29.07.2013 Views

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 En vital del af arbejdslivet<br />

10 800 træer efter gammel opskrift<br />

12 Brug af rene genbrugsmaterialer skal anmeldes<br />

16 Mens vi venter på tunnellen...<br />

26 Det store spring mod en bæredygtig by<br />

42 Den gode byggepladsvej<br />

46 Et træ tager den tid et træ tager<br />

52 Landskabsanalysen der håndterer miljøproblemerne<br />

63 Der er for få certificerede træplejere<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

2 / <strong>FEBRUAR</strong> <strong>2011</strong><br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 1


kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

2<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

www.johansens-planteskole.dk<br />

VIDEN, RÅDGIVNING<br />

& PLANTER TIL TIDEN<br />

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt<br />

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22<br />

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

SUPERMARKED I UDDANNELSER<br />

Med uddannelsen som jordbrugsingeniør som efter alt at<br />

dømme begynder fra næste studieår, har den grønne sektor<br />

fået fyldt alle hylder op - og lidt til. Sidste år åbnede uddannelsen<br />

som have- og parkingeniør. Den kunne begrundes<br />

med at den udfyldte et hul i uddannelseslandskabet,<br />

nemlig i de mellemlange videregående uddannelser (professionsbachelor)<br />

ved siden af skov- og landskabsingeniøren.<br />

Med jordbrugsingeniøren bliver dette hul proppet til<br />

en ekstra gang. Nok har de to uddannelser ikke helt samme<br />

profil, men der er alligevel væsentlige overlap mellem den<br />

ledelsesorientede jordbrugsteknolog/jordbrugsingeniør og<br />

den mere fagorientede have- og parkingeniør. Baggrunden<br />

for jordbrugsingeniøren er landbrugets behov, men i praksis<br />

tilrettelægger erhvervsakademierne uddannelsen som<br />

overbygninger til deres teknologer. Så derfor vil to skoler<br />

tilbyde en profil rettet direkte mod det grønne område.<br />

Starten på de nye uddannelser ligger stort set 50 år efter en<br />

anden tvillingefødsel. I 1960 åbnede uddannelsen som havearkitekt<br />

på den daværende Landbohøjskole. En biologisk<br />

funderet planlæggeruddannelse i modsætning til den designorientede<br />

havearkitektuddannelse på arkitektskolen.<br />

Uddannelsen er i dag den centrale akademiske uddannelse<br />

inden for det grønne område. Året bød - med en ny lov -<br />

også på begyndelsen til de AMU-kurser som efterhånden<br />

skulle blive en særdeles vigtig faktor i efteruddannelsen af<br />

ufaglærte anlægsgartnere. Begge uddannelser udsprang - i<br />

hvert fald set på afstand - af åbenlyse samfundsmæssige behov<br />

for mere kvalificeret arbejdskraft inden for det grønne<br />

område. Det samme kan næppe i samme grad siges om de<br />

to nye uddannelser som skal tilkæmpe sig en plads blandt<br />

mange andre eksisterende grønne uddannelser.<br />

Det er godt at fagskolerne er innovative. Det er godt at der<br />

nu er uddannelser på alle niveauer, og at de hænger sammen<br />

med fornuftige skiftestationer og merit uden væsentlige<br />

tidstab. Det er godt at man kan begynde ét sted og gå<br />

videre og videre, måske lidt til siden eller forskyde uddannelsen<br />

til et andet spor. Uddannelsessystemet er blevet meget<br />

nuanceret og sammenhængende. Det er hvad vi altid<br />

har ønsket. Men det kan også blive for meget når vi får for<br />

mange parallelle eller delvist parallelle spor. Overskueligheden<br />

sløres og der bliver for få elever til hver uddannelse.<br />

Nyt er dette problem ikke, men det er blevet understreget<br />

igen. Lad de bedste overleve. Søren Holgersen<br />

FORSIDEN. To piger nyder tager en pause i parken. En ny<br />

undersøgelse viser at de grønne områder bruges nuanceret<br />

på et utal af måder. Foto: Torben Christensen, Scanpix.<br />

GRØNT MILJØ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg.<br />

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.<br />

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig<br />

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster<br />

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 3


En vital del af hverdagslivet<br />

Byens grønne områder spiller en rolle i mange af hverdagens små og store aktiviteter.<br />

De opfattes som et uformelt socialt frirum hvor variation i form og indhold er afgørende<br />

Af Tilde Tvedt<br />

Kompakte byer er på mode,<br />

bl.a. fordi de mindsker behovet<br />

for transport. Men der<br />

skal stadig være plads til grønne<br />

områder. De indgår i folks<br />

hverdag på tusind måder og er<br />

‘et vitalt organ i byens liv’,<br />

konkluderer en rapport fra<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Lars K. Petersen og Signe S.<br />

Nielsen undersøgte i 2009-10<br />

med København som eksempel<br />

hvordan de grønne områder<br />

bruges og opleves, og<br />

hvordan de indgår i folks liv.<br />

Undersøgelsen viser at de<br />

grønne områder spiller en vigtig<br />

rolle i kraft af deres rummelighed<br />

og sociale muligheder.<br />

Her er plads til motion, afslapning,<br />

måltider, fest, leg,<br />

folkemøder og meget andet.<br />

Desuden er der mulighed for<br />

at være sammen med familie<br />

og venner, at fornemme byens<br />

andre beboere og få alenetid.<br />

Kvaliteterne er især variation,<br />

natur og sanseoplevelser: muligheden<br />

for at komme lidt<br />

væk fra byens tummel, at se<br />

planterne gro og blomstre og<br />

mærke vinden i ansigtet.<br />

Ny sociologisk vinkel<br />

Forskerne interviewede brugere<br />

af grønne områder, observerede<br />

folks aktiviteter og<br />

udsendte spørgeskemaer der<br />

gav 1023 svar. Resultaterne<br />

4<br />

præsenteres i rapporten ‘Bynaturen<br />

i hverdagslivet’. Den adskiller<br />

sig fra andre undersøgelser<br />

af grønne områders<br />

brug ved at have en sociologisk<br />

synsvinkel. En synsvinkel<br />

der kæder de grønne områders<br />

betydning tæt sammen<br />

med byboernes hverdagsliv i<br />

øvrigt.<br />

Undersøgelsen er en ud af<br />

fire i det tværfaglige forskningsprojekt<br />

‘Livsstil og naturkvalitet<br />

i byrummet’. Det skal<br />

vise hvordan bynaturen kan<br />

medtænkes i en bæredygtig<br />

byudvikling. Realdania og<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />

Aarhus Universitet, finansierer.<br />

Rapporten koncentrerer sig<br />

om grønne områder der er offentligt<br />

tilgængelige, rummer<br />

elementer af beplantning og<br />

natur og ikke er dækket af<br />

fast belægning. Desuden gør<br />

de to forskere en del ud af at<br />

definere livsstil og hverdagsliv.<br />

Hverdagslivet er præget af<br />

vaner, rutiner, ritualer og genkendelige<br />

mønstre af aktiviteter<br />

- meget forudsigeligt for<br />

de fleste. Samtidig er det også<br />

i hverdagslivet man håndterer<br />

forandringer, nye planer og<br />

ændrede aktiviteter. Hverdagslivet<br />

rummer i høj grad en<br />

hjemlighed der knytter sig tæt<br />

til boligens private og lukkede<br />

rum. Men det omfatter også<br />

det område man bor i, lige fra<br />

gaden til hele byen og oplandet<br />

med.<br />

Fleksibelt frirum<br />

Rapporten kortlægger hvordan<br />

de grønne områder er vævet<br />

tæt sammen med folks<br />

hverdagsliv. Her foregår alt fra<br />

gåture over koncerter til indsamling<br />

af brombær. Folk betragter<br />

de grønne områder<br />

som et frirum med mulighed<br />

for spontanitet og sanseoplevelser.<br />

Nærheden til boligen er<br />

vigtigt.<br />

Om sommeren kommer 43%<br />

i et grønt område mindst en<br />

gang om ugen, viser spørgeskemaundersøgelsen.Yderligere<br />

31% kommer mindst en<br />

gang om måneden. Folk bruger<br />

mest de områder de kan<br />

nå på ti minutter til fods. Det<br />

stemmer godt overens med resultaterne<br />

af andre, lignende<br />

undersøgelser. Nogle områder<br />

trækker dog også mange besøgende<br />

længere væk fra,<br />

f.eks. Kongens Have og Fælledparken.<br />

Stort set alle bruger de<br />

grønne områder til at gå eller<br />

cykle en tur, men derudover er<br />

udvalget af aktiviteter meget<br />

stort. Folk bader, spiser, dyrker<br />

motion, hygger sig med vennerne,<br />

oplever naturen, leger<br />

med deres børn, studerer, luf-<br />

De grønne områder er også et uformelt mødested. Her er man sammen med familie og venner og får også et<br />

indtryk af de andre i byen. Byparken i Ørestaden. Foto: Signe Svalgaard Nielsen.<br />

ter hund osv. Rapporten deler<br />

aktiviteterne i fire: rekreation<br />

og fritid, husholdning og fest,<br />

leg og læring, transport og<br />

mobilitet.<br />

De grønne områder forbindes<br />

umiddelbart med rekreation<br />

og fritid. Københavnerne<br />

rekreerer sig både alene, nogle<br />

få stykker sammen og som<br />

en del af større begivenheder,<br />

f.eks. koncerter og motionsløb.<br />

I de grønne områder kan<br />

man både være i fred og sammen<br />

med andre. Tre-fire studerende<br />

slår sig ned for at læse<br />

til eksamen i solen. To<br />

mænd mødes til en øl på bænken<br />

efter arbejdstid. Hele familien<br />

breder tæpper ud til<br />

skovtur.<br />

Rapporten har en strøm af<br />

konkrete eksempler som illustrerer<br />

hvor mange forskellige<br />

aktiviteter der egentlig forgår<br />

i de grønne områder over dagen<br />

og året. Aktiviteterne<br />

strækker sig fra det helt organiserede<br />

til det totalt spontane.<br />

Fodboldspillerne mødes<br />

måske fast mandag kl. 19,<br />

mens hundelufterne af og til<br />

løber på hinanden tilfældigt.<br />

Til sammen gør alle disse muligheder<br />

de grønne områder<br />

til et fleksibelt frirum som er i<br />

kontrast til meget andet i<br />

hverdagen.<br />

Fest, leg og transport<br />

Husholdningens daglige gøremål<br />

foregår for det meste derhjemme,<br />

men suppleres med<br />

de grønne områders særlige<br />

muligheder. Mange københavnere<br />

uden have eller altan<br />

spiser ofte i parkerne, og haveejerne<br />

bruger de grønne områder<br />

til større arrangementer<br />

der dårligt er plads til hjemme.<br />

Børnefødselsdagen får f.eks.<br />

bedre udfoldelsesmuligheder<br />

på parkens store plæner.<br />

Forældre og pædagoger tager<br />

også børnene med ud i de<br />

grønne områder til hverdag<br />

fordi der er mulighed for en<br />

anden slags aktiviteter end indendørs<br />

og hjemme. Børnene<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Rummeligheden og fleksibiliteten er vigtige kvaliteter. I dag er der idræt på Damhusengen ved København, i morgen kan solbaderne eller<br />

børnefødselsdagen uden videre overtage pladsen. Foto: Lars Kjerulf Petersen.<br />

får fyret en masse energi af,<br />

og de voksne kan slappe lidt<br />

af. Børnene er ikke i fare for<br />

trafik, lydniveauet bliver ikke<br />

for højt, og der er ikke den<br />

store fare for at ting går i stykker.<br />

For børn er de grønne<br />

områder både en mulighed for<br />

at være lidt i fred og opleve<br />

noget på legepladsen.<br />

En central del af hverdagslivet<br />

handler om at transportere<br />

sig fra sted til sted. I spørgeskemaundersøgelsen<br />

siger<br />

73% at de bruger de grønne<br />

områder på deres vej. Folk gør<br />

det hver dag eller for at få en<br />

særlig oplevelse. Bevægelsen<br />

bliver mere end transport. Det<br />

bliver også til et lille frikvarter<br />

undervejs.<br />

Samvær, synlighed og ro<br />

Mange af aktiviteterne har social<br />

karakter. De finder sted i<br />

kraft af at de grønne områder<br />

eksisterer og er rummelige.<br />

Næsten 75% angiver at de går<br />

efter det sociale i nogen, høj<br />

eller meget høj grad. Det mest<br />

almindelige er at man er sammen<br />

med sine nærmeste, familie,<br />

venner. Det er f.eks. familien<br />

der går tur sammen og får<br />

et helt særligt nærvær ud af at<br />

forlade hjemmet i flok. Man<br />

behøver ikke at tale hele tiden,<br />

for indtrykkene undervejs<br />

fylder naturligt pauserne ud.<br />

De grønne områder danner<br />

også ramme om uformelle<br />

netværk. F.eks. mødes en<br />

gruppe hundeluftere et bestemt<br />

sted i en park i Vanløse<br />

på samme tid hver dag. Det<br />

udspringer af parkens muligheder<br />

og er afsæt for samvær<br />

og delagtighed i hinanden liv,<br />

uden at det på nogen måde er<br />

organiseret.<br />

Desuden møder man dem<br />

man ikke kender. Grupper er<br />

fredeligt på skovtur ved siden<br />

af hinanden. Folk på bænken<br />

kigger på børnene der spiller<br />

rundbold. På den måde får de<br />

en lille del i hinanden private<br />

liv. Det at kunne se og iagttage<br />

hinanden giver i det helt<br />

taget folk en fornemmelse af<br />

Hvad foretager du<br />

dig når du er i byens<br />

GRØNNE og BLÅ<br />

områder om<br />

sommeren?<br />

Det store udvalg af aktiviteter<br />

viser hvordan brugen af de grønne<br />

områder er vævet tæt sammen<br />

med hverdagen. Gengivet efter<br />

rapporten.<br />

1) Sidder på en bænk, ligger på græsset, solbader, osv.<br />

2) Løb, cykel, stavgang, kajak, rulleskøjter, fodbold osv.<br />

3) Fugle, planter, landskab, himmel osv.<br />

4) Boule, kroket, vikingespil osv.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 5


6<br />

Deltagerne i undersøgelsen værdsætter<br />

muligheden for afveksling fra bylivet,<br />

f.eks. en løbetur på Amager Fælled.<br />

Foto: Signe Svalgaard Nielsen.<br />

de ukendte mennesker de deler<br />

by med. Samtidig bliver<br />

man selv synlig for de andre.<br />

Mange bruger også de grønne<br />

områder til at være alene.<br />

69% går i nogen, høj eller meget<br />

høj grad efter tid til eftertanke,<br />

og 79% efter afstresning.<br />

I undersøgelsens interviews<br />

gav flere udtryk for at<br />

de grønne områder tilbyder et<br />

rum hvor man kan hvile i sig<br />

selv og har en slags privathed<br />

ude i det fri. Her skal man ikke<br />

tage stilling til så meget.<br />

Afveksling fra byens liv<br />

I undersøgelsen er over 90%<br />

meget uenige i udsagnet ‘Jeg<br />

er ligeglad med, om der er<br />

grønt i byen’. Der er altså in-<br />

ANDRE DANSKE UNDERSØGELSER<br />

gen tvivl om at folk ønsker der<br />

skal være grønne områder.<br />

Natur- og landskabsoplevelser<br />

er en vigtig del af attraktionen<br />

som over 80% i nogen eller<br />

høj grad går efter. Folk kommer<br />

ud af huset, får frisk luft,<br />

nyder udsigten, udsynet til<br />

himlen og årstidernes skiften.<br />

Forskerne henviser til undersøgelsen<br />

‘Natur og sundhed’<br />

fra Skov & Landskab der også<br />

viser at den levende natur og<br />

de landskabelige kvaliteter er<br />

en væsentlig del af behovet<br />

for og nydelsen af grønne områder.<br />

Den aktuelle rapport identificerer<br />

tre gennemgående<br />

træk: variation, oplevelse af<br />

vækst og sanseoplevelser. Vari-<br />

Der er lavet mange andre undersøgelser om brugen af grønne<br />

områder og deres betydning:<br />

■ Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder,<br />

Forest & Landscape Research No. 28-2000, Skov & Landskab.<br />

Forfatter: Stine Holm.<br />

■ Rekreativ brug af byens grønne områder. Park- og Landskabsserien<br />

nr. 31-2001, Skov & Landskab. Forfatter: Stine Holm.<br />

■ Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab<br />

2005. Forfattere: Karsten Bruun og Thomas Sick Nielsen.<br />

■ Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders<br />

udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og<br />

Landskabsserien nr. 40-2008, Skov & Landskab. Forfattere: Thomas<br />

B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank<br />

Søndergaard Jensen og Ulrika K. Stigsdotter.<br />

■ Use of urban green space, Forest & Landscape Research No. 45-<br />

2009, Skov & Landskab. Forfatter: Jasper Schipperijn.<br />

■ Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra Institut for Folkesundhed<br />

- se www.sfi-folkesundhed.dk.<br />

ation er både variation fra byens<br />

bygninger, asfalt og støj<br />

og variation i udbuddet af<br />

grønne områder. Mange ser<br />

det som et privilegium både at<br />

være bymenneske og kunne<br />

opleve noget grønt efter kort<br />

tid på cykel eller til fods. Måske<br />

er et lille hul i en husrække<br />

nok. En af de interviewede<br />

personer giver f.eks. udtryk for<br />

at hun savner de tomme pladser<br />

der nu er bebygget. De fleste<br />

foretrækker ikke én bestemt<br />

slags område, men bruger<br />

forskellige områder alt efter<br />

situation og humør. Nogle<br />

gange opsøger de velplejede<br />

parker, andre gange mere vilde<br />

yderområder.<br />

Natur og sanser<br />

Mange bemærker og glædes<br />

over vækster og levende ting i<br />

de grønne områder. Uanset<br />

om naturen er ‘rigtig’ natur,<br />

bliver den værdsat. Selv om en<br />

af interviewpersonerne ikke<br />

opfatter Damhusengen som<br />

rigtig natur, giver det ham alligevel<br />

noget når han i november<br />

ser kæmpestore fugletræk<br />

og i tusindvis af dykænder ude<br />

på søen.<br />

Træerne spiller også en rolle,<br />

og i interviewundersøgelsen<br />

fortalte mange om hvordan<br />

de lagde mærke til bestemte<br />

arter, eller altid skulle<br />

forbi Kongens Have når et bestemt<br />

træ blomstrede. På den<br />

måde bliver naturen i byen<br />

også en del af folks traditioner<br />

og hverdag.<br />

Naturen er i høj grad sanseoplevelser.<br />

Det kan både være<br />

enkeltindtryk som duften af<br />

blomstrende hyld eller lyden<br />

af en solsort om foråret. Eller i<br />

mange tilfælde hele stemningen<br />

og det at man slipper for<br />

støj og grimme grå bygninger.<br />

Indimellem kan naturen også<br />

være generende, f.eks. når<br />

myggene stikker en smuk sommeraften.<br />

Ikke desto mindre er<br />

det mest andre mennesker og<br />

deres opførsel, folk føler sig<br />

generet af, f.eks. affald, løse<br />

hunde, knallerter og hærværk.<br />

Sætter ord på<br />

Rapporten har mange eksempler<br />

og citater og giver et nuanceret<br />

billede af, hvad de<br />

grønne områder betyder i<br />

hverdagen. Den sætter ord på<br />

mange af de hverdagsting, vi<br />

godt ved, men ikke altid husker<br />

i planlægningen. Rapporten<br />

tager derimod ikke stilling<br />

til hvordan resultaterne omsættes<br />

i praksis. ❏<br />

KILDE<br />

Lars Kjerulf Petersen og Signe Svalgaard<br />

Nielsen (<strong>2011</strong>): Bynaturen i<br />

hverdagslivet. Faglig rapport fra DMU<br />

nr. 814. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />

Aarhus Universitet.<br />

Læs hele rapporten på www.dmu.dk/<br />

pub/FR814.pdf<br />

SKRIBENT<br />

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />

fagjournalist.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


PZ og P 500. To stærke koncepter<br />

for professionelle Riders med øget<br />

rentabilitet for øje<br />

Om du foretrækker en af vores zero-turn maskiner PZ 29 og PZ 29D eller en centerstyret<br />

model som P 524 eller P 520D afhænger først og fremmest af arbejdsopgaven. De er alle<br />

utroligt effektive Riders, som er beregnet til hårdt, dagligt arbejde, hvor produktivitet er<br />

lige så vigtigt som klipperesultatet. Du kan også få oplysninger om P 500- og PZ-serierne<br />

direkte hos din Husqvarna-forhandler.<br />

www.husqvarna.dk /pz<br />

www.husqvarna.dk /p500<br />

Copyright © <strong>2011</strong> Husqvarna AB (publ). All rights reserved.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 7


Standard i prækvalifikation<br />

Udbud af grøn drift og vedligeholdelse kan<br />

blive lettere for både tilbudsgiver og udbyder<br />

Af Kim Tang<br />

For at lette udbudsprocessen<br />

er der blevet udarbejdet en<br />

standard til prækvalifikation<br />

ved udbud af drift og vedligeholdelse<br />

af grønne områder. I<br />

arbejdet har deltaget både offentlige<br />

udbydere og private<br />

samt offentlige driftsvirksomheder.<br />

Det er sket under vingerne<br />

af samarbejdsorganet<br />

Den Grønne Tænketank der<br />

ellers for tiden er sat på vågeblus.<br />

Standarden kan hentes<br />

frit på www.drift.dag.dk.<br />

Målsætningen for arbejdet<br />

har været at lette udbudsprocessen<br />

dobbelt ved at:<br />

tilbudsgiver kan genbruge<br />

prækvalifikationsmaterialet<br />

fra sag til sag,<br />

udbyder får nemmere ved at<br />

sammenligne de indkomne<br />

anmodninger.<br />

Under udarbejdelsen er der<br />

lagt vægt på at standarden<br />

overholder lovgivningen på<br />

området, og at man får et retvisende<br />

og fyldestgørende billede<br />

af de virksomheder der vil<br />

prækvalificeres. Standarden er<br />

bagefter blevet afprøvet i Ålborg<br />

Kommune.<br />

8<br />

I standarden lægges der op<br />

til at udbyder kun stiller krav<br />

om oplysninger der reelt skal<br />

bruges til at udvælge de virksomheder<br />

der skal give bud på<br />

opgaven. Men da udbudspolitikken<br />

varierer fra udbyder til<br />

udbyder, er materialet blevet<br />

delt i en standard som altid<br />

bruges og en valgfri del hvor<br />

en række faste punkter kan tileller<br />

fravælges. Eksempler på<br />

sådanne punkter kan være<br />

miljøledelse, kvalitetssikring<br />

eller social ansvarlighed.<br />

For at gøre det lettere for<br />

udbyder at sammenligne de<br />

indkomne anmodninger lægger<br />

standarden op til maksimale<br />

grænser for hvad de enkelte<br />

punkter må fylde (se<br />

tjekliste 1 og 2). Som en del af<br />

standarden er der også en vejledning<br />

til at disponere selve<br />

anmodningen.<br />

I forhold til tidligere praksis<br />

stilles der i standarden ikke<br />

krav om at beskrive maskinparken.<br />

Det er irrelevant. For<br />

det meste vil tilbudsgiver alligevel<br />

skulle anskaffe nyt materiel<br />

hvis han får opgaven. Han<br />

Tjekliste 1. STANDARDBILAG DER ALTID SKAL VÆRE VEDLAGT<br />

har sjældent ledige maskiner<br />

stående. For udbyder er det<br />

mere relevant at kikke på referencer<br />

fra lignende opgaver.<br />

De kan give et godt billede af<br />

om tilbudsgiver har den nødvendige<br />

ekspertise.<br />

Ved nogle udbud vil prækvalifikationen<br />

i henhold til<br />

tjekliste 1 være nok. Det gælder<br />

især hvor kvalitetssikring,<br />

miljøledelse mv. først bruges<br />

som tildelingskriterier i den<br />

følgende tilbudsgivning. Desuden<br />

er meget af miljøledelsen<br />

alligevel styret af lovkrav.<br />

Det gælder f.eks. APV, sikkerhedsarbejde,arbejdspladsbrugsanvisninger,brugermanualer<br />

til maskiner, beredskab<br />

ved ulykker og rygepolitik.<br />

Bilag Dokumentation/oplysninger<br />

Dokumentation vedlagt<br />

- Anmodning, højst 5 A4-sider<br />

Bilag 1 CV for kontaktperson. Højst 1 A4-side<br />

Bilag 2 Påtegnet revisorerklæring. Højst 1 A4-side<br />

Bilag 3 Soliditetserklæring fra anerkendt bank / finansieringsinstitut<br />

Bilag 4 Referenceliste. Højst 1 A4-side<br />

Bilag 5 Tro- og loveerklæring<br />

Tjekliste 2. STANDARDBILAG HVOR AFKRYDSEDE TILVALG SKAL VÆRE VEDLAGT<br />

Kryds Bilag Dokumentation / oplysninger Dokumentation vedlagt<br />

Bilag 6 Kvalitetssikring<br />

a. Kortfattet beskrivelse. Højst 2 A4-sider<br />

b. Kopi af kontrolplan fra tilsvarende opgave<br />

c. Kvalitetssikringshåndbog<br />

Bilag 7 <strong>Miljø</strong>ledelse<br />

a. Kortfattet beskrivelse. Højst 2 A4-sider<br />

b. <strong>Grønt</strong> regnskab<br />

c. Virksomhedens APV<br />

d. <strong>Miljø</strong>ledelseshåndbog<br />

Bilag 8 Introduktion af nye medarbejdere. Højst 4 A4-sider<br />

Bilag 9 Erfaring med partnering. Højst 3 A4-sider<br />

Bilag 10 Dokumentation af særlige kompetencer<br />

Kopi af certifikater vedlægges<br />

Bilag 11 Andet<br />

Gartner fra et privat anlægsgartnerfirma klipper græs i<br />

Bernstorffsparken som sorterer under Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

Hvor udbyder ønsker at bruge<br />

pris som eneste tildelingskriterium,<br />

kan det være relevant<br />

at medtage punkter fra<br />

tjekliste 2.<br />

Som det ses af tjekliste 2 kan<br />

både kvalitetssikring og miljøledelse<br />

dokumenteres på flere<br />

måder. I stedet for at bede om<br />

virksomhedernes håndbøger<br />

hvor fokus oftest er på målsætninger<br />

og politikker, kunne<br />

man i stedet se på hvad og<br />

hvordan gøres tingene i praksis,<br />

f.eks. via virksomhedens<br />

APV eller grønne regnskab.<br />

Et andet problem ved at få<br />

fremsendt håndbøgerne er at<br />

de er meget forskellige i både<br />

opbygning og omfang og dermed<br />

meget svære at sammenligne.<br />

Derfor er det bedre i stedet<br />

at bede om at få en kort<br />

beskrivelse som gør sammenligningen<br />

både hurtigere og<br />

nemmere.<br />

Det er arbejdsgruppens håb<br />

at mange udbydere vil bruge<br />

standardprækvalifikationen eller<br />

i det mindste lade sig inspirerer<br />

af den. ❏<br />

Hent standarden i prækvalifikatation<br />

på www.drift.dag.dk. Her kan man<br />

også finde andre værktøjer, erfaringer<br />

og sparring til belysning af udbudsprocessen.<br />

Standardprækvalifikationen er udarbejdet<br />

i samarbejde mellem en række<br />

offentlige udbydere og tilbudsgivere:<br />

Frederikke Abildtrup, Håndværksrådet,<br />

Jørn Pedersen, Roskilde Kommune,<br />

Flemming Larsen, Allerød Kommune,<br />

Marianne Jensen, Ålborg Kommune,<br />

Ole Suadicani, Københavns<br />

Kommune, John Nørgaard Nielsen,<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Karsten<br />

Kring, Skov & Landskab, Carsten<br />

Damgaard, HedeDanmark A/S, Peter<br />

Porup, Bent Nygaard Anlæg A/S, Kim<br />

Aaskov, OK grøn anlæg a/s, Stephan<br />

Falsner og Kim Tang, Danske Anlægsgartnere.<br />

SKRIBENT<br />

Kim Tang er landskabsarkitekt og<br />

fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.<br />

Foto: Kim Tang<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 9


800 nye træer efter gammel opskrift<br />

Sidste år fældede og stynede Københavns Kommune omkring 800 træer på én gang og<br />

mødte massiv kritik. Nu er der plantet nyt med stor lydhørhed over for borgerønsker<br />

Af Lars Thorsen<br />

Man fælder ikke ustraffet<br />

næsten tusind store,<br />

brusende piletræer og popler.<br />

Det måtte Københavns Kommunes<br />

Center for Park og Natur<br />

indse sidste vinter i kølvandet<br />

på deres omfattende beskæring<br />

ved bl.a. Damhussøen,<br />

Damhusengen og i Utterslev<br />

mose. Omkring 800 træer fra<br />

1930’erne og 1940’erne blev<br />

fældet fordi kommunens folk<br />

vurderede at de efterhånden<br />

var til fare for publikum.<br />

Men borgerne reagerede<br />

ikke som om de blev beskyttet.<br />

Tværtimod. I flere måneder<br />

var lokalaviserne fulde af vrede<br />

læserbreve og Danmarks<br />

Naturfredningsforening fyldte<br />

næsten en hel side med debatindlægget<br />

‘Stop træmassakren<br />

i de københavnske parker’.<br />

I dag er landskabsarkitekt<br />

Liv Oustrup fra Center for Park<br />

og Natur dog ikke i tvivl om at<br />

kommunen handlede korrekt<br />

sidste år. Der drattede store<br />

grene ned hver gang det blæste.<br />

Og skrækeksemplet er stadig<br />

det bøgetræ der efter et<br />

uopdaget angreb af kæmpeknippeporesvamp<br />

væltede i<br />

2009 i Fælledparken og dræbte<br />

en bilist. Den ulykke har påvirket<br />

kommunernes risikovur-<br />

10<br />

dering af gamle træer overalt i<br />

landet. Mange træer som før<br />

havde fået lov til at vokse sig<br />

ældre og ældre, bliver i dag<br />

fældet, stynet eller topkappet.<br />

Borgere fjerner træer<br />

Selv om sikkerhed nogle gange<br />

med rette bør komme før<br />

æstetik i forvaltningerne, så er<br />

Liv Oustrup den første til at<br />

anerkende at kommunen i<br />

hvert fald ikke var god nok til<br />

at informere borgere og omverden<br />

om projektet.<br />

„Vi havde rigtig mange borgerhenvendelser.<br />

Borgerne<br />

følte sig ikke hørt, og reaktionerne<br />

var meget voldsommere<br />

end vi havde regnet med. Nu<br />

har vi derfor gjort alt hvad vi<br />

kan for at inddrage borgerne i<br />

forbindelse med nyplantningen.<br />

Bl.a. har vi arrangeret<br />

parkvandringer hvor de kunne<br />

komme til orde, og vi fortalte<br />

om hvordan områderne vil se<br />

ud i fremtiden, om baggrunden<br />

for fældningerne og valget<br />

af nye træer og lignende,“<br />

fortæller Liv Oustrup.<br />

Hun måtte også indse at det<br />

er umuligt at gøre alle tilfredse.<br />

Faktisk ønskede flere borgere<br />

i de berørte områder slet<br />

ikke nye træer dér hvor de<br />

Kagsmosen. Sorte prikker viser hvor der er fældet et træ. Grønne prikker<br />

er forslag til nye træer. Fra august 2010.<br />

gamle var blevet fældet. Pludselig<br />

havde de jo udsigt til vandet,<br />

engen eller mosen. Det<br />

opdagede kommunens folk i<br />

særlig grad da de efter nyplantningen<br />

var overstået,<br />

stod tilbage med flere træer<br />

som ikke havde noget sted at<br />

være. Borgere havde simpelthen<br />

fjernet de pinde som var<br />

sat ned alle de steder hvor der<br />

skulle plantes et nyt træ.<br />

„Der har vi faktisk valgt at<br />

sige at det er ok. Det er en<br />

vurderingssag hvor der skal<br />

plantes, og de borgere har jo<br />

virkelig brændt for at der ikke<br />

skulle være noget træ netop<br />

der,“ forklarer Liv Oustrup.<br />

Uddød på plantelisten<br />

I oktober 2010 gik arbejdet<br />

med at plante de nye træer i<br />

gang. Og selv om nogen måske<br />

ville have valgt at skynde<br />

sig at ‘gøre skaden god igen’,<br />

har Københavns Kommune<br />

ikke valgt bare at plante et tilsvarende<br />

træ ved alle de gamle<br />

stubbe eller styninger. I stedet<br />

har Liv Oustrup og et hold<br />

af tre landskabsarkitekter gennemgået<br />

Jakob Bergmanns<br />

gamle plantelister. Bergmann<br />

var stadsgartner i København i<br />

1930’erne og 1940’erne, og<br />

det er ham som i sin tid stod<br />

for at anlægge flertallet af de<br />

parkområder som sidste vinter<br />

gennemgik den omfattende<br />

fældning og styning.<br />

En af Jakob Bergmanns mere<br />

bemærkelsesværdige vaner<br />

var at han ikke valgte hjemmehørende<br />

arter, men i stedet<br />

gik efter eksoter. Det var f.eks.<br />

ikke almindelig ask, men derimod<br />

amerikansk ask som blev<br />

plantet. Og amerikansk ask bliver<br />

ikke angrebet af svampen<br />

toptørre. Den afdøde stadsgartner<br />

havde en heldig hånd.<br />

Derfor har Center for Park og<br />

Natur også valgt at genplante<br />

amerikansk ask i overensstemmelse<br />

med den oprindelige<br />

planteliste.<br />

Jakob Bergmann er ikke det<br />

eneste navn i de gamle dokumenter<br />

som er afgået ved dø-<br />

den. På de gulnede sider står<br />

også: Salix vitellina. Den kyndige<br />

læser tænker nu måske:<br />

‘Det er et pil!’, og det er også<br />

rigtigt, men hvilken? Det kendes<br />

ikke længere, så sammen<br />

med P. Kortegaards Planteskole<br />

har projektgruppen gennemstøvet<br />

annalerne for at<br />

finde ud af hvad Salix vitenelli<br />

var, og hvilket eksisterende<br />

træ der ligner det mest og kan<br />

træde i stedet.<br />

Den særlige hvidpil<br />

„Vi fandt ud af at det er en<br />

hvidpil-variation. En Salix alba<br />

med variationer nogenlunde<br />

som Salix alba ‘Britzensis’. Derefter<br />

diskuterede vi forskellige<br />

typer Salix alba. Hvor store bliver<br />

de, hvor stabile er de, og<br />

hvordan passer de til den<br />

funktion, farve eller form som<br />

vi ønskede netop det sted. Salix<br />

vitellina er forsvundet fra<br />

markedet fordi man har omdøbt<br />

sorten eller dyrkningen<br />

er stoppet fordi den simpelthen<br />

er blevet fundet uinteressant,“<br />

siger Liv Oustrup.<br />

De sorter der er fundet uinteressante<br />

er oftest dem der<br />

ikke er stærke eller som på anden<br />

vis er ustabile. Et godt eksempel<br />

er Salix fragilis (skørpil)<br />

som stort set ikke er til at skaffe<br />

længere.<br />

Der er lavet forsøg med<br />

sortsvalget på Damhusengen i<br />

2005. Der lavede man tre forsøgsplantninger<br />

med: Quercus<br />

frainetto, Quercus cerris, Quercus<br />

robur, Alnus incana, Alnus<br />

glutinosa og Salix caprea, Salix<br />

pentanda, Salix Belders, Salix<br />

alba ‘Sericea’ og Salix alba<br />

‘Chermesina’. Dette forsøg viste<br />

at det primært er Salix der<br />

trives, mens eg og el mistrives.<br />

Og at det særligt var hvidpilene<br />

Salix alba ‘Chermesina’ og<br />

Salix alba ‘Sericea’ der stod<br />

flot. Erfaringerne fra dette forsøg<br />

var med til at bestemme<br />

sortsvalget af hvidpil.<br />

Penge på træerne<br />

Én ting er hvordan ivrige landskabsarkitekter<br />

godt kunne<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


tænke sig at beplante otte<br />

parker. Noget andet er hvad<br />

der er råd til i kommuneøkonomien<br />

anno 2010-<strong>2011</strong>.<br />

„Vi skulle købe mange træer<br />

for få penge. Det er altid en<br />

udfordring, men vi kunne købe<br />

alle træerne for under<br />

500.000, hvilket var afsindigt<br />

billigt, men vi har også plantet<br />

rigtigt mange stambuske, altså<br />

træer med grene ned til jorden.<br />

Vi kiggede meget på stabiliteten<br />

og gik efter sorter<br />

med størst stabilitet. Planterne<br />

havde en omkreds på 10-12<br />

cm. Mindre størrelse er alt for<br />

bløde til at stå selv.“<br />

„Med stambuskene får vi en<br />

udfordring med beskæring,<br />

men vi får dem formet efter<br />

vores behov. Samtidig giver<br />

stambuske mange muligheder<br />

hvor vi ville være mere begrænsede<br />

med højstammede<br />

træer. Ved Damhussøen skal<br />

træerne stammes op til mellem<br />

én og tre meter alt efter<br />

hvor de står,“ siger Liv<br />

Oustrup.<br />

Generelt bliver der ikke meget<br />

drift i de første fem år<br />

bortset fra beskæring og vanding.<br />

Det bliver der til gengæld<br />

på de gamle træer som<br />

enten har fået lov til at overleve<br />

eller er blevet stynet, forklarer<br />

Liv Oustrup: „Allerede i<br />

år er der vednedbrydende<br />

svampe på rigtig mange af<br />

dem. Det er absolut ikke en<br />

bundsolid træbestand, og<br />

mange af de stynede træer må<br />

vi beslutte om vi skal bruge<br />

driftskroner på eller fælde, for<br />

de mange nye grene der sky-<br />

HVOR OG<br />

HVOR MANGE? Stynede<br />

Fældede<br />

træer<br />

træer<br />

Nyplantede<br />

træer<br />

Utterslev Mose 193 132 334<br />

Damhussøen 62 54 177<br />

Damhusengen 11 58 125<br />

Grøndalsparken 19 20 36<br />

Kagsmosen 47 0 43<br />

Bellahøjparken +Degnemosen 7 3 99<br />

Krogebjergparken 17 67 43<br />

I ALT 356 334 857<br />

Mange af de nye træer er pil. Der plantes desuden bl.a.<br />

egetræer, elletræer, birk og ask. Formålet er at skabe en ny<br />

generation af træer så der også er store træer om 50 år.<br />

Antallet af fældede og stynede træer er her 690. De resterende<br />

fældede og stynede træer står i andre af byens parker.<br />

der frem, hæfter ikke ordentligt.<br />

Derfor udfaser vi de gamle<br />

pil på sigt.“<br />

Gartnerens stolthed<br />

Det er dog ikke kun Liv Oustrup<br />

og landskabsarkitekterne<br />

som skal holde øjnene rettet<br />

mod de nye og gamle trækroner.<br />

Det skal kommunens gartnere<br />

også, og det er noget nyt.<br />

Tidligere har Københavns<br />

Kommune benyttet sig af Bestiller-Udfører-Model<br />

(BUM)<br />

hvor dem der bestiller og betaler<br />

arbejdet, og dem der udfører<br />

det, er adskilt. Det er slut<br />

nu, og dermed er det tid til at<br />

gartnerne igen skal bruge deres<br />

egen faglige vurdering og<br />

ikke kun tilstandskrav når de<br />

går i områderne.<br />

„Det giver simpelthen mere<br />

faglig stolthed. Vi vil gerne<br />

have genoptrænet vores gartnere<br />

til at vurdere beplantningen<br />

og ikke kun varetage de<br />

traditionelle vedligeholdelsesopgaver.<br />

Gartnerne vil rigtigt<br />

gerne, for det er en sjov og<br />

spændende opgave, og hvis<br />

det bliver en del af driften, så<br />

har vi pludselig en masse kompetente<br />

øjne derude. Tidligere<br />

har de gået meget og kigget<br />

ned, men med de nye opgaver<br />

om udvikling af beplantningen<br />

kan de løfte blikket igen.<br />

Det område har været negligeret.<br />

Forvalterne har nok set<br />

træerne som en kulisse, for det<br />

har jo fungeret i årtier uden<br />

Bevaret, stynet og nyplantet.<br />

Alle tre muligheder inden for få<br />

meter ved Damhussøen.<br />

nogen problemer. Sådan er<br />

det ikke længere, for mange<br />

steder er vores træer ved at nå<br />

aldersmaksimum, og derfor<br />

har vi for alvor brug for alle de<br />

kompetente øjne,“ fortæller<br />

Liv Oustrup der i denne sammenhæng<br />

er glad for at BUM<br />

er afskaffet:<br />

„Det interessante er at de<br />

folk jeg diskuterer med når vi<br />

skal plante, også er dem der<br />

skal drifte. Det er ganske simpelt.<br />

De træer man selv har<br />

plantet, husker man også at<br />

vande. Det er en form for kærlighed.<br />

Man synes at et træ er<br />

noget særligt når man selv har<br />

gravet dets hul, plantet det og<br />

sørget for at det stod i vater,“<br />

forklarer Liv Oustrup.<br />

Denne gang vil kommunens<br />

folk gerne undgå at fremtidens<br />

parkforvaltere og gartnere<br />

står i samme ‘pest eller<br />

kolera’-dilemma om 80 år som<br />

de selv gjorde sidste vinter.<br />

Derfor vil Liv og kollegaerne<br />

arbejde med dynamisk beplantningsforøgelse.<br />

Det betyder<br />

at der vil være træer af<br />

alle aldre i samme bevoksning.<br />

Dermed kommer vores børnebørn<br />

ikke til at opleve endnu<br />

en massiv nedskæring. Når<br />

eksempelvis en ask bliver syg<br />

og fældet, vil der stå andre<br />

træer klar til at overtage dens<br />

plads. ❏<br />

LÆS MERE. Skriv ‘Ny-plantninger i byens<br />

nordlige dele’ i Googles søgefelt.<br />

Husk bindestreg.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 11


Brug af rene genbrugsmaterialer skal anmeldes<br />

Anmeldelser skal lette kommunernes tilsyn. Man skal stadig ikke søge om tilladelse<br />

