Download som PDF

Økonomiudvalgets 

betænkning 

over 

Revisionsdirektoratets beretning om 

revisionen af 

Københavns Kommunes 

regnskab for 2001 

BR 478/02

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 

Side 

Indledning ............................................................................................................ 3 

I. Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kom- 

munes regnskab for 2001 ........................................................................... 4 

Generelt om kommunens regnskab for 2001 ........................................... 5 

Generelt om revisionens formål mv. ......................................................... 10 

Revisionsudvalgets bemærkninger .......................................................... 10 

Økonomiudvalget ........................................................................................ 18 

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om ligningen 

af selskaber mv. og fonde for 2001 .................................................. 18 

Andre sager .................................................................................................. 27 

Økonomiudvalgets supplerende bemærkninger ...................................... 27 


Kultur- og Fritidsudvalget ........................................................................ 42 

Andre sager .................................................................................................. 42 

Kultur- og Fritidsudvalgets supplerende bemærkninger ......................... 43 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget .......................................................... 44 

Økonomistyringen af fritidshjem og klubber ............................................... 44 

Sammenfatning ........................................................................................ 74 


Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2001 

på integrations- og repatrieringsområdet (danskundervisning) ................... 79 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget supplerende bemærkninger ............ 81 


Andre sager .................................................................................................. 83 


Sundheds- og Omsorgsudvalget ................................................................ 88 


på visse dele af det sociale område (folkepension)....................................... 88 


på boligstøtteområdet (boligydelse).............................................................. 94 

Andre sager ................................................................................................... 99 

Revisionsudvalgets bemærkninger .......................................................... 109

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ...................................................... 110 

Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet .................... 110 




på visse dele af det sociale område (ud over folkepension) ......................... 146 



på integrations- og repatrieringsområdet (ud over danskundervisning) ...... 188 



på boligstøtteområdet (boligsikring, boligydelse til førtidspensionister 

og beboerindskudslån) ................................................................................. 203 


på børnefamilieydelsesområdet .................................................................... 213 

Andre sager .................................................................................................. 215 


Bygge- og Teknikudvalget ......................................................................... 217 

Anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og 

Kommune Teknik København ..................................................................... 217 




på området for byfornyelse mv. ................................................................... 250 

Andre sager ................................................................................................... 264 


Miljø- og Forsyningsudvalget..................................................................... 267 


Revisionen af KE Forsyningens årsregnskab for 2001 ................................ 270 


Tværgående revisionsopgaver ................................................................... 290 



Andre sager .................................................................................................. 295 



II. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger til regnskabet for 2001 ... 296 

III. Økonomiudvalgets indstilling om decision af regnskabet for 2001 ....... 299 

Bilag ............................................................................................................. 299 

2

Indledning 

Revisionsdirektoratet afgav den 12. september 2002 til Borgerrepræsentationen 

dels en beretning om direktoratets virksomhed (virksomhedsberetningen) dels en 

beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2001 

(revisionsberetningen). 

Behandlingen af revisionsberetningen sker efter Borgerrepræsentationens retnings- 

linier af 4. december 1997. 

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 19. september 2002 at oversende 

revisionsberetningen til Økonomiudvalget og Revisionsudvalget. 

Økonomiudvalget har til opgave at foranledige, at der sker en besvarelse af 

Revisionsdirektoratets bemærkninger til årsregnskabet – både for så vidt angår 

bemærkninger til forvaltningen under Økonomiudvalget og under de stående udvalg. 

Økonomiudvalget skal afgive en revisionsbetænkning med indstilling om decision af 

regnskabet til Borgerrepræsentationen. 

Revisionsudvalget – nedsat i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4 – har til 

opgave at foretage det forberedende arbejde i forhold til Økonomiudvalgets 

behandling af revisionsberetningen. 

Til at indtræde i Revisionsudvalget har Borgerrepræsentationen i mødet den 14. 

marts 2002 valgt følgende medlemmer: 

Jens Kjær Christensen 

Bente Frost 

Jens Johansen 

Mogens Lønborg 

Johannes Nymark 

Det nyvalgte Revisionsudvalg har konstitueret sig med Johannes Nymark som 

formand og Jens Johansen som næstformand. 

Revisionsudvalget har behandlet Revisionsdirektoratets beretning i møder, hvori 

revisionsdirektøren har deltaget. Behandlingen har tillige omfattet de bemærkninger, 

som Økonomiudvalget og de stående udvalg har knyttet til beretningen. 

Sekretariatsforretningerne for Revisionsudvalget er i overensstemmelse med 

revisionsvedtægten varetaget af Revisionsdirektoratet. 

3

På grundlag af Revisionsudvalgets forberedende arbejde afgiver Økonomiudvalget 

hermed følgende betænkning omfattende: 

I. Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regn- 

skab for 2001. 

II. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger til regnskabet for 2001. 

III. Økonomiudvalgets indstilling om decision af regnskabet for 2001. 

I. Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes 

regnskab for 2001 

1. Revisionsdirektoratet afgiver – i henhold til revisionsvedtægtens § 13 – 

beretning til Borgerrepræsentationen om revisionen af Københavns Kommunes 

regnskab for 2001. 

Revisionsdirektoratet skal erklære, at revisionen af regnskabet – således som det er 

forelagt for Borgerrepræsentationen den 30. maj 2002 – er blevet udført i 

overensstemmelse med revisionsvedtægtens § 4. 

Revisionen er gennemført efter kravene til god offentlig revisionsskik. 

2. Beretningen indeholder i udvalgsrækkefølge de revisionssager, som direktoratet 

under hensyn til deres almindelige eller principielle betydning har fundet anledning til 

at fremdrage. 

Inden for hvert udvalgsområde vil omtalen af sagerne være rubriceret således: 

Sager fra tidligere revisionsbetænkninger. Sagerne var på daværende tidspunkt ik- 

ke afsluttet, og direktoratet er derfor almindeligvis blevet anmodet om at give 

orientering om sagens afslutning. 

Sager af generel art, som normalt er resultatet af mere omfattende 

revisionsmæssige undersøgelser. 

Sager af mere konkret karakter (Andre sager). De omtalte forhold udgør kun en 

del af de foreliggende sager. 

Afsluttende omfatter beretningen en redegørelse for resultatet af 

Revisionsdirektoratets gennemførelse af tværgående revisionsopgaver. Disse sager 

berører to eller flere udvalg. 

4

Redaktionen af beretningen er afsluttet den 2. september 2002. 

3. Den efterfølgende behandling af revisionsberetningen skal følge 

Borgerrepræsentationens retningslinier af 4. december 1997. 

Ifølge disse oversender Borgerrepræsentationen revisionsberetningen til 

Økonomiudvalget. Til at foretage det forberedende arbejde i forhold til 

Økonomiudvalgets behandling af revisionsberetningen har Borgerrepræsentationen 

nedsat et Revisionsudvalg. 

Økonomiudvalget afgiver indstilling om decision af årsregnskabet i en 

revisionsbetænkning til Borgerrepræsentationen. 

Generelt om kommunens regnskab for 2001 

1. I det følgende er Københavns Kommunes generelle økonomiske situation og 

den økonomiske udvikling gennem de seneste fem år belyst ved opstilling af 

resultatopgørelse, balance samt pengestrømsopgørelse. 

Revisionsdirektoratet har så vidt muligt søgt at anvende en regnskabsopstilling, 

der svarer til den, private virksomheder anvender. 

Direktoratet har valgt at korrigere for pris- og lønudviklingen ved at belyse 

udviklingen i kommunens økonomi ved anvendelse af faste priser, så realudviklingen 

kan vurderes. Som deflator er valgt pris- og lønudviklingen for Københavns Kommune 

og Frederiksberg Kommune, som fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

publikation "Det kommunale regnskab 2000". 

2001: 

Pris- og lønudvikling i pct. for Københavns og Frederiksberg Kommuner 1997- 

1997-1998 1998-1999 1999-2000 2000-2001 

Pris og løn 3 2,6 3 3,5 1) 

1) Finansministeriets skøn 

Det er fundet mest hensigtsmæssigt at anvende 2001 som basisår (indeksværdi 

100), da det er lettere at forholde sig til det aktuelle pris- og lønniveau og de seneste 

5

egnskabstal for 2001. 

Der er anvendt samme deflator for driftsposter, der afholdes løbende i 

regnskabsåret, og finansielle balanceposter, der er opgjort ultimo regnskabsåret. Dette 

medfører mindre unøjagtigheder, specielt når driftsposter relateres til balanceposter. 

De anvendte tal er i 2001-prisniveau, medmindre andet er angivet. 

Resultatopgørelsen 

2. Københavns Kommunes årsregnskab indeholder samtlige drifts-, anlægs- og ka- 

pitalposter. I årsregnskabet indgår desuden indtægter og udgifter for hovedparten af de 

selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. 

Københavns Kommunes regnskab er som andre kommunale regnskaber funderet 

på et udgiftsbaseret regnskabssystem. Der foretages en registrering af de udgifter og 

indtægter, som er afholdt i regnskabsåret, uden en egentlig periodisering af 

ressourceanvendelsen. Regnskabet giver således ikke et billede af kommunens reelle 

omkostninger forbundet med de forskellige aktiviteter, der har fundet sted i 

regnskabsåret, fx registreres anlægsudgifter fuldt ud i det regnskabsår, hvori de 

afholdes. 

Formålet med regnskabet er således i højere grad at skabe grundlag for 

bevillingsstyring og for opgørelse af det samlede finansieringsbehov. 

3. Ud fra hovedoversigten over kommunens regnskab og regnskabssammendraget 

har direktoratet i følgende tabel opstillet resultatopgørelserne i mio. kr. for årene 1997- 

2001. 

For at give et nuanceret billede af kommunens økonomi er der foretaget en 

opdeling af kommunens virksomhed i en skattefinansieret del og i en brugerfinansieret 

del. Den skattefinansierede del er yderligere opdelt i ordinær virksomhed og 

ekstraordinær virksomhed. 

Til ekstraordinære indtægter er henregnet salg af tilbagekøbsrettigheder til den 

almene boligsektor og statstilskud i forbindelse med etablering af H:S. De 

ekstraordinære statstilskud var en del af forhandlingsresultatet med regeringen i 

forbindelse med budgettet for 1995. 

6

Resultatopgørelse i mio. kr. for årene 1997-2001 (2001-prisniveau): 

Resultatopgørelse 1997 1998 1999 2000 2001 

Løn- og prisudvikling (defla- 

tor) 1,12658 1,09377 1,06605 1,03500 1,0000 

Indtægter 24.081 24.608 25.229 25.397 25.968 

Skatter 20.664 20.701 20.925 21.071 22.241 

Tilskud og udligning 3.417 3.907 4.304 4.326 3.727 

Skattefinansierede udgifter -24.520 -24.930 -25.253 -25.804 -26.654 

Driftsvirksomhed -23.712 -23.896 -24.396 -24.943 -25.492 

Anlægsvirksomhed -295 -548 -427 -585 -926 

Renter -513 -486 -430 -276 -236 

Skattefinansieret resultat før 

ekstraordinære indtægter -439 -322 -24 -407 -686 

Ekstraordinære indtægter 896 794 695 592 2.370 

Statstilskud i forbindelse med 

etablering af H:S 1) 896 794 695 592 489 

Frikøb af kommunens tilbagekøbsrettigheder 

1.881 

Skattefinansieret resultat 456 473 672 186 1.684 

Brugerfinansieret forsyningsvirksomhed 

2) 217 275 456 108 181 

Driftsvirksomhed 815 903 987 632 713 

Anlægsvirksomhed -598 -628 -531 -524 -532 

Resultat 674 747 1.127 293 1.865 

1) Statstilskuddet er i perioden betalt direkte til H:S, således at det reducerer Københavns Kommunes bidrag til 

H:S, som i regnskabet indgår under driftsvirksomhed. 

2) Brugerfinansieret forsyningsvirksomhed omfatter de kommunale områder, omfattet af reglerne om 

mellemværender, nemlig spildevandsanlæg, renovation, gas-, el-, varme- og vandforsyning. 

Det fremgår af tabellen, at kommunen i årene 1997 til 2001 har haft et underskud 

på den skattefinansierede ordinære virksomhed, men at ekstraordinære indtægter i 

form af statstilskud i forbindelse med etablering af H:S og i 2001 den almene bolig- 

sektors frikøb af kommunens tilbagekøbsrettigheder har medført, at kommunen i årene 

1997 til 2001 har haft et positivt resultat på det skattefinansierede område. 

Kommunens samlede ordinære indtægter er steget med 1,9 mia. kr. fra 1997 til 

2001, hvilket kan tilskrives en stigning i indtægter fra såvel skatter som tilskud og 

udligning. Kommunens ordinære driftsudgifter på det skattefinansierede område er 

steget med 1,8 mia. kr. fra 1997 til 2001. Anlægsudgifterne har varieret noget i 

7

perioden med en stigende tendens særligt i slutningen af perioden. 

Renteudgifterne har bl.a. som følge af låneafviklingen været faldende fra en post 

på 513 mio. kr. i 1997 til 236 mio. kr. i 2001. 

Kommunens brugerfinansierede forsyningsvirksomheder har haft overskud i alle 

årene og derved samlet for perioden nedbragt sin gæld til kommunen. 

Samlet fremgår det af tabellen, at kommunen i perioden 1997 til 2001 har haft et 

positivt resultat af en væsentlig størrelse. 

Balancen 

4. Københavns Kommunes balance indeholder ikke kommunens fysiske aktiver 

som fx faste ejendomme, inventar og varebeholdninger. Kommunens 

pensionsforpligtelser er ligeledes ikke medtaget i balancen. Balancen omfatter således 

kun finansielle aktiver og passiver tilhørende kommunen og hovedparten af de 

selvejende institutioner, med hvilke kommunen har overenskomst, samt kommunens 

udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder. 

Den finansielle egenkapital i balancen svarer derfor kun delvis til egenkapitalen i 

et traditionelt regnskab for private virksomheder. Kommunens egenkapital ændres i 

årets løb med virkningen af driftsvirksomheden, renter, generelle tilskud, lån og 

skatter. Anlægsvirksomheden påvirker også egenkapitalen, da anlægsudgifter fuldt ud 

indgår i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvori de afholdes. En negativ saldo på 

egenkapitalen er således ikke nødvendigvis udtryk for, at kommunens egenkapital er 

negativ. 

pital. 

Balancen giver således ikke et fuldstændigt overblik over kommunens samlede ka- 

5. Balance i mio. kr. pr. 31. december 1997-2001 (2001-prisniveau): 

Balance 1997 1998 1999 2000 2001 

Løn- og prisudvikling (deflator) 1,12658 1,09377 1,06605 1,03500 1,0000 

Likvide aktiver 909 1.037 1.644 1.363 1.954 

Kortfristet tilgodehavende 4.688 4.579 4.917 5.704 4.236 

Kortfristet gæld -4.886 -4.216 -5.315 -5.540 -4.522 

8

Kortfristet nettoformue 711 1.400 1.246 1.527 1.668 

Langfristet tilgodehavende 3.010 2.938 2.847 6.095 6.357 

Udlæg vedr. forsyningsvirksomhed 1.881 1.594 1.174 2.171 2.082 

Langfristet gæld -13.959 -13.215 -13.258 -12.117 -10.377 

Langfristet nettogæld -9.068 -8.683 -9.237 -3.851 -1.938 

Finansiel egenkapital -8.357 -7.283 -7.991 -2.324 -270 

Det fremgår af tabellen, at kommunen i årene 1997 til 2001 har nedbragt sin gæld 

samtidig med, at kommunens tilgodehavender er steget i perioden fra 1997 til 2001. 

Således er kommunens langfristede nettogæld faldet med hele 7.130 mio. kr. fra 1997 

til 2001, mens den kortfristede nettoformue er steget med 957 mio. kr. i samme pe- 

riode. Stigningen i de langfristede tilgodehavender skyldes især indskud i form af 

aktiver ved dannelsen af selskaber som følge af elreformen, herunder opdeling af 

Københavns Energi dels i en kommunal del dels i en række selskaber. 

Kommunens finansielle egenkapital er således i perioden 1997 til 2001 forbedret 

med 8.087 mio. kr. 

Pengestrømsopgørelsen 

6. Ud fra hovedoversigten i kommunens regnskab har direktoratet udarbejdet en 

pengestrømsopgørelse, der giver et billede af, hvorledes kommunen har anvendt sit 

"overskud". 

Pengestrømsopgørelse i mio. kr. for årene 1997-2001 (2001-prisniveau): 

Pengestrømsopgørelse 1997 1998 1999 2000 2001 

Løn- og prisudvikling (deflator) 1,12658 1,09377 1,06605 1,03500 1,00000 

Tilgang til likvide aktiver 

Resultat, jf. resultatopgørelsen 672 748 1.128 295 1.865 

Optagne langfristede lån 1.770 656 1.997 2.199 800 

Tilgang i alt 2.442 1.404 3.125 2.494 2.665 

Anvendelse af likvide aktiver 

Afdrag på lån -1.615 -903 -2.255 -2.520 -2.146 

Øvrige finansforskydninger -782 -348 -228 -209 194 

Anvendelse i alt -2.397 -1.251 -2.483 -2.729 -1.952 

Ændring af likvide aktiver 1) 

45 153 642 -235 713 

9

1) På grund af unøjagtigheden ved anvendelsen af samme deflator for resultatopgørelsen og balanceposter vil 

ændringen i likvide aktiver ikke svare fuldstændig til de ændringer, der fremkommer af balancen. 

Som det fremgår af tabellen, blev "overskuddet" i perioden anvendt til en 

opbygning af kommunens kassebeholdning samt til afdrag på kommunens gæld. 

Ændringen af de likvide aktiver udgjorde en stigning på 1.318 mio. kr. fra 1997 til 

2001. I 1997 skete en nettolåntagning på 154 mio. kr. I årene 1998, 1999, 2000 og 

2001 har kommunen netto afdraget henholdsvis 247 mio. kr., 258 mio. kr., 321 mio. 

kr. og 1.346 mio. kr., dvs. afdrag minus lånoptagelse. 

Revisionsudvalget lægger vægt på, at revisionens generelle redegørelse for 

årsregnskabet anvendes ved Økonomiforvaltningens fortsatte udvikling af 

beretningen om kommunens regnskab og økonomi. 

Revisionens formål, ansvarsfordelingen mellem kommunen og revisor, 

planlægningen og udførelsen af revisionen samt rapporteringen herom 

Revisionens formål 

1. Styrelsesloven bestemmer, at revisionen af Københavns Kommunes regnskaber 

varetages af kommunens Revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om 

revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af 

Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren. 

Revisionsarbejdet skal udføres, så det opfylder kravene til god offentlig 

revisionsskik, dvs. omfattende dels finansiel revision dels forvaltningsrevision. 

2. Den finansielle revision omfatter en efterprøvelse af, om regnskabet er rigtigt, 

om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse 

med meddelte bevillinger ("bevillingskontrol"), og om de dispositioner, der er omfattet 

af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens 

beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis 

("juridisk-kritisk revision"). 

Den finansielle revision og kvalitetsniveauet herfor svarer i princippet til den 

revision, der er foreskrevet for selskaber i årsregnskabsloven mv. Ved den kommunale 

10

evision lægges der dog større vægt på kontrollen med overholdelsen af 

bevillingsmæssige og juridiske rammer for drift og anskaffelser. 

3. Forvaltningsrevisionen omfatter en bedømmelse af, om udførelsen af 

Borgerrepræsentationens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af 

kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. 

Det skal således efterprøves, om dispositionerne er i overensstemmelse med de al- 

mindelige normer for, hvad der kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig 

administration ved brug af offentlige midler. 

Forvaltningsrevisionens formål er at efterprøve kommunens efterlevelse af: 

At være sparsommelig – Er goder og tjenesteydelser erhvervet på den mest 

økonomiske måde under hensyn til kvalitet, kvantitet etc. 

At være produktiv – Er der et optimalt forhold mellem ressourceanvendelse og 

produktion. 

At være effektiv – I hvilket omfang har man nået de mål – udløst de virkninger – 

som var tilsigtet med den pågældende bevilling, set i forhold til 

ressourceanvendelsen. 

At have en god ledelsesstyring – Har den øverste ledelse tilrettelagt et 

styringssystem til sikring af, at forvaltningsopgaverne bliver varetaget på en 

korrekt og en sparsommelig, produktiv og effektiv måde. 

Forvaltningsrevisionen omfatter både den lovfæstede løbende forvaltningsrevision 

samt den udvidede forvaltningsrevision, der normalt udføres som større undersøgelser. 

Målsætningen for kvalitetsniveauet for forvaltningsrevisionen er som for den stats- 

lige revision. 

Ansvarsfordelingen mellem kommunen og revisor 

4. Revisionsdirektoratets revisionsmæssige ansvar bygger på følgende fordeling af 

opgaverne mellem kommunen og revisor: 

Københavns Kommunes anliggender styres af Borgerrepræsentationen, jf. 

styrelseslovens almindelige bestemmelser. De nærmere regler om Københavns 

11

Kommunes styrelse er fastsat i Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 

1997. 

Til at varetage den umiddelbare forvaltning er der nedsat et Økonomiudvalg samt 

6 stående udvalg, der hver forestår forvaltningen af sit område. De enkelte 

forvaltningsområder er præciseret i styrelsesvedtægten. 

Styrelseslovens kapitel V fastsætter bestemmelser for kommunens økonomiske 

forvaltning. Heraf fremgår, at Borgerrepræsentationen fastsætter de nærmere regler for 

indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige 

optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og 

regnskabsvæsenet. 

Kommunen skal endvidere overholde Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendt- 

gørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., herunder 

ministeriets regelsæt: "Budget- og regnskabssystem for kommuner og 

amtskommuner". 

Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens kasse- og 

regnskabsvæsen, og Økonomiudvalget har indseende med de økonomiske og 

almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens 

administrationsområder. Kommunens overordnede budget- og regnskabsforhold – 

herunder formueforvaltning og optagelse af lån – henhører under Økonomiudvalget. 

Økonomiudvalgets centrale rolle i forhold til kommunens økonomiske forvaltning er 

uddybet i styrelseslovens kapitel V. 

Kommunens årsregnskab aflægges af Økonomiudvalget til 

Borgerrepræsentationen inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist. 

Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og 

garantiforpligtelser. Det skal i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, 

navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. 

Forvaltningerne har til opgave at tilrettelægge bogføringen og 

formueforvaltningen i form af registreringssystemer og procedurer, der opfylder 

lovgivningens og kommunens bestemmelser samt sikrer en pålidelig 

økonomirapportering og regnskabsaflæggelse. 

Forvaltningerne skal påse, at registreringssystemerne og formueforvaltningen kon- 

12

trolleres på en efter forvaltningens forhold tilfredsstillende måde, dvs. der skal 

tilrettelægges en god intern kontrol. 

Det påhviler forvaltningerne at etablere en god kommunal økonomistyring, som 

gør det muligt for ledelsen at vurdere, om der er en hensigtsmæssig sammenhæng 

mellem ressourceindsats, produktion og målopfyldelse. 

Dette indebærer i praksis, at der løbende og systematisk rapporteres til ledelsen om 

ressourceindsats, produktion, produktivitet og effektivitet, og at ledelsen prioriterer 

forvaltningens aktiviteter og budgetter i overensstemmelse hermed. 

Endelig påhviler det forvaltningerne i overensstemmelse med god 

tilskudsforvaltning at tilrettelægge en administrativ kontrol med anvendelsen af ydede 

tilskud – tilpasset forholdene på det konkrete tilskudsområde. 

Revisionsdirektoratets ansvar er at kontrollere, at det udarbejdede årsregnskab 

opfylder lovgivningens og kommunens regnskabsbestemmelser, og at regnskabet ikke 

indeholder væsentlige fejl eller mangler. 

Det er desuden revisionens opgave at foretage en kritisk gennemgang af de 

forretningsgange, som er tilrettelagt på det regnskabsmæssige område. Det påses 

særligt, om gældende bestemmelser er blevet overholdt. 

Under den løbende forvaltningsrevision vurderer revisionen ved 

sagsgennemgangen og gennemgangen af enkelttransaktioner, om der er udvist en 

sparsommelig adfærd. I forbindelse med vurderingen af registreringssystemernes 

nøjagtighed foretages der en overordnet bedømmelse af systemernes 

hensigtsmæssighed ud fra en styringsvinkel. 

Større undersøgelser indebærer, at et afgrænset område af kommunens 

aktivitetsområder bliver underkastet en dyberegående vurdering, særligt med henblik 

på om der er en god ledelsesstyring til sikring af en korrekt og en sparsommelig, 

produktiv og effektiv forvaltning. 

Revisionens planlægning og udførelse 

5. Revisionen planlægges og udføres med henblik på at kunne tage stilling til, om 

kommunens årsregnskab indeholder væsentlige fejl og mangler. 

Revisionen vil i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske 

13

evisionsprincipper blive planlagt og udført således, at hovedvægten lægges på de 

poster i regnskabet og de dele af kommunens registreringssystemer og 

forretningsgange, hvor risikoen for fejl og mangler er størst. 

Omfanget af revisionen afhænger som nævnt af de konkrete forhold i kommunens 

forvaltning, herunder lovgivningens krav, valg af regnskabs- og sikkerhedsmæssig 

organisation, omfanget af IT-anvendelsen, internt kontrolmiljø, etablerede 

forretningsgange mv. 

Revisionen udføres dels i årets løb dels i forbindelse med 

årsregnskabsaflæggelsen. Revisionen i årets løb er et led i revisionen af årsregnskabet 

og kan ikke betragtes som et afsluttet arbejde i sig selv. 

Revisionsarbejdet for det enkelte regnskabsår udføres ved stikprøver og analyser 

og omfatter således ikke en gennemgang af alle kommunens forretningsgange og 

funktioner inden for det regnskabsmæssige område. 

Der er således ikke tale om en gennemgang af samtlige bilag og transaktioner, 

men revisionen udføres ved, at der ved et antal stikprøver indhentes dokumentation for 

eller på anden måde bekræftelse af bogføringens og regnskabets rigtighed. 

Den stikprøvevise revision i årets løb vil blandt andet omfatte en gennemgang af 

udvalgte forretningsgange, herunder IT-området, og registreringer med henblik på at 

konstatere, om kommunens retningslinier for benyttede registreringssystemer 

efterleves, samt om de fastlagte forretningsgange overholdes. I tilslutning hertil vil der 

blive foretaget en vurdering af, om registreringssystemer og forretningsgange skønnes 

at være hensigtsmæssige og forsvarlige i kontrolmæssig henseende, herunder 

tilstrækkelige til at sikre, at alle transaktioner kommer rigtigt til udtryk i årsregnskabet. 

Under revisionen vil opmærksomheden være henledt på, at besvigelser eller 

uregelmæssigheder kan forekomme. Fejl i regnskabet, der er en følge af besvigelser 

eller uregelmæssigheder, vil dog ikke nødvendigvis blive opdaget under revisionen, da 

fejl af denne karakter sædvanligvis tilsløres eller holdes skjult. Hvis der konstateres 

forhold, som giver formodning herom, vil der blive foretaget yderligere undersøgelser 

med henblik på at afkræfte eller bekræfte formodningens rigtighed. 

I denne forbindelse skal det understreges, at muligheden for at hindre såvel 

tilsigtede som utilsigtede fejl eller mangler, herunder besvigelser og 

14

uregelmæssigheder, først og fremmest beror på, om der ved tilrettelæggelsen af 

registreringssystemer og forretningsgange sikres en god intern kontrol. 

Revisionen ved årsafslutningen omfatter blandt andet en analyse af 

resultatopgørelsens poster og en sammenligning med bevillingerne. Ved revisionen af 

balancen vil de opførte aktivers tilhørsforhold, deres tilstedeværelse og 

værdiansættelse blive kontrolleret. Det påses endvidere, at rettigheder tilhørende 

kommunen samt gældsposter og forpligtelser, der revisor bekendt påhviler kommunen, 

er rigtigt udtrykt i årsregnskabet. 

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet bliver de enkelte forvaltninger 

anmodet om at bekræfte en række oplysninger inden for særligt vanskeligt reviderbare 

områder, eksempelvis eventualforpligtelser og retssager samt regnskabsposter, hvortil 

der knytter sig særlig risiko eller usikkerhed (ledelsens regnskabserklæring). 

Den udførte forvaltningsrevision omfatter en bedømmelse af, om 

enkeltdispositioner, aktiviteter, programmer eller forvaltningernes samlede opgaver er 

gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de 

mål, der er sat for den pågældende virksomhed (jf. i øvrigt om forvaltningsrevision 

under Revisionens formål). 

Rapportering om den udførte revision 

6. Direktoratet vil ved møder med de enkelte forvaltninger drøfte forhold af 

orienterende og opklarende karakter samt praktisk arbejdstilrettelæggelse. Eventuelt 

vil der i skrivelser blive behandlet regnskabs- og revisionsmæssige spørgsmål fx om 

forhold, der senere kan blive omtalt i et revisionsprotokollat. 

7. Direktoratet afgiver revisionsprotokollater til Økonomiudvalget og 

vedkommende stående udvalg om arten og omfanget af revisionen af årsregnskabet 

samt de bemærkninger, revisionen har givet anledning til. 

Revisionsprotokollater kan i øvrigt afgives i årets løb, når direktoratet finder det 

hensigtsmæssigt. 

Protokollaterne skal besvares af udvalget snarest muligt og senest 4 uger efter 

modtagelsen. 

15

Protokollatudkast fremsendes til vedkommende forvaltning med henblik på 

verifikation af faktuelle oplysninger. 

8. Revisionsdirektoratet afgiver en revisionspåtegning på kommunens årsregnskab. 

Påtegningen er, medmindre andet er anført i påtegningen, udtryk for, 

at regnskabet er revideret, 

at regnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen, 

at regnskabet er opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, 

rettigheder og forpligtelser, og 

at regnskabet er i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. 

Revisionspåtegningen vil, såfremt den udførte revision ikke giver anledning til 

andet, have følgende ordlyd: 

"Vi har revideret Københavns Kommunes regnskab for 200x. 

Den udførte revision 

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske 

revisionsprincipper for god offentlig revisionsskik (jf. Revisionsvedtægten for 

Københavns Kommune) tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå 

en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller 

mangler. 

Ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko har vi efterprøvet grundlaget og 

dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi 

har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de udøvede 

regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som 

helhed er fyldestgørende. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den 

danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen." 

16

9. Revisionsrapporteringen i Københavns Kommune omfatter dernæst 

Revisionsdirektoratets udfærdigelse af den årlige revisionsberetning til 

Borgerrepræsentationen. Denne beretning – der skal afgives inden den 15. september 

efter regnskabsårets udløb – indeholder årets revisionsprotokollater i bearbejdet form 

og tillige udvalgenes besvarelser. 

Borgerrepræsentationens behandling af Revisionsdirektoratets revisionsberetning 

sker efter Borgerrepræsentationens retningslinier af 4. december 1997. 

Andre opgaver end revision 

10. Revisionsvedtægtens § 8 foreskriver, at Revisionsdirektoratet har adgang til 

gennem Økonomiudvalget eller vedkommende stående udvalg at kræve indsendt til 

gennemgang regnskaber for de institutioner, foreninger, fonde mv., der modtager 

kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra kommunen. 

Regnskaberne er sædvanligvis blevet revideret af privatpraktiserende revisorer for- 

inden indsendelsen til direktoratets regnskabsgennemgang. 

Ved gennemgangen skal det navnlig påses, at regnskabet er undergivet en 

betryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i 

overensstemmelse med givne bestemmelser, og at forvaltningen er varetaget på en 

økonomisk hensigtsmæssig måde. 

Regnskabsgennemgangen baserer sig på en vurdering af, om forvaltningerne har 

tilrettelagt en administrativ kontrol med anvendelsen af ydede tilskud i 

overensstemmelse med god tilskudsforvaltning. 

11. Revisionsdirektoratet forsyner en række regnskabsopgørelser til staten, EU og 

andre med erklæring. Disse erklæringer bliver omtalt i vedkommende 

årsrevisionsprotokollat. 

12. I årsrevisionsprotokollaterne gives der endvidere oplysning om den assistance 

og rådgivning, som er ydet efter særlig aftale med pågældende forvaltning. Det samme 

gælder, når der er afgivet særlige beretninger eller udført detaljeret kontrol. 

Rådgivningen vil normalt omfatte regnskabsmæssige spørgsmål og tilrettelæggelse 

17

af forretningsgange mv. Rådgivningen vil for disse og andre områder altid blive givet 

på en sådan måde, at revisors uafhængighed og troværdighed ikke anfægtes. Det er 

derfor den enkelte forvaltning, der har til opgave at træffe beslutningerne, som revisor 

efterfølgende vil kunne foretage en almindelig revisionsmæssig efterprøvning af. 

Økonomiudvalget 

1. I revisionsbetænkningen for 2000, anmodede Revisionsudvalget om at blive 

holdt orienteret om resultatet af opfølgningen af sagen om "Vederlag mv. til BR- 

medlemmer." 

BR's Sekretariat har på en række områder ajourført eller udarbejdet supplerende 

forretningsgange, således at der sikres korrekt administration. 

Intern Service i Økonomiforvaltningen har endvidere indledt et samarbejde med 

Revisionsdirektoratet om udarbejdelse af forretningsgange på en lang række områder i 

Økonomiforvaltningen. Der vil i denne forbindelse bl.a. blive udarbejdet de 

nødvendige forretningsgange, som sikrer, at Løn- og Pensionsanvisningen er bekendt 

med de til enhver tid gældende satser for varetagelse af kommunale hverv. 

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om ligningen af 

selskaber mv. og fonde for 2001 

1. Københavns Kommune indgik den 30. september 1998 aftale med Told- og 

Skattestyrelsen om ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil 

hørende administrative opgaver i Københavns Kommune. 

Aftalen gælder for perioden fra 1. oktober 1998 til 31. december 2001 – senere 

forlænget til 31. december 2002. Ligningsperioderne følger kalenderåret. 

Aftalen indeholder en række detaljerede krav til Københavns Kommune bl.a. på 

følgende områder: 

Selskabsligningen skal gennemføres i overensstemmelse med en ligningsplan 

udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen. 

Der skal udarbejdes en lokal ligningsplan i samarbejde med den lokale Told- og 

Skatteregion. 

18

Redegørelse for hvilke ressourcer der planlægges indsat på ligningsopgaven. 

Opfyldelse af måltal – antal kontroller pr. kontrolproces pr. ligningsår. 

Løbende registrering og kvartalsvis redegørelse pr. SE-nr. og indkomstår for bl.a. 

anvendt ressourceforbrug, ændringsbeløb, omsætning og udført kontrolproces. 

Årlig redegørelse om aftalens opfyldelse. 

2. Der er foretaget revision af Skatte- og Registerforvaltningens beretning for 

perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001. Heraf fremgår, at de væsentligste 

aktivitetstal har været følgende: 

Mandtal i alt 

Aktie- og anpartsselskaber mv. ................................................................ 11.237 

Foreninger efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ............................ 1.670 

Fonde optaget efter fondsbeskatningsloven ............................................. 3.591 

Antal udførte kontroller i alt for afsluttede sager 

(jf. kommuneopgørelsen) 

Ligningsmæssig gennemgang .................................................................. 3.439 

Partiel revision .......................................................................................... 1.871 

Revision .................................................................................................... 362 

Ressourceforbrug i alt minutter 

Afsluttede sager (Ligningsmæssig gennemgang, Partiel revision 

og Revision) ............................................................................................. 2.138.235 

Afsluttede sager vedrørende ligningsopgaver udført i T&S-sager .......... 49.899 

Afsluttede sager efter fondsbeskatningsloven .......................................... 178.885 

Omsætningstal i alt kr. 

Afsluttede sager (inkl. ligningsopgaver udført i T&S-sager)......... 530.168.475.081 

19

Ændringsbeløb i alt kr. 1) 

Afsluttede sager (ekskl. ligningsopgaver i T&S-sager samt fonde) 5.602.367.870 

Afsluttede sager vedrørende ligningsopgaver udført i T&S-sager . 62.789.085 

Fonde optaget efter fondsbeskatningsloven .................................... 65.330.857 

1) Omfatter bruttoændringsbeløb, dvs. både forhøjelser og nedsættelser. 

Revisionens formål 

3. Revisionsdirektoratet skal ifølge punkt 8 i aftalen mellem staten og kommunen 

foretage revisionen af selskabsligningsopgaven. Det overordnede formål med 

revisionen er, at revisor som led i aftalen årligt afgiver en beretning og udarbejder en 

erklæring om den udførte revision. 

De anvendte revisionsprincipper i forbindelse med revisionen har primært været 

systemrevision af etablerede forretningsgange for administrative opgaver, samt 

stikprøvevis substansrevision af ligningschartekkerne for udvalgte områder. Derudover 

er der foretaget afstemning af årsberetningen, herunder stikprøvevis revision af enkelte 

opgørelser. 

De nærmere bestemmelser om gennemførelsen og indholdet af revisionen fremgår 

af Told- og Skattestyrelsens udsendte instruks af 5. november 1999 for revision af 

kommunernes selskabsligning. 

Ifølge instruksen skal revisionen, der ikke omfatter den materielle sagsbehandling, 

herunder om ligningen er i overensstemmelse med gældende regler, foretages i 

overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. 

Det skal således ved revisionen efterprøves, om forretningsgange er tilrettelagt, så 

det sikres, at den administrative tilrettelæggelse af ligningen er varetaget på en 

økonomisk hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med gældende administrative 

regler. 

udføre. 

Derudover foreskriver instruksen en række revisionshandlinger, som revisor skal 

I den årlige beretning skal revisor redegøre for den udførte revision samt for alle 

væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden skal der 

20

edegøres for forhold af principiel betydning samt for omfang og resultater af de 

stikprøver, der er foretaget til kontrol af de administrative forretningsgange. 

Den udførte revision af Skatte- og Registerforvaltningens beretning for perioden 1. 

januar 2001 - 31. december 2001 er udført i overensstemmelse med Told- og 

Skattestyrelsens instruks for revision af kommunernes selskabsligning samt 

Revisionsvedtægten for Københavns Kommune. 

Generelt om revisionens tilrettelæggelse og udførelse 

4. Revisionsdirektoratet har som grundlag for gennemgangen af Skatte- og 

Registerforvaltningens forretningsgange og kontrolforanstaltninger taget 

udgangspunkt i notatet "Systembeskrivelser og revisionsopgaver for 

selskabsskatteområdet" udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen. Ifølge notatet er 

formålet med beskrivelserne at fastlægge omfanget af de administrative opgaver, som 

systemmæssigt forventes revideret af den kommunale revision. 

Der er tale om administrative opgaver på følgende 12 områder: 

Mandtal. 

Inddata til SSR (Selskabsskatteregisteret) og FBS (Fondsbeskatningssystemet). 

Selvangivelser. 

Henstand. 

Skattetillæg. 

Specialsituationer. 

Taksation. 

Eksterne myndigheders ansættelsesændringer. 

Dagbøder. 

Funktionsadskillelse. 

IT-systemers sikkerhed. 

Arkivering. 

De administrative opgaver, som Revisionsdirektoratet har underkastet 

systemrevision, varetages af Selskabsbeskatningen: Administrationsafdelingen, 1. 

Ligningsafdeling, 2. Ligningsafdeling, Sekretariatet og Revisionsafdelingen. 

21

Det udførte revisionsarbejdes indhold, omfang og resultat 

5. I forbindelse med revisionen er der stikprøvevis foretaget efterprøvning af, om 

opgaverne varetages i overensstemmelse med administrative bestemmelser i love, 

bekendtgørelser, forskrifter eller andre regelsæt samt den med Told- og Skattestyrelsen 

indgåede aftale. 

Af Skatte- og Registerforvaltningens beretning fremgår, at resultatet for det tredje 

år i kontraktperioden er særdeles tilfredsstillende. Kontrol- og revisionsomfanget er i 

lighed med tidligere år fastholdt på et kvalitetsmæssigt højt niveau. 

Københavns Kommune har opfyldt alle de fastsatte resultatkrav. 

Set over hele 1. kontraktperiode er samtlige kontrolformer mv. fuldt ud opfyldt. 

Revisionsdirektoratets gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger. 

6. Verifikationen, af at forretningsgangene efterleves, og at etablerede interne 

kontroller fungerer tilfredsstillende, er ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko 

gennemført via stikprøvekontrol af ligningschartekkerne. Disse er karakteristiske ved 

at have en høj grad af ensartethed med hensyn til de data, der kontrolleres. 

Ligningschartekket (også benævnt en sag) indeholder: 

sager. 

Selskabsark med stamoplysninger om det enkelte selskab. 

Observationsomslag, der indeholder alt materiale, der har betydning for flere år. 

Ligningsomslag for indeværende samt de foregående 2 skatteår, som indeholder 

selvangivelsesmateriale og sagsakter for pågældende år. 

Samtlige forretningsgange og interne kontroller kunne verificeres ved kontrol af 

Den samme stikprøve er derudover anvendt til samtidig kontrol af flere af 

revisionens delopgaver. 

Revisionen skulle verificere at: 

Noteringer for udført sagsbehandling fandtes på ligningsomslag, sagsakter mv. 

Noteringer for ledelsens godkendelse af afgørelser fandtes på ligningsomslag eller 

sagsakter. 

Ansøgninger/anmodninger fra selskaber var blevet behandlet inden for rimelige 

tidsfrister. 

22

Der blev givet begrundelser for afgørelser samt vejledning om klageadgang ved 

afslag, dvs. overholdelse af forvaltningsloven. 

Påkrævede indberetninger var foretaget korrekt. 

Der er i alt kontrolleret 29 tilfældigt udvalgte ligningschartekker blandt 

kontrolprocesserne: Ligningsmæssig gennemgang, Partiel revision og Revision for 

henholdsvis 2 % og 98 % selskaber (hvilken %-gruppe selskabet tilhører). 

Udvælgelsen er foretaget på baggrund af udtræk fra tidsregistreringssystemet, som 

Skatte- og Registerforvaltningens Edb-afdeling har udviklet til brug for 

Selskabsbeskatningens løbende registrering af ligningsresultater. 

7. Gennemgangen blev i alle tilfælde gennemført med udgangspunkt i 

ligningschartekkerne. 

Stikprøven omfattede som nævnt 29 sager for perioden 1. januar - 31. december 

2001, fordelt over 2 revisionsgennemgange. Hertil kommer stikprøvevis udvælgelse af 

19 administrative sager, tillige fordelt over 2 revisionsgennemgange. 

I samtlige sager blev materialet i ligningschartekket sammenholdt med 

indberetninger til Told- og Skattestyrelsens systemer. Eftersom mange af de udvalgte 

sager i perioden havde været underkastet kontrol for to eller flere indkomstår, er 

stikprøveantallet reelt højere. 

Resultatet af stikprøvekontrollen fremgår af følgende tabel: 

Kontrolpunkt 

Tilfældigt udvalgte sager 

Stikprøve Fejl 

Selvangivelse modtaget rettidigt 29 0 

Selvangivelse underskrevet 29 0 

Ressourceforbrug (overens med tidsregistreringssystemet) 29 0 

Kontrol art 29 0 

Stempel for modtagelse 29 0 

Ledelsesgodkendelse 29 0 

Omsætning 29 0 

Indberetningstidspunkt 29 0 

23

Kontrolpunkt 



Ligningsmyndighedskode 29 0 

Ansat indkomst overensstemmelse 29 0 

Selvangiven indkomst 29 0 

Af administrative sager blev udtaget: 

Kontrolpunkt 



Sagsbehandling vedrørende omlægning af regnskabsår 3 0 

Sagsbehandling vedrørende anmodning om sambeskatning 3 0 

Sagsbehandling vedrørende skattepligtspørgsmål i øvrigt 3 0 

Sagsbehandling vedrørende kontroltillæg 3 0 

Sagsbehandling vedrørende lempelsesanmodninger 3 0 

Sagsbehandling vedrørende taksation 3 0 

Sagsbehandling vedrørende eksterne myndigheders ansættelsesændringer 1 0 

Som det fremgår af tabellen, viste stikprøvekontrollen ingen fejl. 

8. Revisionsdirektoratet er på baggrund af den stikprøvevise kontrol af 

forretningsgangene af den opfattelse, at de tilrettelagte procedurer og interne kontroller 

i Selskabsbeskatningen er tilstrækkelige og sikrer, at de administrative opgaver i 

forbindelse med selskabsligningen varetages på en forsvarlig måde i 

overensstemmelse med administrative bestemmelser i love, bekendtgørelser, 

forskrifter eller andre regelsæt samt den med Told- og Skattestyrelsen indgåede aftale. 

Registrering og dokumentation af resultaterne af ligningen 

9. Ifølge den indgåede aftale med staten påhviler det kommunen at foretage en lø- 

bende registrering og kvartalsvis redegørelse pr. SE-nr. og indkomstår med angivelse 

af følgende oplysninger: 

Ændringsbeløb. 

Omsætning. 

Hvilken kontrolproces er gennemført. 

24

Hvilken %-gruppe (98 % eller 2 %) selskabet tilhører. 

Det faktiske anvendte ressourceforbrug til ligning/revision, samt hvor stor en del 

af det anvendte ressourceforbrug der vedrører ansvarssager også over for personer, 

der har tilknytning til den lignede eller efterforskning. 

Kode for anvendt ligningstema. 

Tidsregistreringssystemet anvendes af Selskabsbeskatningen til løbende 

registrering af ovennævnte oplysninger. Systemet, der blev taget i anvendelse den 1. 

januar 1999, har efterfølgende fået udviklet en snitflade med forvaltningens 

flekstidssystem. 

I tidsregistreringssystemet opretter sagsbehandleren de sager, som lignes, og den 

anvendte tid i minutter indrapporteres løbende til systemet. Ved afslutning af en sag 

indrapporteres de opnåede ligningsresultater, selskabets omsætning og den anvendte 

kontrolproces. 

Samtidig påfører sagsbehandleren manuelt ligningsresultaterne på 

ligningsomslaget. Hvilke felter, der udfyldes, afhænger af, om der er foretaget 

gennemlæsning af selvangivelsen – som afsluttes med, at selvangivelsen godkendes – 

eller om selskabet har været underkastet en af de tre kontrolprocesser: Ligningsmæssig 

gennemgang, Partiel revision eller Revision. 

Ved gennemlæsning påfører sagsbehandler selvangiven og ansat indkomst på 

ligningsomslaget. Ved ligning efter en af de tre kontrolprocesser påføres 

ligningsomslaget derudover oplysninger om omsætning og kontrolproces samt 

resultater af ligningen. 

I Administrationsafdelingen påføres ligeledes manuelt det samlede tidsforbrug, der 

har været anvendt på den pågældende ligningssag. Oplysning herom hentes ved opslag 

i tidsregistreringssystemet. 

Ligningsomslagenes påførte oplysninger indberettes af Administrationsafdelingen 

direkte i SSR- og FBS-systemerne, hvor indberetningerne danner grundlaget for 

skatteberegning og udskrivelse af årsopgørelser. 

Kvartalsvis fremsender Selskabsbeskatningen redegørelser til Told- og 

Skattestyrelsen på baggrund af de registrerede oplysninger i tidsregistreringssystemet. 

Forinden kontrollerer 1. Ligningsafdeling redegørelserne stikprøvevis, herunder om 

25

der er overensstemmelse mellem tidsregistreringssystemet og indberetningerne til 

SSR- og FBS-systemerne med hensyn til anvendt tid, omsætning og ændringsbeløb. 

Såfremt der i redegørelsen er uoverensstemmelser mellem SSR- og FBS-systemerne 

og tidsregistreringssystemet, kontrolleres resultatet af ligningen, og tallene rettes 

manuelt på redegørelsen, hvorefter den sendes til Told- og Skatteregionen. Nødvendig 

korrektion i SSR- og FBS-systemerne foretages efterfølgende af 

Administrationsafdelingen. 

Revisionsdirektoratets stikprøvevise revision heraf gav ikke anledning til 

bemærkninger. 

Opgørelse af kommunens ressourceforbrug til selskabsligning 

10. Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af Selskabsbeskatningens 

opgørelse af ressourceforbruget til selskabsligning. 

Den foretagne gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger. 

11. Revisionsdirektoratet har endvidere foretaget revision af de programmerede 

kontroller i Skatte- og Registerforvaltningens tidsregistreringssystem, herunder 

sammenhængen til flekstidssystemet. Revisionen har omfattet Selskabsbeskatningens 

anvendelse af disse systemer. 

Den foretagne revision har overbevist os om, at tidsregistreringen i systemet er 

retvisende, herunder at fordeling og summering af minutter på kontrolprocesser sker 

korrekt. Sammenhængen med flekstidssystemet sikrer løbende, at præsterede minutter 

fordeles på sager. 

12. Revisionsdirektoratet har stikprøvevis kontrolleret, om noteringer af 

ligningsresultater på ligningsomslag er i overensstemmende med 

tidsregistreringssystemets registreringer. Derudover er det kontrolleret, om der var den 

nødvendige overensstemmelse mellem tidsregistreringssystemets registreringer og 

indberetninger til Told- og Skattestyrelsens systemer. 

Resultatet af stikprøvekontrollen fremgår af følgende tabel: 

26

Kontrolpunkt 


Stikprøve Fejl/bemærkning 

Ændringsbeløb 29 0 

Omsætning 29 0 

Kontrolproces 29 0 

Tidsforbrug 29 0 

13. Revisionsdirektoratet har endvidere konstateret, at tidsregistreringssystemets 

definition af en kontrol afviger fra Told- og Skattestyrelsens definition. 

Afvigelsen betyder, at der kan være registreret flere kontroller i 

tidsregistreringssystemet end i Told- og Skattestyrelsens systemer. 

Afvigelsen har ikke væsentlig betydning. 

Konklusion på den udførte revision 

14. Ifølge den indgåede aftale omfatter Københavns Kommunes rapportering en 

årlig redegørelse om aftalens opfyldelse. 

Kommunens redegørelse omfatter en samlet opgørelse over de kvartalsvis 

indberettede oplysninger samt en række andre oplysninger af mere kvalitativ karakter, 

herunder kravene til det faglige miljø. 

Det er Revisionsdirektoratets opfattelse, at Skatte- og Registerforvaltningen 

varetager selskabsligningen i overensstemmelse med de indgåede aftaler og i 

overensstemmelse med gældende administrative regler. 

Det er endvidere Revisionsdirektoratets vurdering, at registrering af og 

dokumentation for resultaterne af ligningen samt kommunens opgørelse af 

ressourceforbruget til selskabsligning er betryggende. 

Revisionsdirektoratet har forsynet Københavns Kommunes beretning om 

ligningen af selskaber mv. og fonde for 2001 med en "blank" revisorerklæring 

(erklæring uden forbehold). 

Andre sager 

1. Den almene boligsektors frikøb af kommunens tilbagekøbsrettigheder (BR 

137/2000) blev indbetalt til kommunen den 31. december 2001 med 1,7 mia. kr. 

27

Revisionsdirektoratet konstaterede, at indtægten var bogført på driften (dranst 1) 

under funktion 0.10, Faste ejendomme – Fælles formål. 

Frikøb af tilbagekøbsklausuler er sædvanligvis bogført på anlæg (dranst 3) under 

funktion 0.05, Jordforsyning – Ubestemte formål, m.v. 

Bogføringen på driften er derfor en ændring af den anvendte regnskabspraksis. 

Af hensyn til kontinuitetsprincippet, herunder muligheden for vurdering af 

kommunens regnskab og sammenligninger mellem årene, henstillede 

Revisionsdirektoratet, at den anvendte regnskabspraksis kun undtagelsesvis ændres og 

alene efter en konkret beslutning, hvor der redegøres for valget af regnskabspraksis og 

konsekvenserne herfor. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at baggrunden for konteringen af de 

ekstraordinære indtægter på 1,7 mia. i 2001 på funktion 0.10 var et behov for at kunne 

udskille og dermed synliggøre denne post klart i kommunens regnskab for 2001 af 

hensyn til senere opfølgning mv. 

Økonomiforvaltningen har noteret sig Revisionsdirektoratets henstilling om, at den 

anvendte regnskabspraksis kun i konkrete begrundede tilfælde bør ændres. 

Revisionsudvalget understreger betydningen af, at kommunens anvendte 

regnskabspraksis kun undtagelsesvis ændres. I givet fald da under forudsætning 

af behørig redegørelse for ændringen, herunder begrundelse og konsekvenser. 

2. Revisionsdirektoratet konstaterede i forbindelse med revisionen af 

Økonomiforvaltningens status og eventualforpligtelser mv., at forvaltningen i nogle 

tilfælde har fordelt ansvaret for afstemning og specifikation af statuskonti på konkrete 

medarbejdere. 

Revisionsdirektoratet fandt, at der var tale om et godt og praktisk redskab, og 

anbefalede, at dette blev udbredt til alle statuskonti. 

Det blev også konstateret, at ingen af de udarbejdede afstemninger og 

specifikationer havde været underlagt intern kontrol eller ledelsestilsyn, ligesom der 

manglede et samlet overblik over de afstemninger og specifikationer, der skal 

foreligge. 

28

Det blev henstillet, at foranstaltninger til at imødegå disse mangler indarbejdes i 

den kommende forretningsgang på området. 

Revisionsdirektoratets gennemgang gav bl.a. anledning til følgende yderligere 

bemærkninger: 

Funktion 9.01, Kontante beholdninger, (konto 0880151150) på 184.218 kr. 

Der forelå ikke dokumentation for kontoens udvisende. Det blev oplyst, at kontoen 

anvendes til udbetaling af forskud til kommunens EU-kontor i Bruxelles, og at der 

sandsynligvis ikke var sket afregninger med efterfølgende udposteringer af udbetalte 

forskud. 

Forvaltningen ville nu iværksætte en nærmere undersøgelse af kontoens indhold, 

hvorefter Revisionsdirektoratet ville blive underrettet om resultatet. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Økonomiforvaltningen har undersøgt 

kontoens udvisende. Den store saldo skyldes, at tre måneders forbrug ikke har været 

bogført i 2001. Når de er bogført, udarbejdes der en ny afstemning, som sendes til 

Revisionsdirektoratet. Samtidigt bliver kontoen – efter aftale med 

Revisionsdirektoratet – overført fra IM-konto 08.01.5.1 til IM-konto 08.16.5.1. Når 

undersøgelsen er endeligt afsluttet, vil Revisionsdirektoratet blive underrettet. 

Funktion 9.13, Andre tilgodehavender, (kontiene 0881350106, 999131 og 

9081380101) på i alt 190.774.425 kr. 

Det blev oplyst, at ud af det samlede tilgodehavende vedrører 1.005.572 kr. et rest- 

tilgodehavende fra 1997 for kommunens udlæg til oprensning af gasværksgrunde, og 

at beløbet efter al sandsynlighed var tilgået kommunen, men var fejlbogført. 

Forvaltningen ville nu foretage et udredningsarbejde til afklaring af den 

manglende afvikling af tilgodehavendet, og Revisionsdirektoratet ville blive 

underrettet om resultatet heraf. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Økonomiforvaltningen er ved at 

undersøge dette. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af september 2002. 

Revisionsdirektoratet vil blive underrettet snarest herefter. 

Funktion 9.15, Andre tilgodehavender, (konto 0880154800) på 771.042 kr. 

En del af tilgodehavendet udgør annonceindtægter i forbindelse med udgivelsen af 

lokalavisen Holmbladet, som er en del af kvarterløftprojektet i Holmbladsgade. 

29

Det blev bemærket, at de udsendte fakturaer indeholder udgående moms uanset, at 

lokalavisen Holmbladet ikke er momsregistreret. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at spørgsmålet om momsregistrering løses 

hurtigst muligt, da den anvendte praksis umiddelbart anses som værende i strid med 

gældende lovgivning. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Økonomiforvaltningen har søgt Told & 

Skat om, at Holmbladet bliver momsregistreret. Dette forhold forventes bragt i orden 

inden udgangen af september 2002. Revisionsdirektoratet vil blive informeret, når det- 

te har fundet sted. 

Funktion 9.15, Andre tilgodehavender, (konto 0881552604) på 8.671.835 kr. og 

(konto 0881552809) på 2.131.813 kr. 

Kontiene forelå specificeret på enkeltposter, men uden oplysning om hvilke foran- 

staltninger, der var gennemført i forvaltningen med henblik på opkrævning af 

tilgodehavenderne og afvikling af de i saldiene indeholdte gældsposter. 

Til brug for en bedømmelse af kontienes reelle indhold bad direktoratet sådanne 

oplysninger forelagt. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Økonomiforvaltningen er ved at 

udarbejde en sådan oversigt. Oversigten forventes færdig inden årets udgang. 

Revisionsdirektoratet vil få tilsendt en kopi, når oversigten foreligger. 

Revisionsudvalget finder det stærkt påkrævet, at der sker en opstramning af 

Økonomiforvaltningens arbejde med afstemning og specifikation af statuskonti. 

3. Revisionsdirektoratet har i forbindelse med revisionen af regnskabet for Løn- og 

Pensionsanvisningen (LPA) fremdraget følgende: 

Forretningsgangsbeskrivelser, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet 

Af Økonomiudvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet til LPA's årsregnskab 

for 2000 fremgik det, at LPA ville tage initiativ til at udarbejde supplerende 

forretningsgangsbeskrivelser vedrørende administrationen af kommunens "Kasse- og 

Regnskabsregulativ". 

30

Revisionsdirektoratet havde ikke siden fået forelagt forretningsgangsbeskrivelser, 

der som foreskrevet skal sendes til Revisionsdirektoratet inden iværksættelsen. 

Direktoratet henstillede, at LPA's ledelse sætter øget fokus på udarbejdelsen af de 

manglende forretningsgangsbeskrivelser, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet og de til- 

hørende rammebilag mv. Det henstilledes endvidere, at der med henblik på at sikre 

fremdriften i arbejdet hermed udarbejdes en handlingsplan med deadlines og en 

præcisering af ansvaret for udarbejdelsen af de enkelte beskrivelser. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at LPA snarest vil udarbejde en 

handlingsplan mv. som henstillet af Revisionsdirektoratet. 

