Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

More documents

Recommendations

Info

20 døvblind af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen N år Britta sidder og fortæller sin historie uden tolk, lader hun ikke til at have de store problemer med hverken hørelse eller syn. Men til trods for et høretab har Britta gennem det meste af sit liv lært at klare sig blandt hørende. Engang var det Brittas drøm at blive sygeplejerske. Hun blev optaget på sygeplejeskolen og klarede sig ved hjælp af mikrofon og teleslyngeanlæg og et særligt stetoskop med forstærker. Først da hun efter et år kom i praktik gik det op for hende, at den nedsatte hørelse kunne give problemer: – Pludselig gik sygeplejersken hen med forskellige ting til lægen, uden at jeg havde hørt ham bede om det. Jeg Britta Vestergaard, i midten, ’vil helst selv’ men har dog fået en god støtte i døvblindekonsulenterne Kirsten Washuus og Anette Rud Jørgensen(th) Når både hørelse og syn svigter Det koster mange overvindelser, selverkendelser, og nederlag at gå gennem livet med både nedsat hørelse og syn. Britta Vestergaard har trods udfordringerne haft kampånden til at bevare sit arbejde og er i dag i en fleksjobordning, hun er glad for. kunne jo ikke så godt bede lægen kigge på mig, når han snakkede og tage specielle hensyn, for det handlede måske om patient, som var ved at dø. Det fik mig til at indse, at det ikke var det jeg skulle. Nederlagene Jeg tror det var første gang, jeg følte et nederlag i forbindelse med min hørelse, for ellers har det med høretabet bare været en del af mig, fortæller Britta, som var midt i trediverne da hun fik en mistanke om, at hun muligvis også havde problemer med synet. Begge hendes brødre fik nemlig konstateret Usher syndrom, som er en genetisk arvelig sygdom. – En aften skulle jeg skrå over en græsplæne, hvor jeg gik ind i en busk, og undrede mig over hvordan den pludselig lå der, fortæller Britta der efter flere års tøven og adskillige undersøgelser fik at vide at hun også havde Usher syndrom 2. Vil helst selv – Det værste var ikke så meget at få at vide, at jeg havde øjensygdommen, men mere tanken om at skulle op at slås med kommunen om det, jeg havde krav på. Det at skulle bede om hjælp er lige slå slem en hurdle at komme over som det at få beskeden om, at man har et synshandicap, siger Britta. De første år kunne Britta stadig køre bil fra hjemmet i Odense til arbejdet i Nyborg, men kun i dagtimerne, for hendes nattesyn var ikke særlig godt. – Jeg har overvejet CI-operation, men er i tvivl, for hvad kommer det til at betyde for det at lytte til musik. Hvordan vil min datters stemme lyde og hvad med mit barnebarn? Hvis nogen tilbød mig en øjenoperation ville jeg svare ja tak uden den mindste overvejelse. Mit synshandicap er det værste for mig. Jeg tror aldrig jeg vil få en identitet som
døvblind, for jeg har jo ikke ændret mig som person bare fordi mit syn har ændret sig smiler Britta, tænker lidt og tilføjer: – Alligevel sker der jo et eller andet, for jeg kan godt mærke at både hørelse og syn bliver dårligere. Det virker måske lidt underligt nu, jeg kan sidde her og snakke med dig, men er der et ord, jeg ikke kan få fat i gætter jeg mig til det ud fra resten af sætningen. Britta har benyttet sig af døvblindekonsulenterne i forhold at skrive ansøgninger og søge om støtte. Blandt andet var det et problem at tage toget uden for dagtimerne, da hun måtte stoppe med at køre bil. – Mit problem er det øjeblik, hvor jeg stiger ud af toget og der er et andet lys. De første 30 sekunder kan jeg intet se. Jeg ramler ind i folk og skilte, og det har jeg det rigtig skidt med. Hold da op jeg har fået mange buler på Odense busholdeplads, siger hun med et skævt smil. I den forbindelse søgte Britta om taxakørsel men fik desværre afslag. – Følelsen af uafhængighed og det at man kan klare sig selv, bliver rokket ved hver eneste gang, der er en ting mere, man ikke kan. Jeg har måttet sluge nogle ordentlige kameler. Vi har snakket lidt om ledsager, men det er jeg slet ikke klar til. Men i forhold til fleksjob blev jeg klar over, at jeg måtte gøre noget, siger Britta. Fleksjob Efter en socialpædagogisk uddannelse har Britta de sidste tyve år arbejdet på Nyborgskolen med unge, der har hørenedsættelse. – Selv om Anette havde foreslået fleksjob var det igen en hurdle, jeg