SKRIFTLIG BERETNING 2009 - Vends Herreds Lærerkreds

Medlemsblad for Danmarks Lærerforenings kreds 87 nr. 2 februar 2009
GENERALFORSAMLING 2009
TORSDAG DEN 5. MARTS KL. 16.00
VESTRE SKOLES SAMLINGSSAL
Middelfart
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af ydelser
6. Budget og kredskontingent
7. Eventuelt
Efter generalforsamlingen er der spisning og hyggeligt samvær.
Tilmelding til tillidsrepræsentanten eller til kredskontoret
senest fredag den 27. februar.
SKRIFTLIG
BERETNING 2009
JUBILÆUM
Vends Herreds Lærerkreds har 150
års jubilæum i år.
Den 30. juli 1859 samledes flere af
omegnens lærere på Indslev Kro
for at drøfte oprettelsen af en forening
for folkeskolens lærere i
herredet. Foreningen startede med
12 medlemmer ved stiftelsen og
40 år senere var medlemstallet
49.
Vends Herreds Lærerkreds har
overlevet kommunalreformer og
strukturændringer i Danmarks
Lærerforening igennem alle disse
år og fremstår som samme geografiske
enhed som for 150 år
siden.
Vi vil naturligvis festligholde
dette jubilæum. Fredag den 14.
august holder vi reception for alle
medlemmer. Fredag den 6. november
holder vi fest med spisning,
revy, musik og dans for alle
medlemmer. Vi håber, at rigtig
mange vil deltage i de to arrangementer.
FAGLIGE FORHOLD
KONGRES
Kongressen i efteråret var en
”lille” kongres, forstået på den
måde, at der ikke var hverken beretning
eller opstilling af overenskomstkrav
på dagsordenen. Kongressen
var derfor kun sat til to
dage.
Resolutioner og vedtagelser
Der blev vedtaget en resolution
om elever i folkeskolen, der ikke
modtager den specialundervisning
de har et retskrav på at modtage.
Der blev endvidere vedtaget resolutioner
om, hvordan kommunale
besparelser udhuler folkeskolens
kerneydelse.
Vi vedtog en kongresvedtagelse
om den katastrofale mangel på
læreruddannede og nyoptagne på
seminarierne.
Fremtidens skole
På kongressen blev et oplæg om
fremtidens skole debatteret. Oplægget
var formet som en lille folder
med seks udsagn om hvad der
skal kendetegne fremtidens skole.
Oplægget med de kongresdelegeredes
input skal ud til medlemsdebat
i kredsene og herefter skal det
være Danmarks Lærerforenings
bud på fremtidens skole.

OVERENSKOMST
Forløbet og forhandlingerne
Formanden for forhandlingsfællesskabet
Anders Bondo Christensen
udviste en ukuelig optimisme
og forhandlingsduelighed
ved overenskomstforhandlingerne
i 2008. Det resulterede i en
række små delforlig tidligt i forhandlingerne
og et stort samlet
forlig lørdag den 1. marts. Resultatet
af forhandlingerne blev
sendt til urafstemning blandt
medlemmerne og resultatet af
afstemningen blev, at et stort
flertal på 81,8 % stemte ja til
overenskomsten. I Vends Herreds
Lærerkreds var der 75,8 %
der stemte ja. Overenskomsten
blev således godkendt af DLF.
Andre organisationer kunne ikke
gå med i forliget og valgte derfor
at afsende strejkevarsel. Organisationerne
FOA, BUPL og
Dansk Sygepleje Råd strejkede
og blev lockoutet over nogle
uger og måneder og opnåede til
sidst små forbedringer af overenskomsten
på deres respektive
områder, men ikke noget, der
ikke var opnået ved det samlede
KTO forlig.
Resultatet af overenskomsten
Overenskomsten kommer til at
betyde følgende i overenskomstperioden:
Generelle lønstigninger på 7,93
% i overenskomstperioden, 4,09
% 1. april 2008 og 1,62 % 1. oktober
2008 i alt 5,71 % i det første
år, 0,75 % i andet år og 1,43
% i det tredje år. Der er således
rykket nogle store generelle lønstigninger
hen i starten af overenskomsten.
Dertil kommer Lærerlønaftalen,
som giver en del forbedringer pr.
1. april 2009:
For lærere på grundløn er der
aftalt forbedringer på 2 løntrin
med fuldt gennemslag. Grundlønnen
stiger til trin 30 med stigning
efter 4 og 8 år til henholdsvis
trin 34 og 39. På trin 30 og
34 er der desuden et tillæg på
3.495 kr.
Der er derudover aftalt en for-
længelse af lønforlø- bet
så man efter 12 års anciennitet
stiger til trin 39 + et tillæg på
11.653 kr.
For lærere omfattet af en personlig
ordning, tjenestemændene, er
der aftalt et tillæg der svarer til
lønforskellen mellem trin 42 og
44. Dette tillæg udgør 15.149 kr.
Tillægget er pensionsgivende,
men man kan vælge i stedet for
pensionen at få pengene udbetalt.
For børnehaveklasseledere sker
der de samme lønmæssige forbedringer
med en stigning på 2
løntrin og et forlænget lønforløb,
så børnehaveklasseledere med
12 års anciennitet får trin 32 +
8.157 kr. Børnehaveklasseledere
på personlig ordning får en stigning
på 2 løntrin.
Konsulenter og psykologer får
tillæg på ca. 12.000 kr. pr. år.
Mange af de store tillæg der har
været ved specialklasser og skoler
bliver nu pensionsgivende.
Der er aftalt lokal løn på 1,25 %
til basisgrupperne pr. 1. april
2010. Der er udmøntningsgaranti
på den lokale løn, som sikrer, at
pengene bliver brugt og at de
alene bruges på basisgrupperne.
Man har endvidere aftalt, at pengene
skal bruges i forbindelse
med implementeringen af den
nye arbejdstidsaftale, eller til
harmonisering af lønaftaler i forbindelse
med kommunesammenlægningen,
eller i rekrutteringsøjemed.
Langt størsteparten af lønstigningen
sker således for vores grupper
fra 1. april 2008 til 1. april
2009.
Der er der foruden en aftale om
mere barsel med løn, seniordage,
ret til fri på barns 2. sygedag,
børnehaveklasseledere får sam-
me akkordtillæg som lærere,
trivsel og sundhed, og kompetenceudvikling.
Der blev desuden indgået forlig
mellem Lærernes Centralorganisation
og Kommunernes Landsforening
om en central arbejdstidsaftale.
Arbejdstidsaftalen er en professionsrettet
principskitse, som
skal udmøntes lokalt. Aftalen deler
vores arbejde i to grupper:
• Undervisning og opgaver i tilknytning
til undervisningen
• Andre opgaver.
Hvis kreds og kommune ikke kan
blive enige om at udfylde principskitsen
bruger man den nuværende
arbejdstidsaftale som en tilbagefaldsaftale.
Aftalen beskrives i
beretningens afsnit om professionsstrategi
og arbejdstidsaftale
Man må sige, at overenskomstresultatet
er ganske gunstigt og der
er nogle fornuftige perspektiver i
det. Rammen og retningen er rigtig.
Det vidner ja stemmeprocenten
ved urafstemningen også om.
På lønsiden var der kun et stort
minus og det var, at lønstigningen
til tjenestemænd ikke skete med
løntrin, som kunne gavne pensionen,
men med et tillæg svarende
til løntrin.
EFTERUDDANNELSE
Kreds og kommune har i det forløbne
år haft en uenighed om
hvordan timerne til videreuddannelse
i linjefaget matematik og
læsevejlederuddannelsen skal honoreres.
Vi er af den opfattelse, at
de lærere der deltager i videreuddannelsen
skal have tid efter den
tidsmæssige arbejdsbelastning,
målt i ECTS point, der er beskrevet
i studieordningen. Middelfart
Kommune mener, at lærerne skal
honoreres efter kursusaftalen og
orlovsbestemmelserne. Vi har i
foråret, forud for det nye skoleårs