Supplerende skal Revisionsdirektoratet oplyse, at LPA den 15. juli 2002 har 

udsendt til samtlige forvaltninger en revideret udgave af: "Generelle Retningslinier for 

anvendelse af Københavns Kommunes Personaleadministrative system". 

Opgørelse over statens tilskud til lærerpensioner for 2000 

Revisionsdirektoratet har afgivet revisorerklæring på opgørelsen, og erklæringen 

indeholdt følgende forbehold: 

"Det er Revisionsdirektoratets opfattelse, at Københavns Kommune fortsat ikke 

har implementeret Aftalen af 26. marts 1992 mellem Finansministeriet, Kommunernes 

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om den 

fremtidige pensionsforpligtelse på folkeskoleområdet, som er indgået i tilknytning til 

Aftale af 23. marts 1992 mellem Finansministeren og de kommunale organisationer i 

tilslutning til aftale med Lærernes Centralorganisation og Københavns Lærerforening 

om folkeskolen. 

1999." 

Der henvises i øvrigt til Revisionsdirektoratets forbehold i revisorerklæringen for 

Økonomiforvaltningen har ultimo 2001 udarbejdet en redegørelse om refusion af 

lærerpensioner. Forvaltningen har i redegørelsen henstillet, at LPA dokumenterer flere 

forhold. 

I revisionsbetænkningen for 2000, udtalte Revisionsudvalget kritik af, at der ikke i 

Økonomiforvaltningen har været tilrettelagt en forretningsgang, der hindrede 

forekomsten af en så væsentlig fejl. 

31

Direktoratet bad oplyst, hvad der videre var sket i sagen, herunder hvornår LPA 

forventede at have implementeret Aftalen af 26. marts 1992. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Økonomiforvaltningens 4. kontor har 

udarbejdet et administrationsgrundlag, som er tilstillet Uddannelse- og 

Ungdomsforvaltningen og Løn- og Pensionsanvisningen. Kopi vil blive tilstillet 

Revisionsdirektoratet. 

De i Økonomiforvaltningens 4. kontors redegørelse indeholdte henstillinger om 

Løn- og Pensionsanvisningens dokumentation af en række forhold vil blive taget til 

efterretning. 

Revisionsudvalget finder det påkrævet, at Løn- og Pensionsanvisningen snarest 

muligt drager omsorg for sagens afslutning. 

4. Revisionsdirektoratet har som led i revisionen af regnskabet for Skatte- og 

Registerforvaltningen fremdraget følgende: 

Kommunale andel af selskabsskatteprovenuet 

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af Skatte- og 

Registerforvaltningens forretningsgange for anmeldelser og fordeling af den 

kommunale andel af selskabsskatteprovenuet med udgangspunkt i fordelingen af 

selskabs- og fondsskat for indkomståret 1999. 

I henhold til selskabsskattelovens § 23 tilfalder 13,41 % af provenuet af 

selskabsskatterne den eller de kommuner, hvor virksomheden er drevet. En tilsvarende 

bestemmelse findes i fondsbeskatningslovens § 13. 

Loven om kommunal indkomstskat bestemmer, at fordelingen til kommunerne 

som hovedregel sker forholdsmæssigt efter nettoindtægtsfordelingen på selskabets 

adresser. 

Foreligger der ingen tilgængelige filialregnskaber, foretages fordelingen efter 

selskabets lønsum, bortset fra følgende brancher: 

Banker og sparekasser fordeles altid efter lønsum. 

Transportselskaber fordeles ikke. 

32

Ejendomsselskaber fordeles efter ejendomsværdier. 

Forsikringsselskaber fordeles efter bruttopræmieindtægten. 

For at en kommune kan få andel i fordelingen af den kommunale andel af 

selskabsskatteprovenuet, skal den kommune, der mener sig berettiget til en andel, 

anmelde det til den kommune, hvor selskabet er hjemmehørende. 

Opgørelse af fordelingen til de berørte kommuner foretages alene af den 

kommune, hvor selskabet er hjemmehørende. 

Den kommune, der modtager andele af den kommunale selskabsskat, har efter 

forvaltningsloven mulighed for at få oplysninger om det fordelingsgrundlag, som den 

afgivende kommune lægger til grund for sin fordeling. 

Hvis en kommune ønsker at få vurderet og eventuelt ændret en fordeling, skal 

dette ske ved at indgive en klage herom til fordelingsnævnet under Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet senest 3 måneder efter, at fordelingen er foretaget. 

På baggrund af lister udsendt af Told- og Skattestyrelsen til Skatte- og 

Registerforvaltningen i november 2000 over Københavns Kommunes andel af 

selskabsskatteprovenuet pr. selskab og fond har Selskabsbeskatningen i april 2001 til 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretaget indberetning af viderefordeling af 

selskabs- og fondsskat for indkomståret 1999 på 323.981.258 kr. 

Københavns Kommunes andel udgjorde til sammenligning 707.859.238 kr. 

Direktoratets gennemgang, der omfattede en undersøgelse af 

Selskabsbeskatningens anvendte forretningsgange i forbindelse med anmeldelser og 

fordelingen af den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet, gav anledning til 

følgende bemærkninger: 

I Selskabsbeskatningen er opgaven henlagt til en særlig gruppe i sekretariatet. 

Efter det oplyste består gruppens opgaver hovedsageligt af følgende: 

Indsamling af informationer om selskabers driftssteder i Københavns Kommune, 

så anmeldelser kan foretages til andre kommuner. 

Beregning af kommunefordeling for selskaber mv. hjemmehørende i Københavns 

Kommune. 

Indberetning af den beregnede viderefordeling af selskabs- og fondsskat til 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

33

For så vidt angår indsamling af informationer om selskabers driftssteder i 

Københavns Kommune konstateredes det, at sekretariatet anvender data fra Told- og 

Skattestyrelsen om selskaber med udenbys oprindelse, der ejer ejendomme i 

Københavns Kommune, som grundlag for de anmeldelser, der foretages over for andre 

kommuner. 

På baggrund af informationer fra Københavns Statistiske Kontor modtager 

sekretariatet oplysninger om udenbys selskaber med forretningsadresser i Københavns 

Kommune. 

De fremsendte anmeldelser ajourføres løbende, idet der eventuelt foretages en 

fornyet anmeldelse, hvis selskabet fx foretager fusion, flytter hjemsted eller udgår af 

en sambeskatning. 

Selskabsbeskatningen har – til brug for ovennævnte behandling og styring af 

anmeldelser til andre kommuner for hvert indkomstår – lokalt udviklet et 

kommuneanmeldelsessystem i Access. 

Med hensyn til beregning af kommunefordeling for selskaber mv. hjemmehørende 

i Københavns Kommune, som har driftssteder i andre kommuner, konstateredes, at 

arbejdet hermed sker efter, at anmeldelse fra de berørte kommuner er modtaget. 

Ved anmeldelsens modtagelse påstemples postmodtagelse på sagen i 

Selskabsbeskatningens reception, hvorefter sagen overgives til sekretariatet, hvor den 

indtastes i kommunefordelingssystemet. I samme forbindelse journaliseres den mod- 

tagne anmeldelse. 

For så vidt angår indberetning af den beregnede viderefordeling af selskabs- og 

fondsskat til Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev det konstateret, at denne danner 

grundlag for den afregning ministeriet herefter foretager til de enkelte kommuner. 

Direktoratet konstaterede i forbindelse med gennemgangen, at der i 

Selskabsbeskatningen ikke findes beskrevne forretningsgange. 

Således manglede der beskrivelse af sekretariatets arbejdsopgaver og udførte 

interne kontroller i forbindelse med behandling af anmeldelser til andre kommuner. 

Ligeledes for arbejdsopgaver og udførte interne kontroller i forbindelse med 

grundlaget for og fordelingen af den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet til 

andre kommuner. 

34

Beskrivelserne bør omfatte såvel de manuelle som de IT-mæssige arbejdsopgaver 

og kontroller. 

Direktoratet fik i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at der i 

Selskabsbeskatningens sekretariat i særlige sager foretages ledelsesmæssig kontrol 

med de arbejdsopgaver, som udføres på dette område, men at den interne kontrol i stor 

udstrækning bygger på egenkontrol. 

Direktoratet finder det af væsentlig betydning, at den interne kontrol på dette 

område er dækkende, og at der er udarbejdet de fornødne 

forretningsgangsbeskrivelser, herunder beskrivelse af de interne kontroller. 

Direktoratet har foretaget en stikprøvevis efterprøvelse af, om oplysningerne i 

Selskabsbeskatningens kommunefordelingssystem for indkomstår 1999 var i 

overensstemmelse med oplysningerne på lister udsendt af Told- og Skattestyrelsen 

over Københavns Kommunes andel af selskabsskatteprovenuet for selskaber og fonde 

pr. november 2000. 

Stikprøven, som omfattede 54 tilfældigt udvalgte selskaber, gav ikke givet 

anledning til bemærkninger. 

Derudover blev der foretaget en stikprøvevis efterprøvelse af, om fordelingen af 

den kommunale andel af selskabsskatten for 3 koncerner med flere sambeskattede 

selskaber var sket i overensstemmelse med de fra selskabet modtagne oplysninger. 

Fordelingerne var for de to koncerner foretaget ud fra selskabets opgjorte lønsum- 

mer fordelt på driftssteder og for den tredje koncern ud fra selskabets oplyste 

ejendomsværdier. 

Fordelingerne blev foretaget på baggrund af de informationer, der var modtaget fra 

de pågældende selskaber. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Skatte- og Registerforvaltningen 

snarest vil udarbejde forretningsgangsbeskrivelse, herunder beskrivelse af interne 

kontroller. 

Revisionsudvalget tilslutter sig behovet for, at Skatte- og Registerforvaltningen 

snarest får udarbejdet de nødvendige forretningsgangsbeskrivelser på dette 

væsentlige økonomiske område. 

35

Honorarer i henhold til kommuneaftale og kontrakt om ligning af store selskaber 

Revisionsdirektoratet har foretaget revision af Skatte- og Registerforvaltningens 

opgørelse over opgaver udført for Told- og Skattestyrelsen i år 2000, hvor der dels 

ydes stykbetaling i henhold til tillægsaftale af 19. september 1989 mellem regeringen 

og Københavns og Frederiksberg Kommuner dels ydes honorar pr. time for sager til 

bl.a. ligning af store selskaber. 

Opgørelsen har omfattet følgende opgaver og honorering: 

Gruppe 1-sager, herunder omkostningsdækning, frivillige kreditorordninger og 

dispensationssager. 

Gruppe 2-sager omfatter lempelsessager. 

Andet, selskabstømningssager og ansvarssager. 

Selskabsligning af store selskaber. 

Opgørelse af antal sager og anvendte timer foretages i de af Skatte- og 

Registerforvaltningens kontorer, der har ansvaret for det pågældende sagsområde. 

Årligt giver de enkelte kontorer sekretariatet besked om antallet af sager og 

anvendte timer. 

De modtagne oplysninger danner grundlag for den samlede opgørelse, 

forvaltningen fremsender til Told- og Skattestyrelsen. 

Skatte- og Registerforvaltningen modtager herefter betaling fra Told- og 

Skattestyrelsen med regulering for pris- og lønstigninger samt rammeregulering i 

henhold til ovennævnte aftale. 

Skatte- og Registerforvaltningens honorar for opgaver udført i år 2000 har samlet 

andraget 2.830.386 kr., hvoraf 385.446 kr. vedrører stykbetalinger, de 2.081.412 kr. 

vedrører ansvarssager og selskabstømmersager, og de 363.528 kr. vedrører ligning af 

store selskaber. 

Revisionen har omfattet en undersøgelse af Skatte- og Registerforvaltningens 

opgørelse af ovennævnte opgaver og anvendte registreringsmetoder i følgende 

kontorer: 

Sekretariatet 

Direktionssekretariatet, herunder Bødeafdelingen 

36

Udlandskontoret 

Revisionen gav anledning til flere bemærkninger, herunder at Skatte- og 

Registerforvaltningen som udgangspunkt bør anvende samme registreringsmateriale 

og -system til tidsregistrering i alle kontorer. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Skatte- og Registerforvaltningen har 

taget initiativ til at gennemføre tidsregistrering efter ensartede principper i alle 

kontorer mv., herunder tidsregistrering pr. sag eller sagstype, hvor der er behov derfor. 

Administrationen af boliglånssager 

Revisionsdirektoratet har foretaget revision af Økonomikontorets administrative 

opgaver i forbindelse med Skatte- og Registerforvaltningens sagsbehandling og 

opkrævning af boliglånsager. 

Revisionen omfattede følgende: 

Gennemgang af kontorets forretningsgange ved interview af nøglepersoner i 

Økonomikontorets Boliglånsgruppe. 

20 indgåede lånesager. 

20 indfriede/afviklede lånesager. 

14 sager blandt de mindst udbredte lånetyper. 

Revisionen gav ikke anledning til særlige bemærkninger, bortset fra at det blev 

konstateret, at Økonomikontoret ikke havde udarbejdet egentlige 

forretningsgangsbeskrivelser, herunder beskrivelser af hvem der udfører hvilke 

kontroller. 

Derimod var Boliglånsgruppens anvendelse af debitorsystemet velbeskrevet, og 

arbejdsvejledninger i Boliglånsgruppen beskriver de funktioner, der varetages i 

gruppen. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen, at Skatte- og Registerforvaltningen vil 

foreslå Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der nedsættes en fælles 

arbejdsgruppe, der kan fremsætte forslag om forenklede arbejdsgange på dette område. 

37

Revisionsudvalget afventer med interesse resultatet af arbejdet med at forenkle 

arbejdsgangene ved administrationen af boliglånssager. Udvalget har anmodet 

Revisionsdirektoratet om at blive holdt underrettet om sagens opfølgning. 

Restanceinddrivelse 

Af revisionsbetænkningen for 1999, fremgår, at Skatte- og Registerforvaltningen 

alene forestår opkrævning af restancer, der er opstået som led i forvaltningernes 

opgaver, hvor hjemmel er givet ifølge inddrivelsesloven, herunder skatte- og 

sociallovgivningen. Opkrævning af civilretlige krav foretages således ikke af Skatte- 

og Registerforvaltningen. 

I henhold til rammebilaget om regnskab i årets løb har Skatte- og 

Registerforvaltningen status som kommunens opkrævningsafdeling og skulle som 

sådan forestå opkrævning af alle kommunens restanceforhold uanset type. 

Revisionsdirektoratet fandt, at Skatte- og Registerforvaltningen burde foranledige 

en afklaring internt i Økonomiforvaltningen af rammebilaget, så dette tydeliggjorde 

kommunens opgavefordeling med hensyn til opkrævning af kommunale restancer. 

Skatte- og Registerforvaltningen ville drøfte sagsområdet med 

Økonomiforvaltningen med henblik på en justering af rammebilaget, således at teksten 

i rammebilaget svarer til de faktiske forhold på sagsområdet. 

Revisionsdirektoratet havde efterfølgende fået oplyst, at den lovede afklaring 

forventedes færdiggjort i maj 2002. 

Revisionsdirektoratet fandt anledning til på ny at måtte beklage den manglende af- 

klaring og anmodede om en redegørelse for årsagen til, at sagen endnu ikke var 

afsluttet. 

Økonomiudvalget oplyser i besvarelsen af august 2002, at Skatte- og 

Registerforvaltningen beklager, at arbejdet med en justering af rammebilaget har 

trukket ud. Der foreligger nu en indstilling til Økonomiudvalget, der vil sikre, at 

teksten i rammebilaget svarer til de faktiske forhold på sagsområdet. 

5. I sagen om udarbejdelse af retningslinier for repræsentation, jf. 

revisionsbetænkningen for 2000, har Økonomiforvaltningen i skrivelse af 12. april 

38

2002 til kommunens forvaltninger redegjort for de overordnede rammer for afholdelse 

af udgifter til repræsentation. 

Det fremgår heraf, at Økonomiforvaltningen har fundet behov for – med baggrund 

i kommunens værdigrundlag – at udarbejde overordnede rammer for afholdelse af 

udgifter til henholdsvis ekstern og intern repræsentation i Københavns Kommune. 

Økonomiforvaltningen har samtidig fundet det nødvendigt at berøre spørgsmål om 

personaleudvikling/personalepleje samt særlige forhold, der skal håndteres, for at 

undgå, at der opstår mistanke om kritisabel sammenblanding af kommunens økonomi 

og medarbejderes privatøkonomi. 

Med dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen angivet en række 

holdepunkter, der kan være vejledende for de beslutninger om forretningsgange og 

praksis, der skal træffes i de enkelte forvaltninger. 

Det fremgår også af skrivelsen, at det er den enkelte forvaltnings ansvar at 

tilrettelægge arbejdsgange og praksis, således at hensynet til værdigrundlaget – og 

dermed også hensynet til Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads – 

afbalanceres i forhold til de almindelige normer for hensigtsmæssig og økonomisk 

forsvarlig administration af offentlige midler. 

Revisionsudvalget ønsker at oplyse, at udvalget den 6. september 2002 har 

anmodet Revisionsdirektoratet om at udarbejde en særberetning til 

Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes repræsentationsudgifter. 

6. Som det fremgår af revisionsbetænkningen for 2000, havde 

Økonomiforvaltningen – ifølge særberetningen om Københavns Kommunes tilskud til 

selvejende institutioner – oplyst at ville tage skridt til, at der blev udarbejdet et 

materiale om god tilskudsforvaltning, der kan understøtte forvaltningerne i 

administrationen af de kommunale tilskudsordninger. Økonomiforvaltningen 

forventede, at arbejdet blev færdiggjort inden udgangen af 2001. Revisionsudvalget 

henstillede, at arbejdet med at udforme et materiale om god tilskudsforvaltning blev 

fremmet mest muligt. 

Økonomiudvalget oplyser på Revisionsdirektoratets forespørgsel, at 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et materiale om god tilskudsforvaltning, 

39

herunder EU-tilskud, som ventes at indgå i kommunens Budget- og 

Regnskabshåndbog. Materialet skal drøftes færdigt med forvaltningerne og 

Revisionsdirektoratet, og det ventes indarbejdet i Budget- og Regnskabshåndbogen i 

løbet af september 2002. 

Økonomiudvalget har supplerende oplyst, at materialet om god 

tilskudsforvaltning har været drøftet med de øvrige forvaltninger. 

Økonomiforvaltningen har derefter sendt materialet til høring i 


7. Revisionsdirektoratets rådgivning over for Økonomiforvaltningen har bl.a. 

omfattet følgende opgaver: 

Specifikation af KMD-afregninger 

Direktoratet har i 2001 sammen med Skatte- og Registerforvaltningen, som også 

repræsenterede Økonomiforvaltningens 11. kontor, deltaget i et udredningsarbejde 

med Kommunedata A/S (KMD) om specifikation af betalinger/afregninger for 

hovedaftalesystemerne i henhold til outsourcingsaftalen mellem KMD og Københavns 

Kommune. 

Direktoratet har til Økonomiforvaltningen afgivet et notat af 15. oktober 2001 om 

revisionens synspunkter i forbindelse med indgåelse af en ny outsourcingskontrakt 

vedrørende de fremtidige specifikations- og dokumentationskrav for betalingskrav til 

Københavns Kommune. 

Økonomiudvalget oplyser supplerende herom, at Københavns Kommune den 5. 

april 2002 indgik nye aftaler vedrørende drift af alt centralt programmel samt 

vedligehold af Københavns Kommunes programmel. Disse aftaler, der er tiltrådt af 

Borgerrepræsentationen, træder i kraft den 15. september, når outsourcingkontrakten 

med KMD udløber. Københavns Kommune har endvidere den 6. maj 2002 indgået 

rammeaftaler om rådgivning, udvikling mv. 

Revisionsdirektoratets krav til specifikation og dokumentation er indarbejdet i 

ovennævnte aftaler. 

40

Ny IT-sikkerhedspolitik og Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommune 

Direktoratet har i 2001 deltaget i en række møder om udkast til kommunens nye 

IT-sikkerhedspolitik samt ajourføring af Sikkerhedsregulativet. 

Ved disse møder understregede direktoratet vigtigheden af, at forvaltningerne 

udarbejder en risikoanalyse til brug ved fastlæggelse af IT-sikkerhedsniveauet og IT- 

sikkerhedspolitikken inden for deres område samt udarbejder en oversigt over og 

foretager en vurdering af samtlige anvendte IT-systemer i forvaltningen. 

Økonomiforvaltningen fastlægger herefter, på baggrund af risikovurderingerne i 

de enkelte forvaltninger, det overordnede IT-sikkerhedsniveau for hele kommunen. 

Endvidere blev der peget på vigtigheden af, at Økonomiforvaltningen fastsætter 

minimumsbestemmelser til Sikkerhedsregulativet for bl.a. følgende områder: 

Systemudvikling og vedligeholdelse. 

Driftsafvikling. 

Identifikation af brugere. 

Sikring og anvendelse af kommunikationsforbindelser. 

Anvendelse af elektroniske postsystemer og Internettet. 

Fysisk sikkerhed. 

Nødberedskab. 

Forsikringsdækning. 

IT-kontrakter 

I forbindelse med udløbet af den nuværende outsourcingkontrakt med 

Kommunedata A/S har direktoratet i 2001 gennemgået Økonomiforvaltningens udkast 

til udbudsmateriale om Københavns Kommunes IT-drift. 

Direktoratet har i denne forbindelse præciseret, at Københavns Kommune ved 

indgåelse af en ny outsourcingkontrakt bør indarbejde krav om adgang til oplysninger 

hos leverandøren til brug for vurdering af dennes opfyldelse af kontrakten. 

Endvidere bør der være krav om revisorerklæringer for driftsleverandørens 

generelle IT-kontroller, herunder IT-sikkerheden, og særskilte erklæringer for de 

41

programmerede kontroller i forbindelse med nyudvikling og vedligeholdelse af 

programmer. 

Økonomiudvalget oplyser herom, at Økonomiforvaltningen har – i 

udbudsmaterialet om Københavns Kommunes IT-drift – indarbejdet 

Revisionsdirektoratets krav til adgang til oplysninger samt om revisorerklæringer mv. 

fra driftsleverandøren. 

Andre sager 

Kultur- og Fritidsudvalget 

1. Til orientering skal det oplyses, at der med virkning fra oktober 2001 blev eta- 

bleret en ny forretningsgang for afskrivninger af tilgodehavender. 

Kultur- og Fritidsudvalget har bemyndiget Kultur- og Fritidsforvaltningen til at 

godkende afskrivning af uerholdelige fordringer, hvor afskrivningen ikke har 

væsentlige budgetmæssige konsekvenser. 

I tilknytning hertil har direktionen besluttet, at regningsudstederen, dvs. lederen af 

det område, der har udstedt regningen, inden der træffes endelig beslutning om 

afskrivning, ud fra væsentlighedshensyn skal overveje konsekvensen af den enkelte 

afskrivning. Herunder om afskrivningen vil få budgetmæssige konsekvenser, således 

at der skal søges ekstra bevilling eller optages særlige bemærkninger i de løbende 

regnskabsprognoser. 

Ved mindre krav (under 20.000 kr.) kan regningsudstederen under nævnte hensyn 

som hovedregel selv træffe beslutning om afskrivning og foretage regnskabsmæssig 

udpostering. 

For krav på 20.000 kr. og derover skal spørgsmålet om afskrivning forelægges 

direktionen, der på baggrund af en indstilling fra regningsudstederen vil beslutte bl.a. 

om inddragelse af det politiske niveau. 

2. Revisionsdirektoratet har i forbindelse med revisionen af årsregnskabet 

kontrolleret, om Kultur- og Fritidsforvaltningen har foretaget afstemning af de likvide 

konti mv. og specifikation af øvrige statusposter til regnskab 2001. 

En række af de modtagne statusspecifikationer opfyldte ikke i tilstrækkelig grad de 

formelle krav om, hvad enkeltposterne vedrører, hvornår de er opstået, hvorledes 

42

de er forsøgt opkrævet, og årsagen til at de ikke er udlignet, jf. rammebilaget om 

regnskab i årets løb. 

Kultur- og Fritidsudvalget oplyser i sin besvarelse af 8. august 2002, at Kultur- og 

Fritidsforvaltningen fremover vil sørge for, at de formelle krav opfyldes. 

Ved revisionens afslutning manglede fortsat afstemninger/specifikationer til 

årsregnskab 2001, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet og Regnskabscirkulæret, (ud 

af en balancesum på 217,7 mio. kr.) for: 

Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 103.974 kr. 

Kortfristet gæld i øvrigt -1.594.253 kr. 

Det blev henstillet, at de resterende afstemninger/specifikationer snarest blev 

udarbejdet, således at de er til disposition for den stedlige revision. 

Kultur- og Fritidsudvalget henviser i besvarelsen til, at forvaltningen løbende har 

afleveret manglende afstemninger/specifikationer, og de resterende arbejdes der 

stadig med, så disse snarest kan blive afleveret. 

Kultur- og Fritidsudvalget har supplerende oplyst, at der efterfølgende er 

afleveret 7 af de 14 manglende specifikationer. De resterende specifikationer 

forventes afleveret inden udgangen af oktober 2002. 

På Revisionsdirektoratets forespørgsel om, hvorpå afviklingen af nogle konkrete 

poster beror, har Kultur- og Fritidsudvalget generelt henvist til, at problemerne 

med at få posterne afviklet beror bl.a. på en langvarig proces med verserende 

inkassosager, og verificeringen af de posteringer der skete i KØR ved opstarten i 

1998. 

3. Revisionsdirektoratet har den 22. maj 2002 afgivet revisionspåtegning på 

regnskabet for 2001 for Københavns Idrætsanlæg (KI). 

Af regnskabet fremgår bl.a., at KI i 2001 havde renteindtægter på 0,9 mio. kr. og 

renteudgifter på 0,3 mio. kr. 

Revisionsdirektoratet har flere gange over for Kultur- og Fritidsforvaltningen gjort 

opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt for Københavns Kommunes økonomi, at 

43

der henstår store beløb på KI's bankkonti. Dette skal ses i sammenhæng med, at KI i 

2001 havde ikke uvæsentlige renteudgifter, hovedsagelig som følge af for sent betalte 

ejendomsskatter. 

Efter direktoratets opfattelse kunne disse forhold indicere, at økonomistyringen i 

KI ikke er optimal. 

Direktoratet er bekendt med, at en ny driftskontrakt er under udarbejdelse. Af et 

notat fra Kultur- og Fritidsforvaltningens økonomiafdeling af 15. marts 2002 fremgår 

bl.a., at der fremover skal ske kvartalsvis afrapportering af KI's økonomiske forhold, 

herunder dokumentation af alle pengestrømme i den selvejende institution. Formålet er 

bl.a. at sikre, at udbetalingerne af tilskud følger KI's likviditetsbehov. 

Revisionsdirektoratet vil ved revisionen af KI's regnskab for 2002 påse, om disse 

tiltag har haft den tilsigtede virkning. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget 

1. I revisionsbetænkningen for 2000, fandt Revisionsudvalget anledning til at hen- 

lede Borgerrepræsentationens opmærksomhed på, at der for Københavns Kommunes 

Ungdomsskole var etableret en ordning, hvorefter en borgmester var formand for 

bestyrelsen i en kommunal institution, der er placeret i den forvaltning, hvor 

pågældende borgmester har den øverste daglige ledelse. Udvalget fandt dobbeltrollen 

uheldig. 

Revisionsdirektoratet har noteret sig, at borgmesteren for Uddannelses- og 

Ungdomsforvaltningen nu er valgt som næstformand for Ungdomsskolens bestyrelse. 

Økonomistyringen af fritidshjem og klubber 

I. Indledning 

1. Revisionsdirektoratet har i 2001 foretaget en revisionsmæssig undersøgelse af 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens økonomistyring af fritidshjem og klubber. 

Fritidshjem og klubber blev ved overgangen til Københavns Kommunes nye 

struktur pr. 1. januar 1998 overført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF) 

fra den daværende Magistratens 3. afdeling. UUF administrerer 41 fritidshjem, 28 

44

fritids- og ungdomsklubber og 53 integrerede institutioner, hvoraf lidt over halvdelen 

af institutionerne er selvejende. 

kr. 

Driftsudgifterne til fritidshjem og klubber beløb sig i regnskab 2001 til 415 mio. 

I budget 2001 var prisen (netto) for en fritidshjemsplads, fritidsklubplads og 

ungdomsklubplads på henholdsvis 42.677 kr., 23.980 kr. og 25.790 kr. 

Formålet med undersøgelsen har været: 

At undersøge forvaltningens centrale økonomistyring af de kommunale og 

selvejende fritidshjem og klubber, herunder udarbejdelsen af målsætninger for 

området, budgetfastsættelsen, styringen i årets løb, regnskabsaflæggelsen og den 

efterfølgende evaluering af målopfyldelsen. 

At undersøge den decentrale økonomistyring i de kommunale og selvejende 

fritidshjem og klubber inden for de nævnte områder. 

At sammenligne Københavns Kommunes og Malmø Stads økonomistyring af 

fritidshjemsområdet. 

Revisionsdirektoratet er opmærksom på, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget 

den 5. december 2001 har godkendt en decentraliseringsplan for skoler og 

institutioner, herunder fritidshjem og klubber. 

Afgrænsning 

2. Undersøgelsen tager udgangspunkt i bevillingen til fritidshjem og klubber m.m. 

og er koncentreret om posterne til fritidshjem, klubber og integrerede institutioner. 

Dette betyder, at undersøgelsen er afgrænset fra Københavns Kommunes SFO- 

ordning (KKFO) ud fra en væsentlighedsbetragtning (der er oprettet 88 pladser med en 

udgift på 1,1 mio. kr. i budget 2001). KKFO er en skolepasningsordning med det 

formål at skabe en tættere sammenhæng mellem skole og fritidshjem. Det er hensigten, 

at alle nye fritidshjem oprettes som KKFO'er i Københavns Kommune, og at 

KKFO'erne får samme indhold og vilkår for drift som fritidshjemmene. 

Undersøgelsen er endvidere afgrænset fra at behandle køb og salg af pladser i 

specialinstitutioner, som i 2001 var budgetteret til netto 11,5 mio. kr., og Københavns 

45

Kommunes bidrag til statslige og private skoler, som i 2001 var budgetteret til 10 mio. 

kr. 

Metode 

3. Undersøgelsen er baseret på forvaltningens materiale vedrørende 

økonomistyring af fritidshjem og klubber, herunder lovgivning, driftsoverenskomster, 

vedtægter, forretningsgange, regnskabs- og revisionsinstrukser og regnskabsmæssige 

afrapporteringer. Undersøgelsen er suppleret med interview af nøglepersoner i UUF. 

Herudover er der foretaget interview i 6 af UUF udvalgte kommunale og selvejende 

fritidshjem og fritids- og ungdomsklubber (i det følgende benævnt fritidshjem og 

klubber). 

I forbindelse med undersøgelsen har Revisionsdirektoratet gennemført et 

samarbejde med Malmø Stadsrevision for at undersøge, om der inden for omhandlede 

område var relevante erfaringer, der burde udveksles mellem Københavns Kommune 

og Malmø Stad. Som led i samarbejdet med Malmø Stadsrevision blev der foretaget en 

beskrivelse af alle pasnings- og fritidstilbud til børn og unge i alderen 6-12 år. 

Beskrivelsen blev foretaget med henblik på at fastslå, hvilke ligheder og forskelle der 

er mellem de to kommuners pasnings- og fritidstilbud. 

Revisionsdirektoratet og Malmø Stadsrevision har efterfølgende udvekslet 

erfaringer og konklusioner omkring økonomistyring af fritidshjem. De væsentligste 

erfaringer fra den svenske undersøgelse er beskrevet i undersøgelsens afsnit VI, hvor 

der er henvist til bilag 1 om Malmø Stadsrevisions beskrivelse af Malmø Kommunes 

økonomistyring af fritidshjem (bilag 1 er ikke optrykt i revisionsberetningen, men den 

svenske undersøgelse kan rekvireres ved henvendelse til Revisionsdirektoratet). På 

tilsvarende vis inddrages Revisionsdirektoratets undersøgelse af økonomistyringen af 

fritidshjem og klubber i den svenske undersøgelse. 

På grundlag af et revisionsprotokollat af 31. maj 2002 og Uddannelses- og 

Ungdomsudvalgets besvarelse af 7. august 2002 er der i det følgende redegjort for 

undersøgelsen. I afsnit II er lovgrundlaget for fritidshjem og klubber omtalt, hvorefter 

organisation og bevillingsområdet beskrives i afsnit III. Afsnit IV omfatter en 

beskrivelse og vurdering af UUF's centrale økonomistyring af fritidshjem og klubber, 

46

og i afsnit V er den decentrale økonomistyring i fritidshjem og klubber beskrevet og 

vurderet. I afsnit VI er der foretaget en sammenligning af Københavns Kommune og 

Malmø Stads økonomistyring af fritidshjem. Revisionsdirektoratets sammenfattende 

bemærkninger og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets kommentarer fremgår af afsnit 

VII. 

Revisionsdirektoratet skal gøre opmærksom på, at afsnit VI om sammenligningen 

af Københavns Kommune og Malmø Stads økonomistyring af fritidshjem ikke af 

praktiske grunde blev behandlet under Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 

7. august 2002. 

Udvalgets stillingtagen forventes at ske i forbindelse med dets behandling af den 

samlede revisionsberetning for 2001 samt på ny i december 2002, hvor Uddannelses- 

og Ungdomsforvaltningen har bebudet at ville fremlægge for udvalget en ajourført 

redegørelse for de forhold, der er behandlet i Revisionsdirektoratets undersøgelse. 

II. Lovgrundlaget for fritidshjem og klubber 

Fritidshjem og klubber er reguleret af lov nr. 844 af 24. september 2001 om social 

service (serviceloven). 

Serviceloven 

4. Fritidshjem er et pasningstilbud for børn i alderen 6-10 år, mens fritidsklubber 

er for unge i alderen 10-14 år og ungdomsklubber for de 14-18 årige. Integrerede 

institutioner er en kombination af to eller tre af institutionsformerne. 

Fritidshjem fremgår af servicelovens kapitel 4 om dagtilbud, mens klubber 

fremgår af lovens kapitel 5 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud, da 

fritidshjem er et pasningstilbud, hvorimod klubber er et fritidstilbud. 

I det følgende er de centrale lovgivningsmæssige rammer for fritidshjem og 

klubber beskrevet. 

Formål 

Serviceloven beskriver de overordnede formål for fritidshjem og klubber. 

47

Ifølge servicelovens § 8 skal kommunen fastsætte mål og rammer for 

fritidshjemmenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle 

tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder 

børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. 

Herudover skal dagtilbuddene i samarbejde med forældrene give børn omsorg og 

støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med 

henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, 

at børn får en god og tryg opvækst. 

Af servicelovens § 19 fremgår, at kommunen skal sørge for, at der er de 

nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og 

unge. Tilbuddene skal i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og 

samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt 

evne til at indgå i et forpligtende fællesskab. 

Tilbuddene indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og 

skal efter kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med 

behov for støtte. Kommunen fastsætter mål og rammer for tilbuddenes arbejde som en 

integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende 

indsats over for børn og unge. 

Organisering 

Fritidshjem og klubber kan enten drives som kommunale institutioner eller som 

selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen. Herudover kan kom- 

munen yde tilskud til private institutioner. 

Finansiering 

Ifølge serviceloven må forældrebetaling til fritidshjem maksimalt udgøre 30 

procent af de budgetterede driftsudgifter pr. barn. I klubber må forældrebetalingen 

maksimalt udgøre 20 procent af de budgetterede driftsudgifter pr. barn. 

48

Forældrebestyrelse 

Ifølge servicelovens § 13 skal der i alle kommunale fritidshjem oprettes en 

bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i institutionerne omfattet af 

dagtilbuddene skal være repræsenteret i bestyrelsen. 

I selvejende fritidshjem kan institutionsbestyrelsen udgøre en forældrebestyrelse, 

hvis bestyrelsen består af et flertal af forældre til børn i institutionen (en-strenget 

model). Hvis bestyrelsen i den selvejende institution ikke består af et flertal af valgte 

forældre, skal der ud over bestyrelsen oprettes en forældrebestyrelse, som skal sikres 

samme vilkår som forældrebestyrelser i kommunale institutioner (to-strenget model). 

Der er ikke i serviceloven fastsat bestemmelser om forældrebestyrelser på 

klubområdet. 

Kompetencefordeling mellem leder og forældrebestyrelse 

Af servicelovens § 13 fremgår, at forældrebestyrelsen i fritidshjem fastsætter 

principperne for det pædagogiske arbejde i institutionen, anvendelsen af 

budgetrammen og har indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af 

personale. 

Ud over minimumskompetencerne i serviceloven skal forældrebestyrelsen i Kø- 

benhavns Kommune endvidere godkende budget og regnskab for institutionen. 

Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af fritidshjemmet og er 

ansvarlig for fritidshjemmets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen. 

III. Organisation og bevillingsområde 

I dette afsnit gennemgås uddrag af UUF's organisatoriske struktur og 

bevillingsområdet samt hovedtal for den økonomiske udvikling fra 1998 til 2001. 

Uddrag af UUF's struktur 

49

5. Fritidshjem- og klubområdet har ansvaret for alle tildelinger af bevillingerne 

undtagen de nøgletalsbaserede budgetudmeldinger til fritidshjem og klubber og de 

bygningsmæssige forhold, der er placeret i Økonomiområdet og Bygningsområdet. 

Økonomiområdets budgetafdeling varetager såvel opgaver vedrørende 

budgetudmelding som regnskabsopgaver på Fritidshjem- og klubområdet. Dog 

varetages den administrative behandling af de selvejende institutioners årsregnskab og 

refusioner for pladser mellem amter, kommuner og bydele af Afdelingen for eksterne 

regnskaber og tværgående opgaver. 

Lønafdelingen foretager lønberegninger ud fra personalenormeringsberegninger, 

som leveres af Budgetafdelingen. 

Økonomiområdets afdeling for service og bogholderi rådgiver fritidshjem og 

klubber i regnskabsspørgsmål, kontoplaner og foretager kasseeftersyn i de kommunale 

institutioner. 

Direktionen 

Fritidshjem- og klubområdet Økonomiområdet 

Budgetafdelingen 

Lønafdelingen 

Bygnings- og planlægningsområdet foretager opmåling af arealer og udmelding af 

rengøringstimer, tildeling af gårdmandstimer og vurdering af vedligeholdelsesbehov til 

kommunale og selvejende institutioner. Herudover arbejder Bygnings- og 

planlægningsområdet sammen med Fritidshjem- og klubområdet om udbygningen af 

pladser ud fra pladstal og demografimodelsberegninger. 

Afdelingen for eksterne 

regnskaber og tværgående 

opgaver 

Afdelingen for service og 

bogholderi 

Bygnings- og 

planlægningsområdet 

50

Uddannelses- og Ungdomsudvalget oplyser i besvarelsen, at der med virkning fra 

1. august 2002 implementeres en ny organisationsstruktur i forvaltningen. Ændringen 

indebærer, at Fritidshjem- og klubområdet ophører, idet der oprettes 5 Børne- og 

Ungeområder med ansvaret for et antal fritidshjem og -klubber samt skoler. 

Der er derfor i forhold til ovennævnte beskrivelse en ændret fordeling af 

arbejdsopgaverne i forvaltningen. 

Bevillingsområdet 

6. UUF's samlede driftsbevillinger for 2001 er på 2.783 mio. kr. (netto), heraf 

udgjorde bevillingen på fritidshjem- og klubområdet 456,0 mio. kr. (netto). Den 

undersøgte del af bevillingen omfatter fritidshjem og klubber, hvis budget for 2001 var 

på 384,5 mio. kr. (netto). 

Udviklingen inden for fritidshjem og klubber fra 1998 - 2001 viser: 

Regnskab i mio. kr. 1998 1999 2000 2001 

Integrerede institutioner 174,9 223,3 226,9 249,8 

Fritidshjem 55,6 74,1 75,1 90,3 

Klubber 75,1 63,4 66,4 74,9 

I alt 305,6 360,8 368,4 415,0 

Det korrigerede budget for 2001 for Fritidshjem- og klubområdet var på 396 mio. 

kr., og der var således et merforbrug på 19 mio. kr. Merforbruget vedrører primært 

større udgifter til vedligeholdelse, gårdmænd og rengøring. 

På grundlag af UUF's budgetmateriale for 2001 har Revisionsdirektoratet opstillet 

følgende tabel. Af tabellen fremgår, hvor mange børn og unge der er i Københavns 

Kommune i alderen 6-18 år i 2001, herunder hvor stor en andel af disse som går i 

fritidshjem (6-10 år) og klubber (10-14/14-18 år). 

Alder Antal børn Antal pladser Dækningsgrad i procent 

6-10 år 17.886 13.262 74 

10-14 år 14.409 7.697 53 

14-18 år 12.073 3.695 31 

51

I alt 44.368 24.654 - 

For børn i alderen 6-10 år er der pasningsgaranti. Børnene skal således inden 

skolestart tilbydes en plads, såfremt de ønsker at gå i fritidshjem. Af budget 2002 

fremgår det, at kommunen har en målsætning om, at 55 procent af de 10-14 årige 

fremover skal gå i fritidsklub, og at 32 procent af de 14-18 årige skal gå i 

ungdomsklub. 

I den følgende tabel har direktoratet opstillet pladsfordelingen på de forskellige 

institutionstyper. 

Institutionstype 6-10 år 10-14 år 14-18 år I alt 

KKFO 88 0 0 88 

Fritidshjem 4.658 0 0 4.658 

Klubber 0 2.125 1.770 3.895 

Integrerede institutioner 8.516 5.572 1.925 16.013 

I alt 13.262 7.697 3.695 24.654 

I begge tabeller er medtaget pladser i KKFO og pladser i de integrerede 

institutioner, som henhører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dette 

skyldes, at alle pladser er med til at opfylde pladsbehovet for de respektive 

aldersgrupper. 

Af samme årsag er specialinstitutioner også medregnet. 

IV. UUF's centrale økonomistyring af fritidshjem og klubber 

I dette afsnit er først behandlet målsætningerne for området samt i hvilken grad, 

målsætningerne er operationaliseret i mål og resultatkrav for ydelsen. Herefter er den 

traditionelle økonomistyring ved budgetfastsættelse, styring i årets løb og regnskabsaf- 

læggelse beskrevet og vurderet. Til sidst er der foretaget en vurdering af UUF's 

efterfølgende evaluering af målopfyldelsen. 

52

Mål og resultater 

7. Målsætninger, mål og resultatkrav udtrykker den ønskede indsats inden for et 

givet område. Målsætninger er de overordnede og langsigtede rammer for ydelsen, 

som efterfølgende nedbrydes i konkrete mål og resultatkrav for det kommende års 

arbejde. 

Formuleringen af de overordnede målsætninger tager udgangspunkt i 

lovgrundlaget og i Borgerrepræsentationens og udvalgets ønsker for den pågældende 

ydelse. 

Det er forvaltningens opgave at operationalisere de politiske målsætninger for 

ydelsen ved at opstille et målhierarki med en systematisk nedbrydning af 

målsætningerne i en række konkrete mål og resultatkrav. 

Efter udarbejdelsen af målsætninger nedbrydes målsætningerne for ydelsen i 

konkrete mål. Det er vigtigt, at målene er dækkende for ydelsens indhold, således at 

målene udtrykker præcist den forventede indsats for ydelsen. Der kan derfor opstilles 

flere mål inden for den enkelte ydelse. Mål knyttes typisk til kvantitet, kvalitet, effekt 

og tidsforbrug. Herefter skal målene operationaliseres i en række resultatkrav, hvor der 

knyttes ressourcer til de opsatte mål. Hvor mål knyttes til indholdet i ydelsen, rettes 

resultatkrav mod styringen af ressourceindsatsen i kraft af, at resultatkrav udtrykker, 

hvor mange ressourcer der skal indsættes for at indfri de givne mål. 

8. De overordnede og generelle målsætninger for fritidshjem- og klubområdet er 

beskrevet i Borgerrepræsentationens redegørelse for mål og rammer (1992), U & U 

planen (2001) og i Københavns Kommunes budget. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har endvidere vedtaget politiske programmer i 

forhold til arbejdet med målsætninger i UUF. De politiske programmer er en 

konkretisering af de overordnede målsætninger i projektbeskrivelser for 

implementeringen af målsætningerne i praksis. I projektbeskrivelserne opstilles mål og 

målemetoder for ydelsen. Inden for fritidshjem- og klubområdet er der vedtaget to 

politiske programmer, "Samtænkning" af juni 2000 og "Ny klubstruktur" af september 

2000. Det videre arbejde med programmerne er henlagt til to projektorganisationer 

53

estående af medarbejdere fra UUF, repræsentanter fra fritidshjem og klubber og 

faglige organisationer. 

"Samtænkningsprogrammet" er en konkretisering af en målsætning om et øget 

samarbejde mellem fritidshjem og skoler. Baggrunden for projektet er, at der i 1999 

blev vedtaget en beslutning om, at alle nye fritidshjem hovedsageligt skulle oprettes 

som KKFO'er, dvs. skolepasningsordninger under folkeskoleloven. Herudover blev det 

besluttet, at eksisterende fritidshjem over en 2-5 årig periode kun skulle have 

tilknytning til én skole for at sikre et øget samarbejde mellem det pågældende 

fritidshjem og skole. 

Der er i alt afsat 12 mio. kr. (6 mio. kr. i skoleåret 2001-2002 og i skoleåret 2002- 

2003) til gennemførelsen af projektet. 

"Ny klubstrukturprogrammet" er en konkretisering af en målsætning om et øget 

samarbejde mellem fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskolen, skoler og andre 

foreninger eller organisationer, der arbejder med unge mellem 10-18 år. Som en del af 

projektet er en ny ressourcefordelingsmodel, en ny kategorisering af klubber og en 

opstart på arbejdet med bydelsplaner, hvor udbuddet af opgaver tilpasses og 

koordineres inden for de enkelte bydele for at sikre et varieret udbud og en øget 

specialisering. 

Programmet om "Ny klubstruktur" skal holdes inden for den almindelige 

driftsramme. 

De mål og resultatkrav, som er beskrevet i budget 2001 for fritidshjem, klubber og 

integrerede institutioner, fremgår af nedenstående tabel. 

Indsatsområde 1 Pladsgaranti 

Mål Sikring af den stillede pladsgaranti for plads til alle 6-9 årige børn på 

fritidshjem. 

Resultatkrav Samtlige børnefamilier har senest den 1. juli 2001 fået besked om, hvilket 

fritidshjem barnet har plads på, når det starter i skole den 1. august 2001. 

Indsatsområde 2 Ny klubstruktur 

Mål Inden udgangen af 2001 er der gennemført forsøg med en ny klubstruktur i 4 

bydele i BR-København. 

Resultatkrav Forsøget evalueres eksternt, og evalueringen danner grundlag for at udbrede 

nyordningen til resten af BR-København. 

54

I forbindelse med behandlingen af budget 2002 vedtog Borgerrepræsentationen en 

hensigtserklæring om, at pladsgarantien skal udvides til 12 år. Dette udmøntes ved at 

adskille fritidsklubben for de 10-14 årige i en fritidsklub for 10-12 årige og en 

juniorklub for 12-14 årige (ny klubstruktur). 

Måling af de opsatte mål og resultatkrav inden for fritidshjem og klubber sker ved, 

at der i de 2 programmer er opstillet delmål og krav om afrapportering i forhold til 

implementeringen af projekterne. I forhold til måling af om pladsgarantien overholdes, 

har UUF et institutionssystem/pladsanvisningssystem, hvor det er muligt at udtrække 

ventelister, optagelser m.m. for fritidshjemmene. 

Revisionsdirektoratet er af den opfattelse, at arbejdet med målstyring er godt i 

gang i UUF, især med hensyn til opstilling af målsætninger og mål, som både er 

konkretiseret i styringsdokumenter og programmer for udviklingen af ydelsen. 

Revisionsdirektoratet opfatter dog mere de opsatte resultatkrav som mål og/eller 

målemetoder. Dette skyldes, at der ikke er foretaget en kobling mellem mål og 

ressourcer, og resultatkravene er derfor ikke egnede til brug for en konkret intern 

styring af ressourcerne inden for området. 

Et eksempel på et resultatkrav kunne være, at der skal udføres x antal tilsyn pr. 

årsværk, eller at der i Københavns Kommune skal være x antal fritidsklubpladser 

svarende til x kr. i år x. 

Revisionsdirektoratet finder endvidere, at forvaltningen i det videre arbejde bør 

arbejde hen imod opstilling af mål og resultatkrav for ydelsens indhold for at sikre 

kvalitetsniveauet og den løbende udvikling af ydelsen i institutionerne. 

Et eksempel kunne være, at i år x skal alle institutioner mindst være 50 procent 

økologiske, eller at 75 procent af forældrene til børn i institutionen skal være tilfredse 

med det pædagogiske indhold i ydelsen. 

Budgetlægning 

9. Budgetlægningen er den politiske og administrative proces, hvor den samlede 

ressourceindsats prioriteres på de forskellige aktivitetsområder. Budgetlægningen bør 

hænge sammen med målfastsættelsen, så der skabes en sammenhæng mellem mål, 

aktiviteter og ressourceindsatsen. 

55

10. Inden for fritidshjem og klubber udarbejdes institutionernes budgetter ud fra 

ressourcefordelingsmodeller, som beror på beregningsmodeller og nøgletal. Nøgletal 

er et udtryk for et beløb pr. barn. 

På nuværende tidspunkt sker ressourcefordeling til henholdsvis fritidshjem og 

klubber ud fra den samme ressourcefordelingsmodel. 

I forbindelse med programmet om "Ny klubstruktur" er der påbegyndt 

udarbejdelse af en ny ressourcefordelingsmodel for klubber. Arbejdet med en ny 

ressourcefordelingsmodel er bl.a. foranlediget af utilfredshed med fleksibiliteten i den 

nuværende model i kraft af, at den ikke tager højde for forskellige aktivitetsniveauer, 

ydelser m.m. 

Fritidshjem og klubbers budgetter opdeles i: 

Lønsum. 

Ejendomsudgifter. 

Øvrige faste udgifter. 

Øvrige fleksible udgifter. 

Koloni. 

De selvejende institutioner får endvidere et administrationsbidrag på 2,42 procent 

af dele af det samlede institutionsbudget til administrationen af institutionen. Bidraget 

ydes til de selvejende institutioner, der varetager lønadministration, økonomi og 

bogføringssystemer samt uddannelse m.m. 

Lønsum 

Institutionernes lønsum bliver fastsat ud fra en personalenormeringsmodel, som er 

baseret på institutionsnormeringen, åbningstiden og eventuelle dispensationstimer. Ud 

fra personalenormeringsmodellen får institutionen x antal timer, som efterfølgende 

omregnes til stillinger. Stillingerne bliver fordelt mellem pædagoger og medhjælpere 

ud fra en fordelingsnøgle på 75/25 til henholdsvis pædagoger og medhjælpere. 

Ud fra antal stillinger får fritidshjem og klubber en lønsum, som er beregnet ud fra 

en gennemsnitsløn for hver af de to stillingskategorier. Hvis institutionen har 

personale, som er billigere end gennemsnitslønnen, eller hvis institutionen i en periode 

56

har en person mindre ansat, må institutionen beholde den resterende lønsum. En 

institution, som samlet har højere lønudgifter end lønsummen på grund af personale 

med høj anciennitet, får betalt de faktiske lønudgifter. 

Revisionsdirektoratet finder, at lønsumsstyringen med fordel kunne kombineres 

med rammestyring, så institutionerne får et stærkere incitament til 

personaleplanlægning. Den nuværende ordning indebærer, dels at institutionen 

beholder en uændret lønsum ved et mindreforbrug, dels at institutionen modtager 

merforbrug ud over lønrammen. Denne ordning giver ikke institutionerne incitament 

til at planlægge og sammensætte personalet med en kombination af ansatte med lav og 

høj anciennitet. 

Ud over lønsummen beregnet ud fra institutionens normering kan institutioner 

opnå dispensationstimer. Institutioner kan opnå faste dispensationstimer for 

bygningsmæssige forhold, fx hvis en institution har flere etager eller manglende 

legeplads. Institutioner kan endvidere få et-årige dispensationstimer for fx 

følgeordninger, dvs. når børn i institutionen skal følges til og fra skole. 

Dispensationstimer gives ud fra faste nøgletal. Herudover kan Fritidshjem- og 

klubområdet i UUF give dispensationstimer til en institution af andre årsager. 

Dispensationstimer gives enten på baggrund af skøn fra det pædagogiske tilsyn eller 

ansøgninger fra institutioner. 

De faste dispensationer er givet som permanente dispensationstimer. Problemet 

ved permanente dispensationstimer er, at institutionen kan opnå et varigt tillæg og 

bliver dermed bedre stillet end andre institutioner, hvis forholdet ændrer sig 

efterfølgende. Fritidshjem- og klubområdet er i gang med at gennemgå disse 

dispensationer. 

Direktoratet finder, at Fritidshjem- og klubområdet bør ensrette alle typer af 

dispensationer, så det sikres, at institutioner har ens vilkår for drift. Dette gøres bl.a. 

ved, at institutioner kun kan få dispensationstimer ud fra i forvejen fastsatte kriterier, 

hvorved institutionernes mulighed for at påvirke den enkelte institutions driftsvilkår 

mindskes. 

57

Bygnings- og planlægningsområdet beregner rengøringstimer ud fra opmåling af 

institutionernes areal og gårdmændstimer ud fra en vurdering af institutionernes 

behov. 

Institutionerne har fri overførselsadgang fra lønkontoen til andre konti og mellem 

budgetår. Der må dog ikke overføres midler fra de øvrige konti til løn. 

Ejendomsudgifter 

I fritidshjem og klubber betales de faktiske ejendomsudgifter til husleje, skatter og 

afgifter, el/gas og varme. 

I de kommunale institutioner betales udgifter til ordinær vedligeholdelse ud fra en 

beregningsmodel, som tager udgangspunkt i bygningsstørrelse, alder, lokalestørrelse 

og børnenormering m.m. I de selvejende institutioner beregnes budget til ordinær 

vedligeholdelse ud fra nøgletal pr. barn. 

Såvel kommunale som selvejende institutioner kan endvidere søge en central pulje 

til ekstraordinær vedligeholdelse. Der var i 2001 afsat 5 mio. kr. til puljen. 

De kommunale institutioner kan ikke overføre et mindreforbrug af husleje og af 

skatter og afgifter, da UUF betaler de faktiske udgifter. 

De kommunale institutioner har fri overførselsadgang på el/gas, varme og ordinær 

vedligeholdelse, dog skal budgetsummen til ordinær vedligeholdelse dokumenteres at 

være brugt til dette over en tidsperiode på 3 år. 

Øvrige faste udgifter 

Øvrige faste udgifter til kommunale institutioner dækker over et grundbeløb til in- 

stitutionen og et grundbeløb pr. fuldtidsmedarbejder til uddannelse. Under øvrige faste 

udgifter optræder endvidere en post til ekstra forplejning. Denne post er placeret under 

øvrige faste udgifter ud fra et politisk ønske om at gøre forplejning mere synlig. 

Revisionsdirektoratet finder, at det ville skabe en bedre sammenhæng og en øget 

synlighed om prioriteringen af udgifterne i institutionerne, hvis en post som ekstra 

forplejning blev overført til øvrige fleksible udgifter. 

Budgetafdelingen har oplyst, at afdelingen også ønsker at få overført posten ekstra 

forplejning til øvrige fleksible udgifter. 

58

Fritidshjem og klubber, som har en bus til udflytterkørsel, tildeles endvidere et fast 

beløb pr. barn til kontorhold og vedligeholdelse af opsamlingslokaler. 

Hvis en institution ønsker at benytte et rengøringsselskab i stedet for at ansætte en 

rengøringsmedhjælp, kan institutionen indgå aftale med forvaltningen om at 

konvertere lønmidler til øvrige faste udgifter. 

Øvrige faste udgifter i de selvejende institutioner dækker kun over ekstra 

forplejning, eventuel rengøringsselskab og udgifter til bus. 

Fritidshjem og klubber har fri overførselsadgang fra øvrige faste udgifter til andre 

konti og mellem budgetår. 

Øvrige fleksible udgifter 

Øvrige fleksible udgifter til fritidshjem og klubber dækker over forplejning, 

inventar, vask og rengøring, lægemidler, beskæftigelse, forældresamarbejde, 

annoncering, kontorhold, kørsel og diverse udgifter. Inden for de forskellige kategorier 

beregnes budgettet ud fra et nøgletal pr. barn. 

Fritidshjem og klubber har fri overførselsadgang fra øvrige fleksible udgifter til 

andre konti og mellem budgetår. 

Koloni 

Koloniophold har egen budgetpost. Fritidshjem og klubber kan vælge at tage på 

koloni, men det er dog kun muligt at opnå tilskud til 5 døgn (6 dage). Til koloni gives 

budget til husleje og øvrige udgifter ud fra et nøgletal pr. barn. Herudover er der en 

fast takst for forældrebetaling ved koloniophold. 

Hvis institutioner har et merforbrug på koloni overføres dette til næste år. Ved et 

mindreforbrug af kolonimidler fratages disse institutionen. 

En af de seks udvalgte institutioner havde dog fået lov til at bruge kolonimidler i 

en mere bred forstand. 

Direktoratet finder, at hvis forvaltningen godkender brug af kolonimidler i en 

bredere forstand, bør kolonimidlerne endvidere overføres til øvrige fleksible udgifter, 

så institutionerne får ens vilkår for drift. 

Budgetafdelingen ønsker dog også at få kolonimidler overført til øvrige fleksible 

udgifter. 