Før man bruger rene genbrugsmaterialer<br />

som f.eks.<br />

genbrugsstabil skal man nu<br />

anmelde anvendelsen til kommunen.<br />

Man skal oplyse hvor<br />

materialet skal bruges, hvornår<br />

arbejdet begyndes, hvilket<br />

materiale man bruger og hvor<br />

meget. Og man skal gøre det<br />

mindst to uger før når det<br />

gælder bygge- og anlægsaffald.<br />

Og mindst fire uger før<br />

for andre restprodukter. Gør<br />

man det, kan man - nu som før<br />

- bruge genbrugsmaterialet<br />

uden kommunal tilladelse.<br />

Det er følgen af <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />

ny ‘restproduktbekendtgørelse’<br />

som trådte i<br />

kraft 1. januar. Før var det ikke<br />

nødvendigt at anmelde at<br />

man ville bruge genbrugsstabil<br />

og den slags baseret på rene<br />

genbrugsmaterialer. Når man<br />

skal det nu, er det for at lette<br />

kommunens tilsyn. Genbrugsmaterialerne<br />

skal være rene,<br />

men er det ikke nødvendigvis<br />

altid. Forudsætningen for at<br />

udføre et reelt tilsyn er at man<br />

ved hvor genbrugsmaterialet<br />

er brugt, forklarer specialkonsulent<br />

i <strong>Miljø</strong>styrelsen, Jette<br />

Blendstrup Sørensen.<br />

For entreprenørerne bliver<br />

det til gengæld mere ufleksibelt<br />

at man skal til at anmelde.<br />

„Som følge af anmeldepligten<br />

vil vi gøre mindre brug af gen-<br />

12<br />

brugsmaterialer fordi det impulsive<br />

og pludselig opståede<br />

forbrug nu skal være fra grusgrav.<br />

Man kan ikke anmelde<br />

et forbrug af genbrugsmaterialer<br />

14 dage før når man ikke<br />

kender opgaven så lang tid i<br />

forvejen.“ forklarer anlægsgartnermester<br />

Per Malmos.<br />

Dansk Byggeri har i deres høringssvar<br />

til bekendtgørelsen<br />

også påpeget dette problem.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen har oplyst at<br />

anmeldepligten også skal bidrage<br />

til at opfylde registreringsforpligtelsen<br />

i EU’s affaldsdirektiv<br />

artikel 26. At det<br />

er nødvendigt har flere organisationer<br />

dog afvist i høringsproceduren.<br />

Undgår tilladelse<br />

Bekendtgørelsen hedder ‘Bekendtgørelse<br />

om anvendelse<br />

af restprodukter og jord til<br />

bygge- og anlægsarbejder og<br />

om anvendelse af sorteret,<br />

uforurenet bygge- og anlægsaffald’.<br />

Dens formål er at undtage<br />

rene eller næsten rene<br />

genbrugsmaterialer fra tilladelseskravet<br />

i <strong>Miljø</strong>beskyttelseslovens<br />

§19 så man nedbringer<br />

affaldsmængden og reducerer<br />

råstofforbruget.<br />

<strong>Miljø</strong>beskyttelseslovens §19<br />

kræver ellers at man skal have<br />

tilladelse til at bruge stoffer,<br />

produkter og materialer der<br />

kan forurene grundvand, jord<br />

og undergrund hvis det nedgraves<br />

i jorden, udledes eller<br />

oplægges på jorden eller afledes<br />

til undergrunden. Med bekendtgørelsen<br />

undgår man<br />

denne tilladelse, men altså ikke<br />

at sende en anmeldelse.<br />

At bygge- og anlægsaffald i<br />

det hele taget er med i bekendtgørelsen,<br />

er den største<br />

ændring i forhold til den gamle<br />

bekendtgørelse. Før var kun<br />

‘restprodukter og jord’ med.<br />

Reglerne om bygge- og anlægsaffald<br />

er overført fra ‘bekendtgørelse<br />

nr. 20 af 11. januar<br />

2010 om sortering og<br />

genanvendelse af bygge- og<br />

anlægsaffald’. En væsentlig<br />

ændring er der dog: nemlig<br />

den om anmeldepligten.<br />

Der er desuden flere ændringer<br />

til ‘restprodukter og<br />

jord’. De er knyttet til dispensationsfrister,<br />

klager, grænseværdier<br />

for udvaskning, opda-<br />

DET NY ANMELDEKRAV<br />

Bekendtgørelse nr. 1662 af 21.12.2010<br />

Genbrugsmaterialer fra nedrivne<br />

byggerier er blevet en almindeligt<br />

produkt i anlægssektoren,<br />

også i anlægsgartneriet. Bl.a. i<br />

form af genbrugsstabil som den<br />

rene knuste beton, 0/32 mm,<br />

man ser på det lille billede.<br />

tering af standarder og testmetoder.<br />

Desuden er der mindre<br />

tekniske ændringer.<br />

To slags produkter<br />

Til ‘sorteret uforurenet byggeog<br />

anlægsaffald’ hører bl.a.<br />

natursten, uglaseret tegl, beton<br />

og blandinger. De bruges<br />

ofte i form af genbrugsstabil.<br />

Disse produkter må stadig -<br />

med anmeldelse - bruges uden<br />

tilladelse, men materialet skal<br />

nu som før være forarbejdet,<br />

og det skal erstatte primære<br />

råstoffer som grus og sten. Det<br />

er desuden en forudsætning<br />

at affaldet ikke indeholder<br />

forureninger der skader miljø<br />

eller sundhed, f.eks. imprægneret<br />

træ,fugemasse, tjære,<br />

sod og rester af maling og lak.<br />

‘Restprodukter og jord’ omfatter<br />

slagger fra affaldsforbrænding,<br />

bundaske og flyveaske<br />

fra kulfyrede kraftværker<br />

samt forurenet jord og jord fra<br />

§ 14. Senest 2 uger før anvendelse af sorteret, uforurenet<br />

bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer,<br />

jf. § 11 og bilag 5, nr. 2, skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse<br />

til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde<br />

oplysninger om:<br />

1) Hvor bygge- og anlægsaffaldet agtes anvendt.<br />

2) Datoen for projektets påbegyndelse.<br />

3) Mængden og typen af affald der agtes anvendt i projektet.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


de ‘kortlagte’ ejendomme. Her<br />

skelnes mellem kategori 1, 2<br />

og 3 afhængig af deres forureningsgrad<br />

med tungmetaller.<br />

For kategori 1, den reneste,<br />

kan affaldsprodukterne bruges<br />

frit uden tilladelse, men<br />

også her med anmeldelse.<br />

For kategori 2 kan affaldsprodukterne<br />

bruges uden tilladelse<br />

inden for visse rammer.<br />

F.eks. må de bruges i et 30 cm<br />

lag under stier og i et 100 cm<br />

lag under veje og pladser, bare<br />

belægningen er fast så vandet<br />

løber af på overfladen.<br />

Produkterne kan også bruges i<br />

ledningsgrave og støjvolde.<br />

For kategori 3 er kravene<br />

strammere, men det er stadig<br />

muligt at bruge produkterne<br />

uden tilladelse i visse tilfælde,<br />

f.eks. under veje og stier med<br />

fast overflade.<br />

For både kategori 2 og 3 er<br />

der supplerende krav om at<br />

produkterne ikke må bruges<br />

nær vandforsyninger eller under<br />

grundvandsspejlet. Desuden<br />

skal udlagt jord afgrænses<br />

af markeringsnet.<br />

Særligt om asfalt<br />

Når man ikke opfylder kravene<br />

i bekendtgørelsen, skal man<br />

RGS90’s standardiserede anmeldeark.<br />

søge om tilladelse i kommunen<br />

sådan som <strong>Miljø</strong>beskyttelsesloven<br />

kræver det. Det skal<br />

man i alle tilfælde for jord og<br />

affald der er klassificeret som<br />

farligt affald eller er forurenet<br />

med særligt farlige stoffer.<br />

Genbrugsmaterialer med asfalt<br />

har dog sine helt egne<br />

regler. De er ikke omfattet af<br />

restproduktbekendtgørelsen<br />

og dens nye anmeldeordning.<br />

Materiale med asfalt kan anvendes<br />

efter et cirkulære fra<br />

1985 og en vejledende udtalelse<br />

af 23.2.2010 der snart afløses<br />

af en ny med større miljøhensyn.<br />

Det er altså - indtil<br />

videre i hvert fald - nemmere<br />

at bruge genbrugsmateriale<br />

med asfalt end at bruge de renere<br />

genbrugsmaterialer uden<br />

asfalt. sh<br />

KILDER<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (1985): Cirkulæreskrivelse<br />

om anvendelse af opbrudt asfalt<br />

til vejbygningsformål m.v. CIS nr.<br />

14005 af 15/07/1985. www.mst.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (2010): Bekendtgørelse<br />

om anvendelse af restprodukter<br />

og jord til bygge- og anlægsarbejder<br />

og om anvendelse af sorteret, uforurenet<br />

bygge- og anlægsaffald. Bekendtgørelse<br />

nr. 1662 af 21.12.2010.<br />

www.retsinformation.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen, www.mst.dk.<br />

Samtaler med Per Malmos og Jette<br />

Blendstrup Sørensen.<br />

PLAZA – DESIGN<br />

DIN EGEN FLISE<br />

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke<br />

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som<br />

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som<br />

smelter ind i dit design/miljø.<br />

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er<br />

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed,<br />

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By<br />

Starka kan evt. produceres med børstede overflade.<br />

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan<br />

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis.<br />

Og frem for alt … Lad dig inspirere<br />

Velkommen!<br />

www.starka.dk | info@starka.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 13


Forskerkapløb om at redde asken fra toptørre<br />

Den dødelige epidemi spreder sig fortsat, men der er dog stadig håb om at redde træet<br />

Lea Vig McKinney, Iben M. Thomsen, Lene Rostgaard Nielsen og Erik Dahl Kjær<br />

Den epidemiske svampesygdom<br />

asketoptørre har fået<br />

et alvor der tåler sammenligning<br />

med elmesygen. Træets<br />

eksistens står på spil, i hvert<br />

fald som et skov- og parktræ<br />

man kan regne med. Skal man<br />

lede efter opmuntringer, er<br />

det højst at nogle askekloner<br />

er mindre modtagelige end<br />

andre. Forskerne har derfor ikke<br />

opgivet håbet om at kunne<br />

udvikle resistente asketræer.<br />

Med epicenter i Polen og<br />

Baltikum blev sygdommen første<br />

gang set i Danmark i 2003<br />

og har været udbredt siden<br />

2005. Sygdommen er nu nået<br />

et stykke ind i Frankrig, et<br />

stykke op i Norge og ned i Rumænien.<br />

Alt tyder på at hele<br />

Europa bliver ramt, måske<br />

undtagen de britiske øer.<br />

Sygdommen trænger tilsyneladende<br />

fra bladene ind i<br />

træet. Barken dør og ringer<br />

grenene så træet næste forår<br />

står med de karakteristiske<br />

tørre topskud. Både unge og<br />

gamle træer rammes. Træerne<br />

svækkes, ser grimme ud og<br />

14<br />

kan dø af det, især fordi honningsvamp<br />

- i hvert fald i skove<br />

- går på de syge træer.<br />

Svampens ukønnede form<br />

blev i 2006 bestemt som Chalara<br />

fraxinea. Den kønnede udgave<br />

blev siden bestemt som<br />

askestilkskive (Hymenoscyphus<br />

albidus) som er kendt som en<br />

uskadelig nedbryder af askeblade<br />

i skovbunden. Hvordan<br />

kunne det hænge sammen? Så<br />

sent som i 2010 blev det dog<br />

klart at der var tale om en anden<br />

svampeart der ligner H. albidus<br />

meget og derfor kaldes<br />

H. pseudoalbidus. Det er formentlig<br />

en genetisk forskel<br />

der gør svampen meget mere<br />

aggressiv.<br />

Symptomerne har vist sig<br />

med varierende styrke i kloner<br />

af forskellig oprindelse. Det<br />

har Skov & Landskab f.eks.<br />

konstateret i to danske frøplantager<br />

med 39 kloner. Registrenger<br />

og forsøg i disse<br />

plantager og i afkomsforsøg<br />

har tilmed vist at modstandsdygtigheden<br />

i en klon er arvelig<br />

fra moder til afkom.<br />

Man har også kunnet se at<br />

de kloner der gulner og taber<br />

bladene tidligt har færre<br />

symptomer. Det kan passe<br />

med at inficeringen sker via<br />

bladene. Og hvis de smides<br />

tidligt når svampen måske<br />

ikke ind i selve træet. En anden<br />

mulighed er at alle træer<br />

inficeres, men at nogle har et<br />

stærkere forsvar end andre.<br />

For at teste sidstnævnte mulighed<br />

blev fire sunde kloner<br />

(de på forhånd mest modstandsdygtige<br />

mod svampen)<br />

og fire usunde kloner podet<br />

med inficerede askepinde i<br />

sensommeren 2009. Næste<br />

forår var der udviklet barknekroser<br />

i alle kloner, men klart<br />

mindst i de sunde kloner. I de<br />

usunde kloner var der flere eksempler<br />

på at hele grenen var<br />

død. Det taler for at de modstandsdygtige<br />

træer har et genetisk<br />

betinget aktivt forsvar.<br />

Metoden kan bruges til hurtigt<br />

at udpege sunde kloner.<br />

Man behøver ikke at afvente<br />

tiårige feltforsøg med afkom<br />

af sunde træer. Det kan især<br />

Til venstre sættes en lille inficeret askepind på<br />

et sår i barken og tildækkes med plast. I næste<br />

vækstsæsom kan man - på billederne herunder<br />

- se at svampen (Chalara fraxinea) er<br />

slået an. Grenen til venstre er kun lettere angrebet,<br />

mens grenen til højre er hårdt angrebet<br />

og nekrosen strækker sig over 14 cm.<br />

få betydning i forsøget på at<br />

krydse sig frem til træer med<br />

naturlig resistens. Metoden<br />

bør dog afprøves i større skala.<br />

I det hele taget er der brug<br />

for mere forskning. Her fem år<br />

efter at sygdommen for alvor<br />

ramte Danmark, er der stadig<br />

meget vi ikke forstår om de<br />

genetiske forhold der afgør<br />

svampens opførsel og træernes<br />

resistens. Den helt store<br />

udfordring kan dog blive at<br />

opspore, teste og opformere<br />

sunde asketræer, så vi har et<br />

stort nok materiale til fremtidens<br />

frøplantager i ask. ❏<br />

KILDER<br />

Lene R. Nielsen, Lea Vig McKinney,<br />

Erik Dahl Kjær og Iben M. Thomsen<br />

(<strong>2011</strong>): Asketræerne forsvarer sig<br />

mod svampen. Skoven 1/<strong>2011</strong>.<br />

Iben M. Thomsen, Lene R. Nielsen,<br />

Erik Dahl Kjær, Lea Vig McKinney<br />

(<strong>2011</strong>): Afprøvning af modtagelighed<br />

for asketoptørre i klonmateriale. PUF<br />

afrapportering af projekt SNS-091-<br />

0071. 8 s.<br />

SKRIBENTER<br />

Lea Vig McKinney er ph.d.-studerende,<br />

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver,<br />

Lene Rostgaard Nielsen er seniorforsker<br />

og Erik Dahl Kjær er professor,<br />

alle på Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 15


Fagchef Bent Hansens folk er i gang med at skove et antal gamle popler der er ved at dø og har smidt flere grene. De topkappede stammer inde i<br />

buskadset skal blive til stynede popler, et udtryk som Lolland kulturhistorisk er kendt for, og som man gerne vil udnytte noget mere.<br />

Mens vi venter på tunnelen …<br />

Ingen ved hvad Lolland Kommune kan få ud af den kommende, faste forbindelse til Tyskland.<br />

Imens kan de glæde sig over at strukturreformen har forbedret den grønne drift<br />

Af Lars Thorsen<br />

Ingen ved præcist hvor Udkantsdanmark<br />

- det nye ord i<br />

Nudansk Ordbog - ligger. Måske<br />

er det efterhånden bare<br />

alle andre steder end landets<br />

5-10 største byer. Under alle<br />

omstændigheder slipper Lolland<br />

Kommune nok ikke for<br />

titlen, og det gør historien om<br />

kommunens nye våbenskjold<br />

endnu mere sigende.<br />

Lolland Kommune opstod<br />

da hele syv småkommuner<br />

blev slået sammen i 2007, og<br />

så skulle de jo have et nyt våbenskjold.<br />

Efter mange overvejelser<br />

over motivet besluttede<br />

de sig for syv fugle i flugt.<br />

Men på grund af en teknikalitet<br />

i heraldikken måtte man<br />

ikke kalde motivet et våbenskjold,<br />

men blot et bogmærke.<br />

Fuglene skulle have fløjet i<br />

den anden retning!<br />

Vi er altså helt derude hvor<br />

16<br />

kragerne burde have vendt.<br />

Og så er det tåget og kun én<br />

grad da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> ankommer<br />

til sydhavsøen i starten af<br />

februar. Modtagelsen er dog<br />

varm, og initiativerne er i fuld<br />

vigør, for noget stort er på vej.<br />

Noget så mægtigt at det vil<br />

strække sig hele vejen ud over<br />

horisontens kant: den kommende<br />

forbindelse til Tyskland<br />

mod syd.<br />

Redningsplanken<br />

I år 2020 åbner Femern Bæltforbindelsen<br />

der bliver en 19<br />

km lang tunnel under Femern<br />

Bælt. Lolland Kommune krydser<br />

fingre for at forbindelsen<br />

til Tyskland også vil føre over<br />

den afgrund som øen langsomt,<br />

men sikkert bevæger sig<br />

hen imod. I 1985 var der<br />

55.897 indbyggere i de syv<br />

kommuner der i dag udgør<br />

STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />

Med kommunalreformen<br />

har de kommunale parkforvaltninger<br />

fået nye vilkår og<br />

nye udfordringer. Efter et<br />

par år er man klar til 10’erne.<br />

Med ti artikler - her den<br />

sidste - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

den kommunale temperatur.<br />

Lolland Kommune, men i 2009<br />

var indbyggertallet faldet til<br />

47.757. En tommelfingerregel<br />

siger at hver gang der fødes<br />

eller flytter en borger til Lolland,<br />

dør eller flytter to væk.<br />

„Det er i hvert fald en udfordring,“<br />

siger teamleder i kommunens<br />

planafdeling, Trine<br />

Kristoffersen. „Og vi havde ingen<br />

redningsplan. Men nu<br />

skulle redningsplanen gerne<br />

være den satsning man gør for<br />

Femern-forbindelsen.“<br />

Lolland Kommune satser på<br />

den tyske forbindelse i to omgange.<br />

Først er der selve byggeriet<br />

som begynder i 2014.<br />

Her vil Lolland Kommune naturligvis<br />

gøre rigtigt meget for<br />

at de camps og produktionssteder<br />

som byggeriet kræver,<br />

bliver placeret inden for kommunegrænsen.<br />

Norden og det<br />

europæiske kontinent skal<br />

svejses sammen ved Rødby<br />

Havn, og ideelt set skal betonelementerne<br />

støbes og samles<br />

så tæt på byggeriet som muligt.<br />

Til det skal Femern Bæltkonsortiet<br />

bruge en række<br />

arealer på mindst 1000 x 600<br />

meter som Trine Kristoffersen<br />

og planafdelingen er i fuld<br />

gang med at opstøve og samtidig<br />

lave en ny lokalplan for<br />

Rødby Havn så der kan blive<br />

plads på sydkysten til mindst<br />

en af disse pladser.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Inden da skal der naturligvis<br />

laves VVM-undersøgelser, og<br />

det kan gå hen og blive mere<br />

kringlet end som så at finde<br />

plads, for baneterrænet ved<br />

Rødbyhavn er levested for en<br />

lang perlerække af sjældne arter<br />

der kun er fundet få gange<br />

i Danmark. Hele 14 arter er i<br />

Danmark kun fundet på arealet<br />

ved Rødby Havn, heriblandt<br />

den blåvingede steppegræshoppe<br />

og den hjerteplettede<br />

blomsterbuk.<br />

Især blandt sommerfuglene<br />

findes der i Rødby arter som<br />

ikke formodes at yngle andre<br />

steder i Danmark. Den store<br />

smukke natlyssværmer og den<br />

grønne lavugle er i øjeblikket<br />

de vigtigste. Andre arter har<br />

brugt området som brohovede<br />

på deres indvandring sydfra<br />

og er siden fortsat nordpå. Ingen<br />

anden dansk lokalitet anses<br />

i dag for vigtigere til denne<br />

spredning.<br />

Men selv hvis Lolland Kommune<br />

finder et kompromis<br />

mellem naturens og menneskets<br />

fremskridt og får 6-7 år<br />

med voldsom byggeaktivitet i<br />

Rødbyhavn (hvilket i perioden<br />

forventes at give 6.000 til<br />

9.000 arbejdspladser), er det<br />

stadig en stakket frist. I det<br />

lange løb har kommunen<br />

nemlig ingen nævneværdig<br />

gavn af forbindelsen hvis al<br />

trafikken bare suser forbi ude<br />

på motorvejen.<br />

Gateway North<br />

‘Det lange løb’ er netop den<br />

anden del af Lolland Kommunes<br />

satsning. Redningsplanen<br />

kalder vi den. Den kredser naturligvis<br />

om kommunens kom-<br />

Tunnelen til Tyskland vil få landgang midt i Rødbyhavn hvor Lolland Kommune er i fuld gang med at gøre klar<br />

til at drage nytte af den kontinentale forbindelse. Som det ses, er udviklingsarbejdet opdelt af det nuværende<br />

jernbanespor hvor områder til turisme og bosætning skal udvikles vest for Rødbyhavn, mens der mod øst skal<br />

placeres erhvervsfunktioner. Grafik: Lolland Kommune.<br />

mende placering halvvejs mellem<br />

Hamborg og København.<br />

Dette faktum skal sælges til erhvervslivet<br />

der kan finde lokaler<br />

og byggegrunde til en kvadratmeterpris<br />

der er langt lavere<br />

end nær de større byer.<br />

Her kan de så slå sig ned på<br />

Lollands sydkyst hvor den faste<br />

forbindelse skaber en bedre<br />

sammenhæng mellem Nordog<br />

Sydeuropa end aldrig før.<br />

Det vil kommunen understrege<br />

ved at bygge ‘Gateway<br />

North’ eller ‘Porten til Norden’<br />

på dansk. Gateway North nær<br />

Maribo skal være det område,<br />

som åbner hele Danmark op<br />

for turisterne der forhåbentligt<br />

kommer valfartende fra<br />

Europas sydligere egne.<br />

Og hvad skal Gateway<br />

North-området så indeholde<br />

som kan få Audi’erne og folkevognene<br />

til at trille af motorvejen<br />

og ind for at brænde<br />

euro af i kommunen?<br />

„Det skal i hvert fald ikke<br />

bare være en rasteplads med<br />

en tankstation. Man skal selvfølgelig<br />

kunne spise og få benzin,<br />

men tanken er at det skal<br />

være et større turistcenter<br />

med information om hele Norden<br />

og være omgivet af rekreative,<br />

naturmæssige værdier,<br />

picknikarealer, naturlegepladser<br />

og dyrehold. Det skal være<br />

et sted hvor folk siger ‘Dér skal<br />

vi stoppe og spise vores madpakker,<br />

og så skal vi op og se<br />

aberne og krokodillerne’- eller<br />

hvad der kommer til at være,“<br />

forklarer Trine Kristoffersen.<br />

Allerede nu kan Lalandia og<br />

Knuthenborg Safaripark lokke<br />

knapt en million gæster til om<br />

året, men med den bedre forbindelse<br />

til Tyskland og nordpå<br />

med den nye, hurtigere<br />

jernbaneforbindelse kan der<br />

blive skruet op for disse tal. I<br />

dag har Knuthenborg 382 hektar,<br />

men i den nye kommuneplan<br />

(der stadig er i politisk<br />

behandling) kan dyreparken<br />

få lov til at sparke hegnene<br />

omkuld og udvide mod øst<br />

med hele 220 hektar.<br />

Også de mindre attraktioner<br />

skal have lov til at udvide. Det<br />

gælder eksempelvis ‘Peter<br />

Hansens Have’ der er et gart-<br />

Lollands oprindelige tyngde toner frem af tågen. Det er Nakskov Sukkerfabrik fra 1882. Den har i over hundrede år kastet roernes sukkerkroner af<br />

sig. I forgrunden langs vejen ses stynede platantræer. Det er en gammel løsning der er plejetung og dyr, men svær at ændre.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 17


neri med en af Nordeuropas<br />

største privatejede plantesamlinger<br />

i en 30.000 m² stor have.<br />

Selv alle campingpladserne får<br />

mulighed for at smække nye<br />

hytter op, og der bliver åbnet<br />

for at indrette ferieboliger i<br />

øens overflødige landbrugsbygninger.<br />

Ser man nærmere på kommuneplanen<br />

er antallet af udvidede<br />

rammer og nye områder<br />

der bliver udlagt til industripark,<br />

miljøpark, erhvervscenter,<br />

besøgscenter, bolig-,<br />

erhvervs-, turist- eller rekreative<br />

områder rent ud sagt<br />

overvældende.<br />

Der bliver især fokuseret på<br />

fire knudepunkter: Rødbyhavn<br />

og Holeby nær den kommende<br />

forbindelse, Maribo midt<br />

på øen og den største by Nakskov<br />

mod vest. De skal alle på<br />

hver deres måde sørge for at<br />

være attraktive for fremtidens<br />

turister, erhvervsliv og potentielle<br />

borgere. Lykkes det, går<br />

Lolland måske en tid i møde<br />

med pulserende by- og landliv,<br />

international business og lykkelige,<br />

frugtbare indbyggere.<br />

Potentiel drøm<br />

„En varm sommeraften syder<br />

det af liv på de mange hyggelige<br />

cafeer langs hovedgaden,<br />

18<br />

forretningerne tilbyder et stort<br />

udvalg af lollandske specialiteter<br />

og ‘Femern Bælt’-souvenirs.<br />

Der er indrettet ferieboliger<br />

i Rødbyhavns mange charmerende<br />

by- og rækkehuse,<br />

og byen byder ud over Lalandia<br />

på flere velbesøgte feriecentre<br />

og hoteller. (...) „Rødbyhavn<br />

havn er i 2030 en aktiv<br />

erhvervshavn, med et attraktivt<br />

og levende havnemiljø og<br />

en velbesøgt fritidshavn. Bådeværftet<br />

og mange havnerelaterede<br />

service- og kontorerhverv<br />

har indrettet sig på de<br />

havnenære arealer. Mod vest<br />

på de kystnære bagvedliggende<br />

vestlige arealer er indpasset<br />

et mindre antal ferie- og helårsboliger<br />

med udsigt til klitterne<br />

og Femern bælt.“<br />

Sådan ser virkeligheden ikke<br />

helt ud i dag. Ovenstående citat<br />

er taget fra kommunens<br />

‘Vision 2030’ for Rødbyhavn,<br />

men desværre kan kommunen<br />

ikke bygge attraktionerne selv<br />

eller på egen hånd oprette et<br />

væld af vidensarbejdspladser,<br />

og pengene forslår ikke til at<br />

opføre storstilede kulturelle<br />

institutioner såsom musikhuset<br />

i Aalborg eller multimediehuset<br />

i Århus.<br />

Det betyder at man må satse<br />

på at andre kan se de samme<br />

Bent Hansen traver gennem et<br />

område som nu får lov til at gro<br />

som naturgræs med et par klippede<br />

stier til publikum. Faktisk<br />

burde disse urter være slået i efteråret,<br />

men vinteren kom Natur<br />

& Parkafdelingen i forkøbet.<br />

perspektiver i Lolland Kommune<br />

som ‘Porten til Norden’ som<br />

kommunen selv kan. Der skal<br />

være bygherrer der opfører<br />

hoteller, motorbaner, golfbaner<br />

og skydebaner. Erhvervslivet<br />

skal se idéen i at lægge domicilet<br />

halvvejs mellem Hamborg<br />

og København, mens<br />

mennesker skal kunne se sig<br />

selv leve et liv på sydhavsøen.<br />

Dermed er hele Lolland<br />

Kommunes fremtid grundlæggende<br />

ude af Lolland Kommunes<br />

hænder, så de må da frygte<br />

at ende med et mægtigt<br />

stillads af infrastruktur og fine<br />

rammer som ingen fylder ud?<br />

„Jeg håber meget at det bliver<br />

fyldt ud. Vi aner jo ikke<br />

hvad det ender med. Der er<br />

mange investorer som har<br />

henvendt sig. Især strækningen<br />

mellem Maribo og Rødbyhavn<br />

har vi flere dialoger kørende<br />

omkring. Men det betyder<br />

jo ikke nødvendigvis at de<br />

etablerer sig,“ understreger<br />

Trine Kristoffersen.<br />

For at lette vejen fra idé til<br />

virkelighed har kommunen<br />

imidlertid oprettet en taskforce<br />

som hurtigt kan sætte<br />

sig sammen og sagsbehandle<br />

indkomne forslag så initiativtagere,<br />

ildsjæle og investorer<br />

ikke skal gå rundt og vente på<br />

et sløvt bureaukrati. „Der skal<br />

ikke være nogen barrierer for<br />

de gode idéer i kommunens<br />

administration,“ siger Trine<br />

Kristoffersen.<br />

Mega-leasing<br />

Virkeligheden er i dag personificeret<br />

ved Bent Hansen, fagchef<br />

i Lolland Kommunes Natur<br />

& Parkafdeling, og det er<br />

ham som tager mod <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> i den tågede februarformiddag<br />

ved Nakskov Station.<br />

Han var tidligere ansat i<br />

den lille Højreby Kommune,<br />

hvor der blot var omkring<br />

4.000 indbyggere. Det var netop<br />

den slags miniputkommuner<br />

som kommunalreformen<br />

var sat i verden for at udslette,<br />

for der er unægtelig stordriftsfordele<br />

ved at slå så små kommuner<br />

sammen.<br />

„Nu har vi en administration<br />

der kan håndtere alle sager.<br />

Før var problemet at vi havde<br />

fire ansatte i vores tekniske<br />

forvaltning der skulle håndtere<br />

alt lige fra miljøbehandlingssager<br />

over dyrelort til vejvedligeholdelse<br />

og byggesagsbehandling<br />

og hele spektret.<br />

Det var jo ikke et godt udgangspunkt<br />

for at levere en<br />

ordentlig service til borgerne,“<br />

forklarer Bent Hansen.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Der er i dag 110 medarbejdere<br />

i Vej- og Parkafdelingen,<br />

men i de syv små landkommuner<br />

var der inden sammenlægningen<br />

140 ansatte. De 30 færre<br />

ansatte betyder dog ikke at<br />

der er blevet skåret ned på<br />

den grønne drift. At plejeniveauet<br />

ikke er forringet trods<br />

finanskrisens besparelser skyldes<br />

bl.a. de nye maskiner. Der<br />

er simpelthen investeret i en<br />

ny maskinpark der er skyld i at<br />

specielt Lolland Kommunes 70<br />

boldbaner er blevet forkælet<br />

efter sammenlægningen.<br />

„Vi har fået noget ordentligt<br />

grej nu. Ingen havde jo råd<br />

til at købe en vertikalskærer til<br />

400.000 kroner. Vi har en<br />

ukrudtsstrigle, en større eftersåningsmaskine,<br />

og naturligvis<br />

en dybdelufter så jorden blive<br />

bedre for græsrødderne, for<br />

det er jo hård lerjord vi har<br />

hernede. Et hav af store mandskabsvogne<br />

og 4-5 store græsslåmaskiner<br />

er det også blevet<br />

til, og det kan mærkes. Vi<br />

havde noget skrammel, det<br />

var noget rigtigt lort alt sammen,<br />

men nu er det blevet<br />

effektiviseret,“ fortæller Bent<br />

Hansen.<br />

Det var syv fattige kommuner<br />

der blev slået sammen, og<br />

selv om man ikke bliver rig af<br />

at blive slået sammen, så fik de<br />

skrabet nok midler sammen til<br />

at foretage en stor investering.<br />

Kommunen har i dag leaset<br />

næsten alle sine maskiner, det<br />

meste på 8-årige kontrakter<br />

for 16 millioner kroner i alt.<br />

Alt det gamle skrammel fra<br />

hækklippere til lastvogne blev<br />

solgt på en auktion en lørdag<br />

formiddag på en af de fire<br />

materialegårde der overlevede<br />

sammenlægningen. I Holeby,<br />

Rudbjerg og Ravnsborg er materialegårdene<br />

lukket.<br />

Asfalt og naturgræs<br />

Mens den grønne pleje ikke<br />

har fået ringere kår, ser det<br />

anderledes ud på vejområdet.<br />

„Ved vejene er der skåret<br />

ned på plejen af sideanlæg, og<br />

lapningen af slaghuller var<br />

måske mere intens tidligere,<br />

og så bliver der skruet ned for<br />

mængden af regulær nyasfalt.<br />

Herinde i byen ser du det ikke,<br />

men ude i yderområderne er<br />

der virkelig nogle områder<br />

hvor den er gal,“ fortæller<br />

Bent Hansen.<br />

En del af forklaringen er at<br />

sidste vinter var så ukarakteristisk<br />

hård og lang og med<br />

mange skift mellem tø og<br />

frost, også på grund af saltningen.<br />

I den situation kan man<br />

virkelig tale om at vinteren viste<br />

tænder. Faktisk tyggede<br />

den budgettet sønder og sam-<br />

Midt i Nakskov skal der bygges en ny svømmehal lige ved bl.a. teaterhallen, biblioteket, gymnasiet og<br />

idrætshallen. Det betyder at der løber mange børn omkring i det trafikerede område. Derfor må<br />

begrønningen ikke være så høj at den forhindrer udsyn. Her er løsningen et tæt bed med vedbens som er<br />

plantet gennem en ukrudtsdug. En næsten driftsfri løsning hvor der før var et skærmende krat.<br />

men. Det store behov for ekstra<br />

asfaltarbejde betød nemlig<br />

at kommunens folk brugte 35<br />

millioner kroner på vintervedligehold<br />

selv om der kun var<br />

afsat 7 millioner. Det er lidt af<br />

en overskridelse, specielt i betragtning<br />

af at vej- og parkafdelingens<br />

samlede budget<br />

var på 85 millioner om året.<br />

Den slags kan mærkes i en<br />

kommune hvor pengene ikke<br />

kommer af sig selv, og tunnellen<br />

endnu er fjern fremtid.<br />

Derfor bliver der fundet på<br />

flere fikse løsninger. Eksempelvis<br />

er plejen af et stort græsareal<br />

ude ved Nakskov Inderfjord<br />

sænket fra brugsplæne<br />

til rent naturgræs der kun skal<br />

klippes om efteråret. Kommunen<br />

klipper i stedet stier i det<br />

vildtvoksende areal.<br />

„Det gror hele sommeren og<br />

passer sig selv og bliver faktisk<br />

enormt flot. Vores lokale miljøorganisationer<br />

er enormt<br />

glade for løsningen hvor der<br />

vokser bl.a. røllike og regnfang<br />

og naturligvis tidsler og<br />

brændenælder, og det tiltrækker<br />

en masse forskellige larver<br />

og insekter,“ siger Bent Hansen<br />

der gerne ville udnytte<br />

flere af kommunens restarealer<br />

til eksempelvis naturgræs.<br />

Problemet er bare at der<br />

mangler administrativt overskud<br />

til at definere hvad man<br />

vil have og lave plejeplaner for<br />

de enkelte områder.<br />

Andre løsninger er at lade<br />

landmændenes får og kvæg<br />

afgræsse områder eller udlægge<br />

arealer til wrap-pleje.<br />

Wrap-pleje vil sige at man lader<br />

græsset vokse hvorefter en<br />

landmand kommer og slår det<br />

og - efter en dag eller to -<br />

presser og wrapper det i plast<br />

til ensilering. Så får dyrene det<br />

i løbet af vinteren, mens kommunen<br />

slipper for driftsudgifterne<br />

til plejen og tilmed tjener<br />

en skilling på at give landmanden<br />

adgang.<br />

Mens Bent Hansen får enderne<br />

i de grønne budgetter<br />

til at hænge sammen, er et afgørende<br />

slag på udbud og efterspørgsel<br />

i fuld gang i kulisserne.<br />

Det tyste slag om Lollands<br />

fremtid. Skal kommunen<br />

være Forkantsdanmark eller<br />

bare forbipasserende på den<br />

anden side af Audi’ernes og<br />

lastvognskonvojernes ruder?<br />

Ingen ved det, men potentialet<br />

er der. ❏<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 19


Et endeligt farvel til<br />

den gamle vejmand<br />

De sidste ti måneder har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøgt<br />

10 af landets 98 nye storkommuner.<br />

Tre små ord styrer: konkurrence, klima og krise<br />

Af Lars Thorsen<br />

FREDERIKSBERG 7/2010<br />

TÆT BY FYLDT MED TRÆER<br />

Kommunalreformen i 2007<br />

smækkede landets 271<br />

kommuner sammen til kun 98.<br />

Det medførte en del forvirring.<br />

Hem skulle ordne hvad, hvilke<br />

materialegårde skulle lukke,<br />

hvem skulle fyres og hvilke<br />

plejeplaner skulle bruges?<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> drog i 2010 ud<br />

for at tage temperaturen på<br />

den nye kommunale virkelighed<br />

hvor begyndervanskelighederne<br />

måtte være nogenlunde<br />

overstået. Nu er vores<br />

tour-de-kommune overstået.<br />

Og hvad viste den? Kort sagt<br />

er det de tre små ord: konkurrence,<br />

klima og krise der styrer<br />

kommunerne.<br />

Ny selvbevidsthed<br />

Hver tredje kommune (33) var<br />

stor nok til at undgå en sammenlægning,<br />

men reformen<br />

fik alligevel betydning for<br />

dem. Ikke kun fordi de fik nye<br />

opgaver med f.eks. naturpleje<br />

og sundhedsforebyggelse.<br />

Også fordi de var blevet omgivet<br />

af lutter storkommuner<br />

som fluks i gang med at spørge:<br />

Hvad kan netop vores<br />

kommune tilbyde? Hvad gør<br />

os unik?<br />

Enhver kommune er derfor<br />

nu omgivet af større, mere<br />

målrettede konkurrenter som<br />

kæmper for at lokke virksomheder<br />

og ressourcestærke borgere<br />

over på deres side af<br />

20<br />

BILLUND 8/2010<br />

HEDEN ER BYENS CLOU<br />

kommunegrænsen. Man skal<br />

kunne imponere, og det gør<br />

man ikke med en ny badmintonhal.<br />

Derfor er store profilerende<br />

prestigeprojekter blevet<br />

dagens orden.<br />

Aalborg fornyr hele havnefronten<br />

og smækker et musikhus<br />

oveni, Århus åbner åen<br />

ned til havnen og et spritnyt<br />

multimediehus, Svendborg<br />

bygger en helt ny landskabsbydel,<br />

Billund forbinder hedelandskabet<br />

til byerne, og Kolding<br />

vil på UNESCO’s verdenskulturarvsliste<br />

med Herrnhutbyen<br />

Christiansfeld. Der spares<br />

ikke på noget når det gælder<br />

om at lokke skattekroner til.<br />

Skår i driften<br />

Men når man bruger millioner<br />

på at være noget særligt, er<br />

der færre penge til alt det almindelige.<br />

Det har de måtte<br />

sande på landets materialegårde.<br />

Der er blevet fyret folk, og<br />

krisen har ofte medført at der<br />

er blevet skåret ned på driftsbudgetterne,<br />

eller også er der<br />

blevet føjet nye opgaver til en<br />

i forvejen lang liste.<br />

Men sikkerhedsskoen skal jo<br />

passe på en eller anden måde,<br />

så der bliver hugget en hæl og<br />

klippet en tå. Nogen vælger at<br />

klippe græsset lidt sjældnere,<br />

plejekrævende arter fravælges,<br />

bladene fejes ikke så ofte<br />

sammen, og vejene bliver lap-<br />

SVENDBORG 3/2010<br />

BYUDVIKLING UD I LANDSKABET<br />

DRAGØR 9/2010<br />

KLIMAPLAN I LAVLANDET<br />

pet lidt mere før der kommer<br />

helt ny asfalt på. Der er flere<br />

stemmer i at give en million til<br />

skolebørn end til hække. Derfor<br />

har et stille forfald sneget<br />

sig ind i storkommunernes<br />

hjørner under krisen.<br />

Det samme har konkurrencen.<br />

Krise betyder behov for<br />

effektivisering, så flere og flere<br />

af de nye kommuner er begyndt<br />

at sende dele af grønne<br />

og grå driftsopgaver i udbud.<br />

Som i Ballerup hvor vej- og<br />

parkafdelingen for første gang<br />

skulle prøve at vinde licitationen<br />

på en opgave som de altid<br />

havde klaret selv, driften af<br />

udearealerne på ti skoler. Her<br />

gav kommunens folk det 13.<br />

dårligste bud ud af 14. Av-av.<br />

Men de kom efter det. I dag<br />

har de vundet fem skoler tilbage,<br />

så kommunens vej- og<br />

parkfolk kan altså godt konkurrere.<br />

De skal bare have<br />

skruet de økonomisk rationelle<br />

briller rigtigt på.<br />

Men det kan også skabe<br />

problemer når man vil drive<br />

vej- og parkafdelingen som en<br />

virksomhed og ikke som en familie<br />

med ansvar for haven.<br />

Som Mads Holmgaard, leder af<br />

Svendborg Kommunes entreprenørafdeling,<br />

fortalte i seriens<br />

første artikel: „Borgere (...)<br />

savner den gamle vejmand.<br />

Ham der kom forbi i lokalområdet<br />

og løste lidt opgaver hist<br />

BALLERUP 4/2010<br />

GRØNNE PLANER I FORSTADEN<br />

KOLDING 10/2010<br />

BEVAR HERRNHUTBYEN<br />

og pist, skruede et skilt på og<br />

satte en affaldssæk op og beskar<br />

et træ, men han har ringe<br />

kår i en verden hvor vi skal<br />

enhedsprissætte alt og fokusere<br />

og effektivisere.“<br />

Naturen er alfa og omega<br />

Naturen er den store med- og<br />

modspiller. Den er dyr at holde,<br />

men også det som gør<br />

kommunen værd at leve i. Det<br />

er endda sivet ind hos politikere<br />

at natur og grønne områder<br />

giver herlighedsværdi der<br />

øger ejendommenes værdi og<br />

både lokker tilflyttere til og<br />

gør eksisterende borgere gladere<br />

og sundere - og dermed<br />

billigere. Derfor bugner kommunernes<br />

langsigtede planer<br />

også med tiltag der skal lette<br />

borgernes adgang til grønne<br />

områder og samtidig beskytte<br />

eksisterende natur.<br />

Men naturen er ikke kun noget<br />

som skal klippes eller nydes<br />

af aktive borgere. Klimaforandringerne<br />

er blevet en<br />

del af den kommunale bevidsthed,<br />

og overalt arbejdes<br />

der på at tilpasse sig fremtidens<br />

varmere klima med voldsommere<br />

regn og længere tørkeperioder.<br />

Det betyder at der<br />

bliver oprettet ‘ny’ natur som<br />

aldrig før i byerne, for træer<br />

køler i hede, begrænser vind<br />

og støv, og grønne områder<br />

lader regnvandet blive til<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


FANØ 5/2010<br />

STRAND, SAND OG NATURPLEJE<br />

AALBORG 1/<strong>2011</strong><br />

EN NY TIDS INDUSTRIHAVN<br />

grundvand frem for kloakvand.<br />

Naturen er ikke længere<br />

pynt på grå anlæg, og bæredygtighed<br />

er ikke længere kun<br />

for hippier. I dag bliver naturen<br />

anvendt som en metode til<br />

at redde os … fra naturen.<br />

Især vandet truer med oversvømmelser<br />

fra havet, oversvømmelser<br />

fra himlen og<br />

oversvømmelser fra undergrunden.<br />

Visse steder er tiltagene<br />

derfor livsvigtige for<br />

kommunerne, såsom digerne<br />

på Fanø hvor de seks højeste<br />

oversvømmelser siden 1850’erne<br />

har fundet sted inden for<br />

de sidste 20 år.<br />

er er også grøfterne og digerne<br />

i Dragør som er en del<br />

af det kulturhistoriske landskab<br />

og bliver flettet ind i den<br />

omliggende natur, men først<br />

og fremmest bliver renoveret<br />

fordi Dragør ville drukne under<br />

en stormflod hvis FN’s klimaprognoser<br />

passer.<br />

Naturen påvirker kommunerne<br />

forskelligt. På Frederiksberg<br />

hvor tilflytterne står i kø,<br />

er kysterne langt væk. Her har<br />

de udarbejdet en bemærkelsesværdig<br />

vision: ‘Alle skal<br />

kunne se et træ fra sit hjem’.<br />

Den er et udtryk for de to største<br />

tendenser i landets kommuner<br />

- bestræbelsen på at<br />

udvikle ens styrker og den aktive<br />

indsats for at trække naturen<br />

og borgerne tættere på<br />

ÅRHUS 6/2010<br />

FRILAGT Å GIVER BYEN LIV<br />

LOLLAND 2/<strong>2011</strong><br />

TUNNELSYN I UDKANTSDANMARK<br />

hinanden. „Hvis alle virksomheder<br />

bare fik denne underfundige<br />

genialitet ind over sig,<br />

ville Danmarks fremtid se lysere<br />

ud,“ som to erhvervsforskere<br />

sagde om denne vision.<br />

Men selv på Frederiksberg er<br />

der blevet skruet ned for det<br />

almindelige vedligehold.<br />

Prof med færre penge<br />

Storkommunerne har alt i alt<br />

hævet ambitionsniveauet for<br />

nyanlæg og by- og landskabsinitiativer.<br />

Samtidig er der sket<br />

en betydelig professionalisering<br />

af vej- og parkafdelingerne,<br />

men det er også en udpræget<br />

tendens at plejeniveauet<br />

er sænket eller forsøgt fastholdt,<br />

mens udgifter og opgavemængde<br />

er vokset.<br />

I samme periode har naturen<br />

og klimaet vokset sig større<br />

og vigtigere i den kommunale<br />

bevidsthed. Det er både<br />

en glædelig og nødvendig udvikling.<br />

Og heldigvis kan det<br />

hele jo kombineres. Eksempelvis<br />

når restarealer får lov til at<br />

gro til i urter og naturgræs<br />

frem for at blive klippet 10-20<br />

gange årligt. Det sparer penge,<br />

giver mere bynær natur og<br />

øger biodiversiteten. Og kan<br />

måske lokke en god skatteborger<br />

eller to væk fra den triste<br />

nabokommune. ❏<br />

Artikelserien kan ses samlet på<br />

www.grontmiljo.dk under særtryk.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 21


