42207 DSR Nord 2 2012 low.pdf - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

42207 DSR Nord 2 2012 low.pdf - Dansk Sygeplejeråd

Juni 2012

Tre sygeplejersker

der udvikler faget 18-23

MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND

Kongres med

fokus på faget

Macho-ledelse

undergraver

MED-systemet

4

9


2

DSR NORD

Magasin for medlemmer af

Dansk Sygeplejeråd

Kreds Nordjylland

Redaktion:

Anne Grete Nielsen

Journalist

Jytte Wester

Kredsformand og

ansvarshavende redaktør

Udkommer 4 gange årligt.

Næste blad udkommer

uge 38 og indeholder blandt andet

den skriftlige beretning.

Kommentarer og forslag

til artikler mailes til:

agn@dsr.dk

Dansk Sygeplejeråd

KREDS NORDJYLLAND

Sofiendalsvej 3

9200 Aalborg SV

Tlf. 4695 4850

Fax: 9634 1426

E-mail: nordjylland@dsr.dk

Tryk: Prinfo Aalborg

Fotograf Lena Rønsholdt har taget

billederne side 1 (forsiden), 2, 4, 5

nederst, 8-14, 28-30, 31 til højre.

Forside:

Isabel Gesler, tillidsrepræsentant på

Intensiv afd. R og Opvågningen, Aalborg

Sygehus, og Leif Strickertsson,

medlem af kredsbestyrelsen, under

minikongres på kredskontoret.

Synspunkter i bladet dækker ikke nødvendigvis

Kreds Nordjyllands holdninger.

Hvad er vigtigst?

Dette blad udkommer, når tankerne

hos mange af os står på sommer og

ferie. Det kan virke langt væk, at vi næste

forår skal have nye overenskomster.

Indsamlingen af krav finder sted

i august (læs mere side 15), og jeg vil

kraftigt opfordre dig til at bruge din indflydelse.

Hvad er de vigtigste temaer for

dig? Er det arbejdsmiljø, løn, pension

eller seniorordninger?

Hele forløbet med indsamling af krav

foregår nu elektronisk. Elektronikken

gør, at det er nemt for alle medlemmer

at afgive krav. Det tager kun få minutter.

Nu tænker du måske, at ’min deltagelse

i fællesskabet er nok ikke så vigtig.

Der er nok andre, der er aktive på mine

vegne’. Til dig og alle andre vil jeg referere

lidt fra en tilbagemelding, som vi i

kredsbestyrelsen har fået fra én af de

gæster, vi havde inviteret med til Dansk

Sygeplejeråds kongres i maj. Sygeplejerske

Birgith Sæderup skriver: ”Jeg

tog fra kongressen helt fyldt op – med

en følelse af, at nu skal jeg ud og gøre

en forskel……. Jeg skal delagtiggøre

mine kollegaer i kongressens betydning,

jeg skal motivere dem til at bruge

den indflydelse, vi har som medlemmer,

og til at komme ud af busken, hvis

man har noget på hjertet…. og meget

meget mere. Det var så FEDT at være

med.”

Tilbagemeldingen bekræfter mig i, at vi

havde en rigtig god kongres, som du

kan læse om inde i bladet. Det var en

kongres, hvor vi havde mange gode

diskussioner om vores fag, og hvor vi

fik lagt nogle linjer for, hvad vi skal arbejde

med i de kommende to år. Det

Af kredsformand Jytte Wester

er motiverende at have tid og rum til

vigtige faglige diskussioner, og det behøver

ikke foregå på en kongres. Det

kan også foregå på din arbejdsplads -

vi vil gerne hjælpe i gang - læs mere om

dette på side 31.

I det daglige er det blevet vanskeligere

at forhandle med vores lokale

arbejdsgivere. Det drejer sig både om

sygeplejerskernes generelle vilkår på

arbejdspladserne, om lokale løntillæg

og om tillidsrepræsentanternes vilkår.

Det er sejt - og langtrukkent - at opnå

resultater. Men det betyder ikke, at vi

skal afholde os fra at stille krav. Vi skal

ikke læne os tilbage og håbe, at tiderne

bliver bedre af sig selv. Historien har

vist, at vi intet får forærende. Vi skal

kæmpe for hver landvinding, og vi vinder

kun, hvis vi står sammen. Derfor er

vores fællesskab i Dansk Sygeplejeråd

så vigtigt.

Rigtig god sommer.


Ulige løn - ulige

pension - ulige

livsmuligheder

12 Professor

Anette Borchorst

opfordrer sygeplejersker til

at diskutere fordeling af barselsperiode

og deltidskultur.

Flexforum er en forening for sygeplejersker

og radiografer, som

enten er ansat i eller visiteret til

fleksjob eller skånejob. Vi vil også

gerne rådgive dig, hvis du er på

vej i fleksjob.

Vi arbejder for bedre forhold for

fleks- og skånejobbere og vi holder

2-3 arrangementer om året

for vores medlemmer.

Læs mere på www.flexforum.info

Regionen

opsiger aftale

om løntillæg

16 Region

Nordjylland har

opsagt en aftale om

løntillæg for erhvervet

anæstesi- og intensivuddannelse.

Hvem skal have

sygeplejerskeprisen?

Kredsens

generalforsamling

Torsdag 25. oktober kl. 17.30

i Aalborg Kongres- og Kulturcenter

Reserver datoen allerede i dag

til en aften med…

• fagligt indhold

• spændende diskussioner

• hyggeligt samvær med kolleger

Forslag til behandling på generalforsamlingen

skal være modtaget

på kredskontoret senest torsdag 4.

oktober 2012.

Beretning med dagsorden udsendes

i uge 38 som en del af DSR NORD.

27

14

Fotoudstilling

med nordjyske

sygeplejersker

Nordjyske sygeplejesker udgør den

ene halvdel af en historisk fotoudstilling

der blev vist under festdagen for

30

sygeplejen, 12. maj i

København

14

Værn

Nordjyllands

om frihed

Invitation til

generalforsamling

Sygeplejerskepris

Nordjyske sygeplejersker har priori- • Sygeplejersker ønsker lange vagter,

teret ’Værn om frihed’ som ét af deres der giver flere fridage og færre til-

øverste krav til næste overenskomst. stedeværelsesdage

Kredsnæstformand Helle Kanstrup

gik under generalforsamlingen på ”Det er forståeligt, at vi gerne vil

talerstolen for at begrunde, hvorfor kunne vælge flere penge og længere

kravet er vigtigt – men også modsæt- vagter. Men vi skal være klar over, at

ningsfyldt.

valgfriheden indeholder nogle dilemmaer.

Det gælder også den generelle

”Vi har en Arbejdstidsaftale, en over- tendens til, at færre sygeplejersker

enskomst og en arbejdsmiljølov, der møder i aften / nat og weekendvagt.

tilsammen værner om balancen mel- Nogle vil kalde det en god udvikling,

lem sygeplejerskers arbejdsliv og fordi flere sygeplejersker får mulig-

På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at der en

fritidsliv. MEN hvordan kan Dansk hed for at holde fri sammen

Kriterier

med

for

den

Nordjyllands Sygeplejerskepris’

gang årligt skal uddeles en ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’.

Sygeplejeråd som organisation sikre, øvrige familie. Men hvis

• den

prisen

/ de indstillede

er, at

skal have aktivt medlemskab af DSR,

at sygeplejersker ikke oplever over- den samlede fremmødeprofil

Kreds Nordjylland

bare

Prisen uddeles på generalforsamlingen til en sygeplejerske

enskomst og aftaler som snærende falder – og giver ekstra

• aktive

arbejde

medlemmer

til de

af DSR, Kreds Nordjylland kan indstille

eller en gruppe af sygeplejersker, der har bidraget aktivt til

bånd, der hindrer dem i at tjene pen- færre sygeplejersker, der

til prisen

er i vagt –

at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme, for ekge

og bestemme over egne arbejds- så bør vi overveje det en ekstra gang.

sempelvilkår?,”

spurgte Helle Kanstrup.

Kredsbestyrelsen beslutter ud fra de indsendte forslag,

• gennem offentlig fremtræden, som oplægsholder

Individuelle ønsker, der

hvem

kan

der

være

skal

me-

have årets ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’.

• igangsætter eller formidler af positive historier i tilknytning

Værnet om friheden kommer f.eks. get forståelige, kan hurtigt

Prisen

ramme

blev uddelt

os

første gang på kredsens generalforsam-

til faget

under pres når

selv, f.eks. i form af færre

ling i oktober

personale-

2011.

• eller som på anden måde har virket som rollemodel og

• Sygeplejersker gerne vil have udberessourcer til de samme opgaver, ”

nytænkende indenfor fag og organisation

talt mistet fridag frem for at få en ny sagde Helle Kanstrup.

Forslag til indstillinger for 2012 skal være kredskontoret i

fridag

hænde senest mandag 28. august 2012.

Formålet med ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’ er

• at anerkende den indsats, som sygeplejersker dagligt yder Blanket, der kan downloades fra www.dsr.dk/nordjylland/

i forhold til at videreudvikle sygeplejen til gavn for patien- menupunktet Sygeplejerskepris/link i bunden af teksten,

ter, borgere, pårørende, kolleger, studerende og elever skal anvendes.

• at anerkende, at det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads

trives og udvikles bedst, når der er socialt og fagligt Indstillingen sendes eller afleveres i kuvert til:

engagerede kolleger, som gør en positiv forskel

• at synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske er mangfol- Dansk Sygeplejeråd

digt

Kreds Nordjylland

Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV

27

3


Klædt på til kongres

Kredsens tillidsrepræsentanter og de seks gæster, der var

inviteret med til Dansk Sygeplejeråds kongres i maj, deltog

aktivt i kredsbestyrelsens kongres-forberedelse.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds love er det

kredsbestyrelsen, der repræsenterer de

nordjyske sygeplejersker, når der hvert

andet år er kongres i Dansk Sygeplejeråd.

Selv om kredsbestyrelsens medlemmer tilsammen

har berøring med mange arbejdspladser,

vil de gerne have ekstra synspunkter

og holdninger med i rygsækken, når de

tager til kongres. Det fik de i rigt mål i to

dage i maj, da der først var minikongres på

kredskontoret og derefter kongresforberedelse

på Hotel Scheelsminde i Aalborg.

Formålet med de to dage er at involvere

tillidsrepræsentanter og inviterede gæster

i diskussionen af kongresforslag. Under

første forberedelsesdag, som var minikongressen

med deltagelse af tillidsrepræsentanter,

kredsbestyrelse og inviterede

Minikongressen, hvor kredsbestyrelsen

lytter til erfaringer og holdninger

fra arbejdspladserne, gav fuldt hus

på kredskontoret

gæster, var der livlig trafik til talerstolen.

Herfra blev der argumenteret henholdsvis

for og imod en række af de fremsatte forslag.

Argumenterne blev underbygget med

erfaringer fra de nordjyske sygeplejerskers

arbejdspladser.

