PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Indledning
det politiske område under den kolde krig, hvilket først og fremmest skyldes, at
det hidtil ikke har været muligt at få adgang til de relevante offentlige arkiver.
Den eksisterende forskning er derfor baseret på åbne kilder i form af privatarkiver,
folketingsdebatter, aviser og lignende. Siden 1960’erne er der udgivet kritiske
bøger om PET, der har haft til formål at skabe debat om den politiske registrering.
Andre forfattere har støttet efterretningstjenesternes forsvar af demokratiet
mod undergravende kræfter. Aspekter af PET’s virke under den kolde krig er
behandlet i fremstillinger om debatten om efterretningstjenesterne, de militære
efterretningstjenester, påskekrisen i 1948 og den private antikommunistiske organisation
”Firmaets” aflytning af en ledende DKP’er. En tidligere medarbejder i
PET har desuden berettet om tjenestens tekniske operationer. Perioden før den
kolde krig er noget bedre undersøgt, og der findes flere fremstillinger om politiets
overvågning af yderligtgående politisk virksomhed og interneringen af kommunister
under besættelsen. En svaghed ved disse fremstillinger er, at forfatterne
ikke har haft adgang til PET’s arkiv og alene beskriver forhold, der har været
offentligt kendt.
Undersøgelsen bidrager også til vores viden om de danske kommunisters
virksomhed under den kolde krig. Der findes ingen samlet fremstilling af DKP’s
historie. Der findes flere fremstillinger af DKP i mellemkrigstiden og partiets
rolle i modstandskampen. DKP’s demokratiopfattelse efter 1945 har også tiltrukket
sig forskningens interesse. Andre historikere har gennemført undersøgelser
af forskellige aspekter af DKP’s virksomhed under den kolde krig, såsom partiets
ungdomsorganisation, dets rolle i kulturlivet og i folkelige protestbevægelser,
samt forholdet til Sovjetunionen.
Endelig bidrager undersøgelsen til den debat, der er foregået såvel internationalt
som i Danmark siden afslutningen på den kolde krig i 1991 om kommunisters
og sympatisørers virksomhed til fordel for de kommunistiske regimer i
Østeuropa. I den internationale forskning har debatten især drejet sig om nye
oplysninger fra de sovjetiske arkiver og fra de amerikanske efterretningstjenester,
der dokumenterer, at udenlandske kommunister begik spionage til fordel
for Sovjetunionen i mellemkrigstiden. I Danmark har flere fremstillinger kastet
lys over DKP’s forhold til Sovjetunionen, den økonomiske støtte til DKP og danske
statsborgeres kontakt til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Åbningen
af Stasi-arkiverne efter Murens fald har ført til flere fremstillinger af danske
statsborgeres samarbejde med den østtyske efterretningstjeneste. Debatten førte
til Dansk Institut for Internationale Studiers undersøgelse af Warszawapagtens
militære trussel og dens forsøg på at påvirke den danske sikkerhedspolitiske
debat. I den forbindelse blev visse sider af de østlige efterretningstjenesters og
16 PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989