Program - Professionshøjskolen UCC
med skolen
i biografen
2013-2014
NORDSJÆLLAND
Velkommen til med skolen i biografen
Velkommen til en ny sæson af Med Skolen I Biografen –
og særligt velkommen til elever og lærere fra Lyngby-Taarbæk
Kommune, som er med for første gang. Vi tilbyder ti film fra
især europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Irland, men
programmet rummer også tre danske film. Filmene er målrettet
forskellige klassetrin. Programmet er en blanding af kendte
og knap så kendte film, hvor hovedvægten ligger på film af høj
kvalitet, der dog sjældent når ud til et bredt dansk børne- og
ungepublikum.
Med Skolen I Biografen tilbyder biografoplevelser med tilhørende
undervisningsmateriale til hele skoleforløbet - fra 0. klasse til
ungdomsuddannelserne. Undervisningsmaterialet er udarbejdet
af konsulenter ved Det Danske Filminstitut og kan downloades
gratis fra Filminstituttes hjemmeside. Vi opfordrer lærere til at
anvende dette materiale, så eleverne får det bedste udbytte af
filmoplevelsen.
Vi ønsker alle et oplevelsesrigt filmår og god arbejdslyst!
Hanne Cramer Køppler og Susanne Gjessing
CFU UCC
praktiske oplysninger
Alle informationer om Med Skolen i Biografen
kan findes på vores hjemmeside ucc.dk/cfu - gå
ind under Film og TV, Med Skolen i Biografen,
Nordsjælland.
TILMELDING
Billetbestillingen foregår elektronisk på CFUs hjemmeside
(se ovenfor). Vi åbner for bestillingen mandag
d. 10. juni 2013 kl. 8.00. Du skal benytte dit
UNI-Login. Mandag den 2. september 2013 lukker
vi for bestillinger og beslutter, hvilke forestillinger vi
gennemfører. Vi åbner igen for billetbestilling den
6. september 2013 til de forestillinger, som ikke
aflyses.
Husk at booke billetter til det samlede antal
deltagere inkl. lærere, og husk at bestille så tidligt
som muligt, da nogle forestillinger hurtigt bliver
udsolgte. Billetbestillinger er bindende.
Bekræftelse mailes straks efter bestilling. Hvis
forestillingen aflyses pga. for få bestillinger, får du
besked i dagene d. 2.-6. september 2013 på den
adresse, der er knyttet til dit UNI-Login. Du kan altid
se og printe din bestilling/billet ud på bookingsiden
under Reservationslister.
”Det er ikke, hvad en film handler om…
det er, hvordan den handler om det!
Roger Ebert, amerikansk filmkritiker (1942–2013)
Velkommen – det er igen tid til at bruge biografen som
klasselokale!
Årets varierede filmprogram understreger, at filmen er en kunstart
med sin egen æstetik, formsprog og grammatik. Og med
noget på hjerte.
Filmen er også et slagkraftigt kommunikationsmiddel. Og med
Pulitzer-vinderen Roger Eberts citat i mente, så er det ikke kun
vigtigt at se på, hvad film handler om, deres temaer og emner
– det er lige så vigtigt at se på, hvordan de handler og beskriver
deres temaer, hvilket i sidste ende får os som publikum til at
tænke og handle.
Arbejdet med filmene i undervisningen er derfor centralt, og
filmenes tilhørende undervisningsmaterialer støtter både arbej-
SALAAM FILMFESTIVAL
Som noget nyt samarbejder vi med Salaam Filmfestival. Til en række visninger af Hushpuppy vil en ung,
flerkulturel oplægsholder optræde med personlige vinkler på filmen. Forestillingerne udvides med ca. 30 min.
Læs om Salaam Filmfestival og oplægsholderne på salaam.dk.
HVEM KAN KØBE BILLETTER?