Dagen efter fortsatte kredsbestyrelsen og

de seks sygeplejersker, der var inviteret

med som gæster til kongressen, med at

gennemgå og diskutere kongresforslag.

Gæsterne bibragte diskussionerne flere

vinkler, kredsbestyrelsen lyttede og reflekterede

- og blev klædt på til at sætte nordjyske

aftryk på kongressen, der fandt sted

i Vingsted Centret ved Vejle fra 21. til 24.

maj. På de næste sider kan du læse om

nogle af kongressens hovedpunkter, set

med nordjyske briller.


Konference om svangreomsorg

Kredsbestyrelsen havde til kongressen

indsendt et forslag om, at Dansk Sygeplejeråd

skal holde en landsdækkende

konference, der sætter fokus på de kritiske

forhold i den nuværende svangreomsorg.

Forslaget blev vedtaget, og

dermed er det lagt fast, at Dansk Sygeplejeråd

fastholder sit fokus på at få skabt

en bedre svangreomsorg med sammenhæng,

tryghed og en tilstrækkelig støtte

til nyfødte børn og deres familier.

Kredsbestyrelsens forslag har rødder

tilbage til kredsens generalforsamling i

oktober, hvor en gruppe sundhedsplejersker

fik vedtaget en udtalelse om den

uklare ansvarsfordeling i svangreomsorg

og de medfølgende svigt af nyfødte børn.

Sundhedsplejerskerne oplever følgerne

af, at mødre bliver udskrevet tidligt efter

fødsel, uden at der følges op med støtte

i hjemmet. Mødrene får derved ikke den

nødvendige hjælp i den første sårbare og

vigtige tid, hvor amningen skal etableres

og barnet skal i trivsel. Der er opstået et

slip mellem regionens og kommunens

tilbud, og det har haft dokumenterede

konsekvenser i form af flere nyfødte børn,

der får brug for lægehjælp og anden behandling.

Udtalelsen fra generalforsamlingen blev

fulgt op af et dialogmøde, som en gruppe

sundhedsplejersker inviterede til i foråret.

Rebild Kommunes borgmester Anny

En gruppe af kredsens sundhedsplejersker

inviterede i foråret til et dialogmøde

om, hvordan der kan skabes

en bedre svangreomsorg. Mødet

blev afholdt på kredskontoret. Bagest

i billedet ses panelet med fra venstre

Jytte Wester, Anny Winther og Ulla

Astman. Til højre journalist Søren

Wormslev, der styrede debatten.

Kredsnæstformand Lene Holmberg fremlagde

på kongressen forslaget om en

konference.

Winther, der også er formand for Socialudvalget

i Kommunernes Landsforening

- regionsrådsformand Ulla Astman, der

også er formand for Sundhedsudvalget

i Danske Regioner - samt kredsformand

Jytte Wester gav oplæg om, hvordan

støtten til nordjyske familier med nyfødte

børn kan forbedres. De tre paneldelta-

gere var enige om, at svangreomsorgen

skal forbedres - men ikke hvordan. Anny

Winther argumenterede for, at kommunerne

overtager ansvaret fra det øjeblik,

hvor mor og barn er kommet hjem - Ulla

Astman argumenterede for at bevare det

delte ansvar, men med et forbedret samarbejde

mellem region og kommuner.

Efter dialogmødet, der blev holdt i april,

kom Sundhedsstyrelsen med sine anbefalinger

til en forbedret svangreomsorg.

Udspillet ændrer ikke ved behovet for en

landsdækkende konference, siger kredsnæstformand

Lene Holmberg, der fremlagde

kredsens forslag på kongressen.

”Sundhedsstyrelsen anbefaler at bevare

det delte ansvar for mødre, der udskrives

tidligt - med en appel om at både region

og kommuner styrker deres tilbud. Men

det løser slet ikke de problemer, som

sundhedsplejerskerne oplever ude i familierne.

Derfor er jeg rigtig glad for, at vores

forslag blev vedtaget. De nyfødte børn

og deres familier har krav på, at det her

område bliver ordenligt belyst, og at der

skabes incitamenter for at forbedre kvaliteten

i tilbuddet.”

5


6

En kongres med

Temaet for Dansk Sygeplejeråds kongres i maj var

’Faglig forsvarlighed - nu og i fremtiden’. Det matchede

fint med kredsens målrettede arbejde med

faglig forsvarlig sygepleje. I det hele taget blev det

en kongres, hvor faget sygepleje var i centrum. Fra

talerstolen blev der fortalt hverdagshistorier om,

hvordan sygeplejersker er nøglespillere i den enor-

Sygeplejefaglig ledelse

Kongressen behandlede et forslag om,

at hovedbestyrelse og sygeplejersker på

alle arbejdspladser går sammen i en forstærket

kamp for at fastholde og udvide

sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer i

sundhedsvæsnet. Kredsformand Jytte

Wester støttede forslaget fra talerstolen:

”Der er ingen tvivl om, at vi er udfordret på

den sygeplejefaglige ledelse. Problemet

eksisterer i både den kommunale og den

regionale sektor, men har et noget forskelligt

indhold. I den kommunale sektor

er det gået støt tilbage. Omstruktureringer

har flere steder medført, at kommunerne

ikke har ønsket at ansætte ledende

sygeplejersker. De sætter også kikkerten

for det blinde øje, når det sygeplejefaglige

ansvar skal placeres. Her forventer de, at

sygeplejersker vil påtage sig det sygeplejefaglige

ansvar uden at have en ledelseskompetence,

der matcher ansvaret.”

faget i centrum

me udvikling, der sker i sundhedsvæsnet, og hvorfor

det er nødvendigt, at sygeplejersker sætter ord på

faglig forsvarlighed og faglig kvalitet. Sygeplejersker

er uundværlige medspillere, hvis sundhedsvæsnet

skal forbedre sine tilbud til borgere og patienter -

f.eks. ved hjælp af ny teknologi.

Jytte Wester fortalte også om positive

tegn på det kommunale område. Flere

kommuner har indset vigtigheden af faglig

ledelse og ansætter sygeplejersker som

ledere på plejecentre. På sygehusområdet

glædede hun sig over, at der i forslaget

til ny ledelsesstruktur er medtænkt

mange forslag fra høringsrunden. Men

det er et problem, at den sygeplejefaglige

ledelse ikke har en tydlig placering i organiseringen.

”Heldigvis har rigtig mange forsøgt at påvirke

den proces, der har været. Ledende

sygeplejersker, tillidsrepræsentater m.fl.

har deltaget i forskellige arbejdsgrupper

og har sat fingeraftryk i processen. Der er

gode initiativer i gang, men det er stadig

helt nødvendigt med ekstra turbo på at

tydeliggøre den betydning, som sygeplejefaglig

ledelse har for kvaliteten i sundhedsvæsnet.”


Faglighed under

uddannelsen

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

fik vedtaget to forslag, der skal

være med til at sikre fagligheden i klinikken.

Forslagene var fremsat, fordi de studerende

oplever et øget pres på arbejdspladserne,

med færre uddannede sygeplejersker

til at løse opgaverne. Det betyder, at

de studerende i højere grad end tidligere

bliver brugt som arbejdskraft, hvilket går

ud over deres uddannelse.

Uacceptabel udvikling

for medindflydelse

og medbestemmelse

Mange af kongressens deltagere konstaterede fra talerstolen, at

arbejdsgiverne tromler flere beslutninger igennem end nogensinde

før, uden at inddrage medarbejderne i beslutningsprocessen.

Medarbejdernes repræsentanter i MED-systemet bliver først

orienteret, når beslutningsprocessen er så langt, at resultatet

ligger fast. Kongressen bekræftede dermed resultaterne i den

undersøgelse af MED-systemet, som Dansk Sygeplejeråds hovedorganisation,

FTF, har fået lavet - bl.a. med hjælp fra professor

Henning Jørgensen, der fra side 8 i dette blad fortæller, hvordan

arbejdsgiverne forringer sundhedsvæsnet og velfærdssamfundet

ved at holde medarbejderne udenfor.

Kongressen slog fast, at arbejdsgivernes kurs i forhold til brugen

af MED-systemet er helt uacceptabel. I den kommende tid skal

der lægges strategi for, hvordan sygeplejersker får genvundet reel

medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdspladser.

Som det fremgår af artiklen med Henning Jørgensen, er et tæt

og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere den eneste

vej, hvis Danmark nogensinde skal have et sundhedsvæsen

i verdensklasse.

Kredsnæstformand Helle Kjærager Kanstrup

støttede fra talerstolen de studerendes

forslag.

”Det har stor betydning for gennemførelses-

og frafaldsprocenten, at vi har gode

kliniske uddannelsessteder. Derfor skal vi

som organisation sikre gode vilkår for de

kliniske vejledere og de studerende. De

studerende vil gerne være en del af afdelingens

drift, hvis det har et læringsformål.

Læringen skal være i fokus, og det er den

ikke altid i dag.”

Lønsikring under ledighed

Kredsbestyrelsen havde til kongressen stillet forslag om, at

Dansk Sygeplejeråd undersøger mulighederne for at tilbyde medlemmerne

en lønsikring under ledighed. F.eks. i form af en fælles

solidarisk lønsikring, der vil betyde, at medlemmer af Dansk

Sygeplejeråd kan opretholde ca. 80 procent af lønnen, hvis de

bliver ledige.

Forslaget er begrundet i, at sygeplejersker de senere år er blevet

ramt af ledighed - også længerevarende ledighed. Samtidig er

dagpengeperioden halveret og optjenings- og genoptjeningskravet

for retten til dagpenge er skærpet. Ledighed kan således

have meget store økonomiske konsekvenser, som en lønsikring

kan være med til at mindske. Kongressen besluttede, at Dansk

Sygeplejeråd skal arbejde videre med at undersøge mulighederne

for en solidarisk lønsikring.

7


Det er til stor skade for vores fælles sundhedsvæsen, at medarbejderne holdes mere og

mere udenfor vigtige beslutninger om f.eks. økonomi og strategi.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kan med forskning dokumentere, at

patienter og borgere ville få en meget bedre hjælp, hvis medarbejdernes ideer og viden blev

brugt i fælles løsninger og fælles beslutninger, via MED-systemet.

En ubrugt mulighed for

at gøre det meget bedre

MED-systemet, der forpligter ledelse

og ansatte i regioner og kommuner til

at samarbejde om arbejdspladsnære

forhold, kunne have bragt vores offentlige

sektor frem til en super kvalitet.

Det er ikke sket, og det er til skade

for alle i det danske samfund. Vi havde

haft mere og bedre velfærd, hvis politikere,

ledere og medarbejdere havde

forstået at bruge mulighederne i det

samarbejdssystem, som de har haft

rådighed over de seneste 15 år. Det

viser forskning udført af blandt andre

professor Henning Jørgensen, Center

for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA),

Aalborg Universitet.

