Holder ægteskab og tillidshverv adskilt - CO-industri

co.industri.dk

Holder ægteskab og tillidshverv adskilt - CO-industri

Holder ægteskab og tillidshverv adskilt Side 12-13 nr. 2 februar 2007 Knas med industriens overenskomster Side 3 Borgerlig ligeløn Side 16 Fugleinfluenza koster 200 jobbet Side 10


Leder indhold En om’er til regeringen Kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde. Det står i loven om ligeløn. En lov, som efterhånden har mere end 30 år på bagen. Alligevel oplever kvinder og mænd, der arbejder side om side på landets virksomheder i nøjagtig samme jobfunktion, at lønnen er forskellig – til mændenes fordel. Utallige undersøgelser har dokumenteret, at den generelle lønforskel mellem mænd og kvinder på hele arbejdsmarkedet ligger et sted mellem 15 og 20 procent. En del af løngabet skyldes forskelle i blandt andet uddannelse, job, erhvervserfaring og arbejdstid mellem kønnene. Men selv når lønnen renses for disse faktorer, viser tallene, at der findes en såkaldt ”uforklarlig lønforskel”. For de ansatte på LOområdet udgør den uforklarlige lønforskel omkring fem procent, men HK har for nylig offentliggjort tal, der viser, at den uforklar lige lønforskel på funktionærområdet er helt oppe på syv procent. Og løngabet er ikke på vej til at blive mindre. Tværtimod. Regeringens plan Regeringen præsenterede i begyndelsen af året en række initiativer til at sikre mere ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Men det eneste forpligtende våben i regeringens kamp for mere ligestilling er indførelsen af en kønsopdelt lønstatistik. Fra årsskiftet har store virksomheder med mindst 35 ansatte pligt til at lave en kønsopdelt lønstatistik – hvis altså mindst 10 mænd og kvinder på arbejdspladsen laver nøjagtigt det samme. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i forbindelse med præsentationen af statistikken, at ”Den nye lønstatistik skal gerne betyde, at de store virksomheder går foran, så de gode erfaringer med at fremme ligeløn mellem kvinder og mænd bliver spredt som ringe i vandet.” Trods ministerens poetiske billede af, hvordan kønsopdelte lønstatistikker frivilligt breder sig fra de store virksomheder ud til selv Knas med industriens overenskomster 3 Genansætter 40 års jubilar 6 Lærling underviser svende 7 Svenden må ikke blive mopset 8 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00 Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk Fugleinfluenza koster 200 jobbet 10 TDC-ansatte får erstatning 11 Holder ægteskab og tillidshverv adskilt 12 Fyraftensmøde med høj brugsværdi 14 Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41 e-mail: lin@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21 e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til den mindste arbejdsplads i den mest vindomsuste flække i landet, så får initiativet ikke hverken oppositionen eller fagbevægelsen til at klappe i hænderne af begejstring. Det skyldes måske, at den tidligere regering med Socialdemo - kraterne i spidsen allerede havde vedtaget en lov om kønsopdelte lønstatistikker. Udueligt redskab Til forskel fra VK-regeringens lov skulle lønstatistikkerne ifølge den tidligere regering være langt mere detaljerede – og dermed langt mere anvendelige i kampen mod uligelønnen. For virksomheder med mere end 10 ansatte skulle lave kønsopdelt lønstatistik, hvis en eller flere ansatte eller en fagforening krævede det. Men til arbejdsgivernes store lettelse nåede de aldrig at lave den krævede statistik, før loven blev fjernet med et pennestrøg af den nytiltrådte VK-regering. I dag står lønmodtagerne så med et stort set udueligt redskab til at bekæmpe uligeløn med. For kravet om, at lønstatistikkerne kun skal laves på arbejdssteder med mere end 35 ansatte, virker nemlig stærkt begrænsende for udbredelsen. Det specifikke krav betyder helt konkret, at kun 300.000 ansatte – svarende til hver femte – af de i alt 1,6 millioner privatansatte omfattes af kravet om kønsopdelte lønstatistikker. Dermed falder hele brancher stort set uden for forslaget. Og flere af brancherne er områder, hvor løngabet mellem mænd og kvinder er størst. Det gælder blandt andet funktionærområdet, hotel- og restaurationsområdet samt en del af industriområdet. Hos LO-sekretær Tina Møller Kristensen er der ingen tvivl: ”Ikke nok med, at regeringens forslag er uambitiøst, men det rammer også helt ved siden af skiven, fordi de områder, hvor uligelønnen er størst, stort set ikke bliver dækket af lovforslaget. Jeg synes ikke, regeringens forslag kan karakteriseres som andet end en om’er.” Screening – nu med påbud 15 Borgerlig ligeløn 16 International fagbevægelse 18 Industriens billeder 24 CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljø - certificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395-9344 Forside: Alice og Erik Andersen, tillidsrepræsentanter på Danfoss Foto: Søren Holm


Af Linda Hansen Knas i industriens forhandlinger Overenskomstforhandlingerne for industriens ansatte er de sværeste i lang tid - Meget, meget svær situation, men endnu ikke helt umulig. Omtrent sådan lød vurderingen fra flere sider i midten af februar på spørgsmålet, om det ville lykkes for industriens topforhandlere at få nye overenskomster for områdets ansatte i hus uden indblanding udefra. I modsætning til både 2000 og 2004 er vejen mod nye overenskomster på industriens område i 2007 nemlig belagt med store for- Fakta om forhandlingerne: - Forhandlingerne om nye overenskomster på industriens område berører direkte 240.000 ansatte på omkring 6100 virksomheder. hindringer. Og ved redaktionens slutning den 13. februar var der endnu ikke indgået forlig for de omkring 240.000 ansatte, der direkte forhandles for på området. Egentlig havde CO-industri og Dansk Industri (DI) stilet mod at få enderne til at mødes i en aftale inden 13. februar, men det lykkedes ikke. Først den 14. februar satte de fire topfor- - Det er CO-industri og Dansk Industri, der forhandler, og det foregår hos arbejdsgiverne i Industriens Hus i København. - Topforhandlerne hos CO-industri er: Formand og forbundsformand i Dansk Metal Thorkild E. Jensen. Næstformand og gruppeformand i 3F Børge Frederiksen. - Topforhandlerne i DI er: Administrerende direktør Hans Skov Christensen. Direktør Kim Graugaard. handlere i henholdsvis CO-industri og DI sig sammen for at afprøve, om det var realistisk at fortsætte forhandlingerne, eller om man måtte konstatere et sammenbrud. Mødet fandt sted efter redaktionens slutning, men CO-Magasinet ringede inden da til en række tillidsfolk landet over for at tage en snak om hele forhandlingsforløbet samt forventningerne til nye overenskomster. Hovedkrav i CO-industri: - Pension – forhøjelse af indbetalingen - Bedre forhold under barsel og sygdom - Bedre forhold for skifteholdsarbejdere - Forhøjelse af lønninger for lærlinge, elever og ungarbejdere - Muligheder og rettigheder for voksen- og efteruddannelse - Generelle satsforhøjelser CO-Magasinet · side 2-3


Af Ingrid Pedersen og Erik Sandager Ønsker resultat - Det er klart at vore kolleger har nogle forventninger til, at den velfærd, der skabes i dette samfund, forplanter sig til dem, så de får bedre forhold på arbejdspladsen, siger Lars Hansen, fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet, der er ejet af A.P. Møller Mærsk. - Bedre forhold for skifteholdsarbejdere står øverst på ønskesedlen, oplyser han. Men vi vil også gerne have mere i pension, mere i søn- og helligdagsbetaling, betalt middagspause, medbestemmelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden, højere genetidsbetaling og bedre feriebetaling. Uddannelsesfonden er også en rigtig god idé, siger Lars Hansen. Fællestillidsrepræsentanten, der står i spidsen for de omkring 2700 timelønnede medarbejdere på Lindøværftet på Fyn, hælder til den optimistiske side i forhold til, om det lykkes industriens forhandlere at få lavet nye overenskomster. - Jeg håber da, at de to parter er så bevidste om situationens alvor, at de får lavet en løsning, siger Lars Hansen. Han synes, der hviler et tungt ansvar på forhandlerne fra DI og CO-industri. Han ønsker et resultat – ikke en konflikt: - Hvis det er nødvendigt, er vi klar til at strejke. Men vi håber på en løsning, siger Lars Hansen. Gutterne mener, det er deres tur - Mine kolleger prioriterer lønnen højest, oplyser Harry Andersen, fællestillidsrepræsentant på cementfabrikken Aalborg Portland. Mange arbejder på skiftehold og vi mener, der er behov for og plads til forbedringer. Et tillæg på omkring 30 kroner i timen for at løbe rundt og arbejde om natten - ikke konflikt Mens alting endnu var idyl: De fire topforhandlere mødtes for første gang til egentlige forhandlinger den 5. januar 2007 Foto Harry Nielsen er et latterligt lille beløb. Gutterne herude mener, det er deres tur til at få en del af kagen. Fællestillidsrepræsentanten håber på, at parterne selv får forhandlet en overenskomst igennem. - Det er den bedste løsning, hvis parterne kan blive enige om et resultat. Ellers må vi gå den traditionelle vej. Hvis vi først kommer ud i strejke, tror jeg, der kommer et regeringsindgreb, og det er aldrig til fordel for os. Det er bedst, hvis de kan forhandle en aftale på plads. - Om vi er parat til at strejke, hvis forliget er for langt fra forventningerne? Det tror jeg såmænd nok. Men konflikt har vi prøvet så tit. Og vi tænker os om, før vi tager det skridt. Hvis det bliver nødvendigt, er gutterne klar, mener Harry Andersen. Klar til konflikt - Den eneste reaktion, jeg hører fra kollegerne til det hidtidige forhandlingsforløb, er: - Hvornår skal vi strejke? Det spørgsmål kan jeg ikke besvare. Men det bliver hverken i dag eller i morgen, konstaterer Gerda Jensen, fællestillidsrepræsentant på fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup. Mange af hendes 490 kolleger er kvinder. Mange er nydanskere. Mange arbejder på aften- og nathold. Om deres forventninger til overenskomstfornyelsen siger Gerda Jensen: Lars Hansen, Lindøværftet Foto Lars Skaaning, Polfoto - Det største ønske er at bevare normale arbejdstider. Forhandlerne skal ikke aftale større fleksibilitet i arbejdstiden. Og de må under ingen omstændigheder pille ved tillæg for arbejde på ubekvemme arbejdstider i nedadgående retning. Flere kroner og ører til alle står øverst på ønskesedlen. Hun har ikke den store tiltro til, at parterne selv får forhandlet en overenskomst igennem. - Det ville overraske mig, men vi ved jo godt, det kan ske alligevel. Jeg tror, de kommer i Forligsinstitutionen. Hvis det ender med et regeringsindgreb, er jeg bange for, det vil være til størst fordel for arbejdsgiverne. Det er bedømt på min opfattelse af den borgerlige regering. - Hvis indholdet i forliget er for langt fra forventningerne, er det min bedømmelse, at vi er parat til at gå i strejke – ellers kan vi hurtigt blive klar. DI må besinde sig - De bedste resultater kommer altid, hvis man selv kan forhandle. Mit håb er, at DI besinder sig og sætter sig til forhandlingsbordet med vore forhandlere for at nå et resultat. Ingen virksomheder vinder ved at skulle ud i en konflikt. Jeg mener, at forhandlerne har et stort ansvar for at få det her til at gå op i en højere enhed, siger Kim Hvid Thomsen, fællestillidsrepræsentant for 3.500 timelønnede ved vindmølleproducenten Vestas Wind Systems A/S.