Myren på græsbanen<br />

Ny robotteknologi skal bidrage til at gøre<br />

golf- og fodboldbanerne mere bæredygtige<br />

Af Torben Kastrup Petersen<br />

Et stort nyt forskningsprojekt<br />

er netop blevet igangsat<br />

for at udvikle og bygge en<br />

autonom robot der bl.a. kan<br />

anvendes til pleje af de danske<br />

golf- og fodboldbaner. Dansk<br />

Golf Union og Dansk Boldspilunion<br />

indgår i den mindre del<br />

af projektet der omhandler<br />

golf og fodbold.<br />

Robotten med det sigende<br />

navn ‘Myren’ er satellitstyret.<br />

Den er en lille (2x2m) pyramideformet,<br />

4-hjulet, let redskabsbærer<br />

med store kuglehjul<br />

(50-60 cm). Både fremdrift<br />

og redskaber drives af elmotorer<br />

drevet af computerstyrede<br />

lithiumbatterier. Batterierne<br />

kan suppleres med solceller<br />

hvis det er fordelagtigt i forhold<br />

til stationær vedvarende<br />

energi.<br />

Idéen er at manuelt arbejde<br />

skal erstattes af automatik<br />

med stor energibesparelse,<br />

energieffektivitet og vedvarende<br />

energi til gavn for arbejdsmiljø<br />

og klimabelastning.<br />

Der vil kunne opnås en høj kapacitet<br />

ved at lade flere Myrer<br />

samarbejde og dele arbejdet<br />

hvor en enkelt operatør kan<br />

fjernovervåge en flåde.<br />

Myren vil være en lille, ultralet<br />

og billig redskabsbærer<br />

hvor kun fantasien sætter<br />

grænser for dens anvendelig-<br />

22<br />

hed. Den kan på en måde karakteriseres<br />

som vor tids lille<br />

grå Ferguson, blot er den autonom<br />

og eldrevet, energieffektiv,<br />

ren og stille.<br />

Myren kan anvendes til automatisk<br />

punktsåning, punktvanding,<br />

mekanisk bekæmpelse<br />

af frøukrudt og elektrisk<br />

ukrudtsbehandling af rodukrudt.<br />

Forskelligt udstyr til<br />

græspleje kan desuden hægtes<br />

på gitterkonstruktionen, så<br />

mulighederne f.eks. klipning<br />

og andre formål er store.<br />

Myren kan bekæmpe flerårigt<br />

ukrudt med strøm fra en<br />

spændingsgiver som via et<br />

redskab monteret på plotteren<br />

rammer de planter der skal bekæmpes.<br />

De enkelte ukrudtsplanter<br />

identificeres med Myrens<br />

kameraudstyr, og behandlingen<br />

foretages efter at planten<br />

er blevet genkendt. Ved at<br />

sende strøm direkte ned i roden<br />

ved berøring med plotteren<br />

opnås en meget høj energieffektitet<br />

i ukrudtsbehandlingen.<br />

Plotteren arbejder beskyttet<br />

og utilgængeligt inde<br />

under Myren styret og overvåget<br />

af kameraerne.<br />

Såvel golf- som fodboldbaner<br />

står over for store udfordringer<br />

i de kommende år i relation<br />

til at reducere miljøbelastningen<br />

mest muligt på vo-<br />

res anlæg. Både Dansk Golf<br />

Union og Dansk Boldspilunion<br />

støtter derfor initiativer der<br />

kan være med til at fremme<br />

dette formål.<br />

‘Myren’ vil kunne bidrage til<br />

mere bæredygtige sportsanlæg,<br />

helt i tråd med de to foreningens<br />

ønsker. Myren vil<br />

med sin anvendelse af vedvarende<br />

energi kunne bidrage til<br />

ar reducere brændstofforbruget<br />

og vil med sine mange anvendelsesmuligheder<br />

bl.a.<br />

kunne bidrage til en bekæmpelse<br />

af ukrudt der med færre<br />

pesticider.<br />

For at tilpasse anvendelsen<br />

af Myren mener vi det er nød-<br />

‘Myren’ er 2x2 meter og<br />

drives af elmotorer der<br />

får sin energi fra<br />

lithiumbatterier.<br />

vendigt med nogle praktiske<br />

forsøg på både golf- og fodboldbaner.<br />

Så vil vi kunne sikre<br />

os at udviklingen af Myren<br />

bliver tilpasset det praktiske<br />

behov bedst muligt. Når projektet<br />

er igangsat, skal der findes<br />

nogle golf- og fodboldklubber<br />

der er interesseret i at<br />

lægge anlæg til afprøvningen.<br />

De vil dermed få adgang til<br />

den nyeste viden på området<br />

og være foregangsklubber inden<br />

for miljøvenlig pleje. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Torben Kastrup Petersen er cand.<br />

scient og banechef i Dansk Golfunion.<br />

tkp@dgu.org. 4040 9102.<br />

Smedene der også laver legeredskaber<br />

Toftebo Maskinfabrik i Kalvehave<br />

på Sydsjælland kom i fint<br />

selskab da Dansk Industri nominerede<br />

Toftebos legeredskab<br />

‘Møllen’ til DI’s Produktpris<br />

2010. Da prisen blev afsløret<br />

på Dansk Industris Erhvervspolitiske<br />

Topmøde 28.<br />

september var det dog en anden<br />

nomineret, Martin Professional,<br />

der vandt prisen for en<br />

ny digital lysrobot til scener.<br />

Men alligevel. Møllen ligner<br />

en gigantisk standerlampe der<br />

kan rotere om sin akse, mens<br />

skærmen kan dreje rundt om<br />

sig selv. Man kravler ind i<br />

skærmen hvor man kan vippe,<br />

snurre rundt, vende på hovedet<br />

og slå kolbøtter. Møllen<br />

er beregnet til 4-10-årige børn<br />

der får stimuleret motorikken,<br />

brugt en masse energi og trænet<br />

balanceevnen. Møllen er<br />

fremstillet af indfarvet polyetylen,<br />

stål og rustfrit stål. Produktet<br />

er TUV-godkendt i henhold<br />

til standarderne for legepladsredskaber<br />

og testet af<br />

Motorikforeningen i Danmark.<br />

Møllen er det første legeredskab<br />

i serien Kuben. Ved siden<br />

af legeredskaber markedsfører<br />

Toftebo UniQ Nordics legepladsprogram<br />

og affaldsbeholdere.<br />

Firmaet er også underleverandør<br />

af smedeopgaver.<br />

Det er for at supplere<br />

dem at man nu også udvikler<br />

legeredskaber. www.t-ma.dk.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 23


Skygge og lang puld<br />

Stikledninger kan også renoveres uden at<br />

man skal til at grave det halve af haven op<br />

Ikke kun hovedkloakledninger<br />

kan renoveres med<br />

‘strømper’ og andre gravefri<br />

løsninger der skåner bevoksninger<br />

og belægninger. Det<br />

kan stikledninger ind til de enkelte<br />

ejendomme også så man<br />

helt undgår at røre haven.<br />

Den mest udbredte gravefri<br />

fornyelse er strømpeforingen<br />

hvor der fra nærmeste brønd<br />

føres en strømpe ned i ledningen.<br />

Den hærdes med varme<br />

og sætter sig fast i rørets indre<br />

kant. Arbejdet udføres oppefra<br />

ved hjælp af en lille vogn<br />

med kamera der kører ned i<br />

ledningen. Strømpen består af<br />

syrefast polyesterfiber der imprægneres<br />

med harpiks.<br />

Med denne teknik opretholder<br />

man næsten hele tværsnittet<br />

så kapaciteten i kloakken<br />

omtrent bevares, men det forudsætter<br />

at rørene ikke er alt<br />

for beskadigede. Er der større<br />

brud eller sætninger, undgår<br />

man ikke at grave dem op.<br />

24<br />

I stikledninger kan man<br />

bruge samme teknik. Her<br />

bruger man en såkaldt<br />

hatprofil hvor hattens<br />

skygge holder fast i hovedledningen,<br />

mens pulden<br />

trykkes op i stikledningen.<br />

Hatprofilen, der<br />

skræddersys til den enkelte<br />

opgave, bruges både<br />

med kort og lang puld.<br />

Den korte bruges til at tætne<br />

overgangen mellem hoved- og<br />

stikledning. Pulden er dog<br />

mindst 30 cm så den føres forbi<br />

den første samling i stiklingen.<br />

Den lange puld bruges til<br />

at tætne stikledningen helt<br />

frem til næste brønd eller<br />

vandlås. Hvis samlingen mellem<br />

hoved- og stikledning er<br />

tæt nok i forvejen, kan man<br />

undvære hatteskyggen og bare<br />

sætte en almindelig strømpe<br />

op i stikledningen. Teknikken<br />

kan også bruges den modsatte<br />

vej, altså fra en brønd<br />

inde på ejendommen mod<br />

hovedledningen. Det nyeste er<br />

at det også kan ske gennem<br />

en vandlås i brønden selv om<br />

der er meget lidt plads.<br />

Den lille rørvogn kan også<br />

bruges til at lukke døde stikledninger<br />

der tit er yngle- og<br />

levested for rotter og ofte er<br />

en kilde til grus og sand i hovedledningen.<br />

Lukningen kan<br />

udføres ved en ‘punktreparation’<br />

hvor hullet til stikledningen<br />

dækkes med en fiberlap.<br />

En stærkere lukning får man<br />

ved at føre en prop op i hullet,<br />

f.eks. det VA-godkendte ‘Rottestop’<br />

der sættes på plads og<br />

GODE MEDLEMSTILBUD<br />

Check ind på Rabatportalen via Danske Anlægsgartneres medlemsside<br />

og få inspiration til besparelser og gode tilbud<br />

Danmarks største indkøbsportal<br />

Hatprofil, uimprægneret.<br />

Foto: Per Aarsleff A/S.<br />

Herunder montering af en<br />

lang hatprofil.<br />

fyldes med hurtigt hærdnende<br />

beton. En tilsvarende afpropning<br />

kan også udføres den<br />

modsatte vej fra en skelbrønd<br />

eller et opgravet hul. I brønde<br />

kan stikledningen afproppes<br />

ved at tilmure det med fiberbeton.<br />

Kun få danske entreprenører<br />

udfører gravefri fornyelse<br />

eller afpropning. De er tilsluttet<br />

Kontrolordningen for Ledningsrenovering,www.nodigkontrol.dk.<br />

sh<br />

KILDE. Peter Ellegaard Larsen (2010):<br />

Opgravningsfri fornyelse og afpropning<br />

af stikledninger. Teknik & <strong>Miljø</strong>.<br />

Telefoni Lønsystemer<br />

Brændstof Færdiggræs<br />

Forsikringer Blomsterløg<br />

Græsfrø Og meget mere....<br />

RABATPORTALEN<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Den dag Amager gik ned<br />

Natten efter Amagerbanken krakkede, ramte en storm Danmark.<br />

Naturligvis også Amager hvor lysmasten ved denne fodgængerovergang<br />

knækkede nakken. Selv om fodgængeren på<br />

skiltet er solidarisk og går ned sammen med banken, så udviste<br />

lamperne stort ansvar ved at blinke lystigt dagen igennem. lt<br />

Skræddersyede redskaber til parkour<br />

Parkour er blevet en trendy<br />

sports- og fritidsfornøjelse<br />

hvor selve byrummet som det<br />

er lægger ryg til spring, tricks<br />

og balanceøvelser. Alligevel<br />

kan markedet også byde på<br />

parkour-inventar til parker og<br />

pladser. Det tilbyder bl.a. UNO<br />

Koncept A/S der repræsenterer<br />

det finske firma Lappset med<br />

skræddersyede parkour produkter<br />

udviklet og fremstillet i<br />

tæt samarbejde med professionelle<br />

parkourudøvere. Deres<br />

redskaber har vundet prisen<br />

som årets sportsredskab i<br />

Finland 2010, lyder det fra<br />

UNO. www.uno.dk.<br />

Eco-Tech Tallerkenspreder<br />

Udført<br />

i rustfrit stål<br />

PTO<br />

el. hydraulisk drev<br />

fra 230 til 1240 kg<br />

Spredebredde<br />

fra 1,2 til 8m<br />

Gennemkørselsbredde<br />

fra 73cm<br />

Kørselsafhængig<br />

<br />

proportional<br />

mængderegulering<br />

Tlf. 6256 1667 . Fax. 6256 1607 . www.special-maskiner.com<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 25


Det store spring mod en bæredygtig by<br />

I intet andet land bygges der som i Kina, men der plantes også mange træer.<br />

Skov & Landskab har samarbejdet med kineserne siden 2004 om at udvikle ‘Urban Forestry’<br />

Af Kjell Nilsson<br />

Intet andet sted i verden bygges<br />

der som i Kina. Det kræver<br />

enorme resourcer. F.eks.<br />

halvdelen af hele verdens cementforbrug<br />

og en tredjedel<br />

af den samlede stålproduktion.<br />

Stadig bor under halvdelen<br />

af de 1,3 milliarder kinesere<br />

i byer, men urbaniseringen<br />

foregår med rasende fart.<br />

Den voldsomme byudvikling<br />

har dog også en grøn side. Fra<br />

politisk side vil man gerne udvikle<br />

en ‘økologisk civilisation’.<br />

For at realisere den og udvikle<br />

bæredygtige byer plantes der<br />

mange træer - langs gader og<br />

veje, i parker og boligområder<br />

og nye bynære skove. ‘Urban<br />

Forestry’ som er et samlende<br />

begreb for denne indsats, er<br />

blevet et æresbegreb i kinesisk<br />

byplanlægning.<br />

Skov & Landskab ved Københavns<br />

Universitet har samarbejdet<br />

med kineserne siden<br />

2004. Det begyndte med en ki-<br />

26<br />

nesisk interesse om at sætte<br />

Urban Forestry højere på den<br />

politiske dagsorden og er siden<br />

fortsat med forsknings- og<br />

udviklingsprojekter betalt af<br />

EU (The PLUREL project).<br />

Eet land - to systemer<br />

En af Kinas varmeste byer er<br />

Shenzhen med sine 9 millioner<br />

indbyggere, et bemærkelsesværdigt<br />

kunstmuseum tegnet<br />

af det kinesiske arkitektfirma<br />

Urbanus, og flere og flere skyskrapere<br />

som kappes om herredømmet<br />

på himmelvælvet.<br />

For en vesterlænding er det<br />

nærmest ufatteligt at Shenzhen<br />

for kun 30 år siden var<br />

en fredelig fiskerby med<br />

50.000 indbyggere.<br />

Hemmeligheden bag forvandlingen<br />

går tilbage til 1979<br />

da lederen Deng Xiaoping<br />

proklamerede at Kina var et<br />

land med to systemer. Et politisk<br />

- kommunismen - og et<br />

økonomisk - kapitalismen.<br />

Takket være sin nærhed til<br />

Hongkong som stadig var under<br />

Storbritannien, blev Shenzhen<br />

udpeget som den første<br />

økonomiske zone med markedsøkonomi.<br />

Shenzhen blev åbnet for<br />

udenlandske investorer som<br />

blev lokket til med lave skatter<br />

og billig arbejdskraft. Siden da<br />

er tusinder af joint venture-selskaber<br />

etableret med udenlandsk<br />

kapital og knowhow.<br />

Da Kinas første aktiebørs blev<br />

åbnet i Shenzhen, var folk så<br />

ivrige efter at købe aktier at<br />

mange kom til skade i trængslen.<br />

Unge, energiske kinesere<br />

fra hele landet strømmede til<br />

byen og bidrog til en gennemsnitsalder<br />

i befolkningen på<br />

under 30 år.<br />

Shenzhen er i dag Kinas rigeste<br />

by regnet i BNP pr. indbygger.<br />

Samtidig har man udviklet<br />

attraktive miljøer, vel vi-<br />

dende at de er vigtige for den<br />

økonomiske udvikling og for<br />

at tiltrække veluddannet arbejdskraft.<br />

Udnævnelser som<br />

‘Garden City of the State’ og<br />

‘International Garden City’<br />

bruges flittigt i markedsføringen,<br />

både nationalt og i forhold<br />

til udlandet.<br />

Øologisk inspiration<br />

I Shenzhen er der flere eksklusive<br />

boligområder end noget<br />

andet sted i Kina. De fleste er<br />

indhegnede og overvåges af<br />

vagter. Som årsag anføres at<br />

den store indvandring fra nær<br />

og fjern har ført til omfattende<br />

kriminalitet, og at man derfor<br />

er tvunget til at bevogte<br />

de mere luksuriøse miljøer.<br />

Et af de fineste områder,<br />

Huiwen/Lihai, er imidlertid<br />

åben for alle. Det består af et<br />

grønt torv omgivet af 30-etagers<br />

punkthuse med lejligheder<br />

hvor der bor kinesiske bør-<br />

Huiwen/Lihai er et moderne<br />

boligområde i Shenzhen med<br />

et stort centralt parkområde.<br />

Foto: Kjell Nilsson.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Den ydmyge embedsmands have i Sozhou. I traditionel kinesiske havekunst er naturstenen et lige så vigtigt<br />

element som vandet og vækstmaterialet. Den poetiske sans viser sig i de fantasifulde navne som pavilloner,<br />

broer og udsigtspladser har, f.eks. denne bro der hedder ‘Den lille flyvende regnbues bro’. Foto: Kjell Nilsson.<br />

nefamilier, men også påfaldende<br />

mange vesterlændinge.<br />

Det fælles grønne torv tjener<br />

som en naturlig samlingsplads.<br />

Designet er af landskabsarkitekter<br />

fra Peking-universitetets<br />

filial i Shenzhen i samarbejde<br />

med et amerikansk firma. Det<br />

er moderne med tydelig økologiske<br />

kendetegn og med<br />

vand som et vigtigt tema.<br />

De fleste arkitekter og planlæggere<br />

som rapporterer fra<br />

Kina, imponeres af ambitionerne<br />

om at skabe en velfungerende<br />

grøn struktur og at<br />

tilgodese behovet for grønne<br />

områder for de nytilflyttede.<br />

DET STORE SPRING<br />

Det store spring fremad eller<br />

bare ‘det store spring’ blev i<br />

1958 den officielle parole for<br />

den tids omfattende reformer<br />

i Maos Kina. Man satsede<br />

på sværindustri og militær<br />

teknologi, lancerede<br />

folkekommunerne og kollektiviserede<br />

landbruget.<br />

De første år faldt landbrugsproduktionen<br />

med en<br />

voldsom hungersnød til følge.<br />

Ikke mindst derfor har begrebet<br />

‘Det store spring’ en<br />

meget blandet klang. Når det<br />

bruges i overskriften er det<br />

ikke for at antyde at indsatsen<br />

for at skabe en bæredygtig<br />

by kan have en mørk side.<br />

Begrebet bruges udelukkende<br />

som metafor for storstilet<br />

kinesisk planlægning.<br />

Jeg ser to årsager til at Kina<br />

prioriterer byernes grønne<br />

udemiljø så højt. Den første<br />

har med arv og tradition at<br />

gøre. Den traditionelle kinesiske<br />

havekunst er jo en af de<br />

fornemste i verden.<br />

Suzhous historiske haver<br />

Skal man opleve ægte kinesisk<br />

havekunst bør man tage til byen<br />

Suzhou der ligger en times<br />

bilrejse fra Shanghai. I 1997<br />

blev nogle af byens klassiske<br />

haver optaget på UNESCO’s liste<br />

over verdens kulturarv. Den<br />

største og mest berømte er<br />

‘Den ydmyge embedsmands<br />

have’. Osvald Siréns beskriver i<br />

sit klassiske værk ‘Kinas trädgårdar’<br />

fra 1948 hvilke oplevelser<br />

som venter besøgeren:<br />

„Efter at man er kommet<br />

ind fra gaden gennem den traditionelle<br />

tilbommede yderport<br />

og gået nogle trin langs<br />

en høj mur, når man til den<br />

egentlige haveport, en oval<br />

muråbning som på den ene<br />

side kantes af en senet gammel<br />

blåregn der påstås at<br />

stamme fra Wen Cheng-mings<br />

dage. Lige inden for hvor haven<br />

begynder, er nogle stenblokke,<br />

‘velkomststen’, stillet<br />

op. Fra dette punkt kan man<br />

fortsætte vandringen i forskellige<br />

retninger. En bro af store<br />

sten som danner en zig-zagbro<br />

fører over til ’De fjerne<br />

glæders pavillon’. Ved siden af<br />

ligger det ’Sydlige galleri’, og<br />

på den anden side af den store<br />

lotusdam ligger flere andre<br />

bygninger med poetiske navne:<br />

’Nyfalden sne og tåget<br />

sky’, ’Plovmændenes pavillon’,<br />

’Bambuslunden,’, ’Lotusbrisens<br />

pavillon’ samt andre af hvilke<br />

dog i visse tilfælde kun de<br />

mere eller mindre malende<br />

navne stadig lever.“<br />

Haven blev anlagt i 1500-tallet<br />

under Ming-dynastiet da<br />

Suzhou havde sin kunstneriske<br />

storhedstid fordi mange af tidens<br />

ledende digtere og malere<br />

slog sig ned her. En samlende<br />

skikkelse var Wen<br />

Cheng-ming. Hans atelier lå i<br />

den have han anlagde sammen<br />

med ejeren Wang Xiancheng<br />

som var en pensioneret<br />

diplomat. Deraf navnet Cho<br />

Cheng Yuan, Den ydmyge embedsmands<br />

have. Wang Xiancheng<br />

ville nemlig døbe haven<br />

efter en leveregel om hvad der<br />

Torvet i Huiwen/Lihai er skabt med tydelige økologiske kendetegn.<br />

Foto: Kjell Nilsson.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 27


er meningen med livet for et<br />

ydmygt menneske. Og det var<br />

at bygge et hus, plante træer,<br />

vande haven og dyrke grøntsager.<br />

Politisk vilje<br />

Den anden årsag til at det<br />

grønne spiller en central rolle i<br />

kinesisk byudvikling har med<br />

politiske prioriteringer at gøre.<br />

Dekanen for landskabsarkitektstudiet<br />

ved Peking-universitetet<br />

blev i år bedt om at<br />

vælge en tekst der har betydet<br />

særligt meget for landskabsarkitekturens<br />

udvikling i moderne<br />

tid. Han valgte præsident<br />

Hu Jintaos rapport til den 17.<br />

nationale kongres for Kinas<br />

kommunistparti i 2007.<br />

Det var første gang en ledende<br />

repræsentant for systemet<br />

i Kina tog udviklingen af<br />

en ‘økologisk civilisation’ i sin<br />

mund. Og det var ikke hvem<br />

som helst, men selveste præsidenten<br />

og generalsekretæren<br />

for kommunistpartiet. Det var<br />

ikke kun et nyt begreb i kinesisk<br />

terminologi, men også en<br />

ny måde i den politiske ledelse<br />

at definere udvikling på. I stedet<br />

for kun at fokusere på<br />

økonomisk vækst, havde man -<br />

i et land hvor 75% af alle søer<br />

og vådområder er forurenede<br />

og to tredjedele af byerne lider<br />

af vandmangel og alvorlig<br />

luftforurening - endelig forstået<br />

at en langsigtet holdbar udvikling<br />

forudsætter et fornuftigt<br />

forhold til naturen.<br />

Hangzhou som eksempel<br />

En ledende person i tilplantningen<br />

af de kinesiske byer er<br />

professor Jiang Zehui, præsident<br />

for det kinesiske skovselskab<br />

og søster til den tidligere<br />

28<br />

præsident Jiang Zemin. Hun<br />

deltager fast i de årlige, nationale<br />

‘City Forest Forum‘ konferencer<br />

og har også besøgt<br />

Danmark i forbindelse med en<br />

international konference Skov<br />

& Landskab holdt i 2006 som<br />

et led i samarbejdet mellem<br />

Danmark og Kina.<br />

Da Skov & Landskab vandt<br />

konkurrencen om et stort EUprojekt<br />

om byudvikling og relationerne<br />

mellem by og land,<br />

var det naturligt at invitere kineserne<br />

med som partnere.<br />

Dels for at følge Kinas intensive<br />

urbanisering, dels for at<br />

dele de erfaringer vi i Europa<br />

har gjort i den tilsvarende forvandling<br />

fra landbrugsland til<br />

urbant samfund.<br />

Den kinesiske by der blev<br />

brugt i EU-projektet, var Hangzhou,<br />

hovedstad i Zheyiangprovinsen<br />

og med 7 millioner<br />

indbyggere. Her fandtes allerede<br />

i 1200-tallet en millionby<br />

med 12.000 stenbroer, 3000<br />

badehuse og ti store markedspladser.<br />

Det berettede en begejstret<br />

Marco Polo om fra sit<br />

besøg i ‘Den himmelske by’<br />

omkring år 1280. Befolkningens<br />

yndlingsfornøjelse var en<br />

bådtur på Xi Hu (Vestre Sø).<br />

Herfra kunne man opleve hele<br />

byen med dens utallige paladser,<br />

templer og klostre med<br />

haver der gik ned til vandet.<br />

Den vestre sø<br />

Xi Hu er stadig en stor attraktion,<br />

både for byens egne indbyggere<br />

og for de talrige turister<br />

som hver år besøger<br />

Hangzhou. Oprindeligt var søen<br />

en lagune ved Qiantangflodens<br />

udløb omgivet af sandede<br />

landtanger. I årenes løb<br />

voksede tangerne sammen, og<br />

Xi Hu blev en lavvandet sø der<br />

flød over i stærk regn og tørrede<br />

ud i tørke.<br />

Sidst i 700-tallet, midt i<br />

Tang-dynastiet, blev digteren<br />

Bai Juyi guvernør i Hangzhou.<br />

Han indså at landbruget rundt<br />

om byen led for hårdt i tørken<br />

og fik derfor opført diger<br />

rundt om søen. Så kunne<br />

vandspejlet reguleres og vandet<br />

udnyttes til markvanding<br />

gennem vandingskanaler.<br />

Næsten tre hundrede år senere,<br />

under Song-dynastiet,<br />

blev en anden berømt digter,<br />

Su Shi, guvernør i Hangzhou. I<br />

mellemtiden var søen og kanalerne<br />

slammet til så bønderne<br />

igen fik problemer med tørke.<br />

Su Shi fik sat en omfattende<br />

renovering i gang hvor søbunen<br />

og kanalerne blev renset<br />

op. Dyndet blev samlet i et 2,6<br />

Kineserne bruger virkeligt deres<br />

parker. Er man musiker, øver man<br />

gerne udendørs, og vil man danse,<br />

gør man det gerne under trækroerne.<br />

Fra Guangzhous centrale<br />

park Yuxie. Foto: Kjell Nilsson.<br />

km langt dige som går tværs<br />

over søen så man i dag kan gå<br />

tørskoet over søen og opleve<br />

det samme sceneri som man<br />

kan fra bådene. En af attraktionerne<br />

på diget kaldes ‘Daggry<br />

på Sus dige om foråret’.<br />

Det er en af ti udsigtspladser<br />

af særlig skønhed.<br />

Xixis våde landskab<br />

Et af de områder som er studeret<br />

nærmere hedder Xixi, et<br />

sumpet område med et veludviklet<br />

netværk af floder og kanaler.<br />

Trods nærheden til det<br />

centrale Hangzhou, kun 5-6<br />

km i luftlinje, var der stort set<br />

ingen urbanisering før 1990.<br />

Området var præget af bønder<br />

der levede af landbrug,<br />

dambrug og morbærtræer.<br />

Området tilhørte en af<br />

Hangzhous nabokommuner<br />

og savnede veje og anden infrastruktur.<br />

Potentielle spekulanter<br />

kunne erhverve jord til<br />

spotpris. I 1996 blev området<br />

indlemmet i Hangzhou og en<br />

voldsom udvikling tog fart. Få<br />

år senere havde en ny bydel<br />

med 150.000 indbyggere rejst<br />

sig og kvadratmeterprisen på<br />

jord var steget 300 gange.<br />

Byens ekspansion truede<br />

snart med at sluge et værdifuldt<br />

natur- og kulturlandskab.<br />

Samtidig havde byen brug for<br />

et større grønt område til sine<br />

nye borgere og ville gerne skabe<br />

en attraktion for den hurtigt<br />

voksende indenlandske turisme.<br />

Myndighederne i Hangzhou<br />

reagerede hurtigt. I november<br />

2001 vedtog man at udvikle<br />

og bevare ‘Xixi Wetland Cultural<br />

and Ecological Tourism<br />

Area’ - for at tage den engelske<br />

oversættelse. Generalpla-<br />

Området omkring Xi Hu i Hangzhou anses som et af de smukkeste i Kina. Gammel og ny kultur mødes i naturskønne omgivelser. Foto: Kjell Nilsson.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Da urbaniseringen truede med at udslette vådområderne i Xixi, reagerede myndighederne i Hangzhou hurtigt og etablerede en naturpark for at<br />

beskytte de økologiske værdier og forsyne byen med et nyt attraktivt område til rekreation og turisme. Foto: Kjell Nilsson.<br />

nen for området der blev vedtaget<br />

i 2004, omfatter næsten<br />

10 km 2 , cirka 20% af det oprindelige<br />

areal. Den er delt op i<br />

tre etaper hvor den anden er<br />

ved at blive afsluttet til en pris<br />

af 3-4 milliarder kroner.<br />

Kritiske synpunkter<br />

Det er let at kritisere udviklingen<br />

i et land som udvikler sig<br />

så hurtigt som Kina. Samtidig<br />

skal man have forståelse for de<br />

enorme udfordringer. Forsigtige<br />

beregninger peger på at<br />

der skal være plads til 350 millioner<br />

flere i de kinesiske byer i<br />

de næste tyve år, og at 100 flere<br />

byer bliver millionbyer inden<br />

2050.<br />

Det er en naturlig forklaring<br />

på den utålmodighed der præger<br />

udviklingen. Et eksempel<br />

er at man planter mange store<br />

træer i de nybyggede bydele.<br />

Man har ikke tid til at vente på<br />

at unge træer vokser til.<br />

En anden følge er at alt det<br />

gamle rives ned og erstattes<br />

med nyt. I Xixi var der f.eks. aldrig<br />

tale om at bevare noget<br />

af den gamle bonde- og fiskerkultur<br />

som et kulturhistorisk<br />

indslag i naturparken. De<br />

13.000 oprindelige indbyggere<br />

fordelt på 2500 husstande blev<br />

flyttet ind i moderne lejligheder<br />

i de tilgrænsende forstæder.<br />

Som kompensation fik de<br />

en ekstra lejlighed som de<br />

kunne sælge eller leje ud med<br />

god fortjeneste.<br />

Et andet dilemma er afstanden<br />

mellem ord og handling<br />

når det gælder de grønne områders<br />

bidrag til en bæredygtig<br />

byudvikling. Trods alle fine<br />

Alting skal gå i rasende fart. Derfor ser man<br />

mange eksempler på plantning af fuldvoksne<br />

træer. Foto: Kjell Nilsson.<br />

ord om økologiske og sociale<br />

funktioner, fokuseres der stadig<br />

meget på det visuelle og<br />

byens image. For de lokale politiske<br />

ledere er det vigtigt for<br />

den fremtidige karriere at vise<br />

synlige resultater i deres mandatperiode.<br />

Derfor satses der<br />

på prestigeprojekter med belægninger<br />

i luksuriøse materialer,<br />

kunstfærdig udsmykning<br />

og eksotiske planter på<br />

SKRIBENT<br />

Kjell Nilsson er landskabsarkitekt,<br />

agro.dr. fra Sveriges Lantbruksuniversitet<br />

og forskningschef og vicedirektør<br />

ved Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 29<br />

.<br />

bekostning af funktionalitet<br />

og kinesisk havetradition. ❏<br />

THE PLUREL PROJECT<br />

Peri-urban Land Use Relationships -<br />

Strategies and Sustainability Assessment<br />

Tools for Urban-Rural Linkages.<br />

Læs mere på www.plurel.net. Det EUstøttede<br />

projekt forløb 2007-2010.


Nyt cykelstativ i<br />

fleksibelt design<br />

Med model FalcoDK har Falco<br />

A/S i Vejen præsenteret et nyt<br />

cykelstativ i et traditionelt og<br />

funktionelt, men også fleksibelt<br />

design med 50 cm pr. cykel.<br />

Et standardstativ fås i moduler<br />

til 3, 4, 5 og 6 pladser.<br />

De kan sammensættes i den<br />

ønskede længde. Bøjlen er udformet<br />

så de ikke ødelægger<br />

de populære magnetlygter. De<br />

nedstøbte stativer kan fås som<br />

en demonterbar version. Stativet<br />

er fremstillet i kraftigt<br />

varmgalvaniseret stål der kan<br />

pulverlakeres i næsten alle farver.<br />

www.falcoas.dk.<br />

Tilmeld dig<br />

anlægsgartnerbranchens<br />

nyhedsbrev på www.dag.dk<br />

Lille, men stærk<br />

Bobcat-minigraver<br />

Med model E35 på 3,7 tons og<br />

en 33 hk Kubota dieselmotor<br />

har Bobcat fået en ny lille<br />

minigraver. Den byder bl.a. på<br />

nyt gravearmsdesign, forstærket<br />

undervogn, bedre udsyn<br />

og bedre kørekomfort med<br />

mere plads, mindre støj og<br />

færre vibrationer. Maskinen<br />

har mere kraft end den gamle<br />

model i samme klasse, men<br />

den er stadig præcis i sin arbejdsgang<br />

og kan med sit<br />

kompakte design bruges på<br />

selv de snævreste steder, lyder<br />

det fra importøren, Svenningsens,<br />

www.svenningsens.com.<br />

30<br />

Tabet af biodiversitet er ikke stoppet<br />

Ny statusopgørelse kan bruges som grundlag for nye handlingsplaner<br />

Tabet af biodiversitet i den<br />

danske natur er ikke standset<br />

. Det gælder for alle de ni<br />

økosystemer som naturen er<br />

opdelt i: skov, kyst, græsland/<br />

hede, mose/eng, søer, vandløb,<br />

havet og agerland. Det<br />

konkluderes i ‘Danmarks biodiversitet<br />

2010 - status, udvikling<br />

og trusler’ fra Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Man har undersøgt 139 udvalgte<br />

elementer (arter, levesteder,<br />

processer) som sammen<br />

giver en dækkende generelt<br />

billede. Af de 139 elementer er<br />

47% i tilbagegang, 25% er stabile<br />

eller i fremgang og for de<br />

sidste 28% ved man for lidt til<br />

at de kan vurdere udviklingen.<br />

Seniorforsker og projektleder<br />

Rasmus Ejrnæs forklarer:<br />

”Vi kan se at selv om den<br />

bedste natur er beskyttet af<br />

love og direktiver, så er der ingen<br />

beskyttelse mod ophør af<br />

græsning eller kvælstof der<br />

falder ned fra luften. Det giver<br />

store problemer med tilgroning<br />

af enge, overdrev og<br />

kystskrænter og fører til at<br />

nøjsomhedsplanter, sommerfugle,<br />

bier og biller bukker under.<br />

Et andet hovedproblem er<br />

at vores naturområder er pressede.<br />

Vi har set at beskyttelsen<br />

af de såkaldte §3-områder halter,<br />

vi kan se at småbiotoperne<br />

i agerlandet forsvinder eller<br />

forringes, og vi kan se at byer<br />

og veje stadig breder sig på<br />

naturens bekostning.”<br />

Hvis der først er sket et tab<br />

af arter, så kommer de ikke<br />

automatisk tilbage hvis man<br />

genopretter naturens tilstand.<br />

De fleste af vores arter er nemlig<br />

meget lidt mobile og kommer<br />

kun langsomt tilbage.<br />

Desuden har ødelæggelsen af<br />

levesteder været så omfattende<br />

at en lille fremgang ikke er<br />

nok til at stoppe tilbagegangen<br />

i arter. Flere af de truede<br />

levesteder i skovene går frem,<br />

mens de tilhørende arter stadig<br />

går tilbage.<br />

Ejrnær: ”Det er karakteristisk<br />

at dér hvor der er fremgang,<br />

sker det ud fra et historisk<br />

lavpunkt. Det gælder<br />

f.eks. for vores store søer som<br />

typisk er blevet alvorligt belastede<br />

med næringsstoffer i<br />

forrige århundrede, og som nu<br />

langsomt er ved at komme sig.<br />

Og det gælder i skovene hvor<br />

vi aldrig har haft så lidt dødt<br />

ved, gamle løvtræer, lysninger<br />

og vådområder som nu.”<br />

Med rapportens videnskabelige<br />

dokumentation er der et<br />

solidt fagligt grundlag for de<br />

kommende års strategier og<br />

handlingsplaner. Hertil hører<br />

den nationale strategi for biodiversitet<br />

som miljøministeren<br />

har varslet som opfølgning på<br />

den internationale FN-aftale<br />

der blev indgået i Japan. Ifølge<br />

denne aftale skal tabet i biologisk<br />

mangfoldighed været<br />

stoppet i 2020. EU havde ellers<br />

tidligere sat fristen til 2010,<br />

men det kunne ingen leve op<br />

til, heller ikke Danmark. Men<br />

nu er der et grundlag for at nå<br />

det om ti år. sh<br />

KILDE<br />

Ejrnæs, R. m.fl. (<strong>2011</strong>): Danmarks<br />

biodiversitet 2010 - status, udvikling<br />

og trusler. Faglig rapport fra DMU nr.<br />

815. www.dmu.dk.<br />

En gammel træruin. Sjusket ser det ud, men det er et af skovens rigeste<br />

og sjældneste levesteder. Fotoa f Peter Wind, hentet fra rapporten.<br />

HOVEDRESULTATER<br />

Skove<br />

Levested for det største antal<br />

truede og sårbare arter.<br />

Stor tilbagegang blandt<br />

biller i dødt ved,<br />

dagsommerfugle i skovenge<br />

og lysninger samt laver som<br />

vokser på træstammer.<br />

Levesteder knyttet til mere<br />

naturlige skove i fremgang.<br />

Kyster<br />

Danmarks vigtigste bidrag<br />

til biodiversiteten internationalt<br />

set.<br />

Syv ud af ni artsgrupper er<br />

i tilbagegang.<br />

Sæler trives og kvælstofindholdet<br />

i laver er faldende.<br />

Græs, hede, eng, mose<br />

Arealet af græsland, hede<br />

og mose samt næringsfattige<br />

og græssede enge er i stadig<br />

tilbagegang.<br />

Størst tilbagegang for torbister,<br />

løbebiller, dagsommerfugle<br />

og vokshatte i<br />

græsland og hede samt for<br />

edderkopper i moser.<br />

Fremgang for lyng. Kvælstofbelastningen<br />

af mose og<br />

eng er stabiliseret.<br />

Søer og vandløb<br />

Tabet af biodiversitet er<br />

standset i større søer, men<br />

fortsætter i øvrige søer og<br />

vandløb.<br />

Størst tilbagegang for padder<br />

i mindre søer. Tilbagegang<br />

for vandaks, fisk og<br />

tykskallet malermusling i<br />

vandløb.<br />

Havet<br />

Det økosystem vi ved<br />

mindst om.<br />

Tilbagegang for fisk, fugle<br />

og bunddyr.<br />

Agerland, veje og byer<br />

Dækker tre fjerdedele af<br />

landjorden.<br />

Mest intensivt udnyttede<br />

områder.<br />

Byområder giver nye muligheder<br />

for varmekrævende<br />

arter som firben.<br />

Videngrundlag<br />

Kun 40% af alle vurderinger<br />

er baseret på håndfaste<br />

data. 60% er baseret på ekspertvurderinger.<br />

For 28% af<br />

alle elementer kender forskerne<br />

ikke udviklingen.<br />

Det mangelfulde datagrundlag<br />

afspejler at samfundet<br />

stadigvæk mangler<br />

viden om status og udvikling<br />

af den danske biodiversitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Hjorte på brakmark fotograferet med varmefølsomt kamera.<br />

