You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 En vital del af arbejdslivet<br />
10 800 træer efter gammel opskrift<br />
12 Brug af rene genbrugsmaterialer skal anmeldes<br />
16 Mens vi venter på tunnellen...<br />
26 Det store spring mod en bæredygtig by<br />
42 Den gode byggepladsvej<br />
46 Et træ tager den tid et træ tager<br />
52 Landskabsanalysen der håndterer miljøproblemerne<br />
63 Der er for få certificerede træplejere<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
2 / <strong>FEBRUAR</strong> <strong>2011</strong><br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 1
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
2<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />
www.johansens-planteskole.dk<br />
VIDEN, RÅDGIVNING<br />
& PLANTER TIL TIDEN<br />
Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt<br />
Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22<br />
Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
61 x 164 x 1,5 cm<br />
= 1m2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
25 års<br />
jubilæum<br />
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />
100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />
300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
................. kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
SUPERMARKED I UDDANNELSER<br />
Med uddannelsen som jordbrugsingeniør som efter alt at<br />
dømme begynder fra næste studieår, har den grønne sektor<br />
fået fyldt alle hylder op - og lidt til. Sidste år åbnede uddannelsen<br />
som have- og parkingeniør. Den kunne begrundes<br />
med at den udfyldte et hul i uddannelseslandskabet,<br />
nemlig i de mellemlange videregående uddannelser (professionsbachelor)<br />
ved siden af skov- og landskabsingeniøren.<br />
Med jordbrugsingeniøren bliver dette hul proppet til<br />
en ekstra gang. Nok har de to uddannelser ikke helt samme<br />
profil, men der er alligevel væsentlige overlap mellem den<br />
ledelsesorientede jordbrugsteknolog/jordbrugsingeniør og<br />
den mere fagorientede have- og parkingeniør. Baggrunden<br />
for jordbrugsingeniøren er landbrugets behov, men i praksis<br />
tilrettelægger erhvervsakademierne uddannelsen som<br />
overbygninger til deres teknologer. Så derfor vil to skoler<br />
tilbyde en profil rettet direkte mod det grønne område.<br />
Starten på de nye uddannelser ligger stort set 50 år efter en<br />
anden tvillingefødsel. I 1960 åbnede uddannelsen som havearkitekt<br />
på den daværende Landbohøjskole. En biologisk<br />
funderet planlæggeruddannelse i modsætning til den designorientede<br />
havearkitektuddannelse på arkitektskolen.<br />
Uddannelsen er i dag den centrale akademiske uddannelse<br />
inden for det grønne område. Året bød - med en ny lov -<br />
også på begyndelsen til de AMU-kurser som efterhånden<br />
skulle blive en særdeles vigtig faktor i efteruddannelsen af<br />
ufaglærte anlægsgartnere. Begge uddannelser udsprang - i<br />
hvert fald set på afstand - af åbenlyse samfundsmæssige behov<br />
for mere kvalificeret arbejdskraft inden for det grønne<br />
område. Det samme kan næppe i samme grad siges om de<br />
to nye uddannelser som skal tilkæmpe sig en plads blandt<br />
mange andre eksisterende grønne uddannelser.<br />
Det er godt at fagskolerne er innovative. Det er godt at der<br />
nu er uddannelser på alle niveauer, og at de hænger sammen<br />
med fornuftige skiftestationer og merit uden væsentlige<br />
tidstab. Det er godt at man kan begynde ét sted og gå<br />
videre og videre, måske lidt til siden eller forskyde uddannelsen<br />
til et andet spor. Uddannelsessystemet er blevet meget<br />
nuanceret og sammenhængende. Det er hvad vi altid<br />
har ønsket. Men det kan også blive for meget når vi får for<br />
mange parallelle eller delvist parallelle spor. Overskueligheden<br />
sløres og der bliver for få elever til hver uddannelse.<br />
Nyt er dette problem ikke, men det er blevet understreget<br />
igen. Lad de bedste overleve. Søren Holgersen<br />
FORSIDEN. To piger nyder tager en pause i parken. En ny<br />
undersøgelse viser at de grønne områder bruges nuanceret<br />
på et utal af måder. Foto: Torben Christensen, Scanpix.<br />
GRØNT MILJØ<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />
Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg.<br />
Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.<br />
Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />
Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig<br />
virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster<br />
425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 3
En vital del af hverdagslivet<br />
Byens grønne områder spiller en rolle i mange af hverdagens små og store aktiviteter.<br />
De opfattes som et uformelt socialt frirum hvor variation i form og indhold er afgørende<br />
Af Tilde Tvedt<br />
Kompakte byer er på mode,<br />
bl.a. fordi de mindsker behovet<br />
for transport. Men der<br />
skal stadig være plads til grønne<br />
områder. De indgår i folks<br />
hverdag på tusind måder og er<br />
‘et vitalt organ i byens liv’,<br />
konkluderer en rapport fra<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Lars K. Petersen og Signe S.<br />
Nielsen undersøgte i 2009-10<br />
med København som eksempel<br />
hvordan de grønne områder<br />
bruges og opleves, og<br />
hvordan de indgår i folks liv.<br />
Undersøgelsen viser at de<br />
grønne områder spiller en vigtig<br />
rolle i kraft af deres rummelighed<br />
og sociale muligheder.<br />
Her er plads til motion, afslapning,<br />
måltider, fest, leg,<br />
folkemøder og meget andet.<br />
Desuden er der mulighed for<br />
at være sammen med familie<br />
og venner, at fornemme byens<br />
andre beboere og få alenetid.<br />
Kvaliteterne er især variation,<br />
natur og sanseoplevelser: muligheden<br />
for at komme lidt<br />
væk fra byens tummel, at se<br />
planterne gro og blomstre og<br />
mærke vinden i ansigtet.<br />
Ny sociologisk vinkel<br />
Forskerne interviewede brugere<br />
af grønne områder, observerede<br />
folks aktiviteter og<br />
udsendte spørgeskemaer der<br />
gav 1023 svar. Resultaterne<br />
4<br />
præsenteres i rapporten ‘Bynaturen<br />
i hverdagslivet’. Den adskiller<br />
sig fra andre undersøgelser<br />
af grønne områders<br />
brug ved at have en sociologisk<br />
synsvinkel. En synsvinkel<br />
der kæder de grønne områders<br />
betydning tæt sammen<br />
med byboernes hverdagsliv i<br />
øvrigt.<br />
Undersøgelsen er en ud af<br />
fire i det tværfaglige forskningsprojekt<br />
‘Livsstil og naturkvalitet<br />
i byrummet’. Det skal<br />
vise hvordan bynaturen kan<br />
medtænkes i en bæredygtig<br />
byudvikling. Realdania og<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />
Aarhus Universitet, finansierer.<br />
Rapporten koncentrerer sig<br />
om grønne områder der er offentligt<br />
tilgængelige, rummer<br />
elementer af beplantning og<br />
natur og ikke er dækket af<br />
fast belægning. Desuden gør<br />
de to forskere en del ud af at<br />
definere livsstil og hverdagsliv.<br />
Hverdagslivet er præget af<br />
vaner, rutiner, ritualer og genkendelige<br />
mønstre af aktiviteter<br />
- meget forudsigeligt for<br />
de fleste. Samtidig er det også<br />
i hverdagslivet man håndterer<br />
forandringer, nye planer og<br />
ændrede aktiviteter. Hverdagslivet<br />
rummer i høj grad en<br />
hjemlighed der knytter sig tæt<br />
til boligens private og lukkede<br />
rum. Men det omfatter også<br />
det område man bor i, lige fra<br />
gaden til hele byen og oplandet<br />
med.<br />
Fleksibelt frirum<br />
Rapporten kortlægger hvordan<br />
de grønne områder er vævet<br />
tæt sammen med folks<br />
hverdagsliv. Her foregår alt fra<br />
gåture over koncerter til indsamling<br />
af brombær. Folk betragter<br />
de grønne områder<br />
som et frirum med mulighed<br />
for spontanitet og sanseoplevelser.<br />
Nærheden til boligen er<br />
vigtigt.<br />
Om sommeren kommer 43%<br />
i et grønt område mindst en<br />
gang om ugen, viser spørgeskemaundersøgelsen.Yderligere<br />
31% kommer mindst en<br />
gang om måneden. Folk bruger<br />
mest de områder de kan<br />
nå på ti minutter til fods. Det<br />
stemmer godt overens med resultaterne<br />
af andre, lignende<br />
undersøgelser. Nogle områder<br />
trækker dog også mange besøgende<br />
længere væk fra,<br />
f.eks. Kongens Have og Fælledparken.<br />
Stort set alle bruger de<br />
grønne områder til at gå eller<br />
cykle en tur, men derudover er<br />
udvalget af aktiviteter meget<br />
stort. Folk bader, spiser, dyrker<br />
motion, hygger sig med vennerne,<br />
oplever naturen, leger<br />
med deres børn, studerer, luf-<br />
De grønne områder er også et uformelt mødested. Her er man sammen med familie og venner og får også et<br />
indtryk af de andre i byen. Byparken i Ørestaden. Foto: Signe Svalgaard Nielsen.<br />
ter hund osv. Rapporten deler<br />
aktiviteterne i fire: rekreation<br />
og fritid, husholdning og fest,<br />
leg og læring, transport og<br />
mobilitet.<br />
De grønne områder forbindes<br />
umiddelbart med rekreation<br />
og fritid. Københavnerne<br />
rekreerer sig både alene, nogle<br />
få stykker sammen og som<br />
en del af større begivenheder,<br />
f.eks. koncerter og motionsløb.<br />
I de grønne områder kan<br />
man både være i fred og sammen<br />
med andre. Tre-fire studerende<br />
slår sig ned for at læse<br />
til eksamen i solen. To<br />
mænd mødes til en øl på bænken<br />
efter arbejdstid. Hele familien<br />
breder tæpper ud til<br />
skovtur.<br />
Rapporten har en strøm af<br />
konkrete eksempler som illustrerer<br />
hvor mange forskellige<br />
aktiviteter der egentlig forgår<br />
i de grønne områder over dagen<br />
og året. Aktiviteterne<br />
strækker sig fra det helt organiserede<br />
til det totalt spontane.<br />
Fodboldspillerne mødes<br />
måske fast mandag kl. 19,<br />
mens hundelufterne af og til<br />
løber på hinanden tilfældigt.<br />
Til sammen gør alle disse muligheder<br />
de grønne områder<br />
til et fleksibelt frirum som er i<br />
kontrast til meget andet i<br />
hverdagen.<br />
Fest, leg og transport<br />
Husholdningens daglige gøremål<br />
foregår for det meste derhjemme,<br />
men suppleres med<br />
de grønne områders særlige<br />
muligheder. Mange københavnere<br />
uden have eller altan<br />
spiser ofte i parkerne, og haveejerne<br />
bruger de grønne områder<br />
til større arrangementer<br />
der dårligt er plads til hjemme.<br />
Børnefødselsdagen får f.eks.<br />
bedre udfoldelsesmuligheder<br />
på parkens store plæner.<br />
Forældre og pædagoger tager<br />
også børnene med ud i de<br />
grønne områder til hverdag<br />
fordi der er mulighed for en<br />
anden slags aktiviteter end indendørs<br />
og hjemme. Børnene<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Rummeligheden og fleksibiliteten er vigtige kvaliteter. I dag er der idræt på Damhusengen ved København, i morgen kan solbaderne eller<br />
børnefødselsdagen uden videre overtage pladsen. Foto: Lars Kjerulf Petersen.<br />
får fyret en masse energi af,<br />
og de voksne kan slappe lidt<br />
af. Børnene er ikke i fare for<br />
trafik, lydniveauet bliver ikke<br />
for højt, og der er ikke den<br />
store fare for at ting går i stykker.<br />
For børn er de grønne<br />
områder både en mulighed for<br />
at være lidt i fred og opleve<br />
noget på legepladsen.<br />
En central del af hverdagslivet<br />
handler om at transportere<br />
sig fra sted til sted. I spørgeskemaundersøgelsen<br />
siger<br />
73% at de bruger de grønne<br />
områder på deres vej. Folk gør<br />
det hver dag eller for at få en<br />
særlig oplevelse. Bevægelsen<br />
bliver mere end transport. Det<br />
bliver også til et lille frikvarter<br />
undervejs.<br />
Samvær, synlighed og ro<br />
Mange af aktiviteterne har social<br />
karakter. De finder sted i<br />
kraft af at de grønne områder<br />
eksisterer og er rummelige.<br />
Næsten 75% angiver at de går<br />
efter det sociale i nogen, høj<br />
eller meget høj grad. Det mest<br />
almindelige er at man er sammen<br />
med sine nærmeste, familie,<br />
venner. Det er f.eks. familien<br />
der går tur sammen og får<br />
et helt særligt nærvær ud af at<br />
forlade hjemmet i flok. Man<br />
behøver ikke at tale hele tiden,<br />
for indtrykkene undervejs<br />
fylder naturligt pauserne ud.<br />
De grønne områder danner<br />
også ramme om uformelle<br />
netværk. F.eks. mødes en<br />
gruppe hundeluftere et bestemt<br />
sted i en park i Vanløse<br />
på samme tid hver dag. Det<br />
udspringer af parkens muligheder<br />
og er afsæt for samvær<br />
og delagtighed i hinanden liv,<br />
uden at det på nogen måde er<br />
organiseret.<br />
Desuden møder man dem<br />
man ikke kender. Grupper er<br />
fredeligt på skovtur ved siden<br />
af hinanden. Folk på bænken<br />
kigger på børnene der spiller<br />
rundbold. På den måde får de<br />
en lille del i hinanden private<br />
liv. Det at kunne se og iagttage<br />
hinanden giver i det helt<br />
taget folk en fornemmelse af<br />
Hvad foretager du<br />
dig når du er i byens<br />
GRØNNE og BLÅ<br />
områder om<br />
sommeren?<br />
Det store udvalg af aktiviteter<br />
viser hvordan brugen af de grønne<br />
områder er vævet tæt sammen<br />
med hverdagen. Gengivet efter<br />
rapporten.<br />
1) Sidder på en bænk, ligger på græsset, solbader, osv.<br />
2) Løb, cykel, stavgang, kajak, rulleskøjter, fodbold osv.<br />
3) Fugle, planter, landskab, himmel osv.<br />
4) Boule, kroket, vikingespil osv.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 5
6<br />
Deltagerne i undersøgelsen værdsætter<br />
muligheden for afveksling fra bylivet,<br />
f.eks. en løbetur på Amager Fælled.<br />
Foto: Signe Svalgaard Nielsen.<br />
de ukendte mennesker de deler<br />
by med. Samtidig bliver<br />
man selv synlig for de andre.<br />
Mange bruger også de grønne<br />
områder til at være alene.<br />
69% går i nogen, høj eller meget<br />
høj grad efter tid til eftertanke,<br />
og 79% efter afstresning.<br />
I undersøgelsens interviews<br />
gav flere udtryk for at<br />
de grønne områder tilbyder et<br />
rum hvor man kan hvile i sig<br />
selv og har en slags privathed<br />
ude i det fri. Her skal man ikke<br />
tage stilling til så meget.<br />
Afveksling fra byens liv<br />
I undersøgelsen er over 90%<br />
meget uenige i udsagnet ‘Jeg<br />
er ligeglad med, om der er<br />
grønt i byen’. Der er altså in-<br />
ANDRE DANSKE UNDERSØGELSER<br />
gen tvivl om at folk ønsker der<br />
skal være grønne områder.<br />
Natur- og landskabsoplevelser<br />
er en vigtig del af attraktionen<br />
som over 80% i nogen eller<br />
høj grad går efter. Folk kommer<br />
ud af huset, får frisk luft,<br />
nyder udsigten, udsynet til<br />
himlen og årstidernes skiften.<br />
Forskerne henviser til undersøgelsen<br />
‘Natur og sundhed’<br />
fra Skov & Landskab der også<br />
viser at den levende natur og<br />
de landskabelige kvaliteter er<br />
en væsentlig del af behovet<br />
for og nydelsen af grønne områder.<br />
Den aktuelle rapport identificerer<br />
tre gennemgående<br />
træk: variation, oplevelse af<br />
vækst og sanseoplevelser. Vari-<br />
Der er lavet mange andre undersøgelser om brugen af grønne<br />
områder og deres betydning:<br />
■ Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder,<br />
Forest & Landscape Research No. 28-2000, Skov & Landskab.<br />
Forfatter: Stine Holm.<br />
■ Rekreativ brug af byens grønne områder. Park- og Landskabsserien<br />
nr. 31-2001, Skov & Landskab. Forfatter: Stine Holm.<br />
■ Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab<br />
2005. Forfattere: Karsten Bruun og Thomas Sick Nielsen.<br />
■ Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders<br />
udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og<br />
Landskabsserien nr. 40-2008, Skov & Landskab. Forfattere: Thomas<br />
B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank<br />
Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter.<br />
■ Use of urban green space, Forest & Landscape Research No. 45-<br />
2009, Skov & Landskab. Forfatter: Jasper Schipperijn.<br />
■ Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra Institut for Folkesundhed<br />
- se www.sfi-folkesundhed.dk.<br />
ation er både variation fra byens<br />
bygninger, asfalt og støj<br />
og variation i udbuddet af<br />
grønne områder. Mange ser<br />
det som et privilegium både at<br />
være bymenneske og kunne<br />
opleve noget grønt efter kort<br />
tid på cykel eller til fods. Måske<br />
er et lille hul i en husrække<br />
nok. En af de interviewede<br />
personer giver f.eks. udtryk for<br />
at hun savner de tomme pladser<br />
der nu er bebygget. De fleste<br />
foretrækker ikke én bestemt<br />
slags område, men bruger<br />
forskellige områder alt efter<br />
situation og humør. Nogle<br />
gange opsøger de velplejede<br />
parker, andre gange mere vilde<br />
yderområder.<br />
Natur og sanser<br />
Mange bemærker og glædes<br />
over vækster og levende ting i<br />
de grønne områder. Uanset<br />
om naturen er ‘rigtig’ natur,<br />
bliver den værdsat. Selv om en<br />
af interviewpersonerne ikke<br />
opfatter Damhusengen som<br />
rigtig natur, giver det ham alligevel<br />
noget når han i november<br />
ser kæmpestore fugletræk<br />
og i tusindvis af dykænder ude<br />
på søen.<br />
Træerne spiller også en rolle,<br />
og i interviewundersøgelsen<br />
fortalte mange om hvordan<br />
de lagde mærke til bestemte<br />
arter, eller altid skulle<br />
forbi Kongens Have når et bestemt<br />
træ blomstrede. På den<br />
måde bliver naturen i byen<br />
også en del af folks traditioner<br />
og hverdag.<br />
Naturen er i høj grad sanseoplevelser.<br />
Det kan både være<br />
enkeltindtryk som duften af<br />
blomstrende hyld eller lyden<br />
af en solsort om foråret. Eller i<br />
mange tilfælde hele stemningen<br />
og det at man slipper for<br />
støj og grimme grå bygninger.<br />
Indimellem kan naturen også<br />
være generende, f.eks. når<br />
myggene stikker en smuk sommeraften.<br />
Ikke desto mindre er<br />
det mest andre mennesker og<br />
deres opførsel, folk føler sig<br />
generet af, f.eks. affald, løse<br />
hunde, knallerter og hærværk.<br />
Sætter ord på<br />
Rapporten har mange eksempler<br />
og citater og giver et nuanceret<br />
billede af, hvad de<br />
grønne områder betyder i<br />
hverdagen. Den sætter ord på<br />
mange af de hverdagsting, vi<br />
godt ved, men ikke altid husker<br />
i planlægningen. Rapporten<br />
tager derimod ikke stilling<br />
til hvordan resultaterne omsættes<br />
i praksis. ❏<br />
KILDE<br />
Lars Kjerulf Petersen og Signe Svalgaard<br />
Nielsen (<strong>2011</strong>): Bynaturen i<br />
hverdagslivet. Faglig rapport fra DMU<br />
nr. 814. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />
Aarhus Universitet.<br />
Læs hele rapporten på www.dmu.dk/<br />
pub/FR814.pdf<br />
SKRIBENT<br />
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />
fagjournalist.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
PZ og P 500. To stærke koncepter<br />
for professionelle Riders med øget<br />
rentabilitet for øje<br />
Om du foretrækker en af vores zero-turn maskiner PZ 29 og PZ 29D eller en centerstyret<br />
model som P 524 eller P 520D afhænger først og fremmest af arbejdsopgaven. De er alle<br />
utroligt effektive Riders, som er beregnet til hårdt, dagligt arbejde, hvor produktivitet er<br />
lige så vigtigt som klipperesultatet. Du kan også få oplysninger om P 500- og PZ-serierne<br />
direkte hos din Husqvarna-forhandler.<br />
www.husqvarna.dk /pz<br />
www.husqvarna.dk /p500<br />
Copyright © <strong>2011</strong> Husqvarna AB (publ). All rights reserved.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 7
Standard i prækvalifikation<br />
Udbud af grøn drift og vedligeholdelse kan<br />
blive lettere for både tilbudsgiver og udbyder<br />
Af Kim Tang<br />
For at lette udbudsprocessen<br />
er der blevet udarbejdet en<br />
standard til prækvalifikation<br />
ved udbud af drift og vedligeholdelse<br />
af grønne områder. I<br />
arbejdet har deltaget både offentlige<br />
udbydere og private<br />
samt offentlige driftsvirksomheder.<br />
Det er sket under vingerne<br />
af samarbejdsorganet<br />
Den Grønne Tænketank der<br />
ellers for tiden er sat på vågeblus.<br />
Standarden kan hentes<br />
frit på www.drift.dag.dk.<br />
Målsætningen for arbejdet<br />
har været at lette udbudsprocessen<br />
dobbelt ved at:<br />
tilbudsgiver kan genbruge<br />
prækvalifikationsmaterialet<br />
fra sag til sag,<br />
udbyder får nemmere ved at<br />
sammenligne de indkomne<br />
anmodninger.<br />
Under udarbejdelsen er der<br />
lagt vægt på at standarden<br />
overholder lovgivningen på<br />
området, og at man får et retvisende<br />
og fyldestgørende billede<br />
af de virksomheder der vil<br />
prækvalificeres. Standarden er<br />
bagefter blevet afprøvet i Ålborg<br />
Kommune.<br />
8<br />
I standarden lægges der op<br />
til at udbyder kun stiller krav<br />
om oplysninger der reelt skal<br />
bruges til at udvælge de virksomheder<br />
der skal give bud på<br />
opgaven. Men da udbudspolitikken<br />
varierer fra udbyder til<br />
udbyder, er materialet blevet<br />
delt i en standard som altid<br />
bruges og en valgfri del hvor<br />
en række faste punkter kan tileller<br />
fravælges. Eksempler på<br />
sådanne punkter kan være<br />
miljøledelse, kvalitetssikring<br />
eller social ansvarlighed.<br />
For at gøre det lettere for<br />
udbyder at sammenligne de<br />
indkomne anmodninger lægger<br />
standarden op til maksimale<br />
grænser for hvad de enkelte<br />
punkter må fylde (se<br />
tjekliste 1 og 2). Som en del af<br />
standarden er der også en vejledning<br />
til at disponere selve<br />
anmodningen.<br />
I forhold til tidligere praksis<br />
stilles der i standarden ikke<br />
krav om at beskrive maskinparken.<br />
Det er irrelevant. For<br />
det meste vil tilbudsgiver alligevel<br />
skulle anskaffe nyt materiel<br />
hvis han får opgaven. Han<br />
Tjekliste 1. STANDARDBILAG DER ALTID SKAL VÆRE VEDLAGT<br />
har sjældent ledige maskiner<br />
stående. For udbyder er det<br />
mere relevant at kikke på referencer<br />
fra lignende opgaver.<br />
De kan give et godt billede af<br />
om tilbudsgiver har den nødvendige<br />
ekspertise.<br />
Ved nogle udbud vil prækvalifikationen<br />
i henhold til<br />
tjekliste 1 være nok. Det gælder<br />
især hvor kvalitetssikring,<br />
miljøledelse mv. først bruges<br />
som tildelingskriterier i den<br />
følgende tilbudsgivning. Desuden<br />
er meget af miljøledelsen<br />
alligevel styret af lovkrav.<br />
Det gælder f.eks. APV, sikkerhedsarbejde,arbejdspladsbrugsanvisninger,brugermanualer<br />
til maskiner, beredskab<br />
ved ulykker og rygepolitik.<br />
Bilag Dokumentation/oplysninger<br />
Dokumentation vedlagt<br />
- Anmodning, højst 5 A4-sider<br />
Bilag 1 CV for kontaktperson. Højst 1 A4-side<br />
Bilag 2 Påtegnet revisorerklæring. Højst 1 A4-side<br />
Bilag 3 Soliditetserklæring fra anerkendt bank / finansieringsinstitut<br />
Bilag 4 Referenceliste. Højst 1 A4-side<br />
Bilag 5 Tro- og loveerklæring<br />
Tjekliste 2. STANDARDBILAG HVOR AFKRYDSEDE TILVALG SKAL VÆRE VEDLAGT<br />
Kryds Bilag Dokumentation / oplysninger Dokumentation vedlagt<br />
Bilag 6 Kvalitetssikring<br />
a. Kortfattet beskrivelse. Højst 2 A4-sider<br />
b. Kopi af kontrolplan fra tilsvarende opgave<br />
c. Kvalitetssikringshåndbog<br />
Bilag 7 <strong>Miljø</strong>ledelse<br />
a. Kortfattet beskrivelse. Højst 2 A4-sider<br />
b. <strong>Grønt</strong> regnskab<br />
c. Virksomhedens APV<br />
d. <strong>Miljø</strong>ledelseshåndbog<br />
Bilag 8 Introduktion af nye medarbejdere. Højst 4 A4-sider<br />
Bilag 9 Erfaring med partnering. Højst 3 A4-sider<br />
Bilag 10 Dokumentation af særlige kompetencer<br />
Kopi af certifikater vedlægges<br />
Bilag 11 Andet<br />
Gartner fra et privat anlægsgartnerfirma klipper græs i<br />
Bernstorffsparken som sorterer under Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
Hvor udbyder ønsker at bruge<br />
pris som eneste tildelingskriterium,<br />
kan det være relevant<br />
at medtage punkter fra<br />
tjekliste 2.<br />
Som det ses af tjekliste 2 kan<br />
både kvalitetssikring og miljøledelse<br />
dokumenteres på flere<br />
måder. I stedet for at bede om<br />
virksomhedernes håndbøger<br />
hvor fokus oftest er på målsætninger<br />
og politikker, kunne<br />
man i stedet se på hvad og<br />
hvordan gøres tingene i praksis,<br />
f.eks. via virksomhedens<br />
APV eller grønne regnskab.<br />
Et andet problem ved at få<br />
fremsendt håndbøgerne er at<br />
de er meget forskellige i både<br />
opbygning og omfang og dermed<br />
meget svære at sammenligne.<br />
Derfor er det bedre i stedet<br />
at bede om at få en kort<br />
beskrivelse som gør sammenligningen<br />
både hurtigere og<br />
nemmere.<br />
Det er arbejdsgruppens håb<br />
at mange udbydere vil bruge<br />
standardprækvalifikationen eller<br />
i det mindste lade sig inspirerer<br />
af den. ❏<br />
Hent standarden i prækvalifikatation<br />
på www.drift.dag.dk. Her kan man<br />
også finde andre værktøjer, erfaringer<br />
og sparring til belysning af udbudsprocessen.<br />
Standardprækvalifikationen er udarbejdet<br />
i samarbejde mellem en række<br />
offentlige udbydere og tilbudsgivere:<br />
Frederikke Abildtrup, Håndværksrådet,<br />
Jørn Pedersen, Roskilde Kommune,<br />
Flemming Larsen, Allerød Kommune,<br />
Marianne Jensen, Ålborg Kommune,<br />
Ole Suadicani, Københavns<br />
Kommune, John Nørgaard Nielsen,<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Karsten<br />
Kring, Skov & Landskab, Carsten<br />
Damgaard, HedeDanmark A/S, Peter<br />
Porup, Bent Nygaard Anlæg A/S, Kim<br />
Aaskov, OK grøn anlæg a/s, Stephan<br />
Falsner og Kim Tang, Danske Anlægsgartnere.<br />
SKRIBENT<br />
Kim Tang er landskabsarkitekt og<br />
fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.<br />
Foto: Kim Tang<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 9
800 nye træer efter gammel opskrift<br />
Sidste år fældede og stynede Københavns Kommune omkring 800 træer på én gang og<br />
mødte massiv kritik. Nu er der plantet nyt med stor lydhørhed over for borgerønsker<br />
Af Lars Thorsen<br />
Man fælder ikke ustraffet<br />
næsten tusind store,<br />
brusende piletræer og popler.<br />
Det måtte Københavns Kommunes<br />
Center for Park og Natur<br />
indse sidste vinter i kølvandet<br />
på deres omfattende beskæring<br />
ved bl.a. Damhussøen,<br />
Damhusengen og i Utterslev<br />
mose. Omkring 800 træer fra<br />
1930’erne og 1940’erne blev<br />
fældet fordi kommunens folk<br />
vurderede at de efterhånden<br />
var til fare for publikum.<br />
Men borgerne reagerede<br />
ikke som om de blev beskyttet.<br />
Tværtimod. I flere måneder<br />
var lokalaviserne fulde af vrede<br />
læserbreve og Danmarks<br />
Naturfredningsforening fyldte<br />
næsten en hel side med debatindlægget<br />
‘Stop træmassakren<br />
i de københavnske parker’.<br />
I dag er landskabsarkitekt<br />
Liv Oustrup fra Center for Park<br />
og Natur dog ikke i tvivl om at<br />
kommunen handlede korrekt<br />
sidste år. Der drattede store<br />
grene ned hver gang det blæste.<br />
Og skrækeksemplet er stadig<br />
det bøgetræ der efter et<br />
uopdaget angreb af kæmpeknippeporesvamp<br />
væltede i<br />
2009 i Fælledparken og dræbte<br />
en bilist. Den ulykke har påvirket<br />
kommunernes risikovur-<br />
10<br />
dering af gamle træer overalt i<br />
landet. Mange træer som før<br />
havde fået lov til at vokse sig<br />
ældre og ældre, bliver i dag<br />
fældet, stynet eller topkappet.<br />
Borgere fjerner træer<br />
Selv om sikkerhed nogle gange<br />
med rette bør komme før<br />
æstetik i forvaltningerne, så er<br />
Liv Oustrup den første til at<br />
anerkende at kommunen i<br />
hvert fald ikke var god nok til<br />
at informere borgere og omverden<br />
om projektet.<br />
„Vi havde rigtig mange borgerhenvendelser.<br />
Borgerne<br />
følte sig ikke hørt, og reaktionerne<br />
var meget voldsommere<br />
end vi havde regnet med. Nu<br />
har vi derfor gjort alt hvad vi<br />
kan for at inddrage borgerne i<br />
forbindelse med nyplantningen.<br />
Bl.a. har vi arrangeret<br />
parkvandringer hvor de kunne<br />
komme til orde, og vi fortalte<br />
om hvordan områderne vil se<br />
ud i fremtiden, om baggrunden<br />
for fældningerne og valget<br />
af nye træer og lignende,“<br />
fortæller Liv Oustrup.<br />
Hun måtte også indse at det<br />
er umuligt at gøre alle tilfredse.<br />
Faktisk ønskede flere borgere<br />
i de berørte områder slet<br />
ikke nye træer dér hvor de<br />
Kagsmosen. Sorte prikker viser hvor der er fældet et træ. Grønne prikker<br />
er forslag til nye træer. Fra august 2010.<br />
gamle var blevet fældet. Pludselig<br />
havde de jo udsigt til vandet,<br />
engen eller mosen. Det<br />
opdagede kommunens folk i<br />
særlig grad da de efter nyplantningen<br />
var overstået,<br />
stod tilbage med flere træer<br />
som ikke havde noget sted at<br />
være. Borgere havde simpelthen<br />
fjernet de pinde som var<br />
sat ned alle de steder hvor der<br />
skulle plantes et nyt træ.<br />
„Der har vi faktisk valgt at<br />
sige at det er ok. Det er en<br />
vurderingssag hvor der skal<br />
plantes, og de borgere har jo<br />
virkelig brændt for at der ikke<br />
skulle være noget træ netop<br />
der,“ forklarer Liv Oustrup.<br />
Uddød på plantelisten<br />
I oktober 2010 gik arbejdet<br />
med at plante de nye træer i<br />
gang. Og selv om nogen måske<br />
ville have valgt at skynde<br />
sig at ‘gøre skaden god igen’,<br />
har Københavns Kommune<br />
ikke valgt bare at plante et tilsvarende<br />
træ ved alle de gamle<br />
stubbe eller styninger. I stedet<br />
har Liv Oustrup og et hold<br />
af tre landskabsarkitekter gennemgået<br />
Jakob Bergmanns<br />
gamle plantelister. Bergmann<br />
var stadsgartner i København i<br />
1930’erne og 1940’erne, og<br />
det er ham som i sin tid stod<br />
for at anlægge flertallet af de<br />
parkområder som sidste vinter<br />
gennemgik den omfattende<br />
fældning og styning.<br />
En af Jakob Bergmanns mere<br />
bemærkelsesværdige vaner<br />
var at han ikke valgte hjemmehørende<br />
arter, men i stedet<br />
gik efter eksoter. Det var f.eks.<br />
ikke almindelig ask, men derimod<br />
amerikansk ask som blev<br />
plantet. Og amerikansk ask bliver<br />
ikke angrebet af svampen<br />
toptørre. Den afdøde stadsgartner<br />
havde en heldig hånd.<br />
Derfor har Center for Park og<br />
Natur også valgt at genplante<br />
amerikansk ask i overensstemmelse<br />
med den oprindelige<br />
planteliste.<br />
Jakob Bergmann er ikke det<br />
eneste navn i de gamle dokumenter<br />
som er afgået ved dø-<br />
den. På de gulnede sider står<br />
også: Salix vitellina. Den kyndige<br />
læser tænker nu måske:<br />
‘Det er et pil!’, og det er også<br />
rigtigt, men hvilken? Det kendes<br />
ikke længere, så sammen<br />
med P. Kortegaards Planteskole<br />
har projektgruppen gennemstøvet<br />
annalerne for at<br />
finde ud af hvad Salix vitenelli<br />
var, og hvilket eksisterende<br />
træ der ligner det mest og kan<br />
træde i stedet.<br />
Den særlige hvidpil<br />
„Vi fandt ud af at det er en<br />
hvidpil-variation. En Salix alba<br />
med variationer nogenlunde<br />
som Salix alba ‘Britzensis’. Derefter<br />
diskuterede vi forskellige<br />
typer Salix alba. Hvor store bliver<br />
de, hvor stabile er de, og<br />
hvordan passer de til den<br />
funktion, farve eller form som<br />
vi ønskede netop det sted. Salix<br />
vitellina er forsvundet fra<br />
markedet fordi man har omdøbt<br />
sorten eller dyrkningen<br />
er stoppet fordi den simpelthen<br />
er blevet fundet uinteressant,“<br />
siger Liv Oustrup.<br />
De sorter der er fundet uinteressante<br />
er oftest dem der<br />
ikke er stærke eller som på anden<br />
vis er ustabile. Et godt eksempel<br />
er Salix fragilis (skørpil)<br />
som stort set ikke er til at skaffe<br />
længere.<br />
Der er lavet forsøg med<br />
sortsvalget på Damhusengen i<br />
2005. Der lavede man tre forsøgsplantninger<br />
med: Quercus<br />
frainetto, Quercus cerris, Quercus<br />
robur, Alnus incana, Alnus<br />
glutinosa og Salix caprea, Salix<br />
pentanda, Salix Belders, Salix<br />
alba ‘Sericea’ og Salix alba<br />
‘Chermesina’. Dette forsøg viste<br />
at det primært er Salix der<br />
trives, mens eg og el mistrives.<br />
Og at det særligt var hvidpilene<br />
Salix alba ‘Chermesina’ og<br />
Salix alba ‘Sericea’ der stod<br />
flot. Erfaringerne fra dette forsøg<br />
var med til at bestemme<br />
sortsvalget af hvidpil.<br />
Penge på træerne<br />
Én ting er hvordan ivrige landskabsarkitekter<br />
godt kunne<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
tænke sig at beplante otte<br />
parker. Noget andet er hvad<br />
der er råd til i kommuneøkonomien<br />
anno 2010-<strong>2011</strong>.<br />
„Vi skulle købe mange træer<br />
for få penge. Det er altid en<br />
udfordring, men vi kunne købe<br />
alle træerne for under<br />
500.000, hvilket var afsindigt<br />
billigt, men vi har også plantet<br />
rigtigt mange stambuske, altså<br />
træer med grene ned til jorden.<br />
Vi kiggede meget på stabiliteten<br />
og gik efter sorter<br />
med størst stabilitet. Planterne<br />
havde en omkreds på 10-12<br />
cm. Mindre størrelse er alt for<br />
bløde til at stå selv.“<br />
„Med stambuskene får vi en<br />
udfordring med beskæring,<br />
men vi får dem formet efter<br />
vores behov. Samtidig giver<br />
stambuske mange muligheder<br />
hvor vi ville være mere begrænsede<br />
med højstammede<br />
træer. Ved Damhussøen skal<br />
træerne stammes op til mellem<br />
én og tre meter alt efter<br />
hvor de står,“ siger Liv<br />
Oustrup.<br />
Generelt bliver der ikke meget<br />
drift i de første fem år<br />
bortset fra beskæring og vanding.<br />
Det bliver der til gengæld<br />
på de gamle træer som<br />
enten har fået lov til at overleve<br />
eller er blevet stynet, forklarer<br />
Liv Oustrup: „Allerede i<br />
år er der vednedbrydende<br />
svampe på rigtig mange af<br />
dem. Det er absolut ikke en<br />
bundsolid træbestand, og<br />
mange af de stynede træer må<br />
vi beslutte om vi skal bruge<br />
driftskroner på eller fælde, for<br />
de mange nye grene der sky-<br />
HVOR OG<br />
HVOR MANGE? Stynede<br />
Fældede<br />
træer<br />
træer<br />
Nyplantede<br />
træer<br />
Utterslev Mose 193 132 334<br />
Damhussøen 62 54 177<br />
Damhusengen 11 58 125<br />
Grøndalsparken 19 20 36<br />
Kagsmosen 47 0 43<br />
Bellahøjparken +Degnemosen 7 3 99<br />
Krogebjergparken 17 67 43<br />
I ALT 356 334 857<br />
Mange af de nye træer er pil. Der plantes desuden bl.a.<br />
egetræer, elletræer, birk og ask. Formålet er at skabe en ny<br />
generation af træer så der også er store træer om 50 år.<br />
Antallet af fældede og stynede træer er her 690. De resterende<br />
fældede og stynede træer står i andre af byens parker.<br />
der frem, hæfter ikke ordentligt.<br />
Derfor udfaser vi de gamle<br />
pil på sigt.“<br />
Gartnerens stolthed<br />
Det er dog ikke kun Liv Oustrup<br />
og landskabsarkitekterne<br />
som skal holde øjnene rettet<br />
mod de nye og gamle trækroner.<br />
Det skal kommunens gartnere<br />
også, og det er noget nyt.<br />
Tidligere har Københavns<br />
Kommune benyttet sig af Bestiller-Udfører-Model<br />
(BUM)<br />
hvor dem der bestiller og betaler<br />
arbejdet, og dem der udfører<br />
det, er adskilt. Det er slut<br />
nu, og dermed er det tid til at<br />
gartnerne igen skal bruge deres<br />
egen faglige vurdering og<br />
