Tilbage til et liv med indhold - Forum for Ældrepædagogik
Tilbage til et liv med indhold - Forum for Ældrepædagogik
Tilbage til et liv med indhold - Forum for Ældrepædagogik
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Her er historien om en mand, hvis<br />
fremtid kunne se ud som om,<br />
alderdommen ikke skulle b<strong>liv</strong>e så<br />
l<strong>et</strong> og lys, som ønsk<strong>et</strong>.<br />
Børge er i starten af 70’erne. Når du møder<br />
ham, tror du han er på besøg på<br />
Støberigården. Måske én, der gæster<br />
cafeen i hovedbygningen eller en<br />
pårørende.<br />
Børge kommer <strong>med</strong> kask<strong>et</strong> og sin<br />
krykkestok ved den ene side. Børge har<br />
raske ben og går gladelig en tur ned i byen<br />
hver dag, <strong>for</strong> at købe Lotto eller handle kød<br />
<strong>til</strong> boligen, hvor han bor <strong>med</strong> 7 andre.<br />
Turen går også meg<strong>et</strong> gerne ned <strong>til</strong> havnen,<br />
hvor Børge arbejdede. En arbejdsulykke i<br />
2006 resulterede i, at han måtte lade sig<br />
pensionere.<br />
Børge er uddann<strong>et</strong> s<strong>med</strong> og har hele <strong>liv</strong><strong>et</strong><br />
arbejd<strong>et</strong> og vær<strong>et</strong> vellidt på sine<br />
arbejdspladser. Han havde en stor<br />
omgangskreds, spillede kort og p<strong>et</strong>anque.<br />
Børge mistede tidligt sin kone på grund af<br />
epilepsi.<br />
Første gang jeg mødte Børge var i <strong>for</strong>år<strong>et</strong><br />
2009. Han kom på Støberigården <strong>for</strong> at se<br />
lejligheden, han var visiter<strong>et</strong> <strong>til</strong>, efter en<br />
apopleksi og efterfølgende epilepsi.<br />
Børge havde apraksi og specielt ekspressiv<br />
afasi. Børge kom <strong>med</strong> sin søster ved den<br />
ene side og broderen ved den anden. Børge<br />
så ældre ud end han gør i dag, uden glimt i<br />
øj<strong>et</strong>, mimikløs og en tristhed over sig. Han<br />
kiggede ned, mens han langsomt gik hen<br />
mod sin kommende bolig. Søsteren sagde,<br />
at vi ikke skulle <strong>for</strong>vente at få ham <strong>med</strong> <strong>til</strong><br />
arrangementer eller ud af hus<strong>et</strong>, da han<br />
ikke ville kunne ”klare” d<strong>et</strong>.<br />
De første måneder var Børge rastløs. Han gik<br />
bagefter os, og havde en indre uro.<br />
En aften, hvor beboerne havde inviter<strong>et</strong><br />
deres pårørende <strong>til</strong> fælles spisning, var alt<br />
uoverskueligt <strong>for</strong> Børge. Allerede da han så<br />
bord<strong>et</strong>, begyndte han at trække sig. De<br />
andre pårørende genkendte ham, og troede<br />
han var pårørende. Spørgsmålene kunne<br />
han ikke klare. Børges afasi var stadig en<br />
stor begrænsning <strong>for</strong> ham, og han gik i<br />
seng inden desserten.<br />
Børge fik, når han ikke blev mødt <strong>med</strong> ro<br />
og rummelighed, sitren i hænder og arme<br />
og angst <strong>for</strong> <strong>et</strong> nyt epilepsianfald. Han var<br />
godt reguler<strong>et</strong> i sin epilepsi<strong>med</strong>icin fra<br />
Aalborg Sygehus. Der<strong>for</strong> afsluttede lægerne
Change language