Han tvivler på, at industriens forhandlere selv formår at forhandle sig frem til et forlig. - Det kan jeg godt tvivle på, men det er svært at vurdere. På nuværende tidspunkt (13. februar) har ingen meldt ud om, hvad uenigheden går på. Om de når til reelle forhandlinger, eller om de er så langt fra hinanden, at de vælger at indsende konfliktvarsler og lade forligsmanden komme ind, er svært at vurdere, siger Kim Hvid Thomsen. Om kollegernes forventninger til et resultat siger han: - Det vigtigste er, at forhandlerne kommer ud med en samlet lønpakke, som kan til- Gerda Jensen, Rose Poultry Foto Michael Lange Harry Andersen, Aalborg Portland Foto Lars Horn, Baghuset fredsstille medlemmerne. Det er vanskeligt at pille delelementer ud, for det er altid en samlet pakke, der forhandles om. Alle de gængse ting i overenskomsten er til forhandling, siger Kim Hvid Thomsen. - Det må være muligt at dele kagen på en fornuftig måde. Det burde der være plads til. Og det burde Dansk Industri også kunne indse. Men vi vil selvfølgelig følge de spilleregler, der er i den danske aftalemodel, siger Kim Hvid Thomsen. Risiko for konflikt - Vi har sagt til vores produktionsleder, at der er risiko for konflikt, hvis ikke der kommer forbedringer for de ansatte på skiftehold, siger tillidsrepræsentant Jette M. Nielsen på Radiometer. Forbedringer i forhold til skifteholdsarbejde er vigtige, også selv om de ansatte på Radiometer er på faste dag-, aften- og nathold. - Det er et vigtigt spørgsmål på mange andre arbejdspladser, og det kan det også blive her, hvis arbejdsforholdene ændres, siger hun og fortsætter: - Vi er opmærksomme på, at mange ansatte i industrien ikke har mulighed for selv at påvirke deres arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at netop forhold for skifteholdsarbejdere bliver diskuteret nu, siger hun. De ansatte på Radiometer kræver også meget bedre vilkår for tillidsrepræsentan- terne. De oplever, at det bliver sværere og sværere at rekruttere tillidsrepræsentanter, og betingelserne skal være så gode, at også yngre mænd og kvinder med familie har lyst til at stille op. Hun mener derfor, at kravet må være, at tillidsrepræsentantens arbejde kan klares inden for arbejdstid. Et tredje vigtigt spørgsmål for de ansatte på Radiometer er retten til efteruddannelse. - Selv om der i øjeblikket er lav arbejdsløshed, kan det meget hurtigt ændre sig. Derfor er det vigtigt for os, at vi har mulighed for hele tiden at opkvalificere os, så vi også i fremtiden kan klare os i konkurrencen, siger hun. Jette M. Nielsen forventer, at forhandlerne selv når frem til et resultat. - Det ville undre mig meget, hvis det kommer til et regeringsindgreb. Nu er der jo også så meget fokus på Den Danske Model, og så bør de jo også selv kunne komme frem til et resultat, siger hun. Vi trænger til konflikt - Vores største ønske er mere i løn, men det må vi jo tage fat på senere ved de lokale forhandlinger, siger tillidsrepræsentant på Hardi International Allan Jakobsen. Han lægger ikke skjul på, at han håber der kommer konflikt. - Det synes jeg vi trænger til. På min og andre arbejdspladser oplever vi, at flere og flere undlader at melde sig i fagforening, og dermed betaler de ikke for de fælles resultater, siger han. - En konflikt vil synliggøre, hvad fagbevægelsen kan, og hvad vores kontingent går til. Så jeg vil ikke beklage, hvis det bliver nødvendigt at strejke i nogle dage, siger han. Allan Jakobsen understreger, at forhandlerne godt kan glemme alt om et resultat, der indebærer en mere varieret ugentlig arbejdstid end i dag. - Det vil vi ikke. Vi er allerede meget fleksible med hensyn til overarbejde, og vi er meget flinke til at afspadsere på tidspunkter, hvor der ikke er så travlt i produktionen, fremhæver han. Tillidsrepræsentanten ser det som et problem, at Dansk Industri afviser at fordele nogen af de mange penge, virksomhederne har tjent de seneste år, ud til deres ansatte. - Det er jo dem på direktionsgangene, der har tjent mest, der taler mest om, at vi andre skal holde igen, siger han. - Så jeg synes på mange måder, der er lagt op til, at det ender med en konflikt. Jette M. Nielsen, Radiometer Foto Harry Nielsen Allan Jakobsen, Hardi International Foto Hanne Loop Forbedringer for skifteholds - arbejdere - Der skal ske noget på skifteholdsområdet. Satserne skal forbedres markant, siger fællestillidsrepræsentant Gert Kusiak. Han arbejder på det tidligere Holmegård Glasværk, der nu hedder Rexam Glas, og her får de ansatte på skiftehold ikke ret meget mere i løn end dagholdene. - Der skal ske nogle kolossale forbedringer på det område. Ellers tror jeg der bliver stemt nej, siger han. Også uddannelse er et højt prioriteret område på hans arbejdsplads. Han forventer dog ikke, at de ansatte på Rexam ønsker konflikt. - Jeg tror, flertallet af medlemmerne her stemmer ja, hvis resultatet er acceptabelt. Hernede er de ikke så meget for at strejke, konstaterer han. Han kritiserer forhandlerne for, at der har været for meget hemmelighedskræmmeri undervejs. - Ikke engang tillidsrepræsentanterne er blevet informeret om, hvordan forhandlingerne går. Det er for dårligt. Da vi i fredags hørte i TV-avisen, at forhandlingerne var brudt sammen, burde forhandlerne have fortalt os, hvorfor der var sammenbrud. Var det fordi de var langt fra hinanden, eller var det fordi der bare var en lille brik, de ikke kunne få til at falde på plads? Det synes jeg vi skulle have haft besked om, siger han. CO-Magasinet · side 4-5


Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Genansætter 40 års jubilar Virksomheder headhunter efterlønnere og pensionister på grund af mangel på arbejdskraft Niels Stokholm har været på Amalienborg for at takke regenten – i dette tilfælde ”ferieafløseren”, kronprins Frederik – for Dron ningens Fortjenstmedalje i Sølv for 40 års tro tjeneste ved Kverneland. Men efter kun godt et år på efterløn blev han i november 2006 genansat i sit gamle job i kvalitetskontrollen ved Kverneland Group i Kerteminde. Den 63-årige smed er blot et af efterhånden mange eksempler på, at efterspørgslen på ”det grå guld” i skikkelse af efterlønnere og pensionister stiger i takt med mangelen på arbejdskraft. Genansættelsen fandt sted i efteråret, i forbindelse med at Niels Stokholm ville besøge sine tidligere kolleger efter et tandlægebesøg. Kollegerne fortalte om travlhed og stor mangel på arbejdskraft, og de spurgte i sjov, om han ikke kunne komme og hjælpe. - Det kan jeg sagtens, for jeg har kedeldragten liggende derhjemme endnu, replicerede Niels Stokholm. Så kørte han hjem. Men han var knap kommet inden for døren, før de ringede fra den tidligere arbejdsplads for at spørge, om det kun var for sjov, det han havde sagt. - Det måtte jeg svare både ja og nej til. Hvis det var alvor, ville jeg gerne tage en tørn til. Men på mine betingelser. Jeg ville ikke arbejde på fuld tid. Jeg ville ikke starte tidligt om morgenen, for jeg var blevet vant til at sove længe, siger Niels Stokholm. Tillidsvalgt i 37 år Niels Stokholm mener selv, at han har fået forhandlet sig frem til nogle helt igennem acceptable vilkår at arbejde på. - Vi aftalte, at jeg skulle møde klokken 9 om morgenen og arbejde omkring 27 timer om ugen. Hvis jeg havde brug for en fridag, kunne jeg holde fri. Jeg stillede som betingelse, at jeg ikke ville være løntrykker, for jeg har tidligere – i 37 år – været tillidsmand på virksomheden. Det blev aftalt, jeg skulle have samme løn, som da jeg stoppede på virksomheden, samt efterfølgende lønstigninger. Firmaet har på alle måder behandlet mig pænt. Da Niels Stokholm i november 2006 igen havde ”første arbejdsdag” på Kverneland, var han spændt på kollegernes reaktion: - Ja, jeg var lidt skeptisk: - Hvad, kommer ham den gamle nu igen? Sådan ville nogle måske tænke eller reagere. Men der har ikke været noget. Jeg er blevet rigtig godt modtaget. Jeg synes, det er meget sjovt at komme tilbage. Trods den gode oplevelse med at komme tilbage til arbejdspladsen er Niels Stokholm dog ikke parat til at råde alle pensionerede til at springe på et lignende tilbud. - Om det er en god idé at efterlønnere og pensionister finder arbejdstøjet frem og tager på arbejde? Kun hvis de har lyst til det. De skal ikke gøre det for pengenes skyld. Kun hvis de synes det er sjovt, svarer Niels Stokholm. Presset på efterløn I forbindelse med overgang til efterløn deltog Niels Stokholm i et kursus på Metal skolen, hvor han skulle lære at være på efterløn. Han blev forbavset over at møde så mange kursister, der havde et belastet forhold til deres tidligere arbejdsplads, fordi de følte sig tvunget på efterløn. - Det var over halvdelen, der var negative over for deres arbejdsplads i forbindelse med arbejdsophør. Det skyldes som regel, at de ikke selv havde truffet valget. Mange havde været med i en fyringsrunde – og dermed var de mod deres vilje blevet tvunget på efterløn, siger Niels Stokholm. Om Kverneland ansætter flere tidligere medarbejdere er mest op til de pågældende selv. Tillidsrepræsentant Claus Hansen fra Kverne - land oplyser, at virksomheden mangler arbejdskraft, selv om der er ansat mellem 70 og 90 nye medarbejdere siden sommerferien. Både CNC-operatører, kanthuggere og svejsere er en mangelvare, oplyser han. Niels Stokholm nåede kun at få et år på efterløn, så blev han hentet tilbage på arbejdspladsen.


Af Erik Sandager Foto Michael Lange Lærling underviser svende Som lærling underviste Henrik Ahlmann Jensen nogle af de uddannede svende ved Bjerringbro Mekaniske Værksted i at køre med CNC-styret drejebænk - Henrik har helt sikkert fortjent guldet. Sådan bedømmer 41-årige Lars Hansen sin 28-årige ”læremester” Henrik Ahlmann Jensen, der som lærling underviste ham i at køre med CNC-styret drejebænk. Det er 20 år siden, Lars Hansen blev uddannet som værktøjsmager, men da han var lærling var der ikke mange CNC-styrede maskiner, og der var ikke fokus på CNC-programmering. Derfor trængte han til en opdatering af sin uddannelse. Samtidig med at Henrik var i lære som industritekniker på Bjerringbro Mekaniske Værk - sted har han ”efteruddannet” flere kolleger – herunder Lars Hansen, som har lært programmering af CNC-styret drejebænk ved metoden: ”learning by doing”. Hjalp hinanden Samarbejdet er gået begge veje: Henrik har lært Lars at programmere og køre med CNCstyret drejebænk. Men Lars har til gengæld lært Henrik at køre med fræser. Ifølge Lars Hansen er det dog hovedsagelig Henrik, der har fungeret som underviser. Samarbejdet har stået på gennem de to et halvt år, Lars Hansen har været ansat i firmaet: - Det foregår på den måde, at jeg får udleveret en opgave, hvor jeg skal programmere drejebænken til fremstilling af et bestemt emne, fortæller han. Forinden har Henrik givet instruktion og hjulpet mig i gang. Hvis jeg går i stå senere kan jeg hente hjælp ved Henrik. Det er et tilbud, jeg stadig benytter mig af, men ikke så ofte som i begyndelsen. Ingen ”dumme spørgsmål” Lars Hansen synes, det er udmærket at kom - me på CNC-kursus ved en leverandør i 4-5 dage, som han også har været efterfølgende: - Men det skal følges op. Det er vigtigt i det daglige arbejde at have en mentor, du kan trække på, hvis du går i stå. Ellers kan du Henrik Ahlmann Jensen (tv) får høje karakterer af sin ”elev” – den 41-årige Lars Hansen. miste modet ved mere komplicerede opgaver. - Henriks styrke? Han er behagelig at omgås, faglig dygtig og hjælpsom. Tre gode egenskaber i én person. Jeg synes, han er god til at forklare tingene på en let forståelig måde. Han bruger den nødvendige tid på opgaven. I hans ”undervisning” er der ikke noget der hedder ”dumme spørgsmål”, forklarer Lars Hansen. Belønnet med guld Efter at Henrik Ahlmann Jensen bestod svendeprøve som industritekniker – i øvrigt med karakteren 11 – blev han af Randers Tekniske Skole og Bjerringbro Mekaniske Værksted indstillet til og blev belønnet med en guldstatuette ved den årlige uddeling fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Begrun - d elsen for gulduddelingen til Henrik, der ”kun” havde opnået karakteren 11 ved svendeprøven, var, at han havde været en god kammerat, kollega og samarbejdspartner. Hjalp kammerater Henrik Ahlmann Jensen oplyser, at programmering har hans store interesse. Han hjalp også sine klassekammerater på Randers Tekniske Skole med CNC-programmering. Bjerringbro Mekaniske Værksted, der har under 20 ansatte, laver underleverandør - arbejde. Blandt andet serviceværktøj til Grund fos og trykplader til fremstilling af fliser til KVM i Kjellerup. - Hvis det er et kompliceret emne, er programmeringen tilsvarende kompliceret. Nogle gange skal jeg programmere og lave 200 emner. Andre gange kun 5 emner. Jeg laver hele programmet fra bunden. - Det er et rimeligt selvstændigt og varierende arbejde. Der er sjældent to dage, der er ens, fortæller Henrik Ahlmann Jensen, der er fortsat i firmaet som nyudlært industritekniker. CO-Magasinet · side 6-7


Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen Svenden må ikke blive mop Som lærling skal man turde spørge en, to og mange gange, og derfor er tålm og lyst til at lære fra sig vigtige egenskaber hos en svend, mener Jakob Niel Jakob Nielsen har været industrielektrikerlærling på tobaksvirksomheden House of Prince i Søborg i to år. Hverdagen på værkstedet har budt ham på masser af faglige udfordringer, gode kolleger og et meget tæt forhold til hans svend. - Vi har det bare rigtig godt sammen og ses også privat. Man hører tit om lærlinge, der bliver sat til alt det kedelige arbejde, og at der bliver råbt højt på mange byggepladser. Her taler man pænt til folk, og der er ikke noget ”du skal”. Det er kanon. Forholdet mellem svende og lærlinge er meget jævnbyrdigt, men det hjælper nok også, at jeg er jævnaldrende med svendene og ikke 16 år, siger den 30-årige Jakob Nielsen. Efter et år, hvor han blandt andet har lavet sikkerhedskredse, arbejder han nu med fejlfinding i de store produktionsmaskiner i værkstedshallen. House of Prince er et godt sted at lære håndværket, fordi man ikke bare skal trække et kabel i en væg, men kan få lov til at prøve kræfter med mange forskellige maskiner, synes Jakob Nielsen. Lærlingene får meget ud af deres praktiktid og er generelt tilfredse, men de efterlyser en bedre planlægning og større sammenhæng mellem skole og praktik. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af elektrikerlærlinges eget syn på deres praktik – ”Elektrikerlærlinge – syn på praktikken”. Undersøgelsen, som er baseret på spørgeskemaer og fokusgrupper, er udviklet i et samarbejde mellem Dansk El-Forbund, Roskilde Universitetscenter og Soc-Survey. Praktikplanen, som er udarbejdet af det faglige udvalg, er et redskab til at skabe sam- - Som lærling må jeg ikke arbejde alene på de store maskiner og gå ind i en tavle med 230 volt. Det meste af praktiktiden har jeg arbejdet sammen med en fast svend. Han tager sig god tid og fortæller, hvad vi skal i gang med. Han bliver ikke irriteret over, at jeg ikke forstår alt første gang. Det er meget vigtigt. Som lærling skal man have lov til at spørge anden, tredje og fjerde gang. En god svend er tålmodig og har tid og lyst til at lære fra sig. God instruktion og feedback Man lærer af at kigge svenden over skulderen, men også når man selv står med tingene i hænderne. Jakob Nielsen har flere selvstændige opgaver og ser nogle dage kun sin svend i et par timer. Det er rart med lidt tid for sig selv og godt ikke at kunne spørge hele tiden. Inden han skal i gang med en ny opgave, får han en god instruktion. - Vi begynder med at stå ved siden af maskinen og kigge på nøgleskemaer over den, menhæng mellem teori og praksis. Men kun lidt over halvdelen af lærlingene kender praktikplanen, viser lærlingeundersøgelsen, og kun omkring 60 procent oplever, at virksomheden ”i nogen grad” følger den. Det er et problem, mener Ejner K. Holst, forbundssekretær i Dansk El-Forbund. - 75 procent af uddannelsen foregår på praktikstedet, og derfor kan man godt forlange, at de sætter sig ned og læser bekendtgørelsen og praktikplanen, så de ved, hvad uddannelsen og skoleforløbet går ud på. Det er helt afgørende, at de har en bevidsthed om, hvad lærlingene har lært og har brug for at lære, mens vi taler om, hvad det er for kabler, der skal flyttes eller laves om. Bagefter kan det være mig, der holder værktøjet eller mig, der laver det hele, mens svenden holder øje med, om jeg gør det rigtigt, siger Jakob Nielsen, der også synes, at han bagefter får en ordentlig kritik. - Når jeg er færdig med et projekt, så kommer den nærmeste leder hen for at se, hvordan det er udført, og om noget kunne have været anderledes. Man skal ikke have ros hver gang, men det er vigtigt med en tilbagemelding. Faktisk lærer man mest af sine fejl. Men endnu er jeg ikke kommet til at slutte ledninger forkert sammen. Skolen for gammeldags Han har lært rigtig meget i sin praktiktid, men det han har lært på skolebænken, har han ikke kunnet bruge til så meget. - På skolen lærer man at udregne kabellængder og modstand, og det har jeg selvfølgelig haft brug for. Men ellers gik tiden i de to første skoleforløb med at sætte stikkontakter Virksomhederne skal have en plan Som praktikansvarlig skal man vide, hvad lærlingene har lært på skolen, så forløbet bedre og udnytte de unges kompetencer, mener forbundssekretæren også selv om virksomheden ikke lige har de opgaver, siger Ejner K. Holst. Udnyt elevernes kompetencer Ifølge undersøgelsen vurderer over halvdelen af lærlingene, at de bruger grundfagene i skoleundervisningen væsentligt mindre end de el-faglige fag. Men 40 procent af de adspurgte lærlinge mener, at de i ringe grad eller slet ikke i praktikken bruger det, de har lært i skolen. Har skolen ikke også et ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den hænger sammen med praktikken?


set modighed, tid lsen og pærer op, og det har jeg som industrielektriker slet ikke brug for. Her har vi folk til at sætte lys op. Jeg synes, at man på skolen fra starten skulle lave klasser for huselektrikere og klasser for industrielektrikere, så man får den teori, der passer til praktikken. Praktikplanen handlede ifølge Jakob Nielsen også ”meget om lys og installationer”, og den har derfor heller ikke været særlig brugbar. - Men jeg er blevet spurgt, om der er noget jeg gerne vil ”køre igennem” inden skolen, og har svaret PLC-styring. Det er et styresystem og en verden i sig selv, så det vil jeg få meget brug for. På skolen er vi tyve elever, der har ti minutters spørgetid hver, så det gælder om at lære det ordentligt her. House of Prince har været alle tiders læreplads, men Jakob Nielsen synes også, at han har kunnet tilføre praktikstedet en motiveret arbejdskraft. - Praktikken er noget, man selv har valgt og noget helt andet end syv timer på skolebænken. Jeg har hele tiden følt, at jeg arbejder på lige fod og var lige så meget værd som de andre på fabrikken. Nu glæder jeg mig til at blive udlært. å man kan tilrettelægge praktik - n i Dansk El-Forbund - Begge parter har et ansvar for uddannelsen. De to første skoleforløb er almen elektrikerviden, og først derefter specialiserer man sig. Uddannelsen skal give en platform for fremtidige job og netop sikre, at eleverne kan bevæge sig. - Vi har masser af gode uddannelsessteder, men de kunne blive endnu bedre, hvis de i højere grad finder ud af, hvad lærlingene kan, og gøre brug af deres kompetencer. Vi har moderne maskiner på skolerne, og derfor kommer eleverne ofte med ny teknologisk viden til virksomhederne, siger Ejner K. Holst. Rapporten om elektrikerlærlinge kan læses på Dansk El-Forbunds hjemmeside www.def.dk. Det er rart at få lov at arbejde selvstændigt en gang imellem, mener lærling Jakob Nielsen. CO-Magasinet · side 8-9


Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær Fugleinfluenza og Muhammed-krise koster 200 jobbet Fugleinfluenza og Muhammed-krise giver to danske fjerkræslagterier med 200 ansatte dødsstødet To danske fjerkræslagterier, Danpo i Farre og Gern Fjerkræslagteri med tilsammen 200 medarbejdere, lukker. Eksporten af fjerkrækød fra Danmark faldt med 23 procent i de første 9 måneder af 2006. Årsagen er forbrugerboykot af danske varer i Mellemøsten efter Muhammed-tegninger og udbruddet af fugleinfluenza. - Fugleinfluenza, det kan man ikke holde for, det er jo sygdom. Men jeg synes der er blevet klokket i det i forhold til tegningerne. Vi er nogle af ofrene for Muhammed-krisen, mener sikkerhedsrepræsentant Karina Larsen fra fjerkræslagteriet Danpo i Farre ved Give. - Alle har kæmpet for at redde virksomhe d - en. Sidste sommer var slagteriet lukket i 4 uger. Senere blev der indført 4 dages uge, men med forhøjet daglig arbejdstid. De ansatte har været meget fleksible og har påtaget sig overarbejde i stor stil. Personligt havde jeg 274 timers overarbejde sidste år, konstaterer Karina Larsen. - Men nu er det slut. Den 4. april er sidste slagtedag. Og så flyttes slagtningerne til Danpo i Års. Forædlingen fortsætter her i Farre. Tidligere var vi omkring 300 medarbejdere. De har uddelt 123 fyresedler nu, og for halvandet år siden blev 115 fyret, fortæller Karina Larsen, der er eneste tilbageværende tillidsvalgte på slagteriet. Optimist: Alle kommer i job Fællestillidsrepræsentant Hanne Lassen fra Danpo Forædling i Farre ser optimistisk på de fremtidige jobmuligheder for de afskedi - g ede medarbejdere. Medarbejderne på slagteriet kommer fra et stort geografisk om råde. Blandt andet fra Vejle, Grindsted, Brande, Herning og Ikast. Den store geografiske spredning giver flere jobmuligheder. Mange er vant til at pendle og villige til at køre langt efter det rigtige job. - Min vurdering er, at alle vil have mulighed for at komme i nyt job inden sommer, skønner Hanne Lassen. Det er stabile og kompetente medarbejdere, vi kan tilbyde. Det gælder også den tredjedel af de ansatte på slagteriet, der har anden etnisk oprindelse end dansk. Mit indtryk er, at arbejdsgiverne i dag ikke skelner mellem danskere og nydanskere. - Vi mærker allerede nu stor interesse blandt andre virksomheder for at ansætte nogle af vore dygtige medarbejdere. Alle odds er med jobsøgere, fordi der er så stor mangel på arbejdskraft, mener Hanne Lassen. Bekymring Nogle vil få tilbudt job ved Danpo i Års og nogle vil få tilbudt job ved Danpo Forædling i Farre. Men de fleste skal ud og finde nyt job, når den sidste kylling er slagtet 4. april. Danpo, der ejes af den store svenske andelskoncern Läntmannen, forsøger at hjælpe de afskedigede til nyt job. Det sker ved hjælp af Åbent Hus-arrangementer, Team Give og ved et samarbejde med de lokale fagforeninger. - Det er for at hjælpe hver enkelt medarbejder, fortæller sikkerhedsrepræsentant Karina Larsen, der også skal ud og søge nyt arbejde. Min egen personlige reaktion er, at jeg er meget ked af det. Jeg har ikke haft arbejde, før jeg startede her for 2 år siden. Selvfølgelig er jeg bekymret: Om jeg kan få job? Og hvor? Fællestillidsrepræsentant Hanne Lassen tror på, at der er job til de afskedigede ansatte.


