temanummer om sammenslutningen mellem falck og zonen 1963

zone.redningskorpset.dk

temanummer om sammenslutningen mellem falck og zonen 1963

zone nyt

TEMANUMMER OM SAMMENSLUTNINGEN

MELLEM FALCK OG ZONEN 1963

LøssaLgspris kr. 45,00


Redaktionen har ordet

Kære læsere

Når nytåret ringer ind 1. januar 2013, er det præcis 50 år siden, at Falck og Zonen

blev lagt sammen til ét redningskorps under navnet De Danske Redningskorps Falck

& Zonen, og det har vi i Zone-Redningskorpsets Venner vedtaget at markere med

dette temahæfte, der udkommer som særnummer af ZONE-NYT.

Zonens Unimog er gået gennem

isen på Holbæk Fjord

januar 1963 mens redder

Svend Frede Pedersen står

magtesløs. Den synkende

Zone-bil symboliserer meget

godt, at Zonens skæbnetime

var kommet og at personalet

måtte se passivt til.

udgives af Zone-

Redningskorpsets Venner

Grøndals Parkvej 60

2720 Vanløse

info@zone-redningskorpset.dk

www.zone-redningskorpset.dk

Redaktion:

Frederik Madsen, formand

tlf. 40 43 02 50

Medlemsskab:

Kr. 225 årligt ved

betaling til konto

9570 3 58 86 29

Der er allerede skrevet meget om sammenlægningen

(som reelt var et salg af aktier fra Zonens aktionærer

til Falck), men alligevel er den myte overlevet,

at Zonen var økonomisk i knæ. Vi vil gerne forsøge

én gang for alle at slå fast, at det ikke var tilfældet.

Efter mange svære år havde Zonens ledelse fra

omkring 1959 fået styr på økonomien og ledelsesforholdene.

Korpset var i betydelig vækst, og var på

mange områder længere fremme i skoene end Falck,

selvom ZR i størrelse kun var ca. 1/3 af Falck.

Blandt Zonens markedsfordele i forhold til Falck var,

at man ikke havde et stort brandvæsen, som lagde

beslag fokus og ressourcer, at selskabet ikke var

opdelt i mange små lokale aktieselskaber, og at områder

hvor man stod svagt, navnlig i Jylland, kunne

dækkes af dynamiske private vognmænd, som for

lave omkostninger kørte i Zonens navn og samtidig

kunne påtage sig entreprenøropgaver m.v. for egen

regning.

ZR fokuserede på udbygning af ambulancetjenesten,

som gav meget opmærksomhedsværdi, og på assistanceforretningen,

hvor ZR var fremme i front og

f.eks. sammen med KDAK etablerede SOS-International.

I temahæftet behandler vi nogle af de emner i relation til sammenlægningen, der

ikke tidligere er blevet behandlet, ligesom vi forsøger at se sammenlægningen i

2013-perspektiv.

Velkommen til et anderledes ZONE-NYT, hvor vi også gerne vil takke alle der har

hjulpet med artikler og billeder.

Med Zone-hilsen Frederik Madsen Preben Kjær

formand bestyrelsesmedlem

zone nyt

2 I TEMANUMMER

PBS:

Medlemmer i Danmark kan

tilmelde sig PBS via

foreningens hjemmeside.

Medlemsservice:

Ingelise Nielsen

tlf. 30 63 75 36

medlemsservice@

zone-redningskorpset.dk

Zone-station Helsingør:

Georg Tegne-Hansen

tlf. 48 79 46 05

Zone-station Holbæk:

Bjarne Hansen

tlf. 59 43 52 85

Zone-station Gelsted:

Børge Andersen

tlf. 22 47 98 95

Oplag:

650 eksemplarer

Tryk:

Grafisk Hus, Hedensted

Forsiden:

Falck-Zonen i Sorø lige efter sammenslutningen.

Zonens mærke er monteret

på stationsfacaden ved siden af

Falck-mærket, og Zonens og Falcks biler

står side om side. Fhv. Zoneredder

Henrik Bendtsen synes at ville vise, at

Zonen godt kunne hæve sig over Falck,

selvom man var den lille.

Indhold

Stor dag for mange .............. 3-6

Alt personale fortsætter

i de hidtidige stillinger ........... 7-11

Pensionsforhold ................. 12-13

Falck kunne ikke have købt

Zonen i dag ............................14

Kontrahistorie ...................15-18

Fik ZR-aktionærerne

den rigtige pris? ............... 19-20

Ånden der overlevede ........21-23

Ukendt tegner, 1963

I 2013 udsendes ZOne-nyT således:

Forår: Ultimo april

Eftersommer: Ultimo august

Vinter: Ultimo november incl. Zonekalender

Deadline er den første i ovenstående

måneder.

Al tekst i Jeg-form er redaktørens ord, medmindre

andet er anført. Arbejdet med at producere

ZONE-NYT er som alt andet arbejde i Zone-

Redningskorpsets Venner frivilligt og ulønnet.

Redaktøren modtager meget gerne indlæg og

fotos fra læserne, men forbeholder sig ret til at

ændre/redigere i modtaget tekst. Fremsendelse

af sådant materiale tages som udtryk for, at det

kan benyttes uden vederlag.

“Zonen” / “Zone-Redningskorpset” / og “ZR”

betyder det samme og anvendes vilkårligt.

zone-nyt


Sammenslutningen

Zonens ambulancer var lakeret identisk med brandvæsnets og Røde Kors’ ambulancer: Røde med sort tag. Her er det ZR 777 Chevrolet

1960 i Hadsten, der er blevet forsynet med fællesbomærket. Kranvognen bagved er ZR 797 Ford Thames Trader 1960. Førerhuset er

fortsat i ZONEN lakering, men siderne er blevet påmalet FALCK - ZONEN. Foto: Poul Hjort Pedersen

Stor dag for mange

Den første aftale om et nyt samarbejde

mellem Falck og Zonen blev underskrevet

den 14. juni 1962 og ”sivede” ud

til BT og medierne dagen efter. Denne

aftale om samarbejde gik ud på, at

Falcks Redningskorps skulle erhverve

aktier i Zone-Redningskorpset mod at

afstå fra at have stationer på Bornholm,

Lolland-Falster, Nordvestsjælland

og Sønderjylland, hvor Zonen alene fik

ret til fortsat at eksistere og etablere

sig som redningskorps. Både Falck og

Zonen skulle drive redningskorps under

fællesnavnet Falck & Zonen med fælles

logo og optages i De Danske Redningskorps

Fællesforbund, der havde haft

en lidt passiv tilværelse i Falcks regi i

adskillige år.

zone-nyt

Den indre modstand i Zonen var stor,

hvor aktionærer og ledelse lå i indbyrdes

stridigheder, bl.a. som følge

af en decentral struktur. Desuden var

Zonens medarbejdere chokerede, for

”nu gik det jo bedre med økonomien”.

I Falck var modstanden over at skulle

afgive områder til ”arvefjenden” også til

at få øje på, og en medvirkende faktor

til modstand mod aftalens gennemførlighed

blev, at en af Falcks ledelses

repræsentanter, direktør Børge G.

Johansen var velbevandret i erhvervsret

og kendte Monopoltilsynets direktør,

Lars Skov Madsen, der i givet fald

skulle godkende en eventuel aftale eller

karteldannelse.

Fortsættes side 5

Sammenslutningen var godt stof. Selv det

tyske mindretals avis Der Nordschleswiger

bragte omtale.

TEMANUMMER I 3


Falcks ambulancer, som

denne Volvo fra Horsens, var

helt sorte med røde hjul. I et

notat fra foråret 1964 om

bl.a. ambulancefarver skrev

Wiboltt: ”Det er rigtigt at

alle - også udenforstående -

udtrykker sig noget i retning

af: ”hvor er det trist at se de

oplivende røde vogne blive

malet sorte, så de ligner ligvogne”.

Foto Jens Borch.

Som et kompromis fik ambulancerne

hvidt tag, hvilket

for eksisterende vogne først

blev indført efterhånden som

de skulle omlakeres. På stationer

hvor lederen var fra

Falck, blev ZR’s vogne vistnok

ret hurtigt omlakeret,

Her er det ZR 656 Mercedes

1959 fra Viborg i de nye

farver.

På Fyn, hvor konkurrencen

havde været meget hård,

blev denne Dodge 1949, tidligere

ZR 545, fra Bogense

ikke mærket med Falck &

Zonen, men slet og ret med

FALCK.

4 I TEMANUMMER

zone-nyt


Sammenslutningen

Fortsat fra side 3

Hen over efteråret 1962 blev det klart,

at det var en uhensigtsmæssig og formentlig

uigennemførlig aftale, der var

blevet indgået, og nye forhandlinger

blev indledt, hvorefter parterne den

4. december 1962 underskrev en ny

aftale, gående ud på, at Falcks erhvervede

alle Zonens aktier og at korpsene

i fællesskab skulle drives videre under

fællesnavnet De Danske Redningskorps

Falck & Zonen med fælles direktion og

logo. Mediernes omtale og de interne

reaktioner omkring en sammenslutning

mellem Falck og Zonen havde været

meget stor, og det gav formentlig og

forhandlerne det prestigepres, at der

skulle nås en ny og acceptabel løsning

inden den fastsatte dato 1. januar

1963.

Årtiers kapkørsel til ulykkessteder og

dumpingtilbud til kommunerne og abonnenter

var slut.

På det tidspunkt udførte Falcks Redningskorps

(året 1962) 768.000 assistancer

(75%), medens Zonen udførte

ca. 300.000 assistancer (25%). Falcks

indtægter på 34 mio kr. var relativt lidt

mindre end Zonens på 13,4 mio, målt

efter antal assistancer. Til gengæld

havde Falck et nettooverskud på 0,7

mio. kr., medens Zonen havde et plus

på 0,1 mio kr. Falck havde 111 stationer

og Zonen 84 stationer og hjælpestationer,

medens antallet af private

abonnenter, som begge redningskorps

reelt levede af, nogenlunde modsvarede

antallet af deres respektive assistancer.

