Kommuneplan 2009 - 2021 Hæfte 5 - Nordsalling - Skive.dk

skive.dk

Kommuneplan 2009 - 2021 Hæfte 5 - Nordsalling - Skive.dk

Kommuneplan 2009 - 2021

Hæfte 5 - Nordsalling

www.skive.dk


Oplag: 500 stk.

Fotos er fra Skive Kommune, med mindre andet er anført.

På hæftets forside er benyttet illustration fra www.sundsoere-fest.dk

Kommuneplan 2009-21 er vedtaget af Skive Byråd, d. 22. december 2009.

Forvaltning

Kultur og borgerservice

By- og Landsbyudvikling

Skolevej 5, Breum

7870 Roslev

Mail: by-land@skivekommune.dk

2

Kommuneplanens opbygning

Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune er opdelt i 5 hæfter og 1 bilagshæfte:

Hæfte 1: Hovedstruktur

Hæfte 2: Skive By

Hæfte 3: Omegnen af Skive

Hæfte 4: Vestsalling

Hæfte 5: Nordsalling

Bilag 1: Plan09

Eksemplarer af kommuneplanen kan ses på:

Teknisk Forvaltning, Kirke Alle 1, Ramsing

Teknisk Forvaltning, Anlægsgade 34, Durup

Kultur og Borgerservice, Skolevej 5, Breum

Borgerservice, Torvegade 10, Skive

Skive Bibliotek, Østergade 25, Skive

www.skive.dk/kommuneplan


Indholdsfortegnelse

IndlednIng ...................................................... 4

byzonebyer ...................................................... 8

Glyngøre .......................................................10

Roslev ..........................................................16

Durup ...........................................................22

‘Fur By’ .........................................................26

Selde ...........................................................30

landSbyer ...................................................... 34

Hjerk ............................................................ 36

Harre ........................................................... 36

Nautrup ........................................................ 37

Åsted ........................................................... 37

Thise ............................................................ 38

Sdr. Thise ..................................................... 38

Thorum ........................................................ 39

Junget .......................................................... 39

Tøndering ..................................................... 40

Debel ........................................................... 40

SommerhuSområder ..................................... 42

Harrebjerg .................................................... 44

Følvig ........................................................... 44

Vile Vestergård .............................................. 45

Kybehuse ...................................................... 45

Sallingsund ................................................... 46

Pinen............................................................ 46

Grynderup Strand .......................................... 47

Holmegårde .................................................. 47

Sæbygård ..................................................... 48

Fursundparken .............................................. 48

Gammelgård/Emmelsten ................................. 49

Ulsted .......................................................... 49

Færker Vig .................................................... 50

Engelstør Odde .............................................. 50

Grønner Odde ............................................... 51

Eskov Strandpark ........................................... 51

Sundgården .................................................. 52

anlæg I det åbne land ................................. 54

Damolin molerværk, Fur ................................. 56

Skamol, Fur .................................................. 56

Skamol, Branden

................................................................... 56

Råkilde og Landingsplads, Fur

................................................................... 57

Gammelhavn, Fur .......................................... 57

Dana strik, Fur .............................................. 58

Branden ....................................................... 58

Gl.skivevej .................................................... 58

Harre Vig ...................................................... 59

Sundsøre ...................................................... 60

Vile .............................................................. 60

Pinenhus ....................................................... 60

Rybjerg ........................................................ 61

Lindum ......................................................... 61

Signaturforklaring

Se indvendig side af flap på omslagets bagside

Indhold

3


IndlednIng

Dette Hæfte 5 “Nordsalling” indeholder

planbestemmelser for byer, landsbyer,

sommerhusområder, ferie- og

turistanlæg, anlæg i det åbne samt

det åbne land for områderne i den

nordligste del af kommunen.

Afgrænsningen er valgt ud fra et

ønske om at samle planovervejelser

og planbestemmelser for et geografisk

område der overordnet set har det

til fælles, at det ikke er umiddelbart

opland til noget større egnscenter.

Området er hovedsageligt orienteret

mod Skive, men særligt Glyngøre

og omegn er også i et vist omfang

mod Nykøbing. Det er disse byer der

dækker behovet for forskellige former

for hverdagsservice, det kan være

her arbejdspladsen er og det kan

være her man uddanner sig. Området

er i udpræget grad præget af store

landområder med store landbrug.

landskabsbeskrivelse

Overordnet kan landskabet deles i 3

delområder:

Kystområderne

Delområdet rummer meget store

natur- og landskabsværdier. Her er

mange store strandenge med bl.a.

Habitområdet omkring Selde Vig med

de lavvandede og fuglerige områder.

Med til området hører pumpelagene

ved Grynderup, Åsted Nissum og

Elkær. Flere markante vestvendte

kystskrænter hvoraf nogle uden

bevoksning. Mod øst er kystskrænterne

mange steder blødere og undertiden

bevokset med frodige løvskove. Med til

området kan også regnes de markante

ådale omkring Nautrup Glynge Bæk

og Harre Å. Syd for Glyngøre er

området mellem kysten og åsystemet

relativt fladt med mange småskove,

beplantninger og læhegn. Flere

markante gravhøjsgrupper i området og

en del sommerhusområder.

Det centrale Salling

Store frodige intensivt udnyttede

åbne landbrugsområder med vide

udsigter præger det centrale Salling.

Landskabet er overvejende fladt

til småkuperet. Enkelte markante

ådale ved Roslev og Brokholm Sø,

mens afløbene fra Brokholm Sø

gennem Hinnerup Å og tilløbene til

Grynderup sø forløber i brede dale

4

med flade skråninger. Naturindholdet

er knyttet til vandløbssystemerne og

til områderne mellem Brokholm Sø

og Eskær. I sidstnævnte område er

også større skovområder, bl.a. den

nyanlagte Havbjerg Skov og Eskær

Skov. I Eskær Skov er en del gamle

løvtræbevoksninger. Området er i

øvrigt yderst skovfattigt. Landskabet

er præget af store gårdanlæg og

mange vindmøller. Områder med

kulturhistoriske interesser findes

omkring herregårdene Østergård og

Eskær.

Fur

Fur er stærkt præget af de korte

afstande til kysten. Kystnærheden og

det afvekslende og smukke landskab

betinger sommerhuse og omfattende

turisme. Delområdet falder naturligt i 2

dele: Sydfur og Nordfur.

A: Sydfur

Området er lavt, fladt og relativt

tæt bebygget. Små marker. Mod

øst flere strandenge med markante

strandvoldssystemer og strandoverdrev

med hede. Naturindholdet er i øvrigt

især knyttet til kysterne. Mod øst

flere sommerhusområder. Kun få

dominerende bygningsanlæg.

B: Nordfur

Højt og meget kuperet med store stejle

kystskrænter. Nogle kystskrænter

er vegetationsløse, hvor man kan se

molerlagene, andre med interessante

overdrev. Kun lidt landbrug. En del

skove og småplantninger. Mange

markante gravhøje. Mange værdifulde

naturområder med både heder,

overdrev og fugtige naturtyper som

strandenge og moser. Geologisk

set meget værdifuld med de

enestående forekomster af moler.

Molerindvinding præger området

voldsomt med flere store molergrave

og 2 molerfabrikker. Et enkelt stort

og en del mindre sommerhusområder

samt en campingplads findes ved den

nordvendte kyst.

Indholdet af hæfte 5

I det følgende behandles områdets

planforhold for byerne, landsbyerne,

sommerhusområderne, ferie- og

turistanlæg, anlæg i det åbne samt

det åbne land i øvrigt. Udover en

beskrivelse af de enkelte byer og

områder, bliver der også foretaget

en vurdering af de enkelte steders

udviklingspotentiale. Udviklingen i

området forventes at blive behersket,

og samlet set peges der ikke på behov

for udvidelse og nyudlæg af arealer

i planområdet, som her i hæfte 5 er

betegnet ”Nordsalling”.

Områdets byzonebyer Roslev,

Durup, Glyngøre, Selde og Fur By

deles op i en række delområder:

boligområder, erhvervsområder,

osv. For hvert delområde knytter

der sig rammebestemmelser, som

fastlægger de overordnede rammer

for bl.a. områdets anvendelse.

Rammerne vil fremover også være

styrende for evt. lokalplanlægning

for områderne. Hertil kommer et sæt

generelle rammebestemmelser, som

er beskrevet på s. 6. De generelle

rammebestemmelser gælder for alle

byzonebyerne.

Det er i byzonebyerne, kommuneplanen

fastholder muligheden for en tilpasset

lokal byvækst, og det er også i

disse byer at områdets samlede –

begrænsede – udvikling vil foregå.. De

enkelte byers planforhold behandles i

det følgende. Det er på den baggrund

vurderet, at man med de arealudlæg,

som allerede var/er foretaget i de

tidligere kommuneplaner i de enkelte

byer, fortsat har et tilstrækkeligt

grundlag for at imødekomme den

forventede fremtidige byvækst.

Der er dog et par undtagelser. I

byerne Glyngøre, Durup og Roslev

reduceres en række indtil nu gældende

arealudlæg til byvækst (boligformål og

erhversformål), og i Selde nyudlægges

et areal til boligformål.

For landsbyerne gælder, at de hidtidige

afgrænsninger fastholdes uændret.

Landsbyerne er omfattet af ens

rammebestemmelser, som alle steder

giver mulighed for lokalt betinget

byggeri i begrænset omfang.

Sommerhusområderne langs

kysten er forskellige i karakter,

alder og bebyggelsesform. På

trods heraf fastlægges der, for

at sikre et nogenlunde ensartet

administrationsgrundlag, stort

set ens rammebestemmelser

for alle sommerhusområderne.

Mange af områderne er allerede


nordsalling

Skive by

Kommuneplanens opbygning

Kommuneplanen 09

hovedstruktur

omegnen af Skive by Vestsalling nordsalling

Indledning

5


omfattet af en lokalplan, en partiel

byplanvedtægt eller lignende, der

automatisk giver områderne status

af sommerhusområde i Planlovens

forstand, men der findes også langs

kysten områder med sommerhuse,

hvor området aldrig er blevet omfattet

af én af disse plantyper. I Planlovens

forstand benævnes disse områder

sommerhusområde i landzone. I det

daglige er der imidlertid ikke forskel

på de 2 typer sommerhusområder,

og det er alene i forbindelse med

den kommunale sagsbehandling,

ved ansøgning om nyopførelse eller

tilbygning, at kommunen skal anvende

forskellige procedurer.

Der ændres ikke ved

sommerhusområderne størrelse og

afgrænsning, bortset fra området

Engelstør Odde på Fur, hvor områdets

afgrænsning mod nord reduceres.

Herudover er der ved Lyby søgt ind på

en særlig statslig pulje til udvidelse af

sommerhusområdet.

Antallet af turistanlæg og øvrige

anlæg til ferie- fritidsformål i området

øges med en reservation til feriehotel

på Glyngøre havn. Ligeledes i

Glyngøre foretages der reservation til

campingpladsens udvidelse.

Ved Lindum, hvor Cirkusskolen m.m.

har sit virke, reserveres der areal til

etablering af et oplevelsescenter.

Ved Sundsøre sløjfes en tidligere

reservatin til feriehotel/ferieby.

Det åbne land udlægges hovedsageligt

til jordbrugsformål, naturområde

og rekreative formål. Ovennævnte

områdekarakteristik skal ses i

sammenhæng med kommuneplanen

mange retningslinjer for forholdene

i det åbne land, som vil være

retningsgivende for den fremtidige

kommunale administration og

sagsbehandling af ansøgninger om

tiltag i det åbne land.

Fælles

rammebestemmelser

rammer for planlægning

Som nævnt er hvert eneste

område af kommuen omfattet af

rammebestemmelrser, som danner

grundlag for lokalplaner og behandling

af ansøgninger der ikke kræver

lokalplan. Bestemmelserne skal forstås

som ydre rammer, som præciseres og

detaljeres i lokalplaner. En bygherre har

som udgangspunkt ikke krav på at få

tilladelse til bebyggelse, der udfylder

rammerne for bebyggelsesprocent

eller etageantal, hvis disse er højere

end byggelovens bestemmelser.

Hvis forholdene taler for det, og

der ikke kræves lokalplan, vil der

kunne meddeles dispensation fra

bestemmelserne i byggeloven eller fra

en lokalplan, også selv om rammerne

derved overskrides.

afgrænsning af byområder

Nye byområder skal klart afgrænses

mod det åbne land, for eksempel i form

af beplantning, topografi og regulering

af bebyggelsens udformning. Der skal

holdes en afstand til overordnede

6

Indledning

veje på mindst 50 meter, med

mindre der for eksempel etableres en

uigennemtrængelig beplantning.

overførsel til byzone

På kortene til lokalplanrammerne er

den nuværende byzonegrænse vist

med en grå flade under de enkelte

bydelsbeskrivelser. Områder, der

er skraveret med grå streger, kan

overføres til byzone gennem en

lokalplan.

grønne områder

Bortset fra mindre bebyggelse som

naturligt kan indpasses i området, må

byområdernes grønne områder ikke

bebygges.

Kulturmiljøer

Blandt de beskyttelsesværdige

kulturmiljøer i Skive Kommune er

skurbyen ved Skive Havn (Jævnfør

retningslinje 11). Målet med

udpegningen er, at kulturarven skal

beskyttes og formidles. Gennem

lokalplanlægning skal det sikres, at

byggeri, anlægsarbejder og andre

indgreb, der i væsentlig grad vil

forringe oplevelsen eller kvaliteten

af de kulturhistoriske værdier,

ikke finder sted. Også udenfor de

udpegede områder skal der ved

nybyggerier lægges vægt på at sikre

kulturhistoriske værdier.

erhverv og institutioner

I boligområder kan der etableres

mindre, ikke generende erhverv (dog

ikke handel med dagligvarer) og

offentlige formål, der naturligt kan

indpasses i det pågældende område.

Mulighederne for at indrette erhverv

og institutioner afhænger således

af det pågældende boligområdes

karakter og af hvor i området det

ønskes placeret. Herunder skal der

tages hensyn til trafikale forhold,

til at parkering kan foregå på egen

grund og at det som udgangspunkt er

enkeltmandsvirksomheder.

energiforhold

I al fremtidig boligbebyggelse i de

nyplanlagte områder skal byggeri

opføres i energiklasse1 (35+(1100/A)

kWh/kvadratmeter pr. år).

Passivhusstandard er en norm fra

Tyskland, hvor kravet er et max

energiforbrug årligt på 15 kWh/

kvadratmeter. På sigt skal alle

udstykninger bebygges minimum efter

Passivhusstandard (max energiforbrug

årligt på 20 kWh/kvadratmeter).

Nye parcelhuse i ældre udstykninger

følger samme regler som ved nye huse

i nye udstykninger.

Der kan ikke umiddelbart opsættes

mikro- og minimøller på hustage og

lignende steder i den bymæssige

bebyggelse. Mulighederne for at

etablere denne form for anlæg til

supplerende energiproduktion i de

enkelte områder skal altid fastlægges i

en lokalplan.

bestemmelser i

bygningsreglementet

Kommuneplanen fastlægger rammerne

for omfanget af ny bebyggelse,

herunder bebyggelsesprocenter.

Kommuneplanen kan fastlægge

højere bebyggelsesprocent end

bygningsreglementet. De nye

bebyggelsesprocenter kan kun

anvendes, såfremt der laves lokalplaner

for et givent område. Ellers gælder

eksisterende lokalplaner eller (hvor der

ikke er lokalplan) bygningsreglementets

bebyggelsesprocent.

bestemmelser for det åbne land.

Sidst i dette hæfte fastlægges der

rammebestemmelser for en række

præcist afgrænsede områder i det åbne

land. Det kan være campingplads,

rensningsanlæg og lignende.

For det øvrige åbne land, som betegnes

4.L, gælder flg. rammebestemmelser

1. Områdernes anvendelse

fastlægges principielt til

landbrugs-, skovbrugs-, gartneri-,

planteskoleformål og lignende samt

rekreative formål og naturområder.