Dyrene ses med varmefølsomt kamera<br />

Snart kan man bruge varmefølsomme<br />

kameraer på markens<br />

køretøjer til at opdage<br />

vildtet. Det har forskere ved<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet vist i en forundersøgelse.<br />

Maskinerne kører stadig<br />

hurtigere, og det er svært for<br />

vildtet at slippe væk i tide når<br />

høsten sætter ind. Vildt der<br />

kommer til skade eller dør, er<br />

et problem for vildtet og for<br />

landbruget. Rester af døde dyr<br />

ødelægger høsten og kan i<br />

forbindelse med ensilage forgifte<br />

heste og kvæg.<br />

Det varmefølsomme kamera<br />

er koblet til en computer med<br />

nyudviklet software. Derved<br />

Hako<br />

man kan opdage næsten alle<br />

levende dyr. Der er næsten ingen<br />

falske positive identifikationer.<br />

Nu skal der bare udvikles<br />

et robust og effektivt monteringssystem<br />

til montering på<br />

landbrugsmaskiner. Kameraet<br />

skal beskyttes og holdes stille<br />

da det er meget følsomt over<br />

for direkte sollys, vinkling, rystelser<br />

og støv på linsen. Desuden<br />

skal softwaren udvikles<br />

så den også kan advare chaufføren<br />

når vildtet er opdaget.<br />

Undersøgelsen er publiceret<br />

i ‘Brug af varmefølsomt kamera<br />

til opdagelse af vildt under<br />

markoperationer’, Grøn Viden,<br />

nr. 337. www.agrsci.au.dk.<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som<br />

det kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />

Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 31


32<br />

Dannelsesrejsen<br />

til Holland<br />

Het Loo, Adam Arena, Flora<br />

Holland og planteskoler var<br />

blandt målene for 55<br />

anlægsgartnerelever<br />

Af Vibeke Eeg Rafn<br />

Krukker og potter stod på trapper,<br />

langs husmure og prydede hjørner.<br />

Ofte var der lige anlagt et lille bed -<br />

ofte kun ½ m2 - foran husene, også i<br />

det moderne byggeri. Tilsammen gav<br />

det et billede af en grøn og frodig by.<br />

Vi var absolut betaget og bedåret af<br />

Amsterdams smalle gader og af hollændernes<br />

evne til at tænke grønt ind på<br />

hver lille fri kvadratmeter. Samtidig<br />

smilte vi af hollændernes belægninger<br />

som sine steder er sat i strandsand og<br />

afgjort ikke ville holde danske normer.<br />

Det var i august, og vi var 55 anlægsgartnerelever<br />

på 4. hovedforløb på Vilvorde.<br />

På studietur. Efter min mening<br />

er studieture et ubetinget gode. Turene<br />

skaber netværk, giver branchekendskab<br />

og inspiration. Vi får en fælles viden og<br />

er med til at løfte branchen. Det er en<br />

faglig dannelsesrejse.<br />

25 millioner blomster<br />

I silende regn kørte vi til Alsmeer og besøgte<br />

Flora Holland - den største blomsterauktion<br />

i verden og centrum for<br />

handel med afskårne blomster. Her ekspederes<br />

25 millioner blomster gennem<br />

auktionen hver dag - og det går hurtigt.<br />

Man skal være vågen når pris-uret<br />

sættes i gang og tæller ned: Klik, det<br />

var dén handel, og en ny er i gang.<br />

500 af de 1800 medarbejdere arbejder<br />

‘på gulvet’. De er af alle nationaliteter<br />

og suser rundt med containerreoler<br />

som små blomstertog - nogle ind til<br />

auktion, nogle får etiket med stregkode<br />

- og så ellers videre til køber. Storkøbere<br />

har egen hal og køber over nettet<br />

via Flora Hollands systemer.<br />

Videre til Botanisk Have i Leiden der<br />

Het Loo er et<br />

barokslot et smut fra<br />

Amsterdam. 100 mænd m/k<br />

står for at vedligeholde den<br />

historiske have.<br />

ligger tæt på Amsterdam og har endnu<br />

mere idyl og stemning. Vi fik en åbenhjertig<br />

og varm rundvisning med tips og<br />

tricks. F.eks. fremhævede vores rundviser<br />

Zelkova serrata, japansk elm som ikke<br />

er følsom over for elmesyge. Vi beundrede<br />

et stort og meget særpræget bøgetræ<br />

Fagus sylvatica ‘Asplenifolia’ som<br />

ingen af os havde bemærket i Danmark.<br />

Jeg fik dertil en forklaring på min undren<br />

over at der tilsyneladende ikke bekæmpes<br />

bjørneklo i Holland. Forklaringen<br />

var at det nemlig ikke var bjørneklo<br />

jeg havde set, men hvad vi i det hollandsk-engelsk-danske<br />

sprogfællesskab<br />

definerede som ‘engelsrod’.<br />

Hos planteskoleejer Jan Boomkamp så<br />

vi hvordan man kan benytte demonstrationshaver<br />

til at inspirere og vejlede<br />

kunder i at sætte planter, sten og inventar<br />

sammen. Det var et overordentligt<br />

inspirerende besøg. Idéen er hermed givet<br />

videre til danske planteskoler.<br />

Eksklusivt og effektivt<br />

Den historiske have Het Loo og Amsterdam<br />

Arena står hver for sig som ekstremer.<br />

Med hver sit uopnåelige budget<br />

og eksklusivitet. Het Loos forfinede og<br />

raffinerede havekunst var imponerende,<br />

Arenaens effektivitet og brug-og-smidvæk-græs<br />

lige så utroligt.<br />

Het Loo er et barokslot et smut fra<br />

Amsterdam i skovrige omgivelser. Slottet<br />

er bygget som et jagtslot af William<br />

af Orange og Mary Stuart og går for at<br />

være det hollandske Versailles. Parken er<br />

symmetrisk i sin opbygning med fontæner,<br />

kunstfærdigt klippede hække og<br />

statuer. Hele parken er sænket nogle<br />

meter ned i terrænet for at give læ. De<br />

har 100 mænd m/k til vedligeholdelse af<br />

den enorme buede bøge-pergola, de ornamenterede<br />

hække og sirligt klippede<br />

plæner. Da vi besøgte Het Loo var gartnerne<br />

i gang med at vertikalskære, men<br />

tog sig gerne tid til en faglig snak.<br />

Amsterdam Arena bruger hvert år<br />

100.000 euro på at skifte græs som så<br />

klippes med håndklipper efter snor,<br />

føntørres og får ‘solarium’ hvis det behøves.<br />

Al træning foregår på baner uden<br />

for stadium. Dertil var det ovenud interessant<br />

at høre om Arenaens crowd-control,<br />

fordelingen af forskellige typer fans<br />

og logistik. Det var sjovt at se VIP-pladser<br />

og pressesæder og for fodboldinteresserede<br />

var museet også spændende.<br />

Taghaver på parkeringsdæk<br />

Taghaver langs havnefronten ved Java<br />

Islands var også på programmet. Trods<br />

silende regn og mange omveje fandt vi<br />

Zinco-repræsentanten der beskrev hvordan<br />

Zinco bygger en taghave op og illustrerede<br />

med vareprøver til at tage med<br />

hjem. Og så gik turen rundt langs havnefronten<br />

til flere haver og grønne arealer.<br />

Vi havde forestillet os eksklusive haver<br />

på toppen af højhusene, men det var på<br />

dæk på parkeringskældre. Efter at have<br />

accepteret denne præmis, var det vældig<br />

interessant og lærerigt at se og høre om<br />

hvordan det er smart at etablere de store<br />

plantehuller til træerne på tagets bærende<br />

elementer, hvor meget - eller lidt -<br />

muldlag Zinco krævede, og hvor integreret<br />

denne måde at have plads til både biler<br />

og grønne omgivelser er i Holland. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Vibeke Eeg Rafn gik på 4. hovedforløb anlægsgartnere<br />

på Vilvorde, Roskiklde Tekniske Skole. Nu<br />

er hun i gang med anlægslederuddannelsen.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 33


Forstaden<br />

skal fornys<br />

og bevares<br />

Ny rapport er på<br />

sporet af bevaringsværdierne<br />

i en<br />

forkætret del af det<br />

danske samfund<br />

Forstæderne er ikke nye<br />

mere. Bygningerne er ved<br />

blive nedslidte, og de er ikke<br />

energivenlige nok. Boligerne<br />

passer heller ikke til de ændrede<br />

bosætnings- og levemønstre.<br />

Det vil i de kommende<br />

år betyde store forandringer<br />

i forstæderne hvor over<br />

halvdelen af Danmarks befolkning<br />

bor eller arbejder.<br />

„Men inden bulldozere og<br />

byggekraner transformerer<br />

hidtil oversete bygninger eller<br />

kvarterer til ukendelighed, er<br />

det vigtigt at få overblik over<br />

forstadens bygningskulturelle<br />

kvaliteter, for det er vores<br />

overbevisning at kendskab til<br />

bevaringsværdierne kan bidrage<br />

til en vellykket udvikling,“<br />

fortæller Eske Møller, projektleder<br />

i Realdania.<br />

Forstadens udfordringer belyses<br />

i Realdanias projekt<br />

‘Fremtidens forstæder’. Forstæderne<br />

har været oversete i<br />

forhold til de historiske bykerner<br />

eller omdannelsen af ældre<br />

industriarealer, lyder det.<br />

Det skal der nu rådes bod på.<br />

Projektet er indledt med rapporten<br />

‘Forstadens bygnings-<br />

34<br />

kultur 1945-89: På sporet af<br />

velfærdsforstadens bevaringsværdier’<br />

udarbejdet af Dansk<br />

Bygningsarv.<br />

”Vi vil gerne rejse en debat<br />

som skal bane vejen for at øge<br />

livskvaliteten i forstæderne,”<br />

siger Eske Møller. „Hvordan<br />

skaber vi udvikling med udgangspunkt<br />

i det bedste af<br />

forstadens bygningsarv, og<br />

hvilke nye muligheder er der<br />

for bæredygtig transformation<br />

af de eksisterende fysiske rammer?”<br />

Rapporten er et opslagsværk<br />

der kan give planlæggere og<br />

kommunale beslutningstagere<br />

inspiration og overblik over<br />

forstaden. Den byder desuden<br />

på et atlas med kort og nøgletal<br />

over bygningernes alder og<br />

anvendelse og præsenterer<br />

forskellige typer af bebyggede<br />

strukturer. Alt sammen med<br />

fokus på arkitektoniske og kulturhistoriske<br />

bevaringsværdier.<br />

Forstadens udvikling skal ske<br />

i en balance mellem bevaring<br />

og udvikling og med udgangspunkt<br />

i dens egen særlige bygningskultur,<br />

lyder konklusionen.<br />

Man skal se forstaden i et<br />

andet lys end bykernen der er<br />

skabt i en anden tid på helt<br />

andre præmisser. Bykernen var<br />

blandet og tæt fra starten af,<br />

mens forstaden er anlagt i opdelte<br />

zoner spredt over store<br />

arealer. Derfor kan bykernens<br />

kvaliteter ikke kopieres.<br />

Velfærden<br />

Det vi i dag betragter som forstad,<br />

svarer i store træk til den<br />

byudvidelse som fandt sted i<br />

Danmark fra udgangen af anden<br />

verdenskrig og op til<br />

1980’erne. Perioden faldt sammen<br />

med opbygningen af velfærdssamfundet.<br />

Det er derfor<br />

man kan tale om velfærdsforstaden.<br />

I forstaden forsøgte man på<br />

nogle få årtier at realisere<br />

drømmen om at forvandle<br />

Danmark til et moderne industrisamfund<br />

med lige adgang<br />

til velfærd for alle. Nøgleordet<br />

var planlægning - helt ned i<br />

detaljerne - godt hjulpet af<br />

standardiseringen og industrialiseringen<br />

af byggeriet.<br />

De nye byområder blev<br />

funktionsopdelt med erhverv,<br />

bolig og rekreation i hver sine<br />

Bredalsparken. Dansk boligbyggeri<br />

i efterkrigsårene var tæt knyttet til<br />

velfærdssamfundets udvikling.<br />

Parkbebyggelsernes fokus på de<br />

grønne fællesarealer afspejler et<br />

ønske om at bygge for fællesskabet.<br />

Tinggården i Herfølge. Den tætlave<br />

boligby skulle være lav for at<br />

bevare kontakten med naturen og<br />

tæt for at komme hinanden ved.<br />

Det afgørende nye i 1970’erne er<br />

dog brugerindflydelse i<br />

bebyggelsernes udformning.<br />

kvarterer. Tæthed og funktionsblanding<br />

som i dag står for<br />

det gode byliv, blev dengang<br />

set som et onde. Til forskel fra<br />

bykernens sammenhængende<br />

karréstruktur består forstaden<br />

derfor af store afgrænsede enklaver<br />

som udgør et fragmenteret<br />

bylandskab opdelt af<br />

store veje. Et andet markant<br />

træk er de store veje som både<br />

forbinder og opdeler forstadsområderne<br />

i en langt større<br />

skala end i tætbyen. Endelig er<br />

velfærdsforstadens bygninger<br />

præget af byggeriets industrialisering<br />

og montageteknik<br />

med betonelementer.<br />

En særlig bygningskultur<br />

Velfærdforstaden har sin egen<br />

bygningskultur. Den har aldrig<br />

være opfattet som bevaringsværdig.<br />

Tværtimod. Allerede<br />

inden de var færdigbyggede,<br />

blev flere af de almene bebyggelser<br />

udskældt som ‘betonslum’.<br />

Som ensformige sovebyer<br />

fattige på sanselige oplevelser<br />

og aktiviteter og samlingssted<br />

for samfundets svageste<br />

sociale grupper. I stedet<br />

for at skabe rammer omkring<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


lokale fællesskaber som det<br />

havde været meningen, ansås<br />

de for at være ‘fremmedgørende’.<br />

Samtidig blev parcelhuskvartererne<br />

udsat for kritik,<br />

især fordi de fyldte alt for<br />

meget og beslaglagde mere<br />

og mere jord omkring byerne,<br />

men også fordi der ikke var<br />

plads til fællesskab.<br />

Omfattende fornyelse<br />

Mange af forstadens bygninger<br />

og bymiljøer er ombygget<br />

og renoveret flere gange. Alligevel<br />

venter en omfattende<br />

fornyelse, alene på grund af<br />

bygningernes almindelige<br />

nedslidning og forældelse.<br />

Dertil kommer at krav om<br />

bæredygtighed stiller nye krav<br />

til energirigtig renovering og<br />

til at reducere biltrafikken.<br />

Den stigende mobilitet har<br />

nogle steder undermineret<br />

grundlaget for de offentlige<br />

servicetilbud og butikscentre.<br />

Samtidig har boligen skiftet<br />

status fra at være tag over hovedet<br />

til et udtryk for egen<br />

identitet. Det stiller nye krav<br />

for individuel udformning af<br />

bolig og friarealer.<br />

Til forstandens udfordringer<br />

hører også ændrede bosætningsmønstre<br />

der har ført til<br />

en øget social polarisering<br />

mellem almene boligbebyggelser<br />

og private ejerboliger.<br />

Og at forstadens åbne og<br />

funktionsopdelte bystruktur<br />

står i modsætning til nutidens<br />

ideal om en tæt, funktionsblandet<br />

by.<br />

Kultur som aktiv<br />

I Danmark har der længe været<br />

en interesse og velvilje for<br />

historiske bygninger og bymiljøer.<br />

De fungerer som trækplaster<br />

for turisme og bosætning,<br />

og er et aktiv i byudviklingen.<br />

Bevaring og udvikling synes<br />

mere og mere at gå hånd i<br />

hånd i den kommunale planlægning.<br />

Kulturarv kan være<br />

et aktiv i byudviklingen, ikke<br />

kun noget man skal beskytte.<br />

Det skal også ses i lyset af at<br />

hovedparten af byudviklingen<br />

i dag foregår i eksisterende byområder,<br />

ikke mindst i forstæderne.<br />

Derfor udvikles der for<br />

tiden en forvaltningspraksis<br />

som er egnet til at bevare og<br />

udvikle velfærdsforstadens<br />

særegne bygningskultur. Samtidig<br />

udvikles der også nye tilgange<br />

til at registrere og kortlægge<br />

bevaringsværdier.<br />

Koblingen af bevarings- og<br />

udviklingsperspektivet er f.eks.<br />

tydelig i Hvidovre Kommunes<br />

tilgang med udgangspunkt i<br />

kvarterets ‘fortælling’. Her<br />

kombineres fortidsfortolkninger,<br />

nutidsforståelser og fremtidsforventninger<br />

med henblik<br />

på at afdække et strategisk<br />

potentiale.<br />

Byfornyelsesprocessen af Albertslund<br />

Syd peger på nye veje<br />

til at registrere og formidle<br />

bevaringsværdier i de store<br />

montagebebyggelser ved at<br />

inddrage lokale fortællinger.<br />

Og Aalborg Kommunes stilblade<br />

for enfamilieshuse i Hasseris<br />

er en ny tilgang til at formidle<br />

bevaringsværdier i enkeltbygninger.<br />

I næste forstadsprojekt sættes<br />

der fokus på hvordan forstæderne<br />

bedst håndterer en<br />

fremtid med bl.a. klimaforandringer,<br />

øget biltrafik og flere<br />

ældre. Realdania står bag initiativet<br />

der gennemføres <strong>2011</strong>-<br />

2012. Det omfatter fem arki-<br />

Avedøre Stationsby i Hvidovre.<br />

De massekonstruerede beboelser<br />

som f.eks. Avedøre Stationsby<br />

(1972-1984) i Hvidovre manifesterer<br />

velfærdssamfundets visioner:<br />

trafikadskillelse, velfærdsinstitutioner<br />

og S-bane til døren.<br />

tektkonkurrencer i konkrete<br />

områder i forstæderne samt<br />

debat, publikationer og en afsluttende<br />

udstilling. Konkurrencerne<br />

gennemføres i samarbejde<br />

med de fem kommuner<br />

områderne ligger i. Furesø<br />

Kommune er først med et projekt<br />

om at udvikle Farum. Se<br />

mere på www.forstaden.dk. sh<br />

KILDE<br />

Forstadens bygningskultur 1945-89:<br />

På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier.<br />

Realdania og Dansk<br />

Bygningsarv 2010.<br />

Rapporten kan hentes på<br />

www.realdania.dk eller<br />

www.bygningsarv.dk.<br />

RAPPORTENS BAGGRUND<br />

Litteraturstudier, interviews med eksperter,<br />

analyse af kommuneatlas og<br />

data fra registreret over Fredede og<br />

Bevaringsværdige Bygninger (FBB),<br />

undersøgelse af kommuneplaner og<br />

lokalplaner, GIS-kortlægning af data<br />

fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR)<br />

og besøg i forstadsområder.<br />

FØLGEGRUPPE<br />

Undersøgelsen er blevet fulgt af en<br />

følgegruppe bestående af to projektledere<br />

fra Realdania, Astrid Bruus<br />

Thomsen og Eske Møller, samt Claus<br />

Bech Danielsen (Statens Byggeforskningsinstitut),<br />

Erling Groth (Forstadskonsulenterne),<br />

Tom Nielsen (Arkitektskolen<br />

Aarhus), Simon Ostenfeld<br />

Pedersen (Kulturarvsstyrelsen) og<br />

Poul Sverrild (Forstadsmuseet, Brøndby<br />

og Hvidovre Kommune).<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 35


36<br />

ANALYSE<br />

IDÉUDVIKLING<br />

RÅDGIVNING<br />

PLANLÆGNING<br />

FORMIDLING<br />

STIEN<br />

BYEN<br />

SKOVEN<br />

LANDET<br />

VANDET<br />

FUNKTIONALITET<br />

VITALITET<br />

ÆSTETIK<br />

NATUR<br />

KLIMA<br />

ADGANG<br />

OPLEVELSER<br />

BEVÆGELSE<br />

SUNDHED<br />

OPHOLD<br />

KONTAKT<br />

33 36 38 76<br />

LANDSKAB.NU<br />

INFO@LANDSKAB.NU<br />

Kummerne med gitre er ved at<br />

blive monteret på facaden.<br />

Vedbenden var plantet i<br />

kummerne på forhånd.<br />

Foto: Anders Bjørnlund.<br />

Danmarks længste grønne facade<br />

Facaden på det nye Campus Skejby nord for Århus<br />

er ved at blive grøn. 600 kummer a 3 meter<br />

med espalier strækker sig langs facaden i fire<br />

brede striber, og i kummerne er der på forhånd<br />

plantet 4500 vedbend. Det bliver Danmarks<br />

længste grønne facade. Bevoksningen skal beskytte<br />

bygningen mod sol og skabe et godt mikroklima<br />

omkring det 27.000 m 2 store kompleks<br />

hvor 2000 studerende, bl.a. sygeplejersker og<br />

bioanalytikere, fra september vil få deres gang.<br />

„Der er jo generelt en øget efterspørgsel på<br />

alt hvad der øger bæredygtigheden, både i forhold<br />

til afledning af regnvand, temperaturregulering<br />

og så videre. Det gælder også i dette<br />

projekt. Når vi har tilkoblet vandings- og gødningsanlægget,<br />

så kommer vandet fra en 200<br />

m 3 tank som opsamler regnvand fra taget,“ forklarer<br />

Anders Bjørnlund fra Buus Anlægsgartner<br />

ApS der har ansvar for beplantningen.<br />

Vertikale haver og facadebegrønninger kan<br />

dog ikke følge de grønne tages popularitet.<br />

Måske fordi de er mere entydigt knyttet til det<br />

Facadebegrønningen suppleres med beskårede lindetræer<br />

og føle- og aktivitetshaver med et varieret udbud af<br />

frugttræer, blomster og duftende planter.<br />

Parkeringsområder vil være præget af græs<br />

for at fremhæve den landlige stemning.<br />

De resterende områder bliver<br />

blomstrende enge.<br />

Foto: Schmidt Hammer<br />

Lassen Architects.<br />

kriseramte nybyggeri. Måske fordi pressede<br />

bygherrer skærer overskudslækkerier fra.<br />

„En vertikal have kræver noget konstruktivt,<br />

for det er temmelig tungt. Det er noget man<br />

gør på nye bygninger hvor det kan planlægges<br />

ind helt fra starten i projekteringsfasen. Det er<br />

for omfangsrigt på eksisterende bygninger,“<br />

vurderer Bjørnlund.<br />

Bag byggeriet står Schmidt Hammer Lassen<br />

Architects. „I dette projekt syntes vi at facadeudtrykket<br />

forankrer bygningen i landskabet, et<br />

stort, åben landskab umiddelbart på grænsen<br />

mellem by og land,“ forklarer associeret partner<br />

Kasper Frandsen.<br />

Den grønne facade i Skejby har kun kostet<br />

2,3 mio. kr. ud af en byggesum på 336 mio. kr.<br />

eksklusiv moms. Et par millioner fra eller til betyder<br />

selvfølgelig noget, men det gør det<br />

grønne også. Derfor tror Kasper Frandsen ikke<br />

på at det grønne sidder på det yderste mandat,<br />

når pressede bygherrer<br />

skal til at spare. lt<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


100.000 nye træer i København<br />

Inden 2025 skal København have 100.000 nye træer. Det er<br />

en del af kommunens strategi for at få en grønnere by, et<br />

bedre klima og for at imødekomme ønsker fra borgerne.<br />

Ideen kommer fra New York.<br />

„Jeg er inspireret af Michael Bloomberg i New York som<br />

sagde ‘One million new trees’. Så kan vi godt sige ‘100.000<br />

flere træer’ i København’, siger teknik- og miljøborgmester<br />

Bo Asmus Kjeldgaard. Bloomberg er New Yorks borgmester.<br />

90.000 ud af de 100.000 træer plantes i hovedstadens nye<br />

lommerparker og eksisterende park- og naturområder - bl.a.<br />

for at erstatte mange gamle fældede træer. De resterende<br />

10.000 bliver gadetræer. Mange skal stå i gader der i dag<br />

ikke har træer. København har i dag 20.000 gadetræer. Der<br />

er bevilget 12 mio. kr. til at plante de første 5000 træer i år.<br />

Der regnes med 30.000 kr. pr. træ i køb, plantning og vedligeholdelse.<br />

Hvert træ skal som udgangspunkt have 15 m 2 .<br />

Alle er velkomne til at foreslå hvor der bør plantes træer.<br />

Desuden opfordres interesserede til at melde sig som frivillige<br />

til at plante og vedligeholde træer.<br />

Ud fra borgerønsker har Fåborggade på Østerbro fået seks<br />

blommebladet tjørn der først blomstrer hvidt og siden sætter<br />

lysende røde frugter. I Broagergade på Vesterbro er der<br />

plantet to ambratræer som ellers er sjældne i Danmark, men<br />

på grund af fjernvarmeledninger i gaden regner kommunen<br />

med at der er lunt nok til at de vil klare sig. Ambratræerne<br />

blomstrer rødt i maj og dufter af kanel og tyggegummi.<br />

„Det er vigtigt for mig at vi har grønt i vores by. Det giver<br />

højere livskvalitet når man tæt på hvor man bor, har udsigt<br />

til træer,“ siger Bo Asmus Kjeldgaard der peger på at træer<br />

også nedsætter trafikkens hastighed og gør den mere sikker.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 37


HSM fældebunkelægger med Felastic mokkasiner.<br />

Gummibælter skåner<br />

rødder og blød jord<br />

Tunge skovmaskiners marktryk kan reduceres<br />

Gummibælter og gummiplatter<br />

kan dæmpe problemet<br />

med jordpakning og<br />

rodforstyrrelser i skovene - og<br />

andre steder hvor man arbejder<br />

i bevoksning der skal bevares.<br />

Gummiet koster, men er<br />

bedre end både de mere skadelige<br />

stålbælter og de mere<br />

trykkende gummihjul. Det viser<br />

to praktiske forsøg som<br />

HedeDanmark og Naturstyrelsen<br />

har gennemført.<br />

Baggrunden er både de stadig<br />

større og tungere skovmaskiner<br />

og den stigende nedbør<br />

der gør jordbunden blød en<br />

større del af året. Og man kan<br />

ikke altid vente til jorden er<br />

tør eller frosthård nok, for aftagerne<br />

af råtræet skal have<br />

deres leverancer løbende.<br />

Da maskinvægten ikke bliver<br />

mindre, er blikket rettet<br />

mod bærefladen. Den skal gøres<br />

større for at sænke marktrykket.<br />

Det har man hidtil<br />

bl.a. gjort ved at bruge bæltekøretøjer,<br />

men med stålbælter<br />

som er tunge, uhandy og hurtigt<br />

slides. Og som er hårde<br />

38<br />

ved skovvejene og slet ikke må<br />

køre på asfaltveje.<br />

På byggepladserne har man<br />

også sænket maskinernes<br />

marktryk med bælter og brede<br />

dæk. Det løser dog ikke problemet<br />

med dybdekomprimeringen<br />

som skyldes maskinernes<br />

totalvægt. Både i skoven<br />

og på byggepladsen er bælter<br />

derfor kun en del af løsningen.<br />

Tæt på at bryde normen<br />

Naturstyrelsen har opstillet en<br />

norm for hvor meget jordbunden<br />

kan bære, og hvad den<br />

højst bør belastes med. For at<br />

undgå jordbundsskader skal<br />

maskinernes marktryk være<br />

klart under jordbundens bæreevne.<br />

Det skyldes at man måler<br />

maskinernes statiske tryk,<br />

altså når de holder stille. Det<br />

dynamiske tryk der opstår når<br />

de kører i jorden er større.<br />

På byggepladser siger en<br />

gammel tommelfingerregel at<br />

en maskines marktryk (= kontakttryk)<br />

ikke må være over<br />

0,75 kg/cm 2 , dvs. 7,5 N/cm 2 . Det<br />

er klart på den rigtige side af<br />

BÆREEVNE OG MARKTRYK<br />

De sorte tal angiver jordbundens bæreevne målt i N/cm2 Naturstyrelsens norm for<br />

De røde tal i parantes angiver det anbefalede maksimale marktryk.<br />

Moræne Sand Ler<br />

Tør 40-80 (15) 10-20 (10) 40-120 (15) 4-7 1 (5 2 )<br />

Fugtig 20-50 (15) 30-50 (15) 20-30 1 (10) 1-4 1<br />

Våd 20-50 (15) 30-50 (15) 5-15 1 (5 1 )<br />

1) I våde perioder må der slet ikke køres i jorden<br />

2) Kun med særlig hjul- og bælteudrustning.<br />

Tørv<br />

(skov)<br />

Tørv<br />

(i øvrigt)<br />

Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />

anbefalingerne undtaget i<br />

tørv og våd ler. Store skovmaskiner<br />

trykker 7,5-12 N/cm 2 .<br />

Her begynder det at blive problematisk.<br />

Til sammenligning<br />

træder et menneske med 2-3<br />

N/cm 2 . 75 kg i et fodaftryk på<br />

300 cm 2 giver 2,5 N/cm 2 .<br />

Det statiske marktryk generelt<br />

faldt til omkring to tredjedele<br />

når grejet de fik gummibælter<br />

eller -platter på. Spordybden<br />

faldt tilsvarende. Det<br />

skyldes at gummibælter og<br />

gummiplatter er mere bøjelige<br />

og føjelige end stålbælter og<br />

derfor også mere skånsomme<br />

over for jorden, rodudløb og<br />

højtliggende rødder.<br />

Gummibælter<br />

En af de testede maskiner var<br />

Mooroka, en gummibæltedumper<br />

der er bygget om til<br />

skovningsdumper. Den var<br />

med sine meget brede, ribbede<br />

bælter meget skånsom og<br />

bedst på meget blød bund.<br />

Bælterne blev bare kørt alt for<br />

let af og de holdt for kort. Efter<br />

beskedne 600 timers kørsel<br />

sprang det første bælte.<br />

Silvatec flisfrakørselsmaskine<br />

er født med gummihjul, men<br />

fik i stedet monteret tvillinghjul<br />

fra en lastbil. Uden på<br />

dem blev der fastgjort gummibælter<br />

ved at presse en ribbe<br />

ned mellem tvillinghjulene. De<br />

53 cm brede bælter blev lavet<br />

MHT Neuson fældebunkelægger<br />

med Bridgestone gummiplatter.<br />

Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />

af det canadisk-svenske firma<br />

Scoucy der stadig havde formene<br />

efter en opgivet produktion<br />

i 80’erne. Dengang var<br />

bælterne ikke stærke nok på<br />

klipperne, men nu virkede de<br />

glimrende. De blev siddende<br />

og holdbarheden ser ud til at<br />

være i orden. Den har hidtil<br />

kørt 700 timer. Et lille minus er<br />

dog svage dæksider der let<br />

punkteres af skrå stubbe.<br />

Gummiplatter<br />

De øvrige tre løsninger er såkaldte<br />

platter der er monteret<br />

uden på den boogie som stålbælterne<br />

også sidder i. På en<br />

MHT Neuson fældebunkelægger<br />

- en bæltegravemaskine<br />

forsynet med en skovningsarm<br />

- blev der først brugt plastfiberplatter<br />

af mærket Felastec.<br />

De var meget skånsomme mod<br />

jorden, men plastfiberen blev<br />

snart skør og brækkede af.<br />

Maskinen blev i stedet monteret<br />

med gummiplatter af mærket<br />

Bridgestone. De var meget<br />

holdbare og ligeså skånsomme.<br />

De har hidtil holdt til 2500<br />

timers kørsel.<br />

Sidste platteløsning var en<br />

HSM fældebunkelægger der<br />

blev forsynet med såkaldte<br />

mokkasiner af mærket Felastec.<br />

Også de gav en skånsom<br />

og komfortabel kørsel. Efter<br />

800 timers brug - og et forbigående<br />

problem med de jernhængsler<br />

der holder mokkasinerne<br />

sammen - ser de også<br />

ud til at holde fornuftigt.<br />

Der er altså flere mulige tekniske<br />

løsninger, og de kan blive<br />

endnu bedre når de fremstilles<br />

i optimale dimensioner.<br />

Det opfordrer forsøgets bagmænd<br />

dem til at gøre. De opfordrer<br />

også maskinproducenterne<br />

til at reducere maskinernes<br />

vægt og standardmontere<br />

dem med gummipoter. sh<br />

KILDE<br />

Erik Baunbæk-Knudsen (<strong>2011</strong>): Afprøvning<br />

af gummibælter på skovningsmaskiner.<br />

Skoven 1/<strong>2011</strong>.<br />

Silvatec frakørselsmaskiner med Scoucy gummibælter.<br />

Foto: E. Baunbæk-Knudsen<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Nu yderligere tre grunde<br />

til at vælge Sportsvan<br />

Sportsvan fra 171.830 kr. ekskl. moms<br />

Variabel rente fra kun 2,45 % 4<br />

Tre udstyrspakker<br />

– nedsat med op til 75 %<br />

TNS 510 1 Navigationssystem<br />

Nu kun 4.499 kr.<br />

Læderpakke 2<br />

Nu kun 4.499 kr.<br />

Alle priser er ekskl. moms og inkl. montering. Priserne gælder indtil 31. marts <strong>2011</strong> eller så længe lager haves.<br />

Helt særlig rabat på navigation, lædersæder eller beskyttelsespakke<br />

Går du og leger med tanken om at købe ny Sportsvan, så er det måske<br />

nu: Vi slår nemlig op til 75 % af prisen på tre udvalgte udstyrspakker.<br />

Køber du en ny Sportsvan, kan du med den helt særlig rabat vælge<br />

enten indbygget navigation, læderinteriør eller en beskyttelsespakke.<br />

Eller alle tre dele, hvis du har svært ved at vælge. Er det ikke argument<br />

Vejl.pris er 171.830 kr. ekskl. moms, metallak 3.001 kr., lev.omk. 2.000 kr., momsfrit nr. pladegebyr 1.180 kr. Helårlig vægtafgift 3.220-5.780 kr. Tillæg for privatanvendelse 9.070 kr. /år<br />

1 TNS 510 Navigationssystem. Touch screen-betjening på 5,8” farveskærm, integreret radio, en wma/mp3/cdx-kompatibel cd-afspiller, udvidet for Bluetooth®-streaming og<br />

kommunikation samt usb-stik. Førpris 11.200 kr. 2 Lædersæder og dørbeklædning. Førpris 17.999 kr. 3 Beskyttelsespakke med beskyttelsesplade til bagkofanger, varerumsbakke<br />

og gummimåtter. Førpris 2.995 kr. 4 Nominel rente fra 2,48 %. Renten gælder Sportsvan og til og med 31. marts <strong>2011</strong>. De viste modeller kan være med ekstraudstyr.<br />

Beskyttelsespakke 3<br />

Nu kun 1.699 kr.<br />

nok, kan en attraktiv rente på 2,45 % eller vores konkurrence dygtige<br />

erhvervsleasingpriser måske overbevise dig. Er du klar til at gå lidt<br />

mere op i gear og udrustning, kan du også komme ned og opleve den<br />

<br />

RAV4 Van. Læs mere på toyota.dk/sportsvan.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 39


40<br />

BAGHAVEN 3<br />

Banen er tag<br />

Nye gartnere er flyttet ind i gartnergården<br />

I<br />

gamle dage kunne man møde de samme<br />

statsansatte gartnere i Frederiksberg<br />

Have år efter år. Sådan er det ikke<br />

mere. Alle gartnerne er forlængst blevet<br />

privatansatte. Og nu er de tilmed helt<br />

nye. Hele korpset blev skiftet ud da 2010<br />

blev til <strong>2011</strong>. En ny udbudsrunde gav<br />

nemlig driftsentreprisen til Zacho-Lind<br />

som overtog tjansen fra HedeDanmark.<br />

Hov. Zacho-Lind er entreprenør, medlem<br />

af Dansk Byggeri, ikke af Danske<br />

Anlægsgartnere. Firmaets traditionelle<br />

speciale jordarbejder og belægninger.<br />

Skal baghaven røgtes af anlægsentreprenører?<br />

Hvad med driftskvaliteten?<br />

Jo, den skal selvfølgelig holdes, beroliger<br />

slotsgartner Lars Friis. Zacho-Lind levede<br />

op til styrelsens kriterier i prækvalifikationen.<br />

Firmaet er nemlig ikke kun<br />

anlægsentreprenør. Referencerne på<br />

grøn drift var i orden. Styrelsen har<br />

ifølge Friis fulgt sine principper om at<br />

være en ‘professionel, effektiv og fagligt<br />

kompetent indkøber’ der vælger leverandører<br />

der besidder de nødvendige<br />

‘faglige kompetencer’.<br />

Og Zacho-Lind var billigst af de fem<br />

tilbudsgivere. Klart billigst. For billig? Er<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen hoppet på<br />

et dumpet bud hvor der senere kan opstå<br />

problemer med kvalitet og samarbejde?<br />

Nej, det mener Lars Friis ikke.<br />

„Man skal presse prisen for at komme<br />

ind, og det har de nok gjort, men jeg vil<br />

ikke kalde det dumping. De første måneder<br />

tyder heller ikke på at der skal opstå<br />

problemer,“ udtaler han. Han peger<br />

også på at Frederiksberg Have - og Søndermarken<br />

- kun var én ud af fem slotshaver<br />

i samme udbudsrunde og at man<br />

med vilje har spredt opgaverne på lige<br />

så mange entreprenører.<br />

Alex Christensen, direktør i Zacho-<br />

Lind, understreger at det grønne ikke<br />

er noget nyt for firmaet. „Vi oprettede<br />

en anlægsgartnerafdeling for ti år siden<br />

og har bygget den stille og roligt op, de<br />

første år med nyanlæg, senere også<br />

med driftsentrepriser. Der er en årsag til<br />

at vi blev prækvalificeret,“ siger han.<br />

Alex Christensen mener ikke at hans<br />

pris er for lav. „Vi har regnet tilbuddet<br />

ud som ethvert andet. Vi har givet den<br />

pris som vi mener er den rigtige ud fra<br />

de opgaver der er.“<br />

Firmaet har cirka 180 medarbejdere i<br />

årsgennemsnit, og i øjeblikket cirka ti<br />

uddannede anlægsgartnere. I Frederiksberg<br />

Have er der nu omkring ti mand,<br />

især fordi der har været meget udtynding<br />

og skovning i vinter. Det er især de<br />

mange gamle bøgetræer der fældes.<br />

Regionschef i HedeDanmark A/S, Nicolai<br />

Haussman, mener at markedet er<br />

meget konkurrencebetonet for tiden.<br />

„Vi havde et driftsunderskud på opgaven<br />

i Frederiksberg Have, men gav alligevel<br />

hvad jeg vil kalde et skarpt tilbud.<br />

Alligevel var vi for dyre. Mange er sulte<br />

i øjeblikket, og priserne er helt i bund.<br />

Uhyggeligt lave.“<br />

„Vi vil meget gerne arbejde for Slotsog<br />

Ejendomsstyrelsen. Arbejdet er interessant<br />

og det er en god arbejdsplads,<br />

men vi kan ikke holde til at arbejde gratis,“<br />

siger Nicolai Haussman der oplyser<br />

at HedeDanmark i gennemsnit havde 4-<br />

5 gartnere i området. De har alle bagefter<br />

fået arbejde på andre af firmaets arbejdspladser<br />

i området.<br />

Gartnerne er ikke på<br />

pladsen lige nu, men<br />

deres køretøjer er<br />

der. Deriblandt<br />

Zacho-Linds blå biler.<br />

Men nu er det Zacho-Lind der har driften<br />

de næste fem år og måske også de<br />

to følgende to år som aftalen kan forlænges<br />

med. Syv år i alt. Det samme som<br />

HedeDanmark havde før dem. De lange<br />

udbudsperioder er helt bevidste. Det giver<br />

entreprenøren mulighed for at investere<br />

i opgaven og lære den rigtig godt<br />

at kende. Kontinuiteten sikres, i hvert<br />

fald indtil næste udbudsrunde.<br />

„Vi er underlagt statens udbudspolitik<br />

og skal sende arbejdet i udbud med jævne<br />

mellemrum. Så må vi også acceptere<br />

at kontinuiteten brydes når der kommer<br />

ny leverandør. I den situation ligger kontinuiteten<br />

i bestillerledet,“ forklarer<br />

slotsgartner Lars Friis. Han bemærker<br />

samtidig at rengøringen og vagtordningen<br />

ligger i andre entrepriser der er<br />

tidsmæssigt forskudt i forhold til den<br />

grønne entreprise. Det er derfor ikke al<br />

drift der bliver med nye folk.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen har været<br />

tidligt ude med at udlicitere de kongelige<br />

havers drift. Frederiksberg Have og<br />

Søndermarken gik i udbud første gang i<br />

2000 og 1999. I begyndelsen var det med<br />

den såkaldte Bestiller-Udfører-Model,<br />

men da man i 2003 udvidede licitationerne<br />

indførte man den såkaldte ‘kompetencedrift’<br />

hvor man fastholdt en mindre<br />

gruppe af egne medarbejdere med basis<br />

i særlige opgaver. sh<br />

BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op af Frederiksberg<br />

Have - i samme gård som slotsgartneren,<br />

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en<br />

serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret i<br />

parken, men også har et bredere grønt perspektiv.<br />

Vi kalder i denne sammenhæng Frederiksberg<br />

Have for Baghaven. Det er den for os. Og med det<br />

anonyme navn vil vi understrege det almene sigte.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Randzoner ved åer holder fosfor tilbage - men ikke så meget<br />