TDC-ansatte får erstatning på 100.000 kroner To fyrede medarbejdere fra TDC er hver tildelt en erstatning på 50.000 kroner, mens 19 tidligere TDC-ansatte ingenting får. Sådan ser regnskabet ud, efter at opmand, højesteretsdommer Per Sørensen er kommet med kendelse i en faglig voldgift om fyringen af 21 TDC-ansatte tilbage i 2005. CO-industri havde for Dansk Metal anlagt sagen på vegne af de 21 tidligere ansatte mod Dansk Industri for TDC A/S. CO-industri havde krævet erstatning til de tidligere ansatte med begrundelsen, at TDC overtrådte en lokal tryghedsaftale, da fyresedlerne blev uddelt. Tryghedsaftalen er indgået i midten af 1990’erne for at beskytte de ansatte i koncernen mod fyresedler i forbindelse med fremtidige struktur- og organisationsændringer, og den siger blandt andet, at ”Tele Danmark anerkender en særlig forpligtelse over for medarbejdere, der er omfattet af denne overførselsaftale, og vil derfor i videst muligt omfang sikre tryghed i ansættelsen for medarbejdere i faste ansættelsesforhold.” Dernæst anviser aftalen en række måder at sikre medarbejderne tryghed i ansættelsen på: Der skal eksempelvis føres en nøje planlagt rekrutterings- og ansættelsespolitik, der skal etableres uddannelsesaktiviteter, der skal gives tilbud om orlov, nedsat tid, seniorpolitik m.v. i koncernen, og § personalereduktioner skal i videst muligt omfang tilpasses naturlig afgang. Samtidig ligger det i aftalen, at medarbejderne positivt medvirker til forandringer, der er begrundet i tekniske og markedsmæssige forhold. Fyresedlerne faldt i perioden januar-april 2005, hvor de ansatte i TDC måtte igennem endnu en af en efterhånden lang række af fyringsrunder blandt de ansatte i koncernen. Denne gang varslede ledelsen nedlæggelsen af 630 stillinger. De fleste blev ordnet via frivillig afgang, men 253 ansatte endte med at få en fyreseddel – heraf blev 178 fyresedler uddelt til ansatte, der var organiseret i Dansk Metal. Efter at have afhørt vidner og set nærmere på sagen udtaler opmanden, at TDC generelt set har levet op til sine forpligtelser i tryghedsaftalen i forbindelse med uddelingen af fyresedlerne. Kun i forhold til to af de 21 ansatte finder opmand Per Sørensen, at der mangler bevis for, at TDC ikke kunne have undgået afskedigelse. Og derfor tilkommer der de to en godtgørelse. Opmanden har i forhold til godtgørelsens størrelse taget i betragtning, at TDC blandt andet har ydet den ene af de to hjælp til bogkøb i forbindelse med et studie på universitetet, mens den anden har fået tildelt tre års rådighedsløn i henhold til sin tidligere tjenestemandsansættelse. Udlån til anden virksomhed gav ikke vejpenge Tilbage i slutningen af 2002 laver de to virksomheder AGCO A/S og NEG Micon A/S en aftale om at kunne låne ansatte af hinanden i de perioder, hvor produktionen kører på højtryk og der er mangel på ansatte. Virksomhederne ligger i Randers, og for dem begge gælder, at produktionen er sæsonbetonet, men de har forskudte sæsonudsving i forhold til hinanden. Derfor ønsker virksomhederne samarbejdet for bedre at kunne tilpasse antallet af ansatte og dermed undgå afskedigelser, når produktionen i perioder kører for lavt blus. I forbindelse med udlån af en række ansatte fra AGCO til NEG Micon i perioden fra august 2003 til januar 2004 kræver de ansatte at få udbetalt vejpenge i forbindelse med udlånet, men kravet afvises af AGCO. Derfor anlægger CO-industri sag mod arbejdsgiverne på vegne af 3F og Dansk Metal mod Dansk Industri for AGCO A/S for brud på overenskomstens § 19, stk. 3. CO-industri henviser blandt andet til, at arbejdet for NEG Micon må anses for at være udearbejde og dermed udløse vejpenge, fordi ”arbejdet udføres uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor medarbejderen er antaget”, som der står i definitionen af udearbejde. CO-industri kræver derfor en efterbetaling på godt 66.000 kroner til de udlånte medarbejdere samt at AGCO skal betale en bod til de to fagforbund. Sagen er først omkring Arbejdsretten, der henviser den til faglig voldgift, og den afviser kravet fra CO-industri. I sin afgørelse lægger opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, vægt på, at hver af de udlånte medarbejdere havde fået lavet et tillæg til deres ansættelseskontrakt, før udlånet foregik. Af tillægget fremgår det blandt andet, at de udlåntes ansættelsesforhold stadig tilhører AGCO, men at de pågældende i perioden fra august 2003 til januar 2004 har NEG Micon som arbejdssted. Derfor var de udlånte antaget til at udføre arbejde på NEG Micon i perioden, og derfor kunne de ikke betragtes som udearbejdende ifølge overenskomstens § 19, stk.1, og derfor havde de heller ikke krav på vejpenge efter overenskomstens § 19, stk. 3. CO-Magasinet · side 10-11


Af Erik Sandager Foto Søren Holm, ægteskab Chilifoto og t Holder ægteskab og tillidsh Alice og Erik Andersen er begge tillidsrepræsentanter på Grundfos. Alligevel er mange af kollegerne uvidende om, at de danner par privat. - Hvem har fortalt, at vi er gift? Spørgsmålet kommer fra Alice og Erik Andersen. Parret vil gerne vide, hvem der har ”sladret” til CO-Magasinet. For de gør ikke noget nummer ud af at de danner par. Nærmest tværtimod. Derfor er mange af medarbejderne på Grundfos også uvidende om, at Alice og Erik Andersen er gift med hinanden. Når parret undlader at skilte med deres private fusion, er det, fordi de synes, det er arbejdspladsen og deres tillidshverv uvedkommende. Fordele og ulemper Alice og Erik mener, at der er både fordele og ulemper ved at være par, dele arbejdsplads og samtidig være tillidsvalgt. - Det positive ved at dele arbejds- og privatliv er, at vi har samme interesse, fortæller Alice Andersen. Jeg synes, vi kan inspirere hinanden og bruge hinanden som sparringspartnere. Det faglige arbejde tager meget tid. Nogle dage kommer jeg senere hjem fra arbejde, fordi jeg skal tale med en kollega, eller fordi et møde trækker ud. Jeg tror, der er større forståelse og tolerance, fordi éns partner kender vilkårene som tillidsvalgt, siger Alice. Og Erik er enig: - Selv om vi kan være uenige om det faglige, skændes vi aldrig om faglige problemer, fortæller Erik Andersen. Når vi holder fri fra Grundfos, holder vi også fri fra det faglige arbejde. Jeg synes, vi i fritiden har mere interessante og spændende ting at snakke om end Grundfos. Klubformanden På Grundfos er Erik Andersen klubformand for Faglærtes Klub. Han blev efter eget udsagn fagligt aktiv nærmest ved et tilfælde for 16 år siden. Det skete, da der opstod utilfredshed med bonusbetalingen og de generelle løn- og arbejdsvilkår for faglærte på Grundfos. Dengang blev Erik Andersen valgt som tillidsrepræsentant for at rette op på forholdene, og i dag repræsenterer han 750 fag lærte medlemmer på 12 fabrikker. Hans personlige tillidsmandsområde omfatter 6 fabrikker, mens Faglærtes Klub selvstændigt fører de lokale lønforhandlinger for samtlige faglærte ved Grundfos. Erik Andersen betegner sig selv som en ”blød mand med mange følelser”. Men han er med egne ord ”iskold i røven over for, hvad ledelsen mener”, for det er medarbejdernes sag, han kæmper for. - Jeg er en vedholdende, principfast forhandler, og jeg kender paragrafferne i overenskomsten. Jeg står ved mine holdninger, jeg kæmper for min sag, jeg er ikke konfliktsky, men jeg er ikke den fuldendte diplomat. Det sidste er nok både min styrke og min svaghed. En gang imellem ville jeg ønske jeg var mere diplomatisk, siger han. Tillidskvinden Alice Andersen har lidt flere år på bagen som fagligt aktiv, for hun blev valgt som tillidsrepræsentant for 18 år siden. Hun er i dag tillidsrepræsentant for 110 3F-medlemmer i Langå og 103 3F-medlemmer i Bjerringbro. Desuden er hun bestyrelsesmedlem i Faglig Fællesklub/2F og medlem i Fællesklubben. Den fører lokale lønforhandlinger for alle ufaglærte ved Grundfos. Alice Andersen mener, at hendes stærke side er, at hun er god til at yde omsorg: - Jeg tænker på andre, før jeg tænker på mig selv, men jeg kan godt blive rasende. Jeg har det ikke godt, hvis andre har det dårligt, og jeg kæmper gerne for langtidssygemeldte kolleger. Min svage side? Jeg er ikke så god til bonus og tal, siger hun. Lynet slog ned Parret mødte hinanden på Grundfos, og ifølge Erik Andersen var det, som om ”lynet slog ned”, da han mødte Alice. De blev kærester, giftede sig med hinanden, og de købte hus i Sejs ved Silkeborg. Et par år senere deltog parret på et fagligt kursus ”med ægtefæller” for at lære hinanden og sig selv bedre at kende. Da de kom hjem blev de enige om, at de ville prøve noget nyt. Derfor solgte de huset i Sejs og købte i stedet en campingvogn. I syv år boede de hele året i en campingvogn på Langå Camping. Siden efteråret har Alice og Erik Andersen dog boet i lejlighed, da de ikke kunne fortsætte med at vintercampere. Største sejr Flekstidsaftalen. Det er den største faglige sejr og det resultat, Erik Andersen er mest stolt af at have opnået som tillidsrepræsentant på Grundfos. Ifølge aftalen, der er fra 1992 og stadig gældende, kan medarbejderne opspare arbejdstid, som de kan afspadsere på et senere tidspunkt – efter eget ønske. - Mit mål er at forsøge at få valgt flere tillidsrepræsentanter, siger Erik Andersen. Jeg er tillidsrepræsentant for faglærte medlemmer i 6 fabrikker, men det er for meget for én person, synes jeg. I modsætning til Erik har Alice ikke opstillet mål for sit arbejde som tillidsrepræsentant. Ikke udover, at hendes højeste prioritet er at medvirke til ”god medarbejderpleje”. 750 job er flyttet Omkring 750 job er i løbet af kun 6 år flyttet fra Grundfos i Danmark og til udlandet, primært Ungarn. Globaliseringen fortsætter med uformindsket styrke, men indtil nu er det lykkedes at bevare antallet af medarbejdere i Danmark. For tiden har Alice og Erik Andersen igen udflytningen tæt inde på livet. For produktionen fra to af de fabrikker, hvor de er valgt som tillidsfolk, skal efter planen udflyttes til enten Mexico eller Ungarn. Produktion af dykmotorer fra Langå-fabrikken flyttes i år, mens dykmotorer i Bjerringbro flyttes i 2008. Alice Andersen er et af de 3F-medlemmer, der udsendes i fire uger for at oplære medarbejderne på Grundfos´ fabrik i Ungarn. Kollegerne i Ungarn skal nemlig lære at producere dykmotorer efter samme metode, som benyttes på Nord 1-fabrikken ved Grundfos i Bjerringbro. Så hun er så at sige med til at eksportere sit eget job til Ungarn. - Det er frivilligt, om man vil udsendes. Men jeg har sagt ja og jeg glæder mig til udfordringen, siger Alice.


