KOL - LungePatient.dk

lungepatient.dk

KOL - LungePatient.dk

2

Julen 2008


Tidsskrift for Lungehandicappede

ISSN 0901-7674

Årgang 66 - Nr. 7/2008

Udgives af:

Lungeforeningen Boserup Minde

Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 13 57 · Fax 64 72 13 77

E-mail: boserup@boserup-minde.dk

E-mail: bm-bladet@boserup-minde.dk

Hjemmeside: www.boserup-minde.dk

Giro 408-7046

Landsformand:

Helge Petersen

Korsvang 3, 5610 Assens

Tlf. 64 71 42 73

E-mail: helge.Petersen@mail.dk

Redaktionsudvalg:

Helge Petersen (ansvarshavende)

Birthe Pedersen

Ole Nielsen

Journalistisk medarbejder:

Anne-Lise Nerving

Studsbøl Alle 45, 2770 Kastrup

Tlf. 32 51 61 53

E-mail: nerving@jubiipost.dk

Ferie-, kursus- og rekreationshjem

Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg

Kontoret: Tlf. 64 72 13 57 - kl. 9-15

Beboer Tlf. 64 72 11 54

Bomi-Parken - Plejehjem m.m.,

Pallesvej 20-80, 2300 København S

Administrationskontor: Tlf. 32 86 00 60

Annoncetegning:

BM-Bladet, Skovkildeparken 23,

Virring, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 91 48 23

Tryk:

Øko-Tryk,

Borrisvej 5b, 6900 Skjern

Tlf. 96 94 04 11

Bladet tilsendes alle medlemmer, der

optages gennem lokalforeningerne for

et kontingent af 150 kr. for 2009.

Hvor ikke andet er anført, er redaktionel

tekst lavet af Anne-Lise Nerving.

Indhold

Lungeforeningen Boserup Minde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Julenovelle: Nissen og spækhøkeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Artikel om Peter Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Julenovelle: En sælsom julenat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Anderledes juleand for to . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Juleklip med børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Tegn eller mal videre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Julesang: ”Der er noget i luften” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Julenovelle: Julemandsdalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Artikel: Tadre Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Julenovelle: Juleklokkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Artikel: Boserup Sanatorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Ønsker De at støtte Lungeforeningen Boserup Mindes arbejde? . . . . . . .39

Oplysende materialer fra Lungeforeningen Boserup Minde . . . . . . . . . .41

Bliv medlem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41

Lokalafdelinger i Boserup Minde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42

Glædelig Jul

Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan være med

gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have en stille og fredelig

jul uden for meget halløj. Men på en eller anden måde overgiver vi os

alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og varme indendørs.

Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter begynder

at blive længere.

Lungeforeningen Boserup Minde ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber,

at læserne vil få glæde af dette julehæfte.

Helge Petersen

Landsformand

Julen 2008 3


4

Lungeforeningen

Boserup Minde

Lungeforeningen Boserup Minde er en patientforening, der varetager de

lungesyges interesser

Patientforeningen har til formål

at øge støtten til arbejdet for de

lungehandicappede og forebyggelsen

af lungesygdomme.

Vi er først og fremmest en patientorganisation,

og vi arbejder

for at forbedre forholdene for de

Julen 2008

mennesker, der er ramt af lungesygdomme

i Danmark. Vi arbejder

for at fremme forebyggelsen af

lungesygdomme, og vi laver et

stort arbejde for at oplyse om

sygdommene.

Blandt andet har vi inden for

det seneste år haft en informationskampagne,

hvor

vi har kørt i hele landet og

tilbudt en lungefunktionstest

til personer i hele landet.

Lungesygdommen KOL

Den største del af vores

patientgruppe, og den der

vokser mest, er personer, der

bliver ramt af lungesygdommen

KOL - Kronisk Obstruktiv

Lungesygdom.

De nyeste tal er fra Østerbroundersøgelsen,

hvor over

6.000 personer over 35 år er

undersøgt. Undersøgelsens

resultat blev offentliggjort

den 12. november 2007. Den

viser, hvis tallene overføres til

landsplan, at der er 430.000

mennesker i Danmark, der

har nedsat lungefunktion.

Af de 430.000 personer har

270.000 personer brug for

medicinsk behandling og

40.000 personer har svær

KOL. Så tallene viser, at det er

en folkesygdom i Danmark.

Det tager lang tid at udvikle

en lungesygdom som KOL.

Fra man begynder at ryge, til

man bliver alvorligt syg, går

der fra 10 til 30 år, afhængigt

af, hvor meget man ryger om

dagen. Den vigtigste årsag til

KOL er tobaksrygning. Den

åndenød, der følger med, skyldes,

at det er vanskeligt at trække vejret

igennem forsnævrede luftrør.

Det kræver mange kræfter.

Der er dog store individuelle

forskelle mellem personers risiko

for at udvikle sygdommen. Nogle


personer kan ryge hele livet uden

at blive syge, mens andre får

sygdommen efter relativ kort tids

rygning. Det er forbruget (antal

gram tobak), der gør forskellen.

Det er ikke kun personer, der ryger,

der får KOL. Andre årsager til

at få KOL er støv, forurening m.m.

Men uafhængigt af om der er

gået kort eller lang tid, kan man

ikke helbrede KOL. Ved rygestop

normaliseres lungefunktionstab,

og hoste og slimproduktion

aftager.

Den lungefunktionsnedsættelse

man har pådraget sig, går

ikke væk. Man kan lindre symptomerne

og lære mennesker at leve

med deres sygdom, men man kan

ikke helbrede folk.

Lungesygdomme er en af de

skjulte sygdomme, fordi man ikke

kan se på en person, at vedkommende

går rundt og er alvorlig

syg. Det er en af de kroniske sygdomme,

der vokser mest i dag.

Lungefunktion

En persons lungefunktion vokser

med de fleste mennesker, indtil

de er omkring 25 år.

Nye iagttagelser omkring fødselsvægt

viser, at lungefunktionen

er afhængig af vores fødselsvægt.

Men det er også forskelligt

fra menneske til menneske, hvor

stor en lungekapacitet, man har.

Lægerne mener, at omkring

15 % af alle personer får KOL. For

rygere får omkring 35 % KOL,

mens ex. rygere igen er nede på

15 %. For personer, der ikke har

røget, får omkring 8 % KOL.

Man ved også, at jo flere forskellige

skadelige påvirkninger, en

person er udsat for, jo værre kan

lungefunktionen være nedsat.

Nedsættelsen kan skyldes både

forurening indendørs og udendørs.

Hvis en person har betændelsestilstande

– og det kan både

være i lunger eller i kredsløb –

taber man lungefunktion.

Diagnosen KOL kan kun

stilles ved måling af

lungefunktionen

Sygdomserkendelsen kommer

først, når man opdager, at man

føler sig rigtigt forpustet og dårlig

tilpas. Så hurtigt som muligt må

man så kontakte sin læge eller

lungeklinik og få taget en lungefunktionstest.

Testen måler, hvor stort lungefunktionen

er på det tidspunkt.

På skemaet kan man se lidt om

lungefunktionen for almindelige

personer og ved rygestop.

I skemaet er lungefunktionen i

procent vist i venstre side, mens

personens alder er vist på bundlinjen.

Den grønne linje viser, at lungefunktionen

falder med alderen.

Når man er 75 år gammel ville

lungefunktionen normalt være

omkring 70 %. Der skulle altså

være masser af luft, også når man

bliver gammel under normale

omstændigheder.

Den røde linje viser den faldende

lungefunktion, hvis man

er ryger og påvirkelig af røgens

effekt.

Når man stopper med at ryge,

forbedres lungefunktionen eller

falder langsommere end, hvis

man røg.

Hvad kan der gøres?

Hvis man ikke selv gør noget, kan

man risikere, at der med den tiltagende

åndenød, følger en angst

for at bevæge sig. Dette kan føre

til en endnu mere stillesiddende

tilværelse med deraf følgende

dårligere kondition. Det går ikke,

da man skal bruge sine muskler

for at trække vejret.

For at bryde denne onde cirkel,

må man få mere fysisk træning,

kost-instruktion samt undervisning

og råd om dagligdagen med

KOL.

Alt dette kan du få, hvis du

tilmelder dig et kursus i Lungeforeningen

Boserup Minde, hvor

du samtidig møder andre med

samme sygdom. Her kan du

udveksle erfaringer med andre i

samme situation.

Julen 2008 5


6

DET ER SKØNT MED GODE ØJNE

NÅR MAN BLIVER ÆLDRE!

Der er så mange smukke ting at se og så mange gode

bøger og breve at læse...

Jeg holder meget af at læse en god

bog. Jeg læser da også avisen hver

dag for at holde mig orienteret. Min

søster foreslog mig at tage et kosttilskud

med blåbær og noget, som hedder lutein.

Blåbær ekstrakt og lutein

– Jeg fandt Blue Berry TM som tabletterne

hedder hos Matas i centret. Jeg har før hørt

historien om jager-piloterne, der under

krigen spiste blåbær for et godt nattesyn

inden de tog på nattetogt.

– Den søde dame i Matas fortalte om

Blue Berry og det lød fantastisk. Det er

nok hendes fortjeneste at jeg faktisk tog

skridtet og prøvede. Nu har jeg taget tabletterne

hver dag i over tre måneder.

Det gode humør er tilbage

– Det betyder meget for mig at kunne læse

avisen og have mulighed for at nyde en god

bog. Mine venner fortæller at de igen kan

kende den gamle aktive Anna. Jeg må nok

give dem ret i at jeg ikke rigtig var mig selv

i en periode. Jeg følte hvordan mit ellers

glade humør svigtede. Nu efter tre måneder

føler jeg mig frisk og vital igen.

Julen 2008

De originale blåbærpiller med lutein

Blue BerryTM er en dansk-svensk opfi ndelse, der

forener velkendte og afprøvede ekstrakter med den

seneste fremstillingsteknologi.

Tabletterne består udelukkende af ekstrakter af friske

blåbær, morgenfrue, vindruekerner og lægeøjentrøst.

En særlig velegnet kombination, der har gjort Blue

Berry tabletterne til den mest anvendte blåbærtablet

i mange lande.

Den dansk-svenske virksomhed New Nordic

står sammen med amerikanske og portugisiske

videnskabsfolk bag udviklingen af Blue Berry

tabletterne. New Nordic var den første virksomhed i

Europa til at anvende det videnskablig dokumenterede

morgenfrue-ekstrakt, der er rigt på et naturligt

plantestof, der hedder lutein.

Lutein er godt for øjnene og har fået sit navn fra øjets

“macula lutea” – den gule plet, som man fokuserer med.

Videnskabelige undersøgelser peger på at kosttilskud

med lutein kan hjælpe med til at tilføre den lutein til

øjets macula, som man kan mangle med alderen.

Blue Berry er en effektiv nutraceutisk specialitet for dine

øjne. Vil du være sikker på at få de rigtige Blue Berry

tabletter, så se efter ”Sølvtræet” når du handler. New

Nordic’s Sølvtræ er din garanti for kvalitet og ægthed.

BLUEBERRY

KAN FÅS:

hos Matas og helsebutikker.

Blue Berry

kan også bestilles

hjem på apoteket.

INFORMATION?

