Tilbage til et liv med indhold - Forum for Ældrepædagogik

Tilbage til et liv med indhold
Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske
I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården.
Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i Pædagogiske
metoder i Ældreplejen. Senere blev det fulgt op af et forløb i
Neuropædagogik.
Sygeplejerske Rikke Djernes Glintborg beskriver i denne artikel den
fantastiske udvikling, som Børge Nielsen har gennemgået i sit
sygdomsforløb. For utilsløret at kunne publicere forløbet, har Rikke
hentet accept hos Børge og familien.
Her kan du læse om de erfaringer som medarbejderne har gjort ved
målrettet brug af ældrepædagogikken.

Her er historien om en mand, hvis
fremtid kunne se ud som om,
alderdommen ikke skulle blive så
let og lys, som ønsket.
Børge er i starten af 70’erne. Når du møder
ham, tror du han er på besøg på
Støberigården. Måske én, der gæster
cafeen i hovedbygningen eller en
pårørende.
Børge kommer med kasket og sin
krykkestok ved den ene side. Børge har
raske ben og går gladelig en tur ned i byen
hver dag, for at købe Lotto eller handle kød
til boligen, hvor han bor med 7 andre.
Turen går også meget gerne ned til havnen,
hvor Børge arbejdede. En arbejdsulykke i
2006 resulterede i, at han måtte lade sig
pensionere.
Børge er uddannet smed og har hele livet
arbejdet og været vellidt på sine
arbejdspladser. Han havde en stor
omgangskreds, spillede kort og petanque.
Børge mistede tidligt sin kone på grund af
epilepsi.
Første gang jeg mødte Børge var i foråret
2009. Han kom på Støberigården for at se
lejligheden, han var visiteret til, efter en
apopleksi og efterfølgende epilepsi.
Børge havde apraksi og specielt ekspressiv
afasi. Børge kom med sin søster ved den
ene side og broderen ved den anden. Børge
så ældre ud end han gør i dag, uden glimt i
øjet, mimikløs og en tristhed over sig. Han
kiggede ned, mens han langsomt gik hen
mod sin kommende bolig. Søsteren sagde,
at vi ikke skulle forvente at få ham med til
arrangementer eller ud af huset, da han
ikke ville kunne ”klare” det.
De første måneder var Børge rastløs. Han gik
bagefter os, og havde en indre uro.
En aften, hvor beboerne havde inviteret
deres pårørende til fælles spisning, var alt
uoverskueligt for Børge. Allerede da han så
bordet, begyndte han at trække sig. De
andre pårørende genkendte ham, og troede
han var pårørende. Spørgsmålene kunne
han ikke klare. Børges afasi var stadig en
stor begrænsning for ham, og han gik i
seng inden desserten.
Børge fik, når han ikke blev mødt med ro
og rummelighed, sitren i hænder og arme
og angst for et nyt epilepsianfald. Han var
godt reguleret i sin epilepsimedicin fra
Aalborg Sygehus. Derfor afsluttede lægerne

ham med forsikring om at ”anfaldene” ikke
skyldtes epilepsi.
Vi havde givet stesolid for uroen med det
resultat at Børge blev ”lagt ned” og brugte
en rum tid på at vågne igen. Vi fandt ud af,
at en stund på sengekanten med rolig
stemme og en hånd at holde i var den
bedste medicin. Han blev ikke presset til at
stå op, men fik at vide, at det var okay at
holde time out og hvile sig. Efter aftale med
Aalborg Sygehus blev det besluttet at
seponere stesolid.
På Støberigården har vi været så heldige at
være på efteruddannelse i Pædagogiske
metoder i Ældreplejen. Senere var vi på
efteruddannelse i Neuropædagogik, som gik
ud på at kortlægge, hvor i hjernen skaden
var sket. Herefter handler det om at styrke
de ressourcer beboeren har.
Neuropædagogisk analyse
I forhold til begge efteruddannelsesforløb er
Livshistorien et meget vigtigt element, for
at rehabiliteringen lykkes. Vi udarbejdede i
teamet en neuropædagogisk analyse på
Børge og fandt blandt andet frem til, at
Børges mange ressourcer blot skulle
struktureres. Ikke for store opgaver ad
gangen, men flere små i løbet af dagen.
Man kan sige, at handlingerne til den
Neuropædagogisk analyse er de
Pædagogiske metoder.
Kommunikation
Kommunikationen med Børge skal være
enkel, og bevidstheden om vores eget
kropssprog er essentiel. 1 til 1 er absolut at
foretrække.
Hvad gjorde vi i praksis
Vi startede ud med at strukturere dagen
f.eks. med en daglig gåtur med følge af et
personale. Gåturen skulle have det formål,
at Børge fik oplevelse af, at der var brug for
hans kompetencer.
Vi prøvede også forskellige spil med Børge.
Men kortspil, som tidligere havde været
hans store interesse, kunne han ikke samle
sig om. Og andre spil var for Børge
formålsløse.
På terrassen blev solsengene samlet med stor
iver og isen blev nydt liggende.
Mestre hverdagens udfordringer
Som månederne gik, blev det en naturlig
del af hverdagen, at Børge var med nede at
handle, købe Lottokupon og hvad der ellers
forefaldt af opgaver. Specielt en tur til det

