Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende. Rapport ... - Ankestyrelsen

ast.dk

Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende. Rapport ... - Ankestyrelsen

ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER

Fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Marts 2006


Titel: Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende,

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Udgiver: Ankestyrelsen, marts 2006

ISBN nr.: 87-7811-470-5 (elektronisk version)

Opsætning: Ankestyrelsen

Tryk: Ankestyrelsens trykkeri

Kontakt: Ankestyrelsen, Amaliegade 25,

Postboks 9080, 1022 København K

Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00

E-post: ast@ast.dk

Hjemmeside: www.ast.dk

Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Resumé

Kapitel 2. Undersøgelsens baggrund og metode

Kapital 3. Lovgrundlag

Kapitel 4 Antallet af fleksjob

Kapitel 5. Karakteristik af modtagerne

Kapitel 6. Varighed og status efter ophør

Kapitel 7. Arbejdsprøvning inden fleksjob

Kapitel 8. Virksomhederne

Kapitel 9. Kommunernes praksis og erfaringer

Bilag 1:

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt

på kommuner og tilskuddets størrelse pr. 30. juni 2005

Bilag 2:

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt

på køn og alder pr. 30. juni 2005

Bilag 3:

Inddeling af kommunerne efter kommunetype

Bilag 4:

Undersøgelsens spørgeskema

5

9

13

15

21

25

29

33

37

3


Fleksjob til selvstændigt erhvervsrivende

4


1 Resumé

Kapitel 1: Resumé

Reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed trådte i

kraft den 1. juli 2002 ved bekendtgørelse nr. 522 af 26. juni 2002.

Ankestyrelsen har på anmodning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes anvendelse af og erfaringer

med ordningen.

Antal modtagere

Undersøgelsen indeholder opgørelser af det samlede antal modtagere, udviklingen

i det samlede antal siden ordningens indførelse, en opgørelse af antallet af selvstændige

erhvervsdrivende, som har fået afslag på et fleksjob i egen virksomhed og

årsager til afslag.

Den 30. juni 2005 var der på landsplan oprettet i alt 1.257 fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende i egen virksomhed. 240 kommuner, svarende til 89 pct., har på

undersøgelsestidspunktet oprettet fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende og 31

kommuner eller 11 pct. har ikke.

Næsten trefjerdedele af de i alt 231 kommunerne, der har besvaret spørgsmålet om

afslag på ansøgning om fleksjob, har ikke givet afslag på ansøgninger om tilskud til

fleksjob og lidt over en fjerdedel har givet et eller flere afslag. I første halvår af

2005 fik sammenlagt 134 personer afslag på ansøgninger om fleksjob som selvstændigt

erhvervsdrivende.

Karakteristik af modtagerne

Der gives en karakteristik af modtagerne i form af oplysninger om deres køn, alder,

årsagen til den nedsatte arbejdsevne samt fordelingen af modtagere i forhold

til brancher og tilskuddets størrelse.

5


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Dobbelt så mange mænd, som kvinder, modtog den 30. juni 2005 fleksjob som

selvstændigt erhvervsdrivende. I alt var 889 mænd beskæftiget i fleksjob, hvorimod

der på undersøgelsestidspunktet kun var tale om i alt 368 kvinder.

Aldersfordelingen blandt de selvstændige, der er beskæftiget i fleksjob, har hovedvægten

på de 41-60-årige. Denne aldersgruppe udgør i alt 1.007 personer, svarende

til 80 pct. af det samlede antal modtagere.

Der er lidt flere selvstændige fleksjobbere, der modtager tilskud på halvdelen af

den overenskomstmæssige løn end fleksjobbere, der modtager tilskud på totredjedele.

653 personer modtog således et tilskud på halvdelen, og 606 fik et tilskud på

totredjedele.

Den hyppigste årsag til selvstændigt erhvervsdrivende modtager fleksjob, skyldes

lidelser i bevægeapparatet. Hen mod halvdelen af modtagerne har lidelser i bevægeapparatet

som hovedårsag til begrænsningen i erhvervsevnen. Men også ryglidelser

er en væsentlig årsag til, at selvstændige overgår til beskæftigelse i fleksjob.

Beskæftigelse i job med løntilskud foregår i særlig grad inden for tre brancher. Der

er på undersøgelsestidspunktet flest modtagere af tilskud til fleksjob inden for

handel, hotel og restaurationsbranchen. Men også en stor del af modtagerne er beskæftiget

med landbruget, fiskeri og råstofudvinding samt i bygge- og anlægsbranchen.

Fleksjobbets varighed mv.

Undersøgelsen indeholder opgørelse af den gennemsnitlige varighed af fleksjob

samt en opgørelse af antallet af selvstændigt erhvervsdrivende, som i 2004 og 2005

er ophørt med deres fleksjob, årsager til ophør af fleksjob samt status pr. 30. juni

2005 for disse personer.

I 2004 ophørte 59 selvstændigt erhvervsdrivende som fleksjobbere, og i første

halvår af 2005 ophørte 48. Mere end en tredjedel af de selvstændiges ophør i

fleksjob er begrundet i helbredsmæssige forhold. Men også den selvstændiges alder

har betydning. Lidt over en fjerdedel af ophørerne skyldes alderen.

79 kommuner har givet oplysninger om forsørgelsesgrundlaget efter, de selvstændigt

erhvervsdrivende er ophørt i fleksjob. Ud af i alt 99 personer er de 29 overgået

til førtidspension. Derudover er der lige mange personer, som enten er blevet

folkepensionister eller modtager fleksjob som lønmodtagere (18 personer).

6


Kapitel 1: Resumé

Arbejdsprøvning – hvor og i hvilket omfang

Undersøgelsen belyser på hvilket grundlag og i hvilket omfang, kommunerne vurderer

arbejdsevnen forud for visitationen til fleksjob. Det vil sige, om det sker på

baggrund af arbejdsprøvning, revalidering eller andet.

Kommunerne har i lidt over halvdelen af sagerne vurderet arbejdsevnen på grundlag

af arbejdsprøvning. Undersøgelsen viser en klar tendens til, at arbejdsprøvning

finder sted i den selvstændige fleksjobbers egen virksomhed. 57 pct. af kommunerne

har oplyst, at al arbejdsprøvning i forbindelse med visitation til et fleksjob

foregår i den selvstændiges egen virksomhed. Tilsvarende har kun 3 pct. af kommunerne

oplyst, at al arbejdsprøvning foregår i en anden virksomhed.

Virksomhederne

Undersøgelsen afdækker desuden antallet af ansatte i fleksjobbernes virksomheder,

hvor længe virksomhederne har været etableret forud for visitationen til fleksjob

samt hvorvidt løntilskuddet anvendes som løntilskud til den selvstændige erhvervsdrivende,

til køb af ydelser eller til ansættelse af yderligere personale.

De selvstændiges virksomheder er overvejende mindre og små virksomheder med

enten få eller ingen ansatte. Halvdelen af virksomhederne har således ikke ansatte

medarbejdere eller har alene ansat en ægtefælle. I godt en tredjedel af virksomhederne

er der 5 ansatte eller derunder.

Tilskuddet til den selvstændigt erhvervsdrivende anvendes primært som løntilskud

til den selvstændige. I knap en fjerdedel af tilfældene anvendes tilskuddet til at ansætte

yderligere personale, og i kun 6 pct. anvendes tilskuddet til køb af ydelser.

Kommunernes praksis og erfaringer

Endelig er kommunerne i undersøgelsen anmodet om at oplyse, hvorvidt de har

vedtaget procedurer og retningslinjer på området, ligesom kommunerne er anmodet

om at give deres vurdering af, hvorvidt reglerne opleves som hensigtsmæssige

samt at fremkomme med eventuelle forbedringsforslag.

Langt hovedparten af de 240 kommuner, der har visiteret selvstændige til fleksjob,

har vedtaget retningslinjer om opfølgning på området. Lidt færre har procedurer,

der sikrer viden om faktisk aktivitet i den selvstændiges virksomhed.

Hvor næsten alle kommuner vurderer, at ordningen om fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende rammer den rigtige persongruppe, vurderer lidt færre kommuner,

at reglerne om beregning af tilskuddet fungerer hensigtsmæssigt og endnu færre

kommuner – omkring totredjedele – vurderer, at reglerne om arbejdsprøvning

mv. forud for visitation fungerer hensigtsmæssigt.

7


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

8


Kapitel 2: Undersøgelsens baggrund og metode

2 Undersøgelsens baggrund og

metode

2.1 Undersøgelsens baggrund

Arbejdsmarkedsstyrelsen har anmodet Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse

om kommunernes erfaringer med ordningen om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

i egen virksomhed.

Kommunerne har efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1 mulighed for at give

støtte i form af økonomisk tilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen

for at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed, populært kaldet

fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende.

Reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed trådte i

kraft den 1. juli 2002 ved bekendtgørelse nr. 522 af 26. juni 2002.

Af bemærkningerne til lovforslaget 2 fremgår, at erfaringerne med ordningen skal

indgå i en redegørelse, der skal udarbejdes til Folketinget i folketingsåret 2006/07

om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Der har hidtil ikke eksisteret samlede oplysninger om antallet af fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende i egen virksomhed og hvilke erhvervsgrupper, der modtager

disse tilbud mv.

2.2 Undersøgelsens metode

Undersøgelsen er gennemført som en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i

landets kommuner i oktober og november måned 2005. Kommunernes arbejdsmarkeds-

og beskæftigelsesafdelinger er blevet bedt om at besvare en række

spørgsmål, der skal afdække følgende emner om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende:

1 § 69, stk. 1, jf. § 75 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats

2 2001/1 LSF 136


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Karakteristik af modtagerne, der blandt andet skal belyse antallet af modtagere, deres

køn, alder og årsagen til den nedsatte arbejdsevne samt fordelingen af modtagere i

forhold til tilskuddets størrelse.

Arbejdsprøvning og virksomhederne, som skal afdække spørgsmål om afprøvning af arbejdsevnen

forud for visitationen til fleksjob, og hvad der sker med den enkelte

fleksjobber, hvis virksomheden lukker, samt hvor mange ansatte der er i virksomheden,

hvilke brancher virksomhederne tilhører mv.

Anvendelse af regler og tilskud, der skal belyse, hvordan tilskuddet anvendes, kommunernes

oplevelse af reglerne, herunder blandt andet om reglerne er svære at administrere,

og om ordningen rammer den rigtige gruppe.

Inden udsendelse af spørgeskemaet er der gennemført en pilottest i 6 kommuner

med henblik på en afklaring af, om det ville være muligt for kommunerne at indberette

de ønskede oplysninger samt om eventuelle forslag til præcisering af spørgsmål.

Efter udsendelse af spørgeskemaet er der rykket for manglende besvarelser via email

og ved telefoniske henvendelser til pågældende kommuner.

Skemaet er besvaret elektronisk via Ankestyrelsens indberetningssystem. Spørgeskemaet

er vedlagt som bilag 4.

2.3 Kommunernes besvarelser

Samtlige 271 kommuner har besvaret det udsendte spørgeskema, svarende til en

svarprocent på 100.

Der er imidlertid både større og mindre kommuner, der ikke har besvaret alle

spørgsmål i skemaet, hvorfor sumtallene i nogle tabeller vil variere og ikke stemme

overens med antallet af svarkommuner i den samlede undersøgelse. Antallet af besvarelser

er anført under de pågældende tabeller.

I visse af rapportens tabeller kan afrundinger medføre, at procentangivelserne ikke

summer til 100. Det er for anskuelighedens skyld alligevel valgt at anføre 100 i

sumlinjen.

Kommunernes besvarelser af spørgeskemaets spørgsmål 11 – 14 og 16 er oplyst i

procentandele, jf. bilag 4. Oplysningerne er herefter omregnet til antal fleksjobbere i

forhold til kommunernes oplysninger om deres samlede antal fleksjobbere. I de tilfælde,

hvor kommunerne ikke har de nøjagtige oplysninger, er de anmodet om at

10


Kapitel 2: Undersøgelsens baggrund og metode

anvende et kvalificeret skøn. Resultatet indgår nedenfor i tabellerne 7.1, 7.2, 8.1 og

8.3 samt figur 7.1.

Kommunernes besvarelser er i flere af rapportens tabeller grupperet og fordelt efter

kommunetyperne: Hovedstadsområdet, bykommuner samt øvrige kommuner.