illidshverv verv adskilt Lynet slog ned, da Erik Andersen mødte sin Alice på Grundfos. Navn: Alice og Erik Andersen Fødested: Alice er født i København, Erik i Kjellerup Bopæl: Syv år i campingvogn på Langå Camping, nu lejlighed i Bjerringbro Arbejdsplads: Grundfos, Bjerringbro Uddannelse: Alice ingen uddannelse, Erik er uddannet automekaniker Alder: Alice er 59 år, Erik 57 år Fagforbund: Alice er medlem af 3F, Erik er organiseret i Dansk Metal Tillidshverv: Alice er tillidsrepræsentant for 110 3F-medlemmer i Langå og 103 3F-medlemmer på Nord 1 i Bjerringbro. Hun er bestyrelses medlem i Fagligt Fællesklub/2F ved Grundfos og medlem af Fællesklubben Erik er tillidsrepræsentant på fuld tid som formand for Faglærtes Klub, der tæller 750 faglærte medlemmer Familie: Ægtepar i 13 år. Ingen fælles børn. Erik har tre børn fra tidligere ægteskab samt to børnebørn Fritidsinteresser: Sejlsport - tursejlads. Tilbringer weekender og ferier i sejlbåd af typen Bavaria 34, beliggende i Kaløvig, omkring 60 km fra Bjerringbro E-mail: Alice: afandersen@grundfos.com Erik: eandersen@grundfos.com CO-Magasinet · side 12-13


Af Bodil Rohde Foto Heidi Lundsgaard Fyraftensmøde med høj brugsværdi Deltagere på møde om arbejdsmiljø i metal- og maskinindustrien vender tilbage næste år Det var første gang, og det var så godt, at både tillidsrepræsentant Charlotte Morten - sen og sikkerhedsrepræsentant Susse Lundø Petersen fra lysarmaturfabrikken Riegens A/S i Næsby på stedet besluttede sig til også at deltage til næste år. De to kvinder deltog i starten af februar – sammen med 65 andre mænd og kvinder – i et fyraftensmøde i Odense om arbejdsmiljøet i metal- og maskinindustrien. Udover en status på arbejdsmiljøet fik de også ny viden om sygefravær og APV og ulykkesforebyggelse samt en introduktion til værktøjet 5S. - Det var et møde med en høj brugsværdi. Meget af det, vi hørte, kan vi bruge direkte på vores egen arbejdsplads, og det vil vi helt sikkert gøre i forbindelse med blandt andet arbejdspladsvurderingen, siger Susse Lundø Petersen og Charlotte Mortensen samstemmende. 5S 5S-værktøjet har de allerede stiftet bekendtskab med, og de er så småt gået i gang med at bruge det. Men for mange andre mødedeltagere var det nyt. Meningen er, at det skal bruges til at forebygge ulykker og samtidig gøre virksomhedens produktivitet bedre. Det sker via fem S-trin: Sorter og smid væk, system i tingene, systematisk rengøring og vedligeholdelse, standardisering af rengøring, vedligehold og arbejdsgange samt selvdisciplin. Det handler om ”sund fornuft, der er sat i system”, som det hedder i den vejledning, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet. Sygefravær og APV Siden 2005 har sygefraværet skullet inddrages i APV’en. Det betyder, at virksomhederne skal vurdere, om sygefraværet skyldes forhold i arbejdsmiljøet. Hvis det er tilfældet, skal der arbejdes med problemerne i APV-handleplanen. For eksempel ved at lave aftaler om, at der gennemføres sygefraværssamtaler og sær lige aftaler om arbejdstid og arbejdsopgaver. Susse Lundø Petersen og Charlotte Mogen - sen venter også at få gavn af de vejledninger, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om en række arbejdsmiljø - temaer, og som man kan hente kvit og frit på møderne. - Det er meget fine vejledninger, og med dem bliver det lettere at forklare kollegerne, hvad det hele drejer sig om, siger de. Bedre arbejdsmiljø Fyraftensmøderne er arrangeret af CO-industri, Dansk Metal, Dansk Industri og Leder - nes Hovedorganisation, og møderne holdes rundt om i landet i januar, februar og marts i år. En umiddelbar status viser, at arbejdsmiljøet på området får det bedre. Miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Rasmussen uddyber: - Arbejdsmiljøet bliver bedre. Det fremgår blandt andet af, at mens 61 procent af de virksomheder, der blev screenet i 2005, dumpede og blev udtaget til tilpasset tilsyn, så var det kun 43 procent, der dumpede i 2006-screeningen, siger han. Omkring 80 procent af virksomhederne dumper på grund af fejl i arbejdspladsvurderingen og mangler i sikkerhedsorganisationen. Andre vigtige årsager er ulykkesrisici, støj, indeklimaproblemer og tunge løft og forkerte arbejdsstillinger. Sidste år var der 530 tilsyn i forbindelse med ulykker. Mange af ulykkerne sker i forbindelse med transport og håndtering af materialer og på grund af manglende oplæring af nye medarbejdere. - Årsagerne er ofte højt tempo, overarbejde og mere udnyttelse af maskinparken, siger Jan Toft Rasmussen. - Et stort problem er også, at der ikke er tid nok til at oplære nye medarbejdere. Så nogen gange bliver de sat til at arbejde ved maskiner, som de nærmest ikke har kendskab til, og så er der stor risiko for, at det går galt, siger han. Både sikkerhedsrepræsentant Susse Lundø Petersen (tv) og tillidsrepræsentant Charlotte Mortensen ”fik noget med hjem”, da de var til fyraftensmøde om arbejdsmiljø.


Af Erik Sandager Foto Jens Bach Screening – nu med påbud Screening af virksomheder forsøges forenklet og effektiviseret Hidtil har Arbejdstilsynets tilsynsførende afbrudt screeningen og forladt virksomheden, hvis der for eksempel manglede en arbejdspladsvurdering (APV). Virksom he - d en er så på den baggrund blevet udtaget til et mere grundigt arbejdsmiljøtjek – et så - kaldt tilpasset tilsyn. Men fra 1. april 2007 ændres tilsynsmetoden, og Arbejdstilsynet vil allerede ved første screeningsbesøg gennemgå alle væsent lige arbejdsmiljøforhold. Desuden vil virksomheden – ved samme screening – kunne få påbud om overtrædelse af formelle regler. - I modsætning til nu får Arbejdstilsynet mulighed for at give påbud i forbindelse med screeningen i tilfælde af formelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Hvis virksomheden efterkommer de afgivne påbud, sluttes sagen ved screeningen, forklarer vicedirektør Lis Gamborg fra Arbejds til - synet. Fælles regler Det er VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialdemokraterne, der står bag justeringen af arbejdsmiljøreformen. Tidligere har Socialdemokraterne ikke været med. - Men nu er ”arbejdsmiljøvejen” fælles nogle år ud i fremtiden, siger Lis Gamborg, Arbejds tilsynet. 7 ud af 10 virksomheder i jern og metal dumper Arbejdsmiljøet i jern- og metalindustrien er ikke i top, for i tilsynets screening dumper 7 ud af 10 virksomheder. De frasorteres, udtages til såkaldt tilpasset tilsyn og genbesøges af Arbejdstilsynet. Til sammenligning dumper 6 ud af 10 virksomheder fordelt på samtlige brancher ved tilsynets screening. Hun mener, at ændringerne vil medføre en forenkling og effektivisering af tilsynsmetoden. De nye regler for screening modtages dog ikke med åbne arme alle steder: - Screening er kun en hastig gennemgang af virksomheden. Det går alt for hurtigt og er meget overfladisk, siger sikkerhedsrepræsentant Ole Bej fra Valdemar Birns Jern - støberi i Holstebro. - Det er ingen kritik af den enkelte tilsynsførende, tilføjer han. Men på grund af den politiske styring og mange nedskæringer siden 2001 mangler Arbejdstilsynet ressourcer til en effektiv kontrol af arbejdsmiljøet. Ros til konsulenter Den 49-årige ved hvad han taler om. Han har som sikkerhedsrepræsentant gennem 17 år fulgt Arbejdstilsynets indsats. Men i modsætning til Arbejdstilsynets indsats roser Ole Bej de uafhængige konsulenter, der to gange årligt kommer på besøg for at kontrollere arbejdsmiljøet i forhold til virksomhedens arbejdsmiljøcertifikat. - De er noget mere effektive i deres kontrol end Arbejdstilsynet. Og det er noget, ledelsen tager alvorligt. For hvis der er noget, ledelsen er bange for, så er det at miste deres certificeringer, siger Ole Bej. Samtidig med justeringen af Arbejds miljø - reformen ændres der på Smiley-ordningen. I fremtiden vil de virksomheder, som ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, få en grøn Smiley. Ole Bej vender tommelen nedad i forhold til Arbejdstilsynets nye tilsynsmetode per 1. april. Virksomheder, som har modtaget et almindeligt påbud, vil få en gul Smiley, og hvis der er nedlagt forbud eller afgivet rådgivningspåbud, vil Smileyen være rød. Desuden er Arbejdstilsynet lige nu ved at udforme et nyt symbol til de certificerede virksomheder. - De pågældende virksomheder får i øjeblikket en grøn Smiley. De vil i fremtiden få et symbol der symboliserer, at de gør en større arbejdsmiljøindsats end krævet i arbejdsmiljøloven, siger Lis Gamborg. På Arbejdstilsynets hjemmeside: (www.at.dk) kan du se, hvordan de enkelte virksomheder har klaret screeningen. Ved det tilpassede tilsyn inddeler Arbejds tilsynet de undersøgte virksomheder i tre kategorier: Niveau 1 (bedste kategori), niveau 2 (næstbedste kategori) og niveau 3 (dårligste kategori). Og de fleste virksomheder i jern- og metalindustrien bliver placeret i den ringeste kategori. 69 procent – svarende til 7 ud af 10 virksomheder – bliver vurderet til at være niveau 3-virksomheder. CO-Magasinet · side 14-15


Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Borgerlig ligeløn Delte meninger om kønsopdelte lønstatistikker og ligelønsguide blandt tillidsrepræsentanter Regeringen har ændret ligelønsloven. Fra 1. januar i år skal virksomheder med over 35 ansatte og mindst 10 kvinder og 10 mænd i sammenlignelige stillinger lave en årlig køns opdelt lønstatistik eller en ligelønsredegørelse. Desuden er der blevet fremstillet en såkaldt ligelønsguide, som er et uforpligtende idékatalog med eksempler på, hvordan man kan mindske løngabet på arbejdsplad - s en. Men kan det overhovedet bruges til noget? Det vurderer tillidsfolk fra Novo Nordisk og Lundbeck her. Lønstatistik er ok - Det vigtigste element i ligelønsloven er den kønsopdelte lønstatistik, og den skal bruges til at skabe et overblik over lønnen for mænd og kvinder på forskellige fagområder og i sammenlignelige stillinger. Sådan lyder meldingen fra Pia Rasmussen, som er tillidsrepræsentant for Teknisk Landsforbunds medlemmer på Lundbeck i Valby og Lumsås. Hun mener, at indblik i lønnen er en forudsætning for, at der i det hele taget kan arbejdes med ligeløn, og det skal den nye kønsopdelte lønstatistik bruges til. “ Danmark har den højeste erhvervsfrekvens for kvinder i verden, men samtidig et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. ” - Tidligere har vi ikke haft indblik i, hvad mænd og kvinder får i løn. Det kan vi få nu med den kønsopdelte statistik, og det er meget positivt. Også selv om det varer et stykke tid, før vi har overblik over, hvordan det ser ud her på virksomheden, hvor der er et par tusinde medarbejdere, siger Pia Rasmussen. Hun er samtidig tilfreds med, at beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert tredje år skal udarbejde en redegørelse om ligelønsindsatsen. Første gang i 2009. Redegørelsen skal synliggøre omfanget af uligeløn på virksomhederne, samt beskrive nuværende og eventuelle fremtidige initiativer til at skabe ligeløn. DISCOLØN For at virksomhederne omfattes af krav om kønsopdelt lønstatistik, skal der være ansat mindst 10 personer af hvert køn inden for den samme arbejdsfunktion. Og til at finde ud af, om arbejdsfunktionerne er sammenlignelige, bruges fagklassifikationen DISCO- LØN 2004 fra Danmarks Statistik. DISCO- LØN 2004 omfatter 570 forskellige koder for de arbejdsfunktioner, der findes på arbejdsmarkedet. Og alle virksomhedernes arbejdsfunktioner påhæftes en af de 570 koder. Dermed gør klassifikationen det muligt at sammenligne lønnen hos personer med samme arbejdsfunktion – uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse. - Vi skal have DISCO-koder på hver medarbejder, men det er ikke helt på plads endnu. Fordelen ved DISCO er, at det ikke er uddan- Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen fra Novo Nordisk Tillidsrepræsentant Pia Rasmussen fra Lundbeck. nelsen men arbejdsfunktionen, der ligger til grund for fagkoden. Så der vil helt sikkert være nogle, der får de samme koder på arbejdspladsen, siger Pia Rasmussen. Arbejdets værdi Pia Rasmussen understreger, at ligestilling ikke kun handler om lønkroner. Den handler også om, hvilken værdi virksomheden tillægger det arbejde, som mænd og kvinder laver, og hvilke jobmuligheder kvinderne har. - Hvis vi ikke har lige muligheder, er det svært at tale om lige løn. Der kan være fastlåste holdninger til, hvad det enkelte køn er god til. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi det måske resulterer i, at man giver mændene bedre mulighed for nogle arbejdsopgaver, som giver dem flere kompetencer. Og som i sidste ende betyder, at mændene får mere i løn end kvinderne, siger hun.