Yderligere information

fås hos producenten

New Nordic

på tlf. 46 337 600.

www.newnordic.com


Lungeforeningen Boserup

Minde

Vores organisation er opbygget

af 14 lokalafdelinger og en landsforening,

der er placeret i Glamsbjerg

på Fyn. Landsforeningens

kontor og sekretariat arbejder

i foreningens ferie-, kursus- og

rekreationshjem i Glamsbjerg.

I foreningens blad kan du læse

om nyheder og informationer.

Lungeforeningens ferie-,

kursus- og rekreationshjem

Lungeforeningens ferie-, kursus-

og rekreationshjem har åbent

hele året. Her er det muligt at

komme på kursus f.eks. om iltbrugere,

KOL-patienter og kursus om

bronkit/emfysem. Der er kurser

op til ti gange om året. Der er

ferieophold og ferieture for medlemmer

af Lungeforeningen, og

man kan også komme på påske-,

jule- og nytårsophold.

Lokalafdelingerne og informationskampagne

Lokalafdelingerne tager sig af den

direkte kontakt med medlemmerne.

Inden for det sidste halvandet

år har lokalafdelingerne

kørt rundt i landet med en cam-

pingvogn. De tilbød at foretage

en lungefunktionstest på alle,

der havde lyst til at få denne test.

Samtidig blev der uddelt brochurer

og informationer.

Et stort antal personer lod sig

teste, og der blev snakket med

mange mennesker om lungesygdomme.

Det er lokalafdelingerne, der

har kontakten til medlemmerne,

og de holder medlems- og informationsmøder,

og der arrangeres

møder og ture for medlemmerne.

Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse

fordelt i hele landet, og

du kan søge om at leje deres

feriehuse til en meget rimelig leje.

Hvis du er medlem og interesseret

i at leje et af feriehusene, skal

du søge om det inden 15. marts,

og du får besked kort efter, om du

har fået et feriehus. I januarnummeret

af BM-Bladet vises feriehusene,

deres beliggenhed og

prisen på feriehusene.

Meld dig ind i Lungeforeningen

Boserup Minde

Hvis du / I skulle være interesseret

i at blive medlem af patientforeningen

eller være støttemedlem

af foreningen, kan du / I tilmelde

jer til landsforeningen eller lokalafdelingerne,

se telefonnumre og

adresser på side 42. Se eventuelt

vores hjemmeside

www.boserup-minde.dk

Julen 2008 7


8

Nissen og spækhøkeren

skrevet af H. C. Andersen

Der var en rigtig student, han

boede på kvisten og ejede ingenting.

Der var en rigtig spækhøker,

han boede i stuen og ejede hele

huset, og ham holdt nissen sig til,

for her fik han hver juleaften et

fad grød med en stor klump smør

i! Den kunne spækhøkeren give

ham, og nissen blev i butikken, og

det var meget lærerigt.

En aften kom studenten ind fra

bagdøren for selv at købe sig lys

og ost. Han havde ingen at sende,

og så gik han selv. Han fik, hvad

han forlangte, og han betalte det,

og der blev nikket god aften af

spækhøkeren og af madammen,

og det var en kone, som kunne

mere end at nikke, hun havde

talegaver! - Og studenten nikkede

Julen 2008

igen og blev så stående midt i

læsningen af det blad papir, der

var lagt om osten. Det var et blad,

revet ud af en gammel bog, der

ikke burde rives i stykker, en gammel

bog fuld af poesi.

”Der ligger mere af den!” sagde

spækhøkeren. ”Jeg gav en gammel

kone nogle kaffebønner for

den. Vil De give mig otte skilling,

skal De have resten!”

”Tak,” sagde studenten. ”Lad

mig få den i stedet for osten! Jeg

kan spise smørrebrødet bart!

Syndigt var det, om hele den bog

skulle rives i stumper og stykker.

De er en prægtig mand, en

praktisk mand, men poesi forstår

De Dem ikke mere på, end den

bøtte!”

Og det var uartigt sagt, især

mod bøtten, men spækhøkeren

lo og studenten lo, det var jo sagt

sådan i en slags spøg. Men nissen

ærgrede sig, at man turde sige

sligt til en spækhøker, der var husvært

og solgte det bedste smør.

Da det blev nat, butikken lukket

og alle til sengs, på studenten

nær, gik nissen ind og tog

madammens mundlæder. Det

brugte hun ikke, når hun sov,

og hvor i stuen han satte det på

nogen som helst genstand, der fik

den mål og mæle, kunne udtale

sine tanker og følelser ligeså godt,

som madammen, men kun én ad

gangen kunne få det, og det var

en velgerning, for ellers havde de

jo talt hverandre i munden.

Og nissen satte mundlæderet

på bøtten, hvori de gamle aviser

lå: ”Er det virkeligt sandt,” spurgte

han, ”at de ikke ved, hvad poesi

er?”

”Jo, det ved jeg,” sagde bøtten,

”det er sådant noget, som står på

nederdelen af aviserne og klippes

ud! Jeg skulle tro, at jeg har mere

af det inden i mig, end studenten,

og jeg er kun en ringe bøtte imod

spækhøkeren!”

Og nissen satte mundlæderet

på kaffemøllen, nej, hvor den gik!

og han satte det på smørfjerdingen

og pengeskuffen; Alle var de

af samme mening, som bøtten,

og hvad de fleste er enige om,

det må man respektere.

Nu skal studenten få! Og så

gik nissen ganske sagte af køkkentrappen

op til kvisten, hvor

studenten boede. Der var lys

derinde, og nissen kiggede gennem

nøglehullet og så, at studenten

læste i den pjaltede bog

nedefra. Men, hvor der var lyst

derinde! Der stod ud af bogen en

klar stråle, der blev til en stamme,

til et mægtigt træ, som løftede sig


så højt og bredte sine grene vidt

ud over studenten. Hvert blad

var så friskt og hver blomst var

et dejligt pigehoved, nogle med

øjne så mørke og strålende, andre

så blå og forunderlige klare. Hver

frugt var en skinnende stjerne, og

så sang og klang det vidunderligt

dejligt!

Nej, sådan herlighed havde den

lille nisse aldrig tænkt sig, end

sige set og fornummet. Og så

blev han stående på tåspidserne,

kiggede og kiggede til lyset

derinde slukkedes; Studenten

blæste nok sin lampe ud og gik til

sengs, men den lille nisse stod der

alligevel, thi sangen klang endnu

så blød og dejlig, en yndig vuggevise

for studenten, der lagde

sig til ro.

”Her er mageløst!” sagde den

lille nisse, ”det havde jeg ikke ventet!

- Jeg tror, at jeg vil blive hos

studenten!” Og han tænkte - og

tænkte fornuftigt, og så sukkede

han: ”Studenten har ingen grød!”

Og så gik han - ja, så gik han ned

igen til spækhøkeren; - og det var

godt han kom, for bøtten havde

næsten forbrugt alt madammens

mundlæder, ved at udtale fra

én led alt, hvad den rummede i

sig, og nu var den lige i begreb

med at vende sig, for at give det

samme igen fra den anden led, da

nissen kom og tog mundlæderet

igen til madammen;

Men hele butikken, fra pengeskuffen

til pindebrændet havde

fra den tid mening efter bøtten,

og de agtede den i en sådan grad,

og tiltroede den så meget, at når

spækhøkeren siden efter læste

kunst- og teateranmeldelser af

sin Tidende, den om aftenen, så

troede de, at det kom fra bøtten.

Men den lille nisse sad ikke

længere rolig og lyttede til al den

visdom og forstand dernede, nej

så snart at lyset skinnede fra kvistkammeret,

så var det ligesom om

strålerne var stærke ankertov, der

drog ham derop, og han måtte

af sted og kigge ind af nøglehullet,

og der ombruste ham da en

storhed, som den vi føler ved det

rullende hav, når Gud i stormen

går hen over det, og han brast i

gråd, han vidste ikke selv, hvorfor

han græd, men der var i denne

gråd noget så velsignet!

Hvor det måtte være mageløst

dejligt, at sidde med studenten

under det træ, men det kunne

ikke ske, - og han var glad ved

nøglehullet. Der stod han endnu

på den kolde gang, da efterårsvinden

blæste ned fra loftslugen,

og det var så koldt, så koldt, men

det følte den lille først, når lyset

slukkedes inde på tagkammeret,

og tonerne døde hen for vinden.

Hu! så frøs han og krøb ned

igen i sin lune krog; der var mageligt

og behageligt! - Og da julegrøden

kom med en stor klump

smør, - ja, så var Spækhøkeren

mester!

Men midt om natten vågnede

nissen ved et frygteligt rabalder

på vinduesskodderne. Folk udenfor

dundrede på. Vægteren peb,

der var stor ildløs; hele gaden

stod i lysende lue.

”Var det her i huset eller hos

naboens? Hvor?” Det var en

forfærdelse! Spækhøker -madammen

blev så befippet, at hun tog

sine guld-ørenringe af ørene og

puttede dem i lommen, for dog

at redde noget. Spækhøkeren løb

efter sine obligationer og tjenestepigen

efter sin silkemantille,

den havde hun råd til.

Hver ville redde det bedste, og

det ville også den lille nisse, og

i et par spring var han oppe af

trappen og inde hos studenten,

som stod ganske rolig ved det

åbne vindue og så ud på ilden,

der var i genboens gård.

Den lille nisse greb på bordet

den vidunderlige bog, puttede

den i sin røde hue og holdt på

den med begge hænder. Husets

bedste skat var frelst! Og så for

han af sted, helt ud på taget, helt

op på skorstenen, og der sad

han belyst af det brændende hus

lige overfor og holdt med begge

hænder på sin røde hue, hvori

skatten lå.

Nu kendte han sit hjertelag,

hvem han egentlig hørte til. Men

da så ilden var slukket, og han

blev besindig: ”Ja: jeg vil dele mig

imellem dem!” sagde han. ”Jeg

kan ikke rent slippe spækhøkeren

for grødens skyld!”

Og det var ganske menneskeligt!

- Vi andre går også til spækhøkeren

- for grøden.

Julen 2008 9


10

Peter Willemoes

I år er det 200 år siden, at Danmarks søhelt Peter Willemoes døde i et slag

ved Sjællands Odde. Det har fået hans hjemby Assens til at fejre byens og

Danmarks sidste store søhelt.

Peter Willemoes blev født i Assens

i 1783. Hans far var amtsforvalter

og bosat i den bygning på

hovedgaden - Østergade 36, der i

dag huser Willemoes-samlingen.

Bymuseet er indrettet i et par

af hovedgadens markante ejendomme.

Museet har som et af de

store emner Peter Willemoes og

kunstmaleren Dankvart Dreyer.

De var begge to af 1800 årenes

berømteste danskere, der er født

i Assens.

Den lille Peter legede med

papirbåde. Hans fader mente

derfor, at drengen var bestemt til

søen, hvorfor han i en alder af 3½

år blev indskrevet som søkadet på

Søakademiet i København. Som

12-årig blev han sendt på kadetskolen

i hovedstaden.

Som 17-årig fik han i 1801 kommando

over et flådebatteri i

Slaget ved Københavns red. Han

vandt stor hæder for sit mod

i kampen mod den engelske

overmagt.

Julen 2008

Slaget på reden

Danmarkshistoriens mest berømte

søslag fandt sted Skærtorsdag

den 2. april 1801. Scenen var sat

til kamp mellem den krigsvante

engelske flåde, og det flydende,

i hast samlede og organiserede,

danske forsvar.

Den danske øverstbefalende,

kommandør Olfert Fischer, var

helt på det rene med sejrschancerne.

