TOR-NYT 1 / 2010

TOR - NYT 01/2010

FOTO: Veg TecH A/s 

TOR-NYT 1/2010 

TOR-NYT 1 / 2010 

iNdHOLd 

side 2 

2 – lags tagpapdækning – den sikre 

løsning til danske tage 

side 3 - 4 

Sammenligning mellem varme- 

isoleringskrav i Br08 og Br10 

- navnlig med henblik på tage 

side 5 

genbrug af regnvand til 

toiletskyl og tøjvask 

UDgIVer 

Tagpapbranchens Oplysningsråd 

reDaKTør 

Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen 

side 6 

et 8 tal med stejle skrånende 

grønne tagflader 

side 7 - 8 

Cool roofs 

side 9 

Inddækning af Velux ovenlys 

side 10 

en grøn tilgang i Skejby 

graFISK DeSIgN 

arkigram 

TryK 

Chronografisk a/S 

side 11 

Murkroner i funkisbyggeri 

side 12 

TOr 29, 1. udgave – Fastgørelse 

side 13 

TOr 30, 1. udgave – Fugt og tage 

side 14 

Stofudvaskning fra tagpap 

ISBN 

978-87-993018-4-3 

indhold 

Oplag 

1500 eks.

side _ 2 

2 – LAgs TAgpApdækNiNg – deN 

sikRe LøsNiNg TiL dANske TAge 

AF TOmmY BuNcH-NieLseN 

sekReTARiATscHeF, TAgpApBRANcHeNs OpLYsNiNgsRåd 

Derfor holder TOr fast i 2 lag tagpap 

som standardløsningen, idet vi ikke har 

lyst til komme i samme situation som i 

1970’erne, hvor der blev konkurreret på, 

hvem der turde udføre det dårligste tagpaptag 

og så alligevel give 10 års garanti. 

Dette førte til stærkt reducerede levetider 

og et dårligt image for hele branchen. 

Finland og Tyskland har også holdt fast i 

2-lags løsningen og har lige så gode erfaringer 

som os. 

Sverige og Norge blev bløde i knæene i 

1990’erne og gik over til 1-lags løsninger, 

da de var bange for at 1-lags løsninger med 

folie skulle tage hele markedet. Dette 

betyder, at man nu konkurrerer på et lavere 

kvalitetsniveau og en kortere levetid. 

I Norge er man dog begyndt at gå tilbage 

til 2-lags løsningerne på de tage, hvor der 

stilles krav til kvalitet og sikkerhed. 

Set i lyset af alle de indeklimaproblemer, 

der skyldes udefra kommende fugt, mener 

TOr ikke at vi skal spille hasard med 

den 5. og mest udsatte facade i Danmark. 

Vi vil hellere have kvalitet og lang levetid 

med 2-lags løsninger, hvilket er en fordel 

for såvel den enkelte bygherre som for 

samfundet. 

2-lags tagpapløsninger har mange fordele, 

som gør at løsningen passer godt til det 

danske klima. 

For at undgå problemer med byggefugt 

er det vigtigt at få taget lukket vandtæt 

så hurtigt som muligt. Dette opnås bedst 

ved hurtigt at lægge et lag underpap ud 

eller ved at levere tagelementer med 1. lag 

tagpap, som så strimles med det samme. 

Der behøver ikke kæles så meget for detaljerne 

bare det hurtigt bliver tæt. Når 

overpappen så senere lægges på har man 

et godt underlag i underpappen og kan 

lave en flot færdig tagdækning. 

Som reglerne i Br10 er nu, skal der i de 

fleste tilfælde udlægges merisolering, når 

taget renoveres og her er det også vigtigt, 

at tætheden bliver sikret med en underpap, 

så hurtigt som muligt. Selvom der 

blot ønskes renoveret med et nyt lag tagpap 

skal der nu som udgangspunkt isoleres 

op til dagens standard, hvis det er rentabelt. 

Ved udlægning af 1-lags løsninger 

på underlag af isolering øges risikoen for 

indbygning af fugt i taget. Desuden bliver 

taget noget blødere at gå på og giver større 

chance for gennemtrædning end 2-lags 

løsninger. 