Hovedstadsregionen omfatter kommunerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde

amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Bykommunerne er

kommuner uden for Hovedstadsområdet, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere,

og øvrige kommuner omfatter landets øvrige kommuner.

Inddelingen af kommuner bygger på Danmarks Statistiks geokode 1, jf. bilag 3. Bilaget

indeholder en samlet oversigt over grupperingen af kommunerne i de enkelte

geokoder.


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

12


3 Lovgrundlag

Kapitel 3: Lovgrundlag

I henhold til § 69, stk. 1, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov nr. 419

af 10. juni 2003, er der mulighed for, at kommunen kan give støtte i form af økonomisk

tilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen til at fastholde

beskæftigelsen i egen virksomhed, såkaldt fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende.

Reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende trådte i kraft den 1.

juli 2002 ved bekendtgørelse nr. 522 af 26. juni 2002 og fremgår nedenfor.

Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen,

jf. § 2, nr. 7, har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller

2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

§ 70. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension

efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre

foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været

afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget

herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger

forud for visitationen.

Stk. 3. Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om

aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne

samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse

og behandling af sager om fleksjob.

§ 75. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i

13


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.

§ 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller

totredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde

for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder

anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministerens fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud

til selvstændigt erhvervsdrivende.

Bemyndigelsen i § 75, stk. 3 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 551 af 19. juni

2003 om fleksjob. Af særlig relevans for nærværende undersøgelse er §§ 3, 5 og 6,

jf. nedenfor.

§ 3. Støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udbetales

til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2. Ved selvstændig virksomhed forstås, at pågældende udøver virksomhed ved beskæftigelse

for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk

udbytte.

Stk. 3. Den selvstændige virksomhed skal inden for de sidste 24 måneder have været udøvet

i sammenlagt 12 måneder og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over

30 timer pr. uge.

Stk. 4. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 3 er opfyldt, bortses fra perioder

på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om

social service §§ 29 og 104 samt ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ved ydelser efter lov om børnepasningsorlov bortses fra perioder på indtil et år. De

nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24 måneder i stk. 3.

§ 5. Kommunen udbetaler støtte i form af tilskud til den selvstændige virksomhed. Tilskuddet

ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med 1/2 eller 2/3 af mindste

overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden

faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstmæssige områder anvendes den overenskomstmæssige

løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 2 Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstra udgift, den

selvstændige har ved at udføre de opgaver, pågældende ikke selv vil kunne udføre.

§ 6. Den selvstændige erhvervsdrivende skal over for kommunen godtgøre, at pågældende

personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i

overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Det er endvidere en forudsætning for fortsat udbetaling af støtte i form af tilskud,

at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden

leverer varer eller ydelser mod vederlag.

14


4 Antallet af fleksjob

Kapitel 4: Antallet af fleksjob

I dette afsnit belyses antallet af fleksjob, udviklingen i antallet af fleksjob siden

ordningens start, kommunernes gennemsnitlige antal fleksjob og afslagssager om

fleksjob.

4.1 Hovedparten af kommunerne har oprettet fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Fleksjobordningen blev indført med henblik på at udvikle et arbejdsmarked, hvor

der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som kan

gøre en indsats på arbejdsmarkedet på fleksible vilkår. Formålet med fleksjobordningen

til personer, der driver selvstændig virksomhed, er at opretholde beskæftigelsen

i den selvstændige virksomhed for personer med en varigt nedsat arbejdsevne.

Kommunerne oplyser, at udviklingen af fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i

egen virksomhed er kommet godt i gang i de fleste kommuner, siden ordningen

blev indført i 2002. Den 30. juni 2005 var der således oprettet 1.257 fleksjob til

selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1. Antal personer som kommunerne udbetalte tilskud til fleksjob til som selvstændigt

erhvervsdrivende

Modtagere

Antal Procent

Hovedstadsregionen 264 21

Bykommuner 435 35

Øvrige kommuner 558 44

Hele landet 1.257 100

Tabel 4.1 bygger på svar fra 271 kommuner.

240 kommuner, svarende til 89 pct., har oplyst, at de pr. 30. juni 2005 har oprettet

fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende og 31 kommuner, svarende til 11 pct.,

har oplyst, at de ikke har.

15


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Af de 240 kommuner, der har oprettet fleksjob til selvstændige pr. 30. juni 2005,

har 3 befolkningsmæssigt mindre kommuner ikke oplyst yderligere om eksempelvis

antallet af fleksjob. Derudover har 3, tilsvarende små kommuner, angivet, at de

har fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende, men har alene indsendt oplysninger

om selvstændige erhvervsdrivende, der er ophørt i fleksjob i henholdsvis 2004 og

2005.

Disse 6 kommuner er medtaget i opgørelsen af de 240 kommuner, som har oprettet

fleksjob. Kommunerne indgår derimod ikke i opgørelsen over antallet af

fleksjob, jf. kort 1, tabel 4.1 og bilag 1.

Det fremgår af kort 1, at de kommuner, der har givet tilskud til fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende fordeler sig forholdsvist jævnt over hele landet.

16


Kapitel 4: Antallet af fleksjob

Kort 1. Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed

pr. 30. juni 2005

En fordeling af kommunerne efter kommunetype viser, at der er flest fleksjob til

selvstændige i gruppen af øvrige kommuner, hvilket vil sige i de forholdsvis tyndt

befolkede kommuner. Der er i denne kommunetype i alt 558 fleksjob eller 3

fleksjob pr. kommune.

17


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

I bykommunerne er der oprettet næstflest fleksjob til selvstændige. I denne kommunegruppe

modtog 435 personer fleksjob som selvstændigt erhvervsdrivende,

svarende til 11 pr. kommune..

Hovedstadsregionen har oprettet færrest fleksjob til selvstændige. I kommunerne i

Hovedstadsregionen er der oprettet i alt 264 fleksjob, hvilket svarer til gennemsnitligt

5 pr. kommune. For landet som helhed var pr. 30. juni 2005 i gennemsnit 5

selvstændige beskæftiget i fleksjob pr. kommune, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2 Gennemsnitligt antal fleksjob pr. kommune og pr. 10.000 indbyggere

Gns. pr. kommune Pr. 10.000 indb.

Antal modtagere Antal fleksjob

Hovedstadsregionen 5 1

Bykommuner 11 2

Øvrige kommuner 3 4

Hele landet 5 2

Tabel 4.2 bygger på svar fra 271 kommuner.

De øvrige kommuner, der især er karakteriseret ved at have forholdsvis få indbyggere

i bymæssig bebyggelse, har flest fleksjob i forhold til indbyggertallet, jf. tabel

4.2. Disse kommuner har etableret 4 fleksjob pr. 10.000 indbyggere, hvorimod der

i bykommunerne og hovedstadsregionen er henholdsvis 2 og 1 fleksjob pr. 10.000

indbyggere. Gennemsnittet for hele landet er 2 fleksjob pr. 10.000 indbyggere.

Bilag 1 indeholder en samlet opgørelse over antallet af tilskud til fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende i de enkelte kommuner pr. 30. juni 2005.

Selvstændigt erhvervsdrivende udgør kun en mindre andel af de personer, der

modtager fleksjob. I 2. kvartal 2005 var i alt 35.071 fuldtidspersoner beskæftiget i

fleksjob 1 . De selvstændige udgjorde således kun 4 procent af det samlede antal

personer, der modtog fleksjob, hvilket især vil sige personer, der er beskæftiget

som lønmodtagere. Den andel, der modtog fleksjob som selvstændige, var størst i

gruppen af øvrige kommuner (5 pct.) og lidt mindre i de andre to kommunetyper

(3 pct.).

4.2 Udviklingen i antallet af fleksjob 2002 - 2005

Siden reglerne om fleksjob til selvstændige trådte i kraft den 1. juli 2002 har der

været en relativ stor vækst i antallet. I andet halvår af 2002 modtog 165 personer

fleksjob. Tre år senere i 2005 fik 1.257 selvstændige fleksjob.

1 Danmarks Statistik. Fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. kvartal 2005.

AB701.

18


Kapitel 4: Antallet af fleksjob

Den årlige tilvækst i antallet af modtagere i perioden fra 2002 og frem til midten af

2005, har været nogenlunde stabil fra år til år, og har ligget på 350-400 flere modtagere

hvert år. En fordeling af kommunerne efter kommunetype viser, at væksten

har foregået nogenlunde ensartet i de forskellige typer af kommuner, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3 Selvstændigt erhvervsrivende, som kommunen udbetalte tilskud til fleksjob til fra

2002 - 2005

2002 2003 2004 2005

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Hovedstadsområdet 36 22 107 21 177 20 264 21

Bykommuner 60 36 192 37 331 37 435 35

Øvrige kommuner 69 42 222 43 395 44 558 44

Hele landet 165 100 521 100 903 100 1.257 100

Oplysningerne om 2002-2004 bygger på svar fra 235 kommuner og 2005 på svar fra 271 kommuner.

Antallet af selvstændigt erhvervsdrivende i 2002 og 2005 bygger i begge år imidlertid

på halvårsopgørelser, hvorfor antallet af fleksjobbere må forventes at være en

del større for hele året 2005.

4.3 Selvstændige, der har fået afslag på ansøgning om fleksjob

Spørgsmålet om antallet af afslag på ansøgning om fleksjob i 2005 er besvaret af

231 kommuner. Heraf har næsten to tredjedele kommunerne oplyst, at de ikke har

givet afslag på ansøgninger om tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

(167 kommuner) og lidt over en fjerdedel har oplyst, at de har givet et eller flere

afslag (64 kommuner).

I første halvår af 2005 fik i alt 134 personer afslag på ansøgninger om fleksjob som

selvstændigt erhvervsdrivende, jf. tabel 4.4.

Der er forholdsvis stor forskel på hvor mange ansøgerne, der fik afslag på ansøgning

om fleksjob i de forskellige kommunegrupper. Den største andel af afslagene

blev givet af kommuner i bykommunerne (45 pct.) og det lavest antal afslag af

kommunerne i hovedstadsområdet (18 pct.).

Tabel 4.4 Selvstændigt erhvervsdrivende, der har fået afslag på ansøgning om fleksjob i

2005

Hovedstads- Bykommuner Øvrige Hele landet

området

Kommuner

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Antal afslag 24 18 60 45 50 37 134 100

Tabel 4.4 bygger på svar fra 231 kommuner, heraf 64 kommuner, der har givet afslag på ansøgninger

om fleksjob til selvstændige.

19


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

4.4 Årsager til afslag på ansøgning om fleksjob

De 64 kommuner, der har givet afslag på ansøgninger om tilskud til fleksjob til

selvstændigt erhvervsdrivende, oplyser, at den væsentligste årsag til, at ansøgere får

afslag er, at ansøgers arbejdsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad. Det er således

årsagen til afslag i næsten halvdelen af kommunerne (31 kommuner), jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5 Årsager til afslag på ansøgninger om fleksjob i 2005. Hele landet

Årsager til afslag Procent

Arbejdsevnen ikke tilstrækkeligt nedsat 31 33

Arbejdsevnen er ikke tilstrækkeligt afprøvet 22 23

Ansøger opfylder ikke beskæftigelseskravet 23 24

Virksomheden opfylder ikke skånehensynet 8 9

Andet 10 11

Antal årsager i alt 94 100

Tabel 4.5 bygger på svar fra 64 kommuner.

Note: Kommunerne har haft mulighed for at angive flere årsager til afslag.

Lidt under en fjerdedel af kommunerne angiver, at ansøgerne ikke opfylder beskæftigelseskravet

(24 kommuner), og næsten lige så mange oplyser, at arbejdsevnen

ikke har været tilstrækkeligt afprøvet (22 kommuner). Der er forholdsvis få

kommuner, hvor årsagen til afslagene er, at virksomheden ikke kan tilgodese de

nødvendige skånehensyn (8 kommuner).

10 kommuner har fremhævet andre årsager til afslag på ansøgninger om fleksjob.

Det drejer sig om bl.a. økonomiske forhold. Kommunerne har således peget på, at

virksomhederne ikke har været rentable, eller at overskuddet og indtjeningen har

været meget beskedent. En kommune har nævnt, at den samlede indtægt efter

fleksjobtilskud ville overstige den hidtidige indtægt i væsentligt omfang.