59

Revisionsdirektoratet vil afslutningsvis anbefale til overvejelse, at tildeling af bud- 

getter til løn, øvrige faste og fleksible udgifter gives som et samlet beløb ud fra et 

taxameterprincip. Revisionsdirektoratet finder, at dette principielt ikke vil betyde en 

ændring i forhold til den nuværende ordning, da løn og øvrige faste og fleksible 

udgifter allerede reguleres i forhold til dækningsgraden ved regnskabsafslutningen. 

Taxameterprincippet adskiller sig kun fra den nuværende ordning ved, at 

institutionerne ikke vil kunne kompenseres, hvis udgifter til anciennitet overstiger 

lønrammen totalt set. Fordelen ved at tildele budgetter efter et taxameterprincip er, at 

det er enkelt og dermed synliggør forholdet mellem antallet af indmeldte børn og 

institutionens budget. 

Styringen i årets løb 

11. Styringen i årets løb har til formål at kontrollere, at de afgivne bevillinger og 

tilhørende forudsætninger overholdes. 

Den løbende økonomistyring fordrer styringsrelevante data fx fra KØR, 

kommunedatalønsystemet, tidsregistreringssystemer, brugerundersøgelser mv. 

12. Institutionernes budgetter udmeldes til institutionerne i slutningen af december 

forud for regnskabsårets begyndelse. 

Budgetterne til kommunale institutioner gives som en ramme. Budgetterne til de 

selvejende institutioner udmøntes i en udbetaling hver 14. dag. 

Økonomiområdet opgør kvartalskalkuler over de kommunale institutioners 

samlede forbrug. Økonomiopfølgningen i KØR af de kommunale institutioners 

forbrug giver alene information om institutionernes samlede forbrug og ikke 

information om den enkelte institutions forbrug. Forbruget pr. institution vil først give 

sig til udtryk ved årsregnskabsopgørelsen. 

Fritidshjem- og klubområdet følger antallet af indskrevne børn i fritidshjem og 

klubber. Hvis antallet af indskrevne børn afviger meget i nedadgående retning fra 

institutionens normering, kan Fritidshjem- og klubområdet beslutte at nednormere 

institutionen i løbet af året, så institutionens budget kan blive reguleret svarende til 

normeringen. 

Der er dog ikke fastsat kriterier for, hvornår en institution nednormeres. 

60

året. 

Budgetafdelingen udmelder de korrigerede budgetter til institutionerne i løbet af 

Institutionernes budgetter kan blive reguleret, hvis institutionen fx er blevet 

nednormeret af Fritidshjem- og klubområdet, eller hvis institutionen har fået tildelt 

dispensationstimer. 

Budgetudmeldingerne sker som følgende: 

1. maj (opfølgning på det udmeldte budget før merindskrivning som følge af 1. 

maj børn mv. sætter ind). 

1. september (efter merindskrivningen af 1. maj børn og den ny visitering til 

institutionerne er afsluttet). 

1. december (institutionen har i forbindelse med den bevillingsmæssige 

normeringskontrol i november et endeligt budget for året). 

I tilfælde af faste ændringer i en institutions rammenormering vil der umiddelbart 

herefter blive udsendt en normeringsoversigt, et driftsbudget og en LønBudget- og 

Normeringskontrolsoversigt. 

På grund af sagsbehandlingstiden i Fritidshjem- og klubområdet ved 

budgetændringer indarbejdes aktuelle budgetændringer ikke altid i førstkommende 

budgetudmelding. 

Dette kan være årsagen til, at der i flere af de udvalgte institutioner blev givet 

udtryk for, at der gik lang tid mellem tildelingen af dispensationstimer og 

budgetudmeldingen. 

Nogle institutioner udtrykte frustration over, at der ved større ændringer i 

institutionens rammenormering gik lang tid, før forvaltningen udsendte et nyt budget. 

2 ud af de 6 institutioner var således blevet opnormeret ved skolestart, men havde i 

slutningen af november måned stadig ikke fået et nyt budget. 

13. Til pladsstyringen i fritidshjem og klubber benyttes institutionssystemet. I 

institutionssystemet er børn registreret på navn og CPR-nummer. Registreringen 

foretages af lokale indskrivningsteam bestående af en ledende lærer og en pædagog. 

61

Klubbørn registreres ikke i institutionssystemet. Klubber indsender lister over 

dækningsprocenter til forvaltningen en gang om måneden. Af listerne fremgår hverken 

navn eller CPR-nummer på medlemmer i klubben. 

Fritidshjem- og klubområdet ønsker i fremtiden klubbørn registreret i et edb- 

system, så forvaltningen har en større sikkerhed for antallet af medlemmer og dermed 

øget muligheder for pladsstyring. 

Et alternativt rapporterings- og kontrolsystem kan siges at være anvendelsen af de 

pædagogiske konsulenter. Ifølge Fritidshjem- og klubområdet besøger de pædagogiske 

konsulenter alle institutioner minimum en gang om året. 

Revisionsdirektoratet har imidlertid fået oplyst, at dette ikke altid sker i praksis. 

Der var 2 ud af 6 institutioner, som ikke havde haft besøg af en pædagogisk 

konsulent de sidste par år. 

Institutionernes årsplaner bliver indsendt til den pædagogiske konsulent enten i 

januar eller juli. De pædagogiske konsulenter godkender således årsplanerne indirekte 

og kan benytte informationen fra årsplanen systematisk i deres arbejde. Årsplaner er 

således også et rapporterings- og kontrolsystem, fordi årsplanerne giver information 

om det pædagogiske arbejde i institutionen. 

Klager kan også anvendes som et rapporterings- og kontrolsystem i kraft af, at 

klager kan omfatte forhold af pædagogisk og økonomisk karakter i institutionen. 

Forældreklager sendes til UUF, som behandler klagerne i samarbejde med 

institutionen. 

Revisionsdirektoratet finder, at der er behov for en yderligere systematisering af 

styringen i årets løb og udvekslingen af informationer mellem afdelingerne. Fx bør 

Fritidshjem- og klubområdet fastsætte kriterier for, hvornår en institutions budget skal 

op- eller nednormeres samt fastsætte en procedure for rapportering til 

Budgetafdelingen. 

Det er Revisionsdirektoratet holdning, at i tilfælde af væsentlige ændringer i 

institutionernes rammenormering bør budgetterne korrigeres og udmeldes til 

institutionen med det samme. Det samme gælder for udmeldingen af 

dispensationstimer. 

62

Regnskabsaflæggelse 

14. Regnskabet tager udgangspunkt i de krav, der er fastsat i Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets "Budget og Regnskabssystem for kommuner og 

amtskommuner". Herudover skal regnskabet aflægges i overensstemmelse med 

Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ og de tilhørende rammebilag. 

15. I forhold til mer- eller mindreforbrug skal institutionerne i november måned 

udmelde, hvad institutionerne overfører til næste år. Overførslen mellem budgetår kan 

være af såvel positive som negative beløb. Udmeldingen er dog ikke bindende for 

institutionerne. 

Budgetafdelingen skal benytte institutionernes udmeldinger til en ansøgning i 

Borgerrepræsentationen om overførsel af midler inden for området til næste budgetår. 

Ved regnskabsopgørelsen sammenholdes institutionernes forbrug med 

dækningsgraden. I forbindelse med udarbejdelsen af dækningsgraden sammenholdes 

antallet af de indskrevne børn med institutionens børnenormering. Hvis en institution 

fx kun har haft op til 80 procent indskrevne børn i forhold til den fastsatte normering, 

bliver budgettet til lønrammen og øvrige faste og fleksible udgifter reguleret svarende 

hertil. 

Økonomiområdet sender årsregnskabsopgørelser ud til de kommunale 

institutioner, hvorefter institutionerne afgiver regnskabsforklaringer. 

Regnskabsforklaringerne behandles i forvaltningen og sendes ved fejl og mangler ud 

til institutionerne igen, i en anden høringsrunde. 

Revisionsdirektoratet har konstateret, at de sidste års regnskabsaflæggelse for de 

kommunale institutioner har været forsinket, fordi forvaltningen har haft et efterslæb 

efter overtagelsen af fritidshjem og klubber efter strukturændringen i 1998. 

På undersøgelsestidspunktet ultimo 2001 manglede Budgetafdelingen at afslutte 2 

regnskaber fra 1999 og stort set samtlige regnskaber fra 2000. Budgetafdelingen skal 

således primo 2002 afslutte regnskaberne fra 2000, før regnskabsafslutningen for 2001 

kan påbegyndes. 

63

Budgetafdelingen har oplyst, at i fremtiden skal regnskabsopgørelserne sendes ud i 

marts måned, og overførslen af mer- eller mindreforbrug til institutionerne skal ske i 

juni måned efter Borgerrepræsentationens godkendelse. 

16. Regnskaberne gennemgås for de selvejende institutioner principielt efter 

samme regler som gælder for de kommunale institutioner. 

De selvejende institutioner sender efter regnskabsårets udgang regnskabstal ind til 

forvaltningen, således at forbruget kan indtastes i KØR og benyttes i forvaltningens 

regnskabsaflæggelse. UUF har udarbejdet et skema til institutionernes 

årsregnskabsaflæggelse og en tilhørende vejledning. Efterfølgende indsender 

institutionerne det af revisor og bestyrelsen godkendte regnskab til Afdelingen for 

eksterne regnskaber og tværgående opgaver. 

De selvejende institutioners regnskaber skal påtegnes af en revisor. Kravene til 

revisors arbejde er fastsat i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens revisionsinstruks 

af 17. november 1999. Ifølge revisionsinstruksen skal revisionen foretages i 

overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. 

Afdelingen for eksterne regnskaber og tværgående opgaver gennemgår de 

selvejende institutioners årsregnskab og revisionsprotokollater. Ved uklarheder eller 

fejl og mangler sender afdelingen regnskabsmaterialet tilbage til institutionen. Hvis 

revisor tager forbehold, undersøger Afdelingen for eksterne regnskaber og tværgående 

opgaver forbeholdene. 

Revisionsdirektoratets undersøgelse viste, at der ikke forelå skriftlige 

forretningsgange som dokumentation for kontrolarbejdet i forbindelse med 

godkendelse af de selvejende institutioners regnskaber. Herudover finder 

Revisionsdirektoratet, at der som dokumentation for afslutningen af 

regnskabsgennemgangen for det pågældende år bør udarbejdes en overordnet rapport. 

På tidspunktet for undersøgelsen manglede Afdelingen for eksterne regnskaber og 

tværgående opgaver at afslutte gennemgangen af 2 regnskaber fra 1999 og 7 

regnskaber fra 2000. 

Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at der er så stort et efterslæb med 

hensyn til behandling af såvel de kommunale som selvejende institutioners 

64

egnskabsopgørelser. Den manglende behandling af regnskaberne gør det vanskeligt 

for institutionerne at foretage en optimal økonomistyring, da den eksakte 

budgetramme ikke er kendt. 

Målopfyldelse 

17. Økonomistyringens sidste fase omfatter en opfølgning af, i hvilken grad de 

forskellige mål og resultatkrav til ydelsens indhold er opnået, og om der redegøres for 

eventuelle afvigelser. En vurdering, af i hvilken grad de opstillede målsætninger, mål 

og resultatkrav er opfyldt, danner grundlag for en revurdering og reformulering af mål- 

sætninger, mål og resultatkrav. Ved evalueringen sikres en udvikling i kraft af, at mål 

og ressourceindsats revurderes i overensstemmelse med årets erfaringer. 

Det er normalt mere problematisk at evaluere opfyldelsen af de overordnede 

målsætninger end de konkrete mål og resultatkrav. Til brug for evaluering af de over- 

ordnede målsætninger kan benyttes bruger- og interessentundersøgelser, kvalitative 

interview, ekspertpaneler, statistiske undersøgelser m.m. 

18. Evalueringen af målopfyldelsen er fordelt således, at Fritidshjem- og 

klubområdet følger op på pladsgarantien, mens evalueringen af målopfyldelsen i de 

politiske programmer, "Samtænkning" og "Ny klubstruktur", varetages af 

projektorganisationer. 

Revisionsdirektoratet har ingen bemærkninger til evalueringen af målopfyldelsen. 

Direktoratet finder det dog relevant, at Fritidshjem- og klubområdet med passende 

mellemrum foretager effektmålinger i form af brugerundersøgelser eller stiller krav om 

dette til institutionerne. Inddragelse af effektmålinger kunne være relevant i kraft af, at 

der sker ændringer inden for fritidshjem- og klubområdet i form af "Samtænkning" og 

" Ny klubstruktur". 

V. Den decentrale økonomistyring i fritidshjem og klubber 

I dette afsnit behandles institutionernes egen økonomiske styring. Indledningsvis 

beskrives og vurderes institutionens opstilling af målsætninger for ydelsen. Herefter 

65

gennemgås budgetfastsættelsen, styringen i årets løb og regnskabsaflæggelsen. 

Afslutningsvis behandles institutionens evaluering af målopfyldelsen. 

Mål og resultater 

19. Institutionerne skal overholde de fastsatte målsætninger i serviceloven og 

Københavns Kommunes målsætninger for området. 

I fritidshjem skal forældrebestyrelsen fastsætte principper for det pædagogiske ar- 

bejde. Dette gør, at arbejdet med målsætninger, mål og resultatkrav sker i samarbejde 

mellem ledelsen, personalet og forældrebestyrelsen. 

I klubber, hvor der ikke er krav om forældrebestyrelser, varetages dette arbejde af 

leder og medarbejderne, men der er opstillet et krav om, at brugerne får indflydelse. 

Hvis en klub ønsker en forældrebestyrelse, kan der oprettes forældrebestyrelser med 

tilsvarende kompetencer som i fritidshjem. 

20. I de besøgte institutioner blev det oplyst, at arbejdet med målsætninger, mål og 

resultatkrav primært foretages på personaleweekender, personalemøder mv. Oplægget 

gives efterfølgende til forældrebestyrelsen, som efter eventuelle tilføjelser godkender 

de opsatte målsætninger, mål og resultatkrav. 

I en institution blev personalets arbejde med målsætninger, mål og resultatkrav 

endvidere fremlagt til diskussion på et forældremøde. 

Institutionernes målsætninger, mål og resultatkrav udmøntes efterfølgende i 

årsplanen. 

I hovedparten af de udvalgte integrerede institutioner har man valgt at have en 

samlet forældrebestyrelse for både fritidshjem og fritidsklub. I en af de udvalgte 

institutioner blev brugere fra ungdomsklubben også inddraget i bestyrelsen. 

Årsplanerne dækkede således i de fleste integrerede institutioner både fritidshjem og 

klub. 

I de udvalgte institutioner opstilles der i årsplanen primært målsætninger og mål 

for det pædagogiske arbejde, men der opsættes ikke resultatkrav, som kan understøtte 

ressourcestyringen. 

66

I årsplanerne er der endvidere ikke fastsat målemetoder på grund af, at målene er 

af en meget overordnet karakter. 

I 4 ud af de 6 institutioner var arbejdet med målsætninger, mål og resultatkrav 

forankret i årsplanen, der således fungerede som et styringsredskab for institutionens 

arbejde i løbet af året. I de resterende 2 institutioner var arbejdet med målsætninger, 

mål og resultatkrav ikke brugt systematisk i årsplanen, som derfor ikke blev benyttet 

som et styringsredskab. 

Revisionsdirektoratet finder på grund af resultatet af undersøgelsen i de udvalgte 

institutioner, at der i fremtiden bør arbejdes med at udmønte målsætninger i mål og 

resultatkrav til brug for styringen af ydelsens indhold. Ved at opstille mere konkrete 

mål sikres i højere grad, at personalet og forældrebestyrelsen har den samme opfattelse 

af målene og dermed også et bedre grundlag for dialog om ydelsen indhold. 

Budgetlægning 

21. Det er institutionslederen, som har såvel det pædagogiske som administrative 

ansvar. Det er typisk leder eller souschef, som varetager økonomifunktionen. I fri- 

tidshjemmene har forældrebestyrelsen som minimumskompetence at fastsætte prin- 

cipper for de økonomiske dispositioner. Institutionens budget bør give udtryk for de 

målsætninger og mål, som er fastsat i årsplanen. 

22. Ud fra den udmeldte ramme fastsætter institutionsleder budgettet i samarbejde 

med personalet i de udvalgte institutioner. I de institutioner, der er afdelingsopdelt, får 

afdelingslederen tildelt en budgetramme. 

Der arbejdes ikke direkte med koblingen mellem mål og ressourcer i form af 

resultatkrav. Koblingen mellem mål og økonomi eksisterer derfor kun på et overordnet 

plan. Et eksempel på en målsætning i en institution kan være, at der skal være 2 

værksteder, og til hvert værksted afsættes et givent beløb. 

Direktoratet finder, at en højere grad af sammenhæng mellem de pædagogiske 

målsætninger og ressourcestyring vil skabe en øget synlighed omkring institutionernes 

økonomiske prioritering. 

67

Styringen i årets løb 

23. Det er institutionslederen, som har det økonomiske ansvar for 

institutionsdriften, herunder opfølgningen i løbet af året. 

24. I halvdelen af de udvalgte institutioner er der ansat en regnskabsfører, i resten 

af institutionerne er det leder eller souschef, som varetager økonomistyringen. 

I de selvejende institutioner, som hører under en paraplyorganisation, indsendes 

regnskabsmaterialet til paraplyorganisationen til behandling og eventuel bogføring. 

I 5 ud af de 6 institutioner udskrives som minimum en forbrugsrapport en gang om 

måneden. 

Direktoratet skal påpege, at institutionerne ifølge Københavns Kommunes Kasse- 

og Regnskabsregulativ bør foretage budgetopfølgninger minimum en gang om 

måneden. 

I de kommunale institutioner anførte regnskabsfører, at forbrugsrapporterne fra 

KØR er svære at anvende ved den løbende kontrol. Dette skyldes, at der ikke er 

medtaget budgettal i forbrugsrapporten, hvorfor budget og forbrug ikke umiddelbart 

kan sammenholdes. 

Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at de kommunale institutioner ikke 

har budgettet indarbejdet i deres forbrugsrapporter. 

I de selvejende institutioner kan institutionslederne også udskrive 

forbrugsrapporter. I de institutioner, som tilhører en paraplyorganisation, får 

institutionerne endvidere tilsendt en forbrugsrapport fra paraplyorganisationen. 

De selvejende institutioner finder, at det er et problem, at budgettallene i 

forbrugsrapporten ikke er opdateret. 

Ved direktoratets gennemgang af referater fra forældrebestyrelsesmøder fremgik 

det, at bestyrelsen stod uforstående over for forbrugsrapporterne. Lederen forklarede, 

at for at forbedre grundlaget ved bestyrelsens økonomiopfølgning blev der udarbejdet 

en oversigt over de manglende budgetreguleringer ved siden af forbrugsrapporten. 

Revisionsdirektoratet finder, at sådanne skufferegnskaber ikke burde være 

nødvendige. 

68

I 4 ud af 6 institutioner følges der op på såvel økonomi som de pædagogiske 

målsætninger på personalemøder og på forældrebestyrelsesmøder. 

I de 2 institutioner, som ikke følger op på målene på personale- eller 

forældrebestyrelsesmøder, bør dette overvejes, således at en løbende opfølgning af 

målene sikres. 

Regnskabsaflæggelse 

25. I de kommunale institutioner udarbejdes årsregnskabet af forvaltningen, og 

regnskabet sendes efterfølgende til høring og godkendelse af forældrebestyrelsen i 


I de selvejende institutioner udarbejder revisor regnskabet, og forældrebestyrelsen 

skal efterfølgende godkende regnskabet, før regnskabet indsendes til forvaltningen. 

26. I forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres institutionernes budgetter i 

forhold til dækningsgraden i løbet af året. Undersøgelsen viste, at én institution havde 

problemer med at gennemskue, hvordan dækningsgrader blev udregnet, og én anden 

institution var ikke vidende om, at budgettet blev reguleret i overensstemmelse med 

dækningsgraden, hvilket resulterede i et merforbrug. 

Institutionerne er generelt meget tilfredse med de øgede frihedsgrader, som mål- 

og rammestyringsordningen medfører. Som tidligere nævnt er det dog et problem, at 

regnskaberne fra de forrige år ikke er endeligt afsluttet. Dette skaber usikkerhed 

omkring institutionernes budgetramme, da mer- eller mindreforbrug ikke er overført. 

En del af institutionerne er usikre på egne beregninger i forhold til regnskabsresultatet. 

Usikkerheden om budgetrammen gør, at institutionerne holder igen med hensyn til for- 

bruget, men frygter samtidig, at en eventuel opsparing kan blive frataget institutionen. 

5 ud af 6 af de udvalgte institutioner havde problemer med at gennemskue 

ressourcefordelingsmodellen, og i flere af institutionerne var regnskabsafslutningen 

forsinket på grund af uoverensstemmelser med forvaltningen om 

regnskabsresultaterne. 

Revisionsdirektoratet finder derfor, at budgetterne bør tildeles efter mere enkle 

principper, og at der hurtigere reguleres i institutionernes budgetter, således at 

69

uoverensstemmelser kan blive afklaret i løbet af året mellem institutionerne og 

forvaltningen. 

Målopfyldelse 

27. Lederen, personalet og forældrebestyrelsen skal i årsplanen evaluere de opsatte 

mål og resultatkrav for ydelsen. I klubber er det leder og personale, der udfylder 

årsplanen. Når institutionen har evalueret årets målopfyldelse, skal årsplanen 

indsendes til forvaltningen. 

28. 5 ud af de 6 institutioner evaluerer målopfyldelsen på de nævnte 

personaleweekender og personalemøder, før næste års målsætninger, mål og 

resultatkrav opstilles. To af institutionerne udtrykte dog, at de ikke var gode til at 

evaluere, og at de derfor ville sætte fokus på dette i det nye år. En institution 

evaluerede ikke målopfyldelsen i årsplanen. 

Direktoratet understreger afslutningsvis vigtigheden af at evaluere årets arbejde 

dels til brug for udviklingen af ydelsen, dels for at årsplanen bliver brugt effektivt som 

styringsredskab for både personale og forældrebestyrelse. 

VI. Københavns Kommune og Malmø Stads økonomistyring af fritidshjem (sam- 

menligning) 

Dette afsnit indledes med en kort beskrivelse af ligheder og forskelle mellem 

fritidshjem i Københavns Kommune og Malmø Stad. Der henvises til bilag 1 (jf. foran 

i punkt 3). Herefter opsummeres hovedkonklusionerne fra Revisionsdirektoratets og 

Malmø Stadsrevisions sammenligning af de to kommuners økonomistyring af 

fritidshjem. 

Fritidshjem i Københavns Kommune og Malmø Stad 

29. I Malmø Stad er fritidshjem en del af "skolbarnomsorgen". 

"Skolbarnomsorgen" er en fællesbetegnelse for aktiviteter i den skolefri del af dagen, 

herunder fritidshjem, familiedaghjem og den åbne fritidsvirksomhed. 

I Malmø Stad er fritidshjem et pasningstilbud for børn i alderen 6-9 år. Børn i 

alderen 10-12 år kan også indmeldes i fritidshjem, men disse udgør dog kun 10 

70

procent. I modsætning til Københavns Kommune drives de fleste fritidshjem som en 

integreret del af skolen. Dette ses blandt andet af den lovbestemte læreplan (Lpo 94), 

som omhandler integrationen af børnehaveklasse, skole og fritidshjem. 

Fritidshjemmenes funktion er endvidere beskrevet i den svenske skolelov, kapitel 2. 

I Malmø Stad udstikker centralforvaltningen, ud fra de politisk vedtagne 

målsætninger, retningslinier for fritidshjem i kommunen, mens selve driften af 

fritidshjem varetages af de 10 stadsdele (bydele). 

Af følgende tabel fremgår antal fritidshjem, pladspriser og dækningsgrader for år 

2001 i henholdsvis Københavns Kommune og Malmø Stad: 

Sammenligning 

år 2001 

Københavns 

Kommune 

Antal 

indbyggere 

Antal 

fritidshjem 

Pladspris 

(brutto) 

Dækningsgrad i 

procent 

71 

Forældrebetaling i 

procent 

499.148 138 49.893 DKK 74 24 

Malmø Stad 259.579 71 29.800 SEK 65 23 

Årsagen til den væsentlige lavere dækningsgrad i Malmø Stad er, at mange børn i 

alderen 6-9 år er indmeldt i idrætsforeninger. Den store forskel i pladspriser 

kommenteres senere i punkt 30. 

Antallet af pladser i de forskellige institutionstyper fremgår af følgende tabel: 

Antal pladser for børn i 

alderen 6-9 år 

Skolefritidsordninger 

Fritidshjem 

Integrerede 

institutioner 

Private 

fritidshjem 

Københavns Kommune 88 4.658 8.516 2.356 1) 

I alt 

15.618 

Malmø Stad 7.606 7.606 

1) Københavns Kommune giver årligt tilskud til københavnske børn i skolefritidsordninger på private skoler. 

I tabellen er fritidshjemmene i Malmø Stad placeret under skolefritidsordninger. I 

Malmø Stad er ca. 10 procent af pladserne i skolefritidsordningerne på private skoler. 

Sammenligning af økonomistyringen af fritidshjem 

30. Til brug for en sammenligning af økonomistyringen af fritidshjem har 

Revisionsdirektoratet og Malmø Stadsrevision udvalgt følgende 5 hovedområder:

Målstyring, forældrebestyrelser, ressourcefordeling, regnskabsopfølgning og 

regnskabsafslutning. 

a. Målstyring 

I Malmø Stad opstiller centralforvaltningen, ud fra de politisk vedtagne 

målsætninger, et samlet målhierarki for skolen og "skolbarnomsorgen". I Malmø Stad 

opstilles der ikke særskilte mål for fritidshjem, da fritidshjem anses som et supplement 

til skolen. 

Målsætninger for området er beskrevet i budgettet, og graden af målopfyldelsen er 

beskrevet efterfølgende i regnskabet. 

I budget 2001 var der formuleret en målsætning om, at børn og unge skulle trives i 

skolen og udvikle en lyst til at lære. I kraft af, at fritidshjem skal understøtte skolen, 

gælder denne målsætning også for fritidshjem. 

En forskel mellem målstyring i Københavns Kommune og Malmø Stad er således, 

at målsætningerne i Malmø Stad omfatter såvel skole som fritidshjem. 

Det er de enkelte stadsdele, der skal sikre, at målene implementeres i 

fritidshjemmene samt følge op på målene. 

De enkelte stadsdele kan endvidere selv tilføje målsætninger og mål for deres 

fritidshjem. I de udvalgte stadsdele i den svenske undersøgelse har der ikke været 

tilføjet yderligere målsætninger for fritidshjemmene. 

I Københavns Kommune er der således opbygget et mere omfattende målhierarki 

til brug for styringen af fritidshjemmene end i Malmø Stad. 

b. Forældrebestyrelser 

I Malmø Stad findes der ikke forældrebestyrelser i fritidshjem. 

Forældrebestyrelser vil derfor ikke blive behandlet yderligere i Revisionsdirektoratets 

undersøgelse. 

c. Ressourcefordeling 

I Malmø Stad udarbejdes fritidshjemmenes budget ud fra: 

Et beløb pr. barn, der både dækker løn og øvrige udgifter. 

72

Husleje og el mv., der dækker fritidshjemmenes faktiske omkostninger. 

Særskilte indsatser, såsom støttepædagogtimer til børn med særlige behov. 

Herudover får de private fritidshjem momskompensation. 

I Malmø Stad udarbejdes budgettet til fritidshjemmene ud fra et taxameterprincip, 

hvilket vil sige, at såvel løn som øvrige driftsudgifter budgetteres ud fra et fast beløb 

pr. barn. Dette svarer til Revisionsdirektoratets anbefalinger over for Københavns 

Kommune. 

Ud over at fritidshjemmene skal overholde en minimum personalenormering, har 

fritidshjemmene ingen restriktioner for disponering af deres budget. 

Som tidligere nævnt er der stor forskel i pladsprisen mellem Københavns Kom- 

mune og Malmø Stad. 

Det er ikke muligt at sammenligne fritidshjemmenes budgetter detaljeret, da fri- 

tidshjemmene i Malmø ikke har et selvstændigt budget. Dette skyldes, at budgettet for 

det enkelte fritidshjem indgår i skolens samlede budget. 

I følgende tabel fremgår nogle få udvalgte nøgletal til sammenligning af 

prisforskelle i Københavns Kommune og Malmø Stad: 

Nøgletal 

Antal børn pr. fuldtidsstilling 1) 

Københavns 

Kommune 

Malmø Stad 

10,6 17,7 

Fordeling af uddannet og ikke uddannet personale 75/25 60/40 

Første årsløn for ny uddannet pædagog (netto) 19.009 DKK 15.500 SEK 

Første årsløn for ikke uddannet pædagog (netto) 15.876 DKK 12.500 SEK 

Gennemsnitlig husleje pr. barn pr. år 3.000 DKK 3.600 SEK 

Åbningstid 7-8 og 11-17 7-19 

Antal lukkedage om året 5 0 

1) Antal børn pr. personale er inklusiv lederen af fritidshjemmet. 

Det fremgår af tabellen, at personalenormeringen på de københavnske fritidshjem 

næsten er dobbelt så høj som i Malmø Stad, og at der er en højere procent af uddannet 

personale i fritidshjemmene. 

Desuden har fritidshjemmene i Malmø Stad næsten en dobbelt så lang 

gennemsnitlig åbningstid, hvilket efter direktoratets opfattelse betyder, at 

73

personalenormeringen ikke kan være den forklarende faktor på den store forskel i 

pladspriserne. 

Revisionsdirektoratet kan derfor ikke af det foreliggende datamateriale udlede 

begrundelsen for den store prisforskel, hvorfor direktoratet vil finde det 

hensigtsmæssigt, at forvaltningerne arbejder videre med dette spørgsmål. 

d. Regnskabsopfølgning 

I Malmø Stad får fritidshjemmene tildelt deres budget 2 gange om året. Når 

fritidshjemmene får tildelt deres budget, korrigeres budgettet for den forrige periodes 

dækningsgrad mv. 

Ved at stadsdelene hyppigere korrigerer fritidshjemmenes budgetter, får stadsdelen 

afklaret uoverensstemmelser i løbet af året i højere grad, end tilfældet er i Københavns 

Kommune. 

Den månedlige regnskabsopfølgning af institutionernes forbrug foretages af 

administrative medarbejdere fra stadsdelen. Herudover foretager stadsdelen 

periodevise regnskabsafslutninger i april og august måned. 

I Malmø Stad er der således en højere grad af central styring i løbet af året dels 

ved tildeling af budgetter 2 gange om året dels ved stadsdelens løbende opfølgning af 

de enkelte institutioners forbrug. 

e. Regnskabsafslutning 

I Malmø Stad afsluttes regnskabet inden udgangen af første måned i det nye 

budgetår. Regnskabsafslutningen gælder såvel for de enkelte fritidshjem som det 

samlede forbrug. Umiddelbart efter regnskabsafslutningen overføres fritidshjemmenes 

mer- eller mindreforbrug til næste års budget, og fritidshjemmene har således en 

budgetmæssig afklaring allerede i februar måned. 

I Malmø Stad bliver regnskabsafslutningen hurtigere overstået på grund af, at der i 

højere grad er en central opfølgning af fritidshjemmenes forbrug i løbet af året, end 

tilfældet er i Københavns Kommune. 

74

VII. Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger og Uddannelses- og 

Ungdomsudvalgets kommentarer 

Som det fremgår indledningsvis har undersøgelsens formål været at undersøge 

økonomistyringen centralt som decentralt inden for fritidshjem- og klubområdet, 

herunder udarbejdelsen af målsætninger, budgetfastsættelsen, styringen i årets løb, 

regnskabsaflæggelsen og den efterfølgende evaluering af målopfyldelsen. 

Derudover har det været sigtet at sammenligne Københavns Kommunes og Malmø 

Stads økonomistyring af fritidshjemsområdet. 

31. Revisionsdirektoratets undersøgelse af Uddannelses- og 

Ungdomsforvaltningens økonomistyring af fritidshjem og klubber har givet anledning 

til følgende bemærkninger og anbefalinger: 

UFF er godt i gang med arbejdet i forhold til økonomistyringens første fase 

vedrørende målsætninger, mål og resultatkrav, især med hensyn til opstilling af 

målsætninger og mål, som både er konkretiseret i styringsdokumenter og 

programmer for udviklingen af ydelsen. 

Revisionsdirektoratet opfatter UUF's opsatte resultatkrav som mål og/eller 

målemetoder. Dette skyldes, at der ikke er foretaget en kobling mellem mål og 

ressourcer, og resultatkravene er derfor ikke egnede til brug for en konkret intern 

styring af ressourcerne inden for området. 

Revisionsdirektoratet finder endvidere, at forvaltningen i det videre arbejde bør 

arbejde med opstilling af mål og resultatkrav for ydelsens indhold for at sikre 

kvalitetsniveauet og den løbende udvikling af ydelsen i institutionerne. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget oplyser i besvarelsen, at spørgsmålet om 

mål- og resultatstyring generelt er taget op i forhold til budgetlægningen, og 

det er besluttet, at der i forbindelse med udvalgets behandling af 

budgetforslaget for 2004 i større omfang skal indgå mål- og resultatstyring. 

Som led i denne proces har forvaltningen igangsat et arbejde hermed og i den 

forbindelse vil også indgå de af Revisionsdirektoratet rejste spørgsmål. 

75

I forhold til økonomistyringens anden fase vedrørende budgetlægning finder 

Revisionsdirektoratet, at lønsumsstyringen med fordel kunne kombineres med 

rammestyring således, at institutionerne får et stærkere incitament til 

personaleplanlægning. Den nuværende ordning indebærer, at institutioner beholder 

en uændret lønsum ved et mindreforbrug og samtidig får reguleret forskellen ved 

et samlet merforbrug. Denne ordning giver ikke institutionerne incitament til at 

planlægge og sammensætte personalet med en kombination af folk med lav og høj 

anciennitet. 

I besvarelsen oplyses det, at i forbindelse med forsøg med decentralisering 

indgår bl.a. for fritidshjem og klubber forsøg med lønbudgetter beregnet enten 

ud fra personalesammensætningen pr. 1. august 2002 eller ud fra gennem- 

snitslønnen for den pågældende personalegruppe. Herved får institutionerne 

incitamenter til at planlægge og sammensætte personalet som anført af Re- 

visionsdirektoratet. 

Forsøgene skal evalueres i efteråret 2004 således, at der kan træffes beslutning 

om den endelige model til brug for udmeldingen af budgetter for 2005. 

Direktoratet finder, at Fritidshjem- og klubområdet bør ensrette alle typer af 

dispensationer således, at det sikres, at institutioner har ens vilkår for drift. 

Direktoratet peger på, at tildeling til koloni og ekstra forplejning bør overføres til 

øvrige fleksible udgifter. 

Endvidere anbefales det til overvejelse, at tildeling til løn, øvrige faste og fleksible 

udgifter gives som et samlet beløb ud fra et taxameterprincip. 

Udvalget oplyser i besvarelsen, at i forbindelse med ændrede regler om koloni 

kan institutionerne nu fuldt ud disponere over de udmeldte beløb til koloni og 

ekstra forplejning. I forbindelse med en forenkling af udmeldingen på 

undervisningsområderne var der et politisk ønske om fortsat i udmeldingen at 

kunne vise de politiske prioriteringer af bevillingerne. 

På den baggrund har forvaltningen ikke til hensigt at stille forslag om en 

taxametertildeling, men det vil inden udmeldingen af budgettet for 2003 blive 

vurderet, om der er mulighed for en forenkling af udmeldingen. 

76

I forhold til økonomistyringens tredje fase vedrørende styringen i årets løb finder 

Revisionsdirektoratet, at der er behov for yderligere systematisering af styringen i 

årets løb og udveksling af informationer mellem afdelingerne samt, at budgettet 

ved væsentlige ændringer i rammenormeringen bør korrigeres og udmeldes til 

institutionen med det samme. 

Det oplyses i besvarelsen, at budgetudmeldingen til institutionerne sker 

principielt 4 gange årligt: 

December året før. 

Maj/juni. 

August/september. 

December. 

De fleste ændringer af institutionernes budgetter sker forud for disse 

udmeldinger. 

Der har tidligere været en udmelding efter hver ændring af forholdene på en 

institution. Dette skabte dels en forvirring på institutioner over de mange 

udmeldinger, dels var det en stor arbejdsbelastning for forvaltningen. Det blev 

derfor besluttet at overgå til ovennævnte terminer for udmelding. 

Det skønnes ikke muligt ressourcemæssigt at forøge antallet af udmeldinger 

også set i forhold til det besluttede forsøg om decentralisering. Det bemærkes 

dog, at der i forhold til enkeltinstitutioner vil blive foretaget budgetudmelding 

ved kapacitetsændringer. 

I forhold til økonomistyringens fjerde fase vedrørende regnskabsaflæggelse har 

Revisionsdirektoratet konstateret, at de sidste års regnskabsaflæggelse har været 

forsinket, fordi forvaltningen har haft et efterslæb efter overtagelsen af fritidshjem 

og klubber efter strukturændringen i 1998. På undersøgelsestidspunktet manglede 

Budgetafdelingen at afslutte 2 regnskaber fra 1999 og næsten samtlige regnskaber 

fra 2000 for de kommunale institutioner, og Afdelingen for eksterne regnskaber og 

tværgående opgaver manglede at afslutte gennemgangen af 2 regnskaber fra 1999 

og 7 regnskaber fra 2000 for de selvejende institutioner. 

Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at der er så stort et efterslæb med 

hensyn til behandling af såvel de kommunale som selvejende institutioners 

regnskabsopgørelser, og at regnskabsopgørelserne i nogle tilfælde er tilbage fra 

77

1999. Den manglende behandling af regnskaberne gør det vanskeligt for 

institutionerne at foretage en optimal økonomistyring, da den eksakte 

budgetramme ikke er kendt. 

Ifølge besvarelsen sker gennemgangen af regnskaberne for de selvejende 

institutioner bl.a. i et regneark, hvor alle regelsæt er indarbejdet. Det vurderes 

derfor ikke, at det er nødvendigt med en egentlig skriftlig forretningsgang. 

Forvaltningen vil overveje behovet for at udarbejde en overordnet rapport for 

de enkelte år. 

Forvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, at det er beklageligt, at der 

er et efterslæb med hensyn til færdiggørelsen af regnskaberne, men det har 

desværre været vanskeligt at få verificeret enkelte oplysninger fra 


Regnskaberne for 1999 vil være afsluttet inden udgangen af august 2002. For 

2000 mangler der på nuværende tidspunkt regnskaber for 25 institutioner ud af 

i alt 185 institutioner. Regnskaberne er udsendt til institutionerne til 

godkendelse. Det er institutionernes tilbagemelding, der har givet anledning 

til, at enkelte regnskaber er taget op til fornyet gennemgang. Disse regnskaber 

forventes afsluttet inden 1. oktober 2002. 

32. I forhold til Revisionsdirektoratets undersøgelse af økonomistyringen i de 6 af 

UFF's udvalgte fritidshjem og klubber har direktoratet følgende bemærkninger: 

I forhold til økonomistyringen i fritidshjem og klubber finder 

Revisionsdirektoratet, at der i fremtiden bør arbejdes med at udmønte 

målsætninger i mål og resultatkrav til brug for styringen af ydelsens indhold. Ved 

at opstille mere konkrete mål sikres i højere grad, at personalet og 

forældrebestyrelsen har den samme opfattelse af målene og dermed også en øget 

mulighed for dialog om ydelsen indhold. 

Der henvises i besvarelsen til det tidligere anførte om forvaltningens centrale 

styring. 

Direktoratet finder endvidere, at en højere grad af sammenhæng mellem de 

pædagogiske målsætninger og ressourcestyring vil skabe en øget synlighed 

omkring institutionernes økonomiske prioritering. 

78

Forvaltningen vil tage spørgsmålet op på dialogmøderne med institutionerne. 

Direktoratet finder det beklageligt, at de kommunale institutioner ikke har 

budgettet indarbejdet i deres forbrugsrapporter. 

Ifølge besvarelsen er der i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tekniske 

problemer med at få det elektroniske værktøj til fordeling af budgetter i KØR 

til at fungere. De tekniske problemer vedrører – ifølge det oplyste – også andre 

forvaltninger. Der arbejdes imidlertid på at få afklaret vanskelighederne. Dertil 

kommer, at der på kommunalt plan er igangsat et arbejde med at anvende 

budgetdelen af KØR mere hensigtsmæssigt. Uddannelses- og 

Ungdomsforvaltningen indgår sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen i 

dette arbejde. Det forventes, at der i løbet af efteråret vil blive skabt mulighed 

for elektronisk at indlægge budgettal i KØR. 

Der er mulighed for at lægge budgettallene manuelt ind i KØR. Dette er 

imidlertid meget ressourcekrævende. 

Flere af de udvalgte institutioner havde problemer med at gennemskue 

ressourcefordelingsmodellen, og i nogle institutioner var regnskabsafslutningen 

forsinket på grund af uenighed med forvaltningen om regnskabsresultaterne. 

Revisionsdirektoratet finder derfor, at budgetter bør tildeles efter mere simple 

principper, og at der hurtigere reguleres i institutionernes budgetter, således 

uenigheder kan blive afklaret i løbet af året mellem institutionerne og 

forvaltningen. 

Der henvises i besvarelsen til det tidligere anførte under forvaltningen 

generelle initiativer. 

33. Revisionsdirektoratet har i samarbejde med Malmø Stadsrevision foretaget en 

sammenligning af økonomistyringen af fritidshjem i de to kommuner. 

Sammenligningen har taget udgangspunkt i følgende hovedområder: Målstyring, 

forældrebestyrelser, ressourcefordeling, regnskabsopfølgning og regnskabsafslutning. 

Revisionsudvalget indskærper, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 

sørger for at få tilrettelagt den fornødne økonomistyring af fritidshjem og 

klubber. 

79

Udvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om 

resultatet af sagens opfølgning, herunder om forvaltningens overvejelser på 

grundlag af sammenligningen mellem Københavns Kommune og Malmø Stads 

økonomistyring af fritidshjem. 

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2001 på 

integrations- og repatrieringsområdet (danskundervisning) 

Revisionsdirektoratet har, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse 

nr. 539 af 16. juni 2000 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision 

på integrations- og repatrieringsområdet (herefter integrationsbekendtgørelsen), 

foretaget en gennemgang af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens (UUF) 

opgørelse over antallet af tilbudte timer efter lov om tilskud til undervisning i dansk 

som andetsprog for voksne og efter § 16, stk. 1, (beskæftigelsesfremmende 

foranstaltninger) samt § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. 

Der har i 2001 været planlagt ca. 1,8 mio. timer, for hvilke der er modtaget ca. 56 

mio. kr. i refusion. 

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af refusionsopgørelsen med det 

formål at konstatere, om kursisterne har været omfattet af lov om undervisning i dansk 

som andetsprog, og om de planlagte timer var i overensstemmelse med den 

foreliggende dokumentation i lokalcentrenes sager, herunder om der i tilfælde af 

væsentligt sygefravær blev foretaget opfølgning i sagerne, så det af sagsnotater kunne 

konstateres, om der var sket en passende opfølgning. 

Revisionen gav anledning til følgende bemærkninger: 

a. Revisionsdirektoratet konstaterede, at der var 375 kursister med dansk som 

andetsprog, der i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen var registreret omfattet af 

integrationsloven. Det fremgår af integrationsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at der ikke 

ydes tilskud for udlændinge, som på undervisningstidspunktet er omfattet af 

integrationsloven. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at UUF foretager en gennemgang af 

registreringerne i UUF's indvandrersystem (Pacer Data) for at konstatere, hvor mange 

timer der uberettiget var anmeldt til refusion i 2000 og 2001 som følge af, at kursisten 

80

var omfattet af integrationsloven. 

Revisionsdirektoratet konstaterede, at stikprøvens 91 kursister var planlagt med 

28.023 timer, der i mødeprotokollerne var opgjort til 26.530 timer. 

Det blev oplyst, at forskellen på 1.493 timer skyldtes, at det ikke altid er muligt 

nøjagtigt at overføre de planlagte timer til protokoltimer. 

Revisionsdirektoratets sagsgennemgang indeholdt 19 kursister med et fravær på 

mere end 20 %. I 11 tilfælde indeholdt sagen i Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke oplysninger om, at fraværet havde givet anledning 

til særlig opfølgning med fokus på fraværet. I 3 tilfælde var der tale om selvforsørgere, 

og det blev oplyst, at i disse tilfælde foretages ikke opfølgning i Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i besvarelsen af 7. august 2002 oplyst, at 

der med hensyn til refusionsopgørelsen er etableret en procedure, der skal sikre, at 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 

i samarbejde får registreret og opgjort kursisterne korrekt. Uddannelses- og 

Ungdomsforvaltningen henviser udelukkende selvforsørgende kursister, og inden en 

henvisning gives, undersøges det, om kursisten fremgår af den af Familie- og Ar- 

bejdsmarkedsforvaltningen fremsendte liste over personer omfattet af 

integrationsloven. Forefindes kursisten på listen, gives der ikke en henvisning, og 

sprogcentret bliver bedt om at kontakte henvisende myndighed for korrekt henvisning. 

Forefindes kursisten ikke på listen, gives en henvisning. 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil nu undersøge de af revisionen nævnte 

kursisters henvisninger for at få afdækket eventuelle fejl. Såfremt der konstateres fejl, 

vil de blive korrigeret. 

Forvaltningen vil udarbejde en ajourført redegørelse om forholdene til 

fremlæggelse for udvalget i december 2002. 

Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at der under revisionen er blevet 

konstateret så mange fejl som sket. Udvalget forventer, at der i næste års 

revisionsberetning bliver redegjort for det økonomiske omfang af fejlene. 

81

. Revisionsdirektoratet har gennemgået regnskaberne og revisionsprotokollerne 

for 2001 for 4 af de 5 selvejende sprogskoler, der udfører undervisning, hvoraf der kan 

opnås refusion efter reglerne om dansk som andetsprog. 

For en af sprogskolerne AOF Sprogcenter København har direktoratet ikke fået 

forelagt regnskab og revisionsprotokol. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har supplerende oplyst, at dette nu er 

modtaget og afleveret til Revisionsdirektoratet. 

Revisionspåtegningerne på regnskaberne for Studieskolen og fra Danish Language 

School APS (DLS) var ikke, som forudsat i revisionsinstruksens § 9, forsynet med op- 

lysning om, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med instruksen. 

I ingen af revisionsprotokollerne til Studieskolen og DLS fremgår, at det ved 

revisionen er kontrolleret, at lønninger til ledere og lærere er i overensstemmelse med 

gældende regler på området, ligesom det heller ikke fremgår, at revisor har vurderet, at 

der er overensstemmelse imellem oplysningerne på henvisningerne og oplysningerne i 

administrationssystemet (IV 40), og om der er overensstemmelse imellem 

dagbøger/mødelister og oplysningerne i administrationssystemet (IV40). 

Det oplyses i besvarelsen, at med hensyn til regnskab m.m. vedrørende AOF 

Sprogcenter København har forvaltningen ikke modtaget dette. Regnskabet er blevet 

forsinket i forbindelse med AOF Hovedstadens lukning. Der har været problemer med 

at få afklaret det præcise mellemværende mellem sprogcenteret og AOF Hovedstaden 

som følge af lukningen. 

I forhold til revisionspåtegningerne er forvaltningen endnu ikke endeligt færdig 

med gennemgangen af de pågældende regnskaber og vil inden den endelige 

godkendelse bl.a. sikre, at regnskaberne er påtegnet i overensstemmelse med 

revisionsinstruksen. 

Andre sager 

1. Revisionsdirektoratet har fundet det hensigtsmæssigt at give en 

statusbeskrivelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens (UUF) arbejde med at 

82

tilrettelægge et edb-system med forretningsgangene. Systemet skal samtidig være 

UUF's kommunikation med de decentrale enheder i regnskabsmæssige spørgsmål. 

søjler: 

Det er oplyst, at systemet forventes i drift tidligst fra sommeren 2003. 

Forretningsgangene skal indgå i en database, der opbygges omkring følgende 4 

Overordnede regelsamlinger, fx Budget- og Regnskabshåndbogen, indkøbs- 

katalog, Data Warehouse og KØRinfo på KKnet. 

Emneoversigt med oplysning om fx bevillingsopbygning, udgifter, indtægter og 

intern kontrol. 

Funktionsoversigt med oplysninger fx budget, forbrug af budget, 

regningsmodtagelse, rapportering og intern kontrol. 

UUF's regler til den centrale og de decentrale enheder med en yderligere 

specifikation af emneoversigtens oplysninger i forretningsgange, blanketter og 

posteringsgange. 

Hver søjle skal indeholde links til de øvrige søjler, svarende til den 

informationsindgang, der er kendt fra web-baserede hjemmesider med links til 

yderligere specifikke oplysninger. For at illustrere opbygningen af systemet er der 

valgt et eksempel på indhold i søjlerne for et basalt område: Afstemning og 

specifikation af statusposter. 

Den overordnede regelsamling forventes at indeholde et link til Budget- og 

Regnskabshåndbogen, der indeholder kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ og 

de rammebilag, der er udarbejdet i tilknytning hertil, herunder også det rammebilag, 

der indeholder generelle oplysninger om afstemning og specifikation af statusposter. 

Endvidere forventes der at være link til Økonomiforvaltningens årlige 

regnskabscirkulære, hvori der er oplysninger om afstemning og fejlrettelser af 

statuskonti. 

I denne søjle er der således tale om, at brugeren får et overordnet indblik i 

kommunens retningslinier, og for det enkelte år gives et mere præcist indblik i særlige 

forhold, som Økonomiforvaltningen finder, at kommunens institutioner skal være 

opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af afstemninger og specifikation af 

statuskonti for det pågældende år. 

83

Emneoversigten indeholder en meget summarisk beskrivelse af de handlinger, der 

skal udføres og et link til yderligere beskrivelse. 

I en ud af flere funktionsoversigter er det planlagt at beskrive intern kontrol, 

herunder meget summarisk at beskrive handlingen – afstemninger og specifikation af 

statuskonti – med henvisning til et link med yderligere beskrivelse. 

Den yderligere beskrivelse findes i UUF's regler til den centrale og de decentrale 

enheder. 

Det fremgår af UUF's udkast til forretningsgangsbeskrivelse for afstemning og 

specifikation af statuskonti, at statuskonti registrerer skolens/institutionens 

beholdninger af aktiver og passiver, og at skolen skal afstemme et nærmere antal 

særlig likvide beholdninger, debitorer og kreditorer samt øvrige statuskonti. Det 

fremgår bl.a. at: 

Kassebeholdningen afstemmes med kassekladden (henvisning/link til 

forretningsgang for kasseinstruks). 

Bankkontoen afstemmes med kontoudtog ved udgangen af hver måned. 

Forskudskontoen afstemmes og specificeres med udbetalingsdato ved udgangen af 

hver måned. 

Kontoen for diverse tilgodehavender afstemmes og specificeres med kravdato ved 

udgangen af hver måned. 

Saldoen for leverandørgæld efterses for beløb, som skulle have være betalt. Ved 

årets udgang regnskabsforklares saldoen for ventende udbetalinger. 

Skoler/institutioner, der driver momsregistreret virksomhed, afstemmer kontiene 

for indgående- og udgående moms, korrektion af beregnet moms og konto for 

afregning af moms (henvisning til forretningsgang/link for momsregistreret 

virksomhed). 

Legater og fonde afstemmes og specificeres som i regnskabet for institutionens 

sædvanlige virksomhed. 

Øvrige statuskonti afstemmes og specificeres med relevante oplysninger. 

Herudover indeholder forretningsgangen oplysninger om ved regnskabsårets 

afslutning at indsende materiale til Service- og Bogholderiafdelingen. 

84

Revisionsdirektoratet har drøftet forretningsgangen med UUF og har modtaget ud- 

kast til flere forretningsgangsbeskrivelser, herunder ovennævnte, som er drøftet med 

UUF. 

Direktoratet har imidlertid ikke modtaget de endelige forretningsgangsbeskrivelser 

og har gjort opmærksom på, at forretningsgangsbeskrivelserne skal fremsendes til 

Revisionsdirektoratet inden iværksættelsen, jf. Kasse- og Regnskabsregulativet. Der er 

også gjort opmærksom på opgaven for forvaltningens ledelse at sikre, at alle relevante 

bestemmelser i rammebilagene er beskrevet i forretningsgangene. 

Revisionsdirektoratet finder generelt, at der er tale om et ambitiøst og 

ressourcekrævende projekt både som led i implementeringen og den følgende løbende 

vedligeholdelse, og at projektet udover inddragelse af regnskabsmedarbejdere også 

kræver deltagelse af edb-medarbejdere. Endvidere er det opfattelsen, at systemet 

indeholder mange generelle oplysninger på bekostning af en udmøntning heraf i 

operationelle anvisninger på opgavernes udførelse. 

På det foreliggende grundlag, herunder taget i betragtning at edb-systemet, som er 

ryggraden i UUF's opbygning i beskrivelser af forretningsgange, endnu ikke er 

udviklet, kan direktoratet ikke bedømme, om der er tale om et dækkende og 

tilstrækkeligt operationelt system. 

UUF har oplyst, at de færdige forretningsgange er lagt på kommunens intranet, og 

at arbejdet med udarbejdelse af et stikordsregister (links) er påbegyndt. 

Det er endelig Revisionsdirektoratets opfattelse, at et så omfattende arbejde kræver 

projektstyring med deadlines for fremdriften af systemudviklingen, herunder for de re- 

levante forretningsgangsbeskrivelser. Direktoratet har ikke fået forelagt en plan for 

projektstyringen. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i besvarelsen henvist til, at UUF's 

forretningsgange løbende har været drøftet med revisionen, og UUF har hidtil haft den 

opfattelse, at når revisionen ikke har haft yderligere bemærkninger, var 

Revisionsdirektoratet orienteret fuldt ud. UUF har nu officielt fremsendt de udsendte 

forretningsgange til Revisionsdirektoratet. 

I hele processen har det været en forudsætning, at forretningsgangene skal være 

tilgængelige elektronisk for at sikre, at det er den ajourførte version, der er 

85

udgangspunktet for arbejdet på skoler og institutioner. Det har også været forudsat for 

at forenkle forretningsgangene, at der skal være en henvisning til andre kilder. 

Bestræbelserne på at udvikle et intranet for hele kommunen er væsentlig forsinket. Det 

har derfor været nødvendigt løbende at udsende forretningsgangene i papirform til 

skoler og institutioner. Imidlertid har UUF igangsat et intranet alene for UUF. Som en 

af de første opgaver er man begyndt at lægge forretningsgangsbeskrivelserne på dette 

net. Arbejdet forløber planmæssigt, og det forventes, at samtlige udarbejdede 

forretningsgange inden årets udgang er tilgængelige på nettet. 

UUF vil drøfte dette arbejde med revisionen for at sikre, at det udarbejdede system 

også er dækkende efter Revisionsdirektoratets opfattelse. I opfølgningen til december 

2002 vil der blive givet en status med arbejdet. 

sager: 

2. Revisionsdirektoratet skal som led i sin bevillingskontrol omtale følgende to 

a. Ifølge UUF's specielle bemærkninger til regnskabet for 2001 er der udposteret 

tidligere bogførte beløb fra status til driftsregnskabet for følgende rammebelagte 

bevillinger: 

Bevilling Mio.kr. 

Folkeskoleområdet -1,8 

Ungdomsuddannelse -30,3 

Voksenuddannelse -16,4 

Undervisning, voksne indvandrere 5,0 

Netto indtægtsført -43,5 

Der er ikke oplyst yderligere i de specielle bemærkninger. 

UUF har efterfølgende oplyst, at der er tale postering af et nettobeløb, som 

primært vedrører forskellen mellem internt beregnede bogførte udgifter og indtægter 

for henholdsvis køb og salg af undervisningspladser inden for gymnasieområdet og 

området for hf-enkeltfagsundervisning. Forskelsbeløbet er udtryk for, at de forventede 

udgifter (netto) blev mindre end forudsat, og der er således tale om en 

86

egnskabsteknisk korrektion til driftsregnskabet. De væsentligste beløb har henstået på 

UUF's status siden 1996. 

Revisionsdirektoratet finder, at der i de specielle bemærkninger til regnskabet 

burde have være givet en fyldestgørende redegørelse for dispositionen i 2001- 

regnskabet. 

UUF's samlede rammebelagte drifts- og anlægsområder udviser for 2001 et 

mindreforbrug på netto 15,2 mio. kr. i forhold til en samlet nettobevilling på 2.887,2 

mio. kr. Uden posteringen på driften af de 43,5 mio. kr. havde det samlede resultat for 

de rammebelagte områder udvist et merforbrug på netto 28,3 mio. kr. 

Direktoratet henstillede, at UUF forelægger sagen for Økonomiforvaltningen med 

henblik på at afklare, hvilke konsekvenser sådanne tekniske reguleringer af 

driftsregnskabet generelt bør have for den nugældende adgang til at overføre et 

mindreforbrug på de rammebelagte områder. 

UUF har på Revisionsdirektoratets forespørgsel oplyst, at udposteringen af 

beløbene på status er sket i overensstemmelse med den hidtidige procedure herfor. Der 

er hvert år behov for en vurdering af de enkelte saldi på status. Denne vurdering kan 

resultere i en korrektion af beløbene. En eventuel korrektion vil i givet fald påvirke 

driftsregnskabet. Dette gælder fx i forbindelse med afskrivning af krav på 

tilbagebetaling af løn m.m. 