Mulighederne for at vinde

slaget var stort set ikke-eksisterende.

Kampen var uundgåelig, og

målet var at gøre så hårdnakket

modstand som overhovedet

muligt.

Englænderne havde 50 % flere

kanoner til deres rådighed, og de

havde mulighed for at manøvrere

deres fartøjer i position til

langskibs beskydning. De danske

fartøjer var bundet med ankre i

hvert hjørne og kunne derfor ikke

svaje mod fjendens ild.

Kun halvdelen af Olfert Fischers

mandskab var professionelle. De

engelske besætninger havde alle

masser af erfaring under bæltet.

Danskernes 18 fartøjer bestod for

hovedpartens vedkommende af

ældre, brøstfældige eller endog

udrangerede skibe. Det var ikke

den regulære flåde, der tog imod

Nelson, men tværtimod en række

”bolværksskibe” til beskyttelse af

de flådestyrker, som lå i inderhavnen

Flådens leje.

Ganske vist havde englænderne

fordelen af at kunne manøvrere

deres fartøjer, men de sejlede i

ukendt farvand og under voldsom

beskydning. Skibene risikerede

at gå på grund, springe læk

eller lægge sig i vejen for hinanden.

Den danske linje skulle langt

hen ad vejen kæmpe for rigets

fortsatte beståen. Det engelske

mandskab kæmpede ”blot” for

endnu en sejr. Motivationsfaktoren

måtte alt andet lige være i

dansk favør.

Slaget på Reden varede mere

end 4½ time, blev udkæmpet

fra godt 40 fartøjer og et fort og

involverede i alt 10.000 mand fordelt

på begge sider. Af de 10.000

omkom eller forsvandt næsten

1.000, hovedparten danskere og

nordmænd, da Norge jo hørte

under Danmark.

Englænderne vandt bl.a. på

grund af et ultimatum fra Lord

Nelson til den danske kronprins

om, at han ville skåne Danmark,

når der ikke mere blev kæmpet

fra dansk side.

Slaget om København og

ved Sjællands Odde

I 1807 vendte englænderne tilbage

til Danmark for at besejre og

overvinde den danske flåde.


Den 2. september 1807 startede

englænderne det tre døgns lange

bombardement af København.

Danmark havde nægtet at udlevere

sin flåde, og Københavns

indbyggere kom til at betale

prisen. Bombardementet resulterede

i, at englænderne fik det,

som de ville have det.

Senere i 1808 gik det helt galt.

Ombord på flådens sidste skib

”Prinds Christian Frederik” blev

Willemoes ramt af en engelsk kanonkugle

og døde den 22. marts

1808. Han blev senere fundet på

stranden og efterfølgende begravet

i en fællesgrav i kirkegården

på Sjællands Odde.

Willemoes død var ret dramatisk.

Ombord på flådens sidste

skib ”Prinds Christian Frederik”

blev Willemoes ramt af en engelsk

kanonkugle, der flækkede

hans hoved i to dele, og han døde

den 22. marts 1808.

Peter Willemoes faldt sammen

med mange andre ombord på det

sønderskudte orlogsskib Prinds

Christian Frederik.

Tabet medførte national sorg,

for med den 25 årige skibsofficers

død ombord på rigets sidste linjeskib,

mistede Danmark sin flåde.

Peter Willemoes

Hvorfor blev Peter Willemoes så

kendt og respekteret? Det var vel,

fordi han havde nogle egenskaber,

der ofte ses hos mere fremtrædende

danskere. Han havde

evnerne til at se utraditionelt på

livets udfordringer, han kunne

motivere sine omgivelser og sidst,

men ikke mindst, så satsede han

sit liv for at forsvare sine idealer.

Julen 2008 11


12

Julen 2008


En sælsom julenat

skrevet af Peder Jensen KJærgAArd

ILLUstratIONer af CArL erIK FUgL

Hans Enggård kom kørende øst

fra. Han havde været i byen, der

lå ca. 12 km. borte, for at gøre

nogle juleindkøb. Han var kørt

hjemmefra lidt før middag. I byen

havde han truffet en slægtning,

og tiden var trukket ud. Derfor var

han kommet temmelig sent på

vej hjem.

Han kiggede op mod himlen. I

nord hang nogle truende skyer,

den ene efter den anden i hastig

flugt hen under himlen. Han

jagede på hestene. Pludselig stejlede

den ene af dem. Da han fik

hold på dyret, stod det og løftede

det ene ben. Han kravlede ned

fra vognen for at se, hvad der var

i vejen. Da han løftede hestens

ben, så han, at den havde fået en

skarp flintesten trådt op i hoven.

Det varede længe, inden han

fik den skarpe sten pillet ud og

atter kom til at køre. Men det gik

langsomt. Hesten ømmede sig

for hvert skridt. Og i mellemtiden

havde skyerne trukket sig endnu

mere sammen. Det blev omtrent

helt mørkt. Vejen var også dårlig

og fyldt med dybe huller.

Blæsten for hvinende ind fra

nordøst. Hans kiggede op mod

himlen. Det var begyndt at sne.

Fnuggene piskede ham i ansigtet.

Han jagede på hestene. Bare han

kunne nå hjem, inden vejret blev

for slemt.

Snevejret tog hurtigt til, kom

piskende i hvinende styrt, og

stormen blev heftigere. Han kom

til at tænke på Søren, Enggårdens

hyrdedreng. Hans hjem lå nabo

med Enggården. Men Limfjorden,

der skilte Vendsyssel fra Himmer-

land, skilte også de to hjem. Men

der var forskel på Enggården på

Himmerlandssiden og Enghuset

på Vendsysselsiden, hvor Søren

var fra. Der havde de kun en ko

og en kalv, som drengen havde

vogtet sommeren igennem nede

på engen. Hver dag havde Søren

gået og set over mod Enggården,

hvor de havde en hel flok køer.

En søndag eftermiddag var han

kommet og havde spurgt, om

han kunne få pladsen som hyrdedreng

næste sommer. Da såvel

Hans Enggård som hans hustru

Maren Enggård havde syntes

godt om den kvikke dreng, var de

let blevet enige.

Sidste forår havde han tiltrådt

pladsen. Maren og Hans Enggård,

der ikke selv havde børn, var snart

kommet til at holde af ham, som

Julen 2008 13


14

kunne han have været deres egen

dreng. At Søren også var glad for

at være hos dem, havde de fået

et glædeligt bevis på til skiftedag

i november, da han skulle flytte

hjem. Han havde grædende

spurgt, om han ikke nok måtte

blive, også i vinter. Og det måtte

han hellere end gerne.

Dog skulle Søren hjem til Enghuset

for at fejre julen sammen

med forældrene og en lillesøster.

Han havde i morges spurgt, om

han måtte rejse hjem, når de

havde spist davre. Hans Enggård

havde sagt, at det var tidligt nok,

når han gik i eftermiddag. Der var

endnu så mange ting at ordne.

Nu sad Hans Enggård og tænkte

på, at bare Søren var kommet tidlig

nok af sted. Hvis han var ude

i dette herrens vejr, kunne det

blive strengt nok for selv en rask

dreng. – Men færgen. Den lille

motorbåd, slog det ned i Hans

Enggård. Mon den kunne gå over

fjorden i sådan et vejr? Nå, man

fik håbe, Søren var kommet af

sted så tidligt, at han nåede over

på Vendsysselsiden, inden vejret

var blevet for slemt.

”Hu, hu - u!” brølede blæsten,

mens sneen piskede hen over

de flade enge. Og skønt klokken

næppe var mere end halv fem,

rugede mørket. Sneen kom i

vældige styrt og lagde sig i driver.

Men nu havde Hans Enggård

heldigvis ikke ret langt hjem, bare

to – tre kilometer. Det var ganske

vist uvejsomt at køre her på

engene.

Og inden ganske længe gik

det da også med forfærdelse

op for ham, at han vist var kørt

vildt. Vognen krængede over og

havde nær væltet. Sneen piskede

ham ind i ansigtet. Han var så

forfrossen, at tænderne klaprede

i munden, og skønt han havde en

god fodpose, føltes tæerne som

isklumper. – Nej, han anede ikke

længere, hvor han befandt sig.

Hestene prustede og slog med

hovederne. Og tiden gik. Hans

Enggård, der var stået af for at

trampe sig til varme, blev så død-

Julen 2008

træt af at traske i den løse sne.

Tankerne svirrede gennem hans

hoved. Derhjemme gik Maren

og folkene i angst og ventede

på ham. Men først og fremmest

tænkte han på Søren. Ja, bare han

var kommet af sted i god tid.

Og timerne skred, mens en

mand i den hellige juleaften derude

på den øde engflade, stred

for livet. Det dyrebare liv han

aldrig som i denne stund havde

forstået at værdsætte.

Han lyttede gennem stormens

brølen. Hørte han ikke nogen

råbe? Han ville svare, men var så

udmattet, at han ikke kunne få en

lyd over sine læber. Og pludselig

krængede køretøjet igen. Denne

gang væltede vognen. Hestene

stejlede og for fremad. Hans Enggård

holdt fast i tømmerne. Han

fik nogle slemme knubs, da han

blev slæbt hen over den frosne

jord. Han stødte hovedet mod et

eller andet, og det sortnede for

ham.

Søren havde inderligt håbet,

at han i hvert fald havde fået lov

til at gå i det mindste lige over

middag. Han kunne jo sagtens

nå hjem inden aften, selv om han

ikke tog af sted før efter kaffetid.

Men han ville om ad byen for at

købe en dukke til lillesøster. Hvis

han havde sagt det til husbond,

ville han naturligvis have fået lov

til at gå længe før.

” Skynd dig så at komme af

sted,” sagde Maren Enggård, da

de havde fået kaffe.

”Her har du en skilling. Og hils

nu hjemme. Vi venter så helt bestemt,

at du kommer tilbage og

fejre nytår her sammen med os.”

Søren fik i en fart skiftet tøj og

tog af sted. Der var et par kilometer

ned til mejeribyen. Han fik

købt en dukke, større end den,

han havde tænkt sig. Det kunne

han takke madmor for. Hans egen

småpenge ville ikke have rakt ret

langt, så dyrt alting var.

Mejeribyen lå syd for gården.

Skønt han travede raskt af sted,

varede turen alligevel længere,

end han havde beregnet. Der var

nok gået en time, inden han på

tilbagevejen travede forbi sit udgangspunkt

Enggården. Heldigvis

var der vist ingen i gården, der

havde set ham. De troede jo, han

havde skyndt sig ned til færgen.

Men nu oplevede han det

samme som sin husbond: næsten

inden han vidste af det, var mørket

der, og sneen væltede ned.

”Bare jeg kommer tidligt nok

til færgen,” tænkte Søren, stadig

løbende. Han var allerede så træt

og forpustet, at han havde sat

sig til at hvile lidt. Men han måtte

videre.

Huj! sneen piskede ham ind i

ansigtet og fyldte øjne, øren og

næse med de skarpe fnug, der føltes

som nålestik. Da mørket blev

tættere og tættere, blev Søren for

alvor bange. Han svøbte frakken

tættere om sig. Alligevel blæste

det ind til den bare krop.

Stormen hylede, og foget rasede.

Søren tænkte på, om han

ikke hellere skulle vende om.

