“Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var” - Accu-Chek

accu.chek.dk

“Jeg vidste ikke, hvad sukkersyge var” - Accu-Chek

Tema Pumpe-reportage

Diabetessygeplejerske:

Man kan næsten

glemme sygdommen

Diabetessygeplejerske Henriette Q. Eriksen er vant til at sætte insulinpumper på

børn, og hun kan tydeligt mærke, at pumpen betyder meget for børnenes frihed.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Poul Madsen

Hvordan reagerer børn, når de bliver

præsenteret for pumpen første

gang?

Vi har lige sat en pumpe på en 3-årig, og

det er en svær alder, for de forstår ikke

helt, hvad der foregår. Men de accepterer

den meget hurtigt. Der er heller ikke

nogen af børnene, der er kede af at få

Betina Skipper demonstrerer her

Accu-Chek Combo systemet.

målt deres blodsukker, som de jo skal

gøre ofte som pumpebruger. Men de aller

yngste er de sværeste, for de forstår som sagt

ikke hvorfor, de skal have pumpen på. Det

interessante er dog, at der aldrig er nogen af

børnene, der forsøger at rykke pumpen ud.

Jeg havde en dreng på et tidspunkt,

der fik en pumpe på, og da jeg mødte

ham et stykke tid efter, sagde han: “nu

har jeg næsten ikke diabetes mere”.

Hvad kan være det sværeste ved at

gå over til pumpe?

For de ældre børn er det det med, at det

pludselig bliver synligt for alle, man kan

jo ikke helt skjule pumpen. Der er flere

teenagere, der ikke vil have pumpe, med

den begrundelse. Det mærkelige er bare,

at de har ikke noget imod at have en mobiltelefon,

som har samme størrelse som

en pumpe, liggende i den anden lomme.

For de yngste kan det være svært første

gang, de skal have nålen skudt ind i

maven. Men det er en rigtig god ting, at

de får pumpen med hjem i 14 dage, bare

med saltvand i. For det har en stor pædagogisk

effekt. Når de så kommer tilbage

efter to uger, så er de helt klar.

For forældrene kan det sværeste være de

pludselige udsving i blodsukkertallene,

som barnet kan få. Det skal man lige

lære, og det kan være en udfordring, og

en frustrerende overgang.

Hvilken forskel oplever du hos

børn, der går fra pen til pumpe?

De siger alle, at det er blevet nemmere

henne i skolen. De kan diskret styre

insulinen gennem pumpen, og skal ikke

længere sidde og stikke sig i maven.

På pen skal man hele tiden tælle sammen

og regne ud, men når man er på pumpe,

så regner den selv mængden af insulin

ud. Børnene slipper for alle de regnestykker,

for pumpen gør det hele for en. På

den måde fylder sygdommen ikke helt

så meget for dem. Det er svært at måle

på frihed, men der er ingen tvivl om, at

børnene oplever en større frihed.

Hvilke tilbagemeldinger får du

fra børn og forældre, efter de har

brugt pumpen i et stykke tid?

De siger, at hverdagen kører bedre, at det

er blevet nemmere. Selvfølgelig skal man

have kørt en rutine ind med at få målt

blodsukkeret ofte, men de får følelsen af,

at de næsten kan glemme sygdommen.

BØRNEAMBULATORIET

PÅ REGIONSHOSPITALET

RANDERS

Ambulatoriet har 115 diabetesbørn

tilknyttet, heraf er de 60 pumpebrugere.

Afdelingen har 20 børn på

venteliste til insulinpumpe.

På ambulatoriet tilbydes børn mellem

0-7 år, der får konstateret diabetes,

en pumpe fra begyndelsen.

Lige nu er den yngste pumpebruger

på børneambulatoriet en dreng på

10 måneder.

Kilde: Henriette Q. Eriksen

Diabetes –

en global sygdom

Flere og flere mennesker får diabetes – og forskerne ved

stadig ikke hvad der skal til for at bremse udviklingen.

Af Mia Fuglsang Holm | Foto Privat

DET GÅR KUN ÉN VEJ, når det gælder

antallet af diabetestilfælde – og det er op.