lokale byggemarked er værd at nævne. Der
skulle købes solsenge til terrassen, og
Børge blev spurgt, om han kunne hjælpe.
Raskt var han ude i bilen og turen gik
afsted. Børge blev taget med på råd og
hjalp efterfølgende med at løfte sengene ud
i bilen.
På vejen tilbage insisterede han på at købe
is med hjem til de andre beboere. Tilbage
på terrassen blev solsengene samlet med
stor iver, og isen blev nydt liggende på de
nyanskaffede senge i solen.
Huset fik fugle, og naturligt blev det Børges
opgave at fodre, give vand og feje ved
fuglene. De dage, hvor Børge kan have en
”dårlig” dag og have brug for at ligge en
formiddag på sengen, er det fuglene som
skaber motivationen. ”Hvem skal ellers
kunne passe dem”, siger Børge.
Børges opgave er bl.a. at passe fuglene som
står i baggrunden
Børge er også den, som trækker gardinerne
fra i fællesarealerne og passer tomaterne
om sommeren. Mange udflugter er det
blevet til med Støberibussen. Helst med
andre mandfolk, og meget gerne til en
havn. Da turen gik til et mekaniker-
værksted, blev et par veteranbiler kigget
godt og grundigt efter i motorrummet. Den
efterfølgende øl på en kasse i baglokalet
var heller ikke at kimse ad.
Børge har også været med i sommerhus i
Trend flere gange. Her nyder beboere og
ansatte stemningen af ferie.
Effekten af den pædagogiske
indsats
Børges rastløshed er stort set væk. Dog kan
vi mærke, hvor skrøbelig tilværelsen kan
være. En travl dag, hvor sygdom og fravær
har ramt personalet, kan vi se, at Børge
trækker sig, vandrer rastløs rundt og bliver
fåmeldt.
Vi er konstant bevidste om respekt og
anerkendelse. Vi har øje for alt det, han
kan mestre og har brug for at være en del
af. Børge bekymrer sig om os ansatte og de
andre beboere. Jeg tror, vi i Børges øjne
opleves som en del af hans ”familie”.
Der er ingen tvivl om at hverdagen er fuld af
indhold og livskvalitet.

Køkkenet skaber rammer for det
fælles tredje
Beboerne er i centrum på Støberigården og vi
har øje for hvad den enkelte beboer mestrer
eller vil komme til at mestre.
Jeg vil gerne pointere, at dét, at vi selv
køber ind, selv vælger at tilberede maden
er medvirkende til det gode sammenhold og
fællesskab – det fælles tredje! Vi spiser
naturligvis alle med i køkkenalrummet, som
danner midte for de 8 lejligheder. Så det er
let at sige: I dag har vi lyst til… I dag vil
vi… Hvem vil hjælpe med at hente frisk fisk
til aftensmaden…?? Beboerne er i centrum.
Vi har øje for, hvad den enkelte mestre
eller vil kunne komme til at mestre.
På Støberigården laver man selv maden. Det
har stor betydning for beoernes integritet i
hverdagen.
Humoren og glæden
Til slut vil jeg komme med et eksempel på,
hvordan Børge har fået sit lune og humør
tilbage. Da jeg i formiddags møder Børge
på gangen, kommenterer jeg hans pæne
nye trøje og siger: ”Du er nu altid så pæn i
tøjet, Børge”, hvortil Børge med spil i
øjnene og et skævt smil svarer: ”Du har jo
heller aldrig set mig uden…” Og sådan et
svar får latteren til at brede sig…
I dag, når jeg kommer i huset, går Børge
mig i møde med et stort smil. Han spørger
til min dag med interesse. Vi får en snak,
og så mærker jeg, at Børge har appetit på
dagen.