TOr’s anvisninger har siden starten i 1981 været baseret på 2-lags løsninger 

til langt de fleste tage. Det har vist sig at være en god disposition, idet vi har 

opnået en kraftig forlængelse af levetiden på tagpapdækninger og den 

typiske levetid er nu 30 år. Modsat mange 1-lags løsninger der kun opnår ca. 

den halve levetid. 

en 2-lags løsning lyder som om den er 

dobbelt så dyr som en 1-lags løsning, men 

det viser sig i praksis at der ikke er meget 

forskel på prisen. Når man så samtidig får 

en levetid, der typisk er næsten 50 % længere, 

skal der ikke mange totaløkonomiske 

beregninger til at vise, at det også er 

den mest økonomiske løsning. 

Samtidig betyder en længere levetid også 

en mindre samlet miljøbelastning, da det 

større materialeforbrug fordeles over en 

længere levetid. •


sAmmeNLigNiNg meLLem VARmeisOLeRiNgskRAV 

i BR08 Og BR10 

- NAVNLig med HeNBLik på TAge 

AF geORg cHRisTeNseN & TOmmY BuNcH-NieLseN 

TAgpApBRANcHeNs OpLYsNiNgsRåd 

indledning 

generelt er der sket en skærpelse af varmeisoleringskravene 

for tage på ca. 25 %. 

Skærpelserne er sket for både nye bygninger 

og for større og mindre ombygninger 

samt enkeltforanstaltninger i 

forbindelse med klimaskærmen dvs. tagkonstruktionen 

og tagbelægningen. 

I Br10 er der - i modsætning til i Br08 - 

meget tydeligt gjort opmærksom på, at 

energibesparende foranstaltninger (f.eks. 

efterisolering) kun skal gennemføres i det 

omfang det kan ske fugtteknisk forsvarligt. 

Selv om bestemmelserne virker ret uoverskuelige, 

så kan det helt generelt anføres, 

at ved nyt byggeri, skal der isoleres 

op til det høje niveau som angivet i Br10, 

medens der ved alle former for indgreb i 

eksisterende bygninger kun skal udføres 

de energibesparende foranstaltninger, der 

er rentable. 

en undtagelse fra bestemmelsen om 

rentabilitet findes dog ved udskiftning af 

et tag – som dog også kan betragtes som 

en form for nyt byggeri. Her skal der ske 

en opgradering af isoleringen til dagens 

niveau uden hensyn til rentabilitet. 

generelt 

I det følgende findes en omtale af hvilke 

ændringer fra Br08 til Br10, det er væsentligst 

at være opmærksom på navnlig 

i forbindelse med tage. Der er sket 

ændringer både i kravet til U-værdier og 

linietab. 

I det følgende bruges disse to begreber 

altid samlet og vil derfor kun blive omtalt 

uden gentagelse af begreberne ”Uværdi” 

og ”linietab” med enheder. Dvs. at 

en angivelse af f.eks. 0,15/0,10 betyder en 

U-værdi på 0,15 W/m 2 K og et linietab på 

0,10 W/m K. 

energiramme – nyt byggeri 

For nyt byggeri er der sket en skærpelse 

af energirammen samt en skærpelse 

af kravet til mindste varmeisolering fra 

0,25/0,20 til 0,20/0,20. endvidere er kravene 

til maximalt varmetab pr. m 2 klimaskærm 

for byggeri i 1,2 og 3+ etager 

skærpet fra henholdsvis 6,7 og 8 W/m 2 til 

5,6 og 7 W/m 2 . For at opfylde energirammen 

vil det normalt være hensigtsmæssigt 

at vælge et varmeisoleringsniveau 

for taget på 0,10/0,10. 

Tagdækninger 

I Br08 var udlægning af ny tagdækning 

direkte ovenpå en gammel tagdækning 

ikke omfattet af kravet om samtidig rentabel 

isolering. Det er tilfældet i Br10. 

Formuleringen i noterne til Br10 lyder: 

Der skal foretages rentabel isolering ved 

lægning af ny tag(pap)dækning i form af 

en ny tagdug eller overpap på eksisterende 

tag. 

Rentabilitet 

Ved beregning af rentabilitet for alle fornyelser 

i klimaskærmen – dvs. også for 

tagbelægninger - er der i Br10 fastsat 

en levetid på 40 år mod tidligere 20-40 

år - afhængigt af efterisoleringsarbejdets 

art - i Br08. 

side _ 3 

rentabilitet er således i Br10 defineret 

som værdien af energibesparelsen i 40 år 

divideret med omkostninger til den givne 

foranstaltning. Begge kan regnes pr. m 2 

eller ud fra arealet af den bygningsdel – 

dvs. taget - hvor foranstaltningen foretages. 

grænsen for fornøden rentabilitet er 

uændret 1,33, hvilket svarer til, at foranstaltningen 

vil være tilbagebetalt indenfor 

75 % af den forventede levetid. 

energibesparelsen kan overslagsmæssigt 

beregnes som ∆e = ∆U x 100 kr/m 2 . 