Skepsis på Novo På Novo er der langt større skepsis over for de nye tiltag fra regeringen. For selv om større virksomheder skal lave en kønsopdelt lønstatistik, så er det ingen garanti for, at oplysningerne også kan bruges i praksis. “ Virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri skal ikke lave kønsopdelt lønstatistik. ” Det mener Niels Erik Olsen fællestillids - repræsentant for omkring 5400 ansatte på Novo Nordisk. - I ligelønsguiden står der, at det ikke er muligt at offentliggøre lønoplysninger fra alle medarbejdere uden anonymisering – medmindre virksomheden indhenter samtykke fra hver enkelt. Det tvivler jeg på, at virksomheden vil gøre. Niels Erik Olsen har også et andet forbehold: - Der står, at medarbejderne altid har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at oplysningerne kan videregives til enhver. Men lige præcis det er der problemer med blandt funktionærerne, for de har aldrig villet fortælle hinanden, hvad de får i løn, siger han. Bestemmelserne om frivillighed og anonymisering stammer fra henholdsvis persondataloven og ligelønsloven. Og de kan efter Niels Erik Olsens vurdering være med til at blokere for, at lønstatistikken kan bruges som redskab til at sikre ligeløn. Timeløn og funktionærløn Ifølge ligelønsguiden er der ikke alene en stor lønforskel mellem kønnene. Løn for - skellen mellem mandlige og kvindelige funktionærer er højere end lønforskellen mellem de mandlige og kvindelige timelønnede. Det fremgår blandt andet af Social forsk - ningsinstituttets 2004-rapport ”Lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark”. Ifølge den ligger lønforskellen mellem timelønnede mænd og kvinder på 14-15 procent, mens lønforskellen mellem mænd og kvinder på funktionærområdet ligger på 19-20 procent. - Så hvis man virkelig vil gøre noget ved ligelønnen, skal det være med en lov, der giver adgang til at se lønoplysninger for den enkelte, siger Niels Erik Olsen. - Den kønsopdelte statistik vil kun give et billede af, at der stadig er lønforskel mellem kønnene. Men ikke præcis hvor man kan sætte ind, siger han. Imagepleje Niels Erik Olsen mener, at ændringerne i ligelønsloven mest af alt er udtryk for image pleje i regeringen. Og at den i øvrigt er langt bagefter udviklingen på arbejdsmarkedet. - Mange virksomheder er allerede opmærksomme på, at uden ligeløn bliver det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fremover, siger han. - Større virksomheder har også i lang tid arbejdet med de indsatsområder, der er beskrevet i ligelønsguiden. Det er ikke noget nyt. Så det bedste, man kan sige om guiden er, at den kan være med til at skabe debat om uligelønnen. “ I 2005 var der ifølge Dan - marks Statistik beskæftiget 274.278 mænd og 126.248 kvinder i industrien. ” Ligelønsguide Der er også lavet en ligelønsguide med forslag til otte indsatsområder: Kortlægning af løn Det kønsopdelte arbejdsmarked Personalepolitik Arbejdstid og fleksibilitet Arbejdspladskultur Rekruttering af medarbejdere Efteruddannelse Ledelse og karriere Guiden kan hentes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk Kønsopdelt lønstatistik Ligeløn har været lovpligtig siden 1976. En mere detaljeret lov om kønsopdelt ligelønsstatistik blev vedtaget inden regeringsskiftet i 2001. Den nåede dog ikke at træde i kraft, før den blev droppet af den nuværende regering. Ligelønsloven forpligter siden 1. januar i år virksomheder med mere end 35 ansatte, uanset om det er fuldtidseller deltidsansatte, og mindst 10 kvinder og 10 mænd i sammenlignelige stillinger til at lave en årlig ligelønsstatistik. I stedet for at lave en kønsopdelt lønstatistik kan virksomhederne vælge at udarbejde en redegørelse om ligeløn. Det skal være aftalt med de ansatte. Vejledningen om kønsopdelt lønstatistik ligger på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk. CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene Internationa International fagbev Brændte sig til døde efter fyring Den 50-årige koreanske værftsarbejder og fagforeningsaktivist Bae Dal-ho begik for nylig selvmord ved at brænde sig selv til døde. I 21 år havde han arbejdet ved Doosanværftet i Changwon i den sydøstlige del af Sydkorea. Han tog beslutningen om at brænde sig selv levende, efter at Doosan fyrede ham og en række andre fagforeningsmedlemmer i forlængelse af en strejke i maj i fjor. Gennem en lokal domstol havde virksomheden desuden midlertidigt fået konfiskeret hans og familiens ejendele og hans løntil - godehavende. I mere end seks måneder havde han ikke modtaget nogen form for løn til at forsørge sin familie. En komité nedsat af fagforbundene fastslår, at det er virksomhedens brutale behandling af Bae Dal-ho og andre fagforeningsaktivister, der er årsagen til selvmordsbrændin - g en. De kalder den midlertidige beslaglæggelse af Baes ejendele for en ny form for undertrykkelse af fagforeningerne og deres medlemmer. Koreas metalarbejderforbund, KMWF, og det koreanske LO har indledt en omfattende protestkampagne mod virksomheden. Den internationale sammenslutning af Metal - arbejderforbund, IMF, har opfordret præsidenten for Doosan til øjeblikkeligt at genansætte de arbejdere, der blev fyret på grund af Snuden i asbest ”Vi hører virkelig til risikogruppen, men har måske bare været heldige og har heller ikke kendskab til dødsfald. Når vi skulle reparere vandkasserne på toilettet, varmeskabe eller ombygge til automatisk døråbning i bådtogene, som havde forbindelse fra færgerne Niels Klim og Peder Pårs til København, så stak vi ”snuden” lige op i den blå og hvide asbest, der var brugt til togets tagisolering. Det var nødvendigt både at hakke, skære og svejse for at komme til. Og asbesten dryssede ned over os.” Ansat ved DSB’s værkstedenhed i Århus Leif Pedersen om flere års arbejde med asbest i togene hos DSB. Sagt i fagbladet Metal (Dansk Metal). deres faglige aktiviteter, og til omgående at stoppe alle fagforeningsfjendske aktiviteter i virksomheden. Doosan købte Korean Industries and Construction af regeringen i 2001. Nye overgreb i Hviderusland Den internationale fagbevægelse har opfordret EU’s handelskommissær Pascal Lamy til at foranstalte en undersøgelse af vold og undertrykkelse af de faglige rettigheder i Hviderusland. ICFTU´s generalsekretær, Guy Ryder, har sammen med den europæiske fagforeningssammenslutning ETUC og verdenssammenslutningen af fagforbund WCL understreget, at overgrebene på fundamentale menneskerettigheder i Hvide - rusland er uforeneligt med nogen form for samarbejde med EU. Offer for Hondas skandaløse opførsel Maryadi fik sit livs chok, da han læste brevet fra sin arbejdsgiver. Efter at have arbejdet ved samlebåndet på Hondas bilfabrik i Indonesiens hovedstad Jakarta i mere end 21 år blev han fyret på gråt papir for at have deltaget i en lovlig strejke. Samtidig var virksomheden midt i en forøgelse af produktionen. - Jeg følte, at mit hjerte blev knust. Jeg havde Smerter i kroppen ”Hvis du har så ondt i for eksempel ryg eller knæ, at du har vanskeligt ved at udføre bestemte ting i dit arbejde, eller at dine skavanker slider så meget, at du nærmest er nødt til at gå direkte hjem i seng for at kunne klare jobbet næste dag, så kan du formentlig få hjælp. Det er utrolig svært at definere, hvornår folk har et handicap, der gør, at vi kan yde hjælp. Men som udgangspunkt tager vi det alvorligt, når folk selv siger, at de har det, for der er jo ingen, der ligefrem synes, at det er fedt at have handicap.” Handicapkonsulent Dorte Munk i fagbladet Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om at fastholde medlemmer i job. givet så meget til Honda, og det er den måde, de betaler mig tilbage på, fortæller Maryadi. Han var ikke den eneste, der blev fyret. I marts 2002 brød lønforhandlingerne på Honda-fabrikken i Indonesien sammen og arbejderne gik i strejke. Den lokale ledelse reagerede ved at fyre 368 personer. Indonesiens Arbejdsret kendte strejken lovlig og beordrede virksomheden til at genansætte de fyrede. Men siden har Højeste - retten i Jakarta fastholdt fyringerne. Uanset domstolsafgørelserne er det IMF’s opfattelse, at arbejderne er blevet uretmæssigt afskediget. Og det er imod internationale normer, at en virksomhed fyrer arbejderne under en lovlig strejke. Hondas fortsatte nej til at løse konflikten og øjeblikkelig at genansætte de fyrede er et klart brud på arbejdernes rettigheder. I september 2002 lovede Hondas vicepræsident i Indonesien over for IMF, at de fyrede ville blive genansat og at lønforhandlingerne ville blive genoptaget. Det er endnu ikke sket. IMF har gentagne gange opfordret Honda-ledelsen i Japan til at skride ind, uden at der er sket noget. IMF mener derfor, at Honda i Japan ikke seriøst vil løse problemerne. Derfor planlægger IMF en verdensomfattende protestaktion mod Honda. Situationen er nu alvorlig for de fyrede. Maryadi og hans familie har måttet låne, hvad der svarer til et års løn, af en lokal lånehaj og familien må leve af ris med salt. Den Polakker hos Storke ”Alle er medlemmer af TIB. I det store og hele er de faldet godt til, og medarbejderne har taget godt imod dem. Nogle kolleger har været bekymret for, om de ville blive udskiftet med yngre medarbejdere fra Polen. Tillidsfolkene og kollegerne bruger meget tid på at sætte de nye ind i tingene. Den største udfordring for os og polakkerne er sproget. Vi har folk fra næsten hele kloden ansat. Vi tænker ikke så meget over, at kollegerne kommer fra et andet land.” Sagt af tillidsrepræsentant Paul Henriksen, Storke Vinduer, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri- Byg) om det at arbejde på en virksomhed med blandt andre polske ansatte.