Af andre begrundelser for afslag nævnes, at der har været tale om arbejde i for få

timer til, at der kan oprettes fleksjob, eller at revalideringsmulighederne ikke ansås

for udtømte.

20


5 Karakteristik af modtagerne

Kapitel 5: Karakteristik af modtagerne

5.1 Modtagere af henholdsvis 1/2 tilskud og 2/3 tilskud

Kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af

pågældendes ressourcer, udviklingsmuligheder og begrænsninger i forhold til de

konkrete jobfunktioner, som ansøgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Kommunen

tager desuden stilling til, om der hos ansøgeren resterer en arbejdsevne, der

kan muliggøre beskæftigelse, herunder beskæftigelse med tilskud i fleksjob. Tilskuddet

fastsættes ud fra skånehensyn i forbindelse med etableringen af det enkelte

fleksjob.

Samlet set er der lidt flere selvstændige fleksjobbere, der modtager 1/2 tilskud end

2/3 tilskud pr. 30. juni 2005. 653 personer modtog således 1/2 tilskud og 606 fik

tilskud på 2/3, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1 Selvstændige, der modtog tilskud på henholdsvis 1/2 og 2/3

1/2 tilskud 2/3 tilskud

Antal Procent Antal Procent

Hovedstadsregionen 143 22 121 20

Bykommuner 203 31 232 38

Øvrige kommuner 306 47 252 42

Hele landet 652 100 605 100

Tabel 5.1 bygger på svar fra 271 kommuner.

I bykommunerne er der flere personer, der modtager 2/3 tilskud end 1/2 tilskud.

Derimod er der i både Hovedstadsregionen og blandt de øvrige kommuner en

overvægt af personer, der modtager 1/2 tilskud.

Bilag 1 indeholder en kommunefordelt oversigt over modtagere af henholdsvis 1/2

tilskud og 2/3 tilskud pr. 30. juni 2005.

21


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

5.2 Køn og aldersfordelingen blandt fleksjobbere

Flere end dobbelt så mange mænd, som kvinder, modtog fleksjob som selvstændigt

erhvervsdrivende i egen virksomhed. I alt var 889 mænd, svarende til 71 pct.

og 368 kvinder, svarende til 29 pct. modtagere af fleksjob jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2 Antallet af modtagere pr. 30. juni 2005, fordelt på alder og køn. Hele landet

Kvinder Mænd I alt

Antal Procent Antal Procent Antal Procent

30 år og derunder 1 0 6 0 7 0

31 - 40år 45 12 53 6 98 8

41 – 50 år 111 30 235 26 346 28

51 – 60 år 186 51 475 53 661 53

Over 60 år 25 7 120 13 145 12

I alt 368 100 889 100 1.257 100

Tabel 5.2 bygger på svar fra 271 kommuner.

At flere end dobbelt så mange mænd som kvinder, er beskæftiget i fleksjob som

selvstændigt erhvervsdrivende, er forskellig fra kønsfordelingen blandt de lønmodtagere,

der er ansatte i fleksjob. Her er der en overvægt af kvinder. Således udgjorde

kvinderne 57 pct. og mændene 43 pct. af de ansatte i fleksjob i 2. kvartal 2005 1 .

Aldersfordelingen for selvstændige, der er beskæftiget i fleksjob, har hovedvægten

på gruppen af 41-60-årige. Denne aldersgruppe udgør i alt 1.007 personer eller 80

pct. af det samlede antal modtagerne pr. 30. juni 2005. Det betyder, at de selvstændige

fleksjobmodtagere i gennemsnit er en del ældre end personerne i arbejdsstyrken

i øvrigt, hvor gennemsnitsalderen er 40,3 år 2 .

Bilag 2 indeholder en detaljeret oversigt over køn og aldersfordelingen for de selvstændigt

erhvervsdrivende, der modtog tilskud til fleksjob i de enkelte kommuner

pr. 30. juni 2005.

5.3 Selvstændigt erhvervsdrivende, fordelt efter hovedårsagen til begrænsningen

i erhvervsevnen

Den mest dominerende årsag til etableringen af fleksjob er lidelser i bevægeapparatet.

Næsten halvdelen af modtagerne, i alt 541 personer, har lidelser i bevægeapparatet,

som hovedårsag til begrænsningen i erhvervsevnen.

1 Helårspersoner. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Amfora (AB704). Danmarks

Statistik.

2 Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Opgjort pr. 1. januar 2004. Nyt fra Danmarks

Statistik. Nr. 130. Marts 2005.

22


Kapitel 5: Karakteristik af modtagerne

Ryglidelser er den næst hyppigste årsag til begrænsning af erhvervsevnen. 302 personer,

har ryglidelser som den primære årsag til begrænsning af erhvervsevnen.

Kun 58 af de selvstændige, svarende til 4 pct., har psykiske lidelser, som den væsentligste

årsag til begrænsning af erhvervsevnen, jf. figur 5.1.

Figur 5.1 Fleksjob til selvstændige, fordelt efter hovedårsagen til begrænsningen i

erhvervsevnen

Bevægeapparat lidelser

Ryglidelser

Nervesystem eller

sansesystem

Hjerte-karsygdomme

Psykiske lidelser

Andet

Figur 5.1 bygger på svar fra 235 kommuner.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

0 100 200 300 400 500 600

Procent Antal

Procent

116 af de kommuner, der har besvaret spørgsmålet om hovedårsager til begrænsning

af erhvervsevnen, har fremhævet andre årsager end de, der på forhånd er angivet

som svarmuligheder på spørgeskemaet.

I andet indgår forskellige former for kræft, lungelidelser, som bl.a. Cold eller rygerlunger,

mave-tarm lidelser, diabetes samt i enkelte tilfælde nyrelidelser og dialysebehandling.

5.4 Selvstændigt erhvervsdrivende, fordelt efter brancher

Beskæftigelse i job med løntilskud sker generelt på tværs af forskellige brancher,

men dog med en klar overvægt af beskæftigede inden for tre brancher. Der er pr.

30. juni 2005 således flest modtagere af tilskud til fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

inden for handel, hotel og restaurationsbranchen (240 personer).

Antal

23


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Næstflest af de modtagere, der fik udbetalt tilskud til fleksjob, ses i forbindelse

med landbruget, fiskeri og råstofudvinding (218 personer). Men også en stor del af

modtagerne er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen (208 personer), jf. figur 5.2.

Figur 5.2 Fleksjob til selvstændige, fordelt efter brancher

24

Handel, hotel og restauration

Landbrug, fiskeri, og råstof

Bygge og anlæg

Offentlige og personlige tjenester

Transport, post og tele

Industri

Finansiering og forretningsservice

Energi og vand

Andet

Uoplyst

Figur 5.2 bygger på svar fra 235 kommuner.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

0 50 100 150 200 250

Procent Antal

Procent

Antal


Kapitel 6: Varighed og status efter ophør

6 Varighed og status efter ophør

6.1 Varigheden af fleksjobs

Selvstændige, der var beskæftiget i fleksjob den 30. juni 2005, havde for landet som

helhed arbejdet som fleksjobber i gennemsnitligt 17 måneder.

En fordeling efter kommunetyper viser, at fleksjobperioderne for de enkelte modtagere

af tilskud til fleksjob i gennemsnit varede stort set lige længe i de forskellige

kommunegrupper, dog ses en lidt kortere gennemsnitlig varighed i bykommunerne,

jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1 Gennemsnitlig varighed af fleksjob pr. modtager. Hele måneder

Gns. varighed af fleksjob pr. modtager

Antal måneder

Hovedstadsregionen 17

Bykommuner 16

Øvrige kommuner 17

Hele landet 17

Tabel 6.1 bygger på svar fra 232 kommuner.

Note: Den samlede varighed af fleksjob er beregnet ud fra den gennemsnitlige varighed i kommunerne

i måneder x antallet af modtagere af fleksjob i de pågældende kommuner.

Lidt over halvdelen eller 137 af de kommuner, der yder tilskud til fleksjob til selvstændige,

oplyser, at den gennemsnitlige varighed af fleksjob til selvstændige er

mellem 1 og 2 år. I 54 kommuner har de selvstændige i gennemsnit været beskæftiget

i fleksjob i mere end 2 år. Der er kun 11 kommuner, som angiver, at de selvstændigt

erhvervsdrivende har været beskæftiget i under et halvt år, jf. figur 6.1.

25


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

26

Figur 6.1 Gennemsnitlig varighed af fleksjob til selvstændige i kommunerne

Kommuner

150

125

100

75

50

25

0

> 0,5 år 0,5 - 1 år 1 - 2 år < 2 år Ingen og

uoplyst

Gns. varighed af fleksjob pr. kommune

Kommuner

6.2 Selvstændigt erhvervsdrivende, der er ophørt med fleksjob i 2004 og 2005

I 2004 ophørte 59 selvstændigt erhvervsdrivende som fleksjobbere og i 2005 i alt

48. 2005 tallet er baseret på halvårsperioden 1. januar – 30. juni 2005, hvorfor det

samlet set er forventeligt, at se en del flere ophør blandt fleksjobbere i hele 2005

end i 2004.

Ud fra en opdeling af kommunerne efter kommunetype ses, at antallet af selvstændige,

der stoppede i fleksjob i 2004, var over dobbelt så højt i bykommunerne,

som i Hovedstadsregionen. I første halvår af 2005 var det derimod i de øvrige

kommuner, hvor der var flest selvstændige, der ophørte i fleksjob, jf. tabel 6.2.

Tabel 6.2 Antal selvstændigt erhvervsdrivende, der er ophørt med fleksjob i 2004 og 2005

2004 2005

Antal Procent Antal Procent

Hovedstadsområdet 12 20 13 27

Bykommuner 25 42 14 29

Øvrige kommuner 22 37 21 44

Hele landet 59 100 48 100

Tabel 6.2 bygger på svar fra 234 kommuner.

6.3 Årsager til ophør

Mere end en tredjedel af ophørerne af fleksjob er begrundet i helbredsmæssige

forhold (37 pct.) og lidt over en fjerdedel skyldes fleksjobbernes alder (27 pct.). I

40 pct. skyldes ophørene andre årsager, jf. tabel 6.3. Disse forhold er ikke belyst i

undersøgelsen.

150

125

100

75

50

25

0


Kapitel 6: Varighed og status efter ophør

Tabel 6.3 Årsager til eventuelt ophør af fleksjob. Hele landet

Årsager til ophør Procent

Alder 22 21

Helbredsmæssige årsager 39 37

Økonomiske årsager 5 5

Andet 40 38

Årsager i alt 106 100

Tabel 6.3 bygger på svar fra 76 kommuner.

Note: Kommunerne har haft mulighed for at angive flere årsager til ophør.

6.4 Status for de personer, der er ophørt som selvstændige

79 kommuner har oplyst om forsørgelsesgrundlaget pr. 30. juni 2005 efter, at de

selvstændigt erhvervsdrivende er ophørt i fleksjob, jf. tabel 6.4.

Ud af i alt 99 personer er de 29 overgået til førtidspension. Der er lige mange personer,

som er blevet folkepensionister, og som er overgået til fleksjob som lønmodtager

(18 personer). Forholdsvis få personer modtager enten fleksydelse (7

personer) eller er overgået til ordinær beskæftigelse (4 personer) efter ophør som

selvstændige fleksjobmodtagere.

Tabel 6.4 Status pr. 30. juni 2005 for de personer, der er ophørt som selvstændige

Hovedstads- Bykommuner Øvrige Hele landet

området

kommuner

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Fleksjob som lønmodtager

0 0 3 3 15 15 18 18

Fleksydelse 1 1 2 2 4 4 7 7

Førtidspension 8 8 15 15 6 6 29 29

Folkepension 5 5 5 5 9 9 18 18

Ordinær beskæftigelse 3 3 0 0 1 1 4 4

Andet 4 4 8 8 3 3 15 15

Uoplyst 0 0 6 6 1 1 7 7

I alt 21 21 39 40 39 40 99 100

Tabel 6.4 bygger på svar fra 79 kommuner.

15 personer er ophørt i fleksjob af andre årsager end de, der er nævnt ovenfor. 6 af

disse personer er afgået ved døden. Derudover oplyser 4 kommuner, at de ophørte

selvstændige fleksjobbere er flyttet til en anden kommune. 4 andre kommuner oplyser,

at de pågældende nu modtager ledighedsydelse som lønmodtagere. Endelig

opfyldte en enkelt landmand ikke længere betingelserne for løntilskuddet, fordi

vedkommende solgte jorden, der hørte til landbruget.