∆U er forskellen mellem U-værdierne før 

og efter opgradering af taget. Faktoren 

100 er en rimeligt nøjagtig omregningsfaktor, 

som er baseret på antallet af graddage, 

varmemedie, opvarmningsanlæg 

og pris på opvarmningsmediet. 

I modstående figur er vist en beregning 

af sammenhængen mellem omkostninger 

til energiforbrug i kr/m 2 og tykkelsen 

af tagets isolering i mm på henholdsvis 

den venstre lodrette og den vandrette 

akse. Den højre lodrette akse viser Uværdier 

i W/m 2 K. 

Under den vandrette akse er i den øverste 

af de to linier vist energibesparelsen 

∆e i kr/m 2 pr. år ved de viste spring i isoleringstykkelsen 

og i nederste linie den 

netop rentable omkostning (faktor 1,33) 

til det tilsvarende spring i isoleringstykkelse. 

Det ses f.eks., at ved en forøgelse 

af isoleringstykkelsen fra 200 mm til 300 

mm opnås en energibesparelse på 5,50 

kr/m 2 pr. år og at omkostningerne ved

side _ 4 

denne ekstra isolering højst må være 165 

kr/m 2 for at være økonomisk rentabel. 

Bemærk, at hvis en tagdækningen alligevel 

står overfor en fornyelse, så er det 

kun selve isoleringen og arbejdet med 

isoleringen, der skal medregnes og ikke 

omkostninger til tagdækning. Omvendt, 

hvis taget er i god stand og må forventes 

at kunne holde i endnu 20 år så er det 

kun halvdelen af tagdækningen, der skal 

medregnes til omkostningen ved den 

energibesparende foranstaltning. 

ændret anvendelse med væsentligt 

større energiforbrug - kompenserende 

besparelser 

I forbindelse med begrebet ”ændret anvendelse 

med væsentlig større energibesparelse” 

er der tilsyneladende indført 

et nyt begreb (ikke nærmere defineret), 

som må betragtes som en udvidelse af 

begrebet ”varmetabsramme”, der kun 

muliggør omdisponering af transmissionstab 

gennem klimaskærmen. Det nye 

begreb kan passende benævnes ”kompenserende 

besparelser”, idet det i kommentarteksten 

i Br10 anføres: 

alternativt (til kravet til U-værdier og linietab) 

kan en tilsvarende energimængde 

spares f.eks. ved merisolering (varmetabsramme) 

eller ved installation af solvarmeanlæg, 

varmepumpeanlæg eller 

solceller (kompenserende besparelser). 

Ved ”ændret anvendelse med væsentligt 

større energiforbrug” og brug af 

”kompenserende besparelser” (tidligere 

kun inden for varmetabsrammen) er det 

generelle krav til tagets isoleringsevne 

skærpet fra 0,15/0,10 til 0,10/0,10 medens 

mindstekravene i Br10 er skærpet fra 

0,25/0,20 til 0,20/0,20. 

Det skal bemærkes, at såfremt den ændrede 

anvendelse ikke giver anledning til 

et væsentligt større energiforbrug, er der 

ingen krav til energibesparende tiltag. 

Ombygning, vedligeholdelse 

og udskiftning 

Ved indgreb i de enkelte dele af klimaskærmen 

skal der ske en opgradering af 

varmeisoleringen - for tagets vedkommende 

til 0,15/0,10 under forudsætning 

af fornøden rentabilitet. Hvis ikke dette 

er muligt, skal der foretages en mindre, 

men rentabel forbedring af varmeisoleringen. 

eksempelvis vil en efterisolering, 

som medfører ombygning af sternen 

kunne være urentabel, hvorimod en noget 

mindre isolering kan vise sig at være 

rentabel – hvorfor denne skal foretages. 

Hvis der foretages en tagudskiftning skal 

der isoleres til ovenfor nævnte niveau – 

uanset rentabilitet. Hvis en ombygning er 

så omfattende, at den berører mere end 

25 % af klimaskærmen eller koster mere 

(inkl. evt. installationsændinger) end 25 

% af den seneste offentlige ejendomsværdi, 

skal der ske en opgradering af klimaskærmen, 

såfremt dette er rentabelt 

for de enkelte dele af klimaskærmen hver 

for sig. For taget til 0,15/0,10. 

