger Anne

Dorthe Muurholm om papirredskabet.

Kun to kartofl er

Ifølge diabetessygeplejersken var det især

de små ting i hverdagen, som holddeltagerne

fi k øjnene op for. De kunne via skemaet

se, hvordan de simple kulhydrater

i deres kost, som for eksempel kage eller

hvidt brød, påvirkede deres tal i negativ

retning. Til gengæld kunne de også se,

hvordan en 20 minutters gåtur med hunden

eft er aft enmåltidet påvirkede deres

tal i en mere gunstig retning.

I papirredskabet bliver ens måltider og

aktivitetsniveau ganske enkelt visuelt, og

det gav nogle nyttige diskussioner på diabetesholdet

hos Anne Dorthe Muurholm.

“Det blev til meget snak om livsstil. Jeg

kunne for eksempel høre, at mange syntes,

at deres aktivitetsniveau var højt, men

ACCU-CHEK® 360˚ VIEW BLODSUKKERANALYSESYSTEM

Over tre dage skal man på skemaet registrere følgende:

Blodsukkerværdier før og efter måltid

Klokkeslæt for måltidet

Måltidets størrelse

Ens eget energiniveau (motion-/aktivitetsniveau)

når vi gik i detaljer, så virkeligheden noget

anderledes ud. I skemaet skulle de også forholde

sig til størrelsen af deres måltider, og

det gav også gode diskussioner. Vi opfordrer

generelt til mindre men hyppigere måltider,

men vores kultur er desværre sådan, at vi

spiser tre store måltider om dagen. Samtidig

er portionerne stille og roligt blevet større

og større igennem årene.”

Eftermåltidsmålinger

Især måling af blodsukkerniveauet to timer

eft er hvert måltid lærte diabeteseleverne

noget om indholdet af deres måltider.

For eksempel overraskede det mange,

hvor meget fedtindholdet i maden påvirker

blodsukkeret negativt.

“Resultaterne i skemaet gav nogle gode

diskussioner på holdet om netop måltidsstørrelse

og energifordelingen i maden,

for pludselig kunne de jo se graferne i skemaet

stige eller falde. Det vigtige er her,

at man i skemaet også måler blodsukker

eft er måltidet, og det giver et rigtig godt

billede.” Som behandler har hun også fået

meget ud af at bruge papirredskabet, for hun

oplevede, at netop fordi skemaet er så detaljeret,

så gav det nogle andre diskussioner på

holdet, end hun var vant til. Når næste hold

diabetikere kommer på diabetesskolen på

Sygehus Himmerland, så har Anne Dorthe

Muurholm igen skemaet liggende.

“Det inviterer til en snak om livsstil,

fordi det bliver så tydeligt. Det var en

meget positiv oplevelse at bruge det på

holdet, og jeg har også eft erfølgende anbefalet

det til enkelte patienter. Jeg synes

faktisk, at alle diabetikere kan bruge redskabet,

især i perioder hvor man gerne

vil optimere behandlingen. Skemaet viser

tydeligt, hvor vigtige de enkelte elementer

er i dagligdagen for diabetikeren, og vi

må konstatere, at eft ermåltidsmålinger af

blodsukker har stor betydning, og det får

man indsigt i ved at bruge skemaet”.

NYT STUDIE VISER, AT

ACCU-CHEK® DIABETES-

VÆRKTØJ FORBEDRER DEN

GLYKÆMISKE KONTROL*

Et nyligt publiceret studie viser, at der i

diabetesbehandlingen er en fordel ved

at anvende Accu-Chek® 360° View

blodsukkeranalysesystem, hvor man

foretager en struktureret blodsukkermåling

7 gange på bestemte tidspunkter

over 3 dage. Studiet demonstrerer,

at brugen af værktøjet i tæt samarbejde

med diabetesbehandleren giver

ikke-insulinbehandlede personer med

type 2 diabetes følgende fordele:

Et signifi kant fald i HbA1c

En klar forbedring i den glykæmiske

kontrol

Optimering af diabetesbehandlingen

Læs alt om studiet på

http://care.diabetesjournals.org

(Udgave:February 2011; 34 (2) )

*Polonsky WH, et al. Structured self-monitoring of

blood glucose signifi cantly reduces A1c levels in

poorly controlled, noninsulin-treated type 2 diabetes:

results from the Structured Testing Program

study. Diabetes Care. 2011;34(2):262-267.