skulle over. Jeg har holdt ud så længe, jeg kunne med mit fuldtidsjob, men det resulterede også i at jeg gik med kronisk hovedpine. Min tinnitus blev værre, hvor jeg før havde det på det ene Fakta ud af 131 døvblindblevne i den erhvervsaktive alder, som var i kontakt med Center for døve år 2007 var kun 10 personer i ordinært job, mens 81 personer var førtidspensionister. usher syndrom er en arvelig sygdom, der optræder som en kombination af et høretab, der kan variere fra moderat hørenedsættelse til egentlig døvhed, og øjensygdommen retinitis pigmentosa, der gradvist ødelægger øjets nethinde. Læs mere om døvblindeblevne og usher syndrom: www.dbcent.dk/ fakta øre blev det nu på begge, og jeg har en kronisk gammel piskesmældsskade. Når jeg kommer hjem fra arbejde, bruger jeg op til halvandet døgn på bare at slappe af. I dag, hvor jeg er gået ned på 25 timer fordelt over sammenhængende vagter, bruger jeg stadig tid på at komme mig, men så har jeg til gengæld en eller to fridage, hvor jeg kan være social. Det var noget af det jeg skrev om i ansøgningen. Og det gik nemt. Jeg søgte i marts sidste år og i juli var det bevilliget. En af de ting der er kommet med i aftalen er, at jeg skal have et værelse hvor jeg kan overnatte eller trække mig tilbage. Identitet – Måske lyder 25 timer stadig som meget, men de unge skal kunne mærke, jeg er der. Færre timer ville svare til en eller to dage om ugen, og det synes jeg er for lidt. Det giver mig også noget at vide, at der er brug for mig, og at jeg er der for de unge. Jeg er stadigvæk er træt, når jeg kommer hjem, men jeg får ladet op på en anden måde. Jeg får noget ud af mit sociale liv også, og så døvblind hjælper det meget at det er ved at blive forår og lysere. Positivt, trods alt – Jeg ved da godt, at den dag kommer, hvor jeg kan blive nødt til at gå ned på 15 timer. Jeg tror bare, jeg skal øve mig i at tage en dag ad gangen og lade være med at tager sorgerne på forskud. Jeg har en formodning om, at det med synet går langsomt tilbage, der gik for eksempel fire år fra jeg fik det konstateret til jeg ikke kunne køre bil, og det har jeg valgt at tage positivt. Britta er kommet med i en netværksgruppe for erhvervsaktive syns- og hørehæmmede med fem andre kvinder fra hele landet, og det har været en god støtte: – Det er rart vi har hinanden, og kan udveksle erfaringer. Det handler om gnisten, gejsten og motivationen, fortæller Britta. Mange trækker sig fra arbejdsmarkedet når både syn og hørelse svigter. Det kræver kampånd at blive eller finde en ordning, men det kan lade sig gøre, og derfor har Britta valgt at stå frem med sine egne erfaringer. Hun er med som oplægsholder på den kommende temadag i juni: – Hvis nogen har lyst til at høre på mig og bare kan få en lille smule ud af det, vil jeg gerne dele min oplevelse med andre. Så kan jeg også bruges på den måde, slutter Britta med et stort smil. Tilmelding 21 14. juni arrangerer Center for Døve temadagen ’Forum for uddannelses- og erhvervsaktive syns og hørehæmmede’ i Odense. En af idéerne med temadagen er at etablere netværksgrupper. Tilmelding 1. juni: 44 49 12 00 arj@cfd.dk
Page 1 and 2: nr • 05 • maj 2009 • udgivet
Page 3 and 4: leder indhold Ny regering Søren Da
Page 5 and 6: Carsten Hussing har en lidt mere bl
Page 7 and 8: Musiker Niels Eje og lydakus- tiker
Page 9 and 10: Musik som medicin Musik har nu doku
Page 11 and 12: mig konstant. Jeg tror, jeg har væ
Page 13 and 14: Det er Siemens Life. Hvilket hørea
Page 15 and 16: Lysbaseret hørelse Coclear implant
Page 17 and 18: sigtsmæssigt, at sagen altid start
Page 19: Det er snart en gammel nyhed, men v
Page 23 and 24: Hvad giver dig hele din verden - li
Page 25 and 26: Komfort og hyggelige omgivelser Hot
Page 27 and 28: Menières sygdom På besøg hos gru
Page 29 and 30: Gentamycinbehandling Gentamycinbeha
Page 31 and 32: et par justeringer Betalingsmodelle
Page 33 and 34: af liSe nørgaarD N ye trådløse F
Page 35 and 36: M500435-DK-09.02 Rev.A Et hørEappa
Page 37 and 38: edbåndsforbindelse, være i kontak
Page 39 and 40: Teatre og teleslynger Jeg har læst
Page 41 and 42: Hørning,tlf. 86922669, mobil, kun
Page 43 and 44: Søborg, tlf. 39562265, email: jage
Page 45 and 46: Høreforeningens kontaktpersonerer
Page 47 and 48: Lad ikke nogen fortælle dig, at de

Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?