SOS-Børneby Nyt - SOS Børnebyerne

sosbornebyerne.dk

SOS-Børneby Nyt - SOS Børnebyerne

6

Serie: Fra fadder til barn

Karl Emil hjælper Claire

19-årige Karl Emil Faarup overtalte

for et års tid siden sin mor til at

familien skulle tegne et fadderskab.

Dengang anede han ikke, at det både

ville give et indblik i en rwandisk

piges liv og føre til tv-optagelser

■ Med sin mors ord er han socialt indstillet.

Og selv om ikke alle vennerne synes, at dét

at være fadder er det mest oplagte i verden,

var det gymnasieeleven Karl Emil, der fik

familien Faarup til at tegne et fadderskab.

”For mig at se, så handler det om at gi’

nogle børn en god barndom. Vi har det så

godt og sidder og mæsker os i alt muligt. Hvis

man bare kan gi’ lidt videre,” forklarer Karl

Emil om, hvorfor han gerne ville være fadder.

Sammen med sin mor fortæller han hjemme

i sofaen i villaen uden for Skanderborg

om, hvad cirka et år som faddere har betydet

for familien på fire.

Fra brev til levende billeder

På Karl Emils opfordring kom Hanne Faarup

på nettet og tilmeldte familien som SOS-faddere:

Der blev udvekslet

breve mellem

Rwanda og det

parcelhuskvarter

uden for Skanderborg,

hvor Karl Emil bor.

LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN

Fadder i Rwanda

Mød nogle af de danske faddere,

der er med til at give

forældreløse og forladte børn

et hjem

”De første måneder som faddere fik vi breve

fra børnebyen med en beskrivelse af fadderbarnet.

Vi har sådan en travl hverdag, så vi

fik kun skrevet derned én gang. Det havde

jeg lidt dårlig samvittighed over,” siger Hanne.

Karl Emil har især hæftet sig ved, at interessen

for Afrika og netop Rwanda voksede,

når man gennem fadderskabet kom tæt på et

barn dernede.

Og tæt på kom familien; ikke mindst da de

blev del af en kortfilm, der blandt andet skulle

optages i børnebyen i Rwanda.

Hilsen på film fra børnebyen

”Vi blev kontaktet og spurgt, om vi ikke ville

være med i en tv-produktion, der skulle fortælle

om at være fadder – og som en del af

optagelserne ville vi få billeder at se af Claire

og hendes børneby,” siger Hanne.

Over et par uger deltog Hanne og Karl Emil

i optagelser. De fik mulighed for at sende en

hilsen til Claire, og efter filmholdets besøg i

Rwanda kunne de se Claire få deres brev og

skrive ét tilbage.

”Vi kunne se på billederne fra børnebyen, at

der er pænt og rent i børnebyen. Ikke så fattigt

som man måske forestiller sig Afrika. Og

SOS-arkiv

More magazines by this user
Similar magazines