Da der blev ”luget” ud i dobbelt- og

reklameabonnenter, talte antallet af

abonnenter i Falck & Zonen ca. 750-

800.000.

Året efter sammenslutningen (1963)

var De Danske Redningskorps assistanceantal

1.163.000, en forøgelse på ca.

10%. Antallet af stationer var 129,

en reduktion på 66 stationer (35%),

hovedsageligt hvor der havde været to

stationer i samme by, eller hvor Zonen

havde såkaldte hjælpestationer, der

ofte blev drevet af selvstændige ejere

eller forpagtere. Lønsomheden blev dog

ikke bedre, bl.a. fordi Falck fastholdt

og udbyggede sine mange brandslukningsforpligtelser

for kommunerne. En

opgave, der krævede og fortsat kræver

zone-nyt

mindst en Falck-station i hver kommune,

hvor Falck har brandslukning.

Finansieringen af sammenslutningen

med Falcks køb af Zonens aktier blev

stort set gennemført ved hjælp af fortsat

betaling (forud) til fællesvirksomheden

fra de tidligere Zone-abonnenter.

Falck & Zonens priser kom under

Monopoltilsynets bevågenhed, hvilket

ledelsen i starten var meget glade

for, fordi det kunne fjerne de største

underskudsforretninger og give bedre

omkostningsdækning. Man grundlagde

tanken om et ”non-profit-foretagende”,

hvor økonomien kørte rundt og hverken

aktionærer eller ledelse spandt guld

på at være med. Fornøjelsen bestod i

at supplere korpsenes indre værdier,

hvilket gav bonus, da Baltica i 1988

købte Falck for et rimeligt høje beløb,

der også tilgodeså de få tilbageblevne

aktionærer.

En del af Zonens ledelse, bl.a. direktør

Eigil Juel Wibollt, fik tilbud om at få stillinger

i det fælles redningskorps, hvor

Wibollt så det som en af sine mest

betydningsfulde opgaver, at få anbragt

andre dygtige Zone-folk i stillinger i

det fælles redningskorps. For Falck var

dette en gevinst, idet Falcks Redningskorps

efterhånden havde udviklet sig til

et ret så autoritært foretagende under

Willam Falck sen.’s ledelse. Man trængte

til nytænkning og en intern ændring

fra en ”gammel købmandshandel” til en

mere moderne organisatorisk veltilrettelagt

virksomhed. En opgave, der bar

synlig frugt 20 år senere, da Falck i

1984 blev kåret som landets bedste

virksomhed af Dagbladet Børsen og

befolkningen.

En for omverden og medarbejderne

meget væsentlig faktor blev imidlertid

”glemt” under forhandlingerne om

sammenslutningen pr. 1. januar 1963:

Hvilken farve skulle Falck & Zonens

ambulancer have i fremtiden. Falcks

ambulancer var fra Sophus Falcks tid

kulsorte, medens Zonen havde markedsført

sin eksistens med røde og

sorte ambulancer, der var tæt på at

kunne blive forvekslet med de kommunale

brandvæseners ambulancer i København

og på Frederiksberg.

Resultatet blev, at den etablerede

fællesledelse i 1963 fik opgaven med at

finde en passende løsning, og

Berlingske Aftenavis’ faste kolumnist, redaktør

Helge Steincke skrev denne formaning til de

sammensluttede korps.

TEMANUMMER I 5


Eksempel på leder i Socialdemokratiets organ

Ny Tid fra 19. juni 1962, der meget godt afspejler

pressens holdning til sammenslutningen

I 1972 blev Falcks ambulancer

igen røde. Her er Nørre

Snedes Mercedes 240 fra

1978. Ved sammenslutningen

forudsatte ZR-direktør

Wiboltt, at alle stationer

blev forsynet med nye skilte

FALCK & ZONEN, og han

rettede flere gange henvendelse

om det til Falck, uden

at der skete noget. Når skiltet

kom op som her i Nørre

Snede, var det fordi station

blev indviet i 1964, og når

det i 1978 endnu ikke var

taget ned, var en medvirkende

årsag, at stationslederen

var fra ZR og hed

Peter Gammelgård. Foto:

Ole Ryolf

6 I TEMANUMMER

Sammenslutningen

Det var ikke let at formå en tidligere Zone-leder til at lade de røde ambulance

male i de nye farver. I Vordingborg, hvor Kaj Børge Røpke fra ZR var stationsleder,

forblev ex. ZR 895, IH fra 1962, i Zone-bemaling helt frem til 1971. Egentlig

havde Røpke fået en sort Falck-ambulance i 1963, men det lykkedes ham at få lov

at bytte den med stationen i Fakse, hvis Falck-stationsleder Ib Kjeldsen havde fået

ZR 895, hvis farve han absolut ikke brød sig om. Foto Preben Mortensen.

styrkeforholdet mellem de to tidligere

redningskorps betød i praksis, at gamle

Zonefolk ofte efter en nats hvile kunne

møde op på deres arbejde om morgenen

og konstatere, at de tidligere røde

Zone-ambulance var blevet nylakeret

til Falcks sorte farver Herefter var der

ingen tvivl om, hvem der havde købt

hvem. Dette skår i glæden blev først

repareret, da direktør Mogens Falck og

hans chef for vogntjenesten, Heine Lisborg,

i 1972 kunne præsentere Falck &

Zonens nye ambulancer i fluorescerende

rød. PK

zone-nyt


Personalets forhold

”Alt personale fortsætter

i de hidtidige stillinger”

I Danmark er der næsten tradition for,

at vi altid påpeger de mulige ”huller i

osten”, når der sker en ændring eller

når et nyt projekt bringes på bane. Måske

har det noget at gøre med vor lidt

kritisk holdning til næsten alle forandringer,

måske bryder vi os ikke om at

blive lukket ind i en ost, men spejder

straks efter det lys, som hullerne er

med til at skabe.

Det har været hævdet, at sammenslutningen

mellem Falck og Zonen i 1963

foregik på eksemplarisk måde. Det

gjorde den faktisk også. Ledelsen var

engageret. Kundeloyaliteten blev bevaret,

serviceniveauet var fortsat højt, og

medarbejderne var meget loyale, skønt

mange af dem fik nye vilkår.

Men det skal ikke bortforklares, at flere

gamle Zone-folk ”forsvandt” ved sammenslutningen

med Falck. For nogles

vedkommende fordi deres tid som selvstændige

”forpagtere” af en redningsstation

var ovre. For andres vedkommende

fordi de så deres muligheder for

selvstændighed og karriere afbrudt, og

endelig var der et lille antal Zone-folk,

der slet og ret ikke ville være med. De

havde kæmpet for noget, som nu var

købt af ærkerivalen. Også selv om Falck

& Zonen som hovedregel bød på lidt hø-

jere løn og mere fast arbejdstid end de

havde været vante til før i tiden.

Tilsvarende gjaldt for det ældre og i

mange retninger mere sammentømrede

Falcks Redningskorps. Her var der

også stationsledere, der nu blev sat

ind i rækken som nummer to, fordi en

Zone-mand fik jobbet som nummer ét på

stationen. Der var også tidligere Falckfolk,

som så deres muligheder for at

gøre sig gældende forringede på grund

af de mange nye kolleger fra Zonen. Endelig

skal man ikke bortforklare, at nogle

gamle Falck folk måske blev skubbet lidt

til side på grund af den nye fælles ledelses

bestræbelser på, at tidligere Zonefolk

ikke skulle føle sig overset.

Det er en svær kunst at lede en sammenslutning,

men hvis man overordnet

skal give denne karakter, må man

bevæge sig op over gennemsnittet. En

gruppe topledere fra Falck og Zonen

rejste i den første tid rundt og forsøgte

at bilægge alle uoverensstemmelser

og finde de bedst mulige løsninger lokalt,

hvor man ikke skelede til tidligere

ansættelse. Med forståelse for, at tidligere

Zone-folk ikke var vante til Falcks

mere faste administrative procedurer

og at ingen i omverden skulle miste

anseelse.

Tegning i forbindelse med et læserbrev i Vestjysk Aktuelt 25. juni 1962

zone-nyt

Tidligere

stationsleder:

Fik gode stillinger i Falck

- De tidligere Zone-folk blev mange gange foretrukket

til gode stillinger i Falck efter sammenslutningen.

Måske fordi vi var meget selvstændige.

Det kunne familien Falck godt lide,

fortæller tidligere stationsleder fra Frederiksværk,

Carl Aage Grønbech, der siden 1993 har

været pensionist efter 38 års aktiv tjeneste.

Politiet fortalte om sammenslutningen

Carl Aage Grønbech blev ansat hos Zonen i

Rønne i 1955 under den navnkundige stationsleder

Carlo Lundtoft. Fra Zone-tiden husker

Grønbech især direktør Eigil Juel Wiboltts

fabelagtige evne til at huske navne og ansigter,

når han kom på besøg.

- Det var Rønnes politikommisær, der overbragte

Zone-folkene nyheden om den forestående

sammenslutning. Det skete på dyreskuepladsen

i Almindingen, hvor både Zonen og

Falck havde hver deres telt. Da Lundtoft havde

fået bekræftet nyheden, viste vi som i hvert

fald nogle af de første, at det var en kendsgerning,

for Falck flyttede samme dag ind i

Zonens telt med mandskab og udstyr, og

bilagde vi al tidligere strid i fryd og gammen.

Den 1. januar 1963 flyttede vi Zonens grej og

medarbejdere over til Falck-stationen på Borgmester

Nielsens Vej, hvor der var mest plads.

jeg må sige, at vi fik en fantastisk god modtagelse

i Falck. Alle sammen, fortæller fortæller

Carl Aage Grønbech til ZONE NYT.