Et nyt bidrag til forskningen er en undersøgelse,

som Henning Jørgensen

sammen med to kolleger fra CARMA

har lavet for Dansk Sygeplejeråds hovedorganisation,

FTF. I undersøgelsen er

omkring 8.500 tillidsrepræsentanter og

arbejdsmiljørepræsentanter blevet spurgt

om deres oplevelse af MED-systemet og

MED-møderne. Svarene er nedslående

læsning: 43 procent af de tillidsvalgte

oplever at være uden medindflydelse og

medbestemmelse på vigtige strategiske

områder som budget, økonomi og normeringer.

47 procent oplever, at indflydelsen

på den overordnede strategi for

deres arbejdsplads er blevet mindre – at

ledelsen holder kortene tættere og tættere

til kroppen og mest bruger MEDmøderne

til orientering om beslutninger,

der allerede er truffet. Medindflydelsen og

medbestemmelsen er samlet omkring det

fysiske og psykiske arbejdsmiljø, indholdet

i personalehåndbøger og lokale personalepolitikker.

Macho-ledelse dræner

Henning Jørgensen mener, at arbejdsgiverne

begår en alvorlig fejl ved at holde

medarbejderne udenfor økonomi og

overordnet styring af virksomheden.

”Arbejdsgiverne har den helt forkerte opfattelse,

at de i krisetider skal udøve macho-ledelse.

De bestræber sig på at være

stærke ledere, der gennemfører beslutninger,

besparelser og omstruktureringer

uden om medarbejderne. Macho-ledelse

har mindst to følgesvende: Ringere kvalitet

i ledelsens beslutninger og tab af ar-

bejdsglæde og engagement i medarbejderstaben.

Moderne mennesker vil ikke

sætte sig selv i spil, hvis alting er styret

ovenfra. Det bekræfter den forskning,

der er lavet på området - jo mere medansvar,

de ansatte har for virksomhedens

udvikling – jo bedre resultater skaber virksomheden.

Det gælder for både offentlige

og private virksomheder’, siger Henning

Jørgensen.

En oplagt god idé

Samarbejdssystemet er for alle grupper

en del af overenskomsten og dermed

en del af den danske arbejdsmarkedsmodel,

der er kendt for at have skabt

et af de mest fleksible og velfungerende

arbejdsmarkeder i verden. Det er ifølge

Henning Jørgensen en genialitet ved den

danske model, at parterne har været så

fremsynede at indbygge aftaler om et forpligtende

samarbejde mellem ledelse og

medarbejdere. Det er en oplagt god idé

at give ledelse og medarbejdere et fælles

ansvar for det arbejdspladsnære – for

hverdagen i virksomheden - for vilkår og

betingelser for det frontpersonale, der

skaber virksomhedens resultater.

9


10

”Hvis vi tager sundhedsvæsnet som eksempel,

så er det jo ikke ledelsen, der

skaber resultaterne. Ledelsen kan kun

skabe resultater via frontmedarbejderne,

og frontmedarbejderne kan kun skabe

gode resultater, hvis de gives mulighed

for at bruge deres viden og erfaring – og

udøve det, jeg kalder et professionelt

skøn. MED-systemet giver rammerne til

at få ledelsens og medarbejdernes viden

og erfaring og kreativitet til at spille sammen

og skabe gode løsninger, der kommer

borgerne til gavn – det er her guldet

ligger – og der er virkelig guld at hente.

Derfor er det også meget trist, at det på

nogle arbejdspladser går

den modsatte vej – med

forsøg på at begrænse antal

møder eller antal medarbejderrepræsentanter

i

MED-udvalgene. Det er det

”Arbejdsgiverne har den

helt forkerte opfattelse, at

de i krisetider skal udøve

macholedelse.”

modsatte – flere møder og

en tæt kontakt mellem de

valgte repræsentanter og

medarbejdergrupperne -

der er brug for,” siger Henning

Jørgensen.

Begge parter har et

ansvar

Forsøgene på at begrænse

MED-arbejdet tyder på

en manglende tro på samarbejdets

værdi. Både arbejdsgivere og

medarbejdere har bidraget til dette, siger

Henning Jørgensen. Først arbejdsgiver-

nes andel.

”Her er hovedproblemet

det ledelsessystem, som

danske politikere har været

og stadig er forblændet

”Ledelsen kan kun skabe

resultater via frontmedarbejderne,

og frontmedarbejderne

kan kun skabe

gode resultater, hvis de

gives mulighed for at

bruge deres viden og

erfaring - og udøve det,

jeg kalder et professionelt

skøn”

af – kendt som New Public

Management. Det er en ledelsesstrategi,

der går ind

for at styre og kontrollere

de ansatte, bl.a. med det

jeg kalder et tælleregime,

hvor alt skal tælles og sættes

i skemaer. New Public

Management har givet arbejdsgiverne

den opfattelse,

at medarbejderne bare vil

kræve ind, hvis de får medindflydelse,

men det er en skrøne. Vores

forskning viser, at medarbejdernes repræsentanter

i MED-udvalg gerne vil tage

medansvar – også for vanskelige beslutninger

om økonomi og budgetter,” siger

Henning Jørgensen.

Så er der medarbejdernes ansvar for den

manglende brug af MED-systemet.

Flere navne -

samme formål

Idéen om, at ledelse og ansatte

skal forpligtes på at arbejde sammen,

har eksisteret i mange år

på det danske arbejdsmarked.

Siden 1940’erne har der været

samarbejdssystemer, f.eks. under

navne som Samarbejdsudvalg

og SU-møder. MED-systemet,

der omfatter arbejdspladser i regioner

og kommuner, stammer fra

1990’erne. Aftaler om samarbejde

er i alle sektorer en del af overenskomsten

og forpligter ledelsen til

at informere og drøfte sager om

arbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold

med medarbejderne,

før der træffes beslutning.


”Undersøgelsen viser, at de tillidsvalgte

mangler uddannelse i at læse budgetter

og regnskaber og i at forstå ledelsesstrategier.

De redskaber skal de have af deres

faglige organisationer, så de kan komme

mere i offensiven. De skal ikke vente på

at blive orienteret om, hvad ledelsen har

tænkt sig, men skal selv komme med udspil

og forlange at komme med fra starten

i de beslutningsprocesser, ledelsen

sætter i gang. Det vil give meget bedre

beslutninger at have medarbejdernes viden

og information og erfaringer med fra

første færd, men det kræver, at de tillidsvalgte

tager teten og forlanger at komme

med,” lyder den klare opfordring fra Henning

Jørgensen.

Et forkert ledelses-system

Politikere i andre vestlige lande er på vej

væk fra Public Management som ledelsesform

i den offentlige sektor.

”De har indset, at det er ødelæggende for

den offentlige sektor at blive ledet efter

markedsprincipper. Den offentlige sektor

er ikke et marked og kan ikke ledes med

de samme styringsmekanismer som det

private. Den offentlige sektor bygger på

det kollektive, på fællesskabet, og vi har

valgt nogle politikere til at lede den, på

Arbejdsgiverne skal med

fællesskabets vegne. Det er nogle andre

værdier og normer, der skal ledes efter –

forpligtelsen til at arbejde sammen om at

gøre det bedst mulige for borgerne er en

helt central værdi.”

Henning Jørgensen finder det logisk, at

ledelse uden om medarbejderne giver ringere

resultater.

”Moderne mennesker vil have medansvar

og frihed til at arbejde professionelt med

deres fag, så de kan udøve et professionelt

skøn over, hvad der er fornuftigt og

retfærdigt at gøre i en given situation. De

arbejdspladser i sundhedsvæsnet, der

forstår at sætte medarbejderne fri til at

udøve deres professionelle skøn i løsning

Undersøgelsen af MED-systemet er sat i gang af FTF, der er hovedorganisation

for bl.a. Dansk Sygeplejeråd. Den er udført af Center for Arbejdsmarkedsforskning,

Aalborg Universitet. Formålet har været at skabe

viden, der kan være med til at udvikle og forbedre samarbejdssystemet.

Professor Henning Jørgensen, der har været med til at lave undersøgelsen,

håber, at undersøgelsen bliver startskud på meget mere evaluering

af samarbejdssystemerne på de danske arbejdspladser.

”Der er brug for en revolution i synet på samarbejdssystemerne, hvis vi

vil realisere det kæmpe potentiale, som systemerne indeholder. For at

komme dertil skal vi have samlet mere viden om, hvordan samarbejdsmulighederne

bliver opfattet og bliver brugt - også af arbejdsgiverne,” slutter

Henning Jørgensen.

af opgaverne – de leverer den bedste

hjælp til borgerne.”

Medarbejderne skal i offensiven

Også medarbejdere kan have den holdning,

at MED-møder er en luksus, der ikke

er råd til. Hvis det i forvejen er svært at få

vagtplanen til at hænge sammen, kan det

være fristende at minimere møderne og

beholde så mange personaleressourcer

som muligt i den daglige drift.

”Det er forståeligt med den hverdag, der

er skabt i sundhedsvæsnet,” siger Henning

Jørgensen.

Det kan være forståeligt, hvis MED-møderne

bliver som en tidsrøver. Men det

er samtidig meget trist og negativt, siger

professoren. For det er netop via MEDmøderne,

at de pressede forhold i hverdagen

kan blive ændret.

”Medarbejderne skal holde fast i, at møderne

i MED-udvalgene handler om deres

hverdag, deres arbejdsvilkår, deres

mulighed for at have et spændende og

meningsfuldt arbejde. Det er så vedkommende

for dem, som det overhovedet

kan blive, og de skal derfor bakke deres

tillidsvalgte op i kravet om, at der sættes

tid af til møder – helst et møde om måneden

– og til formøder, hvor de tillidsvalgte

kan få input fra personalet. Jo højere,

MED-arbejdet bliver prioriteret, jo bedre

fungerer arbejdspladsen, på alle planer

og for alle parter. Det er den bedste investering,

der kan foretages,” slutter Henning

Jørgensen.

11


12

Kvinder har aldrig fået noget forærende i kampen for lige muligheder.

Professor Anette Borchorst, Aalborg Universitet, har på to medlemsmøder opfordret

sygeplejersker til at diskutere følgerne af, at danske kvinder stadig tager langt den største

del af barselsperioden, at de stadig har en lavere løn og at de stadig arbejder meget mere

på deltid end mænd.

Ulige løn

- ulige pension

- ulige livsmuligheder

Danmark har et selvbillede som en nation,

der går ind for reel ligestilling mellem

mænd og kvinder. Men selvbilledet

er en illusion. Danmark er nemlig bagud

på ligestillingsområdet - f.eks. i forhold

til Island, Sverige og Norge. Her har politikerne

taget meget mere fat i problemerne,

f.eks. ved at give en større del af

barselsperioden til fædrene. Netop barselsperioden

er en nøgle til mere lighed,

forklarede professor Anette Borchorst, da

hun i maj besøgte kredsen for at give oplæg

om uligeløn.

”Forskning viser, at en lang barselsperiode

til mødrene lægger grunden til, at kvinder

får hovedansvaret for børn og familieliv.