UUF har endvidere oplyst vedrørende de udposterede beløb, at 

Revisionsdirektoratet, senest i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2000, har 

forespurgt om afviklingen af de ældre poster. UUF oplyste i besvarelsen af 

protokollatet, at statusposterne ikke var afviklet tidligere, idet UUF havde ønsket at 

udarbejde en samlet opgørelse. Af besvarelsen af årsrevisionsprotokollatet for 2000 

behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 8. august 2001 fremgår 

netop, at afviklingen vil finde sted i 2001. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i sin besvarelse af 7. august 2002 oplyst, at 

udposteringen af de anførte beløb ikke er omtalt i de generelle bemærkninger, men er 

til gengæld angivet under de enkelte budgetposter. Derudover har udvalget allerede i 

forbindelse med besvarelsen af årsrevisionsprotokollatet for 2000 anført, at afviklingen 

vil finde sted i 2001. Afviklingen er sket i overensstemmelse med gældende 

87

etningslinier og hidtidig praksis fra tidligere år. Forvaltningen finder derfor ikke 

umiddelbart anledning til at forelægge sagen for Økonomiforvaltningen. 

b. Folkeskoleområdet, rammebelagte driftsområder: 

Nettobevilling 1.463.669.000 kr. 

Merforbrug 32.712.000 kr. 

Det kan af de specielle bemærkninger til regnskabet opgøres, at merforbruget, der 

af Revisionsdirektoratet betragtes som et væsentligt merforbrug, især skyldes 

merudgifter på 21,9 mio. kr. til folkeskoler til undervisningspersonale bl.a. begrundet i 

kraftigere vækst i lønudviklingen end forudsat i budgettet, herunder som følge af 

ændring fra tjenestemandsansat personale til overenskomstansættelse, og at der i 2001 

er udbetalt løn med tilbagevirkende kraft i forbindelse med indgåelse af lønaftaler. 

Endvidere har der for amtscentraler været merudgifter på 4,8 mio. kr. til IT til 

administrative formål bl.a. i forbindelse med KØR2. 

Endelig har der vedrørende undervisning af børn med vidtgående handicap været 

merudgifter på 6 mio. kr. til lærerløn bl.a. i forbindelse med elevstigninger og vækst i 

lønudviklingen. 

Revisionsdirektoratet finder, at der burde have været søgt Borgerrepræsentationen 

om tillægsbevilling til dækning af de væsentlige merudgifter i forhold til bevillingen 

til folkeskoleområdet. Dette burde være sket på det tidspunkt, da forvaltningen blev 

opmærksom på, at bevillingen ville blive overskredet. 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i sin besvarelse af 7. august 2002 oplyst, at 

med hensyn til merforbruget på enkelte af budgetposterne under folkeskoleområdet har 

forvaltningen skønnet, at da den samlede ramme for udvalget er overholdt, har det ikke 

været nødvendigt at forelægge en særskilt sag for Borgerrepræsentationen om 

omflytning af bevillinger. 

For regnskabet for 2002 vil forvaltningen i forbindelse med kalkulerne for juli og 

oktober 2002 samtidig fremsætte forslag om eventuelle budgetomflytninger. Såfremt 

der efterfølgende bliver behov for yderligere budgetomflytninger, vil forvaltningen 

fremsætte forslag herom til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og 

Borgerrepræsentationen. 

88

Revisionsudvalget finder det påkrævet, at Uddannelses- og 

Ungdomsforvaltningen indhenter Økonomiforvaltningens bevillingsmæssige 

opfattelse af de to revisionssager, så der i næste års revisionsberetning kan 

blive redegjort for resultatet af sagens opfølgning. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget 

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2001 på visse 

dele af det sociale område (folkepension) 

1. Revisionsdirektoratet har, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 9. juni 

2000 (revisionsbekendtgørelsen), foretaget en gennemgang af Sundhedsforvaltningens 

udbetalinger i 2001 af folkepension, helbredstillæg, personlige tillæg og 

efterlevelseshjælp til ældre over 67 år. 

Revisionsdirektoratets gennemgang har været baseret på 43 personsager fordelt 

med 13 sager om folkepension, 28 sager om personlige tillæg og helbredstillæg og 2 

sager om efterlevelseshjælp udvalgt i Pensions- og Omsorgskontorerne Ydre Østerbro, 

Vanløse og Kgs. Enghave. 

2. Revisionen er udført i henhold til kommunens revisionsvedtægt og nævnte 

revisionsbekendtgørelse. Revisionen er således udført i overensstemmelse med god 

offentlig revisionsskik. 

Bemærkninger til gennemgåede personsager 

3. Ved gennemgangen blev det bemærket, at Pensions- og Omsorgskontoret Kgs. 

Enghave ikke havde adgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-register. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at adgangen til registret er 

etableret fra marts 2002. 

Ved gennemgangen af en personsag om udbetaling af folkepension blev det 

bemærket, at det ikke fremgik af sagen, om Pensions- og Omsorgskontoret havde søgt 

89

dokumentation for bopælsår i CPR-registeret. Det blev oplyst, at kontoret havde 

registeradgang, men at dokumentation i denne sag ikke var indhentet. 

Pensions- og Omsorgskontoret har efterfølgende indhentet den fornødne 

dokumentation. 

I en anden personsag om udbetaling af folkepension blev det ligeledes bemærket, 

at det ikke fremgik af sagen, om Pensions- og Omsorgskontoret havde søgt 

dokumentation for bopælsår i CPR-registeret. Det blev oplyst, at kontoret normalt har 

registeradgang, men at adgangen i en periode ikke havde været mulig. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at den manglende dokumentation 

i de 2 sager efterfølgende er indhentet og vedlagt sagerne, som således er berigtigede. 

4. I 2 personsager om udbetaling af personlige tillæg og 1 personsag om 

udbetaling af folkepension blev det bemærket, at der ikke forelå en af den ydelsesbe- 

rettigede underskrevet blanket om hvilken pengeinstitutkonto, der skal anvendes ved 

indsætning af ydelsen. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at underskrevne blanketter 

efterfølgende er indhentet og vedlagt sagerne, som således er berigtigede. 

5. Ved gennemgangen af en personsag blev det konstateret, at klienten var afgået 

ved døden i Makedonien den 10. juli 2001. Det blev endvidere konstateret, at klientens 

mand ikke havde fået udbetalt efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælp ydes ifølge loven 

kun efter ansøgning, og Pensions- og Omsorgskontoret har oplyst, at manden ikke var 

blevet vejledt om efterlevelseshjælp. 

Revisionsdirektoratet finder, at Pensions- og Omsorgskontoret efter 

forvaltningslovens bestemmelser bør vejlede efterladte om muligheden for at ansøge 

om efterlevelseshjælp. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at Pensions- og Omsorgskontoret 

vil sikre, at efterladte vejledes om muligheden for at søge efterlevelseshjælp. Kontoret 

vurderer i øvrigt, at den manglende vejledning i den konkrete sag er et enkeltstående 

tilfælde. Sundhedsforvaltningen har anmodet Pensions- og Omsorgskontoret om at 

genoptage den konkrete sag med henblik på at vurdere, om der kan udbetales 

90

efterlevelseshjælp. Pensions- og Omsorgskontoret har genoptaget sagen, og kontoret 

har bevilget efterlevelseshjælp til manden. 

6. Rigsrevisionen foretog i 2001 en gennemgang af de administrative 

forretningsgange og kontrolforanstaltninger bl.a. vedrørende folkepension i Pensions- 

og Omsorgskontoret Indre By. 

Rigsrevisionens vurdering efter gennemgangen var, at sagsbehandlingen i det 

væsentlige var tilfredsstillende, og at forretningsgangene var overholdt. 

De forhold, som gav anledning til bemærkninger, har Rigsrevisionen redegjort for 

i et notat af 11. januar 2002. Af notatet fremgår bl.a., at en afstemning af 

refusionsopgørelsen for 1999 viste, at der bl.a. på en række konti på hovedkonto 8 

vedrørende pensioner henstod debetsaldi på såvel udgifts- som indtægtskonti. 

Debetsaldi på indtægtskontiene er således medregnet i refusionsopgørelsen som 

udgifter. 

Endvidere viste gennemgangen, at pensionssystemet i perioden 1998-2000 ikke af 

Sundhedsforvaltningen forelå afstemt til økonomisystemet og redegørelser til skatte- 

væsenet. Sundhedsforvaltningen har over for Rigsrevisionen redegjort for en række af 

de problemer, der gjorde sig gældende i pensionsafdelingen for perioden. 

Sundhedsforvaltningen har endvidere oplyst, at man på dette grundlag har rekvireret 

ekstern konsulentassistance til at gennemgå afstemningsproblemerne, herunder 

problemer med kontoopsætning, kontobroer, negative fortegn på konti i 

økonomisystemet etc., således at problemerne bliver løst med virkning for 2001 og 

frem. På et møde den 16. november 2001 henstillede Rigsrevisionen, at afstemninger 

for perioden 1998 til 2000 også indgår i den planlagte undersøgelse, og at eventuelt 

herved fremkomne differencer i forhold til de i refusionsopgørelserne medtagne beløb 

efteranmeldes som berigtigelser vedrørende tidligere år. 

Sundhedsforvaltningen har den 27. juni 2002 supplerende oplyst, at man har taget 

Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og at afstemningen af pensionssystemet 

for årene 1998-2000 vil blive gennemført i teknisk videst muligt omfang. 

Forretningsgange for kontrol med beregningen og udbetalingen af sociale ydelser 

91

7. Sundhedsforvaltningen har oplyst, at Pensions- og Omsorgskontorerne for 2001 

har fulgt de regler for den interne kontrol, som er udarbejdet af Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen, og som fremgår af systemet FAKIR. 

Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre at: 

Der findes en sag eller anden relevant dokumentation, når der oprettes et 

udbetalingsforløb i et af de sociale edb-systemer. 

Det er den rigtige modtager, der får ydelsen indsat på den rigtige konto i 

pengeinstituttet. 

Sagsførelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kommunernes 

regnskabsaflæggelse og statsrefusion mv. på visse dele af det sociale område. 

Alle medarbejdere kan udføre omhandlede kontroller under forudsætning af, at de 

ikke selv har foretaget den forudgående transaktion. 

Lederen af Pensions- og Omsorgskontoret eller en af denne bemyndiget 

medarbejder udfærdiger et kompetenceskema for hver kontrollerende medarbejder. 

Kontrollen er baseret på en førkontrol og en efterfølgende temakontrol. 

Førkontrollen, der skal være foretaget inden udbetalingen finder sted, skal omfatte: 

Ved tilgange skal det kontrolleres, at der i sagen ligger et underskrevet 

ansøgningsskema. Ved PBS-overførsler skal det anvendte kontonummer i 

pengeinstitut kontrolleres med den af pensionisten underskrevne blanket med det 

aktuelle kontonummer. 

Ved ændringer skal kontonummer ved PBS-overførsler kontrolleres med den af 

pensionisten underskrevne blanket med det aktuelle kontonummer i pengeinstitut. 

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af resultatet af den udførte 

førkontrol for oktober 2001. 

Gennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger: 

Ifølge FAKIR foretages førkontrollen ved brug af kontroldata indlagt i SAS-Infor- 

mationssystem. Kontroldataene udskrives på lister. Pensions- og 

Omsorgskontorerne modtager dog ikke disse lister og foretager derfor 

førkontrollen ved brug af Listen for dokumentationskontrol fra pensionssystemet 

og Revisions- og kontrollister fra bistandssystemet. 

92

På Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro blev førkontrollen af Listen for 

dokumentationskontrol ikke altid som foreskrevet påført initialer og dato til 

markering af udført kontrol, men alene markeret med "hakker", og det blev 

konstateret, at førkontrollen i flere tilfælde blev udført efter udbetalingsdatoen. 

På Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro blev førkontrollen af Revisions- 

og kontrollister ikke udført. 

Pensions- og Omsorgskontoret Vanløse benyttede ikke Listen for 

dokumentationskontrol til udførelsen af førkontrollen, men noterede kontrollen for 

tilgange på specielle lister, og kontrollen med ændringer blev noteret i de enkelte 

sager. 

Pensions- og Omsorgskontorerne Ydre Østerbro og Vanløse har oplyst, at de frem- 

over nøje vil følge bestemmelserne om førkontrollen, som fremgår af FAKIR. 

Sundhedsforvaltningen har supplerende oplyst, at forvaltningen i brev af 21. 

februar 2002 til samtlige Pensions- og Omsorgskontorer har præciseret, at den interne 

kontrol med beregning og udbetaling af pension skal ske efter bestemmelserne i 

FAKIR. Førkontrollen foretages dog på grundlag af Listen for dokumentationskontrol, 

idet Sundhedsforvaltningen ikke som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen råder 

over et særligt SAS-informationssystem på dette område. 

Sundhedsforvaltningen har endvidere oplyst, at det af teknisk-administrative 

grunde ikke har været muligt at gennemføre nogen efterkontrol/temakontrol i 2001. 

Forvaltningen har i juni 2002 oplyst, at der er planlagt 1 temakontrol i 2002. 

8. Af revisionsbetænkningen for 1999, fremgår det, at Sundheds- og Omsorgsud- 

valget i udtalelse af 19. juni 2000 havde indskærpet, at de enkelte kontorer skulle 

udfærdige kompetenceskemaer efter de gældende regler. 

Revisionsdirektoratet har konstateret, at Pensions- og Omsorgskontoret Ydre 

Østerbro endnu ikke har ajourførte kompetenceskemaer for alle medarbejdere. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at de manglende 

kompetenceskemaer er under udarbejdelse. Forvaltningen forventer, at skemaerne er 

udarbejdet inden årets udgang. 

93

Socialbedrageristatistik 

9. I overensstemmelse med hidtidig praksis skal der til orientering oplyses 

følgende om uretmæssigt udbetalte beløb: 

Sagstype Antal sager Uretmæssigt udbetalt kr. 

Folkepension og personlige tillæg 175 1.556.543 

Kommunens stillingtagen til Socialministeriets bemærkninger til socialberetningen for 

2000 

10. Socialministeriet har i skrivelse af 18. juni 2002 fremsat de bemærkninger, 

som ministeriets gennemgang af socialberetningen for 2000 har givet anledning til. 

Økonomiforvaltningen har i skrivelse af 5. juli 2002 anmodet 

Sundhedsforvaltningen om at fremsende en udtalelse til Revisionsdirektoratet om 

bemærkningerne til området for folkepension. 

I Sundheds- og Omsorgsudvalgets udtalelse af 8. august 2002 anføres det, at 

ministeriet bemærker i skrivelsen af 18. juni 2002, at de konkrete fejl og mangler, som 

revisionen har påpeget, er berigtiget. 

Herunder bemærker ministeriet, at Sundhedsforvaltningen i forbindelse med 

udsendelse af ændrede retningslinier for tildeling af personlige tillæg pr. 1. marts 2001 

har indskærpet, at der forud for tildeling af et personligt tillæg skal foretages en 

konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold, samt at 

vurderingen skal fremgå af sagen. 

Herudover forventer ministeriet, at nogle konstaterede fejl i forbindelse med en i 

2000 udført temakontrol er rettet. Sundhedsforvaltningen kan bekræfte, at det er sket. 

Ministeriet har endvidere bemærket, at Sundhedsforvaltningen i 2001 ville 

gennemføre temakontroller på området folkepension-boligstøtte. Det kan – som det 

også fremgår af 2 andre sager på dagsordenen om revisionen af regnskab 2001 – 

oplyses, at det af teknisk-administrative grunde ikke har været muligt at gennemføre 

nogen temakontrol i 2001. Sundhedsforvaltningen kan supplerende oplyse, at der i 

94

2002 er gennemført 1 temakontrol på boligstøtteområdet, samt at der også i 2002 

forventes gennemført 1 temakontrol på området folkepension. 

Ministeriet forventer endeligt, at ajourføring af kompetenceskemaer i Pensions- og 

Omsorgskontoret Sundbyvester (tidligere Sundby Syd) er sket, hvilket kan bekræftes. 


boligstøtteområdet (boligydelse) 

1. Revisionen af boligstøtteområdet, jf. By- og Boligministeriets (nu 

Socialministeriet) bekendtgørelse nr. 816 af 3. november 1999 om 

regnskabsaflæggelse, anvisning af statsrefusion og revision af kommunernes 

boligstøtteregnskab, har for 2001 inden for Sundhedsforvaltningens ressortområde 

omfattet en gennemgang af sager vedrørende boligydelse til folkepensionister. 


2. Revisionsdirektoratets gennemgang har været baseret på 24 personsager udvalgt 

i Pensions- og Omsorgskontorerne Ydre Østerbro, Vanløse og Kgs. Enghave, der hver 

blev undersøgt for følgende: 

At der forelå et af klienten underskrevet ansøgningsskema. 

At ansøgningsskemaet var påtegnet af udlejer. 

At ansøgningen var behandlet af administrationen i Pensions- og 

Omsorgskontorerne. 

At ansøgningsskemaets oplysninger var korrekt indtastet. 

At klienten stadig var tilmeldt folkeregisteret på adressen. 

At den anvendte pengeinstitutkonto var identisk med den i ansøgningsskemaet op- 

lyste eller eventuel senere meddelelse med klientens underskrift. 

Kontrol af antal personer på adressen, og at oplysning om indtægter overføres au- 

tomatisk fra Det Fælles Kommunale Indkomst- og Formuegrundlag (FIF). 

95

Kontrol af årligt beregningsgrundlag (indtægt) og korrigeret lejebeløb. 

Huslejens størrelse i forhold til husstandsindkomsten. 

Gennemgangen gav i 6 sager anledning til følgende bemærkninger: 

3. For at kunne beregne korrekt boligydelse skal der i en bestemt rubrik i det 

aktuelle skærmbillede angives, om boligen er opvarmet med blokvarme. 

I 2 personsager manglede der indtastning af et "J" for opvarmningform, da boligen 

ifølge ansøgningsskemaet var opvarmet med blokvarme. Begge sager er efterfølgende 

blevet berigtiget. 

4. I 2 personsager forelå der ikke dokumentation for den nuværende leje, og der 

var ikke indtastet et "J" for, at den aktuelle leje automatisk var oplyst af udlejer. 

Pensions- og Omsorgskontorerne har efterfølgende fremskaffet dokumentation for 

den aktuelle husleje. 

5. Af boligstøttelovens § 43, stk. 1, fremgår, at boligstøtten reguleres hver 1. 

januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden sidst 

foretagne beregning. Af lovens § 43, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan 

kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og 

husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan 

indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. 

januar. 

Det blev oplyst, at Pensions- og Omsorgskontorerne hvert år til alle 

boligstøttemodtagere udsender en skrivelse, hvori klienterne gøres opmærksom på 

deres oplysningspligt om fx ændring i huslejens størrelse. 

Det blev ved gennemgangen af boligstøttesager på Pensions- og Omsorgskontoret 

Ydre Østerbro bemærket, at 2 sager vedrørende modtagere af boligstøtte fra samme 

bebyggelse ikke var blevet reguleret for huslejestigninger siden henholdsvis 1997 og 

2000.

Sagsbehandlerne har oplyst, at de er vidende om, at huslejen i den aktuelle 

bebyggelse reguleres årligt, men at boligstøtten kun reguleres, hvis der indsendes 

oplysninger om ændring i huslejen. 

Revisionsdirektoratet finder, at forvaltningen for at efterleve god forvaltningsskik 

så vidt muligt bør etablere et samarbejde med udlejere således, at forvaltningen får 

kendskab til boligstøttemodtagernes huslejer hvert år. 

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at man er enig med 

Revisionsdirektoratet i, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at der 

undersøges yderligere, såfremt der gives anledning hertil fx ved viden om 

huslejestigninger. 

Sundhedsforvaltningen oplyser endvidere, at der i Københavns Kommune i en år- 

række har været etableret et samarbejde med 8 større boligselskaber om elektronisk 

levering af lejeoplysninger til brug ved beregning af boligstøtte. Ordningen giver 

anledning til en del efterbehandling og er på grund af fejl ikke uproblematisk. 

Sundhedsforvaltningen oplyser endelig, at ved indførelse af en tilsvarende ordning 

for alle udlejere i kommunen skulle materialet i givet fald også leveres elektronisk, for 

at det kunne indgå i boligstøtteberegningen. Det må forventes, at mange udlejere ikke 

vil kunne levere de nødvendige oplysninger i den ønskede form, samt at de leverede 

oplysninger vil være fejlbehæftede i et ikke mindre omfang end de, der allerede nu 

leveres. Derfor skønnes en elektronisk ordning urealistisk. 

Sundhedsforvaltningen skønner, at andre løsninger end elektroniske er urealistiske 

i betragtning af det store antal udlejere, det øgede forbrug af personaletid og stor risiko 

for fejl. 

Forretningsgange for kontrol med beregningen og udbetalingen af boligydelse 

6. Sundhedsforvaltningen har oplyst, at Pensions- og Omsorgskontorerne for 2001 

har fulgt de regler for den interne kontrol, som er udarbejdet af Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen, og som fremgår af systemet FAKIR. 

Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre at: 


udbetalingsforløb i boligydelsessystemet.



Sagsførelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om 


boligstøtteregnskab. 

Alle medarbejdere kan udføre omhandlede kontroller under forudsætning af, at de 

ikke selv har foretaget den forudgående transaktion. 

Lederen af Pensions- og Omsorgskontoret eller en af denne bemyndiget 

medarbejder udfærdiger et kompetenceskema for hver kontrollerende medarbejder. 


Førkontrollen, der foretages ud fra Liste for dokumentationskontrol fra 

boligydelsessystemet og Revisions- og kontrollister fra bistandssystemet, skal være 

foretaget inden udbetalingen finder sted. Kontrollen skal bl.a. omfatte: 



pengeinstitut kontrolleres med den af boligydelsesmodtageren underskrevne 

blanket med det aktuelle kontonummer. 

Ved ændringer skal kontonummer ved PBS-overførsler kontrolleres med den af 

boligydelsesmodtageren underskrevne blanket med det aktuelle kontonummer i 

pengeinstitut. 

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af resultatet af den udførte 

førkontrol for oktober 2001. 


På Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro blev førkontrollen af Listen for 

dokumentationskontrol ikke altid som foreskrevet påført initialer og dato til 

markering af udført kontrol, men alene markeret med "hakker", og det blev 

konstateret, at førkontrollen i flere tilfælde blev udført efter udbetalingsdatoen. 

På Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro blev førkontrollen af Revisions- 

og kontrollister ikke udført.

Pensions- og Omsorgskontoret Vanløse benyttede ikke Listen for 

dokumentationskontrol til førkontrollen, men noterede kontrollen for tilgange på 

specielle lister, og kontrollen med ændringer blev noteret i de enkelte sager. 

Pensions- og Omsorgskontorerne Ydre Østerbro og Vanløse har oplyst, at de 

fremover nøje vil følge bestemmelserne om førkontrollen, som fremgår af FAKIR. 

Sundhedsforvaltningen har i denne forbindelse oplyst, at forvaltningen i brev af 

21. februar 2002 til samtlige Pensions- og Omsorgskontorer har præciseret, at den 

interne kontrol med beregning og udbetaling af boligstøtte skal ske efter 

bestemmelserne i FAKIR. 

Sundhedsforvaltningen har oplyst, at den af teknisk-administrative grunde ikke har 

udført temakontrol i 2001, men forvaltningen har i juni 2002 oplyst, at der er udført 1 

temakontrol i 2002. 

7. Af revisionsbetænkningen for 1999, fremgår det, at Sundheds- og Omsorgs- 

udvalget i udtalelse af 19. juni 2000 havde indskærpet, at de enkelte kontorer skulle 

udfærdige kompetenceskemaer efter de gældende regler. 

Revisionsdirektoratet har konstateret, at Pensions- og Omsorgskontoret Ydre 

Østerbro endnu ikke har ajourførte kompetenceskemaer for alle medarbejdere. 

Sundhedsforvaltningen har oplyst, at de manglende kompetenceskemaer på 

Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro er under udarbejdelse. 

Redegørelse i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 23, stk. 4 

8. Til opfyldelse af bekendtgørelseskravet skal oplyses følgende: 

Kategorier Sager 1) 

Uden fejl 

Fejl af formel 

karakter 

Fejl med eventuel 

udbetalingsmæssig 

og/eller 

refusionsmæssig 

betydning 

Antal Antal Antal Antal 

Boligsikring 20.980 - - - 

Boligydelse som tilskud 42.064 6 2 4 

Boligydelse som lån 2.922 12 - - 

Sanerings-, byfornyelses- og 2.251 - - -

forbedringsboligsikring 

Beboerindskudslån 10.181 - - - 

I alt 78.398 18 2 4 

1) Sager, hvor klienten modtager både boligydelse som tilskud og som lån, er medtaget begge steder. 

Antallet af sager er opgjort med udgangen af januar 2002 og er for hele Københavns Kommune. 

Andre sager 

1. Sundhedsforvaltningens Praksiskontor varetager bl.a. udbetaling af 

medicintilskud efter lov om offentlig sygesikring til apoteker beliggende i Københavns 

Kommune. 

Den 1. marts 2000 blev der indført nye regler for medicintilskud i 

overensstemmelse med lov om offentlig sygesikring. 

Revisionsdirektoratet har gennemgået reglerne for ydelse af medicintilskud, 

herunder foretaget en vurdering af Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister og 

analyse af apotekernes afregningssystemer over for Praksiskontoret. Endvidere blev 

gennemgået de revisorerklæringer, som apotekerne indsender i overensstemmelse med 

bestemmelserne i den overenskomst, som er indgået mellem amterne, Københavns og 

Frederiksberg Kommuner og Apotekerforeningen. 

Ved gennemgangen af medicinområdet konstaterede Revisionsdirektoratet, at der 

alene foreligger en kortfattet arbejdsbeskrivelse, der begrænser sig til 

afregningsprocedure over for apotekerne. 

Direktoratet henstillede, at der udfærdiges en forretningsgangsbeskrivelse på 

området, herunder for kontrol af modtagne revisorerklæringer. 

Gennemgangen gav i øvrigt ikke anledning til bemærkninger. 

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i sin besvarelse af 8. august 2002 taget 

henstillingen ad notam, og Sundhedsforvaltningen vil udarbejde en 

forretningsgangsbeskrivelse for området. 

Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at blive holdt 

underrettet om resultatet af sagens opfølgning.

2. Revisionsudvalget bad i revisionsbetænkningen for 2000, Revisionsdirektoratet 

om at blive holdt orienteret om resultatet af opfølgningen af forbedringen af 

budgetlægningen og økonomistyringen i Sundhedsforvaltningen. Revisionsdirektoratet 

har indhentet følgende redegørelse af 29. maj 2002 fra Sundhedsforvaltningen: 

Redegørelse om økonomistyring 

I 2001 udarbejdede Sundhedsforvaltningens økonomikontor en redegørelse om 

status for økonomistyringen i Sundhedsforvaltningen. Dette års redegørelse har til hen- 

sigt at følge op på de forhold, som blev behandlet i sidste års redegørelse, og på de 

forhold, som siden hen er iværksat i Sundhedsforvaltningen med henblik på at 

forbedre forvaltningens økonomistyring. Redegørelsen er udarbejdet til orientering af 


Det er Sundhedsforvaltningens overordnede styringsprincipper, at der for alle 

områder skal beskrives mål, og at der knyttes resultatkrav til målene. I den forbindelse 

skal der systematisk følges op på de resultater, der skabes i forvaltningens decentrale 

enheder. Det gøres ved, at der er fastsat kvalitetsstandarder for ydelserne. 

Sundhedsforvaltningen ønsker endvidere fremover at dokumentere ydelserne til 

borgerne, således at aktiviteterne kan følges. Derfor har Sundhedsforvaltningen 

anskaffet et IT-system, der skal anvendes til at sikre, at ydelserne til borgerne 

dokumenteres. IT-systemet, der registrerer aktiviteterne (ydelserne), vil sammen med 

de øvrige IT-systemer (fx KØR og LBN) danne grundlaget for, at der etableres et 

ledelsesinformationssystem i Sundhedsforvaltningen. 

Redegørelsen behandler først forvaltningens organisering centralt og decentralt. 

Fokus er på de organisatoriske overvejelser og ændringer, der foretages for at skabe et 

forbedret grundlag for økonomistyring. Dernæst redegøres der for processerne 

omkring budgetter. I den sammenhæng sættes der fokus på forvaltningens 

budgetudmøntning, periodisering af budgetterne og budgetopfølgningen. Efterfølgende 

redegøres der for økonomistyringen ud fra aktivitet, kapacitet og serviceniveau. 

Derefter redegøres for forvaltningens anvendelse af Balanced Scorecard. Sluttelig 

redegøres for forvaltningens planer for implementering af kontraktstyring.

Organisering 

Her skal det kortfattet berøres, hvordan Sundhedsforvaltningen i de sidste år har 

ændret organisationen med henblik på at skabe bedre vilkår for økonomistyringen. 

BUM-strukturen 

Sundhedsforvaltningen påbegyndte i 1999 en forandring af strukturen i 

organisationen. Denne forandring indbefatter bl.a. indførelsen af en BUM-struktur, 

som har til hensigt at adskille, hvem der bestiller serviceydelserne, og hvem der 

udfører ydelserne. Herved bliver ansvar og kompetencer klarere defineret, og det giver 

øget mulighed for en effektiv og fokuseret indsats. 

Selve centralforvaltningen er organiseret med et udfører- og et bestillerkontor. 

Centralforvaltningens bestillerkontor og de decentrale pensions- og omsorgskontorer 

udgør samlet bestillerorganisationen. Bestillerorganisationen har ansvaret for hvilke 

aktiviteter, der skal gennemføres i forhold til den enkelte borger. Samtidig har den 

ansvaret for, at de bestilte ydelser kan holdes inden for den fastsatte budgetmæssige 

ramme. På tilsvarende vis udgør udførerkontoret og de decentrale institutioner (fx 

plejehjem og hjemmehjælp) udførerorganisationen. Udførerorganisationen har 

ansvaret for at levere de bestilte ydelser inden for den økonomiske ramme. 

BUM-strukturen indebærer endvidere, at det budgetmæssige ansvar for både 

økonomi og aktivitet placeres decentralt i såvel bestillerdelen som i udførerdelen af 

organisationen. 

Central reorganisering af det økonomiske forvaltningsområde 

Centralforvaltningen har primo år 2002 reorganiseret på det økonomiske område. 

Organisationsændringen består i, at driften af de decentrale enheder er flyttet fra 

udførerkontoret til økonomikontoret. Hensigten med ændringen er at skabe en bedre 

sammenhæng mellem den overordnede økonomi og driftsøkonomien.

Budgetter 

Udmøntning af budgetter 

På plejehjemsområdet sker udmøntningen af budgetterne på grundlag af den 

eksisterende budgetnormeringsmodel, hvori plejehjemmenes budgetter udregnes ud fra 

nogle basisenhedspriser for de forskellige pladstyper. Som følge af overgangen til 

BUM-modellen er der ved at blive udarbejdet et grundlag for en ny budgetmodel, som 

kan danne basis for afregning mellem bestillere og udførere. 

Budgetfordelingen mellem hjemmeplejeenhederne skete i 2001 efter en 

budgetfordelingsmodel, som byggede på bydelens demografi, korrigeret for 

plejehjemsbeboere og beboere i ældreboliger. Til budgetfordelingen i 2002 er der 

udarbejdet en ny budgetfordelingsmodel. Med denne model baseres fordelingen både 

på demografi og sociale kriterier. De sociale kriterier er bl.a. indkomst, civilstand, 

antal lægebesøg i hjemmet, uddannelsesniveau og antal ældreboliger i bydelen. Disse 

kriterier vægtes forskelligt. Det betyder således, at budgetfordelingsmodellen er blevet 

mere nuanceret, idet den nu også inddrager plejetyngden i de forskellige bydele og 

ikke blot demografien. Dog vægtes demografien med 70 %, og de sociale kriterier 

vægtes samlet med 30 % i fordelingen af budgetterne. Det skal for god ordens skyld 

anføres, at det budget, der er tale om, alene er budgettet til hjemmehjælpen, mens 

budgettet til biler og husleje ikke indgår i denne budgetfordelingsmodel. De tidligere 

selvstændige bydele Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Valby er ikke omfattet af 

denne model. 

Den budgetfordelingsmodel, der er beskrevet for hjemmeplejeområdet, anvendes 

også for pensions- og omsorgskontorerne. Det er dog besluttet, at vægtningen er lidt 

anderledes, idet demografien vægtes med 80 %, og de sociale kriterier vægtes med 20 

%. 

Centrale driftsmidler 

I Sundhedsforvaltningen er der afsat 2 store driftspuljer; plejehjemspuljen og 

hjemmehjælpspuljen. Derudover er der indarbejdet flere formålsbestemte mindre

puljer. Driftspuljerne er konkret budgetteret i forhold til behov og afsat til specifikke 

formål. 

Puljerne kan kun disponeres til deres formål, men i tilfælde af at puljemidlerne 

foreslås anvendt til andre formål, kan dette kun ske efter eksplicit beslutning i 

direktionen. 

Forbruget af puljemidler følges tæt, og Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres 

om disponeringen af puljemidlerne i forbindelse med kvartalsregnskaberne. 

Periodisering af budgetter 

Når der fremsendes budgetter til de decentrale enheder, anmodes de samtidig om 

at periodisere deres budget. For at understøtte de decentrale enheders periodisering har 

forvaltningen udarbejdet en beregningsmodel med vejledning til periodisering af 

lønbudgettet. Den er distribueret via Sundhedsforvaltningens side på intranettet. 

Budgetopfølgning 

I Sundhedsforvaltningen foregår budgetopfølgningen i princippet på tre niveauer. 

Første del i opfølgningen foregår decentralt af institutionernes økonomimedarbejdere. 

Anden del foregår hos forvaltningens ressourcepersoner på søjlerne, dvs. henholdsvis 

på forebyggelse, plejehjem og hjemmehjælp. Tredje del består af forvaltningens 

budgetgruppe, som samler al materialet og analyserer og vurderer det. Det betyder 

samlet set, at fokuset på kvalitetsvurdering i budgetopfølgningen er forstærket i det 

seneste år. 

Den grundlæggende budgetopfølgning består af tre forventede regnskaber og 

årsregnskabet, som behandles gennem de tre niveauer. De består af 

kvartalsregnskaber, mål- og resultatopfølgning samt overførsler mellem bevillinger. 

Der orienteres om de tre forventede regnskaber til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 

som videresender dem til Økonomiudvalget, som videresender dem til 

Borgerrepræsentationen. 

Desuden udarbejdes der seks mindre kalkuler i løbet af året, som udelukkende 

anvendes internt i Sundhedsforvaltningen til orientering af direktionen. 

Eftersom der i stadig højere grad budgetteres ud fra aktiviteter på 

hjemmeplejeområdet, er det også hensigten, at opfølgningen herpå skal blive bedre.

Det er fx på aflysninger og antal modtagere. Når Sundhedsforvaltningens nye 

elektroniske omsorgssystem (KOS) er endeligt implementeret, vil opfølgningen på 

dette punkt blive forbedret. 

Data Warehouse 

Sundhedsforvaltningen er i gang med et projekt, der skal gøre det muligt at 

anvende Københavns Kommunes Data Warehouse som et ledelsesinformationssystem 

for såvel de decentrale enheder som den centrale forvaltning. Projektet opbygges i 

faser, idet første fase vil være udvikling af let forståelige rapporter, mens anden fase 

vil omfatte uddannelse af de decentrale ledere i benyttelse af værktøjet. 

Det forventes senere, at Data Warehouse kan udbygges med aktivitetsdata og 

personaledata. 

Indtil Data Warehouse-løsningen er på plads, anvender de decentrale enheder 

fortsat rapporter fra KØR suppleret med månedlige LBN-lister (løn, budget- og 

normeringsoversigter), der viser personale- og lønforbrug i forhold til det 

budgetterede. 

Økonomistyring 

Ensartet serviceniveau 

Sundhedsforvaltningen indførte i 2001 ensartet serviceniveau for hjemmehjælp til 

ældre i kommunen. I ensartet serviceniveau ligger, at der er formuleret en række 

kvalitetsstandarder. De beskrives som kvalitetsområder med en række underliggende 

ydelser. Der opstilles bl.a. hyppigheder og eventuelt maksimum tildeling af ydelserne 

(dagligt, ugentligt eller månedligt). Kvalitetsområderne kombineres med visitationskri- 

terier, der således præciserer hvilke kriterier, som hjælpen gives ud fra. Kommunens 

visitationskriterier afspejler den politiske prioritering, givet de økonomiske ressourcer 

der er til rådighed. Pensions- og omsorgskontorerne forestår visitationen, men 

hjemmehjælpsenhederne forestår udførelsen af hjælpen til de ældre. Pensions- og 

omsorgskontorerne er p.t. ved at revisitere hjemmehjælpen efter kvalitetsstandarderne. 

Det er væsentligt med et systematisk billede af, hvilke borgere hjælpen går til, og 

hvilke kriterier hjælpen gives ud fra, for at kunne sikre at borgere med ens behov

ehandles ens. Et sådan systematisk billede forudsætter, at man kan gemme 

oplysninger om borgernes behov, samt de tildelte og de udførte ydelser. Til dette 

formål er Sundhedsforvaltningen i færd med at implementere omsorgssystemet KOS. 

Sundhedsforvaltningen har en arbejdsgruppe, der er i gang med at arbejde med 

kvalitetsstandarder på plejehjemsområdet. 

Endvidere er det en målsætning i budget 2003, at der skal udarbejdes 

kvalitetsstandarder på træningscentrenes ydelser i 2003. 

Aktivitetsstyring 

Sundhedsforvaltningen har øget fokus på at sammenkæde økonomi og aktivitet. 

Det sker bl.a. ved, at sammenhængen mellem den finansielle budgetstyring og 

styringen af aktiviteter og kapacitet styrkes. 

Med indførelsen af BUM-modellen er der samtidig sat fokus på at økonomistyre 

ud fra at sammenholde aktiviteter og ressourceforbrug. De aktivitetsansvarlige har 

altså også et økonomisk ansvar, og dette ansvar er tydeligt placeret i BUM-strukturen. 

I BUM-modellen skal aftaler om leveringen af ydelser indgås mellem bestilleren 

og udføreren. Ydelserne afregnes på baggrund af nogle fastsatte takster. Det betyder 

altså, at ressourcetildelingen til den enkelte udførerenhed kobles til aktivitetsomfanget. 

Helt konkret er det hensigten, at hjemmeplejens budget fremover skal fastsættes på 

baggrund af de udmålte (= visiterede) timer og en fastsat timepris. Det er tanken, at ti- 

meprisen skal være gradueret efter tiden på døgnet, men indtil nu er der kun beregnet 

en dagspris. Dog realiseres timeprisen ikke fuldstændig, hvis hjemmeplejeenhedens 

præsterede tid ligger under den udmålte tid. På hjemmeplejeområdet fastsættes 

timeprisen på baggrund af, hvad der er de faktiske gennemsnitlige omkostninger ved 

leveringen af hjemmeplejeydelser til borgerne. Hjemmeplejeenhederne skal således 

fremover også være i stand til at dække udsving i omkostningerne, fx ved 

feriepengeudbetalinger og i perioder med særligt stort vikarforbrug, inden for 

rammerne af det budget, som fremkommer gennem udløsning af timepriserne. 

Aktivitetsstyringen implementeres endeligt, når omsorgssystemet KOS er 

implementeret.

Aktivitetsstyring anvendes ikke p.t. på plejehjemsområdet. Men der arbejdes for 

tiden på en intern benchmarking-analyse af plejehjemmene i kommunen. På baggrund 

af denne analyse forventes det, at der kan udledes nogle nøgletal, så Sundheds- 

forvaltningen fremover kan styre på nøgletal. 

Fleksibel styring af plejeboligkapaciteten 

Sundhedsforvaltningen har til hensigt at forbedre økonomistyringen ved hjælp af 

fleksibel tilpasning af plejeboligkapaciteten. Den fleksible styring består i, at 

Sundhedsforvaltningen har mulighed for at nedsætte kapaciteten på de københavnske 

plejehjem, hvis flere borgere vælger udenbys plejehjem. Fleksibel styring af 

plejeboligkapaciteten forventes at blive iværksat i forbindelse med, at 

Sundhedsforvaltningen begynder at indgå kontrakter med de decentrale institutioner til 

afløsning for de traditionelle driftsoverenskomster. 

Dette styringsværktøj er dog ikke i spil for tiden, da det er politisk vedtaget, at 

ventetiden på plejeboliger skal ned på 4 uger. Derfor anvendes alle plejeboliger, indtil 

målet med ventetiden er nået. Derefter kan fleksibel styring af kapaciteten iværksættes. 

Balanced Scorecard 

Balanced Scorecard er valgt som fremtidigt målstyringssystem i Københavns 

Kommune, herunder Sundhedsforvaltningen. 

Balanced Scorecard er et ledelsesværktøj, der skal hjælpe med til, at man kommer 

rundt om alle aspekter i virksomheden. Balanceret henviser til, at der skal skabes bånd 

mellem flere områder i organisationens virke, såsom økonomi, bruger-/borgeroriente- 

ring, arbejdsprocesser og produkter og den fortsatte udvikling af organisationen. 

Scorecard henviser til, at der skal formuleres målbare kriterier for, hvad organisationen 

vil opnå inden for de forskellige områder, og at der skal måles på de fastlagte kriterier. 

Balanced Scorecard skal integreres med budgetlægningen ved at balancere både de 

overordnede mål og målene for søjlerne. Endvidere skal det anvendes til at strukturere 

de kontrakter, som forvaltningen har til hensigt at indgå med de decentrale enheder. 

Arbejdet med Balanced Scorecard er startet i Sundhedsforvaltningen med 

budgetforslag 2003, hvor modellen anvendes i begrænset omfang. Dialog og

undervisning i Balanced Scorecard vil ske undervejs i det videre forløb, idet man på 

baggrund af arbejdet på forvaltningens lederkonference vil udarbejde en nærmere 

køreplan for implementering af Balanced Scorecard i forvaltningen. 

Kontraktstyring 

Sundhedsforvaltningen er endvidere i opstartsfasen med at indføre kontraktstyring 

af forvaltningens decentrale institutioner. Forvaltningen ønsker derigennem at 

forstærke indsatsen med opfølgningen på målsætninger, aktivitet og økonomiske 

midler. Det sker med henblik på at sikre, at ældreområdet har de nødvendige 

ressourcer til at yde pleje og omsorg på det serviceniveau, der er besluttet. Det er en 

relativt langstrakt proces at implementere kontraktstyring, da det kræver tid at 

indsamle tilstrækkelig med erfaringer til at udarbejde et samlet koncept. Der er indgået 

den første pilotkontrakt med Rygcentret. Den kontrakt baseres på Balanced Scorecard 

modellen. Den videre proces er, at der indgås pilotkontrakter med et begrænset antal 

institutioner i løbet af 2002. Inden udgangen af 2003 skal der være udarbejdet et 

kontraktkoncept for plejehjem, hjemmeplejeenheder, træningscentre, dagcentre og de 

øvrige dele af forvaltningens ansvarsområder. Der skal endvidere være indgået 

pilotkontrakter med et bredt udsnit af disse institutioner i 2003. 

Sundhedsforvaltningens samlede vurdering af forvaltningens økonomistyring 

På baggrund af redegørelsen vil det her blive vurderet, hvor langt man med rette 

kan sige, at Sundhedsforvaltningen er i processen med at udvikle økonomistyringen. 

Vurderingen tager udgangspunkt i Finansministeriets Økonomistyrelses model for 

udviklingsniveauer i økonomistyring (Økonomistyring – med balance og fokus, 2000). 

Den model er interessant, fordi den rangerer forskellige økonomistyringsopgaver i et 

hierarki, der er baseret på, hvor kompliceret og krævende opgaverne er. 

Økonomistyrelsen opererer med fem udviklingsniveauer. De forklares kortfattet 

herunder: 

Niveau 1 – Ad hoc: Omfatter institutioner, som kun i begrænset omfang er sat i 

system og formaliseret. 

Niveau 2 – Finansiel kontrol: Omfatter institutioner, som har etableret en 

systematisk kontrol med institutionens finansielle midler.

Niveau 3 – Aktivitetsstyring: Omfatter institutioner, der har etableret en 

systematisk sammenkædning mellem økonomi og aktiviteter i styringen. 

Niveau 4 – Balanceret resultatstyring: Omfatter institutioner, som er i stand til at 

kvantificere og balancere relevante styringsparametre såsom fx kvalitet, produktivitet 

og medarbejderprocesser. 

Niveau 5 – Strategisk udvikling: Omfatter institutioner, som opererer med 

strategisk udvikling af institutionens ydelser og kapacitet. Det kræver, at institutionen 

kan udvikle strategier og resultatkrav ud fra et overblik over, hvordan de påvirker 

institutionens økonomistruktur. 

Med denne model i fokus kan man vurdere Sundhedsforvaltningens 

økonomistyring. Som udgangspunkt ser det positivt ud med Sundhedsforvaltningens 

økonomistyring, vurderet ud fra den omtalte udviklingsmodel. Som beskrevet i 

redegørelsen er den finansielle kontrol med bevillinger og regnskab ved at være solidt 

forankret i forvaltningens rutiner. Desuden er aktivitetsstyringen i forvaltningen øget, 

og balanceret målstyring er også blevet introduceret i stadig større omfang i 

forvaltningens økonomiske processer. Det positive billede er dog tydeligst, når der 

males med den brede pensel. 

Når de enkelte niveauer betragtes nærmere, ses det, at forvaltningen har taget hul 

på mange aspekter i udviklingen af økonomistyringen, men ikke alt er fuldt 

implementeret endnu. I den finansielle kontrol er forudsætningerne for 

budgetlægningen forbedret, om end budgetfordelingsmodellen på plejehjemsområdet 

ikke er fastlagt endnu. Procedurerne for budgetopfølgningen er ligeledes blevet 

forbedret i de sidste år. Der er dog stadig et arbejde i gang med at forbedre 

periodiseringen af lønbudgetterne, hvilket vil gøre kvartalsregnskaberne bedre. 

Endvidere arbejdes også på at implementere Data Warehouse i organisationen både 

centralt og decentralt, hvilket også vil forbedre mulighederne for opfølgning på 

budgetterne. 

Sundhedsforvaltningen har øget fokus på at skabe en systematisk sammenkædning 

mellem økonomi og aktiviteter. For det første er BUM-modellen indført. Med den 

følger placeringen af det økonomiske ansvar hos de decentrale enheder. For det andet 

har forvaltningen, inklusiv de decentrale enheder, udarbejdet kvalitetsstandarder for

hjemmeplejen, der gør det muligt at styre på aktiviteten i hjemmeplejen. Dette system 

vil dog først køre endeligt, når det understøttes af omsorgssystemet. Processen er 

fremskreden. Aktivitetsafregning er derimod ikke blevet implementeret på det andet 

store område i forvaltningen, nemlig på plejehjemmene. 

Den balancerede målstyring er et af forvaltningens centrale udviklingspunkter, 

men processen er endnu ikke så langt fremme. Det er som beskrevet i redegørelsen 

hensigten, at målene i budgetterne skal være balancerede, og det er hensigten, at 

styringen af de decentrale enheder fremover skal baseres på balancerede mål og krav. 

Samlet set konkluderes det, at Sundhedsforvaltningen har iværksat og indført flere 

elementer inden for økonomistyringens 5 niveauer. Det har allerede nu forbedret 

økonomistyringen, men denne redegørelse indikerer også, at der er grundlag for, at 

forvaltningens økonomistyring forbedres yderligere i fremtiden. 

Revisionsdirektoratets kommentarer til redegørelsen 

Revisionsdirektoratet finder det tilfredsstillende, at Sundhedsforvaltningen har 

indført og agter at gennemføre en række væsentlige tiltag til forbedring af 

økonomistyringens forskellige faser. 

Det er direktoratets vurdering, at implementeringen af alle tiltagene vil indebære, 

at Sundhedsforvaltningen vil have en moderne og kvalificeret økonomistyring. 

Direktoratet skal i tilknytning til de fremtidige tiltag bemærke, at den 

ressourcekrævende implementering bør hvile på en overordnet beskrivelse af opgave- 

og ansvarsfordelingen med behørige tidsangivelser, så det for andre, herunder 

revisionen, er muligt at vurdere processens forudsatte fremadskriden. 

Direktoratet skal også pege på hensigtsmæssigheden af, at Sundhedsforvaltningens 

forbedringstiltag sker parallelt med Økonomiforvaltningens foranstaltninger til 

forbedring af kommunens overordnede økonomistyring. 

Revisionsdirektoratet vil nøje følge Sundhedsforvaltningens arbejde med at imple- 

mentere forbedringerne af økonomistyringen.

Revisionsudvalget understreger betydningen af, at Sundhedsforvaltningens 

store forandringer af økonomistyringen bliver fastlagt i en konkret 

udviklingsplan, der fremsendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget. 

3. Revisionsudvalget anmodede i revisionsbetænkningen for 1999, i sagen om 

Arbejdernes Ligkistemagasin, om at blive holdt orienteret om resultatet af sagens 

opfølgning, efter at den var oversendt til vurdering hos Københavns Politi. 

Sundhedsforvaltningen oplyste ultimo maj 2001, at sagen fortsat var under 

behandling hos politiet. 

På forespørgsel fra Revisionsdirektoratet har Sundhedsforvaltningen oplyst, at 

Københavns Politi, Bedrageriafdelingen, telefonisk den 4. september 2002 har oplyst, 

at der har været afholdt et antal indenretslige møder, og at sagen nu beror hos anklage- 

myndigheden, som er ved at udarbejde anklageskriftet. Derefter vil der blive berammet 

et retsmøde. Det forventes, at tidshorisonten til færdiggørelse af sagen vil være ca. ½ 

år. 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 

Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet 

I. Indledning 

1. Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at foretage en 

undersøgelse af Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet for børn 

og unge. 

Døgnanbringelsesområdet dækker over døgninstitutioner, familiepleje, 

socialpædagogiske opholdssteder mv. Der skelnes mellem 

døgninstitutionsanbringelser og døgnplejeanbringelser (familiepleje og alternative 

tilbud). 

Udgifterne til bevillingen til "Børnefamilier med særlige behov" udgjorde 782 

mio. kr. (netto) i 2001, heraf udgjorde udgifterne til døgninstitutions- og 

døgnplejeanbringelser 509 mio. kr. (netto).

I 2001 var der ifølge regnskabsforklaringerne et merforbrug i forhold til 

bevillingen til "Børnefamilier med særlige behov" på 33,7 mio. kr. 

Baggrunden for undersøgelsen har været overskridelserne af bevillingen til 

døgnanbringelser gennem de seneste år. Revisionsdirektoratets undersøgelse har derfor 

taget udgangspunkt i de væsentligste økonomiske risikoområder, hvilket vil sige 

områder, hvor der træffes afgørelser af væsentlig økonomisk betydning. 

Formålet med undersøgelsen har været: 

At beskrive og vurdere opstilling af målsætninger, mål og resultatkrav til 

døgnanbringelser og disses sammenhæng til budgetlægningen. 

At identificere de væsentligste risikoområder i budgetlægningen og vurdere 

styringen heraf. 

Afgrænsning 

2. Undersøgelsen vedrører BR-København i perioden 1998-2001 og tager 

udgangspunkt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling til "Børnefamilier med 

særlige behov", herunder alene posterne til døgninstitutioner og døgnpleje. 

Forebyggende foranstaltninger vil i et begrænset omfang indgå i undersøgelsen. 

Metode og teori 

3. Undersøgelsen er baseret på forskellige typer af informationskilder. I analysen 

af problemstillingen er de forskellige typer af informationskilder blevet sammenlignet 

for at sikre en høj grad af pålidelighed i undersøgelsens konklusioner. 

Undersøgelsen er baseret på forvaltningens dokumentation i form af budget- og 

regnskabsmateriale, forretningsgangsbeskrivelser, styringsdokumenter, analyser inden 

for området, benchmarking mv. og information indhentet gennem interview med 

nøglepersoner i forvaltningen og i lokalcentrene. Herudover er der foretaget en 

stikprøveundersøgelse inden for anbringelsesområdet for at opnå information om, 

hvorledes styringen er udmøntet i praksis. 

Som led i undersøgelsen er udvalgt 3 lokalcentre ud af i alt 11, hvor der er 

foretaget interview med henholdsvis børneteamchefer og teammedarbejdere. De 3 

lokalcentre er udvalgt tilfældigt.

Lokalcentrene er inddraget i undersøgelsen for at belyse, hvordan den decentrale 

styring kan være tilrettelagt. Lokalcentrene fremhæves ikke individuelt, men beskrives 

samlet. 

Revisionsdirektoratet har foretaget en stikprøveundersøgelse af anbringelsessager i 

de udvalgte lokalcentre. Stikprøven vedrører aktive anbringelsessager, og sagerne er 

udtrukket (tilfældigt) af den centrale forvaltning. 

Der er i hvert lokalcenter foretaget en gennemgang af 6 anbringelsessager. 

Sagsgennemgangen har primært været af en overordnet karakter med fokus på, at 

lovgrundlag og de overordnede retningslinier har været overholdt. 

Den teoretiske referenceramme for vurderingen af økonomistyringen bygger på 

Revisionsdirektoratets notat af 3. april 2000 til Økonomiudvalget om undersøgelse af 

Københavns Kommunes Økonomi- og Ressourcestyringssystem (KØR), jf. 

revisionsbetænkningen for 1999. 

På grundlag af et revisionsprotokollat af 12. juni 2002 og Familie- og 

Arbejdsmarkedsudvalgets besvarelse af 7. august 2002 er der i det følgende redegjort 

for undersøgelsen. I afsnit II er lovgrundlaget omtalt, hvorefter organisation og 

økonomi er beskrevet i afsnit III. I afsnit IV er forvaltningens målsætninger, mål og 

resultatkrav beskrevet og vurderet, herunder disses sammenhæng til budgetlægningen. 

Herefter er budgetlægningen gennemgået i afsnit V. I afsnit VI er de væsentligste 

risikoområder identificeret og vurderet. Revisionsdirektoratets sammenfattende 

bemærkninger og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets kommentarer fremgår af 

afsnit VII. 

II. Lovgrundlaget 

Døgnanbringelsesområdet er reguleret af lov nr. 844 af 24. september 2001 om 

social service (serviceloven). I dette afsnit er de centrale bestemmelser for 

døgnanbringelsesområdet omtalt. 

Formål 

4. Ifølge servicelovens § 32 er formålet med at yde støtte til børn og unge med 

særlige behov at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, således at de på trods af deres

individuelle vanskeligheder kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, 

udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Yderligere fastsættes i bestemmelsen: 

Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos 

barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. 

Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af 

det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. 

Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges en passende 

vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. 

Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med 

familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må 

foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for indehaveren af 

forældremyndigheden, barnet eller den unge. 

Ved anvendelse af bestemmelserne skal der lægges afgørende vægt på, at støtten 

ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at 

give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i 

opvæksten. 

Det fremgår af § 38, at hvis et barn eller ung trænger til særlig støtte, herunder på 

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at 

barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom træffes i forståelse med 

indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunen skal 

som led i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets 

eller den unges og familiens forhold. 

En undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag 

for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. 

Der skal være oplysning om, hvordan forældremyndighedens indehaver og barnet eller 

den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes 

omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. 

Af § 39 fremgår, at når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er en 

åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan 

Børn- og Ungeudvalget uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden og 

den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på et sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan 

undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter Børn- og Ungeudvalgets 

afgørelse. 

I servicelovens § 40 er der fastsat en lang række tilbud fra rådgivning, 

aflastningspladser og hjælp i hjemmet til dagtilbud og døgnanbringelse. 

Inden for døgnanbringelsesområdet skelnes mellem døgninstitutionsanbringelse og 

døgnplejeanbringelse, hvor døgnplejeanbringelse er familiepleje eller alternative tilbud 

såsom socialpædagogiske opholdssteder, skibsprojekter, kostskoler mv. 

I serviceloven skelnes der mellem frivillige anbringelser og tvangsanbringelser. 

Beslutningen om tvangsanbringelser skal træffes i et personudvalg (Børn- og 

Ungeudvalg), der efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale 

område varetager det pågældende sagsområde. 

Børn- og Ungeudvalget kan ifølge § 42 træffe beslutning om tvangsanbringelse af 

barnet eller den unge under følgende forhold: 

1. Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge. 

2. Vold eller andre alvorlige overgreb. 

3. Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære vanskeligheder hos barnet 

eller den unge. 

4. Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. 

Foranstaltninger skal ifølge § 46 ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere 

opfylder deres formål under hensyn til barnet eller den unges særlige behov, eller når 

den unge fylder 18 år. 

Af servicelovens § 49 fremgår, at plejefamilier og socialpædagogiske 

opholdssteder skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige (amts- 

)kommune. 

Det fremgår af servicelovens § 51, at amtskommuner skal sørge for, at der er det 

nødvendige antal pladser på institutioner for børn og unge, som skal anbringes uden 

for hjemmet, herunder på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne. Endvidere skal amtskommunerne sørge for, at der er det nødvendige 

antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge 

med sociale adfærdsproblemer.

Institutionerne kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner 

eller som selvejende institutioner, med hvilke amtskommunen har indgået aftale. 

III. Organisation og økonomi 

I dette afsnit er fordelingen af opgaver inden for døgnanbringelsesområdet i 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) beskrevet, herunder de opgaver der 

varetages af lokalcentrene. Efterfølgende er bevillingsområdet for døgnanbringelser 

gennemgået, herunder hovedtal for udviklingen i nettoudgifterne samt antal 

anbringelser og gennemsnitspriser på døgnanbringelsesområdet fra 1998 til 2001. 

Organisation 

5. FAF's kontor for børnefamilier med særlige behov (10. kontor) har ansvar for 

den overordnede mål- og rammestyring af området samt ansvar for styring af 

døgninstitutionerne i Københavns Kommune. 

Kontoret for økonomi og planlægning (1. kontor) har det overordnede 

budgetansvar for området og økonomistyringen af lokalcentrene i samarbejde med 10. 

kontor. 

Kontoret for personaleressourcer (3. kontor) har fra år 2002 overtaget 

økonomistyringen af døgninstitutionerne fra 10. kontor. 

FAF's kontor for regnskab, refusion og forældrebetaling (5. kontor) varetager 

opkrævning og udbetaling af refusion. 

Afgørelser om tvangsanbringelser træffes i Københavns Kommune af Børn- og 

Ungeudvalget. 