ikke kun tilstandskrav når de<br />
går i områderne.<br />
„Det giver simpelthen mere<br />
faglig stolthed. Vi vil gerne<br />
have genoptrænet vores gartnere<br />
til at vurdere beplantningen<br />
og ikke kun varetage de<br />
traditionelle vedligeholdelsesopgaver.<br />
Gartnerne vil rigtigt<br />
gerne, for det er en sjov og<br />
spændende opgave, og hvis<br />
det bliver en del af driften, så<br />
har vi pludselig en masse kompetente<br />
øjne derude. Tidligere<br />
har de gået meget og kigget<br />
ned, men med de nye opgaver<br />
om udvikling af beplantningen<br />
kan de løfte blikket igen.<br />
Det område har været negligeret.<br />
Forvalterne har nok set<br />
træerne som en kulisse, for det<br />
har jo fungeret i årtier uden<br />
Bevaret, stynet og nyplantet.<br />
Alle tre muligheder inden for få<br />
meter ved Damhussøen.<br />
nogen problemer. Sådan er<br />
det ikke længere, for mange<br />
steder er vores træer ved at nå<br />
aldersmaksimum, og derfor<br />
har vi for alvor brug for alle de<br />
kompetente øjne,“ fortæller<br />
Liv Oustrup der i denne sammenhæng<br />
er glad for at BUM<br />
er afskaffet:<br />
„Det interessante er at de<br />
folk jeg diskuterer med når vi<br />
skal plante, også er dem der<br />
skal drifte. Det er ganske simpelt.<br />
De træer man selv har<br />
plantet, husker man også at<br />
vande. Det er en form for kærlighed.<br />
Man synes at et træ er<br />
noget særligt når man selv har<br />
gravet dets hul, plantet det og<br />
sørget for at det stod i vater,“<br />
forklarer Liv Oustrup.<br />
Denne gang vil kommunens<br />
folk gerne undgå at fremtidens<br />
parkforvaltere og gartnere<br />
står i samme ‘pest eller<br />
kolera’-dilemma om 80 år som<br />
de selv gjorde sidste vinter.<br />
Derfor vil Liv og kollegaerne<br />
arbejde med dynamisk beplantningsforøgelse.<br />
Det betyder<br />
at der vil være træer af<br />
alle aldre i samme bevoksning.<br />
Dermed kommer vores børnebørn<br />
ikke til at opleve endnu<br />
en massiv nedskæring. Når<br />
eksempelvis en ask bliver syg<br />
og fældet, vil der stå andre<br />
træer klar til at overtage dens<br />
plads. ❏<br />
LÆS MERE. Skriv ‘Ny-plantninger i byens<br />
nordlige dele’ i Googles søgefelt.<br />
Husk bindestreg.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 11
Brug af rene genbrugsmaterialer skal anmeldes<br />
Anmeldelser skal lette kommunernes tilsyn. Man skal stadig ikke søge om tilladelse<br />
Før man bruger rene genbrugsmaterialer<br />
som f.eks.<br />
genbrugsstabil skal man nu<br />
anmelde anvendelsen til kommunen.<br />
Man skal oplyse hvor<br />
materialet skal bruges, hvornår<br />
arbejdet begyndes, hvilket<br />
materiale man bruger og hvor<br />
meget. Og man skal gøre det<br />
mindst to uger før når det<br />
gælder bygge- og anlægsaffald.<br />
Og mindst fire uger før<br />
for andre restprodukter. Gør<br />
man det, kan man - nu som før<br />
- bruge genbrugsmaterialet<br />
uden kommunal tilladelse.<br />
Det er følgen af <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />
ny ‘restproduktbekendtgørelse’<br />
som trådte i<br />
kraft 1. januar. Før var det ikke<br />
nødvendigt at anmelde at<br />
man ville bruge genbrugsstabil<br />
og den slags baseret på rene<br />
genbrugsmaterialer. Når man<br />
skal det nu, er det for at lette<br />
kommunens tilsyn. Genbrugsmaterialerne<br />
skal være rene,<br />
men er det ikke nødvendigvis<br />
altid. Forudsætningen for at<br />
udføre et reelt tilsyn er at man<br />
ved hvor genbrugsmaterialet<br />
er brugt, forklarer specialkonsulent<br />
i <strong>Miljø</strong>styrelsen, Jette<br />
Blendstrup Sørensen.<br />
For entreprenørerne bliver<br />
det til gengæld mere ufleksibelt<br />
at man skal til at anmelde.<br />
„Som følge af anmeldepligten<br />
vil vi gøre mindre brug af gen-<br />
12<br />
brugsmaterialer fordi det impulsive<br />
og pludselig opståede<br />
forbrug nu skal være fra grusgrav.<br />
Man kan ikke anmelde<br />
et forbrug af genbrugsmaterialer<br />
14 dage før når man ikke<br />
kender opgaven så lang tid i<br />
forvejen.“ forklarer anlægsgartnermester<br />
Per Malmos.<br />
Dansk Byggeri har i deres høringssvar<br />
til bekendtgørelsen<br />
også påpeget dette problem.<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen har oplyst at<br />
anmeldepligten også skal bidrage<br />
til at opfylde registreringsforpligtelsen<br />
i EU’s affaldsdirektiv<br />
artikel 26. At det<br />
er nødvendigt har flere organisationer<br />
dog afvist i høringsproceduren.<br />
Undgår tilladelse<br />
Bekendtgørelsen hedder ‘Bekendtgørelse<br />
om anvendelse<br />
af restprodukter og jord til<br />
bygge- og anlægsarbejder og<br />
om anvendelse af sorteret,<br />
uforurenet bygge- og anlægsaffald’.<br />
Dens formål er at undtage<br />
rene eller næsten rene<br />
genbrugsmaterialer fra tilladelseskravet<br />
i <strong>Miljø</strong>beskyttelseslovens<br />
§19 så man nedbringer<br />
affaldsmængden og reducerer<br />
råstofforbruget.<br />
<strong>Miljø</strong>beskyttelseslovens §19<br />
kræver ellers at man skal have<br />
tilladelse til at bruge stoffer,<br />
produkter og materialer der<br />
kan forurene grundvand, jord<br />
og undergrund hvis det nedgraves<br />
i jorden, udledes eller<br />
oplægges på jorden eller afledes<br />
til undergrunden. Med bekendtgørelsen<br />
undgår man<br />
denne tilladelse, men altså ikke<br />
at sende en anmeldelse.<br />
At bygge- og anlægsaffald i<br />
det hele taget er med i bekendtgørelsen,<br />
er den største<br />
ændring i forhold til den gamle<br />
bekendtgørelse. Før var kun<br />
‘restprodukter og jord’ med.<br />
Reglerne om bygge- og anlægsaffald<br />
er overført fra ‘bekendtgørelse<br />
nr. 20 af 11. januar<br />
2010 om sortering og<br />
genanvendelse af bygge- og<br />
anlægsaffald’. En væsentlig<br />
ændring er der dog: nemlig<br />
den om anmeldepligten.<br />
Der er desuden flere ændringer<br />
til ‘restprodukter og<br />
jord’. De er knyttet til dispensationsfrister,<br />
klager, grænseværdier<br />
for udvaskning, opda-<br />
DET NY ANMELDEKRAV<br />
Bekendtgørelse nr. 1662 af 21.12.2010<br />
Genbrugsmaterialer fra nedrivne<br />
byggerier er blevet en almindeligt<br />
produkt i anlægssektoren,<br />
også i anlægsgartneriet. Bl.a. i<br />
form af genbrugsstabil som den<br />
rene knuste beton, 0/32 mm,<br />
man ser på det lille billede.<br />
tering af standarder og testmetoder.<br />
Desuden er der mindre<br />
tekniske ændringer.<br />
To slags produkter<br />
Til ‘sorteret uforurenet byggeog<br />
anlægsaffald’ hører bl.a.<br />
natursten, uglaseret tegl, beton<br />
og blandinger. De bruges<br />
ofte i form af genbrugsstabil.<br />
Disse produkter må stadig -<br />
med anmeldelse - bruges uden<br />
tilladelse, men materialet skal<br />
nu som før være forarbejdet,<br />
og det skal erstatte primære<br />
råstoffer som grus og sten. Det<br />
er desuden en forudsætning<br />
at affaldet ikke indeholder<br />
forureninger der skader miljø<br />
eller sundhed, f.eks. imprægneret<br />
træ,fugemasse, tjære,<br />
sod og rester af maling og lak.<br />
‘Restprodukter og jord’ omfatter<br />
slagger fra affaldsforbrænding,<br />
bundaske og flyveaske<br />
fra kulfyrede kraftværker<br />
samt forurenet jord og jord fra<br />
§ 14. Senest 2 uger før anvendelse af sorteret, uforurenet<br />
bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer,<br />
jf. § 11 og bilag 5, nr. 2, skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse<br />
til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde<br />
oplysninger om:<br />
1) Hvor bygge- og anlægsaffaldet agtes anvendt.<br />
2) Datoen for projektets påbegyndelse.<br />
3) Mængden og typen af affald der agtes anvendt i projektet.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
de ‘kortlagte’ ejendomme. Her<br />
skelnes mellem kategori 1, 2<br />
og 3 afhængig af deres forureningsgrad<br />
med tungmetaller.<br />
For kategori 1, den reneste,<br />
kan affaldsprodukterne bruges<br />
frit uden tilladelse, men<br />
også her med anmeldelse.<br />
For kategori 2 kan affaldsprodukterne<br />
bruges uden tilladelse<br />
inden for visse rammer.<br />
F.eks. må de bruges i et 30 cm<br />
lag under stier og i et 100 cm<br />
lag under veje og pladser, bare<br />
belægningen er fast så vandet<br />
løber af på overfladen.<br />
Produkterne kan også bruges i<br />
ledningsgrave og støjvolde.<br />
For kategori 3 er kravene<br />
strammere, men det er stadig<br />
muligt at bruge produkterne<br />
uden tilladelse i visse tilfælde,<br />
f.eks. under veje og stier med<br />
fast overflade.<br />
For både kategori 2 og 3 er<br />
der supplerende krav om at<br />
produkterne ikke må bruges<br />
nær vandforsyninger eller under<br />
grundvandsspejlet. Desuden<br />
skal udlagt jord afgrænses<br />
af markeringsnet.<br />
Særligt om asfalt<br />
Når man ikke opfylder kravene<br />
i bekendtgørelsen, skal man<br />
RGS90’s standardiserede anmeldeark.<br />
søge om tilladelse i kommunen<br />
sådan som <strong>Miljø</strong>beskyttelsesloven<br />
kræver det. Det skal<br />
man i alle tilfælde for jord og<br />
affald der er klassificeret som<br />
farligt affald eller er forurenet<br />
med særligt farlige stoffer.<br />
Genbrugsmaterialer med asfalt<br />
har dog sine helt egne<br />
regler. De er ikke omfattet af<br />
restproduktbekendtgørelsen<br />
og dens nye anmeldeordning.<br />
Materiale med asfalt kan anvendes<br />
efter et cirkulære fra<br />
1985 og en vejledende udtalelse<br />
af 23.2.2010 der snart afløses<br />
af en ny med større miljøhensyn.<br />
Det er altså - indtil<br />
videre i hvert fald - nemmere<br />
at bruge genbrugsmateriale<br />
med asfalt end at bruge de renere<br />
genbrugsmaterialer uden<br />
asfalt. sh<br />
KILDER<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (1985): Cirkulæreskrivelse<br />
om anvendelse af opbrudt asfalt<br />
til vejbygningsformål m.v. CIS nr.<br />
14005 af 15/07/1985. www.mst.dk.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2010): Bekendtgørelse<br />
om anvendelse af restprodukter<br />
og jord til bygge- og anlægsarbejder<br />
og om anvendelse af sorteret, uforurenet<br />
bygge- og anlægsaffald. Bekendtgørelse<br />
nr. 1662 af 21.12.2010.<br />
www.retsinformation.dk.<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen, www.mst.dk.<br />
Samtaler med Per Malmos og Jette<br />
Blendstrup Sørensen.<br />
PLAZA – DESIGN<br />
DIN EGEN FLISE<br />
Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke<br />
mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som<br />
Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som<br />
smelter ind i dit design/miljø.<br />
Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er<br />
6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed,<br />
og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By<br />
Starka kan evt. produceres med børstede overflade.<br />
Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan<br />
andre har brugt vores produkter på en kreativ vis.<br />
Og frem for alt … Lad dig inspirere<br />
Velkommen!<br />
www.starka.dk | info@starka.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 13
Forskerkapløb om at redde asken fra toptørre<br />
Den dødelige epidemi spreder sig fortsat, men der er dog stadig håb om at redde træet<br />
Lea Vig McKinney, Iben M. Thomsen, Lene Rostgaard Nielsen og Erik Dahl Kjær<br />
Den epidemiske svampesygdom<br />
asketoptørre har fået<br />
et alvor der tåler sammenligning<br />
med elmesygen. Træets<br />
eksistens står på spil, i hvert<br />
fald som et skov- og parktræ<br />
man kan regne med. Skal man<br />
lede efter opmuntringer, er<br />
det højst at nogle askekloner<br />
er mindre modtagelige end<br />
andre. Forskerne har derfor ikke<br />
opgivet håbet om at kunne<br />
udvikle resistente asketræer.<br />
Med epicenter i Polen og<br />
Baltikum blev sygdommen første<br />
gang set i Danmark i 2003<br />
og har været udbredt siden<br />
2005. Sygdommen er nu nået<br />
et stykke ind i Frankrig, et<br />
stykke op i Norge og ned i Rumænien.<br />
Alt tyder på at hele<br />
Europa bliver ramt, måske<br />
undtagen de britiske øer.<br />
Sygdommen trænger tilsyneladende<br />
fra bladene ind i<br />
træet. Barken dør og ringer<br />
grenene så træet næste forår<br />
står med de karakteristiske<br />
tørre topskud. Både unge og<br />
gamle træer rammes. Træerne<br />
svækkes, ser grimme ud og<br />
14<br />
kan dø af det, især fordi honningsvamp<br />
- i hvert fald i skove<br />
- går på de syge træer.<br />
Svampens ukønnede form<br />
blev i 2006 bestemt som Chalara<br />
fraxinea. Den kønnede udgave<br />
blev siden bestemt som<br />
askestilkskive (Hymenoscyphus<br />
albidus) som er kendt som en<br />
uskadelig nedbryder af askeblade<br />
i skovbunden. Hvordan<br />
kunne det hænge sammen? Så<br />
sent som i 2010 blev det dog<br />
klart at der var tale om en anden<br />
svampeart der ligner H. albidus<br />
meget og derfor kaldes<br />
H. pseudoalbidus. Det er formentlig<br />
en genetisk forskel<br />
der gør svampen meget mere<br />
aggressiv.<br />
Symptomerne har vist sig<br />
med varierende styrke i kloner<br />
af forskellig oprindelse. Det<br />
har Skov & Landskab f.eks.<br />
konstateret i to danske frøplantager<br />
med 39 kloner. Registrenger<br />
og forsøg i disse<br />
plantager og i afkomsforsøg<br />
har tilmed vist at modstandsdygtigheden<br />
i en klon er arvelig<br />
fra moder til afkom.<br />
Man har også kunnet se at<br />
de kloner der gulner og taber<br />
bladene tidligt har færre<br />
symptomer. Det kan passe<br />
med at inficeringen sker via<br />
bladene. Og hvis de smides<br />
tidligt når svampen måske<br />
ikke ind i selve træet. En anden<br />
mulighed er at alle træer<br />
inficeres, men at nogle har et<br />
stærkere forsvar end andre.<br />
For at teste sidstnævnte mulighed<br />
blev fire sunde kloner<br />
(de på forhånd mest modstandsdygtige<br />
mod svampen)<br />
og fire usunde kloner podet<br />
med inficerede askepinde i<br />
sensommeren 2009. Næste<br />
forår var der udviklet barknekroser<br />
i alle kloner, men klart<br />
mindst i de sunde kloner. I de<br />
usunde kloner var der flere eksempler<br />
på at hele grenen var<br />
død. Det taler for at de modstandsdygtige<br />
træer har et genetisk<br />
betinget aktivt forsvar.<br />
Metoden kan bruges til hurtigt<br />
at udpege sunde kloner.<br />
Man behøver ikke at afvente<br />
tiårige feltforsøg med afkom<br />
af sunde træer. Det kan især<br />
Til venstre sættes en lille inficeret askepind på<br />
et sår i barken og tildækkes med plast. I næste<br />
vækstsæsom kan man - på billederne herunder<br />
- se at svampen (Chalara fraxinea) er<br />
slået an. Grenen til venstre er kun lettere angrebet,<br />
mens grenen til højre er hårdt angrebet<br />
og nekrosen strækker sig over 14 cm.<br />
få betydning i forsøget på at<br />
krydse sig frem til træer med<br />
naturlig resistens. Metoden<br />
bør dog afprøves i større skala.<br />
I det hele taget er der brug<br />
for mere forskning. Her fem år<br />
efter at sygdommen for alvor<br />
ramte Danmark, er der stadig<br />
meget vi ikke forstår om de<br />
genetiske forhold der afgør<br />
svampens opførsel og træernes<br />
resistens. Den helt store<br />
udfordring kan dog blive at<br />
opspore, teste og opformere<br />
sunde asketræer, så vi har et<br />
stort nok materiale til fremtidens<br />
frøplantager i ask. ❏<br />
KILDER<br />
Lene R. Nielsen, Lea Vig McKinney,<br />
Erik Dahl Kjær og Iben M. Thomsen<br />
(<strong>2011</strong>): Asketræerne forsvarer sig<br />
mod svampen. Skoven 1/<strong>2011</strong>.<br />
Iben M. Thomsen, Lene R. Nielsen,<br />
Erik Dahl Kjær, Lea Vig McKinney<br />
(<strong>2011</strong>): Afprøvning af modtagelighed<br />
for asketoptørre i klonmateriale. PUF<br />
afrapportering af projekt SNS-091-<br />
0071. 8 s.<br />
SKRIBENTER<br />
Lea Vig McKinney er ph.d.-studerende,<br />
Iben M. Thomsen er seniorrådgiver,<br />
Lene Rostgaard Nielsen er seniorforsker<br />
og Erik Dahl Kjær er professor,<br />
alle på Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 15
Fagchef Bent Hansens folk er i gang med at skove et antal gamle popler der er ved at dø og har smidt flere grene. De topkappede stammer inde i<br />
buskadset skal blive til stynede popler, et udtryk som Lolland kulturhistorisk er kendt for, og som man gerne vil udnytte noget mere.<br />
Mens vi venter på tunnelen …<br />
Ingen ved hvad Lolland Kommune kan få ud af den kommende, faste forbindelse til Tyskland.<br />
Imens kan de glæde sig over at strukturreformen har forbedret den grønne drift<br />
Af Lars Thorsen<br />
Ingen ved præcist hvor Udkantsdanmark<br />
- det nye ord i<br />
Nudansk Ordbog - ligger. Måske<br />
er det efterhånden bare<br />
alle andre steder end landets<br />
5-10 største byer. Under alle<br />
omstændigheder slipper Lolland<br />
Kommune nok ikke for<br />
titlen, og det gør historien om<br />
kommunens nye våbenskjold<br />
endnu mere sigende.<br />
Lolland Kommune opstod<br />
da hele syv småkommuner<br />
blev slået sammen i 2007, og<br />
så skulle de jo have et nyt våbenskjold.<br />
Efter mange overvejelser<br />
over motivet besluttede<br />
de sig for syv fugle i flugt.<br />
Men på grund af en teknikalitet<br />
i heraldikken måtte man<br />
ikke kalde motivet et våbenskjold,<br />
men blot et bogmærke.<br />
Fuglene skulle have fløjet i<br />
den anden retning!<br />
Vi er altså helt derude hvor<br />
16<br />
kragerne burde have vendt.<br />
Og så er det tåget og kun én<br />
grad da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> ankommer<br />
til sydhavsøen i starten af<br />
februar. Modtagelsen er dog<br />
varm, og initiativerne er i fuld<br />
vigør, for noget stort er på vej.<br />
Noget så mægtigt at det vil<br />
strække sig hele vejen ud over<br />
horisontens kant: den kommende<br />
forbindelse til Tyskland<br />
mod syd.<br />
Redningsplanken<br />
I år 2020 åbner Femern Bæltforbindelsen<br />
der bliver en 19<br />
km lang tunnel under Femern<br />
Bælt. Lolland Kommune krydser<br />
fingre for at forbindelsen<br />
til Tyskland også vil føre over<br />
den afgrund som øen langsomt,<br />
men sikkert bevæger sig<br />
hen imod. I 1985 var der<br />
55.897 indbyggere i de syv<br />
kommuner der i dag udgør<br />
STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />
Med kommunalreformen<br />
har de kommunale parkforvaltninger<br />
fået nye vilkår og<br />
nye udfordringer. Efter et<br />
par år er man klar til 10’erne.<br />
Med ti artikler - her den<br />
sidste - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
den kommunale temperatur.<br />
Lolland Kommune, men i 2009<br />
var indbyggertallet faldet til<br />
47.757. En tommelfingerregel<br />
siger at hver gang der fødes<br />
eller flytter en borger til Lolland,<br />
dør eller flytter to væk.<br />
„Det er i hvert fald en udfordring,“<br />
siger teamleder i kommunens<br />
planafdeling, Trine<br />
Kristoffersen. „Og vi havde ingen<br />
redningsplan. Men nu<br />
skulle redningsplanen gerne<br />
være den satsning man gør for<br />
Femern-forbindelsen.“<br />
Lolland Kommune satser på<br />
den tyske forbindelse i to omgange.<br />
Først er der selve byggeriet<br />
som begynder i 2014.<br />
Her vil Lolland Kommune naturligvis<br />
gøre rigtigt meget for<br />
at de camps og produktionssteder<br />
som byggeriet kræver,<br />
bliver placeret inden for kommunegrænsen.<br />
Norden og det<br />
europæiske kontinent skal<br />
svejses sammen ved Rødby<br />
Havn, og ideelt set skal betonelementerne<br />
støbes og samles<br />
så tæt på byggeriet som muligt.<br />
Til det skal Femern Bæltkonsortiet<br />
bruge en række<br />
arealer på mindst 1000 x 600<br />
meter som Trine Kristoffersen<br />
og planafdelingen er i fuld<br />
gang med at opstøve og samtidig<br />
lave en ny lokalplan for<br />
Rødby Havn så der kan blive<br />
plads på sydkysten til mindst<br />
en af disse pladser.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Inden da skal der naturligvis<br />
laves VVM-undersøgelser, og<br />
det kan gå hen og blive mere<br />
kringlet end som så at finde<br />
plads, for baneterrænet ved<br />
Rødbyhavn er levested for en<br />
lang perlerække af sjældne arter<br />
der kun er fundet få gange<br />
i Danmark. Hele 14 arter er i<br />
Danmark kun fundet på arealet<br />
ved Rødby Havn, heriblandt<br />
den blåvingede steppegræshoppe<br />
og den hjerteplettede<br />
blomsterbuk.<br />
Især blandt sommerfuglene<br />
findes der i Rødby arter som<br />
ikke formodes at yngle andre<br />
steder i Danmark. Den store<br />
smukke natlyssværmer og den<br />
grønne lavugle er i øjeblikket<br />
de vigtigste. Andre arter har<br />
brugt området som brohovede<br />
på deres indvandring sydfra<br />
og er siden fortsat nordpå. Ingen<br />
anden dansk lokalitet anses<br />
i dag for vigtigere til denne<br />
spredning.<br />
Men selv hvis Lolland Kommune<br />
finder et kompromis<br />
mellem naturens og menneskets<br />
fremskridt og får 6-7 år<br />
med voldsom byggeaktivitet i<br />
Rødbyhavn (hvilket i perioden<br />
forventes at give 6.000 til<br />
9.000 arbejdspladser), er det<br />
stadig en stakket frist. I det<br />
lange løb har kommunen<br />
nemlig ingen nævneværdig<br />
gavn af forbindelsen hvis al<br />
trafikken bare suser forbi ude<br />
på motorvejen.<br />
Gateway North<br />
‘Det lange løb’ er netop den<br />
anden del af Lolland Kommunes<br />
satsning. Redningsplanen<br />
kalder vi den. Den kredser naturligvis<br />
om kommunens kom-<br />
Tunnelen til Tyskland vil få landgang midt i Rødbyhavn hvor Lolland Kommune er i fuld gang med at gøre klar<br />
til at drage nytte af den kontinentale forbindelse. Som det ses, er udviklingsarbejdet opdelt af det nuværende<br />
jernbanespor hvor områder til turisme og bosætning skal udvikles vest for Rødbyhavn, mens der mod øst skal<br />
placeres erhvervsfunktioner. Grafik: Lolland Kommune.<br />
mende placering halvvejs mellem<br />
Hamborg og København.<br />
Dette faktum skal sælges til erhvervslivet<br />
der kan finde lokaler<br />
og byggegrunde til en kvadratmeterpris<br />
der er langt lavere<br />
end nær de større byer.<br />
Her kan de så slå sig ned på<br />
Lollands sydkyst hvor den faste<br />
forbindelse skaber en bedre<br />
sammenhæng mellem Nordog<br />
Sydeuropa end aldrig før.<br />
Det vil kommunen understrege<br />
ved at bygge ‘Gateway<br />
North’ eller ‘Porten til Norden’<br />
på dansk. Gateway North nær<br />
Maribo skal være det område,<br />
som åbner hele Danmark op<br />
for turisterne der forhåbentligt<br />
kommer valfartende fra<br />
Europas sydligere egne.<br />
Og hvad skal Gateway<br />
North-området så indeholde<br />
som kan få Audi’erne og folkevognene<br />
til at trille af motorvejen<br />
og ind for at brænde<br />
euro af i kommunen?<br />
„Det skal i hvert fald ikke<br />
bare være en rasteplads med<br />
en tankstation. Man skal selvfølgelig<br />
kunne spise og få benzin,<br />
men tanken er at det skal<br />
være et større turistcenter<br />
med information om hele Norden<br />
og være omgivet af rekreative,<br />
naturmæssige værdier,<br />
picknikarealer, naturlegepladser<br />
og dyrehold. Det skal være<br />
et sted hvor folk siger ‘Dér skal<br />
vi stoppe og spise vores madpakker,<br />
og så skal vi op og se<br />
aberne og krokodillerne’- eller<br />
hvad der kommer til at være,“<br />
forklarer Trine Kristoffersen.<br />
Allerede nu kan Lalandia og<br />
Knuthenborg Safaripark lokke<br />
knapt en million gæster til om<br />
året, men med den bedre forbindelse<br />
til Tyskland og nordpå<br />
med den nye, hurtigere<br />
jernbaneforbindelse kan der<br />
blive skruet op for disse tal. I<br />
dag har Knuthenborg 382 hektar,<br />
men i den nye kommuneplan<br />
(der stadig er i politisk<br />
behandling) kan dyreparken<br />
få lov til at sparke hegnene<br />
omkuld og udvide mod øst<br />
med hele 220 hektar.<br />
Også de mindre attraktioner<br />
skal have lov til at udvide. Det<br />
gælder eksempelvis ‘Peter<br />
Hansens Have’ der er et gart-<br />
Lollands oprindelige tyngde toner frem af tågen. Det er Nakskov Sukkerfabrik fra 1882. Den har i over hundrede år kastet roernes sukkerkroner af<br />
sig. I forgrunden langs vejen ses stynede platantræer. Det er en gammel løsning der er plejetung og dyr, men svær at ændre.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 17
neri med en af Nordeuropas<br />
største privatejede plantesamlinger<br />
i en 30.000 m² stor have.<br />
Selv alle campingpladserne får<br />
mulighed for at smække nye<br />
hytter op, og der bliver åbnet<br />
for at indrette ferieboliger i<br />
øens overflødige landbrugsbygninger.<br />
Ser man nærmere på kommuneplanen<br />
er antallet af udvidede<br />
rammer og nye områder<br />
der bliver udlagt til industripark,<br />
miljøpark, erhvervscenter,<br />
besøgscenter, bolig-,<br />
erhvervs-, turist- eller rekreative<br />
områder rent ud sagt<br />
overvældende.<br />
Der bliver især fokuseret på<br />
fire knudepunkter: Rødbyhavn<br />
og Holeby nær den kommende<br />
forbindelse, Maribo midt<br />
på øen og den største by Nakskov<br />
mod vest. De skal alle på<br />
hver deres måde sørge for at<br />
være attraktive for fremtidens<br />
turister, erhvervsliv og potentielle<br />
borgere. Lykkes det, går<br />
Lolland måske en tid i møde<br />
med pulserende by- og landliv,<br />
international business og lykkelige,<br />
frugtbare indbyggere.<br />
Potentiel drøm<br />
„En varm sommeraften syder<br />
det af liv på de mange hyggelige<br />
cafeer langs hovedgaden,<br />
18<br />
forretningerne tilbyder et stort<br />
udvalg af lollandske specialiteter<br />
og ‘Femern Bælt’-souvenirs.<br />
Der er indrettet ferieboliger<br />
i Rødbyhavns mange charmerende<br />
by- og rækkehuse,<br />
og byen byder ud over Lalandia<br />
på flere velbesøgte feriecentre<br />
og hoteller. (...) „Rødbyhavn<br />
havn er i 2030 en aktiv<br />
erhvervshavn, med et attraktivt<br />
og levende havnemiljø og<br />
en velbesøgt fritidshavn. Bådeværftet<br />
og mange havnerelaterede<br />
service- og kontorerhverv<br />
har indrettet sig på de<br />
havnenære arealer. Mod vest<br />
på de kystnære bagvedliggende<br />
vestlige arealer er indpasset<br />
et mindre antal ferie- og helårsboliger<br />
med udsigt til klitterne<br />
og Femern bælt.“<br />
Sådan ser virkeligheden ikke<br />
helt ud i dag. Ovenstående citat<br />
er taget fra kommunens<br />
‘Vision 2030’ for Rødbyhavn,<br />
men desværre kan kommunen<br />
ikke bygge attraktionerne selv<br />
eller på egen hånd oprette et<br />
væld af vidensarbejdspladser,<br />
og pengene forslår ikke til at<br />
opføre storstilede kulturelle<br />
institutioner såsom musikhuset<br />
i Aalborg eller multimediehuset<br />
i Århus.<br />
Det betyder at man må satse<br />
på at andre kan se de samme<br />
Bent Hansen traver gennem et<br />
område som nu får lov til at gro<br />
som naturgræs med et par klippede<br />
stier til publikum. Faktisk<br />
burde disse urter være slået i efteråret,<br />
men vinteren kom Natur<br />
& Parkafdelingen i forkøbet.<br />
perspektiver i Lolland Kommune<br />
som ‘Porten til Norden’ som<br />
kommunen selv kan. Der skal<br />
være bygherrer der opfører<br />
hoteller, motorbaner, golfbaner<br />
og skydebaner. Erhvervslivet<br />
skal se idéen i at lægge domicilet<br />
halvvejs mellem Hamborg<br />
og København, mens<br />
mennesker skal kunne se sig<br />
selv leve et liv på sydhavsøen.<br />
Dermed er hele Lolland<br />
Kommunes fremtid grundlæggende<br />
ude af Lolland Kommunes<br />
hænder, så de må da frygte<br />
at ende med et mægtigt<br />
stillads af infrastruktur og fine<br />
rammer som ingen fylder ud?<br />
„Jeg håber meget at det bliver<br />
fyldt ud. Vi aner jo ikke<br />
hvad det ender med. Der er<br />
mange investorer som har<br />
henvendt sig. Især strækningen<br />
mellem Maribo og Rødbyhavn<br />
har vi flere dialoger kørende<br />
omkring. Men det betyder<br />
jo ikke nødvendigvis at de<br />
etablerer sig,“ understreger<br />
Trine Kristoffersen.<br />
For at lette vejen fra idé til<br />
virkelighed har kommunen<br />
imidlertid oprettet en taskforce<br />
som hurtigt kan sætte<br />
sig sammen og sagsbehandle<br />
indkomne forslag så initiativtagere,<br />
ildsjæle og investorer<br />
ikke skal gå rundt og vente på<br />
et sløvt bureaukrati. „Der skal<br />
ikke være nogen barrierer for<br />
de gode idéer i kommunens<br />
administration,“ siger Trine<br />
Kristoffersen.<br />
Mega-leasing<br />
Virkeligheden er i dag personificeret<br />
ved Bent Hansen, fagchef<br />
i Lolland Kommunes Natur<br />
& Parkafdeling, og det er<br />
ham som tager mod <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> i den tågede februarformiddag<br />
ved Nakskov Station.<br />
Han var tidligere ansat i<br />
den lille Højreby Kommune,<br />
hvor der blot var omkring<br />
4.000 indbyggere. Det var netop<br />
den slags miniputkommuner<br />
som kommunalreformen<br />
var sat i verden for at udslette,<br />
for der er unægtelig stordriftsfordele<br />
ved at slå så små kommuner<br />
sammen.<br />
„Nu har vi en administration<br />
der kan håndtere alle sager.<br />
Før var problemet at vi havde<br />
fire ansatte i vores tekniske<br />
forvaltning der skulle håndtere<br />
alt lige fra miljøbehandlingssager<br />
over dyrelort til vejvedligeholdelse<br />
og byggesagsbehandling<br />
og hele spektret.<br />
Det var jo ikke et godt udgangspunkt<br />
for at levere en<br />
ordentlig service til borgerne,“<br />
forklarer Bent Hansen.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Der er i dag 110 medarbejdere<br />
i Vej- og Parkafdelingen,<br />
men i de syv små landkommuner<br />
var der inden sammenlægningen<br />
140 ansatte. De 30 færre<br />
ansatte betyder dog ikke at<br />
der er blevet skåret ned på<br />
den grønne drift. At plejeniveauet<br />
ikke er forringet trods<br />
finanskrisens besparelser skyldes<br />
bl.a. de nye maskiner. Der<br />
er simpelthen investeret i en<br />
ny maskinpark der er skyld i at<br />
specielt Lolland Kommunes 70<br />
boldbaner er blevet forkælet<br />
efter sammenlægningen.<br />
„Vi har fået noget ordentligt<br />
grej nu. Ingen havde jo råd<br />
til at købe en vertikalskærer til<br />
400.000 kroner. Vi har en<br />
ukrudtsstrigle, en større eftersåningsmaskine,<br />
og naturligvis<br />
en dybdelufter så jorden blive<br />
bedre for græsrødderne, for<br />
det er jo hård lerjord vi har<br />
hernede. Et hav af store mandskabsvogne<br />
og 4-5 store græsslåmaskiner<br />
er det også blevet<br />
til, og det kan mærkes. Vi<br />
havde noget skrammel, det<br />
var noget rigtigt lort alt sammen,<br />
men nu er det blevet<br />
effektiviseret,“ fortæller Bent<br />
Hansen.<br />
Det var syv fattige kommuner<br />
der blev slået sammen, og<br />
selv om man ikke bliver rig af<br />
at blive slået sammen, så fik de<br />
skrabet nok midler sammen til<br />
at foretage en stor investering.<br />
Kommunen har i dag leaset<br />
næsten alle sine maskiner, det<br />
meste på 8-årige kontrakter<br />
for 16 millioner kroner i alt.<br />
Alt det gamle skrammel fra<br />
hækklippere til lastvogne blev<br />
solgt på en auktion en lørdag<br />
formiddag på en af de fire<br />
materialegårde der overlevede<br />
sammenlægningen. I Holeby,<br />
Rudbjerg og Ravnsborg er materialegårdene<br />
lukket.<br />
Asfalt og naturgræs<br />
Mens den grønne pleje ikke<br />
har fået ringere kår, ser det<br />
anderledes ud på vejområdet.<br />
„Ved vejene er der skåret<br />
ned på plejen af sideanlæg, og<br />
lapningen af slaghuller var<br />
måske mere intens tidligere,<br />
og så bliver der skruet ned for<br />
mængden af regulær nyasfalt.<br />
Herinde i byen ser du det ikke,<br />
men ude i yderområderne er<br />
der virkelig nogle områder<br />
hvor den er gal,“ fortæller<br />
Bent Hansen.<br />
En del af forklaringen er at<br />
sidste vinter var så ukarakteristisk<br />
hård og lang og med<br />
mange skift mellem tø og<br />
frost, også på grund af saltningen.<br />
I den situation kan man<br />
virkelig tale om at vinteren viste<br />
tænder. Faktisk tyggede<br />
den budgettet sønder og sam-<br />
Midt i Nakskov skal der bygges en ny svømmehal lige ved bl.a. teaterhallen, biblioteket, gymnasiet og<br />
idrætshallen. Det betyder at der løber mange børn omkring i det trafikerede område. Derfor må<br />
begrønningen ikke være så høj at den forhindrer udsyn. Her er løsningen et tæt bed med vedbens som er<br />
plantet gennem en ukrudtsdug. En næsten driftsfri løsning hvor der før var et skærmende krat.<br />
men. Det store behov for ekstra<br />
asfaltarbejde betød nemlig<br />
at kommunens folk brugte 35<br />
millioner kroner på vintervedligehold<br />
selv om der kun var<br />
afsat 7 millioner. Det er lidt af<br />
en overskridelse, specielt i betragtning<br />
af at vej- og parkafdelingens<br />
samlede budget<br />
var på 85 millioner om året.<br />
Den slags kan mærkes i en<br />
kommune hvor pengene ikke<br />
kommer af sig selv, og tunnellen<br />
endnu er fjern fremtid.<br />
Derfor bliver der fundet på<br />
flere fikse løsninger. Eksempelvis<br />
er plejen af et stort græsareal<br />
ude ved Nakskov Inderfjord<br />
sænket fra brugsplæne<br />
til rent naturgræs der kun skal<br />
klippes om efteråret. Kommunen<br />
klipper i stedet stier i det<br />
vildtvoksende areal.<br />
„Det gror hele sommeren og<br />
passer sig selv og bliver faktisk<br />
enormt flot. Vores lokale miljøorganisationer<br />
er enormt<br />
glade for løsningen hvor der<br />
vokser bl.a. røllike og regnfang<br />
og naturligvis tidsler og<br />
brændenælder, og det tiltrækker<br />
en masse forskellige larver<br />
og insekter,“ siger Bent Hansen<br />
der gerne ville udnytte<br />
flere af kommunens restarealer<br />
til eksempelvis naturgræs.<br />
Problemet er bare at der<br />
mangler administrativt overskud<br />
til at definere hvad man<br />
vil have og lave plejeplaner for<br />
de enkelte områder.<br />
Andre løsninger er at lade<br />
landmændenes får og kvæg<br />
afgræsse områder eller udlægge<br />
arealer til wrap-pleje.<br />
Wrap-pleje vil sige at man lader<br />
græsset vokse hvorefter en<br />
landmand kommer og slår det<br />
og - efter en dag eller to -<br />
presser og wrapper det i plast<br />
til ensilering. Så får dyrene det<br />
i løbet af vinteren, mens kommunen<br />
slipper for driftsudgifterne<br />
til plejen og tilmed tjener<br />
en skilling på at give landmanden<br />
adgang.<br />
Mens Bent Hansen får enderne<br />
i de grønne budgetter<br />
til at hænge sammen, er et afgørende<br />
slag på udbud og efterspørgsel<br />
i fuld gang i kulisserne.<br />
Det tyste slag om Lollands<br />
fremtid. Skal kommunen<br />
være Forkantsdanmark eller<br />
bare forbipasserende på den<br />
anden side af Audi’ernes og<br />
lastvognskonvojernes ruder?<br />
Ingen ved det, men potentialet<br />
er der. ❏<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 19
Et endeligt farvel til<br />
den gamle vejmand<br />
De sidste ti måneder har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøgt<br />
10 af landets 98 nye storkommuner.<br />
Tre små ord styrer: konkurrence, klima og krise<br />
Af Lars Thorsen<br />
FREDERIKSBERG 7/2010<br />
TÆT BY FYLDT MED TRÆER<br />
Kommunalreformen i 2007<br />
smækkede landets 271<br />
kommuner sammen til kun 98.<br />
Det medførte en del forvirring.<br />
Hem skulle ordne hvad, hvilke<br />
materialegårde skulle lukke,<br />
hvem skulle fyres og hvilke<br />
plejeplaner skulle bruges?<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> drog i 2010 ud<br />
for at tage temperaturen på<br />
den nye kommunale virkelighed<br />