Ordningen er for skoler i de kommuner, der har
indgået en samarbejdsaftale med DFI og CFU. Se
på vores hjemmeside om din kommune er med i
ordningen.
PRIS
Prisen er 15 eller 25 kr. ex. moms pr. deltager
afhængig af det kommunale tilskud. CFU sender en
samlet faktura for alle lærere til skolen for henholdsvis
efterår 2013 og forår 2014.
EKSTRA FORESTILLINGER
Der kan muligvis arrangeres ekstraforestillinger, så
hvis der er udsolgt, kan du sende dit ønske om en
ekstraforestilling til bio-cfunord@ucc.dk
SÆRARRANGEMENT MED SALAAM
Forestillingen udvides med 30 min. til oplæg.
BRUG FILMEN I UNDERVISNINGEN
Det Danske Filminstitut udarbejder undervisningsmateriale
til alle film. Det kan hentes gratis på dfi.dk/
MSIB. Du kan også finde link til undervisningsmaterialet
på bestillingssiden under cfu.ucc.dk. Det er
vigtigt, at eleverne er forberedte på den film, de skal
se og gjort bekendt med, at tiden i biografen skal
betragtes som almindelig undervisning.
I BIOGRAFEN
Læreren skal sætte sig sammen med sin egen klasse
og sørge for almindelig god ro og orden. Det er
desuden vigtigt, at klassen rydder op efter sig, inden
biografen forlades! De enkelte biografer, der deltager
i ordningen, har forskellige ordensregler. Sæt dig
derfor ind i disse på vores hjemmeside.
MEDIERÅDETS ALDERSGRÆNSER
Grænserne gælder for offentlige filmvisninger –
men ikke for lukkede skoleforestillinger som Med
Skolen i Biografen. Vi anbefaler, at man generelt
følger Medierådets vurdering, som fremgår af
filmbeskrivelserne i dette program. Der er imidlertid
nogle film, hvor filmens målgruppe ligger ”imellem”
Medierådets kategorier. En film, der har fået
vurderingen Tilladt for børn over 11 år, kan fx godt
være velegnet for en målgruppe på 9-13 år, men for
voldsom for de 7-8-årige.
KONTAKT
Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
Center for Undervisningsmidler
Professionshøjskolen UCC
Hanne Cramer Køppler
Tlf. 4189 7386
bio-cfunord@ucc.dk
det med tematik og filmiske virkemidler – med hvad og med
hvordan.
Film er et socialt oplevelsesmedie og en kunstart, hvor den
fælles oplevelse er helt central. Og det handler ikke kun om,
hvad filmoplevelsen er, men også om hvordan den er – og
den er naturligvis bedst i biografen!
Så tak til alle samarbejdspartnere og velkommen til alle lærere
og elever med et ønske om gode filmfortællinger, -fortolkninger
og -fornøjelser.
Jacob Breuning
Biografkonsulent
Det Danske Filminstitut
gRAtiS
UNDeRviSNiNgS-
mAteRiALeR
dfi.dk/msib
det danske filminstitut
MED SKOLEN I
BIOGRAFEN 2013-2014 /
NORDSjÆLLAND
MAJ 2013
Hushpuppy: Jess Pinkham
Redaktion: Jacob Breuning, Susanne
Gjessing, Hanne Cramer Køppler
Redaktion af undervisningsmaterialer:
Liselotte Michelsen, Lisbeth Juhl
Sibbesen
Grafisk design: Morten Bak
Tryk: Schulz Grafisk A/S
Forsidebillede: Otto er et næsehorn
Foto: Filmcompagniet
DET DANSKE FILMINSTITUT
GOTHERSGADE 55
1123 KBH. K
DFI.DK
otto er et nÆseHorn
0. – 3. KLASSE
Foto: Filmcompagniet
Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker som animationsfilm.
Topper er en fantasifuld knægt, men han har det alligevel lidt svært
og synes, det er kedeligt at have sommerferie. Han er forelsket,
men tør ikke gøre noget ved det, og hans bedste ven skal arbejde.
