Du kan downloade publikationen i PDF her. - Finansministeriet

2. OFFENTLIGE FINANS FINANSER FINANS
ER OG OG FINANSPOLITIKK
FINANSPOLITIKKEN
FINANSPOLITIKK EN
Boks Boks 2.2. 2.2. Balanceret Balanceret budgets budgets multiplikator
multiplikator
Mens øget offentligt forbrug og investeringer påvirker aktiviteten direkte, afhænger virkningen af
ændringer i skatter og afgifter af den private sektors adfærd. Det gælder sædvanligvis, at ændringer
i den private sektors indkomst efter skat ikke øjeblikkeligt slår fuldt igennem på det private
forbrug. På kort sigt er aktivitetsvirkningen af øget offentligt forbrug derfor væsentligt større end
en tilsvarende forhøjelse af skatterne, jf. figur a. Figuren viser virkningen af en skattefinansieret
udvidelse af det offentlige forbrug på 0,1 pct. af BNP (ca. 1¼ mia.kr.), jf. ”balanceret budget”,
samt virkningen af en isoleret stigning i de to komponenter hver for sig.
En skattefinansieret udvidelse af det offentlige forbrug vil således ifølge beregningen føre til øget
aktivitet på kort sigt. Den såkaldte ”balancerede budgets multiplikator” er – målt på BNPeffekten
– positiv i de tre første år og herefter negativ. Det vil sige, BNP-væksten øges i det første
år og dæmpes i de efterfølgende år.
Som følge af det forholdsvis store beskæftigelsesindhold i offentligt relativt til privat forbrug, hvor
en større del importeres, øges beskæftigelsen og dermed presset på arbejdsmarkedet i knap 10 år,
jf. figur b. Af rent tekniske grunde er der på lidt længere sigt en negativ effekt på aktiviteten.
Offentligt forbrug og skatter hæves med hver 0,1 pct. af BNP
a. Realt BNP b. Beskæftigelse
Pct.
-0,05
-0,10
20
20
0,15
0,10
0,05
0,00
00 05 10 15
Balanceret budget Direkte skatter
Offentligt forbrug
Pct.
0,15
0,10
0,05
0,00
-0,05
-0,10
1.000 personer
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
1.000 personer
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
00 05 10 15
Balanceret budget Direkte skatter
Offentligt forbrug
Kilde: Beregninger på Finansministeriets ADAM-model, jf. Finansredegørelse 2000.
2.3. Strukturel budgetsaldo
budgetsaldo
Stillingen på de offentlige finanser er afhængig af konjunktursituationen. I
perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter
og afgifter relativt meget, mens udgifterne til overførselsindkomster –
primært som følge af faldende ledighed – har en tendens til at falde. I en
højkonjunktur er potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo
således større end i en periode med forholdsvis lav vækst.
Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo fratrukket
det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne. Den strukturelle
budgetsaldo angiver med andre ord stillingen på de offentlige finanser
renset for den givne konjunktursituation.