Tilbygninger 

Tages varmeisolering kan behandles 

som for nyt byggeri. alternativt er isoleringskravet 

for tage i Br10 skærpet 

fra 0,15/0,10 til 0,10/0,10 – som i Br08 

med 22 % vinduesareal. Hvis kravet ikke 

kan opfyldes, kan der kompenseres ved 

varmetabsrammeberegninger eller en 

tilsvarende energimængde kan kompenseres 

for f.eks. ved merisolering, solvarme-eller 

solceller eller varmepumpe. 

Tagets varmeisoleringsevne må dog ikke 

blive ringere end 0,20/0,20. 


Ved anvendelse af varmetabsrammen 

omfatter beregningen kun tilbygningen. 

Det anføres endvidere i bemærkningerne 

til afsnittet om varmetabsrammen, at 

det tidligere varmetab gennem den dækkede 

del af den eksisterende bygning kan 

medregnes i varmetabsrammen. Dette 

gælder ikke for tagboliger. 

sommerhuse 

For sommerhuse er kravene til tagets 

varmeisolering skærpet fra 0,20/0,15 til 

0,15/0,10. Det er tilladt at anvende varmetabsrammeberegninger 

baseret på 

0,20/0,20 og et energitilskud fra vinduer. 

pavilloner 

For midlertidigt flytbare pavilloner med 

en levetid beregnet til mindre end 3 

år kan for et tag anvendes værdierne 

0,15/0,10 som også kan danne udgangspunkt 

for varmetabsrammeberegninger 

med et vinduesareal på 22 %. 

delvis opvarmede bygninger 

For tagkonstruktioner i bygninger opvarmet 

til mellem 5 og 15 grader er isoleringskravet 

til taget skærpet fra 0,25/20 

til 0,15/0,10. • 

Figur 1: Sammenhængen mellem omkostninger til energiforbrug i kr/m 2 og tykkelsen 

af tagets isolering i mm på henholdsvis den venstre lodrette og den vandrette akse. 

Den højre lodrette akse viser U-værdier i W/m 2 K.


geNBRug AF RegNVANd 

TiL TOiLeTskYL Og TøjVAsk 



rørcenteranvisning 003 fra Teknologisk 

Institut er nu udkommet i en 3. udgave 

fra december 2009. Det er nu klart anført, 

at tagvand fra tagpaptage med skiferbelagt 

overpap kan genbruges til toiletskyl 

og tøjvask. 

Ændringen kommer efter at Tagpapbranchens 

Oplysningsråd har dokumenteret, 

at der ikke udvaskes skadelige stoffer fra 

overfladen af almindelig dansk skiferbelagt 

overpap. 

Det skal dokumenteres, at tagpappen 

kun afgiver meget små mængder stoffer 

til regnvandet ved at teste tagpappen i 

henhold til den nye prøvningsmetode for 

stofudvaskning, som kommer til at indgå 

i en kommende europæisk standard for 

emission af stoffer fra byggematerialer. 

ref. CeN/TC 351 Wg1 N179. 

Det frarådes til gengæld at anvende tagpap 

uden skiferbelægning samt smøreprodukter 

baseret på bitumen, idet disse 

eventuel kan afgive stoffer fra overfladen, 

når de nedbrydes af sollyset. 

Tagpappen ligger i praksis altid på taget 

en periode på nogle uger før anvendelse 

af tagvand startes og i den periode skyldes 

rester fra påsvejsning m.v. bort af 

regnvandet og vandet kan herefter anvendes 

til både toiletskyl og tøjvask. 

Der er i rørcentervejledningen beskrevet 

en række anvisninger for anvendelse af filtre 

m.v. og disse skal selvfølgelig følges. • 

side _ 5

side _ 6 

BYgHeRRe: 

ejeNdOmsseLskABeT 

sT. FRedeRiksLuNd HOLdiNg A/s 

ARkiTekT: 

Big Aps, BjARke iNgeLs gROup 

iNgeNiøR: 

mOe & BRødsgAARd 

FOTO: 

Veg TecH A/s 

eT 8 TAL med sTejLe skRåNeNde 

gRøNNe TAgFLAdeR 

AF jeNs eRik gRAm 

ARkiTekT mAA 

endnu en gang har Bjarke Ingels group gjort det! på en bar mark i ørestad 

syd er der med det unikke ”8-tallet” skabt en ny bydel med i alt 62.000 m 2 

under tag. 

Der er tale om en mastodont af en 

kæmpe ”bomaskine” blandet med butikker, 

cafeer og liberalt erhverv. Det hele 

er udformet som en grøn nytolkning af 

den velkendte københavnerkarre-struktur 

med to karreer. 