Udyrkede bræmmer langs<br />

vandløb - de såkaldte randzoner<br />

- tilbageholder markernes<br />

fosfor så det ikke lækker<br />

ud i vandmiljøet, men desværre<br />

kun en brøkdel af hvad man<br />

før har antaget. Det viser nye<br />

forskningsresultater fra Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser. I<br />

2008 lød skønnet 70-250 ton<br />

pr. år. Nu lyder det på kun 6-<br />

38 ton fosfor pr. år.<br />

Tallene forudsætter ti meter<br />

randzoner langs alle vandløb -<br />

og rundt om alle søer over 100<br />

m 2 . Desuden skal randzonerne<br />

høstes årligt, og plantematerialet<br />

fjernes. Trævækst kan dog<br />

øge tilbageholdelsen, især fordi<br />

brinkerne så ikke eroderes<br />

så meget. Hvis der f.eks. er<br />

træer langs 10% af vandløbene,<br />

tilbageholdes der 17-121<br />

tons fosfor ekstra. De store<br />

spænd i tallene forklares med<br />

måleusikkerhed, år-til-år-variationer<br />

i nedbør og store lokale<br />

variationer i mængden af fosfor<br />

der er bundet i jorden.<br />

Randzonernes fosforeffekt<br />

er en del af regeringens Grøn<br />

Vækst-plan. Ifølge den skal<br />

50.000 ha landbrugsjord udlægges<br />

til randzoner. Som det<br />

er nu, er randzoner kun et<br />

krav langs ‘højt målsatte’ åer<br />

og kun i to meters bredde.<br />

Trods de nye tal kan man<br />

endnu ikke sige hvad man kan<br />

få ud af planerne, oplyser Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Hvor meget forsfor der kan til-<br />

bageholdes afhænger nemlig<br />

af flere forhold, bl.a. jordbund,<br />

terræn, afgrøde og<br />

klima. Desuden vil randzonernes<br />

fulde effekt først nås<br />

efter 10-30 år i takt med at<br />

den årlige slåning udpiner<br />

randzonerne. Det foreslås endelig<br />

at variere randzonens<br />

bredde efter forholdene i stedet<br />

for at sige ti meter overalt.<br />

Så vil man kunne få mere ud<br />

af de 50.000 ha der skal udlægges<br />

som randzoner. sh<br />

KILDER<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser (<strong>2011</strong>):<br />

Mindre fosforgevinst ved randzoner<br />

langs vandløb. DMUNyt 3/<strong>2011</strong>.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser og Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />

(<strong>2011</strong>): Effekt på fosforudledning af<br />

10 m brede randzoner. Notat.<br />

Svend Andersen<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 41


Den gode byggepladsvej<br />

Det burde være en selvfølge at byggepladsveje<br />

placeres hvor de endelige veje skal være<br />

Byggepladsveje bør så vidt<br />

muligt anlægges der hvor<br />

der også bagefter skal være<br />

veje, parkeringspladser eller<br />

andre belægninger. Så sparer<br />

man jordarbejde og materialekørsel.<br />

Man samler trafikken<br />

på arealer hvor traktose ikke<br />

har betydning. Og man kan tillade<br />

sig at lave nogle rigtigt<br />

gode byggepladsveje uden at<br />

det samlet set koster ekstra.<br />

Det er da også det grundlæggende<br />

udgangspunkt i den<br />

kortfattede nye vejledning<br />

‘Byggepladsveje’. Den er baseret<br />

på Teknologisk Instituts opførelse<br />

af EnergyFlexHusene i<br />

Tåstrup fra august 2008 til maj<br />

2009. I den forbindelse blev<br />

der gjort erfaringer med planlægning<br />

og udførelse af byggepladsveje,<br />

stier og oplagsarealer,<br />

både af bygherren<br />

Teknologisk Institut, hovedentreprenøren<br />

Enemærke & Petersen<br />

A/S, anlægsentreprenøren<br />

Karise Anlægsentreprise<br />

samt Vinterkonsulenterne.<br />

Byggepladsveje, byggepladsstier<br />

og oplagsarealer er nødvendige<br />

biydelser i de fleste<br />

byggesager. De har stor betydning<br />

for sikkerhed, arbejdsmiljø<br />

og produktivitet på byggepladsen.<br />

Og for senere at få<br />

noget til at gro. Alligevel får<br />

byggepladsvejene sjældent<br />

stor opmærksomhed.<br />

Det burde være en selvfølge<br />

at anlægge byggepladsveje<br />

der hvor der senere skal være<br />

befæstelser. Det er det bare<br />

ikke. I testsagen på Teknologisk<br />

Institut blev byggepladsens<br />

veje, stier og pladser fak-<br />

Gangstier,<br />

mindst 80 cm bred,<br />

dog kun 60 cm<br />

hvor der ikke skal<br />

transporteres<br />

materialer.<br />

42<br />

Trafikseparering<br />

Grøft<br />

tisk placeret på de fremtidige<br />

veje og parkeringspladser.<br />

Eneste undtagelse var kranpladsen.<br />

Befæstelsen<br />

Byggepladsveje skal principielt<br />

opbygges som alle andre veje<br />

der udsættes for tilsvarende<br />

belastninger, tilråder vejledningen.<br />

Hvis befæstelsen kun<br />

er midlertidig, kan man til en<br />

vis grad acceptere overbelastninger,<br />

men det kan man ikke<br />

hvis befæstelsen skal være permanent.<br />

I givet fald bør man<br />

tage udgangspunkt i Vejdirektoratets<br />

katalog ‘Dimensionering<br />

af befæstelser og forstærkningsbelægninger’<br />

som<br />

Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde<br />

hviler på.<br />

I det aktuelle tilfælde blev<br />

der taget udgangspunkt i trafikklasse<br />

T2 der er baseret på<br />

op til 75 lastbiler pr. døgn. Det<br />

er rigeligt til de fleste byggepladser.<br />

Et almindeligt valg i<br />

denne klasse er 25 cm bundsikringsgrus,<br />

15 cm stabilt grus,<br />

8 cm grusasfaltbeton og 2 cm<br />

asfalt. I alt 50 cm som der kræves<br />

på almindelig ‘frosttvivlsom’<br />

jordbund.<br />

Justeringer kan dog komme<br />

på tale. Måske skal den fremtidige<br />

befæstelse slet ikke afsluttes<br />

med asfalt. Så kan det<br />

bedre svare sig at bruge bærelaget<br />

som overflade i byggeperioden.<br />

Det kan også være<br />

nødvendigt at beskytte asfalten<br />

med jernplader.<br />

Ofte vil den opbygning som<br />

byggepladsen kræver, være<br />

for voldsom i forhold til dens<br />

Ensrettet vejbane, 3 meter<br />

senere anvendelse. Det vil dog<br />

aldrig betale sig at opbryde<br />

befæstelsen blot for at anlægge<br />

en mindre stærk befæstelse<br />

til en lavere trafikklasse. Så<br />

hellere acceptere at den interne<br />

vej er dimensioneret som<br />

en hovedvej.<br />

Udførelsen af byggepladsvejen<br />

følger ellers de samme<br />

faglige regler som for befæstelser<br />

i almindelighed - i hvert<br />

fald hvis befæstelsen skal have<br />

permanent status. Udgravning,<br />

fald, udlægning og komprimering<br />

af materialer, anvendelse<br />

af kalk, geotekstiler<br />

og fiberduge til at forstærke<br />

planum m.v. er velkendt lærebogsstof.<br />

I testbyggeriet kalkstabiliserede<br />

man den lerjord<br />

der lå hvor gangstierne blev<br />

anlagt ligesom man anvendte<br />

geonet på kranpladsen, i begge<br />

tilfælde for at minimere<br />

materialeforbruget.<br />

I vejledningen lægges der<br />

vægt på at anvende genbrugsmaterialer<br />

til byggepladsveje.<br />

Det kan netop på byggepladsveje<br />

være særlig relevant hvis<br />

arbejdet også omfatter ned-<br />

PRINCIPIELT SNIT I EN BYGGEPLADSVEJ<br />

Figur hentet fra vejledningen<br />

brydning af bygninger og veje,<br />

og man kan nedknuse materialerne<br />

på stedet. Derfor blev<br />

der i forsøget på Teknologisk<br />

Institut prøvet forskellige materialer,<br />

herunder genbrugsmaterialer.<br />

Erfaringen var at<br />

der ikke var den store forskel.<br />

Anbefalingen er derfor at<br />

bruge „de materialer der er<br />

teknisk-økonomisk- og miljømæssigt<br />

mest fordelagtige i<br />

hver enkelt byggesag.“<br />

Afvandingen<br />

De fordele man kan få ved at<br />

genbruge byggepladsveje, kan<br />

man også få ved at genbruge<br />

grøfter og dræn. I den aktuelle<br />

sag blev afvandingen fra<br />

byggepladsvejene tilsluttet<br />

den kommende vejafvanding<br />

til faskiner. Det hele indgik i<br />

det færdige byggeri hvor en<br />

vandhave tager overløbet fra<br />

faskinerne.<br />

Åbne grøfter kan dog være<br />

et problem på en byggeplads.<br />

Det betaler sig at fylde grøften<br />

med singles, dels for at undgå<br />

store niveauforskelle, dels for<br />

at undgå at grøften skrider<br />

Dobbeltsporet vej, 6 meter<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


sammen eller fyldes med jord<br />

eller byggeaffald.<br />

Trækning af kabler kan udnyttes<br />

ligesom befæstelser og<br />

afvanding. I byggesagen på<br />

Teknologisk Institut blev trækrørene<br />

til byggepladsbelysningen<br />

senere brugt til bebyggelsens<br />

parkbelysning.<br />

Skal vedligeholdes<br />

Vejledningen understreger at<br />

byggepladsvejene altid bør<br />

udføres af en entreprenør<br />

med erfaring, mandskab og<br />

materiel fra den slags arbejde.<br />

Byggepladstrafikken skal foregå<br />

uden fare for arbejdernes<br />

sikkerhed eller sundhed så de<br />

opfylder Arbejdstilsynets regler.<br />

De skal kunne klare trafikken<br />

og kunne fungere dag og<br />

nat hele året rundt, uanset<br />

hvornår på året de er anlagte.<br />

Det anbefales at kørende og<br />

gående trafik så vidt muligt<br />

holdes adskilt, at køreveje er<br />

ensrettede, og at adgangsveje<br />

for gående har en bredde på<br />

mindst 80 cm. Skakter, huller<br />

m.v. skal overdækkes eller afspærres.<br />

Og så skal vejene ved-<br />

VINTERKONSULENTERNE<br />

Byggeriet er gået igang og<br />

jordbunden belastes hårdt.<br />

Det er logisk at koncentrere<br />

belastningen hvor der alligevel<br />

senere skal være veje og<br />

parkeringspladser.<br />

ligeholdes: holdes jævne og fri<br />

for materialer eller genstande<br />

der kan være til fare for færdslen.<br />

Sne, jord og spildte materialer<br />

skal fjernes løbende og<br />

selv mindre skader skal udbedres<br />

løbende.<br />

Og så skal alle entreprenører<br />

på byggepladsen passe på vejene.<br />

Alle skader der ligger ud<br />

over normalt slid, bør meldes<br />

til den ansvarlige for byggepladsens<br />

veje. Og skader er<br />

som udgangspunkt skadevolderens<br />

ansvar.<br />

På testbyggepladsen i Tåstrup<br />

fik man optimale byggepladsveje<br />

der var tørre og tålte<br />

den tunge trafik. De var også<br />

pæne nok til at kunne bruges<br />

af et større publikum som blev<br />

inviteret ind til forsøgsbyggeriet<br />

i løbet af byggeperioden.<br />

Det samlede projekt blev ikke<br />

dyrere da der blev sparet meget<br />

transport, og fordi der var<br />

meget få efterreparationer. sh<br />

KILDER<br />

Bent Kofoed (2010): Byggepladsveje.<br />

Vinterkonsulenterne for bygge og anlæg.<br />

www.vinterkonsulenterne.dk.<br />

Erik Pingel (<strong>2011</strong>): Byggeplads veje<br />

opbygning. Mestertidende 10.1.<strong>2011</strong>.<br />

■ Vinterkonsulenterne er uvildige rådgivere inden for vinterbyggeriets<br />

planlægning, gennemførelse og administration.<br />

■ Rådgivningen vedrører typisk vinterbekendtgørelsen, vinterforanstaltninger,<br />

vinterregnskab, mægling i byggesager, vejrlig,<br />

overdækning samt cost-benefitanalyser.<br />

■ Det daglige arbejde varetages af Vinterkonsulent Bent Kofoed<br />

fra Teknologisk Institut. Arbejdet følges af et ‘vinterforum’<br />

som består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder,<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,<br />

Konstruktørforeningen og Tekniq.<br />

Tlf. 7220 2230. www.vinterkonsulenterne.dk.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

NYT!<br />

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

- så kører det godt<br />

Nye modeller<br />

Bredt redskabsprogram<br />

Med en Ferrari<br />

er du klar til sne<br />

Importør<br />

Sønderup Maskinhandel A/S<br />

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />

www.ferrarimaskiner.dk<br />

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 43


Skærme og asfalt<br />

dæmper vejstøjen<br />

Nye støjskærme og støjdæmpende<br />

asfalt har halveret de<br />

oplevede støjgener hos beboere<br />

langs Motorring 3 vest om<br />

København. Antallet af de meget<br />

og voldsomt generede er<br />

faldet fra 37% til 16%, mens<br />

andelen af de der kun er lidt<br />

eller slet ikke generet er steget<br />

fra 33% til 57%. Det viser den<br />

nye rapport ‘Beboernes opfattelse<br />

af støjen ved Motorring<br />

3’ fra Vejdirektoratet. Rapporten<br />

er baseret på spørgeskemaer<br />

der er sendt til 1200 husstande<br />

både før og efter ombygningen<br />

af motorvejen. Den<br />

blev udvidet fra 4 til 6 spor<br />

samtidig med at de støjdæmpende<br />

foranstaltninger blev<br />

etableret. Uden dem ville der<br />

have været 6300 boliger med<br />

et støjniveau over 55 dB. Nu er<br />

det kun 2200 boliger.<br />

www.vejdirektoratet.dk.<br />

Plastplader danner<br />

rodspærre i parken<br />

Mekaniske barrierer kan aflede<br />

rødder så de ikke laver ravage<br />

i nærliggende ledningsgrave<br />

og befæstelser. En kraftig<br />

en af slagsen er den amerikanske<br />

DeepRoot som der er<br />

brugt 170 meter af i Slottsparken<br />

langs Parkveien i Oslo,<br />

skriver Park & Anlegg. Barrieen<br />

består af kraftige plastplader<br />

(poypropylen) med lodrette<br />

ribber der skulle lede rodvæksten<br />

nedad. De 61 cm brede<br />

plader hægtes sammen og<br />

sættes lodret ned så kun et par<br />

mm stikker op. I Slottsparken<br />

er der brugt de højeste plader<br />

på 122 cm som blev sat i småskærver.<br />

Rødderne kan nok<br />

gro under barrieren, men kun<br />

gradvist opad på den anden<br />

side, og derved skånes belægning<br />

m.v. DeepRoot forhandles<br />

af hollandske GreenMax,<br />

men er uden dansk agent.<br />

www.greenmax.eu.<br />

44<br />

Lille og firbenet svensk planterobot - men nok først i 2030<br />

Robotter har indtaget industrien<br />

og kan også en gang<br />

indtage skovdriften. Måske i<br />

form af den GPS-styrede planterobot<br />

som Anna-Karin Bergkvist<br />

har designet som led i sit<br />

afgangsprojekt på Umeå Universitet<br />

i Nordsverige.<br />

Projektet som er udført i<br />

samarbejde med maskinproducenten<br />

Husqvarna, er nomineret<br />

til den tysk designpris<br />

Red dot design award. Målet<br />

var at udvikle et koncept for<br />

en miljøvenlig plantemaskine<br />

som den svenske skovindustri<br />

kunne tage i brug i 2030.<br />

Resultatet er blevet en lille<br />

computerstyret planterobot på<br />

fire poter. Det gør den meget<br />

terrængående - bogstaveligt<br />

talt - energibesparende og<br />

skånsom over for miljøet. Jorden<br />

komprimeres ikke. En<br />

fleksibel plantearm tager planterne<br />

- der står på ryggen -<br />

planter dem ud gennem en<br />

lille dug der holder ukrudtet<br />

Sommerglæder til kummer og potter<br />

Sommer Happies er det sommerglade<br />

navn for den nye<br />

produktlinje som hollandske<br />

Verver Exports har lanceret til<br />

den varme årstid. Linjen består<br />

af nye blandinger af løg- og<br />

knoldvækster til kummer og<br />

potter, herunder fire nye sorter.<br />

Een blanding er ‘Happy<br />

People’ baseret på den længe-<br />

blomstrende skovsyre og den<br />

robuste pragtskær. En anden<br />

blanding er ‘Happy Summer’<br />

med skovsyre og ananaslilje.<br />

‘Happy White’ er baseret på<br />

Carex ‘Bronco’ og stjernegladiolus.<br />

‘Happy Smile’ (billedet)<br />

består af rød kalla, anemoner<br />

og Salvia patens ‘Blue Angel’.<br />

www.ververexport.nl.<br />

væk de første par år indtil plastikken<br />

er omsat.<br />

Robotten drives af en lille<br />

dampmaskine der også leverer<br />

damp til ukrudtsbekæmpelse.<br />

Det hydrauliske system bruger<br />

vand i stedet for olie. Og<br />

brændstoffet er affaldsflis fra<br />

skovindustrien. Robotten navigerer<br />

ved hjælp af en meget<br />

præcis GPS. Bevægelserne er<br />

programmeret ved hjælp af<br />

digitale kort og software der<br />

skaber en virtuel skov. sh<br />

FSI’s stubfræser<br />

der kører selv<br />

FSI har lanceret en ny selvkørende<br />

stubfræser. Betegnelse<br />

D30-4702WD afslører at der er<br />

en 30 hk-dieselmotor på spil,<br />

og at de to forhjul trækker. De<br />

kan - fjernbetjent - kobles til<br />

og fra så man - med skift til éthjulstræk<br />

- kan manøvrere<br />

skarpere. Modellen er kort<br />

(260 cm) og smal (80 cm) så<br />

man kan komme til på begrænset<br />

plads. Og takket være<br />

svingbart kontrolpanel kan føreren<br />

stå hvor det passer<br />

bedst. www.fsi.dk.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Man skal nu bruge LER på alle arealer<br />

Ledningsejerregistret (LER)<br />

skal nu også bruges i forbindelse<br />

med jordarbejde på private<br />

grunde. Før har det kun<br />

været et krav at bruge det på<br />

offentlige arealer, men fra 1.<br />

september har det været krav<br />

for alle arealer. LER er ikke en<br />

gravetilladelse, men bruges<br />

når man skal grave og formålet<br />

er at undgå at ødelægge<br />

de rør og kabler i jorden.<br />

Før man graver, sender man<br />

en forespørgsel til det fuldt digitale<br />

LER og får kvittering for<br />

det. Derefter går der automatisk<br />

en anmodning om ledningsoplysninger<br />

til alle ledningsejere<br />

i det berørte område.<br />

Herefter har ejerne fem<br />

arbejdsdage til at fremsende<br />

de faktiske ledningsplaner.<br />

Man har som entreprenør<br />

pligt til at vente til alle ledningsejere<br />

har svaret. De større<br />

ledningsejere sender dog<br />

tegningerne meget hurtigt<br />

fordi det hele kører digitalt.<br />

At forespørge LER koster entreprenøren<br />

3 øre pr. m 2 , dog<br />

mindst 25 kr.<br />

Der arbejdes i øjeblikket på<br />

et forslag for at undtage forespørgselspligt.<br />

Undtagelsen<br />

vedrører de øverste 40 cm når<br />

der graves uden for offentlige<br />

og private veje. Her er risikoen<br />

for ramme kabler og rør mindre,<br />

men trods alt stadig eksisterende.<br />

Det kan - hvis forslaget<br />

vedtages - derfor stadig<br />

være en god idé at kontakte<br />

LER eller forhøre sig hos kunden<br />

om ledninger i jorden.<br />

Man kan som entreprenør<br />

også bede bygherren om ledningsoplysninger,<br />

men man<br />

skal stadig have kvittering for<br />

at have spurgt LER. Den skal<br />

man så bare få fra bygherren.<br />

Forsikringsselskaber kræver<br />

også at man har hentet oplysninger<br />

fra LER før de dækker.<br />

LER findes på www.ler.dk.<br />

Anvendelse kræver blot at<br />

man har en digital medarbejdersignatur<br />

fra DanID.<br />

KILDER<br />

www.ler.dk<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />

(2010): Bekendtgørelse af lov om registrering<br />

af ledningsejere. 22.9.2010.<br />

Henrik Suadicani, Erhvervs- og Boligstyrelsen,<br />

Merete Roithner, FPR Forsikringsmægler<br />

A/S, Louise Thomsen,<br />

AMU kurser på<br />

Selandia CEU<br />

Målrettede kurser inden for:<br />

Anlægsgartneri<br />

Jord og planter<br />

<br />

Håndværksrådet. Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 45<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kirkegårde<br />

<br />

<br />

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />

gave<br />

du beskæftiger dig med.<br />

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />

<br />

individuelle mål.<br />

Se også vores kursuskalender på<br />

<br />

Eller kontakt os for yderligere information<br />

på telefon: 58 56 73 02


Et træ tager den tid et træ tager<br />

Et væld af mere sydlige trætyper kan måske klare sig i et varmere Danmark.<br />

P. Kortegaards Planteskole har klimaforandringer i kikkerten og et par hemmeligheder i ærmet<br />

Af Lars Thorsen<br />

Canadas nationaltræ Acer<br />

saccharum kaldes bjergahorn<br />

eller sukkerløn, men<br />

dets danske navn er sådan set<br />

lige meget. Det store træ kan<br />

nemlig ikke vokse særlig godt<br />

herhjemme selv om den trives<br />

fint i den canadiske vinters minus<br />

40 grader og den bagende<br />

sommer.<br />

Det er vores forårs skift mellem<br />

tø og frost den er gal<br />

med. I Canada varer foråret<br />

groft sagt én dag, og så er det<br />

sommer. Det betyder at jordtemperaturen<br />

hurtigt kommer<br />

op, mens den danske forårsjord<br />

i månedsvis ikke er til at<br />

stole på i forhold til nattefrost,<br />

og det kan træet ikke tåle. Sådan<br />

er det, så vi må købe vores<br />

ahornsirup af canadierne.<br />

I gartnerfaget er der en masse<br />

af den slags sandheder,<br />

men hvis FN’s klimaeksperter<br />

får ret, og der skrues op for<br />

den globale temperatur, skal<br />

mange gamle tommelfingerregler<br />

om hvad der duer og<br />

46<br />

ikke duer revurderes. Det er de<br />

i fuld gang med på P. Kortegaards<br />

Planteskole ved Langeskov.<br />

Her hedder hofdisciplinen<br />

‘træer’, og det er ikke til at<br />

opdrive en ærlig prydbusk på<br />

planteskolens 99 hektar veldrænede<br />

fynske muld.<br />

Planteskolens indehaver<br />

Jørn Jørgensen har for længst<br />

indset at selv om man er specialist<br />

i træer, kan mange<br />

gamle sandheder om træer<br />

styrte omkuld når vejret ser ud<br />

til at blive varmere.<br />

„Vi har for tiden valgt at<br />

prøve en lindetype kaldet Tilia<br />

tomentosa ‘Brabant’. Det er<br />

ikke en ny type, men vi har<br />

tidligere sagt at den ikke er<br />

velegnet til danske forhold<br />

fordi den har problemer med<br />

det danske forårs nattefrost.<br />

Den erfaring har vi direkte selv<br />

gjort med en prøveplantning<br />

for 12-15 år siden, og i mellemtiden<br />

har jeg derfor været<br />

negativ over for den, men der<br />

er måske noget i gang i for-<br />

hold til klimaforandringerne<br />

som gør den værd at prøve af<br />

igen,“ fortæller Jørn Jørgensen<br />

der vurderer at der kan<br />

være et marked for ‘Brabant’<br />

på grund af dens evne til at<br />

modstå sygdomme og klare<br />

byernes barske miljø.<br />

Hemmeligheder<br />

Det er dog ikke al Kortegaards<br />

udviklingsarbejde som Jørn<br />

Jørgensen er klar til at vise<br />

frem. Når det tager 12-15 år,<br />

fra man får en idé til en ny<br />

trætype, til man kan sælge<br />

den på det danske marked,<br />

gælder det om at passe sit forspring.<br />

Derfor er det ikke kun<br />

træerne der bliver passet på<br />

planteskolen. Der bliver også<br />

lurepasset.<br />

„Vi har tre hold i gang som<br />

jeg ikke vil nævne. Det er nogle<br />

plantefamilier som slet ikke<br />

har kunnet klare det danske<br />

forårsvejr, men vi har observeret<br />

nogle ting som gør dem<br />

værd at prøve af,“ afslører<br />

Jørn Jørgensen. Den vidende<br />

læser kan så give sig til at<br />

gætte hvilke træer der er tale<br />

om, men i mellemtiden kan<br />

Jørn Jørgensen dog fortælle<br />

hvordan man finder fremtidens<br />

nye danske træer.<br />

Det handler først og fremmest<br />

om at kigge mod syd. I<br />

de skjulte hjørner på Hollands<br />

og Tysklands planteskoler,<br />

men også i byerne så sydligt<br />

som München kan vejret på<br />

flere områder sammenlignes<br />

med det danske, bl.a. på<br />

grund af vinden som blæser iskoldt<br />

ned fra Alperne. På en-<br />

Paradisæbler bag et mægtigt læhegn af popler. Paradisæblerne nærmest<br />

afslører to ting: Der er harer i området som gerne vil gnave træernes<br />

bark, og der er kommet filtre på den store industris skorstene nede i<br />

Ruhr-distriktet. Det ses på harebeskyttelsen ved bunden af stammen og<br />

på mosset på barken. Begge dele er tegn på en renere luftkvalitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Det er ikke en lille mand, men nogle store klumpplanter. Indehaver af<br />

P. Kortegaards Planteskole Jørn Jørgensen står i et parti Carpinus<br />

betulus ‘Fastigiata’ som skal til en privat bygherre i Jylland. Mange af<br />

træerne på pladsen skulle sendes af sted, men blev forsinket af det tidlige<br />

vintervejr.<br />

hver ferie kigger Jørn og hans<br />

folk på naturlige voksesteder<br />

og jordbundsforhold og opdager<br />

indimellem ting som andre<br />

ikke har lagt mærke til før.<br />

Sådan var det eksempelvis<br />

med den storbladede lind<br />

Örebro (Tilia platyphyllos<br />

‘Örebro’). Den opdagede Jørn<br />

Jørgensen for 20 år siden i<br />

glemte hjørner af planteskoler,<br />

forsøgsstationer og store<br />

lindeplantninger i Holland og<br />

Tyskland. Örebro stammer,<br />

som navnet antyder, fra Sverige,<br />

men var næsten gået i<br />

glemmebogen over alt i Europa.<br />

Hvis man skulle have 100<br />

træer, var man i hvert faldt<br />

nødt til at ringe til mindst fem<br />

forskellige planteskoler. Men<br />

Jørn mente at der var noget at<br />

komme efter, og ligesom de<br />

tre eksperimenter der nu er i<br />

gang, blev også Örebro-satsningen<br />

holdt hemmelig. De så<br />

nemlig et stort potentiale for<br />

den glemte svensker.<br />

„Örebro havde jeg observeret<br />

i adskillige år, for den var<br />

lidt unik. Den havde alle platyphyllos’<br />

gode egenskaber<br />

med flotte blade, høj salttolerance<br />

og tåler byluft godt.<br />

Samtidig er den smalkronet og<br />

fylder ikke så meget som en almindelig<br />

platyphyllos og passer<br />

derfor godt i gadebilledet,“<br />

forklarer Jørn Jørgensen.<br />

I dag bruser Jørns Örebrolind<br />

på begge sider af Øster Allé på<br />

Østerbro i København lige<br />

mellem Fælledparken og nationalfodboldbanen<br />

Parken, så<br />

dér gættede planteskolefolkene<br />

fra Kortegaard rigtigt.<br />

De tusind pil i Hornum<br />

Arbejdet med træer og deres<br />

udvikling kræver at man er<br />

god til at kigge i krystalkuglen.<br />

Man er nødt til at satse på<br />

hvad fremtidens kunder ønsker<br />

sig af deres træer om 15-<br />

20 år og samtidig vurdere<br />

hvilke af fortidens kæmper<br />

som kan være til gavn i en ny<br />

verden og en ny tid.<br />

Men det kan også være nødvendigt<br />

at se tilbage. I forbin-<br />

delse med genplantning i Københavns<br />

Kommunes moseparker<br />

har P. Kortegaards<br />

Planteskole leveret træerne,<br />

deriblandt pil der helst skulle<br />

minde så meget som muligt<br />

om en type der ikke længere<br />

findes, Salix alba vitellina. Det<br />

var en stor udfordring, for den<br />

præcise type kan man ikke håbe<br />

på at finde, men man kan<br />

komme tæt.<br />

„Pil er jo en megastor familie.<br />

Der findes næsten tusindvis,<br />

og i tidernes morgen har<br />

der været temmelig meget<br />

klonblanding, hulter til bulter.<br />

Det der blev kaldt vitellina i<br />

Jylland, var noget helt andet<br />

end det der hed vitellina på<br />

Fyn, så hvis du skulle lave en<br />

plantning af det, så var det et<br />

helt forskelligt plantemateriale<br />

du fik,“ forklarer Jørn Jørgensen.<br />

Løsningen var at Dansk Jordbrugsforskning<br />

bestilte pil fra<br />

alle ender af landet, deriblandt<br />

vitellina, og plantede<br />

dem på en mark i Hornum.<br />

Derefter kunne forskere, brugere<br />

og producenter gå de<br />

utallige variationer igennem<br />

og i fællesskab beslutte hvilket<br />

træ skulle være kerneplanten.<br />

Dermed blev der ryddet op i et<br />

væld af typer. På baggrund af<br />

dette arbejde ved alle i dag at<br />

hvis du skal have en gulgrenet<br />

type så skal du have en ‘Sibirica’,<br />

og skal det være en der<br />

minder mest om den naturlige<br />

hvidpil, så er det ‘Saba’.<br />

Det betyder også at der blev<br />

sendt et bud på Salix vitellita<br />

fra den producent som i sin tid<br />

leverede træer til Københavns<br />

stadsgartner. Og derfor kan de<br />

Salix saba som Københavns<br />

Kommune i 2010 valgte at<br />

plante, i princippet godt være<br />

netop den type som i sin tid<br />

blev plantet ved Damhussøen<br />

og Utterslev Mose.<br />

„Det er dog kun en rent teoretisk<br />

mulighed, og desuden<br />

blev udplantningen foretaget<br />

så ingen vidste hvilken producent<br />

den enkelte plante stammede<br />

fra,“ understreger Jørn<br />

Jørgensen. Pilene blev leveret<br />

som stambuske, altså med<br />

grene hele vejen ned, for så vil<br />

der gå kortere tid før de går<br />

over i en naturform som passer<br />

til områderne.<br />

Ingen mutanthave<br />

Hovedparten af Kortegaards<br />

træer er dog de højstammede,<br />

som er velegnede som bytræer<br />

eller vejtræer. Det betyder<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 47


også at 80-90% af alle træer<br />

på de 110 hektar er kloner, for<br />

ingen gider beplante en allé<br />

med træer som ser vidt forskellige<br />

ud. Selv om træerne<br />

altså er kloner, så traver kunderne<br />

alligevel de lange rækker<br />

tynde og binder et bånd<br />

om stammen på netop det eller<br />

de træer som de vil have.<br />

Men hvis kunderne efterspørger<br />

nogle særlige egenskaber<br />

i træerne, så er der ikke<br />

noget med at snyde. Gensplejsning<br />

er bandlyst i udviklingsarbejdet<br />

med træer i hele<br />

branchen, og hvis man vil<br />

fremdyrke noget nyt, så skal<br />

det være i naturligt forekommende<br />

materiale. Derfor hol-<br />

Her ses 99 ud af P. Kortegaards<br />

Planteskoles 110 hektar. I artiklen<br />

nævnes kirsebær og plataner, de<br />

står i blok C1. Liriodendron (tulipantræ)<br />

og pagode står i blok C2,<br />

mens vandgran står i O1. Den<br />

nævnte ‘endestation’ står i blok<br />

D2. Placeringen af de tre hemmelige<br />

projekter som for tiden finder<br />

sted på planteskolen … er hemmelig.<br />

To frugttræer ankommer til<br />

planteskolens indslagsplads midt<br />

på området. For at minimere risikoen<br />

for stående vand er muldjorden<br />

gravet væk og erstattet af<br />

bundgrus med knust tegl og beton<br />

som toplag. Selv kraftige<br />

regnskyl suser direkte ned i drænet<br />

længst nede.<br />

48<br />

der Jørn Jørgensen også øjnene<br />

åbne, for selv om planteskolen<br />

ikke har en ‘mutanthave’<br />

hvor de specifikt dyrker videre<br />

på forskellige vildskud og<br />

genetiske afvigere, så sejrer<br />

nysgerrigheden alligevel når<br />

noget uventet dukker op.<br />

„Vi arbejder meget nøgternt<br />

med udviklingsarbejdet, for<br />

det er jo ikke ren farvelade.<br />

Markedet er konservativt og<br />

derfor er der ingen fornuft i at<br />

have sådan et fast areal til mutanter.<br />

Men hvis noget opstår<br />

sporadisk i et frøbed, f.eks. en<br />

Acer som står og ser fuldstændig<br />

anderledes ud end dem<br />

den står sammen med, så tager<br />

man jo som en ægte gart-<br />

ner træet til side og lader det<br />

gro i et hjørne et sted for at se<br />

om der skulle være noget nyt,<br />

men alt her er generelt meget<br />

styret og planlagt,“ understreger<br />

Jørn Jørgensen, mens vi<br />

kører forbi de endeløse rækker<br />

af træer der skærer eftermiddagens<br />

lave vintersol ud i<br />

skarpe skiver.<br />

Platan, tulipan og pagode<br />

En del af planteskolens tidligere,<br />

nu mindre hemmelige,<br />

hemmeligheder dukker op på<br />

turen rundt på planteskolen<br />

som består af fem sammenlagte<br />

landejendomme. Efter kirsebærtræerne<br />

runder vi nemlig<br />

et hjørne med platantræer<br />

som i de senere årtier er rykket<br />

ind overalt på det danske marked.<br />

„I gamle dage sagde man at<br />

dens nordlige grænse gik ved<br />

Elben, men nu om dage er den<br />

et uvurderligt træ i byerne.<br />

Den tåler tørkestress rimeligt<br />

og passer til byerne på grund<br />

af den højere gennemsnitstemperatur.<br />

Desuden er den<br />

god på dæk,“ fortæller Jørn.<br />

Kort efter kommer vi til en<br />

stribe vinternøgne træer hvor<br />

grenstrukturen i kronen minder<br />

lidt om juletræer.<br />

„Det er tulipantræer, liriodendron<br />

som er en af de mere<br />

eksotiske ting der er på vej ud<br />

på markedet. Disse er de ældste<br />

vi har, de er 14-15 år gamle,<br />

og da det er lidt af en niche,<br />

har vi ikke så mange af<br />

dem. Men de har en meget<br />

homogen kroneform, er lette<br />

at arbejde med og finder naturligt<br />

over i denne form uden<br />

alverdens beskæring. Det er<br />

også én art man tidligere har<br />

anset for at være lidt for sydlandsk<br />

til at kunne blive anvendt<br />

herhjemme,“ forklarer<br />

Jørn Jørgensen der kort efter<br />

også viser sine pagodetræer<br />

frem. Igen et træ som han mener<br />

at klimaforandringerne<br />

har gjort mere interessant at<br />

kigge nærmere på.<br />

„Det har ikke været særligt<br />

brugt herhjemme, for den<br />

kommer fra et klimatisk område<br />

som har været i periferien<br />

i forhold til vores breddegrader,<br />

men den er god til parker<br />

og midterrabatter hvor der<br />

er god plads, og den kan gro<br />

naturligt. Den er lidt anderledes<br />

og sjov at se på.“<br />

Formen på fremtiden<br />

Hvordan man gætter markedets<br />

luner 15-20 år ud i fremtiden?<br />

Først og fremmest er de<br />

mulige klimaforandringer af<br />

afgørende betydning for hvilke<br />

træer der bliver eksperimenteret<br />

med på P. Kortegaards<br />

Planteskole. Men det er<br />

træets funktioner, specielt formen,<br />

i den grad også.<br />

„Det der især er interessant,<br />

er at de får den optimale allétræsform<br />

hvor træet naturligt<br />

danner et midterskud, og at<br />

kronen naturligt bygger sig op<br />

og er velfordelt om ledskuddene<br />

og ikke har skud der<br />

pludselig stikker af,“ forklarer<br />

Jørn Jørgensen.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Hvis han skal kigge frem i tiden,<br />

er han sikker på at udviklingen<br />

ikke vil ske eksplosivt,<br />

men i små skridt og som videreudviklinger<br />

af kendte, velafprøvede<br />

træer. Og hvis han<br />

vil have nogle ledetråde til<br />

hvilke former og farver der bliver<br />

bud efter i fremtiden, så<br />

kigger han nærmere i de mere<br />

spændende udbud fra førende<br />

landskabsarkitekter for at se<br />

om der er bestemte krone- eller<br />

stammeformer som giver et<br />

praj om hvor udviklingen er på<br />

vej hen. Det kunne bl.a. være<br />

mere vilde stammeformer.<br />

„Vi har en del fyr ovre på<br />

vores 11 hektar sandjord i Langeskov.<br />

Der er en vis aversion<br />

mod fyr visse steder i branchen,<br />

men vi synes at fyr faktisk<br />

rammer trenden rigtigt<br />

meget i disse år med deres helt<br />

specielle former. Denne japanske<br />

stil kan du også ramme<br />

med danske fyrretræer, og så<br />

er det også en modbevægelse<br />

mod de meget homogene løvtræer<br />

og bytræer der er blevet<br />

dyrket i mange år,“ forklarer<br />

Jørn Jørgensen. Samtidig giver<br />

fyrren en illusion om bjerge.<br />

En underlig fætter<br />

Det var et gratis tip til eventuelle<br />

konkurrenter, men hvis de<br />

ikke allerede nu er i fuld gang<br />

med deres egen fyrreproduktion,<br />

så skal Jørn tid-<br />

ligst forvente konkurrence fra<br />

dem om en snes år. Derfor er<br />

her et gratis tip mere: vandgran.<br />

Vandgran gror naturligt<br />

langs flodbredder. Jorden skal<br />

være veldrænet, men træet tåler<br />

midlertidig oversvømmelse<br />

hvilket ifølge klimaforskerne<br />

skulle ske oftere med fremtidens<br />

øgede mængder regn.<br />

Den er særpræget - et nåletræ<br />

der er løvfældende - og har<br />

flotte høstfarver, fungerer<br />

godt i byomgivelser og er let<br />

at stamme højt op. Det ved<br />

Jørn efter års eksperimenter.<br />

Til gengæld ved han ikke<br />

hvordan markedet vil tage<br />

imod hans vandgran som er<br />

nært beslægtet med Sequoia,<br />

de store californiske mammutter<br />

og redwoods, og derfor bliver<br />

stort, men egentlig mere<br />

ligner sumpcypres med sin<br />

lette nålebesætning der tabes<br />

om vinteren. „En underlig fætter,“<br />

fastslår Jørn Jørgensen.<br />

Det sker dog også tit at en<br />

satsning slår fejl. På planteskolen<br />

bliver der smidt utallige af<br />

eksperimenter og fejlskud på<br />

kompostbunken. Den tårner<br />

sig op som et mørkebrunt<br />

bjerglandskab over læhegnene<br />

mod nord. Og som Jørn Jørgensen<br />

pointerer med et grin:<br />

„For at se kvaliteten af en<br />

planteskole skal man bare kigge<br />

på hvor stor dens kompostbunke<br />

er.“ ❏<br />

Ikke alle træer i en årgang bliver<br />

solgt. Når der kun står få tilbage<br />

på et felt, bliver de flyttet til endestationen.<br />

I den fjerneste række<br />

der starter i venstre side, ses først<br />

et ægte ‘landskabsarkitekttræ’, en<br />

kuglekirsebær. Derefter står et<br />

egetræ og tre robinier. De to store<br />

er fra samme blok hvorfra A.P.<br />

Møller fik sine træer til Esplanaden.<br />

Række 2 starter med et par<br />

plantehuller. Første træ er en<br />

pyramideavnbøg. Efter mellemrummet<br />

ses fire frøformerede eg,<br />

den første som stambusk. I rækken<br />

længst til højre ses en ahorn<br />

og bag den to skyrækkere.<br />

Det særprægede løvfældende nåletræ,<br />

vandgran, er et af planteskolens<br />

eksperimenter som er ved<br />

at være klar til at ramme markedet.<br />

Jørn Jørgensen sidder i baggrunden<br />

i sin Land Rover som han<br />

havde god brug for da sneen begravede<br />

hans 110 hektar.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 49


gmPUBLIKATIONER<br />

Byggepladsveje. Af Bent<br />

Kofoed. Vinterkonsulenterne<br />

for bygge og anlæg 2010. 15 s.<br />

www.vinterkonsulenterne.dk.<br />

Vejledning i hvordan byggepladsveje,<br />

afvandingsanlæg<br />

m.v. med fordel kan placeres<br />

på primært større byggepladser,<br />

nemlig hvor der senere<br />

skal være permanente befæstelser.<br />

Så sparer man jordarbejde<br />

og materialekørsel og<br />

samler trafikken hvor traktose<br />

ikke har betydning. Og man<br />

kan lave nogle rigtigt gode<br />

byggepladsveje. Opførelse af<br />

EnergyFlexHusene i Tåstrup<br />

agerede testbyggeplads.<br />

Vandkraftens kulturarv. Af<br />

Morten Stenak m.fl. Kulturarvsstyrelsen<br />

2010. 84 s.<br />

www.kulturarv.dk.<br />

Inspiration til at prioritere<br />

vandkraftens kulturarv i den<br />

kommunale vandplanlægning,<br />

landskabs- og naturforvaltning.<br />

Vandkraften er i tusind<br />

år udnyttet i vandmøller, industrianlæg,<br />

elværker, engvandingsanlæg<br />

og dambrug. De<br />

er blevet en vigtig del af kulturlandskabet<br />

sammen med<br />

mølledamme, dæmninger,<br />

broer m.v. og har ændret de<br />

økologiske betingelse i næsten<br />

alle danske vandløb. 57 vandmøller<br />

og fire vanddrevne elværker<br />

er fredet.<br />

50<br />

Planterne skal også være smukke i frost og tåge. Det har Adrian Bloom et fint blik for. Foto fra bogen.<br />