Mange unge fædre vil gerne være tæt på

deres børn, og de er langt mere sammen

med deres børn, end deres egne fædre

var, men de er oppe imod myter om gammeldags

familiemønstre, som er meget

sejlivede. Der skal lovgivning til, bl.a. med

et antal barselsuger, der er øremærket til

fædrene. Det har politikerne ikke haft vilje

til i Danmark, og det er meget ærgerligt,

for det bremser for en udvikling i familiemønstret,

der vil komme alle til gavn,”

sagde Anette Borchorst.

Deltid og lav pension

En stor andel af sygeplejersker er deltidsansatte

- og er glade for det. Anette

Borchorst opfordrer alligevel sygeplejersker

til at diskutere deltidskulturen, fordi

den er med til at skabe ulige livsmuligheder.

”Kvinderne vælger ofte deltidsjobbet,

mens børnene er små. Det er en periode

i livet, hvor man måske ikke tænker så

meget på, at tilværelsen kan ændre sig

- at man f.eks. kan blive skilt. Men statistikken

viser, at mange parforhold bliver


opløst - det skal kvinder efter min mening

forholde sig til, for ved en skilsmisse bliver

pensionsopsparingerne ikke delt. Hver

ægtefælle tager sin opsparing med sig,”

fortalte Anette Borchorst.

Efter skilsmissen står kvinden ofte tilbage

med langt det mindste beløb, fordi hun

har været på deltid, har haft barselsperioder

og måske orlovsperioder uden pensionsdækning

- plus generelt lavere løn.

”Det er et mønster, der gælder i rigtigt

mange parforhold, og det betyder, at vi

om 20-30 år får et proletariat af ældre

kvinder med lav indtægt. Vi har været

vant til, at man kan klare sig for folkepensionen

- sådan ser det ikke ud i fremtiden.

Vi bliver afhængige af at have sparet op,

hvis vi vil have en nogenlunde levestandard,

og her vil uligheden mellem mænds

og kvinders livsindtægt blive meget tydelig.

Det er et samfundsproblem, som jeg

vil opfordre politikerne til at forholde sig

til og tage alvorligt,” sagde Anette Borchorst.

Stærke kræfter

Anette Borchorst dokumenterede den

ulige løn på det danske arbejdsmarked

med analyser fra den lønkommission, der

blev nedsat efter konflikten på sundhedsområdet

i 2008. Analyserne viser at

• mænd tjener mere end kvinder, uanset

om de har kortere, samme eller længere

uddannelse

• arbejde med maskiner lønnes langt højere

end arbejde med mennesker

• udendørs arbejde lønnes langt højere

end indendørs arbejde

Kilde: Søndagsavisen 22.10.2009 - tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2009

”Konflikten i 2008 viste en folkelig opbakning

til at få skabt ligeløn. Men der

er ikke sket ret meget - bl.a. fordi stærke

kræfter i det danske samfund ikke ønsker

det. Uligeløn er et komplekst problem,

der kræver en målrettet indsats på flere

fronter - både i det politiske system, i forhandlingssystemet

og i retsvæsnet, hvor

man kan rejse sager om uligeløn,” sagde

Anette Borchorst.

Deltagerne blev mindet om, at kvinder aldrig

har fået noget forærende i kampen

for lige muligheder. De fremskridt, der

er sket, har kostet kamp - ofte årelang

kamp, før der er sket et skred i kvindernes

favør.

”Derfor skal I holde fast i kravet - og i

kampen - for ligeløn. Det vil være et fremskridt

for alle - for mænd, kvinder og børn

og hele vores samfund - hvis mænd og

kvinder blev stillet mere lige, både økonomisk

og i fordelingen mellem familieliv

og arbejdsliv. Men det kommer ikke af sig

selv. Det viser historien,” sagde Anette

Borchorst

13


14

Værn

om

Nordjyllands

frihed

Sygeplejerskepris

Nordjyske sygeplejersker har priori- • Sygeplejersker ønsker lange vagter,

teret ’Værn om frihed’ som ét af deres der giver flere fridage og færre til-

øverste krav til næste overenskomst.

Kredsnæstformand Helle Kanstrup

stedeværelsesdage

gik under generalforsamlingen på ”Det er forståeligt, at vi gerne vil

talerstolen for at begrunde, hvorfor kunne vælge flere penge og længere

kravet er vigtigt – men også modsæt- vagter. Men vi skal være klar over, at

ningsfyldt.

valgfriheden indeholder nogle dilemmaer.

Det gælder også den generelle

”Vi har en Arbejdstidsaftale, en over- tendens til, at færre sygeplejersker

enskomst og en arbejdsmiljølov, der møder i aften / nat og weekendvagt.

tilsammen værner om balancen mel- Nogle vil kalde det en god udvikling,

lem sygeplejerskers arbejdsliv og fordi flere sygeplejersker får mulig-

På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at der en

fritidsliv. MEN hvordan kan Dansk hed for at holde fri sammen

Kriterier

med

for

den

Nordjyllands Sygeplejerskepris’

gang årligt skal uddeles en ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’.

Sygeplejeråd som organisation sikre, øvrige familie. Men hvis

• den

prisen

/ de indstillede

er, at

skal have aktivt medlemskab af DSR,

at sygeplejersker ikke oplever over- den samlede fremmødeprofil

Kreds Nordjylland

bare

Prisen uddeles på generalforsamlingen til en sygeplejerske

enskomst og aftaler som snærende falder – og giver ekstra

• aktive

arbejde

medlemmer

til de

af DSR, Kreds Nordjylland kan indstille

eller en gruppe af sygeplejersker, der har bidraget aktivt til

bånd, der hindrer dem i at tjene pen- færre sygeplejersker, der

til prisen

er i vagt –

at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme, for ekge

og bestemme over egne arbejds- så bør vi overveje det en ekstra gang.

sempelvilkår?,”

spurgte Helle Kanstrup.

Kredsbestyrelsen beslutter ud fra de indsendte forslag,

• gennem offentlig fremtræden, som oplægsholder

Individuelle ønsker, der

hvem

kan

der

være

skal

me-

have årets ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’.

• igangsætter eller formidler af positive historier i tilknytning

Værnet om friheden kommer f.eks. get forståelige, kan hurtigt

Prisen

ramme

blev uddelt

os

første gang på kredsens generalforsam-

til faget

under pres når

selv, f.eks. i form af færre

ling i oktober

personale-

2011.

• eller som på anden måde har virket som rollemodel og

• Sygeplejersker gerne vil have udberessourcer til de samme opgaver, ”

nytænkende indenfor fag og organisation

talt mistet fridag frem for at få en ny sagde Helle Kanstrup.

Forslag til indstillinger for 2012 skal være kredskontoret i

fridag

hænde senest mandag 28. august 2012.

Formålet med ’Nordjyllands Sygeplejerskepris’ er

• at anerkende den indsats, som sygeplejersker dagligt yder Blanket, der kan downloades fra www.dsr.dk/nordjylland

i forhold til at videreudvikle sygeplejen til gavn for patien- skal anvendes. Vælg menupunktet Sygeplejerskepris i venter,

borgere, pårørende, kolleger, studerende og elever

• at anerkende, at det kollegiale fællesskab på en arbejdsstre

side. Link til blanket ligger nederst i teksten.

plads trives og udvikles bedst, når der er socialt og fagligt

engagerede kolleger, som gør en positiv forskel

Indstillingen sendes eller afleveres i kuvert til:

• at synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske er mangfol- Dansk Sygeplejeråd

digt

Kreds Nordjylland

Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV


Når ferien er ved at være ovre - for de fleste af os - er det tid at komme til tasterne.

Der skal nemlig indsamles krav til OK 13 i den sidste halvdel af august måned.

OK 13

Sygeplejerskerne skal til tasterne

Denne gang har vi et klart mål i indsamlingen

af krav – der skal være en rød tråd

mellem hverdagen på arbejdspladsen

og forhandlingerne. Det er derfor vigtigt,

at du som medlem bidrager i kravsindsamlingen.

Du kan gøre det ved selv at

indtaste dine krav. På de arbejdspladser,

hvor der er tillidsrepræsentanter, er der

også mulighed for, at tillidsrepræsentanten

sender krav ind på vegne af medlemmerne

på arbejdspladsen.

Med tidsskriftet Sygeplejersken, som udkommer

10. august 2012 udsendes et

debatoplæg om OK 13. Debatoplægget

kan med fordel læses inden du sætter dig

til tasterne og indsender dine krav.

Bente Yder, fællestillidsrepræsentant på Sygehus Vendsyssel.

Værn om frihed og

forpligtende seniorordninger

Vi skal arbejde hårdt på, at det skal

være dyrere for arbejdsgiverne at forstyrre

i vores fritid. Mistet fridagsbetaling,

omlagte timer og inddragelse af

fridøgn skal koste dem noget mere.

Det er udgiftsneutralt, hvis de ikke

bruger det. I det omfang, de bruger

det, skal det være væsentligt dyrere.

Derudover skal seniorordningen, som

i dag er frivillig, gøres mere forpligtende.

Sygehus-sygeplejersker løber

så stærkt i øjeblikket, at de er slidt ned, længe inden de kan gå på

efterløn eller pension. Med tilbagetrækningsreformen er det blevet

endnu mere umuligt at holde ’tiden ud’ og endnu mere nødvendigt

med forpligtende seniorordninger.

I forhold til løn skal vi som minimum opnå det samme som det

private arbejdsmarked.

Indsamlingen er udelukkende elektronisk

og kommer til at foregå i perioden 10. –

24. august 2012. Inden længe bliver der

åbnet en temaside på www.dsr.dk om OK

13. Den vil formentlig være åbnet, når du

sidder med dette blad.

Tillidsrepræsentanter er klædt på

Kredsens tillidsrepræsentanter har været

til kick-off-dag i forhold til OK 13. Dagen

indeholdt inspiration og motivation

til at gå ud og engagere medlemmerne i

diskussionen om, hvad der er vigtigst til

næste overenskomst. Herunder kan du

læse to bud - fra to af kredsens fællestillidsrepræsentanter.

Lisbeth Hammer, fællestillidsrepræsentant i Aalborg Kommune.

Generelle lønstigninger

og bedre seniorordninger

Som jeg hører det, ønsker medlemmerne

generelle lønstigninger til alle

sygeplejersker. Vi skal droppe alt,

hvad der hedder lokalløndannelse,

bl.a. fordi det er svært at holde fast i

pengene. Jeg har ikke forventninger

om en større lønfremskrivning, men vi

skal selvfølgelig kæmpe for ligeløn og

for de muligheder, der er. Vi skal sikres

en lønudvikling som andre faggrupper.

Fokustemaer

ved OK 13

Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg

har valgt tre fokus-temaer

til de kommende forhandlinger. Det

er temaer, der matcher sygeplejerskers

udfordringer i sundhedsvæsnet

i dag. De tre temaer er:

- Løn

- Arbejdsliv og Medindflydelse

- Faglighed og Professionel Udvikling

Flere sygeplejersker går ned med

stress, og flere har svært ved at sige fra, når arbejdsopgaver og

tid ikke stemmer overens. Det siger mig, at arbejdsvilkår og arbejdsmiljø

skal prioriteres højt. Men spørgsmålet er om vi skal betale

for det med overenskomstmidler? Sygeplejersker kan godt

se, at efterlønnen forsvinder for mange, og at det er urealistisk at

arbejde som nu, til de fylder f.eks. 70 år. Derfor skal vi have bedre

seniorordninger ind i overenskomsten.