I ”sammenbygningspunktet” mellem de 

to karreer findes fællesaktiviteter m.v. 

Den ene karre har fået en dramatisk afslutning 

formet som et dobbelt Holmenkollen 

skihop, idet to af bygningssiderne 

presses ned mod jorden med afslutning 

ved cafeens tagterrasse. Herved dannes 

to grønne tagflader, der med deres 30 

graders vinkel og ca. 70 meters længde 

straks stjæler opmærksomheden med 

deres grønne ydre og ”tværgående op- 

højninger”. Formålet er at lede det overskydende 

vand til tre afløb i tagfladens 

midterakse. De øvrige tagflader er skabt 

med en traditionel 2-lags SBS tagpapløsning 

med et utal af ovenlys. 

Under disse fremtrædende grønne tagflader 

udført med måtter af sedum og 

mosbeplantning anvendes en almindelig 

2-lags skiferbestrøget tagpapopbygning, 

som sikrer tætheden i den underliggende 

afvandingsopbygning. 

Netop de grønne tage med underliggende 

tagpapdækning er efterhånden kendt 

som en sikker byggeteknik. løsningen vil 

– både æstetisk og fremadrettet – kunne 

forventes at blive et krav i mange lokal- 


planer også på grund af reduktion af afstrømningen 

fra regnvand. (Se i øvrigt 

TOr-NyT 2009, som også beskriver de 

grønne tages tagpapløsninger). •


cOOL 

ROOFs 



Der har i det seneste år været sagt og skrevet en del om de energimæssige 

fordele og ulemper ved cool roofs – dvs. tage med hvid tagpap eller hvid folie. 

Ideen kommer fra USa, hvor der kan opnås 

besparelser på energibudgettet i bygninger 

med køling i de varmeste stater 

og der er flere regeringsbygninger, som 

er ved at få lagt hvide tage. 

Nu er alt hvad der kommer fra USa ikke 

nødvendigvis anvendeligt under danske 

forhold. For det første skal man huske at 

isoleringsniveauet i USa er langt ringere 

end i Danmark - de er glade, hvis der er 

100 mm isolering på taget. Samtidig anvendes 

køling af f.eks. kontorer i langt 

større omfang end hos os. 

Hvide tage medfører ganske rigtigt en 

lavere overfladetemperatur på tagfladen 

om sommeren og dermed også et mindre 

kølebehov, men med de store isoleringstykkelser, 

som vi anvender, er effekten af 

hvide tage langt mindre end i USa. 

Samtidig skal man være opmærksom på, 

at indstråling af solvarme har en positiv 

effekt i varmesæsonen og denne effekt 

mindskes væsentligt, hvis taget er hvidt 

og dermed har stor refleksion. De hvide 

tage kan således på vore breddegrader 

medføre større energiforbrug. 

TOr har startet et projekt med måling 

af temperaturer i tagopbygninger med 

forskellige grader af refleksion fra tagdækningsoverfladen 

for at klarlægge, om 

der kan opnås en effekt under danske 

forhold. Der måles både på overfladen 

og ned gennem isoleringslaget for at se, 

hvor meget det reelt påvirker de underliggende 

rum. Målingerne blev startet i 

august og vil fortsætte indtil næste sommer. 

Der kan allerede nu ses, at overfladetemperaturen 

på en hvid tagdækning 

i kraftigt solskin vil ligge op til 30 grader 

lavere end en sort tagpap. Det kan også 

allerede ses, at der vil være et mindre 

energitilskud fra solen i fyringssæsonen. 

Der kan tilsvarende også udføres rimeligt 

præcise simuleringer af forholdene, 

side _ 7 

så der er ingen grund til ukritisk, at fare 

ud og male alle tage hvide, da effekten 

på energiforbruget kan risikere at være 

negativ. 

Der vil også være store problemer med 

at holde tagenes refleksion oppe på det 

oprindelige niveau, da der vil opstå tilsmudsning 

af overfladerne og det vil 

være nødvendigt at vaske tage en gang 

om året for at opretholde en rimelig refleksion. 

Det er der allerede en del erfaringer 

med i USa og Japan. 

Indtil videre må det derfor anbefales, at 

tage den lidt med ro og afvente, at vi får 

afklaret effekten af hvide tage under danske 

forhold. 