Reddere fra Falck og Zonen på trappen til stationen

i Rønne kort efter sammenslutningen.

Fra venstre Ole Holm (F), Erik Thorsen (Z),

Grønbech (Z), Hemmingsen (F), Erik Hansen

(F) og Gunner Lundgård Sørensen (Z). Falck

og Zonen i Rønne blev i mere end en forstand

”slået sammen”, for ved en fest for det fælles

personale kom to reddere fra henholdsvis

Zonen og Falck op at slås om, hvem der var

bedst.

TEMANUMMER I 7

PK


Stationsforpagter

anlagde sag

Forpagteren af Zonen i Slagelse, Poul Henriksen,

ville ikke acceptere at skulle aflevere den

goodwill han havde opbygget, uden kompensation.

Formentlig som den eneste anlagde han

sag mod ZR med krav om erstatning. Ved et

senere forlig modtog Henriksen kr. 22.500.

F

Overdragelse i Slagelse. Med papirer Poul Henriksen

og Evald Skaaning Pedersen fra Falck.

8 I TEMANUMMER

Personalets forhold

I Maribo var det Zone-stationen der skulle huse i de samlede korps, og om morgenen 1. januar

1963 blev alt personale samlet til fælles kaffebord. Falck-folkene er kommet først ind og har sat

sig, mens Zone-folkene må stå op. Det ser ikke ligefrem ud som om, at stemningen er i top.

Zone-folkene startede med at lære at

prikke assistancerne ind på hulkort med

en pen til brug for Falcks nye edb-anlæg.

Professionel personaleledelse

Hverken Falck eller Zonen havde i deres

konkurrencetid haft en egentlig personaleledelse,

men det rådede man bod på

ved at ansætte en tidligere chef for Søværnets

station Grønnedal på Grønland,

W. Ric Hansen som uddannelseschef.

Hans opgave blev at indføre ansøgningsprocedurer,

fælles personalebedømmelse

og ikke mindst få en redderuddannelse

op at stå. Sidstnævnte lykkedes

ved oprettelsen af Landtransportskolen

i samarbejde med Specialarbejderforbundet

i det, der nu hedder 3F.

Det var et stort skub i ryggen for både

gamle Falck og tidligere Zone-folk, at

redderuddannelsen blev gjort til et fag

og lagt i faste rammer. Oven i købet

på den måde, at staten betalte 85% af

udgifterne. Her blev grundlaget for den

nuværende ambulance- og bjærgningsuddannelse

skabt.

”Vi vil ikke have folk, der rejser”, havde

i mange år været William Falck sen.’s

ordsprog. Men nye tider gjorde, at

Falck & Zonen efter sammenslutningen

efterhånden blev leverandør til mange

gode ledere og medarbejdere rundt

omkring i erhvervslivet. De var efterspurgte

på grund af deres servicemindede

og hjælpsomme holdninger.

Fortsættes side 10

zone-nyt


Personalets forhold

Fra venstre Jørgen Hansen (F), Birger Henriksen (F), Knud Legene Jensen (Z), Leo Monk (Z), Bernt

Sørensen (F), Hans Lohse Hansen (Z), Martin Borre (F), Helmuth Hansen (Z), Henry Petersen (F),

Fritz Andresen (Z), Frank Christensen (F), Kurt Jørgensen (F), Svend Aage Petersen (F)

Et af de synlige resultater

af sammenslutningen

var gennemførelse

af en systematisk

redderuddannelse på

Ørnegården. Det er

bemærkelsesværdigt,

at det ikke mindst var

tidligere Zone-køretøjer,

der skulle molestreres

som led i øvelserne. Her

er det ex. ZR 285 fra

station Ø der får dødsstødet.

zone-nyt

Driftsleder Falcks

Vagtcentral

i Smørum:

Redningsdirektør Lars Vester overrækker

korpsets 50 års hæderstegn til Bo Marthin

10. november i 2011. Foto Thomas Knudsten

Falck-folk måtte køre i Zone-biler

Bo Marthin var ved sammenslutningen mellem

Falck og Zonen en af de yngste vagtmestre

hos ZR og stationeret i Hellerup. Sammenslutningen

mellem Falck og Zonen var meget belejlig

i Gentofte og Hellerup, fordi ZR for få år

siden havde åbnet en ret stor station på Hellerupvej,

medens Falcks berømte ”Ørnegaarden”,

der bl.a. havde huset William Falck sen.,

stod foran fraflytning på grund af Helsingørmotorvejen

og omfartsmotorvejen ved Lyngbys

sammenfletning ved Vintappersøen. I dag er

den gamle bindingsværksgård væk og delvis

erstattet af et kæmpe DONG-hus.

Informeret på stationsmøde

-Vi blev informeret via et stationsmøde, fortæller

Bo Marthin. Naturligvis var vi Zone-folk

spændte på, hvorledes vi blev modtaget, selv

om det var på vores egen station. Falcks og

Zonens medarbejdere kendte hinanden fra

dagligdagen på hospitaler m.v. Falck var jo

”storebror” ved sammenslutningen.

-Det var nok værst for Falck-redderne, for der

kom meget få Falck-biler med fra Ørnegaarden,

så de måtte i starten køre i Zone-biler!

-Tiden efter husker jeg som meget positiv. Vi

fik mange nye vogne, bl.a. fordi Direktør Mogens

Falck flyttede fra Taarnbygaard til Hellerup

og flyttede ind i villaen ved siden af. Der

blev etableret en ny vagtcentral, og på Hellerupvej

kom også ERA, brandtjenesten og andre

afdelinger under direktør Peter Straarups

ledelse, der ikke kunne være på Falck-Huset på

Polititorvet. Senere blev den gamle ZR-station

i Hellerup hjemsted for Falck & Zonens nye

edb-afdeling.

PK

TEMANUMMER I 9


Tidligere

kontorassistent:

Læste om det i avisen

- På Zone-Redningskorpsets hovedkontor i

Nykøbing Falster blev vi rystede over planerne

om Zonens sammenlægning med Falck, som vi

læste om i avisen. Redderne på stationen tog

dog situationen med mere ophøjet ro, fordi de

regnede med, at det ikke var noget nærtforestående,

fortæller daværende kontorassistent

Jytte Larsen fra Nykøbing F.

Det var i øvrigt ikke megen information, som

Zonens daværende medarbejdere i Nykøbing

Falster fik. Det meste erfarede de fra aviserne.

Således var de heller ikke informeret

om den for deres arbejde væsentlige ændring

af aftalen fra juni 1962, hvorefter Zonen skulle

have beholdt Lolland-Falster som eneområde,

til den endelige aftale i november 1962, hvor

Falck overtog Zonens aktier og dermed kontrollen

over den samlede virksomhed i hele

landet pr. 1. januar 1963.

Fortsatte ufortrødent arbejdet

Den 1. januar 1963 rykkede Falck ind på Zonens

station i Nykøbing Falster uden den større

dramatik, men for medarbejderne føltes

det lidt underligt, at korpset nu hed De Danske

Redningskorps Falck & Zonen, eller i folkemunde

Falck Zonen.

- Arbejdet herefter gik godt, beretter Jytte

Larsen, der nu hedder Holm Jørgensen. Der

var hverken store eller små ting at berette

om, men det er jo også længe siden!

Jytte Larsen fortsatte i Falck & Zonen i mange

år som medarbejder i ERA i Hellerup og siden

på stationen i Gladsaxe. Hun sagde selv sit job

op efter mange gode år i redningskorpsene.

PK

Jytte Holm Jørgensen og Bjørn Bredo, ZRs

hovedbogholder i Nykøbing F, fik begge ansættelse

i Falcks Udlandsafdeling i Hellerup. Foto

fra ca. 1967.

10 I TEMANUMMER

Personalets forhold

Fortsat fra side 8

Sagt på nudansk: De gjorde en forskel.

For medarbejderne på landets redningsstationer

forstod begrebet service

til fuldkommenhed. Ikke noget med

strokes og smarte ord fra et tre-dages

kursus. Men en grundlæggende

indstilling til, at hvis du leverer en god

service i dag er der store muligheder

for, at du kan få løn i morgen. William

Falcks ordsprog blev langsomt omdannet

til, ”Vi vil ikke have kunder, der

klager”. Underforstået, at mange medarbejdere

i tiden efter sammenslutningen

måtte sande, at ingen blev skældt

ud for at have sagt Ja og udført en god

service, men alle reprimander kom til

medarbejdere, der forsøgte at snige

sig uden om, eller gav en mindre god

service. ”Folk ringer ikke til os for at

få NEJ”, var et tredje af William Falcks

ordsprog, som det fælles redningskorps

tog til sig.

Tiden efter 1963

Trods sammenslutningen var redningskorpset

fortsat et familieforetagende,

ledet af familien Falck. Disse havde

retten til at lede og fordele arbejde

og opgaver, og var selv aktive i den

daglige drift. Det gav den fordel, at

hvis man eksempelvis havde fået noget

godkendt af topledelsen, kunne man

være sikker på, at aftalen holdt. Det

var lidt uhørt i tider i samfundet, hvor

man forsøgte at ændre beslutningsretten

i virksomhederne til et demokratisk

forum, hvor man holdt møder

og diskuterede alting.

Falck-løsningen var måske ikke altid

rigtig, men den var effektiv. Det tog

ofte kun få sekunder at få en fornuftig

beslutning igennem, for ingen af top-

Forhandlingerne om sammenslutningen trak ud, og personalet kunne ikke få besked.

Artikel i Vestjysk Aktuelt 7. december 1962.

zone-nyt


Personalets forhold

ledelsens brødre, Mogens, William jun.

eller Jørgen Falck var tilhængere af

lange møder og for megen snak. Med

mindre, at de fra start af var betænkelige

ved beslutningen. Eller fandt den

ufornuftig. Så kunne den godt blive

vendt og drejet længe.