15


16

Region Nordjylland har opsagt en aftale om løntillæg for erhvervet anæstesi- og intensivuddannelse.

”En kortsigtet og uklog beslutning,” siger kredsformand Jytte Wester.

Regionen opsiger

aftale om løntillæg


Omkring 175 anæstesi- og intensivsygeplejersker

var midt i maj stuvet sammen

i kredskontorets mødelokale for at blive

orienteret om, at regionen har opsagt en

forhåndsaftale om et løntillæg, som de i

dag får for deres to-årige specialuddannelse.

Aftalen er opsagt med virkning fra

1. august i år, hvilket betyder, at tillægget

er fjernet for alle sygeplejersker, der

fra det tidspunkt bliver færdige med anæstesi-

eller intensivuddannelsen. Sygeplejersker,

der får tillægget i dag, beholder

det, indtil de evt. skifter job.

Kredsformand Jytte Wester orienterede

mødedeltagerne om historikken bag tillægget.

”Der er lagt utrolig meget arbejde i at få

skabt den aftale, der nu er fjernet med et

pennestrøg. Igennem flere år arbejdede vi

sammen med regionen på at få en aftale

om honorering af de ekstra kompetencer,

som en to-årig specialuddannelse giver

en sygeplejerske. Det lykkedes endelig - i

2009 - og i en fælles pressemeddelelse

udtrykte regionens forhandlingsleder sin

glæde over, at intensivsygeplejerskers og

anæstesisygeplejerskers kompetencer

og fleksibilitet nu blev honoreret med et

lokalt tillæg,” fortalte Jytte Wester – og

fortsatte:

”Sidste sommer meddelte regionen så,

at de ville opsige aftalen. I første omgang

fik vi dem til at trække opsigelsen

tilbage, bl.a. ved at minde dem om den

mangeårige proces, der ligger bag aftalen.

Regionen vendte tilbage med en

begæring om at ændre aftalen, og under

forhandlingerne om dette krævede de en

så stor reduktion af tillægget, at det var

fuldstændig uacceptabelt for os. Vi var villige

til at se på, om tillægget kunne skrues

sammen på en anden måde – måske ud

fra nogle kompetenceprofiler – men det

var der ingen interesse for fra regionens

side. Aftalen kan kun ændres i enighed,

og i foråret stod det klart, at vi ikke kunne

opnå enighed. Begge parter har mulighed

for at opsige aftalen med tre måneders

varsel, og det har regionen besluttet at

gøre,” forklarede Jytte Wester.

Stavnsbinding og bondefangeri

Mødedeltagerne udtrykte stor vrede og

frustration over, at regionen gerne indgår

aftaler, når det er til egen fordel - når aftalen

ikke længere passer i regionens kram,

kan den ryge ud til højre.

”Hvordan kan vores kompetencer og fleksibilitet

være værdifulde den ene dag og

værdiløse den næste?”, blev der spurgt,

igen og igen. Mange mente, at regionen

med sin beslutning stavnsbinder de sygeplejersker,

der i dag får tillægget. Hvem vil

prøve nye jobudfordringer, hvis man risikerer

en væsentlig lønnedgang, når man

vender tilbage? Mange mente også, at de

sygeplejersker, der er undervejs i én af de

to uddannelser, er udsat for bondefangeri.

De er gået i gang med uddannelsen under

nogle forudsætninger, der nu er ændret.

Jytte Wester var enig i, at det er mere end

svært at forstå regionens beslutning.

”Jeg har advaret regionens embedsmænd

om, at det er en kortsigtet og uklog beslutning.

De begrunder opsigelsen med, at der

ikke længere er mangel på anæstesi- og intensivsygeplejersker.

Men for det første har

vi stadig en lav andel af specialuddannede

sygeplejersker på intensiv-afdelingerne, så

her kan man i høj grad diskutere, om behovet

er dækket. For det andet kan mangelsituationen

på anæstesiområdet meget vel

vende tilbage. Både fordi gennemsnitsalderen

blandt anæstesisygeplejersker er høj,

og fordi det med opsigelsen af løntillægget

bliver mindre attraktivt at tage uddannelsen.

Når man både har lønnedgang under uddannelsen

og bliver frataget muligheden for

at blive honoreret for de ekstra kompetencer,

så kan det blive mere end svært for regionen

at få uddannet dem, der er brug for.”

Kredsformand uddybede det kortsigtede i

regionens beslutning.

”Ledelsen i en stor organisation som regionen

bør se længere frem end til næste

sving på vejbanen, inden den opsiger fælles

aftaler, som der har været tillid til.”

Egne lønmidler

Jytte Wester kritiserede regionens HRchef

Jacob Jacobsen for at have udtalt,

at de ekstra skattekroner, der er blevet

brugt til løntillægget, nu kan spares.

”Det er direkte forkert at fremstille det

som om, at regionen har skaffet ekstra

midler for at betale anæstesi- og intensivsygeplejerskernes

for deres kompetencer.

Tillægget er finansieret af vores egne

lønmidler - altså af de midler, der er aftalt

til lokal forhandling i overenskomsten mellem

regionerne og Dansk Sygeplejeråd,”

forklarede kredsformanden.

Efter orienteringsmødet udsendte intensiv-

og anæstesisygeplejerskerne en

pressemeddelelse, hvori de udtrykker

deres utilfredshed regionens beslutning.

Senere har en gruppe sygeplejersker,

der er i gang med intensivuddannelsen,

sendt et åbent brev til regionens HR-chef

Jacob Jacobsen, hvori de beder ham forholde

sig til deres skuffede forventninger.

Ved redaktionens slutning havde anæstesi-

og intensivsygeplejersker på flere

arbejdspladser holdt møde med deres

lokale ledelser for at få en nærmere begrundelse

for opsigelsen af løntillægget.

17


18

Sygehus Himmerland har siden 1. februar i år haft fælles indgang for alle akutte medicinske

patienter. Sygeplejerskerne arbejder efter det triage-system, der bliver grundlaget i alle

fælles akutmodtagelser på de nordjyske sygehuse.

Sygeplejerske Inge Vestergaard ser mange fremskridt i den nye arbejdsform,

men hun savner tid til at lære af forløbene – også sammen med kommunerne.

Systematik og overblik

Rette patient i rette seng. Det er ledetråden

i de nye Fælles Akut Modtagelser

(FAM), der er ved at blive opbygget på alle

danske sygehuse - som fælles indgange

for alle akutte patienter. Sygehus Himmerland

er på forkant med et Akut Modtage

Afsnit (AMA) for alle medicinske patienter,

der indlægges akut. AMA åbnede 1. februar

i år i nybyggede lokaler på Hobro

Sygehus og har gjort de første erfaringer

med at vurdere og udrede akutte patienter

efter de principper, der er på vej på

alle regionens sygehuse. Sygeplejerske

Inge Vestergaard, der er ansat i AMA, ser

de nye arbejdsgange som en klar forbed-

AMA og FAM

ring, både for patienterne og for brugen af

sundhedsvæsnets ressourcer.

”Patienterne bliver sparet for en masse

ventetid og for nogle flytninger til andre

afsnit. Tidligere skulle de først igennem en

modtagelse, hvor der blev skrevet journal,

og herefter blev de indlagt på det medicinske

afsnit, hvor der var bedst plads.

Efter næste lægelige vurdering skulle de

måske flyttes til et andet afsnit - eller udskrives.

Det kunne vare nogle dage at få

afklaret, hvad der skulle ske med patienten,

især hvis der også skulle afventes

svar på prøver eller undersøgelser. Hele

AMA er en forkortelse for Akut Modtage Afsnit og er fælles indgang for alle akutte

medicinske patienter, der henvises til Sygehus Himmerland. AMA er en del af Hobro

Sygehus og modtager hovedsageligt patienter fra kommunerne syd for Limfjorden

plus fra Aalborg Kommune.

FAM er en forkortelse for Fælles Akut Modtagelse og er fælles indgang for alle akutte

patienter - både medicinske, kirurgiske og på sigt også psykiatriske. FAM er ved

at blive indrettet på Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus.

processen med at afklare, hvad der skal

ske, gennemføres nu i AMA, i princippet

i løbet af 24 timer. Der sker en meget

bedre sortering, og det mindsker belastningen

for både patienterne og for sengeafdelingerne,”

fortæller Inge Vestergaard.

Triage - et fælles grundlag

AMA arbejder med de triage-kategorier

(se faktaboks), der bliver et fælles grundlag

i alle regionens akut-modtagelser.

Inge Vestergaard fortæller:

”Så snart patienten ankommer, går vi i

gang med at vurdere efter bestemte vitalparametre.

Vi følger en bestemt systematik,

der fører til en kategorisering af

patienten som rød, gul eller grøn - som et

udtryk for hvad der haster mest og hvad

der kan vente. Under gennemgangen af

patienternes tilstand rekvirerer vi en lægelig

vurdering plus svar på relevante prøver

- her er der indført nye arbejdsgange

så vi får svar indenfor et døgn. Målet er

at få lagt en plan for, hvad der skal ske

efter udredningen hos os,” fortæller Inge

Vestergaard.

Systematikken er først er ved at blive indarbejdet,

og det er en proces at få det til

at køre optimalt.


”Vi kan ikke for alle patienter overholde

målet om at have en behandlingsplan klar

indenfor 24 timer, og det skyldes bl.a. at vi

mangler erfarne lægeressourcer. Vi må tit

vente på den lægelige gennemgang, fordi

vagthavende læge ikke har tid at komme

eller er bagud med journalskrivning, og

det forsinker selvfølgelig processen med

at afklare patienterne,” fortæller Inge Vestergaard.

Tid til faglig sparring

Hun synes, det er spændende og meget

meningsfuldt at arbejde med sygepleje på

den måde, som hun gør i AMA. Samtidig

har hun to ønsker, der kunne løfte AMAs

arbejde til en endnu bedre kvalitet.

”Det ene ønske er flere lægeressourcer,

så vi kunne få et bedre flow i arbejdet og

kunne spare den tid, vi i dag bruger på

at vente på læger. Mit andet store ønske

er, at vi som medarbejdere i AMA kunne

finde tid til faglig sparring og udvikling.

Vi kunne lære meget af at holde fælles

møder, hvor vi kunne gennemgå nogle af

vores forløb mere systematisk og se på,

hvad vi kan gøre bedre. Det er der ikke luft

til i hverdagen, som den er nu. De fleste

dage er meget travle, og her er sygeplejerskebemandingen

efter min mening ikke

god nok.”

Samarbejdet med kommunerne

Inge Vestergaard har både fra AMA og fra

et tidligere job på en medicinsk afdeling

på Hobro Sygehus erfaring med at hjemsende

patienter til kommunerne. Hun oplever

stor forskel på, hvordan samarbejdet

fungerer.