planlægning, afholdt et uenighedsmøde
med middelfart Kommune
om tildelingen af tid i forbindelse
med læreres deltagelse i
videreuddannelsen. Uenighedsmødet
fandt sted på baggrund af
to indsendte uenighedssager. Vi
blev ikke enige om noget, der
kunne være en aftale mellem os
og kommunen om tidstildelingen.
Derfor valgte Middelfart
Kommune ensidigt at fastsætte
timetallet. Skolechefen valgte
dog at skrive ud til skolerne, at
man skulle medtænke et ”lettere”
skema/”skåneskema” til de lærere
der deltager i videreuddannelsen.
Vi har tidligere prøvet at inddrage
Danmarks Lærerforening centralt
i sagen, men uden held. Vi
har ligeledes opstillet et overenskomstkrav
på kongressen med
baggrund i vores uenighed. Kravet
kom med ved overenskomsten.
Vi håbede selvfølgelig på,
at der ville blive en enighed om
at tildele tid til videreuddannelse
efter arbejdsbelastningen målt i
ECTS point. Dette kunne Danmarks
Lærerforening ikke komme
igennem med. Det man kunne
opnå enighed om ved overenskomsten
var, ”at der skal foretages
en konkret vurdering af,
hvilke vilkår der skal gælde for
deltagelse i længerevarende studier.
I den vurdering skal indgå
en vurdering af den samlede arbejdsbelastning
ved uddannelsen
sammenholdt med, at læreren
kan varetage sine øvrige opgaver
på skolen”.
Den enighed foreslog vi naturligvis
indskrevet i vores lokalaftale
for skoleåret 2008/2009. Kommunen
var enig med os i dette
punkt og der er derfor indskrevet
en aftale om videreuddannelse i
vores lokalaftale.
På denne baggrund indkaldte vi
de lærere der deltager i linjefagsuddannelsen
i matematik og læsevejlederuddannelsen
til et møde
på kredskontoret for at orientere
dem om forløbet og resulta-
tet. Det medførte, at nogle valgte
at stoppe studiet.
Møde med University College
Lillebælt
Vi har haft et møde med UCL om
ovenstående problemstilling og
opfordret til at timetallet til studierne
meldes mere klart ud fra udbyderen
til kommunerne. Der blev
givet et tilsagn om, at dette emne
ville blive taget med i overvejelserne
ved kursuskatalogets udformning
og ved kontakten til
kommunerne.
Vi vil arbejde videre med denne
problemstilling.
LOKALAFTALER 2008/2009
Kommunen
I forårets forhandling om lokalaftalen
for skoleåret 2008/2009 blev
kreds og kommune enige om at
indføje en del ændringer. Vi var
enige om, at der ved planlægningen
af arbejdsopgaverne skal stiles
imod en jævn fordeling af undervisningsforpligtelsen.
Vi var enige
om at understøtte, at planer og årsopgørelser
udsendes til tiden.
Overtidsaftalen blev sprogligt
ændret lidt, så det understreges at
lærere med aldersreduktion kun
undtagelsesvis kan tillægges overarbejde
og hvis det sker skal vilkårene
aftales. Alle nyuddannede
skal have en tutor/mentor. Vi fik
aftalt forbedringer i censuraftalen.
Der er en ny aftale om videreuddannelse
og en aftale om funktionen
som junior PC koordinator.
PPR
Aftalen for tale- hørelærerne blev
kun ændret en smule, bl.a. blev
der lavet en aftale for funktionen
som tillidsrepræsentant.
Heldagsskolen, Vejlby Skole
Aftalen blev justeret så undervisningsdelen
blev sat ned, for at gøre
plads til andre opgaver.
Helhedsskolen Billesbølle
Aftalen med Billesbølle løber
uændret videre og der er alene
indskrevet nogle konsekvensændringer
som følge af centrale aftaleændringer.
Skrillingeskolen
Vi har lavet en ny aftale med
Skrillingeskolen, hvor store dele
af lokalaftalen for folkeskolerne
er indarbejdet. Dog er der bibeholdt
dele af den gamle aftale
mellem Fyns Amt og Skrillingeskolen.
Aftalen blev præsenteret
på et lokalmøde på Skrillingeskolen.
Uenighederne om overenskomsten
og lokalaftalerne og løsningen
af dem.
Der har været en del spørgsmål
om forkert løn og arbejdstidsopgørelse,
det har vi som regel løst
ved henvendelser til arbejdspladserne.
I nogle af sagerne har vi
været principielt uenige med
Middelfart Kommune og har derfor
været inde i langvarige forhandlinger
af eksempelvis vilkårene
for fleksjob.
Der har været en del sager om
fortolkningen af vores lokale
overtidsaftale, som er blevet tolket
meget kreativt til ugunst for
den enkelte lærer eller børnehaveklasseleder.
Sagerne om overtid
har været svære at få løst op,
da der er en del forståelsesproblematikker
i det. Vi har dog haft
nogle gode fællesfortolkninger
med forvaltningen, som har løst
op for nogle af uenighederne. Vi
kan dog frygte, at en del medlemmer
har aktivitetsplaner med
overtid, som ikke honoreres korrekt.
Vi har haft en mindre uenighed
om ferieflytning for nogle lærere.
Vi har haft en uenighedssag
om pauseaftalen, som blev løst i
enighed mellem skolechef og
kredsformand. En uenighed om
diætreglerne blev ligeledes løst i
enighed mellem skolechef og
kredsformand.
PROFESSIONSSTRATEGI
OG ARBEJDSTIDSAFTALE
En del af overenskomstresultatet
var en central principskitse for
en ny arbejdstidsaftale.
Principskitsen skal udmøntes
lokalt ved aftale mellem kommu-

nen og kreds.
Arbejdstidsaftalen er en central
professionsrettet principskitse.
Aftalen deler vores arbejde i
• Undervisning og opgaver i
tilknytning til undervisningen
• Andre opgaver.
Målet med aftalen er, at frigøre
lærerarbejdet fra timetælleriet
og aftalen understreger lærernes
professionelle ansvar for undervisningsopgaven
i sin helhed.
Det er tale om en aftale der
mindsker bureaukratiet for både
lærere og ledere.
Aftalen knytter undervisning og
forberedelse sammen, og giver
derved bedre forhold for lærere
der underviser meget.
Principskitsen bygger på, at der
fastsættes et maksimalt undervisningstimetal
og en tilhørende
omregningsfaktor. Læreren har
så ansvaret for at løse de opgaver
som udspringer af undervisningen.
Får man tillagt andre
opgaver end dem, der knytter
sig til undervisningen, nedsættes
det maksimale undervisningstimetal
efter omregningsfaktoren.
Det er indbygget i aftalen at
nyuddannedes undervisningstimetal
skal nedsættes og der
kan på alle skoler oprettes en
funktion som undervisningsvejleder,
en erfaren lærer der kan
vejlede og understøtte den nyuddannede.
Hvis kreds og kommune ikke
kan blive enige om at udfylde
principskitsen bruger man den
nuværende arbejdstidsaftale
som en tilbagefaldsaftale.
Kick-off møde om arbejdstid
I efteråret blev der afholdt en
række kick-off møder rundt om
i landet. Kommunerne og kredsene
kunne stille med fire repræsentanter
hver til møderne.
Vi deltog sammen med Middelfart
Kommune på kick-off mødet
på DLF’s kursusejendom
”Skarrildhus”. Vi blev
præsenteret for afta- lens
principper og de indbyggede
værktøjer, som KL og DLF er
blevet enige om kan bruges til at
omregne den eksisterende aftale
til en ny professionsrettet arbejdstidsaftale.
Vi var begge parter
enige om, at vi ville gå i gang
lokalt med at forsøge at indgå en
ny arbejdstidsaftale efter de beskrevne
principper.
Forhandlingerne med
Middelfart Kommune
Forhandlingerne startede lige
efter kick-off mødet. Vi fik hurtigt
lavet en plan for mødeafviklingen
og en skabelon for arbejdet
med en ny arbejdstidsaftale.
Vi enedes om at bruge det beregningsværktøj,
som KL og DLF
har udviklet til at omregne den
gamle aftale til den nye arbejdstidsaftales
principper. Vi besluttede
at indkalde til en hel dag,
hvor skoleledere og tillidsrepræsentanter
skulle præsenteres for
aftaleprincipperne og indtaste
den gamle aftale i beregningsprogrammet.
På de første møder drøftede vi de
værdier eller den ”ånd”, der skal
være bærende for en ny arbejdstidsaftale.
Overskriften for aftalen
bliver, ”tillid, dialog og samarbejde”
og ”skolen som attraktiv
arbejdsplads”.
Målene er, at:
• Lærerne får ansvaret for selvstændigt
og professionelt at
løse den samlede undervisningsopgave
• Lederne får ansvar for at udvise
klar og tydelig ledelse,
sætte mål og give retning for
lærernes arbejde
• Afskaffe bureaukratiet
• Styrke arbejdsmiljøet
Arbejdsgruppen gik
derefter i gang med at analysere
de tal, der blev indtastet på
”store tastedag”. Dette arbejde
foregår i skrivende stund.
Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale
er ved årsskiftet på
vej ind i en afgørende fase, hvor
kreds og kommune skal drøfte den
omregningsfaktor og tilhørende
undervisningsmaksimum, der skal
være gældende på skolerne i Middelfart.
Disse to begreber er helt
centrale i en ny arbejdstidsaftale.
Efter denne drøftelse resterer der
stadig en del afklaringer og fortolkninger
af en ny aftale, som
kreds og kommune skal være enige
om gælder. En ny aftale er først
gældende, når der er enighed mellem
kreds og kommune om hele
aftalens indhold. Opnås der ikke
enighed om en ny aftale, fortsætter
den nuværende aftale om arbejdstid.
Vi har opfordret alle tillidsrepræsentanter
til at afholde skoleklubmøder
om ny arbejdstidsaftale.
Der har allerede været afholdt møder
på mange af skolerne i kredsen.
Beregningerne fra
”store tastedag”
Tillidsrepræsentanter og skoleledere
fra alle folkeskolerne sad ved
tasterne onsdag den 26. november.
Alle aktivitetsplaner blev lagt ind i
et regneark udviklet af Kommunernes
Landsforening og DLF.
Formålet med dette store arbejde
er at få udregnet en omregningsfaktor
for undervisning og de opgaver,
der ligger i tilknytning til
undervisningen.
Tastedag på Skrillingeskolen
Mandag den 8. december blev der
afholdt en tilsvarende indtast-