27


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

28


Kapitel 7: Arbejdsprøvning inden fleksjob

7 Arbejdsprøvning inden fleksjob

En betingelse for at få bevilget fleksjob som selvstændig erhvervsdrivende er, at

den berettigedes arbejdsevne er varigt nedsat, og at pågældende af den årsag har

vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Alle relevante

aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger skal således

være afprøvet for at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse. Herunder

skal der eventuelt være gjort forsøg på at omplacere den pågældende til anden beskæftigelse

i egen eller anden virksomhed. Foranstaltningerne skal dog ikke gennemføres,

hvis det er åbenbart formålsløst.

Visitation til fleksjob kan således først ske, når arbejdsevnen skønnes nedsat i forhold

til alle erhverv. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder,

og ikke alene på eventuelle tidligere erhverv eller på personens

ønsker til et bestemt erhverv.

7.1 Grundlaget for kommunernes vurdering af arbejdsevnen

Kommunerne er anmodet om at oplyse, på hvilket grundlag de konstaterer arbejdsevnen

varigt nedsat. Det vil sige, om vurderingen forud for visitation til

fleksjob er sket på grundlag af henholdsvis arbejdsprøvning, revalidering eller andet.

I lidt over halvdelen af sagerne har kommunerne vurderet arbejdsevnen på grundlag

af arbejdsprøvning (55 pct.), hvorimod arbejdsevnen kun er vurderet på grundlag

af revalidering i 7 pct. af sagerne, jf. tabel 7.1.

29


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

Tabel 7.1 Grundlag for kommunens vurdering af arbejdsevnen

Hovedstads- Bykommuner Øvrige

Hele

området

kommuner landet

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

Arbejdsprøvning 130 49 260 60 296 53 686 55

Revalidering 8 3 54 12 31 6 93 7

Andet 126 48 121 28 231 41 478 38

I alt 264 100 435 100 558 100 1.257 100

Tabel 7.1 bygger på svar fra 230 kommuner.

Kategorien andet udgør 38 pct. af sagerne og dækker over flere forskellige forhold.

118 kommuner har uddybende forklaret, hvilke forhold kategorien dækker over.

Hovedparten af disse kommuner (80 kommuner) oplyser, at de pågældendes arbejdsevne

enten udelukkende er vurderet på baggrund af lægelige oplysninger eller

lægelige oplysninger og ressourceprofilen.

23 kommuner oplyser, at beskrivelse af arbejdsevnen er sket i forhold til arbejdsprøvning

i egen virksomhed og ansøgers hidtidige beskæftigelsesforhold.

Et mindre antal oplyser, at de pågældende er bevilget fleksjob uden nogen form

for afprøvning, og ligeledes oplyser et mindre antal kommuner, at arbejdsprøvning

og revalidering er anset for åbenbar formålsløst.

7.2 Hvor foregår arbejdsprøvningen?

Kommunerne har oplyst om, hvor stor en andel af arbejdsprøvningen, der foregår

henholdsvis i egen virksomhed, på revalideringscentre, eller i andre virksomheder,

jf. tabel 7.2.

Undersøgelsen viser, at der er en klar tendens til, at arbejdsprøvning finder sted i

den selvstændige fleksjobbers egen virksomhed.

Tabel 7.2. Antal fleksjobbere fordelt i forhold til, hvor arbejdsprøvningen foregår

Hovedstads- Bykommuner Øvrige Hele

området

Kommuner landet

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

I egen virksomhed 174 74 300 74 381 78 855 76

På revalideringscenter

eller lignende

21 9 54 13 49 10 124 11

I andre virksomheder 21 9 24 6 35 7 80 7

Uoplyst 19 8 29 7 25 5 73 6

I alt 235 100 407 100 490 100 1.132 100

Tabel 7.2 bygger på svar fra 207 kommuner.

30


Kapitel 7: Arbejdsprøvning inden fleksjob

De 207 kommuner, der har oplyst, hvor arbejdsprøvningen foregår, omfatter 90

pct. af de selvstændige fleksjobbere. Det fremgår, at 76 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende

i fleksjob er arbejdsprøvet i egen virksomhed. Kun en mindre andel

er arbejdsprøvet på revalideringscenter og lignende (11 pct.) eller er arbejdsprøvet

i andre virksomheder (7 pct.), jf. tabel 7.2.

Kommunalt og amtskommunalt ejede centre udgør tilsammen en mindre andel af

de institutioner og virksomheder, hvor arbejdsprøvningen foregår (13 pct.). Den

del af arbejdsprøvningen, der foregår i andre virksomheder, som eksempelvis selvejende

institutioner, udgør ligeledes kun en begrænset andel (8 pct.), jf. figur 7.1.

Pct.

100

80

60

40

20

0

Figur 7.1 I hvilke virksomheder foregår arbejdsprøvningen?

Hovedstadsområdet Bykommuner Øvrige kommuner Hele landet

Figur 7.1 bygger på svar fra 195 kommuner.

Egen virksomhed Andet privat ejet firma

Kommunalt ejet center Amtskommunalt ejet center

I hovedstadsområdet er andelen af kommuner, som benytter arbejdsprøvning i et

andet privat ejet firma, en del større end i de to andre kommunegrupper. Tilsvarende

benytter bykommunerne oftere de amtskommunalt ejede centre til arbejdsprøvning

end både kommunerne i hovedstadsområdet og i de øvrige kommuner,

jf. figur 7.1.

0

Pct.

100

80

60

40

20

31


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

32


8 Virksomhederne

Kapitel 8: Virksomhederne

8.1 De selvstændiges virksomheder

For at få viden om de selvstændig erhvervsdrivende fleksjobberes virksomheder,

er der bl.a. indhentet oplysninger om, hvor mange ansatte der i gennemsnit var ansat

i deres virksomheder pr. 30. juni 2005.

I halvdelen af virksomhederne er der ud over den selvstændige fleksjobber, enten

ingen eller eventuelt kun ægtefællen ansat. I 38 pct. af virksomhederne er der mindre

end 5 ansatte, mens der i 6 pct. af virksomhederne er mellem 6 – 10 ansatte. I

kun 2 pct. af virksomhederne er der flere end 10 ansatte, jf. tabel 8.1.

Tabel 8.1 Antal ansatte i de selvstændige fleksjobberes virksomheder

Hovedstads- Bykommuner Øvrige Hele

området

kommuner landet

Antal Procent Antal Pro- Antal Pro- Antal Procent

centcent

Ingen eller evt. ægtefællen

159 61 179 42 283 52 621 50

5 ansatte og derunder 72 28 191 45 205 37 468 38

6-10 ansatte 8 3 28 7 34 6 70 6

Flere end 10 ansatte 4 2 11 3 12 2 27 2

Uoplyst 18 7 14 3 14 3 46 4

I alt 261 100 423 100 548 100 1.232 100

Tabel 8.1 bygger på svar fra 235 kommuner.

Andelen af virksomheder med ingen ansatte, eller eventuelt hvor ægtefællen er

eneste ansat, udgør en stor del af virksomhederne i alle tre kommunetyper. Denne

virksomhedsstørrelse udgør den største andel i hovedstadsområdet og i de øvrige

kommuner. Men også virksomheder med 5 ansatte og derunder udgør en forholdsvis

stor del af virksomhederne i de to kommunegrupper.

33


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

8.2 Virksomhedernes etablering

Det fremgår af lovgivningen, at den selvstændiges virksomhed som udgangspunkt

skal være udøvet i sammenlagt 12 måneder og i et omfang, der kan sidestilles med

lønarbejde i over 30 timer om ugen inden for de sidste 2 år.

For at få et indtryk af, hvor længe de selvstændige erhvervsdrivende fleksjobberes

virksomheder har eksisteret forud for visitationen til fleksjob, er kommunerne

anmodet om at belyse enkelte hovedtræk i forbindelse med virksomhedernes alder,

jf. tabel 8.2.

Det fremgår, at hovedparten af virksomhederne på visitationstidspunktet har været

etableret i over 3 år (82 pct.). Kun en mindre andel af virksomhederne er oprettet i

de seneste 2 – 3 år forud for visitationen til fleksjobbet (6 pct.).

Tabel 8.2 Antal virksomheder fordelt på kommunetyper og hvor længe virksomheden har

været etableret forud for ejerens visitation til fleksjob.

Hovedstads- Bykommuner Øvrige Hele

området

kommuner landet

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

2-3 år 23 9 30 7 28 5 81 6

Over 3 år 206 78 355 83 471 83 1.032 82

Uoplyst 34 13 42 10 67 12 143 11

I alt 263 100 427 100 566 100 1.256 100

Tabel 8.2 bygger på svar fra 234 kommuner.

8.3 Anvendelse af tilskud

Kommunen kan give et tilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen som økonomisk kompensation

for den nedsatte arbejdsevne, således at den pågældende kan opretholde

sin erhvervsvirksomhed.

Der er ikke krav om, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende tilskuddet

til at ansætte en person, der vil kunne udføre en del af de opgaver, som den selvstændigt

erhvervsdrivende på grund af den nedsatte arbejdsevne ikke kan udføre.

Af bekendtgørelsen om fleksjob 1 fremgår, at tilskuddet overvejende skal anvendes

til at kompensere for den ekstra omkostning, som den selvstændigt erhvervsdrivende

har ved at få andre til at udføre de opgaver, som pågældende ikke selv kan

udføre.

I lidt over to tredjedele af tilfældene anvendes tilskuddet som løntilskud til den

selvstændigt erhvervsdrivende (68 pct.). I knap en fjerdedel af tilfældene anvendes

1 § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 551 af 19. juni 2003 om fleksjob.

34


Kapitel 8: Virksomhederne

tilskuddet til at ansætte yderligere personale (24 pct.), og kun i 6 pct. anvendes tilskuddet

til køb af ydelser.

Tendensen til, at løntilskuddet overvejende anvendes til den pågældende selvstændige

eller til ansættelse af yderligere personale, gælder for landet som helhed og ses

i alle tre kommunetyper, jf. tabel 8.3.

Tabel 8.3 Anvendelse af tilskuddet

Hovedstadsområdet

Tilskuddet anvendes

som løntilskud til den

pågældende selvstæn-

digt erhvervsrivende

Tilskuddet anvendes til

ansættelse af yderligere

personale

Bykommuner Øvrige Hele

kommuner landet

Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

226 86 268 63 356 64 850 68

36 14 107 25 159 29 302 24

Køb af ydelser 2 1 36 8 35 6 73 6

Uoplyst 1 0 15 4 3 1 19 2

I alt 263 100 427 100 555 100 1.244 100

Tabel 8.3 bygger på svar fra 230 kommuner.

35


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

36


Kapitel 9: Kommunernes praksis og erfaringer

9 Kommunernes praksis og erfaringer

9.1 Procedurer og retningslinjer i kommunerne

Kommunerne har oplyst i hvilket omfang de har indført procedurer og retningslinjer,

der dels sikrer kommunerne viden om de selvstændiges virksomheders aktiviteter

og økonomi og dels sikrer, at den lovpligtige opfølgning sker.

143 kommuner – svarende til 62 pct. af de 229 kommuner, der har besvaret

spørgsmålet - oplyser, at de har etableret en procedure, der skal sikre viden om

virksomhedernes aktiviteter og økonomi.

227 kommuner – svarende til 97 pct. af de 235 kommuner, der har besvaret

spørgsmålet - oplyser, at de har retningslinjer om opfølgning senest 6 måneder efter,

at tilskuddet er udbetalt første gang. Næsten lige så mange, nemlig 228 kommuner

– svarende til 97 pct. af de 236 kommuner, der har besvaret spørgsmålet -

oplyser, at de har retningslinjer om opfølgning senest 12 måneder efter, sagen første

gang har været vurderet. Næsten alle de 240 kommuner, der har visiteret selvstændige

til fleksjob, har således vedtaget retningslinjer på området, jf. tabel 9.1.

Tabel 9.1 Antal kommuner der har procedurer og retningslinjer vedrørende fleksjob

Hovedstads- By- Øvrige Hele

området kommuer kommuner landet

Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej

Procedurer, der sikrer viden om faktisk

aktivitet i virksomheden

29 15 25 11 89 60 143 86

Retningslinjer om opfølgning, senest

6 måneder efter, at tilskuddet er

udbetalt første gang

42 4 39 0 146 4 227 8

Retningslinjer om opfølgning, senest

12 måneder efter, sagen første gang

har været vurderet

42 4 39 0 147 4 228 8

Tabel 9.1 bygger på svar fra henholdsvis 229, 235 og 236 kommuner.