l fagbevægelse vægelse ældste søn på 17 år har måttet stoppe i sko - l en og lever nu som skopudser og kan på gode dage tjene, hvad der svarer til 10 kroner. Du kan se mere om den chokerende historie om, hvordan Honda opfører sig over for sine arbejdere på: http://www.imfmetal.org/main/index.cfm?i d=47&lid=2&cid=7806 180 myrdet i Colombia I 2002 blev 180 fagforeningsfolk myrdet i Colombia, hvilket gjorde landet til det uden sammenligning farligste land at være fagforeningsmedlem i. Militariseringen af civile institutioner og indførelsen af nødrets - love har langtfra forbedret situationen. Over 70 colombianske NGO’er, heraf mange fagforeninger, har udtrykt deres bekymring over den forværrede menneskeretssituation i landet. I betragtning af den omfattende vold og de gentagne overgreb på fagforeningsfolk har ICFTU opfordret præsident Alvaro Uribe til at beskytte menneskerettighederne og de faglige rettigheder og til at retsforfølge dem, der bryder dem. Som eksempler på den forværrede situation anfører ICFTU, at myndighederne for nylig ophævede beskyttelsen af vicepræsidenten for landarbejdernes fagforening trods gen- Uligeløn er udbredt ”Kvinderne mærker ikke meget til, at loven om ligeløn er mere end 30 år gammel. Hverken i deres arbejdsliv eller når de hæver deres pension. Derfor bliver HK ved med at påpege det urimelige løngab. Jeg vil opfordre alle dem, der arbejder på virksomheder med de nye lønstatistikker, til at se tallene efter i sømmene. Hvis en lønstatistik overrasker med uforklarlige skævheder, bør de ansatte tage problemet op med ledelsen, deres klub eller HKafdeling.” Næstformand i HK Mette Kindberg i fagbladet HK Privatbladet (HK/Privat) om nye tal, der viser, at lønforskellen mellem HK’s mandlige og kvindelige medlemmer er vokset fra 2005 til 2006. tagne dødstrusler. Der er desuden rapporter om, at sikkerhedsstyrker har truet med at dræbe strejkende arbejdere, hvis de fortsatte deres protestaktion. De to eksempler viser den ekstremt farlige situation, hvor colombianske fagforeningsledere ofte risikerer livet. Midt i januar blev formanden for lærernes fagforening i Arauca myrdet og et medlem af landarbejdernes fagforening blev dræbt den 21. januar, mens han var på vej til arbejde på sin motorcykel. Vold og undertrykkelse i frizoner Arbejdsbetingelserne for mere end 80.000 arbejdere i de såkaldte EPZ-frizoner (Export Processing Zones) i den mellemamerikanske stat El Salvador er rædselsfulde. Og volden mod fagforeningsmedlemmer er omfattende. Der findes ikke en eneste kollektiv overenskomst i hele EPZ-sektoren, og lave lønninger, usikre arbejdsvilkår og ydmygende behandling er dagligdag for de ansatte. Det fremgår af en rapport fra den internationale sammenslutning af frie fagforbund, ICFTU. El Salvadors arbejdsminister fremlagde i august 2000 en rapport om forholdene i landets frizoner, men den blev øjeblikkeligt trukket tilbage efter pres fra EPZ-virksomhederne, og den blev i mange måneder til- Den svære balance ”Jeg tror, der er en tendens i tiden til, at vi har sværere ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, og det er, fordi der er sket noget med arbejdsbegrebet. Det har ændret sig fra at omfatte ensartede ofte fysiske opgaver i industrisamfundet til et moderne samfund med vidensarbejde og projektorienterede opgaver, som man ikke rigtig ved hvor lang tid tager. Hvor der tidligere var et skarpt skel mellem arbejde og fritid, er grænserne nu mere flydende.” Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl i fagbladet Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om, at flydende grænser mellem arbejde og privatliv gør det sværere at få hverdagen til at hænge sammen. bageholdt af regeringen. Rapporten blev offentliggjort i begyndelsen af 2001 af the National Labor Commitee (NLC), der er en amerikansk NGO-organisation. Af rapporten fremgik det, at der drives en klar antifagforeningspolitik i frizonerne. Blandt andet bliver ethvert forsøg på at organisere de ansatte undertrykt. En af de mange anklager i rapporten er de usikre arbejdsbetingelser. I fjor blev for eksempel 288 arbejdere i en EPZ-fabrik behandlet for kemisk forgiftning på grund af koncentrationen af kemiske stoffer på deres arbejdsplads samt manglende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Der foregår en omfattende diskrimination af fagforeningsmedlemmer på trods af et lovforbud mod den form for diskrimination. Kønsdiskrimination er også omfattende, og ikke mindst i frizonerne er kvinder udsat for seksuelle overgreb. Rapporten siger desuden, at folk af indiansk afstamning er udsat for diskrimination, og i nogle landområder bliver de dårligere lønnet end ikkeindianske arbejdere. Rapporten beretter endelig om udbredt børnearbejde i landområder og i den illegale byøkonomi inklusive et udbredt og kommer - cielt misbrug af børn i sexindustrien. Hele rapporten kan læses på: http://www.icftu.org/displaydocument.asp? Index=991217135&Language=EN Ansatte under censur ”En chauffør, industriarbejder eller murer må gerne udtale sig til journalister som privatperson om arbejdet i almindelighed. Det er uproblematisk at udtale sig om emner, der er offentligt kendte, og det bør heller ikke give problemer, hvis der er tale om oplysninger, der ikke kan skade virksomheden. Men man kan hurtigt komme i tvivl, og så er det klogt at kontakte sin fagforening, før man siger mere. Ikke mindst hvis virksomheden har regler på området.” Advokat Karin Mette Thomsen, der i Fagbladet (3F) taler om den svære grænse, der er for, hvor meget ansatte i både private og offentlige virksomheder må sige til journalister om, hvad der sker på jobbet. CO-Magasinet · side 18-19


Noter Nyt internationalt magasin fra LO LO har i januar sendt et nyt internationalt magasin ved navn Kontrast på gaden for første gang. Udgivelsen af Kontrast er et forsøg på i højere grad end i dag at sætte globalisering og udfordringer i den forbindelse i fokus. - De danske medier beskæftiger sig sjældent med de to millioner lønmodtagere, der hvert år dør på grund af dårligt arbejdsmiljø, med de 150 millioner børn, som har et farligt arbejde, eller med de virksomheder, der tvinger deres ansatte til at arbejde under slavelignende forhold, siger redaktør Rune Nørgaard fra LO. Kontrast udkommer to gange årligt, og hvert nummer består af nyheder, analyser, interviews og reportager om globale problemstillinger med vægt på en faglig og lønmodtager orienteret vinkel. Industrikulturens År er åbnet 2007 er udnævnt til Industrikulturens år, og det vil blive markeret hele året med udstillinger, tv-udsendelser, udgivelse af bøger og meget, meget mere over det ganske danske land. Industrikulturens År blev officielt skudt i gang ved et arrangement 25. januar i København, hvor blandt andre kulturminister Brian Mikkelsen (K), H.K.H. Prins Joachim og lærlingeformand fra Dansk Metal Cecilia Loftager Larsen var til stede. Rekordtilslutning til Helle T. Helle Thorning-Schmidt får i en meningsmåling i begyndelsen af februar den største opbakning hos vælgerne i den tid hun har været partiformand. Meningsmålingen, som Greens har lavet for Børsen, viser, at Socialdemokraterne får godt 31 procent af stemmerne, og det er mere end ved de seneste to folketingsvalg. Men fremgangen sker på bekostning af De Radikale, SF og Enhedslisten. Tilsammen står oppositionspartierne til at få 86 mandater, hvis der var valg nu, mens Venstre, De Konservative og Dansk Folke - parti står til at få i alt 89 mandater. Lindøværftet sælger ejendomsselskaber Odense Staalskibsværft A/S, der også kaldes Lindøværftet, har per 1. januar solgt to ejendomsselskaber til Maersk A/S. Og dermed kommer Mærsk værftet til undsætning med en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning. - Vi har valgt at sælge vores to ejendomsselskaber for at styrke egenkapitalen og likviditeten, siger Peter Jann Nielsen, økonomidirektør for Lindø. Salget af ejendomsselskaberne giver værftet en avance på 600 millioner kroner, og det giver endnu større mulighed for at fokusere på skibsbygning og effektivisering af produktionen, understreger økonomidirektøren. Forskning i psykisk arbejdsmiljø og helbred Omkring 10.000 ansatte på arbejdspladser i Århus Kommune og Region Midtjylland er blevet bedt om at deltage i et forskningsprojekt, PRISME-projektet, der sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Projektet er en videnskabelig undersøgelse af årsagerne til stress, udbrændthed og depression, og forskerne bag har sat sig som mål at forsøge at besvare en række spørgsmål om arbejdsmiljøet. Blandt andet: Bliver man syg af stress? Kan stress føre til sygelig stress og depression? Bliver man syg af store arbejdsmængder, manglende indflydelse, følelsesmæssige belastninger eller organisationsforandringer? PRISME-projektet foregår i samarbejde mellem de arbejdsmedicinske klinikker i Her - ning, Århus og Glostrup, Center for Psykia - trisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus og Det Nationale Center for Arbejds - miljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet). Du kan læse mere om PRISME-projektet på hjemmesiden: www.prismeprojektet.dk. Køen af ledige bliver stadig kortere Antallet af ledige hænder falder fortsat. Tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden fra november til december faldt med 2300 personer. Dermed er ledigheden nu nede på præcis 107.300 personer eller 3,9 procent af arbejdsstyrken korrigeret for sæsonudsving. Antallet af arbejdsløse har været jævnt faldende siden december 2003, hvor det toppede med godt 186.000 personer. Siden da er ledigheden faldet med knap 80.000 personer eller 42 procent. Det svarer til, at der siden december 2003 er forsvundet 2.200 fuldtidsledige ud af arbejds løshedskøen hver måned. Men de positive nyheder omfatter ikke alle arbejdsløse, for det seneste fald i ledigheden er kun kommet de forsikrede ledige til gode. Siden september er knap 10.000 forsikrede personer kommet i arbejde, mens arbejdsløsheden for de ikke-forsikrede derimod er steget med 200 personer i samme periode. Lønmodtagere vægter ansvarlighed Selv om det altoverskyggende krav ved årets overenskomstforhandlinger er mere i løn posen, så mener tre ud af fire LO-medlemmer, at fagbevægelsen skal tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne og beskæftigelse i forhandlingerne. Kun hver femte anbefaler, at fagbevægelsen alene skal arbejde for de størst mulige lønstigninger uden at skele til konkurrence - evnen, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4. - Der er en lang tradition for, at lønmodtagerne ikke ensidigt fokuserer på løn, men også tager hensyn til samfundsøkonomien og virksomhedens tarv, siger Ove Kaj Pedersen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Copenhagen Business School, til A4. Flere havde ventet, at den såkaldte "Dyre - mose-effekt", hvor topdirektører får skyhøje lønninger, ville slå igennem. - Men de høje direktørlønninger har åbenbart ikke rokket ved lønmodtagernes store ansvarlighed, siger Ove Kaj Pedersen. Ansatte i oprør mod natarbejde Ansatte på en række større virksomheder over hele landet protesterer højlydt mod, at arbejdsgiverne i Dansk Industri kræver til-