10 KlubNyt KlubNyt 11

Medicin


“Jeg vidste ikke, hvad

sukkersyge var. Jeg

kendte kun ordet, men

absolut intet til symptomerne”.

12 KlubNyt

VIND

Vi udlodder et

styk eksklusiv

landsholdstrøje.

Deltag i konkurrencen på

www.accu-chek.dk

Take off med

insulin i bagagen

Med 100 flyrejser om året er DBU’s kommunikationschef Lars Berendt

en erfaren flypassager. At han samtidig har diabetes med i bagagen, har

dog aldrig givet ham problemer som rejsende.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Das Büro

IKKE MEGET ADSKILLER Lars Berendt,

kommunikationschef i DBU, fra

andre flyrejsende, når han står i check-in

køen i Københavns Lufthavn. Men der er

altid en ekstra toilettaske i kufferten, og

håndbagagen fylder en lille smule mere.

De fleste kender Lars Berendt som den

mørkhårede mand, der aldrig står langt

fra fordboldlandsholdets træner Morten

Olsen. Jobbet kom kommunikationschef

for DBU betyder da også adskillige flyrejser,

omkring 100 gange om året går Lars

Berendt ind og ud af et fly, og derfor er

han efterhånden ganske godt fortrolig

med at pakke sin rejsetaske. Når hans bagage

så fylder lidt ekstra, er det fordi, at

der, uanset rejsens længde, altid er insulin,

måleapparat, batterier og teststrimler,

der fylder ekstra op i rejsetaskerne.

Det startede for 13 år siden, hvor sygdommen

langsomt kom snigende. Først

som træthed og tanker om, at det nok

bare var alderen, der var begyndt at gene-

Lars Berendt

Er 51 år, født i Søborg

Kommunikationschef i Dansk

Boldspil-Union (DBU) siden 1991

Har flere gange været brugt i gruppen

af pressechefer for det internationale

fodboldforbund, FIFA, i forbindelse

med VM-slutrunder

Forfatter til bogen “Soccer – fodbold i

USA og Canada”, forlaget Storm

re. På det tidspunkt var Lars Berendt blot

38 år gammel.

“Jeg troede, jeg var begyndt, at blive

gammel før tid, fordi jeg pludselig skulle

op og tisse om natten. Og så var der kram-

perne i benene,” fortæller Lars Berendt.

Tanken om, at det kunne være fordi han

var syg, strejfede ham ikke.

“Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var.

Jeg kendte kun ordet, men absolut intet til

symptomerne.”

Mange rejser

Hans tilstand stod på hen over nogle måneder,

og det var først på en rejse med

ligafodboldlandsholdet til Thailand, at det

gik op for Lars Berendt, at der var noget

helt galt. Under løbetræningen kunne han

tydeligt mærke, at han ikke kunne løbe så

meget, som han plejede, og til sidst var der

en kollega, der foreslog ham at gå til læge.

Han fik hurtigt diagnosen og måtte nu

skifte fast food ud med grøntsager og regelmæssige

måltider.

“Jeg tjekker mit blodsukker mere end

minimum, for jeg kan ikke helt sige, at

mine tal ligger på idealet, men jeg er velreguleret,

og jeg er meget disciplineret.

Jeg har altid haft sygdommen under kontrol,

men jeg måler mig ret ofte, ikke kun

i forbindelse med måltider, men også in-

Lars Berendt

den jeg skal løbe eller før længerevarende

møder,” fortæller Lars Berendt.

Om kort tid går turen til Norge med

landsholdet, der skal spille EM-kvalifikationskamp

mod Norge, og senere på

“ Jeg har altid haft sygdommen under kontrol, men jeg måler

mig ret ofte, ikke kun i forbindelse med måltider, men

også inden jeg skal løbe eller før længerevarende møder.”

sommeren skal Lars Berendt en tur til

Canada, hvor han ofte er, fordi han har familie

derovre. Herefter venter der en rejse

til Rio de Janeiro i august, hvor han skal

overvære lodtrækningen til VM-kvalifikationspuljerne.

Selvom bagagen er fyldt med kanyler,

måleapparat og medicin i forskellige former,

så har det aldrig givet Lars Berendt

forsinkelser på rejserne.

“Jeg har aldrig oplevet, at min medicin

Når Lars Berendt rejser, er det

altid med en ekstra toilettaske

til sin diabetesmedicin i

bagagen.

KlubNyt 13

>>


Lars Berendt Livet med diabetes

eller måleudstyr gav problemer i sikkerhedstjekket.