Lokalcentrenes børnefamilieteam varetager den decentrale styring af området. I 

lokalcentrene foretages undersøgelser og visitationen af børn og unge. Herudover er 

det lokalcentrenes ansvar at forestå opsøgning af plejefamilier og pladser i alternative 

tilbud. 

I Københavns Kommune er der 18 kommunale døgninstitutioner, og kommunen 

har indgået driftsoverenskomst med 13 selvejende institutioner svarende i alt til 688 

pladser i 2001. 

Økonomi

6. Af følgende tabel fremgår budget og regnskab fra 1998 til 2001 for 

døgninstitutionerne (løbende priser fra kommunens regnskab i 1.000 kr.): 

1998 1999 2000 2001 

Budget (netto) 271.887 288.813 284.854 295.496 

Regnskab (netto) 267.672 304.050 311.416 308.292 

Afvigelse -4.215 15.237 26.562 12.796 

Afvigelse i procent -1,6 5,3 9,3 4,3 

Ifølge forvaltningens regnskabsforklaringer var der i 1998 inden for 

døgninstitutioner en mindreudgift vedrørende udgifter til lønninger og merindtægter 

fra salg af pladser til forsøgsbydele. 

I 1999 var der ifølge regnskabsforklaringerne et reelt mindreforbrug på 6 mio. kr., 

hvis forsøgsbydelenes manglende forbrug af pladser og omkonteringer medregnes. 

Ifølge regnskabsforklaringerne skyldtes merforbruget i 2000 dels en merudgift til 

driften, dels en merudgift, som kan henføres til voksne handicappede, som rettelig 

vedrører handicapområdet, samt manglende indtægter og bidrag fra forsøgsbydelene til 

fællesudgifterne. 

Det reelle merforbrug i 2001 udgjorde ifølge regnskabsforklaringerne 5,1 mio. kr., 

når der tages højde for tillægsbevillingen til anbringelsesområdet. Merforbruget i 2001 

vedrørte ifølge regnskabsforklaringerne oprettelse af flere interne skoler. 

Af følgende tabel fremgår budget og regnskab fra 1998 til 2001 for 

døgnplejeområdet (1.000 Kr.): 

1998 1999 2000 2001 

Budget (netto) 152.444 155.666 190.265 213.672 

Regnskab (netto) 180.972 200.628 214.664 200.778 

Afvigelse 28.528 44.962 24.399 -12.894 

Afvigelse i procent 18,7 28,9 12,8 -6,0 

Ifølge regnskabsforklaringerne skyldtes merforbruget i 1998-2000 primært 

stigende priser og et øget forbrug af familiepleje og alternative tilbud. 

Mindreforbruget i 2001 var ifølge regnskabsforklaringerne reelt kun 6,1 mio. kr., 

når der tages højde for en udgift på 6,8 mio. kr. til privat aflastning af handicappede,

som vedrører døgnpleje, men som er afholdt på forebyggende foranstaltninger. Det 

reelle mindreforbrug skal ses i sammenhæng med, at indsatsen for at undgå 

anbringelser blev øget ved en styrket indsats under forebyggende foranstaltninger. 

Af følgende tabel fremgår antal ydelser og gennemsnitsomkostninger for forebyg- 

gende foranstaltninger, familiepleje og alternative anbringelser samt 

døgninstitutionspladser i perioden 1998-2001: 

Forebyggende foranstaltninger 1) 

1998 1999 2000 2001 

Antal ydelser i alt 5.454 4.834 6.508 7.569 

Gennemsnit (beløb pr. ydelse) 

Familiepleje og alternative anbringelser 

14.459 14.169 19.164 20.439 

2) 

Antal ydelser i alt 716 712 702 702 

Gennemsnit (beløb pr. ydelse) 196.267 221.893 233.594 249.896 

Døgninstitutionsanbringelser/dagbehandlingstilbud 

Antal ydelser i alt 3) 

740 734 680 675 

Gennemsnit pr. helårsanbringelse 438.000 443.000 487.823 493.000 

1) Opgørelsen over forebyggende foranstaltninger er i 1998 og 1999 uden forsøgsbydele, mens 2000 og 2001 

inkluderer forsøgsbydelene. 

2) Familiepleje og alternative anbringelser er uden forsøgsbydele, og ydelserne er opgjort som antal 

helårsanbragte. 

3) Forvaltningen har beregnet gennemsnitsprisen for døgninstitutionsanbringelser og dagtilbud ud fra 

institutionsnormeringerne, hvilket betyder, at der ikke er tale om de faktiske gennemsnitlige priser. 

Det fremgår af tabellen, at i 4-års perioden har antallet af anbringelser været 

faldende. 

IV. Forvaltningens målsætninger, mål og resultatkrav 

7. Målsætninger, mål og resultatkrav bør udtrykke den ønskede indsats inden for et 

givent område. Målsætninger udgør de overordnede og langsigtede rammer for 

ydelsen, som efterfølgende nedbrydes i konkrete mål og resultatkrav for det 

kommende års arbejde. 

Formuleringen af de overordnede målsætninger bør tage udgangspunkt i 

lovgrundlaget og i Borgerrepræsentationens og udvalgets ønsker for den pågældende 

ydelse. Det er forvaltningens opgave at operationalisere de politiske målsætninger for 

ydelsen ved at opstille et målhierarki, hvor der foretages en systematisk nedbrydning

af målsætningerne i en række konkrete mål og resultatkrav. Opstilling af et samlet 

målhierarki kendetegnes ved en gradvis konkretisering af målsætninger i mål og 

resultatkrav, der naturligt bliver mere operationelle og målbare jo længere nede i 

målhierarkiet, de er placeret. 

Mål knytter sig typisk til kvantitet, kvalitet, effekt og tidsforbrug, hvor resultatkrav 

knytter sig til ressourceindsatsen. 

De langsigtede målsætninger beskrives typisk i styringsdokumenter som fx en 

socialplan. 

Målsætninger, mål og resultatkrav for det indeværende budgetår er beskrevet i 

kommunens budget. 

8. FAF udarbejdede for perioden 1997-2000 en socialplan, som indeholdt 

målsætninger inden for de respektive aktivitetsområder i forvaltningen. Fra 2001 

skulle socialplanen erstattes af en sektorplan. Det blev imidlertid politisk besluttet at 

udarbejde sektorplaner i FAF successivt, og at socialplanerne inden for de respektive 

aktivitetsområder fortsat skulle gælde, indtil de nye sektorplaner bliver udarbejdet. 

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde 9. april 2002 blev det besluttet at 

påbegynde arbejdet med sektorplanen inden for børneområdet. Sektorplanen blev 

behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24. maj 2002. 

Sektorplanen skal senest vedtages af udvalget i april 2003, således at sektorplanen 

kan behandles af Borgerrepræsentationen i juni 2003. 

Forvaltningen har i budget 2001 opstillet følgende målsætninger, mål og 

resultatkrav for anbringelsesområdet: 

Målsætning for børne- og ungeindsatsen (generelt) 

Indsatsen over for børn eller unge og deres familier skal varetages med udgangspunkt i respekt for familiens 

integritet. I alle børne- og ungesager skal der foreligge en skriftlig handleplan. 

Handleplanen er et helt centralt værktøj til sikring af, at en ordentlig undersøgelse er blevet foretaget forud for 

en foranstaltning iværksættes. Herved er handleplanen medvirkende til at sikre, at den tilbudte foranstaltning er 

den rigtige foranstaltning. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med barnet eller den unge og forældrene. Af 

handleplanen skal det tillige klart fremgå, hvilken foranstaltning der skal tilbydes, samt dens mål og varighed. 

For hele børne- og ungeområdet gælder, at der er stor fokus på en tæt kontakt til forældrene, således at 

forældrene både opnår indflydelse og forpligtiger sig i forhold til barnet. 

Målsætning for anbringelser af børn og unge 

For at anbringelsen skal være så lidt indgribende i forhold til barnet eller den unge og familien som muligt, må 

der i hvert tilfælde ske en nøje vurdering af barnets eller den unges specifikke behov og problemer, så der altid 

benyttes den mest velegnede og mindst indgribende anbringelsesform. 

For at forældrene kan være medvirkende i deres barns tilværelse under anbringelsen, er det en nødvendighed at

fortsætte den udvikling, som er omkring at styrke og videreudvikle samarbejdet mellem forældre og 

anbringelsessteder. 

I forhold til de unge, der af sociale årsager ikke kan bo hjemme, skal der tilbydes støtte således, at de er bedre 

rustet til at klare deres egen tilværelse. I henhold hertil skal der udarbejdes en tilpasset plan for personlig støtte, 

aktivering, uddannelse, rådgivning, vejledning mv. Planen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og 

forældrene, og der skal heri udtrykkeligt være taget stilling til hvilke ydelser og behandling, den unge og 

forældrene skal tilbydes, ligesom formålet og varighed også klart skal fremgå. 

I budgettet for såvel 2001 som 2002 er der endvidere beskrevet projekter, som 

forvaltningen har i sinde at arbejde med. Projekterne vil dog først blive påbegyndt, når 

sektorplanen for området er godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 

Revisionsdirektoratet vurderer, at de beskrevne målsætninger ikke i et 

tilstrækkeligt omfang er nedbrudt i mål eller resultatkrav. 

Målhierarkiet er således ikke tilstrækkeligt konkret til brug for aktivitetsstyringen 

eller ressourcestyringen i lokalcentrene. 

Revisionsdirektoratet skal endvidere bemærke, at der ved en manglende 

nedbrydning af målsætningerne i mål og resultatkrav ikke er en naturlig sammenhæng 

mellem opstillingen af mål for ydelsens indhold og budgetlægningen. 

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning har i 2001 udarbejdet et koncept for 

krav til budgetmaterialets målbeskrivelser med virkning fra budget 2003, herunder 

opstilling af målsætninger, mål og resultatkrav. Et af formålene med 

Økonomiforvaltningens koncept har blandt andet været et ønske om en større 

integration mellem mål og økonomi for at styrke mål- og rammestyringen i 


Revisionsdirektoratet forudsætter derfor, at forvaltningen i fremtiden opstiller et 

mere fyldestgørende målhierarki til brug for styringen af området. 

Revisionsdirektoratet har endvidere fået oplyst, at forvaltningen løbende arbejder 

med forskellige målsætninger, herunder fx kvaliteten af sagsbehandlingen i 

tvangsanbringelsessager. Målsætningerne tages op på de løbende møder med 

børneteamcheferne. 

Der er endvidere nedsat 4 arbejdsgrupper med medlemmer fra 10. kontor, 

lokalcentrene og døgninstitutionerne, der blandt andet arbejder med dokumentation, 

pladsstyring og systematisering af sagsgange. 

Revisionsdirektoratet har haft vanskeligt ved at vurdere omfanget og kvaliteten i 

forvaltningens løbende arbejde med de forskellige målsætninger. Dette skyldes, at der

ingen skriftlig dokumentation foreligger for dette arbejde, og det er derfor vanskeligt 

at vurdere, hvilken effekt arbejdet reelt har på styringen af området. 

V. Budgetlægningen 

I dette afsnit er der foretaget en gennemgang af budgetlægningen såvel i den 

centrale forvaltning som i de udvalgte lokalcentre. 

9. Budgetlægning er såvel en politisk som en administrativ proces, hvor der 

foretages en prioritering mellem de forskellige aktivitetsområder. Budgetlægningen 

etablerer således sammenhængen mellem ressourceindsats, aktiviteter og mål. 

Målformulering og budgetlægning bør derfor foregå i et samspil. 

Forvaltningens retningslinier for budgetlægning fremgår af 

Økonomiforvaltningens budgetindkaldelsescirkulære, som indeholder retningslinier 

for pris- og lønudvikling, demografiske ændringer, DUT-korrektioner, 

effektiviseringsbidrag mv. 

Forvaltningen udarbejder et budgetforslag ud fra korrektionerne i 

budgetindkaldelsescirkulæret. 

10. Budgetlægning inden for anbringelsesområdet påbegyndes ved, at 

forvaltningen udarbejder et budgetforslag, der er baseret på forrige års ramme 

korrigeret for nye eller ophørte opgaver samt korrektionerne fra 

budgetindkaldelsescirkulæret. 

Revisionsdirektoratet finder, at budgetforslaget i højere grad bør bygge på 

kendskab til priser for gennemførslen af aktiviteterne, som opnås ved opstillingen af 

mål og resultatkrav i målformuleringsprocessen. Ifølge Kommunernes Landsforening 

kan dette blandt andet gøres ved, at budgetlægningen tager udgangspunkt i en 

behovsvurdering, fx en kategorisering over hvilke ydelser der skal tilbydes, ydelsernes 

indhold og omfanget af ydelserne, som er opstillet i målhierarkiet. 

Når forvaltningen har udarbejdet budgetforslaget, afholdes et budgetseminar, hvor 

forvaltningens oplæg til det kommende års budget præsenteres og diskuteres. På 

budgetseminaret er alle interessenter inden for anbringelsesområdet repræsenteret.

Der blev ikke afholdt et budgetseminar for budgetåret 2001 på 

anbringelsesområdet. 

Alle børneteamcheferne indkaldes årligt til et møde om lokalcentrenes forventede 

kapacitetsbehov, hvilket vil sige de typer af pladser, som lokalcentrene skønner at have 

behov for i det kommende år. 

Efter budgetvedtagelsen udstikker forvaltningen en ramme til lokalcentrene til 

døgninstitutionsanbringelser og en ramme til folkeskoleudgifter, forebyggende 

foranstaltninger, døgnplejeanbringelser mv. 

I år 2001 er fordelingen af rammerne til lokalcentrene baseret 50 procent på 

forrige års budgetramme og 50 procent på objektive kriterier, fx andel af forsøgere på 

overførselsindkomster. Det er hensigten, at fordelingen af lokalcentrenes rammer i 

fremtiden udelukkende skal baseres på objektive kriterier, således at der bliver en 

umiddelbar sammenhæng mellem den sociale belastningsgrad i bydelen og bydelens 

budgetandel. 

Årsagen, til at forvaltningen vægter forrige års budgetramme med 50 procent, er, 

at lokalcentrene derved opnår en gradvis overgang til den nye budgetfordeling. 

Begrundelsen for en gradvis overgang er, at det ikke er muligt for lokalcentrene at 

tilpasse forbruget på kort sigt, da anbringelser typisk kan løbe over flere år. 

Ifølge forvaltningen er omkring 70 procent af lokalcentrenes budgetter på 

nuværende tidspunkt baseret på objektive kriterier. 

De objektive fordelingskriterier er for 2001 baseret på to modeller, som hver 

vægter 25 procent i fordelingen af rammerne til lokalcentrene. De to 

fordelingsmodeller er opstillet ud fra regressionsanalyser, der tager hensyn til hvilke 

faktorer, som har højest forklaringsgrad i forhold til udgifterne til forebyggelse og 

anbringelse. 

Modellerne indeholder variabler såsom andel af befolkning fra 0-18 år, andel af 

forsørgere på kontanthjælp eller andel af børn, der bor i udlejningsboliger opført efter 

1965. 

De forskellige kriterier er vægtet i modellerne i forhold til deres forklaringsgrad.

Resultatet af fordelingsmodellerne er en pointsum, som efterfølgende omregnes til 

procenter af den samlede sum. Procenterne udgør således fordelingsnøglen til 

lokalcentrenes rammer. 

Revisionsdirektoratet bifalder forvaltningens arbejde med at udvikle og opstille 

modeller, der er baseret på objektive kriterier til fordeling af budgetrammer. 

Rammen til døgninstitutionsanbringelser adskiller sig fra rammen til 

døgnplejeanbringelser i og med, at det er den centrale forvaltning, der er driftsherre for 

døgninstitutionerne. 

Lokalcentrene får udmeldt en ramme til døgninstitutionsanbringelser. Rammen til 

døgninstitutionsanbringelser udtrykker en fordeling af døgninstitutionsbudgettet 

mellem lokalcentrene. Døgninstitutionsrammen fungerer herudover kun som en intern 

afregning mellem forvaltningen og lokalcentret, idet forvaltningen allerede har afholdt 

udgifterne til døgninstitutionerne. 

Lokalcentrene må ikke overføre beløb mellem rammen til døgninstitutioner og 

rammen til døgnpleje. 

I 2001 havde 4 lokalcentre et merforbrug og 7 lokalcentre et mindreforbrug på 

rammen til døgninstitutionsanbringelser. Lokalcentrenes mer- og mindreforbrug 

fremgår af følgende tabel: 

Merforbrug Mindreforbrug 

I mio. kr. 6-7 3-4 2-3 0-1 1-2 4-5 6-7 

Antal lokalcentre 2 1 1 3 2 1 1 

Af tabellen ses, at der er en vis variation hos lokalcentrene i forhold til mer- og 

mindreforbrug af døgninstitutionsrammen fx lokalcentret, der ifølge tabellen havde et 

mindreforbrug på 6,4 mio. kr., hvilket svarer til 27,4 procent af deres samlede budget 

til døgninstitutionsanbringelse. 

Mindreforbruget skyldes, at hovedparten af lokalcentrene har svært ved at udnytte 

pladserne i døgninstitutionerne. Årsagen tilskrives ifølge lokalcentrene primært, at 

døgninstitutionerne har defineret meget snævre målgrupper. Der er således et behov 

for pladser, som ikke kan opfyldes af de nuværende døgninstitutioners målgrupper.

Forvaltningen har hertil oplyst, at Københavns Kommune har en amtslig 

forpligtelse til at have et fornødent udbud af døgninstitutionspladser. Forvaltningen 

mener, at det ikke vil være muligt at opretholde den faglige kvalitet og differentiering i 

tilbuddene, såfremt lokalcentrene havde frit valg med hensyn til valg af 

institutionstilbud igennem en mere fleksibel rammeopdeling. Ligeledes mener 

forvaltningen, at en mere fleksibel rammeopdeling kan medføre risiko for en merudgift 

for forvaltningen, såfremt lokalcentrene vælger ikke at benytte pladserne i 

Københavns Kommunes døgninstitutioner. 

Revisionsdirektoratet finder ikke rammeopdelingen hensigtsmæssig, såfremt nogle 

lokalcentre reelt ikke har mulighed for at udnytte rammen til døgninstitutioner på 

grund af, at døgninstitutionerne ikke kan matche deres aktuelle pladsbehov. 

Desuden skal direktoratet pege på, at rammeopdelingen ikke synes at harmonere 

med et decentralt budgetansvar for lokalcentrene. 

Revisionsdirektoratet er endvidere af den opfattelse, at rammeopdelingen kan give 

lokalcentrene incitament til at vælge døgninstitutionsanbringelser frem for 

familiepleje, såfremt rammen til døgnpleje er opbrugt. Dette på trods af, at familiepleje 

typisk er en billigere anbringelsesform. 

11. I lokalcentrene vedrører den detaljerede budgetlægning primært rammen til 

døgnpleje, hvor rammen underopdeles på de forskellige budgetposter til forebyggende 

foranstaltninger, familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder mv. 

Den detaljerede budgetlægning af rammen foregår typisk på teammøder, og 

fordelingen foretages typisk ud fra tidligere års forbrug og lokalcentrets målsætninger 

for området for det kommende år. 

I løbet af året følges forbruget i lokalcentrene, og der foretages overførsler mellem 

budgetposterne i forhold til udviklingen i forbruget. 

VI. De væsentligste risikoområder 

I dette afsnit er analyseret de væsentligste risikoområder, herunder visitation (A), 

pladsstyring (B) samt udbetaling af takster og tillæg (C). Herudover er kommunens

styring af den mellemkommunale refusion og forældre- og brugerbetaling beskrevet og 

vurderet. 

A. Visitation 

12. Lokalcentrene skal foretage undersøgelser og visitationen af børn og unge. 

Undersøgelser af barnet eller den unge foretages for at sikre, at de rigtige tiltag bliver 

iværksat. Efter undersøgelsen skal en handleplan udarbejdes, og det korrekte an- 

bringelsestiltag vælges. 

Serviceloven stiller store krav til sagsbehandlingen i sager om støtte til børn eller 

unge og deres familier, da der er tale om et meget følsomt område, hvor der i en sag 

ofte er meget personlige og private oplysninger. Desuden er der under visse 

betingelser mulighed for at træffe afgørelser, som kan gennemføres tvangsmæssigt 

uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 

år. Dette gør det særligt vigtigt, at sagsbehandlingen lever op til forvaltningslovens 

krav, og hvad der i øvrigt følger af god forvaltningsskik. 

Der stilles derfor inden for døgnanbringelsesområdet store krav til god 

forvaltningsskik, således at noteringer i sager, dokumentation mv. skal fremgå af 

handleplanen. 

Herudover forpligter serviceloven til, at sagsbehandleren foretager en grundig 

orientering til de involverede parter. 

Dette gøres blandt andet for at sikre familiens retssikkerhed, og fordi en grundig 

orientering som regel er en forudsætning for en vellykket anbringelse. 

13. Tilrettelæggelsen af undersøgelser og visitationen er udlagt til lokalcentrene. 

Lokalcentrene kan derfor styre området forskelligt. 

Forvaltningen har i samarbejde med lokalcentrene udviklet et værktøj til 

undersøgelser og visitationen for som minimum at sikre: 

At der bliver foretaget en undersøgelse af barnet eller den unge. 

At forældrene og barnet eller den unge er indforstået med anbringelsestiltaget, 

eller at der i sagen er noteret familiens og barnets eller den unges begrundelser for 

manglende accept.

At der bliver udarbejdet en handleplan for barnet eller den unge samt tidsangivelse 

for anbringelsens varighed. 

At der foretages en opfølgning senest 3 måneder efter anbringelsen og herefter 

senest hver 6. måned. 

Revisionsdirektoratet finder, at udarbejdelsen af skemaværktøjet er et godt redskab 

til at sikre, at sagsbehandlerne får alle dimensioner nedskrevet i sagen. Herudover er 

det et godt værktøj til at sikre en ensartet sagsbehandling lokalcentrene imellem. 

14. Sagsbehandleren skal igangsætte undersøgelser af barnet eller den unge for at 

sikre, at valget af tiltag sker på et fyldestgørende informationsgrundlag. 

Undersøgelsen foretages typisk af en psykolog, som suppleres af andre fagfolk, 

der har været i kontakt med barnet eller den unge, fx pædagoger, lærere etc. Herudover 

indgår sagsbehandlerens kendskab til forældrene og barnet eller den unge. 

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag 

for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. 

Revisionsdirektoratets stikprøveundersøgelse i de udvalgte lokalcentre viste, at der 

i alle sager var foretaget undersøgelser af børnene eller de unge. 

Forvaltningens skemaer blev dog i de færreste tilfælde brugt. 

En af årsagerne, til at skemaerne ikke benyttes, er, at sagsbehandlerne syntes, at 

der er for mange gentagelser i skemaværktøjet. 

Forvaltningen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at udvikle et 

nyt skemaværktøj. De nye skemaer skal senest være udarbejdet 1. juli 2002. 

Revisionsdirektoratet vil i denne forbindelse anbefale, at skemaerne i højere grad 

sikrer en ensartet dokumentation for de økonomiske overvejelser i forbindelse med an- 

bringelsen. 

Når undersøgelsen er foretaget, skal sagsbehandleren udforme en handleplan for 

barnet eller den unge. Handleplanen skal beskrive valg af tilbud, længde af anbringelse 

mv. Herudover skal handleplanen beskrive, hvilke former for støtte der skal iværk- 

sættes over for hjemmet i den periode, barnet eller den unge opholder sig uden for 

hjemmet, samt i tiden efter hjemgivelsen af barnet eller den unge. Handleplanens funk-

tion er at skabe klarhed over anbringelsesforløbet og den efterfølgende opfølgning på 

anbringelsen af barnet eller den unge. 

Ved opfølgningen skal sagsbehandleren vurdere behovet for en revision af hand- 

leplanen. Handleplanen skal revideres, såfremt der sker forhold, der taler for dette. 

Direktoratets stikprøvevise sagsgennemgang i de udvalgte lokalcentre viste, at der 

i alle anbringelsessager var udfærdiget en handleplan. Af disse var 8 ud af 17 

handleplaner udarbejdet før anbringelsen. I nogle sager var der dog tale om forholdsvis 

akutte tiltag, hvor det ikke var praktisk muligt at udforme en skriftlig handleplan inden 

iværksættelsen af foranstaltningen. 

Revisionsdirektoratet fandt, at sagsbehandlerne var i tæt kontakt med barnet eller 

den unge og forældre efter anbringelser, og at opfølgningerne generelt blev foretaget i 

de foreskrevne intervaller. 

Hvis der sker ændringer i betingelsen for anbringelsen, skal en ny handleplan 

udformes. Disse handleplaner var kun udarbejdet i 9 ud af 15 sager. 

Forvaltningen har i 2001 bedt lokalcentrene om at registrere i hvor mange sager, 

der forelå reviderede handleplaner. Ifølge registreringerne i Data Warehouse mangler 

de fleste lokalcentre at udfærdige reviderede handleplaner. 

FAF har derfor fastsat som deadline for alle lokalcentre, at der fra 1. september 

2002 skal foreligge reviderede handleplaner i alle sager. 

Ved stikprøveundersøgelsen fandt Revisionsdirektoratet, at kvaliteten af 

dokumentationen af sagsbehandlingen generelt var god i de udvalgte lokalcentre i 

forhold til beskrivelser og begrundelser i handleplanen, herunder begrundelsen for 

anbringelsen, anbringelsens varighed, støtten til familien under barnets eller den unges 

anbringelse og efter hjemgivelsen. 

Ifølge serviceloven skal der i sagen redegøres for barnets synspunkter, når det er 

under 12 år, børn og unge fra 12-14 år har høringsret, og unge fra 15 år har partsstatus 

i anbringelsessagen. 

Revisionsdirektoratet bemærkede, at barnet eller den unges synspunkter i 5 ud af 

12 sager ikke fremgik af handleplanen. 

I 7 ud af 9 sager manglede der endvidere underskrifter fra de unge over 15 år.

Til gengæld fremgik inddragelsen af forældremyndighedsindehaverne tydeligt i 

alle sagerne, og der var underskrifter på handleplanerne i 10 ud af 12 sager. 

Revisionsdirektoratet skal understrege vigtigheden af inddragelse af børnene eller 

de unge, herunder at dokumentation herfor tydeligt fremgår af sagen. 

15. Når barnets eller den unges behov er beskrevet i handleplanen, skal 

sagsbehandlerne vælge et relevant anbringelsestilbud. Sagsbehandlere får 

informationer om de forskellige anbringelsestilbud på følgende måde: 

10. kontor har udarbejdet en mappe, som indeholder beskrivelser og 

virksomhedsplaner for kommunale og selvejende døgninstitutioner under 


Børn- og ungdomskonsulenterne står for opsøgning af relevante plejefamilier og 

videregivelse af informationer om plejefamilien til sagsbehandleren. 

Børn- og ungdomskonsulenterne varetager i nogle lokalcentre indhentelse af infor- 

mationer om alternative tilbud, herunder socialpædagogiske opholdssteder, 

kostskoler, skibsprojekter m.m. De fleste lokalcentre har et kartotek bestående af 

materiale udsendt af de forskellige udbydere. 

Revisionsdirektoratet konstaterede, at mappen med døgninstitutionernes virk- 

somhedsplaner blev opdateret årligt, hvilket kan betyde, at institutionen i løbet af 

perioden kan have fået ny ledelse, målgruppe, pædagogik mv. Mappen var dog sidst 

blevet opdateret i 1999, da man i døgninstitutionerne arbejdede på et nyt virk- 

somhedsplanskoncept. 

I ét lokalcenter var mappen forsvundet. 

Direktoratet finder, at informationer om døgninstitutionerne bør opdateres 

løbende, således at sagsbehandlerne kan vælge anbringelsestilbud på et fyldestgørende 

informationsgrundlag. 

Revisionsdirektoratet ville derfor finde det mere hensigtsmæssigt og tidssvarende, 

såfremt informationerne fx blev lagt ud på intranettet, således at døgninstitutionerne 

eller 10. kontor løbende kunne opdatere væsentlige ændringer. 

Det er efterfølgende oplyst, at forvaltningen har besluttet, at informationer i 

fremtiden skal udlægges på Internettet. Forvaltningen indgår på nuværende tidspunkt i

en arbejdsgruppe med Amtsrådsforeningen om udvikling af en hjemmeside med 

informationer om døgninstitutionerne. 

16. Revisionsdirektoratet konstaterede, at der i lokalcentrene var meget klare 

målsætninger om hvilke anbringelsestiltag, der iværksættes med hensyn til 

forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner, familiepleje eller alternative tilbud. 

Det skal tilføjes, at hvis det ikke er muligt at anbringe børn i døgninstitutioner, 

anbringes disse typisk på de socialpædagogiske opholdssteder, der er meget 

omkostningstunge. 

Revisionsdirektoratet fandt, at sagsbehandlerne generelt udviser en sparsommelig 

adfærd, hvis der forekommer en valgmulighed mellem forskellige udbydere. 

Direktoratet bemærkede endvidere, at der i lokalcentrene blev foretaget en tæt 

opfølgning på valg af anbringelsessteder og de økonomiske dispositioner forbundet 

herved. 

I ét lokalcenter blev alle dispositioner godkendt af teamchefen, og i andre skulle 

anbringelserne godkendes, såfremt beløbet oversteg en fastsat grænse. 

Herudover tages alle anbringelser op på teammøder, hvor der diskuteres såvel 

faglige som økonomiske aspekter forbundet med den enkelte anbringelse. 

17. Den enkelte sagsbehandler ser løbende effekten af anbringelsen under 

opfølgningen af sagen, og denne viden deles i de fleste lokalcentre på teammøder. 

Revisionsdirektoratet bemærkede dog, at der ikke blev foretaget systematiske 

erfaringsopsamlinger af målopfyldelsen af anbringelserne af børn eller unge til brug 

for udvikling i kvaliteten i sagsbehandlingen og til udvikling af området som helhed. 

Revisionsdirektoratet mener, at en systematisk erfaringsopsamling bør bestå af en 

på forhånd fastlagt metode til at evaluere væsentlige aspekter af anbringelsen. 

Direktoratet finder, at en systematisk erfaringsopsamling både bør vedrøre 

visitationen af børnene eller de unge og en vurdering af anbringelsestilbudet. 

Elementer i en erfaringsopsamling af målopfyldelsen kunne fx være en 

revurdering af anbringelsestiltaget eller vurderinger af det valgte anbringelsestiltags 

pædagogiske metoder, og om metoden har været relevant i forhold til den anbragtes 

behov. Herudover bør barnets eller den unges og forældres synspunkter indgå i

erfaringsopsamlingen, herunder deres oplevelse af anbringelsesforløbet, 

anbringelsestiltaget og anbringelsesstedet mv. 

Revisionsdirektoratet mener endvidere, at viden om målopfyldelsen af visitationen 

af børn og unge og viden om anbringelsesstedet i højere grad bør udveksles 

systematisk mellem lokalcentrene. 

Informationsudveksling om vurderinger af fx anbringelsessteders pædagogiske 

metoder og deres virkning vil navnlig være nyttig med hensyn til socialpædagogiske 

opholdssteder, som benyttes i et relativt begrænset omfang i de enkelte lokalcentre. 

B. Pladsstyring 

Den centrale forvaltning har ansvar for oprettelse og styring af pladser i de 

kommunale og selvejende døgninstitutioner, mens lokalcentrene tilsvarende har ansvar 

for døgnplejeområdet, herunder plejefamilier og pladser i alternative tilbud. 

18. Forvaltningen har fastlagt, at døgninstitutioner skal have en dækningsgrad i 

forhold til normeringen på 95 procent. At dækningsgraden ikke er 100 procent skyldes 

hensynet til ind- og udslusning af børn og unge. 

Dækningsgraderne i procent for døgninstitutioner i perioden 1999-2001 fremgår af 

følgende tabel: 

År 

Antal institutione 

r 

100 

Vægtet belægningsgennemsni 

t i procent 

1999 32 6,3 3,1 3,1 6,2 21,9 40,6 18,8 94,2 

2000 30 3,3 0,0 6,7 23,3 20,0 30,0 16,7 93,5 

2001 31 0,0 3,2 12,9 16,2 12,9 41,9 12,9 93,3 

I tabellen har forvaltningen korrigeret for den manglende opfyldelse af 

dækningsgraden i institutioner, der er under etablering eller nedlæggelse. 

Det vægtede belægningsgennemsnit udtrykker dækningsgraden beregnet ud fra det 

samlede antal pladser og indskrevne børn og unge i samtlige døgninstitutioner i 


Årsagen til den manglende målopfyldelse på dækningsgrader på 95 procent i 

kortere eller længere perioder var ifølge forvaltningen:

Omlægning af målgruppe, etablering eller nedlæggelse af døgninstitutioner. 

Manglende efterspørgsel. 

Korterevarende problemer, fx på grund af lederskifte eller børnesygdomme på 

spædbørnsinstitutioner, som nødvendiggjorde, at nyindskrivning blev indstillet 

under sygdomsperioden. 

På baggrund af den manglende målopfyldelse af dækningsgrader på 95 procent på 

en række af institutionerne og på grund af tilbagemeldingen fra lokalcentrene ved den 

årlige drøftelse af pladsbehovene i lokalcentrene har FAF påbegyndt udarbejdelsen af 

en tilpasningsplan for døgninstitutionsområdet. 

Yderligere har FAF i budgetforslaget for 2003 foreslået, at der afsættes midler til 

at foretage en række omlægninger på døgninstitutionsområdet i form af: 

Specialinstitution til psykisk udadreagerende. 

Ny døgninstitutionsafdeling (en døgninstitution omlægges fra 3 til 4 afdelinger). 

Flere pladser i sikrede afdelinger. 

Etablering af intern skole. 

Flere dagbehandlingspladser. 

Revisionsdirektoratet finder det tilfredsstillende, at forvaltningen foretager kapa- 

citetstilpasninger, således at døgninstitutionernes målgrupper i højere grad matcher lo- 

kalcentrenes behov. 

Forvaltningen bør dog overveje muligheden for, at målgrupper i højere grad 

løbende tilpasses det aktuelle pladsbehov, fx ved at øge fleksibiliteten i udbuddet af 

pladser gennem opdeling af døgninstitutionernes målgrupper i mindre enheder eller 

lignende. 

Revisionsdirektoratet hæftede sig desuden ved, at der ikke eksisterer fortegnelser 

over ledige pladser i døgninstitutioner, hvilket betyder, at sagsbehandlerne skal 

kontakte døgninstitutionerne for at høre, om der er ledige pladser. Dette er ifølge 

lokalcentrene en meget tidskrævende proces. 

Såfremt døgninstitutionerne har plads, skal sagsbehandleren fremsende 

information om barnet eller den unge, hvorefter et visitationsudvalg på den 

pågældende døgninstitution vurderer, om barnet eller den unge passer ind på 

institutionen.

Revisionsdirektoratet anser det for mere hensigtsmæssigt, at informationer om 

såvel målgruppe som ledige pladser er tilgængelige på fx intranettet, da dette vil spare 

såvel sagsbehandler og døgninstitutioner for tid og ressourcer. 

19. I hvert lokalcenter er der ansat en eller flere børn- og ungdomskonsulenter, 

som opsøger plejefamilier. Herudover kan lokalcentrene benytte plejehjemsforeninger 

til at finde plejefamilier. En af grundene, til at lokalcentrene ikke udelukkende benytter 

plejehjemsforeninger, er, at plejehjemsforeninger skal have et administrationsbidrag på 

25.000 kr. pr. anbragt om året. Herudover finder nogle lokalcentre, at de plejefamilier, 

lokalcentret selv finder, er af en højere kvalitet. 

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra forvaltningen og børneteamchefer 

arbejder i øjeblikket med et forslag om etablering af en central plejeenhed i 


Fordelen ved en sådan plejeenhed skulle blandt andet være muligheden for at 

etablere en fælles rekruttering og fastholdelse af plejefamilier. Forslaget er lagt frem til 

en politisk beslutning i forbindelse med sektorplanen. 

Revisionsdirektoratet bifalder forvaltningens arbejde med en central plejeenhed, 

og direktoratet vurderer, at forvaltningen bør udnytte stordriftsfordelene i Københavns 

Kommune. 

20. Sagsbehandlerne skal kontakte de relevante udbydere af alternative tilbud om 

ledige pladser. 

Til de socialpædagogiske opholdssteder fremsendes information om barnet til det 

pågældende steds visitationsudvalg. Visitationsudvalget bedømmer, om barnet eller 

den unge passer ind på det pågældende opholdssted. 

Socialpædagogiske opholdssteder benyttes dels som et alternativt tilbud til 

døgninstitutioner dels til de børn og unge, der ikke er plads til såvel plads- som 

målgruppemæssigt på Københavns Kommunes døgninstitutioner, hvilket typisk er de 

meget plejekrævende børn og unge samt psykisk syge. Lokalcentrene prøver så vidt 

muligt at undgå at anbringe børn og unge på de socialpædagogiske opholdssteder, da 

pladspriserne typisk er højere end på døgninstitutionerne.

C. Vederlag og tillægsydelser 

21. Af servicelovens § 50 fremgår, at kommunen betaler for barnets eller den 

unges ophold. 

Amtsrådsforeningen udgiver vejledende takster for vederlag og tillægsydelser, 

som fremgår af vejledningen "Vederlag mv. jf. § 49 samt vejledende satser for 

lommepenge, arbejdsvederlag mv. til børn og unge i formidlet døgnophold og i 

døgninstitution efter §§ 49, 51 og 93". 

Døgninstitutioner har typisk et fast budget ud fra hvilket, pladsprisen beregnes, 

hvor plejefamilier typisk får tildelt vederlag og tillægsydelser i overensstemmelse med 

Amtsrådsforeningens vejledning. Alternative tilbud kan være baseret på et fast budget 

eller vederlag. 

Fastsættelsen af plejevederlag tager udgangspunkt i barnets og den biologiske 

families behov, og dernæst vurderes plejefamiliens kvalifikationer. Dette indebærer, at 

hvis en plejefamilie er overkvalificeret i forhold til barnet eller den unges behov, 

udløses der ikke automatisk et højere plejevederlag. 

En plejefamilie kan modtage op til 7 gange normaltaksten, hvor ét plejevederlag 

(normaltaksten) udløses ved ikke særlig krævende børn eller unge, og 7 plejevederlag 

udløses ved de mest plejetunge børn eller unge. 

Dog kan der i særlige tilfælde bevilges over 7 gange vederlag. 

Ifølge serviceloven skal plejevederlagets størrelse revurderes mindst 1 gang årligt, 

men skal ifølge forvaltningens interne retningslinier tages op i forbindelse med 

opfølgningen af handleplanen. 

Ifølge forvaltningen er mange plejefamilier utilfredse med, dels at plejevederlag 

tager udgangspunkt i barnets behov, dels at vederlaget skal revurderes en gang årligt. 

Argumentet herfor er, at hvis en plejefamilie har succes med et barn eller en ung, 

reduceres plejebehovet og dermed vederlaget ved det årlige tilsyn. 

Forvaltningen vil derfor forsøge at udarbejde en ny model for udbetaling af 

vederlag, således at vederlaget vurderes over en længere årrække. Dette kræver dog en 

temmelig præcis forudsigelse af barnet eller den unges udvikling over tid.

Dette projekt skal dog først godkendes i forbindelse med udarbejdelsen af 

sektorplanen. 

Ifølge forvaltningen har der været en stigning i udgifterne til døgnpleje på grund 

af, at der i forhold til tidligere udbetales flere vederlag. De udbedte forklaringer på 

dette er, at børn og unge bliver mere plejekrævende, og at plejefamilier i højere grad 

anser det at være plejefamilie som en beskæftigelse og derfor kræver en højere 

betaling. 

Revisionsdirektoratet fandt i stikprøveundersøgelsen flere sager, hvor der var givet 

7 og 8 gange vederlag, uden der fremgik tydelig oplysning om begrundelsen for 

vederlagets størrelse. 

sagen. 

Revisionsdirektoratet finder, at oplysningen om vederlagets størrelse bør fremgå af 

Oplysningen om årsager til vederlaget er endvidere vigtig i forhold til opfølgning 

på anbringelsen under hensyn til, at præmisser for vederlagets størrelse kan ændres 

under forløbet. 

Til anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og kostskoler mv. skal der 

foreligge en godkendelse fra det pågældende amt af anbringelsestilbuddet og 

budgettet. 

I de udvalgte sager forelå der godkendelser af de alternative anbringelsessteder og 

budgetter. 

Til anbringelser i plejefamilier skal der foreligge en plejekontrakt med 

plejefamilien. 

sager. 

I de udvalgte sager konstaterede direktoratet, at denne ikke var vedlagt i 1 ud af 8 

Plejefamilier kan ud over vederlaget søge om tillægsydelser. Det samme gælder 

for børn og unge, som er anbragt på døgninstitutioner og alternative anbringelser. 

Tillæg kan fx være aktivitets-, kost- eller lommepenge, gaver, konfirmation, ferier mv. 

Tillægsydelser administreres forskelligt på lokalcentrene og mellem 

sagsbehandlere på de enkelte centre. I et lokalcenter gives tillægget umiddelbart, hvis 

der søges om lommepenge, gaver mv., mens der ved øvrige tillægsydelser fx ferier, 

cykler mv. tages stilling ud fra en konkret vurdering af situationen.

I et andet lokalcenter fastlægges fx hvad en plejefamilie kan søge om af 

tillægsydelser, når plejekontrakten forhandles. 

Udgiften til tillægsydelser har været stigende gennem de sidste år. Ifølge 

forvaltningen kan dette skyldes, at plejefamilier i højere grad ser deres opgave som en 

beskæftigelse. 

Forvaltningen vil derfor gerne starte et projekt om muligheden for at udbetale et 

fast tillæg, frem for at sagsbehandlerne skal vurdere samtlige tillæg. 

Revisionsdirektoratet finder, at forvaltningen bør analysere og vurdere 

hensigtsmæssigheden af at anvende faste tillæg, herunder hvilke tillæg der skal indgå 

heri. 

D. Mellemkommunal refusion og forældre- og brugerbetaling 

Af § 9 i lov om retssikkerhed og administration har opholdskommunen pligt til at 

yde hjælp, men har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a. 

Ifølge forvaltningen budgetteres der årligt med udgifter for Københavns 

Kommune til andre kommuner på ca. 35-40 mio. kr. svarende til 7-8 procent af de 

budgetterede udgifter til døgninstitutionsanbringelser og døgnplejeanbringelser. 

Indtægter for Københavns Kommune 

22. Hvis forældremyndighedsindehaveren til en anbragt flytter til Københavns 

Kommune, skal fraflytningskommunen fortsat betale for anbringelsen af barnet eller 

den unge. Opkrævningen af refusionsindtægter i Københavns Kommune foretages af 

FAF's 5. kontor. 

Forvaltningens procedure for opkrævning af indtægter er, at der i løbet af året 

udskrives månedlige acontoregninger til fraflytningskommunen. 

I september udskrives de samlede udgifter for barnets eller den unges anbringelse, 

som efterfølgende tilsendes fraflytningskommunen. 

Indtægter for døgninstitutionspladser optages i 10. kontors regnskab, og indtægter 

for døgnpleje indgår i lokalcentrenes regnskaber.

Udgifter for Københavns Kommune 

23. Det er lokalcentrene, som skal afgive refusionstilsagnet til 

tilflytningskommunen. Herefter forestår 5. kontor refusionsbetalingen til 

tilflytningskommunerne. 

Det er lokalcentrenes ansvar løbende at følge op på anbringelsen. 

Forvaltningen forsøger at indhente handleplaner fra alle tilflytningskommunerne 

hvert halve år, fordi tilflytningskommuner kan have incitament til ikke at tage 

økonomiske hensyn i anbringelsen af barnet eller den unge. Dette skyldes, at det er 

fraflytningskommunen, der skal betale for anbringelsen. 

Ansvaret for opfølgningen varetages forskelligt i lokalcentrene. I nogle lokalcentre 

er det sagsbehandlerne i børnefamilieteamet, der forestår opfølgningen, og i andre 

centre varetages opfølgningen af teknisk-administrativt team. 

Revisionsdirektoratet konstaterede, at opfølgningen enten foregår ved en samtale 

med sagsbehandleren i tilflytningskommunen eller ved rekvisition af en årsplan. 

Refusionsopkrævninger for døgninstitutionspladser i andre kommuner bliver 

generelt tilsendt Københavns Kommune regelmæssigt. Refusionsopkrævninger for 

døgninstitutionspladser til københavnske børn og unge i andre kommuner er som regel 

udstedt som acontoregninger, som det er praksis i Københavns Kommune. 

Refusionsopkrævninger for anbringelser af københavnske børn og unge i 

døgnpleje i andre kommuner sker typisk ikke a conto og bliver udstedt med meget 

forskellige intervaller fx månedlige, årlige og nogle gange med endnu længere 

intervaller. 

5. kontor konterer refusionen til tilflytningskommunen direkte på henholdsvis 10. 

kontors eller lokalcentrets konti. 

Nogle lokalcentre finder økonomistyringen af budgettet til refusioner vanskelig, 

fordi regningerne fra tilflytningskommunerne ikke sendes regelmæssigt. Betalingen 

for et barn i 2001 kan såvel falde i 2001 som i 2002. Dette kan betyde, at et lokalcenter 

får et mindreforbrug i 2001 og et merforbrug i 2002, uden lokalcentret har nogen 

muligheder for at påvirke dette. Herudover har lokalcentrene ikke mulighed for at 

kontrollere, hvad de enkelte betalinger indeholder, da lokalcentrene kun har mulighed 

for at se det konterede beløb.

I et af de udvalgte lokalcentre vedrørte 45 procent af centrets forbrug i april måned 

refusionsbetalinger, dvs. udgifter som centret ikke havde mulighed for at påvirke. 

Revisionsdirektoratet finder, at refusionerne skal udgiftsføres i det budgetår, hvor 

den faktiske anbringelse finder sted, og at lokalcentrene skal kunne kontrollere 

indholdet af refusionsbetalingerne for at hindre ukorrekt betaling til 

tilflytningskommunen, således at lokalcentrene har mulighed for at tilrettelægge en 

hensigtsmæssig økonomistyring. 

Forældre- og brugerbetaling 

Forældre- og brugerbetaling er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 

2000 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt 

for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. 

Forældrebetaling 

24. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at for børn og unge under 18 år, der har 

ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt 

til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget. 

Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 94.400 kr., betaler ikke for børns 

og unges ophold i et anbringelsessted. 

Af indkomst over 94.400 kr. betales 18 procent, dog højst et beløb, der svarer til 

5/3 af normalbidraget, jf. § 14 i loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling 

af børnebidrag. 

Af indkomstgrundlaget ud over maksimum for ovenstående beregning, betales 9 

procent, dog højst et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af 

normalbidraget. 

Beløb under 100 kr. opkræves ikke. 

Det er sagsbehandlerne i lokalcentrene, der fastsætter forældrebetalingen, når 

barnet eller den unge anbringes. Det er endvidere sagsbehandlerne, der bedømmer, 

hvis barnet eller den unge skal bevilges delvis eller hel friplads.

Ifølge bekendtgørelsens § 7 kan kommunen, selv om der efter de økonomiske 

forhold er grundlag for at pålægge betaling, meddele hel eller delvis fritagelse herfor i 

følgende tilfælde: 

1. Når opholdet har udpræget behandlingssigte. 

2. Når fritagelse for betaling i særlig grad har betydning for at fremme forældrenes 

medvirken ved gennemførelsen af støtten. 

3. Når der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med 

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge. 

4. Når den unge tidligere med egen indtægt har bidraget til sit og familiens 

underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet 

eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet. 

5. Når forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder 

for børn og unge. 

25. Ifølge forvaltningen er det i mange tilfælde svært at opkræve forældrebetaling. 

Dette skyldes, at barnet eller den unge typisk anbringes med udpræget 

behandlingssigte. Forvaltningen har tabt flere ankesager, da det blev statueret, at 

barnet eller den unge havde et udpræget behov for behandling. 

Ifølge nogle af lokalcentrene er forældrebetaling primært muligt at indkræve, når 

årsagen til anbringelsen vedrører skilsmisse- eller teenageproblemer. 

Forældrebetalingen opkræves i Københavns Kommune af FAF via Skatte- og 

Registerforvaltningen. 

Revisionsdirektoratets stikprøveundersøgelse viste, at der forelå begrundelser for 

fritagelse for forældrebetaling i 12 ud af 18 sager, og at den primære begrundelse for 

fritagelse var forældrenes økonomiske situation. Forældrebetalingen skete i 1 ud af 18 

sager. 

Revisionsdirektoratets stikprøve viste desuden, at fritagelsen for forældrebetaling i 

nogle sager blev dokumenteret ved beskrivelse af familiens indkomst, budgetter mv., 

mens der i andre sager ikke fandtes dokumentation eller begrundelse for fritagelsen. 

Revisionsdirektoratet skal understrege vigtigheden af en grundig beskrivelse af 

begrundelsen for fritagelse for forældrebetalingen. Ved en grundig beskrivelse er det

endvidere lettere at følge op på, om der senere i anbringelsen er sket ændringer, som 

kan have betydning for en eventuel fritagelse. 

Barnets eller den unges betaling 

26. Af bekendtgørelsens § 12 fremgår, at et barn eller en ung, der har ophold i et 

anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet 

efter kommunens afgørelse. 

Har barnet eller den unge under opholdet indtægter ved eget arbejde, kan 

betalingen kun kræves af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der 

normalt ydes som lommepenge og til beklædning til den pågældende aldersgruppe. 

Har barnet eller den unge under opholdet indtægter i form af afkast af formueværdier 

eller børnepensioner mv., træffer kommunen afgørelse om betaling til hel eller delvis 

dækning af de faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet. Barnet eller 

den unge skal dog mindst have et beløb til rådighed af sine indtægter, der svarer til 

lommepenge og beklædning. 

Når et barn eller en ung anbringes, skal sagsbehandlerne således tage stilling til 

brugerbetaling ved anbringelsen og løbende følge op på betalingsforpligtelsen. 

indtægt. 

Brugerbetaling er typisk for unge anbragt i alderen 18-23 år, som har en egen 

27. I direktoratets sagsgennemgang var det kun i en enkelt sag, hvor det fremgik, 

at den unge havde fritidsjob. I sagen var der ikke taget stilling til, om dette kunne 

påvirke udbetalingen af tillægsydelser i form af lommepenge. 

I nogle lokalcentre var holdningen, at hvis man opkræver brugerbetaling, ville den 

unge holde op med fritidsjobbet. 

VII. Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger og Familie- og 

Arbejdsmarkedsudvalgets kommentarer 

28. Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at foretage en 

undersøgelse af Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet for børn 

og unge.

Formålet med undersøgelsen har været at beskrive og vurdere opstilling af 

målsætninger, mål og resultatkrav til døgnanbringelser og disses sammenhæng til 

budgetlægningen samt at identificere de væsentligste risikoområder og vurdere 

styringen heraf. 

29. Revisionsdirektoratet undersøgelse har givet anledning til følgende 

bemærkninger om forvaltningens opstillinger af målsætninger, mål og resultatkrav for 

området: 

Revisionsdirektoratet vurderer, at forvaltningens beskrevne målsætninger for 

området ikke i et tilstrækkeligt omfang er nedbrudt i mål eller resultatkrav. 

Målhierarkiet er således ikke i tilstrækkelig grad konkretiseret til brug for den 

indholdsmæssige styring eller ressourcestyringen i lokalcentrene. 

Revisionsdirektoratet bemærker endvidere, at der ved en manglende nedbrydning 

af målsætningen i mål og resultatkrav ikke er en naturlig sammenhæng mellem 

opstillingen af mål for ydelsens indhold og budgetlægningen. 

Københavns Kommunes Økonomiforvaltning har i 2001 udarbejdet et koncept for 

krav til budgetmaterialets målbeskrivelser med virkning fra budget 2003, herunder 

opstilling af målsætninger, mål og resultatkrav. Et af formålene med 

Økonomiforvaltningens koncept har blandt andet været et ønske om en større 

integration mellem mål og økonomi for at styrke mål- og rammestyringen i 


Revisionsdirektoratet forudsætter derfor, at forvaltningen i fremtiden opstiller et 

mere fyldestgørende målhierarki til brug for styringen af området. 

Det oplyses i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets besvarelse, at Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen har påpeget, at der p.t. styres efter dels 

målsætninger i budgettet og dels den eksisterende socialplan. Målene fra 

socialplanen er ikke medtaget i Revisionsdirektoratets rapport. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener dog, at det er korrekt, at der 

på området for børn og unge med særlige behov kunne ønskes en øget politisk 

målfastsættelse.

Dette er bl.a. baggrunden for den igangværende proces med udarbejdelse af 

sektorplanen på området. 

30. Revisionsdirektoratets undersøgelse af forvaltningens budgetlægning har givet 

anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger: 

Revisionsdirektoratet finder, at budgetforslaget i højere grad bør bygge på 

kendskab til priser for gennemførslen af aktiviteterne, som opnås ved opstillingen 

af mål og resultatkrav i målformuleringsprocessen. Dette kan gøres blandt andet 

ifølge Kommunernes Landsforening ved, at budgetlægningen tager udgangspunkt i 

en behovsvurdering, herunder en kategorisering over indholdet og omfanget af 

ydelsen, som opstilles i målhierarkiet. 

Ifølge besvarelsen er det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 

vurdering, at dette allerede i et vist omfang sker i dag. Såfremt det ønskes at 

basere budgettildelingen yderligere på de faktisk afholdte udgifter og 

aktiviteter, vil det dog kræve en tilpasning af de nuværende 

budgettildelingskriterier i forbindelse med budgetprocessen. 

Revisionsdirektoratet bifalder forvaltningens arbejde med at udvikle og opstille 

modeller, der er baseret på objektive kriterier til fordeling af budgetrammer til 

lokalcentrene. 

Revisionsdirektoratet finder ikke rammeopdelingen til lokalcentrene i 

døgninstitutionsanbringelse og døgnplejeanbringelse hensigtsmæssig, såfremt 

nogle lokalcentre reelt ikke har mulighed for at udnytte rammen til 

døgninstitutioner på grund af, at døgninstitutionerne ikke kan matche deres 

aktuelle pladsbehov. 

Desuden skal direktoratet pege på, at rammeopdelingen ikke synes at harmonere 

med et decentralt budgetansvar for lokalcentrene. 

Revisionsdirektoratet vurderer endvidere, at rammeopdelingen kan give 

lokalcentrene incitament til at vælge døgninstitutionsanbringelser frem for 

familiepleje, hvis rammen til døgnpleje er opbrugt. Dette på trods af, at 

familiepleje typisk er en billigere anbringelsesform.

Det oplyses i besvarelsen om rammeopdelingen, at 

døgninstitutionsanbringelser og familieplejeanbringelser ikke er alternativer til 

hinanden. Der er tale om to meget forskellige typer af tilbud rettet mod 

forskellige målgrupper. Således vil der være mange tilfælde, hvor en 

familiepleje ikke vil kunne varetage anbringelsen af et barn/en ung, hvor 

døgninstitutionerne vil kunne løfte opgaven som følge af en større 

specialiseringsgrad. 

Døgninstitutionsområdet er en amtskommunal opgave, hvor det er nødvendigt 

med en vis kapacitet. Omkostningerne ved denne kapacitet er allerede fastlagt 

ved starten af et budgetår, og midlerne er således øremærket, da det ikke er 

muligt at åbne og lukke pladser fra den ene måned til den anden. Beslutningen 

om kapacitetens størrelse er en politisk beslutning i forbindelse med 

budgetlægningen. Det betyder, at det budget, der udmeldes til lokalcentrene, er 

et vejledende "skyggebudget" (et simuleret marked), men at pengene reelt 

bruges ude på døgninstitutionerne. Hensigten med at udmelde et skyggebudget 

er at opretholde de politisk besluttede døgninstitutionstilbud. Et mindreforbrug 

i et lokalcenters døgninstitutionsbudget kan derfor ikke uden videre overføres 

til en anden ramme, da der er tale om penge, hvor der er betalt for en 

kapacitet, som ønskes benyttet. 

Det anføres dog, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ud fra en 

isoleret styringsmæssig synsvinkel er enig med Revisionsdirektoratet. Familie- 

og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil derfor arbejde videre på at finde en 

styringsrelation, der muliggør en øget fleksibilitet mellem de to 

budgetrammer. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har de senere år arbejdet på at 

udvide døgninstitutionernes potentiale, således at der er sket en klar udvidelse 

af de målgrupper, institutionerne arbejder med. Det sikres fortsat, at den 

enkelte institution har en børnegruppe, de kan arbejde med. 

31. Revisionsdirektoratets undersøgelse har givet anledning til følgende 

betragtninger om udarbejdelsen af undersøgelser og visitationen i lokalcentrene:

Revisionsdirektoratet finder, at skemaværktøjet er et godt redskab til at sikre, at 

sagsbehandlerne får alle dimensioner nedskrevet i anbringelsessagen. Herudover 

er det et godt værktøj til at sikre en ensartet sagsbehandling lokalcentrene imellem. 

Ved stikprøveundersøgelsen fandt direktoratet, at kvaliteten af sagsbehandlingen 

generelt var god, og at lovgrundlag og de overordnede retningslinier var overholdt 

i sagsbehandlingen. 

Stikprøveundersøgelsen i de udvalgte lokalcentre viste desuden, at der i alle sager 

var foretaget undersøgelser af børnene eller de unge. 

Forvaltningens skemaer blev dog i de færreste tilfælde brugt. En af årsagerne, til at 

skemaerne ikke benyttes, er, at sagsbehandlerne synes, at der er for mange 

gentagelser i skemaværktøjet. 

Forvaltningen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at udvikle et 

nyt skemaværktøj. De nye skemaer skal senest være udarbejdet 1. juli 2002. 

Revisionsdirektoratet vil i denne forbindelse anbefale, at skemaerne i højere grad 

sikrer en ensartet dokumentation for de økonomiske overvejelser i forbindelse med 

anbringelsen. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil ifølge besvarelsen være 

opmærksom herpå i forbindelse med udarbejdelsen af de nye skemaer. 