Blooms stauder og prydgræsser<br />

I<br />

generationer har navnet Bloom for talrige<br />

engelske gartnere og haveejere været uløseligt<br />

forbundet med planteskoler med meget<br />

bredt sortiment og høj kvalitet. Nu har Adrian<br />

Bloom samlet sine erfaringer i den særdeles inspirerende<br />

og smukke bog ‘Bloom’s Best Perennials<br />

and Grasses’ om stauder og prydgræsser.<br />

Udgangspunktet er Blooms egne haveanlæg<br />

ved planteskolen Foggy Bottom ved Bressingham<br />

nordøst for London. Haveanlæg som specielt<br />

bogens billeder giver læseren lyst til at besøge.<br />

Bloom beskriver enkelt og ligetil hvordan<br />

og hvortil man kan bruge de udvalgte planter i<br />

store og små haver.<br />

Bloom gør meget ud af at understrege planternes<br />

værdier, også i vintertiden. En række velvalgte<br />

billeder viser planter i frost og tåge hvilket<br />

man sjældent ser i danske havebøger. Det<br />

udvider bogens anvendelse, f.eks. også til kundevejledning.<br />

Haveejeren kan selv se plantens<br />

skønhedsværdi både i den farverige sommerudgave<br />

og i en stemningsfuld vintertilstand.<br />

Det er bare godt gjort.<br />

Bogen rummer bl.a. kapitler om valg af stauder<br />

og prydgræsser, om design, anlæg og pleje<br />

af staudebede. Her trækker han naturligvis på<br />

egne erfaringer og sammenholder dem med<br />

opgaver med design og anlæg af haver i hele<br />

verden, om end mest fra engelske anlæg.<br />

Bogens allerbedste kapitel er et 110 sider<br />

langt leksikon over cirka 400 stauder og prydgræsser.<br />

Der er gode instruktive billeder, korte<br />

DE 12 FAVORITTER<br />

Ophiopogon planiscapus, sort slangeskæg<br />

Helleborus x hybridus, julerose<br />

Bergenia ’Bressingham Ruby’, kæmpestenbræk<br />

Brunnera macrophylla, kærmindesøster<br />

Hosta ’Francee’, hosta<br />

Geranium ’Rozanne’, storkenæb<br />

Actaea simplex, druemunke<br />

Hakonechloa macra, hakonegræs<br />

Crocosmia ’Lucifer’, montbretia<br />

Miscanthus sinensis, zebragræs<br />

Sedum ‘Matrona’, stenurt<br />

Rudbeckia fulgida, skinnende solhat<br />

og præcise tekster om oprindelse, voksekrav,<br />

blomstring, farver, højder m.m. samt oplysninger<br />

om eventuelle andre planter at sætte sammen<br />

med. Det er fremragende gjort.<br />

Bloom har sine egne 12 favoritter til bestemte<br />

sammenhænge. De er efter hans mening og erfaring<br />

gode året rundt og velegnede til at sætte<br />

sammen med bl.a. buske og nåletræer. Alle favoritter<br />

illustreres med særdeles gode, stemningsfulde<br />

billeder, næsten alle gengivet med<br />

smukke farver og i smagfulde omgivelser. De<br />

kan fint bruges ved kundevejledning og give inspiration<br />

til plantesamlinger.<br />

I hele bogen fornemmer man tydeligt Adrian<br />

Blooms enestående erfaringer med planter under<br />

meget forskellige vækstvilkår fra både<br />

USA’s øst- og vestkyst, fra en planteskole ved<br />

Zürich i Østrig, fra et skisportscenter i Norge -<br />

og fra Poul Petersens planteskole i Danmark<br />

som han for øvrigt omtaler meget positivt.<br />

Bogen er ikke en tea table book der blot skal<br />

skabe kvalitetsaura og imponere gæster. Den er<br />

en gedigen fagbog for alle læsere: den inkarnerede<br />

havefagmand, den kyndige plantekender,<br />

den erfarne havearkitekt - og ikke mindst den<br />

anlægsgartner som har brug for fagbøger til inspiration<br />

og kundevejledning. Bogen kan desuden<br />

bruges i mange undervisningssammenhænge<br />

på vore fagskoler. Den engelske tekst er<br />

letlæselig, og tekst og billeder supplerer hinanden<br />

på allerbedste vis. Kun ganske få steder støder<br />

man på lidt sværere fagudtryk. ❏<br />

Adrian Bloom:<br />

Bloom’s Best<br />

Perennials and<br />

Grasses. Timber<br />

Press 2010, 208 s.<br />

www.timberpress.<br />

co.uk.<br />

ANMELDER<br />

Ole Fournais er<br />

cand.mag. og faglærer<br />

på JordbrugetsUddannelsescenter<br />

Århus.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Citrus i kruka. Af Eva Rönnblom.<br />

ICA Bok Förlag 2009. 64<br />

s. www.icabokforlag.se<br />

www.plantarum.dk.<br />

Anvisninger til at dyrke Citrus<br />

under nordiske forhold,<br />

herunder jordbund, formering<br />

og overvintring. Slægten af citroner,<br />

mandariner m.v. består<br />

små træer med blanke stedsegrønne<br />

blade, velduftende<br />

blomster og dekorative frugter.<br />

15 forskellige muligheder<br />

beskrives i den svenske bog. Vi<br />

må bare dyrke dem i krukker<br />

og tage dem ind om vinteren,<br />

køligt, men frostfrit, i et orangeri<br />

eller det der ligner.<br />

Great Public Squares. Af Robert<br />

F. Gatje. WW Norton &<br />

Company Inc. 2010. 224 s.<br />

www.plantarum.dk.<br />

www.wwnorton.com.<br />

Registrering, analyse og historisk<br />

beskrivelse af 40 af de<br />

smukkeste pladser i Europa og<br />

Amerika, heraf 15 alene i Italien.<br />

Alle pladserne og deres<br />

nære omgivelser er tegnet op.<br />

The Fundamentals of Landscape<br />

Architecture. Af Tim<br />

Waterman. Ava Publishing<br />

2009. 200 s. www.avabooks.ch.<br />

www.plantarum.dk.<br />

Lærebog hvor landskabsarkitekturens<br />

nøglebegreber og<br />

arbejdsprocesser forklares lige<br />

fra idé til realisering. Gennemgangen<br />

ledsages af referencer<br />

til realiserede projekter.<br />

Danmarks biodiversitet<br />

2010 - status, udvikling og<br />

trusler. Af Rasmus Ejrnæs<br />

m.fl. Faglig rapport nr. 815.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

<strong>2011</strong>. 148 s. www.dmu.dk.<br />

Tabet af biodiversitet i den<br />

danske natur er ikke standset.<br />

Det gælder for alle de ni økosystemer<br />

som naturen er opdelt<br />

i: skov, kyst, græsland/hede,<br />

mose/eng, søer, vandløb,<br />

havet og agerland. Man har<br />

undersøgt 139 udvalgte elementer<br />

(arter, levesteder, processer)<br />

som sammen giver et<br />

dækkende generelt billede. Af<br />

de 139 elementer er 47% i tilbagegang,<br />

25% er stabile eller<br />

i fremgang og for de sidste<br />

28% ved man for lidt til at de<br />

kan vurdere udviklingen.<br />

The Green Roof Manual.<br />

Af Admund C. Snoedgrass og<br />

Linda McInture. Timber Press<br />

2010. 296 s.<br />

www.plantarum.dk.<br />

www.timberpress.co.uk.<br />

Overblik over metoder og<br />

teknikker som har været effektive<br />

og succesrige. Gennemgang<br />

af design og konstruktioner<br />

og anvisninger på hvordan<br />

man vedligeholder de grønne<br />

tage. Eksempler fra både Europa<br />

og USA.<br />

Bliv jordbrugsteknolog<br />

2-årig videregående uddannelse - eller<br />

bliv bachelor på 3½ år<br />

Du kan specialisere<br />

dig inden for:<br />

<br />

<br />

<br />

(gartneri, landbrug)<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Timan fjernstyret<br />

buskrydder RC-750<br />

Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />

Lav højde - 500 mm<br />

<br />

Infomøde<br />

3. marts kl. 19<br />

Hør mere om<br />

uddannelsen på<br />

JU-Vejlby,<br />

Tretommervej 31,<br />

8240 Risskov<br />

<br />

på eaaa.dk<br />

- Skån ryg og ben for<br />

nedslidende belastning,<br />

anvend derfor den<br />

nye fjernbetjente<br />

buskrydder RC-750...<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 51


gmPUBLIKATIONER<br />

ANMELD EN KLASSIKER 4<br />

Landskabsanalysen der håndterer miljøproblemerne<br />

McHargs banebrydende manifest fra 1969 for at bruge økologiske principper som<br />

grundlag for planlægning og landskabsarkitektur er stadig aktuel<br />

Af Per Stahlschmidt<br />

I<br />

1973 var jeg fagligt i krise.<br />

Fra Landbohøjskolens daværende<br />

uddannelse som landskabsarkitekt<br />

havde jeg en<br />

tung ballast af naturvidenskab.<br />

Men desværre i en form,<br />

der kun delvis var anvendelig<br />

som udøvende landskabsarkitekt.<br />

Jeg havde studeret kulturlandskabets<br />

geografi på<br />

Københavns Universitet hvor<br />

jeg havde lært interessante<br />

analysemetoder jeg dog ikke<br />

umiddelbart kunne integrere i<br />

min faglige praksis.<br />

Det samme gjaldt mit engagement<br />

i verdens økologiske<br />

problemer. Jeg var overbevist<br />

52<br />

om miljøproblemernes relevans<br />

for landskabsarkitekturen,<br />

men hvordan? Kort sagt<br />

oplevede jeg at min viden,<br />

kunnen og vilje steppede i<br />

startboksen uden at komme<br />

ud af stedet.<br />

At læse Design With Nature<br />

var en åbenbaring! McHarg<br />

blev en rollemodel der demonstrerede<br />

hvordan landskabsarkitekten<br />

kunne præge planlægningen<br />

på et økologisk<br />

grundlag. Med viden om naturen,<br />

stringente, trinvise analysemetoder<br />

og realistiske visioner,<br />

kunne der opnås holdbare<br />

løsninger på alle niveauer. Li-<br />

ge fra lokalområdets mikroskala<br />

til landsdelens makroniveau.<br />

Og ikke blot løsninger<br />

i områder med stort naturindhold,<br />

men også i det intensivt<br />

dyrkede landbrugsland og i<br />

bysamfund.<br />

Landskabsarkitekt Ian L.<br />

McHarg (1920-2001) var født i<br />

Skotland, men levede det meste<br />

af sit liv i USA hvor han<br />

grundlagde landskabsarkitektafdelingen<br />

på University of<br />

Pennsylvania i Philadelphia.<br />

McHarg havde dyb viden om<br />

naturen og dens processer.<br />

Skarpt og skånselsløst afdækker<br />

han i bogen hvordan men-<br />

Syntesekort fra en<br />

egnethedsanalyse fra et<br />

område vest for Washington<br />

D.C. Området svarer til<br />

Pontomac-flodens opland.<br />

Floden strømmer fra<br />

Alleghenybjergene (en del af<br />

Appalacherne) i vest og ud<br />

mod Atlanterhavet mod øst.<br />

Kortet suppleres af en tabel<br />

der viser hvorvidt landbrug,<br />

skovbrug, byudvikling,<br />

rekreation og minedrift er<br />

mere eller mindre velegnet i<br />

de farvelagte regioner.<br />

nesker af grådighed og uforstand,<br />

ignorerer og udplyndrer<br />

naturgrundlaget. Det resulterer<br />

ikke blot i forarmet natur,<br />

men også i ’naturkatastrofer’<br />

når naturen svarer igen, og i<br />

miljøer med elendig trivsel for<br />

mennesker.<br />

I denne vurdering og advarsel<br />

om miljøproblemernes alvor<br />

var McHarg på linie med<br />

mange andre af datidens miljøforkæmpere.<br />

Men han adskiller<br />

sig ved at dundertalen<br />

er parret med optimisme og<br />

konkrete fremgangsmåder for<br />

et frugtbart samkvem med naturen.<br />

Hans bog var en vigtig<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


inspirationskilde til de lovbestemte<br />

miljøvurderinger som<br />

vi i Danmark kalder VVM.<br />

Bogen er opbygget i 15 kapitler<br />

hvor et generelt essay<br />

skiftevis afløses af en case for<br />

planlægning af en konkret lokalitet.<br />

Det første essay handler<br />

om McHargs opvækst i<br />

Skotland, midt mellem et trøstesløs,<br />

osende Glasgow og et<br />

harmonisk og vidunderligt<br />

skotsk landskab.<br />

De øvrige essays diskuterer<br />

økologisk planlægning med<br />

udgangspunkt i en række emner:<br />

byudvikling, økologi, havekunstens<br />

historie, natursyn<br />

og sundhed. Emnerne for casekapitlerne<br />

er analyse og forslag,<br />

henholdsvis en kystbiotop,<br />

placering af en motorvej,<br />

åbent land, byudvikling, et eksisterende<br />

byområde, en hel<br />

region og Washington DC.<br />

Analysemetoderne bygger i<br />

vidt omfang på skemaer og<br />

’overlay-teknik’. Hensigten er<br />

at gøre analyseprocessen videnskabeligt<br />

funderet, logisk<br />

fremadskridende og gennemskuelig<br />

for udenforstående. I<br />

skemaerne vægtes de forskellige<br />

faktorer i forhold til deres<br />

betydning. Og med overlayteknikken<br />

lægges - for hver<br />

faktor der vurderes som en begrænsning<br />

for det planlagte<br />

anlæg - en gråtonet maske ind<br />

på et sumkort. Eksempelvis ses<br />

stejlt terræn, blød bund og rekreativt<br />

værdifulde arealer<br />

som begrænsninger for placering<br />

af en ny motorvej. GIS<br />

(Geografisk Informations System)<br />

var ikke udviklet i 1969,<br />

men analyseteknikken er som<br />

skabt til computeren.<br />

Sproget er indtrængende<br />

med store armbevægelser,<br />

grænsende til det højtidelige.<br />

Det er en bedrift at formulere<br />

kombinationen af naturvidenskab,<br />

indignation, planlægningsmetode<br />

og visioner på en<br />

helstøbt, slagkraftig og personlig<br />

måde. Rige illustrationer<br />

og flydende sprog gør bogen<br />

til en god oplevelse for<br />

læseren.<br />

Begejstret anmeldte jeg Design<br />

With Nature i Landskap i<br />

1973 (nr. 3, s. 62-64). Siden har<br />

jeg med inspirationen fra bogen<br />

arbejdet med landskabsanalyser<br />

teoretisk og praktisk.<br />

Teoretisk på Landbohøjskolen<br />

i forskning og undervisning.<br />

Praktisk på tegnestuen sammen<br />

med Ib Asger Olsen.<br />

I mellemtiden har jeg også i<br />

nogle omgange rejst i USA og<br />

konstateret at bogen er endnu<br />

mere sand og nødvendig der<br />

end her. I USA har jeg oplevet<br />

den totale symbiose mellem<br />

natur og menneske. Men endnu<br />

mere har jeg set brutalitet<br />

og foragt for naturen i måden<br />

amerikanerne behandler landskabet<br />

på. Det er bemærkelsesværdigt<br />

at en anden slidstærk<br />

klassiker om landskabsanalyse,<br />

nemlig Kewin Lynch’<br />

Image of the City fra 1960,<br />

også er amerikansk.<br />

Ved genlæsningen af Design<br />

With Nature er det svært for<br />

mig at være upartisk i vurderingen<br />

af dens kvalitet. Bogen<br />

er en ven der har haft stor betydning<br />

for mig. Men i gensynet<br />

slår det mig hvor uhyggelig<br />

aktuel McHargs bog også<br />

er i dag hvor vi vil kalde hans<br />

budskab for bæredygtighed i<br />

omgangen med naturen.<br />

Den globale opvarmning<br />

med sine mangeartede konsekvenser<br />

skærer Design With<br />

Natures budskab ud i pap: Lytter<br />

man ikke til naturen og<br />

dens grænser, svarer naturen<br />

igen med fatale følger. Det er<br />

klogere at arbejde med naturen,<br />

i stedet for at bekæmpe<br />

den. Derfor består Design<br />

With Nature klassikerprøven.<br />

Den er stadig læseværdig. ❏<br />

Gammelt slidt eksemplar af førsteudgaven,<br />

her lånt af Kunstakademiets<br />

Arkitektskoles Bibliotek.<br />

Ian L. McHarg: Design With Nature.<br />

Natural History Press, New York.<br />

Hardcover edition 1969. 28x28 cm.<br />

197 s. Paperback edition 1971 og<br />

1995, nedskaleret til 20x20 cm.<br />

ANMELDER<br />

Per Stahlschmidt er landskabsarkitekt<br />

og var i mange år lektor på landskabsarkitektuddannelsen<br />

på Skov &<br />

Landskab (KVL). Han drev sideløbende<br />

tegnestue hvor man bl.a. arbejdede<br />

med landskabsanalyser.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 53


BRANCHE<br />

Vermer indføres af<br />

Vermeer Danmark<br />

Den danske Vermeer-importør<br />

S&H Teknik A/S hedder nu<br />

Vermeer Danmark A/S. Navneskiftet<br />

er sket i forbindelse<br />

med at den tidligere ejer,<br />

svenske Söderberg & Haak<br />

Maskin AB, har solgt sine aktier<br />

i det danske datterselskab<br />

til den administrerende direktør<br />

Bent Tangemann. Og han<br />

har ændret navnet.<br />

„Vi har altid været kendt<br />

som Vermeer, og det er grunden<br />

til at vi i forbindelse med<br />

ejerskiftet også vil ændre navnet<br />

til Vermeer Danmark A/S,“<br />

lyder det fra firmaet der nu<br />

som før forhandler de gule<br />

amerikanske Vermeer-maskiner<br />

i Danmark og i Norge. Sortimentet<br />

omfatter flishuggere,<br />

stubfræsere, multimaskiner,<br />

neddelere, underboringsudstyr<br />

og kædegravere.<br />

Firmaets adresser i Greve og<br />

i Tørring er bibeholdt. Det<br />

samme er servicen og staben.<br />

Indtil videre er hjemmesiden<br />

dog stadig www.shteknik.dk.<br />

Skovbrugere med<br />

tre nye specialer<br />

Friluftsliv, naturpleje og vildt<br />

er kommet mere med i erhvervsuddannelsen<br />

til skov- og<br />

naturtekniker som skovbrugeruddannelsen<br />

rettelig hedder.<br />

Det er sket i forbindelse<br />

med at den tre år lange uddannelse<br />

i 2010 har fået tre<br />

specialer: skov- og naturplejer,<br />

skov- og friluftsformidler samt<br />

biotop- og vildtplejer. De understreger<br />

uddannelsens ændring<br />

fra kun skovbrug til en<br />

bred grøn uddannelse.<br />

Formidlingen er noget helt<br />

nyt i uddannelsen og har tilmed<br />

fået sit eget speciale der<br />

sigter mod planlægning og<br />

vedligehold af friluftsområder<br />

og publikums- og friluftsfaciliteter.<br />

Skov- og naturplejerspecialet<br />

indeholder både produktionsskovbrug<br />

og naturpleje,<br />

mens specialet som biotop-<br />

og vildtplejer retter sig<br />

mod terrænpleje samt pleje og<br />

regulering af vildtbestande.<br />

Læs mere på sl.life.ku.dk under<br />

uddannelser.<br />

54<br />

For 50½ år<br />

siden begyndte<br />

de at læse til<br />

landskabsarkitekt<br />

Landskabsarkitektstudiet på den daværende<br />

Landbohøjskole (KVL) begyndte i september<br />

1960 og kunne fejre 50 års jubilæum i september<br />

2010. Det blev fejret på åstedet den<br />

28. januar <strong>2011</strong> med forelæsninger og reception.<br />

Bedre sent end aldrig.<br />

Før 1960 måtte man nøjes med enkelte<br />

havearkitektfag inden for havebrugsuddannelsen<br />

og eventuelt supplere med studier på<br />

arkitektskolen. Men fra 1960 kunne man<br />

vælge at tage den fireårige linje for have og<br />

landskab. Det var der ni der gjorde første år.<br />

Syv blev færdige fire år efter. Det er der indtil<br />

nu 720 der er blevet lige siden.<br />

Især de sidste ti år er der kommet mange<br />

til. 75 begynder hvert år. De kan vælge mellem<br />

to fagpakker på bachelordelen, landskabsdesign<br />

og bydesign. Hvis man da ikke<br />

tager den nye professionsbachelor som haveog<br />

parkingeniør i stedet. Og som kandidat<br />

kan man vælge mellem tre retninger: landskabsplanlægning,<br />

parkforvaltning eller<br />

byudvikling. Eller tage den selvstændige<br />

kandidatuddannelse, landskabsforvaltning.<br />

Forskningen stod næsten stille indtil omkring<br />

1990, men tog fart i 90’erne samtidig<br />

med at gentagne fusioner ændrede de organisatoriske<br />

forhold så hjemstedet i dag er<br />

Skov & Landskab på LIFE (Landbohøjskolen),<br />

Københavns Universitet. Det har alt sammen<br />

krævet mere og mere plads, men adressen er<br />

nu som før Rolighedsvej 23, Frederiksberg.<br />

Hvor man i 1960 kun havde stueetagen i<br />

en enkelt fløj, har man nu hele det gamle<br />

sygehjem med tegnesalene øverst oppe. Herlighederne<br />

deler man med forstfolket som er<br />

Det første hold blev færdig i 1964. Syv af de ni der startede i<br />

1960 mødte op til jubilæet. Det er fra venstre Peter<br />

Thorsen, Jette Abel, Poul Hagedorn, Susanne<br />

Guldager, Carl Aage Sørensen, Morten Falmer-<br />

Nielsen og Ulla Wicksell. Længst til højre<br />

Niels Elers Koch, direktør for Skov &<br />

Landskab på Københavns<br />

Universitet hvor uddannelsen<br />

hører hjemme.<br />

blevet en tættere og tættere partner som<br />

årene er gået, mens det oprindelige tætte<br />

slægtsskab med havebrugsuddannelsens gartneri-<br />

og frugtsavlslinje er døet ud.<br />

Og hvor uddannelsen i begyndelsen blev<br />

set på med skeptiske øjne, er den i dag en<br />

anerkendt og velrenommeret uddannelse<br />

som tilmed er næststørst på fakultetet. Den<br />

grimme ælling er blevet til en smuk svane.<br />

H.C. Andersen-metaforen blev brugt af flere<br />

talere, bl.a. af prodekan Grete Bertelsen der<br />

kendetegnede uddannelsen som forskningsbaseret,<br />

tværvidenskabelig og med et godt<br />

studiemiljø. Og som international med mange<br />

gæstestuderende og lutter engelsk på<br />

kandidatdelen.<br />

Og vel er der andre der uddanner planlæggere.<br />

Arkitektskolerne fokuserer på de skønne<br />

kunster, mens de andre universiteter har<br />

et ingeniør- eller samfundsmæssigt udgangspunkt.<br />

LIFE’s landskabsarkitekter har noget af<br />

hvert og tilmed et biologisk udgangspunkt.<br />

Det er et godt grundlag for tidens to vigtigste<br />

planlæggerudfordringer, klimaforandringer<br />

og udvikling af bæredygtige byer som studieleder<br />

Ellen Braae understregede.<br />

Den hollandske hovedtaler, landskabsarkitekt<br />

Sylvia Karres, understregede hvordan<br />

landskabets kulturhistorie er hovedinspirationen<br />

til hendes koncepter og designs i det hollandske<br />

polderlandskab. Men hvor vægten på<br />

det plantemæssige tilsyneladende spiller en<br />

begrænset rolle. Tilfælde eller tendens?<br />

I næste nummer bringes nogle af talerne<br />

fra jubilæet. De belyser både uddannelsens<br />

historie og nogle ønsker til dens fremtid. sh<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


En ny uddannelse som jordbrugsingeniør<br />

er på vej og<br />

optager nok sine første studerende<br />

1. september i år. Uddannelsen<br />

er udsprunget af<br />

landbrugets ønske om at videreuddanne<br />

sine jordbrugsteknologer<br />

uden at de skal blive<br />

agronomer, men uddannelsen<br />

retter sig også mod virksomhedsdrift<br />

og ledelse inden for<br />

den grønne sektor.<br />

Uddannelsen hedder formelt<br />

‘professionsbachelor i<br />

jordbrugsvirksomhed’, mens<br />

titlen ‘jordbrugsingeniør’ ansøges<br />

af de involverede skoler.<br />

Den er en såkaldt mellemlang<br />

videregående uddannelse på<br />

linje med bl.a. have- og parkingeniøruddannelsen<br />

der begyndte<br />

sidste år. Niveauet svarer<br />

til universiternes bacheloruddannelser,<br />

men er generelt<br />

mere erhvervsorienteret.<br />

Den nye uddannelse er primært<br />

tænkt som en overbygning<br />

til den toårige uddannelse<br />

som jordbrugsteknolog, en<br />

uddannelse man tager efter<br />

en faglig grunduddannelse. Er<br />

man jordbrugsteknolog tager<br />

det 1½ år at blive jordbrugsingeniør.<br />

Det tager 3½ år hvis<br />

man kun har en studentereksamen<br />

i bagagen.<br />

Bag den nye uddannelse står<br />

Erhvervsakademi Sjælland<br />

(herunder Selandia-CEU), Erhvervsakademi<br />

Aarhus (herunder<br />

Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus) og Erhvervsakademiet<br />

Lillebælt (herunder<br />

Tietgen Business College). Alle<br />

uddanner i forvejen jordbrugsteknologer.<br />

Retninger og profiler<br />

Man kan vælge mellem en biologisk<br />

eller en jordbrugsøkonomisk<br />

studieretning. De har<br />

en række fælles obligatoriske<br />

JORDBRUGSINGENIØREN<br />

Nyt alternativ hvis man vil satse på<br />

virksomhedsdrift i den grønne sektor<br />

grund- og redskabsfag, men<br />

adskiller sig i kraft af valgfrie<br />

profilfag samt i valget af praktikopholdet<br />

og det afsluttende<br />

bachelorprojekt.<br />

Takket være de valgfrie muligheder<br />

kan de enkelte skoler<br />

tilbyde forskellige profiler.<br />

Dem tilpasser de enkelte skoler<br />

så de svarer til deres linjer<br />

på jordbrugsteknologuddannelsen,<br />

herunder ‘Landskab &<br />

Anlæg’ og ‘<strong>Miljø</strong> & Natur’. Så<br />

kan skolerne tilbyde sine teknologstuderende<br />

en mulighed<br />

for at videreuddanne sig og<br />

samtidig sikre sig et godt rekrutteringsgrundlag.<br />

Både Erhvervsakademi Sjælland<br />

og Aarhus vil oprette en<br />

profil inden for ‘virksomhedsdrift<br />

og ledelse’ rettet mod anlægsgartnervirksomhed<br />

og<br />

kommunal parkforvaltning.<br />

Alle tre akademier vil desuden<br />

oprette en profil inden for<br />

‘miljø’ rettet mod kommunal<br />

miljøforvaltning foruden rent<br />

landbrugsmæssige profiler.<br />

Overlappet<br />

Dermed kan den nye uddannelse<br />

overlappe med uddannelserne<br />

til have- og parkingeniør<br />

samt skov- og landskabsingeniør<br />

på Skovskolen.<br />

Anders Bülow, uddannelseschef<br />

på Skovskolen, er overrasket<br />

over at jordbrugsingeniøruddannelsen<br />

også skal rettes<br />

mod anlægsgartnervirksomheder<br />

og kommunale parkforvaltninger.<br />

Han vurderer at<br />

der er et væsentligt overlap i<br />

forhold til have- og parkingeniøruddannelsen<br />

som samlet set<br />

har knapt 30% ledelsesfag.<br />

Bülow påpeger dog samtidig<br />

at man må studere kompetencemålene<br />

i kursusbeskrivelserne<br />

for at få et præcist billede.<br />

Ifølge Thorleif Madsen, studieleder<br />

på Erhvervsakademi<br />

Sjælland, er overlappet ikke<br />

påfaldende: „Profilen ‘virksomhedsdrift<br />

og ledelse’ fokuserer<br />

udelukkende på økonomi,<br />

ledelse, planlægning og<br />

styring. Den har ikke de fagfag<br />

der karakteriserer have- og<br />

parkingeniøruddannelsen.<br />

Hvis man tager teknologuddannelsen<br />

med, er overlappet<br />

selvfølgelig større. Det er jo<br />

også derfor teknologer får to<br />

års merit hvis de går videre<br />

som have- og parkingeniør.“<br />

Erhvervsakademi Sjælland er<br />

den officielle udbyder af haveog<br />

parkingeniøruddannelsen<br />

selv om den i praksis er placeret<br />

på Skovskolen, Københavns<br />

Universitet. Akademiets<br />

rektor Ulla Skaarup understreger<br />

at jordbrugsingeniørudnnelsen<br />

grundliggende adskiller<br />

sig ved at være en overbygning<br />

på en jordbrugsteknologuddannelse,<br />

men at der er et<br />

naturligt overlap i de fagområder<br />

som kvalificerer til ledelse,<br />

driftsstyring og økonomi.<br />

„For at undgå overlap - eller<br />

sikre synergi som jeg hellere vil<br />

kalde det - er der repræsentanter<br />

fra begge uddannelser i<br />

uddannelsesudvalget som har<br />

til opgave at sikre relevant ud-<br />

vikling af uddannelserne, bl.a.<br />

ved at godkende studieordningerne,“<br />

siger Skaarup.<br />

Nok til september<br />

Undervisningsministeriets bekendtgørelse<br />

om den nye uddannelse<br />

er endnu ikke klar,<br />

men det bliver formentligt i<br />

marts. Derefter kan de tre akademier<br />

gå i gang med studieordningerne<br />

- og måske nå at<br />

gå i gang med de første hold<br />

allerede til september.<br />

Her forventer Erhvervsakademi<br />

Aarhus 40-50 studerende.<br />

Erhvervsakademi Sjælland<br />

venter 30-35. De fleste vil være<br />

jordbrugsteknologer, men efterhånden<br />

vil der komme flere<br />

og flere med gymnasiebaggrund,<br />

vurderer Thorleif Madsen,<br />

Selandia-CEU.<br />

For de uddannelsesøgende i<br />

den grønne sektor giver det<br />

endnu et alternativ. Satser<br />

man på virksomhedsledelse, er<br />

jordbrugsingeniør noget man<br />

bør overveje. Er man i forvejen<br />

jordbrugsteknolog, kan man<br />

fremover tage 1½ år mere og<br />

blive jordbrugsingeniør eller<br />

tage 2 år mere og blive haveog<br />

parkingeniør eller skov- og<br />

landskabsingeniør. Til begge<br />

disse to fireårige uddannelser<br />

er der nemlig to års merit for<br />

teknologer. sh<br />

YDERLIGERE OPLYSNINGER<br />

Erhvervsakademi Sjælland,<br />

www.easj.dk.<br />

Erhvervsakademi Aarhus,<br />

www.erhvervsakademiaarhus.dk.<br />

Erhvervsakademiet Lillebælt<br />

www.eal.dk.<br />

KILDER<br />

Samtaler og korrespondance med<br />

Thorleif Madsen, studieleder på Erhvervsakademi<br />

Sjælland, Thomas<br />

Bendt Andersen, afdelingsforstander<br />

på Erhvervsakademi Aarhus, Fritz<br />

Hansen, Erhvervsakademiet Lillebælt,<br />

Ulla Skaarup, rektor for Erhvervsakademi<br />

Sjælland og Anders Bülow, uddannelseschef<br />

på Skovskolen.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 55


56<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

Det svenske traktormærke Belos,<br />

der er en del af GGP<br />

Group, er købt af Kärcher, den<br />

tyske producent af rengøringsmaskiner.<br />

Overtagelsen er sket<br />

fra januar <strong>2011</strong> efter at parterne<br />

siden 2009 har samarbejdet<br />

med at udvikle og producere<br />

multifunktionelle rengøringsmaskiner.<br />

Kärcher bevarer<br />

mærket Belos og fastholder<br />

samtlige medarbejdere.<br />

„Med dette opkøb vil den<br />

tyske globale leder af rengøringsteknologi<br />

yderligere udvikle<br />

sin markedsposition. Den<br />

skandinaviske producents højeffektive<br />

maskiner til kommunale<br />

rengøringsopgaver, snerydning<br />

og vedligeholdelse af<br />

græsarealer passer ideelt ind i<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden<br />

for snerydningsmateriel.<br />

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere<br />

forskellige modeller med både diesel- og<br />

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner<br />

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.<br />

Kärcher overtager Belos-traktorerne<br />

det eksisterende Kärcher produktsortiment,“<br />

hedder det i<br />

en pressemeddelelse fra Kärchers<br />

danske selskab.<br />

Salget ses i lyset af GGP<br />

Groups strategi med fokus på<br />

haveprodukter til forbrugermarkedet.<br />

De sælges under<br />

mærker som Stiga, Castelgarden,<br />

Mountfield og Alpina.<br />

Belostraktorerne er primært<br />

rettet mod de professionelle.<br />

Kärcher, der i 2010 fejrede<br />

75 års jubilæum, har over<br />

7.400 medarbejdere i 47 lande.<br />

Den familieejede virksomhed<br />

producerer rengøringsudstyr<br />

på fabrikker i Tyskland, Italien,<br />

USA, Brasilien, Mexico og Kina.<br />

Der er 50.000 forhandlere i<br />

mere end 190 lande. sh<br />

Tilmeld dig anlægsgartnerbranchens<br />

nyhedsbrev på www.dag.dk<br />

■ Få inspiration, gode råd, aktuelle<br />

nyheder målrettet det private marked.<br />

■ Danske Anlægsgartneres medlemmer viser<br />

projekter og portrætteres.<br />

■ Det er nemt at finde virksomhedernes<br />

egne hjemmesider.<br />

I røg og damp før mødet<br />

Krisen kan mærkes i anlægsgartneriet.<br />

Og på Danske Anlægsgartneres<br />

delegeretmøde var økonomien i centrum<br />

2010 var endnu et udfordrende<br />

år for anlægsgartnerbranchen.<br />

Ikke kun på<br />

grund af den økonomiske<br />

krise. Også fordi der - når snerydningen<br />

undtages - kun var<br />

syv effektive arbejdsmåneder.<br />

Det var en stor opgave at tilpasse<br />

virksomhederne til vilkårene<br />

så økonomien kunne holde.<br />

Det lykkedes ikke for alle.<br />

Og det var hovedårsagen til at<br />

18 medlemmer forlod foreningen<br />

i årets løb.<br />

Sådan indledte Ole Kjærgaard<br />

sin beretning på Danske<br />

Anlægsgartneres delegeretmøde<br />

fredag den 21. januar<br />

på Comwell Sorø Storkro. Problemer<br />

med økonomien har<br />

også ramt selve foreningen og<br />

foreningens selskab Proverte<br />

A/S der begge måtte notere<br />

sig underskud på årets drift.<br />

Meningen med Proverte er<br />

ellers at støtte moderforeningen<br />

økonomisk. Som direktør<br />

for Proverte, Michael Petersen,<br />

forklarede går det ellers fint<br />

med den gamle aktivitet, forlaget,<br />

hvortil det udlejede<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> hører. Problemet<br />

er indtil videre ‘Rabatportalen’,<br />

et system af indkøbsafta-<br />

ler som Proverte driver for<br />

Danske Anlægsgartnere,<br />

Håndværksrådet, Danske<br />

Snedker & Tømrermestre og<br />

DS Håndværk & Industri.<br />

Der er endnu ikke nok der<br />

bruger aftalerne. Det skyldes<br />

bl.a. at især større firmaer tit<br />

selv kan opnå lige så gode eller<br />

bedre aftaler fordi de kan<br />

garantere en vis omsætning.<br />

Det kan Proverte ikke. „Vi<br />

kommer til forhandling med ti<br />

fugle på taget hvor anlægsgartnerfirmaet<br />

kommer med<br />

en fugl i hånden,“ som Michael<br />

Petersen forklarede. Skuden<br />

skal rettes op med en ny<br />

‘8-punktsplan’ hvor man bl.a.<br />

fokuserer mere på at have de<br />

rigtige aftaler, være mere synlige<br />

over for brugerne med sine<br />

tilbud og gøre det nemmere<br />

at bruge aftalerne.<br />

„Proverte er presset af tiden,<br />

og økonomisk er resultatet ikke<br />

tilfredsstillende, slet ikke<br />

når man tænker på de guldæg<br />

der blev lagt ind i selskabet. Vi<br />

skal have succes inden for et<br />

par år, ellers giver det ingen<br />

mening. Vi holder tæt opsyn,“<br />

sagde formand Kjærgaard der<br />

stadig troede på Rabatporta-<br />

Mimi Hvass fra Sitas modtager Danske Anlægsgartneres PR-pris. Henrik<br />

Hoffmann, formand for foreningens markedsføringsudvalg, forklarer<br />

med diplomet i hånd at valget er sket med udgangspunkt i to tv-udsendelser<br />

primetime med Søren Ryge Petersen i 2010. Sitas er specialiseret i<br />

at skole og plante store træer, primært til privatmarkedet. Planteskolen<br />

er på 8 ha og rummer 15.000 træer.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Kanonérlauget skyder mødet ind<br />

uden for Comwell Sorø Storkro.<br />

Drønet får kanonérerne til at<br />

dukke sig inde i deres kapper.<br />

len og som sidste år fik støtte<br />

til at fortsætte satsningen.<br />

Kjærgaard fremhævede ogforeningens<br />

‘nye og brugervenlig<br />

hjemmeside der understøtter<br />

markedsføringen’. Taggartnergruppen<br />

er gået i<br />

gang, og driftsgruppen - der<br />

er orienteret mod de offentlige<br />

driftsudbud - er blevet<br />

operativ med egen hjemmeside<br />

og 27 medlemmer. Og der<br />

er kommet en ny udgave af<br />

Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />

Og så samarbejdes der med<br />

kommunerne, bl.a. gennem<br />

samarbejdsorganet ‘Den grønne<br />

tænketank’ der senere udbyder<br />

kurset ‘Succesfulde udbud’.<br />

„Vi kan tilføre kommunerne<br />

besparelser på 20-40%<br />

hvis udbudene gennemføres<br />

på regulær vis,“ udtalte landsformanden.<br />

2010 bød også på overenskomstforhandlinger.<br />

Jens Petersen<br />

fra arbejdsmarkedsudvalget<br />

fremhævede at man<br />

havde undgået 3F’s krav om<br />

fratrædelsesgodtgørelser, men<br />

til gengæld måtte give køb inden<br />

for sygedagpengene. Den<br />

ny overenskomst betød også<br />

en ny kompetencefond som<br />

man kan udnytte når ansatte<br />

skal på kursus. Så kan man i<br />

hvert fald få nogle af de indbetalte<br />

penge igen.<br />

For Danske Anlægsgartnere<br />

VISION<br />

Danske Anlægsgartnere vil<br />

være det stærkeste grønne<br />

brand og garant for indflydelse<br />

og fair markedsvilkår<br />

for erhvervsdrivende i den<br />

grønne sektor.<br />

MISSION<br />

Danske Anlægsgartnere sikrer<br />

medlemmerne lige konkurrenceforhold<br />

og et professionelt<br />

netværk i den<br />

grønne sektor gennem den<br />

bedste og mest kompetente<br />

sparring om grøn faglighed,<br />

kompetent rådgivning, kvalificeret<br />

medlemssupport og<br />

branchepolitisk slagkraft.<br />

SLOGANS<br />

‘Vi sikrer de grønne værdier’.<br />

‘Så bliver ude bedst’.<br />

skal et af årets svar på krisen<br />

være en mere aktiv erhvervspolitik,<br />

fremgik det af mødet.<br />

Det kan f.eks. være i forhold<br />

til revisionen af byggeloven,<br />

AB-forbruger og indsatsen for<br />

at få udenlandske firmaer til<br />

at arbejde på legale vilkår.<br />

Hele denne indsats lægges<br />

navnlig i hænderne på Håndværksrådet<br />

som samarbejdet<br />

skal udbygges med. At Håndværksrådet<br />

de senere år har<br />

halveret sit medlemstal, så<br />

Kjærgaard kun som en fordel<br />

fordi Danske Anlægsgartneres<br />

stemme nu bedre kan høres.<br />

Visioner og strategier har<br />

fyldt meget i 2010’s foreningsarbejde.<br />

Der er formuleret vision<br />

og mission og opstillet<br />

handlingsplaner der nu skal realiseres.<br />

Man skal være mere<br />

erhvervspolitisk synlige, samarbejde<br />

mere med andre organisationer<br />

og påvirke den grønne<br />

forskning mere. Foreningen<br />

skal - som direktør Stephan<br />

Falsner understregede - i det<br />

hele taget være mere udadvendt<br />

både over for medlemmer,<br />

deres kunder og beslutningstagere.<br />

Og så skal den<br />

aktive medlemshvervning genoptages.<br />

For sekretariatet<br />

handler det bl.a. om bedre koordination<br />

og arbejdsfordeling,<br />

tilfredshedsundersøgelser<br />

og ydelsesmålinger.<br />

Valg var der ingen af. Landsformand<br />

Ole Kjærgård er kun<br />

kun halvvejs i sin toårige valgperiode,<br />

og de øvrige bestyrelsesmedlemmer<br />

vælges i de lokale<br />

kredse. Regnskaber og<br />

budgetter - og uændret kontingent<br />

- blev godkendt trods<br />

de røde tal på bundlinjen. I<br />

nogle år skal der tæres på formuen.<br />

Mødet sluttede med<br />

årets PR-pris der gik til Mimi<br />

Hvass fra træspecialisten Sitas.<br />

Og så var det ellers blevet tid<br />

til en øl før aftensmaden og<br />

en sød søvn før lørdagens musikalske<br />

teambuilding og gallaaften.<br />

sh<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 57


Overbygningen på en<br />

grøn erhvervsuddannelse<br />

En skulderskade sendte Camilla Hamann ind<br />

på have- og parkingeniørstudiet<br />

Af Anette Ketler, journalist<br />

En skulderskade satte en<br />

stopper for Camilla Hamanns<br />

arbejde som anlægsgartner.<br />

Skaden har imidlertid<br />

indirekte sendt Camilla ud i en<br />

drømmeuddannelse som haveog<br />

parkingeniør. Den lader<br />

hende blive i det grønne fag<br />

uden at overanstrenge kroppen<br />

og giver hende mulighed<br />

for at videreudvikle sin interesse<br />

for byens grønne områder.<br />

Egentlig ville Camilla Hamann<br />

være hortonom. Og den<br />

38-årige have- og parkingeniørstuderende<br />

gik da også efter<br />

sin hf-eksamen i gang med det<br />

videnskabelige studie. Interessen<br />

for planter havde hun fra<br />

sin mor og morfar der var meget<br />

haveinteresserede.<br />

Uddannelsen var imidlertid<br />

ikke dét Camilla Hamann<br />

havde regnet med. „Det viste<br />

sig at undervisningen drejede<br />

58<br />

sig mest om planteproduktion<br />

med sigte på at kunne drive et<br />

gartneri. Og så var den meget<br />

teoretisk. Der var meget undervisning<br />

i kemi og fysik, og<br />

det var ikke lige mig.“<br />

I stedet startede Camilla som<br />

ufaglært i et anlægsgartnerfirma,<br />

for et grønt fag ville<br />

hun. Hun blev så glad for arbejdet<br />

at hun uddannede sig<br />

som anlægsgartner og arbejdede<br />

som sådan i ti år. Indtil<br />

skulderen sagde stop, og Camilla<br />

røg ud i en længere sygemelding.<br />

En ny uddannelse<br />

„Heldigvis fik jeg tilbudt revalidering<br />

til en ny uddannelse.<br />

Det var godt nyt efter - på det<br />

tidspunkt - at have gået hjemme<br />

i næsten et år. Men jeg var<br />

meget i tvivl om i hvilken retning<br />

jeg skulle gå. Det ville<br />

UDDANNELSEN<br />

4-årig professionsbacheloruddannelse i have- og parkvirksomhed.<br />

Der er to praktikperioder på i alt ¾ år f.eks. i anlægsgartnervirksomhed,<br />

boligselskab, tegnestue eller kommunal parkforvaltning.<br />

Uddannelsen inddeles i tre hovedområder:<br />

1) LEDELSE. Kursuseksempler: projektstyring, jura, ledelse og<br />

organisation, innovation og markedsføring, regnskab og kalkulation,<br />

anlægs- og driftsstyring.<br />

2) PLANTER OG BYENS NATUR. Kursuseksempler: planter og<br />

klima i byen, parkdrift, skov og natur. Valgfag: Havedesign og<br />

rådgivning, bytræer og rådgivning, terrain and technology,<br />

sportsanlæg og rådgivning.<br />

3) PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Kursuseksempler: design,<br />