læg for at arbejde på ubekvemme arbejds tider fjernet. I læserbreve og udtalelser fra de ansatte gør de opmærksom på, at både skifteholds- og natarbejde er forbundet med en række veldokumenterede helbredsrisici – som eksempelvis øget risiko for hjerte-karsygdomme og brystkræft. Og de bakker samtidig op om de forhandlere fra fagforbundene og CO-industri, der forhandler overenskomst for industriens ansatte. Protesterne lyder blandt andet fra ansatte på Glud & Marstrand, Carlsberg Terminal Øst, Danfoss og Disa A/S. UNICE skifter navn til BusinessEurope Den europæiske arbejdsgiverorganisation UNICE skifter navn til BusinessEurope. Den nye organisation repræsenterer mere end 20 millioner virksomheder gennem 39 nationale arbejdsgiverorganisationer fra 33 europæiske lande – og repræsenterer dermed også lande, som ikke er medlem af EU. Interesseorganisationen blev oprindeligt stiftet i 1949. Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Rønnest siger i forbindelse med navne skiftet: - Initiativet til navneændringen er kommet fra formanden Ernest-Antoine Seillière. Det nye navn signalerer både, at erhvervslivet er kernen i det europæiske samarbejde med vækst og beskæftigelse, og at europæisk erhvervsliv er rede til sammen at spille en mere aktiv rolle i Europa. Europæisk aftale om chikane på jobbet De europæiske arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået en aftale, der tvinger arbejdspladserne til at forholde sig aktivt til vold og chikane. Virksomhederne skal udforme en erklæring, der fastslår, at chikane og vold ikke tolereres på arbejdspladsen, og erklæringen skal indeholde oplysninger om, hvad man skal gøre på den enkelte arbejdsplads, når sagerne opstår. Det skriver NET-Redaktionen. Jørgen Hoppe, der er formand for HK/ Handel og talsmand for hele HK på arbejdsmiljøområdet, siger, at det er positivt, at aftalen vil omfatte lønmodtagere i hele EU. - Vi hører altid arbejdsgiverne brokke sig over, at det er konkurrenceforvridende, hvis vi laver særregler i Danmark. Nu får vi ens regler, og så står virksomhederne lige, siger han. Aftalen skal nu godkendes af de danske organisationer Dansk Arbejdsgiverforening, LO, FTF og AC. Derefter skal den i løbet af de kommende tre år skrives ind i de overenskomster, organisationerne aftaler. Hvis aftalen godkendes i alle lande, vil den omfatte alle, der arbejder på en virksomhed med en overenskomst. Langsomt skridt i rigtig retning Dansk Metal mener, at regeringens nye energiplan er et skridt i den rigtige retning, men at det går alt, alt for langsomt. - Vi skal huske på, at dagens investeringer i energianlæg bestemmer, hvordan forsyningsmønstret ser ud de næste 30 til 40 år. Derfor skal vi have de bindende målsætninger fastsat allerede nu, så alle i energisektoren kan tage højde for dem i deres planlægning. Og 30 procent vedvarende energi i 2035 er ikke nogen ambitiøs målsætning, siger Metals formand Thorkild E. Jensen. Han understreger, at Metal tilslutter sig målsætningen om stabil adgang til billig og miljøvenlig energi. Og at elementerne i strategien – energibesparelser, vedvarende energi og alternativer til olie og benzin i transportsektoren – er rigtige. Men farten skal speedes op. Hans Jørgen Jensen død Forhenværende forbundsformand og tidligere medlem af Folketinget for Social - demokratiet Hans Jørgen Jensen, Nærum, døde i januar, 77 år. Han var forbundsformand i Funktionær - forbundet fra 1977 til 1992 efter at have beklædt posten som sekretær i forbundet siden 1970. Hans Jørgen Jensen indledte i 1966 sin faglige karriere, da han overtog posten som for- retningsfører for Sygekassefunktionærerne. Hans Jørgen Jensen blev tidligt politisk vakt og beklædte blandt andet posten som formand for den lokale DSU-afdeling i Søllerød. I 1977 blev han valgt til Folke - tinget, men i 1984 trak han det korteste strå. I nogle dage troede han, at han var genvalgt, men en fintælling viste, at han var blevet slået med nogle få stemmer. Så han sad uden for Folketinget til det følgende valg. Hans sidste periode som folketingsmedlem sluttede i 1994. 45.000 flere fattige under Fogh Der kom næsten 15.000 flere fattige hvert af de første tre år, Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Det viser en opgørelse fra AE- Rådet, der har kigget på udviklingen i indkomsterne både før og efter den borgerlige regering kom til i 2001. Det skriver NET- Redaktionen. Der er ikke nogen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men AE-Rådet har defineret fattigdom som folk med en disponibel indkomst på mindre end halvdelen af median - indkomsten, når man tager hensyn til familiestørrelsen. Tallene viser også, at stigningen i fattigdommen accelererer. I analysens sidste år fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med næsten 20.000 personer, så 260.000 danskere ved udgangen af perioden kunne betegnes som fattige. Indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2004 sendte alene yderligere op mod 2.500 personer ud i fattigdom. Der kom også lidt flere fattige under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering, men stigningen var langt mindre med kun omkring 600 om året i de otte år han sad. Både indkomstdefinitionen og datagrund - laget er det samme som Finansministeriets, oplyser AE-Rådet. CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering Faglig orientering Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v. OK-Nyt Er du interesseret i at følge overenskomstforhandlingerne på industriens område fra sidelinjen? På CO-industris hjemmeside, www.co-industri.dk, kan du tilmelde dig et nyhedsbrev om overenskomstforhandlingerne 2007. Det gør du nederst i højre hjørne af hjemmesiden. Skriv din mailadresse og tryk på tilmeld. Nyheds - brevet udsendes ikke på faste dage eller på faste tidspunkter, men CO-Meddelelser Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene. 2007/003 OK 2007 – Urafstemningsavis. 2007/004 OK 2007 – Urafstemningsblanketter. 2007/005 Ændringer i Samarbejdsaftalen. 2007/006 Fazer Amica Danmark A/S – Novo Nordisk Servicepartner A/S, virksomhedsoverdragelse. 2007/007 dnp denmark as, feriekonto. 2007/008 Stryhn´s A/S – feriekonto. 2007/009 MatchMind Nord ApS – feriekonto. 2007/011 MatchMind Nord ApS – feriekonto. 2007/014 Faglig voldgift – CO-industri på vegne af Metal mod TDC A/S – uoverensstemmelse om lokal tryghedsaftale. Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Med - delelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service og 2007/013 Faglig voldgift – EPA Foods A/S – uoverensstemmelse om hvorvidt arbejdstidsplan på virksomheden er i strid med overenskomstens § 9, stk. 2. 2007/015 Faglig voldgift – Servicefirmaet Joe B. Jensen – uoverensstemmelse om anciennitetstillæg. 2007/012 DONG Energy Sales & Distribution/ ELTEL Networks A/S – virksomheds overdragelse/ frasigelse af overenskomst. 2007/016 Faglig voldgift – AGCO A/S – Uoverens - stemmelse om vejpenge, når en virksomhed låner medarbejdere til en anden virksomhed. 2007/017 Cheval Blanc Servicerestauranter A/S/Novo Nordisk A/S – virksomhedsoverdragelse. 2007/019 Forenede Kantine Service A/S/Novo Nordisk – virksomheds overdragelse/ - overenskomstforhold. ESU-service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. vil blive udsendt til interesserede undervejs i forhandlingerne, når der er nyt at fortælle om både store og små ting. Som eksempelvis: Hvilken dag mødes parterne med de store forhandlingsudvalg? Hvad tid? Hvorhenne? Er der pause i forhandlingerne? Forlig eller forlis? 2007/024 Vær ikke en kylling – en håndbog for ildsjæle. 2007/025 Vær ikke en kylling – en håndbog for ledere. 2007/026 Vær ikke en kylling – en film om arbejdstrivsel. 2007/018 Coor Service Management/LEO Pharma A/S – virksomhedsoverdragelse. 2007/021 Instruktion, oplæring og tilsyn. 2007/022 5S – et bedre arbejdsmiljø gennem systematisk vedligehold og ryddelighed. 2007/020 Arbejdspladsvurdering og sygefravær. 2007/023 Materialeoversigt 2007. 2007/027 CO-industri – meddelelsesoversigt nr. 001- 025/2007.


Pjecer og Tryksager Vær ikke en kylling Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt to pjecer og en dvd-film under temaet ”Vær ikke en kylling”. Alle tre ting tager udgangspunkt i arbejdsvilkårene i fjerkræindustrien, og alle tre er lavet som afslutning på et trivselsprojekt, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har gennemført på to fjerkræslagterier. De to pjecer henvender sig til henholdsvis ledere og medarbejdere i fjerkræindustrien, og de giver gode råd til, hvordan man får en bedre dagligdag på arbejdspladsen. Dvdfilmen er tænkt som inspiration for SU/SIU i virksomheder, der ønsker at sætte fokus på trivsel. ”Vær ikke en kylling – en film om arbejdstrivsel”, ”Vær ikke en kylling – en håndbog for ildsjæle” og ”Vær ikke en kylling – en håndbog for ledere” kan bestilles på COindustris hjemmeside www.co-industri.dk/ pjecer eller downloades via www.i-bar.dk. Materialeoversigt 2007 Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecen ”Materialeoversigt 2007”. Pjecen indeholder en komplet oversigt over alle gældende udgivelser fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd siden 1999. Materialeoversigten er tænkt som værktøj og inspirationskilde til sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og andre, som interesserer sig for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Pjecen kan enten bestilles på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk/pjecer eller downloades på adressen www.i-bar.dk. Arbejdsmiljø i metal- og maskinindustrien CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation har i fællesskab udarbejdet de tre pjecer ”Instruktion, oplæring og tilsyn”, ”5S. Bedre arbejdsmiljø gennem systematisk vedligehold og ryddelighed” samt ”Arbejdspladsvurdering og sygefravær”. Pjecerne sætter fokus på arbejdsmiljøet i metal- og maskinindustrien, og de er en del af det materiale, der udleveres til deltagerne i fyraftensmøderne ”Metal- og Maskin - industriens Roadshow 2007”, som kører landet over frem til begyndelsen af marts. Læs mere herom på www.i-bar.dk under brancher – Jern og Metal. I pjecen ”Instruktion, oplæring og tilsyn” findes gode råd og vejledning, som kan bruges, når medarbejdere og kolleger skal instrueres og oplæres. Og når der skal føres tilsyn med, at arbejdet udføres uden fare for sikkerhed og sundhed. Pjecen ”5S. Bedre arbejdsmiljø gennem systematisk vedligehold og ryddelighed” gennemgår, hvordan man med en simpel metode får orden og ryddelighed på virksomheden. Metoden går i korthed ud på at få ryddet op, sat værktøjer og arbejde i system samt hvordan der kan arbejdes med løbende forbedringer på arbejdspladsen. Pjecen ”Arbejdspladsvurdering og sygefravær” giver gode råd og vejledning til at undersøge, om en del af arbejdspladsens sygefravær skyldes forhold i arbejdsmiljøet. Og den forklarer, hvordan man kan bruge arbejdspladsvurdering – eller APV – til at mindske arbejdspladsbetinget sygefra - vær gennem forbedringer i arbejdsmiljøet. Pjecerne er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og de kan bestilles på hjemmesiden www.co-industri.dk/ pjecer eller downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk. Samarbejdsaftalen er opdateret Pjecen ”Samarbejdsaftalen” er blevet opdateret med en række ændringer, som trådte i kraft per 1. januar 2007. Ændringer er blevet aftalt mellem LO og DA i efteråret 2006, og de betyder, at der blandt andet er indsat et tekstafsnit om globalisering i aftalens kapitel 1, mens der i kapitel 3 er indsat en passus under overskriften ”Bortfald af arbejdspladser”. Den nye samarbejdsaftale kan bestilles ved at sende en e-mail til adressen: pjecer@co-industri.dk. CO-Magasinet · side 22-23


Af Linda Hansen Foto Arbejdermuseet Industriens billeder Industriens arbejdspladser lever på lærrederne hos Arbejdermuseet i København De svedende mænd på orlogsværftet kæmper bravt med at bøje panserplader, stålværks - arbejderne deles om at skovle kul i ovnene, mens den computerstyrede robot uforstyrret maler videre på billedet i spraglede farver. Umiddelbart har de tre ting ikke noget til fælles, men det har de nu alligevel. For de er alle motiver på malerier, som lige for tiden hænger til skue på Arbejdermuseet i København. Her er udstillingen Industriens Billeder åbnet, og billederne viser, hvordan industrisamfundet har sat sine spor i dansk kunst helt tilbage fra 1780’erne, hvor de første motiver blev fastholdt på lærredet, og frem til i dag. Samtidig forsøger udstillingen at lægge op til diskussion af, hvordan industrien har påvirket kunsten, og hvordan billedkunsten har været med til at forme vores opfattelse af industrisamfundet. Udstillingen kan opleves på Arbejdermuseet i København frem til 18. marts og på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg fra 31. marts til 3. juni i år. Men 2007 byder også på en række andre aktiviteter, hvor industrien er i fokus, for året i år er udnævnt til Industrikulturens År. Derfor er der landet over lavet fjernsynsudsendelser, særudstillinger, bøger, udflugter og meget mere for at fortælle om emnet. Du kan tjekke hjemmesiden www.ik07.dk for at se de aktiviteter, der foregår i netop dit område. Udstillingen på Arbejdermuseet er blandt andet støttet af 3F’s Medie- og Kulturfond, Kulturarvsstyrelsen, LO’s Kultur- og Projektpulje samt Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet. Laurits Tuxen. Fra F.L. Smidths maskinhal, 1911. Kul og farvekridt på papir. Erik Styrbjørn Pedersen. Drift. Boreplatform, 1990. Olie på lærred. Laurits Tuxen. Bøjning af panserplader på Orlogsværftet, 1877. Maskinel Magasinpost ID nr.: 42428 Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

More magazines by this user
Similar magazines