Så huskede han forældrene og

lillesøster, der gik og ventede på

ham. Nej, han ville ikke skuffe

dem. Selv glædede han sig også

til juleaften i barndomshjemmet,

skønt han havde det så godt på

Enggården. Han håbede da også,

at han måtte blive der, når han

næste år skulle konfirmeres, først

som arbejdsdreng, indtil han blev

gammel nok til at være forkarl.

Ja, hvor havde han det godt på

Enggården.

Han travede trøstigt videre,

indtil det pludselig også gik op

for ham, at han ikke længere

fulgte vejen. Og med et faldt han

ned i en dyb grøft. Han greb fat

i det visne græs, og han undgik

derved at blive våd. Bare hans

ene fod blev gennemblødt, fordi

der kun var løst is. Snart var han

oppe igen.

Han anede ikke, hvor han befandt

sig. Men når han blev ved ligeud,

måtte han vel igen komme

til vejen. Lidt efter styrtede han

igen i en grøft. Da forstod han, at

han var kommet ud over engene.


Det greb ham med forfærdelse,

hvor farligt det var, hvis han skulle

gå her hele aftenen måske til i

morgen, når det blev lyst.

Et vældigt snefald kom, og fik

ham til næsten at segne i knæ.

Han lukkede øjnene, standsede

og stod med ryggen mod blæsten

og sneen, der hylende for

hen over engfladen. Søren havde

mest lyst af alt til at sætte sig

ned, men han vidste, hvor farligt

det var. Læreren havde netop

for nogle dage siden læst en

fortælling for dem om en mand,

der også gik vildt i snestormen.

Overmandet af træthed havde

han sat sig for at hvile. Han havde

bare siddet et øjeblik, inden han

segnede om… Bagefter havde

læreren forklaret, at hvis man blev

overrasket af snestorm, gjaldt det

netop om at holde sig i bevægelse,

gå og gå for at få varme i

kroppen.

Men trætheden var alligevel ved

at overmande ham. Somme tider

syntes han, at nu kunne han ikke

mere. Hans tanker var hos forældrene

og lillesøster i Enghuset.

Bare de ikke gik og var ængstelige

for ham. Han knugede pakken

med dukken under armen. Han

så i tankerne, hvor glad lillesøster

ville blive for den.

Hu-u-u! I stedet for at tage af,

tog snevejret til. Da forstod Søren,

at han ikke nåede hjem i aften.

Han vendte om for at gå tilbage.

”Hjælp mig, kære Vorherre,” bad

han.

Ved tanken om Vorherre kom en

forunderlig tryghed over ham. Da

han flyttede i plads, havde hans

mor formanet ham til som altid at

stole på Gud. Nu syntes han ikke

alene, at Vorherre, men også hans

mor tog ham ved hånden.

Med et stødte han mod noget.

Lige i øjeblikket var han ikke klar

over, hvad det var. Også fordi det

gjorde ondt i hans hoved, som

havde stødt imod. Han stod lidt i

den forrygende snestorm og sundede

sig. Det var mørkt som i en

kælder, og sneen piskede uden

ophør ind i øjnene. Han rakte ud

for at føle, hvad det var, han var

stødt imod. Der var ingen tvivl

om, det var et hus. Han famlede

rundt, indtil han fandt døren. Der

var ikke lys bag vinduerne. Så var

folkene allerede gået til ro. Han

råbte og dundrede på døren.

Men der kom ingen og lukkede

op. Han stemte skulderen imod.

Døren sprang op og blev af blæsten

slået indad. Han skyndte sig

under tag og fik lukket efter sig.

Åh, her var så lunt. Han famlede

rundt med hænderne. Men der

var ingen skillevægge. Der var

heller ikke hårdt gulv. Og ingen

svarede, når han råbte. Han

bøjede sig ned og følte efter,

hvad det var, der viklede sig om

hans fødder. Det var vist halm. Og

med et gik det op for ham, at det

måtte være et kvæghus, han var

kommet ind i, muligvis på proprietærgårdens

eng, som tydeligt

kunne ses fra Enggården. Det var

et hus, hvor kvierne kunne gå

ind om natten, når det var koldt.

Julen 2008 15


16

www.mols-linien.dk · Tlf. 70 10 14 18

Julen 2008

ca. 45 min.

ca. 65 min.

ca. 2 t. 40 min.

Skyd genvej

SPAR

200 KM

69591_annonce_184x127.indd 1 10/09/08 13:01:03


Havde det ikke været snevejr,

kunne han herfra let finde tilbage.

Han åbnede døren på klem. Et

snestyrt piskede ham i ansigtet,

og han fik i en fart døren smækket

i.

Han kom til at tænke på Hans

Enggård, der før middag var kørt

til byen. Mon han var nået hjem

inden uvejret brød løs? Mest

tænkte han dog på forældrene

og lillesøster i Enghuset. Han

huskede igen sin mors formaning,

om altid at holde sig nær til

Vorherre.

”Ja, hjælp mig Vorherre, så skal

jeg altid være en god dreng!”

Han lyttede. Hvad var det for

et brag han hørte? Han stod i

mørket, næsten stivnet af skræk.

Det lød som hovslag og prusten

udenfor. Han kiggede forsigtigt

gennem en sprække i døren.

Blæsten suste ham i øjnene. Men

der var vist kommet ophold i snefygningen.

I det sammen skiltes

skyerne, og han skimtede noget

mørkt i sneen nogle skridt borte.

Nu åbnede han uden betænkning

døren og så, at det var et

menneske. I få spring var han derhenne.

Månen lyste stadig gennem

skyrevnen, og han så til sin

skræk, at det var Hans Enggård.

” Husbond!” kaldte han. Der

kom ikke en lyd over Hans Enggårds

læber. Søren forstod at han

hurtigst muligt måtte have ham

under tag. Med opbydelse af alle

sine kræfter fik han ham slæbt ind

i huset. Han ruskede i ham. Lidt

efter kom han til sig selv.

”Husbond!” kaldte Søren igen.

”Åh, er det dig Søren?” Hans

Enggård var med et helt klar og

huskede, hvad der var sket.

”Jeg kørte vildt, og vognen

væltede. Hvor mon hestene er, og

hvor er jeg selv?”

” Vi er i proprietærgårdens

kvægfold nede i engen.” Søren

forklarede hurtigt, hvordan han

selv var gået vildt i snestormen.

Der var heldigvis ikke sket noget

alvorligt med Hans Enggård.

Han var besvimet ved faldet. Men

hvordan det skulle være gået, hvis

ikke Søren havde fundet ham,

turde han ikke tænke på. Han

rejste sig og vaklede. Han havde

vist slået sin ene arm, men fejlede

ellers ikke noget. Nu måtte de se,

om de kunne finde hestene.

Blæsten var lige hård, men det

sneede ikke mere. Månen skinnede

endnu gennem skyerne.

Hestene stod lidt borte, indfiltret i

noget pigtråd. De var så skræmte,

at de rystede. Hans Enggård

måtte med sin lommekniv skære

skagler og seletøj itu, for at befri

dyrene. De trak dem med ind i

huset. Ved at snakke til dem, faldt

de straks til ro.

”Men hvordan fandt du huset

her?” spurgte Hans Enggård. ”Og

var du ikke bange?”

”Jo,” tilstod Søren. ”Men jeg bad

til Vorherre.”

”Ja, det skal man, min dreng,”

svarede husbonden og famlede i

mørket for at finde Sørens hånd.

De blev stående i kvæghuset

endnu en tid. Hans Enggård lyttede.

Det blæste vist ikke meget

mere. Han lindede døren og

kiggede ud. Sneskyerne var helt

fejet bort, og stjernerne tindrede

på den dybblå himmel. Da de nu

vidste, hvor de befandt sig, var

det en let sag at finde hjem.

”Tror du, at du kan holde ud at

gå?” spurgte han drengen.

”Det kan jeg sagtens,” var Sørens

svar. Det havde også givet

ham svært mod, nu han havde

husbond hos sig. Trækkende med

hver sin hest begav de sig på vej.

I løbet af en times tid stod de

inden for Enggårdens fire længer.

Der var lys bag vinduerne i

dagligstuen. Maren Enggård og

karlene kom straks ud. Hans Enggård

fortalte med få ord, hvad der

var sket.

”Kom nu endelig med ind i

varmen,” sagde Maren Enggård.

”Vi har gået i angst for jer begge.”

Men Gud ske lov, de nu er velbeholdent

hjemme igen.

Der blev i en fart sat mad frem

til dem. De var ikke mere forkomne,

end at de spiste med god

appetit. De havde dog knap nok

fået tygget af munden, før Søren

følte sig overmandet af søvnen,

måske også fordi der var så varmt

i stuen. Maren Enggård fik ham

i seng. Han var næppe kommet

under dynen, før øjnene faldt i,

og han sov trygt.

Nu måtte de andre også til ro.

Hans Enggård så til klokken, det

var allerede ud på de små timer.

”I morgen tidlig må jeg over

til Sørens forældre,” sagde Hans

Enggård, da han også lå under

dynen. ”De er nok urolige for,

hvordan det er gået med deres

dreng.”

”Ja, deres dreng,” tænkte Maren

Enggård. Men fra nu af var han

også hendes og Hans´ dreng. Højt

sagde hun: ”Og så er vi nok enige

om det, vi forleden snakkede om.”

De havde jo desværre ikke selv

børn, og den dag kom, da nogen

skulle løse dem af. De havde tit

talt om at tage en fremmed dreng

til sig som deres egen. Nu havde

de fundet den rette.

”Ja,” svarede Hans Enggård. ”Nu

bliver Søren her hos os – altid.”

Maren trykkede sin mands

hånd. Det var den bedste julegave,

hun kunne have fået. Nu

kunne både de og Søren gå fremtiden

trygt i møde.

Konkurrence...

Hvor stor er den største julekugle,

man kan købe på Crystal

Galleriet’s hjemmeside?

(www.crystalgalleriet.dk)

A: 10 cm. B: 14 cm. C: 18 cm.

Når du har fundet svaret, indtaster

du det sammen med dit

navn og e-mail på adressen:

www.crystalgalleriet.dk/

boserup.htm

Præmien er et gavekort på kr.

1.000 til brug hos Crystal Galleriet.

Trækkes og offentliggøres

på hjemmesiden den 15.

december 2008.

Julen 2008 17


18

Anderledes juleand for to

Her er en idé til en let og frisk juleand for to.

Andebryst med appelsinsalat og hasselbach-kartofler

Retten er til 2 personer, og du skal bruge:

Andebryst

2 stykker andebryst

lidt andefedt eller olie

salt og peber

Andebryst

Andebrysterne rengøres (de tøs først op, hvis de er

købt dybfrosne). Skindet ridses - skæres i firkanter

på kryds og tværs. De sættes i en varm ovn omkring

180 grader i ca. en halv time, imens man af og til

pensler med fedt eller lidt olie.

Hasselbach-kartofler

Kartoflerne renses og skrælles. De skæres næsten

igennem med ca. 3 - 4 mm. mellemrum. De lægges i

et fad med en smule vand i bunden. Skålen dækkes

med plastfolie, og den sættes i mikroovn på højeste

varmegrad i ca. 3 minutter.

Kartoflerne tages op og duppes tørre. Herefter

smøres de med olie og drysses med salt. De sættes

i ovnen med andebrystet de sidste ti minutter, så vil

de være færdige på samme tid som andebrysterne.

Julen 2008

Hasselbach-kartofler

6 stk. mellemstore kartofler

lidt olie

salt og peber

Appelsinsalat

1 stort æble

2 søde appelsiner

1 salathoved (ruccola)

100 gram valnødder

Appelsinsalat

Du begynder med at skære salaten i mindre stykker.