”Jeg vil fremhæve samarbejdet med Mariagerfjord

Kommune, der har fremskudt

visitation på Hobro Sygehus. Det er en

kæmpe fordel for patienterne, at en kommunalt

ansat sygeplejerske er fysisk til

stedet på sygehuset. Hun kender ofte

patientens forhold hjemme, og kan kigge

ind på stuen og tale med patienten selv

og måske med de pårørende. Hun kan

hurtigt få talt med os og kan også hente

information i vores systemer, fordi hun er

her i huset. Det giver korte arbejdsgange

Kredsens formandsskab har besøgt tre syge plejersker

på deres arbejdspladser for at høre, hvordan de

arbejder med det sammenhængende patientforløb

og med faglig forsvarlighed i sygeplejen.

19


20

og sparer ressourcer mange andre steder,

at vi taler sammen i hverdagen,” siger

Inge Vestergaard.

De øvrige kommuner får overleveringen

fra sygehuset via udskrivningskonference

eller via telefonopringning. Det er forskelligt,

hvor godt det fungerer.

”Det kan tage meget tid at få kontakt

med de rigtige personer - og når vi får fat

i dem, kender de måske ikke patienten.

Det kan også give store udfordringer, hvis

visitator ikke er sygeplejerske,” fortæller

Inge Vestergaard.

Lærerige opfølgningsmøder

Det vil helt klart øge kvaliteten i patienternes

forløb, hvis flere kommuner fik fremskudt

visitation på sygehusene, mener

Inge Vestergaard. Den direkte kontakt er

guld værd og forebygger mange fejl og

mangler omkring indlæggelse og udskrivelse.

Det samme gør de opfølgningsmøder,

som Inge Vestergaard har erfaring

med - hvor en eller flere repræsentanter

fra en kommune gennemgår konkrete

patientforløb med repræsentanter fra sygehuset.

”Det er fantastisk lærerigt at sidde sammen

og tale om, hvor det gik godt - og

hvor det gik mindre godt. Vi finder frem

til fælles beslutninger om, hvad vi skal

gøre anderledes i fremtiden, både sygehus

og kommune. Jeg vil virkelig håbe,

at der afsættes ressourcer til den slags

opfølgningsmøder - det flytter virkelig noget

i forhold til at skabe bedre forløb for

patienterne.”

Triagering

De nye Fælles Akut Modtagelser

i Region Nordjylland bygges op

til at arbejde med samme systematik,

kaldet ’triagering’. Ordet

kommer fra det franske ord ’triage’,

der betyder ’sortering’.

Triagering er et redskab til at sortere

og prioritere patienter, således

at patienter med størst behov

bliver behandlet først.

Ved triagering inddeles patienterne

i tre kategorier alt efter deres

sundhedsfaglige behov:

• Rød - Livstruende/genoplivning

• Gul - Alvorlig/haster mindre

• Grøn - Ikke alvorlig/haster ikke

Hver farve har bestemte tidsintervaller,

der skal overholdes.

Inge Vestergaard (th) viser kredsnæstformand

Helle Kjærager

Kanstrup, hvordan personalet i

AMA kan følge de akutte ambulancekørsler

i Nordjylland.


Violeta Bojadzic arbejder halvt i lungemedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus og halvt i Jammerbugt

Kommune, hvor hun rehabiliterer KOL-patienter og underviser hjemmesygeplejersker

og SOSU-assistenter i KOL-sygdommen. Den delte ansættelse er et fornemt bevis på,

at kronikere og deres familier kan få en bedre livskvalitet – med færre genindlæggelser og

mindre angst - hvis sygeplejersker får mulighed for at arbejde på tværs af sektorerne.

Tryghed og kontinuitet

Violeta Bojadzic har gennem seks års

ansættelse på lungemedicinsk afdeling

på Aalborg Sygehus mødt utallige KOLpatienter,

der er blevet indlagt, fordi sygdommen

er blusset op. Hun har oplevet

dem falde til ro, så snart de kom under

sygehusets tag. Den stærke angst for

vejrtrækningsproblemerne er taget af,

fordi de har følt sig i sikre hænder. Selv

om de under næsten hver indlæggelse

gennemgår en standardbehandling, som

i princippet sagtens kan gives hjemme, så

bliver de indlagt igen. Og igen.

I de seneste to år har Violeta oplevet en

anden version: KOL-patienter, der ønsker

og kan blive hjemme, når de får tilbagefald,

fordi de er omgivet af sundhedsprofessionelle,

der udstråler ro, sikkerhed

og viden. Patienterne bor i Jammerbugt

Kommune, hvor Violeta de seneste to år

har arbejdet på halv tid som specialsygeplejerske

i KOL. I begyndelsen udelukkende

med rehabilitering af kommunens

KOL-patienter, senere også med undervisning

af hjemmesygeplejersker og SO-

SU-assistenter. Der har været et enestående

samarbejde med hjemmeplejen og

dens ledelse, fortæller Violeta.

”Jeg arbejder tæt sammen med en hjemmesygeplejerske

fra hvert af kommunens

to områder. De har som de første sygeplejersker

i kommunen opbygget en stor

viden om KOL, og de hjælper mig nu

med at give viden videre. Vi har sammen

undervist kommunens hjemmesygeplejersker

og SOSU-assistenter, og der har

været meget stor interesse i begge grupper.

Der har i det hele taget været en meget

positiv medvirken hos både borgere,

ansatte og ledelse overfor de tilbud, jeg

kan give. Uden den kunne jeg ikke have

gjort ret meget,” siger Violeta.

Samme kontaktpersoner

Hun arbejder med det sammenhængende

patientforløb på rigtig mange måder -

både i kommunen og på sygehuset.

F.eks. ved at

• Modtage borgere med KOL til rehabilitering

på to adresser i Jammerbugt

Kommune. Her følger hun borgerens

tilstand - giver råd og vejledning til både

den KOL-ramte og pårørende - og tilbyder

fysisk træning

• Besøge borgere med KOL i eget hjem

- alene eller sammen med en hjemme-

sygeplejerske eller SOSU-assistent. Her

er der også opfølgning på tilstanden

- vurdering af medicin - vejledning i at

undgå forværring - samtale med den

syge og dennes pårørende

• Modtagelse af de samme KOL-patienter,

som hun kender fra Jammerbugt

Kommune, i lungeambulatoriet på Aalborg

Sygehus

• Kontakt med de samme lungepatienter

- om muligt - hvis de bliver indlagt

på lungemedicinsk afdeling på Aalborg

Sygehus

”For KOL-patienter betyder det rigtig meget

at have de samme kontaktpersoner,

både i kommunen og på sygehuset. Det

giver tryghed og kontinuitet, og begge

dele er helt afgørende for, at KOL-patienten

får tillid til, at der er styr på tingene

- og at de godt kan være hjemme, hvis

der kommer en fase med forværring af

sygdommen,” siger Violeta.

Ægtefæller er meget berørte

Både i kommunen og på sygehuset arbejder

Violeta meget med at inddrage de

pårørende. Hun har fået bekræftet vigtigheden

af dette ved at deltage i et forsk-

21


ningsprojekt (se boks) om sygepleje til

pårørende, hvis ægtefælle har KOL.

”Vi har meget klart vist, at der findes to

grupper af ægtefæller: De synlige, der er

i stand til at bede om hjælp så de f.eks.

kan tage hjemmefra nogle timer - og de

usynlige ægtefæller, der hverken føler sig

set eller mødt af os i sundhedsvæsnet.

KOL-patitenter har tit været syge i rigtig

mange år, og deres ægtefæller kan være

meget slidte - og måske selv have KOL

eller andre sygdomme, der ikke er blevet

opdaget. Det er helt afgørende, at vi også

har tid til at tage hånd om ægtefællerne,

så de får en forståelse for deres egne og

den syge ægtefælles reaktioner, og så de

kan bevare et overskud. Hvis ægtefæl-

I medgang og

modgang

Violeta Bojadzic har sammen

med kolleger på Lungemedicinsk

Sengeafsnit, Aalborg Sygehus

og Forskningsenheden

for Klinisk Sygepleje ved Aalborg

Sygehus gennemført et

forskningsprojekt om sygepleje

til pårørende, hvis ægtefælle

har KOL. Projektet har afdækket,

hvordan ægtefællerne har

oplevet kontakten til sundhedsvæsnet

- hvordan de har følt sig

set eller ikke set - og hvordan

klinisk praksis kan forbedres i

forhold til ægtefællerne. Forskningsprojektet,

der bygger på

interviews med syv ægtefæller,

er beskrevet i bogen ’I medgang

og modgang’. Bogen

kan købes ved henvendelse til

klinisk undervisningsansvarlig

sygeplejerske Line Hust Storgaard,

Lungemedicinsk Sengeafsnit,

Aalborg Sygehus.

lerne bliver slidt op, er der måske kun

indlæggelse tilbage - det belaster patienterne,

der helst vil være hjemme, og det

belaster sundhedsvæsnets ressourcer,”

mener Violeta.

Violeta ser mange beviser på, at hendes

ansættelse har gjort en forskel i Jammerbugt

Kommune. Borgere med KOL har

måske for første gang i mange år fået

mod på at gå en tur eller tage på besøg

hos børn og børnebørn. Det kan synes

som små fremskridt, men for en patientgruppe,

der nemt kommer til at sidde i en

stol bag egne fire vægge, af angst for åndedrætsproblemer,

er det et kæmpeløft i

livskvaliteten.

”Jeg er stolt af den faglighed, som vi

sammen får til at brede sig i Jammerbugt

Kommune. Som ringe i vandet,” siger

Violeta.

Ønsker til forbedring

Jammerbugt Kommune har fået projektmidler

til dele af KOL-indsatsen, og det

har givet basis for faglig forsvarlig sygepleje,

med tilstrækkelig tid til besøg, samtaler

og udveksling med kolleger. Violeta

oplever den faglige forsvarlighed i Jammerbugt

Kommune som en undtagelse.

”Der er generelt alt for mange patienter

pr. sygeplejerske, både på sygehuset og

i mange kommuner. Og antallet af patienter

bliver ved med at stige. F.eks. skal

jeg nu nå 8 patienter på en formiddag i

ambulatoriet mod før 5. På en dagvagt i

sengeafdelingen har jeg ansvaret for 10

patienter - på en nattevagt op mod 15 -

og det er vel at mærke meget dårlige patienter.

Der er meget, vi ikke længere kan

nå, f.eks. at vejlede i rygestop og meget

mere,” fortæller Violeta.

Hun er overbevist om, at der kan vindes

meget, både i livskvalitet for KOL-patienter

og i sparede indlæggelser, hvis der

blev investeret, samarbejdet og koordineret

de rigtige steder. F.eks. med bedre

sygeplejerskedækning, fælles retningslinier

for behandling af KOL-patienter på de

nordjyske sygehuse og for behandlingen

i eget hjem. Violeta har en sidste vigtig

melding til beslutningstagerne.