Foreløbigt må vi vurdere, at der kun opnås 

en effekt i dårligt isolerede tage, hvor 

der samtidigt er et stort kølebehov i de 

underliggende rum, som f.eks. kølerum 

og skøjtehaller. •

Side _ 8 

BYgheRRe: 

høje-TaaSTRup amTSgYmNaSium 

aRkiTekT: 

heNNiNg laRSeN, 1979-81 

RådgiveRe: 

BYeNS TegNSTue 

eNTRepReNøR: 

kBk TageNTRepRiSe a/S 


Billedet er fra Høje Tåstrup Gymnasium og viser tilsmudsning af en del 

af tagfladen, som allerede har været vasket tre gange indenfor de sidste 

8 -10 år. I øvrigt er taget ved at blive renoveret med en ny hvid tagfolie 

med blå striber med fuld respekt for Henning Larsens oprindelige projekt 

fra begyndelsen af 1980’erne. Byens Tegnestue står for renoveringsprojektet.


EDL forkant placeres 

ovenpå overpap 

Overpap 

Underpap føres 

50 mm op ad karm 

iLLusTRATiON: VeLuX A/s 

iNddækNiNg AF 

VeLuX OVeNLYs 

AF NANNA dAHL pedeRseN 


Overpap fuldsvejses til 

EDL skotrende 

EDL skotrende placeres 

mellem underpap og overpap 

60-100 mm 

Ny Velux vejledning for inddækning af Velux ovenlys. 

Tagpapbranchens Oplysningsråd har i 

samarbejde med Velux netop udarbejdet 

en ny ovenlysvejledning for inddækning 

af ovenlysvinduer på taghældninger > 15˚. 

Dette er sket på baggrund af gentagne sager, 

hvor der er udført forkert inddækning 

i forhold til Velux´ anbefalinger, således 

at det bliver tagdækkeren, der hænger på 

den udførselsmæssige fejl. Hvis Velux´ 

vejledning ikke følges fraskriver Velux sig 

sin produktgaranti. 

Tagpap på nyt tag 

I den nye vejledning er der ingen deciderede 

nye krav eller ændringer af gældende 

vejledninger. Men vejledningen er forsøgt 

udarbejdet således, at det tydeligt fremgår 

hvilke fag, der skal gøre hvad og i hvilken 

rækkefølge. 

Det centrale for vejledningen er, at tømreren 

kun midlertidigt skal fastgøre Velux 

inddækningerne, således at tagdækkeren 

kan demontere dem for at kunne ind- 

side _ 9 

dække med tagpap mod siderne af ovenlysvinduet. 

efter genmontage af Veluxinddækninger, 

skal der kun inddækkes med 

overpap langs siderne og over vinduet, således 

at eventuel indtrængende slagregn 

bliver ledt ud over bundinddækningen. 

Velux vejledning kan rekvireres hos Velux 

eller downloades fra www.velux.dk. •

side _ 10 

BYgHeRRe: 

ViA uNiVeRsiTY 

cOLLege 

ARkiTekT: 

scHmidT HAmmeR 

LAsseN ARcHiTecTs 

TOTALeNTRepReNøR: 

e. piHL & søN A/s 

FOTO: 

e. piHL & søN A/s 

eN gRøN TiLgANg 

i skejBY 

AF jeNs eRik gRAm 

ARkiTekT mAA 

et nyt campusbyggeri for VIa University College er som en af Danmarks 

største uddannelsesinstitutioner på i alt 27.000 m 2 under færdiggørelse i 

Skejby ved aarhus. 

et centralt torv omkranset af bebyggelsens 

fire fløje skal udgøre det som et læringsrum 

for de ca. 2000 studerende, der 

inden længe skal benytte dette campus. 

schmidt hammer lassen architects har i 

tidens ånd tænkt bæredygtigt på mange 

måder i dette byggeri, hvor tagpaptagenes 

arealer udføres sådan, at deres vandafledningsevne 

skaber en mulighed for 

naturlig overrisling af de grønne facader 

m.v. samt at afledningen af regnvand til 

afløb bliver væsentlig forsinket grundet 

beplantningen. 

I den sammenhæng er tagløsningen meget 

vigtig, idet tagpappen endnu en gang 

viser sin styrke, ved i dette byggeri at få 

en afgørende betydning for, at den grønne 

tankegang kan udføres i fuld størrelse 

– ikke mindst når det handler om store 

tagflader, der bl.a. skal tjene som tætte 


”afløbsarealer” for vand til overrislingen 

af de grønne facader. 