37


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

9.2 Kommunernes vurdering af ordningen om fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende

Kommunerne er anmodet om at oplyse, hvorvidt reglerne efter kommunens mening

virker hensigtsmæssige. Der er specifikt spurgt til reglerne om beregning af

tilskuddets størrelse, til reglerne om arbejdsprøvning og om ordningen rammer

den rigtige gruppe af selvstændigt erhvervsdrivende.

95 pct. af de 233 kommuner, der har besvaret et spørgsmål herom, vurderer, at

ordningen om fleksjob til selvstændig erhvervsdrivende rammer den rigtige gruppe

godt eller meget godt. 84 pct. af de 235 kommuner, der har besvaret spørgsmål

herom, oplyser, at reglerne om beregning af tilskuddets størrelse fungerer godt eller

meget godt, jf. tabellerne 9.2 og 9.3.

Tabel 9.2 Kommunernes vurdering af, hvorvidt ordningen om fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende

rammer den rigtige persongruppe

Rammer ordningen den rigtige gruppe af selvstændigt erhvervsdrivende? Antal Procent

Meget godt 59 25

Godt 163 70

Dårligt 8 3

Meget dårligt 3 1

I alt 233 100

Tabel 9.2 bygger på svar fra 233 kommuner.

Tabel 9.3 Kommunernes vurdering af, hvorvidt reglerne om tilskuddets størrelse fungerer

hensigtsmæssigt

Beregning af tilskuddets størrelse Antal Procent

Meget godt 39 17

Godt 157 67

Dårligt 32 14

Meget dårligt 7 3

I alt 235 100

Tabel 9.3 bygger på svar fra 235 kommuner.

Kun 65 pct. af de 227 kommuner, der har svaret på spørgsmålet, vurderer, at reglerne

om arbejdsprøvning fungerer godt eller meget godt. Der er således 35 pct. af

kommunerne, som oplyser, at reglerne om arbejdsprøvning enten fungerer dårligt

eller meget dårligt. Det er især blandt de befolkningsmæssigt mindre kommuner, at

kommunerne oplever, at reglerne om arbejdsprøvning fungerer uhensigtsmæssigt,

jf. tabel 9.4.

38


Kapitel 9: Kommunernes praksis og erfaringer

Tabel 9.4 Kommunernes vurdering af, hvorvidt reglerne om arbejdsprøvning fungerer hensigtsmæssigt

Reglerne om arbejdsprøvning Antal Procent

Meget godt 32 14

Godt 116 51

Dårligt 61 27

Meget dårligt 18 8

I alt 227 100

Tabel 9.4 bygger på svar fra 227 kommuner.

9.3 Bemærkninger og forslag til ændring af reglerne

Kommunerne er fremkommet med bemærkninger og forslag til ændring af reglerne

om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunernes kommentarer er udleveret til opdragsgiver i sin fulde ordlyd. Nedenfor

er et sammendrag af kommunernes bemærkninger på en række af de væsentligste

områder.

Regler om beregning af løn, løntilskud mv.

Der er flere kommuner, som savner klare retningslinjer vedrørende beregningsgrundlaget

for udbetaling af løntilskuddet.

Beregningsgrundlaget er den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde,

med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til

andre arbejdsgiverbidrag.

Uklarhed om beregningsgrundlaget har affødt spørgsmål i kommunerne om,

hvorvidt alle selvstændige i det økonomiske grundlag, skal have medregnet pensionsbidrag,

ATP, ferietillæg og hvad, der i øvrigt følger af den overenskomst, som

grundlønnen er bevilget ud fra. Nogle kommuner spørger således, om det samlede

tilskud eksempelvis er et beløb, som indgår i virksomheden uden skelen til, om

den selvstændige selv indbetaler pensionsbidrag og til ATP.

Flere kommuner foreslår faste takster på området, således at der indføres et konkret

beløb frem for at skulle henvise til mindstelønnen på et område. Det er ofte

svært at finde det relevante faglige område for de selvstændige. Det nævnes desuden,

at det generelt kan være vanskeligt at indplacere løn i forhold til fleksjobbere,

ikke kun for de selvstændige.

Der er kommuner, som peger på, at fastsættelse af løn er særlig problematisk for

selvstændigt erhvervsdrivende i fleksjob, da der ofte er tale om meget specifikke

erhverv. Det er for eksempel svært at indplacere direktørlønninger i forhold til

39


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

overenskomster. Det kan samtidigt være uklart, hvad der kan gives tilskud til i forhold

til pensionsordninger mv.

Tilskudsgraden vurderes ligeledes svær at fastsætte i forhold til en person, der måske

plejer at arbejde 60-80 timer om ugen i den selvstændige virksomhed.

Reglerne om arbejdsprøvning

Reglerne om arbejdsprøvning vurderes af flere kommuner at være endog meget

uhensigtsmæssige.

Det anføres, at det er svært at foretage en arbejdsprøvning uden for den selvstændiges

egen virksomhed, eftersom der ofte er tale om enkeltmandsvirksomheder

enten uden ansatte eller kun med en medhjælpende ægtefælle.

Dermed kan den pågældende risikere tab af en fast kundekreds eller lukning af

virksomheden efter gennemført arbejdsprøvning i eksterne virksomheder eller institutioner.

Det forhold fremhæves at være særlig uhensigtsmæssigt, når det primære

formål netop er at fastholde vedkommende i eget firma.

Omvendt er det i nogle kommuner erfaringen, at arbejdsprøvning i egen virksomhed

ikke er hensigtsmæssig, eftersom det er svært at få en objektiv vurdering, når

denne bygger på borgerens egen vurdering.

Krav om ansættelse af personale

Flere kommuner nævner, at det burde være et krav, at tilskuddet anvendes til ansættelse

af yderligere arbejdskraft svarende til tilskuddets størrelse.

Sygedagpenge, erstatning mv.

Endelig efterlyses konkrete regler om modregning af sygedagpenge i tilskuddet.

Der foreslås indførelse af regler, der skal imødegå overkompensation til personer,

som modtager private pensioner og/eller erstatning, samt minimumskrav i forhold

til antal arbejdstimer/sygdomsperioder.

40


Bilag 1 - 4

Bilag 1 - 4

Bilag 1:

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt efter

kommuner og tilskuddets størrelse pr. 30. juni 2005.

Bilag 2:

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt på køn og

alder pr. 30. juni 2005.

Bilag 3:

Inddeling af kommunerne efter kommunetype.

Bilag 4:

Spørgeskema om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende.