ningsdag på Skrillingeskolen.
Øvelsen var den samme som for
folkeskolerne, alle aktivitetsplaner
blev indlagt i et regneark,
med henblik på det videre arbejde
med omregningsfaktor på
Skrillingeskolen.
LÆRERNES PENSION
I 2008 var der valg til de to
medlemsfora i Lærernes Pension..
Fra Middelfart stillede lærer
Mads Alnor og viceskoleleder
Jesper Ryttow op til valg.
Begge blev valgt ind. Endnu en
gang har lærere og børnehaveklasseledere
i Middelfart Kommune
vist deres store engagement,
og har bakket op om
”vores” kandidat. Tak til alle
der stemte.
Medlemsforaene har indflydelse
på udbud af ydelser og investeringsprincipper
i selskabet.
Medlemsforaene har ret til at
stille forslag til selskabets bestyrelse.
2008 var året hvor den finansielle
krise for alvor tog til i
styrke. Banker gik konkurs,
ejendomspriserne raslede ned
og råvarepriserne steg og faldt.
Som situationen er nu, er der
intet der tyder på at de økonomiske
konjunkturer står for en
snarlig vending.
Som alle andre har Lærernes
Pension tabt penge på deres investeringer.
Men heldigvis ikke
i nært så stort omfang som så
mange andre. Det skyldes primært
den måde som Lærernes
Pension har sammensat deres
investeringer på.
Lærernes Pension forventer at
afkastet før skat i 2008 bliver
minus 11-13 %. Til trods for det
forventes det at der kan gives
en forrentning af medlemmernes
depot på +2,5 %
Dette skyldes at Lærernes Pension
bygger på et gennemsnitsrenteprincip,
som betyder at der
i år med stort positivt afkast
opbygges reserver til år med negativt
afkast. Lærernes Pension
bruger altså af reserverne nu.
Det forventes at depotrenten i de
kommende år vil være lav, men
på trods vil det garanterede pensionsniveau
ikke nedsættes.
Alt det betyder at Lærernes Pension
udtaler at medlemmerne
godt kan sove trygt om natten,
også de medlemmer der nærmer
sig pensionsalderen
En forestående ændring i investeringsstrategien,
hvor en større
del af pengene skal sættes i aktier,
bliver qua den finansielle situation
på verdensplan, skubbet
længere ud i fremtiden.
Lærernes Pension har forskellige
typer af investeringer som fx:
Danske og udenlandske obligationer
og aktier, ejendomme og
skov. Så selskabet er ikke afhængig
af enkelte landes økonomier
eller få sektorers udvikling.
Lærernes Pension har de sidste
10 år været det selskab, i en sammenligning
med 30 andre arbejdsmarkedspensionsselskaber
i
Danmark, der har haft den laveste
investeringsrisiko. Alligevel
har de haft et pænt afkast. Ud fra
en samlet afkastrisikobetragtning
er Lærernes
Pension nr. 3 blandt de 30 arbejdsmarkedspensionsselskaber
inkl. ATP.
PÆDAGOGISKE
FORHOLD
Folkeskolelovsændringer
Efter flere år med rigtig mange
ændringer af folkeskoleloven har
der kun været et par lovændringer
i 2008. De væsentligste ændringer
er, at der sker en udvidelse
af undervisningspligten til 10
år og der indføres obligatorisk
børnehaveklasse. Der indføres en
obligatorisk sprogvurdering i
starten af børnehaveklassen så
især arbejdet med det talte og
skrevne sprog allerede fra be-
gyndelsen af børnehaveklassen
kan tage udgangspunkt i det enkelte
barns sproglige forudsætninger.
Lovændringen beskriver ligeledes,
at der skal foretages en revision
af indholdsbeskrivelser og
tilhørende mål for undervisningen
i børnehaveklassen. Børnehaveklassen
er med denne lovændring
blevet en fuldt integreret del af
skoleforløbet og forløbet med læseindlæring
og sproglig udvikling.
Det skal dog understreges, at undervisningen
i børnehaveklassen
overvejende gives i form af leg og
andre udviklende aktiviteter. En
anden lovændring i året var muligheden
for at lave aldersintegrerede
klasser og rullende skolestart.
Prøver og test
De første nationale test blev gennemført
i 2007. Det skete under
meget kaos, forvirring og forsinkelser.
De Nationale test blev
p.g.a. dette, men også p.g.a. stor
kritik fra eksperter og brugere udskudt.
COWI, som stod for testene,
skulle af med en millionbod
fordi testene ikke fungerede til
tiden. 2008 blev så udnævnt til et
prøveår, hvor 900 skoler skulle
afprøve testene. I efteråret 2008
blev de nationale test igen udsat.
2009 er nu gjort til et pilotår, hvor
kun 100 skoler skal deltage i testene.
Alt har således været kaos omkring
de nationale test.
Hvis de obligatoriske nationale
test nogensinde kommer til at fungere
omfatter de følgende fag og
klasser:
• Dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
• Engelsk på 7. klassetrin.
• Matematik på 3. og 6. klassetrin.
• Geografi på 8. klassetrin.
• Biologi på 8. klassetrin.
• Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Bureaukrati og
afbureaukratisering
Undervisningsministeren har nedsat
et udvalg, der skulle undersøge

ureaukratiet omkring folkeskolen,
det såkaldte
”monsterudvalg”. Udvalget
skulle se på om der var mulighed
for afbureaukratiseringer.
Udvalget kom med nogle forslag,
men Undervisningsministeren
har kun iværksat nogle
mindre tiltag, bl.a. lettede man
fristen for hvornår kvalitetsrapporterne
skulle være færdige.
Derudover har man indført en
forsøgsordning, i form af en
”udfordringsret”, hvor kommunerne
har mulighed for at blive
fritaget fra nærmere fastlagte
regler om elevplaner, kvalitetsrapporter
m.m. Tillidsrepræsentanterne
har fået skrivelse og
ansøgningsskema om
”udfordringsretten”. Vi vil gerne
opfordre til, at kommunen
og skolerne igangsætter forsøg
med elevplaner og kvalitetsrapporterne.
Hvis skolerne og
kommunerne ikke søger, signalerer
man indirekte tilfredshed
med de eksisterende bestemmelser
om elevplaner og kvalitetsrapporter.
Ansøgningen skal
sendes inden 1. april 2009.
FREMTIDENS SKOLE OG
DEN LOKALE DEBAT
På kongressen i 2006 blev det
vedtaget, at Danmarks Lærerforening
skal arbejde fremadrettet
med visioner for folkeskolens
udvikling. Under debatten
blev det fremhævet, at DLF
skal handle agerende frem for
reagerende, og projektet,
”Fremtidens Skole”, blev vedtaget
som et indsatsområde, der
skal arbejdes med på alle i niveauer
i foreningen.
Projektet blev for alvor skudt i
gang under og efter kongressen
i 2008, og tidspunktet faldt dermed
sammen med starten på
arbejdet med en ny arbejdstidsaftale
i forlængelse af OK08.
Der har været et ærgerligt sammenfald,
for arbejdet med den
nye arbejdstidsaftale har været så
tidskrævende – både for kredsstyrelsen,
men også for medlemmerne
i form af medlems- og
klubmøder rundt om på skolerne
– at det har været svært at finde
plads til medlemsmøder, hvor
dagsordenen har koncentreret sig
om Fremtidens Skole.
Ærgerligt er det, fordi det efter
vores opfattelse er meget vigtigt,
at vi som de professionelle –
dem der ved noget om, hvordan
skolen fungerer - bliver hørt og
får muligheder for at præge udviklingen
i folkeskolen. Og netop
denne proces har aldrig været
sværere, for det er langtfra nogen
selvfølge, at DLF og lærerne bliver
spurgt og taget med på råd,
når radikale ændringer står på
dagsordenen. Måske snarere
tværtimod.
Presset af tiden valgte vi at starte
en netdebat på hjemmesiden,
vends.dk. Fra starten blev det
ikke noget tilløbsstykke, men det
kan nås endnu, og det er vigtigt,
at vi ”agerer” og tror på, at vi
kan præge folkeskolen i fremtiden.
Vi vil endnu engang opfordre
medlemmerne til at klikke
ind på linket på vends.dk og fx
høre Anders Bondos og Morten
Albæks indlæg under og efter
kongressen. Men også opfordre
til, at I blander jer i debatten, og
det kan sagtens være med korte
udsagn og ikke nødvendigvis
lange forkromede indlæg. Find
inspiration i folderen, Fremtidens
Skole, som I også finder på
vends.dk. Folderen tager udgangspunkt
i 6 temaer: Faglighed,
kultur, globalisering, fællesskab,
demokrati og læringsmiljø.
Askov mødet
I weekenden 23. til 24. august
blev ”Det alternative Sorømøde”
afholdt på Askov Højskole. Af
titlen fremgår, at mødet bl.a.
lægger op til, at der findes andre
dagsordener end den, der bliver
udstukket på det egentlige Sorømøde,
der afholdes af undervisningsministeren.
Temaerne i Askov var:
• Hvad gør livet værd at leve, og
hvad gør ”skolen for livet”
værd at kæmpe for?
• En folkeskole, der tør være skole,
og fremmer den moderne
lighed. – Hvad kan skolen gøre
for at imødekomme de 20 % af
eleverne, der ikke klarer sig
godt i skolen.
• Det kreative menneske – selvrealisering
eller samfundsmæssig
innovationskraft.
• Politisk topmøde: Hvordan
vil Folketinget sikre, at folkeskolen
bliver mere attraktiv for
lærere og lærerstuderende?
(DLF prognose: I 2015 vil
der mangle 8.000 uddannede
lærere).
Kredsstyrelsen har som tidligere
år støttet initiativet. Dels i form af
et mindre beløb, men især ved at
deltage i mødet – denne gang med
3 repræsentanter. Det alternative
Sorømøde er et godt sted at finde
emner til vores årlige kursus for
tillidsrepræsentanter, og dette lykkedes
også denne gang. Skoleleder
Arne Sloth Kristoffersen havde
et spændende indlæg om, hvad
Bavnebakkeskolen syd for Ålborg
gør for, at alle elever får succes i
folkeskolen, og vi inviterede Arne
Sloth til at komme med et indlæg
på det nyligt afholdte TR kursus.
RUMMELIGHED
Tirsdag den 6. januar 2009 afholdt
foreningen et stort regionalt møde
for tillidsrepræsentanter om rummelighed.
På mødet fremlagde
Anders Bondo Christensen og formand
for pædagogisk udvalg Dorte
Lange materialer om rummelighedsproblematikken,
som vi og
tillidsrepræsentanterne kan bruge
på skolerne for at kvalificere debatten
og sikre, at alle børn får det
rette undervisningstilbud.
Den rummelige folkeskole er en
væsentlig del af folkeskolens be-