hvor begyndervanskelighederne<br />
måtte være nogenlunde<br />
overstået. Nu er vores<br />
tour-de-kommune overstået.<br />
Og hvad viste den? Kort sagt<br />
er det de tre små ord: konkurrence,<br />
klima og krise der styrer<br />
kommunerne.<br />
Ny selvbevidsthed<br />
Hver tredje kommune (33) var<br />
stor nok til at undgå en sammenlægning,<br />
men reformen<br />
fik alligevel betydning for<br />
dem. Ikke kun fordi de fik nye<br />
opgaver med f.eks. naturpleje<br />
og sundhedsforebyggelse.<br />
Også fordi de var blevet omgivet<br />
af lutter storkommuner<br />
som fluks i gang med at spørge:<br />
Hvad kan netop vores<br />
kommune tilbyde? Hvad gør<br />
os unik?<br />
Enhver kommune er derfor<br />
nu omgivet af større, mere<br />
målrettede konkurrenter som<br />
kæmper for at lokke virksomheder<br />
og ressourcestærke borgere<br />
over på deres side af<br />
20<br />
BILLUND 8/2010<br />
HEDEN ER BYENS CLOU<br />
kommunegrænsen. Man skal<br />
kunne imponere, og det gør<br />
man ikke med en ny badmintonhal.<br />
Derfor er store profilerende<br />
prestigeprojekter blevet<br />
dagens orden.<br />
Aalborg fornyr hele havnefronten<br />
og smækker et musikhus<br />
oveni, Århus åbner åen<br />
ned til havnen og et spritnyt<br />
multimediehus, Svendborg<br />
bygger en helt ny landskabsbydel,<br />
Billund forbinder hedelandskabet<br />
til byerne, og Kolding<br />
vil på UNESCO’s verdenskulturarvsliste<br />
med Herrnhutbyen<br />
Christiansfeld. Der spares<br />
ikke på noget når det gælder<br />
om at lokke skattekroner til.<br />
Skår i driften<br />
Men når man bruger millioner<br />
på at være noget særligt, er<br />
der færre penge til alt det almindelige.<br />
Det har de måtte<br />
sande på landets materialegårde.<br />
Der er blevet fyret folk, og<br />
krisen har ofte medført at der<br />
er blevet skåret ned på driftsbudgetterne,<br />
eller også er der<br />
blevet føjet nye opgaver til en<br />
i forvejen lang liste.<br />
Men sikkerhedsskoen skal jo<br />
passe på en eller anden måde,<br />
så der bliver hugget en hæl og<br />
klippet en tå. Nogen vælger at<br />
klippe græsset lidt sjældnere,<br />
plejekrævende arter fravælges,<br />
bladene fejes ikke så ofte<br />
sammen, og vejene bliver lap-<br />
SVENDBORG 3/2010<br />
BYUDVIKLING UD I LANDSKABET<br />
DRAGØR 9/2010<br />
KLIMAPLAN I LAVLANDET<br />
pet lidt mere før der kommer<br />
helt ny asfalt på. Der er flere<br />
stemmer i at give en million til<br />
skolebørn end til hække. Derfor<br />
har et stille forfald sneget<br />
sig ind i storkommunernes<br />
hjørner under krisen.<br />
Det samme har konkurrencen.<br />
Krise betyder behov for<br />
effektivisering, så flere og flere<br />
af de nye kommuner er begyndt<br />
at sende dele af grønne<br />
og grå driftsopgaver i udbud.<br />
Som i Ballerup hvor vej- og<br />
parkafdelingen for første gang<br />
skulle prøve at vinde licitationen<br />
på en opgave som de altid<br />
havde klaret selv, driften af<br />
udearealerne på ti skoler. Her<br />
gav kommunens folk det 13.<br />
dårligste bud ud af 14. Av-av.<br />
Men de kom efter det. I dag<br />
har de vundet fem skoler tilbage,<br />
så kommunens vej- og<br />
parkfolk kan altså godt konkurrere.<br />
De skal bare have<br />
skruet de økonomisk rationelle<br />
briller rigtigt på.<br />
Men det kan også skabe<br />
problemer når man vil drive<br />
vej- og parkafdelingen som en<br />
virksomhed og ikke som en familie<br />
med ansvar for haven.<br />
Som Mads Holmgaard, leder af<br />
Svendborg Kommunes entreprenørafdeling,<br />
fortalte i seriens<br />
første artikel: „Borgere (...)<br />
savner den gamle vejmand.<br />
Ham der kom forbi i lokalområdet<br />
og løste lidt opgaver hist<br />
BALLERUP 4/2010<br />
GRØNNE PLANER I FORSTADEN<br />
KOLDING 10/2010<br />
BEVAR HERRNHUTBYEN<br />
og pist, skruede et skilt på og<br />
satte en affaldssæk op og beskar<br />
et træ, men han har ringe<br />
kår i en verden hvor vi skal<br />
enhedsprissætte alt og fokusere<br />
og effektivisere.“<br />
Naturen er alfa og omega<br />
Naturen er den store med- og<br />
modspiller. Den er dyr at holde,<br />
men også det som gør<br />
kommunen værd at leve i. Det<br />
er endda sivet ind hos politikere<br />
at natur og grønne områder<br />
giver herlighedsværdi der<br />
øger ejendommenes værdi og<br />
både lokker tilflyttere til og<br />
gør eksisterende borgere gladere<br />
og sundere - og dermed<br />
billigere. Derfor bugner kommunernes<br />
langsigtede planer<br />
også med tiltag der skal lette<br />
borgernes adgang til grønne<br />
områder og samtidig beskytte<br />
eksisterende natur.<br />
Men naturen er ikke kun noget<br />
som skal klippes eller nydes<br />
af aktive borgere. Klimaforandringerne<br />
er blevet en<br />
del af den kommunale bevidsthed,<br />
og overalt arbejdes<br />
der på at tilpasse sig fremtidens<br />
varmere klima med voldsommere<br />
regn og længere tørkeperioder.<br />
Det betyder at der<br />
bliver oprettet ‘ny’ natur som<br />
aldrig før i byerne, for træer<br />
køler i hede, begrænser vind<br />
og støv, og grønne områder<br />
lader regnvandet blive til<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
FANØ 5/2010<br />
STRAND, SAND OG NATURPLEJE<br />
AALBORG 1/<strong>2011</strong><br />
EN NY TIDS INDUSTRIHAVN<br />
grundvand frem for kloakvand.<br />
Naturen er ikke længere<br />
pynt på grå anlæg, og bæredygtighed<br />
er ikke længere kun<br />
for hippier. I dag bliver naturen<br />
anvendt som en metode til<br />
at redde os … fra naturen.<br />
Især vandet truer med oversvømmelser<br />
fra havet, oversvømmelser<br />
fra himlen og<br />
oversvømmelser fra undergrunden.<br />
Visse steder er tiltagene<br />
derfor livsvigtige for<br />
kommunerne, såsom digerne<br />
på Fanø hvor de seks højeste<br />
oversvømmelser siden 1850’erne<br />
har fundet sted inden for<br />
de sidste 20 år.<br />
er er også grøfterne og digerne<br />
i Dragør som er en del<br />
af det kulturhistoriske landskab<br />
og bliver flettet ind i den<br />
omliggende natur, men først<br />
og fremmest bliver renoveret<br />
fordi Dragør ville drukne under<br />
en stormflod hvis FN’s klimaprognoser<br />
passer.<br />
Naturen påvirker kommunerne<br />
forskelligt. På Frederiksberg<br />
hvor tilflytterne står i kø,<br />
er kysterne langt væk. Her har<br />
de udarbejdet en bemærkelsesværdig<br />
vision: ‘Alle skal<br />
kunne se et træ fra sit hjem’.<br />
Den er et udtryk for de to største<br />
tendenser i landets kommuner<br />
- bestræbelsen på at<br />
udvikle ens styrker og den aktive<br />
indsats for at trække naturen<br />
og borgerne tættere på<br />
ÅRHUS 6/2010<br />
FRILAGT Å GIVER BYEN LIV<br />
LOLLAND 2/<strong>2011</strong><br />
TUNNELSYN I UDKANTSDANMARK<br />
hinanden. „Hvis alle virksomheder<br />
bare fik denne underfundige<br />
genialitet ind over sig,<br />
ville Danmarks fremtid se lysere<br />
ud,“ som to erhvervsforskere<br />
sagde om denne vision.<br />
Men selv på Frederiksberg er<br />
der blevet skruet ned for det<br />
almindelige vedligehold.<br />
Prof med færre penge<br />
Storkommunerne har alt i alt<br />
hævet ambitionsniveauet for<br />
nyanlæg og by- og landskabsinitiativer.<br />
Samtidig er der sket<br />
en betydelig professionalisering<br />
af vej- og parkafdelingerne,<br />
men det er også en udpræget<br />
tendens at plejeniveauet<br />
er sænket eller forsøgt fastholdt,<br />
mens udgifter og opgavemængde<br />
er vokset.<br />
I samme periode har naturen<br />
og klimaet vokset sig større<br />
og vigtigere i den kommunale<br />
bevidsthed. Det er både<br />
en glædelig og nødvendig udvikling.<br />
Og heldigvis kan det<br />
hele jo kombineres. Eksempelvis<br />
når restarealer får lov til at<br />
gro til i urter og naturgræs<br />
frem for at blive klippet 10-20<br />
gange årligt. Det sparer penge,<br />
giver mere bynær natur og<br />
øger biodiversiteten. Og kan<br />
måske lokke en god skatteborger<br />
eller to væk fra den triste<br />
nabokommune. ❏<br />
Artikelserien kan ses samlet på<br />
www.grontmiljo.dk under særtryk.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 21
Myren på græsbanen<br />
Ny robotteknologi skal bidrage til at gøre<br />
golf- og fodboldbanerne mere bæredygtige<br />
Af Torben Kastrup Petersen<br />
Et stort nyt forskningsprojekt<br />
er netop blevet igangsat<br />
for at udvikle og bygge en<br />
autonom robot der bl.a. kan<br />
anvendes til pleje af de danske<br />
golf- og fodboldbaner. Dansk<br />
Golf Union og Dansk Boldspilunion<br />
indgår i den mindre del<br />
af projektet der omhandler<br />
golf og fodbold.<br />
Robotten med det sigende<br />
navn ‘Myren’ er satellitstyret.<br />
Den er en lille (2x2m) pyramideformet,<br />
4-hjulet, let redskabsbærer<br />
med store kuglehjul<br />
(50-60 cm). Både fremdrift<br />
og redskaber drives af elmotorer<br />
drevet af computerstyrede<br />
lithiumbatterier. Batterierne<br />
kan suppleres med solceller<br />
hvis det er fordelagtigt i forhold<br />
til stationær vedvarende<br />
energi.<br />
Idéen er at manuelt arbejde<br />
skal erstattes af automatik<br />
med stor energibesparelse,<br />
energieffektivitet og vedvarende<br />
energi til gavn for arbejdsmiljø<br />
og klimabelastning.<br />
Der vil kunne opnås en høj kapacitet<br />
ved at lade flere Myrer<br />
samarbejde og dele arbejdet<br />
hvor en enkelt operatør kan<br />
fjernovervåge en flåde.<br />
Myren vil være en lille, ultralet<br />
og billig redskabsbærer<br />
hvor kun fantasien sætter<br />
grænser for dens anvendelig-<br />
22<br />
hed. Den kan på en måde karakteriseres<br />
som vor tids lille<br />
grå Ferguson, blot er den autonom<br />
og eldrevet, energieffektiv,<br />
ren og stille.<br />
Myren kan anvendes til automatisk<br />
punktsåning, punktvanding,<br />
mekanisk bekæmpelse<br />
af frøukrudt og elektrisk<br />
ukrudtsbehandling af rodukrudt.<br />
Forskelligt udstyr til<br />
græspleje kan desuden hægtes<br />
på gitterkonstruktionen, så<br />
mulighederne f.eks. klipning<br />
og andre formål er store.<br />
Myren kan bekæmpe flerårigt<br />
ukrudt med strøm fra en<br />
spændingsgiver som via et<br />
redskab monteret på plotteren<br />
rammer de planter der skal bekæmpes.<br />
De enkelte ukrudtsplanter<br />
identificeres med Myrens<br />
kameraudstyr, og behandlingen<br />
foretages efter at planten<br />
er blevet genkendt. Ved at<br />
sende strøm direkte ned i roden<br />
ved berøring med plotteren<br />
opnås en meget høj energieffektitet<br />
i ukrudtsbehandlingen.<br />
Plotteren arbejder beskyttet<br />
og utilgængeligt inde<br />
under Myren styret og overvåget<br />
af kameraerne.<br />
Såvel golf- som fodboldbaner<br />
står over for store udfordringer<br />
i de kommende år i relation<br />
til at reducere miljøbelastningen<br />
mest muligt på vo-<br />
res anlæg. Både Dansk Golf<br />
Union og Dansk Boldspilunion<br />
støtter derfor initiativer der<br />
kan være med til at fremme<br />
dette formål.<br />
‘Myren’ vil kunne bidrage til<br />
mere bæredygtige sportsanlæg,<br />
helt i tråd med de to foreningens<br />
ønsker. Myren vil<br />
med sin anvendelse af vedvarende<br />
energi kunne bidrage til<br />
ar reducere brændstofforbruget<br />
og vil med sine mange anvendelsesmuligheder<br />
bl.a.<br />
kunne bidrage til en bekæmpelse<br />
af ukrudt der med færre<br />
pesticider.<br />
For at tilpasse anvendelsen<br />
af Myren mener vi det er nød-<br />
‘Myren’ er 2x2 meter og<br />
drives af elmotorer der<br />
får sin energi fra<br />
lithiumbatterier.<br />
vendigt med nogle praktiske<br />
forsøg på både golf- og fodboldbaner.<br />
Så vil vi kunne sikre<br />
os at udviklingen af Myren<br />
bliver tilpasset det praktiske<br />
behov bedst muligt. Når projektet<br />
er igangsat, skal der findes<br />
nogle golf- og fodboldklubber<br />
der er interesseret i at<br />
lægge anlæg til afprøvningen.<br />
De vil dermed få adgang til<br />
den nyeste viden på området<br />
og være foregangsklubber inden<br />
for miljøvenlig pleje. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Torben Kastrup Petersen er cand.<br />
scient og banechef i Dansk Golfunion.<br />
tkp@dgu.org. 4040 9102.<br />
Smedene der også laver legeredskaber<br />
Toftebo Maskinfabrik i Kalvehave<br />
på Sydsjælland kom i fint<br />
selskab da Dansk Industri nominerede<br />
Toftebos legeredskab<br />
‘Møllen’ til DI’s Produktpris<br />
2010. Da prisen blev afsløret<br />
på Dansk Industris Erhvervspolitiske<br />
Topmøde 28.<br />
september var det dog en anden<br />
nomineret, Martin Professional,<br />
der vandt prisen for en<br />
ny digital lysrobot til scener.<br />
Men alligevel. Møllen ligner<br />
en gigantisk standerlampe der<br />
kan rotere om sin akse, mens<br />
skærmen kan dreje rundt om<br />
sig selv. Man kravler ind i<br />
skærmen hvor man kan vippe,<br />
snurre rundt, vende på hovedet<br />
og slå kolbøtter. Møllen<br />
er beregnet til 4-10-årige børn<br />
der får stimuleret motorikken,<br />
brugt en masse energi og trænet<br />
balanceevnen. Møllen er<br />
fremstillet af indfarvet polyetylen,<br />
stål og rustfrit stål. Produktet<br />
er TUV-godkendt i henhold<br />
til standarderne for legepladsredskaber<br />
og testet af<br />
Motorikforeningen i Danmark.<br />
Møllen er det første legeredskab<br />
i serien Kuben. Ved siden<br />
af legeredskaber markedsfører<br />
Toftebo UniQ Nordics legepladsprogram<br />
og affaldsbeholdere.<br />
Firmaet er også underleverandør<br />
af smedeopgaver.<br />
Det er for at supplere<br />
dem at man nu også udvikler<br />
legeredskaber. www.t-ma.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 23
Skygge og lang puld<br />
Stikledninger kan også renoveres uden at<br />
man skal til at grave det halve af haven op<br />
Ikke kun hovedkloakledninger<br />
kan renoveres med<br />
‘strømper’ og andre gravefri<br />
løsninger der skåner bevoksninger<br />
og belægninger. Det<br />
kan stikledninger ind til de enkelte<br />
ejendomme også så man<br />
helt undgår at røre haven.<br />
Den mest udbredte gravefri<br />
fornyelse er strømpeforingen<br />
hvor der fra nærmeste brønd<br />
føres en strømpe ned i ledningen.<br />
Den hærdes med varme<br />
og sætter sig fast i rørets indre<br />
kant. Arbejdet udføres oppefra<br />
ved hjælp af en lille vogn<br />
med kamera der kører ned i<br />
ledningen. Strømpen består af<br />
syrefast polyesterfiber der imprægneres<br />
med harpiks.<br />
Med denne teknik opretholder<br />
man næsten hele tværsnittet<br />
så kapaciteten i kloakken<br />
omtrent bevares, men det forudsætter<br />
at rørene ikke er alt<br />
for beskadigede. Er der større<br />
brud eller sætninger, undgår<br />
man ikke at grave dem op.<br />
24<br />
I stikledninger kan man<br />
bruge samme teknik. Her<br />
bruger man en såkaldt<br />
hatprofil hvor hattens<br />
skygge holder fast i hovedledningen,<br />
mens pulden<br />
trykkes op i stikledningen.<br />
Hatprofilen, der<br />
skræddersys til den enkelte<br />
opgave, bruges både<br />
med kort og lang puld.<br />
Den korte bruges til at tætne<br />
overgangen mellem hoved- og<br />
stikledning. Pulden er dog<br />
mindst 30 cm så den føres forbi<br />
den første samling i stiklingen.<br />
Den lange puld bruges til<br />
at tætne stikledningen helt<br />
frem til næste brønd eller<br />
vandlås. Hvis samlingen mellem<br />
hoved- og stikledning er<br />
tæt nok i forvejen, kan man<br />
undvære hatteskyggen og bare<br />
sætte en almindelig strømpe<br />
op i stikledningen. Teknikken<br />
kan også bruges den modsatte<br />
vej, altså fra en brønd<br />
inde på ejendommen mod<br />
hovedledningen. Det nyeste er<br />
at det også kan ske gennem<br />
en vandlås i brønden selv om<br />
der er meget lidt plads.<br />
Den lille rørvogn kan også<br />
bruges til at lukke døde stikledninger<br />
der tit er yngle- og<br />
levested for rotter og ofte er<br />
en kilde til grus og sand i hovedledningen.<br />
Lukningen kan<br />
udføres ved en ‘punktreparation’<br />
hvor hullet til stikledningen<br />
dækkes med en fiberlap.<br />
En stærkere lukning får man<br />
ved at føre en prop op i hullet,<br />
f.eks. det VA-godkendte ‘Rottestop’<br />
der sættes på plads og<br />
GODE MEDLEMSTILBUD<br />
Check ind på Rabatportalen via Danske Anlægsgartneres medlemsside<br />
og få inspiration til besparelser og gode tilbud<br />
Danmarks største indkøbsportal<br />
Hatprofil, uimprægneret.<br />
Foto: Per Aarsleff A/S.<br />
Herunder montering af en<br />
lang hatprofil.<br />
fyldes med hurtigt hærdnende<br />
beton. En tilsvarende afpropning<br />
kan også udføres den<br />
modsatte vej fra en skelbrønd<br />
eller et opgravet hul. I brønde<br />
kan stikledningen afproppes<br />
ved at tilmure det med fiberbeton.<br />
Kun få danske entreprenører<br />
udfører gravefri fornyelse<br />
eller afpropning. De er tilsluttet<br />
Kontrolordningen for Ledningsrenovering,www.nodigkontrol.dk.<br />
sh<br />
KILDE. Peter Ellegaard Larsen (2010):<br />
Opgravningsfri fornyelse og afpropning<br />
af stikledninger. Teknik & <strong>Miljø</strong>.<br />
Telefoni Lønsystemer<br />
Brændstof Færdiggræs<br />
Forsikringer Blomsterløg<br />
Græsfrø Og meget mere....<br />
RABATPORTALEN<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Den dag Amager gik ned<br />
Natten efter Amagerbanken krakkede, ramte en storm Danmark.<br />
Naturligvis også Amager hvor lysmasten ved denne fodgængerovergang<br />
knækkede nakken. Selv om fodgængeren på<br />
skiltet er solidarisk og går ned sammen med banken, så udviste<br />
lamperne stort ansvar ved at blinke lystigt dagen igennem. lt<br />
Skræddersyede redskaber til parkour<br />
Parkour er blevet en trendy<br />
sports- og fritidsfornøjelse<br />
hvor selve byrummet som det<br />
er lægger ryg til spring, tricks<br />
og balanceøvelser. Alligevel<br />
kan markedet også byde på<br />
parkour-inventar til parker og<br />
pladser. Det tilbyder bl.a. UNO<br />
Koncept A/S der repræsenterer<br />
det finske firma Lappset med<br />
skræddersyede parkour produkter<br />
udviklet og fremstillet i<br />
tæt samarbejde med professionelle<br />
parkourudøvere. Deres<br />
redskaber har vundet prisen<br />
som årets sportsredskab i<br />
Finland 2010, lyder det fra<br />
UNO. www.uno.dk.<br />
Eco-Tech Tallerkenspreder<br />
Udført<br />
i rustfrit stål<br />
PTO<br />
el. hydraulisk drev<br />
fra 230 til 1240 kg<br />
Spredebredde<br />
fra 1,2 til 8m<br />
Gennemkørselsbredde<br />
fra 73cm<br />
Kørselsafhængig<br />
<br />
proportional<br />
mængderegulering<br />
Tlf. 6256 1667 . Fax. 6256 1607 . www.special-maskiner.com<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 25
Det store spring mod en bæredygtig by<br />
I intet andet land bygges der som i Kina, men der plantes også mange træer.<br />
Skov & Landskab har samarbejdet med kineserne siden 2004 om at udvikle ‘Urban Forestry’<br />
Af Kjell Nilsson<br />
Intet andet sted i verden bygges<br />
der som i Kina. Det kræver<br />
enorme resourcer. F.eks.<br />
halvdelen af hele verdens cementforbrug<br />
og en tredjedel<br />
af den samlede stålproduktion.<br />
Stadig bor under halvdelen<br />
af de 1,3 milliarder kinesere<br />
i byer, men urbaniseringen<br />
foregår med rasende fart.<br />
Den voldsomme byudvikling<br />
har dog også en grøn side. Fra<br />
politisk side vil man gerne udvikle<br />
en ‘økologisk civilisation’.<br />
For at realisere den og udvikle<br />
bæredygtige byer plantes der<br />
mange træer - langs gader og<br />
veje, i parker og boligområder<br />
og nye bynære skove. ‘Urban<br />
Forestry’ som er et samlende<br />
begreb for denne indsats, er<br />
blevet et æresbegreb i kinesisk<br />
byplanlægning.<br />
Skov & Landskab ved Københavns<br />
Universitet har samarbejdet<br />
med kineserne siden<br />
2004. Det begyndte med en ki-<br />
26<br />
nesisk interesse om at sætte<br />
Urban Forestry højere på den<br />
politiske dagsorden og er siden<br />
fortsat med forsknings- og<br />
udviklingsprojekter betalt af<br />
EU (The PLUREL project).<br />
Eet land - to systemer<br />
En af Kinas varmeste byer er<br />
Shenzhen med sine 9 millioner<br />
indbyggere, et bemærkelsesværdigt<br />
kunstmuseum tegnet<br />
af det kinesiske arkitektfirma<br />
Urbanus, og flere og flere skyskrapere<br />
som kappes om herredømmet<br />
på himmelvælvet.<br />
For en vesterlænding er det<br />
nærmest ufatteligt at Shenzhen<br />
for kun 30 år siden var<br />
en fredelig fiskerby med<br />
50.000 indbyggere.<br />
Hemmeligheden bag forvandlingen<br />
går tilbage til 1979<br />
da lederen Deng Xiaoping<br />
proklamerede at Kina var et<br />
land med to systemer. Et politisk<br />
- kommunismen - og et<br />
økonomisk - kapitalismen.<br />
Takket være sin nærhed til<br />
Hongkong som stadig var under<br />
Storbritannien, blev Shenzhen<br />
udpeget som den første<br />
økonomiske zone med markedsøkonomi.<br />
Shenzhen blev åbnet for<br />
udenlandske investorer som<br />
blev lokket til med lave skatter<br />
og billig arbejdskraft. Siden da<br />
er tusinder af joint venture-selskaber<br />
etableret med udenlandsk<br />
kapital og knowhow.<br />
Da Kinas første aktiebørs blev<br />
åbnet i Shenzhen, var folk så<br />
ivrige efter at købe aktier at<br />
mange kom til skade i trængslen.<br />
Unge, energiske kinesere<br />
fra hele landet strømmede til<br />
byen og bidrog til en gennemsnitsalder<br />
i befolkningen på<br />
under 30 år.<br />
Shenzhen er i dag Kinas rigeste<br />
by regnet i BNP pr. indbygger.<br />
Samtidig har man udviklet<br />
attraktive miljøer, vel vi-<br />
dende at de er vigtige for den<br />
økonomiske udvikling og for<br />
at tiltrække veluddannet arbejdskraft.<br />
Udnævnelser som<br />
‘Garden City of the State’ og<br />
‘International Garden City’<br />
bruges flittigt i markedsføringen,<br />
både nationalt og i forhold<br />
til udlandet.<br />
Øologisk inspiration<br />
I Shenzhen er der flere eksklusive<br />
boligområder end noget<br />
andet sted i Kina. De fleste er<br />
indhegnede og overvåges af<br />
vagter. Som årsag anføres at<br />
den store indvandring fra nær<br />
og fjern har ført til omfattende<br />
kriminalitet, og at man derfor<br />
er tvunget til at bevogte<br />
de mere luksuriøse miljøer.<br />
Et af de fineste områder,<br />
Huiwen/Lihai, er imidlertid<br />
åben for alle. Det består af et<br />
grønt torv omgivet af 30-etagers<br />
punkthuse med lejligheder<br />
hvor der bor kinesiske bør-<br />
Huiwen/Lihai er et moderne<br />
boligområde i Shenzhen med<br />
et stort centralt parkområde.<br />
Foto: Kjell Nilsson.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Den ydmyge embedsmands have i Sozhou. I traditionel kinesiske havekunst er naturstenen et lige så vigtigt<br />
element som vandet og vækstmaterialet. Den poetiske sans viser sig i de fantasifulde navne som pavilloner,<br />
broer og udsigtspladser har, f.eks. denne bro der hedder ‘Den lille flyvende regnbues bro’. Foto: Kjell Nilsson.<br />
nefamilier, men også påfaldende<br />
mange vesterlændinge.<br />
Det fælles grønne torv tjener<br />
som en naturlig samlingsplads.<br />
Designet er af landskabsarkitekter<br />
fra Peking-universitetets<br />
filial i Shenzhen i samarbejde<br />
med et amerikansk firma. Det<br />
er moderne med tydelig økologiske<br />
kendetegn og med<br />
vand som et vigtigt tema.<br />
De fleste arkitekter og planlæggere<br />
som rapporterer fra<br />
Kina, imponeres af ambitionerne<br />
om at skabe en velfungerende<br />
grøn struktur og at<br />
tilgodese behovet for grønne<br />
områder for de nytilflyttede.<br />
DET STORE SPRING<br />
Det store spring fremad eller<br />
bare ‘det store spring’ blev i<br />
1958 den officielle parole for<br />
den tids omfattende reformer<br />
i Maos Kina. Man satsede<br />
på sværindustri og militær<br />
teknologi, lancerede<br />
folkekommunerne og kollektiviserede<br />
landbruget.<br />
De første år faldt landbrugsproduktionen<br />
med en<br />
voldsom hungersnød til følge.<br />
Ikke mindst derfor har begrebet<br />
‘Det store spring’ en<br />
meget blandet klang. Når det<br />
bruges i overskriften er det<br />
ikke for at antyde at indsatsen<br />
for at skabe en bæredygtig<br />
by kan have en mørk side.<br />
Begrebet bruges udelukkende<br />
som metafor for storstilet<br />
kinesisk planlægning.<br />
Jeg ser to årsager til at Kina<br />
prioriterer byernes grønne<br />
udemiljø så højt. Den første<br />
har med arv og tradition at<br />
gøre. Den traditionelle kinesiske<br />
havekunst er jo en af de<br />
fornemste i verden.<br />
Suzhous historiske haver<br />
Skal man opleve ægte kinesisk<br />
havekunst bør man tage til byen<br />
Suzhou der ligger en times<br />
bilrejse fra Shanghai. I 1997<br />
blev nogle af byens klassiske<br />
haver optaget på UNESCO’s liste<br />
over verdens kulturarv. Den<br />
største og mest berømte er<br />
‘Den ydmyge embedsmands<br />
have’. Osvald Siréns beskriver i<br />
sit klassiske værk ‘Kinas trädgårdar’<br />
fra 1948 hvilke oplevelser<br />
som venter besøgeren:<br />
„Efter at man er kommet<br />
ind fra gaden gennem den traditionelle<br />
tilbommede yderport<br />
og gået nogle trin langs<br />
en høj mur, når man til den<br />
egentlige haveport, en oval<br />
muråbning som på den ene<br />
side kantes af en senet gammel<br />
blåregn der påstås at<br />
stamme fra Wen Cheng-mings<br />
dage. Lige inden for hvor haven<br />
begynder, er nogle stenblokke,<br />
‘velkomststen’, stillet<br />
op. Fra dette punkt kan man<br />
fortsætte vandringen i forskellige<br />
retninger. En bro af store<br />
sten som danner en zig-zagbro<br />
fører over til ’De fjerne<br />
glæders pavillon’. Ved siden af<br />
ligger det ’Sydlige galleri’, og<br />
på den anden side af den store<br />
lotusdam ligger flere andre<br />
bygninger med poetiske navne:<br />
’Nyfalden sne og tåget<br />
sky’, ’Plovmændenes pavillon’,<br />
’Bambuslunden,’, ’Lotusbrisens<br />
pavillon’ samt andre af hvilke<br />
dog i visse tilfælde kun de<br />
mere eller mindre malende<br />
navne stadig lever.“<br />
Haven blev anlagt i 1500-tallet<br />
under Ming-dynastiet da<br />
Suzhou havde sin kunstneriske<br />
storhedstid fordi mange af tidens<br />
ledende digtere og malere<br />
slog sig ned her. En samlende<br />
skikkelse var Wen<br />
Cheng-ming. Hans atelier lå i<br />
den have han anlagde sammen<br />
med ejeren Wang Xiancheng<br />
som var en pensioneret<br />
diplomat. Deraf navnet Cho<br />
Cheng Yuan, Den ydmyge embedsmands<br />
have. Wang Xiancheng<br />
ville nemlig døbe haven<br />
efter en leveregel om hvad der<br />
Torvet i Huiwen/Lihai er skabt med tydelige økologiske kendetegn.<br />
Foto: Kjell Nilsson.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 27
er meningen med livet for et<br />
ydmygt menneske. Og det var<br />
at bygge et hus, plante træer,<br />
vande haven og dyrke grøntsager.<br />
Politisk vilje<br />
Den anden årsag til at det<br />
grønne spiller en central rolle i<br />
kinesisk byudvikling har med<br />
politiske prioriteringer at gøre.<br />
Dekanen for landskabsarkitektstudiet<br />
ved Peking-universitetet<br />
blev i år bedt om at<br />
vælge en tekst der har betydet<br />
særligt meget for landskabsarkitekturens<br />
udvikling i moderne<br />
tid. Han valgte præsident<br />
Hu Jintaos rapport til den 17.<br />
nationale kongres for Kinas<br />
kommunistparti i 2007.<br />
Det var første gang en ledende<br />
repræsentant for systemet<br />
i Kina tog udviklingen af<br />
en ‘økologisk civilisation’ i sin<br />
mund. Og det var ikke hvem<br />
som helst, men selveste præsidenten<br />
og generalsekretæren<br />
for kommunistpartiet. Det var<br />
ikke kun et nyt begreb i kinesisk<br />
terminologi, men også en<br />
ny måde i den politiske ledelse<br />
at definere udvikling på. I stedet<br />
for kun at fokusere på<br />
økonomisk vækst, havde man -<br />
i et land hvor 75% af alle søer<br />
og vådområder er forurenede<br />
og to tredjedele af byerne lider<br />
af vandmangel og alvorlig<br />
luftforurening - endelig forstået<br />
at en langsigtet holdbar udvikling<br />
forudsætter et fornuftigt<br />
forhold til naturen.<br />
Hangzhou som eksempel<br />
En ledende person i tilplantningen<br />
af de kinesiske byer er<br />
professor Jiang Zehui, præsident<br />
for det kinesiske skovselskab<br />
og søster til den tidligere<br />
28<br />
præsident Jiang Zemin. Hun<br />
deltager fast i de årlige, nationale<br />
‘City Forest Forum‘ konferencer<br />
og har også besøgt<br />
Danmark i forbindelse med en<br />
international konference Skov<br />
& Landskab holdt i 2006 som<br />
et led i samarbejdet mellem<br />
Danmark og Kina.<br />
Da Skov & Landskab vandt<br />
konkurrencen om et stort EUprojekt<br />
om byudvikling og relationerne<br />
mellem by og land,<br />
var det naturligt at invitere kineserne<br />
med som partnere.<br />
Dels for at følge Kinas intensive<br />
urbanisering, dels for at<br />
dele de erfaringer vi i Europa<br />
har gjort i den tilsvarende forvandling<br />
fra landbrugsland til<br />
urbant samfund.<br />
Den kinesiske by der blev<br />
brugt i EU-projektet, var Hangzhou,<br />
hovedstad i Zheyiangprovinsen<br />
og med 7 millioner<br />
indbyggere. Her fandtes allerede<br />
i 1200-tallet en millionby<br />
med 12.000 stenbroer, 3000<br />
badehuse og ti store markedspladser.<br />
Det berettede en begejstret<br />
Marco Polo om fra sit<br />
besøg i ‘Den himmelske by’<br />
omkring år 1280. Befolkningens<br />
yndlingsfornøjelse var en<br />
bådtur på Xi Hu (Vestre Sø).<br />
Herfra kunne man opleve hele<br />
byen med dens utallige paladser,<br />
templer og klostre med<br />
haver der gik ned til vandet.<br />
Den vestre sø<br />
Xi Hu er stadig en stor attraktion,<br />
både for byens egne indbyggere<br />
og for de talrige turister<br />
som hver år besøger<br />
Hangzhou. Oprindeligt var søen<br />
en lagune ved Qiantangflodens<br />
udløb omgivet af sandede<br />
landtanger. I årenes løb<br />
voksede tangerne sammen, og<br />
Xi Hu blev en lavvandet sø der<br />
flød over i stærk regn og tørrede<br />
ud i tørke.<br />
Sidst i 700-tallet, midt i<br />
Tang-dynastiet, blev digteren<br />
Bai Juyi guvernør i Hangzhou.<br />
Han indså at landbruget rundt<br />
om byen led for hårdt i tørken<br />
og fik derfor opført diger<br />
rundt om søen. Så kunne<br />
vandspejlet reguleres og vandet<br />
udnyttes til markvanding<br />
gennem vandingskanaler.<br />
Næsten tre hundrede år senere,<br />
under Song-dynastiet,<br />
blev en anden berømt digter,<br />
Su Shi, guvernør i Hangzhou. I<br />
mellemtiden var søen og kanalerne<br />
slammet til så bønderne<br />
igen fik problemer med tørke.<br />
Su Shi fik sat en omfattende<br />
renovering i gang hvor søbunen<br />
og kanalerne blev renset<br />
op. Dyndet blev samlet i et 2,6<br />
Kineserne bruger virkeligt deres<br />
parker. Er man musiker, øver man<br />
gerne udendørs, og vil man danse,<br />
gør man det gerne under trækroerne.<br />
Fra Guangzhous centrale<br />
park Yuxie. Foto: Kjell Nilsson.<br />
km langt dige som går tværs<br />
over søen så man i dag kan gå<br />
tørskoet over søen og opleve<br />
det samme sceneri som man<br />
kan fra bådene. En af attraktionerne<br />
på diget kaldes ‘Daggry<br />
på Sus dige om foråret’.<br />
Det er en af ti udsigtspladser<br />
af særlig skønhed.<br />
Xixis våde landskab<br />
Et af de områder som er studeret<br />
nærmere hedder Xixi, et<br />
sumpet område med et veludviklet<br />
netværk af floder og kanaler.<br />
Trods nærheden til det<br />
centrale Hangzhou, kun 5-6<br />
km i luftlinje, var der stort set<br />
ingen urbanisering før 1990.<br />
Området var præget af bønder<br />
der levede af landbrug,<br />
dambrug og morbærtræer.<br />
Området tilhørte en af<br />
Hangzhous nabokommuner<br />
og savnede veje og anden infrastruktur.<br />
Potentielle spekulanter<br />
kunne erhverve jord til<br />
spotpris. I 1996 blev området<br />
indlemmet i Hangzhou og en<br />
voldsom udvikling tog fart. Få<br />
år senere havde en ny bydel<br />
med 150.000 indbyggere rejst<br />
sig og kvadratmeterprisen på<br />
jord var steget 300 gange.<br />
Byens ekspansion truede<br />
snart med at sluge et værdifuldt<br />
natur- og kulturlandskab.<br />
Samtidig havde byen brug for<br />
et større grønt område til sine<br />
nye borgere og ville gerne skabe<br />
en attraktion for den hurtigt<br />
voksende indenlandske turisme.<br />
Myndighederne i Hangzhou<br />
reagerede hurtigt. I november<br />
2001 vedtog man at udvikle<br />
og bevare ‘Xixi Wetland Cultural<br />
and Ecological Tourism<br />
Area’ - for at tage den engelske<br />
oversættelse. Generalpla-<br />
Området omkring Xi Hu i Hangzhou anses som et af de smukkeste i Kina. Gammel og ny kultur mødes i naturskønne omgivelser. Foto: Kjell Nilsson.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Da urbaniseringen truede med at udslette vådområderne i Xixi, reagerede myndighederne i Hangzhou hurtigt og etablerede en naturpark for at<br />
beskytte de økologiske værdier og forsyne byen med et nyt attraktivt område til rekreation og turisme. Foto: Kjell Nilsson.<br />
nen for området der blev vedtaget<br />
i 2004, omfatter næsten<br />
10 km 2 , cirka 20% af det oprindelige<br />
areal. Den er delt op i<br />
tre etaper hvor den anden er<br />
ved at blive afsluttet til en pris<br />
af 3-4 milliarder kroner.<br />
Kritiske synpunkter<br />
Det er let at kritisere udviklingen<br />
i et land som udvikler sig<br />
så hurtigt som Kina. Samtidig<br />
skal man have forståelse for de<br />
enorme udfordringer. Forsigtige<br />
beregninger peger på at<br />
der skal være plads til 350 millioner<br />
flere i de kinesiske byer i<br />
de næste tyve år, og at 100 flere<br />
byer bliver millionbyer inden<br />
2050.<br />
Det er en naturlig forklaring<br />
på den utålmodighed der præger<br />
udviklingen. Et eksempel<br />
er at man planter mange store<br />
træer i de nybyggede bydele.<br />
Man har ikke tid til at vente på<br />
at unge træer vokser til.<br />
En anden følge er at alt det<br />
gamle rives ned og erstattes<br />
med nyt. I Xixi var der f.eks. aldrig<br />
tale om at bevare noget<br />
af den gamle bonde- og fiskerkultur<br />
som et kulturhistorisk<br />
indslag i naturparken. De<br />
13.000 oprindelige indbyggere<br />
fordelt på 2500 husstande blev<br />
flyttet ind i moderne lejligheder<br />
i de tilgrænsende forstæder.<br />
Som kompensation fik de<br />
en ekstra lejlighed som de<br />
kunne sælge eller leje ud med<br />
god fortjeneste.<br />
Et andet dilemma er afstanden<br />
mellem ord og handling<br />
når det gælder de grønne områders<br />
bidrag til en bæredygtig<br />
byudvikling. Trods alle fine<br />
Alting skal gå i rasende fart. Derfor ser man<br />
mange eksempler på plantning af fuldvoksne<br />
træer. Foto: Kjell Nilsson.<br />
ord om økologiske og sociale<br />
funktioner, fokuseres der stadig<br />
meget på det visuelle og<br />
byens image. For de lokale politiske<br />
ledere er det vigtigt for<br />
den fremtidige karriere at vise<br />
synlige resultater i deres mandatperiode.<br />
Derfor satses der<br />
på prestigeprojekter med belægninger<br />
i luksuriøse materialer,<br />
kunstfærdig udsmykning<br />
og eksotiske planter på<br />
SKRIBENT<br />
Kjell Nilsson er landskabsarkitekt,<br />
agro.dr. fra Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
og forskningschef og vicedirektør<br />
ved Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 29<br />
.<br />
bekostning af funktionalitet<br />
og kinesisk havetradition. ❏<br />
THE PLUREL PROJECT<br />
Peri-urban Land Use Relationships -<br />
Strategies and Sustainability Assessment<br />
Tools for Urban-Rural Linkages.<br />
Læs mere på www.plurel.net. Det EUstøttede<br />
projekt forløb 2007-2010.