“Jeg tror, at den bedste måde at beskrive

diabetessituationen på verdensplan er

ved at sige, at der er ikke noget sted,

hvor sygdommen er stabil eller antallet

af tilfælde falder. Eneste forskel er hvor

hurtigt antallet af nye tilfælde sygdommen

stiger med”.

Det siger Maximilian de Courten, der

er professor ved Institut for International

Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi

på Københavns Universitet.

“Stigningen er mindre i Europa end

mange andre steder, til gengæld er

stigningen af tilfælde høj i udviklingslandene,

for eksempel i Bangladesh,

hvor diabetes ellers generelt har været et

sjældent fænomen”.

Den stigning, der har været i antallet

af diabetikere i Danmark og den vestlige

verden, har traditionelt været tilskrevet

“Sygdommen er ude af kontrol forstået

på den måde, at ingen kan stoppe den,

og ingen ved helt, hvordan vi kan stoppe

den. Men det afhænger selvfølgelig

af, hvem man spørger.”

vores livsstil, med for lidt motion og for

meget og for fed mad. Men helt så enkelt

er det ikke, forklarer professoren.

“Det handler om, at diabetes udløses af

mange forskellige faktorer, og én af dem

er mad, og en anden faktor er manglende

fysisk aktivitet, og begge dele har selvfølgelig

noget at gøre med den ændring,

der har været i vores livsstil. Det er også

derfor, at stigningen i antallet af diabeti-

LANDE MED FLEST

ANTAL DIABETIKERE:

Indien 50,8 millioner

Kina 43,2 millioner

USA 26,8 millioner

Rusland 9,6 millioner

Brasilien 7,6 millioner

De to områder, hvor antallet af diabetikere

stiger hurtigst udregnet i antallet

af procent af befolkningen, er USA og

Mellemøsten.

Kilde: www.idf.com

kere er så stor i for eksempel Kina, hvor

der er kommet en masse nye kontorjob,

og befolkningen er blevet mindre fysisk

aktiv. Men der er også andre faktorer,

der spiller ind. Helt ny forskning viser,

at forurening kan have en betydning, og

man ved også, at lav fødselsvægt betyder

noget for senere udvikling af diabetes.

I krig mod

diabetes

Præsidenten for

International Diabetes

Federation

(IDF) Professor Jean

Claude Mbanya

fra Cameroun har udtalt, at diabetesepidemien

er ude af kontrol, og professor

Maximilian de Courten er ikke uenig i

den beskrivelse.

“Sygdommen er ude af kontrol forstået

på den måde, at ingen ved hvordan,

vi kan stoppe den” siger Maximilian.

Diabetes er ligeledes en meget dyr

sygdom for verdenssamfundet, og det

er også en meget bekostelig sygdom for

8 KlubNyt KlubNyt 9

Fokus

de enkeltpersoner, der rammes, og deres

familier. Derfor ser man også flere og

flere diskussioner, som går på hvordan vi

i fremtiden betaler for den byrde, det er”.

Der er dog ifølge Maximilian de

Courten en stigende anerkendelse af at

kroniske sygdomme, som for eksempel

diabetes, kan udvikle sig til et omfattende

globalt problem. Ikke kun som et sundhedsmæssigt

problem, men også som et

økonomisk problem, og det har fået FN

til at indkalde til et topmøde i september

2011 under emnet kroniske sygdomme.

Professor Maximilian de Courten kan

ikke umiddelbart fremhæve et land,

som et godt eksempel på hvordan man

håndterer og begrænser udbredelsen af

diabetes, og det viser meget godt, hvor

svært det reelt er, at standse sygdommens

udbredelse.

Han fortæller, at der har været perioder,

hvor man har registreret fald i antallet

af diabetesudbrud, som for eksempel

under 2. Verdenskrig eller i det lille

ø-rige Nauru i Stillehavet. Her kollapsede

økonomien fuldstændig, og resultatet var

mangel på mad. Men som Maximilian de

Courten påpeger, så er hverken krig eller

økonomisk kollaps brugbare redskaber i

kampen mod diabetes.

Maximillian de

Courten er professor

ved Institut for

International Sundhed,

Immunologi og Mikrobiologi

på Københavns

Universitet.

More magazines by this user
Similar magazines