ettigelse. Folkeskolen er skolen
for alle. Danmarks Lærerforening
deler derfor ambitionen
om den rummelige folkeskole.
Rummelighed må imidlertid
ikke blot reduceres til et
begreb eller et hurraord, der
dækker over, at endnu en elev
med særlige vanskeligheder
skal ”rummes” sammen med de
23 andre elever, uden der gives
ekstra støtte til elevernes undervisning.
Den uundgåelige konsekvens
af dette vil være, at det
bliver umuligt for læreren at
leve op til forventningerne og
lave en god undervisning for
alle børn. Ud over, at det er urimeligt
for eleverne, er det samtidig
en trussel mod folkeskoles
rummelighed, da vi
risikerer, at nogle af forældrene
vælger folkeskolen fra.
Vi har brug for grundigt at drøfte,
hvordan vi sikrer mulighederne
for vores fælles ambition
om den rummelige folkeskole.
Derfor var der indkaldt til dette
regionale møde for tillidsrepræsentanter
KOMMUNEN
Forvaltningsstruktur
Børn- Unge og Fritidsforvaltningen
har ikke været organiseret
optimalt fra starten af kommunesammenlægningen.
Det
har givet en del problemer af
styringsmæssig art. I 2008 blev
der derfor drøftet ny organisationsstruktur
og et forslag blev
fremlagt af den nye Børn- Ungedirektør
Jan Præstholm. Vi
tilkendegav, at vi synes det virkede
som et utrolig fornuftigt
forslag til organisering, med en
logisk og sammenhængende
struktur. Indgangen for de decentrale
enheder blev med forslaget
også mere entydig i forhold
til at referere til én afdelingschef.
Forslaget indebar at forvaltningen
fra 1. august 2008 blev or-
ganiseret i 4 søjler med hver sin
afdelingschef:
Skoleafdelingen
Dækker, folkeskoler, SFO, UU
center, produktionsskolen, specialskoler,
privatskoler, efterskoler,
PPR, tandplejen.
Dagtilbudsafdelingen
Dækker dagplejen, børnehaver,
vuggestuer, integrerede institutioner,
specialpædagogkorps,
sundhedstjeneste.
Familieafdelingen
Dækker opgaver i forhold til
børn og unge og familier, der har
behov for støtte, handicappede,
integration, socialrådgivning,
SSP, familiekonsulenter, familiehuse,
behandlingsinstitutioner.
Fritidsafdelingen.
Dækker folkeoplysning, bibliotek,
musikskole, ungdomsskole,
klubber, museer, forsamlingshuse,
idrætshaller, svømmehaller,
kulturtilbud.
Hen over disse fire søjler er det
tanken at der skal være forskellige
tværgående bånd i form af
Projektgrupper, Tværgående Teams
og Vidensteams.
Middelfarts nøgletal for udgifter
til folkeskolen
KL og Velfærdsministeriet udsender
hvert år nøgletal for kommunernes
drift af folkeskolen og
deres undervisningsudgifter.
Nøgletal 2008 fra Velfærdsministeriet
beskriver Middelfart
Kommunes udgifter til folkeskolen
således:
• Udgifter til Folkeskolen brutto
pr. 7-16 årig. Her ligger
Middelfart Kommune tredjelavest
i Region Syddanmark
med en udgift på 39.828 kr.
pr. 7-16 årig. Gennemsnittet i
Regionen er 45.926 kr. pr. 7-
16 årig.
• Udgifter til Folkeskolen brutto
pr. elev. Her ligger Middelfart
Kommune tredjelavest i
Region Syddanmark med en
udgift på 50.668 kr. pr. elev.
Gennemsnittet i regionen er
56.772 kr. pr. elev.
• Udgifter til Folkeskolen netto
pr. 7-16 årig. Her ligger Middelfart
Kommune fjerdelavest i
Region Syddanmark med en
udgift på 39.757 kr. pr. 7-16
årig. Gennemsnittet i regionen
er 45.142 kr. pr. 7-16 årig.
• Udgifter til Folkeskolen netto
pr. elev. Her ligger Middelfart
Kommune ligeledes tredjelavest
i Region Syddanmark, med
en udgift på 50.578 kr. pr. elev.
Gennemsnittet i Region Syddanmark
er 55.804 kr. pr. elev i
folkeskolen.
• Gennemsnitlig klassekvotient.
Her ligger Middelfart Kommune
over gennemsnittet i Region
Syddanmark med en klassekvotient
på 20,1. Gennemsnittet i
regionen er 19,8.
• Den gennemsnitlige skolestørrelse
af kommunens skoler. Her
ligger Middelfart på gennemsnittet
med 313 elever og gennemsnittet
i regionen er 315
elever.
Flere års besparelser på folkeskolen
kan nu tydeligt aflæses i tallene
fra Velfærdministeriet og Middelfart
Skolevæsen er røget fra at
være et skolevæsen som politikerne
satsede på – også økonomisk –
til at være et skolevæsen, som efter
flere års besparelser nu kun får
tildelt meget minimale midler til
folkeskolen.
Helt konkret skulle der tilføres
Middelfart Skolevæsen 24 mio. kr.
bare for at komme op på gennemsnittet
af kommuner i Region Syddanmark.
Det er ikke godt nok, at
der ikke satses mere på vores
børns grundskole.
Se nøgletal på www.noegletal.dk
UNIVERSITY COLLEGE
LILLEBÆLT
Læreruddannelsen
Læreruddannelsen ved University
College Lillebælt har problemer
ligesom alle læreruddannelsessteder
har problemer. Problemerne er
mangesidede. Dels er der for lille

søgning til seminarierne, og der
er et stort frafald blandt de der
kommer ind. Der er desuden et
indbygget strukturelt problem i
den nye læreruddannelse, der gør
det svært at oprette hele linjefagsviften.
Disse forhold har uddannelsesudvalget
ved UCL arbejdet
meget med. Udvalget har
rettet henvendelse til undervisningsminister
Bertel Haarder om
problemerne og vi har endvidere
taget skridt til at etablere en
”overlevelsesordning”, hvor de
tre seminarier i UCL søger samarbejde
med de to øvrige University
College i region Syddanmark.
Efteruddannelsen
I Middelfart Kommune bruges
der ca. 25 timer pr. medarbejder
pr. år på efteruddannelse. Tallet
er faldet en lille smule fra de seneste
år. Mange af timerne bruges
på den særlige efteruddannelsesindsats
i naturfag, matematik
og læsevejlederuddannelsen.
University College Lillebælt,
som udbyder efteruddannelserne
har svært ved at udbyde kurser i
alle folkeskolens fag, fordi mange
kommuner har reduceret meget
i efteruddannelsesaktiviteterne.
Derfor er der mange hold der
ikke oprettes p.g.a. for lav søgning
og når bestemte fag ikke er
blevet oprettet i flere år forsvinder
fagekspertisen ved UCL ligeledes
og der kan ikke udbydes
kurser. Det er en ond spiral at
havne i.
ORGANISATORISKE
FORHOLD
I en tid, hvor mange andre faglige
organisationer oplever en
medlemstilbagegang kan vi være
meget glade for at have en flot
medlemsopbakning med en organisationsprocent
på 100. Det er
med til at give Vends Herreds
Lærerkreds og Danmarks Lærerforening
styrke og det gør det
lettere
at opnå resultater gen- nem
aftaler. Vi vil gøre meget for at
bevare den tætte kontakt til alle
medlemmer for derved at bevare
den flotte organisationsprocent.
LEDERFORENINGEN
Lederforeningen har afholdt et
par bestyrelsesmøder og en generalforsamling.
Ny formand for
Skolelederne er Jesper Ryttov,
viceskoleinspektør på Lillebæltskolen.
Der afholdes fællesmøde
mellem bestyrelsen for
Skolelederne og Kredsstyrelsen
en til to gange årligt. I dette år er
det kun blevet til et enkelt møde
mellem de to bestyrelser.
BØRNEHAVEKLASSE
LEDERNETVÆRK
Lis Jeppesen er formand for børnehaveklasseledernetværket
og
den øvrige bestyrelse består af
Lena West Hansen og Kirsten
Andersen. Børnehaveklasseledernetværket
har haft en del møder,
hvor man bl.a. har drøftet
fælleslokaler med SFO, obligatorisk
børnehaveklasse, ændring af
folkeskoleloven i forhold til skolestart
og ny arbejdstid.
Børnehaveklasseledernes dag
Børnehaveklasselederne arrangerer
hvert år
”børnehaveklasseledernes dag”,
hvor alle børnehaveklasseledere
inviteres til en pædagogisk dag,
hvor indholdet afspejler nogle af
de ting man skal arbejde med i
børnehaveklassen. I 2008 var der
to spændende oplæg på dagen.
Det ene oplæg handlede om de
mange intelligenser og læringsstile.
Det andet oplæg handlede
om børnestavning, hvor Annemarie
Bjerre og Jesper Friis for-
talte om, hvordan man kan
arbejde med at give alle børn en
succesoplevelse med at læse og
staveprocessen.
Undersøgelse af fælleslokaler
Der har været en undersøgelse af
fælleslokaler mellem børnehaveklassen
og SFO. Vi er enige om,
at der skal skrives en artikel om
denne undersøgelse og dens resultater
og muligvis afholdes et møde
med skolechefen for at få drøftet
de problemstillinger som undersøgelsen
afdækker.
PENSIONISTUDVALGET
Pensionistudvalget har i år haft tre
arrangementer. Sidst i maj var 44
pensionister på sommerudflugt.
Udflugten gik i år til Friedrichstadt.
Efter en dejlig kanalrundtur
spiste vi middag på Holsteiniches
Haus. Om eftermiddagen
besøgte vi ”storkebyen” Bergenhusen,
hvor vi gik rundt i byen
og så på de 17 rugende storkepar.
Efter kaffen drog vi, efter en dejlig
dag i smukt vejr, hjem mod
Middelfart.
I november havde vi vores årlige
fællesarrangement med vore to
nabokredse. Det blev holdt på
Fjelsted Skov Kro og 60 pensionister
deltog. Efter kaffen tog Erling
Lindgren, organist ved Lemvig
kirke og komponist til 13 sange i
den nye Højskolesangbog, os med
på en rundtur i netop Højskolesangbogen.
Det var et spændende
og også til tider morsomt foredrag,
hvor vi også fik mulighed for at
bruge vores sangstemmer.
Tirsdag den 2. december var vi 59
personer forsamlet til julefrokost
på Hindsgavl Slot. Inden vi gik i
gang med julefrokosten, holdt vi
et lille møde, hvor vi blandt andet
valgte Pensionistudvalg og 2 per-