Og så savner han sin far, der er sømand. Men da Topper finder en
magisk blyant, sker der noget. Topper tegner et stort næsehorn på
tapetet i stuen, og der går ikke lang tid, før der står et lyslevende,
gult næsehorn i lejligheden. Otto er et næsehorn lægger sig tæt
op ad sit forlæg i både stemning, sprog og tegnestil. Den er helt i
Kirkegaards ånd fortalt i børnehøjde.
DANMARK 2013 INSTRUKTION Kenneth Kainz, Erik C. Schmidt LÆNGDE
80 min. VERSION Dansk tale DISTRIBUTION Filmcompagniet UNDERVIS-
NINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB TILLADT FOR ALLE
Foto: Jens Juncker-Jensen
fugleJagten
2. – 5. KLASSE
En skæv dansk komedie, hvor det er svært at se, hvem der er de
mest barnlige: børnene eller de voksne? Victor er vild med fugle
og deler sin lidenskab med sin far. Hans forældre er gået fra hinanden,
og faren har det meget svært. Derfor betyder det ekstra
meget for Victor at vinde den årlige fuglejagt, hvor det gælder om
at fotografere den mest sjældne fugl. Victor er for en gangs skyld
favorit, for Daniel, der er hans ærkerival og mange års vinder, har
brækket benet. Men Daniel dukker alligevel op. Victor går i panik og
gør noget, man ikke må. Og samtidig opfører hans far og de andre
voksne sig mere og mere umodent. En skæg, moderne fortolkning af
den klassiske nordiske børnefilmtradition for fortællinger, som både
er alvorlige og humoristiske.
DANMARK 2012 INSTRUKTION Christian Dyekjær LÆNGDE 92 min. VER -
SION Dansk tale DISTRIBUTION Filmcompagniet UNDERVISNINGS-
MATERIALE dfi.dk/MSIB TILLADT FOR ALLE, MEN FRARÅDES BØRN
UNDER 7 ÅR
Vidunderbørn
6. – 10. KLASSE
Foto: Julia Terjung
En universel fortælling om venskab, fortalt i børnehøjde og med
anden verdenskrig som en alvorlig historisk ramme. I Ukraine i 1941
opstår et stærkt venskab mellem en tysk pige og to musikalske
vidunderbørn med jødisk baggrund. Da krigen rykker nærmere, må
den tyske pige og hendes familie gemme sig for de sovjetiske soldater.
Senere er det de jødiske familier, der er udsatte, da de tyske
soldater kommer. De to vidunderbørn nyder dog en vis beskyttelse
på grund af deres musikalske talent, og de spiller bogstaveligt talt
for deres liv. Vidunderbørn skildrer holocaust uden udpenslinger,
den har en mørk grundtone, men er ikke uden lys. Den fik prisen for
bedste manuskript på BUSTER filmfestival 2011.
TYSKLAND 2011 ORIGINALTITEL Wunderkinder INSTRUKTION Markus
Rosenmüller LÆNGDE 100 min. VERSION Dansk tekst DISTRIBUTION Angel
Films UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB IKKE VURDERET
Foto: Jean-Claude Lother
de urørlige
8. – 10. KLASSE, GYMNASIET OG UNGDOMSUDDANNELSERNE
Den hidtil største ikke-engelsksprogede filmsucces i verden – intet
mindre – fortæller historien om et usædvanligt venskab. Philippe er
mangemillionær og bor i Paris’ fineste kvarter. En ulykke har gjort
ham lam fra halsen og nedefter. Da Philippe vil ansætte en ny plejer,
søger den arbejdsløse og småkriminelle Driss modvilligt jobbet.