Nyt cykelstativ i<br />
fleksibelt design<br />
Med model FalcoDK har Falco<br />
A/S i Vejen præsenteret et nyt<br />
cykelstativ i et traditionelt og<br />
funktionelt, men også fleksibelt<br />
design med 50 cm pr. cykel.<br />
Et standardstativ fås i moduler<br />
til 3, 4, 5 og 6 pladser.<br />
De kan sammensættes i den<br />
ønskede længde. Bøjlen er udformet<br />
så de ikke ødelægger<br />
de populære magnetlygter. De<br />
nedstøbte stativer kan fås som<br />
en demonterbar version. Stativet<br />
er fremstillet i kraftigt<br />
varmgalvaniseret stål der kan<br />
pulverlakeres i næsten alle farver.<br />
www.falcoas.dk.<br />
Tilmeld dig<br />
anlægsgartnerbranchens<br />
nyhedsbrev på www.dag.dk<br />
Lille, men stærk<br />
Bobcat-minigraver<br />
Med model E35 på 3,7 tons og<br />
en 33 hk Kubota dieselmotor<br />
har Bobcat fået en ny lille<br />
minigraver. Den byder bl.a. på<br />
nyt gravearmsdesign, forstærket<br />
undervogn, bedre udsyn<br />
og bedre kørekomfort med<br />
mere plads, mindre støj og<br />
færre vibrationer. Maskinen<br />
har mere kraft end den gamle<br />
model i samme klasse, men<br />
den er stadig præcis i sin arbejdsgang<br />
og kan med sit<br />
kompakte design bruges på<br />
selv de snævreste steder, lyder<br />
det fra importøren, Svenningsens,<br />
www.svenningsens.com.<br />
30<br />
Tabet af biodiversitet er ikke stoppet<br />
Ny statusopgørelse kan bruges som grundlag for nye handlingsplaner<br />
Tabet af biodiversitet i den<br />
danske natur er ikke standset<br />
. Det gælder for alle de ni<br />
økosystemer som naturen er<br />
opdelt i: skov, kyst, græsland/<br />
hede, mose/eng, søer, vandløb,<br />
havet og agerland. Det<br />
konkluderes i ‘Danmarks biodiversitet<br />
2010 - status, udvikling<br />
og trusler’ fra Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Man har undersøgt 139 udvalgte<br />
elementer (arter, levesteder,<br />
processer) som sammen<br />
giver en dækkende generelt<br />
billede. Af de 139 elementer er<br />
47% i tilbagegang, 25% er stabile<br />
eller i fremgang og for de<br />
sidste 28% ved man for lidt til<br />
at de kan vurdere udviklingen.<br />
Seniorforsker og projektleder<br />
Rasmus Ejrnæs forklarer:<br />
”Vi kan se at selv om den<br />
bedste natur er beskyttet af<br />
love og direktiver, så er der ingen<br />
beskyttelse mod ophør af<br />
græsning eller kvælstof der<br />
falder ned fra luften. Det giver<br />
store problemer med tilgroning<br />
af enge, overdrev og<br />
kystskrænter og fører til at<br />
nøjsomhedsplanter, sommerfugle,<br />
bier og biller bukker under.<br />
Et andet hovedproblem er<br />
at vores naturområder er pressede.<br />
Vi har set at beskyttelsen<br />
af de såkaldte §3-områder halter,<br />
vi kan se at småbiotoperne<br />
i agerlandet forsvinder eller<br />
forringes, og vi kan se at byer<br />
og veje stadig breder sig på<br />
naturens bekostning.”<br />
Hvis der først er sket et tab<br />
af arter, så kommer de ikke<br />
automatisk tilbage hvis man<br />
genopretter naturens tilstand.<br />
De fleste af vores arter er nemlig<br />
meget lidt mobile og kommer<br />
kun langsomt tilbage.<br />
Desuden har ødelæggelsen af<br />
levesteder været så omfattende<br />
at en lille fremgang ikke er<br />
nok til at stoppe tilbagegangen<br />
i arter. Flere af de truede<br />
levesteder i skovene går frem,<br />
mens de tilhørende arter stadig<br />
går tilbage.<br />
Ejrnær: ”Det er karakteristisk<br />
at dér hvor der er fremgang,<br />
sker det ud fra et historisk<br />
lavpunkt. Det gælder<br />
f.eks. for vores store søer som<br />
typisk er blevet alvorligt belastede<br />
med næringsstoffer i<br />
forrige århundrede, og som nu<br />
langsomt er ved at komme sig.<br />
Og det gælder i skovene hvor<br />
vi aldrig har haft så lidt dødt<br />
ved, gamle løvtræer, lysninger<br />
og vådområder som nu.”<br />
Med rapportens videnskabelige<br />
dokumentation er der et<br />
solidt fagligt grundlag for de<br />
kommende års strategier og<br />
handlingsplaner. Hertil hører<br />
den nationale strategi for biodiversitet<br />
som miljøministeren<br />
har varslet som opfølgning på<br />
den internationale FN-aftale<br />
der blev indgået i Japan. Ifølge<br />
denne aftale skal tabet i biologisk<br />
mangfoldighed været<br />
stoppet i 2020. EU havde ellers<br />
tidligere sat fristen til 2010,<br />
men det kunne ingen leve op<br />
til, heller ikke Danmark. Men<br />
nu er der et grundlag for at nå<br />
det om ti år. sh<br />
KILDE<br />
Ejrnæs, R. m.fl. (<strong>2011</strong>): Danmarks<br />
biodiversitet 2010 - status, udvikling<br />
og trusler. Faglig rapport fra DMU nr.<br />
815. www.dmu.dk.<br />
En gammel træruin. Sjusket ser det ud, men det er et af skovens rigeste<br />
og sjældneste levesteder. Fotoa f Peter Wind, hentet fra rapporten.<br />
HOVEDRESULTATER<br />
Skove<br />
Levested for det største antal<br />
truede og sårbare arter.<br />
Stor tilbagegang blandt<br />
biller i dødt ved,<br />
dagsommerfugle i skovenge<br />
og lysninger samt laver som<br />
vokser på træstammer.<br />
Levesteder knyttet til mere<br />
naturlige skove i fremgang.<br />
Kyster<br />
Danmarks vigtigste bidrag<br />
til biodiversiteten internationalt<br />
set.<br />
Syv ud af ni artsgrupper er<br />
i tilbagegang.<br />
Sæler trives og kvælstofindholdet<br />
i laver er faldende.<br />
Græs, hede, eng, mose<br />
Arealet af græsland, hede<br />
og mose samt næringsfattige<br />
og græssede enge er i stadig<br />
tilbagegang.<br />
Størst tilbagegang for torbister,<br />
løbebiller, dagsommerfugle<br />
og vokshatte i<br />
græsland og hede samt for<br />
edderkopper i moser.<br />
Fremgang for lyng. Kvælstofbelastningen<br />
af mose og<br />
eng er stabiliseret.<br />
Søer og vandløb<br />
Tabet af biodiversitet er<br />
standset i større søer, men<br />
fortsætter i øvrige søer og<br />
vandløb.<br />
Størst tilbagegang for padder<br />
i mindre søer. Tilbagegang<br />
for vandaks, fisk og<br />
tykskallet malermusling i<br />
vandløb.<br />
Havet<br />
Det økosystem vi ved<br />
mindst om.<br />
Tilbagegang for fisk, fugle<br />
og bunddyr.<br />
Agerland, veje og byer<br />
Dækker tre fjerdedele af<br />
landjorden.<br />
Mest intensivt udnyttede<br />
områder.<br />
Byområder giver nye muligheder<br />
for varmekrævende<br />
arter som firben.<br />
Videngrundlag<br />
Kun 40% af alle vurderinger<br />
er baseret på håndfaste<br />
data. 60% er baseret på ekspertvurderinger.<br />
For 28% af<br />
alle elementer kender forskerne<br />
ikke udviklingen.<br />
Det mangelfulde datagrundlag<br />
afspejler at samfundet<br />
stadigvæk mangler<br />
viden om status og udvikling<br />
af den danske biodiversitet.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Hjorte på brakmark fotograferet med varmefølsomt kamera.<br />
Dyrene ses med varmefølsomt kamera<br />
Snart kan man bruge varmefølsomme<br />
kameraer på markens<br />
køretøjer til at opdage<br />
vildtet. Det har forskere ved<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet vist i en forundersøgelse.<br />
Maskinerne kører stadig<br />
hurtigere, og det er svært for<br />
vildtet at slippe væk i tide når<br />
høsten sætter ind. Vildt der<br />
kommer til skade eller dør, er<br />
et problem for vildtet og for<br />
landbruget. Rester af døde dyr<br />
ødelægger høsten og kan i<br />
forbindelse med ensilage forgifte<br />
heste og kvæg.<br />
Det varmefølsomme kamera<br />
er koblet til en computer med<br />
nyudviklet software. Derved<br />
Hako<br />
man kan opdage næsten alle<br />
levende dyr. Der er næsten ingen<br />
falske positive identifikationer.<br />
Nu skal der bare udvikles<br />
et robust og effektivt monteringssystem<br />
til montering på<br />
landbrugsmaskiner. Kameraet<br />
skal beskyttes og holdes stille<br />
da det er meget følsomt over<br />
for direkte sollys, vinkling, rystelser<br />
og støv på linsen. Desuden<br />
skal softwaren udvikles<br />
så den også kan advare chaufføren<br />
når vildtet er opdaget.<br />
Undersøgelsen er publiceret<br />
i ‘Brug af varmefølsomt kamera<br />
til opdagelse af vildt under<br />
markoperationer’, Grøn Viden,<br />
nr. 337. www.agrsci.au.dk.<br />
Citymaster 2000 E 5<br />
102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />
Vedligeholdelsesfrit<br />
sod- og partikelfilter i<br />
helt lukket system - som<br />
det kendes fra personbiler<br />
Reducér CO 2<br />
og dieselpartikler !<br />
Ingen udgifter til at vedligeholde<br />
partikelfilter<br />
Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />
Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />
Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />
Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />
<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />
Leveres også i en version med 3 børster<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
NYHED!<br />
Odensevej 33,<br />
5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 31
32<br />
Dannelsesrejsen<br />
til Holland<br />
Het Loo, Adam Arena, Flora<br />
Holland og planteskoler var<br />
blandt målene for 55<br />
anlægsgartnerelever<br />
Af Vibeke Eeg Rafn<br />
Krukker og potter stod på trapper,<br />
langs husmure og prydede hjørner.<br />
Ofte var der lige anlagt et lille bed -<br />
ofte kun ½ m2 - foran husene, også i<br />
det moderne byggeri. Tilsammen gav<br />
det et billede af en grøn og frodig by.<br />
Vi var absolut betaget og bedåret af<br />
Amsterdams smalle gader og af hollændernes<br />
evne til at tænke grønt ind på<br />
hver lille fri kvadratmeter. Samtidig<br />
smilte vi af hollændernes belægninger<br />
som sine steder er sat i strandsand og<br />
afgjort ikke ville holde danske normer.<br />
Det var i august, og vi var 55 anlægsgartnerelever<br />
på 4. hovedforløb på Vilvorde.<br />
På studietur. Efter min mening<br />
er studieture et ubetinget gode. Turene<br />
skaber netværk, giver branchekendskab<br />
og inspiration. Vi får en fælles viden og<br />
er med til at løfte branchen. Det er en<br />
faglig dannelsesrejse.<br />
25 millioner blomster<br />
I silende regn kørte vi til Alsmeer og besøgte<br />
Flora Holland - den største blomsterauktion<br />
i verden og centrum for<br />
handel med afskårne blomster. Her ekspederes<br />
25 millioner blomster gennem<br />
auktionen hver dag - og det går hurtigt.<br />
Man skal være vågen når pris-uret<br />
sættes i gang og tæller ned: Klik, det<br />
var dén handel, og en ny er i gang.<br />
500 af de 1800 medarbejdere arbejder<br />
‘på gulvet’. De er af alle nationaliteter<br />
og suser rundt med containerreoler<br />
som små blomstertog - nogle ind til<br />
auktion, nogle får etiket med stregkode<br />
- og så ellers videre til køber. Storkøbere<br />
har egen hal og køber over nettet<br />
via Flora Hollands systemer.<br />
Videre til Botanisk Have i Leiden der<br />
Het Loo er et<br />
barokslot et smut fra<br />
Amsterdam. 100 mænd m/k<br />
står for at vedligeholde den<br />
historiske have.<br />
ligger tæt på Amsterdam og har endnu<br />
mere idyl og stemning. Vi fik en åbenhjertig<br />
og varm rundvisning med tips og<br />
tricks. F.eks. fremhævede vores rundviser<br />
Zelkova serrata, japansk elm som ikke<br />
er følsom over for elmesyge. Vi beundrede<br />
et stort og meget særpræget bøgetræ<br />
Fagus sylvatica ‘Asplenifolia’ som<br />
ingen af os havde bemærket i Danmark.<br />
Jeg fik dertil en forklaring på min undren<br />
over at der tilsyneladende ikke bekæmpes<br />
bjørneklo i Holland. Forklaringen<br />
var at det nemlig ikke var bjørneklo<br />
jeg havde set, men hvad vi i det hollandsk-engelsk-danske<br />
sprogfællesskab<br />
definerede som ‘engelsrod’.<br />
Hos planteskoleejer Jan Boomkamp så<br />
vi hvordan man kan benytte demonstrationshaver<br />
til at inspirere og vejlede<br />
kunder i at sætte planter, sten og inventar<br />
sammen. Det var et overordentligt<br />
inspirerende besøg. Idéen er hermed givet<br />
videre til danske planteskoler.<br />
Eksklusivt og effektivt<br />
Den historiske have Het Loo og Amsterdam<br />
Arena står hver for sig som ekstremer.<br />
Med hver sit uopnåelige budget<br />
og eksklusivitet. Het Loos forfinede og<br />
raffinerede havekunst var imponerende,<br />
Arenaens effektivitet og brug-og-smidvæk-græs<br />
lige så utroligt.<br />
Het Loo er et barokslot et smut fra<br />
Amsterdam i skovrige omgivelser. Slottet<br />
er bygget som et jagtslot af William<br />
af Orange og Mary Stuart og går for at<br />
være det hollandske Versailles. Parken er<br />
symmetrisk i sin opbygning med fontæner,<br />
kunstfærdigt klippede hække og<br />
statuer. Hele parken er sænket nogle<br />
meter ned i terrænet for at give læ. De<br />
har 100 mænd m/k til vedligeholdelse af<br />
den enorme buede bøge-pergola, de ornamenterede<br />
hække og sirligt klippede<br />
plæner. Da vi besøgte Het Loo var gartnerne<br />
i gang med at vertikalskære, men<br />
tog sig gerne tid til en faglig snak.<br />
Amsterdam Arena bruger hvert år<br />
100.000 euro på at skifte græs som så<br />
klippes med håndklipper efter snor,<br />
føntørres og får ‘solarium’ hvis det behøves.<br />
Al træning foregår på baner uden<br />
for stadium. Dertil var det ovenud interessant<br />
at høre om Arenaens crowd-control,<br />
fordelingen af forskellige typer fans<br />
og logistik. Det var sjovt at se VIP-pladser<br />
og pressesæder og for fodboldinteresserede<br />
var museet også spændende.<br />
Taghaver på parkeringsdæk<br />
Taghaver langs havnefronten ved Java<br />
Islands var også på programmet. Trods<br />
silende regn og mange omveje fandt vi<br />
Zinco-repræsentanten der beskrev hvordan<br />
Zinco bygger en taghave op og illustrerede<br />
med vareprøver til at tage med<br />
hjem. Og så gik turen rundt langs havnefronten<br />
til flere haver og grønne arealer.<br />
Vi havde forestillet os eksklusive haver<br />
på toppen af højhusene, men det var på<br />
dæk på parkeringskældre. Efter at have<br />
accepteret denne præmis, var det vældig<br />
interessant og lærerigt at se og høre om<br />
hvordan det er smart at etablere de store<br />
plantehuller til træerne på tagets bærende<br />
elementer, hvor meget - eller lidt -<br />
muldlag Zinco krævede, og hvor integreret<br />
denne måde at have plads til både biler<br />
og grønne omgivelser er i Holland. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Vibeke Eeg Rafn gik på 4. hovedforløb anlægsgartnere<br />
på Vilvorde, Roskiklde Tekniske Skole. Nu<br />
er hun i gang med anlægslederuddannelsen.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 33
Forstaden<br />
skal fornys<br />
og bevares<br />
Ny rapport er på<br />
sporet af bevaringsværdierne<br />
i en<br />
forkætret del af det<br />
danske samfund<br />
Forstæderne er ikke nye<br />
mere. Bygningerne er ved<br />
blive nedslidte, og de er ikke<br />
energivenlige nok. Boligerne<br />
passer heller ikke til de ændrede<br />
bosætnings- og levemønstre.<br />
Det vil i de kommende<br />
år betyde store forandringer<br />
i forstæderne hvor over<br />
halvdelen af Danmarks befolkning<br />
bor eller arbejder.<br />
„Men inden bulldozere og<br />
byggekraner transformerer<br />
hidtil oversete bygninger eller<br />
kvarterer til ukendelighed, er<br />
det vigtigt at få overblik over<br />
forstadens bygningskulturelle<br />
kvaliteter, for det er vores<br />
overbevisning at kendskab til<br />
bevaringsværdierne kan bidrage<br />
til en vellykket udvikling,“<br />
fortæller Eske Møller, projektleder<br />
i Realdania.<br />
Forstadens udfordringer belyses<br />
i Realdanias projekt<br />
‘Fremtidens forstæder’. Forstæderne<br />
har været oversete i<br />
forhold til de historiske bykerner<br />
eller omdannelsen af ældre<br />
industriarealer, lyder det.<br />
Det skal der nu rådes bod på.<br />
Projektet er indledt med rapporten<br />
‘Forstadens bygnings-<br />
34<br />
kultur 1945-89: På sporet af<br />
velfærdsforstadens bevaringsværdier’<br />
udarbejdet af Dansk<br />
Bygningsarv.<br />
”Vi vil gerne rejse en debat<br />
som skal bane vejen for at øge<br />
livskvaliteten i forstæderne,”<br />
siger Eske Møller. „Hvordan<br />
skaber vi udvikling med udgangspunkt<br />
i det bedste af<br />
forstadens bygningsarv, og<br />
hvilke nye muligheder er der<br />
for bæredygtig transformation<br />
af de eksisterende fysiske rammer?”<br />
Rapporten er et opslagsværk<br />
der kan give planlæggere og<br />
kommunale beslutningstagere<br />
inspiration og overblik over<br />
forstaden. Den byder desuden<br />
på et atlas med kort og nøgletal<br />
over bygningernes alder og<br />
anvendelse og præsenterer<br />
forskellige typer af bebyggede<br />
strukturer. Alt sammen med<br />
fokus på arkitektoniske og kulturhistoriske<br />
bevaringsværdier.<br />
Forstadens udvikling skal ske<br />
i en balance mellem bevaring<br />
og udvikling og med udgangspunkt<br />
i dens egen særlige bygningskultur,<br />
lyder konklusionen.<br />
Man skal se forstaden i et<br />
andet lys end bykernen der er<br />
skabt i en anden tid på helt<br />
andre præmisser. Bykernen var<br />
blandet og tæt fra starten af,<br />
mens forstaden er anlagt i opdelte<br />
zoner spredt over store<br />
arealer. Derfor kan bykernens<br />
kvaliteter ikke kopieres.<br />
Velfærden<br />
Det vi i dag betragter som forstad,<br />
svarer i store træk til den<br />
byudvidelse som fandt sted i<br />
Danmark fra udgangen af anden<br />
verdenskrig og op til<br />
1980’erne. Perioden faldt sammen<br />
med opbygningen af velfærdssamfundet.<br />
Det er derfor<br />
man kan tale om velfærdsforstaden.<br />
I forstaden forsøgte man på<br />
nogle få årtier at realisere<br />
drømmen om at forvandle<br />
Danmark til et moderne industrisamfund<br />
med lige adgang<br />
til velfærd for alle. Nøgleordet<br />
var planlægning - helt ned i<br />
detaljerne - godt hjulpet af<br />
standardiseringen og industrialiseringen<br />
af byggeriet.<br />
De nye byområder blev<br />
funktionsopdelt med erhverv,<br />
bolig og rekreation i hver sine<br />
Bredalsparken. Dansk boligbyggeri<br />
i efterkrigsårene var tæt knyttet til<br />
velfærdssamfundets udvikling.<br />
Parkbebyggelsernes fokus på de<br />
grønne fællesarealer afspejler et<br />
ønske om at bygge for fællesskabet.<br />
Tinggården i Herfølge. Den tætlave<br />
boligby skulle være lav for at<br />
bevare kontakten med naturen og<br />
tæt for at komme hinanden ved.<br />
Det afgørende nye i 1970’erne er<br />
dog brugerindflydelse i<br />
bebyggelsernes udformning.<br />
kvarterer. Tæthed og funktionsblanding<br />
som i dag står for<br />
det gode byliv, blev dengang<br />
set som et onde. Til forskel fra<br />
bykernens sammenhængende<br />
karréstruktur består forstaden<br />
derfor af store afgrænsede enklaver<br />
som udgør et fragmenteret<br />
bylandskab opdelt af<br />
store veje. Et andet markant<br />
træk er de store veje som både<br />
forbinder og opdeler forstadsområderne<br />
i en langt større<br />
skala end i tætbyen. Endelig er<br />
velfærdsforstadens bygninger<br />
præget af byggeriets industrialisering<br />
og montageteknik<br />
med betonelementer.<br />
En særlig bygningskultur<br />
Velfærdforstaden har sin egen<br />
bygningskultur. Den har aldrig<br />
være opfattet som bevaringsværdig.<br />
Tværtimod. Allerede<br />
inden de var færdigbyggede,<br />
blev flere af de almene bebyggelser<br />
udskældt som ‘betonslum’.<br />
Som ensformige sovebyer<br />
fattige på sanselige oplevelser<br />
og aktiviteter og samlingssted<br />
for samfundets svageste<br />
sociale grupper. I stedet<br />
for at skabe rammer omkring<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
lokale fællesskaber som det<br />
havde været meningen, ansås<br />
de for at være ‘fremmedgørende’.<br />
Samtidig blev parcelhuskvartererne<br />
udsat for kritik,<br />
især fordi de fyldte alt for<br />
meget og beslaglagde mere<br />
og mere jord omkring byerne,<br />
men også fordi der ikke var<br />
plads til fællesskab.<br />
Omfattende fornyelse<br />
Mange af forstadens bygninger<br />
og bymiljøer er ombygget<br />
og renoveret flere gange. Alligevel<br />
venter en omfattende<br />
fornyelse, alene på grund af<br />
bygningernes almindelige<br />
nedslidning og forældelse.<br />
Dertil kommer at krav om<br />
bæredygtighed stiller nye krav<br />
til energirigtig renovering og<br />
til at reducere biltrafikken.<br />
Den stigende mobilitet har<br />
nogle steder undermineret<br />
grundlaget for de offentlige<br />
servicetilbud og butikscentre.<br />
Samtidig har boligen skiftet<br />
status fra at være tag over hovedet<br />
til et udtryk for egen<br />
identitet. Det stiller nye krav<br />
for individuel udformning af<br />
bolig og friarealer.<br />
Til forstandens udfordringer<br />
hører også ændrede bosætningsmønstre<br />
der har ført til<br />
en øget social polarisering<br />
mellem almene boligbebyggelser<br />
og private ejerboliger.<br />
Og at forstadens åbne og<br />
funktionsopdelte bystruktur<br />
står i modsætning til nutidens<br />
ideal om en tæt, funktionsblandet<br />
by.<br />
Kultur som aktiv<br />
I Danmark har der længe været<br />
en interesse og velvilje for<br />
historiske bygninger og bymiljøer.<br />
De fungerer som trækplaster<br />
for turisme og bosætning,<br />
og er et aktiv i byudviklingen.<br />
Bevaring og udvikling synes<br />
mere og mere at gå hånd i<br />
hånd i den kommunale planlægning.<br />
Kulturarv kan være<br />
et aktiv i byudviklingen, ikke<br />
kun noget man skal beskytte.<br />
Det skal også ses i lyset af at<br />
hovedparten af byudviklingen<br />
i dag foregår i eksisterende byområder,<br />
ikke mindst i forstæderne.<br />
Derfor udvikles der for<br />
tiden en forvaltningspraksis<br />
som er egnet til at bevare og<br />
udvikle velfærdsforstadens<br />
særegne bygningskultur. Samtidig<br />
udvikles der også nye tilgange<br />
til at registrere og kortlægge<br />
bevaringsværdier.<br />
Koblingen af bevarings- og<br />
udviklingsperspektivet er f.eks.<br />
tydelig i Hvidovre Kommunes<br />
tilgang med udgangspunkt i<br />
kvarterets ‘fortælling’. Her<br />
kombineres fortidsfortolkninger,<br />
nutidsforståelser og fremtidsforventninger<br />
med henblik<br />
på at afdække et strategisk<br />
potentiale.<br />
Byfornyelsesprocessen af Albertslund<br />
Syd peger på nye veje<br />
til at registrere og formidle<br />
bevaringsværdier i de store<br />
montagebebyggelser ved at<br />
inddrage lokale fortællinger.<br />
Og Aalborg Kommunes stilblade<br />
for enfamilieshuse i Hasseris<br />
er en ny tilgang til at formidle<br />
bevaringsværdier i enkeltbygninger.<br />
I næste forstadsprojekt sættes<br />
der fokus på hvordan forstæderne<br />
bedst håndterer en<br />
fremtid med bl.a. klimaforandringer,<br />
øget biltrafik og flere<br />
ældre. Realdania står bag initiativet<br />
der gennemføres <strong>2011</strong>-<br />
2012. Det omfatter fem arki-<br />
Avedøre Stationsby i Hvidovre.<br />
De massekonstruerede beboelser<br />
som f.eks. Avedøre Stationsby<br />
(1972-1984) i Hvidovre manifesterer<br />
velfærdssamfundets visioner:<br />
trafikadskillelse, velfærdsinstitutioner<br />
og S-bane til døren.<br />
tektkonkurrencer i konkrete<br />
områder i forstæderne samt<br />
debat, publikationer og en afsluttende<br />
udstilling. Konkurrencerne<br />
gennemføres i samarbejde<br />
med de fem kommuner<br />
områderne ligger i. Furesø<br />
Kommune er først med et projekt<br />
om at udvikle Farum. Se<br />
mere på www.forstaden.dk. sh<br />
KILDE<br />
Forstadens bygningskultur 1945-89:<br />
På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier.<br />
Realdania og Dansk<br />
Bygningsarv 2010.<br />
Rapporten kan hentes på<br />
www.realdania.dk eller<br />
www.bygningsarv.dk.<br />
RAPPORTENS BAGGRUND<br />
Litteraturstudier, interviews med eksperter,<br />
analyse af kommuneatlas og<br />
data fra registreret over Fredede og<br />
Bevaringsværdige Bygninger (FBB),<br />
undersøgelse af kommuneplaner og<br />
lokalplaner, GIS-kortlægning af data<br />
fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR)<br />
og besøg i forstadsområder.<br />
FØLGEGRUPPE<br />
Undersøgelsen er blevet fulgt af en<br />
følgegruppe bestående af to projektledere<br />
fra Realdania, Astrid Bruus<br />
Thomsen og Eske Møller, samt Claus<br />
Bech Danielsen (Statens Byggeforskningsinstitut),<br />
Erling Groth (Forstadskonsulenterne),<br />
Tom Nielsen (Arkitektskolen<br />
Aarhus), Simon Ostenfeld<br />
Pedersen (Kulturarvsstyrelsen) og<br />
Poul Sverrild (Forstadsmuseet, Brøndby<br />
og Hvidovre Kommune).<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 35
36<br />
ANALYSE<br />
IDÉUDVIKLING<br />
RÅDGIVNING<br />
PLANLÆGNING<br />
FORMIDLING<br />
STIEN<br />
BYEN<br />
SKOVEN<br />
LANDET<br />
VANDET<br />
FUNKTIONALITET<br />
VITALITET<br />
ÆSTETIK<br />
NATUR<br />
KLIMA<br />
ADGANG<br />
OPLEVELSER<br />
BEVÆGELSE<br />
SUNDHED<br />
OPHOLD<br />
KONTAKT<br />
33 36 38 76<br />
LANDSKAB.NU<br />
INFO@LANDSKAB.NU<br />
Kummerne med gitre er ved at<br />
blive monteret på facaden.<br />
Vedbenden var plantet i<br />
kummerne på forhånd.<br />
Foto: Anders Bjørnlund.<br />
Danmarks længste grønne facade<br />
Facaden på det nye Campus Skejby nord for Århus<br />
er ved at blive grøn. 600 kummer a 3 meter<br />
med espalier strækker sig langs facaden i fire<br />
brede striber, og i kummerne er der på forhånd<br />
plantet 4500 vedbend. Det bliver Danmarks<br />
længste grønne facade. Bevoksningen skal beskytte<br />
bygningen mod sol og skabe et godt mikroklima<br />
omkring det 27.000 m 2 store kompleks<br />
hvor 2000 studerende, bl.a. sygeplejersker og<br />
bioanalytikere, fra september vil få deres gang.<br />
„Der er jo generelt en øget efterspørgsel på<br />
alt hvad der øger bæredygtigheden, både i forhold<br />
til afledning af regnvand, temperaturregulering<br />
og så videre. Det gælder også i dette<br />
projekt. Når vi har tilkoblet vandings- og gødningsanlægget,<br />
så kommer vandet fra en 200<br />
m 3 tank som opsamler regnvand fra taget,“ forklarer<br />
Anders Bjørnlund fra Buus Anlægsgartner<br />
ApS der har ansvar for beplantningen.<br />
Vertikale haver og facadebegrønninger kan<br />
dog ikke følge de grønne tages popularitet.<br />
Måske fordi de er mere entydigt knyttet til det<br />
Facadebegrønningen suppleres med beskårede lindetræer<br />
og føle- og aktivitetshaver med et varieret udbud af<br />
frugttræer, blomster og duftende planter.<br />
Parkeringsområder vil være præget af græs<br />
for at fremhæve den landlige stemning.<br />
De resterende områder bliver<br />
blomstrende enge.<br />
Foto: Schmidt Hammer<br />
Lassen Architects.<br />
kriseramte nybyggeri. Måske fordi pressede<br />
bygherrer skærer overskudslækkerier fra.<br />
„En vertikal have kræver noget konstruktivt,<br />
for det er temmelig tungt. Det er noget man<br />
gør på nye bygninger hvor det kan planlægges<br />
ind helt fra starten i projekteringsfasen. Det er<br />
for omfangsrigt på eksisterende bygninger,“<br />
vurderer Bjørnlund.<br />
Bag byggeriet står Schmidt Hammer Lassen<br />
Architects. „I dette projekt syntes vi at facadeudtrykket<br />
forankrer bygningen i landskabet, et<br />
stort, åben landskab umiddelbart på grænsen<br />
mellem by og land,“ forklarer associeret partner<br />
Kasper Frandsen.<br />
Den grønne facade i Skejby har kun kostet<br />
2,3 mio. kr. ud af en byggesum på 336 mio. kr.<br />
eksklusiv moms. Et par millioner fra eller til betyder<br />
selvfølgelig noget, men det gør det<br />
grønne også. Derfor tror Kasper Frandsen ikke<br />
på at det grønne sidder på det yderste mandat,<br />
når pressede bygherrer<br />
skal til at spare. lt<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
100.000 nye træer i København<br />
Inden 2025 skal København have 100.000 nye træer. Det er<br />
en del af kommunens strategi for at få en grønnere by, et<br />
bedre klima og for at imødekomme ønsker fra borgerne.<br />
Ideen kommer fra New York.<br />
„Jeg er inspireret af Michael Bloomberg i New York som<br />
sagde ‘One million new trees’. Så kan vi godt sige ‘100.000<br />
flere træer’ i København’, siger teknik- og miljøborgmester<br />
Bo Asmus Kjeldgaard. Bloomberg er New Yorks borgmester.<br />
90.000 ud af de 100.000 træer plantes i hovedstadens nye<br />
lommerparker og eksisterende park- og naturområder - bl.a.<br />
for at erstatte mange gamle fældede træer. De resterende<br />
10.000 bliver gadetræer. Mange skal stå i gader der i dag<br />
ikke har træer. København har i dag 20.000 gadetræer. Der<br />
er bevilget 12 mio. kr. til at plante de første 5000 træer i år.<br />
Der regnes med 30.000 kr. pr. træ i køb, plantning og vedligeholdelse.<br />
Hvert træ skal som udgangspunkt have 15 m 2 .<br />
Alle er velkomne til at foreslå hvor der bør plantes træer.<br />
Desuden opfordres interesserede til at melde sig som frivillige<br />
til at plante og vedligeholde træer.<br />
Ud fra borgerønsker har Fåborggade på Østerbro fået seks<br />
blommebladet tjørn der først blomstrer hvidt og siden sætter<br />
lysende røde frugter. I Broagergade på Vesterbro er der<br />
plantet to ambratræer som ellers er sjældne i Danmark, men<br />
på grund af fjernvarmeledninger i gaden regner kommunen<br />
med at der er lunt nok til at de vil klare sig. Ambratræerne<br />
blomstrer rødt i maj og dufter af kanel og tyggegummi.<br />
„Det er vigtigt for mig at vi har grønt i vores by. Det giver<br />
højere livskvalitet når man tæt på hvor man bor, har udsigt<br />
til træer,“ siger Bo Asmus Kjeldgaard der peger på at træer<br />
også nedsætter trafikkens hastighed og gør den mere sikker.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 37
HSM fældebunkelægger med Felastic mokkasiner.<br />
Gummibælter skåner<br />
rødder og blød jord<br />
Tunge skovmaskiners marktryk kan reduceres<br />
Gummibælter og gummiplatter<br />
kan dæmpe problemet<br />
med jordpakning og<br />
rodforstyrrelser i skovene - og<br />
andre steder hvor man arbejder<br />
i bevoksning der skal bevares.<br />
Gummiet koster, men er<br />
bedre end både de mere skadelige<br />
stålbælter og de mere<br />
trykkende gummihjul. Det viser<br />
to praktiske forsøg som<br />
HedeDanmark og Naturstyrelsen<br />
har gennemført.<br />
Baggrunden er både de stadig<br />
større og tungere skovmaskiner<br />
og den stigende nedbør<br />
der gør jordbunden blød en<br />
større del af året. Og man kan<br />
ikke altid vente til jorden er<br />
tør eller frosthård nok, for aftagerne<br />
af råtræet skal have<br />
deres leverancer løbende.<br />
Da maskinvægten ikke bliver<br />
mindre, er blikket rettet<br />
mod bærefladen. Den skal gøres<br />
større for at sænke marktrykket.<br />
Det har man hidtil<br />
bl.a. gjort ved at bruge bæltekøretøjer,<br />
men med stålbælter<br />
som er tunge, uhandy og hurtigt<br />
slides. Og som er hårde<br />
38<br />
ved skovvejene og slet ikke må<br />
køre på asfaltveje.<br />
På byggepladserne har man<br />
også sænket maskinernes<br />
marktryk med bælter og brede<br />
dæk. Det løser dog ikke problemet<br />
med dybdekomprimeringen<br />
som skyldes maskinernes<br />
totalvægt. Både i skoven<br />
og på byggepladsen er bælter<br />
derfor kun en del af løsningen.<br />
Tæt på at bryde normen<br />
Naturstyrelsen har opstillet en<br />
norm for hvor meget jordbunden<br />
kan bære, og hvad den<br />
højst bør belastes med. For at<br />
undgå jordbundsskader skal<br />
maskinernes marktryk være<br />
klart under jordbundens bæreevne.<br />
Det skyldes at man måler<br />
maskinernes statiske tryk,<br />
altså når de holder stille. Det<br />
dynamiske tryk der opstår når<br />
de kører i jorden er større.<br />
På byggepladser siger en<br />
gammel tommelfingerregel at<br />
en maskines marktryk (= kontakttryk)<br />
ikke må være over<br />
0,75 kg/cm 2 , dvs. 7,5 N/cm 2 . Det<br />
er klart på den rigtige side af<br />
BÆREEVNE OG MARKTRYK<br />
De sorte tal angiver jordbundens bæreevne målt i N/cm2 Naturstyrelsens norm for<br />
De røde tal i parantes angiver det anbefalede maksimale marktryk.<br />
Moræne Sand Ler<br />
Tør 40-80 (15) 10-20 (10) 40-120 (15) 4-7 1 (5 2 )<br />
Fugtig 20-50 (15) 30-50 (15) 20-30 1 (10) 1-4 1<br />
Våd 20-50 (15) 30-50 (15) 5-15 1 (5 1 )<br />
1) I våde perioder må der slet ikke køres i jorden<br />
2) Kun med særlig hjul- og bælteudrustning.<br />
Tørv<br />
(skov)<br />
Tørv<br />
(i øvrigt)<br />
Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />
anbefalingerne undtaget i<br />
tørv og våd ler. Store skovmaskiner<br />
trykker 7,5-12 N/cm 2 .<br />
Her begynder det at blive problematisk.<br />
Til sammenligning<br />
træder et menneske med 2-3<br />
N/cm 2 . 75 kg i et fodaftryk på<br />
300 cm 2 giver 2,5 N/cm 2 .<br />
Det statiske marktryk generelt<br />
faldt til omkring to tredjedele<br />
når grejet de fik gummibælter<br />
eller -platter på. Spordybden<br />
faldt tilsvarende. Det<br />
skyldes at gummibælter og<br />
gummiplatter er mere bøjelige<br />
og føjelige end stålbælter og<br />
derfor også mere skånsomme<br />
over for jorden, rodudløb og<br />
højtliggende rødder.<br />
Gummibælter<br />
En af de testede maskiner var<br />
Mooroka, en gummibæltedumper<br />
der er bygget om til<br />
skovningsdumper. Den var<br />
med sine meget brede, ribbede<br />
bælter meget skånsom og<br />
bedst på meget blød bund.<br />
Bælterne blev bare kørt alt for<br />
let af og de holdt for kort. Efter<br />
beskedne 600 timers kørsel<br />
sprang det første bælte.<br />
Silvatec flisfrakørselsmaskine<br />
er født med gummihjul, men<br />
fik i stedet monteret tvillinghjul<br />
fra en lastbil. Uden på<br />
dem blev der fastgjort gummibælter<br />
ved at presse en ribbe<br />
ned mellem tvillinghjulene. De<br />
53 cm brede bælter blev lavet<br />
MHT Neuson fældebunkelægger<br />
med Bridgestone gummiplatter.<br />
Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />
af det canadisk-svenske firma<br />
Scoucy der stadig havde formene<br />
efter en opgivet produktion<br />
i 80’erne. Dengang var<br />
bælterne ikke stærke nok på<br />
klipperne, men nu virkede de<br />
glimrende. De blev siddende<br />
og holdbarheden ser ud til at<br />
være i orden. Den har hidtil<br />
kørt 700 timer. Et lille minus er<br />
dog svage dæksider der let<br />
punkteres af skrå stubbe.<br />
Gummiplatter<br />
De øvrige tre løsninger er såkaldte<br />
platter der er monteret<br />
uden på den boogie som stålbælterne<br />
også sidder i. På en<br />
MHT Neuson fældebunkelægger<br />
- en bæltegravemaskine<br />
forsynet med en skovningsarm<br />
- blev der først brugt plastfiberplatter<br />
af mærket Felastec.<br />
De var meget skånsomme mod<br />
jorden, men plastfiberen blev<br />
snart skør og brækkede af.<br />
Maskinen blev i stedet monteret<br />
med gummiplatter af mærket<br />
Bridgestone. De var meget<br />
holdbare og ligeså skånsomme.<br />
De har hidtil holdt til 2500<br />
timers kørsel.<br />
Sidste platteløsning var en<br />
HSM fældebunkelægger der<br />
blev forsynet med såkaldte<br />
mokkasiner af mærket Felastec.<br />
Også de gav en skånsom<br />
og komfortabel kørsel. Efter<br />
800 timers brug - og et forbigående<br />
problem med de jernhængsler<br />
der holder mokkasinerne<br />
sammen - ser de også<br />
ud til at holde fornuftigt.<br />
Der er altså flere mulige tekniske<br />
løsninger, og de kan blive<br />
endnu bedre når de fremstilles<br />
i optimale dimensioner.<br />
Det opfordrer forsøgets bagmænd<br />
dem til at gøre. De opfordrer<br />
også maskinproducenterne<br />
til at reducere maskinernes<br />
vægt og standardmontere<br />
dem med gummipoter. sh<br />
KILDE<br />
Erik Baunbæk-Knudsen (<strong>2011</strong>): Afprøvning<br />
af gummibælter på skovningsmaskiner.<br />
Skoven 1/<strong>2011</strong>.<br />
Silvatec frakørselsmaskiner med Scoucy gummibælter.<br />
Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Nu yderligere tre grunde<br />
til at vælge Sportsvan<br />
Sportsvan fra 171.830 kr. ekskl. moms<br />
Variabel rente fra kun 2,45 % 4<br />
Tre udstyrspakker<br />
– nedsat med op til 75 %<br />
TNS 510 1 Navigationssystem<br />
Nu kun 4.499 kr.<br />
Læderpakke 2<br />
Nu kun 4.499 kr.<br />
Alle priser er ekskl. moms og inkl. montering. Priserne gælder indtil 31. marts <strong>2011</strong> eller så længe lager haves.<br />
Helt særlig rabat på navigation, lædersæder eller beskyttelsespakke<br />
Går du og leger med tanken om at købe ny Sportsvan, så er det måske<br />
nu: Vi slår nemlig op til 75 % af prisen på tre udvalgte udstyrspakker.<br />
Køber du en ny Sportsvan, kan du med den helt særlig rabat vælge<br />
enten indbygget navigation, læderinteriør eller en beskyttelsespakke.<br />
Eller alle tre dele, hvis du har svært ved at vælge. Er det ikke argument<br />
Vejl.pris er 171.830 kr. ekskl. moms, metallak 3.001 kr., lev.omk. 2.000 kr., momsfrit nr. pladegebyr 1.180 kr. Helårlig vægtafgift 3.220-5.780 kr. Tillæg for privatanvendelse 9.070 kr. /år<br />
1 TNS 510 Navigationssystem. Touch screen-betjening på 5,8” farveskærm, integreret radio, en wma/mp3/cdx-kompatibel cd-afspiller, udvidet for Bluetooth®-streaming og<br />
kommunikation samt usb-stik. Førpris 11.200 kr. 2 Lædersæder og dørbeklædning. Førpris 17.999 kr. 3 Beskyttelsespakke med beskyttelsesplade til bagkofanger, varerumsbakke<br />
og gummimåtter. Førpris 2.995 kr. 4 Nominel rente fra 2,48 %. Renten gælder Sportsvan og til og med 31. marts <strong>2011</strong>. De viste modeller kan være med ekstraudstyr.<br />
Beskyttelsespakke 3<br />
Nu kun 1.699 kr.<br />
nok, kan en attraktiv rente på 2,45 % eller vores konkurrence dygtige<br />
erhvervsleasingpriser måske overbevise dig. Er du klar til at gå lidt<br />
mere op i gear og udrustning, kan du også komme ned og opleve den<br />
<br />
RAV4 Van. Læs mere på toyota.dk/sportsvan.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 39
40<br />
BAGHAVEN 3<br />
Banen er tag<br />
Nye gartnere er flyttet ind i gartnergården<br />
I<br />
gamle dage kunne man møde de samme<br />
statsansatte gartnere i Frederiksberg<br />
Have år efter år. Sådan er det ikke<br />
mere. Alle gartnerne er forlængst blevet<br />
privatansatte. Og nu er de tilmed helt<br />
nye. Hele korpset blev skiftet ud da 2010<br />
blev til <strong>2011</strong>. En ny udbudsrunde gav<br />
nemlig driftsentreprisen til Zacho-Lind<br />
som overtog tjansen fra HedeDanmark.<br />
Hov. Zacho-Lind er entreprenør, medlem<br />
af Dansk Byggeri, ikke af Danske<br />
Anlægsgartnere. Firmaets traditionelle<br />