soner til Pensionistforum Fyn. Efter
at have siddet i pensionistudvalget
i en del år, havde Anni Andersen
valgt ikke at genopstille.
Det samme havde Lauritz de Thurah,
mens Jørgen Skovgaard og
Hugo Hasrud genopstillede og
blev valgt. Derudover blev Kjeld
Hansen, Viggo Jensen og Lene
Glesner nyvalgt. Som repræsentanter
i Pensionistforum Fyn blev
Kjeld Hansen og Lene Glesner
valgt og Viggo Jensen blev suppleant.
Herefter gik vi over til en
dejlig julefrokost i nogle smukke
rammer. Erik Strøm spillede på
sin violin under frokosten, ligesom
han akkompagnerede til julesangene
vi sang. Det var en rigtig
hyggelig og vellykket eftermiddag.
LOKAL KTO
TR aftaler
Det lokale KTO samarbejde har
forhandlet en rammeaftale for tillidsrepræsentanter
i Middelfart
Kommune. Aftalen indebærer, at
vilkårene for tillidsrepræsentanternes
udførelse af hvervet er rimeligt
ens m.h.t. vilkår som tidsforbrug
og løn. Tillidsrepræsentanterne
får en lønmæssig kompensation
for manglende undervisningstillæg
og derudover honoreres
tillidsrepræsentanterne med
et funktionstillæg alt efter, hvor
mange den enkelte tillidsrepræsentant
repræsenterer. Typisk får
vores tillidsrepræsentanter mellem
9.000 kr. og 11.000 kr. årligt. Aftalen
er tiltrådt af stort set alle organisationer
i Middelfart.
Trepartsmidler til
kompetenceudvikling
I forbindelse med trepartsaftalerne
i 2007 blev der afsat et engangsbeløb
på 388 mio. kr. til øget
kompetenceudvikling for ansatte i
kommunerne. Midlerne fordeles
på hovedorganisationerne: LO,
FTF og AC. Vi er en del af FTF.
Hver kommune får et nærmere
fastsat beløb, som skal bruges til
ekstra kompetenceudvikling i pe-
rioden 2008-2011. Midlerne kan
bruges til kurser/efter– og videreuddannelse
hos anerkendte udbydere.
Midlerne kan anvendes
til betaling af kursusafgifter, materialer,
transport og opholdsudgifter.
På lærer og børnehaveklasselederområdet
er der afsat ca.
200.000 kr. til målrettet kompetenceudvikling
i 2008 og 2009.
Vi har besluttet at satse på uddannelsesområdetspecialpædagogik
i form af PD moduler og
andre enheder omfattet af specialpædagogik.
Det er vigtigt at holde sig for øje,
at midlerne ikke erstatter de midler
der nu bruges på kompetenceudvikling.
Trepartsmidler til seniorpolitik
I forbindelse med overenskomst
2008 blev trepartsmidlerne til
seniorordninger udmøntet til
kommunerne. I Middelfart Kommune
er der 615.083 kr. pr. år til
dette formål. Midlerne fordeles
efter aftale mellem de faglige
organisationer og kommunen.
Vi er lige nu ved at indgå aftaler
med Middelfart Kommune om,
hvordan procedurer og kriterier
for tildeling af midlerne til seniorordninger
skal være og hvordan
de udmøntes.
Forhandlingerne med kommunen
koordineres i det lokale KTO.
Det er en meget stor fordel for
alle parter og giver organisationerne
meget større styrke.
FORPLIGTENDE
KREDSSAMARBEJDE
Fagpolitisk Forum
Der er etableret et forpligtende
fagpolitisk forum mellem kredsene
på Fyn, ”Lærerne på Fyn”.
Dette samarbejde, har til formål
at koordinere fagpolitikken mellem
kredsene på Fyn. I det forløbne
år har den nye arbejdstid
08 været et gennemgående tema.
Vi har desuden drøftet overens-
komstfornyelsen, arbejdsmiljø og
pædagogiske forhold med vores
hovedstyrelsesmedlemmer John
Illum og Niels Munkholm, som
altid deltager i møderne i Fagpolitisk
Forum.
Pædagogisk Forum
Det udvalg, der på tværs af de fynske
kredse beskæftiger sig med
pædagogiske forhold, har på nogle
møder haft fokus rettet mod elevernes
timetal og i forlængelse
heraf stillet spørgsmålet: Hvordan
sikrer vi, at eleverne får det timetal,
de har krav på i de forskellige
fag. Udvalget har set nærmere på
matematiktimerne på mellemtrinnet
og fysiktimerne i udskolingen.
Arbejdet er ikke færdigt endnu,
men en væsentlig konklusion tegner
sig allerede, nemlig den, at
hvis eleverne skal sikres minimumstimetallet
efter folkeskoleloven,
er man som minimum nødt til
at tildele det, der hedder det vejledende
timetal. Det skal forstås på
den måde, at de mange anderledes
organiserede dage som fx første
og sidste skoledag, juleklippedag,
motionsdag, praktik og brobygning
ikke bidrager med timer til
det pågældende fag. Vi mener
selvfølgelig, at der i en tidssvarende
folkeskole skal være plads til
de anderledes organiserede dage,
men vi vil også være opmærksomme
på, at en forudsætning for at nå
de fælles mål må være, at timetallet
i det enkelte fag er i orden.
I direktionens forslag til budget
2009 var timetallet i udskolingen
foreslået reduceret til minimumstimetal.
Hvis det var blevet en realitet,
ville skolerne ikke kunne
overholde loven uden at luge kraftigt
ud i alternative aktiviteter.
Arbejdsmiljø Forum
I arbejdsmiljøforum, under det
forpligtende kredssamarbejde,
samarbejder kredsene om aktiviteter
på arbejdsmiljøområdet. Aktiviteterne
omfatter bl.a. kursustilbud
til sikkerhedsrepræsentanter,
undersøgelser og almindelig erfaringsudveksling.
Det forpligtende

kredssamarbejde kan trække på
hovedforeningens viden og ressourcer.
Som et konkret eksempel
derpå kan nævnes kurser for
kredsenes arbejdsmiljøansvarlige
samt introkurser for nyvalgte
sikkerhedsrepræsentanter.
I det forgangne år har arbejdsmiljøforummet
bl.a. arbejdet
med trivselsundersøgelser, og
hvordan det sikres, at de giver
et retvisende billede samt hvordan
en høj besvarelsesprocent
sikres. På dette område har vi i
Vends Herreds Lærerkreds en
stor viden og erfaring qua vores
undersøgelse af det psykiske
arbejdsmiljø for lærere og børnehaveklasseledere
i Middelfart
Kommune.
Arbejdstid for sikkerhedsrepræsentanter
har ligeledes været
diskuteret i arbejdsmiljøforum.
Dette skyldes, at de vilkår, som
sikkerhedsrepræsentanterne
fungerer under i de forskellige
kommuner, er vidt forskellige.
Desværre må vi i Vends Herreds
Lærerkreds konstatere, at
den tid som Middelfart Kommune
giver sikkerhedsrepræsentanterne
er mindre end de
andre kommuner på Fyn. Der er
en klar disharmoni mellem
Middelfart Kommunens undersøgelser
af trivslen på de enkelte
skoler, og den tid som de er
villige til at give sikkerhedsrepræsentanten
til at udføre sit
tillidshverv.
Kursus Forum
De fynske kredse samarbejder
om at udbyde kurser til tillidsrepræsentanter.
Kurserne afholdes
typisk i ”Lærernes Hus” i
Odense og henvender sig til
tr’ere, der har gennemført deres
grunduddannelse. Vi oplever et
stort ønske fra vores tr’ere om
at uddanne sig, og der er meget
stor rift om de midler, der i
budgettet er afsat til kurser.
BESKÆFTIGELSES
FORHOLD
DLF - A
A-kassen konstaterer et fortsat
fald i antallet af ledige medlemmer.
På landsplan er der under
1000 ledige, og de er koncentreret
især omkring uddannelsesbyerne.
I forhold til antallet skal
man huske, at dlf/a forsikrer andre
end folkeskolelærere. I vores
lokal område er det meget sjældent,
at der er et ledigt medlem.
Antallet af efterlønsmodtagere er
nogenlunde konstant – ca. 6000.
Men arbejdsmængden hermed er
stigende, fordi flere bliver i beskæftigelse
til de er 62 år og derover,
dermed er der en del administration
i forhold til den optjente
skattefrie præmie. Samtidig er
der flere medlemmer, der kombinerer
efterlønnen med deltidsarbejde,
de giver også en del administration.
På trods af dette har det været
muligt for dlf/a at nedskære antallet
af sagsbehandlere og dermed
også at nedsætte det månedlige
kontingent fra oktober 2008.
Kredsens repræsentant i dlf/a’s
bestyrelse er Jens Berg Andersen.
BESKÆFTIGELSESRÅDET
Det er LBR’s hovedopgave at
rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i Middelfart
Kommune, Beskæftigelses-
og Arbejdsmarkedsudvalget
samt Jobcenteret.
Derudover har LBR som opgave
at udvikle virksomhedsrettede
initiativer, der skal styrke indsatsen
for ledige på kanten af arbejdsmarkedet.
Til brug for LBR’s aktiviteter
stilles der årligt ca. 1,2 mio.
kr. til rådighed fra statens side. Fra
disse midler bevilger rådet penge
til initiativer og projekter, der gavner
formålet – nemlig at flest muligt
overgår fra passiv forsørgelse
til aktiv beskæftigelse.
For at synliggøre rådets arbejde og
for at påskønne positive initiativer
i virksomhederne har LBR som
noget nyt indstiftet Virksomhedsprisen.
Temaet for prisen har i
2008 været ”rummelighed og socialt
ansvar”. Alle har haft mulighed
for at indstille virksomheder, som
har gjort en særlig indsats på temaets
område. Herfra valgt vi at
indstille Vestre Skole.
Kvickly Middelfart vandt prisen,
som bestod af et kunstværk og
10.000 kr, der skal bruges til gavn
for de ansatte.
Rådet består af repræsentanter fra
den kommunale forvaltning, det
nye Jobcenter, De samvirkende
Invalide Organisationer, Praktiserende
lægers Organisation, Beskæftigelses-
og arbejdsmarkedsrådet,
Dansk Arbejdsgiverforening,
LO, og FTF.
Den sidst nævnte plads som FTF
repræsentant bliver i Middelfart
varetaget af Jens Berg Andersen.
ARBEJDSMILJØ
SIKKERHEDSARBEJDET
På Danmarks Lærerforenings ordinære
kongres, sept. 2007 blev
det vedtaget, at Hovedstyrelsen og
kredsene skulle opfordres til at
styrke arbejdet med at gøre medlemmernes
arbejdsmiljø til et profileret
og synligt satsningsområde
for foreningen.
Denne satsning på arbejdsmiljø-