Herefter skrælles æblet og skæres i små stykker. Den

ene appelsin skæres over i to, og saften presses. Lidt

af saften hældes ud over salat og æble.

Herefter skrælles den anden appelsin og skæres

i små stykker. Stykkerne hældes i salaten. Til sidst

blandes valnødderne i.

Herefter smages til med lidt salt, peber og sukker.

Hvis man gerne vil have sovs til retten, kan man lave

en opbagt sovs, hvor man tilsætter appelsinsaft og

fedtet/saften fra andebrysterne.


Julen 2008 19


20

med børnene

Her i december måned er det rart med lidt hygge med børnene.

Her er to forskellige nemme ting, man let kan lave selv med små børn.

Små foldeengle

Klip ud så du har en skabelon til at tegne efter. Herefter kan man tegne eller male

dem, som man synes. Der kan også klippes ting ud og lime på.

1. Klip englene ud langs den sorte streg.

2. Klip i linjerne C og D. De skal stikkes ind i hinanden på englens ryg.

3. Englens arme A og B bukkes frem og ned. Lim hænderne sammen.

4. Englen får hvide arme og vinger, fordi bagsiden af papiret vender frem.

Julen 2008


Den anden ting, der er nemt at lave, er hjertekurve

Hjertekurven klippes ud, så man har skabeloner til at tegne af efter, eller

man kan blot tegne dem af på et stykke gennemsigtigt papir.

Hjertekurven kan få meget forskelligt udseende alt efter, hvilket papir

man klipper i. De kan klippes ud i almindeligt hvidt karton, sølv- eller

guldpapir eller i farvet papir.

Man kan også klippe dem ud i tyndt hvidt karton, og bagefter dekorere

dem. F.eks. kan stjernerne dekoreres med små udklippede billeder.

1. Klip hjertet og hanken ud.

2. Fold langs foldekanterne, kom lim på de to flapper og pres, indtil

kurven holder sammen.

3. Lim hanken på.

God fornøjelse!

Julen 2008 21


Læs mere på:

www.saltkur.dk

Rekvirer brochure på:

info@saltkur.dk

tlf. 9849 1322

22

Julen 2008







DANMARKS NYE PSORIASISCENTER

med saltbade, lysbehandling og meget mere.

Psoriasisophold fra kr. 2400,- pr. uge

inkl. konsultation med sygeplejerske

4-ugers ophold for henviste patienter

i samarbejde med Helserejser


tegn eller mal videre..

Tegne- og malekonkurrence for børn:

Mal så flot du kan ovenstående tegning. Du må også gerne selv tegne mere på tegningen, hvis du hellere vil det.

Inden jul sendes tegningen til: Lungeforeningen Boserup Minde, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg.

Der er 5 flotte præmier til de flotteste tegninger. Husk navn, adresse, by og alder.

Vinderne får direkte besked med præmien.

Julen 2008 23


24

Forkæl dine

sanser...

www.ringsted-dun.dk

Julen 2008

Rikke og Per er lige blevet de

lykkelige ejere af 152 kvadratmeter

drømmebolig og 6 muldvarpeskud

Se mere på www.svendborgsparekasse.dk


Der er noget i luften

skrevet af VILHeLM gregersen

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,

Som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.

Der er noget i luften, som rosernes duften,

Som fuglenes fryd,

Skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd.

Der er noget i luften, som gør mig så glad,

Som frister mit hjerte i ungdommens bad.

Der er noget herinde, et strålende minde

Med kærter og sang

Om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.

Der er noget i luften, et barndommens bud,

Som lyser imod mig som stjernen fra Gud,

Som leder mig stille til frelseren lille

Med barndommens fryd

Skønt barndommen flygtet som fuglen, der rejser mod syd.

O kom til os alle, du højtidens drot,

Om lokken er gylden, om håret er gråt,

Udbred dine hænder, mens lysene brænder,

Og skænk os den fred,

Thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.

Julen 2008 25


26

Julemandsdalen

Det var en flot decemberdag lige

før jul. Blæsten havde lagt sig, det

var koldt og klart, og solen kunne

lige anes over fjorden. Rasmus

og Julia var ude for at kigge efter

spor i sneen ”Jeg tror faktisk,

jeg kender alle dyrespor,” sagde

Rasmus. Han skulle altid være så

vigtig, bare fordi han var født 9

minutter før sin tvillingesøster.

”Det dér er f.eks. snespurvespor,

og dér har der gået en polarræv.”

”Nå,” sagde Julia. ”Men hvis du

ved så meget, så kunne du måske

fortælle mig, hvad det dér er?”

Julia havde fundet nogle

mærkelige fodspor. Det lignede

nærmest sporene efter bittesmå

kamikker. ”Der er i hvert fald ikke

nogen i hele bygden, der har så

små fødder, som dem der!” ”Næ,

men så er der jo kun en ting at

Julen 2008

gøre: Vi følger sporene og finder

ud af, hvem der har lavet dem,”

foreslog Rasmus.

Tvillingerne fulgte sporet op

langs fjorden. Da de havde gået

i næsten en time, drejede sporet

skarpt til venstre, ind i landet. Og

så begyndte det at opføre sig

underligt. Det snoede og bugtede

sig, frem og tilbage, rundt

og rundt. Rasmus og Julia fulgte

sporet, så godt de kunne, men

til sidst anede de ikke, hvad var

nord, syd, øst eller vest. ”Vi finder

aldrig tilbage,” sagde Rasmus, og

det var lige før han begyndte at

græde.

”Hej, hold op med det. Det

var bare for sjov,” sagde en lille

stemme. Rasmus og Julia vendte

sig forskrækkede om. Bag dem

stod en lille fyr med en rød hue:

”Jeg opdagede, at I fulgte efter

mig, og så ville jeg bare lave lidt

sjov. Jeg tror, det er derfor, man

kalder mig Drillenissen.”

”Er du en nisse?” spurgte Rasmus

og Julia i munden på hinanden.

”Jep! Den allerbedste, og

helt og aldeles yngste. Jeg er kun

lige fyldt 134 år,” svarede Drillenissen

stolt. ”Men hvem er I?”

”Vi hedder Julia og Rasmus,

og vi tror altså ikke på nisser. Far

siger, at de ikke findes,” svarede

Rasmus. ”Jamen, jeg står jo lige

her,” sagde Drillenissen, ” Og

hvis ikke der findes nisser, hvem i

alverden skal så hjælpe Julemanden?”

”Der findes altså heller ikke

nogen julem… av!” Julia gav

Rasmus en albue i siden for at

få ham til at tie stille. ”Må vi ikke

tage med dig? Vi vil meget gerne

møde Julemanden!” ”Kun hvis I

lover, at I aldrig fortæller nogen,

hvad I har set.” ”Det lover vi,”

svarede de i kor.

Rasmus og Julia måtte næsten

løbe for at følge med Drillenissen.

”Hvor langt skal vi?” spurgte Julia

forpustet. Drillenissen pegede

op på et fjeld lidt længere borte.

”Det der er Julemandsfjeldet.

Bagved ligger den skjulte dal, og

der bor Julemanden og alle hjælpenisserne,”

sagde han.

Den skjulte dal var det smukkeste

sted, Julia og Rasmus nogensinde

havde set. De sødeste små

huse lå klinet op ad fjeldet, og

midt i al sneen lå en vidunderlig

grøn eng. På engen gik en flok

rensdyr og græssede. ”Ham med

den røde tud hedder Rudolf, og

han kan flyve,” fortalte Drillenissen.

”Og det her er vores postkontor.

Vil I med ind?” Tvillingerne

nikkede.

På Postkontoret havde Postnissen

travlt med at stemple breve.

”Hej Postnisse - her er Rasmus og

Julia, mine nye venner!” sagde


Drillenissen. ”Nej, det var da

skægt. Jeg står netop her med et

par breve til Julemanden fra nogen,

der hedder Rasmus og Julia.

Det skulle vel aldrig være jer?”

spurgte Postnissen venligt. Tvillingerne

blev ildrøde i hovederne.

”Har du skrevet til Julemanden?

Jeg troede ikke, at du troede på

ham?” Sagde de i munden på

hinanden. Postnissen smilede til

dem: ”Pyt med det! Julemanden

tror i hvert fald på jer. Og I kan

være sikre på, at han bliver glad

for jeres breve. Kunne I for resten

ikke smutte over med hans post,

det ville være en stor hjælp?”

”Den fikser vi,” sagde drillenissen

og tog imod postsækkene.

Det var blevet mørkt udenfor.

”Vi skal denne vej,” sagde Drillenissen

og førte an. Julemandens

hus var en stor og hyggelig gård

med et kæmpe tårn og lys i alle

vinduerne. Drillenissen bankede

på. Ingen svarede. Han prøvede

igen. Stadig intet svar. ӯv, han

er ikke hjemme lige nu,” sagde

Drillenissen ærgerligt. ”Men jeg

kan vise jer legetøjsmaskinen!”

Rasmus og Julia fulgte med hen

på værkstedet, hvor maskinerne

stod. Den fyldte næsten hele

rummet og var flere etager høj.

”Man starter den sådan her – tror

jeg nok,” sagde Drillenissen og

drejede en kæmpestor guldnøgle

en halv omgang.

Maskinen gik i gang og ud

strømmede dukker og biler og

bamser, så det var ren fornøjelse.

”Vil I se noget andet sjov?”

spurgte Drillenissen og trak dem

hen til et lille vindue. Henover

den mørke nattehimmel flagrede

det smukkeste lys i alverdens

farver. ”Det kommer oppe fra tårnet,”

fortsatte Drillenissen. ”Når

maskinen kører, så opfanges lyset

af en stor diamant i tårnet. Hvis

det er mørkt og klart, kan man

se lyset over hele Grønland - og

så véd man, at Julemanden laver

legetøj.”

”Tror du også, at far og mor kan

se det hjemmefra?” spurgte Julia.

”Far og mor?” gispede Rasmus.

”Åh nej, vi skulle have været

hjemme for længst. De tror garanteret,

at vi er gået gennem isen

eller noget andet frygteligt. Har I

ikke en telefon, vi kan låne?”

”En tele - hvad?” spurgte Drillenissen,

for sådan én havde han

aldrig hørt om. ”Men måske har

jeg noget andet, I kan bruge.”

Han fór af sted og kom snart

tilbage med en kulsort og skinnende

blank sten. ”Hvordan virker

den?” spurgte Julia. ”I skal bare

lægge hånden på den, lukke øjne

og ønske, at I var hjemme.”

Tvillingerne gjorde, som Drille-

nissen sagde. ”Og hvad så, Drillenisse?”

spurgte Rasmus. Ingen

svarede. ”Hvad så nu?” gentog

Julia og åbnede øjnene. Væk var

Drillenissen og den skjulte dal og

legetøjsmaskinen - de stod lige

midt i deres egen stue! ”Og vi

fik ikke engang sagt ordentligt

farvel,” sukkede Julia.

Far stak hovedet ind: ”Nå, dér er

I? Kom og se, der er det flotteste

lys på himlen i aften – det hedder

nordlys.” ”Det kender vi godt,

det er fordi Julemanden laver

legetøj,” sagde Julia. ”Schyyys -

vi lovede ikke at fortælle det til

nogen!” hvæsede Rasmus. ”Hvad

står I og hvisker om?” spurgte far.