Ved stikprøveundersøgelsen fandt direktoratet, at der i alle anbringelsessager var 

udfærdiget en handleplan. Af disse var 8 ud af 17 handleplaner udarbejdet før 

anbringelsen. 

Ifølge besvarelsen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – med 

henblik på en generel opstramning i forhold til brugen af handleplaner og 

udfærdigelsen heraf før anbringelsestidspunktet – netop udarbejdet et nyt IT- 

baseret styringsværktøj. Herved er det muligt at måle udarbejdelsen af 

handleplaner i samtlige centre. Disse målinger indgår nu i de kvartalsvise 

kalkulemøder mellem centralforvaltningen og lokalforvaltningen, ligesom de 

benyttes som et ledelsesmæssigt styringsværktøj i de enkelte lokalcentre. 

Revisionsdirektoratet vurderer, at sagsbehandlerne var i tæt kontakt med barnet 

eller den unge og forældre efter anbringelser, og at opfølgningerne generelt blev 

foretaget i de foreskrevne intervaller.

Hvis der sker ændringer i betingelsen for anbringelsen, skal en ny handleplan 

udformes. Disse handleplaner var kun udarbejdet i 9 ud af 15 sager. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen 

af det ovenstående beskrevne IT-styringsværktøj præciseret, hvornår der skal 

ske en revision af en handleplan, samt hvornår der skal udarbejdes en ny hand- 

leplan. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil gentage denne 

præcisering over for de lokale centre. 

Stikprøveundersøgelsen viste, at barnet eller den unges synspunkter i flere sager 

ikke klart fremgik af handleplanen, og at der generelt manglede underskrifter fra 

de unge over 15 år. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i forbindelse med introduktionen 

af de nye handleplansskemaer vægte vigtigheden af, at barnets og den unges 

holdninger klart fremgår af handleplanen. Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen kan yderligere – i forbindelse med 

udarbejdelsen af ovennævnte IT-værktøj på området – foretage målinger af 

underskrifter fra de unge. 

Revisionsdirektoratet konstaterer, at der i lokalcentrene var meget klare 

målsætninger om hvilke anbringelsestiltag, der bør iværksættes med hensyn til 

forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner, familiepleje eller alternative 

tilbud. 

Revisionsdirektoratet noterer endvidere, at sagsbehandlerne generelt udviser en 

sparsommelig adfærd, hvis der forekommer valgmulighed mellem forskellige 

udbydere, og at der i lokalcentrene var en tæt opfølgning på valg af 

anbringelsessteder og de økonomiske dispositioner forbundet herved. 

Revisionsdirektoratet bemærker dog, at der ikke fandtes systematiske 

erfaringsopsamlinger af målopfyldelsen af anbringelserne af børn eller unge. 

Direktoratet finder, at viden om målopfyldelsen af visitationen af børn og unge og 

vurderinger af fx anbringelsessteders metoder i højere grad bør udveksles 

systematisk mellem lokalcentrene. 

Ifølge besvarelsen er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opmærksom 

på, at en øget systematisk erfaringsopsamling og -formidling ville være

ønskelig. Resultaterne af en anbringelse er dog ofte vanskeligt at fastlægge 

entydigt, da der under et anbringelsesforløb ofte vil ske en betydelig udvikling 

i barnets eller den unges livssituation, hvor anbringelseselementets effekt er 

vanskelig at isolere. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager dog 

p.t. i en arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen, hvor der arbejdes på at 

udarbejde et samlet IT-baseret værktøj, der skal give sagsbehandlerne et 

samlet overblik over anbringelsesmulighederne. Det er ønsket, at dette værktøj 

derved vil bidrage til en øget systematisk vidensformidling. 

32. Revisionsdirektoratets undersøgelse af pladsstyringen af de kommunale og 

selvejende døgninstitutioner gav anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger: 

Revisionsdirektoratet finder det tilfredsstillende, at forvaltningen foretager 

kapacitetstilpasninger, således at døgninstitutionernes målgrupper i højere grad 

matcher lokalcentrenes behov. 

Forvaltningen bør dog overveje muligheden for, at målgrupper i højere grad 

løbende tilpasses det aktuelle pladsbehov, fx ved at øge fleksibiliteten i udbuddet 

af pladser gennem opdeling af døgninstitutionernes målgrupper i mindre enheder 

eller lignende. 

Det oplyses i besvarelsen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er i 

samarbejde med de lokale centre og døgninstitutioner i løbende diskussion af, 

hvorledes en øget fleksibilitet kan sikres. Dette indgår bl.a. i de nedsatte 

dialog- og udviklingsgrupper mellem centralforvaltningen, lokalforvaltningen 

og døgninstitutionerne. 

Revisionsdirektoratet konstaterer, at der ikke eksisterer fortegnelser over ledige 

pladser i døgninstitutioner, hvilket betyder, at sagsbehandlerne skal kontakte døgn- 

institutionerne for at høre, om der er ledige pladser. 

Revisionsdirektoratet anser det derfor for mere hensigtsmæssigt, såfremt 

informationer om såvel målgruppe som ledige pladser er tilgængelige på fx 

intranettet, da dette vil spare tid og ressourcer. 

Ifølge besvarelsen er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen generelt meget 

opmærksom på at benytte IT-løsninger. Brugen af IT-baserede støtteværktøjer

er tillige prioriteret i forvaltningens fremtidige strategier på området. Heri vil 

mulighederne for et forbedret pladsoverblik indgå. 

Revisionsdirektoratet bifalder forvaltningens arbejde med en central plejeenhed og 

vurderer, at forvaltningen bør udnytte stordriftsfordelene i Københavns Kommune. 

33. Revisionsdirektoratet har til styringen af vederlag og tillægsydelser følgende 


Revisionsdirektoratet fandt i stikprøveundersøgelsen flere sager, hvor der var givet 

7 og 8 gange vederlag (normaltaksten), uden der fremgik en tydelig oplysning om 

begrundelsen herfor. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, 

at det af sagen klart bør fremgå, hvorfor der benyttes så omkostningstunge for- 

anstaltninger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil som tidligere 

anført søge at få det økonomiske element yderligere med i udarbejdelsen af de 

nye handleplansskemaer. Forvaltningen vil yderligere tage denne konkrete 

problemstilling op i forhold til lokalcentrene ved fremlæggelsen af de nye 

skemaer. 

Revisionsdirektoratet finder, at forvaltningen bør analysere og vurdere 

hensigtsmæssigheden af at anvende faste tillæg, herunder hvilke tillæg der skal 

indgå heri. 

Det oplyses i besvarelsen, at denne problemstilling indgår i Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til en omlægning af 

familieplejeindsatsen, som indgår som et element i det sektorplansudkast, som 

aktuelt behandles af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 

34. Revisionsdirektoratet har gennemgået den mellemkommunale refusion samt 

forældre- og brugerbetaling. Revisionsdirektoratet har i denne anledning følgende 

bemærkninger og anbefalinger: 

Revisionsdirektoratet konstaterer, at nogle lokalcentre finder økonomistyringen af 

budgettet til refusioner vanskelig, fordi regningerne fra tilflytningskommunerne 

ikke sendes regelmæssigt.

Revisionsdirektoratet finder, at refusionerne til tilflytningskommuner skal 

udgiftsføres i det budgetår, hvor den faktiske anbringelse finder sted, og at 

lokalcentrene skal kunne kontrollere indholdet af refusionsbetalingerne for at 

hindre ukorrekt betaling til tilflytningskommunen. Lokalcentrene får dermed et 

bedre grundlag til at forbedre økonomistyringen. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er principielt enig med 

Revisionsdirektoratet, men den nuværende lovgivning betyder, at 

tilflytningskommunerne kan sende regninger vedrørende ét regnskabsår med 

flere års forsinkelse. Det betyder, at regnskabet er lukket, når forvaltningen 

modtager regningerne, og de kan derfor ikke konteres under det år, hvor 

anbringelsen reelt fandt sted. Idet forvaltningen ikke er handlekommune, 

kender forvaltningen heller ikke den præcise omkostning, førend regningen 

fremsendes. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan selvfølgelig 

kontere den forventede udgift under det pågældende budgetår, men 

forvaltningen har oplevet store udsving mellem de forventede regninger og de 

reelle regninger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil dog tage 

kontakt til Revisionsdirektoratet med henblik på en uddybning af 

Revisionsdirektoratets vurdering af fordelene ved Revisionsdirektoratets 

forslag. 

Revisionsdirektoratets stikprøveundersøgelse viste, at der forelå begrundelser for 

fritagelse for forældrebetaling i 12 ud af 18 sager, og at den primære begrundelse 

for fritagelse var forældrenes økonomiske situation. Forældrebetalingen forekom i 

1 ud af 18 sager. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i forbindelse med 

ibrugtagningen af nye handleplanskemaer pointere vigtigheden af, at der i alle 

sager tages stilling til dette forhold. 

Revisionsudvalget finder det særdeles kritisabelt, at Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens økonomiske styring ikke har hindret, at der 

gennem de seneste år har været væsentlige merforbrug på 

anbringelsesområdet. Udvalget tilslutter sig Revisionsdirektoratets

synspunkter og henstillinger, som forvaltningen bør anvende som led i den 

fortsatte forbedring af styringen af anbringelsesområdet. 

Udvalget har bedt Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om 

resultatet af sagens opfølgning. 

Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2001 på visse 

dele af det sociale område (ud over folkepension) 

1. Den særlige revisionsordning for visse dele af det sociale område, som er 

fastlagt ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 9. juni 2000 om revision af 

kommunernes og amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg Kommuners 

regnskaber på visse dele af det sociale område (revisionsbekendtgørelsen), har for 

2001 haft betydning for revisionen af væsentlige udgiftsområder inden for Familie- og 

Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde i medfør af følgende lovbestemmelser: 

Lov om aktiv socialpolitik. 

Lov om social service. 

Lov om social pension. 

Lov om delpension. 

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. 

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 

2. På grundlag af Københavns Kommunes regnskab og "Anmodning om 

restafregning af statsrefusion af sociale udgifter for 2001" er der udarbejdet følgende 

tabel over de refusionsberettigede nettoudgifter: 

Aktivlov og servicelov .................................................................................................... 

Mio. kr. 

3.768 

Pensioner mv. ................................................................................................................. 7.878 

Børnetilskud ................................................................................................................... 188 

Dagpenge ........................................................................................................................ 1.168 

Delpension ..................................................................................................................... 6 

I alt .................................................................................................................................. 13.008

De samlede udgifter har i 2001 andraget 13 mia. kr., hvilket er en stigning i 

forhold til 2000 på 0,4 mia. kr. 

I det efterfølgende redegøres der i afsnit I for revisionen af ovennævnte områder, 

hvor revisionen hovedsageligt udføres af Revisionsdirektoratet. Redegørelsen omfatter 

ikke folkepension samt de 4 forsøgsbydele, hvorom der er afgivet særskilte 

socialberetninger. 

I afsnit II omtales Rigsrevisionens gennemgang af forretningsgange og sociale re- 

fusionsregnskaber og i afsnit III refusionsopgørelsen til staten. Afsnit IV omhandler 

kommunens stillingtagen til Socialministeriets bemærkninger til socialberetningen for 

2000. 

I. Den udførte revision 

3. Revisionen er udført i henhold til kommunens revisionsvedtægt og nævnte 

revisionsbekendtgørelse. Revisionen er således udført i overensstemmelse med god 

offentlig revisionsskik. 

Den efterfølgende redegørelse omfatter i afsnit A en opfølgning på 

bemærkningerne i revisionsbetænkningen for 2000 vedrørende udarbejdelsen af 

handleplaner for beboere på kommunale forsorgshjem samt forvaltningens initiativer 

til forbedring af opfølgning og sagsbehandling. 

I afsnit B redegøres der for resultatet af Revisionsdirektoratets gennemgang af 

forretningsgangene for kontrol med beregningen og udbetalingen af de sociale ydelser. 

Afsnit C indeholder Revisionsdirektoratets bemærkninger til de gennemgåede 

personsager, herunder den af Socialministeriet udmeldte temarevision i henhold til 

aktivlovens § 81, samt en særlig undersøgelse af hjælpeordninger efter servicelovens § 

77. Afsnittet afsluttes med en redegørelse om den udførte revision, herunder en tabel 

over antallet af udtagne sager. 

I afsnit D omtales en række særlige kontrolarbejder fx flygtningerefusion og 

Socialministeriets puljemidler. 

A. Opfølgning

Handleplaner til beboere i kommunale forsorgshjem 

4. I revisionsbetænkningen for 2000 blev der redegjort for direktoratets und- 

ersøgelse af 50 sager med henblik på opfølgning på en tidligere beretningssag om ud- 

arbejdelsen af handleplaner for beboere på kommunale forsorgshjem. 

På baggrund af undersøgelsen var det Revisionsdirektoratets sammenfattende 

opfattelse, at der ikke var sket den forventede forbedring af lokalcentrenes arbejde 

med udarbejdelse af handleplaner for indskrevne beboere på kommunale boformer/for- 

sorgshjem siden Revisionsdirektoratets seneste gennemgang 2 år tidligere. Stikprøven 

viste en meget lille andel af sager, hvor der var udarbejdet handleplaner, og i ingen 

sager var der noteringer om, at beboeren (eventuelt) var undtaget fra kravet om 

udarbejdelse af handleplan, eller at dette var tilbudt og afslået af beboeren. 

I betænkningen konstaterede Revisionsdirektoratet samtidig, at forvaltningen var 

opmærksom på de nuværende problemer omkring manglende udarbejdelse af 

handleplaner og omtalte en række initiativer, som forvaltningen havde iværksat til 

afhjælpning af problemerne. Revisionsdirektoratet hilste afsluttende de af 

forvaltningen indledte initiativer til forbedring af handleplanarbejdet velkommen. 

Ifølge betænkningen føjede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til 

Revisionsdirektoratets beskrivelse af iværksatte tiltag, at forvaltningen i slutningen af 

2000 ville iværksætte projektet Kvalitetssikring af sagsbehandlingen, hvori 

forbedringen af handleplanarbejdet ville indgå. 

Revisionsdirektoratet blev af Revisionsudvalget anmodet om at holde udvalget 

orienteret om resultatet af opfølgningen af de initiativer, som Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion havde igangsat. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har til brug for opfølgningen af denne 

sag oplyst, at som et led i evalueringen og kvalitetsmålingen af gennemførelsen af 

omstillingsplanen for hjemløseområdet havde et konsulentfirma gennemført en 

fokusevaluering af samspillet og opgavefordelingen mellem § 94-tilbud og 

lokalcentrene. 

Fokusevalueringen var beskrevet i en rapport af november 2001, som 

Revisionsdirektoratet havde modtaget.

Endvidere oplyste forvaltningen, at evalueringen bl.a. omfattede botilbuddenes og 

de lokale centres gensidige forventninger i forbindelse med aktivering og udarbejdelse 

af handleplaner. Evalueringsrapporten afsluttedes med en række konklusioner og 

anbefalinger vedrørende forbedring af samarbejdet mellem botilbuddene og 

lokalcentrene. I forbindelse med opfølgning af denne sag havde forvaltningen haft 

nytte af evalueringsrapportens konklusioner. 

Hjemløseinstitutionerne understøtter de lokale centres udarbejdelse af 

handleplaner. Derfor har forvaltningen udmeldt til institutionerne, at 

handleplanarbejdet skal være et særligt fokusområde i alle udviklingsplaner. 

I udmeldingen er fastlagt, at såfremt brugerne ikke allerede har handleplaner, skal 

institutionen tage initiativ til udarbejdelse af planer således, at handleplanproceduren 

kan være afsluttet senest 3 måneder efter indskrivningen. 

På baggrund af målet har de enkelte institutioner udarbejdet strategier/metoder til 

gennemførelsen af målet. Måling af de opnåede resultater sker ved registrering og 

udtræk af data i klientregistreringssystemet om handleplaner. 

Handleplanarbejdet udføres i tæt samarbejde mellem institutionen og de lokale 

centre, som er de ansvarlige for handleplanerne. Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion har for at fremme handleplanarbejdet drøftet 

denne opgave med centercheferne. Første runde resulterede i, at centercheferne påtog 

sig at tage initiativ til at udarbejde handlingsplaner for optimering af 

handleplanarbejdet i hvert enkelt center. 

Der er udarbejdet følgende forslag om mål for forbedring af handleplanarbejdet: 

Kvalitetsmålsætning 

At brugere indskrevet på § 94-botilbud tilbydes skriftlig handleplan således, at en 

handleplan kan være udarbejdet senest 3 måneder efter indskrivningen. 

Kvalitetsmål 

At der efter 3 måneder foreligger en skriftlig handleplan for 100 % af de brugere, 

som måtte ønske det.

At der efter 3 måneder foreligger registrering af 100 % af de afslag, som gives på 

tilbuddet om handleplan. 

Målemetode 

Evaluering af det første kvalitetsmål sker årligt gennem fagkontorets statistiske 

undersøgelse af antallet af brugere, der efter mere end to måneders ophold udskrives 

fra en § 94-boform med handleplan. Evaluering af det andet kvalitetsmål foretages 

som punktanalyse af fagkontoret i samarbejde med centercheferne. 

Endelig oplyste forvaltningen, at kvalitetsmålsætningen og kvalitetsmålene for ti- 

den er til høring i de enkelte lokale centre, som skal indsende forslag om 

handlingsplaner for gennemførelse af målene. På grundlag heraf vil direktionen og de 

lokale centre medio 2002 drøfte en samlet handlingsplan for gennemførelsen. 

Revisionsdirektoratet vil blive orienteret herom. 

Revisionsdirektoratet ser meget positivt på Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens igangsatte initiativer til sikring af kvalitetsmålsætning 

og kvalitetsmål på hjemløseområdet. 

Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser supplerende, at de lokale centre 

har indsendt forslag, som vil danne grundlag for en drøftelse i august 2002 mellem 

centre og direktion vedrørende handleplaner generelt. 

Forvaltningens initiativer til forbedring af opfølgning og sagsbehandling 

5. Som anført i revisionsbetænkningen for 2000 havde Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen på baggrund af de utilfredsstillende resultater af 

temakontrollerne igangsat en række initiativer. 

Revisionsudvalget anmodede Revisionsdirektoratet om at blive holdt orienteret om 

opfølgningen af disse igangsatte initiativer. 

Kontanthjælpsområdet 

For kontanthjælpsområdet blev det aftalt, at centrene skulle indsende bidrag om 

initiativer til centrenes egne bemærkninger til kontrollen, og hvordan 

kontanthjælpsopfølgningen kunne styres mere systematisk. Samtidig var der etableret

en tværgående projektgruppe, som skulle foretage en budgetanalyse af kontanthjælps- 

området, og endelig herunder var der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække 

sagsbehandlingen i kontanthjælpssager med primær fokus på opfølgningsforpligtelsen. 

Gruppen skulle rapportere i efteråret 2001. 

Dagpengeområdet 

For dagpengeområdet blev følgende initiativer igangsat: 

Dialogmøder. 

Undervisning. 

Udsendelse af statistisk materiale. 

Iværksættelse af en ny stikprøvekontrol i 2002. 

Forvaltningens tværgående kvalitetsprojekt 

Forvaltningen har endelig nedsat en overordnet projektgruppe om kvalitetssikring, 

som generelt har taget kvalitet i team- og sagsarbejdet op til overvejelse. 

Projektgruppen har igangsat følgende 2 kvalitetsinitiativer, der særligt relaterer sig til 

de 2 ydelsesområder: 

Samling og standardisering af skriftlig information-"startpakke" til borgere, der 

søger kontanthjælp, herunder bl.a. udformningen af et præsentationsbrev og 

gennemgang af ansøgningsskemaet, der bl.a. indeholder beskrivelse af 

oplysningspligten. 

Kvalitetstjek af standardbreve og blanketter vedrørende kontante ydelser med 

henblik på overensstemmelse med gældende love og retningslinier, og at 

materialet er forståeligt og tidssvarende, og eventuelt forenkle og kvalificere 

sagsbehandling af afgørelser. Implementeres i forhold til ESDH (Elektronisk Sags- 

og DokumentHåndteringssystem). 

Initiativerne blev udført henholdsvis august og oktober 2001, og både startpakken 

og de kvalitetstjekkede breve er indlagt på KKnet under blanketter og kan anvendes af 

de lokale centre. 

Derudover blev der iværksat et kvalitetsprojekt ultimo 2001 med ansættelse af 

teammedarbejdere som kvalitetssikrere i 20 % af arbejdstiden. Der er indtil dato ansat

7 kvalitetssikrere, som blandt andet har ekspertise inden for forskellige kontante 

ydelser. Målet med kvalitetssikrernes arbejde er at udvikle kvaliteten i forvaltningens 

team- og sagsarbejde i tæt samarbejde med kolleger ude i de enkelte team/centre. 

Endvidere har forvaltningen iværksat Projekt Brugerinddragelse, Systematik og 

Tværfaglighed. Heri indgår bl.a. handleplanarbejdet som delemne. 

Revisionsdirektoratet udbad sig en orientering om resultatet af opfølgningen af de 

igangsatte initiativer på kontanthjælpsområdet, dagpengeområdet, kvalitetsprojektet og 

Projekt Brugerinddragelse, Systematik og Tværfaglighed. 

Forvaltningen oplyser følgende om de omhandlede områder: 

For kontanthjælp er iværksat følgende initiativer: 

Som led i opfølgningen af temakontrollen i november 2000 er der indhentet 

forslag fra lokalcentrene om bedre styringsmuligheder vedrørende opfølgning. 

Nedsættelse af tværgående arbejdsgruppe til budgetanalyse på 

kontanthjælpsområdet, herunder underarbejdsgruppe til afdækning af 

sagsbehandlingen med fokus på opfølgning. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser for god ordens skyld, at budget- 

analysen ikke igangsattes på baggrund af resultaterne i temakontrollen om 

kontanthjælpsopfølgning, men som en fælles analyse i kommunen i samarbejde med 

Økonomiforvaltningen, omfattende flere dele af kontanthjælpsområdet. 

Konklusionerne i budgetanalysens afsnit om sagsbehandlingen gav ikke entydigt 

grundlag for at anbefale bestemte løsninger. 

Tilbagemeldingerne fra de lokale centre viste, at der i centrene havde været sat ind 

på blandt andet mere egenkontrol med opfølgningen, gennemgang af alle sager i fx 

nogle voksenteam, koordinering med pladsanvisning mv. samt ikke mindst på 

nedbringelse af frekvensen for personlige samtaler med kontanthjælpsmodtagerne. 

For at måle om bl.a. centrenes konkrete initiativer havde hjulpet, blev der 

gennemført en ny temakontrol om kontanthjælpsopfølgning i februar 2002. 

Bearbejdningen af og redegørelsen for resultaterne er p.t. under færdiggørelse. 

Foreløbig kunne der konstateres en betydelig forbedring af opfølgningsfrekvens, 

kontrol og sagsnotering. Revisionen vil senere modtage den endelige redegørelse. 

For dagpengeområdet er iværksat følgende initiativer:

Dialogmøder. 

Undervisning. 

Udsendelse af statistisk materiale. 

Iværksættelse af ny stikprøvekontrol. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser om opfølgningen, at der løben- 

de afholdes dialogmøder med de respektive lokalcentre, ligesom der har været gen- 

nemført undervisning senest i de nye barselsregler. 

Der udsendes ca. hver anden måned nedenstående opfølgningslister mv. til 

lokalcentrene: 

Løbende sager fordelt på centerniveau, hvor sagerne er inddelt i 

varighedsintervaller. 

Opfølgningsplaner fordelt på centerniveau. 

Ydelsesårsagskoder (forlængelseskoder) fordelt på centerniveau. 

Endvidere kommer der hvert kvartal en nøgletalsrapport med en grundig 

gennemgang af dagpengesager på baggrund af de ovenfor anførte lister, og årligt 

udkommer desuden den såkaldte dagpengeprofil. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påregner at gennemføre en ny 

stikprøvekontrol på dagpengeområdet, om end tidspunktet endnu ikke var endeligt 

fastlagt. 

Det bemærkedes i denne sammenhæng, at der i løbet af 2. halvår 2002, udover en 

allerede planlagt temakontrol, også skulle gennemføres en omfattende 

stikprøvekontrol af lokalcentrenes overholdelse af fastsatte sagsbehandlingsfrister 

henholdsvis frister for genvurdering af klagesager. 

Dette, sammenholdt med at implementering af de nye barselsregler er ganske res- 

sourcekrævende, nødvendiggør en vurdering af, om det er muligt at gennemføre en 

stikprøvekontrol på dagpengeområdet i 2002, eller om det vil være mere 

hensigtsmæssigt først at gennemføre den i 2003. Dette forventes afklaret i en dialog 

med Revisionsdirektoratet. 

I det tværgående kvalitetsprojekt var iværksat følgende initiativer: 

Udarbejdelse af en informationsstartpakke til borgerne. 

Gennemførelse af kvalitetstjek af standardbreve og blanketter.

Ansættelse af 7 kvalitetssikrere. 

Projekt brugerinddragelse, Systematik og Tværfaglighed. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at de iværksatte initiativer er 

gennemført, således at startpakken er udarbejdet, og kvalitetstjekket er foretaget. Disse 

kommunikationsredskaber i forhold til borgerne havde siden august-oktober 2001 

været tilgængelige for de lokale team. 

Vedrørende kvalitetssikrerne oplyses, at disse som deres første opgave blandt 

andet havde markedsført startpakken på de lokale centre. 

Projekt Brugerinddragelse, Systematik og Tværfaglighed omfatter både 

kontantydelsesområdet og andre tilbud. 

Projektets mål er – via et fastlagt undervisnings- og læringsforløb – at bidrage til 

at udvikle forvaltningens arbejdsmetoder og -rutiner, så man blev bedre til: 

At inddrage og aktivere brugeren i forhold til håndtering og løsning af egen 

livssituation. 

At indgå i ligeværdig dialog og samspil med brugeren. 

Løbende at informere brugeren om udviklinger/afgørelser i egen sag. 

Systematisk sagsarbejde. 

Tværfagligt samarbejde, internt som eksternt. 

Det er for tidligt at vurdere projektets resultater, men foreløbigt havde 8 

voksenteam gennemført det forudsatte 2-dages undervisningsforløb. Der forelå endnu 

ikke evaluering eller opfølgning på, hvad undervisningen havde resulteret i ude i 

teamene, hvad angik eventuelle ændringer/etableringer af arbejdsrutiner og 

metodikker. 

B. Forretningsgange for kontrol med beregningen og udbetalingen af de sociale 

ydelser 

Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre, at: 

Der i centret findes en sag eller anden relevant dokumentation, når der oprettes et 

udbetalingsforløb i et af de sociale systemer. 

Det er den rigtige modtager, der får beløbet indsat på kontoen i pengeinstituttet. 

Sagsførelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kommunernes

egnskabsaflæggelse og statsrefusion mv. på visse dele af det sociale område. 

Kontrollen er baseret på førkontrol og en supplerende temakontrol. 

Førkontrol 

6. Førkontrollen, der foretages ud fra Revisions- og kontrollister fra 

bistandssystemet (BIS), dagpengesystemet (DP), delpensionssystemet (DEP) samt 

Liste for dokumentationskontrol i pensionssystemet (SOP), skal være foretaget inden 

udbetaling finder sted. Listerne omfatter hovedsageligt udbetalinger til nyoprettede og 

ændrede sager. 

Revisionsdirektoratet foretog en stikprøvevis gennemgang af førkontrollen på 2 lo- 

kalcentre og havde følgende bemærkninger til gennemgangen: 

På et center var førkontrollen i en enkelt udbetalingsperiode i BIS foretaget efter 

udbetalingstidspunktet. Herudover var en anden udbetalingsperiode ikke dateret med 

kontroldato. 

På samme center var førkontrollen i SOP ikke foretaget i den pågældende måned. 

På et andet center var enkelte personer på revisions- og kontrollisten til BIS 

kontrolleret efter udbetalingstidspunktet. Listens øvrige personer var kontrolleret, 

inden udbetalingen havde fundet sted. 

FAKIR. 

centre. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at førkontrollen blev udført som foreskrevet i 

Forvaltningen oplyser, at man vil foretage indskærpelse heraf over for de lokale 

Temakontroller 

7. Forvaltningen havde i 2001 gennemført følgende temakontroller: 

Måling af sagsbehandlingstider og klagesager. 

Kontrol vedrørende revalideringsgrundlaget, erhvervsplan og opfølgning. 

Fleksjob. 

Måling af klagesager (opfølgning på årets første temakontrol). 

Kontrol af solidarisk hæftelse i boligstøttesager.

Sidstnævnte kontrol er omtalt i Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af 

boligstøtteområdet. 

Temakontrollerne, der fremsendes elektronisk til centrene, er vedlagt en udførlig 

vejledning om kontrollens indhold og omfang, bl.a. en oversigt over de spørgsmål, der 

skal afklares, herunder forklarende bemærkninger til spørgsmålene. Svarene indtastes i 

et regneark og returneres elektronisk til det centrale kontor i Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen, der står for afrapporteringen. 

Temakontrollernes emner og fremgangsmåden for kontrollens udførelse og 

afrapportering er planlagt i samarbejde med Revisionsdirektoratet. 

I det følgende gengives i summarisk form resultatet af de gennemførte 

temakontroller og de bemærkninger, som administrationen har fremdraget som 

væsentlige, samt de tiltag som administrationen har iværksat eller vil iværksætte for at 

forbedre sagsbehandlingen. 

Forvaltningen oplyste generelt om temakontroller, at ved valg og udformning af 

temakontroller lagde forvaltningen vægt på at undersøge forhold, hvor der forlods var 

indikationer om fejl. Denne fremgangsmåde medførte i sagens natur, at der blev fundet 

en højere andel af fejl end ved de tidligere gennemførte kontroller. Imidlertid opnås et 

bedre grundlag for at iværksætte forbedringer, herunder at man i højere grad kunne ret- 

te sagsbehandlernes fokus på områder med problemer. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at i de sager, hvor der ved 

temakontrollen konstateredes fejlagtigt udbetalte beløb, foretog forvaltningen den 

fornødne berigtigelse af statsrefusionen. 

Temakontrol om måling af sagsbehandlingstider og klagesager 

8. Forvaltningen har oplyst følgende om resultatet af temakontrollen, der blev 

udført i februar 2001: 

For så vidt angår målingen af sagsbehandlingstider var der i måleperioden fra den 

1. februar til den 28. februar 2001 indberettet 13.979 afgørelser på ansøgning om hjælp 

efter den sociale lovgivning eller boligstøtteloven. 

Samlet set var 12.600 af disse afgørelser eller 90 % truffet inden for de fastsatte 

sagsbehandlingsfrister.

For flere af de sagstyper, hvor det ikke har været muligt at leve op til reglen i 

vejledningen til retssikkerhedsloven, om at 80-90 % skal behandles inden for den 

fastsatte sagsbehandlingsfrist, gælder, at der var tale om områder med få ansøgninger, 

hvilket indebærer, at den beregnede overholdelsesprocent let kan ændre sig. 

Der var således i måleperioden indberettet 646 afgørelser vedrørende sagstyper, 

hvor overholdelsesprocenten lå under 80, heraf vedrører de 443 afgørelser dog 

sagstyper, hvor overholdelsesprocenten var mindst 70. 

Kendetegnende for sagstyper, hvor overholdelsesprocenten lå under 80, var, at de 

var koncentreret om handicapområdet samt børnetilskud og forskudsvis udlægning af 

børnebidrag. For de to sidstnævnte sagstyper lå overholdelsesprocenten meget tæt på 

80. 

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalitetsprojekt vil der være fokus på 

handicapområdet, og herunder vil en sikring af en højere overholdelsesprocent også 

have særlig prioritet. 

Det vil blive indskærpet over for lokalforvaltningen, at behandling af ansøgninger 

om hjælp efter den sociale lovgivning skal tilrettelægges således, at fastsatte 

sagsbehandlingsfrister kan overholdes, hvilket indebærer, at mindst 80 % af 

ansøgningerne skal kunne behandles inden for den sagsbehandlingsfrist, der gælder for 

den pågældende sagstype. 

Det vil endvidere blive indskærpet, at en ansøger skal have skriftlig underretning, 

hvis en frist ikke kan overholdes, og herunder have oplyst hvornår en afgørelse kan 

forventes. 

For så vidt angår målingen af klagesager blev der i måleperioden indberettet 197 

afgørelser, hvor der gælder en 4 ugers frist, og 5 sager, hvor klager har fastholdt sin 

klage uagtet, at der var givet delvist medhold, dvs. hvor der gælder en frist på 14 dage 

for myndighedens videresendelse af klagen til klageinstansen. 

Samlet set blev 109 af de i alt 202 indberettede sager eller 54 % behandlet inden 

for de i bekendtgørelsen til retssikkerhedslovens fastsatte frister. 

Forsinkelsen med behandlingen af klagesager beroede kun i mindre omfang på 

forhold, der udelukkende kunne tilskrives klageren. Således var det kun i 12 sager eller

13 %, at forsinkelsen med behandling af klagesagen udelukkende skyldtes forhold, der 

kunne tilskrives klageren. 

Ifølge forvaltningen måtte det dog antages, at en væsentlig årsag til den forsinkede 

behandling af klagesager måtte tilskrives forhold på de centre/kontorer, der varetog be- 

handlingen af klagesagerne. Det bemærkedes i denne forbindelse, at 

fristoverskridelsen i 34 % af tilfældene skyldtes, at der skulle indhentes nye 

oplysninger, vurderinger eller lignende. 

I 84 sager eller 88 % havde klageren modtaget en bekræftelse på modtagelsen af 

klagen. Derimod var der kun i 45 % eller 42 sager (af de 94 sager, hvor der var en 4 

ugers frist) givet klager underretning om overskridelsen af fristen, og kun i 16 af disse 

sager, var klager også blevet underrettet om, hvornår genvurderingen kunne forventes 

afsluttet. 

Det blev på baggrund af målingen besluttet, at de respektive centre hver især 

sørgede for at få etableret et system, som kunne sikre en korrekt klagesagsbehandling, 

og at der i september 2001 igen skulle gennemføres en måling af klagesager med 

henblik på forelæggelse for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 

I denne forbindelse ville det blive indskærpet over for lokalforvaltningen, at 

behandling af klagesager skulle tilrettelægges således, at frister i bekendtgørelse til 

retssikkerhedsloven i videst muligt omfang blev overholdt, og at borgeren blev 

underrettet, hvis en frist ikke kunne overholdes, herunder med oplysning om, hvornår 

genvurdering kunne forventes afsluttet. 

Endelig ville det blive indskærpet, at der ved modtagelse af klager skulle 

fremsendes et kvitteringssvar inden 14 dage efter modtagelsen. 

Temakontrol om revalideringsgrundlag, erhvervsplan og opfølgning 

9. Denne temakontrol, som blev udført i april 2001, omhandlede kontrol af 

revalideringsgrundlaget, erhvervsplan og opfølgning. Temakontrollen omfattede i alt 

199 sager. 

Temakontrollen viste, at for så vidt angik revalideringsgrundlaget var dette ikke 

beskrevet i 7 % af sagerne. Temakontrollens resultat vedrørende dette må anses for at 

være tilfredsstillende, når der ses bort fra et enkelt center. Det er netop ud fra

evalideringsgrundlaget, at arbejdsevnen skal beskrives og vurderes, når man skal sikre 

en succesfuld revalidering. Isoleret set var 7 % ikke meget, men i de konkrete sager 

var det imidlertid af afgørende betydning, at man nåede frem til de korrekte 

revalideringsaktiviteter på baggrund af den arbejdsevne, der skulle sikres og udvikles. 

Derfor fandt forvaltningen, at revalideringsgrundlaget skulle være beskrevet i alle 

revalideringssager. 

Efter aktivlovens § 50 skal der udarbejdes en erhvervsplan. Det er erhvervsplanen, 

som er et styringsredskab for revalidering, og som sådan grundigt skal beskrive 

elementerne og aftalerne i revalideringen. Når planen ikke foreligger, vil lovens § 50 

dels ikke være opfyldt og aftalegrundlaget for hele revalideringsforløbet mellem 

sagsbehandler og klient vil blive usikker/uvist. 

12 % af sagerne havde ikke en erhvervsplan, men bortset fra 2 centre var 

overholdelse af kravet om en skriftlig erhvervsplan generelt set tilfredsstillende. 

I 1/3 af sagerne fremgik det ikke, om der havde været opfølgning. Det blev 

konkluderet, at for omkring halvdelen af centrene var resultatet ikke tilfredsstillende. 

Manglende opfølgning i de konkrete sager burde således straks have ført til, at det 

forsømmelige blev indhentet. Dette var også meldingen fra de lokale chefer. 

Den lovmæssige opfølgnings hyppighed er henholdsvis 8 uger, 13 uger og 6 måne- 

der, jf. sygedagpengelovens § 24, servicelovens § 9, stk. 3, samt aktivlovens § 10, stk. 

3. Mindste fællesnævner for alle områder er således 6 måneder, hvorfor forvaltningen 

valgte denne periode. Det kunne på denne baggrund konstateres, at der var 52 sager, 

hvor der ikke var foretaget opfølgning inden for denne periode. 

Der var 35 sager, som var fulgt op imellem den 7. og 12. måned, og 17 sager der 

var fulgt op efter den 12. måned. Opfølgningshyppigheden var ikke tilstrækkelig. 

Samlet set vedrørende opfølgningen blev det derfor anbefalet, at der blev foretaget 

en ny stikprøveundersøgelse på et senere tidspunkt. 

Temakontrollen havde udskilt 3 sager, hvor der var sket fejludbetaling. Alle 3 

sager var berigtiget. Det blev konstateret, at dette ikke var et gennemgående problem, 

idet de 3 sager alene vedrørte ét center.

Temakontrol om fleksjob 

10. Denne temakontrol, som blev udført i april/maj 2001, omhandlede 

overholdelse af lovkrav og interne retningslinier fra forvaltningen i forbindelse med 

fastlæggelsen af grundlaget for fleksjob, tilbuddets omfang, opfølgning, økonomi i 

form af reduktion af arbejdsgiverens løntilskud med eventuel refusion af 

sygedagpenge samt registrering af fleksjob. 

Temakontrollen omfattede 236 sager om fleksjob i Københavns Kommune. 

Temakontrollen viste, at: 

Centrene i 2/3 af sagerne havde forsøgt revalidering, og i knap 60 % af sagerne var 

der forsøgt andre erhvervsrettede tiltag, inden fleksjobbet blev etableret. 

For så vidt angår pligten til at afgive tilbud om fleksjob på fuld tid var dette sket i 

77 % af tilfældene. I 16 % af tilfældene var det uvist, hvilket kan skyldes, at 

personen selv havde ønsket deltid. 

Med hensyn til den lovpligtige opfølgning blev denne i knap halvdelen af 

tilfældene foretaget inden for de første seks måneder. Til trods for, at 

lokalcentrene selv har ansvaret for opfølgningen, var det Københavns 

Jobformidling, som foretog denne i mere end halvdelen af tilfældene. 

Kun i 20 % af sagerne blev løntilskuddet til arbejdsgiveren reduceret med refusion 

af sygedagpenge. 

Som en følge af temakontrollen blev der i 2 sager afholdt i alt 158.039 kr. uden for 

refusionsordningen med staten. 

Forvaltningen konkluderede på baggrund af temakontrollens resultat, at eftersom 

dette var den første temakontrol, der var blevet foretaget på området, var det ikke 

muligt at sætte resultaterne i relation til tidligere undersøgelsers resultater. 

Endvidere konkluderes det, at temakontrollen havde belyst en række relevante 

problemstillinger, og at kontrollen i sig selv var med til at fokusere på en række 

socialfaglige problemstillinger, hvilket i sig selv var kvalitetsforbedrende. 

Generelt var kontrollens resultater ikke på alle områder tilfredsstillende. Mere 

specifikt fungerede opfølgningen langt fra tilfredsstillende, og der var usikkerhed om 

ansvars- og kompetencefordeling. Det skyldes bl.a., at der i lokalcentrene havde 

udviklet sig en praksis, der skabte usikkerhed herom.

Kontrollen viste, at der i stort omfang havde været iværksat afprøvende 

foranstaltninger, før fleksjobbet var etableret, hvilket var meget tilfredsstillende. 

Forvaltningen konkluderede endelig, at temakontrollen tjente som et glimrende 

redskab for dels 11. kontors mål- og rammestyring dels en kvalitetssikring af 

administrationen af fleksjobreglerne. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at der efter forvaltningens 

opfattelse i tilfredsstillende omfang havde været iværksat afprøvende foranstaltninger, 

før fleksjobbet var etableret, sådan som dette var foreskrevet i reglerne. 

Der var således forsøgt revalidering i 2/3 af sagerne og andre erhvervsmæssige 

tiltag i 60 % af sagerne. Dette niveau anså forvaltningen for at være tilfredsstillende, 

fordi der ville være tilfælde, hvor revalidering var åbenbart formålsløs, hvorfor det 

ikke ville være nødvendigt at iværksætte revalideringsforanstaltningen, inden fleksjob- 

bet blev oprettet. Målingsresultatet kunne derfor ikke ses i forhold til målniveau på 

100 %. 

Temakontrollen indikerede endvidere et behov for: 

Forbedret registrering på området. 

Forbedret opfølgning i fleksjobsagerne. 

Forbedret procedurer vedrørende udbetaling af sygedagpengerefusion til 

arbejdsgivere, der har fleksjobansatte. 

Forbedret kompetencefordeling i forhold til de kommunale instanser involveret i 

oprettelsen og opfølgningen af fleksjobområdet. 

Med det formål at imødekomme disse behov for forbedringer på fleksjobområdet 

var der i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen i Københavns 

Kommune oprettet et særligt center for formidling af job på særlige vilkår. 

Med centret ville der ske en styrkelse af indsatsen, som netop skulle medvirke til 

forbedret registrering og opfølgning i fleksjobsagerne – netop fordi man samlede 

kompetencerne til oprettelse og opfølgning på fleksjob ét sted. 

Desuden arbejdedes der på at udbygge samarbejdsrelationerne med lokalcentrene 

og det nye center samt på udviklingen af procedurer, der skulle sikre retmæssig 

udbetaling af refusion og reduktion af løntilskud i tilfælde af sygdom i forbindelse 

med fleksjob.

Temakontrol om måling af klagesager 

11. Temakontrollen blev udført i september 2001 og var en opfølgning på 

kontrollen fra februar 2001, idet denne måling dokumenterede problemer med 

forvaltningens overholdelse af reglerne om genvurdering i retssikkerhedsloven. 

Forvaltningen havde om denne temakontrol oplyst, at alle lokalcentrene som følge 

af målingen havde udarbejdet handleplaner for klagesagsbehandling, ligesom der var 

udarbejdet en generel vejledning for klagesagsbehandling. 

Efter den første måling blev der indført krav om fremsendelse af 

kvitteringsskrivelse senest 14 dage efter modtagelse af en klage, medmindre der 

forinden blev truffet en afgørelse i klagesagen, og denne blev meddelt borgeren. 

Herefter blev der i september 2001 igen gennemført en måling af klagesager, som 

bl.a. viste, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid udgjorde 22,9 dage, hvor rets- 

sikkerhedsbekendtgørelsen fastsætter en frist på 28 dage for gennemførelse af gen- 

vurdering. 

Målingen i september 2001 viste også, at forvaltningens overholdelse af frister for 

genvurdering var blevet markant bedre. 

Hvis fristoverholdelsen sås som et udtryk for, i hvilket omfang lokalforvaltningen 

havde overholdt fristerne, eller i hvert fald ikke selv alene kunne tilskrives 

forsinkelsen, kunne overholdelsesprocenten beregnes til 89 %. 

I 70 ud af 81 sager var der sendt kvitteringsskrivelser, hvilket således stadig var 

udtryk for en høj procentopfyldelse. 

Hvor der ved den første måling ikke skete underretning af borgeren ved 

forsinkelse i 52 sager, var dette nu faldet til 24 sager, hvilket viste, at 

lokalforvaltningen også her bevægede sig i den rigtige retning. 

Lokalforvaltningen har på baggrund af målingen i september 2001 foretaget 

opfølgning på deres handleplaner til sikring af korrekt klagesagsbehandling. 

Lokalforvaltningens handleplaner og opfølgning herpå kombineret med indførelse 

af et erindringssystem til registrering og opfølgning på klagesager forventes at 

bibringe en holdbar løsning til sikring af klagesagsbehandling i overensstemmelse med

de regler, der følger af retssikkerhedsbekendtgørelsen og forvaltningens interne 

retningslinier. 

C. Bemærkninger til gennemgåede personsager 

12. Revisionsdirektoratet foretog efter anmodning fra Socialministeriet en 

temarevision omkring aktivlovens § 81. Herudover foretog direktoratet en særlig 

undersøgelse af hjælpeordninger efter servicelovens § 77. Revisionen omfattede 

derudover personsager inden for de lovområder, der fremgik af 

revisionsbekendtgørelsen. Der redegøres i det følgende for resultatet af gennemgangen 

heraf. 

Temarevision af hjælp til enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik 

13. I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, blev Revisionsdirektoratet 

anmodet om at foretage en særlig revision (temarevision) af forvaltningens 

administration af hjælp til enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. 

Temakontrollen skulle skabe klarhed over, om regler og praksis blev overholdt, 

om der var skriftlige forretningsgange, og om disse blev overholdt. 

Temarevisionens udførelse 

14. Revisionsdirektoratet gennemgik 30 sager, hvor der var udbetalt hjælp til 

enkeltudgifter efter § 81. I alt dækkede revisionen udgifter for cirka 425.000 kr. De 

udtagne sager lå beløbsmæssigt på mellem 1.000 kr. og 64.200 kr. pr. sag og vedrørte 

udgifter til spædbørnsudstyr, betaling af el, varme, lys, huslejerestancer, boligindskud, 

hjælp til betaling af udgifter under fængselsophold mv. 

Revisionsdirektoratet gennemgik endvidere Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens forretningsgange i FAKIR for udbetaling af 

enkeltydelser. 

Temarevisionen gav anledning til følgende bemærkninger: 

Forretningsgangen 

15. Revisionsdirektoratet fandt generelt, at forretningsgangene i FAKIR og i 

"Schulz lovguide social" var omfattende og fyldestgørende samt et godt redskab til

ug for sagsbehandlernes vurdering ved udbetaling af hjælp til enkeltydelser. Der 

fandtes udførlige beskrivelser og vejledning om fremgangsmåden i behovsvurderingen 

samt en række SM-afgørelser til brug for sagsbehandlernes vurderinger. 

Udgifter vedrørende opholdsbetaling for husvilde 

16. På baggrund af Socialministeriets skrivelse til de kommunale revisorer af 2. 

marts 2001 vedrørende en undersøgelse af, om kommunerne fejlagtigt havde benyttet 

§ 81 til at finansiere udgifter vedrørende husvilde, skulle direktoratet redegøre herfor i 

denne beretning. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen havde i april 2001 orienteret alle 

centrene om problemstillingen omkring postering af udgifter til opholdsbetaling for 

husvilde på konti for hjælp til enkeltudgifter. Forvaltningen henstillede, at eventuelt 

fejlposterede udgifter blev omposteret til nyoprettede konti for husvilde uden refusion 

fra staten. 

Revisionsdirektoratet undersøgte på 3 centre, hvorledes grundlaget for at foretage 

disse omposteringer var tilvejebragt: 

Lokalcenter Christianshavn havde ifølge eget udsagn ikke haft posteret husvilde- 

udgifter på konti efter servicelovens § 81. 

På lokalcenter Brønshøj-Husum havde teknisk-administrativt team udtrukket 

udbetalingslister fra BIS for 2001 over ydelser med alternative modtagere, 

hvorefter disse lister var blevet gennemgået med henblik på at finde betalinger til 

hoteller, herberg og lignende. Sideløbende hermed var serviceteamets 

medarbejdere blevet bedt om at bidrage med viden omkring de sager, de kunne 

huske, drejede sig om husvilde. Herefter var alle beløbene blevet omposteret. 

På lokalcenter Vesterbro var der blevet sendt meddelelse ud til alle sagsbehandlere 

omkring ompostering af de sager, hvor de havde ydet hjælp til husvilde på konti i 

henhold til aktivlovens § 81. Der var ikke senere fulgt op på sagsbehandlernes om- 

konteringer. 

Revisionsdirektoratet fandt umiddelbart, at lokalcenter Brønshøj-Husum havde 

anvendt en god og systematisk fremgangsmåde, og at andre centre med fordel kunne 

have fulgt samme systematiske metode.

Revisionsdirektoratet fandt generelt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis den 

centrale forvaltning havde udmeldt en specifik og systematisk metode til fremfindelse 

af de sager, hvor centrene skulle foretage omposteringer af afholdte udgifter til 

opholdsbetaling for husvilde. 

I Revisionsdirektoratets gennemgang af sager, jf. efterfølgende bemærkninger, 

blev der konstateret 2 sager på lokalcenter Vesterbro, hvor der var posteret udgifter til 

hotelophold, som burde have været omposteret. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at lokalcenter Vesterbro foretog en ny og mere 

systematisk kontrol af forkert posteret udbetalinger til hotelophold. 

Lokalcenter Vesterbro har efterfølgende oplyst, at en sådan kontrol vil blive 

foretaget med hjælp fra teknisk-administrativt team. 

Kompetenceplaner 

17. Revisionsdirektoratet har stikprøvevis kontrolleret, om der var udarbejdet 

kompetenceskemaer for sagsbehandlere på et lokalcenter. 

Sagsbehandlerne havde generelt kompetence til udbetaling af enkeltydelser op til 

10.000 kr. Ydelser herover skulle godkendes af teamchefen. Revisionsdirektoratet 

konstaterede et enkelt tilfælde, hvor der var udbetalt over 10.000 kr., som teamchefen 

ikke havde godkendt. 

Teamchefen på pågældende center har efterfølgende oplyst, at det var blevet 

indskærpet over for alle sagsbehandlerne, at kompetencereglerne skulle overholdes. 

Sagsgennemgangen 

18. Det blev ved sagsgennemgangen kontrolleret, at forudsætningerne for ydelse 

af hjælp efter § 81 var opfyldt. Herudover blev det kontrolleret, om der fandtes 

relevant dokumentation for udbetalingerne, samt at ydelserne var udbetalt til rette 

kontonummer. 

Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 forudsætter, at: 

Ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed).

Ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den 

pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden 

(forebyggende sigte). 

Hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af et behov, der ikke 

har kunnet forudses (uforudsigelighed). 


Manglende vurderinger i sagen 

19. Revisionsdirektoratet konstaterede 24 tilfælde, hvor dele af sagsbehandlerens 

vurdering ikke fremgik tydeligt af sagen. Dette var fx manglende vurderinger af det 

forebyggende sigte, uforudsigeligheden, eller om der var tale om en social begivenhed. 

I de fleste af sagerne var flere af elementerne vurderet, men der var mange tilfælde, 

hvor ikke alle elementer af vurderingerne fremgik. Særligt var det sjældent vurderet, 

om udgiften var uforudsigelig. Endelig manglede der i mange sager en vurdering af, 

om ydelsen skulle gives med tilbagebetalingspligt. 

Revisionsdirektoratet skal dog bemærke, at det implicit lå i karakteren af mange af 

sagerne, at udgiften var uforudsigelig, fx hvis der var tale om fængselsophold, 

skilsmisse eller dødsfald som baggrund for den sociale begivenhed. 

I 3 sager var der ikke foretaget en vurdering af hverken social begivenhed, 

forebyggende sigte eller uforudsigelighed. 

I den ene sag var centret efterfølgende blevet opmærksom på dette og havde 

forsøgt at genskabe vurderingerne. 

Lokalcentret oplyste efterfølgende, at de havde genvurderet sagen og fundet, at ud- 

giften var refusionsberettiget. 

I den anden sag havde klienten søgt om hjælp til betaling af en elrestance på ca. 

9.000 kr. I henhold til sagsnoteringen var begrundelsen for at give ydelsen, at 

"pågældende havde været berettiget til § 34-tillæg (hjælp til særligt høje 

boligudgifter), men at der aldrig var lavet beregning på dette. Som kompensation for 

denne fejltagelse, vurderes det, at der kan ydes hjælp til det ansøgte". 

Revisionsdirektoratet fandt ikke, at der kunne ydes hjælp efter § 81 som 

kompensation for, at hjælpen ikke var ydet efter § 34.

Forvaltningen oplyste efterfølgende, at de havde beregnet, hvor meget hjælp 

klienten havde været berettiget til efter § 34 samt omposteret ydelsen. 

I den tredje sag var der ydet hjælp til hotelophold for en familiesammenført 

familie. Der forelå ingen oplysninger i sagen herom, jf. også denne sag under punktet 

om forkert hjemmel til ydelsen. 

Generelt skal Revisionsdirektoratet bemærke, at der ved gennemgangen blev 

konstateret en stor forskel på, hvorledes tildeling af ydelser efter aktivlovens § 81 blev 

behandlet på de enkelte centre, særligt for så vidt angår sagsnotering af de vurderinger, 

der var foretaget i sagerne. Således var der i et center generelt foretaget udførlige sags- 

noteringer, hvor alle elementer i vurderingen indgik, mens der på et andet center 

generelt var tale om mangelfulde vurderinger af betingelserne for hjælpen. 

Revisionsdirektoratet anbefalede, at forvaltningen overvejede mulige initiativer til 

forbedring af sagsbehandlingen. 

Manglende dokumentation 

20. Københavns Kommune har i henhold til de gældende bestemmelser besluttet, 

at der ikke er dokumentationskrav for ydelser under 3.000 kr. ydet efter aktivlovens § 

81. 

Revisionsdirektoratet konstaterede 6 sager med ydelser over 3.000 kr., hvor der 

ikke forelå dokumentation for udgiften. 

Herudover var der i flere tilfælde ikke udfyldt et ansøgningsskema, og i visse 

tilfælde var dette udfyldt, men ikke underskrevet. 

Forvaltningen bemærker hertil, at ansøgningsskema skal anvendes ved nye 

henvendelser om løbende hjælp, jf. forvaltningens retningslinier, men at der ikke 

kræves ansøgningsskema ved § 81-hjælp. Forvaltningen har ikke udarbejdet et sådant, 

men i praksis anvendes en KL-standardblanket ofte hertil som arbejdsredskab, særligt 

ved budgetberegningen. 

Det er Revisionsdirektoratets umiddelbare holdning, at der også i forbindelse med 

§ 81-hjælp altid bør udfyldes et ansøgningsskema. 

Forkert hjemmel til ydelsen

21. I en sag var der på konto med refusion fra staten ydet betaling for ophold på et 

feriecenter. Klienten var imidlertid omfattet af integrationsloven, hvor udgifter til 

boligplacering afholdes endeligt af kommunen og således ikke kan afholdes på konti 

med refusion fra staten. 

Revisionsdirektoratet opgjorde for 2001 de forkert posterede ydelser til mere end 

50.000 kr. 

Revisionsdirektoratet henstillede til centret, at beløbet blev endeligt opgjort, og at 

statsrefusionen blev berigtiget. 

I en anden sag var der foretaget ompostering af udgifter til hotelophold i 2001. 

Imidlertid konstaterede Revisionsdirektoratet, at der også var afholdt udgifter til 

hotelophold i regnskabsåret 2000. 

Revisionsdirektoratet anmodede centret om at berigtige statsrefusionen. 

I en tredje sag var der ydet hjælp til hotelophold på 64.200 kr. Hjælpen var 

fejlagtigt posteret på konto for hjælp efter aktivlovens § 81. Herudover blev det be- 

mærket, at der ligeledes i 2000 var ydet 36.000 kr. til hotelophold. 

Revisionsdirektoratet henstillede til centret, at beløbet blev endeligt opgjort, og at 

statsrefusionen blev berigtiget. 

Endelig var der i en fjerde sag ydet 50 kr. pr. dag i 2 måneder, i alt 2.200 kr., til 

"overlevelseshjælp". 

Revisionsdirektoratet fandt ikke, at der efter aktivlovens § 81 kunne ydes denne 

form for hjælp til løbende forsørgelse. 

Forvaltningen er enig i, at der ikke kunne ydes løbende forsørgelse efter § 81 og 

normalt heller ikke akut hjælp i 2 måneder. 

Øvrige fejl 

22. En sag kunne ikke fremlægges til revision. Lokalcentret oplyste, at sagen var 

arkiveret, men at arkivet imidlertid ikke har kunnet finde sagen. 

Revisionsdirektoratet fandt det uheldigt, at det ikke har været muligt at fremlægge 

sagen til revision, og henstillede, at sagen blev fundet. 

Sammenfattende bemærkninger til temarevisionen

23. Generelt viste Revisionsdirektoratets temarevision at: 

Forretningsgangen for udbetaling af hjælp efter § 81 var omfattende og 

fyldestgørende. 

Der generelt var problemer omkring sagsnotering af alle vurderinger i henhold til 

bestemmelsen, særligt for så vidt angår uforudsigelighed og vurdering af 

tilbagebetalingspligt. 

Der i 6 tilfælde var mangelfuld dokumentation for udgiftens størrelse. 

Der i 4 tilfælde var ydet hjælp, som ikke havde hjemmel i aktivlovens § 81. 

I et tilfælde kunne sagen ikke fremlægges til revision. 

På baggrund af temarevisionen henstillede Revisionsdirektoratet, at forvaltningen 

indskærpede forretningsgangen for udbetaling af hjælp efter aktivlovens § 81 over for 

de enkelte lokalcentre. 

Forvaltningen oplyser, at man snarest – i forbindelse med de faste dialogmøder 

med lokale teamledelser – vil sørge for at erindre om notatpligten og om eventuelle 

tvivlsspørgsmål i anledning af revisionsundersøgelsen. 

Det oplyses desuden, at de allerede iværksatte initiativer til kvalitetsforbedring af 

sagsbehandlingen, jf. tidligere omtale i denne beretning, også omfattede forbedret 

dokumentation af beslutningsgrundlaget gennem forbedring af sagsførelsen. 