Han er vant til at få afslag og forventer det også denne gang, men
Philippe trænger til forandring og betages af Driss. Han ansætter
ham, og det får stor betydning for begges liv. En varm og humoristisk
fortælling om livsværdier og venskab på tværs af kulturer. De
urørlige er baseret på en virkelig historie om levemanden Pozzo di
Borgo og hans fransk-algierske hjælper Abdel Sellou.
FRANKRIG 2011 ORIGINALTITEL Intouchables INSTRUKTION Olivier Nakache,
Éric Toledano LÆNGDE 112 min. VERSION Dansk tekst DISTRIBUTION
Scanbox UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB TILLADT FOR ALLE,
MEN FRARÅDES BØRN UNDER 7 ÅR
en kat i paris
1. – 4. KLASSE
Foto: Angel Films
En smukt animeret fransk gangsterfilm for børn. Katten Dino lever
et dobbeltliv. Om dagen er den kæledyr for den stumme syvårige
pige Zoé, og om natten tager den på togter over Paris’ tage med
gentlemantyven Nico. Zoé mistede sin stemme, da hendes far blev
dræbt af en ond gangsterboss. Hendes mor er politibetjent og stræber
efter at anholde sin mands morder. Dinos to liv støder sammen,
da Zoé kidnappes af gangsteren, og tyven Nico anholdes af Zoés
mor. En kat i Paris kombinerer spænding, drama og humor med
stor billedmæssig skønhed, inspireret af kunstnere som Modigliani
og Picasso – og af den klassiske amerikanske film noir-kriminalfilm.
FRANKRIG 2010 ORIGINALTITEL Une vie de chat INSTRUKTION Jean-Loup
Felicioli, Alain Gagnol LÆNGDE 70 min. VERSION Dansk tale DISTRIBUTION
Angel Films UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB TILLADT FOR ALLE,
MEN FRARÅDES BØRN UNDER 7 ÅR
Foto: Angel Films
tomboy
4. – 6. KLASSE
Denne prisvinder fra Berlin filmfestival sætter køn, roller og identitet
på dagsordenen i venlig børnehøjde. Pigen Laure på ti år flytter
sammen med sine forældre og lillesøster til et nyt kvarter uden for
Paris. Laure har et drenget udseende, og de lokale børn tror ikke
på, at hun er en pige. Hun puster selv til ilden ved at udgive sig for
at være drengen Michael. Laure sprudler i sin nye rolle og bliver
hurtigt populær hos både drenge og piger. Men det viser sig også
at være en udfordring at leve op til sin nye identitet. Tomboy er en
varm og indtagende film om venskab og kærlighed, som tegner et
stærkt portræt af en pige og hendes familie.
FRANKRIG 2011 INSTRUKTION Céline Sciamma LÆNGDE 84 min. VERSION
Dansk tekst DISTRIBUTION Angel Films UNDERVISNINGSMATERIALE
dfi.dk/MSIB IKKE VURDERET
NB. Særarrangementer med Salaam Filmfestival
udvides med ekstra 30 min. til oplægsholder
Foto: Jess Pinkham
HusHpuppy
6. – 10. KLASSE, GYMNASIET OG UNGDOMSUDDANNELSERNE
En af de sjældne film, der fra tid til anden dukker op ud af ingenting
og betager såvel anmeldere som publikum. Hushpuppy er en hårdfør
pige på seks år. Hun bor alene med sin temperamentsfulde, men
beskyttende far i et lille, lukket samfund i Louisianas sumpområde.
Det viser sig, at faren er alvorligt syg, og samtidig begynder vandstanden
at stige. Hushpuppy hører om klimaændringer og polernes
nedsmeltning og forestiller sig, at det fører en hær af apokalyptiske
urokser med sig. Hun beslutter at være stærk og drage ud i verden.
En usædvanlig og original film for både børn og voksne. Den har
vundet et hav af priser – fx blev den henholdsvis dobbelt og firdobbelt
prisvinder på de prestigefyldte filmfestivaler i Sundance og
Cannes.