”Åh, det er bare én slags julehemmelighed,”

svarede tvillingerne

og blinkede til hinanden.

Julen 2008 27


En 5-stjernet oplevelse i verdensklasse

28

Julen 2008

Jul i Den Gamle By

22. nov - 30. dec

• Julemarked i gaderne

til 22. dec

• Husflidsmarked

lø og sø til 21. dec

• Den traditionsrige

juleudstilling ”Dansk

jul i 300 år”

• Årets juleudstilling

”Din og min jul”

• Juleforberedelser i

Købmandsgården,

hos skomagermadam-

men, præsteenken og

husmoderen i Havbogade

• Underholdning i gaderne

lø og sø til 21. dec

• Julestue for børn og

voksne til 21. dec

Børn til og med 17 år

gratis adgang

Viborgvej 2

8000 Århus C

Tel 86 12 31 88

www.dengamleby.dk


Tadre Mølle

Tadre Mølle, nær Tølløse er den sidste mølle

i Elverdamsdalen.

Siden middelalderen har Elverdamsdalen,

fra Soderup i syd og

til Tempelkrogen i bunden af Isefjorden,

rummet en spændende

fortælling om vandkraftens

tidligere betydning for de gamle

møller. Man kommer til vandmøllen

ved at køre ad den gamle

landevej fra Roskilde til Holbæk.

Man kører videre mod Tølløse, og

lige før man kommer ind i byen,

drejer man til venstre, og efter

3 km. kommer man til møllen.

Tadre Mølle er i dag den eneste

bevarede og ligger smukt og

idyllisk placeret på den østlige

dalside. Vandmøllen er grundlagt

allerede i 1300-tallet, og den var

fra 1405 og indtil Reformationen

i 1536 ejet af den katolske kirke

i Roskilde. Efter Reformationen

blev møllen krongods. I 1674

overtager Sonnerupgård Gods

møllen, som ejer den helt frem til

1952.

Den sidste fæster - den

første selvejer

Møllegården har i århundreder

været fæstemølle. Den sidste

fæster blev Christian Hansen, som

overtog møllegården i 1914 og

drev den til sin død i 1945. Efter

møller Hansens død overtager

datteren, den efterhånden legendariske

Mølle-Marie lejemålet,

og hun frikøber møllegården til

selveje i 1952.

Nationalmuseet fik med Maries

velsignelse fredet vandmøllen

i 1956. Den var da den sidste i

Elverdamsdalen, og der blev gennemført

en hovedrestaurering i

1957-58. I mange år drev Mølle-

Marie møllegården, som landbrug

og museum. Mange gæster har

besøgt Mølle-Marie og oplevet

hende med stor kærlighed og

indlevelse vise den gamle vandmølle

frem.

Julen 2008 29


30

I 1986 solgte hun møllegården

billigt til staten, mod til gengæld

at kunne blive boende sit liv ud.

Mølle-Marie kunne d. 14. august

2002 fejre sin 100 års fødselsdag,

som bl.a. blev markeret med udgivelsen

af en lille bog om hendes

86 år på møllegården. Mølle-Marie

døde d. 4. februar 2003, efter

et langt og virksomt liv.

Kornmøllen

Når man kommer til museet går

man først ind i gavlen af laden,

hvor der er information m.m.

Herfra er der også indgang til

laden, hvor der er en udstilling

om gården, vandmøllen, egnen

og Mølle-Marie. Man ved med

sikkerhed, at der har ligget en

vandmølle på stedet i 1405, men

møllestedets oprindelse kan

sagtens være langt ældre. Den

nuværende vandmølle synes

således at være opført omkring

1840, hvor den kunne betjene 3

kværne, sigte, grynsold, blæser

og sækkevinde. Selve møllen ligger

i forlængelse af laden. Her er

det mest spændende, nemlig det

gamle mølleværk. Det er fascinerende

at se den måde, hvor

træværket er sat sammen. Det må

have krævet en tænkning og et

håndværk, der må være udviklet

gennem mange år.

Møllen ligger i to etager. Kornet

bliver løftet op til anden etage

med en sækkevinde, der også

er sat på vandhjulet. Her bliver

kornet så lagt i en kasse, der

fylder det ned til møllestenene.

Når det er malet, falder det ned i

en lille trækasse, der er ført ned til

den underste etage, hvor det kan

måles og fyldes i sække.

Der er stadig de gamle målebægre,

skæppemål og tøndemål.

Den gamle møller skulle kun tage

et strøget mål til afgift for at få

sin betaling, men nogen gange

kunne han bruge sin hule hånd

i stedet. Derfra har vi udtrykket

med rund hånd, som egentlig

betyder, at mølleren snød sine

kunder en smule.

Vandet, der trækker møllehjulet

Julen 2008

rundt, kommer fra møllesøen, der

ligger højere end huset. Man kan

styre, hvor meget vand, der kommer

til overfaldshjulet, efter hvor

meget kraft, man har brug for.

Hvis der ikke er vand nok i møllesøen

især om sommeren, kan

man få problemer.

I gamle dage kunne problemet

især opstå, hvis mølleren på den

dengang eksisterende Øvre Tadre

Mølle, nogle få hundrede meter

oppe ad bækken, holdt igen på

det lidt vand, der på denne årstid

måtte være til rådighed.

Tadre Mølle er den sidste oprindelige

vandmølle på Sjælland,

med ubrudt historie. Den er

samtidig den sidste dalsidemølle,

p.gr.a. dens beliggenhed højt i


terrænet, betjent af Taderød Bæk,

der i sit løb forbi møllegården

falder stærkt ned over den østlige

side af Elverdamsdalen.

Siden hovedrestaureringen

i 1950´erne er møllen løbende

blevet vedligeholdt, således, at

møllen i dag er fuld funktionsdygtig

på alle bevarede dele.

Elverdamsdalen - dannelse

og interesseområder

Elverdamsdalen er formet af voldsomme

kræfter fra smeltevand

under flere isafsmeltninger, sidste

gang for omkring 12.000 år siden.

I dag snor Elverdamsåen sig af

sted i dalbunden, med udspring i

skovene syd for Hvalsø. På det første

stykke stejlt og snævert, men

ved landsbyen Soderup og omkring

herregården Aastrup breder

dalen sig ud i et markant og

smukt landskab. Elverdamsdalen

er i dag omfattet af store natur-

og kulturhistoriske fredninger, og

ikke mindst store rekreative interesser.

Tadre Mølle ligger i hovedstadsregionens

største samlede

arealfredning på omkring 6.000

ha. Elverdamsdalen har bevaret

sin rige vandføring fra de hundredevis

af små og store kilder, der

vælder ud højt oppe på begge

dalsider. Kilderne på dalsiderne

har tidligere haft stor betydning

for dalens mølledrift.

1800-tals møllegård med

kålgård og lægeplantehave

Målsætningen for møllegården

er, at drive den som i midten af

1800-tallet, med kundemølle,

4 tdl. under plov, samt besætning

på 4-5 køer, grise, et par heste, får,

geder, bier og div. fjerkræ.

Stuehuset står overfor en gennemgribendebygningsrenovering

og indretning med møllegårdsbutik,

cafévirksomhed og

lejlighed til en kommende medarbejder.

Inden dette er på plads,

holder Tadre Mølle bier og lidt

fjerkræ samt får i åbningssæsonen,

og der dyrkes en mindre

ager med hest og plov. Gårddriften

indgår bl.a. i undervisnings-

temaet - fra jord til bord, ligesom

møllegårdens rekonstruerede

1800-tals bageovn og køkkensted

er aktiver til at formidle historien

om en gammel møllegård.

Der har siden 1997 været drevet

en gammeldags kålgård

med bede og gange kantet med

lavendelhække, omkranset af et

beskyttende hegn af pil. I bedene

dyrkes 1800-tallets almindeligste

grøntsager, løg, kartofler, porrer,

kål, gulerødder, bær m.m. De sidste

år er der anlagt et nyt haveafsnit

med læge- og nytteplanter,

troldomsurter m.m.

Information

Tadre Mølle har i mange år været

et yndet udflugtsmål, p.gr.a.

vandmøllen, de rislende åer og

den smukke og fredfyldte natur,

der omgiver vandmøllen.

Naturfredningsforeningen

har for en del år siden anlagt

trampestier på ejendommen, så

man kan gå en fredfyldt tur op

til bagslusen ved møllebækken

og rundt om møllesøen. Man kan

også gå en tur rundt om møllegårdens

enge, langs skoven og

Elverdamsåen.

Tadre Mølle har i 2002 etableret

et kildekalkprofil på det nederste

engstykke ved Elverdamsåen,

hvor til der er adgang fra trampestien.

Tadre Mølle har indrettet et

informations- og cafélokale i laden,

hvor støtteforeningen Tadre

Mølles Venner i den almindelige

åbningstid står for salg af plakater,

postkort, bøger, husflid, kaffe,

the, vand, honning og økologisk

grahams- og rugmel fra møllen.

Tadre Mølle afholder året igennem

selv, eller i samarbejde med

lokale foreninger forskellige åbne

offentlige arrangementer. Blandt

andet holdes der julearrangement

den 7. december 2008 fra

kl. 10 til 16.

Denne artikel er skrevet i samarbejde

med museet, hvor også

nogle af billederne og teksten er

fra. Man kan læse mere på hjemmesiden

www.tadremoelle.dk

Julen 2008 31


32

Juleklokkerne

Lægefruen stod ved vinduet og

så bitter og bedrøvet efter sin

mand, der lige var gået på sygebesøg.

At han virkelig nænnede

at gå fra hende igen i aften – juleaften.

Hele dagen havde hun

ventet på, at han skulle få tid til at

gå med hende på kirkegården.

Så var der kommet besked fra

den fattige enke, han havde tilset

i en uge, at hendes tilstand havde

forværret sig. Hendes mand

lægen var gået fra hende på

denne juleaften, for at se til den

syge. Det var svært for hende, og

han vidste jo godt, hvor frygteligt

ensomheden pinte hende netop

i aften.

I dag var det jo akkurat et år siden,

at deres eneste barn, den lille

niårige Eva var død. Nu mindedes

hun den sidste grufulde juleaften,

da hendes lille pige kæmpede

med døden, som tog hende.

Mange andre dejlige juleaftener

havde hun oplevet med sin mand

og barn, men de var alle glemt

nu, hun huskede kun den sidste.

Tiden læger alle sår, sagde

man, men det troede hun ikke

på. Hvordan skulle hun kunne

glemme sin lille pige, glemme

hvor grusomt det var af Gud, at

han på selve juleaften, havde

taget hendes eneste barn fra

hende?

Det havde taget hendes livslyst

og hendes fred, lammet hendes

arbejdskraft, så hun i sit rige,

smukke hjem, ørkesløst drev tiden

væk, overvældet af sin rugende

sorg. Med bitterhed tænkte hun

på, hvor optaget hendes mand

var af sit job. Det var næsten, som

om han kastede sig endnu mere

ud i jobbet, efter lille Evas død.

”Det hjælper mig over al min

sorg at tænke på andre mennesker,”

havde han sagt. ”Men derfor

glemmer jeg ikke lille Eva, hun er

netop allermest med mig, når jeg

arbejder for andre.”

Julen 2008

Så var han gået og havde ladet

hende blive alene tilbage, men

han havde lovet at komme hurtigt

igen. Lægens frue gik hvileløs

omkring, som hun havde gjort

det meste af dagen – frem og

tilbage i sin stue.