2. Nye erhvervsvirksomheder må

ikke etableres i områderne, der

henvises dog til mulighederne for

at etablere erhvervsvirksomheder i

tiloversblevne driftsbygninger.

3. Der må ikke opføres boliger

i områderne, med mindre et

område er udlagt i en særlig

planlægninszone og det ud fra

en helhedsvurdering vurderes

hensigtsmæssig jf. retningslinje 14

i Hovedstrukturen.

4. Avls- og driftsbygninger i

forbindelse med landbrug,

skovbrug, gartneri, planteskole og

lignende må ikke opføres i mere

end 12,5 m’s højde. Undtaget

herfra er siloer, som må opføres i

15 m’s højde.

5. Bebyggelseshøjden for boliger må

ikke oversitge 8,5 m.

6. Bebyggelse må ikke opføres i mere

end 1½ etage.


Fur

Indledning

7


yzonebyer

8


Selde

Byzonebeskrivelser

9


glyngøre

mål for byen

At understøtte en fortsat varieret boligudbygning

der udnytter byens attraktive

placering ved Limfjorden.

At udlægge et nyt boligområde i Glyngøre,

som sikrer fremtidens behov for

bl.a. parcelhuse.

At udnytte de mange potentielle

udviklingsmuligheder på havnen ved

gennemførelse af en række konkrete

projekter, der understøtter byens generelle

udvikling.

At etablere en ny bypark ved Enghavevej

Glyngøre er beliggende direkte ud til

Limfjorden ved Sallingsundbroen, og

er kommunens eneste landsby med

direkte adgang til vandet.

Da Sallingbanen og færgen blev anlagt

i 1870’erne lå der kun to forblæste

fiskerhuse, og byen bestod primært

af barakker for de ansatte ved

Sallingbanen. Siden da er udviklingen

gået hurtig, og byen har i årtier

været kendt for sine store fabrikker

og mange arbejdspladser. I starten af

1990’erne oplevede byen et enormt

opsving, hvorunder der blev udført et

omfattende byfornyelsesprojekt i den

ældre bydel. I dag er udviklingen gået

i stå idet flere fabrikker er lukket og

antallet af arbejdspladser herved er

reduceret betydeligt.

Befolkningstallet i Glyngøre er

stagneret og er i dag på ca. 1630

indbyggere. Årsagen til denne

stagnation skal findes i en lukning af

nogle af byens store virksomheder,

hvilket har resulteret i et voldsomt fald

i antallet af arbejdspladser.

Glyngøre er en bosætningsby der

tiltrækker lokale og udefrakommende

med sin beliggenhed til vandet, og et

Folketal

10

rigt udbud af boliger og byggegrunde i

landskabeligt attraktive omgivelser. Der

planlægges ikke for at ændre på denne

rolle.

Den ældste bydel med den lille fiskeri-

og lystbådehavn ligger på spidsen af en

odde. I denne del af byen ligger også

byens ældre institutioner og kvarterer

– hvoraf en del er væsentlig byfornyet

i 1990’erne. De nyere kvarterer, der

primært består af parcelhusbebyggelse,

ligger i bakkerne. I byens østlige del

ligger et større erhvervsområde.

Med sin beliggenhed direkte ud til

vandet, har Glyngøres gamle bydel

et kystbypræg. Den sydlige del af

byen består af parcelhusbebyggelse

der ligger på skrænter og plateauer,

der flere steder muliggør udsigt over

Limfjorden. Byens landskabelige

beliggenhed er således af høj kvalitet

og byder på kontrastfyldte landskaber

inden for et mindre område.

boligforhold

I den samlede kommuneplanperiode

vil der være behov for 24 boliger.

Der er endnu usolgte byggegrunde

på Hasselvej, Poppelvej og Visdal i

byens sydøstlige del – i alt 15 ledige

byggegrunde.

I “Kommuneplan 1998-2010 var udlagt

et større boligområde ved Durupvej. I

forbindelse med en samlet vurdering

af behovet for arealer til boligformål i

Glyngøre er arealet blevet taget ud.

Hele Glyngøre og dets opland ligger

i kystnærhedszonen. Det indebærer,

at en udvidelse af byområdet i

Glyngøre nødvendigvis må ske i

kystnærhedszonen.

offentlig service

Glyngøre skole har ca. 250 elever

og vil fremadrettet have klasser

fra børnehaveklasse til og med 6.

klasse. Skolen vil være knyttet op til

overbygningsskolen i Roslev. Glyngøre

SFO holder til på skolen og har ca. 90

børn. En borgergruppe i byen arbejder

pt. på etablering af en privat skole i

byen.

Glyngøre Børnehave har tilknyttet en

skovbørnehave, her passes ca. 45 børn.

Børnehaven bliver privat fra 1. januar

2010, med vuggestuepladser.

Glyngøre Ældrecenter blev opført i

1999 og indeholder 25 lejligheder.

Privat Service

I Glyngøre findes et bredt udvalg

af privat service såsom sparekasse,

dagligvarebutikker, fiskeri- og

lystbådehavn, museum, vinimportør,

fiske- og vildthandler m.fl. Glyngøre

fungerer som handelscenter for

et større opland og skal også i

fremtiden dække lokalbefolkningens

mest almindelige daglige behov for

serviceydelser.

erhvervsforhold

Byens erhverv har de seneste år

oplevet en betydelig tilbagegang,

men der findes stadig flere større

virksomheder i byen, såsom Royal

Greenland, Glyngøre Shellfish, Skov

A/S, flere håndværkervirksomheder,

møbelfabrikker, engroshandel med

læge- og hospitalsartikler, liberalt

erhverv og et par mekanikere.

1976 1990 2000 2009

glyngøre 1250 1549 1630 1630

byomdannelse

Et væsentlig aktiv i Glyngøres

fortsatte udvikling er den stadig aktive

fiskerihavn, som i dag er den største

aktive havn i Limfjorden. Det autentiske

havnemiljø er et aktivt, der indeholder

en række potentialer, som aktiveres

såvel i forhold til boligudbygningen,

erhvervsudvikling som turismen i

området. En lokal borgergruppe har

under projekttitlen ”Liv på havnen”

arbejdet med en række projekter på

havnen, som forventes realiseret i løbet

af de kommende år.

Det skønnes, at fremtidig udvidelse af

byens erhverv vil være en udvidelse

af eksisterende virksomheder, eller

i form af tilbygning af det udlagte

erhvervsområde ved Hedelund. Der


Strukturkort - glyngøre

’Liv på Havnen’

Detailhandel

Fremtidig boligudvikling

Udgår af planen

Udgår af planen

Byzonebeskrivelser - Glyngøre

11


ammekort - glyngøre

12

Byzonebeskrivelser - Glyngøre


er endnu ledige erhvervsområder ved

Hedelund fordelt i to områder med

en samlet størrelse på ca. 45.000 m²

hvilket skønnes at være mere end

der er behov for i planperioden. Den

mindre erhvervsudlægning der ligger

længst mod syd i rammeområde

1.E.03 udlægges således ikke til

erhvervsområde i denne planperiode.

Såfremt der skulle blive behov

for et nyt erhvervsområde inden

planperiodens udgang vil dette i første

omgang blive udlagt som en udvidelse

af området ved Hedelund.

Der bliver i løbet af planperioden

behov for nye byggegrunde i Glyngøre.

Der planlægges således for et nyt

boligområde i byens sydvestlige del,

der er beliggende mellem Strandvej

og Lyngvænget. Området forventes

at bestå af ca. 20-30 grunde. Der vil

være tale om storparceller med udsigt

til fjorden, lokaliseret på et naturskønt

rammebestemmelser - glyngøre

4.1.C1 4.1.C2 4.1.C3 4.1.C4 4.1.C5

anvendelse Centerformål Centerformål Centerformål Centerformål Centerformål

Kategori Centerformål (de-

tailhandel, liberale

erhverv, offentlig og

privat servicevirksomhed),

andre

erhvervstyper, der kan

indpasses uden genevirkninger

i forhold

til omgivelserne samt

boligformål.

bebyggelsesprocent Højst 40 for boligbebyggelse

og 50 for

anden bebyggelse.**

område med varieret beplantning.

Området er således attraktivt, både

med hensyn til dets landskabelige

kvaliteter og nære beliggenhed til den

ældre bydel.

Det ubebyggede areal i rammeområde

1.C.05 har tidligere været planlagt til

at rumme et feriehotel. I forbindelse

med vedtagelse af lokalplan 78A er

feriehotellet nu planlagt til at skulle

ligge i den nordøstlige del af havnen i

rammeområde 1.H.01. Der planlægges

for at benytte det ubebyggede areal i

rammeområde 1.C.05 til et offentligt,

grønt område – i form af en bypark.

udviklingsperspektiv

På trods af en massiv tilbagegang i

antallet af arbejdspladser er Glyngøre

stadig et attraktivt sted at bosætte sig.

Årsagen til dette skal findes i byens

velfungerende bymiljø med et bredt

Centerformål (detailhandel,

liberale

erhverv, offentlig og

privat servicevirksomhed),

andre

erhvervstyper, der kan

indpasses uden genevirkninger

i forhold

til omgivelserne samt

boligformål.

Centerformål (detailhandel,

liberale

erhverv, offentlig

og privat servicevirksomhed),

andre

erhvervstyper, der

kan indpasses uden

genevirkninger i forhold

til omgivelserne

samt boligformål.

boligtilbud med mange opkvalificerede

boliger.

Det er vigtigt også i fremtiden

at kunne tilbyde attraktive

bosætningsmuligheder, for at kunne

sikre et positivt erhvervsliv og et

velfungerende bymiljø. Attraktive

byggegrunde er desuden en

forudsætning for at kunne tiltrække

velkvalificeret arbejdskraft til områdets

virksomheder.

En borgergruppe har med projektet

’Liv på havnen’ sat fokus på netop

dette. Det autentiske havnemiljø

skal være med til at løfte udviklingen

i Glyngøre i de kommende år. Der

planlægges derfor for at arbejde videre

med projektet i planperioden i et tæt

samarbejde med borgerne og brugerne

i området.

Centerformål (detailhandel,

liberale

erhverv, offentlig

og privat servicevirksomhed),

andre

erhvervstyper, der

kan indpasses uden

genevirkninger i forhold

til omgivelserne

samt boligformål.

Centerformål (detailhandel,

liberale

erhverv, offentlig og

privat servicevirksomhed),

andre

erhvervstyper, der kan

indpasses uden genevirkninger

i forhold

til omgivelserne samt

boligformål.*

Højst 75** Højst 90** Højst 90** Bebyggelsesprocent:

Højst 40 for boligbebyggelse

og 50 for

anden bebyggelse. **

højde Højst 10 m Højst 10 m Højst 10 m Højst 12 m Højst 10 m. ***

etageantal Højst 2 Højst 2 Højst 2 Højst 2½ Højst 2

lokalplan LP 84 LP 55 LP 57, LP 78A LP 71, LP 84 LP 84, LP 102

4.1.o1 4.1.o2-4.1.o3 4.1.r1 4.1.r2

anvendelse Offentlige formål Offentlige formål Offentlige formål Offentlige formål

Kategori En lokalplan for området ska l

sikre, at områdets anvendelse

fastlægges til offentlige formål

som idræts- og fritidsaktiviteter

og til institutioner som

børnehaver og lignende.

Offentligt friareal med beplantning

og stier.

Der må bortset fra evt. toiletbygning

i område 4.1.O3

ikke opføres nogen form for

bebyggelse i områderne.

Nærrekreativt område,

herunder offentlig tilgængelig

badestrand. Ud

over eventuelle toilet- og

velfærdsbygninger må der

ikke opføres bebyggelse i

området.

bebyggelsesprocent - - - -

højde Højst 8,5 m - - Højst 8,5 m

etageantal Højst 1½ - - Højst 2

lokalplan Bpv 11, LP 37 LP 61A LP 56

Ferie- og fritidsformål i tilknytning

til lystsbådehavnen. I

området må opføres bygninger,

som har en direkte tilknytning

til de aktiviteter, der foregår

med udgangspunkt i lystbådehavnen.

* Ved en lokalplan kan der helt eller delvis forbeholdes boligformål. Det skal sikres, at mindst 33 % af område 1.C.05 udlægges som offentligt tilgængeligt friareal.

** Ved huludflydning i overvejende sluttet randbebyggelse kan der tillades en højere bebyggelsesprocent

*** Det kan tillades, at enkelte bygninger (tårne, punkthuse og lignende) gives en større højde og flere etager.

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Byzonebeskrivelser - Glyngøre

13


ammebestemmelser - glyngøre

14

4.1.b1- b2, 4.1.b9 4.1.b3-b5 4.1.b6-b7

anvendelse Bolig Bolig Bolig

Kategori Boligformål; bebyggelse til offentlige formål,

herunder børneinstitutioner, skoler, idrætsanlæg

og lignende; samt nærmere angivne erhvervstyper,

der kan indpasses uden genevirkninger i

omgivelserne.

bebyggelsesprocent Højst 30 for fritliggende parcelhuse, 40 for tæt/

lav bebyggelse og 40 for anden bebyggelse.

Byzonebeskrivelser - Glyngøre

Boligformål, området forbeholdes

åben/lav boligbebyggelse.

I 4.1.B7 må området ligeledes an-

vendes til tæt/lav boligbebyggelse

Højst 30 for fritliggende parcelhuse,

40 for tæt/lav bebyggelse og 40 for

anden bebyggelse.

Boligformål, området forbeholdes

tæt/lav boligbebyggelse.

Højst 30 for fritliggende parcelhuse,

40 for tæt/lav bebyggelse og 40 for

anden bebyggelse.

højde Højst 8,5 m. **** Højst 8,5 m. **** Højst 8,5 m. ****

etageantal 4.1.B1: Højst 1½

4.1.B4 og 4.1.B11: Højst 2

lokalplan Bpv 11, LP 9, LP 47, LP 61A, LP 64, LP 73, LP

78A, LP 84

Højst 2 4.1.B6: Højst 2

4.4.B7: Højst 1½

LP 2, LP 16, LP 37 LP 13, LP 37, LP 37A

4.1.b8 4.1.b10 4.1.b11 4.1.b12

anvendelse Bolig Bolig Bolig Bolig

Kategori Boligformål, den østlige del af

området forbeholdes åben/lav

boligbebyggelse. Den vestlige

del forbeholdes tæt/lav boligbebyggelse.

bebyggelsesprocent Højst 30 for fritliggende

parcelhuse, 40 for tæt/lav

bebyggelse og 40 for anden

bebyggelse.

4.1.e1-e2 4.1.h1 4.1.h2

anvendelse Erhverv Havne- og centerformål Havne- og centerformål

Kategori Erhvervsformål (industri, lager- og

værkstedsvirksomhed) samt service

og forretningsvirksomhed og enkelte

boliger (bestyrer- og portnerboliger) i

tilknytning til de pågældende erhverv,

når disse er nødvendige for virksomhedens

drift.

*****

Servicefunktioner i tilknytning til havnen og den fjordrelaterede

turisme, f.eks. mindre butikker, boder, værksteder,

restauranter og lignende, samt til ferieformål, herunder

mindre feriehotel/ferieboliger med maksimalt 10 værelser.

Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige

3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

******

Havneformål. Området

må kun anvendes til

funktioner i tilknytning

til fiskerihavnen samt

fjordrelateret turisme.

bebyggelsesprocent Højst 50 Højst 100, maksimalt 50 % af grundarealet må bebygges Højst 100, maksimalt

50 % af grundarealet

må bebygges

højde Højst 8,5 m

I 4.1.E1 højst 12 meter for produktionsog

lagerbygninger.

Bebyggelsen i området må kun

bestå af fritliggende parcelhuse,

dog kan der i området,

hvor der ligger en gammel

grusgrav på baggrund af en

samlet bebyggelsesplan opføres

boliger som række- eller

klyngehuse.