”Jeg ved, at der på mange plejecentre

sidder gamle mennesker med KOL - fuldstændig

inaktive og udslukte - fordi plejepersonalet

omkring dem er uden uddannelse

eller har meget kort uddannelse. En

fast sygeplejerske med viden om KOL

kunne sagtens hjælpe dem til et aktivt liv.

Gamle mennesker med kronisk sygdom

har brug for fast sygepleje - alt andet er

ikke i orden,” slutter Violeta.

Dansk Sygeplejerådsanbefalinger

til

kommunerne

Dansk Sygeplejeråd har i marts

2012 udgivet et udspil, der indeholder

ni anbefalinger til en

styrket kommunal sundhedsindsats.

Anbefalingerne er meget

relevant læsning, hvis du

arbejder som sygeplejerske

eller som leder i en kommune

eller har en generel interesse for

udfordringerne i det sammenhængende

patientforløb. Brug

udspillet som inspiration, f.eks.

til faglige diskussioner på din

arbejdsplads. Det kan hentes

på www.dsr.dk - skriv - Fremtidens

sygepleje i kommunerne

- i søgefeltet.

23


De tre konsultationssygeplejersker, der arbejder hos Lægerne i Svenstrup, følger forløbet

hos mange af klinikkens patienter med kroniske sygdomme. De får jævnligt nye opgaver og

ansvarsområder, hvilket er fagligt rigtigt spændende – men også giver større arbejdspres.

Nye ansvarsområder

Praktiserende læger ansætter flere og

flere sygeplejersker. Når man har besøgt

lægehuset i Svenstrup og hørt om

konsultationssygeplejerskernes arbejde,

forstår man lægernes valg. De tre sygeplejersker,

der arbejder i huset, varetager

store selvstændige arbejdsområder og får

løbende nye føjet til. De er med til at sikre

faglig udvikling og effektive arbejdsgange,

der får strømmen af patienter og akutte

henvendelser til at glide, uden at patienterne

mister oplevelsen af at være unikke

personer, med en personlig historie, som

lægehusets personale kender. Uanset om

det er en sygeplejerske eller en læge, de

har en tid hos.

Når man har hørt én af de tre konsultationssygeplejersker,

Annie Rye, fortæller

mere detaljeret om sit arbejde, forstår man

også sygeplejerskernes valg af job. Det er

fagligt udfordrende at være en del af et

travlt lægehus, bl.a. fordi arbejdsfeltet er

bredt og varieret - og har vokseværk. Husets

seks læger har løbende overdraget

flere ansvarsområder til sygeplejerskerne

- de seneste eksempler er halvårskontrol

af alle patienter med hypertension plus 3

og 4 års børneundersøgelser.

Indgangspartiet i det nye

og funktionelle lægehus

i Svenstrup.

”Det er spændende at få nye ansvarsområder.

Vi kommer på kurser i det nye, hvis

vi har behov for det, så vores faglige viden

er i orden. Det er en tilfredsstillelse at få

mere ansvar som sygeplejerske, og det

har vi fået løbende i de tre et halvt år, jeg

har været her,” fortæller Annie Rye.

Arbejdsområder

Nogle af de store arbejdsområder for Annie

Rye og hendes to sygeplejerskekolleger

er

• klinikkens laboratorium, hvor en ofte tæt

strøm af patienter får taget blodprøver,

afleverer urinprøver osv,

• klinikkens diabetespatienter med kontrol

hver 3. måned plus KOL-patienter

og patienter med hypertension med

halvårlig kontrol. Alle tre patientgrupper

er herudover til årlig kontrol hos lægen

• forebyggelseskonsultationer

• livsstilssamtaler

• alle vaccinationer, herunder alle rejsevaccinationer

• 3 og 4 års børneundersøgelser

• vurdering og behandling af akutte henvendelser,

f.eks. sår og andre småskader,

inden der evt. inddrages en læge

• generelle sygeplejeopgaver

”Et stort lægehus som vores har rigtig

mange patienter med diabetes, KOL og

hypertension. Efter vi har fået halvårskontrol

af de tre grupper, er der fyldt godt op i

vores kalendere - det kan vi godt mærke.

Men det er samtidig spændende at følge

patienter med kronisk sygdom i deres

forløb og hjælpe dem med at mestre sygdommen

så godt som muligt. Vi kommer

tæt på patienterne, og lærer dem rigtig

godt at kende. Det er rigtig vigtigt for patienter,

at vi kender dem og kan spørge til,

hvordan det går med det ene og det andet

- både i forhold til sygdom og andre dele af

livet. Og det er en glæde som sygeplejerske

at kende dem godt,” siger Annie.

Kontakten til kommune

og sygehus

Hvert år er der et fællesmøde for hjemmesygeplejen

i Svenstrup-området og

25


26

lægehuset. Alle lægehusets tre faggrupper

- læger, sygeplejersker og sekretærer

- deltager i mødet, hvis hovedformål er en

evaluering af samarbejdet. Hvad går godt

- hvad kan gøres bedre? Annie Rye oplever,

at samarbejdet generelt er rigtig godt.

”Jeg har sjældent direkte kontakt med

hjemmesygeplejen. Det er mest pr. mail -

hvis jeg f.eks. har haft en konsultation, der

har medført ændringer i behandlingen,

så mailer jeg dette til hjemmesygeplejen

- der så formidler det til den hjemmesygeplejerske,

der kommer hos patienten.

Hvis hjemmesygeplejerskerne skriver en

mail til os i lægehuset, kan jeg læse det

i journalen.”

På spørgsmålet om der kunne være en

idé i et tættere samarbejde mellem konsultationssygeplejersker

og hjemmesygeplejersker

- f.eks. i forhold til at støtte

patienter med kronisk sygdom i at mestre

sygdommen så godt som muligt, bliver

Annie Rye meget tænksom.

”Det er en ny tanke for mig - så det er

svært at svare på. Men der kunne sikkert

godt skabes et tættere samarbejde, sygeplejersker

imellem, til gavn for patienternes

forløb. Det kunne jeg godt forestille

mig.”

Samarbejdet med den anden store sektor

- sygehusene - har et problematisk punkt:

Forsinkede epikriser.

”Det er stadig et stort problem, at patienter

bliver udskrevet og henvender sig

hos os, uden at vi har fået information fra

sygehuset. Vi aner ingenting - heller ikke

om eventuelle ændringer i medicinen. Vi

håber alle sammen, at det fælles medicinkort

kommer til at fungere rigtig godt. Det

vil være et kæmpe fremskridt, at alle parter

kan se, hvad patienten får af medicin.”

Alle lærer af hinanden

Alle lægehusets ansatte mødes et par

timer om ugen for at dele viden eller undervise

hinanden. Det kan være viden fra

kurser - det kan også være evaluering

af en ny arbejdsgang eller et nyt tilbud

til patienterne. Nogle af fællesmøderne

er personalemøder, hvor der er tid til at

orientere hinanden om fejl, der er blevet

opdaget.

”Vi opdaterer hinanden med ny viden, og

vi lærer af hinandens fejl. Det kan være

mig, der har glemt at videresende en information

- fordi jeg har haft for travlt. Så

taler vi om, hvordan det skete, og hvad vi

kan gøre for at undgå, at det sker igen.

Vi er rigtig gode til at lære af hinanden og

hjælpe hinanden med at skabe så høj sikkerhed

som muligt,” fortæller Annie Rye.

Men verden er ikke kun lyserød, heller

ikke som konsultationssygeplejerske. De

tre sygeplejersker har fået mere og mere

travlt - nogle dage så travlt, at det er

svært at finde pusterum.

”Vi har fået lov at blokke pauser ind i vores

dagsplan, men det skal gøres i god

tid - inden alle tider er booket. Det får vi

ikke altid gjort. Selv om vi får blokket en

pause, kan den hurtigt blive inddraget,

f.eks. til et sårskift eller en suturfjernelse,

der kommer ind akut.”

Annie mærker et dilemma, som mange

sygeplejersker kender: Det er let at sige

ja til nye opgaver, fordi det er spændende

- med det resultat at opgavemængden

vokser.

”De nye opgaver kommer oven i dem, vi

allerede har. Samtidig vil vi som sygeplejersker

gerne gøre tingene godt og fagligt

forsvarligt. Det kan godt skabe et pres.”

Gode kurser i

fagligt selskab

Annie Rye, der medvirker i denne

artikel, er nordjysk kontaktperson

i det faglige selskab for konsultations-

og infirmerisygeplejersker,

også kaldet FS9. Nogle af de

kurser, som hun og hendes sygeplejerskekolleger

har været på,

er udbudt af FS9. Læs mere om

FS9 på www.dsr.dk (skriv FS9 i

søgefeltet - klik derefter på overskriften

’Faglige selskaber’, der

kommer frem midt på siden).


Kredsens

generalforsamling

Torsdag 25. oktober kl. 17.30

i Aalborg Kongres- og Kulturcenter

Reserver datoen allerede i dag

til en aften med…

• fagligt indhold

• spændende diskussioner

• hyggeligt samvær med kolleger

Forslag til behandling på generalforsamlingen

skal være modtaget

på kredskontoret senest torsdag 4.

oktober 2012.

Beretning med dagsorden udsendes

i uge 38 som en del af DSR NORD.

27


28

Uafdækkede vinkler

i forsøg med

paramedicinerbil

Det nordjyske regionsråd har valgt ikke

at gøre forsøget med anæstesisygeplejersker

i paramedicinerbiler permanent,

når forsøgsperioden udløber 1. juli i år.

Forsøget, der er gennemført i Thy-Mors

området, skulle vise, om det er til gavn for

patienterne, at der er en anæstesisygeplejerske

med i paramedicinerbilen.

Regionsrådet traf sin beslutning på baggrund

af en evaluering, som Dansk Sundhedsinstitut

(DSI) har foretaget af forsøget.

Kredsen har i et brev, som er sendt

til alle regionsrådsmedlemmer forud for

det afgørende regionsrådsmøde, kommenteret

evalueringen. Kredsen anerkender

i brevet, at DSI har lavet en lødig rapport

ud fra de omstændigheder, der har

ligget til grund for forsøget. Men omstændighederne

gør, at der fortsat er mange

uafdækkede vinkler. Det skyldes bl.a. at

• ansvarsfordelingen ikke har været klar,

hvilket har gjort det uklart for anæstesisygeplejerskerne,

hvornår de skulle på

banen

• paramedicinernes rutiner har været styrende,

hvilket hænger sammen med at

Debatmøde om kompetencer

deres arbejdsbil og dens udstyr danner

ramme for samarbejdet

• anæstesisygeplejerskerne måtte afvente,

at paramedicinerne veg pladsen.

Denne kultur står i skarp modsætning

til anæstesisygeplejerskernes vante kultur

på sygehuset, hvor det i akutte og

alvorlige tilfælde altid er den med det

højeste formelle og praktiske kompetenceniveau,

der varetager opgaven

• forsøget blev afviklet samtidig med et

andet projekt, der gav paramedicinere

tilladelse til at intubere voksne med

hjertestop. Det sideløbende projekt

har - sammen med de øvrige punkter

- medvirket til, at det blev vanskeligere

for anæstesisygeplejerskerne at komme

i funktion.