Forvaltningen fandt dog samtidig anledning til at gøre enkelte bemærkninger om 

forståelse af betingelserne for hjælp efter § 81, særligt hvad angår betingelserne om 

uforudsigelighed og tilbagebetalingspligt: 

Revisionsdirektoratet oplyste, at der i de 30 undersøgte sager var konstateret 24 

tilfælde, hvor dele af sagsbehandlerens vurdering ikke fremgik tydeligt af sagen. Det 

oplystes samtidig, at i de fleste af sagerne var flere af elementerne vurderet, men der 

var mange tilfælde, hvor ikke alle elementer af vurderingerne fremgik. Direktoratet 

bemærkede samtidig, at det lå implicit i karakteren af mange af sagerne, at udgiften 

var uforudsigelig, fx hvis der var tale om fængselsophold, skilsmisse eller dødsfald 

som baggrund for den sociale begivenhed. 

Revisionsdirektoratets udgangspunkt, hvorefter alle elementer skal være vurderet, 

og dermed også sagsnoteret, i alle sager, er efter Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse ikke korrekt.

Således skal nævnes om de angivne betingelser for hjælp efter aktivlovens § 81, at 

det "forebyggende sigte" relaterer sig til, om der undtagelsesvis kan ydes hjælp til en 

forudsigelig udgift, hvis det er af "helt afgørende betydning for pågældendes eller 

familiens livsførelse", jf. § 81, sidste punkt. 

Betingelsen "Om ansøgerens egen afholdelse af udgifterne.. vil vanskeliggøre….", 

jf. § 81, 1. pkt., er selve den såkaldte økonomiske betingelse, dvs. om ansøger kan 

afholde udgiften for egne midler uden at komme til at mangle det fornødne til sit og 

familiens underhold… (jf. tidligere bistandslovens formulering). Der er således her 

tale om budgetvurderingen. Denne skal ikke nødvendigvis foretages, hvis udgiften 

ikke er rimeligt begrundet, eller udgiften kunne forudses og omvendt. 

Der kan derfor forekomme, at ikke alle betingelser i bestemmelsen skal indgå i 

behandlingen af en ansøgning om hjælp efter § 81, og at der dermed heller ikke skal 

noteres overvejelser om alle elementer. 

Endvidere er hovedreglen, at hjælp efter aktivloven ydes uden tilbagebetaling, som 

kun kan fastsættes undtagelsesvis med særlig hjemmel og under visse betingelser. Er 

der ikke noget konkret i situationen, der indikerer forhold, som eventuelt kunne være 

omfattet af tilbagebetalingspligt, skal der ikke generelt foretages og fremgå 

overvejelser herom i alle § 81-sager. 

Det er på ovenstående baggrund Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 

opfattelse, at de angivne fejl i 24 af 30 sager er en overvurdering af fejlomfanget. 

Særlig undersøgelse af hjælpeordninger efter servicelovens § 77 

24. Formålet med hjælpeordninger efter denne bestemmelse er, at personer med 

betydelig og varig nedsat funktionsevne kan leve så almindeligt som muligt og deltage 

i aktiviteter på samme måde som andre borgere. Ydelsen af hjælpeordninger 

forudsætter, at modtageren har et vist aktivitetsniveau, samt at denne selv kan 

administrere ordningen, dvs. ansætte hjælpere mv. 

Revisionsdirektoratet gennemgik – under hensyntagen til dette områdes væsentlige 

økonomiske betydning i enkeltsager – 10 sager fordelt på kommunens 4 handicapcen- 

tre, hvor der i 2001 var ydet hjælpeordninger efter servicelovens § 77. Udgiften i de

gennemgåede sager varierede i 2001 mellem 17.000 kr. og 1.513.000 kr. pr. klient. I 

alt dækkede denne gennemgang udgifter for 6.320.000 kr. 


Manglende opfølgning 

25. I henhold til Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om sociale tilbud 

til voksne med handicap, punkt 82, samt retssikkerhedslovens § 16 bør kommunen 

mindst en gang om året sikre sig, at hjælpeordningen fungerer efter hensigten. 

Ifølge vejledningen bør kommunen sikre sig: 

Om behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp. 

Om modtageren får den pleje, overvågning og ledsagelse, som var hensigten med 

ordningen. 

Om modtageren opfylder betingelserne for hjælpen, herunder betingelserne for at 

kunne fungere som arbejdsgiver. 

Om modtageren tilrettelægger, og om hjælperen udfører arbejdet tilfredsstillende. 

Om der er for hyppige hjælperskift, der kan give anledning til en særlig indsats. 

I 7 af de 10 gennemgåede sager var der ikke foretaget opfølgning med alle de 

elementer, som er påkrævet. 

I et enkelt tilfælde var det over 2 år siden, der var foretaget en opfølgning med det 

indhold, som er beskrevet i vejledningen. 

Handicapcentrene oplyste, at man ville sørge for omgående opfølgning på sagerne. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at der iværksattes tiltag til forbedring af den 

generelt svage opfølgning, eventuelt med udarbejdelsen af opfølgningsskemaer til 

hjælp for sagsbehandlerne, ligesom der var sket på andre ydelsesområder. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at man ligesom 

handicapcentrene er enig med Revisionsdirektoratet i, at der er behov for tiltag til 

forbedring af opfølgningen.

Manglende begrundelser 

26. Det er afgørende for at give hjælp efter § 77, at personen har et 

aktivitetsniveau, fx undervisning, sport, kulturelle aktiviteter, som gør det nødvendigt 

at yde denne form for støtte. 

I enkelte sager blev det ved gennemgangen konstateret, at vurderingen ikke 

omfattede alle betingelserne for berettigelsen til denne form for ydelse. I 2 sager var 

der således ikke foretaget en vurdering af, om personerne havde et aktivitetsniveau, 

som kunne berettige til ydelsen. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at alle betingelserne for at yde hjælp efter 

servicelovens § 77 altid blev vurderet, samt at disse vurderinger fremgik tydeligt af 

sagen. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i, at vurderinger af samtlige 

betingelser skal fremgå af sagen. 

Forkert hjemmel 

27. I en sag var der i henhold til § 77 udbetalt 17.000 kr. i forbindelse med ferie 

for en person, som i øvrigt modtog ydelser efter servicelovens § 76. Begrundelsen 

herfor var, at da der ikke kunne ydes hjælp til udlandsophold efter servicelovens § 76, 

var den i stedet ydet efter § 77, som omfatter udlandsophold. Personen modtog i øvrigt 

ikke ydelser efter § 77. 

Efter Revisionsdirektoratets vurdering kunne der ikke med hjemmel i 

servicelovens § 77 ydes sådanne enkelte ydelser. 

Handicapcentret har efterfølgende oplyst, at de var enig i Revisionsdirektoratets 

konklusion, men da det ikke havde været muligt at finde en korrekt 

udbetalingshjemmel til denne ydelse, var det besluttet at afholde ydelsen uden for 

refusionsordningen med staten. 

Dokumentation af udgifter 

28. I enkelte sager havde klienten valgt at indgå aftale med et privat servicefirma, 

som således varetog lønudbetalingen til hjælperne.

Revisionsdirektoratet havde i disse sager svært ved at kontrollere dokumentationen 

af udgifterne til hjælpernes løn, da det private servicebureau alene havde fremsendt 

overordnede regnearksudtræk over hjælpernes timeforbrug. 

Handicapcenter Griffenfeldsgade (nu Handicapcenter Øst) oplyste, at man var klar 

over problematikken, og at centret var i færd med at udarbejde afrapporteringsark, som 

de private servicebureauer skulle anvende. 

Revisionsdirektoratet imødeså udarbejdelsen af sådanne standardskemaer og 

henstillede, at også andre handicapcentre fik glæde af disse skemaer, så problemet 

kunne løses generelt i Københavns Kommune. 

Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratet i, at 

der bør anvendes en fælles systematik ved dokumentation af udgifterne. 

Lov om aktiv socialpolitik 

Mangelfuld dokumentation eller vurdering 

29. I en sag var der ydet fuld revalideringsydelse i henhold til § 52. Klienten var 

under 25 år og burde derfor kun have haft halvdelen af beløbet, medmindre den på- 

gældende havde haft arbejdsindtægter, som gav ret til højeste sygedagpenge. 

Der forelå ikke dokumentation i sagen for, om klienten var berettiget til fuld 

revalideringsydelse, ligesom det ikke fremgik, om der var sket en vurdering af 

revalideringsydelsens størrelse. 

Det henstilledes, at der blev fremskaffet relevant dokumentation til sagen. 

I en sag var der løbende ydet 1.413 kr. som hjælp til merudgifter til bolig under 

revalidering i henhold til § 64. Klienten var under 25 år, og der var derfor mulighed for 

at give et tilskud til revalidendens faktiske nettoboligudgift, hvis denne boligudgift på 

grund af revalidendens nedsatte funktionsevne lå over, hvad der i almindelighed kunne 

afholdes inden for den halve revalideringsydelse. Der forelå ingen dokumentation for 

boligudgiften og af beregningen af den ydede hjælp i sagen. 

Det henstilledes, at der blev fremskaffet relevant dokumentation til sagen. 

I en sag var der i henhold til § 82 ydet hjælp til kosttilskud 2 gange i 2001. De 

foregående år var der ligeledes ydet hjælp, men ifølge noteringer i sagen var der ikke 

set dokumentation for udgiften siden september 1998. I november 2000 var klienten

levet tilskrevet om at fremskaffe dokumentation, som dog ikke var modtaget. Ved en 

fejl blev hjælpen ikke standset på daværende tidspunkt, men først i marts 2001. Det 

fremgik endvidere af sagen, at klienten i februar 2002 på ny søgte om hjælp til 

kosttilskud, og at der blev ydet hjælp på 608 kr. pr. måned fra l. marts. Der sås heller 

ikke i dette tilfælde at være forelagt relevant dokumentation for udgiften. 

Det henstilledes, at der blev fremskaffet dokumentation for, at behandlingen var 

lægeligt velbegrundet samt for selve udgiften. Eventuelt for meget udbetalt hjælp 

skulle holdes uden for refusionsordningen. 

I henhold til § 65 kan der gives en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit 

lån til at etablere selvstændig virksomhed. Støtten kan gives som rentefrit lån, når det 

skønnes, at det er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige 

erhvervsmuligheder. Der kan endvidere gives tilskud til forsørgelse i en kortere 

periode, normalt ikke mere end 6 måneder. 

I en sag var der givet støtte på 35.000 kr. til etablering af selvstændig virksomhed. 

Støtten var ikke givet med tilbagebetalingspligt, men vurderingen, der lå til grund for 

denne beslutning, fremgik ikke af sagen. 

I samme sag var der i 9 måneder ydet tilskud på 10.245 kr. pr. måned til 

forsørgelse. Det fremgik ikke af sagen, med hvilken begrundelse der var givet tilskud i 

en længere periode end normalt. 

Det henstilledes, at der blev fremskaffet dokumentation for grundlaget for de 

beslutninger, der var truffet i sagen. 

I en sag var der løbende ydet særlig støtte under forrevalidering på 1.044 kr. pr. 

måned. Det fremgik ikke af sagen, hvad der var ydet støtte til, og hvorledes beløbet var 

beregnet. 

støtten. 

Det henstilledes, at centret fremskaffede relevant dokumentation for udbetaling af 

I en sag var der løbende udbetalt særlig støtte i henhold til § 34. Det fremgik ikke 

af sagen, om der havde været foretaget en økonomisk vurdering første gang, ydelsen 

blev udbetalt.

Det blev henstillet, at der fremover i sager, hvor der udbetales særlig støtte i 

henhold til § 34, blev foretaget en økonomisk vurdering inden udbetaling, og at 

vurderingen fremgik af sagen. 

I en sag blev der i en periode udbetalt et beskæftigelsestillæg på 1.794 kr. pr. 

måned til en klient, der var i individuel jobtræning. Det fremgik af sagen, at tillægget 

senere blev ændret til en aktiveringsgodtgørelse på 400 kr. pr. måned, da klienten var 

aktiveret i et "gråzoneprojekt". 

Det fremgik ikke af sagen, hvor mange timer klienten var aktiveret, og hvorledes 

beskæftigelsestillægget og senere aktiveringsgodtgørelsen var beregnet. 

Det blev efterfølgende oplyst, at Center for Aktivering og Beskæftigelse (CAB) 

besluttede, dels om klienten skulle have et beskæftigelsestillæg og dels beløbets 

størrelse. Lokalcentret formidlede kun udbetalingen. 

Imidlertid havde centret på foranledning af revisionen undersøgt sagen igen. Dette 

havde medført, at CAB havde besluttet, at beskæftigelsestillægget burde have været 

bibeholdt. 

På baggrund heraf ville sagen blive berigtiget, og klientens tilgodehavende ville 

blive opgjort. 

Revisionsdirektoratet fandt det uhensigtsmæssigt, at de beslutninger, der blev 

truffet i CAB samt dokumentationen herfor, ikke fremgik af centrets sag. 

I en sag blev der udbetalt et beskæftigelsestillæg svarende til 16 timers aktivering, 

men ifølge sagen var klienten kun beskæftiget i 15 timer. 

Centret oplyste efterfølgende, at aktiveringen senere var ændret til 16 timer, men 

at dette fejlagtigt ikke var blevet noteret i sagen. 

Det henstilledes, at sagen blev ajourført. 

Mangelfuld opfølgning 

30. I en sag om hjælp til særlig støtte under revalidering fremgik det af 

noteringerne, at der ikke var foretaget nogen egentlig opfølgning i 2001, men at 

klienten flere gange var mødt op på grund af akutte problemer. 

Det henstilledes, at der snarest blev indkaldt til opfølgningssamtale.

I en sag havde klienten uretmæssigt modtaget kontanthjælp. Tilgodehavendet var 

korrekt fremsendt til Skatte- og Registerforvaltningen til opkrævning, men det fremgik 

af sagen, at kontakten til klienten mest var sket telefonisk eller ved fremmøde, når der 

var akutte problemer. 

Det henstilledes, at klienten snarest blev indkaldt til opfølgningssamtale. 

I en sag fremgik det ikke, om der i den periode, hvor der havde været ydet hjælp, 

havde været foretaget opfølgning. 

Det henstilledes, at der snarest blev foretaget opfølgning i sagen. 

I en sag havde klienten været ansat i fleksjob med 1/3 løntilskud siden 1. maj 

2001. Der havde ikke været foretaget opfølgningssamtale siden ansættelsen. 

Centret oplyste efterfølgende, at klienten nu var indkaldt til opfølgningssamtale, 

og at arbejdspladsen var anmodet om en udtalelse. 

I en sag om løntilskud fremgik det ikke, om der havde været foretaget opfølgning 

efter henholdsvis de første 6 måneder og derefter senest 12 måneder efter ansættelsen. 

Centret oplyste efterfølgende, at der havde været foretaget opfølgningssamtaler, 

men at dette var sket i Københavns Jobformidling. 

Det henstilledes, at jobformidlingens journalnoteringer om opfølgningssamtalerne 

blev tilakteret sagen. 

Fejlposteringer 

31. I en sag var der på konto for uretmæssigt modtaget kontanthjælp korrekt 

posteret 24.860 kr. På revisionstidspunktet var det kun dagpengesagen, der var 

fremskaffet, og heraf fremgik, at klienten i en periode i 2000 både havde modtaget 

kontanthjælp og dagpenge. En gennemgang af udbetalingerne af kontanthjælp viste, at 

der i alt var udbetalt 39.460 kr., men at der kun var omposteret 24.860 kr. Det fremgik 

ikke af sagen, hvorfor kun en del af beløbet var omposteret. 

Centret blev bedt om at undersøge sagen nærmere og berigtige eventuelt 

resterende uberettiget udbetalt kontanthjælp. 

I en sag var der på konto for efterlevelseshjælp ydet som lån fejlagtigt krediteret et 

beløb på 6.102 kr. Beløbet vedrørte korrekt efterlevelseshjælp, men ikke ydet som lån. 

Centret blev bedt om at berigtige beløbet.

I en sag var udgiften til hjælp til forrevalidering fejlagtigt posteret på en konto for 

hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 % 

statsrefusion. Klienten var imidlertid dansk statsborger, og udgiften skulle have været 

posteret på en konto med 50 % statsrefusion. 

Centret berigtigede efterfølgende fejlen. 

I en sag var udgifter til løntilskud posteret på konto for løntilskud på 2/3 af lønnen 

til personer i fleksjob. Det fremgik ikke klart af sagen, om klienten var ansat i et fleks- 

job med 2/3 løntilskud eller med 1/2 løntilskud. Ifølge lægekonsulenten var klienten 

berettiget til et fleksjob med 1/2 løntilskud, hvilket også var anført på henvisnings- 

skemaet til fleksjobbet, men ifølge bevillingen skulle fleksjobbet være med 2/3 løn- 

tilskud. Ligeledes var der stor forskel på udbetalingerne til arbejdsgiveren. Der havde 

således både været udbetalinger på 1/2, 2/3 og fuld refusion af lønnen. 

Centret oplyste efterfølgende, at der ville ske en udredning af ansættelsesforholdet 

og udbetalingerne. 

Det henstilledes, at eventuelt for meget udbetalt løntilskud blev holdt uden for 

refusionsordningen. 

I en sag var der på konto for hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede 

flygtninge med 100 % statsrefusion fejlagtigt konteret særlig støtte til uddannelse til en 

dansk statsborger. Beløbet burde have været konteret på en konto med 50 % 

statsrefusion. 

Centret oplyste, at beløbet snarest ville blive berigtiget. 

Lov om social service 

Mangelfuld dokumentation eller vurdering 

32. I en sag blev der ydet hjælp til merudgifter mv. for voksne med nedsat 

funktionsevne i henhold til § 84. Det fremgik af sagen, at der i 1995 var søgt om hjælp 

til medicinudgifter, men der forelå ingen dokumentation for de udbetalte ydelser. 

Det henstilledes, at der blev fremskaffet dokumentation for ydelsen, og at 

eventuelt for meget udbetalt blev holdt uden for refusionsordningen. 

I en anden sag blev der ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved 

forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne i henhold til § 29. Ifølge

Socialministeriets regler skal der ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tages 

udgangspunkt i, hvad klienten havde til rådighed inden overgang til tabt 

arbejdsfortjeneste, dvs. bruttolønnen skal reduceres med bidrag til pension, som er 

trukket i lønnen af arbejdsgiveren og ATP. Ved gennemgangen af sagen blev det 

konstateret, at bruttolønnen ikke var reduceret med pensionsbidrag og ATP. 

Det henstilledes, at der blev foretaget en ny beregning, og at det for meget 

udbetalte blev holdt uden for refusionsordningen. 


33. I en sag om betaling af merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne havde 

der ikke været foretaget opfølgning siden december 1998. 

Det henstilledes, at klienten snarest blev indkaldt til en opfølgningssamtale. 

Lov om social pension 

34. Som følge af at Folketinget med virkning fra 1. marts 2001 ændrede 

pensionslovens regler om personligt tillæg, har Københavns Kommune udsendt 

vejledende retningslinier for tildeling af personligt tillæg. Ændringerne har bl.a. 

medført, at der er indført nye regler om helbredstillæg, at der ydes hjælp til 

helbredsbetingede udgifter og personligt tillæg, og at der fortsat ydes hjælp til rimelige 

og nødvendige udgifter, som pensionisten ikke selv kan afholde, og som ikke dækkes 

af helbredstillæg. 

Mangelfuld dokumentation for beregning og vurdering 

35. I en sag var der ydet et personligt tillæg som supplement til brøkpension på 

4.735 kr. Pensionisten modtog også personligt tillæg i 2000. Beløbet omfattede 

perioden 1. januar-31. maj 2001 og var først udbetalt i maj 2001. Beregningen var så- 

ledes foretaget efter 1. marts, men var sket efter de gamle retningslinier. 

Ifølge retningslinierne skal udbetaling af personligt tillæg som løbende supplement 

til brøkpension tages op til vurdering hvert år pr. 1. januar. Det fremgik ikke af sagen, 

hvorfor denne vurdering ikke var foretaget l. januar 2001. Ligeledes fremgik det ikke, 

hvorfor klienten ikke havde fået udbetalt personligt tillæg i de første 5 måneder i 2001.

Det henstilledes, at der blev foretaget de nødvendige berigtigelser, og at eventuelt for 

meget udbetalt blev afholdt uden for refusionsordningen. 

I en anden sag var der løbende ydet personligt tillæg til indkøb af medicin. Det 

fremgik af sagen, at på grund af pensionistens truende adfærd havde centret i 2000 

udstedt et medicinkort, uden at vurdere om pensionisten var berettiget hertil. I den 

efterfølgende periode var der løbende givet betalingstilsagn til medicin. Der var siden 

hen ikke modtaget ansøgning fra pensionisten om hverken helbredstillæg eller 

personligt tillæg, og centret havde ikke foretaget nogen form for økonomiske 

beregninger eller vurderinger som grundlag for fortsat udbetaling af tillægget. 

Centret oplyste, at de snarest ville indkalde pensionisten til en samtale. 

Det var Revisionsdirektoratets opfattelse, at der i alle de tilfælde, hvor 

retningslinierne foreskriver dette, skal foreligge relevant dokumentation for 

udbetalingerne i sagerne, og at klienter ikke skal kunne true sig til ydelser. 

Det henstilledes, såfremt pensionisten uberettiget havde modtaget ydelser, at 

berigtigelse blev foretaget og holdt uden for refusionsordningen. 

I en tredje sag var der ydet et personligt tillæg på 480 kr. til fodpleje. 

Det fremgik ikke af sagen, at der var søgt om et personligt tillæg til fodpleje. 

Det henstilledes, at centret undersøgte sagen nærmere. 

Øvrige lovområder 

36. Revisionsdirektoratet har ingen bemærkninger til gennemgangen af de øvrige 

lovområder. 

Antal reviderede sager og fejlrubricering 

37. Ifølge § 12, stk. 4, i revisionsbekendtgørelsen skal der i socialberetningen 

redegøres for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget. 

Revisionsdirektoratets sagsudvælgelse er bl.a. foretaget på grundlag af elektronisk 

tilfældig udvælgelse og scanning af oplysninger fra de sociale edb-systemer, 

socialregistranten og kommunens bogføring. 

Revisionsdirektoratet har udarbejdet følgende tabel over antal reviderede sager og 

rubriceret disse som foreskrevet:

Sagsområde 

(IM-funktioner) 

Kontanthjælp 1) 

Sager i alt Uden fejl 

Fejl af 

formel 

karakter 

Fejl med 

eventuel udbetaling 

og/eller 


betydning 

Antal Antal Antal Antal Kr. 

61 30 15 16 

Kontanthjælp – flygtninge 4 2 - 2 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 4 2 1 1 

Advokatbistand 1 1 - - 

Løntilskud 5 3 1 1 

Personligt tillæg 10 7 1 2 

Højeste og mellemste førtidspension 6 6 - - 

Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension 4 4 - - 

Sygedagpenge 4 4 - - 

Børnetilskud 5 5 - - 

Forskudsvis udbetalt børnebidrag 3 3 - - 

I alt 107 67 18 22 

1) De gennemgåede sager fra henholdsvis temarevisionen (30 sager) og § 77-undersøgelsen (10 sager) indgår i 

tabellen under punktet kontanthjælp, idet udbetalingerne hører under IM-funktion 5.01 Kontanthjælp. 

2) Den refusionsmæssige betydning var ikke afgjort på tidspunktet for beretningens udarbejdelse. 

Forvaltningen oplyser, at det betydelige fejlantal har givet Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til de tiltag om kvalitetsforbedring af 

sagsbehandlingen, som ovenfor er omtalt under de enkelte punkter. 

Revisionsudvalget finder det stærkt beklageligt, at der fortsat af revisionen 

konstateres betydelige fejlantal på det sociale område. Udvalget har noteret 

sig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsat udfolder betydelige 

bestræbelser på at reducere antallet af fejl. Udvalget forudsætter, at 

forvaltningens vifte af foranstaltninger målrettes lokalcentre med størst 

fejlomfang og til sikring af, at kommunens borgere opnår en ensartet 

behandling på de forskellige lokalcentre. 

2)

D. Særlige kontrolarbejder 

Flygtningerefusion 

38. Revisionsdirektoratet skal oplyse, at de foregående afsnit om forretningsgange 

for kontrol med beregningen og udbetalingen af de sociale ydelser samt om 

bemærkninger til gennemgåede personsager også har omfattet udgifter til flygtninge, 

der ikke er omfattet af integrationsloven. 

Kontrol med udbetalingen af offentlige ydelser 

39. Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 9. juni 2000 om revision af 

kommunens regnskaber på visse dele af det sociale område påhviler det kommunens 

revision at redegøre for, i hvilket omfang kommunen har sikret kontrol af de 

oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. 

Under udførelsen af revisionen af personsager og gennemgangen af forvaltningens 

forretningsgange har Revisionsdirektoratet ikke konstateret tilfælde, hvor 

forvaltningen har undladt at foretage den foreskrevne økonomiske kontrol bl.a. for at 

sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser. 

Forvaltningen oplyser, at Revisionsdirektoratets bemærkninger om kontrol med 

udbetalingen af offentlige ydelser er taget til efterretning. 

Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser 

40. Følgende tabel viser for perioden 1999-2001 den beløbsmæssige udvikling i 

tilbagebetalingssager, der er indberettet til Københavns Kommunes statistikregister for 

uretmæssigt modtagne ydelser (mio. kr.): 

1999 2000 2001 

Fald fra 

2000 til 2001 

Beløb % 

BR-kommunen 15,9 19,8 18,6 1,2 6 

Forsøgsbydelene 2,3 3,4 3,1 0,3 8 

I alt 18,2 23,2 21,7 1,5 6

Det fremgår af tabellen, at de indberettede uretmæssigt modtagne sociale ydelser i 

2001 beløb sig til i alt 21,7 mio. kr., hvilket er et fald på 1,5 mio. kr. eller 6 % i forhold 

til 2000. Faldet alene for BR-kommunen udgjorde 1,2 mio. kr. 

Antallet af indberettede sager til Københavns Kommunes statistikregister udgjorde 

i alt 1.844 sager i 2001 mod i alt 1.776 sager i 2000. 

Det fremgår af Arbejdsmarkedskontorets redegørelse om indsats mod uberettiget 

brug af sociale ydelser, at indsatsen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har 

haft betydelig effekt, og at der er sikret en væsentlig garanti for, at de, der modtager 

hjælp, også er berettiget til hjælpen. 

Socialministeriets puljemidler 

41. Revisionsdirektoratet har afgivet revisorerklæring på en række regnskaber, 

hvor Københavns Kommune har modtaget tilskud fra Socialministeriets puljer. 

Socialministeriets Storby-pulje. 

Socialministeriets og Boligministeriets pulje til boligsocial indsats. 

Finanslovspuljen til forbedring af forholdene for ikke-indlagte psykiatriske 

patienter (15 mio. kr.-puljen). 

Socialministeriets pulje til økonomisk støtte til særlig indsats over for unge med 

meget store sociale problemer (DASK). 

Socialministeriets pulje til særlig indsats for børnefamilier i krise (FAK). 

Socialministeriets pulje til økonomisk støtte til aktiviteter for børn på krisecentre 

mv. (KRIB). 

Virksomhedspuljen (SEV). 

Den Sociale Sikringsstyrelses pulje til økonomisk støtte til etablering af botilbud 

til sindslidende (Botilbud). 

Den Sociale Sikringsstyrelses pulje til særlig indsats over for de svagest stillede 

børn og unge (SIBU). 

Den Sociale Sikringsstyrelses pulje til lokale udviklingsprojekter over for de 

svagest stillede børn, unge og børnefamilier (OPS). 

Den Sociale Sikringsstyrelses pulje til økonomisk støtte til nye behandlingstilbud/- 

institutionsformer til grupper af truede børn og unge (BIT).

Den Sociale Sikringsstyrelses pulje til etableringsudgifter til pladser på sikrede 

afdelinger (SIK). 

42. Direktoratet har i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001 afgivet i alt 54 

revisorerklæringer. I følgende 4 tilfælde gav det anledning til at afgive en erklæring med 

et forbehold: 

Økonomisk støtte bevilget af Socialministeriet til uddannelse af mobilityinstruktører 

Projekt: Uddannelse mobilityinstruktører. 

Forbehold 

"I regnskabsopgørelsen var medtaget en udgift på 8.590 kr. til en 

mobilitykonference i England. Der blev taget forbehold for denne udgift under 

henvisning til, at der var tale om en udgift, hvortil der ikke var hjemmel i 

bevillingsskrivelsen." 

Økonomisk støtte i 1999/2000 og 2000/2001 fra Virksomhedspuljen til projekter mv. 

(SEV) 

Projekt: Metadonbrugeres beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Forbehold 

"I regnskabsopgørelsen var medtaget et merforbrug i projektperioden 1. juli 1999- 

30. juni 2001 på 51.019 kr. 

Der blev taget forbehold for denne merudgift under henvisning til, at der var tale 

om uhjemlet overførsel af udgifter fra en tidligere bevillingsperiode. Der var ikke 

hjemmel hertil i bevillingsskrivelsen." 

Økonomisk støtte til igangsættelse af særlige initiativer for socialt udstødte personer, 

herunder personer med sindslidelser og misbrugsproblemer

Projekt: Ravnsborggade. 

Forbehold 

"Det fremgik af tilsagnsskrivelsen, at "regnskabet skal specificere de udgifter, der 

er afholdt af bevillingen. Der anvendes samme opdeling i udgiftsposter, som blev 

anvendt i den ansøgning, der ligger til grund for bevillingen". 

Vi konstaterede, at der ikke var anvendt samme opdeling i regnskabsopgørelsen 

som i ansøgningen. 

Lønninger indgik i opgørelsen med 327.381 kr. Herudover indeholdt projektets 

konto for løn en negativ udgift på 544.734 kr., der ikke var medtaget i opgørelsen. Der 

var ikke forelagt dokumentation eller i øvrigt oplyst noget om den negative udgifts 

indhold. 

Vi kunne derfor ikke afgøre, om den negative udgift skulle indgå i opgørelsen. 

Vi tog forbehold for regnskabsopgørelsens udvisende som følge af, at 

tilsagnsskrivelsens krav om specifikation af regnskabet ikke var overholdt, og der ikke 

forelå dokumentation for, at samtlige poster fra bogføringen var indeholdt i 

opgørelsen." 

Økonomisk støtte til uddannelse, kurser mv. for højt uddannede 

kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk 

Projekt: Uddannelse, kurser mv. for højt uddannede kontanthjælpsmodtagere med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

Forbehold 

"I regnskabsopgørelsen var medtaget udgifter til danskundervisning på 82.290 kr. 

Der blev taget forbehold for denne udgift under henvisning til Den Sociale 

Sikringsstyrelses skrivelse af 22. maj 2001, hvoraf det fremgik, at bevillingen ikke 

kunne anvendes til danskundervisning." 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at forvaltningen på baggrund af 

forbeholdene har ændret 2 af regnskaberne, mens ministeriet har godkendt 2 af 

regnskaberne uanset forbeholdet.

Der har ikke været økonomisk tab forbundet med de ændrede regnskaber. 

Midler til koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats 

43. Revisionsdirektoratet har den 13. juni 2002 forsynet den af ledelsen 

udarbejdede opgørelse over "Midler til koordinationsudvalg for den forebyggende 

arbejdsmarkedsindsats efter lov om aktiv socialpolitik § 47, stk. 5, Endelig opgørelse 

over uforbrugte midler for 2001" med vores revisionspåtegning, der havde følgende 

konklusion: 

"Det er vores opfattelse, at den endelige opgørelse er aflagt i overensstemmelse 

med Socialministeriets bekendtgørelse om midler til koordinationsudvalg m.m." 

II. Rigsrevisionens gennemgang af forretningsgange og sociale refusionsregnskaber 

44. Rigsrevisionen foretog ultimo 2001 en gennemgang af de administrative 

forretningsgange og kontrolforanstaltninger i lokalcenter Indre By primært vedrørende 

folkepension, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børnetilskud samt gennemgang 

af de sociale refusionsregnskaber. 

I Rigsrevisionens brev af 14. januar 2002 med tilhørende notat blev det oplyst, at 

det efter gennemgangen var Rigsrevisionens vurdering, at sagsbehandlingen i det 

væsentlige var tilfredsstillende, og at forretningsgangen var overholdt. Gennemgangen 

af refusionsopgørelserne for 1998 og 1999 gav dog anledning til enkelte 

bemærkninger, som er relevante for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 

område. Forvaltningen har i skrivelse af 17. maj 2002 kommenteret Rigsrevisionens 

undersøgelse, hvilket er indarbejdet i det følgende. 

Debetsaldi på indtægtskonti 

Rigsrevisionen har vedrørende 1999 bemærket, at en enkelt konto på hovedkonto 

5 – konto 05.05.1.93 "Tilbagebetaling" 873.339 kr. – samt en række konti på hoved- 

konto 8 vedrørende pensioner, udviste debetsaldi på såvel udgifts- som indtægtskonti. 

Debetsaldi på indtægtskonti var således medregnet i refusionsopgørelsen som udgifter. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens har hertil oplyst, at undersøgelse af po- 

steringerne bag debetbeløbet på hovedkonto 5 viste, at der var tale om nogle

udbetalinger med tilbagebetalingspligt, der ved en fejl var posteret på indtægtskonti. 

Forvaltningen har derfor korrekt medtaget beløbet som udgift i refusionsopgørelsen. 

Det tilføjes, at sådanne debetposteringer ikke længere forekommer. 

Om debetsaldiene på hovedkonto 8 blev oplyst, at en fejl i den tekniske opsætning 

af funktion 8.52 i forbindelse med indførelsen af et nyt regnskabssystem (KØR-sy- 

stemet) havde bevirket, at der forekom forkerte fortegn i regnskabets udgifts- og 

indtægtskolonner. Da forvaltningen og revisionen var bekendt med fejlopsætningen, 

gav fejlen ikke anledning til fejl i refusionsopgørelsen. Opsætningen er nu ændret. 

Refusion af udgifter til botilbud på § 94-området (hjemløse) 

Under gennemgangen af refusionsopgørelsen for 1999 konstaterede 

Rigsrevisionen, at refusion af pensioner/understøttelser udbetalt til tidligere ansatte 

kun var medtaget for tidligere ansatte på Sundholm, men ikke for tidligere ansatte på 

andre hjemløseinstitutioner. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har oplyst, at den manglende refusion 

vedrører 3 personer og er for perioden 1996-2000 opgjort til 0,9 mill. kr. Beløbet er 

medtaget som berigtigelse i refusionsopgørelsen for 2001. Forvaltningen har nu 

forbedret sin forretningsgang, så fejlen ikke sker igen. 

Berigtigelser af konteringsmæssige fejl på flygtningeområdet 

Rigsrevisionen havde ved gennemgangen af Revisionsdirektoratets 

revisionsprotokollater konstateret, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen havde 

anvendt en praksis, hvorefter berigtigelser var sket direkte på ydelseskonti, hvorfor de 

ikke fremgik direkte af refusionsskemaet. Rigsrevisionen var enig med 

Revisionsdirektoratet i, at denne praksis er uheldig, idet den forhindrer 

Socialministeriet i at se sammenhængene mellem revisionens bemærkninger og de 

deraf afledte berigtigelser. 

Forvaltningen har oplyst, at den efter aftale med Revisionsdirektoratet havde 

ændret forretningsgangen for postering af berigtigelser. 

Rigsrevisionen havde endvidere under gennemgangen af Revisionsdirektoratets 

protokollater og forvaltningens besvarelser hertil noteret sig, at forvaltningen havde

udsendt kontrollister til de lokale centre for at få rettet fejl i bogføringen af udgifter til 

flygtninge. Rigsrevisionen konstaterede i den forbindelse, at det ikke fremgik, i hvilket 

omfang konstaterede fejl på flygtningeområdet havde givet anledning til berigtigelser 

af tidligere års refusionsopgørelser, og at fejlenes samlede betydning for refusionen 

ikke var oplyst, hverken eksakt eller skønsmæssigt. Endelig henviste Rigsrevisionen til 

oplysninger i revisionsberetningerne for 1998 og 1999 om et ganske betydeligt 

fejlniveau. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har hertil oplyst, at fejlene typisk var 

rettet inden for regnskabsåret ved omkontering. Rettelser vedrørende tidligere år var 

ligeledes foretaget ved omkontering i det nuværende regnskabsår. En fremgangsmåde, 

der som nævnt ovenfor, nu er ændret. På den baggrund vil der i restafregningen af 

statsrefusion for 2001 indgå en regulering på -302.371 kr. vedrørende tidligere år. 

Fejlene vedrører ydelser til ikke-flygtninge, der fejlagtig var posteret på 

flygtningekonti. 

III. Refusionsopgørelsen til staten 

45. Opgørelsen "Anmodning om restafregning af statsrefusion af sociale ydelser 

for 2001" blev den 9. juli 2002 forsynet med revisionspåtegning, der havde følgende 

konklusion: 

"Det er vor opfattelse, at restafregningen for 2001 er aflagt i overensstemmelse 

med Socialministeriets regnskabsbekendtgørelse." 

IV. Kommunens stillingtagen til Socialministeriets bemærkninger til socialberetningen 

for 2000 

46. Socialministeriet har i skrivelse af 18. juni 2002 fremsat de bemærkninger, 

som ministeriets gennemgang af socialberetningen for 2000 har givet anledning til. 

Ministeriet forventer, at det vil fremgå af næste års beretning i hvilket omfang, der er 

fulgt op på ministeriets bemærkninger vedrørende regnskabet for 2000. 

Revisionsdirektoratet skal hertil oplyse, at revisionen af 2001 var afsluttet inden 

modtagelsen af ministeriets skrivelse. Forvaltningen har ikke haft mulighed for at 

behandle de forventede initiativer.

Revisionsdirektoratet vil derfor som led i revisionen af det sociale område for 

Københavns Kommune for 2002 foretage den forventede opfølgning af forvaltningens 

tiltag, og resultatet heraf vil blive rapporteret i socialberetningen for 2002. 


integrations- og repatrieringsområdet (ud over danskundervisning) 

1. Revisionen af integrations- og repatrieringsområdet (i det følgende under ét 

benævnt integrationsområdet) er udført i overensstemmelse med kommunens 

revisionsvedtægt og Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 16. 

juni 2000 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- 

og repatrieringsområdet (integrationsbekendtgørelsen). 

Formålet med Revisionsdirektoratets revision har været at efterprøve og vurdere, 

om forretningsgangene på integrationsområdet er hensigtsmæssige og betryggende, 

herunder sagsbehandlingen og sagsopfølgningen samt anvendelsen af edb-systemer, jf. 

integrationsbekendtgørelsens § 32, stk. 2. 

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. 

Københavns Kommunes udgifter og indtægter på integrationsområdet har i 2001 

udgjort følgende (ekskl. bydele): 

Ydelsesrefusion 

Mio. kr. 

1) ................................................................................................................ 59,3 

Grund- og programtilskud 2) ............................................................................................. 160,2 

Overgangstilskud 2) ............................................................................................................ 0,0 

Repatrierings- og reintegrationsrefusion ......................................................................... 0,4 

I alt ...................................................................................................................................... 219,9 

1) Ydelsesrefusionen udgør 75 % eller 100 % af udgifterne. 

2) De beregnede tilskud er opgjort som: Antallet af personer omfattet af integrationsloven gange 

deltagermåneder gange den tilskudssats pr. måned, som aktiviteten berettiger til. 

I. Den udførte revision 

2. Den efterfølgende redegørelse omfatter i afsnit A Revisionsdirektoratets 

generelle bemærkninger til gennemgangen af forretningsgange for kontrol med

eregningen og udbetalingen af integrations- og repatrieringsydelser samt for 

registrering af tilskud. 

Afsnit B indeholder Revisionsdirektoratets bemærkninger til de gennemgåede 

personsager. Afsnittet indledes med en redegørelse om den udførte revision. 

Afsnit C indeholder en tabel over det reviderede sagsantal med rubricering af 

fundne fejl. 

A. Forretningsgange for kontrol med beregningen og udbetalingen af 

integrations- og repatrieringsydelser samt for registrering af tilskud 

I dette afsnit omtales den interne kontrol, generelle bemærkninger til Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens fremgangsmåde ved opgørelsen af statsrefusion og 

tilskud, problemer omkring snitfladen mellem bistandssystemet (BIS) og sags- og 

advissystemet (S&A) samt postering af udgifter til opholdsbetaling for "husvilde". 

Sidst i afsnittet redegøres der for resultatet af en opfølgning på sidste års be- 

mærkninger til forretningsgangen for dokumentation af gyldig opholdstilladelse samt 

opfølgning på Modtageenhedens sagsbehandlingstid for udarbejdelse af hand- 

lingsplaner. 

Intern kontrol 

3. Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre at: 






Kontrollen er baseret på en førkontrol, dvs. en kontrol før udbetaling finder sted. 

Desuden gennemføres i nogle år en supplerende temakontrol. 

Førkontrol 

Førkontrollen, der foretages ud fra Revisions- og kontrolliste fra bistandssystemet 

(BIS), omfatter nyoprettelser samt ændrede sager.

Revisionsdirektoratets kontrol heraf gennemføres i forbindelse med revisionen af 

det sociale område, idet der i kontrollisterne ikke skelnes mellem ydelser udbetalt efter 

lov om aktiv socialpolitik og ydelser efter integrationsloven. 

Temakontrol 

Temakontrollen fastlægges årligt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 

efter aftale med Revisionsdirektoratet og tilrettelægges bl.a. efter følgende principper: 

Kontrolemner og -omfang skræddersyes til det enkelte ydelsesområdes særlige 

forhold. 

Kontrolemnerne kan skifte fra år til år. 

Kontrolemner og -omfang kan være forskellige efter de særlige forhold i de 

enkelte centre. 

Stikprøvestørrelse og -metode kan variere med ydelsesområde og emne. 

Forvaltningen havde ikke udvalgt temakontrol i 2001 på integrationsområdet. 

S&A – opgørelse af statsrefusion og tilskud 

4. I revisionsbetænkningen for 2000 omtaltes problematikken omkring anvendelse 

af registreringer i S&A til opgørelse af statsrefusion og -tilskud på integrationsområdet 

i henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forretningsgang herom. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at forvaltningen enten tog initiativer til 

forbedring af indberetningen til S&A, så dette system – som forudsat – kunne 

anvendes til opgørelse af tilskud og refusioner, eller at forretningsgangen blev bragt i 

overensstemmelse med den faktisk anvendte opgørelsesprocedure. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyste hertil, at de var opmærksomme 

på de af Revisionsdirektoratet fremdragne problemer, og at Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe, der skulle behandle 

informationsudveksling på dette område. Forvaltningen afventede således 

arbejdsgruppens anbefalinger, før der ville blive taget stilling til eventuelle ændringer i 

den skriftlige forretningsgang. 

Forvaltningen har efterfølgende oplyst, at arbejdsgruppen i ministeriet har afgivet 

rapport om kommunale informationsbehov den 6. februar 2002, og at rapporten med

gruppens anbefalinger var sendt til Integrationsministeriet den 13. februar 2002. 

Såfremt arbejdsgruppens anbefalinger gennemføres, vil forvaltningen tage højde her- 

for i deres forretningsgang. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at der fortsat arbejdes på at bringe den skriftlige 

forretningsgang i overensstemmelse med den faktiske opgørelsesmåde. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at man inden udgangen af 2002 

vil bringe den skriftlige forretningsgang i overensstemmelse med den faktiske 

opgørelsesmetode. 

Anvendelse af edb – S&A's snitflade til BIS 

5. Revisionsdirektoratet konstaterede i forbindelse med sagsgennemgangen bl.a., 

at en udbetaling i BIS ikke i alle tilfælde automatisk blev registreret med en sagstype i 

S&A. 

Det var Revisionsdirektoratets opfattelse, at alle udbetalinger i BIS skulle kunne 

aflæses i S&A med sagstype og sagsart. 

Revisionsdirektoratet forelagde ovenstående for den systemansvarlige i 

forvaltningen, som oplyste, at der ikke på integrationsområdet er oprettet automatiske 

registreringer fra BIS til S&A ved udbetaling af hjælp i særlige tilfælde efter 

integrationslovens §§ 33-39. Der er alene registreringer imellem systemerne, når der 

udbetales introduktionsydelse og § 28a-ydelse mv. 

Revisionsdirektoratet var af den opfattelse, at der – ligesom det er gjort inden for 

aktivlovens enkeltydelser – burde oprettes registreringer mellem systemerne for alle 

udbetalinger uanset ydelsesgrundlag. 

Forvaltningen oplyser efterfølgende, at de på foranledning af revisionen vil tage 

initiativ til at få oprettet sagsarter for enkeltydelser efter integrationsloven. 

Ompostering af udgifter til opholdsbetaling for "husvilde" 

6. I revisionsbetænkningen for 2000 blev det omtalt, at der i visse tilfælde 

fejlagtigt var registreret udgifter for opholdsbetaling for "husvilde" (hotelregninger) på 

integrationskonti med 100 % refusion. Udgifterne burde have været registreret på konti 

uden statsrefusion.

Forvaltningen tog på den baggrund initiativ til at få disse fejlposteringer rettet i al- 

le lokalcentrene og anmodede alle centrene om at opgøre omfanget af fejlposteringer 

og omkontere disse til relevante konti uden statsrefusion. 

Revisionsdirektoratet forespurgte på 3 centre, hvorledes man havde sikret sig, at 

alle fejlposteringer var berigtiget. Det blev oplyst, at: 

Lokalcenter Amagerbro havde omposteret for cirka 700.000 kr. i 2001. Centret 

havde kontrolleret adressen på de af centret anvendte hoteller i folkeregisteret for 

at konstatere, om der var tilknyttet klienter på adresserne. Såfremt dette havde 

været tilfældet, blev det kontrolleret i PNR-basen, om udgiften var konteret 

korrekt. Ved eventuel fejlkontering var omkontering fundet sted. 

I lokalcenter Ydre Nørrebro havde løbende betalinger på hotelophold givet 

anledning til omposteringer. Herudover havde centrets personale forsøgt at 

klarlægge evt. afsluttede sager, som ligeledes var blevet omposteret. 

Lokalcenter Vanløse havde på tidspunktet for revisionens afslutning endnu ikke 

oplyst, hvorledes denne opgave var grebet an. 

Revisionsdirektoratet havde ved gennemgangen af sagerne fundet tilfælde, hvor 

der stadig var posteret udgifter til opholdsbetaling for "husvilde" på integrationskonti 

med 100 % refusion. De af centrene foretagne omposteringer havde således ikke fuldt 

ud dækket alle de fejlagtigt posterede udgifter. 

Som led i en undersøgelse af, om udgifter til opholdsbetaling for "husvilde" var 

omposteret fra konti under aktivloven (§ 81 enkeltydelser) havde Revisionsdirektoratet 

noteret sig, at et center havde udtrukket udbetalingslister fra BIS for 2001 over ydelser 

med alternative modtagere, hvorefter disse lister var gennemgået for at finde betalinger 

til hoteller og herberg. Sagen er omtalt i Revisionsdirektoratets beretning om 

revisionen af det sociale område for 2001. 

Revisionsdirektoratet fandt, at der i dette tilfælde har været anvendt en mere 

systematisk fremgangsmåde til at finde eventuelle fejlposteringer. 

Revisionsdirektoratet fandt endvidere, at det havde været optimalt, hvis 

forvaltningen havde udmeldt en specifik og systematisk metode til fremfindelse af de 

sager, hvor centrene skulle foretage omposteringer af afholdte udgifter til 

opholdsbetaling for "husvilde".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at man er enig i, og bruger også 

at udmelde, fælles systematiske metoder, hvor dette er muligt og rationelt. I det 

foreliggende tilfælde udmeldte forvaltningen til de lokale centre, at der i alle sager 

med sagstype i BIS-systemer vedrørende enkeltydelser efter integrationsloven, hvor 

der var ydet opholdsbetaling for husvilde, skulle foretages ompostering til relevante 

konti uden refusion. 

Forvaltningen vurderede, at anvendelse af listerne over alternative modtagere ikke 

var en sikker og rationel metode i det foreliggende tilfælde. Disse lister indeholder et 

meget stort antal udbetalinger, der ikke er relevante i dette tilfælde, og udtagning af 

sager med udbetaling til "hoteller og herberger" giver ikke sikkerhed for, at alle 

omkonteringer kommer med. 

Forvaltningen vil under alle omstændigheder påse, at omkonteringsarbejdet var 

gennemført i alle lokale centre. 

Øvrige bemærkninger til forretningsgange 

7. I revisionsbetænkningen for 2000 blev det omtalt, at det i forretningsgangen 

burde præciseres, at der skulle ligge dokumentation for gyldig opholdstilladelse i 

sagen, ligesom udskrivning af advis før opholdstilladelsens udløbstidspunkt kunne 

være formålstjenligt. Denne anbefaling var et resultat af, at direktoratet ved 

gennemgangen af sager havde konstateret flere sager uden dokumentation for gyldig 

opholdstilladelse. 

I revisionen af 2001 blev der ligeledes konstateret mange sager, hvor der ikke 

forelå dokumentation for gyldig opholdstilladelse. 

Revisionsdirektoratet forespurgte forvaltningen om hvilke initiativer, der 

efterfølgende var foretaget for at rette op på dette problem. 

Forvaltningen oplyste, at der ikke umiddelbart var foretaget noget på dette 

problemområde. Den tidligere omtalte arbejdsgruppe under Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet havde anbefalet, at kommunerne fik adgang til 

Udlændingestyrelsens register, således at det var muligt elektronisk at kontrollere, om 

klienten havde gyldigt ophold.

Revisionsdirektoratet henstillede, at forvaltningen fandt en løsning på de 

nuværende problemer, indtil en eventuel implementering af arbejdsgruppens 

anbefalinger fandt sted. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i, at dokumentation for gyldig 

opholdstilladelse altid skal fremgå af sagen og vil præcisere dette over for 

lokalcentrene og Modtageenheden. Forvaltningen har noteret sig direktoratets forslag 

om, at der med fordel kan udskrives advis ved opholdstilladelsens udløb. 

Modtageenhedens sagsbehandlingstid for udarbejdelse af handlingsplaner 

8. Som omtalt i revisionsbetænkningen for 2000 var der stadig nogle praktiske 

problemer i Modtageenheden med at afholde handlingsplansamtaler. 

I forbindelse med gennemgangen af sager på lokalcentrene i 2001 havde 

Revisionsdirektoratet konstateret en markant forbedring i Modtageenhedens 

sagsbehandlingstid for udarbejdelse af handlingsplaner. I de sager, hvor 

Modtageenheden havde udarbejdet handlingsplan, var dette sket inden for 1-2 måneder 

efter udlændingens indrejse. 

Revisionsdirektoratet fandt forbedringen af sagsbehandlingstiden tilfredsstillende. 

B. Bemærkninger til de gennemgåede personsager 

Stikprøvens omfang og udvælgelse 

9. Revisionsdirektoratets udvælgelse af personsager ud fra registreringer på 

tilskuds- og refusionsområdet blev foretaget på grundlag af elektronisk tilfældig 

udvælgelse og scanning af oplysninger fra de sociale edb-systemer, socialregistranten 

og kommunens bogføring med særlig vægt på registreringer med risiko for fejl. 

Udvælgelsen skete endvidere med særlig vægt på nyetablerede sager og sager 

inden for de enkelte kategorier af hjælp i særlige tilfælde (forsørgelsessvigt, deltagelse 

i introduktionsprogrammer, enkeltudgifter, sygebehandling, børn og flytning). I 

udvælgelsen indgik et væsentlighedskriterium, der omfattede forhold af økonomisk, 

sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. 

Revisionsdirektoratet udtog 18 personsager, der opfyldte de valgte 

udtagelseskriterier. Heraf var 16 integrationssager og 2 repatrieringssager.

Alle personsager blev gennemgået med henblik på at afklare: 

Om integrations- og repatrieringslovene og bekendtgørelserne var overholdt. 

Om indrapporteringer til S&A, som ifølge Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens interne regler (FAKIR) danner grundlag for 

beregningen af statsrefusion og tilskud, var korrekte. 

Om forretningsgangen i øvrigt blev overholdt. 

Ved sagsgennemgangen konstateredes følgende fejltyper: 

Manglende udarbejdelse af handlingsplan 

10. I 5 sager manglede udarbejdelse af handlingsplan, jf. integrationslovens § 19. 

I en sag havde klienten været i Modtageenheden til en afklarende samtale, men der 

var aldrig udarbejdet handlingsplan. Udlændingen fulgte danskundervisning, og ifølge 

oplysninger fra centret var sagen nu overflyttet til Center for Aktivering og Beskæf- 

tigelse. 

I en anden sag manglede udarbejdelse af handlingsplan for udlændingen, selv om 

klienten deltog i danskundervisning. 

Det er oplyst, at pågældende er indkaldt til samtale, og at handlingsplan 

efterfølgende vil blive udarbejdet. 

I øvrige tre sager manglede ligeledes udarbejdelse af handlingsplan. I den ene sag 

havde handlingsplanen tilsyneladende ligget i sagen, men da denne fejlagtigt var 

blevet oversendt til en sprogskole, uden der var taget kopi til sagen, var 

handlingsplanen nu bortkommet. 

Det henstilledes, at der i alle sager blev udarbejdet handlingsplan. 

Forvaltningen oplyser, at man kan tilslutte sig Revisionsdirektoratets opfattelse og 

vil foretage indskærpelse om overholdelsen af de retningslinier, som forvaltningen har 

udarbejdet. 

Manglende dokumentation for gyldig opholdstilladelse 

11. Revisionsdirektoratet fandt ved gennemgangen 8 sager, hvor der ikke forelå 

dokumentation for gyldig opholdstilladelse i sagen. Ud af de 16 gennemgåede

integrationssager forelå der således i halvdelen af sagerne ikke dokumentation for 

gyldig opholdstilladelse. 

Revisionsdirektoratet fandt det kritisabelt, at der ikke blev indhentet gyldige 

opholdstilladelser i alle sager. 

Det henstilledes, at centrene snarest fremskaffede dokumentation for gyldigt 

ophold, da dette var en forudsætning for at modtage såvel refusion som tilskud fra 

staten, jf. integrationslovens § 2 samt integrationsbekendtgørelsens § 12. 

Det er oplyst, at der på nuværende tidspunkt er fremskaffet dokumentation for 

gyldigt ophold i 5 af de 8 sager. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i, at dokumentation for gyldig 

opholdstilladelse altid skal fremgå af sagen og vil præcisere dette over for 

lokalcentrene og Modtageenheden. Forvaltningen har samtidig noteret sig 

Revisionsdirektoratets forslag om, at der med fordel kan udskrives advis ved 

opholdstilladelsens udløb. 

Fejlpostering med refusionsmæssig betydning 

12. Revisionsdirektoratet konstaterede i 4 sager forkert posterede ydelser med 

refusionsmæssig betydning. 

I en sag var der tale om et uledsaget flygtningebarn, der havde modtaget ydelser, 

som fejlagtigt var blevet posteret på en konto med 75 % statsrefusion. 

Revisionsdirektoratet bad om, at ydelserne til klienten blev opgjort og omposteret 

til relevant konto med 100 % statsrefusion, idet denne refusionssats var gældende for 

uledsagede flygtningebørn, jf. integrationslovens § 45, stk. 3, punkt 2. 

Det er oplyst, at lokalcentret har omposteret ydelserne til relevant konto. 

I en anden sag var der fejlagtigt posteret 4 tolkeregninger som hjælp i særlige 

tilfælde efter integrationslovens § 35 – enkeltudgifter. Udgifter til tolk skal afholdes 

over centrets administrationskonti og kan således ikke posteres på konti med refusion 

fra staten. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at udgiften på i alt 7.659,39 kr. blev omposteret 

og afholdt uden for refusionsordningen med staten. 

Det er oplyst, at lokalcentret har omposteret udgiften, men ikke om den afholdes

uden for refusionsordningen. 

I den tredje sag var der fejlagtigt posteret ydelser til klienten efter aktivlovens § 81 

– enkeltudgifter med 75 % statsrefusion. 

Ydelserne burde have været posteret under integrationslovens § 36 – 

sygebehandling, hvor der opnås 100 % statsrefusion. 

I den sidste sag var der fejlagtigt posteret 8.525 kr. på konto for hjælp i særlige 

tilfælde efter integrationslovens § 35 – enkeltudgifter. Udgiften vedrørte betaling for 

ophold på hotel, og kunne således ikke afholdes på konti med refusion fra staten. 

Det henstilledes, at udgiften blev omposteret til relevant konto uden statsrefusion. 

Fejlpostering uden refusionsmæssig betydning 

13. I to sager var der tale om fejlpostering uden refusionsmæssig betydning. 

I den ene sag var der fejlagtigt posteret udgifter på konto til hjælp i særlige tilfælde 

efter integrationslovens § 35 – enkeltudgifter. Udgiften vedrørte betaling af briller og 

skulle have været posteret som § 36 – sygebehandling. 

Det er oplyst, at udgiften er omposteret. 

I den anden sag var der posteret hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens § 

35 – enkeltudgifter. Udgiften vedrørte transportudgifter til sprogskole og skulle 

således have været posteret på konto efter integrationslovens § 34 – udgifter ved 

deltagelse i introduktionsprogram. 

Det er oplyst, at udgiften er omposteret. 

Forvaltningen oplyser om fejlposteringerne, at man generelt vil indskærpe 

bogføringsreglerne, og at der vil blive foretaget de fornødne berigtigelser af 

statsrefusionen. 


14. Revisionsdirektoratet konstaterede i 6 sager, at opfølgningen var mangelfuld. 

En sag vedrørte et uledsaget flygtningebarn, som modtog ydelser som ung ude- 

boende. Der var ikke foretaget økonomisk opfølgning af sagen i en periode på 9 må- 

neder. Centret oplyste efterfølgende, at denne opfølgning fandt sted i 

Børnefamilieteamet.