Områdets anvendelse

fastlægges til boligformål

med mulighed for

at opføre tæt/lav eller

åbent/lav boligbyggeri.

Højst 30 Højst 40 ved tæt/lav

boligbyggeri og 30 ved

åbent/lav boligbyggeri.

Boligformål. Bebyggelsen i

området må kun bestå af fritliggende

parcelhuse. *******

Højst 8,5 m Højst 8,5 m

etageantal - Højst 2 Højst 2

lokalplan LP 37, LP 45, LP 59A LP 78A LP 78A

* Ved en lokalplan kan der helt eller delvis forbeholdes boligformål. Det skal sikres, at mindst 33 % af område 1.C.05 udlægges som offentligt tilgængeligt friareal.

** Ved huludflydning i overvejende sluttet randbebyggelse kan der tillades en højere bebyggelsesprocent

*** Det kan tillades, at enkelte bygninger (tårne, punkthuse og lignende) gives en større højde og flere etager.

**** Det kan tillades, at enkelte bygninger (tårne, punkthuse og lignende) gives en større højde og flere etager, når det vurderes at disse vil tilføre området nye

arkitektonsike værdier.

***** Områderne klassificeres som egentlige erhvervsarealer. Der må ikke etableres detailhandelsvirksomheder i området.

****** Der må ikke påbegyndes nyt byggeri i området, får der foreligger en endelig godtkendt lokalplan, der nøje fastslægger den samlede bebyggelses placering.

Lokalplanen skal sikre områdets rekreative værdi og offentlighedens adgang til området

******* Der må ikke påbegyndes nyt byggeri, terrænregulering eller rydning af bevoksning i området, før der foreligger en endeligt godkendt lokalplan, der nøje fastsætter

placering og omfang af bebyggelse og bevoksning. Lokalplanen skal sikre områdets skovmæssige karakter og offentlighedens adgang til området.

Højst 30

højde Højst 8,5 m. **** Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 8,5 m

etageantal Højst 2 Højst 2 Højst 1½ Højst 1½

lokalplan LP 61A LP 87

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt


Byzonebeskrivelser - Glyngøre

15


oslev

mål for området

At fastholde og understøtte de seneste

års meget stabile befolkningsudvikling

og boligudbygning i byen.

At imødekomme behovet for forskellige

boligtyper i byen.

At åbne mulighed for en udvidelse af

detailhandelsområdet i byen.

At understøtte arbejdet med etablering

af en ny bypark i byen.

At understøtte udviklingen omkring det

idrætsmæssige kraftcenter der er skabt

i byen.

I den nordlige del af Salling mellem

Skive og Glyngøre ligger Roslev.

Byens indbyggertal har ligget

konstant de senere år omkring 1400

indbyggere. Tidligere fungerede Roslev

som stationsby, og i størstedelen

af 1900-tallet var Roslev Sallings

næststørste by – kun overgået af Skive.

Dengang var byen købstadspræget. I

dag har Glyngøre flere indbyggere.

Roslev bærer stadig præg af sin

tidligere status som købstad og

stationsby, og byen indeholder en

række centerfunktioner, blandt

andet overbygningsskole, posthus,

en række liberale erhverv og

udvalgsvareforretninger. Byen er

bygget op med centerområde omkring

den gamle bykerne, et område til

liberale erhverv og lignende ved

Helsevænget, boligområder primært

i den nordvestlige del af byen og

erhvervsområde mod syd ved Viumvej.

Generelt består særligt den ældre

bykerne af en række flotte byhuse af

forskellig udformning, som fortæller

historien om hvordan Roslev tidligere

Folketal

16

var en særlig by med stort potentiale

og vækst.

En udløber af Hinnerup Å afgrænser

Roslev mod øst, hvor byen støder op

til den brede ådal. Områderne omkring

åen er beskyttede, og udgør et særligt

rekreativt naturområde. Nord for byen

har åen et udløb mod vest, indenfor

hvilket der er peget på at en fremtidig

byudvikling kan foregå.

I øvrigt er Roslev omgivet af agerland.

Mod sydvest findes en del gravhøje.

boligforhold

I den nordlige del af Roslev findes

et byggemodnet område med 12

ledige byggegrunde, heraf en enkelt

storparcel. Nord for dette boligområde

er udpeget et større potentielt

byudviklingsområde. Også syd for byen

er et område udpeget til potentielt

byudviklingsområde. Endvidere findes

en enkelt ledig byggegrund ved

Æblevej.

offentlig service

Roslev Ældrecenter består af 21

ældreboliger og to midlertidige boliger.

Centeret er bygget i 1979, og en ny

tilbygning blev indviet i 2007.

Roslev Skole er overbygningsskole og

huser 356 elever fordelt på 9 klassetrin.

I 1993 åbnede Roslev Børnehave med

plads til 77 børn. Børnehaven fordeler

sig på to adresser, hvor henholdsvis de

yngste og de ældste holder til.

Ved Viumvej er et område udlagt til

blandt andet idrætshal, vandrerhjem og

kursusformål.

Privat service

I den allersydligste del af Roslev

findes en motorsportsbane. Banen

støjer og ligger i et område udpeget til

støjforurenende virksomhed. I samme

område findes en skydebane.

I erhvervsområdet ved Hesthøjvej

findes flere autoforhandlere. Herudover

huser Roslev et lægehus, tandlæge,

dyrlæge, fysioterapeut, apotek, flere

mekanikervirksomheder, en idrætsklub,

en trælasthandel, en sparekasse,

Roslev Kro, isenkrammer, 3 banker,

en tøjbutik, og en genbrugsforretning,

frisør, flere ejendomsmæglere, café,

dagligvarebutik, museumsforening,

vandrerhjem samt flere mindre

detailhandelsbutikker. Mange af disse

funktioner er koncentreret omkring

Sallingsundvej og Viumvej.

erhvervsforhold

I erhvervsområdet ved Hesthøjvej

findes flere håndværksvirksomheder

og møbelfabrikanter. I Roslev ligger

desuden et fjernvarmeværk, flere

entrepenørvirksomheder og vognmænd

samt nogle landbrug.

byomdannelse

I den kommende planperiode 2010-

2021 er det ambitionen at miljøet

i Roslevs centerområde bliver

forbedret ved boligforbedring og

eventuel ombygning af tiloversblevne

erhvervsbygninger til boliger. Centerets

bymæssige præg og præg af at være

Nordsallings gamle handelscenter

skal bevares. Ligeledes skal mange

af de gamle huse i området bevares.

Samtidig findes der ønsker om

udvidelse af detailhandlen i byen,

samt renovering af en eksisterende

legeplads. I den kommende

planperiode vil der fra kommunens side

og i samarbejdet med lokale kræfter

blive udarbejdet en struktur for disse

projekter.

Borgerforeningen i Roslev arbejder

på at få etableret et grønt område

centralt byen nord for boligområdet

ved Frugthaven. Samtidig ønsker

Sparekassefonden et grønt område

i byens nordvestlige del nær

fjernvarmeværket. Kommunen er på

nuværende tidspunkt ikke involveret

i disse projekter, og har ikke taget

stilling til forespørgslerne.

1976 1990 2000 2009

roslev 1185 1369 1398 1397

udviklingsperspektiv

Det er vigtigt at Roslev fortsat kan

fungere som lokalcenter og dækker

lokalbefolkningens mest almindelige

daglige behov for serviceydelser såsom


Strukturkort - roslev

Udgår af planen

Eksisterende

detailhandelsområde

Særligt pladskrævende

varegrupper

Udvidelse af

detailhandelsområde

Udgår af planen

Byzonebeskrivelser - Roslev

17


ammekort - roslev

børnepasning, skoleundervidning,

fritidsaktiviteter, ældrepleje, læge og

forsyning med dagligvarer. Samtidig

har byen stort æstetisk og historisk

potentiale som en smuk købstad med

mange oprindelige bebyggelser og

strukturer. Der er intet som tyder på

at Roslev lider under fraflytning eller

lignende.

Byudviklingsområdet syd for byen

trækkes tilbage til landzone. Dette

gøres ud fra en betragtning om at de

ledige byggegrunde nord for Roslev

udgør en tilstrækkelig rummelighed i

den kommende planperiode. Behovet

18

Byzonebeskrivelser - Roslev

for nye ungdomsboliger, ældreboliger

og almene lejeboliger følges løbende,

og der opføres nye boliger når behovet

opstår.

Der eksisterer ikke planer om at

foretage hverken udbygninger eller

afvikling af de offentlige institutioner

i Roslev.Det udlagte område ved

Viumvej til offentlige formål fastholdes.

Aktiviteterne i området kan løbende

udbygges for at styrke såvel idrætten,

kursusvirksomheden og turismen.

Syd for Roslev, i området ved

Hesthøjvej, er der udlagt areal til

særligt pladskrævende varegrupper.

Der er endnu næsten 80.000m2 ledige

erhvervsarealer i området. Samtidig er

der nord for Viumvej 20 udlagt endnu

et område til erhvervsformål. Da det er

kommunens ambition at samle det lokale

erhverv i større klynger i kommunen, og

da der ikke umiddelbart er grundlag for

udvidelse af erhvervslivet i Roslev, trækkes

dette område tilbage til landzone. Endvidere

opgives tanken om en mulig byudvikling

mellem Viumvej 20 og erhvervsområdet

ved Hesthøjvej – som bevares og udbygges

efter behov.


ammebestemmelser - roslev

4.2.b1-b2 4.2.b3-b5 4.2.b6 4.2.b7

anvendelse Bolig Bolig Bolig Bolig

Kategori Boligformål; bebyggelse til

offentlige formål, herunder

børneinstitutioner, skoler,

idrætsanlæg og lign; samt

angivne erhvervstyper,

der kan indpasses uden

genevirkninger i forhold til

omgivelserne

bebyggelsesprocent Højst 30 for fritliggende

parcelhuse, 40 for tæt/lav

bebyggelse og 40 for anden

bebyggelse.

Boligformål, herunder

tæt/lav boligbebyggelse.

Højst 30 for fritliggende

parcelhuse, 40 for tæt/

lav bebyggelse og 40 for

anden bebyggelse.

Boligformål med boliger

på store grunde på op til

½ ha og med mulighed

for at holde husdyr til

hobbybrug. Til dette

dyrehold kan der opføres

udhuse på ejendommene.

**

Områdets anvendelse fastlægges til

boligformål med mulighed for at opføre

traditionelle parcelhuse, og med mulighed

for at udstykke maksimalt 4 storparceller

på op til ½ ha og med mulighed for at

holde husdyr til hobbybrug.

Ved opførelse af boliger på storparceller

kan der til dyreholdet opføres udhuse på

ejendommene.

Højst 10 Højst 10 ved storparceller og 30 ved

parcelhuse.

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m * Højst 8,5 m Højst 8,5 m

etageantal Højst 1 1/2, dog højst 2 for

tæt/lav bebyggelse.

lokalplan LP 7, LP 20, LP 34, LP 36,

LP 36A, LP 94, LP 97

Højst 1 1/2, dog højst 2

for tæt/lav bebyggelse.

Højst 2 Højst 2

LP 36, LP 97 LP 89 LP 89

4.2.e4 4.2.e5 4.2.C1

anvendelse Erhverv Erhverv Centerområde

Kategori Området må kun anvendes i

tilknytning til den eksisterende

grovvareforretning. Området

klassificeres som lokalt

erhvervsareal.*****

bebyggelsesprocent

Højst 50 dog kun 40 på

ejendomme, hvor der udover

erhvervsbebyggelsen også

opføres en bolig.

højde Højst 8,5 m, dog 12 m for

produktions-og lagerbygninger.

Kommunalbestyrelsen kan tillade

bygningshøjde på 16 m.

4.2.e1 4.2.e2 4.2.e3

anvendelse Erhverv Erhverv Erhverv

Kategori Erhvervsformål (industri, lager- og værkstedsvirksomhed)

samt service og forretningsvirksomhed

og enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger) i

tilknytning til de pågældende erhverv.

Den nordlige del af området overvejende med

håndværkervirksomheder klassificeres som lokalt

erhvervsareal, mens den sydlige og vestlige del

klassificeres som et egentligt erhvervsareal.

***

bebyggelsesprocent Højst 50 dog kun 40 på ejendomme, hvor der udover

erhvervsbebyggelsen også opføres en bolig.

højde Højst 8,5 m, dog 12 m for produktions-og lagerbygninger.

Kommunalbestyrelsen kan tillade bygningshøjde

på 16 m.

Egentligt erhvervsformål, men således at der

kun må opføres bebyggelse i tilknytning til

det eksisterende fabriksanlæg samt nødvendige

kontor- og velfærdsbygninger.

Endvidere må der være 1 bolig, beregnet

for bestyrer, portner eller lignende person.

Fabriksanlægget må anvendes til blodmelsfabrik,

kødfoderfabrik og lign.*****

Centerformål (detailhandel, liberale erhverv, offentlig og

privat servicevirksomhed), andre erhvervstyper, uden

genevirkninger til omgivelserne. matr. nr. 15 q Roslev by,

Roslev er registreret som kemikalieaffaldsdepot.******

Ny bebyggelse skal fortrinsvis placeres i vejlinje

Butiks max bruttoetageareal: 3.000 m² dagligvarebutikker/

1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

Højst 25 Højst 40 boligbebyggelse/ 50 anden bebyggelse. Ved

huludfyldning i randbebyggelse kan der tillades højere

bebyggelsespct.

Højst 8,5 meter for bolig og selvstændige

kontor- og velfærdsbygninger. Højst 12,5

meter for produktions- og lagerbygninger.

Når særlige produktionstekniske forhold

kræver det, 25 meter.

Lettere erhvervsformål (institutioner, liberale

erhverv, f.eks. apotek, klinikker m.v., og

udvalgsvarebutikker) samt højst en bolig pr.

ejendom, når boligen kun benyttes af ejer,

bestyrer, portner eller lignende person med

tilknytning til den pågældende virksomhed.

Boligen skal opføres på samme ejendom

som erhvervsvirksomheden. Området klassificeres

som et lokalt erhvervsareal. ****

Højst 50, dog kun 40 på ejendomme, hvor

der udover erhvervsbebyggelsen også

opføres en bolig.

Højst 12 m

etageantal Højst 2 Højst 2,5

lokalplan LP 44 LP 50 LP 43, LP 88

Området må kun anvendes

til et fjernvarmeværk.

Området klassificeres som

lokalt erhvervsareal.

***

Højst 25

Højst 8,5 m Højst 8,5 m

etageantal

lokalplan LP 58, LP 58A, LP 62 LP 58 LP 35

Byzonebeskrivelser - Roslev

19


ammebestemmelser - roslev

20

Byzonebeskrivelser - Roslev

4.2.o1-4.2.o2 4.2.o3 4.2.r1 4.2.l1

anvendelse Offentlige formål Offentlige

formål

Kategori 4.2.O1: offentlige formål (idrætshal, vendrerhjem,

kursuslokaler og lignende)

4.2.O2: offentlige formål (anlæg) med beplantning

og stier. Der må bortset fra evt.

toiletbygning ikke opføres nogen form for

bebyggelse i området.

Møde og forsamlingsaktiviteter,

herunder

til forsamlingsbygning

(rigssal).

Rekreativt

område

Fritidsområde

for spejdere

og lignende

organisationer.

bebyggelsesprocent Højst 25 Højst 35 Højst 25

højde Højst 8,5 m

Idrætshal 12 m

etageantal Højst 1½

Højst 8,5 m Højst 8,5 m

lokalplan LP 36, LP 72 LP 36 LP 90

Landområde

Området kan anvendes til etablering af en

folkeracebane, hvor personer med tilknytning

til Sallingsund Ungdomsskole kan

afprøve biler, opbygget i skolen. Der kan

etableres flugtskydningsbane i området og

anlæg til træning af jagthunde.

* I område 4.2.B5: Kan tillades, at enkelte bygninger (tårne, punkthuse og lignende) gives en større højde og flere etager, når det vurderes, at disse vil tilføre området nye

arkitektoniske værdier.