området skal gå igennem hele
Danmarks Lærerforenings organisation,
lige fra sikkerhedsrepræsentantens
arbejde på skolen,
over de lokale kredse og de forpligtende
kredssamarbejder til
hovedforeningen. Hvert organ
har sit arbejds- og ansvarsområde.
På skolen skal sikkerhedsrepræsentanten
målrettet arbejde for at
sikre medarbejdernes fysiske og
psykiske arbejdsmiljø. Det forventes
at sikkerhedsrepræsentanten
gennem den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
og nyhedsbreve
mm, der udsendes fra foreningen
og kredsene, holder sig
orienteret om udviklingen på
området. Ydermere skal sikkerhedsrepræsentanten
gennem et
samarbejde med tillidsrepræsentanten
sørge for, at der er en løbende
drøftelse af arbejdsmiljøspørgsmålet
på arbejdspladsen.
I kredsen udpeges en person fra
kredsstyrelsen, som er ansvarlig
for kredsens arbejdsmiljøarbejde.
Kredsen skal sikre, at arbejdsmiljøspørgsmålet
er forankret i
kredsens arbejde. Rent konkret
må vi sige, at kredsens arbejde
det sidste år har været kraftigt
præget af arbejdsmiljøspørgsmålet.
Vores undersøgelse af lærernes
psykiske arbejdsmiljø trækker
stadig kraftige spor efter sig.
Undersøgelsen har bl.a. resulteret
i et samarbejde med Middelfart
Kommune på allerhøjeste
sted i forvaltningen.
For at understøtte kredsenes arbejdsmiljøarbejde
skal foreningen
centralt bl.a. tilbyde: Sagsbehandling
af arbejdsskader, rådgivning
om psykisk arbejdsmiljø
og udsendelse af informationsmateriale
og nyhedsbreve.
UNDERSØGELSE AF DET
PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
Samarbejdet med Middelfart
Kommune efter undersøgelsen
Som opfølgning på den store un-
dersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø
som kredsen gennemførte
og offentliggjorde i marts
2008, har der været afholdt to
møder mellem kommunaldirektør
Søren Andersen og kredsformand
Heine Kristensen. Middelfart
kommunes arbejdsmiljøleder
Henrik Mott Frandsen har endvidere
deltaget i møderne.
Formålet med møderne har været
at få afdækket resultaterne af
undersøgelsen, og i fællesskab at
finde mulige handlinger/
løsninger på de udfordringer undersøgelsen
har medført for Middelfart
Kommune.
Beslutninger
På de to møder har vi besluttet,
at indsatsen skal opdeles i 2 hovedområder
med det sigte, at få
de hurtige løsningsmuligheder i
spil med det samme, men også
for at give plads og ro til at arbejde,
på et administrativt og
politisk niveau, med langsigtede
forhold.
De to hovedområder er:
Ressourcer og Budget
Direkte Arbejdsmiljø
I forhold til ressourcer og budget
er det aftalt, at Søren Andersen
og Heine Kristensen sammen
med forvaltningen skal se på tallene
omkring ressourcetildelingen
og budgetterne. Formålet er
at få et fælles udgangspunkt for
de faktiske forhold, som evt. efterfølgende
vil kunne sendes til
politisk stillingstagen.
Det direkte arbejdsmiljø opdeles
i 3 konkrete handlinger, der synes
at kunne igangsættes hurtigt
og uden de store økonomiske
konsekvenser. Disse handlinger
tager præcist hensyn til de områder,
der ifølge undersøgelsen
påvirker lærerne mest i forhold
til deres arbejdsmiljø lige nu
nemlig:
Belastning p.g.a. elevernes adfærd.
• Det er besluttet, at der skal
nedsættes en arbejdsgruppe,
bestående af øverste forvaltning,
ledere og medarbejdere.
Arbejdsgruppen skal se på mulighederne
for at arbejde med
problemet omkring elevadfærd.
Arbejdsgruppen skal endvidere
se på et fælles grundlag for
sanktioner overfor disse vanskelige
elever. Dette fælles
grundlag skal give lærere og
børnehaveklasseledere redskaber
og tryghed i de vanskelige
situationer. Der skal endvidere
være et godt kendskab til handlingsmuligheder
og et godt
kendskab til forvaltningens og
det politiske systems holdninger
på området.
Belastning, p.g.a. mange møder.
• Der er en opfordring til, at skolelederne
lægger en bedre planlægning
ind i forhold til møder
og arbejdsopgaver. Det kan
blandt andet sikres gennem vejledning
af skolernes ledere
samt gennem synliggørelse af
de gode historier der allerede er
på området i Middelfart Kommune.
Endvidere lægges der i
den nye lokalaftale op til, at der
sker en mere ligelig fordeling
af undervisningsforpligtelsen
på de enkelte skoler. Der skal
være fokus på, at hver enkelt
lærer og børnehaveklasseleders
aktivitetsplan er tilfredsstillende
i forhold til intentionen om
den jævne fordeling af undervisningsforpligtelsen.
Psykisk arbejdsmiljø.
• For at kunne gøre en indsats på
dette område, må den nuværende
undersøgelse suppleres at en
lokal trivselsundersøgelse med
særlig fokus på trivsel på skoleområdet.
Undersøgelsen og opfølgnings-
og motivationsarbejdet
på dette område foretages i
et samarbejde mellem de lokale
Sikkerhedsgrupper og arbejdsmiljøleder
Henrik Mott Frandsen.
Undersøgelsernes formål
er, at skabe kendskab til de
præcise lokale forhold og dermed
kunne målrette og tilpasse

vores handlinger til de enkelte
skolers behov. Der skal
naturligvis tages hensyn til
allerede igangsatte tiltag på
skolerne. Arbejdsmiljøleder
Henrik Mott Frandsen har
mandat til at vurdere, hvordan
undersøgelsen kan anvendes
mest konstruktivt på
de enkelte skoler.
På den baggrund blev der afholdt
et fællesmøde den 4. juni
med deltagelse af Søren Andersen,
Heine Kristensen og Henrik
Mott Frandsen samt Børne-
og Ungedirektør Jan Præstholm,
Skole- og Institutionschef
Tove Nielsen, Specialpædagogisk
chef Anne Nordlund
og Kredsstyrelsen i Vends Herreds
Lærerkreds: Jens B. Andersen,
John Kjølhede, Mads
Alnor, Per Rasmussen
På dette møde blev det yderligere
drøftes, hvilke tiltag der
kan sættes ind i forhold til arbejdsmiljøet
på kommunens
skoler.
Processen på skolerne
Alle folkeskoler i Middelfart
har i efteråret 2008 haft besøg
af Middelfart Kommunes sikkerhedsleder
Henrik Mott
Frandsen.
Henrik Mott Frandsen har i
samarbejde med den lokale sikkerhedsgruppe
forsøgt at afklare,
hvor arbejdspladsen er i forhold
til den undersøgelse af det
psykiske arbejdsmiljø, som
kredsen lavede i foråret 2008.
Man har endvidere drøftet, hvad
der skulle til for at handle og
komme videre på den enkelte
skole. Hver skole har skullet
vælge en proces for arbejdet.
Skolerne kunne vælge mellem
to processer. Den ene proces
indebar en trivselsundersøgelse
på skolen, som afsæt for en
samtale om de problemstillinger,
der er på skolen.
Den anden proces kunne tage
udgangspunkt i en eksisterende
lokal indsats, i form af en APV
og en tilhørende handlingsplan.
I begge tilfælde skulle undersøgelserne
suppleres med en dialog
om de belastninger, der er i lærerjobbet,
som følge af elevadfærd
og de belastninger, der er
på grund af mødeaktiviteterne på
skolen.
Skrillingeskolen
Skrillingeskolen skal deltage i
den samme proces som folkeskolerne
har deltaget i, men p.g.a.
stor arbejdsbelastning i efteråret,
får Skrillingeskolen først besøg
af sikkerhedsleder Henrik Mott
Frandsen i det nye år.
De trivselsundersøgelser og dialoger,
der har foregået på skolerne,
danner sammen med den oprindelige
undersøgelse af det
psykiske arbejdsmiljø baggrund
for det videre arbejde i kommunen
og på skolerne. Vi har med
skoleundersøgelserne og dialogerne
fået et godt supplement/
uddybning af den oprindelige
undersøgelse.
Henrik Mott Frandsen skal nu
afrapportere til den arbejdsgruppe,
der er nedsat til at følge op på
det psykiske arbejdsmiljø på
skolerne. Arbejdsgruppen består
af 2 skoleledere, 2 repræsentanter
fra forvaltningen og 2 repræsentanter
fra Vends Herreds Lærerkreds.
Denne gruppes opgave er at samle
trådene fra alle dialogerne og
handleplanerne på hver enkelt
skole. Gruppen kan definere opgaver,
der skal løses lokalt, men
det er ligeledes gruppens opgave
at sikre central og politisk stillingtagen
på udvalgte områder.
Senere vil gruppen tage en dialog
om arbejdet med det psykiske
arbejdsmiljø med de enkelte
skolebestyrelser. Denne dialog
forventes at finde sted først på
året 2009.
Fra kredsens side følger vi arbejdet
med arbejdsmiljøet meget
tæt, og holder både tillidsrepræ-
sentanter,sikkerhedsrepræsentanter og medlemmer grundigt orienteret
om arbejdet.
KOMMUNALE
FORHOLD
Skoleområdet og børn- unge og
familieområdet har været præget
af mange chefskift i de første to år
efter kommunesammenlægningen.
Børne- Unge direktør Jan Præstholm
forlod stillingen i foråret
2008 og der blev ansat en ny direktør,
Claus Friis Lange. Der har
således været 4 direktører i de første
to år. I forbindelse med strukturændringerne
på børn- unge og
familieområdet var der et skift på
skolechefposten. Tove Nielsen gik
af som skolechef og blev institutionschef
og Anne Nordlund skiftede
fra specialpædagogisk chef til
skolechef. De mange chefskift har
givet megen uro på skoleområdet
og børn- unge og familieområdet.
MIDDELFART
Budget 2009
Kommunens forslag til budget
2009 blev behandlet i efteråret
2008.
Der var en del besparelser på skoleområdet
i budgetforslaget. Vi
deltog aktivt i påvirkningen af
budgettet på flere måder. I Hovedudvalget
fik vi lavet et alternativt
budgetforslag fra medarbejdersiden
i udvalget. Det alternative
budgetforslag blev præsenteret for
Byrådet i september. Mange af
medarbejdernes forslag blev medtaget
i det endelige budget.
Lillebæltskolens lærere og børnehaveklasseledere
afleverede kollektivt
Middelfart Kommunes
værdihæfter til Byrådet lige før et
Byrådsmøde.
Strib Skoles forældrebestyrelse
skrev et par læserbreve i Fyens
Stiftstidende imod de foreslåede
besparelser.