planter og projektering, landskabsarkitektur, it til projektering,<br />

klimatilpasning, design og vand.<br />

ADGANGS- OG OPTAGELSESKRAV<br />

Eksamen på gymnasieniveau.<br />

Erhvervsuddannelse som skov- og naturtekniker,<br />

anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner,<br />

greenkeeper eller landmand.<br />

Fra 2012 får man to år merit hvis man er jordbrugsteknolog efter<br />

landskab- og anlægslinjen.<br />

Ansøgningsfrist: 15. marts (kvote 2, målrettet personer med erhvervsuddannelse)<br />

og 5. juli (kvote 1).<br />

Hør mere om uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde<br />

3. marts kl. 16.00-18.30 hvor der er særlig fokus på videreuddannelse<br />

for folk med en erhvervsfaglig baggrund. Endvidere<br />

er der åbent hus på Skovskolen 10. marts og på LIFE 11. marts.<br />

Læs mere på www.hopi.dk<br />

Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Sjælland<br />

i et samarbejde mellem Skov & Landskab, Københavns Universitet og Roskilde<br />

Tekniske Skole (Vilvorde).<br />

Camilla Hamann er uddannet anlægsgartner og synes det er spændende<br />

at forme og nytænke byerne ved hjælp af grønne anlæg. Her er<br />

hun i Enghaveparken på Vesterbro i København hvor hun bor.<br />

være fjollet at begynde forfra<br />

med noget helt nyt, og jeg ville<br />

gerne fortsætte inden for<br />

de grønne fag. Derfor så jeg i<br />

første omgang i retning af<br />

hortonomuddannelsen igen.“<br />

Da Camilla søgte rundt på<br />

LIFE’s hjemmesider faldt hun<br />

over den nye uddannelse som<br />

have- og parkingeniør.<br />

„Her var pludselig en mulighed<br />

for at arbejde med de<br />

samme emner jeg kendte til<br />

som gartner, samtidig med at<br />

jeg kunne videreuddanne mig<br />

inden for f.eks. projektering<br />

og driftsledelse af byens grønne<br />

områder. Netop det at nytænke<br />

og forme byerne ved<br />

hjælp af grønne anlæg interesserer<br />

mig meget, og den interesse<br />

ser det ud som om jeg<br />

kan forfølge i have- og parkingeniørstudiet.“<br />

Uddannelsen er en 4-årig<br />

professionsbachelor. Dens sigte<br />

er at planlægge, udvikle og<br />

pleje byens grønne områder.<br />

Have- og parkingeniørerne vil<br />

typisk få job som ledere og<br />

mellemledere i service- og anlægsvirksomheder,<br />

private og<br />

offentlige. Selve uddannelsen<br />

er en kombination af praktisk<br />

håndværk og teori. Det stortrives<br />

Camilla Hamann med:<br />

„Dét at vi får prøvet bøgernes<br />

teorier af i praksis er for<br />

mig en sund måde at lære på.<br />

Det siver ind. Samtidig har det<br />

allerede nu været sjovt for mig<br />

både at have kurser som ’Design,<br />

planter og projektering’<br />

hvor jeg føler mig helt hjemme,<br />

og andre kurser som ’IT til<br />

projektering - CAD’ som jeg synes<br />

er vildt svært, men sjovt.“<br />

Forskellige baggrunde<br />

Camilla Hamanns studiekammerater<br />

har vidt forskellige<br />

baggrunde. Nogle er kommet<br />

direkte fra gymnasiet. Andre<br />

bygger - som hun selv - oven<br />

på en eller flere uddannelser.<br />

Den yngste er 19 år, den ældste<br />

er 55. Det ser Camilla kun<br />

stor en fordel.<br />

„Vi er så forskellige på holdet<br />

så ingen falder ud. Fagligt<br />

er det også en styrke. I ét kursus<br />

kan nogle supplere undervisningen<br />

med egne erfaringer<br />

og hjælpe holdkammeraterne,<br />

i et andet kan andre.“<br />

Camilla Hamann glæder sig<br />

til kurserne i ledelse. „Jeg ser<br />

det som en kæmpe udfordring<br />

at blive en god leder. Én der<br />

skal kunne håndtere andre<br />

personligheder og lede arbejdet,<br />

uden at træde for mange<br />

over tæerne. Jeg har selv haft<br />

mange arbejdsgivere, og hold<br />

da op, hvor kan man skælde<br />

ud over mærkelige ledelsesbeslutninger<br />

i skurvognen.“<br />

SKRIBENT<br />

Anette Ketler er journalist tilknyttet<br />

Living Words.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Maskinstationer<br />

kan se fremgang<br />

Krisen har bundet, i hvert fald<br />

hos maskinstationerne. En foreløbig<br />

prognose viser en omsætningsfremgang<br />

i 2010 i forhold<br />

til 2009. Der har også været<br />

medlemsfremgang i løbet<br />

af året, så man nu er oppe på<br />

620. Til gengæld trækker det<br />

ned at dieselomkostningerne i<br />

år er steget 22%.<br />

Det kom frem på Danske<br />

Maskinstationer og Entreprenørers<br />

årsmøde i Brædstrup<br />

22. januar. Foran 220 fremmødte<br />

kunne formand Søren<br />

Ulrik Sørensen også belyse foreningens<br />

sidste erhvervspolitiske<br />

tiltag: pasningsaftaler som<br />

er i grønne områder, men næsten<br />

ukendt i landbruget. Pasning<br />

af marker, vedligeholdelse<br />

af arealer og naturpleje er<br />

områder hvor der er gode muligheder<br />

for optimering, mener<br />

foreningen.<br />

Også kommuner og virksomheder<br />

kan opnå fordele<br />

ved at indgå faste pasningsaftaler<br />

med maskinstationer<br />

og entreprenører, lyder det fra<br />

foreningen der peger på at<br />

Søren Ulrik Sørensen: Vil have<br />

mere kommunal udlicitering.<br />

kommunerne kan få gevinster<br />

ved at udlicitere mere inden<br />

for bl.a. kloakker og grønne<br />

områder. „Det er urimeligt når<br />

de kommunale entreprenørafdelinger<br />

står i vejen for højere<br />

økonomisk vækst i en tid<br />

hvor virksomheder må fyre ansatte,<br />

og borgerne oplever ringere<br />

service,“ understregede<br />

formand Søren Ulrik Sørensen.<br />

Hos foreningens 620 medlemmer<br />

er der 3300 ansatte,<br />

3500 traktorer og 110 gravemaskiner.<br />

Af deres samlede<br />

bruttoomsætning på 4,4 mia.<br />

kr. skyldes de 1,7 mia. (knap<br />

40%) entreprenørarbejde.<br />

SOMMERANLÆG: DIT<br />

”FLYVEFÆRDIGE” SOMMERBED<br />

KLAR TIL AT BLOMSTRE!<br />

<br />

<br />

<br />

Lad dig inspirere på www.ververexport.nl<br />

AGENT THUESEN JENSEN<br />

A.S. 0045 70 20 52 22<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 59


En smeltende bræ afslørede rester af de mumificerede træer. Fotos: Joel Barker, Ohio State University.<br />

Mumificeret skov dukker op af den arktiske is<br />

Verdens nordligste mumificerede<br />

skov er fundet på den canadiske<br />

ø Ellersmere lige over<br />

for det nordvestlige Grønland.<br />

Bag fundet står amerikanske<br />

forskere fra The Ohio State<br />

University. Ud fra analyser af<br />

trærester og pollen vurderer<br />

de at skoven blev begravet af<br />

jordskred og sne for 2-8 millioner<br />

år siden da området begyndte<br />

at blive koldere. Resterne<br />

dukker nu op i takt<br />

med at isen smelter tilbage.<br />

Og så rådner de hurtigt væk i<br />

takt med at det organiske materiale<br />

udsættes for luftens ilt.<br />

Fundet blev gjort i 2009 af<br />

60<br />

Joel Barker. Han havde fulgt et<br />

tip fra en parkbetjent der<br />

havde bemærket noget træ<br />

stikke frem af mudderet nær<br />

en smeltende gletsjer. Næste<br />

sommer vendte Barker tilbage<br />

med et hold kolleger for at<br />

tage prøver af træstammer,<br />

grene, rødder og blade.<br />

„Mumificerede skove er ikke<br />

så ualmindelige. Det der gør<br />

dette fund unikt er at det er så<br />

langt mod nord. Da klimaet<br />

begyndte at blive koldt for 11<br />

millioner år siden, kan disse<br />

planter have været de første<br />

til at mærke virkningerne. Og<br />

fordi træernes organiske ma-<br />

teriale er bevaret, kan vi få et<br />

detaljeret billede af hvor hurtigt<br />

klimaet ændrede sig, og<br />

hvordan planterne reagerede,“<br />

udtaler Joel Barker til Research<br />

News. Han mener at<br />

fundet også kan fortælle noget<br />

om hvordan Arktis vil reagere<br />

på nutidens opvarmning.<br />

Indtil videre har man identificeret<br />

de mest almindelige<br />

træarter i den forhistoriske<br />

skov: gran og birk. Træerne<br />

var mindst 75 år gamle da de<br />

døde. De tynde træer, smalle<br />

årringe og små blade er tegn<br />

på hårde livsbetingelser da<br />

træerne var i live. Dengang<br />

„Det er en opslagsbog der systematiserer og sorterer<br />

opsamlet viden; især er nyere viden og erfaring ikke<br />

før udgivet samlet i bogform her i landet.“<br />

LANDSKAB<br />

„Dette er kunnskapsbasert informasjon fra en erfaren<br />

forsker og hans kollegaer - kunnskaper som er til stor<br />

nytte for alle som arbeider med trær og busker i<br />

produksjon, planlegging og miljøforbedring.“<br />

PARK & ANLEGG<br />

„Den må være svær at komme udenom som<br />

studerende inden for vores faggrupper...“<br />

GRØNT MILJØ<br />

„En imponerende viden der er samlet i én bog.“<br />

SKOVEN<br />

„...intet mindre end en kraftpræstation.“<br />

GARTNER TIDENDE<br />

Poul Erik Brander:<br />

var klimaet ved at skifte fra et<br />

varmt skovmiljø med løvtræer<br />

til et koldt skovmiljø domineret<br />

af nåletræer. Træerne skulle<br />

tilmed leve halvdelen af året<br />

i mørke. Træerne voksede derfor<br />

meget langsomt. At der<br />

kun blev fundet pollen fra en<br />

håndfuld plantearter, tyder<br />

generelt på en biodiversitet<br />

med subarktiske træk. sh<br />

KILDER<br />

The Ohio State University (<strong>2011</strong>):<br />

Ancient forest emerges mummified<br />

from the Arctic. Research News.<br />

http://researchnews.osu.edu/archive/<br />

mumforest.htm<br />

Simon Auken Beck (<strong>2011</strong>): Verdens<br />

nordligste mumificerede skov fundet<br />

i Canada. www.trae.dk 4.1.<strong>2011</strong>.<br />

Træer og buske i by og land<br />

Økologi, fyiologi, morfologi, klima og dyrkning<br />

Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen<br />

Købes på www.dag.dk for<br />

496 kr. eksklusiv moms og forsendelse<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

<strong>FEBRUAR</strong> <strong>2011</strong><br />

Det åbne lands vildt – bliver<br />

det til noget? Nødebo 24/2. SL.<br />

Landskabskaraktermetoden i<br />

teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-<br />

17.30. LAF.<br />

Projektering og etablering af<br />

bytræsplantninger. 28/2. SL.<br />

MARTS <strong>2011</strong><br />

Byer uden grænser. København<br />

3/3. DB. SL.<br />

Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-<br />

18.30. LAF.<br />

Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.<br />

Hvidovre 8/3. VEU.<br />

Kirkegårdenes værdier. Kirkegårdskonference<br />

<strong>2011</strong>. Nyborg<br />

16/3. FDK. SL.<br />

Juraen rundt om kommuneplanen.<br />

Grenå 16-18/3. DB.<br />

Omdannelse af almene boligområder.<br />

København 17-18/3.<br />

DB.<br />

Succesfulde udbud. Odense 23/<br />

3. SL & Den Grønne Tænketank.<br />

Landskabet som besøgssted.<br />

24/3. SL.<br />

Seminar om kunstgræs. Frederiksberg<br />

24/3. SL.<br />

European Tree Worker Certificate.<br />

Skovskolen 26/3. SL, DTF.<br />

Kommuneplan 2013. København<br />

29/3. DB.<br />

Lysets biologiske virkning.<br />

Byggecentrum, Ballerup 29/3.<br />

DCL.<br />

Udarbejdelse af plejeplan og<br />

kort for kirkegård. Nødebo 29/3<br />

og 17/5. SL.<br />

APRIL<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Kolding<br />

7-8/4. DB.<br />

Grønne områder, branding &<br />

brugerinddrag. Nødebo 27/4.<br />

SL.<br />

Perspektiverne for vildtforvaltning<br />

i den nye danske<br />

skovpolitik. Nødebo 28/4. SL.<br />

Fornyelse af Fælledparken. København<br />

29/4 kl.14.30-17.30.<br />

LAF.<br />

Danske Byers Potentiale. Randers<br />

28-29/4. Kulturministeriet,<br />

Region Midtjylland og Kulturregion<br />

Østjysk Vækstbånd.<br />

www.kulturbaand.randers.dk.<br />

MAJ <strong>2011</strong><br />

Etablering af cykel- og vandreruter.<br />

Vejle 10/5. VEU.<br />

Bytræarboretet - særlig rundvisning.<br />

12/5 og 16/6. SL.<br />

Beplantning langs veje. Nyborg<br />

24/5. VEU.<br />

Lokalsamfund i landdistrikter.<br />

København 26/5. SL.<br />

Verden i Danmark <strong>2011</strong>: Fear of<br />

Nature. København 27/5. SL.<br />

JULI <strong>2011</strong><br />

Åben Land Konference <strong>2011</strong>.<br />

Esbjerg 9-10/6. SL. DB.<br />

Cities without limits. København<br />

23-25/6. SL og European Urban<br />

Research Association.<br />

Studietur til Sävsjö & Enköping<br />

- de moderne parkers byer. Sverige<br />

27-30/6. KPN.<br />

AUGUST <strong>2011</strong><br />

Fokus på haven og rosenkåring.<br />

København, Valbyparken 11-16.<br />

www.kk.dk/rosenkaaring.<br />

Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />

Stevns 21/8. LAF.<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />

i det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

Længere efteruddannelser:<br />

Master i landdistriktsudvikling og<br />

landskabsforvaltning, Diplomuddannelse<br />

i parkvirksomhed<br />

Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder,<br />

Naturvejleder, se<br />

www.sl.life.ku.dk>efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Manmade Environment – en<br />

udstilling om ny nordisk landskabsarkitektur<br />

København 12.2-<br />

22.5.11. Dansk Arkitektur Center.<br />

www.dac.dk.<br />

Have & Landskab <strong>2011</strong>. Slagelse<br />

24-26/8. www.HL11.dk.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281<br />

DCL Dansk Center for lys. www.centerforlys.dk. T 4717 1800<br />

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168<br />

Græsblandinger<br />

af høj kvalitet til<br />

grønne arealer<br />

Barenbrug leverer topblandinger til alle typer<br />

anlægsarbejder.<br />

For eksempel blandingen<br />

BAR 41 / Solide<br />

<br />

struktur<br />

<br />

<br />

Dansk repræsentant Barenbrug<br />

www.semenco.dk<br />

Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 61


Der er for få<br />

certificerede træplejere<br />

Den europæiske, private ordning der blev<br />

indført for ti år siden, har ikke slået igennem<br />

Certificerede træplejere har<br />

været en del af det danske<br />

fagmiljø siden 2001. Dengang<br />

tilsluttede Dansk Træplejeforening<br />

sig den europæiske certificering<br />

under det engelske<br />

navn Certified European Treeworker,<br />

senere omdøbt til ‘European<br />

Tree Worker’ (ETW).<br />

Den 19. maj for ti år siden blev<br />

blev den første eksamen holdt<br />

på Skovskolen. Siden er der<br />

udstedt 42 certifikater. Fire om<br />

året i snit. Aktuelt står 35 træplejere<br />

anført som certificerede<br />

i træplejeforeningens liste.<br />

Det er for lidt. Interessen for<br />

at få certifikat er simpelt hen<br />

for lille. Endnu mindre er kundernes<br />

efterspørgsel efter certificerede<br />

træplejere. Ja, ofte<br />

ved kunderne slet ikke at de<br />

findes. Det mener man i Dansk<br />

Træplejeforening der gerne vil<br />

gøre noget ved det.<br />

„Potentialet er langt større<br />

end det begrænsede antal der<br />

reelt bliver certificeret. Og potentialet<br />

er især i kommuner<br />

og anlægsgartnerfirmaer,“ op-<br />

62<br />

European<br />

Arboricultural<br />

Council<br />

EAC’s mål<br />

Forbedring af træplejen<br />

Forskning i bytræer<br />

Uddannelse i træpleje<br />

Sikkerhed ved arbejdsudførelse<br />

Forvaltning af træer<br />

Kontrol med sygdomme og skadedyr<br />

Træplantning i byområder<br />

Harmonisering af træplejeprocedurer<br />

i Europa.<br />

Definitionen af en træplejer<br />

Træplejere udfører arbejde på prydtræer<br />

for at sikre træernes sundhed og sikkerhed.<br />

Arbejdet udføres på basis af den nyeste<br />

videnskab inden for træpleje. Det betinger<br />

at træplejeren har en omfattende<br />

viden om alle aspekter inden for træpleje.<br />

Desuden skal træplejeren have grundigt<br />

kendskab til miljøhensyn og sikkerhedsreglementet<br />

skal overholdes.<br />

lyser faglærer på Skovskolen<br />

Ole Sejr og arborist Bob Manning.<br />

De er begge supervisorer<br />

i European Arboricultural<br />

Council (EAC) der står bag<br />

certificeringen og sammen<br />

med Dansk Træplejeforening<br />

er med til at holde de danske<br />

ETW-eksaminer.<br />

Hvis man f.eks. siger at der<br />

bør være mindst én certificeret<br />

træplejer i hver kommune og<br />

virksomhed der arbejder med<br />

træpleje, ville der være brug<br />

for mindst 300. I hele Europa<br />

er der omkring 3000.<br />

„Men forudsætningen for at<br />

få tallet op er at kommunerne<br />

selv vil kræve at træplejen udføres<br />

af certificerede træplejere,<br />

og at de ikke selv må byde<br />

med på et udbudt arbejde hvis<br />

de ikke selv har certificerede<br />

træplejere,“ oplyser Manning.<br />

På kommunalarbejde<br />

Det lille antal certificerede<br />

træplejere kan i sig selv være<br />

et problem når f.eks. kommunerne<br />

skal udbyde træpleje.<br />

Træplejeren<br />

Må kunne forklare de grundlæggende<br />

principper for hvordan et træ gror, og<br />

hvad der kræves for at det kan udvikle<br />

sig til et sundt træ.<br />

Må kunne identificere de vigtigste<br />

vedplanter i arbejdsområdet.<br />

Må kunne bedømme kvaliteten af<br />

planteskoletræer.<br />

Må kunne finde og genkende de mest<br />

almindelige sygdomme, skadedyr og<br />

stressfaktorer i træer.<br />

Må kunne genkende svage strukturer og<br />

dårlig vækst i træer.<br />

Må kende og forstå juridiske og lokale<br />

regler og planer.<br />

Europæisk træplejereksamen (ETW)<br />

Formålet med prøven er at teste kandidaternes<br />

teoretiske og praktiske færdigheder<br />

i forhold til det definerede pensum.<br />

Fra en dansk ETW-eksamen, her klatringen som formentligt afholder en<br />

del fra at gå efter certficeringen. Foto: Ole Sejr.<br />

European Arboricultural Council (EAC) er en sammenslutning hvor delegerede fra<br />

21 europæiske lande, herunder forskellige træplejeforeninger og -skoler, mødes for<br />

at forbedre faget. Det sker ved at samarbejde inden for forskning og uddannelse,<br />

planlægning og plantning af træer og forbedring af arbejdsprocedurer.<br />

Målet er at harmonisere træplejens niveau<br />

i Europa. EAC har udviklet ETW-certifikationen<br />

som tilbydes i 14 europæiske lande.<br />

Betingelser for at deltage i eksamen<br />

Adgang til eksamen har træplejere som<br />

har de tekniske evner der kræves for at<br />

kunne udføre de nævnte arbejdsopgaver.<br />

Desuden skal kandidater vise at:<br />

De fysisk og mentalt kan udføre de<br />

nævnte arbejdsopgaver sikkert.<br />

De har førstehjælpscertifikat.<br />

De er uddannede og øvede i brug af<br />

motorsav efter de nationale regler.<br />

De har mindst et års erfaring med<br />

arbejde inden for træpleje.<br />

De der består, kan kalde sig ‘Certified<br />

European Treeworker’. Certifikatet udløber<br />

efter tre år. Det kan fornyes med tre<br />

års interval af den nationale forening hvis<br />

man opfylder de kriterier der forlanges.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Københavns Kommune har<br />

overvejet at lade det være et<br />

udbudskrav at træpleje skal<br />

udføres af certificerede træplejere.<br />

Men det blev ved tanken.<br />

„Der var for smalt et potentiale,“<br />

forklarer driftsplanlæger<br />

Lars Christensen. Det er<br />

derfor tilfældigt om de træplejere<br />

kommunen hyrer, er<br />

certificerede eller ej.<br />

Nabokommunen Frederiksberg<br />

bruger derimod så vidt<br />

muligt certificerede træplejere.<br />

Kommunen har den specielle<br />

regel at private grundejere<br />

ikke må fælde store træer<br />

uden kommunens accept eller<br />

misligholde træerne. I den forbindelse<br />

tilråder kommunen at<br />

plejen varetages af kvalificerede<br />

folk som certificerede træplejere,<br />

forklarer stadsgartner<br />

Karsten Klintø.<br />

Når det gælder kommunens<br />

egne træer, vælges så vidt muligt<br />

certificerede træplejere<br />

hvis kommunens egen Gartnerservice<br />

ikke selv kan nå det<br />

hele. De relativt små opgaver<br />

betyder at det ikke har været<br />

et problem med de fåtallige<br />

certificerede træplejere.<br />

De to kommuner har ikke<br />

selv ansat certificerede træplejere,<br />

men det kan ikke udelukkes<br />

at der senere kommer det,<br />

som Klintø fortæller. De eksisterende<br />

certificerede træplejere<br />

er med andre ord næsten<br />

alle i private firmaer.<br />

Til prøverne i en<br />

ETW-eksamen<br />

hører også en<br />

planteidentifikation.<br />

Foto: Ole Sejr.<br />

Stockholm Kommune er - ligesom<br />

Oslo Kommune - eksempler<br />

på nordiske kommuner<br />

der udelukkende benytter<br />

certificerede træplejere, oplyser<br />

Ole Sejr.<br />

Ikke sat for højt<br />

European Arboricultural Council,<br />

der står bag certificeringen,<br />

er en privat organisation. Der<br />

er udførlige regler der beskriver<br />

pensum og eksamens gennemførelse.<br />

Der er derimod<br />

ikke eksterne kontroller eller<br />

bestemte kurser eller anbefalede<br />

uddannelsesforløb. Det er<br />

op til den enkelte at få den<br />

nødvendige viden og kunnen<br />

og afgøre med sig selv at man<br />

er moden til at gå til eksamen<br />

og få sit ETW-certifikat.<br />

De basale uddannelser til<br />

anlægsgartner og skov- og naturtekniker<br />

giver en del af den<br />

nødvendige viden og kunnen,<br />

men slet ikke det hele, heller<br />

ikke på de uddannelsesgrene<br />

der er rettet mod træpleje.<br />

Det kan være nødvendigt at<br />

supplere med specialiserede<br />

AMU-kurser, f.eks. inden for<br />

klatring. Desuden er det nødvendigt<br />

med 3-4 års praksis eller<br />

mesterlære hvor man arbejder<br />

med træpleje og får den<br />

nødvendige rutine i navnlig<br />

træklatring. Men så burde<br />

man også - efter en passende<br />

repetition af teorien - kunne<br />

gå til eksamen, oplyser Sejr og<br />

Manning der afviser at eksamen<br />

er specielt ‘svær’.<br />

„Overliggeren er ikke sat for<br />

højt, men det kommer jo også<br />

an på hvordan træpleje er prioriteret<br />

i de enkelte landes uddannelser.<br />

I nogle lande er der<br />

mere arboriculture med end i<br />

de danske uddannelser. Det<br />

gør også at behovet for certificering<br />

er tilsvarende mindre,“<br />

forklarer Bob Manning.<br />

Eksamen består af en skriftlig<br />

og mundtlig prøve, en træidentifikation,<br />

to simuleringsopgaver<br />

samt en praktisk træklatring<br />

i trækronen. Eksamen<br />

holdes af Dansk Træplejeforening<br />

i samarbejde med Skov<br />

& Landskabs Skovskole. Eksamen<br />

overvåges af en ekstern<br />

kontrollant, en supervisor, der<br />

repræsenterer European Arboricultural<br />

Council. Man skal betale<br />

et eksamensgebyr som for<br />

tiden er 2800 kr. for medlemmer<br />

af Dansk Træplejeforening<br />

og 3300 kr. for andre.<br />

Krav og pensum er beskrevet<br />

på træplejeforeningens<br />

hjemmeside www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />

Grundlaget<br />

er bl.a. håndbogen ‘European<br />

Treeworker’ samt Dansk TræplejeforeningsBeskæringsguide,<br />

Guide til Sikker Arbejdspraksis<br />

og Planteguiden.<br />

Certificeringen holder tre år<br />

hvorefter man må gå op igen,<br />

men hvis man dokumentere,<br />

at man i mellemtiden har ar-<br />

bejdet aktivt med træpleje, er<br />

recertificeringen af formel art.<br />

Klatringen er formentligt en<br />

af årsagerne til at så få faktisk<br />

går i lag med centificeringen,<br />

erkender Jacobsen og Manning.<br />

I nogle lande kan man få<br />

certifikat uden klatring, og<br />

hvor klatringen er erstattet<br />

med arbejde fra lift.<br />

Kravene er ellers de samme i<br />

alle lande, og det fremhæver<br />

Bob Manning som en af dens<br />

store fordele: „Der er samme<br />

eksamen og samme niveau i<br />

alla lande. Det betyder at certifikatet<br />

er lige godt alle steder.<br />

Det er let at få arbejdet i<br />

udlandet,“ siger han.<br />

Pålidelig, men ukendt<br />

På grund af de grundige eksamensregler<br />

og den internationale<br />

organisation der står bag,<br />

er certificeringen meget pålidelig<br />

og troværdig, understreger<br />

Ole Sejr og Bob Manning.<br />

Der er heller ikke problemer<br />

med forfalskede certifikater.<br />

Og dem der kender certificeringen,<br />

har ikke udtrykt skepsis<br />

over at der er tale om en<br />

rent privat ordning. Problemet<br />

er at for få kender certificeringen.<br />

Markedsføringen er for<br />

svag. Certificeringen er omtalt<br />

på foreningens og Skov &<br />

Landskabs hjemmeside. Thats<br />

it. Og slet ikke nok.<br />

„Meget få kunder stiller<br />

krav om certifikat. Mange me-<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 63


64<br />

DET BLÅ STEMPEL<br />

■ Certificeringen skal skabe et blåt stempel som kunderne<br />

kan være trygge ved. Så de kan være sikre på at træplejen<br />

udføres fagligt korrekt og inden for de regler arbejdsmiljølovningen<br />

stiller.<br />

■ Sådanne blåstemplinger eller certificeringer er der mange<br />

af. F.eks. de statslige autorisationer som er lovgivne forudsætninger<br />

for f.eks. kloakarbejde og installatørarbejde.<br />

■ Blåstemplinger kan også være i form af medlemsskab i<br />

private foreninger som Danske Anlægsgartnere og Danske<br />

Landskabsarkitekter. På grund af de faglige adgangs- eller<br />

uddannelseskrav kan man lægge afstand til eventuelle fuskere<br />

der lukrerer på de ubeskyttede titler.<br />

■ Blåstemplinger kan også ske i form af systemcertificeringer<br />

baseret på internationale standarder f.eks. hvad angår<br />

miljø. De retter sig typisk mod både uddannelse, instruktion,<br />

organisering og intern kontrol. Også her har certificeringen<br />

et officielt ophæng, bl.a. fordi certificeringen kontrolleres<br />

af eksterne instanser der godkendes statsligt.<br />

■ ETW-certificeringen er i denne sammenhæng karakteristisk<br />

ved at være en rent privat baseret certificering som<br />

udelukkende rettes mod uddannelsen.<br />

ner at det må være nok når<br />

man bestiller en grøn fagmand.<br />

Men man skal ikke stille<br />

sig tilfreds bare fordi der er en<br />

mand der dukker op med motorsav,<br />

røde kinder og grønt<br />

tøj. Som kunde skal man kræve<br />

noget mere, i det mindste<br />

en rigtig grøn fagmand og<br />

selvfølgelig helst en certificeret<br />

træplejer. Vi ser alt for<br />

mange eksempler på forkert<br />

pleje. Og et problematisk be-<br />

greb som topkapning har tilsyneladende<br />

igen vundet accept<br />

og indgår tilmed i flere småfirmaers<br />

navne. Alt det skal vi<br />

være bedre til fortælle vidt og<br />

bredt,“ fortæller Ole Sejr.<br />

Kan huske gangene<br />

En af de første danske certificerede<br />

træplejere er Jørn Skov<br />

der er uddannet som arborist<br />

fra en engelsk fagskole og nu<br />

har eget træplejefirma. Han<br />

bekræfter at efterspørgslen efter<br />

certificerede træplejere er<br />

meget behersket.<br />

„Jeg tror jeg kan huske de<br />

gange hvor jeg har fået et arbejde<br />

med den begrundelse at<br />

jeg var certificeret. Det er bestemt<br />

ikke noget der sker hver<br />

dag. Jeg tror det er fordi bestillerne<br />

simpelt hen ikke kender<br />

ordningen, heller ikke i<br />

kommunerne,“ siger Skov der<br />

reklamerer for certifikatet på<br />

visitkort og brevpapir. Til de<br />

kunder der udtrykkeligt har<br />

krævet certificering nævner<br />

han bl.a. Hillerød Kommune<br />

og Stockholm Kommune.<br />

Jørn Skov mener at foreningen<br />

i det mindste burde udsende<br />

oplysning om ordningen<br />

til kommuner, kirkegårde og<br />

andre og forklare at man med<br />

en certificeret træplejer er sikker<br />

på at få en fagmand og<br />

ikke en som risikerer at mishandle<br />

træerne. Jørn Skov har<br />

i øvrigt aldrig hørt nogen stille<br />

spørgsmål ved certificeringsordningens<br />

troværdighed. Det<br />

er ikke dér problemet ligger,<br />

vurderer han.<br />

Vil fortælle om det<br />

Dansk Træplejeforening vil nu<br />

ifølge Sejr og Manning kontakte<br />

kommunerne og anlægsgartnervirksomhederne<br />

for at<br />

I ETW-eksamen indgår også simuleringsopgaver hvor man bliver eksamineret i praktisk relaterede opgaver. Foro: Ole Sejr.<br />

fortælle hvad ETW er, hvad<br />

den certificerede træplejer kan<br />

og hvordan man bliver certificeret.<br />

Desuden vil man overveje<br />

et certifikat hvor klatring<br />

er afløst af arbejde fra lift. At<br />

give certificeringen et formelt<br />

ophæng i statsligt regi anses<br />

dog ikke for nødvendigt - eller<br />

realistisk for den sags skyld.<br />

”ETW’en betyder troværdighed.<br />

Det er måske lidt dyrere<br />

at bruge en certificeret træplejer,<br />

men man får udført<br />

kvalitetsarbejde. Forsikringshensyn<br />

taler også for at man<br />

bruger den bedste ekspertise.<br />

Gør man ikke det, kan man<br />

blive dømt erstatningsansvarlig<br />

hvis der sker en ulykke,“ argumenterer<br />

Bob Manning.<br />

Næsten eksamen er 26.<br />

marts, som sædvanlig på Skovskolen.<br />

Tilmelding kan ske på<br />

Skov & Landskab (www.sl.life.<br />

ku.dk) eller til Dansk Træplejeforening(www.dansk-traeplejeforening.dk).<br />

Det er certifikatet<br />

der står på spil. sh<br />

KILDER<br />

European Arboricultural Council<br />

(2009): Exam regulations for European<br />

Tree Worker-climbing certification.<br />

European Arboricultural Council<br />

(2010): Additional Rules of ETW Certification<br />

(Information for Training<br />

Centres).<br />

Samtale med Ole Sejr og Bob Manning<br />

26.1.<strong>2011</strong>, Lars Christensen, Karsten<br />

Klintø og Jørn Skov 1.2.<strong>2011</strong>.<br />

Grejet inspiceres før eksamen i<br />

klatring. Det er i dette tilfælde<br />

n ETW-eksamen i Holland hvor<br />

Ole Sejr var supervisor.<br />

Foto: Ole Sejr.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 65


66<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

MANGE BOLDE I LUFTEN<br />

<strong>2011</strong> er lige startet, og vi skal se fremad på året som ligger<br />

foran os. Et helt nyt og ‘blankt’ år som vi alle skal have noget<br />

positivt ud af. Det er meget vigtigt at man går i gang<br />

med et nyt år med en positiv indstilling og viljen til at skabe<br />

noget godt. Det fører ikke til noget at hænge fast i gamle<br />

negative mønstre. Fortiden er noget vi ikke kan gøre så meget<br />

ved, men blot lære af.<br />

Vi har lige afholdt et fantastisk godt delegeretmøde i Sorø.<br />

Vi har fået vedtaget vores fælles vision: „Danske Anlægsgartnere<br />

vil være det stærkeste grønne brand og garant for<br />

indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende i den<br />

grønne sektor.“ Og vores mission: Danske Anlægsgartnere<br />

sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold og et professionelt<br />

netværk i den grønne sektor gennem den bedste og<br />

mest kompetente sparring om grøn faglighed, kompetent<br />

rådgivning, kvalificeret medlemssupport og brancepolitisk<br />

slagkraft.<br />

Men som bekendt er det ikke nok at have de overordnede<br />

retningslinjer på plads. Derfor har vi vedtaget en række<br />

fokusområder for <strong>2011</strong>: Et af de væsentligste er opfyldelsen<br />

af vores mission. Det har vi tænkt os at gøre på to måder:<br />

1) At se på hvorledes vi kan styrke vore strategiske samarbejder<br />

på en række områder. Det gælder både fagligt, organisatorisk<br />

og politisk.<br />

2) At styrke markedsføringen af vore medlemmer, samtidig<br />

med at vi får maksimum synlighed på de opgaver som vore<br />

medlemmer lever af at udføre.<br />

<strong>2011</strong> skal også bruges til at få flere medlemmer. Det er der<br />

heldigvis også flere der vil. Alene i januar måned har vi fået<br />

en del nye medlemmer. Vi har iværksat en hvervekampagne<br />

som bl.a. giver nye medlemmer mulighed for at komme ind<br />

på et intro-tilbud, men alligevel få adgang til både vores<br />

service og leverandørrabatter. De kan dermed som andre<br />

spare mere end kontingentet koster.<br />

Vi vil fortsætte vores kampagne mod de vanvittige affaldsgebyrer.<br />

Det kan ikke passe at et medlem i Nordsjælland<br />

skal betale 14.000 kr. om året, mens et andet medlem på<br />

Fyn får det gratis. Vi vil være endnu mere synlige når det<br />

gælder at få samarbejde med kommuner og regioner om<br />

drift af grønne områder. Det gælder både de vilkår som udbud<br />

sker på og - i allerhøjeste grad - det daglige samarbejde<br />

når opgaven er udliciteret. Og så er vi i fuld gang med at<br />

forberede Have- og Landskab <strong>2011</strong> som holdes i august. Her<br />

glæder vi os til at møde hele den grønne sektor.<br />

Dette er blot en lille del af de bolde vi har i luften. Jeg ser<br />

frem til at <strong>2011</strong> bliver et år med fremgang selv om tiderne<br />

ikke er lige gunstige for alle. På delegeretmødet fik jeg dog<br />

det klare indtryk at de fleste af vore medlemmer går ind i<br />

<strong>2011</strong> med godt mod og viljen til at skabe noget godt.<br />

Ole Kjærgaard, landsformand<br />

www.dag.dk<br />

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />

Klinker er holdbare og<br />

miljøvenlige, også til veje<br />

Klinker er både en bæredygtig<br />

og holdbar belægning. CO 2regnskabet<br />

er i hvert fald bedre<br />

end for betonbelægninger,<br />

især fordi klinkerne holder<br />

længere. Det konkluderes i en<br />

undersøgelse i Holland hvor<br />

der er lang tradition for at<br />

bruge det brændte og næsten<br />

sintrede ler til både fortove,<br />

veje og pladser.<br />

I Amsterdam har bystyret<br />

besluttet at vejbelægning skal<br />

være en del af deres obligatoriske,<br />

bæredygtige indkøb.<br />

Her er klinker derfor kommet<br />

endnu mere ind i varmen end<br />

før til fortove og veje i 30 kmzoner.<br />

De planlagte materialeskift<br />

ventes at spare CO 2 svarende<br />

til 26.000 husholdningers<br />

årlige udslip.<br />

I undersøgelsen opregner<br />

det rådgivende ingeniørfirma<br />

Aviesbureau Tauw klinkernes<br />

fordele: Ler er en naturlig ressource.<br />

Lergravningen efterlader<br />

området uforurenet og<br />

uændret, bare lidt lavere.<br />

Teglværkerne skaber ikke leraffald.<br />

Energiforbruget ved at<br />

indvinde leret og fremstille<br />

klinkerne kan være relativt<br />

lavt, i hvert fald når man også<br />

ser på klinkernes holdbarhed.<br />

En tidligere undersøgelse fra<br />

hollandske Adviesbureau Haskoning<br />

har vist at klinkerne<br />

kan holde i 125 år med en<br />

udskiftningsrate på kun 10%.<br />

Det reducerer både materialeforbrug<br />

og vedligehold når<br />

man sammenligner med asfalt<br />

og betonbelægning.<br />

I Holland har man fremstillet<br />

en særlig maskine til at lægge<br />

klinker på veje. Maskinen kan<br />

lægge 400 meter vej på én<br />

dag i en bredde på op til 6 meter.<br />

Murstenene lægges i det<br />

ønskede mønster efterhånden<br />

som maskinen kører af sted.<br />

„En vigtig pointe er at se på<br />

vejanlægget i et livscyklus perspektiv<br />

og ikke kun på selve<br />

fremstillingen af de enkelte<br />

produkter,” siger direktør<br />

Tommy Bisgaard fra Kalk- og<br />

Teglværksforeningen. Han understreger<br />

at klinker kan bruges<br />

både på stilleveje, små gader,<br />

lege- og opholdsområder,<br />

fortove og større pladser. „Det<br />

er en økonomisk og bæredygtig<br />

løsning med et unikt udtryk,“<br />

vurderer Bisgaard der<br />

bl.a. bemærker at klinkeoverfladen<br />

er holdbar og ru og<br />

derfor skridsikker for fodgængere<br />

og cyklister, mens bilisterne<br />

sænker hastigheden på det<br />

grovere underlag. sh<br />

Den ny hollandske maskiner kan lægge klinkerne næsten som man<br />

ruller et gulvtæppe ud. Brolæggerne står bag på maskinen og lægger<br />

klinkerne i det ønskede mønster jf. www.notastraatmakers.nl.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