** Ved lokalplanlægningen af området skal det sikres, at det tilladte dyrehold ikke giver anledning til gener i forhold til de eksisterende boligområder.

*** Der må ikke etableres detailhandelsvirksomheder i området.

**** Den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

***** Der må ikke etableres detailhandelsvirksomheder i området.

****** Anvendelsen af ejendommen må ikke ændres uden byrådets godkendelse. Der må kun indrettes forureningsfølsom bebyggelse/funktioner, såfremt det ved undersøgelser

er godtgjort, at den kan anses for sundheds- og miljømæssig forsvarlig.

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt


Byzonebeskrivelser - Roslev

21


durup

Strukturkort - durup

Detailhandel

mål for byen

At skabe positivt fokus om Durup som

bosætningsby - via et større projekt

efter byfornyelsesloven.

At gennemføre det vedtage byfornyelsesprogram

for en gennemgribende sanering

og byforskønnelse af Durup.

Folketal

22

Grøn passage

Særligt pladskrævende

varegrupper

Grønt område

At fritlægge åen gennem byen, således

at der skabes en ny markant grøn kile

i byen.

At udbygge og forbedre stinettet i og

omkring byen, således at der skabes

bedre adgang til landskabet og den

kommende Grynderup Sø.

Udgår af planen

1976 1990 2000 2009

durup 1110 1104 1045 959

Forlægning af Tønderingvej

Durup fungerede tidligere

som stationsby og en markant

håndværker- og industriby. Byen

består hovedsageligt af tidligere

arbejderboliger. Bebyggelsen langs

hovedgaden og flere af de tilstødende

veje er placeret med facaden mod

vejen, hvilket giver en intim bykarakter

og et veldefineret gaderum. Durup

oplevede tidligere et opsving i

møbelindustrien hvorved flere store

erhvervsbebyggelser blev anlagt. I

dag står flere af disse tomme, og


præger byens billede væsentlig. I den

østlige del af byen står foderfabrikkens

siloer som et markant ”landmark”, der

markerer byen fra både nær og fjern.

Durup har pt. ca. 960 indbyggere.

Befolkningstallet har dog været

faldende med næsten 100 indbyggere

de seneste 10 år. Byen har derfor

behov for en fornyelse og en

omdefinering af byens funktion fra

industriby til bosætningsby.

Landskabeligt er der grønne kiler ind

mod Durup fra både nord og syd,

hvilke giver byen nogle nærrekreative

områder. Durup ligger ligeledes tæt på

den drænede Grynderup Sø, der pt.

arbejdes på at genoprette, hvorved

byen vil få glæde af nærheden til dette

område.

boligforhold

Der er 11 ledige parcelhusgrunde i

Durup fordelt i 3 områder forskellige

steder i byen: Præstelund, Østervang

og Vesterled. Derudover er der

ved både Præstelund, Østervang

og Vestervang rammeområder, der

ikke er byggemodnet, hvilket sikrer

en væsentlig rummelighed, der

er tilstrækkelig i den kommende

planperiode.

Boligområdet nord for Vestervang ligger

i tilknytning til ældrecentret, hvorved

en del af det kommende boligområde

reserveres til tæt/lav bebyggelse

for at give mulighed for at opføre

ældreboliger.

Boligområdet ved Præstelund kan med

beplantning blive et mere attraktivt

område.

offentlig service

Den primære offentlige service i Durup

består af skole, ældrecenter, børnehave

og dagplejere.

Skolen rummer børnehaveklasse,

1-6 klasse, specialklasser, SFO samt

tilhørende idrætsanlæg.

Ældrecentret, der ligger centralt i byen,

blev renoveret i 2004-2005. Centret

består af 24 lejligheder og i umiddelbar

nærhed hertil er 17 tilknyttede

ældreboliger.

Privat Service

Den private service er placeret

omkring eller i forlængelse af

hovedgaden og består bl.a. af

flere detailhandelsforretninger.

Desuden findes der et mindre antal

specialbutikker m.v.

erhvervsforhold

Erhvervsstrukturen har været

og er fortsat præget af mindre

erhvervsvirksomheder, specielt inden

for træindustrien. En del virksomheder

er lukket gennem årene, hvilket har

skabt tomme erhvervsejendomme

og restaureringsmodne

bebyggelser i byen, hvor ca. 7-10

erhvervsejendomme pt. står tomme.

Erhvervsområdet ligger i den østlige

del af byen ud til Tøndering. Der er

ifølge eksisterende planlægning i alt en

rummelighed på ca. 33,5 ha., ca. 27

ha. til et egentlig erhvervsområde syd

for Tønderingvej samt ca. 6,5 ha. til

lettere industri og håndværkerformål

nord for Tønderingvej. Der er ikke

lokalplaner for området nord for

Tøndering samt for knap 13 ha. af

området syd for vejen. Der er ligeledes

et mindre ældre erhvervsområde ved

Mølkærvej.

byomdannelse

Der foregår en større områdefornyelse

i Durup i de kommende år 2009-

2013. Kommunen har i samarbejde

med lokale fået udarbejdet en strategi

for områdefornyelse, der omhandler

følgende elementer:

• Forskønnelse og renovering af

hovedgaden og byen

• Synliggørelse og forskønnelse af de

rekreative områder

• Trafik og parkering samt

• Kultur

Både bymidten og resten af Durup

skal forskønnes og videreudvikles.

Der skal bl.a. laves en strategi for

saneringsmodne erhvervsbygninger

og boliger. Sparekassefonden har i

den forbindelse opkøbt og nedrevet to

tidligere virksomheder.

Der skal fokuseres på de rekreative

områder i Durup i kraft af en

nyindretning af Anlægget, en åbning

af Durup Bæk samt en forbedring af

vandkvaliteten af Østersøen.

I forhold til trafik og parkering vil der

både blive fokuseret på de eksisterende

forhold i hovedgaden samt etablering af

gå- og cykelstier ud i det åbne land. I

samarbejde med Durup Sparekassefond

arbejdes der ligeledes på en forlægning

af Tønderingvej syd om Tøndering.

Fokus på kultur omhandler bl.a.

istandsættelse og ombygning af

aktivitetshuset.

Kommunens indsats på energiområdet

i form af Energibyen vil blive

understøttet i områdefornyelsen.

Flere af elementerne i

områdefornyelsen er også blevet

påpeget og ønsket af lokale i plan09projektet

for Durup/Tøndering sogn.

udviklingsperspektiv

Durup er under omdannelse fra en

arbejderby til en bosætningsby og

vil i de kommende år gennemgå

en udvikling på baggrund af

områdefornyelsen og plan 09-projektet.

Dette vil højne byens kvaliteter og

gøre Durup til en mere attraktiv

bosætningsby.

Rummeligheden til bolig- og

erhvervsformål er tilstrækkeligt til

planperioden. Boligområdet ved

Præstelund på knap 8 ha. kan benyttes

som midlertidig rekreativt område,

indtil behovet for dette boligområde er

til stede. Dette var et ønske i plan09projektet

for området, der også lagde

op til, at det kommende boligområde

skulle have et energifokus.

Rummeligheden til erhvervsformål

vurderes at være større end der er

behov for i forhold til Durups størrelse

og behov. Der planlægges således

for at reducere den erhvervsmæssige

rummelighed.

Område syd for Tøndering vej samt

Byzonebeskrivelser - Durup

23


ammekort - durup

området nord for Tønderingvej

udtages af rammebestemmelserne.

På længere sigt kan erhvervsområde

4.3.E5 ligeledes overgå til landzone,

såfremt der ikke bliver behov for

erhvervsområdet. Formålet med disse

tiltag er, at samle erhvervsbebyggelsen

og sikre, at Durup og Tøndering ikke

bliver fysisk sammenhængende.

rammebestemmelser

24

Byzonebeskrivelser - Durup

4.3.o1 4.3.r1

anvendelse Offentlige formål Rekreativt område

Kategori Offentligt friareal (anlæg) med beplantning og stier.

Der må bortset fra evt. toiletbygning ikke opføres nogen form for bebyggelse i området.

etageantal - -

lokalplan LP 41

Området ved Tøndering er dog omfattet

af en lokalplan, hvorved en overførsel

til landzone vil kræve en ny lokalplan

for området. Erhvervsområde ved

Mølkærvej fastholdes, men der åbnes

ikke op for placering af nye

virksomheder i området.

Den offentlige og private service

fastholdes og udbygges efter behov.

Beplantning og grønt område


ammebestemmelser - durup

4.3.b1-b4 4.3.e1 4.3.e2

anvendelse Bolig Erhverv Erhverv

Kategori Boligformål; bebyggelse til offentlige formål,

herunder børneinstitutioner, skoler, idrætsanlæg

og lignende; samt nærmere angivne

erhvervstyper, der kan indpasses uden genevirkninger

i omgivelserne.

Ved lokalplanlægning af 4.3.B3 skal det

sikres, at et areal i den østlige del af området

nærmest ældrecentret recerveres til tæt/lav

boligbyggeri

bebyggelsesprocent Højst 30 for fritliggende parcelhuse, 40 for

tæt/lav bebyggelse og 40 for anden bebyggelse.

Det kan tillades, at enkelte bygninger

gives en større højde og flere etager.

Erhvervsformål (industri, lager- og

værkstedsvirksomhed) samt service og

forretningsvirksomhed og enkelte boliger

(bestyrer- og portnerboliger) i tilknytning til

de pågældende erhverv.

Bør primært forbeholdes eksisterende

virksomheder, og der bør ikke etableres nye

virksomheder i området. *

Højst 50 Højst 60

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 8,5 m.**

etageantal Højst 1 1/2, dog 2 for tæt/lav bebyggelse - -

lokalplan Bpv 8, LP 12, LP 41, LP 49, LP 68, LP 69, LP

76, LP 99

Bpv 3 LP 54, LP 69

4.3.e3 4.3.e4 4.3.e5

anvendelse Erhverv Erhverv Erhverv

Kategori Lettere erhvervsformål (håndværk, værkstedsvirksomhed,

lettere industrivirksomheder

og servicevirksomheder) samt en

bolig pr. ejendom, som kun benyttes af

ejer, bestyrer, portner eller lign. person

med tilknytning til virksomheden.

bebyggelsesprocent Højst 50, dog kun 40 på ejendomme,

hvor der udover erhvervsbebyggelsen

også opføres en bolig.

4.3.C1 4.3.C2-C4 4.3.C5

anvendelse Centerformål Centerformål Centerformål

Kategori Centerformål (detailhandel, liberale erhverv,

offentlig og privat servicevirksomhed),

skole, andre erhvervstyper, der kan

indpasses uden genevirkninger i forhold til

omgivelserne samt boligformål. ****

bebyggelsesprocent 40 for boligbebyggelse og 50 for anden

bebyggelse. Ved huludfyldning i overvejende

sluttet brandbebyggelse kan der

tillades en højere bebyggelsespct.

Erhvervsformål (industri, lager- og

værkstedsvirksomhed) samt service og

forretningsvirksomhed og enkelte boliger

(bestyrer- og portnerboliger) i tilknytning

til de pågældende erhverv.***

Højst 50 Højst 40

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m.

Højst 17 meter over terræn for produktions-

og lagerbygninger.

etageantal - - -

lokalplan LP 48 LP 51 LP 42

Centerformål (detailhandel, liberale erhverv,

offentlig og privat servicevirksomhed), andre

erhvervstyper, der kan indpasses uden genevirkninger

i forhold til omgivelserne samt boligformål.****

40 for boligbebyggelse og 50 for anden bebyggelse.

Ved huludfyldning i overvejende sluttet

brandbebyggelse kan der tillades en højere bebyggelsespct.

C2: Bebyggelsen skal fortrinsvis placeres i vejlinie.

højde Højst 12 m Højst 8,5 m Højst 10 m

etageantal - - -

lokalplan LP 49, LP 60 Bpv 4, LP 31 LP 67

Erhvervsformål (industri, lagerog

værkstedsvirksomhed)

samt service og forretningsvirksomhed

og enkelte boliger

(bestyrer- og portnerboliger) i

tilknytning til de pågældende

erhverv.*

Lettere erhvervsformål (håndværk,

værkstedsvirksomhed, lettere industrivirksomheder

og servicevirksomheder)

samt en bolig pr. ejendom, som kun

benyttes af ejer, bestyrer, portner

eller lign. person med tilknytning til

virksomheden.

Højst 8,5 m

Området udlægges til offentlige

og/eller almene forsyningsformål

og må anvendes til vandværk

og produktion af varme,

el og lignende.****

Højst 40 for området under ét.

* Områderne klassificeres som egentlige erhvervsarealer. Der må ikke etableres detailhandelsvirksomheder i områderne.

** Højst 17 meter over terræn for produktions- og lagerbygninger. Kommunalbestyrelsen kan tillade en bygningshøjde på indtil 30 meter henholdsvis 50 meter på et

afgrænset areal.

*** Områderne klassificeres som egentlige erhvervsarealer. Der må ikke etableres detailhandelsvirksomheder i områderne.

**** Den enkelte butiks bruttoetageareal ikke overstige 3.000 m² for dagligvarebutikker og 1.000 m² for udvalgsvarebutikker.

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Byzonebeskrivelser - Durup

25


‘Fur by’

mål for byen

At give mulighed for en udbygning af

havneområdet, der kan understøtte

udbygningen på Fur generelt.

At udvide lysbådehavne så kapaciteten

øges væsentligt.

At skabe positivt fokus om Fur som

bosætningssted - via aktiviteter og

markedsføring.

At understøtte udviklingen af turisterhvervet

på øen.

’Fur By’ på Fur er ikke en by i

traditionel forstand, men en række af

huse af forskelligt tilsnit beliggende ud

til sammenhængende veje, tællende

Madsbadvej, Sundevej, Hvirpgade og

Sønderhedevej. Byen strækker sig over

omkring 4 kilometer.

Selvom husene hver især danner

ramme om allehånde varierede

anvendelser, kan der alligevel peges

på tilstedeværelsen af to centre i

området, henholdsvis ved havnen og

ved området omkring Nederby. Her

bliver bebyggelsen tættere, og her

findes ældrecenteret med tilhørende

ældreboliger.

Befolkningsmæssigt huser ’Fur By’

ca. 650 indbyggere. Indbyggertallet

har været faldende over de sidste

mange år. Dette hænger formodentlig

sammen med det begrænsede antal

arbejdspladser der findes på øen.

’Fur By’ strækker sig langs Furs

sydøstlige kyst samt lidt op i landet

langs Madsbadvej, hvor byen næsten

vokser sammen med landsbyen Debel.

Byen ligger meget naturskønt med

udsigt til nordsalling og Himmerland.

Furs østside udgør den laveste del af

øen, og bag ’Fur By’ rejser landskabet

sig dramatisk mod nord, hvor de

store molergrave findes. Fur er et

yndet turistmål for besøgende fra hele

Danmark og udlandet, og havnen udgør

Folketal

26

med færgelejet porten til øen.

Furs bygningsmasse repræsenterer

hovedsageligt mindre huse samt

nedlagte landbrug, iblandet enkelte

nyere bebyggelser. Omkring havnen

udgør miljøet et meget autentisk bud

på byens oprindelige struktur.

boligforhold

Der er indenfor de sidste 5-10 år opført

5-10 boliger i ’Fur By’, hovedsageligt

i boligområde ved Husvej i byens

nordlige del. Rummeligheden i dette

område er på 14 byggemodnede

grunde til parcelhusbyggeri. Herudover

er en stor del af boligmassen renoveret

inden for de seneste år.

I byens sydlige del er et område syd

for Sønderhedevej udlagt til blandet

bolig- og sommerhusbebyggelse.

Området er ikke fuldt udbygget,

og består p.t. hovedsageligt af

sommerhusbebyggelse, hvoraf en del

dog anvendes som helårsboliger.

offentlig service

I ’Fur By’ findes et nyere ældrecenter

med tilhørende ældrevenlige boliger.