Økonomien kom der mere styr på og

til dels også åbenhed omkring, takket

være ansættelsen af Falcks tidligere

statsaut. revisor Torben Hansen,som

økonomichef.

Zonens tidligere slagschef, Gunnar

Lindehammer,blev udset til at være

hele korpsets ansvarlige for salg og

marketing.

Korpsånden, som begge redningskorps

havde gruet for ville forsvinde, fortsatte

som en fugl Phønix i det sammensluttede

selskab. Allerede i 1967 blev

den rammet ind i ord, i en ny personalehåndbog,

som ikke mindst dir. Jørgen

Falck og fagforeningerne forstod

betydningen af. Det var en nyskabelse i

det meste af dansk erhvervsliv, at man

således kunne rumme og ramme 130

zone-nyt

forskellige arbejdspladser (redningsstationer)

i én enkelt bog.

Eksempelvis forsvandt al indtagelse af

øl og andet spiritusholdig vædske fra

stationernes kantiner og frokoststuer,

da personalehåndbogen udkom. Undtagen

et enkelt sted, hvor det viste sig

at være en hævdvunden ret i overenskomsterne.

Man kan ikke have folk, der

lugter af spiritus, når de skal hente

syge og sårede, eller skal have hjælp

til deres bil. Dette var i en tid, hvor

bryggeriernes største kunder fortsat

var Danmarks Radio og de store mediehuses

kantiner.

PK

Tidligere

sekretariatschef:

en fælles arbejdsplads

- Jeg selv havde den store glæde at deltage

i Falck-Huset som medarbejder i 19 år efter

sammenslutningen, fortæller Preben Kjær..

Jeg har aldrig mødt nogle knuppede ord om,

at jeg kom fra Zone-Redningskorpsret, og

jeg mødte også mange tidligere ZR-kolleger

som glade medarbejdere på

gangene i hovedkvarteret.

Det var også en fornøjelse at

arbejde sammen med den nye

Falck-generation, Ole, Poul og

Erik Falck samt Michael Falck

Andersson fra Aarhus. Vi var

ikke blevet til én stor familie i

Falck-Huset, men én stor fælles

arbejdsplads.

Der blev ikke skelet til tidligere

ansættelsesforhold, når

nye opgaver skulle løses eller

når nye stillinger skulle besættes.

PK

Preben Kjær fotograferet på

en Falck-stand i Bella Centeret

1975.

Zone-forpagterne mistede deres indtægtsgrundlag og det kunne være svært at se sammenslutningen

i øjnene. Her et eksempel fra Frederiksborg Amtsavis 30. juni 1962. Ove Petersen

var oprindeligt abonnementstegner i Sønderborg. I 1954 fik han mulighed for at overtage den

totalt nedkørte Zone-station i Helsingør, som kun bestod af en kranvogn. Ved hårdt arbejde

blev stationen banket op. Ove Petersen ønskede ikke at fortsætte i Falck-Zonen, men valgte at

etablere sig med station for REKO, der blev dannet på resterne af ZR i efteråret 1963. F

TEMANUMMER I 11


Personalets forhold

Da Zone-folkene fik en pensionsordning

I Zone-Redningskorpset i Danmark er

beskrevet, hvordan der så sent som i

marts 1962 var sket en aktieoverdragelse

internt i Zone-Redningskorpset

A/S, der betød, at direktør Eigil Juel

Wiboltt var hovedaktionær med 70 aktier,

direktør Johannes Hare havde 55

aktier og fem mindretalsaktionærer

hver havde 14 aktier, jf. bogen Zone-

Redningskorpset i Danmark.

Zone-aktionærerne fik kurs 1.600

for aktierne svarende til kr.

10.800.000,00, som Falck skulle betale

i rater. Sidste rate skulle erlægges

i 1970.

I et tillæg til aftalerne mellem Falck og

Zonen var det aftalt, at Zone-personalets

pensionsforhold skulle afklares.

Alle Falcks medarbejdere havde med

udgangspunkt i en ordning etableret i

Århus, med visse undtagelser, haft en

understøttelsesordning gennem Falcks

Redningskorps Personalefond, som

personalet og Falck på personalets

initiativ havde betalt til med stort set

lige store beløb fra 1948.

Zone-personalet havde ikke nogen

pensionsordning, men formentlig ikke

mindst under hensyn til de værdier,

personalet havde skabt, og som ved

salget til Falck var kommet Zoneaktionærerne

til del, var der blandt

Zone-aktionærerne et ønske om at få

indhentet det forsømte.

I aftalerne med Falck skete det ved,

at Zone-aktionærerne af købesummen

forlods aftalte med Falck, at kr.

270.000 skulle anvendes til ”Zonens

Fond”.

Papirerne i Falcks arkiv, der primært

stammer fra Wiboltt, giver ikke et

fuldstændigt billede af hele forløbet,

men det ligger ret klart, at Zone-aktionærerne

i første omgang havde regnet

med i eget regi, ved anvendelse af beløbet

kr. 270.000, at etablere en pensionsordning

for en gruppe ældre betroede

medarbejdere, der havde brugt

hele deres arbejdsliv på ZR og nu stod

kun med en folkepension, mens aktionærerne

var langt bedre stillet.

Zone-Fonden

Zone-Fondens bestyrelse bestod af

12 I TEMANUMMER

Hare, Wiboltt og kontorchef Frederik

Løkkegaard, og den besluttede i sit

første møde 5. januar 1963 at tildele

pension til syv ældre medarbejdere,

som ikke var fulgt med over i Falck,

men havde ladet sig pensionere ved

sammenslutningen. En af de syv var

Christian Jensen i Randers, som var

fratrådt helt tilbage til 1952 i forbindelse

med, at han bukkede økonomisk

under med Zonen i Randers. I Wiboltts

mapper ligger en håndskrevet liste

over hvilke medarbejdere, der i øvrigt

kunne komme på tale, men formentlig

var det vanskeligt både at sætte

grænser for tildelingen og med hvilke

beløb.

Fra Falcks side var problemet, at det

var uhensigtsmæssigt, såfremt et

betydeligt antal medarbejdere ikke var

tilsluttet den gældende pensionsordning,

og derfor var der også fra Falcks

side behov for at genforhandle hele

spørgsmålet. En opgørelse viste, at

såfremt man i ZR havde etableret en

pensionsordning på linje med Falck,

ville der fra ansatte og ZR have været

indbetalt 2 x kr. 356.239, eller ca. i

alt kr. 750.000 (+ renter). Derfor var

det ikke muligt at optage Zone-folkene,

hvoraf 47 var over 50 år gamle, med

deraf følgende pensionsforpligtelser,

uden tilførsel af kontante midler.

Forhandlinger

Efter lange forhandlinger, hvor Zoneaktionærerne

var repræsenteret af

statsautoriseret revisor Aksel Madsen

i Nykøbing F., og Falck af direktør

Børge G. Johansen, og som strakte

sig helt ind i foråret 1964, lykkedes

det at opnå enighed om en model, der

blev endeligt vedtaget på generalforsamlingen

i Falcks Redningskorps

Personalefond 14. maj 1964.

Ordningen indebar, at alle tidligere

ZR-medarbejdere blev tilbudt optagelse

i Falcks Personalefond med

tilbagevirkede kraft fra 1. januar

1963. Ansatte, der 1. januar 1963

var under 30 år, kunne optages uden

indskud, mens alle over 30 år skulle

betale kr. 60,00 pr. leveår over 30

år, hvilket ville give en indtægt på kr.

151.400,00. I Falck havde man haft

den praksis ikke at optage ansatte

over 50 år, men det blev efter ønske

fra direktør William Falck sen. ændret

i samme forbindelse.

Zone-aktionærerne

Som nævnt havde Zone-aktionærerne

taget initiativ til at oprette en fond på

kr. 270.000 til betroede medarbejdere,

og der var ikke i aktionærkredsen

stor begejstring for at afsætte

yderligere beløb til pensioner. Således

skrev tre aktionærer i august 1963

til Zone-Fondens bestyrelse og afviste

at deltage i yderligere fonde m.v.

eller at påtage sig nye forpligtelser.

Beløbet kr. 270.000 var imidlertid

ikke nok til at dække en pensionsordning

for samtlige funktionærer, og

skulle det lykkes at få en sådan ordning,

måtte alle parter til lommerne,

dels de 47 ZR-ansatte, som var over

50 år, dels Falck, dels Zone-aktionærerne.

Denne gordiske knude blev løst ved,

at Zone-aktionærerne gav et nedslag

i salgsprisen for aktierne på kr.

405.000, svarende til kurs 60, og at

Falck ydede kr. 345.000 til formålet,

således i alt kr. 750.000, jf. ovenfor.

Hertil skulle lægges ca. kr. 150.000

fra Zone-ansatte over 50 år, således

at Falcks Personalefond i alt tilførtes

ca. alt kr. 900.000.

Af beløbet fra ZR-aktionærerne var

kr. 270.000 allerede betalt til Zone-

Fonden, hvis formue og forpligtelser

blev overført til Falcks Personalefond,

og for disse aktionærer drejede det

sig således ”kun” om resterende kr.

