PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

DKP's renæssance og opløsning 1968-1989
hvervet i 1974 i DDR af en MfS-officer på et ideologisk grundlag, og hans føringsofficerer
var Heinz Becker og Gerhard Sand fra MfS’ afdeling XII, der beskæftigede
sig med NATO og EF. Lenz’ målobjekt var EF og Ministerrådet, og han
kommunikerede med sine føringsofficerer via en dæklejlighed i DDR, en kurer
og møder i Vesten med en udsendt instruktør. Det fremgår af arkivet, at Lenz
blev klassificeret som en ”rigtig kilde”, og at han blev vurderet som troværdig. 1222
Rosenholz-arkivet viste også, at Lenz var en yderst produktiv agent. Selve
sagen i MfS-arkivet, der angiveligt blev destrueret efter Murens fald, fyldte otte
journalbind på i alt ca. 2.400 sider, hvilket ifølge en ekspert ved Gauck-arkivet
var ”en usædvanlig stor sag,” 1223 hvilket nok hang sammen med, at han fungerede
i så lang en periode. En søgning i SIRA-databasen (MfS/HVA’s registratur over
indhentet materiale) på Lenz’ journalnummer (XV/6991/75) afslørede 89 dokumenter
fra perioden januar 1977 til december 1987. I alle tilfælde var kildens
troværdighed bedømt som ”A”, hvilket var den højst mulige. 1224
En sammenligning mellem SIRA-materialet og den sigtedes karriereforløb
viser en generel overensstemmelse. I 1977-78 modtog MfS/HVA oplysninger
fra Lenz om den danske venstrefløj, anti-EF-bevægelsen og om DKP. I denne
periode studerede den sigtede ved Københavns Universitet. I 1979-81 videregav
1222 Kriminalpolitiet i København, Lenz-sagen, mappe 1: Udskrift af Rosenholz-arkivet vedrørende
Lenz; ”Vedr. Bundesbeauftragtes fortolkning af Rosenwood-rapport ’Lenz’ og ’Roma’”, 20. december
1999. Der findes nogle uoverensstemmelser mellem oplysningerne på det kort i Rosenholzarkivet,
der identificerer Lenz, og den sigtede. Kortet er dateret den 17. december 1975, og det
fremgår, at den pågældende var studerende ved Københavns Universitet. Men den sigtede startede
først på universitetet i 1976. Muligvis er forklaringen, at denne del af kortet er udfyldt på et senere
tidspunkt. Den anden uoverensstemmelse drejer sig om, at på bagsiden af kortet er der tilføjet en
oplysning, dateret 23. november 1987, ifølge hvilken den pågældende havde skiftet adresse og nu var
ansat i Finansministeriet. Men i 1987 boede den sigtede stadig i Bruxelles og arbejdede stadig for
EF-Kommissionen. Der er i det gennemgåede materiale om sagen ikke fundet nogen forklaring på
denne uoverensstemmelse. En kopi af personkortet i Rosenholz-arkivet findes i: PET, personsag:
Kriminalpolitiet i København, Afdeling A, ”Redegørelse vedr. efterforskning i Lenz-sagen”. Personkortets
oplysninger er også gengivet i: Kriminalpolitiet i København, Lenz-sagen, mappe 1: Bilag
20 (A). Kommissionen har forespurgt PET om en forklaring på uoverensstemmelserne, men hverken
en gennemgang af sagsmaterialet eller en forespørgsel til de relevante medarbejdere har givet
nogen forklaring. Politiets Efterretningstjeneste til Undersøgelseskommissionen vedrørende PET,
6. juli 2007.
1223 Kriminalpolitiet i København, Lenz-sagen, mappe 1: ”Vedr. Bundesbeauftragtes fortolkning af
Rosenwood-rapport ’Lenz’ og ’Roma’”, 20. december 1999.
1224 Kriminalpolitiet i København, Lenz-sagen, mappe 1: Rapport, 22. december 1999.
PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989 325