Centeret består af 15 lejligheder med

overdækket gangareal, 8 beskyttede

boliger beliggende overfor centeret og

i tilknytning hertil en kommunalt ejet

centerbygning.

I byen ligger også Fur Skole og

Børnehus med SFO, børnehave og skole

sammen. Skolen har knapt 100 børn

tilknyttet indtil nu fordelt på 8 klasser.

Skolen blev i august 2008 lagt sammen

med Selde Skole til Fursund Skole, men

de to undervisningssteder er bibeholdt.

I byen findes endvidere Fuur Museum,

som i øvrigt har aktiviteter flere

steder på øen og deltager aktivt i øen

udvikling.

Privat service

I ’Fur By’ ligger en større

dagligvareforretning samt en mindre

købmand. Disse forsyner hele øen med

dagligvarer, og fungerer samtidig som

naturlige samlingssteder. Herudover

indeholder byen en sparekasse,

en turistinformation, en gårdbutik,

en forhandler af lystbåde samt Fur

Færgekro. Den private service er

primært knyttet op på turismen.

1976 1990 2000 2009

’Fur by’ 819 766 695 646

erhvervsforhold

Byens erhvervsliv fordeler sig på lokale

værksteder, landbrug, VVS-installatører,

en større entreprenørvirksomhed, en

rådgivende ingeniørvirksomhed samt et

skibs- og bådbyggeri.

I byens vestlige del ved Vilietoften er et

erhvervsområde udpeget. Der er endnu

ca. 1ha ledig erhvervsareal i området.

byomdannelse

’Fur By’ er et centralt omdrejningspunkt

for hele Fur, og dens fortsatte trivsel

og aktivitet bør støttes og plejes.

Det vurderes at ’Fur By’ besidder

et særligt turistpotentiale. I den

forbindelse har der over de sidste år

foregået en debat omkring hvordan

særligt havneområdet i byen kan

udvikles til at rumme flere og mere

alsidige aktiviteter og virksomheder.

I det vedtagne Kommuneplantillæg

nr. 36 imødekommes netop denne

problemstilling. Der lægges her op til

en udvidelse af lystbådehavnen mod

syd, da det er mange fastboendes og

potentielle tilflytteres ønske at have en

båd liggende i havnen. Samtidig åbnes

der mulighed for at der i området

omkring havnen kan etableres mindre

café- og restaurationsvirksomhed,

gallerier, værksteder og lignende, som

kan være med til at skabe et levende

og interessant miljø i byen.

Herudover er der bag havnen udpeget

et areal hvor en eventuel multihal i

fremtiden kan opføres. Det er tanken

at hallen skal rumme forskellige

aktiviteter vedrørende sport og kultur.

udviklingsperspektiv

Selvom ’Fur Bys’ og Furs befolkningstal

generelt er faldende, eksisterer der

en interesse for at bygge nyt eller

overtage eksisterende bygningsmasse

på øen. Særligt midaldrende borgere

køber ældre byhuse og nedlagte gårde


Strukturkort - ‘Fur by’

Multihal mv.

Fremtidig boligudvikling

Havneudvidelse

Byzonebeskrivelser - ‘Fur By’

27


ammekort - ‘Fur by’

28

Byzonebeskrivelser - ‘Fur By’


og sætter bygningerne i stand for

at benytte dem enten som helårs-

eller sommerboliger. Mange af disse

potentielle tilflyttere ønsker at have

lystbådeplads i havnen, hvorfor

havneudvidelsen er meget relevant.

Samtidig er det vigtigt at der bliver

holdt fast i og bygget videre på ’Fur

Bys’ eksisterende kvaliteter: det

autentiske bymiljø, de adskillige

offentlige og private servicetilbud samt

erhvervsvirksomhederne. Dette vil

underbygge byens turistpotentiale, og

gøre den modstandsdygtig overfor for

mange besøgende. Netop mængden af

turister har været til debat de seneste

år på øen, og der har været en generel

holdning til at øen godt kan tåle de

mange besøgende.

Som nævnt tidligere er der over

de seneste år opført enkelte nye

huse i ’Fur Bys’ nordlige del. Det

må her konstateres at der er ringe

rammebestemmelser - Fur by

4.4.b1 4.4.b2-b4, 4.4.b6 4.4.b5 4.4.b7

anvendelse Bolig Bolig Bolig Bolig

Kategori Blandet parcelhus- og

sommerhusbebyggelse

bebyggelsesprocent Højst 30 for parcelhuse og

højst 10 for sommerhuse

arkitektonisk sammenhæng mellem

byens eksisterende bygningsmasse og

disse nye boliger.

Det vurderes, at der i den kommende

planperiode ikke er behov for nye

Parcelhuse Parcelhuse og tæt-lave

boligformer

Højst 30 Højst 30 for parcelhuse og

højst 40 for tæt-lav bebyggelse

Boligformål: boliger, rekreative

formål og mulighed for opførelse

af en multihal.

Højst 40

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 6 m, dog kan multihallen

opføres i en højde af 12 m.

etageantal Højst 1½ Højst 1½ Højst 1½ Højst 1

lokalplan - - LP 50, LP 89 LP 106

arealudlæg til boligbebyggelse i ’Fur

By’. På samme måde planlægges

der ikke for udvidelse af hverken

erhvervsarealer eller offentlige

institutioner i byen.

4.4.C1 4.4.C2 4.4.C3 4.4.C4

anvendelse Centerformål Centerformål Centerformål Mindre butiksområder

Kategori Centerformål (butikker,

boliger, gallerier, caféer

og restauranter, liberale

erhverv, mindre ikke

generende fremstillingsvirksomhed

(keramiker,

snedker o.lign.) samt

værelsesudlejning) og

offentlige formål.

bebyggelsesprocent Højst 25 for

boliger og 40 for anden

bebyggelse

4.4.o1 4.4.o2 4.4.o3 4.4.e1

anvendelse Offentlige formål Offentlige formål Offentlige formål Erhverv

Kategori Skole, SFO, daginstitution med

legeplads

Eksisterende centerområde

med blandet bolig og

erhverv, der fastlægges

til centerformål (butikker,

liberale erhverv, mindre

hotel- og restaurationsvirksomhed

samt

mindre ikke generende

fremstillingsvirksomhed)

og offentlige formål.

Højst 25 for

boliger og 40 for anden

bebyggelse

Ældrecenter med ældrevenlige

boliger

Museum Lager og småvirksomhed

bebyggelsesprocent Højst 40 Højst 40 Højst 40 Højst 50

højde Højst 8,5 m Højst 5,5 m Højst 10 m Højst 8,5 m

etageantal Højst 2 Højst 1 Højst 2

Havneformål: mindre værksteds-, håndværksog

oplagsvirksomhed, som har almindelig driftsmæssig

tilknytning til havnen, færge-, fiskeri- og

lystbådehavn, bebyggelse til offentlige formål,

caféer, mindre hotel- og restaurationsvirksomhed,

kursusvirksomhed, idrætsanlæg m.v., som

har naturlig tilknytning til havnen, samt mindre

ikke generende fødevareproduktion: slagter,

bager, grillbar, døgnkiosk, fiskeforretning.

lokalplan LP 95 LP 38 LP 93 LP 2

Byzonebeskrivelser - ‘Fur By’

Centerformål

(dagligvarebutik)

og rekreative

formål.

Højst 50 Højst 40

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 8.5 m Højst 7 m

etageantal Højst 1½ Højst 1½ Højst 1½ Højst 1

lokalplan - - LP 52, LP 68 LP 100

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

29


Selde

Strukturkort - Selde

Folketal

30

Udgår af planen

Mulig fremtidig byudvikling

fremtidigt håndværkerområde

1976 1990 2000 2009

Selde 415 394 368 356

Erhvervsområde overgår

til offentligt område


mål for byen

At understøtte den lokale udviklingsproces,

der bl.a. er igangsat via Plan

09 projektet i område.

At skabe mulighed for en mindre boligudbygning

i den nordlige del af Selde

At styrke Seldes landsbykarakter og

oprindelige struktur, primært ved områdefornyelse,

fortætning og huludfyldning

i den eksisterende bygningsmasse.

At udbygge og forbedre stinettet i og

omkring byen, således at der skabes

bedre adgang til landskabet og kysten

Selde er en mindre landsby beliggende

i den nordligste del af Salling. Byen

huser ca. 350 indbyggere, og har

oplevet et fald i indbyggertallet over

de seneste år. Byggeaktiviteten

har begrænset sig til ombygning

af ældrecenteret, opførelsen af et

lille antal boliger samt indretning af

udlejningsboliger og børnehave i den

gamle skole, hvor bl.a. biblioteket

tidligere havde til huse.

Selde præges af rødstenshuse

fra andelstiden, med senere

huludfyldninger af parcelhuse og

institutioner. Byen er opstået omkring

den højt beliggende Selde Kirke

og langs Furvej/Skivevej, og ligger

naturskønt nær Selde Vig og Fur. Selde

Vig og de bagvedliggende Risum Enge

er udpeget som Natura2000 områder,

da den kalkholdige jord udgør optimale

levesteder for bl.a. orkideer.

Selde har været præget af en vis

tilbagegang. Der er dog bl.a. med

udgangspunkt i Plan 09 projektet

i området opstået en fornyet lokal

optimisme, som allerede har givet

væsentlige forandringer i bybilledet

og afsæt til en række fremadrettede

udviklingsprojekter i området.

boligforhold

I Selde findes 2 ledige byggegrunde

ved Østerled nær kirken. For at

understøtte den generelle byudvikling

udlægges et nyt område i den nordlige

del af byen.

offentlig service

Selde Skole og Fur Skole er

sammenlagt til én skole – Fursund

Skole - med fælles ledelse og

bibeholdelse af 2 undervisningssteder,

et i Selde og et i ’Fur By’.

Undervisningsafdelingen i Selde

har 200 elever og er tilknyttet

overbygningsskolen i Breum.

Afdelingen har skolefritidsordning

samt ungdomsskole tilknyttet, hvor

det er muligt for eleverne at benytte

forskellige fritidstilbud. Ungdomsskolen

er for nylig flyttet fra Thorum til Selde.

Skolen har planer om i de kommende

år at forsøge sig med at flytte

undervisningen ud af skolens

bygningsrammer. Arbejdet skulle

gerne munde ud i alternative

undervisningsformer, bl.a. udeskole.

I udeskole kobles undervisningen ude

og inde til en hel læring, der bygger på

oplevelse, handling og forståelse.

Fursund Hallen, der ligger ved siden

af skolen, har planer om en udvidelse,

bl.a. for at skabe mere plads til

kantinen.

Midt i byen ligger Selde Børnehave med

ca. 50 børn tilknyttet.

Selde Ældrecenter ligger ligeledes

centralt i byen. Centeret består af

12 lejligheder samt fællesareal. I

hovedbygningen findes endvidere 6

midlertidige boliger. Centret er netop

færdigrenoveret i år.

Privat service

Brugsen i Selde betjener et større

opland med dagligvarer. I brugsen

er der endvidere postekspedition.

Herudover findes i byen et lægehus,

som pt. er under sammenlægning med

lægefunktionen på Fur.

Fuursund Hallen er en selvejende

institution. Der arbejdes pt. med planer

om udbygning af hallen fra en idrætshal

til en kulturhal, og opsuge de planer

der tidligere har været arbejdet med i

forhold til sognegården.

erhvervsforhold

I Selde findes adskillige

værkstedsvirksomheder, flere placeret

i det eksisterende erhvervsområde ved

Jungetvej. Der er i dette område plads

til yderligere ca. 6000 m² erhverv.

byomdannelse

I en tidligere korn- og

foderstofvirksomhed blev der i

slutningen af 1980’erne indrettet et

i starten meget velfungerende privat

galleri. Bygningen dannede i en periode

ramme om mange kulturelle aktiviteter

og betragtedes af lokalsamfundet som

et stort aktiv.

Af private årsager måtte galleriet for

nogle år siden lukke ned, og siden har

bygningerne stået tomme. Nu er planen

igen at åbne galleriet, og i forbindelse

med det at indrette café og atelier.

Efter lægen på Fur stoppede sin

praksis, er patienterne overgået til

lægefunktionen i Selde. Det forventes,

at der skal opføres et nyt lægehus

i området, som betjener såvel

Seldeområdet som Fur.

udviklingsperspektiv

Selde har i de seneste år lidt under

fraflytning og dermed et vist forfald

i den eksisterende, ubenyttede

bygningsmasse. Det er vigtigt, at der

tages hånd om denne problemstilling. I

forbindelse med Selde Sogns deltagelse

i Plan09-projektet er flere strategier

for byen og området blevet diskuteret,

bl.a. genanvendelse af eksisterende

bygningsmasse, nye boligområder samt

nye erhvervsudviklingsmuligheder.

Det har fra lokal side været ønsket

at byudvikle Selde mod nord. Motivet

har været at man her har mulighed

for at udlægge nye parcelhusgrunde

som ligger naturskønt og har udsigt til

fjorden, og at man herved kan tiltrække

nye beboere til byen.

I forlængelse af dette udlagde

Skive Kommune i FORSLAGET til

Kommuneplan 2009-2021 et mindre

område til formålet på lokaliteten.

Miljøcenter Århus, som varetager

de statslige interesser i

kommuneplanlægningen, gjorde

imidlertid indsigelse mod de

kommunale planer med henvisning til

at arealudlægget på en række punkter

blev anset for at være i strid med disse

statslige interesser

Området er derfor erstattet med en

signatur, der nu indikerer, at Kommune

og Miljøcenter i den kommende tid

vil sætte sig sammen, og prøve at

få afklaret hvordan kommunens

udbygningsplaner bedst kan tilpasses

de statslige ”spilleregler”.

Dette arbejde forventes igangsat

umiddelbart efter årsskiftet 2009-2010.

Samtidig med opførelsen af nye boliger

er det også vigtigt, at der sættes fokus

på at få udnyttet den eksisterende

bygningsmasse og understøtte

et livligt og bæredygtigt bymiljø i

hele byen. Dette kan gøres via et

områdefornyelsesprojekt i henhold til

byfornyelsesloven.

Der planlægges i den kommende

planperiode ikke for en ændring af

Seldes offentlige eller private service.

Det kan dog komme på tale med en

udvidelse af Fursundhallen.

Erhvervsmæssigt vil dele af området

ved Norrisgårdvej i den kommende

kommuneplanperiode blive tilbageført

til landzone ud fra en politik om at

samle de større erhvervsområder

få steder i kommunen. I stedet

kan der i fremtiden etableres et

håndværkerområde i den sydlige ende

af byen.

Byzonebeskrivelser - Selde

31


ammekort - Selde

32

Byzonebeskrivelser - Selde


ammebestemmelser - Selde

4.5.b1-b5 4.5.C1 4.5.o1

anvendelse Bolig Centerformål Offentlige formål

Kategori Parcelhuse. Der må ikke

frastykkes grunde med

en størrelse mindre end

700 m2

Centerområde med blandet bolig og erhverv,

der fastlægges til centerformål (butikker, liberalt

erhverv, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed)

og offentlige formål.

Skole, idrætshal med tilhørende idrætsfaciliteter,

samt kirke og kirkegård.

bebyggelsesprocent Højst 30 Højst 40 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25

for området under ét, og ikke over 40 for den

enkelte ejendom.

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m Højst 8,5 m, for halbebyggelse dog 12,5m.

etageantal Højst 1½ Højst 2 -

lokalplan Bpv 12, LP 31 - LP 7, LP 26, LP 62

4.5.o2 4.5.r1 4.5.r2

anvendelse Offentlige formål Rekreativt område Rekreativt område

Kategori Ældrecenter Eksisterende grønt område, der fastlægges til

rekreative formål.