speciale jordarbejder og belægninger.<br />
Skal baghaven røgtes af anlægsentreprenører?<br />
Hvad med driftskvaliteten?<br />
Jo, den skal selvfølgelig holdes, beroliger<br />
slotsgartner Lars Friis. Zacho-Lind levede<br />
op til styrelsens kriterier i prækvalifikationen.<br />
Firmaet er nemlig ikke kun<br />
anlægsentreprenør. Referencerne på<br />
grøn drift var i orden. Styrelsen har<br />
ifølge Friis fulgt sine principper om at<br />
være en ‘professionel, effektiv og fagligt<br />
kompetent indkøber’ der vælger leverandører<br />
der besidder de nødvendige<br />
‘faglige kompetencer’.<br />
Og Zacho-Lind var billigst af de fem<br />
tilbudsgivere. Klart billigst. For billig? Er<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen hoppet på<br />
et dumpet bud hvor der senere kan opstå<br />
problemer med kvalitet og samarbejde?<br />
Nej, det mener Lars Friis ikke.<br />
„Man skal presse prisen for at komme<br />
ind, og det har de nok gjort, men jeg vil<br />
ikke kalde det dumping. De første måneder<br />
tyder heller ikke på at der skal opstå<br />
problemer,“ udtaler han. Han peger<br />
også på at Frederiksberg Have - og Søndermarken<br />
- kun var én ud af fem slotshaver<br />
i samme udbudsrunde og at man<br />
med vilje har spredt opgaverne på lige<br />
så mange entreprenører.<br />
Alex Christensen, direktør i Zacho-<br />
Lind, understreger at det grønne ikke<br />
er noget nyt for firmaet. „Vi oprettede<br />
en anlægsgartnerafdeling for ti år siden<br />
og har bygget den stille og roligt op, de<br />
første år med nyanlæg, senere også<br />
med driftsentrepriser. Der er en årsag til<br />
at vi blev prækvalificeret,“ siger han.<br />
Alex Christensen mener ikke at hans<br />
pris er for lav. „Vi har regnet tilbuddet<br />
ud som ethvert andet. Vi har givet den<br />
pris som vi mener er den rigtige ud fra<br />
de opgaver der er.“<br />
Firmaet har cirka 180 medarbejdere i<br />
årsgennemsnit, og i øjeblikket cirka ti<br />
uddannede anlægsgartnere. I Frederiksberg<br />
Have er der nu omkring ti mand,<br />
især fordi der har været meget udtynding<br />
og skovning i vinter. Det er især de<br />
mange gamle bøgetræer der fældes.<br />
Regionschef i HedeDanmark A/S, Nicolai<br />
Haussman, mener at markedet er<br />
meget konkurrencebetonet for tiden.<br />
„Vi havde et driftsunderskud på opgaven<br />
i Frederiksberg Have, men gav alligevel<br />
hvad jeg vil kalde et skarpt tilbud.<br />
Alligevel var vi for dyre. Mange er sulte<br />
i øjeblikket, og priserne er helt i bund.<br />
Uhyggeligt lave.“<br />
„Vi vil meget gerne arbejde for Slotsog<br />
Ejendomsstyrelsen. Arbejdet er interessant<br />
og det er en god arbejdsplads,<br />
men vi kan ikke holde til at arbejde gratis,“<br />
siger Nicolai Haussman der oplyser<br />
at HedeDanmark i gennemsnit havde 4-<br />
5 gartnere i området. De har alle bagefter<br />
fået arbejde på andre af firmaets arbejdspladser<br />
i området.<br />
Gartnerne er ikke på<br />
pladsen lige nu, men<br />
deres køretøjer er<br />
der. Deriblandt<br />
Zacho-Linds blå biler.<br />
Men nu er det Zacho-Lind der har driften<br />
de næste fem år og måske også de<br />
to følgende to år som aftalen kan forlænges<br />
med. Syv år i alt. Det samme som<br />
HedeDanmark havde før dem. De lange<br />
udbudsperioder er helt bevidste. Det giver<br />
entreprenøren mulighed for at investere<br />
i opgaven og lære den rigtig godt<br />
at kende. Kontinuiteten sikres, i hvert<br />
fald indtil næste udbudsrunde.<br />
„Vi er underlagt statens udbudspolitik<br />
og skal sende arbejdet i udbud med jævne<br />
mellemrum. Så må vi også acceptere<br />
at kontinuiteten brydes når der kommer<br />
ny leverandør. I den situation ligger kontinuiteten<br />
i bestillerledet,“ forklarer<br />
slotsgartner Lars Friis. Han bemærker<br />
samtidig at rengøringen og vagtordningen<br />
ligger i andre entrepriser der er<br />
tidsmæssigt forskudt i forhold til den<br />
grønne entreprise. Det er derfor ikke al<br />
drift der bliver med nye folk.<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen har været<br />
tidligt ude med at udlicitere de kongelige<br />
havers drift. Frederiksberg Have og<br />
Søndermarken gik i udbud første gang i<br />
2000 og 1999. I begyndelsen var det med<br />
den såkaldte Bestiller-Udfører-Model,<br />
men da man i 2003 udvidede licitationerne<br />
indførte man den såkaldte ‘kompetencedrift’<br />
hvor man fastholdt en mindre<br />
gruppe af egne medarbejdere med basis<br />
i særlige opgaver. sh<br />
BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op af Frederiksberg<br />
Have - i samme gård som slotsgartneren,<br />
parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en<br />
serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret i<br />
parken, men også har et bredere grønt perspektiv.<br />
Vi kalder i denne sammenhæng Frederiksberg<br />
Have for Baghaven. Det er den for os. Og med det<br />
anonyme navn vil vi understrege det almene sigte.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Randzoner ved åer holder fosfor tilbage - men ikke så meget<br />
Udyrkede bræmmer langs<br />
vandløb - de såkaldte randzoner<br />
- tilbageholder markernes<br />
fosfor så det ikke lækker<br />
ud i vandmiljøet, men desværre<br />
kun en brøkdel af hvad man<br />
før har antaget. Det viser nye<br />
forskningsresultater fra Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser. I<br />
2008 lød skønnet 70-250 ton<br />
pr. år. Nu lyder det på kun 6-<br />
38 ton fosfor pr. år.<br />
Tallene forudsætter ti meter<br />
randzoner langs alle vandløb -<br />
og rundt om alle søer over 100<br />
m 2 . Desuden skal randzonerne<br />
høstes årligt, og plantematerialet<br />
fjernes. Trævækst kan dog<br />
øge tilbageholdelsen, især fordi<br />
brinkerne så ikke eroderes<br />
så meget. Hvis der f.eks. er<br />
træer langs 10% af vandløbene,<br />
tilbageholdes der 17-121<br />
tons fosfor ekstra. De store<br />
spænd i tallene forklares med<br />
måleusikkerhed, år-til-år-variationer<br />
i nedbør og store lokale<br />
variationer i mængden af fosfor<br />
der er bundet i jorden.<br />
Randzonernes fosforeffekt<br />
er en del af regeringens Grøn<br />
Vækst-plan. Ifølge den skal<br />
50.000 ha landbrugsjord udlægges<br />
til randzoner. Som det<br />
er nu, er randzoner kun et<br />
krav langs ‘højt målsatte’ åer<br />
og kun i to meters bredde.<br />
Trods de nye tal kan man<br />
endnu ikke sige hvad man kan<br />
få ud af planerne, oplyser Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Hvor meget forsfor der kan til-<br />
bageholdes afhænger nemlig<br />
af flere forhold, bl.a. jordbund,<br />
terræn, afgrøde og<br />
klima. Desuden vil randzonernes<br />
fulde effekt først nås<br />
efter 10-30 år i takt med at<br />
den årlige slåning udpiner<br />
randzonerne. Det foreslås endelig<br />
at variere randzonens<br />
bredde efter forholdene i stedet<br />
for at sige ti meter overalt.<br />
Så vil man kunne få mere ud<br />
af de 50.000 ha der skal udlægges<br />
som randzoner. sh<br />
KILDER<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser (<strong>2011</strong>):<br />
Mindre fosforgevinst ved randzoner<br />
langs vandløb. DMUNyt 3/<strong>2011</strong>.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser og Det<br />
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
(<strong>2011</strong>): Effekt på fosforudledning af<br />
10 m brede randzoner. Notat.<br />
Svend Andersen<br />
Professionel træ- og planterådgivning<br />
Din direkte<br />
vej til faglig<br />
sparring og<br />
udvikling.<br />
Tlf.: 30 32 72 33<br />
www.plantefokus.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 41
Den gode byggepladsvej<br />
Det burde være en selvfølge at byggepladsveje<br />
placeres hvor de endelige veje skal være<br />
Byggepladsveje bør så vidt<br />
muligt anlægges der hvor<br />
der også bagefter skal være<br />
veje, parkeringspladser eller<br />
andre belægninger. Så sparer<br />
man jordarbejde og materialekørsel.<br />
Man samler trafikken<br />
på arealer hvor traktose ikke<br />
har betydning. Og man kan tillade<br />
sig at lave nogle rigtigt<br />
gode byggepladsveje uden at<br />
det samlet set koster ekstra.<br />
Det er da også det grundlæggende<br />
udgangspunkt i den<br />
kortfattede nye vejledning<br />
‘Byggepladsveje’. Den er baseret<br />
på Teknologisk Instituts opførelse<br />
af EnergyFlexHusene i<br />
Tåstrup fra august 2008 til maj<br />
2009. I den forbindelse blev<br />
der gjort erfaringer med planlægning<br />
og udførelse af byggepladsveje,<br />
stier og oplagsarealer,<br />
både af bygherren<br />
Teknologisk Institut, hovedentreprenøren<br />
Enemærke & Petersen<br />
A/S, anlægsentreprenøren<br />
Karise Anlægsentreprise<br />
samt Vinterkonsulenterne.<br />
Byggepladsveje, byggepladsstier<br />
og oplagsarealer er nødvendige<br />
biydelser i de fleste<br />
byggesager. De har stor betydning<br />
for sikkerhed, arbejdsmiljø<br />
og produktivitet på byggepladsen.<br />
Og for senere at få<br />
noget til at gro. Alligevel får<br />
byggepladsvejene sjældent<br />
stor opmærksomhed.<br />
Det burde være en selvfølge<br />
at anlægge byggepladsveje<br />
der hvor der senere skal være<br />
befæstelser. Det er det bare<br />
ikke. I testsagen på Teknologisk<br />
Institut blev byggepladsens<br />
veje, stier og pladser fak-<br />
Gangstier,<br />
mindst 80 cm bred,<br />
dog kun 60 cm<br />
hvor der ikke skal<br />
transporteres<br />
materialer.<br />
42<br />
Trafikseparering<br />
Grøft<br />
tisk placeret på de fremtidige<br />
veje og parkeringspladser.<br />
Eneste undtagelse var kranpladsen.<br />
Befæstelsen<br />
Byggepladsveje skal principielt<br />
opbygges som alle andre veje<br />
der udsættes for tilsvarende<br />
belastninger, tilråder vejledningen.<br />
Hvis befæstelsen kun<br />
er midlertidig, kan man til en<br />
vis grad acceptere overbelastninger,<br />
men det kan man ikke<br />
hvis befæstelsen skal være permanent.<br />
I givet fald bør man<br />
tage udgangspunkt i Vejdirektoratets<br />
katalog ‘Dimensionering<br />
af befæstelser og forstærkningsbelægninger’<br />
som<br />
Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde<br />
hviler på.<br />
I det aktuelle tilfælde blev<br />
der taget udgangspunkt i trafikklasse<br />
T2 der er baseret på<br />
op til 75 lastbiler pr. døgn. Det<br />
er rigeligt til de fleste byggepladser.<br />
Et almindeligt valg i<br />
denne klasse er 25 cm bundsikringsgrus,<br />
15 cm stabilt grus,<br />
8 cm grusasfaltbeton og 2 cm<br />
asfalt. I alt 50 cm som der kræves<br />
på almindelig ‘frosttvivlsom’<br />
jordbund.<br />
Justeringer kan dog komme<br />
på tale. Måske skal den fremtidige<br />
befæstelse slet ikke afsluttes<br />
med asfalt. Så kan det<br />
bedre svare sig at bruge bærelaget<br />
som overflade i byggeperioden.<br />
Det kan også være<br />
nødvendigt at beskytte asfalten<br />
med jernplader.<br />
Ofte vil den opbygning som<br />
byggepladsen kræver, være<br />
for voldsom i forhold til dens<br />
Ensrettet vejbane, 3 meter<br />
senere anvendelse. Det vil dog<br />
aldrig betale sig at opbryde<br />
befæstelsen blot for at anlægge<br />
en mindre stærk befæstelse<br />
til en lavere trafikklasse. Så<br />
hellere acceptere at den interne<br />
vej er dimensioneret som<br />
en hovedvej.<br />
Udførelsen af byggepladsvejen<br />
følger ellers de samme<br />
faglige regler som for befæstelser<br />
i almindelighed - i hvert<br />
fald hvis befæstelsen skal have<br />
permanent status. Udgravning,<br />
fald, udlægning og komprimering<br />
af materialer, anvendelse<br />
af kalk, geotekstiler<br />
og fiberduge til at forstærke<br />
planum m.v. er velkendt lærebogsstof.<br />
I testbyggeriet kalkstabiliserede<br />
man den lerjord<br />
der lå hvor gangstierne blev<br />
anlagt ligesom man anvendte<br />
geonet på kranpladsen, i begge<br />
tilfælde for at minimere<br />
materialeforbruget.<br />
I vejledningen lægges der<br />
vægt på at anvende genbrugsmaterialer<br />
til byggepladsveje.<br />
Det kan netop på byggepladsveje<br />
være særlig relevant hvis<br />
arbejdet også omfatter ned-<br />
PRINCIPIELT SNIT I EN BYGGEPLADSVEJ<br />
Figur hentet fra vejledningen<br />
brydning af bygninger og veje,<br />
og man kan nedknuse materialerne<br />
på stedet. Derfor blev<br />
der i forsøget på Teknologisk<br />
Institut prøvet forskellige materialer,<br />
herunder genbrugsmaterialer.<br />
Erfaringen var at<br />
der ikke var den store forskel.<br />
Anbefalingen er derfor at<br />
bruge „de materialer der er<br />
teknisk-økonomisk- og miljømæssigt<br />
mest fordelagtige i<br />
hver enkelt byggesag.“<br />
Afvandingen<br />
De fordele man kan få ved at<br />
genbruge byggepladsveje, kan<br />
man også få ved at genbruge<br />
grøfter og dræn. I den aktuelle<br />
sag blev afvandingen fra<br />
byggepladsvejene tilsluttet<br />
den kommende vejafvanding<br />
til faskiner. Det hele indgik i<br />
det færdige byggeri hvor en<br />
vandhave tager overløbet fra<br />
faskinerne.<br />
Åbne grøfter kan dog være<br />
et problem på en byggeplads.<br />
Det betaler sig at fylde grøften<br />
med singles, dels for at undgå<br />
store niveauforskelle, dels for<br />
at undgå at grøften skrider<br />
Dobbeltsporet vej, 6 meter<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
sammen eller fyldes med jord<br />
eller byggeaffald.<br />
Trækning af kabler kan udnyttes<br />
ligesom befæstelser og<br />
afvanding. I byggesagen på<br />
Teknologisk Institut blev trækrørene<br />
til byggepladsbelysningen<br />
senere brugt til bebyggelsens<br />
parkbelysning.<br />
Skal vedligeholdes<br />
Vejledningen understreger at<br />
byggepladsvejene altid bør<br />
udføres af en entreprenør<br />
med erfaring, mandskab og<br />
materiel fra den slags arbejde.<br />
Byggepladstrafikken skal foregå<br />
uden fare for arbejdernes<br />
sikkerhed eller sundhed så de<br />
opfylder Arbejdstilsynets regler.<br />
De skal kunne klare trafikken<br />
og kunne fungere dag og<br />
nat hele året rundt, uanset<br />
hvornår på året de er anlagte.<br />
Det anbefales at kørende og<br />
gående trafik så vidt muligt<br />
holdes adskilt, at køreveje er<br />
ensrettede, og at adgangsveje<br />
for gående har en bredde på<br />
mindst 80 cm. Skakter, huller<br />
m.v. skal overdækkes eller afspærres.<br />
Og så skal vejene ved-<br />
VINTERKONSULENTERNE<br />
Byggeriet er gået igang og<br />
jordbunden belastes hårdt.<br />
Det er logisk at koncentrere<br />
belastningen hvor der alligevel<br />
senere skal være veje og<br />
parkeringspladser.<br />
ligeholdes: holdes jævne og fri<br />
for materialer eller genstande<br />
der kan være til fare for færdslen.<br />
Sne, jord og spildte materialer<br />
skal fjernes løbende og<br />
selv mindre skader skal udbedres<br />
løbende.<br />
Og så skal alle entreprenører<br />
på byggepladsen passe på vejene.<br />
Alle skader der ligger ud<br />
over normalt slid, bør meldes<br />
til den ansvarlige for byggepladsens<br />
veje. Og skader er<br />
som udgangspunkt skadevolderens<br />
ansvar.<br />
På testbyggepladsen i Tåstrup<br />
fik man optimale byggepladsveje<br />
der var tørre og tålte<br />
den tunge trafik. De var også<br />
pæne nok til at kunne bruges<br />
af et større publikum som blev<br />
inviteret ind til forsøgsbyggeriet<br />
i løbet af byggeperioden.<br />
Det samlede projekt blev ikke<br />
dyrere da der blev sparet meget<br />
transport, og fordi der var<br />
meget få efterreparationer. sh<br />
KILDER<br />
Bent Kofoed (2010): Byggepladsveje.<br />
Vinterkonsulenterne for bygge og anlæg.<br />
www.vinterkonsulenterne.dk.<br />
Erik Pingel (<strong>2011</strong>): Byggeplads veje<br />
opbygning. Mestertidende 10.1.<strong>2011</strong>.<br />
■ Vinterkonsulenterne er uvildige rådgivere inden for vinterbyggeriets<br />
planlægning, gennemførelse og administration.<br />
■ Rådgivningen vedrører typisk vinterbekendtgørelsen, vinterforanstaltninger,<br />
vinterregnskab, mægling i byggesager, vejrlig,<br />
overdækning samt cost-benefitanalyser.<br />
■ Det daglige arbejde varetages af Vinterkonsulent Bent Kofoed<br />
fra Teknologisk Institut. Arbejdet følges af et ‘vinterforum’<br />
som består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder,<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,<br />
Konstruktørforeningen og Tekniq.<br />
Tlf. 7220 2230. www.vinterkonsulenterne.dk.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />
Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
NYT!<br />
Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />
Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />
Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
- så kører det godt<br />
Nye modeller<br />
Bredt redskabsprogram<br />
Med en Ferrari<br />
er du klar til sne<br />
Importør<br />
Sønderup Maskinhandel A/S<br />
Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />
www.ferrarimaskiner.dk<br />
Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />
professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />
af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 43
Skærme og asfalt<br />
dæmper vejstøjen<br />
Nye støjskærme og støjdæmpende<br />
asfalt har halveret de<br />
oplevede støjgener hos beboere<br />
langs Motorring 3 vest om<br />
København. Antallet af de meget<br />
og voldsomt generede er<br />
faldet fra 37% til 16%, mens<br />
andelen af de der kun er lidt<br />
eller slet ikke generet er steget<br />
fra 33% til 57%. Det viser den<br />
nye rapport ‘Beboernes opfattelse<br />
af støjen ved Motorring<br />
3’ fra Vejdirektoratet. Rapporten<br />
er baseret på spørgeskemaer<br />
der er sendt til 1200 husstande<br />
både før og efter ombygningen<br />
af motorvejen. Den<br />
blev udvidet fra 4 til 6 spor<br />
samtidig med at de støjdæmpende<br />
foranstaltninger blev<br />
etableret. Uden dem ville der<br />
have været 6300 boliger med<br />
et støjniveau over 55 dB. Nu er<br />
det kun 2200 boliger.<br />
www.vejdirektoratet.dk.<br />
Plastplader danner<br />
rodspærre i parken<br />
Mekaniske barrierer kan aflede<br />
rødder så de ikke laver ravage<br />
i nærliggende ledningsgrave<br />
og befæstelser. En kraftig<br />
en af slagsen er den amerikanske<br />
DeepRoot som der er<br />
brugt 170 meter af i Slottsparken<br />
langs Parkveien i Oslo,<br />
skriver Park & Anlegg. Barrieen<br />
består af kraftige plastplader<br />
(poypropylen) med lodrette<br />
ribber der skulle lede rodvæksten<br />
nedad. De 61 cm brede<br />
plader hægtes sammen og<br />
sættes lodret ned så kun et par<br />
mm stikker op. I Slottsparken<br />
er der brugt de højeste plader<br />
på 122 cm som blev sat i småskærver.<br />
Rødderne kan nok<br />
gro under barrieren, men kun<br />
gradvist opad på den anden<br />
side, og derved skånes belægning<br />
m.v. DeepRoot forhandles<br />
af hollandske GreenMax,<br />
men er uden dansk agent.<br />
www.greenmax.eu.<br />
44<br />
Lille og firbenet svensk planterobot - men nok først i 2030<br />
Robotter har indtaget industrien<br />
og kan også en gang<br />
indtage skovdriften. Måske i<br />
form af den GPS-styrede planterobot<br />
som Anna-Karin Bergkvist<br />
har designet som led i sit<br />
afgangsprojekt på Umeå Universitet<br />
i Nordsverige.<br />
Projektet som er udført i<br />
samarbejde med maskinproducenten<br />
Husqvarna, er nomineret<br />
til den tysk designpris<br />
Red dot design award. Målet<br />
var at udvikle et koncept for<br />
en miljøvenlig plantemaskine<br />
som den svenske skovindustri<br />
kunne tage i brug i 2030.<br />
Resultatet er blevet en lille<br />
computerstyret planterobot på<br />
fire poter. Det gør den meget<br />
terrængående - bogstaveligt<br />
talt - energibesparende og<br />
skånsom over for miljøet. Jorden<br />
komprimeres ikke. En<br />
fleksibel plantearm tager planterne<br />
- der står på ryggen -<br />
planter dem ud gennem en<br />
lille dug der holder ukrudtet<br />
Sommerglæder til kummer og potter<br />
Sommer Happies er det sommerglade<br />
navn for den nye<br />
produktlinje som hollandske<br />
Verver Exports har lanceret til<br />
den varme årstid. Linjen består<br />
af nye blandinger af løg- og<br />
knoldvækster til kummer og<br />
potter, herunder fire nye sorter.<br />
Een blanding er ‘Happy<br />
People’ baseret på den længe-<br />
blomstrende skovsyre og den<br />
robuste pragtskær. En anden<br />
blanding er ‘Happy Summer’<br />
med skovsyre og ananaslilje.<br />
‘Happy White’ er baseret på<br />
Carex ‘Bronco’ og stjernegladiolus.<br />
‘Happy Smile’ (billedet)<br />
består af rød kalla, anemoner<br />
og Salvia patens ‘Blue Angel’.<br />
www.ververexport.nl.<br />
væk de første par år indtil plastikken<br />
er omsat.<br />
Robotten drives af en lille<br />
dampmaskine der også leverer<br />
damp til ukrudtsbekæmpelse.<br />
Det hydrauliske system bruger<br />
vand i stedet for olie. Og<br />
brændstoffet er affaldsflis fra<br />
skovindustrien. Robotten navigerer<br />
ved hjælp af en meget<br />
præcis GPS. Bevægelserne er<br />
programmeret ved hjælp af<br />
digitale kort og software der<br />
skaber en virtuel skov. sh<br />
FSI’s stubfræser<br />
der kører selv<br />
FSI har lanceret en ny selvkørende<br />
stubfræser. Betegnelse<br />
D30-4702WD afslører at der er<br />
en 30 hk-dieselmotor på spil,<br />
og at de to forhjul trækker. De<br />
kan - fjernbetjent - kobles til<br />
og fra så man - med skift til éthjulstræk<br />
- kan manøvrere<br />
skarpere. Modellen er kort<br />
(260 cm) og smal (80 cm) så<br />
man kan komme til på begrænset<br />
plads. Og takket være<br />
svingbart kontrolpanel kan føreren<br />
stå hvor det passer<br />
bedst. www.fsi.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Man skal nu bruge LER på alle arealer<br />
Ledningsejerregistret (LER)<br />
skal nu også bruges i forbindelse<br />
med jordarbejde på private<br />
grunde. Før har det kun<br />
været et krav at bruge det på<br />
offentlige arealer, men fra 1.<br />
september har det været krav<br />
for alle arealer. LER er ikke en<br />
gravetilladelse, men bruges<br />
når man skal grave og formålet<br />
er at undgå at ødelægge<br />
de rør og kabler i jorden.<br />
Før man graver, sender man<br />
en forespørgsel til det fuldt digitale<br />
LER og får kvittering for<br />
det. Derefter går der automatisk<br />
en anmodning om ledningsoplysninger<br />
til alle ledningsejere<br />
i det berørte område.<br />
Herefter har ejerne fem<br />
arbejdsdage til at fremsende<br />
de faktiske ledningsplaner.<br />
Man har som entreprenør<br />
pligt til at vente til alle ledningsejere<br />
har svaret. De større<br />
ledningsejere sender dog<br />
tegningerne meget hurtigt<br />
fordi det hele kører digitalt.<br />
At forespørge LER koster entreprenøren<br />
3 øre pr. m 2 , dog<br />
mindst 25 kr.<br />
Der arbejdes i øjeblikket på<br />
et forslag for at undtage forespørgselspligt.<br />
Undtagelsen<br />
vedrører de øverste 40 cm når<br />
der graves uden for offentlige<br />
og private veje. Her er risikoen<br />
for ramme kabler og rør mindre,<br />
men trods alt stadig eksisterende.<br />
Det kan - hvis forslaget<br />
vedtages - derfor stadig<br />
være en god idé at kontakte<br />
LER eller forhøre sig hos kunden<br />
om ledninger i jorden.<br />
Man kan som entreprenør<br />
også bede bygherren om ledningsoplysninger,<br />
men man<br />
skal stadig have kvittering for<br />
at have spurgt LER. Den skal<br />
man så bare få fra bygherren.<br />
Forsikringsselskaber kræver<br />
også at man har hentet oplysninger<br />
fra LER før de dækker.<br />
LER findes på www.ler.dk.<br />
Anvendelse kræver blot at<br />
man har en digital medarbejdersignatur<br />
fra DanID.<br />
KILDER<br />
www.ler.dk<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />
(2010): Bekendtgørelse af lov om registrering<br />
af ledningsejere. 22.9.2010.<br />
Henrik Suadicani, Erhvervs- og Boligstyrelsen,<br />
Merete Roithner, FPR Forsikringsmægler<br />
A/S, Louise Thomsen,<br />
AMU kurser på<br />
Selandia CEU<br />
Målrettede kurser inden for:<br />
Anlægsgartneri<br />
Jord og planter<br />
<br />
Håndværksrådet. Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 45<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kirkegårde<br />
<br />
<br />
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />
gave<br />
du beskæftiger dig med.<br />
Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />
<br />
individuelle mål.<br />
Se også vores kursuskalender på<br />
<br />
Eller kontakt os for yderligere information<br />
på telefon: 58 56 73 02
Et træ tager den tid et træ tager<br />
Et væld af mere sydlige trætyper kan måske klare sig i et varmere Danmark.<br />
P. Kortegaards Planteskole har klimaforandringer i kikkerten og et par hemmeligheder i ærmet<br />
Af Lars Thorsen<br />
Canadas nationaltræ Acer<br />
saccharum kaldes bjergahorn<br />
eller sukkerløn, men<br />
dets danske navn er sådan set<br />
lige meget. Det store træ kan<br />
nemlig ikke vokse særlig godt<br />
herhjemme selv om den trives<br />
fint i den canadiske vinters minus<br />
40 grader og den bagende<br />
sommer.<br />
Det er vores forårs skift mellem<br />
tø og frost den er gal<br />
med. I Canada varer foråret<br />
groft sagt én dag, og så er det<br />
sommer. Det betyder at jordtemperaturen<br />
hurtigt kommer<br />
op, mens den danske forårsjord<br />
i månedsvis ikke er til at<br />
stole på i forhold til nattefrost,<br />
og det kan træet ikke tåle. Sådan<br />
er det, så vi må købe vores<br />
ahornsirup af canadierne.<br />
I gartnerfaget er der en masse<br />
af den slags sandheder,<br />
men hvis FN’s klimaeksperter<br />
får ret, og der skrues op for<br />
den globale temperatur, skal<br />
mange gamle tommelfingerregler<br />
om hvad der duer og<br />
46<br />
ikke duer revurderes. Det er de<br />
i fuld gang med på P. Kortegaards<br />
Planteskole ved Langeskov.<br />
Her hedder hofdisciplinen<br />
‘træer’, og det er ikke til at<br />
opdrive en ærlig prydbusk på<br />
planteskolens 99 hektar veldrænede<br />
fynske muld.<br />
Planteskolens indehaver<br />
Jørn Jørgensen har for længst<br />
indset at selv om man er specialist<br />
i træer, kan mange<br />
gamle sandheder om træer<br />
styrte omkuld når vejret ser ud<br />
til at blive varmere.<br />
„Vi har for tiden valgt at<br />
prøve en lindetype kaldet Tilia<br />
tomentosa ‘Brabant’. Det er<br />
ikke en ny type, men vi har<br />
tidligere sagt at den ikke er<br />
velegnet til danske forhold<br />
fordi den har problemer med<br />
det danske forårs nattefrost.<br />
Den erfaring har vi direkte selv<br />
gjort med en prøveplantning<br />
for 12-15 år siden, og i mellemtiden<br />
har jeg derfor været<br />
negativ over for den, men der<br />
er måske noget i gang i for-<br />
hold til klimaforandringerne<br />
som gør den værd at prøve af<br />
igen,“ fortæller Jørn Jørgensen<br />
der vurderer at der kan<br />
være et marked for ‘Brabant’<br />
på grund af dens evne til at<br />
modstå sygdomme og klare<br />
byernes barske miljø.<br />
Hemmeligheder<br />
Det er dog ikke al Kortegaards<br />
udviklingsarbejde som Jørn<br />
Jørgensen er klar til at vise<br />
frem. Når det tager 12-15 år,<br />
fra man får en idé til en ny<br />
trætype, til man kan sælge<br />
den på det danske marked,<br />
gælder det om at passe sit forspring.<br />
Derfor er det ikke kun<br />
træerne der bliver passet på<br />
planteskolen. Der bliver også<br />
lurepasset.<br />
„Vi har tre hold i gang som<br />
jeg ikke vil nævne. Det er nogle<br />
plantefamilier som slet ikke<br />
har kunnet klare det danske<br />
forårsvejr, men vi har observeret<br />
nogle ting som gør dem<br />
værd at prøve af,“ afslører<br />
Jørn Jørgensen. Den vidende<br />
læser kan så give sig til at<br />
gætte hvilke træer der er tale<br />
om, men i mellemtiden kan<br />
Jørn Jørgensen dog fortælle<br />
hvordan man finder fremtidens<br />
nye danske træer.<br />
Det handler først og fremmest<br />
om at kigge mod syd. I<br />
de skjulte hjørner på Hollands<br />
og Tysklands planteskoler,<br />
men også i byerne så sydligt<br />
som München kan vejret på<br />
flere områder sammenlignes<br />
med det danske, bl.a. på<br />
grund af vinden som blæser iskoldt<br />
ned fra Alperne. På en-<br />
Paradisæbler bag et mægtigt læhegn af popler. Paradisæblerne nærmest<br />
afslører to ting: Der er harer i området som gerne vil gnave træernes<br />
bark, og der er kommet filtre på den store industris skorstene nede i<br />
Ruhr-distriktet. Det ses på harebeskyttelsen ved bunden af stammen og<br />
på mosset på barken. Begge dele er tegn på en renere luftkvalitet.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Det er ikke en lille mand, men nogle store klumpplanter. Indehaver af<br />
P. Kortegaards Planteskole Jørn Jørgensen står i et parti Carpinus<br />
betulus ‘Fastigiata’ som skal til en privat bygherre i Jylland. Mange af<br />
træerne på pladsen skulle sendes af sted, men blev forsinket af det tidlige<br />
vintervejr.<br />
hver ferie kigger Jørn og hans<br />
folk på naturlige voksesteder<br />
og jordbundsforhold og opdager<br />
indimellem ting som andre<br />
ikke har lagt mærke til før.<br />
Sådan var det eksempelvis<br />
med den storbladede lind<br />
Örebro (Tilia platyphyllos<br />
‘Örebro’). Den opdagede Jørn<br />
Jørgensen for 20 år siden i<br />
glemte hjørner af planteskoler,<br />
forsøgsstationer og store<br />
lindeplantninger i Holland og<br />
Tyskland. Örebro stammer,<br />
som navnet antyder, fra Sverige,<br />
men var næsten gået i<br />
glemmebogen over alt i Europa.<br />
Hvis man skulle have 100<br />
træer, var man i hvert faldt<br />
nødt til at ringe til mindst fem<br />
forskellige planteskoler. Men<br />
Jørn mente at der var noget at<br />
komme efter, og ligesom de<br />
tre eksperimenter der nu er i<br />
gang, blev også Örebro-satsningen<br />
holdt hemmelig. De så<br />
nemlig et stort potentiale for<br />
den glemte svensker.<br />
„Örebro havde jeg observeret<br />
i adskillige år, for den var<br />
lidt unik. Den havde alle platyphyllos’<br />
gode egenskaber<br />
med flotte blade, høj salttolerance<br />
og tåler byluft godt.<br />
Samtidig er den smalkronet og<br />
fylder ikke så meget som en almindelig<br />
platyphyllos og passer<br />
derfor godt i gadebilledet,“<br />
forklarer Jørn Jørgensen.<br />
I dag bruser Jørns Örebrolind<br />
på begge sider af Øster Allé på<br />
Østerbro i København lige<br />
mellem Fælledparken og nationalfodboldbanen<br />
Parken, så<br />
dér gættede planteskolefolkene<br />
fra Kortegaard rigtigt.<br />
De tusind pil i Hornum<br />
Arbejdet med træer og deres<br />
udvikling kræver at man er<br />
god til at kigge i krystalkuglen.<br />
Man er nødt til at satse på<br />
hvad fremtidens kunder ønsker<br />
sig af deres træer om 15-<br />
20 år og samtidig vurdere<br />
hvilke af fortidens kæmper<br />
som kan være til gavn i en ny<br />
verden og en ny tid.<br />
Men det kan også være nødvendigt<br />
at se tilbage. I forbin-<br />
delse med genplantning i Københavns<br />
Kommunes moseparker<br />
har P. Kortegaards<br />
Planteskole leveret træerne,<br />
deriblandt pil der helst skulle<br />
minde så meget som muligt<br />
om en type der ikke længere<br />
findes, Salix alba vitellina. Det<br />
var en stor udfordring, for den<br />
præcise type kan man ikke håbe<br />
på at finde, men man kan<br />
komme tæt.<br />
„Pil er jo en megastor familie.<br />
Der findes næsten tusindvis,<br />
og i tidernes morgen har<br />
der været temmelig meget<br />
klonblanding, hulter til bulter.<br />
Det der blev kaldt vitellina i<br />
Jylland, var noget helt andet<br />
end det der hed vitellina på<br />
Fyn, så hvis du skulle lave en<br />
plantning af det, så var det et<br />
helt forskelligt plantemateriale<br />
du fik,“ forklarer Jørn Jørgensen.<br />
Løsningen var at Dansk Jordbrugsforskning<br />
bestilte pil fra<br />
alle ender af landet, deriblandt<br />
vitellina, og plantede<br />
dem på en mark i Hornum.<br />
Derefter kunne forskere, brugere<br />
og producenter gå de<br />
utallige variationer igennem<br />
og i fællesskab beslutte hvilket<br />
træ skulle være kerneplanten.<br />
Dermed blev der ryddet op i et<br />
væld af typer. På baggrund af<br />
dette arbejde ved alle i dag at<br />
hvis du skal have en gulgrenet<br />
type så skal du have en ‘Sibirica’,<br />
og skal det være en der<br />
minder mest om den naturlige<br />
hvidpil, så er det ‘Saba’.<br />
Det betyder også at der blev<br />
sendt et bud på Salix vitellita<br />
fra den producent som i sin tid<br />
leverede træer til Københavns<br />
stadsgartner. Og derfor kan de<br />
Salix saba som Københavns<br />
Kommune i 2010 valgte at<br />
plante, i princippet godt være<br />
netop den type som i sin tid<br />
blev plantet ved Damhussøen<br />
og Utterslev Mose.<br />
„Det er dog kun en rent teoretisk<br />
mulighed, og desuden<br />
blev udplantningen foretaget<br />
så ingen vidste hvilken producent<br />
den enkelte plante stammede<br />
fra,“ understreger Jørn<br />
Jørgensen. Pilene blev leveret<br />
som stambuske, altså med<br />
grene hele vejen ned, for så vil<br />
der gå kortere tid før de går<br />
over i en naturform som passer<br />
til områderne.<br />
Ingen mutanthave<br />
Hovedparten af Kortegaards<br />
træer er dog de højstammede,<br />
som er velegnede som bytræer<br />
eller vejtræer. Det betyder<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 47
også at 80-90% af alle træer<br />
på de 110 hektar er kloner, for<br />
ingen gider beplante en allé<br />
med træer som ser vidt forskellige<br />
ud. Selv om træerne<br />
altså er kloner, så traver kunderne<br />
alligevel de lange rækker<br />
tynde og binder et bånd<br />
om stammen på netop det eller<br />
de træer som de vil have.<br />
Men hvis kunderne efterspørger<br />
nogle særlige egenskaber<br />
i træerne, så er der ikke<br />
noget med at snyde. Gensplejsning<br />
er bandlyst i udviklingsarbejdet<br />
med træer i hele<br />
branchen, og hvis man vil<br />
fremdyrke noget nyt, så skal<br />
det være i naturligt forekommende<br />
materiale. Derfor hol-<br />
Her ses 99 ud af P. Kortegaards<br />
Planteskoles 110 hektar. I artiklen<br />
nævnes kirsebær og plataner, de<br />
står i blok C1. Liriodendron (tulipantræ)<br />
og pagode står i blok C2,<br />
mens vandgran står i O1. Den<br />
nævnte ‘endestation’ står i blok<br />
D2. Placeringen af de tre hemmelige<br />
projekter som for tiden finder<br />
sted på planteskolen … er hemmelig.<br />
To frugttræer ankommer til<br />
planteskolens indslagsplads midt<br />
på området. For at minimere risikoen<br />
for stående vand er muldjorden<br />
gravet væk og erstattet af<br />
bundgrus med knust tegl og beton<br />
som toplag. Selv kraftige<br />
regnskyl suser direkte ned i drænet<br />
længst nede.<br />
48<br />
der Jørn Jørgensen også øjnene<br />
åbne, for selv om planteskolen<br />
ikke har en ‘mutanthave’<br />
hvor de specifikt dyrker videre<br />
på forskellige vildskud og<br />
genetiske afvigere, så sejrer<br />
nysgerrigheden alligevel når<br />
noget uventet dukker op.<br />
„Vi arbejder meget nøgternt<br />
med udviklingsarbejdet, for<br />
det er jo ikke ren farvelade.<br />
Markedet er konservativt og<br />
derfor er der ingen fornuft i at<br />
have sådan et fast areal til mutanter.<br />
Men hvis noget opstår<br />
sporadisk i et frøbed, f.eks. en<br />
Acer som står og ser fuldstændig<br />
anderledes ud end dem<br />
den står sammen med, så tager<br />
man jo som en ægte gart-<br />
ner træet til side og lader det<br />
gro i et hjørne et sted for at se<br />
om der skulle være noget nyt,<br />
men alt her er generelt meget<br />
styret og planlagt,“ understreger<br />
Jørn Jørgensen, mens vi<br />
kører forbi de endeløse rækker<br />
af træer der skærer eftermiddagens<br />
lave vintersol ud i<br />
skarpe skiver.<br />
Platan, tulipan og pagode<br />
En del af planteskolens tidligere,<br />
nu mindre hemmelige,<br />
hemmeligheder dukker op på<br />
turen rundt på planteskolen<br />
som består af fem sammenlagte<br />
landejendomme. Efter kirsebærtræerne<br />
runder vi nemlig<br />
et hjørne med platantræer<br />
som i de senere årtier er rykket<br />
ind overalt på det danske marked.<br />
„I gamle dage sagde man at<br />
dens nordlige grænse gik ved<br />
Elben, men nu om dage er den<br />
et uvurderligt træ i byerne.<br />
Den tåler tørkestress rimeligt<br />
og passer til byerne på grund<br />
af den højere gennemsnitstemperatur.<br />
Desuden er den<br />
god på dæk,“ fortæller Jørn.<br />
Kort efter kommer vi til en<br />
stribe vinternøgne træer hvor<br />
grenstrukturen i kronen minder<br />
lidt om juletræer.<br />
„Det er tulipantræer, liriodendron<br />
som er en af de mere<br />
eksotiske ting der er på vej ud<br />
på markedet. Disse er de ældste<br />
vi har, de er 14-15 år gamle,<br />
og da det er lidt af en niche,<br />
har vi ikke så mange af<br />
dem. Men de har en meget<br />
homogen kroneform, er lette<br />
at arbejde med og finder naturligt<br />
over i denne form uden<br />
alverdens beskæring. Det er<br />
også én art man tidligere har<br />
anset for at være lidt for sydlandsk<br />
til at kunne blive anvendt<br />
herhjemme,“ forklarer<br />
Jørn Jørgensen der kort efter<br />
også viser sine pagodetræer<br />
frem. Igen et træ som han mener<br />
at klimaforandringerne<br />
har gjort mere interessant at<br />
kigge nærmere på.<br />
„Det har ikke været særligt<br />
brugt herhjemme, for den<br />
kommer fra et klimatisk område<br />
som har været i periferien<br />
i forhold til vores breddegrader,<br />
men den er god til parker<br />
og midterrabatter hvor der<br />
er god plads, og den kan gro<br />
naturligt. Den er lidt anderledes<br />
og sjov at se på.“<br />
Formen på fremtiden<br />
Hvordan man gætter markedets<br />
luner 15-20 år ud i fremtiden?<br />
Først og fremmest er de<br />
mulige klimaforandringer af<br />
afgørende betydning for hvilke<br />
træer der bliver eksperimenteret<br />
med på P. Kortegaards<br />
Planteskole. Men det er<br />
træets funktioner, specielt formen,<br />
i den grad også.<br />
„Det der især er interessant,<br />
er at de får den optimale allétræsform<br />
hvor træet naturligt<br />
danner et midterskud, og at<br />
kronen naturligt bygger sig op<br />
og er velfordelt om ledskuddene<br />
og ikke har skud der<br />
pludselig stikker af,“ forklarer<br />