Revisionsdirektoratet henstillede dog, at det blev afklaret, hvor opfølgningen på de 

økonomiske forhold fandt sted, så fordelingen af opfølgningsforpligtelsen fremgik 

tydeligt. 

Det er oplyst, at det er aftalt, at opfølgning skal foretages af børne- og 

ungekonsulent tilknyttet lokalcentrets familieteam. 

I en anden sag var der generelt ikke foretaget opfølgning på klientens deltagelse i 

danskundervisning. 

Det er oplyst, at der nu er foretaget opfølgning vedrørende danskundervisning. 

I en tredje sag fremgik det ikke, om klienten havde fulgt danskundervisning, da 

der ikke var modtaget tilbagemeldinger fra sprogcentret og ikke fulgt op på del- 

tagelsen. Sagsbehandleren har efterfølgende indkaldt klienten til samtale med henblik 

på en afklaring heraf. 

Det er oplyst, at lokalcentret den 13. maj 2002 har modtaget indberetning fra 

sprogcentret. 

I den fjerde sag var der ikke foretaget opfølgning inden for de seneste 3 måneder. 

Klienten havde dog været indkaldt til samtale, men var ikke mødt op til denne. Der var 

ikke foretaget yderligere i sagen. 

I den femte sag havde klienten annulleret sin praktikperiode på grund af sygdom. 

Sagsbehandleren havde ikke fulgt op herpå. 

Undervisningscentret for Indvandrere oplyser, at kursisten genfremmødte efter få 

dages sygefravær, og at vejlederen derfor ikke har foretaget sig yderligere i sagen. 

I den sidste sag var der ikke fulgt op på klientens introduktionsprogram. 

Det er oplyst, at klienten er indkaldt til personlig samtale, og at handlingsplan 

efterfølgende vil blive udarbejdet. 

Forvaltningen oplyser, at man vil indskærpe gældende regler og forretningsgange 

om opfølgning, herunder præcisere opfølgningsforpligtelsen vedrørende økonomiske 

forhold, når der er tale om børn.

Forkert tilskudsregistrering i S&A 

15. Revisionsdirektoratet havde i flere sager konstateret forkert registrering af 

grund- og/eller programtilskud i S&A. I 7 sager var grundtilskuddet registreret forkert, 

og i 6 sager var programtilskuddet registreret forkert. 

Grundtilskud 

I en sag var klienten et uledsaget flygtningebarn, som var registreret med sagstype 

254.00 almindeligt grundtilskud. I henhold til integrationslovens § 45, stk. 5, kunne 

der alene opnås nedsat grundtilskud for uledsagede flygtningebørn. Sagen burde 

således have været registreret med nedsat grundtilskud (sagstype 254.02). 

Det er oplyst, at lokalcentret nu har foretaget korrekt registrering. 

I en sag var klienten ikke omfattet af introduktionsloven. Centret var blevet 

orienteret, men havde endnu ikke passiveret klientens grundtilskud. 

I en sag var klienten indrejst i 1998 og var således ikke omfattet af 

integrationsloven. Klienten var registreret med aktivt grundtilskud for uledsagede 

flygtningebørn. 

I to sager havde klienterne deltaget i introduktionsprogrammet i mere end tre år. I 

henhold til integrationslovens § 45, stk. 9, skulle der ske aftrapning af grundtilskud ef- 

ter 3 år. Dette skulle medføre en ændring af registreringen i S&A, hvilket ikke var 

sket. 

I en anden sag var der registreret forkert aktivdato for grundtilskuddet. 

Sprogskolen havde tilsyneladende overskrevet den oprindeligt registrerede startdato. 

Det er oplyst, at der nu er foretaget korrekt registrering i S&A. 

I den sidste sag var klienten ikke registreret med et aktivt grundtilskud. Centret 

oplyste, at de ikke havde været opmærksomme på, at tilskuddet skulle aktiveres ved 

tilflytningen fra en bydel. 


Revisionsdirektoratet fandt, at fejl i registreringerne af grundtilskud i 7 sager ud af 

16 var udtryk for en uforholdsmæssig stor fejlandel.

Programtilskud 

I en sag var udlændingen registreret i S&A med 2 aktive programtilskud. Der var 

registreret for såvel fuldt introduktionsprogram (sagstype 254.10) samt 

danskundervisning (sagstype 254.13). Der kan ikke modtages 2 programtilskud i 

samme periode. 

Revisionsdirektoratet henstillede, at det ene programtilskud passiveres fra 

startdatoen, således at klienten blev registreret med korrekt programtilskud. 


I en sag var der ikke registreret programtilskud (fuldt introduktionsprogram 

sagstype 254.10) for klienten, selv om denne havde deltaget i danskundervisning fra 3. 

september 2001. 

I to sager var de registrerede perioder for programtilskud for deltagelse i 

danskundervisning ikke korrekte. 

I en sag var klienten registreret med forkert startdato for programtilskuddet, som 

omfattede aktivering. Endelig blev det bemærket, at klienten havde gennemgået dansk- 

undervisning med 18 timer pr. uge inden oversendelse til aktivering. Programtilskud 

for denne periode burde således også have været registreret. 


I den sidste sag stod klienten registreret med 2 aktive programtilskud, hvilket ikke 

var i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser. 

Forvaltningen var opmærksom på, at registreringerne af programtilskud, som 

ifølge forretningsgangen dannede udgangspunkt for hjemtagelse af tilskud, ikke kunne 

betragtes som valide. Derfor anvendte forvaltningen en anden metode til beregning af 

programtilskud fra staten. Forvaltningen modtog således opgørelser fra Uddannelses- 

og Ungdomsforvaltningen over den faktiske undervisningsaktivitet pr. CPR-nummer. 

Ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdedes opgørelserne i 

overensstemmelse med tilskudsreglerne og kunne således danne baggrund for 

hjemtagelse af programtilskud fra staten. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser hertil, at forvaltningen er op- 

mærksom på, at der er uforholdsmæssigt mange fejl i registreringerne i S&A-systemet. 

Derfor foretages følgende korrektioner i forbindelse med opgørelsen af tilskud:

Der tages udgangspunkt i flygtningesager registreret som sagstype 254.00. I 

forhold hertil er følgende sager dog sorteret fra og kontrolleret for korrekt aktiv og 

passiv dato ved opslag på A850 og A013: 

Sager som ikke er aktive i P-data i Københavns Kommune. 

Personer som optræder med flere aktive 254.00 registreringer. 

Personer som har flere 254.00 registreringer, hvoraf en er aktiv, og en er passiveret 

i perioden 16. januar 2001 til 15. januar 2002. 

Alle sager passiveret i perioden 16. januar 2001 til 15. januar 2002 har fået 

påhæftet en aktiv dato og kontrolleret passivdatoen ved opslag på A850 og A013. 

Det nævnte fejlomfang på 7 ud af 16 sager genfindes derfor ikke i opgørelsen af 

grundtilskud. Uanset at forvaltningen korrigerer for fejlregistreringer inden tilskuds- 

opgørelsen finder forvaltningen det meget utilfredsstillende, at registreringerne i S&A- 

systemet er så mangelfulde og vil træffe foranstaltninger til at forbedre registrerings- 

disciplinen. 

Manglende dokumentation 

16. Revisionsdirektoratet konstaterede mangelfuld dokumentation i 3 sager. 

I 2 repatrieringssager manglede dokumentation for udgifter til transport til 

hjemlandet, og i en sag manglede dokumentation for udgiften til transport ved 

deltagelse i introduktionsprogrammet i henhold til integrationslovens § 34. 

Det er om de repatrieringssager oplyst, at der er rekvireret kopi af faktura hos 

Dansk Flygtningehjælp. Om sidstnævnte sag oplyses, at der ikke er praksis for at 

kræve dokumentation for transportudgiften, når der kun bevilges den laveste takst – 

svarende til et 2-zoners kort. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er enig i, at dokumentation for afholdte 

udgifter altid skal fremgå af sagen og vil præcisere dette over for lokalforvaltningen. 

Øvrige fejl 

17. En sag kunne ikke fremfindes til revision. Revisionsdirektoratet konstaterede, 

at sagen var aktiv i udbetalingssystemet.

Revisionsdirektoratet fandt det uheldigt, at det ikke havde været muligt at 

fremlægge sagen til revision, og henstillede, at sagen blev fundet. 

Centret oplyste efterfølgende, at sagen stadig ikke var fundet, og såfremt en 

fornyet eftersøgning ikke gav resultat, ville der blive oprettet en ny sag på klienten. 

Det er efterfølgende oplyst, at sagen nu er fundet. 

Forvaltningens tiltag til forbedringer af sagsbehandlingen 

18. Da der efter Revisionsdirektoratets vurdering havde været uforholdsmæssigt 

mange fejl i sagsbehandlingen, blev det over for de centre, hvor der havde været 

udtaget sager, henstillet, at der eventuelt på teammøder blev taget en diskussion af en 

række problemområder, herunder bl.a. registrering af såvel grund- som programtilskud 

for korrekte perioder, indhentelse af gyldig opholdstilladelse, dokumentation for 

udgifter til hjælp i særlige tilfælde, postering af udgifter til hjælp i særlige tilfælde 

samt opfølgning på introduktionsprogram. 

Et center oplyste, at de havde afholdt et teammøde herom, hvorefter det blev aftalt 

at påbegynde en grundlæggende vidensopsamling, herunder bl.a. kursusdeltagelse i 

forbindelse med de kommende lovændringer. 

Revisionsdirektoratet fandt det hensigtsmæssigt, at også andre centre drøftede 

kvaliteten af sagsbehandlingen på integrationsområdet. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har generelt taget kvalitet i team- og 

sagsarbejdet op til overvejelser, og i denne forbindelse er der iværksat et 

kvalitetssikringsprojekt ultimo 2001 med en række personer ansat som kvalitetssikrere. 

Ifølge det oplyste har disse kvalitetssikrere flere initiativer under overvejelse. 

Førstkommende opgaver er således kontanthjælp, pension og dagpengeområdet. 

På baggrund af det store antal fejl, Revisionsdirektoratet havde konstateret ved sin 

gennemgang, opfordrede direktoratet til, at der inden for nærmeste fremtid også blev 

iværksat tiltag fra den centrale forvaltning med henblik på en forbedring af kvaliteten i 

integrationssagsbehandlingen. 

Forvaltningen tager Revisionsdirektoratets bemærkninger til efterretning. 

C. Antal reviderede sager – og fejlrubricering

19. Revisionsdirektoratet har udarbejdet følgende tabel over antal reviderede sager 

og rubriceret disse som foreskrevet: 

Sager 

i alt 1) 

Sager uden 

fejl 

Sager med 

fejl af 

formel karakter 

2) 

Fejl med eventuel 

udbetalings- og/eller refusionsog 

tilskudsmæssig 

betydning 2) 

Antal Antal Antal Antal Kr. 

Tilskud 16 2 1 13 

Refusion 17 2 4 11 

I alt 33 4 5 24 

1) 15 sager forekommer i tabellen både under tilskud og refusion (sager hvori der også indgår 

introduktionsydelse eller hjælp i særlige tilfælde). 

2) I enkelte sager forekom der både fejl af formel karakter og fejl med udbetalings- og/eller refusionsog 

tilskudsmæssig betydning. Disse sager er alene medtaget under fejl med udbetalings- og/eller refusionsog 

tilskudsmæssig betydning. Selvom en sag indeholder flere fejl med refusionsmæssig betydning, er sagen kun 

medtaget en gang. 

I tabellen er fejl i tilskudsregistreringen i S&A for så vidt angår programtilskud ikke medtaget som fejl med 

eventuel tilskudsmæssig betydning, idet forvaltningen anvender en alternativ metode til opgørelse af 

programtilskud fra staten. 

3) Den beløbsmæssige betydning var ikke opgjort på tidspunktet for beretningens udarbejdelse. 

II. Refusions- og tilskudsopgørelsen til staten 

20. Opgørelsen "Anmodning om restafregning af statsrefusion og tilskud af in- 

tegrationsområdet for 2001" blev den 10. juli 2002 forsynet med følgende 

revisionspåtegning: 

"Det er vor opfattelse, at restafregningen for 2001 er aflagt i overensstemmelse 

med Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 16. juni 2000 om 

statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatri- 

eringsområdet". 

Revisionsudvalget finder det stærkt beklageligt, at hovedparten af de reviderede 

sager er fejlbehæftede, og Udvalget finder det derfor påkrævet, at der både 

centralt og lokalt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver iværksat 

tiltag med henblik på en forbedring af kvaliteten af 

integrationssagsbehandlingen. 

3)


boligstøtteområdet (boligsikring, boligydelse til førtidspensionister og 

beboerindskudslån) 

1. Revisionen af boligstøtteområdet, jf. By- og Boligministeriets (nu 

Socialministeriet) bekendtgørelse nr. 816 af 3. november 1999 om 


boligstøtteregnskab, har for 2001 inden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 

område omfattet en gennemgang af sager vedrørende boligsikring, boligydelse som 

tilskud og lån til førtidspensionister, sanerings-, byfornyelses- og 

forbedringsboligsikring samt beboerindskudslån. 

Revisionsdirektoratet har henholdsvis den 12. juni 2002 og den 22. juli 2002 

påtegnet følgende opgørelser over statsrefusion af beboerindskudslån for 2000 og 

2001: 

Låneordning 1 (pligtlån). 

Låneordning 2 (pligtlån flygtninge). 

Låneordning 3 (frivillige lån flygtninge). 

Låneordning 5 (pligtlån ældreboliger). 

Revisionsdirektoratet har den 14. august 2002 forsynet kommunens 

refusionsopgørelser for 2001 til staten over boligsikring, boligydelse og 

boligydelseslån med revisionspåtegning i overensstemmelse med kravene i 

ovennævnte bekendtgørelse. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nettoudgifter på boligstøtteområdet har 

i 2001 udgjort følgende: 

Boligsikring ................................................................................................................... 

Mio. kr. 

94.446 

Boligydelse .................................................................................................................... 45.748 

I alt ............................................................................................................................... 140.194 

Forretningsgange for kontrol med beregning og udbetaling af boligstøtte 

2. Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre at:


udbetalingsforløb i boligstøttesystemet. 



Sagsførelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om 


boligstøtteregnskab. 


Førkontrollen 

Førkontrollen, der foretages ud fra Liste for dokumentationskontrol fra 

boligstøttesystemet, skal være foretaget inden udbetalingen finder sted. Kontrollen 

skal bl.a. omfatte: 



pengeinstitut kontrolleres med den af boligstøttemodtageren underskrevne blanket 

med det aktuelle kontonummer. 

Ved ændringer af kontonummer i pengeinstitut ved PBS-overførsler kontrolleres 

dette med den af boligstøttemodtageren underskrevne blanket med det aktuelle 

kontonummer. 

Revisionsdirektoratet foretog en gennemgang af resultatet af den udførte 

førkontrol for oktober 2001 i 3 centre. Gennemgangen viste, at førkontrollen i det ene 

center først var udført efter udbetalingstidspunktet. Det blev i øvrigt bemærket, at 

førkontrollen for november 2001 i et center ikke var udført. Førkontrollen er 

efterfølgende blevet udført. Herudover gav gennemgangen ikke anledning til 

bemærkninger. 

Temakontrollen 

Temakontrollen fastlægges årligt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og 

tilrettelægges bl.a. efter følgende princip:

Kontrolemner og -omfang skræddersys til det enkelte ydelsesområdes særlige 

forhold. 





Forvaltningen har i 2001 udført en temakontrol om solidarisk hæftelse som 

betingelse for udbetaling af boligstøtte. 

Forvaltningen har om temakontrollen oplyst: 

I forbindelse med ændringer i boligstøtteloven blev der udført en temakontrol, der 

bestod af dels kontrol A vedrørende nyansøgninger dels kontrol B vedrørende 

tilflyttere til husstanden. Temakontrollen blev gennemført i december måned 2001. 

Vurderingen af den gennemførte temakontrol skete på grundlag af 153 sager 

vedrørende kontrol A og 178 sager vedrørende kontrol B. 

Det kunne konkluderes, at der vedrørende kontrol A (nyansøgninger) var en 

fejlprocent på 1,3 % og vedrørende kontrol B (tilflyttere) en fejlprocent på 3,4 %, 

omfattende et boligsikringsbeløb på i alt 92.437 kr. 

I ingen af de i alt 331 gennemgåede sager manglede der underskrift fra ansøger 

(den boligstøtteberettigede). 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderede resultatet af den samlede 

temakontrol til at være tilfredsstillende. 

Forvaltningen oplyste herudover, at der i forbindelse med indførelse af 

boligstøttereformen fra 1. januar 2000 blev foretaget en omfattende undervisning af 

lokalcentrenes boligstøttemedarbejdere, ligesom der i den forbindelse blev udsendt 

meget detaljerede udmeldinger omkring problemstillinger i forbindelse med reformen, 

herunder om de nye regler om solidarisk hæftelse og den procedure, der skal følges 

eller anbefales fulgt i den anledning. 

Forvaltningen konkluderede således på baggrund af temakontrollen, at den 

gennemførte undervisning havde haft den tilsigtede effekt. 


3. Revisionsdirektoratets gennemgang har været baseret på 30 personsager fordelt

på 4 lokalcentre. Der blev ved udvælgelsen lagt vægt på nyetablerede sager. 

Sagerne er ved gennemgangen bl.a. blevet undersøgt for følgende: 

At der forelå et af klienten underskrevet ansøgningsskema. 

At ansøgningsskemaet var påtegnet af udlejer. 

At ansøgningen var behandlet af forvaltningen. 

At ansøgningsskemaets oplysninger var korrekt indtastet. 

At klienten stadig var tilmeldt folkeregistret på adressen. 

At den anvendte pengeinstitutkonto var identisk med den i ansøgningsskemaet op- 

lyste eller eventuel senere meddelelse med klientens underskrift. 

Kontrol af antal personer på adressen, og at oplysning om formue og indtægter var 

overført automatisk fra Det Fælles Kommunale Indkomst- og Formuegrundlag 

(FIF). 

Kontrol af årligt beregningsgrundlag (indtægt) og korrigeret lejebeløb. 

Huslejens størrelse i forhold til husstandsindkomsten. 

Gennemgangen gav i 15 sager anledning til følgende bemærkninger: 

Boligsikring 

I 2 sager var ansøgningerne fejlagtigt ikke underskrevet for solidarisk hæftelse. 

Centret har efterfølgende indhentet den fornødne dokumentation. 

Det henstilledes, at eventuelt for meget udbetalt boligsikring blev holdt uden for 


Forvaltningen oplyser, at i begge sager er der blevet udbetalt boligsikring i en 

periode, hvor der ikke har foreligget underskrift fra solidarisk hæftende 

husstandsmedlemmer. Beløbene vil derfor blive afholdt uden for refusionsordningen. 

Boligydelse som tilskud og lån til førtidspensionister 

I 2 sager boede ansøgerne i samme ejendom, men oplysningerne på 

ansøgningsskemaerne var ikke identiske. I den ene sag omfattede nettoboligudgiften 

ikke betaling for brændselsudgifter til varme, og ansøgeren betalte den fulde udgift til 

vandafgift og vandafledningsafgift. I den anden sag omfattede nettoboligudgiften 

heller ikke betaling for brændselsudgifter til varme, men her betalte ansøgeren ikke

den fulde udgift til vandafgift og vandafledningsafgift. Registreringerne i 

boligstøttesystemet var for begge sager korrekte i forhold til de enkelte ansøgninger. 

På Revisionsdirektoratets foranledning tilskrev centret efterfølgende ejendommens 

administrator og fik oplyst, at nettoboligudgiften ikke omfattede betaling for brænd- 

selsudgifter til varme, og at ansøgerne ikke betalte den fulde udgift til vandafgift og 

vandafledningsafgift, hvilket betød, at registreringerne i boligsstøttesystemet 

vedrørende vandafgift og vandafledningsafgift var forkerte i den ene sag, men korrekte 

i den anden. 

Centret har efterfølgende foretaget korrekt registrering og oplyst over for 

Revisionsdirektoratet, at centret har gennemgået alle de boligydelsessager, der var for 

beboerne i ejendommen. 

Revisionsdirektoratet bad oplyst, om resultatet af gennemgangen viste, at der var 

blevet udbetalt for meget boligydelse. Eventuel for meget udbetalt boligydelse skulle 

holdes uden for refusionsordningen. 

Forvaltningen oplyser, at der i sagen, hvor registreringerne ikke var korrekte, var 

blevet udbetalt for meget i boligydelse. Det oplyses ligeledes, at gennemgangen af 

samtlige boligydelsessager i den pågældende ejendom viser, at oplysningerne i 5 sager 

skulle korrigeres. Heraf var der i 1 sag udbetalt for meget boligydelse. 

Det for meget udbetalte vil blive afholdt uden for refusionsordningen. 

I en sag var feltet i ansøgningen, om ejendommen blev forsynet med fjernvarme, 

ikke udfyldt, hvilket havde medført, at der ikke var foretaget korrekt registrering i 

boligstøttesystemet. 

Ifølge BBR har ejendommen fjernvarme, og der skulle derfor have været 

registreret med et "J" i boligstøttesystemet for tillæg til huslejen for opvarmning. 

Det henstilledes, at centret foretog korrekt registrering i boligstøttesystemet og 

berigtigede beregningen af boligydelsen. 

Forvaltningen oplyser, at der efterfølgende er foretaget korrekt registrering med 

tilbagevirkende kraft fra indflytningsdagen, og at tilgodehavendet er udbetalt pr. l. juli 

2002. 

I en sag var det ikke ansøgeren, der havde skrevet under på ansøgningen som 

boligydelsesmodtager. Ligeledes boede der ifølge boligstøttesystemet 3 personer i

lejligheden, hvoraf kun de 2 havde skrevet under på ansøgningen. 

Det henstilledes, at centret indhentede korrekt underskrift på ansøgningen, og at 

samtlige husstandsmedlemmer skrev under på solidarisk hæftelse, samt at eventuelt for 

meget udbetalt boligydelse blev holdt uden for refusionsordningen. 

Forvaltningen oplyser, at underskriftsforholdene for hele husstanden er blevet 

bragt i orden, herunder at ansøgeren også har underskrevet som ansøger. Boligydelse 

udbetalt i perioden, hvor der ikke forelå korrekte og nødvendige underskrifter, vil blive 

afholdt uden for refusionsordningen. 

I en sag var det kun ansøgerens indkomst, der var medtaget i beregningen af 

boligydelsen. Ansøgerens hustru var indvandret den 2. juli 2001, men havde ifølge 

centret ingen indkomst på grund af manglende opholdstilladelse. 

Revisionsdirektoratet konstaterede imidlertid efterfølgende, at hustruen ifølge 

Skatte- og Registerforvaltningens oplysninger (B350) havde haft en indkomst på 

70.000 kr. i 2001. 

Det henstilledes, at centret undersøgte sagen nærmere og foretog de fornødne 

berigtigelser. Eventuel for meget udbetalt boligydelse skulle holdes uden for 


Forvaltningen oplyser, at lokalcentret ikke havde fulgt op på oplysning om 

hustruens tilflytning til adressen den 2. juli 2001. Oplysningen var tilgået sagen via 

stamblad udskrevet den 5. juli 2001. Under hensyn til, at boligydelsesmodtageren helt 

klart har tilsidesat sin oplysningspligt vedrørende meddelelse om ændringer i 

husstandens økonomiske og personlige forhold, jf. oplysningspligten, har lokalcentret 

rejst krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligydelse. Forvaltningen er 

således ikke enig med revisionen i, at beløbet skal afholdes uden for 


For så vidt angår lokalcentrets oplysning om manglende opholdstilladelse har 

centret efterfølgende oplyst, at oplysningen ikke vedrørte nærværende sag. 

Ifølge ansøgningen i en sag omfattede nettoboligudgiften betaling for varmt vand, 

men dette var ikke registreret med et "J" i boligstøttesystemet for fradrag i huslejen for 

varmt vand. 

Ligeledes var feltet i ansøgningen, om nettoboligudgiften omfattede betaling for

ændselsudgifter til varme, ikke udfyldt, og endelig var der svaret nej til, om 

ejendommen blev forsynet med fjernvarme. 

Ifølge BBR blev ejendommen forsynet med fjernvarme, hvilket skulle registreres 

med et "J" i boligstøttesystemet for tillæg til huslejen for opvarmning. 


berigtigelser. Eventuelt for meget udbetalt boligydelse skulle holdes uden for 


Forvaltningen oplyser, at lokalcentret er i færd med at undersøge sagen nærmere i 

andelsboligforeningen med henblik på eventuel berigtigelse. 

I en sag blev der ifølge ansøgningen betalt a conto varme, hvilket betød, at 

nettoboligudgiften ikke omfattede betaling for brændselsudgifter til varme. Ifølge 

boligstøttesystemet var dette ikke registreret med et "J" for tillæg til huslejen for 

opvarmning. 


berigtigelser. 

Forvaltningen oplyser, at lokalcentret har undersøgt sagen og konstateret, at der 

skulle gives varmetillæg for fjernvarme. Sagen er berigtiget, og tilgodehavendet er 

udbetalt 1. juli 2002. 

Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring 

I byfornyelsessager sker beregningen af boligsikringen manuelt, men alle 

oplysninger fra ansøgningsskemaerne registreres også i boligstøttesystemet. 

Ifølge ansøgningerne i 3 sager omfattede nettoboligudgiften ikke betaling for 

brændselsudgifter til varme. Der var i beregningen af boligsikringen ikke taget højde 

for dette, og det var ikke registreret i boligstøttesystemet med et "J" for tillæg til 

huslejen for opvarmning. I den ene sag blev ejendommen ifølge ansøgningen ikke 

forsynet med fjernvarme, hvilket ikke var korrekt ifølge BBR. 

Centret har for alle 3 sager efterfølgende foretaget en ny beregning af 

boligsikringen samt en korrekt registrering i boligstøttesystemet. 

Forvaltningen oplyser, at lokalcentret har berigtiget sagerne, og tilgodehavendet 

som følge af manglende varmetillæg er udbetalt til boligsikringsmodtagerne.

Ifølge ansøgningen i en sag var lejlighedens størrelse 101 m 2 , hvilket også var 

anvendt i beregningen af boligsikringen, men ifølge boligstøttesystemet og BBR var 

lejligheden kun 72 m 2 . Ligeledes var der i ansøgningen sat spørgsmålstegn i feltet om 

ejendommen blev forsynet med fjernvarme, og om ansøgeren ud over boligudgiften 

betalte den fulde udgift hertil. Ifølge BBR blev ejendommen forsynet med fjernvarme, 

hvilket der ikke var taget højde for i beregningen af boligsikringen, og det var ikke 

registreret i boligstøttesystemet med et "J" for tillæg til huslejen for opvarmning. 

Endelig var der i beregningen af den gamle leje, som anvendtes i beregningen af 

boligsikring af den nye leje, fejlagtigt medtaget et for stort beløb vedrørende overskud 

af leje (tidligere ejerbolig). 

Centret har efterfølgende kontaktet det pågældende byfornyelsesselskab angående 

lejlighedens størrelse, og det blev konstateret, at lejlighedens størrelse var i 

overensstemmelse med oplysningerne i boligstøttesystemet og BBR. Centret har derfor 

foretaget en ny beregning af boligsikringen og en korrekt registrering i 

boligstøttesystemet. 

Det henstilledes, at eventuel for meget udbetalt boligsikring blev holdt uden for 


Forvaltningen oplyser, at der som følge af en administrativ fejl var blevet udbetalt 

for meget i boligsikring. Det for meget udbetalte vil blive afholdt uden for refusions- 

ordningen. 

I en sag var lejlighedens størrelse ifølge ansøgningen og BBR 63 m 2 , men ifølge 

boligstøttesystemet var den 72 m 2 , hvilket også var anvendt i beregningen af 

boligsikringen. 

Centret undersøgte efterfølgende sagen og konstaterede, at lejligheden var 63 m 2 . 

Det blev oplyst, at der er foretaget en ny beregning af boligsikringen, og at det for 

meget udbetalte vil blive afholdt uden for refusionsordningen. 

I en sag var der ikke dokumentation for beregningen af boligsikringen pr. 1. januar 

2001. Derudover omfattede nettoboligudgiften ifølge ansøgningen ikke betaling for 

brændselsudgifter til varme, hvilket havde betydning for beregningen af boligsikringen 

og skulle medføre registrering i boligstøttesystemet med et "J" for tillæg til huslejen 

for opvarmning.

Centret har efterfølgende foretaget en ny beregning af boligsikringen og tilakteret 

denne sagen samt foretaget korrekt registrering i boligstøttesystemet. 

Forvaltningen oplyser, at tilgodehavendet som følge af manglende varmetillæg er 

blevet udbetalt til boligsikringsmodtageren. 

Centret har på grundlag af resultatet af Revisionsdirektoratets gennemgang 

endvidere oplyst, at samtlige sager med sanerings-, byfornyelses- og 

forbedringsboligsikring vil blive gennemgået for de omtalte fejltyper. 

Beboerindskudslån 

Ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens interne regler (FAKIR) er 

egenandelens størrelse vedrørende frivillige lån til beboerindskud afhængig af den 

samlede husstandsindkomst. 

I en sag var husstandsindkomsten ca. 200.000 kr., hvilket normalt betyder, at 

egenandelen bliver 150 kr. pr. m 2 . Egenandelen var imidlertid kun sat til 15 kr. pr. m 2 , 

og det fremgik ikke af sagen på hvilket grundlag, der var truffet denne beslutning. 

Centret har efterfølgende oplyst, at ansøger telefonisk havde oplyst, at han af 

forskellige årsager ikke havde råd til at betale det for den størrelse husstandsindkomst 

normale beløb i egenandel. Der var på dette grundlag truffet beslutning om at nedsætte 

egenandelen til det mindste beløb. 

Det henstilledes, at der fremover i den type sager indhentedes fornøden 

dokumentation, og at denne blev tilakteret sagen, samt at der blev foretaget en 

individuel økonomisk beregning, inden egenbetalingens størrelse blev fastsat. 

Forvaltningen oplyser, at man er enig med revisionen i, at fastsættelse af 

egenbetalingens størrelse ved bevilling af frivillige beboerindskudslån mv. skal ske på 

grundlag af en individuel vurdering af ansøgerens økonomiske forhold. 

Forvaltningen vil tage skridt til at præcisere retningslinier omkring fastsættelse af 

egenandelens størrelse ved bevilling af frivillige lån i henhold til boligstøttelovens §§ 

59 og 60. 

Afsluttende bemærkninger til sagsgennemgangen 

Revisionsdirektoratet konstaterede ved sin gennemgang, at der var stor forskel på,

hvorledes de enkelte centre behandlede de oplysninger, udlejer anførte på 

ansøgningerne. I nogle centre accepteredes oplysningerne, selv om de kunne være 

modstridende eller ikke svarede til oplysningerne på en ansøgning fra en anden 

ansøger i samme ejendom. I andre centre kontrolleredes oplysningerne i tvivlstilfælde 

med de oplysninger, der var registreret i BBR. I disse tilfælde burde det noteres på 

ansøgningen, hvis det i stedet for de anførte oplysninger var oplysningerne fra BBR, 

der blev anvendt ved beregningen af boligstøtten. 

Revisionsdirektoratet fandt det hensigtsmæssigt, at Familie- og 

Arbejdsforvaltningen præciserede forretningsgangen for behandling af de enkelte 

oplysninger på ansøgningerne om boligstøtte, således at der fremover foretages en 

mere ensartet sagsbehandling i alle centre. 

Forvaltningen oplyser, at fejlene har medført, at der er blevet udbetalt for lav 

boligstøtte i 6 sager og for høj boligstøtte i 7 sager. I de 7 sager med for høj boligstøtte 

er der sket berigtigelse af statsrefusionen. 

På baggrund af de konstaterede fejl vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 

tage skridt til at præcisere forretningsgangen for behandlingen af de enkelte 

oplysninger på ansøgninger om boligstøtte. Forvaltningen vil desuden, jf. sagen om 

egenbetaling, præcisere, at fastsættelse af en lavere egenbetaling end den sædvanlige 

skal ske på baggrund af en individuel vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, 

ligesom disse skal være dokumenteret i sagen. 

Redegørelse i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 23, stk. 4 

4. Til opfyldelse af bekendtgørelseskravet skal oplyses følgende: 

Kategorier 

Sager 

i alt 1) 

Sager uden 

fejl 

Sager med 

fejl af formel 

karakter 

Fejl med 

eventuel 

udbetalingsmæss 

ig og/eller 


betydning 

Antal Antal Antal Antal 

Boligsikring 20.980 4 - 2 

Boligydelse som tilskud 42.064 2 - 4 

Boligydelse som lån 2.922 3 3 

Sanerings-, byfornyelses- og 2.251 - 6

forbedringsboligsikring 

Beboerindskudslån 10.181 5 1 - 

I alt 78.398 14 1 15 

1) Sager, hvor klienten modtager både boligydelse som tilskud og som lån, er medtaget begge steder. 

Antallet af sager er opgjort med udgangen af januar 2002 og er for hele Københavns Kommune. 


børnefamilieydelsesområdet 

1. Revisionen af børnefamilieydelsesområdet, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse 

nr. 667 af 5. juli 2000 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er 

fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, mv. og de kommunale revisorers 

revision af børnefamilieydelsen, har inden for Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningens område omfattet en gennemgang af forretningsgangen 

og personsager på børnefamilieydelsesområdet. 

Revisionen er udført i henhold til kommunens revisionsvedtægt og nævnte 

bekendtgørelse. Revisionen er således udført i overensstemmelse med god offentlig 

revisionsskik. 

Revisionsdirektoratets udførelse af revisionsopgaverne gav anledning til følgende 


Forretningsgange for kontrol med beregning og udbetaling af børnefamilieydelse 

2. Formålet med den interne kontrol er bl.a. at sikre at: 






Kontrollen er baseret på en førkontrol, dvs. en kontrol før udbetaling finder sted. 

Desuden gennemføres i nogle år en supplerende temakontrol. 

Førkontrol 

Førkontrollen, der foretages ud fra Revisions- og kontrollister fra

ørnefamilieydelsessystemet, skal være foretaget inden udbetaling finder sted. 

Kontrollisten omfatter udbetalinger til stoppede sager. 

Revisionsdirektoratet foretog en stikprøvevis gennemgang af førkontrollen på et 

lokalcenter. Det blev bemærket, at der ikke var foretaget førkontrol på 

børnefamilieydelsessystemet, som foreskrevet i FAKIR. 

Revisionsdirektoratet påtalte dette over for centret og henstillede, at førkontrol 

blev foretaget i alle sager. 

Temakontrol 

Temakontrollen fastlægges årligt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 

efter aftale med Revisionsdirektoratet og tilrettelægges bl.a. efter følgende princip: 

rådet. 

Kontrolemner og -omfang skræddersyes til det enkelte ydelsesområdes særlige 

forhold. 





Forvaltningen havde ikke udvalgt temakontrol i 2001 på børnefamilieydelsesom- 


3. Revisionsdirektoratets gennemgang, der omfattede 5 sager, gav ikke anledning 

til bemærkninger. 

Manglende specifikation af konto 

4. I revisionsberetningen for 2000, bemærkede Revisionsdirektoratet, at der frem- 

stod et negativt tilgodehavende på 604.980 kr. under funktion 9.13 Andre 

tilgodehavender hos staten. Beløbet vedrørte kommunens udlæg til 

børnefamilieydelse. 

Ifølge oplysninger fra forvaltningen havde kontoen ikke kunnet specificeres siden 

1998. Der blev dog løbende arbejdet på at få specificeret tilgodehavenderne.

Revisionsdirektoratet henstillede, at kontoen blev specificeret, så der kunne 

foretages afregning med Told og Skat. 

På Revisionsdirektoratets forespørgsel oplyste forvaltningen i maj 2002, at 

kontoen endnu ikke var afstemt, idet denne indgik som en del af en afstemning af 3 

konti. 

Forvaltningen oplyser nu, at afstemningerne forventes færdiggjort inden udgangen 

af 2002. 

Andre sager 

1. Revisionsdirektoratet skal som led i bevillingskontrollen nævne følgende sag: 

Rammebelagte områder, drift. 

Børnefamilier med særlige behov: 

Nettobevilling: 738.267.000 kr. 

Nettomerudgift: 43.860.000 kr. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i de specielle bemærkninger til 

regnskabet redegjort for afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal. 

Heraf fremgår, at afvigelsen på 43,9 mio. kr. bl.a. skyldes merudgifter på 49 mio. 

kr. vedrørende funktion 5.21 forebyggende foranstaltninger og på 12,8 mio. kr. 

vedrørende funktion 5.23 døgninstitutioner for børn og unge. Merudgifterne 

modsvares af mindreudgifter på 11,1 mio. kr. vedrørende funktion 3.01 folkeskoler og 

på 13,1 mio. kr. vedrørende funktion 5.20 døgnpleje. 

Det fremgår af bemærkningerne til regnskabet, at merudgiften på 49 mio. kr. reelt 

har udgjort 42,2 mio. kr., når der tages højde for udgifter på 6,8 mio. kr. til privat 

aflastning af handicappede, som vedrører døgnpleje, men er blevet afholdt på 

forebyggende foranstaltninger. Merforbruget skal ses i sammenhæng med en oppri- 

oriteret indsats med henblik på at undgå fordyrende foranstaltninger. Forebyg- 

gelsesindsatsen modsvares endnu ikke af afledte besparelser til døgnanbringelser, 

hvilket har medført et samlet merforbrug på anbringelsesområdet i 2001. Merforbruget 

blev konstateret ved budgetopfølgningen i oktober 2001.

Af kommunens bevillingsregler fremgår det, at væsentlige merudgifter i forhold til 

en rammestyret bevilling kun kan afholdes, efter der forudgående er indhentet en 

tillægsbevilling. 

Det er Revisionsdirektoratets opfattelse, at der burde have været søgt 

Borgerrepræsentationen om tillægsbevilling til dækning af merudgifterne, som 

direktoratet betragter som væsentlige. Ansøgningen om tillægsbevillingen burde være 

fremsendt på det tidspunkt, hvor forvaltningen blev opmærksom på, at bevillingen vil- 

le blive overskredet – uanset de rammebelagte driftsområder under ét fremtræder med 

et samlet mindreforbrug. 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget oplyser i besvarelsen, at Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen er opmærksom på de gældende bevillingsregler, 

herunder at en rammestyret bevilling skal søges overholdt. Det oplyses, at det ikke 

hidtil har været praksis, at fagudvalgenes bevillinger er blevet ændret svarende til 

kvartalskalkulernes mer- og mindreudgifter i forbindelse med Økonomiudvalgets 

behandling af kalkulerne. 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har imidlertid i 2001 haft drøftelser med 

Økonomiforvaltningen, om den nuværende budgetproces og budgettildeling til 

budgetområde 2 er optimal, og om den afspejler det eksisterende behov på 

anbringelsesområdet. Drøftelserne har ført til en indstilling til Økonomiudvalget, der i 

sit møde den 25. juni 2002 vedtog indstillingen om, at der i fremtiden fokuseres mere 

på budgetområde 2 i budgetprocessen. Dette betyder blandt andet, at Familie- og 

Arbejdsmarkedsforvaltningen hvert år i juni måned skal aflevere en redegørelse for 

budgetområde 2, som vil indgå i Økonomiudvalgets behandling af det kommende års 

budget. 

Revisionsudvalget deler Revisionsdirektoratets opfattelse af kommunens 

bevillingsregler, hvorefter væsentlige merudgifter i forhold til en rammestyret 

bevilling kun kan afholdes, efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 

forudgående har indhentet en tillægsbevilling fra Borgerrepræsentationen.

Bygge- og Teknikudvalget 

Anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og Kommune 

Teknik København 

I. Indledning 

1. Revisionsdirektoratet har som led i direktoratets ledelsesrevision foretaget en 

undersøgelse af anvendelsen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem Vej & Park og 

Kommune Teknik København (KTK). 

I Københavns Kommune har Vej & Park og KTK anvendt en organisering efter 

Bestiller-Udfører-Modellen siden 1. januar 1998. 

Vej & Park er en del af det tidligere Stadsingeniørens Direktorat. Nettoudgifterne 

til Vej & Park beløb sig i 2001 til 516,8 mio. kr., og personaletallet udgjorde 236 

årsværk. 

KTK er en sammenlægning mellem det tidligere Direktoratet for Teknisk Service, 

det tidligere Værkstedsbyen under Stadsingeniørens Direktorat samt parkafdelingens 

og vejafdelingens udførende enheder under Stadsingeniørens Direktorat. 

Nettoindtægten ved driften af KTK beløb sig i 2001 til 20,4 mio. kr., og personaletallet 

udgjorde 875 årsværk. 

Formålet med Revisionsdirektoratets undersøgelse har været: 

At beskrive implementeringen af Bestiller-Udfører-Modellen mellem 

bestillerenheden Vej & Park og udførerenheden KTK. 

At relatere økonomistyringsbegrebet i en moderne kontekst til begrebsapparatet 

bag Bestiller-Udfører-Modellen, således at modellen kan understøtte 

økonomistyringen. 

Afgrænsning 

2. Revisionsdirektoratets undersøgelse har omfattet gaderenholdelse, 

parkvedligeholdelse og vejvedligeholdelse. Vintertjenesten blev først organiseret efter 

Bestiller-Udfører-Modellen fra vinteren 2001/2002, hvorfor vintertjenesten ikke er 

inddraget. Tilsvarende er toiletopsynet grundet områdets økonomiske ringe omfang 

ikke inddraget.

Det har ikke været hensigten at foretage en vurdering af den daglige driftsledelse 

og arbejdstilrettelæggelsen i Vej & Park og KTK. Det skal præciseres, at 

undersøgelsen ikke er en undersøgelse af økonomistyring i Vej & Park og KTK, men 

alene af hvordan økonomistyring kan tilrettelægges i en Bestiller-Udfører-Model. 

Metode og teorianvendelse 

3. Bestiller-Udfører-Modellen som organisationsmodel indebærer en styring, der 

er ganske anderledes end den mere traditionelle styring gennem hierarki og funktion. 

Modellen bygger på et princip, hvorefter de offentlige – herunder kommunale – 

aktiviteter på et givent område varetages af to selvstændige enheder. Dels en 

bestillerenhed, som stiller krav og bestiller varer og tjenesteydelser, og dels en 

udførerenhed, som producerer og leverer varer og tjenesteydelser til kommunen og 

borgerne. Modellens grundlæggende ræsonnement er, at det kan anses for 

uhensigtsmæssigt, at den enhed, som har et ansvar for at definere og følge op på 

kvaliteten af de kommunale ydelser, tillige har ansvar for at producere og levere 

selvsamme ydelser. 

Bestillerfunktionen varetages af en bestillerenhed, der kan være sammensat af det 

politiske udvalg for et givent område samt en administrativ forvaltningsenhed, der 

arbejder for det politiske udvalg. 

Udførerfunktionen kan varetages af en kommunal virksomhed, en 

fælleskommunal virksomhed eller en privat entreprenør, som leverer ydelser til 

kommunen og borgerne ud fra bestillerenhedens kravspecifikation. 

Bestiller-Udfører-Modellen udspringer af en global udviklingstendens, der bl.a. 

har manifesteret sig gennem begrebet "New Public Management", hvorefter den 

offentlige sektor udsættes for et stigende pres for konstant forbedret service pr. 

skattekrone. Dette indebærer et øget fokus på synlighed i forholdet mellem borgernes 

ønsker, politiske prioriteringer af aktiviteter samt sammenhængen mellem 

ressourceforbruget og ydelserne og disses kvalitative egenskaber. 

Bestiller-Udfører-Modellen udfylder i denne relation den rolle, at modellen ikke 

alene kan bane vejen for en egentlig udlicitering med det sigte gennem konkurrence at 

øge ressourceeffektiviteten og kvaliteten, men at modellen tillige gennem intern

kontraktstyring – hvor opgaven bibeholdes i eget regi – kan bibringe den fornødne 

legitimitet, hvis det bliver synligt, at den offentlige enhed allerede var effektiv. 

Modellen blev introduceret i Danmark i midten af 1990’erne. Modellen bygger 

videre på sådanne principper som mål- og rammestyring og "Management By 

Objectives". Bestiller-Udfører-Modellen er endnu mest udbredt inden for det tekniske 

driftsområde. Årsagen hertil vurderes primært at være, at der på dette område var et 

eksisterende og velfungerende marked, samt at opgaverne i høj grad kan beskrives, 

afgrænses og mål-opfyldelsen efterfølgende kontrolleres. 

De mere bløde områder – såsom hjemmepleje, personlig pleje, børneinstitutioner 

mv. – kan i princippet organiseres på en tilsvarende måde. Et valg herom er dog også 

præget af politiske holdninger og traditioner, og da disse opgaver yderligere vedrører 

den direkte kontakt til ofte svage borgere, indeholder denne diskussion betydelige vær- 

diladede elementer. 

4. Revisionsdirektoratets fremstilling af begrebsapparatet bag Bestiller-Udfører- 

Modellen og økonomistyring har bygget på en gennemgang og analyse af danske og 

nordiske publikationer og undersøgelser inden for disse to områder. 

Som led i direktoratets informationsindsamling er inddraget materiale såsom 

driftsaftalen og kontrakter mellem parterne, kravspecifikationer, driftsplaner, 

kvalitetsvejledninger mv. og økonomidata. En væsentlig del af undersøgelsens 

informationer er indsamlet gennem interview med ledende medarbejdere. 

Revisionsdirektoratets undersøgelse har fokuseret på relationerne mellem Vej & 

Park og KTK ud fra økonomistyringsbegrebet i en moderne kontekst, således at det 

søges sikret, at Bestiller-Udfører-Modellen i videst muligt omfang understøtter 

økonomistyringen. 

Set i lyset af, at der for nærværende ikke foreligger et overordnet og 

sammenhængende koncept for Københavns Kommunes økonomistyring, har 

Revisionsdirektoratet overvejet indholdet af en økonomimodel, der kan sikre en 

moderne og effektiv økonomistyring. 

Denne økonomimodel udgør herefter den referenceramme, som de indsamlede 

informationer er behandlet og vurderet i forhold til.

I det følgende er der kort redegjort for økonomimodellens indhold: 

Økonomistyring opfattes som de styringsprocesser, der iværksættes med henblik 

på at udnytte ressourcerne og tilrettelægge aktiviteterne, så målsætningerne opfyldes 

bedst muligt. Denne brede opfattelse af økonomistyring er i overensstemmelse med 

gængs praksis i dag. 

Økonomistyring kan opfattes som en cyklus, der gennemløber 5 faser: 

Formulering af mål og resultater, budgetlægning, styring i årets løb, 

regnskabsaflæggelse og endelig bedømmelse af målopfyldelsen. 

De tre faser, der indeholder budgetlægning, styring i årets løb og 

regnskabsaflæggelse, tilhører tankegangen i en mere traditionel økonomistyring. 

I de senere år er der imidlertid sket en markant ændring i den offentlige 

økonomistyring. Faserne målfastsættelse og bedømmelse af målopfyldelsen udtrykker 

således en ændring i styringsfokus. Fra at være en snæver bevillingsmæssig styring 

med fokus på ressourceforbruget, favner økonomistyringen i dag langt bredere med 

sigte mod de fastsatte mål for og de faktiske resultater af de offentlige præstationer. 

Økonomimodellens indhold er uddybet i undersøgelsens enkelte afsnit. 

Det er ikke alle økonomistyringens faser, der i relation til en Bestiller-Udfører- 

Model er lige relevante for såvel bestiller som udfører. Således har 

Revisionsdirektoratet fx i mål- og resultatfasen lagt vægt på Vej & Parks opgaver, 

mens vægten fx omkring årets løbende styring er lagt på KTK's opgaver. 

På grundlag af et revisionsprotokollat af 21. maj 2002 og Bygge- og 

Teknikudvalgets besvarelse af 19. juni 2002 er der i det følgende redegjort for 

undersøgelsen. Afsnit II indeholder en afgrænsning af opgaver og ansvar i Vej & Park 

og KTK, mens der i afsnit III er redegjort for aftalegrundlaget mellem Vej & Park og 

KTK. I afsnit IV er beskrevet målfastsættelsen i Vej & Park, og krav til 

opgaveudførelse og kvalitetsstyring er behandlet i afsnit V. Den regnskabsmæssige 

behandling i KTK er behandlet i afsnit VI. Revisionsdirektoratets sammenfattende 

bemærkninger og Bygge- og Teknikudvalgets kommentarer fremgår af afsnit VII.

II. Afgrænsning af opgaver og ansvar i Vej & Park og KTK 

5. Vej & Park administrerer, vedligeholder og udvikler byens gader, veje, trafik, 

parker og grønne områder. Vej & Park planlægger, projekterer og koordinerer den 

daglige pasning og vedligeholdelse – og de nye ideer og initiativer, der er med til at 

sikre København som en moderne, spændende og attraktiv by. 

Vej & Park ændrede i 2002 organisationsstruktur. Formålet hermed har bl.a. været 

at opbygge en organisation, hvor opgaverne og ansvaret er klart og tydeligt fordelt og 

at sikre en kommunikationsstruktur med åben dialog internt og eksternt. Den nye 

organisationsstruktur fremgår af følgende diagram: 

De opgaver, der er omfattet af denne undersøgelse, er placeret i kontoret for 

drift/forvaltning. 

Kontoret for drift/forvaltning har til opgave: 

Løbende at sikre, at midlerne til at passe og vedligeholde byens veje, åbne rum og 

grønne arealer bruges så effektivt og rationelt som muligt. 

At sikre kvaliteten i de projekter og arbejder, byen ønsker udført. 

Kontoret består af følgende enheder: Driftsplan, driftstilsyn og driftsservice. 

Driftsplan: Planlægger og budgetlægger driften af bl.a. gaderenholdelse, 

parkvedligeholdelse, vejvedligeholdelse og vintertjeneste. 

Opgaverne består bl.a. af udarbejdelse af indstillinger og øvrige oplæg til Bygge- 

og Teknikudvalget, fastsættelse af standarder, udarbejdelse af driftsplaner, 

tilrettelæggelse af udbud, budgetstyring og økonomiopfølgning samt 

kvalitetsudvikling. 

Direktør 

Sekretariat Økonomi 

Plan Byrum Trafik Anlæg Drift/forvaltning

Driftstilsyn: Er opdelt i 5 distrikter. Medarbejderne i distrikterne skal tilse, at 

gader, veje og parker er i den tilstand, som er fastlagt af driftsplan i samarbejde med 

driftstilsyn. 

Driftsservice: Udfører ikke opgaver, der er omfattet af denne undersøgelse. 

6. KTK er en indtægtsdækket kontraktstyret virksomhed, som udfører 

vedligeholdelse inden for parker og grønne områder, veje og andre færdselsområder 

samt bygge-, håndværks- og transportopgaver. 

KTK har også ændret organisationsstruktur i 2002. Den nye struktur med en 

opdeling i en anlægsdel og en driftsdel fremgår af følgende diagram: 

Anlægsdelen er opdelt i organisatoriske enheder inden for vejvedligeholdelse, 

bygge-, smede-, murer-, tømrer- og maleropgaver. 

Driftsdelen er opdelt i organisatoriske enheder inden for gaderenholdelse, 

parkvedligeholdelse samt værksteds-, materiel- og graffitiopgaver. 

Intern Service koordinerer økonomiopgaverne og personaleadministrationen. 

III. Aftalegrundlaget mellem Vej & Park og KTK 

7. Det er en forudsætning for en vellykket Bestiller-Udfører-Model, at der 

foretages en præcisering af procedurerne for indgåelse af aftaler mellem 

bestillerenheden og udførerenheden. En sådan afgrænsning og præcisering mellem Vej 

& Park og KTK er indarbejdet i en driftsaftale fra maj 2001. 

Driftsaftalen har til formål at fastlægge rammerne for samarbejdet mellem 

parterne, herunder det overordnede omfang og kvaliteten af de ydelser KTK skal 

levere, for således i videst muligt omfang at minimere risikoen for tvister og konflikter 

mellem parterne. 

Intern Service 

Direktør 

Anlæg Drift

Samtidig tilstræbes et samarbejde præget af gensidig respekt og forståelse, og som 

i videst muligt omfang søger at imødekomme parternes interesser og fremme deres 

muligheder for at opfylde de driftskrav, som parterne hver for sig er underlagt fra den 

overordnede forvaltning. 

Det fremgår endvidere af driftsaftalen, at begge parter er midt i en 

udviklingsproces, som for Vej & Parks vedkommende skal føre til, at samtlige opgaver 

er beskrevet som grundlag for indgåelse af prisaftaler med KTK eller eksterne 

entreprenører, og som for KTK's vedkommende skal føre til, at KTK er i stand til at 

konkurrere på lige fod med eksterne entreprenører. 

Indtil denne udvikling er tilendebragt, inddeles de opgaver, som KTK kan udføre 

for Vej & Park, i tre kategorier afhængig af, hvor godt de er defineret, og hvorvidt 

opgaverne udbydes i fri konkurrence: 

Opgaver i kategori 1 opfylder følgende kriterier: 

Udføres af KTK uden ekstern konkurrence. 

Der er ikke aftalt pris eller ydelse for den enkelte opgave. 

Opgaverne er inddelt i grupper, for hvilke der foreligger et årligt budget. 

Den enkelte opgave afregnes efter faktisk medgåede udgifter. 

KTK disponerer og planlægger selv udførelsen af opgaverne, eventuelt inden for 

tidsfrister fastsat af Vej & Park. 

Opgaver i kategori 2 opfylder følgende kriterier: 

Udføres af KTK uden ekstern konkurrence. 

Opgaverne er defineret med hensyn til omfang, kvalitet og tid. 

Der er aftalt et bindende entydigt prisgrundlag for afregning af opgavernes 

udførelse. 

Der er indgået skriftlig aftale om vilkår for opgavernes udførelse. 

KTK bærer selv risikoen for, om den aftalte pris for opgavens løsning er 

tilstrækkelig til at dække de med opgavens løsning forbundne omkostninger. 

Prisen fastsættes enten ved forhandling, afgivelse af tilbud eller en kombination af 

forhandling og tilbud, og prisen skal være sammenlignelig med markedspriser. 

Opgaver i kategori 3 opfylder følgende kriterier:

Opgaverne er kendetegnet ved de samme forhold som kategori 2, men der 

foretages udbud, hvor eksterne entreprenører kan byde. 

Gaderenholdelse og vejvedligeholdelse udføres på grundlag af kontrakter og efter 

periodiske driftsplaner eller rekvisitioner som enten kategori 2 eller 3 opgaver. 

Visse dele af parkvedligeholdelsen udføres som kategori 1 opgaver. Ifølge 

virksomhedskontrakten mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og KTK er det 

hensigten, at hele KTK's omsætning ved udgangen af 2002 stammer fra enten kategori 

2 eller 3. Bygge- og Teknikudvalget har også i sin besvarelse af 19. juni 2002 

bekræftet, at der ved udgangen af 2002 ikke forventes at være opgaver i kategori 1. 

For så vidt angår fordelingen mellem kategori 2 opgaver – uden ekstern 

konkurrence – og kategori 3 opgaver – med ekstern konkurrence – har Bygge- og 

Teknikudvalget under hensyntagen til den igangværende omstillingsproces i KTK 

vedtaget en fordeling mellem kategori 2 og 3 opgaver på 80 % henholdsvis 20 %, dog 

75 % henholdsvis 25 % for så vidt angår gaderenholdelsen. 

KTK varetager ifølge det oplyste lidt over halvdelen af de kategori 3 opgaver, der 

har været i udbud. 

IV. Målfastsættelsen i Vej & Park 

8. En moderne og effektiv økonomistyring stiller krav om et sammenhængende 

målhierarki. Dette indebærer indledningsvis en identifikation af de berørte 

aktivitetsområder, som i denne undersøgelse er: Gaderenholdelse, parkvedligeholdelse 

og vejvedligeholdelse. Herefter bør der for de enkelte aktivitetsområder foretages en 

systematisk nedbrydning af de overordnede målsætninger i en række konkrete mål 

med tilhørende målepunkter og måltal, der videre udmøntes i en række resultatkrav, 

som inddrager ressourcerne. 

De overordnede målsætninger bør have langsigtet karakter og kan fx være styret af 

aktivitetens lovgrundlag eller af Borgerrepræsentationens og udvalgenes visioner og 

beslutninger samt borgernes ønsker. Vej & Park har således til opgave at sikre, at de 

politiske prioriteringer og borgernes ønsker indgår i fastlæggelsen af et serviceniveau 

for aktiviteter som gaderenholdelse, parkvedligeholdelse og vejvedligeholdelse.

Revisionsdirektoratet foretog i forbindelse med revisionen af Københavns 

Kommunes regnskab for 1997 en undersøgelse af tilrettelæggelsen af 

gaderenholdelsen. 

Revisionsdirektoratet bemærkede på daværende tidspunkt, at der ikke forelå 

nærmere beskrivelser af det ønskede renholdelsesniveau for denne aktivitet. Herudover 

påpegede Revisionsdirektoratet vigtigheden af, at der ved overgangen til Bestiller-Ud- 

fører-Modellen opstilledes operationelle mål. 

Vej & Park har siden gennemført udviklingsprojekter inden for aktiviteterne 

gaderenholdelse, parkvedligeholdelse og vejvedligeholdelse. I det følgende redegøres 

der for de enkelte projekter. 

9. Vej & Park gennemførte i 2000 et projekt om den overordnede strategi og 

målsætningerne for gaderenholdelse. Projektets formål var at bidrage til udvikling og 

forbedring af renholdelsesstandarden på de offentlige gader i Københavns Kommune, 

dels objektivt set, dels for i højere grad at opfylde borgernes krav og forventninger. 

Projektet omfattede en række faser, hvor man indledningsvist beskrev de 

daværende rent tekniske krav til gaderenholdelsen samt foretog en visuel 

opsummering med fotodokumentation af, hvilke mindstetilstande af renholdelse der

Download som PDF

Create successful ePaper yourself