Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen
Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen
Hørelsen maj 2009 - Høreforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
20 døvblind<br />
af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen<br />
N<br />
år Britta sidder og fortæller<br />
sin historie uden tolk, lader<br />
hun ikke til at have de store<br />
problemer med hverken hørelse eller<br />
syn. Men til trods for et høretab har<br />
Britta gennem det meste af sit liv lært<br />
at klare sig blandt hørende.<br />
Engang var det Brittas drøm at blive<br />
sygeplejerske. Hun blev optaget på sygeplejeskolen<br />
og klarede sig ved hjælp<br />
af mikrofon og teleslyngeanlæg og et<br />
særligt stetoskop med forstærker. Først<br />
da hun efter et år kom i praktik gik det<br />
op for hende, at den nedsatte hørelse<br />
kunne give problemer:<br />
– Pludselig gik sygeplejersken hen<br />
med forskellige ting til lægen, uden at<br />
jeg havde hørt ham bede om det. Jeg<br />
Britta Vestergaard, i midten, ’vil helst selv’ men har dog fået en god støtte<br />
i døvblindekonsulenterne Kirsten Washuus og Anette Rud Jørgensen(th)<br />
Når både<br />
hørelse og syn svigter<br />
Det koster mange overvindelser, selverkendelser, og nederlag at gå<br />
gennem livet med både nedsat hørelse og syn. Britta Vestergaard<br />
har trods udfordringerne haft kampånden til at bevare sit arbejde<br />
og er i dag i en fleksjobordning, hun er glad for.<br />
kunne jo ikke så godt bede lægen kigge<br />
på mig, når han snakkede og tage specielle<br />
hensyn, for det handlede måske<br />
om patient, som var ved at dø. Det fik<br />
mig til at indse, at det ikke var det jeg<br />
skulle.<br />
Nederlagene<br />
Jeg tror det var første gang, jeg følte et<br />
nederlag i forbindelse med min hørelse,<br />
for ellers har det med høretabet bare<br />
været en del af mig, fortæller Britta,<br />
som var midt i trediverne da hun fik<br />
en mistanke om, at hun muligvis også<br />
havde problemer med synet. Begge<br />
hendes brødre fik nemlig konstateret<br />
Usher syndrom, som er en genetisk arvelig<br />
sygdom.<br />
– En aften skulle jeg skrå over en<br />
græsplæne, hvor jeg gik ind i en busk,<br />
og undrede mig over hvordan den<br />
pludselig lå der, fortæller Britta der efter<br />
flere års tøven og adskillige undersøgelser<br />
fik at vide at hun også havde<br />
Usher syndrom 2.<br />
Vil helst selv<br />
– Det værste var ikke så meget at få at<br />
vide, at jeg havde øjensygdommen, men<br />
mere tanken om at skulle op at slås<br />
med kommunen om det, jeg havde krav<br />
på. Det at skulle bede om hjælp er lige<br />
slå slem en hurdle at komme over som<br />
det at få beskeden om, at man har et<br />
synshandicap, siger Britta. De første år<br />
kunne Britta stadig køre bil fra hjemmet<br />
i Odense til arbejdet i Nyborg, men<br />
kun i dagtimerne, for hendes nattesyn<br />
var ikke særlig godt.<br />
– Jeg har overvejet CI-operation, men<br />
er i tvivl, for hvad kommer det til at betyde<br />
for det at lytte til musik. Hvordan<br />
vil min datters stemme lyde og hvad<br />
med mit barnebarn? Hvis nogen tilbød<br />
mig en øjenoperation ville jeg svare ja<br />
tak uden den mindste overvejelse. Mit<br />
synshandicap er det værste for mig. Jeg<br />
tror aldrig jeg vil få en identitet som