135.000. Hele beløbet kr. 405.000

blev imidlertid som nævnt i et tillæg

til aftalen med Falck givet som nedslag

i aktiekursen. Herved opnåede

Zone-aktionærerne, ved revisor Madsens

mellemkomst, skattefritagelse

af hele beløbet, også de oprindeligt

af egen lomme afsatte kr. 270.000,

hvilket efter al sandsynlighed var det,

der var med til at få hele ordningen

til at glide ned for alle Zone-aktionærerne.

zone-nyt


Personalets forhold

Wiboltts rolle

Arkivmaterialet tyder på, at det ikke

mindst var Wiboltt, der drev gennemførelsen

af denne udvidede ordning

for alle tidligere Zone-folk. Formelt

set havde ZR-personalet valgt stationslederne

Kaj Børge Røpke fra Vordingborg

og Frode Olsen fra Birkerød

som forhandlere, men det var reelt

Wiboltt, der trak i trådene og hjalp

med processen. I et brev af 3. juli

1963 fra Røpke og Olsen til Zoneaktionærerne

med opfordring til at

tiltræde en udvidet ordning, som var

formuleret af Wiboltt, anførtes: ”Det

drejer sig om ca. 360 gamle ZR-medarbejdere,

der således kan sikres et

tillæg til den kommende folkepension,

og i betragtning af den indsats, der

er ydet af mange af disse medarbejdere

gennem en lang årrække, håber

vi på positivt svar.... ”

”Zone-Fonden” blev som nævnt opgivet,

og de her påtagne forpligtelser

overfor et mindre antal navngivne

medarbejdere, der var gået på pension,

blev overtaget af Falcks Personalefond

uden indskud fra de pågældende

overhovedet. I skyndingen fik

man også sikret en pensionsordning

for Knud Hansons og Aage Søgaard

Jørgensens to enker, der begge havde

mistet deres mænd lige efter sammenlægningen.

Redningskorpsenes

humanitære sindelag kom også her til

sin ret.

311 tidligere ZR-funktionærer endte

med at tilmelde sig pensionsordningen,

men langt fra alle, ikke mindst

de som skulle betale flere års bidrag

a kr. 60,00, var i stand til at betale

indenfor den fastsatte frist 30. juni

1964. Det blev på enestående vis klaret

ved, at Wiboltt personligt stillede

en garanti på kr. 100.000 og således

blanco kautionerede for, at de mange

tidligere Zone-medarbejdere

kunne få en pensionsordning.

William Falck sen.

Udover Wiboltts

indsats med

vedvarende

at skubbe

på for en

ordning, er

zone-nyt

det værd også at fremhæve Falcks

velvilje, hvilken ære må tilskrives direktør

William Falck sen., der i øvrigt

kort før den nævnte generalforsamling

i Falcks Personalefond 14. maj

1964 havde meddelt sin afgang som

direktør. Det er tankevækkende, at en

af William Falcks sidste embedshandlinger

blev at sikre Zone-folkene en

pensionsordning. På generalforsamlingen

udtalte fondens forretningsfører

J. Koch-Jensen, at den beklagelige

nyhed om direktørens afgang var

kommet som en overraskelse for personalet,

der altid havde følt forståelse

hos William Falck.

På samme generalforsamling havde

Røpke ifølge referatet på en smuk

måde tolket sin og Zone-personalets

tak, fordi man fra alle sider havde

hjulpet med at få en ordning på

plads. Symptomatisk for Wiboltt var

det meget om at gøre, at Falck blev

takket for den udviste offervilje, og

derfor kunne alle Zone-folk på de udsendte

tilslutningslister skrive sig på

med et par ekstra kroner, som skulle

gå til blomster til Falcks og Falcks

Personalefonds ledelse.

Falcks Seniorforening

På længere sigt viste det sig, at de

forudsætninger for understøttelse,

der oprindeligt var lagt til grund, ikke

holdt trit med prisudviklingen, idet

de årlige rater, der kunne blive den

enkelte til del, var ret begrænsede.

Som følge af ændrede skatteregler

indstillede foreningen pr. 1. januar

1974 optagelsen af nye medlemmer,

og alle fik tilbud om enten at træde ud

mod et kontantbeløb, eller at forblive

i ordningen. I erkendelse af, at fonden

reelt var en understøttelsesforening,

ændrede man i 1984 navn til Falcks

Seniorforening. I dag modtager 713

medlemmer og 227 enker fortsat

understøttelse fra foreningen, hvis

daglige pasning siden 1998 er blevet

entusiastisk varetaget af fhv. økonomidirektør

Torben Hansen. ”Det er

med til at holde mig i live” siger

han til ZONE-NYT.

F

Gerda og Laurits

Olsen i Helsinge

Blandt de funktionærer, som Zone-aktionærerne

havde i tankerne til en pensionsordning,

var Gerda og Laurits Olsen i Helsinge, som

fra 1927 havde drevet Zonen i Helsinge fra

deres hjem på Tårnvej. I 1962 påbegyndtes

byggeriet af en ny Zone-station i Helsinge,

som først blev taget i brug efter sammenslutningen.

Wiboltt med Gerda og Laurits Olsen ved

Wiboltts 70 års dag i 1966.

At Wiboltt var et ejegodt menneske, viser

dette brev fra 3. september 1963: Straks de

første betalinger til Zone-Fonden var begyndt

at trille ind på kontoen, skrev Wiboltt til Hare:

Hvis ikke sammenslutningen havde fundet

sted, ville stationen i Helsinge have været

en af Zonens største og flotteste. Stationen

havde en abonnementsportefølje på kr. 9,50

pr. indbygger, hvilket var det højeste i landet,

endda højere end på Lolland-Falster, hvor Zonen

stod meget stærkt. F

TEMANUMMER I 13


Ex. Zone-redder Johannes Nielsen til brand

i ex. ZR 263. Der er blevet malet FALCK på

vogndøren, men ellers er det svært at se, at

det er FALCK-ZONEN, der rykker ud.

Ex. ZR 630 Ford F 500 1958 fra Frederikssund

i korrekt fælles bemaling. Foto Mogens

Lohse Hansen.

Jura

Falck kunne (måske) ikke

have købt Zonen i dag

Konkurrenceloven, der er baseret på

EUs Konkurrencedirektiv, indeholder

bestemmelser om fusionskontrol. Sådanne

regler fandtes ikke i 1962. Det

daværende Monopoltilsyn havde slet

ikke de beføjelser, som Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har i dag. Efter de

nuværende regler, skal fusioner, hvor

de deltagende virksomheder har en omsætning

på over kr. 900 mio., anmeldes

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Styrelsen har pligt til at nægte at godkende

en fusion, der hæmmer den effektive

konkurrence betydeligt, navnlig som

følge af skabelsen eller styrkelsen af en

virksomhed med dominerende stilling på

markedet.

Ved sammenlægningen i 1963 fik

Falck-Zonen en dominerende stilling

på rednings- og assistancemarkedet

i Danmark. De to korps udførte de

samme opgaver og konkurrerede om

de samme kunder. For ambulancetjenestens

og brandtjenestens vedkommende

fik korpsene en markedsandel på

70-80%, mens de sidste 20-30% blev

varetaget af kommunale brandvæsner.

For autohjælp og anden redningshjælp

til virksomheder og husstande fik Falck-

Zonen en andel på tæt ved 100%. For

begge markeder gjaldt, at der ikke var

væsentlige private aktører tilbage, der

kunne tage konkurrencen op.

Falcks danske omsætning i 2011 udgjorde

næsten 5,5 mia., således at

man utvivlsomt, selv ved en omregning

til 1962-niveau, ville være kommet

over grænsen på kr. 900 mio. som ville

have indebåret, at sammenslutningen

ville skulle have været godkendt, om de

regler der gælder i dag, var gældende

i 1962.

Om godkendelse ville være opnået, er et

hypotetisk spørgsmål, som ikke kan efterprøves,

og som ville kræve en meget

tilbundsgående analyse af en lang række

forhold så som relevante produktmarkeder,

markedsafgrænsninger, størrelse af

adgangsbarrierer for nye og/eller udenlandske

aktører, muligheden for hjemtagning

til offentlig drift osv.

Jura er som bekendt ikke en eksakt

videnskab. Det er ikke udelukket, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

ville have godkendt fusionen, men det er

på den anden side heller ikke givet, at

styrelsen ikke ville have konkluderet, at

sammenslutningen ville hæmme den effektive

konkurrence betydeligt som følge

af skabelsen og styrkelsen af Falck-Zonens

dominerende stilling, og ville have

nægtet at godkende fusionen. F

Hvis vi i Danmark havde haft den konkurrencelov vi har i dag, ville disse reddere (og deres koner/kærester), der kom fra både

Falck og Zonen, ikke kunne have hygget sig sammen i gården på Platanvej sommeren 1963. Bemærk kranvognen i baggrunden,

ex. ZR 859 Bedford 1961, der er mærket med ZONEN på bagsmækken og FALCK & ZONEN langs siderne.

14 I TEMANUMMER

zone-nyt


Kontrafaktisk historie

Direktørerne Johannes Hare og Eigil Juel Wiboltt var ikke enige om ret meget, og kommunikerede ofte indbyrdes per brev eller i nogle

perioder ligefrem via advokat. At de her ser ud til at hygge sig sammen, må anses for usædvanligt.

Hvad nu hvis sammenslutningen

ikke havde fundet sted?

Hvis Danmark i 1963 havde haft den konkurrencelovgivning, vi

har i dag, ville det formentlig ikke have været muligt for Falck

at købe Zonen. Derfor kunne det være interessant at lege med

tanken om, hvad der ville være sket, såfremt Falck og Zonen

var fortsat som to selvstændige virksomheder. Det hele kan

naturligvis kun blive gætterier.

ejerskab og ledelse

For det første er det givet, at det havde

været nødvendigt at gennemføre et

ejerskifte af de aktier, som tilhørte direktørerne

Johannes Hare og Eigil Juel

Wiboltt. De var i 1963 begge i 70’erne

og ingen af dem havde arvinger, der

kunne føre ejerskabet videre.

Det er sandsynligt, at i hvert fald deres

aktiepost var blevet overtaget af en ny

aktionær, måske det svenske forsikringsselskab

Thule, som i november

zone-nyt

1960 havde købt Zonens svenske partner

Svensk Räddningstjänst, eller måske

det mere kapitalstærke svejtsiske

selskab, Zürich Forsikring. Omvendt

kan det ikke udelukkes, at den såkaldte

Fem-Mands-Gruppe (Se Faktaboks) ville

være fortsat som medejere.Et sandsynligt

bud på en ny direktør for Zonen

er Jørgen Pedersen i Aalborg, der var

medlem af Fem-mands-gruppen.