Ved hjælp af grønne bælter af vedbend, 

vil facaderne udgøre et væsentligt element 

af bygningens mikroklima og være 

med til at ”beskytte” bygningen mod sol 

og det almindelige vejrlig. •


MuRkRONeR 

i fuNkiSBYggeRi 

af TOMMY BuNch-NielSeN 

SekReTaRiaTSchef, TagpapBRaNcheNS OplYSNiNgSRåd 

Der bygges i disse år mange nye byggerier med en funkislignende arkitektur, 

som indebærer tagkanter uden udhæng og helt skarpe tagafslutninger. 

Dette giver kraftige opadrettede luftstrømme 

omkring murkronen og dermed 

også risiko for at slagregn presses op under 

murkroneafdækningen. 

Hvis der trænger vand op under murkroneafdækninger 

ender det i hulmuren, hvor 

det løber ned igennem isolering og måske 

ned til en vindueslysning. Hvis murpappen 

over vindueslysningen ikke er korrekt 

udført, opstår der fugtskader i lysningen. 

Dette gælder typisk, hvis der er anvendt 

tb-render i stedet for murpap. 

Et nyt Byg-erfa blad 09 10 30 Afdækning af 

skalmure beskriver problemet og angiver 

forslag til løsning. Vindskeden på toppen 

af muren skal typisk gå meget længere 

ned end der normalt anbefales og 150 mm 

er det, der mindst kræves for at sikre tæthed 

mod slagregn. 

Det store spejl på inddækningen er en arki- 

tektonisk udfording, som vi håber arkitekterne 

vil tage op. • 

illuSTRaTiON: BYg-eRfa 

Side _ 11

side _ 12 

TOR 29, 1. udgAVe 

– FAsTgøReLse 



TOr har i april 2010 udsendt en opdateret udgave af TOr-anvisning 22.3 

udgave 1 ”Fastgørelse” under et nyt nummer; TOr-anvisning 29, 1. udgave 

De danske konstruktionsnormer DS 409 

og DS 410 er pr. 1. januar 2009 erstattet 

af de europæiske normer, henholdsvis 

eurocode 0 ”projekteringsgrundlag for 

bærende konstruktioner” og eurocode 1 

”last på bærende konstruktioner”. an- 

visning 22.3 var dog i forvejen delvis 

baseret på disse normer, hvorfor 

der ikke er sket de store ændringer. 

Ved anvendelse af eurocodes direkte skal 

man huske at anvende det nationale danske 

anneks sideløbende, hvilket i visse 

tilfælde har stor betydning. annekset 

er indarbejdet i TOr-anvisning 29, som 

derfor kan bruges direkte. afsnit 1 og 2 er 

opdateret, således at formler følger eurocodes 

angivelser. Samtidig er der rettet et 

par småfejl i formfaktorerne. 

Der er også i 2010 blevet godkendt en ny 

standard for fastlæggelse af styrken af 

mekanisk fastgjort tagpap og tagfolie. 

Den nye standard hedder DS/eN 16002 

og er en videreførelse af den fuldskalaprøvningsmetode, 

som tidligere har været 


beskrevet i eTag 006. Den nye prøvningsstandard 

indeholder en ny lang prøvningsfrekvens 

med mange lastcykler og giver 

derfor et bedre indtryk af fastgørelsessystemernes 

dynamiske styrke. 

partialkoefficienten, som sættes på systemets 

styrke, er således reduceret fra 1,43 

til 1,27 hvis den nye prøvningsstandard anvendes 

til dokumentation. anvendes den 

gamle Nordtest-metode er partialkoefficienten 

stadig 1,43. •


TOR 30, 1. udgAVe 

– FugT Og TAge 



TOr har i april 2010 udsendt en ny TOr-anvisning, som erstatter kapitel 4 

og 7 i TOr-anvisning 22. anvisningen følger de nyeste anbefalinger indenfor 

bygningsfysik i henhold til SBi-anvisning 224. 

TOr-anvisning 30 omhandler nogle af de 

mest centrale emner inden for tagpaptage; 

afvanding, fugtteknik og lufttæthed. 

Specielt er der sket ændringer inden for 

anbefalingerne for ventilation af kolde 

tage, som er afgørende for størrelsen af 

ventilationsåbninger og for ventilationsprincipper. 

regler for udvendig efterisolering er også 

ændret, således at der opnås sundere og 

mere holdbare tage. Senest er der indført 

nye fugtbelastningsklasser, som danner 

grundlag for valg af konstruktionstype 

afhængig af bygningens fugtbelastningsklasse. 