Der må, udover ikke permanente legeredskaber

o.lign., ikke opføres bebyggelse indenfor området.

bebyggelsesprocent Højst 25 - -

højde Højst 8,5 m - -

lokalplan LP 31 - -

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Luftfoto af den nordøstlige del af Selde med Kræn Vindes gård i baggrunden

Eksisterende grønt område, der fastlægges til

rekreative formål, bl.a. idrætsudøvelse.

Der må ikke opføres bebyggelse i området,

bortset fra de for områdets drift nødvendige

småbygninger.

Byzonebeskrivelser - Selde

33


landSbyer

34


ammebestemmelser for landsbyer i nordsalling

For alle afgrænsede landsbyer i Nordsalling gælder som udgangspunkt følgende rammebestemmelser for lokalplanlægning.

Rammebestemmelser for områder, der ligger i tilknytning til landsbyer, fx. erhvervsområder og/eller blandet bolig- og

erhvervsområder, fremgår under beskrivelse af de enkelte landsbyer.

anvendelse Boligformål med mulighed for indpasning af ikke generende erhverv, offentlige formål samt bebyggelse eller friareal til fællesformål for

områdets beboere.

bebyggelsesprocent Højst 25 % for fritliggende parcelhuse, 35 % for tæt/lav bebyggelse og 40 % for anden bebyggelse

etageantal Højst 1½ etage

højde Højst 8,5 m over terræn

udstykning Grundstørrelsen til boligbebyggelse må højst være 1400 m 2

Den gamle købmandsgård i Thorum

Landsbybeskrivelser

35


36

4.b1 4.e1

anvendelse Område for eksisterende virksomhed Erhverv

Kategori Lokalt erhvervsformål for eksisterende virksomhed. Det skal

ved lokalplanlægningen sikres, at virksomheden ikke påfører

naboområderne større miljømæssige gener, end hvis virksomheden

lå i et egnet erhvervsområde.

bebyggelsesprocent Højst 60 Høkst 40

Landsbybeskrivelser - Hjerk og Harre

hjerk

Hjerk består af ca. 60 husstande og

ligger knap 17 km nordvest for Skive.

Landsbyen ligger på en bakkeknude

og er centreret hvor Neder Hjerkvej og

Harrevigvej krydser hinanden.

Landsbyen er mod øst afgrænset

af Hjerk kirke, der ligger på ét af

kommunens højeste punkter. Den

smukke ankomst til byen med

kirken samt et slynget vejforløb

gennem landsbyen med flere fjordkig

iscenesætter byen smukt.

Landsbyens beliggenhed på

bakkeknuden og det omgivende

landskab gør Hjerk til et attraktivt sted

at bosætte sig. Der er således netop

blevet udlagt ni byggegrunde i den

sydvestlige del af byen, hvoraf flere har

direkte udsigt til fjorden og Harre Vig.

Byggegrundene er netop modnet

og knap halvdelen er solgt.

Landsbyafgrænsningen er udvidet

en smule for at give mulighed for at

udstykke yderligere byggegrunde.

Landsbyen er landskabeligt smukt

placeret på en markant øst/vest

orienteret bakkeknudes højeste punkt.

På bakkesiderne ligger spredte gårde

og enkelte husmandssteder. Byen er

alle steder afgrænset af agerdyrkning.

harre

Harre ligger ca.18 km nordvest for

Skive og har omkring 75 husstande.

Landsbyen ligger hvor Sallingsundvej

og Gl. Skivevej krydser hinanden.

Centreret i byen ligger den

højtbeliggende romanske kirke ’Harre

kirke’ omkranset af et smukt slynget

vejforløb med bebyggelse.

Harre ligger i en slugt mod Harre

Vig, hvor én af kommunens mest

børnevenlige badestrande med

tilhørende toilet og sportsfaciliteter

findes. Landsbyen består primært

af rødstensvillaer, parcelhuse og

enkelte gårde. Landsbyen er mod

både nord, øst og syd afgrænset af

agerdyrkning med punktvise gårde og

husmandssteder. Umiddelbart syd for

kirken slynger en slugt sig ind fra Harre

Vig. Denne udgør en grøn forbindelse

ned til Harre Vig golfklub der ligger

vest for landsbyen.

Byen har en købmand.

Der er enkelte ledige byggegrunde i

landsbyen, og det skønnes således

ikke at der på nuværende tidspunkt er

behov for yderligere arealudlægning

tved Harre, som derfor er

landsbyafgrænset umiddelbart omkring

eksisterende bebyggelser.

Lokale erhvervsformål (håndværk, værkstedsvirksomhed, letter industrivirksomheder

og servicevirksomheder) en bolig pr. ejendom, som

er ejer, bestyrer, portner eller lign person med tilknytning til samme

ejendom som virksomheden.

højde Højst 10 m Højst 8,5 m. Siloer og andre mindre bygningsdele med en grundflade

på under 15 m² kan opføres med en højde på indtil 12 m over terræn

etageantal Højst 2 -

lokalplan LP 46, LP 46A, LP 75 LP 46, LP 75

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt


nautrup

Nautrup er en mindre samling huse og

husmandssteder på en skræntkrone

der er lokaliseret omkring den

gennemgående Nautrupvej. Landsbyen

ligger ca. 3 km vest for Durup og

består af godt 10 husstande.

Området vest for randbebyggelsen

er meget naturpræget og består af

en nord/sydgående dal med stejle

skrænter i den sydlige del. På de

højtliggende og jævnt faldende

arealer er der agerdyrkning, mens

der i dalbunden er mose og selvgroet

græs der er under tilgroning pga.

manglende pleje. Mod øst afgrænses

landsbyen af et svagt bakket

agerlandskab med spredte gårde og

husmandssteder, karakteriseret ved en

høj opdyrkningsprocent.

Landsbyen ligger således i smukke

landskabelige omgivelser af varierende

karakter, som flere af bebyggelserne

ligger i direkte kontakt med. I

umiddelbar forlængelse af Nautrup

ligger landsbyen Glynge. De to

landsbyer fremstår i dag som en

enhed og består samlet set af ca. 25

husstande hvoraf ca. 18 ligger inden

for landsbyafgrænsningen. Der er

endvidere flere ubebyggede matrikler

inden for landsbyafgrænsningen.

Det skønnes at der på nuværende

tidspunkt ikke er behov for yderligere

arealudlægning ved Nautrup, som

derfor er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelser.

åsted

22 kilometer nord for Skive, hvor

Gl. Åstedvej og Åsted Byvej krydser,

ligger den lille landsby Åsted.

Landsbyen består af ca. 50 husstande,

hovedsageligt mindre byhuse på ret

små matrikler. Landsbyen har bevaret

et ældre præg både i sin struktur,

sin beplantning og i en del gamle

bygninger. Generelt er bygningsmassen

i Åsted dog præget af forfald.

Åsted fik sit navn grundet sin

beliggenhed lige nord for det hævede

stenalderhav kendt som Hinnerup Ådal.

Åsted Kirke ligger på kanten af denne

ådal, og var oprindeligt midtvejskirke

for byerne Nissum, Gl. Åsted og Risum.

Omkring Hinnerup Å findes et bredt

bælte af særlige beskyttelsesområder.

Samtidig ligger den flotte Østergaard

Hovedgaard fra 1500-tallet lige syd for

ådalen. I den forbindelse er landskabet

omkring hele Åsted karakteriseret

som herregårdslandskab. Åsted Kirke

ligger som bindeled mellem landsby og

herregård og vidner også i sit interiør

om forbindelsen til Østergaard.

Den nordlige del af Åsted, Gl. Åsted, er

karakteriseret som bevaringsværdigt

kulturmiljø grundet sine mange ældre

bygninger og den oprindelige

landsbystruktur.

Åsted er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelse. I

byen findes flere ubebyggede matrikler,

og det vurderes at der på nuværende

tidspunkt ikke er behov for yderligere

arealudlæg i eller omkring Åsted.

Landsbybeskrivelser - Nautrup og Harre

37


38

4.e6

anvendelse Erhverv

Kategori Mejerivirksomhed

bebyggelsesprocent Højst 30

højde Højst 8,5 m, Der kan dog opføres en skorsten med en højde op til 18 m.

lokalplan LP 107

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Landsbybeskrivelser - Thise og Sdr. Thise

thise

Thise er en lille landsby centreret

omkring Sundsørevej knap 20 km

nordøst for Skive. Landsbyen består

af 30 husstande hvoraf flere er fra

andelstiden.

I byen ligger det økologiske

andelsmajeri ’Thise mejeri’ der blev

oprettet i 1988 på lokalt initiativ.

Mejeriet har gennem de senere år

oplevet en stor vækst og mejeriet

blev således udvidet med ca. 5000

kvadratmeter i 2008.

Mejeriet, Sparekassen og en mindre

købmand danner tilsammen et

bytorv i lilleskala omkring den

gennemskærende Sundsørevej. Lidt

nordøst for byen ligger Kirken og Thise

friskole.

Thise ligger på et jævnt terræn og

er afgrænset af agerdyrkning med

fritliggende gårde og husmandssteder.

Der er enkelte ledige byggegrunde

tilbage i landsbyen og det skønnes

således at der ikke på nuværende

tidspunkt er behov for yderligere

arealudlægning ved Thise, som derfor

er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelser.

Sdr. thise

Sdr. Thise ligger godt 20 km nordøst for

Skive og består af ca. 35 husstande der

primært ligger omkring Sdr. Thisevej.

Byen består af parcelhuse og enkelte

husmandssteder og gårde.

Mod vest afgrænses landsbyen af

enkelte gårde og landsbyhuse. I den

østlige del ligger et parcelhuskvarter fra

1970’erne og nedlagte landbrug på en

skræntkrone, hvoraf flere har udsigt til

fjorden.

Fra landsbyen leder flere stier

gennem et stærkt kuperet terræn

med kløftfugede skrænter ned til

Sdr. Thise strand. Endvidere er der i

den nordøstlige del skovbeplantning

vekslende med overdrev.

Der er enkelte ledige byggegrunde

tilbage i landsbyen og det skønnes

således at der ikke på nuværende

tidspunkt er behov for yderligere

arealudlægning ved Sdr. Thise, som

derfor er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelser.


thorum

Thorum er en mindre landsby godt 20

km nord for Skive bestående af ca. 65

husstande. Landsbyens bebyggelse er

lokaliseret langs to krydsende veje og

ligger på en næsten vandret slette.

I byen ligger en nyrenoveret

købmandsgård der benyttes af

Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv. Flere

gange årligt afholdes traktortræk,

herunder Danmarksmesterskab, på

Spar Salling Pullingarena der ligger i

den sydvestlige del af landsbyen.

Størstedelen af Thorums bebyggelsen

består af rødstenshuse fra andelstiden,

hvoraf flere vurderes at være

saneringsmodne. Dette giver byen et

ustabilt præg.

Byen er på alle sider omgivet af

agerdykning på fladt terræn, hvor de

eneste landskabselementer udgøres af

fritliggende gårde.

Der er en enkelt ledig byggegrund

tilbage i landsbyen og det skønnes

således at der ikke på nuværende

tidspunkt er behov for yderligere

arealudlægning ved Thorum, som

derfor er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelser.

Junget

I det nordøstlige Salling, ca. 20

kilometer fra Skive, ligger landsbyen

Junget. Landsbyen er bygget op

omkring herregården Jungetgård, og

består af ca. 40 husstande, hvoraf

de fleste ligger langs Fjordvej.

Bygningsmassen er en blanding af

mindre byhuse og nedlagte landbrug,

og er præget af et vist forfald.

Junget har eget forsamlingshus og

enkelte virksomheder, heriblandt en

smede- og maskinforretning og en

automekaniker. Desuden drives i byen

en campingplads og en købmand.

Junget er kendt for at lægge arealer til

den årlige Sundsøre Musikfestival.

Junget er omgivet af agerland til

alle sider, men den korte afstand til

stranden og terrænets fald giver en

smuk udsigt over Limfjorden.

I Jungets sydøstlige hjørne er et større

ubebygget område indbefattet af

landsbyafgrænsningen. Det vurderes at

der på dette tidspunkt ikke er behov for

yderligere arealudlæg i eller omkring

landsbyen.

Landsbybeskrivelser - Thorum og Junget

39


40

Påtænkt nyt vejforløb

Landsbybeskrivelser - Tøndering og Debel

tøndering

Tøndering er en gammel landsby med

godt 20 husstande der grænser op til

den østlige del af Durup.

Landsbyen består primært af en

samling huse omkring vejkrydset hvor

Tønderingvej og Vilholmvej mødes.

I udkanten af landsbyens østlige del

ligger Tøndering kirke og endvidere en

bokseklub og en BMX-bane, der begge

er opstået på lokalt initiativ.

I den sydvestlige del af Tøndering ligger

et område inden for Durups bygrænse,

hvorpå der ligger en møbelfabrik, jf.

rammebestemmelserne for Durup. For

at aflaste Tøndering by for tung trafik,

vil der inden for planperioden blive

etableret en ringvej vest om byen.

Tøndering ligger på en højtliggende

slette og er omgivet af agerdyrkning.

Flere steder i landsbyens periferi er der

beplantning, som giver en veldefineret

afslutning på bebyggelsen

Det skønnes ikke at der på nuværende

tidspunkt er behov for yderligere

arealudlægning ved Tøndering, som

derfor er landsbyafgrænset umiddelbart

omkring eksisterende bebyggelser.

debel

Centralt på Fur, som en udløber til

Nederby, ligger landsbyen Debel.

Landsbyen er delt i to, hvor den

vestlige del er den største med ca.

67 husstande, og den østlige del

den mindste med ca. syv husstande.

Bebyggelsen består i hovedsagen

af mindre byhuse som har matrikler

ud til Tråen Trap, Skomagerstien,

Nr. Debel, Debel. Hellesmindevej og

Gade Toft. Bag byhusene findes flere

landbrug, enten nedlagte eller stadigt

fungerende.

Debel er generelt præget af stor

virksomhed. I og omkring byen findes

flere landbrug, kunsthåndværkere,

vognmands- og transportvirksomheder,

en blomsterhandler, flere

håndværksvirksomheder, et

udlejningsfirma, en softwareforhandler

og et rengøringsfirma.

Lige nord for Debel rejser

landskabet sig dramatisk op mod

de store molergrave og særlige

beskyttelsesområder omkring disse.

Mod syd er der udsigt mod Mors og det

nordlige Salling.

Adskillige matrikler i Debel er

ubebyggede. Det vurderes at disse

udgør et tilstrækkeligt areal til eventuel

fremtidig byudvikling, og at det derfor

ikke på nuværende tidspunkt er aktuelt

med nye arealudlæg i eller omkring

byen.


SommerhuSområder

• 17 sommerhusområder

• Ca. 320 sommerhuse i landzone

• Ca. 835 sommerhuse i sommerhusområde

• Ca. 150 ubebyggede sommerhusgrunde, derudover 5 uudstykkede sommerhusgrunde

• Ca. 1305 sommerhusgrunde i alt

42


ammebestemmelser for sommerhusområder i nordsalling

For alle sommerhusområder i Nordsalling i Skive Kommune gælder som udgangspunkt følgende rammebestemmelser for

lokalplanlægning. Undtagelser fra dette nævnes direkte som rammebestemmelser under beskrivelse af de enkelte områder.

anvendelse Sommerhusformål, samt anden bebyggelse og anlæg, der naturligt hører hjemme i et sommerhusområde.

bebyggelsesprocent Max. 10% for den enkelte ejendom

antal bygninger og størrelse 1 sommerhus. Derudover må der som udgangspunkt opføres yderligere 2 bygninger på hver max. 20 m 2 .

Der må dermed ialt opføres max. 3 bygninger på hver ejendom. (De 2 bygninger kan opføres som 1-2 annekser, 1 udhud og/eller 1

garage/carport. Annekser må ikke kunne indrettes som selvstændige sommerhuse).

etageantal Max. 1 etage, samt, i områder hvor dette er almindeligt, med udnyttet tagetage

højde Max. 5 meter over terræn

udstykning Min. 2500 m 2

Fælles mål for områderne Naturpræget skal opretholdes og bebyggelsen skal i videst muligt omfang tilpasses landskabet og naturmiljøet.