De forskellige tiltag gjorde, at
der blev fokus på skoleområdet.
Byrådet vedtog et budget for
2009, hvor de værste af besparelserne
på skoleområdet var
pillet ud, men der var dog stadig
et par besparelser på bl.a.
specialundervisning og rådighedstimer.
Nøgletal for Middelfart Kommunes
udgifter til folkeskolen
Som vi har beskrevet under afsnittet
om pædagogiske forhold,
så er Middelfart Kommunes
nøgletal for, hvor meget man
bruger på undervisning i folkeskolen,
altså den almindelige
folkeskoledrift, helt i bund,
sammenlignet med kommunerne
i Region Syddanmark. Middelfart
skal bruge 24 mio. kr.
ekstra på folkeskolen bare for at
komme op på gennemsnittet af
kommunerne i Region Syddanmark.
Nøgletallene er et udtryk
for at kommunen efter flere år
med besparelser er gået fra at
være en gennemsnitskommune i
forhold til hvor meget man bruger
på folkeskolen til at være i
bunden af Region Syddanmarks
kommuner.
Det synes vi er meget beklageligt
i en kommune som ellers går for
at være en attraktiv og velhavende
kommune.
Beklageligt, at man ikke byder
børn og unge bedre skoleforhold.
HOVEDUDVALG
Hovedudvalget har vedtaget en
procedure ved vold ulykke og
krise. Proceduren er sendt ud til
alle arbejdspladser. Proceduren
er tænkt som et værktøj til håndtering
af voldsomme og chokerende
hændelser på de enkelte
arbejdspladser i Middelfart
Kommune. Proceduren indeholder
forslag til handlingsplaner,
som kan tilpasses hver enkelt
arbejdsplads.
Der er udarbejdet procedurer
ved anmeldelse af arbejdsskader.
Hovedudvalget har afholdt en temadag
om budget, hvor Økonomichef
Thomas Foged gennemgik
økonomi og budgetsagsgange i
Middelfart Kommune.
Politikker
Hovedudvalget har vedtaget en
seniorpolitik, en politik for kompetenceudvikling,
en kostpolitik
og procedurer ved ansættelser.
Hovedudvalget har endvidere arbejdet
med budget 2009 og i den
forbindelse haft en dialog med
Byrådet om budget 2009, hvor
Hovedudvalget præsenterede Byrådet
for et alternativt budgetforslag
set fra et medarbejdersynspunkt.
Mange af vores forslag indgik
senere i det endelige budget
som Byrådet vedtog i oktober
2008.

MED UDVALG
Hovedudvalget og de faglige
organisationer har startet en
evaluering af MED aftalen i
Middelfart. De svar der er kommet
tilbage fra de lokale MED
udvalg giver et blandet billede
af hele aftalen. Nogle steder
fungerer samarbejdet fint og der
orienteres og drøftes flittigt
mellem medarbejdere og ledelse.
Andre steder kniber det dog
gevaldigt med at overholde den
forpligtelse det er for ledelsen
at orientere og medinddrage
medarbejderne i alle væsentlige
sager på en arbejdsplads. Evalueringen
peger på, at arbejdsmiljøarbejdet
er blevet styrket til
det bedre i ”toppen” af organisationen,
men det kan stadig
forbedres på mange arbejdspladser.
Vi har endvidere konstateret,
at der er nogle uhensigtsmæssigheder
i MED strukturen.
Vi har påpeget, at PPR
bør have sin egen MED status.
SAMARBEJDET MED
KOMMUNEN
Vi har et godt samarbejde med
Middelfart Kommune og deltager
i mange udvalg og arbejdsgrupper.
På skoleområdet har
samarbejdsrelationerne været
skiftende p.g.a. mange direktør
og chefskift i det forløbne år.
I den forgangne periode har vi
således måttet samarbejde med
3 forskellige direktører og to
forskellige chefer. Det har naturligvis
påvirket kontinuiteten i
samarbejdet.
Vi har dog formået hurtigt at
etablere et godt samarbejde
med de nye ledere. Det er afgørende
nødvendigt for begge parter,
hvis man vil påvirke processerne
på området.
KREDS
AKTIVITETER
KREDSBLAD
Kredsbladet ”Vends” er udkommet
10 gange i det forløbne år.
Bladet læses af mange medlemmer,
men vi kan også mærke, at
bladet læses af mange af de eksterne,
der modtager bladet, bl.a.
lokalpressen, politikerne, kommunens
forvaltninger m.m. Vi
har valgt, at kredsbladet skal være
en blanding af et meget fagpolitisk
blad og nyheder. Det er
det, vi tror ”rammer” bredest,
både internt og eksternt.
HJEMMESIDE
Ved siden af kredsbladet er
hjemmesiden det medie, vi kommunikerer
i. Også her er der en
blanding af intern og ekstern
kommunikation. Vi kan tydeligt
mærke, at hjemmesiden læses
flittigt af både medlemmer og
andre. Vi har på det seneste forsøgt
os med en medlemsdebat
om ”Fremtidens skole” på hjemmesiden.
Vi har en meget dygtig
hjemmesideredaktør i ungdomsskoleinspektør
Knud Møller,
som vi har et meget godt samarbejde
med.
SAGSBEHANDLING
Meget af det arbejde, der udføres
som sagsbehandling fra lærerkredsens
side er ikke kendt ud i
medlemsskaren. Sådan må det
nødvendigvis være. Det er vigtigt,
at det enkelte medlem trygt
kan komme og få hjælp og rådgivning,
når behovet melder sig,
uden at andre får kendskab til
indholdet.
Rigtig mange medlemmer henvender
sig faktisk til kontoret
med små og store sager. Det kan
være små banale sager om løntillæg
og store alvorlige sager om
lærerens retsstilling, og sager om
fysiske og psykiske problemer,
der truer arbejdsevnen.
Vi er meget glade for at konsta-
tere, at de medlemmer, vi har haft
kontakt med, har været trygge ved
og glade for den hjælp, vi har kunnet
give, og at de derfor også har
været parate til at anbefale mulighed
over for andre.
Gennem de mange samtaler har vi
et indgående kendskab til den
hverdag og de vilkår, der er for at
udføre lærerarbejdet på den enkelte
skole.
Det er bekymrende, at se hvor
svære problemer mange lærere
tumler med i dagligdagen.
Det er ikke i alle tilfælde, vi er i
stand til at gøre noget konkret for
medlemmet. En del problemstillinger
relaterer sig jo til konsekvenserne
af politiske beslutninger
truffet i folketing eller kommune
– og så langt rækker aftaleretten
ikke.
Men i mange tilfælde er en god
samtale også vigtig. Den kan være
med til at belyse, at det ikke er
dig, der er håbløs som lærer, men
at du i situationen, er budt håbløse
vilkår for at udføre et professionelt
lærerarbejde.
I disse år ske der et hastigt skifte i
medlemsskarens alder og ansættelsesform.
For en del år siden var
hen ved 90 % af medlemmerne
tjenestemænd, men i dag er vi nede
på ca. 25 %, og om 15 år er den
sidste tjenestemand blevet folkepensionist
og har forladt folkeskolen.
I løbet af 2008 har vi lavet pensionsberegning
for mere end 30 tjenestemænd,
og hver gang efterfulgt
af en personlig samtale,
hvori vi er med til at anvise muligheder
i valget af et gunstigt fratrædelsestidspunkt.
Blandt vore yngre medlemmer,
hvoraf mere end 2/3 dele er kvinder,
er der naturligt nok mange
spørgsmål om barselsorlov. I 2008
havde vi overenskomstfornyelsen,
der betød nogle orlovsmæssige
forbedringer, for børn født efter 1.
april.