Kredsen vurderer, at under de rette omstændigheder

vil anæstesisygeplejersker

kunne hæve kvalitetsniveauet betydeligt.

I brevet til regionsrådsmedlemmerne anbefaler

kredsen at afvente nationale analyser

og anbefalinger, inden der træffes

beslutning om, hvordan fremtidens præhospitale

hjælp til nordjyderne skal se ud.

Kredsformand Jytte Wester deltager 5. september i et debatmøde vedrørende sygeplejersker

og ambulanceredderes kompetencer. Alle sygeplejersker med interesse for det

præhospitale områder er velkomne til mødet, der foregår i 3F’s lokaler i Aalborg. Udover

indlæg af Jytte Wester bliver der indlæg af Hans-Jørgen Jensen, 3F, og af en DSImedarbejder,

der har været med til at evaluere forsøget i Thy-Mors. (jf artiklen herover).

Debatmødet bliver om aftenen - reserver tiden nu hvis du er interesseret - og hold øje

med hjemmesiden, hvor mødet vil blive annonceret.


En lang og festlig dag

i sygeplejens tegn

Da fuglene begyndte at synge, lørdag 12.

maj, steg de første nordjyske sygeplejersker

på en bus i Thisted. Lidt senere steg

andre medlemmer på en bus i Frederikshavn,

Hjørring og Brønderslev. På kredskontoret

i Aalborg samledes tropperne og

kørte gennem et forårsgrønt Danmark til

Tivoli i København, hvor der var festdag

for Sygeplejen. Festen var en markering

af den sidste dag i Sygeplejens År og af

den store betydning, sygeplejen har for

menneskers livskvalitet og sundhed overalt

i verden.

De nordjyske sygeplejersker hyggede sig

på turen, som det fremgår af billederne.

I Tivoli blev de modtaget af levende modeller

klædt i fortidens sygeplejerskeuniformer,

og i forhallen til Tivolis koncertsal,

hvor dagens program blev afviklet, blev

de mødt af en udstilling med nordjyske

sygeplejersker som fotomodeller. Udstil-

lingen, der er lavet i tæt samarbejde med

kredsens freelancefotograf, Lena Rønsholdt,

vises i flere sammenhænge sommeren

over. Til efteråret kan den opleves i

Kreds Nordjylland - læs mere næste side.

Træd frem og tag indflydelse

Festdagen i København bød på oplæg

af Sygeplejens fremmeste repræsentanter,

heriblandt Patricia Benner, der blev

udnævnt til æresmedlem af Dansk Sygeplejeråd.

Oplægsholderne fortalte fra

hver sin vinkel om sygeplejens uvurderlige

værdi i både rige og fattige lande og om

det store behov for, at sygeplejersker tager

indflydelse - både i politik og administration

- for at få skabt bedre samfund

og bedre sundhedsforhold. En essens af

festdagens budskaber kan lyde sådan:

’Sygeplejersker skal ikke vente på, at

nogle tilbyder dem indflydelse på sund-

hedsvæsnets udvikling. De skal tage den

selv - ved at stå frem med deres faglighed

og kræve indflydelse på samfundsudviklingen.

De skal gøre det, fordi det giver

mennesker bedre liv, i både rige og fattige

samfund. Sygeplejersker skal vide, at de

har en nøgle til bedre forhold for mennesker,

i hele verden - det skal de huske -

og derfor skal de droppe al beskedenhed

og tilbageholdenhed og træde frem, hvor

magten er.’

Med sådanne stærke opfordringer i ørerne

drog de nordjyske sygeplejersker hjem

- efter en lang lørdag i fællesskabets

tegn. Fuglene var begyndt at synge igen,

da de sidste medlemmer steg af bussen

i Thisted - tæt på et døgn efter, at de var

steget på.

29


30

Nordjyske sygeplejersker

Nordjyske sygeplejersker udgør den ene

halvdel af en historisk fotoudstilling, der

var én af attraktionerne under festdagen

for sygeplejen i Tivoli i København,

12. maj i år. Udstillingen er sammensat

af gamle fotos, der viser sygeplejersker

i hverdagssituationer tidligt i forrige århundrede

- og nutidige fotos, der viser

nordjyske sygeplejersker i tilsvarende

hverdagssituationer.

Fotograf Lena Rønsholdt

i fotoudstilling

Årsagen til, at alle udstillingens nutidige

billeder er fra nordjyske arbejdspladser,

er Dansk Sygeplejeråds valg af fotograf.

Det er nemlig Kreds Nordjyllands faste

freelancefotograf, Lena Rønsholdt, der

blev valgt til at tage nye billeder - med udgangspunkt

i de gamle. Opgaven har ført

Lena rundt til mange arbejdspladser, og

hun har alle steder mødt en utrolig velvilje

til at være med.

”Det har været en rigtig sjov og spændende

opgave. De gamle billeder har givet en

bestemt ramme for motiverne, f.eks. en

sygeplejerske der assisterer ved en operation

eller en hjemmesygeplejerske på

sin cykel - og jeg har så fået lov at være

på arbejdspladserne for at indfange sygeplejersker

i tilsvarende situationer, anno

2012. Jeg vil gerne takke alle de sygeplejersker,

der har stillet op - de har været

super modeller,” siger Lena.

Udstillingen til Nordjylland

Udstillingen er senere blevet vist under

den netop overståede kongres i Dansk

Sygeplejeråd, bl.a. som slide show, og

under en jubilæumskonference for DA-

SYS (Dansk Sygeplejeselskab) i Tivolis

kongrescenter i København. Næste fremvisning

bliver til august, under en international

konference om sygeplejehistorien i

Kolding. Herefter bliver den overgivet til

Dansk Sygeplejemuseum i Kolding, hvorfra

Kreds Nordjylland låner den til kredsens

generalforsamling i Aalborg Kongres

& Kulturcenter i oktober. Efter generalforsamlingen

vil den kunne ses på kredskontoret

i Aalborg, året ud.


DIT arbejdsliv -

DIT fag - DINE møder

Sygeplejens År plus en beslutning i kredsbestyrelsen

om at skabe flere lokale tilbud

- tæt på sygeplejerskers hverdag og

arbejdsliv - har tilsammen sat gang i en

positiv spiral: Flere og flere vigtige og vedkommende

faglige arrangementer, spredt

rundt i kredsen. Arrangeret af sygeplejersker

selv, ofte med tillidsrepræsentanter

som igangsættere eller som kontaktpersoner

- og med praktisk og økonomisk

støtte fra kredsen.

”Nu er Sygeplejens År slut, men det betyder

ikke, at kredsen holder op med at

Møder om

Fremtidens Sygepleje

Sygeplejersker i flere kommuner har arrangeret møder

om, hvordan Fremtidens Sygepleje ser ud hos netop

dem. På alle møder er der blevet talt meget om de

Fælles Akut Modtagelser (FAM), der er på vej på de

nordjyske sygehuse, og som vil give hurtigere udskrivning

af mange patientgrupper. Sygeplejerskerne har

inviteret politikere, ledende embedsmænd, praktiserende

læger m.fl. med til møderne.

Cheflæge Per Sabro Nielsen, Sygehus Vendsyssel,

gav oplæg om FAM til sygeplejersker i Frederikshavn

Kommune.

støtte lokale ønsker og initiativer. Tværtimod

vil jeg opfordre sygeplejersker overalt

i kredsen til at tænke over, hvad der

brænder på netop hos jer - på jeres arbejdsplads

- hvad der optager jer, og

om I kunne tænke jer at få talt det mere

igennem, på et fælles møde hvor der kan

inviteres andre, f.eks. politikere og administrative

ledere,” siger Jytte Wester.

Herunder kommer eksempler - som inspiration

- på arbejdspladsnære møder, som

sygeplejersker har arrangeret rundt om i

kredsen i det seneste halve år. Hvis du har

en idé til et møde på din arbejdsplads, så

kontakt enten din tillidsrepræsentant eller

én af følgende to personer på kredskontoret:

Politisk chefkonsulent Lilli Lykkegaard,

mail: lillillykkegaard@dsr.dk

Journalist Anne Grete Nielsen,

mail: agn@dsr.dk

Du behøver ikke have en færdigsyet idé.

Vi kan sammen gøre den mere færdig

og overveje, om den skal sættes i søen,

som et arrangement for sygeplejersker i

dit område.

Møder om juraen - og

den tvivl, der kan opstå

Flere steder har sygeplejersker

arrangeret fyraftensmøder

med emnet:

’Har du fod på juraen?

Hvis ikke kan du få det.’

Møderne har været med

eksperthjælp fra Embedslægeinstitutionen,

der har

svaret på spørgsmål og givet

oplæg om sygeplejerskers

aktuelle udfordringer

på arbejdspladser. De arrangerende

sygeplejersker

har på forhånd indsamlet

eksempler på, hvor man

som sygeplejerske kan

føle sig i tvivl om rettigheder

og pligter, i juridisk

forstand.

Embedslæge Niels Holm

Nielsen var oplægsholder

til mødet om jura på

Aalborg Sygehus.

31


’Ramme for Fremtiden’ til borgmester og direktør

Kredsformand Jytte Wester har på vegne af kredsbestyrelsen uddelt ’Ramme for Fremtiden’ til endnu to nøglepersoner, når det

gælder indflydelse på sygepleje og sygeplejerskers vilkår. Den ene modtager er borgmester Hans Chr. Maarup, Mariagerfjord

Kommune, der også er formand for de nordjyske kommuner. Den anden modtager er Lisbeth Kjær Lagoni, der er sygeplejefaglig

direktør på Aalborg Sygehus.

Dansk Sygeplejeråd har i løbet af Sygeplejens År uddelt ’Ramme for Fremtiden’ til vigtige aktører i sundhedsvæsnet. Bag på rammen

er der tre spørgsmål, som modtagerne har sagt ja til at svare på. Spørgsmålene handler om, hvordan de ser fremtiden for

sygeplejen og for det danske sundhedsvæsen. Kredsbestyrelsen har i løbet af Sygeplejens År uddelt seks Rammer for Fremtiden,

og modtagernes svar kan læses på www.dsr.dk/nordjylland. Klik på Sygeplejens År i menuen i venstre side, og herefter på ’Ramme

for Fremtiden’ i Nordjylland.

Borgmester Hans Chr. Maarup fik overrakt rammen under et

fælles møde for sygeplejersker i Mariagerfjord Kommune.

Kredsbestyrelsens

næste ordinære møder

Fredag 31. august 2012

Mandag 8. oktober 2012

Møderne holdes på kredskontoret og er åbne for medlemmer.

Mødetidspunktet er kl. 9 – 16.

Sygeplejefaglig direktør Lisbeth Lagoni fik overrakt rammen

under et fælles møde for tillidsrepræsentanter på Aalborg Sygehus.

More magazines by this user
Similar magazines