Områdernes præg af fritidsbebyggelse skal sikres ved at fastholde at sommerhusene har karakter af fritidsbeboelse.

Eskov Strandpark

Sommerhusområder

43


44

Sommerhusområder - Harrebjerg og Følvig

harrebjerg

4.S8 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets karakteristiske

lukkede bevoksning omkring grundene.

• Fastholde første række som åben mod

vandet.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter;

Harrebjerg sommerhusområde ligger

ca. 2 km vest for Harre, i det lave

kystlandskab ved Harre Vig, ud til

Harre Nor. Området består af 35

sommerhusgrunde på 2500-3500 m 2 .

De forreste grunde ned til Harre

Nor har udsigt over vandet, mens

det øvrige sommerhusområde er

indadvendt med lukkede grunde,

omgivet af bevoksning, af løvtræer og

buske samt enkelte nåletræer.

En stor del af sommerhusene trækker

sig tilbage på grundene, som ud mod

Harrebjergvej mange steder lukkes

helt eller delvist af med bevoksning.

De fleste grunde er holdt som haver af

vildtvoksende karakter. Sommerhusene

er 1 etage og hovedsagligt af

Følvig

4.S1 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets lave bebyggelse

og store variation i bevoksning.

• Fastholde første række som åben mod

vandet.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Følvig sommerhusområde ligger ca. 4

km syd for Glyngøre, i kystlandskabet

ved Harre Vig, ud til Harre Nor og

overfor Harrebjerg. Området består

af ca. 55 sommerhusgrunde, hvoraf

ca. halvdelen er på 1200-2000 m2 ,

mens den anden halvdel er 2000-3000

m2 . Umiddelbart nord for disse ligger

yderligere 4, som er op til 4 gange så

store.

Bevoksningen er en blanding af

løvtræer og buske med enkelte

nåletræer imellem. I den nordlige del

er grundene omgivet af hække, mens

bevoksningen mod syd bliver højere og

mere uplejet. Landskabet falder små 10

m ned til kysten, og grundene i første

række, der som de eneste har udsigt

over vandet, er mere åbne med kun

enkelte høje træer. I vandkanten er der

bådepladser.

Sommerhusene er hovedsagligt i 1

fritidskarakter, men enkelte har

karakter af helårshuse.

udviklingspotentiale

Af områdets 35 sommerhusgrunde er

kun et par stykker ubebyggede.

Der kan udstykkes yderligere en

sommerhusgrund i området, men

herudover er området fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 29 for et sommerhusområde

ved Harre Bjerg.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

etage og er af fritidskarakter, men der

er enkelte, som kommer op i 1½ etage

og som får mere præg af helårshuse.

udviklingspotentiale

Af områdets 55 sommerhusgrunde er

kun et par stykker ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Deklaration af 24. december 1964 for

et område ved Vile By.

• Deklaration af 22. maj 1965 for matr.

nr. 10o, Vile By.

• Deklaration af 4. juli 1972 for et område

ved Vile Strandgård.

• Deklaration af 19. januar 1973 for

matr. nr. 10m, Vile By.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.


Vile Vestergård

4.S2 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets karakteristiske

bevoksning med en egen karakter

omkring hver af områdets fire veje.

• Fastholde den karakteristiske lave

bebyggelse, særligt i første række ned

mod vandet.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Vile Vestergård ligger ca. 3 km syd

for Glyngøre, i det lave kystlandskab

ud til Sallingsund, og som det

sydligste af fire sommerhusområder

langs kysten mellem Glyngøre og

Harre Vig. Området består af ca. 80

sommerhusgrunde på 2500-3000 m2 .

Området er karakteristisk ved, at

bevoksningen har en egen karakter

omkring hvert vejforløb, som løber fra

let skovkarakter blandet med næsten

parcelhuslignende haver, imod det

mere uplejede og vildtvoksende og til

decideret skovoplevelse.

I første række placerer en del af

sommerhusene sig ovenfor en mindre

skrænt på 2,5 m, med udsigt over

kysten og vandet. Sommerhusene er

hovedsagligt 1 etages små fritidshuse,

men flere steder kommer de op i 1½ og

Kybehuse

4.S3 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde den karakteristiske

bevoksning med skovlignende

beplantning omkring grundene og

mulighed for haver på selve grundene.

• Fastholde en mere åben karakter med

mulighed for udsigt tættere på vandet.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Kybehuse ligger ca. 2 km syd

for Glyngøre, ved kysten ud til

Sallingsund, og lidt nord for Vile

Vestergård. Området består af 120

sommerhusgrunde. I den ældste del

af området er grundene generelt små,

på 1200-2000 m2 , men grundene i den

østlige ende er større, og mod nord er

de mere end dobbelt så store.

Tættest på vandet er bevoksningen

en blanding af høje løv- og nåletræer,

buske og haver med uklippede hække.

I den østlige del af området går

bevoksningen over i en skovlignende

karakter omkring vejene, men også her

er grundene mange steder holdt som

haver umiddelbart bag de høje træer.

Fra de forreste sommerhusgrunde er

der udsigt over fællesarealerne og

Sallingsund.

2 etager og får præg af helårshuse.

udviklingspotentiale

Af områdets 80 sommerhusgrunde er

kun en enkelt ubebygget.

Der kan højest udstykkes yderligere en

enkelt grund i området, som derudover

er fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Deklaration af 26. november 1965 for

et område ved Vile By.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

Sommerhusene er 1 etages fritidshuse,

men enkelte har mere præg af

helårshuse.

udviklingspotentiale

Af områdets 120 sommerhusgrunde

er ca. 115 bebyggede og små 5

ubebyggede.

Der kan udstykkes yderligere en

sommerhusgrund i området, men

herudover er området fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 23 for et sommerhusområde

i Kybehuse.

• Lokalplan nr. 23A for et sommerhusområde

i Kybehuse.

• Deklaration af 17. juni 1966 for et

område ved Vile By.

• Deklaration af 15. december 1969 for

et område ved Vile By.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

Sommerhusområder - Vile Vestergård og Kybehuse

45


udstykning Mindst 1500 m 2

46

Sommerhusområder - Sallingsund og Pinen

Sallingsund

4.S5 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde den karakteristiske

beplantningsmæssige forskel imellem

kystens åbne beplantning og den

skovlignende beplantning inde i landet.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Sallingsund sommerhusområde

ligger ca. 1 km syd for Glyngøre, ved

kysten ud til Sallingsund, lige nord for

Kybehuse og syd for Sallingsundbroen.

Området består af ca. 50

sommerhusgrunde af meget varierende

størrelser, svingende imellem ned til

1200 m2 og op til 12.000 m2 , men de

fleste ligger på 2500-5000 m2 .

Sommerhusområdet ligger ovenfor

en skrænt på 10-15 m ned til

kysten, Pinenhus og vejen Pinen.

En enkelt række sommerhuse ligger

imellem skrænten og kysten, og de

og de forreste sommerhuse langs

skrænten har udsigt over Sallingsund.

Bevoksningen er nær kysten åben

rammeområde 4.S4 (Der henvises i øvrigt til de generelle rammebestemmelser, jfr. side 42)

Pinen

4.S4 Sommerhusområde i landzone

mål for området

• Sikre den karakteristiske lave

bebyggelse og områdets særlige

karakter.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Pinen sommerhusområde ligger knap 1

km syd for Glyngøre, ved kysten ud til

Sallingsund, imellem Sallingsundbroen

og Sallingsund sommerhusområde.

Området består af ca. 40 terrasserede

sommerhusgrunde af uens størrelser

fra knap 1200 m2 til over 5000 m2 .

Landskabet optager et fald på ca. 10 m

mod syd ned mod Pinen vej og mod

vest ned mod kysten.

Sommerhusområdet ligger ovenfor og

ned ad skrænten, og de forreste grunde

har udsigt over vandet. Bevoksningen

er hovedsagligt fyrretræer, løvtræer,

buske og visse steder lyng. Mange af

haverne har præg af lidt vildtvoksende

parcelhushaver. Sommerhusene er

overvejende små fritidshuse i 1 etage.

udviklingspotentiale

Af områdets 40 sommerhusgrunde

er ca. 35 bebyggede og små 5

ubebyggede.

Området kan ikke udstykkes yderligere.

og domineret af lyng, fyr og andre

lave buske og småtræer, mens den

længere inde i landet går over i

skovlignende buske, nåle- og løvtræer.

Sommerhusene er 1-1½ etage og en

blanding af fritidskarakter og karakter

af helårshuse.

udviklingspotentiale

Af områdets 50 sommerhusgrunde er

ca. 45 bebyggede og 5 ubebyggede.

gældende planer i området

• Deklaration af 28. marts 1961 for et

område ved Sallingsund.

• Sallingsund er ikke omfattet af anden

planlægning. Bebyggelse administreres

her efter Bygningsreglementet

Der skal i den kommende planperiode

udarbejdes en ny lokalplan.

gældende planer i området

• Pinen er ikke omfattet af anden

planlægning. Bebyggelse administreres

her efter Bygningsreglementet og efter

Planlovens landzonebestemmelser.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.


grynderup Strand

4.S7 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets karakter med

åbne grunde fortil og tæt bevoksning

bagtil, og fastholde den lave

bebyggelse placeret ovenfor skrænten.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Grynderup Strand ligger ved

Nordsallings vestkyst, 1,5 km nord

for Glyngøre, ved indsejlingen

fra Limfjorden til Sallingsund.

Sommerhusområdet består af knap 35

sommerhusgrunde på 1500-3000 m2 ,

beliggende i en ca. 1 km lang række

ned til kysten.

Umiddelbart bag grundene løber

Grynderup Strand vej, som giver

adgang til de enkelte grunde.

Grundene optager et fald på ca.

10 m, og sommerhusene ligger

umiddelbart ovenfor denne skrænt.

Fortil er grundene åbne med udsigt

over Sallingsund, mens de bagtil er

tæt bevoksede med løvtræer, buske,

nåle- og fyrretræer. I områdets sydlige

ende går denne række af træer

over i decideret skovbevoksning.

Sommerhusene er generelt 1 etage og

har karakter af fritidshuse.

holmegårde

4.S6 Sommerhusområde

mål for området

• Sikre områdets karakter af

skovområde.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Umiddelbart syd for Grynderup Strand,

for enden af Grynderupvej, ligger

sommerhusområdet Holmegårde.

Området består af 5 mindre

sommerhusgrunde på omkring 1500

m2 , foruden en 15.000 m2 restgrund

udlagt til fællesareal.

De 4 af grundene ligger ovenfor et

ca. 10 m terrænfald mod syd og vest,

mens den sidste grund ligger nedenfor.

Området er bevokset med skov af

hovedsagligt nåletræer, men der er

også løvtræer og buskads. Grundene

ligger som små tilkæmpede haver

omgivet af skovbevoksningen.

De forreste af grundene har udsigt

over det lavereliggende landskab

og Sallingsund, og sommerhusene

orienterer sig imod udsigten.

Sommerhusene er små i 1 etage

bygningshøjde Max. 6 m

udstykning Mindst 1500 m 2

udviklingspotentiale

Alle områdets 35 sommerhusgrunde

er bebyggede. Området er i dag fuldt

udstykket.

Umiddelbart øst for området ligger

et areal, hvor kommunen har

ansøgt ministeriet om nyudlæg af et

sommerhusområde med ca. 115 nye

grunde.

gældende planer i området

• Deklaration af 11. august 1960 for et

område af Holmegårde, Sæby Sogn.

• Grynderup Strand er ikke omfattet af

anden planlægning. Bebyggelse administreres

her efter Bygningsreglementet.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

Jfr. side 42.

og en blanding af fritids- og

helårsboligkarakter.

udviklingspotentiale

Alle områdets 5 grunde er bebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 27 for et sommerhusområde

i Holmgårde, Sæby Sogn.

• Deklaration af 18. september 1971 for

et område ved Holmegårde.

rammeområde 4.S6 (Der henvises i øvrigt til de generelle rammebestemmelser, jfr. side 42)

Sommerhusområder - Grynderup Strand og Holmegårde

47


48

Sommerhusområder - Sæbygård og Fursundparken

Sæbygård

4.S14 Sommerhusområde i

landzone

mål for området

• Fastholde områdets

karakteristiske små sommerhuse og

bevoksningsmæssige karakter med en

klar orientering udad.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Sæbygård sommerhusområde ligger

på spidsen af Nordsalling, ved Fur

Sunds munding, og ca. 6,5 km nord for

Glyngøre. Sommerhusområdet består

af ca. 55 sommerhusgrunde, på 2500-

3000 m2 i et indre system og 3500-

4500 m2 i et ydre.

Området ligger som en

bevoksningsmæssig ø i det åbne, flade

kystlandskab, med løvtræer, buske og

nåle- og fyrretræer. Området orienterer

sig udad til alle sider, og den ydre

række af grunde har næste alle udsigt

over vandet og det flade landskab, der

omgiver Sæbygård. Mange af grundene

er omgivet af hække og beplantet med

haveplanter, men især i den sydlige del

af området er bevoksningen højere og

tættere med uplejede træer og buske.

Sommerhusene er generelt 1 etage

og har karakter af fritidsboliger, men

Fursundparken

4.S18 Sommerhusområde i landzone

mål for området

• Der henvises til de fælles mål for

sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Umiddelbart øst for Sæbygård ligger

Fursundparken. Sommerhusområdet

består af omkring 140

sommerhusgrunde, hvoraf knap 15

ligger for sig selv helt ned til vandet,

mens resten ligger tilbagetrukket og

omtrent 5 m hævet over det flade

kystlandskab. Grundstørrelsen stiger

fra 2500 m2 i den nordlige ende til 5000

m2 i sydenden.

De forreste rækker af

sommerhusgrunde orienterer sig imod

udsigten over Fur Sund, mens det

øvrige område er mere indad orienteret

med visse steder skovlignende nåle-,

fyrre- og løvtræer. Mens mange grunde

ligger næsten ubeplantede, er andre

beplantet med hække og haveplanter.

I den bagerste del af området, hvor en

del grunde er ubebyggede, er området

mere åbent og overbegroet med højt

græs.

Sommerhusene er generelt i 1 etage og

fritidsboliger, men der er også en del af

helårskarakter.

der er flere, som går over i næsten

helårsboligkarakter.

udviklingspotentiale

Alle områdets 55 sommerhusgrunde

er bebyggede. Området er i dag fuldt

udstykket.

gældende planer i området

• Deklaration af 8. september 1971 for

et område ved Nørengstederne.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

udviklingspotentiale

Af områdets 140 sommerhusgrunde er

105 bebyggede og 35 ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket, jfr.

deklarationskortet.

gældende planer i området

• Deklaration af 24 marts 1971 for et

område ved Nørengstederne.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.


gammelgård/emmelsten

4.S10, 4.S9 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets lukkede

skovkarakter med høj og tæt

bevoksning.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Sommerhusområdet Gammelgård og

Emmelsten ligger på nordkysten af

Fur omkring 2 km fra vestspidsen.

Sommerhusområdet består af

en vestlig del med omkring 30

sommerhusgrunde, og en østlig del

med små 10. Grundstørrelserne ligger

generelt på 2500-5000 m2 , men

nærmest kysten er de fleste mere end

dobbelt så store.

Landskabet optager et fald på 20-30

m fra de bagerste sommerhusgrunde

til de forreste, men på grund af en tæt

bevoksning af høje nåletræer, løvtræer

og blandet buskads har kun få grunde

udsigt over Limfjorden. I den vestlige

del har alle sommerhusgrundene

vejadgang via den gennemgående

Emmelstenvej, men de fleste

sommerhuse trækker sig tilbage fra

vejen og skjuler sig i bevoksningen.

I den østlige del ligger sommerhusene

direkte ud til Emmelstenvej, som her

ulsted

4.S11 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets skovlignende

bevoksningskarakter og sikre gode

adgangsforhold til kysten.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Ulsted sommerhusområde ligger på

nordkysten af Fur, nord for Fur By.