Scantrucks nye brugtcenter.<br />

Fotos: Gert Laursen<br />

Satser på brugt entreprenørmateriel<br />

Scantruck har indviet hvad<br />

man selv kalder ‘Nordens største<br />

brugtcenter for maskiner<br />

til entreprenører og byggebranche’<br />

i Skive. Brugtcentret<br />

på 5600 m 2 blev åbnet 21. januar<br />

i forbindelse med Scantrucks<br />

udstilling Scanmek.<br />

„Konkurrencen er stenhård i<br />

vores branche. Og vi kan tydeligt<br />

mærke at vores kunder<br />

holder igen på investeringerne.<br />

Tendensen er at kunderne<br />

i stedet for at anskaffe sig en<br />

ny maskine vælger en brugt<br />

model. Derfor satser vi på et<br />

stort brugtcenter,“ siger Bo<br />

Sundroos, direktør for Scantruck.<br />

Af mærker i brugtcentret<br />

kan man bl.a. finde Manitou,<br />

Komatsu, Atlas, Neuson<br />

Ecotec og McCloskey.<br />

Her tester producenten<br />

den nye D30-470.<br />

Kubotamotoren<br />

sejtrækker med<br />

diesel-HK.<br />

Godt udsyn med<br />

svingbar fjernbetjening<br />

hvorfra det store sving<br />

arbejdslyset og alt<br />

andet styres.<br />

fsi<br />

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 67


68<br />

VINDUET<br />

Endnu mere grøn udlicitering<br />

Udlicitering har fyldt meget i de kommunale<br />

vej- og parkafdelinger, men der er<br />

stadig meget at hente, skriver erhvervspolitisk<br />

chef Torben Liborius, Dansk Byggeri,<br />

i Politiken (22.1.<strong>2011</strong>):<br />

„Dansk Byggeri har beregnet at der<br />

eksisterer et uudnyttet potentiale for udlicitering<br />

i de danske kommuner på næsten<br />

20 mia. kr. som - forsigtigt anslået -<br />

kan frigive knap 2 mia. kr. på de kommunale<br />

budgetter. På vej- og parkopgaver<br />

som vejvedligeholdelse, vejdrift, drift<br />

af parker, grønne anlæg m.v. er der potentiale<br />

for at øge mængden af udliciterede<br />

opgaver med hele 6,2 mia. kr. - vel<br />

at mærke uden at slække kvaliteten. Det<br />

svarer til lidt over 5000 nye private arbejdspladser<br />

alene i byggebranchen.“<br />

For meget og for lidt fosfor<br />

Det globale problem med for lidt fosfor<br />

og det danske problem med for meget,<br />

er taget op i Hedeselskabets blad Vækst<br />

4/2010 hvor Poul Erik Petersen skriver:<br />

„Verdens ressourcer af fosfor er begrænsede,<br />

og internationalt er der i de<br />

senere år blevet konsensus om at hoved-<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Transporthastighed 28 km/t<br />

To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Nye bygninger skal give mindst lige så meget værdi tilbage til sine omgivelser som den har<br />

taget fra dem. Som f.eks. her, Tietgenkollegiet på Amager.<br />

Hako<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


parten at de let tilgeængelige fosforressourcer<br />

vil blive tømt i løbet af 30-100 år<br />

(...) I Danmark er fosforproblematikken et<br />

paradoks, for vi har nemlig for meget fosfor,<br />

hvilket primært skyldes de store husdyrproduktion.<br />

Fosforen er bl.a. ophobet i<br />

den danske landbrugsjord og på bunden<br />

af danske søer og belaster dermed vandmiljøet.<br />

Nu når verden risikerer at mangle<br />

fosfor inden for en overskuelig fremtid, så<br />

har vi i Danmark et ansvar for at passe<br />

godt på det. Men hvordan?“<br />

Arkitekter mangler det lange lys<br />

Mandag Morgen har efter en rundspørge<br />

blandt 164 arkitektledere og nøglepersoner<br />

analyseret den trængte arkitektbranche.<br />

I den kritiske analyse, der gengives i<br />

Arkitekten 2/<strong>2011</strong>, hedder det:<br />

„Set udefra spiller arkitektbranchen<br />

fortsat miniputfodbold. Alle spillere samles<br />

omkring bolden og misser derfor både<br />

resten af banes muligheder og evnen til at<br />

fokusere på hvor spillet flytter hen. Strategisk<br />

markedsanalyse synes fortsat at være<br />

en stort set ukendt facet af spillet, også<br />

blandt de større arkitektvirksomheder.“<br />

Arkitekternes respons er sarkastisk.<br />

F.eks. skriver Lene Dammand Lund, arkitekt<br />

og direktør i SLA: „Ifølge analytikerne<br />

som har ‘det lange lys’ på, fører det<br />

lige lukt i helvede, med mindre virksom-<br />

hederne gør følgende: De skal specialisere<br />

sig og på den måde opnå en skarpere<br />

profil, de skal gå uden om arkitektkonkurrencer,<br />

og de skal gå ind i partnerskaber<br />

og strategiske alliancer hvor de<br />

skal beskæftige sig med energirenovering.<br />

Præcis hvad der afstedkommer dette<br />

klarsyn, afsløres ikke.“<br />

Christian Lerche, direktør for Danske<br />

Akitektvirksomheder, holder hovedet<br />

koldt: „Fælles for kommentarerne er en<br />

særdeles kritisk vurdering af Mandag<br />

Morgens stil og skrivemåde. Desværre<br />

overses det helt at Mandag Morgens oplæg<br />

hviler på et empirisk grundlag.“<br />

Byggeri skal give omgivelser værdi<br />

Nye bygninger skal give mindst lige så<br />

meget værdi tilbage til sine omgivelser<br />

som den har taget fra dem. Det gør<br />

Lundgaard og Tranberg Arkitekters byggerier<br />

Tietgen kollegiet, Skuespilhuset og<br />

SEB Bank - og firmaet fik derfor prisen<br />

‘Årets Store Arne’. Lene Tranberg kvitterede<br />

i Politiken 23. januar <strong>2011</strong>:<br />

„Når der bygges nyt, tager man noget<br />

væk fra stedet. Derfor vil vi altid tilstræbe<br />

at der tilføres mere og andet end blot<br />

den snævre opfyldelse af byggeprogrammet<br />

- at det undersøges hvordan stedet<br />

og omgivelserne kan gives ny betydning,<br />

nyt liv til glæde for flest muligt - til at<br />

fremme det vi alle drømmer om: den<br />

gode mangfoldige by med plads til<br />

alle.“<br />

Skal ikke være forsøgskaniner<br />

Haveselskabets nye kampagneprægede<br />

stil har det sidste halve år rettet sig mod<br />

regnvand i haverne. Direktør Ole Münster<br />

og Thomas B. Randrup sammenligner<br />

i ‘Haven’ 2/<strong>2011</strong> med den konstruktive<br />

udgang på 70’ernes energikrise:<br />

„At sikre en optimal løsning kræver<br />

en indsats der fastslår hvor henholdsvis<br />

haveejerne og kommunerne er centrale<br />

i løsningen, og hvor det på grund af topografi<br />

og jordbundsforhold er mest<br />

optimalt at udbygge kloaknettet. Pointen<br />

er at det aldrig bliver et spørgsmål<br />

om enten-eller, men altid vil være et<br />

spørgsmål om både-og. Kommunerne<br />

risikerer at komme til at fungere som<br />

forsøgskaniner hvis der ikke udvikles<br />

metoder og skabes lovgivningsmæssige<br />

rammer for gennemførelsen. Staten har<br />

derfor en meget klar opgave i at gennemføre<br />

forskning og udvikling af metoder<br />

som både haveejere og kommuner<br />

kan gøre brug af. Den enkelte haveejer<br />

skal ikke være forsøgskanin.“<br />

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 69


70<br />

De GRØNNE kloakentreprenører<br />

Vi har særlig interesse for løsninger hvor jord og planter indgår og hvor vi udnytter<br />

lavteknologiske spildevandsløsninger og lokal håndtering af regnvand<br />

Anders Matthiessen ApS<br />

Skudehavnen 17 A,<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 3927 7238. Fax 3927 7213<br />

kontor@matthiessen.dk.<br />

www.matthiessen.dk<br />

Anders Matthiessen<br />

Anlægsgartner<br />

Flemming Pedersen ApS<br />

Snur-om 3, Hjordkær, 6230 Rødekro<br />

Tlf. 7468 0278. Fax 7468 1278<br />

fpgartner@mail.tele.dk<br />

Flemming Pedersen, 2085 7414<br />

Anlægsgartner Per Hansen A/S<br />

Industriparken 1, Blok B,<br />

4800 Nykøbing F.<br />

Tlf. 5487 1344<br />

info@phas.dk www.phas.dk<br />

Allan Petak<br />

Arcon Entreprise A/S<br />

Fabriksparken 6, 2600 Glostrup<br />

Tlf. 5138 1260. aku@arcon-as.dk<br />

www.arcon-as.dk<br />

Allan Kudsk, 5138 1262<br />

Birger Kruuse ApS<br />

Storemosen 13, 3050 Humlebæk<br />

Tlf. 4918 1026. Fax 4914 9126<br />

info@birgerkruuse.dk<br />

www.birgerkruuse.dk<br />

Michael Kruuse, 2887 9929<br />

Brdr. Sindby ApS<br />

Torbenfeldvej 5, 2665 Vallensbæk<br />

Strand<br />

kristoffer@sindby.net.<br />

www.sindby.net<br />

Kristoffer Sindby-Larsen, 4093 1075<br />

CT Anlæg & Kloak<br />

Store Havelse Strandvej 1,<br />

3310 Ølsted<br />

Tlf. 4444 6414. Fax 4444 6413<br />

carl_thomsen@post.tele.dk<br />

Carl Thomsen, 2166 1504<br />

Det Grønne Team<br />

Magle Allé 6, 2770 Kastrup<br />

Tlf. 3284 7300. Fax 3284 7304<br />

info@dgteam.dk. www.dgteam.dk<br />

Niels Glissov,<br />

Ebbe Dalsgaard A/S<br />

Vejenbrødvej 45 A, 2980 Kokkedal<br />

Tlf. 4914 1720. Fax 4914 3120<br />

mail@ebbe-dalsgaard.dk<br />

www.ebbe-dalsgaard.dk<br />

Ebbe Dalsgaard<br />

Finn Jul Poulsen A/S<br />

Snubbekorsvej 8, 2630 Taastrup<br />

Tlf: 4676 9244Fax: 4676 9532<br />

fjp@fjp-anlaeg.dk<br />

www.fjp-anlaeg.dk<br />

Finn Jul Poulsen, 4095 9650<br />

Finn Raundahl<br />

Kirkeltevej 57, 3450 Allerød<br />

Tlf. 4557 1424. finn@raundahl.com<br />

www.raundahl.com<br />

Frank Pedersen<br />

Stolpeager 58, 2670 Greve<br />

Tlf. 4369 3114. frank@frankp.dk<br />

www.frankp.dk<br />

Frank Pedersen, 2763 3114<br />

Frank Sørensen ApS<br />

Juelsbjerg 13, Felsted, 6200 Åbenrå<br />

Tlf. 7468 6153. Fax 7468 6198<br />

frank@fs-aps.dk www.fs-aps.dk<br />

Frank Sørensen, 4027 9966<br />

Fugl<br />

Brückersvej 44, 4900 Nakskov<br />

Tlf. 5495 2724<br />

bird@nakskovnet.dk<br />

www.nakskovnet.dk<br />

Jacob Fugl, 2067 2724<br />

Fuglsbjerg Anlæg<br />

Borumvej 56, 8381 Tilst<br />

Tlf. 8624 4011. Fax 8624 4115<br />

fuglsbjerg@mail.tele.dk<br />

Kim Fuglsbjerg<br />

GEAH<br />

Traneholmgård, Traneholmvej 3,<br />

2680 Solrød Strand<br />

Tlf. 7020 0420. ag@geah.dk.<br />

www.geah.dk<br />

Allan Grundahl<br />

Gug Anlæg og Planteskole A/S<br />

Indkildevej 17, Gug,<br />

9210 Aalborg SØ.<br />

Tlf. 9814 0858 / 2028 6108<br />

Fax 9930 6059<br />

peter@guganlaeg.dk<br />

www.guganlaeg.dk<br />

HedeDanmark A/S<br />

Driftscenter Taastrup<br />

Sengeløsevej 4, 2630 Taastrup<br />

Tlf. 4332 0012<br />

jd@hededanmark.dk.<br />

www.hededanmark.dk<br />

Jørn Engell Dürr, 2462 0558<br />

HP Entreprise<br />

Middelfartvej 134, 5200 Odense V<br />

Tlf. 2245 9220. hpl@ofir.dk<br />

JKS Anlæg A/S<br />

Greve Centervej 70, 2670 Greve<br />

Tlf. 3377 7440. Fax 3649 8209<br />

post@jks-anlaeg.dk<br />

www.jks-anlaeg.dk<br />

Brian Kalving, 2840 7340<br />

K.T. Anlægsgartner A/S<br />

Vadgårdsvej 36, 2860 Søborg<br />

Tlf. 3969 9342. Fax 3969 9348<br />

kt@ktanlaeg.dk. www.ktanlaeg.dk<br />

Kurt Thuesen, 4062 4670<br />

KJ Brolægger & Entreprise ApS<br />

Walgerholm 7, 3500 Værløse<br />

Tlf. 4444 0714 / 4020 5733<br />

Fax 4444 7714<br />

kj@kjbro.dk www.kjbro.dk<br />

Krogh & Molin A/S<br />

Broenge 25, 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4363 0122. Fax 4363 0081<br />

anlaeg@kroghogmolin.dk.<br />

www.kroghogmolin.dk<br />

Hagbard Molin, 2142 9698<br />

LK-Gruppen<br />

Bomose Alle 1, 3200 Helsinge<br />

Tlf. 7013 1717. Fax 4876 0080<br />

lk@lk-gruppen.dk<br />

www.lk-gruppen.dk<br />

LP Entreprenør - Anlæg ApS<br />

C.E. Christiansensvej 42,<br />

4930 Maribo<br />

Tlf. 5478 0128<br />

lp@lp-maribo.dk www.lp-maribo.dk<br />

Per Frederiksen, 4086 4024<br />

Midtjysk Anlægsgartner<br />

Thyregodsvej 19, 7330 Brande<br />

Tlf. 9718 3699. Fax 9718 3183<br />

midt-anlaeg@mail.dk<br />

Bjarne E. Jensen, 4018 3699<br />

De Grønne Kloakentreprenører<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C.<br />

Tlf. 33 860 860. mh@dag.dk. www.dgkloak.dk<br />

Natur og Træpleje ApS<br />

Søndre Skovvej 55, 4560 Vig<br />

Tlf. 5936 2277.<br />

tina@naturogtraepleje.dk<br />

www.naturogtraepleje.dk<br />

Stig Overgård, 4028 3787<br />

OK Grøn Anlæg A/S<br />

Bækgårdsvej 90, 4140 Borup<br />

Tlf. 5753 7509. Fax 5753 7009<br />

kontor@ok-as.dk www.ok-as.dk<br />

Sten Jacobsen, 2787 7402<br />

Olesen Anlæg ApS<br />

Trollesmindevænget 11, 3400 Hillerød<br />

Tlf. 4826 3194<br />

info@olesen-anlaeg.dk<br />

www.olesen-anlaeg.dk<br />

Claus Olesen, 2811 1194<br />

P. Malmos A/S<br />

Hovedgaden 92, Ubby, 4490 Jerslev S<br />

Tlf. 5959 5342. Fax 5959 5944<br />

pmalmos@pmalmos.dk.<br />

www.pmalmos.dk<br />

Per Malmos, 4055 5342<br />

Robert Smith Sørensen<br />

Gulbjergvej 24, Slagslunde, 3660<br />

Stenløse<br />

Tlf. 4818 3318. Fax 4818 3398<br />

robert@robert-smith.dk<br />

www.robert-smith.dk<br />

Robert Smith Sørensen, 4020 3318<br />

Skælskør anlægsgartnere A/S<br />

www.skag.dk<br />

Teglværksvej 2 B, 4230 Skælskør<br />

Tlf. 5816 4700. Fax 5819 0081<br />

Sven Aage Hansen, sah@skag.dk<br />

Fresiavænget 2, 4261 Dalmose<br />

Kim Bøge, kb@skag.dk<br />

Stendal Anlæg & Haveservice<br />

Kildevej 2, 4270 Høng<br />

Tlf. 5886 8218. Fax 5886 8216<br />

info@stendalanlaeg.dk.<br />

www.stendalanlaeg.dk<br />

Günther Christensen, 4026 6218<br />

Sven Bech A/S<br />

Mesterlodden 13, 2820 Gentofte<br />

Tlf. 3968 0655. Fax 3968 1127<br />

svenbech@svenbech.dk.<br />

www.svenbech.dk<br />

Michael Dall, 4031 0464<br />

Søren Sømod ApS<br />

Gl. Holtegade 30, 2840 Holte<br />

Tlf. 4580 4546. Fax 4580 6733<br />

soren@sorensomod.dk.<br />

www.sorensomod.dk<br />

Søren Sømod, 4013 6376<br />

VM Anlæg A/S<br />

Ålandsvej 7, 8800 Viborg<br />

Tlf. 8660 3599. Fax 8661 6499<br />

Villy@vmanlaeg.dk.<br />

www.vmanlaeg.dk<br />

Villy Madsen, 4045 6499<br />

Sønderskov Gartner og<br />

Kloakmester ApS<br />

Thorupgård Alle 57, 2720 Vanløse<br />

Tlf. 3888 7633<br />

kontakt@haveservice.net.<br />

www.haveservice.net<br />

Jacob S. Nielsen, 2174 7633<br />

Listen i Telefon have & Landskab<br />

<strong>2011</strong> side 222-223 er ved en fejl<br />

den samme som i 2010-udgaven.<br />

Her er den korrekte medlemsliste!<br />

Ordinær generalforsamling fredag den 25. marts kl. 16 på foreningens adresse.<br />

Se dagsorden og nærmere oplysninger på www.dgkloak.dk. Efter mødet er<br />

foreningen vært ved en middag på en restaurant i nærheden.<br />

FNs internationale<br />

Skovår <strong>2011</strong><br />

I år er det ‘International Year<br />

of Forests’. FN udpeger hvert<br />

år 2-3 emner som kan fortjene<br />

ekstra opmærksomhed. I <strong>2011</strong><br />

er det skovenes tur. FN opfordrer<br />

med skovåret verdens lande<br />

til at fremme bæredygtig<br />

skovdrift, beskyttelse og udvikling<br />

af alle slags skove. Det vil<br />

ske med aktiviteter og arrangementer.<br />

De koordineres af<br />

et særligt sekretariat på hvis<br />

hjemmeside www.un.org/en/<br />

events/iyof<strong>2011</strong> der findes bl.a.<br />

informationsmateriale, fotos<br />

og videoer. Der er desuden<br />

planlagt konkurrencer med<br />

kunst, foto, film og videoer<br />

samt en global konkurrence<br />

med temaet ‘Forests for People’.<br />

Der er dog ikke oplysninger<br />

om aktiviteter i Danmark.<br />

OG forhandler nu<br />

også Toro-maskiner<br />

OG Maskiner A/S sælger nu<br />

også Toros græsplejemaskiner.<br />

Aftalen med importøren SC-<br />

Svend Carlsen A/S omfatter<br />

salg på Sjælland med øer,<br />

men dog ikke det specialiserede<br />

golfgrej som importøren<br />

selv fortsat vil tage sig af.<br />

„Det er en stor ære at kunne<br />

repræsentere Toro der er<br />

kendt for at fremstille førsteklasses<br />

maskiner, godt nok i<br />

den dyre ende, men altid med<br />

sidste nye teknik, lang levetid<br />

og lave driftsomkostninger.“<br />

siger salgschef Leif Pedersen<br />

fra OG Maskiner A/S. „Efter at<br />

vi er blevet eneleverandør til<br />

Boligselskabet Lejerbo, er det<br />

nødvendigt for os også at<br />

have græsklippere i vort program.<br />

Ikke mindst de el-drevne<br />

køretøjer er interessante<br />

idet vore kunders miljøinteresse<br />

bliver stadigt større“.<br />

En af de maskiner OG vil<br />

sælge er den firhjulsstyrede<br />

Toro Groundsmaster 360 (billedet)<br />

der er på vej til Danmark.<br />

www.ogmaskiner.dk.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GAMLE NYHEDER<br />

75 år siden<br />

FØRERENS UDTRYKKELIGE ØNSKE<br />

„Selv om vi har lidt vanskeligt ved at<br />

forstaa alt, hvad der rører sig indenfor<br />

vor store Nabos Grænser, har vi dog<br />

sikkert meget at lære dernedefra, og<br />

navnlig faar man Indtryk af en trods<br />

de herskende, vanskelige Forhold<br />

mægtig Aktivitet, som let kan faa en<br />

til at vende Tankerne mod vor egen<br />

mest initiativrige Personlighed, Generaldirektør<br />

Knutzen. Men mon han nu<br />

ogsaa tænker paa saadanne Ting som<br />

Skønhed langs Jernbanelinierne og<br />

ved Stationerne? For det gør man i<br />

Tyskland: - man har noget, man kalder<br />

‘Landschaftpflege’, Pleje af den<br />

landskabelige Skønhed langs saavel<br />

Banerne som de mange nye Automobilveje,<br />

der anlægges over hele Landet.<br />

Det er ‘Førerens’ udtrykkelige<br />

Ønske, at det tyske Landskab ikke<br />

blot ikke må ødelægges af den moderne<br />

Teknik; men at der skal tages<br />

alle mulige Hensyn til, at de uundgåelige<br />

Færdselsveje fører Trafikken til og<br />

gennem de skønneste Steder, og at<br />

Landskabet langs Veje og Baner ‘forbedres’..“<br />

(M. Gram, Havekunst,1936).<br />

‘Jordfræseren er rigtigt anvendt<br />

et godt redskab mod kvik’.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar 2001.<br />

50 år siden FØRSTE ANLÆGSGARTNERNORMER<br />

„Normer er jo ikke ukendt inden for byggefagene,<br />

og bedst kender vi vel betonindustriens D.S.<br />

400, som nævnes i næsten enhver beskrivelse -<br />

men indenfor vor branche har der også tidligere<br />

været påbegyndt arbejde med standardbeskrivelser.<br />

Svenske anlægsgartere er nu med i Bygg<br />

A.M.A., og vi må følge samme vej. Normerne<br />

skal f.eks. angive hvordan jorden skal behandles,<br />

hvor meget fundament der skal under støttemure,<br />

angive regler for tæppebelægning og alle<br />

befæstelser, samt garanti og garantiperioder.<br />

Havearkitekternes beskrivelser er ikke nok...“<br />

(N.A. Rasmussen refereret af Busch. i Anlægsgartneren,<br />

februar 1961) .<br />

10 år siden<br />

AT BEKÆMPE RODUKRUDTET<br />

„Uden adgang til kemikalier må<br />

bekæmpelsen af kvik udføres før<br />

plantning, hvis man vil have et<br />

godt resultat til en rimelig pris.<br />

Uden kemikalier må man også indstille<br />

sig på, at der medgår en hel<br />

vækstsæson til bekæmpelse, inden<br />

der kan plantes. Dette indebærer,<br />

at bekæmpelsen må inddrages i<br />

planlægningen for at nå et godt<br />

resultat. Det bliver da den projekterendes<br />

opgave at gøre dette<br />

klart for bygherren ...“ (Per Nyström<br />

i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar 1986).<br />

For 25 år siden CERTIFICERING<br />

„Da der i Danmark ikke findes en<br />

selvstændig uddannelse i faget træpleje,<br />

har Dansk Træplejeforening<br />

besluttet at tilslutte sig den fælles<br />

europæiske certificering, således at<br />

krav om viden og erfaring svarer til<br />

hinanden landene imellem. Da de<br />

europæiske træplejeforeninger taler<br />

engelsk med hinanden, har man<br />

valgt at kalde den certificerede<br />

træplejehåndvpærker for for ‘Certified<br />

European Treeworker’.“ (Thomas<br />

B. Randrup i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, februar<br />

2001).<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 71


72<br />

ANNONCØRER<br />

I GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong><br />

MASKINER<br />

Birkelyriven, 57<br />

Elkær Maskiner, 75<br />

Engcon, 15<br />

FSI powertech ApS, 67<br />

GMR Maskiner A/S, 25<br />

H.G. Enemark, 56<br />

Hako Danmark A/S, 31, 68<br />

Husqvarna, 7<br />

Ketner Outdoor, 23<br />

MaskinhandlerIndkøbs., 37<br />

OG Maskiner A/S, 59<br />

SC Svend Carlsen A/S, 65<br />

SITAS, 57<br />

Special Maskiner A/S, 25<br />

Stihl, 9<br />

Svenningsens Maskinforr., 41<br />

Sønderups Maskinhandel, 43<br />

Timan, 51<br />

Toyota, 39<br />

Vermeer Danmark A/S, 71<br />

PLANTER & JORD<br />

Barenbrug, 61<br />

Birkholm, 69<br />

DSV Transport, 43<br />

Hjorthede Planteskole A/S, 53<br />

Johansens Planteskole, 2<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

RGS 90, 76<br />

Solum, 45<br />

Verver Export, 59<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Fokdal Springvand, 75<br />

Norleg, 25<br />

Starka, 13<br />

Vestre, 33<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Henrik Ravn Træpleje, 41<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 75<br />

Landskabsværkstedet, 36<br />

P. Malmos, 2<br />

Plantefokus, 41<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech, 75<br />

UDDANNELSE<br />

Erhvervsakademi Aarhus, 51<br />

Jordbrugets Udd.Center, 31<br />

Roskilde Tekniske Skole, 37<br />

Selandia CEU, 45<br />

Skov & Landskab, KU, 21<br />

UDSTILLINGER<br />

Have & landskab <strong>2011</strong>, 67<br />

INDKØBSAFTALER<br />

Rabatportalen, 24<br />

STILLINGSANNONCER<br />

AMU Nordjylland, 73<br />

Køge Bugt Anlægsgartner, 74<br />

LK Gruppen, 74<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 73<br />

DIVERSE<br />

Danske Anlægsgartnere, 56<br />

De Grønne Kloakentrepr., 70<br />

ProVerte A/S, 60<br />

Se også www.grontmiljo.dk med<br />

alle årets annoncører og lænker<br />

til deres hjemmesider.<br />

Sneen har erobret<br />

terrassen, her den<br />

10. februar 2010.<br />

Et år med hård vinter og frostskader<br />

2010 bød på et forkortet arbejdsår og en del problemer for planterne<br />

Efter mange års varme blev<br />

2010 et køligt år med en<br />

usædvanlig kold og snerig vinter,<br />

et sent forår og en nattefrost<br />

der begyndte allerede i<br />

oktober. Men også et år uden<br />

tørke og alvorlige storme. Anlægsgartnerne<br />

fik kun syv reelle<br />

arbejdsmåneder - når man<br />

ser bort fra snerydningen. Det<br />

satte arbejdet under pres.<br />

Vejret gav også plantevæksten<br />

skader, siger tidligere<br />

forskningsleder Poul Erik Brander<br />

og hovedforfatter til den<br />

nye bog ‘Træer og buske i by<br />

og land’. Fra januar til marts<br />

2010 var der mange steder<br />

hvor der konstant var meget<br />

sne og jorden derfor aldrig rigtigt<br />

frøs. Her opstod der problemer<br />

med at mange mindre<br />

planters rødder ikke kunne få<br />

ilt nok. Det ramte bl.a. mange<br />

stauder og stenbedsplanter -<br />

og mange kornmarker.<br />

Vinterens kulde betød også<br />

mange nedfrysninger på indførte<br />

arter som laurbærkirsebær,<br />

buksbom, hortensia og<br />

rododendron. De hjemmehørende<br />

landskabsplanter fik<br />

derimod ingen frostskader.<br />

Den tidlige nattefrost i oktober<br />

kan også have givet skader,<br />

især på arter som robinie,<br />

Gleditsia og liguster der vokser<br />

sent på efteråret. Hvor mange,<br />

må vi vente at se til foråret,<br />

forklarer Brander.<br />

Hvad der kommer af barkrevner<br />

kan vi heller ikke se<br />

endnu. De skabes af kombina-<br />

tionen af tidlig nattefrost og<br />

uafsluttet saftstigning. Hvis vi<br />

nu får hård frost igen efter en<br />

mild periode i februar kan det<br />

også skabe barkrevner, og så<br />

ved vi ikke om de skyldes 2010<br />

eller <strong>2011</strong>, forklarer han.<br />

Var der frostskader i 2010,<br />

var der derimod ingen tørkeskader<br />

af betydning når man<br />

undtager de saltskader som<br />

vinteres massive saltning skabte<br />

langs de større veje i løbet<br />

af sommeren. Regnen var rimeligt<br />

fordelt i vækstsæsonen,<br />

og august måneds skybrud gav<br />

ikke rødderne problemer. Der<br />

var heller ikke problemer med<br />

stormfald, slutter Brander.<br />

Årsmiddeltemperaturen for<br />

2010 blev 7,0°C. Det var 0,7°C<br />

under normalgennemsnittet<br />

der beregnes for 1961-90. Ikke<br />

siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur<br />

været under<br />

normalen. Nedbøren lå med<br />

gennemsnittet 726 mm tæt på<br />

normalen. Der var ikke tørkeperioder<br />

hvis man ser bort fra<br />

en gennemgående tør april.<br />

Antallet af solskinstimer var<br />

med 1669 lidt over normalen.<br />

Vinteren var kold og snerig<br />

til langt ind i marts. Januar var<br />

den koldeste måned i 23 år.<br />

Det blev et sent forår efter<br />

den koldeste vinter i 14 år med<br />

hele 74 frostdøgn. Først sidst i<br />

april nåede vi over 20 grader,<br />

og helt frem til sidst i maj kunne<br />

man opleve nattefrost.<br />

Det vilde vejr fortsatte om<br />

sommeren med junihagl, men<br />

fra sidst i juni og hele juli blev<br />

det meget varmt. Juli lå 3°C<br />

over normalen og var en af de<br />

varmeste nogen sinde. Årets<br />

varmerekord blev 34,1°C målt<br />

11. juli på Bornholm. August<br />

huskes mere for de voldsomme<br />

skybrud der ramte det østlige<br />

Sjælland, siden Bornholm<br />

og sidst det centrale Jylland<br />

med næsten eller over 100 mm<br />

målt over 24 timer. Det satte<br />

ekstra gang i debatten om<br />

oversvømmelser og klimaplaner.<br />

Samlet set var sommeren<br />

lun med regnoverskud.<br />

Allerede 12. oktober vendte<br />

nattefrosten tilbage. Og den<br />

23. november var vinteren der<br />

igen. December blev med -3,9<br />

°C næstkoldest i al den tid der<br />

er målt. 5,5 grader under normalen<br />

og kun 0,1°C fra rekorden<br />

i 1981. Årets laveste temperatur<br />

blev -23,0°C målt 22.<br />

december ved Holbæk. Der var<br />

masser af sne og julen 2010<br />

blev hvid for andet år i træk.<br />

Globalt set betyder det ikke<br />

noget at Danmark og visse andre<br />

områder havde et koldt år.<br />

De fleste steder var det varmt,<br />

især i det arktiske område<br />

hvor man i Vestgrønland fik et<br />

årsgennemsnit på 4ºC over<br />

normalen. 2010 ligger i top tre<br />

over de globalt varmeste år<br />

sammen med 1998 og 2005. sh<br />

KILDER<br />

Danmarks Meteorologiske Institut.<br />

www.dmi.dk.<br />

Samtale med Poul Erik Brander<br />

10.1.<strong>2011</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


100 års kamp for<br />

naturen fortsætter<br />

‘Foreningen har vist sig at være<br />

en uvurderlig kraft i samfundet<br />

i de 100 år vi har eksisteret’.<br />

Dette statement er fra<br />

Danmarks Naturfredningsforenings<br />

præsident Ella Maria<br />

Bisschop-Larsen i anledning af<br />

foreningens 100 års dag. Den<br />

blev stiftet 21. april 1911. Dengang<br />

var en tredjedel af landet<br />

natur. Nu er det en tiendedel<br />

- trods foreningens indsats.<br />

„Netop disse år er der heldigvis<br />

kommet et nyt globalt<br />

og europæisk fokus på at naturen<br />

er ved at kollapse under<br />

presset, og det er i det lys at<br />

foreningen vil fortsætte kampen<br />

for også at få danske regeringer<br />

til se naturen som et<br />

redskab der skaber værdi til<br />

samfundet - ikke kun ud fra et<br />

æstetisk synspunkt, men i lige<br />

så høj grad som en helt central<br />

brik i velfærdsdebatten,“ siger<br />

Bisschop-Larsen.<br />

Genenem årene er foreningens<br />

fokus skiftet. „I 1911 var<br />

det retten til adgang til naturen<br />

der grundlagde Danmarks<br />

Naturfredningsforening. Den<br />

Ella Maria Bisschop-Larsen: Lover<br />

at fortsætte kampen for naturen.<br />

kamp er stadig aktuel, men i<br />

dag foregår der en reel værdikamp<br />

om retten til de ressourcer<br />

der i generationer har været<br />

fælles gods, men som i dag<br />

tilfalder et fåtal at bruge eller<br />

ødelægge,“ siger Bisschop-Larsen.<br />

Resultaterne skyldes bl.a.<br />

at foreningen - som eneste private<br />

forening i verden - har ret<br />

til at rejse fredningssager.<br />

Foreningen fejrer bl.a. jubilæet<br />

med at fortælle om historien<br />

og de fredede områder på<br />

www.dn.dk. Til april udgives<br />

desuden bogen ‘Danmark dejligst<br />

- 100 fredninger’. sh<br />

Leder til Sandmoseskolen<br />

Kompetencecenter for det grønne område,<br />

Sandmoseskolen i Brovst, søger en<br />

leder, der kan sikre den fremtidige drift<br />

af de voksen- og efteruddannelser samt<br />

erhvervsuddannelser, som skolen tilbyder.<br />

Vi er specialiseret inden for det grønne<br />

område, men har også aktiviteter der ligger<br />

ud over dette.<br />

Jobbet kræver, at du trives i en lederposition<br />

og at du kan sikre skolen en fortsat<br />

stærk position på erhvervs- og voksenuddannelsesområdet.<br />

Du skal have en relevant uddannelsesmæssig<br />

baggrund. Erfaring med voksen-<br />

og efteruddannelse er en fordel, men ikke<br />

et krav.<br />

Er du interesseret, kan du læse mere om<br />

stillingen på:<br />

www.amunordjylland.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 73


74<br />

Driftsleder søges<br />

til driftscenter for Pleje- og vedligeholdelse<br />

i Nordsjælland<br />

Da en af vores nuværende driftsledere har fået nye udfordringer<br />

internt i organisationen, søger vi hermed en<br />

erfaren Skov- og Landskabsingeniør, Jordbrugsteknolog<br />

eller lignende til vores driftscenter for pleje og vedligeholdelse<br />

i Nordsjælland.<br />

Du vil indgå i et stort fagligt team af erfarende gartnere<br />

og driftsledere, og får ansvaret for styring af dine egne<br />

sager, ledelse og motivering af formænd, deltagelse i<br />

driftsmøder samt kvalitetssikring af projekter. Desuden<br />

vil dine opgaver omfatte sagsadministration, økonomistyring,<br />

mandskabsplanlægning, kundekontakt samt<br />

tilbudsgivning til eksisterende kunder.<br />

Vi forventer at du er/har:<br />

• Fagligt og teoretisk velfunderet<br />

• Erfaring med ledelse indenfor pleje og vedligeholdelse<br />

af grønne arealer<br />

• Økonomisk og forretningsmæssig forståelse<br />

• IT-erfaring<br />

• Gode sociale kompetencer<br />

• Kunde- og salgsorienteret<br />

Til gengæld kan vi tilbyde:<br />

• Et fagligt spændende miljø med gode udfordringer<br />

• Supermotiverede, glade og dygtige kollegaer<br />

• Attraktiv løn og ansættelsesvilkår, som modsvarer dine<br />

kvalifikationer og præstationer<br />

Send din ansøgning til:<br />

LK Gruppen a/s, Bomose Allé 1-3, 3200 Helsinge<br />

Mrk. Driftsleder, Pleje- og vedligeholdelse<br />

Eller pr. mail til jaso@lk-gruppen.dk<br />

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du<br />

kontakte afdelingschef Jacob Seiling Olsen på telefon<br />

70 13 17 17.<br />

LK Gruppen A/S er i dag en af Danmarks største virksomheder<br />

inden for den grønne sektor. Vi beskæftiger godt 130 personer<br />

inden for etablering, pleje- og vedligeholdelse samt servicering<br />

af udemiljøer og grønne anlæg. Vi har et regionalt kundecenter<br />

i Nordsjælland samt driftscentre i Helsinge og København. Her<br />

har vi vores fast tilknyttede anlægsgartnere, skovteknikere,<br />

kloak- og drænfolk, flise- og brolæggere mm. Vi er medlem af<br />

Danske Anlægsgartnere og de Grønne Kloakmestre.<br />

Læs mere om os på www.lk-gruppen.com<br />

Tlf. 70 13 17 17 · www.lk-gruppen.dk<br />

Køge Bugt Anlægsgartner ApS<br />

KLOAKMESTER<br />

Køge Bugts anlægsgartner ApS søger en dygtig teknisk<br />

ansvarlig kloakmester til vores anlægsafdeling<br />

Du vil komme til at følge den enkelte opgave gennem<br />

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende<br />

møder og til den endelige aflevering.<br />

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,<br />

være ordensmenneske og kunne planlægge din<br />

egen arbejdsdag<br />

Dine opgaver vil være:<br />

Tilbudsberegning<br />

Kontakt til underleverandør og bygherre<br />

Deltage i byggemøder<br />

Deltage i arbejdet på pladsen når tiden tillader det.<br />

Fakturering<br />

Efterkalkulation<br />

Anmeldelse og færdigmeldelse af kloakarbejderne<br />

Udarbejdning af KS matriale<br />

Vi forstiller os at du :<br />

Har Kloakmester eksamen<br />

Er uddannet struktør, anlægsgartner, teknolog o.lign.<br />

Har relevant praktisk erfaring<br />

Kan bevare overblikket i pressede situationer<br />

Er kvalitetsbevist<br />

Kan samarbejde med byggeriets forskellige aktører<br />

Er kundeorienteret<br />

Har kørekort til personbil<br />

Gerne har kendskab til it.<br />

Vi tilbyder:<br />

God løn med bonusordning<br />

Helbredsforsikring<br />

Pensionsordning<br />

Firmabil<br />

Firmatelefon<br />

Gode motiverede kollegaer<br />

Et godt arbejdsklima<br />

Frihed under ansvar<br />

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. Sendes til køge Bugts<br />

anlægsgartner ApS , Ramsølillevejen 19, postbox 13<br />

4621 Gadstrup eller mail kba@besked.com<br />

For yderligere information: David Petersen 2371 2534<br />

www.kba-gartner.dk.<br />

Køge Bugts anlægsgartner aps er grundlagt i 1975 og beskæftiger<br />

i dag 20 dygtige medarbejdere. Vores arbejdsopgaver er<br />

hovedsaligt inden for renovering af gårdanlæg, veje, institutioner,<br />

boligområder og virksomhedsanlæg, men vi laver også en<br />

del nyanlæg i privatehaver, ved boligbebyggelser, virksomheder<br />

og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele sjælland,<br />

normalt mest i området mellem Køge, Roskilde og København.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>


GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. der har været siden den<br />

første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />

grønne områder’ fra 1989.<br />

Man kan dog ikke se de normer<br />

der nu gælder.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Rødgran (Picea abies) i Vestfold i Norge. Det tidspunkt hvor knoppen<br />

sættes, er bestemt af temperaturen og dagens længde.<br />

Rødgranen husker sin barndoms vår<br />

Den temperatur der er når kimen<br />

i et rødgranfrø dannes,<br />

påvirker væksten og udviklingen<br />

senere i plantens liv. Man<br />

kan sige at træerne har en<br />

slags hukommelse som bl.a.<br />

gør dem mere tilpasningsdygtige<br />

til klimaforandringer. Det<br />

viser over 25 års undersøgelser<br />

i Norsk institutt for skog og<br />

landskap.<br />

Træer som skal overleve en<br />

kold vinter forbereder sig ved<br />

at afslutte væksten, sætte<br />

knop og gå i vinterhvile. Det<br />

tidspunkt hvor knoppen sættes,<br />

er bestemt af temperaturen<br />

og dagens længde på netop<br />

det tidspunkt hvor kimen i<br />

frøet blev dannet.<br />

Grantræer som er ‘undfanget’<br />

under varme forhold, får<br />

derfor en længere vækstsæson<br />

og større vækst end planter<br />

som bliver ‘undfanget’ under<br />

lavere temperaturer, også selv<br />

om granfrøene genetisk set er<br />

ens. Mekanismen gør træet i<br />

stand til at tilpasse sig klimaet<br />

hvor de vokser op.<br />

Hvis mennesker havde det<br />

på samme måde, ville børns<br />

egenskaber afhænge af hvor<br />

de var født. Mennesker kan<br />

flytte sig. Det kan træer ikke,<br />

så de må tilpasse sig.<br />

Opdagelsen skete ved en tilfældighed.<br />

I Nordnorge kan<br />

der gå mange år mellem gode<br />

frøår. Derfor blev der anlagt<br />

frøplantager i Sydnorge, men<br />

med frø fra Nordnorge. Da<br />

frøene blev til træer, kunne<br />

man se at de afsluttede væksten<br />

tidligere end træer hvis<br />

frø var fra Sydnorge.<br />

Tidligere har det været antaget<br />

at træernes egenskaber<br />

kun ændres gennem naturlig<br />

selektion, og at det derfor tog<br />

mange generationer at tilpasse<br />

sig store klimaændringer.<br />

Nu ved man at tilpasningen<br />

sker meget hurtigere, nemlig i<br />

løbet af én generation eller i<br />

et og samme individ. sh<br />

KILDE<br />

Simon Auken Beck (<strong>2011</strong>): Træer husker<br />

barndommens forår. Træ er<br />

<strong>Miljø</strong>. www.trae.dk.<br />

Lars Sandved Dalen (<strong>2011</strong>): Trær husker<br />

sin barndoms vår.<br />

www.forskning.no.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 75


76<br />

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!