Havde Zonen fået et eller flere udenlandske

og danske forsikringsselskaber

Direktør Jørgen Pedersen i Ålborg havde

kommunal baggrund og er bedste bud på en

kronpris i ZR.

TEMANUMMER I 15


Aktiefordelingen i ZR sommeren 1962

Navn Antal

Aktier

%

Eigil Juel Wiboltt 70 35,9

Johannes Hare 55 28,2

Alfred Jensen, Hellerup 14 7,2

Frederik Løkkegaard,

København

14 7,2

Harald Neumann, Ringsted 14 7,2

Jørgen Petersen. Aalborg 14 7,2

Marnefrid Suhr, Nykøbing F 14 7,2

195 100

Kontrafaktisk historie

Zonen var med til at oprette såvel det norske Viking som det svenske Svensk Räddningstjänst, og begge selskaber anvendte bomærker,

der var inspireret af ZRs mærke. I 1961 solgtes Svensk Räddningstjanst til forsikringsselskabet Thule, hvilket gav Falck anledning til

frygt for, at ZR skulle gå samme vej.

Aktiefordelingen i Zone-Redningskorpset A/S

sommeren 1962. De fem mindretalsaktionærer

- bortset fra Neuman, der indtog en særstilling,

kom fra ledergruppen og så nok mest

sig selv som medarbejdernes repræsentanter

i ledelsen.

16 I TEMANUMMER

som ejere, som det skete med SOS

International, er det sandsynligt, at Zonen

ville have fortsat sin ekspansion på

assistanceområdet. Den rette ledelse

ville have været i stand til at skabe en

stærk nordisk assistanceorganisation

baseret på Zonen og de kompetencer,

som efterhånden blev opbygget i SOS

International, der netop her i 2012

efter bl.a. opkøbet af assistanceselskaber

i Danmark og Finland er i betydelig

konkurrence med Falck.

Abonnementsforretningen

ZRs akkvisitionschef Gunnar Emil

Lindehammer (Man bygger huse ved

hjælp af sten. Mange sten. Man bygger

redningskorps ved hjælp af abonnenter.

Mange abonnenter) fik ansvaret for

Falck-Zonens abonnementsforretning

og nåede i 1981 klimaks i sin karriere

med 1.000.000 abonnenter. På salgssiden

ville ZR med Lindehammer have

stået utroligt stærkt. Det er sigende,

at ZR i 1962 solgte flere abonnemen-

ter end budgetteret. Og i Glostrup

havde ZR i Preben Kjær en telefonist

der læste HD, og som udviklede sig til

en betydelig PR-kapacitet for Falck.

Jeg vurderer, at ZR ville have beholdt

sin struktur bestående af dels egne

stationer, dels private vognmænd med

andel i abonnementsindtægter i eget

distrikt til at dække de ikke alt for rentable

områder.

På assistanceområdet ville hverken

REKO, Redningsringen eller Dansk Autohjælp

nogensinde være opstået, Falck

og Zonen ville være fortsat med at

”dele” markedet mellem sig, og der ville

ikke hverken fra andre udbydere eller

kunder have været basis for at tilskynde

til at oprette konkurrerende foretagender.

Men det er værd at bemærke, at

ZR’s struktur var så god og bæredygtig,

at den senere til en vis grad dannede

model for Dansk Autohjælp.

Den offentlige forretning

ZR’s ambulancetjeneste stod ganske

zone-nyt


Kontrafaktisk historie

stærkt i 1962, men samfundet ikke

i længden ville have accepteret en

ambulancetjeneste, hvor mange ture

blev kørt af én mand, og hvor uddannelsesniveauet

var meget lavt. Sammenslutningen

gav Falck mulighed for

at opkvalificere tjenesten med bedre

uddannelse og to-mands betjening, men

reelt ikke i form af bedre betaling fra

det offentlige.

Et offentligt pres på en bedre kvalitet

i ambulancetjenesten ville have ført til,

at Danmark tidligere end 1992 havde

fået lovgivning om ambulancebetjeningen,

som ville have tvunget kommuner

og senere amterne til at yde højere betaling

- til gavn for både patienterne og

redningskorpsenes økonomi.

Dermed ikke sagt, at ZR ikke ville have

værnet om sit tilbageværende brandvæsen,

faktisk slukker Falck fortsat

brand i de områder, der fulgte med

fra Zonen, og fra Fyn ved vi, jf. sidste

nummer af ZONE-NYT, at der var

forhandlinger i gang om etablering af

brandvæsen i Ullerslev helt frem til

sammenslutningen. Men mens Falck

med direktør Straarup erobrede kommunale

brandvæsner for enhver pris,

også selvom det gav underskud, var

man i ZR indstillet på en udvikling i fredelig

sameksistens med de kommunale

brandvæsener, således som der var eksempler

på med fælles stationer i Nakskov,

Maribo, Hadsten, Sæby og Farsø.

Zonen etablerede i 1957 virksomhedsbrandvæsen

på Risø, og udelukkes kan

det ikke, at en internationalt orienteret

ejer af ZR ville have set sig om efter

vækst udenfor Danmarks grænser, fx.

på et område som dette.

Redningskorpsene

Konkurrencen mellem Falck og Zonen

På mange måder var ZR ganske innovativ, fx.

på sundhedsområdet, hvor man så tidligt som

i 1946 deltog i helbredelsen af børn med kighoste.

I 1961 lancerede ZR brystpumpetjeneste

for mødre - til stor morskab hos Falck, der

dog ikke undlod at fortsætte ordningen efter

sammenslutningen.

SOS International, der i dag varetager opgaver med organisering af hjemtransport af syge fra udlandet for forsikringsselskaber og sygesikring,

er oprindeligt stiftet af Kongelig Dansk Automobil Klub KDAK og Zonen. Forud var gået KDAK og Zonens SOS Vejhjælpsordning

fra 1957.

zone-nyt

TEMANUMMER I 17


Navn og mærke

Fælles logo 1963 Forenklet fællesbomærke

1971

I 1977 ophører

Falck med at anvende

navnet ZONEN

Falcks seneste logo

fra 2002

Wiboltt gik umådeligt meget op i bomærkets

betydning, og udsendte på eget initiativ denne

lille note til Zone-personalet. Ved forhandlingerne

med Falck i 1962 havde Wiboltt forudsat,

at korpset i al fremtid skulle bære det nye

navn og mærke. William Falck sen. havde dog

betinget sig, at der ikke skulle stå ”ZONEN” på

Falck-Husets facade (!) hvilket Wiboltt havde

accepteret. Allerede her var kimen lagt til

en udfasning af Zone-navnet. Redningssagen

som en samfundssag lader sig ikke fornægte i

Wiboltts note.

18 I TEMANUMMER

Kontrafaktisk historie

Forpagteren af ZR Kolding Aksel Bentzen syntes ikke at have været tilfreds med

salget af ZR til Falck, selvom han rent faktisk havde opsagt sin kontrakt inden offentliggørelsen

af sammenslutningen. Artikel fra Tidens Tegn 19. juni 1962.

var med til at skabe opmærksomhed

om korpsene. Danskerne var delt, enten

var man i Falck eller i Zonen, og

hvor man end havde sit abonnement,

var det noget der blev diskuteret ved

middagsbordene. Hele denne opmærksomhedsværdi

omkring redningskorpsene

gik tabt ved sammenslutningen,

og befolkningen mistede interessen for,

hvor ambulancen kom fra.

I 1963 stod Falck-familien med et enestående

redningskorps, som betjente

så godt som alle i Danmark. I løbet af

1960’erne oplevede korpset den største

aktivitetsstigning i sin historie.

William Falck sen. havde fuldendt sin

faders livsdrøm. I 1988 solgte hans

børn og børnebørn korpset til Baltica

Forsikring. Til BT udtalte Jørgen Falck,

Aktivitetsudviklingen i Falck og Falck-Zonen

Assistancer

at familien ikke magtede opgaven med

at styre den store koncern. Økonomisk

stod selskabet med ryggen mod muren,

ikke mindst fordi amternes betaling for

ambulancekørslen ikke var fulgt med

lønningerne. På mange måder var Balticas

opkøb af Falck meget mere kontroversiel

end Falcks køb af Zonen. Det er

imidlertid en anden historie.

Konklusion

Min vurdering er, at sammenslutningen

ikke entydigt var en fordel for redningssagen

som sådan. Såvel aktivitetsmæssigt

som økonomisk var der plads til

begge redningskorps, og både de og

samfundet kunne meget vel have været

bedst tjent med fortsat indbyrdes konkurrence.

F

Assistanceudviklingen i Falck 1950-1962 og Falck-Zonen 1963-1980. I 1960’erne

oplevede korpsene en så betydelig aktivitetsstigning, at der er belæg for at antage,

at der havde været plads til to redningskorps i Danmark - hvad jo også Dansk

Autohjælps fremkomst har dokumenteret.

zone-nyt


Værdifastsættelsen af ZR

Fik ZR-aktionærerne

den rigtige pris?

Statsautoriseret revisor Per Værndal,

egen konsulentvirksomhed, tidligere

partner i PWC, har arbejdet med køb/

salg af virksomheder og værdiansættelse

i 20 år, har beredvilligt gennemgået de

væsentligste akter fra fastsættelsen af

købesummen for aktierne i Zonen og afgivet

følgende notat om værdien af ZR den

1. januar 1963 ved overdragelse til Falck

baseret på nutidige værdiansættelsesmetoder.

ZONE-NYT takker for det interessante

notat.