Også i forbindelse med barselsorlov
tager vi ofte en samtale på
kontoret, hvor vi er med til at
anvise muligheder for orlovens
tilrettelæggelse og angive de
rettigheder og de varslingsforpligtelser,
der følger med.
Når det drejer sig om arbejdstid
afspejler kommunens dårlige
normeringer sig i, at nogle skoler
prøver at bøje arbejdstidsaftalen
så enderne alligevel når
sammen. Det ses f.eks., når
155-timers puljen ikke er opfyldt
og lærerne dermed ikke
får den forberedelsestid, de har
krav på, eller når man forsøger
sig med afspadseringsaftaler
med den enkelte kollega, uden
at der er aftalemæssig belæg for
det. Vi finder det dybt betænkeligt,
når problemer søges løst
”ved at sparke nedad” i systemet.
T.R. KURSER
I februar samarbejder de tre
vestfynske kredse, Nordfyn
(Bogense), Vestfyn (Assens) og
vores egen, Vends Herred om et
fælles TR kursus på foreningens
kursusejendom, Gl. Avernæs.
Tillidsrepræsentanterne
bliver her tanket op med værktøjer
og aktuelle emner, og
hvad der er nok så væsentligt:
De får snakket sammen og endevendt
problemstillinger, der
er fælles for skolerne.
Programmet på det nyligt afholdte
kursus var bredt sammensat.
I den mere ”hardcore”
ende af spektret havde Laila
Jensen en hel formiddag med
emnet, konflikthåndtering. Laila
Jensen er en stor kapacitet på
området og var i sin tid med til
at starte den psykiske rådgivning
i DLF.
I en lidt lettere indpakning, men
nok så interessant, fortalte HR
direktør Knud Herbert Sørensen,
Middelfart Sparekasse, om,
hvordan værdibaseret ledelse
siden starten af 90’erne har været
en vigtig del af skelettet i Middelfart
Sparekasse. Nu ved vi,
hvor inspirationen til ”gammel”
Middelfart Kommunes STL ledelse,
og tankerne bag ”ny” Middelfart
Kommunes værdibaserede
ledelse er hentet, og nu har vi
fået fornemmelse af, at værdibaseret
ledelse kan være andet end
ord indpakket i værdihæfter!
Et næsten fast punkt på TR kurset
er aktuel orientering ved hovedstyrelsesmedlem,
John Illum.
John Illum fortalte meget apropos
om Fremtidens Skole.
Foreningens nye kommunikationsrådgiver,
Allan Andreasen,
fortalte om, hvordan kommunikation
og bevidsthed om mediernes
betydning har fået en langt
mere central plads i foreningens
strategi. Allan Andreasen har en
fortid som pressesekretær hos
Lars Løkke Rasmussen og pointerede,
at han der samlede erfaringer
op, der kan bruges til gavn
for DLF.
Endelig havde Arne Sloth Kristoffersen
et indlæg om Bavnebakkeskolens
tiltag overfor såvel
de skoletrætte elever som matematik-
og fysiknørderne i den
anden ende af det boglige spektrum.
Arne Sloth er optaget af, at
netop fordi folkeskolen er for
alle, må indhold og ramme i en
vis grad være forskellig.
T.R. MØDER
Vi afholder møde for tillidsrepræsentanter
10 – 12 gange om
året. Møderne bruges til information,
temadrøftelser, gennemgang
af forhandlingsoplæg m.m.
Vi har arbejdet med lokalaftalen,
det psykiske arbejdsmiljø, overenskomstkrav
og konfliktberedskab,
opgørelse af hvordan ressourcerne
i arbejdstidsaftalen
bruges, kongresstof, m.m.
Tillidsrepræsentanterne og sikkerhedsrepræsentanterne
har et
par fællesmøder om året, hvor vi
sætter fokus på arbejdet med arbejdsmiljøspørgsmål.
Ud over de formelle møder holder
vi også tæt kontakt via telefon og
mail. Mange af de informationer
vi i dag får på kontoret kommer
elektronisk – der er derfor let og
hurtigt at videreformidle disse til
tillidsrepræsentanterne via vores
interne mailliste.
SIR MØDER
Som en konsekvens af foreningens
arbejdsmiljøsatsning har kredsstyrelsen
i Vends Herreds Lærerkreds
valgt at intensivere samarbejdet
med sikkerhedsrepræsentanterne.
Hovedforeningen foreslår, at kredsene
holder minimum 2 årlige møder
for sikkerhedsrepræsentanterne.
Vi har i kredsen dog valgt
fremover at holde sikkerhedsrepræsentantmøder
hver 2-3 måned.
Vores mål er at skabe en lige så
sammentømret gruppe som tillidsrepræsentanterne.
Det har ikke
tidligere været kulturen blandt sikkerhedsrepræsentanterne,
men vi
er sikre på, at nok skal lykkedes.
Behovet for en samlet og stærk
gruppe af sikkerhedsrepræsentanter
er i hvert fald stor. Aldrig har
der været så stor fokus på arbejdsmiljø
og navnlig det psykiske arbejdsmiljø.
På de møder vi har holdt i år har
fokus været på: Psykisk APV, ny
arbejdstidsaftale, lovpligtig uddannelse
af sikkerhedsrepræsentanter
og trivselsundersøgelse på
skolerne.
SKOLEKLUBBER
Der afholdes mange skoleklubmøder
på skolerne, hvor der orienteres
om aktuelle forhold af faglig
eller pædagogisk art. Formand og
Kredsstyrelse deltager gerne i de
fleste af skoleklubmøderne enten
med indlæg eller som deltager i
debatten. Det er et væsentligt forum
i bestræbelserne på at skabe
en tæt og levende lokal fagfore-

ning.
I de sidste par måneder har der
været skoleklubmøder på alle
skoler om ny arbejdstidsaftale.
Det har været klubmøder med
et meget stort fremmøde.
AFSLUTTENDE
BEMÆRKNINGER
Der er et meget stort fagligt engagement
i Vends Herreds Lærerkreds.
Det har vi set på skoleklubmøderne
i de seneste måneder.
Der har på mange af skolerne
været 75 - 100 % fremmøde
til klubmøderne.
Det er virkelig flot.
Tillidsrepræsentanterne i kredsen
yder en formidabel indsats
og de er alle meget engagerede
og fagligt dygtige. Det er tillidsrepræsentanterne
der er den
første indgang til og møde med
kreds og forening. Det gør de
rigtig godt.
Vi håber, at mange vil møde op
til generalforsamlingen og tage
del i debatten. Det vil også være
en markering af styrke til Vends
Herreds Lærerkreds.
Tak til vores dygtige og engagerede
kontorhjælp, Inger Hansen.
FASTSÆTTELSE AF
YDELSER
Der er lige nu et generalforsamlings
besluttet frikøbstimetal på
4250 timer, vedtaget i 2004.
På det tidspunkt fik kredsen endvidere
et frikøb fra Fyns Amts
Lærerkreds på 150 timer til
kredsformandens opgaver i relation
til de amtskommunale medlemmer.
I alt havde vi i kredsen således
4400 frikøbstimer.
Kredsstyrelsen foreslår dette frikøb
forhøjet med 315 timer.
Forhøjelsen skyldes opgaveud-
lægningen fra Hovedforeningen til
kredsene.
Igennem de seneste år er der sket
en stor udlægning af opgaver i forbindelse
med:
• rådgivning af medlemmer,
• pensionsberegning,
• arbejdsskadeanmeldelse,
• lønforhandling,
• overtagelse af opgaverne fra
Fyns Amts Lærerkreds vedr.
specialskoler og specialiststillinger,
• arbejdsmiljøarbejde,
• Nye medlemsgrupper bl.a. sosu
undervisere, formidlere, sundhedsfaglige
bachelorer
• Arbejdet med det sociale kapitel,
bla. Sygeopfølgningssamtaler,
fleksjob,
• Øget krav om kontoråbningstid,
Der har desuden været en væsentlig
forøgelse af medlemsskaren fra
ca. 600 til 700 medlemmer.
Forslaget er indregnet i budgetforslaget

BUDGETFORSLAG 2009
Regnskab 08 Budget 2009
Indtægter:
Indgået kontingent 2.841.587,00
Heraf til DLF 1.241.973,00
Kredskontingent 1.599.614,00 1.692.000
Tilskud fra DLF 105.672,00 105.000
Overført fra Særlig Fond 20.000,00 20.000
AKUT-midler 223.744,05 234.000
Hensættelser 90.000
Andre Indtægter 11.927,18
Indtægter i alt 1.960.957,23 2.141.000
Udgifter:
Diæter, frikøb m. m. 1.081.800,65 1.198.000
Møder, kørsel 96.396,60 110.000
Kurser 117.389,99 128.000
Medlemsarrangementer 40.000,00 120.000
Pensionistarrangementer 22.461,59 25.000
Personaleomkostninger 227.489,85 243.000
Administration 145.349,81 142.000
Lokaleomkostninger 137.217,72 138.000
Tidsskrifter m. m. 30.407,52 31.000
PR 1.000,00 2.000
Gaver 9.089,02 11.000
Inventar og EDB 35.000,00 35.000
Kreds-samarbejde 7.156,02 8.000
Hensættelser 9.000,00
Andet 500,63 1.000
Udgifter i alt: 1.960.259,40 2.192.000
Resultat før renter 697,83 -51.000
Renteindtægter: 57.207,39 51.000
Årets resultat 57.905,22 -
Kontingentforslag
Kontingentet fremskrives med den alm. pris– og lønfremskrivning