Pludselig stod hun stille og lyttede.

Var der nogen ved døren?

Hun så ud, nej der var ikke nogen.

Var der alligevel nogen, der

puslede ved døren? Hun tændte

lyset og lukkede op. En lille mager

pige på syv-otte år stod uden for

døren.

”Vær sød at give mig en skilling,

min mor er syg, og jeg er så

sulten,” klynkede barnet.

Den lektie var gammelkendt, og

lægens frue havde allerede døren

lukket halvt i, da hun pludselig

mødte barnets blik. Nej de øjne

løj ikke. Barnets lille blege ansigt

havde et ærligt og inderligt

bedrøvet udtryk, at lægefruen

tøvede og blev stående ved den

åbne dør.

At nogen kunne nænne at

sende et barn ud at tigge på en

juleaften og i sådan en kulde.

Den lille havde jo næsten ikke tøj

på kroppen. Kun en tynd, pjaltet

kjole, intet overtøj og hullede

våde sko. Den lille hånd, der var

strakt ud for at få en skilling, var

rød af kulde.

Lægens frue vidste ikke, hvordan

det gik til, men hun fik medlidenhed

med den lille. Drevet af

en uforklarlig følelse vendte hun

sig til det lille skab i entreen, hvor

hendes datters tøj var.

”Her – tag den på,” sagde hun

hurtigt til barnet, idet hun rakte

Evas frakke frem til pigen. Det

hænger til ingen nytte, og du

fryser jo. Her er lidt penge, og gå

så barn, skynd dig hjem.”

Uden at høre den lille piges tak,

slog hun døren i og blev stående

foran det åbne skab.

Hvad var det, hun havde gjort?

Hun havde givet sin lille piges

frakke til et tiggerbarn. Åh – hvor

kunne hun dog gøre det, skille sig

af med alle disse erindringer om

sin egen lille pige. Hun skyndte

sig hen til døren, lukkede den op

og kaldte ud, men ingen svarede.

Så for hun ind i stuen, hen til

vinduet, hun måtte have fat i det

barn. Hun fik vinduet op, men

der var ingen at se. Åh - hvorfor

havde hun også været så følsom,

hun der dog ikke var så let at røre,

men det var kommet så pludselig

over hende. Og nu fortrød hun

det. Lægens frue skulle lige til at

lukke vinduet, da kirkeklokkerne

fra kirken skråt overfor deres hus

begyndte at ringe.

Højtideligt og lokkende lød

klokkerne, og om det så gjaldt

hendes liv, kunne hun ikke lukke

vinduet. Klokkerne talte til hende,

og skammede hende ud for

den bitterhed, som hendes sorg

havde lagt om hendes hjerte.

Det var som om de mindede

hende om de tidligere juleaftener,

hvor der havde været glæde og

liv i hendes hus. Der var andre,

der havde det hårdt med sorg og

savn, og mange børn manglede

alt.

Livet var en kæde af lykke og

sorg, men alt kunne bæres, når

man blot ikke lod sit sind lukke af.

Hun havde været så lukket inde i

sig selv, men nu havde klokkerne

åbnet for hende, at det trods sorg

og savn, alligevel var juleaften.

Det var ligesom hendes uro, var

blevet lidt mindre. Hun syntes,

hun kunne tænke på sin lille pige

med taknemmelighed for de lyse

minder, hun havde givet hende.

Hun var kommet sin lille pige

nærmere, end hun havde været i

det sidste så triste år. Det var sket,

da hun i et eneste øjeblik havde

glemt sin egen sorg, og havde set


et andet lille barn, der var i nød.

Med et suk lukkede hun vinduet

og så sig om. Hun var til mode,

som havde hun været i kirke. Hun

følte juleglæden, som var der for

alle, hvis blot de vil lukke den ind.

Og så får hun travlt. Når hendes

mand kommer hjem, skal han se,

at der også er jul i deres hus. De

vil mindes deres lille tabte skat,

men ikke kun ensomheden, også

alle de andre gode minder, der

var i deres liv.

Stuen stråler i et lyshav, og der

er blomster og gran overalt, da

lægen nogen tid efter træder ind.

Han bliver stående inden for døren

og nikker glad til sin frue. Ved

hånden holder han en lille bleg

og forknyt pige, den samme som

lægefruen for nogle timer siden

forærede sin lille døde piges tøj.

”Jeg kommer lige fra hendes

mors dødsleje,” siger lægen stille.

”Da jeg så, at den lille her havde

krydset din vej, før hun krydsede

min. Jeg kendte jo lille Evas tøj

igen, så tænkte jeg, at du i hvert

fald for i aften ville have hende

som vor julegæst.”

”Ikke alene for i aften og ikke

som julegæst,” svarede fruen bevæget.

”Men som en julegave vil

jeg tage imod hende. Vi trænger

måske lige meget til hinanden.”

Juleklokkerne havde ringet højtiden

ind også i lægens hjem. Det

blev en velsignet julefest, blev

det, som overalt hvor mennesker

jævner vejen for hverandre.

Redigeret tekst med forlæg fra

Ingeborg Vollquartz

Julen 2008 33


Julekrydsord

Sendes til:

BM-Julen · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”,

senest den 15. januar 2009. Vinderne får direkte besked.

Løsningen indsendt af:

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

34

Julen 2008

1. præmie 150 kr.

2. præmie 75 kr.

3. præmie 50 kr.


i Sønderjylland ved Flensborg Fjord

KORTE KURSER 2008

24/11- 30/11 Adventskursus

20/12- 02/01/2009 14 dages jul og nytårskursus i

Sønderjylland

KORTE KURSER 2009 - et udpluk af programmer

02/02- 15/02 En lærke letted, og tusind fulgte.

14 dages vinterhøjskole for aktive ældre

med fokus på besættelsestiden

07/04- 13/04 Du kom med alt det, der var dig.

Påske på Rønshoved

14/04- 27/04 Det er forår. Alting klippes ned.

14 dages forårshøjskole for aktive ældre

med tur til Helgoland

25/05- 07/06 Kom maj du søde milde.

14 dages sommerhøjskole for aktive ældre

med tur til Helgoland

25/05- 31/05 Cykeltur på Ærø, Als og den frisiske ø Før

01/06- 07/06 Ø-vandringer på Ærø, Als og den

frisiske ø Før

08/06- 21/06 14 dages midsommerhøjskole for aktive

ældre med tur til Helgoland

08/06- 14/06 Du danske sommer, jeg elsker dig.

Sommer i græmselandet

15/06- 21/06 Gendarmstien - naturvandringer og livet

langs grænsen

Rekvirer program på tlf. 74 60 83 18 eller

hent det selv på vores hjemmeside: www.ronshoved.dk

Julen 2008 35


36

Boserup Sanatorium

Vi får ofte i Lungeforeningen Boserup Minde spørgsmål om vores lidt gammeldags

navn. Så her kommer lidt historie om dengang, det var en livstruende

og meget farlig situation, hvis man blev ramt af sygdommen tuberkulose.

I begyndelsen af januar 1903

mødtes en del forhenværende

patienter fra Boserup Sanatorium

ved en begravelse af magistratsbud

Fr. Jensen.

Efter begravelsen opstod den

første tanke om at danne en forening

for forhenværende patienter

fra Boserup Sanatorium.

Den 25. januar 1903 stiftedes

den selskabelige forening for

medlemmerne. Men allerede et

par måneder efter, ændredes

foreningens formål, således at

foreningen også fik til formål at

hjælpe patienter og deres efterladte.

Fra begyndelsen kunne kun

mænd, der havde været på Boserup

Sanatorium blive medlemmer.

Senere var det både mænd

og kvinder med tuberkulose, der

havde været på Boserup Sanato-

Julen 2008

rium eller på Københavns eller

Frederiksbergs hospitaler, der

kunne optages som medlemmer.

Senere blev foreningen for alle,

der havde haft tuberkulose eller

var blevet behandlet for tuberkulose.

Til sidst er vi nu en forening

for alle.

Boserup Sanatorium

Det var altså bolig og arbejdsforhold

omkring århundredeskiftet,

der var den direkte årsag til at

Københavns Borgerrepræsentation

i 1899 beslutter at opføre et

Brystsygesanatorium (Tuberkulosehospital)

i Boserup Skov nær

Roskilde.

I 1901 bygger Københavns

Kommune så Tuberkulosesanatoriet

ved Boserup Skov. Der var et

behov for at isolere tuberkulosepatienter,

da der ingen medicin

var til at helbrede sygdommen.

Befolkningen i København og

også i alle andre byer i Danmark

boede så tæt sammen, at blev

en person i familien syg, kunne

denne person smitte hele familien.

Boserup Sanatorium kostede

ved sin opførelse 6.000 kr. pr.

seng. Det var frygteligt dyrt, men

det var svært at rumme patienterne

på hospitalerne i København.

Det eneste, der dengang kunne

redde patienter med tuberkulose,

var at de fik en rigelig ernæring

og meget frisk luft.

Rige folk kunne lade deres syge

transportere til det sydlige Frankrig

eller Italien, hvor det bedre

klima kunne redde nogen.

Efter bygningen af Københavns

Kommunes Sanatorium i Boserup


Skov med 152 pladser i alt, rådede

man i Danmark over i alt 927

senge til tuberkuloseramte.

Dødeligheden af patienter

med tuberkulose

En offentliggjort sammenlignende

statistik fra henholdsvis

1890 og 1919 viser, at der pr.

10.000 indbyggere i København

døde 32,38 % af tuberkulose. I

1919 var procenten dalet til

13,24 %.

I 1930 er dødeligheden faldet til

7,5 % pr. 10.000 indbyggere.

Det var frygteligt for en familie,

hvis et af dens medlemmer blev

ramt af tuberkulose. Der var jo

ingen offentlig forsørgelse, hvis

man blev syg. I 1921 gennemførtes

invalideloven, hvor også patienter

med tuberkulose kunne få

hjælp. Men først i 1933 ved kommunalreformen

blev det muligt

at få offentlig understøttelse fra

kommunen.

Man forsøgte at holde sygdommen

i ave, og sidst i fyrrene og

først i halvtredserne blev der

gennemført folkeundersøgelser

af befolkningen.

Man blev gennemlyst for at

finde forandringer i lungerne.

Hvis man havde en i familien med

tuberkulose, blev man indkaldt

til gennemlysning oftere end

alle andre. Det var en gang hver

tredje måned.

Først midt i 1950érne blev der

fundet en effektiv medicin imod

tuberkulose, hvor man skal tage

sin medicin i ca. et halvt år. Det

er vigtigt at gennemføre hele

medicineringen, da man ellers

kan udvikle en modstandsdygtig

smitte.

Boserup Sanatoriums senere

historie

I 1919 gik den sidste rest af bøndergodset

under Bistrup over til

selveje i henhold til lov af 30. juni

1919. Godsets store skovdistrikter

(Boserup) bevares dog af Københavns

Kommune som Bistrup

Skovdistrikt.

I 1940 afvikles tuberkulosesa-

natoriet i Boserup. Det overgår til

andet formål og overtages af Skt.

Hans Hospital.

Først i 1993 sælger Københavns

Kommune - Skt. Hans Hospital

Tuberkulosesanatoriet til Skolesamvirket

Tvind, som opretter

Den internationale Efterskole i

bygningerne.