Jørn Jørgensen.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Hvis han skal kigge frem i tiden,<br />
er han sikker på at udviklingen<br />
ikke vil ske eksplosivt,<br />
men i små skridt og som videreudviklinger<br />
af kendte, velafprøvede<br />
træer. Og hvis han<br />
vil have nogle ledetråde til<br />
hvilke former og farver der bliver<br />
bud efter i fremtiden, så<br />
kigger han nærmere i de mere<br />
spændende udbud fra førende<br />
landskabsarkitekter for at se<br />
om der er bestemte krone- eller<br />
stammeformer som giver et<br />
praj om hvor udviklingen er på<br />
vej hen. Det kunne bl.a. være<br />
mere vilde stammeformer.<br />
„Vi har en del fyr ovre på<br />
vores 11 hektar sandjord i Langeskov.<br />
Der er en vis aversion<br />
mod fyr visse steder i branchen,<br />
men vi synes at fyr faktisk<br />
rammer trenden rigtigt<br />
meget i disse år med deres helt<br />
specielle former. Denne japanske<br />
stil kan du også ramme<br />
med danske fyrretræer, og så<br />
er det også en modbevægelse<br />
mod de meget homogene løvtræer<br />
og bytræer der er blevet<br />
dyrket i mange år,“ forklarer<br />
Jørn Jørgensen. Samtidig giver<br />
fyrren en illusion om bjerge.<br />
En underlig fætter<br />
Det var et gratis tip til eventuelle<br />
konkurrenter, men hvis de<br />
ikke allerede nu er i fuld gang<br />
med deres egen fyrreproduktion,<br />
så skal Jørn tid-<br />
ligst forvente konkurrence fra<br />
dem om en snes år. Derfor er<br />
her et gratis tip mere: vandgran.<br />
Vandgran gror naturligt<br />
langs flodbredder. Jorden skal<br />
være veldrænet, men træet tåler<br />
midlertidig oversvømmelse<br />
hvilket ifølge klimaforskerne<br />
skulle ske oftere med fremtidens<br />
øgede mængder regn.<br />
Den er særpræget - et nåletræ<br />
der er løvfældende - og har<br />
flotte høstfarver, fungerer<br />
godt i byomgivelser og er let<br />
at stamme højt op. Det ved<br />
Jørn efter års eksperimenter.<br />
Til gengæld ved han ikke<br />
hvordan markedet vil tage<br />
imod hans vandgran som er<br />
nært beslægtet med Sequoia,<br />
de store californiske mammutter<br />
og redwoods, og derfor bliver<br />
stort, men egentlig mere<br />
ligner sumpcypres med sin<br />
lette nålebesætning der tabes<br />
om vinteren. „En underlig fætter,“<br />
fastslår Jørn Jørgensen.<br />
Det sker dog også tit at en<br />
satsning slår fejl. På planteskolen<br />
bliver der smidt utallige af<br />
eksperimenter og fejlskud på<br />
kompostbunken. Den tårner<br />
sig op som et mørkebrunt<br />
bjerglandskab over læhegnene<br />
mod nord. Og som Jørn Jørgensen<br />
pointerer med et grin:<br />
„For at se kvaliteten af en<br />
planteskole skal man bare kigge<br />
på hvor stor dens kompostbunke<br />
er.“ ❏<br />
Ikke alle træer i en årgang bliver<br />
solgt. Når der kun står få tilbage<br />
på et felt, bliver de flyttet til endestationen.<br />
I den fjerneste række<br />
der starter i venstre side, ses først<br />
et ægte ‘landskabsarkitekttræ’, en<br />
kuglekirsebær. Derefter står et<br />
egetræ og tre robinier. De to store<br />
er fra samme blok hvorfra A.P.<br />
Møller fik sine træer til Esplanaden.<br />
Række 2 starter med et par<br />
plantehuller. Første træ er en<br />
pyramideavnbøg. Efter mellemrummet<br />
ses fire frøformerede eg,<br />
den første som stambusk. I rækken<br />
længst til højre ses en ahorn<br />
og bag den to skyrækkere.<br />
Det særprægede løvfældende nåletræ,<br />
vandgran, er et af planteskolens<br />
eksperimenter som er ved<br />
at være klar til at ramme markedet.<br />
Jørn Jørgensen sidder i baggrunden<br />
i sin Land Rover som han<br />
havde god brug for da sneen begravede<br />
hans 110 hektar.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 49
gmPUBLIKATIONER<br />
Byggepladsveje. Af Bent<br />
Kofoed. Vinterkonsulenterne<br />
for bygge og anlæg 2010. 15 s.<br />
www.vinterkonsulenterne.dk.<br />
Vejledning i hvordan byggepladsveje,<br />
afvandingsanlæg<br />
m.v. med fordel kan placeres<br />
på primært større byggepladser,<br />
nemlig hvor der senere<br />
skal være permanente befæstelser.<br />
Så sparer man jordarbejde<br />
og materialekørsel og<br />
samler trafikken hvor traktose<br />
ikke har betydning. Og man<br />
kan lave nogle rigtigt gode<br />
byggepladsveje. Opførelse af<br />
EnergyFlexHusene i Tåstrup<br />
agerede testbyggeplads.<br />
Vandkraftens kulturarv. Af<br />
Morten Stenak m.fl. Kulturarvsstyrelsen<br />
2010. 84 s.<br />
www.kulturarv.dk.<br />
Inspiration til at prioritere<br />
vandkraftens kulturarv i den<br />
kommunale vandplanlægning,<br />
landskabs- og naturforvaltning.<br />
Vandkraften er i tusind<br />
år udnyttet i vandmøller, industrianlæg,<br />
elværker, engvandingsanlæg<br />
og dambrug. De<br />
er blevet en vigtig del af kulturlandskabet<br />
sammen med<br />
mølledamme, dæmninger,<br />
broer m.v. og har ændret de<br />
økologiske betingelse i næsten<br />
alle danske vandløb. 57 vandmøller<br />
og fire vanddrevne elværker<br />
er fredet.<br />
50<br />
Planterne skal også være smukke i frost og tåge. Det har Adrian Bloom et fint blik for. Foto fra bogen.<br />
Blooms stauder og prydgræsser<br />
I<br />
generationer har navnet Bloom for talrige<br />
engelske gartnere og haveejere været uløseligt<br />
forbundet med planteskoler med meget<br />
bredt sortiment og høj kvalitet. Nu har Adrian<br />
Bloom samlet sine erfaringer i den særdeles inspirerende<br />
og smukke bog ‘Bloom’s Best Perennials<br />
and Grasses’ om stauder og prydgræsser.<br />
Udgangspunktet er Blooms egne haveanlæg<br />
ved planteskolen Foggy Bottom ved Bressingham<br />
nordøst for London. Haveanlæg som specielt<br />
bogens billeder giver læseren lyst til at besøge.<br />
Bloom beskriver enkelt og ligetil hvordan<br />
og hvortil man kan bruge de udvalgte planter i<br />
store og små haver.<br />
Bloom gør meget ud af at understrege planternes<br />
værdier, også i vintertiden. En række velvalgte<br />
billeder viser planter i frost og tåge hvilket<br />
man sjældent ser i danske havebøger. Det<br />
udvider bogens anvendelse, f.eks. også til kundevejledning.<br />
Haveejeren kan selv se plantens<br />
skønhedsværdi både i den farverige sommerudgave<br />
og i en stemningsfuld vintertilstand.<br />
Det er bare godt gjort.<br />
Bogen rummer bl.a. kapitler om valg af stauder<br />
og prydgræsser, om design, anlæg og pleje<br />
af staudebede. Her trækker han naturligvis på<br />
egne erfaringer og sammenholder dem med<br />
opgaver med design og anlæg af haver i hele<br />
verden, om end mest fra engelske anlæg.<br />
Bogens allerbedste kapitel er et 110 sider<br />
langt leksikon over cirka 400 stauder og prydgræsser.<br />
Der er gode instruktive billeder, korte<br />
DE 12 FAVORITTER<br />
Ophiopogon planiscapus, sort slangeskæg<br />
Helleborus x hybridus, julerose<br />
Bergenia ’Bressingham Ruby’, kæmpestenbræk<br />
Brunnera macrophylla, kærmindesøster<br />
Hosta ’Francee’, hosta<br />
Geranium ’Rozanne’, storkenæb<br />
Actaea simplex, druemunke<br />
Hakonechloa macra, hakonegræs<br />
Crocosmia ’Lucifer’, montbretia<br />
Miscanthus sinensis, zebragræs<br />
Sedum ‘Matrona’, stenurt<br />
Rudbeckia fulgida, skinnende solhat<br />
og præcise tekster om oprindelse, voksekrav,<br />
blomstring, farver, højder m.m. samt oplysninger<br />
om eventuelle andre planter at sætte sammen<br />
med. Det er fremragende gjort.<br />
Bloom har sine egne 12 favoritter til bestemte<br />
sammenhænge. De er efter hans mening og erfaring<br />
gode året rundt og velegnede til at sætte<br />
sammen med bl.a. buske og nåletræer. Alle favoritter<br />
illustreres med særdeles gode, stemningsfulde<br />
billeder, næsten alle gengivet med<br />
smukke farver og i smagfulde omgivelser. De<br />
kan fint bruges ved kundevejledning og give inspiration<br />
til plantesamlinger.<br />
I hele bogen fornemmer man tydeligt Adrian<br />
Blooms enestående erfaringer med planter under<br />
meget forskellige vækstvilkår fra både<br />
USA’s øst- og vestkyst, fra en planteskole ved<br />
Zürich i Østrig, fra et skisportscenter i Norge -<br />
og fra Poul Petersens planteskole i Danmark<br />
som han for øvrigt omtaler meget positivt.<br />
Bogen er ikke en tea table book der blot skal<br />
skabe kvalitetsaura og imponere gæster. Den er<br />
en gedigen fagbog for alle læsere: den inkarnerede<br />
havefagmand, den kyndige plantekender,<br />
den erfarne havearkitekt - og ikke mindst den<br />
anlægsgartner som har brug for fagbøger til inspiration<br />
og kundevejledning. Bogen kan desuden<br />
bruges i mange undervisningssammenhænge<br />
på vore fagskoler. Den engelske tekst er<br />
letlæselig, og tekst og billeder supplerer hinanden<br />
på allerbedste vis. Kun ganske få steder støder<br />
man på lidt sværere fagudtryk. ❏<br />
Adrian Bloom:<br />
Bloom’s Best<br />
Perennials and<br />
Grasses. Timber<br />
Press 2010, 208 s.<br />
www.timberpress.<br />
co.uk.<br />
ANMELDER<br />
Ole Fournais er<br />
cand.mag. og faglærer<br />
på JordbrugetsUddannelsescenter<br />
Århus.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Citrus i kruka. Af Eva Rönnblom.<br />
ICA Bok Förlag 2009. 64<br />
s. www.icabokforlag.se<br />
www.plantarum.dk.<br />
Anvisninger til at dyrke Citrus<br />
under nordiske forhold,<br />
herunder jordbund, formering<br />
og overvintring. Slægten af citroner,<br />
mandariner m.v. består<br />
små træer med blanke stedsegrønne<br />
blade, velduftende<br />
blomster og dekorative frugter.<br />
15 forskellige muligheder<br />
beskrives i den svenske bog. Vi<br />
må bare dyrke dem i krukker<br />
og tage dem ind om vinteren,<br />
køligt, men frostfrit, i et orangeri<br />
eller det der ligner.<br />
Great Public Squares. Af Robert<br />
F. Gatje. WW Norton &<br />
Company Inc. 2010. 224 s.<br />
www.plantarum.dk.<br />
www.wwnorton.com.<br />
Registrering, analyse og historisk<br />
beskrivelse af 40 af de<br />
smukkeste pladser i Europa og<br />
Amerika, heraf 15 alene i Italien.<br />
Alle pladserne og deres<br />
nære omgivelser er tegnet op.<br />
The Fundamentals of Landscape<br />
Architecture. Af Tim<br />
Waterman. Ava Publishing<br />
2009. 200 s. www.avabooks.ch.<br />
www.plantarum.dk.<br />
Lærebog hvor landskabsarkitekturens<br />
nøglebegreber og<br />
arbejdsprocesser forklares lige<br />
fra idé til realisering. Gennemgangen<br />
ledsages af referencer<br />
til realiserede projekter.<br />
Danmarks biodiversitet<br />
2010 - status, udvikling og<br />
trusler. Af Rasmus Ejrnæs<br />
m.fl. Faglig rapport nr. 815.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
<strong>2011</strong>. 148 s. www.dmu.dk.<br />
Tabet af biodiversitet i den<br />
danske natur er ikke standset.<br />
Det gælder for alle de ni økosystemer<br />
som naturen er opdelt<br />
i: skov, kyst, græsland/hede,<br />
mose/eng, søer, vandløb,<br />
havet og agerland. Man har<br />
undersøgt 139 udvalgte elementer<br />
(arter, levesteder, processer)<br />
som sammen giver et<br />
dækkende generelt billede. Af<br />
de 139 elementer er 47% i tilbagegang,<br />
25% er stabile eller<br />
i fremgang og for de sidste<br />
28% ved man for lidt til at de<br />
kan vurdere udviklingen.<br />
The Green Roof Manual.<br />
Af Admund C. Snoedgrass og<br />
Linda McInture. Timber Press<br />
2010. 296 s.<br />
www.plantarum.dk.<br />
www.timberpress.co.uk.<br />
Overblik over metoder og<br />
teknikker som har været effektive<br />
og succesrige. Gennemgang<br />
af design og konstruktioner<br />
og anvisninger på hvordan<br />
man vedligeholder de grønne<br />
tage. Eksempler fra både Europa<br />
og USA.<br />
Bliv jordbrugsteknolog<br />
2-årig videregående uddannelse - eller<br />
bliv bachelor på 3½ år<br />
Du kan specialisere<br />
dig inden for:<br />
<br />
<br />
<br />
(gartneri, landbrug)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Timan fjernstyret<br />
buskrydder RC-750<br />
Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />
Lav højde - 500 mm<br />
<br />
Infomøde<br />
3. marts kl. 19<br />
Hør mere om<br />
uddannelsen på<br />
JU-Vejlby,<br />
Tretommervej 31,<br />
8240 Risskov<br />
<br />
på eaaa.dk<br />
- Skån ryg og ben for<br />
nedslidende belastning,<br />
anvend derfor den<br />
nye fjernbetjente<br />
buskrydder RC-750...<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 51
gmPUBLIKATIONER<br />
ANMELD EN KLASSIKER 4<br />
Landskabsanalysen der håndterer miljøproblemerne<br />
McHargs banebrydende manifest fra 1969 for at bruge økologiske principper som<br />
grundlag for planlægning og landskabsarkitektur er stadig aktuel<br />
Af Per Stahlschmidt<br />
I<br />
1973 var jeg fagligt i krise.<br />
Fra Landbohøjskolens daværende<br />
uddannelse som landskabsarkitekt<br />
havde jeg en<br />
tung ballast af naturvidenskab.<br />
Men desværre i en form,<br />
der kun delvis var anvendelig<br />
som udøvende landskabsarkitekt.<br />
Jeg havde studeret kulturlandskabets<br />
geografi på<br />
Københavns Universitet hvor<br />
jeg havde lært interessante<br />
analysemetoder jeg dog ikke<br />
umiddelbart kunne integrere i<br />
min faglige praksis.<br />
Det samme gjaldt mit engagement<br />
i verdens økologiske<br />
problemer. Jeg var overbevist<br />
52<br />
om miljøproblemernes relevans<br />
for landskabsarkitekturen,<br />
men hvordan? Kort sagt<br />
oplevede jeg at min viden,<br />
kunnen og vilje steppede i<br />
startboksen uden at komme<br />
ud af stedet.<br />
At læse Design With Nature<br />
var en åbenbaring! McHarg<br />
blev en rollemodel der demonstrerede<br />
hvordan landskabsarkitekten<br />
kunne præge planlægningen<br />
på et økologisk<br />
grundlag. Med viden om naturen,<br />
stringente, trinvise analysemetoder<br />
og realistiske visioner,<br />
kunne der opnås holdbare<br />
løsninger på alle niveauer. Li-<br />
ge fra lokalområdets mikroskala<br />
til landsdelens makroniveau.<br />
Og ikke blot løsninger<br />
i områder med stort naturindhold,<br />
men også i det intensivt<br />
dyrkede landbrugsland og i<br />
bysamfund.<br />
Landskabsarkitekt Ian L.<br />
McHarg (1920-2001) var født i<br />
Skotland, men levede det meste<br />
af sit liv i USA hvor han<br />
grundlagde landskabsarkitektafdelingen<br />
på University of<br />
Pennsylvania i Philadelphia.<br />
McHarg havde dyb viden om<br />
naturen og dens processer.<br />
Skarpt og skånselsløst afdækker<br />
han i bogen hvordan men-<br />
Syntesekort fra en<br />
egnethedsanalyse fra et<br />
område vest for Washington<br />
D.C. Området svarer til<br />
Pontomac-flodens opland.<br />
Floden strømmer fra<br />
Alleghenybjergene (en del af<br />
Appalacherne) i vest og ud<br />
mod Atlanterhavet mod øst.<br />
Kortet suppleres af en tabel<br />
der viser hvorvidt landbrug,<br />
skovbrug, byudvikling,<br />
rekreation og minedrift er<br />
mere eller mindre velegnet i<br />
de farvelagte regioner.<br />
nesker af grådighed og uforstand,<br />
ignorerer og udplyndrer<br />
naturgrundlaget. Det resulterer<br />
ikke blot i forarmet natur,<br />
men også i ’naturkatastrofer’<br />
når naturen svarer igen, og i<br />
miljøer med elendig trivsel for<br />
mennesker.<br />
I denne vurdering og advarsel<br />
om miljøproblemernes alvor<br />
var McHarg på linie med<br />
mange andre af datidens miljøforkæmpere.<br />
Men han adskiller<br />
sig ved at dundertalen<br />
er parret med optimisme og<br />
konkrete fremgangsmåder for<br />
et frugtbart samkvem med naturen.<br />
Hans bog var en vigtig<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
inspirationskilde til de lovbestemte<br />
miljøvurderinger som<br />
vi i Danmark kalder VVM.<br />
Bogen er opbygget i 15 kapitler<br />
hvor et generelt essay<br />
skiftevis afløses af en case for<br />
planlægning af en konkret lokalitet.<br />
Det første essay handler<br />
om McHargs opvækst i<br />
Skotland, midt mellem et trøstesløs,<br />
osende Glasgow og et<br />
harmonisk og vidunderligt<br />
skotsk landskab.<br />
De øvrige essays diskuterer<br />
økologisk planlægning med<br />
udgangspunkt i en række emner:<br />
byudvikling, økologi, havekunstens<br />
historie, natursyn<br />
og sundhed. Emnerne for casekapitlerne<br />
er analyse og forslag,<br />
henholdsvis en kystbiotop,<br />
placering af en motorvej,<br />
åbent land, byudvikling, et eksisterende<br />
byområde, en hel<br />
region og Washington DC.<br />
Analysemetoderne bygger i<br />
vidt omfang på skemaer og<br />
’overlay-teknik’. Hensigten er<br />
at gøre analyseprocessen videnskabeligt<br />
funderet, logisk<br />
fremadskridende og gennemskuelig<br />
for udenforstående. I<br />
skemaerne vægtes de forskellige<br />
faktorer i forhold til deres<br />
betydning. Og med overlayteknikken<br />
lægges - for hver<br />
faktor der vurderes som en begrænsning<br />
for det planlagte<br />
anlæg - en gråtonet maske ind<br />
på et sumkort. Eksempelvis ses<br />
stejlt terræn, blød bund og rekreativt<br />
værdifulde arealer<br />
som begrænsninger for placering<br />
af en ny motorvej. GIS<br />
(Geografisk Informations System)<br />
var ikke udviklet i 1969,<br />
men analyseteknikken er som<br />
skabt til computeren.<br />
Sproget er indtrængende<br />
med store armbevægelser,<br />
grænsende til det højtidelige.<br />
Det er en bedrift at formulere<br />
kombinationen af naturvidenskab,<br />
indignation, planlægningsmetode<br />
og visioner på en<br />
helstøbt, slagkraftig og personlig<br />
måde. Rige illustrationer<br />
og flydende sprog gør bogen<br />
til en god oplevelse for<br />
læseren.<br />
Begejstret anmeldte jeg Design<br />
With Nature i Landskap i<br />
1973 (nr. 3, s. 62-64). Siden har<br />
jeg med inspirationen fra bogen<br />
arbejdet med landskabsanalyser<br />
teoretisk og praktisk.<br />
Teoretisk på Landbohøjskolen<br />
i forskning og undervisning.<br />
Praktisk på tegnestuen sammen<br />
med Ib Asger Olsen.<br />
I mellemtiden har jeg også i<br />
nogle omgange rejst i USA og<br />
konstateret at bogen er endnu<br />
mere sand og nødvendig der<br />
end her. I USA har jeg oplevet<br />
den totale symbiose mellem<br />
natur og menneske. Men endnu<br />
mere har jeg set brutalitet<br />
og foragt for naturen i måden<br />
amerikanerne behandler landskabet<br />
på. Det er bemærkelsesværdigt<br />
at en anden slidstærk<br />
klassiker om landskabsanalyse,<br />
nemlig Kewin Lynch’<br />
Image of the City fra 1960,<br />
også er amerikansk.<br />
Ved genlæsningen af Design<br />
With Nature er det svært for<br />
mig at være upartisk i vurderingen<br />
af dens kvalitet. Bogen<br />
er en ven der har haft stor betydning<br />
for mig. Men i gensynet<br />
slår det mig hvor uhyggelig<br />
aktuel McHargs bog også<br />
er i dag hvor vi vil kalde hans<br />
budskab for bæredygtighed i<br />
omgangen med naturen.<br />
Den globale opvarmning<br />
med sine mangeartede konsekvenser<br />
skærer Design With<br />
Natures budskab ud i pap: Lytter<br />
man ikke til naturen og<br />
dens grænser, svarer naturen<br />
igen med fatale følger. Det er<br />
klogere at arbejde med naturen,<br />
i stedet for at bekæmpe<br />
den. Derfor består Design<br />
With Nature klassikerprøven.<br />
Den er stadig læseværdig. ❏<br />
Gammelt slidt eksemplar af førsteudgaven,<br />
her lånt af Kunstakademiets<br />
Arkitektskoles Bibliotek.<br />
Ian L. McHarg: Design With Nature.<br />
Natural History Press, New York.<br />
Hardcover edition 1969. 28x28 cm.<br />
197 s. Paperback edition 1971 og<br />
1995, nedskaleret til 20x20 cm.<br />
ANMELDER<br />
Per Stahlschmidt er landskabsarkitekt<br />
og var i mange år lektor på landskabsarkitektuddannelsen<br />
på Skov &<br />
Landskab (KVL). Han drev sideløbende<br />
tegnestue hvor man bl.a. arbejdede<br />
med landskabsanalyser.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 53
BRANCHE<br />
Vermer indføres af<br />
Vermeer Danmark<br />
Den danske Vermeer-importør<br />
S&H Teknik A/S hedder nu<br />
Vermeer Danmark A/S. Navneskiftet<br />
er sket i forbindelse<br />
med at den tidligere ejer,<br />
svenske Söderberg & Haak<br />
Maskin AB, har solgt sine aktier<br />
i det danske datterselskab<br />
til den administrerende direktør<br />
Bent Tangemann. Og han<br />
har ændret navnet.<br />
„Vi har altid været kendt<br />
som Vermeer, og det er grunden<br />
til at vi i forbindelse med<br />
ejerskiftet også vil ændre navnet<br />
til Vermeer Danmark A/S,“<br />
lyder det fra firmaet der nu<br />
som før forhandler de gule<br />
amerikanske Vermeer-maskiner<br />
i Danmark og i Norge. Sortimentet<br />
omfatter flishuggere,<br />
stubfræsere, multimaskiner,<br />
neddelere, underboringsudstyr<br />
og kædegravere.<br />
Firmaets adresser i Greve og<br />
i Tørring er bibeholdt. Det<br />
samme er servicen og staben.<br />
Indtil videre er hjemmesiden<br />
dog stadig www.shteknik.dk.<br />
Skovbrugere med<br />
tre nye specialer<br />
Friluftsliv, naturpleje og vildt<br />
er kommet mere med i erhvervsuddannelsen<br />
til skov- og<br />
naturtekniker som skovbrugeruddannelsen<br />
rettelig hedder.<br />
Det er sket i forbindelse<br />
med at den tre år lange uddannelse<br />
i 2010 har fået tre<br />
specialer: skov- og naturplejer,<br />
skov- og friluftsformidler samt<br />
biotop- og vildtplejer. De understreger<br />
uddannelsens ændring<br />
fra kun skovbrug til en<br />
bred grøn uddannelse.<br />
Formidlingen er noget helt<br />
nyt i uddannelsen og har tilmed<br />
fået sit eget speciale der<br />
sigter mod planlægning og<br />
vedligehold af friluftsområder<br />
og publikums- og friluftsfaciliteter.<br />
Skov- og naturplejerspecialet<br />
indeholder både produktionsskovbrug<br />
og naturpleje,<br />
mens specialet som biotop-<br />
og vildtplejer retter sig<br />
mod terrænpleje samt pleje og<br />
regulering af vildtbestande.<br />
Læs mere på sl.life.ku.dk under<br />
uddannelser.<br />
54<br />
For 50½ år<br />
siden begyndte<br />
de at læse til<br />
landskabsarkitekt<br />
Landskabsarkitektstudiet på den daværende<br />
Landbohøjskole (KVL) begyndte i september<br />
1960 og kunne fejre 50 års jubilæum i september<br />
2010. Det blev fejret på åstedet den<br />
28. januar <strong>2011</strong> med forelæsninger og reception.<br />
Bedre sent end aldrig.<br />
Før 1960 måtte man nøjes med enkelte<br />
havearkitektfag inden for havebrugsuddannelsen<br />
og eventuelt supplere med studier på<br />
arkitektskolen. Men fra 1960 kunne man<br />
vælge at tage den fireårige linje for have og<br />
landskab. Det var der ni der gjorde første år.<br />
Syv blev færdige fire år efter. Det er der indtil<br />
nu 720 der er blevet lige siden.<br />
Især de sidste ti år er der kommet mange<br />
til. 75 begynder hvert år. De kan vælge mellem<br />
to fagpakker på bachelordelen, landskabsdesign<br />
og bydesign. Hvis man da ikke<br />
tager den nye professionsbachelor som haveog<br />
parkingeniør i stedet. Og som kandidat<br />
kan man vælge mellem tre retninger: landskabsplanlægning,<br />
parkforvaltning eller<br />
byudvikling. Eller tage den selvstændige<br />
kandidatuddannelse, landskabsforvaltning.<br />
Forskningen stod næsten stille indtil omkring<br />
1990, men tog fart i 90’erne samtidig<br />
med at gentagne fusioner ændrede de organisatoriske<br />
forhold så hjemstedet i dag er<br />
Skov & Landskab på LIFE (Landbohøjskolen),<br />
Københavns Universitet. Det har alt sammen<br />
krævet mere og mere plads, men adressen er<br />
nu som før Rolighedsvej 23, Frederiksberg.<br />
Hvor man i 1960 kun havde stueetagen i<br />
en enkelt fløj, har man nu hele det gamle<br />
sygehjem med tegnesalene øverst oppe. Herlighederne<br />
deler man med forstfolket som er<br />
Det første hold blev færdig i 1964. Syv af de ni der startede i<br />
1960 mødte op til jubilæet. Det er fra venstre Peter<br />
Thorsen, Jette Abel, Poul Hagedorn, Susanne<br />
Guldager, Carl Aage Sørensen, Morten Falmer-<br />
Nielsen og Ulla Wicksell. Længst til højre<br />
Niels Elers Koch, direktør for Skov &<br />
Landskab på Københavns<br />
Universitet hvor uddannelsen<br />
hører hjemme.<br />
blevet en tættere og tættere partner som<br />
årene er gået, mens det oprindelige tætte<br />
slægtsskab med havebrugsuddannelsens gartneri-<br />
og frugtsavlslinje er døet ud.<br />
Og hvor uddannelsen i begyndelsen blev<br />
set på med skeptiske øjne, er den i dag en<br />
anerkendt og velrenommeret uddannelse<br />
som tilmed er næststørst på fakultetet. Den<br />
grimme ælling er blevet til en smuk svane.<br />
H.C. Andersen-metaforen blev brugt af flere<br />
talere, bl.a. af prodekan Grete Bertelsen der<br />
kendetegnede uddannelsen som forskningsbaseret,<br />
tværvidenskabelig og med et godt<br />
studiemiljø. Og som international med mange<br />
gæstestuderende og lutter engelsk på<br />
kandidatdelen.<br />
Og vel er der andre der uddanner planlæggere.<br />
Arkitektskolerne fokuserer på de skønne<br />
kunster, mens de andre universiteter har<br />
et ingeniør- eller samfundsmæssigt udgangspunkt.<br />
LIFE’s landskabsarkitekter har noget af<br />
hvert og tilmed et biologisk udgangspunkt.<br />
Det er et godt grundlag for tidens to vigtigste<br />
planlæggerudfordringer, klimaforandringer<br />
og udvikling af bæredygtige byer som studieleder<br />
Ellen Braae understregede.<br />
Den hollandske hovedtaler, landskabsarkitekt<br />
Sylvia Karres, understregede hvordan<br />
landskabets kulturhistorie er hovedinspirationen<br />
til hendes koncepter og designs i det hollandske<br />
polderlandskab. Men hvor vægten på<br />
det plantemæssige tilsyneladende spiller en<br />
begrænset rolle. Tilfælde eller tendens?<br />
I næste nummer bringes nogle af talerne<br />
fra jubilæet. De belyser både uddannelsens<br />
historie og nogle ønsker til dens fremtid. sh<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
En ny uddannelse som jordbrugsingeniør<br />
er på vej og<br />
optager nok sine første studerende<br />
1. september i år. Uddannelsen<br />
er udsprunget af<br />
landbrugets ønske om at videreuddanne<br />
sine jordbrugsteknologer<br />
uden at de skal blive<br />
agronomer, men uddannelsen<br />
retter sig også mod virksomhedsdrift<br />
og ledelse inden for<br />
den grønne sektor.<br />
Uddannelsen hedder formelt<br />
‘professionsbachelor i<br />
jordbrugsvirksomhed’, mens<br />
titlen ‘jordbrugsingeniør’ ansøges<br />
af de involverede skoler.<br />
Den er en såkaldt mellemlang<br />
videregående uddannelse på<br />
linje med bl.a. have- og parkingeniøruddannelsen<br />
der begyndte<br />
sidste år. Niveauet svarer<br />
til universiternes bacheloruddannelser,<br />
men er generelt<br />
mere erhvervsorienteret.<br />
Den nye uddannelse er primært<br />
tænkt som en overbygning<br />
til den toårige uddannelse<br />
som jordbrugsteknolog, en<br />
uddannelse man tager efter<br />
en faglig grunduddannelse. Er<br />
man jordbrugsteknolog tager<br />
det 1½ år at blive jordbrugsingeniør.<br />
Det tager 3½ år hvis<br />
man kun har en studentereksamen<br />
i bagagen.<br />
Bag den nye uddannelse står<br />
Erhvervsakademi Sjælland<br />
(herunder Selandia-CEU), Erhvervsakademi<br />
Aarhus (herunder<br />
Jordbrugets Uddannelsescenter<br />
Århus) og Erhvervsakademiet<br />
Lillebælt (herunder<br />
Tietgen Business College). Alle<br />
uddanner i forvejen jordbrugsteknologer.<br />
Retninger og profiler<br />
Man kan vælge mellem en biologisk<br />
eller en jordbrugsøkonomisk<br />
studieretning. De har<br />
en række fælles obligatoriske<br />
JORDBRUGSINGENIØREN<br />
Nyt alternativ hvis man vil satse på<br />
virksomhedsdrift i den grønne sektor<br />
grund- og redskabsfag, men<br />
adskiller sig i kraft af valgfrie<br />
profilfag samt i valget af praktikopholdet<br />
og det afsluttende<br />
bachelorprojekt.<br />
Takket være de valgfrie muligheder<br />
kan de enkelte skoler<br />
tilbyde forskellige profiler.<br />
Dem tilpasser de enkelte skoler<br />
så de svarer til deres linjer<br />
på jordbrugsteknologuddannelsen,<br />
herunder ‘Landskab &<br />
Anlæg’ og ‘<strong>Miljø</strong> & Natur’. Så<br />
kan skolerne tilbyde sine teknologstuderende<br />
en mulighed<br />
for at videreuddanne sig og<br />
samtidig sikre sig et godt rekrutteringsgrundlag.<br />
Både Erhvervsakademi Sjælland<br />
og Aarhus vil oprette en<br />
profil inden for ‘virksomhedsdrift<br />
og ledelse’ rettet mod anlægsgartnervirksomhed<br />
og<br />
kommunal parkforvaltning.<br />
Alle tre akademier vil desuden<br />
oprette en profil inden for<br />
‘miljø’ rettet mod kommunal<br />
miljøforvaltning foruden rent<br />
landbrugsmæssige profiler.<br />
Overlappet<br />
Dermed kan den nye uddannelse<br />
overlappe med uddannelserne<br />
til have- og parkingeniør<br />
samt skov- og landskabsingeniør<br />
på Skovskolen.<br />
Anders Bülow, uddannelseschef<br />
på Skovskolen, er overrasket<br />
over at jordbrugsingeniøruddannelsen<br />
også skal rettes<br />
mod anlægsgartnervirksomheder<br />
og kommunale parkforvaltninger.<br />
Han vurderer at<br />
der er et væsentligt overlap i<br />
forhold til have- og parkingeniøruddannelsen<br />
som samlet set<br />
har knapt 30% ledelsesfag.<br />
Bülow påpeger dog samtidig<br />
at man må studere kompetencemålene<br />
i kursusbeskrivelserne<br />
for at få et præcist billede.<br />
Ifølge Thorleif Madsen, studieleder<br />
på Erhvervsakademi<br />
Sjælland, er overlappet ikke<br />
påfaldende: „Profilen ‘virksomhedsdrift<br />
og ledelse’ fokuserer<br />
udelukkende på økonomi,<br />
ledelse, planlægning og<br />
styring. Den har ikke de fagfag<br />
der karakteriserer have- og<br />
parkingeniøruddannelsen.<br />
Hvis man tager teknologuddannelsen<br />
med, er overlappet<br />
selvfølgelig større. Det er jo<br />
også derfor teknologer får to<br />
års merit hvis de går videre<br />
som have- og parkingeniør.“<br />
Erhvervsakademi Sjælland er<br />
den officielle udbyder af haveog<br />
parkingeniøruddannelsen<br />
selv om den i praksis er placeret<br />
på Skovskolen, Københavns<br />
Universitet. Akademiets<br />
rektor Ulla Skaarup understreger<br />
at jordbrugsingeniørudnnelsen<br />
grundliggende adskiller<br />
sig ved at være en overbygning<br />
på en jordbrugsteknologuddannelse,<br />
men at der er et<br />
naturligt overlap i de fagområder<br />
som kvalificerer til ledelse,<br />
driftsstyring og økonomi.<br />
„For at undgå overlap - eller<br />
sikre synergi som jeg hellere vil<br />
kalde det - er der repræsentanter<br />
fra begge uddannelser i<br />
uddannelsesudvalget som har<br />
til opgave at sikre relevant ud-<br />
vikling af uddannelserne, bl.a.<br />
ved at godkende studieordningerne,“<br />
siger Skaarup.<br />
Nok til september<br />
Undervisningsministeriets bekendtgørelse<br />
om den nye uddannelse<br />
er endnu ikke klar,<br />
men det bliver formentligt i<br />
marts. Derefter kan de tre akademier<br />
gå i gang med studieordningerne<br />
- og måske nå at<br />
gå i gang med de første hold<br />
allerede til september.<br />
Her forventer Erhvervsakademi<br />
Aarhus 40-50 studerende.<br />
Erhvervsakademi Sjælland<br />
venter 30-35. De fleste vil være<br />
jordbrugsteknologer, men efterhånden<br />
vil der komme flere<br />
og flere med gymnasiebaggrund,<br />
vurderer Thorleif Madsen,<br />
Selandia-CEU.<br />
For de uddannelsesøgende i<br />
den grønne sektor giver det<br />
endnu et alternativ. Satser<br />
man på virksomhedsledelse, er<br />
jordbrugsingeniør noget man<br />
bør overveje. Er man i forvejen<br />
jordbrugsteknolog, kan man<br />
fremover tage 1½ år mere og<br />
blive jordbrugsingeniør eller<br />
tage 2 år mere og blive haveog<br />
parkingeniør eller skov- og<br />
landskabsingeniør. Til begge<br />
disse to fireårige uddannelser<br />
er der nemlig to års merit for<br />
teknologer. sh<br />
YDERLIGERE OPLYSNINGER<br />
Erhvervsakademi Sjælland,<br />
www.easj.dk.<br />
Erhvervsakademi Aarhus,<br />
www.erhvervsakademiaarhus.dk.<br />
Erhvervsakademiet Lillebælt<br />
www.eal.dk.<br />
KILDER<br />
Samtaler og korrespondance med<br />
Thorleif Madsen, studieleder på Erhvervsakademi<br />
Sjælland, Thomas<br />
Bendt Andersen, afdelingsforstander<br />
på Erhvervsakademi Aarhus, Fritz<br />
Hansen, Erhvervsakademiet Lillebælt,<br />
Ulla Skaarup, rektor for Erhvervsakademi<br />
Sjælland og Anders Bülow, uddannelseschef<br />
på Skovskolen.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 55
56<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
Det svenske traktormærke Belos,<br />
der er en del af GGP<br />
Group, er købt af Kärcher, den<br />
tyske producent af rengøringsmaskiner.<br />
Overtagelsen er sket<br />
fra januar <strong>2011</strong> efter at parterne<br />
siden 2009 har samarbejdet<br />
med at udvikle og producere<br />
multifunktionelle rengøringsmaskiner.<br />
Kärcher bevarer<br />
mærket Belos og fastholder<br />
samtlige medarbejdere.<br />
„Med dette opkøb vil den<br />
tyske globale leder af rengøringsteknologi<br />
yderligere udvikle<br />
sin markedsposition. Den<br />
skandinaviske producents højeffektive<br />
maskiner til kommunale<br />
rengøringsopgaver, snerydning<br />
og vedligeholdelse af<br />
græsarealer passer ideelt ind i<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />
www.hg-enemark.dk<br />
e-mail: hge-enemark.dk<br />
■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden<br />
for snerydningsmateriel.<br />
■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere<br />
forskellige modeller med både diesel- og<br />
benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner<br />
■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.<br />
Kärcher overtager Belos-traktorerne<br />
det eksisterende Kärcher produktsortiment,“<br />
hedder det i<br />
en pressemeddelelse fra Kärchers<br />
danske selskab.<br />
Salget ses i lyset af GGP<br />
Groups strategi med fokus på<br />
haveprodukter til forbrugermarkedet.<br />
De sælges under<br />
mærker som Stiga, Castelgarden,<br />
Mountfield og Alpina.<br />
Belostraktorerne er primært<br />
rettet mod de professionelle.<br />
Kärcher, der i 2010 fejrede<br />
75 års jubilæum, har over<br />
7.400 medarbejdere i 47 lande.<br />
Den familieejede virksomhed<br />
producerer rengøringsudstyr<br />
på fabrikker i Tyskland, Italien,<br />
USA, Brasilien, Mexico og Kina.<br />
Der er 50.000 forhandlere i<br />
mere end 190 lande. sh<br />
Tilmeld dig anlægsgartnerbranchens<br />
nyhedsbrev på www.dag.dk<br />
■ Få inspiration, gode råd, aktuelle<br />
nyheder målrettet det private marked.<br />
■ Danske Anlægsgartneres medlemmer viser<br />
projekter og portrætteres.<br />
■ Det er nemt at finde virksomhedernes<br />
egne hjemmesider.<br />
I røg og damp før mødet<br />
Krisen kan mærkes i anlægsgartneriet.<br />
Og på Danske Anlægsgartneres<br />
delegeretmøde var økonomien i centrum<br />
2010 var endnu et udfordrende<br />
år for anlægsgartnerbranchen.<br />
Ikke kun på<br />
grund af den økonomiske<br />
krise. Også fordi der - når snerydningen<br />
undtages - kun var<br />
syv effektive arbejdsmåneder.<br />
Det var en stor opgave at tilpasse<br />
virksomhederne til vilkårene<br />
så økonomien kunne holde.<br />
Det lykkedes ikke for alle.<br />
Og det var hovedårsagen til at<br />
18 medlemmer forlod foreningen<br />
i årets løb.<br />
Sådan indledte Ole Kjærgaard<br />
sin beretning på Danske<br />
Anlægsgartneres delegeretmøde<br />
fredag den 21. januar<br />
på Comwell Sorø Storkro. Problemer<br />
med økonomien har<br />
også ramt selve foreningen og<br />
foreningens selskab Proverte<br />
A/S der begge måtte notere<br />
sig underskud på årets drift.<br />
Meningen med Proverte er<br />
ellers at støtte moderforeningen<br />
økonomisk. Som direktør<br />
for Proverte, Michael Petersen,<br />
forklarede går det ellers fint<br />
med den gamle aktivitet, forlaget,<br />
hvortil det udlejede<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> hører. Problemet<br />
er indtil videre ‘Rabatportalen’,<br />
et system af indkøbsafta-<br />
ler som Proverte driver for<br />
Danske Anlægsgartnere,<br />
Håndværksrådet, Danske<br />
Snedker & Tømrermestre og<br />
DS Håndværk & Industri.<br />
Der er endnu ikke nok der<br />
bruger aftalerne. Det skyldes<br />
bl.a. at især større firmaer tit<br />
selv kan opnå lige så gode eller<br />
bedre aftaler fordi de kan<br />
garantere en vis omsætning.<br />
Det kan Proverte ikke. „Vi<br />
kommer til forhandling med ti<br />
fugle på taget hvor anlægsgartnerfirmaet<br />
kommer med<br />
en fugl i hånden,“ som Michael<br />
Petersen forklarede. Skuden<br />
skal rettes op med en ny<br />
‘8-punktsplan’ hvor man bl.a.<br />
fokuserer mere på at have de<br />
rigtige aftaler, være mere synlige<br />
over for brugerne med sine<br />
tilbud og gøre det nemmere<br />
at bruge aftalerne.<br />
„Proverte er presset af tiden,<br />
og økonomisk er resultatet ikke<br />
tilfredsstillende, slet ikke<br />
når man tænker på de guldæg<br />
der blev lagt ind i selskabet. Vi<br />
skal have succes inden for et<br />
par år, ellers giver det ingen<br />
mening. Vi holder tæt opsyn,“<br />
sagde formand Kjærgaard der<br />
stadig troede på Rabatporta-<br />
Mimi Hvass fra Sitas modtager Danske Anlægsgartneres PR-pris. Henrik<br />
Hoffmann, formand for foreningens markedsføringsudvalg, forklarer<br />
med diplomet i hånd at valget er sket med udgangspunkt i to tv-udsendelser<br />
primetime med Søren Ryge Petersen i 2010. Sitas er specialiseret i<br />
at skole og plante store træer, primært til privatmarkedet. Planteskolen<br />
er på 8 ha og rummer 15.000 træer.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Kanonérlauget skyder mødet ind<br />
uden for Comwell Sorø Storkro.<br />
Drønet får kanonérerne til at<br />
dukke sig inde i deres kapper.<br />
len og som sidste år fik støtte<br />
til at fortsætte satsningen.<br />
Kjærgaard fremhævede ogforeningens<br />
‘nye og brugervenlig<br />
hjemmeside der understøtter<br />
markedsføringen’. Taggartnergruppen<br />
er gået i<br />
gang, og driftsgruppen - der<br />
er orienteret mod de offentlige<br />
driftsudbud - er blevet<br />
operativ med egen hjemmeside<br />
og 27 medlemmer. Og der<br />
er kommet en ny udgave af<br />
Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />
Og så samarbejdes der med<br />
kommunerne, bl.a. gennem<br />
samarbejdsorganet ‘Den grønne<br />
tænketank’ der senere udbyder<br />
kurset ‘Succesfulde udbud’.<br />
„Vi kan tilføre kommunerne<br />
besparelser på 20-40%<br />
hvis udbudene gennemføres<br />
på regulær vis,“ udtalte landsformanden.<br />
2010 bød også på overenskomstforhandlinger.<br />