Derudover behandles emnet træfugt 

og skimmelsvamp. 

afsnittet vedr. afvanding er stort set 

uændret, dog er krav for lunkestørrelser 

i bl.a. kasserender præciseret og vejledende 

dimensionering af nedløbsrør 

koordineret i forhold til gældende standarder. 

Som noget nyt er tilføjet et afsnit 

om lufttæthed, da krav til lufttæthed af 

bygninger er et væsentligt krav i Bygningsreglementet. 

TOr 22, 2. UDgaVe gældende anvisning 

TOR-anvisning 22, 2. udgave 

Da der disse år sker store ændringer inden 

for anbefalingerne af de bygningsfysiske 

forhold er det TOr´s plan løbende 

at revidere de enkelte kapitler i TOr-anvisning 

22, 2. udgave. De enkelte afsnit 

vil få sin egen separate anvisning med 

nye numre. 

side _ 13 

Der er allerede en del kapitler fra TOr 

22, 2. udgave som er revideret jf. nedenstående. 

Kapitel 3 ”Fastgørelse af tagdækning og isolering” TOr 29 ”FaSTgørelSe” (erSTaTTer TOr22.3) 

Kapitel 5 ” Varmeisolering” TOr 22.5 ”VarMeISOlerINg” 

Kapitel 4 ”afvanding” og 7 ”Bygningsfysiske forhold” TOr 30 ”FUgT Og Tage” 

øvrige kapitler er stadig gældende, men 

dog skal krav i det gældende Bygningsreglement 

overholdes. F.eks. er kapitel 

6 ”Brand” langt fra opdateret i henhold 

til gældende regler, hvorfor TOr forventer 

at udsende en ny TOr-anvisning om 

brand i det kommende år. 

Samlet oversigt for gældende anvisninger 

findes på www.tor.info 

Nye TOr udgivelser fremsendes gratis til 

TOr-abonnenter og kan derudover tilkøbes 

via TOr´s hjemmeside, hvor de også 

ligger elektronisk til TOr-abonnenter. •

side _ 14 

sTOFudVAskNiNg 

FRA TAgpAp 



Det er meget små mængder af uorganiske 

og organiske stoffer, der udvaskes fra 

tagpap og der er således ingen grund til 

at tage særlige hensyn ved anvendelse af 

tagpap i områder, hvor regnvandet afvandes 

til søer, åer eller i områder med grundvandsindvinding. 

et resumé af rapport fra undersøgelserne 

er vedlagt TOr-Nyt 2010 og ligger også på 

TOr’s hjemmeside. Den fulde version af 

rapporten kan rekvireres hos TOr af rådgivere 

og myndigheder. 

analyserne er gennemført på basis af et 

udkast til den kommende eN-prøvningsmetode 

for emission fra byggematerialer. 

en af hovedkræfterne bag den nye prøvningsmetode 

er civilingeniør Ole Hjelmer 

fra DHI, som har gennemført undersøgelserne 

af dansk overpap som led i et CeNprojekt, 

der bl.a. har til formål at verificere 

prøvningsmetodens reproducerbarhed. 

Der er for at sætte tallene i relation til 

virkeligheden også foretaget analyser af 

regnvand fra området omkring Scion DTU i 

Hørsholm, hvor DHI har deres laboratorier 

og hovedkontor. 

Undersøgelserne viser, at den målte stofkoncentration 

i det afledte vand i de fleste 

tilfælde er mindre end i opsamlet regnvand. 

For enkelte stoffer vil koncentrationen 

være lidt højere i det første år, men 

i de følgende år falder den til niveauer lavere 

end koncentrationen i regnvand. 

Dansk skiferbelagt overpap kan derfor anvendes 

uden bekymring for miljøet selv 

ved afledning af regnvand til søer og vandløb. 

Dette gælder også i områder med 

grundvandsindvinding. • 


Danske Tagpapfabrikanter har sammen med DHI gennemført en større 

undersøgelse af stofudvaskning til regnvand fra tagpaptage med almindelig 

dansk overpap.

Tagpapbranchens Oplysningsråd 

Dr. Neergaards Vej 15 

DK-2970 Hørsholm 

Tlf +(45) 45 66 07 11 

Fax +(45) 45 66 49 22 

www.tor.info 

info@tor.info 

ISBN 978-87-993018-4-3 

www.arkigram.dk / Forside foto: Ovenlys på villa i Hedensted

TOR-NYT 1 / 2010 - Tagpapbranchens Oplysningsråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

TOR-NYT 1 / 2010 - Tagpapbranchens Oplysningsråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?