Sommerhusområdet består af omkring

170 sommerhusgrunde. De fleste

grunde er 2500-3500 m2 , men en

del kommer op imod det dobbelte.

Sommerhusene er generelt små og af

fritidskarakter, men varierer imellem 1

og 2 etager.

Landskabet optager et fald på omkring

20 m fra områdets vestlige del til den

østlige, som ligger næsten nede i

kysthøjde. Området er præget af tæt

og lukket bevoksning af uplejet fyr,

nåle- og løvskov. De forreste grunde,

samt nogle af de bagerste, højest

beliggende grunde, er mere åbne og

har udsigt over Limfjorden. En stor

grund midt i forreste række fungerer

som fællesareal, og giver området

adgang til kysten. Den gennemgående

Ulsted vej parallelt med kysten giver

vejadgang til området.

ender blindt.

Sommerhusene er generelt små

og i 1 etage, med enkelte op i 2

etager. Bebyggelserne er generelt af

fritidsbolig-karakter.

udviklingspotentiale

Af områdets knap 40

sommerhusgrunde er ca. 30 bebyggede

og 10 ubebyggede.

Der vil formentlig kunne udstykkes

yderligere en sommerhusgrund i

området, men herudover er området

fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 1 for sommerhusområderne

Gammelgård og Emmelsten.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

udviklingspotentiale

Af områdets 170 sommerhusgrunde er

ca. 145 bebyggede og 25 ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket, jfr.

deklarationskortet.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 23.1 for en del af sommerhusområdet

Ulsted.

• Deklaration af 28. februar 1967 for et

område af nordøst Fur.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

Sommerhusområder - Gammelgård/Emmelsten og Ulsted

49


50

Sommerhusområder - Færker Vig og Engelstør Odde

Færker Vig

4.S12 Sommerhusområde i

landzone

mål for området

• Fastholde den karakteristiske

bevoksningskarakter, hvor den sydlige

dels skovlignende beplantning gradvist

går over i en mere åben karakter i

områdets nordlige ende.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Færker Vig Sommerhusområde ligger

på den østlige del af Fur, i bunden af

Færker Vig. Området består af omkring

110 sommerhusgrunde, hvoraf de

fleste er på 2500-3000 m2 , men en del

kommer op imod det dobbelte.

Området ligger helt ned til kysten i det

flade kystlandskab. De forreste grunde

orienterer sig ud imod vandet. Det

øvrige område er indadvendt og lukket

med skov-lignende beplantning af høje

træer i løvtræer og fyrretræer. Den

nordlige del af området åbner mere op,

og beplantningen går gradvist over i fyr

og hedebevoksning.

Sommerhusene er hovedsagligt 1

etage, men nogle går op i 2 etager.

Generelt er sommerhusene af

fritidskarakter, men der er også enkelte

af helårskarakter.

engelstør odde

4.S13 Sommerhusområde i landzone

mål for området

• Sikre de mål, som er fastsat i

de fælles rammebestemmelser, og

fastholde områdets skovlignende

bevoksningskarakter.

• Rammeområdet reduceres for at

skabe sammenhæng med områdets

naturbeskyttelsesforhold.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Engelstør Odde Sommerhusområde

ligger på den østlige del af Fur, på

spidsen af Engelst, syd for Færker

Vig. Området består af en række

på omkring 10 sommerhusgrunde

imellem Fædammevej og kysten.

Grundene varierende imellem

2500 og op til 10.000 m2 , men da

størstedelen af grundene er omfattet

af strandbeskyttelse, er det reelle

byggefelt meget lille.

Sommerhusene er små og af blandet

karakter fra fritidshus-karakter til

helårs-karakter.

Grundene er tæt bevoksede med høje

træer, buskads og krat af blandede

nåletræer, løvtræer, fyr og buske.

udviklingspotentiale

Af områdets 10 sommerhusgrunde er

udviklingspotentiale

Af områdets 110 sommerhusgrunde er

ca. 85 bebyggede og 25 ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Deklaration af 10. februar 1967 for

den nordlige del af Engelst.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

kun et par stykker ubebyggede.

Området kan ikke udstykkes yderligere.

Der skal i den kommende planperiode

udarbejdes en lokalplan for området.

gældende planer i området

• Engelstør Odde er ikke omfattet af anden

planlægning. Bebyggelse administreres

her efter Bygningsreglementet og

efter Planlovens landzonebestemmelser.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.


grønner odde

(engelst Syd)

4.S17 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde den karakteristiske

bevoksning med fyrretræer og

hedebevoksning.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Grønner Odde sommerhusområde

ligger på den østlige del af Fur, på

sydsiden af Engelst, hvor Limfjorden

går over i Fur Sund. Området består

af omkring 50 sommerhusgrunde.

De bageste grunde er på 2500-3500

m2 , mens de smalle forreste grunde

kommer op imod det dobbelt.

Området ligger helt ned til kysten i det

flade kystlandskab, og orienterer sig i

retning mod vandet.

Sommerhusene er overvejende 1 etage

og af fritidshus-karakter, men flere,

især bagtil, kommer op i 1½ og 2

etager og får mere helårs-karakter.

Mens de forreste grunde har udsigt

over vandet, hindres udsigten på de

øvrige grunde af bevoksningen, som

hovedsagligt består af vildt voksende

lave fyrretræer og hede-bevoksning.

I den bageste del bliver bevoksningen

eskov Strandpark

4.S15 Sommerhusområde

mål for området

• Fastholde områdets store

fællesarealer og sikre gode

adgangsforhold til kysten.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Eskov Strandpark ligger ved

Nordsallings østkyst 3 km fra Selde,

ved indsejlingen fra Limfjorden til Skive

Fjord. Sommerhusområdet består af

omkring 270 sommerhusgrunde på

800-1200 m2 . De små grunde, der er

mulige i området pga. kloakering, gør

at området fremstår meget tæt.

Landskabet er kuperet med flere bakker

og dalstrøg, men falder generelt mod

den sydøstligelige ende af området.

På grund af det kuperede landskab

har kun meget få sommerhusgrunde

udsigt over vandet, mens langt de

fleste orienterer sig indad imod det

interne vejsystem, som løber igennem

områdets dalsænkninger parallelt med

kysten.

Sommerhusene er hovedsagligt i 1

etage, men flere kommer op i 1½ og 2

etager. Bebyggelserne er af varierende

udstykning Mindst 1200 m 2

tættere, højere og mere plejet, og går

over i nåletræer og græs.

udviklingspotentiale

Af områdets 50 sommerhusgrunde er

ca. 40 bebyggede og 10 ubebyggede.

Der kan udstykkes yderligere 2-3

sommerhusgrund i området.

gældende planer i området

• Lokalplan nr. 77.1 for sommerhusområdet

Grønner Odde.

• Deklaration af 8. september 1967 for

den sydlige del af Engelst.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.

størrelse og karakter fra små

fritidshuse af træ til større sten-huse

med parcelhus-karakter. Grundene er

passede, næsten af havekarakter med

løvtræer, buske og hækbevoksning.

udviklingspotentiale

Af områdets 270 sommerhusgrunde er

ca. 255 bebyggede og 15 ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Byplanvedtægt nr. 4 for et område til

feriebebyggelse ved Eskov og Søborg

• Deklaration af 1. juni 1967 for et område

ved Eskovgård.

rammeområde 4.S15 (Der henvises i øvrigt til de generelle rammebestemmelser, jfr. side 42)

Sommerhusområder - Grønner Odde og Eskov Strandpark

51


52

Sommerhusområder - Sundgården

Sundgården

4.S16 Sommerhusområde i

landzone

mål for området

• Fastholde karakterforskellen mellem

de to delområder af sommerhusområdet,

hvad angår bevoksning og

udsigtsforhold.

• Der henvises i øvrigt til de fælles mål

for sommerhusområderne, jfr. side 42.

Fakta og områdets karakter

Sundgården ligger ved Hvalpsundvej

umiddelbart nord for bebyggelsen og

færgelejet ved Sundsøre, hvor Skive

Fjord er smallest. Sommerhusområdet

består af godt 40 store naturgrunde, de

fleste på 2500-3000 m2 .

Området deler sig i to karakterforskellige

og helt adskilte dele omkring hver

sit lukkede vejsystem.

Den østlige del ligger ovenfor en stejl

skrænt på et plateau i landskabet, hvor

langt de fleste sommerhusgrunde har

udsigt over vandet. Sommerhusene

er små og i 1-1½ etage, hovedsagligt

af træ med karakter af fritidshuse.

Grundene er meget åbne men tættere

bevokset ind mod landet og ud mod

skrænten. Bevoksningen er blandet

men hovedsagligt løvtræer og buske.

Den vestlige del ligger i et mere

jævnt skrånende terræn. Grundene

er generelt tæt beplantet, næsten

med skovkarakter, hvorved området

bliver lukket og orienterer sig indad.

Beplantningen er blandet løvtræer,

nåletræer, buske og hækbeplantning.

Sommerhusene er i 1 etage af blandet

størrelse med både fritidshuse og mere

helårs-karakter.

udviklingspotentiale

Af områdets 40 sommerhusgrunde er

ca. 30 bebyggede og 10 ubebyggede.

Området er i dag fuldt udstykket.

gældende planer i området

• Deklaration af 17. april 1970 for et

område ved Sønder Thise By, Kildskov.

• Deklaration af 13. juni 1972 for et område

ved Sønder Thise By, Sundgården.

Der henvises til de generelle rammebestemmelser,

jfr. side 42.


Grynderup Strand

53


anlæg I det åbne land

anlæg i det åbne land

Signaturforklaring

54

Anlæg i det åbne land

Pinenhus

råkilde

landingsplads

gammelhavn

Vile

harre Vig

gl. Skivevej

Skamol

dana Strik

damolin molerværk

Skamol

branden

lindum

rybjerg

Sundsøre


Lagerhal ved Skamol på Fur

Anlæg i det åbne land

55


damolin molerværk, Fur

Skamol, Fur Skamol, branden

56

4.e3-e5

anvendelse Erhverv

Kategori Erhvervsformål: produktion og forædling af moler m.v.

bebyggelsesprocent Højst 40

højde Højst 12 m., undtaget herfra er dog siloer, ventilationshætter, maskininstallationer, skorstene o. lign.

lokalplan LP 27.2, LP 48, LP 87.1

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

4.e5

Anlæg i det åbne land - Damolin og Skamol

4.e3

4.e4


åkilde og landingsplads, Fur

4.r3 4.l1

anvendelse Rekreativrt område Landingsbane

Kategori Campingplads Området fastlægges til fortsat jordbrugsformål med mulighed for at

etablere en landingsbane.

Der kan ikke opføres bebyggelse i området.

lokalplan LP 64

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

gammelhavn, Fur

4.r2

anvendelse Rekrativt område

Kategori Rekreativt område, der fastlægges til kulturelle/rekreative formål.

Der kan i området etableres bebyggelse og anlæg med henblik på information

om Gl. Havn og Fur som fiskerisamfund m.v.

Der kan etableres parkeringspladser i området syd for havneanlægget. Der

kan etableres stianlæg fra parkeringspladser langs kysten.

højde 5 m

etageantal 1

lokalplan LP 80

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

4.r3

4.l1

4.r2

Anlæg i det åbne land - Råkilde, landingsplads og Gammelhavn

57


dana strik, Fur

branden

gl.skivevej

58

4.o1

4.t1

4.e7

Anlæg i det åbne land - Dana Strik, Branden og Gl. Skivevej

4.e7

anvendelse Erhverv

Kategori Textil- og beklædningsvirksomhed

bebyggelsesprocent Højst 40

højde Højst 8,5 m

lokalplan LP 65

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

4.t1

anvendelse Teknisk anlæg

Kategori Rensningsanlæg. Der kan i området etableres bebyggelse og bassinanlæg.

højde Højst 5 m

lokalplan LP 59

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

4.o1

anvendelse Offentlig formål

Kategori En lokalplan for området skal sikre, at områdets anvendelse fastlægges til

offentlige formål som skoleformål og formål, der har tilknytning til skolen.

højde Højst 8,5 m

etageantal Høkst 2


harre Vig

4.r1 4.e2

anvendelse Rekreativt område Erhverv

Kategori Golfbane med tilhørende faciliteter som klubhus, maskinhus,

parkering og lignende. Ved lokalplanlægningen skal naturbeskyttelseshensynene

i området tilgodeses. Ud over de

eksisterende boliger i området må der ikke indrettes overnatningsanlæg.

bebyggelsesprocent - -

højde - Højst 7,5 m

etageantal - Højst 2

lokalplan LP 66 LP 52

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Erhvervsformål så som kursus- og mødevirksomhed, restauration,

ferie- og fritidsformål samt en bolig for ejer, bestyrer eller

lignende personer med tilknytning til virksomheden.

Anlæg i det åbne land - Harre Vig

59


Sundsøre

60

4.r5 4.r4

anvendelse Rekreativt område Hotel-, kursus- og fritidsformål.

Kategori Blandet område, der fastlægges til kro/hotel med værelsesudlejning,

boliger, færgehavn, lystbådehavn, grønt område og rekreative

formål. Der må maksimalt indrettes 30 værelser til udlejning,

heraf højest 20 som lejligheder på max 35 m2.

bebyggelsesprocent Højst 25 Højst 20

højde Højst 8,5 m Højst 8,5 m

Anlæg i det åbne land - Sundsøre, Pinenhus og Vile

Det græsbevoksede areal vest for Klintevej skal bevares og være

offentligt tilgængeligt.

etageantal Højst 2 Højdt 2, dog højst 1 etage for bygninger, der opføres på eller over

skrænten. Der kan etableres op til 25 nye værelser i eller over

skrænten bag den eksisterende bebyggelse.

lokalplan LP 57, LP 74, LP 88 LP 17

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

Vile

4.t2

anvendelse Tekniske anlæg

Kategori Offentligt formål, rensningsanlæg og funktioner i forbindelse med dette, herunder mandskabsrum. Derudover kan der gives mulighed for

placering af private anlæg til forrensning af industrispildevand.

Der skal etableres en afskærmende beplantning om anlægget, og i øvrigt skal alle arealer inden for området, i videst muligt omfang

beplantes. Afstanden fra rensningsanlægget til ny bebyggelse skal normalt være 200 m.

lokalplan LP 98

LP: Lokalplan nr

Bvp: Byplanvedtægt

4.t2

Pinenhus


ybjerg

4.t3

Anvendelse Tekniske anlæg

Kategori Biogasanlæg

lindum

4.oP1

anvendelse Oplevelsesområde

Kategori Cirkusskole og dertil knyttede aktiviteter

4.t3

Anlæg i det åbne land - Rybjerg og Lindum

61


Signaturforklaring

Byzone

Fremtidig byzone

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerformål

Rekreation

Offentlige formål

Afgrænsning for sommerhuse,

landsbyer og anlæg i

det åbne land

Rammer for områderne er nummeret og består af

følgende elementer:

1 - 1 - C5

Anvendelse + løbenummer

Byzoneby eller bydel

Delområde af kommunen

Delområder:

1 Skive

2 Omegnen af Skive

3 Vestsalling

4 Nordsalling

Byzoneby eller bydel nummereres efter et fortløbende

nummer inden for hver delområde. I det åbne land er

dette nummer udladt.

Anvendelse og løbenummer:

B Boligområde

BE Blandet bolig og erhverv

E Erhvervsområde

H Havneformål

C Centerområde

R Rekreativt område

O Område til offentlig formål

CP Campusområde

S Sommerhusområde

T Tekniske anlæg

OP Oplevelsesområde

L Jordbrugsområde


Forvaltning

Kultur og Borgerservice

Afdelingen for by- og Landsbyudvikling

Skolevej 5, Breum

7870 Roslev

Mail: by-land@skivekommune.dk

www.skive.dk

More magazines by this user
Similar magazines