Jens Petersen<br />
fra arbejdsmarkedsudvalget<br />
fremhævede at man<br />
havde undgået 3F’s krav om<br />
fratrædelsesgodtgørelser, men<br />
til gengæld måtte give køb inden<br />
for sygedagpengene. Den<br />
ny overenskomst betød også<br />
en ny kompetencefond som<br />
man kan udnytte når ansatte<br />
skal på kursus. Så kan man i<br />
hvert fald få nogle af de indbetalte<br />
penge igen.<br />
For Danske Anlægsgartnere<br />
VISION<br />
Danske Anlægsgartnere vil<br />
være det stærkeste grønne<br />
brand og garant for indflydelse<br />
og fair markedsvilkår<br />
for erhvervsdrivende i den<br />
grønne sektor.<br />
MISSION<br />
Danske Anlægsgartnere sikrer<br />
medlemmerne lige konkurrenceforhold<br />
og et professionelt<br />
netværk i den<br />
grønne sektor gennem den<br />
bedste og mest kompetente<br />
sparring om grøn faglighed,<br />
kompetent rådgivning, kvalificeret<br />
medlemssupport og<br />
branchepolitisk slagkraft.<br />
SLOGANS<br />
‘Vi sikrer de grønne værdier’.<br />
‘Så bliver ude bedst’.<br />
skal et af årets svar på krisen<br />
være en mere aktiv erhvervspolitik,<br />
fremgik det af mødet.<br />
Det kan f.eks. være i forhold<br />
til revisionen af byggeloven,<br />
AB-forbruger og indsatsen for<br />
at få udenlandske firmaer til<br />
at arbejde på legale vilkår.<br />
Hele denne indsats lægges<br />
navnlig i hænderne på Håndværksrådet<br />
som samarbejdet<br />
skal udbygges med. At Håndværksrådet<br />
de senere år har<br />
halveret sit medlemstal, så<br />
Kjærgaard kun som en fordel<br />
fordi Danske Anlægsgartneres<br />
stemme nu bedre kan høres.<br />
Visioner og strategier har<br />
fyldt meget i 2010’s foreningsarbejde.<br />
Der er formuleret vision<br />
og mission og opstillet<br />
handlingsplaner der nu skal realiseres.<br />
Man skal være mere<br />
erhvervspolitisk synlige, samarbejde<br />
mere med andre organisationer<br />
og påvirke den grønne<br />
forskning mere. Foreningen<br />
skal - som direktør Stephan<br />
Falsner understregede - i det<br />
hele taget være mere udadvendt<br />
både over for medlemmer,<br />
deres kunder og beslutningstagere.<br />
Og så skal den<br />
aktive medlemshvervning genoptages.<br />
For sekretariatet<br />
handler det bl.a. om bedre koordination<br />
og arbejdsfordeling,<br />
tilfredshedsundersøgelser<br />
og ydelsesmålinger.<br />
Valg var der ingen af. Landsformand<br />
Ole Kjærgård er kun<br />
kun halvvejs i sin toårige valgperiode,<br />
og de øvrige bestyrelsesmedlemmer<br />
vælges i de lokale<br />
kredse. Regnskaber og<br />
budgetter - og uændret kontingent<br />
- blev godkendt trods<br />
de røde tal på bundlinjen. I<br />
nogle år skal der tæres på formuen.<br />
Mødet sluttede med<br />
årets PR-pris der gik til Mimi<br />
Hvass fra træspecialisten Sitas.<br />
Og så var det ellers blevet tid<br />
til en øl før aftensmaden og<br />
en sød søvn før lørdagens musikalske<br />
teambuilding og gallaaften.<br />
sh<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 57
Overbygningen på en<br />
grøn erhvervsuddannelse<br />
En skulderskade sendte Camilla Hamann ind<br />
på have- og parkingeniørstudiet<br />
Af Anette Ketler, journalist<br />
En skulderskade satte en<br />
stopper for Camilla Hamanns<br />
arbejde som anlægsgartner.<br />
Skaden har imidlertid<br />
indirekte sendt Camilla ud i en<br />
drømmeuddannelse som haveog<br />
parkingeniør. Den lader<br />
hende blive i det grønne fag<br />
uden at overanstrenge kroppen<br />
og giver hende mulighed<br />
for at videreudvikle sin interesse<br />
for byens grønne områder.<br />
Egentlig ville Camilla Hamann<br />
være hortonom. Og den<br />
38-årige have- og parkingeniørstuderende<br />
gik da også efter<br />
sin hf-eksamen i gang med det<br />
videnskabelige studie. Interessen<br />
for planter havde hun fra<br />
sin mor og morfar der var meget<br />
haveinteresserede.<br />
Uddannelsen var imidlertid<br />
ikke dét Camilla Hamann<br />
havde regnet med. „Det viste<br />
sig at undervisningen drejede<br />
58<br />
sig mest om planteproduktion<br />
med sigte på at kunne drive et<br />
gartneri. Og så var den meget<br />
teoretisk. Der var meget undervisning<br />
i kemi og fysik, og<br />
det var ikke lige mig.“<br />
I stedet startede Camilla som<br />
ufaglært i et anlægsgartnerfirma,<br />
for et grønt fag ville<br />
hun. Hun blev så glad for arbejdet<br />
at hun uddannede sig<br />
som anlægsgartner og arbejdede<br />
som sådan i ti år. Indtil<br />
skulderen sagde stop, og Camilla<br />
røg ud i en længere sygemelding.<br />
En ny uddannelse<br />
„Heldigvis fik jeg tilbudt revalidering<br />
til en ny uddannelse.<br />
Det var godt nyt efter - på det<br />
tidspunkt - at have gået hjemme<br />
i næsten et år. Men jeg var<br />
meget i tvivl om i hvilken retning<br />
jeg skulle gå. Det ville<br />
UDDANNELSEN<br />
4-årig professionsbacheloruddannelse i have- og parkvirksomhed.<br />
Der er to praktikperioder på i alt ¾ år f.eks. i anlægsgartnervirksomhed,<br />
boligselskab, tegnestue eller kommunal parkforvaltning.<br />
Uddannelsen inddeles i tre hovedområder:<br />
1) LEDELSE. Kursuseksempler: projektstyring, jura, ledelse og<br />
organisation, innovation og markedsføring, regnskab og kalkulation,<br />
anlægs- og driftsstyring.<br />
2) PLANTER OG BYENS NATUR. Kursuseksempler: planter og<br />
klima i byen, parkdrift, skov og natur. Valgfag: Havedesign og<br />
rådgivning, bytræer og rådgivning, terrain and technology,<br />
sportsanlæg og rådgivning.<br />
3) PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Kursuseksempler: design,<br />
planter og projektering, landskabsarkitektur, it til projektering,<br />
klimatilpasning, design og vand.<br />
ADGANGS- OG OPTAGELSESKRAV<br />
Eksamen på gymnasieniveau.<br />
Erhvervsuddannelse som skov- og naturtekniker,<br />
anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner,<br />
greenkeeper eller landmand.<br />
Fra 2012 får man to år merit hvis man er jordbrugsteknolog efter<br />
landskab- og anlægslinjen.<br />
Ansøgningsfrist: 15. marts (kvote 2, målrettet personer med erhvervsuddannelse)<br />
og 5. juli (kvote 1).<br />
Hør mere om uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde<br />
3. marts kl. 16.00-18.30 hvor der er særlig fokus på videreuddannelse<br />
for folk med en erhvervsfaglig baggrund. Endvidere<br />
er der åbent hus på Skovskolen 10. marts og på LIFE 11. marts.<br />
Læs mere på www.hopi.dk<br />
Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjælland<br />
i et samarbejde mellem Skov & Landskab, Københavns Universitet og Roskilde<br />
Tekniske Skole (Vilvorde).<br />
Camilla Hamann er uddannet anlægsgartner og synes det er spændende<br />
at forme og nytænke byerne ved hjælp af grønne anlæg. Her er<br />
hun i Enghaveparken på Vesterbro i København hvor hun bor.<br />
være fjollet at begynde forfra<br />
med noget helt nyt, og jeg ville<br />
gerne fortsætte inden for<br />
de grønne fag. Derfor så jeg i<br />
første omgang i retning af<br />
hortonomuddannelsen igen.“<br />
Da Camilla søgte rundt på<br />
LIFE’s hjemmesider faldt hun<br />
over den nye uddannelse som<br />
have- og parkingeniør.<br />
„Her var pludselig en mulighed<br />
for at arbejde med de<br />
samme emner jeg kendte til<br />
som gartner, samtidig med at<br />
jeg kunne videreuddanne mig<br />
inden for f.eks. projektering<br />
og driftsledelse af byens grønne<br />
områder. Netop det at nytænke<br />
og forme byerne ved<br />
hjælp af grønne anlæg interesserer<br />
mig meget, og den interesse<br />
ser det ud som om jeg<br />
kan forfølge i have- og parkingeniørstudiet.“<br />
Uddannelsen er en 4-årig<br />
professionsbachelor. Dens sigte<br />
er at planlægge, udvikle og<br />
pleje byens grønne områder.<br />
Have- og parkingeniørerne vil<br />
typisk få job som ledere og<br />
mellemledere i service- og anlægsvirksomheder,<br />
private og<br />
offentlige. Selve uddannelsen<br />
er en kombination af praktisk<br />
håndværk og teori. Det stortrives<br />
Camilla Hamann med:<br />
„Dét at vi får prøvet bøgernes<br />
teorier af i praksis er for<br />
mig en sund måde at lære på.<br />
Det siver ind. Samtidig har det<br />
allerede nu været sjovt for mig<br />
både at have kurser som ’Design,<br />
planter og projektering’<br />
hvor jeg føler mig helt hjemme,<br />
og andre kurser som ’IT til<br />
projektering - CAD’ som jeg synes<br />
er vildt svært, men sjovt.“<br />
Forskellige baggrunde<br />
Camilla Hamanns studiekammerater<br />
har vidt forskellige<br />
baggrunde. Nogle er kommet<br />
direkte fra gymnasiet. Andre<br />
bygger - som hun selv - oven<br />
på en eller flere uddannelser.<br />
Den yngste er 19 år, den ældste<br />
er 55. Det ser Camilla kun<br />
stor en fordel.<br />
„Vi er så forskellige på holdet<br />
så ingen falder ud. Fagligt<br />
er det også en styrke. I ét kursus<br />
kan nogle supplere undervisningen<br />
med egne erfaringer<br />
og hjælpe holdkammeraterne,<br />
i et andet kan andre.“<br />
Camilla Hamann glæder sig<br />
til kurserne i ledelse. „Jeg ser<br />
det som en kæmpe udfordring<br />
at blive en god leder. Én der<br />
skal kunne håndtere andre<br />
personligheder og lede arbejdet,<br />
uden at træde for mange<br />
over tæerne. Jeg har selv haft<br />
mange arbejdsgivere, og hold<br />
da op, hvor kan man skælde<br />
ud over mærkelige ledelsesbeslutninger<br />
i skurvognen.“<br />
SKRIBENT<br />
Anette Ketler er journalist tilknyttet<br />
Living Words.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Maskinstationer<br />
kan se fremgang<br />
Krisen har bundet, i hvert fald<br />
hos maskinstationerne. En foreløbig<br />
prognose viser en omsætningsfremgang<br />
i 2010 i forhold<br />
til 2009. Der har også været<br />
medlemsfremgang i løbet<br />
af året, så man nu er oppe på<br />
620. Til gengæld trækker det<br />
ned at dieselomkostningerne i<br />
år er steget 22%.<br />
Det kom frem på Danske<br />
Maskinstationer og Entreprenørers<br />
årsmøde i Brædstrup<br />
22. januar. Foran 220 fremmødte<br />
kunne formand Søren<br />
Ulrik Sørensen også belyse foreningens<br />
sidste erhvervspolitiske<br />
tiltag: pasningsaftaler som<br />
er i grønne områder, men næsten<br />
ukendt i landbruget. Pasning<br />
af marker, vedligeholdelse<br />
af arealer og naturpleje er<br />
områder hvor der er gode muligheder<br />
for optimering, mener<br />
foreningen.<br />
Også kommuner og virksomheder<br />
kan opnå fordele<br />
ved at indgå faste pasningsaftaler<br />
med maskinstationer<br />
og entreprenører, lyder det fra<br />
foreningen der peger på at<br />
Søren Ulrik Sørensen: Vil have<br />
mere kommunal udlicitering.<br />
kommunerne kan få gevinster<br />
ved at udlicitere mere inden<br />
for bl.a. kloakker og grønne<br />
områder. „Det er urimeligt når<br />
de kommunale entreprenørafdelinger<br />
står i vejen for højere<br />
økonomisk vækst i en tid<br />
hvor virksomheder må fyre ansatte,<br />
og borgerne oplever ringere<br />
service,“ understregede<br />
formand Søren Ulrik Sørensen.<br />
Hos foreningens 620 medlemmer<br />
er der 3300 ansatte,<br />
3500 traktorer og 110 gravemaskiner.<br />
Af deres samlede<br />
bruttoomsætning på 4,4 mia.<br />
kr. skyldes de 1,7 mia. (knap<br />
40%) entreprenørarbejde.<br />
SOMMERANLÆG: DIT<br />
”FLYVEFÆRDIGE” SOMMERBED<br />
KLAR TIL AT BLOMSTRE!<br />
<br />
<br />
<br />
Lad dig inspirere på www.ververexport.nl<br />
AGENT THUESEN JENSEN<br />
A.S. 0045 70 20 52 22<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 59
En smeltende bræ afslørede rester af de mumificerede træer. Fotos: Joel Barker, Ohio State University.<br />
Mumificeret skov dukker op af den arktiske is<br />
Verdens nordligste mumificerede<br />
skov er fundet på den canadiske<br />
ø Ellersmere lige over<br />
for det nordvestlige Grønland.<br />
Bag fundet står amerikanske<br />
forskere fra The Ohio State<br />
University. Ud fra analyser af<br />
trærester og pollen vurderer<br />
de at skoven blev begravet af<br />
jordskred og sne for 2-8 millioner<br />
år siden da området begyndte<br />
at blive koldere. Resterne<br />
dukker nu op i takt<br />
med at isen smelter tilbage.<br />
Og så rådner de hurtigt væk i<br />
takt med at det organiske materiale<br />
udsættes for luftens ilt.<br />
Fundet blev gjort i 2009 af<br />
60<br />
Joel Barker. Han havde fulgt et<br />
tip fra en parkbetjent der<br />
havde bemærket noget træ<br />
stikke frem af mudderet nær<br />
en smeltende gletsjer. Næste<br />
sommer vendte Barker tilbage<br />
med et hold kolleger for at<br />
tage prøver af træstammer,<br />
grene, rødder og blade.<br />
„Mumificerede skove er ikke<br />
så ualmindelige. Det der gør<br />
dette fund unikt er at det er så<br />
langt mod nord. Da klimaet<br />
begyndte at blive koldt for 11<br />
millioner år siden, kan disse<br />
planter have været de første<br />
til at mærke virkningerne. Og<br />
fordi træernes organiske ma-<br />
teriale er bevaret, kan vi få et<br />
detaljeret billede af hvor hurtigt<br />
klimaet ændrede sig, og<br />
hvordan planterne reagerede,“<br />
udtaler Joel Barker til Research<br />
News. Han mener at<br />
fundet også kan fortælle noget<br />
om hvordan Arktis vil reagere<br />
på nutidens opvarmning.<br />
Indtil videre har man identificeret<br />
de mest almindelige<br />
træarter i den forhistoriske<br />
skov: gran og birk. Træerne<br />
var mindst 75 år gamle da de<br />
døde. De tynde træer, smalle<br />
årringe og små blade er tegn<br />
på hårde livsbetingelser da<br />
træerne var i live. Dengang<br />
„Det er en opslagsbog der systematiserer og sorterer<br />
opsamlet viden; især er nyere viden og erfaring ikke<br />
før udgivet samlet i bogform her i landet.“<br />
LANDSKAB<br />
„Dette er kunnskapsbasert informasjon fra en erfaren<br />
forsker og hans kollegaer - kunnskaper som er til stor<br />
nytte for alle som arbeider med trær og busker i<br />
produksjon, planlegging og miljøforbedring.“<br />
PARK & ANLEGG<br />
„Den må være svær at komme udenom som<br />
studerende inden for vores faggrupper...“<br />
GRØNT MILJØ<br />
„En imponerende viden der er samlet i én bog.“<br />
SKOVEN<br />
„...intet mindre end en kraftpræstation.“<br />
GARTNER TIDENDE<br />
Poul Erik Brander:<br />
var klimaet ved at skifte fra et<br />
varmt skovmiljø med løvtræer<br />
til et koldt skovmiljø domineret<br />
af nåletræer. Træerne skulle<br />
tilmed leve halvdelen af året<br />
i mørke. Træerne voksede derfor<br />
meget langsomt. At der<br />
kun blev fundet pollen fra en<br />
håndfuld plantearter, tyder<br />
generelt på en biodiversitet<br />
med subarktiske træk. sh<br />
KILDER<br />
The Ohio State University (<strong>2011</strong>):<br />
Ancient forest emerges mummified<br />
from the Arctic. Research News.<br />
http://researchnews.osu.edu/archive/<br />
mumforest.htm<br />
Simon Auken Beck (<strong>2011</strong>): Verdens<br />
nordligste mumificerede skov fundet<br />
i Canada. www.trae.dk 4.1.<strong>2011</strong>.<br />
Træer og buske i by og land<br />
Økologi, fyiologi, morfologi, klima og dyrkning<br />
Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen<br />
Købes på www.dag.dk for<br />
496 kr. eksklusiv moms og forsendelse<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
<strong>FEBRUAR</strong> <strong>2011</strong><br />
Det åbne lands vildt – bliver<br />
det til noget? Nødebo 24/2. SL.<br />
Landskabskaraktermetoden i<br />
teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-<br />
17.30. LAF.<br />
Projektering og etablering af<br />
bytræsplantninger. 28/2. SL.<br />
MARTS <strong>2011</strong><br />
Byer uden grænser. København<br />
3/3. DB. SL.<br />
Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-<br />
18.30. LAF.<br />
Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.<br />
Hvidovre 8/3. VEU.<br />
Kirkegårdenes værdier. Kirkegårdskonference<br />
<strong>2011</strong>. Nyborg<br />
16/3. FDK. SL.<br />
Juraen rundt om kommuneplanen.<br />
Grenå 16-18/3. DB.<br />
Omdannelse af almene boligområder.<br />
København 17-18/3.<br />
DB.<br />
Succesfulde udbud. Odense 23/<br />
3. SL & Den Grønne Tænketank.<br />
Landskabet som besøgssted.<br />
24/3. SL.<br />
Seminar om kunstgræs. Frederiksberg<br />
24/3. SL.<br />
European Tree Worker Certificate.<br />
Skovskolen 26/3. SL, DTF.<br />
Kommuneplan 2013. København<br />
29/3. DB.<br />
Lysets biologiske virkning.<br />
Byggecentrum, Ballerup 29/3.<br />
DCL.<br />
Udarbejdelse af plejeplan og<br />
kort for kirkegård. Nødebo 29/3<br />
og 17/5. SL.<br />
APRIL<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Kolding<br />
7-8/4. DB.<br />
Grønne områder, branding &<br />
brugerinddrag. Nødebo 27/4.<br />
SL.<br />
Perspektiverne for vildtforvaltning<br />
i den nye danske<br />
skovpolitik. Nødebo 28/4. SL.<br />
Fornyelse af Fælledparken. København<br />
29/4 kl.14.30-17.30.<br />
LAF.<br />
Danske Byers Potentiale. Randers<br />
28-29/4. Kulturministeriet,<br />
Region Midtjylland og Kulturregion<br />
Østjysk Vækstbånd.<br />
www.kulturbaand.randers.dk.<br />
MAJ <strong>2011</strong><br />
Etablering af cykel- og vandreruter.<br />
Vejle 10/5. VEU.<br />
Bytræarboretet - særlig rundvisning.<br />
12/5 og 16/6. SL.<br />
Beplantning langs veje. Nyborg<br />
24/5. VEU.<br />
Lokalsamfund i landdistrikter.<br />
København 26/5. SL.<br />
Verden i Danmark <strong>2011</strong>: Fear of<br />
Nature. København 27/5. SL.<br />
JULI <strong>2011</strong><br />
Åben Land Konference <strong>2011</strong>.<br />
Esbjerg 9-10/6. SL. DB.<br />
Cities without limits. København<br />
23-25/6. SL og European Urban<br />
Research Association.<br />
Studietur til Sävsjö & Enköping<br />
- de moderne parkers byer. Sverige<br />
27-30/6. KPN.<br />
AUGUST <strong>2011</strong><br />
Fokus på haven og rosenkåring.<br />
København, Valbyparken 11-16.<br />
www.kk.dk/rosenkaaring.<br />
Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />
Stevns 21/8. LAF.<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />
i det grønne’.<br />
www.gront3fpunkt.dk.<br />
Længere efteruddannelser:<br />
Master i landdistriktsudvikling og<br />
landskabsforvaltning, Diplomuddannelse<br />
i parkvirksomhed<br />
Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder,<br />
Naturvejleder, se<br />
www.sl.life.ku.dk>efteruddannelse.<br />
UDSTILLINGER<br />
Manmade Environment – en<br />
udstilling om ny nordisk landskabsarkitektur<br />
København 12.2-<br />
22.5.11. Dansk Arkitektur Center.<br />
www.dac.dk.<br />
Have & Landskab <strong>2011</strong>. Slagelse<br />
24-26/8. www.HL11.dk.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281<br />
DCL Dansk Center for lys. www.centerforlys.dk. T 4717 1800<br />
FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />
LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623<br />
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168<br />
Græsblandinger<br />
af høj kvalitet til<br />
grønne arealer<br />
Barenbrug leverer topblandinger til alle typer<br />
anlægsarbejder.<br />
For eksempel blandingen<br />
BAR 41 / Solide<br />
<br />
struktur<br />
<br />
<br />
Dansk repræsentant Barenbrug<br />
www.semenco.dk<br />
Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 61
Der er for få<br />
certificerede træplejere<br />
Den europæiske, private ordning der blev<br />
indført for ti år siden, har ikke slået igennem<br />
Certificerede træplejere har<br />
været en del af det danske<br />
fagmiljø siden 2001. Dengang<br />
tilsluttede Dansk Træplejeforening<br />
sig den europæiske certificering<br />
under det engelske<br />
navn Certified European Treeworker,<br />
senere omdøbt til ‘European<br />
Tree Worker’ (ETW).<br />
Den 19. maj for ti år siden blev<br />
blev den første eksamen holdt<br />
på Skovskolen. Siden er der<br />
udstedt 42 certifikater. Fire om<br />
året i snit. Aktuelt står 35 træplejere<br />
anført som certificerede<br />
i træplejeforeningens liste.<br />
Det er for lidt. Interessen for<br />
at få certifikat er simpelt hen<br />
for lille. Endnu mindre er kundernes<br />
efterspørgsel efter certificerede<br />
træplejere. Ja, ofte<br />
ved kunderne slet ikke at de<br />
findes. Det mener man i Dansk<br />
Træplejeforening der gerne vil<br />
gøre noget ved det.<br />
„Potentialet er langt større<br />
end det begrænsede antal der<br />
reelt bliver certificeret. Og potentialet<br />
er især i kommuner<br />
og anlægsgartnerfirmaer,“ op-<br />
62<br />
European<br />
Arboricultural<br />
Council<br />
EAC’s mål<br />
Forbedring af træplejen<br />
Forskning i bytræer<br />
Uddannelse i træpleje<br />
Sikkerhed ved arbejdsudførelse<br />
Forvaltning af træer<br />
Kontrol med sygdomme og skadedyr<br />
Træplantning i byområder<br />
Harmonisering af træplejeprocedurer<br />
i Europa.<br />
Definitionen af en træplejer<br />
Træplejere udfører arbejde på prydtræer<br />
for at sikre træernes sundhed og sikkerhed.<br />
Arbejdet udføres på basis af den nyeste<br />
videnskab inden for træpleje. Det betinger<br />
at træplejeren har en omfattende<br />
viden om alle aspekter inden for træpleje.<br />
Desuden skal træplejeren have grundigt<br />
kendskab til miljøhensyn og sikkerhedsreglementet<br />
skal overholdes.<br />
lyser faglærer på Skovskolen<br />
Ole Sejr og arborist Bob Manning.<br />
De er begge supervisorer<br />
i European Arboricultural<br />
Council (EAC) der står bag<br />
certificeringen og sammen<br />
med Dansk Træplejeforening<br />
er med til at holde de danske<br />
ETW-eksaminer.<br />
Hvis man f.eks. siger at der<br />
bør være mindst én certificeret<br />
træplejer i hver kommune og<br />
virksomhed der arbejder med<br />
træpleje, ville der være brug<br />
for mindst 300. I hele Europa<br />
er der omkring 3000.<br />
„Men forudsætningen for at<br />
få tallet op er at kommunerne<br />
selv vil kræve at træplejen udføres<br />
af certificerede træplejere,<br />
og at de ikke selv må byde<br />
med på et udbudt arbejde hvis<br />
de ikke selv har certificerede<br />
træplejere,“ oplyser Manning.<br />
På kommunalarbejde<br />
Det lille antal certificerede<br />
træplejere kan i sig selv være<br />
et problem når f.eks. kommunerne<br />
skal udbyde træpleje.<br />
Træplejeren<br />
Må kunne forklare de grundlæggende<br />
principper for hvordan et træ gror, og<br />
hvad der kræves for at det kan udvikle<br />
sig til et sundt træ.<br />
Må kunne identificere de vigtigste<br />
vedplanter i arbejdsområdet.<br />
Må kunne bedømme kvaliteten af<br />
planteskoletræer.<br />
Må kunne finde og genkende de mest<br />
almindelige sygdomme, skadedyr og<br />
stressfaktorer i træer.<br />
Må kunne genkende svage strukturer og<br />
dårlig vækst i træer.<br />
Må kende og forstå juridiske og lokale<br />
regler og planer.<br />
Europæisk træplejereksamen (ETW)<br />
Formålet med prøven er at teste kandidaternes<br />
teoretiske og praktiske færdigheder<br />
i forhold til det definerede pensum.<br />
Fra en dansk ETW-eksamen, her klatringen som formentligt afholder en<br />
del fra at gå efter certficeringen. Foto: Ole Sejr.<br />
European Arboricultural Council (EAC) er en sammenslutning hvor delegerede fra<br />
21 europæiske lande, herunder forskellige træplejeforeninger og -skoler, mødes for<br />
at forbedre faget. Det sker ved at samarbejde inden for forskning og uddannelse,<br />
planlægning og plantning af træer og forbedring af arbejdsprocedurer.<br />
Målet er at harmonisere træplejens niveau<br />
i Europa. EAC har udviklet ETW-certifikationen<br />
som tilbydes i 14 europæiske lande.<br />
Betingelser for at deltage i eksamen<br />
Adgang til eksamen har træplejere som<br />
har de tekniske evner der kræves for at<br />
kunne udføre de nævnte arbejdsopgaver.<br />
Desuden skal kandidater vise at:<br />
De fysisk og mentalt kan udføre de<br />
nævnte arbejdsopgaver sikkert.<br />
De har førstehjælpscertifikat.<br />
De er uddannede og øvede i brug af<br />
motorsav efter de nationale regler.<br />
De har mindst et års erfaring med<br />
arbejde inden for træpleje.<br />
De der består, kan kalde sig ‘Certified<br />
European Treeworker’. Certifikatet udløber<br />
efter tre år. Det kan fornyes med tre<br />
års interval af den nationale forening hvis<br />
man opfylder de kriterier der forlanges.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Københavns Kommune har<br />
overvejet at lade det være et<br />
udbudskrav at træpleje skal<br />
udføres af certificerede træplejere.<br />
Men det blev ved tanken.<br />
„Der var for smalt et potentiale,“<br />
forklarer driftsplanlæger<br />
Lars Christensen. Det er<br />
derfor tilfældigt om de træplejere<br />
kommunen hyrer, er<br />
certificerede eller ej.<br />
Nabokommunen Frederiksberg<br />
bruger derimod så vidt<br />
muligt certificerede træplejere.<br />
Kommunen har den specielle<br />
regel at private grundejere<br />
ikke må fælde store træer<br />
uden kommunens accept eller<br />
misligholde træerne. I den forbindelse<br />
tilråder kommunen at<br />
plejen varetages af kvalificerede<br />
folk som certificerede træplejere,<br />
forklarer stadsgartner<br />
Karsten Klintø.<br />
Når det gælder kommunens<br />
egne træer, vælges så vidt muligt<br />
certificerede træplejere<br />
hvis kommunens egen Gartnerservice<br />
ikke selv kan nå det<br />
hele. De relativt små opgaver<br />
betyder at det ikke har været<br />
et problem med de fåtallige<br />
certificerede træplejere.<br />
De to kommuner har ikke<br />
selv ansat certificerede træplejere,<br />
men det kan ikke udelukkes<br />
at der senere kommer det,<br />
som Klintø fortæller. De eksisterende<br />
certificerede træplejere<br />
er med andre ord næsten<br />
alle i private firmaer.<br />
Til prøverne i en<br />
ETW-eksamen<br />
hører også en<br />
planteidentifikation.<br />
Foto: Ole Sejr.<br />
Stockholm Kommune er - ligesom<br />
Oslo Kommune - eksempler<br />
på nordiske kommuner<br />
der udelukkende benytter<br />
certificerede træplejere, oplyser<br />
Ole Sejr.<br />
Ikke sat for højt<br />
European Arboricultural Council,<br />
der står bag certificeringen,<br />
er en privat organisation. Der<br />
er udførlige regler der beskriver<br />
pensum og eksamens gennemførelse.<br />
Der er derimod<br />
ikke eksterne kontroller eller<br />
bestemte kurser eller anbefalede<br />
uddannelsesforløb. Det er<br />
op til den enkelte at få den<br />
nødvendige viden og kunnen<br />
og afgøre med sig selv at man<br />
er moden til at gå til eksamen<br />
og få sit ETW-certifikat.<br />
De basale uddannelser til<br />
anlægsgartner og skov- og naturtekniker<br />
giver en del af den<br />
nødvendige viden og kunnen,<br />
men slet ikke det hele, heller<br />
ikke på de uddannelsesgrene<br />
der er rettet mod træpleje.<br />
Det kan være nødvendigt at<br />
supplere med specialiserede<br />
AMU-kurser, f.eks. inden for<br />
klatring. Desuden er det nødvendigt<br />
med 3-4 års praksis eller<br />
mesterlære hvor man arbejder<br />
med træpleje og får den<br />
nødvendige rutine i navnlig<br />
træklatring. Men så burde<br />
man også - efter en passende<br />
repetition af teorien - kunne<br />
gå til eksamen, oplyser Sejr og<br />
Manning der afviser at eksamen<br />
er specielt ‘svær’.<br />
„Overliggeren er ikke sat for<br />
højt, men det kommer jo også<br />
an på hvordan træpleje er prioriteret<br />
i de enkelte landes uddannelser.<br />
I nogle lande er der<br />
mere arboriculture med end i<br />
de danske uddannelser. Det<br />
gør også at behovet for certificering<br />
er tilsvarende mindre,“<br />
forklarer Bob Manning.<br />
Eksamen består af en skriftlig<br />
og mundtlig prøve, en træidentifikation,<br />
to simuleringsopgaver<br />
samt en praktisk træklatring<br />
i trækronen. Eksamen<br />
holdes af Dansk Træplejeforening<br />
i samarbejde med Skov<br />
& Landskabs Skovskole. Eksamen<br />
overvåges af en ekstern<br />
kontrollant, en supervisor, der<br />
repræsenterer European Arboricultural<br />
Council. Man skal betale<br />
et eksamensgebyr som for<br />
tiden er 2800 kr. for medlemmer<br />
af Dansk Træplejeforening<br />
og 3300 kr. for andre.<br />
Krav og pensum er beskrevet<br />
på træplejeforeningens<br />
hjemmeside www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />
Grundlaget<br />
er bl.a. håndbogen ‘European<br />
Treeworker’ samt Dansk TræplejeforeningsBeskæringsguide,<br />
Guide til Sikker Arbejdspraksis<br />
og Planteguiden.<br />
Certificeringen holder tre år<br />
hvorefter man må gå op igen,<br />
men hvis man dokumentere,<br />
at man i mellemtiden har ar-<br />
bejdet aktivt med træpleje, er<br />
recertificeringen af formel art.<br />
Klatringen er formentligt en<br />
af årsagerne til at så få faktisk<br />
går i lag med centificeringen,<br />
erkender Jacobsen og Manning.<br />
I nogle lande kan man få<br />
certifikat uden klatring, og<br />
hvor klatringen er erstattet<br />
med arbejde fra lift.<br />
Kravene er ellers de samme i<br />
alle lande, og det fremhæver<br />
Bob Manning som en af dens<br />
store fordele: „Der er samme<br />
eksamen og samme niveau i<br />
alla lande. Det betyder at certifikatet<br />
er lige godt alle steder.<br />
Det er let at få arbejdet i<br />
udlandet,“ siger han.<br />
Pålidelig, men ukendt<br />
På grund af de grundige eksamensregler<br />
og den internationale<br />
organisation der står bag,<br />
er certificeringen meget pålidelig<br />
og troværdig, understreger<br />
Ole Sejr og Bob Manning.<br />
Der er heller ikke problemer<br />
med forfalskede certifikater.<br />
Og dem der kender certificeringen,<br />
har ikke udtrykt skepsis<br />
over at der er tale om en<br />
rent privat ordning. Problemet<br />
er at for få kender certificeringen.<br />
Markedsføringen er for<br />
svag. Certificeringen er omtalt<br />
på foreningens og Skov &<br />
Landskabs hjemmeside. Thats<br />
it. Og slet ikke nok.<br />
„Meget få kunder stiller<br />
krav om certifikat. Mange me-<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 63
64<br />
DET BLÅ STEMPEL<br />
■ Certificeringen skal skabe et blåt stempel som kunderne<br />
kan være trygge ved. Så de kan være sikre på at træplejen<br />
udføres fagligt korrekt og inden for de regler arbejdsmiljølovningen<br />
stiller.<br />
■ Sådanne blåstemplinger eller certificeringer er der mange<br />
af. F.eks. de statslige autorisationer som er lovgivne forudsætninger<br />
for f.eks. kloakarbejde og installatørarbejde.<br />
■ Blåstemplinger kan også være i form af medlemsskab i<br />
private foreninger som Danske Anlægsgartnere og Danske<br />
Landskabsarkitekter. På grund af de faglige adgangs- eller<br />
uddannelseskrav kan man lægge afstand til eventuelle fuskere<br />
der lukrerer på de ubeskyttede titler.<br />
■ Blåstemplinger kan også ske i form af systemcertificeringer<br />
baseret på internationale standarder f.eks. hvad angår<br />
miljø. De retter sig typisk mod både uddannelse, instruktion,<br />
organisering og intern kontrol. Også her har certificeringen<br />
et officielt ophæng, bl.a. fordi certificeringen kontrolleres<br />
af eksterne instanser der godkendes statsligt.<br />
■ ETW-certificeringen er i denne sammenhæng karakteristisk<br />
ved at være en rent privat baseret certificering som<br />
udelukkende rettes mod uddannelsen.<br />
ner at det må være nok når<br />
man bestiller en grøn fagmand.<br />
Men man skal ikke stille<br />
sig tilfreds bare fordi der er en<br />
mand der dukker op med motorsav,<br />
røde kinder og grønt<br />
tøj. Som kunde skal man kræve<br />
noget mere, i det mindste<br />
en rigtig grøn fagmand og<br />
selvfølgelig helst en certificeret<br />
træplejer. Vi ser alt for<br />
mange eksempler på forkert<br />
pleje. Og et problematisk be-<br />
greb som topkapning har tilsyneladende<br />
igen vundet accept<br />
og indgår tilmed i flere småfirmaers<br />
navne. Alt det skal vi<br />
være bedre til fortælle vidt og<br />
bredt,“ fortæller Ole Sejr.<br />
Kan huske gangene<br />
En af de første danske certificerede<br />
træplejere er Jørn Skov<br />
der er uddannet som arborist<br />
fra en engelsk fagskole og nu<br />
har eget træplejefirma. Han<br />
bekræfter at efterspørgslen efter<br />
certificerede træplejere er<br />
meget behersket.<br />
„Jeg tror jeg kan huske de<br />
gange hvor jeg har fået et arbejde<br />
med den begrundelse at<br />
jeg var certificeret. Det er bestemt<br />
ikke noget der sker hver<br />
dag. Jeg tror det er fordi bestillerne<br />
simpelt hen ikke kender<br />
ordningen, heller ikke i<br />
kommunerne,“ siger Skov der<br />
reklamerer for certifikatet på<br />
visitkort og brevpapir. Til de<br />
kunder der udtrykkeligt har<br />
krævet certificering nævner<br />
han bl.a. Hillerød Kommune<br />
og Stockholm Kommune.<br />
Jørn Skov mener at foreningen<br />
i det mindste burde udsende<br />
oplysning om ordningen<br />
til kommuner, kirkegårde og<br />
andre og forklare at man med<br />
en certificeret træplejer er sikker<br />
på at få en fagmand og<br />
ikke en som risikerer at mishandle<br />
træerne. Jørn Skov har<br />
i øvrigt aldrig hørt nogen stille<br />
spørgsmål ved certificeringsordningens<br />
troværdighed. Det<br />
er ikke dér problemet ligger,<br />
vurderer han.<br />
Vil fortælle om det<br />
Dansk Træplejeforening vil nu<br />
ifølge Sejr og Manning kontakte<br />
kommunerne og anlægsgartnervirksomhederne<br />
for at<br />
I ETW-eksamen indgår også simuleringsopgaver hvor man bliver eksamineret i praktisk relaterede opgaver. Foro: Ole Sejr.<br />
fortælle hvad ETW er, hvad<br />
den certificerede træplejer kan<br />
og hvordan man bliver certificeret.<br />
Desuden vil man overveje<br />
et certifikat hvor klatring<br />
er afløst af arbejde fra lift. At<br />
give certificeringen et formelt<br />
ophæng i statsligt regi anses<br />
dog ikke for nødvendigt - eller<br />
realistisk for den sags skyld.<br />
”ETW’en betyder troværdighed.<br />
Det er måske lidt dyrere<br />
at bruge en certificeret træplejer,<br />
men man får udført<br />
kvalitetsarbejde. Forsikringshensyn<br />
taler også for at man<br />
bruger den bedste ekspertise.<br />
Gør man ikke det, kan man<br />
blive dømt erstatningsansvarlig<br />
hvis der sker en ulykke,“ argumenterer<br />
Bob Manning.<br />
Næsten eksamen er 26.<br />
marts, som sædvanlig på Skovskolen.<br />
Tilmelding kan ske på<br />
Skov & Landskab (www.sl.life.<br />
ku.dk) eller til Dansk Træplejeforening(www.dansk-traeplejeforening.dk).<br />
Det er certifikatet<br />
der står på spil. sh<br />
KILDER<br />
European Arboricultural Council<br />
(2009): Exam regulations for European<br />
Tree Worker-climbing certification.<br />
European Arboricultural Council<br />
(2010): Additional Rules of ETW Certification<br />
(Information for Training<br />
Centres).<br />
Samtale med Ole Sejr og Bob Manning<br />
26.1.<strong>2011</strong>, Lars Christensen, Karsten<br />
Klintø og Jørn Skov 1.2.<strong>2011</strong>.<br />
Grejet inspiceres før eksamen i<br />
klatring. Det er i dette tilfælde<br />
n ETW-eksamen i Holland hvor<br />
Ole Sejr var supervisor.<br />
Foto: Ole Sejr.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 65
66<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
MANGE BOLDE I LUFTEN<br />
<strong>2011</strong> er lige startet, og vi skal se fremad på året som ligger<br />
foran os. Et helt nyt og ‘blankt’ år som vi alle skal have noget<br />
positivt ud af. Det er meget vigtigt at man går i gang<br />
med et nyt år med en positiv indstilling og viljen til at skabe<br />
noget godt. Det fører ikke til noget at hænge fast i gamle<br />
negative mønstre. Fortiden er noget vi ikke kan gøre så meget<br />
ved, men blot lære af.<br />
Vi har lige afholdt et fantastisk godt delegeretmøde i Sorø.<br />
Vi har fået vedtaget vores fælles vision: „Danske Anlægsgartnere<br />
vil være det stærkeste grønne brand og garant for<br />
indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende i den<br />
grønne sektor.“ Og vores mission: Danske Anlægsgartnere<br />
sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold og et professionelt<br />
netværk i den grønne sektor gennem den bedste og<br />
mest kompetente sparring om grøn faglighed, kompetent<br />
rådgivning, kvalificeret medlemssupport og brancepolitisk<br />
slagkraft.<br />
Men som bekendt er det ikke nok at have de overordnede<br />
retningslinjer på plads. Derfor har vi vedtaget en række<br />
fokusområder for <strong>2011</strong>: Et af de væsentligste er opfyldelsen<br />
af vores mission. Det har vi tænkt os at gøre på to måder:<br />
1) At se på hvorledes vi kan styrke vore strategiske samarbejder<br />
på en række områder. Det gælder både fagligt, organisatorisk<br />
og politisk.<br />
2) At styrke markedsføringen af vore medlemmer, samtidig<br />
med at vi får maksimum synlighed på de opgaver som vore<br />
medlemmer lever af at udføre.<br />
<strong>2011</strong> skal også bruges til at få flere medlemmer. Det er der<br />
heldigvis også flere der vil. Alene i januar måned har vi fået<br />
en del nye medlemmer. Vi har iværksat en hvervekampagne<br />
som bl.a. giver nye medlemmer mulighed for at komme ind<br />
på et intro-tilbud, men alligevel få adgang til både vores<br />
service og leverandørrabatter. De kan dermed som andre<br />
spare mere end kontingentet koster.<br />
Vi vil fortsætte vores kampagne mod de vanvittige affaldsgebyrer.<br />
Det kan ikke passe at et medlem i Nordsjælland<br />
skal betale 14.000 kr. om året, mens et andet medlem på<br />
Fyn får det gratis. Vi vil være endnu mere synlige når det<br />
gælder at få samarbejde med kommuner og regioner om<br />
drift af grønne områder. Det gælder både de vilkår som udbud<br />
sker på og - i allerhøjeste grad - det daglige samarbejde<br />
når opgaven er udliciteret. Og så er vi i fuld gang med at<br />
forberede Have- og Landskab <strong>2011</strong> som holdes i august. Her<br />
glæder vi os til at møde hele den grønne sektor.<br />
Dette er blot en lille del af de bolde vi har i luften. Jeg ser<br />
frem til at <strong>2011</strong> bliver et år med fremgang selv om tiderne<br />
ikke er lige gunstige for alle. På delegeretmødet fik jeg dog<br />
det klare indtryk at de fleste af vore medlemmer går ind i<br />
<strong>2011</strong> med godt mod og viljen til at skabe noget godt.<br />
Ole Kjærgaard, landsformand<br />
www.dag.dk<br />
VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />
Klinker er holdbare og<br />
miljøvenlige, også til veje<br />
Klinker er både en bæredygtig<br />
og holdbar belægning. CO 2regnskabet<br />
er i hvert fald bedre<br />