41


Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende

42


Bilag 1

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt på kommuner og

tilskuddets størrelse pr. 30. juni 2005

---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

Københavns Kommune 101 Københavns Kommune 62 34 28

Frederiksberg Kommune 147 Frederiksberg Kommune 14 7 7

København 73 34 39

151 Ballerup Kommune 6 3 3

153 Brøndby Kommune 5 1 4

155 Dragør Kommune 2 1 1

157 Gentofte Kommune 6 1 5

159 Gladsaxe Kommune 3 2 1

161 Glostrup Kommune 4 1 3

163 Herlev Kommune 0 0 0

165 Albertslund Kommune 8 5 3

167 Hvidovre Kommune 6 4 2

169 Høje-Tåstrup Kommune 3 3 0

171 Ledøje-Smørum Kommune 1 0 1

173 Lyngby-Tårbæk Kommune 11 4 7

175 Rødovre Kommune 2 0 2

181 Søllerød Kommune 5 3 2

183 Ishøj Kommune 3 1 2

185 Tårnby Kommune 4 2 2

187 Vallensbæk Kommune 1 1 0

189 Værløse Kommune 3 2 1

Frederiksborg 73 37 36

201 Allerød Kommune 2 2 0

205 Birkerød Kommune 3 2 1

207 Farum Kommune 2 1 1

208 Fredensborg-Humlebæk Kommune 0 0 0

209 Frederikssund Kommune 9 0 9

211 Frederiksværk Kommune 9 4 5

213 Græsted-Gileleje Kommune 9 4 5

215 Helsinge Kommune 4 3 1

217 Helsingør Kommune 7 4 3

219 Hillerød Kommune 4 3 1

221 Hundested Kommune 6 4 2

223 Hørsholm Kommune 2 2 0

225 Jægerspris Kommune 1 0 1

227 Karlebo Kommune 2 2 0

229 Skibby Kommune 0 0 0

231 Skævinge Kommune 3 1 2

233 Slangerup Kommune 3 1 2

235 Stenløse Kommune 4 3 1

237 Ølstykke Kommune 3 1 2

Roskilde 42 31 11

251 Bramsnæs Kommune 1 1 0


---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

253 Greve Kommune 8 6 2

255 Gundsø Kommune 1 1 0

257 Hvalsø Kommune 1 0 1

259 Køge Kommune 7 6 1

261 Lejre Kommune 2 0 2

263 Ramsø Kommune 1 0 1

265 Roskilde Kommune 7 6 1

267 Skovbo Kommune 2 1 1

269 Solrød Kommune 8 7 1

271 Vallø Kommune 4 3 1

Vestsjælland 70 26 44

301 Bjergsted Kommune 0 0 0

303 Dianalund Kommune 0 0 0

305 Dragsholm Kommune 3 0 3

307 Fuglebjerg Kommune 0 0 0

309 Gørlev Kommune 2 1 1

311 Hashøj Kommune 2 2 0

313 Haslev Kommune 4 0 4

315 Holbæk Kommune 8 5 3

317 Hvidebæk Kommune 3 2 1

319 Høng Kommune 1 1 0

321 Jernløse Kommune 3 2 1

323 Kalundborg Kommune 2 2 0

325 Korsør Kommune 3 1 2

327 Nykøbing-Rørvig Kommune 0 0 0

329 Ringsted Kommune 9 4 5

331 Skælskør Kommune 2 0 2

333 Slagelse Kommune 7 3 4

335 Sorø Kommune 4 0 4

337 Stenlille Kommune 2 1 1

339 Svinninge Kommune 1 1 0

341 Tornved Kommune 0 0 0

343 Trundholm Kommune 14 1 13

345 Tølløse Kommune 0 0 0

Storstrøm 79 54 25

351 Fakse Kommune 9 9 0

353 Fladså Kommune 2 1 1

355 Holeby Kommune 0 0 0

357 Holmegård Kommune 0 0 0

359 Højreby Kommune 0 0 0

361 Langebæk Kommune 2 1 1

363 Maribo Kommune 0 0 0

365 Møn Kommune 3 2 1

367 Nakskov Kommune 4 1 3

369 Nykøbing F. Kommune 12 4 8

371 Nysted Kommune 0 0 0

373 Næstved Kommune 8 7 1

375 Nørre Alslev Kommune 1 1 0

377 Præstø Kommune 6 6 0


---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

379 Ravnsborg kommune 10 5 5

381 Rudbjerg Kommune 0 0 0

383 Rødby Kommune 0 0 0

385 Rønnede Kommune 0 0 0

387 Sakskøbing Kommune 0 0 0

389 Stevns Kommune 12 9 3

391 Stubbekøbing Kommune 1 0 1

393 Suså Kommune 4 4 0

395 Sydfalster Kommune 0 0 0

397 Vordingborg Kommune 5 4 1

Bornholm 400 Bornholms Regionskommune 9 4 5

Fyn 179 94 85

421 Assens Kommune 6 3 3

423 Bogense Kommune 2 1 1

425 Broby Kommune 3 1 2

427 Egebjerg Kommune 6 4 2

429 Ejby Kommune 2 2 0

431 Faaborg Kommune 16 5 11

433 Glamsbjerg Kommune 7 3 4

435 Gudme Kommune 7 3 4

437 Haarby Kommune 1 0 1

439 Kerteminde Kommune 2 1 1

441 Langeskov Kommune 2 2 0

443 Marstal Kommune 0 0 0

445 Middelfart Kommune 0 0 0

447 Munkebo Kommune 2 2 0

449 Nyborg Kommune 0 0 0

451 Nørre Aaby Kommune 0 0 0

461 Odense Kommune 70 38 32

471 Otterup kommune 4 3 1

473 Ringe Kommune 7 1 6

475 Rudkøbing Kommune 1 1 0

477 Ryslinge Kommune 1 1 0

479 Svendborg Kommune 15 6 9

481 Sydlangeland Kommune 1 1 0

483 Søndersø Kommune 4 4 0

485 Tommerup Kommune 1 1 0

487 Tranekær Kommune 2 1 1

489 Ullerslev Kommune 1 1 0

491 Vissenbjerg Kommune 5 2 3

493 Ærøskøbing Kommune 3 2 1

495 Ørbæk Kommune 1 0 1

497 Årslev Kommune 4 3 1

499 Aarup Kommune 3 2 1

Sønderjylland 62 39 23

501 Augustenborg Kommune 2 2 0

503 Bov Kommune 0 0 0

505 Bredebro Kommune 4 2 2

507 Broager Kommune 2 1 1


---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

509 Christiansfeld Kommune 4 4 0

511 Gram Kommune 0 0 0

513 Gråsten Kommune 1 0 1

515 Haderslev Kommune 5 3 2

517 Højer Kommune 0 0 0

519 Lundtoft Kommune 0 0 0

521 Løgumkloster Kommune 3 2 1

523 Nordborg Kommune 4 2 2

525 Nørre-Rangstrup Kommune 3 1 2

527 Rødding Kommune 4 1 3

529 Rødekro Kommune 5 2 3

531 Skærbæk Kommune 1 1 0

533 Sundeved Kommune 3 2 1

535 Sydals Kommune 0 0 0

537 Sønderborg Kommune 6 2 4

539 Tinglev Kommune 4 4 0

541 Tønder Kommune 7 7 0

543 Vojens Kommune 1 1 0

545 Aabenraa Kommune 3 2 1

Ribe 67 40 27

551 Billund kommune 1 0 1

553 Blaabjerg Kommune 2 2 0

555 Blåvandshuk Kommune 0 0 0

557 Bramming Kommune 3 3 0

559 Brørup Kommune 2 2 0

561 Esbjerg Kommune 25 11 14

563 Fanø Kommune 4 3 1

565 Grindsted Kommune 6 4 2

567 Helle Kommune 0 0 0

569 Holsted Kommune 2 0 2

571 Ribe Kommune 9 7 2

573 Varde Kommune 5 3 2

575 Vejen Kommune 4 4 0

577 Ølgod Kommune 4 1 3

Vejle 78 36 42

601 Brædstrup Kommune 5 5 0

603 Børkop Kommune 3 1 2

605 Egtved Kommune 1 1 0

607 Fredericia Kommune 3 0 3

609 Gedved Kommune 6 2 4

611 Give Kommune 10 4 6

613 Hedensted Kommune 6 3 3

615 Horsens Kommune 16 8 8

617 Jelling Kommune 0 0 0

619 Juelsminde Kommune 5 3 2

621 Kolding Kommune 4 3 1

623 Lunderskov Kommune 1 0 1

625 Nørre-Snede Kommune 2 1 1

627 Tørring-Uldam Kommune 7 2 5


---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

629 Vamdrup Kommune 1 1 0

631 Vejle Kommune 8 2 6

Ringkøbing 74 40 34

651 Aulum-Haderup Kommune 1 0 1

653 Brande Kommune 3 1 2

655 Egvad Kommune 4 2 2

657 Herning kommune 9 5 4

659 Holmsland Kommune 2 1 1

661 Holstebro Kommune 8 2 6

663 Ikast Kommune 1 0 1

665 Lemvig Kommune 3 3 0

667 Ringkøbing Kommune 15 10 5

669 Skjern Kommune 1 1 0

671 Struer Kommune 7 7 0

673 Thyborøn-Harboøre Kommune 1 1 0

675 Thyholm Kommune 0 0 0

677 Trehøje Kommune 2 0 2

679 Ulfborg-Vemb Kommune 4 0 4

681 Videbæk Kommune 4 2 2

683 Vinderup Kommune 5 1 4

685 Aaskov Kommune 4 4 0

Århus 173 72 101

701 Ebeltoft Kommune 8 4 4

703 Galten Kommune 2 1 1

705 Gjern Kommune 1 0 1

707 Grenå Kommune 5 2 3

709 Hadsten Kommune 0 0 0

711 Hammel Kommune 1 0 1

713 Hinnerup Kommune 3 3 0

715 Hørning Kommune 4 1 3

717 Langå Kommune 1 1 0

719 Mariager Kommune 1 0 1

721 Midtdjurs Kommune 0 0 0

723 Nørhald Kommune 2 1 1

725 Nørre Djurs Kommune 0 0 0

727 Odder Kommune 9 4 5

729 Purhus Kommune 4 3 1

731 Randers Kommune 11 2 9

733 Rosenholm Kommune 1 1 0

735 Rougsø Kommune 4 4 0

737 Ry Kommune 2 1 1

739 Rønde Kommune 3 0 3

741 Samsø Kommune 2 0 2

743 Silkeborg Kommune 7 7 0

745 Skanderborg Kommune 8 4 4

747 Sønderhald Kommune 2 2 0

749 Them Kommune 2 0 2

751 Århus Kommune 90 31 59

Viborg 87 43 44


---- heraf ----

Amt Komnr Kommune Antal flexjob 1/2 tilskud 2/3 tilskud

761 Bjerringbro Kommune 1 1 0

763 Fjends Kommune 8 2 6

765 Hanstholm Kommune 4 3 1

767 Hvorslev Kommune 6 1 5

769 Karup Kommune 8 5 3

771 Kjellerup Kommune 2 1 1

773 Morsø Kommune 5 2 3

775 Møldrup Kommune 10 3 7

777 Sallingsund Kommune 0 0 0

779 Skive Kommune 6 4 2

781 Spøttrup Kommune 4 3 1

783 Sundsøre Kommune 2 2 0

785 Sydthy Kommune 7 4 3

787 Thisted Kommune 6 3 3

789 Tjele Kommune 4 2 2

791 Viborg Kommune 11 7 4

793 Aalestrup Kommune 3 0 3

Nordjylland 115 61 54

801 Arden Kommune 2 0 2

803 Brovst Kommune 1 1 0

805 Brønderslev Kommune 4 2 2

807 Dronningelund Kommune 1 0 1

809 Farsø Kommune 3 3 0

811 Fjerritslev Kommune 0 0 0

813 Frederikshavn Kommune 12 7 5

815 Hadsund Kommune 3 2 1

817 Hals Kommune 3 2 1

819 Hirtshals Kommune 6 5 1

821 Hjørring Kommune 3 2 1

823 Hobro Kommune 4 2 2

825 Læsø Kommune 0 0 0

827 Løgstør Kommune 3 1 2

829 Løkken-Vrå Kommune 7 4 3

831 Nibe Kommune 1 0 1

833 Nørager Kommune 5 2 3

835 Pandrup Kommune 10 5 5

837 Sejlflod Kommune 2 2 0

839 Sindal Kommune 4 0 4

841 Skagen Kommune 2 1 1

843 Skørping Kommune 4 3 1

845 Støvring Kommune 2 2 0

847 Sæby Kommune 10 5 5

849 Aabybro Kommune 4 2 2

851 Aalborg Kommune 15 6 9

861 Aars Kommune 4 2 2

Hele landet 1.257 652 605


Bilag 2

Selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager tilskud til fleksjob, fordelt på køn og alder pr. 30. juni 2005

Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

Københavns Kommune 101 Københavns Kommune . . 2 5 5 8 13 20 2 7 22 40

Frederiksberg Kommune 147 Frederiksberg Kommune . . 1 1 3 . 4 4 . 1 8 6

København . . 1 2 4 14 13 26 4 9 22 51

151 Ballerup Kommune . . 1 . 1 2 2 . . . 4 2

153 Brøndby Kommune . . . . 1 . . 3 . 1 1 4

155 Dragør Kommune . . . . . 2 . . . . . 2

157 Gentofte Kommune . . . . 1 2 2 . 1 . 4 2

159 Gladsaxe Kommune . . . . . . 3 . . . 3 .

161 Glostrup Kommune . . . . . . 1 2 1 . 2 2

163 Herlev Kommune . . . . . . . . . . . .

165 Albertslund Kommune . . . 1 . 2 1 3 . 1 1 7

167 Hvidovre Kommune . . . . . . 1 3 . 2 1 5

169 Høje-Tåstrup Kommune . . . . . 1 1 . . 1 1 2

171 Ledøje-Smørum Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

173 Lyngby-Tårbæk Kommune . . . . . 2 . 7 . 2 . 11

175 Rødovre Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

181 Søllerød Kommune . . . . . . 1 1 2 1 3 2

183 Ishøj Kommune . . . . . 2 1 . . . 1 2

185 Tårnby Kommune . . . 1 1 . . 2 . . 1 3

187 Vallensbæk Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

189 Værløse Kommune . . . . . . . 2 . 1 . 3

Frederiksborg . . 4 3 7 15 12 22 1 9 24 49

201 Allerød Kommune . . . . . . 2 . . . 2 .

205 Birkerød Kommune . . 0 . 1 2 1 . . . 2 2

207 Farum Kommune

Fredensborg-Humlebæk

. . . . . 1 . 1 . . . 2

208 Kommune . . . . . . . . . . . .

209 Frederikssund Kommune . . 1 . 1 1 2 3 . 1 4 5

211 Frederiksværk Kommune . . 1 1 1 . . 5 . 1 2 7

213 Græsted-Gileleje Kommune . . . . . 3 2 2 . 2 2 7


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

215 Helsinge Kommune . . . 1 . 1 . 2 . . . 4

217 Helsingør Kommune . . . . . 2 2 3 . . 2 5

219 Hillerød Kommune . . . . 1 1 1 . . 1 2 2

221 Hundested Kommune . . . 1 . 1 1 2 . 1 1 5

223 Hørsholm Kommune . . . . . . . . . 1 . 1

225 Jægerspris Kommune . . . . . . . . . 1 . 1

227 Karlebo Kommune . . . . . 1 . . . 1 . 2

229 Skibby Kommune . . . . . . . . . . . .

231 Skævinge Kommune . . . . 1 . . . 1 1 2 1

233 Slangerup Kommune . . . . 1 . . 2 . . 1 2

235 Stenløse Kommune . . 1 . 1 1 1 . . . 3 1

237 Ølstykke Kommune . . . . . 1 . 2 . . . 3

Roskilde . . . . 6 6 7 16 2 5 15 27

251 Bramsnæs Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

253 Greve Kommune . . . . 2 1 1 2 1 1 4 4

255 Gundsø Kommune . . . . 1 . . . . . 1 .

257 Hvalsø Kommune . . . . 1 . . . . . 1 .

259 Køge Kommune . . . . . 3 2 2 . . 2 5

261 Lejre Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

263 Ramsø Kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

265 Roskilde Kommune . . . . 2 . 1 2 1 1 4 3

267 Skovbo Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

269 Solrød Kommune . . . . . . 1 5 . 2 1 7

271 Vallø Kommune . . . . . 1 1 1 . 1 1 3

Vestsjælland . . 4 5 4 10 11 29 2 5 21 49

301 Bjergsted Kommune . . . . . . . . . . . .

303 Dianalund Kommune . . . . . . . . . . . .

305 Dragsholm Kommune . . . . . 1 1 1 . . 1 2

307 Fuglebjerg Kommune . . . . . . . . . . . .

309 Gørlev Kommune . . . . . . 1 1 . . 1 1

311 Hashøj Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

313 Haslev Kommune . . . . 1 1 1 1 . . 2 2

315 Holbæk Kommune . . 1 1 . 2 . 1 1 2 2 6

317 Hvidebæk Kommune . . . . . 1 . 2 . . . 3


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

319 Høng Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

321 Jernløse Kommune . . 1 . . . . 1 . 1 1 2

323 Kalundborg Kommune . . . . . . 2 . . . 2 .

325 Korsør Kommune . . . . . . 1 2 . . 1 2

327 Nykøbing-Rørvig Kommune . . . . . . . . . . . .

329 Ringsted Kommune . . . . 2 2 1 2 1 1 4 5

331 Skælskør Kommune . . . 1 . . . 1 . . . 2

333 Slagelse Kommune . . 1 3 . 1 1 1 . . 2 5

335 Sorø Kommune . . . . . . 1 3 . . 1 3

337 Stenlille Kommune . . . . . 1 1 . . . 1 1

339 Svinninge Kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

341 Tornved Kommune . . . . . . . . . . . .

343 Trundholm Kommune . . 1 . 1 1 . 1. . 1 2 12

345 Tølløse Kommune . . . . . . . . . . . .

Storstrøm . 1 1 3 10 18 11 25 1 8 23 56

351 Fakse Kommune . . . . 1 2 2 4 . . 3 6

353 Fladså Kommune . . . 1 . . . 1 . . . 2

355 Holeby Kommune . . . . . . . . . . . .

357 Holmegård Kommune . . . . . . . . . . . .

359 Højreby Kommune . . . . . . . . . . . .

361 Langebæk Kommune . . . . . . 1 . . 1 1 1

363 Maribo Kommune . . . . . . . . . . . .

365 Møn Kommune . . . 1 . . 1 1 . . 1 2

367 Nakskov Kommune . . . . 2 2 . . . . 2 2

369 Nykøbing F. Kommune . . . 1 . 2 2 4 . 3 2 10

371 Nysted Kommune . . . . . . . . . . . .

373 Næstved Kommune . . . . . 4 . 2 . 2 . 8

375 Nørre Alslev Kommune . . . . . . . . . 1 . 1

377 Præstø Kommune . . . . . 2 1 2 . 1 1 5

379 Ravnsborg kommune . 1 . . 4 . 2 3 . . 6 4

381 Rudbjerg Kommune . . . . . . . . . . . .

383 Rødby Kommune . . . . . . . . . . . .

385 Rønnede Kommune . . . . . . . . . . . .

387 Sakskøbing Kommune . . . . . . . . . . . .

389 Stevns Kommune . . 1 . 2 3 1 4 1 . 5 7


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

391 Stubbekøbing Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

393 Suså Kommune . . . . 1 1 1 . . 1 2 2

395 Sydfalster Kommune . . . . . . . . . . . .

397 Vordingborg Kommune . . . . . 2 . 3 . . . 5

Bornholm 400 Bornholms Regionskommune . . 1 . . 3 1 4 . . 2 7

Fyn . . 7 6 13 38 31 68 2 14 53 126

421 Assens Kommune . . . . 2 . . 4 . . 2 4

423 Bogense Kommune . . . 1 . 1 . . . . . 2

425 Broby Kommune . . . . 1 . 1 1 . . 2 1

427 Egebjerg Kommune . . 1 . . 4 . 1 . . 1 5

429 Ejby Kommune . . 1 . . . 1 . . . 2 .

431 Faaborg Kommune . . 1 . 1 5 4 4 . 1 6 10

433 Glamsbjerg Kommune . . . . . 2 . 4 . 1 . 7

435 Gudme Kommune . . . . 1 3 . 3 . . 1 6

437 Haarby Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

439 Kerteminde Kommune . . . 1 . . . 1 . . . 2

441 Langeskov Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

443 Marstal Kommune . . . . . . . . . . . .

445 Middelfart Kommune . . . . . . . . . . . .

447 Munkebo Kommune . . . . . . 1 . . 1 1 1

449 Nyborg Kommune . . . . . . . . . . . .

451 Nørre Aaby Kommune . . . . . . . . . . . .

461 Odense Kommune . . 1 2 6 10 19 24 . 8 26 44

471 Otterup kommune . . . . . . . 3 . 1 . 4

473 Ringe Kommune . . . . 1 . 1 4 1 . 3 4

475 Rudkøbing Kommune . . . 1 . . . . . . . 1

477 Ryslinge Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

479 Svendborg Kommune . . . . 1 3 4 6 . 1 5 10

481 Sydlangeland Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

483 Søndersø Kommune . . 1 1 . 1 . 1 . . 1 3

485 Tommerup Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

487 Tranekær Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

489 Ullerslev Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

491 Vissenbjerg Kommune . . . . . 2 . 3 . . . 5


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

493 Ærøskøbing Kommune . . . . . 1 . 1 1 . 1 2

495 Ørbæk Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

497 Årslev Kommune . . 2 . . . . 1 . 1 2 2

499 Aarup Kommune . . . . . 1 . 2 . . . 3

Sønderjylland . 1 1 2 5 16 3 25 1 8 10 52

501 Augustenborg Kommune . . . . 1 . . 1 . . 1 1

503 Bov Kommune . . . . . . . . . . . .

505 Bredebro Kommune . . . . . 2 . 2 . . . 4

507 Broager Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

509 Christiansfeld Kommune . . . . . . . 2 . 2 . 4

511 Gram Kommune . . . . . . . . . . . .

513 Gråsten Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

515 Haderslev Kommune . . . . . 1 1 2 . 1 1 4

517 Højer Kommune . . . . . . . . . . . .

519 Lundtoft Kommune . . . . . . . . . . . .

521 Løgumkloster Kommune . . . . . 1 . 2 . . . 3

523 Nordborg Kommune . . 1 . 1 1 1 . . . 3 1

525 Nørre-Rangstrup Kommune . . . . . 1 . 1 . 1 . 3

527 Rødding Kommune . . . 1 . 1 . 2 . . . 4

529 Rødekro Kommune . 1 . 1 . 2 . 1 . . . 5

531 Skærbæk Kommune . . . . . . . . . 1 . 1

533 Sundeved Kommune . . . . . . . 3 . . . 3

535 Sydals Kommune . . . . . . . . . . . .

537 Sønderborg Kommune . . . . 1 4 . 1 . . 1 5

539 Tinglev Kommune . . . . . 2 . 1 1 . 1 3

541 Tønder Kommune . . . . . 1 1 3 . 2 1 6

543 Vojens Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

545 Aabenraa Kommune . . . . 2 . . . . 1 2 1

Ribe . 1 . 5 5 17 7 26 . 6 12 55

551 Billund kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

553 Blaabjerg Kommune . . . . . . 1 1 . . 1 1

555 Blåvandshuk Kommune . . . . . . . . . . . .

557 Bramming Kommune . . . . . 2 . 1 . . . 3

559 Brørup Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

561 Esbjerg Kommune . 1 . 1 1 3 2 14 . 3 3 22


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

563 Fanø Kommune . . . . . 1 . 3 . . . 4

565 Grindsted Kommune . . . 1 . 1 1 1 . 2 1 5

567 Helle Kommune . . . . . . . . . . . .

569 Holsted Kommune . . . . . 1 1 . . . 1 1

571 Ribe Kommune . . . . 2 6 . 1 . . 2 7

573 Varde Kommune . . . . 1 1 1 1 . 1 2 3

575 Vejen Kommune . . . 2 1 1 . . . . 1 3

577 Ølgod Kommune . . . 1 . . . 3 . . . 4

Vejle . . 1 5 2 12 8 33 2 16 13 65

601 Brædstrup Kommune . . . . . 1 1 2 . 1 1 4

603 Børkop Kommune . . . . . . . 1 . 2 . 3

605 Egtved Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

607 Fredericia Kommune . . . 1 . . 1 1 . . 1 2

609 Gedved Kommune . . . . . 1 1 3 . 1 1 5

611 Give Kommune . . . . . 1 . 5 . 4 . 10

613 Hedensted Kommune . . . . . 1 1 3 . 1 1 5

615 Horsens Kommune . . . 2 . 2 2 8 . 3 2 14

617 Jelling Kommune . . . . . . . . . . . .

619 Juelsminde Kommune . . . . . 1 . 4 . . . 5

621 Kolding Kommune . . . . . 1 . 1 1 1 1 3

623 Lunderskov Kommune . . . . 1 . . . . . 1 .

625 Nørre-Snede Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

627 Tørring-Uldam Kommune . . . 1 . 1 1 2 1 1 2 5

629 Vamdrup Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

631 Vejle Kommune . . 1 1 1 1 1 1 . 2 3 5

Ringkøbing 1 2 3 6 3 14 10 27 2 6 19 55

651 Aulum-Haderup Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

653 Brande Kommune . . . . 1 . 1 1 . . 2 1

655 Egvad Kommune . . . 1 . 1 . 1 . 1 . 4

657 Herning kommune . . 1 1 . 2 . 3 . 2 1 8

659 Holmsland Kommune . . . . . 1 1 . . . 1 1

661 Holstebro Kommune . 1 . 1 . 1 2 3 . . 2 6

663 Ikast Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

665 Lemvig Kommune . . . . 2 1 . . . . 2 1

667 Ringkøbing Kommune 1 1 1 1 . 3 . 7 1 . 3 12


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

669 Skjern Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

671 Struer Kommune . . . . . 1 3 3 . . 3 4

673 Thyborøn-Harboøre Kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

675 Thyholm Kommune . . . . . . . . . . . .

677 Trehøje Kommune . . . . . 2 . . . . . 2

679 Ulfborg-Vemb Kommune . . . 1 . . . . . 3 . 4

681 Videbæk Kommune . . . 1 . 1 . 2 . . . 4

683 Vinderup Kommune . . 1 . . . 1 3 . . 2 3

685 Aaskov Kommune . . . . . . 1 2 1 . 2 2

Århus . 1 12 7 26 34 26 58 1 8 65 108

701 Ebeltoft Kommune . . . . 4 . 1 2 . 1 5 3

703 Galten Kommune . . . . . . 2 . . . 2 .

705 Gjern Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

707 Grenå Kommune . 1 1 . . . 1 2 . . 2 3

709 Hadsten Kommune . . . . . . . . . . . .

711 Hammel Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

713 Hinnerup Kommune . . 1 . . . . 2 . . 1 2

715 Hørning Kommune . . . . . . 1 3 . . 1 3

717 Langå Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

719 Mariager Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

721 Midtdjurs Kommune . . . . . . . . . . . .

723 Nørhald Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

725 Nørre Djurs Kommune . . . . . . . . . . . .

727 Odder Kommune . . . 1 2 2 . 4 . . 2 7

729 Purhus Kommune . . . . 1 1 . 2 . . 1 3

731 Randers Kommune . . 1 . 2 2 2 4 . . 5 6

733 Rosenholm Kommune . . . . . 1 . . . . . 1

735 Rougsø Kommune . . 1 . . 1 1 1 . . 2 2

737 Ry Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

739 Rønde Kommune . . . . . . . 3 . . . 3

741 Samsø Kommune . . . . 1 . . 1 . . 1 1

743 Silkeborg Kommune . . 2 . 1 2 . 2 . . 3 4

745 Skanderborg Kommune . . . 1 1 1 1 1 1 2 3 5

747 Sønderhald Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

749 Them Kommune . . . . . 1 . . . 1 . 2


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

751 Århus Kommune . . 6 5 14 20 17 24 . 4 37 53

Viborg . . 3 . 7 13 11 45 1 7 22 65

761 Bjerringbro Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

763 Fjends Kommune . . . . 1 1 . 3 1 2 2 6

765 Hanstholm Kommune . . 1 . . 1 . 2 . . 1 3

767 Hvorslev Kommune . . . . . . 2 3 . 1 2 4

769 Karup Kommune . . . . 1 1 1 5 . . 2 6

771 Kjellerup Kommune . . . . . . 1 1 . . 1 1

773 Morsø Kommune . . . . . 1 2 2 . . 2 3

775 Møldrup Kommune . . 1 . 1 . 2 5 . 1 4 6

777 Sallingsund Kommune . . . . . . . . . . . .

779 Skive Kommune . . . . 1 2 1 2 . . 2 4

781 Spøttrup Kommune . . . . . 1 . 2 . 1 . 4

783 Sundsøre Kommune . . . . . . . 2 . . . 2

785 Sydthy Kommune . . . . . 1 1 5 . . 1 6

787 Thisted Kommune . . . . . 3 . 3 . . . 6

789 Tjele Kommune . . 1 . 1 1 . 1 . . 2 2

791 Viborg Kommune . . . . 1 1 1 7 . 1 2 9

793 Aalestrup Kommune . . . . 1 . . 1 . 1 1 2

Nordjylland . . 4 3 11 17 18 47 4 11 37 78

801 Arden Kommune . . . . . 2 . . . . . 2

803 Brovst Kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

805 Brønderslev Kommune . . . . . 1 . 1 . 2 . 4

807 Dronningelund Kommune . . . . . . . 1 . . . 1

809 Farsø Kommune . . . . . 1 . 2 . . . 3

811 Fjerritslev Kommune . . . . . . . . . . . .

813 Frederikshavn Kommune . . . . 2 . 2 6 . 2 4 8

815 Hadsund Kommune . . . . . 2 . 1 . . . 3

817 Hals Kommune . . . . . . 1 2 . . 1 2

819 Hirtshals Kommune . . 1 . 1 1 1 2 . . 3 3

821 Hjørring Kommune . . . . . . 1 1 1 . 2 1

823 Hobro Kommune . . 1 . 1 . . 1 . 1 2 2

825 Læsø Kommune . . . . . . . . . . . .

827 Løgstør Kommune . . . . . . 1 2 . . 1 2

829 Løkken-Vrå Kommune . . . . 1 1 . 5 . . 1 6


Amt Komnr Kommune 30 år og under 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år I alt

Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd

831 Nibe Kommune . . . . . . 1 . . . 1 .

833 Nørager Kommune . . 1 . . . 1 3 . . 2 3

835 Pandrup Kommune . . . 2 . 1 . 7 . . . 10

837 Sejlflod Kommune . . . . . . . 1 . 1 . 2

839 Sindal Kommune . . . . . 2 . 1 1 . 1 3

841 Skagen Kommune . . . . 1 . . . . 1 1 1

843 Skørping Kommune . . . . . 2 1 . . 1 1 3

845 Støvring Kommune . . . . . 1 . 1 . . . 2

847 Sæby Kommune . . . 1 1 1 1 4 1 1 3 7

849 Aabybro Kommune . . 1 . 1 . 1 . . 1 3 1

851 Aalborg Kommune . . . . 3 2 5 4 1 . 9 6

861 Aars Kommune . . . . . . 1 2 . 1 1 3

Hele landet 1 6 45 53 111 235 186 475 25 120 368 889


Bilag 3

Inddeling af kommunerne efter kommunetype

Kommunerne i undersøgelsen er i flere tabeller inddelt efter kommunetyper - hvilket vil sige efter en

kombination af beliggenhed, største bys størrelse og andelen af indbyggere i bymæssig bebyggelse.