Baggrund

I anledning af, at det er 50 år siden ZR

blev solgt til Falck, har Frederik Madsen

spurgt mig, om det ville være muligt at

beregne, hvordan aktiekursen, som ZR

aktionærerne oppebar i 1963, forholder

sig til en værdiberegning ved anvendelse

af nutidige beregningsmetoder.

Til brug for beregningen har jeg modtaget

årsregnskaber for ZR for perioden

1958 - 1962, diverse materiale vedrørende

aktiehandlen såsom overdragelsesaftale

og supplerende notater og

beregninger. Herudover har jeg for at få

en baggrund for ZR’s historie, samt aktionærernes

intentioner og baggrund for

aktiesalget læst uddrag af bogen ”Zone-

Redningskorpset i Danmark” udgivet i

2002. Til sammenligningsformål har jeg

haft Falcks årsregnskab for 1961.

Værdiansættelse – formål og

afgrænsninger

Værdiansættelse af en virksomhed skal

zone-nyt

grundlæggende baseres på virksomhedens

fremtidige indtjeningsmuligheder.

Den hidtidige og aktuelle indtjening udgør

kun et grundlag for vurderingen af

den budgetterede fremtidige indtjening.

Nærværende værdiberegning er udtryk

for en efterrationalisering, idet informationsgrundlaget

er begrænset til

det hidtidige forløb, da der ikke foreligger

data i form af budgetter mm. Der

er således en risiko for, at manglende

information medfører fejlslutninger,

men under hensyn til at formålet med

beregningen har et mere kuriøst sigte,

betyder det næppe meget.

Det bør også understreges at værdiansættelse

ikke er en eksakt videnskab,

men en indikativ beregning baseret på

nogle subjektive forudsætninger og

antagelser samt på en professionel

anvendelse af en eller flere alment anerkendte

værdiansættelsesmetoder, og

den beregnede værdi påvirkes derfor af

de valgte forudsætninger.

Uanset metodevalg kan en ”rigtig” værdi

af en virksomhed ikke beregnes, den

”rigtige” værdi er den værdi, som køber

og sælger enes om i overdragelsesaftalen.

Denne værdi afspejler udover

de økonomiske fakta og forventninger

også parternes intentioner for hhv. at

købe og sælge. For købers vedkommende

kan det f.eks. være en konkurrent

mindre, forventninger til en rationaliseringsgevinst

ved købet i form øget

omsætning ved sammenlægningen,

personalebesparelser etc. ofte kaldet

synergi dvs. 2+2 = 5. For sælgers vedkommende

kan der f.eks. være tale om

behov for generationsskifte, manglende

muligheder for at finansiere den fremtidige

aktivitet eller ledelsesproblemer.

Min læsning af materialet giver det indtryk,

at såvel Falck som ZR aktionærernes

intentioner kan rummes indenfor

de foran omtalte.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at

værdiansættelse i 1963 primært var

substansorienteret dvs. relateret til

den konkrete balance evt. med tillæg

af goodwill værdi, der kunne beregnes

TEMANUMMER I 19


Værdifastsættelsen af ZR

ud fra forskellige kriterier, men ofte var

det hidtidige indtjening.

Metodevalg og fremgangsmåde for den

indikative værdiberegning

De alment anvendte metoder for nutidige

værdiansættelser omfatter overordnet

to kategorier, de mere økonomisk

teoretisk baserede og de mere pragmatiske.

Sidstnævnte - som er den,

jeg har anvendt - benævnes også de

relative, fordi modellerne omfatter en

værdiansættelse, der relaterer sig til

nøgletal for sammenlignelige virksomheder.

Da der dengang kun var Falck og

ZR, som var sammenlignelige virksomheder

i DK, er ZR nøgletal for analyseperioden

1958 – 1962 sammenholdt

med Falck for regnskabsåret 1961.

Analysen udviser, at ZR i analyseperioden

har haft en pæn udvikling, såvel i

omsætning - som er steget med 90%

- som i primær resultat (EBIT), dvs.

resultat før renter - der er steget med

600%. Da jeg kun har Falck regnskabet

for 1961, er det ikke muligt at bedømme

omsætningsudvikling og -retning for

Falck, men ZR nøgletallene vedrørende

indtjening for 1961 er bedre end Falcks

tilsvarende. Det skal dog bemærkes, at

det synes som om, at såvel Falck - der

omsætningsmæssigt var ca. 3 gange

større end ZR - som ZR har problemer

med omkostningsstyringen, således

at overskudgraden - dvs. overskud før

finansiering i procent af omsætningen

- ligger på et relativt lavere niveau end

andre virksomheder.

Ved værdi- og nøgletalsberegninger

anvendes primært resultat før renter

(og skat), således at virksomheder

er sammenlignelignelige uden hensyn

20 I TEMANUMMER

til, om de finansieres med egen- eller

fremmedkapital.

Såfremt jeg skulle udarbejde en seriøs

værdiansættelse for ZR pr. salgstidspunktet

1. januar 1963 baseret på en

nutidig værdiansættelsesmetode ville

det være nødvendigt at fremskaffe

nogle sammenlignelige almene nøgletal

om indtjeningsniveau, anvendte

multipler etc. hvilket- selv med tilgang

til Danmarks Statistik – ville være et

omfattende arbejde. Jeg har derfor

valgt at tage udgangspunkt i den faktiske

salgsværdi og på denne beregne to

multipler hhv. EBIT- multiplen (EV/EBIT)

og Omsætnings-multiplen (EV/Omsætning),

der begge hører til de nutidige

værdiansættelsesmetoder indenfor kategorien

relative metoder. EV står for

Enterprise Value, som er egenkapital +

forrentet fremmedkapital. De således

beregnede nøgletals størrelse vurderer

jeg herefter med aktuelt niveau.

Salgssum for aktierne sammenlignet

med værdiberegning - konklusion

Som oplyst i kapitel 3.3.13 side 62 i

bogen om ZR findes der tilsyneladende

ikke en konkret opgørelse af salgsprisen

for aktierne, der umiddelbart kan

sammenlignes med bestemmelserne

om opgørelsesmetode i kontrakten §

5 (slutsedlen) dateret 4.12.1962. Der

er notater med uspecificerede forskellige

slutbeløb, og det anføres, at den

endelige pris for aktierne var kr. 10.8

mio. svarende til kurs 1600. Imidlertid

er dette ikke helt korrekt, idet der

ikke er taget hensyn til, at salgsprisen

efterfølgende den 12. december 1963

er reguleret i overensstemmelse med

§ 5 i kontrakten med fradrag af kapita-

Med en pris på næsten

kr. 11 mio. var der tale

om en af Danmarkshistoriens

største

virksomhedshandler til

dato. Nyheden herom

nåede hele landet

rundt, selv til Thisted,

som ikke havde haft

Zone-station. Udklip

fra Thisted Amts Avis

7. december 1962.

liseret pensionsforpligtelse overfor ZR

funktionærer, således at den endelige

salgssum for aktierne udgør kr. 10.395

mio. svarende til kurs 1540.

Falck overtager således ZR for kr.

10.395 mio. med tillæg af forrentet

gæld på kr. 5.237 mio. eller i alt en

virksomhedsværdi (Enterprise Value)

på kr. 16.613 mio. Dette modsvarer en

EBIT multipel på ca. 16 og en omsætnings

multipel på ca. 1. Falck betaler

således en pris for aktierne, der

modsvarer knap 1 års omsætning eller

respektive 16 gange den primære indtjening.

Den merpris (Goodwill) – i forhold

til egenkapitalen i årsregnskabet

for 1962 tillagt aktivernes vurderede

merpris - som Falck betalte, andrager

kr. 3,5 mio. svarende til et tillæg på ca.

65% til egenkapitalen 31.12.1962.

Begge multipler er vurderet med nutidens

målestok i den høje ende af

skalaen, og det må – alt andet lige –

konkluderes, at ZR aktionærerne - og

vurderet med ”1963 briller”- har fået

en god betaling for deres aktier. Denne

opfattelse bekræftes i øvrigt af et notat

om skattemæssige forhold udarbejdet

i 1963 af ZR’s revisor, hvoraf det

om ZR’s goodwill fremgår: ”Normalt

ansættes goodwill beløbet pga. de indtjente

overskud, og da disse i ZR vitterligt

har været noget minimale, er GW

ikke noget man behøver at bekymre sig

om”.

Når Falck har været indstillet på at

betale en overpris, kan det formentlig

forklares med, at Falck dels har ønsket

at få eneherredømmet på markedet

kombineret med en forventning om en

synergieffekt. Af et mødereferat fra

slutningen af 1963 fremgår i øvrigt at

sammenlægningen er forløbet fint, og

der kan allerede spores en forbedring

i såvel indtjening som omkostningsreduktioner.

Set i nutidens perspektiv må den foran

postulerede intention for Falck vurderes

at have været bæredygtig.

03.11.2012

Per Værndal

zone-nyt


Zonen i dag

Ånden der overlevede

Nytårsaften 31. December 1962 skrev

ZR-direktør Eigil Juel Wiboltt bl.a. således

til direktør Mogens Falck: ”De

fleste af de gamle funktionærer, De

kommer til at arbejde sammen med, er

i det store og hele af høj karat, men de

er opvokset under helt andre forhold

end Deres medarbejdere, de har sammen

med os ledere følt sig som en stor

familie, - og tager De hensyn hertil, vil

De utvivlsomt få meget glæde af dem,

både nu og ved den gradvise sammenlægning

til et korps.”

Når jeg taler med gamle Zone-folk, er

det gennemgående, at de har et positivt

billede af deres arbejdsliv, og

efter sammenslutningen, men at deres

tid i Zonen altid vil stå i et særligt lys

hos dem, også selvom jeg foreholder

dem de lange vagter, den dårlige løn og

det hårde slid.

Zonen havde ikke nogen HR afdeling.

Der var ingen velfærdsforanstaltninger.