Måske er det fordi, at personalet

er meget veluddannet. Jeg har heller

aldrig oplevet noget generende, når der

har været narkohunde i lufthavnen. Og det

gælder, uanset hvor i verden jeg har været.”

Personalet holder øje

Som diabetiker er det vigtigt at sørge for, at

ens rejsekammerater ved, at man har diabetes,

og i Lars Berendts tilfælde ved alle

kollegerne det. Men mange af flyrejserne

foretager han alene, og der sørger han altid

for, lidt diskret som han siger, at signalere

til flypersonalet, at han er diabetiker.

“I mine identitetspapirer står der, at jeg

har diabetes, og jeg sørger for at gøre det

synligt for personalet, så de er klar over

det, men jeg siger ikke noget direkte til

dem. For år tilbage var jeg passagerchef

i Københavns Lufthavn, og jeg ved fra

dengang, at personalet er meget opmærksomme

på at tolke passagererne. De aflæser

deres opførsel for at afgøre, om en

bestemt handlemåde skyldes flyskræk,

for stort et alkoholindtag eller for eksem-

“ I mine identitetspapirer står der, at

jeg har diabetes, og jeg sørger for at

gøre det synligt for personalet, så de

er klar over det, men jeg siger ikke

noget direkte til dem.”

pel diabetes eller epilepsi. Så de er meget

trænede, og de har en meget høj grad af

opmærksomhed omkring passagererne.”

Når rejsetaskerne skal pakkes, så sørger

Lars Berendt altid for at have ekstra medicin

i håndbagagen i tilfælde af, at kufferterne

ikke når frem. Desuden sørger han

for, at den insulin, han lægger i kufferten,

ligger inde i midten godt pakket ind med

tøj omkring. Det sikrer både medicinen

mod slag men også mod de store temperaturforskelle,

der kan være på en flyrejse.

Når insulinen skal indtages om bord på

flyet, så har Lars Berendt også fået oparbejdet

en rutine.

Lars Berendt på hjemmebane i

Parken, København.

“Jeg har altid været meget opmærksom

på hygiejne, så jeg indtager altid

min medicin i flysædet. Jeg går aldrig ud

på toilettet i flyet, for jeg tænker, at der

må være langt flere bakterier. Men jeg

tager altid min medicin meget diskret,

så ingen bemærker det. Jeg har i hvert

fald aldrig oplevet, at nogen har kommenteret

på det.”

Festglade bavianer

Når Lars Berendt så er kommet

frem til hotelværelset, så

er der ét sted, han altid starter.

I minibaren.

“Desværre, kan man

måske sige, så har minibaren

fået en helt anden betydning.

Den bruger jeg til at opbevare min insulin

køligt. Som værnepligtig har alligevel jeg

prøvet at sove

under åben

himmel og i bivuakker,

så efter

jeg har fået

sukkersyge, er

jeg helt færdig

med at campere.

Nu går jeg

altid efter rejsemål

og indkvartering,

der

er bekvemme

og dermed hensigtsmæssige i forhold til

min diabetes.”

En fyldt minibar kan dog også betyde

besøg af uventede gæster. Det oplevede

Lars Berendt, da han var i Sun City i Sydafrika

forud for VM-slutrunden i 2010.

Da han kom op på sit værelse efter et

møde for at måle blodsukker og tage insulin,

var der to sikkerhedsfolk og to stuepiger

i gang med at jage fire bavianer ud af

hans hotelværelse. Dyrene havde simpelthen

tømt minibaren for chokolader, chips

og peanuts og smidt rundt med øl- og sodavandsdåser

og, ifølge Lars Berendt, danset

samba i sengen at dømme ud fra alle

deres fodaftryk på sengetøjet. Men insulinen

i minibaren havde de ikke rørt, måske

lugtede den ikke så godt som de søde

sager i køleskabet. “Lazy baboons,” sagde

en af stuepigerne undskyldende. Men Lars

Berendt var godt tilfreds med bavianernes

manglende interesse for insulin.

Tips til rejsen!

Er du i insulinbehandling og ønsker et

diskret blodsukkerapparat, så skulle du

prøve Accu-Chek Mobile.

• 50 tests på et langt bånd

• Intet affald efter hver måling

Kontakt Accu-Chek’s kundeservice og

hør mere om Accu-Chek Mobile på

Telefon: 36 39 99 54 eller besøg www.

accu-chek.dk

Rejser du også

med våben?

