You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den ydmyge embedsmands have i Sozhou. I traditionel kinesiske havekunst er naturstenen et lige så vigtigt<br />
element som vandet og vækstmaterialet. Den poetiske sans viser sig i de fantasifulde navne som pavilloner,<br />
broer og udsigtspladser har, f.eks. denne bro der hedder ‘Den lille flyvende regnbues bro’. Foto: Kjell Nilsson.<br />
nefamilier, men også påfaldende<br />
mange vesterlændinge.<br />
Det fælles grønne torv tjener<br />
som en naturlig samlingsplads.<br />
Designet er af landskabsarkitekter<br />
fra Peking-universitetets<br />
filial i Shenzhen i samarbejde<br />
med et amerikansk firma. Det<br />
er moderne med tydelig økologiske<br />
kendetegn og med<br />
vand som et vigtigt tema.<br />
De fleste arkitekter og planlæggere<br />
som rapporterer fra<br />
Kina, imponeres af ambitionerne<br />
om at skabe en velfungerende<br />
grøn struktur og at<br />
tilgodese behovet for grønne<br />
områder for de nytilflyttede.<br />
DET STORE SPRING<br />
Det store spring fremad eller<br />
bare ‘det store spring’ blev i<br />
1958 den officielle parole for<br />
den tids omfattende reformer<br />
i Maos Kina. Man satsede<br />
på sværindustri og militær<br />
teknologi, lancerede<br />
folkekommunerne og kollektiviserede<br />
landbruget.<br />
De første år faldt landbrugsproduktionen<br />
med en<br />
voldsom hungersnød til følge.<br />
Ikke mindst derfor har begrebet<br />
‘Det store spring’ en<br />
meget blandet klang. Når det<br />
bruges i overskriften er det<br />
ikke for at antyde at indsatsen<br />
for at skabe en bæredygtig<br />
by kan have en mørk side.<br />
Begrebet bruges udelukkende<br />
som metafor for storstilet<br />
kinesisk planlægning.<br />
Jeg ser to årsager til at Kina<br />
prioriterer byernes grønne<br />
udemiljø så højt. Den første<br />
har med arv og tradition at<br />
gøre. Den traditionelle kinesiske<br />
havekunst er jo en af de<br />
fornemste i verden.<br />
Suzhous historiske haver<br />
Skal man opleve ægte kinesisk<br />
havekunst bør man tage til byen<br />
Suzhou der ligger en times<br />
bilrejse fra Shanghai. I 1997<br />
blev nogle af byens klassiske<br />
haver optaget på UNESCO’s liste<br />
over verdens kulturarv. Den<br />
største og mest berømte er<br />
‘Den ydmyge embedsmands<br />
have’. Osvald Siréns beskriver i<br />
sit klassiske værk ‘Kinas trädgårdar’<br />
fra 1948 hvilke oplevelser<br />
som venter besøgeren:<br />
„Efter at man er kommet<br />
ind fra gaden gennem den traditionelle<br />
tilbommede yderport<br />
og gået nogle trin langs<br />
en høj mur, når man til den<br />
egentlige haveport, en oval<br />
muråbning som på den ene<br />
side kantes af en senet gammel<br />
blåregn der påstås at<br />
stamme fra Wen Cheng-mings<br />
dage. Lige inden for hvor haven<br />
begynder, er nogle stenblokke,<br />
‘velkomststen’, stillet<br />
op. Fra dette punkt kan man<br />
fortsætte vandringen i forskellige<br />
retninger. En bro af store<br />
sten som danner en zig-zagbro<br />
fører over til ’De fjerne<br />
glæders pavillon’. Ved siden af<br />
ligger det ’Sydlige galleri’, og<br />
på den anden side af den store<br />
lotusdam ligger flere andre<br />
bygninger med poetiske navne:<br />
’Nyfalden sne og tåget<br />
sky’, ’Plovmændenes pavillon’,<br />
’Bambuslunden,’, ’Lotusbrisens<br />
pavillon’ samt andre af hvilke<br />
dog i visse tilfælde kun de<br />
mere eller mindre malende<br />
navne stadig lever.“<br />
Haven blev anlagt i 1500-tallet<br />
under Ming-dynastiet da<br />
Suzhou havde sin kunstneriske<br />
storhedstid fordi mange af tidens<br />
ledende digtere og malere<br />
slog sig ned her. En samlende<br />
skikkelse var Wen<br />
Cheng-ming. Hans atelier lå i<br />
den have han anlagde sammen<br />
med ejeren Wang Xiancheng<br />
som var en pensioneret<br />
diplomat. Deraf navnet Cho<br />
Cheng Yuan, Den ydmyge embedsmands<br />
have. Wang Xiancheng<br />
ville nemlig døbe haven<br />
efter en leveregel om hvad der<br />
Torvet i Huiwen/Lihai er skabt med tydelige økologiske kendetegn.<br />
Foto: Kjell Nilsson.<br />
GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong> 27