Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Forord
Af Kirsten Rykind-Eriksen
Temanummer om sko
Ved Dragtpuljens sensommermøde 2013 indgik en gennemgang af Viborg Stiftsmuseums
særudstilling om sko: ”Sko – fodtøjet fortæller alt”. Vi blev så optaget af emnet og den
spændende udstilling, at vi besluttede os for, at det kommende nummer af Dragtjournalen
skulle handle om sko. Sko er lige så interessante markører for bærerens selvopfattelse, status
og i mange tilfælde trang til iscenesættelse, som dragter og tøj er det.
Det er nu lykkedes at samle skoartikler, der har en stor tidsspredning. Emnerne strækker sig
lige fra bronzealderen til sko, som danner fundament for kunst.
Ulla Mannering indfører os i de ældste skos unidesign, som holdt i over 1000 år.
Skindlapper, der blev formet omkring foden og holdt fast med remme.
Vivi Lena Andersens artikel om Sko under overfladen, stammer også fra udgravninger, hvor
disse skyldes den kommende MetroCityring i København.
Vivi Lena skriver om arbejdsprocessen med at få skodelene op og ud fra jorden, og få dem
behandlet, så de kan holde til at komme på museum. (Hun har skrevet om selve skoene fra
udgravningen ved Esplanaden i Dragtjournal 5). Skoene er fundet under den nuværende
rådhusplads i affalds-opfyld, der primært er kastet ud i 16-1700 årene.
Michael Bækskov Thomasen har skrevet speciale om komulesko og deres fremstilling. Ved
puljemødet i Viborg fortalte han om disse. De fik en kort levetid i 1500-tallet, og for os i dag
er det næsten uforståeligt, at de med deres smalle kanter var til at holde fast på foden. Men det
har en teknisk forklaring, som Michael demonstrerer.
Margit Petersen viser os skoudstillingen i Viborg, der var inddelt i temaer: Sko som symbol,
sko til alt, sunde fødder og fødder med særlige behov, udvikling af modefænomener og om
skohåndværk. Inden for hvert tema var der mange typer sko og støvler med forklaring om
deres baggrund, udvikling og talemåder. Til illustrationer vises et udvalg af typerne. De øvrige
må læseren forestille sig, idet vi kender mange af skoene og støvlerne fra vores hverdag.
Sidsel Frisch beskæftiger sig med de røde såler og hæle, der indgik i Ludvig XIV’s, hoffets
og andre adelsmænds iscenesættelse af egen status.
Rikke Ruff bruger sko til alt andet end at gå med. Hun ser sko som basis for at opbygge
fantasifulde skulpturer, der rummer en form for symbolik.
Favorit 9 er et par røde 1700-tals velourtøfler i Den Gamle By i Århus. Tove E. Mathiassen
beskriver dem, som om de var omtalt i en 1700-tals modejournal, men med nutidens
sprogbrug.
Camilla Luise Dahl skriver om sko i skifter 1550-1700, og hvad de kan fortælle os. Hun
supplerer med nogle skomagerskifter.
Dragtjournal 9 slutter med fem anmeldelser, hvor det er karakteristisk for boganmeldelserne,
at de alle på en eller anden måde har med begrebet mode at gøre. Anmeldelserne giver indblik
i, at mode ikke blot er et æstetisk fænomen, men også er et begreb, der definerer vore dages
samfund, en måde socialt at organisere verden på. Mode kan også blive til et politisk værktøj
og indgå i nationaløkonomiske interesser, som Marie Riegels Melchior diskuterer i sin
Ph.d.-afhandling. Moden har mange facetter. Den svenske bog Markeringar og maskeringar
omhandler, hvorledes mode er mediator både for tøj og kropsholdninger.
God fornøjelse med læsningen!
3