Kommunetyperne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks geokode 1, hvor landets kommuner er

rubriceret således:

Hovedstadsregionen, hvilket vil sige København og Frederiksberg kommuner samt Københavns

Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt, er opdelt i:

Geokode 11: Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte.

Geokode 12: Hovedstadens forstæder.

Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere.

Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen.

Hovedstadsregionen udgør 50 kommuner og har en befolkning på i alt 1,8 mio., svarende til 34 procent

af landets samlede befolkning.

Bykommunerne omfatter kommuner, hvor den mindste by har mindst 10.000 indbyggere:

Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere.

Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere.

Geokode 23: Bykommuner med byer på 20.000-39.999 indbyggere.

Geokode 24: Bykommuner med byer på 10.000-19.999 indbyggere.

Bykommunerne udgør 41 kommuner med en befolkning på i alt 2,0 mio. personer, svarende til 36

procent af landets samlede befolkning.

Øvrige kommuner omfatter typisk landkommuner:

Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige bebyggelser.

Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggelser.

Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige bebyggelser.

Geokode 34: Kommuner uden bymæssige bebyggelser.

Øvrige kommuner udgør tilsammen 180 kommuner og har en befolkning på i alt 1,6 mio., hvilket

svarer til 30 procent af landets befolkning.


Kontaktperson:

Telefonnummer:

E-mail:

Ankestyrelsen

Fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende

2005

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75

Forbeholdt Ankestyrelsen:

Se følgebrev

København benhavn (013)

Indberettes på

www.ast.dk

senest den 28. oktober 2005

Spørgsmål om indberetningen kan rettes til Ankestyrelsen, Analysekontoret:

Britta Maar, tlf. 3341 1526, e-mail: bma@ast.dk

eller

Finn Hess, tlf.: 3341 1444, e-mail: fhe@ast.dk

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

A013


0. Har kommunen tildelt fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed?

Har kommunen givet fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed siden

ordningen blev indført 1. juli 2002?

Markér det relevante felt

nmlkj Ja

nmlkj Nej

Hvis markéring i Ja, gå til spørgsmål 1.

Hvis markéring i Nej, så behøver kommunen ikke at besvare yderligere spørgsmål. Gå til afslutningen af

skemaet og tryk ok.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK


Karakteristik af modtagerne

1. Hvor mange personer udbetalte kommunen tilskud til fleksjob til, som selvstændigt

erhvervsdrivende pr. 30. juni 2005?

Antal modtagere

2. Hvor længe har de selvstændigt erhvervsdrivende gennemsnitligt været i pågældende

fleksjob, jf. spm. 1? (I hele måneder)

3. Hvor mange af fleksjobberne modtog tilskud på henholdsvis 1/2 og 2/3 pr. 30. juni 2005, jf.

spm. 1?

a. 1/2 tilskud

b. 2/3 tilskud

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


4. Oplys antallet af modtagere pr. 30. juni 2005, fordelt på alder og køn:

2005 Kvinder Mænd

a: 30 år og derunder

b: 31-40 år

c: 41-50 år

d: 51-60 år

e: Over 60 år

f: I alt

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


5. Selvstændigt erhvervsdrivende, som kommunen udbetalte tilskud til fleksjob til den 30. juni

2005, fordelt efter hovedårsagen til begrænsningen i erhvervsevnen:

a. Psykiske lidelser

b. Ryglidelser

c. Bevægeapparat lidelser

d. Hjerte-karsygdomme

e. Sygdomme i nervesystem eller sanseorganer

f. Andet

g. I alt

Angiv den primære diagnose, hvis der er tale om flere forskellige diagnoser.

Hvis den præcise diagnose ikke kendes, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

5.a. Hvis markering i "5f Andet" oplys hvilken.

Oplys kort om evt. andet:

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Antal modtagere


6. Selvstændigt erhvervsdrivende, som kommunen udbetalte tilskud til fleksjob til den 30. juni

2005, fordelt efter brancher:

Brancheinddelingen er baseret på EU's fælles nomenklatur NACE fra 2003 (DB03).

Benyt den erhvervsgruppering, der er mest relevant for de pågældende virksomheder.

a. Landbrug, fiskeri og råstofudvikling

b. Industri

c. Energi og vandforsyning

d. Bygge og anlæg

e. Handel, hotel og restauration

f. Transport, post og tele

g. Finansiering og forretningsservice

h. Offentlige og personlige tjenester

i. Andet

j. Uoplyst aktivitet

k. I alt

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Antal modtagere


7. Oplys antallet af selvstændigt erhvervsdrivende, som kommunen udbetalte tilskud til fleksjob

til i henholdsvis 2002, 2003, 2004 og 2005:

a. 2002

b. 2003

c. 2004

d. 2005

Året 2005 omfatter perioden 1. januar - 30. juni 2005.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


8. Hvor mange personer har fået afslag på ansøgning om fleksjob til selvstændigt

erhvervsdrivende i 2005?

Hvis det præcise antal afslag ikke kendes, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Året 2005 omfatter perioden 1. januar - 30. juni 2005.

8a. Oplys om årsagerne til afslag på ansøgninger om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende i

2005?

Markér relevante felter

gfedc Arbejdsevnen er ikke tilstrækkeligt nedsat

gfedc Arbejdsevnen er ikke tilstrækkeligt afprøvet

gfedc Ansøger opfylder ikke beskæftigelseskravet

gfedc Virksomheden opfylder ikke skånehensynet

gfedc Andet

8b. Hvis markering i "7a1. Andet" oplys hvilke:

Oplys kort om evt. andre årsager:

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


9. Hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende er ophørt med fleksjob i henholdsvis 2004 og

2005?

a. 2004

b. 2005

Året 2005 omfatter perioden 1. januar - 30. juni 2005.

9.a Oplys om årsagerne til evt. ophør af fleksjob:

a. Alder

b. Helbredsmæssige årsager

c. Økonomiske årsager

d. Andet

Hvis årsagerne til ophør ikke kendes, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Antal personer

Antal personer


10. Hvad er status pr. 30. juni 2005 for de personer, der er ophørt i fleksjob som selvstændige, jf.

spørgsmål 8?

a. Modtaget fleksjob som lønmodtager

b. Modtager fleksydelse

c. Tilkendt førtidspension

d. Modtager folkepension

e. Overgået til ordinær beskæftigelse

f. Andet

g. Uoplyst

10.a. Hvis markering i "9e Andet" oplys hvilken.

Oplys kort om evt. andet:

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Antal modtagere


Opgaverne og opgaveløsningen

11. På hvilket grundlag har kommunen konstateret at arbejdsevnen er varigt nedsat for de

personer, der modtog fleksjob pr. 30. juni 2005, jf. spm. 1?

Oplys i procentdele.

Ved hjælp af: Procent

a. Arbejdsprøvning

b. Revalidering

c. Andet

Hvis kommunen ikke kender de præcise procentdele, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

11a. Hvis markering i "11. Andet" oplys hvilke:

Oplys kort om evt. andet:

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


12. Hvor stor en andel af arbejdsprøvningen foregår følgende steder:

Oplys i procentdele.

a. I egen virksomhed

b. På revalideringscenter eller lignende

c. I andre virksomheder

d. Uoplyst

Procent

I alt (a+b+c+d) = 100 pct. 100

Arbejdsprøvningen i alt (100 pct.) er samtlige de sager, hvori der foretages arbejdsprøvning.

Hvis kommunen ikke kender de præcise procentdele, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


13. Oplys hvor arbejdsprøvningen foregår jf. spm. 11?

Oplys i procentdele.

a. Egen virksomhed

b. Andet privat ejet firma, fx selvejende

institutioner

c. Kommunalt ejet center

d. Amtskommunalt ejet center

Procent

I alt (a+b+c) = 100 pct. 100

Arbejdsprøvningen i alt (100 pct.) er samtlige de sager, hvori der foretages arbejdsprøvning.

Hvis kommunen ikke kender de præcise procentdele, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _ ...


14. Hvor mange ansatte var der i gennemsnit i de selvstændige fleksjobberes virksomheder pr.

30. juni 2005:

Oplys i procentdele.

a. Ingen eller evt. kun ægtefællen

b. Under 5 ansatte

c. 6-10 ansatte

d. Flere end 10 ansatte

e. Uoplyst

Hvis kommunen ikke kender de præcise procentdele, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Procent


15. Hvor længe har fleksjobbernes virksomheder været etableret forud for visitationen til

fleksjob?

a. 2-3 år

b. Over 3 år

c. Uoplyst

Der ønskes oplysninger om de personer, der var i fleksjob pr. 30. juni 2005.

Hvis kommunen ikke har de nøjagtige oplysninger kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Antal virksomheder


Hvordan anvendes regler og tilskud?

16. Oplys som procentdele hvordan tilskuddet anvendes af de selvstændige fleksjobbere pr. 30.

juni 2005:

a. Tilskuddet anvendes som løntilskud til den

pågældende selvstændigt erhvervsdrivende

b. Tilskuddet anvendes til ansættelse af yderligere

personale

c. Køb af ydelser

d. Andet

Virksomheder i procent

Hvis kommunen ikke kender de præcise procentdele, kan der anvendes et kvalificeret skøn.

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _


17. Kommunens procedure og opfølgning vedrørende fleksjob:

a. Har kommunen procedure, der sikrer viden om

en faktisk aktivitet i virksomheden - herunder at

overskud og underskud oplyses til skattevæsnet,

og at virksomheden leverer varer eller ydelser

mod vederlag?

b. Har kommunen retningslinier om opfølgning,

senest 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt

første gang?

c. Har kommunen retningslinier om opfølgning

senest 12 måneder efter sagen sidst har været

vurderet?

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Sæt kryds

Ja Nej

nmlkj nmlkj

Ja Nej

nmlkj nmlkj

Ja Nej

nmlkj nmlkj


18. Virker reglerne efter kommunens mening hensigtsmæssigt?

a. Beregning af tilskuddets størrelse?

b. Rammer ordningen den rigtige gruppe af

selvstændigt erhvervsdrivende?

c. Reglerne om arbejdsprøvning?

Tryk på "ok", for at fortsætte.

OK

_ _

Sæt kryds

nmlkj Meget godt nmlkj Godt nmlkj Dårligt nmlkj Meget

dårligt

nmlkj Meget godt nmlkj Godt nmlkj Dårligt nmlkj Meget

dårligt

nmlkj Meget godt nmlkj Godt nmlkj Dårligt nmlkj Meget

dårligt


19. Evt. forslag til ændring af reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende:

Evt. forslag til ændringer af reglerne om

fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende:

Tak for besvarelsen.

Tryk på "ok".

OK

This request took 35.78 seconds of real time (v8.2 build 1391).

_ _

More magazines by this user
Similar magazines