USA 2012 ORIGINALTITEL Beasts of the Southern Wild INSTRUKTION
Benh Zeitlin LÆNGDE 93 min. VERSION Dansk tekst DISTRIBUTION Miracle
Film UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB TILLADT FOR BØRN
OVER 11 ÅR
Foto: Angel Films
brendan og HemmeligHedernes bog
2. – 5. KLASSE
Kåret af DRs Filmland som 2012s bedste animationsfilm. Brendan
er 12 år og bor i en middelalderby, hvor indbyggerne lever i konstant
frygt for både naturens kræfter og vikingers angreb. Hver dag hjælper
Brendan sin onkel med at bygge den beskyttende bymur højere
og stærkere. Men en dag dukker en munk op. Med sig har han en
særlig bog fuld af visdom og magi, som kan beskytte og holde
ondskaben borte – men først når den er skrevet færdig. Dét kræver,
at Brendan må begive sig uden for byens mur, hvor der lurer store
farer. En spændende og original film med sit helt eget kunstneriske
udtryk inspireret af keltisk kulturs gamle illustrerede skrifter.
IRLAND/FRANKRIG 2010 ORIGINALTITEL The Secret of Kells INSTRUKTION
Tomm Moore, Nora Twomey LÆNGDE 75 min. VERSION Dansk tale
DISTRIBUTION Angel Films UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB
TILLADT FOR ALLE, MEN FRARÅDES BØRN UNDER 7 ÅR
tHe runWay
4. – 6. KLASSE
Se spiLleplan viA
uCC.dk/Cfu
TILMELDING / ucc.dk/cfu
PRIS / 15/25 kr. pr. deltager
UNDERVISNINGSMATERIALER/ dfi.dk/MSIB
Foto: Ricardo Vaz Palma
Vinder af børnejuryens pris for bedste børnefilm på BUSTER filmfestival
2011. Drengen Paco bor alene med sin mor i en lille landsby
i Irland. Det er i begyndelsen af 1980erne, og livet i landsbyen er
stort set gået i stå. Paco har fået at vide, at hans far kommer fra
Spanien, og hver aften øver han sig på at tale spansk. En nat styrter
en colombiansk pilot ned i nærheden af landsbyen. Paco, som er
den eneste, der forstår lidt af, hvad piloten siger, fremstiller colombianeren
som en helt. Byen beslutter at hjælpe med at reparere
flyet og bygge en startbane og kommer derved til live igen. The
Runway er både varm, alvorlig og humoristisk – og baseret på
virkelige begivenheder.
IRLAND 2010 INSTRUKTION Ian Power LÆNGDE 101 min. VERSION Dansk
tekst DISTRIBUTION Angel Films UNDERVISNINGSMATERIALE dfi.dk/MSIB
IKKE VURDERET
Foto: Filmcompagniet
you & me foreVer
7. – 10. KLASSE, GYMNASIET OG UNGDOMSUDDANNELSERNE
Kaspar Munks stærke og realistiske venindeportræt emmer af
drama, intriger og kærlighed. Laura og Christine er 16 år, går i
gymnasiet og er bedste veninder. Men en dag kommer en ny pige
imellem dem. Hun hedder Maria og er mere erfaren i forhold til fyre
og fester, og Laura drages mod hendes spændende og lidt farlige
verden. Christine bliver langsomt frosset ud, og Laura opdager først
sent, at Maria efterhånden bliver for grænseoverskridende. You &
Me Forever vandt en Robert som bedste børne- og ungdomsfilm
i 2013. Den er en vedkommende coming of age-fortælling med et
så overbevisende autentisk præg, at også drengene sagtens kan
være med.
DANMARK 2012 INSTRUKTION Kaspar Munk LÆNGDE 85 min. VERSION
Dansk tale DISTRIBUTION Filmcompagniet UNDERVISNINGSMATERIALE
dfi.dk/MSIB TILLADT FOR BØRN OVER 11 ÅR