end for betonbelægninger,<br />
især fordi klinkerne holder<br />
længere. Det konkluderes i en<br />
undersøgelse i Holland hvor<br />
der er lang tradition for at<br />
bruge det brændte og næsten<br />
sintrede ler til både fortove,<br />
veje og pladser.<br />
I Amsterdam har bystyret<br />
besluttet at vejbelægning skal<br />
være en del af deres obligatoriske,<br />
bæredygtige indkøb.<br />
Her er klinker derfor kommet<br />
endnu mere ind i varmen end<br />
før til fortove og veje i 30 kmzoner.<br />
De planlagte materialeskift<br />
ventes at spare CO 2 svarende<br />
til 26.000 husholdningers<br />
årlige udslip.<br />
I undersøgelsen opregner<br />
det rådgivende ingeniørfirma<br />
Aviesbureau Tauw klinkernes<br />
fordele: Ler er en naturlig ressource.<br />
Lergravningen efterlader<br />
området uforurenet og<br />
uændret, bare lidt lavere.<br />
Teglværkerne skaber ikke leraffald.<br />
Energiforbruget ved at<br />
indvinde leret og fremstille<br />
klinkerne kan være relativt<br />
lavt, i hvert fald når man også<br />
ser på klinkernes holdbarhed.<br />
En tidligere undersøgelse fra<br />
hollandske Adviesbureau Haskoning<br />
har vist at klinkerne<br />
kan holde i 125 år med en<br />
udskiftningsrate på kun 10%.<br />
Det reducerer både materialeforbrug<br />
og vedligehold når<br />
man sammenligner med asfalt<br />
og betonbelægning.<br />
I Holland har man fremstillet<br />
en særlig maskine til at lægge<br />
klinker på veje. Maskinen kan<br />
lægge 400 meter vej på én<br />
dag i en bredde på op til 6 meter.<br />
Murstenene lægges i det<br />
ønskede mønster efterhånden<br />
som maskinen kører af sted.<br />
„En vigtig pointe er at se på<br />
vejanlægget i et livscyklus perspektiv<br />
og ikke kun på selve<br />
fremstillingen af de enkelte<br />
produkter,” siger direktør<br />
Tommy Bisgaard fra Kalk- og<br />
Teglværksforeningen. Han understreger<br />
at klinker kan bruges<br />
både på stilleveje, små gader,<br />
lege- og opholdsområder,<br />
fortove og større pladser. „Det<br />
er en økonomisk og bæredygtig<br />
løsning med et unikt udtryk,“<br />
vurderer Bisgaard der<br />
bl.a. bemærker at klinkeoverfladen<br />
er holdbar og ru og<br />
derfor skridsikker for fodgængere<br />
og cyklister, mens bilisterne<br />
sænker hastigheden på det<br />
grovere underlag. sh<br />
Den ny hollandske maskiner kan lægge klinkerne næsten som man<br />
ruller et gulvtæppe ud. Brolæggerne står bag på maskinen og lægger<br />
klinkerne i det ønskede mønster jf. www.notastraatmakers.nl.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
Scantrucks nye brugtcenter.<br />
Fotos: Gert Laursen<br />
Satser på brugt entreprenørmateriel<br />
Scantruck har indviet hvad<br />
man selv kalder ‘Nordens største<br />
brugtcenter for maskiner<br />
til entreprenører og byggebranche’<br />
i Skive. Brugtcentret<br />
på 5600 m 2 blev åbnet 21. januar<br />
i forbindelse med Scantrucks<br />
udstilling Scanmek.<br />
„Konkurrencen er stenhård i<br />
vores branche. Og vi kan tydeligt<br />
mærke at vores kunder<br />
holder igen på investeringerne.<br />
Tendensen er at kunderne<br />
i stedet for at anskaffe sig en<br />
ny maskine vælger en brugt<br />
model. Derfor satser vi på et<br />
stort brugtcenter,“ siger Bo<br />
Sundroos, direktør for Scantruck.<br />
Af mærker i brugtcentret<br />
kan man bl.a. finde Manitou,<br />
Komatsu, Atlas, Neuson<br />
Ecotec og McCloskey.<br />
Her tester producenten<br />
den nye D30-470.<br />
Kubotamotoren<br />
sejtrækker med<br />
diesel-HK.<br />
Godt udsyn med<br />
svingbar fjernbetjening<br />
hvorfra det store sving<br />
arbejdslyset og alt<br />
andet styres.<br />
fsi<br />
7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 67
68<br />
VINDUET<br />
Endnu mere grøn udlicitering<br />
Udlicitering har fyldt meget i de kommunale<br />
vej- og parkafdelinger, men der er<br />
stadig meget at hente, skriver erhvervspolitisk<br />
chef Torben Liborius, Dansk Byggeri,<br />
i Politiken (22.1.<strong>2011</strong>):<br />
„Dansk Byggeri har beregnet at der<br />
eksisterer et uudnyttet potentiale for udlicitering<br />
i de danske kommuner på næsten<br />
20 mia. kr. som - forsigtigt anslået -<br />
kan frigive knap 2 mia. kr. på de kommunale<br />
budgetter. På vej- og parkopgaver<br />
som vejvedligeholdelse, vejdrift, drift<br />
af parker, grønne anlæg m.v. er der potentiale<br />
for at øge mængden af udliciterede<br />
opgaver med hele 6,2 mia. kr. - vel<br />
at mærke uden at slække kvaliteten. Det<br />
svarer til lidt over 5000 nye private arbejdspladser<br />
alene i byggebranchen.“<br />
For meget og for lidt fosfor<br />
Det globale problem med for lidt fosfor<br />
og det danske problem med for meget,<br />
er taget op i Hedeselskabets blad Vækst<br />
4/2010 hvor Poul Erik Petersen skriver:<br />
„Verdens ressourcer af fosfor er begrænsede,<br />
og internationalt er der i de<br />
senere år blevet konsensus om at hoved-<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />
2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />
Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Transporthastighed 28 km/t<br />
To automotive kørepedaler til frem og bak<br />
Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Nye bygninger skal give mindst lige så meget værdi tilbage til sine omgivelser som den har<br />
taget fra dem. Som f.eks. her, Tietgenkollegiet på Amager.<br />
Hako<br />
Citymaster 1200<br />
Citytrac 4200<br />
Professionel gadefejemaskine<br />
og redskabsbærer<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
parten at de let tilgeængelige fosforressourcer<br />
vil blive tømt i løbet af 30-100 år<br />
(...) I Danmark er fosforproblematikken et<br />
paradoks, for vi har nemlig for meget fosfor,<br />
hvilket primært skyldes de store husdyrproduktion.<br />
Fosforen er bl.a. ophobet i<br />
den danske landbrugsjord og på bunden<br />
af danske søer og belaster dermed vandmiljøet.<br />
Nu når verden risikerer at mangle<br />
fosfor inden for en overskuelig fremtid, så<br />
har vi i Danmark et ansvar for at passe<br />
godt på det. Men hvordan?“<br />
Arkitekter mangler det lange lys<br />
Mandag Morgen har efter en rundspørge<br />
blandt 164 arkitektledere og nøglepersoner<br />
analyseret den trængte arkitektbranche.<br />
I den kritiske analyse, der gengives i<br />
Arkitekten 2/<strong>2011</strong>, hedder det:<br />
„Set udefra spiller arkitektbranchen<br />
fortsat miniputfodbold. Alle spillere samles<br />
omkring bolden og misser derfor både<br />
resten af banes muligheder og evnen til at<br />
fokusere på hvor spillet flytter hen. Strategisk<br />
markedsanalyse synes fortsat at være<br />
en stort set ukendt facet af spillet, også<br />
blandt de større arkitektvirksomheder.“<br />
Arkitekternes respons er sarkastisk.<br />
F.eks. skriver Lene Dammand Lund, arkitekt<br />
og direktør i SLA: „Ifølge analytikerne<br />
som har ‘det lange lys’ på, fører det<br />
lige lukt i helvede, med mindre virksom-<br />
hederne gør følgende: De skal specialisere<br />
sig og på den måde opnå en skarpere<br />
profil, de skal gå uden om arkitektkonkurrencer,<br />
og de skal gå ind i partnerskaber<br />
og strategiske alliancer hvor de<br />
skal beskæftige sig med energirenovering.<br />
Præcis hvad der afstedkommer dette<br />
klarsyn, afsløres ikke.“<br />
Christian Lerche, direktør for Danske<br />
Akitektvirksomheder, holder hovedet<br />
koldt: „Fælles for kommentarerne er en<br />
særdeles kritisk vurdering af Mandag<br />
Morgens stil og skrivemåde. Desværre<br />
overses det helt at Mandag Morgens oplæg<br />
hviler på et empirisk grundlag.“<br />
Byggeri skal give omgivelser værdi<br />
Nye bygninger skal give mindst lige så<br />
meget værdi tilbage til sine omgivelser<br />
som den har taget fra dem. Det gør<br />
Lundgaard og Tranberg Arkitekters byggerier<br />
Tietgen kollegiet, Skuespilhuset og<br />
SEB Bank - og firmaet fik derfor prisen<br />
‘Årets Store Arne’. Lene Tranberg kvitterede<br />
i Politiken 23. januar <strong>2011</strong>:<br />
„Når der bygges nyt, tager man noget<br />
væk fra stedet. Derfor vil vi altid tilstræbe<br />
at der tilføres mere og andet end blot<br />
den snævre opfyldelse af byggeprogrammet<br />
- at det undersøges hvordan stedet<br />
og omgivelserne kan gives ny betydning,<br />
nyt liv til glæde for flest muligt - til at<br />
fremme det vi alle drømmer om: den<br />
gode mangfoldige by med plads til<br />
alle.“<br />
Skal ikke være forsøgskaniner<br />
Haveselskabets nye kampagneprægede<br />
stil har det sidste halve år rettet sig mod<br />
regnvand i haverne. Direktør Ole Münster<br />
og Thomas B. Randrup sammenligner<br />
i ‘Haven’ 2/<strong>2011</strong> med den konstruktive<br />
udgang på 70’ernes energikrise:<br />
„At sikre en optimal løsning kræver<br />
en indsats der fastslår hvor henholdsvis<br />
haveejerne og kommunerne er centrale<br />
i løsningen, og hvor det på grund af topografi<br />
og jordbundsforhold er mest<br />
optimalt at udbygge kloaknettet. Pointen<br />
er at det aldrig bliver et spørgsmål<br />
om enten-eller, men altid vil være et<br />
spørgsmål om både-og. Kommunerne<br />
risikerer at komme til at fungere som<br />
forsøgskaniner hvis der ikke udvikles<br />
metoder og skabes lovgivningsmæssige<br />
rammer for gennemførelsen. Staten har<br />
derfor en meget klar opgave i at gennemføre<br />
forskning og udvikling af metoder<br />
som både haveejere og kommuner<br />
kan gøre brug af. Den enkelte haveejer<br />
skal ikke være forsøgskanin.“<br />
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 69
70<br />
De GRØNNE kloakentreprenører<br />
Vi har særlig interesse for løsninger hvor jord og planter indgår og hvor vi udnytter<br />
lavteknologiske spildevandsløsninger og lokal håndtering af regnvand<br />
Anders Matthiessen ApS<br />
Skudehavnen 17 A,<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 3927 7238. Fax 3927 7213<br />
kontor@matthiessen.dk.<br />
www.matthiessen.dk<br />
Anders Matthiessen<br />
Anlægsgartner<br />
Flemming Pedersen ApS<br />
Snur-om 3, Hjordkær, 6230 Rødekro<br />
Tlf. 7468 0278. Fax 7468 1278<br />
fpgartner@mail.tele.dk<br />
Flemming Pedersen, 2085 7414<br />
Anlægsgartner Per Hansen A/S<br />
Industriparken 1, Blok B,<br />
4800 Nykøbing F.<br />
Tlf. 5487 1344<br />
info@phas.dk www.phas.dk<br />
Allan Petak<br />
Arcon Entreprise A/S<br />
Fabriksparken 6, 2600 Glostrup<br />
Tlf. 5138 1260. aku@arcon-as.dk<br />
www.arcon-as.dk<br />
Allan Kudsk, 5138 1262<br />
Birger Kruuse ApS<br />
Storemosen 13, 3050 Humlebæk<br />
Tlf. 4918 1026. Fax 4914 9126<br />
info@birgerkruuse.dk<br />
www.birgerkruuse.dk<br />
Michael Kruuse, 2887 9929<br />
Brdr. Sindby ApS<br />
Torbenfeldvej 5, 2665 Vallensbæk<br />
Strand<br />
kristoffer@sindby.net.<br />
www.sindby.net<br />
Kristoffer Sindby-Larsen, 4093 1075<br />
CT Anlæg & Kloak<br />
Store Havelse Strandvej 1,<br />
3310 Ølsted<br />
Tlf. 4444 6414. Fax 4444 6413<br />
carl_thomsen@post.tele.dk<br />
Carl Thomsen, 2166 1504<br />
Det Grønne Team<br />
Magle Allé 6, 2770 Kastrup<br />
Tlf. 3284 7300. Fax 3284 7304<br />
info@dgteam.dk. www.dgteam.dk<br />
Niels Glissov,<br />
Ebbe Dalsgaard A/S<br />
Vejenbrødvej 45 A, 2980 Kokkedal<br />
Tlf. 4914 1720. Fax 4914 3120<br />
mail@ebbe-dalsgaard.dk<br />
www.ebbe-dalsgaard.dk<br />
Ebbe Dalsgaard<br />
Finn Jul Poulsen A/S<br />
Snubbekorsvej 8, 2630 Taastrup<br />
Tlf: 4676 9244Fax: 4676 9532<br />
fjp@fjp-anlaeg.dk<br />
www.fjp-anlaeg.dk<br />
Finn Jul Poulsen, 4095 9650<br />
Finn Raundahl<br />
Kirkeltevej 57, 3450 Allerød<br />
Tlf. 4557 1424. finn@raundahl.com<br />
www.raundahl.com<br />
Frank Pedersen<br />
Stolpeager 58, 2670 Greve<br />
Tlf. 4369 3114. frank@frankp.dk<br />
www.frankp.dk<br />
Frank Pedersen, 2763 3114<br />
Frank Sørensen ApS<br />
Juelsbjerg 13, Felsted, 6200 Åbenrå<br />
Tlf. 7468 6153. Fax 7468 6198<br />
frank@fs-aps.dk www.fs-aps.dk<br />
Frank Sørensen, 4027 9966<br />
Fugl<br />
Brückersvej 44, 4900 Nakskov<br />
Tlf. 5495 2724<br />
bird@nakskovnet.dk<br />
www.nakskovnet.dk<br />
Jacob Fugl, 2067 2724<br />
Fuglsbjerg Anlæg<br />
Borumvej 56, 8381 Tilst<br />
Tlf. 8624 4011. Fax 8624 4115<br />
fuglsbjerg@mail.tele.dk<br />
Kim Fuglsbjerg<br />
GEAH<br />
Traneholmgård, Traneholmvej 3,<br />
2680 Solrød Strand<br />
Tlf. 7020 0420. ag@geah.dk.<br />
www.geah.dk<br />
Allan Grundahl<br />
Gug Anlæg og Planteskole A/S<br />
Indkildevej 17, Gug,<br />
9210 Aalborg SØ.<br />
Tlf. 9814 0858 / 2028 6108<br />
Fax 9930 6059<br />
peter@guganlaeg.dk<br />
www.guganlaeg.dk<br />
HedeDanmark A/S<br />
Driftscenter Taastrup<br />
Sengeløsevej 4, 2630 Taastrup<br />
Tlf. 4332 0012<br />
jd@hededanmark.dk.<br />
www.hededanmark.dk<br />
Jørn Engell Dürr, 2462 0558<br />
HP Entreprise<br />
Middelfartvej 134, 5200 Odense V<br />
Tlf. 2245 9220. hpl@ofir.dk<br />
JKS Anlæg A/S<br />
Greve Centervej 70, 2670 Greve<br />
Tlf. 3377 7440. Fax 3649 8209<br />
post@jks-anlaeg.dk<br />
www.jks-anlaeg.dk<br />
Brian Kalving, 2840 7340<br />
K.T. Anlægsgartner A/S<br />
Vadgårdsvej 36, 2860 Søborg<br />
Tlf. 3969 9342. Fax 3969 9348<br />
kt@ktanlaeg.dk. www.ktanlaeg.dk<br />
Kurt Thuesen, 4062 4670<br />
KJ Brolægger & Entreprise ApS<br />
Walgerholm 7, 3500 Værløse<br />
Tlf. 4444 0714 / 4020 5733<br />
Fax 4444 7714<br />
kj@kjbro.dk www.kjbro.dk<br />
Krogh & Molin A/S<br />
Broenge 25, 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4363 0122. Fax 4363 0081<br />
anlaeg@kroghogmolin.dk.<br />
www.kroghogmolin.dk<br />
Hagbard Molin, 2142 9698<br />
LK-Gruppen<br />
Bomose Alle 1, 3200 Helsinge<br />
Tlf. 7013 1717. Fax 4876 0080<br />
lk@lk-gruppen.dk<br />
www.lk-gruppen.dk<br />
LP Entreprenør - Anlæg ApS<br />
C.E. Christiansensvej 42,<br />
4930 Maribo<br />
Tlf. 5478 0128<br />
lp@lp-maribo.dk www.lp-maribo.dk<br />
Per Frederiksen, 4086 4024<br />
Midtjysk Anlægsgartner<br />
Thyregodsvej 19, 7330 Brande<br />
Tlf. 9718 3699. Fax 9718 3183<br />
midt-anlaeg@mail.dk<br />
Bjarne E. Jensen, 4018 3699<br />
De Grønne Kloakentreprenører<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C.<br />
Tlf. 33 860 860. mh@dag.dk. www.dgkloak.dk<br />
Natur og Træpleje ApS<br />
Søndre Skovvej 55, 4560 Vig<br />
Tlf. 5936 2277.<br />
tina@naturogtraepleje.dk<br />
www.naturogtraepleje.dk<br />
Stig Overgård, 4028 3787<br />
OK Grøn Anlæg A/S<br />
Bækgårdsvej 90, 4140 Borup<br />
Tlf. 5753 7509. Fax 5753 7009<br />
kontor@ok-as.dk www.ok-as.dk<br />
Sten Jacobsen, 2787 7402<br />
Olesen Anlæg ApS<br />
Trollesmindevænget 11, 3400 Hillerød<br />
Tlf. 4826 3194<br />
info@olesen-anlaeg.dk<br />
www.olesen-anlaeg.dk<br />
Claus Olesen, 2811 1194<br />
P. Malmos A/S<br />
Hovedgaden 92, Ubby, 4490 Jerslev S<br />
Tlf. 5959 5342. Fax 5959 5944<br />
pmalmos@pmalmos.dk.<br />
www.pmalmos.dk<br />
Per Malmos, 4055 5342<br />
Robert Smith Sørensen<br />
Gulbjergvej 24, Slagslunde, 3660<br />
Stenløse<br />
Tlf. 4818 3318. Fax 4818 3398<br />
robert@robert-smith.dk<br />
www.robert-smith.dk<br />
Robert Smith Sørensen, 4020 3318<br />
Skælskør anlægsgartnere A/S<br />
www.skag.dk<br />
Teglværksvej 2 B, 4230 Skælskør<br />
Tlf. 5816 4700. Fax 5819 0081<br />
Sven Aage Hansen, sah@skag.dk<br />
Fresiavænget 2, 4261 Dalmose<br />
Kim Bøge, kb@skag.dk<br />
Stendal Anlæg & Haveservice<br />
Kildevej 2, 4270 Høng<br />
Tlf. 5886 8218. Fax 5886 8216<br />
info@stendalanlaeg.dk.<br />
www.stendalanlaeg.dk<br />
Günther Christensen, 4026 6218<br />
Sven Bech A/S<br />
Mesterlodden 13, 2820 Gentofte<br />
Tlf. 3968 0655. Fax 3968 1127<br />
svenbech@svenbech.dk.<br />
www.svenbech.dk<br />
Michael Dall, 4031 0464<br />
Søren Sømod ApS<br />
Gl. Holtegade 30, 2840 Holte<br />
Tlf. 4580 4546. Fax 4580 6733<br />
soren@sorensomod.dk.<br />
www.sorensomod.dk<br />
Søren Sømod, 4013 6376<br />
VM Anlæg A/S<br />
Ålandsvej 7, 8800 Viborg<br />
Tlf. 8660 3599. Fax 8661 6499<br />
Villy@vmanlaeg.dk.<br />
www.vmanlaeg.dk<br />
Villy Madsen, 4045 6499<br />
Sønderskov Gartner og<br />
Kloakmester ApS<br />
Thorupgård Alle 57, 2720 Vanløse<br />
Tlf. 3888 7633<br />
kontakt@haveservice.net.<br />
www.haveservice.net<br />
Jacob S. Nielsen, 2174 7633<br />
Listen i Telefon have & Landskab<br />
<strong>2011</strong> side 222-223 er ved en fejl<br />
den samme som i 2010-udgaven.<br />
Her er den korrekte medlemsliste!<br />
Ordinær generalforsamling fredag den 25. marts kl. 16 på foreningens adresse.<br />
Se dagsorden og nærmere oplysninger på www.dgkloak.dk. Efter mødet er<br />
foreningen vært ved en middag på en restaurant i nærheden.<br />
FNs internationale<br />
Skovår <strong>2011</strong><br />
I år er det ‘International Year<br />
of Forests’. FN udpeger hvert<br />
år 2-3 emner som kan fortjene<br />
ekstra opmærksomhed. I <strong>2011</strong><br />
er det skovenes tur. FN opfordrer<br />
med skovåret verdens lande<br />
til at fremme bæredygtig<br />
skovdrift, beskyttelse og udvikling<br />
af alle slags skove. Det vil<br />
ske med aktiviteter og arrangementer.<br />
De koordineres af<br />
et særligt sekretariat på hvis<br />
hjemmeside www.un.org/en/<br />
events/iyof<strong>2011</strong> der findes bl.a.<br />
informationsmateriale, fotos<br />
og videoer. Der er desuden<br />
planlagt konkurrencer med<br />
kunst, foto, film og videoer<br />
samt en global konkurrence<br />
med temaet ‘Forests for People’.<br />
Der er dog ikke oplysninger<br />
om aktiviteter i Danmark.<br />
OG forhandler nu<br />
også Toro-maskiner<br />
OG Maskiner A/S sælger nu<br />
også Toros græsplejemaskiner.<br />
Aftalen med importøren SC-<br />
Svend Carlsen A/S omfatter<br />
salg på Sjælland med øer,<br />
men dog ikke det specialiserede<br />
golfgrej som importøren<br />
selv fortsat vil tage sig af.<br />
„Det er en stor ære at kunne<br />
repræsentere Toro der er<br />
kendt for at fremstille førsteklasses<br />
maskiner, godt nok i<br />
den dyre ende, men altid med<br />
sidste nye teknik, lang levetid<br />
og lave driftsomkostninger.“<br />
siger salgschef Leif Pedersen<br />
fra OG Maskiner A/S. „Efter at<br />
vi er blevet eneleverandør til<br />
Boligselskabet Lejerbo, er det<br />
nødvendigt for os også at<br />
have græsklippere i vort program.<br />
Ikke mindst de el-drevne<br />
køretøjer er interessante<br />
idet vore kunders miljøinteresse<br />
bliver stadigt større“.<br />
En af de maskiner OG vil<br />
sælge er den firhjulsstyrede<br />
Toro Groundsmaster 360 (billedet)<br />
der er på vej til Danmark.<br />
www.ogmaskiner.dk.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GAMLE NYHEDER<br />
75 år siden<br />
FØRERENS UDTRYKKELIGE ØNSKE<br />
„Selv om vi har lidt vanskeligt ved at<br />
forstaa alt, hvad der rører sig indenfor<br />
vor store Nabos Grænser, har vi dog<br />
sikkert meget at lære dernedefra, og<br />
navnlig faar man Indtryk af en trods<br />
de herskende, vanskelige Forhold<br />
mægtig Aktivitet, som let kan faa en<br />
til at vende Tankerne mod vor egen<br />
mest initiativrige Personlighed, Generaldirektør<br />
Knutzen. Men mon han nu<br />
ogsaa tænker paa saadanne Ting som<br />
Skønhed langs Jernbanelinierne og<br />
ved Stationerne? For det gør man i<br />
Tyskland: - man har noget, man kalder<br />
‘Landschaftpflege’, Pleje af den<br />
landskabelige Skønhed langs saavel<br />
Banerne som de mange nye Automobilveje,<br />
der anlægges over hele Landet.<br />
Det er ‘Førerens’ udtrykkelige<br />
Ønske, at det tyske Landskab ikke<br />
blot ikke må ødelægges af den moderne<br />
Teknik; men at der skal tages<br />
alle mulige Hensyn til, at de uundgåelige<br />
Færdselsveje fører Trafikken til og<br />
gennem de skønneste Steder, og at<br />
Landskabet langs Veje og Baner ‘forbedres’..“<br />
(M. Gram, Havekunst,1936).<br />
‘Jordfræseren er rigtigt anvendt<br />
et godt redskab mod kvik’.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar 2001.<br />
50 år siden FØRSTE ANLÆGSGARTNERNORMER<br />
„Normer er jo ikke ukendt inden for byggefagene,<br />
og bedst kender vi vel betonindustriens D.S.<br />
400, som nævnes i næsten enhver beskrivelse -<br />
men indenfor vor branche har der også tidligere<br />
været påbegyndt arbejde med standardbeskrivelser.<br />
Svenske anlægsgartere er nu med i Bygg<br />
A.M.A., og vi må følge samme vej. Normerne<br />
skal f.eks. angive hvordan jorden skal behandles,<br />
hvor meget fundament der skal under støttemure,<br />
angive regler for tæppebelægning og alle<br />
befæstelser, samt garanti og garantiperioder.<br />
Havearkitekternes beskrivelser er ikke nok...“<br />
(N.A. Rasmussen refereret af Busch. i Anlægsgartneren,<br />
februar 1961) .<br />
10 år siden<br />
AT BEKÆMPE RODUKRUDTET<br />
„Uden adgang til kemikalier må<br />
bekæmpelsen af kvik udføres før<br />
plantning, hvis man vil have et<br />
godt resultat til en rimelig pris.<br />
Uden kemikalier må man også indstille<br />
sig på, at der medgår en hel<br />
vækstsæson til bekæmpelse, inden<br />
der kan plantes. Dette indebærer,<br />
at bekæmpelsen må inddrages i<br />
planlægningen for at nå et godt<br />
resultat. Det bliver da den projekterendes<br />
opgave at gøre dette<br />
klart for bygherren ...“ (Per Nyström<br />
i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar 1986).<br />
For 25 år siden CERTIFICERING<br />
„Da der i Danmark ikke findes en<br />
selvstændig uddannelse i faget træpleje,<br />
har Dansk Træplejeforening<br />
besluttet at tilslutte sig den fælles<br />
europæiske certificering, således at<br />
krav om viden og erfaring svarer til<br />
hinanden landene imellem. Da de<br />
europæiske træplejeforeninger taler<br />
engelsk med hinanden, har man<br />
valgt at kalde den certificerede<br />
træplejehåndvpærker for for ‘Certified<br />
European Treeworker’.“ (Thomas<br />
B. Randrup i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar<br />
2001).<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 71
72<br />
ANNONCØRER<br />
I GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong><br />
MASKINER<br />
Birkelyriven, 57<br />
Elkær Maskiner, 75<br />
Engcon, 15<br />
FSI powertech ApS, 67<br />
GMR Maskiner A/S, 25<br />
H.G. Enemark, 56<br />
Hako Danmark A/S, 31, 68<br />
Husqvarna, 7<br />
Ketner Outdoor, 23<br />
MaskinhandlerIndkøbs., 37<br />
OG Maskiner A/S, 59<br />
SC Svend Carlsen A/S, 65<br />
SITAS, 57<br />
Special Maskiner A/S, 25<br />
Stihl, 9<br />
Svenningsens Maskinforr., 41<br />
Sønderups Maskinhandel, 43<br />
Timan, 51<br />
Toyota, 39<br />
Vermeer Danmark A/S, 71<br />
PLANTER & JORD<br />
Barenbrug, 61<br />
Birkholm, 69<br />
DSV Transport, 43<br />
Hjorthede Planteskole A/S, 53<br />
Johansens Planteskole, 2<br />
Leopolds Rullegræs, 3<br />
Lynge Naturgødning, 2<br />
P. Kortegaards Planteskole, 2<br />
RGS 90, 76<br />
Solum, 45<br />
Verver Export, 59<br />
Vognmand Kold, 3<br />
INVENTAR & BELÆGNING<br />
Fokdal Springvand, 75<br />
Norleg, 25<br />
Starka, 13<br />
Vestre, 33<br />
ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />
Henrik Ravn Træpleje, 41<br />
Krogh & Molin, 2<br />
K&S Treecare, 75<br />
Landskabsværkstedet, 36<br />
P. Malmos, 2<br />
Plantefokus, 41<br />
Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />
Sven Bech, 75<br />
UDDANNELSE<br />
Erhvervsakademi Aarhus, 51<br />
Jordbrugets Udd.Center, 31<br />
Roskilde Tekniske Skole, 37<br />
Selandia CEU, 45<br />
Skov & Landskab, KU, 21<br />
UDSTILLINGER<br />
Have & landskab <strong>2011</strong>, 67<br />
INDKØBSAFTALER<br />
Rabatportalen, 24<br />
STILLINGSANNONCER<br />
AMU Nordjylland, 73<br />
Køge Bugt Anlægsgartner, 74<br />
LK Gruppen, 74<br />
Skælskør Anlægsgartnere, 73<br />
DIVERSE<br />
Danske Anlægsgartnere, 56<br />
De Grønne Kloakentrepr., 70<br />
ProVerte A/S, 60<br />
Se også www.grontmiljo.dk med<br />
alle årets annoncører og lænker<br />
til deres hjemmesider.<br />
Sneen har erobret<br />
terrassen, her den<br />
10. februar 2010.<br />
Et år med hård vinter og frostskader<br />
2010 bød på et forkortet arbejdsår og en del problemer for planterne<br />
Efter mange års varme blev<br />
2010 et køligt år med en<br />
usædvanlig kold og snerig vinter,<br />
et sent forår og en nattefrost<br />
der begyndte allerede i<br />
oktober. Men også et år uden<br />
tørke og alvorlige storme. Anlægsgartnerne<br />
fik kun syv reelle<br />
arbejdsmåneder - når man<br />
ser bort fra snerydningen. Det<br />
satte arbejdet under pres.<br />
Vejret gav også plantevæksten<br />
skader, siger tidligere<br />
forskningsleder Poul Erik Brander<br />
og hovedforfatter til den<br />
nye bog ‘Træer og buske i by<br />
og land’. Fra januar til marts<br />
2010 var der mange steder<br />
hvor der konstant var meget<br />
sne og jorden derfor aldrig rigtigt<br />
frøs. Her opstod der problemer<br />
med at mange mindre<br />
planters rødder ikke kunne få<br />
ilt nok. Det ramte bl.a. mange<br />
stauder og stenbedsplanter -<br />
og mange kornmarker.<br />
Vinterens kulde betød også<br />
mange nedfrysninger på indførte<br />
arter som laurbærkirsebær,<br />
buksbom, hortensia og<br />
rododendron. De hjemmehørende<br />
landskabsplanter fik<br />
derimod ingen frostskader.<br />
Den tidlige nattefrost i oktober<br />
kan også have givet skader,<br />
især på arter som robinie,<br />
Gleditsia og liguster der vokser<br />
sent på efteråret. Hvor mange,<br />
må vi vente at se til foråret,<br />
forklarer Brander.<br />
Hvad der kommer af barkrevner<br />
kan vi heller ikke se<br />
endnu. De skabes af kombina-<br />
tionen af tidlig nattefrost og<br />
uafsluttet saftstigning. Hvis vi<br />
nu får hård frost igen efter en<br />
mild periode i februar kan det<br />
også skabe barkrevner, og så<br />
ved vi ikke om de skyldes 2010<br />
eller <strong>2011</strong>, forklarer han.<br />
Var der frostskader i 2010,<br />
var der derimod ingen tørkeskader<br />
af betydning når man<br />
undtager de saltskader som<br />
vinteres massive saltning skabte<br />
langs de større veje i løbet<br />
af sommeren. Regnen var rimeligt<br />
fordelt i vækstsæsonen,<br />
og august måneds skybrud gav<br />
ikke rødderne problemer. Der<br />
var heller ikke problemer med<br />
stormfald, slutter Brander.<br />
Årsmiddeltemperaturen for<br />
2010 blev 7,0°C. Det var 0,7°C<br />
under normalgennemsnittet<br />
der beregnes for 1961-90. Ikke<br />
siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur<br />
været under<br />
normalen. Nedbøren lå med<br />
gennemsnittet 726 mm tæt på<br />
normalen. Der var ikke tørkeperioder<br />
hvis man ser bort fra<br />
en gennemgående tør april.<br />
Antallet af solskinstimer var<br />
med 1669 lidt over normalen.<br />
Vinteren var kold og snerig<br />
til langt ind i marts. Januar var<br />
den koldeste måned i 23 år.<br />
Det blev et sent forår efter<br />
den koldeste vinter i 14 år med<br />
hele 74 frostdøgn. Først sidst i<br />
april nåede vi over 20 grader,<br />
og helt frem til sidst i maj kunne<br />
man opleve nattefrost.<br />
Det vilde vejr fortsatte om<br />
sommeren med junihagl, men<br />
fra sidst i juni og hele juli blev<br />
det meget varmt. Juli lå 3°C<br />
over normalen og var en af de<br />
varmeste nogen sinde. Årets<br />
varmerekord blev 34,1°C målt<br />
11. juli på Bornholm. August<br />
huskes mere for de voldsomme<br />
skybrud der ramte det østlige<br />
Sjælland, siden Bornholm<br />
og sidst det centrale Jylland<br />
med næsten eller over 100 mm<br />
målt over 24 timer. Det satte<br />
ekstra gang i debatten om<br />
oversvømmelser og klimaplaner.<br />
Samlet set var sommeren<br />
lun med regnoverskud.<br />
Allerede 12. oktober vendte<br />
nattefrosten tilbage. Og den<br />
23. november var vinteren der<br />
igen. December blev med -3,9<br />
°C næstkoldest i al den tid der<br />
er målt. 5,5 grader under normalen<br />
og kun 0,1°C fra rekorden<br />
i 1981. Årets laveste temperatur<br />
blev -23,0°C målt 22.<br />
december ved Holbæk. Der var<br />
masser af sne og julen 2010<br />
blev hvid for andet år i træk.<br />
Globalt set betyder det ikke<br />
noget at Danmark og visse andre<br />
områder havde et koldt år.<br />
De fleste steder var det varmt,<br />
især i det arktiske område<br />
hvor man i Vestgrønland fik et<br />
årsgennemsnit på 4ºC over<br />
normalen. 2010 ligger i top tre<br />
over de globalt varmeste år<br />
sammen med 1998 og 2005. sh<br />
KILDER<br />
Danmarks Meteorologiske Institut.<br />
www.dmi.dk.<br />
Samtale med Poul Erik Brander<br />
10.1.<strong>2011</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
100 års kamp for<br />
naturen fortsætter<br />
‘Foreningen har vist sig at være<br />
en uvurderlig kraft i samfundet<br />
i de 100 år vi har eksisteret’.<br />
Dette statement er fra<br />
Danmarks Naturfredningsforenings<br />
præsident Ella Maria<br />
Bisschop-Larsen i anledning af<br />
foreningens 100 års dag. Den<br />
blev stiftet 21. april 1911. Dengang<br />
var en tredjedel af landet<br />
natur. Nu er det en tiendedel<br />
- trods foreningens indsats.<br />
„Netop disse år er der heldigvis<br />
kommet et nyt globalt<br />
og europæisk fokus på at naturen<br />
er ved at kollapse under<br />
presset, og det er i det lys at<br />
foreningen vil fortsætte kampen<br />
for også at få danske regeringer<br />
til se naturen som et<br />
redskab der skaber værdi til<br />
samfundet - ikke kun ud fra et<br />
æstetisk synspunkt, men i lige<br />
så høj grad som en helt central<br />
brik i velfærdsdebatten,“ siger<br />
Bisschop-Larsen.<br />
Genenem årene er foreningens<br />
fokus skiftet. „I 1911 var<br />
det retten til adgang til naturen<br />
der grundlagde Danmarks<br />
Naturfredningsforening. Den<br />
Ella Maria Bisschop-Larsen: Lover<br />
at fortsætte kampen for naturen.<br />
kamp er stadig aktuel, men i<br />
dag foregår der en reel værdikamp<br />
om retten til de ressourcer<br />
der i generationer har været<br />
fælles gods, men som i dag<br />
tilfalder et fåtal at bruge eller<br />
ødelægge,“ siger Bisschop-Larsen.<br />
Resultaterne skyldes bl.a.<br />
at foreningen - som eneste private<br />
forening i verden - har ret<br />
til at rejse fredningssager.<br />
Foreningen fejrer bl.a. jubilæet<br />
med at fortælle om historien<br />
og de fredede områder på<br />
www.dn.dk. Til april udgives<br />
desuden bogen ‘Danmark dejligst<br />
- 100 fredninger’. sh<br />
Leder til Sandmoseskolen<br />
Kompetencecenter for det grønne område,<br />
Sandmoseskolen i Brovst, søger en<br />
leder, der kan sikre den fremtidige drift<br />
af de voksen- og efteruddannelser samt<br />
erhvervsuddannelser, som skolen tilbyder.<br />
Vi er specialiseret inden for det grønne<br />
område, men har også aktiviteter der ligger<br />
ud over dette.<br />
Jobbet kræver, at du trives i en lederposition<br />
og at du kan sikre skolen en fortsat<br />
stærk position på erhvervs- og voksenuddannelsesområdet.<br />
Du skal have en relevant uddannelsesmæssig<br />
baggrund. Erfaring med voksen-<br />
og efteruddannelse er en fordel, men ikke<br />
et krav.<br />
Er du interesseret, kan du læse mere om<br />
stillingen på:<br />
www.amunordjylland.dk<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 73
74<br />
Driftsleder søges<br />
til driftscenter for Pleje- og vedligeholdelse<br />
i Nordsjælland<br />
Da en af vores nuværende driftsledere har fået nye udfordringer<br />
internt i organisationen, søger vi hermed en<br />
erfaren Skov- og Landskabsingeniør, Jordbrugsteknolog<br />
eller lignende til vores driftscenter for pleje og vedligeholdelse<br />
i Nordsjælland.<br />
Du vil indgå i et stort fagligt team af erfarende gartnere<br />
og driftsledere, og får ansvaret for styring af dine egne<br />
sager, ledelse og motivering af formænd, deltagelse i<br />
driftsmøder samt kvalitetssikring af projekter. Desuden<br />
vil dine opgaver omfatte sagsadministration, økonomistyring,<br />
mandskabsplanlægning, kundekontakt samt<br />
tilbudsgivning til eksisterende kunder.<br />
Vi forventer at du er/har:<br />
• Fagligt og teoretisk velfunderet<br />
• Erfaring med ledelse indenfor pleje og vedligeholdelse<br />
af grønne arealer<br />
• Økonomisk og forretningsmæssig forståelse<br />
• IT-erfaring<br />
• Gode sociale kompetencer<br />
• Kunde- og salgsorienteret<br />
Til gengæld kan vi tilbyde:<br />
• Et fagligt spændende miljø med gode udfordringer<br />
• Supermotiverede, glade og dygtige kollegaer<br />
• Attraktiv løn og ansættelsesvilkår, som modsvarer dine<br />
kvalifikationer og præstationer<br />
Send din ansøgning til:<br />
LK Gruppen a/s, Bomose Allé 1-3, 3200 Helsinge<br />
Mrk. Driftsleder, Pleje- og vedligeholdelse<br />
Eller pr. mail til jaso@lk-gruppen.dk<br />
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du<br />
kontakte afdelingschef Jacob Seiling Olsen på telefon<br />
70 13 17 17.<br />
LK Gruppen A/S er i dag en af Danmarks største virksomheder<br />
inden for den grønne sektor. Vi beskæftiger godt 130 personer<br />
inden for etablering, pleje- og vedligeholdelse samt servicering<br />
af udemiljøer og grønne anlæg. Vi har et regionalt kundecenter<br />
i Nordsjælland samt driftscentre i Helsinge og København. Her<br />
har vi vores fast tilknyttede anlægsgartnere, skovteknikere,<br />
kloak- og drænfolk, flise- og brolæggere mm. Vi er medlem af<br />
Danske Anlægsgartnere og de Grønne Kloakmestre.<br />
Læs mere om os på www.lk-gruppen.com<br />
Tlf. 70 13 17 17 · www.lk-gruppen.dk<br />
Køge Bugt Anlægsgartner ApS<br />
KLOAKMESTER<br />
Køge Bugts anlægsgartner ApS søger en dygtig teknisk<br />
ansvarlig kloakmester til vores anlægsafdeling<br />
Du vil komme til at følge den enkelte opgave gennem<br />
hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende<br />
møder og til den endelige aflevering.<br />
Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,<br />
være ordensmenneske og kunne planlægge din<br />
egen arbejdsdag<br />
Dine opgaver vil være:<br />
Tilbudsberegning<br />
Kontakt til underleverandør og bygherre<br />
Deltage i byggemøder<br />
Deltage i arbejdet på pladsen når tiden tillader det.<br />
Fakturering<br />
Efterkalkulation<br />
Anmeldelse og færdigmeldelse af kloakarbejderne<br />
Udarbejdning af KS matriale<br />
Vi forstiller os at du :<br />
Har Kloakmester eksamen<br />
Er uddannet struktør, anlægsgartner, teknolog o.lign.<br />
Har relevant praktisk erfaring<br />
Kan bevare overblikket i pressede situationer<br />
Er kvalitetsbevist<br />
Kan samarbejde med byggeriets forskellige aktører<br />
Er kundeorienteret<br />
Har kørekort til personbil<br />
Gerne har kendskab til it.<br />
Vi tilbyder:<br />
God løn med bonusordning<br />
Helbredsforsikring<br />
Pensionsordning<br />
Firmabil<br />
Firmatelefon<br />
Gode motiverede kollegaer<br />
Et godt arbejdsklima<br />
Frihed under ansvar<br />
Skriftlig ansøgning vedlagt cv. Sendes til køge Bugts<br />
anlægsgartner ApS , Ramsølillevejen 19, postbox 13<br />
4621 Gadstrup eller mail kba@besked.com<br />
For yderligere information: David Petersen 2371 2534<br />
www.kba-gartner.dk.<br />
Køge Bugts anlægsgartner aps er grundlagt i 1975 og beskæftiger<br />
i dag 20 dygtige medarbejdere. Vores arbejdsopgaver er<br />
hovedsaligt inden for renovering af gårdanlæg, veje, institutioner,<br />
boligområder og virksomhedsanlæg, men vi laver også en<br />
del nyanlæg i privatehaver, ved boligbebyggelser, virksomheder<br />
og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele sjælland,<br />
normalt mest i området mellem Køge, Roskilde og København.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>
GAMLE NORMER PÅ<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Plant & Plej. Plantgruppens<br />
klassiske og basale paradigma<br />
fra 1975.<br />
Generel vejledning i<br />
plantning. Plantgruppens<br />
praktiske råd fra 1984.<br />
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />
faglige normer<br />
mv. der har været siden den<br />
første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />
grønne områder’ fra 1989.<br />
Man kan dog ikke se de normer<br />
der nu gælder.<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />
Rødgran (Picea abies) i Vestfold i Norge. Det tidspunkt hvor knoppen<br />
sættes, er bestemt af temperaturen og dagens længde.<br />
Rødgranen husker sin barndoms vår<br />
Den temperatur der er når kimen<br />
i et rødgranfrø dannes,<br />
påvirker væksten og udviklingen<br />
senere i plantens liv. Man<br />
kan sige at træerne har en<br />
slags hukommelse som bl.a.<br />
gør dem mere tilpasningsdygtige<br />
til klimaforandringer. Det<br />
viser over 25 års undersøgelser<br />
i Norsk institutt for skog og<br />
landskap.<br />
Træer som skal overleve en<br />
kold vinter forbereder sig ved<br />
at afslutte væksten, sætte<br />
knop og gå i vinterhvile. Det<br />
tidspunkt hvor knoppen sættes,<br />
er bestemt af temperaturen<br />
og dagens længde på netop<br />
det tidspunkt hvor kimen i<br />
frøet blev dannet.<br />
Grantræer som er ‘undfanget’<br />
under varme forhold, får<br />
derfor en længere vækstsæson<br />
og større vækst end planter<br />
som bliver ‘undfanget’ under<br />
lavere temperaturer, også selv<br />
om granfrøene genetisk set er<br />
ens. Mekanismen gør træet i<br />
stand til at tilpasse sig klimaet<br />
hvor de vokser op.<br />
Hvis mennesker havde det<br />
på samme måde, ville børns<br />
egenskaber afhænge af hvor<br />
de var født. Mennesker kan<br />
flytte sig. Det kan træer ikke,<br />
så de må tilpasse sig.<br />
Opdagelsen skete ved en tilfældighed.<br />
I Nordnorge kan<br />
der gå mange år mellem gode<br />
frøår. Derfor blev der anlagt<br />
frøplantager i Sydnorge, men<br />
med frø fra Nordnorge. Da<br />
frøene blev til træer, kunne<br />
man se at de afsluttede væksten<br />
tidligere end træer hvis<br />
frø var fra Sydnorge.<br />
Tidligere har det været antaget<br />
at træernes egenskaber<br />
kun ændres gennem naturlig<br />
selektion, og at det derfor tog<br />
mange generationer at tilpasse<br />
sig store klimaændringer.<br />
Nu ved man at tilpasningen<br />
sker meget hurtigere, nemlig i<br />
løbet af én generation eller i<br />
et og samme individ. sh<br />
KILDE<br />
Simon Auken Beck (<strong>2011</strong>): Træer husker<br />
barndommens forår. Træ er<br />
<strong>Miljø</strong>. www.trae.dk.<br />
Lars Sandved Dalen (<strong>2011</strong>): Trær husker<br />
sin barndoms vår.<br />
www.forskning.no.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Tlf. 65 331 331<br />
Rotorfræsere<br />
Hegnsklippere<br />
Jordbor<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 75
76<br />
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>