Af Britt Nørbak | Foto privat

“Det gik heldigvis

smertefrit, selvom jeg

blev kropsvisiteret på

grund af det suspekte

antal nåle i min

håndbagage.”

UGEN EFTER TERRORANGREBET

på World Trade Center d. 11. september

2001 skulle jeg ud at rejse. Jeg skulle til

Rom og var en anelse utryg. Ikke fordi

jeg frygtede, at flyet ville blive kapret af

terrorister, men fordi jeg skulle igennem

en hysterisk sikkerhedskontrol i

lufthavnen, der efter terrorangrebet anså

neglefile og vandflasker for potentielle

våben. Hvordan skulle det lykkes at få

mine insulinpenne og blodsukkerapparat

– der tilsat en god portion paranoia

lignede en tidsindstillet bombe – med i

håndbagagen?

Det gik heldigvis smertefrit, selv om

jeg blev kropsvisiteret på grund af det

suspekte antal nåle i min håndbagage.

Desuden så det også underligt ud med

alt det druesukker i lommen. Det kunne

knuses og pustes i øjnene på kabinepersonalet!

Udover, at føle mig mistænkeliggjort i

lufthavnen kan det også føles besværligt

bare at skulle en tur over Storebæltsbroen,

for jeg har proviant med til noget, der ligner

et ufrivilligt ophold i Andesbjergene.

Uanset om jeg flyver eller kører bil,

har jeg så meget våbenlignende diabetesudstyr

med, at det ser ud som om, jeg

skal på en længere rejse. Jeg skal faktisk

sjældent ud over landegrænsen, men min

diabetes skal der være styr på, uanset om

jeg skal til Rhodos eller Ringsted. For

hvis jeg nu skulle beslutte mig for at tage

på pensionistsafari om 40 år, skal min

diabetes være så velreguleret som muligt.

Tænk at blive jagtet af vilde dyr på savannen

og ikke kunne løbe fra dem. Godt

jeg også som pensionist har druesukker

i lommen, som kan knuses og pustes i

øjnene på dyrene!

Britt Nørbak

Freelance journalist Britt Nørbak fik type

1 som 12-årig. Hendes kæreste har også

type 1, og hendes svigerfar og farmor har

type 2. Her kommenterer hun hverdagens

pudsige diabeteshistorier. Britt er

også den glade bruger af Accu-Chek

Mobile.

14 KlubNyt KlubNyt 15


Mad og drikke

Næringsindhold

Energi pr. person*

Energi pr. portion:

108 kcal / 454 kJ

Alkohol: 0 g

Fedt: 71 g

Kulhydrater: 70 g

Protein: 35 g

Kostfi bre: 37 g

16 KlubNyt

Krydderkage – 10 stykker

Ingredienser

100 g mandler

25 g Isis Perfekt Strø

2 æggehvider

50 g fl ydende Kærgården

2 dl skummetmælk eller minimælk

3 tsk. kanel

1 tsk. stødt nellike

½ tsk. fi ntrevet frisk ingefær

1 spsk. fl ydende sødemiddel

1½ strøget tsk. bagepulver

100 g rugmel

Pynt

30 g hasselnødder

1-2 spsk. Sukrin fl ormelis

vand

Opskriften på krydderkagen er fra bogen “Spis maven fl ad”, der indeholder

111 opskrift er på retter, der skulle være særlige gavnlige, når det

kommer til kampen mod fedtet på maven.

Bogen er skrevet af diætist Charlotte Hartvig og Majbritte L. Engell,

der er professionsbachelor i ernæring og sundhed. De har sammensat en

diæt, der er optimal til bekæmpelsen af mavedeller, og her er det, ifølge

forfatterne særligt kulhydrater, man skal undgå, for kulhydrater får fedt til

at samle sig i mave-regionen.

Tilberedning

Blend mandlerne til mel i en kaffekværn,

foodprocessor eller med en

nøddehakker. Æggehvider piskes

stive med strøsukker. Flydende

Kærgården tilsættes sammen med

mælk, krydderier, fi ntrevet ingefær

samt fl ydende sødemiddel. Bland

bagepulver, rugmel og mandelmel

og rør det i dejen. Hældes i en

smurt form. Bages ved 175 grader i

ca. 45 minutter.

Pynt

Hak hasselnødderne groft og rist

dem på en tør pande. Rør Sukrin

fl ormelis med vand, så det bliver

en glasur. Smør glasuren på den

afkølede kage og drys med ristede

hasselnødder.

*energifordeling udregnet af Slankedoktoren.dk

More magazines by this user
Similar magazines