Julen 2008 37


38

Julen 2008

I over 50 år har SCANPAN ® været anerkendt verden over som leverandør af unikke køkkenserier.

SCANPAN ® følger ikke blot udviklingen, men er i høj grad med til at sætte dagsordenen for

funktionelle og holdbare køkkenserier i eksklusivt design og professionel topkvalitet.

Vi er til

at tale med

www.scanpan.dk

annonce_HPsoriasis-Nyt_89x60_nr61 1 15-10-2007 12:25:56

Så ring på 70 12 50 00,

hvis du har brug for et

godt råd. Vi står altid klar.

x60.indd 1 17-01-2008 16:01:44


Ønsker De at støtte

Lungeforeningen Boserup Mindes arbejde?

Lungesygdomme er et af den vestlige verdens største problemer, og tuberkulosen,

der mest forekommer i lande med lav økonomisk status, er på grund af den stigende

rejseaktivitet og med flygtninge fra mange dele af verden en opgave for os alle.

Gaver betyder meget for Lungeforeningen

Boserup Mindes

arbejde for at hjælpe og støtte de

lungehandicappede. Et bidrag til

Lungeforeningen uanset størrelse

er med til at hjælpe mennesker

med lungesygdomme.

Testamente

Man kan f.eks. betænke Lungeforeningen

Boserup Minde i sit

testamente. Ethvert menneske

kan oprette et testamente.

Så bestemmer man selv, hvad

der skal ske med det, man efterlader

sig. Det giver ro i sindet at

vide, hvad man vil gøre, og det er

en lettelse for de efterladte i en

tung situation.

I testamentet kan arvebeløbet

øremærkes til bestemte ting. Man

kan efterlade Lungeforeningen

Boserup Minde eller en af lokalafdelingerne

nogle penge, og

det har stor betydning for vores

arbejde.

Man kan få vejledning i forbindelse

med oprettelse af et

testamente på landsforeningens

kontor, eller man kan rekvirere en

brochure om, hvordan man kan

betænke vores patientforening.

Gavebrev

En anden mulighed er oprettelse

af et gavebrev. Det er en 10 årig

aftale, der betyder, at man hvert

år indbetaler et fast beløb til Lungeforeningen

Boserup Minde.

Hele beløbet kan fratrækkes på

selvangivelsen ifølge ligningslovens

paragraf 12.

Bidrag og gaver

Gaver til Lungeforeningen Boserup

Minde kan trækkes fra på

selvangivelsen ifølge ligningslovens

paragraf 8A. Du kan højst

trække 6.400 kr. fra, og de første

500 kr. regnes ikke med. En gave

på 1.300 kr. giver altså ret til et

fradrag på 800 kr.

Lungeforeningen Boserup

Minde anvender midlerne

således:

q Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente

- information om lungesyg-

domme via brochurer, bøger

og BM-Bladet

- opretholdelse af Lungefor-

eningens ferie-, kursus- og

rekreationshjem i Glamsbjerg

- 14 lokalafdelinger fordelt i

hele landet

- lokalafdelingerne har fe-

riehuse, som udlejes på me-

get favorable vilkår til med-

lemmerne

- legater til økonomisk træng-

ende patienter

De er velkommen til at ringe

til landsforeningens kontor på

telefon 64 72 13 57 og høre nærmere

om de enkelte muligheder

for at bidrage til Lungeforeningen

Boserup Mindes arbejde for

patienter med lungehandicap. De

kan også klippe ud og krydse det

ønskede af på nedenstående slip,

så vil vi kontakte Dem.

Se også vores hjemmeside

www.boserup-minde.dk

q Ønsker at støtte Lungeforeningen Boserup Mindes arbejde med et gavebrev

q Ønsker at give en pengegave

q Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde

Navn:

Adresse:

Postnummer: By: Evt. tlf.

Sendes i lukket kuvert til: Lungeforeningen Boserup Minde, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg

Julen 2008 39


40

Sponsoreret

Julen 2008


OPLYSENDE MATERIALE

Navn:

Ønsker at blive medlem

Ønsker nærmere oplysninger

(sendes til lokalafdelingen)

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.

Fra landsforeningens kontor eller gennem lokalafdelingerne kan

følgende oplysningsmateriale rekvireres gratis:

Hvem er Lungeforeningen “Boserup Minde?”.

Folder.

Boserup Minde Ferie-, Kursus- og Rekreationshjem.

Folder.

Kursuskatalog

Kronisk bronkitis. Folder.

KOL. Folder.

Erhvervsastma. Folder.

Støvlungesygdomme. Folder.

Emfysem. Folder.

Skjult handicap. Folder.

Indeklimaproblemer. Folder.

Sarkoidose. Folder.

Iltbehandling. Folder.

Tuberkulose. Folder.

At leve med en lungesygdom. Pjesen om

den lungehandicappedes vilkår.

Arv, gave og testamente. Folder.

Rund badge med landsforeningens navn og

logo.

Rund etikette med landsforeningens navn

og logo (diameter 4 cm.)

Endvidere kan følgende materialer købes:

Luft, lunger og lungesygdomme.

Bog 62s., + porto.

Canvaspose, kr. 25 + porto.

Pins med logo, kr. 25 + porto.

Videofilm

At leve med en lungesygdom.

Leje pr. md. kr. 50 + porto.

Køb kr. 100 + porto.

Lungetransplantation.

Leje pr. md. kr. 50 + porto.

Køb kr. 100 + porto.

Kronisk bronkitis.

Leje pr. md. kr. 50 + porto

Køb kr. 100 + porto.

LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE

Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg · Tlf. 64 72 13 57 · Fax 64 72 13 77 · E-mail: boserup@boserup-minde.dk

LUNGEFORENINGEN

BOSERUP MINDE

Julen 2008 41


LOKALAFDELINGER

42

KØBENHAVNS AFDELING

Kontor

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup

Tlf. 35 35 88 81 - tlf. tid, torsdag

kl. 12 - 15. Giro 702-8148

E-mail: bm-kbh.afd@mail.dk

Formand

Anne-Lise Nerving

Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup

Tlf. 32 51 61 53

Kasserer

Solveig Als

Hjortekær 10, 4600 Køge,

Tlf. 56 65 49 66

LOLLAND-FALSTER AFDELING

Bank: Reg.nr. 0693 konto nr.

2815632809

Formand

Peder Pedersen

Reimersgade 11, 4900 Nakskov

Tlf. kontoret 54 90 26 71

Tlf. privat 54 92 16 41

Tlf./Fax 54 95 16 41

Kasserer

Berit Pedersen

Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov

Tlf. 54 92 14 43

NORDFYNSK AFDELING

Kontor

Reventlowsvej 52, kld. th.,

5000 Odense C.

Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47

Giro 648- 1671

E-mail: bm-nordfynsk@mail.dk

Formand

Frede Jensen

Brobæklunden 135, 5260 Odense S

Tlf. 66 15 75 52

Kasserer

Kirsten Rasmussen

Åsumvej 567, 5240 Odense NØ

Tlf. 66 10 54 57

NORDVESTJYDSK AFDELING

Bank: Reg.nr. 9312 konto nr.

0000186538

Formand

Lizzi Andersen

Kongevejen 53, Jegindø, 7790

Thyholm

Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47.

Kasserer

Leo Lykholt

Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup

Tlf. 97 56 19 62

RANDERS AFDELING

Kontor

Søren Møllersgade 12 C o.g., 1,

8900 Randers, Tlf. 86 42 08 92.

Torsdag kl. 18 - 20.

E-mail: kontoret@bm-randers.dk

www.bm-randers.dk

Bank: Reg.nr. 9335 konto nr.

3310300216

Formand

Erik Søgaard

Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup

Tlf. 86 47 74 61

Julen 2008

Kasserer

Askar Klitte

Ymersvej 25, st. th., 8900 Randers

Tlf. 86 43 75 30

RIBE AMTS AFDELING

Giro:900-9795

www.bm-ribeamt.dk

Formand

Erik Pedersen

Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 13 10 79

Kasserer

Erna Schack

Seminarievej 79, 6760 Ribe

Tlf. 75 42 09 37

SYDFYNS AFDELING

Bank: Reg. nr. 0861 konto nr.

8130468226

Formand

Grete Nielsen

Krôyersvej 28, 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 82 24

Kasserer

Henning N. Nielsen

Bülowsvej 53, 5700 Svendborg

Tlf. 62 22 44 59

SYD- OG MIDTSJÆLLANDS AFD.

Bank: Reg.nr. 1551 konto nr. 6480330

Formand

Lene Jakobsen

Åvej 6, Vallø, 4600 Køge

Tlf. 56 26 79 38

Kasserer

Willy Jeppesen

Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø

Tlf. 39 27 03 26

SØNDERJYDSK AFDELING

Giro: 544-8115

Formand

Erik Nissen

Kalvetoft 7, 6400 Sønderborg

Tlf. 74 46 18 61

Kasserer

Lise Hatting Kellmann

Lerskovvej 4, Lerskov, 6230 Rødekro

Tlf. 51 68 08 08

VEJLE AFDELING

Bank: Reg.nr. 9209 konto nr.

4960957127

Formand

Lisbeth S. Ipsen

Golfsvinget 6, 7000 Fredericia

Tlf. 87 53 80 55

Kasserer

Finn Sørensen

Åstræde 10, 7100 Vejle

Tlf. 75 83 79 46

VENDSYSSEL AFDELING

Bank: Reg.nr. 9190 konto nr. 236-58-

73057

Formand

Jørn Schmidt

Trindelvej 34, 9990 Skagen

E-mail: lajschmidt@skagennet.dk

Tlf. 98 44 41 83

Kasserer/sekretær

Grethe Jørgensen

Rasmus Raskvej 8, st. th.,

9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94

E-mail: grej@c.dk

www.vendsysselnet.dk

VESTSJÆLLANDS AFDELING

Giro: 506-3604

Formand

Karina Lassen

Hvidkløvervej 8, 4030 Tune

Tlf. 20 23 84 26

Kasserer

Hans Jørgen Christensen

Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør

Tlf. 58 37 47 68

AALBORG AFDELING

Bank: Reg.nr. 9374 konto nr.

2460224031

Formand

Birger L. Thomsen

Kornblomstvej 18, 1. 1, 9000

Aalborg

Tlf. 98 38 90 59

Kasserer

Hanne Rimer

Oddesundvej 171, 9220 Aalborg Ø

Tlf. 98 15 48 02

Tlf. tid mandag kl. 16 - 20

ÅRHUS AFDELING

Bank: Reg.nr. 2318 konto nr.

6873189450

Kontor

Skovvangsvej 220 kld.,

8200 Århus N,

Tlf. 86 10 58 43

Onsdag kl. 16.30 - 18.00

Formand

Ole E. Nielsen

Høstvej 5, 8200 Århus N

Tlf. 86 10 28 88

Kasserer

Helga Gisladottir

Glentevej 4, 8370 Hadsten

Tlf. 86 23 04 22


KOL

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse,

som man skal leve med resten af livet.

Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie

og venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL.

AstraZeneca A/S • Roskildevej 22 • 2620 Albertslund • Tlf. 43 66 64 62 • www.astrazeneca.dk

Boserupminde_KOL_120908_184x260.indd 1 12/09/08 8:51:25

Julen 2008 43


Blad id: 46220

Afsender.:

Lungeforeningen

Boserup Minde

Old Gyde 74

5620 Glamsbjerg

Magasinpost

More magazines by this user
Similar magazines