Wiboltt skrev til Mogens Falck, at i Zonen var man som én stor familie, og mon ikke

dette billede meget godt rammer, hvad han mente. Der holdes jul hos stationsleder

Vagn Lohse Hansen i Ringsted 24. december 1962, og de tre reddere på vagt er inviteret

med. Fra venstre døtrene Jytte og Marianne, hustruen Grethe, der passede Zonens

telefon, hendes mor Olga Rasmussen, stationsleder Vagn Lohse Hansen, datteren Birgit

og redderne Verner Jensen og Ove Henrik Bendtsen. Den sidste redder Ole Jensen

har taget billedet.

zone-nyt

Der var mange tvister med fagforeningerne

og stridigheder om løn. Fritz

Andresen har fortalt, (jf. ZONE-NYT nr.

35) hvordan han kom til skade i tjenesten

og følte, at Zonen bekymrede sig

mere om den smadrede sprøjte end

om ham. Som ansat fik man (måske) en

uniform, og ellers kunne man bare gå i

gang. Rigtigt mange fik hurtigt nok og

forlod korpset efter kort tid. Men faldt

man først til, blev det et job for livet.

Det kan vi se af anciennitetslisterne fra

pensionsforhandlingerne i 1963-64.

Men havde Zonen et særligt DNA, eller

er udsagnene herom bare en slags nutidsfornægtelse

for folk, der har svært

ved at tackle samtiden?

Vi begyndte systematisk at arbejde

for at oprette et museum for Zonen i

1984, 21 år efter sammenslutningen.

Opbakningen til ideen var fra første

færd enorm fra de gamle Zone-folks

side. Alle de bevarede genstande, ikke

mindst uniformer, den enorme samling

Kammeratskab

og Korpsånd

Falcks Personaleforening har i 2012 udgivet

en bog om Falcks Veteranforeninger. Jeg er

faldet over, at ikke mindst de gamle Zone-folk

har spillet en meget aktiv rolle i Veteranforeningen.

Således var det foreningens formand

Gunnar Lindehammer fra ZR København, der

i 1979 tog initiativ til at danne seniorklubber.

Det var også Lindehammer, der i 1986 blev

den første landsformand for Veteranerne. I

perioden 1993 til 1999 varetoges landsformandsposten

af Johannes Nordskov fra ZR

Kalundborg. På Lolland-Falster var det Verner

Larsen, fra ZRs Hovedkontor i Nykøbing F.,

der tog initiativet til at danne en lokalforening.

Initiativtager til Klub Midtjylland var Jens Arne

Iversen fra ZR Århus. Klubben har haft Holger

Hansen fra ZR Viborg som formand og i dag

varetages posten af Jørn Justesen fra ZR

Grenå. Endelig kan nævnes, at Arne Olsen fra

ZR Helsinge har været kasserer for Klub Nordsjælland.

Billederne i bogen viser, at mange

andre ZR-folk end de nævnte har været aktive i

Veteranforeningerne.

Det er nærliggende at antage, at netop den

særlige familiefølelse i ZR var en drivkraft bag

ex. Zone-folkenes forholdsmæssige overrepræsentation

i Veteranforeningerne.

F

TEMANUMMER I 21


Zone-ånden

i symboler

Der findes ikke mange Zone-folk, der ikke har

samlet minder fra deres arbejdsplads. Talrige

billeder, scrapbøger med avisudklip, gamle forbindskasser

fyldt med mærker og emblemer,

alt muligt er samlet og gemt. Vores arkiv rummer

mange hyldemeter med materiale, der

først og fremmest vidner om en utrolig stor

loyalitet overfor arbejdet i ZR. Og selvom man

ikke skulle tro det muligt, vokser samlingen

stadig. Alene i 2011 sagde vi ja tak til 71 henvendelser

om nye genstande eller arkivalier, og

en enkelt henvendelse rummer typisk mange

forskellige sager.

22 I TEMANUMMER

Ex ZR-redder

Carl Thomsen

fra Hellerup

havde denne

udsmykning hængende

i sin entre

i lejligheden på

Amager. Ved

hans død tilgik

samlingen FondenRedningsteknisk

Samling som

dokumentation

for hans engagement

i redningskorpsene

Zonen i dag

Stort fremmøde af gamle Zone-folk ved grundstensnedlæggelsen til det kommende Museum

for Zone-Redningskorpset i Holbæk 12. maj 1988.

af scrapbøger med fotos og avisudklip,

engagementet bag Zone-Redningskorpsets

Venner, vidner om en helt

enestående følelse af loyalitet og stolthed

over at have være ansat i Zonen.

Det er enestående, at Anna og Børge

Jacobsen i Odense fortsat, 50 år efter

at Zonen ophørte, hvert år kan samle

en gruppe af gamle kollegaer med ægtefæller

til en fælles Zone-frokost. En

pensioneret Falck-mand fra Odense kan

endda fortælle mig, at når der er møde

i Falcks Veteranforening for Fyn, sidder

Zone-folkene ved samme bord.

Derfor mener jeg, at der er holdepunkter

for at konkludere, at Zonen var noget

specielt, som vi, der ikke har prøvet

det, og følt på vores egen krop, nok

aldrig lærer helt at forstå.

Det er klart, at arbejdets karakter med

at hjælpe, de pressede situationer

reddere er udsat for, de lange vagter

med socialt samvær og besøg af koner

og kærester, var med til at skabe en

særlig tilknytning til korpset, men dette

gjaldt også for Falck og består i vidt

omfang den dag i dag, selvom ældre

reddere ofte hævder det modsatte.

Den 30. oktober 1943 bragte Randers

Social Demokrat et interview med

Wiboltt. I dette formår han - efter min

opfattelse - at definere essensen af de

evner, der kræves for at arbejde i et

redningskorps: ”De allerfleste Mennesker,

vi kommer ud for, trænger til at

beroliges. Derfor stiller vi store Krav til

Redningsmandens rent Menneskelige

Egenskaber. Han skal være frygtløs,

men skal ogsaa forstaa at berolige andre

Menneskers Frygt”.

Men Zonen havde, i modsætning til

Falck, en meget flad struktur. Direktionen

var meget synlig og - efter datidens

målestok - tilgængelig. Frode Olsen

har fortalt, at han under sit ophold

i Eskildstrup under krigen var på ambulance

med direktør Reinholdt Hansen.

Og i rapportbogen for station Strandvejen

kan vi se, at direktør Wiboltt har

været med en dag på en sygetur. Det

er blevet mig fortalt, at direktør Johannes

Hare i sin lommebog noterede

navne og fødselsdage på ægtefæller og

børn, så han kunne sende en hilsen el-

zone-nyt


Zonen i dag

ler spørge til dem, når han var rundt på

stationerne. Små ting, men uden tvivl

af stor betydning.

Hertil kom, at konkurrencen med Falck

gjorde, at man måtte være vågen og

innovativ, for at følge med og få den

nødvendige opmærksomhed. Jeg tror,

at den tætte samhørighed med direktionen

kombineret med følelsen af at

være lillebror og at skulle stå sammen

mod storebror, har spillet en betydelig

rolle for korpsånden og sammenholdet

i Zonen. Det er uden tvivl også derfor,

at meddelelsen om sammenslutningen

kom som et chok. Da jeg sidste år talte

med Herdis Lohse Hansen, Zonen i Maribo

(Se Zone-Nyt nr. 54) sagde hun:

”I 1962 hørte de i radioen, at Zonen

var solgt til Falck. Det kom som et forfærdeligt

chok, at de skulle slås sammen

med ærkefjenden, som de havde

Zone-Mødet i Odense 2012. I 10 år har Anne og Børge Jacobsen årligt holdt træf for

gamle Zone-folk fra Fyn. Fra venstre stående Ellen og Flemming Nielsen, Ove og Bodil

Holmgaard, Ellen og Jens Christensen, Anette Olsen samt undertegnede. Siddende

Arne Olsen samt Børge og Anna Jacobsen. Et par, Judith og Børge Andersen, var kørt

før billedet blev taget. Gruppen forklarer mig, at der i Zonen bestod et helt enestående

sammenhold, der ikke kan beskrives eller forklares, men som fortsat, 50 år efter, binder

deltagerne sammen.

zone-nyt

bekæmpet i så mange år. Hun syntes

dengang og i dag, at det var en svinestreg

at gøre det hen over hovedet på

dem alle sammen uden at orientere om

det. Direktionen svigtede, men man

måtte bare tage det til efterretning.”

Man kan se af Wibollts arbejde med

små opmærksomheder, taler og pensionsordninger,

at han langt hen af vejen

forstod disse følelser og forsøgte at

reparere på forholdet.

F

Sidste dag i Holbæk

Mange ZR-folk kan historier om kortegekørsel

til Falck-stationen omkring nytår 1963, men

der findes ingen billeder af det, formentlig med

god grund. En undtagelse er dog denne optagelse

af Arne Sørensen fra 1. januar 1963 om

morgenen. Øverst er stationens reddere Arne

Nielsen, Aage Pedersen og Frede Pedersen i

gang med at pakke materiellet. Herefter køres

ud fra stationen på Nørreled og nederst er

kortegen i ensom majestæt på vej ad Munkholmvej

i retning mod den nyopførte Falck-station

i den modsatte ende af byen. Der er noget

vemodigt over billederne. F

TEMANUMMER I 23


STaTIONSFORTeGNeLSe

Falck-Zonens stationsfortegnelse fra 1963. Læserene

opfordres til at gætte, hvilke sta tioner der

kom til, i forhold til Falcks bestående stationsnet.

Der trækkes lod om en bogpræmie blandt de rigtige

svar.

Mange af de små Zone-stationer blev lukket ret

hurtigt i årene efter sammenslutningen, og mange

af de store fra midten af 1980’erne og frem. I dag

er det således kun ganske få lokationer, hvor kun

ZR havde station, der fortsat har en Falck-station.

More magazines by this user
Similar magazines